Kultur- og Idrætsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
5 1. Budgetopfølgning 2015
6 Valg af model for opførelse af springhal
7 Forslag til videre proces for museumsprojekt i Gilleleje
8 Idrætsprisuddeling 2015
9 Forslag om hensigtserklæring om deltagelse i den kommende kulturaftale


Efterretningssager
10 Orientering om realisering af Kulturaftale - Aktive Byrum - Placemaking

Medlemmer:

Jørgen Emil Simonsen

Ulla Dræbye

Pia Foght

Anders Gerner Frost

Michael Bruun

Morten Ulrik Jørgensen

Poul-Erik Engel Høyer

Betina Sølver Hansen

Birgit Roswall

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Betina Sølver Hansen

Meddelelser:
Orientering om Fredbogård Fonden forelægges for udvalget i marts 2015.
Spørgsmål til, hvordan udvikling af idræt og idrætsmiljøet (i bred forstand) sikres i arbejdet med GIlleleje Læringsmiljø? Skoleudvalget arbejder med inddragelsesprocessen og her skal
Orientering om henvendelse fra Esrum Kloster og Møllegård om tilskud til Sommerballet.




Åbne

5. 1. Budgetopfølgning 2015
00.30Ø00 - 2014/48191

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2015 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

På fagudvalgenes novembermøder præsenteredes nedenstående fordeling af rammebesparelsen vedtaget i budget 2015-2018. Fordelingen er nu eksekveret og fremgår af det korrigerede budget.




Produktiv Velfærd og realisering af vakante stillinger
I forbindelse med realiseringen af Produktiv Velfærd overføres der i alt ved denne budgetopfølgning 5,6 mio. kr. i 2015 og 6,9 mio. kr. i 2016 og frem fra vakante stillinger i administrationen. Dette efterlader et behov for en skarp prioritering af administrationens opgaver. Kultur og Idrætsudvalgets andel af dette beløb er 356.000 i 2015 og 743.000 i 2016 mio. kr.

Fagudvalgsspecifik fremstilling

1. Samlet konklusion:
For Kultur og Idrætsudvalget er der ingen ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget.

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Kultur og Idrætsudvalget.

Kulturområdet
Budgettet forventes overholdt.

Biblioteksområdet
Budgettet forventes overholdt.

Kulturskolen
Budgettet forventes overholdt.

Idrætsområdet
Budgettet forventes overholdt.


3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Der ønskes omplaceret:

284.674 kr. i forbindelse med gevinstrealisering på telefoni og digitalisering i 2015 og femover til Økonomiudvalget.

47.536 kr. til Teknisk udvalg i forbindelse med rengøring på Blistrup GL. Skole. Teknisk udvalg modtager regningen for rengøring og i stedet for at ompostere ønskes budgettet flyttet.

Produktiv velfærd - Skærpet stillingskontrol
Som et led i produktiv velfærd er der en besparelse på rammen, beløbet ønskes overført til økonomiudvalget. Besparelserne ser således ud:




Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes. For konkret viden om økonomi i denne sag jf. sagsfremstilling og bilag.

For konkret viden om økonomi i denne sag jf. sagsfremstilling.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Kultur og Idrætsudvalgets område.
   
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbevillinger i kr.
   Kultur og Idrætsudvalget	47.536
   Kultur og Idrætsudvalget	356.000
   Kultur og Idrætsudvalget	284.674

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
   

   Ramme	2016	2017	2018	2019
   Kultur og Idrætsudvalget	743.000	743.000	743.000	743.000
   Kultur og Idrætsudvalget	284.674	284.674	284.674	284.674
   Kultur og Idrætsudvalget	47.536	47.536	47.536	47.536

Beslutning
1. Godkendt.
2. - 3. Anbefalet.

Fraværende: Betina Sølver Hansen




6. Valg af model for opførelse af springhal
18.20G00 - 2014/43288

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet, om at godkende model for opførelse af springhal i Helsinge.

I budgetaftalen for 2015 - 2018 fremgår det at:
For at skabe bedre vilkår for børn og unges mulighed for at dyrke gymnastik afsættes 19 mio. kr. til deponering til etablering af et springcenter og samlet 1,9 mio. årligt til efterfølgende drift af et nyt springcenter. Den endelige konstruktion, herunder finansieringsmodel, skal afklares. Det skal afklares, om det skal være kommunen, der bygger, eller om det er foreningen selv, der skal bygge og kommunen der skal deponere. Der skal vælges den mest økonomisk fordelagtige løsning for kommunen.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Gribskov Kommune, Helsinge Hallerne og Gym Helsinge har arbejdet med afdækning af ovenstående og har udarbejdet 2 mulige modeller for opførelse af springhallen:

Model 1
Den selvejende institution Helsinge Hallerne bygger, og Gribskov Kommune stiller garanti for lån, deponerer et beløb svarende til garantiforpligtelsen samt giver tilskud til efterfølgende afdrag og forrentning på lån og drift af det nye springcenter.

