Økonomiudvalget

Publiceret 15-06-2015

Mandag den 15-06-2015 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
112 Afsluttende behandling af årsregnskabet 2014
113 Revideret rammeudmelding vedr. budgetprocessen for budget 2016-2019
114 Økonomiudvalget som fagudvalg - Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i prioriteringskatalog til høring
115 Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i prioriteringskatalog til høring
116 Garanti til lån, Springcenter
117 Kommunal garanti, Gilleleje Hallen
118 Etablering af Automatisk Brandalarm (ABA) - Frigivelse af rådighedsbeløb "ABA-anlæg"
119 GIV - Gribskov Kommunes interne servicevirksomhed - status og udvikling
120 Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet
121 Indkvartering og boligplacering af flygtninge
122 Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm.
123 Investeringspuljen 2015
124 Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015: høringssvar
125 Iværksætterhus - ny aftale for 2016-2018. Fortsat samarbejde om lokal iværksættervejledning
126 Væksthus Hovedstaden 2015
127 Gilleleje Læringsområde: Finansiel konstruktion
128 Gilleleje Læringsområde: Anlægsbudget
129 Gilleleje Læringsområde: Placering
130 Oprettelse af privat daginstitution - Gribskov Naturbørnehave
131 Normeringstilpasning af Annisse Børnehus
132 Anmodning om udstykning og evt lokalplan, Gl. Frederiksborgvej 30 i Helsinge
133 Kulturhavn Gilleleje etape 1. Dispensation til anvendelse
134 Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand: godkendelse til offentlig fremlæggelse
135 Byudviklingsprojekt Helsinge midtby - byudvikling og udbud af kommunens arealer ved Møllebakken
136 Godkendelse af anvendelse af midler til byudvikling af Helsinge Nord i 2015
137 Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt
138 Forespørgsel om mulighed for etablering af butik med pladskrævende varegrupper på ejendommen Stæremosen 2, Gilleleje (ved Falck Stationen)
139 Erstatningsfastsættelse ved Taksationskommissionen for arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
140 Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til vandområdeplaner 2015-2021.
141 Gribskov Kommunes vandhandleplan
142 Forslag om udvidet drift på 360R - ændring af trafikbestilling 2016
143 Anlæg af buslommer, Valby
144 Trafiksikkerhed - tiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
145 Trafiksanering Rågeleje (Etape 2)
146 Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov
147 Udkast til fordelingplan for anbefalingerne fra tænketank Vækst:Gribskov


Efterretningssager
148 Halvårlig information af Økonomiudvalg om status for finansielle aktiver og passiver jf. finansiel strategi
149 Udbudsplan 2015/2016

Medlemmer:

Kim Valentin Jannich Petersen
Poul-Erik Engel Høyer Nick Madsen
Jonna Hildur Præst Susan Kjeldgaard
Bo Jul Nielsen Jan Ferdinandsen
Anders Gerner Frost  
   

Godkendelse af dagsorden:
Vedr. 132 Anmodning om udstykning og evt. lokalplan, Gl. Frederiksborgvej 30
Punktet tages af dagsorden som følge af berigtigelsen af protokollen fra PMU møde den 01.06.2015
Dagsordnen herefter godkendt.


Fraværende:
Jannich Petersen
Poul-Erik Engel Høyer


Meddelelser:
Økonomiudvalget holdt pause fra kl 16.45 - 17.05




Åbne

112. Afsluttende behandling af årsregnskabet 2014
00.32Ø00 - 2015/00273

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab har været forelagt Byrådet den 13.04.15. Efterfølgende har revisionen gennemgået regnskabet og afgivet bemærkninger. Bemærkninger med besvarelse forelægges her Økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse af årsregnskab 2014 i Byrådet.

BDO kommunerenes Revision har fremsendt Beretning nr. 17 - Afsluttende beretning for regnskabsåret 2014.

Revisionsberetningen, som tidligere er udsendt til Byrådets medlemmer via portalen den 9. juni 2015, vedlægges som bilag.

Den uafhængige revisors påtegning til Byrådet i Gribskov Kommune.
Vi har revideret årsregnskabet for Gribskov Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014. Årsregnskabet, jf. siderne 4-65 i "Årsberetning 2014", omfatter regnskabsoversigt, bemærkninger til regnskabsoversigt, fagudvalgenes mål og evaluering, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og obligatoriske oversigter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Revisionens konklusion om Årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisionens supplerende oplysning om forståelse af revisionen.
Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det af Byrådet godkendte resultatbudget for 2014 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2014. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

Revisionspåtegning.
Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller kartakter, at det kommer til udtryk i påtegning på årsregnskabet.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

De bemærkninger i revisionsberetningen der har en overordnet og principiel karakter og som skal besvares af Byrådet overfor revisionen og tilsynsmyndigheden fremgår af beretningens afsnit 1.5.2. Bemærkninger samt administrationens forslag til besvarelse fremgår af vedlagte bilag.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek. nr. 669 af 20.05.2015 om Kommunernes budget og regnskabs-
væsen, revision mv. kap. 4

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag

Bilag ØU 15.06.15: Revisor erklæring for regnskab 2014 Dok.nr. 2015/00273 032

Bilag ØU 15.06.15: Revisionsberetning nr. 17 for regnskab 2014 Dok.nr. 2015/00273 033

Bilag ØU 15.06.15: Administrationens forslag til besvarelse af Revisionens bemærkninger til regnskab 2014 Dok.nr. 2015/00273 031

Bilag ØU 15.06.15: Årsberetning 2014 Dok.nr. 2015/00273 034


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at:

  1. godkende administrationens forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger der meddeles Statsforvaltningen og BDO Kommunernes Revision.
  2. årsregnskabet for 2014 for Gribskov Kommune endeligt godkendes.



Beslutning
1.- 2. Anbefalet

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





113. Revideret rammeudmelding vedr. budgetprocessen for budget 2016-2019
00.30S00 - 2015/01049

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning.

Formålet med dette punkt er, at Økonomiudvalget skal beslutte hvorvidt rammeudmeldingen for budgetprocessen for budget 2016-2019 skal revideres på baggrund af det udskrevne folketingsvalg.

Revideret rammeudmelding vedr. budgetprocessen for budget 2016-2019
Det udskrevne folketingsvalg har betydet, at økonomiforhandlingerne om kommunernes økonomi for 2016 er sat i bero. Der forventes således ikke en budgetaftale før tidligst medio eller ultimo august.
Der vil således ikke forlægge det nødvendige grundlag inden sommerferien som gør det muligt at udarbejde et budgetoplæg, der er anderledes end basisbudgettet.

Borgmesteren peger på, at det betyder, at de politiske drøftelser om prioriteringerne vil komme til at indgå i forhandlingerne efter sommerferien og at den nuværende proces i fagudvalgene samt høringsprocessen bør udskydes til efter sommerferien.
I de fagområder, hvor høringsprocesser er blevet sat i gang, kan alle høringsberettigede fortsat afgive høringssvar inden for de udmeldte frister. Alle modtagne høringssvar vil blive samlet af Center for Koncernstyring og IT og vil udgøre input til budgetprocessen, når den genoptages.
Borgmesteren forslår derfor at den nuværende budgetproces revideres ift. dette.

Der arbejdes på en revideret proces for budgetarbejdet efter sommerferien som forventes forlagt Økonomiudvalget senest på mødet i august. Det vil blive en komprimeret forhandlings- og høringsproces, da kravet for budgetvedtagelsen fortsat er 15. oktober.


Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget:

  1. at godkende de politiske drøftelser om prioriteringerne vedr. budget 2016-2019 indgår i forhandlingerne efter sommerferien og den nuværende proces i fagudvalgene samt høringsprocessen udskydes til efter sommerferien,
  2. at de fagområder, der allerede har udsendt høringsmateriale og igangsat høringsprocesser fortsætter inden for de udmeldte frister og at høringssvarene vil udgøre input i den videre budgetproces,
  3. at der udarbejdes en revideret proces for budgetarbejdet efter sommerferien vedr. budget 2016-2019.



Beslutning
1. Tiltrådt.

2. Ændringsforslag fra A og G: Høringsmaterialet trækkes tilbage og høringen udskydes til en samlet høringsproces i begyndelsen af efteråret.
For: A, G, V, O (6)
I mod: C (1)
Ændringsforslag tiltrådt.
C: Går ind for administrationens indstilling.

3. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





114. Økonomiudvalget som fagudvalg - Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i prioriteringskatalog til høring
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Formålet med dette punkt er, at udvalget skal beslutte indholdet i det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne.

Tidligere proces
Som følge af ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019. Derfor er det blevet nødvendigt at arbejde med at finde et prioriteringsrum.

På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

På aprilmødet, blev udvalgene præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder. Udvalgene besluttede hvilke forslag der skulle arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni - hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Den videre proces
På baggrund af vedlagte prioriteringskatalog skal udvalget beslutte hvilke forslag der skal indgå i det prioriteringskatalog der sendes i høring.

Efter Økonomiudvalget som fagudvalgs behandling af prioriteringskataloget sendes det i høring hos de relevante høringsparter. Alle høringsparter får direkte besked og er de eneste der kan komme med høringssvar. Høringsprocessen løber frem til 2. juli 2015.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene.

For Økonomiudvalget som fagudvalg giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:




Af vedlagte prioriteringskatalog fremgår de forslag, som Økonomiudvalget besluttede på deres møde d. 04.05.2015, der skulle arbejdes videre med.

Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi


Bilag
ØU som fagudvalg 07.04.15: Kan-skal katalog - Budget 2016-2019, dok.nr. 2015/04934 009

ØU som fagudvalg 15.06.15: Udkast til prioriteringskatalog - budget 2016-2019, dok.nr. 2015/04934 033

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at beslutte hvilke af de i prioriteringskataloget beskrevne forslag, som skal sendes i høring



Beslutning
Punktet tages af dagsordnen, som følge af beslutning af denne dagsordens punkt 113.

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





115. Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i prioriteringskatalog til høring
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Sagen er begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Teknisk Udvalg den 03.06.2015. Sagen blev forelagt for Teknisk Udvalg med følgende ordlyd:

"Formålet med dette punkt er, at udvalget skal beslutte indholdet i det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne.

Tidligere proces
Som følge af ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019. Derfor er det blevet nødvendigt at arbejde med at finde et prioriteringsrum.

På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

På aprilmødet, blev udvalgene præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder. Udvalgene besluttede hvilke forslag der skulle arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni - hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Den videre proces
På baggrund af vedlagte prioriteringskatalog skal udvalget beslutte hvilke forslag der skal indgå i det prioriteringskatalog der sendes i høring.

Efter Udvalgets behandling af prioriteringskataloget sendes det i høring hos de relevante høringsparter. Alle høringsparter får direkte besked og er de eneste der kan komme med høringssvar. Høringsprocessen løber frem til 2. juli 2015.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene.

For Det Tekniske Område giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:







Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlo

Økonomi


Bilag
Bilag 1 PMU 16.03.15 & TEK 18.03.15 Kan-skal katalog DTO - budget 2016-19 Dok. nr. 2015/04934 040

Bilag 2 PMU 01.06.15 & TEK 03.06.15 Udkast til prioriteringskatalog DTO budget 2016-19 Dok. nr. 2015/04934 043


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Det Tekniske Område

  1. at beslutte hvilke af de i prioriteringskataloget beskrevne forslag, som skal sendes i høring"



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
Ændringsforslag fra A
Prioriteringskataloget tages op i forbindelse med budgetforhandlingen og sendes i høring i forbindelse hermed.

For stemte: A og Ø (3)
Imod stemte: V og O
(4)
Ændringsforslag
ikke tiltrådt.

Indstillingen blev bragt til afstemning
For stemte V og O (4)
Imod stemte A og Ø (3)
Besluttet at behandle sagen.


Bo Jul Nielsen begærede sagen i Byrådet.




Beslutning
Punktet tages af dagsordnen, som følge af beslutning af denne dagsordens punkt 113.

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





116. Garanti til lån, Springcenter
18.20G00 - 2014/43288

Sagsfremstilling
Formålet med denne dagsorden er at få Byrådets bevilling af Kommunal garanti på 19 mio. kr. til lån, som ønskes optaget af Helsinge Hallerne ifm opførelse af nyt Springcenter, samt godkendelse af en tilsvarende deponering. Lånet optages som et såkaldt aftalelån med 25 års løbetid med afdrag og fast rente.

Dagsorden indeholder endvidere et forslag om, at administrationen skal påse, at der tinglyses en deklaration og gennemføres vedtægtsændringer for Helsinge Hallerne som anført i sagsfremstillingen.

I forbindelse med opførelsen af Nyt Springcenter har Helsinge Hallerne ansøgt om en kommunal garanti til optagelse af et lån på 19,0 mio. kr. i KommuneKredit, jf. bilag "Lånetilbud Springcenter" og "Ydelsesoversigt".

Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne kan kommunen lovligt støtte de opgaver, som Hallen udfører (kultur og idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor stille garanti for lånet. En garanti medfører en tilsvarende deponeringspligt.

Der er tidligere givet kommunal garanti til lån i Gribskovhallen, Ramløse Hallen og Helsinge Hallerne. Den garanterede restgæld udgjorde ved regnskab 2014 i alt 19,3 mio. kr.

Denne dagsorden skal ses i sammenhæng med Byrådets beslutning den 9. marts 2015 (dagsordenspunkt 37) om valg af modellen for springhallens opførelse. Det indgik i sagsfremstillingen og grundlaget for valg af den model, hvor Helsinge Hallerne selv bygger springhallen, at kommunen skulle sikres en tinglyst ret til at overtage hallen og grundarealet, hvis garantiforpligtelsen udløses. Dette krav skal ses i lyset af, at KommuneKredit ikke får pant i hallen til sikkerhed for sit lån på kr. 19 mio. til Helsinge Hallerne, idet KommuneKredit har tilstrækkelig sikkerheden i kommunegarantien. Kommunen har således ikke noget pant at indtræde i, hvis Helsinge Hallerne ikke kan betale ydelserne på lånet og kommunen nødsages til at indfri lånet.

Administrationen har med Helsinge Hallernes repræsentanter og advokat drøftet, hvorledes kommunens interesser kan sikres. Resultatet af disse drøftelser er et udkast til deklaration og forslag til ændringer af Helsinge Hallernes vedtægter (se § 4, 5. afsnit, § 5, 4. afsnit og § 8, 3. afsnit). Udkastene er vedhæftet denne dagsorden som bilag.

Deklarationen får den betydning,

  • at kommunen får en ret - men ikke en pligt - til at købe Helsinge Hallernes ejendom, hvis garantibeløbet kommer til udbetaling,
  • at overtagelsen skal ske til markedsværdi, der fastlægges ved sagkyndig vurdering.
  • at kommunen skal respektere de indestående lån med en nuværende restværdi på tilsammen ca. kr. 22 mio. optaget i Realkredit Danmark og Danske Bank
  • at kommunen vil få mulighed for at blive fyldestgjort i friværdien bestående af differencen mellem markedsværdien og værdien af de indestående lån samt
  • at kommunen får en forkøbsret på samme vilkår, såfremt Helsinge Hallerne ønsker at sælge ejendommen til tredjemand


Det bemærkes, at kommunens køberet/forkøbsret omfatter hele ejendomskomplekset med adressen Idrætsvej 21 og ikke alene springhallen, således som der var lagt op til i Byrådets beslutning af 9. marts 2015. Dette skyldes, at det nu ligger fast, at hallen bliver sammenbygget med de øvrige bygninger på grunden og den kommer ikke til at ligge på et særskilt udmatrikuleret areal.

Vedtægtsændringerne får den betydning,

  • at kommunen skal tage stilling til eventuelle senere vedtægtsændringer, som Helsinge Hallerne måtte ønske
  • at kommunen skal tage stilling til eventuel låneoptagelse ud over de allerede eksisterende lån og det garanterede lån på kr. 19 mio. i KommuneKredit
  • at kommunen har ret til at overtage ejendommen ved Helsinge Hallernes opløsning (det er denne ret, som er udmøntet mere specifikt i deklarationen)



Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk 1 og §6, stk.1.


Økonomi
Som nævnt søges der om en garanti for et aftalelån på 19,0 mio. kr. med en løbetid på 25 år med afdrag og fast rente.

Den effektive renten i lånetilbudet af 28. maj 2015 er angivet til 1,88%.

Den årlige ydelse er på baggrund heraf beregnet til 953.185 kr.

De eksakte vilkår for lånet kendes først ved faktisk låneoptagelse. De vil derfor kunne afvige fra ovenstående.

Kommunen skal ved garantier af denne type, jf. Lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til det garanteret lån.

Konkret betyder det, at der skal deponeres et beløb på 19,0 mio. kr. Da deponerede beløb ikke må tælles med i Kommunens likviditet medfører dette en tilsvarende nedgang i Kommunens likviditet.

Det deponerede beløb frigives efter 1 år med 1/25 hvert år i de efterfølgende 25 år.
Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier. Der er i tidligere sager med garantier til Haller ikke opkrævet provision. Administrationen lægger derfor op til, at der ikke opkræves provision af en evt. garanti i denne sag.


Bilag
Lånetilbud (dok 2014/43288 017)

Ydelsesoversigt (dok 2014/43288 018)

Udkast til deklaration (dok 2014/43288 053)

Forslag til vedtægtsændringer (dok 2014/43288 054)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:

  1. at give Kommunal garanti til Helsinge Hallerne i forbindelse med optagelse af et 25-årigt aftalelån i KommuneKredit på 19,0 mio. kr. med afdrag og fast rente, samt at der deponeres et tilsvarende beløb.
  2. at anmode administrationen om at påse, at der tinglyses en deklaration og gennemføres vedtægtsændringer for Helsinge Hallerne som anført i sagsfremstillingen.
  3. at der ikke opkræves provision af den stillede garanti.



Beslutning
1.- 3. Anbefalet, med bemærkning om at der laves en formålsparagraf for anvendelse af Springhallen, i det det skal være en Springhal, der skal kunne anvendes af alle borgere i Gribskov Kommune.

Fraværende: Jannich Petersen og Poul Erik Høyer.





117. Kommunal garanti, Gilleleje Hallen
00.01Ø00 - 2014/37193

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets stillingtagen til, om der skal bevilges kommunal garanti til lån, som ønskes optaget af Gilleleje Hallen. Hallen ønsker at optage lånet som et fastforrentet 20-årigt kontantlån med afdrag.

Den oprindelige ansøgning blev forelagt Økonomiudvalget d. 17. nov. 2014. Det blev på dette møde besluttet at udsætte sagen, med henblik på flere oplysninger fra Hallen.

Administrationen har af flere omgange modtaget oplysninger, herunder et nyt lånetilbud med løbetider på henholdsvis 30, 20 og 10 årsløbetid, samt uddybende forklaringer på tidligere modtaget supplerende regnskabsmateriale. Desuden er sammenhængen mellem hallens driftsudgifter og Kommunens lokaletilskud blevet undersøgt, hvorfor sagen genfremsættes til fornyet behandling.


Ansøgning om garanti og sagens baggrund
Fonden Gilleleje Hallen ansøger om kommunal garanti i forbindelse med Fondens optagelse af et 20-årigt lån på 1,1 mio. kr. (incl. kurstab 1,118 mio. kr.), jf. bilag "Lånetilbud pr. 16.04.15 fra RD med 10. 20 og 30 års løbetid".

Der er kalkuleret med et kurstab på ca. 18.000 kr. Da eksakt kurs og rente først kendes ved egentlig låneoptagelse, kan kurstabet afvige fra dette. For at undgå ny sagsbehandling, på baggrund heraf, foreslås det i indstillingen, at en evt. garanti gives for et beløb på op til 1,15 mio. kr., det vil sige med et maksimalt kurstab på 50.000 kr.

Ansøgningen begrundes med, at et nyt lån vil medføre fremtidige driftsbesparelser, da låneprovenuet skal bruges til energirenovering samt til at indfri dyr bankgæld. Hallen havde i 2013 et underskud på 105.000 kr., og et overskud på 323.527 kr. i 2014.

Jf. Kommunal Fuldmagten kan Kommunen lovlig støtte de opgaver, som Hallen udfører (kultur og idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor give garanti til lånet, men en garanti vil medføre en deponeringspligt for den del af lånet som ikke er omfattet af den kommunale låneramme, jf. nedenfor under Økonomi.

Der er tidligere givet kommunal garanti til lån i Gribskovhallen, Ramløse Hallen og Helsinge Hallerne. Den garanterede restgæld udgjorde ved regnskab 2014 i alt 19,3 mio. kr. Den garanteret restgæld udgjorde i regnskab 2013 18,5 mio. kr.
Hallen skal bruge det nye lån til energirenovering og til indfrielse af nuværende lån med en højere rente.

Hallen har modtaget et tilbud om energirenovering til ny LED belysning på i alt 233.150 kr. excl. moms. Det er i tilbuddet vurderet, at der årligt vil kunne spares 39.593 kwh, og at det nye anlæg vil have en tilbagebetalingstid på 2,82 år (godt 3 år incl. moms). Det betyder, at de sparede udgifter til strøm kan betale anlægget på ca. 3 år. Herefter vil driftsbesparelsen kunne bruges til at forbedre Hallens økonomi i den resterende levetid for det nye belysningsanlæg (bortset for evt. afskrivninger).

Låneprovenuet skal desuden anvendes til indfrielse af et banklån med en restgæld på ca. 730.000 kr. Ydelsen på det nuværende lån udgør ca. 100.000 kr. pr. år.

Administrationen har tidligere modtaget uddybende materiale fra Hallen, som viser et revideret budget for 2015, indeholdende konsekvenserne af det nye lån, redegørelse for en langsigtet budgetstrategi og en redegørelse for betalingsstrømme i virksomheden på kort og lang sigt. Der budgetteres med et overskud på 204.000 kr. i 2015.

Regnskabet for 2014 udviser et overskud på 323.527 kr. (mod budgetteret 489.000 kr.). Regnskabet er behandlet på Gilleleje Hallen's generalforsamling d. 23. marts 2015, men er endnu ikke revisorgodkendt.

Vedr. cash flow, viser regnskab 2014, at virksomheden i 2014 havde en negativ likviditetsudvikling på 129.000 kr. Der er for 2015 budgetteret med en positiv likviditetsudvikling 149.000 kr.

Vedr. den langsigtede budgetstrategi vil Hallen lægge vægt på en stram omkostningsstyring, optimering af arbejdsgange og evt. personaletilpasninger, have fokus på debitorstyring, fokus på Hallens kerneområder, samt kritisk vurderer aktiviteter, der ikke giver indtjening, og endelig have fokus på Cafeens åbningstider og bemanding.


Nye oplysninger i sagen
Byrådet har bedt om yderligere oplysninger i sagen. Det drejer sig om følgende:

  1. hvilken betydning har forskellige løbetider for lånet
  2. uddybning af fremsendte oplysninger om konkrete økonomiske tiltag Hallen vil iværksætte
  3. om der i kraft af en kommunal garanti ikke ydes indirekte støtte til Hallen i form af en rentebesparelse, og om Kommunen ikke på baggrund af deponering får et rentetab
  4. lokaletilskud til Hallen



Ad 1.
Jf. bilag "Lånetilbud pr. 16.04.15 fra RD med 10, 20 og 30 års løbetid" bliver ydelsen på et 20-årigt kontantlån ca. 76.000 kr. Ud fra dette kan Gilleleje Hallen opnå en finansiel besparelse på ca. 24.000 kr., idet ydelsen på det nuværende lån udgør ca. 100.000 kr. årligt. Renten på det nuværende lån er 9,3%.

Det foreliggende lånetilbud heraf indeholder også løbetider på 10 og 30 år. Den effektive rente og den årlige ydelse for de 3 lån er vist i nedenstående skema:

Kontantlån med en hovedstol på 1,1 mio. kr.

Løbetid
Effektiv rente
Årlig ydelse
30 år
3,29
61.000 kr.
20 år
2,87
76.000 kr.
10 år
2,18
126.000 kr.
 

Jf. ovenfor ønsker hallen at optage et 20-årigt lån, hvorfor den effektive rente bliver 2,87%, og den årlige ydelse 76.000 kr.

Ad 2.
Gillelejehallen har fremsendt uddybende bemærkninger/beskrivelse vedr. ovenfor nævnte tiltag til, hvordan man vil styrke økonomistyringen, og hvilken økonomisk betydning de enkelte tiltag har, jf. bilag "Supplerende bemærkninger til diverse økonomiske tiltag".

  • stram omkostningsstyring: Alle ny anskaffelser vurderes nøje. Dette er allerede iværksat fra 2014. Enkelte arbejdsrutiner er ”hjemtaget” og varetages nu af hallens personale fx. Vinduespudsning.
  • optimering af arbejdsgange og evt. personaletilpasninger: Der er i efteråret 2014 indgået aftale med Kulturhavnens, fase 1, om at varetage vicevært funktion, som medfører besparelser i forhold til bemandingen i Gillelejehallen. Der anslås en indtjening på ca. kr. 100.000 kr./år.
  • fokus på debitorstyring: Opprioritering af fakturering af Gillelejehallens udlejningslokaler, herunder udskiftning af IT-systemer til Bookingsystem og fakturaudsendelse.
  • fokus på Hallens kerneområder, samt kritisk vurderer aktiviteter, der ikke giver indtjening: Stop for afholdelse af Gillelejerevyen, kræmmermarked og julemarked i hallen, da ressourceforbrug ikke svare til indtjeningen. Fokus på kernekompetencer: At drive sportshallen samt udlejning af selskabslokaler.
  • fokus på Cafeens åbningstider og bemanding: Fra 2014 er åbningstiden i Cafeen ændret, så der kun er åbent, når der er økonomisk grundlag for det. Det betyder, at den lukker daglig kl.19. Dette har frigivet personressourcer, som benyttes til andre formål. Som alternativ til cafeen er der opstillet kaffeautomat, og der er planer om yderligere selvbetjeningsautomater.


Ad 3.
En garanti med efterfølgende ny finansiering vil, jf. ovenfor, medfører, at hallen kan spare en finansiel udgift på ca. 24.000 kr. Dette kan opfattes som et "Kommunalt tilskud", idet den billigere finansiering opnås i kraft af en Kommunal garanti.

Men dette er netop formålet med at stille garanti: At låntager opnår bedre finansieringsvilkår, eller i det heletaget opnår mulighed for finansiering. Dette gør sig gældende i hvert tilfælde, hvor der ansøges om garanti for lån, og er begrundelsen for ansøgningen.

Der er dermed ikke noget specielt i denne ansøgning, vedrørende muligheden for at opnår billigere finansiering, der adskiller den fra tidligere ansøgninger fra andre Idræthaller.

I alle denne type sager er formålet med en garanti at opnå billigere finansiering og/eller overhoved muligheden for finansiering.

Jf. Lånebekendtgørelsen skal Kommunen deponere et beløb svarende til del af det garanteret lån, som ikke er omfattet af den kommunale låneramme. Lånebekendtgørelse sætter snævre rammer for, hvad det er muligt at lånefinansiere. I dette tilfælde gives der kun låneramme for den del af lånet, der anvendes til energibesparende formål.

Konkret betyder det, at der skal deponeres et beløb på ca. 730.000 kr., hvis der gives garanti til dette lån. Da deponerede beløb ikke må tælles med i Kommunens likviditet medfører dette en tilsvarende nedgang i likviditeten.

Deponeringen medfører ikke et rentetab, idet deponerede beløb forrentes på linie med øvrig likviditet, (men altså ikke indregnes i likviditeten). Kommunen har derfor ikke noget rentetab ved deponeringen.

Ad. 4.
Administrationen har undersøgt forholdene vedr. sammenhængen mellem hallens driftsudgifter og Kommunens lokaletilskud.

Gilleleje Hallen får lokaletilskud for idrætsforeningernes brug af idrætshallen samt betaling for Gilbjergskolens brug af hallen.

I 2015 er der bevilliget følgende:

Lokaletilskud: 1.809.383 kr.
Skoleleje: 189.983 kr.
I alt 1.999.366 kr.

Tilskuddet er historiske bestemt.

Gilleleje Hallen består af idrætshal på 1. sal og Møllestuen i stueplan. Kommunens tilskud dækker idrætsforeningernes brug af 1. salen, men ikke foreningernes brug af stueplan. Foreningerne skal selv afholde lejeudgiften, men kan søge Kulturråd/Idrætsråd om tilskud til enten lokaleleje (lokaletilskud) eller tilskud til det arrangement de afholder (kulturrådspuljen). I følge folkeoplysningsloven er der mulighed for kommunen at sige nej til nye lokaletilskud, hvis det er en merudgift for kommunen.

Kommunen giver på nuværende tidspunkt ikke tilskud beregnet efter Gilleleje Hallens driftsudgifter.

Center for Kultur og Turisme har sammen med Kultur- og Idrætsudvalget og revisionen iværksat et arbejde med en ny tilskudsmodel. Dette arbejder er dog endnu ikke tilendebragt.

Da Kommunen alene giver lokaletilskud, samt betaling for Gilbjergskolens brug af hallen, påvirker hallens driftsbesparelse ikke det nuværende Kommunale tilskud.


Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk 1 og §6, stk.1.


Økonomi
Kommunen skal jf. ovenfor ved garantier af denne type, jf. Lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til del af det garanteret lån, som ikke er omfattet af den kommunale låneramme. I dette tilfælde et beløb på ca. 730.000 kr.

Set i lyset af det vedtagne budget for 2015-2018 betyder dette en yderligere udfordring for den i for vejen pressede kommunale økonomi, et forhold der skal indgå i overvejelserne om, hvorvidt garantien skal stilles.

Det deponerede beløb frigives efter 1 år med 1/25 hvert år i de efterfølgende 25 år.
Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier. Der er i tidligere sager med garantier til Haller ikke opkrævet provision. Administrationen lægger derfor op til, at der ikke opkræves provision af en evt. garanti i denne sag.


Bilag
Ansøgning om garanti (dok 2014/37193 030)

Lånetilbud fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 004)

Redegørelse for Hallens økonomi (dok. 2014/37193 012)

Nyt Lånetilbud fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 014)

Opdateret lånetilbud af 26.03.15 fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 022)

Lånetilbud pr. 16.04.15 fra RD med 10, 20 og 30 års løbetid (dok. 2014/37193 025)

Supplerende bemærkninger til diverse økonomiske tiltag (dok 2014/37193 029)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:

  1. at beslutte om der skal gives garanti til Gilleleje Hallen i forbindelse med optagelse af et 20-årigt realkreditlån med afdrag og fast rente på op til 1,15 mio. kr. incl. kurstab på maksimal 50.000 kr, samt at deponere et beløb på ca. 730.000 kr.

Og hvis dette tiltrædes:

2. at der ikke opkræves provision af den stillede garanti.
3. at garanti gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Sagen udsættes.

Fraværende: Jannich Petersen, Flemming Møller


Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Sagen udsættes.

Fraværende Jannich Petersen


Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. For: O, V (4)
I mod C og G (2)

2. - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
1. - 3. Anbefalet.

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





118. Etablering af Automatisk Brandalarm (ABA) - Frigivelse af rådighedsbeløb "ABA-anlæg"
82.13.00P30 - 2014/46477

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Formålet med sagen er at søge om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb til etablering af brandsikring af kommunens ejendomme ved etablering af ABA-anlæg.

Som led i kommunens risikostyring skal der etableres ABA-anlæg (Automatisk Brandalarm anlæg) på kommunens skoler, åbne biblioteker samt haller. Dette sker for at sikre kommunes ejendomme af høj værdi mod brand samt at stille kommunen mere attraktivt i forbindelse med det kommende udbud af forsikringer, som skal foretages inden udgangen af 2016.

