Effektivisering af administrationen af boligplaceringen og indkvarteringen
Task Force
Administrationen er p.t. i færd med at etablere en tværorganisatorisk Task Force, der skal sikre, at udfordringerne med at integrere det stigende antal flygtninge håndteres optimalt.
Task Forcen vil bl.a. give mulighed for at afstemme oplysninger vedrørende behovsudviklingen med prioriteringer vedr. øgningen af kapaciteten af boliger til henholdsvis boligplacering og indkvartering. Overvejelser vedrørende den mere langsigtede udvidelse af boligkapaciteten til såvel boligplacering og indkvartering vil naturligt høre hjemme i Task Force.
Samling af administrationen af boligplacering og indkvartering
Selv om Task Forcen ventes at kunne tilvejebringe den fornødne koordination, overvejes det at samle administrationen af boligplacering og indkvartering i én administrativ enhed.
Som vist ovenfor har GK's kapacitet tidligere været tilstrækkelig, og behovet for at indplacere flygtninge i midlertidige boliger har været begrænset. Opgaven med at finde midlertidige boliger blev indtil december 2014 varetaget af Center for Social og Sundhed, men overgik til Jobcenteret i forbindelse med den nye organisering af integrationsarbejdet.
Presset på at finde midlertidige boliger har været stigende siden slutningen af 2014, og gennem hele 2015 er opgaven vokset så meget i omfang, at det i lange perioder er en fuldtids- beskæftigelse for en sagsbehandler at løse. Aktuelt stiger presset yderligere af følgende årsager:
1: En del af de lejemuligheder Jobcenteret har benyttet hidtil, er helt eller delvis ophørt pga. af dårlige erfaringer for udlejer.
2: Feriesæsonen står for døren og andre kunder har booket boligerne eller er bare generelt mere attraktive for udlejere.
3: Andre kommuner i Nordsjælland har samme udfordring, og der er rift om de midlertidige boliger i nabokommunerne.
4: Det akkumulerede antal flygtninge og det kommende antal (kvoten + familiesammenføring), øger behovet for midlertidige boliger.
5: Familiemønstre, fx ved fem eller flere børn, er meget vanskelige at boligplacere både permanent og midlertidigt.
Der har aldrig været en egentlig normering til at løse opgaven, og aktuelt fylder den så meget i Jobcenteret, mentalt og tidsmæssigt, at det medvirker til manglende opfølgning i sagerne, fordi "brandslukning" i boligspørgsmålet må prioriteres først. Der er aktuelt internt og eksternt skærpet revisionstilsyn på sagsbehandlingen i integrationsteamet. Det er integrationsteamets vurdering, at boligspørgsmålet aktuelt er den største barriere for at opnå fokus på Jobcenterets kerneopgaver i integrationsarbejdet.
Ovennævnte taler for at samle administrationen af boligplacering og indkvartering i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv (CBEE), hvor ansvaret for administrationen af boliger og ombygning af ejendomme er placeret. Endelig er BVU forankret i CBEE.
Hvis der skal ske en overførelse af opgaven med at tilvejebringe midlertidige løsninger til CBEE, bør der samtidigt tilvejebringes ressourcer - foreløbigt i en 2-årig periode. Denne ressource vil endvidere kunne aflaste i forhold til arbejdet med at annoncere efter og indgå kontrakt med private boligejere og bistå i forhold til opfølgning på boligsociale spørgsmål, fx i forbindelse med indflytningen, i og omkring modtagehuset - og senere hen ved familiesammenføringer.
Ved en overførelse af opgaverne til CBEE vil Integrationsteamet fortsat kunne agere hurtigt, fx ved nyankomne flygtninge lige op til en weekend ved i akutte tilfælde at anvende Bed and Breakfast-ordninger.
Lovgrundlag
LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).
LBK nr. 1021 af 19/09/2014 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).
BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.
BEK nr. 1111 af 09/10/2014 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2015.
BEK nr 721 af 13/05/2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.
LOV nr. 539 af 29/04/2015 Lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge). (Vedr. planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder for flygtninge).
Økonomi
Som det fremgår af sagsfremstillingen, er budgetområdet under pres - afledt af stigningen i antal flygtninge og familiesammenførte.
Overordnet set dækkes omkostningerne til integrations- og flygtningeområdet af de midler, Gribskov Kommune modtager over den specifikke udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtog i alt 10,8 mio. kr. I erkendelse af det øgede pres på kommunerne har Økonomi- og indenrigsministeriet i 2015 fordelt 325 mio. kr. i tilskud til modtagelse og integration af flygtninge. Heraf har Gribskov Kommune fået 1,2 mio. kr. i investeringstilskud til dækning af ekstraordinære udgifter til hurtig udvidelse af boligplacering af flygtninge - og derudover har GK modtaget knapt 2 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud.
Der blev i forbindelse med BO2 2015 peget på, at modtagelse og boligplacering af flygtninge og familiesammenførte er en opgave, der ikke forventes at kunne afholdes inden for de eksisterende ejendomsrammer. Dette forventes finansieret via øget refusioner og tilskud. I BO3 2015 annonceres et merforbrug til modtagelse af flygtninge på grund af øget tilgang af flygtninge på kommunekvoten og en stigning i antal familiesammenføringer med deraf følgende udgifter til modtagelse og boligindretning. Selve udvidelsen af boligkapaciteten kan lånefinansieres. Merudgifterne for 2015 vil blive vurderet i forbindelse med BO4 mhp. anvisning af finansiering, herunder låneoptagelse til ombygning af ejendomme, jf. gennemgangen ovenfor.
Administrationen arbejder i 2. halvår 2015 videre med en systematisk gennemgang af flygtningerammen, og i forlængelse heraf etableres en rapporterings- og prognosemodel, der giver endnu bedre gennemsigtighed i sammenhængen mellem økonomi, antal flygtninge, besluttet serviceniveau mv.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at:
- at der etableres kontakt til boligselskaberne for - i samarbejde med dem - at afsøge mulighederne for at etablere bofællesskaber. Kommunen kan lånefinansiere ombygningsomkostningerne, således at store lejligheder kan omdannes til bofællesskaber.
- at ejendommen Ramsager 33, tidligere Græsted Børnehuse, Ramsager, anvendes til midlertidig indkvartering (modtagehus), herunder til indkvartering af enlige flygtninge, der afventer familiesammenføring. Der vil kunne indrettes op til 8 værelser for 400.000 kr. Ombygningsomkostningerne vil blive lånefinansieret.
- at der i takt med behovet etableres midlertidige indkvarteringsmuligheder i pavilloner på de byggemodnede grunde Boagervej 28, Hesselbjergvej 57 og Hammerrichsvej 4. Der vil i alt kunne etableres op til 14 familieboliger eller op til 28 værelser for 3,6 mio. kr., som vil blive lånefinansieret.
- at den stigende udfordring med at skaffe indkvartering af og boligplacering til flygtninge løses ved dels at samle administrationen heraf i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv og ved dels at tilføre ekstra-ressourcer, svarende til en fuldtidsansættelse, i foreløbigt en 2 års periode.
Beslutning
1. For: A, C, G, V (6). Imod: O (1).
Anbefalet
2. Anbefalet
3. Anbefalet, med bemærkning om at Hesselbjergvej 57 ikke anvendes til pavilloner.
4. Ikke anbefalet idet, Økonomiudvalget anbefaler at dette indgår i BO 3.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
122. Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm.
19.00G00 - 2014/45756
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om, at sagen vedrørende lokaler til Museum Nordsjællands ledelse og administration skal afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019, og at borgmesteren bemyndiges til, sammen med borgmestrene i Hillerød Kommune og Hørsholm Kommune, at forhandle sagen færdig indenfor de politisk afstukne rammer.
Denne sagsfremstilling er en fælles sagsfremstilling, som fremlægges til politisk behandling parallelt i Gribskov, Hillerød og Hørsholm.
Baggrund
Der har den 11. december 2014 været afholdt møde mellem borgmestrene fra Gribskov, Hørsholm og Hillerød, som er de tre kommuner, der står bag driften af Museum Nordsjælland. På mødet var der enighed om:
- at driftsudgifterne deles af kommunerne bag Museum Nordsjælland og at alle forslag både til lejede og til kommunale lokaler må lægges frem til drøftelse, og at prisen vil være en væsentlig konkurrenceparameter i forhold til beliggenhed
- at den fælleskommunale finansiering af ledelses- og administrationslokaler ligger udover eksisterende kommunalt driftstilskud, og sagen skal indgå i de kommunale budgetforhandlinger for budget 2016 - 2019, hvor borgmestrene skal bære forslaget ind i budgetprocessen
De tre kommuners kulturchefer blev bedt om i samarbejde med Museum Nordsjælland at udarbejde en oversigt over hver af de tre kommuners muligheder for at udpege mulige lokaler og at beskrive de økonomiske konsekvenser for bundet hermed.
Borgmestrene mødtes igen den 21. april 2015 for at drøfte indstilling fra Museum Nordsjælland om de lokaler, som kunne komme på tale som lokation for museets ledelse og administration.
Borgmestrene ønskede - med forbehold for, at Hillerød Byråd godkender det - at der skal arbejdes videre med to konkrete scenarier; Mårum Skole (Gribskov) og Frederiksgade 9 (Hillerød). Borgmestrene ønskede dels en beregning af den samlede økonomi, der relaterer sig til hvert af forslagene - anlægsudgifter til renovering, husleje, afledte driftsomkostninger, deponering mm. og fordelt på hver af kommunerne - dels at Museum Nordsjælland giver en museumsfaglig vurdering af, hvordan vi "får mest museum for pengene".
Borgmestrene påpeger, at økonomien er en væsentlig faktor for den videre proces.
Borgmestrene aftalte - med forbehold for politisk godkendelse heraf - at der på fagudvalgs-, Økonomiudvalgs- og Byrådsmøder i juni måned i de tre kommuner fremlægges en fælles sagsfremstilling med henblik på stillingtagen til hvorvidt de konkrete og beskrevne forslag skal indgå i den videre budgetproces og stillingtagen til forslag om, at borgmestrene bemyndiges til at forhandle sagen endelig på plads indenfor de politisk afstukne rammer.
Borgmestrene aftalte at mødes igen den 25. juni 2015 - hvor alle tre byråd har haft byrådsmøder - for at orientere om byrådenes stillingtagen og for at drøfte den videre proces.
Scenarier
De to scenarier, som omfatter henholdsvis Mårum Skole, Gribskov og Frederiksgade 9, Hillerød er uddybende beskrevet i notat af 15.04.2015.
Bestyrelsen for Museum Nordsjælland skriver i notat af 29.04.2015:
Lokalerne på både Mårum Skole og i Frederiksgade 9 vil opfylde museets ønsker om pladsforhold. Men sammenholdes lokaliteternes funktionalitet og de logistiske forhold, anbefaler museets ledelse og en enig museumsbestyrelse klart, at der arbejdes videre med at undersøge muligheden for, at museets arkæologi og administration placeres i Frederiksgade 9.
En lokaleløsning, der tager udgangspunkt i en indflytning i Frederiksgade 9, vil være et stort aktiv for Museum Nordsjællands udvikling. Først og fremmest kan museets afdelinger samles på adresser, der harmonerer med museets organisationsplan. I den forbindelse vil det være en klar fordel, ar museets afdelinger ikke spredes med samles på kun to lokaliteter: i Frederiksgade 9-11 i Hillerød og i museets bygninger på Sdr. Jagtvej i Hørsholm.
At medarbejdernes samles på kun to lokaliteter vil effektivisere arbejdsgangene. Der spares tid og penge på transporttid og mødetid, når medarbejderne har deres daglige gang samme sted. Den daglige kontakt sikrer dynamiske og effektive faglige miljøer, både når det drejer sig om sagsbehandling, forskning og formidling. Kræfterne vil kunne koncentreres om opgaveløsning, og det vil ikke mindst komme formidlingen, og dermed borgerne til gode. Hertil vil det være et stort aktiv, at de nuværende udstillingsarealer i Frederiksgade 11, som tænkes anvendt til en stor arkæologisk udstilling, ligger i direkte tilknytning til den arkæologiske afdeling. En effektivisering og rationalisering af museets arbejdsgange vil løfte hele ideen med museumsfusionen: mest mulig museum for pengene.
Museets bestyrelse indstiller således, at der arbejdes på at realisere mulighederne for en placering af Museum Nordsjællands ledelse og administration i lokalerne Frederiskgade 9, Hillerød.
Uddybende beskrivelse af museumsbestyrelsens anbefaling fremgår af notatet af 29.04.2015.
Lovgrundlag
Efter lånebekendtgørelsens §3, stk, 1, nr. 7 henregnes følgende til kommunens låntagning:
Den del af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, indgået af kommunale fællesskaber, interessentselskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med kommunale deltagelse om benyttelse af ejendomme, lokaler mv., hvis etablering kan sidestilles med en kommunale anlægsopgave.
Ved vurderingen af, om der er tale om kommunale deltagelse indgår:
- om kommunen yder driftstilskud
- om der er andre økonomiske forpligtelser for kommunen
- om kommunen har indflydelse på driften af det kommunale selskab eller lign. gennem kommunale udpegede repræsentanter i bestyrelsen.
Supplerende har Økonomi- og Indenrigsministeriet på konkret forespørgsel bekræftet, at der ikke gælder særlige regler for museer i forhold til lånebekendtgørelsens §3, stik 1, nr. 7.
Det er yderligere blevet klargjort, at uagtet, at der er tale om en kommunal bygning vil de øvrige driftstilskudskommuner blive deponeringspligtige med et beløb svarende til deres andel af værdien af den bygning, som stilles til rådighed.
Økonomi
Overslag over de økonomiske implikationer af hvert af de to scenarier:
Scenarie 1. Mårum Skole, Gribskov:
Huslejen udgør 422.275 kr. årligt svarende til 475 kr. pr. kvm. for hver af de 889 kvm. Hillerød og Hørsholm betaler hver 1/3 svarende til 140.758 kr. årligt.
Øvrige driftsudgifter anslås til 500.000 kr. hvoraf Museum Nordsjælland betaler 250.000 kr. Resten fordeles med 1/3 til hver kommune , svarende til 84.000 kr. årligt.
Deponeringsberegning
Ejendomsvurdering: 6.500.000 kr. Hele ejendommen er på 1.343 kvm. incl. kælder og tagetage. Museet skal leje 889 kvm. Museets andel af hele bygningen vil således udgøre ca. 61 % svarende til et forholdsmæssigt deponeringsgrundlag på 3.965.000 kr.
Gribskov Kommune deponerer, som ejer af bygningen, ikke. Hillerød Kommune og Hørsholm Kommune deponerer hver 1.322.000 kr. Renoveringsomkostning (afholdes af ejerkommunenI) anslået 2.200.000 kr.
Scenarie 2. Frederiksgade 9, Hillerød:
Huslejen udgør 585.000 kr. årligt svarende til 950 kr. kvm. for hver af de 616 kvm. Gribskov og Hørsholm betaler hver 1/3 svarende til 195.000 kr. årligt.
Øvrige driftsudgifter anslås til 500.000 kr. hvoraf Museum Nordsjælland betaler 250.000 kr. Resten fordeles med 1/3 til hver kommune, svarende til 84.000 kr. årligt.
Deponeringsberegning
Ejendomsvurdering: 7.700.000 kr. Hillerød Kommune deponerer, som ejer af bygningen, ikke. Gribskov Kommune og Hørsholm Kommune deponerer hver 2.333.333 kr. 2.566.667 kr. (beløb rettet for regnefejl i forbindelse med behandling af sagen i Kultur- og Idrætsudvalget den 2. juni 2015, udvalget blev orienteret om rettelsen den 27.5.2015). Renoveringsomkostning (afholdes af ejerkommunen) anslået 6.000.000 kr.
Sammenfattende økonomisk oversigt over samlede kommunale udgifter:
 |
Mårum Skole, Gribskov |
Frederiksgade 9, Hillerød |
| Renovering og istandsættelse |
2.200.000
|
6.000.000
|
| Årlig leje |
422.000
|
585.000
|
| Årlige driftsudgifter |
250.000
|
250.000
|
| Deponering (ikke for ejerkommune) |
1.322.000
|
2.333.333
|
Udgifter/indtægter for hver kommune:
Scenarie I. Mårum Skole
|
Gribskov |
Hillerød |
Hørsholm |
| Renovering og istandsættelse |
2.200.000
|
0
|
0
|
| Årlig leje |
-
|
141.000
|
141.000
|
| Årlige driftsudgifter |
84.000
|
84.000
|
84.000
|
| Samlede årlige driftsudgifter |
84.000 *)
|
225.000
|
225.000
|
| Lejeindtægt |
284.000
|
-
|
-
|
| Deponering |
0
|
1.322.000
|
1.322.000
|
*) + vedligehold
Scenarie 2. Frederiksgade 9.
|
Gribskov |
Hillerød |
Hørsholm |
| Renovering og istandsættelse |
0
|
6.000.000
|
0
|
| Årlig leje |
195.000
|
-
|
195.000
|
| Årlige driftsudgifter |
84.000
|
84.000
|
84.000
|
| Samlede årlige driftsudgifter |
279.000
|
84.000 *)
|
279.000
|
| Lejeindtægt |
-
|
390.000
|
-
|
| Deponering |
2.333.333
2.566.667
(beløb rettet for regnefejl)
|
0
|
2.333.333
2.566.667
(beløb rettet for regnefejl)
|
*) + vedligehold
Bilag
Bilag 1: Lokaler til Museum Nordsjælland - Museets anbefaling 29-04-15
Dokumentnr.: 2014/45756 018
Bilag 2: Lokaler til Museum Nordsjælland - notat af d. 15-04-2015
Dokumentnr.: 2014/45756 019
Bilag 3: Følgebrev til borgmestre til notat af d. 15-04-2015
Dokumentnr.: 2014/45756 020
Bilag 4: Pressemeddelelse: Aktiv opbakning til Museum Nordsjælland
Dokumentnr.: 2014/45756 017
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet at:
- endelig afklaring af beslutning om lokalisering af Museum Nordsjællands ledelse og administration henvises til budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019
- de økonomiske vilkår vedr. hvert af de to scenarier indgår i budgetdrøftelserne
- Museum Nordsjællands indstilling til placering af museets ledelse og administration og placeringens driftsmæssige betydning indgår i de videre drøftelser
- Borgmesteren bemyndiges til indenfor de gennem budgetaftalernes fastlagte rammer at forhandle sig frem til en endelig aftale om placering
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 02-06-2015:
1 - 4 Anbefalet
Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med Mårum Skole.
Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen
Beslutning
1. - 4. Anbefales, med Kultur- og Idrætsudvalgets anbefaling om at der arbejdes videre med placering på Mårum Skole.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
123. Investeringspuljen 2015
24.10A00 - 2015/00442
Sagsfremstilling
Sagen om Investeringspuljen 2015 er begæret i Byrådet.
Supplerende oplysninger fra administrationen tilføjet 8.6.2015
Økonomiudvalget besluttede den 26.01.2015 at bemyndige Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til i fællesskab at fordele puljen ud fra de godkendte kriterier, dog med det forbehold, at sagen sendes tilbage til endelig godkendelse hos Økonomiudvalget i tilfælde af uenighed om disponeringen af puljen de to udvalg imellem.
Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget afholdt ekstraordinære udvalgsmøder den 02.06.2015, og udvalgene er enige om disponering af puljen (jf. anbefalinger fra Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget).
Sagen blev forelagt for udvalgene med nedenstående sagsfremstilling:
"Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til beslutning om tildeling af midler fra puljen for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2015. Der er udarbejdet en samlet oversigt over ansøgningerne (bilag 1), som ligeledes er udsendt som papirbilag til udvalgenes medlemmer.
Vejledende rammekriterier for Investeringspuljen er godkendt i Økonomiudvalget den 26.01.2015 (bilag 3).
På mødet i Økonomiudvalget den 26.01.2015 blev bemyndigelsen af Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget, til i fællesskab at fordele Investeringspuljens midler, godkendt. Dog med det forbehold, at sagen sendes til endelig godkendelse hos Økonomiudvalget i tilfælde af uenighed om disponering af Investeringspuljen de to udvalg imellem.
Den samlede Investeringspulje er på 3.280.000 kr. netto (baggrunden for beløb er formuleret under Økonomi).
Gribskov Kommune har modtaget 50 ansøgninger til Investeringspuljen 2015 (bilag 2). Der er indkommet ansøgninger svarende til i alt 15.729.488 mio. kr. (netto). Administrationen har gennemgået ansøgningerne og kategoriseret dem med henblik på videre politisk prioritering, da der er ansøgt for langt over de midler der er afsat i Investeringspuljen.
Administrationens vurderinger er sket med udgangspunkt i de vejledende rammekriterier for Investeringspuljen (bilag 3). Administrationen har ligeledes set særligt på hvorledes de ansøgte projekter og indsatser er:
- nyskabende og understøtter Gribskov Kommunes strategier på kultur, idræts, erhvervs- og turismeområdet
- borger- og foreningsdrevne initiativer med lokal forankring der fremmer samarbejde med erhvervsliv, kulturinstitutioner m.v.
- af generel betydning for Gribskov Kommune
- medvirkende til realisering af større igangværende projekter
- markante og synlige initiativer som fx events, der skaber merværdi umiddelbart
Administrationen har kategoriseret ansøgningerne ud fra en vurdering af hvorledes ansøgningerne opfylder de vejledende kriterier: helt, delvis, slet ikke eller ansøgninger som kommunen jf. kommunalfuldmagten ikke har hjemmel til at kunne give økonomisk tilskud. Sidstnævnte kategori anbefaler administrationen gives afslag.
Vurdering af de enkelte ansøgninger fremgår af bilag 2.
Det samlede beløb for de ansøgninger der opfylder Investeringspuljens kriterier helt eller delvis udgør 12.052.671 kr. netto og forelægges med henblik på en politisk prioritering af udmøntning af midlerne under Investeringspuljen 2015."
Lovgrundlag
Økonomi
Den samlede Investeringspulje er på 4,03 mio. kr. netto.
I forbindelse med budgetaftalen blev aftalepartnerne enige om, at Munkeruphus' årlige driftstilskud på 0,75 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 finansieres via puljen.
Det resterende beløb i puljen udgør dermed 3.280.000 kr. Af dette beløb er op til 0,2 mio. kr. af de afsatte midler fra puljen øremærket til støtte til idrætsforeninger i mindre lokalsamfund blandt ansøgningerne til Investeringspuljen 2015.