Model 2
Gribskov Kommune bygger og står for den efterfølgende drift af det nye springcenter.

Forudsætninger for de 2 modeller
Generelt er det forudsat, at byggeriet finder sted i 2015 og 2016, med en anlægsudgift på 9,5 mio. kr. i hvert af årene. Bygningens levetid er forudsat til 30 år. Byggeriet tages i brug i 2017.

Der er desuden forudsat en generel rente/diskonteringsfaktor på 2% p.a. ved beregning af rentetab/nutidsværdier.

Model 1, Helsinge Hallerne bygger
I beregningen er det forudsat, at der gives et årligt kommunale driftstilskud til Hallen på 1,9 mio. kr., samt at dette reguleres med 2% årligt. Derudover er der ikke forudsat andre direkte kommunale udgifter. Modellen indebærer, at kommunen skal deponere et beløb svarende til anlægssummen, samt stille garanti for Hallens lån.

Deponeringen vil medfører et tilsvarende fald i Kommunens likviditet, da deponerede beløb ikke må medregnes i den kommunale likviditet.

Det deponerede beløb frigives efterfølgende med 1/25 pr. år de næste 25 år. Likviditeten vil derfor fra og med 2017 blive forbedret med 760.000 kr./år indtil hele det deponerede beløb er frigivet.

Deponeringen medfører ikke et rentetab, idet deponerede beløb forrentes på linie med øvrig likviditet, (men altså ikke indgår i likviditeten).

Desuden vil den kommunale garanti til Helsinge Hallens lån på 19 mio. kr. indebære en risiko.

Model 2, Kommunen bygger
I denne situation finansieres byggeriet af kassebeholdningen, på linie med andre anlæg. Anlægsudgiften medfører et tilsvarende permanent fald i likviditeten. Denne nedgang i likviditeten medfører et rentetab, idet forrentningen af kassebeholdningen falder. Det er i beregningerne forudsat, at den langsigtede forrentning af likviditeten er 2% p.a.

Bygger Kommunen vil der også være udgifter til almindelig drift (lys, varme, vand mv), samt til vedligeholdelse (udgifter til afskrivning af bygningen). Disse udgifter er forudsat til en årlig stigning på henholdsvis 1,64% og 1,89% jf. KL's udmeldte forudsætninger for pris- og omkostningsudvikling.

Desuden vil der være udgifter til administration af Hallen. Disse er forudsat til ½ stilling, med en årlig lønudgift på 250.000 kr., som reguleres med 2% p.a.

Da grunden, som Hallen opføres på, ikke ejes af Kommunen skal der betales leje af denne. Lejen er forudsat til 200.000 kr./år med en stigning på 1,89%/år.

Resultat
De ovenfor nævnte udgifter er, set over bygningens levetid, talt sammen, både i løbende priser, og i såkaldt nutidsværdi. Resultatet, i mio. kr., fremgår af nedenstående tabel:

Som det fremgår er forskellen i udgifterne meget lille uanset om Kommunens bygger, eller Helsinge Hallerne bygger.

Udvikling i likviditet i perioden 2015 til 2018 (mio. kr.):

*Nedgang i likviditet, i tilfældet hvor Helsinge Hallerne bygger, skyldes at Kommunen skal deponere et beløb svarende til anlægssummen.
**Årlig frigjorte deponeret beløb. Der frigives 0,76 mio. kr. indtil den samlede deponering på 19 mio. kr. er frigjort. Set over en periode på 27 år påvirkes likviditeten derfor ikke, i tilfældet hvor Hallen bygger.

Som det fremgår er udviklingen marginalt bedre i modellen, hvor Helsinge Hallerne bygger. Det skyldes, at den deponering Kommunen skal foretage i situationen, hvor Hallen bygger frigives løbende, og indgår i likviditeten, mens forbruget af likviditet, hvis Kommunen bygger er permanent.

Ovenfor nævnte resultater er selvfølgelig afhængig af de beregningsforudsætninger, der er nævnt tidligere vedr. stigninger i udgifter til drift, vedl., leje, løn mv..

En anden væsentlig beregningsforudsætning er den såkaldte "Diskonteringsfaktor", som har indflydelse på resultatet i "Nutidsværdi". Diskonteringsfaktoren fortæller noget om, hvad beløb/udgifter, der betales/afholdes i fremtiden er værd i dag. Eksempelvis vil 105 kr., der først skal betales om et år, kun være en udgift på 100 kr. i dag, hvis renten (diskonteringsfaktoren) er 5%, fordi de 100 kr. kan sættes i banken i dag, og blive til 105 kr. om et år.

