Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
59 Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i prioriteringskatalog til høring
60 Godkendelse af anvendelse af midler til byudvikling af Helsinge Nord i 2015
61 Byudviklingsprojekt Helsinge midtby - byudvikling og udbud af kommunens arealer ved Møllebakken
62 Regional vækst og udviklingsstrategi
63 Gilleleje Læringsområde: Placering
64 Strategisk Plan Gilleleje - stiforbindelse mellem Bøgebakken og Vesterbrogade
65 Igangsættelse af Lokalplanforslag for boligområdet Græsted Park i Græsted
66 Anmodning om udstykning og evt lokalplan, Gl. Frederiksborgvej 30 i Helsinge
67 Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand: godkendelse til offentlig fremlæggelse
68 Igangsætning af ny lokalplan for Rema 1000 i Vejby
69 Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt
70 Godkende anvendelse af midler til registrant for bygningsfornyelse i Græsted
71 Forespørgsel om mulighed for etablering af butik med pladskrævende varegrupper på ejendommen Stæremosen 2, Gilleleje (ved Falck Stationen)
72 Fornyet revideret ansøgning om tilladelse til permanent vintercampering på Rågeleje Camping, Hostrupsvej 2.
73 Revideret miljøgodkendelse for Skærød Genbrugsstation
74 Ny Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
75 Etablering af ny minigolfbane i Dronningmølle
76 Ændring af helårsbolig til sommerhus uden bopælspligt.
77 Nyt sommerhus på Musvågestien 22
78 Lovliggørelse af eksisterende byggeri i sommerhusområde.
79 Kulturhavn Gilleleje etape 1. Dispensation til anvendelse
80 Byggesagsbehandling (proces)


Efterretningssager
81 Underretning om sagsbehandlingstider og -mængder på byggesager
82 Områdefornyelse i Græsted: orientering om status og videre proces
83 Statslig opdatering af registrering af beskyttet natur i Gribskov Kommune
85 Status: Strategisk Plan Gilleleje inkl. visionsoplæg

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Nick Madsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Jannich Petersen

Meddelelser:
Meddelelser:
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om status for etablering af antenne i Tisvilde. Der etableres midlertidig master hen over sommeren. Der arbejdes på sigt mod at etablere en mast i byen og på stranden.
Nick Madsen spurgte efter status for byggesager ved møder i Plan- og Miljøuddvalget.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til status for byggesag på Rørsangervej 19 i Ramløse.
Brian Lyck Jørgensen spurgte om Birkepladsen udlejes mod gebyr.
Administrationen orientering om henvendelse fra Modelklubben Nordkysten.




Åbne

59. Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i prioriteringskatalog til høring
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Formålet med dette punkt er, at udvalget skal beslutte indholdet i det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne.

Tidligere proces
Som følge af ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019. Derfor er det blevet nødvendigt at arbejde med at finde et prioriteringsrum.

På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

På aprilmødet, blev udvalgene præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder. Udvalgene besluttede hvilke forslag der skulle arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni - hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Den videre proces
På baggrund af vedlagte prioriteringskatalog skal udvalget beslutte hvilke forslag der skal indgå i det prioriteringskatalog der sendes i høring.

Efter Udvalgets behandling af prioriteringskataloget sendes det i høring hos de relevante høringsparter. Alle høringsparter får direkte besked og er de eneste der kan komme med høringssvar. Høringsprocessen løber frem til 2. juli 2015.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene.

For Det Tekniske Område giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:







Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi


Bilag
Bilag 1 PMU 16.03.15 & TEK 18.03.15 Kan-skal katalog DTO - budget 2016-19 Dok. nr. 2015/04934 040

Bilag 2 PMU 01.06.15 & TEK 03.06.15 Udkast til prioriteringskatalog DTO budget 2016-19 Dok. nr. 2015/04934 043

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Det Tekniske Område

1. at beslutte hvilke af de i prioriteringskataloget beskrevne forslag, som skal sendes i høring

Beslutning

1. På baggrund af de stramme budgetter kan Plan- og Miljøudvalget ikke pege på forslag til besparelser. Det er svært at levere det ønskede serviceniveau, hvis vi skal leve op til de angivne besparelser.

Jannich Petersen fraværende




60. Godkendelse af anvendelse af midler til byudvikling af Helsinge Nord i 2015
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Sagen omhandler byudviklingsområdet Helsinge Nord og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at udvalget giver anbefaling til Økonomiudvalget om igangsættelse og godkendelse af midler til projektet i 2015.

Baggrund
Helsinge Nord er et ca. 65 ha stort byudviklingsområde nord for Helsinge.
Projektet blev officielt igangsat af byrådet i 2013, da kommunen købte et areal på ca. 45 ha. af en privat grundejer. Heraf ligger de ca. 30 ha. indenfor byudviklingsområdet Helsinge Nord.

Administrationen foreslår, at Økonomiudvalget igangsætter byudviklingen i Helsinge Nord på baggrund af det samfundsøkonomiske opsving man oplever lige nu, og som også smitter positivt af på f.eks. byggebranchen og ejendomspriserne. Der udover er der stor vækst i Københavnsområdet. Opsvinget i økonomien kombineret med presset på hovedstaden betyder, at flere nu vælger at flytte ud af byen til andre steder i regionen; en udvikling som man med Helsinge Nord kan være med til at understøtte og drage nytte af. Det er desuden hensigten at opnå en synergieffekt og en samtidighed med andre større projekter og tilflytning af arbejdspladser i regionen, herunder især etablering af supersygehus og udvidelse af større virksomheder i Nordsjælland. I den forbindelse vil mange ansatte forventeligt ønske sig at bosætte sig nærmere deres arbejdsplads. Eksempelvis ligger Helsinge Nord 20 minutters kørsel fra Hillerød, hvorfor Helsinge Nord vil være et oplagt sted at bosætte sig.

Fuldt udbygget forventes Helsinge Nord at rumme minimum 700 boliger. Området vil forventeligt kunne bruge den nybyggede Nordstjernekolen, hvortil der er en eksisterende tryg stiforbindelse til og fra området. Der er planer om at etablere en privat daginstitution i området. Administrationen er i dialog med Lokalbanen og Movia om mulighederne for at etablere et nyt trinbræt med tilhørende pendlerparkering i Helsinge Nord, enten ved at flytte Laugø trinbræt eller ved at etablere et nyt trinbræt imellem Laugø og Helsinge.

Tidsplan for Helsinge Nord
Med igangsætningen af byudviklingen i Helsinge Nord i 2015, indledes en proces som må forventes at strække sig over en periode på 5-10 år. En strategisk oversigt over administrationens forslag til finansiering samt tilhørende budgetmæssige konsekvenser vil blive fremlagt i forbindelse med budgetforhandlingerne i sommeren/ efteråret 2015.

Det er målet, at den første indflytning skal ske i Helsinge Nord, i 2018/2019. Der er derfor lagt en kompakt, overordnet tidsplan, hvori flere processer kører sideløbende, herunder bl.a. koordineringen med Lokalbanen og Movia om etablering af trinbræt i Helsinge Nord. Med en kompakt tidsplan sikres projektets fremdrift samtidig med, at samtidigheden i del-processerne bidrager til at kvalificere projektet. Tidsplanen tilpasses de til enhver tid grundlæggende vilkår, som f.eks. planforhold og udvikling i markedet. Hvis det f.eks. viser sig hensigtsmæssigt at udvikle og klargøre nogle dele af området til salg tidligere end andre, vil tidsplanen bliver justeret i forhold hertil. Den konkrete vurdering af de enkelte etaper, samt undersøgelse af hvilke modeller der kan tages i anvendelse i forbindelse med salgsudbud og byggemodning mv. vurderes i den nærmere planlægning af området. Den overordnede tidsplan herunder skal ses som vejledende og vil blive justeret i projektets kommende faser.

2015	2016/ 2017	2017/ 2018	2018/2019
Visionsproces	Helhedsplan og lokalplan	Byggemodning, salg, byggeri og indflytning	Byggeri og indflytning

Helsinge Nord er et af flere byudviklingsområder i Gribskov Kommune. - Og et af mange i hovedstadsregionen og Nordsjælland generelt. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at byudvikling er et bidrag til en samlet udvikling af regionen samtidig med at det er en konkurrence om at tiltrække de fremtidige indbyggere til områderne. Visionen skal sikre at Helsinge Nord skiller sig ud fra andre byudviklingsprojekter og samtidig være styrende for den fysiske planlægning i området. Et sideløbende arbejde med en overordnet bosætningsstrategi for Gribskov Kommune skal tænkes sammen med processen og udviklingen i Helsinge Nord og Nybyggerprojektet.

Da Helsinge Nord er et relativt stort byudviklingsområde, som vil skulle udvikles over en årrække, er det nødvendigt at have et stærkt styringsredskab som grundlag for udviklingen. Visionsprocessen er et vigtigt afsæt for planlægningen i Helsinge Nord. Resultaterne skal danne grundlag for en helhedsorienteret byudvikling, og skal både fungere som retningsgivende i den fysiske planlægning og i forbindelse med formidlingen af projektet og dermed tiltrækningen af tilflyttere til området.

På baggrund af visionsprocessen udarbejdes en helhedsplan for Helsinge Nord. Helhedsplanen skal være den røde tråd i planlægningen på kort såvel som på lang sigt. Den skal svare på den fysiske arealdisponering i form af infrastruktur, stier og forbindelser til lokalområdet, forsyning, regnvandshåndtering, grønne og rekreative byrum, bebyggelsesstruktur, offentlig service og ikke mindst, skal den sikre en robust etapeplanlægning af området. Helhedsplanen kan desuden rumme forslag og ønsker til, hvordan den konkrete udvikling i området skal finde sted, på baggrund af de politiske og lokale aktørers ønsker, som fremkommer i visionsprocessen. Visionen og helhedsplanen skal sikre en klar og langtidsholdbar plan for Helsinge Nord, der også er stærk nok til at bestå, hvis nogle af grundvilkårene, f.eks. markedsvilkår mv. ændrer sig undervejs. Helhedsplanen bør være detaljeret nok til, at man nemt kan konvertere de fysiske planlægningsdele til en rammelokalplan for hele eller dele af Helsinge Nord samt til en lokalplan for det første, mindre område, der skal udvikles.

Forslag til proces 2015
Administrationen anbefaler, at man i 2015 igangsætter en overordnet 3-sporet proces som koordineres løbende.

Aktivitetssporet - udadvendte aktiviteter, der har til formål at:

• fastlægge en vision for bydelen samt de kerneværdier som byudviklingen skal bygge på.
• sikre synlighed og opmærksomhed omkring projektet, i første omgang lokalt, men efterhånden også regionalt.
• finde et godt navn til bydelen.

Plansporet - afklarende fase, der skal sikre:

• en afklaring af arealforhold i området (se kortbilag 1) - ejerforhold, økonomiske forhold, geotekniske forhold og på baggrund heraf: hvilke arealer kan og bør være med i byudviklingen, herunder foreløbig etapeplan, dialog med Naturstyrelsen i relation til kommuneplanarbejdet.
• Eventuel nyt trinbræts beliggenhed, status og tidsplanen for etablering af denne.

Myndighedssporet - indledende dialog, der skal sikre rettidig omhu ifbm:

• myndighedskoordinering af, hvordan området forsynes med hensyn til f.eks. klimasikring, natur, infrastruktur, vand, varme, spildevand, el, fibernet osv.

Målet med aktiviteterne i 2015 er således at sikre:

• Arealafklaring, herunder etapeplanlægning
• Koblingen til kommunens overordnede bosætningsstrategi
• Øget kendskab til projektet, både i og udenfor kommunen
• Relevant dialog om indledes og vedligeholdes
• Afklaring af vision og kerneværdier for bydelen, som afsæt for en kommunikationsstrategi og et program for helhedsplanen for Helsinge Nord
• Organisationsdannelse - arbejdsgrupper, styregruppe, lokal forankring af ejerskab, politisk ejerskab og styring
• Løbende dialog og afklaring af og fokus på økonomien i projektet
• Løbende dialog og afklaring af forsyning og infrastruktur i området.

Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi
Det forventes at en økonomisk ramme på 500.000 kroner til aktiviteter kan dække behovet til byudviklingsaktiviteter i 2015.

De 500.000 kroner dækker overordnet over følgende aktiviteter:
Inddragelses- og visionsproces for borgere, lokale aktører, politikere og administration.
Mini-studietur for politikere, direktion og evt. andre relevante aktører samt deltagelse i relevante byudviklingsfora. Her udover midler til nødvendige undersøgelser af potentialerne i området, herunder f.eks. undersøgelser af jordbundsforhold, målgruppeundersøgelser osv.

Administrationen anbefaler, at beløbet finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling, som endnu ikke er disponeret.

Miljøforhold
I forbindelse med planarbejdet vil der blive foretaget vurdering af de miljømæssige konsekvenser i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Bilag
PMU 01-06-15 Kortbilag 1 Dok. nr. 2015/16049 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at igangsætte byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord i henhold til ovenstående fremstilling
2. at godkende anvendelse af 500.000 kr. til byudviklingsaktiviteter for 2015. Beløbet finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling.

Beslutning
1.-2. Anbefales.

Jannich Petersen fraværende




61. Byudviklingsprojekt Helsinge midtby - byudvikling og udbud af kommunens arealer ved Møllebakken
82.02G00 - 2015/15969

Sagsfremstilling
Denne sag omhandler byudvikling og udbud af kommunens arealer på Møllebakken i Helsinge og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Som opfølgning på Gribskov Kommunes Planstrategi fra 2008 udarbejdede Byrådet i 2009 en overordnet helhedsplan for Helsinges fremtidige udvikling. Helhedsplanen peger på en række muligheder for byomdannelse i Helsinge bymidte, herunder Møllebakken.


Området Møllebakken ligger syd for Gadekæret og nord for Rådhuset og Kvickly

Administrationen oplever generelt en øget interesse fra investorer omkring de ejendomme, vi allerede har til salg og vurderer derfor, at det vil være et godt tidspunkt at undersøge mulighederne for salg og udvikling af området.

Interessen har varieret fra mindre projekter på enkelte grunde til projekter som omfatter flere ejendomme. Flere forespørgsler og interessetilkendegivelser viser, at der er potentiale for at skabe et større sammenhængende, evt. faseinddelt, projekt for hele området.

Administrationen anbefaler derfor, at de kommunale ejendomme nu udbydes i et samlet udbud der tager udgangspunkt i Helsinge Helhedsplans planprincipper for Møllebakken.

Helsinge Helhedsplan - planprincipper for Møllebakken
Helsinge Helhedsplan beskriver følgende planprincipper for udviklingen af området Møllebakken:

• Et af byens tre ankerpunkter
  Helhedsplanen peger på tre 'ankerpunkter' - området omkring stationen, omkring gadekæret og NAG grunden og området omkring Møllebakken. Her mødes centerområdet med de tre 'vinger' i helhedsplanen - og på disse tre steder skal bylivet styrkes og byen fortættes.
  Østergade skal fortsat være byens handels- og strøggade.

• Boliger og mulighed for ny større dagligvarebutik
  Helhedsplanen lægger op til en fortætning og øget byliv i området omkring Møllebakken. Funktionerne skal være blandede og understøtte byens sydlige udviklingsvinge - denne har handel, erhvervsudvikling og stor-skalaprojekter som nøgleord, blandt andet på grund af god adgang til den overordnede infrastruktur.
  Funktioner kan fx være: Større butikker, markedsplads, park, institutioner, boliger i 1½ - 2 etager langs parken, erhverv/værksteder og kulturfaciliteter.

• Ny bypark
  Helhedsplanen foreslår den ny bebyggelse omkring en ny bypark - et grønt samlingspunkt for byen.
  En lukningen af Centerringen (ved Rådhusvej) kan skabe muligheden for etablering af en attraktiv bypark - “Mølleparken” der kan forbinde Kvickly-området med bymidten og sammen med den ny bebyggelse gøre det store bagsideareal til et attraktivt mødested i byen.

Overordnede principper ift udbud af Møllebakken
Det foreslås, at et evt. udbudsmateriale kommer til at bestå af to hovedelementer: planlægningsmæssige 'krav og ønsker' samt en mere udbudsteknisk del.

For den planlægningsmæssige del af udbuddet foreslås følgende overordnede principper:

• at der tages udgangspunkt i planprincipperne fra Helsinge Helhedsplan - Et projekt ved Møllebakken vil blive første gang der arbejdes mere konkret med en realisering af Helsinge Helhedsplan. Generelt vil der skulle arbejdes med hvordan og i hvilken grad planprincipperne fra Helhedsplanen indarbejdes.
  Administrationen foreslår særligt fokus på:
  • at området fortættes med byggeri af bymæssig karakter, som kan være med til at skabe et mere velafgrænset, indbydende og levende byrum,
  • at området skal indeholde blandede funktioner, der skaber liv i området og supplerer handelslivet i Østergade - i det videre arbejde skal de i helhedsplanen foreslåede funktioner præciseres,
  • at styrke idéen om en bypark med en opstramning og aktivering af parkrummet som en forbindelse mellem rådhuset/Kvickly og Gadekæret - eventuelt med særligt fokus på målgruppen unge (ungdomshus ligger pt i en af de eksisterende bygninger i området),
  • at overveje hvorvidt Rådhusvej skal lukkes eller om forbindelsen på tværs af vejen også kan styrkes uden helt at lukke vejen.
• at et krav i udbudsmaterialet skal være, at byderne skal skitsere, hvordan deres projekt på de udbudte grunde indgår i en mere detaljeret helhedsplan for hele området mellem rådhuset/Kvickly og Gadekæret. Der kan arbejdes med forskellige zoner indenfor dette område som skal/bør/kan indgå i udbuddet. Herved forsøges sikret en helhedsorienteret udvikling af det samlede område. Afhængigt af hvad udbudsfasen giver af konkrete projektforslag, vil så blive besluttet hvad der er muligt og ønskeligt at gennemføre.

• at det overvejes hvordan parkering skal løses på i området.

Foreløbig proces- og tidsplan
Administrationen anbefaler følgende overordnede proces- og tidsplan for udbudet:

Udbudsfase:
Frem til 08.10.2015:	Fase 1- Opstart og udarbejdelse af råudkast til udbudsmaterialet Plan- og Miljøudvalget behandler 1. råudkast til planlægningsmæssige 'krav og ønsker'
Oktober 2015:	Fase 2- Inddragelse af interessenter som input til udbudsmaterialet Plan- og Miljøudvalget formulerer herefter endeligt udkast til 'krav og ønsker'
November/december 2015:	Fase 3- Godkendelse af udbudsmateriale Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender udbudsmateriale (tidpunkt for dette afhænger af forløb af den foregående fase)
1. kvartal 2016:	Fase 4- Udbudsproces Udbudsproces (ca 2 mdr) afsluttende med valg af projekt
Efterfølgende myndighedsfase:
6-12 mdr.	Fase 5- Udarbejdelse af plangrundlag og efterfølgende implementering efterfølgende udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag, herunder evt. tillæg til kommuneplan og spildevandsplan samt lokalplan med tilhørende offentlighedsfase mv. udstedelse af byggetilladelse(r)

Inddragelse af interessenter
Grundejere og virksomheder i området vil blive informeret nærmere om processen kort efter Økonomiudvalget har taget stilling til om arealet skal udbydes.

Administrationen anbefaler derudover, at inddragelse af interessenter sker når der foreligger et råudkast til udbudsmaterialet. Herved gives mulighed for at komme med ideer og forslag inden endeligt materiale udarbejdes og godkendes. Forslag til inddragelsesproces forelægges Plan- og Miljøudvalget ved et senere møde.

Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune,
Helhedsplan Helsinge

Økonomi
Samtidig med dette dagsordenpunkt behandles lukket punkt omhandlende de økonomiske forhold omkring et eventuelt udbud.

Miljøforhold
I forbindelse med planarbejdet vil der blive foretaget vurdering af de miljømæssige konsekvenser i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at en proces for udbud af området omkring Møllebakken igangsættes,
2. at godkende de overordnede principper for den planlægningsmæssige del af udbudsmaterialet,
3. at godkende den fremlagte overordnede proces- og tidsplan.

Beslutning

1. Det anbefales at processen igangsættes i dialog med interessenter
2. Anbefales.
3. Anbefales.

Jannich Petersen fraværende




62. Regional vækst og udviklingsstrategi
01.01P00 - 2014/49014

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget, Vækstudvalget og Plan- og Miljøudvalget med henblik på at give inputs til Økonomiudvalget og Byrådet til indhold i høringssvar til Region Hovedstadens forslag til den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi: Copenhagen - hele Danmarks hovedstad. Udvalgenes inputs vil blive samlet til et konkret forslag til høringssvar inden behandlingen i Økonomiudvalget.

Strategiforslaget er i offentlig fremlæggelse frem til den 19. juni 2015. Da Byrådet først kan behandle sagen den 22. juni, vil Økonomiudvalgets anbefaling til høringssvar blive direkte fremsent til Regionen, så høringsfristen kan nås. Eventuelle ændringer fra Byrådets behandling den 22. juni, vil blive eftersent til regionen umiddelbart efter Byrådets behandling af sagen.

