Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
87 3. budgetopfølgning 2015, Det Tekniske Område
88 Fornyet revideret ansøgning om tilladelse til permanent vintercampering på
Rågeleje Camping, Hostrupsvej 2.
89 Delegation af lokalplanlægning
90 Lokalplan 567.01 for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk - endelig vedtage
lse
91 Kommuneplantillæg nr. 3 for Ørby, endelig vedtagelse
92 Lokalplan nr. 556.01 for Ørby, endelig vedtagelse
93 Pårupvej 185, Landzonesag: Ny aktivitet, nedknusning af asfalt og beton hos
Nordkysten A/S
94 Høbjergvej 5, Landzonesag: 4 lejligheder i tidligere forsamlingshus
95 Ny springhal ved Helsinge Hallerne. Dispensation fra lokalplanen.
96 Opførelse af ridehal med undervisningslokale til brug i forbindelse med eks
isterende dyrlægepraksis, Valbyvej 42
97 Etablering af havbadehus til brug for medlemmer af foreningen "Gilleleje Ha
vbad" og betalende gæster
98 Indretning af "professionelt loppemarked" i eksisterende erhvervslokaler.
99 Lokalplanforslag 512.15 for daginstitution ved Laugøvej i Helsinge - godken
delse til offentlig fremlæggelse
100 Forslag til visionsproces for byudvikling i Helsinge Nord
101 Strategisk Plan Gilleleje - Proces for 2. halvår 2015
102 Tilbud om salg af areal langs vej ved Tofte industri, for at forbedre indbl
ik til virksomheder
103 Grøn Uge 2016
105 NBL § 18: Anmodning om lovliggørelse af tilbygning og skur mv. opført uden
disp. fra fortidsminde- beskyttelseslinien


Efterretningssager
104 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende tilsyn med beplantningspla
n i Tibirke Bakker.

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 105 flyttes til åben dagsorden
Dagsordenen godkendt

Fraværende:
Brian Lyck Jørgensen
Susan Kjeldgaard

Meddelelser:
Venstre-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Poul-Erik Engel Høyer (V) - forventet varighed på over en måned - at Nick Madsen (V) som medlem af Byrådet varetager stedfortræder opgaven i forhold til børne- og ungeområdet, og Micheal Bruun varetager opgaven i forhold til Plan- og Miljøudvalgets arbejde og deltager i udvalgsmøde den 10. august 2015 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
Berigtigelse af protokollering på punkt 66 (PMU 01.06.15). Morten Jørgensen trækker sin anmodning om at få sagen i BY
Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet klager medhold i klagen over Gribskov kommunes
dispensation vedr. Netto, Vesterbrogade 30, Gilleleje
Administrationen orienterede om status for byggesagsbehandlingen, og om arbejdet med procesforbedring af arbejdsgange.




Åbne

87. 3. budgetopfølgning 2015, Det Tekniske Område
00.30Ø00 - 2015/15433

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2015.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2015:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Enhederne og områderne kan som hovedregel ansøge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger skal enhederne og områderne udelukkende beskrive de steder i budgetterne, hvor der kan være afvigelser. Der kan dog være undtagelser, for eksempel hvis der kommer helt nye opgaver til, eller hvis organiseringen af de eksisterende opgaver bliver ændret.

Budgetopfølgning 3
Fokus i denne budgetopfølgning er:

• At vurdere økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• At holde fortsat fokus på de forhold, der kom op i de første BO'er
• At holde fortsat fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets økonomiaftale
• At holde fortsat fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2016-2019:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2016-2019.

Særlige forhold vedrørende implementering af budget 2015-2018
Udvalgene har løbende haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder siden november 2014, hvor de besluttede konkrete tiltag, der skal sikre, at budgetterne bliver overholdt.

Alle udvalg har tidligere besluttet en række tiltag, som skal klare budgetudfordringerne. I denne budgetopfølgning skal de vurdere, om de fortsat forventer, at tiltagene kan imødegå udfordringerne.

Nogle udvalg er endnu ikke kommet helt i mål. De skal arbejde videre med at overholde budget 2015-2018.

Flygtninge
Gribskov modtager et antal flygtninge og familiesammenførte i 2015. Det giver kommunen en række merudgifter. Forskellige ordninger finansierer udgifterne og sikrer kommunen kompensation for de samlede udgifter.

Gribskov får flere af indtægterne fra ordningerne med et til tre års forsinkelse. Derfor taber kommunen likviditet det enkelte år.

Gribskov får 3,2 mio. kr.
Gribskov modtager et ekstraordinært tilskud på 3,2 mio. kr. til at modtage flygtninge. Det skyldes, at der kommer ekstra mange flygtninge til kommunen i disse år. Kommunen får kun det ekstraordinære tilskud i 2015.

Administrationen giver i denne BO en samlet vurdering af udgifter og indtægter i forbindelse med, at kommunen modtager flygtninge og familiesammenførte. I den forbindelse beregner administrationen kommunens likviditetsudlæg.

Gribskov Kommune skal modtage 118 personer ifølge regeringens flygtningekvote. Kommunen ved endnu ikke, hvornår flygtningene kommer, og kommunen ved heller ikke, hvor mange familiesammenførsler der kommer. Administrationen har beregnet flygtningeøkonomien ud fra en række forudsætninger om flygtningetilgangen, men der er nogen usikkerhed forbundet med disse forudsætninger. For Det Tekniske Område forventes udfordringen at være 0,6 mio. kr, se en opgørelse i bilag 2.

Budgetopfølgning for Det Tekniske Område
Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i regnskab 2015 på Det Tekniske Område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,1 procent.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2015 på Det Tekniske Område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
• Der er i BO 3 kun indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S, mens der fortsat udestår en afregning for 2013 og 2014 på ca. 11 mio. kr., som der ikke er budgetteret med i 2015.
• Der er 12.06.15 modtaget information fra Forsyningssekretariatet om genoptagelse af stoplovsafgørelser vedr. vejbidrag fra tidligere år, hvor det angives, at alle sager, hvor Forsyningssekretariatet har fundet at kommunens vejbidrag var for lavt fastsat skal genbehandles.  
• Taksterne vedr. byggesagsbehandling er pr. 1. januar 2015 ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Administrationen kan konstatere at indtægterne vil på byggesagsbehandling vil blive ca. 2,1 mio. kr. mindre end afsatte budget for 2015, såfremt der fortsættes med den oprindelig fastsatte timesats for byggesagsbehandling. Idet den nuværende timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter der er forbundet med byggesagsbehandlingen.
• En voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, forventes for Gribskov Kommune at ville medføre en tilbagebetaling på ca. 1,8 mio. kr. i 2015. Beløbet forventes at kunne indeholdes i det eksisterende budget for kollektiv trafik.
• Der er i denne budgetopfølgning ikke medtaget omkostningerne til et muligt erstatningsansvar vedr. Helsinge Stationscenter på ca. 7,3 mio. kr., da risikoen for at dette vil blive aktuelt vurderes som meget lille.


Forsyning



Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det Tekniske Område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Veje
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Veje":


Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved BO 3, at blive lig med det korrigerede budget og det ved BO 2 estimerede. Der er dog følgende kommentarer:

Belysning:
Aftalen med DONG om levering af udendørs belysning er opsagt pr. 31. marts 2015. Fra og med d. 1. april 2015 er der lavet nye aftaler om: køb af EL med DONG, distribution af EL med DONG og drift af belysningsanlæg med Bravida. Samlet set er forventningen efter opgørelsen af de nye og gamle kontrakter et merforbrug for 2015 på 0,5 mio. kr. til udendørs belysning, som dog forventes at kunne blive indeholdt indenfor den samlede ramme.

Vejafvandingsbidrag:
Der er i budget 2015 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S, mens der fortsat udestår en afregning for 2013 og afregning for 2014, som der ikke er budgetteret med i 2015.

Vi har den 12.06.15 modtaget information fra Forsyningssekretariatet om genoptagelse af stoplovsafgørelser vedr. vejbidrag fra tidligere år, hvor det angives, at alle sager, hvor Forsyningssekretariatet har fundet at kommunens vejbidrag var for lavt fastsat skal genbehandles. Baggrunden for dette er, en kendelse fra Østre Landsret d. 13. februar 2015 i en sag vedrørende Slagelse Kommune, hvor der er truffet afgørelse om, at Forsyningssekretariatet ikke ved godkendelse af indberettede rådighedsbeløb kan anse en eventuel for lav fastsættelse af vejbidraget for en uddeling. Dommen i Slagelse sagen har konsekvenser for alle lignede sager, dvs. alle sager, hvor Forsyningssekretariatet har fundet at kommunens vejbidrag var for lavt fastsat. Hvilket medfører, at såvel stoplovsafgørelserne for Slagelse Kommune, som alle andre stoplovsafgørelser, der omfatter underprissætning af vejbidrag, skal genbehandles herunder Gribskov Kommunes.

Grønne områder
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Grønne områder":

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved BO3, at blive 2,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes dels, at opgaven vedr. vedligehold på tagrender, belægning, hegn og afvanding på 1,7 mio. kr. flyttes fra Det tekniske området til Ejendomsservice. Dels en gevinstrealisering på 1,1 mio. kr., da der er indgået en ny aftale vedr. vedligeholdelse af de grønne områder.

Vand
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Vand":

Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug ved BO3 på 0,3 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Udviklingen skyldes primært, at der ved denne BO er taget højde for en stigning på 0,2 mio. kr. i 2015 til Kommunens parts bidrag til kystsikringslaugene, fordi disse i 2015 er øget med 0,2 mio. efter stormen Bodil. Endvidere overføres resultatet for 2014 for Kystlivredningstjenensten på 0,1 mio. kr.

Kollektiv trafik & kørsel
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Kollektiv trafik & kørsel":

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for "Kollektiv trafik & kørsel" at svare til det korrigerede budget.

Det skal bemærkes, at der i denne BO er reduceret udgifter til kørsel af børn & unge, idet BØR på deres møde hhv. 24.11.2014 og 20.04.2015, har besluttet at:

• ændre serviceniveauet i kørsel til special tilbud, med en reduktion af kørselsudgifterne under Det Tekniske Område til følge på 0,2 mio. kr. i 2015 .
• at flere børn skal køre med Movia frem for skolebus, med en reduktion af kørselsudgifterne til befordring af børn på 0,4 mio. kr. i 2015 som resultat.

Ligesom der i denne BO er medtaget en forventet øget udgifter til kørsel af flygtningebørn med 0,6 mio. kr.

Endvidere gøres der opmærksom på, at der er modtaget et ekstra krav fra vores leverandør af buskørsel, da der køres flere børn til modtage- og special-klasser end antaget. Forandringer på Børneområdet vil dog kunne ændre dette i andet halvår, hvorfor dette holdes under observation med en evt. korrektion i forbindelse med den næste BO.

Omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertællesystem, forventes at ville medføre, at Gribskov kommune skal tilbagebetale ca. 1,8 mio. kr. i 2015. Beløbet forventes at kunne indeholdes i det allerede vedtagne budget.

Trafiksikkerhed
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Trafiksikkerhed":

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for "Trafiksikkerhed" at svare til det korrigerede budget.

Plan & byg
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Plan & byg":

Som det fremgår af illustrationen forventes der for Plan & Byg et merforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget skyldes at taksterne vedr. byggesagsbehandling er pr. 1. januar 2015 ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Administrationen kan konstatere at indtægterne vil på byggesagsbehandling vil blive ca. 2,1 mio. kr. mindre end afsatte budget for 2015, såfremt der fortsættes med den oprindelig fastsatte timesats for byggesagsbehandling. Idet den nuværende timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter der er forbundet med byggesagsbehandlingen. Det er besluttet at afvente en proces for en mere effektiv byggesagsbehandling, inden der tages endelig stilling til et evt. nyt gebyr.

Der forventes et merforbrug på hegnssyn på ca. 0,2 mio. kr. og Katteaflivningsordning på ca. 0,1 mio. kr.,da der ikke er afsat budget til disse.

Der er i denne budgetopfølgning ikke medtaget omkostningerne til et muligt erstatningsansvar på ca. 7,3 mio. kr. vedr. Helsinge Stationscenter, da risikoen for at dette vil blive aktuelt vurderes som meget lille.

Beredskab
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Beredskab":

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for Beredskab at svare til det korrigerede budget.

Det skal dog bemærkes, at Folketingets partier har ønsket en mere effektiv opgaveløsning på beredskabsområdet, hvorfor antallet af kommunale beredskabsenheder skal nedbringes fra 86 til maksimalt 20. Der er budgetteret med en besparelse som følge af sammenlægningerne, men sammenlægning med andre kommuner er endnu ikke afsluttet og det kan betyde at besparelsen ikke bliver realiseret i år.

Forsyning

Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Forsyning, drift":

Som det fremgår af illustrationen forventes udgifterne i forhold til såvel korrigerede budget som BO 2, at blive overholdt. Idet der dog er følgende opmærksomhedspunkter:

Genbrugsstationer:

• Indtægter fra genbrugsstation Skærød er faldende, dels som følge af faldende priser på salg af genbrugsmaterialer, dels som følge af at genbrugsstation Skærød har været lukket i en periode.
• Som følge af ansættelse af personale på genbrugsstationerne Skærød og Højelt, er lønsummen under pres.
• Ændret afregningsgrundlag for fordelingen mellem sommerhuse og helårshuse, får betydning for Gribskovs betaling til Vestforbrændningen med et merforbrug på ca. 2,5 mio. kr. pr. år. Beløbet forventes indeholdt i det eksisterende driftsbudget.

Dagrenovation:

• De øget udgifter til genbrugsstationerne forventes dækket af en samlet merindtægt fra salgs af scannede containere på på ca. 2,0 mio. kr. og fra kørselsudligning på ca. 1,5 mio. kr.

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug at svare til det korrigerede budget, mens forbruget i forhold til BO2 er 0,2 mio. kr. højere, som følge af overførsler fra 2014 til 2015. Mens stigningen fra BO2 til BO3, skyldes en tillægsbevilling givet på BY 13.04.15 til etablering af affaldsstation ved Tisvildeleje P-plads.

Anlægget, der skal sikre bæredygtige genbrugsstationer, er færdig, og der vil blive aflagt endelig anlægsregnskab i forbindelse med BO4, mens anlægget til "Nedsænkede containere" fortsat er i gang.

Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.2014 kr. var på -17,7 mio. kr., dette forventes at være på -9,7 mio. kr. ved udgangen af 2015.

Anlægsregnskaber
Der aflægges ved denne BO 3 følgende anlægsregnskab for Det Tekniske Område:

• Gribskov Kommunes belysningsanlæg

Gribskov kommunes belysningsanlæg.
Anlægget omfatter tilbagekøb af kommunens belsyningsanlæg fra DONG.

Den samlede udgift til anlægget er blevet 12,0 mio. kr., hvilket er 2,9 mio, kr. dyrere end budgetteret. Merforbruget skal som vedtaget af BY 09.03.15 finansieres indenfor den samlede anlægsramme.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Omplaceringer

Grønne områder - Tagrender, belægning, hegn, afvanding mv.
I forbindelse med flytning af opgaven på vedligehold af tagrender, belægning, hegn og afvanding mellem Det tekniske område og Ejendomsservice søges der overført 1,7 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra Grønne området under Teknisk Udvalg til Ejendomsudgifter.

Gevinstrealisering - Grønne områder
I forbindelse med gevinstrealisering på udbud af Grønne område overføres der 1,1 mio. kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. årligt i 2016-2019 fra Teknisk Udvalg til Puljer, ØU.


Kørsel børn & unge
I forbindelse med "Implementering af budget 2015-2018" har Børneudvalget på deres møde 24.11.2014 besluttet at ændre serviceniveauet i kørsel til specialtilbud, med en reduktion af kørselsudgifterne under Det Tekniske Område til følge på 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. fra 2016, hvorfor der søges om en omplacering på 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio, kr. i 2016 og frem fra Befordring Børn og Unge under Teknisk Udvalg til Undersøgelse og Socialfaglig indsats under Børneudvalget.