Dette medfører, at en høj rente (høj diskonteringsfaktor) gør fremtidige udgifter mindre værd i dag. Og omvendt vil en lav rente (lille diskonteringsfaktor) gøre fremtidige udgifter mere værd i dag.

I de angivne resultater ovenfor i nutidsberegningerne, er anvendt en diskonteringsfaktor på 2% p.a.

En væsentlig forudsætning er desuden rentetabet på baggrund af likviditetsforbruget på 19 mio. kr. til anlægsinvesteringen i det tilfælde, hvor Kommunen bygger.

Her vil en højere forudsat rente medføre en større omkostning i tabte renteindtægter. Og modsat vil en lavere forudsat rente medføre et mindre rentetab.

Anvendes eksempelvis i beregningerne en diskonteringsfaktor på 3% til beregning af værdien af fremtidige udgifter og tilsvarende en rente på 3% til beregning af rentetab fås følgende resultat (mio. kr.):

Som det fremgår er det nu billigst, hvis Helsinge Hallerne bygger.

Ovenstående er kun et eksempel på betydningen af de valgte faktorer, der indgår i beregninger.

Udbudsregler ved de 2 modeller/juridiske aspekter ved de 2 modeller
Uanset om Helsinge Hallerne bygger springhallen med kommunal finansiering (model 1), eller om kommunen bygger springhallen (model 2), skal byggeopgaven udbydes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter med senere ændringer (tilbudsloven).

Administrationen har drøftet udbudsreglerne med Helsinge Hallernes repræsentanter, der hvis model 1 vælges, vil antage en ekstern bygherrerådgiver for rådgivning og bistand til gennemførelse af begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation (indbudt licitation). Der inviteres 3-5 entreprenører med kompetencer og erfaring inden for byggeri af springhaller. Entrepriseformen vil være "totalentreprise", hvilket indebærer, at totalentreprenøren skal levere alle ydelser, herunder også projektering. Kontrakten tildeles den totalentreprenør, der tilbyder det bedste projekt for targetprisen (kr. 19 mio. med fradrag af rådgiverudgifter mv.). Helsinge Hallerne vurderer, at udgiften til ekstern bygherrerådgivning vil være under kr. 500.000,-. Vurderingen baseres på et tilbud/overslag fra en rådgiver; i henhold til tilbudsloven er der annonceringspligt for indhentning af tilbud og tildeling af kontrakter, hvis værdi overstiger kr. 500.000,-. Helsinge Hallernes indgåelse af kontrakt om bygherrerådgivning er således ikke omfattet af tilbudslovens annonceringspligt.

I forbindelse med gennemførelse af model 1 vil det være nødvendigt, at der indgås en aftale mellem Helsinge Hallerne og kommunen, der giver kommunen ret til at overtage springhallen og grundarealet, hvis kommunens garantiforpligtelse udløses, og at Helsinge Hallerne tinglyser denne aftale på ejendommen. Helsinge Hallerne skal tage initiativet til indgåelse af denne aftale.

Hvis model 2 vælges, vil administrationen gennemføre en udbudsproces, som i det væsentlige er i overensstemmelse med den, der er beskrevet i relation til model 1.

I forbindelse med gennemførelse af model 2 vil det være nødvendigt, at Helsinge Hallerne og kommunen indgår en lejekontrakt om grundarealet med en bindingsperiode på minimum 50 år. Der skal endvidere indgås en aftale om bl.a. Helsinge Hallernes anvendelse af springhallen og en tinglyst ret for kommunen til at købe grunden, hvis samarbejdet ikke fungerer. Helsinge Hallerne skal tage initiativet til indgåelse af disse aftaler.

Konklusion
Beregningerne, med de indlagte forudsætninger viser, at der ikke er forskel i udgifterne på de 2 finansieringsmodeller i nutidsværdi. Anlægssummen bliver, hvis Gribskov Kommune bygger, 57 mio. kr., hvilket er det samme som udgiften i nutidsværdi af kommunens tilskud til Hallen over 30 år.

Lægges der andre forudsætninger til grund for beregningerne vil det ændre dette resultat. Som vist ovenfor vil eksempelvis en stigning i renten og diskonteringsfaktoren medfører, at det nu er mest fordelagtigt, hvis Hallerne bygger.

Kvalitativ vurdering
Udover de økonomiske aspekter, som er beskrevet tager administrationens anbefaling udgangspunkt i en vurdering af en række elementer, som er af kvalitativ karakter. Det drejer sig om nedenstående elementer

1. I Gribskov Kommune er der tradition for, at idrætsanlæg bygges og drives af de selvejende institutioner. Denne model har vi gode erfaringer med, og hallerne udviser stor ansvarlighed for driften.
2. Helsinge Hallerne har i forvejen stor erfaring med at bygge og drive idrætsanlæg.
3. Springhallen ønskes placeret helt op ad den eksisterende bygningsmasse ved Helsinge Hallen, som ejes af Helsinge Hallerne og er placeret på hallernes grund. Det er således mere enkelt at bevare ét samlet ejerforhold.
4. Helsinge Hallerne har den idrætsfaglige kompetence til at etablere en springhal, som opfylder gymnastikforeningernes ønsker og behov.
5. Ved at Helsinge Hallerne har ejerforholdet for springcenteret sikres en mere direkte dialog og forventningsafstemning med brugerne, og man undgår, at kommunen bliver et unødigt mellemled.
6. I bestyrelserne i de selvejende haller sidder foreningsrepræsentanter, og dermed sikres foreningernes indflydelse på anlæggets drift.

