Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
229 Beredskabssammenlægning
230 Retningslinjer for opkrævning af kommunens tilgodehavender
231 Konkurs, Fonden Frie Børnehaver-Børn og Service
232 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
233 Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter - godkendelse til offentlig fremlæggelse
234 Salg af kommunale ejendomme omkring Møllebakken i Helsinge
235 Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling. Principper for betalingsmodeller og samarbejde med Region H
236 Ansøgning om støtte til spillefilmsproduktionen "Ulykken"
237 Beredskabsplaner - forslag om en beslutning
238 Videostreaming fra byrådsmøder - forslag om en beslutning


Efterretningssager
239 Retvisende budgetter
242 Politisk behandling af revisionens gennemgang af forældrebetaling og private dagtilbud

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Jonna Hildur Præst

Pia Foght

Bo Jul Nielsen

Jan Ferdinandsen

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt inklusive eftersendte bilag til dagsordenspunkt 229 om beredskabssammenslægning
Vedr punkterne 232, 233: Jannich Petersen inhabil.
Vedr punkt 241: Anders Gerner Frost spurgte til sin habilitet. Økonomiudvalget vurderede at Anders Gerner Frost ikke er inhabil i sagen.
Dagsordnen herefter godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Direktør Steffen Bohni orienterede om mail omkring ytringsfrihed og loyalitets forpligtelse, som administrationen har sendt til ledere på dagtilbuds og skoleområdet.




Åbne

229. Beredskabssammenlægning
14.00A00 - 2014/41094

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet

Formålet med sagen er, at Økonomiudvalg og Byråd beslutter at indgå i et fælles beredskab bestående af Gribskov, Egedal, Furesø, Halsnæs, Frederikssund og Hillerød Kommune.

I maj 2015 (Gribskov Kommune, Byrådet 11.05.2015) blev der i Byrådene i de seks kommuner truffet beslutning om at arbejde hen imod et fælles beredskabsselskab, herunder at bemyndige borgmesteren til at varetage kommunens interesser i det forberedende arbejde.

Alle seks kommuner har været repræsenteret i sammenlægningsarbejdet, som har været organiseret med:

• En politisk styregruppe bestående af de seks borgmestre
• En administrativ styregruppe med direktører fra alle kommuner
• En række administrative arbejdsgrupper med fokus på beredskabet, IT, jura, økonomi og personale

Nedenfor præsenteres

1. Orientering vedr. forslag til beredskabets risikobaserede dimensionering, herunder det Frivillige Supplerende Beredskab samt status på samarbejdet med Nordsjællands Brandvæsen.
2. Baggrund for indstilling vedrørende beredskabsselskabets navn, ejerstrategi og økonomi.

Risikobaseret Dimensionering
En beredskabsfaglig arbejdsgruppe har siden foråret arbejdet med at identificere og analysere risici og scenarieanalyser i de seks kommuners samlede område. Herefter er der udarbejdet forslag til 4 forskellige modeller for beredskabets risikobaserede dimensionering, som omfatter placering af materiel og mandskab samt mål for serviceniveau. Modellerne er blevet fremlagt for den politiske styregruppe, som ud fra vurdering af bl.a. serviceniveau og økonomi har indstillet én af modellerne til videre behandling. Modellen tager udgangspunkt i en ensartet service til udrykningsområdets borgere og virksomheder, fokus på områdets samlede risikobillede og kommunernes effektiviseringsudfordring.
Den anbefalede model er efter behandling i de 5 nuværende beredskabskommissioner sendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter den skal behandles i beredskabets fælles beredskabskommission i januar 2016. Beskrivelse af den foreslåede model for Risikobaseret Dimensionering fremgår af bilag 1.

Det forventes, at det endelige forslag til model for risikobaseret dimensionering vil blive indstillet til beslutning i alle seks kommuner i marts 2016.

Med undtagelse af Gribskov Kommune har alle nuværende beredskaber et velfungerende Supplerende Frivilligt Beredskab. Det Supplerende Frivillige Beredskab er en vigtig ressource og kan støtte beredskabet ved indsatser, hvor der kræves et stort mandskab, mange ressourcer eller brug af nogle af de særlige kompetencer de frivillige besidder. I det fælles beredskab vil et godt samarbejde med det frivillige beredskab blive prioriteret højt. De frivillige beredskaber vil fortsat være tilknyttet deres lokale afdeling, som er placeret i hhv. Farum, Frederikssund, Hundested og Ølstykke. Det skal undersøges om der er grundlag for etablering af en afdeling i Gribskov Kommune.

Som følge af beslutningen i maj måned om et tæt beredskabssamarbejde med Nordsjællands Brandvæsen har der været en indledende dialog mellem det fælles beredskabs kommende beredskabsdirektør og beredskabsdirektøren i Nordsjællands Brandvæsen omkring mulige samarbejdsfællesskaber. Når selskabet er etableret 1. januar 2016 skal der arbejdes videre med, hvilke konkrete samarbejdsaftaler der skal indgås mellem de to beredskaber.

Selskabets navn
I løbet af vinteren 2015 blev medarbejdere i alle 5 beredskaber opfordret til at komme med forslag til, hvad det nye fremtidige beredskab skulle hedde. På baggrund af mange forskellige forslag udvalgte en enig politisk styregruppe navnet Frederiksborg Brand og Redning.

Selskabets ejerstrategi
For at sikre fælles retning omkring beredskabets drift og udvikling er der udarbejdet en ejerstrategi, der beskriver selskabets vigtigste principper. Nedenfor er oplistet principperne i kort form.

• Selskabets primære fokus er drift af kerneopgaven: De operative og forebyggende beredskabsindsatser. Derudover kan serviceopgaver løses eksempelvis for at udnytte ledig kapacitet hos fuldtidsansat vagtpersonale.
• Beredskabet skal samarbejde tæt med øvrige beredskaber, særligt Nordsjællands Brandvæsen.
• Samarbejdet med det frivillige supplerende beredskab skal prioriteres højt.
• Det samlede operative beredskab ønskes konkurrenceudsat ved udløb af de 4 entreprisekontrakter (ultimo 2017).
• Beredskabet skal hvert år give forslag til, hvordan selskabet kan effektivisere minimum 2%. (Dog først fra det år hvor ny betalingsmodel og startbesparelser er indfaset).

Ejerstrategien fremgår af bilag 2.

Fordeling af udgifter
Der har været arbejdet på forskellige modeller for, hvordan udgifterne til det fælles beredskab skal fordeles mellem de seks kommuner. Grundlaget for beregningerne af det fælles beredskabs økonomi er en samlet opgørelse over alle seks kommuners udgifter til beredskabets kerneopgaver, hvilket samlet set udgør ca. 50,0 mio. kr. årligt. Den besparelse, der fremgår i KL og Regeringens økonomiaftale for 2015 som følge af strukturreformen på beredskabsområdet, betyder, at de seks kommuner i alt skal spare 7,3 mio. kr.

Der har i arbejdet med model for udgiftsfordeling været lagt vægt på, at alle kommuner oplever en effektivisering i forhold til nuværende udgifter, og at der tages højde for tilpasning af serviceniveauer.

Der indstilles en model for udgiftsfordeling, der tager udgangspunkt i kommunernes hidtidige budget, men reduceret således, at den enkelte kommune forlods sikres sin andel af økonomiaftalebesparelsen på i alt 7,3 mio. kr. I budgettet for selskabets første tre år (2016-2018) er indregnet mereffektiviseringer på yderligere 2,3 mio. fordelt på de tre kommuner med det højeste initiale budgetgrundlag. Fra 2019 og fremefter vil alle yderligere effektiviseringer blive fordelt mellem alle seks kommuner efter aftalte fordelingstal.

Hvis en af kommunerne ønsker ekstra materiel, udstyr eller mandskab, der ikke indgår i den besluttede risikobaserede dimensionering har den pågældende kommune mulighed for at tilkøbe denne ydelse og selv stå for at afholde alle udgifter i forbindelse med ydelsen.

Ved udgifter til håndtering af ekstraordinære hændelser er praksis uændret. Dvs. det er den enkelte kommune, der er berørt af hændelsen, der forestår betaling af udgiften til indsatsen. Dette er nærmere beskrevet i udkast til vedtægter.

Samlet beskrivelse af fordelingsmodel og procedure for åbningsbalance fremgår af bilag 3.

Selskabets vedtægter
Statsforvaltningen har forhåndsgodkendt udkast til vedtægter med enkelte bemærkninger af redaktionel karakter. I bilag 4 fremgår vedtægterne, hvor bemærkningerne fra Statsforvaltningen er indarbejdet.

Som det fremgår af vedtægterne anbefales det, at medlemmer fra hver kommune i den nye beredskabskommission alene bliver borgmesteren for at sikre en smidig og handlekraftig kommission. I kommissionen foreslås det, at der indgår en medarbejderrepræsentant og en repræsentant for det frivillige beredskab.

