Plan- og byg med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. primært som følge af at de planlagte udgifter til strategiske byudviklingsprojekter ikke er blevet afholdt i 2014.
Forsyning
Det overordnede regnskabsresultat for Forsynings området kan ses nedenstående oversigt på ramme niveau.
Af ovenstående tabel ses det, at forsyningsområdet samlet set fik et mindreforbrug på 7,4 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget, fordelt med 4,1 mio. kr på drift svarende til 320 pct. og 3,3 på anlæg svarende til 25 pct..
Mindreforbruget på forsyning, drift skyldes primært et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på genbrugsstationerne og 1,6 mio. kr. på dagrenovation, bl.a. som følge af en uventet besparelse på indkøb af plastsække grundet de faldende oliepriser.
Mindreforbruget på anlæg skyldes primært forsinkelse i projektet Nedsænkning af containere.
Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.2014 kan således opgøres til 17,7 mio. kr.
Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Det Tekniske Områdes bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.
Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1345 af 12.12.2014 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5
Økonomi
Bilag
Bilag 1: Årsberetning for Det Tekniske Område 2014 (Dok.nr. 2015/00257 001)
Anlægsregnskab Forlængelse af cykelsti Helsinge Græsted (Dok.nr. 2015/00273 011)
Anlægsregnskab Anlæg til fremme af målrettet infrastruktur (Dok. nr. 2015/00273 014)
Anlægsregnskab Færdiggørelse af arealer Søfryd (Dok. nr. 2015/00273 016)
Anlægsregnskab Trafikforhold 2014 Ekspropriationer (Dok. nr. 2015/00273 015)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
- at godkende regnskabet for Det Tekniske Område
- at godkende følgende overførsler til 2015:
-
3. at godkende anlægsregnskaberne:
Forlængelse af cykelsti Helsinge Græsted
Anlæg til fremme af målrettet infrastruktur
Færdiggørelse af arealer Søfryd
Trafikforhold 2014 Ekspropriationer
Beslutning
1-3. Tiltrådt
Fraværende : Nick Madsen
28. Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer
00.30Ø00 - 2015/04934
Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt fremlægges en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver, og med dette udgangspunkt skal udvalget angive temaer for det videre prioriteringsarbejde for budget 2016-2019.
Der er grundet ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner behov for prioriteringer i budget 2016-2019. I denne sag påbegyndes prioriteringsarbejdet for Det Tekniske Område.
I budget 2016-2019 ligger der en række forudsætninger, der endnu ikke er udmøntet eller ikke fuldt ud indarbejdet som fx demografiregulering på ældreområdet. Derudover er budgetgrundlaget udfordret af konkrete eller forventede ændringer i det aftalegrundlag, der er indarbejdet. Konkret drejer det sig om følgende forhold:
- Resterende udmøntning af Produktiv Velfærd (budget 2014-2017)
- Afledte effekter af IT- investeringer (budget 2015-2018)
- Demografiregulering på ældreområdet fra 2017 og frem
- En tilbageførsel til et normalt niveau af den kommende økonomiaftale vedr. det ekstraordinære finansieringstilskud og den samlede ramme for anlæg
- Konsekvens af en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet og ændret udligning.
- Bevilling af kørsel til blinde og svagtseende
Denne samlede prioriteringsramme adresseres som Produktiv Velfærd og prioriteringer.
Se evt. det vedlagte notat "Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling" for en grundigere gennemgang af de enkelte forhold.
Udgangspunktet for at arbejde med prioriteringsrammen er, at fagudvalgene har realiseret implementeringen af budget 2015-2018, hvor bl.a. aktivitetsstigningen på medfinansieringen på sygehusområdet og den socialfaglige indsats har udfordret budgetgrundlaget. Derudover er der ikke lagt yderligere forventninger ind til flygtningeområdet end de 2,1 mio. kr., der er budgetlagt i 2015 og frem.
Der findes i budgetgrundlaget ikke nogen form for "robusthedspuljer" til imødegåelse af uforudsete udgifter.
Proces i udvalgene frem mod vedtagelse af budget 2016-2019
Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august. Til martsmødet fremlægges en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver, og med dette udgangspunkt skal udvalget angive temaer for det videre prioriteringsarbejde.
Til det efterfølgende møde i april, vil udvalgene blive præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes område, og udvalgene begynder på den baggrund deres arbejde med et prioriteringskatalog.
Sideløbende vil administrationen arbejde videre med forskellige administrative tiltag ind i Produktiv Velfærd, der kan medføre en reduktion af den samlede prioriteringsramme, hvor et gennemgående tema i arbejdet vil være arbejdsgange og tværorganisatoriske samarbejder foruden skærpet stillingskontrol.
Det endelige niveau for prioriteringsrammen besluttes først i forbindelse med budgetvedtagelsen. Niveauet i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.
Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet nedenstående model til fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene. Modellen har den samme fordelingsnøgle som udmøntningen af rammebesparelsen i forbindelse med budget 2015-2018. Dog vil Børneudvalget i 2019 have en ligelig fordeling ift. deres budget af stigningen fra 2018 til 2019. Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har fået en mindre andel, end den ligelige fordeling, da disse har en række udfordringer til nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer samt en række bindinger på budgettet i form af lovgivning og indgåede kontrakter.
For Det Tekniske Område giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:
Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov
Økonomi
Bilag
ØU 02.03.2015 Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling (Dok. nr. 2015/04934015)
Kan-skal katalog for Det Tekniske Område (Dok.nr. 2015/04934 003)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Plan og Miljø udvalget
- med udgangspunkt i kan-skal kataloget for Det Tekniske Område, beslutter hvilke temaer, der skal arbejdes videre med ift. det videre prioriteringsarbejde.
Beslutning
- Tiltrådt
Fraværende : Nick Madsen
29. Tågerupvej 38, landzonesag: Antennemast til mobiltelefoni
026708 - 2014/44602
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om landzonetilladelse til etablering af mobilsendestation, antennemast, i Ågerup.
Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til det ansøgte.
På vegne af TDC A/S søger Telcon A/S om landzonetilladelse og byggetilladelse til etablering af ny mobilsendestation, dvs en antennemast, på 36 meter, placeret på ejendommen Tågerupvej 38, matrikelnr. 16 e, Ramløse By, Ramløse.
Telcon A/S har indgået en aftale herom med ejer af Tågerupvej 38.
Mastens udformning
Masten der søges om tilladelse til, er en 36 meter høj gittermast, der vil fremstå mere luftig end en rørmast, og med mulighed for at placere antenner på indersiden og ikke kun på ydersiden. Afstanden mellem "benene" på gittermasten ved jorden er på 2,7 meter.
Der er planlagt i alt tre panelantenner, to linkantenner, tre RRU-moduler og tre RET-moduler (antenneforstærkere). Der vil blive placeret to teknikskabe på jorden tæt ved masten, der hvert måler 1,349 meter i højden x 1,654 meter i bredden x 0,923 meter i dybden.
Ansøgeres begrundelse for behov for mast og dennes placering
Telcon A/S oplyser, at bedre dækning og mere kapacitet i mobilnetværket er meget efterspurgt af lokalbefolkningen og turister i området.
Da der ikke er høje strukturer i Ågerup-området og der er for langt til de eksisterende master i området til at opnå tilfredsstillende dækning og kapacitet, finder Telcon A/S det nødvendigt, at etablere en ny mast.
Telcon A/S fremfører i deres ansøgning, at TDC i 2012 vandt tilladelse til 800 Mhz vedr. forbedring af bredbånd i udkantsområderne i Danmark. Her er et krav fra Erhvervsstyrelsen i licensen vedr. 4G (LTE), at TDC skal etablere dækning i udkantsområderne af Danmark, herunder skabe bedre mobilt bredbånd indenfor postnummeret 3200 Helsinge.
Naboorientering
Sagen har været sendt i naboorientering i 14 dage. I alt har syv husstande henvendt sig ud af de 28, der er blevet hørt i forbindelse med naboorienteringen.
Seks er imod og en forholder sig neutralt.
Dem der er imod fremfører overordnet set, at der ikke er problemer med mobildækning i området, og at det vil være skæmmende i det naturskønne område at placere en antennemast. En borger har fejlagtigt opfattet det således, at det kun er Tågerupvej 38 der vil få glæde af antennemasten. To fremfører, at antennemasten går i deres høreapparater og påvirker teleslynge.