Mange forsikringsselskaber ønsker ikke at tegne forsikringer eller kun at tegne forsikringer med meget høj selvrisiko, såfremt kommunens ejendomme ikke er sikret mod brand. Derfor skal der, som led i kommunens risikostyring, etableres ABA-anlæg på 6 af kommunens lokationer. De 6 lokationer er:

  • Nordstjerneskolen, Ramløse afd.
  • Bjørnehøjskolen
  • Center for Kultur, Idræt og Turisme, produktionsskolen, UUC og tandplejen, Skolegade 43
  • Gribskolen, Græsted afd.
  • Gribskolen, Tingbakken
  • Birkevang 210 og 212 (sammenbygning af to ejendomme - krav fra byggemyndigheden)


Opgaven med etablering af ABA-anlæg har været udbudt og Siemens er valgt som leverandør ud fra kriteriet - mest fordelagtigt tilbud.

Opgaven igangsættes i sommeren 2015 således, at arbejdet så vidt muligt indpasses i igangværende byggeprojekter samt således, at meget af arbejdet kan foretages i skolernes sommerferie.

Lovgrundlag
LBK 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven) § 38 stk. 2 og § 40

Økonomi
det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til brandsikring af kommunens ejendomme ved etablering af ABA-anlæg.

Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til brandsikring af kommunens ejendomme ved etablering af ABA-anlæg.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til etablering af brandsikring af kommunens ejendomme ved etablering af ABA-anlæg.



Beslutning
1. Anbefalet

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





119. GIV - Gribskov Kommunes interne servicevirksomhed - status og udvikling
15.04A00 - 2014/19516

Sagsfremstilling
Formålet med fremlæggelse af denne sag er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om status for Gribskov Kommunes Interne serviceVirksomhed (GIV), herunder at Arbejdsmarkedsudvalget skal tage stilling til en eventuel forlængelse af GIV fra 1. januar 2016.

GIV blev etableret 1. januar 2015 på baggrund af beslutning i Byrådet d. 1. september 2014, sag nr. 173. Samtidig blev det besluttet, at en eventuel forlængelse af GIV skulle vurderes med udgangen af november 2016.

Grundet ændring i refusionsreglerne pr. 1. januar 2016 er det nødvendigt at tage stilling til en fortsættelse af GIV allerede juni 2015.

Kort om GIV
Virksomheden danner rammen om ansættelse af langtidsledige fleksjobvisiterede borgere, der har været ledige i mere end 18 måneder indenfor de seneste 24 måneder. Virksomheden danner desuden ramme om den kommunale nytteindsats for kontanthjælpsmodtagere.
Endvidere er dele af virksomhedens fysiske rammer renoveret, således som det blev besluttet i forbindelse med etableringen.

Centralt for virksomhedens virke er, at langtidsledige fleksjobvisiterede sikres en mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansættelse i GIV medvirker til at udvikle de lediges reelle arbejdsevne og dermed rådighed for arbejdsmarkedet. Fælles for de langtidsledige fleksjobbere er, at det er lang tid siden de sidst er indgået i et arbejdsmæssigt fællesskab og de deraf afledte forventninger og krav, der møder dem på arbejdsmarkedet.

Formålet med GIV er overordnet at gøre passive borgere aktive gennem en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Status og erfaringer:
Pr. 1. april 2015 er der i GIV ansat 27 medarbejdere i fleksjob med et timetal på mellem 2-20 timer. Medarbejderne er ansat løbende i perioden januar - april 2015.

Ca. halvdelen af medarbejderne, er placeret i andre kommunale institutioner og enkelte i frivillige foreninger. På GIV, Skovgårdsvej 48, møder ugentligt 13 medarbejdere. Hertil kommer de borgere, der er i nytteindsats (hovedsageligt borgere på kontant- og uddannelseshjælp).

Det er endnu for tidligt i forløbet, at lave præcise konklusioner og fremlægge konkrete erfaringer fra GIV. De foreløbige erfaringer fra de første 5 måneder viser, at mange har udfordringer i forhold til helt basale sociale- og medarbejderrelaterede kompetencer. De har derfor brug for en periode hvor disse kompetencer styrkes. Det kan eksempelvis dreje sig om evnen til at byde sig til i forhold til arbejdsopgaver samt evnen til at tage ansvar for egen deltagelse.
Det at indgå på en arbejdsplads, hvor der på den ene side er rummelighed til at de kan udvikle sig og på den anden side stilles helt normale krav til dem som medarbejdere, gør at GIV rummer væsentligt andre muligheder end et aktiveringsprojekt. Medarbejderne i GIV indgår på en arbejdsplads, får oparbejdet deres sociale og medarbejderrelaterede kompetencer og lærer på ny at begå sig på en arbejdsplads. Kompetencer der er helt fundamentale og grundliggende for at kunne varetage et arbejde.

Erfaringerne er indtil videre således positive i den forstand, at de medarbejdere der har været ansat i længst tid løbende udvikler disse kompetencer og i højere grad får en "arbejdstager identitet". Erfaringerne er også, at dette er en proces, der vil strække sig over længere tid afhængig af den konkrete person, ligesom det kræver tæt opfølgning og sparring med den enkelte.

I det oprindelige beslutningsgrundlag for GIV var det forudsat, at der kunne flyttes ca. 5 medarbejdere ansat i seniorjobs, til GIV. Disse skulle fungere som koordinatorer og understøtte sårbare fleksmedarbejdere i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Disse seniorjobmedarbejdere har det ikke været muligt at rekruttere, da tilgangen af disse er minimal grundet ændret lovgivning.

Ændrede økonomiske vilkår
De oprindelige beregninger for driften af GIV er baseret på de nuværende refusionsregler, hvor kommunen ikke får refusion efter borgere på ledighedsydelse har været ledig i 18 måneder eller mere.

Refusionsreglerne ændres pr. 1. januar 2016 således, at der for borgere med mere end 52 ugers ledighed modtages 20 % refusion fra staten.
Beregningsgrundlaget for GIV er således ændret i og med GIV fra 1. januar 2016 vil medføre en konkret udgift for Gribskov Kommune og ikke længere være en nulsumsløsning

De konkrete driftsudgifter er vanskelige at anslå præcist, da det bl.a. afhænger af de ansattes lønniveau, timeantal m.v.

Der er dog allerede indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme afsat 2,5 mio. kr. til driften af GIV. Administrationen vurderer, at det er realistisk at holde udgifterne til GIV indenfor den økonomiske ramme, der allerede er afsat på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Arbejdsmarkedsudvalget kan således holde udgifterne indenfor egen eksisterende ramme.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er taget hensyn til positive afsmittende personlige, sociale og økonomiske konsekvenser af GIV. Dette være sig f.eks. ansatte med børn og deres rollemodel funktion for børnene, færre afledte udgifter på andre området m.v. Ligesom der i beregningerne ikke er indregnet økonomisk gevinst ved de ansatte, der efterfølgende bliver ansat på det private arbejdsmarked.

Succeskriterier
Det forventes, at minimum 5 ansatte fra GIV fra 2016 i løbet af et kalenderår vil opnå ansættelse udenfor GIV.


Lovgrundlag
Lov om en aktiv socialpolitik § 104 stk. 1

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

  1. at GIV forlænges for perioden 2016-2017
  2. at der knyttes en virksomhedskonsulent til de ansatte, der er klar til søge job uden for GIV
  3. at medarbejdere som udgangspunkt fortsat ansættes for en 1 årig periode i GIV, men at det fremover, i særlige tilfælde, gøres muligt at tilbyde ansatte i GIV en ansættelse over et år, når det vurderes, at den ansatte gennem længerevarende tilknytning vil kunne opnå beskæftigelse udenfor GIV eller har en nøglerolle i forhold til den daglig drift
  4. at beslutningen om fokus på langtidsledige med mere end 18 måneders ledighed ændres til 52 uger som konsekvens af refusionsreformen
  5. at uddelegere beslutningskompetencen i lignende sager vedr. GIV til Arbejdsmarkedsudvalget



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 03-06-2015:
1. Anbefales at GIV forlænges for perioden 2016-2017 med en evaluering i august 2016
2. - 5. Anbefales.

Fraværende: Thomas Elletoft



Beslutning
1. Anbefales, med Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.
2. - 5. Anbefales

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





120. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet
15.20G00 - 2015/15049

Sagsfremstilling
Formålet med denne dagsorden er, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter 6 overordnede pejlemærker for tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet udarbejdet af KommuneKontaktRådet for Hovedstaden (KKR). KKR indstiller, at pejlemærkerne behandles af Byrådet.
Pejlemærkerne er udarbejdet med baggrund i at beskæftigelsesreformen stiller krav om et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken og for at sikre en række fælles mål for kommunernes arbejde i det Regionale Arbejdsmarkeds Råd (RAR). Pejlemærkerne udtrykker behovet for et øget tværkommunalt samarbejde, der skal imødekomme nogle af de udfordringer, der findes på beskæftigelsesområdet

En embedsmandsgruppe under KKR har derfor udarbejdet et oplæg, inkl. bilag, til fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet.
I gruppen har deltaget 7 jobcentercenterchefer fra Hovedstadsregionen. (Oplægget med bilag er vedlagt denne dagsorden, bilag 1 og bilag 2 ).

Udfordringer på beskæftigelsesområdet
Anbefalingerne til tværkommunale samarbejder, skal imødekomme en række udfordringer på beskæftigelsesområdet. Det drejer sig om følgende udfordringer:

  1. Virksomhedsrettet service og jobformidling
  2. Målrettet hjælp til opkvalificeringen af ledige / borgere
  3. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og A kasser, der i forvejen arbejder på tværs af kommunegrænser
  4. IT understøttelse af den tværkommunale jobformidlingsopgave


Udfordringerne kan nærmere beskrives som følger:

  • Virksomhedsrettede indsatser - herunder, at jobcentrene samarbejder på tværs for at levere lovformidling og sikrer opfyldelsen af virksomhedernes behov - også i de situationer, hvor det enkelte jobcenter ikke selv har ledige med de rette kompetencer. Jobcentrene skal evne at koordinere på tværs af kommunegrænser i den virksomhedsrettede indsats.
  • Borgerrettede indsatser - herunder sikre, at borgeren får en individuel indsats, som svarer til borgerens behov - her kan i det flere tilfælde være en fordel, at tilbuddene til borgere etableres på tværs af kommunerne og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne for at sikre, at de ledige understøttes i at tilegne sig kompetencer, der efterspørges. Det gælder i særlig grad i forhold til de store infrastrukturprojekter og hospitalsbyggeri, der igangsættes i hovedstadsområdet.
  • Opkvalificering af medarbejdere - herunder etablere tværkommunale tilbud, som sikrer, at der på alle jobcentre er dygtige medarbejdere, som kan understøtte intentionerne i beskæftigelsesreformen.
  • Dokumentation af effekt af indsats - herunder sikre, at kommunerne bliver bedre i stand til at dokumentere og synliggøre effekten af indsatsen og akkumulere dette, så der skabes et bedre overblik over, hvad der virker på de enkelte områder.
  • Sikre en administrativ organisering og understøttelse af kommunale medlemmer af RAR - herunder at eksisterende kommunale "embedmandsudvalg for vækst uddannelse og beskæftigelse, med tilhørende koordinationsgruppe med jobcenterchefer m.fl. opretholdes".


I forhold til ovenstående udfordringer anbefaler KKR Jobcentrene i 2015 skal være påbegyndt følgende initiativer:

  • at være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft
  • at indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, der er på vej, samt hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri, mv.
  • at være del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation
  • at være en del af et formaliseret samarbejde vedr. opkvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter
  • at være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner som en del af indsatsen for de unge ledige.
  • at have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcentret
  • at have særligt fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling
  • medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser, der bruges på beskæftigelsesområdet


Center for Arbejdsmarked (CA) er allerede i dag part i flere tværkommune initiativer som også matcher ovennævnte forslag til tiltag- heraf kan nævnes:

  • et samarbejde med flere kommuner om et virksomhedsbredskab, som bl.a. indebærer synliggørelse af jobcentrernes tilbud i fælles tillæg i Frederiksborg Amts Avis
  • et samarbejde med en række kommuner i forhold etablering af jobrotationsstillinger
  • Samarbejde med 6 Jobcentre i Nordsjælland og CABI om den virksomhedsrettede indsats og uddannelse af ledige på tværs af kommunegrænserne f.eks. branchepakker og fagspecifikke jobklubber
  • Fælles kompetenceudvikling med andre Jobcentre
  • Etablering af 11-kommuners samarbejde på tværs af Jobcentrene i Nordsjælland, herunder også en fælles kommunal planlægning og samarbejde i forhold til samarbejdet med A-kasserne
  • Samtidig er Jobcenteret del af en række samarbejdsnetværk på tværs af Jobcentene på Sjælland på både chef, teamleder og medarbejder niveau

Administrationen anbefaler Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at tiltræde anbefalingerne. Administrationen vurderer, at der allerede er igangsat arbejde på en lang række af de områder som KKR anbefaler. Opmærksomheden henledes dog på at en gennemførelse af samtlige anbefalinger vil være ressourcekrævende og ikke realistisk at fuldføre i 2015.

Administrationen anbefaler endvidere Arbejdsmarkedsudvalget at lade pejlemærkerne indgå i arbejdet med visioner på arbejdsmarkedsområdet og udarbejdelsen af en indsats- og beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lov nr. 1842 af 23/12/2014 kap. 5


Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 ARB 06-05-15 Notat tværkommunale samarbejder Dok.nr. 2015/15049 001

Bilag 2 ARB 06-05-15 Bilag vedr. tværkommunale samarbejder Dok.nr. 2015/15049 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet.

  1. at godkende de 6 beskæftigelsespolitiske pejlemærker
  2. at godkende anbefalingerne til tværkommunale samarbejder
  3. at godkende, at den administrative organisering af dette arbejde i en embedsmandsgruppe med tilhørende koordinationsudvalg opretholdes
  4. at pejlemærkerne indgår i arbejdet med visioner på arbejdsmarkedsområdet og udarbejdelsen af en indsats- og beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune.

    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 06-05-2015:
1-4. Anbefalet

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen og Knud Antonsen


Beslutning
1. - 4. Anbefalet

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





121. Indkvartering og boligplacering af flygtninge
82.00G00 - 2015/16571

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet skal beslutte, hvorledes det fremtidige behov for midlertidig indkvartering og permanent boligplacering af flygtninge skal dækkes.

Endvidere skal Byrådet beslutte, hvorledes den stigende udfordring med at skaffe indkvartering og boligplacering af flygtninge løses ved dels at effektivisere sagsgange og ved at samle administrationen heraf i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv og ved dels at tilføre ekstra-ressourcer, svarende til en fuldtidsansættelse, i foreløbigt en 2 års periode.

Baggrund
Stigningen i antallet af modtagne flygtninge og familiesammenførte giver et markant pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge.

Gribskov Kommune (GK) er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge, som GK er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2015 er GK's kvote blevet fastsat til 118 flygtninge - svarende til en fordobling af niveauet i 2014 og en seksdobling i forhold til niveauet i 2008-09.

Udfordringerne med at skaffe boliger til det stigende antal flygtninge er allerede blevet behandlet i to politiske sager i indeværende år.

1: I sagen 'Øget kapacitet af boliger til flygtninge' (Byrådet d. 2/2 2015) besluttedes det, at:

  • øge indsatsen for at private boligeejere og øvrige ejendomsbesiddere i stigende grad udlejer deres ejendomme eller værelser til flygtninge.

Indsatsen er udmøntet ved annoncering på kommunens hjemmeside og i den lokale presse (i perioden februar-april 2015). Efter en lidt træg opstartsfase, har der været en rigtig god respons på kommunens annoncering efter private udlejere, og en del af behovet for boliger til flygtninge dækkes nu ad denne vej. Selv om annonceringen har båret frugt, har det vist sig, at det næppe vil være muligt at boligplacere hovedparten af det øgede antal flygtninge og familiesammenførte hos private udlejere.

  • ombygge tre kommunale ejendomme (tidligere Riset, Mårum skole, Tinghusevej 15, tidligere dagpleje, Mårumvej 54 og tidligere Vejby gl. børnehave, Femgårdsvej 5). Med ombygningerne udvides boligkapaciteten med 12 værelser til boligplacering af enlige flygtninge og med 3 familieboliger.

Administrationen havde indstillet en fjerde ejendom, den tidligere FO i Blistrup på Udsholtsvej 74, hvor der vil kunne indrettes 9 værelser for 350.000 kr., hvilket dog ikke blev tiltrådt med følgende begrundelse: 'Den tidligere FO i Blistrup anvendes i første omgang ikke til boligplacering. I første omgang afsøges muligheder for boligplacering i andre kommunalt ejede ejendomme og dernæst private lejemål.'
2: I sagen 'Boligplacering af flygtninge samt revidering af bilag B i Ejendomsstrategi 2015'(Byrådet 21/4 2015) besluttedes det at:

  • ombygge og indrette yderligere tre kommunale ejendomme mhp. etablering af 4 familieboliger (til i alt 16 flygtninge) og 5 værelser til enlige flygtninge. De tre ejendomme (Gilleleje Stationsvej 4, Kastanie Alle 7 og Ravnstrup Alle 6) stod tidligere opført på Ejendomsstrategiens potentielle salgsliste (bilag B).

    Med konverteringen af de tre tomme ejendomme fastholdes disse i kommunalt eje, og de kan dermed ikke umiddelbart indregnes i det salgsprovenu, der opereres med i Ejendomsstrategien. Omvendt har kommunen ikke tomgangsudgifter til disse bygninger. Hvis ejendommene ikke længere skal anvendes til flygtningeformål, vil de kunne realiseres i en senere fase.

    For bedre at kunne efterkomme behovet for store familieboliger er antallet af familieboliger i forbindelse med detailprojekteringen blevet reduceret fra fire til tre boliger.


De ovennævnte beslutninger følger op på en praksis i GK, hvor vi så vidt muligt har ønsket at stille permanente boliger til rådighed, fremfor at anvende langt dyrere løsninger, som fx midlertidig indkvartering af flygtninge i pavilloner eller bed and breakfast-ordninger. Denne strategi har været ganske succesfuld, men det seneste års tid har det været mere og mere vanskeligt at undgå udgifter til midlertidig indkvartering. Således anvendtes under 50.000 kr. årligt til midlertidig indkvartering i årene 2012-2013, men alene i 1. kvartal i 2015 har udgiften hertil været 215.000 kr. Denne stigning hænger sammen med flere forhold, men den generelt større tilstrømning af flygtninge samt vanskeligheder med at skaffe permanente boliger til nogle få, store familier er hovedårsagen hertil.

Siden de to beslutningsforslag har regeringen vedtaget en række lovforslag, som bl.a. øger kommunernes handlemuligheder, heriblandt forkortet høringsperiode ved behandling af evt. nødvendige lokalplanændringer, hvis der indrettes boliger i ejendomme, der ikke tidligere har været anvendt til boligformål. Endvidere er der åbnet op for, at kommunen kan lånefinansiere ombygningsomkostninger, hvis der - i samarbejde med boligselskaberne - etableres bofællesskaber (klubværelser) i større almene boliger.

Den aktuelle udfordring - øget antal modtagne flygtninge og familiesammenførte
Hovedparten af de flygtninge, GK modtager, kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger mange af disse om familiesammenføring.
GK har indtil videre modtaget 48 flygtninge (inkl. de varslede til modtagelse d. 1/7 2015) af de 118 flygtninge på 2015-kvoten. Ifølge Udlændingestyrelsens oplysninger er 14 af de modtagne flygtninge på 2015-kvoten gift - og de kan ventes at søge familiesammenføring til deres ægtefæller og deres tilsammen 21 børn.

Administrationen har udviklet en prognosemodel, baseret på de senere års erfaringer vedrørende andelen af flygtninge, der rent faktisk opnår familiesammenføring, samt den gennemsnitlige husstandsstørrelse i de familiesammenførte familier. Ifølge prognosemodellen kan det ventes, at de 118 på 2015-kvoten vil føre til mindst 16 familiesammenføringer.

Udlændingestyrelsen kalkulerer med en faktor på 1,5 pr flygtning. Det stemmer godt overens med vores opgørelser fra 2014. (Altså 118 * 1,5 = 177 svarende til i alt 295 personer).

Boliger til permanent boligplacering af flygtninge
Kommunen råder over et større antal værelser og familieboliger til permanent boligplacering af flygtninge, jf. tabel 1.

Tabel 1: Opgørelse over antallet af værelser og boliger, der anvendes til permanent boligplacering, opgjort per 20/5 - 2015.

Bestand
Værelser
Familieboliger
Ledige værelser
Ledige familieboliger
Flygtninge- boliger
65
13
1
0
Sociale boliger, der bebos af flygtninge
0
11
0
0
Allerede ombyggede, kommunale ejendomme i 2015
6
-
0
0
Private udlejere *)
10
5
0
2
I alt **)
81
29
1
2

*) Heri er medtaget værelser, som der allerede var tegnet kontrakt for inden annonceringen i februar-april måned 2015.
**) Hertil kommer, at kommunen har mulighed for at anvende den kommunale anvisningsret til 25% af boligerne i de almene boligselskaber.

I de kommende måneder øges kapaciteten af boliger til boligplacering af flygtninge efter nedenstående tidsplan, jf. tabel 2.

Tabel 2: Oversigt over forventede antal værelser og boliger, der ventes at kunne anvendes til permanent boligplacering i de kommende måneder.

Ombyggede, kommunale ejendomme *) Private udlejere **)
Værelser Familieboliger Værelser
Familieboliger
Juni 7 (Riset) 5 7
Juli 2
August 1+2 (Kastanje Allé og Ravnstrup Allé - er begge i proces) 4
September 3 (Femgaards- vej - afventer flytningen af væver- foreningen) 1 ***)
Oktober 5 (Gilleleje Stationsvej 4 - afventer planforhold og byggesag)

*) Kapacitetsudvidelse, der allerede er politisk besluttet, men som endnu ikke er færdigombygget.
**) Heri er kun medtaget den kapacitet, som er i pipeline, dvs. værelser og boliger, der enten er tegnet kontrakt for, eller hvor det er aftalt, at der skal udfærdiges en kontrakt (opgjort ultimo maj måned 2015). Ved en genoptagelse af annonceringen kan der ventes flere lejemål.
***) Overtagelsestidspunktet er endnu ikke fastlagt.

Kapacitet i forhold til umiddelbart behov for boligplacering
Oplysningerne vedrørende boligkapaciteten og udvidelsen af denne, jf. tabel 1 og 2, kan sammenholdes med oplysninger fra Boligvisitationsudvalget (BVU) om boligplaceringen af de flygtninge, som kommunen har skullet modtage, subsidiært er varslet om. Opgørelsen dækker de boligplaceringer, der var besluttet frem til og med midten af maj måned, jf. tabel 3.

Tabel 3: Oversigt over tildeling af boliger ifølge BVU-oplysninger, d. 22/5 - 2015.

Varslet ankomst- tidspunkt
Midlertidig indkvartering
Permanent boligplacering
Enlige Familier (personer) Enlige Familier (personer)
1/4 - 2015 2 7 1(3)
1/5 - 2015 1(2) 4 1(5)
1/6 - 2015 2 *) 1(3) **) 1
Ikke- boligplacerede flygtninge, per d. 22/5 4 2(5)

*) BVU har ikke behandlet disse to ansøgninger endnu, men det ventes, at de kan boligplaceres på de værelser, der bliver til rådighed i juni måned. Udlændingestyrelsen har varslet, at GK skal modtage tre flygtninge til d. 1/7 - et syrisk ægtepar uden børn og en ugift, 30 årig mand. Deres sag skal ligeledes behandles på det næste BVU-møde.
**) Familien har fået tildelt en permanent bolig per 15/7 - 2015.

Udover de ikke-boligplacerede flygtninge per d. 22/5 - 2015, har BVU, via ventelisten i UniqOmsorg, oplysninger om tre familiesammenførte familier på henholdsvis 4, 6 og 8 familiemedlemmer, som der skal findes en permanent bolig til. I parentes bemærket, så bliver BVU stort set altid involveret i at finde permanente boliger til familiesammenførte familier. BVU bliver typisk først bekendt med familiesammenføringerne, når familien indsender en ansøgning om anvisningsbolig. Dette hjælper Jobcentret dem med. De facto vil de fleste familier kunne få hjælp, da den familiesammenførte familie evt. kan søge om en anvisningsbolig.

Ud over de nævnte forhold skal det tilføjes, at Jobcenteret indkvarterer flygtninge midlertidig - og indtil permanent bolig foreligger. Disse indkvarteringer, der ofte er af kortere varighed, kendes også fra tidligere år, men har i foråret antaget et større omfang end hidtil, bl.a. fordi de tildelte boliger i nogle tilfælde ikke har været klar til indflytning. De nævnte tre familier, der afventer en permanent bolig i forbindelse med familiesammenføring, har ligeledes været medvirkende til at drive omkostningerne til midlertidige indkvarteringer højere op end sædvanligt.

Opsamlende viser ovenstående opgørelse, at behovet for boliger til permanent boligplacering i de kommende to til tre måneder er mindre end udvidelse af kapaciteten, som vil ske, jf. tabel 2.

I løbet af efteråret må det dog ventes, at der vil opstå kapacitetsproblemer, eftersom kommunens muligheder for at indrette værelser og famillieboliger i kommunens egne ejendomme mhp. permanent boligplacering er ved at være udtømte. Administrationen foreslår derfor, at det besluttes at øge kapaciteten af midlertidig indkvartering, se nedenfor.

Handlemuligheder
Behovet for udvidelse af kapaciteten til indkvartering og boligplacering af flygtninge kan principielt dækkes på en af flere måder, jf. tabel 4:

Tabel 4: Kommenteret oversigt over handlemuligheder


Handlemulighed

Perspektiv

Boligplacering i private udlejningsboliger (flygtningen lejer sig ind hos privat udlejer)

Annoncering efter private udlejere betyder, at en del af kapacitetsbehovet dækkes ad denne vej

Leje af ejendomme mhp. på videreudlejning til flygtninge

Annoncering efter private udlejere betyder, at en del af kapacitetsbehovet dækkes ad denne vej

Opkøb af ejendomme, der egner sig til at boligplacere flygtninge

Administrationen moniterer markedet og vil i givet fald indstille til køb, hvis egnede muligheder viser sig

Ombygning af andre kommunale ejendomme

Her er der for nærværende kun en oplagt mulighed, Græsted Børnehuse, Ramsager, der lukkes per 31/7-2015 (se nedenfor)

Etablering af flere almene boliger

Denne handlemulighed vil først kunne give en kapacitetsudvidelse i et ca. tre-årigt perspektiv og er derfor ikke en mulighed på kort sigt

Etablering af bofællesskaber i samarbejde med boligselskaberne

Denne løsning blev mulig med forårets lovændring. Ombygningsomkostningerne kan lånefinansieres

Udnyttelse af den lovgivningsmæssige mulighed for at boligplacere i midlertidige boliger gennem etablering af 'midlertidig kapacitet', herunder overvejelser om etablering af pavilloner og langtidsleje på kroer, kursussteder o.lign.

Eftersom de ovenstående muligheder for permanent boligplacering næppe vil kunne opveje behovet, vil det være nødvendigt, at GK øger fokus herpå.


Konkret vil administrationen foreslå, at følgende strategier forfølges:

Permanent boligplacering
Administrationen vil fortsat søge at øge kapaciteten af boliger til permanent boligplacering:

  • Fornyet annoncering i den lokale dagspresse samt skærpet monitering af ejendomsmarkedet, hvilket vil kunne åbne op for de tre førstnævnte handlemuligheder i tabel 4. Det er administrationens vurdering, at denne fremgangsmåde næppe vil være tilstrækkelig til at skaffe den fornødne kapacitet.
  • Etablere kontakt til boligselskaberne for - i samarbejde med dem - at afsøge mulighederne for at etablere bofællesskaber. Kommunen kan lånefinansiere ombygningsomkostningerne, således at store lejligheder kan omdannes til bofællesskaber.


Midlertidig indkvartering
GK har hidtil søgt at begrænse brugen af midlertidig indkvartering, da denne løsning er forholdsvis dyr, særligt hvis det er nødvendigt at gøre brug af kortere ophold på bed and breakfast, feriecentre og lignende.

Fra lovgivningsmæssigt hold er der fastsat en maksimumhusleje ved midlertidig indkvartering. Denne bestemmelse er indsat for, at kommunerne har et incitament til at søge at etablere permanent boligkapacitet, hvor den enkelte flygtning som udgangspunkt skal betale sin egen husleje.

Ved at etablere egen midlertidig kapacitet kan kommunerne imidlertid nedbringe omkostningerne, idet det ikke længere er nødvendigt at anvende lejemål med korttidskontrakter. Dette ses p.t. i mange kommuner.

Administrationen indstiller, at der arbejdes langs følgende retningslinier - i prioriteret rækkefølge:

Langtidsleje til midlertidig indkvartering
Indgåelse af kontrakt om leje af egnede ejendomme på måneds-, kvartals- eller halvårligt basis, fx kursussteder, kroer eller bed and breakfast - i eller uden for GK.

Etablering af et modtagehus
Hvis enlige flygtninge, der må formodes at opnå familiesammenføring inden for en kortere periode, tilbydes en midlertidig indkvartering i et modtagehus, vil dette kunne aflaste administrationen i forhold til, at de pågældende ikke skal tilbydes to permanente boliger. I forbindelse med selve etableringen af modtagehuset vil kapacitetspresset på værelser til permanent boligplacering aftage periodisk.

Vi har hidtil opereret med maximum på ni flygtninge under samme tag, men denne grænse kunne fraviges i modtagehuset, der evt. kunne dimensioneres til at huse op til fx 15-20 enlige flygtninge.

Blandt de større kommunale ejendomme har Stæremosen 57 været overvejet til formålet, men støjforholdene i erhvervsområdet gør, at der kun kan gives tilladelse til beboelse, hvis der foretages omfattende foranstaltninger til støjværn.

Alternativt foreslås Græsted Børnehuse, Ramsager, som lukker per 31/7 2015 indrettet til formålet. Her vil der kunne indrettes op til 8 værelser for 400.000 kr., som vil blive lånefinansieret. Det kan overvejes at opstille nogle få pavilloner (se næste afsnit) i tilknytning til modtagehuset for derved at øge kapaciteten.

Administration vil i øvrigt som led i moniteringen af ejendomsmarkedet indlede en søgeproces mhp. at identificere egnede ejendomme til formålet, så det vil være muligt at agere hurtigt, såfremt der skulle være behov for at etablere flere modtagehuse.

Pavilloner
Der vil endvidere kunne etableres midlertidig kapacitet i pavilloner, som indrettes med fælles indgang/toilet/køkken i midten, og to værelser i hver ende af pavillonerne, hvorved det er muligt at huse to enlige flygtninge i hver pavillon – eller en familie med op til fire personer.

I nedenstående tabel er udgifterne til henholdsvis en ejer- og en lejemodel angivet (priserne er ekskl. moms). Priserne er indhentede i forbindelse med en markedsundersøgelse baseret på kontakt til seks udbydere.

Tabel 5: Udgifter ved etablering 8 pavilloner med i alt 16 værelser, ekskl. moms

Udgift
Pavillon, der overholder BR 2015
Ved køb
Ved leje
Beboelsesmodul, excl. varmeforsyning, dvs. efterinstallering af fx luft-til-vand anlæg er nødvendigt
1.600.000 kr.
28.000 kr.
per måned
Opsætning
45.000 kr.
45.000 kr.
Tilslutning, el, vand og kloak
25.000 kr.
25.000 kr.
Udgifter til diverse kloak og vand på grunden
75.000 kr.
75.000 kr.
Separat el-måler til hver pavillon, inkl. tavle og gruppe
100.000 kr.
100.000 kr.
Installering af luft-til-vand opvarmning
200.000 kr.
200.000 kr.
Øvrige etableringsomkostninger: Pavillontrappe med 3 trin, opklodsning på fliser og stræktømmer
30.000 kr.
30.000 kr.
Etableringsudgifter, i alt

- dertil evt. mdl. leje
2.075.000 kr.
475.000 kr.

