Erhvervs- og Turismeudvalget

Publiceret 17-08-2015

Mandag den 17-08-2015 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
32 3. Budgetopfølgning 2015, Erhvervs- og Turismeudvalget
33 Høring af Beskæftigelsesstrategi 2015-2018 for Gribskov Kommune
34 Iværksætterhus - kontrakt for perioden 2016-2018
35 Investeringsfremme i Gribskov
36 Handel lokal - dagsorden til møde med detailhandlen
37 Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune
38 Fishing Zealand: ansøgning om tilskud
39 Anbefalingerne fra tænketank Vækst:Gribskov, Erhvervs- og Turismeudvalgets ansvarsområder

Medlemmer:

Michael Bruun

Jørgen Emil Simonsen

Brian Lyck Jørgensen

Lone Birgit Halskov Møller

Thomas Elletoft

Anders Gerner Frost

Trine Mette Egetved-Sørensen

Jannich Petersen

Knud Antonsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Konservative-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Jan Ferdinandsen (C), at Trine Mette Egetved-Sørensen (C) som medlem af Byrådet indtræder i udvalget og deltager i udvalgsmøde den 17. august 2015 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
Iværksætterprogram: Iværksætter-inkubator i Gribskov Erhvervscenter
Som led i udvalgets Iværksætterprogram, og opfølgning på anbefaling fra Tænketanken Vækst:Gribskov om Danmarks Bedste Incubatorkommune, bevilligede ETU på sit møde d. 25.5.2015 205.000 kr til tilskud til Gribskov Erhvervscenter til etablering af Iværksætter-inkubator. Beløbet blev bevilliget under forudsætning af: a) at Erhvervscentret rejser det resterende beløb på 205.000 kr fra anden kilde og b) at Tænketanken Vækst:Gribskovs anbefaling om incubator så vidt muligt indarbejdes i Erhvervscentrets koncept. Det kan oplyses, at Erhvervscentret har fået tilsagn om LAGmidler til projektet på at et beløb på 100.000 kr. er indstillet til bevilling via LAG i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. hvor der ventes beslutning omkring 1. september 2015. Gribskov Erhvervscenter forventer i nuværende scenarie, at kontorhotel/inkubator kan blive en realitet med et samlet etableringsbudget på nu 305.000, dog med det forbehold at der fortsat arbejdes på at nedjustere udvalgte poster fra oprindelig projektplan - som er blevet en nødvendighed grundet den kun delvise støtte fra LAG. Gribskov Erhvervscenter tager ingen fysiske skridt i retning af selve etableringen (fx aftale om lejemål, indkøb af udstyr, markedsføring m.v.) før endelig godkendelse af LAG-midler er givet og endelig justering af omkostninger til etablering, model for samarbejde med udlejer og generel risikovurdering er på plads.
Iværksætterprogram: Iværksætternetværk
Som led i udvalgets iværksætterprogram og samarbejdsaftalen med Gribskov Erhvervscenter, har erhvervscentret fået til opgave at etablere iværksætternetværk. Erhvervscenter er nu i gang med at samle 2 netværk for iværksættere, hvor man gennem sparring med og feedback fra andre selvstændige, oplæg fra eksperter på udvalgte emner og kyndig facilitering af processen får mulighed for at stille skarpt på sin egen forretning - og bidrage konstruktivt til udviklingen af andres. Erhvervscentret forventer at et netværk vil have 5-6 møder á 3 timer fordelt på perioden medio august til medio december 2015.
Iværksætterprogram: Mentornetværk for iværksættere
Som led i udvalgets iværksætterprogram og samarbejdsaftalen med Gribskov Erhvervscenter, har erhvervscentret fået til opgave at etablere et mentornetværk for iværksættere. Gribskov Erhvervscenter er i kontakt med en række lokale erfarne erhvervsfolk, som ønsker at bidrage med deres brede almene erfaring, men også på specialområder af relevans for de fleste iværksættere, i.e. salg, markedsføring, økonomi, finansiering m.v. De første forløb er allerede igangsat og mentorordningen udbygges løbende.
Iværksætterprogram: Iværksætterkapital
Som led i udvalgets iværksætterprogram, har udvalget igangsat en indsats som skal gøre det lettere for iværksættere at få adgang til kapital. I første omgang er mulighederne for at etablere en fond under afklaring, men administrationen afdækker også andre muligheder. Udvalget forelægges en sag om emnet i september/oktober.
Velkomst til nye virksomheder
Som led i samarbejdsaftale med Gribskov Erhvervscenter, har erhvervscentret fået til opgave at sikre at alle nye virksomheder modtager velkomstbrev med relevant information og at alle nye virksomheder inviteres til årligt velkomstmøde. Erhvervscentret er nu i gang med at opbygge en 'velkomstpakke' med relevant information til nye virksomheder i samspil med Gribskov Kommune, Erhverv Gribskov og andre relevante aktører.
Fishing Zealand
Den politisk valgte styregruppe har godkendt ændringer af kommissorium og værdigrundlag med henblik på, at gøre arbejdet i FZ mere smidigt ift at kunne optage flere medlemskommuner. Ift Gribskov arbejdes der i øjeblikket på følgende tiltag: afholdelse af DM i Surfcast i Tisvilde og i Græsted i september; udarbejdelse af en fiskeguide for Gribskov Kommune; afholdelse af Fishing Zealands årlige konference i Gribskov, deltagelse i initiativet "Ørredpatruljen (arrangement for børn og unge) samt opstart af den lokale klynge for lystfiskeriorienterede virksomheder i Gribskov i samarbejde med Gribskov Erhvervscenter A/S og VisitNordsjælland,
Maritime Klynger
Overordnet set har der været en lidt ustabil periode ift adskillige ud skiftninger på posten som projektleder fra Europæiske Maritime Udvilkingscenters (EMUC) side. Dog ser det ud til, at der er fundet en permanent og tilfredsstillende løsning på denne udfordring. Der arbejdes intensivt nu på, at skrive de ansøgninger som skal finansiere de kommende års udviklingsarbejde. Ift Gribskov er der ske store fremskridt efter Gribskov Erhvervscenter A/S er kommet med i styregruppen. Omkring 20 lokale virksomheder har skrevet under på, at de vil deltage i et fremtidigt klyngesamarbejde. De virksomheder har haft besøg af Erhvervsdirektør Mette E. Mikkelsen og projektleder Steen Sabinsky fra EMUC.
Erhvervsstrategi
1. udkast til ny strategi forelægges til drøftelse for Gribskov Erhvervsråd 27.8 og til uformel drøftelse på byrådets temamøde den 31.8. Strategiforslaget forventes at blive sendt i formel politisk behandling i september/oktober med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse i 4 uger. I forbindelse med offentlighedsfasen, planlægges et offentligt møde om strategiudkastet. Strategien ventes at blive forelagt til endelig politisk vedtagelse inden udgangen af 2015.
Yderområder på forkant
Gribskov Kommune har ansøgt og fået tilsagn om bevilling af et beløb på 500.000 kr i forbindelse med kampagnen Yderområder på forkant. Et partnerskab bestående af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet ved Naturstyrelsen, KL og Realdania står bag Yderområder på forkant. Kampagnen skal styrke tilpasning, omstilling og udvikling i områderne uden for de større byer – til gavn for hele landet. Et strategisk fokus på at binde landområdet, landsbyer og lokalsamfund samt kysten bedre sammen i en samlet strategiplan, kan være det element, der gør, at Gribskov Kommune styrker sin position som yderområde på forkant. Udvalget har den 23.3.2015 godkendt at kr 100.000 af de kr 250.000 til den kommunale egenfinansiering, finansieres af ETUs Pulje til Erhvervsudvikling for 2015. Beløbet øremærkes til projektets pilotprojekter. Projektet er pt. i sin opstartsfase, herunder afklaring af oplæg til udmøntning af ETUs andel af medfinansieringen.
Markedsføringsstrategi
Af Resultataftale for 2015 mellem Gribskov Kommune og Gribskov Erhvervsråd fremgår et initiativ omkring Markedsføringskampagne tilrettelagt og igangsat for 2015-16 om Gribskov som attraktiv erhvervskommune ("Tæt på alt - også hinanden"). Implementeringen af markedsføringen afventer jf. resultataftalen indholdet af den nye erhvervsstrategi. Gribskov Erhvervscenter A/S har på vegne af Erhverv Gribskov udarbejdet et forslag til markedsføringstrategi. Strategiforslaget forelægges Gribskov Erhvervsrådet til drøftelse og finjustering på rådsmødet den 27.08.2015. Strategiforslaget forelægges udvalget på septembermødet henblik på endelig godkendelse. Udmøntning af markedsføringskampagnen vil jf. erhvervsrådets resultataftale for 2015 ske i regi af Gribskov Erhvervscenter A/S.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri offentliggjorde deres årlige erhvervklimaundersøgelse for 2015 den 25.6.2015. Undersøgelsen er baseret på objektive data ift bygge- og anlægsvirksomheder. Analysen uddybes pt. nærmere til fremlæggelse på udvalgsmødet i september/oktober, sammen med resultaterne fra Dansk Industri som ventes offentliggjort start september.
Evaluering af sommeren der er gået
Administrationen er pt. i gang med at evaluere samspillet med kommunen og de større events der er foregået hen over sommeren. Evalueringen vil blive forelagt udvalgt på septembermødet og fokuserer på at identificere mulige forbedringstiltag ift kommunens samspil med arrangører mv. Til orientering mødes udvalget med formændene for erhvervsforeningerne umiddelbart efter det ordinære september-møde, hvor et af formålene ligeledes er at drøfte hvordan sommeren er gået.
Bekendtgørelse om FLAG-ordningen er forsinket
Grundet seneste folketingsvalg er administrationen af LAG-ordningen flyttet fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til Erhvervs- og Vækstministeriet. Dette har forsinket bekendtgørelsen, der skal beskrive igangsætningen af FLAG-ordningen yderligere, og det oplyses fra ministeriet, at den først forventes at foreligge ultimo august. Ministeriet forventer derfor ikke, at der kan nås at blive en uddelingsrunde af FLAG-midler i år. Ministeriet har frarådet, at den lokale aktionsgruppe sender FLAG udviklingsstrategien i høring hos de offentlige myndigheder, herunder Gribskov Kommune, før bekendtgørelsen foreligger.
Den lokale FLAG/LAG bestyrelse har derfor besluttet at aflyse den ellers planlagte høring over sommeren af de offentlige myndigheder, og afventer nu ministeriets videre udspil.
Turismestrategi
Der arbejdes på en turismekonference den 18.11.15, hvor forslag til vision og temaer vil blive fremlagt for relevante turismeaktører. ETU vil forinden blive orienteret om forslaget på ETU-mødet den 9.11.15.
Et endeligt strategiforslag forventes at blive sendt i formel politisk behandling i januar med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse i 4 uger i februar og marts 2016. Strategien ventes at blive forlagt endelig politisk vedtagelse i april 2016.
Konservative-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Jan Ferdinandsen (C), at Trine Mette Egetved-Sørensen (C) som medlem af Byrådet indtræder i udvalget og deltager i udvalgsmøde den 17. august 2015 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
Trine Mette Egetved-Sørensen bemærkede, at hun var blevet orienteret om at Gilleleje Handelsforening var trådt ud af Gribskov Erhvervsforening.
Iværksætterprogram: Der ønskes en sag på næstkommende møde mhp. drøftelse af tilskud, idet der er givet tilsagn om midler under forudsætning af, at Gribskov Erhvervscenter rejste et konkret beløb, og de har p.t. rejst et mindre beløb.
Thomas Elletoft orienterede om, at der arbejdes på at etablere privat erhvervshus. Udvalget ønsker koordinering, hvis det ses hensigtsmæssigt, til Iværksætter-inkubator i Gribskov

