Plan- og Miljøudvalget

Publiceret 02-11-2015

Mandag den 02-11-2015 kl. 16:15

Indholdsfortegnelse:

Åbne
133 Tænketank Vækst:Gribskov
134 Etablering af havbadehus til brug for medlemmer af foreningen "Gilleleje Havbad" og betalende gæster
135 Landzone - Fredgårdsvej 2 (Havemøbelland), overdækning til havemøbler
136 Skovvej 28, Landzonesag: Indretning af skomagerværksted i lagerbygning
137 Godkendelse af principper for placering af fælles affaldsanlæg og placeringaf affaldsanlæg i Græsted Park
138 Beredskabet ved ekstrem regn og havvandstandstigning, på baggrund af klimatilpasningsplanen.
139 Ny fredning af Keld Sø-området i Gribskov og Helsingør Kommune.
140 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
141 Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter - godkendelse til offentlig fremlæggelse
142 Salg af kommunale ejendomme omkring Møllebakken i Helsinge

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen Jannich Petersen
Brian Lyck Jørgensen Bo Jul Nielsen
Mette Marianne Tolstrup Knud Antonsen
Michael Bruun  
   

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 139 tages af dagsordenen mhp. opfølgende møde med lodsejere.
Dagsordenen herefter godkendt.


Fraværende:
Jannich Petersen

Meddelelser:
Licitation af 'Yderområder på forkant'
Gribskov Kommune udbyder nu efter aftale med Partnerskabet mellem Realdania, Erhvervs- og Vækstministeriet, Naturstyrelsen og KL projektet 'Yderområder på forkant' i licitation.
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om møde med lodsejere vedr evt. fredning i Keld sø-området
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om byvandring i Gilleleje den 7. nov. 2015.
Brian Lyck Jørgensen efterlyste tema vedr. politiske målsætninger og visioner vedr. Helsinge Nord.
Bo Jul Nielsen spurgte til proces omk. indsigelser til proces vedr. lokalplan for institution, Helsinge Nord
Bo Jul Nielsen spurgte til forhold omk. evt. arkitektkonkurrence vedr. Helsinge Nord.
Administrationen orienterede om status for byggesagsbehandlingen.
Administrationen foreslog nærmere orientering om den endelige udformning vedr. Kulturhavn.
Administrationen orienterede om at der er planlagt møde vedr. Stæremosen den 30. nov. 2015
Administrationen orienterede om, at New Nordic Coast Gilleleje er udtaget til et af de 10 forsøgsprojekter under Statens Forsøgsordning for kyst- og naturturisme.
Licitationen indledes ved prækvalifikation ultimo oktober med efterfølgende lukket budrunde i november. Der forventes valg af ekstern rådgiver inden årets udgang. Rådgivningsydelsen skal holdes inden for et maksimumhonorar på 662.500 kr. inkl. moms.
Projekt 'Yderområder på forkant' er godkendt af Byrådet i Gribskov Kommune den 13. april 2015. Partnerskabet har støttet projektet med 0,5 mio. kr. til ekstern rådgivning. Kommunens egenfinansiering af projektet er 0,5 mio. kr., hvoraf halvdelen er til arbejdstid fra kommunens medarbejdere. De resterende 0,250 mio. kr. indgår som medfinansiering af ekstern rådgivning, og er finansieret af ØU's ramme til anlægsprojekt Fælles Kystprogram og ETU's Pulje til Erhvervsudvikling.





Åbne

133. Tænketank Vækst:Gribskov
00.16G00 - 2014/14571

Sagsfremstilling
Plan- og miljøudvalget behandler sagen med henblik på, at godkende administrationens forslag til behandling af anbefalingerne fra tænketanken Vækst:Gribskov

Baggrund
Tænketanken Vækst:Gribskov kom i foråret 2015 frem til 5 vækstpotentialer for Gribskov Kommune, herunder en række anbefalinger af aktiviteter som kan understøtte de 5 potentialer. Byrådet godkendte den 22. juni 2015 forslag til en fordelingsplan, hvor anbefalingerne fra tænketanken blev fordelt til de relevante fagudvalg. Jf denne beslutning har Plan- og miljøudvalget fået overdraget ansvar for realiseringen af nedenstående aktiviteter, som skal understøtte realiseringen af de 5 potentialer. Administrationen har givet sin vurdering af, hvordan opgaven gribes an samt et bud på, hvornår aktiviteten skal igangsættes.

Tema: Det gode liv i Gribskov

Gribskov går i sort
Udnytte mørket i vinterhalvåret. Etablere en lys-sti i skoven gennem skoven oplyst via solenergi, så den lyser fra det bliver mørkt og 4-5 timer frem. Skal kunne ses fra oven. Bruges til orienteringsløb, cykling, naturture i mørket - hør skove ved midnatstid. De perioder om vinteren hvor der er sne, laves den til langrends-løjpe.

Administrationen anbefaler at vi kontakter Naturstyrelsen, idet skovene i Gribskov Kommune er statsskove, der allerede arbejder med langrends-løjper og andre oplevelsesruter, med henblik på muligheder for udvikling af denne ide.


Anderledes overnatning
I Gribskov sover du enten i trætoppe eller under jorden. Aldrig ovenpå.” Det kan være særlige boliger af træ og boliger oppe i trækronerne, fx sheltere og et ”Vildt hotel”.

På samme måde skal det gøres muligt at besøge Radarstationen, og lære mere om den militær-, Danmarks- og koldkrigshistorie, der ligger bag den. Samtidigt skal der åbnes for nogle af bunkerne, så man kan overnatte i dem og derved ikke kun høre om, men også mærke, historien.

Forsvarets Ejendomsstyrelse er begyndt at nedrive de 140 bunkere i Gribskov, som forventes fjernet over de næste 10 år. Der skal således ske tiltag, for at bevare et antal bunkers, hvis forslaget skal realiseres.

Kultur- og Idrætsudvalget har på møde d.24.09.15 besluttet at administrationen skal undersøge nærmere, om det vil være muligt at bevare enkelte bunkers evt. i samarbejde med Naturstyrelsen. Redegørelse om dette forelægges Kultur- og Idrætsudvalget.
Center for Kultur, Fritid og Turisme har indledt dialog med Naturstyrelsen herom. Herunder at afklare økonomi og forpligtelser for kommunen.

Administrationen anbefaler, at afvente resultatet af dette arbejde før der igangsættes yderligere initiativer.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at beslutte

  1. at Naturstyrelsen kontaktes vedrørende lys-stier i skoven
  2. at afvente resultatet af dialog med Naturstyrelsen før der igangsættes yderligere initiativer.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




134. Etablering af havbadehus til brug for medlemmer af foreningen "Gilleleje Havbad" og betalende gæster
010902 - 2015/14860

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Sagen har været forelagt Plan- og Miljøudvalget på mødet d. 10.08.2015 men blev udsat med henblik på besigtigelse. Besigtigelsen er aftalt til at finde sted forud for mødet d. 02.11.2015. Ved besigtigelsen er repræsentanter fra Gilleleje Havbad samt de berørte naboer inviteret.

Foreningen Gilleleje Havbad ansøger med fuldmagt fra Selskabet Gilleleje Strandbakker, om opstilling af et mobilt havbadehus på matr. nr. 3 pv, Gilleleje By. Havbadehuset er 25 m2 med omklædningsrum og saunaafdeling. Se bilag 1 for beskrivelse af projektet samt tegningsmateriale.

Havbadehuset ønskes opstillet midlertidigt i 3 år, indtil en mere permanent placering ved Gilleleje Havn forventes etableret. Havbadehuset vil være opstillet i perioden fra 1. oktober til 1. maj. I sommerperioden fjernes bygningen, så arealet kan anvendes af sommergæsterne.

Alle, som er medlem af Foreningen Gilleleje Havbad, kan benytte faciliteterne. Turister og andre, der ønsker det, har mulighed for at købe sig adgang.

Ejendommen
Matr. nr. 3 pv, Gilleleje By er ubebygget og har et areal på 850 m2. På ejendommen er der opstillet borde og bænke samt grillfaciliteter til de besøgende i området. Ejendommen ligger i første række til havet i tilknytning til "Vest stranden", tæt på Gilleleje Havn.

Fredning
Matr. nr. 3 pv, Gilleleje By, Gilleleje er omfattet af overfredningsnævnets afgørelse af 24. juni 1993 om fredning af kystnære grønne områder i Gilleleje By.

Fredningen har til formål at sikre og forbedre de landskabelige og rekreative værdier til gavn for almenheden, at bevare muligheder for på længere sigt at samle arealerne til en helhed og at give mulighed for naturpleje af arealerne.

Bestemmelse B1 angiver:
"Yderligere bebyggelse må ikke finde sted. Dog kan der udpeges et byggefelt vest for Feilbergsvej, på matr. nr. 3 pv til opførelse af en diskret kiosk eller toiletbygning efter fredningsnævnets godkendelse". Fredningsbestemmelsen B1 giver mulighed for, at der på matr. nr. 3 pv opføres en mindre og diskret bygning med almennyttigt formål. Administrationen vurderer, at havbadehuset i sin udformning og formål ligger i den kategori, som kan tillades.