28.000 kr.
per måned

Note: Lejeprisen er ved leje i 3 år. Der må påregnes demonteringsomkostninger efter endt lejeperiode. Ved byggemodnede grunde reduceres prisen med ca. 75.000 kr .

Generelt rummer pavillonløsningen en tidsmæssig fordel, da den kan være hurtig at etablere, især hvis der findes grunde med tilslutningsmuligheder. Kapaciteten er også relativ let at afhænde, hvis der ikke længere skulle være brug herfor. Endelig kan istandsættelsesomkostningerne i forbindelse med fraflytning typisk holdes på et lavere niveau ved pavillonløsningen end ved andre boligtyper.

I tabel 6 foretages der en beregning af driftøkonomien ved henholdsvis en eje- og lejemodel. Der tages udgangspunkt i, at der kun vil være midlertidig indkvartering i pavillonerne.

Tabel 6: Årlig driftøkonomi ved etablering af 8 pavilloner med 16 værelser, ekskl. moms

Udgift
Ejer model
Leje model *)
Årlig lejeudgift, excl. forsyningsudgifter
336.000 kr.
Årlige finansieringsomkostninger, excl. forsyning **)
252.000 kr.
Årlige forsyningsudgifter
100.000 kr.
100.000 kr.
Årlige udgifter, i alt
352.000 kr.
436.000 kr.
Lovfastsat maksimal, årlig betaling ved midlertidig indkvartering for leje- og forbrugsudgifter for enlige med og uden børn på 2.122 kr. (per måned) – for 16 lejere
407.424 kr.
407.424 kr.
Indtægt ved midlertidig indkvartering af 16 enlige lejere***)
52.424 kr.
-29.424 kr.

*) Leje modellen er baseret på en 3 årig kontrakt. Lejeudgiften vil kunne stige ved en kortere driftperiode.
**) Rente og afdrag på fastforrentet 25-årigt 2 pct.s annuitetslån på 2,1 mio.kr. og afskrivninger over 10 år beløber sig årligt til 252.000 kr.
***) Ved midlertidig indkvartering af fire par med 1-3 børn i de 8 pavilloner vil det driftøkonomiske regnskab stort set se ud som for enlige, idet den lovfastsatte maksimale husleje for hver af disse familier udgør 4.239 kr., svarende til årligt niveau på 406.944 kr.

Det ses af ovenstående, at driftøkonomien er mest fordelagtig med en ejerløsning. Erfaringer fra andre kommuner peger da også på, at det klogeste vil være ejermodellen.

Tabel 7 rummer en oversigt over steder, hvor pavillonerne vil kunne opstilles. Lokationer med allerede etablerede tilslutningsmuligheder vil have højst prioritet, da det vil bringe de samlede etableringsomkostninger ned.

Tabel 7: Oversigt over egnede opstillingssteder

Adresse Byggemodnet Gældende planforhold/
anvendelse
Planlovens §5u kan anvendes Bemærkninger
Boagervej 28, Helsinge (tidligere Helsingebadet) – tom grund Ja Omfattet af Lokalplan 512.10 for område til uddannelse, kultur og idræt i Helsinge.
Området må anvendes til offentlige formål inden for uddannelse, kultur og idræt.
Byzone
Ja Der vil kunne opstilles mindst 8 pavilloner.
Ligger dog tæt ved en meget befærdet parkeringsplads samt skole og idrætsområde.
Hesselbjergvej 57 – efter forudgående nedrivning Ja Omfattet af Lokalplan 21.6 for eksisterende boligområde ved Hesselbjergvej. Ligger i område A til helårsbeboelse (byzone). Ikke nødvendigt ift anvendelsen
(evt hvis der skal dispenseres fra bebyggelses- regulerende bestemmelser)
Der vil kunne opstilles 2-3 pavilloner
Hammerrichsvej 4, Helsinge – tom grund Ja 1.C.06 Centerområde i Helsinge bymidte - centerformål
Byplanvedtægt nr. 21 - ligger i et område til boligformål
Byzone
Ikke nødvendigt ift anvendelsen
(evt hvis der skal dispenseres fra bebyggelse- sregulerende bestemmelser)
Der vil kunne opstilles 2-3 pavilloner
Naverbuen 7, 8 og 12, Mestervangen, Græsted – 3 industrigrunde Nej 3.E.01 - Blandet bolig og erhverv ved Mestervangen i Græsted
Omfattet af Lokalplan 16.15 for erhvervsområde ved Mestervangen
Byzone
Ja Der vil kunne opstilles mindst 8 pavilloner. Gældende plangrundlag åbner ikke for anvendelse til bolig uden erhverv - men med §5u kan der dispenseres herfra, og da området indeholder andre boliger vurderes det muligt ift fx støj, men det bør tjekkes
Damhusvej 5 Nej Ligger i landzone. Omfattet af Lokalplan 27.13 for udvidelse af Tingbakkeskolen. Dens formål er at give mulighed for at udvide skolen og opføre en sportshal Ja Der vil kunne opstilles 2-3 pavilloner. Ligger tæt ved en skole, men dog forholdsvis afskærmet
Skovgårdsvej, matr. 10 hr Nej Omfattet af Lokalplan 18.80 for Boligområde og offentligt område i Tofte i Helsinge Ja - hvis der kan sikres mod støj fra Kildevej Der kan etableres ca. 8 pavilloner. Området er oprindeligt lokal- planlagt som del af et institutionsområde - til bl.a. friareal/ legeplads, men er aldrig etableret som sådan. Med §5u kan der dispenseres fra anvendelsen. Evt. eksisterende anven- delse som friareal bør undersøges.
Det skal overvejes grundigt hvilken løsning (fx pavillon) der vælges, så arealet på et senere tidspunkt igen kan komme i spil som børneinstitution.
Der er tidligere påvist behov for støj- dæmpende løsnin- ger, før end der kan bygges boliger så tæt på Kildevejen
Kringelholm Syd Nej Omfattet af Lokalplan 15.83 for lavt boligområde i Gilleleje syd (sydlige Kringelholm) Ja Areal reserveret til offentlig institution. Anvendes i dag som friareal. Med §5u kan der dispenseres fra anvendelsen. Se i øvrigt ovenfor

Anm.: Oversigten indeholder ikke forslag om opstilling på meget små grunde eller grunde i erhvervsområder med et højt støjniveau.

Såfremt Byrådet beslutter, at pavillonløsninger kan anvendes, vil administrationen i første ombæring anvende de byggemodnede grunde og dernæst vurdere, hvilke af de ikke-byggemodnede grunde, der vil kunne inddrages. I de tilfælde, hvor der skal dispenseres for planlovens §5u, vil PMU blive inddraget.


  • Effektivisering af administrationen af boligplaceringen og indkvarteringen

    Task Force
    Administrationen er p.t. i færd med at etablere en tværorganisatorisk Task Force, der skal sikre, at udfordringerne med at integrere det stigende antal flygtninge håndteres optimalt.

    Task Forcen vil bl.a. give mulighed for at afstemme oplysninger vedrørende behovsudviklingen med prioriteringer vedr. øgningen af kapaciteten af boliger til henholdsvis boligplacering og indkvartering. Overvejelser vedrørende den mere langsigtede udvidelse af boligkapaciteten til såvel boligplacering og indkvartering vil naturligt høre hjemme i Task Force.

    Samling af administrationen af boligplacering og indkvartering
    Selv om Task Forcen ventes at kunne tilvejebringe den fornødne koordination, overvejes det at samle administrationen af boligplacering og indkvartering i én administrativ enhed.

    Som vist ovenfor har GK's kapacitet tidligere været tilstrækkelig, og behovet for at indplacere flygtninge i midlertidige boliger har været begrænset. Opgaven med at finde midlertidige boliger blev indtil december 2014 varetaget af Center for Social og Sundhed, men overgik til Jobcenteret i forbindelse med den nye organisering af integrationsarbejdet.

    Presset på at finde midlertidige boliger har været stigende siden slutningen af 2014, og gennem hele 2015 er opgaven vokset så meget i omfang, at det i lange perioder er en fuldtids- beskæftigelse for en sagsbehandler at løse. Aktuelt stiger presset yderligere af følgende årsager:

    1: En del af de lejemuligheder Jobcenteret har benyttet hidtil, er helt eller delvis ophørt pga. af dårlige erfaringer for udlejer.
    2: Feriesæsonen står for døren og andre kunder har booket boligerne eller er bare generelt mere attraktive for udlejere.
    3: Andre kommuner i Nordsjælland har samme udfordring, og der er rift om de midlertidige boliger i nabokommunerne.
    4: Det akkumulerede antal flygtninge og det kommende antal (kvoten + familiesammenføring), øger behovet for midlertidige boliger.
    5: Familiemønstre, fx ved fem eller flere børn, er meget vanskelige at boligplacere både permanent og midlertidigt.

    Der har aldrig været en egentlig normering til at løse opgaven, og aktuelt fylder den så meget i Jobcenteret, mentalt og tidsmæssigt, at det medvirker til manglende opfølgning i sagerne, fordi "brandslukning" i boligspørgsmålet må prioriteres først. Der er aktuelt internt og eksternt skærpet revisionstilsyn på sagsbehandlingen i integrationsteamet. Det er integrationsteamets vurdering, at boligspørgsmålet aktuelt er den største barriere for at opnå fokus på Jobcenterets kerneopgaver i integrationsarbejdet.

    Ovennævnte taler for at samle administrationen af boligplacering og indkvartering i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv (CBEE), hvor ansvaret for administrationen af boliger og ombygning af ejendomme er placeret. Endelig er BVU forankret i CBEE.

    Hvis der skal ske en overførelse af opgaven med at tilvejebringe midlertidige løsninger til CBEE, bør der samtidigt tilvejebringes ressourcer - foreløbigt i en 2-årig periode. Denne ressource vil endvidere kunne aflaste i forhold til arbejdet med at annoncere efter og indgå kontrakt med private boligejere og bistå i forhold til opfølgning på boligsociale spørgsmål, fx i forbindelse med indflytningen, i og omkring modtagehuset - og senere hen ved familiesammenføringer.

    Ved en overførelse af opgaverne til CBEE vil Integrationsteamet fortsat kunne agere hurtigt, fx ved nyankomne flygtninge lige op til en weekend ved i akutte tilfælde at anvende Bed and Breakfast-ordninger.

    Lovgrundlag
    LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

    LBK nr. 1021 af 19/09/2014 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).

    BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

    BEK nr. 1111 af 09/10/2014 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2015.

    BEK nr 721 af 13/05/2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

    LOV nr. 539 af 29/04/2015 Lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge). (Vedr. planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder for flygtninge).

    Økonomi
    Som det fremgår af sagsfremstillingen, er budgetområdet under pres - afledt af stigningen i antal flygtninge og familiesammenførte.

    Overordnet set dækkes omkostningerne til integrations- og flygtningeområdet af de midler, Gribskov Kommune modtager over den specifikke udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtog i alt 10,8 mio. kr. I erkendelse af det øgede pres på kommunerne har Økonomi- og indenrigsministeriet i 2015 fordelt 325 mio. kr. i tilskud til modtagelse og integration af flygtninge. Heraf har Gribskov Kommune fået 1,2 mio. kr. i investeringstilskud til dækning af ekstraordinære udgifter til hurtig udvidelse af boligplacering af flygtninge - og derudover har GK modtaget knapt 2 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud.

    Der blev i forbindelse med BO2 2015 peget på, at modtagelse og boligplacering af flygtninge og familiesammenførte er en opgave, der ikke forventes at kunne afholdes inden for de eksisterende ejendomsrammer. Dette forventes finansieret via øget refusioner og tilskud. I BO3 2015 annonceres et merforbrug til modtagelse af flygtninge på grund af øget tilgang af flygtninge på kommunekvoten og en stigning i antal familiesammenføringer med deraf følgende udgifter til modtagelse og boligindretning. Selve udvidelsen af boligkapaciteten kan lånefinansieres. Merudgifterne for 2015 vil blive vurderet i forbindelse med BO4 mhp. anvisning af finansiering, herunder låneoptagelse til ombygning af ejendomme, jf. gennemgangen ovenfor.

    Administrationen arbejder i 2. halvår 2015 videre med en systematisk gennemgang af flygtningerammen, og i forlængelse heraf etableres en rapporterings- og prognosemodel, der giver endnu bedre gennemsigtighed i sammenhængen mellem økonomi, antal flygtninge, besluttet serviceniveau mv.

    Bilag
    -

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at:

    1. at der etableres kontakt til boligselskaberne for - i samarbejde med dem - at afsøge mulighederne for at etablere bofællesskaber. Kommunen kan lånefinansiere ombygningsomkostningerne, således at store lejligheder kan omdannes til bofællesskaber.
    2. at ejendommen Ramsager 33, tidligere Græsted Børnehuse, Ramsager, anvendes til midlertidig indkvartering (modtagehus), herunder til indkvartering af enlige flygtninge, der afventer familiesammenføring. Der vil kunne indrettes op til 8 værelser for 400.000 kr. Ombygningsomkostningerne vil blive lånefinansieret.
    3. at der i takt med behovet etableres midlertidige indkvarteringsmuligheder i pavilloner på de byggemodnede grunde Boagervej 28, Hesselbjergvej 57 og Hammerrichsvej 4. Der vil i alt kunne etableres op til 14 familieboliger eller op til 28 værelser for 3,6 mio. kr., som vil blive lånefinansieret.
    4. at den stigende udfordring med at skaffe indkvartering af og boligplacering til flygtninge løses ved dels at samle administrationen heraf i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv og ved dels at tilføre ekstra-ressourcer, svarende til en fuldtidsansættelse, i foreløbigt en 2 års periode.



    Beslutning
    1. For: A, C, G, V (6). Imod: O (1).
    Anbefalet

    2. Anbefalet

    3. Anbefalet, med bemærkning om at Hesselbjergvej 57 ikke anvendes til pavilloner.

    4. Ikke anbefalet idet, Økonomiudvalget anbefaler at dette indgår i BO 3.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    122. Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm.
    19.00G00 - 2014/45756

    Sagsfremstilling
    Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om, at sagen vedrørende lokaler til Museum Nordsjællands ledelse og administration skal afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019, og at borgmesteren bemyndiges til, sammen med borgmestrene i Hillerød Kommune og Hørsholm Kommune, at forhandle sagen færdig indenfor de politisk afstukne rammer.

    Denne sagsfremstilling er en fælles sagsfremstilling, som fremlægges til politisk behandling parallelt i Gribskov, Hillerød og Hørsholm.

    Baggrund
    Der har den 11. december 2014 været afholdt møde mellem borgmestrene fra Gribskov, Hørsholm og Hillerød, som er de tre kommuner, der står bag driften af Museum Nordsjælland. På mødet var der enighed om:

    • at driftsudgifterne deles af kommunerne bag Museum Nordsjælland og at alle forslag både til lejede og til kommunale lokaler må lægges frem til drøftelse, og at prisen vil være en væsentlig konkurrenceparameter i forhold til beliggenhed
    • at den fælleskommunale finansiering af ledelses- og administrationslokaler ligger udover eksisterende kommunalt driftstilskud, og sagen skal indgå i de kommunale budgetforhandlinger for budget 2016 - 2019, hvor borgmestrene skal bære forslaget ind i budgetprocessen


    De tre kommuners kulturchefer blev bedt om i samarbejde med Museum Nordsjælland at udarbejde en oversigt over hver af de tre kommuners muligheder for at udpege mulige lokaler og at beskrive de økonomiske konsekvenser for bundet hermed.

    Borgmestrene mødtes igen den 21. april 2015 for at drøfte indstilling fra Museum Nordsjælland om de lokaler, som kunne komme på tale som lokation for museets ledelse og administration.

    Borgmestrene ønskede - med forbehold for, at Hillerød Byråd godkender det - at der skal arbejdes videre med to konkrete scenarier; Mårum Skole (Gribskov) og Frederiksgade 9 (Hillerød). Borgmestrene ønskede dels en beregning af den samlede økonomi, der relaterer sig til hvert af forslagene - anlægsudgifter til renovering, husleje, afledte driftsomkostninger, deponering mm. og fordelt på hver af kommunerne - dels at Museum Nordsjælland giver en museumsfaglig vurdering af, hvordan vi "får mest museum for pengene".

    Borgmestrene påpeger, at økonomien er en væsentlig faktor for den videre proces.

    Borgmestrene aftalte - med forbehold for politisk godkendelse heraf - at der på fagudvalgs-, Økonomiudvalgs- og Byrådsmøder i juni måned i de tre kommuner fremlægges en fælles sagsfremstilling med henblik på stillingtagen til hvorvidt de konkrete og beskrevne forslag skal indgå i den videre budgetproces og stillingtagen til forslag om, at borgmestrene bemyndiges til at forhandle sagen endelig på plads indenfor de politisk afstukne rammer.

    Borgmestrene aftalte at mødes igen den 25. juni 2015 - hvor alle tre byråd har haft byrådsmøder - for at orientere om byrådenes stillingtagen og for at drøfte den videre proces.

    Scenarier
    De to scenarier, som omfatter henholdsvis Mårum Skole, Gribskov og Frederiksgade 9, Hillerød er uddybende beskrevet i notat af 15.04.2015.

    Bestyrelsen for Museum Nordsjælland skriver i notat af 29.04.2015:

    Lokalerne på både Mårum Skole og i Frederiksgade 9 vil opfylde museets ønsker om pladsforhold. Men sammenholdes lokaliteternes funktionalitet og de logistiske forhold, anbefaler museets ledelse og en enig museumsbestyrelse klart, at der arbejdes videre med at undersøge muligheden for, at museets arkæologi og administration placeres i Frederiksgade 9.

    En lokaleløsning, der tager udgangspunkt i en indflytning i Frederiksgade 9, vil være et stort aktiv for Museum Nordsjællands udvikling. Først og fremmest kan museets afdelinger samles på adresser, der harmonerer med museets organisationsplan. I den forbindelse vil det være en klar fordel, ar museets afdelinger ikke spredes med samles på kun to lokaliteter: i Frederiksgade 9-11 i Hillerød og i museets bygninger på Sdr. Jagtvej i Hørsholm.

    At medarbejdernes samles på kun to lokaliteter vil effektivisere arbejdsgangene. Der spares tid og penge på transporttid og mødetid, når medarbejderne har deres daglige gang samme sted. Den daglige kontakt sikrer dynamiske og effektive faglige miljøer, både når det drejer sig om sagsbehandling, forskning og formidling. Kræfterne vil kunne koncentreres om opgaveløsning, og det vil ikke mindst komme formidlingen, og dermed borgerne til gode. Hertil vil det være et stort aktiv, at de nuværende udstillingsarealer i Frederiksgade 11, som tænkes anvendt til en stor arkæologisk udstilling, ligger i direkte tilknytning til den arkæologiske afdeling. En effektivisering og rationalisering af museets arbejdsgange vil løfte hele ideen med museumsfusionen: mest mulig museum for pengene.

    Museets bestyrelse indstiller således, at der arbejdes på at realisere mulighederne for en placering af Museum Nordsjællands ledelse og administration i lokalerne Frederiskgade 9, Hillerød.

    Uddybende beskrivelse af museumsbestyrelsens anbefaling fremgår af notatet af 29.04.2015.


    Lovgrundlag
    Efter lånebekendtgørelsens §3, stk, 1, nr. 7 henregnes følgende til kommunens låntagning:

    Den del af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, indgået af kommunale fællesskaber, interessentselskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med kommunale deltagelse om benyttelse af ejendomme, lokaler mv., hvis etablering kan sidestilles med en kommunale anlægsopgave.

    Ved vurderingen af, om der er tale om kommunale deltagelse indgår:

    • om kommunen yder driftstilskud
    • om der er andre økonomiske forpligtelser for kommunen
    • om kommunen har indflydelse på driften af det kommunale selskab eller lign. gennem kommunale udpegede repræsentanter i bestyrelsen.

    Supplerende har Økonomi- og Indenrigsministeriet på konkret forespørgsel bekræftet, at der ikke gælder særlige regler for museer i forhold til lånebekendtgørelsens §3, stik 1, nr. 7.

    Det er yderligere blevet klargjort, at uagtet, at der er tale om en kommunal bygning vil de øvrige driftstilskudskommuner blive deponeringspligtige med et beløb svarende til deres andel af værdien af den bygning, som stilles til rådighed.


    Økonomi
    Overslag over de økonomiske implikationer af hvert af de to scenarier:

    Scenarie 1. Mårum Skole, Gribskov:
    Huslejen udgør 422.275 kr. årligt svarende til 475 kr. pr. kvm. for hver af de 889 kvm. Hillerød og Hørsholm betaler hver 1/3 svarende til 140.758 kr. årligt.

    Øvrige driftsudgifter anslås til 500.000 kr. hvoraf Museum Nordsjælland betaler 250.000 kr. Resten fordeles med 1/3 til hver kommune , svarende til 84.000 kr. årligt.

    Deponeringsberegning
    Ejendomsvurdering: 6.500.000 kr. Hele ejendommen er på 1.343 kvm. incl. kælder og tagetage. Museet skal leje 889 kvm. Museets andel af hele bygningen vil således udgøre ca. 61 % svarende til et forholdsmæssigt deponeringsgrundlag på 3.965.000 kr.
    Gribskov Kommune deponerer, som ejer af bygningen, ikke. Hillerød Kommune og Hørsholm Kommune deponerer hver 1.322.000 kr. Renoveringsomkostning (afholdes af ejerkommunenI) anslået 2.200.000 kr.

    Scenarie 2. Frederiksgade 9, Hillerød:
    Huslejen udgør 585.000 kr. årligt svarende til 950 kr. kvm. for hver af de 616 kvm. Gribskov og Hørsholm betaler hver 1/3 svarende til 195.000 kr. årligt.

    Øvrige driftsudgifter anslås til 500.000 kr. hvoraf Museum Nordsjælland betaler 250.000 kr. Resten fordeles med 1/3 til hver kommune, svarende til 84.000 kr. årligt.

    Deponeringsberegning
    Ejendomsvurdering: 7.700.000 kr. Hillerød Kommune deponerer, som ejer af bygningen, ikke. Gribskov Kommune og Hørsholm Kommune deponerer hver 2.333.333 kr. 2.566.667 kr. (beløb rettet for regnefejl i forbindelse med behandling af sagen i Kultur- og Idrætsudvalget den 2. juni 2015, udvalget blev orienteret om rettelsen den 27.5.2015). Renoveringsomkostning (afholdes af ejerkommunen) anslået 6.000.000 kr.

    Sammenfattende økonomisk oversigt over samlede kommunale udgifter:

    Mårum Skole, Gribskov Frederiksgade 9, Hillerød
    Renovering og istandsættelse
    2.200.000
    6.000.000
    Årlig leje
    422.000
    585.000
    Årlige driftsudgifter
    250.000
    250.000
    Deponering (ikke for ejerkommune)
    1.322.000
    2.333.333


    Udgifter/indtægter for hver kommune:

    Scenarie I. Mårum Skole

    Gribskov Hillerød Hørsholm
    Renovering og istandsættelse
    2.200.000
    0
    0
    Årlig leje
    -
    141.000
    141.000
    Årlige driftsudgifter
    84.000
    84.000
    84.000
    Samlede årlige driftsudgifter
    84.000 *)
    225.000
    225.000
    Lejeindtægt
    284.000
    -
    -
    Deponering
    0
    1.322.000
    1.322.000

    *) + vedligehold

    Scenarie 2. Frederiksgade 9.

    Gribskov Hillerød Hørsholm
    Renovering og istandsættelse
    0
    6.000.000
    0
    Årlig leje
    195.000
    -
    195.000
    Årlige driftsudgifter
    84.000
    84.000
    84.000
    Samlede årlige driftsudgifter
    279.000
    84.000 *)
    279.000
    Lejeindtægt
    -
    390.000
    -
    Deponering
    2.333.333
    2.566.667
    (beløb rettet for regnefejl)
    0
    2.333.333
    2.566.667
    (beløb rettet for regnefejl)

    *) + vedligehold

    Bilag

    Bilag 1: Lokaler til Museum Nordsjælland - Museets anbefaling 29-04-15
    Dokumentnr.: 2014/45756 018

    Bilag 2: Lokaler til Museum Nordsjælland - notat af d. 15-04-2015
    Dokumentnr.: 2014/45756 019

    Bilag 3: Følgebrev til borgmestre til notat af d. 15-04-2015
    Dokumentnr.: 2014/45756 020

    Bilag 4: Pressemeddelelse: Aktiv opbakning til Museum Nordsjælland
    Dokumentnr.: 2014/45756 017


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet at:

    1. endelig afklaring af beslutning om lokalisering af Museum Nordsjællands ledelse og administration henvises til budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019
    2. de økonomiske vilkår vedr. hvert af de to scenarier indgår i budgetdrøftelserne
    3. Museum Nordsjællands indstilling til placering af museets ledelse og administration og placeringens driftsmæssige betydning indgår i de videre drøftelser
    4. Borgmesteren bemyndiges til indenfor de gennem budgetaftalernes fastlagte rammer at forhandle sig frem til en endelig aftale om placering



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 02-06-2015:
    1 - 4 Anbefalet
    Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med Mårum Skole.

    Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen


    Beslutning
    1. - 4. Anbefales, med Kultur- og Idrætsudvalgets anbefaling om at der arbejdes videre med placering på Mårum Skole.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    123. Investeringspuljen 2015
    24.10A00 - 2015/00442

    Sagsfremstilling
    Sagen om Investeringspuljen 2015 er begæret i Byrådet.


    Supplerende oplysninger fra administrationen tilføjet 8.6.2015
    Økonomiudvalget besluttede den 26.01.2015 at bemyndige Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til i fællesskab at fordele puljen ud fra de godkendte kriterier, dog med det forbehold, at sagen sendes tilbage til endelig godkendelse hos Økonomiudvalget i tilfælde af uenighed om disponeringen af puljen de to udvalg imellem.

    Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget afholdt ekstraordinære udvalgsmøder den 02.06.2015, og udvalgene er enige om disponering af puljen (jf. anbefalinger fra Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget).

    Sagen blev forelagt for udvalgene med nedenstående sagsfremstilling:


    "Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til beslutning om tildeling af midler fra puljen for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2015. Der er udarbejdet en samlet oversigt over ansøgningerne (bilag 1), som ligeledes er udsendt som papirbilag til udvalgenes medlemmer.

    Vejledende rammekriterier for Investeringspuljen er godkendt i Økonomiudvalget den 26.01.2015 (bilag 3).

    På mødet i Økonomiudvalget den 26.01.2015 blev bemyndigelsen af Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget, til i fællesskab at fordele Investeringspuljens midler, godkendt. Dog med det forbehold, at sagen sendes til endelig godkendelse hos Økonomiudvalget i tilfælde af uenighed om disponering af Investeringspuljen de to udvalg imellem.

    Den samlede Investeringspulje er på 3.280.000 kr. netto (baggrunden for beløb er formuleret under Økonomi).

    Gribskov Kommune har modtaget 50 ansøgninger til Investeringspuljen 2015 (bilag 2). Der er indkommet ansøgninger svarende til i alt 15.729.488 mio. kr. (netto). Administrationen har gennemgået ansøgningerne og kategoriseret dem med henblik på videre politisk prioritering, da der er ansøgt for langt over de midler der er afsat i Investeringspuljen.

    Administrationens vurderinger er sket med udgangspunkt i de vejledende rammekriterier for Investeringspuljen (bilag 3). Administrationen har ligeledes set særligt på hvorledes de ansøgte projekter og indsatser er:

    • nyskabende og understøtter Gribskov Kommunes strategier på kultur, idræts, erhvervs- og turismeområdet
    • borger- og foreningsdrevne initiativer med lokal forankring der fremmer samarbejde med erhvervsliv, kulturinstitutioner m.v.
    • af generel betydning for Gribskov Kommune
    • medvirkende til realisering af større igangværende projekter
    • markante og synlige initiativer som fx events, der skaber merværdi umiddelbart


    Administrationen har kategoriseret ansøgningerne ud fra en vurdering af hvorledes ansøgningerne opfylder de vejledende kriterier: helt, delvis, slet ikke eller ansøgninger som kommunen jf. kommunalfuldmagten ikke har hjemmel til at kunne give økonomisk tilskud. Sidstnævnte kategori anbefaler administrationen gives afslag.

    Vurdering af de enkelte ansøgninger fremgår af bilag 2.

    Det samlede beløb for de ansøgninger der opfylder Investeringspuljens kriterier helt eller delvis udgør 12.052.671 kr. netto og forelægges med henblik på en politisk prioritering af udmøntning af midlerne under Investeringspuljen 2015."

    Lovgrundlag


    Økonomi
    Den samlede Investeringspulje er på 4,03 mio. kr. netto.

    I forbindelse med budgetaftalen blev aftalepartnerne enige om, at Munkeruphus' årlige driftstilskud på 0,75 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 finansieres via puljen.

    Det resterende beløb i puljen udgør dermed 3.280.000 kr. Af dette beløb er op til 0,2 mio. kr. af de afsatte midler fra puljen øremærket til støtte til idrætsforeninger i mindre lokalsamfund blandt ansøgningerne til Investeringspuljen 2015.

    Bilag
    Bilag 1 ETU_KIU 02-06-15 Oversigt over ansøgninger og bilag Dok.nr. 2015/00442 016

    Bilag 2 ETU_KIU 02-06-15 Vurdering af ansøgninger til Investeringspuljen 2015 Dok.nr. 2015/00442 017

    Bilag 3 ETU_KIU 020615: Vejledende rammekriterier. Dok.nr. 2015/00442 015

    Administrationens indstilling
    Sagen blev forelagt for udvalgene med nedenstående indstilling:

    "Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget at:

    1. fordele Investeringspuljen 2015 mellem de indkomne ansøgninger"



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 02-06-2015

    Michael Bruun (V) erklærer sig inhabil i sagen.
    Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.

    Afstemning om Michael Bruun er inhabil ift. hele punktet:
    For: Michael Bruun (V) (1)
    Imod: A, G, Jørgen Emil Simonsen (V), Poul-Erik Høyer (V) og Birgit Roswall (V) (8)
    Michael Bruun erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.

    Afstemning om Michael Bruun er inhabil alene ift. til ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49):
    For: A, V (7)
    Imod: G (2)
    Michael Bruun erklæres inhabil ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49)


    Ulla Dræbye (A) erklærer sig inhabil ift. ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8).
    Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.

