Handicaprådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Høring: Etape 2. Kulturhus, bibliotek.
2 Høring: Supplerende forslag til budgetreduktioner på børne- og ungeområdet
i budget 2015-2018
3 Socialt Indeks
4 Anbefaling fra Handicaprådet til budget 2016-2019
5 Forberedelse af præsentation af Center for Arbejdsmarkeds opgaveområde
6 Årsberetning 01.06.13 til 31.12.14


Efterretningssager
7 Sundhedsaftale III
8 Handicaprådets budget 2014 - opfølgning

Medlemmer:

Bente Ullits Eckmann DH

Annelise Hansen DH

Jonna Hildur Præst

Pia Foght

Agnete O. Sørensen

John Bamberger

Ole Præst DH

Kim G. Nielsen DH

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
John Bamberger

Meddelelser:
1) Foreningen 'Naturrum Tisvildeleje Strand FMBA' har fået midler fra investeringspuljen til at erstatte toiletbygningen på Tisvildeleje strand med en større bygning, der skal fungere som 'støttepunkt for udeliv'. Kommunen har netop givet landzonetilladelse til projektet.
Bygningen skal kombinere en række faciliteter som toiletter (herunder et handicaptoilet), lockers og depot, tekøkken og lokale til naturvejledning m.v., areal til opbevaring af eks.vis kajakker og livredningsmateriel, udendørs brusere og cykelvask samt et soldæk som terrasseareal i midten til eksempelvis madpakkespisning, klasselokale for udeskole m.v. Formålet med projektet er at etablere landets første eksempel på et Støttepunkt for Udeliv som et nyskabende initiativ, en fysisk ramme til at skabe bedre vilkår for brug af naturen og fremme brug af aktiviteter indenfor fysisk og mental sundhed. Fra huset er der tænkt at kunne foregå aktiviteter af både organiseret og uorganiseret karakter.
Der er projekteret en gangbro mellem bygning og strand, som opføres i enten træ eller beton og placeres i belægningshøjde. Gangbroen etableres ned til klitkanten, dvs hen over arealet hvor der i dag er grusbefæstelse, og er tænkt som en bedre adgang mellem sandstranden og bygningen.
Tilladelsen samt bilag med illustrationsmateriale kan ses på gribskov.dk under ikonet Høringer og afgørelser lige nu - Tisvildeleje-Afgørelse-Landzonetilladelse.
2) Janne Sørensen deltog som personlig stedfortræder for John Bamberger.
3) Social- og Sundhedsudvalgets prioriteringskatalog for budget 2015-18 kommer i høring på rådets møde 04.03.15. Bilaget vil først blive sendt 23.02.
4) Kopi af artiklen "Der er plads til alle på Karinas hold" fra Frederiksborg Amtsavis 30.12.14 blev omdelt, og det blev oplyst, at den allerede har medført øget tilgang til Karinas hold.
5) Agnete O. Sørensen oplyser, at pressen er opmærksom på Handicaprådets dagsorden, og at der kommer henvendelser på den baggrund.




Åbne

1. Høring: Etape 2. Kulturhus, bibliotek.
007881 - 2014/16443

Sagsfremstilling
Projektet Kulturhavn Gilleleje fremlægges med henblik på, at Handicaprådet afgiver bemærkninger om projektet forud for Økonomiudvalgets behandling af sagen den 02.03.2015.

Etape 1 har været forelagt Handicaprådet 08.05.2013 og er gennemført.
Der foreligger nu detaljeret skitseprojekt for etape 2.
Projektet indeholder bibliotek og restaurant i stueplan, samt 2 multisale og bibliotek på 1. sal. Der etableres niveaufri adgang fra henholdsvis p-plads mod vest samt fra indgange fra kanalsiden mod øst.
Der etableres en elevator i bygningen.
Pt. arbejdes der på en løsning for adgang i første sals højde mellem etape 1 og etape 2.

Udvalgte illustrationsskitser jf. bilag vil blive gennemgået på mødet, samt tegninger vil blive medtaget til mødet.

Forud for byggetilladelse skal der ske politisk godkendelse af projektet.

Handicaprådet anmodes om en vurdering særskilt vedrørende tilgængelighed for etape 2.


Lovgrundlag
Lokalplan 315.11 for et område til centerformål i Gilleleje.


Økonomi
-


Bilag
Projektpræsentation af den 15.01.2015.
Der henvises særligt til siderne 3-6 og 8-9. Disse sider sendes med dagsordenen som bilag.


Administrationens indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet

1. afgiver bemærkninger til etape 2 for Kulturhavn Gilleleje, med henblik på tilgængelighed.

Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger til etape 2 for Kulturhavn Gilleleje:
Det drejer sig om nybyggeri med offentlig adgang. Rådet finder det derfor meget vigtigt, at det præciseres, at bygherre skal overholde retningslinierne i Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008, herunder

• at tilgængelighedskravene altid skal overholdes ved opførelse og indretning af ny bebyggelse.
• at der skal være niveaufri adgang ind i bygningen ved alle yderdøre og til elevatorer i adgangsetagen.
• at der bør etableres automatisk døråbning, og dørbredder i hele byggeriet, så store kørestole kan komme igennem.
• at der skal være niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager.
• at der skal være det tilstrækkelige antal handicapparkeringspladser, herunder at de skal være tilstrækkeligt brede. Der klages over, at dette ikke er tilfældet ved de handicapparkeringspladser, der er etableret ved Kulturhavnens etape 1, hvor pladserne er for smalle.
• at der skal sikres at der er adgang til handicaptoilet(ter) for brugere af alle de faciliteter i byggeriet, hvor der er offentlig adgang, og på alle tidspunkter hvor der er åbent/arrangementer i de forskellige faciliteter.
• at der er elevatorkapacitet, som kan benyttes ved brug af alle faciliteter i byggeriet, hvor der er offentlig adgang, og på alle tidspunkter hvor der er åbent/arrangementer i de forskellige faciliteter.
• at elevator(er) er tilstrækkeligt store til at der er plads til de største kørestole samt en evt. hjælper. At der er plads til at vende en kørestol. At elevatoren kan betjenes fra en kørestol. At der er punktmærkning/tale af hensyn til mennesker med synshandicap.
• at der etableres indendørs og udendørs ledelinier/lys til hjælp for mennesker med synshandicap, herunder fx ved kanten af Søborg kanal.
• at der indrettes et passende antal publikumspladser for kørestolsbrugere i lokaler med fastmonterede publikumspladser, herunder i biograf mv.
• at der etableres teleslyngeanlæg i rum indrettet til fælles aktiviteter som koncerter, foredrag og anden underholdning.

Hvis fladen foran Kulturhavnens etape 2 ikke kan brydes på anden måde end ved at sænke legepladsen, finder Handicaprådet, at der bør etableres en sliske til legepladsen for kørestole og barnevogne, ligesom der bør afmærkes med lys/ledelinier.

Det fremgår, at man vil beplante med egnstypisk beplantning - en botanisk vandring gennem Gillelejes planter og træer. Handicaprådet anbefaler, at man jf. håndbogen "Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed" (januar 2013) vælger beplantning med insektbestøvning fremfor vindbestøvning af hensyn til den stigende del af befolkningen, der lider af allergi, dvs. at man undgår beplantning med birk, el, hassel og elm.

Fra Handicaprådet stiller Kim G. Nielsen sig som kørestolsbruger til rådighed for afprøvning af fx belægninger, ligesom Bente U. Eckmann stiller sig til rådighed for afprøvning af ledelinier, lys mv, der skal øge tilgængeligheden for mennesker med synshandicap.




2. Høring: Supplerende forslag til budgetreduktioner på børne- og ungeområdet i budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/39838

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Handicaprådet med henblik på høring af supplerende forslag til budgetreduktioner på børne- og ungeområdet i budget 2015- 2018.

Baggrund
Den 6. oktober 2014 besluttede et enigt Byråd en budgetaftale for 2015-18. Budgetaftalen indeholder en række nye investeringer i kommunen, f.eks. en ny springhal til gymnastik og idræt, en ny skole i Gilleleje, fornyelse af Græsted bymidte og en ny vej mellem Gilleleje og Græsted. Budgetaftalen indeholder også en række rammebesparelser, som skal udmøntes i de forskellige fagudvalg. Rammebesparelserne skal ses som en forudsætning for at kunne investere i de nye tiltag.

Besparelser på Børneudvalgets område
Børneudvalget har på mødet den 24. november gennemgået en række af de muligheder, der er for at finde besparelser på området. Udvalgets opgave er at finde 4,4 mio. kr. i 2015, 5,2 mio. kr. i 2016 – 2017 og 5,7 mio. kr. i 2018 i besparelser på Børneudvalgets område. På mødet besluttede politikere en række af de forslag, som var i høring i bestyrelser og lokaludvalg i juli og august måned 2014, men de har også valgt supplerende forslag, som endnu ikke har været i høring. Derfor denne høring.

Der er tale om følgende fem supplerende forslag:

• Ændre serviceniveau i kørsel til specialtilbud (0,5 mio. kr.)
• Forældrebetaling for pladser i specialbørnehave (0,25 mio. kr.)
• Reducere tildeling til fritidsordningerne (1,3 mio. kr.)
• Reducere den ekstra ledelsestid på de mindre skoleafdelinger (0,4 mio. kr.)
• Rammebesparelse (grønthøstermetoden) (1,45 mio. kr., kun i 2015)

Høringsmaterialet består af denne sagsfremstilling og et uddybende notat om de supplerende forslag.