Åbne

32. 3. Budgetopfølgning 2015, Erhvervs- og Turismeudvalget
00.30Ø00 - 2015/15433

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2015.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2015:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Enhederne og områderne kan som hovedregel ansøge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger skal enhederne og områderne udelukkende beskrive de steder i budgetterne, hvor der kan være afvigelser. Der kan dog være undtagelser, for eksempel hvis der kommer helt nye opgaver til, eller hvis organiseringen af de eksisterende opgaver bliver ændret.

Budgetopfølgning 3
Fokus i denne budgetopfølgning er:

At vurdere økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
At holde fortsat fokus på de forhold, der kom op i de første BO'er
At holde fortsat fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
At holde fortsat fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2016-2019:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2016-2019.

Særlige forhold vedrørende implementering af budget 2015-2018
Udvalgene har løbende haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder siden november 2014, hvor de besluttede konkrete tiltag, der skal sikre, at budgetterne bliver overholdt.

Alle udvalg har tidligere besluttet en række tiltag, som skal klare budgetudfordringerne. I denne budgetopfølgning skal de vurdere, om de fortsat forventer, at tiltagene kan imødegå udfordringerne.

Nogle udvalg er endnu ikke kommet helt i mål. De skal arbejde videre med at overholde budget 2015-2018.

Budgetopfølgning for Erhvervs- og Turismeudvalget
Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i regnskab 2015 på Erhvervs- og Turismeudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra budgettet på 1,9 procent.

Administrationen vurderer, at der ved årets afslutning fortsat vil være et mindreforbrug.

Årsager til budgetafvigelsen:
Afvigelsen skyldes forventet mindreforbrug på Drift, ETU.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

Det er en forudsætning, at den afsatte pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr. i 2015 bliver udmøntet og anvendt i året.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Erhvervs- og Turismeudvalget bliver gennemgået nærmere i det følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Erhverv og Turisme
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på Erhverv og Turisme:

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede mindreforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 0,2 mio. kr. mindre end det korrigerede budget mod et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. ved sidste budgetopfølgning.
Udvikling fra sidste budgetopfølgning skyldes ændret skøn på Drift, ETU, hvor der forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. samt at der anvendes yderligere 1,0 mio. kr. af den afsatte pulje til Erhvervsudvikling i 2015.

Opfølgning på elementer fra budgetaftalen 2014-2017:
I budgetaftalen for 2014-2017 blev der afsat en pulje til Erhvervsudvikling på 2,0 mio. kr. i 2015. I forbindelse med regnskab 2014 er der overført restbudget på 0,8 mio. kr. til finansiering af aktiviteter, som alle er disponeret i 2014 men først forventes realiseret i 2015.
I 2015 forventes de overførte midler fra 2014 anvendt. Derudover forventes hele puljen for 2015 udmøntet og anvendt. For nærmere beskrivelse henvises til bilag 1.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 §40 stk 2 & 3 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: ETU 17.08.15: Opfølgning på budgetaftalens elementer, dok.nr. 2015/15433 014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

at godkende budgetopfølgning for Erhvervs- og Turismeudvalgets område.

Beslutning

Tiltrådt

33. Høring af Beskæftigelsesstrategi 2015-2018 for Gribskov Kommune
15.00G00 - 2015/02204

Sagsfremstilling

Denne sag forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget for at høre udvalget om ny Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune.

Udkast til Beskæftigelsesstrategi er første gang behandlet på møde i Arbejdsmarkedsudvalget den 3. juni 2015 og forventes behandlet igen på møde den 9. september 2015 i Arbejdsmarkedsudvalget, hvor indkomne høringssvar vil blive behandlet med henblik på en endelig beslutning på Byrådets møde den 28. september 2015.

Arbejdsmarkedsudvalget har på deres møder fra d. 18. februar 2015 og frem til 6. maj 2015 behandlet og drøftet en række centrale beskæftigelsesmæssige emner og ud fra disse drøftelser angivet en række politiske visioner og pejlemærker. Administrationen har siden udvalgsmødet 6. maj 2015 udarbejdet et udkast til en beskæftigelsesstrategi, hvor de politiske visioner og pejlemærker, angivet af Arbejdsmarkedsudvalget, indgår.

Centralt i udkastet til beskæftigelsesstrategien står;

Øget fokus på resultater og beskæftigelsesmæssige effekter gennem relevant aktiveringsindsats af høj kvalitet. En indsats, der sikrer borgerens rettigheder og den effektive anvendelse af ressourcerne.

