Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
89 Afsluttende behandling af årsregnskabet 2014
90 Garanti til lån, Springcenter
91 Kommunal garanti, Gilleleje Hallen
92 Etablering af Automatisk Brandalarm (ABA) - Frigivelse af rådighedsbeløb "ABA-anlæg"
93 Handicaprådet 2014-2017 - ud- og indtræden
94 GIV - Gribskov Kommunes interne servicevirksomhed - status og udvikling
95 Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet
96 Indkvartering og boligplacering af flygtninge
97 Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm.
98 Investeringspuljen 2015
99 Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015: høringssvar
100 Gilleleje Læringsområde: Finansiel konstruktion
101 Gilleleje Læringsområde: Anlægsbudget
102 Gilleleje Læringsområde: Placering
103 Oprettelse af privat daginstitution - Gribskov Naturbørnehave
104 Kulturhavn Gilleleje etape 1. Dispensation til anvendelse
105 Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand: godkendelse til offentlig fremlæggelse
106 Byudviklingsprojekt Helsinge midtby - byudvikling og udbud af kommunens arealer ved Møllebakken
107 Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt
108 Erstatningsfastsættelse ved Taksationskommissionen for arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
109 Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til vandområdeplaner 2015-2021.
110 Gribskov Kommunes vandhandleplan
111 Forslag om udvidet drift på 360R - ændring af trafikbestilling 2016
112 Anlæg af buslommer, Valby
113 Trafiksikkerhed - tiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
114 Trafiksanering Rågeleje (Etape 2)
115 Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov
116 Udkast til fordelingplan for anbefalingerne fra tænketank Vækst:Gribskov


Efterretningssager
117 Udbudsplan 2015/2016

Lukkede
118 Salg af ejendom
119 Salg af ejendom
120 Salg af ejendom
121 Forberedelse af salg af ejendom
122 Fornyelse - alkoholbevilling og udeservering
123 Lejlighedsbevilling med nattilladelse
124 Lejlighedbevilling med nattilladelse
125 Alkoholbevilling
126 Alkoholbevilling og udeservering


Personsager
127 Rekruttering af direktør til børne- og ungeområdet

Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Michael Bruun

Pia Foght

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jørgen Emil Simonsen

Betina Sølver Hansen

Nick Madsen

Jan Ferdinandsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Jonna Hildur Præst

Anders Gerner Frost

Brian Lyck Jørgensen

Morten Ulrik Jørgensen

Thomas Elletoft

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Dagsordnen godkendt.

Fraværende:
Betina Sølver Hansen

Meddelelser:
Byrådet holdt pause fra kl 18.15 - 19.00 samt fra kl 21.50 - 22.00




Åbne

89. Afsluttende behandling af årsregnskabet 2014
00.32Ø00 - 2015/00273

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab har været forelagt Byrådet den 13.04.15. Efterfølgende har revisionen gennemgået regnskabet og afgivet bemærkninger. Bemærkninger med besvarelse forelægges her Økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse af årsregnskab 2014 i Byrådet.

BDO kommunerenes Revision har fremsendt Beretning nr. 17 - Afsluttende beretning for regnskabsåret 2014.

Revisionsberetningen, som tidligere er udsendt til Byrådets medlemmer via portalen den 9. juni 2015, vedlægges som bilag.

Den uafhængige revisors påtegning til Byrådet i Gribskov Kommune.
Vi har revideret årsregnskabet for Gribskov Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014. Årsregnskabet, jf. siderne 4-65 i "Årsberetning 2014", omfatter regnskabsoversigt, bemærkninger til regnskabsoversigt, fagudvalgenes mål og evaluering, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og obligatoriske oversigter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Revisionens konklusion om Årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisionens supplerende oplysning om forståelse af revisionen.
Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det af Byrådet godkendte resultatbudget for 2014 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2014. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

Revisionspåtegning.
Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller kartakter, at det kommer til udtryk i påtegning på årsregnskabet.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

De bemærkninger i revisionsberetningen der har en overordnet og principiel karakter og som skal besvares af Byrådet overfor revisionen og tilsynsmyndigheden fremgår af beretningens afsnit 1.5.2. Bemærkninger samt administrationens forslag til besvarelse fremgår af vedlagte bilag.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek. nr. 669 af 20.05.2015 om Kommunernes budget og regnskabs-
væsen, revision mv. kap. 4

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag
Bilag ØU 15.06.15: Revisor erklæring for regnskab 2014 Dok.nr. 2015/00273 032

Bilag ØU 15.06.15: Revisionsberetning nr. 17 for regnskab 2014 Dok.nr. 2015/00273 033

Bilag ØU 15.06.15: Administrationens forslag til besvarelse af Revisionens bemærkninger til regnskab 2014 Dok.nr. 2015/00273 031

Bilag ØU 15.06.15: Årsberetning 2014 Dok.nr. 2015/00273 034


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at:

1. godkende administrationens forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger der meddeles Statsforvaltningen og BDO Kommunernes Revision.
2. årsregnskabet for 2014 for Gribskov Kommune endeligt godkendes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
1.- 2. Anbefalet

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





90. Garanti til lån, Springcenter
18.20G00 - 2014/43288

Sagsfremstilling
Formålet med denne dagsorden er at få Byrådets bevilling af Kommunal garanti på 19 mio. kr. til lån, som ønskes optaget af Helsinge Hallerne ifm opførelse af nyt Springcenter, samt godkendelse af en tilsvarende deponering. Lånet optages som et såkaldt aftalelån med 25 års løbetid med afdrag og fast rente.

Dagsorden indeholder endvidere et forslag om, at administrationen skal påse, at der tinglyses en deklaration og gennemføres vedtægtsændringer for Helsinge Hallerne som anført i sagsfremstillingen.

I forbindelse med opførelsen af Nyt Springcenter har Helsinge Hallerne ansøgt om en kommunal garanti til optagelse af et lån på 19,0 mio. kr. i KommuneKredit, jf. bilag "Lånetilbud Springcenter" og "Ydelsesoversigt".

Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne kan kommunen lovligt støtte de opgaver, som Hallen udfører (kultur og idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor stille garanti for lånet. En garanti medfører en tilsvarende deponeringspligt.

Der er tidligere givet kommunal garanti til lån i Gribskovhallen, Ramløse Hallen og Helsinge Hallerne. Den garanterede restgæld udgjorde ved regnskab 2014 i alt 19,3 mio. kr.

Denne dagsorden skal ses i sammenhæng med Byrådets beslutning den 9. marts 2015 (dagsordenspunkt 37) om valg af modellen for springhallens opførelse. Det indgik i sagsfremstillingen og grundlaget for valg af den model, hvor Helsinge Hallerne selv bygger springhallen, at kommunen skulle sikres en tinglyst ret til at overtage hallen og grundarealet, hvis garantiforpligtelsen udløses. Dette krav skal ses i lyset af, at KommuneKredit ikke får pant i hallen til sikkerhed for sit lån på kr. 19 mio. til Helsinge Hallerne, idet KommuneKredit har tilstrækkelig sikkerheden i kommunegarantien. Kommunen har således ikke noget pant at indtræde i, hvis Helsinge Hallerne ikke kan betale ydelserne på lånet og kommunen nødsages til at indfri lånet.

Administrationen har med Helsinge Hallernes repræsentanter og advokat drøftet, hvorledes kommunens interesser kan sikres. Resultatet af disse drøftelser er et udkast til deklaration og forslag til ændringer af Helsinge Hallernes vedtægter (se § 4, 5. afsnit, § 5, 4. afsnit og § 8, 3. afsnit). Udkastene er vedhæftet denne dagsorden som bilag.

Deklarationen får den betydning,

• at kommunen får en ret - men ikke en pligt - til at købe Helsinge Hallernes ejendom, hvis garantibeløbet kommer til udbetaling,
• at overtagelsen skal ske til markedsværdi, der fastlægges ved sagkyndig vurdering.
• at kommunen skal respektere de indestående lån med en nuværende restværdi på tilsammen ca. kr. 22 mio. optaget i Realkredit Danmark og Danske Bank
• at kommunen vil få mulighed for at blive fyldestgjort i friværdien bestående af differencen mellem markedsværdien og værdien af de indestående lån samt
• at kommunen får en forkøbsret på samme vilkår, såfremt Helsinge Hallerne ønsker at sælge ejendommen til tredjemand

Det bemærkes, at kommunens køberet/forkøbsret omfatter hele ejendomskomplekset med adressen Idrætsvej 21 og ikke alene springhallen, således som der var lagt op til i Byrådets beslutning af 9. marts 2015. Dette skyldes, at det nu ligger fast, at hallen bliver sammenbygget med de øvrige bygninger på grunden og den kommer ikke til at ligge på et særskilt udmatrikuleret areal.

Vedtægtsændringerne får den betydning,

• at kommunen skal tage stilling til eventuelle senere vedtægtsændringer, som Helsinge Hallerne måtte ønske
• at kommunen skal tage stilling til eventuel låneoptagelse ud over de allerede eksisterende lån og det garanterede lån på kr. 19 mio. i KommuneKredit
• at kommunen har ret til at overtage ejendommen ved Helsinge Hallernes opløsning (det er denne ret, som er udmøntet mere specifikt i deklarationen)

Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk 1 og §6, stk.1.


Økonomi
Som nævnt søges der om en garanti for et aftalelån på 19,0 mio. kr. med en løbetid på 25 år med afdrag og fast rente.

Den effektive renten i lånetilbudet af 28. maj 2015 er angivet til 1,88%.

Den årlige ydelse er på baggrund heraf beregnet til 953.185 kr.

De eksakte vilkår for lånet kendes først ved faktisk låneoptagelse. De vil derfor kunne afvige fra ovenstående.

Kommunen skal ved garantier af denne type, jf. Lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til det garanteret lån.

Konkret betyder det, at der skal deponeres et beløb på 19,0 mio. kr. Da deponerede beløb ikke må tælles med i Kommunens likviditet medfører dette en tilsvarende nedgang i Kommunens likviditet.

Det deponerede beløb frigives efter 1 år med 1/25 hvert år i de efterfølgende 25 år.
Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier. Der er i tidligere sager med garantier til Haller ikke opkrævet provision. Administrationen lægger derfor op til, at der ikke opkræves provision af en evt. garanti i denne sag.


Bilag
Lånetilbud (dok 2014/43288 017)

Ydelsesoversigt (dok 2014/43288 018)

Udkast til deklaration (dok 2014/43288 053)

Forslag til vedtægtsændringer (dok 2014/43288 054)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:

1. at give Kommunal garanti til Helsinge Hallerne i forbindelse med optagelse af et 25-årigt aftalelån i KommuneKredit på 19,0 mio. kr. med afdrag og fast rente, samt at der deponeres et tilsvarende beløb.
2. at anmode administrationen om at påse, at der tinglyses en deklaration og gennemføres vedtægtsændringer for Helsinge Hallerne som anført i sagsfremstillingen.
3. at der ikke opkræves provision af den stillede garanti.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:

1.- 3. Anbefalet, med bemærkning om at der laves en formålsparagraf for anvendelse af Springhallen, i det det skal være en Springhal, der skal kunne anvendes af alle borgere i Gribskov Kommune.

Fraværende: Jannich Petersen og Poul Erik Høyer.


Beslutning
1. - 3. Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





91. Kommunal garanti, Gilleleje Hallen
00.01Ø00 - 2014/37193

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets stillingtagen til, om der skal bevilges kommunal garanti til lån, som ønskes optaget af Gilleleje Hallen. Hallen ønsker at optage lånet som et fastforrentet 20-årigt kontantlån med afdrag.

Den oprindelige ansøgning blev forelagt Økonomiudvalget d. 17. nov. 2014. Det blev på dette møde besluttet at udsætte sagen, med henblik på flere oplysninger fra Hallen.

Administrationen har af flere omgange modtaget oplysninger, herunder et nyt lånetilbud med løbetider på henholdsvis 30, 20 og 10 årsløbetid, samt uddybende forklaringer på tidligere modtaget supplerende regnskabsmateriale. Desuden er sammenhængen mellem hallens driftsudgifter og Kommunens lokaletilskud blevet undersøgt, hvorfor sagen genfremsættes til fornyet behandling.


Ansøgning om garanti og sagens baggrund
Fonden Gilleleje Hallen ansøger om kommunal garanti i forbindelse med Fondens optagelse af et 20-årigt lån på 1,1 mio. kr. (incl. kurstab 1,118 mio. kr.), jf. bilag "Lånetilbud pr. 16.04.15 fra RD med 10. 20 og 30 års løbetid".

Der er kalkuleret med et kurstab på ca. 18.000 kr. Da eksakt kurs og rente først kendes ved egentlig låneoptagelse, kan kurstabet afvige fra dette. For at undgå ny sagsbehandling, på baggrund heraf, foreslås det i indstillingen, at en evt. garanti gives for et beløb på op til 1,15 mio. kr., det vil sige med et maksimalt kurstab på 50.000 kr.

Ansøgningen begrundes med, at et nyt lån vil medføre fremtidige driftsbesparelser, da låneprovenuet skal bruges til energirenovering samt til at indfri dyr bankgæld. Hallen havde i 2013 et underskud på 105.000 kr., og et overskud på 323.527 kr. i 2014.

Jf. Kommunal Fuldmagten kan Kommunen lovlig støtte de opgaver, som Hallen udfører (kultur og idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor give garanti til lånet, men en garanti vil medføre en deponeringspligt for den del af lånet som ikke er omfattet af den kommunale låneramme, jf. nedenfor under Økonomi.

Der er tidligere givet kommunal garanti til lån i Gribskovhallen, Ramløse Hallen og Helsinge Hallerne. Den garanterede restgæld udgjorde ved regnskab 2014 i alt 19,3 mio. kr. Den garanteret restgæld udgjorde i regnskab 2013 18,5 mio. kr.
Hallen skal bruge det nye lån til energirenovering og til indfrielse af nuværende lån med en højere rente.

Hallen har modtaget et tilbud om energirenovering til ny LED belysning på i alt 233.150 kr. excl. moms. Det er i tilbuddet vurderet, at der årligt vil kunne spares 39.593 kwh, og at det nye anlæg vil have en tilbagebetalingstid på 2,82 år (godt 3 år incl. moms). Det betyder, at de sparede udgifter til strøm kan betale anlægget på ca. 3 år. Herefter vil driftsbesparelsen kunne bruges til at forbedre Hallens økonomi i den resterende levetid for det nye belysningsanlæg (bortset for evt. afskrivninger).

Låneprovenuet skal desuden anvendes til indfrielse af et banklån med en restgæld på ca. 730.000 kr. Ydelsen på det nuværende lån udgør ca. 100.000 kr. pr. år.

Administrationen har tidligere modtaget uddybende materiale fra Hallen, som viser et revideret budget for 2015, indeholdende konsekvenserne af det nye lån, redegørelse for en langsigtet budgetstrategi og en redegørelse for betalingsstrømme i virksomheden på kort og lang sigt. Der budgetteres med et overskud på 204.000 kr. i 2015.

Regnskabet for 2014 udviser et overskud på 323.527 kr. (mod budgetteret 489.000 kr.). Regnskabet er behandlet på Gilleleje Hallen's generalforsamling d. 23. marts 2015, men er endnu ikke revisorgodkendt.

Vedr. cash flow, viser regnskab 2014, at virksomheden i 2014 havde en negativ likviditetsudvikling på 129.000 kr. Der er for 2015 budgetteret med en positiv likviditetsudvikling 149.000 kr.

Vedr. den langsigtede budgetstrategi vil Hallen lægge vægt på en stram omkostningsstyring, optimering af arbejdsgange og evt. personaletilpasninger, have fokus på debitorstyring, fokus på Hallens kerneområder, samt kritisk vurderer aktiviteter, der ikke giver indtjening, og endelig have fokus på Cafeens åbningstider og bemanding.


Nye oplysninger i sagen
Byrådet har bedt om yderligere oplysninger i sagen. Det drejer sig om følgende:

1. hvilken betydning har forskellige løbetider for lånet
2. uddybning af fremsendte oplysninger om konkrete økonomiske tiltag Hallen vil iværksætte
3. om der i kraft af en kommunal garanti ikke ydes indirekte støtte til Hallen i form af en rentebesparelse, og om Kommunen ikke på baggrund af deponering får et rentetab
4. lokaletilskud til Hallen

Ad 1.
Jf. bilag "Lånetilbud pr. 16.04.15 fra RD med 10, 20 og 30 års løbetid" bliver ydelsen på et 20-årigt kontantlån ca. 76.000 kr. Ud fra dette kan Gilleleje Hallen opnå en finansiel besparelse på ca. 24.000 kr., idet ydelsen på det nuværende lån udgør ca. 100.000 kr. årligt. Renten på det nuværende lån er 9,3%.

Det foreliggende lånetilbud heraf indeholder også løbetider på 10 og 30 år. Den effektive rente og den årlige ydelse for de 3 lån er vist i nedenstående skema:

Kontantlån med en hovedstol på 1,1 mio. kr.

Jf. ovenfor ønsker hallen at optage et 20-årigt lån, hvorfor den effektive rente bliver 2,87%, og den årlige ydelse 76.000 kr.

Ad 2.
Gillelejehallen har fremsendt uddybende bemærkninger/beskrivelse vedr. ovenfor nævnte tiltag til, hvordan man vil styrke økonomistyringen, og hvilken økonomisk betydning de enkelte tiltag har, jf. bilag "Supplerende bemærkninger til diverse økonomiske tiltag".

• stram omkostningsstyring: Alle ny anskaffelser vurderes nøje. Dette er allerede iværksat fra 2014. Enkelte arbejdsrutiner er ”hjemtaget” og varetages nu af hallens personale fx. Vinduespudsning.
• optimering af arbejdsgange og evt. personaletilpasninger: Der er i efteråret 2014 indgået aftale med Kulturhavnens, fase 1, om at varetage vicevært funktion, som medfører besparelser i forhold til bemandingen i Gillelejehallen. Der anslås en indtjening på ca. kr. 100.000 kr./år.
• fokus på debitorstyring: Opprioritering af fakturering af Gillelejehallens udlejningslokaler, herunder udskiftning af IT-systemer til Bookingsystem og fakturaudsendelse.
• fokus på Hallens kerneområder, samt kritisk vurderer aktiviteter, der ikke giver indtjening: Stop for afholdelse af Gillelejerevyen, kræmmermarked og julemarked i hallen, da ressourceforbrug ikke svare til indtjeningen. Fokus på kernekompetencer: At drive sportshallen samt udlejning af selskabslokaler.
• fokus på Cafeens åbningstider og bemanding: Fra 2014 er åbningstiden i Cafeen ændret, så der kun er åbent, når der er økonomisk grundlag for det. Det betyder, at den lukker daglig kl.19. Dette har frigivet personressourcer, som benyttes til andre formål. Som alternativ til cafeen er der opstillet kaffeautomat, og der er planer om yderligere selvbetjeningsautomater.

Ad 3.
En garanti med efterfølgende ny finansiering vil, jf. ovenfor, medfører, at hallen kan spare en finansiel udgift på ca. 24.000 kr. Dette kan opfattes som et "Kommunalt tilskud", idet den billigere finansiering opnås i kraft af en Kommunal garanti.

Men dette er netop formålet med at stille garanti: At låntager opnår bedre finansieringsvilkår, eller i det heletaget opnår mulighed for finansiering. Dette gør sig gældende i hvert tilfælde, hvor der ansøges om garanti for lån, og er begrundelsen for ansøgningen.

Der er dermed ikke noget specielt i denne ansøgning, vedrørende muligheden for at opnår billigere finansiering, der adskiller den fra tidligere ansøgninger fra andre Idræthaller.

I alle denne type sager er formålet med en garanti at opnå billigere finansiering og/eller overhoved muligheden for finansiering.

Jf. Lånebekendtgørelsen skal Kommunen deponere et beløb svarende til del af det garanteret lån, som ikke er omfattet af den kommunale låneramme. Lånebekendtgørelse sætter snævre rammer for, hvad det er muligt at lånefinansiere. I dette tilfælde gives der kun låneramme for den del af lånet, der anvendes til energibesparende formål.

Konkret betyder det, at der skal deponeres et beløb på ca. 730.000 kr., hvis der gives garanti til dette lån. Da deponerede beløb ikke må tælles med i Kommunens likviditet medfører dette en tilsvarende nedgang i likviditeten.

Deponeringen medfører ikke et rentetab, idet deponerede beløb forrentes på linie med øvrig likviditet, (men altså ikke indregnes i likviditeten). Kommunen har derfor ikke noget rentetab ved deponeringen.

Ad. 4.
Administrationen har undersøgt forholdene vedr. sammenhængen mellem hallens driftsudgifter og Kommunens lokaletilskud.

Gilleleje Hallen får lokaletilskud for idrætsforeningernes brug af idrætshallen samt betaling for Gilbjergskolens brug af hallen.

I 2015 er der bevilliget følgende:

Lokaletilskud: 1.809.383 kr.
Skoleleje: 189.983 kr.
I alt 1.999.366 kr.

Tilskuddet er historiske bestemt.

Gilleleje Hallen består af idrætshal på 1. sal og Møllestuen i stueplan. Kommunens tilskud dækker idrætsforeningernes brug af 1. salen, men ikke foreningernes brug af stueplan. Foreningerne skal selv afholde lejeudgiften, men kan søge Kulturråd/Idrætsråd om tilskud til enten lokaleleje (lokaletilskud) eller tilskud til det arrangement de afholder (kulturrådspuljen). I følge folkeoplysningsloven er der mulighed for kommunen at sige nej til nye lokaletilskud, hvis det er en merudgift for kommunen.

Kommunen giver på nuværende tidspunkt ikke tilskud beregnet efter Gilleleje Hallens driftsudgifter.

Center for Kultur og Turisme har sammen med Kultur- og Idrætsudvalget og revisionen iværksat et arbejde med en ny tilskudsmodel. Dette arbejder er dog endnu ikke tilendebragt.

Da Kommunen alene giver lokaletilskud, samt betaling for Gilbjergskolens brug af hallen, påvirker hallens driftsbesparelse ikke det nuværende Kommunale tilskud.


Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk 1 og §6, stk.1.


Økonomi
Kommunen skal jf. ovenfor ved garantier af denne type, jf. Lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til del af det garanteret lån, som ikke er omfattet af den kommunale låneramme. I dette tilfælde et beløb på ca. 730.000 kr.

Set i lyset af det vedtagne budget for 2015-2018 betyder dette en yderligere udfordring for den i for vejen pressede kommunale økonomi, et forhold der skal indgå i overvejelserne om, hvorvidt garantien skal stilles.

Det deponerede beløb frigives efter 1 år med 1/25 hvert år i de efterfølgende 25 år.
Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier. Der er i tidligere sager med garantier til Haller ikke opkrævet provision. Administrationen lægger derfor op til, at der ikke opkræves provision af en evt. garanti i denne sag.


Bilag
Ansøgning om garanti (dok 2014/37193 030)

Lånetilbud fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 004)

Redegørelse for Hallens økonomi (dok. 2014/37193 012)

Nyt Lånetilbud fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 014)

Opdateret lånetilbud af 26.03.15 fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 022)

Lånetilbud pr. 16.04.15 fra RD med 10, 20 og 30 års løbetid (dok. 2014/37193 025)

Supplerende bemærkninger til diverse økonomiske tiltag (dok 2014/37193 029)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:

1. at beslutte om der skal gives garanti til Gilleleje Hallen i forbindelse med optagelse af et 20-årigt realkreditlån med afdrag og fast rente på op til 1,15 mio. kr. incl. kurstab på maksimal 50.000 kr, samt at deponere et beløb på ca. 730.000 kr.

Og hvis dette tiltrædes:

2. at der ikke opkræves provision af den stillede garanti.
3. at garanti gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Sagen udsættes.

Fraværende: Jannich Petersen, Flemming Møller


Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Sagen udsættes.

Fraværende Jannich Petersen


Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. For: O, V (4)
I mod C og G (2)

2. - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Byrådets beslutning den 13-04-2015:
Ændringsforslag fra Morten Jørgensen, G:
Sagen sendes tilbage til Økonomiudvalget til fornyet behandling.

Tiltrådt.


Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
1. - 3. Anbefalet.

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





92. Etablering af Automatisk Brandalarm (ABA) - Frigivelse af rådighedsbeløb "ABA-anlæg"
82.13.00P30 - 2014/46477

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Formålet med sagen er at søge om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb til etablering af brandsikring af kommunens ejendomme ved etablering af ABA-anlæg.

Som led i kommunens risikostyring skal der etableres ABA-anlæg (Automatisk Brandalarm anlæg) på kommunens skoler, åbne biblioteker samt haller. Dette sker for at sikre kommunes ejendomme af høj værdi mod brand samt at stille kommunen mere attraktivt i forbindelse med det kommende udbud af forsikringer, som skal foretages inden udgangen af 2016.

Mange forsikringsselskaber ønsker ikke at tegne forsikringer eller kun at tegne forsikringer med meget høj selvrisiko, såfremt kommunens ejendomme ikke er sikret mod brand. Derfor skal der, som led i kommunens risikostyring, etableres ABA-anlæg på 6 af kommunens lokationer. De 6 lokationer er:

• Nordstjerneskolen, Ramløse afd.
• Bjørnehøjskolen
• Center for Kultur, Idræt og Turisme, produktionsskolen, UUC og tandplejen, Skolegade 43
• Gribskolen, Græsted afd.
• Gribskolen, Tingbakken
• Birkevang 210 og 212 (sammenbygning af to ejendomme - krav fra byggemyndigheden)

Opgaven med etablering af ABA-anlæg har været udbudt og Siemens er valgt som leverandør ud fra kriteriet - mest fordelagtigt tilbud.

