Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
211 Økonomisk styringsgrundlag (Kasse- og regnskabsregulativ)
212 Garanti for nyt lån til renovering i almen boligafdeling
213 Medlemmer til valgbestyrelse
214 Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
215 Serviceniveau for brugerbetaling på sociale tilbud i GK
216 10. klasses tilbud
217 Erhvervsstrategi 2016-2020
218 Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet
219 Direkte genbrug - ny facilitet på materielpladsen v. Skærød Genbrugsstation
220 Takster for virksomheders brug af genbrugsstationerne - forslag til
reviderede takter for 2016
221 Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-25 (Nordsjællands Fuglepark) -
godkendelse til offentlig fremlæggelse
222 Lokalplanforslag 344.02 For Nordsjællands Fuglepark - godkendelse til
offentlig fremlæggelse
223 Kulturhavn Gilleleje etape 2 - byggetilladelse - Dispensation fra lokalplan


Efterretningssager
224 Naturstyrelsens svar på Gribskov Kommunes anmodninger om fritagelse for van
dplan-indsatser
225 Evaluering af sommerens arrangementer 2015
226 Særlig indsats ift. indrivelse af restancer

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Jonna Hildur Præst

Pia Foght

Bo Jul Nielsen

Jesper Hagen Behrensdorff

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Vedr punkt 223: Anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalgets møde den 19-10-2015 forelå ikke fire hverdage før Økonomiudvalgets møde.
Dagsordnen herefter godkendt.

Fraværende:
Nick Madsen

Meddelelser:
Sag om forslag til samlet udbudsmateriale (genudbud af rengøring og vinduespoleringsydelsen) kommer på dagsorden til Økonomiudvalget i december. Administrationen forbereder genudbuddet af kontrakt om rengøring og vinduespolering. Genudbuddet er behandlet politisk i 2014 henholdsvis i oktober og december måned. Sidstnævnte indebar en beslutning om forlængelse af rengøringskontrakterne med kommunens to leverandører frem til d. 30. august 2016. Administrationen har arbejdet videre efter de retningslinier, der blev udstukket i de to dagsordener, bl.a. hvad angår udbudsform, tildelingskriterier (økonomisk mest fordelagtige tilbud) samt skærpede og forenklede misligeholdelsesbeføjelser. Modellen skal sikre, at lokale leverandører har mulighed for at byde ind. Forslag til samlet udbudsmateriale forelægges ØU i december.
Formand for Plan- og Miljøudvalget Morten Ulrik Jørgensen deltog i behandlingen af punkt nr 223.

Åbne

211. Økonomisk styringsgrundlag (Kasse- og regnskabsregulativ)
00.01G00 - 2015/20245

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om kommunens økonomiske styringsgrundlag (tidligere Kasse- og regnskabsregulativ).

Det nuværende Kasse- og Regnskabsregulativ har været gældende siden kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007, og der er derfor behov for at opdatere dette.

Efter kommunestyrelseslovens § 42, stk. 7, fastsætter kommunalbestyrelsen de
nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et
styringsgrundlag, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden
for kasse- og regnskabsvæsenet.

Formålet med det økonomiske styringsgrundlag er bl.a. at beskrive den virksomhed, der
udøves inden for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, og fastlægge forskrifter for
hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange. Styringsgrundlaget har således bl.a.
til hensigt at sikre korrekt administration inden for kommunens kasse og regnskabsvæsen,
at sikre indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold og at sikre
et betryggende internt tilsyn.

Det økonomiske styringsgrundlag har inden det forelægges politisk, været stilet til den
kommunale revision, BDO med henblik på sparring og rådgivning. I forbindelse med denne
proces har nogle af de drøftede emner været intern kontrol og ledelsestilsyn, som i det nye
økonomiske styringsgrundlag er præciseret yderligere.

Efter politisk behandling af det Økonomiske Styringsgrundlag, vil der i administrationen blive
iværksat en proces i organisationen med henblik på at implementere det nye økonomiske
styringsgrundlag. Ligeledes vil der fremadrettet, som tidligere praksis kun blive forlagt
ændringer politisk, såfremt det påvirker det overordnede Økonomiske Styringsgrundlag.
Ændringer i bilag for Økonomisk Styringsgrundlag godkendes administrativt.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §42, stk. 7

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag.

Høring


Bilag
Bilag 1: Økonomisk styringsgrundlag (Kasse- og Regnskabsregulativ) Dokumentnummer 2015/20245 005

Bilag 2: Bilag til Økonomisk Styringsgrundlag for Gribskov Kommune (Kasse- og Regnskabsregulativ) Dokumentnummer 2015/20245 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende det reviderede Økonomiske Styringsgrundlag (Kasse- og regnskabsregulativ) for Gribskov Kommune.

Beslutning
1. Anbefalet

Fraværende: Nick Madsen




212. Garanti for nyt lån til renovering i almen boligafdeling
03.11G00 - 2015/23597

Sagsfremstilling
Indledning
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Byrådet skal træffe endelig beslutning om kommunal garanti for nyt lån til renovering i den almene boligafdeling "4x4 ældreboliger".

Baggrund
Boligselskabet Rosenvænget søger om kommunal garanti for lån på 4.183.379 kr. til ombygning i den almene boligafdeling "4x4 boliger".

Fakta om boligerne
Boligafdelingen består af i alt 16 ældreboliger fordelt på 4 adresser med 4 boliger på hver adresse. Boligerne på 3 af de 4 adresser er nedslidte og i dårlig vedligeholdt stand. Ombygningen omfatter nyt tag, nye vinduer og døre, efter isolering på de 3 adresser samt facaderenovering på 2 af adresserne.

Betydning for beboerne
Afdelingen har i dag store udgifter til henlæggelser til vedligeholdelse af ejendommen. Efter ombygning vil udgiften falde betydeligt.

Udgiften til ydelsen på det nye lån opvejes stort set af fald i disse henlæggelser. Derudover betyder renoveringen, at beboerne i de 3 afdelinger fremover sparer penge til varmeudgifter.

Boligselskabet skønner, at ombygning kan ske uden at genhuse beboerne.

Tidligere ønske om salg af afdelingen
Boligselskabet har tidligere ønsket at sælge afdelingen. Begrundelsen var blandt andet afdelingens dårlige vedligeholdelsesstand. Byrådet gav i 2012 afslag på ansøgningen, dels fordi salget ville påføre kommunen et skønnet tab på over 2 mio. kr., og dels fordi ministeriet formentlig ikke ville godkende salget.

Risiko for kommunen
Normalt er risikoen for, at en garanti givet til almene boliger, kommer til udløsning meget lav.

Almene boliger er via lovgivningen meget kraftig reguleret. I kraft af lovgivningen er det muligt at detailstyre og kontrollere almene boligforeningers budgetter og regnskaber, og dermed "kontrollere" risikoen for en udløsning af garanti. BDO revision reviderer hvert år boligselskabets regnskaber.

Det kan dog ikke udelukkes, at en garanti kommer til udløsning, også selvom Landbyggefonden har diverse støtteordninger, som har til formål at undgå dette.

Kommunen oplever ikke tomgang i boligerne. Tomgang opstår, hvis boligerne står ledige og ikke kan lejes ud.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at en ombygning vil være til gavn for afdelingen og beboerne.

Beboerne på 3 af afdelingens 4 adresser vil opleve bedre komfort i indeklimaet og sparer penge på udgifter til varme. Ombygningen er stort set udgiftsneutral. Bygningerne vil, efter ombygning, fremtræde pænere og blive mere attraktive for fremtidig udlejning.

Administrationen vurderer derfor som helhed, at der er en lille risiko for, at den kommunale garanti kommer i spil.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1023 af 21.08.2013 om lov om almene boliger m.v., §28 og §29
Bekendtgørelse nr. 1540 af 06.12.2013 om drift af almene boliger, §76, stk.4

Økonomi
Anlægsbudget for ombygning:

Håndværkerudgifter 3.327.000 kr.
Totalrådgivning 333.000 kr.
Låneudgifter, omkostninger 523.379 kr.
I alt 4.183.379 kr.

Finansiering:

Realkreditlån i BRF 4.183.379 kr.
(30 årigt fastforrentet kontantlån)

BRF betinger sig, at kommunen stiller garanti for 100% af lånet.

Kommunen påtager sig en garantiforpligtigelse. Det vurderes, at sandsynligheden for at denne kommer til udløsning er lille.

Selve renoveringen af boligerne vil medføre en mindre omkostning til drift og dermed en bedre økonomi i afdelingen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

1. godkende ombygning i Boligselskabet Rosenvængets afdeling "4x4 ældreboliger"
2. godkende kommunal garanti på 100% til realkreditlån i BRF på 4.183.379 kr.

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Nick Madsen




213. Medlemmer til valgbestyrelse
84.06G00 - 2015/26489

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at udpege medlemmer til valgbestyrelser.

Baggrund
I forbindelse med folkeafstemning om Retsforbeholdet og kommende folkeafstemninger i indeværende byrådsperiode skal Byrådet vælge Gribskov Kommunes repræsentanter til bestyrelser.

Valgbestyrelsen vælges for opstillingskredsen. Gribskov Kommune er i opstillingskreds med Hillerød Kommune. Gribskov Kommune skal derfor vælge fire medlemmer til en fælles valgbestyrelse.

Hillerød Kommune er kredskommunen og det er derfor Hillerød Kommunes borgmester, der er formand for valgbestyrelsen, og næstformand for bestyrelsen vælges også blandt Hillerød Kommunes repræsentanter i valgbestyrelsen.

Valg af repræsentanter
Repræsentanterne til valgbestyrelsen vælges efter reglerne i lov om valg til Folketinget. Dette betyder, at medlemmerne vælges blandt Byrådets medlemmer efter forholdstalsvalgmetoden. Der vælges en personlig stedfortræder i den gruppe, hvorfra medlemmet er udpeget.

Borgmesteren er født medlem. Byrådet skal således vælge 3 medlemmer og endvidere vælge en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer.

Byrådet har ved sit konstituerende møde den 9. december 2013 udpeget følgende medlemmer til Kredsvalgbestyrelse ved Folketingsvalg.

Skema 1

Flemming Møller er udtrådt af Byrådet og Morten Ulrik Jørgensen indtræder som stedfortræder. Dansk Folkeparti har ønsket, at bytte om på medlem og stedfortræder jvf. nedenstående.

Skema 2

Administrationen foreslår at Byrådet udpeger ovenstående medlemmer og stedfortrædere udpeges til valgbestyrelser for kommende valg og folkeafstemninger i indeværende byrådsperiode.

Lovgrundlag
Lov om valg til Folketinget, lovbekendtgørelse nr. 128 af 11/02/2013, kap. 5, §§ 23,24,25 og 26
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, §§ 24, stk. 3 og 25, stk. 2

Økonomi
Der er i budget 2015 ikke afsat budget til folkeafstemningen, da denne ikke var kendt ved budgetvedtagelsen. Det forventes at udgifterne til afholdelse af valget kan afholdes inden for rammen Politiske udvalg og formål.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

1. godkende udpegning af medlemmer til valgbestyrelser for kommende valg og folkeafstemninger i indeværende byrådsperiode som beskrevet i skema 2.

Beslutning
1. Anbefalet.