Ansøger har kommenteret på spørgsmål og kommentarer fra naboorienteringen der er af teknisk karakter, hvilket kan læses i bilag 3.
Administrationen vurderer, at ansøgers svar og kommentarer er helt i overensstemmelse med administrationens vurdering af sagen.
Ansøger har ikke forholdt sig til kommentarer om at antennemasten vil virke skæmmende i området. Det har administrationen forholdt sig til, hvilket fremgår her under.
Vurdering
Placeringen af masten er blandt andet vurderet ud fra principper fra "Maste- og Antennepolitik for Gilleleje By 2007", som i overordnet form er indarbejdet i kommuneplanen i form af 4 retningslinier. Retningslinierne er listet herunder, sammen med administrationens vurdering i forhold til hver enkelt retningslinie.
| Retningslinie |
Administrationens vurdering |
4.19-13
Antenner og master skal søges placeret i erhvervsområder. |
Der er ikke et erhvervsområde i Ågerup. |
4.20-13
Antenner skal søges placeret på eksisterende bygninger eller master. |
Der er ikke master i området og ifølge ansøger for langt til de eksisterende master i området til at opnå tilfredsstillende dækning og kapacitet.
Der er ikke bygninger i området der er høje nok. |
4.21-13
Antenner og master skal indpasses i forhold til omgivelserne med størst mulig hensyntagen til værdifulde bebyggelser, til bymiljøer, til landskaber og til dem, der bor tæt på. |
Med den ansøgte placering på Tågerupvej 38, finder administrationen at masten vil være indpasset i området, idet den vil være placeret tæt ved en stor landbrugsbygning, der delvist skærmer den nederste del af masten. Ejendommen er en landbrugsejendom, der huser store bygninger, landbrugsmaskiner mv. og masten vil således indgå i en større samlet bygningsmasse, til forskel for de omkringliggende åbne arealer og mindre ejendomme i området. |
4.22-13
I sårbare byområder, i landsbyer, i lokalcentre og i det åbne land bør eventuelle nye master søges placeret i tilknytning til eksisterende høje bygninger eller træer. |
Andre placeringer end den ansøgte har været afsøgt og administrationen har d. 25. marts 2014 foretaget en besigtigelse på ejendommen samt i området herom. Se desuden punktet ovenfor. |
Med den ansøgte placering vil masten ligge uden for bygge- og beskyttelseslinier, herunder kirkebyggelinie, kirkeomgivelser, åbeskyttelseslinie og kystnærhedszonen.
Antennemasten vil ligge inden for et område der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Indenfor områder udpeget som værdifulde kulturmiljøer, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder ikke ændres, hvis det forringer deres værdi. Ændringer må kun ske, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og hvor det ved en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhænge eller enheder.
Administrationen har vurderet, at opstilling af antennemast kan ske ud fra et samfundsmæssig hensyn og kan ske uden at tilsidesætte værdifulde sammenhænge eller helheder, idet antennemasten placeres på en ejendom nær store driftsbygninger og ikke frit i landskabet.
Kommuneplanens beskyttelsesinteresser nævnt i skemaet ovenfor skal vejes op mod behovet for dækning og kapacitet i området jf. krav fra Erhvervsstyrelsen om at forbedre dækning i blandt andet 3200 Helsinge og det samfundsmæssige perspektiv i at der er dækning i området, blandt andet ved nødopkald.
Samlet set vurderer administrationen, at hvis der gives tilladelse til etablering af antennemast med den ansøgte placering, tages der videst muligt hensyn til behov for dækning og kapacitet samt udpegede beskyttelsesinteresser.
Administrationen anbefaler til Plan- og Miljøudvalget, at give tilladelse til etablering af antennemasten som ansøgt, men med følgende vilkår:
- At antennemasten nedtaget ved ophør af brug.
- At der etableres og bibeholdes beplantning der skærmer den nederste del af
antennemasten.
- At teknikskabe fremstår i lys grå.
Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 35 stk. 1
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Økonomi
Høring
Tilladelsen har jf. planlovens §35, stk 4., været sendt i 2 ugers naboorientering.
Bilag
Bilag 1 Kort, placering af mast Dokument nr. 2014/44602 035
Bilag 2 Visualisering af mast Dokument nr. 2014/44602 036
Bilag 3 Svar fra ansøger på bemærkninger fra naboer Dokument nr. 2014/44602 038
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget;
- at der gives landzonetilladelse til det ansøgte, og
- at der stilles ovennævnte vilkår for tilladelsen.
Beslutning
1-2. Tiltrådt
O (1) stemte imod
G (1), V(2) og A (2) stemte for
Fraværende: Nick Madsen
30. Udvidelse af kontorfaciliteter hos "Persano"
015579 - 2015/06601
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.
J D Byg v/Frank Jørgensen søger på vegne af virksomheden "Persano" i Blistrup om at nedrive 97 m2 mellemgang og udvide kontorfaciliteterne på ovennævnte ejendom med 740 m2. Udvidelsen foretages for at forbedre forholdene for de ansatte, og medfører ikke yderligere personale på ejendommen. Det omtalte område kan ses på oversigtskortet i bilag 2 og udregningen af bebyggelses- procenten fremgår af bilag 3.
Ejendommen er omfattet af lokalplan 24.3 "For erhvervsområde ved Blistrup". Lokalplanens § 6.1 beskriver en tilladt bebyggelsesprocent på 40, mens § 6.2 indeholder bestemmelse om at maks 1/3 af grunden må bebygges. I BBR er ejendommen registreret med 12815 m2 erhvervsbebyggelse og at areal på 28088 m2. Bebyggelsesprocenten inden udvidelsen er ifølge ansøger på 43,4% og 42,8% af grunden er bebygget. Lokalplanens §6.1 og 6.2 er således overskredet med det nuværende byggeri.
Udvidelse af kontorfaciliteterne foregår som en huludfyldning bag det eksisterende byggeri, se bilag 1, 2 og 3. Ansøger oplyser at den nye bebyggelsesprocent bliver på 45,7 % og det nye bebyggede areal vil udgøre 45,1 %.
Det daværende Planudvalg behandlede sagen om den seneste udvidelse på møde d. 20.06.2007, og påtalte i forbindelse med dispensationen dengang, at mulighederne for udvidelse umiddelbart måtte betragtes som udtømt med den daværende ansøgning samt at der burde udvides med tilkøb af areal eller udarbejdes en ny lokalplan, før end der kunne bygges yderligere. Arealet er ikke siden blevet udvidet, og der er ikke udarbejdet ny lokalplan.
Administrationens vurdering
Idet det ansøgte byggeri udføres som huludfyldning bag det eksisterende byggeri, uden at kunne ses fra Skaaremosevej eller Tulstrupvej vurderes det ikke, at udvidelsen vil medføre en yderligere visuel fortætning af ejendommen eller en intensiveret brug. Pga. placeringen af den ansøgte bygning, vurderes det derfor, at der kan gives dispensation fra lokalplanens § 6.1 og 6.2, og at den nødvendige dispensation kan gives indenfor den nuværende lokalplan, fordi den ikke medfører indtryk af yderligere fortættet bebyggelse, eller behov for yderligere parkering.
Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Planloven LBK nr 587 af 27/05/2013
Økonomi
Høring
Der udføres ikke naboorientering, idet udvidelsen foretages så den ikke er synlig fra de tilstødende ejendomme og antallet af ansatte ikke udvides.
Bilag
Bilag 1 Skaaremosevej 11 Tegningsmateriale PMU 16.03.2015 ( 2015/06601 004)
Bilag 2 Skaaremosevej 11 Oversigtskort PMU 16.03.2015 (2015/06601 005)
Bilag 3 Skaaremosevej 11 Supplerende situationsplan med beregning af bebyggelsesprocent (2015/06601 007)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
- at administrationen bemyndiges til at give dispensation fra lokalplan 24.3 §6.1 og §6.2 til den ansøgte udvidelse
Beslutning
1. Tiltrådt
Fraværende: Nick Madsen
31. Igangsætning af forslag til lokalplan for Græsted Veterantogscenter og Stationsområde med tilhørende kommuneplantillæg
01.00G00 - 2014/49200
Sagsfremstilling
Baggrund/sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om igangsættelse af lokalplan for Græsted Veterantogscenter og Stationsområde. Sagen har baggrund i ansøgers fremsendelse af projekt i juni 2013. Projektet er indsendt af ejeren, Fonden til drift af Nordsjællands Veterantog v/formand Michael Randrup.