Virksomhedsaktivering er højt prioriteret. Indsatserne ændres fra projektaktivering til en stærkere prioritering af virksomhedsrettet aktivering. Dette vil betyde, at der indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme skal flyttes penge fra almindelig aktivering til flere ressourcer til den virksomhedsrettede aktivering, dvs. flere virksomhedskonsulenter.

En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Jobcentret fungerer som en professionel samarbejdspartner til virksomhederne. Dette vil kræve flere ressourcer, som findes på samme måde som ovenstående.

Ungeindsats er højt prioriteret. Unge uden kompetencegivende uddannelse skal i gang med et uddannelsesforløb hurtigst muligt.

Målsætninger for sagsbehandlingen og mødet med borgeren. Der tages udgangspunkt i borgerens ressourcer frem for i barrierer. Dette vil betyde, at det skal vurderes, om der er medarbejdere, der skal kompetenceudvikles på dette område.

De væsentligste indsatsområder i beskæftigelsesstrategien er udvalgt ud fra et ønske om at håndtere de væsentligste beskæftigelsesmæssige udfordringer på en måde, der sikrer optimale resultater, borgerens rettigheder og en effektiv anvendelse af ressourcerne.

Der gøres opmærksom på, at der er tale om en større omlægning af beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune. Det må på den baggrund forventes, at der efter vedtagelse af strategien vil være en længere implementeringstid.

Beskæftigelsesstrategien bliver det centrale arbejdsmarkedspolitiske dokument i Gribskov Kommune. Beskæftigelsesstrategien sætter den politiske ramme for prioriteringer og konkrete indsatser fra Jobcentret og anskueliggør hvilken indsats, der er gældende for Jobcentrets forskellige målgrupper.

Beskæftigelsesstrategien fungerer sammen med Gribskov Kommunes beskæftigelsesplan som et fælles planlægningsgrundlag og en samlet plan for de kommende års indsats i Jobcentret.

Som det fremgår, sammenkæder beskæftigelsesstrategien de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets overordnede målsætninger, indsatsprincipper og prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen.

Ved aktiv brug af beskæftigelsesstrategien er det målet, at der tilvejebringes strategier og indsatsmæssige hovedspor, som er synlige og en stærk fælles ”rød tråd” for indsatsen.

Høring

Beskæftigelsesstrategien sendes i høring følgende steder;

Social- og Sundhedsudvalget
Børneudvalget
Erhvervs- og Turismeudvalget
DA
LO
MED

Endvidere anbefaler administrationen, at der i samarbejde med erhvervscenteret gennemføres en dialog med erhvervslivet i Gribskov Kommune for at få konkrete input til den virksomhedsrettede del af beskæftigelsesstrategien.

Tidsplan
Proces for endelig vedtagelse af Beskæftigelsesstrategien:

Høring af udkast	Instans	Frist
	Politiske udvalg: SSU, BØR, ETU	17-8 2015
	MED system, LO, DA	17-8 2015
	Dialog med erhvervslivet	17-8 2015
Endelig behandling	Arbejdsmarkedsudvalget	9-9 2015
	Økonomiudvalget	21-9 2015
	Byrådet	28-9 2015

Lovgrundlag

Lov om understøttelse og organisering af beskæftigelsesindsatsen, LOV nr 1482 af 23/12/2014
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr 990 af 12/09/2014

Økonomi

Bilag
ARB 03-06-2015 Beskæftigelsesstrategi 2015-2018 Dokumentnr. 2015/02204 011

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at:

afgive høringssvar vedr. Beskæftigelsesstrategien til Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutning

Udvalget tiltræder udkast til beskæftigelsesstrategi, idet
- udvalget lægger vægt på en helhedsorienteret sagsbehandling i dialogen med virksomheder,
- opkvalificering af medarbejdere til nye opgaver prioriteres og
- at der lægges vægt på at arbejde for at fremme lærerpladser i samarbejde med erhvervscenteret.

34. Iværksætterhus - kontrakt for perioden 2016-2018
24.00G00 - 2014/38933

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget forelægges sagen med henblik på, at anbefale Økonomiudvalget at godkende forslag til ny kontrakt med Iværksætterhuset for perioden 2016-2018.

Erhvervs- og Turismeudvalget (den 26. maj 2015) samt Økonomiudvalget (15. juni 2015) godkendte, at der blev igangsat en proces med henblik på at få en ny aftale for Iværksætterhuset gældende fra 01.01.2016 -31.12.2018. Forslaget er udarbejdet af styregruppen for Iværksætterhuset i samarbejde med Væksthuset Hovedstadsregionen. Styregruppen består af én embedsmands repræsentant fra hver kommune - for Gribskovs vedkommende er repræsentanten Erhvervsdirektør Mette Ehlers Mikkelsen fra Gribskov Erhvervscenter A/S.

Baggrund
9 kommuner i Nordsjælland og Væksthus Hovedstadsregionen indgik den 12. oktober 2012 aftalen om Iværksætterhuset. Aftalen løb fra 1. januar 2013 til 31. december 2014 (se bilag 1). Efterfølgende er der udarbejdet en allonge gældende for 1. januar 2015 til 31. december 2015. De 9 kommuner som er med i Iværksætterhuset er: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.

Med etableringen af Iværksætterhuset ønskede de ni kommuner i Nordsjælland at sætte fokus på iværksættere samt styrke et enstrenget og ensartet erhvervsfremmetilbud for kommunernes iværksættere og nystartede virksomheder. Dette for at sikre at iværksættere med vækstpotentiale identificeres og henvises til Væksthuset eller andre relevante aktører og får information og vejledning om relevante erhvervsfremmetilbud.

Ny aftale
Den nye aftale indeholder følgende ændringerne (se bilag 1 for den samlede kontrakt):

1. Kontraktperioden er forlænget fra ét til tre år samtidig er det indskrevet i kontrakten, at de ni kommuner, som kollektivt udgør den ene part og Væksthuset som den anden part, kan ophæve kontrakten med 12 måneders varsel. Enkelte kommuner kan udtræde aftalen med 6 måneders varsel, dog tidligst den 1. januar 2018.
2. For at sikre relevant tilbud evalueres aktiviteter løbende, således at aktiviteterne kan tilpasses og udvikles, så de giver mest mulig effekt.
3. Der er justeret i aftalens aktiviteter, således at Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) bliver en integreret del af Iværksætterhuset inden for den eksisterende budgetramme, idet intentionen i HIP er samstemmende med Iværksætterhusets arbejde og løfter digitalisering på området.
4. Tilskuddet til Iværksættersætterhuset er fortsat 6 kr. pr. borgere i kommunen. Tilskuddet fremskrives med KLs fremskrivningsprocent for løn og prisudvikling, hvor udgangspunktet er 2014.
5. Andre kommuner kan deltage ad hoc og i faglige drøftelser i styregruppemøderne.

Lovgrundlag
Lov om erhvervsfremme, LBK nr. 1715 af 16/12/2010, kapitel 6, § 12, stk 1 og stk 2

Økonomi

Bilag
Bilag 1: Udkast til kontrakt med Iværksætterhuset. Dok. nr. 2014/38933 019

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget at:

godkende aftale for Iværksætterhuset gældende fra 1. januar 2016 til 31. december 2018

Beslutning

Anbefalingen tiltrådt

35. Investeringsfremme i Gribskov
24.10G00 - 2015/18995

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på, at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget, at arbejde videre med anbefalinger fra Investeringsworkshop afholdt d 13. maj 2015.

Workshoppen havde deltagelse af Copenhagen Capacity, Erhverv Gribskov, Gribskov Erhvervscenter A/S samt Borgmester Kim Valentin, formand for Erhvervs- og Turismeudvalget Michael Bruun og den kommunale administration.

