Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2016-2019
2 Henvendelse fra Statsforvaltningen vedr. inhabilitet i forbindelse med køb
af rådgiverydelser under udbud på social- og sundhedsområdet
3 Ejendomsstrategi 2015
4 Energibesparende foranstaltninger 2014
5 Øget kapacitet af boliger til flygtninge
6 Fremtidig drift af Toftehallen i Helsinge
7 Økonomisk tilsyn med almene boliger 2012 + 2013
8 Grundlisteudvalget 2016-2019. Diæter og kørselsgodtgørelse
9 Udpegning af byrådsmedlem til styregruppen i projekt "Fishing Zealand"
10 Handicaprådet 2014-2017 - ud- og indtræden
11 Bestyrelsen for Fredbogård Fonden - ud- og indtræden (Konstituering)
12 Gilleleje Læringsområde - frigivelse af projektmidler
13 Ændrede dagtilbudstakster for 2015
14 Forslag til Lokalplan 567.01 for Mårum gl. teglværk
15 Pleje Gribskov - Fortsat drift af delaftale 4 og 5
16 Blinde og stærkt svagtsynede borgeres mulighed for at blive visiteret til
handicapkørsel
17 Sundhedsaftale III
19 Brand- og redningsberedskabets strukturreform: Eventuelt bredere samarbejde
mellem Nordsjællands Brandvæsen og de 6 Kommuner i Nordsjælland Vest.


Lukkede
18 Forberedelse af salg af ejendom
20 Indkaldelse af stedfortræder Steen Pedersen i forb. med fravær for Michael
Bruun
Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Steen Pedersen, stedfortræder for Michael Bruun

Pia Foght

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jørgen Emil Simonsen

Jan Ferdinandsen

Nick Madsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Knud Antonsen

Anders Gerner Frost

Betina Sølver Hansen

Morten Ulrik Jørgensen

Jonna Hildur Præst

Thomas Elletoft

Brian Lyck Jørgensen

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 18. Forberedelse af salg af ejendom. Økonomiudvalget besluttede at udskyde behandlingen af punktet til et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 2.2.2015, forud for Byrådets møde. Det nødvendige materiale i form af indstillingen fra Økonomiudvalget foreligger derfor først på Byrådets møde.
Punkt 19, Brand- og redningsberedskabets strukturreform: Eventuelt bredere samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og de 6 kommuner i Nordsjælland Vest. Det nødvendige materiale i form af sagsfremstilling har ikke været tilsendt Byrådet 4 dage før Byrådsmødet. Indstillingen fra Økonomiudvalget foreligger først på Byrådets møde.
Dagsorden godkendt med disse bemærkninger.

Fraværende:
Michael Bruun
Jørgen Emil Simonsen

Meddelelser:



Åbne

1. Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2016-2019
00.30S00 - 2015/01049

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Med udgangspunkt i tidligere års hovedstruktur for budgetprocessen og processen for implementering af budget 2015-2018 har administrationen udarbejdet følgende oplæg til Økonomiudvalgets rammeudmelding for budgetproces 2016-2019.

Processen tager afsæt i Økonomiudvalgets rammeudmelding i februar, der er sideløbende med implementeringsprocessen af budget 2015-2018 for de udvalg, der fortsat arbejder med dette frem til marts. Dernæst intensiveres processen frem til Byrådets 2. behandling i oktober. Dette er illustreret herunder:

Budgetproces for budget 2016-2019 inkl. arbejdet med implementering af budget 2015-2018(19):

De forskellige faser i budgetprocessen er beskrevet herunder:

Januar: Fagudvalgenes arbejde med implementering af budget 2015-2018(19) - Økonomiudvalgets rammeudmelding
De fagudvalg der ikke fik afsluttet arbejdet omkring implementering af budget 2015-2018(19) på novembermøderne 2014 arbejder videre med dette arbejde frem til BO2 (marts).

Rammeudmeldingen indeholder Økonomiudvalgets fastsatte ramme og prioriteringer for årets budgetproces.