Fraværende: Nick Madsen




214. Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
15.00G00 - 2015/02204

Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet behandler og beslutter en strategi for indsatsen på beskæftigelsesområdet - "Gribskov Kommune, beskæftigelsesstrategi 2016-2018".

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 18. februar 2015, at der skulle udarbejdes en strategi for beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune for de kommende år. Input til denne strategi er fremkommet gennem en drøftelse af en række temaer på Arbejdsmarkedsudvalgets møder i foråret 2015 under følgende centrale temaer:

• Beskæftigelses- og refusionsreformen
• Indsatsen for de unge
• Kontanthjælps- og sygedagpengereformen
• Flygtninge- og integrationsindsatsen
• Virksomhedssamarbejdet

På møde den 6. maj 2015 drøftede Arbejdsmarkedsudvalget første udkast til Gribskov Kommunes beskæftigelsesstrategi 2016-2018. På dette møde blev det besluttet, at udkastet skulle sendes i høring.

Høringssvar kan ses længere nede i dagsordenen.

Dette har givet anledning til en række kommentarer. Høringssvarene er vedlagt, denne sag som bilag.

I det endelige udkast til beskæftigelsesstrategien er følgende elementer vægtet:

• Fokus på tidlig indsats

• De der kan selv - skal selv

• Virksomhedsaktivering er højt prioriteret. Indsatserne ændres fra projektaktivering til en stærkere prioritering af virksomhedsrettet aktivering.

• Øget fokus på resultater og beskæftigelsesmæssige effekter gennem relevante indsatser af høj kvalitet. Indsatser, der sikrer borgerens rettigheder og en effektiv anvendelse af ressourcerne.

• En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Jobcentret skal fungere som en professionel samarbejds- og rekrutteringspartner til virksomhederne.

• Ungeindsatsen er højt prioriteret. Unge uden kompetencegivende uddannelse skal i gang med et uddannelsesforløb hurtigst muligt.

• Klar målsætning for sagsbehandlingen og mødet med borgeren, med fokus på borgerens ressourcer.

Særligt refusionsreformen sætter Gribskov Kommunes økonomi under pres. Indsatsområderne i Beskæftigelsesstrategien er derfor valgt ud fra et fokus på at sikre optimale resultater, effektiv anvendelse af ressourcerne og fokus på borgerens rettigheder og pligter.

Beskæftigelsesstrategien er tænkt som det centrale arbejdsmarkedspolitisk dokument i Gribskov Kommune og sætter den politiske ramme for prioriteringer og konkrete indsatser fra Jobcentret, og anskueliggør hvilken indsats, der er gældende for Jobcentrets forskellige målgrupper.

Beskæftigelsesstrategien fungerer sammen med Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan som et fælles strategigrundlag og en samlet plan for de kommende års indsats i Jobcentret.

Med Beskæftigelsesstrategien tilvejebringes strategier og indsatsmæssige fokusområder, som er synlige og sammen giver en stærk fælles "rød tråd" for indsatsen.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik

Økonomi


Høring Der er modtaget høringssvar fra Gribskov kommunes, Social- og sundhedsudvalg, Børneudvalg og Erhvervs- og Turismeudvalg, Lokaludvalget i Center for Borgerservice og Fællesudvalget for Sundhed- og Arbejdsmarked, Handicaprådet og LO Hovedstaden.

Herudover er Danske Arbejdsgiverforening, Nordsjælland blevet hørt. Herfra er ikke modtaget høringssvar.

Administrationen har desuden i samarbejde med Erhvervscenter Gribskov afholdt en række dialogmøder med lokale virksomheder om strategien.

I det følgende er der en oversigt over de justeringer til udkast til Beskæftigelsesstrategien, som administrationen indstiller på baggrund af indkomne høringssvar.:

Af bilag til denne sag fremgår alle høringssvar og administrationens samlede kommentarer til disse.


Bilag
Bilag 1: ARB 07-10-15 Gribskov Kommune, Beskæftigelsesstrategien 2016-2018. Dok. nr. 2015/02204 019

Bilag 2: ARB 07-10-15 Høringssvar til Beskæftigelsesstrategi med administrationens kommentarer Dok. nr. 2015/02204 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2016-2018, inkl. administrationens forslag til justeringer

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 07-10-2015:
1. Tiltrådt

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen


Beslutning
1. Anbefalet.

Fraværende: Nick Madsen




215. Serviceniveau for brugerbetaling på sociale tilbud i GK
27.00S00 - 2015/14962

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune er udarbejdet i sammenhæng med en grundig budgetanalyse af de sociale tilbud, som administrationen iværksatte medio 2014. Resultaterne af budgetanalysen kulminerer med beslutning om takster for sociale tilbud for 2016, jf. særskilt politisk forelæggelse herom.

På baggrund af arbejdet med budgetanalyserne af de sociale tilbud har administrationen vurderet, at det er hensigtsmæssigt at lave en samlet fremstilling omkring udgifter og brugerbetaling i sociale tilbud. Dette for at sikre et bedre administrativt grundlag for, hvilke udgifter der afholdes af driften, og hvilke udgifter borgerne skal afholde. Derudover skal den samlede fremstilling give både administrationen, botilbudene og borgerne samt deres pårørende en lettere og samlet adgang til at gøre sig bekendt med de forskellige udgifter, der er forbundet med at have ophold i et botilbud.

Formål
Formålet med serviceniveauet er:

1. At klargøre, hvornår der er tale om grundlæggende forsørgelsesudgifter på lige fod med alle andre borgere i kommunen.
2. At sikre, at alle borgere i kommunens botilbud, aktivitets- og samværstilbud samt ledsageordningen er omfattet af samme regler og principper for brugerbetaling.

Serviceniveaet indeholder regler og principper for brugerbetaling, herunder udgifter omkring bolig, kost, rengøring, vask, forsikring, befordring, ferie mv.

Serviceniveauet for brugerbetaling er lavet på baggrund af regler og retningslinier, som fremgår af relevant lovgivning og vejledninger på området. Der er kun i meget begrænset omfang rum til, at kommunen kan fastlægge serviceniveauet for brugerbetaling. Der, hvor der er rum, indgår det i diverse politisk fastlagte kvalitetsstandarder. Der er derfor hovedsageligt tale om en præcisering og overskuelig samling af regelgrundlaget, snarere end en kommunal politisk beslutning om serviceniveauet.

Serviceniveau for brugerbetaling kan endvidere ses som et servicetjek af hele det sociale tilbudsområde ift., om regler og retningslinier for brugerbetaling følges. I forlængelse af gennemgangen sikres det, at der rettes op, hvor dette ikke er tilfældet.

Målgruppe
Målgruppen for ”Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune” er både de sociale tilbud i kommunen og borgere, der bor i kommunens botilbud eller benytter kommunens aktivitets- og samværstilbud eller ledsageordningen.

Det grundlæggende afsæt for serviceniveauet for brugerbetaling tager afsæt i kompensationsprincippet. Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang får kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Kompensationen kan ske ved at gøre samfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Den kan også ske ved at stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle behov. Kompensationsprincippet vedrører kun de merudgifter, der skyldes den nedsatte funktionsevne, og ikke de udgifter, som personen i alle tilfælde ville have haft. Og dermed at borgeren samtidig skal ligestilles med resten af befolkningen og selv bidrage til at dække sine grundlæggende udgifter til forsørgelse.

Udgiftstyper
I skemaet herunder er i kort form oplistet de forskellige udgiftstyper. For en mere indgående beskrivelse henvises til den samlede fremstilling af Serviceniveau for brugerbetaling, der er vedlagt som bilag. De forskellige udgiftstyper er markeret med rød, orange/gul og blå for at vise, hvor det er muligt at fastsætte et kommunalt serviceniveau (blå), hvor lovreguleringen er udtømmende (rød), og derimellem (orange/gul).

Udgifter relateret til selve boligen:	Indhold / lovgivning	Bemærkninger
Bolig-/lejeudgift § 108 og § 105	Beregning af boligudgiften er nøje reguleret i lovgivningen
Bolig-/lejeudgift § 107	Fastsættelse af borgerens egenbetaling sker konkret og individuelt ud fra borgerens økonomi, livssituation og forpligtelser. Borgeren skal have et passende beløb til personlige fornødenheder efter fradrag af opholdsbetaling. Udvalget vil kunne fastsætte et vejledende niveau for "Passende beløb til personlig fornødenheder".	Social- og Sundhedsudvalget besluttede vejledende retningslinier for rådighedsbeløb for pensionister og kontantshjælpmodtagere på møde d. 13. april 2011, pkt. 43. Det vejledende rådighedsbeløb ved fastsættelse af egenbetaling i § 107-tilbud vil skulle tage udgangspunkt i samme kriterier med tillæg af eventuelle udgifter til egen bolig under opholdet, samt udgifter til kost på botilbuddet.
Vedligeholdelse og istandsættelse	Beboerens vedligeholdelses- pligt samt pligt til istand- sættelse ved fraflytning er reguleret i lovgivningen.
Forbrugsudgifter, el og varme	Beboeren skal betale for el og varme. Betaling er reguleret i lovgivningen.
Udgifter under opholdet:
Kost	Beboeren skal betale for kost svarende til udgiften. Udvalget kan beslutte en maksimumpris. Det er dog ikke muligt at yde kommunalt tilskud til kosten.	Fællesspisning, madplaner og hyppighed fastlægges som en del af beboernes med- bestemmelse for eget liv i samarbejde med beboerne på det enkelte botilbud, og der er derfor variationer i både pris, og i hvor ofte der er fællesspisning botilbudene imellem.
Rengøring, vinduespolering og tøjvask	Udgangspunktet er, at beboerne selv skal klare rengøring og tøjvask, medmindre beboerens funktionsniveau ikke gør dette muligt. Hvem, der kan visiteres til rengøring/tøjvask, er fastsat i kommunens kvalitetsstandard. Beboere, der godt kan gøre rent/vaske tøj, men som ikke ønsker det, kan tilkøbe ydelsen af botilbudet for en betaling svarende til de faktiske omkostninger.	Der er konstateret forskelle i, hvem der modtager hjælp til rengøring/tøjvask på de enkelte botilbud, og der vil derfor skulle ske en harmonisering på området. Udgifter til "vask og papir m.v." er fastsat til 350 kr. pr. måned pr. beboer for døgndækkede tilbud, og omfatter udgifter til vaskepulver, rengøringsmidler, håndklæder, toiletpapir, køkkenruller, o.lign.
Forsikringer, tv-/multimedielicens, programmer, it-forbindelse	Borgerens betaling er nøje reguleret i lovgivningen.
Andre personlige udgifter - personlige plejeprodukter, frisør, fodpleje, alm. tandlæge, briller, beklædning m.m.	Borgeren skal selv afholde udgifterne.
Befordring:
Kørsel til fritidsaktiviteter med botilbudets bus	Borgeren skal afholde de direkte driftsudgifter. For at lette administrationen af ordningen vil der fra 2015 opkræves et beløb svarende til statens lave kilometertakst (2,05 kr./km i 2015), der svarer til de gennemsnitlige direkte driftsudgifter ved kørsel i et motorkøretøj.	Botilbudene har hidtil ført særlige driftsregnskaber med indkøb af brændstof m.m. Der vil ved at opkræve km-takst ske en forenklet administration og harmonisering mellem botilbudene. Hvis flere borgere kører sammen, fordeles udgiften mellem deltagerne.
Kørsel til behandling	Borgerens betaling er nøje reguleret i lovgivningen.
Kørsel til træning efter serviceloven	Borgeren skal som udgangspunkt transportere sig selv. For borgere, der visiteres til kørsel, er fastsat en egenbetaling på 155 kr./mdr. Kommunen kan fastsætte et andet serviceniveau for egenbetalingen.
Kørsel til aktivitet- og samværstilbud	Befordring til og fra tilbudet betales af kommunen. Er lovreguleret.
Kørsel til beskyttet beskæftigelse	Borgeren skal selv betale en udgift svarende til befordring de første 10 km hver vej. Kommunen skal betale resten. Er lovreguleret.	Det er konstateret, at der ikke er konsekvens i opkrævningen af borgernes egenbetaling, hvilket vil blive gennemgået og rettet op.
Andre typer af udgifter:
Udgifter til materialer og udflugter m.m. i aktivitets- og samværstilbud.	Det kan besluttes, at borgerne helt eller delvist selv skal afholde udgiften. SSU har i en kvalitetsstandard besluttet, at borgerne skal afholde udgifter til materialer og udflugter.	Det er konstateret, at ikke alle aktivitets- og samværstilbud opkræver borgere for borgerens egenbetaling. Det vil derfor blive sikret, at kvalitetsstandarden efterleves.
Ferie, udflugter og småture	Borgeren skal selv afholde egne rejseudgifter samt entreer og bespisning m.m.	Udgifter til personale, løn og rejseomkostninger m.m. afholdes af botilbudet. I hvilket omfang de enkelte tilbud tilbyder ferierejser, skal fastsættes som en del af taksten.
Fritidsaktiviteter	Borgeren skal selv afholde udgifter til fritidsaktiviteter.	Mulighed for at søge merudgifter.
Ledsageordning	Ledsagelsen er gratis, men borgeren skal afholde udgifter til befordring og entreer m.m. Mulighed for at søge tilskud til dækning af ledsagerudgifterne. Er lovreguleret.	I dag ydes i konkrete tilfælde et tilskud på ca. 800 kr./år til dækning af ledsagerudgifter.
Medicin	Borgeren skal selv afholde medicinudgifter. Der kan søges om kronikertilskud og merudgifter. Er lovreguleret.
Fysioterapi	Borgeren skal selv betale med mindre borgeren er henvist til vederlagsfri fysioterapi af egen læge. Er lovreguleret.
Personlige hjælpemidler	Bevilliges af borgerens handle-/betalingskommune.
Dødsfald	Borgerens efterladte skal sørge for at rydde boet. Hvis kommunen skal sørge for begravelsen, indtræder kommunen i boet. SSU har vedtaget en kvalitetsstandard for offentlig begravelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender den samlede beskrivelse af "Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere på sociale tilbud i Gribskov Kommune".