Investeringsworkshoppen afdækkede hvordan Gribskov Kommune kan arbejde mere strategisk med investeringsfremme. På workshoppen blev der arbejdet med identifikation af Gribskov Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner, unikke salgsfordele i forhold til nationale og internationale investorer ud fra nedenstående temaer til brug for politiske prioritering:

Fødevarerklyngen - Smagen af Nordsjælland
Den maritime klynge
Gribskov som bæredygtig frontløberkommune

Under hver af de tre temaer er der foreslået en række pilotprojekt-forslag som fremgår af bilag 1.

På workshoppen blev det fremhævet, at arbejdet med at tiltrække investeringer, ofte er en meget langstrakt proces, hvor man skal påregne mindst 1-2 års arbejde, inden de første investering begynder at indtræffe.

Administrationen anbefaler, at anbefalingerne fra workshoppen indgår som input i den kommende erhvervsstrategi.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, LBK nr 1715 af 16/12/2010, kap 6, § 13, stk 6

Økonomi

Bilag
VU 11-08-2015: Rev. Opsummering af Investeringsworkshop Dok nr. 2015/18995 004

Bilag er erstattet af ny version og sendt til udvalget pr. mail 07.08.15. og blev vedhæftet dagsordenspunktet i forbindelse med omfletning af dagsorden 07.08.15.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget:

at anbefalingerne fra investeringsworkshoppen indgår i arbejdet med den kommende erhvervsstrategi.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning den 11-08-2015:

Anbefalingen tiltrådt

Beslutning
Tiltrådt

36. Handel lokal - dagsorden til møde med detailhandlen
24.10G00 - 2014/15522

Sagsfremstilling
Vækstudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget forelægges sagen med henblik på, at godkende dagsorden til fællesmøde med detailhandlen i Gribskov Kommune i forbindelse med Vækstudvalgets "handel lokalt"- tiltag og opfølg på anbefalinger fra Tænketank Vækst:Gribskov.

På Vækstudvalgets møde den 21. april blev det besluttet, at "Vækstudvalget er vært for et fællesmøde med Gribskovs detailhandlende. Formålet med mødet er, at detailhandlen i fællesskab kan give kommunens borgere, turister etc. de bedst mulige betingelser for at handle lokalt".

Ligeledes er det i forbindelse med Byrådets behandling af "fordelingsplan for anbefalingerne fra tænketanken" den 22. juni besluttet, at Erhvervs- og Turismeudvalget sammen med Gribskov Erhvervscenter skal indlede samarbejde med detailhandlen, for at fremme mulighederne for at holde åbent i detailbutikkerne om aftenen i højsommeren. Administrationen anbefaler for at emnet drøftes på det samme fællesmøde med detailhandlen

Baggrund
Generelt tegner der sig et billede af et lokalt handelsliv, der arbejder under et stadigt stigende pres fra f.eks. internethandel og nye satsninger i nabokommunerne samtidigt med, at de oplever et forfald i bykernerne ift rengøring og vedligehold.

For at kunne bryde denne udvikling og styre den i en mere positiv retning, er det nødvendigt, at alle - de erhvervsdrivende, erhvervsforeningerne, Gribskov Erhvervscenter, det lokale foreningsliv samt politikere og administration - arbejder på, at skabe de bedst mulige rammer for at øge handel lokalt. Der skal skabes - eller genskabes - en loyalitet mellem lokalsamfundene, kunderne og de handlende.

Formålet med fællesmødet er, at udarbejde målsætninger, handleplaner og fastlægge ansvarlige for udvalgte temaer, således at det så vidt muligt sikres at implementeringen foregår fokuseret og effektivt.

Forslag til rammeprogram
Nedenstående forslag til rammeprogram med 4 temaer er bl.a. udarbejdet på baggrund af input fra Vækstudvalgets drøftelser på udvalgets møde den 21. april; fællesmødet mellem Erhvervs- og Turismeudvalget, Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd afholdt den 26. maj; Erhvervskonferencen afholdt den 18. maj; samt henvendelser fra de lokale erhvervsforeninger.

19:00 Kaffe og kage

19:15 Velkomst ved Formand for Vækstudvalget Nick Madsen

19:30 Arbejde med de 4 temaer

20:30 Opsamling i plenum

20:50 Afrunding og tak for i aften ved Formand for Vækstudvalget Nick Madsen

Mødet foreslås gennemført med Vækstudvalget som vært i samarbejde med Gribskov Erhvervscenter A/S.

Forslag til 4 temaer
Administrationen foreslår at der arbejdes med følgende 4 temaer, inkl. forslag til tilhørende tiltag, som drøftelserne kan tage udgangspunkt i:

1: De fysiske rammer i handelsbyerne
Det skal sikres, at handelsområderne i Gribskov Kommune kommer til at fremstår rene og velholdte, således at byerne skal kunne klare sig i konkurrencen mod de omkringliggende kommuner. Ligeledes skal det sikres, at de eksisterende byrum udnyttes optimalt med henblik på, at skabe liv og handel i byerne.

Mulige tiltag kunne være:

Afdække muligheder og behov for forskønnelse af skilte og facader i handelsgaderne
Styrke kendskabet til kommunens app 'TIP kommune' med henblik på at tydeliggøre den som en direkte linie ind til kommunen, når der er brug for udbedringer af skader etc.
Nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af byerne som kan arbejde sammen med kommunen, for at udvikle den mest mulige fleksible brug af byrummene til mange forskellige arrangementer, og samtidigt være et indbydende byrum i det daglige.

2: Markedsføring samt udvikling af oplevelser som en del af handels-oplevelsen
Der skal skabes en fælles markedsføring af Gribskov Kommune som "et godt sted at handle", hvor der er plads til, at de enkelte byer kan markedsføre sig ud fra de individuelle styrker og særpræg. Dette kræver samarbejde i de enkelte byer (og på tværs) på detailhandelssiden, for at tilsikre arrangementer som koncerter, kulturnat m.v., og der skal arbejdes for at få alle til at bidrage. Detailhandlen kan bidrage med mange gode ideer til sådanne tiltag.

Mulige tiltag kunne være:

Opsamle og videreformidle de gode historier fra handelslivet i Gribskov. Et eksempel kunne være at engagere og følge en række lokale familier engageret til at foretage alle deres (såvidt muligt) dagligvareindkøb etc i Gribskov.
Inddrag stærke lokale tiltag som f.eks. områdefornyelse i Græsted, Helsinge - Danmarks Bedste Børneby eller Gilleleje - Byen på Toppen, som løftestang til at udvikle stærke bånd mellem detailhandlen og deres "byer".
Lav "offentlige" prissammenligninger med f.eks. to identiske indkøbskurve, den ene med varer fra lokaleområdet og den anden med varer fra den nærmeste konkurrerende by som skal vise at Gribskov altid er konkurrencedygtig på prisen
Nedsæt en idegenereringsgruppe på tværs af bysamfund som skal udtænke nye oplevelser og tilbud til kunderne.
Opbyg SMS-kæder, facebook-grupper etc. som kan videreformidle informationer og tilbud f.eks. kombineret med en fordelsordning.
Inviterer lokale idrætsforeninger og kulturinstitutioner til kontinuerligt at skabe oplevelser og events i byerne.
Indkøbe f.eks. indkøbsposer, solcreme, badebolde etc med et Gribskov "handel lokal" logo på, til gratis uddeling.

3: Åbningstider og udbud
Det skal sikres, at kunderne mødes med det rette udbud af varer og åbningstider, herunder en afdækning af mulighederne for at have længere åbent i sommermånederne.

Mulige tiltag kunne være:

Igangsætte kundeundersøgelser i alle interesserede byer for at afdække deres ønsker til den lokale handel, specielt med fokus på dagligvarehandlens forudsætninger i små- og mellemstore byer.
Få "mystery-shoppers" i alle interesserede byer på samme måde som har været tilfældet i Gilleleje.
Undersøge mulighederne for, i endnu højere grad at involvere og integrere salget af lokale fødevarer i bybilledet. (tiltaget kobler sig til det foreslåede nye initiativ om 'Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune', se separat punkt på mødedagsordenen)

4: Funding
Hvis alle de nævnte punkter skal kunne iværksættes, vil det være nødvendigt, at arbejde med at tiltrække midler til Gribskov som ikke kommer fra kommune eller handelslivet selv.