Opgaven igangsættes i sommeren 2015 således, at arbejdet så vidt muligt indpasses i igangværende byggeprojekter samt således, at meget af arbejdet kan foretages i skolernes sommerferie.


Lovgrundlag
LBK 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven) § 38 stk. 2 og § 40


Økonomi
På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til brandsikring af kommunens ejendomme ved etablering af ABA-anlæg.

Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til brandsikring af kommunens ejendomme ved etablering af ABA-anlæg.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til etablering af brandsikring af kommunens ejendomme ved etablering af ABA-anlæg.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
1. Anbefalet

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





93. Handicaprådet 2014-2017 - ud- og indtræden
27.69.48A00 - 2013/29737

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Byrådet med henblik på udpegning af 1 medlem og 1 personlig stedfortræder til Handicaprådet.

Byrådet har udpeget 8 medlemmer og 8 personlige stedfortrædere til Handicaprådet. Det skete på Byrådets konstituerende møde den 9. december 2013. Byrådet behandlede igen udpegning til Handicaprådet på mødet 2. februar 2015, da der var sket ud- og indtræden i rådets funktionsperiode. Rådets aktuelle sammensætning er således nu:

* forkortelsen DH står for Danske Handicaporganisationer

Udtræden af Handicaprådet
Ole Præst ønsker at udtræde som medlem af Handicaprådet af helbredsmæssige årsager.

Indstillinger
DH Gribskov indstiller med virkning fra 01.08.15

• Inger Hansen som medlem af Handicaprådet.
• Ole Præst som personlig stedfortræder for Inger Hansen

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19/02/2014, § 17, stk. 3, jf. stk. 2, og §§ 24-27.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet beslutter

1. at udpege et medlem og en personlig stedfortræder af Handicaprådet som indstillet.

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





94. GIV - Gribskov Kommunes interne servicevirksomhed - status og udvikling
15.04A00 - 2014/19516

Sagsfremstilling
Formålet med fremlæggelse af denne sag er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om status for Gribskov Kommunes Interne serviceVirksomhed (GIV), herunder at Arbejdsmarkedsudvalget skal tage stilling til en eventuel forlængelse af GIV fra 1. januar 2016.

GIV blev etableret 1. januar 2015 på baggrund af beslutning i Byrådet d. 1. september 2014, sag nr. 173. Samtidig blev det besluttet, at en eventuel forlængelse af GIV skulle vurderes med udgangen af november 2016.

Grundet ændring i refusionsreglerne pr. 1. januar 2016 er det nødvendigt at tage stilling til en fortsættelse af GIV allerede juni 2015.

Kort om GIV
Virksomheden danner rammen om ansættelse af langtidsledige fleksjobvisiterede borgere, der har været ledige i mere end 18 måneder indenfor de seneste 24 måneder. Virksomheden danner desuden ramme om den kommunale nytteindsats for kontanthjælpsmodtagere.
Endvidere er dele af virksomhedens fysiske rammer renoveret, således som det blev besluttet i forbindelse med etableringen.

Centralt for virksomhedens virke er, at langtidsledige fleksjobvisiterede sikres en mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansættelse i GIV medvirker til at udvikle de lediges reelle arbejdsevne og dermed rådighed for arbejdsmarkedet. Fælles for de langtidsledige fleksjobbere er, at det er lang tid siden de sidst er indgået i et arbejdsmæssigt fællesskab og de deraf afledte forventninger og krav, der møder dem på arbejdsmarkedet.

Formålet med GIV er overordnet at gøre passive borgere aktive gennem en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Status og erfaringer:
Pr. 1. april 2015 er der i GIV ansat 27 medarbejdere i fleksjob med et timetal på mellem 2-20 timer. Medarbejderne er ansat løbende i perioden januar - april 2015.

Ca. halvdelen af medarbejderne, er placeret i andre kommunale institutioner og enkelte i frivillige foreninger. På GIV, Skovgårdsvej 48, møder ugentligt 13 medarbejdere. Hertil kommer de borgere, der er i nytteindsats (hovedsageligt borgere på kontant- og uddannelseshjælp).

Det er endnu for tidligt i forløbet, at lave præcise konklusioner og fremlægge konkrete erfaringer fra GIV. De foreløbige erfaringer fra de første 5 måneder viser, at mange har udfordringer i forhold til helt basale sociale- og medarbejderrelaterede kompetencer. De har derfor brug for en periode hvor disse kompetencer styrkes. Det kan eksempelvis dreje sig om evnen til at byde sig til i forhold til arbejdsopgaver samt evnen til at tage ansvar for egen deltagelse.
Det at indgå på en arbejdsplads, hvor der på den ene side er rummelighed til at de kan udvikle sig og på den anden side stilles helt normale krav til dem som medarbejdere, gør at GIV rummer væsentligt andre muligheder end et aktiveringsprojekt. Medarbejderne i GIV indgår på en arbejdsplads, får oparbejdet deres sociale og medarbejderrelaterede kompetencer og lærer på ny at begå sig på en arbejdsplads. Kompetencer der er helt fundamentale og grundliggende for at kunne varetage et arbejde.

Erfaringerne er indtil videre således positive i den forstand, at de medarbejdere der har været ansat i længst tid løbende udvikler disse kompetencer og i højere grad får en "arbejdstager identitet". Erfaringerne er også, at dette er en proces, der vil strække sig over længere tid afhængig af den konkrete person, ligesom det kræver tæt opfølgning og sparring med den enkelte.

I det oprindelige beslutningsgrundlag for GIV var det forudsat, at der kunne flyttes ca. 5 medarbejdere ansat i seniorjobs, til GIV. Disse skulle fungere som koordinatorer og understøtte sårbare fleksmedarbejdere i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Disse seniorjobmedarbejdere har det ikke været muligt at rekruttere, da tilgangen af disse er minimal grundet ændret lovgivning.

Ændrede økonomiske vilkår
De oprindelige beregninger for driften af GIV er baseret på de nuværende refusionsregler, hvor kommunen ikke får refusion efter borgere på ledighedsydelse har været ledig i 18 måneder eller mere.

Refusionsreglerne ændres pr. 1. januar 2016 således, at der for borgere med mere end 52 ugers ledighed modtages 20 % refusion fra staten.
Beregningsgrundlaget for GIV er således ændret i og med GIV fra 1. januar 2016 vil medføre en konkret udgift for Gribskov Kommune og ikke længere være en nulsumsløsning

De konkrete driftsudgifter er vanskelige at anslå præcist, da det bl.a. afhænger af de ansattes lønniveau, timeantal m.v.

Der er dog allerede indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme afsat 2,5 mio. kr. til driften af GIV. Administrationen vurderer, at det er realistisk at holde udgifterne til GIV indenfor den økonomiske ramme, der allerede er afsat på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Arbejdsmarkedsudvalget kan således holde udgifterne indenfor egen eksisterende ramme.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er taget hensyn til positive afsmittende personlige, sociale og økonomiske konsekvenser af GIV. Dette være sig f.eks. ansatte med børn og deres rollemodel funktion for børnene, færre afledte udgifter på andre området m.v. Ligesom der i beregningerne ikke er indregnet økonomisk gevinst ved de ansatte, der efterfølgende bliver ansat på det private arbejdsmarked.

Succeskriterier
Det forventes, at minimum 5 ansatte fra GIV fra 2016 i løbet af et kalenderår vil opnå ansættelse udenfor GIV.


Lovgrundlag
Lov om en aktiv socialpolitik § 104 stk. 1


Økonomi
-


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. at GIV forlænges for perioden 2016-2017
2. at der knyttes en virksomhedskonsulent til de ansatte, der er klar til søge job uden for GIV
3. at medarbejdere som udgangspunkt fortsat ansættes for en 1 årig periode i GIV, men at det fremover, i særlige tilfælde, gøres muligt at tilbyde ansatte i GIV en ansættelse over et år, når det vurderes, at den ansatte gennem længerevarende tilknytning vil kunne opnå beskæftigelse udenfor GIV eller har en nøglerolle i forhold til den daglig drift
4. at beslutningen om fokus på langtidsledige med mere end 18 måneders ledighed ændres til 52 uger som konsekvens af refusionsreformen
5. at uddelegere beslutningskompetencen i lignende sager vedr. GIV til Arbejdsmarkedsudvalget

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 03-06-2015:
1. Anbefales at GIV forlænges for perioden 2016-2017 med en evaluering i august 2016
2 - 5. Anbefales.

Fraværende: Thomas Elletoft

Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
1. Anbefales, med Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.
2. - 5. Anbefales

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1. Tiltrådt, med Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning
2. - 5. Tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





95. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet
15.20G00 - 2015/15049

Sagsfremstilling
Formålet med denne dagsorden er, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter 6 overordnede pejlemærker for tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet udarbejdet af KommuneKontaktRådet for Hovedstaden (KKR). KKR indstiller, at pejlemærkerne behandles af Byrådet.
Pejlemærkerne er udarbejdet med baggrund i at beskæftigelsesreformen stiller krav om et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken og for at sikre en række fælles mål for kommunernes arbejde i det Regionale Arbejdsmarkeds Råd (RAR). Pejlemærkerne udtrykker behovet for et øget tværkommunalt samarbejde, der skal imødekomme nogle af de udfordringer, der findes på beskæftigelsesområdet

En embedsmandsgruppe under KKR har derfor udarbejdet et oplæg, inkl. bilag, til fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet.
I gruppen har deltaget 7 jobcentercenterchefer fra Hovedstadsregionen. (Oplægget med bilag er vedlagt denne dagsorden, bilag 1 og bilag 2 ).

Udfordringer på beskæftigelsesområdet
Anbefalingerne til tværkommunale samarbejder, skal imødekomme en række udfordringer på beskæftigelsesområdet. Det drejer sig om følgende udfordringer:

1. Virksomhedsrettet service og jobformidling
2. Målrettet hjælp til opkvalificeringen af ledige / borgere
3. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og A kasser, der i forvejen arbejder på tværs af kommunegrænser
4. IT understøttelse af den tværkommunale jobformidlingsopgave

Udfordringerne kan nærmere beskrives som følger:

• Virksomhedsrettede indsatser - herunder, at jobcentrene samarbejder på tværs for at levere lovformidling og sikrer opfyldelsen af virksomhedernes behov - også i de situationer, hvor det enkelte jobcenter ikke selv har ledige med de rette kompetencer. Jobcentrene skal evne at koordinere på tværs af kommunegrænser i den virksomhedsrettede indsats.
• Borgerrettede indsatser - herunder sikre, at borgeren får en individuel indsats, som svarer til borgerens behov - her kan i det flere tilfælde være en fordel, at tilbuddene til borgere etableres på tværs af kommunerne og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne for at sikre, at de ledige understøttes i at tilegne sig kompetencer, der efterspørges. Det gælder i særlig grad i forhold til de store infrastrukturprojekter og hospitalsbyggeri, der igangsættes i hovedstadsområdet.
• Opkvalificering af medarbejdere - herunder etablere tværkommunale tilbud, som sikrer, at der på alle jobcentre er dygtige medarbejdere, som kan understøtte intentionerne i beskæftigelsesreformen.
• Dokumentation af effekt af indsats - herunder sikre, at kommunerne bliver bedre i stand til at dokumentere og synliggøre effekten af indsatsen og akkumulere dette, så der skabes et bedre overblik over, hvad der virker på de enkelte områder.
• Sikre en administrativ organisering og understøttelse af kommunale medlemmer af RAR - herunder at eksisterende kommunale "embedmandsudvalg for vækst uddannelse og beskæftigelse, med tilhørende koordinationsgruppe med jobcenterchefer m.fl. opretholdes".

I forhold til ovenstående udfordringer anbefaler KKR Jobcentrene i 2015 skal være påbegyndt følgende initiativer:

• at være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft
• at indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, der er på vej, samt hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri, mv.
• at være del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation

• at være en del af et formaliseret samarbejde vedr. opkvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter
• at være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner som en del af indsatsen for de unge ledige.
• at have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcentret
• at have særligt fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling
• medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser, der bruges på beskæftigelsesområdet

Center for Arbejdsmarked (CA) er allerede i dag part i flere tværkommune initiativer som også matcher ovennævnte forslag til tiltag- heraf kan nævnes:

• et samarbejde med flere kommuner om et virksomhedsbredskab, som bl.a. indebærer synliggørelse af jobcentrernes tilbud i fælles tillæg i Frederiksborg Amts Avis
• et samarbejde med en række kommuner i forhold etablering af jobrotationsstillinger
• Samarbejde med 6 Jobcentre i Nordsjælland og CABI om den virksomhedsrettede indsats og uddannelse af ledige på tværs af kommunegrænserne f.eks. branchepakker og fagspecifikke jobklubber
• Fælles kompetenceudvikling med andre Jobcentre
• Etablering af 11-kommuners samarbejde på tværs af Jobcentrene i Nordsjælland, herunder også en fælles kommunal planlægning og samarbejde i forhold til samarbejdet med A-kasserne
• Samtidig er Jobcenteret del af en række samarbejdsnetværk på tværs af Jobcentene på Sjælland på både chef, teamleder og medarbejder niveau

Administrationen anbefaler Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at tiltræde anbefalingerne. Administrationen vurderer, at der allerede er igangsat arbejde på en lang række af de områder som KKR anbefaler. Opmærksomheden henledes dog på at en gennemførelse af samtlige anbefalinger vil være ressourcekrævende og ikke realistisk at fuldføre i 2015.

Administrationen anbefaler endvidere Arbejdsmarkedsudvalget at lade pejlemærkerne indgå i arbejdet med visioner på arbejdsmarkedsområdet og udarbejdelsen af en indsats- og beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune.


Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lov nr. 1842 af 23/12/2014 kap. 5


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1 ARB 06-05-15 Notat tværkommunale samarbejder Dok.nr. 2015/15049 001

Bilag 2 ARB 06-05-15 Bilag vedr. tværkommunale samarbejder Dok.nr. 2015/15049 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet.

1. at godkende de 6 beskæftigelsespolitiske pejlemærker
2. at godkende anbefalingerne til tværkommunale samarbejder
3. at godkende, at den administrative organisering af dette arbejde i en embedsmandsgruppe med tilhørende koordinationsudvalg opretholdes
4. at pejlemærkerne indgår i arbejdet med visioner på arbejdsmarkedsområdet og udarbejdelsen af en indsats- og beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune.
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 06-05-2015:
1-4. Anbefalet

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen og Knud Antonsen

Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
1. - 4. Anbefalet

Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.


Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





96. Indkvartering og boligplacering af flygtninge
82.00G00 - 2015/16571

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet skal beslutte, hvorledes det fremtidige behov for midlertidig indkvartering og permanent boligplacering af flygtninge skal dækkes.

Endvidere skal Byrådet beslutte, hvorledes den stigende udfordring med at skaffe indkvartering og boligplacering af flygtninge løses ved dels at effektivisere sagsgange og ved at samle administrationen heraf i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv og ved dels at tilføre ekstra-ressourcer, svarende til en fuldtidsansættelse, i foreløbigt en 2 års periode.

Baggrund
Stigningen i antallet af modtagne flygtninge og familiesammenførte giver et markant pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge.

Gribskov Kommune (GK) er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge, som GK er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2015 er GK's kvote blevet fastsat til 118 flygtninge - svarende til en fordobling af niveauet i 2014 og en seksdobling i forhold til niveauet i 2008-09.

Udfordringerne med at skaffe boliger til det stigende antal flygtninge er allerede blevet behandlet i to politiske sager i indeværende år.

1: I sagen 'Øget kapacitet af boliger til flygtninge' (Byrådet d. 2/2 2015) besluttedes det, at:

• øge indsatsen for at private boligeejere og øvrige ejendomsbesiddere i stigende grad udlejer deres ejendomme eller værelser til flygtninge.

Indsatsen er udmøntet ved annoncering på kommunens hjemmeside og i den lokale presse (i perioden februar-april 2015). Efter en lidt træg opstartsfase, har der været en rigtig god respons på kommunens annoncering efter private udlejere, og en del af behovet for boliger til flygtninge dækkes nu ad denne vej. Selv om annonceringen har båret frugt, har det vist sig, at det næppe vil være muligt at boligplacere hovedparten af det øgede antal flygtninge og familiesammenførte hos private udlejere.

• ombygge tre kommunale ejendomme (tidligere Riset, Mårum skole, Tinghusevej 15, tidligere dagpleje, Mårumvej 54 og tidligere Vejby gl. børnehave, Femgårdsvej 5). Med ombygningerne udvides boligkapaciteten med 12 værelser til boligplacering af enlige flygtninge og med 3 familieboliger.

Administrationen havde indstillet en fjerde ejendom, den tidligere FO i Blistrup på Udsholtsvej 74, hvor der vil kunne indrettes 9 værelser for 350.000 kr., hvilket dog ikke blev tiltrådt med følgende begrundelse: 'Den tidligere FO i Blistrup anvendes i første omgang ikke til boligplacering. I første omgang afsøges muligheder for boligplacering i andre kommunalt ejede ejendomme og dernæst private lejemål.'
2: I sagen 'Boligplacering af flygtninge samt revidering af bilag B i Ejendomsstrategi 2015'(Byrådet 21/4 2015) besluttedes det at:

• ombygge og indrette yderligere tre kommunale ejendomme mhp. etablering af 4 familieboliger (til i alt 16 flygtninge) og 5 værelser til enlige flygtninge. De tre ejendomme (Gilleleje Stationsvej 4, Kastanie Alle 7 og Ravnstrup Alle 6) stod tidligere opført på Ejendomsstrategiens potentielle salgsliste (bilag B).
  
  Med konverteringen af de tre tomme ejendomme fastholdes disse i kommunalt eje, og de kan dermed ikke umiddelbart indregnes i det salgsprovenu, der opereres med i Ejendomsstrategien. Omvendt har kommunen ikke tomgangsudgifter til disse bygninger. Hvis ejendommene ikke længere skal anvendes til flygtningeformål, vil de kunne realiseres i en senere fase.
  
  For bedre at kunne efterkomme behovet for store familieboliger er antallet af familieboliger i forbindelse med detailprojekteringen blevet reduceret fra fire til tre boliger.

De ovennævnte beslutninger følger op på en praksis i GK, hvor vi så vidt muligt har ønsket at stille permanente boliger til rådighed, fremfor at anvende langt dyrere løsninger, som fx midlertidig indkvartering af flygtninge i pavilloner eller bed and breakfast-ordninger. Denne strategi har været ganske succesfuld, men det seneste års tid har det været mere og mere vanskeligt at undgå udgifter til midlertidig indkvartering. Således anvendtes under 50.000 kr. årligt til midlertidig indkvartering i årene 2012-2013, men alene i 1. kvartal i 2015 har udgiften hertil været 215.000 kr. Denne stigning hænger sammen med flere forhold, men den generelt større tilstrømning af flygtninge samt vanskeligheder med at skaffe permanente boliger til nogle få, store familier er hovedårsagen hertil.

Siden de to beslutningsforslag har regeringen vedtaget en række lovforslag, som bl.a. øger kommunernes handlemuligheder, heriblandt forkortet høringsperiode ved behandling af evt. nødvendige lokalplanændringer, hvis der indrettes boliger i ejendomme, der ikke tidligere har været anvendt til boligformål. Endvidere er der åbnet op for, at kommunen kan lånefinansiere ombygningsomkostninger, hvis der - i samarbejde med boligselskaberne - etableres bofællesskaber (klubværelser) i større almene boliger.

Den aktuelle udfordring - øget antal modtagne flygtninge og familiesammenførte
Hovedparten af de flygtninge, GK modtager, kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger mange af disse om familiesammenføring.
GK har indtil videre modtaget 48 flygtninge (inkl. de varslede til modtagelse d. 1/7 2015) af de 118 flygtninge på 2015-kvoten. Ifølge Udlændingestyrelsens oplysninger er 14 af de modtagne flygtninge på 2015-kvoten gift - og de kan ventes at søge familiesammenføring til deres ægtefæller og deres tilsammen 21 børn.

Administrationen har udviklet en prognosemodel, baseret på de senere års erfaringer vedrørende andelen af flygtninge, der rent faktisk opnår familiesammenføring, samt den gennemsnitlige husstandsstørrelse i de familiesammenførte familier. Ifølge prognosemodellen kan det ventes, at de 118 på 2015-kvoten vil føre til mindst 16 familiesammenføringer.

Udlændingestyrelsen kalkulerer med en faktor på 1,5 pr flygtning. Det stemmer godt overens med vores opgørelser fra 2014. (Altså 118 * 1,5 = 177 svarende til i alt 295 personer).

Boliger til permanent boligplacering af flygtninge
Kommunen råder over et større antal værelser og familieboliger til permanent boligplacering af flygtninge, jf. tabel 1.

Tabel 1: Opgørelse over antallet af værelser og boliger, der anvendes til permanent boligplacering, opgjort per 20/5 - 2015.

*) Heri er medtaget værelser, som der allerede var tegnet kontrakt for inden annonceringen i februar-april måned 2015.
**) Hertil kommer, at kommunen har mulighed for at anvende den kommunale anvisningsret til 25% af boligerne i de almene boligselskaber.

I de kommende måneder øges kapaciteten af boliger til boligplacering af flygtninge efter nedenstående tidsplan, jf. tabel 2.

Tabel 2: Oversigt over forventede antal værelser og boliger, der ventes at kunne anvendes til permanent boligplacering i de kommende måneder.

	Ombyggede, kommunale ejendomme *)		Private udlejere **)
	Værelser	Familieboliger	Værelser	Familieboliger
Juni	7 (Riset)		5	7
Juli				2
August		1+2 (Kastanje Allé og Ravnstrup Allé - er begge i proces)	4
September		3 (Femgaards- vej - afventer flytningen af væver- foreningen)		1 ***)
Oktober	5 (Gilleleje Stationsvej 4 - afventer planforhold og byggesag)

*) Kapacitetsudvidelse, der allerede er politisk besluttet, men som endnu ikke er færdigombygget.
**) Heri er kun medtaget den kapacitet, som er i pipeline, dvs. værelser og boliger, der enten er tegnet kontrakt for, eller hvor det er aftalt, at der skal udfærdiges en kontrakt (opgjort ultimo maj måned 2015). Ved en genoptagelse af annonceringen kan der ventes flere lejemål.
***) Overtagelsestidspunktet er endnu ikke fastlagt.

Kapacitet i forhold til umiddelbart behov for boligplacering
Oplysningerne vedrørende boligkapaciteten og udvidelsen af denne, jf. tabel 1 og 2, kan sammenholdes med oplysninger fra Boligvisitationsudvalget (BVU) om boligplaceringen af de flygtninge, som kommunen har skullet modtage, subsidiært er varslet om. Opgørelsen dækker de boligplaceringer, der var besluttet frem til og med midten af maj måned, jf. tabel 3.

Tabel 3: Oversigt over tildeling af boliger ifølge BVU-oplysninger, d. 22/5 - 2015.

Varslet ankomst- tidspunkt	Midlertidig indkvartering		Permanent boligplacering
	Enlige	Familier (personer)	Enlige	Familier (personer)
1/4 - 2015	2		7	1(3)
1/5 - 2015		1(2)	4	1(5)
1/6 - 2015	2 *)	1(3) **)	1
Ikke- boligplacerede flygtninge, per d. 22/5	4	2(5)

*) BVU har ikke behandlet disse to ansøgninger endnu, men det ventes, at de kan boligplaceres på de værelser, der bliver til rådighed i juni måned. Udlændingestyrelsen har varslet, at GK skal modtage tre flygtninge til d. 1/7 - et syrisk ægtepar uden børn og en ugift, 30 årig mand. Deres sag skal ligeledes behandles på det næste BVU-møde.
**) Familien har fået tildelt en permanent bolig per 15/7 - 2015.

Udover de ikke-boligplacerede flygtninge per d. 22/5 - 2015, har BVU, via ventelisten i UniqOmsorg, oplysninger om tre familiesammenførte familier på henholdsvis 4, 6 og 8 familiemedlemmer, som der skal findes en permanent bolig til. I parentes bemærket, så bliver BVU stort set altid involveret i at finde permanente boliger til familiesammenførte familier. BVU bliver typisk først bekendt med familiesammenføringerne, når familien indsender en ansøgning om anvisningsbolig. Dette hjælper Jobcentret dem med. De facto vil de fleste familier kunne få hjælp, da den familiesammenførte familie evt. kan søge om en anvisningsbolig.

Ud over de nævnte forhold skal det tilføjes, at Jobcenteret indkvarterer flygtninge midlertidig - og indtil permanent bolig foreligger. Disse indkvarteringer, der ofte er af kortere varighed, kendes også fra tidligere år, men har i foråret antaget et større omfang end hidtil, bl.a. fordi de tildelte boliger i nogle tilfælde ikke har været klar til indflytning. De nævnte tre familier, der afventer en permanent bolig i forbindelse med familiesammenføring, har ligeledes været medvirkende til at drive omkostningerne til midlertidige indkvarteringer højere op end sædvanligt.

Opsamlende viser ovenstående opgørelse, at behovet for boliger til permanent boligplacering i de kommende to til tre måneder er mindre end udvidelse af kapaciteten, som vil ske, jf. tabel 2.

I løbet af efteråret må det dog ventes, at der vil opstå kapacitetsproblemer, eftersom kommunens muligheder for at indrette værelser og famillieboliger i kommunens egne ejendomme mhp. permanent boligplacering er ved at være udtømte. Administrationen foreslår derfor, at det besluttes at øge kapaciteten af midlertidig indkvartering, se nedenfor.