Er man interesseret i at læse mere om budgetarbejdet på Børneudvalgets område, kan man læse mødeprotokoller fra de to møder, hvor Børneudvalget har behandlet forslag til budgetreduktioner. Det handler om dagsordenpunkt 101 behandlet den 03.11.2014 og dagsordenpunkt 103 behandlet den 24.11.2014.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014


Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag


Høring
Supplerende forslag til budgetreduktioner, der ikke indgik i prioriteringskatalog og ikke har været i høring, sendes i høring til bestyrelser og lokaludvalg på børne- og ungeområdet samt til Handicaprådet.


Bilag
Bilag: BØR: Supplerende forslag til budgetreduktioner i høring Dokumentnr. 2014/39838 042


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

1. at afgive et høringssvar

Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Vedr. ændret serviceniveau i kørsel til specialtilbud.
Rådet finder, at det er det eneste rigtige at børn med handicap lærer at færdes selvstændigt så meget som det er muligt, men at det er en forudsætning, at det prioriteres at lave trafiktræning. Rådet er bekymret for, om der afsættes midler i tilstrækkeligt omfang til dette.

Vedr. forældrebetaling for pladser i specialbørnehaven
Nu til dags er alle børn i daginstitution, hvilket de ikke var, da reglerne om gratis plads i specialbørnehave oprindeligt blev indført. Almindelig daginstitutionstakst kan derfor ikke betragtes som en merudgift ved at have et barn med handicap. Rådet har derfor ikke noget at indvende mod at man ligestiller forældrebetalingen for forældre til børn med og uden handicap.

Rammebesparelse (grønthøstermetoden)
Rådet udtrykker bekymring for, om dette får konsekvenser for indsatsen for børn og unge med handicap.





3. Socialt Indeks
27.69.48G00 - 2015/01863

Sagsfremstilling
Baggrund
Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har 08.12.14 lanceret Socialt Indeks, der er et værktøj til kortlægning af kvaliteten i kommunernes sociale indsatser. Det er tænkt som et forsøg på at sætte kommunernes indsats på det specialiserede sociale område på dagsordenen, konkret på områderne "handicap", "udsatte børn og unge" og "udsatte voksne". Ønsket er, at bidrage med viden om det specialiserede sociale område og give kommunerne en mulighed for at lade sig inspirere af hinandens indsatser. På hjemmesiden socialtindeks.dk er der en rangliste og et farvelagt danmarkskort, der rangerer kommunerne fra 1-98. Indekset vil blive videreudviklet de kommende år mhp. at gøre det til et endnu bedre værktøj for beslutningstagere på det sociale og det specialiserede sociale område.

Metode og data
Placeringen på Socialt Indeks er et resultat af, hvordan kommunerne klarer sig på over 100 indikatorer indenfor de 3 områder. Indikatorerne måler kommunernes indsatser fra forskellige indgangsvinkler. Nogle indikatorer ser eksempelvis på hvilke tilbud kommunerne tilbyder deres borgere, og andre indikatorer ser på brugernes oplevelse af kommunens indsats. Derudover inkluderes medarbejdernes vurdering af kommunens indsats, samt kommuneopdelte tal om socialområdet fra Danmarks Statistik. Det er bevidst valgt ikke at se på økonomi og budgetter ud fra synspunktet, at de bedste sociale indsatser ikke behøver være de dyreste.

Alle kommuners scorer inden for de tre områder ”udsatte børn og unge”, ”udsatte voksne” og ”handicapområdet” tælles sammen, og hver kommune får dermed en rangering på hvert af de tre områder. Derefter anvendes kommunernes rangeringer indenfor de tre kategorier til at bestemme deres samlede rangering i Socialt Indeks.

I Socialt Indeks er udarbejdet en række konkrete politikanbefalinger til at forbedre kvaliteten af de sociale indsatser indenfor de enkelte områder - og desuden en række generelle anbefalinger for det specialiserede sociale område. Hensigten er, at anbefalingerne og danmarkskortet kan anvendes som inspiration til arbejdet med forbedring af de sociale indsatser.

Gribskov Kommune er samlet rangeret som nr. 72 på baggrund af følgende rangeringer:

• Udsatte børn og unge - 19
• Udsatte voksne - 93
• Handicapområdet - 77

Handicaprådets interesse
Handicaprådets interesse er her Handicapområdet.

Konkrete politikanbefalinger på handicapområdet

• Kommunen bør have en nedskrevet handicappolitik.
• Kommunen bør sikre, at borgere, der bor i botilbud, har mulighed for at tage på minimum én uges ferie om året med socialpædagogisk bistand.
• Kommunen bør sikre, at handicaprådet inddrages i beslutningsprocessen. Dette gælder fx ved at anvende rådets høringssvar og anbefalinger og tænke rådet ind i forbindelse med implementering af nye tiltag.
• Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til borgere med funktionsnedsættelse.
• Kommunen bør tilbyde tidssvarende boliger for borgere med funktionsnedsættelse.
• Kommunen bør sikre, at uddannelsesinstitutioner, kulturelle institutioner, omsorgsinstitutioner, klubber og foreninger, offentlig transport, indkøbsmuligheder og borgerservice i kommunen er tilgængeligt for borgere med funktionsnedsættelse.
• Kommunen bør tilbyde borgere med funktionsnedsættelser relevante kultur- og fritidstilbud. Det kan f.eks. være aftenskole, sportsaktiviteter, kulturelle aktiviteter og ferieture. Kommunen bør også sikre hjælp ved deltagelse i familiearrangementer og hjælp til brug af offentlig transport, hvis det er påkrævet.