    Afstemning om Ulla Dræbye er inhabil ift. til ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8):
    For: Ulla Dræbye (A) og V (5)
    Imod: Pia Foght (A), Betina Sølver Hansen (A) og G (4)
    Ulla Dræbye erklæres inhabil ift. ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8)


    Procesforslag
    Sagen behandles ansøgning for ansøgning.
    For: A, V (7)
    Imod: G (2)
    Procesforslaget er tiltrådt


    Besluttet at imødekomme følgende ansøgninger:

    Projekt
    Ansøger
    Anbefalet beløb til bevilling (brutto)
    kr
    Genetablering og udvidelse af slæbested og flydebroer Gilleleje Sejlklub
    200.000 kr.
    Liv i Ramløse Ramløse Hallen
    450.000 kr.
    Ombygning af eksisterende lokaler til BSI Foreningsfitness i Blistruphallen BSI Foreningsfitness
    200.000 kr.
    Åbent Vand Svømning i Gribskov Kommunes Natur Gribskov Familie Svøm
    114.000 kr.
    Høstfestival på Esrum Kloster
    - lokale fødevarer giver lokale jobs
    Smag på Nordsjælland
    140.000 kr.
    Nordkystens Kunst Triennale KunstHusUdenMure
    300.000 kr.
    Havsvømning for alle Nordkystens Livrednings Klubber
    300.000 kr.
    Styrkelse af lokal, autentisk og bæredygtig produktion i Gribskov Kommune Gribskov Spisekammer og Rabarbergården
    175.000 kr.
    Bålhytte med to shelters Det Danske Spejderkorps /Holbo afd.
    215.000 kr.
    Ringridderfest i Græsted Græsted Ringridning / Hestegruppen Gribskov
    115.000 kr.
    Forprojektering af nyt sporanlæg og udstillingshal ved Græsted Station Nordsjælland Veterantog
    195.500 kr.
    Naturlegeplads Gilleleje Naturlegeplads Tisvildeleje
    425.000 kr.
    Årets revy 2015 / Græsted Revyen Græsted Revyen
    150.000 kr.
    Midlertidig sauna-facilitet samt eventrække for Gilleleje Havbad Foreningen Gilleleje Havbad
    100.000 kr.
    Ny skabende liv Ramløse Forsamlingshus
    100.000 kr.
    Sommerkoncerter i Helsinge** Gadekærsforeningen Helsinge**
    50.000 kr.
    **
    Mundtlig fortælling for børn og voksne Nordkystfortællerne
    50.000 kr.
    Pyramidetaget på Rudolph Tegners Museum*** Rudolph Tegner-museet***
    15.000 kr.
    ***
    DM i Military for ponyer Søborggård Rideklub
    15.000 kr.
    Stafet for livet Stafet for livet
    35.500 kr.


    ** Michael Bruun deltog ikke i behandling af ansøgningen fra Gadekærsforeningen Helsinge grundet inhabilitet.
    *** Ulla Dræbye deltog ikke i behandlingen af ansøgningen fra Rudolph Tegner-museet grundet inhabilitet.



    Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 02-06-2015:

    Michael Bruun (V) erklærer sig inhabil i sagen.
    Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.

    Afstemning om Michael Bruun er inhabil ift. hele punktet:
    For: Michael Bruun (V) (1)
    Imod: A, C. G, O og Knud Antonsen (V), Jørgen Emil Simonsen (V) (7)
    Michael Bruun erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.

    Afstemning om Michael Bruun er inhabil alene ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49):
    For stemte: A, C, O, V O (6)
    Imod: G (2)
    Michael Bruun erklæres inhabil ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49)


    Thomas Elletoft (G) erklærer sig inhabil i sagen
    Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.

    Afstemning om Thomas Elletoft er inhabil ift. hele punktet:
    For: G, O (3)
    Imod: A, C, V (5)
    Thomas Elletoft erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.

    Afstemning om Thomas Elletoft er inhabil alene ift. ansøgningen fra Køster & Co/Gribskov Spisekammer og Rabarbergaarden (nr. 22):
    For: A, C, O, V (6)
    Imod: G (2)
    Thomas Elletoft erklæres inhabil ift. til ansøgningen fra Køster & Co/Gribskov Spisekammer og Rabarbergaarden (nr. 22)


    Procesforslag fra Lone Møller (A)
    Sagen behandles ansøgning for ansøgning.
    For: V, A , O (5)
    Imod: C, G (3)
    Forslaget er tiltrådt


    Ændringsforslag fra C
    Fordeling af puljemidlerne indstilles til efter budgetvedtagelsen i oktober, og at sagen derefter tages op igen.
    For: C (1)
    Imod: A, G, O, V (7)
    Ændringsforslag ikke tiltrådt.

    C begærer sagen i Byrådet.


    Besluttet at imødekomme følgende ansøgninger:

    Projekt
    Ansøger
    Anbefalet beløb til bevilling (brutto)
    kr
    Genetablering og udvidelse af slæbested og flydebroer Gilleleje Sejlklub
    200.000 kr.
    Liv i Ramløse Ramløse Hallen
    450.000 kr.
    Ombygning af eksisterende lokaler til BSI Foreningsfitness i Blistruphallen BSI Foreningsfitness
    200.000 kr.
    Åbent Vand Svømning i Gribskov Kommunes Natur Gribskov Familie Svøm
    114.000 kr.
    Høstfestival på Esrum Kloster
    - lokale fødevarer giver lokale jobs
    Smag på Nordsjælland
    140.000 kr.
    Nordkystens Kunst Triennale KunstHusUdenMure
    300.000 kr.
    Havsvømning for alle Nordkystens Livrednings Klubber
    300.000 kr.
    Styrkelse af lokal, autentisk og bæredygtig produktion i Gribskov Kommune* Gribskov Spisekammer og Rabarbergården*
    175.000 kr.
    *
    Bålhytte med to shelters Det Danske Spejderkorps /Holbo afd.
    215.000 kr.
    Ringridderfest i Græsted Græsted Ringridning / Hestegruppen Gribskov
    115.000 kr.
    Forprojektering af nyt sporanlæg og udstillingshal ved Græsted Station Nordsjælland Veterantog
    195.500 kr.
    Naturlegeplads Gilleleje Naturlegeplads Tisvildeleje
    425.000 kr.
    Årets revy 2015 / Græsted Revyen Græsted Revyen
    150.000 kr.
    Midlertidig sauna-facilitet samt eventrække for Gilleleje Havbad Foreningen Gilleleje Havbad
    100.000 kr.
    Ny skabende liv Ramløse Forsamlingshus
    100.000 kr.
    Sommerkoncerter i Helsinge** Gadekærsforeningen Helsinge**
    50.000 kr.
    **
    Mundtlig fortælling for børn og voksne Nordkystfortællerne
    50.000 kr.
    Pyramidetaget på Rudolph Tegners Museum Rudolph Tegner-museet
    15.000 kr.
    DM i Military for ponyer Søborggård Rideklub
    15.000 kr.
    Stafet for livet Stafet for livet
    35.500 kr.


    * Thomas Elletoft deltog ikke i behandling af ansøgning fra Gribskov Spisekammer og Rabarbergården grundet inhablitet.
    ** Michael Bruun deltog ikke i behandling af ansøgningen fra Gadekærsforeningen Helsinge grundet inhabilitet.

    Fraværende: Jannich Petersen, Jan Ferdinandsen (forlod mødet kl. 20.45)


    Beslutning
    Økonomiudvalget sender sagen til beslutning i Byrådet uden anbefaling.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    124. Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015: høringssvar
    01.01P00 - 2014/49014

    Sagsfremstilling
    Sagen har været forelagt Erhvervs- og Turismeudvalget 26.05.2015, Plan- og Miljøudvalget 01.06.2015 og Vækstudvalget 02.06.2015 med henblik på at give inputs til Økonomiudvalget og Byrådet til indhold i høringssvar til Region Hovedstadens forslag til den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi: Copenhagen - hele Danmarks hovedstad. Alle tre udvalg anbefalede på deres møder i maj og juni, at der afgives høringssvar i tråd med ovenstående sagsfremstilling. Udvalgenes inputs er samlet til et konkret forslag til høringssvar (se bilag).

    Vækstudvalget opfordrede desuden til, at det undersøges om Gribskov Kommunes ændrede status til yderområde betyder at der kan ske finansiering af f.eks. forbedret infrastruktur og kystsikring af regionale midler. Dette vil ske i forbindelse med kommunens videre stratgeiske arbejde med infrastruktur og kystsikring.

    Strategiforslaget er i offentlig fremlæggelse frem til den 19. juni 2015. Da Byrådet først kan behandle sagen den 22. juni, vil Økonomiudvalgets anbefaling til høringssvar blive direkte fremsent til Regionen, så høringsfristen kan nås. Eventuelle ændringer fra Byrådets behandling den 22. juni, vil blive eftersent til regionen umiddelbart efter Byrådets behandling af sagen.

    Baggrund
    Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) er en lovbunden opgave for regionerne. Hovedformålet er, at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner, og ReVUS erstatter den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien.

    Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele, med en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de kommende år.

    Kommunen er ikke forpligtet til at efterleve strategien, men strategien vil danne grundlag for samarbejde med regionen og Vækstfondens prioriteringer, ligesom Vækstforum skal bidrage til de vækstrettede elementer der medtages i strategien. Det vil derfor være naturligt, at byrådets kommende udviklingsstrategi spiller positivt sammen med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

    Strategiforslaget
    Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, og fokuserer på de styrkepositioner, der allerede er i regionen.

    Visionen tænkes realiseret gennem fokuserede investeringer indenfor to rammevilkår (Effektiv og bæredygtig mobilitet, og Kompetent arbejdskraft og internationalisering) og fire strategiske væksttemaer (Sund vækst, Grøn vækst, Kreativ vækst og Smart vækst). Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema er beskrevet regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen skal bidrage til at realisere visionen for hovedstadsregionen og for Greater CoPENHAGEN-strategien.

    Styrker fra Gribskov Kommunes perspektiv
    Administrationen ser en lang række styrker i strategiforslaget ud fra et Gribskov-perspektiv. Eksempelvis fremgår det af de to rammevilkår:

    • Effektiv og bæredygtig mobilitet: at det skal være let og effektivt at komme rundt i regionen for personer, varer og tjenesteydelser. Derfor er bl.a. forbedringer af den kollektive transport, bedre og nye veje som kan være afgørende for vækst og jobskabelse i regionen (s. 16). Dette ligger i tråd med byrådets ønske om motorvej og S-tog til Helsinge og det nordsjællandske samarbejde om generelt at styrke infrastrukturen i området.
    • Kompetent arbejdskraft og internationalisering: at det er afgørende med en god uddannelsesdækning i hele regionen for at sikre kompetent arbejdskraft og give alle unge og voksne adgang til et relevant og attraktivt uddannelsestilbud og mulighed for at tilegne sig kompetencer som arbejdsmarkedet efterspørger (s. 20). Dette stemmer overens med byrådets ønske om at hæve uddannelsesniveauet og tiltrække flere uddannelsesmuligheder i eller tættere på kommunen.


    Også i forhold til temaerne ser administrationen en række styrker med Gribskov-brillerne på. Eksempelvis:

    • Sund vækst: Her lægger regionen op til nye offentlige-private samarbejder på sundhedsområdet (s. 24) - et område, hvor kommunen i forvejen har en lang og stærk tradition. Administrationen vurderer, at der potentielt ligger store muligheder for at styrke samarbejder yderligere ift. bedre og mere effektive behandlinger, teknologier og ydelser, med de rette kommunale og regionale investeringer. Eksempelvis ift. at forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der lever med kroniske sygdomme gennem øget udnyttelse af data, Bidrage til nye forsknings- og testfaciliteter, som også kan tiltrække virksomheder og højtuddannet arbejdskraft, og arbejde for at styrke SMV'ers adgang til finansiering og risikovillig kapital.
    • Grøn vækst: Blandt de foreslåede investeringer lægges op til at sikre at regionen er klimaberedt ved at belyse de økonomiske potentialer ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring (s. 31). Et initiativ som administrationen vurderer ligger fint i tråd med byrådets igangværende Kystprogram og tværkommunale samarbejde med Halsnæs og Helsingør kommuner.
    • Kreativ vækst: Regionens fokus på styrkelse af de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv og adgang til finansiering og risikovillig kapital (s. 32 og 34), vurderer administrationen rummer store potentialer i at understøtte en stor del af kommunens erhvervsliv og derigennem tiltrække flere borgere, virksomheder og turister.
    • Smart vækst: Administrationen vurderer, at regionens satsning på styrket bredbånds- og mobildækning og smarte digitale læsninger, er i tråd med byrådets ønsker for kommunens udvikling.


    Samlet set vurderer administrationen, at strategiforslaget i højere grad end tidligere regionale udviklingsstrategier søger at favne de styrker og muligheder, som Gribskov og flere andre kommuner længere væk fra Storkøbenhavn har til at bidrage til den regionale vækst og udvikling.

    Svagheder
    Administrationen ser imidlertid også svagheder i strategiforslaget set fra en Gribskov vinkel:

    Den erhvervsstruktur der er i Gribskov og mange andre kommuner i udkanten af regionen betyder, at langt hovedparten af de eksisterende virksomheder i kommunen i dag kan have svært ved umiddelbart at koble sig til fokusområderne som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi, samt smarte og kreative løsninger. Det er dels en udfordring som byrådet kan støtte op om i forbindelse med den kommende erhvervsstrategi. Men det er også en udfordring, som administrationen anbefaler byrådet at henlede regionens opmærksomhed på, således at regionen også allokerer investeringer til kompetenceudvikling af erhvervslivet bredt set i den ønskede retning, som direkte producent eller som andet/tredje led.

    Under Investeringer i Effektiv og bæredygtig mobilitet (s. 18), kan byrådet med fordel gøre opmærksom på at det fra en Gribskov-vinkel vil være ønskeligt, at det specifikt nævnes at motorvej- og S-tog forlænges til Helsinge.

    Generelt ser administrationen det som en udfordring, at strategiforslaget ikke klart giver udtryk for, at udgangspunktet for vækst- og udviklingsmulighederne i regionen kan være forskellige, og dermed at de enkelte kommuners forudsætninger og roller til at bidrage til den ønskede samlede vækst- og udvikling i regionen og Greater CoPENHAGEN kan differentiere. Ligeledes savnes fokus på yderområdernes særlige forhold, samt på hvordan yderområderne integreres bedre i regionen.

    Desuden kan det være interessant at høre regionens bud på, hvordan det fremtidige samarbejde og de mange tværkommunale projekter skal koordineres.


    Lovgrundlag
    Lov om Erhvervsfremme, LBK nr 1715 af 16/12/2010, kap 5, § 10, stk 1

    Økonomi
    -

    Bilag
    Bilag ØU 26-05-15 Forslag til Regional Udviklingsstrategi. Dok. nr. 2014/49014 008

    Bilag ØU 26-05-15 Forslag til høringssvar fra Gribskov Kommune til ReVUS 2015. Dok. nr. 2014/49014 010


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

    1. godkende høringssvar til Region Hovedstadens forslag til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 26-05-2015

    1. Udvalget anbefaler, at der afgives høringssvar i tråd med sagsfremstillingen.


    Knud Antonsen fraværende


    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01.06.2015

    1. Anbefales tiltrådt.


    Jannich Petersen fraværende


    Vækstudvalgets beslutning den 02.06.2015

    1. Anbefales tiltrådt.


    Det undersøges om Gribskov Kommunes ændrede status til yderområde betyder at der kan ske finansiering af f.eks. forbedret infrastruktur og kystsikring af regionale midler.

    Fraværende: Thomas Elletoft og Jonna Hildur Præst


    Beslutning
    1. Anbefalet.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    125. Iværksætterhus - ny aftale for 2016-2018. Fortsat samarbejde om lokal iværksættervejledning
    24.00G00 - 2014/38933

    Sagsfremstilling
    Erhvervs- og Turismeudvalget forelægges sagen med henblik på, at anbefale Økonomiudvalget, at der udarbejdes en ny aftale for en 3-årig periode, integrere Hovedstadens Iværksætterprogram som en del af den eksisterende budget ramme, fastholde tilskuddet på 6 kr. pr. borger (fremskrives med KLs fremskrivningsprocent) samt give Iværksætterhusets styregruppe mandat til at udarbejde aftale.

    Baggrund
    9 kommuner i Nordsjælland og Væksthus Hovedstadsregionen indgik den 12. oktober 2012 aftalen om Iværksætterhuset. Aftalen løb fra 1. januar 2013 til 31. december 2014. Efterfølgende er der udarbejdet en allonge gældende for 1. januar 2015 til 31. december 2015. Der skal nu genforhandles en ny fælles aftale for Iværksætterhuset, gældende fra 1. januar 2016.

    De 9 kommuner som er med i aftalen om Iværksætterhuset er: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.

    Styregruppen for Iværksætterhuset - som består af én repræsentant fra hver kommune - har udtrykt stor tilfredshed med Iværksætterhusets indsats og anbefaler på den baggrund, at få mandat til at udarbejde en ny aftale for Iværksætterhuset, som forelægges til politisk behandling i august 2015. Fra Gribskov Kommune deltager erhvervsdirektør for Gribskov Erhvervscenter, Mette Ehlers Mikkelsen.

    Baggrund og resultater
    Iværksætterhuset udfører lokal iværksættervejledning for at fremme iværksætteri og vækst i mindre og mellemstore virksomheder. Indsatsen er omfattet af erhvervsfremmeloven, som giver kommunerne mulighed for at iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter.

    Med etableringen af Iværksætterhuset ønskede de ni kommuner i Nordsjælland at sætte fokus på iværksættere samt styrke et enstrenget og ensartet erhvervsfremmetilbud for kommunernes iværksættere og nystartede virksomheder. Dette for at sikre at iværksættere med vækstpotentiale identificeres og henvises til Væksthuset eller andre relevante aktører og får information og vejledning om relevante erhvervsfremmetilbud.

    Iværksætterhuset har opnået gode resultater.

    • I 2014 har 402 modtaget 1:1 vejledning med ét eller flere møder med en tilfredshedsgrad på 95 %. 84 % er blevet henvist til én eller flere rådgivere. 23 er efter 6-9 måneder i vækstforløb i Væksthuset.
    • Der er i 2014 afholdt i alt 17 startupmøder med 306 deltager, 16 startupcafeer med deltagelse af lokale, private rådgivere samt 4 startupkurser med 41 deltagere – med en tilfredsgrad på mellem 88-92 %
    • Iværksætterhuset har fået skabt et kvalitetssikret koncept, med én indgang for de 9 kommuners iværksættere. Det har ført til, at yderligere 13 kommuner i Region Hovedstaden i 2015 har indgået kontrakt med Væksthus Hovedstadsregionen om Iværksætterhus.


    Tal for Gribskov
    Der har været 40 virksomheder i Gribskov, som har modtaget 1:1 vejledning med en konsulent fra Iværksætterhuset, 13 har deltaget på Startup-cafe, 8 på Startup-kursus og 28 på Startup-møder.

    Det er styregruppens vurdering, at resultaterne fra 2014 og de tidligere år viser, at der er skabt den synergi kommunerne ønskede, ved at 9 kommuner går sammen om at etablere Iværksætterhuset og arbejde sammen om at fremme iværksætteri.

    Dette samarbejde har givet kommunernes iværksættere og vækstiværksættere samt nystartede virksomheder mulighed for, gratis at kunne få den rette vejledning og information om relevante erhvervsfremmetilbud.
    Se bilag 1 for succeskriterier og resultater for iværksætterhuset i 2014.

    Forslag til samarbejdsaftale med Iværksætterhuset 2016-2018
    Styregruppen for Iværksætterhuset anbefaler på denne baggrund følgende:

    1. at de nuværende 9 kommuner og evt. flere kommuner frem mod ultimo juni 2015 udarbejder en ny aftale for Iværksætterhuset gældende fra 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Den tre-årige periode matcher projektperioden for Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP), og giver således Væksthuset mulighed for at lave en langsigtet planlægning, som kan maksimere synergierne og optimere tilbuddene til iværksætterne. Erhvervs- og Turismeudvalget har tidligere (12.01.14 pkt 100) taget stillingen til deltagelse i HIP.
    2. at der justeres i aftalens aktiviteter, således at Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) bliver en integreret del af Iværksætterhuset inden for den eksisterende budgetramme, idet intentionen i HIP er samstemmende med Iværksætterhusets arbejde og løfter digitalisering på området.
    3. at tilskuddet til Iværksættersætterhuset ikke ændres, men fortsat er 6 kr. pr. borgere i kommunen. Tilskuddet fremskrives med KLs fremskrivningsprocent for løn og prisudvikling, hvor udgangspunktet er 2013.
    4. at styregruppen for Iværksættehuset får mandat til at udarbejde en ny aftale som forelægges til politisk behandling i august 2015


    Gribskov Erhvervscenter supplerer Iværksætterhuset
    Gribskov Erhvervscenter har desuden som en af sine hovedopgaver at supplere den en-strengede erhvervsservice med lokale aktiviteter, f.eks. mentornetværk, netværksmøder, informationsmøder, virksomhedssparring og guide virksomheder til rette myndighed. Mere specifikt skal direktøren sikre at centret afvikler møder med potentielle iværksættere, resulterende i 65% stigning af antal virksomheder i Iværksætterhus-forløb ift. 2014.

    I starten af mødet deltager Gribskov Erhvervscenters erhvervsdirektør, Mette Ehlers Mikkelsen, med henblik på, at orientere om, hvordan Erhvervscenteret i 2015 vil arbejde med at få en bedre udnyttelse af Iværksætterhusets virksomhedstilbud.

    Lovgrundlag
    Lov om erhvervsfremme, LBK nr. 1715 af 16/12/2010, kapitel 6, § 12, stk 1 og stk 2

    Økonomi
    Gribskovs årlige bidrag til Iværksætterhuset er 254.000 kr. Beløbet finansieres af ETUs driftsramme til erhvervsrelationer.

    Bilag
    Bilag 1: Årsrapport Iværksætterhuset 2014 . Dok. nr. 2014/38933 015

    Bilag 2: Kontrakt Iværksætterhuset 2013 - 2014. Dok. nr. 2014/38933 016


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller, på baggrund af styregruppens anbefaling, til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

    1. at de nuværende 9 kommuner og evt. flere kommuner frem mod ultimo juni 2015 udarbejder en ny aftale for Iværksætterhuset gældende fra 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Den tre-årige periode matcher projektperioden for Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP), og giver således Væksthuset mulighed for at lave en langsigtet planlægning, som kan maksimere synergierne og optimere tilbuddene til iværksætterne.
    2. at der justeres i aftalens aktiviteter, således at Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) bliver en integreret del af Iværksætterhuset inden for den eksisterende budgetramme, idet intentionen i HIP er samstemmende med Iværksætterhusets arbejde og løfter digitalisering på området.
    3. at tilskuddet til Iværksættersætterhuset ikke ændres, men fortsat er 6 kr. pr. borgere i kommunen. Tilskuddet fremskrives med KLs fremskrivningsprocent for løn og prisudvikling, hvor udgangspunktet er 2013. Beløbet finansieres af ETUs driftsramme til erhvervsrelationer.
    4. at styregruppen for Iværksættehuset får mandat til at udarbejde en ny aftale som forelægges til politisk behandling i august 2015.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 26-05-2015:
    1.-4. Anbefalingen tiltrådt

    Knud Antonsen fraværende



    Beslutning
    1. - 4. Tiltrådt.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    126. Væksthus Hovedstaden 2015
    24.10G00 - 2015/11858

    Sagsfremstilling
    Sagen forelægges for Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på, at anbefale Økonomiudvalget at tage Væksthusets årsrapport for Gribskov Kommune 2014 til efterretning, samt godkende allonge til samarbejdsaftalen for 2015 mellem Væksthushovedstadsregionen og Gribskov Kommune.

    Indledning
    Der blev indgået en samarbejdsaftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Gribskov Kommune i 2011 med det formål, at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder i Gribskov Kommune i form af vejledning, problemafklaring og målrettet vækst.

    Væksthusets rolle i den en-strengede erhvervsservice er, at levere den specialiserede erhvervsservice i Region Hovedstaden. Dette samarbejde har pågået siden 2011, hvor kommunerne overtog finansieringen (via bloktiskud/DUT-midler) af Væksthus Hovedstadsregionen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ligeledes har Væksthuset fra starten af 2013 forestået den lokale erhvervsservice via Iværksætterhuset i samarbejde med de ni involverede kommuner.

    Samarbejdsaftale 2015 mellem Gribskov Kommune og Væksthus Hovedstaden
    Samarbejdsaftalen tager sit udgangspunkt i den aftale, der blev indgået i 2011 mellem de to parter på baggrund af de overordnede aftaler mellem Kommunernes Landsforening og Erhvervsstyrelsen. Hvert år er aftalens justeret i form af en allonge, som danner grundlaget for det fremadrettede samarbejde. Der arbejdes i øjeblikket på en ny 3-årig aftale mellem KL og Erhvervsstyrelsen og, som bliver præsenteret i løbet af efteråret.

    Med allongen for 2015 lægges der særligt op til, at Væksthuset i endnu højere grad bliver den enhed, som en af de centrale og samlende aktører i det til tider uoverskuelige erhvervsfremmesystem. Ligeledes er der fokus på, at Væksthuset i stadig større grad udvikler kontakten med de lokale erhvervsfremmeaktører. For Gribskovs vedkommende, Gribskov Erhvervscenter og administrationen

    Årsrapport for Gribskov
    Som det fremgår af rapportens del omkring Gribskov (bilag 2) har Væksthuset generelt opnået de opstillede måltal. Dette gælder ligeledes for Væksthuset overordnede måltal. Der er gennemført 12 individuelle vækstforløb for virksomheder i Gribskov, hvilket er 4 mere end 2013. Ud over dette de individuelle vejledninger angiver Væksthuset, at der har været i kontakt med mere end 100 Gribskov virksomheder i forbindelse med events og projektforløb.

    Gribskov Erhvervscenter supplerer Væksthuset
    Gribskov Erhvervscenter har desuden som en af sine hovedopgaver at supplere den en-strengede erhvervsservice) med lokale aktiviteter, f.eks. mentornetværk, netværksmøder, informationsmøder, virksomhedssparring og guide virksomheder til rette myndighed. Mere specifikt skal direktøren sikre at centret afvikler virksomhedsbesøg (større virksomheder såvel som mindre) hos lokale eksisterende virksomheder, resulterende i 75% stigning af antal virksomheder i Væksthusvækstforløb ift. 2014.

    I starten af mødet deltager Gribskov Erhvervscenters erhvervsdirektør, Mette Ehlers Mikkelsen, med henblik på, at orientere om, hvordan Erhvervscenteret i 2015 vil arbejde med at få en bedre udnyttelse af Væksthusets virksomhedstilbud.

    Lovgrundlag
    Lov om erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

    Økonomi
    650.000 kr. pr. år. Beløbet finansieres af bloktilskuddet.

    Bilag
    Bilag 1: Forslag til allonge til samarbejdsaftale mellem Gribskov kommune og Væksthus Hovedstadsregionen. Dok. nr. 2015/11858 003

    Bilag 2: Væksthusets årlige rapport for Gribskov Kommune. Dok. nr. 2015/11858 004

    Bilag 3: Samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen. Dok. nr. 2015/11858 005


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at anbefale Økonomiudvalget:

    1. at tage Væksthusets årsrapport for Gribskov Kommune 2014 til efterretning
    2. at godkende forslag til allonge til samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Væksthus Hovedstadsregionen



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 26-05-2015:
    1.-2. anbefalingen tiltrådt

    Knud Antonsen fraværende



    Beslutning
    1. -2. Tiltrådt.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    127. Gilleleje Læringsområde: Finansiel konstruktion
    88.24Ø00 - 2015/01020

    Sagsfremstilling

    Den 24.11.2014 tiltrådte Byrådet beslutning om, at der skal arbejdes videre med projektet med udgangspunkt i fire scenarier for byggeriet af den nye skole. De fire scenarier går på, hvorvidt skolen skal bygges som et OPP med enten offentlig eller privat finansiering og hvorvidt skolen skal bygges på eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej) eller ny matrikel. Samtidig blev det besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med at udbyde skolen som en totalentreprise.

    Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Skoleudvalget skal afgive anbefaling til Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om den nye skole skal bygges som et OPP med privat finansiering eller et OPP med offentlig finansiering.

    Kommunens rådgiver PWC deltager på punktet og uddyber nedenstående fremstilling.

    Fordele ved at bygge med udgangspunkt i et Offentligt-Privat-Partnerskab
    Et offentligt-privat-partnerskab er kendetegnet ved at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i en kontrakt mellem en offentlig udbyder og et privat leverandørkonsortium. Kontrakten har typisk en varighed på 25-30 år. Dette adskiller sig væsentligt fra en totalentreprise, hvor det alene er anlægget, der udbydes.

    Det betyder, at der i et OPP er der et større fokus på totaløkonomien i projektet dvs. både anlægs- og bygningsdrifts- og vedligeholdelsesudgifter i et tidsperspektiv på 25-30 år. Det private konsortium påtager sig her betydelige risici i forbindelse med opførelse og drift. Det bevirker blandt andet, at de valgte materialer er i en bedre kvalitet og har længere holdbarhed, idet beslutninger i anlægsfasen tænkes sammen med konsekvenserne i driftsfasen. Der er et incitament hos den private leverandør til at skabe innovative anlægsløsninger således, at drift- og vedligeholdelsen bliver billigere.

    Da bygningens vedligeholdelsesgrad og værdi fastsættes i kontrakten betyder en OPP-model en højere budgetsikkerhed og et stabilt vedligeholdelsesniveau i kontraktens levetid. Bygningen har dermed en mere optimal stand og levetid. På den anden side fraskriver kommunen sig muligheden for at kunne nedprioritere vedligeholdelsen af bygningen i kontraktperioden.

    I arbejdet med Nordstjerneskolen blev der valgt en model, hvor OPP-leverandøren først fik anlægsbetalingen for skolen, da bygningen blev afleveret og godkendt af Gribskov Kommune. Dermed har leverandøren et incitament til at aflevere til tiden uden fejl og mangler.

    I et OPP-projekt udbydes de indholds- og bygningsmæssige krav gennem formulering af funktionskrav. De deltagende OPP-konsortier konkurrerer dermed på, hvordan deres løsninger bedst muligt udfolder de stillede funktionskrav. I anlægsfasen indgår Gribskov Kommune i et tæt samarbejde med OPP-leverandøren om, hvordan funktionskravene skal løses på et detailniveau. Denne form giver et godt udgangspunkt for, at undgå tilkøb og er dermed garant for en høj budgetsikkerhed. I anlægsfasen for Nordstjerneskolen blev der foretaget tilkøb for 1% af den samlede anlægssum. I en totalentreprise er det ikke usædvanligt, at der foretages tilkøb for 10% af anlægssummen.

    OPP med privat finansiering
    I en OPP med privat finansiering er anlæg, drift og finansiering dvs. den fulde investering placeret hos den private part. Det private konsortium ejer skolen i kontraktperioden, typisk i 25 år og kommunen betaler udelukkende til det private konsortium gennem kvartalsvise drifts- og vedligeholdelsesbetalinger. Da et OPP projekt efter lånebekendtgørelsen betragtes som en aftale om leje eller leasing er kommunerne omfattet af lånebekendtgørelsens deponeringsregler i forbindelse med OPP-projekter. Det betyder, at Gribskov Kommune ved valg af denne model skal deponere et beløb svarende til anlægsomkostningerne. I stedet for at tage pengene op ad kassen og betale for bygningen, deponeres den vurderede anlægssum altså. Beløbet deponeres i takt med opførelsen af bygningen. Beløbet frigives løbende i kontaktperioden, således at 1/25 del af det fulde beløb frigives hvert år fra det år bygningen er opført. Såfremt anlægssummen er 150 mio. kr. vil der blive frigivet 6 mio. kr. årligt.

    Kommunen kan dog ansøge Økonomi- og indenrigsministeriet om andel i lånepuljemidler. De lånepuljemidler vi eventuelt vil kunne få andel i, vil i denne model virke som deponeringsfritagelse således, at vi skal deponere den vurderede anlægssum minus de tildelte lånemidler. Der kan ansøges om del i de respektive lånepuljer pr. august 2015.

    I en OPP-model med privat finansiering vil en pensionskasse forventeligt være den fremtidige ejer af det OPP-konsortium, der i givet fald indgår aftalen med Gribskov Kommune. Ved aftaleperiodens slutning har Gribskov Kommune en ret og pligt til at tilbagekøbe bygningen til en på forhånd aftalt pris.