Anbefaling.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at model 1 vælges.


Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., § 3, stk. 1, nr. 8, jfr. § 6, stk. 1
Bekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter med senere ændringer (tilbudsloven).

Økonomi
Økonomiske aspekter er gennemgået i sagsfremstillingen

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende model 1 for opførelse af springhal i Helsinge.

Beslutning

1. Anbefalet.

Fraværende: Betina Sølver Hansen




7. Forslag til videre proces for museumsprojekt i Gilleleje
18.13G00 - 2014/15356

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på beslutning af den videre proces i arbejdet frem mod afdækning af muligheder og ideer for et museumsstrøget i Gilleleje. Sagen omhandler forslag om at prioritere at finde eksterne partnere til samarbejdet om udvikling af et forslag til en helhedsplan for et museumsstrøg.

Museumsprojektet i Østergade i Gilleleje er et samarbejde mellem de tre parter Museum Nordsjælland, Gilleleje og Omegns Museumsforening og Gribskov Kommune.

Baggrund
Købet af Østergade 20 i Gilleleje.
Byråddet besluttede den 29.4.2013 at erhverve ejendommen Østergade 20 i Gilleleje med museumsvirksomhed for øje.

Forud var taget en række politiske beslutninger, der har haft betydning for det samlede museumsvæsen i Gribskov Kommune.

Der drejer sig om:

• Beslutningen om at sælge Pyramidekomplekset, hvor Gilleleje Museum under Museum Nordsjælland i dag har til huse.
• Fusionen pr. 1. januar 2014, hvor Holbo Herreds Historiske Centre indgår i et samlet Museum Nordsjælland.
• Salget af ejendommen på Østergade, i Helsinge, der husede Bymuseet Kongensgave.
• Etableringen af Kulturhavn Gilleleje, hvor Museum Nordsjælland er tænkt ind med formidling af Gribskov Kommunes kulturhistorie i samarbejde med blandt andre Gilleleje Bibliotek.

Med udviklingen af et stærkt fagligt samlet museumsstrøg i den gamle bydel i Gilleleje, skabes der en vægtig synergi mellem Kirke, Hovedgade, Kulturhavn og Gillelejes erhvervs- og fiskerihavn. Et område, der samlet set rummer store formidlingsmæssige potentialer, der kan styrke turismeindsatsen i Gilleleje for de mange inden- og udenlandske gæster, for kommunens borgere og ikke mindst i forhold til læringsreformen.

Fakta
Ejendommen Østergade 20 A - faktuelle oplysninger
Matr.nr. 50-a, Gilleleje beliggende i byzone.
Grundareal 1880 m2

Ejendomsværdi pr. 2011 udgør kr. 4.250.000
heraf grundværdi kr. 2.948.000

Bebygget areal 147 m2 / Opført i 1816
Lagerbygning på 128 m2 / Opført i 1969

Lokalplanforhold/fredning.
Ejendommen er omfattet af lokalplan 15,31 - bevarende lokalplan for det gamle Gilleleje
samt lokalplan 15,61 temalokalplan om udeservering m.v.

Det kan bemærkes, at den bevarende lokalplan 15,31 fastlægger ejendommen som bevaringsværdi det vil sige, at bygningerne skal bevares i deres oprindelig udformning.
Der er endvidere tinglyst fredning på en mindre del af grunden op mod kirkemuren.

Istandsættelse af Østergade 20.
Gribskov Kommunes overordnede rolle er ejerskab og drift af grunden og huset i Østergade.
Afklaring af istandsættelsesbehov for ejendommen har afventet, at Museum Nordsjælland færdiggjorde sin strategi - og dermed også sin strategi for brugen af Østergade 20 og det samlede museumsstrøg i Gilleleje.

Strategi for Museum Nordsjælland 2015 - 2018.
Bestyrelsen for Museum Nordsjælland har nu vedtaget en strategi for 2015 - 2018.
Her er indskrevet, hvad man ønsker at formidle og hvilke profiler, der skal arbejdes med i Gilleleje.

Fokus i strategien for Gilleleje lægges på 3 områder:

1. Fiskeriets historie
2. Redningen af de danske jøder til Sverige fra Gilleleje i oktober 1943
3. Den tidlige turisme med udgangspunkt i de to oprindelige sommerboliger, - miljøet er meget bevaringsværdigt, som det står i strategien.