Administrationen har på ovennævnte baggrund, 03.06.2015 indsendt udtalelse til fredningsnævnet, hvori det anbefales, at der gives tilladelse til opsætningen for en periode på 3 år.

Partshøring
Projektet har været udsendt i partshøring til de to bagvedliggende naboer. Den ene nabo, Gilleleje Strandvej 22 har sendt skriftlige kommenterer. De skriver, at havbadehuset med en højde på 258 er væsentlig højere end de eksisterende plankeværk, der er henholdsvis 170 cm og 180 cm. De skriver, at de er imod projektet, da det vil forringe deres udsigt væsentligt, og ikke respekterer fredningen på grunden. Administrationen var på besigtigelse den 27. juli 2015 og talte med begge naboer. Begge naboer udtrykker, at det er højden på 258 cm, der er det største problem. Hvis bygningen kan være 20-30 cm lavere i forhold til terrænet end det ansøgte, vil det udgøre en mindre gene for dem.

Som reaktion på partshøringen og tilbagemeldingen ved synet på ejendommen, har ansøger indvilget i at sænke terrænet under bygningen, så bygningens samlede højde sænkes med 20 cm. Sænkningen af terrænet vil blive tilbageført hvert forår, når havbadehuset fjernes. Den periodevise sænkning af terrænet vurderes ikke at være i strid med fredningens bestemmelser, så længe terrænreguleringen tilbageføres til originalt niveau, når havbadehuset ikke står på ejendommen.

Strandbeskyttelseslinie
Ejendommen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinie. En eventuel byggetilladelse forudsætter en dispensation fra strandbeskyttelseslinien. Strandbeskyttelseslinen administreres af Naturstyrelsen, og ansøger er selv ansvarlig for at søge dispensationen.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en etablering af et havbadehus med sauna for en treårig periode vil være et bidrag til kreativ anvendelse af strandområderne i vintersæsonen.

Arealets rekreative værdi, som opholdssted og grillplads for besøgende i området, vil kunne fortsætte uændret, da havbadehuset bliver fjernet i perioden 1. maj- 1. oktober, og terrænet tilbagereguleres til normalt niveau i den mellemliggende periode.

Administrationen vurderer, at begge naboers udsigt vil blive påvirket af badehuset, hvis det ikke sænkes. Idet højden på badehuset i forhold til terræn bliver begrænset med 20 cm, vurderes påvirkningen af udsigten at være marginal.

En midlertidig placering for 3 år, indtil Foreningen Gilleleje Havbad har fundet en permanent placering, som del af de allerede igangsatte projekter omkring Gilleleje Havn, vurderes at være rimelig.

Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Naturbeskyttelsesloven LBK nr 951 af 03/07/2013

Økonomi


Bilag

  1. 3pv Gilleleje By, Gilleleje. Ansøgning, beskrivelse og tegningsmateriale PMU 02.11.2015 dok nr 2015/14860 022
  2. 3pv Gilleleje By, Gilleleje. Svar på partshøring PMU 02.11.2015 dok nr 2015/14860 021

    Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at tiltræde, at der - såfremt der kan opnås godkendelse af projektet fra fredningsnævnet samt dispensation fra strandbeskyttelseslinien - kan gives byggetilladelse til et havbadehus på følgende betingelser:
    - opsætningen er midlertidig for en tre-årig periode og
    - at havbadehuset fjernes hvert år i perioden 1. maj til 1. oktober.



Beslutning

  1. Tiltrådt, idet bygningen placeres længst muligt mod syd-øst og idet bygningen sænkes 0,5 m
    Der gives i første omgang tilladelse for et år, hvorefter sagen evalueres og tages op til fornyet behandling


Jannich Petersen fraværende




135. Landzone - Fredgårdsvej 2 (Havemøbelland), overdækning til havemøbler
019121 - 2015/23378

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om man ønsker at lovliggøre en allerede opført overdækning på 450 m2 til udstilling af havemøbler og give landzonetilladelse efter planlovens landzonebestemmelser, § 35,stk. 1.

Baggrund
Butikken Havemøbelland, der driver sin virksomhed på lejet grund, har via deklaration tilladelse til at drive virksomhed fra ejendommen Fredgårdsvej 2, beliggende i landzone.

Forhold
Møbelbutikker er defineret i planlovens detailhandelsbestemmelser som butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Disse skal placeres i bymidten, alternativt i et område specifikt udpeget til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Sådanne områder er en del af kommunens detailhandelsstruktur, som defineres i kommuneplanen.

Gribskov Kommune har tidligere tilbage i 2013 givet afslag til Havemøbelland på ansøgning om at opføre en større lagerhal. Det blev dengang vurderet, at en meget stor udvidelse af den eksisterende butik i landzone ikke syntes i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelserne.

Administrationen vurderer nu i den konkrete ansøgning, at en overdækning af den ansøgte størrelse ikke bør karakteriseres som en væsentlig udvidelse af den eksisterende erhvervsanvendelse på ejendommen, men at udvidelsen mere skal ses som en sikring af et etableret og befæstet areal til udstilling af havemøbler i det fri, og at denne som sådan vil underordne sig ejendommens eksisterende byggeri, som er etableret på et lovligt grundlag.

Beskrivelse af projektet
Ansøger har opført en overdækning på 15 x 30 m eller i alt 450 m2 i forlængelse af eksisterende udstillingshal. Overdækningen er opført som en let og åben konstruktion med trapeztag i pvc og konstruktion i øvrigt udført i træ og limtræ. Der er etableret 2 faskiner med 9 bioblokke i hver til at håndtere regnvand fra tagfladen.

Se bilag for situationsplan og ejendommens placering i kommunen.

Ejer har tiltrådt byggeriet under forudsætning af at byggeriet lovliggøres.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen ligger på sydsiden af Skovgårdsvej lige uden for bygrænsen.

Den eksisterende virksomhed er tilladt på bestemte vilkår, og der er derfor ikke en umiddelbar ret til udvidelse af virksomheden. Ud fra planlovens landzonebestemmelser er der da også en restriktiv praksis for udvidelse af eksisterende virksomheder i landzone, idet sådanne bør henvises til planlagte områder.

Som møbelbutik har Havemøbelland en særstatus i planlovens detailhandelsbestemmelser. Sådanne butikker kan kun placeres uden for bymidten, hvis det ikke er muligt at placere dem i bymidten, og i så fald vil de som udgangspunkt skulle placeres i områder, der er planlagte til butikker med pladskrævende varegrupper.

Virksomheden er dog i dag lovligt beliggende på Fredgårdsvej 2 på baggrund af såvel daværende Hovedstadsrådets som Frederiksborg Amts tidligere landzonetilladelser.

Landskabeligt kan det siges, at ejendommen visuelt opfattes som tilknyttet den bebyggede struktur snarere end som en ejendom i det åbne land, ligesom der ikke ses nogen veldefineret bygrænse. Det meste af ejendommen fremtræder som en fortsættelse af Helsinge by.

Overdækningen er opført i forlængelse af eksisterende udstillingshal, og underordner sig denne i højde og bredde. Der er således ikke tale om en markant bygning, men mere en transparent bygning til overdækning af et hidtil ubebygget, men befæstet udstillingsareal.

Vurdering og anbefaling
Den ønskede udvidelse betragtes som en fortsættelse af eksisterende anvendelse, idet det eksisterende, befæstede udstillingsareal har fungeret som sådan siden der i sin tid blev givet landzonetilladelse til butikkens etablering, og som sådan ændrer overdækningen ikke ved det faktiske erhvervsareal. Det ansøgte vurderes derfor at kunne tillades med den begrundelse, at udvidelsen underordner sig de generelle detailhandelsbestemmelser.

Ved dialog med Erhvervsstyrelsen har styrelsen udtrykt, at det er uklart, hvor grænsen i praksis går for udvidelse i relation til detailhandelsbestemmelserne. Der lægges dog vægt på, at butikken er etableret på et lovligt grundlag, og at den aktuelle udvidelse er mindre end den, der tidligere er givet afslag til.

Alternativer til en retlig lovliggørelse efter planlovens landzonebestemmelser er enten, at der skabes grundlag for overdækningen gennem lokalplanlægning eller at overdækningen erklæres ulovligt opført med krav om fysisk lovliggørelse ved nedrivning.

Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget ser positivt på den opførte overdækning. Der er i denne anbefaling særligt lagt vægt på det forhold, at butikken samt udstillingsareal i dag er etableret på et lovligt grundlag.

Det er samtidigt administrationens vurdering efter dialog med Erhvervsstyrelsen, at en eventuel fremtidig udvidelse af Havemøbelland ikke vil være mulig gennem planlovens landzonebestemmelser, men alene vil kunne ske gennem lokalplanlægning. Denne vurdering stilles som vilkår for den faktiske erhvervsudøvelse på ejendommen.


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Det er skønnet, at ansøgningen har en sådan karakter, at den ikke fordrer naboorientering jævnfør planlovens § 35, stk 5.