    Fordelen ved OPP med private finansiering er, at snitfladen i forhold til risikofordelingen mellem den private og den offentlige part er ren og det underbygger incitaments-strukturen for den private part. Det private konsortium får i denne model incitament til i højere grad at sammentænke anlæg, drift og vedligehold og dermed at optimere på den samlede totaløkonomi. Det kan gøres ved at skyde flere penge ind i anlægget - til mere innovative løsninger af højere og mere bæredygtig kvalitet - som vil bevirke at drifts- og vedligeholdelsesbetalingerne vil blive lavere.

    OPP med offentlig finansiering
    I en OPP med offentlig finansiering (modellen for Nordstjerneskolen) er ejerforholdet kommunalt, idet kommunen betaler anlægsomkostningerne ved ibrugtagning af bygningen. Baggrunden for dette valg på Nordstjerneskolen var bl. a., at det blev vurderet, at privat finansiering ville være dyrere end den finansiering, som kommunen kunne få gennem KommuneKredit. Der er konkret tale om en model, hvor kommunen har indgået en 25 årig kontrakt, hvorigennem bygningsdrift og vedligehold af bygningen mv. er reguleret. Det private konsortium stiller i denne model en garanti, der giver sikkerhed for at den private part lever op til kontrakten.

    Såfremt man vælger OPP med offentlig finansiering og som på Nordstjerneskolen vælger først at betale for byggeriet ved ibrugtagning så betyder Økonomi- og indenrigsministeriets regler, at Gribskov Kommune ligeledes skal deponere i anlægsfasen i takt med opførelsen af byggeriet. Når Gribskov Kommune betaler OPP-leverandøren for byggeriet vil de deponerede midler blive frigivet. Såfremt Gribskov Kommune får del i lånepuljemidler vil de som i et OPP med privat finansiering kunne bruges som deponeringsfritagelse i anlægsfasen og vil, når betalingen falder, kunne konverteres til lånoptagelse i Kommunekredit.

    Da kommunen i forbindelse med en ny skole i Gilleleje har afsat langt størstedelen af anlægsmidlerne i budgettet, vil det nye læringsområde kunne finansieres med disse midler uden at betale nævneværdige finansieringsomkostninger. Derimod vil kommunen ved et OPP med privat finansiering både skulle deponere og betale for selve anlægsarbejdet mv. gennem de løbende drifts- og vedligeholdelsesbetalinger.

    Den udarbejdede business-case for en ny skole i Gilleleje viser, at de samlede omkostninger ved opførelse af en ny skole og den efterfølgende drift- og vedligehold vil være lavere i en model med offentlig finansiering end i en model med privat finansiering. Forskellen skyldes primært, at OPP-selskabet ved OPP med privat finansiering har øgede skattebetalinger. Med baggrund heri anbefaler administrationen et OPP med offentlig finansiering.


    Lovgrundlag
    -

    Økonomi
    -

    Bilag
    Bilag: Business-case vedrørende nyt læringsområde som OPP. Dokumentnr.: 2015/01020 002
    Skoleudvalget har adgang til dette bilag via POLAR

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Skoleudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

    1. at den nye skole i Gilleleje udbydes som et Offentligt-Privat-Partnerskab med offentlig finansiering.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
    1. Tiltrådt



    Beslutning
    1. Anbefalet

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    128. Gilleleje Læringsområde: Anlægsbudget
    88.24Ø00 - 2015/03388

    Sagsfremstilling
    Formålet med dette dagsordenspunkt er at orientere Skoleudvalget omkring det forventede anlægsbudget for Gilleleje Læringsområde. Desuden forelægges sagen med henblik på beslutning om, hvorvidt der i udbudsmaterialet skal medtaget en option på et 4. spor for den nye skole.

    Projektorganisationen har i samarbejde med PwC udarbejdet et foreløbigt anlægsbudget. I budgettet synliggøres forskellene mellem byggeri på eksisterende matrikel og byggeri på bar mark. I anlægsfasen er forskellene mellem, hvorvidt byggeriet opføres med udgangspunkt i en OPP med offentlig eller privat finansiering minimale og vil ikke fremgå i dette budget.

    Byrådet tog den 11.05.2015 beslutning om, at byggeri af dagtilbud svarende til ca. 110 pladser sammentænkes med skolebyggeriet i et fælles Gilleleje Læringsområde - under forudsætning af, at finansieringen kan findes i den kommende budgetproces. Byggeri af dagtilbud medtages derfor i budgettet.

    Budgettet vil skulle kvalificeres nærmere, når det konkrete scenarium for byggeriet er valgt. Desuden skal nu igangsættes en visionsproces for Gilleleje Læringsområde, der skal lede frem til formuleringen af de konkrete krav til byggeriet. De stillede krav vil løbende blive omsat til økonomi og udvalget vil derfor løbende få forelagt de estimerede økonomiske konsekvenser af de stillede indholdsmæssige- og bygningsmæssige krav til den nye skole og evt. dagtilbud.

    Samlet budgetoverblik

    Mio kr.
    Byggeri på eks. matrikel
    Byggeri på bar mark
    Anlægsomkostninger
    147,9
    147,9
    Følgeomkostninger
    43
    50,9
    Projekteringsomkostninger
    12,5
    13
    I alt
    203
    212


    Såfremt man vælger byggeri på bar mark kan man principielt beslutte sig for, at lade udgifterne til nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej udgå af dette budget, hvorved de estimerede omkostninger vil blive 30 mio. kr. lavere. I såfald vil der dog skulle findes en anden løsning så bygningen ikke blot står og forfalder.

    Sagsindtægter for de implicerede ejendomme og grunde er ikke medtaget i budgettet.

    I det følgende vil de estimerede anlægsomkostninger, følgeomkostninger og projekteringsomkostninger samt de forudsætninger, der er lagt til grund, blive gennemgået nærmere.

    Anlægsomkostninger:

    Mio kr.
    Anlægsomkostninger
    147,9
    Skole 750 elever
    130,1
    Dagtilbud 125 børn
    12,4
    Byggefinansiering
    5,4


    Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

    • For skolen er der taget udgangspunkt i 750 elever. Med baggrund i referenceprojekter dvs. andre nybyggede skoler er der beregnet et gennemsnitligt antal kvadratmeter pr. elev på 11,5 kvm - dvs. i alt 8.625 kvm. Ligeledes er det med baggrund i referenceprojekter beregnet, at én kvm vil koste 15.000 kr. Dvs. at en skole med plads til 750 elever vil koste 130,1 mio. kr. Budgettet indeholder udearealer og inventar og et ekstra IT-budget på 0,8 mio. kr.
    • Med baggrund i samme metode er der for et dagtilbud til 125 børn beregnet et gennemsnitligt antal kvadratmeter pr. barn på 9,0 kvm. - dvs. i alt 1.125 kvm. Det er med baggrund i referenceprojekter beregnet, at én kvm vil koste 11.000 kr. Dvs. at et dagtilbud til 125 børn vil koste 12,4 mio. kr. Budgettet indeholder udearealer og inventar.
    • Det antages, at Gribskov Kommune først betaler anlægsomkostningerne, når bygningen ibrugtages. Det forudsættes i forlængelse heraf, at OPP-konsortiet vil kunne finansiere anlægsomkostningerne til en byggerente på 5% p.a. samt at lånet optages løbende over de to år, hvor anlægsfasen antages at løbe.
    • Der er ikke medtaget budget til byggeri af en ny multihal. Det forudsættes altså, at den eksisterende hal på Gilbjergskolen, afd. Parkvej forsæt anvendes til skolebrug både i scenariet for byggeri på den eksisterende matrikel og ved byggeri på bar mark.



    Da budgettet er regnet med udgangspunkt i referenceprojekter må det forventes, at det ikke rækker, såfremt der stilles særlige krav til byggeriet f.eks. at bygningen skal være en nul-energi bygning. Der indgås nu et tæt samarbejde med projektet bygherrerådgivere omkring en kvalificering af anlægsbudgettet.

    Følgeomkostninger:

    Mio kr.
    Byggeri på eks. matrikel
    Byggeri på bar mark
    Følgeomkostninger
    43
    50,9
    Nedrivning af skole på parkvej
    30
    30
    Genhusning af elever
    13
    0
    Etablering af infrastruktur
    0
    19,4
    Tilslutningsudgifter
    0
    1,5


    Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

    • Nedrivning er medtaget i begge scenarier, da der under alle omstændigheder skal tages en beslutning omkring bygningen. Såfremt man beslutter, at bygge på bar mark kan man i princippet vælge at lade udgifterne til nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej udgå af dette budget.
    • Det er vurderet, at der ikke er egnede bygninger i Gilleleje til genhusning af elever fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej i anlægsfasen. Derfor er der beregnet en pavillion-løsning til alle elever fra afd. Parkvej.
    • Der er lavet et estimat over etablering af ny infrastruktur på bar mark dvs. vejtilslutning, adgangsveje, stier og parkeringspladser. Dette estimat vil skulle kvalificeres nærmere i samarbejde med vores rådgivere. For byggeri på eksisterende matrikel er det forudsat at den eksisterende infrastruktur kan genanvendes. Dette vil ligeledes skulle kvalificeres nærmere i samarbejde med vores rådgivere. Det må dog forventes, at den optimale placering af den nye bygning vil betyde, at en del af infrastrukturen skal genetableres og at der vil være omkostningerne forbundet hermed.
    • Såfremt skolebygningerne og daginstitutionsbygningerne frasælges til 3. mand skal de lån, der er optaget i bygningerne med hensyn til energibesparende foranstaltninger straks-afskrives. Såfremt alle bygningerne frasælges vil det beløbe sig til omkring 1,5 mio. kr. Disse omkostninger er ikke for nuværende medtaget i budgettet



    Projekteringsomkostninger

    Mio kr.
    Byggeri på eks. matrikel
    Byggeri på bar mark
    Projekteringsomkostninger
    12,5
    13
    Intern tid
    5,5
    5,5
    Bestillerrådgivning
    5
    5
    Vederlag til tilbudsgivere
    1
    1
    Undersøgelser af jordbundsforhold
    1
    1,5


    Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

    • Det er besluttet, at den tid som medarbejdere i Gribskov Kommune bruger på projektet kompenseres via anlægsmidlerne. Budgettet er sat til 3 mio. kr. i 2015, 2 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017.
    • Der er netop gennemført et udbud af bestillerrådgivningen. Rådgivningen er udbudt med fast pris i udbudsprocessen - i alt 3,3 mio. kr. Herefter vil rådgivningen kunne tilkøbes efter nogle fastsatte timepriser.
    • Der er udelukkende estimeret omkostninger til undersøgelser af jordbundsforhold. Dvs. at der ikke er estimeret omkostninger til fund af blød bund, jordforurening, arkæologi, ledninger eller andet i jorden. Ved fund af en eller flere af disse forhold vil Gribskov Kommune skulle betale omkostningerne forbundet hermed.



    Behov for tilførsel af ekstra budget
    Der blev i forbindelse med budgetaftalen for 2014 afsat 150 mio. kr. til projektet. Administrationens vurdering er med baggrund i ovenstående, at der er behov for ekstra finansiering til projektet uafhængigt af hvilken placering af byggeriet, der vælges. Det ekstra finansierings-behov vil skulle findes som en del af den kommende budgetproces.

    Såfremt man vælger at fastholde en anlægsramme på 150 mio. kr. er det administrationens vurdering, at man er nødt til at acceptere en lav kvalitet i byggematerialer, samt at der ikke vil være budget til bæredygtighed, dagtilbud og nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej.

    Behovet for mer-finansiering vil varierer alt efter, hvilket scenarium for byggeriet der vælges - her synliggøres for fire udvalgte scenarier:

    • Scenarium 1: Byggeri på bar mark, eksklusiv nedrivningsomkostninger og inklusiv dagtilbud.
    • Scenarium 2: Byggeri på bar mark, eksklusiv nedrivningsomkostninger og eksklusiv dagtilbud.
    • Scenarium 3: Byggeri på eksisterende matrikel, inklusiv nedrivningsomkostninger og inklusiv dagtilbud
    • Scenarium 4: Byggeri på eksisterende matrikel, inklusiv nedrivningsomkostninger og eksklusiv dagtilbud.


    mio. kr.
    Scenarium 1
    Scenarium 2
    Scenarium 3
    Scenarium 4
    Anlægsomk.
    147,9
    135,2
    147,9
    135,2
    Følgeomk.
    20,9
    20,9
    43
    43
    Projekteringsomk.
    12,5
    12,5
    12,5
    12,5
    I alt
    181,3
    169
    203
    191
    Budgetterede midler
    150
    150
    150
    150
    Forskel
    31
    19
    53
    41


    Der skal altså som minimum findes 19 mio. kr. til byggeriet. I så fald forudsættes, at læringsområdet bygges på bar mark og at omkostningerne forbundet med nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej ikke medtages i dette budget. Samt at dagtilbud ikke medtages i Gilleleje Læringsområde.

    Såfremt man vælger, at medtage dagtilbud i Gilleleje Læringsområde vil der som minimum skulle findes ekstra 31 mio. kr. til byggeriet. Her forudsættes det ligeledes, at læringsområdet bygges på bar mark og at omkostningerne forbundet med nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej ikke medtages i dette budget.

    Der gøres her opmærksom på, at der er væsentlige usikkerheder i anlægsbudgettet, som skal kvalificeres nærmere.

    Option på 4. spor
    Ved udbudet af Nordstjerneskolen valgte man, at indbygge en option på et 4. spor på skolen i udbudsmaterialet. Det betyder, at Gribskov Kommune på et senere tidspunkt enten i byggefasen eller i driftsfasen (typisk i de første fem år efter ibrugtagning) kan vælge, at aktivere optionen.

    Fordelen ved dette er, at tilbudsgiverne i deres tilbud byder ind med en konkret pris på optionen dvs. prisen konkurrenceudsættes og de byder ind med tegningsmaterialer, der viser hvordan udvidelsen passer ind i den resterende bygning. På den måde sikrer man sig, at der på forhånd er tænkt over bygningens udformning og placering på grunden i forhold til en eventuel udvidelse. Man sikre sig samtidig, at man ikke efterfølgende skal sende opgaven omkring udbygning af skole i udbud, men kan give opgaven direkte til det OPP-konsortium, der i for vejen driver skolen. I forbindelse med Nordstjerneskolen oplevede man en øget elevtilstrømning på skolen og det må man også forvente på den nye skole i Gilleleje.

    Et 4. spor på den nye skole vil koste omkring 43 mio. kr. såfremt man bruger samme udregning som ved beregning af de øvrige anlægsomkostninger.

    Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående til, at beslutning omkring at 4. spor indskrives i udbudsmaterialet som en option.

    Lovgrundlag
    -

    Økonomi
    -

    Bilag
    -

    Administrationens indstilling
    Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.

    Administrationen indstiller til Skoleudvalget:
    1. at tage orienteringen omkring anlægsbudgettet til efterretning

    Administrationen indstiller til Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
    2. at en option på et 4. spor for skolen indskrives i udbudsmaterialet.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
    1. Tiltrådt
    2. Tiltrådt


    Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
    1. Taget til efterretning.
    2. Anbefalet

    Fraværende: Ulla Dræbye


    Beslutning
    1. -
    2. Udskydes til budgetforhandlingerne.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    129. Gilleleje Læringsområde: Placering
    01.11G00 - 2015/04273

    Sagsfremstilling

    Sagen forelægges for Skoleudvalget, Børneudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet om valg af placering for Gilleleje Læringsområde.

    Skoleudvalget behandlede placeringen på deres møde den 05.02.2015, men valgte her at udskyde punktet.

    I dette dagsordenspunkt vil fordele og ulemper ved placering af Gilleleje Læringsområde på henholdsvis eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej), på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2 samt på arealet ved Birkevang 214 blive gennemgået.

    Generelt for alle tre matrikler skal nævnes, at såfremt matriklen vælges, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området. En lokalplans-proces tager typisk 7-10 måneder fra det konkrete byggeprojekt er valgt til første spadestik kan tages.

    Parkvej
    Den grundlæggende fordel ved en placering af læringsmiljøet på den eksisterende matrikel på Parkvej er, at området allerede er en del af byens planlægning og er derfor indpasset i byen. Der vil også kunne bygges videre på den gode kobling, der allerede er til idrætsområdet og derved styrke den endnu mere.

    Desuden vil en del af infrastrukturen (parkeringspladser, stier og koblinger til resten af byens infrastruktur) kunne genanvendes. Der vil eventuelt også være mulighed for at genanvende dele af udearealerne.

    Den største ulempe ved at placere Gilleleje Læringsområde på den eksisterende matrikel er at det giver behov for genhusning af elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en 1 ½ - 2 årig periode. Det vil betyde ekstra-omkostninger og kan give et udfordret læringsmiljø og arbejdsklima for de ansatte.

    Arealet er bundet af eksisterende infrastruktur og placeringen af idrætsfaciliteterne på grunden jf. bilag 1, herved mistes en del fleksibilitet i forhold til udformning af byggeriet og eventuel senere udvidelse samt for udearealerne. Fleksibiliteten i forhold til den videre planlægning og evt. kommende udbygning af idrætsfaciliteterne indskrænkes desuden, såfremt man vælger at bygge læringsområdet her.

    Gilleleje Syd 2
    Ved placering på bar mark er den mest oplagte placering vest for den eksisterende matrikel frem til sporet. Arealet kaldes Gilleleje Syd 2, jf. bilag 1.

    Fordelene ved denne matrikel er, at den er stor og en optimal udformning af byggeriet og placering på grundet muliggøres herved - ligesom en eventuel senere udvidelse af læringsområdet f.eks. med et 4. spor. Byggeriet vil altså ikke være bundet af eksisterende infrastruktur eller lignende. Desuden muliggøres store og naturmæssigt varierede udearealer, som kan underbygge koplingen mellem bevægelse og læring.

    Herudover er det en væsentlig fordel ved valg af denne placering, at skolen ikke skal genhuses i byggeperioden.

    Der gøres opmærksom på at området i dag er udpeget til fremtidigt boligområde. Denne udviklingsmulighed vil skulle findes et andet sted, såfremt placeringen vælges.

    For dele af arealet gælder, at der er udfordringer med oversvømmelser, samt at det indeholder naturtyper, der er beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Det skal desuden nævnes, at der her er større sandsynlighed end på eksisterende matrikel for, at der skal bruges ekstra-ressourcer og tid på arkæologiske undersøgelser.

    Den største ulempe ved placering på bar mark er, at der vil være større udgifter til etablering af infrastruktur (parkering, stier, vejtilkoblinger og lignende) samt til byggemodning (eksempelvis tilslutningsudgifter, jordbundsprøver mv.) Endvidere vil der være større afstand til det eksisterende idrætsområde set i forhold til en placering på eksisterende matrikel. Afstanden til det eksisterende idrætsområde er dog ikke større end, at hallen fortsat kan anvendes i skolens idrætsundervisning. Koplingen til det eksisterende idrætsområde vil kunne skabes via broer over åen.

    Birkevang
    Administrationen har desuden på Skoleudvalgets opfordring screenet matriklen ved Birkevang 214, der i dag huser en del af administrationen samt de omkringliggende ubenyttede matrikler (matriklerne 4hu+4fk+4hp+4cf. jf. kortmateriale i bilag 2). Et samlet areal på 38.000 kvm. Antallet af kvadratmeter er passende, men matriklernes udformning gør det vanskeligt at udforme et godt bygningskompleks samt at få optimale udearealer i tilknytning til læringsområdet. Der vil ligeledes være begrænset udvidelsesmulighed f.eks. mulighed for at tilbygge et 4. spor på skolen.

    Da der er tale om et areal, der er del af et boligområdet vurderes det, at byggeri af en skole og et dagtilbud her, vil betyde, at der er stor risiko for støjgener for de nuværende beboere. Desuden vil byggeriet betyde udfordringer ifbm. trafikafviklingen i området, der består af små veje uden de store udvidelsesmuligheder.

    I forbindelse med en screnning af mulige løsninger for genhusning af eleverne fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej har et eksternt arkitektfirma vurderet muligheden for at genanvende bygnings-skallen af bygningen Birkevang 2014. Vurderingen er, at det vil beløbe sig til 7-10 mio. kr. alene for ombygning, hvor en del af eleverne kan huses midlertidigt. Grundet bygningens udformning, der vil betyde lange smalle klasselokaler og behov for meget gangareal, er det administrationens vurdering, at bygningen ikke vil egne sig til at skabe et nutidigt læringsmiljø.

    Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen ikke, at matriklerne på Birkevang anvendes i forbindelse med Gilleleje Læringsområde.

    Administrationen indstiller derfor til, at udvalgene vælger, hvorvidt Gilleleje Læringsområde skal placeres på eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej) eller bar mark (Gilleleje Syd 2)

    Lovgrundlag
    -

    Økonomi
    -

    Bilag

    Bilag 1: Volumestudier Parkvej og Gilleleje Syd 2. Dokumentnr.: 2015/04273 002
    Bilag 2: Kort over Birkevang. Dokumentnr.: 2015/04273 003



    Administrationens indstilling
    Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.

    Administrationen indstiller til Skoleudvalget, at anbefale Børneudvalget, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

    1. at Gilleleje Læringsområde skal bygges på eksisterende matrikel Gilbjergskolen, afd. Parkvej eller
    2. at Gilleleje Læringsområde skal bygges på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
    Sagen oversendes til Børneudvalget uden anbefaling.

    Fraværende: Nick Madsen

    Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
    Jan Ferdinandsen stillede forslag om at udsætte sagen vedr. placering indtil efter budgettets vedtagelse.
    For stemte C,V,O (5)
    G undlod at stemme (1)

    Fraværende: Ulla Dræbye

    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:

    1. For stemt V, G, O (4)
      Imod stemt A (2)
      Anbefalet.
    2. Udgår


    Jannich Petersen fraværende


    Beslutning
    Økonomiudvalget fremstiller ændringsforslag om at Skolebyggeriet igangsættes i denne Byrådsperiode. Processen kvalificeres yderligere frem mod budgetforhandlingerne.
    Ændringsforslag tiltrådt.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    130. Oprettelse af privat daginstitution - Gribskov Naturbørnehave
    28.18G00 - 2015/16922

    Sagsfremstilling
    Denne sag forelægges Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af Gribskov Naturbørnehave som privatinstitution og godkendelse af Gribskov Naturbørnehaves vedtægter.

    Gribskov Naturbørnehave anmoder om godkendelse som privat daginstitution
    Den kommunale daginstitution Gribskov Naturbørnehave ansøger om at blive godkendt som privat institution pr. august 2015.

    Gribskov Naturbørnehave er idag en kommunal institution normeret til 45 pladser (svarende til ca. 6 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Den har til huse i lokaler på den gamle Mårum Skole.

    Daginstitutionen kan modtage børn fra 0 år til barnet starter i skole.

    Den private institution skriver følgende om formålet med institutionen i vedtægterne:

    • Dagtilbuddet er et led i kommunens samlede generelle og forebyggende tilbud til børn. Privatinstitutionen skal leve op til de til enhver tid gældende krav og love, der er gældende inden for institutionsområdet.
    • Institutionens formål er at være dagtilbud for børn i ”før skolealderen” og være åben for alle uanset race, religion og politisk anskuelse. Påvirkning der sigter mod ensretning må ikke finde sted. Institutionen skal arbejde for at fremme tolerance og medmenneskelighed.
    • Institutionens formål er, i samarbejde med forældre og børn at skabe et trygt og udviklende miljø, der støtter barnets udvikling. Gennem leg og aktiviteter skal der gives børnene mulighed for at fremme deres fantasi samt deres forståelse for mennesket, dyrene, naturen og samfundet.
    • Formålet er at give børnene et trygt børneliv, hvor fællesskab og kammeratskab, på tværs af aldersgrupper, skal danne rammen for børnenes udvikling socialt, personligt, sprogligt og vidensmæssigt.
    • Institutionens arbejde tager udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, der løbende revideres.


    Daginstitutionens beliggenhed
    Daginstitutionen har til huse i nogle af lokalerne på den gamle Mårum skole. Daginstitutionens drift som privatinstitution, med en beliggende på Mårum skole, er betinget af, at der indgås en lejekontrakt om udlejning af lokalerne.

    Kultur og Idrætsudvalget behandler på deres møde den 2. juni under punkt 25 "Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm." et muligt lejemål for Museum Nordsjælland på den ledige del af Mårum Skole. Administrationen indstiller i den forbindelse at en endelig afklaring af beslutning om lokalisering af Museum Nordsjællands ledelse og administration henvises til budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019.

    Hvis Museum Nordsjælland ikke indgår lejemål omkring Mårum Skole, bør det overvejes hvorvidt Gribskov Kommune vil udleje en del af Mårum Skole til privatinstitutionen eller om den samlede skolebygning skal udbydes til salg eller lign. Daginstitutionen vil i så fald skulle finde andre egnede lokaler. En privat daginstitution kan godt politisk godkendes som privat leverandør med den forudsætning, at lokaler til daginstitutionens drift efterfølgende godkendes af kommunens bygningsmyndighed.

    Lovgrundlaget for private daginstitutioner
    I henhold til friskolelovens § 36 a. kan en friskole etablere privat daginstitution for børn der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, indtil de begynder i børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af dagtilbudet og skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for dagtilbudet. Dagtilbudet etableres under reglerne for privatinstitutioner i Dagtilbudsloven §19, stk. 5.

    En privatinstitution skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen skal etableres. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.

    Gribskov Kommunes godkendelseskriterier
    Byrådet har vedtaget godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. Godkendelseskriterierne er vedlagt som bilag til punktet.

    Bankgaranti
    I godkendelseskriterierne punkt 4.4 fremgår det, at privatinstitutionen skal stille med en bankgaranti i institutionens egen bank svarende til tre måneders drift for en kommunal institution af samme størrelse. Kommunerne kan stille krav om en sådan driftsgaranti, for at sikre at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, såfremt privatinstitutionen ophører. Driftsgarantien bruges til at institutionen kan køre videre i 3 måneder og giver hermed kommunen mulighed for at etablere egne pladser i perioden. Det skal nævnes, at kommunen har forsyningspligten på området.

    Byrådet har i løbet af de seneste 6 år godkendt oprettelsen af fire private institutioner. I alle fire tilfælde har Byrådet givet dispensation for bankgarantien på tre måneders drift, og bankgarantien har i stedet været på 30.000 kr. pr. institution. I tilfældet med Helsinge Realskoles børnehave var bankgarantien på 70.000 kr., grundet institutionens størrelse.

    Begrundelserne for dispensationerne har været, at privatinstitutionen enten holder til i kommunalt ejede bygninger, hvor kommunen med kort varsel vil kunne etablere dagtilbud i tilfælde af privatinstitutionens lukning, eller at privatinstitutionerne var så forholdsvis små, at kommunens øvrige daginstitutioner vil kunne tilbyde plads fra dag til dag i tilfælde af lukning.

    Børneudvalget skal anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, om der ligeledes skal gives dispensation til Gribskov Naturbørnehave for at stille med en bankgaranti på 3 måneders drift. Tre måneders drift vil for Gribskov Naturbørnehave udgøre ca. 1 mio. kr. Administrationen vurderer, at en bankgaranti på 30.000 kr. vil være tilstrækkeligt til at dække evt. merudgifter i forbindelse med en lukning.

    Det skal pointeres, at hvis en privatinstitution lukker, ophører udbetaling af tilskud pr. barn øjeblikkeligt, hvilket frigiver midler til drift af pladserne i kommunalt regi. Kommunen hæfter ikke for en privatinstitutions underskud eller gæld i forbindelse med en konkurs.

    Lovgrundlag
    LBK nr 166 af 25/02/2013 §36 a og §36 a stk.2 (Friskoleloven)
    LBK nr.167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §19, stk. 5

    Økonomi
    Kommunen yder et driftstilskud pr. barn svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter i kommunens egne alderssvarende tilbud. Dertil ydes et administrationsbidrag pr. barn svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, kommunen yder til selvejende institutioner. Kommunen yder ligeledes et bygningstilskud pr. barn, svarende til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen.

    Driftstilskud
    For børn i alderen 0-2 år 97.780 kr./år
    For børn i alderen 3-5 år 62.505 kr./år

    Administrationstilskud:
    2.738 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
    1.750 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år

    Bygningstilskud:
    5.345 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
    2.667 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år

    Bilag
    BØR 01.06.2015: Ansøgning om godkendelse som privat institution,
    Gribskov Naturbørnehave Dokumentnr.: 2015/16922 005

    BØR 01.06.2015: Vedtægter for privatinstitutionen Gribskov Naturbørnehave
    Dokumentnr.:2015/16922 004

    BØR 01.06.2015: Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud
    Dokumentnr.: 2015/16922 003


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

    1. at godkende Gribskov Naturbørnehave som privatinstitution under forudsætning af, at daginstitutionens lokaler godkendes af kommunens bygningsmyndighed.
    2. at godkende Gribskov Naturbørnehaves vedtægter
    3. at beslutte at give dispensation for bankgarantien på tre måneders drift og fastsætte bankgarantien til 30.000 kr.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
    1- 3. Anbefalet
    Det anbefales endvidere at institutionen forbliver i eksisterende lokaler, som allerede er godkendt.

    Fraværende: Ulla Dræbye



    Beslutning
    1. - 2: Anbefalet.

    3. Ændringsforslag fra A: Gribskov Naturbørnehave skal deponere en million kroner i bankgaranti.
    For: A (2), Imod: C, G, V, O (5).
    Ændringsforslag ikke tiltrådt.

    Afstemning om administrationens indstilling:
    For: C, G, V, O (5), I mod: A (2).
    Administrationens indstilling anbefalet.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul- Erik Høyer.





    131. Normeringstilpasning af Annisse Børnehus
    28.06G00 - 2015/17184

    Sagsfremstilling
    Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at Børneudvalget beslutter at tilpasse bygningsmasse og normering i Annisse Børnehus. Økonomiudvalget anmodes desuden om, at beslutte den fremtidige anvendelse af den del af bygningsmassen for Annisse Børnehus som ikke længere skal anvendes til daginstitution (den røde murstenbygning).

    Baggrund
    Børneudvalget har på møderne i april og maj måned behandlet sagen om tilpasning i antallet af daginstitutioner. Prognosen for behov for pladser i dagtilbud viser, at der ved udgangen af 2015 vil være en ledig kapacitet i kommunens institutioner på et sted mellem 140 til 160 pladser. Administrationen indstillede på den baggrund at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus. Børneudvalget tiltrådte forslaget om at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager. Forslaget om at lukke Annisse Børnehus blev ikke tiltrådt.

    Tilpasning af normering i Annisse Børnehus
    I 2008 blev Annisse Børnehus omdannet fra børnehave til integreret institution og blev p.g.a. et stor pasningsbehov i kommunen dengang, udvidet med 23 pladser. De 23 pladser blev oprettet i den røde murstensbygning som ligger ved siden af daginstitutionen.

    Administrationen anbefaler at Annisse Børnehus' normering føres tilbage til det den var før udvidelsen i 2008, dvs. 54 pladser. Nedenstående tabeller viser før og efter billedet af en normeringstilpasning.

    Før tilpasning af normering

    Annisse Børnehus
    Normerede pladser
    Indskrevne vs børn
    Indskrevne bh børn
    Indskrevne pladser
    Pladser (+/-)
    Maj 2015
    77
    17
    32
    57,5
    -19,5
    August 2015
    77
    15
    24
    46,5
    - 30,5


    Efter tilpasning af normering

    Annisse Børnehus
    Normerede pladser
    Indskrevne vs børn
    Indskrevne bh børn
    Indskrevne pladser
    Pladser (+/-)
    Maj 2015
    77
    17
    32
    57,5
    -19,5
    August 2015
    54
    15
    24
    46,5
    - 7,5


    Tilpasning af normeringen har udelukkende betydning for bygningskapaciteten, i og med at daginstitutionerne kun bevilger penge til de børn der er indskrevet og ikke det antal børn de er normeret til.