Museum Nordsjælland planlægger desuden et forskningsprojekt om redningen af de danske jøder fra Gilleleje, hvilket giver byen og Gribskov kommune en tyngde i museets arbejde i de kommende år.

Erfaringen fra markeringerne af 50, 60 og 70 året for redningen i oktober 1943 viste, at interessen for denne del af Gillelejes historie var stor. Museum Nordsjællands forsknings- og formidlingsindsats om emnet vil sandsynligvis blive mødt med interesse og anerkendelse både i museumsverdenen og i forsker- og jødiske kredse i Danmark og udlandet.

Som en følge deraf vurderer administrationen, at et muligt samarbejde med internationale sponsorer om byggeri af et museumsrum, evt. under jorden, være en realistisk mulighed.

Fiskeriets historie og forskning i nordkystfiskeri har været Gilleleje Museums speciale i mange år. Skibshallerne og Det gamle Hus fortæller denne historie, og her er det Gilleleje og Omegns Museumsforening, der driver formidlingen og gør historien levende.

Samarbejdet mellem Museum Nordsjælland og museumsforeningen er vigtig fordi de tilsammen skal gøre museumsstrøget attraktivt på et højt fagligt- og formidlingsmæssigt niveau, som det er målsætningen i forhold til blandt andet kommunens turismesatsning i Gilleleje.

Forslag til den videre proces
For at komme videre med afdækning af muligheder og ideer til et museumsstrøg i Gilleleje foreslår administrationen følgende proces:

1. Med udgangspunkt i Museum Nordsjællands strategi søges samarbejde med relevante partnere og fonde med henblik på at afdække muligheder og ideer til en overordnet plan for et samlet museumsstrøg i Gilleleje.
2. Museum Nordsjælland vil blive involveret i afdækningsarbejdet.
3. I arbejdet vil en vurdering af økonomi blive medtaget. Der arbejdes med en forudsætning om, at finansiering til et evt. museumsstrøg skal findes via eksterne midler/fonde.
4. Mens det videre afdæknings- og idéarbejde udføres foreslås det, at Østergade 20 alene vedligeholdes på et nødvendigt niveau.
5. Når muligheder og ideer for et evt. museumsstrøg er afdækket, vil Kultur- og Idrætsudvalget få forelagt et forslag til drøftelse.

Lovgrundlag
Museumsloven. LBK nr 358 af 08/04/2014 Kapitel 1 § 2.
Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008-2020, vedtaget af Byrådet 2008.

Økonomi


Bilag
Læsevejledning
Museum Nordsjællands strategi for 2015 - 2018 er vedhæftet dette dagsordenpunkt som bilag, hvis man er interesseret i at læse strategien i dens helhed. Dokumentet er på 38 sider.

1. Museum Nordsjællands Vision 2020 og Strategi 2015-2018, Dok. 2014/15356


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

1. at godkende forslag til den videre proces frem mod etablering af et museumsstrøg i Gilleleje.

Beslutning

1. Godkendt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen




8. Idrætsprisuddeling 2015
18.13A00 - 2014/29752

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på at godkende de foretrukne kandidater til priserne, som Idrætsrådet har foreslået.

Baggrund
Hvert år afholder Gribskov Kommune idrætsprisuddeling for at hædre idrætsudøvere, som
har vundet mesterskaber. Derudover uddeles 3 priser:

1. Idrætslederprisen
2. Årets Fundprisen
3. Årets Foreningspris

Idrætslederprisen uddeles til en idrætsleder, der gennem sit virke i foreningen har gjort
et stort og uegennyttigt stykke arbejde. Indstilling sker fra Idrætsforeningerne i Gribskov
Kommune.
Årets Fundprisen uddeles til en idrætsleder eller -udøver, som er på vej frem i sin
idrætsaktivitet. Indstilling sker fra Idrætsforeningerne i Gribskov Kommune.
Årets Foreningspris uddeles til en forening, der har gjort et stort og flot stykke arbejde.

Indstilling til de 3 priser sker fra foreningerne i Gribskov Kommune.

Mesterskabsvindere, der er blevet:

• Sjællandsmestre v/DIF & DGI - kun for idrætsudøvere under 18 år
• Nr. 1 , 2 og 3 v/DM v/DIF i højeste række. Idrætsudøvere i B, C og D rækker hædres ikke.
• Nr. 1, 2 og v/LM v/DGI i højeste række. Idrætsudøvere i B, C og D rækker hædres ikke.
• Nr. 1, 2, 3 v/NM
• Nr. 1-4 v/EM &
• Nr. 1-8 v/VM & OL

Mesterskabsvindere: Idrætsforeningerne indstiller de kandidater, som har vundet
mesterskaber i det forgangne år, efter ovenstående kriterier.