Baggrund
Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) er en lovbunden opgave for regionerne. Hovedformålet er, at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner, og ReVUS erstatter den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele, med en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de kommende år.

Kommunen er ikke forpligtet til at efterleve strategien, men strategien vil danne grundlag for samarbejde med regionen og Vækstfondens prioriteringer, ligesom Vækstforum skal bidrage til de vækstrettede elementer der medtages i strategien. Det vil derfor være naturligt, at byrådets kommende udviklingsstrategi spiller positivt sammen med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Strategiforslaget
Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, og fokuserer på de styrkepositioner, der allerede er i regionen.

Visionen tænkes realiseret gennem fokuserede investeringer indenfor to rammevilkår (Effektiv og bæredygtig mobilitet, og Kompetent arbejdskraft og internationalisering) og fire strategiske væksttemaer (Sund vækst, Grøn vækst, Kreativ vækst og Smart vækst). Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema er beskrevet regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen skal bidrage til at realisere visionen for hovedstadsregionen og for Greater CoPENHAGEN-strategien.

Styrker fra Gribskov Kommunes perspektiv
Administrationen ser en lang række styrker i strategiforslaget ud fra et Gribskov-perspektiv. Eksempelvis fremgår det af de to rammevilkår:

• Effektiv og bæredygtig mobilitet: at det skal være let og effektivt at komme rundt i regionen for personer, varer og tjenesteydelser. Derfor er bl.a. forbedringer af den kollektive transport, bedre og nye veje som kan være afgørende for vækst og jobskabelse i regionen (s. 16). Dette ligger i tråd med byrådets ønske om motorvej og S-tog til Helsinge og det nordsjællandske samarbejde om generelt at styrke infrastrukturen i området.
• Kompetent arbejdskraft og internationalisering: at det er afgørende med en god uddannelsesdækning i hele regionen for at sikre kompetent arbejdskraft og give alle unge og voksne adgang til et relevant og attraktivt uddannelsestilbud og mulighed for at tilegne sig kompetencer som arbejdsmarkedet efterspørger (s. 20). Dette stemmer overens med byrådets ønske om at hæve uddannelsesniveauet og tiltrække flere uddannelsesmuligheder i eller tættere på kommunen.

Også i forhold til temaerne ser administrationen en række styrker med Gribskov-brillerne på. Eksempelvis:

• Sund vækst: Her lægger regionen op til nye offentlige-private samarbejder på sundhedsområdet (s. 24) - et område, hvor kommunen i forvejen har en lang og stærk tradition. Administrationen vurderer, at der potentielt ligger store muligheder for at styrke samarbejder yderligere ift. bedre og mere effektive behandlinger, teknologier og ydelser, med de rette kommunale og regionale investeringer. Eksempelvis ift. at forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der lever med kroniske sygdomme gennem øget udnyttelse af data, Bidrage til nye forsknings- og testfaciliteter, som også kan tiltrække virksomheder og højtuddannet arbejdskraft, og arbejde for at styrke SMV'ers adgang til finansiering og risikovillig kapital.

• Grøn vækst: Blandt de foreslåede investeringer lægges op til at sikre at regionen er klimaberedt ved at belyse de økonomiske potentialer ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring (s. 31). Et initiativ som administrationen vurderer ligger fint i tråd med byrådets igangværende Kystprogram og tværkommunale samarbejde med Halsnæs og Helsingør kommuner.
• Kreativ vækst: Regionens fokus på styrkelse af de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv og adgang til finansiering og risikovillig kapital (s. 32 og 34), vurderer administrationen rummer store potentialer i at understøtte en stor del af kommunens erhvervsliv og derigennem tiltrække flere borgere, virksomheder og turister.
• Smart vækst: Administrationen vurderer, at regionens satsning på styrket bredbånds- og mobildækning og smarte digitale læsninger, er i tråd med byrådets ønsker for kommunens udvikling.

Samlet set vurderer administrationen, at strategiforslaget i højere grad end tidligere regionale udviklingsstrategier søger at favne de styrker og muligheder, som Gribskov og flere andre kommuner længere væk fra Storkøbenhavn har til at bidrage til den regionale vækst og udvikling.

Svagheder
Administrationen ser imidlertid også svagheder i strategiforslaget set fra en Gribskov vinkel:

Den erhvervsstruktur der er i Gribskov og mange andre kommuner i udkanten af regionen betyder, at langt hovedparten af de eksisterende virksomheder i kommunen i dag kan have svært ved umiddelbart at koble sig til fokusområderne som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi, samt smarte og kreative løsninger. Det er dels en udfordring som byrådet kan støtte op om i forbindelse med den kommende erhvervsstrategi. Men det er også en udfordring, som administrationen anbefaler byrådet at henlede regionens opmærksomhed på, således at regionen også allokerer investeringer til kompetenceudvikling af erhvervslivet bredt set i den ønskede retning, som direkte producent eller som andet/tredje led.

Under Investeringer i Effektiv og bæredygtig mobilitet (s. 18), kan byrådet med fordel gøre opmærksom på at det fra en Gribskov-vinkel vil være ønskeligt, at det specifikt nævnes at motorvej- og S-tog forlænges til Helsinge.

Generelt ser administrationen det som en udfordring, at strategiforslaget ikke klart giver udtryk for, at udgangspunktet for vækst- og udviklingsmulighederne i regionen kan være forskellige, og dermed at de enkelte kommuners forudsætninger og roller til at bidrage til den ønskede samlede vækst- og udvikling i regionen og Greater CoPENHAGEN kan differentiere. Ligeledes savnes fokus på yderområdernes særlige forhold, samt på hvordan yderområderne integreres bedre i regionen.

Desuden kan det være interessant at høre regionens bud på, hvordan det fremtidige samarbejde og de mange tværkommunale projekter skal koordineres.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme, LBK nr 1715 af 16/12/2010, kap 5, § 10, stk 1

Økonomi


Bilag
Bilag PMU 01-06-15 Forslag til Regional Udviklingsstrategi. Dok. nr. 2014/49014 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at,

1. afgive input om den Regionale Udviklingsstrategi til Økonomiudvalg og Byrådet.

Beslutning

1. Anbefales tiltrådt.

Jannich Petersen fraværende




63. Gilleleje Læringsområde: Placering
01.11G00 - 2015/04273

Sagsfremstilling

Sagen forelægges for Skoleudvalget, Børneudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet om valg af placering for Gilleleje Læringsområde.

Skoleudvalget behandlede placeringen på deres møde den 05.02.2015, men valgte her at udskyde punktet.

I dette dagsordenspunkt vil fordele og ulemper ved placering af Gilleleje Læringsområde på henholdsvis eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej), på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2 samt på arealet ved Birkevang 214 blive gennemgået.

Generelt for alle tre matrikler skal nævnes, at såfremt matriklen vælges, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området. En lokalplans-proces tager typisk 7-10 måneder fra det konkrete byggeprojekt er valgt til første spadestik kan tages.

Parkvej
Den grundlæggende fordel ved en placering af læringsmiljøet på den eksisterende matrikel på Parkvej er, at området allerede er en del af byens planlægning og er derfor indpasset i byen. Der vil også kunne bygges videre på den gode kobling, der allerede er til idrætsområdet og derved styrke den endnu mere.

Desuden vil en del af infrastrukturen (parkeringspladser, stier og koblinger til resten af byens infrastruktur) kunne genanvendes. Der vil eventuelt også være mulighed for at genanvende dele af udearealerne.

Den største ulempe ved at placere Gilleleje Læringsområde på den eksisterende matrikel er at det giver behov for genhusning af elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en 1 ½ - 2 årig periode. Det vil betyde ekstra-omkostninger og kan give et udfordret læringsmiljø og arbejdsklima for de ansatte.

Arealet er bundet af eksisterende infrastruktur og placeringen af idrætsfaciliteterne på grunden jf. bilag 1, herved mistes en del fleksibilitet i forhold til udformning af byggeriet og eventuel senere udvidelse samt for udearealerne. Fleksibiliteten i forhold til den videre planlægning og evt. kommende udbygning af idrætsfaciliteterne indskrænkes desuden, såfremt man vælger at bygge læringsområdet her.

Gilleleje Syd 2
Ved placering på bar mark er den mest oplagte placering vest for den eksisterende matrikel frem til sporet. Arealet kaldes Gilleleje Syd 2, jf. bilag 1.

Fordelene ved denne matrikel er, at den er stor og en optimal udformning af byggeriet og placering på grundet muliggøres herved - ligesom en eventuel senere udvidelse af læringsområdet f.eks. med et 4. spor. Byggeriet vil altså ikke være bundet af eksisterende infrastruktur eller lignende. Desuden muliggøres store og naturmæssigt varierede udearealer, som kan underbygge koplingen mellem bevægelse og læring.

Herudover er det en væsentlig fordel ved valg af denne placering, at skolen ikke skal genhuses i byggeperioden.

Der gøres opmærksom på at området i dag er udpeget til fremtidigt boligområde. Denne udviklingsmulighed vil skulle findes et andet sted, såfremt placeringen vælges.

For dele af arealet gælder, at der er udfordringer med oversvømmelser, samt at det indeholder naturtyper, der er beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Det skal desuden nævnes, at der her er større sandsynlighed end på eksisterende matrikel for, at der skal bruges ekstra-ressourcer og tid på arkæologiske undersøgelser.

Den største ulempe ved placering på bar mark er, at der vil være større udgifter til etablering af infrastruktur (parkering, stier, vejtilkoblinger og lignende) samt til byggemodning (eksempelvis tilslutningsudgifter, jordbundsprøver mv.) Endvidere vil der være større afstand til det eksisterende idrætsområde set i forhold til en placering på eksisterende matrikel. Afstanden til det eksisterende idrætsområde er dog ikke større end, at hallen fortsat kan anvendes i skolens idrætsundervisning. Koplingen til det eksisterende idrætsområde vil kunne skabes via broer over åen.

Birkevang
Administrationen har desuden på Skoleudvalgets opfordring screenet matriklen ved Birkevang 214, der i dag huser en del af administrationen samt de omkringliggende ubenyttede matrikler (matriklerne 4hu+4fk+4hp+4cf. jf. kortmateriale i bilag 2). Et samlet areal på 38.000 kvm. Antallet af kvadratmeter er passende, men matriklernes udformning gør det vanskeligt at udforme et godt bygningskompleks samt at få optimale udearealer i tilknytning til læringsområdet. Der vil ligeledes være begrænset udvidelsesmulighed f.eks. mulighed for at tilbygge et 4. spor på skolen.

Da der er tale om et areal, der er del af et boligområdet vurderes det, at byggeri af en skole og et dagtilbud her, vil betyde, at der er stor risiko for støjgener for de nuværende beboere. Desuden vil byggeriet betyde udfordringer ifbm. trafikafviklingen i området, der består af små veje uden de store udvidelsesmuligheder.

I forbindelse med en screnning af mulige løsninger for genhusning af eleverne fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej har et eksternt arkitektfirma vurderet muligheden for at genanvende bygnings-skallen af bygningen Birkevang 2014. Vurderingen er, at det vil beløbe sig til 7-10 mio. kr. alene for ombygning, hvor en del af eleverne kan huses midlertidigt. Grundet bygningens udformning, der vil betyde lange smalle klasselokaler og behov for meget gangareal, er det administrationens vurdering, at bygningen ikke vil egne sig til at skabe et nutidigt læringsmiljø.

Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen ikke, at matriklerne på Birkevang anvendes i forbindelse med Gilleleje Læringsområde.

Administrationen indstiller derfor til, at udvalgene vælger, hvorvidt Gilleleje Læringsområde skal placeres på eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej) eller bar mark (Gilleleje Syd 2)

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag

Bilag 1: Volumestudier Parkvej og Gilleleje Syd 2. Dokumentnr.: 2015/04273 002
Bilag 2: Kort over Birkevang. Dokumentnr.: 2015/04273 003



Administrationens indstilling
Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.

Administrationen indstiller til Skoleudvalget, at anbefale Børneudvalget, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at Gilleleje Læringsområde skal bygges på eksisterende matrikel Gilbjergskolen, afd. Parkvej eller
2. at Gilleleje Læringsområde skal bygges på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
Sagen oversendes til Børneudvalget uden anbefaling.

Fraværende: Nick Madsen



Beslutning

1. For stemt V, G, O (4)
   Imod stemt A (2)
   Anbefalet.
2. Udgår

Jannich Petersen fraværende




64. Strategisk Plan Gilleleje - stiforbindelse mellem Bøgebakken og Vesterbrogade
01.00G00 - 2015/15357

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på stillingtagen til principiel stiforbindelse mellem Bøgebakken og Vesterbrogade i Gilleleje.

D. 08.09.2014 blev det på Plan- og Miljøudvalget vedtaget at igangsætte Strategisk Plan Gilleleje og 09.12.2014 tiltrådte ØU at bevillige 420.000 kroner til projektet, finansieret af ØUs pulje til Strategisk byudvikling for 2014. Bascon anvendes som ekstern rådgiver.

Planen vil med afsæt i analyser fremskrive en vision for Gilleleje by og give konkrete handleanvisninger på identificerede udfordringer i byen. Den vil pege på hvilke tiltag, der vil have den største effekt for den ønskede udvikling af byen under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum. Udarbejdelsen af den strategiske plan vil således være et redskab i byrådets fremtidige arbejde med udviklingen af Gilleleje.

Selve strategiarbejdet forventes at blive forelagt til drøftelse på et kommende udvalgsmøde. For nuværende lægges alene op til konkret stillingtagen til principiel stiforbindelse mellem Bøgebakken og Vesterbrogade i Gilleleje.

Baggrund
Strategisk Plan Gilleleje tager afsæt i 'Gilleleje: Planprincipper for bymidtens udvikling' fra 2006. Af disse planprincipper fremgår s. 8 en planskitse over den østlige del af Vesterbrogade, hvor der er illustreret et eksempel på ny stiforbindelse mellem Bøgebakken og Vesterbrogade.


Gilleleje Planprincipper for bymidtens udvikling 2006

Formålet med stiforbindelsen, var at skabe forbindelse mod syd fra Vesterbrogade, for at gøre det lettere for gående at passere gennem området.

Det har imidlertid vist sig, at skitsen har skabt usikkerhed blandt de berørte grundejere i forbindelse med køb/salg.

Administrationen anbefaler derfor, at eksemplet med ny stiforbindelse ikke medtages i den kommende Strategisk Plan Gilleleje.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at eksemplet med ny stiforbindelse mellem Vesterbrogade og Bøgebakken ikke medtages i den kommende Strategisk Plan Gilleleje.

Beslutning

1. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




65. Igangsættelse af Lokalplanforslag for boligområdet Græsted Park i Græsted
01.02G00 - 2015/16319

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om igangsættelse af lokalplanforslag for boligområdet Græsted Park i Græsted. Lokalplanforslaget vil erstatte dele af eksisterende lokalplan 16.10. Boligområde i Græsted fra januar 1984.

Baggrund
Gribskov Kommune og Græsted Park Grundejerforening indgik i 2014 en aftale om et pilotprojekt for 2 delvist nedgravede affaldsstationer. Hver affaldsstation består af flere typer containere, dvs. delvis nedgravede dagrenovationsbeholdere, metal, plast, flasker, papir og batterier, her er det muligt at udsortere affaldet. Tidligere har der været opsat ca. 26 stk grønne mobile affaldscontainere, disse var fordelt ved hver p-plads. Pilotprojektet er efter en periode på ca. 6 måneder blevet evalueret sammen med grundejerforeningen.

Evaluering af pilotprojektet
Ved evaluering på beboermøde i februar 2015 blev det klart tilkendegivet, at beboerne fortsat ønskede at benytte de nye opstillede affaldsøer. Begrundelserne var bl.a.
- at de gamle grønne containere ved hver stikvej ikke var pæne,
- at der var rotter, ræve og langt flere mider i affaldet,
- at det er positivt at kunne sortere sit affald,
- at dét, at sortere sit affald griber om sig, når man først er startet.

Følgende er udpluk fra en spørgeskemaundersøgelse fra december 2014 blandt de 61 beboere, hvoraf 15 har svaret:

Evalueringsspørgsmål	Antal ja-svar
Ønsker at gå tilbage til de gamle containere?	0
Ønsker at sortere mere - pap, elektronik, farligt affald?	10
Oplever støj som gene?	4
Finder det problematisk at gå til affalds-ø?	1
Føler de gør en forskel for miljøet	13

Klagesag
D. 26. juni 2014 2015 modtog Gribskov Kommune den første klage fra ejer af matr. 6db om gener vedr. støj, lugt og affaldsrod ved den nordligst placerede affaldsstation, der er placeret med kort afstand fra ejer. Herefter udarbejder administrationen en byggetilladelse med tilhørende dispensation fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser for område C, hvor den nordligste affaldsstation er beliggende, for at lovliggøre placeringen

D. 17. juli 2015 klager ejer af matr. 6db til Natur- og Miljøklagenævnet over dispensationen fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser.

Gribskov Kommune modtager svar fra Natur- og Miljøklagenævnet d. 19.01.2015 hvori det er beskrevet at "Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Gribskov Kommunes afgørelse af 11. juli 2014 om dispensation fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse for delområde A og C til etablering af dagrenovationsanlæg i Græsted Park, matr.nr. 6es, Græsted By, Græsted."

og

"I nærværende sag, hvor etableringen af dagrenovationsanlæg ikke er tilladt efter anvendelsesbestemmelsen i § 3, pkt. A og B samt C, og hvor der ikke er tale om en anvendelse, der ligger meget tæt op ad den, der er umiddelbart tilladt, kan projektet ikke gennemføres ved en dispensation. Inddragelse af arealer til etablering af dagrenovationsanlæg forudsætter således, at der tilvejebringes en ny lokalplan jf. planlovens § 19, stk. 2."

Før administrationen blev opmærksom på omfanget af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse; at ophævelsen er gældende for begge affaldsstationer, idet der også er tale om den 2. placering af affaldsstation i delområde A, blev sagen fremlagt for Teknisk Udvalg d. 18.03.2015, hvor det blev besluttet at flytte den nordligst placerede affaldsstation til delområde A. (Punktet kan ses i Polar). Denne mulighed foreligger stadig, men det vil stadig kræve nyt plangrundlag.

Affaldsstationerne
De to affaldsstationer står placeret som vist på kortet nedenfor. De ligger placeret i henholdsvis lokalplanens delområde A og C




Affaldsstation i Græsted Park. Fladeareal: 47 m2

Ny lokalplans placering
En ny lokalplan vil ophæve dele af eksisterende lokalplan 16.10. Boligområde i Græsted. Der er tale om de områder, der er omfattet af lokalplanens delområde A og C. Delområde B vil stadig være omfattet af eksisterende lokalplan.

Delområde A er boligområde, karakteriseret ved rækkehusbebyggelse med trappeopgange og uden særskilte indkørsler til hver ejendom. Her er nuværende lokalplanbestemmelser og arbejdsmiljø, samt daglig praksis for afhentning af renovation ikke længere overensstemmende.

Delområde B er boligområde, karakteriseret ved enkeltstående bebyggelse med egne indkørsler og parkering. Her er ikke nogen konflikter mellem afhentning af renovation og lokalplanens bestemmelser.

Delområde C er fællesareal, men vil i nyt lokalplanforslag kunne benyttes til affaldssortering, hvis der fremadrettet bliver behov for flere affaldsstationer til at servicere området. Dermed kan den allerede etablerede affaldsstation blive stående.






Afgrænsning eksisterende lokalplan 16.10


Lokalplanforslagets afgrænsning. Dækker lokalplan 16.10s delområde A og C

Ny lokalplanforslags indhold
Formålet med udarbejdelsen af nyt lokalplanforslag sker for at sikre at sortering og afhentning af affald fremadrettet kan foregå efter mest optimale forhold, hvor det ikke er med til at sætte nye barrierer for moderne og fremadrettede tiltag på området. Lokalplanforslaget vil således ikke gå ind og ændre på de øvrige formål og anvendelser for området som ikke er i konflikt med tilvejebringelse af affaldsstationer og fremadrettede initiativer for daglig forsyning i området.

Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget at godkende og beslutte igangsættelse af lokalplanforslag for boligområdet Græsted Park i Græsted.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomi


Miljøforhold
I forbindelse ved evt. lokalplanlægning vil skitseprojektet blive screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at tage beslutning om

1. at igangsætte lokalplanforslag for boligområdet Græsted Park i Græsted, erstatning for lokalplan 16.10s delområde A og C.

Beslutning

1. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




66. Anmodning om udstykning og evt lokalplan, Gl. Frederiksborgvej 30 i Helsinge
019281 - 2015/15912

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om eventuel udstykning til boligbebyggelse på en ejendom i landzone i udkanten af Helsinge.

Ejer har søgt landzonetilladelse til en udstykning af 6 grunde til boligbebyggelse, hvilket der den 9. marts 2015 er givet administrativt afslag på, jf. bilag 1. Denne afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 22. maj 2015 har stadfæstet kommunens afgørelse.

Sideløbende har ejer forespurgt om mulighed for at få udarbejdet lokalplan for området, for derigennem at få mulighed for den ønskede udstykning.

