Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
49 Årsregnskab 2014 - Gribskov Kommune
50 Indkaldelse af stedfortræder Morten Rohde Klitgaard i forbindelse med fravæ
r for Sisse Krøll Willemoes
51 Fordeling af valgstyrer og tilforordnede vælgere.
52 Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015-2026
53 Kommunal garanti, Gilleleje Hallen
54 Høringssvar til Statens Forslag til Natura 2000-planer for perioden 2016-20
21
55 Yderområder på forkant: anvisning af medfinansiering
56 "New Nordic Coast. Gilleleje". Ansøgning til statens forsøgsordning for nat
ur -og kystturisme
57 Anbefaling til det fortsatte beredskabssamarbejde i Nordsjælland.
58 Trafikbestilling 2016
59 Affaldsstation ved Tisvildeleje p-plads, frigivelse af anlægsmidler
60 Ansøgning fra Esrum Kloster & Møllegaard om støtte til afholdelse af Sommer
ballet i Esrum
61 Hospitals- og Psykiatriplan 2020


Efterretningssager
62 Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi Lokal og digital - et sammenhænge
nde Danmark
63 Gribvand - betalingsvedtægt

Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Michael Bruun

Pia Foght

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jørgen Emil Simonsen

Betina Sølver Hansen

Nick Madsen

Jan Ferdinandsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Jonna Hildur Præst

Anders Gerner Frost

Brian Lyck Jørgensen

Morten Ulrik Jørgensen

Thomas Elletoft

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Seks sager har været forelagt for Økonomiudvalget lige inden Byrådsmødet, derfor forelægges det nødvendige materiale i form af Økonomiudvalgets anbefalinger først her på selve Byrådsmødet.
Det drejer sig om sagerne:
Punkt: 54: "Høringssvar til Statens Forsalg til Natura 2000-planer for perioden 2016-2021"
Punkt: 58: "Trafikbestilling 2016"'
Punkt 64: "Sagsanlæg vedr. kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens Grunderforening"
Punkt 65: "Kystbeskyttelse. Klitgaårdens Grundejerforeinng 2015"
Punkt 70: "Forberedelse af køb af ejendom"
Punkt 71: "Forberedelse af køb af ejendom"
Punkt: 57 "Anbefaling til det fortsatte beredskabssamarbejde i Nordsjælland" anbefales udskudt af administrationen, da sagen først godkendes af de øvrige kommuner i maj, og der fortsat mangler nogle afklaringer.
Dagsordnen herefter godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Byrådet holdt pause fra kl 17.45 - 19.00 og igen fra kl 21.09 - 21.20




Åbne

49. Årsregnskab 2014 - Gribskov Kommune
00.32Ø00 - 2015/00273

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab 2014 forelægges hermed. Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med regnskabssagen er at præsenterer Gribskov Kommunes samlede regnskabs resultat for 2014 vedr. den ordinære drift, indtægter, anlæg, byudvikling, den finansielle status samt forsyningsvirksomheder. Regnskabet formidler derved en status for hvordan regnskabsåret 2014 sluttede. Regnskabssagen er ligeledes en fremlæggelse af afsluttede anlægsregnskaber og forslag til overførsler fra 2014 til 2015 til beslutning samt en oversendelse til revision om at reviderer regnskabsåret 2014.

I 2014 har budgetopfølgninger været forelagt 4 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer vedrørende økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder indenfor udvalgenes områder.

I økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og KL blev det indført, at der fra 2011 skulle udarbejdes halvårsregnskaber. Halvårsregnskabet for 2014 blev forelagt i august måned 2014.

Regnskabsresultatet for 2014 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2015.
I 2015 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af en budgetopfølgning 4 gange årligt.

Regnskabet forelægges med et udkast til årsberetning, som indeholder udgifts- og omkostningsregnskabet samt bemærkninger til de enkelte områder fra fagudvalgsbehandlingerne og anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter.

Regnskabsresultatet
Helt overordnet viser regnskabsresultatet for 2014 at driftsrammerne har et mindreforbrug på i alt 28,9 mio kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til en afvigelse på 1,2% af det korrigerede budget.
De indstillede overførslerne vedrører primært opsparede midler på decentrale enheder og puljer.
I forhold til BO 4, 2014 viser regnskabsresultatet samlet set en afvigelse på 1,0 %, som er en marginal afvigelse ift. den samlede driftsramme og et direkte resultat af styringsindsatsen.

Byudvikling og ordinære anlæg har et mindreforbrug på 57,8 mio kr. Heraf indstilles overført 52,2 mio kr. til 2015 begrundet i forskydninger i projektforløbene.

Nedenfor ses regnskabet i mio. kr. på udvalgsniveau - i bilagene er der specifikationer af tal og bemærkninger.
I denne dagsorden gives overordnede bemærkninger til afvigelserne i tabellen.

mio. kr.	Vedtaget budget 2014	Korrigeret budget 2014	Regnskab 2014	Mer- / mindre- forbrug 2014	Forslag til overførsler til 2015
Ordinær drift
Teknisk udvalg	109,0	108,4	104,1	-4,3	1,0
Plan og miljøudvalget	38,0	39,3	37,6	-1,6	1,8
Børneudvalget	603,6	660,5	666,5	6,0	8,8
Social- og sundhedsudvalget	888,0	901,7	897,4	-4,4	9,2
Arbejdsmarkedsudvalget	338,0	345,3	337,6	-7,7	0,0
Kultur- og idrætsudvalget	58,0	59,8	56,8	-3,0	1,7
Erhverv- og turismeudvalget	5,7	6,2	4,0	-2,2	0,8
Økonomiudvalget	268,8	264,6	252,9	-11,7	7,7
Ordinær drift i alt	2.309,1	2.385,8	2.356,9	-28,9	31,0
Indtægter	-2.384,6	-2.378,5	-2.380,9	-2.4	0,0
Ordinær anlæg incl. lånoptagelse	73,3	74,6	25,0	-49,6	47,8
Byudvikling	4,4	12,1	3,9	-8,2	4,4
Renter, finansielle ændr., lånoptagelse	41,1	42,1	41,7	-0,4	0,0
Forsyningsvirksomheder
Forsyningsvirksomheder, drift	-0,6	-1,8	-5,9	-4,1	0,0
Jordforsyning, drift	0,2	0,0	0,0	0,0	0,0
Forsyning, anlæg	11,4	16,3	13,0	-3,3	3,3
Forsyningsvirksomheder i alt	11,0	14,5	7,1	-7,4	3,3
Regnskabsresultat i alt	54,3	150,6	53,7	-96,9	86,5

Note: Negative tal = indtægter/mindreforbrug/merindtægter, positive tal = udgifter/merforbrug/mindreindtægter

Bemærkninger fra fagudvalgsområderne

Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget
Samlet set viser regnskabet for Det Tekniske Område, at der er brugt 141,7 mio. kr. i 2014, ud af et korrigeret budget på 147,7 mio. kr., hvilket betyder et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til en afvigelse på 4,2% af det korrigeret budget.

Mindreforbruget på vejområdet kan henføres til vintertjenesten, der har haft færre udkald i sidste kvartal, som følge af den ekstraordinære milde vinter. Medens mindreforbruget på kollektivtrafik dels skyldes forsinkelse i forbedringer og etablering af stoppesteds forhold, dels ændret afregningsprincip på kørsel af specialklasser, som følge af ny indgået kontrakt. Endelig er der et mindreforbrug på Plan og Byg, der kan henføres til projekterne Strategisk byudvikling og Klimatiltag. Dette grundet en tidsmæssig forskydning af projekterne.

I forhold til BO4 er der tale om et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. svarende til en procentvis afvigelse på ca. 4,3 pct.

På området søges 2,8 mio. kr. overført fra 2014 til 2015. Overførslerne kommer primært fra midler afsat til strategisk byudvikling, buslomme ved Valby og leveringsforsinkelser på data til GIS.

Børneudvalget
På Børneudvalgets område viser regnskab 2014 et forbrug på 666,5 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 660,5 mio. kr., hvilket betyder et merforbrug på 6,0 mio. kr. svarende til 0,9 % i forhold til det korrigerede budget.

I forhold til BO4 er der sket både en ændring af budgettet og af forbruget. Forbrugsændringen har dog været mere negativ end budgetændringen har kunne kompensere for, hvilket er årsagen til at der reelt er tale om et merforbrug i forhold til BO4 på ca. 17-18 mio. kr. når der tages højde for overførsler. Reelt er der således tale om en procentvis afvigelse i forhold til BO4 på ca. 2,8 %.

I forhold til stigningen i forbrug 2014 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede opmærksomhedspunkter og forudsætninger:

• Det samlede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet. På disse områder er det samlede merforbrug på omkring 40 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Udviklingen er ikke overraskende grundet øget sagstilgang på det socialfaglige børne- og ungeområde, men at stigningen har været så høj siden BO4 er overraskende.
• Der er en række andre områder, der trækker i en positiv retning i forhold til det samlede resultat, idet disse områder har mindreforbrug. Det gælder primært budgetaftalemidler, hvor der forventes, at kun 4,2 mio. kr af budgetaftalemidlerne på Læring og undervisningsrammen bruges i 2014. Disse midler forventes dog overført til 2015. Der har ligeledes været et mindreforbrug for skolernes bevillinger generelt (hvis der ses bort fra Nordstjerneskolen), dagtilbudenes bevillinger generelt, forskellige fællesudgifter på hele børneområdets budget, da der generelt har været stor tilbageholdenhed i forhold til forbrug af driftsudgifter, samt mindreforbrug på lønudgifter på rammen Stabs- og støttefunktioner.

På området søges 8,8 mio. kr. overført fra 2014 til 2015. Overførslerne kommer primært fra skole/FO og dagtilbudsområdet.

Social- og Sundhedsudvalget
På Social- og Sundhedsudvalgets område viser regnskab 2014 et forbrug på 897,3 mio. kr. Dette giver sammenholdt med et korrigeret budget på 901,7 mio. kr. et mindreforbrug på 4,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelses på 0,48 %.

I forhold til forventet forbrug ved BO4 er der ved regnskabsafslutningen en afvigelse på 2,9 mio. kr. i form af et mindreforbrug, som helt overordnet kan tilskrives ekstraordinær refusionsindtægt på 3,2 mio. kr. som beskrevet herunder. Derudover er budgettet i forhold til BO4 ændret, idet overførsler nu indgår, hvilket forstærker mindreforbruget.

Regnskabsafvigelsen på 4,4 mio. kr. kan derfor helt overordnet forklares med to elementer:

• Der blev i forbindelse med regnskab 2013 overført 1,8 mio. kr. vedrørende de sociale tilbud til anvendelse i 2015. Dette beløb indgår i korrigeret budget ved regnskabsaflæggelsen, men har været udeladt af budgetopfølgningerne (BO), idet de ikke repræsenterer en styringsmæssigt udfordring for så vidt angår 2014. De 1,8 mio. kr. udgør dermed en forudsigelig afvigelse.
• En gennemgang udført af BDO af Gribskov Kommunes statsrefusioner medførte at Social- og Sundhedsudvalget fik ekstraordinære og uforudsete berigtigelser på i alt 3,2 mio. kr. Dette skete kort før regnskabet blev lukket og indgik dermed ikke i forventningen ved BO4.

Hvis der korrigeres for ovenstående er den samlede afvigelse på 0,6 mio. kr. hvilket svarer til 0,07 % i forhold til korrigeret budget. Der er således en meget stor overensstemmelse mellem forventningen ved BO4 og det endelige regnskabsresultat for 2014.

På området søges 9,2 mio. kr. overført fra 2014 til 2015, der primært er vedr. stats pulje "Løft til ældreområdet", ældrepulje, PlejeGribskov og de sociale tilbud.

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsområdets regnskab 2014 viser et samlet forbrug på 337,6 mio. kr. ud af et
korrigeret budget på 345,3 mio. kr., hvilket betyder et mindreforbrug på 7,7 mio. kr.,
svarende til 2,2%.

I forhold til vurderingen ved BO4, hvor forventningen var 345,4 mio. kr. er der en afvigelse på 7,8 mio. kr. i forhold til regnskabet.

Mindreforbruget skyldes et fald i overførsler af A-dagpenge, et mindre forbrug på indsatser
vedr. Integration, Ungepulje og Løntilskud til forsikrede ledige. På myndighedsområdet er der
et merforbrug der bl.a. andet skyldes øgede udgiften til lægeerklæringer.

Kultur- og Idrætsudvalget
Samlet set viser regnskabet for Kultur og Idrætsudvalget, at der er brugt 56,7 mio. kr. i 2014, ud af et korrigeret budget på 59,7 mio. kr., hvilket betyder et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget. Mindreforbruget svarer til 5,0% af det korrigeret budget.

I forhold til vurderingen ved BO4, hvor forventningen var 59,8 mio. kr. er der er afvigelse på 3,1 mio. kr. i forhold til regnskabet.

Mindreforbruget kommer af usikkerhed omkring ansøgninger Børn/unge puljen, projekter bevilliget fra investeringspuljen som ikke nåede at blive realiseret, samt at kunstrådet ikke fik udgiften til en planlagt investering.

Derudover er der et stort mindreforbrug på Breddeidrætskommune da udgifterne til de mange projekter kommer løbende.

På området søges 1,7 mio. kr. overført fra 2014 til 2015, som primært kommer fra Breddeidrætskommune, investeringspuljer der ikke er blevet realiseret, kunstråd, billedskole, musikskolen og fra svømmehallen.

Erhverv- og Turismeudvalget
Regnskab 2014 viser et samlet forbrug på 4,0 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 6,2 mio. kr., hvilket betyder et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. svarende til 34,9 % i forhold til det korrigerede budget. Dette skyldes primært et mindreforbrug på aktiviteter under Gribskov Erhvervsråd med 0,3 mio. kr. og Puljer med 1,8 mio. kr.

Heraf søges der overført 0,8 mio. kr. til aktiviteter, som alle er disponeret i 2014 men først forventes realiseret i 2015.