Projektforslaget har tidligere været forelagt Plan- og Miljøudvalget på møde den 24. november 2014. Her traf udvalget beslutning om at igangsætte arbejdet med at konkretisere alternativer til udvidelsen af veterantogscenteret på Græsted Station. Efterfølgende er der mellem Nordsjællands Veterantog, Fredbogård Fonden og administrationen skabt enighed om et kompromisforslag, som således nu fremlægges for udvalget. Bestyrelsen for Fredbogård Fonden tager dog først endeligt stilling til forslaget fra arbejdsgruppen på et ekstraordinært møde den 11. marts 2015, altså efter dagsordenen til Plan- og Miljøudvalgets møde er udsendt. Udvalget forelægges senest på udvalgsmødet fondsbestyrelsens endelige stillingtagen.
Ejendommen
Ansøgers samlede ejendom ligger i landzone og består af matr. nr. 34 b og matr. nr. 34 c, begge Græsted by, Græsted, med et samlet grundareal på 6.956 m2 (4.424 m2 + 2.532 m2).
Ejendommen er udstykket fra jernbanearealet. Matr. nr. 34 b ejes direkte af Fonden til drift af Nordsjællands Veterantog og indeholder jernbanearealets bygninger og herunder stationsbygningen. Matr. nr. 34 c ejes af NSJV Ejendomme ApS, et selskab under fonden, og er et ubebygget areal på den østlige side af jernbanesporene.
Jernbanearealet, der omfatter de to gennemgående spor, perroner og parkeringsplads, ejes fortsat af Lokalbanen A/S (matr. nr. 34 a).
Ejendommens nuværende bebyggelse består af stationsbygning, remise, varehus og vognhal med et samlet bruttoareal på 1.222 m2 i følge BBR.
Området ved Græsted Station og Stationsområde fremgår af bilag 1. Der er endnu ikke udarbejdet en endelig fysisk afgrænsning af lokalplanområdet.
Status på projektansøgning
Ansøger arbejder målrettet på at etablere et veterantogscenter i Græsted.
Ansøger har i 2014 sammen med Nordisk Jernbaneklub modtaget 800.000 kr. i bevilling fra Folketingets Trafikudvalg til at realisere dele af det skitserede projekt (etablering af sidespor). Fonden har siden da ansøgt og modtaget Trafikstyrelsens godkendelse til at ændre på den forventede projektafslutning til 1. december 2015. Ansøger er i den forbindelse over for Trafikstyrelsen blevet anmodet om at redegøre for fremdriften i ansøgers projektet.
Ansøgers redegørelse til Trafikstyrelsen fremgår af bilag 3, der et billede af udviklingen i ansøgers projekt, herunder sammenhængskraft til øvrige aktiviteter i området, inklusive eventpladsen. den forventede fremdrift og organiseringen af projektet.
Planerne for veterantogscenteret indeholder opførelsen af en udstillingshal, hvorefter alt det rullende materiel kan komme under tag og udstilles for publikum.
I forbindelse med udstillingshallen ønsker ansøger tillige at etablere et udtræksspor langs med lokalbanen med sportilslutning til banens infrastruktur samt en drejeskive.
Sporplantegning over Græsted Veterantogscenter og Stationsområde med visualisering i 3-D fremgår af bilag 2.
Med gennemførelsen af projektet er det planen at Nordisk Jernbaneklub, der blandt andet i dag har til huse i Gedser, flytter sit materiel til det nye anlæg i Græsted.
Planlægningsmæssig vurdering
Hele området ligger i landzone. Der er ikke i den gældende kommuneplan udlagt et rammeområde med tilhørende bestemmelser for stationsområdet og det kommende lokalplanområde. Administrationen vurderer derfor, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter rammebestemmelser for området. Da der således er tale om en væsentlig ændring i arealanvendelsen, som ikke er indarbejdet i eksisterende plangrundlag, er det desuden påkrævet efter planloven, at der indkaldes ideer og forslag til udarbejdelsen af kommuneplantillægget.
Etablering af udtræksspor langs med lokalbanen med sportilslutning til banens infrastruktur samt en drejeskive, kan ikke gennemføres uden en tæt dialog med og accept fra Lokalbanen A/S. Ansøger er ligeledes nødt til at erhverve eller på anden måde tilvejebringe en dispositionsret over et mindre areal af matr. nr. 11 fd Græsted By, Græsted. Dette areal ejes i dag af Gribskov Kommune. Et areal der frem til 31. december 2016 er lejet ud til Fredbogård Fonden, der har en forventning om at det lejede areal ikke helt eller delvist gøres til genstand for frasalg eller bortforpagtning i lejeperioden mod fondens ønske. Endelig vil en dialog med de nære naboer langs med Græsted Stationsvej være påkrævet.
Ansøgers behov for tilkøb af areal til udtræksspor og drejeskive er på ca. 5.000 m2.
Der skal i lokalplanprocessen ses og vurderes på de trafikale løsninger for området og hvorledes eventuelle påvirkninger på tilstødende veje og indkørsler håndteres bedst muligt, særligt ved overkørslen ved Græsted Station. Der vil ligeledes være aspekter omkring støj, der skal tages hånd om, da lokalplanområdet grænser helt op til beboelsesejendomme syd for Græsted Stationsvej.
Med en realisering af projektet vil der for Nordsjællands Veterantog blive tale om et gearskifte i området fra de tidligere mindre, enkeltstående arrangementer til fremover at transformere Græsted Station til et sted, som vil være åben for større/flere målgrupper i større dele af året. Det kan blive et turistattraktion, som vil kunne indgå i en synergieffekt med andre projekter i Græsted, som eventpladsen, områdefornyelsen, plan for genskabelse af Søborg Sø og en mulig kommende nationalpark, ligesom det kan blive et tilbud i sammenhæng med den kystbaserede turisme.
Administrationen vurderer overordnet, at projektet har potentiale til at blive en gevinst for området og for kommunen som helhed. Det vurderes samtidig, at det er af en sådan skala og karakter, at der skal udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der igangsættes udarbejdelse af forslag til lokalplan for området med udgangspunkt i principperne i det fremlagte skitseprojekt. Lokalplanforslaget bør udarbejdes i tæt samarbejde med ansøgeren.
Det anbefales ligeledes, at der forud for lokalplanarbejdet indkaldes ideer og forslag til udarbejdelse af kommuneplantillæg.
Administrationen anbefaler, at lokalplanen udarbejdes efter følgende køreplan:
- Marts - april 2015: 4 ugers offentlig hørring til at indhente ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.
- Juni 2015: Politisk behandling af planforslag med tilhørende miljøscreening (og evt. miljøvurdering) med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.
- Juni - august 2015: min 10 ugers offentlig fremlæggelse (som følge af sommerferien) med efterfølgende administrativ behandling af indsigelserne i tæt dialog med bygherrerådgivere.
- Oktober - november 2015: Politisk behandling af indsigelser og endelig vedtagelse.
- + 2 uger til offentliggørelse af vedtagelsen/ikrafttræden
- + 4 ugers klagefrist.
Ansøgningen, herunder Nordsjællands Veterantogs oprindelige (skitse-)projektbeskrivelse fra juni 2013 og ansøgers afklaring af pladsforhold fra 3. juli 2014 blev fremlagt for Plan- og Miljøudvalget på møde 24. november 2014. Disse dokumenter kan ses i POLAR Sag nr. 2014/49200 dok. nr. 007 PMU 16.03.2015 - Nordsjællands Veterantog - projektbeskrivelse og afklaring af pladsforhold.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Økonomi
Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer og VVM-bekendtgørelsen.