Beredskabskommissionen for det nye fælles beredskab vil således bestå af følgende medlemmer:

• Borgmesteren i de seks kommuner (Egedal, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Frederikssund og Hillerød Kommune)
• Politidirektøren eller dennes repræsentant fra Nordsjællands Politi
• En medarbejderrepræsentant valgt blandt de ansatte medarbejdere
• En repræsentant for det frivillige redningsberedskab valgt blandt de frivillige

Den fælles beredskabskommissions funktionsperiode følger den kommunale valgperiode og formandsposten går på skift mellem de 6 kommuner med 2 år til hver kommune. Første formandsperiode fra den 1. januar 2016 og frem til den 31. december 2017 varetages af Halsnæs Kommune.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 60 og beredskabslovens § 10.

Økonomi


Bilag
Bilag 1 ØU 16-11-2015 Sammenfatning af RBD model Dok. nr: 2014/41094 106

Bilag 2 ØU 16-11-2015 Fælles ejerstrategi Dok. nr: 2014/41094 107

Bilag 3 ØU 16-11-2015 Udgiftsfordeling og åbningsbalance Dok. nr: 2014/41094 108

Bilag 4 ØU 16-11-2015 Udkast vedtægter Dok. nr: 2014/41094 109

Nedenstående bilag er eftersendt til Økonomiudvalget og tilføjet ved protokollering:

Bilag 4: ØU 16-11-2015 vedtægt ver 11 0 - 11 11 2015 Dok. nr: 2014/41094 113 (erstatter oprindeligt publicerede bilag 4)

Bilag 5 ØU 16-11-2015 Notat vedr. ændringer i vedtægterne Dok. nr: 2014/41094 114



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet :

1. At Beredskabskommissionens beslutning om indsendelse af anbefalet model for risikobaseret dimensionering til udtalelse i Beredskabsstyrelsen tages til efterretning, med efterfølgende behandling i den fælles beredskabskommission i januar og i de seks kommuner i marts 2016.
2. At Frederiksborg Brand og Redning godkendes som navn for det fælles beredskabsselskab mellem Hillerød, Gribskov, Egedal, Furesø, Halsnæs og Frederikssund Kommune.
3. At selskabets ejerstrategi godkendes.
4. At den anbefalede model for udgiftsfordeling godkendes.
5. At udkast til selskabets vedtægter godkendes hvorefter de sendes til endelig godkendelse i Statsforvaltningen.

Beslutning
1.
For: C, G, O, V = 6
Imod: Ingen = 0
Undlader at stemme: A, Ø = 3
Taget til efterretning.

2. - 5.
For: C, G, O, V = 6
Imod: Ingen = 0
Undlader at stemme: A, Ø = 3
Tiltrådt.







230. Retningslinjer for opkrævning af kommunens tilgodehavender
00.01G00 - 2015/32624

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om Gribskov Kommunes retningslinjer for opkrævning af kommunale tilgodehavender.

Der har ikke tidligere været skriftlig formuleret retningslinjer for opkrævning af kommunale tilgodehavender, som angiver indenfor hvilken ramme, Gribskov Kommune kan foretage opkrævning af disse.

Formålet med notatet er, udover at angive inden for hvilken ramme kommunen kan foretage opkrævning, at skabe en gennemsigtighed for såvel borgere som kommunens centre i forhold til opkrævning af tilgodehavender.

Hovedelementerne i retningslinjer for opkrævning af kommunale tilgodehavender er:

• at udsendelse af opkrævninger sker via filforsendelse til Nets, der står for videredistribution til bankerne (Betalingsservice og elektronisk indbetalingskort), digital post og Post Danmark. Gribskov Kommune opfordrer virksomheder og borgere til at benytte en form for automatisk betalingsservice.
• Ved manglende betaling af et tilgodehavende/manglende overholdelse af tilbagebetalingsaftale varsler Gribskov Kommune om oversendelse af kravet til SKAT via rykkerskrivelserne.
• Gribskov Kommune har mulighed for indgå en tilbagebetalingsaftale med en borger.Det skal dog pointeres, at ingen borger har krav på indgåelse af en tilbagebetalingsaftale og der kan ikke bevilges betalingsaftale på tilgodehavender med løbende betaling såsom betaling af daginstitution, fritidsordning, madservice m.v.
• Der pålægges et rykkergebyr efter enhver overskridelse af betalingsfristen, rykkergebyret udgør 250 kroner.

Center for Koncernstyring og IT er ansvarlig for, at retningslinjerne er ajourført og har ansvaret for at retningslinjerne bliver politisk behandlet i forbindelse med hver ny byrådsperiode.

Som bilag er vedlagt de samlede retningslinjer for opkrævning af kommunale
tilgodehavender.


Lovgrundlag
Lov nr. 1333 af 19/12/2008, Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
Bilag: Retningslinjer for opkrævning af kommunens tilgodehavender
Dok. 2015/32624 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende retningslinjer for opkrævning af kommunens tilgodehavender

Beslutning
1. Anbefalet.




231. Konkurs, Fonden Frie Børnehaver-Børn og Service
00.34Ø00 - 2015/21454

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om indfrielse af garanteret lån ifm konkursen af Fonden Frie Børnehaver - Børn og Service på 8.298.542,34 kr. incl. renter.


Baggrund
Fonden, Frie Børnehaver - Børn og Service, blev erklæret konkurs d. 11. maj 2015. Fonden ejer og udlejer bygningen, Thorsmosevej 21, Helsinge, til den integrerede institution, Bjørnegården.

Også den integrerede institution, Sandslottet, i Tisvilde, er drevet af den konkursramte Fond. Men bygningen, hvor denne institutionen har til huse, ejes af Kommunen. Institutionen lejer sig blot ind. Der er derfor ikke her tale om en situation med misligholdt lån, kommunal garanti mv.

Jf. såkaldte cirkulæreskrivelser fra Kurator, Advokatfirmaet, Tommy Jørgensen, v. advokat Susanne Jakobsen (se bilag), blev den konkursramte fond stiftet 17. juni 2000. Fondens formål var at drive institutioner for børn og unge, herunder pædagogisk arbejde, samt drift af forlagsvirksomhed.

Konkursen var en følge af, at Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem blev erklæret konkurs den 4. maj 2015. Fonden blev i vidt omfang drevet sammen med Landsforeningen, og kunne ikke videreføres uden denne.

Umiddelbart har konkursen ikke haft nogle konsekvenser for institutioneners dagligdag. Driften er fortsat uændret.

Fonden har optaget et lån i KommuneKredit i 2005, på oprindeligt 9,795 mio. kr., på baggrund af en garanti stillet af daværende Helsinge Kommune.

Dette lån er i 2012 konverteret til et nyt lån med en hovedstol på 7,944 mio. kr. garanteret af Gribskov Kommune.


Udvikling i sagen fra maj til nu
Siden konkursen har administrationen, i samarbejde med Kommunekredit, været i kontakt med Kurator, som opfølgning på sagen, samt for at følge opgørelserne af værdierne i boet.

KommuneKredit har oplyst, at Fonden ikke har betalt den ordinære termin pr. 30. juni 2015. 2. juli anmelder KommuneKredit krav i konkursboet overfor kurator. Kravet er opgjort til i alt 8,07 mio. kr.

Den første foreløbige opgørelse af konkursboets værdier forelå 1. juni 2015 (se bilag: Cirkulæreskrivelse nr. 2). D. 9. september 2015 blev denne opfulgt af Cirkulæreskrivelse nr. 3 (se bilag). Det nævnes i sidste skrivelse, at den næste opgørelse af boet vil foreligge omkring marts 2016.



Kurator har på vegne af konkursboet solgt en del aktiver og aktiviteter til et nyt selskab: Frie Børnehaver A/S. Konkursboet modtager en købesum for aktiverne. Bygningen på Thorsmosevej 21 og lånet er ikke solgt til det nye selskab.

Det er derfor stadig den konkursramte fond, der er debitor på det misligholdte lån.

Borgmesteren og Formanden for Børneudvalget (både den tidligere og nuværende formand) er løbende blevet orienteret om sagen.

Da Gribskov Kommune som nævnt har garanteret for lånet har KommuneKredit anmodet Kommunen om at tage stilling til om lånet ønskes overtaget, og dermed at fortsætte med terminsbetalingerne, eller om lånet ønskes indfriet.

Jf. nedenfor har administrationen, efter aftale med KommuneKredit, bedt om at få henstand med betalingerne på lånet.

Der er på den måde skabt "ro" omkring det garanterede lån, mens der samtidig er givet mulighed for at vurdere sagen, og følge udviklingen i konkursboet og dermed grundlag for en sagsfremstilling.