Handlemuligheder
Behovet for udvidelse af kapaciteten til indkvartering og boligplacering af flygtninge kan principielt dækkes på en af flere måder, jf. tabel 4:

Tabel 4: Kommenteret oversigt over handlemuligheder

Handlemulighed	Perspektiv
Boligplacering i private udlejningsboliger (flygtningen lejer sig ind hos privat udlejer)	Annoncering efter private udlejere betyder, at en del af kapacitetsbehovet dækkes ad denne vej
Leje af ejendomme mhp. på videreudlejning til flygtninge	Annoncering efter private udlejere betyder, at en del af kapacitetsbehovet dækkes ad denne vej
Opkøb af ejendomme, der egner sig til at boligplacere flygtninge	Administrationen moniterer markedet og vil i givet fald indstille til køb, hvis egnede muligheder viser sig
Ombygning af andre kommunale ejendomme	Her er der for nærværende kun en oplagt mulighed, Græsted Børnehuse, Ramsager, der lukkes per 31/7-2015 (se nedenfor)
Etablering af flere almene boliger	Denne handlemulighed vil først kunne give en kapacitetsudvidelse i et ca. tre-årigt perspektiv og er derfor ikke en mulighed på kort sigt
Etablering af bofællesskaber i samarbejde med boligselskaberne	Denne løsning blev mulig med forårets lovændring. Ombygningsomkostningerne kan lånefinansieres
Udnyttelse af den lovgivningsmæssige mulighed for at boligplacere i midlertidige boliger gennem etablering af 'midlertidig kapacitet', herunder overvejelser om etablering af pavilloner og langtidsleje på kroer, kursussteder o.lign.	Eftersom de ovenstående muligheder for permanent boligplacering næppe vil kunne opveje behovet, vil det være nødvendigt, at GK øger fokus herpå.

Konkret vil administrationen foreslå, at følgende strategier forfølges:

Permanent boligplacering
Administrationen vil fortsat søge at øge kapaciteten af boliger til permanent boligplacering:

• Fornyet annoncering i den lokale dagspresse samt skærpet monitering af ejendomsmarkedet, hvilket vil kunne åbne op for de tre førstnævnte handlemuligheder i tabel 4. Det er administrationens vurdering, at denne fremgangsmåde næppe vil være tilstrækkelig til at skaffe den fornødne kapacitet.
• Etablere kontakt til boligselskaberne for - i samarbejde med dem - at afsøge mulighederne for at etablere bofællesskaber. Kommunen kan lånefinansiere ombygningsomkostningerne, således at store lejligheder kan omdannes til bofællesskaber.

Midlertidig indkvartering
GK har hidtil søgt at begrænse brugen af midlertidig indkvartering, da denne løsning er forholdsvis dyr, særligt hvis det er nødvendigt at gøre brug af kortere ophold på bed and breakfast, feriecentre og lignende.

Fra lovgivningsmæssigt hold er der fastsat en maksimumhusleje ved midlertidig indkvartering. Denne bestemmelse er indsat for, at kommunerne har et incitament til at søge at etablere permanent boligkapacitet, hvor den enkelte flygtning som udgangspunkt skal betale sin egen husleje.

Ved at etablere egen midlertidig kapacitet kan kommunerne imidlertid nedbringe omkostningerne, idet det ikke længere er nødvendigt at anvende lejemål med korttidskontrakter. Dette ses p.t. i mange kommuner.

Administrationen indstiller, at der arbejdes langs følgende retningslinier - i prioriteret rækkefølge:

Langtidsleje til midlertidig indkvartering
Indgåelse af kontrakt om leje af egnede ejendomme på måneds-, kvartals- eller halvårligt basis, fx kursussteder, kroer eller bed and breakfast - i eller uden for GK.

Etablering af et modtagehus
Hvis enlige flygtninge, der må formodes at opnå familiesammenføring inden for en kortere periode, tilbydes en midlertidig indkvartering i et modtagehus, vil dette kunne aflaste administrationen i forhold til, at de pågældende ikke skal tilbydes to permanente boliger. I forbindelse med selve etableringen af modtagehuset vil kapacitetspresset på værelser til permanent boligplacering aftage periodisk.

Vi har hidtil opereret med maximum på ni flygtninge under samme tag, men denne grænse kunne fraviges i modtagehuset, der evt. kunne dimensioneres til at huse op til fx 15-20 enlige flygtninge.

Blandt de større kommunale ejendomme har Stæremosen 57 været overvejet til formålet, men støjforholdene i erhvervsområdet gør, at der kun kan gives tilladelse til beboelse, hvis der foretages omfattende foranstaltninger til støjværn.

Alternativt foreslås Græsted Børnehuse, Ramsager, som lukker per 31/7 2015 indrettet til formålet. Her vil der kunne indrettes op til 8 værelser for 400.000 kr., som vil blive lånefinansieret. Det kan overvejes at opstille nogle få pavilloner (se næste afsnit) i tilknytning til modtagehuset for derved at øge kapaciteten.

Administration vil i øvrigt som led i moniteringen af ejendomsmarkedet indlede en søgeproces mhp. at identificere egnede ejendomme til formålet, så det vil være muligt at agere hurtigt, såfremt der skulle være behov for at etablere flere modtagehuse.

Pavilloner
Der vil endvidere kunne etableres midlertidig kapacitet i pavilloner, som indrettes med fælles indgang/toilet/køkken i midten, og to værelser i hver ende af pavillonerne, hvorved det er muligt at huse to enlige flygtninge i hver pavillon – eller en familie med op til fire personer.

I nedenstående tabel er udgifterne til henholdsvis en ejer- og en lejemodel angivet (priserne er ekskl. moms). Priserne er indhentede i forbindelse med en markedsundersøgelse baseret på kontakt til seks udbydere.

Tabel 5: Udgifter ved etablering 8 pavilloner med i alt 16 værelser, ekskl. moms

Note: Lejeprisen er ved leje i 3 år. Der må påregnes demonteringsomkostninger efter endt lejeperiode. Ved byggemodnede grunde reduceres prisen med ca. 75.000 kr .

Generelt rummer pavillonløsningen en tidsmæssig fordel, da den kan være hurtig at etablere, især hvis der findes grunde med tilslutningsmuligheder. Kapaciteten er også relativ let at afhænde, hvis der ikke længere skulle være brug herfor. Endelig kan istandsættelsesomkostningerne i forbindelse med fraflytning typisk holdes på et lavere niveau ved pavillonløsningen end ved andre boligtyper.

I tabel 6 foretages der en beregning af driftøkonomien ved henholdsvis en eje- og lejemodel. Der tages udgangspunkt i, at der kun vil være midlertidig indkvartering i pavillonerne.

Tabel 6: Årlig driftøkonomi ved etablering af 8 pavilloner med 16 værelser, ekskl. moms

Udgift	Ejer model	Leje model *)
Årlig lejeudgift, excl. forsyningsudgifter		336.000 kr.
Årlige finansieringsomkostninger, excl. forsyning **)	252.000 kr.
Årlige forsyningsudgifter	100.000 kr.	100.000 kr.
Årlige udgifter, i alt	352.000 kr.	436.000 kr.
Lovfastsat maksimal, årlig betaling ved midlertidig indkvartering for leje- og forbrugsudgifter for enlige med og uden børn på 2.122 kr. (per måned) – for 16 lejere	407.424 kr.	407.424 kr.
Indtægt ved midlertidig indkvartering af 16 enlige lejere***)	52.424 kr.	-29.424 kr.

*) Leje modellen er baseret på en 3 årig kontrakt. Lejeudgiften vil kunne stige ved en kortere driftperiode.
**) Rente og afdrag på fastforrentet 25-årigt 2 pct.s annuitetslån på 2,1 mio.kr. og afskrivninger over 10 år beløber sig årligt til 252.000 kr.
***) Ved midlertidig indkvartering af fire par med 1-3 børn i de 8 pavilloner vil det driftøkonomiske regnskab stort set se ud som for enlige, idet den lovfastsatte maksimale husleje for hver af disse familier udgør 4.239 kr., svarende til årligt niveau på 406.944 kr.

Det ses af ovenstående, at driftøkonomien er mest fordelagtig med en ejerløsning. Erfaringer fra andre kommuner peger da også på, at det klogeste vil være ejermodellen.

Tabel 7 rummer en oversigt over steder, hvor pavillonerne vil kunne opstilles. Lokationer med allerede etablerede tilslutningsmuligheder vil have højst prioritet, da det vil bringe de samlede etableringsomkostninger ned.

Tabel 7: Oversigt over egnede opstillingssteder

Anm.: Oversigten indeholder ikke forslag om opstilling på meget små grunde eller grunde i erhvervsområder med et højt støjniveau.

Såfremt Byrådet beslutter, at pavillonløsninger kan anvendes, vil administrationen i første ombæring anvende de byggemodnede grunde og dernæst vurdere, hvilke af de ikke-byggemodnede grunde, der vil kunne inddrages. I de tilfælde, hvor der skal dispenseres for planlovens §5u, vil PMU blive inddraget.

• 
  Effektivisering af administrationen af boligplaceringen og indkvarteringen
  
  Task Force
  Administrationen er p.t. i færd med at etablere en tværorganisatorisk Task Force, der skal sikre, at udfordringerne med at integrere det stigende antal flygtninge håndteres optimalt.
  
  Task Forcen vil bl.a. give mulighed for at afstemme oplysninger vedrørende behovsudviklingen med prioriteringer vedr. øgningen af kapaciteten af boliger til henholdsvis boligplacering og indkvartering. Overvejelser vedrørende den mere langsigtede udvidelse af boligkapaciteten til såvel boligplacering og indkvartering vil naturligt høre hjemme i Task Force.
  
  Samling af administrationen af boligplacering og indkvartering
  Selv om Task Forcen ventes at kunne tilvejebringe den fornødne koordination, overvejes det at samle administrationen af boligplacering og indkvartering i én administrativ enhed.
  
  Som vist ovenfor har GK's kapacitet tidligere været tilstrækkelig, og behovet for at indplacere flygtninge i midlertidige boliger har været begrænset. Opgaven med at finde midlertidige boliger blev indtil december 2014 varetaget af Center for Social og Sundhed, men overgik til Jobcenteret i forbindelse med den nye organisering af integrationsarbejdet.
  
  Presset på at finde midlertidige boliger har været stigende siden slutningen af 2014, og gennem hele 2015 er opgaven vokset så meget i omfang, at det i lange perioder er en fuldtids- beskæftigelse for en sagsbehandler at løse. Aktuelt stiger presset yderligere af følgende årsager:
  
  1: En del af de lejemuligheder Jobcenteret har benyttet hidtil, er helt eller delvis ophørt pga. af dårlige erfaringer for udlejer.
  2: Feriesæsonen står for døren og andre kunder har booket boligerne eller er bare generelt mere attraktive for udlejere.
  3: Andre kommuner i Nordsjælland har samme udfordring, og der er rift om de midlertidige boliger i nabokommunerne.
  4: Det akkumulerede antal flygtninge og det kommende antal (kvoten + familiesammenføring), øger behovet for midlertidige boliger.
  5: Familiemønstre, fx ved fem eller flere børn, er meget vanskelige at boligplacere både permanent og midlertidigt.
  
  Der har aldrig været en egentlig normering til at løse opgaven, og aktuelt fylder den så meget i Jobcenteret, mentalt og tidsmæssigt, at det medvirker til manglende opfølgning i sagerne, fordi "brandslukning" i boligspørgsmålet må prioriteres først. Der er aktuelt internt og eksternt skærpet revisionstilsyn på sagsbehandlingen i integrationsteamet. Det er integrationsteamets vurdering, at boligspørgsmålet aktuelt er den største barriere for at opnå fokus på Jobcenterets kerneopgaver i integrationsarbejdet.
  
  Ovennævnte taler for at samle administrationen af boligplacering og indkvartering i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv (CBEE), hvor ansvaret for administrationen af boliger og ombygning af ejendomme er placeret. Endelig er BVU forankret i CBEE.
  
  Hvis der skal ske en overførelse af opgaven med at tilvejebringe midlertidige løsninger til CBEE, bør der samtidigt tilvejebringes ressourcer - foreløbigt i en 2-årig periode. Denne ressource vil endvidere kunne aflaste i forhold til arbejdet med at annoncere efter og indgå kontrakt med private boligejere og bistå i forhold til opfølgning på boligsociale spørgsmål, fx i forbindelse med indflytningen, i og omkring modtagehuset - og senere hen ved familiesammenføringer.
  
  Ved en overførelse af opgaverne til CBEE vil Integrationsteamet fortsat kunne agere hurtigt, fx ved nyankomne flygtninge lige op til en weekend ved i akutte tilfælde at anvende Bed and Breakfast-ordninger.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).
  
  LBK nr. 1021 af 19/09/2014 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).
  
  BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.
  
  BEK nr. 1111 af 09/10/2014 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2015.

  BEK nr 721 af 13/05/2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

  LOV nr. 539 af 29/04/2015 Lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge). (Vedr. planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder for flygtninge).
  
  
  Økonomi
  Som det fremgår af sagsfremstillingen, er budgetområdet under pres - afledt af stigningen i antal flygtninge og familiesammenførte.
  
  Overordnet set dækkes omkostningerne til integrations- og flygtningeområdet af de midler, Gribskov Kommune modtager over den specifikke udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtog i alt 10,8 mio. kr. I erkendelse af det øgede pres på kommunerne har Økonomi- og indenrigsministeriet i 2015 fordelt 325 mio. kr. i tilskud til modtagelse og integration af flygtninge. Heraf har Gribskov Kommune fået 1,2 mio. kr. i investeringstilskud til dækning af ekstraordinære udgifter til hurtig udvidelse af boligplacering af flygtninge - og derudover har GK modtaget knapt 2 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud.
  
  Der blev i forbindelse med BO2 2015 peget på, at modtagelse og boligplacering af flygtninge og familiesammenførte er en opgave, der ikke forventes at kunne afholdes inden for de eksisterende ejendomsrammer. Dette forventes finansieret via øget refusioner og tilskud. I BO3 2015 annonceres et merforbrug til modtagelse af flygtninge på grund af øget tilgang af flygtninge på kommunekvoten og en stigning i antal familiesammenføringer med deraf følgende udgifter til modtagelse og boligindretning. Selve udvidelsen af boligkapaciteten kan lånefinansieres. Merudgifterne for 2015 vil blive vurderet i forbindelse med BO4 mhp. anvisning af finansiering, herunder låneoptagelse til ombygning af ejendomme, jf. gennemgangen ovenfor.
  
  Administrationen arbejder i 2. halvår 2015 videre med en systematisk gennemgang af flygtningerammen, og i forlængelse heraf etableres en rapporterings- og prognosemodel, der giver endnu bedre gennemsigtighed i sammenhængen mellem økonomi, antal flygtninge, besluttet serviceniveau mv.
  
  
  Bilag
  -
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at:

  1. at der etableres kontakt til boligselskaberne for - i samarbejde med dem - at afsøge mulighederne for at etablere bofællesskaber. Kommunen kan lånefinansiere ombygningsomkostningerne, således at store lejligheder kan omdannes til bofællesskaber.
  2. at ejendommen Ramsager 33, tidligere Græsted Børnehuse, Ramsager, anvendes til midlertidig indkvartering (modtagehus), herunder til indkvartering af enlige flygtninge, der afventer familiesammenføring. Der vil kunne indrettes op til 8 værelser for 400.000 kr. Ombygningsomkostningerne vil blive lånefinansieret.
  3. at der i takt med behovet etableres midlertidige indkvarteringsmuligheder i pavilloner på de byggemodnede grunde Boagervej 28, Hesselbjergvej 57 og Hammerrichsvej 4. Der vil i alt kunne etableres op til 14 familieboliger eller op til 28 værelser for 3,6 mio. kr., som vil blive lånefinansieret.
  4. at den stigende udfordring med at skaffe indkvartering af og boligplacering til flygtninge løses ved dels at samle administrationen heraf i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv og ved dels at tilføre ekstra-ressourcer, svarende til en fuldtidsansættelse, i foreløbigt en 2 års periode.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. For: A, C, G, V (6). Imod: O (1).
  Anbefalet
  
  2. Anbefalet
  
  3. Anbefalet, med bemærkning om at Hesselbjergvej 57 ikke anvendes til pavilloner.
  
  4. Ikke anbefalet idet, Økonomiudvalget anbefaler at dette indgår i BO 3.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. For: A, C, G, V, Ø (20). Imod: O (2).
  Tiltrådt.
  
  2. Tiltrådt.
  
  3. Tiltrådt, med Økonomiudvalgets bemærkning om at Hesselbjergvej 57 ikke anvendes til pavilloner.
  
  4. Ikke tiltrådt idet, Byrådet anbefaler at dette indgår i BO 3.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  97. Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm.
  19.00G00 - 2014/45756
  
  Sagsfremstilling
  Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om, at sagen vedrørende lokaler til Museum Nordsjællands ledelse og administration skal afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019, og at borgmesteren bemyndiges til, sammen med borgmestrene i Hillerød Kommune og Hørsholm Kommune, at forhandle sagen færdig indenfor de politisk afstukne rammer.
  
  Denne sagsfremstilling er en fælles sagsfremstilling, som fremlægges til politisk behandling parallelt i Gribskov, Hillerød og Hørsholm.
  
  Baggrund
  Der har den 11. december 2014 været afholdt møde mellem borgmestrene fra Gribskov, Hørsholm og Hillerød, som er de tre kommuner, der står bag driften af Museum Nordsjælland. På mødet var der enighed om:

  • at driftsudgifterne deles af kommunerne bag Museum Nordsjælland og at alle forslag både til lejede og til kommunale lokaler må lægges frem til drøftelse, og at prisen vil være en væsentlig konkurrenceparameter i forhold til beliggenhed
  • at den fælleskommunale finansiering af ledelses- og administrationslokaler ligger udover eksisterende kommunalt driftstilskud, og sagen skal indgå i de kommunale budgetforhandlinger for budget 2016 - 2019, hvor borgmestrene skal bære forslaget ind i budgetprocessen

  
  De tre kommuners kulturchefer blev bedt om i samarbejde med Museum Nordsjælland at udarbejde en oversigt over hver af de tre kommuners muligheder for at udpege mulige lokaler og at beskrive de økonomiske konsekvenser for bundet hermed.
  
  Borgmestrene mødtes igen den 21. april 2015 for at drøfte indstilling fra Museum Nordsjælland om de lokaler, som kunne komme på tale som lokation for museets ledelse og administration.
  
  Borgmestrene ønskede - med forbehold for, at Hillerød Byråd godkender det - at der skal arbejdes videre med to konkrete scenarier; Mårum Skole (Gribskov) og Frederiksgade 9 (Hillerød). Borgmestrene ønskede dels en beregning af den samlede økonomi, der relaterer sig til hvert af forslagene - anlægsudgifter til renovering, husleje, afledte driftsomkostninger, deponering mm. og fordelt på hver af kommunerne - dels at Museum Nordsjælland giver en museumsfaglig vurdering af, hvordan vi "får mest museum for pengene".
  
  Borgmestrene påpeger, at økonomien er en væsentlig faktor for den videre proces.
  
  Borgmestrene aftalte - med forbehold for politisk godkendelse heraf - at der på fagudvalgs-, Økonomiudvalgs- og Byrådsmøder i juni måned i de tre kommuner fremlægges en fælles sagsfremstilling med henblik på stillingtagen til hvorvidt de konkrete og beskrevne forslag skal indgå i den videre budgetproces og stillingtagen til forslag om, at borgmestrene bemyndiges til at forhandle sagen endelig på plads indenfor de politisk afstukne rammer.
  
  Borgmestrene aftalte at mødes igen den 25. juni 2015 - hvor alle tre byråd har haft byrådsmøder - for at orientere om byrådenes stillingtagen og for at drøfte den videre proces.
  
  Scenarier
  De to scenarier, som omfatter henholdsvis Mårum Skole, Gribskov og Frederiksgade 9, Hillerød er uddybende beskrevet i notat af 15.04.2015.
  
  Bestyrelsen for Museum Nordsjælland skriver i notat af 29.04.2015:
  
  Lokalerne på både Mårum Skole og i Frederiksgade 9 vil opfylde museets ønsker om pladsforhold. Men sammenholdes lokaliteternes funktionalitet og de logistiske forhold, anbefaler museets ledelse og en enig museumsbestyrelse klart, at der arbejdes videre med at undersøge muligheden for, at museets arkæologi og administration placeres i Frederiksgade 9.
  
  En lokaleløsning, der tager udgangspunkt i en indflytning i Frederiksgade 9, vil være et stort aktiv for Museum Nordsjællands udvikling. Først og fremmest kan museets afdelinger samles på adresser, der harmonerer med museets organisationsplan. I den forbindelse vil det være en klar fordel, ar museets afdelinger ikke spredes med samles på kun to lokaliteter: i Frederiksgade 9-11 i Hillerød og i museets bygninger på Sdr. Jagtvej i Hørsholm.
  
  At medarbejdernes samles på kun to lokaliteter vil effektivisere arbejdsgangene. Der spares tid og penge på transporttid og mødetid, når medarbejderne har deres daglige gang samme sted. Den daglige kontakt sikrer dynamiske og effektive faglige miljøer, både når det drejer sig om sagsbehandling, forskning og formidling. Kræfterne vil kunne koncentreres om opgaveløsning, og det vil ikke mindst komme formidlingen, og dermed borgerne til gode. Hertil vil det være et stort aktiv, at de nuværende udstillingsarealer i Frederiksgade 11, som tænkes anvendt til en stor arkæologisk udstilling, ligger i direkte tilknytning til den arkæologiske afdeling. En effektivisering og rationalisering af museets arbejdsgange vil løfte hele ideen med museumsfusionen: mest mulig museum for pengene.
  
  Museets bestyrelse indstiller således, at der arbejdes på at realisere mulighederne for en placering af Museum Nordsjællands ledelse og administration i lokalerne Frederiskgade 9, Hillerød.
  
  Uddybende beskrivelse af museumsbestyrelsens anbefaling fremgår af notatet af 29.04.2015.
  
  
  Lovgrundlag
  Efter lånebekendtgørelsens §3, stk, 1, nr. 7 henregnes følgende til kommunens låntagning:
  
  Den del af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, indgået af kommunale fællesskaber, interessentselskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med kommunale deltagelse om benyttelse af ejendomme, lokaler mv., hvis etablering kan sidestilles med en kommunale anlægsopgave.
  
  Ved vurderingen af, om der er tale om kommunale deltagelse indgår:

  • om kommunen yder driftstilskud
  • om der er andre økonomiske forpligtelser for kommunen
  • om kommunen har indflydelse på driften af det kommunale selskab eller lign. gennem kommunale udpegede repræsentanter i bestyrelsen.

  Supplerende har Økonomi- og Indenrigsministeriet på konkret forespørgsel bekræftet, at der ikke gælder særlige regler for museer i forhold til lånebekendtgørelsens §3, stik 1, nr. 7.
  
  Det er yderligere blevet klargjort, at uagtet, at der er tale om en kommunal bygning vil de øvrige driftstilskudskommuner blive deponeringspligtige med et beløb svarende til deres andel af værdien af den bygning, som stilles til rådighed.
  
  
  Økonomi
  Overslag over de økonomiske implikationer af hvert af de to scenarier:
  
  Scenarie 1. Mårum Skole, Gribskov:
  Huslejen udgør 422.275 kr. årligt svarende til 475 kr. pr. kvm. for hver af de 889 kvm. Hillerød og Hørsholm betaler hver 1/3 svarende til 140.758 kr. årligt.
  
  Øvrige driftsudgifter anslås til 500.000 kr. hvoraf Museum Nordsjælland betaler 250.000 kr. Resten fordeles med 1/3 til hver kommune , svarende til 84.000 kr. årligt.
  
  Deponeringsberegning
  Ejendomsvurdering: 6.500.000 kr. Hele ejendommen er på 1.343 kvm. incl. kælder og tagetage. Museet skal leje 889 kvm. Museets andel af hele bygningen vil således udgøre ca. 61 % svarende til et forholdsmæssigt deponeringsgrundlag på 3.965.000 kr.
  Gribskov Kommune deponerer, som ejer af bygningen, ikke. Hillerød Kommune og Hørsholm Kommune deponerer hver 1.322.000 kr. Renoveringsomkostning (afholdes af ejerkommunenI) anslået 2.200.000 kr.
  
  Scenarie 2. Frederiksgade 9, Hillerød:
  Huslejen udgør 585.000 kr. årligt svarende til 950 kr. kvm. for hver af de 616 kvm. Gribskov og Hørsholm betaler hver 1/3 svarende til 195.000 kr. årligt.
  
  Øvrige driftsudgifter anslås til 500.000 kr. hvoraf Museum Nordsjælland betaler 250.000 kr. Resten fordeles med 1/3 til hver kommune, svarende til 84.000 kr. årligt.
  
  Deponeringsberegning
  Ejendomsvurdering: 7.700.000 kr. Hillerød Kommune deponerer, som ejer af bygningen, ikke. Gribskov Kommune og Hørsholm Kommune deponerer hver 2.333.333 kr. 2.566.667 kr. (beløb rettet for regnefejl i forbindelse med behandling af sagen i Kultur- og Idrætsudvalget den 2. juni 2015, udvalget blev orienteret om rettelsen den 27.5.2015). Renoveringsomkostning (afholdes af ejerkommunen) anslået 6.000.000 kr.
  