Bilag
Bilag 1 ETU_KIU 02-06-15 Oversigt over ansøgninger og bilag Dok.nr. 2015/00442 016
Bilag 2 ETU_KIU 02-06-15 Vurdering af ansøgninger til Investeringspuljen 2015 Dok.nr. 2015/00442 017
Bilag 3 ETU_KIU 020615: Vejledende rammekriterier. Dok.nr. 2015/00442 015
Administrationens indstilling
Sagen blev forelagt for udvalgene med nedenstående indstilling:
"Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget at:
- fordele Investeringspuljen 2015 mellem de indkomne ansøgninger"
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 02-06-2015
Michael Bruun (V) erklærer sig inhabil i sagen.
Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.
Afstemning om Michael Bruun er inhabil ift. hele punktet:
For: Michael Bruun (V) (1)
Imod: A, G, Jørgen Emil Simonsen (V), Poul-Erik Høyer (V) og Birgit Roswall (V) (8)
Michael Bruun erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.
Afstemning om Michael Bruun er inhabil alene ift. til ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49):
For: A, V (7)
Imod: G (2)
Michael Bruun erklæres inhabil ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49)
Ulla Dræbye (A) erklærer sig inhabil ift. ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8).
Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.
Afstemning om Ulla Dræbye er inhabil ift. til ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8):
For: Ulla Dræbye (A) og V (5)
Imod: Pia Foght (A), Betina Sølver Hansen (A) og G (4)
Ulla Dræbye erklæres inhabil ift. ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8)
Procesforslag
Sagen behandles ansøgning for ansøgning.
For: A, V (7)
Imod: G (2)
Procesforslaget er tiltrådt
Besluttet at imødekomme følgende ansøgninger:
|
Projekt
|
Ansøger
|
Anbefalet beløb til bevilling (brutto)
kr
|
| Genetablering og udvidelse af slæbested og flydebroer |
Gilleleje Sejlklub |
200.000 kr.
|
| Liv i Ramløse |
Ramløse Hallen |
450.000 kr.
|
| Ombygning af eksisterende lokaler til BSI Foreningsfitness i Blistruphallen |
BSI Foreningsfitness |
200.000 kr.
|
| Åbent Vand Svømning i Gribskov Kommunes Natur |
Gribskov Familie Svøm |
114.000 kr.
|
Høstfestival på Esrum Kloster
- lokale fødevarer giver lokale jobs |
Smag på Nordsjælland |
140.000 kr.
|
| Nordkystens Kunst Triennale |
KunstHusUdenMure |
300.000 kr.
|
| Havsvømning for alle |
Nordkystens Livrednings Klubber |
300.000 kr.
|
| Styrkelse af lokal, autentisk og bæredygtig produktion i Gribskov Kommune |
Gribskov Spisekammer og Rabarbergården |
175.000 kr.
|
| Bålhytte med to shelters |
Det Danske Spejderkorps /Holbo afd. |
215.000 kr.
|
| Ringridderfest i Græsted |
Græsted Ringridning / Hestegruppen Gribskov |
115.000 kr.
|
| Forprojektering af nyt sporanlæg og udstillingshal ved Græsted Station |
Nordsjælland Veterantog |
195.500 kr.
|
| Naturlegeplads Gilleleje |
Naturlegeplads Tisvildeleje |
425.000 kr.
|
| Årets revy 2015 / Græsted Revyen |
Græsted Revyen |
150.000 kr.
|
| Midlertidig sauna-facilitet samt eventrække for Gilleleje Havbad |
Foreningen Gilleleje Havbad |
100.000 kr.
|
| Ny skabende liv |
Ramløse Forsamlingshus |
100.000 kr.
|
| Sommerkoncerter i Helsinge** |
Gadekærsforeningen Helsinge** |
50.000 kr.
**
|
| Mundtlig fortælling for børn og voksne |
Nordkystfortællerne |
50.000 kr.
|
| Pyramidetaget på Rudolph Tegners Museum*** |
Rudolph Tegner-museet*** |
15.000 kr.
***
|
| DM i Military for ponyer |
Søborggård Rideklub |
15.000 kr.
|
| Stafet for livet |
Stafet for livet |
35.500 kr.
|
** Michael Bruun deltog ikke i behandling af ansøgningen fra Gadekærsforeningen Helsinge grundet inhabilitet.
*** Ulla Dræbye deltog ikke i behandlingen af ansøgningen fra Rudolph Tegner-museet grundet inhabilitet.
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 02-06-2015:
Michael Bruun (V) erklærer sig inhabil i sagen.
Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.
Afstemning om Michael Bruun er inhabil ift. hele punktet:
For: Michael Bruun (V) (1)
Imod: A, C. G, O og Knud Antonsen (V), Jørgen Emil Simonsen (V) (7)
Michael Bruun erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.
Afstemning om Michael Bruun er inhabil alene ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49):
For stemte: A, C, O, V O (6)
Imod: G (2)
Michael Bruun erklæres inhabil ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49)
Thomas Elletoft (G) erklærer sig inhabil i sagen
Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.
Afstemning om Thomas Elletoft er inhabil ift. hele punktet:
For: G, O (3)
Imod: A, C, V (5)
Thomas Elletoft erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.
Afstemning om Thomas Elletoft er inhabil alene ift. ansøgningen fra Køster & Co/Gribskov Spisekammer og Rabarbergaarden (nr. 22):
For: A, C, O, V (6)
Imod: G (2)
Thomas Elletoft erklæres inhabil ift. til ansøgningen fra Køster & Co/Gribskov Spisekammer og Rabarbergaarden (nr. 22)
Procesforslag fra Lone Møller (A)
Sagen behandles ansøgning for ansøgning.
For: V, A , O (5)
Imod: C, G (3)
Forslaget er tiltrådt
Ændringsforslag fra C
Fordeling af puljemidlerne indstilles til efter budgetvedtagelsen i oktober, og at sagen derefter tages op igen.
For: C (1)
Imod: A, G, O, V (7)
Ændringsforslag ikke tiltrådt.
C begærer sagen i Byrådet.
Besluttet at imødekomme følgende ansøgninger:
|
Projekt
|
Ansøger
|
Anbefalet beløb til bevilling (brutto)
kr
|
| Genetablering og udvidelse af slæbested og flydebroer |
Gilleleje Sejlklub |
200.000 kr.
|
| Liv i Ramløse |
Ramløse Hallen |
450.000 kr.
|
| Ombygning af eksisterende lokaler til BSI Foreningsfitness i Blistruphallen |
BSI Foreningsfitness |
200.000 kr.
|
| Åbent Vand Svømning i Gribskov Kommunes Natur |
Gribskov Familie Svøm |
114.000 kr.
|
Høstfestival på Esrum Kloster
- lokale fødevarer giver lokale jobs |
Smag på Nordsjælland |
140.000 kr.
|
| Nordkystens Kunst Triennale |
KunstHusUdenMure |
300.000 kr.
|
| Havsvømning for alle |
Nordkystens Livrednings Klubber |
300.000 kr.
|
| Styrkelse af lokal, autentisk og bæredygtig produktion i Gribskov Kommune* |
Gribskov Spisekammer og Rabarbergården* |
175.000 kr.
*
|
| Bålhytte med to shelters |
Det Danske Spejderkorps /Holbo afd. |
215.000 kr.
|
| Ringridderfest i Græsted |
Græsted Ringridning / Hestegruppen Gribskov |
115.000 kr.
|
| Forprojektering af nyt sporanlæg og udstillingshal ved Græsted Station |
Nordsjælland Veterantog |
195.500 kr.
|
| Naturlegeplads Gilleleje |
Naturlegeplads Tisvildeleje |
425.000 kr.
|
| Årets revy 2015 / Græsted Revyen |
Græsted Revyen |
150.000 kr.
|
| Midlertidig sauna-facilitet samt eventrække for Gilleleje Havbad |
Foreningen Gilleleje Havbad |
100.000 kr.
|
| Ny skabende liv |
Ramløse Forsamlingshus |
100.000 kr.
|
| Sommerkoncerter i Helsinge** |
Gadekærsforeningen Helsinge** |
50.000 kr.
**
|
| Mundtlig fortælling for børn og voksne |
Nordkystfortællerne |
50.000 kr.
|
| Pyramidetaget på Rudolph Tegners Museum |
Rudolph Tegner-museet |
15.000 kr.
|
| DM i Military for ponyer |
Søborggård Rideklub |
15.000 kr.
|
| Stafet for livet |
Stafet for livet |
35.500 kr.
|
* Thomas Elletoft deltog ikke i behandling af ansøgning fra Gribskov Spisekammer og Rabarbergården grundet inhablitet.
** Michael Bruun deltog ikke i behandling af ansøgningen fra Gadekærsforeningen Helsinge grundet inhabilitet.
Fraværende: Jannich Petersen, Jan Ferdinandsen (forlod mødet kl. 20.45)
Beslutning
Økonomiudvalget sender sagen til beslutning i Byrådet uden anbefaling.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
124. Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015: høringssvar
01.01P00 - 2014/49014
Sagsfremstilling
Sagen har været forelagt Erhvervs- og Turismeudvalget 26.05.2015, Plan- og Miljøudvalget 01.06.2015 og Vækstudvalget 02.06.2015 med henblik på at give inputs til Økonomiudvalget og Byrådet til indhold i høringssvar til Region Hovedstadens forslag til den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi: Copenhagen - hele Danmarks hovedstad. Alle tre udvalg anbefalede på deres møder i maj og juni, at der afgives høringssvar i tråd med ovenstående sagsfremstilling. Udvalgenes inputs er samlet til et konkret forslag til høringssvar (se bilag).
Vækstudvalget opfordrede desuden til, at det undersøges om Gribskov Kommunes ændrede status til yderområde betyder at der kan ske finansiering af f.eks. forbedret infrastruktur og kystsikring af regionale midler. Dette vil ske i forbindelse med kommunens videre stratgeiske arbejde med infrastruktur og kystsikring.
Strategiforslaget er i offentlig fremlæggelse frem til den 19. juni 2015. Da Byrådet først kan behandle sagen den 22. juni, vil Økonomiudvalgets anbefaling til høringssvar blive direkte fremsent til Regionen, så høringsfristen kan nås. Eventuelle ændringer fra Byrådets behandling den 22. juni, vil blive eftersent til regionen umiddelbart efter Byrådets behandling af sagen.
Baggrund
Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) er en lovbunden opgave for regionerne. Hovedformålet er, at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner, og ReVUS erstatter den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien.
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele, med en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de kommende år.
Kommunen er ikke forpligtet til at efterleve strategien, men strategien vil danne grundlag for samarbejde med regionen og Vækstfondens prioriteringer, ligesom Vækstforum skal bidrage til de vækstrettede elementer der medtages i strategien. Det vil derfor være naturligt, at byrådets kommende udviklingsstrategi spiller positivt sammen med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Strategiforslaget
Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, og fokuserer på de styrkepositioner, der allerede er i regionen.
Visionen tænkes realiseret gennem fokuserede investeringer indenfor to rammevilkår (Effektiv og bæredygtig mobilitet, og Kompetent arbejdskraft og internationalisering) og fire strategiske væksttemaer (Sund vækst, Grøn vækst, Kreativ vækst og Smart vækst). Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema er beskrevet regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen skal bidrage til at realisere visionen for hovedstadsregionen og for Greater CoPENHAGEN-strategien.
Styrker fra Gribskov Kommunes perspektiv
Administrationen ser en lang række styrker i strategiforslaget ud fra et Gribskov-perspektiv. Eksempelvis fremgår det af de to rammevilkår:
- Effektiv og bæredygtig mobilitet: at det skal være let og effektivt at komme rundt i regionen for personer, varer og tjenesteydelser. Derfor er bl.a. forbedringer af den kollektive transport, bedre og nye veje som kan være afgørende for vækst og jobskabelse i regionen (s. 16). Dette ligger i tråd med byrådets ønske om motorvej og S-tog til Helsinge og det nordsjællandske samarbejde om generelt at styrke infrastrukturen i området.
- Kompetent arbejdskraft og internationalisering: at det er afgørende med en god uddannelsesdækning i hele regionen for at sikre kompetent arbejdskraft og give alle unge og voksne adgang til et relevant og attraktivt uddannelsestilbud og mulighed for at tilegne sig kompetencer som arbejdsmarkedet efterspørger (s. 20). Dette stemmer overens med byrådets ønske om at hæve uddannelsesniveauet og tiltrække flere uddannelsesmuligheder i eller tættere på kommunen.
Også i forhold til temaerne ser administrationen en række styrker med Gribskov-brillerne på. Eksempelvis:
- Sund vækst: Her lægger regionen op til nye offentlige-private samarbejder på sundhedsområdet (s. 24) - et område, hvor kommunen i forvejen har en lang og stærk tradition. Administrationen vurderer, at der potentielt ligger store muligheder for at styrke samarbejder yderligere ift. bedre og mere effektive behandlinger, teknologier og ydelser, med de rette kommunale og regionale investeringer. Eksempelvis ift. at forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der lever med kroniske sygdomme gennem øget udnyttelse af data, Bidrage til nye forsknings- og testfaciliteter, som også kan tiltrække virksomheder og højtuddannet arbejdskraft, og arbejde for at styrke SMV'ers adgang til finansiering og risikovillig kapital.
- Grøn vækst: Blandt de foreslåede investeringer lægges op til at sikre at regionen er klimaberedt ved at belyse de økonomiske potentialer ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring (s. 31). Et initiativ som administrationen vurderer ligger fint i tråd med byrådets igangværende Kystprogram og tværkommunale samarbejde med Halsnæs og Helsingør kommuner.
- Kreativ vækst: Regionens fokus på styrkelse af de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv og adgang til finansiering og risikovillig kapital (s. 32 og 34), vurderer administrationen rummer store potentialer i at understøtte en stor del af kommunens erhvervsliv og derigennem tiltrække flere borgere, virksomheder og turister.
- Smart vækst: Administrationen vurderer, at regionens satsning på styrket bredbånds- og mobildækning og smarte digitale læsninger, er i tråd med byrådets ønsker for kommunens udvikling.
Samlet set vurderer administrationen, at strategiforslaget i højere grad end tidligere regionale udviklingsstrategier søger at favne de styrker og muligheder, som Gribskov og flere andre kommuner længere væk fra Storkøbenhavn har til at bidrage til den regionale vækst og udvikling.
Svagheder
Administrationen ser imidlertid også svagheder i strategiforslaget set fra en Gribskov vinkel:
Den erhvervsstruktur der er i Gribskov og mange andre kommuner i udkanten af regionen betyder, at langt hovedparten af de eksisterende virksomheder i kommunen i dag kan have svært ved umiddelbart at koble sig til fokusområderne som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi, samt smarte og kreative løsninger. Det er dels en udfordring som byrådet kan støtte op om i forbindelse med den kommende erhvervsstrategi. Men det er også en udfordring, som administrationen anbefaler byrådet at henlede regionens opmærksomhed på, således at regionen også allokerer investeringer til kompetenceudvikling af erhvervslivet bredt set i den ønskede retning, som direkte producent eller som andet/tredje led.
Under Investeringer i Effektiv og bæredygtig mobilitet (s. 18), kan byrådet med fordel gøre opmærksom på at det fra en Gribskov-vinkel vil være ønskeligt, at det specifikt nævnes at motorvej- og S-tog forlænges til Helsinge.
Generelt ser administrationen det som en udfordring, at strategiforslaget ikke klart giver udtryk for, at udgangspunktet for vækst- og udviklingsmulighederne i regionen kan være forskellige, og dermed at de enkelte kommuners forudsætninger og roller til at bidrage til den ønskede samlede vækst- og udvikling i regionen og Greater CoPENHAGEN kan differentiere. Ligeledes savnes fokus på yderområdernes særlige forhold, samt på hvordan yderområderne integreres bedre i regionen.
Desuden kan det være interessant at høre regionens bud på, hvordan det fremtidige samarbejde og de mange tværkommunale projekter skal koordineres.
Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme, LBK nr 1715 af 16/12/2010, kap 5, § 10, stk 1
Økonomi
-
Bilag
Bilag ØU 26-05-15 Forslag til Regional Udviklingsstrategi. Dok. nr. 2014/49014 008
Bilag ØU 26-05-15 Forslag til høringssvar fra Gribskov Kommune til ReVUS 2015. Dok. nr. 2014/49014 010
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- godkende høringssvar til Region Hovedstadens forslag til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 26-05-2015
- Udvalget anbefaler, at der afgives høringssvar i tråd med sagsfremstillingen.
Knud Antonsen fraværende
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01.06.2015
- Anbefales tiltrådt.
Jannich Petersen fraværende
Vækstudvalgets beslutning den 02.06.2015
- Anbefales tiltrådt.
Det undersøges om Gribskov Kommunes ændrede status til yderområde betyder at der kan ske finansiering af f.eks. forbedret infrastruktur og kystsikring af regionale midler.
Fraværende: Thomas Elletoft og Jonna Hildur Præst
Beslutning
1. Anbefalet.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
125. Iværksætterhus - ny aftale for 2016-2018. Fortsat samarbejde om lokal iværksættervejledning
24.00G00 - 2014/38933
Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget forelægges sagen med henblik på, at anbefale Økonomiudvalget, at der udarbejdes en ny aftale for en 3-årig periode, integrere Hovedstadens Iværksætterprogram som en del af den eksisterende budget ramme, fastholde tilskuddet på 6 kr. pr. borger (fremskrives med KLs fremskrivningsprocent) samt give Iværksætterhusets styregruppe mandat til at udarbejde aftale.
Baggrund
9 kommuner i Nordsjælland og Væksthus Hovedstadsregionen indgik den 12. oktober 2012 aftalen om Iværksætterhuset. Aftalen løb fra 1. januar 2013 til 31. december 2014. Efterfølgende er der udarbejdet en allonge gældende for 1. januar 2015 til 31. december 2015. Der skal nu genforhandles en ny fælles aftale for Iværksætterhuset, gældende fra 1. januar 2016.
De 9 kommuner som er med i aftalen om Iværksætterhuset er: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.
Styregruppen for Iværksætterhuset - som består af én repræsentant fra hver kommune - har udtrykt stor tilfredshed med Iværksætterhusets indsats og anbefaler på den baggrund, at få mandat til at udarbejde en ny aftale for Iværksætterhuset, som forelægges til politisk behandling i august 2015. Fra Gribskov Kommune deltager erhvervsdirektør for Gribskov Erhvervscenter, Mette Ehlers Mikkelsen.
Baggrund og resultater
Iværksætterhuset udfører lokal iværksættervejledning for at fremme iværksætteri og vækst i mindre og mellemstore virksomheder. Indsatsen er omfattet af erhvervsfremmeloven, som giver kommunerne mulighed for at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter.
Med etableringen af Iværksætterhuset ønskede de ni kommuner i Nordsjælland at sætte fokus på iværksættere samt styrke et enstrenget og ensartet erhvervsfremmetilbud for kommunernes iværksættere og nystartede virksomheder. Dette for at sikre at iværksættere med vækstpotentiale identificeres og henvises til Væksthuset eller andre relevante aktører og får information og vejledning om relevante erhvervsfremmetilbud.
Iværksætterhuset har opnået gode resultater.
- I 2014 har 402 modtaget 1:1 vejledning med ét eller flere møder med en tilfredshedsgrad på 95 %. 84 % er blevet henvist til én eller flere rådgivere. 23 er efter 6-9 måneder i vækstforløb i Væksthuset.
- Der er i 2014 afholdt i alt 17 startupmøder med 306 deltager, 16 startupcafeer med deltagelse af lokale, private rådgivere samt 4 startupkurser med 41 deltagere – med en tilfredsgrad på mellem 88-92 %
- Iværksætterhuset har fået skabt et kvalitetssikret koncept, med én indgang for de 9 kommuners iværksættere. Det har ført til, at yderligere 13 kommuner i Region Hovedstaden i 2015 har indgået kontrakt med Væksthus Hovedstadsregionen om Iværksætterhus.
Tal for Gribskov
Der har været 40 virksomheder i Gribskov, som har modtaget 1:1 vejledning med en konsulent fra Iværksætterhuset, 13 har deltaget på Startup-cafe, 8 på Startup-kursus og 28 på Startup-møder.
Det er styregruppens vurdering, at resultaterne fra 2014 og de tidligere år viser, at der er skabt den synergi kommunerne ønskede, ved at 9 kommuner går sammen om at etablere Iværksætterhuset og arbejde sammen om at fremme iværksætteri.
Dette samarbejde har givet kommunernes iværksættere og vækstiværksættere samt nystartede virksomheder mulighed for, gratis at kunne få den rette vejledning og information om relevante erhvervsfremmetilbud.
Se bilag 1 for succeskriterier og resultater for iværksætterhuset i 2014.
Forslag til samarbejdsaftale med Iværksætterhuset 2016-2018
Styregruppen for Iværksætterhuset anbefaler på denne baggrund følgende:
- at de nuværende 9 kommuner og evt. flere kommuner frem mod ultimo juni 2015 udarbejder en ny aftale for Iværksætterhuset gældende fra 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Den tre-årige periode matcher projektperioden for Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP), og giver således Væksthuset mulighed for at lave en langsigtet planlægning, som kan maksimere synergierne og optimere tilbuddene til iværksætterne. Erhvervs- og Turismeudvalget har tidligere (12.01.14 pkt 100) taget stillingen til deltagelse i HIP.
- at der justeres i aftalens aktiviteter, således at Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) bliver en integreret del af Iværksætterhuset inden for den eksisterende budgetramme, idet intentionen i HIP er samstemmende med Iværksætterhusets arbejde og løfter digitalisering på området.
- at tilskuddet til Iværksættersætterhuset ikke ændres, men fortsat er 6 kr. pr. borgere i kommunen. Tilskuddet fremskrives med KLs fremskrivningsprocent for løn og prisudvikling, hvor udgangspunktet er 2013.
- at styregruppen for Iværksættehuset får mandat til at udarbejde en ny aftale som forelægges til politisk behandling i august 2015
Gribskov Erhvervscenter supplerer Iværksætterhuset
Gribskov Erhvervscenter har desuden som en af sine hovedopgaver at supplere den en-strengede erhvervsservice med lokale aktiviteter, f.eks. mentornetværk, netværksmøder, informationsmøder, virksomhedssparring og guide virksomheder til rette myndighed. Mere specifikt skal direktøren sikre at centret afvikler møder med potentielle iværksættere, resulterende i 65% stigning af antal virksomheder i Iværksætterhus-forløb ift. 2014.