Regnskabet viser et samlet forbrug på 4,0 mio. kr. I forhold til vurderingen af forventet forbrug ved BO4 14 på 3,9 mio. kr. giver det en afvigelse på 0,1 mio. kr., der fortrinsvis skyldes et større forbrug på puljer end forventet.

På området søges 0,8 mio. kr. overført fra 2014 til 2015, som primært kommer fra projekt "Nordsjællands Maritime klynge", rest etablering af Gribskov erhvervs center og beløb under Gribskov Erhversråd til forskønnelse af erhvervsområder og markedsføring.

Beslutning fra ETU´s behandling af regnskab 2014 pkt. 14, at tilskud til etablering af Vækstfabrik på 0,3 mio. kr. og kompetenceudvikling af håndværkere på 0,171 mio. kr. tilbageføres til kassen, er indarbejdet i ovenstående.

Økonomiudvalget
Regnskab 2014 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område viser et samlet forbrug på 252,9 mio. ud af et korrigeret budget på 264,6 mio. kr. Samlet giver dette et mindreforbrug på 11,7 mio. kr. svarende til 4,4 pct. i forhold til det korrigerede budget.

Det skyldes primært et mindreforbrug på Personalepolitiske formål, Intern leasing, Puljer og Ejendomsudgifter samt merforbrug på Ejendomsservice og Risikostyring.

Regnskabet viser et samlet forbrug på 252,9 mio. kr. I forhold til vurderingen af forventet forbrug ved BO4 14 på 257,1 mio. kr. giver det en afvigelse på 4,2 mio. kr., som skyldes færre udgifter på Puljer og Ejendomsudgifter end forventet.

På området søges 7,7 mio kr. overført fra 2014 til 2015, til aktiviteter primært under Strategisk investeringspulje, Pulje til Landsbyer, Velfærdspulje. Beløb der er disponeret og afsat i 2014 men først forventes realiseret i 2015.

Indtægter
Der er en samlet afvigelse på 2,4 mio. kr. (merindtægt), heraf vedrører 1,9 mio. kr. moms. Afvigelsen skyldes, at revisionen har gennemgået kommunens momsafregninger for 2012 og 2013. Det har medført at kommunen har kunne lave en række berigtigelser.

Ud over moms, er der en afvigelse på 0,5 mio. kr. (merindtægt), årsagen er dels, at kommunen i december måned har modtaget en indbetaling på 0,2 mio. kr. fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet og dels at der er sket færre tilbagebetalinger af grundskyld i årets sidste to måneder end forventet.

Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet finansieres ved indbetalinger fra kommunerne, i 2014 er puljen ikke helt udmøntet, og derfor tilbagebetales det overskydende beløb.

Der er løbende gennem året sket tilbagebetalinger af grundskyld pga. en fejl i Skats opgørelser af grundværdier samt fordi nogle borgere klager (og får medhold) over vurderinger af deres ejendomme. Tilbagebetalingerne er faldet markant i årets sidste to måneder, og det giver en merindtægt på 0,3 mio. kr. ift. det budgetterede.

Ordinær anlæg incl. lånoptagelse
Anlægsrammen har ved regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 49,6 mio. kr. inkl. lån. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt forskydning i følgende projekter:

• Anlægsprojekt vedr. cykelsti Blistrup-Smidstrup på 9,1 mio. kr. Projektet er påbegyndt og forventes gennemført i 2015. Restbudget på 6,9 mio. kr. søges overført.
• Anlægsprojekt vedr. trafiksikring Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen på 5,8 mio. kr. Anlægsprojektet er påbegyndt i uge 40 og forventes afsluttet i 2015. restbudget på 3,8 mio. kr. søges overført.
• Anlægsprojekt vedr. svingbane + P-plads - Esrum Kloster på 3,1 mio. kr. Anlæg af svingbane forventes udført i løbet af 1. halvår 2015. beløbet søges overført til 2015.
• Anlægsprojekt vedr. Børnebyer/attraktive og bæredygtige lokalsamfund på 11,9 mio. kr. er der i nov. 2014 udarbejdet projektforslag og godkendt i BY 15.12.14. Projekteringen er i gang og sendes i udbud i marts 2015. Restbudget på 10,7 mio. kr. søges overført til 2015
• Anlægsprojekt vedr. undervisning og læring i Gilleleje på 9,8 mio. kr. søges restbudget overført til 2015.
• Anlægsprojekt vedr. ombygning af Gilbjerg Børnehuse på 4,7 mio. kr. søges restbudget på 4,3 mio. kr. overført.
• Anlægsprojekt vedr. skimmelsvamp sager i Gribskov Kommune på 1,4 mio. kr.
• Anlægsprojekt vedr. Græsted på 3,9 mio. kr. søges restbudget på 3,3 mio. kr. overført.
• Anlægsprojekt vedr. Kulturhavn Gilleleje på 2,5 mio. kr. søges restbudget på 2,4 mio. kr. overført.

Anlægsregnskaber
Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter:

• Nyt oliefyr, Toftebo og 12 plejeb. Søstien
• Forlængelse af cykelsti Helsinge Græsted
• Anlæg til fremme af målrettet infrastruktur
• Færdiggørelse af arealer Søfryd
• Trafikforhold 2014 Ekspropriationer cykelsti
• Pulje restbetaling Nordstjerneskolen
• Faglokale på Bjørnehøjskolen
• Produktionskøkken Ny Helsinge skole
• Kunstgræsbaner i Græsted og Gilleleje
• Handicaptoilet Tegners Museum
• Trafiksaneringer i Helsinge By
• UUC, Tilbygning samtalerum

Byudvikling
Den samlede Byudviklingsramme udviser, incl. overførsler fra 2013 til 2014, et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. ift det korrigerede budget. Hertil kommer afregning af moms på 0,5 mio. kr. i fm salg af grunde. Herefter udgør mindreforbruget 7,7 mio. kr. Der søges overført 4,4 mio. kr. til 2015, hvorved der bliver et mindreforbrug på 3,3 mio. kr., svarende til 27% ift det korrigeret budget. Årsagen til mindreforbruget er forskydninger i tidspunktet for, hvornår køb/salg finder sted.

Rammen er opdelt i 3 områder:

• Alm. udgifter til drift af ejendomme og jord
• Udgifter til renter og afdrag til lån optages til køb af jord og ejendomme
• Indtægter og udgifter ifm køb og salg af ejendomme og jord

Bemærkninger vedr. drift:
Mindreforbrug 0,3 mio. kr. Der er i 2014 overført budget på 0,2 mio. kr. fra Jordforsyning til denne delramme.

Bemærkninger vedr. udgifter til renter og afdrag:
Mindreforbrug 0,1 mio. kr. Ingen yderligere bemærkninger

Bemærkninger vedr. Køb og salg:

Mindreforbrug efter overførsler 3,0 mio. kr.

Køb og salg budgetteres ikke, idet udgifter til køb skal dækkes af salg i året.
”Korr.budget 2014” består derfor af overførsler fra 2013 vedr. køb/salg som ikke blev gennemført i 2013, men er fortsat i 2014, samt særskilte bevillinger til køb og salg givet i 2014.

Overførsler fra 2013 til 2014:
Køb af Holtvej 40, Fredbogård: 5.474.203 kr.
Køb Gill. Stationsvej 6: 672.000 kr.
Overskud salg af Skovsmindeparken: -2.803.250 kr.
Indfrielse af lån Aktivitetshus: 4.200.000 kr.
I alt 7.542.953 kr.

Særskilte bevillinger til køb/salg givet i 2014:
Salg af Bakkeager 32: -731.000 kr.
Salg af Akelejevej 1: -795.000 kr.
Køb af Helsinge Badet: 1.577.000 kr.
Salg af Damhusvej 4: -785.000 kr.
Breddam 22D: -5.000 kr.
I alt: -739.000 kr.

Af disse ejendomme er købet af Fredbogård gennemført. Desuden er salg af Skovsmindeparken, Bakkeager 32 og Aklejevej 1 gennemført. Derimod er køb af Gill. Stationsvej 6, indfrielse af lån aktivitetshus, køb af Helsinge Badet og salg af Damhusvej 4 stadig igangværende. Disse (rest)budgetter overføres derfor til 2015:

Køb Gill. Stationsvej 6: 672.000 kr.
Indfrielse af lån Aktivitetshus: 4.200.000 kr.
Køb af Helsinge Badet: 307.302 kr.
Salg af Damhusvej 4: -783.340 kr.
I alt: 4.395.962 kr.

Mindreforbrug efter overførsler, 3,0 mio. kr., anvendes til finansiering af indfrielse af restgæld i solgt flygtningebolig, Bakkeager 32, 0,7 mio. kr., på delramme 34803, jf. ØU-beslutning 24.03.14, pkt. 84 samt til finansiering af Kommunal grundkapital vedr. opførelse af 12 ældreboliger, Skovsmindeparken, 2,4 mio. kr., jf. BY-beslutning af 17.06.13. pkt. 107.

Renter og finansielle ændringer, lånoptagelse
Rammen indeholder kommunens renteindtægter fra sin likvide beholdning (indestående i bank og obligationsbeholdning), fra udlån til indefrosne ejendomsskatter, samt fra diverse straf- og morarenter, samt renteudgifter til kommunens lån og afdrag på disse (excl. lån til ESCO, Ældreboliger og Byudvikling).

Samlet for rammen er der et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., svarende til 0,9% ift. korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes en række forskellige faktorer: Lavere rente end budgetteret for variabelt forrentet lån, mindre afdrag, da nye lån optaget senere end forventet, mindre renteindtægt af Kommunens likviditet pga. faldende renteniveau, mindre renteindtægt af indefrosne ejendomsskatter, da både udstående og rentesatsen af disse blev mindre end forventet.

Forsyningsvirksomheder
Samlet for forsyningsområdet er der et mindreforbrug på 7,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, fordelt med 4,1 mio. kr på drift og 3,3 på anlæg.

Mindreforbruget på forsyning, drift skyldes primært et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på genbrugsstationerne og 1,6 mio. kr. på dagrenovation, bl.a. som følge af en uventet besparelse på indkøb af plastsække grundet de faldende oliepriser.

Mindreforbruget på anlæg skyldes primært forsinkelse i projektet Nedsænkning af containere.

Mellemværendet med forsyningsområdet er opgjort pr. 31.12.2014 til -17,7 mio. kr., hvilket betyder, at kommunen skylder forsyningsområdet dette beløb. Beløbet er incl. forbrug på anlægsprojektet i 2014.

Der søges samlet overført 3,3 mio. kr. til gennemførelse af de planlagte projekter vedr. forsyningsvirksomhederne, bærerdygtig genbrugsstationer samt nedsænkning af containere.

Overførsler mellem årene
I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2015.
Det indstilles, at evt. uforbrugte projekt- og puljemidler samt restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2015 jfr. indstillingen pkt. 2.

Likviditet
Kommunens likviditet er ultimo 2014 på 80.2 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2014 været 206.7 mio. kr.

Serviceudgifter
Gribskov Kommune havde i 2014 en ramme på oprindeligt budgetteret 1.704.062 mio kr., korrigeret budget 1.769.570 kr. Forbruget i 2014 endte med at være 1.739.299 mio kr.

Afskrivninger
Afskrivninger på 2,8 mio kr. for 2014 fremgår af bilag nr. 21 og vedrører uerholdelige krav.

Fagudvalgsbehandling
Børneudvalget har på sit møde d. 16.04.2015 godkendt regnskab 2014 og forslag til overførsler fra 2014 til 2015.
Fraværende: Jan Ferdinandsen.

Plan- og Miljøudvalget har på sit møde d. 16.04.2015 godkendt regnskab 2014 og forslag til overførsler fra 2014 til 2015.
Fraværende: Nick Madsen

Arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde d. 18.03.2015 godkendt regnskab 2014 og forslag til overførsler fra 2014 til 2015.
Fraværende: Trine Egetved-Sørensen.

Kultur- og Idrætsudvalget har på sit møde d. 17.03.2015 godkendt regnskab 2014 og forslag til overførsler fra 2014 til 2015.
Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.

Teknisk Udvalg har på sit møde d. 18.03.2015 godkendt regnskab 2014 og forslag til overførsler fra 2014 til 2015.

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 18.03.2015 godkendt regnskab 2014 og forslag til overførsler fra 2014 til 2015.

Erhvervs- og Turismeudvalget har på sit møde d. 23.03.2015 godkendt regnskab 2014 og forslag til overførsler fra 2014 til 2015 med bemærkning til punkt 2. vedr. overførsler:

2. Anbefalingen tiltrådt, idet midler vedr. "Tilskud til etablering af vækstfabrik" og "Kompetenceudvikling af håndværkere" ikke overføres til, men tilbageføres til kassen.

Fraværende: Jannich Petersen, Brian Lyck Jørgensen og Anders Gerner Frost.