    Den røde murstensbygning
    Hvis Børneudvalget beslutter at tilpasse normeringen i Annisse Børnehus frigives den røde murstenbygning og Økonomiudvalget anmodes derfor om at beslutte den fremtidige anvendelse af bygningen.

    Lovgrundlag
    LBK nr. 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven)

    Økonomi
    -

    Bilag
    -

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Børneudvalget

    1. at beslutte at tilpasse normeringen i Annisse Børnehus fra 77 til 54 pladser
    2. at anmode Økonomiudvalget om at beslutte den fremtidige anvendelse af den røde murstenbygning, som ikke længere skal benyttes af Annisse Børnehus.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:

    1. Tiltrådt
    2. Anbefalet


    Fraværende: Ulla Dræbye



    Beslutning
    1. -
    2: Tiltrådt.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    132. Anmodning om udstykning og evt lokalplan, Gl. Frederiksborgvej 30 i Helsinge
    019281 - 2015/15912

    Sagsfremstilling
    Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behanling af sagen i Plan- og Miljøudvalget 01.06.2015. Sagen blev forelagt for udvalget med følgende ordlyd:


    "Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om eventuel udstykning til boligbebyggelse på en ejendom i landzone i udkanten af Helsinge.

    Ejer har søgt landzonetilladelse til en udstykning af 6 grunde til boligbebyggelse, hvilket der den 9. marts 2015 er givet administrativt afslag på, jf. bilag 1. Denne afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 22. maj 2015 har stadfæstet kommunens afgørelse.

    Sideløbende har ejer forespurgt om mulighed for at få udarbejdet lokalplan for området, for derigennem at få mulighed for den ønskede udstykning.

    Sagen forelægges nu til politisk beslutning om følgende:

    1. skal der arbejdes for den ansøgte udstykning af 6 boliger gennem overførsel til byzone og lokalplanlægning,
    2. skal der alternativt arbejdes for udstykning af færre end de ansøgte grunde gennem landzonetilladelse, eller
    3. skal området helt friholdes for udstykning og ny boligbebyggelse.


    Ejendommen og områdets karakter
    Ejendommen består af matr. nr. 2 a Høbjerg Hegn, Helsinge. Det samlede grundareal udgør godt 5,1 ha og bebyggelse består ifølge BBR af et stuehus til landbrugsejendom med et bebygget areal på 281 m2. Ejendommen er landbrugsnoteret og der er er hestehold, stutteri og opstaldning.


    Ejendommens beliggenhed: Høbjerg Hegn mod nordøst; Gl. Frederiksborgvej og boligbebyggelse mod syd; anden landejendom og Bymose Hegn mod nordvest.

    Gl. Frederiksborgvej danner, på den strækning hvor ejendommen er beliggende, grænsen mellem by og land, og det opleves tydeligt i området. På sydsiden af vejen er karakter af boligområde med tættere og nyere boligbebyggelse og mindre haver. Den nordlige side af vejen er karakteriseret ved en enkelt række huse på store grunde - og derefter skov. Husene ligger helt ud til vejen og er generelt ældre bygninger med præg af husmandssteder. Ved ansøgers ejendom er der en pause i bebyggelsen langs vejen. Her åbner området sig med udsyn til marker, en mindre sø og skovbrynet bag ved.

    Ansøgningen
    Ansøger ønsker at udstykke et areal på ca. 6.000 m2 på ejendommen til 6 boliger, som vist på nedenstående udstykningsforslag. Ansøger er åben for udstykning af færre boliger såfremt det ansøgte ikke er muligt. Ansøger ønsker fortsat, at benytte den resterende del af ejendommen som landbrugsejendom. Ansøgningen findes på sagen.




    Med udstykningen mener ansøger, at understøtte Byrådets intentioner om at gøre Gribskov Kommune til et attraktivt sted at bo. Den bynære beliggenhed i sammenhæng med nærheden til naturen og mulighed for at opstalde hest lige ved siden af, er ifølge ansøger unik. Interessetilkendegivelser fra interesserede købere er vedlagt ansøgningen og findes på sagen.

    Udstykningsforslaget er udarbejdet, så der holdes afstand til skovbrynet samt at der friholdes en kort strækning mod Gl. Frederiksborgvej, så der også fra vejen, fortsat er udsyn til skoven.

    Planforhold
    Kommuneplan 2013-25 udpeger Helsinge som kommunens hovedby. Det betyder blandt andet, at det er her, størstedelen af den fremtidig boligudvikling skal ske. Den fremtidige boligudvikling i Helsinge skal ske enten ved fortætning i eksisterende byzone eller ved udbygning mod nord - i byudviklingsarealet Helsinge Nord. Ejendommen er ikke udlagt til byformål i Kommuneplan 2013-25.

    Ejendommen ligger i et områder der i Kommuneplan 2013-2025 bl.a er udpeget som "Bevaringsværdigt landskab" og Gl. Frederiksborgvej er udpeget som en del af et større "Rekreativt rutenet" som regional og lokal cykelrute.

    Ejendommen er beliggende i landzone. Der er ikke lokalplan for ejendommen.

    Ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelsesloven. De landskabelige forhold med sammenhæng mellem skovbryn og de åbne arealer skal derfor tages i betragtning ved beslutning om evt. udstykning til boliger. Den skitserede udstykning ligger i første række mod Høbjerg Hegn, ca. 120 meter fra skovbrynet.

    Vurdering af mulighed for udstykning til 6 boliger
    Ud fra en konkret vurdering kan i visse, særlige tilfælde gives tilladelse til udstykning af boliger i landzone. Planlovens praksis om ikke at opføre uplanlagt boligbebyggelse er dog restriktiv, særligt når der er tale om overgangen mellem by og land. Administrationen vurderer, at en udstykning af de ansøgte 6 boliger ikke kan ske ved landzonetilladelse, jf. bilag 1, men vil kræve at arealet overføres til byzone gennem udarbejdelse af en lokalplan.

    Det er kun arealer, der i kommuneplanen er udlagt til byformål, som kan overføres til byzone.
    Eftersom arealet ikke er udlagt til byformål i den gældende Kommuneplan 2013-25, kræver det ansøgte en ændring af kommuneplanen. En eventuel ændring i arealudlæg indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden idet det samlede arealudlæg ikke kan øges.

    Administrationen vurderer at arealet ikke bør udlægges til byformål. Det skyldes:

    • at der generelt bør udvises forsigtighed med at justere på byudviklingsarealer af hensyn til såvel kommunens som f.eks. forsynings- og trafikselskabers samt grundejeres planlægning og investeringssikkerhed,
    • at områdets karakter vil blive påvirket væsentligt, herunder:
      • at den nu tydelige grænse mellem by og land der dannes af Gl. Frederiksborgvej vil blive udvisket,
      • at det åbne udsyn fra vejen til skoven og markerne - og dermed karakteren af landområde som netop er områdets kvalitet - vil blive begrænset væsentligt,
    • at udstykningsforslaget vurderes at begrænse udsyn/indblik til og fra skovbrynet (skovbyggelinje).


    Vurdering af mulighed for udstykning til færre boliger end de ansøgte
    Administrationen har ligeledes vurderet muligheden for at udstykke til færre boliger end det ansøgte. Det vurderes, at byrådets ønske om at udvikle Helsinge som hovedby og attraktiv boligby kan begrunde en mindre udstykning på ejendommen såfremt denne ikke medfører væsentlig forringelse af karakteren i området. Det vurderes at være uforeneligt med planlovens praksis, samt præcedensdannende, såfremt der med landzonetilladelse sker udstykning som bevirker en væsentlig ændring af områdets åbne karakter.

    Det er administrationens vurdering, at boligbebyggelse på den sydøstlige del af den af ansøger skitserede udstykning (arealet A på kortet nedenfor) vil påvirke områdets karakter væsentligt.

    Sort stiplet linje - ejendommen;
    Rød stiplet linje - areal ansøger foreslår udstykket;
    Område A - væsentlig påvirkning af områdets karakter ved udstykning;
    Område B - mindre påvirkning af områdets karakter ved udstykning;


    Derimod vil en udstykning i den lille lomme mellem vejen og beplantningen omkring søen (arealet B på kortet ovenfor) kun påvirke områdets karakter i mindre grad. Den blå linje er retningsgivende og vil skulle fastlægges endeligt såfremt udvalget er positivt indstillet overfor en udstykning her. Området er ca. 2.000-.2500 m2 og forventes at kunne rumme 1-2 boliger med tilhørende grund. En evt. bebyggelse bør tilpasses udtrykket af de øvrige boliger langs den nordlig side af vejen, det vil sige bebyggelse placeret ud til vejen, mindre boliger/udtryk af husmandssted m.m.

    Tidligere udstykninger i området
    Der er ikke sket sammenlignelige udstykninger i området i nyere tid. Andre mindre udstykninger, der er lavet, er sket på den anden side af Gl. Frederiksborgvej, dvs. ikke i landzonen. To større udstykninger er sket, den ene ved Høbjergparken, den anden ved Frederiksborgvej 95.

    Ved Høbjergparken blev der ved lokalplanlægning og ændring til byzonestatus lavet 26 udstykninger. Disse gav i modsætning til den ansøgte mindre udstykning på 6 parceller et bynært boligkvarter uden at lukke af for det bagved liggende åbne areal og skoven.

    Frederiksborgvej 95 har også gennem lokalplanlægning givet plads til nye boliger. 21 nye boliger for fysisk multihandicappede personer. Der havde tidligere været klinik med speciallæge i bygningen, der indeholdt faciliteter, der kunne anvendes i pleje, behandling og genoptræning, herunder et varmtvandsbassin. Det almennyttige samfundsgavnlige formål sås at være afgørende for udstykningen.

    Administrationens samlede anbefaling
    Ud fra ovenstående anbefaler administrationen samlet set at områdets karakter og nuværende kvaliteter fastholdes.

    Administrationen anbefaler derfor, at området ikkeudlægges til byformål med henblik på gennem lokalplanlægning at overføre området til byzone og udstykke de ansøgte 6 grunde.

    Derudover anbefaler administrationen som udgangspunkt, at planlovens restriktive praksis fastholdes, og dermed at der helt gives afslag på udstykning af ejendommen. Såfremt udvalget er positivt indstillet overfor en udstykning for at understøtte Helsinges rolle som hovedby og attraktiv boligby, anbefaler administrationen, at udstykningen sker som en mindre udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne og med fastholdelse af området i landzone.

    Lovgrundlag
    Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer, §§13 og 35
    Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
    Lov nr. 9 af 03/01/1992 om naturbeskyttelse, jf LBK 951 af 03/07/2013 og senere ændringer, §17
    Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

    Økonomi


    Høring
    Såfremt udvalget er positiv overfor evt. landzonetilladelse skal sagen i 14 dages naboorientering, og bemærkninger herfra vil skulle forelægges udvalget påny.


    Bilag
    PMU 01.06.2015 Administrativt afslag landzonetilladelse Dok nr. 2015/15912 006

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

    1. at der gives afslag på anmodning om lokalplan for de ansøgte 6 nye boliger,
    2. at udvalget angiver én af følgende muligheder:
      a) at der ikke skal arbejdes for en udstykning af grunde til boliger på ejendommen,
      eller
      b) at der
      arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser, eller
      c) at at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1-2 boliger i ejendommens sydvestlige hjørne, uden vilkår om omfang og udseende".



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
    1. Tiltrådt.

    2.a.For: G, Bo Jul Nielsen (2)
    Imod V og O (3)
    Susan Kjeldgaard undlod at stemme
    Ikke tiltrådt.
    2.b. Ikke tiltrådt.
    2.c. Ikke tiltrådt.

    Ændringsforslag fra V
    V stillede ændringsforslag om at der arbejdes for en landzonetilladelse til udstykning af 1 - 2 2 - 3 boliger (berigtigelse af protokollen 9.6.2015) i ejendommens sydvestlige hjørne, hvor administrationen fastsætter konkrete vilkår om tilpasning til udtrykket af nabobeboelser
    For: V og O (3)
    Imod: G og Bo Jul Nielsen (2)
    Susan Kjeldgaard undlod at stemme (1).
    Ændringsforslag tiltrådt
    Berigtigelse af protokollen 9.6.2015: Ændringsforslag ikke tiltrådt.

    Morten Jørgensen begærede sagen i Byrådet.

    Fraværende Jannich Petersen fraværende



    Beslutning
    Sagen taget af dagsordnen pga en procedurefejl.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    133. Kulturhavn Gilleleje etape 1. Dispensation til anvendelse
    007881 - 2013/12227

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 20.04.2015 at udsætte denne sag, da spørgsmål om inhabilitet skulle afklares.

    Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om der skal meddeles dispensation fra § 3.5 i lokalplan 325.11.

    Baggrund
    Byggeriet i etape 1 af Kulturhavn Gilleleje fik byggetilladelse den 31.05.2013 og hovedparten af byggeriet er taget i brug. Efterfølgende er der opstået et ønske om at anvende bygningsarealerne på Peter Fjelstrups Vej 2 a, b og c til butikker. Disse tre erhvervslokaler er beliggende ved det hævede torv ved rundkørslen.

    Sagen
    Skovhus Arkitekter søger den 02.02.2015, på vegne af ejer Innovater A/S, om tilladelse til at indrette butikker her og dermed om dispensation fra LP 315.11 § 3.5.

    Det samlede areal af Peter Fjelstrups Vej 2 a, b og c er på 754 m² fordelt på tre enheder. Bygningens udformning, herunder vinduesudformninger og placeringer ændres ikke.

    Ansøger begrunder ansøgningen med, at butikkerne henvender sig til Kystvejen mere som stueplan end som 1. sal og at det vil følge intentionerne i lokalplanen om at have butikker mod Kystvejen og aktivt henvende sig til denne.

    Forhold til lokalplanen
    Der søges om dispensation fra § 3.5. Denne paragraf beskriver hvilke anvendelser der kan optræde i de enkelte delområder af Kulturhavn Gilleleje samt hvordan anvendelserne fordeler sig på stueetage og øvrige etager. For det aktuelle område, område 1, gælder:

    "Området må i stueplan kun anvendes til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, publikumsrettede serviceerhverv, offentlige formål som turistkontor og parkering.

    De øvrige etager må kun anvendes til helårsboliger, liberale erhverv, parkering, service erhverv samt klinikker og andre typer erhverv, som fitnesscenter, lægehuse og
    sundhedscenter."


    Til orientering, er det en anden paragraf, § 3.2, der regulerer det samlede bruttoareal til butikker i lokalplanområdet, der ikke må overstige 4000 m². I paragraf 3.2 fremgår også at udvalgsvarebutikker ikke må være større end 500 m².

    Naboorientering
    Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage og der er kommet indsigelser fra 2 naboer mod nord, Peter Fjelstrup Vej 1 E og fra Ejerforening 'Peter Fjelstrup Vej' (Imercobygning).

    Der gøres indsigelser mod at butikslokalerne vil give indbliksgener til Peter Fjelstrup Vej 1, A, B, C, D og E. Endvidere påpeges at det vil skabe øget trafik på vejen og derfor øget parkeringspres. Ejerforeningen henviser desuden til, at der findes mange tomme butikslokaler i byen og at de derfor ikke mener at der er behov for flere. De begrunder det også med at der i en kommende etape 3 etableres flere butikslokaler. Begge naboer ønsker ikke at der gives dispensation fra lokalplanen, men at lokalerne bliver brugt som skrevet i lokalplanens § 3.5.

    Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger fra naboer.

    Kommentarer til indsigelserne.

    • Vinduespartierne er ikke ændret ud mod bygningen Peter Fjelstrup Vej 1 E og indbliksmulighederne er derfor de samme som ved andre anvendelser.
    • Anvendelse til butik forventes ikke at give væsentlig øget trafikmængde i forhold til de eksisterende muligheder. Parkeringsbehov udregnes løbende og reguleres i henhold til lokalplanen, og etablering af butik udløser ikke krav om ekstra parkeringsarealer.
    • Med hensyn til at der er andre tomme butikslokaler andre steder i byen, er det væsentligt, at der i denne sag ikke er tale om at udvide det antal m² butiksareal der kan indrettes til butikker i området som helhed.
    • Ved indretning af butik holdes åbningstiden typisk fra 9.30 - 17.30. Ved en eventuel indretning af fitnesscenter, som lokalplanen åbner op for, skal der påregnes en åbningstid fra 6.00 - 22.00. Der henvises til allerede to etablerede fitnesscentre i Gilleleje.


    Administrationens vurdering
    Den lille plads ved rundkørslen er offentlig tilgængelig og har fra Kystvejen ligeså meget karakter af stueplan som af første sal, da netop dette hjørne i Kulturhavnen har et betydeligt terrænspring fra Kystvejen til terrænet ved parkeringsområdet.

    Butikker på den lille hævede plads ved rundkørslen, vil forstærke og udnytte pladsens karakter som offentligt byrum i modsætning til hvad der vil ske ved etablering af boliger i disse erhvervslokaler. Butikker i de pågældende erhvervslokaler vil give en dynamisk åbning af byggeriet ud mod rundkørslen og Kystvejen.

    Da der ikke er tale om at ændre bygningens udformning og der ikke er tale om at ændre på lokalplanens øvre grænse for arealer til butikker i området, vurderes det, at butikker i disse erhvervslokaler vil være et godt bidrag til at åbne området ud mod Kystvejen og ud til det offentlig tilgængelige opholdsareal og passage.


    Lovgrundlag
    Lokalplan 315.11
    Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2


    Økonomi


    Høring
    Har været i naboorientering fra den 26.02.2015 til den 12.03.2015 og er sendt til alle naboer til erhvervsarealet, i og uden for matriklen.


    Bilag

    1. Plantegning, bilag 1 til ØU 070415 Dok.nr. 2013/12227 165
    2. Lokalplan 315.11, bilag 2 til ØU 070415 Dok.nr. 2013/12227 164
    3. Projektmappe der er grundlag for byggetilladelsen (Bilag 3 til ØU 070415) Dok.nr. 2013/12227 166



    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

    1. at meddele dispensation fra §3.5 til at indrette butikker i de pågældende erhvervslokaler.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:

    1. G stillede ændringsforslag om at der meddeles dispensation til at indrette butik i lokaler hvor der er indrettet FDB møbler, og at øvrige arealer fastholdes til liberalt erhverv.
      For stemte: G, V og A (5)
      Imod stemte: O (1)
      Ændringsforslaget tiltrådt

    Jannich Petersen fraværende


    Beslutning
    1. Afstemning om Plan- og Miljøudvalgets anbefaling: For: A, G; V (5), Imod: C, O (2)
    Anbefalet.

    C: Kan ikke stemme for at der gives dispensation i denne sag.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    134. Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand: godkendelse til offentlig fremlæggelse
    01.00G00 - 2014/19971

    Sagsfremstilling
    Sagen fremstilles for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende forslag til lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand til offentlig fremlæggelse.

    Plan- og Miljøudvalget igangsatte planarbejdet d. 11.08.2014.

    På Plan- og Miljøudvalgets møde d. 08.09.2014 tog udvalget stilling til hvilke tiltag for bæredygtighed, der skulle inkluderes i planforslaget.

    Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med Skanlux Aps og kan ses i Bilag 1: Forslag til lokalplan 555.06 for Sommerhusområdet Syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand.

    Baggrund og formål
    Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013-25 udpeget som nyt sommerhusområde i overensstemmelse med ”Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i landsdelcentrene og deres oplande” fra oktober 2010. Her er der givet mulighed for at bebygge området med op til 20 sommerhusgrunde. Området er et af få udpegede nye sommerhusområder på landsplan.

    I Kommuneplan 2013-25 indgår rammebestemmelser 8.S.13 Sommerhusområde Syd for Strandhøjgård, af hvilke det fremgår at der skal stilles krav om bæredygtige tiltag i forbindelse med lokalplanlægning for området. Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

    Lokalplanforslaget omfatter matr. 14df og 14 bh begge Vejby By, Vejby. Området er beliggende i landzone, er på ialt 4,4 ha og er i dag ubebygget. Dog er der på matrikel 14 bh, Vejby By, Vejby en privat bolig. Efter lokalplanforslagets endelige vedtagelse vil hele området overgå til sommerhusområde.






    Lokalplanforslagets formål
    Det er lokalplanforslagets formål at udvikle et nyt sommerhusområde med 20 grunde, med respekt for det omgivende landskab og eksisterende tilstødende sommerhusområde, at der indarbejdes tiltag for bæredygtighed og at der indarbejdes tiltag for håndtering af risici i forbindelse med ekstremregn.


    Princip for fremtidig bebyggelse.
    Der gives mulighed for varierende størrelser og placeringer.

    Lovgrundlag
    Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
    Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
    Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.


    Økonomi


    Miljøforhold
    Der er udarbejdet miljøscreening som har været sendt i høring i perioden 23.03.2015 - 16.04.2015 hos relevante høringsparter. Der er ikke indkommet kommentarer.

    På baggrund af miljøscreeningen er det vurderet at planen ikke skal miljøvurderes med følgende begrundelse: Det nye sommerhusområde er en mindre udbygning i forlængelse af eksisterende større sommerhusområde og er derfor i mindre skala og af lokal karakter. Der vurderes ikke at være faktorer, der medfører en væsentlig miljømæssig påvirkning og lokalplanen vurderes derfor samlet set, ikke at skulle miljøvurderes.


    Bilag
    Bilag 1 PMU 01-06-15 Forslag til Lokalplan 555.06 Dok nr. 2014/19971 058

    Bilag 2 PMU 01-06-15 Miljøscreening for lokalplan 555.06 Dok nr. 2014/19971 057

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, og Byrådet
    1. at godkende lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse
    2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
    1.-2. Anbefalet.

    Jannich Petersen fraværende



    Beslutning
    1. - 2. Anbefales.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    135. Byudviklingsprojekt Helsinge midtby - byudvikling og udbud af kommunens arealer ved Møllebakken
    82.02G00 - 2015/15969

    Sagsfremstilling
    Denne sag omhandler byudvikling og udbud af kommunens arealer på Møllebakken i Helsinge og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

    Baggrund
    Som opfølgning på Gribskov Kommunes Planstrategi fra 2008 udarbejdede Byrådet i 2009 en overordnet helhedsplan for Helsinges fremtidige udvikling. Helhedsplanen peger på en række muligheder for byomdannelse i Helsinge bymidte, herunder Møllebakken.


    Området Møllebakken ligger syd for Gadekæret og nord for Rådhuset og Kvickly

    Administrationen oplever generelt en øget interesse fra investorer omkring de ejendomme, vi allerede har til salg og vurderer derfor, at det vil være et godt tidspunkt at undersøge mulighederne for salg og udvikling af området.

    Interessen har varieret fra mindre projekter på enkelte grunde til projekter som omfatter flere ejendomme. Flere forespørgsler og interessetilkendegivelser viser, at der er potentiale for at skabe et større sammenhængende, evt. faseinddelt, projekt for hele området.

    Administrationen anbefaler derfor, at de kommunale ejendomme nu udbydes i et samlet udbud der tager udgangspunkt i Helsinge Helhedsplans planprincipper for Møllebakken.

    Helsinge Helhedsplan - planprincipper for Møllebakken
    Helsinge Helhedsplan beskriver følgende planprincipper for udviklingen af området Møllebakken:

    • Et af byens tre ankerpunkter
      Helhedsplanen peger på tre 'ankerpunkter' - området omkring stationen, omkring gadekæret og NAG grunden og området omkring Møllebakken. Her mødes centerområdet med de tre 'vinger' i helhedsplanen - og på disse tre steder skal bylivet styrkes og byen fortættes.
      Østergade skal fortsat være byens handels- og strøggade.
    • Boliger og mulighed for ny større dagligvarebutik
      Helhedsplanen lægger op til en fortætning og øget byliv i området omkring Møllebakken. Funktionerne skal være blandede og understøtte byens sydlige udviklingsvinge - denne har handel, erhvervsudvikling og stor-skalaprojekter som nøgleord, blandt andet på grund af god adgang til den overordnede infrastruktur.
      Funktioner kan fx være: Større butikker, markedsplads, park, institutioner, boliger i 1½ - 2 etager langs parken, erhverv/værksteder og kulturfaciliteter.
    • Ny bypark
      Helhedsplanen foreslår den ny bebyggelse omkring en ny bypark - et grønt samlingspunkt for byen.
      En lukningen af Centerringen (ved Rådhusvej) kan skabe muligheden for etablering af en attraktiv bypark - “Mølleparken” der kan forbinde Kvickly-området med bymidten og sammen med den ny bebyggelse gøre det store bagsideareal til et attraktivt mødested i byen.


    Overordnede principper ift udbud af Møllebakken
    Det foreslås, at et evt. udbudsmateriale kommer til at bestå af to hovedelementer: planlægningsmæssige 'krav og ønsker' samt en mere udbudsteknisk del.

    For den planlægningsmæssige del af udbuddet foreslås følgende overordnede principper:

    • at der tages udgangspunkt i planprincipperne fra Helsinge Helhedsplan - Et projekt ved Møllebakken vil blive første gang der arbejdes mere konkret med en realisering af Helsinge Helhedsplan. Generelt vil der skulle arbejdes med hvordan og i hvilken grad planprincipperne fra Helhedsplanen indarbejdes.
      Administrationen foreslår særligt fokus på:
      • at området fortættes med byggeri af bymæssig karakter, som kan være med til at skabe et mere velafgrænset, indbydende og levende byrum,
      • at området skal indeholde blandede funktioner, der skaber liv i området og supplerer handelslivet i Østergade - i det videre arbejde skal de i helhedsplanen foreslåede funktioner præciseres,
      • at styrke idéen om en bypark med en opstramning og aktivering af parkrummet som en forbindelse mellem rådhuset/Kvickly og Gadekæret - eventuelt med særligt fokus på målgruppen unge (ungdomshus ligger pt i en af de eksisterende bygninger i området),
      • at overveje hvorvidt Rådhusvej skal lukkes eller om forbindelsen på tværs af vejen også kan styrkes uden helt at lukke vejen.
    • at et krav i udbudsmaterialet skal være, at byderne skal skitsere, hvordan deres projekt på de udbudte grunde indgår i en mere detaljeret helhedsplan for hele området mellem rådhuset/Kvickly og Gadekæret. Der kan arbejdes med forskellige zoner indenfor dette område som skal/bør/kan indgå i udbuddet. Herved forsøges sikret en helhedsorienteret udvikling af det samlede område. Afhængigt af hvad udbudsfasen giver af konkrete projektforslag, vil så blive besluttet hvad der er muligt og ønskeligt at gennemføre.
    • at det overvejes hvordan parkering skal løses på i området.


    Foreløbig proces- og tidsplan
    Administrationen anbefaler følgende overordnede proces- og tidsplan for udbudet:

    Udbudsfase:
    Frem til 08.10.2015: Fase 1- Opstart og udarbejdelse af råudkast til udbudsmaterialet
    • Plan- og Miljøudvalget behandler 1. råudkast til planlægningsmæssige 'krav og ønsker'
    Oktober 2015: Fase 2- Inddragelse af interessenter som input til udbudsmaterialet
    Plan- og Miljøudvalget formulerer herefter endeligt udkast til 'krav og ønsker'
    November/december 2015: Fase 3- Godkendelse af udbudsmateriale
    Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender udbudsmateriale (tidpunkt for dette afhænger af forløb af den foregående fase)
    1. kvartal 2016: Fase 4- Udbudsproces
    Udbudsproces (ca 2 mdr) afsluttende med valg af projekt
    Efterfølgende myndighedsfase:
    6-12 mdr. Fase 5- Udarbejdelse af plangrundlag og efterfølgende implementering
    efterfølgende udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag, herunder evt. tillæg til kommuneplan og spildevandsplan samt lokalplan med tilhørende offentlighedsfase mv.
    udstedelse af byggetilladelse(r)


    Inddragelse af interessenter
    Grundejere og virksomheder i området vil blive informeret nærmere om processen kort efter Økonomiudvalget har taget stilling til om arealet skal udbydes.

    Administrationen anbefaler derudover, at inddragelse af interessenter sker når der foreligger et råudkast til udbudsmaterialet. Herved gives mulighed for at komme med ideer og forslag inden endeligt materiale udarbejdes og godkendes. Forslag til inddragelsesproces forelægges Plan- og Miljøudvalget ved et senere møde.

    Lovgrundlag
    Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
    Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
    Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune,
    Helhedsplan Helsinge

    Økonomi
    Samtidig med dette dagsordenpunkt behandles lukket punkt omhandlende de økonomiske forhold omkring et eventuelt udbud.

    Miljøforhold
    I forbindelse med planarbejdet vil der blive foretaget vurdering af de miljømæssige konsekvenser i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

    1. at en proces for udbud af området omkring Møllebakken igangsættes,
    2. at godkende de overordnede principper for den planlægningsmæssige del af udbudsmaterialet,
    3. at godkende den fremlagte overordnede proces- og tidsplan.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:

    1. Det anbefales at processen igangsættes i dialog med interessenter
    2. Anbefales.
    3. Anbefales.


    Jannich Petersen fraværende



    Beslutning
    1. - 3. Anbefales med Plan- og Miljøudvalgets bemærkning.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    136. Godkendelse af anvendelse af midler til byudvikling af Helsinge Nord i 2015
    01.11P00 - 2015/16049

    Sagsfremstilling
    Sagen omhandler byudviklingsområdet Helsinge Nord og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at udvalget giver anbefaling til Økonomiudvalget om igangsættelse og godkendelse af midler til projektet i 2015.

    Baggrund
    Helsinge Nord er et ca. 65 ha stort byudviklingsområde nord for Helsinge.
    Projektet blev officielt igangsat af byrådet i 2013, da kommunen købte et areal på ca. 45 ha. af en privat grundejer. Heraf ligger de ca. 30 ha. indenfor byudviklingsområdet Helsinge Nord.

    Administrationen foreslår, at Økonomiudvalget igangsætter byudviklingen i Helsinge Nord på baggrund af det samfundsøkonomiske opsving man oplever lige nu, og som også smitter positivt af på f.eks. byggebranchen og ejendomspriserne. Der udover er der stor vækst i Københavnsområdet. Opsvinget i økonomien kombineret med presset på hovedstaden betyder, at flere nu vælger at flytte ud af byen til andre steder i regionen; en udvikling som man med Helsinge Nord kan være med til at understøtte og drage nytte af. Det er desuden hensigten at opnå en synergieffekt og en samtidighed med andre større projekter og tilflytning af arbejdspladser i regionen, herunder især etablering af supersygehus og udvidelse af større virksomheder i Nordsjælland. I den forbindelse vil mange ansatte forventeligt ønske sig at bosætte sig nærmere deres arbejdsplads. Eksempelvis ligger Helsinge Nord 20 minutters kørsel fra Hillerød, hvorfor Helsinge Nord vil være et oplagt sted at bosætte sig.

    Fuldt udbygget forventes Helsinge Nord at rumme minimum 700 boliger. Området vil forventeligt kunne bruge den nybyggede Nordstjernekolen, hvortil der er en eksisterende tryg stiforbindelse til og fra området. Der er planer om at etablere en privat daginstitution i området. Administrationen er i dialog med Lokalbanen og Movia om mulighederne for at etablere et nyt trinbræt med tilhørende pendlerparkering i Helsinge Nord, enten ved at flytte Laugø trinbræt eller ved at etablere et nyt trinbræt imellem Laugø og Helsinge.

    Tidsplan for Helsinge Nord
    Med igangsætningen af byudviklingen i Helsinge Nord i 2015, indledes en proces som må forventes at strække sig over en periode på 5-10 år. En strategisk oversigt over administrationens forslag til finansiering samt tilhørende budgetmæssige konsekvenser vil blive fremlagt i forbindelse med budgetforhandlingerne i sommeren/ efteråret 2015.