Børneudvalget har i forbindelse med "Implementering af budget 2015-2018" på deres møde den 20.04.2015 besluttet at flere børn skal køre med Movia frem for skolebus, med en reduktion af kørselsudgifterne på Det Tekniske Område til følge, hvorfor der søges om en omplacering på 0,4 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio, kr. i 2016 og frem fra Befordring Børn og Unge under Teknisk Udvalg til Undersøgelse og Socialfaglig indsats under Børneudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 §40 stk 2 & 3 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag

Bilag 1: PMU 10-08-15 & TEK 12-08-15, Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok. nr 2015/15433 006

Bilag 2: PMU 10-08-15 & TEK 12-08-15 Flygtninge på DTO Dok. nr 2015/15433 030

Anlægsregnskaber:

Bilag 3: PMU 10-08-18 & TEK 12-08-15, Anlægsregnskab Gribskov kommunes belysningsanlæg Dok. nr 2015/15433 037


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Det Teksniske Område:

1. at godkende budgetopfølgning for Det Tekniske Område.
   
2. Administrationen indstiller til Det Tekniske Område, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Grønne områder	-1.700.000
   Grønne områder	-1.100.000
   Kollektivtrafik & kørsel	-200.000
   Kollektivtrafik & kørsel	-375.000

2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2016	2017	2018	2019
   Grønne områder	-1.700.000	-1.700.000	-1.700.000	-1.700.000
   Grønne områder	-1.300.000	-1.300.000	-1.300.000	-1.300.000
   Kollektivtrafik & kørsel	-500.000	-500.000	-500.000	-500.000
   Kollektivtrafik & kørsel	-750.000	-750.000	-750.000	-750.000

3. at godkende anlægsregnskabet:

Gribskov kommunes belysningsanlæg


Beslutning
1. Tiltrådt
3-5. Indstillingen tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




88. Fornyet revideret ansøgning om tilladelse til permanent vintercampering på Rågeleje Camping, Hostrupsvej 2.
020489 - 2014/13312

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges udvalget til beslutning, og var oprindeligt forelagt udvalget på mødet den 01.06.15 hvor man besluttede at udsætte sagen.

Administrationens sagsbehandling efter udvalgets beslutning om at udsætte sagen.

Efter udvalgets beslutning på møde den 01.06.15 om at udsætte sagen, besluttede administrationen at afholde en partsorientering i perioden 17.06 - 02.07 15. 3 naboer samt grf. "Strandbjerggaard" fremkom med indsigelser til vintercampering (bilag 3 -6).

Høringssvarene gentager hovedsagligt de synspunkter, som også er fremkommet tidligere. De fokuserer primært på, at beplantning og indhegning fortsat er mangelfuld, og svarer til den beplantning, som udvalget i maj 2014 anså for at være for utilstrækkelig til at tillade permanent vintercampering. Et høringssvar supplerer med, at hvis der gives tilladelse til vintercampering, skal det ikke være lige ved siden af sommerhusgrundene og i øvrigt kun i begrænset tid.

Sideløbende hermed besluttede DCU (Dansk Camping Union) at indkalde de berørte naboer til et møde på campingpladsen, og mødet blev afholdt den 01.07.15. Referatet fra mødet ses som bilag 7. Det blev aftalt, at der sættes et ca. 15 meter hegn op, og et skilt, hvor der står gennemgang forbudt. Det blev endvidere aftalt, at der holdes nyt møde med fokus på, hvordan man yderligere kan forhindre, at der tages genvej gennem naboernes haver.

Som opfølgning på mødet har DCU igen indkaldt til møde den 07.08.15 på campingpladsen hvor 2 repræsentanter fra administrationen vil deltage.

I forhold til den tidligere ansøgning er beplantningen ikke blevet styrket. Til gengæld er der fra DCUs side blevet en mere aktiv dialog med naboer og løfte om det fremadrettet. Endvidere er ansøgningen revideret, således at de områder, der er tættest på naboerne ikke indgår i de arealer, hvor man ønsker vintercampering, jf forelæggelsen til møde den 1. juni 2015.

Oprindelig dagsorden som forelagt udvalget på mødet den 01.06.15:

Sagens forhistorie

Plan- og Miljøudvalget meddelte den 04.09.2013 tilladelse til vintercampering i op til 80 campingenheder på Rågeleje Camping, og tilladelsen var meddelt i en forsøgsperiode på et år (dvs. i perioden 1. november 2013 - 1. marts 2014).

Vintercampering indebærer, at den enkelte campingenhed på campingpladsen alene må benyttes til kortvarige ophold, weekends m.v. i perioden

Ved kortvarige ophold forstås ophold, der sammenlagt højst må udgøre i alt 15 hverdage i perioden. Hertil kommer weekends og helligdage. Pladsen skal være under opsyn, fællesfaciliteter skal være åbne og opvarmede, og affald skal bortskaffes jf. campingreglementets § 6, stk. 5.

Den midlertidige tilladelse var bl.a. meddelt med baggrund i at campingpladsen kunne danne sig et erfaringsgrundlag og Gribskov Kommune kunne ligeledes konstatere hvorvidt vintercamperingen ville give anledning til klager.

I tilladelsen indgik blandt andet ligeledes krav til en styrkelse af beplantningsbæltet i campingpladsens østlige del mod sommerhusområdet / direkte naboer. Særligt beskaffenheden af dette beplantningsbælte gav anledning til indsigelser fra naboer i forbindelse med høringen forud for den midlertidige tilladelse.

Efter udløbet af prøveperioden søgte Rågeleje Camping / DCU om tilladelse til permanent vintercampering idet der viste sig et stort behov for denne mulighed.

Plan- og Miljøudvalget afviste på mødet den 05.05.2014 (sag 63) at meddele tilladelse til permanent vintercampering med henvisning til, at der skulle ske en konkret styrkelse af beplantningsbæltet mod de sydøstligt beliggende naboejendomme.

I den anledning bemærkes, at 2 direkte naboer samt en genbo til campingpladsen igen havde gjort indsigelse mod en evt. tilladelse til vintercampering, med henvisning til en mangelfuld afskærmning af campingpladsen med deraf følgende gener.

Den fornyede / reviderede ansøgning om permanent vintercampering

I den nye ansøgning søges der fortsat om tilladelse til permanent vintercampering af umiddelbart op til 80 campingenheder. Dette tal kan måske forekomme lidt misvisende når man kigger på ansøgningen (se bilag) idet feltterne som ønskes anvendt kan rumme op til 130 enheder ifølge campingpladsens eget kort.

Der er således tale om, at man ønsker at have mulighed for at sprede de ansøgte 80 enheder ud på et større areal af campingpladsen i forhold til tidligere ansøgninger.

Men det bemærkes, at campingpladsen i forhold til sin oprindelige ansøgning har undtaget det felt til vintercampering som ligger tættest på de 2 naboer (+ en genbo) som har gjort indsigelse.

Det nævnes i ansøgningen, at man ønsker at reducere antallet af campingvogne til vinteropbevaring -men det fremgår ikke hvor mange. Rågeleje Camping har i dag tilladelse til vinteropbevaring af 40 vogne.

Det fremgår af Campingreglements § 9, stk. 3, at antallet af tilladte campingenheder til vintercampering + antallet af tilladte campingvogne til vinteropbevaring ikke må være mere end ca. 50 % af campingpladsens samlede kapacitet.

Campingpladsens samlede kapacitet er på 240 enheder, og ved max. 80 enheder til vintercampering kan "vinterbelægningsprocenten" så kan opgøres til:

80 vintercampering + 40 vinteropbevaring = 120 enheder (altså 50 % af samlet kapacitet).
Ansøgningen er derfor overordnet set i overensstemmelse med Campingreglementet men forudsætter Gribskov Kommunes tilladelse.

Men der kan altså -som beskrevet ovenfor - ske en forskydning mellem antallet af enhederne til vintercampering og vinteropbevaring, og dette vil stadig være i orden efter campingreglementet.

Administrationens behandling af revideret ansøgning

I forbindelse med ansøgningen har en plantekyndig medarbejder været på besigtigelse på Rågeleje Camping sammen med en repræsentant fra ansøger samt lejrchefen.

På besigtigelsen gennemgik man indgående det omtalte beplantningsbælte, og man kunne konstatere, at det flere steder nok var mangelfuldt men det ad åre ville rette sig

Det ville være en uforholdsmæssigt dyr omkostning at skulle sikre ind- og udbliksgener ved genplantning af større vækster.

En umiddelbar løsning ved etablering af et større plankeværk (i højde og længde) forekommer heller ikke hensigtsmæssig med henvisning til naturskønheden.

Efterfølgende blev der afholdt et møde med ansøger og udvalgsformand Morten Jørgensen, hvor sagen blev drøftet. Der blev på mødet bl.a. drøftet muligheden for, at man kunne vælge at undlade vintercampering i feltet som ligger tættest på de utilfredse naboer.

Dette er mundet ud i den nu foreliggende ansøgning.

Det bemærkes, at der ikke i sagen har været afholdt nogen forudgående høring af berørte naboer. En høring er ikke i sig selv et krav for at kunne meddele en tilladelse til vintercampering, men dette har tidligere været skønnet nødvendigt med henvisning til den udarbejdede landskabsanalyse.

I alt har der tidligere været foretaget 2 høringer i forbindelse med de tidligere sager om vintercampering på Rågeleje Camping.

Det skal dog nævnes, at administrationen ved udsendelsen af dagsorden orienterer de 2 direkte berørte naboer, som var de eneste som klagede ved sidste nabohøring.

Planforhold, Planstrategi og Campingreglement

Rågeleje Camping er i Kommuneplan 2013 - 2015 beliggende i område 8.R.03 Campingplads ved Heatherhill.

Efter campingreglement kan der kun meddeles tilladelse til vintercampering, hvis særlige planlægningsinteresser taler for, og der samtidig ikke er afgørende naturmæssige forhold som taler imod en tilladelse.

Det fremgår af Gribskov Kommune planstrategi, at byrådet har et ønske om at styrke især helårsturismen og i den anledning kunne tilbyde varierede overnatningsmuligheder.

Vintercampering er af de muligheder, der kan være for styrke især endags- og weekend turisterne.

Administrationen vurderer ikke, at der er afgørende naturmæssige hensyn som modsætter sig vintercampering på Rågeleje Camping. Vel er pladsen beliggende naturfølsomt ved Heatherhill men pladsen er der nu engang og har "normal drift" fra marts til oktober.

Ydermere har campingpladsen i forvejen tilladelse til vinteropbevaring af campingvogne, og
det bemærkes, at der for nuværende er 4 andre campingpladser som har tilladelse til vintercampering:

• Vejby Strand Camping
• Smidstrup Camping
• Dronningmølle Camping
• Gilleleje Camping

Lovgrundlag
Campingreglementet BEK nr 844 af 30/06/2010 §9 stk. 2
Kommuneplan 2013 - 2025

Økonomi


Høring
Efter udvalgets beslutning på møde den 01.06.15 om at udsætte sagen, besluttede administrationen at afholde en partsorientering i perioden 17.06 - 02.07 15.

Bilag
Bilag 1: PMU 01.06.15 Rågeleje Camping, ansøgning (dok.nr. 2014/13312 072)

Bilag 2: PMU 01.06.15 Rågeleje Camping, matrikelkort og luftfotografi
(dok.nr. 2014/13312 071) og supplerende bilag til dagens møde:

Bilag 3: PMU 10.08.15 Rågeleje Camping, indsigelse fra Rågemarksvej 1 B
(dok.nr. 2014/13312 110)

Bilag 4: PMU 10.08.15 Rågeleje Camping, indsigelse fra Virmandsvej 14
(dok.nr. 2014/13312 111)

Bilag 5: PMU 10.08.15 Rågeleje Camping, indsigelse fra Virmandsvej 10
(dok.nr. 2014/13312 112)

Bilag 6: PMU 10.08.15 Rågeleje Camping, indsigelse fra Grf. "Srandbjerggaard"
(dok.nr. 2014/13312 113)

Bilag 7: PMU 10.08.15 Rågeleje Camping, referat fra DCU´s møde med naboer d. 01.07.15.
(dok.nr. 2014/13312 114)



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage stilling til om hvorvidt der skal meddeles permanent tilladelse til vintercampering, alternativt for en kortere årrække, og i bekræftede fald
2. at det fastslås, at antallet af campingenheder til vintercampering og antallet af campingvogne til vinteropbevaring tilsammen ikke overstiger 120, og
3. at udvalget konkret tager stilling til om der generelt skal tillades vintercampering i alle de foreslåede felter mod naboer, og
4. at administrationen efterfølgende bemyndiges til at indgå i dialog med ansøger om den præcise lokalisering af hhv. vintercampering og vinteropbevaring

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
Udsættes

Jannich Petersen fraværende

Beslutning

1. Der lægges op til en midlertidig tilladelse, som begrænses til 2 år
2. Tiltrådt
3. Der gives tilladelse på de felter, som er fjernest naboerne
4. Tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




89. Delegation af lokalplanlægning
01.02A00 - 2015/18042

Sagsfremstilling
På Plan- og Miljøudvalgets møde den 02.06.2014 blev forelagt en samlet delegationsplan for udvalgets ressortområder. Det blev dengang besluttet, at man ønskede en senere særlig drøftelse af delegation indenfor landzonesagsbehandling og lokalplanlægning. Et oplæg til ændret delegation ifm. lokalplanlægning forelægges således her.

En ændring af planloven i 2012 muliggør at, godkendelse af lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse, endelig vedtagelse af lokalplaner og ophævelse af lokalplaner kan delegeres til udvalg eller administrationen. Delegationsmuligheden er endnu ikke udnyttet i Gribskov Kommune, fordi det forudsætter en politisk beslutning. Sagen forelægges derfor for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Indtil ændring af planloven i 2012, var det i landets kommuner fast antaget, at byrådet ikke kunne uddelegere sin kompetence til at vedtage lokalplaner. Baggrunden herfor var særligt hensynet til offentligheden, idet det ved behandling i byrådet var sikret, at der var offentlighed omkring vedtagelsen af lokalplanforslag og eventuelle ændringer heri i forbindelse med den endelige vedtagelse. Herudover sikrede en behandling i det samlede byråd også, at alle politiske grupperinger var repræsenteret ved den politiske håndtering af sådanne sager. Gribskov Kommune følger stadig denne praksis indtil der træffes anden politisk beslutning om dette.

Konsekvensen af dette delegationsforbud er imidlertid, at alle lokalplansager behandles af det samlede byråd to gange uden hensyn til planens indhold, herunder om planen er af principiel betydning. Særligt for forslag til lokalplaner af mindre betydningsfuld karakter kan det ofte forekomme bureaukratisk og ressourcekrævende for alle parter med to behandlinger i byrådet.

En ændring af planloven af 18. juni 2012 tydeliggør, at godkendelse af lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse, endelig vedtagelse af lokalplaner og ophævelse af lokalplaner i nogle tilfælde ikke længere kræver byrådets behandling, men kan delegeres til udvalg (f.eks. Plan- og Miljøudvalget) eller administrationen. Undtaget herfra er alene de tilfælde, hvor det vurderes, at der er tale om en beslutning af principiel betydning, f.eks:

• Lokalplaner der forudsætter tilvejebringelse af et kommuneplantillæg, som kræver forudgående foroffentlighed. (Behandling af kommuneplantillæg vil i øvrigt i forvejen skulle behandles af byrådet, og lokalplan og kommuneplantillæg vil i givet fald så kunne behandles samlet af byrådet)
• Selv om et lokalplanforslag er i overensstemmelse med kommuneplanen, kan lokalplanforslaget indeholde et meget stort byggeri eller et for kommunens udvikling meget væsentligt projekt.
• Ved planlægning af projekter, hvori kommunen selv er involveret, eksempelvis som grundejer eller som bygherre, hvor det vurderes det er vigtigt med sikring af offentligheden herom og bred politisk behandling i byrådet.