Februar: Implementering af budget 2015-2018(19)
De fagudvalg der ikke fik afsluttet arbejdet omkring implementering af budget 2015-2018(19) på novembermøderne 2014 arbejder videre med dette arbejde frem til BO2 (marts) inkl. høring.

Marts: Fagudvalgsbehandling - Fagudvalgenes arbejde med implementering af budget 2015-2018(19)
Fagudvalgene rammesætter temaer for det videre arbejde med prioriteringskataloger.

De fagudvalg der ikke fik afsluttet arbejdet omkring implementering af budget 2015-2018(19) på novembermøderne 2014 arbejder videre med dette arbejde frem til BO2 (marts) inkl. høring.

April: Fagudvalgsbehandling - Budgetseminar
Fagudvalgsbehandling af 1. oplæg til prioriteringskatalog.

Basisbudgettet udarbejdes forud for budgetseminaret og skitserer de kendte og forventede ændringer i budgetgrundlaget, der danner grundlag for drøftelserne under budgetseminaret og det videre arbejde i budgetprocessen. Herunder kobling til konsekvensen af arbejdet med implementering af budget 2015-2018(19)

Administrationen forelægger udkast til rammeprogram for ØU på marts-mødet.

April: Evt. ekstraordinært fagudvalgsbehandling
Fagudvalgene behandler evt. her 2. oplæg til prioriteringskatalog, der efterfølgende sendes i høring.

Juni: Fagudvalgsbehandling – Høringsproces - Administrationens oplæg til budget i balance
Fagudvalgene behandler 2. oplæg til prioriteringskatalog, der efterfølgende sendes i høring. Der afholdes orienteringsmøder ved administrationen.

Administrationen udarbejder et oplæg til budget i balance på baggrund af basisbudgettet og indeholder en overordnet vurdering af perspektiverne for investeringer og udvikling samt effektiviseringer og produktivitetsstigninger. Dette skal dog kobles med den samlede økonomiske situation som økonomiaftalen, indtægts- og befolkningsprognose, lovændringer m.v. Dette forelægges for Økonomiudvalget og danner grundlag for den videre budgetproces.

August: Fagudvalgsmøder - Administrationens budgetoplæg – budgetseminar – ØU 1. behandling – Høringsproces
Fagudvalgene beslutter endeligt prioriteringskatalog, der indgår som en del af det videre budgetgrundlag.

På budgetseminaret præsenteres administrationens budgetoplæg, der tager afsæt i budget i balance opdateret med konsekvens af økonomiaftalen m.v. Budgetoplægget præsenterer områdernes økonomiske råderum og forslag til nye initiativer samt eventuelle effektiviseringer og besparelser.

Administrationen forelægger udkast til rammeprogram for ØU på juni-mødet.

Økonomiudvalget har 1. behandling af budgettet umiddelbart efter budgetseminaret, som tager udgangspunkt i administrationens budgetoplæg.

På baggrund af Økonomiudvalgets 1. behandling gennemføres en høringsproces.

September: Fagudvalgsmøder – politiske forhandlinger – ØU 2. behandling
På baggrund af Økonomiudvalgets 1. behandling gennemføres en høringsproces og de videre politiske forhandlinger foregår. Begge disse indarbejdes i Økonomiudvalgets 2. behandling.

Fagudvalgene behandler Økonomiudvalgets 1. behandling, herunder udmøntning af forslag fra prioriteringskatalog som konsekvens af 1. behandlingen.

Oktober: Fortsat politiske forhandlinger og politisk vedtagelse
De videre politiske forhandlinger fortsætter og vedtagelse af næste års budget sker ved Byrådets 2. behandling.


Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget

1. anbefaler Byrådet at godkende og beslutte rammeudmeldingen, således at denne danner grundlag for budgetproces 2016-2019.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen




2. Henvendelse fra Statsforvaltningen vedr. inhabilitet i forbindelse med køb af rådgiverydelser under udbud på social- og sundhedsområdet
00.22G00 - 2014/49659

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på at anbefale Byrådet at afgive udtalelse til Statsforvaltningen om inhabilitet i forbindelse med køb af rådgiverydelser under udbud på social- og sundhedsområdet.