  Sammenfattende økonomisk oversigt over samlede kommunale udgifter:
  

  	Mårum Skole, Gribskov	Frederiksgade 9, Hillerød
  Renovering og istandsættelse	2.200.000	6.000.000
  Årlig leje	422.000	585.000
  Årlige driftsudgifter	250.000	250.000
  Deponering (ikke for ejerkommune)	1.322.000	2.333.333

  
  Udgifter/indtægter for hver kommune:
  
  Scenarie I. Mårum Skole

  	Gribskov	Hillerød	Hørsholm
  Renovering og istandsættelse	2.200.000	0	0
  Årlig leje	-	141.000	141.000
  Årlige driftsudgifter	84.000	84.000	84.000
  Samlede årlige driftsudgifter	84.000 *)	225.000	225.000
  Lejeindtægt	284.000	-	-
  Deponering	0	1.322.000	1.322.000

  *) + vedligehold
  
  Scenarie 2. Frederiksgade 9.

  	Gribskov	Hillerød	Hørsholm
  Renovering og istandsættelse	0	6.000.000	0
  Årlig leje	195.000	-	195.000
  Årlige driftsudgifter	84.000	84.000	84.000
  Samlede årlige driftsudgifter	279.000	84.000 *)	279.000
  Lejeindtægt	-	390.000	-
  Deponering	2.333.333 2.566.667 (beløb rettet for regnefejl)	0	2.333.333 2.566.667 (beløb rettet for regnefejl)

  *) + vedligehold
  
  
  Bilag
  
  Bilag 1: Lokaler til Museum Nordsjælland - Museets anbefaling 29-04-15
  Dokumentnr.: 2014/45756 018
  
  Bilag 2: Lokaler til Museum Nordsjælland - notat af d. 15-04-2015
  Dokumentnr.: 2014/45756 019
  
  Bilag 3: Følgebrev til borgmestre til notat af d. 15-04-2015
  Dokumentnr.: 2014/45756 020
  
  Bilag 4: Pressemeddelelse: Aktiv opbakning til Museum Nordsjælland
  Dokumentnr.: 2014/45756 017
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet at:

  1. endelig afklaring af beslutning om lokalisering af Museum Nordsjællands ledelse og administration henvises til budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019
  2. de økonomiske vilkår vedr. hvert af de to scenarier indgår i budgetdrøftelserne
  3. Museum Nordsjællands indstilling til placering af museets ledelse og administration og placeringens driftsmæssige betydning indgår i de videre drøftelser
  4. Borgmesteren bemyndiges til indenfor de gennem budgetaftalernes fastlagte rammer at forhandle sig frem til en endelig aftale om placering

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 02-06-2015:
  1 - 4 Anbefalet
  Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med Mårum Skole.
  
  Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 4. Anbefales, med Kultur- og Idrætsudvalgets anbefaling om at der arbejdes videre med placering på Mårum Skole.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 4. Tiltrådt, med Kultur- og Idrætsudvalgets anbefaling om at der arbejdes videre med placering på Mårum Skole.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  98. Investeringspuljen 2015
  24.10A00 - 2015/00442
  
  Sagsfremstilling
  Sagen om Investeringspuljen 2015 er begæret i Byrådet.
  
  
  Supplerende oplysninger fra administrationen tilføjet 8.6.2015
  Økonomiudvalget besluttede den 26.01.2015 at bemyndige Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til i fællesskab at fordele puljen ud fra de godkendte kriterier, dog med det forbehold, at sagen sendes tilbage til endelig godkendelse hos Økonomiudvalget i tilfælde af uenighed om disponeringen af puljen de to udvalg imellem.
  
  Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget afholdt ekstraordinære udvalgsmøder den 02.06.2015, og udvalgene er enige om disponering af puljen (jf. anbefalinger fra Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget).
  
  Sagen blev forelagt for udvalgene med nedenstående sagsfremstilling:
  
  
  "Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til beslutning om tildeling af midler fra puljen for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2015. Der er udarbejdet en samlet oversigt over ansøgningerne (bilag 1), som ligeledes er udsendt som papirbilag til udvalgenes medlemmer.
  
  Vejledende rammekriterier for Investeringspuljen er godkendt i Økonomiudvalget den 26.01.2015 (bilag 3).
  
  På mødet i Økonomiudvalget den 26.01.2015 blev bemyndigelsen af Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget, til i fællesskab at fordele Investeringspuljens midler, godkendt. Dog med det forbehold, at sagen sendes til endelig godkendelse hos Økonomiudvalget i tilfælde af uenighed om disponering af Investeringspuljen de to udvalg imellem.
  
  Den samlede Investeringspulje er på 3.280.000 kr. netto (baggrunden for beløb er formuleret under Økonomi).
  
  Gribskov Kommune har modtaget 50 ansøgninger til Investeringspuljen 2015 (bilag 2). Der er indkommet ansøgninger svarende til i alt 15.729.488 mio. kr. (netto). Administrationen har gennemgået ansøgningerne og kategoriseret dem med henblik på videre politisk prioritering, da der er ansøgt for langt over de midler der er afsat i Investeringspuljen.
  
  Administrationens vurderinger er sket med udgangspunkt i de vejledende rammekriterier for Investeringspuljen (bilag 3). Administrationen har ligeledes set særligt på hvorledes de ansøgte projekter og indsatser er:

  • nyskabende og understøtter Gribskov Kommunes strategier på kultur, idræts, erhvervs- og turismeområdet
  • borger- og foreningsdrevne initiativer med lokal forankring der fremmer samarbejde med erhvervsliv, kulturinstitutioner m.v.
  • af generel betydning for Gribskov Kommune
  • medvirkende til realisering af større igangværende projekter
  • markante og synlige initiativer som fx events, der skaber merværdi umiddelbart

  
  Administrationen har kategoriseret ansøgningerne ud fra en vurdering af hvorledes ansøgningerne opfylder de vejledende kriterier: helt, delvis, slet ikke eller ansøgninger som kommunen jf. kommunalfuldmagten ikke har hjemmel til at kunne give økonomisk tilskud. Sidstnævnte kategori anbefaler administrationen gives afslag.
  
  Vurdering af de enkelte ansøgninger fremgår af bilag 2.
  
  Det samlede beløb for de ansøgninger der opfylder Investeringspuljens kriterier helt eller delvis udgør 12.052.671 kr. netto og forelægges med henblik på en politisk prioritering af udmøntning af midlerne under Investeringspuljen 2015."
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  Den samlede Investeringspulje er på 4,03 mio. kr. netto.
  
  I forbindelse med budgetaftalen blev aftalepartnerne enige om, at Munkeruphus' årlige driftstilskud på 0,75 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 finansieres via puljen.
  
  Det resterende beløb i puljen udgør dermed 3.280.000 kr. Af dette beløb er op til 0,2 mio. kr. af de afsatte midler fra puljen øremærket til støtte til idrætsforeninger i mindre lokalsamfund blandt ansøgningerne til Investeringspuljen 2015.
  
  
  Bilag
  Bilag 1 ETU_KIU 02-06-15 Oversigt over ansøgninger og bilag Dok.nr. 2015/00442 016
  
  Bilag 2 ETU_KIU 02-06-15 Vurdering af ansøgninger til Investeringspuljen 2015 Dok.nr. 2015/00442 017
  
  Bilag 3 ETU_KIU 020615: Vejledende rammekriterier. Dok.nr. 2015/00442 015
  
  
  Administrationens indstilling
  Sagen blev forelagt for udvalgene med nedenstående indstilling:
  
  "Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget at:

  1. fordele Investeringspuljen 2015 mellem de indkomne ansøgninger"

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 02-06-2015
  
  Michael Bruun (V) erklærer sig inhabil i sagen.
  Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.
  
  Afstemning om Michael Bruun er inhabil ift. hele punktet:
  For: Michael Bruun (V) (1)
  Imod: A, G, Jørgen Emil Simonsen (V), Poul-Erik Høyer (V) og Birgit Roswall (V) (8)
  Michael Bruun erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.
  
  Afstemning om Michael Bruun er inhabil alene ift. til ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49):
  For: A, V (7)
  Imod: G (2)
  Michael Bruun erklæres inhabil ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49)
  
  
  Ulla Dræbye (A) erklærer sig inhabil ift. ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8).
  Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.
  
  Afstemning om Ulla Dræbye er inhabil ift. til ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8):
  For: Ulla Dræbye (A) og V (5)
  Imod: Pia Foght (A), Betina Sølver Hansen (A) og G (4)
  Ulla Dræbye erklæres inhabil ift. ansøgningen fra Tegners Museum (nr. 8)
  
  
  Procesforslag
  Sagen behandles ansøgning for ansøgning.
  For: A, V (7)
  Imod: G (2)
  Procesforslaget er tiltrådt
  
  
  Besluttet at imødekomme følgende ansøgninger:
  

  Projekt	Ansøger	Anbefalet beløb til bevilling (brutto) kr
  Genetablering og udvidelse af slæbested og flydebroer	Gilleleje Sejlklub	200.000 kr.
  Liv i Ramløse	Ramløse Hallen	450.000 kr.
  Ombygning af eksisterende lokaler til BSI Foreningsfitness i Blistruphallen	BSI Foreningsfitness	200.000 kr.
  Åbent Vand Svømning i Gribskov Kommunes Natur	Gribskov Familie Svøm	114.000 kr.
  Høstfestival på Esrum Kloster - lokale fødevarer giver lokale jobs	Smag på Nordsjælland	140.000 kr.
  Nordkystens Kunst Triennale	KunstHusUdenMure	300.000 kr.
  Havsvømning for alle	Nordkystens Livrednings Klubber	300.000 kr.
  Styrkelse af lokal, autentisk og bæredygtig produktion i Gribskov Kommune	Gribskov Spisekammer og Rabarbergården	175.000 kr.
  Bålhytte med to shelters	Det Danske Spejderkorps /Holbo afd.	215.000 kr.
  Ringridderfest i Græsted	Græsted Ringridning / Hestegruppen Gribskov	115.000 kr.
  Forprojektering af nyt sporanlæg og udstillingshal ved Græsted Station	Nordsjælland Veterantog	195.500 kr.
  Naturlegeplads Gilleleje	Naturlegeplads Tisvildeleje	425.000 kr.
  Årets revy 2015 / Græsted Revyen	Græsted Revyen	150.000 kr.
  Midlertidig sauna-facilitet samt eventrække for Gilleleje Havbad	Foreningen Gilleleje Havbad	100.000 kr.
  Ny skabende liv	Ramløse Forsamlingshus	100.000 kr.
  Sommerkoncerter i Helsinge**	Gadekærsforeningen Helsinge**	50.000 kr. **
  Mundtlig fortælling for børn og voksne	Nordkystfortællerne	50.000 kr.
  Pyramidetaget på Rudolph Tegners Museum***	Rudolph Tegner-museet***	15.000 kr. ***
  DM i Military for ponyer	Søborggård Rideklub	15.000 kr.
  Stafet for livet	Stafet for livet	35.500 kr.

  
  ** Michael Bruun deltog ikke i behandling af ansøgningen fra Gadekærsforeningen Helsinge grundet inhabilitet.
  *** Ulla Dræbye deltog ikke i behandlingen af ansøgningen fra Rudolph Tegner-museet grundet inhabilitet.
  
  
  Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 02-06-2015:
  Michael Bruun (V) erklærer sig inhabil i sagen.
  Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.
  
  Afstemning om Michael Bruun er inhabil ift. hele punktet:
  For: Michael Bruun (V) (1)
  Imod: A, C. G, O og Knud Antonsen (V), Jørgen Emil Simonsen (V) (7)
  Michael Bruun erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.
  
  Afstemning om Michael Bruun er inhabil alene ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49):
  For stemte: A, C, O, V O (6)
  Imod: G (2)
  Michael Bruun erklæres inhabil ift. ansøgningerne fra Gadekærsforeningen (nr. 45-49)
  
  
  Thomas Elletoft (G) erklærer sig inhabil i sagen
  Habilitetsspørgsmål bringes til afstemning.
  
  Afstemning om Thomas Elletoft er inhabil ift. hele punktet:
  For: G, O (3)
  Imod: A, C, V (5)
  Thomas Elletoft erklæres ikke inhabil ift. hele punktet.
  
  Afstemning om Thomas Elletoft er inhabil alene ift. ansøgningen fra Køster & Co/Gribskov Spisekammer og Rabarbergaarden (nr. 22):
  For: A, C, O, V (6)
  Imod: G (2)
  Thomas Elletoft erklæres inhabil ift. til ansøgningen fra Køster & Co/Gribskov Spisekammer og Rabarbergaarden (nr. 22)
  
  
  Procesforslag fra Lone Møller (A)
  Sagen behandles ansøgning for ansøgning.
  For: V, A , O (5)
  Imod: C, G (3)
  Forslaget er tiltrådt
  
  
  Ændringsforslag fra C
  Fordeling af puljemidlerne indstilles til efter budgetvedtagelsen i oktober, og at sagen derefter tages op igen.
  For: C (1)
  Imod: A, G, O, V (7)
  Ændringsforslag ikke tiltrådt.
  
  C begærer sagen i Byrådet.
  
  
  Besluttet at imødekomme følgende ansøgninger:
  

  Projekt	Ansøger	Anbefalet beløb til bevilling (brutto) kr
  Genetablering og udvidelse af slæbested og flydebroer	Gilleleje Sejlklub	200.000 kr.
  Liv i Ramløse	Ramløse Hallen	450.000 kr.
  Ombygning af eksisterende lokaler til BSI Foreningsfitness i Blistruphallen	BSI Foreningsfitness	200.000 kr.
  Åbent Vand Svømning i Gribskov Kommunes Natur	Gribskov Familie Svøm	114.000 kr.
  Høstfestival på Esrum Kloster - lokale fødevarer giver lokale jobs	Smag på Nordsjælland	140.000 kr.
  Nordkystens Kunst Triennale	KunstHusUdenMure	300.000 kr.
  Havsvømning for alle	Nordkystens Livrednings Klubber	300.000 kr.
  Styrkelse af lokal, autentisk og bæredygtig produktion i Gribskov Kommune*	Gribskov Spisekammer og Rabarbergården*	175.000 kr. *
  Bålhytte med to shelters	Det Danske Spejderkorps /Holbo afd.	215.000 kr.
  Ringridderfest i Græsted	Græsted Ringridning / Hestegruppen Gribskov	115.000 kr.
  Forprojektering af nyt sporanlæg og udstillingshal ved Græsted Station	Nordsjælland Veterantog	195.500 kr.
  Naturlegeplads Gilleleje	Naturlegeplads Tisvildeleje	425.000 kr.
  Årets revy 2015 / Græsted Revyen	Græsted Revyen	150.000 kr.
  Midlertidig sauna-facilitet samt eventrække for Gilleleje Havbad	Foreningen Gilleleje Havbad	100.000 kr.
  Ny skabende liv	Ramløse Forsamlingshus	100.000 kr.
  Sommerkoncerter i Helsinge**	Gadekærsforeningen Helsinge**	50.000 kr. **
  Mundtlig fortælling for børn og voksne	Nordkystfortællerne	50.000 kr.
  Pyramidetaget på Rudolph Tegners Museum	Rudolph Tegner-museet	15.000 kr.
  DM i Military for ponyer	Søborggård Rideklub	15.000 kr.
  Stafet for livet	Stafet for livet	35.500 kr.

  
  * Thomas Elletoft deltog ikke i behandling af ansøgning fra Gribskov Spisekammer og Rabarbergården grundet inhablitet.
  ** Michael Bruun deltog ikke i behandling af ansøgningen fra Gadekærsforeningen Helsinge grundet inhabilitet.
  
  Fraværende: Jannich Petersen, Jan Ferdinandsen (forlod mødet kl. 20.45)
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  Økonomiudvalget sender sagen til beslutning i Byrådet uden anbefaling.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. Ændringsforslag fra C: Fordeling af puljemidlerne indstilles til efter budgetvedtagelsen i oktober, og at sagen derefter tages op igen.
  For: C (2)
  Imod: A, G, O, V, Ø (20)
  Ændringsforslag ikke tiltrådt.
  
  Afstemning om administrationens indstilling:
  
  Besluttet at imødekomme følgende ansøgninger:
  

  Projekt	Ansøger	Anbefalet beløb til bevilling (brutto) kr
  Genetablering og udvidelse af slæbested og flydebroer	Gilleleje Sejlklub	200.000 kr.
  Liv i Ramløse	Ramløse Hallen	450.000 kr.
  Ombygning af eksisterende lokaler til BSI Foreningsfitness i Blistruphallen	BSI Foreningsfitness	200.000 kr.
  Åbent Vand Svømning i Gribskov Kommunes Natur	Gribskov Familie Svøm	114.000 kr.
  Høstfestival på Esrum Kloster - lokale fødevarer giver lokale jobs	Smag på Nordsjælland	140.000 kr.
  Nordkystens Kunst Triennale	KunstHusUdenMure	300.000 kr.
  Havsvømning for alle	Nordkystens Livrednings Klubber	300.000 kr.
  Styrkelse af lokal, autentisk og bæredygtig produktion i Gribskov Kommune*	Gribskov Spisekammer og Rabarbergården*	175.000 kr. *
  Bålhytte med to shelters	Det Danske Spejderkorps /Holbo afd.	215.000 kr.
  Ringridderfest i Græsted	Græsted Ringridning / Hestegruppen Gribskov	115.000 kr.
  Forprojektering af nyt sporanlæg og udstillingshal ved Græsted Station	Nordsjælland Veterantog	195.500 kr.
  Naturlegeplads Gilleleje	Naturlegeplads Tisvildeleje	425.000 kr.
  Årets revy 2015 / Græsted Revyen	Græsted Revyen	150.000 kr.
  Midlertidig sauna-facilitet samt eventrække for Gilleleje Havbad	Foreningen Gilleleje Havbad	100.000 kr.
  Ny skabende liv	Ramløse Forsamlingshus	100.000 kr.
  Sommerkoncerter i Helsinge**	Gadekærsforeningen Helsinge**	50.000 kr. **
  Mundtlig fortælling for børn og voksne	Nordkystfortællerne	50.000 kr.
  Pyramidetaget på Rudolph Tegners Museum	Rudolph Tegner-museet	15.000 kr.
  DM i Military for ponyer	Søborggård Rideklub	15.000 kr.
  Stafet for livet	Stafet for livet	35.500 kr.

  
  * Thomas Elletoft deltog ikke i behandling af ansøgning fra Gribskov Spisekammer og Rabarbergården grundet inhablitet.
  ** Michael Bruun deltog ikke i behandling af ansøgningen fra Gadekærsforeningen Helsinge grundet inhabilitet.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  99. Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015: høringssvar
  01.01P00 - 2014/49014
  
  Sagsfremstilling
  Sagen har været forelagt Erhvervs- og Turismeudvalget 26.05.2015, Plan- og Miljøudvalget 01.06.2015 og Vækstudvalget 02.06.2015 med henblik på at give inputs til Økonomiudvalget og Byrådet til indhold i høringssvar til Region Hovedstadens forslag til den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi: Copenhagen - hele Danmarks hovedstad. Alle tre udvalg anbefalede på deres møder i maj og juni, at der afgives høringssvar i tråd med ovenstående sagsfremstilling. Udvalgenes inputs er samlet til et konkret forslag til høringssvar (se bilag).
  
  Vækstudvalget opfordrede desuden til, at det undersøges om Gribskov Kommunes ændrede status til yderområde betyder at der kan ske finansiering af f.eks. forbedret infrastruktur og kystsikring af regionale midler. Dette vil ske i forbindelse med kommunens videre stratgeiske arbejde med infrastruktur og kystsikring.
  
  Strategiforslaget er i offentlig fremlæggelse frem til den 19. juni 2015. Da Byrådet først kan behandle sagen den 22. juni, vil Økonomiudvalgets anbefaling til høringssvar blive direkte fremsent til Regionen, så høringsfristen kan nås. Eventuelle ændringer fra Byrådets behandling den 22. juni, vil blive eftersent til regionen umiddelbart efter Byrådets behandling af sagen.
  
  Baggrund
  Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) er en lovbunden opgave for regionerne. Hovedformålet er, at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner, og ReVUS erstatter den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien.
  
  Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele, med en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de kommende år.
  
  Kommunen er ikke forpligtet til at efterleve strategien, men strategien vil danne grundlag for samarbejde med regionen og Vækstfondens prioriteringer, ligesom Vækstforum skal bidrage til de vækstrettede elementer der medtages i strategien. Det vil derfor være naturligt, at byrådets kommende udviklingsstrategi spiller positivt sammen med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
  
  Strategiforslaget
  Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, og fokuserer på de styrkepositioner, der allerede er i regionen.
  
  Visionen tænkes realiseret gennem fokuserede investeringer indenfor to rammevilkår (Effektiv og bæredygtig mobilitet, og Kompetent arbejdskraft og internationalisering) og fire strategiske væksttemaer (Sund vækst, Grøn vækst, Kreativ vækst og Smart vækst). Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema er beskrevet regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen skal bidrage til at realisere visionen for hovedstadsregionen og for Greater CoPENHAGEN-strategien.
  
  Styrker fra Gribskov Kommunes perspektiv
  Administrationen ser en lang række styrker i strategiforslaget ud fra et Gribskov-perspektiv. Eksempelvis fremgår det af de to rammevilkår:

  • Effektiv og bæredygtig mobilitet: at det skal være let og effektivt at komme rundt i regionen for personer, varer og tjenesteydelser. Derfor er bl.a. forbedringer af den kollektive transport, bedre og nye veje som kan være afgørende for vækst og jobskabelse i regionen (s. 16). Dette ligger i tråd med byrådets ønske om motorvej og S-tog til Helsinge og det nordsjællandske samarbejde om generelt at styrke infrastrukturen i området.
  • Kompetent arbejdskraft og internationalisering: at det er afgørende med en god uddannelsesdækning i hele regionen for at sikre kompetent arbejdskraft og give alle unge og voksne adgang til et relevant og attraktivt uddannelsestilbud og mulighed for at tilegne sig kompetencer som arbejdsmarkedet efterspørger (s. 20). Dette stemmer overens med byrådets ønske om at hæve uddannelsesniveauet og tiltrække flere uddannelsesmuligheder i eller tættere på kommunen.

  
  Også i forhold til temaerne ser administrationen en række styrker med Gribskov-brillerne på. Eksempelvis:

  • Sund vækst: Her lægger regionen op til nye offentlige-private samarbejder på sundhedsområdet (s. 24) - et område, hvor kommunen i forvejen har en lang og stærk tradition. Administrationen vurderer, at der potentielt ligger store muligheder for at styrke samarbejder yderligere ift. bedre og mere effektive behandlinger, teknologier og ydelser, med de rette kommunale og regionale investeringer. Eksempelvis ift. at forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der lever med kroniske sygdomme gennem øget udnyttelse af data, Bidrage til nye forsknings- og testfaciliteter, som også kan tiltrække virksomheder og højtuddannet arbejdskraft, og arbejde for at styrke SMV'ers adgang til finansiering og risikovillig kapital.
  • Grøn vækst: Blandt de foreslåede investeringer lægges op til at sikre at regionen er klimaberedt ved at belyse de økonomiske potentialer ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring (s. 31). Et initiativ som administrationen vurderer ligger fint i tråd med byrådets igangværende Kystprogram og tværkommunale samarbejde med Halsnæs og Helsingør kommuner.
  • Kreativ vækst: Regionens fokus på styrkelse af de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv og adgang til finansiering og risikovillig kapital (s. 32 og 34), vurderer administrationen rummer store potentialer i at understøtte en stor del af kommunens erhvervsliv og derigennem tiltrække flere borgere, virksomheder og turister.
  • Smart vækst: Administrationen vurderer, at regionens satsning på styrket bredbånds- og mobildækning og smarte digitale læsninger, er i tråd med byrådets ønsker for kommunens udvikling.

  
  Samlet set vurderer administrationen, at strategiforslaget i højere grad end tidligere regionale udviklingsstrategier søger at favne de styrker og muligheder, som Gribskov og flere andre kommuner længere væk fra Storkøbenhavn har til at bidrage til den regionale vækst og udvikling.
  
  Svagheder
  Administrationen ser imidlertid også svagheder i strategiforslaget set fra en Gribskov vinkel:
  
  Den erhvervsstruktur der er i Gribskov og mange andre kommuner i udkanten af regionen betyder, at langt hovedparten af de eksisterende virksomheder i kommunen i dag kan have svært ved umiddelbart at koble sig til fokusområderne som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi, samt smarte og kreative løsninger. Det er dels en udfordring som byrådet kan støtte op om i forbindelse med den kommende erhvervsstrategi. Men det er også en udfordring, som administrationen anbefaler byrådet at henlede regionens opmærksomhed på, således at regionen også allokerer investeringer til kompetenceudvikling af erhvervslivet bredt set i den ønskede retning, som direkte producent eller som andet/tredje led.
  
  Under Investeringer i Effektiv og bæredygtig mobilitet (s. 18), kan byrådet med fordel gøre opmærksom på at det fra en Gribskov-vinkel vil være ønskeligt, at det specifikt nævnes at motorvej- og S-tog forlænges til Helsinge.
  
  Generelt ser administrationen det som en udfordring, at strategiforslaget ikke klart giver udtryk for, at udgangspunktet for vækst- og udviklingsmulighederne i regionen kan være forskellige, og dermed at de enkelte kommuners forudsætninger og roller til at bidrage til den ønskede samlede vækst- og udvikling i regionen og Greater CoPENHAGEN kan differentiere. Ligeledes savnes fokus på yderområdernes særlige forhold, samt på hvordan yderområderne integreres bedre i regionen.
  