Administrationens anbefaling
Administrationen har søgt juridisk bistand hos August Jørgensen, Advokater, i Hillerød for at afklare kommunens handlemuligheder og rådgivning om hvilke muligheder, der stiller kommunen bedst. Rådet herfra er entydigt: Kommunen bør indfri lånet. Begrundelsen herfor, er at en indfrielse sikrer, at Kommune har retten til fuldt ud at anmelde fordring/regreskrav i konkursboet og dermed dividende af hele kravet.

Administrationen har derfor, med baggrund i den juridiske anbefaling, overfor KommuneKredit anmodet om henstand med betalingen på lånet, således der kan ske den nødvendige politiske behandling af sagen.

Der er indgået aftale med KommuneKredit om henstand frem til 1. december 2015, hvorefter sagens status revurderes.

Administrationen har overfor KommuneKredit tilkendegivet, at anbefalingen i den politiske behandlingen vil være, at kommunen indfrier lånet, som også den juridiske bistand anbefaler.

Lovgrundlag
LBK nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Lånebekendtgørelse).

LBK nr. 11 af 06.01.2014 (Konkursloven)

Økonomi
Som nævnt har KommuneKredit givet henstand på lånet. denne gælder frem til 1. december 2015. Der betales morarenter på 5% i henstandsperioden af det skyldige beløb.

Opgjort pr. fristdagen i konkursboet den 11. maj 2015 var restgælden 8.069.895,31 kr. Morarenten udgør 228.647,03 kr.

Dermed kan det samlet beløb til indfrielse opgøres til 8.298.542,34 kr.

D. 9 september 2015 har Kurator, i Cirkulæreskrivelse nr. 3, der er sendt til Skifteretten, og til samtlige bekendte kreditorer, informeret om konkursboets foreløbige statusoversigt (se bilag).

Heri opgøres boets aktiver til 7,5 mio. kr. Mens passiverne opgøres til i alt 19,8 mio. kr.

Kurator gør opmærksom på, at der er tale om en foreløbig opgørelse, idet der stadig modtages anmeldelser i boet, og fordi de værdier, der indgår i aktiverne, bl.a. bygningsværdier, er anslået.

Administrationen har afventet yderligere oplysninger om de økonomiske værdier i boet. Men frem til nu har der ikke været flere oplysninger om sagen fra Kurator.

Det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger i sagen fra Kurator, siden udsendelsen af Cirkulæreskrivelse d. 9. september 2015. Dermed vides det ikke, hvad den foreløbige opgørelse af boets konkrete værdi betyder for fordelingen af værdier mellem de parter, som har gjort krav gældende overfor boet. Og dermed heller ikke noget om mulighederne for, hvorvidt Kommunens krav kan opfyldes.

Bilag
Læsevejledning
Nedenunder vedhæftes en række dokumenter, som underbygger sagsfremstillingen. Interesserede kan læse flere detaljer i de vedhæftede dokumenter.

Cirkulæreskrivelse nr. 1 er ikke medtaget, da det blot er en orientering om konkursens indtræden og opfordring til at anmelde krav

Cirkulæreskrivelse nr. 2 (dok. nr. 2015/21454 034)

Cirkulæreskrivelse nr. 3 (dok. nr. 2015/21454 033)

Gældsbrev 200528966 (dok. nr. 2015/21454 035)

Gældsbrev 201238282 (dok. nr. 2015/21454 036)

Juridiske notat v. August Jørgensen Advokater (dok. nr. 2015/21454 037)

Indfrielsesopgørelse pr. 1. december 2015 (dok. nr. 2015/21454 038)



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at garanteret lån på 8.298.542,34 kr. incl. renter indfries
2. at beløbet finansieres af kassebeholdningen

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.




232. Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2015/13090

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Godkendelse til offentlig fremlæggelse
Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 16.03.2015 udarbejdelsen af lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter (se særskilt punkt på dagsordenen), med tilhørende tillæg til kommuneplanen. Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune forelægges nu udvalget med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Forslag til Tillæg nr. 5 omfatter et område ved Græsted Station og omfatter matriklerne 35 b, 35 c samt en del af 11 gk, alle Græsted by, Græsted. Hele området ligger i landzone.

Tillægget skal følge behandlingen af Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for, at der kan opføres en hal med tilhørende sporforbindelse til opbevaring og udstilling af veterantog og jernbanemateriel.

Lokalplanområdet ligger ikke i den gældende Kommuneplan 2013-25 indenfor et udlagt rammeområde. Forslag til Tillæg nr. 5 skal derfor bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde, 3.R.03, da der ikke kan lokalplanlægges i et område, der ikke er omfattet af et rammeområde til lokalplanlægning i kommuneplanen. Rammebestemmelserne udlægger området til rekreativt areal til museumsaktiviteter, formidling samt udstilling og opbevaring af veterantog, samt til øvrige arrangementer, herunder i tilknytning Græsted Eventplads. Der fastsættes herudover ikke øvrige, f.eks. bebyggelsesregulerende, bestemmelser med tillægget.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forslag til Tillæg nr. 5 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen har været sendt til høring i Naturstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Museum Nordsjælland i to uger. Der er indkommet en enkelt bemærkning fra Museum Nordsjælland, som påpeger, at der på baggrund af tidligere udgravninger i området kan forventes stor mulighed for at støde på fortidsminder ved anlægsarbejder.


Høring
Forslag til Tillæg nr. 5 fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger sammen med lokalplanforslaget.

Indkaldelse af ideer og forslag
I henhold til planlovens § 23 c skal der ved væsentlige ændringer i kommuneplanen indkaldes ideer og forslag til den forestående planlægning.

Administrationen har vurderet, at der er tale om en væsentlig ændring i kommuneplanen, da der ikke i den gældende kommuneplan er udlagt et rammeområde med tilhørende bestemmelser for stationsområdet, og det kommende lokalplanområde dermed ikke er indarbejdet i det gældende plangrundlag. Gribskov Kommune har derfor ved en offentlig høring indkaldt ideer og forslag i perioden 21. april til den 5. maj 2015. Der indkom 6 indlæg. Se bilag for nærmere redegørelse for disse indlæg.

I forlængelse af de indkomne forslag og ideer, har der såvel administrativt som politisk været en konstruktiv dialog med Nordsjællands Veterantog om placering og udformning af udstillingshallen og sporanlæg. Det endelige resultat, som nu fremlægges som forslag til lokalplan, søger i vid udstrækning at tilgodese naboer, ligesom der er lagt meget stor vægt på at sikre en fælles synergi mellem Nordsjællands Veterantog og de interesser, der udspringer af anvendelsen af Græsted Eventplads til arrangementer, herunder ikke mindst afviklingen af det årlige Græsted Veterantræf.

Bilag
Bilag 1: PMU-02-11-15 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2015/13090 022

Bilag 2: PMU-02-11-15 Miljøscreening af Lokalplan 316.06 og Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2014/49200 036

Bilag 3: PMU-02-11-15 Redegørelse for indkomne ideer og forslag Dok. nr. 2015/13090 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse.
2. at godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-11-2015:
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

Beslutning
Ændringsforslag fra C:
Sagen sendes tilbage til fornyet behandling.
For: C, = 1
Imod: A, G, O, V, Ø = 7
Ændringsforslag ikke tiltrådt.

1. - 2. Anbefalet.

Jannich Petersen deltog ikke pga inhabilitet




233. Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2014/49200

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Godkendelse til offentlig fremlæggelse
Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 16.03.2015. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet på dette møde, og med udgangspunkt i udvalgets principielle beslutning om at forfølge en løsning, hvor udstillingshallen placeres øst for lokalbanen.

Projektet er siden da løbende tilpasset i overensstemmelse med drøftelser mellem Nordsjællands Veterantog, Fredbogård Fonden og Gribskov Kommune. Der har endvidere været afholdt møder mellem Nordsjællands Veterantog, Lokalbanen A/S og Gribskov Kommune med fokus på sportekniske udfordringer ved tilslutningen af spor til lokalbanen. Endelig pågår der møder mellem Nordsjællands Veterantog og Græsted Veterantræf Forening på foranledning af sidstnævnte med Gribskov Kommunes borgmester som mediator. Formålet med disse møder er, at de to foreninger drøfter muligheder for synergier mellem lokalplanens aktivitetsområde og de specifikke interesser, som Græsted Veterantræf Foreningen har for anvendelse og udvikling af eventpladsen.

Lokalplanens baggrund og formål
Lokalplanen omfatter matr. nr. 35 c samt en del af 11 gk, alle Græsted by, Græsted. Lokalplanområdet ligger umiddelbart øst for Græsted Station.

Lokalplanen har til formål at skabe grundlag for, at der kan opføres en hal med tilhørende sporforbindelse til opbevaring og udstilling af veterantog og jernbanemateriel. Det er samtidig en del af formålet at sikre, at både hallen og det ankomst- og parkeringsområde, der kommer til at ligge mellem hallen og Græsted Stationsvej, kan understøtte aktiviteter og events på den tilstødende Græsted Eventplads.