I starten af mødet deltager Gribskov Erhvervscenters erhvervsdirektør, Mette Ehlers Mikkelsen, med henblik på, at orientere om, hvordan Erhvervscenteret i 2015 vil arbejde med at få en bedre udnyttelse af Iværksætterhusets virksomhedstilbud.
Lovgrundlag
Lov om erhvervsfremme, LBK nr. 1715 af 16/12/2010, kapitel 6, § 12, stk 1 og stk 2
Økonomi
Gribskovs årlige bidrag til Iværksætterhuset er 254.000 kr. Beløbet finansieres af ETUs driftsramme til erhvervsrelationer.
Bilag
Bilag 1: Årsrapport Iværksætterhuset 2014 . Dok. nr. 2014/38933 015
Bilag 2: Kontrakt Iværksætterhuset 2013 - 2014. Dok. nr. 2014/38933 016
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, på baggrund af styregruppens anbefaling, til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
- at de nuværende 9 kommuner og evt. flere kommuner frem mod ultimo juni 2015 udarbejder en ny aftale for Iværksætterhuset gældende fra 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Den tre-årige periode matcher projektperioden for Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP), og giver således Væksthuset mulighed for at lave en langsigtet planlægning, som kan maksimere synergierne og optimere tilbuddene til iværksætterne.
- at der justeres i aftalens aktiviteter, således at Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) bliver en integreret del af Iværksætterhuset inden for den eksisterende budgetramme, idet intentionen i HIP er samstemmende med Iværksætterhusets arbejde og løfter digitalisering på området.
- at tilskuddet til Iværksættersætterhuset ikke ændres, men fortsat er 6 kr. pr. borgere i kommunen. Tilskuddet fremskrives med KLs fremskrivningsprocent for løn og prisudvikling, hvor udgangspunktet er 2013. Beløbet finansieres af ETUs driftsramme til erhvervsrelationer.
- at styregruppen for Iværksættehuset får mandat til at udarbejde en ny aftale som forelægges til politisk behandling i august 2015.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 26-05-2015:
1.-4. Anbefalingen tiltrådt
Knud Antonsen fraværende
Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
126. Væksthus Hovedstaden 2015
24.10G00 - 2015/11858
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på, at anbefale Økonomiudvalget at tage Væksthusets årsrapport for Gribskov Kommune 2014 til efterretning, samt godkende allonge til samarbejdsaftalen for 2015 mellem Væksthushovedstadsregionen og Gribskov Kommune.
Indledning
Der blev indgået en samarbejdsaftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Gribskov Kommune i 2011 med det formål, at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder i Gribskov Kommune i form af vejledning, problemafklaring og målrettet vækst.
Væksthusets rolle i den en-strengede erhvervsservice er, at levere den specialiserede erhvervsservice i Region Hovedstaden. Dette samarbejde har pågået siden 2011, hvor kommunerne overtog finansieringen (via bloktiskud/DUT-midler) af Væksthus Hovedstadsregionen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ligeledes har Væksthuset fra starten af 2013 forestået den lokale erhvervsservice via Iværksætterhuset i samarbejde med de ni involverede kommuner.
Samarbejdsaftale 2015 mellem Gribskov Kommune og Væksthus Hovedstaden
Samarbejdsaftalen tager sit udgangspunkt i den aftale, der blev indgået i 2011 mellem de to parter på baggrund af de overordnede aftaler mellem Kommunernes Landsforening og Erhvervsstyrelsen. Hvert år er aftalens justeret i form af en allonge, som danner grundlaget for det fremadrettede samarbejde. Der arbejdes i øjeblikket på en ny 3-årig aftale mellem KL og Erhvervsstyrelsen og, som bliver præsenteret i løbet af efteråret.
Med allongen for 2015 lægges der særligt op til, at Væksthuset i endnu højere grad bliver den enhed, som en af de centrale og samlende aktører i det til tider uoverskuelige erhvervsfremmesystem. Ligeledes er der fokus på, at Væksthuset i stadig større grad udvikler kontakten med de lokale erhvervsfremmeaktører. For Gribskovs vedkommende, Gribskov Erhvervscenter og administrationen
Årsrapport for Gribskov
Som det fremgår af rapportens del omkring Gribskov (bilag 2) har Væksthuset generelt opnået de opstillede måltal. Dette gælder ligeledes for Væksthuset overordnede måltal. Der er gennemført 12 individuelle vækstforløb for virksomheder i Gribskov, hvilket er 4 mere end 2013. Ud over dette de individuelle vejledninger angiver Væksthuset, at der har været i kontakt med mere end 100 Gribskov virksomheder i forbindelse med events og projektforløb.
Gribskov Erhvervscenter supplerer Væksthuset
Gribskov Erhvervscenter har desuden som en af sine hovedopgaver at supplere den en-strengede erhvervsservice) med lokale aktiviteter, f.eks. mentornetværk, netværksmøder, informationsmøder, virksomhedssparring og guide virksomheder til rette myndighed. Mere specifikt skal direktøren sikre at centret afvikler virksomhedsbesøg (større virksomheder såvel som mindre) hos lokale eksisterende virksomheder, resulterende i 75% stigning af antal virksomheder i Væksthusvækstforløb ift. 2014.
I starten af mødet deltager Gribskov Erhvervscenters erhvervsdirektør, Mette Ehlers Mikkelsen, med henblik på, at orientere om, hvordan Erhvervscenteret i 2015 vil arbejde med at få en bedre udnyttelse af Væksthusets virksomhedstilbud.
Lovgrundlag
Lov om erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.
Økonomi
650.000 kr. pr. år. Beløbet finansieres af bloktilskuddet.
Bilag
Bilag 1: Forslag til allonge til samarbejdsaftale mellem Gribskov kommune og Væksthus Hovedstadsregionen. Dok. nr. 2015/11858 003
Bilag 2: Væksthusets årlige rapport for Gribskov Kommune. Dok. nr. 2015/11858 004
Bilag 3: Samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen. Dok. nr. 2015/11858 005
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at anbefale Økonomiudvalget:
- at tage Væksthusets årsrapport for Gribskov Kommune 2014 til efterretning
- at godkende forslag til allonge til samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 26-05-2015:
1.-2. anbefalingen tiltrådt
Knud Antonsen fraværende
Beslutning
1. -2. Tiltrådt.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
127. Gilleleje Læringsområde: Finansiel konstruktion
88.24Ø00 - 2015/01020
Sagsfremstilling
Den 24.11.2014 tiltrådte Byrådet beslutning om, at der skal arbejdes videre med projektet med udgangspunkt i fire scenarier for byggeriet af den nye skole. De fire scenarier går på, hvorvidt skolen skal bygges som et OPP med enten offentlig eller privat finansiering og hvorvidt skolen skal bygges på eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej) eller ny matrikel. Samtidig blev det besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med at udbyde skolen som en totalentreprise.
Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Skoleudvalget skal afgive anbefaling til Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om den nye skole skal bygges som et OPP med privat finansiering eller et OPP med offentlig finansiering.
Kommunens rådgiver PWC deltager på punktet og uddyber nedenstående fremstilling.
Fordele ved at bygge med udgangspunkt i et Offentligt-Privat-Partnerskab
Et offentligt-privat-partnerskab er kendetegnet ved at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i en kontrakt mellem en offentlig udbyder og et privat leverandørkonsortium. Kontrakten har typisk en varighed på 25-30 år. Dette adskiller sig væsentligt fra en totalentreprise, hvor det alene er anlægget, der udbydes.
Det betyder, at der i et OPP er der et større fokus på totaløkonomien i projektet dvs. både anlægs- og bygningsdrifts- og vedligeholdelsesudgifter i et tidsperspektiv på 25-30 år. Det private konsortium påtager sig her betydelige risici i forbindelse med opførelse og drift. Det bevirker blandt andet, at de valgte materialer er i en bedre kvalitet og har længere holdbarhed, idet beslutninger i anlægsfasen tænkes sammen med konsekvenserne i driftsfasen. Der er et incitament hos den private leverandør til at skabe innovative anlægsløsninger således, at drift- og vedligeholdelsen bliver billigere.
Da bygningens vedligeholdelsesgrad og værdi fastsættes i kontrakten betyder en OPP-model en højere budgetsikkerhed og et stabilt vedligeholdelsesniveau i kontraktens levetid. Bygningen har dermed en mere optimal stand og levetid. På den anden side fraskriver kommunen sig muligheden for at kunne nedprioritere vedligeholdelsen af bygningen i kontraktperioden.
I arbejdet med Nordstjerneskolen blev der valgt en model, hvor OPP-leverandøren først fik anlægsbetalingen for skolen, da bygningen blev afleveret og godkendt af Gribskov Kommune. Dermed har leverandøren et incitament til at aflevere til tiden uden fejl og mangler.
I et OPP-projekt udbydes de indholds- og bygningsmæssige krav gennem formulering af funktionskrav. De deltagende OPP-konsortier konkurrerer dermed på, hvordan deres løsninger bedst muligt udfolder de stillede funktionskrav. I anlægsfasen indgår Gribskov Kommune i et tæt samarbejde med OPP-leverandøren om, hvordan funktionskravene skal løses på et detailniveau. Denne form giver et godt udgangspunkt for, at undgå tilkøb og er dermed garant for en høj budgetsikkerhed. I anlægsfasen for Nordstjerneskolen blev der foretaget tilkøb for 1% af den samlede anlægssum. I en totalentreprise er det ikke usædvanligt, at der foretages tilkøb for 10% af anlægssummen.
OPP med privat finansiering
I en OPP med privat finansiering er anlæg, drift og finansiering dvs. den fulde investering placeret hos den private part. Det private konsortium ejer skolen i kontraktperioden, typisk i 25 år og kommunen betaler udelukkende til det private konsortium gennem kvartalsvise drifts- og vedligeholdelsesbetalinger. Da et OPP projekt efter lånebekendtgørelsen betragtes som en aftale om leje eller leasing er kommunerne omfattet af lånebekendtgørelsens deponeringsregler i forbindelse med OPP-projekter. Det betyder, at Gribskov Kommune ved valg af denne model skal deponere et beløb svarende til anlægsomkostningerne. I stedet for at tage pengene op ad kassen og betale for bygningen, deponeres den vurderede anlægssum altså. Beløbet deponeres i takt med opførelsen af bygningen. Beløbet frigives løbende i kontaktperioden, således at 1/25 del af det fulde beløb frigives hvert år fra det år bygningen er opført. Såfremt anlægssummen er 150 mio. kr. vil der blive frigivet 6 mio. kr. årligt.
Kommunen kan dog ansøge Økonomi- og indenrigsministeriet om andel i lånepuljemidler. De lånepuljemidler vi eventuelt vil kunne få andel i, vil i denne model virke som deponeringsfritagelse således, at vi skal deponere den vurderede anlægssum minus de tildelte lånemidler. Der kan ansøges om del i de respektive lånepuljer pr. august 2015.
I en OPP-model med privat finansiering vil en pensionskasse forventeligt være den fremtidige ejer af det OPP-konsortium, der i givet fald indgår aftalen med Gribskov Kommune. Ved aftaleperiodens slutning har Gribskov Kommune en ret og pligt til at tilbagekøbe bygningen til en på forhånd aftalt pris.
Fordelen ved OPP med private finansiering er, at snitfladen i forhold til risikofordelingen mellem den private og den offentlige part er ren og det underbygger incitaments-strukturen for den private part. Det private konsortium får i denne model incitament til i højere grad at sammentænke anlæg, drift og vedligehold og dermed at optimere på den samlede totaløkonomi. Det kan gøres ved at skyde flere penge ind i anlægget - til mere innovative løsninger af højere og mere bæredygtig kvalitet - som vil bevirke at drifts- og vedligeholdelsesbetalingerne vil blive lavere.
OPP med offentlig finansiering
I en OPP med offentlig finansiering (modellen for Nordstjerneskolen) er ejerforholdet kommunalt, idet kommunen betaler anlægsomkostningerne ved ibrugtagning af bygningen. Baggrunden for dette valg på Nordstjerneskolen var bl. a., at det blev vurderet, at privat finansiering ville være dyrere end den finansiering, som kommunen kunne få gennem KommuneKredit. Der er konkret tale om en model, hvor kommunen har indgået en 25 årig kontrakt, hvorigennem bygningsdrift og vedligehold af bygningen mv. er reguleret. Det private konsortium stiller i denne model en garanti, der giver sikkerhed for at den private part lever op til kontrakten.
Såfremt man vælger OPP med offentlig finansiering og som på Nordstjerneskolen vælger først at betale for byggeriet ved ibrugtagning så betyder Økonomi- og indenrigsministeriets regler, at Gribskov Kommune ligeledes skal deponere i anlægsfasen i takt med opførelsen af byggeriet. Når Gribskov Kommune betaler OPP-leverandøren for byggeriet vil de deponerede midler blive frigivet. Såfremt Gribskov Kommune får del i lånepuljemidler vil de som i et OPP med privat finansiering kunne bruges som deponeringsfritagelse i anlægsfasen og vil, når betalingen falder, kunne konverteres til lånoptagelse i Kommunekredit.
Da kommunen i forbindelse med en ny skole i Gilleleje har afsat langt størstedelen af anlægsmidlerne i budgettet, vil det nye læringsområde kunne finansieres med disse midler uden at betale nævneværdige finansieringsomkostninger. Derimod vil kommunen ved et OPP med privat finansiering både skulle deponere og betale for selve anlægsarbejdet mv. gennem de løbende drifts- og vedligeholdelsesbetalinger.
Den udarbejdede business-case for en ny skole i Gilleleje viser, at de samlede omkostninger ved opførelse af en ny skole og den efterfølgende drift- og vedligehold vil være lavere i en model med offentlig finansiering end i en model med privat finansiering. Forskellen skyldes primært, at OPP-selskabet ved OPP med privat finansiering har øgede skattebetalinger. Med baggrund heri anbefaler administrationen et OPP med offentlig finansiering.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Bilag: Business-case vedrørende nyt læringsområde som OPP. Dokumentnr.: 2015/01020 002
Skoleudvalget har adgang til dette bilag via POLAR
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Skoleudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:
- at den nye skole i Gilleleje udbydes som et Offentligt-Privat-Partnerskab med offentlig finansiering.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
1. Tiltrådt
Beslutning
1. Anbefalet
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
128. Gilleleje Læringsområde: Anlægsbudget
88.24Ø00 - 2015/03388
Sagsfremstilling
Formålet med dette dagsordenspunkt er at orientere Skoleudvalget omkring det forventede anlægsbudget for Gilleleje Læringsområde. Desuden forelægges sagen med henblik på beslutning om, hvorvidt der i udbudsmaterialet skal medtaget en option på et 4. spor for den nye skole.
Projektorganisationen har i samarbejde med PwC udarbejdet et foreløbigt anlægsbudget. I budgettet synliggøres forskellene mellem byggeri på eksisterende matrikel og byggeri på bar mark. I anlægsfasen er forskellene mellem, hvorvidt byggeriet opføres med udgangspunkt i en OPP med offentlig eller privat finansiering minimale og vil ikke fremgå i dette budget.
Byrådet tog den 11.05.2015 beslutning om, at byggeri af dagtilbud svarende til ca. 110 pladser sammentænkes med skolebyggeriet i et fælles Gilleleje Læringsområde - under forudsætning af, at finansieringen kan findes i den kommende budgetproces. Byggeri af dagtilbud medtages derfor i budgettet.
Budgettet vil skulle kvalificeres nærmere, når det konkrete scenarium for byggeriet er valgt. Desuden skal nu igangsættes en visionsproces for Gilleleje Læringsområde, der skal lede frem til formuleringen af de konkrete krav til byggeriet. De stillede krav vil løbende blive omsat til økonomi og udvalget vil derfor løbende få forelagt de estimerede økonomiske konsekvenser af de stillede indholdsmæssige- og bygningsmæssige krav til den nye skole og evt. dagtilbud.
Samlet budgetoverblik
| Mio kr. |
Byggeri på eks. matrikel
|
Byggeri på bar mark
|
| Anlægsomkostninger |
147,9
|
147,9
|
| Følgeomkostninger |
43
|
50,9
|
| Projekteringsomkostninger |
12,5
|
13
|
| I alt |
203
|
212
|
Såfremt man vælger byggeri på bar mark kan man principielt beslutte sig for, at lade udgifterne til nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej udgå af dette budget, hvorved de estimerede omkostninger vil blive 30 mio. kr. lavere. I såfald vil der dog skulle findes en anden løsning så bygningen ikke blot står og forfalder.
Sagsindtægter for de implicerede ejendomme og grunde er ikke medtaget i budgettet.
I det følgende vil de estimerede anlægsomkostninger, følgeomkostninger og projekteringsomkostninger samt de forudsætninger, der er lagt til grund, blive gennemgået nærmere.
Anlægsomkostninger:
| Mio kr. |
|
| Anlægsomkostninger |
147,9
|
| Skole 750 elever |
130,1
|
| Dagtilbud 125 børn |
12,4
|
| Byggefinansiering |
5,4
|
Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:
- For skolen er der taget udgangspunkt i 750 elever. Med baggrund i referenceprojekter dvs. andre nybyggede skoler er der beregnet et gennemsnitligt antal kvadratmeter pr. elev på 11,5 kvm - dvs. i alt 8.625 kvm. Ligeledes er det med baggrund i referenceprojekter beregnet, at én kvm vil koste 15.000 kr. Dvs. at en skole med plads til 750 elever vil koste 130,1 mio. kr. Budgettet indeholder udearealer og inventar og et ekstra IT-budget på 0,8 mio. kr.
- Med baggrund i samme metode er der for et dagtilbud til 125 børn beregnet et gennemsnitligt antal kvadratmeter pr. barn på 9,0 kvm. - dvs. i alt 1.125 kvm. Det er med baggrund i referenceprojekter beregnet, at én kvm vil koste 11.000 kr. Dvs. at et dagtilbud til 125 børn vil koste 12,4 mio. kr. Budgettet indeholder udearealer og inventar.
- Det antages, at Gribskov Kommune først betaler anlægsomkostningerne, når bygningen ibrugtages. Det forudsættes i forlængelse heraf, at OPP-konsortiet vil kunne finansiere anlægsomkostningerne til en byggerente på 5% p.a. samt at lånet optages løbende over de to år, hvor anlægsfasen antages at løbe.
- Der er ikke medtaget budget til byggeri af en ny multihal. Det forudsættes altså, at den eksisterende hal på Gilbjergskolen, afd. Parkvej forsæt anvendes til skolebrug både i scenariet for byggeri på den eksisterende matrikel og ved byggeri på bar mark.
Da budgettet er regnet med udgangspunkt i referenceprojekter må det forventes, at det ikke rækker, såfremt der stilles særlige krav til byggeriet f.eks. at bygningen skal være en nul-energi bygning. Der indgås nu et tæt samarbejde med projektet bygherrerådgivere omkring en kvalificering af anlægsbudgettet.
Følgeomkostninger:
| Mio kr. |
Byggeri på eks. matrikel
|
Byggeri på bar mark
|
| Følgeomkostninger |
43
|
50,9
|
| Nedrivning af skole på parkvej |
30
|
30
|
| Genhusning af elever |
13
|
0
|
| Etablering af infrastruktur |
0
|
19,4
|
| Tilslutningsudgifter |
0
|
1,5
|
Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:
- Nedrivning er medtaget i begge scenarier, da der under alle omstændigheder skal tages en beslutning omkring bygningen. Såfremt man beslutter, at bygge på bar mark kan man i princippet vælge at lade udgifterne til nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej udgå af dette budget.
- Det er vurderet, at der ikke er egnede bygninger i Gilleleje til genhusning af elever fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej i anlægsfasen. Derfor er der beregnet en pavillion-løsning til alle elever fra afd. Parkvej.
- Der er lavet et estimat over etablering af ny infrastruktur på bar mark dvs. vejtilslutning, adgangsveje, stier og parkeringspladser. Dette estimat vil skulle kvalificeres nærmere i samarbejde med vores rådgivere. For byggeri på eksisterende matrikel er det forudsat at den eksisterende infrastruktur kan genanvendes. Dette vil ligeledes skulle kvalificeres nærmere i samarbejde med vores rådgivere. Det må dog forventes, at den optimale placering af den nye bygning vil betyde, at en del af infrastrukturen skal genetableres og at der vil være omkostningerne forbundet hermed.
- Såfremt skolebygningerne og daginstitutionsbygningerne frasælges til 3. mand skal de lån, der er optaget i bygningerne med hensyn til energibesparende foranstaltninger straks-afskrives. Såfremt alle bygningerne frasælges vil det beløbe sig til omkring 1,5 mio. kr. Disse omkostninger er ikke for nuværende medtaget i budgettet
Projekteringsomkostninger
| Mio kr. |
Byggeri på eks. matrikel
|
Byggeri på bar mark
|
| Projekteringsomkostninger |
12,5
|
13
|
| Intern tid |
5,5
|
5,5
|
| Bestillerrådgivning |
5
|
5
|
| Vederlag til tilbudsgivere |
1
|
1
|
| Undersøgelser af jordbundsforhold |
1
|
1,5
|
Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:
- Det er besluttet, at den tid som medarbejdere i Gribskov Kommune bruger på projektet kompenseres via anlægsmidlerne. Budgettet er sat til 3 mio. kr. i 2015, 2 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017.
- Der er netop gennemført et udbud af bestillerrådgivningen. Rådgivningen er udbudt med fast pris i udbudsprocessen - i alt 3,3 mio. kr. Herefter vil rådgivningen kunne tilkøbes efter nogle fastsatte timepriser.
- Der er udelukkende estimeret omkostninger til undersøgelser af jordbundsforhold. Dvs. at der ikke er estimeret omkostninger til fund af blød bund, jordforurening, arkæologi, ledninger eller andet i jorden. Ved fund af en eller flere af disse forhold vil Gribskov Kommune skulle betale omkostningerne forbundet hermed.
Behov for tilførsel af ekstra budget
Der blev i forbindelse med budgetaftalen for 2014 afsat 150 mio. kr. til projektet. Administrationens vurdering er med baggrund i ovenstående, at der er behov for ekstra finansiering til projektet uafhængigt af hvilken placering af byggeriet, der vælges. Det ekstra finansierings-behov vil skulle findes som en del af den kommende budgetproces.
Såfremt man vælger at fastholde en anlægsramme på 150 mio. kr. er det administrationens vurdering, at man er nødt til at acceptere en lav kvalitet i byggematerialer, samt at der ikke vil være budget til bæredygtighed, dagtilbud og nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej.