Baggrund
Statsforvaltningen har ved brev af 15. december 2014 anmodet Byrådet i Gribskov Kommune om at afgive en udtalelse inkl. aktbilag til en henvendelse, som Statsforvaltningen den 14. november 2014 har modtaget fra byrådsmedlem Jan Ferdinandsen vedr. den konstaterede inhabilitetsproblematik i forbindelse med køb af rådgiverydelser ved plejeudbuddet.

Byrådsmedlem Jan Ferdinandsen har i sin henvendelse til Statsforvaltningen anført, at det er hans oplevelse, at der ikke er sket god administrativ behandling af sagen, at borgmester Kim Valentin har undladt at orientere Byrådet, og at administrationen har handlet i strid med almindelige gode forvaltningsmæssige grundprincipper.

Jan Ferdinandsen beder derfor Det Kommunale Tilsyn om at gå ind i sagen for derved

1. at får klarhed over de faktiske forhold i sagen, og
2. at få klarhed over hvilke konsekvenser forholdet vil kunne have haft for de kontraktmæssige forhold af de efterfølgende indgåede aftaler.

Administrationen har den 17. november 2014 fremsendt redegørelse for sagens faktiske omstændigheder til Økonomiudvalget, i hvilken redegørelse der også er foretaget en vurdering af, hvorvidt den konstaterede inhabilitetsproblematik ville kunne have konsekvenser for de indgåede kontrakter med leverandørerne.

Det var og er fortsat administrationens vurdering, at den konstaterede inhabilitet ikke har haft indflydelse på, hvem der vandt kontrakterne i udbuddet. Her gennemgik en bredt sammensat evalueringsgruppe, bistået af eksterne økonomiske og juridiske eksperter, de tilbud, der kom ind, og der har ikke været noget sammenfald af interesser mellem medarbejdere og eksterne rådgivere på kommunens side og de selskaber, der vandt opgaverne, på den anden side.

Administrationen har på baggrund af den tidligere fremsendte redegørelse til Økonomiudvalget af 17. november 2014 udarbejdet udkast til udtalelse til Statsforvaltningen med udgangspunkt i de 2 spørgsmål, som Jan Ferdinandsen har anmodet Statsforvaltningen om at bringe klarhed over. Udtalelsens konklusioner er de samme, som i redegørelsen, dvs.:

• at det er korrekt, at der er konstateret en inhabilitetsproblematik i forhold til en kommunal embedsmands involvering i et af kommunen anvendt konsulentfirma,
• at det ikke har kunnet konstateres, at inhabiliteten har haft konkret virkning i forhold til udbudsarbejdet,
• og at inhabiliteten hverken har eller har kunnet have indflydelse på hvilke leverandører, der har vundet de enkelte delaftaler, og således heller ikke på den politiske proces forud for kontraktunderskrivelsen den 6. marts 2014.

Lovgrundlag
LBK nr 433 af 22/04/2014 om forvaltningsloven § 3.


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: ØU 26.01.2015: Henvendelse fra Statsforvaltningen vedr. inhabilitetssagen i forbindelse med udlicitering af opgaver på social- og sundhedsområdet Dok.nr. 2014/49659 005
Bilag 2: ØU 26.01.2015: Kopi af redegørelse af 17. november 2014 til Økonomiudvalget om køb af rådgiverydelser hos De 4 Vinde ApS i forbindelse med udbud på Social- og Sundhedsområdet Dok.nr. 2014/49659 006
Bilag 3: ØU 26.01.2015: Udkast til udtalelse til Statsforvaltningen vedr. henvendelse om inhabilitet i plejeudbuddet Dok.nr. 2014/49659 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at kommunen besvarer henvendelsen af 15. december 2014 fra Statsforvaltningen i overensstemmelse med det fremlagte udkast til brev.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt.
C tager forbehold

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.
Jan Ferdinansen, C stemmer imod.