Der henvises til materiale vedr. fagudvalgsbehandlingerne i bilag 1


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, LBK nr 186 af 19/02/2014 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: ØU 07.04.15. Fagudvalgsbehandling regnskab 2014 (Dok 2015-00273 001)
Bilag 2: ØU 07.04.15. Regnskabsbemærkninger 2014 Finansiering (Dok 2015/00273 002)
Bilag 3: ØU 07.04.15. Årsberetning 2014 (Dok 2015/00273 027)

Anlægsoversigter:
Bilag 4: ØU 07.04.15. Anlæg regnskab 2014 (Dok 2015700273 030)
Bilag 5: ØU 07.04.15. Byudvikling regnskab 2014 (Dok 2015/00273 028)

Anlægsregnskaber:
Ordinær anlæg:
Bilag 6: ØU 07.04.15. Nyt oliefyr, Toftebo og 12 plejeb. Søstien ( Dok 2015/00273 006)
Bilag 7: ØU 07.04.15. Forlængelse af cykelsti Helsinge Græsted (Dok 2015/00273 011)
Bilag 8: ØU 07.04.15. Anlæg til fremme af målrettet infrastruktur (Dok 2015/00273 014)
Bilag 9: ØU 07.04.15. Færdiggørelse af arealer Søfryd (Dok 2015/00273 016)
Bilag 10: ØU 07.04.15. Trafikforhold 2014 Ekspropriationer cykelsti (Dok 2015/00273 015)
Bilag 11: ØU 07.04.15. Pulje restbetaling Nordstjerneskolen (Dok 2015/00273 022)
Bilag 12: ØU 07.04.15. Faglokale på Bjørnehøjskolen (Dok 2015/00273 023)
Bilag 13: ØU 07.04.15. Produktionskøkken Ny Helsinge skole (Dok 2015/00273 024)
Bilag 14: ØU 07.04.15. Kunstgræsbaner i Græsted og Gilleleje (Dok 2015/00273 009)
Bilag 15: ØU 07.04.15. Handicaptoilet Tegners Museum (Dok 2015/00273 010)
Bilag 16: ØU 07.04.15. Trafiksaneringer i Helsinge By (Dok 2015/00273 017)
Bilag 17: ØU 07.04.15. UUC, Tilbygning samtalerum (Dok 2015/00273 025)

Byudvikling anlæg:
Bilag 18: ØU 07.04.15. Køb af Fredbogård (Dok 2015/00273 003)
Bilag 19: ØU 07.04.15. Salg af Bakkeager 32 (Dok 2015/00273 004)
Bilag 20: ØU 07.04.15. Salg af Skovsmindeparken (Dok 2015/00273 021)

Oversigter:
Bilag 21: ØU 07.04.15 Afskrivninger 2014 til ØU´s orientering (Dok 2015/00273 020)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:

1. at tage afskrivningerne til efterretning
2. at godkende følgende overførsler fra 2014 til 2015:

Ramme 1.000 kr.	Overførsler til 2015
Ordinær drift	31.025
314 Kollektiv trafik og kørsel	1.000
320 Plan & Byg	1.750
333 Unge	1.178
335 Læring og undervisning	7.283
336 Sundhed og forebyggelse	336
341 Sundhed	3.995
342 Social	600
344 Virksomheder	4.664
360 Erhverv og turisme	833
380 Kultur- og Idræt	1.711
390 Politiske udvalg og adm.	2.444
391 Puljer, ØU	5.231
Ordinær anlæg	47.796
319 Anlæg, TEK	12.747
339 Anlæg, BØR	25.086
349 Anlæg, SSU	897
379 Anlæg, ARB	2
395 Anlæg, ØU	9.064
Byudvikling, anlæg	4.396
398 Anlæg, Byudvikling	4.396
Forsyning anlæg	3.305
316 Forsyning anlæg	3.305
I alt	86.522

3. at godkende vedlagte anlægsregnskaber.

4. at regnskabet foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1.- 4. Tiltrådt.

Fraværende: Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
1.- 4. Tiltrådt.





50. Indkaldelse af stedfortræder Morten Rohde Klitgaard i forbindelse med fravær for Sisse Krøll Willemoes
00.22A00 - 2015/10893

Sagsfremstilling
Sagen forelægges til Byrådets beslutning.

Sisse Krøll Willemoes er fraværende i perioden fra 16. april 2015 til og med 16. maj 2015 på grund af arbejdsmæssige forhold.

1. Stedfortræder Byrådet
Efter styrelseslovens § 15, stk. 2, indkalder borgmesteren stedfortræderen, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv i en forventet periode på mindst én måned på grund af lovligt forfald. Efter bestemmelsen er arbejdsmæssige forhold en lovlig forfaldsgrund.

Efter styrelseslovens § 15, stk. 4, er det Byrådet, der træffer beslutning, om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Betingelserne er:

• om der foreligger lovlig forfaldsgrund
• om det forventede fravær er på mindst 1 måned
• om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Nytgribskovs kandidatliste er Morten Rohde Klitgaard.

2. Udvalg - orientering
Efter 28, stk. 2, er det gruppen, der har indvalgt det fraværende medlem i udvalget, der kan bestemme, om der skal indkaldes stedfortræder til et udvalg.

Til orientering kan oplyses, at Nytgribskovs gruppe har besluttet, at

Anders Gerner Frost indtræder som stedfortræder i følgende udvalg:

• Børneudvalget - møde 20.04.2015
• Skoleudvalget - hvis der indkaldes til møde i perioden 16.04. - 16.05.2015

Mens Morten Rohde Klitgaard indtræder (og erstatter Anders Gerner Frost) i følgende udvalg

• Kultur og Idrætsudvalget - møde den 21.04.2015
• Erhvervs- og Turismeudvalget - hvis der indkaldes til møde i perioden 16.04 - 16.05.2015

Anders Gerner Frost og Morten Rohde Klitgaards indtræden i de ovennævnte udvalg er betinget af, at Byrådet beslutter, at betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.

Indtræden i udvalgene vil have virkning fra mødedagen og ophører med virkning fra 17.05.2015, hvor Sisse Krøll Willemoes genindtræder.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, § 15, stk. 2 og 4 samt § 28, stk. 2
Vederlagsbekendtgørelsen, bek. nr. 793 af 25. juni 2014 §§ 6 og 8.


Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortrædere.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Borgmesteren indstiller til Byrådet:

1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt
2. at tage orientering under pkt. 2 til efterretning

Beslutning
1. -2. Tiltrådt.





51. Fordeling af valgstyrer og tilforordnede vælgere.
84.01G00 - 2014/33422

Sagsfremstilling
Byrådet valgte at udskyde sag om fordeling af valgstyrer m.v på Byrådsmødet den 9.3.2015, da der ønskes en beregning baseret på valggrupper. Disse valggrupper er; valggruppe 1: V og O og valggruppe 2: A,C,G og Ø

Byrådet skal i denne sag beslutte antal og fordeling af valgstyrere, tilforordnede vælgere, formænd og næstformænd på de 12 afstemningssteder til de kommende valg og folkeafstemninger i indeværende valgperiode.

Indledning
Byrådet har tidligere besluttet ved hvert valg eller folkeafstemning en fordeling af valgstyrer og tilforordnede vælgere, der ønskes nu en beslutning der dækker de kommende valg og folkeafstemninger i Gribskov Kommune i indeværende valgperiode. Dette sker for, at sikre størst mulig effektivitet og smidighed i administrationens opgavevaretagelse af valg og folkeafstemninger.

Valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere
Efter valglovens §§ 29, 30 skal der vælges mindst 5 og højst 9 valgstyrere pr. afstemningssted samt et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.

Administrationen foreslår, at der vælges i alt 72 valgstyrere og 128 tilforordnede vælgere fordelt på følgende måde:

Afstemningsområde	ca. antal stemme- berettigede	Antal valgborde	Antal valgstyrere/ tilforordnede i alt	Antal valgstyrere	Antal tilforordnede
Annisse	1.700	1	9	5	4
Blistrup	3.700	2	17	7	10
Esbønderup	2.500	2	17	5	12
Gilleleje	5.200	4	35	9	26
Græsted	3.400	2	17	7	10
Helsinge	5.800	4	35	9	26
Mårum	800	1	9	5	4
Ramløse	2.350	2	17	5	12
Søborg	1.250	1	9	5	4
Tibirke	1.600	1	9	5	4
Valby	410	1	9	5	4
Vejby	2.300	2	17	5	12
i alt		23	200	72	128

skema 1: fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere

Byrådet skal ligeledes, jvf. lov om valg til Folketinget § 29, stk. 4, vælge en formand for de enkelte afstemningssteder. I Gribskov Kommune er der tradition for, at der ligeledes vælges en næstformand for de enkelte afstemningssteder. Dette er med til at sikre afviklingen af valghandlingen, men er ikke et lovkrav. Administrationen anbefaler, at der udover valg af formand også vælges en næstformand til hvert afstemningssted.

Endelig skal der ligeledes vælges tilforordnede vælgere til at modtage brevstemmer i hjemmet og på kommunens plejecentre. Brevstemmemodtagelsen i eget hjem og på plejecentrene planlægges af administrationen.

Under forudsætning af Byrådets beslutning af antal valgstyrere og tilforordnede vælgere (jvf. skema 1) skal der vælges følgende:

• 72 valgstyrere
• 128 tilforordnede vælgere
• 12 formænd (vælges blandt valgstyrerne)
• 12 næstformænd, hvis Byrådet vedtager det (vælges blandt valgstyrerne)
• 4 brevstemmemodtagere
• 4 stedfortrædere for brevstemmemodtagerne

Byrådet skal beslutte om ikke repræsenterede partier i byrådet skal have mulighed for at udpege valgstyrere og tilforordnede. Ved seneste valg var det alene de i Byrådet repræsenterede partier som udpegede valgstyrere og tilforordnede m.v. og evt. selv overlod pladser til andre partier. Der er fem partier der er opstillingsberettigede til Folketinget og som ikke er repræsenteret i Gribskov Byråd, det er: Radikale Venstre (B), Socialistisk Folkeparti (F), Liberal Alliance (I), Kristendemokraterne (K) og Alternativet (Å).

Fordelingen beregnet efter forholdstalsvalgmetoden i forhold til de partier der er repræsenteret i Byrådet er følgende:

Skema 2: fordeling pr. valggruppe

Fordelingen beregnet efter forholdstalsvalgmetoden i forhold til de partier der er opstillingsberettigede til Folketingsvalget er følgende:

Skema 3: fordeling inklusiv partier der er opstillingsberettigede til Folketingsvalget

Efter lov om valg til Folketinget § 29, stk 4 skal Byrådet udpege formand/næstformand for de enkelte afstemningssteder. Administrationen foreslår, at fordelingen sker således, at formand og næstformand på et afstemningssted udpeges fra to forskellige partier. Endvidere foreslår administrationen, at Byrådet beslutter en fordeling på partier, og at partierne efterfølgende meddeler administrationen navnene på formænd og næstformænd på afstemningsstederne i overensstemmelse med Byrådets beslutning.

Administrationens forslag til fordeling af formænd og næstformænd på afstemningsstederne:

Skema 4: Fordeling af formand og næstformand på afstemningssteder

Det fremgår af lovens §65, at valgstyrerne skal gennemgå brevstemmerne for, at sikre de kan komme i betragtning inden valghandlingen begynder. Mængden af brevstemmer er steget gennem de sidste år, og derfor er der brug for at der udpeges to valgstyrer (gerne formand og næstformand) fra hvert afstemningssted, der mødes med administrationen dagen før valget for at tjekke om de modtagne brevstemmer kan komme i betragtning. Administrationen foreslår, at det er formand og næstformand der deltager i vurderingen af brevstemmerne dagen inden selve valget

Administrationen foreslår, at fordelingen af de resterende valgstyrere og tilforordnede vælgere delegeres til administrationen, og at fordelingen sker ud fra principper om bredest mulig repræsentation af samtlige partier på det enkelte afstemningssted.

Den praktiske fordeling og tilbagemelding vedr. valgstyrere og tilforordnede vælgere fra partierne sker via IT-systemet Valghalla,.


Lovgrundlag
Lov om valg til Folketinget §§ 23, 29, 30, 31, 65


Økonomi
Udgifterne afholdes af midler afsat til afholdelse af valg


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet

1. at der til valgene er 72 valgstyrere og 128 tilforordnede vælgere med den fordeling som fremgår af skema 1 i sagsfremstillingen,
2. at beslutte at alene repræsenterede partier i Byrådet vælger valgstyrere og tilforordnede vælgere og fordelingen bliver som i skema 2 ELLER at beslutte i enighed at de fem partier der er opstillingsberettigede til Folketingsvalg, og som ikke er repræsenteret i Gribskov Byråd, hver tildeles en plads som tilforordnet vælger og fordelingen bliver som i skema 3.
3. at der udover formænd også vælges næstformænd for valgstyrerne for de enkelte afstemningssteder,
4. at der til valgene er 4 brevstemmemodtagere og 4 stedfortrædere til at forestå brevstemmerne i hjemmene og på plejecentrene,
5. at beslutte fordelingen af formænd og næstformænd på afstemningsstederne jvf. sagsfremstillingens skema 4,
6. at partierne oplyser navnene på formænd/næstformænd jvf. den af Byrådet besluttede fordeling på afstemningssteder,
7. at formand og næstformand fra hvert afstemningssted udpeges til at gennemgå brevstemmerne sammen med administrationen dagen før valget,
8. at det delegeres til administrationen at fordele de øvrige pladser som valgstyrere og tilforordnede vælgere på afstemningsstederne efter principperne om bredest mulig repræsentation.

Beslutning
1.Tiltrådt.
2. Tiltrådt at alene repræsenterede partier i Byrådet vælger valgstyrere og tilforordnede vælgere og fordelingen bliver som i skema 2, med mulighed for at de repræsenterede partier selv kan fordele valgstyrere til partier, der ikke er repræsenteret i Byrådet.
3. - 8. Tiltrådt, med bemærkning om at repræsentanter fra valggruppe 1 og valggruppe 2 sætter sig sammen om fordeler formandsposterne på afstemningsstederne.





52. Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015-2026
00.22G00 - 2015/04401

Sagsfremstilling
Administrationen forelægger befolkningsprognosen for perioden 2015-2026 for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune påvirkes af antallet af indflyttede nye boliger. Gribskov Kommune har i løbet af 00'erne oplevet en massiv udbygning og indflytning i nye boliger - en udvikling, som har været ønsket og styret af Byrådet. Med finanskrisen og tilbagegangen på boligmarkedet har situationen de seneste år set anderledes ud. En række byudviklingsprojekter i kommunen er således blevet forsinket. Noget tyder på, at der er bevægelse i boligmarkedet, og derfor er der i dette års prognose indlagt flere nye boliger som forudsætning i de første prognoseår.

Antallet af udflyttere og tilflyttere udvikler sig hele tiden og nye tendenser opstår, hvilket smitter af på befolkningsudviklingen - dertil kommer ændringer i levealder og antal fødsler. Udviklingen særligt på længere sigt vil derfor ikke kunne forudsiges meget præcist. Derfor er usikkerheden håndteret ved at vise forskellige scenarier for udviklingen lokalt i Gribskov Kommune. Scenarie-metoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsprognoser, der ofte kun indeholder én udviklingsbeskrivelse. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen, og fremskrivningerne af befolkningen kan derfor anvendes som dialoggrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v.