  Desuden kan det være interessant at høre regionens bud på, hvordan det fremtidige samarbejde og de mange tværkommunale projekter skal koordineres.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om Erhvervsfremme, LBK nr 1715 af 16/12/2010, kap 5, § 10, stk 1
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Bilag
  Bilag ØU 26-05-15 Forslag til Regional Udviklingsstrategi. Dok. nr. 2014/49014 008
  
  Bilag ØU 26-05-15 Forslag til høringssvar fra Gribskov Kommune til ReVUS 2015. Dok. nr. 2014/49014 010
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. godkende høringssvar til Region Hovedstadens forslag til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. Anbefalet.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Susan Kjeldgaard
  
  
  
  
  
  100. Gilleleje Læringsområde: Finansiel konstruktion
  88.24Ø00 - 2015/01020
  
  Sagsfremstilling
  
  Den 24.11.2014 tiltrådte Byrådet beslutning om, at der skal arbejdes videre med projektet med udgangspunkt i fire scenarier for byggeriet af den nye skole. De fire scenarier går på, hvorvidt skolen skal bygges som et OPP med enten offentlig eller privat finansiering og hvorvidt skolen skal bygges på eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej) eller ny matrikel. Samtidig blev det besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med at udbyde skolen som en totalentreprise.
  
  Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Skoleudvalget skal afgive anbefaling til Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om den nye skole skal bygges som et OPP med privat finansiering eller et OPP med offentlig finansiering.
  
  Kommunens rådgiver PWC deltager på punktet og uddyber nedenstående fremstilling.
  
  Fordele ved at bygge med udgangspunkt i et Offentligt-Privat-Partnerskab
  Et offentligt-privat-partnerskab er kendetegnet ved at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i en kontrakt mellem en offentlig udbyder og et privat leverandørkonsortium. Kontrakten har typisk en varighed på 25-30 år. Dette adskiller sig væsentligt fra en totalentreprise, hvor det alene er anlægget, der udbydes.
  
  Det betyder, at der i et OPP er der et større fokus på totaløkonomien i projektet dvs. både anlægs- og bygningsdrifts- og vedligeholdelsesudgifter i et tidsperspektiv på 25-30 år. Det private konsortium påtager sig her betydelige risici i forbindelse med opførelse og drift. Det bevirker blandt andet, at de valgte materialer er i en bedre kvalitet og har længere holdbarhed, idet beslutninger i anlægsfasen tænkes sammen med konsekvenserne i driftsfasen. Der er et incitament hos den private leverandør til at skabe innovative anlægsløsninger således, at drift- og vedligeholdelsen bliver billigere.
  
  Da bygningens vedligeholdelsesgrad og værdi fastsættes i kontrakten betyder en OPP-model en højere budgetsikkerhed og et stabilt vedligeholdelsesniveau i kontraktens levetid. Bygningen har dermed en mere optimal stand og levetid. På den anden side fraskriver kommunen sig muligheden for at kunne nedprioritere vedligeholdelsen af bygningen i kontraktperioden.
  
  I arbejdet med Nordstjerneskolen blev der valgt en model, hvor OPP-leverandøren først fik anlægsbetalingen for skolen, da bygningen blev afleveret og godkendt af Gribskov Kommune. Dermed har leverandøren et incitament til at aflevere til tiden uden fejl og mangler.
  
  I et OPP-projekt udbydes de indholds- og bygningsmæssige krav gennem formulering af funktionskrav. De deltagende OPP-konsortier konkurrerer dermed på, hvordan deres løsninger bedst muligt udfolder de stillede funktionskrav. I anlægsfasen indgår Gribskov Kommune i et tæt samarbejde med OPP-leverandøren om, hvordan funktionskravene skal løses på et detailniveau. Denne form giver et godt udgangspunkt for, at undgå tilkøb og er dermed garant for en høj budgetsikkerhed. I anlægsfasen for Nordstjerneskolen blev der foretaget tilkøb for 1% af den samlede anlægssum. I en totalentreprise er det ikke usædvanligt, at der foretages tilkøb for 10% af anlægssummen.
  
  OPP med privat finansiering
  I en OPP med privat finansiering er anlæg, drift og finansiering dvs. den fulde investering placeret hos den private part. Det private konsortium ejer skolen i kontraktperioden, typisk i 25 år og kommunen betaler udelukkende til det private konsortium gennem kvartalsvise drifts- og vedligeholdelsesbetalinger. Da et OPP projekt efter lånebekendtgørelsen betragtes som en aftale om leje eller leasing er kommunerne omfattet af lånebekendtgørelsens deponeringsregler i forbindelse med OPP-projekter. Det betyder, at Gribskov Kommune ved valg af denne model skal deponere et beløb svarende til anlægsomkostningerne. I stedet for at tage pengene op ad kassen og betale for bygningen, deponeres den vurderede anlægssum altså. Beløbet deponeres i takt med opførelsen af bygningen. Beløbet frigives løbende i kontaktperioden, således at 1/25 del af det fulde beløb frigives hvert år fra det år bygningen er opført. Såfremt anlægssummen er 150 mio. kr. vil der blive frigivet 6 mio. kr. årligt.
  
  Kommunen kan dog ansøge Økonomi- og indenrigsministeriet om andel i lånepuljemidler. De lånepuljemidler vi eventuelt vil kunne få andel i, vil i denne model virke som deponeringsfritagelse således, at vi skal deponere den vurderede anlægssum minus de tildelte lånemidler. Der kan ansøges om del i de respektive lånepuljer pr. august 2015.
  
  I en OPP-model med privat finansiering vil en pensionskasse forventeligt være den fremtidige ejer af det OPP-konsortium, der i givet fald indgår aftalen med Gribskov Kommune. Ved aftaleperiodens slutning har Gribskov Kommune en ret og pligt til at tilbagekøbe bygningen til en på forhånd aftalt pris.
  
  Fordelen ved OPP med private finansiering er, at snitfladen i forhold til risikofordelingen mellem den private og den offentlige part er ren og det underbygger incitaments-strukturen for den private part. Det private konsortium får i denne model incitament til i højere grad at sammentænke anlæg, drift og vedligehold og dermed at optimere på den samlede totaløkonomi. Det kan gøres ved at skyde flere penge ind i anlægget - til mere innovative løsninger af højere og mere bæredygtig kvalitet - som vil bevirke at drifts- og vedligeholdelsesbetalingerne vil blive lavere.
  
  OPP med offentlig finansiering
  I en OPP med offentlig finansiering (modellen for Nordstjerneskolen) er ejerforholdet kommunalt, idet kommunen betaler anlægsomkostningerne ved ibrugtagning af bygningen. Baggrunden for dette valg på Nordstjerneskolen var bl. a., at det blev vurderet, at privat finansiering ville være dyrere end den finansiering, som kommunen kunne få gennem KommuneKredit. Der er konkret tale om en model, hvor kommunen har indgået en 25 årig kontrakt, hvorigennem bygningsdrift og vedligehold af bygningen mv. er reguleret. Det private konsortium stiller i denne model en garanti, der giver sikkerhed for at den private part lever op til kontrakten.
  
  Såfremt man vælger OPP med offentlig finansiering og som på Nordstjerneskolen vælger først at betale for byggeriet ved ibrugtagning så betyder Økonomi- og indenrigsministeriets regler, at Gribskov Kommune ligeledes skal deponere i anlægsfasen i takt med opførelsen af byggeriet. Når Gribskov Kommune betaler OPP-leverandøren for byggeriet vil de deponerede midler blive frigivet. Såfremt Gribskov Kommune får del i lånepuljemidler vil de som i et OPP med privat finansiering kunne bruges som deponeringsfritagelse i anlægsfasen og vil, når betalingen falder, kunne konverteres til lånoptagelse i Kommunekredit.
  
  Da kommunen i forbindelse med en ny skole i Gilleleje har afsat langt størstedelen af anlægsmidlerne i budgettet, vil det nye læringsområde kunne finansieres med disse midler uden at betale nævneværdige finansieringsomkostninger. Derimod vil kommunen ved et OPP med privat finansiering både skulle deponere og betale for selve anlægsarbejdet mv. gennem de løbende drifts- og vedligeholdelsesbetalinger.
  
  Den udarbejdede business-case for en ny skole i Gilleleje viser, at de samlede omkostninger ved opførelse af en ny skole og den efterfølgende drift- og vedligehold vil være lavere i en model med offentlig finansiering end i en model med privat finansiering. Forskellen skyldes primært, at OPP-selskabet ved OPP med privat finansiering har øgede skattebetalinger. Med baggrund heri anbefaler administrationen et OPP med offentlig finansiering.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Bilag
  Bilag: Business-case vedrørende nyt læringsområde som OPP. Dokumentnr.: 2015/01020 002
  Skoleudvalget har adgang til dette bilag via POLAR
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Skoleudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

  1. at den nye skole i Gilleleje udbydes som et Offentligt-Privat-Partnerskab med offentlig finansiering.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
  1. Tiltrådt
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. Anbefalet
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1.
  Ændringsforslag fra Ø: At finansieringsmodellen laves om så skolen bygges som en totalentreprise og ikke et OPP:
  For: Ø (1)
  I mod: A, C, G, O, V (21)
  Ændringsforslag ikke tiltrådt.
  
  Administrationens indstilling tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  101. Gilleleje Læringsområde: Anlægsbudget
  88.24Ø00 - 2015/03388
  
  Sagsfremstilling
  Formålet med dette dagsordenspunkt er at orientere Skoleudvalget omkring det forventede anlægsbudget for Gilleleje Læringsområde. Desuden forelægges sagen med henblik på beslutning om, hvorvidt der i udbudsmaterialet skal medtaget en option på et 4. spor for den nye skole.
  
  Projektorganisationen har i samarbejde med PwC udarbejdet et foreløbigt anlægsbudget. I budgettet synliggøres forskellene mellem byggeri på eksisterende matrikel og byggeri på bar mark. I anlægsfasen er forskellene mellem, hvorvidt byggeriet opføres med udgangspunkt i en OPP med offentlig eller privat finansiering minimale og vil ikke fremgå i dette budget.
  
  Byrådet tog den 11.05.2015 beslutning om, at byggeri af dagtilbud svarende til ca. 110 pladser sammentænkes med skolebyggeriet i et fælles Gilleleje Læringsområde - under forudsætning af, at finansieringen kan findes i den kommende budgetproces. Byggeri af dagtilbud medtages derfor i budgettet.
  
  Budgettet vil skulle kvalificeres nærmere, når det konkrete scenarium for byggeriet er valgt. Desuden skal nu igangsættes en visionsproces for Gilleleje Læringsområde, der skal lede frem til formuleringen af de konkrete krav til byggeriet. De stillede krav vil løbende blive omsat til økonomi og udvalget vil derfor løbende få forelagt de estimerede økonomiske konsekvenser af de stillede indholdsmæssige- og bygningsmæssige krav til den nye skole og evt. dagtilbud.
  
  Samlet budgetoverblik
  

  Mio kr.	Byggeri på eks. matrikel	Byggeri på bar mark
  Anlægsomkostninger	147,9	147,9
  Følgeomkostninger	43	50,9
  Projekteringsomkostninger	12,5	13
  I alt	203	212

  
  Såfremt man vælger byggeri på bar mark kan man principielt beslutte sig for, at lade udgifterne til nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej udgå af dette budget, hvorved de estimerede omkostninger vil blive 30 mio. kr. lavere. I såfald vil der dog skulle findes en anden løsning så bygningen ikke blot står og forfalder.
  
  Sagsindtægter for de implicerede ejendomme og grunde er ikke medtaget i budgettet.
  
  I det følgende vil de estimerede anlægsomkostninger, følgeomkostninger og projekteringsomkostninger samt de forudsætninger, der er lagt til grund, blive gennemgået nærmere.
  
  Anlægsomkostninger:
  

  Mio kr.
  Anlægsomkostninger	147,9
  Skole 750 elever	130,1
  Dagtilbud 125 børn	12,4
  Byggefinansiering	5,4

  
  Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

  • For skolen er der taget udgangspunkt i 750 elever. Med baggrund i referenceprojekter dvs. andre nybyggede skoler er der beregnet et gennemsnitligt antal kvadratmeter pr. elev på 11,5 kvm - dvs. i alt 8.625 kvm. Ligeledes er det med baggrund i referenceprojekter beregnet, at én kvm vil koste 15.000 kr. Dvs. at en skole med plads til 750 elever vil koste 130,1 mio. kr. Budgettet indeholder udearealer og inventar og et ekstra IT-budget på 0,8 mio. kr.
  • Med baggrund i samme metode er der for et dagtilbud til 125 børn beregnet et gennemsnitligt antal kvadratmeter pr. barn på 9,0 kvm. - dvs. i alt 1.125 kvm. Det er med baggrund i referenceprojekter beregnet, at én kvm vil koste 11.000 kr. Dvs. at et dagtilbud til 125 børn vil koste 12,4 mio. kr. Budgettet indeholder udearealer og inventar.
  • Det antages, at Gribskov Kommune først betaler anlægsomkostningerne, når bygningen ibrugtages. Det forudsættes i forlængelse heraf, at OPP-konsortiet vil kunne finansiere anlægsomkostningerne til en byggerente på 5% p.a. samt at lånet optages løbende over de to år, hvor anlægsfasen antages at løbe.
  • Der er ikke medtaget budget til byggeri af en ny multihal. Det forudsættes altså, at den eksisterende hal på Gilbjergskolen, afd. Parkvej forsæt anvendes til skolebrug både i scenariet for byggeri på den eksisterende matrikel og ved byggeri på bar mark.

  
  
  Da budgettet er regnet med udgangspunkt i referenceprojekter må det forventes, at det ikke rækker, såfremt der stilles særlige krav til byggeriet f.eks. at bygningen skal være en nul-energi bygning. Der indgås nu et tæt samarbejde med projektet bygherrerådgivere omkring en kvalificering af anlægsbudgettet.
  
  Følgeomkostninger:
  

  Mio kr.	Byggeri på eks. matrikel	Byggeri på bar mark
  Følgeomkostninger	43	50,9
  Nedrivning af skole på parkvej	30	30
  Genhusning af elever	13	0
  Etablering af infrastruktur	0	19,4
  Tilslutningsudgifter	0	1,5

  
  Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

  • Nedrivning er medtaget i begge scenarier, da der under alle omstændigheder skal tages en beslutning omkring bygningen. Såfremt man beslutter, at bygge på bar mark kan man i princippet vælge at lade udgifterne til nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej udgå af dette budget.
  • Det er vurderet, at der ikke er egnede bygninger i Gilleleje til genhusning af elever fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej i anlægsfasen. Derfor er der beregnet en pavillion-løsning til alle elever fra afd. Parkvej.
  • Der er lavet et estimat over etablering af ny infrastruktur på bar mark dvs. vejtilslutning, adgangsveje, stier og parkeringspladser. Dette estimat vil skulle kvalificeres nærmere i samarbejde med vores rådgivere. For byggeri på eksisterende matrikel er det forudsat at den eksisterende infrastruktur kan genanvendes. Dette vil ligeledes skulle kvalificeres nærmere i samarbejde med vores rådgivere. Det må dog forventes, at den optimale placering af den nye bygning vil betyde, at en del af infrastrukturen skal genetableres og at der vil være omkostningerne forbundet hermed.
  • Såfremt skolebygningerne og daginstitutionsbygningerne frasælges til 3. mand skal de lån, der er optaget i bygningerne med hensyn til energibesparende foranstaltninger straks-afskrives. Såfremt alle bygningerne frasælges vil det beløbe sig til omkring 1,5 mio. kr. Disse omkostninger er ikke for nuværende medtaget i budgettet

  
  
  Projekteringsomkostninger
  

  Mio kr.	Byggeri på eks. matrikel	Byggeri på bar mark
  Projekteringsomkostninger	12,5	13
  Intern tid	5,5	5,5
  Bestillerrådgivning	5	5
  Vederlag til tilbudsgivere	1	1
  Undersøgelser af jordbundsforhold	1	1,5

  
  Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

  • Det er besluttet, at den tid som medarbejdere i Gribskov Kommune bruger på projektet kompenseres via anlægsmidlerne. Budgettet er sat til 3 mio. kr. i 2015, 2 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017.
  • Der er netop gennemført et udbud af bestillerrådgivningen. Rådgivningen er udbudt med fast pris i udbudsprocessen - i alt 3,3 mio. kr. Herefter vil rådgivningen kunne tilkøbes efter nogle fastsatte timepriser.
  • Der er udelukkende estimeret omkostninger til undersøgelser af jordbundsforhold. Dvs. at der ikke er estimeret omkostninger til fund af blød bund, jordforurening, arkæologi, ledninger eller andet i jorden. Ved fund af en eller flere af disse forhold vil Gribskov Kommune skulle betale omkostningerne forbundet hermed.

  
  
  Behov for tilførsel af ekstra budget
  Der blev i forbindelse med budgetaftalen for 2014 afsat 150 mio. kr. til projektet. Administrationens vurdering er med baggrund i ovenstående, at der er behov for ekstra finansiering til projektet uafhængigt af hvilken placering af byggeriet, der vælges. Det ekstra finansierings-behov vil skulle findes som en del af den kommende budgetproces.
  
  Såfremt man vælger at fastholde en anlægsramme på 150 mio. kr. er det administrationens vurdering, at man er nødt til at acceptere en lav kvalitet i byggematerialer, samt at der ikke vil være budget til bæredygtighed, dagtilbud og nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej.
  
  Behovet for mer-finansiering vil varierer alt efter, hvilket scenarium for byggeriet der vælges - her synliggøres for fire udvalgte scenarier:

  • Scenarium 1: Byggeri på bar mark, eksklusiv nedrivningsomkostninger og inklusiv dagtilbud.
  • Scenarium 2: Byggeri på bar mark, eksklusiv nedrivningsomkostninger og eksklusiv dagtilbud.
  • Scenarium 3: Byggeri på eksisterende matrikel, inklusiv nedrivningsomkostninger og inklusiv dagtilbud
  • Scenarium 4: Byggeri på eksisterende matrikel, inklusiv nedrivningsomkostninger og eksklusiv dagtilbud.

  
  

  mio. kr.	Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3	Scenarium 4
  Anlægsomk.	147,9	135,2	147,9	135,2
  Følgeomk.	20,9	20,9	43	43
  Projekteringsomk.	12,5	12,5	12,5	12,5
  I alt	181,3	169	203	191
  Budgetterede midler	150	150	150	150
  Forskel	31	19	53	41

  
  Der skal altså som minimum findes 19 mio. kr. til byggeriet. I så fald forudsættes, at læringsområdet bygges på bar mark og at omkostningerne forbundet med nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej ikke medtages i dette budget. Samt at dagtilbud ikke medtages i Gilleleje Læringsområde.
  
  Såfremt man vælger, at medtage dagtilbud i Gilleleje Læringsområde vil der som minimum skulle findes ekstra 31 mio. kr. til byggeriet. Her forudsættes det ligeledes, at læringsområdet bygges på bar mark og at omkostningerne forbundet med nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej ikke medtages i dette budget.
  
  Der gøres her opmærksom på, at der er væsentlige usikkerheder i anlægsbudgettet, som skal kvalificeres nærmere.
  
  Option på 4. spor
  Ved udbudet af Nordstjerneskolen valgte man, at indbygge en option på et 4. spor på skolen i udbudsmaterialet. Det betyder, at Gribskov Kommune på et senere tidspunkt enten i byggefasen eller i driftsfasen (typisk i de første fem år efter ibrugtagning) kan vælge, at aktivere optionen.
  
  Fordelen ved dette er, at tilbudsgiverne i deres tilbud byder ind med en konkret pris på optionen dvs. prisen konkurrenceudsættes og de byder ind med tegningsmaterialer, der viser hvordan udvidelsen passer ind i den resterende bygning. På den måde sikrer man sig, at der på forhånd er tænkt over bygningens udformning og placering på grunden i forhold til en eventuel udvidelse. Man sikre sig samtidig, at man ikke efterfølgende skal sende opgaven omkring udbygning af skole i udbud, men kan give opgaven direkte til det OPP-konsortium, der i for vejen driver skolen. I forbindelse med Nordstjerneskolen oplevede man en øget elevtilstrømning på skolen og det må man også forvente på den nye skole i Gilleleje.
  
  Et 4. spor på den nye skole vil koste omkring 43 mio. kr. såfremt man bruger samme udregning som ved beregning af de øvrige anlægsomkostninger.
  
  Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående til, at beslutning omkring at 4. spor indskrives i udbudsmaterialet som en option.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Bilag
  -
  
  
  Administrationens indstilling
  Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.
  
  Administrationen indstiller til Skoleudvalget:
  1. at tage orienteringen omkring anlægsbudgettet til efterretning
  
  Administrationen indstiller til Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  2. at en option på et 4. spor for skolen indskrives i udbudsmaterialet.
  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  
  Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
  1. Taget til efterretning.
  2. Anbefalet
  
  Fraværende: Ulla Dræbye
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. -
  2. Udskydes til budgetforhandlingerne.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. -
  2. Tiltrådt Økonomiudvalgets indstilling om at udskyde beslutningen til budgetforhandlingerne.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  102. Gilleleje Læringsområde: Placering
  01.11G00 - 2015/04273
  
  Sagsfremstilling
  Sagen forelægges for Skoleudvalget, Børneudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet om valg af placering for Gilleleje Læringsområde.
  
  Skoleudvalget behandlede placeringen på deres møde den 05.02.2015, men valgte her at udskyde punktet.
  
  I dette dagsordenspunkt vil fordele og ulemper ved placering af Gilleleje Læringsområde på henholdsvis eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej), på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2 samt på arealet ved Birkevang 214 blive gennemgået.
  
  Generelt for alle tre matrikler skal nævnes, at såfremt matriklen vælges, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området. En lokalplans-proces tager typisk 7-10 måneder fra det konkrete byggeprojekt er valgt til første spadestik kan tages.
  
  Parkvej
  Den grundlæggende fordel ved en placering af læringsmiljøet på den eksisterende matrikel på Parkvej er, at området allerede er en del af byens planlægning og er derfor indpasset i byen. Der vil også kunne bygges videre på den gode kobling, der allerede er til idrætsområdet og derved styrke den endnu mere.
  
  Desuden vil en del af infrastrukturen (parkeringspladser, stier og koblinger til resten af byens infrastruktur) kunne genanvendes. Der vil eventuelt også være mulighed for at genanvende dele af udearealerne.
  
  Den største ulempe ved at placere Gilleleje Læringsområde på den eksisterende matrikel er at det giver behov for genhusning af elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en 1 ½ - 2 årig periode. Det vil betyde ekstra-omkostninger og kan give et udfordret læringsmiljø og arbejdsklima for de ansatte.
  
  Arealet er bundet af eksisterende infrastruktur og placeringen af idrætsfaciliteterne på grunden jf. bilag 1, herved mistes en del fleksibilitet i forhold til udformning af byggeriet og eventuel senere udvidelse samt for udearealerne. Fleksibiliteten i forhold til den videre planlægning og evt. kommende udbygning af idrætsfaciliteterne indskrænkes desuden, såfremt man vælger at bygge læringsområdet her.
  
  Gilleleje Syd 2
  Ved placering på bar mark er den mest oplagte placering vest for den eksisterende matrikel frem til sporet. Arealet kaldes Gilleleje Syd 2, jf. bilag 1.
  
  Fordelene ved denne matrikel er, at den er stor og en optimal udformning af byggeriet og placering på grundet muliggøres herved - ligesom en eventuel senere udvidelse af læringsområdet f.eks. med et 4. spor. Byggeriet vil altså ikke være bundet af eksisterende infrastruktur eller lignende. Desuden muliggøres store og naturmæssigt varierede udearealer, som kan underbygge koplingen mellem bevægelse og læring.
  
  Herudover er det en væsentlig fordel ved valg af denne placering, at skolen ikke skal genhuses i byggeperioden.
  
  Der gøres opmærksom på at området i dag er udpeget til fremtidigt boligområde. Denne udviklingsmulighed vil skulle findes et andet sted, såfremt placeringen vælges.
  
  For dele af arealet gælder, at der er udfordringer med oversvømmelser, samt at det indeholder naturtyper, der er beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Det skal desuden nævnes, at der her er større sandsynlighed end på eksisterende matrikel for, at der skal bruges ekstra-ressourcer og tid på arkæologiske undersøgelser.
  
  Den største ulempe ved placering på bar mark er, at der vil være større udgifter til etablering af infrastruktur (parkering, stier, vejtilkoblinger og lignende) samt til byggemodning (eksempelvis tilslutningsudgifter, jordbundsprøver mv.) Endvidere vil der være større afstand til det eksisterende idrætsområde set i forhold til en placering på eksisterende matrikel. Afstanden til det eksisterende idrætsområde er dog ikke større end, at hallen fortsat kan anvendes i skolens idrætsundervisning. Koplingen til det eksisterende idrætsområde vil kunne skabes via broer over åen.
  
  Birkevang
  Administrationen har desuden på Skoleudvalgets opfordring screenet matriklen ved Birkevang 214, der i dag huser en del af administrationen samt de omkringliggende ubenyttede matrikler (matriklerne 4hu+4fk+4hp+4cf. jf. kortmateriale i bilag 2). Et samlet areal på 38.000 kvm. Antallet af kvadratmeter er passende, men matriklernes udformning gør det vanskeligt at udforme et godt bygningskompleks samt at få optimale udearealer i tilknytning til læringsområdet. Der vil ligeledes være begrænset udvidelsesmulighed f.eks. mulighed for at tilbygge et 4. spor på skolen.
  