Generelle anbefalinger for det specialiserede sociale område

• Kommunen bør sikre, at borgerne altid får det specialiserede tilbud, der bedst matcher den enkelte borgers udfordring. Dette gælder generelt, men særligt for områder, hvor der ikke i hver enkelt kommune vil være borgere nok til at etablere et selvstændigt tilbud. Det kunne fx dreje sig om særligt skadede spæd- og småbørn, mennesker med sjældne diagnoser med komplekse behov, mennesker med svære spiseforstyrrelser, mennesker med sjældne og komplekse kommunikationshandicap, mennesker med komplekse og erhvervede hjerneskader, mennesker som er udadreagerende og kriminelle/kriminalitetstruede (herunder mennesker der kræver en skærmet indsats), børn og unge med selvskadende adfærd, mennesker med indgribende udviklingsforstyrrelser samt mennesker med svære psykiatriske diagnoser.
• Kommunen bør være lydhør over medarbejdernes faglige vurderinger og inddrage disse aktivt i opgaveløsningen, da medarbejderne er tæt på borgerne, og deres perspektiv ofte vil medvirke til en bedre opgaveløsning.
• Kommunen bør arbejde for et rummeligt arbejdsmarked. Dette kan fx gøres ved at lave målrettet arbejde for at få det lokale erhvervsliv til at tilbyde fleks- og skånejobs til udsatte og handicappede.
• Kommunen bør sikre, at medarbejderne har de rette forudsætninger for at løse opgaverne med høj faglighed til gavn for borgerne. Dette kan fx ske gennem ansættelse af uddannet personale, brug af supervision og tilbud om relevant efteruddannelse.
• Kommunen bør sikre, at medarbejderne har kendskab til de politiske målsætninger på deres arbejdsområde, således at medarbejderne i deres daglige arbejde kan pejle efter dem.

Til drøftelse i Handicaprådet
Handicaprådet har i forbindelse med beslutning om årsplan for 2015 besluttet, at drøfte Social Indeks på mødet 04.03.15. Det blev samtidig besluttet, at rådet på mødet d.d. skal beslutte i forbindelse med budgetprocessen at sende forslag til Byrådet om at beslutte at nedsætte et temaudvalg efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, til udarbejdelse/revision af kommunens handicappolitik.

Det anbefales, at Handicaprådet først drøfter Socialt Indeks, herunder ovennævnte anbefalinger, og derefter beslutter evt. forslag om at nedsætte et temaudvalg, da resultatet af drøftelsen af indekset muligvis vil være nyttigt i forhold til argumentationen for forslag om nedsættelse af et temaudvalg.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
HR 04.02.15: socialtindeks.dk: Politikanbefalinger. Dok.nr. 2015/01863 001
HR 04.02.15: socialtindeks.dk: Metodenotat. Dok.nr. 2015/01863 002
HR 04.02.15: socialtindeks.dk: Metodenotat - kort version. Dok.nr. 2015/01863 003
HR 04.02.15: socialtindeks.dk: Kommunernes pointfordeling. Dok.nr. 2015/01863 004

Læsevejledning
Bilag udsendes i papirkopi således:

• Politikanbefalinger (3 sider)
• Metodenotat - kort version (1 side)
• Kommunernes pointfordeling, side 3 om Handicapområdet (1 side)

Metodenotatet + kommunernes pointfordeling vedr. Udsatte børn og unge samt Udsatte voksne fremsendes ikke, men kan læses i ved at gå ind på dagsordenen på gribskov.dk.


Administrationens indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet

1. tager stilling til, om nogle af de konkrete og generelle anbefalinger er vigtige at tage op, og i så fald hvilke.
2. beslutter om evt. anbefalinger fra Socialt Indeks skal indgå i argumentationen for det budgetforslag, der behandles som det næste punkt på dette møde.