Befolkningsprognosen 2015 behandler 3 hovedscenarier:

1. Maximumscenariet viser effekterne af en høj udbygningshastighed drevet af Gribskov Kommunes store byudviklingsområder. Dette scenarie beskriver således en befolkningsudvikling baseret på at boligudbygningen indenfor et 3-4 år vil nå samme høje hastighed som i 00'erne. Derudover indlægges positive forventninger til flyttemønstre.
2. Budgetscenariet viser udviklingen, såfremt boligudbygningen sker i et tempo, som kun er ca. halvt så højt som i 00'erne, men omtrent det dobbelte af antallet af nye boliger i 2014. Derudover indlægges moderate forventninger til flyttemønstre. Som navnet siger bruges scenariet til Gribskov Kommunes budget.
3. Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nye boliger i de kommende 12 år. Derudover er der indlagt negative forventninger til flyttemønstre.

Alle tre scenarier viser udviklingen de kommende 12 år - fra det første prognose tal den 31. december 2015 til det sidste den 31. december 2026. For alle tre scenarier er der indlagt enslydende forudsætninger i forhold til forventninger til fødsler pr. kvinde og til levealder.

Nye tendenser i den demografiske udvikling
Stort set hvert eneste år siden 2001 har Gribskov Kommune haft en positiv flyttebalance - det gælder også i forhold til børnefamilier. Flere borgere flytter til end fra Gribskov Kommune. De senere år har Gribskov Kommune oplevet en særlig stor tilflytning af borgere mellem 60 og 74 år, hvoraf en stor del er flyttet til sommerhusområderne ved nordkysten. Denne gruppe af tilflyttere kommer i overvejende grad fra Københavns-området og Nordsjælland. Gruppen kan bredt betegnes som relativ ressourcestærk og betegnes som de "yngre ældre".

Som en særlig befolkningsgruppe forventes Gribskov Kommune de kommende år, at modtage flere flygtninge end tidligere. Dette er indarbejdet i befolkningsprognosen for 2015, og fremadrettet vil der blive indsamlet viden om denne befolkningsgruppe med henblik på, at kunne forudsige flyttemønstre m.v.

Væsentligste resultater for Befolkningsprognosen 2015
Befolkningsprognosen 2015-2026 viser, at opførslen af nye boliger vil spille en væsentlig rolle for befolkningsudviklingen, men også andre forhold vil påvirke udviklingen. Det forventes, at befolkningstallet, de nærmeste par år vil stige til et niveau på lidt over 41.000 borgere. Derefter vil antallet af borgere i 2026:

• være steget relativt kraftigt til over 45.000 borgere i maxscenariet, hvis der opføres og indflyttes ca.180 nye boliger om året, og flyttemønstrene udvikler sig relativt positivt,
• være steget til ca. 41.500 borgere i budgetscenariet, hvis antallet af nye boliger vil ligge på ca. 70-80 om året, og flyttemønstrene udvikler sig moderat,
• være faldet til omkring 39.000 borgere i minimumscenariet, hvis der er ikke opføres nye boliger de kommende 12 år, og flytemønstrene udvikler sig relativt negativt

I forhold til hovedtendenser i befolkningssammensætningen de kommende 12 år, kan man generelt forvente at:

• antallet af borgere over 65 år vil stige relativt kraftigt - særligt gruppen af borgere over 80 år,
• antallet af børn og unge vil falde, dog vil en kraftig boligudbygning kunne påvirke dette,
• antallet af små børn under 6 år vil finde et stabilt leje de kommende par år efter et større fald siden 2001,
• antallet af 30-60 årige vil falde

I forhold til hovedtendenser for forskellige geografiske områder, kan man i den kommende 12-årige periode med de kendte forudsætninger forvente at:

• de tre store byer (kommunecentrene) vil opleve en stigning i antallet af borgere
• landområderne og landsbyerne vil opleve et fald i antallet af borgere
• de mindre byer (lokalcentrene) kan opleve et mindre fald eller en mindre stigning i antallet af borgere, hvilket vil afhænge af gennemførelsen af de byudviklingsprojekter, som der planmæssigt er mulighed for
• sommerhusområderne vil opleve en stigning i antallet af borgere.

Ovenstående hviler på en række forudsætninger, og derfor er der tale om hovedtendenser, og man skal være opmærksom på, at tendenserne ikke er ens for alle aldersgrupper i de enkelte lokalområder.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1 (PMU 16.03.2015): Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015-2026 (dok. nr. 2015/04401001)

Bilag 2 (PMU 16.03.2015): Talmateriale til de 3 hovedscenarier i Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015-2026 (dok. nr. 2015/04401002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2015 - 2026

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 16-03-2015:

1. Anbefaling tiltrådt

Fraværende: Nick Madsen

Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. Tiltrådt.

Fraværende: Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
1. Tiltrådt.





53. Kommunal garanti, Gilleleje Hallen
00.01Ø00 - 2014/37193

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets stillingtagen til, om der skal bevilges kommunal garanti til lån, som ønskes optaget af Gilleleje Hallen. Lånet optages som et fastforrentet 20-årigt obligationslån med afdrag.

Den oprindelige ansøgning blev forelagt Økonomiudvalget d. 17. nov. 2014. Det blev på dette møde besluttet at udsætte sagen, med henblik på flere oplysninger fra Hallen.

Administrationen har nu modtaget disse oplysninger og sagen forelægges igen. Hallen har desuden indhentet et nyt lånetilbud, med nye kurser og renter.

Fonden Gillelejehallen ansøger om kommunal garanti i forbindelse med optagelse af et lån på 1,1 mio. kr. (incl. kurstab 1,126 mio. kr.), jf. bilag "Opdateret lånetilbud af 26.03.15". Ansøgningen begrundes med, at et nyt lån vil medføre fremtidige driftsbesparelser, da låneprovenuet skal bruges til energirenovering samt til at indfri dyr bankgæld. Hallen havde i 2013 et underskud på 105.000 kr., og et overskud på 323.527 kr. i 2014.

Jf. Kommunal Fuldmagten kan Kommunen lovlig støtte de opgaver, som Hallen udfører (kultur og idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor give garanti til lånet, men en garanti vil medføre en deponeringspligt for den del af lånet som ikke er omfattet af den kommunale låneramme, jf. nedenfor under Økonomi.

Der er tidligere givet kommunal garanti til lån i Gribskovhallen, Ramløse Hallen og Helsinge Hallerne. Den garanterede restgæld udgjorde ved regnskab 2014 i alt 19,3 mio. kr. Den garanteret restgæld udgjorde i regnskab 2013 18,5 mio. kr. Forskellen skyldes, at Nykredit, ved en fejl ikke tidligere har medtaget et garanteret lån, vedr. Ramløse Hallen, i den årsopgørelse Kommunen modtager.


Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk 1 og §6, stk.1.


Økonomi
Som nævnt søges der om en garanti for et obligationslån på 1,1 mio. kr. med en løbetid på 20 år med afdrag og fast rente. Der er kalkuleret med et kurstab på 26.000 kr. Da eksakt kurs og rente først kendes ved egentlig låneoptagelse, kan kurstabet afvige fra dette. For at undgå ny sagsbehandling, på baggrund heraf, foreslås det i indstillingen, at en evt. garanti gives for et beløb på op til 1,15 mio. kr., det vil sige med et maksimalt kurstab på 50.000 kr.

Hallen har modtaget et tilbud om energirenovering til ny LED belysning på i alt 233.150 kr. excl. moms. Det er i tilbuddet vurderet, at der årligt vil kunne spares 39.593 kwh, og at det nye anlæg vil have en tilbagebetalingstid på 2,82 år (godt 3 år incl. moms). Det betyder, at de sparede udgifter til strøm kan betale anlægget på ca. 3 år. Herefter vil driftsbesparelsen kunne bruges til at forbedre Hallens økonomi i den resterende levetid for det nye belysningsanlæg (bortset for evt. afskrivninger).

Desuden skal låneprovenuet fra det nye lån bruges til indfrielse af et banklån med en restgæld på ca. 730.000 kr. Ydelsen på det nuværende lån udgør ca. 100.000 kr. pr. år.

Jf. bilag "Opdateret lånetilbud af 26.03.15" bliver ydelsen på et 20-årigt kontantlån 77.303 kr. Ud fra dette kan Gilleleje Hallen opnå en finansiel besparelse på ca. 23.000 kr., idet ydelsen på det nuværende lån udgør ca. 100.000 kr. årligt.

Renten på det nye lån udgør 3,26% (effektiv rente), mens renten på det nuværende lån er 9,3%.

Administrationen har efter forespørgsel modtaget uddybende materiale fra Hallen, som viser et revideret budget for 2015 , indeholdende konsekvenserne af det nye lån, redegørelse for en langsigtet budgetstrategi og en redegørelse for betalingsstrømme i virksomheden på kort og lang sigt. Der budgetteres med et overskud på 204.000 kr. i 2015.

Administrationen har herudover modtaget regnskabet for 2014, der udviser et overskud på 323.527 kr. (mod budgetteret 489.000 kr.). Regnskabet er behandlet på Gilleleje Hallen's generalforsamling d. 23. marts 2015, men er endnu ikke revisorgodkendt.

Vedr. den langsigtede budgetstrategi vil Hallen, jf. det fremsendte materiale, lægge vægt på en stram omkostningsstyring, optimering af arbejdsgange og evt. personaletilpasninger, fokus på debitorstyring, fokus på Hallens kerneområder, samt kritisk vurdering af aktiviteter, der ikke giver indtjening, og endelig fokus på Cafeens åbningstider og bemanding.

Vedr. cash flow, viser regnskab 2014, at virksomheden i 2014 får en negativ likviditetsudvikling på 129.000 kr. Der er for 2015 budgetteret med en positiv likviditetsudvikling 149.000 kr.

Kommunen skal ved garantier af denne type, jf. Lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til del af det garanteret lån, som ikke er omfattet af den kommunale låneramme. Lånebekendtgørelse sætter snævre rammer for, hvad det er muligt at lånefinansierer. I dette tilfælde gives der kun låneramme for den del af lånet, der anvendes til energibesparende formål.

Konkret betyder det, at der skal deponeres et beløb på ca. 730.000 kr., hvis der gives garanti til dette lån. Da deponeret beløb ikke må tælles med i Kommunens likviditet medfører dette en tilsvarende nedgang i Kommunens likviditet.

Set i lyset af det vedtagne budget for 2015-2018 betyder dette en yderligere udfordring for den i for vejen pressede kommunale økonomi, et forhold der skal indgå i overvejelserne om, hvorvidt garantien skal stilles.

Det deponerede beløb frigives efter 1 år med 1/25 hvert år i de efterfølgende 25 år.
Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier. Der er i tidligere sager med garantier til Haller ikke opkrævet provision. Administrationen lægger derfor op til, at der ikke opkræves provision af en evt. garanti i denne sag.


Høring
-


Bilag
Ansøgning om kommunal garanti ifm optagelse af lån (dok. 2014/37193 002)
Lånetilbud fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 004)
Redegørelse for Hallens økonomi (dok. 2014/37193 012)
Nyt Lånetilbud fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 014)
Opdateret lånetilbud af 26.03.15 fra Realkredit Danmark (dok. 2014/37193 022)



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:

1. at beslutte om der skal gives garanti til Gilleleje Hallen i forbindelse med optagelse af et 20-årigt realkreditlån med afdrag og fast rente på op til 1,15 mio. kr. incl. kurstab på maksimal 50.000 kr, samt at deponere et beløb på ca. 730.000 kr.

Og hvis dette tiltrædes:

2. at der ikke opkræves provision af den stillede garanti.
3. at garanti gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 17-11-2014:
Sagen udsættes.

Fraværende: Jannich Petersen, Flemming Møller


Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Sagen udsættes.

Fraværende Jannich Petersen


Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. For: O, V (4)
I mod C og G (2)

2. - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
Ændringsforslag fra Morten Jørgensen, G:
Sagen sendes tilbage til Økonomiudvalget til fornyet behandling.

Tiltrådt.





54. Høringssvar til Statens Forslag til Natura 2000-planer for perioden 2016-2021
01.00G00 - 2015/01241

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at godkende administrationens forslag til høringssvar til Statens Forslag til Natura 2000-planer for perioden 2016-2021.

Naturstyrelsen har sendt forslag til nye statslige Natura 2000-planer for perioden 2016-2021 i offentlig høring frem til den 10. april 2015. Gribskov Kommune har mulighed for at indsende bemærkninger til forslagene.

Natura 2000-områder
Danmark har udpeget 252 Natura 2000-områder til opfyldelse af EU’s naturdirektiver, der bidrager til at sikre den europæiske biodiversitet. Gribskov Kommune er berørt helt eller delvist af seks forslag til Natura 2000-planer, hvoraf sidstnævnte er beliggende i Øresund:

1) Gribskov, Esrum Sø og Snævert Skov
2) Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose
3) Tisvilde Hegn og Melby Overdrev
4) Rusland
5) Gilbjerg Hoved
6) Gilleleje Flak og Tragten

I områderne skal gøres en særlig indsats for at sikre og opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper af europæisk betydning. Med miljømålsloven og skovloven er det besluttet, at indsatsen prioriteres gennem en rullende planlægning, hvor Miljøministeriet hvert 6. år udarbejder nye planer med opdaterede målsætninger og indsatskrav.

Natura 2000-planernes indhold
En Natura 2000-plan består af: - Målsætninger for naturen i Natura 2000-området
- Indsatsprogram med generelle og områdespecifikke retningslinier.Til hver enkelt plan er der tilknyttet en basisanalyse, der beskriver områdets naturindhold.

Planerne er udarbejdet efter dialog med myndigheder, foreninger, organisationer og lodsejere, som har en særlig interesse i dem. Målsætninger er langsigtede og rækker udover den enkelte planperiode. Udover at give retning for planernes indsats, klargør de grundlaget for myndighedernes udøvelse af beføjelser efter lovgivningen. Det vil typisk ske i forbindelse med tilladelser og dispensationer, der kan påvirke Natura 2000-områderne, og hvor der udarbejdes planer eller projekter i Natura 2000-områderne.