Sagen forelægges nu til politisk beslutning om følgende:

1. skal der arbejdes for den ansøgte udstykning af 6 boliger gennem overførsel til byzone og lokalplanlægning,
2. skal der alternativt arbejdes for udstykning af færre end de ansøgte grunde gennem landzonetilladelse, eller
3. skal området helt friholdes for udstykning og ny boligbebyggelse.

Ejendommen og områdets karakter
Ejendommen består af matr. nr. 2 a Høbjerg Hegn, Helsinge. Det samlede grundareal udgør godt 5,1 ha og bebyggelse består ifølge BBR af et stuehus til landbrugsejendom med et bebygget areal på 281 m². Ejendommen er landbrugsnoteret og der er er hestehold, stutteri og opstaldning.


Ejendommens beliggenhed: Høbjerg Hegn mod nordøst; Gl. Frederiksborgvej og boligbebyggelse mod syd; anden landejendom og Bymose Hegn mod nordvest.

Gl. Frederiksborgvej danner, på den strækning hvor ejendommen er beliggende, grænsen mellem by og land, og det opleves tydeligt i området. På sydsiden af vejen er karakter af boligområde med tættere og nyere boligbebyggelse og mindre haver. Den nordlige side af vejen er karakteriseret ved en enkelt række huse på store grunde - og derefter skov. Husene ligger helt ud til vejen og er generelt ældre bygninger med præg af husmandssteder. Ved ansøgers ejendom er der en pause i bebyggelsen langs vejen. Her åbner området sig med udsyn til marker, en mindre sø og skovbrynet bag ved.

Ansøgningen
Ansøger ønsker at udstykke et areal på ca. 6.000 m2 på ejendommen til 6 boliger, som vist på nedenstående udstykningsforslag. Ansøger er åben for udstykning af færre boliger såfremt det ansøgte ikke er muligt. Ansøger ønsker fortsat, at benytte den resterende del af ejendommen som landbrugsejendom. Ansøgningen findes på sagen.




Med udstykningen mener ansøger, at understøtte Byrådets intentioner om at gøre Gribskov Kommune til et attraktivt sted at bo. Den bynære beliggenhed i sammenhæng med nærheden til naturen og mulighed for at opstalde hest lige ved siden af, er ifølge ansøger unik. Interessetilkendegivelser fra interesserede købere er vedlagt ansøgningen og findes på sagen.

Udstykningsforslaget er udarbejdet, så der holdes afstand til skovbrynet samt at der friholdes en kort strækning mod Gl. Frederiksborgvej, så der også fra vejen, fortsat er udsyn til skoven.

Planforhold
Kommuneplan 2013-25 udpeger Helsinge som kommunens hovedby. Det betyder blandt andet, at det er her, størstedelen af den fremtidig boligudvikling skal ske. Den fremtidige boligudvikling i Helsinge skal ske enten ved fortætning i eksisterende byzone eller ved udbygning mod nord - i byudviklingsarealet Helsinge Nord. Ejendommen er ikke udlagt til byformål i Kommuneplan 2013-25.

Ejendommen ligger i et områder der i Kommuneplan 2013-2025 bl.a er udpeget som "Bevaringsværdigt landskab" og Gl. Frederiksborgvej er udpeget som en del af et større "Rekreativt rutenet" som regional og lokal cykelrute.

Ejendommen er beliggende i landzone. Der er ikke lokalplan for ejendommen.

Ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelsesloven. De landskabelige forhold med sammenhæng mellem skovbryn og de åbne arealer skal derfor tages i betragtning ved beslutning om evt. udstykning til boliger. Den skitserede udstykning ligger i første række mod Høbjerg Hegn, ca. 120 meter fra skovbrynet.

Vurdering af mulighed for udstykning til 6 boliger
Ud fra en konkret vurdering kan i visse, særlige tilfælde gives tilladelse til udstykning af boliger i landzone. Planlovens praksis om ikke at opføre uplanlagt boligbebyggelse er dog restriktiv, særligt når der er tale om overgangen mellem by og land. Administrationen vurderer, at en udstykning af de ansøgte 6 boliger ikke kan ske ved landzonetilladelse, jf. bilag 1, men vil kræve at arealet overføres til byzone gennem udarbejdelse af en lokalplan.

Det er kun arealer, der i kommuneplanen er udlagt til byformål, som kan overføres til byzone.
Eftersom arealet ikke er udlagt til byformål i den gældende Kommuneplan 2013-25, kræver det ansøgte en ændring af kommuneplanen. En eventuel ændring i arealudlæg indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden idet det samlede arealudlæg ikke kan øges.

Administrationen vurderer at arealet ikke bør udlægges til byformål. Det skyldes:

• at der generelt bør udvises forsigtighed med at justere på byudviklingsarealer af hensyn til såvel kommunens som f.eks. forsynings- og trafikselskabers samt grundejeres planlægning og investeringssikkerhed,
• at områdets karakter vil blive påvirket væsentligt, herunder:
  • at den nu tydelige grænse mellem by og land der dannes af Gl. Frederiksborgvej vil blive udvisket,
  • at det åbne udsyn fra vejen til skoven og markerne - og dermed karakteren af landområde som netop er områdets kvalitet - vil blive begrænset væsentligt,
• at udstykningsforslaget vurderes at begrænse udsyn/indblik til og fra skovbrynet (skovbyggelinje).

Vurdering af mulighed for udstykning til færre boliger end de ansøgte
Administrationen har ligeledes vurderet muligheden for at udstykke til færre boliger end det ansøgte. Det vurderes, at byrådets ønske om at udvikle Helsinge som hovedby og attraktiv boligby kan begrunde en mindre udstykning på ejendommen såfremt denne ikke medfører væsentlig forringelse af karakteren i området. Det vurderes at være uforeneligt med planlovens praksis, samt præcedensdannende, såfremt der med landzonetilladelse sker udstykning som bevirker en væsentlig ændring af områdets åbne karakter.

Det er administrationens vurdering, at boligbebyggelse på den sydøstlige del af den af ansøger skitserede udstykning (arealet A på kortet nedenfor) vil påvirke områdets karakter væsentligt.

Sort stiplet linje - ejendommen;
Rød stiplet linje - areal ansøger foreslår udstykket;
Område A - væsentlig påvirkning af områdets karakter ved udstykning;
Område B - mindre påvirkning af områdets karakter ved udstykning;

Derimod vil en udstykning i den lille lomme mellem vejen og beplantningen omkring søen (arealet B på kortet ovenfor) kun påvirke områdets karakter i mindre grad. Den blå linje er retningsgivende og vil skulle fastlægges endeligt såfremt udvalget er positivt indstillet overfor en udstykning her. Området er ca. 2.000-.2500 m2 og forventes at kunne rumme 1-2 boliger med tilhørende grund. En evt. bebyggelse bør tilpasses udtrykket af de øvrige boliger langs den nordlig side af vejen, det vil sige bebyggelse placeret ud til vejen, mindre boliger/udtryk af husmandssted m.m.

Tidligere udstykninger i området
Der er ikke sket sammenlignelige udstykninger i området i nyere tid. Andre mindre udstykninger, der er lavet, er sket på den anden side af Gl. Frederiksborgvej, dvs. ikke i landzonen. To større udstykninger er sket, den ene ved Høbjergparken, den anden ved Frederiksborgvej 95.

Ved Høbjergparken blev der ved lokalplanlægning og ændring til byzonestatus lavet 26 udstykninger. Disse gav i modsætning til den ansøgte mindre udstykning på 6 parceller et bynært boligkvarter uden at lukke af for det bagved liggende åbne areal og skoven.

Frederiksborgvej 95 har også gennem lokalplanlægning givet plads til nye boliger. 21 nye boliger for fysisk multihandicappede personer. Der havde tidligere været klinik med speciallæge i bygningen, der indeholdt faciliteter, der kunne anvendes i pleje, behandling og genoptræning, herunder et varmtvandsbassin. Det almennyttige samfundsgavnlige formål sås at være afgørende for udstykningen.

Administrationens samlede anbefaling
Ud fra ovenstående anbefaler administrationen samlet set at områdets karakter og nuværende kvaliteter fastholdes.

Administrationen anbefaler derfor, at området ikkeudlægges til byformål med henblik på gennem lokalplanlægning at overføre området til byzone og udstykke de ansøgte 6 grunde.

Derudover anbefaler administrationen som udgangspunkt, at planlovens restriktive praksis fastholdes, og dermed at der helt gives afslag på udstykning af ejendommen. Såfremt udvalget er positivt indstillet overfor en udstykning for at understøtte Helsinges rolle som hovedby og attraktiv boligby, anbefaler administrationen, at udstykningen sker som en mindre udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne og med fastholdelse af området i landzone.

Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer, §§13 og 35
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 9 af 03/01/1992 om naturbeskyttelse, jf LBK 951 af 03/07/2013 og senere ændringer, §17
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Såfremt udvalget er positiv overfor evt. landzonetilladelse skal sagen i 14 dages naboorientering, og bemærkninger herfra vil skulle forelægges udvalget påny.


Bilag
PMU 01.06.2015 Administrativt afslag landzonetilladelse Dok nr. 2015/15912 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der gives afslag på anmodning om lokalplan for de ansøgte 6 nye boliger,
2. at udvalget angiver én af følgende muligheder:
   a) at der ikke skal arbejdes for en udstykning af grunde til boliger på ejendommen, eller
   b) at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser, eller
   c) at at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, uden vilkår om omfang og udseende.

Beslutning
1. Tiltrådt.

2.a.For: G, Bo Jul Nielsen (2)
Imod V og O (3)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme
Ikke tiltrådt.
2.b. Ikke tiltrådt.
2.c. Ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra V
V stillede ændringsforslag om at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1 - 2 2 - 3 boliger (berigtigelse af protokollen 9.6.2015) i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser
For: V og O (3)
Imod: G og Bo Jul Nielsen (2)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme (1).
Ændringsforslag tiltrådt
Berigtigelse af protokollen 9.6.2015: Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Morten Jørgensen begærede sagen i Byrådet.

Fraværende Jannich Petersen fraværende




67. Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand: godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2014/19971

Sagsfremstilling
Sagen fremstilles for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende forslag til lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand til offentlig fremlæggelse.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte planarbejdet d. 11.08.2014.

På Plan- og Miljøudvalgets møde d. 08.09.2014 tog udvalget stilling til hvilke tiltag for bæredygtighed, der skulle inkluderes i planforslaget.

Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med Skanlux Aps og kan ses i Bilag 1: Forslag til lokalplan 555.06 for Sommerhusområdet Syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand.

Baggrund og formål
Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013-25 udpeget som nyt sommerhusområde i overensstemmelse med ”Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i landsdelcentrene og deres oplande” fra oktober 2010. Her er der givet mulighed for at bebygge området med op til 20 sommerhusgrunde. Området er et af få udpegede nye sommerhusområder på landsplan.

I Kommuneplan 2013-25 indgår rammebestemmelser 8.S.13 Sommerhusområde Syd for Strandhøjgård, af hvilke det fremgår at der skal stilles krav om bæredygtige tiltag i forbindelse med lokalplanlægning for området. Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Lokalplanforslaget omfatter matr. 14df og 14 bh begge Vejby By, Vejby. Området er beliggende i landzone, er på ialt 4,4 ha og er i dag ubebygget. Dog er der på matrikel 14 bh, Vejby By, Vejby en privat bolig. Efter lokalplanforslagets endelige vedtagelse vil hele området overgå til sommerhusområde.






Lokalplanforslagets formål
Det er lokalplanforslagets formål at udvikle et nyt sommerhusområde med 20 grunde, med respekt for det omgivende landskab og eksisterende tilstødende sommerhusområde, at der indarbejdes tiltag for bæredygtighed og at der indarbejdes tiltag for håndtering af risici i forbindelse med ekstremregn.


Princip for fremtidig bebyggelse.
Der gives mulighed for varierende størrelser og placeringer.

Lovgrundlag
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.


Økonomi


Miljøforhold
Der er udarbejdet miljøscreening som har været sendt i høring i perioden 23.03.2015 - 16.04.2015 hos relevante høringsparter. Der er ikke indkommet kommentarer.

På baggrund af miljøscreeningen er det vurderet at planen ikke skal miljøvurderes med følgende begrundelse: Det nye sommerhusområde er en mindre udbygning i forlængelse af eksisterende større sommerhusområde og er derfor i mindre skala og af lokal karakter. Der vurderes ikke at være faktorer, der medfører en væsentlig miljømæssig påvirkning og lokalplanen vurderes derfor samlet set, ikke at skulle miljøvurderes.


Bilag
Bilag 1 PMU 01-06-15 Forslag til Lokalplan 555.06 Dok nr. 2014/19971 058

Bilag 2 PMU 01-06-15 Miljøscreening for lokalplan 555.06 Dok nr. 2014/19971 057

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, og Byrådet
1. at godkende lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse
2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes


Beslutning
1.-2. Anbefalet.

Jannich Petersen fraværende




68. Igangsætning af ny lokalplan for Rema 1000 i Vejby
026398 - 2015/03859

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 20.04.2015 at udsætte denne sag med henblik på forudgående besigtigelse på ejendommen den 01.06.2015 forud for udvalgsmødet.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at der træffes beslutning om udarbejdelse af en ny lokalplan for Tisvildevej 4 i Vejby, Rema 1000. Udvalget fik forelagt sagen på sit møde den 20.04.2015, hvor udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på besigtigelse. Besigtelsen forventes at foregå inden starten af udvalgets møde den 01.06.2015, hvorfor sagen forelægges til dette møde.

Sagen har været forelagt udvalget på mødet i februar i år efter at det stod klart, at den eksisterende lokalplan for området ikke er juridisk gældende.

Sagen har endvidere været fremlagt på mødet d. 20.04.2015, men blev udsat, idet Udvalget ønskede at besigtige ejendommen. Besigtigelsen finder sted umiddelbart inden behandlingen af punktet d. 01.06.2015.

Lokalplanområdet består af matr.nr. 47, Vejby by, Vejby, Tisvildevej 4, og er på 3.505 m2. Ejendommen rummer dagligvarebutikken inkl. en overdækket varegård på i alt 1.093 m2. Heraf udgør personalefaciliteter 104 m2, hvorved butiksarealet holder sig under 1.000 m2. Hertil kommer en tilhørende parkeringsplads.

Baggrund for ny lokalplan
Plan- og Miljøudvalget har tidligere meddelt dispensation fra den eksisterende lokalplan fra 2004. Dispensationen blev meddelt i forbindelse med en byggetilladelse, hvorved butikken blev udvidet.

I forbindelse med behandlingen af en klage til Natur- og Miljøklagenævnet over dispensationen, har administrationen konstateret at den oprindelige lokalplan ikke er gældende. Årsagen er, at det ikke har kunnet dokumenteres, at lokalplanen blev offentliggjort i pressen indenfor 8 uger efter vedtagelsen, som den skulle i henhold til planlovens dagældende bestemmelser.

Planlægningsmæssig vurdering
Det er derfor administrationens vurdering, at der bør udarbejdes en ny lokalplan med henblik på at lovliggøre de planmæssige forhold for butikken, og at der kan gives lovliggørende byggetilladelse til selve dagligvareforretningen samt evt. senere til- og ombygninger.

Det anbefales at bestemmelserne i lokalplanen som de bærende principper, baserer sig på planlovens detailhandelsbestemmelser for dagligvarebutikker i lokalcentre samt Bygningsreglementets bestemmelser og den eksisterende bygnings nuværende udformning, herunder de tilhørende udearealer.

Lokalplanen vil holde sig indenfor de eksisterende rammebestemmelser i Kommuneplan 2013-25, som tillader dagligvarebutikker på op til 1.000 m2, hvorfor der ikke udarbejdes kommuneplantillæg.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der igangsættes lokalplan for området med udgangspunkt i principperne i den eksisterende - ikke gældende - lokalplan fra 2004.

Administrationen anbefaler, at lokalplanen udarbejdes efter følgende køreplan:

• September 2015: Politisk behandling af planforslag med tilhørende miljøscreening (og evt. miljøvurdering) med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.
• Oktober-december 2015: min 8 ugers offentlig fremlæggelse med efterfølgende administrativ behandling af indsigelserne
• Januar-marts 2016: Politisk behandling af indsigelser og endelig vedtagelse
• + 2-3 uger til offentliggørelse af vedtagelsen/ikrafttræden
• + 4 ugers klagefrist.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi



Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer.

Bilag
Bilag: PMU 20-04-15 Oversigtskort (2015/03859 001)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at igangsætte udarbejdelse af forslag til Lokalplan 555.07 for detailhandel i Vejby

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 20-04-2015:

1. Udsættes med henblik på besigtigelse

Beslutning

1. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




69. Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt
01.00P00 - 2014/06996

Sagsfremstilling
Sagen omhandler myndighedsbehandlingen af anlæg, som følger Gribvand Spildevands behov for at effektivisere spildevandsområdet. Dette kræver, at der bygges nyt rense- og slammineraliseringsanlæg eller, at man ombygger eksisterende anlæg.

Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som samtidig skal beslutte, om man vil igangsætte en nærmere vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge 2 eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje i stedet for at bygge et nyt anlæg. I dette nye forslag ønsker Gribvand Spildevand at placere slammineraliseringsanlægget på det kommunalt ejede areal nord for det nuværende Græsted Renseanlæg. Byrådet skal beslutte, om man vil give en forhåndstilkendegivelse ifht. om at man ønsker at frasælge ca. 5 hektar kommunalt ejet område til Gribvand Spildevand til etableringen af slammineraliseringsanlægget. Endeligt skal Byrådet beslutte, om man ønsker at annullere analysen af 4 placeringsmuligheder til et nyt renseanlæg.

Baggrund
Gribvand Spildevand A/S skal gennemføre en centralisering af kommunens spildevandsrensning og har derfor behov for enten at bygge et nyt renseanlæg med et tilhørende slammineraliseringsanlæg eller alternativt ombygge eksisterende renseanlæg og bygge et nyt slammineraliseringsanlæg, som teknisk kan placeres på en tredje placering.

Gribvand Spildevand har hidtil forfulgt en strategi, hvor man ønskede at bygge nyt renseanlæg med tilhørende slammineraliseringsanlæg for den nordligste del af kommunen. Anlægget i Helsinge vil i fremtiden dække den sydlige del, og således er det kun løsningen for den nordlige del, som skal findes. På den seneste politiske behandling den 12. januar 2015 besluttede Plan -og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes en komparativ analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Kort inde i dette analysearbejde besluttede Gribvand Spildevand, at man ønskede at undersøge fordelene ved at satse på en ombygning af eksisterende anlæg fremfor at bygge nyt.

Ombygning af 2 eksisterende anlæg i stedet for at bygge et nyt renseanlæg
Gribvand Spildevand har nu meddelt kommunen, at man ønsker at arbejde efter en løsning, hvor man ombygger 2 eksisterende renseanlæg frem for at bygge nyt. Hovedbegrundelsen for Gribvand Spildevands strategiske skifte er en bekymring for, at planprocessen vil kunne trække for længe ud, hvis man arbejder efter at bygge et nyt anlæg. Denne bekymring har Gribvand Spildevand for alle 4 placeringer, som Plan -og Miljøudvalget har bedt om en dybere analyse for på den sidste behandling. I sidste ende vil en langstrakt planproces i Gribvand Spildevands vurdering kunne gøre det vanskeligt at opnå de effektiviseringskrav, som man er underlagt.

Indledende planmæssig vurdering af ombygning af de to renseanlæg i Udsholt og Gilleleje
Gribvand Spildevand har bedt om en indledende planmæssig vurdering af en ombygning af de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje. Hovedspørgsmålet er om den nuværende planmæssige ramme kan rumme de tekniske ændringer, som er nødvendige. Renseanlægget i Udsholt er omfattet af en lokalplan, mens der ikke er lokalplan for renseanlægget i Gilleleje. Gribskov Kommune har givet et generelt svar, hvor det er vurderingen, at en ombygning af anlæggene vil kunne rummes indenfor gældende plangrundlag, hvis det ombyggede anlæg ikke vil medføre væsentlige øgede gener for naboer og miljø.

Såfremt Byrådet tiltræder indstillingerne i denne dagsorden, vil en nærmere vurdering af de planmæssige rammer for et nyt spor med ombygning af anlæggene i Udsholt og Gilleleje kunne laves i samarbejde med Gribvand Spildevand. Denne vurdering kræver en nærmere beskrivelse af ombygningen af de to anlæg, som ikke foreligger endnu. Vurderingen forventes at kunne være færdig i løbet af september.

Placering af slammineraliseringsanlæg
Et nyt slamminealiseringsanlæg er afgørende for, at Gribvand Spildevand kan leve op til de effektiviseringskrav, man er underlagt. Det er muligt at placere dette anlæg separat fra renseanlæggene. Gribvand Spildevand har foreslået en placering af dette anlæg på det kommunalt ejede areal nord for Græsted Renseanlæg. Arealet ejes i dag af Gribskov Kommune, og det er en mindre del af et areal, som kommunen erhvervede i 2014, som en erhvervsstrategisk investering i udviklingen af en eventplads ved Græsted. Arealet er i dag udlejet til Fredbogård Fonden, som Gribskov Kommune har indgået en tre-årig samarbejds -og lejeaftale med. Lejeaftalen udløber den 31.12.2016.