Kultur- og Idrætssudvalget har uddelegeret indstillingskompetencen til Idrætsrådet.

Idrætsrådet har i sit møde den 27. januar 2015 behandlet sagen, og indstiller nu til
Kultur- og Idrætsudvalget deres foretrukne kandidater til priserne om
Idrætslederprisen 2014, Årets Fund 2014 samt Årets Forening 2014.

Der er indstillet ca. 245 mesterskabsvindere. Der er indstillet 3 kandidater til Idrætslederprisen 2014, 5 kandidater til prisen Årets Fund 2014 og 3 foreninger er indstillet til Årets Forening 2014.


Lovgrundlag
Der er ikke et lovgrundlag for uddeling af priser.

Økonomi
Der er i 2015 afsat 95.000 kr. til prisuddelingen.

Bilag
Bilag: Indstillinger til Idrætslederprisen 2014, Årets Fund 2014 og Årets Forening 2014 Dokumentnummer 2014/29752 028 - bilaget er lukket og publiceres ikke, da navnene er fortrolige og de offentliggøres først ved prisuddelingen den 10. marts 2015.

Udvalgsmedlemmer i Kultur- og idrætsudvalget har adgang til bilag via POLAR.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

1. at godkende de tre kandidater, som Idrætsrådet har udpeget som modtagere af h.h.v. Idrætslederprisen 2014 og Årets Fund 2014 samt Årets Forening 2014.

Beslutning

1. Godkendt. Navnene offentliggøres ved prisuddelingen.

Fraværende: Betina Sølver Hansen




9. Forslag om hensigtserklæring om deltagelse i den kommende kulturaftale
20.00G00 - 2015/02299

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på at beslutte, at der afgives en hensigtserklæring om deltagelse i den kommende kulturaftale, Kulturmetropol Copenhagen 2016 - 2019.

Sammenfatning
Kulturaftalen mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet er gået ind i sit sidste år, og arbejdet med at indgå en ny aftale: Kulturmetropol Copenhagen 2016 - 2019 er påbegyndt. Derfor ønsker partnerne i den nuværende aftale en tilbagemelding fra de enkelte partneres politiske udvalg, hvori udvalget tilkendegiver sin hensigtserklæring om deltagelse i den kommende kulturaftale. Gribskov Kommune er partner i aftalen.

Baggrund
For perioden 2012 - 2015 er der indgået en kulturaftale mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet kaldet KulturMetropolØresund (KMØ). Hovedindholdet i KMØ har været 11 projekter under følgende 6 indsatsområder:

• Festivaler og events
• Institutioner på tværs
• Unge og kultur
• Børn og kultur
• Kultur og fritid i det offentlige rum
• Kreativ vækst

De 11 projekter løber til udgangen af 2015, men der er allerede nu nået en række resultater.

I projektet Projectspace er uddannet første generation af unge kulturentreprenører i uddannelsen projektpionererne. Uddannelsens formål er at styrke de unge i deres arbejde med at skabe selvorganiserede kulturprojekter. Projektet er dermed på forkant med kulturministerens nye ungestrategi, og projektet er også blevet "best practice" for, hvordan kommuner i fællesskab og rundt om i landet kan styrke de unges udfoldelsesmuligheder.

I projektet Kreative Børn har mere end 12.000 børn lært at fortælle deres historier via filmmediet, at danse matematik og fået styrket deres sociale kompetencer blandt andet ved at udfolde sig kreativt i et møde med kunst og kultur ved forskellige workshops på deres skoler. Festivaler som Golden Days og CPH:DOX udvikler sig gennem projektet Festival+ til regionale festivaler både i lokation og historie og opdyrker dermed et helt nyt publikum. I projektet Idrætsevents er der arbejdet med, hvordan der skabes outreach-aktiviteter ved store idrætsbegivenheder - f.eks. under VM i badminton, hvor 15 kommuner i regionen og 164 skoleklasser foldede begivenheden ud.

Samtidig er der med KMØ skabt et netværk for samarbejde og erfaringsudveksling mellem kommunerne på både politisk og administrativt niveau, og derudover er projekterne basis for, at der skabes nye kontakter og netværk mellem f.eks. kommunale forvaltninger og kulturelle aktører - også på tværs af kommunegrænserne. Det sker eksempelvis i projektet Sæt Kulturen I Spil, hvor samarbejdet mellem kulturkonsulenter, boligsociale områder og kulturinstitutioner er blevet styrket, så aktørerne nu i fællesskab udvikler nye former for borgerinddragende kulturtilbud til borgere, der normalt ikke opsøger kulturinstitutionerne. Og i projektet Jagten, hvor KMØ sammen med Dansk Orienteringsforbund og lokale foreninger sender børnefamilier ud og dyrke motion på kulturinstitutionerne.