Hvis byrådet finder, at der er tale om en beslutning af principiel betydning, gælder således helt generelt, at beslutningen altid må træffes af det samlede byråd. Også hvis denne vurdering giver anledning til tvivl, må det anbefales, at sagen behandles af det samlede byråd.

Byrådet har til en hver tid mulighed for at ændre en beslutning om delegation til udvalg eller administration, på et hvert tidspunkt frem til planforslagets endelige vedtagelse. Efter offentliggørelse af den endeligt vedtagede plan kan tilbagekaldelse ikke ske, og en ændring af planen kræver en fornyet planproces med eventuel fornyet beslutning om delegation.

Et hvert byrådsmedlem kan som hidtil forlange, at en afvigende mening med tilhørende begrundelse offentliggøres sammen med planforslaget. Muligheden for at få en afvigende mening offentliggjort finder imidlertid ikke anvendelse i forhold til et medlem af byrådet, som ikke samtidig er medlem af det udvalg som beslutningen er delegeret til, ligesom denne mulighed ikke foreligger, hvis behandlingen af planforslaget er delegeret til administrationen.

Retlige spørgsmål i forhold til beslutning om delegation efter planloven, vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, f.eks. vurderingen af om der er tale om en plan af principiel betydning.

Lovændring fra 2012 muliggør kortere sagsbehandlingstid
I dag tager det typisk 7-12 måneder at udarbejde en ny lokalplan tællende fra formel beslutning om igangsættelse, afhængig af sagens kompleksitet, karakter af involvering, og karakter af eventuelle indsigelser/ændringsforslag i offentlighedsfasen:

En ændring af proceduren, så beslutningskompetencen delegeres eksempelvis til Plan- og Miljøudvalget, vil medføre at kommunens sagsgang for lokalplaner vil kunne blive forkortet væsentligt. Det vil i gennemsnit skære ca. 1-2 måneder af en lokalplansag. I en proces for udarbejdelse af en lokalplan, der i dag typisk tager 7-12 mdr., vil det kunne betyde meget for en bygherre og andre berørte parter, samtidig med at der vil kunne høstes mindre effektiviseringsgevinster i forhold til den nuværende politiske behandlingsproces.

En ændring af proceduren forudsætter ingen ændring af Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune, idet det fremgår af § 17, stk. 3, at Plan- og Miljøudvalget udarbejder forslag og foretager indstillinger til Byrådet om kommuneplaner, lokalplaner og sektorplaner, "...medmindre Byrådet ved konkret delegation har delegeret kompetence indenfor lovgivningens rammer til Økonomiudvalget, Plan- og Miljøudvalget eller administrationen."

En del andre kommuner, heriblandt Halsnæs og København, har allerede benyttet sig af lovændringen. Nogle kommuner har delegeret til udvalg, andre til administrationen.

I Gribskov Kommune gælder den faste praksis, at udarbejdelse af nye lokalplaner igangsættes politisk af Plan- og Miljøudvalget, fremfor administrativt. Dette sker for at sikre overensstemmelse mellem politiske og administrative prioriteringer af lokalplanopgaverne, som typisk er relativt tunge opgavetyper, og ikke fordi der var et krav herom i den tidligere lovgivning. Administrationen anbefaler, at denne praksis med politisk igangsættelse fastholdes af effektivitetsmæssige hensyn.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget, i forbindelse med igangsættelse af nye lokalplaner, i hvert enkelte tilfælde tager konkret stilling til delegation af godkendelse til offentlig fremlæggelse og endelig vedtagelse med tilhørende begrundelse. Undtagelse herfra er hvis der er tale om en lokalplan af principiel karakter, da her jo ikke er delegeringsmulighed fra byrådet.

Konkret anbefales at vurdering af delegeringsniveauet tager udgangspunkt i følgende hovedprincipper:

1. Lokalplanforslag der ikke ledsages af kommuneplantillæg, godkendes som udgangspunkt til offentlig fremlæggelse af Plan- og Miljøudvalget. I meget enkle sager, kan det være hensigtsmæssigt at delegere til administrationsniveau, men som hovedregel tages der udgangspunkt i, at delegationen sker til Plan- og Miljøudvalget.
2. Lokalplanforslag der ledsages af kommuneplantillæg, godkendes som udgangspunkt til offentlig fremlæggelse af Byrådet.
3. Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen som hovedregel endeligt vedtage lokalplanen uden yderligere politisk behandling.
4. Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages lokalplanen som udgangspunkt af Plan- og Miljøudvalget. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvaget og Byrådet til endelige beslutning, således at det bliver det samlede byråd der tager stilling til planens endelige indhold og planens vedtagelse.

Ligeledes anbefaler administrationen, at beslutningskompetence delegeres til Plan- og Miljøudvalget i forbindelse med ophævelse af byplanvedtægter og lokalplaner, såfremt der ikke er tale om lokalplaner af principiel karakter.

Ethvert medlem af Plan- og Miljøudvalget vil kunne forlange, at sagen indbringes for Byrådet i medfør af styrelseslovens § 23 ved at stille krav herom på udvalgsmødet: Denne "standsningsret" vil kunne påberåbes, hvis et udvalgsmedlem er uenig i vurderingen af, om en lokalplan har principiel karakter eller ej. Standsningsretten indebærer, at sagen først kan genoptages til realitetsbehandling, når sagen har været behandlet i Byrådet.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Lov om ændring af lov om planlægning, lov nr. 579 af 18.06.2012 (historisk)
Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune
Lov om kommunernes styrelse, § 23, lovbekendtgørelse nr. 769 af 09.06.2015

Økonomi
Ændringen vil ikke medføre øgede udgifter for kommunen, men i bedste fald medføre mindre besparelser ift. tid og ressourcer som følge af effektivisering af de enkelte lokalplanprocesser.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at fastholde praksis med at lokalplaner igangsættes politisk, og at det sker af Plan- og Miljøudvalget.
2. at Plan- og Miljøudvalget, i forbindelse med igangsættelse af ny lokalplan der ikke har principiel karakter, i hvert enkelt tilfælde formulerer en begrundet beslutningskompetence for processen for lokalplanudarbejdelsen frem mod endelig vedtagelse. Vurdering af delegeringsniveauet tager udgangspunkt i følgende hovedprincipper:
   1. Lokalplanforslag der ikke ledsages af kommuneplantillæg, godkendes som udgangspunkt til offentlig fremlæggelse af Plan- og Miljøudvalget. I meget enkle sager, kan det være hensigtsmæssigt at delegere til administrationsniveau, men som hovedregel tages der udgangspunkt i, at delegationen sker til Plan- og Miljøudvalget.
   2. Lokalplanforslag der ledsages af kommuneplantillæg, godkendes som udgangspunkt til offentlig fremlæggelse af Byrådet.
   3. Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen som hovedregel endeligt vedtage lokalplanen uden yderligere politisk behandling.
   4. Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages lokalplanen som udgangspunkt af Plan- og Miljøudvalget. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvaget og Byrådet til endelige beslutning, således at det bliver det samlede byrådet der tager stilling til planens endelige indhold og planens vedtagelse.
3. at delegere beslutningskompetence til Plan- og Miljøudvalget i forbindelse med ophævelse af byplanvedtægter og lokalplaner, såfremt der ikke er tale om lokalplaner af principiel karakter.

Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




90. Lokalplan 567.01 for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk - endelig vedtagelse
023273 - 2015/05665

Sagsfremstilling
Forslag til Lokalplan 567.01 for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk har været offentligt fremlagt i perioden 10.02.2015 til den 07.04.2015 og forelægges nu til behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser. Sagen forlægges for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 567.01 blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 15.05.2013. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om at hæve det årlige produktionsloft for beton og mørtel, hvilket blev tiltrådt af Byrådet den 01.09.2014.

Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 5k Mårum By, Mårum, det gamle Mårum Teglværk på Ny Mårumvej 222 ved Mårum. Lokalplanen har til formål at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål som erhvervshotel med muligheder for flere typer erhverv, samtidig med at der gives mulighed for beton- og mørtelproduktion uden et produktionsloft. Lokalplanen rummer endvidere mulighed for opførelse af en lukket vaskehal til betonkanoner.

Lokalplan 567.01 skal erstatte den eksisterende Lokalplan 74.99 for det pågældende område.

Samtidig med offentlighedsfasen blev byrådets beslutning om ikke at miljøvurdere planforslaget offentligt bekendtgjort. Det kan oplyses, at denne beslutning er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Såfremt klagenævnet beslutter at ændre kommunens afgørelse, vil lokalplanen hermed også blive ugyldig. Klagen har dog ikke lovmæssigt opsættende virkning, hvorfor processen for endelig vedtagelse af lokalplanen fortsætter.

Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet 10 indsigelser / bemærkninger til planforslaget, herunder 8 fra nære naboejendomme, 1 fra Danmarks Naturfredningsforening Gribskov og 1 fra Wewers A/S. Ejer af ejendommen har haft mulighed for at kommentere de indkomne indsigelser. Administrationen vurderer, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer i planforslaget.

Sammenfattende omhandler de indkomne bemærkninger/indsigelser primært:

• Støj, herunder krav om vaskehal
• Trafikmængder, trafiksikkerhed og belastning af området
• Generel miljøbelastning for natur og lokale rekreative værdier
• Fortolkning af, hvilke virksomheder der kan være i området
• Virksomhedens historik på ejendommen

Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag sammen med anbefalinger til ændringer.

Ejers bemærkninger til de indkomne indsigelser og ændringsforslag vedrører ikke direkte lokalplanforholdene, og fremgår derfor ikke af notatet men nævnes her:

• Ejer bemærker til en påstand om tidligere at have erkendt ulovligheder, at der var tale om erkendelse af at have overtrådt påbud om produktion på max 20.000 tons årligt. Ejer mener dog fortsat, at der er tale om en fejlfortolkning, og at der har været mulighed for produktion uden et loft. Administrationen er ikke enig hvad angår spørgsmålet om fejlfortolkning.
• Endvidere bemærker ejer vedrørende trafikomlægning dels, at blandt deltagerne på et afholdt borgermøde ikke var stemning for eksempelvis at føre al virksomhedens trafik nordpå, dels at virksomheden fortsat selv er åben for at prøve en sådan løsning.Det ønskes dog ikke indskrevet i lokalplanen, fordi det vil være ufleksibelt hvis løsningen viser sig uhensigtsmæssig. Administrationen er enig i, at dette ikke kan indskrives i lokalplanen, da det vedrører en vejret til offentlig vej.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 15 stk. 2 og 4, § 16, § 19 stk. 2 og § 27.
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010, § 33
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 74.99 for Nyt erhvervsområde ved Mårum Teglværk, aug. 2002


Økonomi


Miljøforhold
Der er i forbindelse med lokalplanforslaget på baggrund af en miljøscreening redegjort for, at lokalplanen ikke kræver miljøvurdering.

Vedtages lokalplanen med mulighed for en udvidet produktion, vil der efterfølgende skulle gives miljøgodkendelse til virksomheden, for at plangrundlaget kan udnyttes.


Høring
Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden i perioden 10.02.2015 til den 07.04.2015. Forud er der afholdt dialogmøde 04.06.14 med deltagelse fra både naboer/lokalsamfund og virksomheden.


Bilag
Bilag 1: LP 567.01 Behandling af indsigelser, notat til PMU 100815. Dok.nr. 2015/05665 005

Forslag til Lokalplan 567.01 medsendes ikke dagsordenen, men kan ses elektronisk på www.gribskov.dk under Høringer og afgørelser > planområdet.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Lokalplan 567.01 vedtages endeligt uden ændringer.

Beslutning

1. For stemte G og V (4)
   Imod stemte A (1)
   Anbefalingen tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




91. Kommuneplantillæg nr. 3 for Ørby, endelig vedtagelse
01.02P00 - 2015/17402

Sagsfremstilling
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 har været offentligt fremlagt i perioden 17.09.2014 til den 12.11.2014 og forelægges nu til endelig vedtagelse. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med kommuneplantillægget er at udvide landsbyens afgrænsning og herved justere afgrænsningen af sommerhusområdet vest for landsbyen. Landsbyens afgrænsning udvides til også at omfatte 3 eksisterende helårshuse på Askemosevejen, et helårshus på Englodden og Ørby Baunehøj samt 2 gårde. Helårshusene og baunehøjen ligger i dag i "sommerhusområde". Sommerhusområdet justeres tilsvarende. Gårdene ligger i "landzone" og bevarer denne zonestatus.

Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med Lokalplanforslag 556.01, der fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.

Der er ikke indkommet indsigelser til kommuneplantillægget, og tilretninger vil alene være af redaktionel karakter. Herunder ændret nummerering af nye rammeområder.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (Planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 § 11b, § 13 stk. 1 nr. 1 og § 27.


Økonomi


Miljøforhold
Det er i forbindelse med høringsperioden på baggrund af en miljøscreening redegjort for, at kommuneplantillægget ikke kræver miljøvurdering.


Høring
Kommuneplantillægget har været i offentlig høring i perioden 17.09.2014 til den 12.11.2014.


Bilag
Forslag til Kommuneplantillæg 3 medsendes ikke dagsordenen, men kan sammen med lokalplanforslaget ses elektronisk på www.gribskov.dk under Høringer og afgørelser > planområdet.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet

1. at Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-25 vedtages endeligt uden ændringer.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




92. Lokalplan nr. 556.01 for Ørby, endelig vedtagelse
01.02P00 - 2014/45162

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Forslag til Lokalplan 556.01 for Ørby med tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 har været offentligt fremlagt i perioden 17.09.2014 til den 12.11.2014. Administrationen indstiller, at en stor del af de indkomne ændringsforslag/indsigelser imødekommes.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 556.01 har baggrund i Planstrategi 2008 hvor der bl.a. blev valgt at fokusere på landsbyerne ved at tydeliggøre landsbyernes profiler, herunder understøtte og bevare landsbyens kvaliteter. Ørby landsby blev projektlandsby for FOKUS-modellen.
(FOKUS-temaerne er Fysiske forhold, Omgivelser, Kulturværdier, Udviklingspotentiale og Social kapital). Den 21.11.2011 vedtog Byrådet lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. Daværende Miljøcenter Roskilde varslede dog et veto mod planforslaget, hvorefter det blev ændret forud for offentliggørelse.

Formålet med lokalplanen er bl. a. at bevare Ørby og dens særlige kvaliteter, herunder at bevare de karakteristiske gårde og huse samt landsbyens grønne karakter. Endvidere giver lokalplanen mulighed for, at der kan indrettes boliger, lettere erhverv, nye funktioner og aktiviteter i nogle af de eksisterende bygninger.

Herudover vil sommerhusområdet, som ligger i "landzone", blive overført til "sommerhusområde".

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 3 for Ørby landsby til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune. Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med lokalplanforslaget og fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.

Bemærkninger og indsigelser
Der er i den 8 ugers offentlighedsperiode indkommet 13 indsigelser / bemærkninger til planforslagene.

Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger/indsigelser drejer sig om:
Bebyggelse på Møllebjerggård (foreslås delvis imødekommet)
Bevaringsværdige ejendomme (foreslås delvis imødekommet)
Mulighed for liberalt erhverv (foreslås imødekommet)
Materialer og ydre fremtræden (foreslås delvis imødekommet)
FOKUS model og overordnede udviklingsplaner (foreslås taget til efterretning)
Trafikale forhold (foreslås ikke imødekommet)

Bemærkningerne er indkommet fra 11 beboere, fra ejer af Møllebjerggård samt fra Danmarks Naturfredningsforening Gribskov i forbindelse med den offentlige fremlæggelse. Vedrørende punkterne om ny bebyggelse på Møllebjerggård, bevaringsværdige ejendomme og mulighed for liberalt erhverv: Disse 3 emner er så vigtige og med så stor en ændring af lokalplanen, at de jævnfør planloven har været i fornyet høring i 4 uger. Administrationen har valgt at foretage denne høring forud for udvalgsbehandlingen, idet borgerne i Ørby jf. FOKUS-modellen fortløbende har været inddraget i lokalplanprocessen.