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil arealet blive vurderet nærmere planmæssigt, som en del af en vurdering af den samlede løsning. Indledningsvist har administrationen dog følgende bemærkninger. For det første er området kommunalt ejet, hvilket kan tages i betragtning i forhold til et ønske om at undgå ekspropriation. For det andet ligger området relativt langt fra naboer. For det tredje er arealet placeret op i nærheden af et eksisterende tekniske anlæg. For det fjerde ligger området i kommunes infrastrukturakse, som er beskrevet i kommuneplanen. Infrastrukturaksen er en akse, som ikke er præcist geografisk placeret, men mere et princip om at større infrastrukturanlæg så vidt muligt placeres i områder i den akse, der strækker sig henover de tre større byer Helsinge, Græsted og Gilleleje.

I samarbejdsaftalen med Fredbogård Fonden er det betinget, at Gribskov Kommune ikke kan bortforpagte eller sælge de udlejede arealer uden at Fredbogård Fondens bestyrelse er enig heri. Såfremt indstillingen godkendes vil Gribskov Kommune hurtigst muligt bringe forslaget til diskussion i fondens bestyrelse.

Planmæssige rammer for ny løsning
Nedenfor finder man en grovskitse over nogle af de tilladelser, som en ombygning af anlæggene og opførsel af nyt slammineraliseringsanlæg muligvis vil kræve. Hvilke planrammer, som er nødvendige for gennemførelsen af den nye løsning er en selvstændig vurdering, som kan laves efter sommerferien.

Skemaet illustrerer, at en ombygningsløsning indeholder en del overvejelser omkring de planmæssige rammer, og at der fortsat vil være en række krav, som skal overholdes. Til efteråret vil Gribskov Kommune kunne sige mere præcist, hvilke planmæssige rammer en ombygningsløsning kræver.

Planlægningsrammer, der muligvis skal udarbejdes	Høring/Klagemuligheder
Lokalplan og kommuneplantillæg	8 ugers høring + 1 måneds klagefrist
Nyt tillæg til Spildevandsplan	8 ugers høring
Landzonetilladelse	2 ugers høring + 1 måneds klagefrist
Miljøgodkendelse af slammine-raliseringsanlægget	Mulig partshøring 2-4 uger + 1 måneds klagefrist
VVM-screening af slammineraliseringsanlæg med mulig efterfølgende VVM-redegørelse.	VVM-screening: 1 måneds klagefrist VVM-redegørelse: scoping 8 uger, høring af redegørelse 8 uger og 1 måneds klagefrist
Udledningstilladelser	1 måned høring + 1 måneds klagefrist
Byggetilladelse på havterritorium	Kystdirektoratet
Konsekvensvurdering af Natura 2000 område	Der kan klages over en afgørelse og en Natura 2000 konsekvensvurdering er ikke en afgørelse truffet efter en lov, hvorfor den ikke alene giver nogen mulighed for at klage/høring. Konsekvensvurderingen er en del af vvm'en og der kan klages og VVM-afgørelsen, og således herunder konsekvensvurderingen.
VVM-screening af renseanlæg med havledning og udledning til natura 2000-område med mulig efterfølgende VVM-redegørelse.	VVM-screening: 1 måneds klagefrist VVM-redegørelse: scoping 8 uger, høring af redegørelse 8 uger og 1 måneds klagefrist
Miljøvurdering af planer	8 uger
Fornyelse af planlægningstilladelse til at arbejde med ny løsning fra naturstyrelsen	-

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at igangsætte den nærmere planmæssige vurdering af den nye løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge renseanlæggene i Udsholt og Gilleleje samt etablere slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg. Derudover anbefales det at forhåndstilkendegive, at man ønsker at frasælge et areal til etablering af nyt slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg, som det er skitseret i bilag 3. Salgets gennemførelse afventer den kommende forundersøgelse af om arealet er teknisk og planmæssigt egnet, samt en tilkendegivelse fra Fredbogård Fondens bestyrelse. Såfremt Byrådet tiltræder indstilling 1 og 2 anbefaler administrationen at annullerer den komparative analyse af fire mulige placeringer til et nyt anlæg.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
BEK nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010


Økonomi
Den første planmæssige vurdering af det nye forslag forventes at kræve relativt få ressourcer, hvor der vurderes på baggrund af materiale fra COWI, hvor ombygningen gennemgås. Denne vurdering kan vise et behov for, at ændre de planmæssige rammer og muligvis også gennemføre en VVM, men dette er usikkert på nuværende tidspunkt.

Et slammineraliseringsanlæg vil anslået kræve ca. 5 hektar (50.000 m2), som skal sælges til markedspris. Den aktuelle markedspris vil skulle beregnes nærmere til den næste politiske behandling i september eller oktober 2015.

Gribskov Kommune vil have udgifter på op mod 250.000 kr for en dybdegående analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Dertil vil komme et samlet et tidsforbrug på ca. et halvt årsværk. Dertil kommer Gribvand Spildevands udgifter såfremt denne analyse skal gennemføres.


Bilag

Bilag 1 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Udsholt Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 021

Bilag 2 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Gilleleje Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 022

Bilag 3 (PMU 01.06.2015): Luftfoto med forslag til placering af slammineraliseringsanlæg. Dok.nr. 2014/06996 023

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at igangsætte en nærmere planmæssig vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje og placere slammineraliseringsanlægget nord for Græsted Renseanlæg
2. at tilkendegive, at Gribskov Kommune er indstillet på, at sælge et areal på ca. 5 hektar til etableringen af et slammineraliseringsanlæg på området nord for Græsted Renseanlæg
3. at annullere den igangsatte komparative analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg

Beslutning
Susan Kjeldgaards habilitet blev bragt til afstemning
For stemte G, O, V og Bo Jul Nielsen (5)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme
Susan Kjeldgaard er habil i sagen

1.-3. G, O, V og Bo Jul Nielsen (5)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme
Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




70. Godkende anvendelse af midler til registrant for bygningsfornyelse i Græsted
01.11G00 - 2015/09515

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges Plan- og Miljøudvalget for at godkende anvendelse af 50.000 kr. fra udvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015, til brug for udarbejdelse af registrant for byfornyelse i Græsted.

Midlerne skal supplere de midler, der allerede er afsat til formålet i forbindelse med områdefornyelsesprojektet i Græsted. Med de ekstra midler vil det være muligt at uddybe registranten og opnå effektiviseringshensyn, fordi den så også vil kunne få en karakter, at den vil kunne anvendes til det kommuneplantillæg om kulturhistoriske miljøer i de tre største byer i kommunen, som pt er under udarbejdelse.

Baggrund
I forlængelse af områdefornyelsesprojektet i Græsted er det muligt at få frigivet yderligere midler til bygningsfornyelse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Private bygningsejere kan ansøge om tilskud til bygningsfornyelse. Ansøgning indsendes til kommunen og tilskud dækkes af kommunen og ministeriet.

Byrådet har i forbindelse med områdefornyelsesprojektet ikke pt. afsat midler til at dække tilskud til bygningsfornyelse til private bygningsejere. Men for at få en vurdering af behovet for bygningsfornyelse er der i budgettet for områdefornyelsesprojektet afsat 100.000 kr. til at få udarbejdet en registrant, der vurderer behovet for bygningsfornyelse, med fokus på ejendomme langs Græsted Hovedgade og Græsted Stationsvej og de centrale sidegader. På den baggrund, vil Byrådet så efterfølgende kunne tage stilling til, om der ønskes afsat midler til at dække tilskud til bygningsfornyelse fremadrettet.

I forbindelse med Planstrategi 2012 er det besluttet af igangsætte arbejde med kortlægning og registrering af kulturmiljøer i kommunens tre kommunecentre Helsinge, Græsted og Gilleleje. Af effektiviseringshensyn er denne kortlægning og registrering tænkt at skulle ske løbende i forbindelse med udarbejdelse af planer og planlægning for byerne, for så vidt det er muligt at kombinere det med andre aktuelle opgaver.

I forbindelse med udarbejdelse af registrant for bygningsfornyelse i Græsted, anbefaler administrationen derfor også at slå registreringen sammen med en kortlægning af kulturhistoriske miljøer og bevaringshensyn af centrale ejendomme i byen.

Indhentning af tilbud og bevilling af yderligere midler
I forbindelse med områdefornyelsesprojektet er der indhentet forhåndstilbud på udarbejdelse af registrant, der både indeholder en oversigt over behovet for bygningsfornyelse og en registrering af de kulturhistoriske kvaliteter og bevaringsværdier. Det viser sig, at arbejdet ikke kan rummes inden for de 100.000 kr. der er afsat i forbindelse med områdefornyelsen.

For at optimere udarbejdelse af registreringsarbejdet anbefaler administrationen derfor, at der anvendes yderligere 50.000 kr. som supplerende finansiering til udarbejdelse af registranten, så denne kan indeholde begge dele af den planlagte registrering af ejendomme, der så både kan indgå som baggrund for vurdering af bygningsfornyelsestilskud samt til kortlægning af kulturhistoriske miljøer i kommuneplanen.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013

Økonomi
I program for anlægsprojektet områdefornyelse for Græsted, hvor der blev frigivet 4,0 mio. kr. på BY 15.12.14, er der afsat 100.000 kr. til udarbejdelse af registrant for bygningsfornyelse.

Ved at inkludere registrering af kulturmiljøer i forbindelse med udarbejdelse af registranten vurderes der at være behov for yderligere 50.000 kr. Administrationen anbefaler, at denne udgift finansieres af det allerede afsatte budget under Plan- og Miljøudvalgets pulje til Strategisk byudvikling for 2015 på 750.000 kr., der endnu ikke er disponeret.

Bilag


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende anvendelsen af 50.000 kr. til at inkludere kulturmiljøregistreringen i registrant for bygningsfornyelse. Idet beløbet finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling.

Beslutning

1. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




71. Forespørgsel om mulighed for etablering af butik med pladskrævende varegrupper på ejendommen Stæremosen 2, Gilleleje (ved Falck Stationen)
001457 - 2015/16226

Sagsfremstilling
Denne sag skal ses i sammenhæng med en selvstændig lukket sag på Økonomiudvalgets møde den 15.06.15, og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik om, hvorvidt sagen kan fremsendes til Økonomiudvalget til anbefaling.

Administrationen har modtaget en forespørgsel om, hvorvidt en del af ejendommen matr.nr.
89 aø Gilleleje By, Stæremosen 2 i erhvervsområdet Stæremosen i den østlige del af Gilleleje, kan anvendes til butik med pladskrævende varegrupper.

Ejendommen ejes af Gribskov Kommune, hvorfor henvendelsen tillige behandles som en mulig salgssag på førstkommende Økonomiudvalgsmøde.

Planforhold
Arealet udgør ca. 4.000 m², se bilag 1.

Det omhandlende areal er planmæssigt pålagt flere bindinger i form af lokalplan 15.9 for boligområdet syd for Bonderupvejen og dels lokalplan 15.80 for Erhvervsområdet ved Stæremosen, se bilag 2.

Det bemærkes ligeledes, at Stæremosen 2 i Kommuneplan 2013 - 2025 i sin helhed
er beliggende i erhvervsområde 2.E.02 (Stæremosen), se ligeledes bilag 2.

Lokalplan 15.9 (boligområdet) udlægger en del af det areal hvorpå der ønskes butik til dels friområde for parcelhusområdet og dels til offentligt område (udvidelse af Falck-stationen).

Lokalplan 15.80 for Stæremosen udlægger den resterende del til industri / erhverv i miljøklasse 1 - 2 (delområde 2 i lokalplanen). Det er virksomheder der giver ingen eller kun ganske lidt påvirkning af de nærmeste omgivelser, og som typisk vil kunne placeres i nærheden af boliger. Der kan i den forbindelse under særlige forudsætninger gives tilladelse til en mindre butik i tilknytning til virksomheden.

Det bemærkes særligt, at Lokalplan 15.80 netop udpeger et område i Stæremosen hvori der er mulighed for opførelse af butikker med særligt krævende varegrupper, se bilag 3.

Med pladskrævende varegrupper forstås eksempelvis bilforretning, plante- og havebrugsvarer, tømmerhandel, lystbåde, campingvogne mm.

Kommuneplan 2013 - 2025 fastlægger overordnet anvendelsen af ejendommen til industriformål således hele erhvervsområdet er opdelt i områder til forskellige virksomhedsklasser.

Administrationens vurdering
Det er administrationens opfattelse, at denne del af Stæremosen 2 ikke egner sig til en større butik til pladskrævende varegrupper.

En større butik på det aktuelle sted, vil efter administrationens vurdering fremstå særligt markant og dominerende, og skabe en voldsom overgang mellem erhvervsområdet Stæremosen og det tilstødende villakvarter.

Det er ligeledes opfattelsen, at en større butik med den lokalisering alt andet lige vil give anledning til betydelige nabogener i form af trafik, varetransport mm. Dertil ses der også, at være store trafikale udfordringer hvad angår ind- og udkørselsforhold.

Sluttelig peges der på, at en butik ligeledes reelt afskærer muligheden for en udvidelse af Falck stationen.

En større butik til pladskrævende varegrupper på del af Stæremosen 2 vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan for både villakvarterer og erhvervsområdet Stæremosen. Dertil kræves et kommuneplantillæg.

Administrationen gør i øvrigt opmærksom på, at det område der i lokalplanen er særligt udpeget til placering af butikker til pladskrævende varegrupper, i sin tid er udpeget pga områdets gode trafikale tilgængelighed og synlighed fra Bonderupvejen. Området må i dag siges at være fuldt udbygget, men enkelte ejendomme er pt til salg eller leje. Det anbefales derfor at ansøger i stedet går i dialog med grundejere indenfor det udpegede område, for at afsøge en alternative placering i stedet for del af Stæremosen 2.

Lovgrundlag
Lokalplan 15.9 (boligområde)
Lokalplan 15. 80 for erhvervsområdet Stæremosen øst for Gilleleje

Økonomi


Bilag
Bilag 1: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, areal til større varegrupper (dok.nr. 2015/16226 002)

Bilag 2: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, lokalplaner og kommuneplan (dok.nr. 2015/16226
003)

Bilag 3: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, udpegning af område i lokalplan (dok. nr. 2015/16226 004)



Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler:

1. at afvise ansøgers ønske om at skabe mulighed for etablering af en butik med pladskrævende varegrupper på del af ejendommen Stæremosevej 2, Gilleleje.

Beslutning

1. Tiltrådt

Udvalget ønsker proces for ny lokalplan for Stæremosen igangsat

Jannich Petersen fraværende




72. Fornyet revideret ansøgning om tilladelse til permanent vintercampering på Rågeleje Camping, Hostrupsvej 2.
020489 - 2014/13312

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges udvalget til beslutning.

Sagens forhistorie
Plan- og Miljøudvalget meddelte den 04.09.2013 tilladelse til vintercampering i op til 80 campingenheder på Rågeleje Camping, og tilladelsen var meddelt i en forsøgsperiode på et år (dvs. i perioden 1. november 2013 - 1. marts 2014).

Vintercampering indebærer, at den enkelte campingenhed på campingpladsen alene må benyttes til kortvarige ophold, weekends m.v. i perioden

Ved kortvarige ophold forstås ophold, der sammenlagt højst må udgøre i alt 15 hverdage i perioden. Hertil kommer weekends og helligdage. Pladsen skal være under opsyn, fællesfaciliteter skal være åbne og opvarmede, og affald skal bortskaffes jf. campingreglementets § 6, stk. 5.

Den midlertidige tilladelse var bl.a. meddelt med baggrund i at campingpladsen kunne danne sig et erfaringsgrundlag og Gribskov Kommune kunne ligeledes konstatere hvorvidt vintercamperingen ville give anledning til klager.

I tilladelsen indgik blandt andet ligeledes krav til en styrkelse af beplantningsbæltet i campingpladsens østlige del mod sommerhusområdet / direkte naboer. Særligt beskaffenheden af dette beplantningsbælte gav anledning til indsigelser fra naboer i forbindelse med høringen forud for den midlertidige tilladelse.

Efter udløbet af prøveperioden søgte Rågeleje Camping / DCU om tilladelse til permanent vintercampering idet der viste sig et stort behov for denne mulighed.

Plan- og Miljøudvalget afviste på mødet den 05.05.2014 (sag 63) at meddele tilladelse til permanent vintercampering med henvisning til at der skulle ske en konkret styrkelse af beplantningsbæltet mod de sydøstligt beliggende naboejendomme.

I den anledning bemærkes, at 2 direkte naboer samt en genbo til campingpladsen igen havde gjort indsigelse mod en evt. tilladelse til vintercampering, med henvisning til en mangelfuld afskærmning af campingpladsen med deraf følgende gener.

Den fornyede / reviderede ansøgning om permanent vintercampering

I den nye ansøgning søges der fortsat om tilladelse til permanent vintercampering af umiddelbart op til 80 campingenheder. Dette tal kan måske forekomme lidt misvisende når man kigger på ansøgningen (se bilag) idet feltterne som ønskes anvendt kan rumme op til 130 enheder ifølge campingpladsens eget kort.

Der er således tale om, at man ønsker at have mulighed for at sprede de ansøgte 80 enheder ud på et større areal af campingpladsen i forhold til tidligere ansøgninger.

Men det bemærkes, at campingpladsen i forhold til sin oprindelige ansøgning har udtaget det felt til vintercampering som ligger tættest på de 2 naboer (+ en genbo) som har gjort indsigelse.

Det nævnes i ansøgningen, at man ønsker at reducere antallet af campingvogne til vinteropbevaring -men det fremgår ikke hvor mange. Rågeleje Camping har i dag tilladelse til vinteropbevaring af 40 vogne.

Det fremgår af Campingreglements §9, stk. 3, at antallet af tilladte campingenheder til vintercampering + antallet af tilladte campingvogne til vinteropbevaring ikke må være mere end ca. 50 % af campingpladsens samlede kapacitet.

Campingpladsens samlede kapacitet er på 240 enheder, og ved max. 80 enheder til vintercampering kan "vinterbelægningsprocenten" så kan opgøres til:

80 vintercampering + 40 vinteropbevaring = 120 enheder (altså 50 % af samlet kapacitet).

Ansøgningen er derfor overordnet set i overensstemmelse med Campingreglementet men forudsætter Gribskov Kommunes tilladelse.

Men der kan altså -som beskrevet ovenfor - ske en forskydning mellem antallet af enhederne til vintercampering og vinteropbevaring, og dette vil stadig være i orden efter campingreglementet.

Administrationens behandling af revideret ansøgning

I forbindelse med ansøgningen har en plantekyndig medarbejder været på besigtigelse på Rågeleje Camping sammen med en repræsentant fra ansøger samt lejrchefen.

På besigtigelsen gennemgik man indgående det omtalte beplantningsbælte, og man kunne konstatere, at det flere steder nok var mangelfuldt men det ad åre ville rette sig

Det ville være en uforholdsmæssigt dyr omkostning at skulle sikre ind- og udbliksgener ved genplantning af større vækster.

En umiddelbar løsning ved etablering af et større plankeværk (i højde og længde) forekommer heller ikke hensigtsmæssig med henvisning til naturskønheden.

Efterfølgende blev der afholdt et møde med ansøger og udvalgsformand Morten Jørgensen, hvor sagen blev drøftet. Der blev på mødet bl.a. drøftet muligheden for, at man kunne vælge at undlade vintercampering i feltet som ligger tættest på de utilfredse naboer.

Dette er mundet ud i den nu foreliggende ansøgning.

Det bemærkes, at der ikke i sagen har været afholdt nogen forudgående høring af berørte naboer. En høring er ikke i sig selv et krav for at kunne meddele en tilladelse til vintercampering, men dette har tidligere været skønnet nødvendigt med henvisning til den udarbejdede landskabsanalyse.

I alt har der tidligere været foretaget 2 høringer i forbindelse med de tidligere sager om vintercampering på Rågeleje Camping.

Det skal dog nævnes, at administrationen ved udsendelsen af dagsorden orienterer de 2 direkte berørte naboer, som var de eneste som klagede ved sidste nabohøring.

Planforhold, Planstrategi og Campingreglement

Rågeleje Camping er i Kommuneplan 2013 - 2015 beliggende i område 8.R.03 Campingplads ved Heatherhill.

Efter campingreglement kan der kun meddeles tilladelse til vintercampering hvis særlige planlægningsinteresser taler for, og der samtidig ikke er afgørende naturmæssige forhold som taler imod en tilladelse.

Det fremgår af Gribskov Kommune planstrategi, at byrådet har et ønske om at styrke især helårsturismen og i den anledning kunne tilbyde varierede overnatningsmuligheder.

Vintercampering er af de muligheder som kan være for styrke især endags- og weekend turisterne.

Administrationen vurderer ikke, at der er afgørende naturmæssige hensyn som modsætter sig vintercampering på Rågeleje Camping. Vel er pladsen beliggende naturfølsomt ved Heatherhill men pladsen er der nu engang og har "normal drift" fra marts til oktober.