Behovet for mer-finansiering vil varierer alt efter, hvilket scenarium for byggeriet der vælges - her synliggøres for fire udvalgte scenarier:
- Scenarium 1: Byggeri på bar mark, eksklusiv nedrivningsomkostninger og inklusiv dagtilbud.
- Scenarium 2: Byggeri på bar mark, eksklusiv nedrivningsomkostninger og eksklusiv dagtilbud.
- Scenarium 3: Byggeri på eksisterende matrikel, inklusiv nedrivningsomkostninger og inklusiv dagtilbud
- Scenarium 4: Byggeri på eksisterende matrikel, inklusiv nedrivningsomkostninger og eksklusiv dagtilbud.
| mio. kr. |
Scenarium 1
|
Scenarium 2
|
Scenarium 3
|
Scenarium 4
|
| Anlægsomk. |
147,9
|
135,2
|
147,9
|
135,2
|
| Følgeomk. |
20,9
|
20,9
|
43
|
43
|
| Projekteringsomk. |
12,5
|
12,5
|
12,5
|
12,5
|
| I alt |
181,3
|
169
|
203
|
191
|
| Budgetterede midler |
150
|
150
|
150
|
150
|
| Forskel |
31
|
19
|
53
|
41
|
Der skal altså som minimum findes 19 mio. kr. til byggeriet. I så fald forudsættes, at læringsområdet bygges på bar mark og at omkostningerne forbundet med nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej ikke medtages i dette budget. Samt at dagtilbud ikke medtages i Gilleleje Læringsområde.
Såfremt man vælger, at medtage dagtilbud i Gilleleje Læringsområde vil der som minimum skulle findes ekstra 31 mio. kr. til byggeriet. Her forudsættes det ligeledes, at læringsområdet bygges på bar mark og at omkostningerne forbundet med nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej ikke medtages i dette budget.
Der gøres her opmærksom på, at der er væsentlige usikkerheder i anlægsbudgettet, som skal kvalificeres nærmere.
Option på 4. spor
Ved udbudet af Nordstjerneskolen valgte man, at indbygge en option på et 4. spor på skolen i udbudsmaterialet. Det betyder, at Gribskov Kommune på et senere tidspunkt enten i byggefasen eller i driftsfasen (typisk i de første fem år efter ibrugtagning) kan vælge, at aktivere optionen.
Fordelen ved dette er, at tilbudsgiverne i deres tilbud byder ind med en konkret pris på optionen dvs. prisen konkurrenceudsættes og de byder ind med tegningsmaterialer, der viser hvordan udvidelsen passer ind i den resterende bygning. På den måde sikrer man sig, at der på forhånd er tænkt over bygningens udformning og placering på grunden i forhold til en eventuel udvidelse. Man sikre sig samtidig, at man ikke efterfølgende skal sende opgaven omkring udbygning af skole i udbud, men kan give opgaven direkte til det OPP-konsortium, der i for vejen driver skolen. I forbindelse med Nordstjerneskolen oplevede man en øget elevtilstrømning på skolen og det må man også forvente på den nye skole i Gilleleje.
Et 4. spor på den nye skole vil koste omkring 43 mio. kr. såfremt man bruger samme udregning som ved beregning af de øvrige anlægsomkostninger.
Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående til, at beslutning omkring at 4. spor indskrives i udbudsmaterialet som en option.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.
Administrationen indstiller til Skoleudvalget:
1. at tage orienteringen omkring anlægsbudgettet til efterretning
Administrationen indstiller til Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
2. at en option på et 4. spor for skolen indskrives i udbudsmaterialet.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
1. Taget til efterretning.
2. Anbefalet
Fraværende: Ulla Dræbye
Beslutning
1. -
2. Udskydes til budgetforhandlingerne.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
129. Gilleleje Læringsområde: Placering
01.11G00 - 2015/04273
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Skoleudvalget, Børneudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet om valg af placering for Gilleleje Læringsområde.
Skoleudvalget behandlede placeringen på deres møde den 05.02.2015, men valgte her at udskyde punktet.
I dette dagsordenspunkt vil fordele og ulemper ved placering af Gilleleje Læringsområde på henholdsvis eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej), på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2 samt på arealet ved Birkevang 214 blive gennemgået.
Generelt for alle tre matrikler skal nævnes, at såfremt matriklen vælges, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området. En lokalplans-proces tager typisk 7-10 måneder fra det konkrete byggeprojekt er valgt til første spadestik kan tages.
Parkvej
Den grundlæggende fordel ved en placering af læringsmiljøet på den eksisterende matrikel på Parkvej er, at området allerede er en del af byens planlægning og er derfor indpasset i byen. Der vil også kunne bygges videre på den gode kobling, der allerede er til idrætsområdet og derved styrke den endnu mere.
Desuden vil en del af infrastrukturen (parkeringspladser, stier og koblinger til resten af byens infrastruktur) kunne genanvendes. Der vil eventuelt også være mulighed for at genanvende dele af udearealerne.
Den største ulempe ved at placere Gilleleje Læringsområde på den eksisterende matrikel er at det giver behov for genhusning af elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en 1 ½ - 2 årig periode. Det vil betyde ekstra-omkostninger og kan give et udfordret læringsmiljø og arbejdsklima for de ansatte.
Arealet er bundet af eksisterende infrastruktur og placeringen af idrætsfaciliteterne på grunden jf. bilag 1, herved mistes en del fleksibilitet i forhold til udformning af byggeriet og eventuel senere udvidelse samt for udearealerne. Fleksibiliteten i forhold til den videre planlægning og evt. kommende udbygning af idrætsfaciliteterne indskrænkes desuden, såfremt man vælger at bygge læringsområdet her.
Gilleleje Syd 2
Ved placering på bar mark er den mest oplagte placering vest for den eksisterende matrikel frem til sporet. Arealet kaldes Gilleleje Syd 2, jf. bilag 1.
Fordelene ved denne matrikel er, at den er stor og en optimal udformning af byggeriet og placering på grundet muliggøres herved - ligesom en eventuel senere udvidelse af læringsområdet f.eks. med et 4. spor. Byggeriet vil altså ikke være bundet af eksisterende infrastruktur eller lignende. Desuden muliggøres store og naturmæssigt varierede udearealer, som kan underbygge koplingen mellem bevægelse og læring.
Herudover er det en væsentlig fordel ved valg af denne placering, at skolen ikke skal genhuses i byggeperioden.
Der gøres opmærksom på at området i dag er udpeget til fremtidigt boligområde. Denne udviklingsmulighed vil skulle findes et andet sted, såfremt placeringen vælges.
For dele af arealet gælder, at der er udfordringer med oversvømmelser, samt at det indeholder naturtyper, der er beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Det skal desuden nævnes, at der her er større sandsynlighed end på eksisterende matrikel for, at der skal bruges ekstra-ressourcer og tid på arkæologiske undersøgelser.
Den største ulempe ved placering på bar mark er, at der vil være større udgifter til etablering af infrastruktur (parkering, stier, vejtilkoblinger og lignende) samt til byggemodning (eksempelvis tilslutningsudgifter, jordbundsprøver mv.) Endvidere vil der være større afstand til det eksisterende idrætsområde set i forhold til en placering på eksisterende matrikel. Afstanden til det eksisterende idrætsområde er dog ikke større end, at hallen fortsat kan anvendes i skolens idrætsundervisning. Koplingen til det eksisterende idrætsområde vil kunne skabes via broer over åen.
Birkevang
Administrationen har desuden på Skoleudvalgets opfordring screenet matriklen ved Birkevang 214, der i dag huser en del af administrationen samt de omkringliggende ubenyttede matrikler (matriklerne 4hu+4fk+4hp+4cf. jf. kortmateriale i bilag 2). Et samlet areal på 38.000 kvm. Antallet af kvadratmeter er passende, men matriklernes udformning gør det vanskeligt at udforme et godt bygningskompleks samt at få optimale udearealer i tilknytning til læringsområdet. Der vil ligeledes være begrænset udvidelsesmulighed f.eks. mulighed for at tilbygge et 4. spor på skolen.
Da der er tale om et areal, der er del af et boligområdet vurderes det, at byggeri af en skole og et dagtilbud her, vil betyde, at der er stor risiko for støjgener for de nuværende beboere. Desuden vil byggeriet betyde udfordringer ifbm. trafikafviklingen i området, der består af små veje uden de store udvidelsesmuligheder.
I forbindelse med en screnning af mulige løsninger for genhusning af eleverne fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej har et eksternt arkitektfirma vurderet muligheden for at genanvende bygnings-skallen af bygningen Birkevang 2014. Vurderingen er, at det vil beløbe sig til 7-10 mio. kr. alene for ombygning, hvor en del af eleverne kan huses midlertidigt. Grundet bygningens udformning, der vil betyde lange smalle klasselokaler og behov for meget gangareal, er det administrationens vurdering, at bygningen ikke vil egne sig til at skabe et nutidigt læringsmiljø.
Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen ikke, at matriklerne på Birkevang anvendes i forbindelse med Gilleleje Læringsområde.
Administrationen indstiller derfor til, at udvalgene vælger, hvorvidt Gilleleje Læringsområde skal placeres på eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej) eller bar mark (Gilleleje Syd 2)
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1: Volumestudier Parkvej og Gilleleje Syd 2. Dokumentnr.: 2015/04273 002
Bilag 2: Kort over Birkevang. Dokumentnr.: 2015/04273 003
Administrationens indstilling
Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.
Administrationen indstiller til Skoleudvalget, at anbefale Børneudvalget, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
- at Gilleleje Læringsområde skal bygges på eksisterende matrikel Gilbjergskolen, afd. Parkvej eller
- at Gilleleje Læringsområde skal bygges på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
Sagen oversendes til Børneudvalget uden anbefaling.
Fraværende: Nick Madsen
Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
Jan Ferdinandsen stillede forslag om at udsætte sagen vedr. placering indtil efter budgettets vedtagelse.
For stemte C,V,O (5)
G undlod at stemme (1)
Fraværende: Ulla Dræbye
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
- For stemt V, G, O (4)
Imod stemt A (2)
Anbefalet.
- Udgår
Jannich Petersen fraværende
Beslutning
Økonomiudvalget fremstiller ændringsforslag om at Skolebyggeriet igangsættes i denne Byrådsperiode. Processen kvalificeres yderligere frem mod budgetforhandlingerne.
Ændringsforslag tiltrådt.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
130. Oprettelse af privat daginstitution - Gribskov Naturbørnehave
28.18G00 - 2015/16922
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af Gribskov Naturbørnehave som privatinstitution og godkendelse af Gribskov Naturbørnehaves vedtægter.
Gribskov Naturbørnehave anmoder om godkendelse som privat daginstitution
Den kommunale daginstitution Gribskov Naturbørnehave ansøger om at blive godkendt som privat institution pr. august 2015.
Gribskov Naturbørnehave er idag en kommunal institution normeret til 45 pladser (svarende til ca. 6 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Den har til huse i lokaler på den gamle Mårum Skole.
Daginstitutionen kan modtage børn fra 0 år til barnet starter i skole.
Den private institution skriver følgende om formålet med institutionen i vedtægterne:
- Dagtilbuddet er et led i kommunens samlede generelle og forebyggende tilbud til børn. Privatinstitutionen skal leve op til de til enhver tid gældende krav og love, der er gældende inden for institutionsområdet.
- Institutionens formål er at være dagtilbud for børn i ”før skolealderen” og være åben for alle uanset race, religion og politisk anskuelse. Påvirkning der sigter mod ensretning må ikke finde sted. Institutionen skal arbejde for at fremme tolerance og medmenneskelighed.
- Institutionens formål er, i samarbejde med forældre og børn at skabe et trygt og udviklende miljø, der støtter barnets udvikling. Gennem leg og aktiviteter skal der gives børnene mulighed for at fremme deres fantasi samt deres forståelse for mennesket, dyrene, naturen og samfundet.
- Formålet er at give børnene et trygt børneliv, hvor fællesskab og kammeratskab, på tværs af aldersgrupper, skal danne rammen for børnenes udvikling socialt, personligt, sprogligt og vidensmæssigt.
- Institutionens arbejde tager udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, der løbende revideres.
Daginstitutionens beliggenhed
Daginstitutionen har til huse i nogle af lokalerne på den gamle Mårum skole. Daginstitutionens drift som privatinstitution, med en beliggende på Mårum skole, er betinget af, at der indgås en lejekontrakt om udlejning af lokalerne.
Kultur og Idrætsudvalget behandler på deres møde den 2. juni under punkt 25 "Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm." et muligt lejemål for Museum Nordsjælland på den ledige del af Mårum Skole. Administrationen indstiller i den forbindelse at en endelig afklaring af beslutning om lokalisering af Museum Nordsjællands ledelse og administration henvises til budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019.
Hvis Museum Nordsjælland ikke indgår lejemål omkring Mårum Skole, bør det overvejes hvorvidt Gribskov Kommune vil udleje en del af Mårum Skole til privatinstitutionen eller om den samlede skolebygning skal udbydes til salg eller lign. Daginstitutionen vil i så fald skulle finde andre egnede lokaler. En privat daginstitution kan godt politisk godkendes som privat leverandør med den forudsætning, at lokaler til daginstitutionens drift efterfølgende godkendes af kommunens bygningsmyndighed.
Lovgrundlaget for private daginstitutioner
I henhold til friskolelovens § 36 a. kan en friskole etablere privat daginstitution for børn der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, indtil de begynder i børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af dagtilbudet og skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for dagtilbudet. Dagtilbudet etableres under reglerne for privatinstitutioner i Dagtilbudsloven §19, stk. 5.
En privatinstitution skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen skal etableres. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.
Gribskov Kommunes godkendelseskriterier
Byrådet har vedtaget godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. Godkendelseskriterierne er vedlagt som bilag til punktet.
Bankgaranti
I godkendelseskriterierne punkt 4.4 fremgår det, at privatinstitutionen skal stille med en bankgaranti i institutionens egen bank svarende til tre måneders drift for en kommunal institution af samme størrelse. Kommunerne kan stille krav om en sådan driftsgaranti, for at sikre at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, såfremt privatinstitutionen ophører. Driftsgarantien bruges til at institutionen kan køre videre i 3 måneder og giver hermed kommunen mulighed for at etablere egne pladser i perioden. Det skal nævnes, at kommunen har forsyningspligten på området.
Byrådet har i løbet af de seneste 6 år godkendt oprettelsen af fire private institutioner. I alle fire tilfælde har Byrådet givet dispensation for bankgarantien på tre måneders drift, og bankgarantien har i stedet været på 30.000 kr. pr. institution. I tilfældet med Helsinge Realskoles børnehave var bankgarantien på 70.000 kr., grundet institutionens størrelse.
Begrundelserne for dispensationerne har været, at privatinstitutionen enten holder til i kommunalt ejede bygninger, hvor kommunen med kort varsel vil kunne etablere dagtilbud i tilfælde af privatinstitutionens lukning, eller at privatinstitutionerne var så forholdsvis små, at kommunens øvrige daginstitutioner vil kunne tilbyde plads fra dag til dag i tilfælde af lukning.
Børneudvalget skal anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, om der ligeledes skal gives dispensation til Gribskov Naturbørnehave for at stille med en bankgaranti på 3 måneders drift. Tre måneders drift vil for Gribskov Naturbørnehave udgøre ca. 1 mio. kr. Administrationen vurderer, at en bankgaranti på 30.000 kr. vil være tilstrækkeligt til at dække evt. merudgifter i forbindelse med en lukning.
Det skal pointeres, at hvis en privatinstitution lukker, ophører udbetaling af tilskud pr. barn øjeblikkeligt, hvilket frigiver midler til drift af pladserne i kommunalt regi. Kommunen hæfter ikke for en privatinstitutions underskud eller gæld i forbindelse med en konkurs.
Lovgrundlag
LBK nr 166 af 25/02/2013 §36 a og §36 a stk.2 (Friskoleloven)
LBK nr.167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §19, stk. 5
Økonomi
Kommunen yder et driftstilskud pr. barn svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter i kommunens egne alderssvarende tilbud. Dertil ydes et administrationsbidrag pr. barn svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, kommunen yder til selvejende institutioner. Kommunen yder ligeledes et bygningstilskud pr. barn, svarende til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen.
Driftstilskud
For børn i alderen 0-2 år 97.780 kr./år
For børn i alderen 3-5 år 62.505 kr./år
Administrationstilskud:
2.738 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
1.750 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år
Bygningstilskud:
5.345 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
2.667 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år
Bilag
BØR 01.06.2015: Ansøgning om godkendelse som privat institution,
Gribskov Naturbørnehave Dokumentnr.: 2015/16922 005
BØR 01.06.2015: Vedtægter for privatinstitutionen Gribskov Naturbørnehave
Dokumentnr.:2015/16922 004
BØR 01.06.2015: Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud
Dokumentnr.: 2015/16922 003
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at godkende Gribskov Naturbørnehave som privatinstitution under forudsætning af, at daginstitutionens lokaler godkendes af kommunens bygningsmyndighed.
- at godkende Gribskov Naturbørnehaves vedtægter
- at beslutte at give dispensation for bankgarantien på tre måneders drift og fastsætte bankgarantien til 30.000 kr.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
1- 3. Anbefalet
Det anbefales endvidere at institutionen forbliver i eksisterende lokaler, som allerede er godkendt.
Fraværende: Ulla Dræbye
Beslutning
1. - 2: Anbefalet.
3. Ændringsforslag fra A: Gribskov Naturbørnehave skal deponere en million kroner i bankgaranti.
For: A (2), Imod: C, G, V, O (5).
Ændringsforslag ikke tiltrådt.
Afstemning om administrationens indstilling:
For: C, G, V, O (5), I mod: A (2).
Administrationens indstilling anbefalet.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul- Erik Høyer.
131. Normeringstilpasning af Annisse Børnehus
28.06G00 - 2015/17184
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at Børneudvalget beslutter at tilpasse bygningsmasse og normering i Annisse Børnehus. Økonomiudvalget anmodes desuden om, at beslutte den fremtidige anvendelse af den del af bygningsmassen for Annisse Børnehus som ikke længere skal anvendes til daginstitution (den røde murstenbygning).
Baggrund
Børneudvalget har på møderne i april og maj måned behandlet sagen om tilpasning i antallet af daginstitutioner. Prognosen for behov for pladser i dagtilbud viser, at der ved udgangen af 2015 vil være en ledig kapacitet i kommunens institutioner på et sted mellem 140 til 160 pladser. Administrationen indstillede på den baggrund at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus. Børneudvalget tiltrådte forslaget om at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager. Forslaget om at lukke Annisse Børnehus blev ikke tiltrådt.
Tilpasning af normering i Annisse Børnehus
I 2008 blev Annisse Børnehus omdannet fra børnehave til integreret institution og blev p.g.a. et stor pasningsbehov i kommunen dengang, udvidet med 23 pladser. De 23 pladser blev oprettet i den røde murstensbygning som ligger ved siden af daginstitutionen.
Administrationen anbefaler at Annisse Børnehus' normering føres tilbage til det den var før udvidelsen i 2008, dvs. 54 pladser. Nedenstående tabeller viser før og efter billedet af en normeringstilpasning.
Før tilpasning af normering
| Annisse Børnehus |
Normerede pladser
|
Indskrevne vs børn
|
Indskrevne bh børn
|
Indskrevne pladser
|
Pladser (+/-)
|
| Maj 2015 |
77
|
17
|
32
|
57,5
|
-19,5
|
| August 2015 |
77
|
15
|
24
|
46,5
|
- 30,5
|
Efter tilpasning af normering
| Annisse Børnehus |
Normerede pladser
|
Indskrevne vs børn
|
Indskrevne bh børn
|
Indskrevne pladser
|
Pladser (+/-)
|
| Maj 2015 |
77
|
17
|
32
|
57,5
|
-19,5
|
| August 2015 |
54
|
15
|
24
|
46,5
|
- 7,5
|
Tilpasning af normeringen har udelukkende betydning for bygningskapaciteten, i og med at daginstitutionerne kun bevilger penge til de børn der er indskrevet og ikke det antal børn de er normeret til.
Den røde murstensbygning
Hvis Børneudvalget beslutter at tilpasse normeringen i Annisse Børnehus frigives den røde murstenbygning og Økonomiudvalget anmodes derfor om at beslutte den fremtidige anvendelse af bygningen.
Lovgrundlag
LBK nr. 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven)
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
- at beslutte at tilpasse normeringen i Annisse Børnehus fra 77 til 54 pladser
- at anmode Økonomiudvalget om at beslutte den fremtidige anvendelse af den røde murstenbygning, som ikke længere skal benyttes af Annisse Børnehus.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
- Tiltrådt
- Anbefalet
Fraværende: Ulla Dræbye
Beslutning
1. -
2: Tiltrådt.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
132. Anmodning om udstykning og evt lokalplan, Gl. Frederiksborgvej 30 i Helsinge
019281 - 2015/15912
Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behanling af sagen i Plan- og Miljøudvalget 01.06.2015. Sagen blev forelagt for udvalget med følgende ordlyd:
"Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om eventuel udstykning til boligbebyggelse på en ejendom i landzone i udkanten af Helsinge.
Ejer har søgt landzonetilladelse til en udstykning af 6 grunde til boligbebyggelse, hvilket der den 9. marts 2015 er givet administrativt afslag på, jf. bilag 1. Denne afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 22. maj 2015 har stadfæstet kommunens afgørelse.
Sideløbende har ejer forespurgt om mulighed for at få udarbejdet lokalplan for området, for derigennem at få mulighed for den ønskede udstykning.
Sagen forelægges nu til politisk beslutning om følgende:
- skal der arbejdes for den ansøgte udstykning af 6 boliger gennem overførsel til byzone og lokalplanlægning,
- skal der alternativt arbejdes for udstykning af færre end de ansøgte grunde gennem landzonetilladelse, eller
- skal området helt friholdes for udstykning og ny boligbebyggelse.
Ejendommen og områdets karakter
Ejendommen består af matr. nr. 2 a Høbjerg Hegn, Helsinge. Det samlede grundareal udgør godt 5,1 ha og bebyggelse består ifølge BBR af et stuehus til landbrugsejendom med et bebygget areal på 281 m2. Ejendommen er landbrugsnoteret og der er er hestehold, stutteri og opstaldning.
Ejendommens beliggenhed: Høbjerg Hegn mod nordøst; Gl. Frederiksborgvej og boligbebyggelse mod syd; anden landejendom og Bymose Hegn mod nordvest.