I den fornyede høring er der indkommet 4 indsigelser/bemærkninger. De nye bemærkninger bygger således på bemærkningerne fra offentlighedsperioden, og alle bemærkningerne behandles samlet.

Notat med samlet gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag 1. Heraf fremgår anbefalinger til ændringer i lokalplanen.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (Planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013. § 15 stk. 2 og 4, § 16 og § 27
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi


Miljøforhold
Der er i forbindelse med lokalplanforslaget på baggrund af en miljøscreening redegjort for, at lokalplanen ikke kræver miljøvurdering.



Høring
Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 17.09.2014 til den 12.11.2014, og i høringsperioden blev der afholdt borgermøde den 28.10.14.

Efterfølgende har 3 væsentlige emner fra indsigelserne været i fornyet høring 21.05.-18.06.2015.


Bilag
Bilag 1: LP 556.01 Behandling af indsigelser, notat til PMU 100815 Dok.nr. 2014/45162 040

Forslag til Lokalplan 556.01 medsendes ikke dagsordenen, men kan ses elektronisk på www.gribskov.dk under Høringer og afgørelser > planområdet.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at bilagsnotat 1 godkendes og indarbejdes i lokalplanforslag 556.01, og
2. at Lokalplan 556.01 vedtages endeligt.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt, idet Møllebjerggaard maksimalt bebygges med 1350 kvm. til bolig samt derudover fælleshus

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




93. Pårupvej 185, Landzonesag: Ny aktivitet, nedknusning af asfalt og beton hos Nordkysten A/S
008182 - 2010/26663

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om landzonetilladelse til en ny aktivitet med nedknusning af asfalt og beton hos enteprenørfirmaet Nordkysten A/S.

Det ansøgte kan anbefales, da det vurderes at være en naturlig biaktivitet til eksisterende etableret virksomhed, samt en aktivitet i overensstemmelse med formål og anvendelsesbestemmelser i gældende lokalplan.

Områdets karakter og plangrundlag
Området er ifølge Kommuneplan 2013-2025 udpeget som værdifuldt kulturmiljø, og er beliggende indenfor kystnærhedszonen og den bynære rekreative zone omkring Gilleleje.

Ejendommen matr.nr. 9af er via lokalplan 36.2 udlagt som erhvervsområde i landzone til eksempelvis entreprenørvirksomhed. Virksomheden har i dag en bred vifte af aktiviteter, herunder oplag af entreprenørmaskiner og materialer, jordkarteringsplads og div. vedligehold af maskinparken. Eksisterende oplagsplads og adgangsvej hertil er afskærmet mod nord og vest af en høj jordvold.

En landzonetilladelse vil alene omfatte indretning af den nye aktivitet med nedknusning, idet etablering af belægning og oplag allerede ses at være tilladt. De seneste 10 års delvise udnyttelse af området til oplag har været anerkendt uden påtale, og det er vurderet, at der med udlæg af belægning og løse materialer ikke er tale om konstruktioner, der kan hindre en senere udførelse af den projekterede omfartsvej omkring ejendommen eller på anden måde stride mod lokalplanens §§ 3.3 - 3.4. Det ses at være en mindre investering, som i givet fald vil udløse en ubetydelig ekstra udgift i en eventuel ekspropriering, såfremt en vejføring tæt op ad virksomheden måtte blive en realitet.

Det ansøgte kræver samtidig en miljøgodkendelse, og heri vil der blive stillet vilkår om overholdelse af miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.

Beskrivelse af projektet
Der søges om tilladelse til nedknusning af beton og asfalt på den eksisterende oplagsplads. Projektet indebærer bearbejdning af virksomhedens egne genbrugsmaterialer. Virksomheden påregner dog også at modtage materialer, der ikke stammer fra Nordkystens arbejder, i størrelsesordenen 1 lastbil pr. dag. Nedknusningen er således en biaktivitet, der har til formål at få genanvendt restprodukter.

Der ønskes permanent mulighed for nedknusning af restprodukter, hvorved der kan ske genanvendelse af materialerne og dermed også vil ske en minimering af kørsler til og fra pladsen. Der etableres en fast asfaltbelægning, hvor aflæsning og knusning skal foregå. Et mobilt knuseanlæg opstilles lejlighedsvist, og der vil ske knusning indenfor normal arbejdstid mandag til fredag. Samlet påregnes der maksimalt 25 timers knusning om måneden.

Naboorientering
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra 2 naboer mod nord og øst, som begge påpeger, at der vil være betydelige støjgener både fra lastbiler, der leverer materialerne, og fra knuseanlægget. Den ene nabo nævner, at der tidligere har været støj af samme karakter fra firmaet, og at der allerede er væsentlige støjgener fra skydebanen ved siden af. Sammenlagt mener nabo, at støjen vil umuliggøre ophold i haven samt åbne vinduer og døre. Der er samtidig en bekymring for, at stenknuseren nærmest vil køre konstant, da der er lagt en rimelig bred tidsramme. Den anden nabo bemærker, at der ikke er nogen jordvold mod hans ejendom.

Begge påpeger værdiforringelse af deres ejendom. Det påpeges også, at der vil være støvgener. Det bemærkes, at virksomheden lægger vægt på, at der vil være mindre trafik, hvilket naboer ikke mener er tilfældet; de mener, der er kommet langt mere tung trafik.

Endelig nævnes, at nedknusning er imod gældende lokalplan.

Partsbemærkninger
Ansøger svarer, at der i forhold til nuværende anvendelse ”Erhvervsformål som håndværks-, værksteds-, oplags-, lager-, og entreprenørvirksomhed” ikke vil ske mærkbar yderligere støjudbredelse. Der er etableret en 3 meter høj støjvold, og da knuseanlægget er placeret tæt på denne, har volden den optimale støjdæmpende effekt.

Ansøger pointerer, at der kun søges om nedknusning i maksimalt 25 timer pr. måned, og anlægget vil derfor ikke køre ”nærmest konstant”. Virksomheden vil dog gerne imødekomme bekymringen ved f.eks. at begrænse det tidsrum, som nedknusningen kan foregå i, til f.eks. mellem 8 og 14, og maksimalt 25 timer pr. måned. Der foreslås et vilkår i miljøgodkendelsen om, at det inden for 3 måneder skal dokumenteres med en støjmåling, at aktiviteten holder sig inden for de tilladte grænseværdier. Hvis kravet, mod forventning ikke er overholdt, vil der blive foretaget yderligere støjdæmpende foranstaltninger.

Mht støvgener pointerer ansøger, at der på knuseanlægget er påmonteret sprinkler som binder støvet og holder det på grunden. Den del af adgangsvejen, som er en grusvej, bliver endvidere vandet med sprinkler i tørre perioder.

Trafikalt bemærker ansøger, at Nordkysten har mange små mængder beton og asfalt, som efter endt arbejdsdag kan tages med til depotet, der ligger ved siden af deres materiale- og parkeringsplads, hvor de alligevel kører til. Den afledte effekt af ikke at tillade nedknusning er, at entreprenørens beton og asfaltmaterialer skal håndteres andre steder, hvilket vil føre til mere kørsel og dermed øget CO2 belastning. Salg og genanvendelse af nedknust beton og asfalt betyder, at der ikke skal køres så mange råstofmaterialer til depotpladsen, og dermed begrænses den tunge trafik til området. Der forventes kun et mindre antal lastbiler fra fremmede entreprenører med beton og asfalt til nedknusning. Her skal også indtænkes, at de fleste af disse biler som oftest vil skulle have et læs grus eller andet materiale med tilbage, og at trafikken derfor vil være stort set den samme, hvad end de kan afleveres materiale til nedknusning eller ej.

Administrationen bemærker, at aktiviteten jf. beskrivelse af plangrundlag ovenfor ses at være i overensstemmelse med lokalplanen. Endvidere, at det ikke ses at have væsentlig betydning i f.t. nabo mod øst, at der ikke er en jordvold mod hans ejendom, ud fra de angivne modeller for støjudbredelse samt den givne afstand på 200 m mellem pladsen til knusning og naboejendommen.

Kommunen vil i miljøgodkendelsen stille vilkår om, at virksomheden i løbet af de tre første måneder får foretaget en støjmåling/støjberegning, således at det dokumenteres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes. Såfremt virksomheden ikke kan overholde disse grænseværdier, vil kommunen påbyde, at der etableres støjdæmpende foranstaltninger.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at aktiviteten er i overensstemmelse med gældende lokalplan, men at der er krav om landzonetilladelse, idet aktiviteten ikke er præcist beskrevet med bonusvirkning i lokalplanen. Ud fra ansøgers beskrivelser bør der gives landzonetilladelse til det ansøgte indenfor den eksisterende oplagsplads. Her vil der i forvejen uden tilladelse kunne ske tilkørsel, oplagring og bortkørsel af asfalt- og betonrester.

Det ansøgte vurderes ikke at skabe væsentlig øget trafik, og nedknusning ses som en naturlig, afledt aktivitet, så længe det fastholdes, at aktiviteten primært knyttes til virksomhedens egne restprodukter. Det vurderes, at der på visse vilkår kan ske anvendelse som ansøgt uden væsentlig påvirkning af omgivelserne, samtidig med at der skabes mulighed for bedre ressourceudnyttelse via genanvendelse.

Der foreslås følgende vilkår, som skal tinglyses på ejendommen:

1. at nedknusningsaktiviteten knyttes til den stedlige entreprenørvirksomheds øvrige virke og ikke må foregå som selvstændig aktivitet, hvis entreprenørvirksomheden nedlægges på stedet,
2. at nedknusning begrænses til hverdage mellem 8 og 14, dog samlet maksimalt 25 timer om måneden
3. at der anvendes knuseanlæg med indbygget sprinkling til binding af støvet i selve knusningsprocessen.

Det forudsættes, at støjniveauet holdes indenfor grænseværdierne, samt at opfølgning herpå sker via den efterfølgende miljøgodkendelse. Endvidere forudsættes det, at der etableres en tæt asfaltbelægning med miljømæssigt forsvarlig afvanding. Plan- og Miljøudvalget vil senere få forelagt en sag om miljøgodkendelse, hvor dette vil indgå.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 35 stk. 1
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 36.2 for erhvervsområde i Pårup


Økonomi


Miljøforhold
Det ansøgte kræver en efterfølgende miljøgodkendelse, og heri vil der blive stillet vilkår om overholdelse af miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.


Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet bemærkninger fra 2 naboer jf. sagsfremstillingen.


Bilag
Bilag 1: Nordkysten Oversigtskort PMU 100815 Dok.nr. 2010/26663 017

Bilag 2: Nordkysten Situationsplan PMU 100815 Dok.nr. 2010/26663 018


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der gives landzonetilladelse til den ansøgte aktivitet, og
2. at der stilles de ovenfor nævnte vilkår for tilladelsen.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




94. Høbjergvej 5, Landzonesag: 4 lejligheder i tidligere forsamlingshus
020726 - 2015/16505

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om eventuel landzonetilladelse til at indrette 4 lejligheder i et tidligere forsamlingshus.

Det ansøgte kan anbefales, da det vurderes at understøtte lokalplanens bestemmelse om boligformål, samtidig med at vi tilgodeser en fortsat udnyttelse af en eksisterende større bygning, der har været med til at give Høbjerg landsby sin identitet gennem mange år.
Områdets beskyttelsesinteresser vurderes ikke at blive påvirket ved en ændret anvendelse.

Ansøgning om landzonetilladelse omfatter følgende:
Etablering af 4 nye lejligheder til helårsbeboelse uden mulighed for udstykning.

Det ansøgte kræver samtidig dispensation fra Lokalplan 14.59 for Høbjerg Landsby, da der jf. planens § 3, stk. 2 kun må opføres eller indrettes én bolig på hver ejendom.

Gribskov Kommune bør frafalde udstykningskravet i byggelovens § 10 A, for på den måde at fastholde praksis i landzone om ikke at udstykke til nye boliger. Der bliver hermed tale om indretning af lejligheder (formuleringen rettet fra "ejerlejligheder" til "lejligheder" i forbindelse med behandling af sagen på udvalgsmødet d. 10.8.15) på samme grund, og ikke 4 selvstændige ejendomme.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen består af matriklerne 1g og 1 bc Høbjerg By, som samlet har et areal på knap 1 ha. Den har gennem en årrække været drevet som forsamlingshus for Høbjerg og siden som daginstitution/legestue. Bebyggelsen består ifølge BBR af det pågældende forsamlingshus på 308 m², heraf de 15 m² som tagetage. Høbjerg er en karakteristisk vejbebyggelse langs Høbjergvej, omgivet af landbrugsarealer på begge sider.

I kommuneplanen er området udpeget som værdifuldt kulturmiljø, og ejendommen ligger i et potentielt naturbeskyttelsesområde. Ejendommen er en del af Høbjerg landsby, der via rammebestemmelse 1.L.04 er udlagt til landsbyformål, herunder boliger og landbrug samt erhverv og aktiviteter, der kan indpasses uden væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne. Ejendommen ligger i yderkanten af skovbyggelinjen, 250 m fra skovbrynet i Høbjerg Hegn.

Forsamlingshuset er omfattet af Lokalplan 14.79 for Høbjerg Landsby, der udpeger området til dels boligbebyggelse, dels bebyggelse til formål, som er fælles for områdets beboere. Ifølge § 3 må der på hver ejendom kun opføres eller indrettes én bolig, hvilket vil sige, at projektforslaget er i modstrid med bestemmelsen om antallet af boliger, samtidig med at ønsket om anvendelse til boligformål tilgodeses.

Beskrivelse af projektet
En potentiel køber af ejendommen har søgt om landzonetilladelse til at indrette 4 lejligheder i den eksisterende bygning. Projektet indebærer således en indre ombygning til lejligheder, herunder en delvis ændring af de ydre rammer med åbning af blændede vinduer, ligesom der skabes nye vindueshuller samt isættes flere hoveddøre. Den bygningsmæssige ramme bevares dog, og tagfladen ændres ikke.

Ansøger ønsker at indrette 4 lejligheder i stueplan, sådan at hele bygningen anvendes til beboelse. Tagetagen udnyttes ikke, men der indrettes små hemse. Lejlighederne får et areal på mellem 60 og 80 m2.

Samtidig ønsker ansøger at omlægge den regionale cykelsti, der krydser ejendommen, sådan at den lægges ud i det nordlige skel fremfor tæt op ad bygningen. Dette kræver dog ikke landzonetilladelse.

Naboorientering
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet 2 bemærkninger fra naboer, som påpeger følgende:

1. Cykelstien, der krydser ejendommen, skal være tilgængelig i byggeperioden.
2. Fortov skal være tilgængeligt i byggeperioden.
3. Det forudsættes, at byggeri sker i h.t. plantegningen, og at huset ikke i stedet rives ned og genopføres.
4. Gribvand skal stå inde for, at kloaknettet kan klare flere nye boliger; forsamlingshuset er ikke det eneste sted, der opføres nye boliger, og der har de senere år været mange oversvømmelser i området. Pumpestationen kan ikke klare større udledning.
5. Lokalplanen bliver overtrådt ved at skabe flere ejendomme.

En tredje nabo har efter fristen indsendt en bemærkning, der ligeledes vedrører pkt. 4, med bekymring for belastning af kloaknettet.

Partshøring
Ansøger har svaret, at det, naboer peger på, ikke strider mod det, han ønsker for ejendommen.