Bilag
Bilag 1 PMU 16.03.2015 Ortofoto Græsted Stationsområde - 1:4.000 Dok. nr. 2014/49200 008
Bilag 2 (ny) PMU 16.03.2015 Sporplantegning over Græsted Veterantogscenter og Stationsomeåde med visualisering i 3-D Dok. nr. 2014/49200 009
Bilag 3 PMU 16.03.2015 Nordsjællands Veterantogs delrapport til Trafikstyrelsen 30. januar 2015 Dok. nr. 2014/49200 006
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at der indkaldes ideer til udarbejdelse af kommuneplantillæg, og
- at såfremt der i forbindelse med denne høring ikke indkommer væsentlige indvendinger, igangsættes udarbejdelse af forslag til lokalplan for Græsted Veterantogscenter og Stationsområde med tilhørende kommuneplantillæg. Lokalplanforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med ansøgeren.
Beslutning
1-2. Tiltrådt, i det område 3 udgår i det videre arbejde.
Fraværende: Nick Madsen
32. Høringssvar til Statens Forslag til Natura 2000-planer for perioden 2016-2021
01.00G00 - 2015/01241
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at godkende administrationens forslag til høringssvar til Statens Forslag til Natura 2000-planer for perioden 2016-2021.
Naturstyrelsen har sendt forslag til nye statslige Natura 2000-planer for perioden 2016-2021 i offentlig høring frem til den 10. april 2015. Gribskov Kommune har mulighed for at indsende bemærkninger til forslagene.
Natura 2000-områder
Danmark har udpeget 252 Natura 2000-områder til opfyldelse af EU’s naturdirektiver, der bidrager til at sikre den europæiske biodiversitet. Gribskov Kommune er berørt helt eller delvist af seks forslag til Natura 2000-planer, hvoraf sidstnævnte er beliggende i Øresund:
1) Gribskov, Esrum Sø og Snævert Skov
2) Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose
3) Tisvilde Hegn og Melby Overdrev
4) Rusland
5) Gilbjerg Hoved
6) Gilleleje Flak og Tragten
I områderne skal gøres en særlig indsats for at sikre og opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper af europæisk betydning. Med miljømålsloven og skovloven er det besluttet, at indsatsen prioriteres gennem en rullende planlægning, hvor Miljøministeriet hvert 6. år udarbejder nye planer med opdaterede målsætninger og indsatskrav.
Natura 2000-planernes indhold
En Natura 2000-plan består af: - Målsætninger for naturen i Natura 2000-området
- Indsatsprogram med generelle og områdespecifikke retningslinier.Til hver enkelt plan er der tilknyttet en basisanalyse, der beskriver områdets naturindhold.
Planerne er udarbejdet efter dialog med myndigheder, foreninger, organisationer og lodsejere, som har en særlig interesse i dem. Målsætninger er langsigtede og rækker udover den enkelte planperiode. Udover at give retning for planernes indsats, klargør de grundlaget for myndighedernes udøvelse af beføjelser efter lovgivningen. Det vil typisk ske i forbindelse med tilladelser og dispensationer, der kan påvirke Natura 2000-områderne, og hvor der udarbejdes planer eller projekter i Natura 2000-områderne.
Natura 2000-planerne 2016-21
Hovedformålet med forslag til Natura 2000-planer 2016-21 er:
- At færdiggøre indsatsen fra den nuværende planperiode 2010-15
- At sikre pleje på lysåbne og plejekrævende naturarealer
- At igangsætte en strategisk indsats for at forbedre og sikre den sårbare natur gennem etablering af større sammenhængende og mere robuste naturarealer
- At iværksætte en særlig indsats for truede ynglefugle og mod invasive arter.
Målsætninger fra de gældende planer for perioden 2010-15, er i samtlige af de i Gribskov Kommune beliggende områder videreført.
Området for Gilleleje Flak og Tragten er specielt, idet det først er udpeget i 2010, og det har derfor ingen eksisterende Natura 2000-plan med tilknyttet basisanalyse og handlingsplan. Forslaget til Natura 2000-planen for området har to specifikke retningslinier:
- at der planlægges genetablering af et stenrev i området, hvor dette skal bidrage til mål om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for områdets rev.
- at NaturErhvervstyrelsen udarbejder en strategi for beskyttelse af marsvin i danske farvande.
Da området er statsejet, er det staten, der skal stå for udførelsen af disse tiltag.
Gennemførsel af planforslagene
Natura 2000-planen angiver de langsigtede målsætninger for de udpegede Natura 2000-områder og retningslinjer for den nødvendige indsats i planperioden 2016-21.
Gennemførelsen vil ske ved:
- Kommunerne udarbejder nye kommunale handleplaner for kommunale og privatejede arealer.
- Statslige myndigheder gennemfører tiltag på statsarealer direkte på grundlag af Natura 2000-planen.
- Offentlige lodsejere reviderer deres drifts- og plejeplaner, så de lever op til Natura 2000-planens målsætninger.
Virkemidler
Den fortsatte Natura 2000-indsats skal i overvejende grad finansieres af staten via EU’s landdistriktsprogram (LDP), dels vis EU's såkaldte Life-midler samt via nationale midler.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). LBK nr 932 af 24/09/2009. Miljømålsloven, der blev vedtaget i 2003, indarbejder EU’s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv i den danske vand- og naturplanlægning.
Økonomi
Administrationen vurderer at udgiften til fortsat sikring af nuværende naturkvalitetsniveau i Natura 2000-områder i Gribskov Kommune udgør ca. 500.000 kr./år. Dette finansieres af kommunens driftskonto for naturpleje.
Derudover er der mulighed for de private lodsejere at søge penge via EU’s landdistriktsprogram (LDP), dels vis EU's såkaldte Life-midler samt via nationale midler.
Miljøforhold
Med Miljømålsloven stilles der krav om, at alle Natura 2000-områder på sigt skal opnå gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at det samlede areal af områdernes naturtyper er stabilt eller øges, og at den struktur og de funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover.
Høring
Statens forslag til de 6 statslige Natura 2000-planer:
PMU Bilag: Forslag til Natura 2000-planer 2016-2021
Bilag
Administrationens forslag til høringssvar:
PMU Bilag: Høringssvar til statens Forslag til Natura 2000-planer 2016-2021
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
- at godkende at det foreslåede høringssvar sendes til Naturstyrelsen.
Beslutning
- Tiltrådt
Fraværende: Nick Madsen
33. Yderområder på forkant: anvisning af medfinansiering
01.00G00 - 2014/47795
Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har ansøgt og fået tilsagn om bevilling af et beløb på 500.000 kr i forbindelse med kampagnen Yderområder på forkant. Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget, samt Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at bevillige et samlet beløb på 250.000 kr til kommunens egenfinansieringsandel.
Yderområder på forkant
Yderområder på forkant er en kampagne, der skal styrke tilpasning, omstilling og udvikling i områderne uden for de større byer – til gavn for hele landet. Et partnerskab bestående af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet ved Naturstyrelsen, KL og Realdania står bag Yderområder på forkant.
Med kampagnen er i denne omgang inviteret 18 kommuner til at udvikle strategiplaner, som styrker kommunernes planlægning og prioritering frem mod 2030 med afsæt i hver enkelt kommunes særlige udfordringer og potentialer.
Kampagnen støtter hver strategiplan med op til 500.000 kr. til ekstern rådgivning - dog maksimalt 50 procent af projektets samlede sum. Derudover bliver et fælles netværksforløb med mulighed for at dele viden, metoder og tilgange etableret.
Det ansøgte projekt
Et strategisk fokus på at binde landområdet, landsbyer og lokalsamfund samt kysten bedre sammen i en samlet strategiplan, kan være det element, der gør, at Gribskov Kommune styrker sin position som yderområde på forkant.
2030-strategiplanen skal være med til at give inspiration til ny praksis og planlægning for anvendelsen af kysten og det tilhørende bagland i Gribskov Kommune, så vi mere strategisk kan udvikle kystområdet og binde det godt sammen med baglandet, herunder også kobling til Esrum Sø, Arresø og de store skovområder og evt. kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det skal ske ved, at vi mere fokuseret adresserer de konkrete udfordringer i kommunen og styrker de stedbundne potentialer.