Beslutning
Efter at have læst metodenotatet finder Handicaprådet, at datagrundlaget skal tages med mere end et gran salt. Dette på baggrund af at

• de registerbaserede data fra Danmarks Statistiks Statistikbank omhandler kun data vedrørende ungdomsuddannelse, folkeskoleuddannelse og ungdomskriminalitet, og som sådan ikke data, der specifikt angår handicapområdet.
• spørgeskemaundersøgelsen blandt SL´s medlemmer omfatter kun 35%. Det er umuligt at se, hvor mange af disse der arbejder på handicapområdet. Og spørgsmålet er, hvor mange der overhovedet har viden til at kunne besvare de spørgsmål, som i følge metodenotatet er stillet.
• ingen af DHs brugerrepræsentanter i Gribskov Kommunes handicapråd har fået tilsendt spørgeskemaet eller er blevet ringet op. Det ville i øvrigt ikke have været muligt for dem at besvare mange af spørgsmålene, fordi et handicapråds formål er at være rådgivende for kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og at formidle synspunkter mellem borgere og politikere om lokalpolitiske forhold, der vedrører mennesker med handicap. Rådet formidler generaliserede synspunkter, behandler ikke enkeltsager, og har derfor ikke nødvendigvis indsigt i om der i kommunen fx overhovedet er borgere fra små specifikke målgrupper.
• socialchefers manglende besvarelse tildeles samme score som den deltagende kommune, der samlet har scoret lavest på de berørte indikatorer. Handicaprådet finder dette virkelig useriøst. En kommune modtager mange anmodninger om at deltage i undersøgelser, og Handicaprådet kan kun være positive overfor forvaltningschefer, der i en travl hverdag prioriterer deres kerneopgave fremfor at bruge tid på at deltage i en undersøgelse foretaget af en privat aktør.

Samlet set finder Handicaprådet, at grundlaget for scoringerne i Socialt Indeks er meget tyndt
Handicaprådet kan ikke genkende resultaterne i Gribskov Kommune, eller for den sags skyld kommunens indplacering som nr. 77 på handicapområdet.

1. Kommunens handicappolitik tages op til revision i denne valgperiode. Rådet finder ikke, at der er nogle af de konkrete og generelle anbefalinger, der i øvrigt er vigtige at tage op.
2. Rådet finder ikke umiddelbart, at der er anbefalinger fra Socialt Indeks, der skal indgå i argumentationen for det budgetforslag, der behandles som punkt 4 på dette møde.

4. Anbefaling fra Handicaprådet til budget 2016-2019
27.69.48G00 - 2015/00460

Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede årsplan for 2015 på møde den 10.12.14, pkt. 76.

Det blev foreslået, at Handicaprådet i forbindelse med budgetprocessen skulle sende forslag til Byrådet om at beslutte at nedsætte et temaudvalg efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, til udarbejdelse/revision af kommunens handicappolitik, samt at det skulle drøftes og besluttes på mødet d.d.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Byrådet har afsat midler til ét årligt temaudvalg efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, ud over det temaudvalg (Vækstudvalget), der er nedsat for hele Byrådets funktionsperiode 2014-2017.

I 2015 er nedsat temaudvalget Skoleudvalget, hvis formål er at arbejde med udviklingen af et nyt læringsområde i Gilleleje.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet beslutter

1. om rådet vil sende budgetforslag til Byrådet om at beslutte at nedsætte et temaudvalg efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, til udarbejdelse/revision af kommunens handicappolitik, og - hvis dette tiltrædes -
2. hvilke argumenter, der skal indgå i forslaget.

Beslutning
1.-2. Handicaprådet besluttede at sende forslag til Byrådet om nedsættelse af temaudvalg, og kom med argumenter, der kan indgå i forslaget.
Sekretariatsbetjeningen udarbejder udkast til forslag, som udsendes til rådets medlemmer mhp. bemærkninger, hvorefter forslaget sendes til Byrådet.





5. Forberedelse af præsentation af Center for Arbejdsmarkeds opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023

Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder. Ifølge rådets årsplan 2014 (2. udgave) præsenteres Center for Arbejdsmarkeds opgaveområde den 04.03.15.

I årsplanen er indlagt rådets forudgående refleksion over, hvad man særligt ønsker at drøfte med cheferne for fagområderne, således at cheferne har mulighed for at forberede sig på eventuelle spørgsmål.

Center for Arbejdsmarked er organiseret i Ydelsescentret og Jobcentret som i henhold til lovgivningen skal være adskilte. Derudover ligger Uddannelsescenteret, der er en tværgående enhed på tværs af Center for Børn og Unge og Center for Arbejdsmarked under Center for Arbejdsmarked.

De primære formål for Center for Arbejdsmarked er, at:

• Ledige personer eller sygemeldte hurtigst muligt kommer i arbejde, i uddannelse eller på anden måde ud af offentlig forsørgelse.
• Ledige ikke-arbejdsmarkedsparate får tilbud eller offentlig støtte og ydelser, som forbedrer deres muligheder for selvforsørgelse eller delvis beskæftigelse.
• Offentlig arbejdsformidling, herunder at sikre at virksomheders rekrutteringsbehov, der anmeldes til Jobcentret, tilgodeses.
• Medvirke til på generelle niveauer at styrke det lokale arbejdsmarked gennem virksomhedssamarbejde, aktiviteter mv.
• Personer, der mangler et forsørgelsesgrundlag, har mulighed for at få økonomisk hjælp i form af kontanthjælp, ledighedsydelse eller revalidering
• Personer, der bliver syge, kan få sygedagpenge eller virksomheder, der udbetaler løn, kan få refusion.