Som følge af, at området er stærkt lovreguleret, anbefales det endvidere, at administrationen bemyndiges til løbende at opdatere serviceniveau for brugerbetaling ifm. lovændringer - dog minimum 1 gang årligt i forbindelse med regulering af takster for betaling af kost etc. De steder, hvor der i dag er fastlagt serviceniveau gennem politisk besluttede kvalitetsstandarder, vil ændring i serviceniveauet ske gennem politisk beslutning.

Endelig anbefaler administrationen, på baggrund af høringen i Handicaprådet, at dokumentet udleveres til berørte borgere/pårørende i relevante sociale tilbud i kommunen.

Lovgrundlag
Fremgår specifikt i bilagsdokumentet for de enkelte udgiftstyper.

Økonomi
Gennemgangen og tydeliggørelsen af det administrative grundlag for, hvilke udgifter der skal afholdes af driften, og hvilke udgifter borgerne skal afholde, har indgået i arbejdet med budgetanalyse af de sociale tilbud og er dermed fuldt indarbejdet i takstgrundlagene for de sociale tilbud fremadrettet. Samlet set er der kun tale om en mindre økonomisk justering for det sociale tilbudsområde.

Høring
Handicaprådet afgav følgende høringssvar på deres møde den 26. august 2015:
Handicaprådet lægger vægt på, at borgerne altid skal vurderes individuelt, men bakker op om at vurderingen kan ske med afsæt i en fælles ramme. Handicaprådet bakker op om arbejdet med at skabe tydelighed og gennemsigtighed omkring regler og serviceniveauer.

Handicaprådet vurderer, at materialet er gennemarbejdet. Der er tale om godt materiale, som kan være en hjælp for borgere, der søger oplysninger. En læser kan bruge overskrifter til hurtigt at finde frem til det emne, læseren er interesseret i. Desværre er brugen af farver ingen hjælp for borgere med nedsat syn, fordi de anvendte farver ikke kan skelnes fra hinanden.

Det er vigtigt, at materialet opdateres minimum en gang om året, så det er aktuelt, og det er vigtigt, at materialet bliver gjort tilgængeligt for alle berørte borgere.

Bilag
Bilag til HR 26.08.2015: Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere på sociale tilbud i Gribskov Kommune (dok. nr. 2015/14962 001) 14 sider

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte takst på 350 kr. pr. måned pr. beboer i døgndækkede tilbud for "vask og papir m.v."
2. at godkende "Serviceniveau for brugerbetaling for voksne borgere i sociale tilbud i Gribskov Kommune".
3. at bemyndige administrationen til løbende at opdatere serviceniveau for brugerbetaling i forbindelse med lovændringer - dog minimum én gang årligt i forbindelse med regulering af takster for betaling af kost etc.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 09-09-2015:
1.- 3. Anbefalet

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
4. at tiltræde, at administrationen gør dokumentet fysisk tilgængeligt for berørte borgere/pårørende i relevante sociale tilbud i kommunen.

4. Tiltrådt


Beslutning
1. - 3. Anbefalet.

Fraværende: Nick Madsen




216. 10. klasses tilbud
17.01P00 - 2014/45257

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Byrådet.

Sagen vedrører et forslag til en ny løsning for kommunens 10. klasses-tilbud, herunder både:

• den almene 10. klasse
• den erhvervsrettede 10. klasse (EUD10)
• 10. klassestilbud for elever, der i deres 11. skoleår har behov for støtte og/eller specialundervisning.

Arbejdet med 10. klasse indgår i et fælles strategisk arbejde på tværs af Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked og Center for Social og Sundhed. Af hensyn til udbud af tilbud om 10. klasse til næste skoleår, er det dog nødvending at fremlægge sagen vedrørende 10. klassetilbud inden det øvrige strategiarbejde er klar til fremlæggelse.

Sagens baggrund
Gribskov kommune er forpligtet til både at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) og en almen 10. klasse.

Almen 10. klasse
Gribskovs almene 10. klassestilbud tilbydes i dag til alle kommunens unge på uddannelsescentret i Helsinge, hvor modtageklasserne for 14-18 årige også er forankret.
Et faldende elevtal og ændring i tildelingsmodellen for økonomi til 10. klasse betyder, at 10. klasse oplever udfordringer både i forhold til at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø og sikre det lovpligtige udbud af fag.

Der er pt. indskrevet 24 elever i 10. klasse (Se bilag for tidligere års elevtal).

Erhvervsrettet 10. klasse
Den erhvervsrettede 10. klasse blev første gang tilbudt i skoleåret 15/16, hvor Gribskov Kommune har valgt at tilkøbe ydelsen på Erhvervsskolen Nordsjælland. Uddannelsen tilbydes unge, der ønsker optagelse på erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Ligesom den almindelige 10. klasse består erhvervsrettet 10. klasse af en obligatorisk og en valgfri del. I den valgfrie del skal der tilbydes fag og undervisningsaktiviteter, som specifikt introducerer til erhvervsuddannelserne. Samarbejde med en erhvervsskole skal udgøre mindst 30 procent af undervisningstiden.

Der er pt indskrevet 5 elever fra Gribskov på EUD10 på Erhvervsskolen Nordsjælland. Dertil er indskrevet 8 elever på tilsvarende eud 10 tilbud på andre erhvervsskoler i Hillerød.

10. klasse til elever med særlige behov
Derudover arbejdes der i regi af den faglige og økonomiske handleplan (vedtaget af Økonomiudvalget 18.3 2015) med at udvikle lokale tilbud til elever med behov for støtte eller specialundervisning i deres 11. skoleår (10. klasse).

Det vurderes, at elevgrundlaget, der kan rummes inden for et lokalt tilbud på nuværende tidspunkt ligger på ca 5 elever.

Sagens forhold: Forslag til nyt lokalt 10. klassestilbud
På baggrund af viden om elevgrundlag og økonomi for 10. klasse samt intentionerne i den faglige og økonomiske handleplan for det socialfaglige område (se bilag) fremlægger administrationen nedenstående forslag til et nyt, lokalt 10. klassestilbud:

Fysisk placering

• De tre 10. klassestilbud forankres alle fysisk og samlet i Uddannelsescentret sammen med modtageklasserne.
• Den erhvervsrettede 10. klasse tilrettelægges med 2/3 undervisning lokalt og 1/3 undervisning på Erhvervsskolen i Hillerød.
• 10. klassestilbuddet til elever med behov for støtte og specialundervisning tænkes sammen med den erhvervsrettede 10. klasse, da det vurderes, at der er sammenfald imellem de to målgrupper.

Ledelse

• Det samlede 10. klassestilbud samt modtageklasser fastholdes på uddannelsescentret men forankres administrativt og ledelsemæssigt under Nordstjerneskolen. Dette for at sikre driftsmæssige fordele i forhold til lærernes faglighed, bestyrelsesarbejde og diverse satsninger på skoleområdet.
• Der sker en særskilt tildeling til ledelse for 10. klasse og modtageklasser, da dette vil sikre faglig udvikling, tydelig pædagogisk ledelse og derved kvalitet i de forskellige tilbud.

Denne model fremlægges på baggrund af ønsker om:

1. at styrke det lokale uddannelsesmiljø for 10. klasse i Uddannelsescentret og derved i højere grad tiltrække egne Gribskov unge og evt. unge fra andre kommuner. Med en større andel af elever kan uddannelsesmiljøet styrkes yderligere.
2. at etablere et praksis- og hverdagsfællesskab mellem modtageklasser og 10. klasse samt mellem eud 10 og 10. klassestilbuddet for elever med støtte og specialundervisningsbehov. Dette fællesskab kan på sigt skabe nogle gode løsninger for de unge. Fx. modtager dygtige elever i modtageklasserne ofte undervisning i enkelte fag i 10. klasse - som en del af deres udslusning på vej til videre uddannelse.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det nye tilbud vil:

• styrke den brede vifte af skoletilbud i Uddannelsescentret og dermed sikre større kvalitet i alle tilbud.
• styrke lokalt forankrede løsninger og attraktive tilbud til kommunens børn og unge
• styrke arbejdet med at få flere unge i Gribskov til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
• sikre et lokalt tilbud om en erhvervsrettet 10. klasse til den elevgruppe, der har et særligt behov for støtte og undervisning med henblik på at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående vurdering, at Børneudvalget godkender ovenstående forslag til 10. klassestilbud.

Lovgrundlag
LBK 665 af 20-06-2014 (Folkeskoleloven) § 19 j, Kapitel 2a.
BEK nr 1251 af 27/11/2014 kapitel 2 § 4 og kapitel 3

Økonomi
Ved at lægge op til et samlet, lokalt 10. klassestilbud arbejdes der for at fastholde 10. klasses elever indenfor kommunens egne tilbud samt opbygge en bæredygtig økonomi for det samlede udbud af tilbud.