Gl. Frederiksborgvej danner, på den strækning hvor ejendommen er beliggende, grænsen mellem by og land, og det opleves tydeligt i området. På sydsiden af vejen er karakter af boligområde med tættere og nyere boligbebyggelse og mindre haver. Den nordlige side af vejen er karakteriseret ved en enkelt række huse på store grunde - og derefter skov. Husene ligger helt ud til vejen og er generelt ældre bygninger med præg af husmandssteder. Ved ansøgers ejendom er der en pause i bebyggelsen langs vejen. Her åbner området sig med udsyn til marker, en mindre sø og skovbrynet bag ved.
Ansøgningen
Ansøger ønsker at udstykke et areal på ca. 6.000 m2 på ejendommen til 6 boliger, som vist på nedenstående udstykningsforslag. Ansøger er åben for udstykning af færre boliger såfremt det ansøgte ikke er muligt. Ansøger ønsker fortsat, at benytte den resterende del af ejendommen som landbrugsejendom. Ansøgningen findes på sagen.
Med udstykningen mener ansøger, at understøtte Byrådets intentioner om at gøre Gribskov Kommune til et attraktivt sted at bo. Den bynære beliggenhed i sammenhæng med nærheden til naturen og mulighed for at opstalde hest lige ved siden af, er ifølge ansøger unik. Interessetilkendegivelser fra interesserede købere er vedlagt ansøgningen og findes på sagen.
Udstykningsforslaget er udarbejdet, så der holdes afstand til skovbrynet samt at der friholdes en kort strækning mod Gl. Frederiksborgvej, så der også fra vejen, fortsat er udsyn til skoven.
Planforhold
Kommuneplan 2013-25 udpeger Helsinge som kommunens hovedby. Det betyder blandt andet, at det er her, størstedelen af den fremtidig boligudvikling skal ske. Den fremtidige boligudvikling i Helsinge skal ske enten ved fortætning i eksisterende byzone eller ved udbygning mod nord - i byudviklingsarealet Helsinge Nord. Ejendommen er ikke udlagt til byformål i Kommuneplan 2013-25.
Ejendommen ligger i et områder der i Kommuneplan 2013-2025 bl.a er udpeget som "Bevaringsværdigt landskab" og Gl. Frederiksborgvej er udpeget som en del af et større "Rekreativt rutenet" som regional og lokal cykelrute.
Ejendommen er beliggende i landzone. Der er ikke lokalplan for ejendommen.
Ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelsesloven. De landskabelige forhold med sammenhæng mellem skovbryn og de åbne arealer skal derfor tages i betragtning ved beslutning om evt. udstykning til boliger. Den skitserede udstykning ligger i første række mod Høbjerg Hegn, ca. 120 meter fra skovbrynet.
Vurdering af mulighed for udstykning til 6 boliger
Ud fra en konkret vurdering kan i visse, særlige tilfælde gives tilladelse til udstykning af boliger i landzone. Planlovens praksis om ikke at opføre uplanlagt boligbebyggelse er dog restriktiv, særligt når der er tale om overgangen mellem by og land. Administrationen vurderer, at en udstykning af de ansøgte 6 boliger ikke kan ske ved landzonetilladelse, jf. bilag 1, men vil kræve at arealet overføres til byzone gennem udarbejdelse af en lokalplan.
Det er kun arealer, der i kommuneplanen er udlagt til byformål, som kan overføres til byzone.
Eftersom arealet ikke er udlagt til byformål i den gældende Kommuneplan 2013-25, kræver det ansøgte en ændring af kommuneplanen. En eventuel ændring i arealudlæg indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden idet det samlede arealudlæg ikke kan øges.
Administrationen vurderer at arealet ikke bør udlægges til byformål. Det skyldes:
- at der generelt bør udvises forsigtighed med at justere på byudviklingsarealer af hensyn til såvel kommunens som f.eks. forsynings- og trafikselskabers samt grundejeres planlægning og investeringssikkerhed,
- at områdets karakter vil blive påvirket væsentligt, herunder:
- at den nu tydelige grænse mellem by og land der dannes af Gl. Frederiksborgvej vil blive udvisket,
- at det åbne udsyn fra vejen til skoven og markerne - og dermed karakteren af landområde som netop er områdets kvalitet - vil blive begrænset væsentligt,
- at udstykningsforslaget vurderes at begrænse udsyn/indblik til og fra skovbrynet (skovbyggelinje).
Vurdering af mulighed for udstykning til færre boliger end de ansøgte
Administrationen har ligeledes vurderet muligheden for at udstykke til færre boliger end det ansøgte. Det vurderes, at byrådets ønske om at udvikle Helsinge som hovedby og attraktiv boligby kan begrunde en mindre udstykning på ejendommen såfremt denne ikke medfører væsentlig forringelse af karakteren i området. Det vurderes at være uforeneligt med planlovens praksis, samt præcedensdannende, såfremt der med landzonetilladelse sker udstykning som bevirker en væsentlig ændring af områdets åbne karakter.
Det er administrationens vurdering, at boligbebyggelse på den sydøstlige del af den af ansøger skitserede udstykning (arealet A på kortet nedenfor) vil påvirke områdets karakter væsentligt.
Sort stiplet linje - ejendommen;
Rød stiplet linje - areal ansøger foreslår udstykket;
Område A - væsentlig påvirkning af områdets karakter ved udstykning;
Område B - mindre påvirkning af områdets karakter ved udstykning;
Derimod vil en udstykning i den lille lomme mellem vejen og beplantningen omkring søen (arealet B på kortet ovenfor) kun påvirke områdets karakter i mindre grad. Den blå linje er retningsgivende og vil skulle fastlægges endeligt såfremt udvalget er positivt indstillet overfor en udstykning her. Området er ca. 2.000-.2500 m2 og forventes at kunne rumme 1-2 boliger med tilhørende grund. En evt. bebyggelse bør tilpasses udtrykket af de øvrige boliger langs den nordlig side af vejen, det vil sige bebyggelse placeret ud til vejen, mindre boliger/udtryk af husmandssted m.m.
Tidligere udstykninger i området
Der er ikke sket sammenlignelige udstykninger i området i nyere tid. Andre mindre udstykninger, der er lavet, er sket på den anden side af Gl. Frederiksborgvej, dvs. ikke i landzonen. To større udstykninger er sket, den ene ved Høbjergparken, den anden ved Frederiksborgvej 95.
Ved Høbjergparken blev der ved lokalplanlægning og ændring til byzonestatus lavet 26 udstykninger. Disse gav i modsætning til den ansøgte mindre udstykning på 6 parceller et bynært boligkvarter uden at lukke af for det bagved liggende åbne areal og skoven.
Frederiksborgvej 95 har også gennem lokalplanlægning givet plads til nye boliger. 21 nye boliger for fysisk multihandicappede personer. Der havde tidligere været klinik med speciallæge i bygningen, der indeholdt faciliteter, der kunne anvendes i pleje, behandling og genoptræning, herunder et varmtvandsbassin. Det almennyttige samfundsgavnlige formål sås at være afgørende for udstykningen.
Administrationens samlede anbefaling
Ud fra ovenstående anbefaler administrationen samlet set at områdets karakter og nuværende kvaliteter fastholdes.
Administrationen anbefaler derfor, at området ikkeudlægges til byformål med henblik på gennem lokalplanlægning at overføre området til byzone og udstykke de ansøgte 6 grunde.
Derudover anbefaler administrationen som udgangspunkt, at planlovens restriktive praksis fastholdes, og dermed at der helt gives afslag på udstykning af ejendommen. Såfremt udvalget er positivt indstillet overfor en udstykning for at understøtte Helsinges rolle som hovedby og attraktiv boligby, anbefaler administrationen, at udstykningen sker som en mindre udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne og med fastholdelse af området i landzone.
Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer, §§13 og 35
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 9 af 03/01/1992 om naturbeskyttelse, jf LBK 951 af 03/07/2013 og senere ændringer, §17
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Økonomi
Høring
Såfremt udvalget er positiv overfor evt. landzonetilladelse skal sagen i 14 dages naboorientering, og bemærkninger herfra vil skulle forelægges udvalget påny.
Bilag
PMU 01.06.2015 Administrativt afslag landzonetilladelse Dok nr. 2015/15912 006
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
- at der gives afslag på anmodning om lokalplan for de ansøgte 6 nye boliger,
- at udvalget angiver én af følgende muligheder:
a) at der ikke skal arbejdes for en udstykning af grunde til boliger på ejendommen, eller
b) at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser, eller
c) at at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, uden vilkår om omfang og udseende".
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
1. Tiltrådt.
2.a.For: G, Bo Jul Nielsen (2)
Imod V og O (3)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme
Ikke tiltrådt.
2.b. Ikke tiltrådt.
2.c. Ikke tiltrådt.
Ændringsforslag fra V
V stillede ændringsforslag om at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1 - 2 2 - 3 boliger (berigtigelse af protokollen 9.6.2015) i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser
For: V og O (3)
Imod: G og Bo Jul Nielsen (2)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme (1).
Ændringsforslag tiltrådt
Berigtigelse af protokollen 9.6.2015: Ændringsforslag ikke tiltrådt.
Morten Jørgensen begærede sagen i Byrådet.
Fraværende Jannich Petersen fraværende
Beslutning
Sagen taget af dagsordnen pga en procedurefejl.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
133. Kulturhavn Gilleleje etape 1. Dispensation til anvendelse
007881 - 2013/12227
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 20.04.2015 at udsætte denne sag, da spørgsmål om inhabilitet skulle afklares.
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om der skal meddeles dispensation fra § 3.5 i lokalplan 325.11.
Baggrund
Byggeriet i etape 1 af Kulturhavn Gilleleje fik byggetilladelse den 31.05.2013 og hovedparten af byggeriet er taget i brug. Efterfølgende er der opstået et ønske om at anvende bygningsarealerne på Peter Fjelstrups Vej 2 a, b og c til butikker. Disse tre erhvervslokaler er beliggende ved det hævede torv ved rundkørslen.
Sagen
Skovhus Arkitekter søger den 02.02.2015, på vegne af ejer Innovater A/S, om tilladelse til at indrette butikker her og dermed om dispensation fra LP 315.11 § 3.5.
Det samlede areal af Peter Fjelstrups Vej 2 a, b og c er på 754 m² fordelt på tre enheder. Bygningens udformning, herunder vinduesudformninger og placeringer ændres ikke.
Ansøger begrunder ansøgningen med, at butikkerne henvender sig til Kystvejen mere som stueplan end som 1. sal og at det vil følge intentionerne i lokalplanen om at have butikker mod Kystvejen og aktivt henvende sig til denne.
Forhold til lokalplanen
Der søges om dispensation fra § 3.5. Denne paragraf beskriver hvilke anvendelser der kan optræde i de enkelte delområder af Kulturhavn Gilleleje samt hvordan anvendelserne fordeler sig på stueetage og øvrige etager. For det aktuelle område, område 1, gælder:
"Området må i stueplan kun anvendes til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, publikumsrettede serviceerhverv, offentlige formål som turistkontor og parkering.
De øvrige etager må kun anvendes til helårsboliger, liberale erhverv, parkering, service erhverv samt klinikker og andre typer erhverv, som fitnesscenter, lægehuse og
sundhedscenter."
Til orientering, er det en anden paragraf, § 3.2, der regulerer det samlede bruttoareal til butikker i lokalplanområdet, der ikke må overstige 4000 m². I paragraf 3.2 fremgår også at udvalgsvarebutikker ikke må være større end 500 m².
Naboorientering
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage og der er kommet indsigelser fra 2 naboer mod nord, Peter Fjelstrup Vej 1 E og fra Ejerforening 'Peter Fjelstrup Vej' (Imercobygning).
Der gøres indsigelser mod at butikslokalerne vil give indbliksgener til Peter Fjelstrup Vej 1, A, B, C, D og E. Endvidere påpeges at det vil skabe øget trafik på vejen og derfor øget parkeringspres. Ejerforeningen henviser desuden til, at der findes mange tomme butikslokaler i byen og at de derfor ikke mener at der er behov for flere. De begrunder det også med at der i en kommende etape 3 etableres flere butikslokaler. Begge naboer ønsker ikke at der gives dispensation fra lokalplanen, men at lokalerne bliver brugt som skrevet i lokalplanens § 3.5.
Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger fra naboer.
Kommentarer til indsigelserne.
- Vinduespartierne er ikke ændret ud mod bygningen Peter Fjelstrup Vej 1 E og indbliksmulighederne er derfor de samme som ved andre anvendelser.
- Anvendelse til butik forventes ikke at give væsentlig øget trafikmængde i forhold til de eksisterende muligheder. Parkeringsbehov udregnes løbende og reguleres i henhold til lokalplanen, og etablering af butik udløser ikke krav om ekstra parkeringsarealer.
- Med hensyn til at der er andre tomme butikslokaler andre steder i byen, er det væsentligt, at der i denne sag ikke er tale om at udvide det antal m² butiksareal der kan indrettes til butikker i området som helhed.
- Ved indretning af butik holdes åbningstiden typisk fra 9.30 - 17.30. Ved en eventuel indretning af fitnesscenter, som lokalplanen åbner op for, skal der påregnes en åbningstid fra 6.00 - 22.00. Der henvises til allerede to etablerede fitnesscentre i Gilleleje.
Administrationens vurdering
Den lille plads ved rundkørslen er offentlig tilgængelig og har fra Kystvejen ligeså meget karakter af stueplan som af første sal, da netop dette hjørne i Kulturhavnen har et betydeligt terrænspring fra Kystvejen til terrænet ved parkeringsområdet.
Butikker på den lille hævede plads ved rundkørslen, vil forstærke og udnytte pladsens karakter som offentligt byrum i modsætning til hvad der vil ske ved etablering af boliger i disse erhvervslokaler. Butikker i de pågældende erhvervslokaler vil give en dynamisk åbning af byggeriet ud mod rundkørslen og Kystvejen.
Da der ikke er tale om at ændre bygningens udformning og der ikke er tale om at ændre på lokalplanens øvre grænse for arealer til butikker i området, vurderes det, at butikker i disse erhvervslokaler vil være et godt bidrag til at åbne området ud mod Kystvejen og ud til det offentlig tilgængelige opholdsareal og passage.
Lovgrundlag
Lokalplan 315.11
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2
Økonomi
Høring
Har været i naboorientering fra den 26.02.2015 til den 12.03.2015 og er sendt til alle naboer til erhvervsarealet, i og uden for matriklen.
Bilag
- Plantegning, bilag 1 til ØU 070415 Dok.nr. 2013/12227 165
- Lokalplan 315.11, bilag 2 til ØU 070415 Dok.nr. 2013/12227 164
- Projektmappe der er grundlag for byggetilladelsen (Bilag 3 til ØU 070415) Dok.nr. 2013/12227 166
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
- at meddele dispensation fra §3.5 til at indrette butikker i de pågældende erhvervslokaler.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
- G stillede ændringsforslag om at der meddeles dispensation til at indrette butik i lokaler hvor der er indrettet FDB møbler, og at øvrige arealer fastholdes til liberalt erhverv.
For stemte: G, V og A (5)
Imod stemte: O (1)
Ændringsforslaget tiltrådt
Jannich Petersen fraværende
Beslutning
1. Afstemning om Plan- og Miljøudvalgets anbefaling: For: A, G; V (5), Imod: C, O (2)
Anbefalet.
C: Kan ikke stemme for at der gives dispensation i denne sag.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
134. Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand: godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2014/19971
Sagsfremstilling
Sagen fremstilles for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende forslag til lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand til offentlig fremlæggelse.
Plan- og Miljøudvalget igangsatte planarbejdet d. 11.08.2014.
På Plan- og Miljøudvalgets møde d. 08.09.2014 tog udvalget stilling til hvilke tiltag for bæredygtighed, der skulle inkluderes i planforslaget.
Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med Skanlux Aps og kan ses i Bilag 1: Forslag til lokalplan 555.06 for Sommerhusområdet Syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand.
Baggrund og formål
Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013-25 udpeget som nyt sommerhusområde i overensstemmelse med ”Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i landsdelcentrene og deres oplande” fra oktober 2010. Her er der givet mulighed for at bebygge området med op til 20 sommerhusgrunde. Området er et af få udpegede nye sommerhusområder på landsplan.
I Kommuneplan 2013-25 indgår rammebestemmelser 8.S.13 Sommerhusområde Syd for Strandhøjgård, af hvilke det fremgår at der skal stilles krav om bæredygtige tiltag i forbindelse med lokalplanlægning for området. Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.
Lokalplanforslaget omfatter matr. 14df og 14 bh begge Vejby By, Vejby. Området er beliggende i landzone, er på ialt 4,4 ha og er i dag ubebygget. Dog er der på matrikel 14 bh, Vejby By, Vejby en privat bolig. Efter lokalplanforslagets endelige vedtagelse vil hele området overgå til sommerhusområde.
Lokalplanforslagets formål
Det er lokalplanforslagets formål at udvikle et nyt sommerhusområde med 20 grunde, med respekt for det omgivende landskab og eksisterende tilstødende sommerhusområde, at der indarbejdes tiltag for bæredygtighed og at der indarbejdes tiltag for håndtering af risici i forbindelse med ekstremregn.
Princip for fremtidig bebyggelse.
Der gives mulighed for varierende størrelser og placeringer.
Lovgrundlag
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Økonomi
Miljøforhold
Der er udarbejdet miljøscreening som har været sendt i høring i perioden 23.03.2015 - 16.04.2015 hos relevante høringsparter. Der er ikke indkommet kommentarer.
På baggrund af miljøscreeningen er det vurderet at planen ikke skal miljøvurderes med følgende begrundelse: Det nye sommerhusområde er en mindre udbygning i forlængelse af eksisterende større sommerhusområde og er derfor i mindre skala og af lokal karakter. Der vurderes ikke at være faktorer, der medfører en væsentlig miljømæssig påvirkning og lokalplanen vurderes derfor samlet set, ikke at skulle miljøvurderes.
Bilag
Bilag 1 PMU 01-06-15 Forslag til Lokalplan 555.06 Dok nr. 2014/19971 058
Bilag 2 PMU 01-06-15 Miljøscreening for lokalplan 555.06 Dok nr. 2014/19971 057
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, og Byrådet
1. at godkende lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse
2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
1.-2. Anbefalet.
Jannich Petersen fraværende
Beslutning
1. - 2. Anbefales.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
135. Byudviklingsprojekt Helsinge midtby - byudvikling og udbud af kommunens arealer ved Møllebakken
82.02G00 - 2015/15969
Sagsfremstilling
Denne sag omhandler byudvikling og udbud af kommunens arealer på Møllebakken i Helsinge og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
Som opfølgning på Gribskov Kommunes Planstrategi fra 2008 udarbejdede Byrådet i 2009 en overordnet helhedsplan for Helsinges fremtidige udvikling. Helhedsplanen peger på en række muligheder for byomdannelse i Helsinge bymidte, herunder Møllebakken.
Området Møllebakken ligger syd for Gadekæret og nord for Rådhuset og Kvickly
Administrationen oplever generelt en øget interesse fra investorer omkring de ejendomme, vi allerede har til salg og vurderer derfor, at det vil være et godt tidspunkt at undersøge mulighederne for salg og udvikling af området.
Interessen har varieret fra mindre projekter på enkelte grunde til projekter som omfatter flere ejendomme. Flere forespørgsler og interessetilkendegivelser viser, at der er potentiale for at skabe et større sammenhængende, evt. faseinddelt, projekt for hele området.
Administrationen anbefaler derfor, at de kommunale ejendomme nu udbydes i et samlet udbud der tager udgangspunkt i Helsinge Helhedsplans planprincipper for Møllebakken.
Helsinge Helhedsplan - planprincipper for Møllebakken
Helsinge Helhedsplan beskriver følgende planprincipper for udviklingen af området Møllebakken:
- Et af byens tre ankerpunkter
Helhedsplanen peger på tre 'ankerpunkter' - området omkring stationen, omkring gadekæret og NAG grunden og området omkring Møllebakken. Her mødes centerområdet med de tre 'vinger' i helhedsplanen - og på disse tre steder skal bylivet styrkes og byen fortættes.
Østergade skal fortsat være byens handels- og strøggade.
- Boliger og mulighed for ny større dagligvarebutik
Helhedsplanen lægger op til en fortætning og øget byliv i området omkring Møllebakken. Funktionerne skal være blandede og understøtte byens sydlige udviklingsvinge - denne har handel, erhvervsudvikling og stor-skalaprojekter som nøgleord, blandt andet på grund af god adgang til den overordnede infrastruktur.
Funktioner kan fx være: Større butikker, markedsplads, park, institutioner, boliger i 1½ - 2 etager langs parken, erhverv/værksteder og kulturfaciliteter.
- Ny bypark
Helhedsplanen foreslår den ny bebyggelse omkring en ny bypark - et grønt samlingspunkt for byen.
En lukningen af Centerringen (ved Rådhusvej) kan skabe muligheden for etablering af en attraktiv bypark - “Mølleparken” der kan forbinde Kvickly-området med bymidten og sammen med den ny bebyggelse gøre det store bagsideareal til et attraktivt mødested i byen.
Overordnede principper ift udbud af Møllebakken
Det foreslås, at et evt. udbudsmateriale kommer til at bestå af to hovedelementer: planlægningsmæssige 'krav og ønsker' samt en mere udbudsteknisk del.
For den planlægningsmæssige del af udbuddet foreslås følgende overordnede principper:
- at der tages udgangspunkt i planprincipperne fra Helsinge Helhedsplan - Et projekt ved Møllebakken vil blive første gang der arbejdes mere konkret med en realisering af Helsinge Helhedsplan. Generelt vil der skulle arbejdes med hvordan og i hvilken grad planprincipperne fra Helhedsplanen indarbejdes.
Administrationen foreslår særligt fokus på:
- at området fortættes med byggeri af bymæssig karakter, som kan være med til at skabe et mere velafgrænset, indbydende og levende byrum,
- at området skal indeholde blandede funktioner, der skaber liv i området og supplerer handelslivet i Østergade - i det videre arbejde skal de i helhedsplanen foreslåede funktioner præciseres,
- at styrke idéen om en bypark med en opstramning og aktivering af parkrummet som en forbindelse mellem rådhuset/Kvickly og Gadekæret - eventuelt med særligt fokus på målgruppen unge (ungdomshus ligger pt i en af de eksisterende bygninger i området),
- at overveje hvorvidt Rådhusvej skal lukkes eller om forbindelsen på tværs af vejen også kan styrkes uden helt at lukke vejen.