Fraværende Jørgen Simonsen





3. Ejendomsstrategi 2015
82.00G00 - 2014/42842

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet skal tage beslutning om Ejendomsstrategi 2015 og endvidere tage stilling til administrationens anbefaling om strategi for afvikling af dele af ejendomsporteføljen.

Baggrund
Ejendomsstrategi 2015 erstatter den tidligere Ejendomsstrategi fra 2009.

Ejendomsstrategien udstikker de strategiske retningslinier for den kommunale ejendomsportefølje i et 10 års perspektiv.

Ejendomsstrategien skal sikre, at rammerne for at producere service og velfærd for borgerne er så optimale og omkostningseffektive som muligt.

Hovedsigte og udmøntning
Ejendomsstrategien har to overordnede indsatsområder, to hovedspor:

• Afviklingsspor: Justering af ejendomsporteføljen gennem frasalg
• Udviklingsspor: Optimering og tilpasning af ejendomme, der fortsat skal være i ejendomsporteføljen.

Effektiviserings- og besparelseskrav – bygningsoptimering og frasalg
Opstillingen af de to hovedspor i ejendomsstrategien skal sikre, at administrationen kan honorere de effektiviserings- og besparelseskrav, der er fastlagt, dels i budget 2015-18 og dels i Produktiv Velfærd. Udviklingssporet handler primært om en række bygningsoptimerende tiltag, som i løbet af budgetperioden skal nedbringe driftomkostningerne i de ejendomme, der fortsat skal være i kommunalt eje. Afviklingssporet handler først og fremmest om frasalg af overskydende ejendomme mhp. en nedbringelse af ejendomsporteføljen på 10 % i forhold til antallet af ejendomme per 1/1 2015 (baseline).

Ved udmøntningen af ejendomsstrategien er det væsentligt, at de to spor planlægges ud fra en række helhedsorienterede og totaløkonomiske prioriteringer. Dette indebærer bl.a., at implementeringen af de to spor skal ske i et koordineret forløb hen gennem budgetperioderne.

Konkret betyder dette, at der skal udarbejdes en overordnet plan for rammer og funktioner, dvs. hvilke funktioner/aktiviteter, der på sigt skal være i de respektive kommunale ejendomme. Dette sikrer, at ejendomsporteføljen bliver dimensioneret, designet og plejet i forhold til behovsudviklingen. Fokusområderne vedrører først og fremmest overvejelser vedrørende nye læringsmiljøer, herunder ny skole i Gilleleje, samling af administrationen i Helsinge og udvidelse af plejeboligkapaciteten. Udover de tre nævnte fokusområder opstilles retningslinierne for drift- og organisa-tionsudviklingen på ejendomsområdet i de kommende år (2015-16).

Strategi for afvikling af dele af ejendomsporteføljen
Afviklingssporet er nærmere beskrevet i et særskilt bilag til Ejendomsstrategien, hvor der gøres nærmere rede for strategi for afvikling af dele af ejendomsporteføljen, jf. bilag 2.

Bilaget er todelt. Første del, benævnt bilag A, indeholder en oversigt over de ejendomme, hvor der er truffet politisk beslutning om frasalg (status per 1/11-2014). Oversigten indeholder en opgørelse over (forventet) salgsprovenu på samlet omkring 12 mio. kr. og en årlig reduktion af driftomkostninger, inkl. afskrivninger, på 744.000 kr.. Anden del, benævnt bilag B, indeholder en oversigt over ejendomme, der vil kunne sælges i 2015. Ifølge en mæglervurdering, som administrationen har fået foretaget, vil salgsprovenuet her kunne ventes at være 12-15 mio. kr. Administrationen vil som hidtil lægge forslag til kommende frasalg op som særskilte beslutningspunkter i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefalinger
Administrationen anbefaler, at Ejendomsstrategien 2015 vedtages i den foreliggende form, og at strategien for frasalg af ejendomme følger de retningslinier, der udstikkes i Bilag 2.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Budgetaftalen for 2015-2018 sætter rammen for, at køb og salg af ejendomme, der som en del af ejendomsstrategien, skal bidrage til realiseringen af de allerede indlagte besparelser fra budget 2014-2017. Derfor vil et evt. provenu således først skulle realisere disse besparelser og dernæst tilføres kassebeholdningen, som et led i fastholdelsen af en robust økonomi.