Bilag
Fredgårdsvej 2 - Bilag 1 - Situationsplan PMU021115 Dok. nr. 2015/23378 014

Fredgårdsvej 2 - Bilag 2 - Oversigtskort PMU021115 Dok. nr. 2015/23378 015


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at der gives lovliggørende landzonetilladelse til overdækning på 450 m2 til udstilling af havemøbler
  2. at meddele ansøger, at fremtidig udvidelse af møbelbutikken vil kræve lokalplan.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




136. Skovvej 28, Landzonesag: Indretning af skomagerværksted i lagerbygning
028933 - 2015/23189

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen med henblik på beslutning om landzonetilladelse til at indrette skomagerværksted med servicebutik i en lagerbygning.

Det ansøgte kan anbefales, da det vurderes at være en mindre ændring i forhold til områdets karakter, herunder mht trafik og kundetilstrømning. Områdets beskyttelsesinteresser vurderes ikke at blive påvirket ved en ændret anvendelse, og der ses ikke at være væsentlige forhold, der taler imod den ændrede udnyttelse af erhvervsbygningen.

Ansøgning om landzonetilladelse omfatter følgende:
Etablering af et skomagerværksted med værksted, systue og lille depot. Hertil kommer en 'servicebutik' til ekspedition og med begrænset salg af varer.

Områdets karakter og plangrundlag
Matr.nr. 7h Mårum By nord for Skovvej er en del af ejendommen Skovvej 28, som er en erhvervsejendom med en 2005 m2 stor erhvervsbygning på matr.nr. 3i beliggende syd for Skovvej. Den lagerbygning på 160 m2, der søges ændret, har ikke hidtil været registreret i BBR, men kan konstateres på luftfotos og er efter ejers oplysninger en gammel lagerbygning, der jf ansøger engang været en del af Maarum Savværk og -børstetræsfabrik. Lagerbygningen har dog ikke været anvendt i en årrække, og er også ved besigtigelse konstateret at være en ældre bygning. Administrationen vil på denne baggrund anerkende bygningen som en lagerbygning til erhverv, og registrere den i BBR som sådan.

Bygningen ligger mellem erhvervs- og boligbebyggelserne langs Skovvej, en smal vej, der betjener forholdsvis få ejendomme og i udgangspunktet ikke anvendes til gennemkørsel. Der er dog en del trafik til erhvervsejendommen Skovvej 28. Området ligger umiddelbart udenfor den del af Mårum landsby, der er omfattet af en kommuneplanramme. Ejendommen opleves som en del af bebyggelsen på Skovvej og er ikke synligt beliggende i det åbne land.

Der er ikke beskyttelsesinteresser knyttet til den del af ejendommen, hvor den pågældende bygning ligger.

Beskrivelse af projektet
Der ønskes etableret et skomagerværksted bestående af 3 dele: En lille afskærmet forbutik, hvor kunder bliver ekspederet, et værksted med maskiner samt en systue. Der vil blive repareret sko og alle former for læder, f.eks. seletøj, læderjakker og tasker. Det er nødvendigt med god gulvplads i systuen, da der også arbejdes med montering af læder på brikse, f.eks. til fysioterapi. Resten af bygningen vil blive anvendt til lager.

Forbutikken på omkring 7 m2 er primært en 'servicebutik' til ind- og udlevering af de effekter, der skal repareres. Herudover vil der være et meget begrænset salg af relaterede produkter, der typisk sælges hos skomagere/hælebarer, såsom skilte og nøgler, samt endvidere emballerede ispinde / isvafler om sommeren. Åbningstiden bliver mandag-fredag kl. 11.00-17.00 samt lørdage kl. 11.00-15.00, og der vil ikke være ansatte. Ansøgere forventer omkring 10 kunder ugentligt, og der vil ikke være vareleverancer, da de selv henter de fornødne materialer. Der er allerede etableret to parkeringspladser ved siden af butikken.

Bygningen bliver ikke opvarmet, men der lydisoleres hvad angår de ca. 60 m2, der samlet inddrages til værkstedet. Der isættes vinduer og døre samt opsættes to skilte på facaden ved butiksdøren; et fladt skilt samt et klassisk udhængsskilt i smedejern. Belysning af indgange vil ske ved små 'lanterner'.

Naboorientering
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra 6 naboer, hvoraf de 4 fra det nærmeste lejemål er negative overfor projektet. Der kommenteres blandt andet på støj og byggeaktiviteter, indkig og anvendelse af p-areal.

Ansøger og ejendommens ejer har afgivet partsbemærkninger.

Bilag 3 indeholder en gennemgang af de indkomne bemærkninger. Bemærkningerne vurderes ikke at give anledning til egentlige ændringer i det ansøgte projekt.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen anbefaler, at der gives landzonetilladelse til det ansøgte, herunder til anlæg af parkeringsareal i grus til 2 biler vest for bygningen. Det ansøgte medfører en udnyttelse af en eksisterende bygning, og de synlige ydre ændringer vurderes at være underordnede i forhold til omgivelserne, som i dag er præget af produktionsvirksomhed.

Der er ifølge Natur- og Miljøklagenævnet en restriktiv praksis for butikker i landzone, men tilladelse kan gives til mindre butikker, hvor der ikke er væsentlige modhensyn. Der ses ikke at være sådanne modhensyn i denne sag. Det vurderes at være en aktivitet i lille skala, både hvad angår værkstedets og butikkens størrelse, den begrænsede varemængde og det påregnede kundegrundlag i en begrænset åbningstid. Selvom naboer i dag nævner en bekymring for de trafikale forhold, vurderes den ansøgte virksomhed ud fra kundegrundlaget ikke at forværre forholdene eller skabe nye trafikale problemer.

Eftersom de nævnte forhold er af betydning i f.t. klagenævnspraksis, anbefales det at give tilladelse på følgende vilkår:

  • Butikken på 7 m2 må ikke udvides, og den skal fastholdes som servicebutik til skomagerværksted.
  • Rammer for åbningstiden fastsættes til mandag-fredag kl. 11-17 og lørdage kl. 11-15. Der må ikke være støjende aktivitet fra værkstedet efter kl. 18.
  • Skiltning begrænses til et facadeskilt samt et klassisk udhængsskilt på facaden mod Skovvej.
  • Belysning skal bestå af afskærmede og/eller nedadvendte lyskilder på gavl og facade.
  • Kundeparkering skal foregå på arealet vest for lagerbygningen.


Vilkårene vil skulle tinglyses på ejendommen.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi


Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet bemærkninger fra 6 naboer jf. sagsfremstilling og bilag 3.


Bilag
Bilag 1: Skovvej Oversigtskort PMU 02112015 Dok nr. 2015/23189 025

Bilag 2: Skovvej Plan og facader PMU 02112015 Dok nr. 2015/23189 036

Bilag 3: Skovvej, Notat med nabobemærkninger PMU 02112015 Dok nr. 2015/23189 033



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at der gives landzonetilladelse til indretning af det ansøgte værksted med servicebutik og p-areal, og
  2. at der stilles ovennævnte vilkår for tilladelsen.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




137. Godkendelse af principper for placering af fælles affaldsanlæg og placering af affaldsanlæg i Græsted Park
01.02G00 - 2015/16319

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at beslutte hvilke principper for placering af affaldsanlæg i Græsted Park, lokalplanforslaget skal udarbejdes ud fra.

Teknisk Udvalg orienteres om et enslydende dagsordenpunkt på udvalgets møde 04.11.2015.

1. Indledning
I Græsted Park har der kørt et forsøg med en ny type affaldsstationer og det er besluttet at fastholde denne type løsning. For at fastholde denne type løsning er det nødvendigt at udarbejde lokalplan, der fastlægger rammerne for udformning og placering af anlæg. Principper for placeringen vil kunne danne grundlag for hvordan man fremadrettet kan vælge at planlægge for denne type løsning og dels hvordan man vil vurdere den optimale placering i et allerede udbygget område som Græsted Park.

Sagen har tidligere været behandlet af Plan- og Miljøudvalget 01.06.2015 samt af Teknisk Udvalg 03.06.2015, hvor det blev besluttet at igangsætte udarbejdelsen af lokalplanen.

2. Vurdering af placering af affaldsstationer
Løsningen med den nye type affaldsstationer adskiller sig fra en tidligere løsning ved, at affaldsbeholderne er opsat på et samlet område, frem for at have mange løse affaldsbeholdere stående på parkeringspladserne. Løsningen fremstår samlet set pænere og mere velintegreret i området. Derudover indgår der i anlægget et højere antal affaldsfraktioner. Se billede af en af affaldsstationerne i Græsted Park:




Overordnede principper for placering af fælles affaldsanlæg i Græsted Park
Græsted Park er dækket af Lokalplan 16.10 for Boligområde i Græsted fra 1984. I lokalplanen indgår fire delområder, hvor Græsted Park er delområde A:



Optimal placering af affaldsanlæg i Græsted Park stationer afhænger af flere faktorer, hvoraf administrationen vurderer, at de væsentligste er:

  • Central placering: Hensigtsmæssig placering i forhold til brug, herunder: let tilgængelighed, afstand fra enkelte bolig, at adgang til området er logisk placeret i forhold til andre adgangsveje samt at der er plads til den 'trafik', området vil generere.


I Græsted Park kan det betyde at affaldsanlæg placeres i forbindelse med de centrale adgangsveje, hvor der er let adgang for både beboere og renovationsbiler, og så det er logisk at beboerne kommer forbi affaldsanlæggene, når man eksempelvis skal hen til sin bil.