    Det er målet, at den første indflytning skal ske i Helsinge Nord, i 2018/2019. Der er derfor lagt en kompakt, overordnet tidsplan, hvori flere processer kører sideløbende, herunder bl.a. koordineringen med Lokalbanen og Movia om etablering af trinbræt i Helsinge Nord. Med en kompakt tidsplan sikres projektets fremdrift samtidig med, at samtidigheden i del-processerne bidrager til at kvalificere projektet. Tidsplanen tilpasses de til enhver tid grundlæggende vilkår, som f.eks. planforhold og udvikling i markedet. Hvis det f.eks. viser sig hensigtsmæssigt at udvikle og klargøre nogle dele af området til salg tidligere end andre, vil tidsplanen bliver justeret i forhold hertil. Den konkrete vurdering af de enkelte etaper, samt undersøgelse af hvilke modeller der kan tages i anvendelse i forbindelse med salgsudbud og byggemodning mv. vurderes i den nærmere planlægning af området. Den overordnede tidsplan herunder skal ses som vejledende og vil blive justeret i projektets kommende faser.

    2015 2016/ 2017 2017/ 2018 2018/2019
    Visionsproces Helhedsplan og lokalplan Byggemodning, salg, byggeri og indflytning Byggeri og indflytning


    Helsinge Nord er et af flere byudviklingsområder i Gribskov Kommune. - Og et af mange i hovedstadsregionen og Nordsjælland generelt. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at byudvikling er et bidrag til en samlet udvikling af regionen samtidig med at det er en konkurrence om at tiltrække de fremtidige indbyggere til områderne. Visionen skal sikre at Helsinge Nord skiller sig ud fra andre byudviklingsprojekter og samtidig være styrende for den fysiske planlægning i området. Et sideløbende arbejde med en overordnet bosætningsstrategi for Gribskov Kommune skal tænkes sammen med processen og udviklingen i Helsinge Nord og Nybyggerprojektet.

    Da Helsinge Nord er et relativt stort byudviklingsområde, som vil skulle udvikles over en årrække, er det nødvendigt at have et stærkt styringsredskab som grundlag for udviklingen. Visionsprocessen er et vigtigt afsæt for planlægningen i Helsinge Nord. Resultaterne skal danne grundlag for en helhedsorienteret byudvikling, og skal både fungere som retningsgivende i den fysiske planlægning og i forbindelse med formidlingen af projektet og dermed tiltrækningen af tilflyttere til området.

    På baggrund af visionsprocessen udarbejdes en helhedsplan for Helsinge Nord. Helhedsplanen skal være den røde tråd i planlægningen på kort såvel som på lang sigt. Den skal svare på den fysiske arealdisponering i form af infrastruktur, stier og forbindelser til lokalområdet, forsyning, regnvandshåndtering, grønne og rekreative byrum, bebyggelsesstruktur, offentlig service og ikke mindst, skal den sikre en robust etapeplanlægning af området. Helhedsplanen kan desuden rumme forslag og ønsker til, hvordan den konkrete udvikling i området skal finde sted, på baggrund af de politiske og lokale aktørers ønsker, som fremkommer i visionsprocessen. Visionen og helhedsplanen skal sikre en klar og langtidsholdbar plan for Helsinge Nord, der også er stærk nok til at bestå, hvis nogle af grundvilkårene, f.eks. markedsvilkår mv. ændrer sig undervejs. Helhedsplanen bør være detaljeret nok til, at man nemt kan konvertere de fysiske planlægningsdele til en rammelokalplan for hele eller dele af Helsinge Nord samt til en lokalplan for det første, mindre område, der skal udvikles.

    Forslag til proces 2015
    Administrationen anbefaler, at man i 2015 igangsætter en overordnet 3-sporet proces som koordineres løbende.

    Aktivitetssporet - udadvendte aktiviteter, der har til formål at:

    • fastlægge en vision for bydelen samt de kerneværdier som byudviklingen skal bygge på.
    • sikre synlighed og opmærksomhed omkring projektet, i første omgang lokalt, men efterhånden også regionalt.
    • finde et godt navn til bydelen.


    Plansporet - afklarende fase, der skal sikre:

    • en afklaring af arealforhold i området (se kortbilag 1) - ejerforhold, økonomiske forhold, geotekniske forhold og på baggrund heraf: hvilke arealer kan og bør være med i byudviklingen, herunder foreløbig etapeplan, dialog med Naturstyrelsen i relation til kommuneplanarbejdet.
    • Eventuel nyt trinbræts beliggenhed, status og tidsplanen for etablering af denne.

    Myndighedssporet - indledende dialog, der skal sikre rettidig omhu ifbm:

    • myndighedskoordinering af, hvordan området forsynes med hensyn til f.eks. klimasikring, natur, infrastruktur, vand, varme, spildevand, el, fibernet osv.


    Målet med aktiviteterne i 2015 er således at sikre:

    • Arealafklaring, herunder etapeplanlægning
    • Koblingen til kommunens overordnede bosætningsstrategi
    • Øget kendskab til projektet, både i og udenfor kommunen
    • Relevant dialog om indledes og vedligeholdes
    • Afklaring af vision og kerneværdier for bydelen, som afsæt for en kommunikationsstrategi og et program for helhedsplanen for Helsinge Nord
    • Organisationsdannelse - arbejdsgrupper, styregruppe, lokal forankring af ejerskab, politisk ejerskab og styring
    • Løbende dialog og afklaring af og fokus på økonomien i projektet
    • Løbende dialog og afklaring af forsyning og infrastruktur i området.



    Lovgrundlag
    Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
    Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
    Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

    Økonomi
    Det forventes at en økonomisk ramme på 500.000 kroner til aktiviteter kan dække behovet til byudviklingsaktiviteter i 2015.

    De 500.000 kroner dækker overordnet over følgende aktiviteter:
    Inddragelses- og visionsproces for borgere, lokale aktører, politikere og administration.
    Mini-studietur for politikere, direktion og evt. andre relevante aktører samt deltagelse i relevante byudviklingsfora. Her udover midler til nødvendige undersøgelser af potentialerne i området, herunder f.eks. undersøgelser af jordbundsforhold, målgruppeundersøgelser osv.

    Administrationen anbefaler, at beløbet finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling, som endnu ikke er disponeret.

    Miljøforhold
    I forbindelse med planarbejdet vil der blive foretaget vurdering af de miljømæssige konsekvenser i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

    Bilag
    PMU 01-06-15 Kortbilag 1 Dok. nr. 2015/16049 002

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

    1. at igangsætte byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord i henhold til ovenstående fremstilling
    2. at godkende anvendelse af 500.000 kr. til byudviklingsaktiviteter for 2015. Beløbet finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
    1.-2. Anbefales.

    Jannich Petersen fraværende



    Beslutning
    1. - 2. Tiltrådt.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    137. Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt
    01.00P00 - 2014/06996

    Sagsfremstilling
    Sagen omhandler myndighedsbehandlingen af anlæg, som følger Gribvand Spildevands behov for at effektivisere spildevandsområdet. Dette kræver, at der bygges nyt rense- og slammineraliseringsanlæg eller, at man ombygger eksisterende anlæg.

    Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som samtidig skal beslutte, om man vil igangsætte en nærmere vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge 2 eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje i stedet for at bygge et nyt anlæg. I dette nye forslag ønsker Gribvand Spildevand at placere slammineraliseringsanlægget på det kommunalt ejede areal nord for det nuværende Græsted Renseanlæg. Byrådet skal beslutte, om man vil give en forhåndstilkendegivelse ifht. om at man ønsker at frasælge ca. 5 hektar kommunalt ejet område til Gribvand Spildevand til etableringen af slammineraliseringsanlægget. Endeligt skal Byrådet beslutte, om man ønsker at annullere analysen af 4 placeringsmuligheder til et nyt renseanlæg.

    Baggrund
    Gribvand Spildevand A/S skal gennemføre en centralisering af kommunens spildevandsrensning og har derfor behov for enten at bygge et nyt renseanlæg med et tilhørende slammineraliseringsanlæg eller alternativt ombygge eksisterende renseanlæg og bygge et nyt slammineraliseringsanlæg, som teknisk kan placeres på en tredje placering.

    Gribvand Spildevand har hidtil forfulgt en strategi, hvor man ønskede at bygge nyt renseanlæg med tilhørende slammineraliseringsanlæg for den nordligste del af kommunen. Anlægget i Helsinge vil i fremtiden dække den sydlige del, og således er det kun løsningen for den nordlige del, som skal findes. På den seneste politiske behandling den 12. januar 2015 besluttede Plan -og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes en komparativ analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Kort inde i dette analysearbejde besluttede Gribvand Spildevand, at man ønskede at undersøge fordelene ved at satse på en ombygning af eksisterende anlæg fremfor at bygge nyt.

    Ombygning af 2 eksisterende anlæg i stedet for at bygge et nyt renseanlæg
    Gribvand Spildevand har nu meddelt kommunen, at man ønsker at arbejde efter en løsning, hvor man ombygger 2 eksisterende renseanlæg frem for at bygge nyt. Hovedbegrundelsen for Gribvand Spildevands strategiske skifte er en bekymring for, at planprocessen vil kunne trække for længe ud, hvis man arbejder efter at bygge et nyt anlæg. Denne bekymring har Gribvand Spildevand for alle 4 placeringer, som Plan -og Miljøudvalget har bedt om en dybere analyse for på den sidste behandling. I sidste ende vil en langstrakt planproces i Gribvand Spildevands vurdering kunne gøre det vanskeligt at opnå de effektiviseringskrav, som man er underlagt.

    Indledende planmæssig vurdering af ombygning af de to renseanlæg i Udsholt og Gilleleje
    Gribvand Spildevand har bedt om en indledende planmæssig vurdering af en ombygning af de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje. Hovedspørgsmålet er om den nuværende planmæssige ramme kan rumme de tekniske ændringer, som er nødvendige. Renseanlægget i Udsholt er omfattet af en lokalplan, mens der ikke er lokalplan for renseanlægget i Gilleleje. Gribskov Kommune har givet et generelt svar, hvor det er vurderingen, at en ombygning af anlæggene vil kunne rummes indenfor gældende plangrundlag, hvis det ombyggede anlæg ikke vil medføre væsentlige øgede gener for naboer og miljø.

    Såfremt Byrådet tiltræder indstillingerne i denne dagsorden, vil en nærmere vurdering af de planmæssige rammer for et nyt spor med ombygning af anlæggene i Udsholt og Gilleleje kunne laves i samarbejde med Gribvand Spildevand. Denne vurdering kræver en nærmere beskrivelse af ombygningen af de to anlæg, som ikke foreligger endnu. Vurderingen forventes at kunne være færdig i løbet af september.

    Placering af slammineraliseringsanlæg
    Et nyt slamminealiseringsanlæg er afgørende for, at Gribvand Spildevand kan leve op til de effektiviseringskrav, man er underlagt. Det er muligt at placere dette anlæg separat fra renseanlæggene. Gribvand Spildevand har foreslået en placering af dette anlæg på det kommunalt ejede areal nord for Græsted Renseanlæg. Arealet ejes i dag af Gribskov Kommune, og det er en mindre del af et areal, som kommunen erhvervede i 2014, som en erhvervsstrategisk investering i udviklingen af en eventplads ved Græsted. Arealet er i dag udlejet til Fredbogård Fonden, som Gribskov Kommune har indgået en tre-årig samarbejds -og lejeaftale med. Lejeaftalen udløber den 31.12.2016.

    Såfremt indstillingen tiltrædes, vil arealet blive vurderet nærmere planmæssigt, som en del af en vurdering af den samlede løsning. Indledningsvist har administrationen dog følgende bemærkninger. For det første er området kommunalt ejet, hvilket kan tages i betragtning i forhold til et ønske om at undgå ekspropriation. For det andet ligger området relativt langt fra naboer. For det tredje er arealet placeret op i nærheden af et eksisterende tekniske anlæg. For det fjerde ligger området i kommunes infrastrukturakse, som er beskrevet i kommuneplanen. Infrastrukturaksen er en akse, som ikke er præcist geografisk placeret, men mere et princip om at større infrastrukturanlæg så vidt muligt placeres i områder i den akse, der strækker sig henover de tre større byer Helsinge, Græsted og Gilleleje.

    I samarbejdsaftalen med Fredbogård Fonden er det betinget, at Gribskov Kommune ikke kan bortforpagte eller sælge de udlejede arealer uden at Fredbogård Fondens bestyrelse er enig heri. Såfremt indstillingen godkendes vil Gribskov Kommune hurtigst muligt bringe forslaget til diskussion i fondens bestyrelse.

    Planmæssige rammer for ny løsning
    Nedenfor finder man en grovskitse over nogle af de tilladelser, som en ombygning af anlæggene og opførsel af nyt slammineraliseringsanlæg muligvis vil kræve. Hvilke planrammer, som er nødvendige for gennemførelsen af den nye løsning er en selvstændig vurdering, som kan laves efter sommerferien.

    Skemaet illustrerer, at en ombygningsløsning indeholder en del overvejelser omkring de planmæssige rammer, og at der fortsat vil være en række krav, som skal overholdes. Til efteråret vil Gribskov Kommune kunne sige mere præcist, hvilke planmæssige rammer en ombygningsløsning kræver.

    Planlægningsrammer, der muligvis skal udarbejdes Høring/Klagemuligheder
    Lokalplan og kommuneplantillæg 8 ugers høring + 1 måneds klagefrist
    Nyt tillæg til Spildevandsplan 8 ugers høring
    Landzonetilladelse 2 ugers høring + 1 måneds klagefrist
    Miljøgodkendelse af slammine-raliseringsanlægget Mulig partshøring 2-4 uger + 1 måneds klagefrist
    VVM-screening af slammineraliseringsanlæg med mulig efterfølgende VVM-redegørelse. VVM-screening: 1 måneds klagefrist
    VVM-redegørelse: scoping 8 uger, høring af redegørelse 8 uger og 1 måneds klagefrist
    Udledningstilladelser 1 måned høring + 1 måneds klagefrist
    Byggetilladelse på havterritorium Kystdirektoratet
    Konsekvensvurdering af Natura 2000 område Der kan klages over en afgørelse og en Natura 2000 konsekvensvurdering er ikke en afgørelse truffet efter en lov, hvorfor den ikke alene giver nogen mulighed for at klage/høring. Konsekvensvurderingen er en del af vvm'en og der kan klages og VVM-afgørelsen, og således herunder konsekvensvurderingen.
    VVM-screening af renseanlæg med havledning og udledning til natura 2000-område med mulig efterfølgende VVM-redegørelse. VVM-screening: 1 måneds klagefrist
    VVM-redegørelse: scoping 8 uger, høring af redegørelse 8 uger og 1 måneds klagefrist
    Miljøvurdering af planer 8 uger
    Fornyelse af planlægningstilladelse til at arbejde med ny løsning fra naturstyrelsen -


    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler at igangsætte den nærmere planmæssige vurdering af den nye løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge renseanlæggene i Udsholt og Gilleleje samt etablere slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg. Derudover anbefales det at forhåndstilkendegive, at man ønsker at frasælge et areal til etablering af nyt slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg, som det er skitseret i bilag 3. Salgets gennemførelse afventer den kommende forundersøgelse af om arealet er teknisk og planmæssigt egnet, samt en tilkendegivelse fra Fredbogård Fondens bestyrelse. Såfremt Byrådet tiltræder indstilling 1 og 2 anbefaler administrationen at annullerer den komparative analyse af fire mulige placeringer til et nyt anlæg.

    Lovgrundlag
    Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
    Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
    BEK nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
    Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
    Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010


    Økonomi
    Den første planmæssige vurdering af det nye forslag forventes at kræve relativt få ressourcer, hvor der vurderes på baggrund af materiale fra COWI, hvor ombygningen gennemgås. Denne vurdering kan vise et behov for, at ændre de planmæssige rammer og muligvis også gennemføre en VVM, men dette er usikkert på nuværende tidspunkt.

    Et slammineraliseringsanlæg vil anslået kræve ca. 5 hektar (50.000 m2), som skal sælges til markedspris. Den aktuelle markedspris vil skulle beregnes nærmere til den næste politiske behandling i september eller oktober 2015.

    Gribskov Kommune vil have udgifter på op mod 250.000 kr for en dybdegående analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Dertil vil komme et samlet et tidsforbrug på ca. et halvt årsværk. Dertil kommer Gribvand Spildevands udgifter såfremt denne analyse skal gennemføres.


    Bilag
    Bilag 1 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Udsholt Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 021

    Bilag 2 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Gilleleje Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 022

    Bilag 3 (PMU 01.06.2015): Luftfoto med forslag til placering af slammineraliseringsanlæg. Dok.nr. 2014/06996 023


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

    1. at igangsætte en nærmere planmæssig vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje og placere slammineraliseringsanlægget nord for Græsted Renseanlæg
    2. at tilkendegive, at Gribskov Kommune er indstillet på, at sælge et areal på ca. 5 hektar til etableringen af et slammineraliseringsanlæg på området nord for Græsted Renseanlæg
    3. at annullere den igangsatte komparative analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
    Susan Kjeldgaards habilitet blev bragt til afstemning
    For stemte G, O, V og Bo Jul Nielsen (5)
    Susan Kjeldgaard undlod at stemme
    Susan Kjeldgaard er habil i sagen

    1.-3. G, O, V og Bo Jul Nielsen (5)
    Susan Kjeldgaard undlod at stemme
    Anbefalingen tiltrådt

    Jannich Petersen fraværende


    Beslutning
    1. - 3.
    For: Bo Jul Nielsen, C, G, V, O, (6)
    Undlod at stemme: Susan Kjeldgaard (1)
    Anbefales.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    138. Forespørgsel om mulighed for etablering af butik med pladskrævende varegrupper på ejendommen Stæremosen 2, Gilleleje (ved Falck Stationen)
    001457 - 2015/16226

    Sagsfremstilling
    Denne sag skal ses i sammenhæng med en selvstændig lukket sag på Økonomiudvalgets møde den 15.06.15, og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik om, hvorvidt sagen kan fremsendes til Økonomiudvalget til anbefaling.

    Administrationen har modtaget en forespørgsel om, hvorvidt en del af ejendommen matr.nr.
    89 aø Gilleleje By, Stæremosen 2 i erhvervsområdet Stæremosen i den østlige del af Gilleleje, kan anvendes til butik med pladskrævende varegrupper.

    Ejendommen ejes af Gribskov Kommune, hvorfor henvendelsen tillige behandles som en mulig salgssag på førstkommende Økonomiudvalgsmøde.

    Planforhold
    Arealet udgør ca. 4.000 m², se bilag 1.

    Det omhandlende areal er planmæssigt pålagt flere bindinger i form af lokalplan 15.9 for boligområdet syd for Bonderupvejen og dels lokalplan 15.80 for Erhvervsområdet ved Stæremosen, se bilag 2.

    Det bemærkes ligeledes, at Stæremosen 2 i Kommuneplan 2013 - 2025 i sin helhed
    er beliggende i erhvervsområde 2.E.02 (Stæremosen), se ligeledes bilag 2.

    Lokalplan 15.9 (boligområdet) udlægger en del af det areal hvorpå der ønskes butik til dels friområde for parcelhusområdet og dels til offentligt område (udvidelse af Falck-stationen).

    Lokalplan 15.80 for Stæremosen udlægger den resterende del til industri / erhverv i miljøklasse 1 - 2 (delområde 2 i lokalplanen). Det er virksomheder der giver ingen eller kun ganske lidt påvirkning af de nærmeste omgivelser, og som typisk vil kunne placeres i nærheden af boliger. Der kan i den forbindelse under særlige forudsætninger gives tilladelse til en mindre butik i tilknytning til virksomheden.

    Det bemærkes særligt, at Lokalplan 15.80 netop udpeger et område i Stæremosen hvori der er mulighed for opførelse af butikker med særligt krævende varegrupper, se bilag 3.

    Med pladskrævende varegrupper forstås eksempelvis bilforretning, plante- og havebrugsvarer, tømmerhandel, lystbåde, campingvogne mm.

    Kommuneplan 2013 - 2025 fastlægger overordnet anvendelsen af ejendommen til industriformål således hele erhvervsområdet er opdelt i områder til forskellige virksomhedsklasser.

    Administrationens vurdering
    Det er administrationens opfattelse, at denne del af Stæremosen 2 ikke egner sig til en større butik til pladskrævende varegrupper.

    En større butik på det aktuelle sted, vil efter administrationens vurdering fremstå særligt markant og dominerende, og skabe en voldsom overgang mellem erhvervsområdet Stæremosen og det tilstødende villakvarter.

    Det er ligeledes opfattelsen, at en større butik med den lokalisering alt andet lige vil give anledning til betydelige nabogener i form af trafik, varetransport mm. Dertil ses der også, at være store trafikale udfordringer hvad angår ind- og udkørselsforhold.

    Sluttelig peges der på, at en butik ligeledes reelt afskærer muligheden for en udvidelse af Falck stationen.

    En større butik til pladskrævende varegrupper på del af Stæremosen 2 vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan for både villakvarterer og erhvervsområdet Stæremosen. Dertil kræves et kommuneplantillæg.

    Administrationen gør i øvrigt opmærksom på, at det område der i lokalplanen er særligt udpeget til placering af butikker til pladskrævende varegrupper, i sin tid er udpeget pga områdets gode trafikale tilgængelighed og synlighed fra Bonderupvejen. Området må i dag siges at være fuldt udbygget, men enkelte ejendomme er pt til salg eller leje. Det anbefales derfor at ansøger i stedet går i dialog med grundejere indenfor det udpegede område, for at afsøge en alternative placering i stedet for del af Stæremosen 2.

    Lovgrundlag
    Lokalplan 15.9 (boligområde)
    Lokalplan 15. 80 for erhvervsområdet Stæremosen øst for Gilleleje

    Økonomi


    Bilag
    Bilag 1: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, areal til større varegrupper (dok.nr. 2015/16226 002)

    Bilag 2: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, lokalplaner og kommuneplan (dok.nr. 2015/16226
    003)

    Bilag 3: PMU 01.06.15 Stæremosen 2, udpegning af område i lokalplan (dok. nr. 2015/16226 004)



    Administrationens indstilling
    Administrationen anbefaler, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler:

    1. at afvise ansøgers ønske om at skabe mulighed for etablering af en butik med pladskrævende varegrupper på del af ejendommen Stæremosevej 2, Gilleleje.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:

    1. Tiltrådt


    Udvalget ønsker proces for ny lokalplan for Stæremosen igangsat

    Jannich Petersen fraværende


    Beslutning
    1. Tiltrådt.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    139. Erstatningsfastsættelse ved Taksationskommissionen for arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
    05.01G00 - 2012/63619

    Sagsfremstilling
    Administrationen forlægger her erstatningsopgørelse for udestående arealerstatninger i forbindelse med arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge. Sagen skal behandles i Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

    Den 18. marts 2015 har Taksationskommissionen afholdt åstedsforretning for fastsættelse af arealerstatninger, som ikke blev accepteret af de berørte lodsejere, efter Gribskov kommunes arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge.

    Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II har efterfølgende den 17. april 2015 fremsendt Taksationskommissionens kendelse for erstatningsfastsættelse. Kendelsen vedlægges i bilag.

    Såfremt lodsejerne ikke accepterer Taksationskommissionens erstatningsfastsættelse, foretages der ikke erstatningsudbetaling, da erstatningsfastsættelse videregives til Overtaksationskommissionen.

    Der vil for erstatningsudbetalinger over 50.000,00 kr. blive foretaget panthaverhøring forud for udbetaling. Såfremt panthaver ønsker erstatningsudbetaling for nedbringelse af pant, foretages der udbetaling efter prioritetsrække.

    Lovgrundlag
    Lov nr. 312 Lov om offentligvej Kapitel 5 Ekspropriation og Taksation § 52 og § 53

    Økonomi
    Taksationskommissionens samlede erstatningsfastsættelse er incl. forrentning er opgjort til 621.577,05 kr. jf. bilag 2.

    Forrentning er beregnet jf. Taksationskommissionens kendelse med Nationalbankens diskonto pr. 13.09.2010 på 0,75 % og pr. 29.09.2014 på 0,0 %. Forrentning er beregnet frem til forventet udbetaling pr. 30.06.2015.

    Gribskov kommunens forligstilbud for nævnte ejendomme er tidligere beregnet til kr. 452.378,50.

    Der søges om en tillægsbevilling og frigivelse af denne på 0,62 mio. kr. til erstatningsudbetalinger vedr. cykelstien Græsted-Helsinge, der indledningsvis finansieres af kassebeholdningen. Der vil i forbindelse med de kommende budgetopfølgninger og senest ved budgetopfølgning 4 blive fulgt op på hvorvidt tillægsbevillingen kan finansieres af den samlede anlægsramme for 2015. Såfremt dette er muligt vil de 0,62 mio. kr. blive tilbageført til kassebeholdningen.


    Høring
    For accept af Taksationskommissionens kendelse, er der givet parterne en frist på 4 uger, for tilkendegivelse om erstatningsforholdet ikke accepteres og sagen ønskes indbragt for Overtaksationskommissionen. Gribskov kommune har ikke ønsket erstatningssagerne indbragt for Overtaksationskommissionen.


    Bilag
    Bilag 1. Taksationskommissionens kendelse af 17. april 2015 Dok. nr. 2012/63619 091

    Bilag 2. Beregning af erstatninger incl. forrentning og sagkyndig bistand efter Taksationskommissionens kendelse af 17. april 2015 Dok. nr. 2012/63619 093


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

    1. At tiltræde erstatningsudbetaling jf. Taksationskommissionens kendelse.
    2. At bevillige og frigive en tillægsbevilling på 0,62 mio. kr. til anlægsrammen vedr. erstatningsudbetaling for anlæggelse af cykelsti Græsted - Helsinge
    3. At finansieringen af tillægsbevillingen på 0,62 mio. kr. indledningsvis sker via kassebeholdningen. Idet der i de kommende budgetopfølgninger og senest i budgetopfølgning 4 vil blive fulgt op på, hvorvidt denne tillægsbevilling vil kunne holdes inden for den samlede anlægsramme for 2015. Og såfremt det er muligt, vil tillægsbevillingen på 0,62 mio. kr. tilbageføres til kassebeholdningen.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
    1.- 3. Anbefales

    Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


    Beslutning
    1. - 3. Anbefales.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    140. Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til vandområdeplaner 2015-2021.
    06.02P00 - 2014/15574

    Sagsfremstilling
    Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på, at godkende administrationens høringssvar til statens vandområdeplan 2 (2. generation vandplaner).

    Naturstyrelsen har sendt forslag til vandområdeplaner for næste planperiode (2015-2021) og udkast til bekendtgørelse om miljømål og bekendtgørelse om indsatsprogrammer i seks måneders offentlig høring fra 22. december 2014 til 23. juni 2015. Naturstyrelsen offentliggør endvidere miljørapporter, der omfatter miljø- og habitatvurderinger for vandområdeplanerne med bekendtgørelser. Miljørapporterne er omfattet af den 6 måneders offentlige høring. Høringen er åben for alle.

    Gribskov Kommune har gennemgået materialet. Gennemgangen har ikke givet anledning til afgivelse af høringssvar af generel karakter vedrørende indholdet i vandområdeplanerne og miljørapporterne.

    Derimod har gennemgangen afdækket en del konkrete fejl i udkastet til ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer” og ”Bekendtgørelse om miljømål”.
    Fejlene drejer sig hovedsageligt om forkert navngivning af vandløb med tilknyttede indsatser.
    Disse fejl påpeges i høringssvaret.

    Herudover stilles der krav til miljømål i de udpegede vandløb efter den antagelse, at de vedtagne indsatser fra første planperiode (vandplan 1) er gennemført inden udgangen af 2015. Dette er ikke - og bliver ikke - tilfældet for indsatserne i Gribskov Kommune grundet forsinkelsen af vandplan 1. Kravene til miljømål vil Gribskov Kommune således i høringssvaret påtale og anmode om, at tilstandskravene ændres til, at disse kan efterleves efterhånden som indsatserne fra første planperiode bliver realiseret.

    På spildevandsområdet vil Gribskov Kommune gøre indsigelse mod indsatsen i Pandehave Å nævnt under punktkilder og regnvandsbetingede udløb. Udløbet har en tilladelse fra 2007. Vi mener derfor ikke udløbet bør være et indsatspunkt. Staten har muligvis ikke været klar over at udløbet allerede er forbedret.
    Herudover har Kommunens kloakforsyning Gribvand Spildevand i februar måned 2015 oplyst Gribskov Kommune om, at der er 7 fælleskloakerede overløb som ikke er med i spildevandsplanen og ikke findes i PULS, og derfor ikke har indgået i Naturstyrelsens arbejde med indsatspunkter. Dette gør vi Naturstyrelsen opmærksom på.

    Høringssvaret afgives elektronisk:

    Høringssvaret vil dels blive indrapporteret via en blanket på Naturstyrelsens hjemmeside og dels via Naturstyrelsens Web-GIS portal, hvor de enkelte indsatser er beskrevet digitalt, og vedlægges derfor ikke som bilag.

    Lovgrundlag
    LOV nr 1606 af 26/12/2013 om vandplanlægning

    Økonomi


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
    1. at godkende at administrationen indgiver høringssvar som beskrevet i dagsordenspunktet.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:

    1. Anbefales.





    Beslutning
    1. Anbefalet.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    141. Gribskov Kommunes vandhandleplan
    06.02G00 - 2015/12754

    Sagsfremstilling
    Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endeligt at vedtage Gribskov Kommunes Vandhandleplan.

    Om denne sag
    Den 30. oktober 2014 vedtog staten 1. generation vandplanerne (2009-2015). I den forbindelse skal kommunerne udarbejde en handleplan for processen for udmøntningen af vandplanernes miljømålsatte krav. Vandhandleplanen skal være godkendt senest 12 mdr. efter vandplanens vedtagelse.
    Gribskov Kommune har tidligere udarbejdet en kommunal vandhandleplan til 1. generation vandplanerne som blev politisk behandlet og tiltrådt af Teknisk Udvalg på mødet d. 21-11-2012.

    Statens vedtagelse af de daværende vandplaner blev siden hen underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket medførte, at den videre politiske behandling i Gribskov Kommune ikke nåede til hverken ØU eller BY. De nu vedtagne vandplaner kan ses som web-GIS kort på Naturstyrelsens hjemmeside.
    1. generation vandplanerne har været gennem flere høringsperioder, og har af den årsag også været meget forsinkede. Høringssvarene har medført, er statens udpegninger i Gribskov Kommune er reduceret fra 4 km. vandløb som skulle restaureres og 4 km. som skulle genåbnes, til ca. 2 km. til restaurering og ca. 2,7 km til genåbning.

    Høring af kommunens forslag til vandhandleplan
    Den oprindelige vandhandleplan er nu blevet revideret og tilrettet de vedtagne vandplaner (se bilag 1).

    Byrådet besluttede på mødet 09-03-2015 at sende det tilrettede forslag til en kommunal vandhandleplan i 8 ugers offentlig høring inden endelig beslutning. Høringsfristen var 06-05-2015.

    Der blev indgivet 18 høringssvar fordelt på foreninger, privatpersoner og offentlige myndigheder. Det generelle billede af høringssvarene er, at mange ikke har målrettet deres høringssvar i forhold til temaet for høringen, men mere bredt har indsendt interessemæssige budskaber og holdninger til statens vandplan 1. Ganske få har bemærkninger til den kommunale prioritering, og dermed temaet for høringen. Administrationens vurdering af de indkomne høringssvar er således, at de ikke har konsekvenser for kommunens vandhandleplan i form af ændringer. Dog har Naturstyrelsen påpeget enkelte områder i teksten som ønskedes uddybet. Dette er sket.