Mulige tiltag kunne være:

arbejde med crowdfunding som et værktøj til at indsamle midler til f.eks. events og vedligehold
arbejde med fondsansøgninger til f.eks. vedligeholdelsesopgaver og byudvikling
arbejde med LAG-ansøgninger til procesudvikling af handelslivet i Gribskov.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Udgifter til mødet (15.000 kr) kan dækkes indenfor Vækstudvalgets driftsbudget.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget:

at godkende forslag til temaer og rammeprogram for fællesmøde med detailhandlen.
at godkende at mødet arrangeres i samarbejde med Gribskov Erhvervscenter.
at godkende anvendelse af 15.000 kr til afholdelse af mødet. Beløbet finansieres af det allerede afsatte driftsbudget for Vækstudvalget for 2015.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning den 11-08-2015:
1.-3. Tiltrådt

Beslutning
1.-3. Tiltrådt

37. Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune
24.01A53 - 2015/17238

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget til beslutning om at igangsætte en række initiativer der understøtter fødevarer som vækstdriver.

Baggrund
Vækstudvalget er tidligere i forbindelse med afrapportering fra Tænketank Vækst: Gribskov præsenteret for en række vækstpotentialer, hvor også fødevarer har indgået som et af flere bærende indsatsområder.

Dette dagsordenpunkt vil sideløbende med tænketankens anbefalinger tage hul på en drøftelse af, om vi kan gøre fødevarer til en særlig vækstdriver i Gribskov Kommune, og hvordan vi som minimum fastholder produktionsarbejdspladser på området for og relateret til fødevarer.

Region Hovedstaden har allerede sat fødevarer på dagsordenen i forslag til den nye Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi ReVUS, som forventes vedtaget i september i år. Forventningen fra Gribskov Kommune er, at også fødevarer bliver et centralt omdrejningspunkt for den kommende vækstdagsorden i den nye strategiperiode.

Men kan vi identificere en egentlig fødevareklynge i Gribskov Kommune, eller er vi en del af en større fødevareklynge i regionen/Danmark? Og hvordan kan vi i højere grad koble/skabe synergier mellem produktion af fødevarer til forsynings-, forarbejdnings- og serviceerhverv, ikke mindst turisme.

Og det helt store spørgsmål: kan vi gøre fødevarer til en vækstdriver i Gribskov Kommune?

At skabe succes for den lokale fødevareproduktion og tilhørende følgeerhverv handler i bund og grund om lokalt engagement, ildhu og fælles tænkning, helt uafhængigt af overordnede visioner og strategier. Og her kan Gribskov Kommune være et af flere facilliterende bindeled, der direkte eller indirekte styrker fødevarernes betydning for den lokale økonomi, jobskabelse og bosætning. Om det lykkes handler meget om, på hvilket niveau og i hvilken skala Gribskov Kommune er villig til at engagere sig erhvervs- og fødevarepolitisk.

Hvorfor er det så svært...
Tanken om at skabe et solidt fundament for en lokalt forankret fødevareproduktion er ikke et nyt fokusområde i Danmark. Helt afgørende for en sådan tanke er, at konsummarkederne såvel som de finansielle markeder er nærværende (tilstede og engagerede), og således bakker op om de forandringer og tilpasninger, der nødvendigvis skal ske inden for de til fødevarer hørende primær- og følgeerhverv.

Primærproducenterne er allerede ved at omstille sig, men det går langsomt. Der produktudvikles og fødevarer forarbejdes i stigende grad med værdiskabelse for øje, men også af interesse. Investeringer og afsætningsforhold er her helt afgørende for succes. Men også samarbejde omkring fødevarer i både den horisontale og vertikale værdikæde i en defineret fødevareklynge kan vise sig at være af afgørende betydning.

Forskningsresultater mangler der ikke i bestræbelserne på at skabe forståelse for fødevarernes værdi for bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Og primærerhvervene har som udgangspunkt for dette endda en velfungerende og høj organisationsgrad med tilhørende rådgivningsvirksomheder, der betinger et godt fundament for et sceneskifte i retning af endnu større innovation, investeringer og ikke mindst risikotagning, som vel den afgørende faktor for vækstskabelsen.

Vækstdrivet ligger således i sidste ende hos erhvervet selv, og her kan vi som kommune bidrage ved at sætte fokus på - og hvor muligt sikre - de ydre rammer for erhvervenes udviklingsmuligheder.

Fødevarer og valg af vækststrategi
Produktionen af fødevarer i Gribskov Kommune dækker over traditionel landbrugsproduktion og fiskeri, hvor afsætning sker direkte fra producenten, som bulkvarer via traditionelle salgskanaler, og mere differentieret produktion, hvor produkterne typisk målrettes specialiserede grossister og detailled eller er genstand for direkte salg til forbrugerne.

Fælles for disse produktionsformer er, at producenterne selv efterstræber at frembringe produkter af høj kvalitet, og gerne vil arbejde innovation.

Fødevarenetværket 'Smag på Nordsjælland' er et eksempel på en sammenslutning af producenter, der typisk har en mindre, specialiseret produktpalette, hvor fokus er på at frembringe gode råvarer med udgangspunkt i eller et forsøg på at efterstræbe de dyrknings- og avlsformer og håndværksmæssige traditioner, der kendetegner den nordsjællandske region.

Halsnæs Spisekammer og Gribskov Spisekammer er tilsvarende eksempler på at producenter lokalt danner sammenslutninger med henblik på at sikre afsætning af lokalt producerede fødevarer.

Fælles for disse og andre lignende fællesskaber er, at såvel små som store lokale fødevarevirksomheder kan udvikle nye forretningsmuligheder og netværk, og styrke den fælles position for markedsføring og salg af fødevarer lokalt og regionalt. Netværkene arbejder seriøst med profilering af lokale kvalitetsprodukter, bl.a. gennem brug af kvalitetsmærke, fælles salgs- og markedsføringskampagner, produktudvikling, teknologiudvikling, deltagelse på messer og gennemførelse af fælles opgaver. Men også via støtte fra for eksempel Gribskov Kommune.

Den helt store udfordring for sådanne lokale og regionale ildsjæle er imidlertid, at indsatsen er fragmenteret, og at der endnu ikke er en fuldstændig modning af producenternes og netværkenes vækststrategier. Det giver derfor god mening, som noget af det første, at italesætte valg (og fravalg) af vækststrategi.

Oftest arbejdes efter en strategi om intensivering af det, som man i forvejen er god til; at opdyrke et marked med et eksisterende produkt, udvikle dette til nye markeder og gennem denne styrkeposition fokusere på produktudvikling med forankring i eksisterende og nye markeder.

Gennem produktudvikling og forædling kan producenter og netværk imidlertid på sigt angribe nye markeder, uanset om dette sker med udgangspunkt i den eksisterende produktion eller i form af en differentieret tilgang og potentielt set etablering af nye forretningsområder uden for egne kompetenceområder.

Forskningsresultater underbygger fødevarernes potentiale
De seneste 10 - 20 år har budt på et forstærket fokus på landdistrikter og udvikling af lokale og regionale økonomier og samfund. De nyeste forskningsresultater peger da også entydigt på fødevarer som potentiel vækstdriver for udviklingen i lokalsamfundene; fødevarer kan her være drivkraften (driveren) i lokal og regional udvikling. Og produktionsgrundlaget er til en vis udstrækning på plads.

Den direkte støtte til producenter af fødevarer afkobles imidlertid i disse år, og fokus går i større grad på at styrke lokalsamfundene, så der ikke sker affolkning, og således at styrkelsen af bosætning i yderområder sikres gennem øget fokus på fastholdelse og skabelse af nye arbejdspladser. Det er alt andet lige en god udvikling, men det betyder også at primærproducenterne skal gøre sig umage for at sikre sig del i denne afkobling, hvor store midler fra EU's fælles landbrugspolitik flyttes over til en mere målrettet landdistriktsudvikling.