  • Tydelig placering: Det er vigtigt at affaldsanlægget indgår som en velintegreret del af området, at placeringen afspejler en form for respekt for funktionen, så brugerne føler ejerskab til stedet, og at området fremstår præsentabelt.


I et område som Græsted Park kan det være en udfordring at finde den nødvendige plads, da der i udbygningen af området ikke er indtænkt plads til affaldsanlæg. I Græsted Park er det vigtigt at affaldsanlæggene er placeret på steder, hvor der er plads til dem, og så der så vidt muligt er luft omkring dem for at undgå potentielle lugtgener. Derudover er det generelt hensigtsmæssigt ikke at placere sådanne anlæg på steder, hvor der vil være lukket omkring dem, da erfaringer viser, at der i så fald er en tendens til at plastposer og lignende efterlades på steder, der opfattes som bagsider og som tilsyneladende vurderes ikke at være synlige.

  • Hensynsfyld placering: Et affaldsområde kan potentielt medføre lokal miljøpåvirkning i form af eksempelvis lugt og støj. Nye affaldsbeholdere er til en vis grad udformet så de mindsker disse påvirkninger ved blandt andet at være lukkede og nogle beholdere har indretning, der mindsker lyden ved eksempelvis glas, der afleveres. Selve placeringen må derudover vælges, så den mindsker den miljømæssige påvirkning af omgivelserne.

I Græsted Park vil det være afgørende at anlæggene, så vidt muligt, placeres med afstand til nærmeste naboer, for at nedbringe potentielle gener i forbindelse med støj og lugt.

  • Andre forhold af betydning: Forhold som den arkitektoniske sammenhæng i området og at understøtte affaldsområdets funktion som mødested for beboere, der også har betydning for optimalt placering, men som ikke er af lige så væsentlig karakter som ovennævnte principper i forhold til at vælge placeringen af anlæg.


Placering af affaldsanlæg i Græsted Park

I området er der behov for to affaldsanlæg. Administrationen vurderer, at mulige placeringer er som det fremgår af de blå markeringer på følgende kort:



Administrationen vurderer, at placeringen i den sydlige del er særligt oplagt og der er derfor ikke vist andre alternativer for placering af affaldsanlæg i den sydlige del af Græsted Park.

I den nordlige del af Græsted Park er der ikke på samme måde en bestemt logisk placering.
Administrationen vurderer at der her er tre mulige løsninger, som angivet med tal på følgende kort:



Administrationens vurderer, at der for de mulige placeringer er følgende fordele og ulemper:

1: På denne placering ligger i dag det affaldsanlæg, der blev anlagt i forbindelse med forsøgsordningen. Denne placering er hensigtsmæssigt i forhold til at have luft omkring anlægget og at anlægget fremstår synligt i området, da dette sted er en del af et åbent ubebygget grønt område, der i henhold til lokalplanens delområde C er udlagt som fællesområde. Denne placering er ikke optimal i forhold til at placere anlægget efter et princippet om, at affaldsanlæg helst skal ligge så beboere har lige lang afstand til anlægget, men det kobler sig til områdets centrale vej.

I forbindelse med brug af forsøgsanlægget er der indkommet klage fra naboen umiddelbart vest for anlægget. Naboen bor i Græsted Vænge, der ikke er en del af Græsted Park.
Klager er generet af støj fra brugen af affaldsanlæggene, lugt fra anlægget og af affald, der flyver ind til hans have. Klager vurderer derudover at placeringen af affaldsanlægget på dette sted er med til at forringe værdien af hans ejendom.

2: Denne placering knytter anlægget tættere på Græsted Park end placering nr. 1. Denne placering ligger dog også tættere på beboere i Græsted Park, og kan derved potentielt være anledning til gener for naboer i forbindelse med brug af affaldsanlægget. Placeringen vurderes ikke i væsentlig grad at have større afstand til naboen nord for, der har klaget over anlægget på placering nr. 1.

3: Placering på dette sted vil i højere grad end placering nr. 1 og 2 være placeret centralt i Græsted Park og vil knytte sig til eksisterende parkeringsområde, der kan være en logisk placering i forhold til områdets infrastruktur. På dette sted er der imidlertid ikke meget plads omkring affaldsanlægget og der vil ikke, på samme måde som de andre placeringer, kunne være luft omkring anlægget.

Udtalelse fra Grundejerforeningen Græsted Park
Administrationen har bedt Grundejerforeningen Græsted Park kommentere på deres oplevede og vurderede optimal placering af affaldsanlæg i Græsted Park, på baggrund af brugen i forbindelse med forsøgsordningen. Grundejerforeningens udtalelse kan læses i sin helhed i Bilag 1. De pointerer blandt andet:

  • Da den nuværende lokalplan blev lavet, var der ikke særligt fokus på miljøhensyn og dele af lokalplanen er derfor ikke tidssvarende.
  • Placering på området, der ovenfor er nævnt nr. 2 vurderes at medføre støjgener for et højere antal beboere end den nuværende placering nr. 1 i delområde C, det grønne fællesområde.
  • Placering ved nr. 3 passer dårligt sammen med grundejerforenings beslutning om at anlægge ekstra parkeringsareal på dette sted. Som med areal til affaldsanlæg rummer områdets nuværende faciliteter ikke rum til at dække det nuværende behov for parkering i området.
  • Det er oplevet at beboere fra Græsted Vænge, boligområdet nord for Græsted Park, også bruger visse af faciliteterne ved affaldsanlægget ved placering nr. 1, der rummer flere affaldsfraktioner end hvad boligområder normalt har. Grundejerforeningen Græsted Park ser positivt på, at andre også anvender deres affaldsanlæg.
  • Kommentar om at der kan arbejdes med yderligere støjbegrænsende tiltag omkring affaldsbeholdere til flasker.


Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer at affaldsanlæg af den type fællesanlæg, der er placeret i Græsted Park, er oplagt og som udgangspunkt bør placeres efter de ovenfor nævnte principper og anbefaler at Plan- og miljøudvalget godkender disse.

I forhold til placering af affaldsanlæg i Græsted Park vurderer administrationen at placeringen, hvor forsøgsanlægget i dag er placeret i den sydligere del af området er optimal. I forhold til at placere affaldsanlæg i den nordlige del af området er en logisk placering ikke på samme måde entydig. Administrationen vil derfor anbefale Plan- og miljøudvalget at beslutte, hvilken af de nævnte mulige placeringer nr. 1, nr. 2 eller nr. 3, der skal indskrives i forslag til lokalplan for Græsted Park.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lokalplan 16.10 for Boligområde i Græsted, 1984

Økonomi
Gribskov Kommune har udgifter forbundet med eventuel flytning af affaldsområdet.
At flytte det nordlige affaldsanlæg og reetablere det på et andet sted vurderes at koste 50.000kr.

Det er muligt i særlige tilfælde at erstatte 2 m3 flaskecontaineren med en nedgravet 3 m3 container med samme udseende som en 3 m3 containeren til bioaffald . Dette vil reducere støjbelastningen med op til 80%, derved skal der ikke laves "støjhegn" eller andre tiltag, der risikerer at virke skæmmende eller kan bidrage til affaldsophobning ved siden af containerne.
Etablering af ny type flaskecontainer for at hindre støjbelastning vurderes at koste 30.000 kr.

Miljøforhold
Affaldsområderne indeholder sortering af flere fraktioner end kommunens almindelige affaldssortering og medfører derfor et øget miljømæssigt hensyn end andre løsninger.

Høring
Forslag til lokalplan for affaldsområderne vil blive offentligt annonceret og være i offentlig høring i minimum otte uger.

Bilag
Bilag 1: PMU 02.11.2015 Udtalelse fra Grundejerforeningen Græsted Park Dok. nr. 2015/16319 014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget:
1. at godkende principper for placering af fælles affaldsanlæg
2. at beslutte placering af affaldsområde i den nordlige del af Græsted Park på enten placering nr. 1, nr. 2 eller nr. 3, som skitseret i dagsordenteksten.


Beslutning

  1. Tiltrådt, idet der peges på model 1
  2. Placering 1 tiltrådes


Jannich Petersen fraværende




138. Beredskabet ved ekstrem regn og havvandstandstigning, på baggrund af klimatilpasningsplanen.
01.02G00 - 2015/24730

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om at igangsætte en kortlægningen af beredskabsmulighederne i forbindelse med ekstreme regnhændelser og havvandstigninger, jævnfør klimatilpasningsplanen.

Byrådet har på møde 01.09.2014 vedtaget Klimatilpasningsplan for Gribskov Kommune.
Handleplan for klimatilpasning i planen omfatter en række indsatser for de geografisk afgrænsede indsatsområder.
En indsats omfatter en analyse af mulighed for beredskab i de udpegede indsatsområder i
sommerhusområder. En sådan analyse vil kræve en yderligere kortlægning af de enkelte områder hver for sig, for at kunne fremsætte et egentligt forslag til en beredskabsplan samt bud på hvad det ville koste at etablere og drive et sådant beredskab. Det er ikke et lovkrav at kommunen stiller et beredskab til rådighed. Baggrund
En udfordring i Gribskov Kommune er, at flere sommerhusområder er placeret i lavt beliggende områder og meget tæt på vandløb, søer eller moser. Her er det som udgangspunkt lodsejerne, der selv har et ansvar for klimasikring af egen ejendom.
I de områder, der er kloakeret for regnvand, er der et lille efterslæb i forhold til spildevandsplanens servicemål. Gribvand er godt i gang med at få udbygget kloaknettet, så det opfylder kravene i spildevandsplanen. Gribvand har et beredskab i forhold til de områder, hvor Gribvand har ansvaret for håndterning af overfladevand. Dette beredskab er dimensioneret i forhold til deres installationer, for at sikre driften også under ekstreme vejrhændelser. Det vil sige, at Gribvands beredskab ikke som sådan vil sikre boliger og industri i byområderne. Det vil dog afhjælpe situationen, da kloaksystemet sikres.