- at et krav i udbudsmaterialet skal være, at byderne skal skitsere, hvordan deres projekt på de udbudte grunde indgår i en mere detaljeret helhedsplan for hele området mellem rådhuset/Kvickly og Gadekæret. Der kan arbejdes med forskellige zoner indenfor dette område som skal/bør/kan indgå i udbuddet. Herved forsøges sikret en helhedsorienteret udvikling af det samlede område. Afhængigt af hvad udbudsfasen giver af konkrete projektforslag, vil så blive besluttet hvad der er muligt og ønskeligt at gennemføre.
- at det overvejes hvordan parkering skal løses på i området.
Foreløbig proces- og tidsplan
Administrationen anbefaler følgende overordnede proces- og tidsplan for udbudet:
| Udbudsfase: |
| Frem til 08.10.2015: |
Fase 1- Opstart og udarbejdelse af råudkast til udbudsmaterialet
- Plan- og Miljøudvalget behandler 1. råudkast til planlægningsmæssige 'krav og ønsker'
|
| Oktober 2015: |
Fase 2- Inddragelse af interessenter som input til udbudsmaterialet
Plan- og Miljøudvalget formulerer herefter endeligt udkast til 'krav og ønsker' |
| November/december 2015: |
Fase 3- Godkendelse af udbudsmateriale
Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender udbudsmateriale (tidpunkt for dette afhænger af forløb af den foregående fase) |
| 1. kvartal 2016: |
Fase 4- Udbudsproces
Udbudsproces (ca 2 mdr) afsluttende med valg af projekt |
| Efterfølgende myndighedsfase: |
| 6-12 mdr. |
Fase 5- Udarbejdelse af plangrundlag og efterfølgende implementering
efterfølgende udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag, herunder evt. tillæg til kommuneplan og spildevandsplan samt lokalplan med tilhørende offentlighedsfase mv.
udstedelse af byggetilladelse(r) |
Inddragelse af interessenter
Grundejere og virksomheder i området vil blive informeret nærmere om processen kort efter Økonomiudvalget har taget stilling til om arealet skal udbydes.
Administrationen anbefaler derudover, at inddragelse af interessenter sker når der foreligger et råudkast til udbudsmaterialet. Herved gives mulighed for at komme med ideer og forslag inden endeligt materiale udarbejdes og godkendes. Forslag til inddragelsesproces forelægges Plan- og Miljøudvalget ved et senere møde.
Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune,
Helhedsplan Helsinge
Økonomi
Samtidig med dette dagsordenpunkt behandles lukket punkt omhandlende de økonomiske forhold omkring et eventuelt udbud.
Miljøforhold
I forbindelse med planarbejdet vil der blive foretaget vurdering af de miljømæssige konsekvenser i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
- at en proces for udbud af området omkring Møllebakken igangsættes,
- at godkende de overordnede principper for den planlægningsmæssige del af udbudsmaterialet,
- at godkende den fremlagte overordnede proces- og tidsplan.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
- Det anbefales at processen igangsættes i dialog med interessenter
- Anbefales.
- Anbefales.
Jannich Petersen fraværende
Beslutning
1. - 3. Anbefales med Plan- og Miljøudvalgets bemærkning.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
136. Godkendelse af anvendelse af midler til byudvikling af Helsinge Nord i 2015
01.11P00 - 2015/16049
Sagsfremstilling
Sagen omhandler byudviklingsområdet Helsinge Nord og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at udvalget giver anbefaling til Økonomiudvalget om igangsættelse og godkendelse af midler til projektet i 2015.
Baggrund
Helsinge Nord er et ca. 65 ha stort byudviklingsområde nord for Helsinge.
Projektet blev officielt igangsat af byrådet i 2013, da kommunen købte et areal på ca. 45 ha. af en privat grundejer. Heraf ligger de ca. 30 ha. indenfor byudviklingsområdet Helsinge Nord.
Administrationen foreslår, at Økonomiudvalget igangsætter byudviklingen i Helsinge Nord på baggrund af det samfundsøkonomiske opsving man oplever lige nu, og som også smitter positivt af på f.eks. byggebranchen og ejendomspriserne. Der udover er der stor vækst i Københavnsområdet. Opsvinget i økonomien kombineret med presset på hovedstaden betyder, at flere nu vælger at flytte ud af byen til andre steder i regionen; en udvikling som man med Helsinge Nord kan være med til at understøtte og drage nytte af. Det er desuden hensigten at opnå en synergieffekt og en samtidighed med andre større projekter og tilflytning af arbejdspladser i regionen, herunder især etablering af supersygehus og udvidelse af større virksomheder i Nordsjælland. I den forbindelse vil mange ansatte forventeligt ønske sig at bosætte sig nærmere deres arbejdsplads. Eksempelvis ligger Helsinge Nord 20 minutters kørsel fra Hillerød, hvorfor Helsinge Nord vil være et oplagt sted at bosætte sig.
Fuldt udbygget forventes Helsinge Nord at rumme minimum 700 boliger. Området vil forventeligt kunne bruge den nybyggede Nordstjernekolen, hvortil der er en eksisterende tryg stiforbindelse til og fra området. Der er planer om at etablere en privat daginstitution i området. Administrationen er i dialog med Lokalbanen og Movia om mulighederne for at etablere et nyt trinbræt med tilhørende pendlerparkering i Helsinge Nord, enten ved at flytte Laugø trinbræt eller ved at etablere et nyt trinbræt imellem Laugø og Helsinge.
Tidsplan for Helsinge Nord
Med igangsætningen af byudviklingen i Helsinge Nord i 2015, indledes en proces som må forventes at strække sig over en periode på 5-10 år. En strategisk oversigt over administrationens forslag til finansiering samt tilhørende budgetmæssige konsekvenser vil blive fremlagt i forbindelse med budgetforhandlingerne i sommeren/ efteråret 2015.
Det er målet, at den første indflytning skal ske i Helsinge Nord, i 2018/2019. Der er derfor lagt en kompakt, overordnet tidsplan, hvori flere processer kører sideløbende, herunder bl.a. koordineringen med Lokalbanen og Movia om etablering af trinbræt i Helsinge Nord. Med en kompakt tidsplan sikres projektets fremdrift samtidig med, at samtidigheden i del-processerne bidrager til at kvalificere projektet. Tidsplanen tilpasses de til enhver tid grundlæggende vilkår, som f.eks. planforhold og udvikling i markedet. Hvis det f.eks. viser sig hensigtsmæssigt at udvikle og klargøre nogle dele af området til salg tidligere end andre, vil tidsplanen bliver justeret i forhold hertil. Den konkrete vurdering af de enkelte etaper, samt undersøgelse af hvilke modeller der kan tages i anvendelse i forbindelse med salgsudbud og byggemodning mv. vurderes i den nærmere planlægning af området. Den overordnede tidsplan herunder skal ses som vejledende og vil blive justeret i projektets kommende faser.
| 2015 |
2016/ 2017 |
2017/ 2018 |
2018/2019 |
| Visionsproces |
Helhedsplan og lokalplan |
Byggemodning, salg, byggeri og indflytning |
Byggeri og indflytning |
Helsinge Nord er et af flere byudviklingsområder i Gribskov Kommune. - Og et af mange i hovedstadsregionen og Nordsjælland generelt. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at byudvikling er et bidrag til en samlet udvikling af regionen samtidig med at det er en konkurrence om at tiltrække de fremtidige indbyggere til områderne. Visionen skal sikre at Helsinge Nord skiller sig ud fra andre byudviklingsprojekter og samtidig være styrende for den fysiske planlægning i området. Et sideløbende arbejde med en overordnet bosætningsstrategi for Gribskov Kommune skal tænkes sammen med processen og udviklingen i Helsinge Nord og Nybyggerprojektet.
Da Helsinge Nord er et relativt stort byudviklingsområde, som vil skulle udvikles over en årrække, er det nødvendigt at have et stærkt styringsredskab som grundlag for udviklingen. Visionsprocessen er et vigtigt afsæt for planlægningen i Helsinge Nord. Resultaterne skal danne grundlag for en helhedsorienteret byudvikling, og skal både fungere som retningsgivende i den fysiske planlægning og i forbindelse med formidlingen af projektet og dermed tiltrækningen af tilflyttere til området.
På baggrund af visionsprocessen udarbejdes en helhedsplan for Helsinge Nord. Helhedsplanen skal være den røde tråd i planlægningen på kort såvel som på lang sigt. Den skal svare på den fysiske arealdisponering i form af infrastruktur, stier og forbindelser til lokalområdet, forsyning, regnvandshåndtering, grønne og rekreative byrum, bebyggelsesstruktur, offentlig service og ikke mindst, skal den sikre en robust etapeplanlægning af området. Helhedsplanen kan desuden rumme forslag og ønsker til, hvordan den konkrete udvikling i området skal finde sted, på baggrund af de politiske og lokale aktørers ønsker, som fremkommer i visionsprocessen. Visionen og helhedsplanen skal sikre en klar og langtidsholdbar plan for Helsinge Nord, der også er stærk nok til at bestå, hvis nogle af grundvilkårene, f.eks. markedsvilkår mv. ændrer sig undervejs. Helhedsplanen bør være detaljeret nok til, at man nemt kan konvertere de fysiske planlægningsdele til en rammelokalplan for hele eller dele af Helsinge Nord samt til en lokalplan for det første, mindre område, der skal udvikles.
Forslag til proces 2015
Administrationen anbefaler, at man i 2015 igangsætter en overordnet 3-sporet proces som koordineres løbende.
Aktivitetssporet - udadvendte aktiviteter, der har til formål at:
- fastlægge en vision for bydelen samt de kerneværdier som byudviklingen skal bygge på.
- sikre synlighed og opmærksomhed omkring projektet, i første omgang lokalt, men efterhånden også regionalt.
- finde et godt navn til bydelen.
Plansporet - afklarende fase, der skal sikre:
- en afklaring af arealforhold i området (se kortbilag 1) - ejerforhold, økonomiske forhold, geotekniske forhold og på baggrund heraf: hvilke arealer kan og bør være med i byudviklingen, herunder foreløbig etapeplan, dialog med Naturstyrelsen i relation til kommuneplanarbejdet.
- Eventuel nyt trinbræts beliggenhed, status og tidsplanen for etablering af denne.
Myndighedssporet - indledende dialog, der skal sikre rettidig omhu ifbm:
- myndighedskoordinering af, hvordan området forsynes med hensyn til f.eks. klimasikring, natur, infrastruktur, vand, varme, spildevand, el, fibernet osv.
Målet med aktiviteterne i 2015 er således at sikre:
- Arealafklaring, herunder etapeplanlægning
- Koblingen til kommunens overordnede bosætningsstrategi
- Øget kendskab til projektet, både i og udenfor kommunen
- Relevant dialog om indledes og vedligeholdes
- Afklaring af vision og kerneværdier for bydelen, som afsæt for en kommunikationsstrategi og et program for helhedsplanen for Helsinge Nord
- Organisationsdannelse - arbejdsgrupper, styregruppe, lokal forankring af ejerskab, politisk ejerskab og styring
- Løbende dialog og afklaring af og fokus på økonomien i projektet
- Løbende dialog og afklaring af forsyning og infrastruktur i området.
Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Økonomi
Det forventes at en økonomisk ramme på 500.000 kroner til aktiviteter kan dække behovet til byudviklingsaktiviteter i 2015.
De 500.000 kroner dækker overordnet over følgende aktiviteter:
Inddragelses- og visionsproces for borgere, lokale aktører, politikere og administration.
Mini-studietur for politikere, direktion og evt. andre relevante aktører samt deltagelse i relevante byudviklingsfora. Her udover midler til nødvendige undersøgelser af potentialerne i området, herunder f.eks. undersøgelser af jordbundsforhold, målgruppeundersøgelser osv.
Administrationen anbefaler, at beløbet finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling, som endnu ikke er disponeret.
Miljøforhold
I forbindelse med planarbejdet vil der blive foretaget vurdering af de miljømæssige konsekvenser i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Bilag
PMU 01-06-15 Kortbilag 1 Dok. nr. 2015/16049 002
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
- at igangsætte byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord i henhold til ovenstående fremstilling
- at godkende anvendelse af 500.000 kr. til byudviklingsaktiviteter for 2015. Beløbet finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
1.-2. Anbefales.
Jannich Petersen fraværende
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
137. Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt
01.00P00 - 2014/06996
Sagsfremstilling
Sagen omhandler myndighedsbehandlingen af anlæg, som følger Gribvand Spildevands behov for at effektivisere spildevandsområdet. Dette kræver, at der bygges nyt rense- og slammineraliseringsanlæg eller, at man ombygger eksisterende anlæg.
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som samtidig skal beslutte, om man vil igangsætte en nærmere vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge 2 eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje i stedet for at bygge et nyt anlæg. I dette nye forslag ønsker Gribvand Spildevand at placere slammineraliseringsanlægget på det kommunalt ejede areal nord for det nuværende Græsted Renseanlæg. Byrådet skal beslutte, om man vil give en forhåndstilkendegivelse ifht. om at man ønsker at frasælge ca. 5 hektar kommunalt ejet område til Gribvand Spildevand til etableringen af slammineraliseringsanlægget. Endeligt skal Byrådet beslutte, om man ønsker at annullere analysen af 4 placeringsmuligheder til et nyt renseanlæg.
Baggrund
Gribvand Spildevand A/S skal gennemføre en centralisering af kommunens spildevandsrensning og har derfor behov for enten at bygge et nyt renseanlæg med et tilhørende slammineraliseringsanlæg eller alternativt ombygge eksisterende renseanlæg og bygge et nyt slammineraliseringsanlæg, som teknisk kan placeres på en tredje placering.
Gribvand Spildevand har hidtil forfulgt en strategi, hvor man ønskede at bygge nyt renseanlæg med tilhørende slammineraliseringsanlæg for den nordligste del af kommunen. Anlægget i Helsinge vil i fremtiden dække den sydlige del, og således er det kun løsningen for den nordlige del, som skal findes. På den seneste politiske behandling den 12. januar 2015 besluttede Plan -og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes en komparativ analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Kort inde i dette analysearbejde besluttede Gribvand Spildevand, at man ønskede at undersøge fordelene ved at satse på en ombygning af eksisterende anlæg fremfor at bygge nyt.
Ombygning af 2 eksisterende anlæg i stedet for at bygge et nyt renseanlæg
Gribvand Spildevand har nu meddelt kommunen, at man ønsker at arbejde efter en løsning, hvor man ombygger 2 eksisterende renseanlæg frem for at bygge nyt. Hovedbegrundelsen for Gribvand Spildevands strategiske skifte er en bekymring for, at planprocessen vil kunne trække for længe ud, hvis man arbejder efter at bygge et nyt anlæg. Denne bekymring har Gribvand Spildevand for alle 4 placeringer, som Plan -og Miljøudvalget har bedt om en dybere analyse for på den sidste behandling. I sidste ende vil en langstrakt planproces i Gribvand Spildevands vurdering kunne gøre det vanskeligt at opnå de effektiviseringskrav, som man er underlagt.
Indledende planmæssig vurdering af ombygning af de to renseanlæg i Udsholt og Gilleleje
Gribvand Spildevand har bedt om en indledende planmæssig vurdering af en ombygning af de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje. Hovedspørgsmålet er om den nuværende planmæssige ramme kan rumme de tekniske ændringer, som er nødvendige. Renseanlægget i Udsholt er omfattet af en lokalplan, mens der ikke er lokalplan for renseanlægget i Gilleleje. Gribskov Kommune har givet et generelt svar, hvor det er vurderingen, at en ombygning af anlæggene vil kunne rummes indenfor gældende plangrundlag, hvis det ombyggede anlæg ikke vil medføre væsentlige øgede gener for naboer og miljø.
Såfremt Byrådet tiltræder indstillingerne i denne dagsorden, vil en nærmere vurdering af de planmæssige rammer for et nyt spor med ombygning af anlæggene i Udsholt og Gilleleje kunne laves i samarbejde med Gribvand Spildevand. Denne vurdering kræver en nærmere beskrivelse af ombygningen af de to anlæg, som ikke foreligger endnu. Vurderingen forventes at kunne være færdig i løbet af september.
Placering af slammineraliseringsanlæg
Et nyt slamminealiseringsanlæg er afgørende for, at Gribvand Spildevand kan leve op til de effektiviseringskrav, man er underlagt. Det er muligt at placere dette anlæg separat fra renseanlæggene. Gribvand Spildevand har foreslået en placering af dette anlæg på det kommunalt ejede areal nord for Græsted Renseanlæg. Arealet ejes i dag af Gribskov Kommune, og det er en mindre del af et areal, som kommunen erhvervede i 2014, som en erhvervsstrategisk investering i udviklingen af en eventplads ved Græsted. Arealet er i dag udlejet til Fredbogård Fonden, som Gribskov Kommune har indgået en tre-årig samarbejds -og lejeaftale med. Lejeaftalen udløber den 31.12.2016.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil arealet blive vurderet nærmere planmæssigt, som en del af en vurdering af den samlede løsning. Indledningsvist har administrationen dog følgende bemærkninger. For det første er området kommunalt ejet, hvilket kan tages i betragtning i forhold til et ønske om at undgå ekspropriation. For det andet ligger området relativt langt fra naboer. For det tredje er arealet placeret op i nærheden af et eksisterende tekniske anlæg. For det fjerde ligger området i kommunes infrastrukturakse, som er beskrevet i kommuneplanen. Infrastrukturaksen er en akse, som ikke er præcist geografisk placeret, men mere et princip om at større infrastrukturanlæg så vidt muligt placeres i områder i den akse, der strækker sig henover de tre større byer Helsinge, Græsted og Gilleleje.
I samarbejdsaftalen med Fredbogård Fonden er det betinget, at Gribskov Kommune ikke kan bortforpagte eller sælge de udlejede arealer uden at Fredbogård Fondens bestyrelse er enig heri. Såfremt indstillingen godkendes vil Gribskov Kommune hurtigst muligt bringe forslaget til diskussion i fondens bestyrelse.
Planmæssige rammer for ny løsning
Nedenfor finder man en grovskitse over nogle af de tilladelser, som en ombygning af anlæggene og opførsel af nyt slammineraliseringsanlæg muligvis vil kræve. Hvilke planrammer, som er nødvendige for gennemførelsen af den nye løsning er en selvstændig vurdering, som kan laves efter sommerferien.
Skemaet illustrerer, at en ombygningsløsning indeholder en del overvejelser omkring de planmæssige rammer, og at der fortsat vil være en række krav, som skal overholdes. Til efteråret vil Gribskov Kommune kunne sige mere præcist, hvilke planmæssige rammer en ombygningsløsning kræver.
| Planlægningsrammer, der muligvis skal udarbejdes |
Høring/Klagemuligheder |
| Lokalplan og kommuneplantillæg |
8 ugers høring + 1 måneds klagefrist |
| Nyt tillæg til Spildevandsplan |
8 ugers høring |
| Landzonetilladelse |
2 ugers høring + 1 måneds klagefrist |
| Miljøgodkendelse af slammine-raliseringsanlægget |
Mulig partshøring 2-4 uger + 1 måneds klagefrist |
| VVM-screening af slammineraliseringsanlæg med mulig efterfølgende VVM-redegørelse. |
VVM-screening: 1 måneds klagefrist
VVM-redegørelse: scoping 8 uger, høring af redegørelse 8 uger og 1 måneds klagefrist |
| Udledningstilladelser |
1 måned høring + 1 måneds klagefrist |
| Byggetilladelse på havterritorium |
Kystdirektoratet |
| Konsekvensvurdering af Natura 2000 område |
Der kan klages over en afgørelse og en Natura 2000 konsekvensvurdering er ikke en afgørelse truffet efter en lov, hvorfor den ikke alene giver nogen mulighed for at klage/høring. Konsekvensvurderingen er en del af vvm'en og der kan klages og VVM-afgørelsen, og således herunder konsekvensvurderingen. |
| VVM-screening af renseanlæg med havledning og udledning til natura 2000-område med mulig efterfølgende VVM-redegørelse. |
VVM-screening: 1 måneds klagefrist
VVM-redegørelse: scoping 8 uger, høring af redegørelse 8 uger og 1 måneds klagefrist |
| Miljøvurdering af planer |
8 uger |
| Fornyelse af planlægningstilladelse til at arbejde med ny løsning fra naturstyrelsen |
- |
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at igangsætte den nærmere planmæssige vurdering af den nye løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge renseanlæggene i Udsholt og Gilleleje samt etablere slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg. Derudover anbefales det at forhåndstilkendegive, at man ønsker at frasælge et areal til etablering af nyt slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg, som det er skitseret i bilag 3. Salgets gennemførelse afventer den kommende forundersøgelse af om arealet er teknisk og planmæssigt egnet, samt en tilkendegivelse fra Fredbogård Fondens bestyrelse. Såfremt Byrådet tiltræder indstilling 1 og 2 anbefaler administrationen at annullerer den komparative analyse af fire mulige placeringer til et nyt anlæg.
Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
BEK nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010
Økonomi
Den første planmæssige vurdering af det nye forslag forventes at kræve relativt få ressourcer, hvor der vurderes på baggrund af materiale fra COWI, hvor ombygningen gennemgås. Denne vurdering kan vise et behov for, at ændre de planmæssige rammer og muligvis også gennemføre en VVM, men dette er usikkert på nuværende tidspunkt.
Et slammineraliseringsanlæg vil anslået kræve ca. 5 hektar (50.000 m2), som skal sælges til markedspris. Den aktuelle markedspris vil skulle beregnes nærmere til den næste politiske behandling i september eller oktober 2015.
Gribskov Kommune vil have udgifter på op mod 250.000 kr for en dybdegående analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Dertil vil komme et samlet et tidsforbrug på ca. et halvt årsværk. Dertil kommer Gribvand Spildevands udgifter såfremt denne analyse skal gennemføres.
Bilag
Bilag 1 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Udsholt Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 021
Bilag 2 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Gilleleje Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 022
Bilag 3 (PMU 01.06.2015): Luftfoto med forslag til placering af slammineraliseringsanlæg. Dok.nr. 2014/06996 023
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at igangsætte en nærmere planmæssig vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje og placere slammineraliseringsanlægget nord for Græsted Renseanlæg
- at tilkendegive, at Gribskov Kommune er indstillet på, at sælge et areal på ca. 5 hektar til etableringen af et slammineraliseringsanlæg på området nord for Græsted Renseanlæg
- at annullere den igangsatte komparative analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
Susan Kjeldgaards habilitet blev bragt til afstemning
For stemte G, O, V og Bo Jul Nielsen (5)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme
Susan Kjeldgaard er habil i sagen
1.-3. G, O, V og Bo Jul Nielsen (5)
Susan Kjeldgaard undlod at stemme
Anbefalingen tiltrådt
Jannich Petersen fraværende
Beslutning
1. - 3.