Gribskov Kommunes deltagelse i KMØ
Gribskov Kommune deltager i delprojekter i KMØ:

1. Aktive Byrum
2. K.O.M.O.N. (med projekterne Jagten og Hemmelige stier)

Ny aftale - Kulturmetropol Copenhagen 2016 - 2019
Med baggrund i de høstede erfaringer fra nuværende aftale har den politiske styregruppe (kulturudvalgsformændene fra de deltagende kommuner) besluttet at undersøge, hvordan samarbejdet skal videreudvikles, når aftalen om KulturMetropolØresund udløber ved udgangen af 2015. Det er fortsat planen at arbejde henimod kulturaftalens 10-årige vision, og den administrative gruppe af kulturchefer foreslår, at næste skridt i udviklingen mod den sammenhængende kulturmetropol er en ny kulturaftale fra 2016 til 2019: Kulturmetropol Copenhagen.

I Kulturmetropol Copenhagen bygges videre på de resultater, der er nået i KMØ, og der skal skabes nye samarbejder, der knytter partnerne i aftalen endnu tættere sammen i et regionalt kulturfællesskab. Kulturmetropol Copenhagen skal styrke det regionale fællesskab yderligere i en kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne.

Formålet med Kulturregion Copenhagen er at give kulturmetropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud og samtidig styrke den fælles kulturelle identitet. Dette skal - som i KMØ - ske gennem en række tværkommunale projekter. Projekterne skal spille en vigtig rolle i udviklingen af demokratiske og aktive medborgere i fremtidens samfund - og samtidig forbedre vilkår og øge fokus på de muligheder, der ligger i de kreative erhverv og i de muligheder der ligger i at koble kultur- og fritidsområdet til andre områder, som eksempelvis folkesundhed og byudvikling.

Den kommende kulturaftale vil blive et forpligtende samarbejde mellem kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet i perioden 2016 - 2019

Den administrative følgegruppe (kulturcheferne fra de deltagende kommuner) drøfter i øjeblikket den fremtidige kommunale finansieringsmodel, som skal forelægges til behandling og godkendelse i den politiske styregruppe. Dette vil ske i første halvår 2015. Den endelige "individuelle" udgift for deltagelse i den nye aftale er således endnu ikke fastlagt. For kvalificeret at kunne arbejde videre med dette forhold, er der behov for, at hver enkelt partner tilkendegiver, hvorvidt kommunen - med baggrund i det eksisterende arbejde, de resultater samarbejdet har resulteret i og udkast til den ny aftale - ønsker at indgå i en ny aftale for perioden 2016 - 2019.

Administrationens anbefaling
Administrationens vurdering er, at Gribskov Kommune har fået meget ud af at deltage i den nuværende kulturaftale:

• det tværkommunale/regionale samarbejde er med til at skabe resultater, som vi som enkelt kommune ikke kan opnå.
• deltagelse i kulturaftalen genererer ekstra økonomiske midler som beskrevet under økonomi.
• Gribskov Kommune får andel af den synlighed og fælles markedsføring, som en stor kulturaftale afføder.

Administrationen anbefaler således, at Gribskov Kommune tilkendegiver hensigtserklæring om, at kommunen indgår som partner i den kommende kulturaftale Kulturmetropol Copenhagen i 2016 - 2019. Når aftalen foreligger i det færdige udkast forelægges sagen for Kultur og Idrætsudvalget på ny, med henblik på endelig beslutning.


Lovgrundlag
Lov nr. 1104 af 29/12/1999 om regionale kulturaftaler med de ændringer, der følger af
lov nr. 563 af 24/06/2005 og LBK nr 728 af 07/06/2007 (gældende) med senere
ændringer til forskriften ved Lov nr 1517 af 27/12/2009.

Økonomi
KMØ er finansieret gennem midler fra de deltagende partnere og Kulturstyrelsen. Hertil kommer midler fra forskellige fonde. For hver kommunal krone i KMØs projekter er der genereret ca. 3 kroner yderligere. Midlerne geares altså i forholdet en til tre.

Gribskov Kommune har finansieret deltagelse i KMØ årligt med 70.000 kr. fra Kultur- og Idrætsudvalgets pulje samt 30.000 kr. af Center for Kultur, Fritid og Turismes administrationskonto.

Kultur- og Idrætsudvalgets pulje har et budget på 298.804 kr.. I 2015 er der deponeret for 125.000 heri indgår Kulturaftalen 70.000, Kulturprisen 5.000 og TV2 Tour de France 50.000 kr. der er herefter et restbeløb på 173.804 kr. der ikke er deponeret.

Bilag
Bilag 1: KIU 17-02-15 Forslag til kommende kulturaftale (Kulturmetropol Copenhagen) Dokumentnr. 2015/02299 004

Læsevejledning
Er man interesseret i at læse mere om erfaringer med kulturaftalen, kan man læse publikationen om Kulturaftalens betydning for borgere og kulturindsatsen i en samlet kulturregion. Publikationen er vedlagt dagsorden som bilag 2 og er på 28 sider.