Det vurderes, at genvinsten ved at kunne rumme elever med støtte og specialundervisningbehov i EUD10 og evt. den almene 10. klasse, vil dække de øgede udgifter ved prioritering af en afdelingsleder og udviklingen af lokale tilbud.
Et samlet, lokalt 10. klassestilbud vil således kunne holdes indenfor rammen af det nuværende budget.

Opbygges et attraktivt miljø vurderes det, at elevgrundlaget styrkes yderligere.

Høring
Sagen sendes i høring i Nordstjerneskolens bestyrelse og LU. Bestyrelsens og LU's høringssvar vil foreligge inden byrådets endelige godkendelse.

Bilag
Bilag BØR 23.9.15 EUD10 Grundovervejelser Dok nr 2014/45257 028


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende forslag til nyt lokalt 10. klasses tilbud, der indeholder
   • den almene 10. klasse
   • den erhvervsrettede 10. klasse (EUD10) i samarbejde med Erhvervsskolen i Hillerød
   • 10. klassestilbud for elever, der i deres 11. skoleår har behov for støtte og/eller specialundervisning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 23-09-2015:

1. Anbefalet


Beslutning
1. Anbefalet.

Fraværende: Nick Madsen




217. Erhvervsstrategi 2016-2020
24.00P00 - 2015/01786

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen med henblik på, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende forslag til Erhvervsstrategi 2016-2020 til offentlig fremlæggelse, samt godkende rammeprogram for borgermøde i offentlighedsfasen.

Baggrund
Siden 2012, har Planstrategi 2012 fungeret som det formelle, nedskrevne, overordnede strategiske ophæng for kommunens erhvervsindsatser.
Ambitionen med den nye erhvervsstrategi er, at Byrådet mere målrettet skal kunne løfte det videre strategiske arbejde i at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring, så erhvervslivet bedre bidrager til vækst i kommunen, og så Gribskov fortsat er attraktiv som bokommune for eksisterende og kommende virksomheder og borgere.
Erhvervs- og Turismeudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Arbejdsmarkedsudvalget og Vækst- og Skoleudvalget.

Arbejdet skal således kunne spille godt sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny beskæftigelsesstrategi (Arbejdsmarkedsudvalget), med ny turismestrategi (Erhvervs- og Turismeudvalget), med den lokale vækstdagsorden og ny bosætningsstrategi (begge Vækst- og Skoleudvalget), Udbuds- og indkøbsstrategi samt andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016.
Strategien vil sætte rammen for kommunens fremtidige erhvervsstrategiske indsatser med tilhørende finansiering.

Som grundlag for erhvervsstrategien er der gennemført en række analyser og afholdt dialogmøder med relevante interessenter og lokale politikere. Målet er at skabe et solidt vidensgrundlag om Gribskov Kommunes erhvervsmæssige styrker og udfordringer og sikre opbakning til en bredt forankret strategi for vækst og erhvervsudvikling i Gribskov Kommune.
Arbejdet er udført i samarbejde mellem Gribskov Kommune og konsulentvirksomheden IRIS Group.

Byrådet har afholdt temamøde den 31. august omkring Erhvervsstrategien og ligeledes har Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Vækst- og Skoleudvalget haft et foreløbigt udkast til behandling i september med henblik på, at prioritere de foreslåede indsatsrområder. På baggrund af tilbagemeldingerne er der nu udarbejdet et udkast til Erhvervsstrategi som nu skal i offentlig fremlæggelse (se bilag 1).

Forventet tidsplan frem mod vedtagelse

Dato
uge 44-47	Offentligfremlæggelse af strategiforslag, inkl afholdelse af borgermøde
januar/ februar	Politisk behandling af indkomne ændringsforslag, med henblik på endelig vedtagelse (Erhvervs- og Turismeudvalget - Økonomiudvalget - Byrådet)
	Offentliggørelse af Erhvervsstrategi 2016-2020

Ændringsforslag i offentlighedsfasen skal afgives skriftligt. For at give mulighed for, at alle kan høre om og drøfte strategiens indhold inden der indsendes evt. ændringsforslag, planlægges der afholdt et borgermøde.

Rammeprogram til åbent borgermøde

• Velkomst og let traktement
• Oplæg om udkast til ny erhvervsstrategi v/ formand for Erhvervs- og Turismeudvalget Michael Bruun
• Cafedrøftelser med de 5 centrale indsatsområder / initiativer under disse. 3 x 30 min (dvs at man max kan deltage i 3 af de 5 emner)
• Opsamling og tak for i aften v/ formand for Erhvervs- og Turismeudvalget Michael Bruun

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
ETU har i 2014 bevilliget 380.000 kr uden moms til erhvervsstrategiarbejdet, finansieret inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2014.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Erhvervsstrategi 2016-2020. Dok. nr. 2015/01786 021

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende forslag til Erhvervsstrategi 2016-2020 til offentlig fremlæggelse
2. godkende rammeprogram for borgermødet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 05-10-2015:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Thomas Elletoft fraværende


Beslutning
1. - 2. Anbefalet

Fraværende: Nick Madsen




218. Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet
00.17G00 - 2015/30261

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Formålet med sagen er, at Byrådet træffer principbeslutning om kommunen skal indgå i et videre arbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab samt i givet fald at tilkendegive ambitionsniveauet for et fælles forsyningsselskab.

11 kommuner besluttede i efteråret/vinteren 2014 (i Gribskov på Byrådets møde 15.12.2014) at lade udarbejde en analyse over potentialet ved et øget samarbejdet mellem de kommunale forsyningsselskaber. De 11 kommuner er Halsnæs, Frederikssund, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Hillerød, Egedal, Furesø, Allerød, Rudersdal og Hørsholm.

Analysen af potentialet ved et øget samarbejde mellem 11 nordsjællandske kommuners forsyningsselskaber har vist, at der er både væsentlige økonomiske og kvalitative gevinster ved et øget samarbejde. Gevinsternes størrelse afhænger af antallet af kommuner samt omfanget af forsyningsarter, der indgår i samarbejdet. Et stort selskab vil således kunne realisere flere gevinster end et mindre.

Analysen forholder sig til synergigevinsterne ved sammenlægning for 4 forskellige samarbejdsmodeller og for Teknisk samarbejde. De fem samarbejdsmodeller er fyldigt beskrevet i analysen (se bilag ss 10-14). De skønnede økonomiske synergigevinster er størst ved etablering af Fuld sammenlægning (160 mio. kr) Holding-modellen (158 mio. kr.) og Fælles serviceselskab (139 mio. kr.), mens de realiserede gevinster er væsentligt lavere ved Forpligtende samarbejde (103 mio. kr.) og Teknisk samarbejde (0 mio. kr.) som følge af disse modellers relativt færre stordriftsfordele gennem fælles ledelse, se figur 4.1, side 16 i Analyse af samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i Nordsjælland (se vedhæftede bilag).

Effektiviseringsmulighederne forudsætter - særligt på de administrative områder – at antallet af medarbejdere reduceres og samles på færre lokationer end i dag.

Det økonomiske potentiale kan bidrage til at håndtere det øgede eksterne pres om effektivitetsstigninger i forsyningssektoren – jf. fx den politiske aftale om vandområdet fra maj 2015 samt regeringsgrundlaget fra juni 2015.

De mere kvalitative gevinster omfatter øget kompetenceniveau, udvikling af en ny HR-strategi, øget innovationskapacitet, øget mulighed for at præge den nationale dagsorden samt øgede muligheder for at løfte erhvervspolitiske og klima- og miljømæssige dagsordener. Et nyt, større selskab vil således have mulighed for at rekruttere og udvikle faglige kompetencer på et højere og mere specialiseret niveau end i dag samt have mulighed for at være helt i front med hensyn til innovation og teknologisk kompetence. Et nyt større selskab kan endvidere understøtte erhvervsudviklingen i det nordsjællandske område ved aktivt at bidrage til allerede eksisterende erhvervspolitiske initiativer, herunder understøtte tiltrækning af virksomheder bl.a. ved i tæt samarbejde med kommunerne at tilvejebringe en attraktiv forsyningsbetjening, bistå med hurtig og professionel sagsbehandling samt understøtte nordsjællandske virksomheder ved fx test eller fremvisning af forsyningsrelaterede produkter.

På baggrund af analysen anbefaler konsulenterne Holding-modellen, der både kan realisere et stort økonomisk potentiale og de kvalitative gevinster men samtidigt sikre, at det også fremover er muligt at opretholde differentierede investeringsniveauer og dermed takster mellem de deltagende kommuner.

Det er konsulenternes vurdering, at de angivne gevinster er udtryk for et konservativt skøn. Tal og beregninger er undervejs i processen er løbende blevet præsenteret for forsyningsdirektørerne og sammenholdt med andre analyser.

På kommunaldirektørmødet den 3. september 2015 blev der udarbejdet en køreplan for den videre proces, der anbefaler, at der træffes beslutning i den enkelte kommune senest i november, og at der holdes et fælles borgmestermøde ultimo november.

Efter kommunerne har afklaret eget ambitionsniveau i forhold til analysen og har klarlagt om andre kommuner har lignende ambitioner, udestår en proces med mere præcist at beregne konsekvenserne for de deltagende kommuner samt en række yderligere skridt inden et nyt selskab kan etableres f.eks. pr. 1.1.2018.

Lovgrundlag


Økonomi
De økonomiske potentialer er nærmere beskrevet i rapporten (se vedhæftede bilag) og afhænger af hvilken samarbejdsmodel der vælges. Der er i alle tilfælde tale om et økonomisk potentiale for forsyningsselskaberne og således også på det takstfinansierede område. Det økonomiske potentiale kan anvendes på flere måder enten til takstnedbringelse eller til kvalitetsforbedringer, eller en kombination derimellem.

Bilag
Bilag TEK 07.10.2015 - Analyse af samarbejdsmulighederne på forsyningsområdet Dok. nr: 2015/30261 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:

1. Træffe principbeslutning om kommunen skal indgå i et videre arbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab.
2. Tilkendegive ambitionsniveauet for et fælles forsyningsselskab, ved at pege på en eller flere af de skitserede modeller.
3. Bemyndige borgmesteren til at indgå i nærmere forhandlinger om dette med henblik på at afdække hvilke kommuner der har lignende ønsker.
4. Beslutte at Byrådet herefter forelægges en ny indstilling om at træffe principbeslutning om at indgå i det videre arbejde med etablering af et fælles forsyningsselskab.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 07-10-2015:

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefales, at afventer borgmestermøde
3. Anbefalingen tiltrådt
4. Anbefalingen tiltrådt

Beslutning
1. Anbefalet
2. Anbefalet med Teknisk Udvalgs tilføjelse
3. - 4. Anbefalet

Fraværende: Nick Madsen




219. Direkte genbrug - ny facilitet på materielpladsen v. Skærød Genbrugsstation
07.08G00 - 2015/21528

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Arbejdsmarkedsudvalget orienteres efterfølgende om beslutningen fra Teknisk Udvalg, da Gribskov Kommunes interne virksomhed (GIV) i tilfælde af, at Teknisk Udvalg tiltræder sagen, skal varetage bemanding af Genbrugstelt, som en del af Beskæftigelsesstrategien.