2030-strategiplanen skal bidrage til at kulturarv, natur og landskab forbindes med det daglige liv i kystbyerne, mindre lokalsamfund, sommerhusområder, landområdet og kysten i respekt for de stedbundne potentialer og adressere de lokale udfordringer. Kysten og baglandet skal kobles bedre, så der bliver skabt en stærkere sammenhængskraft og funktionssynergier som kan være dynamo i den fremtidige udvikling.
Projektet foreslås gennemført i 2015-2016 i tæt samspil med relevante eksterne nøgleaktører. Dels i forbindelse med analyserne, dels i udarbejde af strategiplanforslaget, og i forbindelse med udvikling og afprøvning i praksis.
Strategiplanen vil blive udarbejdet med udgangspunkt i de temaer der udvælges som fokus i Udviklingsstrategi 2015 (planstrategi) i løbet af 2. kvartal 2015 og i tæt samspil med øvrige delstrategier, der samtidig er under udarbejdelse, særligt nye erhvervsstrategier, ny turismestrategi og ny bosætningsstrategi, samt ny strategisk plan for udvikling af kystbyen Gilleleje (der alle ventes vedtaget inden udgangen af 2015), samt med Vækstudvalgets arbejde om at formulere og styrke den lokale vækstdagsorden.
Hermed vil 2030-strategiplanen komme til at spille en central rolle ift. at understøtte implementering af de øvrige strategier f.eks. ved at fungere som inspirerende bindeled mellem strategierne og den kommende kommuneplanrevision, og til afprøvning af ideer i praksis, og dermed bidrage til at adressere de udfordringer der er i kommunen.
Budgetoverslag
I ansøgningen er anslået følgende budget:
Projektet forventes at kunne gennemføres indenfor et samlet budget på 1 mio. kr, fordelt på:
500.000 kr til ekstern rådgivning til analyser (inkl. udgifter til datakøb), facilitering af samspil med eksterne og idéudvikling i praksis, samt oplæg til strategiplanforslag
250.000 kr til arbejdstid fra kommunens medarbejdere
150.000 kr til materialer, kommunikation, workshops ol.
100.000 kr til udvikling og afvikling af implementerings ideer i praksis (pilotprojekter)
Kampagnen har bevilliget et beløb på 500.000 kr til ekstern rådgivning. Kommunens egenfinansiering af projektet er de resterende 500.000 kr, hvoraf halvdelen er til arbejdstid fra kommunens medarbejdere.
Administrationen anbefaler, at de resterende 250.000 kr finansieres af hhv.
- Økonomiudvalget via Kystprogrammet (150.000 kr), da projektet i høj grad vil bidrage til at styrke programmet; og
- Erhvervs- og Turismeudvalget (100.000 kr), fordi projektet vil styrke erhvervsfremme i kommunen gennem pilotprojekterne.
Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013
Lov om Erhvervsfremme kapitel 5 og 6, § 12, Lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16/12/2010
Økonomi
Samlet anmodes om bevilling af et beløb på 250.000 kr.
Beløbet til pilotprojekter på i alt 100.000 kr vil kunne finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2015. Inden start på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 23.03.2015 er der forbrugt/disponeret 0 kr af den samlede pulje på 2 mio. kr. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på 2.000.000 kr. for 2015.
Restbeløbet på 150.000 kr vil kunne finansieres indenfor ØUs ramme til anlægsprojekt Fælles Kystprogram. Inden start på Økonomiudvalgets møde den 07.04.2015 er der forbrugt/disponeret 1 mio. kr. af den samlede pulje på 2 mio. kr. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på 1 mio. kr. for 2015.
Bilag
Kommunens projektansøgning af 15.01.2015 Polar dok nr 2014/47795 012
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at tage sagen til orientering.
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
2. at 150.000 kr af de 250.000 kr til egenfinansiering af projektet, finansieres af ØUs ramme til anlægsprojekt Fælles Kystprogram, under forudsætning af at ETU er positive overfor at finansiere det resterende beløb på 100.000 kr (indstillingspunkt nr. 3). Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:
3. at 100.000 kr af de 250.000 kr til egenfinansiering, finansieres af ETUs Pulje til Erhvervsudvikling for 2015. Beløbet øremærkes til projektets pilotprojekter og bevilliges under forudsætning af at Byrådet tiltræder indstillingspunkt nr. 2.
Beslutning
- Tiltrådt
- Anbefaling tiltrådt
- Anbefaling tiltrådt
Fraværende: Nick Madsen
34. "New Nordic Coast - Gilleleje". Ansøgning til statens forsøgsordning for natur -og kystturisme
01.11G00 - 2015/02758
Sagsfremstilling
Baggrund
Plan- og Miljøudvalget besluttede den 12. januar 2015, at Gribskov Kommune skal udarbejde en ansøgning til statens forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Udvalget besluttede desuden, at ansøgningen skal tage udgangspunkt i at styrke Gilleleje som kommunens turistcenter, jf. Kommuneplan 2013-25 og som portal for Den Danske Riviera, jf. Potentialeplan Gilleleje.
Administrationen forelægger nu projektbeskrivelse til ansøgning til statens forsøgsordning for kyst- og naturturisme til godkendelse, jf bilag 1. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet.
Forsøgsordning for kyst- og naturturisme
Miljøministeren, Erhvervs- og Vækstministeren og Ministeren for By, Bolig og Landskab har etableret en forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Ministrene inviterer kystkommuner til at indsende visionære og ambitiøse projektansøgninger, der kan være med til at tiltrække flere internationale turister.
Forsøgsordningen giver kommunerne mulighed for - i samarbejde med private aktører - at gennemføre projekter, der giver turisterne et bredere udbud af oplevelser ved de danske kyster.
Ved udvælgelsen lægges vægt på projekter der:
- har et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister,
- etableres i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse med sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling i området og,
- indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet.
New Nordic Coast. Gilleleje
Administrationen har med input fra en række interessenter udformet en ansøgning, der på en række områder udfordrer lovgivningen, og som samlet set tilbyder en vision, der kan forfølges helt eller delvist.
Administrationen har ved udarbejdelsen af ansøgningen lagt vægt på, at udarbejde en projekt-vision med et højt ambitionsniveau. Administrationen har ikke arbejdet med anlægsoverslag på de enkelte elementer. De enkelte delelementer vil skulle projekteres mere detaljeret, hvis det besluttes at arbejde videre med dem.
Følgende elementer er i fokus i ansøgningen:
- En vision for et strandhotel samt en platform for en "attraktion" placeret på søjler i havet. Attraktionen er ikke nærmere defineret, men flere forslag er listet i visionen. Derudover indeholder visionen et samlet forstærket tilbud til udenlandske turister, som værdsætter det autentiske miljø i Gilleleje.
- Et højt strategisk niveau, da en række potentialer er tænkt sammen i projektet. Særligt vigtigt er havnens fremtid som en bæredygtig og velfungerende havn, som kan stå imod kommende storme. Dette behov for beskyttelse er tænkt sammen med muligheder for benyttelse. Øst og vest for havnen er kystbeskyttelse og kystbenyttelse også tænkt sammen som repræsenteret i visionsmaterialet i "Nordkystens Fremtid". Mod syd er projektvisionen tænkt sammen med byen via nord/sydgående forbindelser - bl.a. langs kanalen til Kulturhavn Gilleleje.
- Bæredygtighed både arkitektonisk og ift. tekniske løsninger er sammentænkte i forhold til miljø og infrastrukturinvesteringer.
Det videre arbejde
Administrationen arbejder videre med at færdiggøre ansøgningen til staten, således at projekt-visionen kan sendes senest 1. maj 2015.
Der arbejdes på at få udarbejdet en analyse der viser vækstperspektiverne og investeringspotentialer ved en eventuel etablering af et hotel i Gilleleje. Dette arbejde forventes igangsat af Vækstudvalget på møde d. 17.03.2015. Der ud over skal der indhentes underskrift/tilsagn fra berørte lodsejere.
Administrationen arbejder desuden med at få produceret en række bilag som skal vedlægges ansøgningen.
Administrationen forventer en tilbagemelding fra staten efter sommerferien, hvor det vil blive meldt ud, hvilke 10 forsøgsprojekter, staten vil godkende. Statens tilbagemelding fremlægges politisk når den foreligger.