Sagen forelægges med henblik på rådets forudgående refleksion.

Den særligt interesserede kan forberede sig ved at læse følgende artikler fra FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap:artikel 24 Uddannelse.
artikel 26 Habilitering og rehabilitering
artikel 27 Arbejde og beskæftigelse
artikel 28 Tilstrækkelig levefod og social tryghed.
Rådet opfordres desuden til at have læst kommunens handicappolitik.


Lovgrundlag
Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN's handicapkonvention) vedtaget af FN's generalforsamling 13.12.2006 og trådt i kraft 03.05.2008.
Undertegnet af Danmark 30.03.2007, ratificeret 24.07.2009 og trådt i kraft i Danmark 24.08.2009.


Økonomi
-


Bilag
Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN's handicapkonvention).

Gribskov Kommunes Handicappolitik
Bilagene er fremsendt med dagsorden 22.01.14. Rådet blev opfordret til at gemme bilagene, hvorfor de ikke sendes igen.


Administrationens indstilling
Det indstilles,

1. at Handicaprådet beslutter, hvad man særligt ønsker at drøfte med chefen for Center for Arbejdsmarked, således at han har mulighed for at forberede sig på eventuelle spørgsmål.

Beslutning
Handicaprådet har følgende supplerende spørgsmål:

1. Hvad gør man nu, hvor LBR er nedlagt? Hvordan vil man høre Danske Handicaporganisationers mening?
2. Benytter Jobcentret sig af andre aktører? Hvem og til hvad?
3. Hvad er GIV? Hvem er målgruppen?
4. Hvor mange flexjob har Jobcentret aktuelt etableret? Hvor mange er der brug for? Hvor mange er på flexydelse?
5. Hvor mange af Jobcentrets brugere er egnet til skånejob? Hvor mange har aktuelt skånejob?
6. Er nyttejob en ordning man bruger? Hvor mange er i nyttejob og hvilken målgruppe? Benytter man nyttejob til borgere med handicap?
7. Det er en målsætning af 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Hvor ligger GK i forhold til denne målsætning? Hvor mange unge med handicap får en ungdomsuddannelse? Hvad gør I for, at unge skal få en ungdomsuddannelse?
8. Kan Produktionsskolen bruges af unge med handicap, herunder et bevægehandicap? Hvis nej - hvilke muligheder er der så?
9. Hvad gør man for at få borgere med handicap i ordinær beskæftigelse? Kan en borger med handicap få afslag, fordi det er for dyrt at etablere (hjælpemidler mv)?
10. Hvor mange er aktuelt under revalidering? Hvor mange med handicap? Hvad revalideres der til? Hvilke målsætninger er der på området?
11. Laver Jobcentret opsøgende arbejde i virksomhederne med henblik på at skaffe arbejdspladser til mennesker med funktionsnedsættelse?

6. Årsberetning 01.06.13 til 31.12.14
27.69.48G00 - 2014/02573

Sagsfremstilling
Ifølge vedtægterne for Handicaprådet, pkt. 2, skal Handicaprådet afgive en årlig beretning om sit arbejde, eller på anden måde beslutte at orientere Byrådet om rådets arbejde og virke.

Det første lovpligtige handicapråd i Gribskov Kommune besluttede 04.10.06, pkt. 4, at rådets første beretning skulle afgives i slutningen af maj 2007, og at perioden for beretningen dermed var fra 01.06. til 31.05.

Handicaprådet besluttede 26.06.14, pkt. 41, at perioden for beretningen fremover følger kalenderåret, og at denne årsberetning derfor skulle forelægges på første møde i 2015 for perioden 01.06.13 til 31.12.14.

Beretningen indeholder

1. Rådets sammensætning.
2. Høringer i perioden.
3. Væsentlige indsatser og begivenheder i perioden.
4. Rådets varetagelse af kommunale hverv og repræsentation i brugergrupper mv. i perioden.
5. Deltagelse i kurser/konferencer.

Efter godkendelse af beretningen fremsendes den til Byrådet og andre interessenter.


Lovgrundlag
BEK nr. 1221 af 21/11/2014 Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område § 28, stk. 6.
VEJ 73 af 03/10/2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsvejledningen), pkt. 331.


Økonomi
-


Bilag
BILAG HR 04.02.15: Udkast til Handicaprådets årsberetning 01.06.13 til 31.12.14 (dok.nr. 2014/02573 002)


Administrationens indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet

1. afgiver bemærkninger til beretningen.
2. godkender beretningen med de afgivne bemærkninger.

Beslutning
1. Rådet har ingen bemærkninger.
2. Godkendt.






Efterretningssager

7. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Sundhedsaftale III forelægges Handicaprådet og Ældrerådet til orientering, samt Social- og Sundhedsudvalget med indstilling om at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende aftalen.