Lokalplanens indhold
Vognhallen opføres med træfacader og får et maks. grundplan på 26 x 84 meter, dvs. et areal på maks. 2.184 m2. Der fastsættes samtidig et minimumsgrundplan på 26 x 48 m. Der åbnes op for, at der som alternativ til én stor hal kan opføres to i forlængelse af hinanden adskilte bygninger (evt. med sammenbygget tagflade), således at servicefaciliteter til de besøgende som billetsalg, toiletter, café, formidling mv. adskilles fra selve vognhallen. De to bygninger skal dog holdes indenfor samme grundplan på 26 x 84 m.

Hallen får en maks. højde på 12 m, som svarer til højden på den gamle stationsbygning overfor. Der gives mulighed for rytterlys langs hele tagets kip for at skabe størst mulig naturlig belysning indendørs, hvilket dog ikke forventes at give væsentlige lysgener for omgivelserne, da størstedelen af aktiviteterne vil foregå i dagtimerne. Hallen vil med placeringen indenfor lokalplanens byggefelt ikke medføre skyggegener for de nærmeste naboer langs Græsted Stationsvej/Holtvej.

Adgang til hallen vil ske fra nord, fra Græsted Stationsvej, hvor der bliver et område til ankomst og parkering. Der sikres i lokalplanen plads til min. 20 p-pladser, hvoraf to er til handicapparkering, men herudover er området endnu ikke fuldt ud detailplanlagt. Lokalplanen stiller krav om, at der skal foreligge en samlet plan for ankomstområdet til Byrådets godkendelse inden der gives byggetilladelse.

Ankomstområdet skal udover ankomst til vognhallen også fungere som ankomst for gående til eventpladsen ved de større events som veterantræffet, ligesom det er skrevet ind i lokalplanen, at området skal kunne indgå til f.eks. udstilling, boder mm. ved disse events, i det omfang det ikke er til hindring for veterantogets aktiviteter. Ligeledes er de nævnte servicefaciliteter tænkt med en mulig dobbeltfunktion som betjening af både vognhallen og Nordsjællands Veterantogs aktiviteter samt til aktiviteter på eventpladsen. Også vognhallen vil kunne bruges i forbindelse med større events og får en række indgange i facaden ud mod eventpladsen.

Syd for hallen etableres sidespor til Lokalbanen samt en drejeskive og perroner mm., så togene kan køres ind på området fra den sydlige ende. Sydgavlen får fire porte, som togene kan køres ind i hallen gennem. I det hele taget tilstræbes, at de nye anlæg med signaler, skiltning o.s.v. kommer til at indgå i et samlet historisk stationsmiljø i sammenhæng med den eksisterende stationsbygning - uden at hallen dog af den grund opføres som en tro kopi af en gammel stations- eller remisebygning.

For at hallen og de nye sidespor kommer til at ligge i niveau med Lokalbanens spor vil der blive behov for regulering af terrænet. Det skal i den forbindelse sikres, at regnvand kan nedsives indenfor lokalplanområdet.

Forhold til anden planlægning
Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning
Der er ikke i Kommuneplan 2013-25 udlagt rammer for lokalplanlægning i området. For at bringe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 5, som udlægger et rammeområde, 3.R.03, med rammebestemmelser for et rekreativt areal til museum/udstilling/formidling af veterantog samt til øvrige aktiviteter, jf. ovenstående. Rammebestemmelsen omfatter alene anvendelsen og har ingen bebyggelsesregulerende bestemmelser. Se særskilt punkt på dagsordenen til dette udvalgsmøde.

I henhold til planlovens § 23 c skal der ved væsentlige ændringer i kommuneplanen indkaldes ideer og forslag til den forestående planlægning. Da det blev vurderet, at der her var tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, blev der derfor ved en offentlig høring indkaldt ideer og forslag i perioden 21. april til den 5. maj 2015. Der indkom i alt 6 ideer/bemærkninger. Se dagsordenspunkt om tillæg nr. 5 til kommuneplanen.

Kommuneplanens retningslinier
Lokalplanområdet er omfattet af retningslinie 2.17-2.22 om bevaringsværdigt landskab. Kommunen vurderer ikke, at de anlæg, lokalplanen åbner op for, i væsentlig grad vil forringe oplevelsen af et særligt landskab, da anlæggene vil lægge sig tæt op ad den eksisterende bebyggelse i området og indgå i det samlede stationsmiljø. Der er ikke tale om anlæg, som placeres midt i et egentligt åbent landskab.

Det vurderes samlet, at lokalplanen med tillæg nr. 5 bringes i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25.



Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 316.06 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen har været sendt til høring i Naturstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Museum Nordsjælland i to uger. Der er indkommet en enkelt bemærkning fra Museum Nordsjælland, som påpeger, at der på baggrund af tidligere udgravninger i området kan forventes stor risiko for at støde på fortidsminder ved anlægsarbejder.

VVM-bekendtgørelsen
Sporanlæggene i lokalplanen er omfattet af bilag 2, pkt. 11 b, anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1184 af 06/11/2014). Det betyder, at anlæggene skal VVM-screenes. Gribskov Kommune har derfor foretaget en VVM-screening af projektet og har vurderet, at det ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at projektet derfor ikke er VVM-pligtigt. Denne afgørelse offentliggøres på kommunens hjemmeside i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene.

Høring
Forslag til Lokalplan 316.06 fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 5.

Bilag
Bilag 1: PMU-02-11-15 Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter Dok. nr. 2014/49200 040

Bilag 2: PMU-02-11-15 Miljøscreening af lokalplan 316.06 og Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2014/49200 036

Bilag 3: PMU-02-11-15 VVM-screening af Lokalplan 316.06 for Græsted stations- og veterantogscenter Dok. nr. 2014/49200 037


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forslag til Lokalplan 316.06 godkendes til offentlig fremlæggelse sammen med forslag til tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25
2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-11-2015:
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende



Beslutning
Ændringsforslag fra C:
Sagen sendes tilbage til fornyet behandling.
For: C, = 1
Imod: A, G, O, V, Ø = 7
Ændringsforslag ikke tiltrådt.

1. - 2. Anbefalet.

Jannich Petersen deltog ikke pga inhabilitet.




234. Salg af kommunale ejendomme omkring Møllebakken i Helsinge
82.02G00 - 2015/27596

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler byudvikling og udbud af kommunens ejendomme på Møllebakken samt Tinghuset på Vestergade 2 i Helsinge.

Teknisk Udvalg behandler endvidere sagen med henblik på at afgive eventuelle bemærkninger til emnerne trafik og parkering under 'Emner til særlig drøftelse'.

Baggrund
Byrådet besluttede 22.06.2015 at igangsætte en salgsproces for de kommunale ejendomme ved Møllebakken i Helsinge. Beslutningen blev truffet på baggrund af, at en række investorer har vist interesse for arealet, og at arealet anses som strategisk for byens udvikling. Salget skal tage udgangspunkt i planprincipperne for området, som de er beskrevet i Helsinge Helhedsplan, og Byrådet anbefalede, at processen bliver igangsat med en dialog med interessenter.

Projektområdets afgrænsning
Som det fremgår af bilag 1, ejer Gribskov Kommune en række kommunale ejendomme i området, mens en række ejendomme er privatejet. Der bør stilles krav om, at købstilbud indeholder beskrivelser af, hvordan tilbudsgiver vil arbejde for en helhedsorienteret udvikling af projektområdet. Tilbudsgiver bør også få mulighed for at give et købstilbud på Tinghuset, som i dag bruges til kommunal administration. Derfor foreslås det samlede projektområde at indeholde de kommunale ejendomme på Møllebakken, en række privatejede områder samt det kommunalt ejede Tinghus, som tilbudsgiver kan vælge at lade indgå i et samlet tilbud.

Områdets betydning for Helsinge
Møllebakken og tilstødende områder har et stort potentiale som fremtidigt byområde med en katalyserende effekt for udvikling af hele Helsinge, hvor en række store byudviklingsprojekter i en årrække fremover vil skulle formes. Projekterne hænger ikke sammen fysisk, men vil kunne understøtte hinandens realisering. Med den centrale beliggenhed er området ved Møllebakken er interessant i forhold til boliger, butikker og andre funktioner som tilsammen skaber et bymiljø, der er attraktivt at færdes og opholde sig i.