Et eksempel på en styret udvikling med fokus på vækst i lokalsamfundene er landdistrikts- og fiskeriprogrammerne, der gennem etableringen af lokale aktionsgrupper med fokus på bæredygtig og innovativ vækst forsøger at understøtte eksisterende og nye erhverv, bosætning og turisme. Som det eneste geografiske område på Sjælland er Gribskov Kommune sammen med Halsnæs Kommune udpeget til over en 5 årig periode at fokusere på vækst. Gribskov Kommune har her en enestående mulighed for at involvere sig, og understøtte de initiativer, der gennem projekter søsættes de kommende år, ikke mindst gennem kommunens to repræsentanter i bestyrelsen for den integrerede lokale aktionsgruppe LAG Halsnæs-Gribskov og FLAG Gribskov, men også ved at engagere sig i konkrete projekter, og ved at smidiggøre opstarten af projekter via for eksempel mellemfinansiering.

Strategiske overvejelser og forslag til indsatser
På Gribskovs Erhvervskonference den 18. maj 2015, blev der sat fornyet fokus på, hvordan myndigheder, foreninger, erhvervsliv og borgere sammen kan være med til at skabe endnu bedre rammer for erhvervslivet i Gribskov Kommune.

På konferencen kom der flere interessante bud på, hvordan erhvervsindsatsen kan styrkes på områder som byggeri og håndværk, industri, detailhandel og service, turisme og på området for landbrug, fødevarer og fiskeri.

Hovedbudskaber fra erhvervskonferencen omkring landbrug, fødevarer og fiskeri var:

Mental ændring i oplevelsen af landbrug og fiskeri som vægtige erhverv i relation til produktion af lokale fødevarer
Mere dynamik mellem efterspørgsel og produktion
Fokus på fællesskaber og netværk
Fødevarer som kulturformidler - det autentiske landbrug og fiskeri
Landbruget og det åbne kulturlandskab som indgang til turismeaktiviteter
Turisme og erhverv i landbrugets bygninger

Vækstudvalgets nedsatte 'Tænketank Vækst: Gribskov' har også peget på fødevarer som et af 5 vækstpotentialer i Gribskov Kommune. Tænketanken har anbefalet, at kommunen omlægger sit forbrug af fødevarer i offentlige køkkener til i størst muligt (og stigende...) omfang at gøre brug af lokale fødevarer, der er produceret og forarbejdet i Gribskov Kommune. Formålet er dels at sikre fødevareerhvervene bedre vækstbetingelser for udvikling, forarbejdning og distribution af lokalt producerede fødevarer, dels at der fokuseres på Gribskov Kommune som klimakommune.

I 2014 præsenterede Nordsjællands Landboforening og erhvervsforeningen Gribskov Landbrug en analyse (del 1), for Vækstudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget, af potentialet for udvikling og opstart af nye vækstområder og samarbejdsflader med udgangspunkt i landejendommene i Gribskov kommune. Analysen var medfinansieret af Gribskov Erhvervsråd via Erhvervs- og Turismeudvalgets pulje til erhvervsudvikling. Resultaterne viste, at de små landbrugsvirksomheder og følgeerhverv signalerede stor virkelyst og væksttiltag, i særdeleshed inden for fødevarer og følgeerhverv. Vi afventer endnu at se en opfølgning (del 2), der i følge landboforeningen lægger op til fokusgruppeinterview med interessenter og politikere og andres syn på udviklingsveje og barriere; en kvalificerende analyseafslutning, der kan være med til at vise vejen for de virkelystne ejere af landbrugsejendomme.

Administrationens anbefalinger til Vækstudvalget
Administrationen anbefaler Vækstudvalget, at der arbejdes videre med en række tiltag, der på den korte bane kan medvirke til at styrke mulighederne for at fastholde og udvikle fødevareproduktionen i Gribskov Kommune, og på den lange bane kan gøre fødevarer til en egentlig vækstdriver i bestræbelserne på at styrke bosætning, erhverv og turisme.

Anbefaling 1 - Forbedring/smidiggørelse af rammebetingelser:
Gribskov Kommune skal være bedre til at understøtte eksisterende og nye fødevare- producenter, iværksættere og følgeerhverv i forbindelse med produktionsvedligeholdelse, udvidelse, diversificering og nyetablering.

Det kræver en tæt dialog med erhvervslivet, hvor der er behov for at identificere de udfordringer, som erhvervene ser som barrierer for produktion og fremtidig vækst. Hvor kan Gribskov Kommune gøre en forskel? Er der mulighed for påvirke de rammebetingelser, som løbende skaber barrierer for fødevareproduktion, herunder forarbejdning, afsætning og distribution? Kan Gribskov Kommune skabe et katalog af løsningsmuligheder for at sikre fastholdelse og udvikling af fødevareproduktionen?

Gribskov Kommune skal forny sit fokus på rammebetingelser og handlemuligheder.

Administrationen anbefaler derfor følgende konkrete initiativer:

afklare planlovens muligheder og begrænsninger, den administrative praksis og potentialer for at fremme lokale fødevarer (fremlægges som et baggrundsnotat til efterretning for VU og PMU, 2. halvår 2015)
i samarbejde med Gribskov Erhvervscenter, at afdække interesse for afholdelse af møde for fødevareproducenter og relaterede erhverv og interessenter i øvrigt om rammer, udfordringer og potentiale for området, herunder fokus på økologi, klima og turisme i relation til fødevareproduktion (fremlægges som beslutningsdagsorden til VU og ETU, 2. halvår 2015)
på anbefaling af tænketanken, gennem businesscases, at afdække potentialer og muligheder for, at introducere indkøb af primært lokalt producerede fødevarer til offentlige køkkener, ex. omsorgscentre, i børnehaver og sociale institutioner samt kommunens administration. Inkl. afdækning af hvor meget der kan frigives af CO2 og evt. merudgifter (fremlægges som beslutningsdagsorden til VU, SSU og ØU, 1. halvår 2016)

Anbefaling 2 - afdækning af/potentiale for fødevareklynge i Gribskov Kommune
Der er behov for en nærmere afklaring af afsætningsmuligheder og for den reelle interesse hos producenterne til at afsætte varer lokalt og udvikle nye produkter. Markederne skal synliggøres og producenterne skal gøres klar til at imødekomme efterspørgslen.

Det foreslås, at der indledningsvis afholdes møde mellem for eksempel Visit Nordsjælland, Nordsjællands Landboforening, Smag på Nordsjælland og Gribskov Kommune m. fl. med henblik på at projektliggøre den lokale fødevareklynge; at definere og operationalisere en fødevareklynge. (fremlægges som beslutningsdagsorden til VU, 2. halvår 2015)

Anbefaling 3 - Signatur- og pop-up arrangementer målrettet fødevarer
I dialog med Visit Nordsjælland, Smag på Nordsjælland og andre relevante interessenter kan der arbejdes for skabelsen af et eller flere signatur- og pop-up arrangementer til gennemførelse i løbet af 2016/17. Et eksempel på et signaturarrangement, som allerede afholdes med økonomisk støtte fra Gribskov Kommunes investeringspulje, er Smag på Nordsjællands satsning 'Høstfestival på Esrum Kloster og Møllegaard', hvor fødevare- netværket skaber en ramme og samlingssted for lokale kvalitetsråvarer og -produkter, madhåndværk, madoplevelser, madkultur og politisk møde om bæredygtighed, lokale råvarer og for eksempel offentlig bespisning. Arrangementet blev gennemført første gang i 2014 med stor succes.

Forslag til nye signaturarrangementer og temaer:

Det foreslås at anbefale Fredbogård Fonden at arbejde for et nyt signaturarrangement med fokus på fødevarer og husdyr; et 'Skue for fødevarer og husdyr' på Græsted Eventplads (beslutningspunkt til VU og Fredbogård fonden, 1. halvår 2016)
Det foreslås, at revisionen af kompetenceplanen (anbefaling 1.b) udarbejdes på en måde, der sikrer en smidig sagsbehandling med henblik på at understøtte for eksempel pop-up arrangementer; lokale gourmetoplevelser, sæsonfokus m.v (indarbejdes i anbefaling 1.b)

Anbefaling 4 - Fokus på lokale fødevarer hos detailhandelen

Vækstudvalget sikrer at fødevarer får en central placering i drøftelserne i forbindelse med indsatsområdet 'Handel lokalt', hvor Vækstudvalget er vært for et fællesmøde med Gribskovs detailhandel, med det formål at de detailhandlende i fællesskab kan give kommunens borgere, turister m. fl. de bedst mulige betingelser for at handle lokalt. Smag på Nordsjælland har sammen med COOP allerede gjort sig erfaringer på dette område, hvor medlemmer af fødevarenetværket kan levere deres varer direkte til en række Kvickly butikker i Hovedstadsregionen. Dog endnu ikke i Gribskov Kommune. (indarbejdes i VUs indsatsområde 'Handel Lokalt', se separat dagsordenpunkt på mødedagsordenen)

Anbefaling 5 - Esrum Kloster og Møllegård som domæne for lokale fødevarer
Esrum Kloster ønsker at blive et centrum i Nordsjælland for salg og formidling af lokale fødevarer og madhåndværk.