For: Bo Jul Nielsen, C, G, V, O, (6)
Undlod at stemme: Susan Kjeldgaard (1)
Anbefales.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
138. Forespørgsel om mulighed for etablering af butik med pladskrævende varegrupper på ejendommen Stæremosen 2, Gilleleje (ved Falck Stationen)
001457 - 2015/16226
Sagsfremstilling
Denne sag skal ses i sammenhæng med en selvstændig lukket sag på Økonomiudvalgets møde den 15.06.15, og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik om, hvorvidt sagen kan fremsendes til Økonomiudvalget til anbefaling.
Administrationen har modtaget en forespørgsel om, hvorvidt en del af ejendommen matr.nr.
89 aø Gilleleje By, Stæremosen 2 i erhvervsområdet Stæremosen i den østlige del af Gilleleje, kan anvendes til butik med pladskrævende varegrupper.
Ejendommen ejes af Gribskov Kommune, hvorfor henvendelsen tillige behandles som en mulig salgssag på førstkommende Økonomiudvalgsmøde.
Planforhold
Arealet udgør ca. 4.000 m², se bilag 1.
Det omhandlende areal er planmæssigt pålagt flere bindinger i form af lokalplan 15.9 for boligområdet syd for Bonderupvejen og dels lokalplan 15.80 for Erhvervsområdet ved Stæremosen, se bilag 2.
Det bemærkes ligeledes, at Stæremosen 2 i Kommuneplan 2013 - 2025 i sin helhed
er beliggende i erhvervsområde 2.E.02 (Stæremosen), se ligeledes bilag 2.
Lokalplan 15.9 (boligområdet) udlægger en del af det areal hvorpå der ønskes butik til dels friområde for parcelhusområdet og dels til offentligt område (udvidelse af Falck-stationen).
Lokalplan 15.80 for Stæremosen udlægger den resterende del til industri / erhverv i miljøklasse 1 - 2 (delområde 2 i lokalplanen). Det er virksomheder der giver ingen eller kun ganske lidt påvirkning af de nærmeste omgivelser, og som typisk vil kunne placeres i nærheden af boliger. Der kan i den forbindelse under særlige forudsætninger gives tilladelse til en mindre butik i tilknytning til virksomheden.
Det bemærkes særligt, at Lokalplan 15.80 netop udpeger et område i Stæremosen hvori der er mulighed for opførelse af butikker med særligt krævende varegrupper, se bilag 3.
Med pladskrævende varegrupper forstås eksempelvis bilforretning, plante- og havebrugsvarer, tømmerhandel, lystbåde, campingvogne mm.
Kommuneplan 2013 - 2025 fastlægger overordnet anvendelsen af ejendommen til industriformål således hele erhvervsområdet er opdelt i områder til forskellige virksomhedsklasser.
Administrationens vurdering
Det er administrationens opfattelse, at denne del af Stæremosen 2 ikke egner sig til en større butik til pladskrævende varegrupper.
En større butik på det aktuelle sted, vil efter administrationens vurdering fremstå særligt markant og dominerende, og skabe en voldsom overgang mellem erhvervsområdet Stæremosen og det tilstødende villakvarter.
Det er ligeledes opfattelsen, at en større butik med den lokalisering alt andet lige vil give anledning til betydelige nabogener i form af trafik, varetransport mm. Dertil ses der også, at være store trafikale udfordringer hvad angår ind- og udkørselsforhold.
Sluttelig peges der på, at en butik ligeledes reelt afskærer muligheden for en udvidelse af Falck stationen.
En større butik til pladskrævende varegrupper på del af Stæremosen 2 vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan for både villakvarterer og erhvervsområdet Stæremosen. Dertil kræves et kommuneplantillæg.
Administrationen gør i øvrigt opmærksom på, at det område der i lokalplanen er særligt udpeget til placering af butikker til pladskrævende varegrupper, i sin tid er udpeget pga områdets gode trafikale tilgængelighed og synlighed fra Bonderupvejen. Området må i dag siges at være fuldt udbygget, men enkelte ejendomme er pt til salg eller leje. Det anbefales derfor at ansøger i stedet går i dialog med grundejere indenfor det udpegede område, for at afsøge en alternative placering i stedet for del af Stæremosen 2.
Lovgrundlag
Lokalplan 15.9 (boligområde)
Lokalplan 15. 80 for erhvervsområdet Stæremosen øst for Gilleleje
Økonomi
Bilag
Bilag 1: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, areal til større varegrupper (dok.nr. 2015/16226 002)
Bilag 2: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, lokalplaner og kommuneplan (dok.nr. 2015/16226
003)
Bilag 3: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, udpegning af område i lokalplan (dok. nr. 2015/16226 004)
Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler:
- at afvise ansøgers ønske om at skabe mulighed for etablering af en butik med pladskrævende varegrupper på del af ejendommen Stæremosevej 2, Gilleleje.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
- Tiltrådt
Udvalget ønsker proces for ny lokalplan for Stæremosen igangsat
Jannich Petersen fraværende
Beslutning
1. Tiltrådt.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
139. Erstatningsfastsættelse ved Taksationskommissionen for arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
05.01G00 - 2012/63619
Sagsfremstilling
Administrationen forlægger her erstatningsopgørelse for udestående arealerstatninger i forbindelse med arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge. Sagen skal behandles i Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.
Den 18. marts 2015 har Taksationskommissionen afholdt åstedsforretning for fastsættelse af arealerstatninger, som ikke blev accepteret af de berørte lodsejere, efter Gribskov kommunes arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge.
Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II har efterfølgende den 17. april 2015 fremsendt Taksationskommissionens kendelse for erstatningsfastsættelse. Kendelsen vedlægges i bilag.
Såfremt lodsejerne ikke accepterer Taksationskommissionens erstatningsfastsættelse, foretages der ikke erstatningsudbetaling, da erstatningsfastsættelse videregives til Overtaksationskommissionen.
Der vil for erstatningsudbetalinger over 50.000,00 kr. blive foretaget panthaverhøring forud for udbetaling. Såfremt panthaver ønsker erstatningsudbetaling for nedbringelse af pant, foretages der udbetaling efter prioritetsrække.
Lovgrundlag
Lov nr. 312 Lov om offentligvej Kapitel 5 Ekspropriation og Taksation § 52 og § 53
Økonomi
Taksationskommissionens samlede erstatningsfastsættelse er incl. forrentning er opgjort til 621.577,05 kr. jf. bilag 2.
Forrentning er beregnet jf. Taksationskommissionens kendelse med Nationalbankens diskonto pr. 13.09.2010 på 0,75 % og pr. 29.09.2014 på 0,0 %. Forrentning er beregnet frem til forventet udbetaling pr. 30.06.2015.
Gribskov kommunens forligstilbud for nævnte ejendomme er tidligere beregnet til kr. 452.378,50.
Der søges om en tillægsbevilling og frigivelse af denne på 0,62 mio. kr. til erstatningsudbetalinger vedr. cykelstien Græsted-Helsinge, der indledningsvis finansieres af kassebeholdningen. Der vil i forbindelse med de kommende budgetopfølgninger og senest ved budgetopfølgning 4 blive fulgt op på hvorvidt tillægsbevillingen kan finansieres af den samlede anlægsramme for 2015. Såfremt dette er muligt vil de 0,62 mio. kr. blive tilbageført til kassebeholdningen.
Høring
For accept af Taksationskommissionens kendelse, er der givet parterne en frist på 4 uger, for tilkendegivelse om erstatningsforholdet ikke accepteres og sagen ønskes indbragt for Overtaksationskommissionen. Gribskov kommune har ikke ønsket erstatningssagerne indbragt for Overtaksationskommissionen.
Bilag
Bilag 1. Taksationskommissionens kendelse af 17. april 2015 Dok. nr. 2012/63619 091
Bilag 2. Beregning af erstatninger incl. forrentning og sagkyndig bistand efter Taksationskommissionens kendelse af 17. april 2015 Dok. nr. 2012/63619 093
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:
- At tiltræde erstatningsudbetaling jf. Taksationskommissionens kendelse.
- At bevillige og frigive en tillægsbevilling på 0,62 mio. kr. til anlægsrammen vedr. erstatningsudbetaling for anlæggelse af cykelsti Græsted - Helsinge
- At finansieringen af tillægsbevillingen på 0,62 mio. kr. indledningsvis sker via kassebeholdningen. Idet der i de kommende budgetopfølgninger og senest i budgetopfølgning 4 vil blive fulgt op på, hvorvidt denne tillægsbevilling vil kunne holdes inden for den samlede anlægsramme for 2015. Og såfremt det er muligt, vil tillægsbevillingen på 0,62 mio. kr. tilbageføres til kassebeholdningen.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
1.- 3. Anbefales
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Beslutning
1. - 3. Anbefales.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
140. Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til vandområdeplaner 2015-2021.
06.02P00 - 2014/15574
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på, at godkende administrationens høringssvar til statens vandområdeplan 2 (2. generation vandplaner).
Naturstyrelsen har sendt forslag til vandområdeplaner for næste planperiode (2015-2021) og udkast til bekendtgørelse om miljømål og bekendtgørelse om indsatsprogrammer i seks måneders offentlig høring fra 22. december 2014 til 23. juni 2015. Naturstyrelsen offentliggør endvidere miljørapporter, der omfatter miljø- og habitatvurderinger for vandområdeplanerne med bekendtgørelser. Miljørapporterne er omfattet af den 6 måneders offentlige høring. Høringen er åben for alle.
Gribskov Kommune har gennemgået materialet. Gennemgangen har ikke givet anledning til afgivelse af høringssvar af generel karakter vedrørende indholdet i vandområdeplanerne og miljørapporterne.
Derimod har gennemgangen afdækket en del konkrete fejl i udkastet til ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer” og ”Bekendtgørelse om miljømål”.
Fejlene drejer sig hovedsageligt om forkert navngivning af vandløb med tilknyttede indsatser.
Disse fejl påpeges i høringssvaret.
Herudover stilles der krav til miljømål i de udpegede vandløb efter den antagelse, at de vedtagne indsatser fra første planperiode (vandplan 1) er gennemført inden udgangen af 2015. Dette er ikke - og bliver ikke - tilfældet for indsatserne i Gribskov Kommune grundet forsinkelsen af vandplan 1. Kravene til miljømål vil Gribskov Kommune således i høringssvaret påtale og anmode om, at tilstandskravene ændres til, at disse kan efterleves efterhånden som indsatserne fra første planperiode bliver realiseret.
På spildevandsområdet vil Gribskov Kommune gøre indsigelse mod indsatsen i Pandehave Å nævnt under punktkilder og regnvandsbetingede udløb. Udløbet har en tilladelse fra 2007. Vi mener derfor ikke udløbet bør være et indsatspunkt. Staten har muligvis ikke været klar over at udløbet allerede er forbedret.
Herudover har Kommunens kloakforsyning Gribvand Spildevand i februar måned 2015 oplyst Gribskov Kommune om, at der er 7 fælleskloakerede overløb som ikke er med i spildevandsplanen og ikke findes i PULS, og derfor ikke har indgået i Naturstyrelsens arbejde med indsatspunkter. Dette gør vi Naturstyrelsen opmærksom på.
Høringssvaret afgives elektronisk:
Høringssvaret vil dels blive indrapporteret via en blanket på Naturstyrelsens hjemmeside og dels via Naturstyrelsens Web-GIS portal, hvor de enkelte indsatser er beskrevet digitalt, og vedlægges derfor ikke som bilag.
Lovgrundlag
LOV nr 1606 af 26/12/2013 om vandplanlægning
Økonomi
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
1. at godkende at administrationen indgiver høringssvar som beskrevet i dagsordenspunktet.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
- Anbefales.
Beslutning
1. Anbefalet.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
141. Gribskov Kommunes vandhandleplan
06.02G00 - 2015/12754
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endeligt at vedtage Gribskov Kommunes Vandhandleplan.
Om denne sag
Den 30. oktober 2014 vedtog staten 1. generation vandplanerne (2009-2015). I den forbindelse skal kommunerne udarbejde en handleplan for processen for udmøntningen af vandplanernes miljømålsatte krav. Vandhandleplanen skal være godkendt senest 12 mdr. efter vandplanens vedtagelse.
Gribskov Kommune har tidligere udarbejdet en kommunal vandhandleplan til 1. generation vandplanerne som blev politisk behandlet og tiltrådt af Teknisk Udvalg på mødet d. 21-11-2012.
Statens vedtagelse af de daværende vandplaner blev siden hen underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket medførte, at den videre politiske behandling i Gribskov Kommune ikke nåede til hverken ØU eller BY. De nu vedtagne vandplaner kan ses som web-GIS kort på Naturstyrelsens hjemmeside.
1. generation vandplanerne har været gennem flere høringsperioder, og har af den årsag også været meget forsinkede. Høringssvarene har medført, er statens udpegninger i Gribskov Kommune er reduceret fra 4 km. vandløb som skulle restaureres og 4 km. som skulle genåbnes, til ca. 2 km. til restaurering og ca. 2,7 km til genåbning.
Høring af kommunens forslag til vandhandleplan
Den oprindelige vandhandleplan er nu blevet revideret og tilrettet de vedtagne vandplaner (se bilag 1).
Byrådet besluttede på mødet 09-03-2015 at sende det tilrettede forslag til en kommunal vandhandleplan i 8 ugers offentlig høring inden endelig beslutning. Høringsfristen var 06-05-2015.
Der blev indgivet 18 høringssvar fordelt på foreninger, privatpersoner og offentlige myndigheder. Det generelle billede af høringssvarene er, at mange ikke har målrettet deres høringssvar i forhold til temaet for høringen, men mere bredt har indsendt interessemæssige budskaber og holdninger til statens vandplan 1. Ganske få har bemærkninger til den kommunale prioritering, og dermed temaet for høringen. Administrationens vurdering af de indkomne høringssvar er således, at de ikke har konsekvenser for kommunens vandhandleplan i form af ændringer. Dog har Naturstyrelsen påpeget enkelte områder i teksten som ønskedes uddybet. Dette er sket.
Kommunal Vandhandleplan
Vandhandleplanen er udarbejdet efter kriterierne udstukket i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og giver dels et overblik over de rammer, der er for arbejdet med vandplanerne, dels en prioriteret oversigt over kommunens rækkefølge for igangsætning af realiseringsprojekterne/indsatserne i Gribskov Kommune, samt kriterierne herfor. Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.
Staten har i Gribskov Kommune udpeget ca. 2,7 km. rørlagte vandløb til genåbning og ca. 2 km. vandløbstrækninger, der skal restaureres (f.eks. udlægning af gydegrus og skjulesten samt plantning af træer). Niras A/S har udarbejdet forundersøgelsesrapporter for alle indsatserne, for at lave en konsekvensvurdering forud for realiseringsprocessen. På baggrund af disse rapporter, samt administrationens supplerende bemærkninger om forholdene på de udpegede strækninger, vurderes det, at nogle af de udpegede strækninger til genåbning, ikke umiddelbart lader sig gøre. Det kan skyldes fysiske udfordringer i terrænet og/eller ekstraordinært store omkostninger i forbindelse med anlægsudgifterne. Dette forhold gør sig gældende for ca. 1 km. af de udpegede vandløbsstrækninger, og betyder således, at hvis Naturstyrelsen accepterer kommunens anmodning om fritagelse for at skulle realisere disse strækninger, vil Gribskov Kommune kun skulle genåbne ca. 1,7 km. vandløb i forbindelse med 1. generation vandplanerne i stedet for 2,7 km. Anmodningen om fritagelse er indsendt til Naturstyrelsen 05-05-2015. Administrationen har ikke modtaget Naturstyrelsens afgørelse. Ved afslag vil indsatserne blive gennemført som beskrevet i den kommunale vandhandleplan.
Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner
Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.
Miljøforhold
Se sagsfremstilling samt bilag 1.
Høring
Gribskov Kommunes forslag til vandhandleplanen har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 10-03-2015 til 06-05-2015.
Der er udarbejdet en hvidbog med en gennemgang af høringssvarene til forslaget til den kommunale vandhandleplan med administrationens vurderinger (bilag 2).
Efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen skal vedtagelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist.
Bilag
Bilag 1 TEK 03-06-15 Vandhandleplan Dok.nr. 2015/12754 041
Bilag 2 TEK 03-06-15 Hvidbog Dok.nr. 2015/12754 042
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
- at vedtage den Kommunale Vandhandleplan
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
- For stemte: A og Ø (3)
Imod stemte: V og O (4)
Administrationens indstilling ikke tiltrådt
O og V er imod åbning af Tinghuse å
Beslutning
1. For: A, C, G (4), I mod: V, O (3)
Administrationens indstilling anbefales.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
142. Forslag om udvidet drift på 360R - ændring af trafikbestilling 2016
13.05G00 - 2015/12652
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at udvalget anbefaler ØU og BY at udvide aften og lørdagsdriften på 360R linien
Baggrund
Region Hovedstaden ønsker at udvide driften på alle R busser med 2 ekstra aftenafgange. Movia opfordrer Gribskov Kommune til at have samme serviceniveau på 360 R, som er den eneste R-bus, der drives kommunalt. På alle andre områder følger 360R standard og serviceniveau for R-rutenettet.
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd, da det i givet fald vil være en ændring ift. den beslutning om Trafikbestilling for 2016, som blev truffet af Byrådet den 13. april 2015.
R-busserne
Regionen overtager pr 1. januar 2016 driften af alle R- og Natbusser i Movias område på nær linie 360 R mellem Helsinge og Gilleleje, da det er områdets eneste lokale R rute.
Administrationen i Region Hovedstadens bestyrelse besluttede d. 19. maj 2015 at udvide
lokalbanen i Nordsjælland og buslinjerne 320 R, 380 R og 390 R dels med 30 min’s drift
mellem kl 20 og 22 på hverdage samt 30 min’s drift om lørdagen mellem kl 10 og 18.
Linje 360 R er jo en vigtig del af Nordsjællands R-linje net og tilhører Gribskov kommune.
Movia beder Gribskov vurdere, om kommunen vil finansiere den foreslåede udvidelse af
30 min’s drift i Nordsjælland, således at nettet bliver løftet på alle linjer.
Movia har beregnet merudgift til Gribskov kommune til ca 375 tusinde kr. inkl. indtægter.
Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
Økonomi
Regionen Hovedstadens forslag om 30 min’s drift mellem kl 20 og 22 på hverdage samt 30 min’s drift om lørdagen mellem kl 10 og 18. vil betyde en årlig ekstra omkostning på 375.000 kr for Gribskov Kommune til drift af 360 R.
Ekstraudgift på 375.000 kr kan dækkes af ramme 314 Kollektiv trafik, hvor man forventer en besparelse fra 2016 på 3,3 mio kr ifm. at Region Hovedstaden overtager de andre R-busser og alle natruter. Såfremt udgiften finansieres heraf, vil det dog betyde, at der ikke kan ske fuld gevinstrealisering ift. den forventede besparelse på rammen.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale ØU og BY at:
1. at tiltræde at forhøje Trafikbestilling for 2016 med 375.000 kr til serviceforberingner på rute 360R i overensstemmelse med Regionen Hovedstadens forslag.
2. at tiltræde at merudgiften på de 375.000 kr. fra 2016 og frem dækkes af den forventede besparelse på 3,3 mio kr, som følger af Region Hovedstadens overtagelse af R- og natruter.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
1.-2. For stemte A og Ø (3)
Imod stemte V (3)
O (1) undlod at stemme
Administrationens indstilling ikke tiltrådt.
V ønsker, at beslutningen afventer budgetforhandlingen
Beslutning
1. - 2.
For: A, C, G, V, (6)
O undlader at stemme (1).
Administrationens indstilling anbefalet.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
143. Anlæg af buslommer, Valby
05.00G00 - 2015/15895
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at frigive midler fra anlægsbudgettet til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby
Byrådet besluttede d. 13. april, at der skulle anlægges buslommer på Valbyvej til forbedring af trafiksikkerheden for buspassagerne til og fra Valby.
Der er taget kontakt til en rådgiver, der vil arbejde på at fremlægge mulige løsninger på placering af buslommer på hver side af Valbyvej. Scenarierne vil blive drøftet på et møde mellem Valby bylaug og Teknisk Udvalg d. 4. juni.
Der er 1,4 mio til rådighed for projektet; 1 mio kr er afsat på anlægsbudgettet og yderligere 400.000 kr fås i støtte fra Trafikstyrelsens pulje til yderområder.
Lovgrundlag
Lov om Offentlige veje, Nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8 samt
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
Økonomi
På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der, under ramme 399 Anlæg Etablering af stoppesteder og buslommer ved Valby, afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.
Projektet har derudover opnået medfinansiering på 400.000 kr fra Trafikstyrelsen pulje til ydreområder.
Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.
Høring
Valby Bylaug og Teknisk Udvalg holder møde(r), om den optimale placeringen af buslommerne ift trafiksikkerhed for særligt passagerne, men også for bussen og bilister og under hensyntagen til adgangs- og arealforhold
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
- Anbefalingen tiltrådt
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Beslutning
1. Anbefales.
Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
144. Trafiksikkerhed - tiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
05.00G00 - 2015/16425
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet mhp. godkendelse af opgavedisponering, tidsplan og frigivelse anlægsmidler til forbedring af krydset Kildevejen og Askemosevej.
Administrationen er i dialog med rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen og Viatrafik for analysering og opstilling af anlægsforslag for forbedring af krydset Kildevejen - Askemosevej.
Forslag til tidsplan for 3 og 4 kvartal 2015
- Analyse af ulykkesforhold
- Indsamling af trafikdata og analyse af trafikmønstre
- Udarbejde min. 2 skitseforslag til krydsombygning
- Politisk forlæggelse og valg af forslag til krydsombygning
- Detailprojektering og myndighedsgodkendelse af valgte forslag til krydsombygning
Forslag til tidsplan for 1 og 2 kvartal 2016
- Udbud af anlægsarbejdet
- Ombygning af krydset
Lovgrundlag
Lov om Offentlige veje, nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8
Økonomi
På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej. Medens der i budget 2016 er der afsat 1.0 mill. kr. til trafiksikring af krydset. Det samlede beløb på 1,5 mio. kr. forventes disponerede således, at ca. 100.000,- kr. anvendes til de foreløbige rådgiverarbejder med analyser for forslag til trafiksikkerhedstiltag, således at der vil være ca. 1,4 mill. kr. til rådighed for detailprojektering og krydsombygningen.
Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb for 2015 på 0,5 mio. kr. til trafiksikring Kildevej/Askemosevej.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- At Teknisk Udvalg godkender igangsætning af rådgiverarbejde og den opstillede disponering og tidsplan
- At Teknisk Udvalg anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
- Tiltrådt.
- Anbefales.
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
Beslutning
1. -
2. Anbefales.
Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
145. Trafiksanering Rågeleje (Etape 2)
05.00G00 - 2013/09247
Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Teknisk Udvalg 03.06.2015. Sagen blev forelagt for Teknisk Udvalg med følgende ordlyd:
"Sagen forelægges Teknisk Udvalg til orientering.
I forlængelse at det politisk vedtaget trafiksikkerhedsarbejde på Vejby Strandvej, hvor en borgergruppe bestående af medlemmer af grundejerlauget og kommunens administration, i samarbejde har gennemført trafiksikkerhedsforanstaltninger på Rågeleje Strandvej, er der arbejdet videre på strækningen igennem Rågeleje by.
Der har langs vejen, på denne strækning være driftsmæssige udfordringer, i form af høje kanter mellem kørebane og rabat. De høje kanter medvirker til nedbrydning af vejen, idet vejens bæreevne reduceres af indtrængende vand. Samtidig har Borgerene følt, at færdsel langs dette vejstykke har være farlig.
Der er på denne baggrund etableret en kantforstærkning bestående af græsarmeringsbelægning. Denne driftsmæssige løsning har sikret vejen, afvandingsforholdene, samt forbedret sikkerheden for de bløde trafikanter. Løsningen har også biddraget til at man kan færdes langs vejen.
Næste step i samarbejdet er forsøgsvis at opsætte chikaner på strækningen fra Hesselbjergvej til Orebjerg rende og etablere en 40 km anbefalet zone. Trafiksaneringen er forsøgsvis og foranstaltningerne / chikanerne genbrug, idet de er de samme som blev brugt på Gilleleje Hovedgade. Saneringen er forsøgsvis, idet opstilling af sådanne foranstaltninger ofte medfører afledte udfordringer i form af støj, rystelser og ringere fremkommelighed.
Der bliver opsat tre chikaner på den del af vejstrækningen der er dækket af vejbelysning. Da der ikke er vejbelysning på den vestlige side at Orebjerg Rende, vil der ikke blive etableret foranstaltninger på den del af vejstrækningen. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opsætte chikaner, når belysningen ikke er til stede.
Trafiksaneringen er ikke prioriteret i trafiksikkerhedsplanen, men er gennemført som et samarbejde med bred opbakning, inddragelse og ønske fra borgerene.
Udgiften afholdes under den almindelige drift.
Lovgrundlag
Økonomi
Udgifter betales af konto 310 veje
Bilag
TEK 03.06.2015 Kortbilag Dok. nr. 2013/09247 034
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg at:
- tage orienteringen til efterretning."
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
Ændringsforslag fra O
Chikaner skal ikke etableres (og dermed kan der ikke etableres 40 km zone)
For stemte O og V (4)
Imod stemte A og Ø (3)
A og Ø begærede sagen i Byrådet
Beslutning
Sendes videre til Byrådet uden anbefaling.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
146. Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov
00.16G00 - 2014/14571
Sagsfremstilling
Sagen forelægges til behandling i Vækstudvalget, og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet
Hen over sommeren 2014, tog vækstudvalget initiativ til at nedsætte en tænketank. Tænketanken Vækst:Gribskov skulle komme med konkrete anbefalinger til hvordan der kan sættes gang i væksten i Gribskov Kommune. Kommissorium og bruttoliste med hvem, der skulle inviteres ind i tænketanken, blev behandlet på vækstudvalgets møde den 18. august 2014 og godkendt i økonomiudvalget den 25. august 2014.
Tænketanken har nu afleveret sine anbefalinger. Anbefalingerne (vedlagt som bilag) består af fem temaer, som hver især indeholder:
- en beskrivelse af ideen
- en præcisering af vækstpotentialet
- Et forslag til åbningstræk og aktør
- En liste over andre ideer, som støtter op om temaet
Tænketanken Vækst:Gribskov peger på 5 vækstpotentialer i Gribskov:
1. Det gode liv i Gribskov – Hele året. Det gode liv leves allerede i Gribskov, men det skal synliggøres både for at skabe stolthed og styrke sammenhængskraften endnu mere i Gribskov og for at tiltrække nye borgere, erhvervsliv som turister.
2. Skab vækst hos lokale fødevareproducenter og frigiv CO2 kvoter. Gribskov er ét af Danmarks attraktive spisekamre. Det skal vi udnytte. Men at være spisekammer er ikke unikt i sig selv - det er der mange områder der er. Gribskov Kommune omlægger sin produktion af mad til i brug af størst muligt omfang af lokale fødevarerer, der er produceret og forarbejdet i Gribskov. Der opstilles et CO2 regnskab og den del af CO2 kvoterne, der 'spares', kan eventuelt sælges. Vækstpotentialet ligger i at understøtte de lokale producenter både ifht. produktion og forarbejdning, så erhvervet kan udvikle sig, tiltrække flere samt Gribskov Kommune viser andre måder at være en klimavenlig kommune.
3. Gilleleje – The Nordic Habour. Havnen i Gilleleje er en af Gribskovs vækstpotentialer. Havnen som erhvervs- og fiskerihavn står over for store fremtidige udfordringer. Det er nødvendigt at udvikle hvad en fiskeri- og erhvervshavn er i fremtiden, hvor hovedaktiviteten er fiskeri, men må suppleres af noget andet blåt. Åbningstrækket for realiseringen af The Nordic Habour er udviklingen og placering af uddannelser i havnen, der relateret til til havnens erhverv som fiskeri, bådebyggeri, håndværk.
4. Gribskov – Danmarks bedste Incubator-kommune. Der skal skabes fysiske rammer for iværksættere og mindre virksomheder indenfor de kreative erhverv. De kreative erhverv som udvikling af spil, animation og lignende er ofte uafhængige af geografi. Derfor kan de udnytte muligheden for at kunne arbejde i Gribskovs smukke natur kombineret med en vis nærhed til København. Vækstpotentialet ligger i at få udviklet og styrket denne del af erhvervene i Gribskov.
5. National sportsevent for børn og unge som svar på Roskilde festivalen. Der afholdes årligt en sportsevent rettet mod børn og unge. Det vil blive uge med nationale mesterskaber og stævner i alle sportsgrene. Vækstpotentialet er dels at få Gribskov på landkortet overfor en gruppe af potentielle tilflyttere ved at vise, at Gribskov er en attraktiv idrætskommune. Dels gennem en aktivering af civilsamfundet at få vist imødekommenhed og skabt relationer til nuværende borgere. Relationer, der kan være en medvirkende årsag til at man flytter til Gribskov.
Hvilke anbefalinger skal der arbejdes videre med
Vækstudvalget skal drøfte anbefalingerne og efterfølgende skal det besluttes hvordan der skal arbejdes videre med anbefalingerne. Nogle af anbefalinger hører naturligt hjemme i andre fagudvalg og kan derfor løftets derover til videre implementering. Anbefalingerne er for forskellig karakter, nogle er lige til at sætte i gang uden det helt store forarbejde andre kræver langt større forarbejder, partnerskaber og investeringer. De større tiltag kan med fordel tænkes ind i arbejdet med udviklingsstrategien, som pågår lige nu .
Administrationen anbefaler, at administrationen udarbejder forslag til plan for implementering af tænketankens ideer. Der lægges op til, at anbefalingerne og de underliggende ideer fordeles i forhold til hvilke fagudvalg de med fordel kan løftes ind i. Desuden kan anbefalingerne kategoriseret i forhold til :
- Just do it - det kan vi relativt enkelt sætte i gang
- Det skal indarbejdes i udviklingsstrategien
- Det parkerer vi foreløbigt
Lovgrundlag
Økonomi
Tænketankens budget var på 50.000 kr.
Forbrugte midler i forbindelse med tænketankens møder
2014 17.000 kr
2015 27.440 kr
forbrug i alt 44.440 kr
Bilag
Bilag 1, Tænketanken Vækst:Gribskov: 5 vækstpotentialer i Gribskov Kommune Dok. nr. 2014/14571 007
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:
- at tage tænketanken Vækst:Gribskovs 5 anbefalinger til efterretning.
- at bede administrationen udarbejde forslag til implementeringsplan.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning den 21-04-2015:
1.-2. Udsættes indtil det planlagte temamøde om Tænketankes anbefalinger for Byrådet er afholdt
Vækstudvalgets beslutning den 02-06-2015:
1.- 2. Anbefales.
Fraværende: Thomas Elletoft
Beslutning
1. - 2 Anbefalet.
Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
147. Udkast til fordelingplan for anbefalingerne fra tænketank Vækst:Gribskov
00.16G00 - 2014/14571
Sagsfremstilling
Sagen forelægges til behandling i Vækstudvalget, og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet.
Tænketankens anbefalinger fremlægges til efterretning jævnfør dagsordenspunkt nr 16, mødet 02.06.15, Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov.
Med dette punkt skal udvalget drøfte administrationens forslag til en fordelingsplan. Planen angiver et forslag til fordeling af de enkelte temaer og de aktiviteter, der støtter op om temaerne, i forhold til hvilke fagudvalg der kan arbejde videre med anbefalingen, eventuelt i samarbejde med andre samt hvad der videre skal ske for at komme i gang.
Udkastet til fordelingsplanen indeholder ikke en prioritering af de enkelte forslag eller vurdering af hvor ressourcekrævende de er. Formålet er i første omgang at placere anbefalingerne i de rigtige fagudvalg og derefter, lade de enkelte fagudvalg vurdere hvordan indsatsen passer med igangværende tiltag, hvad der er ressorucer til at sætte i gang indenfor relativ kort tid og hvad der må udskydes.
Efterfølgende bliver der lavet en sagsfremstilling i de enkelte fagudvalg hvor prioritering og tidsperspektiv vil indgå i de politiske drøftelser.
Hvert halve år samler vækstudvalget op på hvad der er sat igang og hvad status er. Opfølgningen sendes videre til Byrådet.
Se forslag til fordeling i bilag.
Lovgrundlag
Økonomi
Bilag
VU 02-06-15 Implementeringsplan for tænketankens anbefalinger Dok. nr. 2014/14571 008
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet, at:
- Godkende fordelings/implementeringsplanen
- At sætte anbefalingerne til behandling i de fagudvalg, som ifølge fordelings/implementeringsplanen, skal arbejde videre med de konkrete anbefalinger
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning den 02-06-2015:
- Anbefales.
- Anbefales med bemærkning om
a) at tiltag vedr. fiskeri forankres i Erhvervs- og Turismeudvalget.
b) at tilgag vedr. Gribskov som Danmarks bedste incubator-kommune forankres i Erhvervs- og Turismeudvalget.
Fraværende: Thomas Elletoft
Beslutning
1. - 2. Anbefalet.
Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
Efterretningssager
148. Halvårlig information af Økonomiudvalg om status for finansielle aktiver og passiver jf. finansiel strategi
00.01G00 - 2014/20868
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget forelægges denne sag til efterretning.
Jf. den vedtaget Finansielle Strategi, (se bilag), skal Økonomiudvalget halvårligt informeres om Kommunens aktuelle aktiver (Obligationsbeholdninger) og passiver (Kommunens lån).
Kommunens lån
Jf. rapport (se bilag) fra Jyske Bank, som er kommunens gældsrådgiver, udgør kommunens nominelle gæld (excl. Ældreboliger) 728,2 mio. kr. medio 2015.
Herunder er en oversigt over fordelingen af Gribskov Kommunens lån (excl. lån til Ældreboliger)
| Mio. kr. |
Restgæld
|
Ydelse
|
|
medio 2015
|
2015
|
|
|
|
| Øvrige lån, forsyningsområdet, Lån til ejendomsskat, skoler, energirenovering udover ESCO-Projektet mv. |
606,0
|
50,0
|
| Diverse lån, optaget til specifikke formål |
|
|
|
|
|
| ESCO-Projekt |
33,7
|
2,4
|
| Lån til flygtningeboliger |
21,7
|
1,6
|
| Lån til Byudvikling |
66,8
|
4,1
|
| I alt, diverse lån |
122,2
|
8,1
|
| Total, øvrige samt diverse lån |
728,2
|
58,1
|
Af ovenstående lån er 21% variabelt forrentet, mens de resterende 79% er fastforrentet. Dette er i overensstemmelse med den vedtagne Finansielle Strategi, hvor variabelt forrentet lån kan udgøre minimum 15% og maksimalt 65%, mens fastforrentet lån kan udgøre mellem 35% og 85%.
For de variabelt forrentet lån er budgetteret med en rente på 1% for 2015.
Den såkaldte "Vægtet rente" på 2,56%, som fremgår af bilaget, er et udtryk for den gennemsnitlige rente på lånene det kommende kvartal. Dette medfører en forventet renteudgift på 4,7 mio. kr. det kommende kvartal.
"Vægtet varighed" viser, hvor meget kursværdien af gælden vil ændre sig i procent, hvis renten ændre sig med 1%-point. Stiger eksempelvis markedsrenten fra 2% til 3%, vil kursværdien af kommunens gæld falde med 7,98% svarende til 67,7 mio. kr. (7,98% af 848,0 mio. kr.).
Tilsvarende vil en rentestigning på 1%-point medfører en stigning i renteudgiften på 384.700 kr. det kommende kvartal, jf. "Følsomhed likviditet ved rentestigning 1%-point (pr. kvartal)".
Jyske Bank forventer uændrede renter de næste 3 måneder. Det forventes, at de lange renter vil blive på det nuværende niveau og herefter stige senere på året.
Jyske Bank anbefaler, at fastholde den nuværende fordeling mellem fast og variabel rente. For yderligere se vedlagte bilag: "Rapport Jyske Bank medio 2015".
Obligationsbeholdning:
Jf. rapporter fra Danske Capital, som forvalter kommunens obligationsbeholdning, udgør markedsværdien pr. 31.05.2015 i alt 294,1 mio. kr.
Beholdningen er, jf. den Finansielle Strategi, opdelt i 2 depoter: Ét med meget lav risiko, og ét med lav risiko.
Depotet 1) med den meget lave risiko har en markedsværdi på 243,6 mio. kr. Porteføljen består udelukkende af danske Stats- og realkreditobligationer, med kort løbetid (0 til 2 år), som kan realiseres med kort varsel med meget lav sandsynlighed for tab.
Depot 2) har en markedsværdi på 50,5 mio. kr. Der er investeret som overstående, men desuden også i begrænset omfang i "Emerging markets debt", dvs. statsobligationer, der er udstedt af Stater i "de nye økonomier", såsom Brasilien, Indien, Kina, Sydafrika mv., samt investeret i såkaldte "High yield-obligationer", som er obligationer udstedt af større erhvervsvirksomheder.
Begge depoter har haft en god performance. Depot 1 har givet et afkast på 0,48 pct. mod referenceafkast (benchmark) på -0,38 pct. Depot 2 har givet et afkast på 0,5% mod referenceafkast (benchmark) på -0,02 pct.
Afkastet i maj blev negativt påvirket af renteudviklingen, hvor især danske realkreditobligationer blev ramt af de stigende renter, dels som følge af den generelle stigning i renteniveauet, men også på grund af en udvidelse af rentespændet (forskellen i renter) til statsobligationer.
I bilag "Depot 1 pr. 31.05.15" og "Depot 2 pr. 31.05.15", side 1/17 og 1/16, fremgår en nærmere opgørelse af udviklingen af depoterne i de første 5 måneder af 2015.
Udviklingen i depoternes værdi skal ses i sammenhæng med udviklingen i renterne. Da depoterne alene er investeret i obligationer, er det kun muligt at få et afkast, der ligger meget tæt på udviklingen i renteniveauet. Og da det forventes, at renterne vil være lave, men dog stigende de nærmeste år, så vil afkastet af de nuværende værdipapirer være relativt lavt.
Danske Capital vurderer, at det årlige afkast på lang sigt kan forøges med + 0,50%/+1,25% ved at inddrage andre typer af værdipapirer i porteføljerne. Dette kunne eksempelvis være en aktieandel i et niveau på ca. 10%/20% af den samlede kapital.
Men der er ingen "garanti" for positivt afkast. Dette skal dog holdes op i mod mulighederne på obligationsmarkedet, hvor køb af obligationer med en restløbetid på op til 3 år handles til en negativ rente. Endvidere kan der forekomme kurstab på obligationer med længere løbetid.
Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag
Bilag
Finansiel strategi (dok. 2014/20868 003)
Rapport Jyske Bank medio 2015 (dok. 2014/20868 004)
Depot 1 pr. 31.05.15 (dok. 2014/20868 006)
Depot 2. pr. 31.05.15 (dok. 2014/20868 008)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
- at tage ovenstående information om kommunens finansielle passiver og aktiver til efterretning.
Beslutning
1. Taget til efterretning.
Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
149. Udbudsplan 2015/2016
88.00G00 - 2015/17490
Sagsfremstilling
Formålet med denne sag er, at orientere Økonomiudvalget og Byrådet om hvilke udbud, der forventes gennemført i 2015 og 2016.
Fremadrettet vil orienteringen ske i januar/februar, således næste orientering kommer primo 2016.
Rammen for udbudsplanen
Center for Koncernstyring og IT udarbejder årligt en udbudsplan, der skal sikre, at kommunen opnår den bedste kvalitet for pengene ved at konkurrenceudsætte varer og tjenesteydelser.
Der har været afholdt møder med alle centrene for at gennemgå, hvilke områder, der skal udbydes - herunder evt. potentielle nye områder.
I Center for Teknik og Miljø udbydes særskilte projektopgaver, som ikke indgår i nedenstående oversigt, ligesom Center for Byer, Ejendomme og Erhverv løbende udbyder opgaver ifm. drift af kommunens bygninger, som heller ikke er medtaget i oversigten.
Udbudene gennemføres i forhold til de rammer Byrådet har besluttet i indkøbs- og udbudsstrategien.
Gribskov kommune arbejder med udbud i 3 forskellige regi.
- Egne udbud
- IN (Indkøbsfællesskab Nordsjælland), hvor vi gennemfører udbud i samarbejde med 11 andre kommuner, for at opnå større volumen og dermed bedre priser.
- SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S), som udbyder rammeaftaler, der er med til at sikre mængderabatter på de mest almindelige varer og ydelser til den offentlige sektor.
SKI udbyder ligeledes en række fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler i tæt samarbejde med KL og en række kommuner. Aftalerne udspringer af økonomiaftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012.
Udbudsplan for 2015 og 2016
På baggrund af ovenfor beskrevne ramme er der udarbejdet følgende udbudsplan for 2015 og 2016:
| 2015 |
| Udbud |
Center for |
Forventet kontraktindgåelse |
| Workbase - IT-fagsystem |
Borgerservice og beskæftigelse |
2015 |
| Tolkeydelser |
Borgerservice og beskæftigelse samt Børn og Unge |
2015 |
| Revisionsydelser |
Koncernstyring og IT |
2015 |
| Løbende bankforretninger |
Koncernstyring og IT |
2015 |
| Kopi og print, materiel og drift |
Koncernstyring og IT |
2015 |
| Tablets og tilbehør |
Koncernstyring og IT |
2015 |
| PC og løsware tilbehør |
Koncernstyring og IT |
2015 |
| IT - ESDH platform |
Koncernstyring og IT |
2016 |
| IT - total infrastruktur |
Koncernstyring og IT |
2016 |
| Biblioteksmaterialer |
Fritid og Turisme |
2015 |
| Dentalprodukter |
Børn og Unge |
2015 |
| Legetøj |
Børn og Unge |
2015 |
| Hobby og beskæftigelsesartikler |
Børn og Unge |
2015 |
| Gilleleje læringsmiljø - bestillerrådgivning |
Børn og Unge |
2015 |
| Gilleleje læringsmiljø - OPP leverandør |
Børn og Unge |
2016 |
| Vejdrift |
Teknik og Miljø |
2015 (delvis) |
| Vejsalt |
Teknik og Miljø |
2015 |
| Grønne områder |
Teknik og Miljø |
2015 |
| Asfalt |
Teknik og Miljø |
2015 (2017) |
| Vejbelysning - drift, el mm. |
Teknik og Miljø |
2015 |
| Kystbeskyttelse - bølgebrydere |
Teknik og Miljø |
2015 |
| Stomi |
Social og Sundhed |
2015 |
| Ortopædisk fodtøj og indlæg |
Social og Sundhed |
2015 |
| Diabetesprodukter |
Social og Sundhed |
2015/2016 |
| Begravelseshjælp |
Social og Sundhed |
2015/2016 |
| Kompressionshjælpemidler |
Social og Sundhed |
2015 |
| Vikarydelser sociale tilbud |
Social og Sundhed |
2015 |
| Forbrugsartikler |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| Kaffe og the |
Byer, ejendomme og erhverv |
2015 |
| Skadeservice |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| Biobrændsel |
Byer, ejendomme og erhverv |
2015 |
| 2016 |
| Udbud |
Center for |
Forventet kontraktindgåelse |
| Kontormøbler |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| Kontorartikler |
Byer, ejendomme og erhverv |
2017 |
| Vagtordning |
Byer, ejendomme og erhverv |
2017 |
| Rottespærre, service |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| ABA-anlæg, service |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| Rengøring |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| Brændstof og fyringsolie |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| Elevatorservice |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| Benzin og diesel |
Byer, ejendomme og erhverv |
2016 |
| Forsikringsydelser |
Byer, ejendomme og erhverv |
2017 |
| Sygeplejeartikler |
Social og Sundhed |
2017 |
| Inkontinens |
Social og Sundhed |
2017 |
| Asfalt (fælleskommunalt) |
Teknik og Miljø |
2017 |
Oversigterne viser således hvilke opgaver og ydelser, der forudsættes gennemført i 2015 og 2016.
Økonomiudvalget og Byrådet forlægges dette til orientering.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:
- at tage orienteringen til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning.
Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
Sager behandlet på lukket møde:
Lukkede punkter
Punkt 150: "Salg af ejendom"
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Punkt 151: "Salg af ejendom"
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Punkt 152: "Salg af ejendom"
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Punkt 153: "Forberedelse af salg af ejendom"
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.
Mødet startet:
03:04 PM
Mødet hævet:
07:25 PM