Ydermere har campingpladsen i forvejen tilladelse til vinteropbevaring af campingvogne, og
det bemærkes, at der for nuværende er 4 andre campingpladser som har tilladelse til vintercampering:

• Vejby Strand Camping
• Smidstrup Camping
• Dronningmølle Camping
• Gilleleje Camping

Lovgrundlag
Campingreglementet BEK nr 844 af 30/06/2010 §9 stk. 2
Kommuneplan 2013 - 2025

Økonomi


Bilag
Bilag 1: PMU 01.06.15 Rågeleje Camping, ansøgning (dok.nr. 2014/13312 072)

Bilag 2: PMU 01.06.15 Rågeleje Camping, matrikelkort og luftfotografi
(dok.nr. 2014/13312 071)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage stilling til om hvorvidt der skal meddeles permanent tilladelse til vintercampering, alternativt for en kortere årrække, og i bekræftede fald
2. at det fastslås, at antallet af campingenheder til vintercampering og antallet af campingvogne til vinteropbevaring tilsammen ikke overstiger 120, og
3. at udvalget konkret tager stilling til om der generelt skal tillades vintercampering i alle de foreslåede felter mod naboer, og
4. at administrationen efterfølgende bemyndiges til at indgå i dialog med ansøger om den præcise lokalisering af hhv. vintercampering og vinteropbevaring

Beslutning
Udsættes

Jannich Petersen fraværende




73. Revideret miljøgodkendelse for Skærød Genbrugsstation
020888 - 2014/35343

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og miljøudvalget med henblik på at træffe beslutning om at meddele Skærød Genbrugsstation revideret miljøgodkendelse på de i sagen opstillede vilkår.

Skærød Genbrugsstation, Industrivej 4, 3200 Helsinge har den 4. september 2014 ansøgt om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse og fornyelse af den eksisterende genbrugsstation. Projektet omfatter anlæg af ny containerplads på tilstødende areal tidligere brugt til jorddepot samt fjernelse af gammel mandskabspavillon og etablering af ny.

Den eksisterende miljøgodkendelse er givet af Frederiksborg Amt den 8. maj 2001.

Gribskov Kommune har foretaget en VVM-screening af det ansøgte projekt i henhold til VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1184 af 06/11/2014) og vurderet, at det ikke vil medføre væsentlige virkninger af miljøet. Projektet er således ikke VVM-pligtigt, hvilket vil sige at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Afgørelse herom er offentliggjort den 9. oktober 2014 med klagefrist den 7. november 2014. Kommunen modtog ingen klager over afgørelsen indenfor høringsperioden. Se bilag 2.

Tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejdet efter § 33 stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven er givet den 7. november 2014.

Genbrugsstationen er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K211: "Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.". Dette betyder, at virksomheden ikke må udvides, inden kommunen har givet en miljøgodkendelse til det ansøgte.

På baggrund af det ansøgte er der udarbejdet en revideret miljøgodkendelse. Der er i den reviderede miljøgodkendelse taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens standardvilkår for virksomheder omfattet af listepunkt K211. Se bilag 1.

Det vurderes, at virksomheden kan udvides og drives uden væsentlige miljømæssige gener eller risiko for omgivelserne, når vilkårene i miljøgodkendelsen overholdes.

Lovgrundlag

Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/2010
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 669 af 18/06/2014 Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 682 af 18/06/20214

Økonomi
Der opkræves brugerbetaling i henhold til lov om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse.

Miljøforhold

• Generelle forhold
• Indretning og drift af virksomheden
• Luftforurening
• Affald
• Støj
• Beskyttelse af jord og grundvand
• Egenkontrol

Høring
Udkast til miljøgodkendelse har været forelagt Skærød Genbrugsstation. Der var bemærkninger vedr. oplysninger om affaldstyper og -mængder. Det endelige udkast er tilrettet i denne forbindelse.

Bilag
Bilag 1 PMU 1-6-15 Miljøgodkendelse til Skærød Genbrugsstation (endeligt udkast)
Dokumentnr. 2014/35343 010

Bilag 2 PMU 1-6-15 VVM-screening af Skærød Genbrugsstation
Dokumentnr. 2014/35343 011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at Skærød Genbrugsstation meddeles revideret miljøgodkendelse på de i sagen opstillede vilkår.

Beslutning

1. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




74. Ny Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
00.16G00 - 2015/13095

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og miljøudvalget med henblik på at træffe beslutning om kommunen skal underskrive en ny klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Baggrund
Gribskov Kommune har haft en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening som omfattede perioden 2010-2014. Aftalen udløb således ved årsskiftet. I aftalen forpligtigede Gribskov Kommune sig til at nedbringe CO2-udledningen med 2 % for kommunen som virksomhed og med 4 % for kommunens geografiske areal. På Plan- og miljøudvalgsmøde den 11.08.14 blev det tiltrådt, at der skulle arbejdes videre med genforhandling af klimakommuneaftalen for en ny fireårig periode (2015 -18), men at der denne gang kun skal sættes målsætning for kommunen som virksomhed.

Vilkår for en Klimakommuneaftale
Gennem en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen sig til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Hvor længe aftalen skal løbe, vælger kommunen selv. Udover selve reduktionsmålet sætter Danmarks Naturfredning også krav om, at kommunen:

• udarbejder en opgørelse over kommunens CO2-udledning året før indgåelse af aftalen (en basisopgørelse)
• udarbejder en handleplan der beskriver, hvilke aktiviteter kommunen vil gennemføre for at nå CO2 reduktionsmålet
• Gennemfører planen og årligt offentliggør en CO2 opgørelse, som dokumenterer reduktionen af CO2 udledningen

Ny metode for CO2 beregning for 2014 og fremefter
Beregningen af CO2 udledning blev i forbindelse med den tidligere aftale foretaget ved hjælp af en CO2 beregner som er udarbejdet af KL og Cowi. Denne beregner er dog ikke blevet opdateret de sidste par år. Det er derfor besluttet ikke længere at bruge beregneren, men i stedet at benytte den vejledning til CO2 beregning som Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet med tilhørende regneark.

2014 kommer således til at danne basisår for den nye klimakommuneaftale og for den nye beregningsmetode. Den nye beregning inkluderer varme- og elforbrug fra kommunens bygninger, samt kørsel i kommunens køretøjer og private biler. Eftersom det er en ny metode, kan beregningen og resultatet af denne ikke sammenlignes med de forrige år. Udledningen er således beregnet til at være noget lavere end tidligere, hvilket bl.a. skyldes at der er taget en del bygninger og aktiviteter ud af beregningen fordi det er områder hvor kommunen ikke har indflydelse på driften. Den samlede udledning for kommunen som virksomhed er således beregnet til at være 3.700 tons CO2.

Som bilag er vedlagt CO2 beregning for 2014 (basisår).

Fastsættelse af målsætning og klimahandlingsplan
Eftersom klimakommuneaftalen er reduceret til kun at omfatte kommunen som virksomhed, herunder energiforbrug i bygninger og til transport, skal målsætningen fastsættes i forhold til forventninger om CO2 reduktion inden for disse områder. Da der allerede er taget mange initiativer for at reducere energiforbruget fra kommunens ejendomme bliver det sværere og sværere at reducere energiforbruget og derved CO2 udledningen. I den tidligere aftale var målsætningen på 4 % om året, men det vurderes at det kan blive svært at blive ved med at nå dette. Derfor bør der tages højde for dette i den nye aftale. Selvom målsætningen sættes lavere, kan der stadig arbejdes for at nå en højere reduktion end vedtaget i aftalen.

Jf. ovenstående skal der udarbejdes en klimahandlingsplan som skal pege på hvilke aktiviteter kommunen vil igangsætte for at nå målsætningen. Som bilag er vedlagt CO2 beregning for 2014 med tilhørende forslag til klimahandleplan for 2015-18. Her peges der på tre overordnede indsatsområder for klimakommuneaftalen:

• Fokus på reduktion af energiforbrug ved renovering og ombygning af kommunens bygninger.
• Udskiftning til LED belysning.
• Transport, herunder optimering af bilparken, klimavenlig kørsel og udskiftning til el-biler hvis det er muligt og økonomisk rentabelt.

Udover den overordnede handleplan er der listet konkrete tiltag som allerede er igangsat for 2015, herunder:

• Fokus på energirenovering ved ombygning og renovering af Ramløse Skole.
• Udskiftning af oliefyr til biobrændsel ved Kobbelhusene.

Forslag til ny klimakommuneaftale
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Gribskov Kommune indgår en ny klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening og at aftalen fastsættes med en målsætning på 2 % om året for perioden 2015 - 2018.

Hvis der indgås en ny klimakommuneaftale vil der hvert år blive foretaget en CO2 beregning, med tilhørende forslag til tiltag for det kommende år.

Lovgrundlag


Økonomi
Tiltag i forhold til Klimahandleplanen vil som udgangspunkt indgå som en del af den generelle indsats i forhold til renovering og ombygning af kommunens bygninger og brug af kommunens bilpark.

Miljøforhold
En reduktion af CO2 udledning vil være med til at forebygge klimaforandringer.

Bilag
PMU 01-06-15 CO2 beregning 2014 og Klimahandleplan 2015-18, Dok. nr. 2015/13095 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

1. vedtage at kommunen indgår en ny klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening med en målsætning på 2 % om året for perioden 2015-18.
2. godkende CO2 beregning for 2014 og Klimahandleplan for 2015-18

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




75. Etablering af ny minigolfbane i Dronningmølle
011027 - 2015/01137

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Ejer, Feriepark A/S, søger om at etablere minigolfbane med parkering og iskiosk på Dronningmølle Strandvej 665, se bilag 1, oversigtskort. Ejer har tidligere haft minigolfbane på Dronningmølle Strandvej 558, men denne bane er nedlagt, og der er pt igangværende etablering af en dagligvareforretning på nr 558. Ejer har haft stor succes med minigolfbanen på den gamle placering, og ønsker derfor at genetablere banen på Dronningmølle Strandvej 665. Ejendommen er omfattet af lokalplan 9.20 for centerområdet i Dronningmølle. Ejers ansøgning og redegørelse for brugen af banen vedlægges som bilag 2.

Sagen har tidligere været fremlagt på mødet d. 20.04.2015, men blev udsat, idet Udvalget ønskede at besigtige ejendommen. Besigtigelsen finder sted umiddelbart inden behandlingen af punktet d. 01.06.2015.

Tidligere placering
Den tidligere placering af banen lå i samme lokalplanområde, og gav anledning til en del klager over især støj.

På grund af de indkomne klager blev der udarbejdet en støjrapport for placeringen på Dronningmølle Strandvej 558. På baggrund af støjrapporten blev der opsat støjdæmpende hegn i skel mod naboer og vej, og der blev efterfølgende udført støjmålinger, der viste at støjkravene (Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj) var opfyldt. Efterfølgende har der ikke været klager over støj fra banen.

Ny placering
Den ny placering er beliggende i centerområde, og støder op til andre ejendomme med helårsbeboelse i centerområde mod nord, øst og vest. Mod syd grænser ejendommen op til boligområde.

Ejendommen er på 1216 m2, og er bebygget med 128 m2 erhvervsareal. Den eksisterende bebyggelse ønskes anvendt til iskiosk. Der vil blive søgt separat om iskiosken, når muligheden for minigolfbane er afklaret.

Ejer beskriver at der udføres støjhegn mod øst og vest, og at støjdæmpning mod øst består af tæt beplantning. Vurderingerne af støjforhold er udført på baggrund af den tidligere støjrapport for minigolfbane på Dronningmølle Strandvej 558, der er således ikke udført en ny støjrapport.

Partshøring
Der er gennemført partshøring af de tilstødende ejendomme, og der er kommet svar fra naboerne mod vest og syd. De er meget utilfredse med ønsket om ændret anvendelse, og frygter især støj fra selve banen og den personstøj de mener følger med en minigolfbane. Indsigelserne kan ses i Polar dok 2015/01137 019 og 2015/01137 021.

Administrationens vurdering
Anvendelsen af ejendommen til minigolfbane vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Ifølge lokalplanen må området anvendes til centerformål og offentlige formål, og en minigolfbane vurderes at være en aktivitet, som hører under offentlige formål. Lokalplanen indeholder desuden bestemmelse om, at der kun tillades levende hegn (§ 8.1)

Den vigtigste faktor i vurderingen af minigolfbanen er hensynet til de omkringliggende naboer. Det er tidligere bevist, at der kan placeres en minigolfbane i området med støjdæmpende tiltag, så støjgrænserne overholdes. Det vurderes derfor sandsynligt, at der igen kan etableres minigolfbane uden at støjgrænserne overskrides, såfremt der etableres passende støjbegrænsende foranstaltninger.

Administrationens vurdering er, på baggrund af erfaringerne fra den tidligere bane, at det foreslåede støjhegn mod øst og syd ikke vil udgøre tilstrækkelig støjdæmpning. Administrationen foreslår derfor at der enten
-udføres en støjrapport for den nye placering, som viser behovet for støjdæmpende tiltag i det konkrete tilfælde eller
-at hele ejendommen bør omkranses af støjdæmpende hegn med en passende højde (bortset fra indkørslen).

Uanset hvilken løsning ejer vælger, bør der følges op med konkrete støjmålinger, for at sikre, at støjkravene er overholdt. Såfremt målingerne skulle vise at støjgrænserne ikke er overholdt, skal der fremsendes projekt for, hvorledes støjniveauet kan nedbringes til under de tilladte støjgrænser. Der skal på baggrund af det eventuelle projekt tages stilling til om de nødvendige støjbegrænsende tiltag kan gennemføres, eller om banen skal lukkes.

Det anbefales i øvrigt at der dispenseres for lokalplanens bestemmelser om hegn (§8.1), således at de nødvendige hegn (støjbegrænsende tiltag) foretages på egen grund og bag eksisterende beplantning, og at eksisterende beplantning i skel bevares. Hvor langt inde på egen grund hegnet skal etableres afhænger af hvor højt det skal være for at sikre en passende støjdæmpning.


Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Planloven LBK 587 af 27.05.2013.
MIljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010


Økonomi



Bilag

1. Dronningmølle Strandvej 665 Oversigtskort PMU 20.04.2015 dok nr 2015/01137 017
2. Dronningmølle Strandvej 665 Ansøgning og beskrivelse af aktivitet PMU 20.04.2015 dok nr 2015/01137 018

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der gives byggetilladelse til den ansøgte minigolfbane, på bla. følgende betingelser:
   a. at der inden anvendelsen påbegyndes etableres støjhegn om hele ejendommen
   (bortset fra indkørslen) eller
   b. at der inden anvendelsen påbegyndes udarbejdes en støjrapport af et akkrediteret
   firma, der viser behovet for støjdæmpende tiltag. De støjdæmpende tiltag skal
   etableres før end banen kan anvendes.
   c. at der efter ibrugtagningstilladelse foretages kontrolmålinger af et støjfirma, på en dag
   med forholdsvis intensiv anvendelse af banen. Målingerne skal sikre, at banen
   overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Såfremt målingerne
   viser at støjgrænserne ikke overholdes, skal der udarbejdes supplerende støjprojekt til
   vurdering i administrationen, før end banen kan anvendes.
2. At tiltræde, at der gives dispensation fra lokalplanens § 8.1 vedr hegn

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 20-04-2015:
Udsættes med henblik på besigtigelse



Beslutning
1. a) Tiltrådt
b) Udgår
c) Tiltrådt
2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




76. Ændring af helårsbolig til sommerhus uden bopælspligt.
020355 - 2015/14052

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Administrationen har fået et spørgsmål fra Rudersdal mæglerne om hvorvidt ejendommen Lundesvinget 14, 3210 Vejby kan ændres fra helårsbolig til sommerhus uden bopælspligt for en kommende køber. Denne ændring medfører, at der nedlægges en bolig.

Ejendommen er placeret i kommuneplanens rammedel 8.S.02, sommerhusområde.
Matriklen er på 2912m², og ifølge oplysninger i BBR er der registreret 4 bygninger på grunden. Bygning 1 er godkendt til beboelse, og har et bebygget areal på 166 m2 og en tagetage på 50 m2, i alt 216 m2 beboelse. Bygning 2 og 3 er driftsbygninger med et samlet areal på 253 m2, der ud over kommer et overdækket areal på 63 m2. Bygning 4 er registreret som anden bolig til helårsbeboelse, og udgør dermed en annekslignende bygning, indeholdende 45 m2 beboelse, og 35 m2 indbygget garage. Det samlede bygningskompleks er ifølge BBR hovedsagligt opført i 1870, ladebygningen (bygn 2) er dog opført i 1947.

Den samlede bebyggelsesprocent er beregnet til 19%

Boligen på 261m² er registeret som et stuehus til landbrugsejendom.
På ejendommen er der ikke noteret landbrugspligt.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at nedlæggelsen af boligen bør tillades. Helårsboligen er beliggende i et sommerhusområde, og vil derfor jf Planlovens § 56 automatisk overgå til sommerhus hvis der på ejendommen ikke er en tilmeldt beboere med folkeregisteradresse i 3 på hinanden følgende år. En tilladelse til at nedlægge boligen vil derfor blot være en fremskyndelse af opfyldelsen af kommuneplanens rammebestemmelse for området som sommerhusområde.

Lovgrundlag
Planloven LBK 587 af 27.05.2013.
Boligreguleringsloven LBK 962 af 11.08.2010


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at til træde, at boligen kan nedlægges.

Beslutning

1. For: S, O og G (4)
   Imod: V (2)
   Indstillingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




77. Nyt sommerhus på Musvågestien 22
029146 - 2014/03914

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Arkitekt Søren Borg søger på vegne af ejeren af Musvågestien 22, Carsten Brandt, om byggetilladelse til et sommerhus på Musvågestien 22.

Det tidligere sagsforløb
Gribskov Kommune modtog den 29. januar 2014 en ansøgning om byggetilladelse til et sommerhus på Musvågestien 22.

Gribskov Kommune fremsendte en naboorientering til de omkringliggende ejendomme samt grundejerforeningen, idet det ansøgte overskrider lokalplanens bestemmelser omkring facadehøjden.

I forbindelse med bemærkningerne til naboorienteringen har Gribskov kommune konstateret, at området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 angående beskyttet mose.

Etableringen af et sommerhus vil derfor kræve en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Dette er tidligere behandlet af Plan- og Miljøudvalget på mødet den 6. oktober 2014. På mødet vedtog udvalget, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 til byggeri på ejendommen. Det byggeri der meddeles tilladelse til, skal overholde lokalplanens bestemmelser samt tage hensyn til grundens naturværdier i forbindelse med udpegning af byggefelt.

Udpegning af byggefelt
Hele matriklen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttet natur, så det er ikke muligt at lægge byggeriet udenfor den beskyttede natur. Administrationen har udpeget et byggefelt for byggeriet, der tager hensyn til fordelingen af de mest bevaringsværdige og sjældne plantearter på matriklen. Byggefeltet kan ses på bilag 1.

Botanisk baggrund for placering af byggefeltet
I sydlige og østlige del af matriklen, hvor administrationens byggefelt er placeret dominerer Tagrør og arten Sildig Gyldenris, der er en problemart. Sildig Gyldenris er en såkaldt invasiv art, der udgør et stigende problem for alle naturtyper, idet den fortrænger den naturligt hjemmehørende vegetation. I modsatte ende af matriklen, hvor ansøger i sin oprindelige ansøgning har placeret det ansøgte byggeri, er der derimod en meget højere artsdiversitet med dominans af Eng-rørhvene og Rørgræs samt indslag af mange lavere vådbundsarter, der regnes som positivarter, samt et større parti starsump med Nikkende star. Den sjældne Kær-fladbælg, er også fundet her.

Ansøgning
Der ansøges om byggetilladelse til et nyt sommerhus på 200 kvm på Musvågestien 22. Ansøgningen er vedlagt som bilag 2.

Ansøger oplyser, at sommerhuset bliver placeret minimum 5 m fra skel og inden for byggefeltet, som bliver udpeget af Gribskov Kommune i forbindelse med dispensationen fra Naturbeskyttelsesloven. Den viste placering på ansøgningsmaterialet stemmer ikke overens med det byggefelt, der efterfølgende er blevet udpeget af administrationen. Ansøger har bekræftet, at vi skal gå videre med sagen, selvom byggefeltet er flyttet. Han har dog oplyst, at han er meget utilfreds med det udpegede byggefelt.

Sommerhuset er en halvrund bygning, som tidligere har været benyttet til "Cafe Jorden Rundt" ved Svanemøllen i København. Bygningen er tegnet af Kim Utzon, og er decideret tegnet til brug som enten cafe eller sommerhus.

Bygningen er opbygget af moduler, som tilsammen danner et cirkeludsnit. Hvert modul består af 2 halvdele, hver halvdel med ensidig taghældning. Tagbeklædningen er tagpap. Bygningens facader og gavle er beklædt med træ.