Lovgrundlag
Lov om planlægning jvf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013
Aftale om dansk turisme indgået 20. juni 2014.
Økonomi
Ekstern bistand til 100.000,- kr. jf. belutning i PMU den 12.01.2015, pkt. 2, som afholdes indenfor det eksisterende budget på ramme 320: Plan & Byg.
Gennemførelse af fysiske projekter vil typisk kunne ske via forskellige former for offentligt privat samarbejde, da dette øger muligheden for at sikre en samlet finansiering. Generelt vurderes det som meget sandsynligt, at man kan opnå puljemidler til dette projekt. I forhold til at opnå støtte fra de pengestærke fonde vil det formentlig være nødvendigt at søge med henblik på at realisere den samlede vision, selvom en udførelse typisk vil kunne ske i etaper.
Udvalget vil få forelagt konkrete forslag til videre finansiering i forbindelse med at statens tilbagemelding på ansøgningen forelægges.
Miljøforhold
Såfremt Gribskov Kommune udvælges til at deltage, vil et eventuelt konkret projekt skulle screenes i forhold til en eventuel miljøpåvirkning i henhold til planloven og miljøvurderingsloven.
Høring
Der har været dialog med Gilleleje Havn, projekt Strand og By, Strandbakkeselskabet og Havbadsgruppen om nærværende ansøgning. Input fra disse nøgleinteressenter er så vidt muligt indarbejdet.
Det skal dog fremhæves, at interessenterne også med deres baglande, nu skal diskutere, hvordan de vil forholde sig til visionens elementer.
Såfremt byrådet godkender ansøgningen vil administrationen sikre, at der gives mulighed for en bred debat i Gilleleje omkring visionen. Denne debat vil så vidt muligt koordineres med arbejdet i Gilleleje Strategiplan.
Bilag
Bilag 1: WHITE Projektbeskrivelse New Nordic Coast - Gilleleje (PMU16.03.2015)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at godkende det udarbejdede ansøgningsmateriale og sende ansøgningen til staten.
Beslutning
- Anbefaling tiltrådt
Fraværende: Nick Madsen
35. Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015-2026
00.22G00 - 2015/04401
Sagsfremstilling
Administrationen forelægger befolkningsprognosen for perioden 2015-2026 for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune påvirkes af antallet af indflyttede nye boliger. Gribskov Kommune har i løbet af 00'erne oplevet en massiv udbygning og indflytning i nye boliger - en udvikling, som har været ønsket og styret af Byrådet. Med finanskrisen og tilbagegangen på boligmarkedet har situationen de seneste år set anderledes ud. En række byudviklingsprojekter i kommunen er således blevet forsinket. Noget tyder på, at der er bevægelse i boligmarkedet, og derfor er der i dette års prognose indlagt flere nye boliger som forudsætning i de første prognoseår.
Antallet af udflyttere og tilflyttere udvikler sig hele tiden og nye tendenser opstår, hvilket smitter af på befolkningsudviklingen - dertil kommer ændringer i levealder og antal fødsler. Udviklingen særligt på længere sigt vil derfor ikke kunne forudsiges meget præcist. Derfor er usikkerheden håndteret ved at vise forskellige scenarier for udviklingen lokalt i Gribskov Kommune. Scenarie-metoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsprognoser, der ofte kun indeholder én udviklingsbeskrivelse. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen, og fremskrivningerne af befolkningen kan derfor anvendes som dialoggrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v.
Befolkningsprognosen 2015 behandler 3 hovedscenarier:
- Maximumscenariet viser effekterne af en høj udbygningshastighed drevet af Gribskov Kommunes store byudviklingsområder. Dette scenarie beskriver således en befolkningsudvikling baseret på at boligudbygningen indenfor et 3-4 år vil nå samme høje hastighed som i 00'erne. Derudover indlægges positive forventninger til flyttemønstre.
- Budgetscenariet viser udviklingen, såfremt boligudbygningen sker i et tempo, som kun er ca. halvt så højt som i 00'erne, men omtrent det dobbelte af antallet af nye boliger i 2014. Derudover indlægges moderate forventninger til flyttemønstre. Som navnet siger bruges scenariet til Gribskov Kommunes budget.
- Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nye boliger i de kommende 12 år. Derudover er der indlagt negative forventninger til flyttemønstre.
Alle tre scenarier viser udviklingen de kommende 12 år - fra det første prognose tal den 31. december 2015 til det sidste den 31. december 2026. For alle tre scenarier er der indlagt enslydende forudsætninger i forhold til forventninger til fødsler pr. kvinde og til levealder.
Nye tendenser i den demografiske udvikling
Stort set hvert eneste år siden 2001 har Gribskov Kommune haft en positiv flyttebalance - det gælder også i forhold til børnefamilier. Flere borgere flytter til end fra Gribskov Kommune. De senere år har Gribskov Kommune oplevet en særlig stor tilflytning af borgere mellem 60 og 74 år, hvoraf en stor del er flyttet til sommerhusområderne ved nordkysten. Denne gruppe af tilflyttere kommer i overvejende grad fra Københavns-området og Nordsjælland. Gruppen kan bredt betegnes som relativ ressourcestærk og betegnes som de "yngre ældre".
Som en særlig befolkningsgruppe forventes Gribskov Kommune de kommende år, at modtage flere flygtninge end tidligere. Dette er indarbejdet i befolkningsprognosen for 2015, og fremadrettet vil der blive indsamlet viden om denne befolkningsgruppe med henblik på, at kunne forudsige flyttemønstre m.v.
Væsentligste resultater for Befolkningsprognosen 2015
Befolkningsprognosen 2015-2026 viser, at opførslen af nye boliger vil spille en væsentlig rolle for befolkningsudviklingen, men også andre forhold vil påvirke udviklingen. Det forventes, at befolkningstallet, de nærmeste par år vil stige til et niveau på lidt over 41.000 borgere. Derefter vil antallet af borgere i 2026:
- være steget relativt kraftigt til over 45.000 borgere i maxscenariet, hvis der opføres og indflyttes ca.180 nye boliger om året, og flyttemønstrene udvikler sig relativt positivt,
- være steget til ca. 41.500 borgere i budgetscenariet, hvis antallet af nye boliger vil ligge på ca. 70-80 om året, og flyttemønstrene udvikler sig moderat,
- være faldet til omkring 39.000 borgere i minimumscenariet, hvis der er ikke opføres nye boliger de kommende 12 år, og flytemønstrene udvikler sig relativt negativt
I forhold til hovedtendenser i befolkningssammensætningen de kommende 12 år, kan man generelt forvente at:
- antallet af borgere over 65 år vil stige relativt kraftigt - særligt gruppen af borgere over 80 år,
- antallet af børn og unge vil falde, dog vil en kraftig boligudbygning kunne påvirke dette,
- antallet af små børn under 6 år vil finde et stabilt leje de kommende par år efter et større fald siden 2001,
- antallet af 30-60 årige vil falde
I forhold til hovedtendenser for forskellige geografiske områder, kan man i den kommende 12-årige periode med de kendte forudsætninger forvente at:
- de tre store byer (kommunecentrene) vil opleve en stigning i antallet af borgere
- landområderne og landsbyerne vil opleve et fald i antallet af borgere
- de mindre byer (lokalcentrene) kan opleve et mindre fald eller en mindre stigning i antallet af borgere, hvilket vil afhænge af gennemførelsen af de byudviklingsprojekter, som der planmæssigt er mulighed for
- sommerhusområderne vil opleve en stigning i antallet af borgere.
Ovenstående hviler på en række forudsætninger, og derfor er der tale om hovedtendenser, og man skal være opmærksom på, at tendenserne ikke er ens for alle aldersgrupper i de enkelte lokalområder.
Lovgrundlag
Økonomi
Bilag
Bilag 1 (PMU 16.03.2015): Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015-2026 (dok. nr. 2015/04401001)
Bilag 2 (PMU 16.03.2015): Talmateriale til de 3 hovedscenarier i Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015-2026 (dok. nr. 2015/04401002)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at godkende Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015 - 2026
Beslutning
- Anbefaling tiltrådt
Fraværende: Nick Madsen
36. Opsætning af offentlige ladestandere til el-biler
00.16G00 - 2015/03794
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og miljøudvalget med henblik på at træffe beslutning om der skal afsættes klimamidler til opsætning af offentlige el-bil ladestandere i kommunen.