Affaldsplanen og direkte genbrug
Kommunen arbejder med direkte genbrug. Ifølge kommunens affaldsplan skal man fremme direkte genbrug, hvor ting genbruges 'direkte' i deres eksisterende form i stedet for at blive recirkuleret som genanvendelige materialer.
Når ting bortskaffes som affald via dagrenovation, minigenbrugsstationer eller genbrugsstation, sørger Vestforbrænding for at materialer i videst muligt omfang udnyttes og genanvendes.

Inden for direkte genbrug har Kommunen arbejdet med følgende initiativer;

• Byttehuset på Skærød Genbrugsstation
• Teltet 'de gode ting' ved Højelt Genbrugsstation

Generelt vurderes, at direkte genbrug står for en meget lille materiale-omsætning. Men direkte genbrug fylder relativt meget i forbrugernes bevidsthed og påvirker således forbrugernes adfærd inden for genanvendelse og sortering.

Byttehuset i Skærød
Affaldsforsyningen driver byttehuset, som ligger på Skærød Genbrugsstation. Konceptet bygger på, at borgere kan både hente og aflevere ting. Forbrugerne udtrykker tilfredshed med ordningen.

Affaldsforsyningen har ikke afsat lønmidler til byttehuset. Byttehuset har hidtil været bemandet af en seniorjobber, der aflønnes af en særlig pulje. Vedkommende er nu gået på pension og der skal derfor findes en løsning på bemandingen, hvis byttehuset skal fortsætte.

Teltet 'De gode ting' ved Højelt Genbrugsstation
Teltet er blevet til i samarbejde mellem affaldsforsyningen, Gribskov Kommunes Interne Virksomhed (GIV) og en række frivillige organisationer.
Kommunen lægger grund til. Affaldsforsyningen har betalt for teltet og leverer strøm samt adgang til toilet og kaffemaskine. GIV sørger for bemanding med borgere i nyttejobaktivering og medarbejdere i flexjob, samt en koordinator. Frivillige foreninger aftager varer - og låner teltet til loppemarked, pt. hver 2. weekend. Teltet er åbent eftermiddage på hverdage samt alle weekender. Teltet ligger i tilknytning til Genbrugsstationen, hvor borgerne alligevel kommer med ting til genbrug.

Teltet i Højelt giver positive tilbagemeldinger:

• fra kunder, som udtrykker tilfredshed med at aflevere ting til gode formål
• fra borgere i nytteaktivering og medarbejdere i flexjob, der oplever arbejdet med genbrug som meningsfuldt
• fra foreninger, som modtager af effekter og som ved afholdelse af loppemarkeder, kan tjene en lille skilling til foreningskassen.

Forslag om nyt samarbejde
Administrationen foreslår, at man udvider ordningen med direkte genbrug og indleder samarbejde mellem GIV, affaldsforsyningen og foreningerne om en ny facilitet i tilknytning til Skærød.

Administrationen har set på tre mulige placeringer, som er nærmere beskrevet nedenfor.

1. Byttehuset på Skærød Genbrugsstation (Industrivej 4)
2. Den kommunale grund ved Skærød Genbrugsstation (med indgang fra Bomose Alle)
3. Den gamle materielgård (Skovgårdsvej 48)

Ved alle 3 matrikler er det forudsat, at bemanding og daglig drift af faciliteten forestås af GIV, der sørger for koordinering af borgere i nyttejobaktivering, annoncering og formidling af åbningstider og kontakten til foreningslivet.

Løsning 1: Industrivej 4
Der er allerede en bygning, som p.t. bruges til direkte genbrug. Bygningen ligger inde på selve genbrugsstationen, hvor der foregår tung kørsel og håndtering af miljøfarligt affald. Af hensyn til arbejdsmiljøet og borgernes sikkerhed er der særlige krav til håndtering af affald, fejning, trafikafvikling, arbejdsbeklædning m.v.

Hvis faciliteten skal ligge i den nuværende bygning, forudsætter det, at bemandingen modtager uddannelse og instruktion på samme niveau som det øvrige personale på genbrugsstationen. Bemandingen af bygningen kan tænkes ind i en samlet plan for bemanding på genbrugspladsen.

Administrationen vurderer, at en facilitet, som bemandes af foreninger eller personale uden fornøden uddannelse og udstyr, ikke kan forenes med driften af genbrugsstationen. Denne placering vil derfor udelukke samarbejdet med det frivillige foreningsliv, som er en væsentlig pointe i dette samskabelsesprojekt.

Løsning 2: Bomose Allé
Arealet består af en stor ubebygget plads med grusbefæstelse. Dele af pladsen er udlejet til opbevaring til cirkus og Musik i Lejet. Der er dog masser af ledig plads til f.eks. et genbrugstelt med tilhørende parkering. Der er gode tilkørselsforhold af Bomose Allé. Det foreslås, at pladsen forsynes med en låge, der kan låses af og at der tilføres strøm. Desuden skal hegnet til naboarealet repareres.

Derudover skal fornødne myndighedsgodkendelser indhentes. Projektet forudsætter en byggetilladelse. Derudover skal man se på landzonereglerne og forholdene omkring jordforurening på arealet. Ifm. myndighedsbehandling tager man stilling til behovet for høring.


Overslag over etableringsudgifter

	Overslagspris (kr)
Afretning af plads til telt, faskine mm.	60.000
Telt incl. gulv	140.000
El-installation (ej separat elmåler)	40.000
Låge	10.000
Hegn	25.000
Skiltning	5.000
Inventar (reoler, lamper m.v.)	10.000
SUM	290.000

Den gamle mandskabsbygning på selve genbrugspladsen rummer toilet og køkken, der kan stilles til rådighed for personalet i teltet. Eventuelle overskydende materialer kan nemt afleveres på genbrugspladsen.
El-forbrug i teltet må betales af genbrugsstationen, da der ikke etableres selvstændig måler.

Løsning 3: Skovgårdsvej 48
GIV har til huse på den gamle materialegård på Skovgårdsvej 48. Der kan indrettes en 'Genbrugsforretning' i en hal, hvis den nuværende skilteopbevaring flyttes til ledig hal, der på grund af olie på gulv ikke vil være egnet til længerevarende ophold/ genbrugsforretning.
En placering på Skovgårdsvej vil betyde, at borgere der oftest indleverer til genbrug når de alligevel skal køre med affald, skal køre forbi Skovgårdsvej med effekter til genbrug. Der er ca. 700 m. fra Skærød Genbrugsstation til Skovgårdsvej 48 og risikoen er, at denne afstand vil nedsætte oplevelsen af sammenhæng mellem de to forskellige faciliteter.

For at opnå adgang til toilet- og køkken i forbindelse med weekendudlån, er der behov for enten at opstille en mandskabsvogn på pladsen, eller ændre det eksisterende låsesystem i bygningerne. (Der kan ikke gives adgang til administrationsbygninger, hvor der blandt andet opbevares fortrolige/ personfølsomme oplysninger)

Der er fine p-forhold på pladsen.

Overslag over etableringsudgifter

	Overslagspris (kr)
Indkøb af reoler m.m.	10.000
Opstilling af mandskabsvogn, køb	150.000
Opstilling af mandskabsvogn, leje pr. år	40.000
Ændring af låse	12.000

De efterfølgende driftsudgifter i forbindelse med etableringen på Skovgårdsvej 48 vil være i form af vand- og eludgifter og vil være minimale. Udgifterne afholdes af Kommunens ejendomsdrift.

Administrationens vurdering
Administrationen anbefaler løsningen på Bomose Allé, på trods af at den er dyrere. Dette skyldes primært beliggenheden i umiddelbar nærhed til genbrugsstationen, som vil gøre det nemt for forbrugerne at benytte begge faciliteter, der dog vil fremstå som to forskellige virksomheder.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter til etablering af projekt 'direkte genbrug ved Skærød' på ca. 300.000 kr foreslås finansieret af den allerede afsatte forsyningsanlægsprojekt til initiativer i affaldsplanen. I 2015 er der et budget på 3,8 mio kr.

Høring
Naboen skal sandsynligvis orienteres i forbindelse med landzonetilladelse.

Bilag
Bilag TEK 22.09.15 - kortbilag dok. nr. 2015/21528 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

1. nyt telt til direkte genbrug etableres på Bomose Allé i tilknytning til Genbrugspladsen i Skærød
2. der indgås aftale med GIV om bemanding og drift af teltet, herunder koordinering af borgere i nyttejobaktivering, annoncering og formidling af åbningstider og kontakten til foreningslivet

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:
3. beløbet på 300.000 kr finansieres af de på forsyningsanlægsrammen allerede afsatte anlægsmidler til initiativer i affaldsplanen
4. der frigives 300.000 kr af de på forsyningsanlægsrammen afsatte anlægsmidler til initiativer i affaldsplanen


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 07-10-2015:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt
4. Anbefalingen tiltrådt

Beslutning
3. - 4. Anbefalet

Fraværende: Nick Madsen




220. Takster for virksomheders brug af genbrugsstationerne - forslag til reviderede takter for 2016
07.00G00 - 2015/30275

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Beslutningen udgør en ændring ift. det takstblad, som blev forelagt Teknisk Udvalg den 22. september og behandlet ifm. budgettets behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Anledningen er, at Vestforbrænding i første runde havde meldt om uændrede takster for erhverv, men nu alligevel har vedtaget ændringer.

Baggrund
Erhvervsvirksomheder kan frit benytte samtlige 24 genbrugsstationer inden for Vestforbrændings forsyningsområde. De skal betale for anvendelse af genbrugsstationerne via en engangsbillet eller et årskort.

Takster for ordningen fastsættes af Vestforbrænding for de kommuner, der deltager i Vestforbrænding. Takster for 2016 er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse og skal også godkendes af Byrådet.

Takster for 2016
Generelt bliver taksterne lavere i 2016. Det skyldes, at udgifterne er faldet og at ordningerne skal hvile i sig selv.

• For engangsbilletter foreslår Vestforbrænding, at det nuværende beløb fastholdes.
• For årskort foreslås det, at gebyret falder mellem 200 og 2.400 kr. pr. årskort. Det skyldes bl. a lavere læsvægte, lavere behandlingspriser, færre transportomkostninger.
• For farligt affald har taksten i en årrække ligget på 36 kr. pr. 10 kg. Denne takst dækker alene behandlingsomkostninger. Da den gennemsnitlige behandlingsomkostning på det farlige affald fra genbrugsstationerne forventes at blive ca. 4.000 kr. pr. ton i 2016, foreslås det, at taksten hæves fra 36 kr. til 40 kr.

Forslag til Takster for 2016 ses i tabel nedenfor, hvor der er sammenholdt med takster for 2015

Vurdering
Administrationen vurderer, at det er et relativt lille antal virksomheder der bliver berørt af de foreslåede ændringer til takst. Konsekvensen for affaldsforsyningens indtægter er dermed marginal.

Administrationen anbefaler, at Vestforbrændings forslag til takster godkendes.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om affald nr 1309 af 18/12/2012, § 57, 58, 59 og 60

Økonomi
Forslag til takster for 2016. Takster for 2015 ses i parentes.