I forbindelse med sagsbehandlingen er der indledningsvist fastlagt et niveauplan i kote 4,50. I forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling er det afdækket, at niveauplanet bør placeres lavere, i niveau med det færdige gulv, så det afspejler bygningens placering i det omliggende terræn. Niveauplanet tager fortsat højde for, at grunden til tider kan være meget våd, og at huset er projekteret med en høj sokkel. Det lavere niveauplan vil medføre en større overskridelse af lokalplanens bestemmelse vedrørende facadehøjde, men i realiteten vil det ikke ændre på byggeriet og dets fremtoning i området. I dispensationsansøgningen (bilag 2) er der således ansøgt om en dispensation til at overskride facadehøjden med 42 cm. Overskridelsen med et niveauplan i kote 4,20 bliver i stedet 72 cm, men det ændrer ikke ved byggeriets udseende. Facadehøjden målt fra niveauplanet er overholdt på størstedelen af bygningen. Det er kun i bygningens ender, at facadehøjden bliver for høj.

I alt bliver det samlede befæstede areal for bygningen ca. 280 kvm. I forbindelse med byggeriet vil der derudover blive anlagt et mindre ankomstareal samt 2 parkeringspladser. Matriklens resterende areal vil ikke blive berørt af byggeriet.

Lokalplan
Ejendommen er omfattet af lokalplan 531.01 for sommerhusområdet Sandet.

§7.5 bestemmer: Bygningens facadehøjde må ikke overstige 3 meter, målt fra naturligt terræn eller fra et af Byrådet fastsat niveauplan til facadernes skæring med tagfladen (bortset fra gavltrekanter og andre mindre bygningsdele).

Det ansøgte har en facadehøjde på en mindre del af bygningen som overstiger lokalplanens bestemmelse med 72 cm, målt fra niveauplanet i kote 4.20. Den samlede bygningshøjde overholder lokalplanens bestemmelser om maks totalhøjde på 5,0 m fra niveauplanet.

Den ansøgte bygning kræver dermed dispensation angående facadehøjden.

Ansøger er - såfremt Plan- og Miljøudvalget måtte ønske det - villig til at lave et udhæng af mindre omfang (maks 50 cm bredt) på de dele af bygningen, hvor facadehøjden overskrides, således at facaden brydes i en højde på maks 3,0 m, og ikke fremstår så kontant.

Der har været foretaget naboorientering i forbindelse med ansøgningen. De omkringliggende ejendomme samt grundejerforeningen, er blevet orienteret. Grundejerforeningen samt ejerne af Musvågestien 18 og 20 har haft bemærkninger til det ansøgte.

Grundejerforeningen har bemærkninger til det fastlagte niveauplan. De mener ikke, at det er fagligt begrundet, hvorfor niveauplanet er fastlagt ca. 0,9 m over et plant terræn. De mener, at fastlæggelsen af niveuaplanet kun sker for at skabe forøgede byggemuligheder på ejendommen. De mener, at facadehøjden på ejendommen skal vurderes ud fra terrænet på ejendommen, og at facadehøjden dermed på noget af bygningen bliver 4,22 m.

Grundejerforeningen mener endvidere, at det pågældende byggeri i sit omfang og fremtræden i øvrigt falder klart udenfor lokalplanens rammer og at en dispensation vil være i strid med lokalplanens formål.

Grundejerforeningen henviser til en tidligere sag fra 2013, hvor Gribskov Kommune afviste at meddele dispensation til et sommerhus med en facadehøjde på 3,6 m. Afvisningen skete med henvisning til at det ville være i strid med lokalplanens formål. Grundejerforeningen oplyser ikke hvilken konkret sag der er tale om.

Grundejerforeningen udtrykker bekymring for retssikkerheden på Sandet i forbindelse med sagsbehandlingen.

Ejerne af Musvågstien 18 mener, at den ansøgte bygning er en dominerende bygning, der er beregnet til at skabe åbenhed og udsyn til omverdenen. Den er skabt til at få opmærksomhed. De mener ikke at denne type bygning hører hjemme i et naturområde. Ejerne mener ikke at huset passer ind i området og de store glasfacader gør, at de vil føle sig eksponeret i deres hus. De mener at facadehøjden skal overholde lokalplanens bestemmelser. De mener, at hvis gulvet skal ligge højere end terræn, må facadehøjden reduceres.
Ejerne oplyser, at huset vil blive det 3. hus i en lille udstykning på 4 grunde, hvor der ikke tillades ydereligere udstykninger til bebyggelse. Tagene på de eksisterende 2 huse er saddeltag med sort tagpap.

Ejerne af Musvågestien 20 har i forbindelse med naboorienteringen fremsendt oplysninger om, at de ikke har indsigelser mod projektet, så længe sommerhuset bliver opført indenfor de for området udstukne reglementer samt lokalplanen.

Bemærkningerne kan ses i deres fulde længde i Polar 2014/03914 dok. 081, 082, 083.

Naboorientering
I forbindelse med sagsbehandlingen har ansøgningen været sendt i naboorientering med den ansøgte placering. Efterfølgende har administrationen vurderet, at byggefeltet skal placeres på et andet sted end ansøgt.

Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at fremsende en ny naboorientering, selvom placeringen er ændret. Det er vurderet, at den nye placering ikke medfører væsentlige ændringer i forhold til den ansøgte dispensation.

Administrationens vurdering
Flere af de omkringliggende sommerhuse er opført inden lokalplanen blev vedtaget. Disse sommerhuse har en dimension, som er mere omfangsrigt, end hvad lokalplanen giver mulighed for idag.

Det udpegede byggefelt betyder, at bebyggelsen i området vil blive mere samlet, idet bygningen vil blive placeret i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse i området. Bygningen vil blive placeret i umiddelbar nærhed af bebyggelsen på Musvågestien 20, 24, og 26. Placeringen indenfor det udpegede byggefelt vil medføre, at bygningen indordner sig det omkringliggende områdes natur på en hensigtsmæssig måde.

Det ansøgte hus er opbygget af moduler formet som cirkeludsnit, og kan ikke sammenlignes med et traditionelt længehus i forhold til udtryk og udformning. Byggeriet er unikt pga dets udformning, og ejer ønsker med den åbne konstruktion at invitere den smukke natur ind i huset. Den del af byggeriet, hvor facadehøjden overskrides, udgøres af en let glaskonstruktion.

I forbindelse med sagsbehandlingen er der indledningsvist fastlagt et niveauplan i kote 4,50. I forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling er det afdækket, at niveauplanet bør placeres lavere, i niveau med det færdige gulv, så det afspejler bygningens placering i det omliggende terræn. Niveauplanet tager fortsat højde for, at grunden til tider kan være meget våd, og at huset er projekteret med en høj sokkel. Det lavere niveauplan vil medføre en større overskridelse af lokalplanens bestemmelse vedrørende facadehøjde, men i realiteten vil det ikke ændre på byggeriet og dets fremtoning i området. I dispensationsansøgningen (bilag 2) er der således ansøgt om en dispensation til at overskride facadehøjden med 42 cm. Overskridelsen med et niveauplan i kote 4,20 bliver i stedet 72 cm, men som tidligere forklaret ændrer det ikke ved byggeriets udseende.

Det er administrationens vurdering, at der kan meddeles dispensation til den ansøgte facadehøjde, idet det drejer sig om facaden på en mindre del af bygningen. Derudover er det i denne sag væsentligt, at bygningshøjden ligger en del under lokalplanens bestemmelser omkring bygningshøjden. I forhold til bygningens arkitektoniske kvaliteter, vurderer administrationen ikke, at det vil gavne byggeriet at få det omtalte "udhæng", blot for at bryde en facadehøjde, der overskrider de tilladte 3,0 m på en mindre del af bygningen.

Bemærk: Der kan ikke meddeles byggetilladelse før der er meddelt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og høringsfristen for denne er overstået. En klage over dispensationen fra Naturbeskyttelsesloven vil have opsættende virkning.


Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Planloven LBK 587 af 27.05.2013.

Økonomi


Bilag
Bilag 1 PMU 01-06-15 byggefelt Dok.nr. 2014/03914 079

Bilag 2 PMU 01-06-15 ansøgning Dok.nr. 2014/03914 080


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der meddeles dispensation fra lokalplan 531.01 § 7.5 til den ansøgte facadehøjde.
2. at tiltræde, at bygningen ikke påføres et ekstra "udhæng" for at facaden skal synes brudt.

Beslutning
1.-2. For: A, G og V (5)
Imod: O (1)
Indstillingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




78. Lovliggørelse af eksisterende byggeri i sommerhusområde.
011970 - 2015/12318

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Gribskov Kommune har i 2013 modtaget en henvendelse fra Grundejerforeningen Baunehøj, Rågeleje, angående pavilloner opført på ejendommen Tuemosen 1, 3210 Vejby.

Pavillonerne er opført uden de nødvendige tilladelser fra Gribskov Kommune og skal dermed lovliggøres jf. Byggelovens § 16.

Byggeriet på ejendommen kan enten lovliggøres ved retlig lovliggørelse (bibeholdelsesdispensation), fysisk lovliggørelse (nedrivning/fjernelse) eller en kombination af retlig og fysisk lovliggørelse.

Ejendommens ejer har den 7. april 2015 ansøgt om retlig lovliggørelse af byggeriet på ejendommen. Ansøgningen om retlig lovliggørelse er vedlagt som bilag 1.

Byggeretten
Byggeretten i BR 10 kap. 2.2.4 stk. 1 har nedenstående bestemmelser angående sommerhuse. Hvis byggeretten ikke overholdes, skal kommunen foretage en helhedsvurdering af byggeriets samlede omfang og indvirkning på omgivelserne.

Ved sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt
1) Maksimalt etageantal: 1
2)Maksimal højde: For tag på 5,0 m og for ydervæg langs mindst en langside på 3,0 m
3)Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti: 5,0 m

Byggeretten i BR 10 kap. 2.2.6 stk. 3 bestemmer endvidere, at carporte, garager, udhuse og lignende sekundære bygninger i sommerhusområder, kan opføres nærmere skel end 5 m. Bygningen skal dog holdes mindst 2,5 m fra skel mod vej, sti og nabo og overholde betingelserne i nr. 1-4.

Deklarationen
Ejendommen er omfattet af en tinglyst deklaration (tinglyst på ejendommen den 28. juli 1967).Gribskov Kommune har påtaleretten på deklarationen. Deklarationen er tinglyst på 26 ejendomme.

Deklarationens afsnit 3 bestemmer: Bygninger må ikke opføres nærmere vejmidte end 10 m.

Ejendommen
I følge BBR og Kommunens byggesagsarkiv er følgende byggeri opført på ejendommen:

Sommerhus på 46 kvm med fladt tag
Udhus på 6 kvm (opført i forbindelse med sommerhuset)

I forbindelse med gennemgangen af sagen og i følge ejerens oplysninger, er det byggeri som nævnes i afsnittet herunder, opført uden forudgående tilladelse fra Gribskov Kommune.

Byggeriet på ejendommen
I bilag 2 er vedlagt et oversigtskort, hvor bygningerne og bygningsnumrene fremgår.

Bygning 1:
Sommerhuset er oprindeligt opført med fladt tag. Tagkonstruktionen er efterfølgende ændret til saddeltag uden tilladelse fra Gribskov Kommune. Ejeren har i ansøgningen oplyst, at tagkonstruktionen er ca. 20 år gammel, men at han har ændret tagmaterialet i 2013.

Ifølge ejerens oplysninger har tagrummet et etageareal på 14 kvm. I ansøgningen oplyses det, at tagrummet er uopvarmet og at der er adgang via en hønsestige.

Da det i ansøgningen ikke er beskrevet nærmere, hvornår tagkonstruktionen er blevet ændret, er det ikke muligt præcist at gå tilbage til opførelsestidspunktet i forbindelse med sagsbehandlingen. Det formodes dog ud fra ejerens oplysninger, at tagkonstruktionen må været etableret omkring 1993, hvorfor Bygningsreglement 1985 (BR-S 85) var gældende, da tagkonstruktionen blev ændret.

Af tegningsmaterialet til ansøgningen om retlig lovliggørelse fremgår det, at tagrummet skal betragtes som et udnytteligt tagrum, idet tagrummet uden væsentlige indgreb i tagkonstruktionen kan indrettes til opholdsrum. Tagrummet skal dermed medregnes i etagearealet både efter nugældende bestemmelser i BR 10, men også efter bestemmelserne i bygningsreglement BR-S 85.

Udvidelse af etagearealet kræver byggetilladelse jf. BR 10 kap. 1.3.1 og BR-S 85.

Ændringen af tagkonstruktionen på bygning 1 er udført uden den fornødne tilladelse jf. Byggeloven. Tagkonstruktionen skal lovliggøres

Bygning 2 og 3:
Af ansøgningen fremgår det, at den tidligere ejer har opført et udhus og en overdækning, på henholdsvis 9 kvm og 8 kvm, som er placeret ved siden af hinanden. Bygningerne fremgår ikke af kommunens byggesagsarkiv eller af BBR.

Skurets og overdækningens placering overskrider byggeretten, idet bygningerne er placeret nærmere skel mod nabo end 2,5 m jf. BR 10 kap. 2.2.6. Det ansøgte kræver derfor en helhedsvurdering/byggetilladelse efter gældende bestemmelser.

Da der i ansøgningen ikke er beskrevet nærmere, hvornår bygningerne er opført, er det ikke muligt præcist at gå tilbage til opførelsestidspunktet i forbindelse med sagsbehandlingen.

I denne forbindelse kan det dog nævnes , at det også efter de tidligere bygningsreglementer, ville have krævet en dispensation, såfremt udhuset og overdækningen blev placeret nærmere mod naboskel end 2,5 m.

Bygning 2 og 3 er opført uden de fornødne tilladelser jf. Byggeloven.
Byggeriet skal lovliggøres.

Bygning 4:
Af ansøgningen fremgår det, at pavillonen er etableret af ejeren i 2013. Pavillonen har et etageareal på 20 kvm, og anvendes til opbevaring. Såfremt det er muligt ønsker ejeren også at anvende bygningen til gæsteovernatning.

Bygningen skulle have været anmeldt inden opførelsen jf. BR 10 kap. 1.5, hvis den skal benyttes til opbevaring. Hvis den skal skal benyttes til længerevarende ophold skulle bygningen have haft en byggetilladelse inden opførelsen jf. Br 10 kap. 1.3.1.

Pavillonen overholder byggeretten og den tinglyste deklaration.

Pavillonen, bygning 4, er opført uden de fornødne tilladelser jf. Byggeloven. Bygningen skal lovliggøres.

Bygning 5
Af ansøgningen om retlig lovliggørelse fremgår det, at pavillonen er etableret af ejeren i 2013. Pavillonen har et etageareal på 25 kvm, og anvendes til atelier og opbevaring.

Bygningen skulle have haft en byggetilladelse inden opførelsen jf. BR 10 kap. 1.3.1, idet den benyttes til beboelse/længerevarende ophold.

Bygningen er placeret nærmere skel mod vej end 5 m, hvilket er en overskridelse af byggeretten i BR 10 kap. 2.2. Placeringen betyder, at der skal foretages en helhedsvurdering af projektet.

Derudover er bygningen ikke opført i overensstemmelse med den tinglyste deklaration, som bestemmer, at bygninger ikke må opføres nærmere vejmidte end 10 m.

Pavillonen, bygning 5, er opført uden de fornødne tilladelser jf. Byggeloven. Bygningen skal lovliggøres.

Det omkringliggende område

Det omkringliggende område fremstår som et sommerhusområde, hvor bestemmelserne i byggeretten og deklarationen er opretholdt mht. til afstanden til skel og vejskel.

Administrationens samlede vurdering
Der er ikke foretaget naboorientering eller partshøring i forbindelse med sagsbehandlingen.

Bygning 1: Det er administrationens vurdering, at der kan meddeles en bibeholdelsesdispensation til sommerhusets tagkonstruktion, idet sommerhuset overholder gældende bestemmelser omkring højden. Administrationen vurderer dog, at der i forbindelse med tilladelsen skal indskrives et vilkår om, at tagetagen aldrig må anvendes til boligrum. Denne bemærkning skal også indskrives i BBR.

Bygning 2 og 3: Det er administrationens vurdering, at der kan meddeles en bibeholdelsesdispensation til bygningerne 2 og 3 efter en helhedsvurdering, idet det ansøgte vurderes at være af underordnet betydning. Derudover bemærkes det, at bygningerne har været placeret på ejendommen i minimum 20 år uden kommunen har modtaget klager.

Bygning 4: Det er administrationens vurdering, at der kan meddeles en bibeholdelsesdispensation til bygning 4, idet den overholder byggeretten og den tinglyste deklaration.

Bygning 5: Det er administrationens vurdering, at der ikke kan meddeles tilladelse til at bibeholde bygning 5 med den nuværende placering. Begrundelsen for dette er, at det er en væsentlig overskridelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i området. Det ansøgte har en væsentlig påvirkning på det omkringliggende område, hvor den øvrige bebyggelse overholder afstanden til skel mod vej.

Den fysiske lovliggørelse kan ske ved at fjerne pavillonen fra ejendommen. Alternativt kan pavillonen flyttes, så den overholder byggeretten og den tinglyste deklaration. Såfremt ejeren ønsker at flytte pavillonen til et andet sted på ejendommen, skal placeringen godkendes af Gribskov kommune, og der skal søges om byggetilladelse til projektet.

Det vurderes, at den fysiske lovliggørelse bør ske hen over sommeren og være udført senest ved udgangen af september 2015.

Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Planloven LBK 587 af 27.05.2013.

Økonomi


Bilag
Bilag 1 PMU 01-06-15 ansøgning Dok. nr. 2015/12318 012

Bilag 2 PMU 01-06-15 oversigtskort Dok. nr. 2015/12318 013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at tiltræde

1. at tagkonstruktionen på bygning 1 retlig lovliggøres med en bemærkning om, at tagetagen aldrig må udnyttes til beboelse.
2. at bygning 2 og 3 retlig lovliggøres efter en helhedsvurdering
3. at bygning 4 retlig lovliggøres
4. at bygning 5 skal lovliggøres fysisk senest ved udgangen af september 2015.

Beslutning

1. Tiltrådt, idet beslutningen tinglyses
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




79. Kulturhavn Gilleleje etape 1. Dispensation til anvendelse
007881 - 2013/12227

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 20.04.2015 at udsætte denne sag, da spørgsmål om inhabilitet skulle afklares.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om der skal meddeles dispensation fra § 3.5 i lokalplan 325.11.

Baggrund
Byggeriet i etape 1 af Kulturhavn Gilleleje fik byggetilladelse den 31.05.2013 og hovedparten af byggeriet er taget i brug. Efterfølgende er der opstået et ønske om at anvende bygningsarealerne på Peter Fjelstrups Vej 2 a, b og c til butikker. Disse tre erhvervslokaler er beliggende ved det hævede torv ved rundkørslen.

Sagen
Skovhus Arkitekter søger den 02.02.2015, på vegne af ejer Innovater A/S, om tilladelse til at indrette butikker her og dermed om dispensation fra LP 315.11 § 3.5.

Det samlede areal af Peter Fjelstrups Vej 2 a, b og c er på 754 m² fordelt på tre enheder. Bygningens udformning, herunder vinduesudformninger og placeringer ændres ikke.

Ansøger begrunder ansøgningen med, at butikkerne henvender sig til Kystvejen mere som stueplan end som 1. sal og at det vil følge intentionerne i lokalplanen om at have butikker mod Kystvejen og aktivt henvende sig til denne.

Forhold til lokalplanen
Der søges om dispensation fra § 3.5. Denne paragraf beskriver hvilke anvendelser der kan optræde i de enkelte delområder af Kulturhavn Gilleleje samt hvordan anvendelserne fordeler sig på stueetage og øvrige etager. For det aktuelle område, område 1, gælder:

"Området må i stueplan kun anvendes til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, publikumsrettede serviceerhverv, offentlige formål som turistkontor og parkering.

De øvrige etager må kun anvendes til helårsboliger, liberale erhverv, parkering, service erhverv samt klinikker og andre typer erhverv, som fitnesscenter, lægehuse og
sundhedscenter."

Til orientering, er det en anden paragraf, § 3.2, der regulerer det samlede bruttoareal til butikker i lokalplanområdet, der ikke må overstige 4000 m². I paragraf 3.2 fremgår også at udvalgsvarebutikker ikke må være større end 500 m².

Naboorientering
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage og der er kommet indsigelser fra 2 naboer mod nord, Peter Fjelstrup Vej 1 E og fra Ejerforening 'Peter Fjelstrup Vej' (Imercobygning).

Der gøres indsigelser mod at butikslokalerne vil give indbliksgener til Peter Fjelstrup Vej 1, A, B, C, D og E. Endvidere påpeges at det vil skabe øget trafik på vejen og derfor øget parkeringspres. Ejerforeningen henviser desuden til, at der findes mange tomme butikslokaler i byen og at de derfor ikke mener at der er behov for flere. De begrunder det også med at der i en kommende etape 3 etableres flere butikslokaler. Begge naboer ønsker ikke at der gives dispensation fra lokalplanen, men at lokalerne bliver brugt som skrevet i lokalplanens § 3.5.

Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger fra naboer.

Kommentarer til indsigelserne.