Natura 2000-planerne 2016-21
Hovedformålet med forslag til Natura 2000-planer 2016-21 er:

• At færdiggøre indsatsen fra den nuværende planperiode 2010-15
• At sikre pleje på lysåbne og plejekrævende naturarealer
• At igangsætte en strategisk indsats for at forbedre og sikre den sårbare natur gennem etablering af større sammenhængende og mere robuste naturarealer
• At iværksætte en særlig indsats for truede ynglefugle og mod invasive arter.

Målsætninger fra de gældende planer for perioden 2010-15, er i samtlige af de i Gribskov Kommune beliggende områder videreført.

Området for Gilleleje Flak og Tragten er specielt, idet det først er udpeget i 2010, og det har derfor ingen eksisterende Natura 2000-plan med tilknyttet basisanalyse og handlingsplan. Forslaget til Natura 2000-planen for området har to specifikke retningslinier:

1. at der planlægges genetablering af et stenrev i området, hvor dette skal bidrage til mål om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for områdets rev.
2. at NaturErhvervstyrelsen udarbejder en strategi for beskyttelse af marsvin i danske farvande.

Da området er statsejet, er det staten, der skal stå for udførelsen af disse tiltag.

Gennemførsel af planforslagene
Natura 2000-planen angiver de langsigtede målsætninger for de udpegede Natura 2000-områder og retningslinjer for den nødvendige indsats i planperioden 2016-21.

Gennemførelsen vil ske ved:

1. Kommunerne udarbejder nye kommunale handleplaner for kommunale og privatejede arealer.
2. Statslige myndigheder gennemfører tiltag på statsarealer direkte på grundlag af Natura 2000-planen.
3. Offentlige lodsejere reviderer deres drifts- og plejeplaner, så de lever op til Natura 2000-planens målsætninger.

Virkemidler
Den fortsatte Natura 2000-indsats skal i overvejende grad finansieres af staten via EU’s landdistriktsprogram (LDP), dels vis EU's såkaldte Life-midler samt via nationale midler.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). LBK nr 932 af 24/09/2009. Miljømålsloven, der blev vedtaget i 2003, indarbejder EU’s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv i den danske vand- og naturplanlægning.


Økonomi

Administrationen vurderer at udgiften til fortsat sikring af nuværende naturkvalitetsniveau i Natura 2000-områder i Gribskov Kommune udgør ca. 500.000 kr./år. Dette finansieres af kommunens driftskonto for naturpleje.

Derudover er der mulighed for de private lodsejere at søge penge via EU’s landdistriktsprogram (LDP), dels vis EU's såkaldte Life-midler samt via nationale midler.

Miljøforhold
Med Miljømålsloven stilles der krav om, at alle Natura 2000-områder på sigt skal opnå gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at det samlede areal af områdernes naturtyper er stabilt eller øges, og at den struktur og de funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover.


Høring
Statens forslag til de 6 statslige Natura 2000-planer:
PMU Bilag: Forslag til Natura 2000-planer 2016-2021


Bilag
Administrationens forslag til høringssvar:
PMU Bilag: Høringssvar til statens Forslag til Natura 2000-planer 2016-2021


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende at det foreslåede høringssvar sendes til Naturstyrelsen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 16-03-2015:

1. Tiltrådt

Fraværende: Nick Madsen

Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
Udskydes til ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 13.4.2015

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard

Økonomiudvalgets beslutning den 13-04-2015:
1. Tiltrådt


Beslutning
1. Tiltrådt.





55. Yderområder på forkant: anvisning af medfinansiering
01.00G00 - 2014/47795

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har ansøgt og fået tilsagn om bevilling af et beløb på 500.000 kr i forbindelse med kampagnen Yderområder på forkant. Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget, samt Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at bevillige et samlet beløb på 250.000 kr til kommunens egenfinansieringsandel.

Yderområder på forkant
Yderområder på forkant er en kampagne, der skal styrke tilpasning, omstilling og udvikling i områderne uden for de større byer – til gavn for hele landet. Et partnerskab bestående af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet ved Naturstyrelsen, KL og Realdania står bag Yderområder på forkant.

Med kampagnen er i denne omgang inviteret 18 kommuner til at udvikle strategiplaner, som styrker kommunernes planlægning og prioritering frem mod 2030 med afsæt i hver enkelt kommunes særlige udfordringer og potentialer.

Kampagnen støtter hver strategiplan med op til 500.000 kr. til ekstern rådgivning - dog maksimalt 50 procent af projektets samlede sum. Derudover bliver et fælles netværksforløb med mulighed for at dele viden, metoder og tilgange etableret.

Det ansøgte projekt
Et strategisk fokus på at binde landområdet, landsbyer og lokalsamfund samt kysten bedre sammen i en samlet strategiplan, kan være det element, der gør, at Gribskov Kommune styrker sin position som yderområde på forkant.

2030-strategiplanen skal være med til at give inspiration til ny praksis og planlægning for anvendelsen af kysten og det tilhørende bagland i Gribskov Kommune, så vi mere strategisk kan udvikle kystområdet og binde det godt sammen med baglandet, herunder også kobling til Esrum Sø, Arresø og de store skovområder og evt. kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det skal ske ved, at vi mere fokuseret adresserer de konkrete udfordringer i kommunen og styrker de stedbundne potentialer.

2030-strategiplanen skal bidrage til at kulturarv, natur og landskab forbindes med det daglige liv i kystbyerne, mindre lokalsamfund, sommerhusområder, landområdet og kysten i respekt for de stedbundne potentialer og adressere de lokale udfordringer. Kysten og baglandet skal kobles bedre, så der bliver skabt en stærkere sammenhængskraft og funktionssynergier som kan være dynamo i den fremtidige udvikling.

Projektet foreslås gennemført i 2015-2016 i tæt samspil med relevante eksterne nøgleaktører. Dels i forbindelse med analyserne, dels i udarbejde af strategiplanforslaget, og i forbindelse med udvikling og afprøvning i praksis.

Strategiplanen vil blive udarbejdet med udgangspunkt i de temaer der udvælges som fokus i Udviklingsstrategi 2015 (planstrategi) i løbet af 2. kvartal 2015 og i tæt samspil med øvrige delstrategier, der samtidig er under udarbejdelse, særligt nye erhvervsstrategier, ny turismestrategi og ny bosætningsstrategi, samt ny strategisk plan for udvikling af kystbyen Gilleleje (der alle ventes vedtaget inden udgangen af 2015), samt med Vækstudvalgets arbejde om at formulere og styrke den lokale vækstdagsorden.

Hermed vil 2030-strategiplanen komme til at spille en central rolle ift. at understøtte implementering af de øvrige strategier f.eks. ved at fungere som inspirerende bindeled mellem strategierne og den kommende kommuneplanrevision, og til afprøvning af ideer i praksis, og dermed bidrage til at adressere de udfordringer der er i kommunen.

Budgetoverslag
I ansøgningen er anslået følgende budget:

Projektet forventes at kunne gennemføres indenfor et samlet budget på 1 mio. kr, fordelt på:
kr. 500.000 til ekstern rådgivning til analyser (inkl. udgifter til datakøb), facilitering af samspil med eksterne og idéudvikling i praksis, samt oplæg til strategiplanforslag
kr. 250.000 til arbejdstid fra kommunens medarbejdere
kr. 150.000 til materialer, kommunikation, workshops ol.
kr. 100.000 til udvikling og afvikling af implementerings ideer i praksis (pilotprojekter)

Kampagnen har bevilliget et beløb på kr. 500.000 til ekstern rådgivning. Kommunens egenfinansiering af projektet er de resterende kr. 500.000, hvoraf halvdelen er til arbejdstid fra kommunens medarbejdere.

Administrationen anbefaler, at de resterende kr. 250.000 finansieres af hhv.

• Økonomiudvalget via Kystprogrammet (kr. 150.000), da projektet i høj grad vil bidrage til at styrke programmet; og
• Erhvervs- og Turismeudvalget (kr. 100.000), fordi projektet vil styrke erhvervsfremme i kommunen gennem pilotprojekterne.

Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013

Lov om Erhvervsfremme kapitel 5 og 6, § 12, Lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16/12/2010


Økonomi
Samlet anmodes om bevilling af et beløb på kr. 250.000.

Beløbet til pilotprojekter på i alt kr. 100.000 vil kunne finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2015. Inden start på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 23.03.2015 er der forbrugt/disponeret 0 kr af den samlede pulje på kr. 2 mio. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på kr. 2.000.000 for 2015.

Restbeløbet på kr 150.000 vil kunne finansieres indenfor ØUs ramme til anlægsprojekt Fælles Kystprogram. Inden start på Økonomiudvalgets møde den 07.04.2015 er der forbrugt/disponeret kr. 1 mio. af den samlede pulje på kr. 2 mio. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på kr. 1 mio. for 2015.


Bilag
Bilag ETU 230315: Kommunens projektansøgning af 15.01.2015 (2014/47795 012)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage sagen til orientering.

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
2. at kr 150.000 af de kr 250.000 til egenfinansiering af projektet, finansieres af ØUs ramme til anlægsprojekt Fælles Kystprogram, under forudsætning af at ETU er positive overfor at finansiere det resterende beløb på kr 100.000 (indstillingspunkt nr. 3).

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:
3. at kr 100.000 af de kr 250.000 til egenfinansiering, finansieres af ETUs Pulje til Erhvervsudvikling for 2015. Beløbet øremærkes til projektets pilotprojekter og bevilliges under forudsætning af at Byrådet tiltræder indstillingspunkt nr. 2.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 16-03-2015:

1. Tiltrådt
2. Anbefaling tiltrådt
3. Anbefaling tiltrådt

Fraværende: Nick Madsen

Teknisk Udvalgs beslutning den 18-03-2015:
1 -
2 Anbefalingen tiltrådt
3 -


Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 23-03-2015:
3. C (1) Stemte imod
V (3), A (1) og G (1) Stemte for.
Indstillingen tiltrådt.
C begærede sagen i Byrådet.

Jannich Petersen, Brian Lyck Jørgensen og Anders Gerner Frost fraværende.


Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. -
2. Tiltrådt
3. For: G, O, V (5)
I mod: C (1)
Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
1. -
2.- 3:
For: A, G; O, V, Ø (21)
I mod: C (2)
Tiltrådt.





56. "New Nordic Coast. Gilleleje". Ansøgning til statens forsøgsordning for natur -og kystturisme
01.11G00 - 2015/02758

Sagsfremstilling
Baggrund
Plan- og Miljøudvalget besluttede den 12. januar 2015, at Gribskov Kommune skal udarbejde en ansøgning til statens forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Udvalget besluttede desuden, at ansøgningen skal tage udgangspunkt i at styrke Gilleleje som kommunens turistcenter, jf. Kommuneplan 2013-25 og som portal for Den Danske Riviera, jf. Potentialeplan Gilleleje.

Administrationen forelægger nu projektbeskrivelse til ansøgning til statens forsøgsordning for kyst- og naturturisme til godkendelse, jf bilag 1. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet.

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme
Miljøministeren, Erhvervs- og Vækstministeren og Ministeren for By, Bolig og Landskab har etableret en forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Ministrene inviterer kystkommuner til at indsende visionære og ambitiøse projektansøgninger, der kan være med til at tiltrække flere internationale turister.

Forsøgsordningen giver kommunerne mulighed for - i samarbejde med private aktører - at gennemføre projekter, der giver turisterne et bredere udbud af oplevelser ved de danske kyster.

Ved udvælgelsen lægges vægt på projekter der:

• har et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister,
• etableres i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse med sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling i området og,
• indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet.

New Nordic Coast. Gilleleje
Administrationen har med input fra en række interessenter udformet en ansøgning, der på en række områder udfordrer lovgivningen, og som samlet set tilbyder en vision, der kan forfølges helt eller delvist.

Administrationen har ved udarbejdelsen af ansøgningen lagt vægt på, at udarbejde en projekt-vision med et højt ambitionsniveau. Administrationen har ikke arbejdet med anlægsoverslag på de enkelte elementer. De enkelte delelementer vil skulle projekteres mere detaljeret, hvis det besluttes at arbejde videre med dem.

Følgende elementer er i fokus i ansøgningen:

• En vision for et strandhotel samt en platform for en "attraktion" placeret på søjler i havet. Attraktionen er ikke nærmere defineret, men flere forslag er listet i visionen. Derudover indeholder visionen et samlet forstærket tilbud til udenlandske turister, som værdsætter det autentiske miljø i Gilleleje.
• Et højt strategisk niveau, da en række potentialer er tænkt sammen i projektet. Særligt vigtigt er havnens fremtid som en bæredygtig og velfungerende havn, som kan stå imod kommende storme. Dette behov for beskyttelse er tænkt sammen med muligheder for benyttelse. Øst og vest for havnen er kystbeskyttelse og kystbenyttelse også tænkt sammen som repræsenteret i visionsmaterialet i "Nordkystens Fremtid". Mod syd er projektvisionen tænkt sammen med byen via nord/sydgående forbindelser - bl.a. langs kanalen til Kulturhavn Gilleleje.
• Bæredygtighed både arkitektonisk og ift. tekniske løsninger er sammentænkte i forhold til miljø og infrastrukturinvesteringer.

Det videre arbejde
Administrationen arbejder videre med at færdiggøre ansøgningen til staten, således at projekt-visionen kan sendes senest 1. maj 2015.

Der arbejdes på at få udarbejdet en analyse der viser vækstperspektiverne og investeringspotentialer ved en eventuel etablering af et hotel i Gilleleje. Dette arbejde forventes igangsat af Vækstudvalget på møde d. 17.03.2015. Der ud over skal der indhentes underskrift/tilsagn fra berørte lodsejere.

Administrationen arbejder desuden med at få produceret en række bilag som skal vedlægges ansøgningen.

Administrationen forventer en tilbagemelding fra staten efter sommerferien, hvor det vil blive meldt ud, hvilke 10 forsøgsprojekter, staten vil godkende. Statens tilbagemelding fremlægges politisk når den foreligger.


Lovgrundlag
Lov om planlægning jvf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013
Aftale om dansk turisme indgået 20. juni 2014.