Møllebakken i dag
Møllebakken ligger centralt i projektområdet. Bakkens sydlige side er en lille græsklædt bakke, der blandt andet rummer en skulpturpark. Dér hvor selve bakken ender, skifter underlaget og bliver til et grusbelagt stræde. Bygningsmassen inden for projektområdet er varieret, både hvad angår udtryk, stil og arkitektonisk værdi. Generelt fremstår projektområdet som et bagsideareal. En meget forskelligartet brug og ikke mindst en bred vifte af brugere bidrager til, at området allerede i dag, summer af byliv og aktivitet. En stor del af dette byliv udfoldes i de kommunale bygninger, som er samlingspunkt for en række foreninger og brugere fra byen og resten af kommunen. Det drejer sig om borgere, brugere og gæster, der kommer i Frivilligcenter Helsinge, Kunstværkstedet, Ungdomshuset og dagplejehuset. Bygningerne udgør derfor et støttepunkt for en række aktiviteter, der giver værdi for mange borgere og for byen som helhed.


Emner til særlig drøftelse
På nuværende tidspunkt anbefaler administrationen, at udvalget indledende drøfter nedenstående emner og afgiver bemærkninger hertil. På baggrund af udvalgets bemærkninger vil administrationen forme en proces, hvor interessenter gives mulighed for at komme med input til kommunes krav og ønsker til tilbudsgivernes projekter.

Byggeri og anvendelseKommuneplan 2013-25 og Helsinge Helhedsplan angiver begge, at området skal indeholde blandede byfunktioner. Helsinge Helhedsplan angiver desuden, at funktionerne skal understøtte byens sydlige udviklingsvinge - med handel, erhvervsudvikling og stor-skalaprojekter som nøgleord. Konkret nævnes større butikker, markedsplads, bypark, institutioner, boliger, erhverv/værksteder og kulturfaciliteter.

I Helsinge Helhedsplan arbejdes dog ud fra en forudsætning om, at rådhuset flyttes til den østlige udviklingsvinge omkring gymnasiet. Helhedsplanen tager derfor udgangspunkt i, at et projekt for Møllebakken strækker sig over Rådhusvej og omfatter ændret anvendelse af rådhusbygningen og tilhørende parkeringspladser. I forbindelse med Budgetaftale 2015 er det besluttet at fastholde og tilbygge rådhuset på den nuværende placering.

Administrationens vurdering: Der bør stilles åbne rammer for funktioner i området, dog med krav om at der er blandede byfunktioner, at de bidrager til et levende centerområde, supplerer eksisterende funktioner i Østergade og Frederiksborgvej samt skaber nye 'magneter' i området. Herudover kan arbejdes med en liste af funktioner som enten skal eller bør indgå, for eksempel boliger, markedsplads eller nogle af de eksisterende funktioner i området.
Byliv og byrumGode byrum med opholdsmuligheder og bykvalitet er afgørende for, om en by opleves som tiltrækkende. Helsinge Helhedsplan lægger op til, at bylivet i Helsinge styrkes og peger her på Møllebakken som ét af tre ankerpunkter. Planen lægger op til, at der etableres en grøn park, der strækker sig nord-syd gennem hele området og tværs over Rådhusvej til Kvickly.

Administrationens vurdering: Der bør indgå krav om gode byrum og styrket byliv ved en udvikling af Møllebakken. Der kan arbejdes videre med, hvorvidt der skal være tale om en grøn park, eller det også kan være mere urbane byrum. Evt. som flere mindre rum eller rumforløb med hver sin karakter. Som udgangspunkt bør de(t) nye byrum supplere byens eksisterende byrum i karakter og anvendelse, herunder gadekæret og gågaden. Netop på dette emne kan det være særlig oplagt at få input fra interessenter.
ForbindelserMøllebakkeområdet grænser op til meget centrale og velbesøgte områder i bymidten, herunder gadekæret, Østergade, Frederiksborgvej og området ved rådhuset og Kvickly. Der findes allerede i dag flere små stræder, der forbinder Møllebakken med gadekæret og Frederiksborgvej. Rådhusvej ligger mellem Møllebakken og området ved rådhuset og Kvickly.

Administrationens vurdering: Gode forbindelser for gående vurderes som væsentlige for at opnå det ønskede byliv i området. For udviklingen af Møllebakken er en let tilgængelig og attraktiv forbindelse fra gadekæret/gågadeområdet til/fra Kvickly et centralt element - så man har lyst til at tage et smut forbi Møllebakken, når man skal handle i Kvickly - og derefter naturligt fortsætter til gågaden. Krydsningen af Rådhusvej - og en eventuel nedtoning af vejen kan være et væsentligt element i at skabe den gode forbindelse. Ved at bruge og styrke de eksisterende små stræder i områdets nordlige del, kan bymidten beriges med byrumsoplevelser som supplerer gågaden og de(t) nye byrum.TrafikRådhusvej ligger i den sydlige del af området og er i dag en del af 'ringen' omkring midtbyen. Helsinge Helhedsplan lægger op til, at denne 'ring' blødes op for derved at gøre det mere attraktivt at bevæge sig rundt i Helsinge til fods og dermed skabe grobund for et styrket byliv.

Helsinge Helhedsplan angiver ikke en konkret løsning, men skitserer flere muligheder for, hvordan ringen kan blødes op; 1) at det nuværende vejtracé indrettes så vejen får mere karakter af 'liste'-rute, 2) at der etableres en alternativ og mindre direkte 'liste'-rute eller 3) at Rådhusvej lukkes helt.

Administrationens vurdering: Der bør stilles krav om, at forbindelsen for bløde trafikkanter på tværs af 'ringen' styrkes, jf ovenfor, og dermed, at der arbejdes på en opblødning af 'ringen'. Den endelige løsning bør fortsat holdes åben, så det bliver op til tilbudsgiverne at skabe den bedste løsning ud fra en helhedsbetragtning.
ParkeringHelsinge er kendt som en by med gode parkeringsforhold. En analyse udført i forbindelse med Helsinge Helhedsplan viser, at kun 65% af kapaciteten udnyttes på en lørdag formiddag, som er det travleste tidspunkt. Området indeholder i dag 168 parkeringspladser. Når der etableres nye funktioner i området vil der endvidere skulle sikres pladser til dem.

Administrationens vurdering: Der bør sikres tilstrækkelig parkering ved en udvikling af området. Som udgangspunkt bør der for nye funktioner arbejdes med de parkeringskrav, som er fastlagt i Kommuneplan 2013-25. Administrationen vurderer samtidig, at det er nødvendigt at se på parkeringskapaciteten samlet i hele centerområdet. Herved kan der ses på balancen mellem at have tilstrækkelig parkering, men undgå store tomme flader i byen - og derved sikre en mere attraktiv midtby og en mere effektiv udnyttelse af arealet. Der kan for eksempel ses på, om den nuværende udnyttelse i centerområdet på en lørdag fremadrettet kan hæves betragteligt samtidig med, at der sikres nogen ledig kapacitet, så oplevelsen af en by med gode parkeringsforhold bevares.
Input til kommunens krav og ønsker - to modeller
Administrationen har i den igangværende fase 1 opstartet en dialog med brugere af de kommunale ejendomme i området. Formålet med denne dialog er i første omgang at informere om processen. Dernæst at få et større indblik i den daglige brug af bygningerne i forhold til at kunne vurdere, om det nuværende miljø og de nuværende aktiviteter i en vis grad kan indarbejdes og eventuelt videreudvikles i et nyt projekt. Kommunens endelige krav og ønsker skal formes på baggrund af input fra nøgleinteressenter i projektområdet og i Helsinge som by. Der kan vælges mellem to modeller for inddragelsen.

Model 1: Der arrangeres et idéværksted/borgermøde, som er åbent for alle. Derudover inviteres Gadekærforeningen og Helsinge Erhvervsforening til dialog i et selvstændigt forløb. Den særskilte dialog med brugerne af de kommunale ejendomme fortsættes, og der vil være en information til ejerne af de private ejendomme projektområdet. Input vurderes og fortolkes samlet af kommunens fagfolk. I denne model hyres en ekstern rådgiver til den endelige kvalitetssikring af krav og ønsker, inden de fremlægges politisk til februar. Denne model kræver, at der afsættes 2 måneder til inddragelsen, som vil være relativ intensiv.


Model 2: Der gives mulighed for, at en udpeget gruppe af nøgleinteressenter kan være medskabere på dokumentet; krav og ønsker. Dette sikres via en række workshops/arbejdsmøder, hvor der gives tid til, at Gribskov kommune kan arbejde fagligt med input mellem møderne. Man kan i denne model overveje at nedsætte en form for byforum, hvor Møllebakken kunne være ét af projekterne, man fulgte. Denne model kræver minimum 6-12 måneder, da erfaringer fra andre kommuner viser, at det er kompliceret og tidskrævende at etablere et velfungerende effektivt samarbejde mellem flere uafhængige aktører.