Engangsbillet:

	Personbil Kr./besøg Uden moms	Kassebil Kr./besøg Uden moms	Ladvogn Kr./besøg Uden moms
Alle virksomhedskategorier	100 (100)	150 (150)	200 (200)

Årskort:

Virksomhedskategori jf. CVR	Personbil Kr./bil/år Uden moms	Kassebil Kr./bil/år Uden moms	Ladvogn Kr./bil/år Uden moms
Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere der overvejende afleverer erhvervsaffald	5.500 (7.900)	8.700 (9.000)	13.500 (15.200)
Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere	3.000 (4.800)	4.800 (5.400)	7.400 (9.200)
Liberalt erhverv og tilsvarende (0-2 ansatte) Max. 8 besøg pr. år	800 (800)
Øvrige virksomheder end de ovennævnte	3.200 (3.400)	5.900 (6.300)	11.400 (12.400)

Farligt affald:

	Alle biltyper Kr. Uden moms
Alle virksomhedskategorier	40 (36) kr. for hver 10 kg ud over de første 5 kg

Indtægterne fra ovenstående takster opkræves af Vestforbrænding og dækker primært Vestforbrændingsudgifter til drift af ordningen. En mindre andel af de opkrævede takster udbetales til medlemskommunerne til drift af genbrugsstationerne.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de reviderede takster for virksomheders anvendelse af genbrugsstationer i 2016
2. at de reviderede takster indarbejdes i det samlede takstblad

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 07-10-2015:

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt

Sagen er forelagt ekstraordinært, idet oplysningerne ikke forelå ved udarbejdelse af takster som er indgået i budgetbehandlingen


Beslutning
1.- 2. Anbefalet.

Fraværende: Nick Madsen




221. Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-25 (Nordsjællands Fuglepark) - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2015/28782

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune forelægges til politisk beslutning med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Sagens baggrund
Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 24.11.2014 udarbejdelsen af lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark (se særskilt punkt på dagsordenen). Med lokalplanen følger dette tillæg, som skal bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen.

Sagens forhold
Forslag til Tillæg nr. 4 omfatter et område på 5,6 ha (matr. nr. 9 b, Søborg by, Søborg), der svarer til det område, lokalplanen også dækker. Området ligger i landzone.

Tillægget skal følge behandlingen af forslag til Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at sikre de fremtidige planlægningsmæssige rammer for fugleparken.

Sagens vurdering
Området er i dag ikke omfattet af et rammeområde med tilhørende rammebestemmelser i den gældende Kommuneplan 2013-25. Da der ikke kan lokalplanlægges i et område, der ikke er omfattet af et rammeområde til lokalplanlægning i kommuneplanen, udlægges der derfor med Tillæg nr. 4 et rammeområde, der udlægger området til fuglepark/dyrepark. Der fastsættes herudover ikke øvrige, f.eks. bebyggelsesregulerende, bestemmelser med tillægget.

Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde, 6.R.08.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forslag til Tillæg nr. 4 godkendes til offentlig fremlæggelse.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at både Lokalplan 344.02 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-25 ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen har været sendt til høring i Naturstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Museum Nordsjælland. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Høring
Forslag til Tillæg nr. 4 fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger sammen med lokalplanforslaget.

I henhold til planlovens § 23 c skal der ved væsentlige ændringer i kommuneplanen indkaldes ideer og forslag til den forestående planlægning. Det er vurderet, at der i dette tilfælde ikke er tale om en væsentlig ændring, idet Nordsjællands Fuglepark har ligget i området i adskillige år. Der er derfor ikke sket en indkaldelse af ideer og forslag forud for denne ændring i kommuneplanen.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Tillæg nr. 4_PMU 05.10.2015 Dok. nr. 2015/28782 001

Bilag 2: Miljøscreening_PMU 05.10.2015 Dok. nr. 2015/28782 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse.
2. at godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 05-10-2015:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Morten Ulrik Jørgensen fraværende


Beslutning
1. - 2. Anbefalet

Fraværende: Nick Madsen




222. Lokalplanforslag 344.02 For Nordsjællands Fuglepark - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2015/04390

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Forslag til Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 24.11.2014. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i et skitseprojekt, som blev fremlagt på dette møde.

Sagen forelægges nu med henblik på godkendelse af lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse.

Lokalplanens baggrund og formål
Lokalplanen omfatter hele ejendommen Sodemarksvej 22, matr. nr. 9 b Søborg By, Søborg. Ejendommen dækker et areal på 5,6 ha. Ejendommen er landbrugsnoteret. Ejendommen drives i dag fuldt ud som fugle- og dyrepark. Foruden beboelsen, der formelt set er et stuehus til en landbrugsejendom, er der på ejendommen en række bygninger med fuglevolierer samt udendørs fuglevolierer og anlæg til øvrige dyr.

Siden fugleparkens opstart i 2001 er antallet af fugle og dyr støt og roligt vokset til i dag at være anerkendt af Fødevarestyrelsen som zoologisk anlæg. For at kunne leve op til de krav og standarder, det kræver at være en attraktion på det niveau, står Nordsjællands Fuglepark imidlertid overfor at skulle udvide og udvikle kapaciteten af dels anlæg og volierer til dyrene, og dels faciliteter til parkens gæster. Lokalplanen har til formål at skabe det nødvendige plangrundlag for, at parken kan udvikle sig til en moderne turistattraktion. Det er samtidig lokalplanens formål at sikre og muliggøre, at denne udvikling sker med størst muligt udgangspunkt i de eksisterende naturkvaliteter på ejendommen, så stedet ikke bare bliver en fugle- og dyrepark men ligeså meget en naturoplevelse.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for en række bure og fuglevolierer, herunder et antal større volierer med en maks. højde på 10 m, hvoraf det største forventes at få et areal på ca. 3.800 m2. Der gives ligeledes mulighed for et fugleudkigstårn på maks. 9 m placeret med udsigt over parkens åbne område mod øst og mod Snævret Skov. Derudover er det et ønske fra fugleparken at kunne opføre en bygning til eksempelvis restaurant og skoleundervisning, en legeplads i tilknytning hertil samt en bygning til værksted/maskiner.

Lokalplanen inddeler området i fire delområder: delområde A til ankomst og parkering, delområde B til beboelse, delområde C til al øvrig både nuværende og fremtidig bebyggelse, og delområde D, som er et åbent område, som helt friholdes for bebyggelse.

De store bygninger, dvs. restaurantbygning, værksted/lager samt udkigstårnet fastlægges med byggefelter, mens den øvrige bebyggelse, dvs. alle anlæg til dyrene, skal placeres indenfor delområde C, uden fastlagte byggefelter. Der fastsættes ingen bebyggelsesprocent i lokalplanen, med undtagelse af delområde B, hvor der gives en maks. bebyggelsesprocent på 30.

Delområde D er den østlige, åbne del af lokalplanområdet, som grænser op til Snævret Skov, som er en del af et Natura 2000-område. Denne del er samtidig udlagt som økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab i Kommuneplan 2013-25, og det er således et princip i lokalplanen, at delområde D friholdes for byggeri eller øvrige anlæg, der er til skade for områdets dyre- og planteliv eller kan virke skæmmende i landskabet. Lokalplanen giver mulighed for, at en eksisterende sti i området kan forbedres, med tanke på tilgængeligheden for publikum, ligesom de eksisterende bænke til brug for fugleparkens såkaldte fugleshow bevares. Udkigstårnet, med en maks. højde på 9 m, placeres i yderkanten af delområde C, grænsende op til delområde D, så der er frit udsyn til det åbne område, hvor fuglene især kan iagttages, men samtidig i tilknytning til eksisterende høj beplantning, således at tårnet trækkes ned i skala og ikke kommer til at virke skæmmende.

Som en del af lokalplanen er der desuden arbejdet med at integrere både eksisterende og nye vådområder/søer som en del af fugleparken, dels som rekreativt landskabselement og dels til opsamling af regnvand. En del af de eksisterende vådområder vil således blive renset op. Derudover vil tagvand fra de nye bygninger blive opsamlet og ført til tanke, hvorfra det vil blive anvendt til vanding og drikkevand til dyrene.

Det bemærkes, at der på lokalplanens kortbilag 2, inden den offentlige høring, vil blive tilføjet mål på byggefelterne samt afstande til f.eks. skel, således at det i den efterfølgende byggesagsbehandling præcist kan lokaliseres, hvor bygningerne må placeres.

Forhold til anden planlægning
Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning
Der er ikke i Kommuneplan 2013-25 udlagt rammer for lokalplanlægning i området. For at bringe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen er der udarbejdet et forslag til tillæg nr. 4, som udlægger et rammeområde, 6.R.08, med rammebestemmelser for et anlæg som fugle- og dyrepark. Rammebestemmelsen omfatter alene anvendelsen og har ingen bebyggelsesregulerende bestemmelser. Se særskilt punkt på dagsordenen til dette udvalgsmøde.

I henhold til planlovens § 23 c skal der ved væsentlige ændringer i kommuneplanen indkaldes ideer og forslag til den forestående planlægning. Det er vurderet, at der i dette tilfælde ikke er tale om en væsentlig ændring, idet Nordsjællands Fuglepark har ligget i området i adskillige år. Der er derfor ikke sket en indkaldelse af ideer og forslag forud for denne ændring i kommuneplanen.

Kommuneplanens retningslinier
Lokalplanområdet er omfattet af retningslinie 3.18 om friluftsanlæg. I henhold hertil kan arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier indenfor beskyttelsesområder ikke forringes, og at der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinier.
Lokalplanområdet er desuden omfattet af retningslinie 2.08 om økologiske forbindelser, retningslinie 2.17-2.22 om bevaringsværdigt landskab samt retningslinie 2.50 om lavbundsarealer. Det vurderes, at de anlæg og aktiviteter lokalplanen giver mulighed for, ikke i væsentlig grad har negativ indvirkning på de natur- og landskabsmæssige interesser, disse retningslinier skal varetage.
Endelig er området omfattet af retningslinie 3.01 om landbrugsinteresser. Da der som led i lokalplanens virkeliggørelse skal søges om ophævelse af landbrugspligten på arealet vurderes denne retningslinie ikke at have betydning for lokalplanen.

Det vurderes samlet, at lokalplanen med tillæg nr. 4 bringes i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25.

Landzonetilladelse
Det bemærkes, at der den 14.09.2015 er givet lovliggørende landzonetilladelse til eksisterende byggeri, huse, bure og anlæg i fugleparken opført efter 2005. Der gælder en klageperiode herefter på fire uger. Dette er ikke til hinder for den offentlige høring af lokalplanen, men endelig vedtagelse af planen kan kun ske, såfremt der ikke til den tid verserer en klagesag på landzonetilladelsen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 344.02 godkendes til offentlig fremlæggelse.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen har været sendt til høring i Naturstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Museum Nordsjælland i to uger. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Høring
Forslag til Lokalplan 344.02 fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger sammen med lokalplanforslaget.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 344.02_PMU 05.10.2015 Dok. nr. 2015/04390 029

Bilag 2: Miljøscreening_PMU 05.10.2015 Dok. nr. 2015/04390 030


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forslag til Lokalplan 344.02 godkendes til offentlig fremlæggelse sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-25
2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 05-10-2015:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Morten Ulrik Jørgensen fraværende


Beslutning
1. - 2. Anbefalet

Fraværende: Nick Madsen




223. Kulturhavn Gilleleje etape 2 - byggetilladelse - Dispensation fra lokalplan
007882 - 2015/21735

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen den 23. september 2015, og Økonomiudvalget behandlede sagen den 1. oktober 2015. Økonomiudvalget genoptog behandling af sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 8. oktober 2015, hvor udvalget valgte at sende sagen tilbage til behandling i Plan- og Miljøudvalget.