Udkast til Sundhedsaftale III har været i høring i kommunen i løbet af efteråret og indarbejdelse af høringssvar og endelig godkendelse er nu sket i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU), hvorfor aftalen er sendt til godkendelse i kommunerne og regionen. Social- og Sundhedsudvalget indstilles at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende aftalen for Gribskov Kommune.

Baggrund
Sundhedsaftale III er den første fælles Sundhedsaftale for Region H, almen praksis og de 29 kommuner i regionen. Efter de 2 første sundhedsaftaler, hvor hver kommune havde sin egen aftale, er det med parterne i Sundhedsaftalen: regionen, kommunerne og almen praksis, med Sundhedsaftale III, besluttet at udarbejde en fælles aftale for alle hospitaler, kommuner, regionen samt almene praksiser i regionen. Derudover er psykiatriområdet også som noget nyt indarbejdet i den fælles aftale.

En fælles sundhedsaftale ensretter de indsatser der arbejdes med på tværs af regionens og kommunernes tilbud og det vurderes at en fælles aftale giver et bedre og langt mere ensartet fundament for sundhedssamarbejdet mellem parterne, end de hidtidige enkeltaftaler.

Arbejdet med Sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i regionen. Aftalen kommer til at løbe i perioden 2015-2018. Sundhedskoordinationsudvalget i Region H er sammensat af 5 regionale repræsentanter, 5 kommunale repræsentanter og 3 repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De 5 politisk udpegede kommunale repræsentanter repræsenterer alle kommunerne i regionen. Birgit Roswall, formand for Social - og Sundhedsudvalget er 1 af de 5 kommunale repræsentanter i SKU sammen med København, Frederiksberg, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Mandat og politisk input kommer dels ved involvering af de enkelte kommuner og dels via input fra Kommune Kontaktrådet (KKR).

Indhold
Sundhedsaftalen består af en hhv. politisk og en administrativ del. Den politiske del fastsætter visioner og mål for arbejdet og den administrative del udmønter de politiske visioner og mål i mere konkrete handlinger. Både den politiske og den administrative del har været sendt i høring i kommunerne m.fl. i løbet af 2014.

Høringen af den administrative del af aftalen i kommunerne m.fl. i efteråret 2014, har peget på følgende:

• Generelt set viser høringen, at høringsparterne forholder sig positivt til udkastet til sundhedsaftalens administrative del. Kommunerne og særligt hospitalerne fremhæver dog samtidigt, at aftaleudkastet er meget ambitiøst med mange indsatser og indikatorer. Herunder udtrykkes bekymring for, hvorvidt det bliver muligt at komme i mål med opgaverne.
• Mange høringsparter fremhæver endvidere, at det vil være ønskeligt at få tydeliggjort almen praksis' rolle – herunder sammenhængen mellem sundhedsaftalen og praksisplanen.
• Herudover fremhæver kommunerne særligt et ønske om, at få skærpet aftaleteksten i forhold til tidsfristen for fremsendelse af epikrise til egen læge i forhold til borgere, der har behov for et kommunalt tilbud umiddelbart efter udskrivelse. Kommunernes bemærkninger om epikriser svarer således til de tilkendegivelser, der blev fremsat på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 5. september 2014 under første drøftelse af aftaleudkastet. Praksisplanudvalget har tilkendegivet, at der bør findes en god løsning på problematikken omkring epikriser.
• Andre høringsparter – herunder Patientinddragelsesudvalget - fremhæver i deres høringssvar ønsker om, at aftaleudkastet suppleres med flere specifikke indsatser, indikatorer samt flere målgrupper, særligt flere sårbare grupper.
• Endvidere fremhæves det særligt i høringssvarene fra en række faglige organisationer, at der i det videre arbejde med konkretisering og udvikling af sundhedsaftalen bør sikres fokus på medarbejderinddragelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Behandling af de generelle bemærkninger:

• Formandskabet har på baggrund af den generelle bekymring omkring antallet af indsatser og ud fra ønskerne om en fokuseret sundhedsaftale, vurderet at der som udgangspunkt ikke bør tilføjes yderligere indsatser eller målgrupper til selve aftalen.
• Derimod vurderer formandskabet, at hovedparten af de bemærkninger, der er fremkommet til de enkelte indsatser er relevante og kan indgå som baggrundsmateriale i det videre arbejde med konkretisering og implementering af sundhedsaftalen.

Konkret er der på baggrund af høringen foretaget rettelser i følgende afsnit:

• l Sammenhæng mellem praksisplan og sundhedsaftalen (s. 4 nederst)
• l Brug af indikatorer (afsnit 1.2.1, s. 6)
• l Formål og indhold i implementeringsplanerne (afsnit 1.2.2, s. 7)
• l Tilretning af afsnit som følge af ny Bekendtgørelse og vejledning om genoptræning og rehabilitering (afsnit 5.4 s. 41 – 44)
• Formuleringen vedr. epikriser er præciseret til: "Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen er involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren." (afsnit 5.3.4, s. 38)
• Herudover har formandsskabet foreslået nogle sproglige tilretninger, som vurderes at kunne bidrage til en præcisering af aftaleteksten.