Økonomi
Ekstern bistand til 100.000,- kr. jf. belutning i PMU den 12.01.2015, pkt. 2, som afholdes indenfor det eksisterende budget på ramme 320: Plan & Byg.

Gennemførelse af fysiske projekter vil typisk kunne ske via forskellige former for offentligt privat samarbejde, da dette øger muligheden for at sikre en samlet finansiering. Generelt vurderes det som meget sandsynligt, at man kan opnå puljemidler til dette projekt. I forhold til at opnå støtte fra de pengestærke fonde vil det formentlig være nødvendigt at søge med henblik på at realisere den samlede vision, selvom en udførelse typisk vil kunne ske i etaper.

Udvalget vil få forelagt konkrete forslag til videre finansiering i forbindelse med at statens tilbagemelding på ansøgningen forelægges.


Miljøforhold
Såfremt Gribskov Kommune udvælges til at deltage, vil et eventuelt konkret projekt skulle screenes i forhold til en eventuel miljøpåvirkning i henhold til planloven og miljøvurderingsloven.


Høring
Der har været dialog med Gilleleje Havn, projekt Strand og By, Strandbakkeselskabet og Havbadsgruppen om nærværende ansøgning. Input fra disse nøgleinteressenter er så vidt muligt indarbejdet.

Det skal dog fremhæves, at interessenterne også med deres baglande, nu skal diskutere, hvordan de vil forholde sig til visionens elementer.

Såfremt byrådet godkender ansøgningen vil administrationen sikre, at der gives mulighed for en bred debat i Gilleleje omkring visionen. Denne debat vil så vidt muligt koordineres med arbejdet i Gilleleje Strategiplan.


Bilag
Bilag 1: WHITE Projektbeskrivelse New Nordic Coast - Gilleleje (PMU16.03.2015)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende det udarbejdede ansøgningsmateriale og sende ansøgningen til staten.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 16-03-2015:

1. Anbefaling tiltrådt

Fraværende: Nick Madsen

Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. For: G, O, V (5)
I mod: C (1)
Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
1. For: A, G, O, V, Ø (21)
I mod: C (2)
Tiltrådt.





57. Anbefaling til det fortsatte beredskabssamarbejde i Nordsjælland.
14.00A00 - 2014/41094

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i og Byrådet.

Baggrund
I februar 2015 besluttede byrådene i alle 11 kommuner i Nordsjælland at undersøge mulighederne for et eventuelt fælles beredskabssamarbejde i hele Nordsjælland. I beslutningen indgik, at et eventuelt fælles beredskab skulle etableres ud fra de rammevilkår, der ligger til grund for det beredskabsfællesskab, som de fem kommuner i Nordsjælland Øst (Helsingør, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød) allerede har oprettet: ”Nordsjællands Brandvæsen”.

For at kvalificere undersøgelsen af et muligt bredt beredskabssamarbejde i Nordsjælland har beredskabschefer/-medarbejdere og økonomikonsulenter i de seks kommuner i ”Nordsjælland Vest” (Gribskov, Hillerød, Furesø, Egedal, Halsnæs og Frederikssund) i løbet af februar og marts måned arbejdet intensivt med at udarbejde beskrivelser, analyser og opgørelser vedr. beredskabet i de seks kommuner. Dette arbejde blev bistået med rådgivning og kvalitetssikring fra kommunerne bag Nordsjællands Brandvæsen.

Status
Den 23. marts 2015 blev der afholdt en fælles drøftelse mellem de to styregrupper for henholdsvis Nordsjællands Brandvæsen og beredskabssammenlægningen i ”Nordsjælland Vest”. Formålet med drøftelsen var at vurdere om det på det foreliggende grundlag ville kunne anbefales at fortsætte arbejdet hen imod ét fælles beredskabsselskab i Nordsjælland.

De to styregrupper var enige om, at en beredskabssammenlægning mellem alle 11 kommuner ikke på det foreliggende grundlag er en oplagt mulighed, da der er meget forskellige ønsker til strategien for et nyt fælles beredskab.

Nordsjællands Brandvæsen er dannet som et kommunalt beredskab med en meget stor andel af tilknyttede serviceopgaver. Ejerstrategien er på nuværende at videreudvikle dette koncept.

Kommunerne bag ”Nordsjælland Vest” ønsker løbende at vurdere mulighederne for at konkurrenceudsætte opgaverne i det operative beredskab, da flere af kommunerne har gode erfaringer med udliciteringen af det operative beredskab til Falck. Det er styregruppernes vurdering, at det ikke ledelsesmæssigt vil være hensigtsmæssigt at danne et fælles selskab med udgangspunkt i disse forskelligartede ejerstrategier.

I Nordsjællands Beredskab har man for såvel ejerandel som kommunebidrag valgt en fordelingsnøgle ud fra det gældende budgetgrundlag, da man vurderer, at enkelte kommuner har et højere udgiftsniveau på grund af særlige forhold i kommunen. I Nordsjælland Vest ønsker man, at kommunebidraget fordeles efter budgetgrundlag i en overgangsperiode, mens serviceniveauerne harmoniseres, for derefter at fordele såvel kommunebidrag som ejerandel efter indbyggertal.

Endelig er der i såvel Nordsjællands Brandvæsen som i kommunerne bag ”Nordsjælland Vest” et meget presserende behov for en snarlig afklaring af den personalemæssige organisering. Dette er en betydelig udfordring, set i lyset af den tidshorisont, der knytter sig til dannelse af et fælles beredskab i de 11 kommuner.

Samarbejdsperspektiver
Begge styregrupper er dog enige om, at der er flere områder, som de to beredskabsselskaber med fordel vil kunne indgå samarbejder om.

Styregrupperne anbefaler derfor, at de to selskabsledelser får til opgave at afsøge mulighederne for udvidet samarbejde bl.a. på følgende områder:

• Operativt samarbejde i de to beredskabers ’grænseområder’

En af intentionerne i de større beredskabsenheder er at sikre, at det til enhver tid er nærmeste hjælp, der afsendes til den pågældende hændelse. Ved udarbejdelse af risikobaseret dimensionering vil man i fællesskab kunne afdække mulighederne for samarbejde i grænseområderne med henblik på at sikre borgerne den rette hjælp hurtigst mulig. På længere sigt kunne det være relevant at afdække mulighederne for færre eller mere hensigtsmæssig placering af brandstationerne i grænseområderne.

• Vagtcentral
  Det vil som minimum være en fordel at have samme platform og redundante systemer for de to beredskabers vagtcentral. På sigt kan det vurderes om der med fordel etableres en enkelt døgnbemandet vagtcentral.
• Specialberedskaber
  Sjældent anvendte specialberedskaber som eksempelvis kemikaliedykning, højderedning, bådberedskab og redningsdykning bør i relevant og muligt omfang koordineres og eventuelt sammentænkes under hensyntagen til geografisk placering og responstider.
• Beredskabsfagligt samarbejde og ledelsesstøtte ved større hændelser
  Samarbejdet om gensidig ledelsesstøtte ved særlige og/eller større hændelser bør fastholdes og udvikles. Eksempelvis aftale om særligt udpegede fælles kommunale repræsentanter i den lokale beredskabsstab (LBS), sikring af tilstrækkelig ledelseskompetence ved indkaldelse af ekstra indsatsleder samt opgradering af operativt beredskab ved indkaldelse og omplacering af beredskabsressourcer.
• Fælles indkøbsaftaler
  I forbindelse med indkøb bør det undersøges, om der kan indgås fælles indkøbsaftaler med stordriftsfordele til følge. Redningsberedskabets strukturkommission peger på dette i sin afrapportering.
• Forebyggelses- og oplysningskampagner
  Forebyggelseskampagner, oplysningskampagner og andre former for kommunikation er områder, der med fordel vil kunne samarbejdes om - f.eks. kan det overvejes at dele en kommunikationsmedarbejder.

Lovgrundlag
Beredskabsloven, LBK nr 660 af 10.06.2009


Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. At der ikke på nuværende tidspunkt dannes et fælles beredskab mellem de 11 kommuner
2. At der arbejdes videre med at etablere et fælles selskab med de 6 kommuner (Nordsjælland Vest).
3. At de to selskabsledelser og kommissioner får til opdrag at afsøge, hvilke konkrete samarbejdsaftaler det vil være muligt og hensigtsmæssigt at indgå mellem de to beredskabsselskaber i Nordsjælland.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
Punktet sendes tilbage til administrationen til yderligere behandling.





58. Trafikbestilling 2016
13.05P00 - 2014/33174

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg med henblik på at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om bestilling af kollektiv trafik til Movia for 2016.

Teknisk Udvalg skal under denne sag også tage stilling til om, der skal anlægges buslommer i Valby.

Punktet indeholder desuden yderligere information om Count Down Systemet, som der blev taget beslutning om på sidste møde.

Trafikbestilling 2016
Teknisk udvalg tiltrådte på sidste møde at afgive bestilling med uændret serviceniveau. Denne anbefaling skal videre til Økonomiudvalget og Byrådet.

Movia har fremsendt opdateret tal for de forventede omkostninger for busdriften i 2016, disse er indført i økonomiafsnittet. Bus bestillingen skal afgives inden 1. maj 2015.

Count Down
Movia har vurderet, at der er i Gribskov er 98 busstopsteder på det Gribskovske pendlernettet, hvor det ville være relevant at opsætte dem. Dette antal svarer til 25% af alle stoppesteder i Gribskov og vil komme 90% af alle Gribskovs passagerer til gode, da de 98 udvalgte stop er de mest benyttede.
Kommunens tilslutning som medansøger til Landdistrikspuljen er afsendt i forbindelse med deadline 1. marts. Kommunens endelige engagement i projektet kan afgøres, når den endelige aftale skal underskrives. Se evt Bilag 1 for yderligere information.

Valby buslommer:
Administrationen har undersøgt hvorvidt det er muligt, at bus 360R kan afgå 2 min tidligere fra Gilleleje station for at kunne nå at svinge inden om Valby.
Svaret fra Movias trafikplanlægger er:
Køreplanen er så stram, at hvis bussen afgår tidligere fra Gilleleje end nu ophører ruten med at være en R-rute, dels fordi den mister korrespondance med de indkomne tog fra Hillerød, dels fordi den sydgående bus så kører på asynkrone tider i forhold til den nordgående.

Administrationen anbefaler, at der anlægges buslommer ved Valby, så 360R kan bevares som en R-rute. Administrationen anbefaler, at man indleder dialog med Valby bylaug om placering og indretning af krydsningspunkt og adgangsforhold.


Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.


Økonomi
Movia har udarbejdet et overordnet skøn over Gribskov Kommunes tilskud til busdriften i 2016. Det er her væsentligt at understrege, at der ikke er tale om et budget, men et overordnet skøn. Det endelige budget vedtages først efter kommuner og regioner har afgivet deres trafikbestillinger. Skønnet er således forbundet med en vis usikkerhed, hvilket i høj grad følger af, at dieselpriser, renter, lønninger, passagertal mv. for 2016 ikke er kendte på nuværende tidspunkt. Der er således flere ubekendte og derfor er der også tradition for en vis forsigtighed i trafikbestillingerne.

Administrations bedste bud på økonomien i 2016 (ved uændret trafikbetjening) fremgår af denne tabel.

*Kommunens budget 16 er ikke justeret i forhold til besparelse, som følge af Regionens overtagelse af R, S og N ruter. Der er heller ikke taget højde for den engangsbetaling som tabt voldgiftssagen mellem Movia og DSB kommer til at betyde for Gribskov Kommune. Movia arbejder på at opnå en aftale om en tilbagebetalingsordning.

De forventede udgifter til busdrift er baseret på nedenstående estimat fra Movia opdelt pr. linje. Tallene er afrundede. Linje 320R indgår ikke, da den er finansieret af Region Hovedstaden. Linje 360R er fortsat kommunal da den kun kører i Gribskov kommune.

Linje	Timer i GK	Påstigere	GK finansiering	GKs andel af finansieringsbehov	Passager- finansieringsgrad
Gribskov linjer
360R	10.771	408.405	3,7 mio	100 %	58 %
361	6.207	92.485	3,9 mio	100 %	23 %
362	7.012	120.220	4,4 mio	100 %	23 %
363	5.211	52.612	3,4 mio	100 %	18 %

Der er afsat 400.000 kr til etablering af buslommer og helleanlæg på Valbyvej ved Valby, Trafikstyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering på yderligere 400.000 kr, altså i alt 800.000 kr.


Bilag
Bilag 1. TEK 18.03.15 Pjece om Countdown (2014/33174 013)

Bilag 2. TEK 18.03.15 Kort over antallet påstigninger på rute 360R.(2014/33174 014)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale ØU og BY
1) at beslutte at afgive bestilling for busdriften i 2016 med et uændret serviceniveau.

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at godkende:
2) at beslutte at anlægge buslommer i Valby efter forudgående dialog med Valby Bylaug.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-03-2015:
1 Anbefalingen tiltrådt
2 A (2) og Ø (1) stemte for V (3) og O (1) stemte imod
Indstillingen ikke tiltrådt.
A begærede sagen i Byrådet.


Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
Udskydes til ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 13.4.2015

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard

Økonomiudvalgets beslutning den 13-04-2015:
1. Tiltrådt.
2. Anbefalingerne tiltrådt.


Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.





59. Affaldsstation ved Tisvildeleje p-plads, frigivelse af anlægsmidler
07.00A00 - 2015/01201

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Teknisk Udvalg har d. 27. juni 2012 behandlet "Investeringsplan for affaldsområdet 2012-2016". Heri hed det, hvad angår minigenbrugsstationer:

Gribskov Kommune er i høj grad præget af at være en turistkommune, og der er i den forbindelse et ønske om at etablere attraktive affaldsløsninger på offentlig tilgængelige arealer. Her tænkes specielt løsninger på p-pladser ved strandene, hvor det vil være hensigtsmæssigt med yderligere udsortering af genanvendelige materialer. Her kan nævnes ny toiletbygning ved Villingebæk Strandvej, hvor der påtænkes etablering af nedsænkede affaldsløsninger med flere affaldsfraktioner og større volumen. Til dette initiativ er der i 2014 afsat 1 mio. kr.