Sagens forhold
Der skal tages udgangspunkt i de 11 indsatsområder i sommerhusområder og de 6 områder i byområderne, der fremgår af klimatilpasningsplanen. Det vil kræve en yderligere kortlægning af de enkelte områder hver for sig, for at komme med et egentligt forslag til en beredskabsplan.

Forslag skal udarbejdes i samarbejde med Gribvand, for at sikre koordinering i udarbejdelse af planen og i eventuelle fremtidige aktioner.

Efter en kortlægning af et muligt beredskab, vil Plan- og Miljøudvalget efterfølgende skulle tage stilling til, om man vil gå videre med at etablere et beredskab og i hvilket omfang det så skal være. Der vil på det tidspunkt foreligge en vurdering af, hvad det vil koste at etablere og drive det ønskede beredskab for ekstreme regn- og havvandsstigninger.

Vurdering
Det vil kræve hjælp fra ekstern rådgiver at få kortlagt de muligheder, der kan være for at stille et beredskab til de enkelte områder.

Arbejdet skal være med til at skabe en forventningsafstemning mellem borgerne og kommunen, så alle er klar over hvilket serviceniveau kommune kan levere, i forhold til ekstreme regn og højtvand hændelser i fremtiden. Dermed kan den enkelte husejer, selv vurdere hvilke tiltag der er behov for på egen ejendom.

Der vil blive tager udgangspunkt i de beregninger, der ligger til grund for klimatilpasningsplanen fra sidste år.

Hvem der skal stå for et eventuelt beredskab, skal der tages stilling til senere, hvis man ønsker at gå videre efter dette første analysearbejde.

Anbefaling
Der skal indhentes tilbud på en rådgiver, der sammen med administrationen kan udarbejde forslag til mulige udgaver af et beredskab for ekstreme regnhændelser og havvandstandstigninger, med udgangspunkt i de indsatsområder, der er udpeget i klimatilpasningsplanen.

Lovgrundlag
Beredskabsloven kap. 5, §24-28.

Økonomi
Det forventes, at kunne finansiere dette første analysearbejde i indeværende års budget på Vand og klima området.
Rådgiveropgaven skal i udbud, opgaven forventer at ligge på ca. 350.000 kr.

Bilag


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at beslutte, at der indhentes tilbud på rådgiver, der sammen med forvaltningen kan udarbejde forslag til mulige udgaver af et beredskab for ekstreme regnhændelser og havvandstandstigninger, med udgangspunkt i de indsatsområder, der er udpeget i klimatilpasningsplanen



Beslutning

  1. Tiltrådt


Jannich Petersen fraværende




139. Ny fredning af Keld Sø-området i Gribskov og Helsingør Kommune.
01.00G00 - 2015/26850

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.
Punktet er udsat fra sidste møde i Plan- og Miljøudvalget (05-10-2015), da udvalget ønskede orienteringsmøde med lodsejere afholdt, og derefter sagen forelagt til behandling.
Orienteringsmøde afholdes d. 28. oktober 2015.

Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til, hvorvidt Gribskov Kommune skal træde ind som medrejser af fredning af Keld Sø - området. Sagen behandles sideløbende i Helsingør Kommune, hvor tilsvarende dagsorden er forelagt Byrådet på møde d. 26. oktober 2015.

Introduktion
Keldsø-området ligger som et sammenhængende og værdifuldt landskab, der strækker sig fra Esrum Sø/Gribskov i syd til Ruslandsområdet i nord, Villingerød i vest og Havreholm i øst. Centralt ligger den afvandede Keld Sø. Keldsø Å løber fra Keld Sø mod Snævret midt i området.

Landskabet fremstår generelt uforstyrret uden større tekniske anlæg og ingen store veje krydser området. Området er karakteriseret af markdrift og der er mulighed for lange kig. Arealanvendelsen er en kombination af intensivt dyrket landbrugsland og ekstensivt udnyttede vådområder.

Sagens baggrund
Den 29. maj 2015 modtog Gribskov Kommune en orientering fra Danmarks Naturfredningsforening om, at foreningen har besluttet at rejse en fredningssag for Keld Sø med omgivelser i Helsingør- og Gribskov Kommune. Foreningen opfordrer til, at kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening samarbejder om fredningssagen og at kommunerne træder ind som medrejser af sagen. Se bilag 1.
Danmarks Naturfredningsforening har efterfølgende den 6. august 2015 sendt notat med forslag til fredningsbestemmelser.

Danmarks Naturfredningsforening vil som udgangspunkt arbejde for en status quo- fredning af ca. 270 ha. Fredningen skal sikre områdets landskabelige værdier og muliggøre en fortsættelse af den nuværende drift og anvendelse. Herudover ønsker Danmarks Naturfredningsforening, at udtage den tidligere søbund (ca. 32 ha) permanent af landbrugsdriften samt vurdere offentlighedens muligheder for adgang i området.

Landskabet som ønskes fredet i Gribskov Kommune ligger mellem Villingerødvej, Hellebjergvej, kommunegrænsen og Klostermarksvej. Arealet udgør ca. 200 ha. fordelt på 11 lodsejere, hvor 2 lodsejere ejer 65 % af arealet. Arealet i Helsingør Kommune udgør ca. 70 ha. fordelt på 13 lodsejere. Se bilag 2, der viser luftfoto af det areal i Gribskov Kommune som Danmarks Naturfredningsforening ønsker fredet.

Af arealerne i Gribskov er ca. 18 ha. omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 (moser, søer mv) og dermed sikret mod tilstandsændringer. Resten er primært landbrugsarealer.

I Kommuneplan 2013 er hele fredningsområdet udpeget som bevaringsværdigt landskab og værdifulde kulturmiljøer. De centrale dele af fredningsområdet er udpeget som lavbundsarealer og økologisk forbindelse. Formålet med udpegningen af lavbundsarealer er blandt andet at reservere dem til fremtidige naturområder og til initiativer, der forbedrer vandmiljøet. Samtidig er der også fredningsområder, der er udpeget som værdifulde landbrugsområder.

Den berømte internationale pilgrimsrute som går fra nord Sverige til Santiago de
Compostela i Spanien krydser hen over fredningsområdet på en strækning mellem Havreholm i øst og Esrum i vest.

Rejsning af fredningssager
Fredningssager kan rejses af Miljøministeren, Kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningssager begynder officielt med, at sagsrejseren sender et fredningsforslag til fredningsnævnet. Fredningsnævnet offentliggør, at sagen er rejst og sender forslag til alle lodsejere, der berøres af fredningen.

Fredningsnævnet indbyder til offentligt møde, hvor sagsrejseren vil præsentere og begrunde fredningsforslaget. Der vil ofte være en besigtigelse i forbindelse med det offentlige møde.

Lodsejere kan enten skrive til nævnet eller komme med bemærkninger til fredningsforslaget under det offentlige møde.

Når Fredningsnævnet har tilstrækkelige oplysninger, afgør nævnet, om området skal fredes. Nævnet kan også vælge, at ikke hele det foreslåede område skal fredes. Nævnet fastsætter hvilke fredningsbestemmelser der skal gælde og hvor meget den enkelte lodsejer skal have i erstatning.

Lodsejerne får afgørelsen tilsendt sammen med oplysninger om mulighederne for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

Hvis de samlede omkostninger overstiger 500.000 kr bliver sagen automatisk forelagt Natur-og Miljøklagenævnet.

Med en fredning får lodsejer en erstatning som svarer til nedgangen i handelsværdien. Eksempelvis vil et forbud imod juletræer mv. udgøre ca. 8.000 kr/ha. For arealer, der udgår helt af driften, vil erstatningen være ca. 100.000 kr/ha. afhængigt af boniteten og priserne i området.

Ved fredning betaler kommunen ¼ af fredningserstatningerne, mens staten (Miljøministeriet) betaler ¾ af erstatningen. Denne fordeling er gældende, uanset om kommunen er medrejser eller ej.

Proces forud for rejsning af fredningssag
Før fredningssagen rejses officielt, ligger der et stort stykke arbejde i at udarbejde fredningsforslaget. Danmarks Naturfredningsforening har inviteret kommunerne med i dette arbejde.

På nuværende tidspunkt har Danmarks Naturfredningsforening orienteret de 2 største jordbesiddere i fredningsområdet på et indledende møde hvor Gribskov Kommune også deltog.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Danmarks Naturfredningsforening har meddelt de to kommuner, at man agter at rejse fredningssag for Keldsø-området med eller uden kommunernes deltagelse.