Samlet tidsplan
Den første milepæl for salgsprocessen er offentliggørelsen af kommunens krav og ønsker til kommende købstilbud, hvorefter der gives en periode på 3-4 måneder til at forme projekt og købstilbud. Vælges en inddragelsesfase på 2 måneder betyder det, at købstilbud vil kunne modtages i slutningen af juli 2016. En samskabelsesfase på minimum 6-12 måneder vil betyde, at købstilbud tidligst vil kunne modtages i løbet af vinteren 2016/17. Nedenfor er en tidsplan vist med udgangspunkt i en intensiv inddragelsesfase på 2 måneder.

Vurdering og anbefaling
Det foreslåede projektområde udgør ét sammenhængende område, og med muligheden for at byde på Tinghuset, er der flere muligheder for at forme et sammenhængende projekt. Derfor anbefales det at godkende projektområdet, som det er vist i bilag 1.

En samskabelsesproces som skitseret i model 2 kræver væsentlige ressourcer og tid. Det kan overvejes at vælge denne model i forhold til kommende byudviklingsprojekter, men kan ikke anbefales i dette specifikke projekt, da det vurderes tilstrækkeligt med en dialog og inddragelse, som det er vist i model 1, og da man bør undgå, at projektet kan forsinke andre vigtige projekter. Derfor anbefales det at vælge inddragelsesmodel 1.


Lovgrundlag

• Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
• Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004
• Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013

Økonomi
Udgifter og indtægter
Udgifter i forbindelse med salget finansieres via ejendomsrammerne. I den skitserede procesplan vil der være brug for et økonomisk råderum til at finansiere en ekstern rådgiver, som skal stå for den endelige kvalitetssikring af krav og ønsker i slutningen af fase 2. Derudover skal der bruges midler til markedsføring i fase 4. Samlet afsættes en ramme på 200.000 kr. til disse to formål.

Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til byudviklingsprojektet på 200.000 kr. kunne blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere hen foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne, som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra budgetaftalen og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilførelse til en robust kassebeholdning eller anden investering.

Tidsforbrug
Det interne tidforbrug til gennemførelse af salget frem til det endelige aftalegrundlag forventes at udgøre 1-2 årsværk. Såfremt man vælger en større samskabelsesproces, som skitseret i model 2, må man forvente, at salget vil kræve lidt mere end 2 mandeår. Udarbejdelse af plangrundlaget må forventes at kræve 1-2 mandeår, men dette kan først vurderes nærmere i slutningen af salgsprocessen, når man kender det kommende projekt.

Bilag
Bilag 1: PMU 02.11.2015 Møllebakken i Helsinge. Projektområdet Dok.nr.: 2015/27596 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende projektområdets afgrænsning,
2. at afgive eventuelle bemærkninger til 'emner til særlig drøftelse' jf. sagsfremstillingen,
3. at vælge inddragelsesmodel 1
4. at udgifterne finansieres fra ejendomsrammernes drift

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget
5. at afgive eventuelle bemærkninger til emnerne trafik og parkering til den videre politiske behandling i Byrådet


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 02-11-2015:

1. Tiltrådt
2. Udvalget er ikke sindet at lukke Rådhusvej men er positive for, at den ændres til sivegade. Der lægges vægt på sammenhæng mellem området og Frederiksborgvej. Udvalget er åbne for at bygge i højden og og for mange boliger.
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende


Teknisk Udvalgs beslutning den 04-11-2015:
Udvalget afgav bemærkninger til emnerne trafik og parkering til den videre politiske behandling:

5. Udvalget er ikke sindet at lukke Rådhusvej men er positive for, at den ændres til sivegade. Der ønskes en vejløsning bag om Lidl. Parkeringspladser indtænkes, så vi fastholder de p-pladser der er i dag.

Fraværende: Flemming Valdemar Trojel


Beslutning
1. - 5. Anbefalet, med Plan og Miljøudvalgets og Teknisk Udvalgs bemærkninger.




235. Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling. Principper for betalingsmodeller og samarbejde med Region H
04.18G00 - 2014/39281
Sagsfremstilling
Om denne sag
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner vedtog sidst i 2014 at fortsætte samarbejdet om sikring og udvikling af Nordkysten (Gribskov Kommune, Byrådet 24.11.2014).

Borgmestrene fra Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner samt udvalgsformænd for de tekniske udvalg drøftede principper for betalingsmodeller på et fællesmøde 25.09.2015.
Forud for mødet er der udarbejdet en række notater og analyser, som grundlag for en principiel drøftelse af betalingsmodeller; herunder notater om betalingsmodeller, finansieringsprincipper i tidligere/aktuelle sager, overblik over hidtidige udgifter til kystsikring (lag, stat, kommune), erfaringer fra Vestkysten samt afklaring af juridiske spørgsmål. Materialet afspejler kompleksiteten i opgaven. Forarbejdet har også omfattet dialog med Region H og Miljø- og Fødevareministeriet.

Principper for betalingsmodel
Det følger af Kystbeskyttelsesloven og vejledningen til loven, at de der opnår beskyttelse ved kystsikring skal være med til at betale for løsningen. Det vil som udgangspunkt være grundejere i første række, men også andre kan blive pålagt en betalingsforpligtelse ud fra opnået nytteværdi. Hverken kystbeskyttelsesloven eller vejledningen hertil angiver nærmere, hvordan nytteværdi skal operationaliseres. Som udgangspunkt kan det dog fastslås, at grundejerene i første række skal betale, mens baglandet kan pålægges at betale.

Det kommunale bidrag
Kommunerne betaler i lighed med andre grundejere et bidrag svarende til grundejerandelen. Der ud over kan kommunerne vælge at betale et ekstra bidrag ud fra andre hensyn.

Forslag til principper og modeller
Ud over beslutningen om den kommunale andel, er der på baggrund af tidligere politiske tilkendegivelser opstilles forskellige principper og betalingsmodeller; hvor en væsentlig faktor blandt andet er en forudsætning om, at grundejerne i første række betaler pr. kystmeter, som en væsentlig faktor, mens baglandet betaler et gradueret bidrag pr. matrikel.

Model 1:
Grundejere i første række betaler den fulde udgift for en fælles løsning. Der skelnes ikke mellem sommerhuse og helårsbeboelse.

Model 2:
Grundejere i første række betaler for en del af den fælles løsning. Der skelnes ikke mellem sommerhuse og helårsbeboelse. Den resterende del betales af baglandet indtil 300 meter fra kysten.

Model 3:
Grundejere i første række pålægges en betalingsforpligtelse. Det er derudover op til den enkelte kommune at beslutte om den resterende del af baglandet indtil 300 meter fra kysten skal bidrage.

Samarbejde med Region H
Der er en konstruktiv dialog med Region H med henblik på at afklare regionens engagement i Nordkystens Fremtid. Konkret behandler regionen, om de kan indgå i fase 1 (se bilag 1), som er en foranalyse for det tværkommunale kystsikringsprojekt, der indeholder de punkter, som kommunerne selv vil arbejde videre med.

Der er tale om et faseopdelt projekt, hvor regionen i fase 1 kan bidrage med op til 2,2 mio. kr og kommunerne indgår i en medfinansiering. Hverken regionen eller kommunerne forpligter sig på nuværende tidspunkt til at arbejde videre eller yde økonomisk støtte i de efterfølgende faser.

Konkrete leverancer i fase 1 omhandler:

• projektskitse for det samlede kystsikringsprojekt
• betalingsmodel, som også tager højde for udfordringer om statens betalingsforpligtelse, i relation til statens rolle som grundejer ved kysten
• dialog med relevante fonde om finansiering af efterfølgende faser; herunder EU-midler
• detailprojektering af et konkret fysisk anlægsprojekt i Gribskov Kommune herunder,
  • miljøanalyser af projektets konsekvenser
  • oplæg til bidragsfordeling

Samarbejdet med regionen vil forbedre økonomien og ressourcerne i projektets fremdrift. For at sikre fremdrift i projektet vil kommunerne i højere grad frikøbe medarbejdere til at arbejde med på projektet.

Det videre arbejde
Det videre arbejde skal munde ud i, at der udarbejdes et detaljeret skitseprojekt for hele Nordkysten, som ud over at anvise konkrete tekniske løsninger også svarer på spørgsmål af juridisk, finansiel og miljømæssig karakter. Kommune arbejder videre som planlagt også selv om Region Hovedstaden ikke bevilger midler til samarbejdet.


Lovgrundlag


Økonomi
Kommunerne bidrager til projektet efter en tidligere vedtagen fordelingsnøgle, hvor Gribskov Kommune betaler 50%, mens Helsingør og Halsnæs bidrager med hver 25%

Der er allerede frigivet i alt 2 mio. kr. i 2015 i de 3 kommuner. En del af beløbene forventes overført til 2016. De 3 kommuner har alle i forbindelse med de netop vedtagne budgetter prioriteret den videre indsats. Gribskov Kommune har afsat 2 mio. kr., Helsingør og Halsnæs Kommuner har afsat hver 1 mio. kr.