  Da der er tale om et areal, der er del af et boligområdet vurderes det, at byggeri af en skole og et dagtilbud her, vil betyde, at der er stor risiko for støjgener for de nuværende beboere. Desuden vil byggeriet betyde udfordringer ifbm. trafikafviklingen i området, der består af små veje uden de store udvidelsesmuligheder.
  
  I forbindelse med en screnning af mulige løsninger for genhusning af eleverne fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej har et eksternt arkitektfirma vurderet muligheden for at genanvende bygnings-skallen af bygningen Birkevang 2014. Vurderingen er, at det vil beløbe sig til 7-10 mio. kr. alene for ombygning, hvor en del af eleverne kan huses midlertidigt. Grundet bygningens udformning, der vil betyde lange smalle klasselokaler og behov for meget gangareal, er det administrationens vurdering, at bygningen ikke vil egne sig til at skabe et nutidigt læringsmiljø.
  
  Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen ikke, at matriklerne på Birkevang anvendes i forbindelse med Gilleleje Læringsområde.
  
  Administrationen indstiller derfor til, at udvalgene vælger, hvorvidt Gilleleje Læringsområde skal placeres på eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej) eller bar mark (Gilleleje Syd 2)
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Bilag
  Bilag 1: Volumestudier Parkvej og Gilleleje Syd 2. Dokumentnr.: 2015/04273 002
  
  Bilag 2: Kort over Birkevang. Dokumentnr.: 2015/04273 003
  
  
  
  Administrationens indstilling
  Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.
  
  Administrationen indstiller til Skoleudvalget, at anbefale Børneudvalget, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at Gilleleje Læringsområde skal bygges på eksisterende matrikel Gilbjergskolen, afd. Parkvej eller
  2. at Gilleleje Læringsområde skal bygges på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
  Sagen oversendes til Børneudvalget uden anbefaling.
  
  Fraværende: Nick Madsen
  
  Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
  Jan Ferdinandsen stillede forslag om at udsætte sagen vedr. placering indtil efter budgettets vedtagelse.
  For stemte C,V,O (5)
  G undlod at stemme (1)
  
  Fraværende: Ulla Dræbye
  
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:

  1. For stemt V, G, O (4)
     Imod stemt A (2)
     Anbefalet.
  2. Udgår

  
  Jannich Petersen fraværende
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  Økonomiudvalget fremstiller ændringsforslag om at Skolebyggeriet igangsættes i denne Byrådsperiode. Processen kvalificeres yderligere frem mod budgetforhandlingerne.
  Ændringsforslag tiltrådt.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  Tiltrådt Økonomiudvalgets ændringsforslag om at Skolebyggeriet igangsættes i denne Byrådsperiode. Processen kvalificeres yderligere frem mod budgetforhandlingerne.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  103. Oprettelse af privat daginstitution - Gribskov Naturbørnehave
  28.18G00 - 2015/16922
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag forelægges Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af Gribskov Naturbørnehave som privatinstitution og godkendelse af Gribskov Naturbørnehaves vedtægter.
  
  Gribskov Naturbørnehave anmoder om godkendelse som privat daginstitution
  Den kommunale daginstitution Gribskov Naturbørnehave ansøger om at blive godkendt som privat institution pr. august 2015.
  
  Gribskov Naturbørnehave er idag en kommunal institution normeret til 45 pladser (svarende til ca. 6 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Den har til huse i lokaler på den gamle Mårum Skole.
  
  Daginstitutionen kan modtage børn fra 0 år til barnet starter i skole.

  Den private institution skriver følgende om formålet med institutionen i vedtægterne:

  • Dagtilbuddet er et led i kommunens samlede generelle og forebyggende tilbud til børn. Privatinstitutionen skal leve op til de til enhver tid gældende krav og love, der er gældende inden for institutionsområdet.
  • Institutionens formål er at være dagtilbud for børn i ”før skolealderen” og være åben for alle uanset race, religion og politisk anskuelse. Påvirkning der sigter mod ensretning må ikke finde sted. Institutionen skal arbejde for at fremme tolerance og medmenneskelighed.
  • Institutionens formål er, i samarbejde med forældre og børn at skabe et trygt og udviklende miljø, der støtter barnets udvikling. Gennem leg og aktiviteter skal der gives børnene mulighed for at fremme deres fantasi samt deres forståelse for mennesket, dyrene, naturen og samfundet.
  • Formålet er at give børnene et trygt børneliv, hvor fællesskab og kammeratskab, på tværs af aldersgrupper, skal danne rammen for børnenes udvikling socialt, personligt, sprogligt og vidensmæssigt.
  • Institutionens arbejde tager udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, der løbende revideres.

  
  Daginstitutionens beliggenhed
  Daginstitutionen har til huse i nogle af lokalerne på den gamle Mårum skole. Daginstitutionens drift som privatinstitution, med en beliggende på Mårum skole, er betinget af, at der indgås en lejekontrakt om udlejning af lokalerne.

  Kultur og Idrætsudvalget behandler på deres møde den 2. juni under punkt 25 "Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm." et muligt lejemål for Museum Nordsjælland på den ledige del af Mårum Skole. Administrationen indstiller i den forbindelse at en endelig afklaring af beslutning om lokalisering af Museum Nordsjællands ledelse og administration henvises til budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019.

  Hvis Museum Nordsjælland ikke indgår lejemål omkring Mårum Skole, bør det overvejes hvorvidt Gribskov Kommune vil udleje en del af Mårum Skole til privatinstitutionen eller om den samlede skolebygning skal udbydes til salg eller lign. Daginstitutionen vil i så fald skulle finde andre egnede lokaler. En privat daginstitution kan godt politisk godkendes som privat leverandør med den forudsætning, at lokaler til daginstitutionens drift efterfølgende godkendes af kommunens bygningsmyndighed.

  Lovgrundlaget for private daginstitutioner
  I henhold til friskolelovens § 36 a. kan en friskole etablere privat daginstitution for børn der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, indtil de begynder i børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af dagtilbudet og skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for dagtilbudet. Dagtilbudet etableres under reglerne for privatinstitutioner i Dagtilbudsloven §19, stk. 5.
  
  En privatinstitution skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen skal etableres. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.
  
  Gribskov Kommunes godkendelseskriterier
  Byrådet har vedtaget godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. Godkendelseskriterierne er vedlagt som bilag til punktet.
  
  Bankgaranti
  I godkendelseskriterierne punkt 4.4 fremgår det, at privatinstitutionen skal stille med en bankgaranti i institutionens egen bank svarende til tre måneders drift for en kommunal institution af samme størrelse. Kommunerne kan stille krav om en sådan driftsgaranti, for at sikre at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, såfremt privatinstitutionen ophører. Driftsgarantien bruges til at institutionen kan køre videre i 3 måneder og giver hermed kommunen mulighed for at etablere egne pladser i perioden. Det skal nævnes, at kommunen har forsyningspligten på området.
  
  Byrådet har i løbet af de seneste 6 år godkendt oprettelsen af fire private institutioner. I alle fire tilfælde har Byrådet givet dispensation for bankgarantien på tre måneders drift, og bankgarantien har i stedet været på 30.000 kr. pr. institution. I tilfældet med Helsinge Realskoles børnehave var bankgarantien på 70.000 kr., grundet institutionens størrelse.
  
  Begrundelserne for dispensationerne har været, at privatinstitutionen enten holder til i kommunalt ejede bygninger, hvor kommunen med kort varsel vil kunne etablere dagtilbud i tilfælde af privatinstitutionens lukning, eller at privatinstitutionerne var så forholdsvis små, at kommunens øvrige daginstitutioner vil kunne tilbyde plads fra dag til dag i tilfælde af lukning.
  
  Børneudvalget skal anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, om der ligeledes skal gives dispensation til Gribskov Naturbørnehave for at stille med en bankgaranti på 3 måneders drift. Tre måneders drift vil for Gribskov Naturbørnehave udgøre ca. 1 mio. kr. Administrationen vurderer, at en bankgaranti på 30.000 kr. vil være tilstrækkeligt til at dække evt. merudgifter i forbindelse med en lukning.
  
  Det skal pointeres, at hvis en privatinstitution lukker, ophører udbetaling af tilskud pr. barn øjeblikkeligt, hvilket frigiver midler til drift af pladserne i kommunalt regi. Kommunen hæfter ikke for en privatinstitutions underskud eller gæld i forbindelse med en konkurs.
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 166 af 25/02/2013 §36 a og §36 a stk.2 (Friskoleloven)
  LBK nr.167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §19, stk. 5
  
  Økonomi
  Kommunen yder et driftstilskud pr. barn svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter i kommunens egne alderssvarende tilbud. Dertil ydes et administrationsbidrag pr. barn svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, kommunen yder til selvejende institutioner. Kommunen yder ligeledes et bygningstilskud pr. barn, svarende til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen.
  
  Driftstilskud
  For børn i alderen 0-2 år 97.780 kr./år
  For børn i alderen 3-5 år 62.505 kr./år
  
  Administrationstilskud:
  2.738 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
  1.750 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år
  
  Bygningstilskud:
  5.345 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
  2.667 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år
  
  Bilag
  BØR 01.06.2015: Ansøgning om godkendelse som privat institution,
  Gribskov Naturbørnehave Dokumentnr.: 2015/16922 005
  
  BØR 01.06.2015: Vedtægter for privatinstitutionen Gribskov Naturbørnehave
  Dokumentnr.:2015/16922 004
  
  BØR 01.06.2015: Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud
  Dokumentnr.: 2015/16922 003
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at godkende Gribskov Naturbørnehave som privatinstitution under forudsætning af, at daginstitutionens lokaler godkendes af kommunens bygningsmyndighed.
  2. at godkende Gribskov Naturbørnehaves vedtægter
  3. at beslutte at give dispensation for bankgarantien på tre måneders drift og fastsætte bankgarantien til 30.000 kr.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Børneudvalgets beslutning den 01-06-2015:
  1- 3. Anbefalet
  Det anbefales endvidere at institutionen forbliver i eksisterende lokaler, som allerede er godkendt.
  
  Fraværende: Ulla Dræbye
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 2: Anbefalet.
  
  3. Ændringsforslag fra A: Gribskov Naturbørnehave skal deponere en million kroner i bankgaranti.
  For: A (2), Imod: C, G, V, O (5).
  Ændringsforslag ikke tiltrådt.
  
  Afstemning om administrationens indstilling:
  For: C, G, V, O (5), I mod: A (2).
  Administrationens indstilling anbefalet.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul- Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 3. Administrationens indstilling tiltrådt, med Børneudvalgets bemærkning.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  104. Kulturhavn Gilleleje etape 1. Dispensation til anvendelse
  007881 - 2013/12227
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 20.04.2015 at udsætte denne sag, da spørgsmål om inhabilitet skulle afklares.
  
  Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om der skal meddeles dispensation fra § 3.5 i lokalplan 325.11.
  
  Baggrund
  Byggeriet i etape 1 af Kulturhavn Gilleleje fik byggetilladelse den 31.05.2013 og hovedparten af byggeriet er taget i brug. Efterfølgende er der opstået et ønske om at anvende bygningsarealerne på Peter Fjelstrups Vej 2 a, b og c til butikker. Disse tre erhvervslokaler er beliggende ved det hævede torv ved rundkørslen.
  
  Sagen
  Skovhus Arkitekter søger den 02.02.2015, på vegne af ejer Innovater A/S, om tilladelse til at indrette butikker her og dermed om dispensation fra LP 315.11 § 3.5.
  
  Det samlede areal af Peter Fjelstrups Vej 2 a, b og c er på 754 m² fordelt på tre enheder. Bygningens udformning, herunder vinduesudformninger og placeringer ændres ikke.
  
  Ansøger begrunder ansøgningen med, at butikkerne henvender sig til Kystvejen mere som stueplan end som 1. sal og at det vil følge intentionerne i lokalplanen om at have butikker mod Kystvejen og aktivt henvende sig til denne.
  
  Forhold til lokalplanen
  Der søges om dispensation fra § 3.5. Denne paragraf beskriver hvilke anvendelser der kan optræde i de enkelte delområder af Kulturhavn Gilleleje samt hvordan anvendelserne fordeler sig på stueetage og øvrige etager. For det aktuelle område, område 1, gælder:

  "Området må i stueplan kun anvendes til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, publikumsrettede serviceerhverv, offentlige formål som turistkontor og parkering.
  
  De øvrige etager må kun anvendes til helårsboliger, liberale erhverv, parkering, service erhverv samt klinikker og andre typer erhverv, som fitnesscenter, lægehuse og
  sundhedscenter."

  
  Til orientering, er det en anden paragraf, § 3.2, der regulerer det samlede bruttoareal til butikker i lokalplanområdet, der ikke må overstige 4000 m². I paragraf 3.2 fremgår også at udvalgsvarebutikker ikke må være større end 500 m².
  
  Naboorientering
  Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage og der er kommet indsigelser fra 2 naboer mod nord, Peter Fjelstrup Vej 1 E og fra Ejerforening 'Peter Fjelstrup Vej' (Imercobygning).
  
  Der gøres indsigelser mod at butikslokalerne vil give indbliksgener til Peter Fjelstrup Vej 1, A, B, C, D og E. Endvidere påpeges at det vil skabe øget trafik på vejen og derfor øget parkeringspres. Ejerforeningen henviser desuden til, at der findes mange tomme butikslokaler i byen og at de derfor ikke mener at der er behov for flere. De begrunder det også med at der i en kommende etape 3 etableres flere butikslokaler. Begge naboer ønsker ikke at der gives dispensation fra lokalplanen, men at lokalerne bliver brugt som skrevet i lokalplanens § 3.5.
  
  Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger fra naboer.
  
  Kommentarer til indsigelserne.

  • Vinduespartierne er ikke ændret ud mod bygningen Peter Fjelstrup Vej 1 E og indbliksmulighederne er derfor de samme som ved andre anvendelser.
  • Anvendelse til butik forventes ikke at give væsentlig øget trafikmængde i forhold til de eksisterende muligheder. Parkeringsbehov udregnes løbende og reguleres i henhold til lokalplanen, og etablering af butik udløser ikke krav om ekstra parkeringsarealer.
  • Med hensyn til at der er andre tomme butikslokaler andre steder i byen, er det væsentligt, at der i denne sag ikke er tale om at udvide det antal m² butiksareal der kan indrettes til butikker i området som helhed.
  • Ved indretning af butik holdes åbningstiden typisk fra 9.30 - 17.30. Ved en eventuel indretning af fitnesscenter, som lokalplanen åbner op for, skal der påregnes en åbningstid fra 6.00 - 22.00. Der henvises til allerede to etablerede fitnesscentre i Gilleleje.

  
  Administrationens vurdering
  Den lille plads ved rundkørslen er offentlig tilgængelig og har fra Kystvejen ligeså meget karakter af stueplan som af første sal, da netop dette hjørne i Kulturhavnen har et betydeligt terrænspring fra Kystvejen til terrænet ved parkeringsområdet.
  
  Butikker på den lille hævede plads ved rundkørslen, vil forstærke og udnytte pladsens karakter som offentligt byrum i modsætning til hvad der vil ske ved etablering af boliger i disse erhvervslokaler. Butikker i de pågældende erhvervslokaler vil give en dynamisk åbning af byggeriet ud mod rundkørslen og Kystvejen.
  
  Da der ikke er tale om at ændre bygningens udformning og der ikke er tale om at ændre på lokalplanens øvre grænse for arealer til butikker i området, vurderes det, at butikker i disse erhvervslokaler vil være et godt bidrag til at åbne området ud mod Kystvejen og ud til det offentlig tilgængelige opholdsareal og passage.
  
  
  Lovgrundlag
  Lokalplan 315.11
  Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2
  
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Har været i naboorientering fra den 26.02.2015 til den 12.03.2015 og er sendt til alle naboer til erhvervsarealet, i og uden for matriklen.
  
  
  Bilag

  1. Plantegning, bilag 1 til ØU 070415 Dok.nr. 2013/12227 165
  2. Lokalplan 315.11, bilag 2 til ØU 070415 Dok.nr. 2013/12227 164
  3. Projektmappe der er grundlag for byggetilladelsen (Bilag 3 til ØU 070415) Dok.nr. 2013/12227 166
  4. 
     
     Administrationens indstilling

  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at meddele dispensation fra §3.5 til at indrette butikker i de pågældende erhvervslokaler.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:

  1. G stillede ændringsforslag om at der meddeles dispensation til at indrette butik i lokaler hvor der er indrettet FDB møbler, og at øvrige arealer fastholdes til liberalt erhverv.
     For stemte: G, V og A (5)
     Imod stemte: O (1)
     Ændringsforslaget tiltrådt
     

  Jannich Petersen fraværende
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. Afstemning om Plan- og Miljøudvalgets anbefaling: For: A, G; V (5), Imod: C, O (2)
  Anbefalet.
  
  C: Kan ikke stemme for at der gives dispensation i denne sag.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  Ændringsforslag fra G og V: I de lokaler, hvor der er indrettet FDB møbler, gives der dispensation til indretning af butik med salgslokale, showroom mv. for særlig pladskrævende varegrupper. Øvrige arealer fastholdes til liberalt erhverv.
  
  For: A, G, V (17)
  
  Imod: C, O, Ø (5)
  
  Ændringsforslag fra G og V tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen.
  
  
  
  
  
  105. Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand: godkendelse til offentlig fremlæggelse
  01.00G00 - 2014/19971
  
  Sagsfremstilling
  Sagen fremstilles for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende forslag til lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand til offentlig fremlæggelse.
  
  Plan- og Miljøudvalget igangsatte planarbejdet d. 11.08.2014.
  
  På Plan- og Miljøudvalgets møde d. 08.09.2014 tog udvalget stilling til hvilke tiltag for bæredygtighed, der skulle inkluderes i planforslaget.
  
  Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med Skanlux Aps og kan ses i Bilag 1: Forslag til lokalplan 555.06 for Sommerhusområdet Syd for Strandhøjgård ved Vejby Strand.
  
  Baggrund og formål
  Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013-25 udpeget som nyt sommerhusområde i overensstemmelse med ”Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i landsdelcentrene og deres oplande” fra oktober 2010. Her er der givet mulighed for at bebygge området med op til 20 sommerhusgrunde. Området er et af få udpegede nye sommerhusområder på landsplan.
  
  I Kommuneplan 2013-25 indgår rammebestemmelser 8.S.13 Sommerhusområde Syd for Strandhøjgård, af hvilke det fremgår at der skal stilles krav om bæredygtige tiltag i forbindelse med lokalplanlægning for området. Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.
  
  Lokalplanforslaget omfatter matr. 14df og 14 bh begge Vejby By, Vejby. Området er beliggende i landzone, er på ialt 4,4 ha og er i dag ubebygget. Dog er der på matrikel 14 bh, Vejby By, Vejby en privat bolig. Efter lokalplanforslagets endelige vedtagelse vil hele området overgå til sommerhusområde.
  
  
  
  
  
  
  Lokalplanforslagets formål
  Det er lokalplanforslagets formål at udvikle et nyt sommerhusområde med 20 grunde, med respekt for det omgivende landskab og eksisterende tilstødende sommerhusområde, at der indarbejdes tiltag for bæredygtighed og at der indarbejdes tiltag for håndtering af risici i forbindelse med ekstremregn.
  
  
  Princip for fremtidig bebyggelse.
  Der gives mulighed for varierende størrelser og placeringer.
  
  Lovgrundlag
  Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
  Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
  Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
  
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  Der er udarbejdet miljøscreening som har været sendt i høring i perioden 23.03.2015 - 16.04.2015 hos relevante høringsparter. Der er ikke indkommet kommentarer.
  
  På baggrund af miljøscreeningen er det vurderet at planen ikke skal miljøvurderes med følgende begrundelse: Det nye sommerhusområde er en mindre udbygning i forlængelse af eksisterende større sommerhusområde og er derfor i mindre skala og af lokal karakter. Der vurderes ikke at være faktorer, der medfører en væsentlig miljømæssig påvirkning og lokalplanen vurderes derfor samlet set, ikke at skulle miljøvurderes.
  
  
  Bilag
  
  Bilag 1 PMU 01-06-15 Forslag til Lokalplan 555.06 Dok nr. 2014/19971 058
  
  Bilag 2 PMU 01-06-15 Miljøscreening for lokalplan 555.06 Dok nr. 2014/19971 057
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, og Byrådet
  1. at godkende lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse
  2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
  1.-2. Anbefalet.
  
  Jannich Petersen fraværende
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 2. Anbefales.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 2. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  106. Byudviklingsprojekt Helsinge midtby - byudvikling og udbud af kommunens arealer ved Møllebakken
  82.02G00 - 2015/15969
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag omhandler byudvikling og udbud af kommunens arealer på Møllebakken i Helsinge og forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på endelig beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.
  
  Baggrund
  Som opfølgning på Gribskov Kommunes Planstrategi fra 2008 udarbejdede Byrådet i 2009 en overordnet helhedsplan for Helsinges fremtidige udvikling. Helhedsplanen peger på en række muligheder for byomdannelse i Helsinge bymidte, herunder Møllebakken.
  
  
  Området Møllebakken ligger syd for Gadekæret og nord for Rådhuset og Kvickly
  
  Administrationen oplever generelt en øget interesse fra investorer omkring de ejendomme, vi allerede har til salg og vurderer derfor, at det vil være et godt tidspunkt at undersøge mulighederne for salg og udvikling af området.
  
  Interessen har varieret fra mindre projekter på enkelte grunde til projekter som omfatter flere ejendomme. Flere forespørgsler og interessetilkendegivelser viser, at der er potentiale for at skabe et større sammenhængende, evt. faseinddelt, projekt for hele området.
  
  Administrationen anbefaler derfor, at de kommunale ejendomme nu udbydes i et samlet udbud der tager udgangspunkt i Helsinge Helhedsplans planprincipper for Møllebakken.
  
  Helsinge Helhedsplan - planprincipper for Møllebakken
  Helsinge Helhedsplan beskriver følgende planprincipper for udviklingen af området Møllebakken:

  • Et af byens tre ankerpunkter
    Helhedsplanen peger på tre 'ankerpunkter' - området omkring stationen, omkring gadekæret og NAG grunden og området omkring Møllebakken. Her mødes centerområdet med de tre 'vinger' i helhedsplanen - og på disse tre steder skal bylivet styrkes og byen fortættes.
    Østergade skal fortsat være byens handels- og strøggade.
  • Boliger og mulighed for ny større dagligvarebutik
    Helhedsplanen lægger op til en fortætning og øget byliv i området omkring Møllebakken. Funktionerne skal være blandede og understøtte byens sydlige udviklingsvinge - denne har handel, erhvervsudvikling og stor-skalaprojekter som nøgleord, blandt andet på grund af god adgang til den overordnede infrastruktur.
    Funktioner kan fx være: Større butikker, markedsplads, park, institutioner, boliger i 1½ - 2 etager langs parken, erhverv/værksteder og kulturfaciliteter.
  • Ny bypark
    Helhedsplanen foreslår den ny bebyggelse omkring en ny bypark - et grønt samlingspunkt for byen.
    En lukningen af Centerringen (ved Rådhusvej) kan skabe muligheden for etablering af en attraktiv bypark - “Mølleparken” der kan forbinde Kvickly-området med bymidten og sammen med den ny bebyggelse gøre det store bagsideareal til et attraktivt mødested i byen.

  
  Overordnede principper ift udbud af Møllebakken
  Det foreslås, at et evt. udbudsmateriale kommer til at bestå af to hovedelementer: planlægningsmæssige 'krav og ønsker' samt en mere udbudsteknisk del.
  
  For den planlægningsmæssige del af udbuddet foreslås følgende overordnede principper:

  • at der tages udgangspunkt i planprincipperne fra Helsinge Helhedsplan - Et projekt ved Møllebakken vil blive første gang der arbejdes mere konkret med en realisering af Helsinge Helhedsplan. Generelt vil der skulle arbejdes med hvordan og i hvilken grad planprincipperne fra Helhedsplanen indarbejdes.
    Administrationen foreslår særligt fokus på:
    • at området fortættes med byggeri af bymæssig karakter, som kan være med til at skabe et mere velafgrænset, indbydende og levende byrum,
    • at området skal indeholde blandede funktioner, der skaber liv i området og supplerer handelslivet i Østergade - i det videre arbejde skal de i helhedsplanen foreslåede funktioner præciseres,
    • at styrke idéen om en bypark med en opstramning og aktivering af parkrummet som en forbindelse mellem rådhuset/Kvickly og Gadekæret - eventuelt med særligt fokus på målgruppen unge (ungdomshus ligger pt i en af de eksisterende bygninger i området),
    • at overveje hvorvidt Rådhusvej skal lukkes eller om forbindelsen på tværs af vejen også kan styrkes uden helt at lukke vejen.
  • at et krav i udbudsmaterialet skal være, at byderne skal skitsere, hvordan deres projekt på de udbudte grunde indgår i en mere detaljeret helhedsplan for hele området mellem rådhuset/Kvickly og Gadekæret. Der kan arbejdes med forskellige zoner indenfor dette område som skal/bør/kan indgå i udbuddet. Herved forsøges sikret en helhedsorienteret udvikling af det samlede område. Afhængigt af hvad udbudsfasen giver af konkrete projektforslag, vil så blive besluttet hvad der er muligt og ønskeligt at gennemføre.
  • at det overvejes hvordan parkering skal løses på i området.