Plan- og Miljøudvalget behandler sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 19.10.2015, og Økonomiudvalget behandler sagen samme dag. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget.

• Det skal endeligt besluttes, om der skal meddeles dispensation fra § 5.3 i lokalplan 315.11 vedrørende passage fra kystvejen.
• Der er endvidere behov for dispensation fra § 5.7 idet det ikke er muligt at etablere yderligere parkeringspladser inden for lokalplanområdet.

Baggrund og status
Passage: Skovhus Arkitekter har den 19.12.2014 ansøgt om byggetilladelse til opførelse af etape 2, af Kulturhavnen. Der søges samtidig om dispensation § 5.3 i LP 315.11 om passage fra kystvejen.

Parkering: Der er i lokalplanen § 5.6 fastsat retningslinjer for hvor mange parkeringspladser, der skal etableres til forskellige typer anvendelser. I denne beregning kan der bl.a. tages højde for forskudt anvendelse, således at det antal pladser der skal etableres bliver lavere. Det fremgår af § 5.7, at disse skal etableres inden for lokalplanområdet.

Sagen
Passage
Skovhus Arkitekter har den 24.08.2015, på vegne af ejer Kulturhavnen, søgt om tilladelse til at udelade at opføre strøg fra Kystvejen og dermed dispensation fra LP 315.11, § 5.3. Dispensationsanmodningen er i overensstemmelse med den beslutning, der tidligere er truffet af Økonomiudvalget den 24.03.2014, hvor udvalget besluttede, at der skulle arbejdes for en dispensation.

§ 5.3 paragraf beskriver vej-, sti- og parkeringsforhold i Kulturhavn Gilleleje, og har følgende ordlyd: "Strøget igennem bebyggelsen skal anlægges i en bredde på min. 5 m. Minimumsbredden må kun afviges ved døråbninger og lignende eller for at muliggøre indpasning af eksisterende bygningselementer i nyt byggeri. Strøget må kun anlægges så det bidrager til variation ved at forbinde sig med mindre byrum/pladsdannelser inde i området. Ved strøgets overgang til Kystvejen skal der være særligt fokus på at skabe dybde i byggeriet og kig ind i området.

Ansøger begrunder dispensationsanmodningen med, at der i det samlede projekt etableres flere andre passager og gennemgangsmuligheder. Blandt andet stipassage langs Kulturhuset/Søborg Kanal. Det fremgår ligeledes af Økonomiudvalgets tidligere beslutning, at der ikke vurderes at være behov for passagen. Dispensationen vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Parkering
Der vurderes samlet set, at være behov for ca. 70 parkeringspladser. Dette antal kan i overensstemmelse med lokalplanen begrænses på baggrund af en vurdering om forskudt anvendelse. Der skal gives en dispensation i forbindelse med byggetilladelsen, da det vurderes, at det ikke er muligt at etablere pladserne indenfor lokalplanområdet, jf. § 5.7.

I overensstemmelse med den oprindelige købsaftale har Kulturhaven tidligere indbetalt 2,5 mio. kr. som garanti for etablering af parkeringspladser. Byrådet har den 12.3.2012 besluttet, at der blev etableret grusparkering på Møllelodden i Gilleleje, og at disse skulle finansieres af midler indbetalt af Kulturhavnen A/S til parkering.

Naboorientering
Anmodningen om dispensation fra at etablere passage er sendt i naboorientering fra den 07.09.2015 til den 21.09.2015. Udvalget vil blive orienteret om resultatet af høringen på mødet. Når sagen efterfølgende forelægges Økonomiudvalget, vil forelæggelsen resultat af høringen blive indarbejdet.

Administrationens vurdering
Passagen
Administrationen vurderer, at dispensationen er i overensstemmelse med lokalplanens formål og Økonomiudvalgets tidligere beslutning. Hvis der er væsentlige indsigelser vil disse blive drøftet på mødet med henblik på, at de indgår i beslutningsgrundlaget for Plan- og Miljøudvalget.

Parkering
Dispensation til at tillade parkering andre steder end inden for lokalplanens område vurderes ikke at være i strid med lokalplanens formål. Som konsekvens af byrådets beslutning den 12.3.2012 foreslår administrationen at udvalget beslutter, at administrationen inddrager de allerede etablerede pladser med Møllelodden i den konkrete udformning af dispensationen.

Beløbet som Kulturhavnen A/S, har indbetalt som garanti for parkering, er regnskabsført i Parkeringsfonden. I forlængelse heraf foreslås det, at det relevante beløb trækkes fra parkeringsfonden i overensstemmelse med vedtægterne for parkeringsfonden.

På baggrund af ovenstående retningslinjer foreslås det, at administrationen i forbindelse med byggetilladelsen kan udarbejde dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalområdet."


Lovgrundlag
Lokalplan 315.11
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2
Kommuneplan 2013-25, 2.C.04 et område til centerformål i Gilleleje

Økonomi


Høring
Punktet om passage har været i naboorientering fra den 07.09.2015 til den 21.09.2015.
Punktet om parkering skal ikke i høring.


Bilag
Bilag 1: PMU 23.09.15 - Tegning passage Dok. nr: 2015/21735 052

Bilag 2: PMU 23.09.15 - Lokalplan 315.11 Dok. nr: 2015/21735 053

Nedenstående bilag er udleveret på Plan- og Miljøudvalgets møde 23.09.15 og tilføjet ved fletning af protokol:

PMU 23.09.2015 Supplerende bilag udleveret på mødet Dok. nr: 2015/21735 062

Nedenstående bilag er sendt til Økonomiudvalget på mail den 8.10.2015 og tilføjet ifbm
protokolleringen af Økonomiudvalgets møde:
Opdateret den 8.10: Supplerende notat til brug for politisk behandling i Økonomiudvalget den 8.10.
Dok nr 2015/31616 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at meddele dispensation fra § 5.3 i lokalplan 315.11 til at udelade passagen
2. at beslutte at administrationen kan give dispensation til at parkeringspladser etableres udenfor lokalplanområdet, i overensstemmelse med det fremlagte.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 23-09-2015:

1. For stemte V, A og G (5)
   Imod stemte O (1)
   Anbefalingen tiltrædes
   
2. For stemte V, A og G (5)
   Imod stemte O (1)
   Udvalget anbefaler, at der i byggetilladelsen gives dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalplanområdet i overensstemmelse med lokalplanens § 5.7, idet pladserne i henhold til denne kan etableres udenfor lokalplanområdet

Dansk Folkeparti begærer sagen i Byrådet

Knud Antonsen fraværende


Økonomiudvalgets beslutning den 01-10-2015:
Økonomiudvalget besluttede at afholde et ekstraordinært udvalgsmøde den 8. oktober 2015 for at behandle sagen inklusive et supplerende notat, som vil blive eftersendt dagsorden til 8.10.2015.

Økonomiudvalget besluttede at sende sagen til behandling til Byrådet.

Økonomiudvalgets beslutning den 08-10-2015:
1. - 2. Sagen tilbagesendes til et ekstraordinært møde i Plan- og Miljøudvalget.

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 19-10-2015:

1:
For: A, G og V (5)
Imod: O (1)
Administrationens anbefaling tiltrådt.

2:
Administrationens indstilling ikke tiltrådt.

Afstemning om Plan- og Miljøudvalgets anbefaling fra 23.9.2015: Udvalget anbefaler, at der i byggetilladelsen gives dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalområdet i overensstemmelse med lokalplanens § 5.7, idet pladserne i henhold til denne kan etableres udenfor lokalplanområdet.
For: A, G (3)
Imod: O (1)
Undlod at stemme: V (2)
Anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget den 23.9.2015 ikke tiltrådt

Michael Bruun (V) fraværende


Beslutning
Sagen udskydes til behandling på et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde d 26.10.2015 og sendes til endelig beslutning i Byrådet den 26.10.2015.

Fraværende: Nick Madsen






Efterretningssager

224. Naturstyrelsens svar på Gribskov Kommunes anmodninger om fritagelse for vandplan-indsatser
06.02G00 - 2015/12754

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

Ansøgning om indsatser er behandlet på møde i Teknisk Udvalg d. 22.04.2015.
Gribskov Kommunes Vandhandleplan er behandlet af Teknisk Udvalg d. 03.06.15 og Økonomiudvalget 15.06.15 og vedtaget på møde i Byrådet d. 22.06.15 med ændringsforslag vedr. Tinghuse å.

Gribskov Kommune har modtaget svar fra Naturstyrelsen på de såkaldte note 5-anmodninger, hvori kommunen har bedt Naturstyrelsen om fritagelse for nogle af de vandplan-indsatser, som ellers skulle have været realiseret i første vandplan-periode.
Kommunen har i alt anmodet om fritagelse for seks genåbningsindsatser og fire restaureringsindsatser.
Gribskov Kommune er blevet fritaget for alle seks genåbningsindsatser med følgende begrundelser:

Maglemose Å v. Græsted (to ud af tre indsatser): Manglende omkostningseffektivitet.
Keldsø Å (alle tre indsatser): Manglende forbedrende effekt.
Tinghuse Å (genåbningsindsatsen): Manglende omkostningseffektivitet.

Kommunens anmodning om fritagelse for indsatser i Tinghuse Å omfattede, ud over genåbningsindsatsen, fire mindre restaureringsindsatser, som ligger henholdsvis opstrøms og nedstrøms den rørlagte strækning. Disse indsatser har Naturstyrelsen imidlertid ikke imødekommet umiddelbart. Argumentationen som blev fremført overfor Naturstyrelsen var den samme som Byrådet på mødet d. 22-06-2015 besluttede:

"På baggrund af Miljøministerens beslutning om at skovvand fremover skal forblive i skovene, giver det ikke mening at åbne Tinghuse Å, da en meget stor del af vandet i åen kommer fra skoven. Vi skal derfor anmode Naturstyrelsen om at indsatsen i Tinghuse Å udtages".

Til dette svarer Naturstyrelsen:

"Naturstyrelsen har på bagrund af ansøgningsmaterialet vurderet, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er redegjort for hvorfor restaurering ikke vil medføre den forventede miljømæssige forbedrende effekt i Tinghuse Å. Inden Naturstyrelsen kan træffe endelig afgørelse angående indsatserne, skal Naturstyrelsen derfor anmode Gribskov Kommune om at fremsende en uddybende faglig vurdering af ovennævnte indsatsers effekt ift. forbedring af de fysiske forhold i Tinghuse Å".

Naturstyrelsen har samtidig telefonisk overfor administrationen tilkendegivet, at man med stor sandsynlighed vil afvise anmodningen om fritagelse for restaureringsindsatserne med mindre der er tungtvejende faglige argumenter herfor. Administrationen har herefter valgt at trække anmodningen om fritagelse for restaureringsindsatserne i Tinghuse Å tilbage.