Ved fremlæggelse af kommende sager vedr. frasalg vil disse skulle ledsages af en opgørelse af provenuets størrelse mhp en opgørelse over, hvad der tilføres ejendomsrammerne, og hvad der herefter resterer i ikke-realiseret besparelse.


Bilag
Bilag 1: ØU 26.01.2015 Ejendomsstrategi 2015. Dok.nr. 2014/42842 001
Bilag 2: ØU 26.01.2015 Forslag til afvikling af dele af ejendomsporteføljen gennem frasalg. Dok.nr. 2014/42842 003 Bilaget er lukket og der er adgang via POLAR.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at

1. tiltræde det udarbejdede udkast til Ejendomsstrategi 2015.
2. tiltræde administrationens oplæg til strategi for afvikling af dele af ejendomsporteføljen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
1.- 2. Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
1-2. Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen





4. Energibesparende foranstaltninger 2014
82.09G00 - 2014/47434

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets frigivelse af rådighedsbeløb på 9 mio. kr., således at administrationen kan gennemføre en række, nærmere specificerede, energibesparende foranstaltninger i indeværende år.

Parallelt med denne sag behandler Økonomiudvalget og Byrådet en sag om udvidelse af lånerammen for 2014 på 9,0 mio. kr. til energirenoveringsprojekter (pkt. 299, j.nr. 2014/01150).

Baggrund
På Økonomiudvalgets møde den 25. august 2014 og på Byrådets møde den 1. september 2014 blev det besluttet, at Gribskov Kommune skulle trække sig fra det fælleskommunale CEICAD-program vedr. energiinvesteringer på 50 mio. kr. i den 3-årige programperiode fra 2013-16. Ved samme lejlighed blev det understreget, at investeringsmålets størrelse er uændret, idet der fortsat er potentiale for at foretage lønsomme energiinvesteringer af et omfang på 50 mio. kr. i de kommende år. Tanken er, at rammen på de 50 mio. kr. skal udmøntes i perioden 2014-16.

På denne baggrund har administrationen arbejdet videre med en række lønsomme energirenoveringsprojekter, som rent praktisk kan gennemføres i indeværende år, jf. nedenstående oversigt.

Udpegning af energirenoveringsprojekter 2014
Gribskov Kommune indledte i 2009 det såkaldte ESCO-projekt, hvor ca. 90 af kommunens bygninger blev energirenoveret. Ved udvælgelsen af ESCO-bygningerne blev det lagt til grund, at tilbagebetalingstiden ikke måtte være mere end otte år. Det vil sige, at investeringen i energibesparende foranstaltninger skulle give driftsbesparelser i den efterfølgende otte års periode i et omfang, der modsvarede den oprindelige energiinvestering (heri ikke indregnet kapitalomkostninger ved evt. lånoptagelse).

Ved udpegningen af egnede, lønsomme energirenoveringsprojekter i 2014 har administrationen anvendt de samme kriterier som i CEICAD-projektet: At tilbagebetalingstiden ikke må overskride 20 år. Dermed har det været muligt at inkludere bygninger og energibesparende foranstaltninger, der ikke indgik i ESCO-projektet.

Nedenstående oversigt viser de projekter, som administrationen ud fra ovennævnte kriterier indstiller til udførelse i indeværende år.