Koblingen synes indlysende; lige fra middelalderens rolle som aftager af de omkringliggende gårdes produkter til i dag, hvor Esrum Kloster har en plads i fødevarenetværket Smag på Nordsjælland og desuden lægger areal til den årlige, stærkt besøgte Høstfestival.

Det indgår i den treårige handlingsplan for Esrum Kloster & Møllegård at arbejde for etablering af et ’madhus’, eksempelvis efter inspiration fra Bornholms nye regionale kulturmadhus, i klostrets vestlænge.

Esrum Kloster har indledt en dialog med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som er ejer af bygningen, om at gennemføre en restaurering af vestlængen, med henblik på, at den kan danne ramme om ’madhuset’. Styrelsen har tilkendegivet positiv deltagelse samt tilbudt konsulenthjælp.

Madhuset skal rumme mulighed for undervisning i (middelalderlige) forarbejdningsmetoder og fælles spisning. Og helt centralt i bygningen skal være et dagligt salg af såvel tør- som kølevarer fra Nordsjælland.

Organisationen på Esrum Kloster er godt rustet til at løfte opgaven, dels med baggrund i flere års erfaring (herunder julemarkeder og klosterbutik) med salg af Smag på Nordsjællands varer, og dels med baggrund i projektets daglige leder med erfaring som projektchef fra Meyers Madhus.

Med et regionalt madhus kan Esrum Kloster koble lokale madhåndværkere med lokalbefolkning og turisme i området. Administrationen anbefaler, at kommunen deltager aktivt i at understøtte initiativet. (administrationen tager kontakt til Esrum Kloster og Møllegård med henblik på forventningsafstemning, 2. halvår 2015 og forelægger som beslutningsdagsorden til VU)

Administrationen anbefaler generelt, at 'fødevarer' indarbejdes som særligt fokusområde i den kommende erhvervsstrategi, og at der arbejdes videre med de 5 anbefalinger som anført ovenfor.

Lovgrundlag

Økonomi
Ressourcebehov afklares nærmere i forbindelse med det videre arbejde med anbefalingerne.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget:

at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget at 'Fødevarer' indgår som særligt fokusområde i den kommende erhvervsstrategi.
at anmode administrationen om at arbejde videre de 5 anbefalinger, herunder nærmere afklaring af ressourcebehov og evt. samarbejdspartnere.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning den 11-08-2015:
1.-2. Tiltrådt

Beslutning

Tiltrådt

38. Fishing Zealand: ansøgning om tilskud
24.10G00 - 2015/24571

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget forelægges sagen med henblik på, at bevillige tilskud til to delprojekter under Fishing Zealand-projektet.

Baggrund
Den bærende idé for Fishing Zealand-projektet handler om at forbedre natur, vandmiljø
og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets
potentiale som oplevelseserhverv / oplevelsesturisme. Projektet består af flere forskellige samarbejdspartnere heriblandt Danmarks Sportfiskerforbund, Odsherred, Vordingborg, Roskilde og Guldborgsund kommuner, samt frivillige lystfiskere der arbejder sammen med lokale virksomheder og turistorganisationer.

Fiskguide til Gribskov Kommune
I forbindelse med udviklingen af Fishing Zealand projektet bliver der i de deltagende kommuner udarbejdet, trykt og distribueret fiskeguides for de enkelte kommuner som kan uddeles gratis til turister, lokale etc. Fishing Zealand stiller skabeloner og lokal viden om de enkelte fiskepladser til rådighed og bidrager til den efterfølgende distribution (bl.a. i samarbejde med VisitNordsjælland).
Fiskeguiden viser, hvor de bedste fiskepladser findes, hvilke arter der kan fiskes efter etc. (se bilag 1 for eksempel på en fiskeguide fra Møn og Sydfyn).

Der ansøges om 10.000 kr. til dækning af trykkeri-omkostninger.

Afholdelse af DM i Surfcasting
Administrationen har modtaget en ansøgning fra Fishning Zealand som i år er medarrangør af Danmarksmesterskaberne i Surfcasting (se bilag 2 for uddybning), i samarbejde med Dansk Surfcastingklub. Mesterskabet skal bl.a. være med til at udbrede kendskabet til surfcasting og kystfiskeriet på den sjællandske nordkyst. Surfcasting er en meget stor sport i udlandet, især i Holland og Tyskland

Arrangementet bliver afholdt i weekenden 26.-27. september og har om lørdagen base på Tisvilde Strand, mens det om søndagen foregår på Fredbogård i Græsted. Selve konkurrencen er opdelt i to discipliner, hvor deltagerne om lørdagen fisker og fanger så mange fisk som muligt, mens der om søndagen afholdes kastekonkurrence på land. Den samlede vinder af de to discipliner, vil blive kåret som Danmarksmester 2015. Ligeledes kåres der også en vinder af hver enkelt disciplin.

Fishing Zealand planlægger at lave et internationalt arrangement næste år, hvor der især vil blive satset på hollandske og tyske surfcastere, med henblik på, at dette fiskeri kan foregå på den nordsjællandske kyst. I den forbindelse vil det nordsjællandske område blive kraftigt brandet gennem artikler og lign i tyske og hollandske fiskemedier.

Opgaven med at koordinere og arrangere arrangementet varetages af Fishing Zealand fiskeguide Niels Lagergaard Pedersen.

Der ansøges tilskud til på 6.500 kr.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 13, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Fiskeguide til Gribskov Kommune - 10.000 kr.
Afholdelse af DM i surfcasting - 6.500 kr.
ialt 16.500 kr

Det ansøgte beløb vil kunne finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2015. Inden start på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17.08.2015 er der forbrugt/disponeret 754.000 kr af den samlede pulje på 2.032.000 kr. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på 1.278.000 kr. for 2015.

Bilag
Bilag 1: Eksempel på fiskeguide fra Møn og Sydfyn. Dok nr 2015/24571 002.

Bilag 2: Ansøgning om støtte til DM i surfcasting fra Fishing Zealand. Dok nr. 2015/24571 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at:

bevillige tilskud på 10.000 kr ekskl. moms til trykning af fiskeguide for Gribskov Kommune. Beløbet finansieres af ETU pulje til Erhvervsudvikling i 2015.
bevillige tilskud på 6.500 kr ekskl. moms til afholdelse af DM i surfcasting. Beløbet finansieres af ETU pulje til Erhvervsudvikling i 2015.

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt

39. Anbefalingerne fra tænketank Vækst:Gribskov, Erhvervs- og Turismeudvalgets ansvarsområder
00.16G00 - 2014/14571

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på, at godkende administrationens forslag til prioritering af anbefalingerne fra tænketanken Vækst:Gribskov

Baggrund
Tænketanken kom frem til 5 vækstpotentialer for Gribskov Kommune, herunder en række anbefalinger af aktiviteter som kan understøtte de 5 potentialer. Byrådet godkendte den 22. juni 2015 forslag til en fordelingsplan, hvor anbefalingerne fra tænketanken blev fordelt til de relevante fagudvalg. Jf denne beslutning har Erhvervs- og Turismeudvalget fået overdraget ansvar for realiseringen af nedenstående aktiviteter, som skal understøtte realiseringen af de 5 potentialer. Administrationen har under hver aktivitet givet sin vurdering af, hvordan opgaven gribes an samt et bud på, hvornår aktiviteten skal igangsættes.