  
  Foreløbig proces- og tidsplan
  Administrationen anbefaler følgende overordnede proces- og tidsplan for udbudet:
  

  Udbudsfase:
  Frem til 08.10.2015:	Fase 1- Opstart og udarbejdelse af råudkast til udbudsmaterialet Plan- og Miljøudvalget behandler 1. råudkast til planlægningsmæssige 'krav og ønsker'
  Oktober 2015:	Fase 2- Inddragelse af interessenter som input til udbudsmaterialet Plan- og Miljøudvalget formulerer herefter endeligt udkast til 'krav og ønsker'
  November/december 2015:	Fase 3- Godkendelse af udbudsmateriale Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender udbudsmateriale (tidpunkt for dette afhænger af forløb af den foregående fase)
  1. kvartal 2016:	Fase 4- Udbudsproces Udbudsproces (ca 2 mdr) afsluttende med valg af projekt
  Efterfølgende myndighedsfase:
  6-12 mdr.	Fase 5- Udarbejdelse af plangrundlag og efterfølgende implementering efterfølgende udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag, herunder evt. tillæg til kommuneplan og spildevandsplan samt lokalplan med tilhørende offentlighedsfase mv. udstedelse af byggetilladelse(r)

  
  Inddragelse af interessenter
  Grundejere og virksomheder i området vil blive informeret nærmere om processen kort efter Økonomiudvalget har taget stilling til om arealet skal udbydes.
  
  Administrationen anbefaler derudover, at inddragelse af interessenter sker når der foreligger et råudkast til udbudsmaterialet. Herved gives mulighed for at komme med ideer og forslag inden endeligt materiale udarbejdes og godkendes. Forslag til inddragelsesproces forelægges Plan- og Miljøudvalget ved et senere møde.
  
  Lovgrundlag
  Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
  Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune,
  Helhedsplan Helsinge
  
  
  Økonomi
  Samtidig med dette dagsordenpunkt behandles lukket punkt omhandlende de økonomiske forhold omkring et eventuelt udbud.
  
  
  Miljøforhold
  I forbindelse med planarbejdet vil der blive foretaget vurdering af de miljømæssige konsekvenser i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at en proces for udbud af området omkring Møllebakken igangsættes,
  2. at godkende de overordnede principper for den planlægningsmæssige del af udbudsmaterialet,
  3. at godkende den fremlagte overordnede proces- og tidsplan.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:

  1. Det anbefales at processen igangsættes i dialog med interessenter
  2. Anbefales.
  3. Anbefales.

  
  Jannich Petersen fraværende
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 3. Anbefales med Plan- og Miljøudvalgets bemærkning.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 3. Tiltrædes med Plan- og Miljøudvalgets bemærkning.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen
  
  
  
  
  
  107. Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt
  01.00P00 - 2014/06996
  
  Sagsfremstilling
  Sagen omhandler myndighedsbehandlingen af anlæg, som følger Gribvand Spildevands behov for at effektivisere spildevandsområdet. Dette kræver, at der bygges nyt rense- og slammineraliseringsanlæg eller, at man ombygger eksisterende anlæg.
  
  Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som samtidig skal beslutte, om man vil igangsætte en nærmere vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge 2 eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje i stedet for at bygge et nyt anlæg. I dette nye forslag ønsker Gribvand Spildevand at placere slammineraliseringsanlægget på det kommunalt ejede areal nord for det nuværende Græsted Renseanlæg. Byrådet skal beslutte, om man vil give en forhåndstilkendegivelse ifht. om at man ønsker at frasælge ca. 5 hektar kommunalt ejet område til Gribvand Spildevand til etableringen af slammineraliseringsanlægget. Endeligt skal Byrådet beslutte, om man ønsker at annullere analysen af 4 placeringsmuligheder til et nyt renseanlæg.
  
  Baggrund
  Gribvand Spildevand A/S skal gennemføre en centralisering af kommunens spildevandsrensning og har derfor behov for enten at bygge et nyt renseanlæg med et tilhørende slammineraliseringsanlæg eller alternativt ombygge eksisterende renseanlæg og bygge et nyt slammineraliseringsanlæg, som teknisk kan placeres på en tredje placering.
  
  Gribvand Spildevand har hidtil forfulgt en strategi, hvor man ønskede at bygge nyt renseanlæg med tilhørende slammineraliseringsanlæg for den nordligste del af kommunen. Anlægget i Helsinge vil i fremtiden dække den sydlige del, og således er det kun løsningen for den nordlige del, som skal findes. På den seneste politiske behandling den 12. januar 2015 besluttede Plan -og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes en komparativ analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Kort inde i dette analysearbejde besluttede Gribvand Spildevand, at man ønskede at undersøge fordelene ved at satse på en ombygning af eksisterende anlæg fremfor at bygge nyt.
  
  Ombygning af 2 eksisterende anlæg i stedet for at bygge et nyt renseanlæg
  Gribvand Spildevand har nu meddelt kommunen, at man ønsker at arbejde efter en løsning, hvor man ombygger 2 eksisterende renseanlæg frem for at bygge nyt. Hovedbegrundelsen for Gribvand Spildevands strategiske skifte er en bekymring for, at planprocessen vil kunne trække for længe ud, hvis man arbejder efter at bygge et nyt anlæg. Denne bekymring har Gribvand Spildevand for alle 4 placeringer, som Plan -og Miljøudvalget har bedt om en dybere analyse for på den sidste behandling. I sidste ende vil en langstrakt planproces i Gribvand Spildevands vurdering kunne gøre det vanskeligt at opnå de effektiviseringskrav, som man er underlagt.
  
  Indledende planmæssig vurdering af ombygning af de to renseanlæg i Udsholt og Gilleleje
  Gribvand Spildevand har bedt om en indledende planmæssig vurdering af en ombygning af de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje. Hovedspørgsmålet er om den nuværende planmæssige ramme kan rumme de tekniske ændringer, som er nødvendige. Renseanlægget i Udsholt er omfattet af en lokalplan, mens der ikke er lokalplan for renseanlægget i Gilleleje. Gribskov Kommune har givet et generelt svar, hvor det er vurderingen, at en ombygning af anlæggene vil kunne rummes indenfor gældende plangrundlag, hvis det ombyggede anlæg ikke vil medføre væsentlige øgede gener for naboer og miljø.
  
  Såfremt Byrådet tiltræder indstillingerne i denne dagsorden, vil en nærmere vurdering af de planmæssige rammer for et nyt spor med ombygning af anlæggene i Udsholt og Gilleleje kunne laves i samarbejde med Gribvand Spildevand. Denne vurdering kræver en nærmere beskrivelse af ombygningen af de to anlæg, som ikke foreligger endnu. Vurderingen forventes at kunne være færdig i løbet af september.
  
  Placering af slammineraliseringsanlæg
  Et nyt slamminealiseringsanlæg er afgørende for, at Gribvand Spildevand kan leve op til de effektiviseringskrav, man er underlagt. Det er muligt at placere dette anlæg separat fra renseanlæggene. Gribvand Spildevand har foreslået en placering af dette anlæg på det kommunalt ejede areal nord for Græsted Renseanlæg. Arealet ejes i dag af Gribskov Kommune, og det er en mindre del af et areal, som kommunen erhvervede i 2014, som en erhvervsstrategisk investering i udviklingen af en eventplads ved Græsted. Arealet er i dag udlejet til Fredbogård Fonden, som Gribskov Kommune har indgået en tre-årig samarbejds -og lejeaftale med. Lejeaftalen udløber den 31.12.2016.
  
  Såfremt indstillingen tiltrædes, vil arealet blive vurderet nærmere planmæssigt, som en del af en vurdering af den samlede løsning. Indledningsvist har administrationen dog følgende bemærkninger. For det første er området kommunalt ejet, hvilket kan tages i betragtning i forhold til et ønske om at undgå ekspropriation. For det andet ligger området relativt langt fra naboer. For det tredje er arealet placeret op i nærheden af et eksisterende tekniske anlæg. For det fjerde ligger området i kommunes infrastrukturakse, som er beskrevet i kommuneplanen. Infrastrukturaksen er en akse, som ikke er præcist geografisk placeret, men mere et princip om at større infrastrukturanlæg så vidt muligt placeres i områder i den akse, der strækker sig henover de tre større byer Helsinge, Græsted og Gilleleje.
  
  I samarbejdsaftalen med Fredbogård Fonden er det betinget, at Gribskov Kommune ikke kan bortforpagte eller sælge de udlejede arealer uden at Fredbogård Fondens bestyrelse er enig heri. Såfremt indstillingen godkendes vil Gribskov Kommune hurtigst muligt bringe forslaget til diskussion i fondens bestyrelse.
  
  Planmæssige rammer for ny løsning
  Nedenfor finder man en grovskitse over nogle af de tilladelser, som en ombygning af anlæggene og opførsel af nyt slammineraliseringsanlæg muligvis vil kræve. Hvilke planrammer, som er nødvendige for gennemførelsen af den nye løsning er en selvstændig vurdering, som kan laves efter sommerferien.
  
  Skemaet illustrerer, at en ombygningsløsning indeholder en del overvejelser omkring de planmæssige rammer, og at der fortsat vil være en række krav, som skal overholdes. Til efteråret vil Gribskov Kommune kunne sige mere præcist, hvilke planmæssige rammer en ombygningsløsning kræver.
  

  Planlægningsrammer, der muligvis skal udarbejdes	Høring/Klagemuligheder
  Lokalplan og kommuneplantillæg	8 ugers høring + 1 måneds klagefrist
  Nyt tillæg til Spildevandsplan	8 ugers høring
  Landzonetilladelse	2 ugers høring + 1 måneds klagefrist
  Miljøgodkendelse af slammine-raliseringsanlægget	Mulig partshøring 2-4 uger + 1 måneds klagefrist
  VVM-screening af slammineraliseringsanlæg med mulig efterfølgende VVM-redegørelse.	VVM-screening: 1 måneds klagefrist VVM-redegørelse: scoping 8 uger, høring af redegørelse 8 uger og 1 måneds klagefrist
  Udledningstilladelser	1 måned høring + 1 måneds klagefrist
  Byggetilladelse på havterritorium	Kystdirektoratet
  Konsekvensvurdering af Natura 2000 område	Der kan klages over en afgørelse og en Natura 2000 konsekvensvurdering er ikke en afgørelse truffet efter en lov, hvorfor den ikke alene giver nogen mulighed for at klage/høring. Konsekvensvurderingen er en del af vvm'en og der kan klages og VVM-afgørelsen, og således herunder konsekvensvurderingen.
  VVM-screening af renseanlæg med havledning og udledning til natura 2000-område med mulig efterfølgende VVM-redegørelse.	VVM-screening: 1 måneds klagefrist VVM-redegørelse: scoping 8 uger, høring af redegørelse 8 uger og 1 måneds klagefrist
  Miljøvurdering af planer	8 uger
  Fornyelse af planlægningstilladelse til at arbejde med ny løsning fra naturstyrelsen	-

  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler at igangsætte den nærmere planmæssige vurdering af den nye løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge renseanlæggene i Udsholt og Gilleleje samt etablere slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg. Derudover anbefales det at forhåndstilkendegive, at man ønsker at frasælge et areal til etablering af nyt slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg, som det er skitseret i bilag 3. Salgets gennemførelse afventer den kommende forundersøgelse af om arealet er teknisk og planmæssigt egnet, samt en tilkendegivelse fra Fredbogård Fondens bestyrelse. Såfremt Byrådet tiltræder indstilling 1 og 2 anbefaler administrationen at annullerer den komparative analyse af fire mulige placeringer til et nyt anlæg.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
  Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
  BEK nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010
  
  
  Økonomi
  Den første planmæssige vurdering af det nye forslag forventes at kræve relativt få ressourcer, hvor der vurderes på baggrund af materiale fra COWI, hvor ombygningen gennemgås. Denne vurdering kan vise et behov for, at ændre de planmæssige rammer og muligvis også gennemføre en VVM, men dette er usikkert på nuværende tidspunkt.
  
  Et slammineraliseringsanlæg vil anslået kræve ca. 5 hektar (50.000 m2), som skal sælges til markedspris. Den aktuelle markedspris vil skulle beregnes nærmere til den næste politiske behandling i september eller oktober 2015.
  
  Gribskov Kommune vil have udgifter på op mod 250.000 kr for en dybdegående analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Dertil vil komme et samlet et tidsforbrug på ca. et halvt årsværk. Dertil kommer Gribvand Spildevands udgifter såfremt denne analyse skal gennemføres.
  
  
  Bilag
  Bilag 1 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Udsholt Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 021
  
  Bilag 2 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Gilleleje Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 022
  
  Bilag 3 (PMU 01.06.2015): Luftfoto med forslag til placering af slammineraliseringsanlæg. Dok.nr. 2014/06996 023
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at igangsætte en nærmere planmæssig vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje og placere slammineraliseringsanlægget nord for Græsted Renseanlæg
  2. at tilkendegive, at Gribskov Kommune er indstillet på, at sælge et areal på ca. 5 hektar til etableringen af et slammineraliseringsanlæg på området nord for Græsted Renseanlæg
  3. at annullere den igangsatte komparative analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 01-06-2015:
  Susan Kjeldgaards habilitet blev bragt til afstemning
  For stemte G, O, V og Bo Jul Nielsen (5)
  Susan Kjeldgaard undlod at stemme
  Susan Kjeldgaard er habil i sagen
  
  1.-3. G, O, V og Bo Jul Nielsen (5)
  Susan Kjeldgaard undlod at stemme
  Anbefalingen tiltrådt
  
  Jannich Petersen fraværende
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 3.
  For: Bo Jul Nielsen, C, G, V, O, (6)
  Undlod at stemme: Susan Kjeldgaard (1)
  Anbefales.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 3. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  108. Erstatningsfastsættelse ved Taksationskommissionen for arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
  05.01G00 - 2012/63619
  
  Sagsfremstilling
  Administrationen forlægger her erstatningsopgørelse for udestående arealerstatninger i forbindelse med arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge. Sagen skal behandles i Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.
  
  Den 18. marts 2015 har Taksationskommissionen afholdt åstedsforretning for fastsættelse af arealerstatninger, som ikke blev accepteret af de berørte lodsejere, efter Gribskov kommunes arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge.
  
  Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II har efterfølgende den 17. april 2015 fremsendt Taksationskommissionens kendelse for erstatningsfastsættelse. Kendelsen vedlægges i bilag.
  
  Såfremt lodsejerne ikke accepterer Taksationskommissionens erstatningsfastsættelse, foretages der ikke erstatningsudbetaling, da erstatningsfastsættelse videregives til Overtaksationskommissionen.
  
  Der vil for erstatningsudbetalinger over 50.000,00 kr. blive foretaget panthaverhøring forud for udbetaling. Såfremt panthaver ønsker erstatningsudbetaling for nedbringelse af pant, foretages der udbetaling efter prioritetsrække.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov nr. 312 Lov om offentligvej Kapitel 5 Ekspropriation og Taksation § 52 og § 53
  
  
  Økonomi
  Taksationskommissionens samlede erstatningsfastsættelse er incl. forrentning er opgjort til 621.577,05 kr. jf. bilag 2.
  
  Forrentning er beregnet jf. Taksationskommissionens kendelse med Nationalbankens diskonto pr. 13.09.2010 på 0,75 % og pr. 29.09.2014 på 0,0 %. Forrentning er beregnet frem til forventet udbetaling pr. 30.06.2015.
  
  Gribskov kommunens forligstilbud for nævnte ejendomme er tidligere beregnet til kr. 452.378,50.
  
  Der søges om en tillægsbevilling og frigivelse af denne på 0,62 mio. kr. til erstatningsudbetalinger vedr. cykelstien Græsted-Helsinge, der indledningsvis finansieres af kassebeholdningen. Der vil i forbindelse med de kommende budgetopfølgninger og senest ved budgetopfølgning 4 blive fulgt op på hvorvidt tillægsbevillingen kan finansieres af den samlede anlægsramme for 2015. Såfremt dette er muligt vil de 0,62 mio. kr. blive tilbageført til kassebeholdningen.
  
  
  Høring
  For accept af Taksationskommissionens kendelse, er der givet parterne en frist på 4 uger, for tilkendegivelse om erstatningsforholdet ikke accepteres og sagen ønskes indbragt for Overtaksationskommissionen. Gribskov kommune har ikke ønsket erstatningssagerne indbragt for Overtaksationskommissionen.
  
  
  Bilag
  Bilag 1. Taksationskommissionens kendelse af 17. april 2015 Dok. nr. 2012/63619 091
  
  Bilag 2. Beregning af erstatninger incl. forrentning og sagkyndig bistand efter Taksationskommissionens kendelse af 17. april 2015 Dok. nr. 2012/63619 093
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

  1. At tiltræde erstatningsudbetaling jf. Taksationskommissionens kendelse.
  2. At bevillige og frigive en tillægsbevilling på 0,62 mio. kr. til anlægsrammen vedr. erstatningsudbetaling for anlæggelse af cykelsti Græsted - Helsinge
  3. At finansieringen af tillægsbevillingen på 0,62 mio. kr. indledningsvis sker via kassebeholdningen. Idet der i de kommende budgetopfølgninger og senest i budgetopfølgning 4 vil blive fulgt op på, hvorvidt denne tillægsbevilling vil kunne holdes inden for den samlede anlægsramme for 2015. Og såfremt det er muligt, vil tillægsbevillingen på 0,62 mio. kr. tilbageføres til kassebeholdningen.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
  1.- 3. Anbefales
  
  Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 3. Anbefales.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 3. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  109. Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til vandområdeplaner 2015-2021.
  06.02P00 - 2014/15574
  
  Sagsfremstilling
  Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på, at godkende administrationens høringssvar til statens vandområdeplan 2 (2. generation vandplaner).
  
  Naturstyrelsen har sendt forslag til vandområdeplaner for næste planperiode (2015-2021) og udkast til bekendtgørelse om miljømål og bekendtgørelse om indsatsprogrammer i seks måneders offentlig høring fra 22. december 2014 til 23. juni 2015. Naturstyrelsen offentliggør endvidere miljørapporter, der omfatter miljø- og habitatvurderinger for vandområdeplanerne med bekendtgørelser. Miljørapporterne er omfattet af den 6 måneders offentlige høring. Høringen er åben for alle.
  
  Gribskov Kommune har gennemgået materialet. Gennemgangen har ikke givet anledning til afgivelse af høringssvar af generel karakter vedrørende indholdet i vandområdeplanerne og miljørapporterne.
  
  Derimod har gennemgangen afdækket en del konkrete fejl i udkastet til ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer” og ”Bekendtgørelse om miljømål”.
  Fejlene drejer sig hovedsageligt om forkert navngivning af vandløb med tilknyttede indsatser.
  Disse fejl påpeges i høringssvaret.
  
  Herudover stilles der krav til miljømål i de udpegede vandløb efter den antagelse, at de vedtagne indsatser fra første planperiode (vandplan 1) er gennemført inden udgangen af 2015. Dette er ikke - og bliver ikke - tilfældet for indsatserne i Gribskov Kommune grundet forsinkelsen af vandplan 1. Kravene til miljømål vil Gribskov Kommune således i høringssvaret påtale og anmode om, at tilstandskravene ændres til, at disse kan efterleves efterhånden som indsatserne fra første planperiode bliver realiseret.
  
  På spildevandsområdet vil Gribskov Kommune gøre indsigelse mod indsatsen i Pandehave Å nævnt under punktkilder og regnvandsbetingede udløb. Udløbet har en tilladelse fra 2007. Vi mener derfor ikke udløbet bør være et indsatspunkt. Staten har muligvis ikke været klar over at udløbet allerede er forbedret.
  Herudover har Kommunens kloakforsyning Gribvand Spildevand i februar måned 2015 oplyst Gribskov Kommune om, at der er 7 fælleskloakerede overløb som ikke er med i spildevandsplanen og ikke findes i PULS, og derfor ikke har indgået i Naturstyrelsens arbejde med indsatspunkter. Dette gør vi Naturstyrelsen opmærksom på.
  
  Høringssvaret afgives elektronisk:
  
  Høringssvaret vil dels blive indrapporteret via en blanket på Naturstyrelsens hjemmeside og dels via Naturstyrelsens Web-GIS portal, hvor de enkelte indsatser er beskrevet digitalt, og vedlægges derfor ikke som bilag.
  
  
  Lovgrundlag
  LOV nr 1606 af 26/12/2013 om vandplanlægning
  
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at godkende at administrationen indgiver høringssvar som beskrevet i dagsordenspunktet.
  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:

  1. Anbefales.

  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. Anbefalet.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  110. Gribskov Kommunes vandhandleplan
  06.02G00 - 2015/12754
  
  Sagsfremstilling
  Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endeligt at vedtage Gribskov Kommunes Vandhandleplan.
  
  Om denne sag
  Den 30. oktober 2014 vedtog staten 1. generation vandplanerne (2009-2015). I den forbindelse skal kommunerne udarbejde en handleplan for processen for udmøntningen af vandplanernes miljømålsatte krav. Vandhandleplanen skal være godkendt senest 12 mdr. efter vandplanens vedtagelse.
  Gribskov Kommune har tidligere udarbejdet en kommunal vandhandleplan til 1. generation vandplanerne som blev politisk behandlet og tiltrådt af Teknisk Udvalg på mødet d. 21-11-2012.
  
  Statens vedtagelse af de daværende vandplaner blev siden hen underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket medførte, at den videre politiske behandling i Gribskov Kommune ikke nåede til hverken ØU eller BY. De nu vedtagne vandplaner kan ses som web-GIS kort på Naturstyrelsens hjemmeside.
  1. generation vandplanerne har været gennem flere høringsperioder, og har af den årsag også været meget forsinkede. Høringssvarene har medført, er statens udpegninger i Gribskov Kommune er reduceret fra 4 km. vandløb som skulle restaureres og 4 km. som skulle genåbnes, til ca. 2 km. til restaurering og ca. 2,7 km til genåbning.
  
  Høring af kommunens forslag til vandhandleplan
  Den oprindelige vandhandleplan er nu blevet revideret og tilrettet de vedtagne vandplaner (se bilag 1).
  
  Byrådet besluttede på mødet 09-03-2015 at sende det tilrettede forslag til en kommunal vandhandleplan i 8 ugers offentlig høring inden endelig beslutning. Høringsfristen var 06-05-2015.
  
  Der blev indgivet 18 høringssvar fordelt på foreninger, privatpersoner og offentlige myndigheder. Det generelle billede af høringssvarene er, at mange ikke har målrettet deres høringssvar i forhold til temaet for høringen, men mere bredt har indsendt interessemæssige budskaber og holdninger til statens vandplan 1. Ganske få har bemærkninger til den kommunale prioritering, og dermed temaet for høringen. Administrationens vurdering af de indkomne høringssvar er således, at de ikke har konsekvenser for kommunens vandhandleplan i form af ændringer. Dog har Naturstyrelsen påpeget enkelte områder i teksten som ønskedes uddybet. Dette er sket.
  
  Kommunal Vandhandleplan
  Vandhandleplanen er udarbejdet efter kriterierne udstukket i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og giver dels et overblik over de rammer, der er for arbejdet med vandplanerne, dels en prioriteret oversigt over kommunens rækkefølge for igangsætning af realiseringsprojekterne/indsatserne i Gribskov Kommune, samt kriterierne herfor. Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.
  
  Staten har i Gribskov Kommune udpeget ca. 2,7 km. rørlagte vandløb til genåbning og ca. 2 km. vandløbstrækninger, der skal restaureres (f.eks. udlægning af gydegrus og skjulesten samt plantning af træer). Niras A/S har udarbejdet forundersøgelsesrapporter for alle indsatserne, for at lave en konsekvensvurdering forud for realiseringsprocessen. På baggrund af disse rapporter, samt administrationens supplerende bemærkninger om forholdene på de udpegede strækninger, vurderes det, at nogle af de udpegede strækninger til genåbning, ikke umiddelbart lader sig gøre. Det kan skyldes fysiske udfordringer i terrænet og/eller ekstraordinært store omkostninger i forbindelse med anlægsudgifterne. Dette forhold gør sig gældende for ca. 1 km. af de udpegede vandløbsstrækninger, og betyder således, at hvis Naturstyrelsen accepterer kommunens anmodning om fritagelse for at skulle realisere disse strækninger, vil Gribskov Kommune kun skulle genåbne ca. 1,7 km. vandløb i forbindelse med 1. generation vandplanerne i stedet for 2,7 km. Anmodningen om fritagelse er indsendt til Naturstyrelsen 05-05-2015. Administrationen har ikke modtaget Naturstyrelsens afgørelse. Ved afslag vil indsatserne blive gennemført som beskrevet i den kommunale vandhandleplan.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
  Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
  BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner.
  
  
  Økonomi
  Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.
  
  
  Miljøforhold
  Se sagsfremstilling samt bilag 1.
  
  
  Høring
  Gribskov Kommunes forslag til vandhandleplanen har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 10-03-2015 til 06-05-2015.
  Der er udarbejdet en hvidbog med en gennemgang af høringssvarene til forslaget til den kommunale vandhandleplan med administrationens vurderinger (bilag 2).
  Efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen skal vedtagelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist.
  
  
  Bilag
  
  Bilag 1 TEK 03-06-15 Vandhandleplan Dok.nr. 2015/12754 041
  
  Bilag 2 TEK 03-06-15 Hvidbog Dok.nr. 2015/12754 042
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at vedtage den Kommunale Vandhandleplan

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:

  1. For stemte: A og Ø (3)
     Imod stemte: V og O (4)
     Administrationens indstilling ikke tiltrådt
     
     O og V er imod åbning af Tinghuse å

  
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. For: A, C, G (4), I mod: V, O (3)
  Administrationens indstilling anbefales.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  Ændringsforslag fra O og V: På baggrund af Miljøministerens beslutning om at skovvand fremover skal forblive i skovene, giver det ikke mening at åbne Tinghuse Å, da en meget stor del af vandet i åen kommer fra skoven. Vi skal derfor anmode Naturstyrelsen om at indsatsen i Tinghuse Å udtages.
  