• Vinduespartierne er ikke ændret ud mod bygningen Peter Fjelstrup Vej 1 E og indbliksmulighederne er derfor de samme som ved andre anvendelser.
• Anvendelse til butik forventes ikke at give væsentlig øget trafikmængde i forhold til de eksisterende muligheder. Parkeringsbehov udregnes løbende og reguleres i henhold til lokalplanen, og etablering af butik udløser ikke krav om ekstra parkeringsarealer.
• Med hensyn til at der er andre tomme butikslokaler andre steder i byen, er det væsentligt, at der i denne sag ikke er tale om at udvide det antal m² butiksareal der kan indrettes til butikker i området som helhed.
• Ved indretning af butik holdes åbningstiden typisk fra 9.30 - 17.30. Ved en eventuel indretning af fitnesscenter, som lokalplanen åbner op for, skal der påregnes en åbningstid fra 6.00 - 22.00. Der henvises til allerede to etablerede fitnesscentre i Gilleleje.

Administrationens vurdering
Den lille plads ved rundkørslen er offentlig tilgængelig og har fra Kystvejen ligeså meget karakter af stueplan som af første sal, da netop dette hjørne i Kulturhavnen har et betydeligt terrænspring fra Kystvejen til terrænet ved parkeringsområdet.

Butikker på den lille hævede plads ved rundkørslen, vil forstærke og udnytte pladsens karakter som offentligt byrum i modsætning til hvad der vil ske ved etablering af boliger i disse erhvervslokaler. Butikker i de pågældende erhvervslokaler vil give en dynamisk åbning af byggeriet ud mod rundkørslen og Kystvejen.

Da der ikke er tale om at ændre bygningens udformning og der ikke er tale om at ændre på lokalplanens øvre grænse for arealer til butikker i området, vurderes det, at butikker i disse erhvervslokaler vil være et godt bidrag til at åbne området ud mod Kystvejen og ud til det offentlig tilgængelige opholdsareal og passage.


Lovgrundlag
Lokalplan 315.11
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2


Økonomi


Høring
Har været i naboorientering fra den 26.02.2015 til den 12.03.2015 og er sendt til alle naboer til erhvervsarealet, i og uden for matriklen.


Bilag

1. Plantegning, bilag 1 til ØU 070415 Dok.nr. 2013/12227 165
2. Lokalplan 315.11, bilag 2 til ØU 070415 Dok.nr. 2013/12227 164
3. Projektmappe der er grundlag for byggetilladelsen (Bilag 3 til ØU 070415) Dok.nr. 2013/12227 166

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at meddele dispensation fra §3.5 til at indrette butikker i de pågældende erhvervslokaler.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 20-04-2015:

Morten Ulrik Jørgensens habilitet blev bragt til afstemning
For at erklære Morten Ulrik Jørgensen inhabil: Ingen (0)
Imod: G, V, A, og O (7)
Morten Ulrik Jørgensen blev ikke erklæret inhabil

1. Sagen udsættes

Beslutning

1. G stillede ændringsforslag om at der meddeles dispensation til at indrette butik i lokaler hvor der er indrettet FDB møbler, og at øvrige arealer fastholdes til liberalt erhverv.
   For stemte: G, V og A (5)
   Imod stemte: O (1)
   Ændringsforslaget tiltrådt
   

Jannich Petersen fraværende




80. Byggesagsbehandling (proces)
00.07G00 - 2015/17553

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at give input til administrationens videre arbejde, med optimering af proces for byggesagsbehandling med henblik på reducerede sagsbehandlingstider.

Sagen forelægges Udvalget på foranledning af Udvalgsformand Morten Ulrik Jørgensen.

Punktet skal ses i sammenhæng med punktet vedrørende "Underretning om sagsbehandlingstider og -mængder på byggesager".

Baggrund
Der har igennem længere tid været fokus på sagsbehandlingstiden for byggesager, som har været længere end ønsket. Politisk er der et ønske om at reducere sagsbehandlingstiden, og ved Budget 2015 er der afsat kr. 0,5 mio. til et ekstra årsværk på området.

Pr. 1. dec. 2014 er Byg og Miljø (digital byggesagsbehandling/selvbetjeningsløsning) implementeret og i sammenhæng hermed er der sket en omlægning/effektivisering af arbejdsprocessen ift. byggesagsbehandlingen. I forbindelse med omlægningen er 'Byg modtagelse' etableret.

De ovenfor beskrevne ændringer medfører, at der sker en screening af sagerne umiddelbart efter at de er indgået og enkle, fuldt oplyste sager behandles i modtagelsen. Hvis en sag er mangelfuld, kontaktes ejer og orienteres om hvilket materiale der mangler, hvorefter den videre sagsbehandling afventer det manglende materiale.

De nævnte ændringer har allerede betydet, at sagsbehandlingstiden er nedsat betydeligt, i forhold til de foregående år. Konkret er der lavet en sammenligning af sagsbehandlingstiderne for de sager der er indkommet i januar 2014 og januar 2015, som efterfølgende har fået en byggetilladelse. Sammenligningen har tidligere været forelagt medlemmerne af Plan- og Miljøudvalget, og viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er reduceret til det halve på ét år, og at der er sket en betydelig effektivisering (tiden er reduceret med næsten 2/3) i forhold til at få ansøger til at sende det materiale der eventuelt mangler i sagen, så den kan opnå en byggetilladelse.

	Jan 2014	Jan 2015	Reduktion ifht 2014
Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid fra fyldestgørende materiale til byggetilladelse	24 dage	12 dage	12 dage

 

	Jan 2014	Jan 2015	Reduktion ifht 2014
Gennemsnitlig tid fra første ansøgning til byggetilladelse	70 dage	26 dage	44 dage

Den seneste opgørelse af sagsbehandlingstiderne er for april måned, og den er beskrevet i dagsordenspunktet "underretning om sagsbehandlingstider og -mængder for byggesager". Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager indkommet efter 01.01.2015 som har fået byggetilladelse i april måned, pt ligger på 15 dage, samt at ca halvdelen af byggetilladelserne gives mellem 0 og 5 kalenderdage efter at sagen er fyldestgørende.

På baggrund af de gode resultater for byggesager, er der taget skridt til at gennemføre tilsvarende procesoptimeringer for landzonesager. Pr. 01.03.2015 er der bl.a. også her etableret en 'Landzone modtagelse' efter samme principper som 'Byg modtagelse'. Det er endnu for tidligt, at vurdere resultater for ændringer for landzonesager, men der er forventning om reducerede sagsbehandlingstider.

Forslag til yderligere tiltag
Der er generelt stor forskel på de enkelte byggesagers karakter. Nogle sager er enkle og kan umiddelbart behandles, da de er i overensstemmelse med byggeretten. Andre sager er mere komplekse og tager væsentligt længere tid, idet de forudsætter eksempelvis en helhedsvurdering og/eller behandling i forhold til en eller flere andre lovgivninger som eks. Planlovens landzonebestemmelser eller Naturbeskyttelsesloven ift. beskyttelseslinier (fortidsminder, skov, søer og åer etc.) eller beskyttet natur. Ved sidstnævnte sager er der ofte høringer eller klagefrist som gør at sagerne i proces afventer div. høringer/klagefrister i som udgangspunkt 2-4 uger.

Der er således for nogle geografisk betingede beliggenheder, visse grundlæggende vilkår, som gør, at der er grænser for hvor meget byggesagsbehandlingstiden kan reduceres, mens der er andre forhold, der kan arbejdes med. Der opleves allerede væsentlige forbedringer i forbindelse med de omlægninger der er sket, og det foreslås derfor at der arbejdes videre i dette spor.

'Straks-behandling' af byggesager har flere gange været til drøftelse, og med det foreliggende grundlag, vurderes det, at det vil være relativt enkelt at implementere straks-behandling af fuldt oplyste sager, som er i overensstemmelse med byggeretten og eventuelle lokalplaner. Ved straks-behandling forstås i denne sammenhæng, at sagerne behandles indenfor et nærmere defineret tidsrum. Typisk ses et servicemål på 5 arbejdsdage, men i praksis vil det ofte kunne ske hurtigere. Implementering af Straks-behandling vil udover krav til byggesagsbehandlingen, også stille krav til et effektivt sagsflow i Borgerservice som screener sagerne, idet det vil være nødvendigt dagligt at screene indkomne sager.

Det vurderes løseligt, at ca 25% af sagerne vil kunne behandles som 'straks-sager', svarende til 100-110 sager om året.

Som nævnt, er det muligt at gennemføre en hurtig sagsbehandling når sagerne er fuldt oplyste, ligger indenfor byggeretten og overholder eventuelle lokalplaner. I de sager hvor en ansøgning ikke overholder byggeretten og/eller lokalplaner kan dette skyldes et specifikt ønske fra ansøger, men det kan også være et udtryk for, at ansøger ikke har været opmærksom på byggerettens/lokalplanens begrænsninger. I sidstnævnte tilfælde er det muligt at bygherre vil være interesseret i at tilpasse projektet så det er indenfor byggeretten/lokalplanens bestemmelser, og derved undgå helhedsvurdering og dispensation (og en deraf følgende længere sagsbehandlingstid) samt et højere gebyr. Gebyret afregnes efter tidsforbrug, og en sag der kræver helhedsvurdering og/eller dispensation medfører mere arbejde for sagsbehandleren, og dermed højere byggesagsgebyr. Det kan være en mulighed, at der ved de sager der overholder byggeretten udarbejdes et standardbrev, hvori der orienteres om, at bygherre ved ændring af ansøgning så den er i overensstemmelse med byggeretten/lokalplanen kan få straks-behandlet sin sag.

Tidligere undersøgelser har vist at ca 60 % af alle indkomne sager indgår med ufuldstændigt materiale, og det er p.t. praksis at disse sager screenes, og bygherre efterfølgende kontaktes og orienteres om hvilket materiale der konkret mangler. Dette er en proces der kræver et vist arbejde, og det er alternativt en mulighed at afvise sagen, med henvisning til at sagen er ufuldstændig. En afvisning vil betyde, at der ikke kan opkræves gebyr, og vil formentlig opleves som en serviceforringelse for borgeren.

Endelig er der mulighed for at arbejde med øget delegation, idet sager som behandles i Plan- og Miljøudvalget alene i forhold til proces omkring udarbejdelse af dagsordner 'forsinkes' i to uger, ligesom timing ift. udvalgsmøder kan betyde yderligere forsinkelse. Endelig bruges der megen tid på udarbejdelse af sagsfremstillinger som alternativt kan bruges på sagsbehandling. Delegation kan ske på flere niveauer, og der er allerede sket delegation til administrationen ift. en række sager. Det kan vurderes, om der skal ske yderligere delegation, ligesom der kan ske bemyndigelse af Udvalgsformanden til at træffe afgørelser i en række nærmere definerede sager, f.eks mindre dispensationer fra lokalplaner og bygningsreglement, når det drejer sig om enfamilie- og sommerhuse samt sammenbyggede enfamiliehuse, afgørelser om nedlæggelse af bolig, når det overskrider administrationens kompetence og spørgsmål af ikke-principiel karakter om udstykning i byområder.

Ved mødet lægges der op til en drøftelse af muligheder mhp. at give input til det videre arbejde med procesoptimering.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at give input til arbejdet med procesoptimering

Beslutning

1. Input til processen blev givet

Jannich Petersen fraværende





Efterretningssager

81. Underretning om sagsbehandlingstider og -mængder på byggesager
00.15G00 - 2015/00157

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til underretning.

Punktet skal ses i sammenhæng med punktet vedrørende "Byggesagsbehandling (proces)".

For at afdække den nuværende sagsbehandlingstid på byggesager, er der lavet en undersøgelse af de sager, der er indkommet efter 01.01.2015, og som har fået en byggetilladelse i april måned. Der er tale om 32 sager der opfylder kriteriet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra sagen er fuldt oplyst og til der er givet byggetilladelse har været 15 dage. I nedenstående skema er det vist, hvor mange byggesager der har fået byggetilladelse indenfor de givne tidsintervaller. Undersøgelsen viste også, at der for de 32 undersøgte sager var brugt mellem 1,75 og 6,25 time pr sag, hvilket betyder, at gebyret for den enkelte sag ligger i intervallet 600-1800 kr. Opgørelsen indeholder naturligt nok ikke sager, der har et langt sagsforløb (og dermed også et stort sagsgebyr), idet sager der er indkommet før 01.01.2015 ikke er opgjort på timebasis. For at kunne få et mere realistisk billede af, hvor lang tid der i gennemsnit bruges på den enkelte sag, anbefales det, at der efter en længere periode med den nye takstform gennemføres en undersøgelse, f.eks af de sager der får byggetilladelse i januar 2016, der viser hvor lang tid sagerne har taget.

Interval i kalenderdage	Antal sager der har fået byggetilladelse indenfor intervallet
0-5	15
6-10	2
11-15	3
16-20	4
+20	8

Tabellen viser, at ca halvdelen af sagerne, får en byggetilladelse indenfor 5 kalenderdage efter at sagen er fuldt oplyst. Størstedelen af de sager der tager længst tid (+20 dage) er lovliggørelsessager, hvor byggeriet allerede er opført, og hvor tilladelsen derfor ofte ikke haster så meget.

Nye byggesager prioriteres generelt før lovliggørelsessager, for at tilgodese de mennesker, som overholder gældende regler om at søge før der bygges. Ligeledes forsøges det at tilgodese de sager, som overholder regler i bygningsreglement og lokalplaner. De sager der overholder både bygningsreglement og lokalplaner udgør størstedelen af de sager, der behandles indenfor 0-5 dage.

Den gennemsnitlige tid, fra sagen er indkommet i Gribskov Kommune og til den har fået en byggetilladelse er 30 dage for den undersøgte sagsmængde.

Erfaringsmæssigt kommer der mange byggesager i løbet af foråret, og den nuværende sagsmængde afspejler, at der i tråd med sidste år kommer rigtig mange byggesager, samtidig med at der pt er en ledig byggesagsbehandlerstilling. Ovenstående resulterer i, at der lige nu ligger en del sager og afventer sagsbehandling, i skrivende stund drejer det sig om 36 sager. Størstedelen af de 36 sager, er sager som ikke overholder bestemmelser i bygningsreglement og/eller lokalplaner.

Tallene for sager, der har fået byggetilladelse i maj måned kan ikke opgøres i skrivende stund, men det antages, at byggesagsbehandlingstiden ligger på samme niveau og med omtrent samme fordeling som det er vist for april-sagerne.
Samlet set kan det konkluderes, at der er et stort flow i byggesagerne, dvs der laves mange afgørelser, og der kommer mange nye sager ind.

Sagsmængder 2015
Tal for 2014 vises i parentes efter tallet for 2015. Tallene viser kun byggesager, dvs et udsnit af de sager der behandles i Byg generelt. Sagsmængden er indtil videre lidt mindre i 2015 end i 2014, men der er fortsat mange sager. Til sammenligning lå sagsmængden i 2013 i snit godt 15% lavere end det er tilfældet i 2015.

	Jan	Feb	Mar	Apr
Anmeldelser	17 (17)	14 (16)	12 (18)	12 (23)
Andre faste konstruktioner og anlæg	6 (6)	4 (6)	6 (9)	12 (8)
Boliger (enfamiliehuse sommerhuse) mm	60 (74)	57 (79)	97 (111)	86 (71)
Erhvervsbygninger af begrænset kompleksitet	3 (1)	4 (1)	5 (3)	7 (6)
Erhvervs og etagebyggeri	9 (10)	8 (8)	10 (9)	3 (15)
Sum	95 (108)	87 (110)	130 (150)	120 (123)

Antal byggetilladelser

	Jan	Feb	Mar	Apr
2014	30	36	47	52
2015	34	30	45	48

Det ses af tabellen, at antallet af byggetilladelser er omtrent på højde med tallene for sidste år, på trods af en let faldende sagsmængde.

Hvis tabellerne ovenover sammenholdes ses det, at en stor del af de byggeansøgninger/henvendelser som Gribskov Kommune modtager ikkemunder ud i en byggetilladelse. Typisk drejer det sig om forespørgsler, forhåndsdialoger, ting der kræver tilladelse efter anden lovgivning eller sager, der annulleres eller aldrig kommer videre, fordi de afventer ansøgeren.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at underretningen tages til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådet

Jannich Petersen fraværende




82. Områdefornyelse i Græsted: orientering om status og videre proces
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Følgende punkt forlægges Plan- og miljøudvalget med henblik på at orientere om status og videre proces for områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse, dels som opfølgning på tidligere statusredegørelser, dels som oplæg til prioritering af midler afsat til Græsted i 2016 i Budget 2015-18.

Plan- og Miljøudvalget har behandlet et dagsordenpunkt med samme indhold som dette, på udvalgsmøde den 01.06.2015. Bemærkninger fra Plan- og Miljøudvalget tages med til mødet i Teknisk Udvalg.

Baggrund
Byrådet godkendte på dets møde 31.03.2014 program for Områdefornyelse i Græsted. Programmet er udarbejdet i et samarbejde mellem Gribskov Kommune, Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og erhvervsforening.

Områdefornyelsesprojektet har titlen "Græsted i bevægelse - nye rum og forbindelser" og løber i perioden 2014-18. I projektet er der i overensstemmelse med Lov om byfornyelse, overordnet fokus på at forbedre mødesteder og pladser i byen, at understøtte sociale tiltag og at planlægge og realisere tiltag i samarbejde med områdets aktører.

Programmet indeholder følgende delprojekter: Torv og Græsted Hovedgade, Tomme butikker, Folkeparken, Knudepunkter og sammenhænge og Bygningsfornyelse.

Projektet er organiseret omkring borgergrupper, der er tilknyttet hvert af delprojekterne. Derudover er der en informationsgruppe, hvor der kan tages tværgående spørgsmål op.

Status og det videre arbejde i områdefornyelsesprojektet
I følgende statusredegørelse opsummeres kort hvilke tiltag og aktiviteter, der er arbejdet med det sidste år. Derudover nævnes hvilke mulige tiltag, der er for det videre arbejde i de enkelte delprojekter.

Torv og Græsted Hovedgade
Der bliver i foråret og forsommeren 2015 anlagt nyt torv i Græsted. Byrådet godkendte på deres møde 15.12.2014 hvilken løsning for udformning af Græsted torv, der skulle arbejdes videre med og hvilke tiltag, der var ønske om blev prioriteret i forbindelse med udbuddet. Gribskov Kommune er bygherre på anlægsprojektet og den tilknyttede borgergruppe følger løbende projektet, så de er orienterede om status, og så de kan have indflydelse på detaljer i forhold til indretning, i den grad, der er mulighed for det.

Der har langs Græsted Hovedgade været fokus på at hindre gennemkørende trafik med høj fart. Anlæggelse af nyt torv vil være med til at hindre muligheden for at køre gennem byen med høj hastighed.

Videre arbejde med torvet og Græsted Hovedgade
Torvet anlægges inden for et stramt budget og det er muligt at der er vil være detaljer i forhold til indretning af torvet, der kan tilføjes efterfølgende. Det gælder eksempelvis ekstra siddeplinter, parasoller og lignende.

Som resultat af at en indkørsel til den større parkeringsplads, der ligger tæt ved torvet, nu er lukket af, efter at der er anlagt fortov i forbindelse med torvet, kan det være hensigtsmæssigt at arbejde videre med muligheden for at lave en ny ekstra indkørsel ud mod Mårumvej. En ekstra indkørsel kan være nødvendig for at større køretøjer, som eksempelvis turistbusser kan anvende parkeringspladsen.

Der kan derudover igangsættes yderligere tiltag for renovering af Græsted Hovedgade, blandt andet i forhold til at forbedre trafiksikkerheden. Fortovene langs Græsted Hovedgade er nogle steder meget smalle og på vejen er der begrænset mulighed for at cykler og køretøjer kan passere samtidig. Der kan arbejdes videre med eksempelvis bredere fortove, afmærkning til cykler og anlæggelse af en bussluse, så den gennemkørende trafik nedbringes yderligere. Tiltag, der også kan være med til at gøre byrummet mere indbydende.

Der er generelt i Græsted også opmærksomhed omkring, at gadebelysningen får ens gadelamper.

Tomme butikker
Temaet om tomme butikker har haft fokus på konkrete aktiviteter og har blandt andet omhandlet afholdelse af julekalender og tilknytning til det tværkommunale kunstprojekt Placemaking.

I december blev afholdt en julekalender gennem Græsted Hovedgade, hvor der i vinduer blev lavet juleudsmykning. 0.-5. klasser på Gribskolen, lokale erhvervsdrivende, foreninger og private stod for udsmykningen. Julekalenderen gav grundlag for positiv dialog om hovedgadens karakter og muligheder. Efterfølgende er der etableret to erhverv i Græsted Hovedgade, der bruger gaden som udstilling i forbindelse med hhv. salgsannoncer og et showroom for en internethandel. Julekalenderen forventes afholdt i 2015 igen.

Som del af det tværkommunale kunstprojekt Placemaking er afholdt en markedsdag i den tidligere Faktabutik. Eventen er tænkt som en start på dialog om hvorvidt handel med lokalt producerede varer vil være oplagt og af interesse for byen. Placemaking forløber frem til september 2015 og har tilknyttet kunstner og borgergruppe, der vil lave yderligere event og udarbejdelse af en installation i byen. Det konkrete produkt er endnu ikke kendt.