Baggrund
Gribskov Kommune har i 2014 indkøbt to nye el-biler. I den forbindelse er der set nærmere på infrastrukturen for ladestandere i kommunen. Salget af El-biler er generelt på vej frem og infrastrukturen til opladning af el-biler udbygges hele tiden. Der er dog pt. kun én offentlig ladestander i Gribskov Kommune. Den er placeret i Helsinge ved turistinformationen. El-biler kan i dag køre længere på en opladning end tidligere, men rækkevidden er for mange stadig kun på omkring 100 km. Den teoretiske rækkevidde er ofte langt højere, men alle tager dog forbehold for vind, vejr og kørestil. Så de reelle tal fabrikkerne står inde for ved vintertid er væsentlig lavere. Eksempelvis er rækkevidden på mellem 80-120 km for VW Uppen, 100-150 km for Nissan Leaf og 100 km for Renault Zoe. Det betyder, at det for mange el-biler kan være svært at nå fra f.eks. København til Gilleleje og tilbage uden at skulle stoppe undervejs for at lade op.
Placering af offentlige ladestandere i Gribskov Kommune i f.eks. Tisvilde eller Gilleleje vil derfor gøre det nemmere for turister med el-bil at komme til og fra kommunen. Derved fraskærer kommunen ikke turister med el-bil, som må forventes at udgøre en stigende gruppe i fremtiden, samtidig med at det også tilgodeser de borgere i kommunen der har el-bil.
I Budgetaftale 2014-2017 er der afsat 0,5 mio kr til klimaområdet i 2014 og i 2015. Aftalepartnerne ønsker at fremme indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og herudover skal der være mulighed for at fremme yderligere tiltag omkring formidling og oplysning samt eventuelt vejledning. I klimahandlingsplanen er et af fokusområderne at fremme alternative transportmidler, herunder elbiler, for derved at mindske andelen af fossile brændsler på transportområdet
El-bil ladestandere - typer og pris
Der er to udbydere af standere på markedet, Clever og EON. EON er forholdsvis ny på markedet og har overtaget Better Place. Clever har været på markedet lidt længere og har i dag flere ladepunkter end EON.
Der tilbydes overordnet to typer af ladestandere:
- almindelige ladestandere som tager ca. 1 - 6 timer afhængig af bilens formåen og hvor meget batteriet er afladt.
- hurtig ladestandere som kan lade bilen på 20-30 minutter (for et helt afladt batteri).
Begge typer ladestandere passer til de fleste typer af elbiler. Hurtigladning er selvfølgelig den mest foretrukne når man er på farten. Prismæssigt er der dog stor forskel på de to typer af standere. Pris inklusiv ladestander, installation, kabelføring, gravearbejde og tilslutningsbidrag er ca. 100.000 for en almindelig ladestation og 300.000 for en hurtig ladestation. (prisoverslag modtaget fra Clever).
Det kan dog gøres lidt billigere såfremt det ikke er nødvendigt at grave (hvis der f.eks. er gravet i forvejen) eller hvis der er ampere nok på stedet, i givet fald skal der ikke betales tilslutningsbidrag (stikledning).
Udover prisen for opsætning af selve laderen, vil der årligt være service på ladestanderne til 3195 kr og betaling af administrationen til 1.595 kr (prisoverslag fra Clever). Kommunen kan dog selv sætte elprisen og deraf tjene helt eller delvis til de årlige udgifter.
Der er en forventet levetid på 8-10 år på ladere.
Mulig placering af standere
Ladestanderne vil kunne placeres mange steder i kommunen, men herunder fremlægges forslag til fem mulige placeringer. Det må forventes, at størstedelen af dem som vil benytte ladestanderne, vil være turister, da de borgere i kommunen der har el-bil vil have ladet bilen op hjemmefra og derfor som regel ikke vil have behov for at lade op. Forslag til placeringer er derfor hovedsageligt valgt ud fra, at det er turistmæssige knudepunkter, men at det samtidig er placeringer som ligger spredt rundt i kommunen og derfor vil dække kommunen godt ind rent geografisk. Forslag til placeringer er:
- Gilleleje
- Tisvilde
- Dronningmølle
- Græsted
- Helsinge (til supplering af den ladestander der allerede står der)
Det videre forløb
Såfremt udvalget tiltræder, at der arbejdes videre med opsætning af ladestandere for klimamidlerne, vil næste skridt være at indhente konkrete tilbud på opsætning af standerne. I den forbindelse vil de mulige placeringer blive undersøgt nærmere i forhold til mere præcist at undersøge hvor ladestanderne kan stå. Herunder om det er muligt at finde steder hvor det f.eks. ikke er nødvendigt at grave (eksempelvis ved kulturhavnen hvor etape to snart startes op og der derfor i forvejen er gravet op) og hvilken af de to typer af standere (almindelig eller hurtigt) der kan anbefales. Samtidig vil det blive undersøgt om det er muligt, at lokale virksomheder eller foreninger kan støtte projektet og være med til at finansiere opsætningen af ladestandere, hvis der skulle være interesse for dette.
Når der foreligger et konkret tilbud på opsætning af ladestandere vil det blive forelagt Plan- og miljøudvalget med henblik på beslutning, om der skal opsættes ladestandere og i givet fald hvor mange og hvor de skal placeres.
Lovgrundlag
Økonomi
I Budgetaftale 2014-2017 er der afsat 0,5 mio kr til klimaområdet i 2014 og i 2015. Opsætning af ladestanderne vil derfor kunne finansieres af disse midler.
Miljøforhold
Opsætning af offentlige ladestandere vil være med til at udvide det nationale net af ladestandere og derved være med til at fremme mulighederne for udbredelse af elbilen. Dette ligger i tråd med kommunens klimapolitik, hvor transport udgør et af fokusområderne, herunder at mindske andelen af fossile brændsler på transportområdet. Udbredelsen af el-biler vil være med til at nå dette mål.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Mijløudvalget,
- at tiltræde, at der kan afsættes klimamidler til opsætning af offentlige ladestandere i kommunen.
- at tiltræde, at administrationen arbejder videre med at indhente tilbud på opsætning af offentlige ladestandere.
- at tiltræde, at der tages udgangspunkt i de fem mulige placeringer som er foreslået i dagsordensteksten.
Beslutning
1-3. Tiltrådt
Fraværende: Nick Madsen
Efterretningssager
37. Energi på tværs - fælles vision for en bæredygtig omstilling af energi- og transportsystemet i Region Hovedstaden
00.16G00 - 2014/38027
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og miljøudvalget med henblik på at orientere om status for projektet Energi på tværs og give input til brug for debat om Energivisionen og forberedelse til borgmestermøde den 13. april 2015.
Status for Energi på tværs
Et af de overordnede formål med projektet Energi på tværs er at udarbejde en vision for et fleksibelt og energieffektivt energi- og transportsystem i hovedstadsregionen baseret på 100 procent vedvarende energi i 2050. En nærmere beskrivelse af formål og indhold i projektet Energi på tværs blev fremlagt i dagsordenspunkt på Plan- og miljøudvalgsmøde den 3.11.14.
Den 24. og 25. november var der politiske debataftener om projektet, hvor udvalgsmedlemmer fra de relevante udvalg i de 29 kommuner i regionen var inviteret. Her var der mulighed for at høre mere om projektet og komme med input til det videre arbejde med visionen og til projektet i øvrigt, herunder perspektiver for samarbejde mellem kommunerne i regionen. Næste politiske møde er den 13. april hvor der er inviteret til borgmestertopmøde. Der er sendt invitationer til mødet til borgmestre, bestyrelsesrepræsentanter, udvalgsformænd og tekniske direktører for både kommuner og forsyningsselskaber. Som forberedelse til borgmestertopmødet har Gate 21 (som er projektleder på projektet) udarbejdet et debatoplæg til temadiskussioner i de politiske udvalg i kommunerne.
Samtidig har Gate 21 fået udarbejdet en række dokumenter og analyser som kan bruges som baggrundsmateriale i forhold til debat om visionen. Det drejer sig om følgende:
- Energiscenarier for Region Hovedstaden_udkast 17.02.15. (2014/38027 009)
- Energistyrelsens rapport "Energiscenarier for 2020, 2035 og 2050". (2014/38027 004).