Beslutningen om samarbejdet med Region Hovedstaden vil betyde, at kommunerne bidrager med en del af de afsatte beløb til de opgaver, der ligger i samarbejdet. Kommunerne vil dog under alle omstændigheder skulle bruge penge på de samme opgaver.

Hvis regionen beslutter at indgå i samarbejdet, vil der bliver forelagt sager om frigivelse af det restbeløb, som kommunerne skal medfinansiere.



Høring
Kystsikringslagene viser stor interesse i at indgå i dialog om projektet og særligt projektets finansiering. Kystlagene vil blive inddraget, når en række overordnede forhold omkring projektet er blevet bedre belyst.

Der skal som del af fase 1 udarbejdes en interessentanalyse og kommunikationsplan.

Bilag
Bilag 1: TEK 04-11-2015 Resumé Dok. nr. 2014/39281 011

Bilag 2: TEK 04-11-2015 Nytteværdi Dok. nr: 2014/39281 012

Bilag 3: TEK 04-11-2015 Ansøgning til ReVUS Dok nr. 2014/39281 013

Der er udarbejdet en række notater om betalingsmodeller, hidtidige udgifter til kystsikring m.m. Notaterne kan ses i deres helhed på Gribskov Kommunes hjemmeside

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet,

1. at der arbejdes videre på en fælles principper for betalingsmodel, som bygger på Betalingsmodel 3: Grundejere i første række skal betale, men det er op til den enkelte kommune at beslutte om baglandet indtil 300 meter skal pålægges en betalingsforpligtelse.
2. at godkende at kommunerne indgår i et samarbejde med Region Hovedstaden om en fase 1. der indeholder en projektskitse for det samlede projekt og en detailprojektering af konkret anlægsprojekt i Gribskov Kommune.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 04-11-2015:

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt

O (1) undlod at stemme

Fraværende : Flemming Valdemar Trojel

Beslutning
1. - 2.
For: A, G, V, Ø = 6
Imod: Ingen
Undlader at stemme: C, O = 2
Administrationens indstilling anbefalet





236. Ansøgning om støtte til spillefilmsproduktionen "Ulykken"
20.02G00 - 2015/31988

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen med henblik på beslutning om at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende ansøgning fra Crossing Lines v. Milad og Mehdi Avaz om støtte til spillefilmsproduktionen Ulykken.

Baggrund
Gribskov Kommune har modtaget ansøgning om støtte til spillefilmsproduktionen Ulykken.

Filmen, der tager udgangspunkt i virkelige begivenheder, handler om utilpassede Kristian, der i en tidlig alder mister begge sine forældre. Kristian finder sit nye hjem hos sin bedste ven, Tobias. Tragedien gentager sig 10 år efter, da Kristian angiveligt slår Tobias ihjel i en trafikulykke. Skadet og forladt må Kristian nu kæmpe for tilgivelse hos dem han har nærmest.

Det bliver store danske skuespillere, som kommer til at spille rollerne i filmen.

Personerne bag projektet
Bag filmen står brødrene Mehdi og Milad Avaz, der begge er vokset op i Helsinge og har haft et personligt forhold til de involverede i ulykken. Mehdi var i mange år aktiv i ungdomsorganisationer i Helsinge. Bl.a. har han været med til at starte musikforeningen, Noden, som anskaffede musikcontaineren ved Ungdomshuset i Helsinge. Derudover var Mehdi med til at starte Dramaterne.

Nu bor brødrene i Hollywood, Los Angeles, hvor de producerer og instruerer en dansk TV-serie og en amerikansk spillefilm omhandlende politivold i USA.

Optagelser i Helsinge
Det er planen, at filmen skal optages i Helsinge, og optagelserne vil finde sted i februar/marts 2016. I den forbindelse vil der være praktiske forhold, som Gribskov Kommune vil blive involveret i, såsom adgang til forskellige locations, afspærringer mv.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at der vil være flere positive afledte effekter ved, at Gribskov Kommune bliver en del af denne filmproduktion:

• Pressedækning i perioden for filmoptagelserne i Helsinge
• Afledte indtægter til virksomheder i kommunen under filmoptagelserne
• Afholdelse af gallapremiere i Helsinge med invitation af pressen og filmens skuespillere
• Filmen laves udenom Det Danske Filminstitut, og der forventes derfor en del presseomtale af projektet. Her vil Rådet for Sikker Trafik og Gribskov Kommune blive nævnt som dem, der har gjort filmen mulig
• Mulighed for at støtte et uafhængigt filmprojekt

Administrationen anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune § 16 stk. 2



Økonomi
Filmens totale budget er på 2 mio. kroner, hvoraf 1,2 mio. er skaffet hos private investorer samt hos Rådet for Sikker Trafik.
Gribskov Kommune ansøges om 300.000 kr. til spillefilmsproduktionen.
Beløbet kan finansieres af de ikke forbrugte driftsmidler til Springcentret i 2015.

I henhold til budgetaftalen 2015 - 2018 er der fra 2015 og frem afsat 1,9 mio. kr. årligt til drift af det kommende springcenter.

Af de 1.900.000 kr. i 2015 er der i alt disponeret 1.150.000 kr. således fordelt:

• 100.000 kr. til de særlige udfordringer på børneområdet,
• 80.000 kr. til forventet renteudgift i 2015 (der afdrages først på lån i 2016)
• 500.000 kr. til udgifter i forbindelse med forberedelse til springcenteret - til HelsingeHallerne
• 250.000 kr. som støtte til spillefilmproduktionen Fuglene over Sundet
• 220.000 kr. til forprojekt til museumsprojektet Oktober 43

Pt. udgør restbeløbet restbeløbet således 750.000 kr. Ved disponering af de 300.000 kr. til spillefilmsproduktionen vil restbeløbet udgøre 450.000 kr.

Bilag
Bilag: Ansøgning om støtte til spillefilmsproduktionen "Ulykken" Dok. nr. 2015/31988 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende ansøgningen om økonomisk tilskud på 300.000 kr. til spillefilmsproduktionen "Ulykken", finansieret via de ikke forbrugte driftsmidler til springcenteret 2015.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 03-11-2015:
Anbefales - med et mindre beløb på 200.000 kr. samt med tilføjelse om, at der skal udarbejdes en kulturkontrakt med ansøgerne.

Fraværende: Michael Bruun, Pia Foght, Flemming Valdemar Trojel, Morten Ulrik Jørgensen

Beslutning
1.
For: A, C, G, V, Ø = 8
Imod: O = 1
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende ansøgningen om økonomisk tilskud med et beløb på 200.000 kr., som finansieres af puljen vedr. indkøb og kontraktstyring under Økonomiudvalget, samt at der skal udarbejdes en kulturkontrakt med ansøgerne.





237. Beredskabsplaner - forslag om en beslutning
00.22G00 - 2015/35010

Sagsfremstilling
Denne sag kommer på dagsorden efter anmodning fra byrådsmedlem Jonna Præst (O), der har stillet forslag om følgende beslutning:

"Byrådet beslutter, at der skal udarbejdes beredskabsplaner/evalueringsplaner for alle kommunens institutioner, samt at disse planer regelmæssigt afprøves

Begrundelse

Jeg har tidligere spurgt til disse planer og fået oplyst: "At der ikke er pligt til udarbejdelse af planer for alle institutioner under Børneudvalget og der ikke er overblik over hvilke institutioner der frivilligt har udarbejdet beredskabsplaner eller om disse regelmæssigt afprøves".

Som samfundet udvikler sig er der behov for tillid til, hvorledes den enkelte institution sikres mod katastrofer.

I foråret var der brand i en institution i Fredensborg Kommune og 30 børn blev evakueret på 2 minutter på grund af en effektiv evakueringsplan.

Evakueringsplaner og efterfølgende regelmæssig afprøvning gør, at forældre kan have tillid til Gribskov Kommunes institutioner, deres børn frekventerer"

Administrationens kommentarer
Administrationen kan oplyse, at Dansk Folkeparti har ved Jonna Præst den 12.1.2015 stillet spørgsmål til evakueringsplaner på institutioner under Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Det fremsendte svar kan læses nedenunder:

"Svar til DF's spørgsmål om evakueringsplaner på institutioner under Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Er der udarbejdet evakuerings-/katastrofeplaner?
Svaret afhænger af, om der er tale om institutioner hvor beredskabslovgivningen gælder, eller hvor den ikke gælder.

Vi udfører lovpligtige brandsyn i institutioner hvor beredskabslovgivningen gælder. En del af brandsynet er at sikre, at instrukser og instruktion af personale er tilfredsstillende. De har pligt til at udarbejde brand- og evakueringsinstrukser og pligt til at instruere personalet - så her er svaret ja, der er udarbejdet brand- og evakueringsinstrukser.