Videre arbejde med Tomme butikker:
Det overordnede mål med arbejdet omkring tomme butikker er at afprøve tiltag for etablering af flere butikker eller erhverv i Græsted. Tiltag, der skal være med til at vurdere hvorvidt der skal fastholdes krav om at der skal være handel i stueetagen på bygninger midt i Græsted. Af yderligere tiltag er der arbejdet med: fælles møde med ejere af bygninger og byens erhvervs- og handelsforening. Temamøde om facadeforskønnelse. Pulje til midlertidige aktiviteter eller tiltag, der kan være med til at sparke liv i gaden.

Folkeparken
I Folkeparken er der etableret en ny naturlegeplads, der allerede har mange besøgende. Derudover er der opsat et madpakkehus og et plateau ved søen, så det bliver lettere at se livet ved søen. Madpakkehuset og plateauet er finansieret af Gribskolen i forbindelse med at Folkeparken kan anvendes i forbindelse med undervisning. Ved søen er også fjernet beplantning, så søen er mere synlig.

Der arbejdes pt. videre med følgende tiltag:
- Regulering af større jordbunker, der er efterladt fra nærliggende byggeprojekt. Jordbunkerne tænkes omdannet til cykel-, kælke- og klatrebane.
- Opførelse af langhus, hvor grupper kan samles i tørvejr til spisning, undervisning eller andre fælles aktiviteter. Der er dialog med Friluftsrådet om at støtte finansieringen.
- Indretning af mindre områder med siddemuligheder, kyssebænke, grillpladser og bord til brug i undervisning ved søen.

Der er i arbejdet tæt kontakt til kommunens naturvejleder og Gribskolens friluftsvejleder, der er med i dialogen om, hvordan parken bedst indrettes til brug for naturformidling og til brug for undervisning.

Videre arbejde med Folkeparken:
Der er ønske om at etablere lys langs stien gennem Folkeparken, da det i vinterhalvåret ikke er muligt at orientere sig gennem parken på grund af parkens størrelse. Belysning vil også give mulighed for at gå gennem parken til butikkerne ved centervej.

For at give mulighed for at kunne stå på rulleskøjter gennem parken er der et ønske om at asfaltere stien gennem parken. Et areal ved siden af legepladsen har også nedslidt asfalt. Ved at få ny asfalt her er det også muligt at lave en rulleskøjtebane.

En eksisterende multibane i parken fremstår slidt og det vil være hensigtsmæssigt at renovere den.

Der er i det nuværende budget til Folkeparken ikke midler til at realisere belysning og asfaltering, da det er omkostningstunge poster.

I arbejdet med Folkeparken er der generelt fokus på behovet og muligheden for løbende drift. Der er dialog om at noget vedligehold kan varetages af borgere i byen.

Knudepunkter og sammenhænge
Gruppen arbejder med at lave nye og forbedrede forbindelser gennem byen og er sammensat af interessenter, der repræsenterer konkrete interesser i byen. Gruppen har lavet udkast til tematiserede forbindelser gennem byen for blandt andet løb, besøgende og kultur.

I tilknytning til gruppens arbejdet har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter givet midler til et udviklingsprojekt for koncept- og metodeudvikling, og der er i den forbindelser tilknyttet rådgivere til at understøtte gruppens arbejde. Temaet med at etablere nye forbindelser gennem en by som Græsted, og lade disse forbindelser være grundlag for udvikling af byen, er byudvikling i lille skala, men af en type som kan være til inspiration for mange andre tilsvarende byer, hvor borgere er drivere af udviklingen. Udviklingsprojektet bliver derved et foregangs-eksempel, der bliver formidlet til resten af landet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har også meddelt at deres årlige netværksmøde for områdefornyelsesprojekter i 2016 kan foregå i Græsted.

Udviklingsprojektet vil blive realiseret i samarbejde med den tilknyttede borgergruppe og ved løbende inddragelse af den omgivende by. Konkret vil der blive arbejdet med en vision om hvad Græsted vil og kan på sigt og der vil være fokus på at teste indretning af byrum. Der vil generelt være fokus på stor grad af inddragelse og synlighed.

Videre arbejde med knudepunkter og sammenhænge:
Temaet og gruppens arbejde har potentiale for at blive formidlet yderligere i fora uden for kommunen, end hvad der er aftalt i forbindelse med udviklingsprojektet. Formidlingen vil være med til at skabe den positive historie om byen.

I forbindelse med områdefornyelsesprojektet er der afsat et forholdsvis begrænset beløb til etablering af anlæg i byen. I forlængelse af udviklingsprojektet hvor der vil blive udarbejdet konkrete forslag til tiltag kan der opstå ønske om yderligere finansiering. Der er for den videre proces også fokus på at kunne ansøge om ekstra finansiering gennem fonde og puljer.

Bygningsfornyelse
I forbindelse med godkendelse af program for områdefornyelse blev der anmodet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at forhøje den pulje kommunen har til rådighed for bygningsfornyelse. Puljen er midler kommunen har mulighed for at få refunderet, hvis det besluttes at give tilskud til privat bygningsforbedring.

Indledningsvist udarbejdes der en registrering af bygninger langs Græsted Hovedgade, Græsted stationsvej, samt centrale sidegader. Registranten vil være med til at pege på behovet for bygningsfornyelse, samt redegøre hvor der er bevaringskvaliteter langs disse vejstrækninger.

Videre arbejde med bygningsfornyelse i Græsted:
Hvis der skal arbejdes konkret med bygningsfornyelse i Græsted efterfølgende, skal der afsættes beløb til at dække tilskud. Halvdelen af de tilskud kommunen i så fald tildeler, kan refunderes fra ministeriet.

Rammer for samarbejde med lokalsamfundet
Ud over det samarbejde, der løbende sker i delprojekterne er der nedsat Græsted Byforum. I Græsted Byforum, der mødes fire gange om året, deltager følgende: byens tovholdere for delprojekterne, formænd for Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og erhvervsforening, øvrige aktører i byen, der har aktuelle projekter eller centrale aktiviteter, samt formand og næstformand for Plan- og miljøudvalget og Teknisk udvalg.

Græsted Byforum er etableret med det formål at skabe mulighed for løbende gensidig orientering og udveksling af aktuelle tiltag og ideer. At skabe en fælles forståelse af hvad Græsted udvikler sig hen imod, og at skabe en struktur, der kan sikre at tiltag under områdefornyelsesprojektet er integreret i byens øvrige aktiviteter, så de er levedygtige, når områdefornyelsesprojektet er slut.

Der arbejdes hen imod at Græsted Byforum vil have en struktur og funktion, der kan være selvkørende fremadrettet og som kan have en central funktion i forhold til at understøtte udviklingstiltag i byen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om lov om byfornyelse og udvikling af byer LBK nr 863 af 03/07/2014

Økonomi

Områdefornyelsesprojektet har en samlet økonomisk ramme på 7,5 mio kr, hvoraf Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter refunderer 2,5 mio kr.

Til udviklingsprojektet har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter givet et tilskud på 885.000 kr til konsulentbistand. Puljen til udviklingsprojekter kan kun dække udgifter til rådgivere. Der ansøges løbende om ekstra midler og det forventes at udviklingsprojektet resulterer i forslag konkrete byrumstiltag, der kan ansøges om midler til.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget:
1. at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning.

Jannich Petersen fraværende




83. Statslig opdatering af registrering af beskyttet natur i Gribskov Kommune
01.00A00 - 2015/16098

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget for at orientere om statens nye, vejledende registrering af beskyttet natur i Gribskov Kommune.

Sagens baggrund
Naturstyrelsen har opdateret den vejledende registrering af beskyttet natur i hele landet. Arbejdet er udført i henhold til en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet af 19. november 2010.
Som led i aftalen, skal kommunen fremover stå for at vedligeholde den vejledende registrering hvert 10. år, se bilag 1.

Naturstyrelsen har gennemgået den beskyttede natur (§3-natur) i Gribskov Kommune i 2013.
Information om den beskyttede natur, herunder de registrerede arealer og oplysninger om fund af plantearter, er offentlig tilgængelig via Danmarks Arealinformation - Danmarks Miljøportal.

Naturstyrelsen har i 2015 lavet en statusrapport over den beskyttede natur i vores kommune, se Bilag 2.

Den opdaterede registrering bidrager til et bedre overblik over, hvor de beskyttede naturtyper, som eksempelvis enge, søer og overdrev findes i Gribskov Kommune.

Naturstyrelsen har undersøgt, om der er opstået ny natur eller om der er sket ændringer i de allerede eksisterende beskyttede naturområder. De har gennemgået luftfotos for perioden 1995-2010. Mange områder har udviklet sig til natur, mens andre er forsvundet. Nye søer er kun registreret via luftfotos. Alle andre nye naturområder er gennemgået i marken.

Nye naturområder - resultater fra registreringen
Der er fundet 597 nye naturområder i Gribskov Kommune:

392 søer
126 enge
64 moser
9 overdrev
6 heder

Efter Naturstyrelsens registrering er der i alt ca. 2.671 § 3-områder i kommunen. De udgør tilsammen et areal på 4.287 ha, hvilket udgør 15 % af kommunens areal.

Lodsejere kan henvende sig til kommunen, hvis der skulle være spørgsmål til de nye registreringer.

Hvis en lodsejer henvender sig, skal kommunen vurdere om den vejledende registrering er korrekt. I vurderingen indgår hvilken zonestatus området ligger i, samt arealernes dyrkningshistorie og gennemgang af arealtilskud. Vurderingen kan medføre, at et areal er undtaget fra beskyttelse. Det kan eksempelvis være arealer, hvor der er tildelt MVJ-tilskud. Der kan også være arealer, der ikke er beskyttede, fordi de har fået godkendt 15-års genopdyrkningsret. I byzone og sommerhusområde kan eng, hede og overdrevsarealer være undtaget for beskyttelse.

Nogle beskyttede naturområder har ændret sig
Der er fundet 71 områder, hvor den tidligere registrerede natur er væk eller naturområdet er blevet mindre.

Det er nu kommunens opgave at gennemgå, om de beskyttede naturområders størrelse og tilstand lovligt er ændret.

I nogle tilfælde kan den tidligere registrering være forkert. Kommunen kan også have givet tilladelse til en ændring i arealanvendelsen. Der kan dog også være sket en lovovertrædelse, hvor eksempelvis en beskyttet eng er blevet pløjet op eller en sø er blevet drænet.

Kommunen har set på flere af forholdene ud fra luftfotos.

En del områder er lovligt ændret eller forsvundet, som følge af eksempelvis:

• etablering af større veje, som Græsted Omfartsvej
• nye lokalplaner / lokalplanlægning
• Sommerhusbebyggelse på heder eller overdrev i lokalplanlagte eller ældre sommerhusområder

I andre områder vurderer administrationen, at der er tale om ændringer af mindre betydning. Der har ikke været fastsat en bagatelgrænse for ændringer i arealernes størrelse, i det statslige projekt. Derfor har Naturstyrelsen registreret alle ændringer i de beskyttede naturområder.

En del tidligere registreringer kan også have været upræcise, da arealerne oftest ikke er afgrænset på grundlag af digitale luftfotos.

I nogle tilfælde har vi ikke kendskab til, hvorfor et område er ændret eller forsvundet. Her vil vi tage kontakt til den enkelte lodsejer.

Hvordan kan vi bruge de nye data
Administrationen har nu et bedre grundlag for sagsbehandlingen, eksempelvis i forbindelse med sager om ændret arealanvendelse som vejanlæg, byggeri m.v.

Naturstyrelsens registreringer af beskyttet natur er også et værdifuldt datagrundlag for den kommende naturkvalitetsplanlægning. Det gælder eksempelvis prioritering af, hvor der kan udføres naturpleje. Vi har samtidig et godt redskab til at kende og værne om biodiversiteten i kommunen i samarbejde med lodsejere.

Der er mange fine enge i kommunen med forekomster af eksempelvis maj-gøgeurt og trævlekrone. Kommunen har også flere værdifulde overdrev langs kysten, med nikkende kobjælde, gul evighedsblomst og blodrød storkenæb, hvis arealudbredelse nu er bedre kendt.

Registreringerne kan også bruges i udarbejdelsen af et Grønt Danmarkskort i kommuneplanen for 2017.

Procedure når en lodsejer spørger om et areal er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3
Kommunen skal besvare en forespørgsel inden 4 uger. Fristen for et svar på, om et areal er beskyttet gælder dog først efter, at kommunen har fået svar fra ejer på evt. anmodning om yderligere oplysninger.

Hvad er beskyttet natur
Beskyttede naturtyper
De beskyttede naturtyper kaldes også § 3-områder eller § 3-natur.
De naturtyper, der er beskyttede, er:

• udpegede vandløb
• søer på 100 m²
• heder, moser, kær og lignende, strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, når de opfylder naturbeskyttelseslovens definitioner og er større end 2.500 m² enkeltvis eller i sammenhæng.

Registreringen er vejledende
Registreringen af de beskyttede naturtyper er et arbejdsredskab for kommuner, lodsejere
m. fl. Det er arealets faktiske tilstand og om det opfylder lovens definitioner af beskyttede naturtyper, der afgør, om det er beskyttet eller ej. Derfor kaldes § 3-registreringen vejledende. Et areal er ikke beskyttet alene, fordi det er registreret, og det kan godt være beskyttet, selvom det ikke er registreret.

Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 951 af 3/7-2013

BEK om beskyttede naturtyper nr. 1172 af 20/11-2006

Økonomi
Det opfølgende arbejde med Naturstyrelsens registrering kan give anledning til, at lodsejere ønsker at få vurderet, om der er beskyttet natur på deres ejendom.

Afhængig af omfanget af henvendelser, kan arbejdet blive meget omfattende. Især fordi kommunen har pligt til at besvare henvendelser om et areals beskyttelse indenfor 4 uger.

Det kan i den forbindelse være nødvendigt at finde midler til at bruge ekstern bistand til opgaven.

Høring
Kommunen har i en periode på fire måneder i 2014 haft mulighed for at kommentere på Naturstyrelsens registreringer. Eksempelvis er arealer med godkendte 15-års genopdyrkningsret taget ud af registreringerne. For andre arealer har kommunen haft konkrete sager, der kan føre til en anden vurdering af området. Administrationen har ikke gennemgået alle registreringer.

Bilag
Bilag 1 PMU 01-06-15 Krav til kommunens vedligehold af §3-registrering
Dok.nr. 2015/16098 002
(dokumentet er et uddrag af et bilag, der er lavet til aftalen mellem KL og Miljøministeriet)

Bilag 2 PMU 01-06-15 Naturstyrelsen statusrapport beskyttet natur i GK - opdateret
Dok.nr. 2015/16098 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at
1. Plan- og Miljøudvalget tager dagsordenspunktet til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning.

Jannich Petersen fraværende




85. Status: Strategisk Plan Gilleleje inkl. visionsoplæg
01.00G00 - 2015/15357

Sagsfremstilling
Strategisk Plan Gilleleje præsenteres for Plan- og Miljøudvalget som efterretning om status på planens foreløbige indhold, samt forslag til tilhørende vision for Gilleleje.

D. 08.09.2014 blev det på Plan- og Miljøudvalget vedtaget at igangsætte Strategisk Plan Gilleleje og 09.12.2014 tiltrådte ØU at bevillige 420.000 kroner til projektet, finansieret af ØUs pulje til Strategisk byudvikling for 2014.

Bascon anvendes som ekstern rådgiver.

Sagen fremlægges ligeledes som efterretning for Teknisk Udvalg og Vækstudvalget i juni 2015.

Status på foreløbigt indhold i Strategisk Plan Gilleleje
Planen vil med afsæt i analyser fremskrive en vision for Gilleleje by og give konkrete handleanvisninger på identificerede udfordringer i byen. Den vil pege på hvilke tiltag, der vil have den største effekt for den ønskede udvikling af byen under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum.

Udarbejdelsen af den strategiske plan vil således være et redskab i byrådets fremtidige arbejde med udviklingen af Gilleleje.

Strategisk Plan Gilleleje vil indeholde analyse, kvalitative vurderinger, løsningsforslag, samt handleanvisninger for Gillelejes fremtidige fysiske udvikling inden for nogle temarækker;

• Gillelejes Bymiljø og sammenhænge til bymidten
• Trafik (særligt omkring kystvejen og tilhørende stikveje)
• Detailhandel (Her udarbejdes særskilt analyse baseret på interviews med interessenter i Gilleleje og data fra Danmarks Statistik)
• Turisme - Gilleleje som destination og portal for Den Danske Riviera
• Havnen og byen (fiskeri og nye funktioner)
• Boligbyen og sæsonafspejlingen

Bascon har stået for alle analyser som bearbejdes og udfordres til fremtidige scenarier for Gillelejes udvikling på workshops i juni sammen med administrationen.

Som en del af Strategisk Plan Gilleleje udarbejdes forslag til vision for Gilleleje. Visionen skal favne hele byen og sætte Gilleleje ind i et ønsket fremtidsperspektiv og retning for udviklingen, således at alle arbejder med og taler Gilleleje efter samme røde tråd. Handleplanerne i Strategisk Plan Gilleleje går således spadestikket dybere og kvalificerer de udfordringer og potentialer, der ligger i byen, for at den kan udvikle sig i retning mod visionen.

Forholdet til øvrige projekter i Gilleleje
Strategisk Plan Gilleleje bygger også på analyser fra kørende projekter i Gilleleje. (Bla. Kulturhavnen, New Nordic Coast og Gilleleje læringsområde) Det har ikke været i planens interesse at gå ind og bremse de små og store projekter som kører, men derimod drage inspiration og viden fra dem. Strategisk Plan Gilleleje vil med sine initiativer og handleanvisninger gå ind og sætte nogle pejlemærker for igangværende og kommende projekter, således potentialer og konsekvenser ved forskellige valg, bliver belyst tidligt og dermed kan indgå i drøftelserne omkring budget og nye projekt-igangsættelser i Gilleleje.

Oplæg til vision for Gilleleje
Visionen for Gilleleje er en del af processen med Strategisk Plan Gilleleje. Nedenstående tre markører er et bud på det indhold, der er at finde i en endelig version. Visionen for Gilleleje indeholder tre vigtige markører, der alle udgør den positive fortælling om Gilleleje som allerede er kendt og som vi skal bygge videre på. Gilleleje skal ikke opfindes på ny, men udvikle og fremtidssikre sig i sin egen unikke fortælling.

De tre markører:

Byen - Havnen - Stranden

Havnen, bymidten og stranden er de unikke kvaliteter, som i sin sammenhæng placerer Gilleleje på landkortet for både de fastboende og for turisterne og landliggerne. Synergi mellem kvaliteterne og hensynet til, at Gilleleje udvikler sig på et bredt fundament af både bosætning, fiskeri og turisme i bredeste forstand, skal gennemsyre de projekter og investeringer, der kommer til at forme byen: Vi skal sikre, at individuelle tiltag og investeringer kommer hinanden og hele byen til gode. Og vi skal arbejde for, at udviklingen af byen i både den store og den lille skala fortsat er og opleves som et fælles projekt.

Én hel by hele året - fysisk og mentalt

Byen - Havnen - Stranden udgør en meget stærk kerne i Gilleleje. En kerne, der gør det muligt for beboere, virksomheder, turister og landliggere, helt ud til kanten af byen, at se sig selv og deres placering som en del af Gilleleje og Gillelejes fortælling. Derfor er det vigtigt, at der i takt med den fysiske udvikling af Gilleleje og for hvert nyt lag, der bliver lagt på Gilleleje, hele tiden at forstærke kernen. Når kernen er stærk og robust er den i stand til at favne hele byen, men dette er kun muligt sålænge forbindelserne til kernen også udvikler sig og er synlige således der ikke sker en fragmentering af Gilleleje og afstandene ind til det centrale Gilleleje bliver for store fysisk og mentalt. I en fremtidig udvikling af Gilleleje skal der lægges vægt på kvalitet og bæredygtighed i udviklingen, således at konkrete projekter rummer en fleksibilitet, der fremmer udviklingen og ikke giver huller og barrierer i byen.

Lyst til Gilleleje

Gilleleje rummer mange potentialer i den hele by og treenigheden mellem byen, havnen og stranden. Og det er heri lysten til Gilleleje findes. Gilleleje er ikke en praktisk by med kædebutikker, motorvej og tæt-på-arbejde. Gilleleje vælges til fordi Gillelejes kvaliteter og oplevelser giver turisterne lyst til at komme igen år efter år. Folk bosætter sig her fordi de ikke kunne drømme om at bo andre steder til trods for, at der måske er længere på arbejde og udbuddet mindre. Der etableres virksomheder fordi de også kan se de potentialer byen og menneskerne deri rummer.

Tidsplan
Den endelige udarbejdelse af Strategisk Plan Gilleleje med tilhørende vision fortsætter sit arbejde hen over sommeren og er planlagt, at ligge til beslutning lige efter sommerferien.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at tage følgende til efterretning

1. Forslag til indholdet i Strategisk Plan Gilleleje.
2. Forslag til visionen og de tre markører for Gilleleje.

Beslutning

1.-2. Taget til efterretning.

Jannich Petersen fraværende





Sager behandlet på lukket møde:
Lukkede punkter - formuleringer til åben protokol

84 Forberedelse af salg af ejendom
Plan- og Miljøudvalget gav sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Jannich Petersen



Mødet startet:
05:30 PM

Mødet hævet:
09:30 PM