1. Mht cykelsti kan det løses, hvis kommunen tillader den ønskede flytning af stien.
2. Der vil ikke ske spærring af vejarealer (undtaget måske en enkelt dag, hvor der skal stillads omkring bygningsdel tæt på vejen).
3. Forsamlingshuset ønskes bevaret og ikke nedrevet.
4. Eventuelle vilkår om vandafledning vil blive fulgt.

Gribvand har efterfølgende oplyst, at der ikke bør være problemer med 4 nye boliger, såfremt der ikke forekommer ulovligt tilsluttet regnvandsudledning på kloakken. Hvis dette er i orden, kan Gribvand sige god for tilslutning af de nye boliger.

Administrationen bemærker følgende:
Ad 1. Vejmyndigheden finder, at den foreslåede omlægning af cykelstien giver god mening i forhold til stiforløbet. Omkostninger til både landinspektør, praktisk udførelse og tinglysning skal betales af ansøger, mens vejmyndigheden skal godkende den praktiske udførelse. Når ansøger har indsendt skitseprojekt til vejmyndigheden, vil det blive drøftet om, stiomlægningen sker forud for byggeprojektet, eller om den eksisterende sti skal sikres midlertidigt. Det forudsættes, at der ikke sker forringelser af stiforholdene ved en omlægning.
Ad 4. Der har de seneste år været arbejdet på, at flere ejendomme i Høbjerg fik frakoblet deres regnvandsudledning, hvor den var ulovligt tilsluttet kloakken. Endvidere er der lavet nyt vejafvandingssystem for at afhjælpe tidligere problemer med afstrømning af vejvand i området. Administrationen vurderer derfor som Gribvand, at der ikke bør opstå problemer ved spildevandsudledning fra de nye boliger. Det forudsættes dog her, at der ikke er ukendte, ulovlige udledninger af overfladevand til kloakken fra ejendomme i området.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen anbefaler, at der gives landzonetilladelse til det ansøgte. Det ansøgte medfører en udnyttelse af en eksisterende bygning, og de synlige ydre ændringer vurderes at være underordnede, blandt andet fordi bygningen ligger forskudt i forhold til naboejendomme og der dermed ikke skabes direkte indbliksgener.

Der er tale om en særlig ejendom pga oprindelsen som forsamlingshus. Der vurderes at kunne ske udnyttelse som ansøgt, hvor der tages hensyn til at bevare bygningens arkitektur, uden væsentlig påvirkning af omgivelserne, samtidig med at lokalplanens bestemmelse om boligformål opfyldes.

Med et vilkår om, at boligerne skal fastholdes som én ejendom uden udstykning, og alene med opdeling i lejligheder (formuleringen rettet fra "ejerlejligheder" til "lejligheder" i forbindelse med behandling af sagen på udvalgsmødet d. 10.8.15), tilgodeses ønsket om et sammenhængende udtryk. Et sådant vilkår er i øvrigt i overensstemmelse med planlovens intentioner om begrænsning af nye helårsboliger i landzone. Vilkåret skal tinglyses på ejendommen.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 14.79 for Høbjerg Landsby


Økonomi


Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet 3 bemærkninger fra naboer jf. sagsfremstillingen.


Bilag
Bilag 1: Høbjergvej Oversigtskort PMU 10082015 Dok.nr. 2015/16505 019

Bilag 2: Høbjergvej Situationsplan / indretningsplan PMU 10082015 Dok.nr. 2015/16505 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der gives landzonetilladelse til indretning af de ansøgte lejligheder, og
2. at der stilles vilkår om, at boligerne skal fastholdes som én ejendom uden opdeling i ejerlejligheder.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




95. Ny springhal ved Helsinge Hallerne. Dispensation fra lokalplanen.
020826 - 2015/10222

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

KHS arkitekter søger på vegne af Helsinge Hallernes bestyrelse v. Jan Dissing om dispensation fra lokalplan 73.99 til at etablere en ny springhal på Idrætsvej 21, 3200 Helsinge.
Lokalplanens bestemmelser er vedlagt som bilag 2

Eksisterende byggeri udgør i dag tilsammen 7526 m², som med et grundareal på 16.860 m² svarer til en bebyggelsesprocent på 44,6. Med den nye springhal på 2500 m² og dermed et etageareal på 10.026 m² forøges bebyggelsesprocenten til 59,5. Beskrivelse af projektet inkl dispensationsansøgning og skitsemateriale kan ses i bilag 1.

Den nye springhal kobles direkte sammen med det eksisterende bygningsanlæg, således at man fortsat har én hovedindgang med en fælles foyer. Hallen kobles på den nordøstlige side af de eksisterende bygninger.

Ansøger ønsker dispensation fra nedenstående bestemmelser i lokalplanen. Administrationen har i skemaet nedenfor kommenteret på hver enkelt dispensation:

	Lokalplanens bestemmelser	Projektets udformning	Administrationens vurdering
7.1	Max bebyggelsesprocent på 25	projektet ansøges med en bebyggelsesprocent på op til 61.	Det ansøgte vurderes, at være rimeligt i forhold til grundens størrelse og anvendelse. Helsingehallernes ejendom består af to matrikler, som er selvstændigt udmatrikuleret. Bebyggelsesprocenten på den matrikel der rummer Helsingehallerne er stor, men idet resten af den samlede ejendom består af ubebyggede arealer, i form af stadion og boldbaner, vurderes bebyggelsesprocenten for området som et hele at være acceptabel.
7.1	Byggefelt	Næsten hele springhallens areal ligger uden for byggefeltet.	Det ansøgte projekt vurderes at være rimeligt i forhold til grundens størrelse og udeopholdsarealer, herunder opholdsarealer på nabomatriklerne som anvendes som boldbaner. Administrationen ser i øvrigt en fordel i at springhallen opføres i sammenhæng med den øvrige bebyggelse.
7.2	Max 1 etage med udnyttet tagetage	En del af den nye springhal ønskes opført i 2 etager, som en indskudt etage.	Administrationen vurderer, at det ansøgte er rimeligt, idet de 2 etager lægges ind inden for den samlede bygningshøjde.
7.3	Max facadehøjde på 6 m. Max udvendig bygningshøjde på 15 m.	Springhallen ønskes opført med en indvendig fri højde på 8 m, hvoraf følger, at den udvendige facadehøjde bliver op til 9,5 m. Den samlede max højde på 15 m overskrides ikke.	Administrationen vurderer, at løsningen er rimelig, idet den totale bygningshøjde jf lokalplanen langt fra overskrides. Samtidig vurderes det, at den nye springhals volumen ikke forstyrrer det samlede billede af byggeriet, og at overskridelsen af facadehøjden derfor vurderes at kunne tillades.
8.2	Lokalplanen foreskriver saddeltage på halbyggeri	Projektet ønskes opført med fladt tag og vandret stern over tagfladen.	Administrationen vurderer, at den projekterede løsning er rimelig, idet totalhøjden minimeres i kraft af det flade tag.
9.1	Jf. kortbilag i lokalplanen, må arealer med priksignatur ikke bebygges, men skal anvendes til boldbaner og friarealer.	Med ansøgte projekt bebygges ca 1000 m² af dette areal	Administrationen vurderer, at løsningen er rimelig, idet det er indenfor lokalplanområdet, samt at der i øvrigt er tilfredsstillende udenomsarealer selvom springhallen opføres på den ønskede placering.

Der er ikke søgt om byggetilladelse endnu. Skitseforslag af hhv. eksisterende og fremtidige forhold fremgår af bilag 1.

Administrationens vurdering:
Administrationen har gennemgået skitseprojektet, og vurderer, at afvigelserne fra lokalplanen kan imødekommes på baggrund af de vurderinger, der er anført i ovenstående skema.
Administrationen vurderer ud fra det ansøgte, at opførelsen af springhallen ikke medfører krav om yderligere etablering af p-areal.
Det ansøgte projekt som helhed vurderes fra administrationens side, ikke at være i strid med lokalplanens formål- og anvendelsesbestemmelser.
Administrationen vurderer ydermere, at der med opførelsen af den nye springhal sikres en god indpasning af bebyggelsen i forhold til omgivelserne.


Lovgrundlag
Byggeloven LBK. nr. 1185 af 14/10/2010 med senere ændringer
Planloven LBK nr. 587 af 27/05/2013 med senere ændringer

Økonomi


Høring
I henhold til Planloven § 20 skal der foretages naboorientering før der meddeles dispensationer fra lokalplaner, medmindre en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for dem, der skal orienteres. I det konkrete tilfælde er der tale om mindre ændringer, som ikke vil have betydning for naboejendommene, hvorfor det anbefales at gennemføre sagen uden naboorientering.

Bilag
Bilag 1 Idrætsvej 21 dispensationsansøgning og skitseprojekt PMU 10.08.2015 dok nr 2015/10222 007

Bilag 2 Lokalplan 73.99 bestemmelser dok nr 2015/10222 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at tiltræde, at der gives de fornødne dispensationer fra lokalplanen, så projektet kan gennemføres som ansøgt.

Beslutning

1. Tiltrådt, idet der ønskes gennemført naboorientering

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




96. Opførelse af ridehal med undervisningslokale til brug i forbindelse med eksisterende dyrlægepraksis, Valbyvej 42
026823 - 2015/05537

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om landzonetilladelse til opførelse af en ridehal med undervisningslokale til brug i forbindelse med eksisterende dyrlægepraksis.

Det ansøgte kan anbefales som understøttelse af et allerede eksisterende erhverv på ejendommen.

Ansøgningen
Bundgaard Byg A/S har på vegne af ejer søgt Gribskov Kommune om landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk 1 til at opføre en ridehal med integreret undervisningslokale på ejendommen Valbyvej 42. Projektet indebærer opførelse af en uisoleret ridehal på ialt 28 x 42 m (1176 m²), hvori der ønskes indrettet et isoleret rum, der skal benyttes til kursus/undervisningslokale. Ridehallen ønskes placeret vest for ejendommens øvrige bygninger.

Formålet med projektet er at opføre en trænings- og undersøgelseshal med tilhørende undervisningslokale, der skal indgå som en del af ejers eksisterende dyrlægepraksis, der i forvejen drives fra ejendommen.

Ejer uddyber, at hallen skal bruges til undersøgelse af halthed og handelsundersøgelser af heste. Ved disse undersøgelser indgår mønstring, longering samt undertiden ridning. Disse undersøgelser kan være mere langvarige og kræver undersøgelse og mønstring af hestene af flere omgange. Forhold som læ for vejret samt et jævnt og til heste anvendeligt underlag er derfor særdeles vigtigt for undersøgelserne.

Hallen skal endvidere anvendes til genoptræning af hunde, der typisk er blevet skadet ved sportslige aktiviteter som agility og jagt.

Undervisningslokalet skal anvendes til foredrag og uddannelse af heste- og hundeejere, idet de nuværende lokaler er ikke store nok.

Ejer ønsker at ridehallen etableres med ovenlys i rygningen, et lysbånd på hver tagside samt et kortere lysbånd over det disponible rum i forlængelse af undervisningslokalet.

Ejer anslår, at hallen ikke vil generere en mærkbar øget trafik, ligesom miljøbelastningen vil være uændret, idet der et tale om kortvarige ophold uden opstaldning.

Ejendommen
Ejendommen ligger i landzone og består af 2 matrikler: 10b og 11b, begge Laugø By, Helsinge. Samlet set udgør ejendommen ca. 8 Ha, men er ikke landbrugsnoteret.

Ejendommen ligger som én af flere større land-ejendomme langs Valbyvej i det åbne land ca. 1,5 km nord for Helsinge by. Mod øst støder ejendommen op mod Valby Hegn og mod vest afgrænses ejendommen af Valbyvej, hvorfra der også er tilkørsel til ejendommen.

Ejendommen ligger i et område, der i Kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab samt værdifuldt kulturmiljø.

Matriklen hvor ridehallen ønskes opført, matr. nr. 11b, er i øvrigt omfattet af skovbyggelinien omkring Valby Hegn jf. Naturbeskyttelseslovens §17.

Nabo-orientering
Der har været foretaget nabo-orientering i 14 dage. Der er ikke indkommet indsigelser til det ansøgte.

Vurdering og anbefaling
Det vurderes, at den ansøgte ridehal bør fremmes, da den vil understøtte et eksisterende, velfungerende erhverv, der har været etableret på ejendommen siden 2006. Hallen ses at være nødvendig, for at ejer kan drive sin dyrlægepraksis optimalt, idet ejer primært behandler heste, der er pladskrævende dyr og som naturligt vil generere nogle behov, der kræver et vist fysisk spillerum, som netop vil kunne indfries på en landejendom som denne.

Hallen placeres herudover i nær tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse, hvorfor denne vil opleves som en integreret del af den eksisterende bygningsmasse på ejendomme.

Samtidig placeres ridehallen på vestsiden af en eksisterende ladebygning, således at hallens fremtoning oplevet fra landskabet og skoven mod øst vil blive betydeligt nedtonet, da den vil ligge delvist skjult bag ved laden. Hertil oplyser ejer desuden, at hallen vil få samme højde som nævnte lade.

I forhold til landskabet mod vest skønnes det heller ikke, at ridehallen vil fremtræde umotiveret idet større landbrugsbygninger er et velkendt syn i dette område.

Hvad angår de ønskede lysbånd/rytterlys i hallens tagflade vurderer administrationen, at der bør ske en minimering som led i en generel bestræbelse på at undgå øget lyspåvirkning i det åbne land. Da denne ejendom ligger tæt på Valby Hegn, hvor nattemørket som regel er uforstyrret, anbefaler administrationen, at der kun gives tilladelse til et enkelt lysbånd på hallens vestlige tagflade, der orienterer sig mod Valbyvej.

Den samlede oplevelse af ejendommen, når ridehallen er opført, skønnes at blive harmonisk set i forhold til ejendommen som helhed, det omgivende landskab samt Valby Hegn.

Det anbefales derfor, at der gives landzonetilladelse til det ansøgte på vilkår om begrænsning af ovenlys. Det anbefales samtidig, at det i en tilladelse præciseres, at tilladelsen gives på baggrund af et erhvervsmæssigt behov, men at det ikke hindrer ejer i at udnytte hallen til sin private ridning.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (Planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §35 stk. 1.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

Økonomi


Høring
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage. Der er ikke indkommet indsigelser.

Bilag
Bilag 1: PMU 100815 Oversigtskort Dok.nr. 2015/05537 021

Bilag 2: PMU 100815 Beliggenhed Plan Snit Facade Dok.nr. 2015/05537 022


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at
1. der gives landzonetilladelse til opførelse af ridehal med undervisningslokale til brug i forbindelse med eksisterende dyrlægepraksis
2. på vilkår af, at der kun etableres ét lysbånd i hallens vestlige tagflade.


Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




97. Etablering af havbadehus til brug for medlemmer af foreningen "Gilleleje Havbad" og betalende gæster
010902 - 2015/14860

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Foreningen Gilleleje Havbad ansøger med fuldmagt fra Selskabet Gilleleje Strandbakker, om opstilling af et mobilt havbadehus på matr. nr. 3 pv, Gilleleje By. Havbadehuset er 25 m² med omklædningsrum og saunaafdeling. Se bilag 1 for beskrivelse af projektet samt tegningsmateriale.

Havbadehuset ønskes opstillet midlertidigt i 3 år, indtil en mere permanent placering ved Gilleleje Havn forventes etableret. Havbadehuset vil være opstillet i perioden fra 1. oktober til 1. maj. I sommerperioden fjernes bygningen, så arealet kan anvendes af sommergæsterne.

Alle, som er medlem af Foreningen Gilleleje Havbad, kan benytte faciliteterne. Turister og andre der ønsker det har mulighed for at købe sig adgang.