Ændringen af teksten vedr. epikriser har været et stort ønske fra kommunerne idet der på området er oplevet mange udfordringer i kommunerne med mulighederne for korrekt og rettidig opfølgning hos borgere, der er hjemkommet efter udskrivelse fra hospital, grundet mangel på information fra hospitalet om borgerens behandling. Ønsket om ændring og skærpelse af teksten vedr. epikriser er derfor bragt op af de kommunale repræsentanter i SKU. Den nye skærpede formulering vurderes at være en markant og væsentlig forbedring for kommunernes muligheder for at følge op hos borgere der hjemskrives efter indlæggelse på hospital.

Det vurderes derudover at alle de øvrige rettelser og sproglige præciseringer i aftalen, bidrager til en mere præcis aftale, og tydeliggør ansvar og forpligtigelser i aftalen.

Den endelige udgave af den kommende sundhedsaftale vil blive offentliggjort i elektronisk form også og forventes at være klar ved udgangen af januar 2015.

Implementeringsplaner
Sundhedsaftalen indeholder en lang række mål og opgaver som parterne skal nå i løbet af aftaleperioden. For at sikre dels opnåelse af alle punkterne og dels at der er ressourcer, og herunder økonomi, til opnåelse af målene, har SKU vedtaget at der udarbejdes årlige implementeringsplaner for aftalens implementering, og at der herunder så vidt muligt vurderes økonomiske konsekvenser for de enkelte indsatser. Implementeringsplanerne for det kommende år udarbejdes året før, således at de kan indgå i den kommunale og regionale budgetlægningsproces, med henblik på prioritering af ressourcer til løsning af opgaverne.

I forhold til 2015 har det dog været nødvendigt at aftale en alternativ proces, som betyder at forslag til godkendelse af implementeringsplan for 2015 drøftes på Sundhedskoordinationsudvalgets første møde i 2015. Der planlægges derfor også efter, at implementeringsplanen for 2015 skal have fokus på:

• Lovbundne opgaver.
• Opgaver der allerede er igangsat.
• Opgaver, hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejde.
• Det er endvidere aftalt, at indsatserne i 2015 så vidt muligt skal være udgiftsneutrale.

Tidsplan og proces
Det indstilles til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende Sundhedsaftale III for Gribskov Kommune. Det er Byrådet der har beslutningskompetencen. Aftalen skal være godkendt af alle kommuner (Byråd) i regionen samt Regionsrådet senest den 31. januar 2015, hvorefter den sendes til endelig godkendelse i Sundhedsstyrelsen.


Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).


Økonomi
Der aftales årligt en implementeringsplan, som fastlægger indsatser for det kommende år. Udformning af implementeringsplanen tilrettelægges så den indgår i de kommunale budgetprocesser.


Høring
Sundhedsaftale III har i efteråret været sendt i høring i kommunerne m.fl. i løbet af 2014 og høringssvar er fremsendt med henblik på indarbejdelse.


Bilag
Bilag til Handicaprådet den 10. december 2014: Sundhedsaftale III Dok.nr. 2014/18021 030 (58 sider)
Følgebrev Dok.nr. 2014/18021 028 (2 sider)
Oversigt over bilag SA III Dok.nr. 2014/18021 029 (5 sider)

Ovenstående bilag medsendes ikke, dels fordi det drejer sig om 65 sider, og dels fordi sagen ikke er i høring, men til efterretning. Der henvises til bilag til Handicaprådets dagsorden 20.05.14, pkt. 29, hvor rådet fik forelagt høringsudkast til den politiske aftale - og desuden til rådets høringssvar i referatet, som kan ses på gribskov.dk.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet:

1. at tage Sundhedsaftale III til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.





8. Handicaprådets budget 2014 - opfølgning
27.69.48G00 - 2013/41622

Sagsfremstilling
Byrådet traf senest 28.03.11, pkt. 29, beslutning om rammevilkår for Handicaprådet, dvs. en samlet administrationsramme bestående af budget, diæter samt anden udgiftsgodtgørelse.

Opfølgning på rådets forbrug 2014 forelægges hermed til orientering.

Rådets budget for 2014 var kr. 60.856. Forbruget 2014 har været som i nedenstående tabel:

I 2013 var forbruget kr. 35.558,69. Forklaringen på det større forbrug i 2014 er, at der i 2014 har været mindre fravær og dermed større udgift til diæter og kørsel, at udgift til handicappris er mere end fordoblet, at flere har deltaget i kurser/konferencer og at der derfor også er større udgift til befordring i den forbindelse.


Lovgrundlag
BEK nr. 1221 af 21/11/2014 Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 30.
LBK nr. 186 af 19/02/2014 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, § 16 a.


Økonomi
Se sagsfremstilling


Bilag
-


Administrationens indstilling
Det indstilles,

1. at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.







Mødet startet:
04:15 PM

Mødet hævet:
05:50 PM