Beslutningen var, at Teknisk Udvalg tiltrådte forslaget til investeringsplan.

I Gribskov Kommunes Ressource- og Affaldsplan under indsatsområde 1, der beskriver en øget indsamling af emballageaffald, er målsætningen, at ressourcerne skal ud af affaldet.
Det skal bl.a. ske ved at undersøge mulighederne for indsamlingsordninger for bl.a. sommerhuse og turister.

Forslag om affaldsstation
Administrationen foreslår på den baggrund, at man etablerer en række containere til sortering og genbrug af affald på p-pladsen op mod ishuset ved P-pladsen i Tisvildeleje.

Det er dog en forudsætning, at der kan opnås dispensation i forhold til strandbeskyttelses- linier fra Naturstyrelsen. Øvrige myndighedskrav vil desuden blive undersøgt inden etablering.

Det bemærkes i øvrigt, at ejendommen hvorpå containerne ønskes placeret er ejet af Naturstyrelsen, og at gennemførelse af ordningen kræver, at der kan opnås enighed herom.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Indkøb til containere til fraktionerne metal, glas, papir, plast og dagrenovation/restaffald samt speciel containere til grillbakker og etablering beløber sig til ca. 200.000 kr. Dette foreslås dækket via en tillægsbevilling til driften i 2015, finansieret via en tilsvarende reduktion af forsyningens mellemregningskonto.

Tømning af de enkelte fraktioner vil ske via Vestforbrændings fællesordning og vil jvf. Vestforbrændings gebyrblad beløbe sig til 116 kr. pr. tømning pr. fraktion. Udgangspunktet er en ugentlig tømning - dvs. ca. 30.000 kr. pr. år. Disse driftsudgifter forventes at kunne afholdes indenfor det allerede afsatte driftsbudget.


Miljøforhold
Stationen vil erstatte enkeltstående skraldestativer, bidrage til en sortering af affald i stedet for en sammenblanding samt tilbyde strandens brugere en moderne affaldsløsning.


Bilag
Bilag 1 kort over placering (2015/01201 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at

1. frigive 200.000 kr. kr. fra forsyningens mellemregningskonto som en tillægsbevilling til forsyningsområdet i 2015 mhb. på etablering af affaldsstation på p-plads i Tisvildeleje.
2. at driftsudgifterne på 30.000 kr./år dækkes indenfor det allerede afsatte driftsbudget.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 18-03-2015:
1 – 2 Anbefalingen tiltrådt

Michael Hemming Nielsen fraværende


Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.





60. Ansøgning fra Esrum Kloster & Møllegaard om støtte til afholdelse af Sommerballet i Esrum
20.00G00 - 2015/07264

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget med henblik på beslutning om økonomisk tilskud til Esrum Kloster til afholdelse af Sommerballet i Esrum.

Baggrund
I 2011, 2012 og 2014 har Det Kongelige Teater afholdt operakoncert på Esrum Kloster støttet af Gribskov Kommune og Nykredit. Esrum Kloster & Møllegaard stod for planlægning i samarbejde med Det Kongelige Teater såvel som for praktisk afvikling.

De 3 koncerter, som var gratis for publikum, havde i gennemsnit ca. 4000 tilskuere.

Det Kongelige Teater har nu henvendt sig til Esrum Kloster & Møllegard med tilbud om at lægge Sommerballet i Esrum torsdag den 18. juni 2015 kl. 19.00.

Sommerballet er en balletturné, som Det Kongelige Teater afholder forskellige steder i landet. I 2014 afholdtes Sommerballet 8 steder i Danmark og havde tilsammen ca. 26.000 tilskuere.

Det Kongelige Teaters koncept for arrangementet er:

• Et gratis tilbud til alle, der har lyst til at se cremen af 13-15 dansere fra Den Kongelige Ballet opføre et potpourri af de største publikumsfavoritter fra repertoiret.
• Et tilbud, som foregår i det fri, og gæsterne kommer i god tid med picnickurv og tæpper under armen.
• Det Kongelige Teaters kommunikationsafdeling udarbejder en presseplan for de lokale arrangører.
• Det Kongelige Teater er ansvarlig for scene, lyd og lys.
• Den lokale arrangør er ansvarlig for ansøgning om diverse tilladelser i relation til arrangementet og at opstille toiletvogne, affaldsspande og varetage oprydningen.
• Den lokale arrangør stiller med personale til anvisning i forhold til parkeringsarealer og gangarealer.

Ansøgning
Esrum Kloster vil gerne stå for den praktiske afvikling af arrangementet og stille personale til rådighed for det praktiske arbejde i den forbindelse.

Udgifter til arrangementet udgør 86.500 kr. jvf. vedlagt budget.
Erhvervs- og Turismeudvalget ansøges om 43.250 kr. hvilket således svarer til 50 % af udgiften til arrangementet.

Der ansøges om et tilsvarende beløb i Kultur- og Idrætsudvalget. Esrum Kloster anfører, at kun ved opnåelse af støtte fra begge udvalg kan arrangementet gennemføres.

Administrationens vurdering og anbefaling
Det er Administrationens vurdering, at afholdelse af Sommerballet i Esrum vil være attraktivt for Gribskov Kommune og styrke kommunens kulturprofil. Det vurderes, at arrangementet falder fint i tråd med kommunens kulturstrategiske mål om "at udvikle en stærk kulturel profil for kommunen, der kobler kultur, viden, turisme, erhverv og byplanlægning til værdiskabende aktiviteter, netværk og partnerskaber. Et udbud af brede og folkelige, underholdende kulturtilbud, og smalle, mere finkulturelle tilbud".
Det vurderes, at arrangementet vil tiltrække et stort antal borgere og besøgende.

Administrationen anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.


Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, §13, LBK nr. 1715 af 16/12/2010
Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008-2020, kapitel 6 om tilskudspolitik, besluttet af Byrådet 19.08.2009


Økonomi
Udgifter til arrangementet udgør 86.500 kr. jvf. vedlagt budget.
Erhvervs- og Turismeudvalget ansøges om 43.250 kr. hvilket således svarer til 50 % af udgiften til arrangementet.

Det ansøgte beløb vil kunne finansieres inden for ETUs pulje til Erhvervsudvikling i 2015. Inden start på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 23.03.2015 er der forbrugt/disponeret 0 kr af den samlede pulje på 2 mio. kr. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på 2.000.000 kr. for 2015.

Der ansøges om et tilsvarende beløb i Kultur- og Idrætsudvalget. Esrum Kloster anfører, at kun ved opnåelse af støtte fra begge udvalg kan arrangementet gennemføres.


Bilag
Bilag ETU 23-03-15 Ansøgning Sommerballet i Esrum Dokummentnr. 2015/07264 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

1. at godkende et tilskud på 43.500 kr. til afholdelse af Sommerballet i Esrum via Erhvervs- og Turismeudvalgets ramme.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 23-03-2015:
1. C (1) Stemte imod
V (3), A (1) og G (1) Stemte for.
Indstillingen tiltrådt.
C begærede sagen i Byrådet.

Jannich Petersen, Brian Lyck Jørgensen og Anders Gerner Frost fraværende.

Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. For: G, V (4)
I mod: C (1)
Undlader at stemme: O (1)
Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
1.
For: A, G, V, O, Ø (21)
I mod: C (2)
Tiltrådt.





61. Hospitals- og Psykiatriplan 2020
30.00G00 - 2015/07722

Sagsfremstilling
Indledning
Som følge af ændringer i den organisatoriske struktur på hospitalsområdet i regionen, bl.a. som følge af forberedelsen til de nye store sygehuse i 2020, er det besluttet at revidere i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020). Den reviderede plan er udsendt til høring i kommunerne i regionen med høringsfrist den 24. april 2015. I dette dagsordenspunkt forelægges planen Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på godkendelse af udkast til høringssvar i Byrådet.

Sagsfremstilling
Regionen ønsker med revisionen af hospitalsplanen, at hospitalerne skal være kendetegnet ved:

• Sammenhængende patientforløb mellem hospitaler og kommuner, hvor det er patientens situation, der styrer forløbet.
• Høj faglig og patientoplevet kvalitet.
• Udvikling af stærke faglige miljøer, som både skal levere behandling på højt internationalt niveau og være attraktive arbejdspladser.
• Et attraktivt og udviklende forskningsmiljø.

Formålet med revision af planen er endvidere at understøtte en kultur, der sikrer en høj effektivitet. Regionen beder kommunerne om i høringssvaret at forholde sig til, hvordan regionen bedst understøtter:

• Et fortsat godt samarbejde med kommunerne om patientforløb.
• Bevarelse af nærhedsprincippet samtidig med, at funktioner og behandlinger samles på færre enheder.

Ændringer for planområde Nord som følge af revisionen:

1. Der foreslås ændringer i en række specialer af organisatorisk og fysisk karakter (sammenlægninger m.v.). Ændringerne er sammenfattende beskrevet i bilaget "Opsummering af ændringsforslag".
2. Opgaveprofilen for hospitalerne i planområde Nord fastholdes overordnet frem mod 2020 og ibrugtagelsen af det nye supersygehus i Hillerød. De eksisterende matrikler i Frederikssund, Helsingør, Hørsholm og Hillerød sælges. De specifikke ændringer for Nordsjællands Hospital er beskrevet i bilaget "Ændringer for NOH som følge af revision af HOPP 2020". Ændringerne har konsekvenser for en lang række eksisterende behandlingstilbud og funktioner på Nordsjællands Hospital, der flyttes eller lukkes, bl.a. flyttes tilbuddet om behandling af klinisk onkologi (medicinsk kræftbehandling). Konsekvenserne heraf beskrives herunder.
3. Der etableres sundhedshuse (akutskadeklinikker) i Helsingør og Frederikssund med åbningstid fra 07.00-22.00 organiseret under den nærliggende medicinske afdeling eller i planlægningsområdets akutmodtagelse.

Indhold og konsekvenser
Som det fremgår af ændringsforslagene, foreslås der både en række organisatoriske (ledelsesmæssige) og en række fysiske ændringer i HOPP. Gennemgående for forslagene er optimering af ressourcerne ved samling af funktioner og specialer på færre ledelser og matrikler.

Konkret betyder ændringerne at:

Flytning/lukning af behandlingstilbud og funktioner:
Ad. 1.+2. under "Ændringer for planområde Nord som følge af revisionen": Nordsjællands Hospital mister en række specialer, funktioner og matrikler i forhold til i dag. Nordsjællands Hospital er det hospital, som Gribskov Kommunes borgere hyppigst modtager behandling på. Flytningen/lukningen af en række behandlingstilbud på Nordsjællands Hospital vil medføre væsentligt længere transport (afstand og tid) for borgere bosiddende i planområde Nord, når de skal modtage behandling indenfor et af disse specialer. Dette kan være problematisk i forhold til nærhedsprincippet om behandling tæt på borgeren. Det frygtes, at det kan medføre, at nogle borgere fravælger at modtage behandling, fordi de ikke har tid til eller mulighed for at komme til behandlingsstedet uden meget stort besvær, hvilket er bekymrende ift. borgernes sundhed og trivsel.

Struktur for planområde Nord:
Ad. 3. under "Ændringer for planområde Nord som følge af revisionen":I forslaget indgår en klar struktur for planområde Nord: Det nye supersygehus placeres i Hillerød, og der etableres to sundhedshuse i hhv. Frederikssund og Helsingør, som er under etablering eller planlagt etableret i samarbejde medbeliggenhedskommunerne. Sundhedshusene etableres for at imødegå de udfordringer med nærhedsprincippet, som lukning af de lokale hospitaler medfører, men de kan dog på trods af det, ikke helt udfylde de funktioner og have så mange behandlingstilbud, som hospitaler har/havde. Dvs. at borgernes behandlingstilbud alt andet lige bliver mere begrænsede i nærområderne.

I planområde Nord er der i Helsingør etableret et regionalt sundhedshus med en akutklinik og Region Hovedstaden og Helsingør Kommune samarbejder om at etablere et fælles sundhedshus. Almen praksis indgår i arbejdet, og Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner indgår som observatører. Social- og Sundhedsudvalget er tidligere orienteret om processen for etablering af sundhedshus i Helsingør i maj 2014. De regionale funktioner i sundhedshuset omfatter tilbud til borgere i Gribskov Kommune. Et opmærksomhedspunkt er derfor placering og tilgængelighed for det fremtidige fælles sundhedshus.

Inden Frederikssund Hospital nedlægges, skal der være et andet akuttilbud i nærområdet. Der etableres et samarbejde med Frederikssund om et fælles sundhedshus med udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet med et fælles sundhedshus i Helsingør. Øvrige relevante aktører inviteres til at indgå i samarbejdet.

Trods intentionerne i planen om samarbejde vedr. sundhedshuse har Gribskov Kommune trukket sig fra samarbejdet om etablering af sundhedshus i Helsingør, fordi der ikke oplevedes reel medinddragelse. Gribskov Kommune følger nu i stedet arbejdet som observatør.

Gribskov Kommune har i stedet opfordret til, at der arbejdes videre med visionerne for etablering af fælles sundhedshuse mellem region, almen praksis og kommuner.

Demografiske udfordringer:
Ad. 4. Der er helt særlige udfordringer med de kommende markante ændringer i demografien i planområde Nord. Der forventes en markant stigning i andelen af borgere over 60 år. F.eks. viser prognoserne, at andelen af de +80-årige i planområde Nord forventes at stige med hele 86,4% frem mod 2025, ligesom andelen af de 60-79-årige også stiger markant, mens de øvrige aldersgrupper falder. I modsætning hertil forventes planområde Byen kun at få en stigning i aldersgruppen af de +80-årige på 12,3%.

Det vil sige, at der i planområde Nord forventes markante ændringer i behandlingsbehov og -frekvens i løbet af de kommende 10 år. Gribskov vil derfor i høringssvaret vedr. HOPP bede om, at regionen fremadrettet i planlægningen har stor opmærksomhed på de særlige kapacitetsbehov i planområdet, der følger af den konkrete demografiske udvikling.