Det Gode Liv - hele året rundt:
Tænketanken ser i udgangspunktet, at det gode liv allerede leves i Gribskov, men det skal synliggøres for at skabe stolthed og styrke sammenhængskraften endnu mere i Gribskov, for at tiltrække nye borgere, erhvervsliv og turister. Under dette potentiale har Erhvervs- og Turismeudvalget ansvaret for realiseringen af følgende aktiviteter:

"Vi er her, når I er her - Åbent i detailbutikkerne om aftenen i højsommeren"
Som følge af henvendelser fra kommunens detailhandel er der allerede fokus på dette emne og der planlægges et møde mellem Erhvervs- og Turismeudvalget / Vækstudvalget og de lokale detailhandlende i løbet af sensommeren. Aktiviteten kan derfor indarbejdes i Vækstudvalgets indsatsområde 'Handel Lokalt" (se separat punkt på mødedagsordenen).

"Erhvervsturisme - pakker med oplevelser, gastronomi, bruge videnmedarbejdere fra gymnasiet til foredrag, byvanding i Gilleleje mv."
Hvad denne aktivitet angår er der allerede igangsat flere initiativer inden for bl.a. "erhvervsturisme" som i øjeblikket er et fokusområde for VisitNordsjælland og til dels Copenhagen Capacity og "gastronomi" der er et led i Vækstudvalgets indsatsområde "Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune" (se separat punkt på mødedagsordenen). Hvad resten af delaktiviteterne angår anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med at afdække deres realiserings muligheder i efteråret.

"Bo i Bunkers- i tidligere koldkrigsanlæg
Der er igangsat et afdækningsarbejde omkring fremtiden for de omkring 140 bunkers, som er nedgravet i Gribskov Kommune i samarbejde med Forsvaret, Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Administrationen anbefaler, at afvente resultatet af dette arbejde før der igangsættes yderligere initiativer.

Skabe vækst hos lokale fødevarer-producenter
Tænketanken peger på Gribskov som et af Danmarks attraktive spisekamre, som vi skal udnytte endnu bedre. Vækstpotentialet ligger i, at understøtte de lokale producenter ift. produktion og forarbejdning, så erhvervet kan udvikle sig og tiltrække såvel borgere som turister til Gribskov. Samtidigt kan en udfoldelse af dette potentiale være medvirkende til at sænke den generelle udledning af CO2. Under dette potentiale har Erhvervs- og Turismeudvalget ansvaret for realiseringen af følgende aktiviteter:

"Sandart som fiskeattraktion og særkende for Gribskov og Arresø-området -
Pakketure med fiskekort, madlavning og aktiviteter for den øvrige familie"
I forhold til denne aktivitet anbefaler administrationen at det indledningsvist undersøges, hvorvidt sandart-bestanden kan tåle en potentiel kraftigt indhug i bestanden i løbet af efteråret. Skulle der ikke være problemer med at øge fiskeriet anbefaler administrationen, at det resterende arbejde igangsættes i løbet af foråret 2016 i samarbejde med Fishing Zealand, de lokale sportsfisker-foreninger samt VisitNordsjælland.

"Mere fisk, Gribskov skal være kendt for fiskeriet (sild), nemmere at købe fisk , fx i auktionshus efter normal fiskeauktion. Jomfruhummer festival - Gilleleje er den 3. største havn der fanger jomfruhummere. Fiske-kasse fra Gilleleje, fx i samarbejde med Aarstiderne. Borgerne skal spise mere fisk"
Denne aktivitet ligger sig meget tæt op af Vækstudvalgets indsatsområde "Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune" (se separat punkt på mødedagsordenen), hvor der blandt meget andet er fokus på, at raffinere og udvikle nye forretningsområder for de lokale producenter. Administrationen anbefaler, at der er i denne proces - som igangsættes i løbet af efteråret - fokuseres på "fisk" som særligt fokusområde.

Gilleleje - The Nordic Harbour
Havnen i Gilleleje er et af Gribskovs vækstpotentialer, men havnen står overfor mange store udfordringer i årerne der kommer. Det er nødvendigt at udvikle, hvad en fiskeri- og erhvervshavn er i fremtiden. Hovedattraktionen er fiskeriet som skal supplere flere facetter af det blå erhverv. Åbningstrækket for realiseringen af The Nordic Harbour er udviklingen og placeringen af uddannelser i havnen, der er relateret til havnens erhverv som fiskeri, bådbyggeri og håndværk. Under dette potentiale har Erhvervs- og Turismeudvalget ansvaret for realiseringen af følgende aktiviteter:

"Styrke havnen som uddannelsessted, tradition for mange typer håndværksuddannelse. Tiltrække nye (skæve) uddannelser i relation til havnen og det blå erhverv".
Hvad angår denne aktivitet er der i forbindelse med Gribskovs deltagelse i "Nordsjællands Maritime Klynge" allerede stor fokus på, at tiltrække maritime uddannelser til Nordsjælland og havnen i Gilleleje. Det forventes også, at den integrerede lokale aktionsgruppe LAG Halsnæs-Gribskov og FLAG Gribskov i sin udviklingsstrategi for Gilleleje som fiskerihavn vil fokusere på at tiltrække faste kursus- og uddannelsestilbud for lokale, regionale og sjællandske fiskere. Administrationen anbefaler derfor, at der i dialog med den lokale aktionsgruppe arbejdes med denne aktivitet i regi af Nordsjællands Maritime Klynge frem til udgangen af 2015, hvor efter indsatsen evalueres.

"Færgefart Gilleleje - Mölle"
I forhold til denne aktivitet anbefaler administrationen, at de indledende afdækninger af forretningspotentialet og mulige samarbejdspartnere igangsættes i 1. kvartal af 2016.

Danmarks bedste incubator Kommune
Der skal skabes de fysiske rammer for iværksættere og mindre virksomheder indenfor de kreative erhverv. De kreative erhverv er ofte ikke begrænset af geografien så vækstpotentialet ligger i, at udviklet og styrket denne del af erhvervene i Gribskov. Under dette potentiale har Erhvervs- og Turismeudvalget ansvaret for realiseringen af følgende aktiviteter:

"Understøtte iværksætteri og små virksomheder - hjælpe og nurser" +
"Undersøge hvordan/hvorfor nogle virksomheder klare sig specielt godt -
understøtte det strukturmæssige omkring virksomhederne"
Generelt har Gribskov Kommune kraftigt opgraderet sin service overfor iværksættere, bl.a. andet via medejerskabet af Iværksætterhuset som leverer gratis basisrådgivning til alle potentielle iværksættere i Gribskov og oprettelsen af Gribskov Erhvervscenter A/S. Dertil kommer igangsættelsen af et Iværksætterprogram (Erhvervs- og Turismeudvalget den 18. august 2014) som bl.a. indeholder oprettelsen af et Erhvervshotel, opstart af et Iværksætternetværk og et mentornetværk.
Administrationen anbefaler, at der i efteråret arbejdes videre med at afdække yderligere muligheder for at gøre Gribskov til Danmarks bedste incubatorkommune, og at visionen om Gribskov som Danmarks bedste incubatorkommune indarbejdes i den kommende erhvervsstrategi.

"Få den danske eller internationale Creative Business-cup til Gribskov I 2016 "
Hvad angår denne aktivitet anbefaler administrationen at den snarest tager kontakt til Gribskov Erhvervscenter A/S med henblik på, at få afdækket muligheden for at tiltrække Creative Business-Cup'en til Gribskov

Administrationen anbefaler, at udvalget arbejder med initiativerne jf. ovenstående, inkl. afklaring af evt. økonomi i forhold til de enkelte initiativer. De enkelte initiativer forelægges løbende Udvalget til godkendelse/igangsætning efterhånden som det bliver aktuelt.

Lovgrundlag

Økonomi
Økonomiske konsekvenser vil blive afdækket i det videre arbejde ift. de enkelte initiativer.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at:

godkende administrationens forslag til prioritering af anbefalingerne fra tænketanken Vækst:Gribskov

Beslutning

Tiltrådt

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:30 PM