Ejendommen
Matr. nr. 3 pv, Gilleleje By er ubebygget og har et areal på 850 m². På ejendommen er der opstillet borde og bænke samt grillfaciliteter til de besøgende i området. Ejendommen ligger i første række til havet i tilknytning til "Vest stranden", tæt på Gilleleje Havn.

Fredning
Matr. nr. 3 pv, Gilleleje By, Gilleleje er omfattet af overfredningsnævnets afgørelse af 24. juni 1993 om fredning af kystnære grønne områder i Gilleleje By.

Fredningen har til formål at sikre og forbedre de landskabelige og rekreative værdier til gavn for almenheden, at bevare muligheder for på længere sigt at samle arealerne til en helhed og at give mulighed for naturpleje af arealerne.

Bestemmelse B1 angiver:
"Yderligere bebyggelse må ikke finde sted. Dog kan der udpeges et byggefelt vest for Feilbergsvej, på matr. nr. 3 pv til opførelse af en diskret kiosk eller toiletbygning efter fredningsnævnets godkendelse". Fredningsbestemmelsen B1 giver mulighed for, at der på matr. nr. 3 pv opføres en mindre og diskret bygning med almennyttigt formål. Administrationen vurderer, at havbadehuset i sin udformning og formål ligger i den kategori, som kan tillades.

Administrationen har på ovennævnte baggrund, d. 03.06.2015 indsendt udtalelse til fredningsnævnet, hvori det anbefales, at der gives tilladelse til opsætningen for en periode på 3 år.

Partshøring
Projektet har været udsendt i partshøring til de to bagvedliggende naboer. Den ene nabo, Gilleleje Strandvej 22 har sendt skriftlige kommenterer. De skriver, at havbadehuset med en højde på 258 er væsentlig højere end de eksisterende plankeværk, der er henholdsvis 170 cm og 180 cm. De skriver, at de er imod projektet, da det vil forringe deres udsigt væsentlig, og ikke respekterer fredningen på grunden. Administrationen var på besigtigelse den 27. juli 2015 og talte med begge naboer. Begge naboer udtrykker, at det er højden på 258 cm, der er det største problem. Hvis bygningen kan være 20-30 cm lavere i forhold til terrænet end det ansøgte, vil det udgøre en mindre gene for dem.

Strandbeskyttelseslinie
Ejendommen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinie. En eventuel byggetilladelse forudsætter en dispensation fra strandbeskyttelseslinien. Strandbeskyttelseslinen administreres af Naturstyrelsen, og ansøger er selv ansvarlig for at søge dispensationen.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en etablering af et havbadehus med sauna for en treårig periode vil være et bidrag til kreativ anvendelse af strandområderne i vintersæsonen.

Arealets rekreative værdi, som opholdssted og grillplads for besøgende i området, vil kunne fortsætte uændret, da havbadehuset bliver fjernet fra 1. maj- 1. oktober.

Administrationen vurderer, at begge naboers udsigt vil blive påvirket af badehuset. Hvis højden på badehuset i forhold til terræn bliver begrænset med 20-30 cm vil påvirkningen af udsigten være marginal.

En midlertidig placering for 3 år, indtil Foreningen Gilleleje Havbad har fundet en permanent placering, som del af de allerede igangsatte projekter omkring Gilleleje Havn, vurderes at være rimelig. Det foreslås dog samtidig, at administrationen drøfter muligheden med ansøger om at begrænse højden i forhold til terrænet.

Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Naturbeskyttelsesloven LBK nr 951 af 03/07/2013

Økonomi


Bilag
3pv Gilleleje By, Gilleleje. Ansøgning, beskrivelse og tegningsmateriale PMU 10.08.2015 dok nr 2015/14860 004

Svar på partshøring PMU 10.08.15 dok nr 2015/14860 012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der - såfremt der kan opnås godkendelse af projektet fra fredningsnævnet samt dispensation fra strandbeskyttelseslinien - kan gives byggetilladelse til et havbadehus på følgende betingelser:
   - At det tilstræbes at højden begrænses - gerne 20-30 cm i forhold til det ansøgte,

- opsætningen er midlertidig for en tre-årig periode og
- at havbadehuset fjernes hvert år i perioden 1. maj til 1. oktober.


Beslutning

1. Udsættes med henblik på besigtigelse

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




98. Indretning af "professionelt loppemarked" i eksisterende erhvervslokaler.
017828 - 2015/19629

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Janne Danielsen, søger om at indrette professionelt loppemarked "Komisen" på Bymosevej 7. Der er vedlagt fuldmagt fra ejer. "Komisen" er af samme koncept som "kirrpu"-loppemarkedet i Hillerød. Beskrivelse af konceptet for "kirrpu" er vedlagt ansøgningen og kan ses som bilag 1

Sagen vedrører fortolkning af kommuneplanens rammebestemmelser for området.

Ejendommen
Ejendommen har indtil sidste år været anvendt til bilforhandler og -værksted, og er beliggende i kommuneplanens rammeområde 1.E.01. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan.
Jf kommuneplanens rammebestemmelser for område 1.E.01 må området anvendes til:

"erhvervsformål som industri og lager- og værkstedsvirksomhed, der kan etableres uden at medføre særlige gener. Der må placeres butikker til særligt pladskrævende varegrupper samt engroshandel"

Anvendelsen til loppemarked er ikke konkret nævnt i kommuneplanens
rammebestemmelser, og sagen kræver derfor en vurdering af, hvorvidt anvendelsen ønskes
og kan indpasses i området. Sagen fremlægges derfor for Plan- og Miljøudvalget.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en anvendelse som den ansøgte vil kunne indpasses i området, uden væsentlige genevirkninger for naboer og omkringliggende virksomheder. Virksomheden vurderes ikke at medføre hverken øget trafik eller øget behov for parkering ifht den tidligere anvendelse. "Komisen" vurderes derimod at kunne tiltrække mennesker til et erhvervsområde, hvori der foregår megen salg og udstilling af pladskrævende varer, særligt biler. En øget tiltrækningskraft til området i form af "Komisen" vurderes, at kunne have en postitiv effekt på lokalområdet.

Før projektet kan realiseres, kræves der byggesagsbehandling samt byggetilladelse. Der skal indsendes supplerende materiale til brug for byggesagsbehandlingen, da det nuværende projekt ikke er tilstrækkeligt beskrevet til, at der kan udstedes byggetilladelse. Administrationen foreslår, at sagsbehandlingen af denne sag fremmes mest muligt.


Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Planloven LBK 587 af 27.05.2013.

Økonomi


Høring
Såfremt Plan- og Miljøudvalget beslutter, at anvendelsen kan accepteres i området, vurderes det ikke at være nødvendigt at gennemføre nabo- eller partshøring af de omkringliggende ejendomme, idet anvendelsen vurderes ikke at medføre gener.

Bilag
Bymosevej 7 Beskrivelse af koncept for Komisen PMU 10.08.2015 dok nr 2015/19629 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at tiltræde:

1. Loppemarked, som beskrevet, kan accepteres på området.
2. Administrationen behandler byggetilladelsen hurtigst muligt, når det tilstrækkelige materiale forligger.

Beslutning
1.-2. Udsættes

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




99. Lokalplanforslag 512.15 for daginstitution ved Laugøvej i Helsinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2015/17247

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges med henblik på godkendelse af forslag til Lokalplan 512.15 til offentlig fremlæggelse, samt beslutning omkring eventuel delegation af det videre beslutningsforløb. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget til endelig beslutning i Byrådet.

Forslag til Lokalplan 512.15 skaber rammer for etablering af en ny daginstitution i Helsinge. Lokalplanforslaget er udarbejdet af Søren Andersen Arkitekter, rådgiver for Helsinge Realskole, i samarbejde med Gribskov Kommune. Planforslaget kan ses i Bilag 1: Forslag til lokalplan 512.15 for daginstitution ved Laugøvej i Helsinge.

Lokalplanens baggrund og formål
Helsinge Realskole har ønske om at tilbyde egen børnehaveplads som supplement til den eksisterende skole på Nygade i Helsinge. Med lokalplanforslaget skabes mulighed for etablering af den ny daginstitution på en tidligere gård, Bøgeskovgård, ved Laugøvej nord for Helsinge. Den nye daginstitution får navnet ”Helsinge Realskoles børnehave”. Det er Realskolens ønske, at børnehaven kan åbne i sommeren 2016.

Lokalplanforslaget har således til formål at muliggøre opførelsen af en ny daginstitution med tilhørende udearealer og parkeringsanlæg på Bøgeskovgård. Planforslaget har også til formål at sikre hensigtsmæssige adgangsforhold til lokalplanområdet, et sammenhængende arkitektonisk udtryk i byggeriet og en grøn karakter for de ubebyggede arealer. Endvidere skal lokalplanforslaget skabe rammer for en eventuel fremtidig udvidelse af daginstitutionen.

Lokalplanområdet
Lokalplanområdet ligger omkring den tidligere Bøgeskovgård og er beliggende ud til Laugøvej, lige nord for Helsingørvej. Området er på i alt ca. 23.000 m2. Området er beliggende i landzone. Efter lokalplanforslagets endelige vedtagelse vil området overgå til byzone, dog forbliver den del der ligger øst for Bøgeskovstien i landzone.



Lokalplanens indhold
Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål som daginstitution, herunder børnehave, vuggestue og skolefritidsordning, samt tilhørende lege- og opholdsarealer, administration og parkering.

Desuden kan den østlige del af området anvendes til eventuelt fremtidigt vejanlæg. Dette er medtaget for at sikre mulighed for eventuel udvidelse/omlægning af Valbyvej og Laugøvej i forbindelse med udviklingen af de omkringliggende arealer.

Overordnet set disponeres lokalplanområdet så tyngden af bebyggelsen ligger i den midterste og vestligste del af området, mens parkering, herunder varelevering, renovation og lignende, holdes i den nordlige del. Den østlige del, på den anden side af Bøgeskovstien, indrettes som naturlegeplads.

Lokalplanen regulerer derudover bebyggelsens placering, udformning og udtryk, parkering samt ubebyggede arealer. Enkelte hovedlinjer heri er:

• Bebyggelse: Karakteren af gårdmiljø, med en gårdsplads omkranset af en markant hovedbygning og udbygninger fastholdes. Herudover fastlægger lokalplanen ganske frie rammer for bebyggelsens placering. Dette sker ved, at planen definerer, hvor der ikke kan bygges, frem for hvor der kan. Eksisterende bebyggelse kan bevares.
• Parkering: Da der ikke er alternativ parkeringsmulighed i området, skal al parkering kunne foregå på egen grund. Krav til antal parkeringspladser er tilpasset dette forhold. Antal parkeringspladser er knyttet op på normeringen. Størrelsen af børnehaven bestemmes derved dels af bebyggelsesprocenten, dels af muligheden for at etablere tilstrækkeligt parkeringsareal.

Når områderne omkring lokalplanområdet udvikles som planlagt, det vil sige til boligområde og pendlerparkering, kan opstå behov for en ændring af infrastrukturen omkring Valbyvej og Laugøvej. Derfor åbner lokalplanforslaget mulighed for anvendelse til fremtidigt vejanlæg.

Forhold til anden planlægning
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med retningslinjer og rammebestemmelser i Kommuneplan 2013-25.

Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget til byudviklingsområde, dog ikke den del der ligger øst for Bøgeskovstien. Området er omfattet af rammeområde 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord. Området kan anvendes til boligformål og offentlige formål som institutioner og anlæg til lokal service.

Der er ikke en gældende lokalplan for området.

Delegation af beslutningskompetence ved proces for endelig vedtagelse
Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen til udvalg eller administrationen. Delegation i forbindelse med lokalplaner generelt, behandles under et særskilt punkt på dette møde.

Da lokalplanen udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjer og rammebestemmelser i den gældende Kommuneplan 2013-25 og omfatter en mindre del af et større fremtidigt byudviklingsområde, vurderes planen ikke at være af overordnet principiel betydning. Det betyder at Byrådet i dette tilfælde har mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forhold til den endelige vedtagelse af lokalplanen.

For nærværende lokalplan foreslår administrationen følgende delegation:

1. Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen vedtage lokalplanen uden yderligere politisk behandling.
2. Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages lokalplanen som udgangspunkt af Plan- og Miljøudvalget. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvaget og Byrådet til endelige beslutning, således at det bliver det samlede byråd der tager stilling til planens endelige indhold og planens vedtagelse.

Ved ovenstående delegation kan sagsbehandlingstiden forkortes med 6 uger, såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med offentlighedsfasen og ca. 3 uger hvis der indkommer mindre væsentlige indsigelser/ændringsforslag.

Såfremt Byrådet beslutter ikke at tiltræde delegationsforslaget, vil lokalplanen efter hidtidig praksis blive behandlet i Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på stillingtagen til eventuelle indsigelser/ændringsforslag og endelig vedtagelse.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
Der er lavet støjberegninger i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget. Beregningerne viser, at områdets østlige del i mindre grad påvirkes af støj fra de omgivende veje. Der er derfor indarbejdet bestemmelse om, at der skal placeres trådhegn som sikrer, at de pågældende støjbelastede arealer ikke anvendes til lege- og opholdsarealer.

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Miljøscreeningen er sendt i høring i perioden 02.07.2015 - 06.08.2015 hos relevante høringsparter. Eventuelle kommentarer vil blive forelagt på mødet.

Høring
Lokalplanforslaget vil efter godkendelse blive sendt i offentlig høring i mindst 8 uger, jf planlovens § 24.

Bilag
Bilag 1: PMU 10.08.2015 Forslag til Lokalplan 512.15 Dok. nr. 2015/17247 039

Bilag 2: PMU 10.08.2015 Miljøscreening af LP512.15 Dok. nr. 2015/17247 041


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende forslag til Lokalplan 512.15 til offentlig fremlæggelse,
2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes,
3. at delegere beslutningsproces for endelig vedtagelse, jf sagsfremstillingen.

Beslutning

1. Anbefalingen godkendes, idet der alene gives tilladelse til etablering af vuggestue og børnehave
2. Anbefalingen tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt
   

A (1) undlod at stemme

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




100. Forslag til visionsproces for byudvikling i Helsinge Nord
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget om igangsætning af en visionsproces som udgør den første byudviklingsaktivitet i det kommende boligområde i Helsinge Nord. Udviklingen af området er et led i Byrådets øgede fokusering på boligstrategiske indsatser for at tiltrække flere borgere til kommunen.

Vækstudvalget og Teknisk Udvalg orienteres om sagen på augustmøderne.

Baggrund
Den 15. juni 2015 igangsatte Økonomiudvalget, på anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget, en proces for efteråret 2015 med byudviklingsaktiviteter i tre overordnede spor: Aktivitetsspor, plansporet, myndighedsspor.

Nærværende sag foreslår igangsætning af aktiviteter i aktivitetssporet, der, i det oprindeligt for udvalgene forelagte sagsmateriale, er beskrevet som "udadvendte aktiviteter, der har til formål at:

• Fastlægge en vision for bydelen samt de kerneværdier som byudviklingen skal bygge på.
• Sikre synlighed og opmærksomhed omkring projektet, i første omgang lokalt, men efterhånden også regionalt.
• Finde et godt navn til bydelen.

Visionsprocessen er et vigtigt afsæt for den videre planlægning i Helsinge Nord. Resultaterne af forløbet skal danne grundlag for en helhedsorienteret byudvikling, og skal både fungere som retningsgivende i den fysiske planlægning og i forbindelse med formidlingen af projektet og dermed tiltrækningen af tilflyttere til området.

Overordnet tidsplan for byudviklingen
Følgende tidsplan er godkendt af Økonomiudvalget den 15. juni 2015:

Visionsproces 2015
Helsinge Nord bliver en bydel i Helsinge. Administrationen foreslår derfor, at byudviklingen tager sit afsæt i Helsinges nuværende identitet. Lokale aktører og borgere ved hvad Helsinges potentialer, styrker og kvaliteter er i dag. De kender landskabet af aktiviteter og idéer, som allerede findes i Helsinge, og har derfor et kvalificeret udgangspunkt for dels at udpege kvaliteterne i Helsinge i dag og dels bidrage til at formulere en vision for en helt ny bydel.