Bilag 2: KIU 17-02-15 Betydning af aftalen (KulturMetropolØresund - Kulturaftalens betydning for borgerne og kulturindsatsen i en samlet kulturregion) Dokumentnr. 2015/02299 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

1. at tilkendegive hensigtserklæring om, at Gribskov Kommune indgår som partner i den kommende kulturaftale Kulturmetropol Copenhagen i 2016 - 2019 med det forbehold, at den endelige aftale skal behandles i udvalget igen før formel indtræden i aftalen.

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





Efterretningssager

10. Orientering om realisering af Kulturaftale - Aktive Byrum - Placemaking
20.20G00 - 2015/01012

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på orientering om projektet Aktive Byrum under den Regionale Kulturaftale.

Orienteringen omfatter

• Kort om Kulturaftalen
• Det regionale samarbejde
• Det lokale samarbejde omkring områdefornyelse i Græsted
• Borgerinddragelse
• Kommende aktiviteter fra marts til maj 2015

Kulturaftalen, Aktive Byrum - Placemaking
I 2012 indgik Gribskov Kommune en kulturaftale med Kulturministeriet og 25 andre kommuner i Hovedstadsområdet samt Region Hovedstaden for perioden 2012-2015.

Sagen omhandler Kulturaftalens anden del af delprojektet Aktive Byrum - benævnt Placemaking. Placemaking er et kunstnerisk indgreb, der bruges i forbindelse med byplanlægning. Idéen er at lade borgere selv beskrive deres område og udvikle deres fortælling i dialog med en kunstner.

Der er knyttet 9 kommuner til dette delprojekt:
Allerød - Furesø - Greve - Gribskov - Halsnæs - Helsingør - Hillerød - Køge og Roskilde.

Placemaking bliver koordineret og projektstyret fra virksomheden Råderum, der er et mobilt kontor for kunst i det offentlige rum. Det er Råderum, der udvælger de kunstnere, der bliver knyttet til projektet.

Hver kunstner arbejder med workshops i to lokalområder. Gribskov kommune bliver således tildelt en kunstner som også skal deltage med workshop i en anden kommune.

En del af Områdefornyelse Græsted
I Gribskov kommune er det valgt at koordinere Placemaking med områdefornyelse i Græsted. Der er således et tæt samarbejde mellem Center for Teknik og Erhverv og Center for Kultur, Fritid og Turisme. Placemaking er koblet til byplanindsatsen, der beskæftiger sig med "tomme butikker" - konkret hovedgaden og torvet i Græsted.

Borgerinddragelse
Der har været afholdt møder med en borgergruppe, der beskæftiger sig med temaet: Torvehaller/Markedsplads.

Ejeren af en tom butik har tilbudt at stille sit lokale på 600 m2 til rådighed for Placemaking.
På det seneste møde har borgergruppen valgt, at det kunstneriske indgreb og afholdelsen af workshops, skal foregå i dette lokale. Det er ønsket, at denne aktivitet skal rette sig mod udviklingen og ibrugtagning af det nye torv.

Kommende aktiviteter
Den 28. februar og 1. marts 2015 besøger to repræsentanter fra Center for Plan, Klima & Trafik og Center for Kultur, Fritid og Turisme, samt to borgere fra hver af de 9 kommuner, de udvalgte steder der indgår i Placemaking. De fire udpegede kunstnere deltager også i disse besøg.

Søndag d. 1. marts mellem kl. 14 og 16 kommer kunstnere og repræsentanter fra de øvrige kommuner så til Græsted. Borgergruppen skal til denne lejlighed forberede en præsentation af den fortælling, der ønskes kunstnerisk indgreb til.

Det er hensigten at invitere borgere, interesserede politikere og pressen til at deltage ved præsentationen.

I perioden fra marts til maj 2015 afholdes workshops med borgere og den kunstner der tilknyttes Placemaking i Græsted.

Der planlægges en samlet markering for alle 9 kommune i august, hvorefter der udfærdiges evaluering og rapport med forventet færdiggørelse i november 2015.


Lovgrundlag

Lov nr. 1104 af 29/12/1999 om regionale kulturaftaler med de ændringer, der følger af
lov nr. 563 af 24/06/2005 og LBK nr 728 af 07/06/2007 (gældende) med senere
ændringer til forskriften ved Lov nr 1517 af 27/12/2009.

Økonomi

Kultur- og Idrætsudvalget besluttede i sit møde 06-09-2011 at afsætte 40.000 kr. per år til at
deltage i dette delprojekt.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Betina Sølver Hansen






Mødet startet:
03:33 PM

Mødet hævet:
04:57 PM