De andre institutioner har ikke pligt til at udarbejde brand- og evakueringsinstrukser. Der er flere steder der gør det frivilligt, men da vi ikke udfører brandsyn her, har vi ikke overblik over det.



Hvor ofte afprøves evakueringsplanerne?
Der hvor beredskabslovgivningen gælder, skal personalet ved nyansættelse og derefter mindst én gang årligt have instruktion om brand- og evakueringsinstruksens indhold, herunder om de opgaver, der påhviler personalet.
Herudover er det op til den enkelte institution at beslutte hvor ofte brand- og evakueringsplanerne skal afprøves, herunder omfanget og tilrettelæggelsen af afprøvningen.

Der er ikke truffet central beslutning om at Gribskov Kommunes institutioner skal udføre brand- og evakueringsøvelser, men det er en beslutning som kommunalbestyrelsen kan tage.

Hvor gælder beredskabslovgivningen/hvor udføres brandsyn?
I praksis udføres der brandsyn på de fleste skoler og institutioner, men ikke fx på små bosteder hvor der højst er 10 sovepladser.

Eksempler på steder der er omfattet af beredskabslovgivningen: 

• Plejeinstitutioner og hoteller (herunder fx et bosted) hvor der er flere end 10 sovepladser 
• Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende 
• Undervisningsafsnit til flere end 150 personer

Eksempler på "små steder" der ikke  er omfattet af beredskabslovgivningen: 

• Bosteder hvor der er højst 10 sovepladser 
• Daginstitutioner hvor der højst er 50 personer (eksempelvis dagplejens mødesteder) 
• Undervisningsafsnit til højst 150 personer"

Administrationen gør opmærksom på at det stillede forslag lægger op til at udvide de opgaver kommunen i dag varetager som følge af beredskabsloven.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 11
LBK nr 660 af 10/06/2009 (Beredskabsloven) § 35 stk. 2

Økonomi
Det stillede forslaget forholder sig ikke til, hvordan arbejdet tænkes finansieret.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

1. at tage stilling til det stillede forslag

Beslutning
1. Sendes tilbage til administrationen til en undersøgelse af, hvorvidt reglerne overholdes i dag.




238. Videostreaming fra byrådsmøder - forslag om en beslutning
00.13P00 - 2015/34685

Sagsfremstilling
Denne sag kommer på dagsorden efter anmodning fra NytGribskov og Socialdemokraterne, som har fremsat forslag om at indføres web-TV fra byrådsmøderne.

Begrundelse for forslaget

"Nyt Gribskov stiller forslag om, at Gribskov Kommune går i forhandlinger med udbyder af live-streaming/direkte tv fra byrådsmøderne.

Vi mener i Nyt Gribskov, at det er en mere brugervenlig og tidssvarende måde, at vores borgere og presse kan blive informeret om det lokale demokratis arbejde på bedst mulig vis.

Vi mener fortsat at Radio Kattegat skal være en del af byrådets møder, da radiokanalen sikre et bredest muligt informations niveau til kommunens borgere."

Administrationens kommentarer

Administrationen har undersøgt erfaringerne fra andre kommuner, der har brugt web-TV fra byrådsmøderne og indsamlet dokumentation for borgernes brug så vidt, det har været muligt.

Kommune-TV
Den største leverandør af web-TV fra byrådssalen, firmaet Kommune-TV, har leveret en løsning til 20 kommuner. Firmaet oplyser selv, at ca. 20-50 borgere vælger at følge "udsendelsen" hver gang, afhængigt af kommune. Desuden klikker ca. 200 - 500 borgere sig efterfølgende sig ind på hver udsendelse, oplyser leverandøren.

Firmaet Kommune-TVs løsning koster ca. 100.000 for installation af lyd og kamera i byrådssalen samt efterfølgende 7.500 kr./md.

Erfaringer fra Svenborg Kommune
Administrationen har indhentet konkrete erfaringer fra Svendborg Kommune, der har ca. samme størrelse som Gribskov.

Her ser statistikken for borgernes brug således ud:

16. dec. 2014: 32 følger udsendelsen live / 241seere i alt.
27, jan, 2015: 33 følger udsendelsen live / 161seere i alt.
24. feb. 2015: 40 følger udsendelsen live / 172seere i alt.
9. marts 2015: 25 følger udsendelsen live / 148 seere i alt.
31. marts 2015: 12 følger udsendelsen liv / 78 seere i alt.
28. april 2015: 56 følger udsendelsen live / 80 seere i alt.
26. maj 2015: 6 følger udsendelsen live / 18 seere i alt.

Svendborg Kommune har valgt at bruge en lokal fotograf, som filmer og streamer byrådsmøderne. Prisen er 8.000 pr. møde. Fordelen har været, at ved tema-byrådsmøder uden for byrådssalen har fotografen flyttet med.


Svendborg Kommune beskriver selv deres erfaringer med web-TV fra byrådsmøderne således, at der i forhold til omkostningerne er en meget begrænset interesse fra borgernes side.

Erfaringer fra Gladsaxe Kommune
Administrationen har ligeledes indhentet konkret dokumentation fra Gladsaxe Kommunes brug af web-TV fra byrådsmøderne. Her oplyser kommunen, at under 0,1 procent af kommunens borgere anvender muligheden for at følge byrådsmøderne.

Gladsaxe Kommune vurderer samlet, at web-TV fra byrådsmøderne mere har en signalværdi end en reel oplevet værdi for borgerne.

Erfaringer fra Halsnæs Kommune
Administrationen har desuden indhentet oplysninger fra Halsnæs Kommune.

Den tekniske løsning har kostet Halsnæs ca. 500.000 kr. i installationsomkostninger. Firmaet Arkena, som har leveret løsningen, anslår, at en lignende løsning i Gribskov vil koste 200.000-500.000 kr. afhængigt af mikrofonsystemet i byrådssalen.

Desuden har Halsnæs løbende driftsomkostninger årligt på ca. 70.000 kr.

Radio Kattegat
Afslutningsvis skal det for Gribskov Kommunes vedkommende bemærkes, at Radio Kattegat sender live radio fra byrådsmøderne i Gribskov.


Lovgrundlag


Økonomi
NytGribskov og Socialdemokraterne anbefaler, at udgiften til web-TV tages fra den pulje til branding af Gribskov Kommune, som Byrådet har afsat på budgettet for 2016. Puljen er på 350.000 kr.

Omkostningerne baseret på Halsnæs' erfaringer er en startomkostning på anslået 500.000 kr., muligvis ned til 200.000 kr. afhængigt af vores mikrofonsystem.

Dertil kommer årlige driftsomkostninger på ca. 70.000 kr.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tage stilling til forslaget

Beslutning
1. Økonomiudvalget anbefaler at administrationen arbejder videre med et forslag til live videostreaming af Byrådsmøder.





Efterretningssager

239. Retvisende budgetter
00.07G00 - 2015/35009

Sagsfremstilling
Denne sag kommer på dagsorden efter anmodning fra Nyt Gribskov og Venstre, som ønsker en orientering på Økonomiudvalgets møde den 16.10.2015, hvor administrationen redegør for, hvordan det fremadrettet sikres, at der er kvalitet i det beslutningsgrundlag der lægges op politisk med retvisende budgetter.

Det ønskes, at Økonomiudvalget orienteres om administrationens vurdering af deres muligheder for at servicere det politiske system og om kompetencer og ressourcerne i den forbindelse er tilfredsstillende også fremadrettet.

Ønsket fra Nyt Gribskov og Venstre om at sagen kommer på dagsordnen kommer i forbindelse med, at der på en række sager er sået tvivl om administrationens beregninger, senest med de nye beregningsgrundlag for taksterne, men også med bl.a. skolebuskørsel, skoledistrikter, bleer i dagtilbud samt tandpleje.

Kommunaldirektøren giver en orientering på Økonomiudvalgets møde.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 11 stk 1.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at tage Nyt Gribskovs og Venstres henvendelse og kommunaldirektørens orientering til efterretning

Beslutning
1. Økonomiudvalget tog kommunaldirektørens orientering til efterretning.




242. Politisk behandling af revisionens gennemgang af forældrebetaling og private dagtilbud
00.22G00 - 2015/36341

Sagsfremstilling
Revisionen har fået til opgave at gennemgå budgetter for 2014, 2015 og 2016 på børneområdet samt undersøge om forældrebetaling og tilskud til de private daginstitutioner er beregnet korrekt.

På Økonomiudvalgets møde vil Direktør Steffen Bohni orientere om den politiske proces for behandlingen af revisionsrapporten.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning.





Sager behandlet på lukket møde:
240 Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

241 Udbud af kommunens faste annonce
Ugeposten vælges som leverandør af den faste annonce for et år.



Mødet startet:
03:02 PM

Mødet hævet:
06:45 PM