    Kommunal Vandhandleplan
    Vandhandleplanen er udarbejdet efter kriterierne udstukket i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og giver dels et overblik over de rammer, der er for arbejdet med vandplanerne, dels en prioriteret oversigt over kommunens rækkefølge for igangsætning af realiseringsprojekterne/indsatserne i Gribskov Kommune, samt kriterierne herfor. Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.

    Staten har i Gribskov Kommune udpeget ca. 2,7 km. rørlagte vandløb til genåbning og ca. 2 km. vandløbstrækninger, der skal restaureres (f.eks. udlægning af gydegrus og skjulesten samt plantning af træer). Niras A/S har udarbejdet forundersøgelsesrapporter for alle indsatserne, for at lave en konsekvensvurdering forud for realiseringsprocessen. På baggrund af disse rapporter, samt administrationens supplerende bemærkninger om forholdene på de udpegede strækninger, vurderes det, at nogle af de udpegede strækninger til genåbning, ikke umiddelbart lader sig gøre. Det kan skyldes fysiske udfordringer i terrænet og/eller ekstraordinært store omkostninger i forbindelse med anlægsudgifterne. Dette forhold gør sig gældende for ca. 1 km. af de udpegede vandløbsstrækninger, og betyder således, at hvis Naturstyrelsen accepterer kommunens anmodning om fritagelse for at skulle realisere disse strækninger, vil Gribskov Kommune kun skulle genåbne ca. 1,7 km. vandløb i forbindelse med 1. generation vandplanerne i stedet for 2,7 km. Anmodningen om fritagelse er indsendt til Naturstyrelsen 05-05-2015. Administrationen har ikke modtaget Naturstyrelsens afgørelse. Ved afslag vil indsatserne blive gennemført som beskrevet i den kommunale vandhandleplan.

    Lovgrundlag
    LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
    Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
    BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

    Økonomi
    Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.


    Miljøforhold
    Se sagsfremstilling samt bilag 1.

    Høring
    Gribskov Kommunes forslag til vandhandleplanen har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 10-03-2015 til 06-05-2015.
    Der er udarbejdet en hvidbog med en gennemgang af høringssvarene til forslaget til den kommunale vandhandleplan med administrationens vurderinger (bilag 2).
    Efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen skal vedtagelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist.

    Bilag
    Bilag 1 TEK 03-06-15 Vandhandleplan Dok.nr. 2015/12754 041

    Bilag 2 TEK 03-06-15 Hvidbog Dok.nr. 2015/12754 042

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

    1. at vedtage den Kommunale Vandhandleplan



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:

    1. For stemte: A og Ø (3)
      Imod stemte: V og O
      (4)
      Administrationens indstilling
      ikke tiltrådt

      O og V er imod åbning af Tinghuse å





    Beslutning
    1. For: A, C, G (4), I mod: V, O (3)
    Administrationens indstilling anbefales.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    142. Forslag om udvidet drift på 360R - ændring af trafikbestilling 2016
    13.05G00 - 2015/12652

    Sagsfremstilling
    Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at udvalget anbefaler ØU og BY at udvide aften og lørdagsdriften på 360R linien

    Baggrund
    Region Hovedstaden ønsker at udvide driften på alle R busser med 2 ekstra aftenafgange. Movia opfordrer Gribskov Kommune til at have samme serviceniveau på 360 R, som er den eneste R-bus, der drives kommunalt. På alle andre områder følger 360R standard og serviceniveau for R-rutenettet.

    Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd, da det i givet fald vil være en ændring ift. den beslutning om Trafikbestilling for 2016, som blev truffet af Byrådet den 13. april 2015.

    R-busserne
    Regionen overtager pr 1. januar 2016 driften af alle R- og Natbusser i Movias område på nær linie 360 R mellem Helsinge og Gilleleje, da det er områdets eneste lokale R rute.

    Administrationen i Region Hovedstadens bestyrelse besluttede d. 19. maj 2015 at udvide
    lokalbanen i Nordsjælland og buslinjerne 320 R, 380 R og 390 R dels med 30 min’s drift
    mellem kl 20 og 22 på hverdage samt 30 min’s drift om lørdagen mellem kl 10 og 18.

    Linje 360 R er jo en vigtig del af Nordsjællands R-linje net og tilhører Gribskov kommune.
    Movia beder Gribskov vurdere, om kommunen vil finansiere den foreslåede udvidelse af
    30 min’s drift i Nordsjælland, således at nettet bliver løftet på alle linjer.

    Movia har beregnet merudgift til Gribskov kommune til ca 375 tusinde kr. inkl. indtægter.

    Lovgrundlag
    Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

    Økonomi
    Regionen Hovedstadens forslag om 30 min’s drift mellem kl 20 og 22 på hverdage samt 30 min’s drift om lørdagen mellem kl 10 og 18. vil betyde en årlig ekstra omkostning på 375.000 kr for Gribskov Kommune til drift af 360 R.

    Ekstraudgift på 375.000 kr kan dækkes af ramme 314 Kollektiv trafik, hvor man forventer en besparelse fra 2016 på 3,3 mio kr ifm. at Region Hovedstaden overtager de andre R-busser og alle natruter. Såfremt udgiften finansieres heraf, vil det dog betyde, at der ikke kan ske fuld gevinstrealisering ift. den forventede besparelse på rammen.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale ØU og BY at:
    1. at tiltræde at forhøje Trafikbestilling for 2016 med 375.000 kr til serviceforberingner på rute 360R i overensstemmelse med Regionen Hovedstadens forslag.
    2. at tiltræde at merudgiften på de 375.000 kr. fra 2016 og frem dækkes af den forventede besparelse på 3,3 mio kr, som følger af Region Hovedstadens overtagelse af R- og natruter.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
    1.-2. For stemte A og Ø (3)
    Imod stemte V
    (3)
    O (1) undlod at stemme

    Administrationens indstilling ikke tiltrådt.

    V ønsker, at beslutningen afventer budgetforhandlingen



    Beslutning
    1. - 2.
    For: A, C, G, V, (6)
    O undlader at stemme (1).
    Administrationens indstilling anbefalet.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    143. Anlæg af buslommer, Valby
    05.00G00 - 2015/15895

    Sagsfremstilling
    Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at frigive midler fra anlægsbudgettet til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby

    Byrådet besluttede d. 13. april, at der skulle anlægges buslommer på Valbyvej til forbedring af trafiksikkerheden for buspassagerne til og fra Valby.
    Der er taget kontakt til en rådgiver, der vil arbejde på at fremlægge mulige løsninger på placering af buslommer på hver side af Valbyvej. Scenarierne vil blive drøftet på et møde mellem Valby bylaug og Teknisk Udvalg d. 4. juni.

    Der er 1,4 mio til rådighed for projektet; 1 mio kr er afsat på anlægsbudgettet og yderligere 400.000 kr fås i støtte fra Trafikstyrelsens pulje til yderområder.

    Lovgrundlag
    Lov om Offentlige veje, Nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8 samt
    Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.


    Økonomi
    På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der, under ramme 399 Anlæg Etablering af stoppesteder og buslommer ved Valby, afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.

    Projektet har derudover opnået medfinansiering på 400.000 kr fra Trafikstyrelsen pulje til ydreområder.

    Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.

    Høring
    Valby Bylaug og Teknisk Udvalg holder møde(r), om den optimale placeringen af buslommerne ift trafiksikkerhed for særligt passagerne, men også for bussen og bilister og under hensyntagen til adgangs- og arealforhold

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

    1. at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:

    1. Anbefalingen tiltrådt


    Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer



    Beslutning
    1. Anbefales.

    Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    144. Trafiksikkerhed - tiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
    05.00G00 - 2015/16425

    Sagsfremstilling
    Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet mhp. godkendelse af opgavedisponering, tidsplan og frigivelse anlægsmidler til forbedring af krydset Kildevejen og Askemosevej.

    Administrationen er i dialog med rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen og Viatrafik for analysering og opstilling af anlægsforslag for forbedring af krydset Kildevejen - Askemosevej.

    Forslag til tidsplan for 3 og 4 kvartal 2015

    • Analyse af ulykkesforhold
    • Indsamling af trafikdata og analyse af trafikmønstre
    • Udarbejde min. 2 skitseforslag til krydsombygning
    • Politisk forlæggelse og valg af forslag til krydsombygning
    • Detailprojektering og myndighedsgodkendelse af valgte forslag til krydsombygning

    Forslag til tidsplan for 1 og 2 kvartal 2016

    • Udbud af anlægsarbejdet
    • Ombygning af krydset



    Lovgrundlag
    Lov om Offentlige veje, nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8

    Økonomi
    På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej. Medens der i budget 2016 er der afsat 1.0 mill. kr. til trafiksikring af krydset. Det samlede beløb på 1,5 mio. kr. forventes disponerede således, at ca. 100.000,- kr. anvendes til de foreløbige rådgiverarbejder med analyser for forslag til trafiksikkerhedstiltag, således at der vil være ca. 1,4 mill. kr. til rådighed for detailprojektering og krydsombygningen.

    Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb for 2015 på 0,5 mio. kr. til trafiksikring Kildevej/Askemosevej.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

    1. At Teknisk Udvalg godkender igangsætning af rådgiverarbejde og den opstillede disponering og tidsplan
    2. At Teknisk Udvalg anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:

    1. Tiltrådt.
    2. Anbefales.


    Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer



    Beslutning
    1. -
    2. Anbefales.

    Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    145. Trafiksanering Rågeleje (Etape 2)
    05.00G00 - 2013/09247

    Sagsfremstilling
    Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Teknisk Udvalg 03.06.2015. Sagen blev forelagt for Teknisk Udvalg med følgende ordlyd:


    "Sagen forelægges Teknisk Udvalg til orientering.

    I forlængelse at det politisk vedtaget trafiksikkerhedsarbejde på Vejby Strandvej, hvor en borgergruppe bestående af medlemmer af grundejerlauget og kommunens administration, i samarbejde har gennemført trafiksikkerhedsforanstaltninger på Rågeleje Strandvej, er der arbejdet videre på strækningen igennem Rågeleje by.
    Der har langs vejen, på denne strækning være driftsmæssige udfordringer, i form af høje kanter mellem kørebane og rabat. De høje kanter medvirker til nedbrydning af vejen, idet vejens bæreevne reduceres af indtrængende vand. Samtidig har Borgerene følt, at færdsel langs dette vejstykke har være farlig.

    Der er på denne baggrund etableret en kantforstærkning bestående af græsarmeringsbelægning. Denne driftsmæssige løsning har sikret vejen, afvandingsforholdene, samt forbedret sikkerheden for de bløde trafikanter. Løsningen har også biddraget til at man kan færdes langs vejen.

    Næste step i samarbejdet er forsøgsvis at opsætte chikaner på strækningen fra Hesselbjergvej til Orebjerg rende og etablere en 40 km anbefalet zone. Trafiksaneringen er forsøgsvis og foranstaltningerne / chikanerne genbrug, idet de er de samme som blev brugt på Gilleleje Hovedgade. Saneringen er forsøgsvis, idet opstilling af sådanne foranstaltninger ofte medfører afledte udfordringer i form af støj, rystelser og ringere fremkommelighed.
    Der bliver opsat tre chikaner på den del af vejstrækningen der er dækket af vejbelysning. Da der ikke er vejbelysning på den vestlige side at Orebjerg Rende, vil der ikke blive etableret foranstaltninger på den del af vejstrækningen. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opsætte chikaner, når belysningen ikke er til stede.

    Trafiksaneringen er ikke prioriteret i trafiksikkerhedsplanen, men er gennemført som et samarbejde med bred opbakning, inddragelse og ønske fra borgerene.
    Udgiften afholdes under den almindelige drift.

    Lovgrundlag


    Økonomi
    Udgifter betales af konto 310 veje

    Bilag
    TEK 03.06.2015 Kortbilag Dok. nr. 2013/09247 034

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til teknisk udvalg at:

    1. tage orienteringen til efterretning."



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
    Ændringsforslag fra O
    Chikaner skal ikke etableres (og dermed kan der ikke etableres 40 km zone)
    For stemte O og V
    (4)
    Imod stemte A og Ø
    (3)

    A og Ø begærede sagen i Byrådet




    Beslutning
    Sendes videre til Byrådet uden anbefaling.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    146. Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov
    00.16G00 - 2014/14571

    Sagsfremstilling

    Sagen forelægges til behandling i Vækstudvalget, og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet

    Hen over sommeren 2014, tog vækstudvalget initiativ til at nedsætte en tænketank. Tænketanken Vækst:Gribskov skulle komme med konkrete anbefalinger til hvordan der kan sættes gang i væksten i Gribskov Kommune. Kommissorium og bruttoliste med hvem, der skulle inviteres ind i tænketanken, blev behandlet på vækstudvalgets møde den 18. august 2014 og godkendt i økonomiudvalget den 25. august 2014.

    Tænketanken har nu afleveret sine anbefalinger. Anbefalingerne (vedlagt som bilag) består af fem temaer, som hver især indeholder:

    • en beskrivelse af ideen
    • en præcisering af vækstpotentialet
    • Et forslag til åbningstræk og aktør
    • En liste over andre ideer, som støtter op om temaet


    Tænketanken Vækst:Gribskov peger på 5 vækstpotentialer i Gribskov:

    1. Det gode liv i Gribskov – Hele året. Det gode liv leves allerede i Gribskov, men det skal synliggøres både for at skabe stolthed og styrke sammenhængskraften endnu mere i Gribskov og for at tiltrække nye borgere, erhvervsliv som turister.

    2. Skab vækst hos lokale fødevareproducenter og frigiv CO2 kvoter. Gribskov er ét af Danmarks attraktive spisekamre. Det skal vi udnytte. Men at være spisekammer er ikke unikt i sig selv - det er der mange områder der er. Gribskov Kommune omlægger sin produktion af mad til i brug af størst muligt omfang af lokale fødevarerer, der er produceret og forarbejdet i Gribskov. Der opstilles et CO2 regnskab og den del af CO2 kvoterne, der 'spares', kan eventuelt sælges. Vækstpotentialet ligger i at understøtte de lokale producenter både ifht. produktion og forarbejdning, så erhvervet kan udvikle sig, tiltrække flere samt Gribskov Kommune viser andre måder at være en klimavenlig kommune.

    3. Gilleleje – The Nordic Habour. Havnen i Gilleleje er en af Gribskovs vækstpotentialer. Havnen som erhvervs- og fiskerihavn står over for store fremtidige udfordringer. Det er nødvendigt at udvikle hvad en fiskeri- og erhvervshavn er i fremtiden, hvor hovedaktiviteten er fiskeri, men må suppleres af noget andet blåt. Åbningstrækket for realiseringen af The Nordic Habour er udviklingen og placering af uddannelser i havnen, der relateret til til havnens erhverv som fiskeri, bådebyggeri, håndværk.

    4. Gribskov – Danmarks bedste Incubator-kommune. Der skal skabes fysiske rammer for iværksættere og mindre virksomheder indenfor de kreative erhverv. De kreative erhverv som udvikling af spil, animation og lignende er ofte uafhængige af geografi. Derfor kan de udnytte muligheden for at kunne arbejde i Gribskovs smukke natur kombineret med en vis nærhed til København. Vækstpotentialet ligger i at få udviklet og styrket denne del af erhvervene i Gribskov.

    5. National sportsevent for børn og unge som svar på Roskilde festivalen. Der afholdes årligt en sportsevent rettet mod børn og unge. Det vil blive uge med nationale mesterskaber og stævner i alle sportsgrene. Vækstpotentialet er dels at få Gribskov på landkortet overfor en gruppe af potentielle tilflyttere ved at vise, at Gribskov er en attraktiv idrætskommune. Dels gennem en aktivering af civilsamfundet at få vist imødekommenhed og skabt relationer til nuværende borgere. Relationer, der kan være en medvirkende årsag til at man flytter til Gribskov.

    Hvilke anbefalinger skal der arbejdes videre med
    Vækstudvalget skal drøfte anbefalingerne og efterfølgende skal det besluttes hvordan der skal arbejdes videre med anbefalingerne. Nogle af anbefalinger hører naturligt hjemme i andre fagudvalg og kan derfor løftets derover til videre implementering. Anbefalingerne er for forskellig karakter, nogle er lige til at sætte i gang uden det helt store forarbejde andre kræver langt større forarbejder, partnerskaber og investeringer. De større tiltag kan med fordel tænkes ind i arbejdet med udviklingsstrategien, som pågår lige nu .

    Administrationen anbefaler, at administrationen udarbejder forslag til plan for implementering af tænketankens ideer. Der lægges op til, at anbefalingerne og de underliggende ideer fordeles i forhold til hvilke fagudvalg de med fordel kan løftes ind i. Desuden kan anbefalingerne kategoriseret i forhold til :

    • Just do it - det kan vi relativt enkelt sætte i gang
    • Det skal indarbejdes i udviklingsstrategien
    • Det parkerer vi foreløbigt



    Lovgrundlag


    Økonomi
    Tænketankens budget var på 50.000 kr.
    Forbrugte midler i forbindelse med tænketankens møder
    2014 17.000 kr
    2015 27.440 kr
    forbrug i alt 44.440 kr


    Bilag
    Bilag 1, Tænketanken Vækst:Gribskov: 5 vækstpotentialer i Gribskov Kommune Dok. nr. 2014/14571 007

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

    1. at tage tænketanken Vækst:Gribskovs 5 anbefalinger til efterretning.
    2. at bede administrationen udarbejde forslag til implementeringsplan.



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Vækstudvalgets beslutning den 21-04-2015:
    1.-2. Udsættes indtil det planlagte temamøde om Tænketankes anbefalinger for Byrådet er afholdt

    Vækstudvalgets beslutning den 02-06-2015:
    1.- 2. Anbefales.

    Fraværende: Thomas Elletoft



    Beslutning
    1. - 2 Anbefalet.

    Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    147. Udkast til fordelingplan for anbefalingerne fra tænketank Vækst:Gribskov
    00.16G00 - 2014/14571

    Sagsfremstilling

    Sagen forelægges til behandling i Vækstudvalget, og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet.

    Tænketankens anbefalinger fremlægges til efterretning jævnfør dagsordenspunkt nr 16, mødet 02.06.15, Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov.

    Med dette punkt skal udvalget drøfte administrationens forslag til en fordelingsplan. Planen angiver et forslag til fordeling af de enkelte temaer og de aktiviteter, der støtter op om temaerne, i forhold til hvilke fagudvalg der kan arbejde videre med anbefalingen, eventuelt i samarbejde med andre samt hvad der videre skal ske for at komme i gang.

    Udkastet til fordelingsplanen indeholder ikke en prioritering af de enkelte forslag eller vurdering af hvor ressourcekrævende de er. Formålet er i første omgang at placere anbefalingerne i de rigtige fagudvalg og derefter, lade de enkelte fagudvalg vurdere hvordan indsatsen passer med igangværende tiltag, hvad der er ressorucer til at sætte i gang indenfor relativ kort tid og hvad der må udskydes.

    Efterfølgende bliver der lavet en sagsfremstilling i de enkelte fagudvalg hvor prioritering og tidsperspektiv vil indgå i de politiske drøftelser.

    Hvert halve år samler vækstudvalget op på hvad der er sat igang og hvad status er. Opfølgningen sendes videre til Byrådet.

    Se forslag til fordeling i bilag.

    Lovgrundlag


    Økonomi


    Bilag
    VU 02-06-15 Implementeringsplan for tænketankens anbefalinger Dok. nr. 2014/14571 008

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet, at:

    1. Godkende fordelings/implementeringsplanen
    2. At sætte anbefalingerne til behandling i de fagudvalg, som ifølge fordelings/implementeringsplanen, skal arbejde videre med de konkrete anbefalinger



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Vækstudvalgets beslutning den 02-06-2015:

    1. Anbefales.
    2. Anbefales med bemærkning om
      a) at tiltag vedr. fiskeri forankres i Erhvervs- og Turismeudvalget.
      b)
      at tilgag vedr. Gribskov som Danmarks bedste incubator-kommune forankres i Erhvervs- og Turismeudvalget.


    Fraværende: Thomas Elletoft



    Beslutning
    1. - 2. Anbefalet.

    Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.






    Efterretningssager

    148. Halvårlig information af Økonomiudvalg om status for finansielle aktiver og passiver jf. finansiel strategi
    00.01G00 - 2014/20868

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget forelægges denne sag til efterretning.

    Jf. den vedtaget Finansielle Strategi, (se bilag), skal Økonomiudvalget halvårligt informeres om Kommunens aktuelle aktiver (Obligationsbeholdninger) og passiver (Kommunens lån).

    Kommunens lån
    Jf. rapport (se bilag) fra Jyske Bank, som er kommunens gældsrådgiver, udgør kommunens nominelle gæld (excl. Ældreboliger) 728,2 mio. kr. medio 2015.

    Herunder er en oversigt over fordelingen af Gribskov Kommunens lån (excl. lån til Ældreboliger)

    Mio. kr.
    Restgæld
    Ydelse
    medio 2015
    2015
    Øvrige lån, forsyningsområdet, Lån til ejendomsskat, skoler, energirenovering udover ESCO-Projektet mv.
    606,0
    50,0
    Diverse lån, optaget til specifikke formål
    ESCO-Projekt
    33,7
    2,4
    Lån til flygtningeboliger
    21,7
    1,6
    Lån til Byudvikling
    66,8
    4,1
    I alt, diverse lån
    122,2
    8,1
    Total, øvrige samt diverse lån
    728,2
    58,1


    Af ovenstående lån er 21% variabelt forrentet, mens de resterende 79% er fastforrentet. Dette er i overensstemmelse med den vedtagne Finansielle Strategi, hvor variabelt forrentet lån kan udgøre minimum 15% og maksimalt 65%, mens fastforrentet lån kan udgøre mellem 35% og 85%.

    For de variabelt forrentet lån er budgetteret med en rente på 1% for 2015.

    Den såkaldte "Vægtet rente" på 2,56%, som fremgår af bilaget, er et udtryk for den gennemsnitlige rente på lånene det kommende kvartal. Dette medfører en forventet renteudgift på 4,7 mio. kr. det kommende kvartal.

    "Vægtet varighed" viser, hvor meget kursværdien af gælden vil ændre sig i procent, hvis renten ændre sig med 1%-point. Stiger eksempelvis markedsrenten fra 2% til 3%, vil kursværdien af kommunens gæld falde med 7,98% svarende til 67,7 mio. kr. (7,98% af 848,0 mio. kr.).

    Tilsvarende vil en rentestigning på 1%-point medfører en stigning i renteudgiften på 384.700 kr. det kommende kvartal, jf. "Følsomhed likviditet ved rentestigning 1%-point (pr. kvartal)".

    Jyske Bank forventer uændrede renter de næste 3 måneder. Det forventes, at de lange renter vil blive på det nuværende niveau og herefter stige senere på året.

    Jyske Bank anbefaler, at fastholde den nuværende fordeling mellem fast og variabel rente. For yderligere se vedlagte bilag: "Rapport Jyske Bank medio 2015".


    Obligationsbeholdning:
    Jf. rapporter fra Danske Capital, som forvalter kommunens obligationsbeholdning, udgør markedsværdien pr. 31.05.2015 i alt 294,1 mio. kr.

    Beholdningen er, jf. den Finansielle Strategi, opdelt i 2 depoter: Ét med meget lav risiko, og ét med lav risiko.

    Depotet 1) med den meget lave risiko har en markedsværdi på 243,6 mio. kr. Porteføljen består udelukkende af danske Stats- og realkreditobligationer, med kort løbetid (0 til 2 år), som kan realiseres med kort varsel med meget lav sandsynlighed for tab.

    Depot 2) har en markedsværdi på 50,5 mio. kr. Der er investeret som overstående, men desuden også i begrænset omfang i "Emerging markets debt", dvs. statsobligationer, der er udstedt af Stater i "de nye økonomier", såsom Brasilien, Indien, Kina, Sydafrika mv., samt investeret i såkaldte "High yield-obligationer", som er obligationer udstedt af større erhvervsvirksomheder.

    Begge depoter har haft en god performance. Depot 1 har givet et afkast på 0,48 pct. mod referenceafkast (benchmark) på -0,38 pct. Depot 2 har givet et afkast på 0,5% mod referenceafkast (benchmark) på -0,02 pct.

    Afkastet i maj blev negativt påvirket af renteudviklingen, hvor især danske realkreditobligationer blev ramt af de stigende renter, dels som følge af den generelle stigning i renteniveauet, men også på grund af en udvidelse af rentespændet (forskellen i renter) til statsobligationer.

    I bilag "Depot 1 pr. 31.05.15" og "Depot 2 pr. 31.05.15", side 1/17 og 1/16, fremgår en nærmere opgørelse af udviklingen af depoterne i de første 5 måneder af 2015.

    Udviklingen i depoternes værdi skal ses i sammenhæng med udviklingen i renterne. Da depoterne alene er investeret i obligationer, er det kun muligt at få et afkast, der ligger meget tæt på udviklingen i renteniveauet. Og da det forventes, at renterne vil være lave, men dog stigende de nærmeste år, så vil afkastet af de nuværende værdipapirer være relativt lavt
    .

    Danske Capital vurderer, at det årlige afkast på lang sigt kan forøges med + 0,50%/+1,25% ved at inddrage andre typer af værdipapirer i porteføljerne. Dette kunne eksempelvis være en aktieandel i et niveau på ca. 10%/20% af den samlede kapital.

    Men der er ingen "garanti" for positivt afkast. Dette skal dog holdes op i mod mulighederne på obligationsmarkedet, hvor køb af obligationer med en restløbetid på op til 3 år handles til en negativ rente. Endvidere kan der forekomme kurstab på obligationer med længere løbetid.


    Økonomi
    Jf. sagsfremstilling og bilag

    Bilag
    Finansiel strategi (dok. 2014/20868 003)

    Rapport Jyske Bank medio 2015 (dok. 2014/20868 004)

    Depot 1 pr. 31.05.15 (dok. 2014/20868 006)

    Depot 2. pr. 31.05.15 (dok. 2014/20868 008)


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

    1. at tage ovenstående information om kommunens finansielle passiver og aktiver til efterretning.



    Beslutning
    1. Taget til efterretning.

    Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.





    149. Udbudsplan 2015/2016
    88.00G00 - 2015/17490

    Sagsfremstilling
    Formålet med denne sag er, at orientere Økonomiudvalget og Byrådet om hvilke udbud, der forventes gennemført i 2015 og 2016.

    Fremadrettet vil orienteringen ske i januar/februar, således næste orientering kommer primo 2016.

    Rammen for udbudsplanen
    Center for Koncernstyring og IT udarbejder årligt en udbudsplan, der skal sikre, at kommunen opnår den bedste kvalitet for pengene ved at konkurrenceudsætte varer og tjenesteydelser.
    Der har været afholdt møder med alle centrene for at gennemgå, hvilke områder, der skal udbydes - herunder evt. potentielle nye områder.

    I Center for Teknik og Miljø udbydes særskilte projektopgaver, som ikke indgår i nedenstående oversigt, ligesom Center for Byer, Ejendomme og Erhverv løbende udbyder opgaver ifm. drift af kommunens bygninger, som heller ikke er medtaget i oversigten.

    Udbudene gennemføres i forhold til de rammer Byrådet har besluttet i indkøbs- og udbudsstrategien.

    Gribskov kommune arbejder med udbud i 3 forskellige regi.

    1. Egne udbud
    2. IN (Indkøbsfællesskab Nordsjælland), hvor vi gennemfører udbud i samarbejde med 11 andre kommuner, for at opnå større volumen og dermed bedre priser.
    3. SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S), som udbyder rammeaftaler, der er med til at sikre mængderabatter på de mest almindelige varer og ydelser til den offentlige sektor.
      SKI udbyder ligeledes
      en række fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler i tæt samarbejde med KL og en række kommuner. Aftalerne udspringer af økonomiaftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012.



    Udbudsplan for 2015 og 2016
    På baggrund af ovenfor beskrevne ramme er der udarbejdet følgende udbudsplan for 2015 og 2016:

    2015
    Udbud Center for Forventet kontraktindgåelse
    Workbase - IT-fagsystem Borgerservice og beskæftigelse 2015
    Tolkeydelser Borgerservice og beskæftigelse samt Børn og Unge 2015
    Revisionsydelser Koncernstyring og IT 2015
    Løbende bankforretninger Koncernstyring og IT 2015
    Kopi og print, materiel og drift Koncernstyring og IT 2015
    Tablets og tilbehør Koncernstyring og IT 2015
    PC og løsware tilbehør Koncernstyring og IT 2015
    IT - ESDH platform Koncernstyring og IT 2016
    IT - total infrastruktur Koncernstyring og IT 2016
    Biblioteksmaterialer Fritid og Turisme 2015
    Dentalprodukter Børn og Unge 2015
    Legetøj Børn og Unge 2015
    Hobby og beskæftigelsesartikler Børn og Unge 2015
    Gilleleje læringsmiljø - bestillerrådgivning Børn og Unge 2015
    Gilleleje læringsmiljø - OPP leverandør Børn og Unge 2016
    Vejdrift Teknik og Miljø 2015 (delvis)
    Vejsalt Teknik og Miljø 2015
    Grønne områder Teknik og Miljø 2015
    Asfalt Teknik og Miljø 2015 (2017)
    Vejbelysning - drift, el mm. Teknik og Miljø 2015
    Kystbeskyttelse - bølgebrydere Teknik og Miljø 2015
    Stomi Social og Sundhed 2015
    Ortopædisk fodtøj og indlæg Social og Sundhed 2015
    Diabetesprodukter Social og Sundhed 2015/2016
    Begravelseshjælp Social og Sundhed 2015/2016
    Kompressionshjælpemidler Social og Sundhed 2015
    Vikarydelser sociale tilbud Social og Sundhed 2015
    Forbrugsartikler Byer, ejendomme og erhverv 2016
    Kaffe og the Byer, ejendomme og erhverv 2015
    Skadeservice Byer, ejendomme og erhverv 2016
    Biobrændsel Byer, ejendomme og erhverv 2015



    2016
    Udbud Center for Forventet kontraktindgåelse
    Kontormøbler Byer, ejendomme og erhverv 2016
    Kontorartikler Byer, ejendomme og erhverv 2017
    Vagtordning Byer, ejendomme og erhverv 2017
    Rottespærre, service Byer, ejendomme og erhverv 2016
    ABA-anlæg, service Byer, ejendomme og erhverv 2016
    Rengøring Byer, ejendomme og erhverv 2016
    Brændstof og fyringsolie Byer, ejendomme og erhverv 2016
    Elevatorservice Byer, ejendomme og erhverv 2016
    Benzin og diesel Byer, ejendomme og erhverv 2016
    Forsikringsydelser Byer, ejendomme og erhverv 2017
    Sygeplejeartikler Social og Sundhed 2017
    Inkontinens Social og Sundhed 2017
    Asfalt (fælleskommunalt) Teknik og Miljø 2017



    Oversigterne viser således hvilke opgaver og ydelser, der forudsættes gennemført i 2015 og 2016.

    Økonomiudvalget og Byrådet forlægges dette til orientering.

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:

    1. at tage orienteringen til efterretning



    Beslutning
    1. Taget til efterretning.

    Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.






    Sager behandlet på lukket møde:

    Lukkede punkter
    Punkt 150: "Salg af ejendom"
    Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

    Punkt 151: "Salg af ejendom"
    Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

    Punkt 152: "Salg af ejendom"
    Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

    Punkt 153: "Forberedelse af salg af ejendom"
    Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.


    Mødet startet:
    03:04 PM

    Mødet hævet:
    07:25 PM