Såfremt kommunen går ind i samarbejdet, kan kommunen få indflydelse på forslagets udformning og understøtte lodsejernes interesser i forløbet. Såfremt kommunen ikke går ind i samarbejdet udarbejder Danmarks Naturfredningsforening alene et fredningsforslag. Når fredningsforslaget er rejst, er det begrænset, hvilken indflydelse kommunerne har på processen.

Administrationen vurderer, at det tjener de berørte lodsejere bedst at indgå et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Helsingør Kommune om et fredningsforslag. Kommunens deltagelse bør dog betinges af, at de omfattede lodsejere får lejlighed til at udtale sig hurtigst muligt og før fredningssagen rejses officielt.


Lovgrundlag
LBK nr 951 af 03/07/2013: Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning

Økonomi
I tilfælde af at en fredning gennemføres påhviler det Gribskov Kommune, at betale 1/4 af erstatningen til de berørte lodsejere inden for kommunens grænse.

Bilag
Bilag 1: PMU 26.10.2015 henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
Dok nr. 2015/26850 003

Bilag 2: PMU 26.10.2015 areal i Gribskov Kommune. Dok nr. 2015/26850 001



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Keldsø, under forudsætning af, at de berørte lodsejere får lejlighed til at forholde sig til fredningsplanerne før sagen rejses officielt og at Helsingør Kommune også går ind i samarbejdet.



Beslutning
Taget af dagsordenen




140. Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2015/13090

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Godkendelse til offentlig fremlæggelse
Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 16.03.2015 udarbejdelsen af lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter (se særskilt punkt på dagsordenen), med tilhørende tillæg til kommuneplanen. Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune forelægges nu udvalget med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Forslag til Tillæg nr. 5 omfatter et område ved Græsted Station og omfatter matriklerne 35 b, 35 c samt en del af 11 gk, alle Græsted by, Græsted. Hele området ligger i landzone.

Tillægget skal følge behandlingen af Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for, at der kan opføres en hal med tilhørende sporforbindelse til opbevaring og udstilling af veterantog og jernbanemateriel.

Lokalplanområdet ligger ikke i den gældende Kommuneplan 2013-25 indenfor et udlagt rammeområde. Forslag til Tillæg nr. 5 skal derfor bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde, 3.R.03, da der ikke kan lokalplanlægges i et område, der ikke er omfattet af et rammeområde til lokalplanlægning i kommuneplanen. Rammebestemmelserne udlægger området til rekreativt areal til museumsaktiviteter, formidling samt udstilling og opbevaring af veterantog, samt til øvrige arrangementer, herunder i tilknytning Græsted Eventplads. Der fastsættes herudover ikke øvrige, f.eks. bebyggelsesregulerende, bestemmelser med tillægget.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forslag til Tillæg nr. 5 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen har været sendt til høring i Naturstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Museum Nordsjælland i to uger. Der er indkommet en enkelt bemærkning fra Museum Nordsjælland, som påpeger, at der på baggrund af tidligere udgravninger i området kan forventes stor mulighed for at støde på fortidsminder ved anlægsarbejder.

Høring
Forslag til Tillæg nr. 5 fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger sammen med lokalplanforslaget.

Indkaldelse af ideer og forslag
I henhold til planlovens § 23 c skal der ved væsentlige ændringer i kommuneplanen indkaldes ideer og forslag til den forestående planlægning.

Administrationen har vurderet, at der er tale om en væsentlig ændring i kommuneplanen, da der ikke i den gældende kommuneplan er udlagt et rammeområde med tilhørende bestemmelser for stationsområdet, og det kommende lokalplanområde dermed ikke er indarbejdet i det gældende plangrundlag. Gribskov Kommune har derfor ved en offentlig høring indkaldt ideer og forslag i perioden 21. april til den 5. maj 2015. Der indkom 6 indlæg. Se bilag for nærmere redegørelse for disse indlæg.

I forlængelse af de indkomne forslag og ideer, har der såvel administrativt som politisk været en konstruktiv dialog med Nordsjællands Veterantog om placering og udformning af udstillingshallen og sporanlæg. Det endelige resultat, som nu fremlægges som forslag til lokalplan, søger i vid udstrækning at tilgodese naboer, ligesom der er lagt meget stor vægt på at sikre en fælles synergi mellem Nordsjællands Veterantog og de interesser, der udspringer af anvendelsen af Græsted Eventplads til arrangementer, herunder ikke mindst afviklingen af det årlige Græsted Veterantræf.

Bilag
Bilag 1: PMU-02-11-15 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2015/13090 022

Bilag 2: PMU-02-11-15 Miljøscreening af Lokalplan 316.06 og Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2014/49200 036

Bilag 3: PMU-02-11-15 Redegørelse for indkomne ideer og forslag Dok. nr. 2015/13090 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse.
  2. at godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes



Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




141. Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2014/49200

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Godkendelse til offentlig fremlæggelse
Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 16.03.2015. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet på dette møde, og med udgangspunkt i udvalgets principielle beslutning om at forfølge en løsning, hvor udstillingshallen placeres øst for lokalbanen.

Projektet er siden da løbende tilpasset i overensstemmelse med drøftelser mellem Nordsjællands Veterantog, Fredbogård Fonden og Gribskov Kommune. Der har endvidere været afholdt møder mellem Nordsjællands Veterantog, Lokalbanen A/S og Gribskov Kommune med fokus på sportekniske udfordringer ved tilslutningen af spor til lokalbanen. Endelig pågår der møder mellem Nordsjællands Veterantog og Græsted Veterantræf Forening på foranledning af sidstnævnte med Gribskov Kommunes borgmester som mediator. Formålet med disse møder er, at de to foreninger drøfter muligheder for synergier mellem lokalplanens aktivitetsområde og de specifikke interesser, som Græsted Veterantræf Foreningen har for anvendelse og udvikling af eventpladsen.

Lokalplanens baggrund og formål
Lokalplanen omfatter matr. nr. 35 c samt en del af 11 gk, alle Græsted by, Græsted. Lokalplanområdet ligger umiddelbart øst for Græsted Station.

Lokalplanen har til formål at skabe grundlag for, at der kan opføres en hal med tilhørende sporforbindelse til opbevaring og udstilling af veterantog og jernbanemateriel. Det er samtidig en del af formålet at sikre, at både hallen og det ankomst- og parkeringsområde, der kommer til at ligge mellem hallen og Græsted Stationsvej, kan understøtte aktiviteter og events på den tilstødende Græsted Eventplads.

Lokalplanens indhold
Vognhallen opføres med træfacader og får et maks. grundplan på 26 x 84 meter, dvs. et areal på maks. 2.184 m2. Der fastsættes samtidig et minimumsgrundplan på 26 x 48 m. Der åbnes op for, at der som alternativ til én stor hal kan opføres to i forlængelse af hinanden adskilte bygninger (evt. med sammenbygget tagflade), således at servicefaciliteter til de besøgende som billetsalg, toiletter, café, formidling mv. adskilles fra selve vognhallen. De to bygninger skal dog holdes indenfor samme grundplan på 26 x 84 m.

Hallen får en maks. højde på 12 m, som svarer til højden på den gamle stationsbygning overfor. Der gives mulighed for rytterlys langs hele tagets kip for at skabe størst mulig naturlig belysning indendørs, hvilket dog ikke forventes at give væsentlige lysgener for omgivelserne, da størstedelen af aktiviteterne vil foregå i dagtimerne. Hallen vil med placeringen indenfor lokalplanens byggefelt ikke medføre skyggegener for de nærmeste naboer langs Græsted Stationsvej/Holtvej.

Adgang til hallen vil ske fra nord, fra Græsted Stationsvej, hvor der bliver et område til ankomst og parkering. Der sikres i lokalplanen plads til min. 20 p-pladser, hvoraf to er til handicapparkering, men herudover er området endnu ikke fuldt ud detailplanlagt. Lokalplanen stiller krav om, at der skal foreligge en samlet plan for ankomstområdet til Byrådets godkendelse inden der gives byggetilladelse.

Ankomstområdet skal udover ankomst til vognhallen også fungere som ankomst for gående til eventpladsen ved de større events som veterantræffet, ligesom det er skrevet ind i lokalplanen, at området skal kunne indgå til f.eks. udstilling, boder mm. ved disse events, i det omfang det ikke er til hindring for veterantogets aktiviteter. Ligeledes er de nævnte servicefaciliteter tænkt med en mulig dobbeltfunktion som betjening af både vognhallen og Nordsjællands Veterantogs aktiviteter samt til aktiviteter på eventpladsen. Også vognhallen vil kunne bruges i forbindelse med større events og får en række indgange i facaden ud mod eventpladsen.

Syd for hallen etableres sidespor til Lokalbanen samt en drejeskive og perroner mm., så togene kan køres ind på området fra den sydlige ende. Sydgavlen får fire porte, som togene kan køres ind i hallen gennem. I det hele taget tilstræbes, at de nye anlæg med signaler, skiltning o.s.v. kommer til at indgå i et samlet historisk stationsmiljø i sammenhæng med den eksisterende stationsbygning - uden at hallen dog af den grund opføres som en tro kopi af en gammel stations- eller remisebygning.

For at hallen og de nye sidespor kommer til at ligge i niveau med Lokalbanens spor vil der blive behov for regulering af terrænet. Det skal i den forbindelse sikres, at regnvand kan nedsives indenfor lokalplanområdet.