Administrationen foreslår at visionsprocessen omfatter to overordnede aktiviteter:

• En visionsdag for borgere og andre lokale aktører
• En navnekonkurrence for den nye bydel (som arbejdstitel anvendes pt. 'Helsinge Nord')

Forslag til visionsdag
Visionsdagen afholdes en lørdag i september/oktober kl. 10-14. Arrangementet afholdes på Nordstjerneskolen, hvor dagen kan indledes med en 'byvandring' til byudviklingsområdet. Programmet for resten af dagen sammensættes som en blanding af inspirerende oplæg og samskabende workshops i grupper. Lokale aktører, borgere, politikere og administration samarbejder i fem grupper med udgangspunkt i deltagernes interesser og engagement i deres lokalmiljø, f.eks.:

• Bevægelse
• Natur & miljø
• Kultur og fritid
• Handels- og erhvervslivet
• By, bolig & trafik

Administrationen foreslår, at medlemmer af Plan- og Miljøudvalget optræder som 'bordformænd' i hver gruppe. Der indsættes desuden en repræsentant for administrationen i hver gruppe, der bl.a. fungerer som referent.

Forslag til rammeprogram for visionsdagen ses herunder:

10:00 Walk and Talk til byudviklingsområdet, v/ xxx
10:45 Kaffe/kage
11:00 Velkomst v/ Morten Jørgensen
11:10 Inspirationsoplæg v/ xxx (Tema: målgrupper, aldre, boliger og hjem, udvikling, megatrends)
11:45 Første workshop i grupperne - 'HELSINGES IDENTITET' & 'HVAD BETYDER DIN BY FOR DIG?'
12:15 Frokost - og deltag i navnekonkurrencen
12:45 Minioplæg v/ xxx. (Tema: Hvad er en vision og hvad kan den?)
13:00 Anden workshop - VISIONER FOR 'HELSINGE NORD 2025' & 'HVAD SKAL DER TIL FOR AT NÅ MÅLET?'
13:40 Én vision pr. gruppe på tavlen.
13:55 Afrunding v/ Morten Jørgensen

Målet med visionsdagen er at få skabt en række nyskabende men stadig lokalt forankrede forslag til visioner for udviklingen i Helsinge Nord.

Forslag til navnekonkurrence
Administrationen foreslår, at der som en del af visionsprocessen, udskrives en navnekonkurrence for den nye bydel. Konkurrencen annonceres på hjemmesiden, i aviser og via opsatte plakater på relevante offentlige steder. Konkurrencen løber i perioden september og oktober.

Efter visionsdagen samles alle forslag til visioner og input et antal relevante visionsscenarier, der præsenteres for byrådet ved et temamøde forud for byrådsmødet den 23. november 2015. Det er målet at byrådet tager en beslutning om, hvilken vision, der skal være retningen for byudviklingen i Helsinge Nord. Byrådet forelægges desuden de forslag til navne for den nye bydel, der er indkommet i navnekonkurrencen og vælger det endelige navn til bydelen.

Tidsplan, efteråret 2015
Processen i efteråret 2015, deles op i 3 faser frem mod det overordnede mål: at få skabt en politisk godkendt vision for byudviklingen i Helsinge Nord.

	Fase I - politisk beslutning om igangsætning	Fase II - Visionsdag. Navnekonkurrence.	Fase III - Politisk vedtagelse af endelig vision og navn.
August	x
September/ oktober		x
November			x

Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi
Processen tilrettelægges og afvikles via internt ressourceforbrug.

Eventuelle udgifter til oplægsholdere, forplejning, materialer o.s.v. afholdes indenfor de allerede afsatte midler til projektet på 500.000 kroner fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at igangsætte den foreslåede visionsproces for byudviklingen i Helsinge Nord.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




101. Strategisk Plan Gilleleje - Proces for 2. halvår 2015
01.00G00 - 2015/15357

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget, at godkende procesplan og anvendelse af midler til ekstern rådgivning, i forbindelse med udarbejdelsen af en strategisk plan for Gilleleje.

Planen vil med afsæt i analyser fremskrive en vision for Gilleleje by og give konkrete handleanvisninger på identificerede udfordringer i byen. Den vil pege på hvilke tiltag, der vil have den største effekt for den ønskede udvikling af byen under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum. Udarbejdelsen af den strategiske plan vil således være et redskab i byrådets fremtidige arbejde med udviklingen af Gilleleje. Der tages i arbejdet hensyn til hvilke handlinger, der har den største effekt under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum.

Arbejdet med den strategiske plan for Gilleleje blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget besluttede den 08.09.14 og er senest præsenteret for Plan- og Miljøudvalget den 01.06.15, hvor udvalget blevet orienteret om det foreløbige indhold samt vision.

Sagen fremlægges ligeledes som efterretning for Vækstudvalget den 11.08.15 og den 12.08.15 får Teknisk Udvalg en meddelelse vedrørende sagen.

Vision
Som en del af Strategisk Plan Gilleleje udarbejdes forslag til vision for Gilleleje. Visionen skal favne hele byen og sætte Gilleleje ind i et ønsket fremtidsperspektiv og retning for udviklingen, således at alle arbejder med og taler Gilleleje efter samme røde tråd. Handleplanerne i Strategisk Plan Gilleleje går således spadestikket dybere og kvalificerer de udfordringer og potentialer, der ligger i byen, for at den kan udvikle sig i retning mod visionen.

Plan- og Miljøudvalget fik den 01.06.2015 fremlagt tre markører, der var et første bud på indholdet i en endelig vision for Gilleleje. Visionen for Gilleleje er den del af processen omkring den strategiske plan for byen og kommer til at udgøre den positive fortælling om Gilleleje som allerede er kendt og som der skal bygges videre på. Gilleleje skal ikke opfindes på ny, men udvikle og fremtidssikre sig i sin egen unikke fortælling.

Administrationen har arbejdet videre og fremlægger her et bearbejdet forslag til vision for Gilleleje.

"Man bosætter sig i Gilleleje fordi man har lyst til Gilleleje. Gilleleje er ikke en praktisk by med kædebutikker, motorvej og tæt-på-arbejde. Man har sine rødder i Gilleleje. Man har brugt byen som turist. Eller man er simpelthen blevet charmeret af byens unikke charme med meget indenfor rækkevidde: Bymidte, havn, kyst og strand.

Virksomheder ligger i Gilleleje fordi de har lyst til Gilleleje - de har en historisk tilknytning til byen, deres ejere eller medarbejdere bor i byen, de har relation til havnen, bymidten eller de betjener kunder i et lokalt opland. Man lægger ikke sin virksomhed tilfældigt i Gilleleje.

Man besøger Gilleleje fordi man har lyst til Gilleleje. Fordi byen tilbyder et unikt byliv med bymidte, havn, kyst og strand. Gilleleje adskiller sig fra de øvrige byer på Nordkysten - og nationalt. Gilleleje er stedet for det gode liv."

Forslag til procesplan for det videre arbejde
Næste skridt i projektet 'Strategisk plan Gilleleje' er dels at få bredt viden om projektet bredere ud, dels at få involveret byens aktører i en kvalificering af den strategiske plan. Administrationens forslag til overordnet procesplan for det dividere arbejde er vedlagt som bilag.

Som afsæt for den videre proces foreslås afholdt et uformelt byrådstemamøde i efteråret 2015, hvor Byrådet kan drøfte de identificerede handlinger og udfordringer for Gilleleje og give inputs til det videre arbejde.

Som næste skridt i processen foreslås at brede involveringen af byen ud gennem en to-sidet proces. Dels gennem at informere byens aktører om projektet via pressen og kommunens hjemmeside, dels gennem afholdelse af A) en Samtalesalon under overskriften LYST TIL GILLELEJE eller B) en byvandring.

Samtalesalonen (A) kan bestå af en række mini-saloner, der hver repræsenterer en af de identificerede udfordringer, som byen står overfor. Mini-salonerne vil give byens aktører mulighed for at drøfte udfordringer og handlinger og eventuelt komme med flere forslag til handlinger og muligheder for fremtidens Gilleleje. Administrationen foreslår, at medlemmer af Plan- og Miljøudvalget deltager som ordstyrer for de enkelte mini-saloner, og at en repræsentant fra administrationen optræder som referent ved hver mini-salon.

I stedet for en Samtalesalon kan der afholdes en byvandring (B) til de udvalgte steder i byen, som arbejdet med den strategiske plan særligt sætter fokus på. På stederne bliver deltagerne kort orienteret om udfordringer og muligheder, der er knyttet til stedet. Administrationen anbefaler, at medlemmer af Plan- og Miljøudvalget sætter gang i en drøftelse blandt deltagerne i byvandringen ved at tage afsæt i spørgsmål forberedt på forhånd. Der vil være omkring 10 minutter til drøftelser hvert enkelt sted. Om muligt vil byvandringen være struktureret således, at deltagerne kan deltage afhængig af tid og (steds)interesse tillader det. Eksempelvis vil det fremgå af oversigten over byvandringen, hvornår man er på Torvet eller andre steder i byen.

Administrationen vurderer, at en samtalesalon (A) som ramme omkring samspillet med byens forskellige aktører i størst omfang vil bidrage til den videre proces i projektet.

Efter involveringen af byens aktører vil administrationen i november 2015 for udvalget forelægge det første udkast til strategisk plan for Gilleleje, herunder en plan for hvorledes de konkrete handleanvisninger implementeres i byen samt forslag til hvilken struktur og organisering, der kan understøtte samspillet mellem byen og kommunen. Herefter er det forventningen af den endelige plan kan godkendes i januar 2016.

Ressourcer
Økonomiudvalget tiltrådte den 09.12.2014 at bevillige 420.000 kroner til projektet, særligt til ekstern rådgivning og analyser. Beløbet er anvendt til formålet. Da projektet har udviklet sig kombineret med ændringer i de personalemæssige ressourcer internt, er der behov for en større grad af ekstern rådgivning således at der sikres en effektiv og god kvalitet af indsatsen indenfor den ønskede tidsplan. Administrationen vurderer derfor, at der er behov for yderligere midler til projektet til facilitering og ekstern rådgivning i løbet af 2. halvår 2015.

Økonomi
Den 08.09.2014 blev det på Plan- og Miljøudvalget vedtaget at igangsætte Strategisk Plan Gilleleje og 09.12.2014 tiltrådte ØU at bevillige 420.000 kroner til projektet, finansieret af ØUs pulje til Strategisk byudvikling for 2014. Beløbet er anvendt til formålet.

Et beløb på yderligere 100.000 kr. vil kunne finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling, hvoraf 650.000 kr er disponeret.

Bilag
Bilag: Procesplan 2. halvår 2015 Dok. nr 2015/15357 021


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at:

1. Afgive eventuelle input til forslaget til vision for Gilleleje
2. Godkende procesplan for det videre arbejde
3. Afholde en informationsforløb og Samtalesalon, jf. forslag A i sagsfremstillingen.
4. At godkende anvendelse af 100.000 kroner til projektet. Beløbet finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt
3. Udvalget anbefaler byvandringer som supplementet til samtalesaloner
4. Anbefalingen tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




102. Tilbud om salg af areal langs vej ved Tofte industri, for at forbedre indblik til virksomheder
024859 - 2015/17396

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at tilbyde salg af kommunens areal til brug for at skabe mere synlighed omkring virksomheder i Tofteområdet.

Baggrund
Gribskov Kommune har modtaget en henvendelse fra Peugeot i Helsinge, der ønsker at anvende et af kommunens arealer, der ligger op til deres ejendom, til blandt andet fremvisning af biler.

Arealet er matr. nr. 29e, Laugø by, Helsinge og del af matr. 10 hp, Helsinge by, Helsinge.



Forespørgsel
Ejer af den tilstødende ejendom ønsker at anvende kommunens areal til at skabe synlighed omkring deres salg af biler og vil i den forbindelse:

• fjerne beplantning langs den sydlige del af det forespurgte areal
• at fjerne det materiel, der i dag er opbevaret ud mod Skovgårdsvej herunder en større container, dæk og gamle biler
• lægge stabilgrus som underlag
• foretage en let renovering af facaden
• opsætning skiltning

Arealets anvendelse i dag og planforhold
Området er i den nordlige del udlagt med græs. I den sydlige del er et beplantningsbælte, der strækker sig yderligere sydligt og afskærmer, de virksomheder, der ligger vest for mod Tofte industri. Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 24 for værkstedsområde i Tofte, senest revideret i 1977, som i §2.1 (anvendelsesbestemmelse) siger at de udlagte afskærmningsbælter under ingen omstændigheder må bebygges eller udnyttes til parkering eller oplag.

Området er derudover beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde 1.E.02 for erhvervsområde ved Tofte i Helsinge.

Gribskov Kommune har derudover vedtaget Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte, der kommer med forslag til en overordnet struktur for erhvervsområdet. Byrådets mål med udviklingsplanen er: At sikre gode udviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder, at der skabes gode rammer for etablering af nye virksomheder og; at erhvervsområder fremstår ordnede og imødekommende.

Af udviklingsplanen fremgår det specifikt for det areal, der er indkommet forespørgsel til, at den afskærmende beplantning langs Skovgårdsvej østlige side foreslås fjernet. I begge sider af vejen foreslås en punktvis beplantning med opstammede træer. Dette skal være med til at fremhæve en sammenhængende helhedsoplevelse af vejforløbet, men samtidig bevare synligheden til erhvervsgrundene.

Administrationens planmæssige vurdering og
I henhold til anvendelsesbestemmelsen i Byplanvedtægt nr. 24 fremgår det, at de udlagte afskærmningsbælter under ingen omstændighed må anvendes til parkering eller oplag. Administrationen tolker denne bestemmelse som et udtryk for at hindre indkig til parkering og rod og henlagte effekter, hvilket der var særligt fokus på i den tid Byplanvedtægten er udarbejdet, hvor industri og erhvervsvirksomhed var funktioner man gerne vil hindre indkig til. Dette vurderer vi ikke er tilfældet i dag, og hvor præsentation af biler derfor ikke vil tolkes som værende parkering eller oplag, i den forstand det er nævnt i Byplanvedtægten.

Samtidig er der i Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte specifikt nævnt et ønske om at tilgodese den type forespørgsel, der her er tale om og konkret for det nævnte areal.

Administrationen vurdere at den forespurgte anvendelse ligger i tråd med Byrådets ønsker for området. I forbindelse med den videre planlægning for erhvervsområde Tofte og eventuel udarbejdelse af ny lokalplan bør der indarbejdes ændrede bestemmelser for området, der sikre bedre indsyn til virksomhederne.

De omtalte arealer er på henholdsvis 958 m2 og 521 m2.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at ejerne af de ejendomme, der langs Skovgårdsvej ligger op til beplantningsbæltet tilbydes at købe arealerne (beplantningsbælte markeret med rød). Salg af arealerne er undtaget fra offentlig udbud da der er tale om arealer under 2.000 m2 som ikke selvstændigt kan bebygges.



Salg vil ske med tinglysning af servitut på grunden, der sikrer at arealet ikke kan bebygges og der ikke må ske oplagring og at der kan anvendes et areal til fortov, hvis der på et senere tidspunkt vurderes at være behov for det.