Høringssvar
På tværs af de nordsjællandske kommuner i klyngesamarbejdet for sundhedsområdet, der dækker planområde Nord, er det foreslået at udarbejde et fælles høringssvar vedr. HOPP til regionen, bl.a. fordi de nordsjællandske kommuner står overfor fælles udfordringer med demografi, kapacitet, borgernes behandlingsbehov m.v.

Administrationen har derfor afsendt input til fælles høringssvar til klynge- sekretariatskommunen. Det fælles klynge-høringssvar, som foreslås fremsendt til regionen på vegne af kommunerne i planområde Nord, forventes fremsendt til Gribskov Kommune den 13. marts og sendes ved modtagelse til Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer samt linkes ind i dagsordenen som bilag, og kan derved ses på nettet dagen efter.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslagene til ændringer af HOPP 2020 bakkes op i Gribskov Kommune, for at sikre at der fremadrettet anvendes flest mulige ressourcer til behandling af borgere, fremfor "drift". Det anbefales dog, at der ved den daglige drift og ved kommende ændringer er et konstant fokus på bevarelse af nærhedsprincippet, således at borgerne skal transporteres kortest muligt til behandlinger, og således at behandlingerne fordeles nogenlunde jævnt i regionen for ikke at "udsulte" nogle af hospitalerne for specialer.
Med den længere transporttid til nogle specialer anbefales et skærpet samarbejde om patienter mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, hvilket er i tråd med de aftaler der er indgået med vedtagelse af Sundhedsaftale 3. Det tættere samarbejde skal bidrage til at sikre at patienterne modtager behandling, trods lange afstande, til den bedste patientoplevede behandling og den mest optimale anvendelse af ressourcerne.

Derudover anbefaler administrationen at der bakkes op om den klare struktur for planområde Nord, som fremgår af forslaget vedr. placeringen af det nye supersygehus i Hillerød og fælles sundhedshuse, der er planlagt etableret i et samarbejde mellem region, almen praksis og kommuner. Sundhedshusene anbefales etableret indholdsmæssigt, så de imødegår flest mulige af de udfordringer med nærhedsprincippet, som lukning af de lokale sygehuse medfører, og således at de opleves som attraktive tilbud for borgerne i området. Der bakkes op om, at der arbejdes videre med visionerne for etablering af fælles sundhedshuse mellem region, almen praksis og kommuner. Beliggenheds- og omegnskommunerne skal inddrages tæt i dette samarbejde.

Endelig anbefaler administrationen, at der i den fremadrettede hospitals- og specialeplanlægning tages højde for de helt særlige udfordringer med de kommende markante ændringer i demografien i planområde Nord med en forventet markant stigning i andelen af borgere over 60 år frem mod 2025. Det betyder, at der i planområde Nord forventes markante ændringer i behandlingsbehov og -frekvens i løbet af de kommende 10 år for borgerne i planområdet. Regionen bedes med udgangspunkt heri fremadrettet i planlægningen have stor opmærksomhed på de særlige kapacitetsbehov i planområdet, der følger af den konkrete demografiske udvikling.

Indskrevet efter SSUs behandling af sagen den 18.3.2015:
Social- og Sundhedsudvalget behandlede udkast til fælles kommunalt høringssvar den 18. marts. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at tilføje bemærkning om at der skal ses nærmere på etablering af regionale funktioner i et lokalt kommunalt sundhedshus i Gribskov. Administrationen foreslår derfor at der afsendes et selvstændigt høringsvar fra Gribskov Kommunes Byråd, fremfor at Gribskov indgår i det fælles kommunale høringssvar. Udkast til høringssvaret fra Gribskov fremgår under bilag.

Til orientering er der herudover vedlagt et fælles borgmester høringssvar fra de 6 borgmestre i borgmestersamarbejdet mellem Gribskov, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød og Helsingør kommuner. Høringssvaret anbefaler at fastholde den medicinske onkologiske behandling på Nordsjællands Hospital.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14/11/2014 (Sundhedsloven), §206.


Økonomi
Der er ikke kommunal økonomi direkte tilknyttet ændringsforslagene.


Bilag
Bilag til SSU den 18. marts: Høringsbrev til kommunerne (2015/07722 004).
Bilag til SSU den 18. marts: Høringsversion, HOPP 2020 med ændringsforslag (2015/07722 005) (læses kun ved særlig interesse).
Bilag til SSU den 18. marts: Opsummering af ændringsforslag i HOPP 2020 (2015/07722 006).
Bilag til SSU den 18. marts: Ændringer for NOH som følge af revision af HOPP 2020 (2015/07722 007).

Indsat efter SSUs behandling af sagen den 18.3.2015:
Bilag til ØU den 7. april: Høringssvar fra Gribskov Byråd til HOPP 2020 (2015/07722 013)
Dette høringssvar er tilpasset efter Social- og Sundhedsudvalgets bemærkning af 18-03-2015.

Indskrevet efter SSUs behandling af sagen den 18.3.2015:
Bilag til ØU den 7. april: Fælles Borgmesterhøringssvar til HOPP 2020 (2015/07722 011).

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at anbefale Økonomiudvalg og Byrådet at godkende høringssvaret fra Gribskov Byråd til regionen vedr. hospitals- og psykiatriplan 2020. (er ændret fra fælleskommunalt høringssvar til høringssvar fra Gribskov Byråd med SSUs bemærkning, efter behandling i SSU den 18-03-2015).

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 18-03-2015:

1. Anbefalet med bemærkning om, at følgende tilføjes høringssvaret: Derudover forventer Gribskov Kommune, at der ses nærmere på en etablering af regionale funktioner i et lokalt kommunalt sundhedshus i Gribskov Kommune.

Økonomiudvalgets beslutning den 07-04-2015:
1. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard


Beslutning
1. Tiltrådt.






Efterretningssager

62. Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi Lokal og digital - et sammenhængende Danmark
85.02K00 - 2015/11063

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges Byrådet med henblik på en orientering om høringen og proces vedr. den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi for 2016-2020.

Strategien er navngivet "lokal og digital - et sammenhængende Danmark" og har den vision, at sikre borgerne og virksomhederne får en nær, tilgængelig, effektiv og sammenhængende service.

Således at borgerne og virksomhederne i 2020:

• møder en nær og tilgængelig kommunal service, hvor digitalisering understøtter, at borgerne kan modtage en nær og personlig service af høj kvalitet uafhængig af hvor man bor.
• møder sammenhængende ydelser og tilbud, hvor digitalisering gør det muligt, at den offentlige sektor kan samarbejde på tværs af sektorer, forvaltninger og systemer for at skabe den bedst mulige serviceoplevelse og bedst mulig effekt af indsatsen overfor borgerne.
• møder en effektiv kommunal sektor, hvor digitalisering sikrer, at henvendelser behandles hurtigt - og nogle gange automatiseret - så ingen skal vente unødigt på afgørelser eller svar, og at der samtidig kan ydes bedre service for færre midler.

I strategien er det klart, at digitalisering bruges strategisk til at understøtte en stærk decentral offentlig sektor, der er nøglen til fortsat udvikling og omstilling af velfærden, hvor borgerne oplever at såvel den fysiske som den digitale service er nær og personlig. Målet er at digitaliseringen skal skabe merværdi for den enkelte og for samfundet.

Kommunerne stiller i strategien krav til at staten tilvejebringer tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark samt at grundlæggende digitale infrastrukturløsninger håndteres i fællesoffentligt regi.

Selve strategien er bygget op omkring 11 temaer med tilsammen forslag til 55 indsatser. Det er disse 55 indsatser kommunen skal foretage en prioritering af i forbindelse med høringen.

De 11 temaer er:

1. Det fælles fundament for en ny strategi
2. Fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering
3. Borgerbetjening 3.0
4. Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi
5. Sikkerhed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd
6. Kommunernes rammearkitektur - fælles strategiske spilleregler
7. Smart digital beskæftigelsesindsats
8. Borgerne skal videns muligt mestre eget liv
9. Digital sammenhæng for børn og unge
10. Teknologi giver bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst
11. Effektiv styring og administration

Indsatserne kan læses i bilag 2.

Høringen i Gribskov Kommune sker i Direktionen og de relevante involverede centre. Svarende samles og koordineres i Center for Borgerservice og IT og sendes til KL indenfor høringsfristen ultimo april.

Administrationen giver i maj Byrådet en status på digitaliseringstiltag i kommunen i 2015.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Miljøforhold


Høring


Bilag
Bilag 1: Lokal og digital - et sammenhængende Danmark (strategiudkastet) dok. nr. 2015/11063 003
Bilag 2: Temaer og indsatser i strategien dok.nr. 2015/11063 005
Bilag 3: Følgebrev (til høringen) dok.nr. 2015/11063 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet at:

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.





63. Gribvand - betalingsvedtægt
13.00G00 - 2015/05596

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til efterretning i Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet

Byrådet har på møde d. 15.12.2014 godkendt revideret betalingsvedtægt til ikrafttrædelse 1. januar 2015. Vedtægtens bilag 5 har efterfølgende givet anledning til mange misforståelser og Gribvand ønsker derfor at ændre dette, så det til en hver tid tydeligt fremgår, hvilke områder der aktuelt har mulighed for at udtræde af forsyningen vedrørende regnvand.

Administrationen vurderer at ændringen er af teknisk karakter og ikke ændrer noget i betalingsvedtægten i øvrigt.

Mulighed for udtrædelse af forsyningen vedrørende regnvand
Gribvand Spildevand A/S´s betalingsvedtægt rummer bestemmelser, der fastsætter vilkår for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for regnvand, når ejendomme udtræder af forsyningen for regnvand og nedsiver dette på egen grund.

Betalingsvedtægten fastsætter, at ejendomme kan opnå en vis tilbagebetaling afhængig af de konkrete forhold, dog maksimalt 40% af standardtilslutnings- bidraget (Lovbestemt loft) og at tilbagebetaling først kan ske i det år, hvor Gribvand Spildevand A/S kan nyttiggøre værdien af tilbagebetalingen, i form af etablering af mindre bassinvolumen. Deraf følger, at ejendomme godt kan udtræde af forsyningen i ét år, f.eks. 2015, men først vil opnå tilbagebetaling af tilslutningsbidraget i 2027, hvis det bassin, der skal etableres i det opland hvor ejendommene er beliggende, først etableres i 2027.

Ændring af bilag 5
I bilag nr. 5 til betalingsvedtægten er vist alle de oplande, der på et eller andet tidspunkt skal forsynes med bassin. På nuværende tidspunkt vides ikke, hvornår de enkelte oplande skal forsynes med bassin. Det kan være i 2016 eller det kan være i 2034. Bilaget har haft en tendens til at blive misforstået af læserne af betalingsvedtægten, idet det opfattes som værende de oplande, hvor man kan opnå tilbagebetaling i det år, hvor man udtræder af forsyningen, uagtet at det i bilaget er formuleret meget præcist, at man først opnår tilbagebetalingen i det år forsyningen nyttiggør tilbagebetalingen (Bilag 5, kap 3 sidste afsnit).

Misforståelsen blandt læserne giver anledning til en stor mængde sagsbehandling hos Gribvand Spildevand A/S´s medarbejdere, fordi borgere der henvender sig skal have vedtægtens og bilag nr. 5`s ordlyd forklaret ved hver henvendelse. Det er både utilfredsstillende for borgerne og for Gribvand Spildevand A/S.

Bilag nr. 5 foreslås derfor ændret, så der i stedet for bilagets kort, indsættes en henvisning til Gribvand Spildevand A/S´s hjemmeside. Aktiveres linket ser man et kort, der kun viser de oplande, hvor man aktuelt kan opnå tilbagebetaling hvis man ansøger. På kortet vil være angivet, hvornår der lukkes for tilbagebetaling. F.eks. kan der på kortet for et konkret oplande være angivet en tekst som ”Ansøgning om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag skal være forsyningen i hænde senest d. xx/xx 20xx”

Med det ændrede bilag nr. 5 til betalingsvedtægten ændres ikke på retsvilkårene formuleret i vedtægten. Ændringen af bilag nr. 5 er alene en tydeliggørelse af betalingsvedtægtens bestemmelser om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag og fremlægges derfor som efterretningssag på de politiske udvalg/byråd.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning 07.04.2015:
Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard.


Beslutning
1. Taget til efterretning.






Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 64: "Sagsanlæg vedr. kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens Grunderforening"
Byrådet tiltrådte; at sagen afsluttes på grundlag af byretsdommen; og besluttede hvorfra udgifterne financierers.

Punkt 65: "Kystbeskyttelse. Klitgaårdens Grundejerforeinng 2015"
Byrådet tiltrådte beløb til ekstern rådgivning; samt at udgiften financierers som en tillægsbevilling via kassebeholdningen.

Punkt 66: "Boligplacering af flygtninge samt revidering af bilag B i ejendomsstrategi 2015"
Byrådet tiltrådte at tre konkrete ejendomme ombygges til boligplacering af flygtninge.

Punkt 67: "Salg af ejendom"
Byrådet tiltrådte; at der indhentes tilbud fra to nye ejendomsmæglere; samt at der med udgangspunkt i disse tilbud; indgås dialog med tilbudsgiver om salg af ejendommen.

Punkt 68: "Salg af ejendomme"
Byrådet tiltrådte; at administrationen går i dialog med ekstern mægler ift anvendelse af ejendommene og prisniveau; samt godkendte at udgifterne til ekstern mægler betales af ejendomsrammerne.

Punkt 69: "Salg af ejendom"
Byrådet tiltrådte; at antage bud på ejendommen.

Punkt 70: "Forberedelse af køb af ejendom"
Byrådet tiltrådte Økonomiudvalgets anbefaling af 13-04-2015 vedr forhandlingsmandat. Byrådet tiltrådte ligeledes; at der bevilges midler til renovering; samt anviste finansiering i form af lånoptag.

Punkt 71: "Forberedelse af køb af ejendom"
Byrådet tiltrådte; at ejendommen ikke købes.





Mødet startet:
05:00 PM

Mødet hævet:
11:10 PM