Forhold til anden planlægning
Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning
Der er ikke i Kommuneplan 2013-25 udlagt rammer for lokalplanlægning i området. For at bringe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 5, som udlægger et rammeområde, 3.R.03, med rammebestemmelser for et rekreativt areal til museum/udstilling/formidling af veterantog samt til øvrige aktiviteter, jf. ovenstående. Rammebestemmelsen omfatter alene anvendelsen og har ingen bebyggelsesregulerende bestemmelser. Se særskilt punkt på dagsordenen til dette udvalgsmøde.

I henhold til planlovens § 23 c skal der ved væsentlige ændringer i kommuneplanen indkaldes ideer og forslag til den forestående planlægning. Da det blev vurderet, at der her var tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, blev der derfor ved en offentlig høring indkaldt ideer og forslag i perioden 21. april til den 5. maj 2015. Der indkom i alt 6 ideer/bemærkninger. Se dagsordenspunkt om tillæg nr. 5 til kommuneplanen.

Kommuneplanens retningslinier
Lokalplanområdet er omfattet af retningslinie 2.17-2.22 om bevaringsværdigt landskab. Kommunen vurderer ikke, at de anlæg, lokalplanen åbner op for, i væsentlig grad vil forringe oplevelsen af et særligt landskab, da anlæggene vil lægge sig tæt op ad den eksisterende bebyggelse i området og indgå i det samlede stationsmiljø. Der er ikke tale om anlæg, som placeres midt i et egentligt åbent landskab.

Det vurderes samlet, at lokalplanen med tillæg nr. 5 bringes i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 316.06 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen har været sendt til høring i Naturstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Museum Nordsjælland i to uger. Der er indkommet en enkelt bemærkning fra Museum Nordsjælland, som påpeger, at der på baggrund af tidligere udgravninger i området kan forventes stor risiko for at støde på fortidsminder ved anlægsarbejder.

VVM-bekendtgørelsen
Sporanlæggene i lokalplanen er omfattet af bilag 2, pkt. 11 b, anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1184 af 06/11/2014). Det betyder, at anlæggene skal VVM-screenes. Gribskov Kommune har derfor foretaget en VVM-screening af projektet og har vurderet, at det ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at projektet derfor ikke er VVM-pligtigt. Denne afgørelse offentliggøres på kommunens hjemmeside i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring
Forslag til Lokalplan 316.06 fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 5.

Bilag
Bilag 1: PMU-02-11-15 Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter Dok. nr. 2014/49200 040

Bilag 2: PMU-02-11-15 Miljøscreening af lokalplan 316.06 og Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2014/49200 036

Bilag 3: PMU-02-11-15 VVM-screening af Lokalplan 316.06 for Græsted stations- og veterantogscenter Dok. nr. 2014/49200 037


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at forslag til Lokalplan 316.06 godkendes til offentlig fremlæggelse sammen med forslag til tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25
  2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes



Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




142. Salg af kommunale ejendomme omkring Møllebakken i Helsinge
82.02G00 - 2015/27596

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler byudvikling og udbud af kommunens ejendomme på Møllebakken samt Tinghuset på Vestergade 2 i Helsinge.

Teknisk Udvalg behandler endvidere sagen med henblik på at afgive eventuelle bemærkninger til emnerne trafik og parkering under 'Emner til særlig drøftelse'.

Baggrund
Byrådet besluttede 22.06.2015 at igangsætte en salgsproces for de kommunale ejendomme ved Møllebakken i Helsinge. Beslutningen blev truffet på baggrund af, at en række investorer har vist interesse for arealet, og at arealet anses som strategisk for byens udvikling. Salget skal tage udgangspunkt i planprincipperne for området, som de er beskrevet i Helsinge Helhedsplan, og Byrådet anbefalede, at processen bliver igangsat med en dialog med interessenter.

Projektområdets afgrænsning
Som det fremgår af bilag 1, ejer Gribskov Kommune en række kommunale ejendomme i området, mens en række ejendomme er privatejet. Der bør stilles krav om, at købstilbud indeholder beskrivelser af, hvordan tilbudsgiver vil arbejde for en helhedsorienteret udvikling af projektområdet. Tilbudsgiver bør også få mulighed for at give et købstilbud på Tinghuset, som i dag bruges til kommunal administration. Derfor foreslås det samlede projektområde at indeholde de kommunale ejendomme på Møllebakken, en række privatejede områder samt det kommunalt ejede Tinghus, som tilbudsgiver kan vælge at lade indgå i et samlet tilbud.

Områdets betydning for Helsinge
Møllebakken og tilstødende områder har et stort potentiale som fremtidigt byområde med en katalyserende effekt for udvikling af hele Helsinge, hvor en række store byudviklingsprojekter i en årrække fremover vil skulle formes. Projekterne hænger ikke sammen fysisk, men vil kunne understøtte hinandens realisering. Med den centrale beliggenhed er området ved Møllebakken er interessant i forhold til boliger, butikker og andre funktioner som tilsammen skaber et bymiljø, der er attraktivt at færdes og opholde sig i.

Møllebakken i dag
Møllebakken ligger centralt i projektområdet. Bakkens sydlige side er en lille græsklædt bakke, der blandt andet rummer en skulpturpark. Dér hvor selve bakken ender, skifter underlaget og bliver til et grusbelagt stræde. Bygningsmassen inden for projektområdet er varieret, både hvad angår udtryk, stil og arkitektonisk værdi. Generelt fremstår projektområdet som et bagsideareal. En meget forskelligartet brug og ikke mindst en bred vifte af brugere bidrager til, at området allerede i dag, summer af byliv og aktivitet. En stor del af dette byliv udfoldes i de kommunale bygninger, som er samlingspunkt for en række foreninger og brugere fra byen og resten af kommunen. Det drejer sig om borgere, brugere og gæster, der kommer i Frivilligcenter Helsinge, Kunstværkstedet, Ungdomshuset og dagplejehuset. Bygningerne udgør derfor et støttepunkt for en række aktiviteter, der giver værdi for mange borgere og for byen som helhed.

Emner til særlig drøftelse
På nuværende tidspunkt anbefaler administrationen, at udvalget indledende drøfter nedenstående emner og afgiver bemærkninger hertil. På baggrund af udvalgets bemærkninger vil administrationen forme en proces, hvor interessenter gives mulighed for at komme med input til kommunes krav og ønsker til tilbudsgivernes projekter.

Byggeri og anvendelseKommuneplan 2013-25 og Helsinge Helhedsplan angiver begge, at området skal indeholde blandede byfunktioner. Helsinge Helhedsplan angiver desuden, at funktionerne skal understøtte byens sydlige udviklingsvinge - med handel, erhvervsudvikling og stor-skalaprojekter som nøgleord. Konkret nævnes større butikker, markedsplads, bypark, institutioner, boliger, erhverv/værksteder og kulturfaciliteter.

I Helsinge Helhedsplan arbejdes dog ud fra en forudsætning om, at rådhuset flyttes til den østlige udviklingsvinge omkring gymnasiet. Helhedsplanen tager derfor udgangspunkt i, at et projekt for Møllebakken strækker sig over Rådhusvej og omfatter ændret anvendelse af rådhusbygningen og tilhørende parkeringspladser. I forbindelse med Budgetaftale 2015 er det besluttet at fastholde og tilbygge rådhuset på den nuværende placering.

Administrationens vurdering: Der bør stilles åbne rammer for funktioner i området, dog med krav om at der er blandede byfunktioner, at de bidrager til et levende centerområde, supplerer eksisterende funktioner i Østergade og Frederiksborgvej samt skaber nye 'magneter' i området. Herudover kan arbejdes med en liste af funktioner som enten skal eller bør indgå, for eksempel boliger, markedsplads eller nogle af de eksisterende funktioner i området.
Byliv og byrumGode byrum med opholdsmuligheder og bykvalitet er afgørende for, om en by opleves som tiltrækkende. Helsinge Helhedsplan lægger op til, at bylivet i Helsinge styrkes og peger her på Møllebakken som ét af tre ankerpunkter. Planen lægger op til, at der etableres en grøn park, der strækker sig nord-syd gennem hele området og tværs over Rådhusvej til Kvickly.

Administrationens vurdering: Der bør indgå krav om gode byrum og styrket byliv ved en udvikling af Møllebakken. Der kan arbejdes videre med, hvorvidt der skal være tale om en grøn park, eller det også kan være mere urbane byrum. Evt. som flere mindre rum eller rumforløb med hver sin karakter. Som udgangspunkt bør de(t) nye byrum supplere byens eksisterende byrum i karakter og anvendelse, herunder gadekæret og gågaden. Netop på dette emne kan det være særlig oplagt at få input fra interessenter.
ForbindelserMøllebakkeområdet grænser op til meget centrale og velbesøgte områder i bymidten, herunder gadekæret, Østergade, Frederiksborgvej og området ved rådhuset og Kvickly. Der findes allerede i dag flere små stræder, der forbinder Møllebakken med gadekæret og Frederiksborgvej. Rådhusvej ligger mellem Møllebakken og området ved rådhuset og Kvickly.