- Temanotat om transport, udkast. (2014/38027 010)
- Temanotat om affald, udkast. (2014/38027 011)
- Temanotat om energibesparelser, udkast. (2014/38027 012)
- Temanotat om varmeforsyning. Er ikke færdigt endnu. Det lægges på nyhedsportalen når det er modtaget.
- Potentialerapporter omkring besparelser og ressourcer. Er ikke færdigt endnu. Det lægges på nyhedsportalen når det er modtaget.
- Kommunerapporter (energiregnskab) for hver kommune i regionen, samt en Regionsrapport (samlet energiregnskab for Region Hovedstaden). Disse bliver først færdige efter den 16. marts. Når rapporterne er modtaget, vil de blive lagt ud på nyhedsportalen.
Debatoplæg
I det følgende fremlægges hovedpointer og debat spørgsmål fra det debatoplæg, som er udarbejdet som input til drøftelser i de enkelte kommuner forud for borgmestertopmødet. Selve præsentationen af debatoplægget er vedlagt som bilag (2014/38027 008).
Del 1: Baggrund og muligheder for en vision for Region Hovedstaden
Første del af præsentationen omhandler baggrunden for hvorfor der skal udarbejdes en vision. Her peges der på følgende:
- Rammerne for visionen er dels de fastsatte EU mål (20-20-20), nationale mål ('Vores Energi' og Energiaftalen fra 2012) og regionale mål (den fælles klimastrategi). Den fælles vision for hovedstadsregionen skal skabe en fælles retning for omstillingen af energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen inden for disse rammer.
- Omstillingen af energisystemet er vigtig i forhold til fire indsatsområder: drivhusgasreduktioner, forsyningssikkerhed, erhvervspolitik og sikkerhedspolitik.
- Regionens energisystem er i dag stadig i høj grad baseret på fossile brændsler som forbrændes på centrale værker. Der er en klar opdeling mellem produktion, distribution og forbrug. Der er en sammenhængende infrastruktur indenfor fjernvarme, naturgas og el og et udbygget kollektivt transport system.
- Regionens fremtidige energisystem er langt mere komplekst. Der vil være en langt større integration mellem forskellige forsyningsformer (fjernvarmesystemet skal f.eks. interagere med el-systemet) og der vil bl.a. komme en omfattende brændselsomlægning af transportsektoren, som fremover vil blive koblet på el-infrastrukturen. Det vil stille større krav til sammenhæng og koordinering i energiplanlægningen, både internationalt og nationalt, men ikke mindst regionalt og lokalt!
- Staten, regionerne, kommunerne og forsyningsselskaberne har alle forskellige roller i forhold til omstillingen af energisystemet.
- I forhold til de beslutninger som skal træffes omkring etablering og udbygning af infrastrukturen, så er det vigtigt at være opmærksom på, at de teknologier der indgår i omstillingen af energisystemet alle har forskellige udskiftningstempo. Eksempelvis har kraftværker en meget lang levetid hvilket betyder, at de kun skal udskiftes én gang inden 2050. Vi har således kun én chance for at tage den rigtig beslutning hvilket betyder, at planlægning vedrørende udskiftning/udbygning af store dele af infrastrukturen skal foretages allerede nu, med målene for 2050 for øje. Modsat har biler en væsentlig kortere levetid, så der behøver vi ikke træffer beslutninger her og nu.
- Omkostningerne til et fossilfrit energisystem vil ikke være væsentlig højere end for et energisystem med fossile brændsler.
- Kort sagt: Omstillingen er mulig, men den kræver ambitiøse fælles mål, implementering af fælles strategiske indsatser og at vi handler nu.
Del 2: Vision og muligheder - oplæg til debat
I præsentationsoplægget er der herefter lagt op til en debat omkring dels de overordnede rammer for visionen og dels fire konkrete indsatsområder. Der er angivet en række spørgsmål som debatten kan tage udgangspunkt i og som kan være med til at formulere input til visionen:
Overordnet for visionen skal det besluttes hvor ambitiøs den skal være i forhold til:
- Tid: Hvilke mål skal vi følge – mere ambitiøse mål, eller nuværende (2050)?
- Samarbejde: Hvad skal vi samarbejde om og hvordan planlægger vi?
- Økonomi: Hvordan investerer vi sammen og hvornår skal beslutninger baseres på samfundsøkonomiske hensyn eller på andre hensyn?
De fire indsatsområder:
- Planlægning:
- Hvordan kan kommunerne arbejde sammen om energiplanlægningen?
- Hvilke udfordringer og risici står vi overfor, hvis vi ikke samarbejder?
- Hvad er rammerne og råderummet for handling i regionen (ift. EU, nationalt plan)?
- Hvilke konkrete beslutninger kan vi tage på regionalt plan (fælles rammer for transportplanlægning, fælles varmeplan, fælles rammer for affalds- og ressourcehåndtering)?
- Samarbejde:
- Hvordan kan der etableres velfungerende samarbejder i forbindelse med omstillingen af energisystemet?
- Hvilke udfordringer og risici står vi overfor, hvis vi ikke samarbejder?
- Hvad er rammerne og råderummet for handling i regionen (ifht. EU, nationalt plan)?
- Hvilke typer samarbejder kan bidrage til at profilere politikerne og sætte regionen på landkortet i EU og globalt?
- Hvilke konkrete beslutninger kan vi træffe?
- Økonomi:
- Hvilke økonomiske risici står vi overfor, hvis vi ikke samarbejder?
- Hvilke økonomiske vurderinger skal ligge til grund for valg af løsninger? Brugerøkonomi eller samfundsøkonomi?
- Hvad er mulighederne for at finde ekstern finansiering i EU og andre steder?
- Hvordan foretager vi investeringerne – adskilt eller sammen? Hvor er der synergier ved fælles investeringer?
- Skal aktørerne kompensere for hinanden ift. investeringer?
- Innovation:
- Hvordan kan vi skabe en fælles strategisk satsning på at fremme udbredelsen af grønne energiteknologier, systemløsninger og forretningsmodeller?
- Hvilke sektorer og teknologier bør være i centrum, som vil gøre hovedstadsregionen unik?
- Skal fokus ligge på procesinnovation, enkeltteknologier eller systemløsninger?
- Hvordan kan vi samarbejde om fælles finansiering?
- Hvordan styrker vi incitamentsmodellerne for grøn innovation og vækst?
- Hvilke incitamentsmodeller er der?
- Hvem har reguleringskompetencen?
- Hvad kan vi gøre på fælleskommunalt plan?
Det videre forløb
Den 25. marts vil alle borgmestrene modtage en visionspakke som indeholder et udkast til en Energivision, samt tilhørende bilag. Der vil således være mulighed for at drøfte dette udkast forud for borgmestermødet den 13. april. Gate 21 opfordrer til, at der afholdes formøde mellem de tekniske direktører, udvalgsformænd, borgmester og andre relevante personer, med det formål at diskutere den samlede visionspakke forud for borgmestertopmødet.
Efter borgmestertopmødet vil Energivisionen blive sendt til godkendelse i kommunernes byråd, som afvikles i løbet af maj og juni måned 2015, hvor KKR ligeledes vil behandle Energivisionen til politisk vedtagelse. Der vil i denne forbindelse blive tilsendt information om, hvilke elementer næste fase af Energi på Tværs vil komme til at bestå af.
Lovgrundlag
Økonomi
Miljøforhold
Energi på tværs skal være med til at sikre omstilling til et energisystem baseret på vedvarende energi, hvilket vil være med til at reducere udledningen af CO2. Projektet er i overensstemmelse med de mål og fokusområder som er fastsat i Gribskov Kommunes klimapolitik og klimahandlingsplan.
Bilag
Bilag PMU 16.03.15: Præsentation til temadiskussion (om vision for et fleksibelt og energieffektivt energi- og transportsystem i Region Hovedstaden)(2014/38027 008)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at tage orienteringen til efterretning
Beslutning
- Tiltrådt
Mødet startet:
03:30 PM
Mødet hævet:
05:50 PM