  Alt andet er godkendt.
  
  For: G, O, V, (13)
  I mod: A, C, Ø (7)
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst, Jan Ferdinandsen
  
  
  
  
  
  111. Forslag om udvidet drift på 360R - ændring af trafikbestilling 2016
  13.05G00 - 2015/12652
  
  Sagsfremstilling
  Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at udvalget anbefaler ØU og BY at udvide aften og lørdagsdriften på 360R linien
  
  Baggrund
  Region Hovedstaden ønsker at udvide driften på alle R busser med 2 ekstra aftenafgange. Movia opfordrer Gribskov Kommune til at have samme serviceniveau på 360 R, som er den eneste R-bus, der drives kommunalt. På alle andre områder følger 360R standard og serviceniveau for R-rutenettet.
  
  Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd, da det i givet fald vil være en ændring ift. den beslutning om Trafikbestilling for 2016, som blev truffet af Byrådet den 13. april 2015.
  
  R-busserne
  Regionen overtager pr 1. januar 2016 driften af alle R- og Natbusser i Movias område på nær linie 360 R mellem Helsinge og Gilleleje, da det er områdets eneste lokale R rute.
  
  Administrationen i Region Hovedstadens bestyrelse besluttede d. 19. maj 2015 at udvide
  lokalbanen i Nordsjælland og buslinjerne 320 R, 380 R og 390 R dels med 30 min’s drift
  mellem kl 20 og 22 på hverdage samt 30 min’s drift om lørdagen mellem kl 10 og 18.
  
  Linje 360 R er jo en vigtig del af Nordsjællands R-linje net og tilhører Gribskov kommune.
  Movia beder Gribskov vurdere, om kommunen vil finansiere den foreslåede udvidelse af
  30 min’s drift i Nordsjælland, således at nettet bliver løftet på alle linjer.
  
  Movia har beregnet merudgift til Gribskov kommune til ca 375 tusinde kr. inkl. indtægter.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
  
  
  Økonomi
  Regionen Hovedstadens forslag om 30 min’s drift mellem kl 20 og 22 på hverdage samt 30 min’s drift om lørdagen mellem kl 10 og 18. vil betyde en årlig ekstra omkostning på 375.000 kr for Gribskov Kommune til drift af 360 R.
  
  Ekstraudgift på 375.000 kr kan dækkes af ramme 314 Kollektiv trafik, hvor man forventer en besparelse fra 2016 på 3,3 mio kr ifm. at Region Hovedstaden overtager de andre R-busser og alle natruter. Såfremt udgiften finansieres heraf, vil det dog betyde, at der ikke kan ske fuld gevinstrealisering ift. den forventede besparelse på rammen.
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale ØU og BY at:
  1. at tiltræde at forhøje Trafikbestilling for 2016 med 375.000 kr til serviceforberingner på rute 360R i overensstemmelse med Regionen Hovedstadens forslag.
  2. at tiltræde at merudgiften på de 375.000 kr. fra 2016 og frem dækkes af den forventede besparelse på 3,3 mio kr, som følger af Region Hovedstadens overtagelse af R- og natruter.
  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
  1.-2. For stemte A og Ø (3)
  Imod stemte V (3)
  O (1) undlod at stemme
  Administrationens indstilling ikke tiltrådt.
  
  V ønsker, at beslutningen afventer budgetforhandlingen
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 2.
  For: A, C, G, V, (6)
  O undlader at stemme (1).
  Administrationens indstilling anbefalet.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 2. Administrationens indstilling tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen, Kim Valentin og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  112. Anlæg af buslommer, Valby
  05.00G00 - 2015/15895
  
  Sagsfremstilling
  Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at frigive midler fra anlægsbudgettet til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby
  
  Byrådet besluttede d. 13. april, at der skulle anlægges buslommer på Valbyvej til forbedring af trafiksikkerheden for buspassagerne til og fra Valby.
  Der er taget kontakt til en rådgiver, der vil arbejde på at fremlægge mulige løsninger på placering af buslommer på hver side af Valbyvej. Scenarierne vil blive drøftet på et møde mellem Valby bylaug og Teknisk Udvalg d. 4. juni.
  
  Der er 1,4 mio til rådighed for projektet; 1 mio kr er afsat på anlægsbudgettet og yderligere 400.000 kr fås i støtte fra Trafikstyrelsens pulje til yderområder.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om Offentlige veje, Nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8 samt
  Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
  
  
  Økonomi
  På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der, under ramme 399 Anlæg Etablering af stoppesteder og buslommer ved Valby, afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.
  
  Projektet har derudover opnået medfinansiering på 400.000 kr fra Trafikstyrelsen pulje til ydreområder.
  
  Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.
  
  
  Høring
  Valby Bylaug og Teknisk Udvalg holder møde(r), om den optimale placeringen af buslommerne ift trafiksikkerhed for særligt passagerne, men også for bussen og bilister og under hensyntagen til adgangs- og arealforhold.
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:

  1. Anbefalingen tiltrådt

  
  Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. Anbefales.
  
  Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen, Pia Foght, Kim Valentin og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  113. Trafiksikkerhed - tiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
  05.00G00 - 2015/16425
  
  Sagsfremstilling
  Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet mhp. godkendelse af opgavedisponering, tidsplan og frigivelse anlægsmidler til forbedring af krydset Kildevejen og Askemosevej.
  
  Administrationen er i dialog med rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen og Viatrafik for analysering og opstilling af anlægsforslag for forbedring af krydset Kildevejen - Askemosevej.
  
  Forslag til tidsplan for 3 og 4 kvartal 2015

  • Analyse af ulykkesforhold
  • Indsamling af trafikdata og analyse af trafikmønstre
  • Udarbejde min. 2 skitseforslag til krydsombygning
  • Politisk forlæggelse og valg af forslag til krydsombygning
  • Detailprojektering og myndighedsgodkendelse af valgte forslag til krydsombygning

  Forslag til tidsplan for 1 og 2 kvartal 2016

  • Udbud af anlægsarbejdet
  • Ombygning af krydset

  
  
  Lovgrundlag
  Lov om Offentlige veje, nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8
  
  
  Økonomi
  På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej. Medens der i budget 2016 er der afsat 1.0 mill. kr. til trafiksikring af krydset. Det samlede beløb på 1,5 mio. kr. forventes disponerede således, at ca. 100.000,- kr. anvendes til de foreløbige rådgiverarbejder med analyser for forslag til trafiksikkerhedstiltag, således at der vil være ca. 1,4 mill. kr. til rådighed for detailprojektering og krydsombygningen.
  
  Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb for 2015 på 0,5 mio. kr. til trafiksikring Kildevej/Askemosevej.
  
  
  Bilag
  -
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. At Teknisk Udvalg godkender igangsætning af rådgiverarbejde og den opstillede disponering og tidsplan
  2. At Teknisk Udvalg anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:

  1. Tiltrådt.
  2. Anbefales.

  
  Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. -
  2. Anbefales.
  
  Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. -
  2. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  114. Trafiksanering Rågeleje (Etape 2)
  05.00G00 - 2013/09247
  
  Sagsfremstilling
  Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Teknisk Udvalg 03.06.2015. Sagen blev forelagt for Teknisk Udvalg med følgende ordlyd:
  
  
  "Sagen forelægges Teknisk Udvalg til orientering.
  
  I forlængelse at det politisk vedtaget trafiksikkerhedsarbejde på Vejby Strandvej, hvor en borgergruppe bestående af medlemmer af grundejerlauget og kommunens administration, i samarbejde har gennemført trafiksikkerhedsforanstaltninger på Rågeleje Strandvej, er der arbejdet videre på strækningen igennem Rågeleje by.
  Der har langs vejen, på denne strækning være driftsmæssige udfordringer, i form af høje kanter mellem kørebane og rabat. De høje kanter medvirker til nedbrydning af vejen, idet vejens bæreevne reduceres af indtrængende vand. Samtidig har Borgerene følt, at færdsel langs dette vejstykke har være farlig.
  
  Der er på denne baggrund etableret en kantforstærkning bestående af græsarmeringsbelægning. Denne driftsmæssige løsning har sikret vejen, afvandingsforholdene, samt forbedret sikkerheden for de bløde trafikanter. Løsningen har også biddraget til at man kan færdes langs vejen.
  
  Næste step i samarbejdet er forsøgsvis at opsætte chikaner på strækningen fra Hesselbjergvej til Orebjerg rende og etablere en 40 km anbefalet zone. Trafiksaneringen er forsøgsvis og foranstaltningerne / chikanerne genbrug, idet de er de samme som blev brugt på Gilleleje Hovedgade. Saneringen er forsøgsvis, idet opstilling af sådanne foranstaltninger ofte medfører afledte udfordringer i form af støj, rystelser og ringere fremkommelighed.
  Der bliver opsat tre chikaner på den del af vejstrækningen der er dækket af vejbelysning. Da der ikke er vejbelysning på den vestlige side at Orebjerg Rende, vil der ikke blive etableret foranstaltninger på den del af vejstrækningen. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opsætte chikaner, når belysningen ikke er til stede.
  
  Trafiksaneringen er ikke prioriteret i trafiksikkerhedsplanen, men er gennemført som et samarbejde med bred opbakning, inddragelse og ønske fra borgerene.
  Udgiften afholdes under den almindelige drift.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  Udgifter betales af konto 310 veje
  
  
  Bilag
  TEK 03.06.2015 Kortbilag Dok. nr. 2013/09247 034
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til teknisk udvalg at:

  1. tage orienteringen til efterretning."

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Teknisk Udvalgs beslutning den 03-06-2015:
  Ændringsforslag fra O
  Chikaner skal ikke etableres (og dermed kan der ikke etableres 40 km zone)
  For stemte O og V (4)
  Imod stemte A og Ø (3)
  
  A og Ø begærede sagen i Byrådet
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  Sendes videre til Byrådet uden anbefaling.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. Ændringsforslag fra O: Chikaner skal ikke etableres (og dermed kan der ikke etableres 40 km zone)
  For stemte O, V (9)
  Imod stemte A, C, G, Ø (12)
  Ændringsforslaget ikke tiltrådt.
  Administrationens indstilling tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  115. Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov
  00.16G00 - 2014/14571
  
  Sagsfremstilling
  Sagen forelægges til behandling i Vækstudvalget, og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet
  
  Hen over sommeren 2014, tog vækstudvalget initiativ til at nedsætte en tænketank. Tænketanken Vækst:Gribskov skulle komme med konkrete anbefalinger til hvordan der kan sættes gang i væksten i Gribskov Kommune. Kommissorium og bruttoliste med hvem, der skulle inviteres ind i tænketanken, blev behandlet på vækstudvalgets møde den 18. august 2014 og godkendt i økonomiudvalget den 25. august 2014.
  
  Tænketanken har nu afleveret sine anbefalinger. Anbefalingerne (vedlagt som bilag) består af fem temaer, som hver især indeholder:

  • en beskrivelse af ideen
  • en præcisering af vækstpotentialet
  • Et forslag til åbningstræk og aktør
  • En liste over andre ideer, som støtter op om temaet

  
  Tænketanken Vækst:Gribskov peger på 5 vækstpotentialer i Gribskov:
  
  1. Det gode liv i Gribskov – Hele året. Det gode liv leves allerede i Gribskov, men det skal synliggøres både for at skabe stolthed og styrke sammenhængskraften endnu mere i Gribskov og for at tiltrække nye borgere, erhvervsliv som turister.
  
  2. Skab vækst hos lokale fødevareproducenter og frigiv CO2 kvoter. Gribskov er ét af Danmarks attraktive spisekamre. Det skal vi udnytte. Men at være spisekammer er ikke unikt i sig selv - det er der mange områder der er. Gribskov Kommune omlægger sin produktion af mad til i brug af størst muligt omfang af lokale fødevarerer, der er produceret og forarbejdet i Gribskov. Der opstilles et CO2 regnskab og den del af CO2 kvoterne, der 'spares', kan eventuelt sælges. Vækstpotentialet ligger i at understøtte de lokale producenter både ifht. produktion og forarbejdning, så erhvervet kan udvikle sig, tiltrække flere samt Gribskov Kommune viser andre måder at være en klimavenlig kommune.
  
  3. Gilleleje – The Nordic Habour. Havnen i Gilleleje er en af Gribskovs vækstpotentialer. Havnen som erhvervs- og fiskerihavn står over for store fremtidige udfordringer. Det er nødvendigt at udvikle hvad en fiskeri- og erhvervshavn er i fremtiden, hvor hovedaktiviteten er fiskeri, men må suppleres af noget andet blåt. Åbningstrækket for realiseringen af The Nordic Habour er udviklingen og placering af uddannelser i havnen, der relateret til til havnens erhverv som fiskeri, bådebyggeri, håndværk.
  
  4. Gribskov – Danmarks bedste Incubator-kommune. Der skal skabes fysiske rammer for iværksættere og mindre virksomheder indenfor de kreative erhverv. De kreative erhverv som udvikling af spil, animation og lignende er ofte uafhængige af geografi. Derfor kan de udnytte muligheden for at kunne arbejde i Gribskovs smukke natur kombineret med en vis nærhed til København. Vækstpotentialet ligger i at få udviklet og styrket denne del af erhvervene i Gribskov.
  
  5. National sportsevent for børn og unge som svar på Roskilde festivalen. Der afholdes årligt en sportsevent rettet mod børn og unge. Det vil blive uge med nationale mesterskaber og stævner i alle sportsgrene. Vækstpotentialet er dels at få Gribskov på landkortet overfor en gruppe af potentielle tilflyttere ved at vise, at Gribskov er en attraktiv idrætskommune. Dels gennem en aktivering af civilsamfundet at få vist imødekommenhed og skabt relationer til nuværende borgere. Relationer, der kan være en medvirkende årsag til at man flytter til Gribskov.
  
  Hvilke anbefalinger skal der arbejdes videre med
  Vækstudvalget skal drøfte anbefalingerne og efterfølgende skal det besluttes hvordan der skal arbejdes videre med anbefalingerne. Nogle af anbefalinger hører naturligt hjemme i andre fagudvalg og kan derfor løftets derover til videre implementering. Anbefalingerne er for forskellig karakter, nogle er lige til at sætte i gang uden det helt store forarbejde andre kræver langt større forarbejder, partnerskaber og investeringer. De større tiltag kan med fordel tænkes ind i arbejdet med udviklingsstrategien, som pågår lige nu .
  
  Administrationen anbefaler, at administrationen udarbejder forslag til plan for implementering af tænketankens ideer. Der lægges op til, at anbefalingerne og de underliggende ideer fordeles i forhold til hvilke fagudvalg de med fordel kan løftes ind i. Desuden kan anbefalingerne kategoriseret i forhold til :

  • Just do it - det kan vi relativt enkelt sætte i gang
  • Det skal indarbejdes i udviklingsstrategien
  • Det parkerer vi foreløbigt

  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  Tænketankens budget var på 50.000 kr.
  Forbrugte midler i forbindelse med tænketankens møder
  2014 17.000 kr
  2015 27.440 kr
  forbrug i alt 44.440 kr
  
  
  Bilag
  Bilag 1, Tænketanken Vækst:Gribskov: 5 vækstpotentialer i Gribskov Kommune Dok. nr. 2014/14571 007
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

  1. at tage tænketanken Vækst:Gribskovs 5 anbefalinger til efterretning.
  2. at bede administrationen udarbejde forslag til implementeringsplan.

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Vækstudvalgets beslutning den 21-04-2015:
  1.-2. Udsættes indtil det planlagte temamøde om Tænketankes anbefalinger for Byrådet er afholdt
  
  Vækstudvalgets beslutning den 02-06-2015:
  1.- 2. Anbefales.
  
  Fraværende: Thomas Elletoft
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 2 Anbefalet.
  
  Fraværende: Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 2. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  116. Udkast til fordelingplan for anbefalingerne fra tænketank Vækst:Gribskov
  00.16G00 - 2014/14571
  
  Sagsfremstilling
  Sagen forelægges til behandling i Vækstudvalget, og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet.
  
  Tænketankens anbefalinger fremlægges til efterretning jævnfør dagsordenspunkt nr 16, mødet 02.06.15, Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov.
  
  Med dette punkt skal udvalget drøfte administrationens forslag til en fordelingsplan. Planen angiver et forslag til fordeling af de enkelte temaer og de aktiviteter, der støtter op om temaerne, i forhold til hvilke fagudvalg der kan arbejde videre med anbefalingen, eventuelt i samarbejde med andre samt hvad der videre skal ske for at komme i gang.
  
  Udkastet til fordelingsplanen indeholder ikke en prioritering af de enkelte forslag eller vurdering af hvor ressourcekrævende de er. Formålet er i første omgang at placere anbefalingerne i de rigtige fagudvalg og derefter, lade de enkelte fagudvalg vurdere hvordan indsatsen passer med igangværende tiltag, hvad der er ressorucer til at sætte i gang indenfor relativ kort tid og hvad der må udskydes.
  
  Efterfølgende bliver der lavet en sagsfremstilling i de enkelte fagudvalg hvor prioritering og tidsperspektiv vil indgå i de politiske drøftelser.
  
  Hvert halve år samler vækstudvalget op på hvad der er sat igang og hvad status er. Opfølgningen sendes videre til Byrådet.
  
  Se forslag til fordeling i bilag.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Bilag
  VU 02-06-15 Implementeringsplan for tænketankens anbefalinger Dok. nr. 2014/14571 008
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet, at:

  1. Godkende fordelings/implementeringsplanen
  2. At sætte anbefalingerne til behandling i de fagudvalg, som ifølge fordelings/implementeringsplanen, skal arbejde videre med de konkrete anbefalinger

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Vækstudvalgets beslutning den 02-06-2015:

  1. Anbefales.
  2. Anbefales med bemærkning om
     a) at tiltag vedr. fiskeri forankres i Erhvervs- og Turismeudvalget.
     b) at tilgag vedr. Gribskov som Danmarks bedste incubator-kommune forankres i Erhvervs- og Turismeudvalget.

  
  Fraværende: Thomas Elletoft
  
  Økonomiudvalgets beslutning den 15-06-2015:
  1. - 2. Anbefalet.
  
  Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. - 2. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  117. Udbudsplan 2015/2016
  88.00G00 - 2015/17490
  
  Sagsfremstilling
  Formålet med denne sag er, at orientere Økonomiudvalget og Byrådet om hvilke udbud, der forventes gennemført i 2015 og 2016.
  
  Fremadrettet vil orienteringen ske i januar/februar, således næste orientering kommer primo 2016.
  
  Rammen for udbudsplanen
  Center for Koncernstyring og IT udarbejder årligt en udbudsplan, der skal sikre, at kommunen opnår den bedste kvalitet for pengene ved at konkurrenceudsætte varer og tjenesteydelser.
  Der har været afholdt møder med alle centrene for at gennemgå, hvilke områder, der skal udbydes - herunder evt. potentielle nye områder.
  
  I Center for Teknik og Miljø udbydes særskilte projektopgaver, som ikke indgår i nedenstående oversigt, ligesom Center for Byer, Ejendomme og Erhverv løbende udbyder opgaver ifm. drift af kommunens bygninger, som heller ikke er medtaget i oversigten.
  
  Udbudene gennemføres i forhold til de rammer Byrådet har besluttet i indkøbs- og udbudsstrategien.
  
  Gribskov kommune arbejder med udbud i 3 forskellige regi.

  1. Egne udbud
  2. IN (Indkøbsfællesskab Nordsjælland), hvor vi gennemfører udbud i samarbejde med 11 andre kommuner, for at opnå større volumen og dermed bedre priser.
  3. SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S), som udbyder rammeaftaler, der er med til at sikre mængderabatter på de mest almindelige varer og ydelser til den offentlige sektor.
     SKI udbyder ligeledes en række fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler i tæt samarbejde med KL og en række kommuner. Aftalerne udspringer af økonomiaftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012.

  
  
  Udbudsplan for 2015 og 2016
  På baggrund af ovenfor beskrevne ramme er der udarbejdet følgende udbudsplan for 2015 og 2016:
  

  2015
  Udbud	Center for	Forventet kontraktindgåelse
  Workbase - IT-fagsystem	Borgerservice og beskæftigelse	2015
  Tolkeydelser	Borgerservice og beskæftigelse samt Børn og Unge	2015
  Revisionsydelser	Koncernstyring og IT	2015
  Løbende bankforretninger	Koncernstyring og IT	2015
  Kopi og print, materiel og drift	Koncernstyring og IT	2015
  Tablets og tilbehør	Koncernstyring og IT	2015
  PC og løsware tilbehør	Koncernstyring og IT	2015
  IT - ESDH platform	Koncernstyring og IT	2016
  IT - total infrastruktur	Koncernstyring og IT	2016
  Biblioteksmaterialer	Fritid og Turisme	2015
  Dentalprodukter	Børn og Unge	2015
  Legetøj	Børn og Unge	2015
  Hobby og beskæftigelsesartikler	Børn og Unge	2015
  Gilleleje læringsmiljø - bestillerrådgivning	Børn og Unge	2015
  Gilleleje læringsmiljø - OPP leverandør	Børn og Unge	2016
  Vejdrift	Teknik og Miljø	2015 (delvis)
  Vejsalt	Teknik og Miljø	2015
  Grønne områder	Teknik og Miljø	2015
  Asfalt	Teknik og Miljø	2015 (2017)
  Vejbelysning - drift, el mm.	Teknik og Miljø	2015
  Kystbeskyttelse - bølgebrydere	Teknik og Miljø	2015
  Stomi	Social og Sundhed	2015
  Ortopædisk fodtøj og indlæg	Social og Sundhed	2015
  Diabetesprodukter	Social og Sundhed	2015/2016
  Begravelseshjælp	Social og Sundhed	2015/2016
  Kompressionshjælpemidler	Social og Sundhed	2015
  Vikarydelser sociale tilbud	Social og Sundhed	2015
  Forbrugsartikler	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  Kaffe og the	Byer, ejendomme og erhverv	2015
  Skadeservice	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  Biobrændsel	Byer, ejendomme og erhverv	2015

  
  
  

  2016
  Udbud	Center for	Forventet kontraktindgåelse
  Kontormøbler	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  Kontorartikler	Byer, ejendomme og erhverv	2017
  Vagtordning	Byer, ejendomme og erhverv	2017
  Rottespærre, service	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  ABA-anlæg, service	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  Rengøring	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  Brændstof og fyringsolie	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  Elevatorservice	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  Benzin og diesel	Byer, ejendomme og erhverv	2016
  Forsikringsydelser	Byer, ejendomme og erhverv	2017
  Sygeplejeartikler	Social og Sundhed	2017
  Inkontinens	Social og Sundhed	2017
  Asfalt (fælleskommunalt)	Teknik og Miljø	2017

  
  
  Oversigterne viser således hvilke opgaver og ydelser, der forudsættes gennemført i 2015 og 2016.
  
  Økonomiudvalget og Byrådet forlægges dette til orientering.
  
  
  Lovgrundlag
  -
  
  
  Økonomi
  -
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at tage orienteringen til efterretning

  
  
  Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
  Økonomiudvalgets beslutning 15-06-2015
  
  1. Taget til efterretning.
  
  Fraværende Jannich Petersen og Poul-Erik Høyer.
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning.
  
  Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Præst
  
  
  
  
  
  
  Sager behandlet på lukket møde:
  118: "Salg af ejendom"
  Tiltrådt at kommunen udbyder ejendommen til salg.
  
  119: "Salg af ejendom"
  Tiltrådt at kommunen sælger ejendommen.
  
  120: "Salg af ejendom"
  Tiltrådt at kommunen ikke sælger ejendommen.
  
  121: "Forberedelse af salg af ejendom"
  Tiltrådt at administrationen går videre med at sælge ejendommen. Herunder at udgifter til ekstern ejendomsmægler afholdes af ejendomsrammerne.
  
  122: "Fornyelse - alkoholbevilling og udeservering"
  Byrådet tiltrådte alkoholbevilling og udeservering.
  Ændringsforslag fra G: Der gives tilladelse til udeservering fra kl 11:00 til kl 24:00
  For: A; G; V; O (18)
  Imod: C; Ø; Jannich Petersen (V) (4)
  Ændringsforslag tiltrådt.
  
  123: "Lejlighedsbevilling med nattilladelse"
  Tiltrådt alkohol- og nattilladelse til kl 05.00
  
  124: "Lejlighedsbevilling med nattilladelse"
  Tiltrådt alkohol- og nattilladelse til kl 02:00
  
  125: "Alkoholbevilling"
  Byrådet gav afslag på ansøgning om alkoholbevilling på baggrund af manglende dokumentation og manglende økonomisk grundlag.
  
  126: "Alkoholbevilling og udeservering"
  Byrådet tiltrådte alkoholbevilling og udeservering.
  Ændringsforslag fra G: Der gives tilladelse til udeservering fra kl 11:00 til kl 24:00
  For: A; G; V; O (18)
  Imod: C; Ø; Jannich Petersen (V) (4)
  Ændringsforslag tiltrådt.
  
  127: "Rekruttering af direktør til børne- og ungeområdet"
  Tiltrådt indstilling om ansættelse af ny direktør for børne- og ungeområdet.
  
  
  
  
  Mødet startet:
  05:00 PM
  
  Mødet hævet:
  11:35 PM