Indsatsernes omfang kan defineres af kommunen selv, og administrationen har været i god dialog med de berørte lodsejere omkring restaureringsindsatserne, hvorfor indsatserne ikke vurderes som problematiske.
Administrationen har derfor ansøgt Naturerhvervstyrelsen om midler til finansiering af både restaureringsindsatserne i Tinghuse Å samt de resterende genåbningsindsatser i henholdsvis Maglemose Å v. Græsted (én ud af tre indsatser), Kædebro Å (én indsats) og Essedalsrenden (én indsats). Ansøgningsfristen var d. 18-09-2015.
Behandlingstiden af ansøgningerne er fra Naturerhvervstyrelsen oplyst til ca. tre måneder.


Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner.

Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

1. tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 22-09-2015:

1. Taget til efterretning

Anders Gerner Frost fraværende


Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Nick Madsen




225. Evaluering af sommerens arrangementer 2015
05.05G00 - 2015/25825

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet får sagen til orientering.

Introduktion.
Formålet med sagen er, at give fagudvalgene og Byrådet en orientering om evaluering af sommerens større arrangementer.

Baggrund.
Der afholdes et meget stort antal events, festivaler og arrangementer i Gribskov Kommune hen over sommeren. Hvert år, når sæsonen er slut foretager administrationen en samlet evaluering af sommerens forløb.

De allerfleste arrangementer forløber helt uden problemer til stor tilfredshed for arrangørerne og de mange deltagere.

Nogle arrangementer har behov for større opmærksomhed. Det kan være nye tiltag, som er på vej til at blive traditioner, eller det kan være arrangementer, som er blevet så store, at de får en øget bevågenhed hos borgere og pressen.

Administrationens evaluering i år har hovedsagligt koncentreret sig om følgende arrangementer:

• Musik i Lejet
• Kanonhalløj (Tisvildeleje)
• Gilleleje Festival
• Helsinge Byfest
• Horisont Festival (Dronningmølle)

Derudover har administrationen foretaget en intern evaluering af forløbet omkring det italienske marked, som har været afholdt i Helsinge.

Elementer i evalueringen.
Der har været (eller vil blive) afholdt evalueringsmøder med de enkelte aktører, hvor følgende elementer bliver drøftet:

• Aktørernes egen vurdering af arrangementets forløb
• Opsamling på eventuelle klager/henvendelser fra borgere mv.
• Aktørernes oplevelse af samarbejdet med Gribskov Kommune i planlægnings- og afviklingsforløbet
• Fælles drøftelse af mulige forbedringstiltag, hvis arrangementet afholdes i 2016

Administrationens opsamling og vurdering.
Administrationens overordnede vurdering af sommerens arrangementer er, at de i alt væsentligt er forløbet tilfredsstillende.

Vurderingen deles af de aktører, som administrationen har holdt møde med. Der har været god opbakning til arrangementerne, deltagerantallet har været tilfredsstillende og stemningen overvejende fin.

Aktørerne er generelt meget indstillet på at imødekomme kritikpunkter og forslag til forbedringer. Fx har Gilleleje Festivalen taget konsekvensen af de mange klager i 2014 og flyttede i 2015 arrangementet til pladsen ved Gilleleje Hallen i stedet for at placere festivalen i Gilleleje by. Resultatet af dette har været, at der ikke har været nogen klager over arrangementet i år.

Musik i Lejet optimerer løbende forskellige forhold i forbindelse med festivalen. I år forsøgte de bl.a. at mindske de trafikale problemer i Tisvilde under deres arrangement ved at organisere cykeludlejning ved den aflastningsparkeringsplads som var etableret ved Godhavn. Desuden har Musik i Lejet optimeret oprydningsprocessen, så der under festivalen blev gjort en ekstra indsats for at holde området rent, og så den afsluttende oprydning gik hurtigere og bedre end tidligere år.

Der er dog forhold, som det vil være relevant at arbejde videre med i forbindelse med næste års arrangement i Tisvildeleje. Der er bl.a. behov for at håndhæve parkeringsforbuddet bedre, og der kan med fordel arbejdes videre med parkeringsforholdene og affaldsproblematikken i Tisvildeleje i uge 29.

Det er også vigtigt at understrege, at der på trods af de forbedringer og optimeringer, der efter administrationens opfattelse er opnået, fortsat er borgere i Tisvildeleje, som oplever betydelige gener ved arrangementerne, og som har udtrykt deres utilfredshed både i henvendelser til kommunen samt i læserbreve i den lokale presse. Henvendelserne samler sig om 2 arrangementer i Tisvildeleje:

1. Musik i Lejet
2. Kanonhalløj

Musik i Lejet
I forhold til Musik i Lejet omhandler henvendelserne følgende forhold:

• gener i forbindelse med lastbilkørsel til og fra området i før, under og efter selve festivalen
• manglende parkeringspladser ved stranden
• problemer med trafikken igennem byen
• støj fra musikken til kl. 5 under festivalen
• belastningen af naturen (dyrene skræmmes, og planter og bevoksede klitter nedtrampes)
• gener med affald i byen (der er bl.a. behov for flere affaldscontainere ved stationen i Tisvilde)
• larmende (fulde) mennesker
• tilfælde af hærværk og tyveri i de nærliggende haver
• problemer med adgang til stranden, strandkiosken og strandtoiletterne for badegæster

Administrationen har også modtaget 1 henvendelse, som roser festivalen for at være en festival for hele familien og til gavn for Tisvilde.

Samlet har administrationen modtaget 7 henvendelser om Musik i Lejet, heraf 6 klager og 1 positiv tilkendegivelse.

Kanonhalløj
Kanonhalløj var tilbage efter en pause i 2014. Arrangørerne opnåede ikke den ansøgte natbevilling.

Administrationen har modtaget 3 henvendelser om Kanonhalløj, hvoraf den ene er en underskriftsindsamling med 18 underskrifter. alle henvendelser omhandlede fortrinsvis støjgener efter kl. 24.

Samarbejde med kommunen. Mulige forbedringstiltag
Nogle af aktørerne har anført, at arbejdet med sikkerhedsplanen for et arrangement, som skal laves til politiet, er et tungt arbejde. Her kunne være behov for hjælp og sparring.

Kommunens organisering med en tværfaglig gruppe, Eventvis, som samlet håndterer de forskellige tilladelser, som er påkrævede, er en fin organisering. Derudover forefindes der en god vejledning/eventguide på kommunens hjemmeside, der fortæller om, hvordan man søger tilladelser.

Men alligevel oplever nogle af aktørerne, at det er svært at finde rundt i det kommunale system, når de har spørgsmål vedrørende deres arrangement. Det opleves som svært at finde ud af, hvem man skal tale med om forskellige problematikker.

Det er generelt vigtigt med en tættere og bedre dialog mellem arrangør og kommune i forhold til de mange praktiske spørgsmål og behov undervejs i planlægning af arrangementer.

Derudover er affalds- og renholdelsesproblematikken noget som de fleste arrangementer har svært ved at håndtere alene.

Administrationen har med baggrund i evalueringen besluttet følgende tiltag:

• der stilles en kommunal kontaktperson til rådighed ved de større arrangementer. En kontaktperson, som kan være indgangen til kommunen for ansøgeren/aktøren - og som kender den interne organisering og dermed vil være i stand til at henvise til de korrekte medarbejdere i de forskellige sammenhænge.
• optimering af processen ift ansøgernes håndtering af affald.
• ansøgningsprocessen og ansøgningsskemaer vil blive gennemgået, således at der kan tages højde for så mange ting som muligt allerede i den første ansøgning.
• specielt i forhold til Musik i Lejet, som er blevet så stort, at det kræver en særlig indsats fra kommunen, er det aftalt, at der vil blive afholdt regelmæssige møder mellem arrangørerne og kommunen i planlægningsfasen for at lette arbejdet og kommunikationen.
• specielt i forhold til Horisont Festivalen i Dronningmølle, er der behov for at anvendelse af området omkring Lergravssøen i Dronningmølle bliver afklaret politisk, før der kan etableres faste installationer, hvilket vil være en stor hjælp for arrangørerne af denne festival. Administrationen tager initiativ til en politisk behandling af sagen inden udgangen af 2015.
• Der tages initiativ til et evalueringsmøde med Nordsjællands Politi.
• Der bør arbejdes videre med at afsætte en pulje/økonomi til særlige indsatser i forhold til ekstra renholdelse og affaldshåndtering ved de større arrangementer.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs-og Turismeudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tage evalueringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 14-09-2015:

1. Taget til efterretning

Jørgen Emil Simonsen og Jannich Petersen fraværende

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 24-09-2015:

1. Taget til efterretning

Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen


Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Nick Madsen




226. Særlig indsats ift. indrivelse af restancer
00.32G00 - 2015/31658

Sagsfremstilling
Indledning
Formålet med sagen er, at give Økonomiudvalget en orientering om hvad Gribskov Kommunes gør af indsats i forhold til, at SKAT har suspenderet al automatisk inddrivelse af gæld.

Baggrund
Den 8. september 2015 besluttede SKAT at standse al automatiseret inddrivelse via det digitale inddrivelsessystem EFI, Et Fælles Inddrivelsessystem.

Baggrunden for SKAT´s beslutning er en delanalyse fra Kammeradvokaten, som konkluderer, at der via EFI gennemføres ulovlig inddrivelse. Dette betyder for kommunerne at der så længe der ikke er fundet et alternativt system, vil suspenderingen være gælende og inddrivelsen skal i vidt omfang foregå via manuel sagsbehandling i SKAT.

Administrationen har være i kontakt med KL omkring et estimat for hvad dette har af betydning for Gribskov Kommune, i forhold til manglende inddrivelse af restancer.

Konsekvensen for Gribskov Kommune, vil i forhold til likviditeten have en betydning på imellem 400.000 og 500.000 kr. pr. måned i manglende inddrivelse.

Administrationens indsats
For at imødegå dette likviditetstab har administrationen på den korte bane iværksat et par ændringer i den normale opkrævningspraksis. Dette er gjort med afsæt i, at det er vigtigere, at få nogle restancer opkrævet frem for slet ingen. Denne ændrede praksis vil som minimum fungerer indtil der er en afklaring omkring EFI herunder hvor og hvordan opgaven fremadrettet skal løses, samt med afsæt i de tanker fra centralt hold om at udvide forældelsen fra 3 år til 6 år.

Fra primo oktober sender opkrævningen en saldoopgørelse ud til alle borgere der har en restance til Gribskov Kommune med en tekst hvori, der gives mulighed for at indgå en frivillig indbetaling med Kommunen. Pr. 6. oktober er der udsendt 190 saldoopgørelser og det forventes, at der ialt udsendes 1.200 saldoopgørelser.

Der vil ligeledes i denne periode blive indgået flere betalingsaftaler med borgere, der henvender sig end normalt, således at aftalen bliver indgået inden restancen oversendes til inddrivelse i SKAT.


Som opfølgning på ovenstående vil Økonomiudvalget ultimo 2015 blive præsenteret for en ny Opkrævnings Politik for Gribskov Kommune, der har til formål at angive inden for hvilken ramme, kommunen kan foretage opkrævning. Endvidere kan politikken bruges til at skabe gennemsigtighed for såvel borgere som kommunens centre i forhold til opkrævning af tilgodehavender.

Lovgrundlag
Lov nr. 1333 af 19/12/2008, Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Nick Madsen





Sager behandlet på lukket møde:
227: Bonderosens konkurs - Kommunens håndtering af sagen
Økonomiudvalget tog orienteringen om kommunens håndtering af sagen vedr Bonderosens konkurs til efterretning.



Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:30 PM