Lovgrundlag
Byplanvedtægt nr. 24 for værkstedsområde i Tofte
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte
Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Økonomi
Idet arealet ikke kan bebygges og med baggrund i den tiltænkte servitut, vurderes det at arealet kun kan sælges til en værdi der først og fremmest dækker udgifter til udstykning og tinglysning.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at:

1. tilbyde de virksomheder, der har ejendom mod Skovgårdsvej på det stykke, der er udlagt til beplantningsbælte, at købe arealet til brug for at skabe mere synlighed omkring deres ejendom og i forbindelse med salg at indskrive servitutter, der sikre at arealerne ikke kan bebygges.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt, idet arealerne i givet fald sælges til markdesværdien

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




103. Grøn Uge 2016
01.00G00 - 2015/18863

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Udvalget til beslutning om afholdelse af grøn uge 2016 og orientering om grøn uge 2015.

Grøn Uge 2015 har igen i år været en succes med mere end 500 deltagende børn. Også Grøn Lørdag, der var det nye initiativ, var en succes, hvor mere end 125 børn og voksne besøgte Gilleleje Havn. Opbakningen blandt de deltagende foreningerne samt samarbejdet omkring Grøn Uge har været rigtig godt.

Grøn Uge 2015 - tema og arrangementer
Dette års tema var kriblekrable og programmet bød på ca. 30 forskellige gratis aktiviteter arrangeret af de grønne foreninger samt landbruget. Her et par eksempler.

• Stryg rejer med Grejbank, Gribskov Kommune
• Krible-krable udflugt til Ellemosen med Ramløse Lokalråd, Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov og Gribskov Kommune
• Krible-Krable i skoven med naturvejleder Michael Sonniks, Gribskov Kommune
• Følg sommerfuglenes liv og Edderkoppe-blues på Bibliotekerne
• Kom tæt på ræven med Dansk Pattedyrforening
• Krible - Krable i skoven med Naturstyrelsen, Nordsjælland
• Krible- krable på bondegården
• Fiskeri af smådyr ved kysten med Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov

Se lille film fra aktiviteten på TV Nordsjællands webtv: webtv.tvnordsjaelland.dk
Udsendelse fra 14.05.15 nr. 8

Grøn Lørdag
Udvalget besluttede på mødet den 11. august 2014, at der skulle afholdes et weekend arrangement for familier i forbindelse med Grøn Uge 2015. Administrationens oplæg var, at alle de deltagende foreninger kunne bidrage med en aktivitet eller evt. en stand som fortæller om foreningen. Arrangementet kunne eks. holdes på Gilleleje Havn som en form for natur/friluftsmesse.

I år blev der således afholdt "Grøn Lørdag - Natur - og friluftsoplevelser" ved Østmolen i Gilleleje Havn. Ca. 125 børn og voksne kom og besøgte foreningerne og deltog i deres gratis aktiviteter. Her er et par eksempler.

• Finsk sauna med DGI, Natur Der Bevæger
• Stryg en reje og tilbered den over bål sammen med kommunens Grejbank
• Klap en fisk med Øresundsakvariet
• Fang krabber og deltag i krabbevæddeløb
• Ponyridning med Søborggård - bemærk kun kl 10-12
• Kom helt tæt på udstoppede havfugle og en ræv
• Krible Krable på stranden og i havet, Danmarks Naturfredningsforening og Naturvejleder
• Mød Friluftsrådet

Evaluering af Grøn Uge 2015
Den 20. maj blev der holdt møde om evaluering af Grøn Uge for foreningerne ved Kulsvierhytten. Foreningerne var tilfredse med arrangementet og vil gerne deltage ved næste års Grøn Uge. NemTilmelding, som vi indførte sidste år fungerede næsten upåklageligt.

Foreningerne havde stor opbakning til Grøn Lørdag. Alle syntes, at arrangementet var en succes og har udviklingspotentiale. Nye foreninger i Grøn Uge regi, eks. Gilleleje Sejlklub har tilkendegivet deres deltagelse i 2016, hvis dette bliver aktuelt. Under Grøn Lørdag fik vi mange positive tilkendegivelser fra de familier, der besøgte arrangementet.

Børnehaverne har i deres evaluering af Grøn Uge været glade for tilbuddet og vil gerne deltage ved næste Grøn Uge. Vi hører stadigvæk, at flere børnehaver har udfordringer med transport til nogle af aktiviteterne.

Grøn Uge 2016
Det foreslås, at Det Grønne Dialogforum og Plan- og Miljøudvalget gentager succesen og inviterer til Grøn Uge i 2016. Rammerne sættes som i år, hvor Grøn Uge 2016 afholdes fra den 9.-19. maj og Grøn Lørdag den 14. maj. Målgruppen er børnehaverne i hverdagene og familier til weekendarrangementet. Arrangementet er igen sammenfaldende med DR, Ramasjang og Naturvejlederforeningens fokus på kriblekrable.

Vi vil gerne arbejde videre med, at endnu flere foreninger deltager på Grøn Lørdag og tilbyder familierne en aktivitet eller andet, som fortæller om foreningens virke.

I år søgte vi Investeringspuljen om 25.000 kr. til transportudgifter uden held. Vi har kontaktet flere fonde, blandt andet Friluftsrådet, som fortæller, at de ikke tildeler midler til transport.

Lovgrundlag


Økonomi
Der anvendes i 2015 alene administrative ressourcer til afvikling af Grøn Uge.


Høring
Det har ikke været muligt at få en tilkendegivelse fra Det Grønne Dialogforum, da der ikke har været afholdt møde efter Grøn Uge 2015.

I 2014 tilkendegav DGD, at de ønskede at arbejde videre med Grøn Uge under de rammer som administrationen indstillede, "at Grøn Uge 2015 afholdes i maj, forløber over to hverdagsuger og målgruppen er børnehaverne. Der afholdes et weekendarrangement".

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at beslutte at Grøn Uge 2016 afholdes fra den 9-19. maj og Grøn Lørdag den 14. maj. Målgruppen er børnehaverne i hverdagene og familier til weekendarrangementet.

Beslutning

1. Tiltrådt, idet Fishing Zealand indviteres til at medvirke

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende




105. NBL § 18: Anmodning om lovliggørelse af tilbygning og skur mv. opført uden disp. fra fortidsminde- beskyttelseslinien
018396 - 2014/50510

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Sagen, der forud for mødet d. 10.08.15 besigtiges af Plan- og Miljøudvalget, vedrører ansøgning om lovliggørelse af følgende: 14,6 m² tilbygning på hus, et 18,8 m² skur og ca. 120 m² terrasse (ansøgning vedlagt som bilag 1a, 1b og 2). Derudover er der anlagt indkørsel og en ca. 1 meter bred flisebelægning rundt om huset. Endvidere er der opstillet et legehus på den nordlige del af grunden, samt etableret nogle terrænspring. Ejendommen ligger lige nord for Eghøj, med fredningsnummer 262719, og er således omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinie omkring gravhøjen.

På anmodning fra udvalgsformand, Morten Jørgensen, fremlægges sagen for udvalget, efter møde med grundejer d. 04.06.15 Ejer har på mødet oplyst, at ejendommen er gennemrenoveret de seneste år. I den forbindelse er der foretaget en bygningsudvidelse af stuen i nordlig retning, etableret terrasse og flisegange, samt opført et skur, der blandt andet benyttes til træpiller. I forbindelse med planer om salg ønskes disse tiltag lovliggjort.

Administrationens vurdering
Praksis for den type sager er at vurdere sagerne på stedet. Der træffes en afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven ud fra de beskyttelsesinteresser, der ligger i den relevante beskyttelseslinje. Afgørelsen er omfattet af en fire-ugers klagefrist. Hvis der er tale om en dispensation, offentliggøres den på kommunens hjemmeside. Afgørelsen kan påklages af ejer/ansøger og flere interesseorganisationer.

Når klagefristen er udløbet og evt. klager er behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet, foretages byggesagsbehandling i henhold til afgørelsen. Dette gælder kun, hvis der er tale om at afgørelsen er endt med en dispensation til (dele af) det ansøgte. Hvis udfaldet er, at der ikke kan dispenseres, er byggesagsbehandling unødvendig. Derfor afventer byggesagen altid udfaldet af beskyttelseslinje-sagen.

Administrationen har ved besigtigelse vurderet at kunne imødekomme tilbygningen til opholdsstuen, samt terrassen, på trods af, at det opførte kun ligger i en afstand af 25 meter fra fortidsmindet. Begge dele er placeret på den modsatte side af huset, set fra fortidsmindet. De vurderes derfor ikke at påvirke det landskabsmæssige indtryk af udblikket fra toppen af højen mod Arresø væsentligt. Dette er i tråd med Gribskov Kommunes praksis for behandling af den type sager, der følger Naturstyrelsens vejledning, vedlagt i bilag 3 og Kulturstyrelsens vejledning, vedlagt i bilag 4.

Flisebelægningen rundt om huset er kun en meter bred. Sammenholdt med belægninger i den øvrige del af udstykningen er det ikke særlig omfattende. Derfor er det også vurderet at kunne være omfattet af dispensationen, selvom belægningen er tydelig, set fra højen. Den 3 meter brede indkørsel er p.g.a. længden mere omfattende, men er delvis skjult af huset, set fra højen, og vurderes derfor også at kunne imødekommes. De etablerede terrænspring ved parkering og terrasse bemærkes ikke fra højen og vurderes derfor at kunne imødekommes. Et ca. 3 m² legehus er etableret i den nordlige ende af grunden og vurderes ligeledes at kunne imødekommes.

Administrationen vurderer derimod ikke at kunne imødekomme en dispensation til bibeholdelse af skuret, på den valgte placering. Det er opført kun ca. 12 meter fra foden af gravhøjen, er nærmere højen end noget andet byggeri og udgør dermed en ny 1. række i retning mod skuret, set fra højen. Denne vurdering er meddelt ejer, der efterfølgende har påpeget, at en anden placering på grunden vil påvirke eget og/eller nabos udsyn til Arresø negativt.

Administrationen vurderer endvidere, at en afgørelse om bibeholdelse af skuret vil blive påklaget, samt at klager, i tilfælde af at Natur- og Miljøklagenævnet behandler sagen, kan forventes at få medhold. Afhængig af klagen udformning, kan det endvidere få en uheldig konsekvens for ejers ønske om at lovliggøre de øvrige forhold, der er ansøgt om.

Det ansøgte vil med dispensation fra NBL § 18, efterfølgende kunne byggegodkendes, på standardvilkår.


Lovgrundlag
LBK nr 951 af 03/07/2013: Naturbeskyttelseslovens (NBL) §18, omhandlende forbud mod tilstandsændringer inden for en radius af 100 meter fra foden af fortidsminder - her Eghøj - med mindre der af Byrådet er meddelt dispensation.

Byrådets behandling af ansøgninger om dispensation fra NBL §18 bør, jævnfør vedlagte vejledninger fra Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen (bilag 3 og 4), behandles meget restriktivt, særligt i 1. række, og kun undtagelsesvis meddeles, efter konkret vurdering af det ansøgte.

Økonomi
Ingen

Miljøforhold
Ingen, det er det landskabelige ind - og udblik til og fra fortidsmindet, samt fund i jorden, der er på spil.

Bilag
Bilag 1a PMU 10-08-15 Ansøgning om lovliggørelse af skur Dok. nr. 2014/50510 015
PMU 10-08-15 Ansøgning om lovliggørelse af skur.pdf

Bilag 1b PMU 10-08-15 Ansøgning om lovliggørelse af tilbygning mv. Dok. nr. 2014/50510 017
Eghoj 7 ansogning tilbygn 03.02.2015.pdf

Bilag 2 PMU 10-08-15 Situationsplan Dok. nr. 2014/50510 016
PMU 10-08-15 Situationsplan.pdf

Bilag 3 PMU 10-08-15 Naturstyrelsens NBL § 18 vejledning Dok. nr. 2014/50510 014
PMU 10-08-15 Naturstyrelsens NBL § 18 vejledning.pdf

Bilag 4 PMU 10-08-15 Kulturstyrelsen om NBL § 18 Dok. nr. 2014/50510 013
PMU 10-08-15 Kulturstyrelsen om NBL § 18.pdf



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der meddeles lovliggørende dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien til allerede etableret 14,6 m² tilbygning
2. at der meddeles lovliggørende dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien til allerede etableret ca. 3 m² legehus
3. at der meddeles lovliggørende dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien til allerede etableret ca. 120 m² terrasse
4. at der meddeles lovliggørende dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien til allerede etableret indkørsel.
5. at der meddeles lovliggørende dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien til allerede etableret terrænspring ved henholdsvis parkering og terrasse, vest for huset
6. at der meddeles lovliggørende dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien til allerede etableret ca. 1 meter bred flisegang rundt om huset
7. at der meddeles afslag på dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien til allerede etableret 18,8 m² skur

Beslutning
1.-6. Tiltrådt
7. Udvalget ønsker meddelt dispensation

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende





Efterretningssager

104. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende tilsyn med beplantningsplan i Tibirke Bakker.
01.05G00 - 2015/19790

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget, til orientering om Natur - og Miljøklagenævnets afgørelse, at kommunens tilsynspligt ikke omfatter beplantningsplaner udarbejdet af Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker og Danmarks Naturfredningsforening.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse samt baggrund
Tibirke Bakker er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 28. november 1957 om fredning af Tibirke Bakker.

I fredningsbestemmelserne for denne fredning er det i pkt. 3 angivet, at Danmarks Naturfredningsforening i samråd med Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker kan optage områdets beplantningsplan til revision hvert 5. år. Aftalen må ikke medføre erstatningskrav for det offentlige.

På den baggrund foreligger der flere beplantningsplaner for Tibirke Bakker; den seneste er udarbejdet i 2007. Beplantningsplanen beskriver arealer som skal friholdes for bevoksning og arealer, hvor en nærmere defineret bevoksningsgrad er angivet.

Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker og Gribskov kommune har gennem en længere periode drøftet den retlige status for den udarbejdede beplantningsplan fra 2007, herunder om kommunens tilsynspligt omfatter de 5-årige beplantningsplaner.

Da grundejerforeningen og kommunen ikke er enig i fortolkning af fredningskendelsen samt naturbeskyttelsesloven, anmodede kommunen den 17. december 2013 Fredningsnævnet for Nordsjælland om en udtalelse herom.

Fredningsnævnet traf den 18. maj 2014 en afgørelse som grundejerforeningen påklagede til Natur-og Miljøklagenævnet.

Den 20. maj 2015 stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet, Fredningsnævnets afgørelse om, at kommunes tilsyn med fredningsbestemmelser efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1, ikke omfatter beplantningsplaner udarbejdet af Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker og Danmarks Naturfredningsforening, jf. pkt. 3 i Fredningen af Tibirke Bakker.

Beplantningsplaner udarbejdet af Grundejerforeningen og Naturfredningsforening er en privatretlig aftale og derfor ikke omfattet af kommunalt tilsyn.

Indholdet af beplantningsplanerne er begrænset af de egentlige fredningsbestemmelser i fredningskendelsen. Hvis der opstår en konflikt mellem indholdet af den privatretlige aftale og de egentlige fredningsbestemmelser, må fredningsbestemmelserne anses at have forrang.

Påtaleret i forhold til Fredning af Tibirke Bakker
Natur - og Miljøklagenævnet præciserer samtidig, at hverken Naturfredningsforeningen eller Grundejerforeningen er påtaleberettigede i forhold til overholdelsen af fredningsbestemmelserne.

Fredningskendelsens punkt. 5 om påtaleret er ophævet som følge af ændringslov til naturfredningsloven i 1978.


Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 951 af 3/7-2013.

Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn, BEK. 802 af 21. juni 2013.

Lov nr. 219 af 24. maj 1978 om ændring af lov om naturfredning.


Økonomi


Bilag
NMK-522-00219 - AFGØRELSE i sag om tilsyn med beplantningsplaner for fredede arealer i Tibirke Bakker Dok. nr. 2015/19790 003

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller, at
1. Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.


Beslutning

1. Tiltrådt

Susan Kjeldgaard og Brian Lyck Jørgensen fraværende






Mødet startet:
04:00 PM

Mødet hævet:
05:50 PM