Administrationens vurdering: Gode forbindelser for gående vurderes som væsentlige for at opnå det ønskede byliv i området. For udviklingen af Møllebakken er en let tilgængelig og attraktiv forbindelse fra gadekæret/gågadeområdet til/fra Kvickly et centralt element - så man har lyst til at tage et smut forbi Møllebakken, når man skal handle i Kvickly - og derefter naturligt fortsætter til gågaden. Krydsningen af Rådhusvej - og en eventuel nedtoning af vejen kan være et væsentligt element i at skabe den gode forbindelse. Ved at bruge og styrke de eksisterende små stræder i områdets nordlige del, kan bymidten beriges med byrumsoplevelser som supplerer gågaden og de(t) nye byrum.TrafikRådhusvej ligger i den sydlige del af området og er i dag en del af 'ringen' omkring midtbyen. Helsinge Helhedsplan lægger op til, at denne 'ring' blødes op for derved at gøre det mere attraktivt at bevæge sig rundt i Helsinge til fods og dermed skabe grobund for et styrket byliv.

Helsinge Helhedsplan angiver ikke en konkret løsning, men skitserer flere muligheder for, hvordan ringen kan blødes op; 1) at det nuværende vejtracé indrettes så vejen får mere karakter af 'liste'-rute, 2) at der etableres en alternativ og mindre direkte 'liste'-rute eller 3) at Rådhusvej lukkes helt.

Administrationens vurdering: Der bør stilles krav om, at forbindelsen for bløde trafikkanter på tværs af 'ringen' styrkes, jf ovenfor, og dermed, at der arbejdes på en opblødning af 'ringen'. Den endelige løsning bør fortsat holdes åben, så det bliver op til tilbudsgiverne at skabe den bedste løsning ud fra en helhedsbetragtning.
ParkeringHelsinge er kendt som en by med gode parkeringsforhold. En analyse udført i forbindelse med Helsinge Helhedsplan viser, at kun 65% af kapaciteten udnyttes på en lørdag formiddag, som er det travleste tidspunkt. Området indeholder i dag 168 parkeringspladser. Når der etableres nye funktioner i området vil der endvidere skulle sikres pladser til dem.

Administrationens vurdering: Der bør sikres tilstrækkelig parkering ved en udvikling af området. Som udgangspunkt bør der for nye funktioner arbejdes med de parkeringskrav, som er fastlagt i Kommuneplan 2013-25. Administrationen vurderer samtidig, at det er nødvendigt at se på parkeringskapaciteten samlet i hele centerområdet. Herved kan der ses på balancen mellem at have tilstrækkelig parkering, men undgå store tomme flader i byen - og derved sikre en mere attraktiv midtby og en mere effektiv udnyttelse af arealet. Der kan for eksempel ses på, om den nuværende udnyttelse i centerområdet på en lørdag fremadrettet kan hæves betragteligt samtidig med, at der sikres nogen ledig kapacitet, så oplevelsen af en by med gode parkeringsforhold bevares.
Input til kommunens krav og ønsker - to modeller
Administrationen har i den igangværende fase 1 opstartet en dialog med brugere af de kommunale ejendomme i området. Formålet med denne dialog er i første omgang at informere om processen. Dernæst at få et større indblik i den daglige brug af bygningerne i forhold til at kunne vurdere, om det nuværende miljø og de nuværende aktiviteter i en vis grad kan indarbejdes og eventuelt videreudvikles i et nyt projekt. Kommunens endelige krav og ønsker skal formes på baggrund af input fra nøgleinteressenter i projektområdet og i Helsinge som by. Der kan vælges mellem to modeller for inddragelsen.

Model 1: Der arrangeres et idéværksted/borgermøde, som er åbent for alle. Derudover inviteres Gadekærforeningen og Helsinge Erhvervsforening til dialog i et selvstændigt forløb. Den særskilte dialog med brugerne af de kommunale ejendomme fortsættes, og der vil være en information til ejerne af de private ejendomme projektområdet. Input vurderes og fortolkes samlet af kommunens fagfolk. I denne model hyres en ekstern rådgiver til den endelige kvalitetssikring af krav og ønsker, inden de fremlægges politisk til februar. Denne model kræver, at der afsættes 2 måneder til inddragelsen, som vil være relativ intensiv.

Model 2: Der gives mulighed for, at en udpeget gruppe af nøgleinteressenter kan være medskabere på dokumentet; krav og ønsker. Dette sikres via en række workshops/arbejdsmøder, hvor der gives tid til, at Gribskov kommune kan arbejde fagligt med input mellem møderne. Man kan i denne model overveje at nedsætte en form for byforum, hvor Møllebakken kunne være ét af projekterne, man fulgte. Denne model kræver minimum 6-12 måneder, da erfaringer fra andre kommuner viser, at det er kompliceret og tidskrævende at etablere et velfungerende effektivt samarbejde mellem flere uafhængige aktører.

Samlet tidsplan
Den første milepæl for salgsprocessen er offentliggørelsen af kommunens krav og ønsker til kommende købstilbud, hvorefter der gives en periode på 3-4 måneder til at forme projekt og købstilbud. Vælges en inddragelsesfase på 2 måneder betyder det, at købstilbud vil kunne modtages i slutningen af juli 2016. En samskabelsesfase på minimum 6-12 måneder vil betyde, at købstilbud tidligst vil kunne modtages i løbet af vinteren 2016/17. Nedenfor er en tidsplan vist med udgangspunkt i en intensiv inddragelsesfase på 2 måneder.

Salgsproces for Møllebakken med 2 måneders inddragelse
i gang Fase 1: dialog med brugere og udpegning af projektområde
december 2015 -
januar 2016
Fase 2: Inddragelse af interessenter, som giver input til krav og ønsker, der til sidst kvalitetssikres af ekstern rådgiver
februar 2015 -
marts 2016
Fase 3: Politisk godkendelse af kommunens krav og ønsker til kommende købstilbud
april -
juli 2016
Fase 4: Markedsføring målrettet større investorer og developere og modtagelse af tilbud
august - september/oktober 2016 Fase 5: Vurdering af indkomne tilbud inklusiv første politiske behandling
oktober -
december 2016
Fase 6: Forhandling og endeligt aftalegrundlag udarbejdes afsluttende med politisk behandling
Efterfølgende myndighedsfase:
6-12 mdr. Udarbejdelse af plangrundlag og efterfølgende implementering
  • efterfølgende udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag, herunder evt. tillæg til kommuneplan og spildevandsplan samt lokalplan med tilhørende offentlighedsfase mv.
  • udstedelse af byggetilladelse(r)


Vurdering og anbefaling
Det foreslåede projektområde udgør ét sammenhængende område, og med muligheden for at byde på Tinghuset, er der flere muligheder for at forme et sammenhængende projekt. Derfor anbefales det at godkende projektområdet, som det er vist i bilag 1.

En samskabelsesproces som skitseret i model 2 kræver væsentlige ressourcer og tid. Det kan overvejes at vælge denne model i forhold til kommende byudviklingsprojekter, men kan ikke anbefales i dette specifikke projekt, da det vurderes tilstrækkeligt med en dialog og inddragelse, som det er vist i model 1, og da man bør undgå, at projektet kan forsinke andre vigtige projekter. Derfor anbefales det at vælge inddragelsesmodel 1.


Lovgrundlag

  • Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
  • Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004
  • Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013


  • Økonomi

Udgifter og indtægter
Udgifter i forbindelse med salget finansieres via ejendomsrammerne. I den skitserede procesplan vil der være brug for et økonomisk råderum til at finansiere en ekstern rådgiver, som skal stå for den endelige kvalitetssikring af krav og ønsker i slutningen af fase 2. Derudover skal der bruges midler til markedsføring i fase 4. Samlet afsættes en ramme på 200.000 kr. til disse to formål.

Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til byudviklingsprojektet på 200.000 kr. kunne blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere hen foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne, som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra budgetaftalen og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilførelse til en robust kassebeholdning eller anden investering.

Tidsforbrug
Det interne tidforbrug til gennemførelse af salget frem til det endelige aftalegrundlag forventes at udgøre 1-2 årsværk. Såfremt man vælger en større samskabelsesproces, som skitseret i model 2, må man forvente, at salget vil kræve lidt mere end 2 mandeår. Udarbejdelse af plangrundlaget må forventes at kræve 1-2 mandeår, men dette kan først vurderes nærmere i slutningen af salgsprocessen, når man kender det kommende projekt.

Bilag
Bilag 1: PMU 02.11.2015 Møllebakken i Helsinge. Projektområdet Dok.nr.: 2015/27596 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at godkende projektområdets afgrænsning,
  2. at afgive eventuelle bemærkninger til 'emner til særlig drøftelse' jf. sagsfremstillingen,
  3. at vælge inddragelsesmodel 1
  4. at udgifterne finansieres fra ejendomsrammernes drift



Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Udvalget er ikke sindet at lukke Rådhusvej men er positive for, at den ændres til sivegade. Der lægges vægt på sammenhæng mellem området og Frederiksborgvej. Udvalget er åbne for at bygge i højden og og for mange boliger.
  3. Tiltrådt
  4. Tiltrådt


Jannich Petersen fraværende






Mødet startet:
04:15 PM

Mødet hævet:
06:40 PM