Ejendom	Specifikation	Estimeret investering, i 1.000 kr.
Annisse Børnehave	Udskiftning til energioptimerede facadepartier	300
Bjørnehøjskolen	Udskiftning til energioptimerede facadepartier	950
Boager Børnehave	Renovering af tag og efterisolering	736
Esrum Hovedgade	Udskiftning til energioptimerede vinduer og døre samt efterisolering af loft.	160
Gribskolen, Græsted	Udskiftning til energioptimerede vinduer	100
Helsingebadet	Kontrolleret nedrivning - herunder PCB og asbest sanering - for at udgå udgifter til tomgangsdrift. Det er vurderet, at udgifter til anden anvendelse, herunder energioptimeres vil blive uforholdsmæssigt høje.	2.202
Helsingegården	Kølerum. Etablering af kølerum i kælder til erstatning af mindre energieffektiv containerløsning	150
Kastanien Børnehave	Etablering af nyt loft og energibesparende belysning	150
Mårum Naturbørnehave	Udskiftning til energioptimerede facadepartier	300
Rundinsvej 11	Udskiftning af nedslidt skydedørsparti til nyt energioptimeret dørparti.	75
Skt. Helene Skole, Tisvilde	Efterisolering af tag og kviste	1.256
Skt. Helene Skole, Vejby	Udskiftning til energioptimerede facadepartier	785
Skt. Helene Skole, Vejby	Udskiftning til energioptimerede facadepartier	1.237
Tibirkevej 38 A+B	Udskiftning til energioptimerede Vinduer	75
Ungdomshuset Møllestien	Efterisolering af tag	300
Ungdomsskolen HUC	Efterisolering af facader på Teatersalen samt nedrivning af el-opvarmet pavillon	224
I alt		9.000

Når der låneoptages til energiinvesteringer, skal ydelsen på lånet finansieres via de opnåede driftsbesparelser på de ejendomme, som energirenoveres. Ved optagelse af et 25-årigt lån vil dette være sikret med en tilbagebetalingstid, som den anvendte.

Tilføjelse efter Byrådets behandling af sagen, d. 15/12 2014
Projektet i Esrum Hovedgade vedr. flygtningeboligen i nr. 19 og børnehaven Kastanien indgår i samlet plan for Ramløse (Attraktivt lokalsamfund).

Planlægningen og prioriteringen af energiinvesteringer tager afsæt i Ejendomsstrategien og de deraf trufne beslutninger. Ved planlægningen og prioriteringen af energiinvesteringerne tages der højde for de planer for kapacitetstilpasning, som foreligger på beslutningstidspunktet.

Energiinvesteringerne for 2015 vil blive forelagt i regi af Bygningsstrategisk Forum inden den politiske behandling, så der afstemmes i forhold til ændret bygningsbrug og planlagte kapacitetstilpasninger.


Lovgrundlag
BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 6


Økonomi
Parallelt med denne sag behandler Økonomiudvalget og Byrådet en sag om udvidelse af lånerammen for 2014 på 9,0 mio. kr. til energirenoveringsprojekter (pkt. 299, j.nr. 2014/01150)

Det forventes, at de samlede udgifter ifm. energibesparende foranstaltninger for 2014 tilsvarende vil udgøre i alt 9,0 mio. kr. Ydelsen på lånet finansieres via de opnåede driftsbesparelser på de ejendomme, som energirenoveres.

Investeringerne vil have umiddelbar virkning på de kommende års driftsudgifter på ejendomsrammen. Driftsbesparelserne anvendes til afdrag på lån. Såfremt der er yderligere restbudget tilfalder disse midler kassebeholdningen.

Der ansøges om frigivelse af 9,0 mio. kr. fra anlægsprojektet Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag til gennemførelse af ovenstående energirenoveringer.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at frigive 9 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet på 10 mio. kr. fra anlægsprojektet Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag til gennemførelse af ovenstående energirenoveringer.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 09-12-2014:
Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Høyer


Byrådets beslutning den 15-12-2014:
1. Sendes tilbage til Økonomiudvalget.


Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt med bemærkning om, at planen for energirenoveringer skal afstemmes med fagudvalgenes eventuelle beslutninger om ændret bygningsbrug og planlagte kapacitetstilpasninger i forbindelse med implementering af Budget 2015-2018 og Budget 2016-2019.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
Ændringsforslag fra C:
Byrådet beslutter at frigive 2.961.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet på 10 mio. kr. fra anlægsprojektet Investeringsplan - Bygninger ogklimatiltag til gennemførelse af energirenoveringer på følgende ejendomme: Esrum Hovedgade, Helsingebadet, Tibirkevej 38 A+B, Ungdomshuset Møllestien og Ungdomsskolen HUC. Legestuer, Børnehaver, Skoler og Fritidsordninger skal godkendes specifikt af Byrådet.
Ændringsforslag tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen og Betina Sølver





5. Øget kapacitet af boliger til flygtninge
03.25G00 - 2014/50325

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet skal tage beslutning om kommunens informationspraksis, når Gribskov Kommune indkvarterer flygtninge i en ejendom, der ikke tidligere har været anvendt til formålet.

Byrådet skal endvidere tage beslutning om to tiltag, som på kort sigt skal øge kapaciteten af boliger, der kan anvendes til boligplacering af flygtninge.

Det ene tiltag sigter mod, at private boligeejere og øvrige ejendomsbesiddere i stigende grad udlejer deres ejendomme eller værelser til flygtninge.

Det andet tiltag vedrører ombygning af fire kommunale ejendomme. Med ombygningerne udvides boligkapaciteten med 21 værelser til boligplacering af enlige flygtninge og med 3 familieboliger.

Baggrund
Stigningen i antallet af modtagne flygtninge og familiesammenførte giver et markant pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge.

Gribskov Kommune (GK) er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge, som GK er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2014 var GK's kvote på 53 flygtninge - svarende til en tredobling af niveauet i årene 2008-09.

Udfordringerne er nærmere belyst i den tværgående orienteringssag om integration, flygtninge og familiesammenføringer (2014/13319) til Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget (SSU) og Økonomiudvalget (ØU) i maj 2014 samt beslutningssagen (2014/17188) til SSU, ØU og Byrådet (BY) i august og september måned 2014.

Den aktuelle udfordring - øget antal modtagne flygtninge og familiesammenførte
I perioden fra d. 1. marts 2014 til d. 1. januar 2015, har GK modtaget 70 flygtninge - altså en overskridelse på 17 flygtninge i forhold til de bebudede 53 flygtninge. Eftersom flygtningestrømmen ikke er aftagende, må det således ventes, at det reelle antal modtagne flygtninge frem til kvotens udløb d. 28. februar 2015 vil overskride kommunekvoten i en ikke uvæsentlig grad.

Hovedparten af de flygtninge, GK modtager, kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger hovedparten af disse om familiesammenføring. Ifølge Udlændingestyrelsens oplysninger er 18 af de 70 flygtninge på 2014-kvoten gift. De 18 flygtninge og deres ægtefæller har tilsammen 50 børn.

I nedenstående tabel vises, hvor i kommunen de modtagne flygtninge er blevet boligplaceret i hhv. 2013 og 2014:

Oversigt over boligplacering, geografisk fordeling

	2013	2014
Gilleleje	0	13
Græsted	11	17
Helsinge	17	11
Esbønderup/Esrum	1	13
Blistrup	6	8
Vejby	10	4
Andre	1	4
I alt	46	70

Note: Opgjort på baggrund af 'kvoteåret' (fra 1. marts til 28. februar det følgende år).

Kommunekvoterne for 2015, der skal gælde fra d. 1. marts 2015 og et år frem, er endnu ikke udmeldt af Udlændingestyrelsen. I december måned 2014 udmeldte Udlændingestyrelsen imidlertid, at landstallet ventes at blive 12.000 flygtninge i 2015, svarende til en tredobling i forhold til det niveau, der lå til grund ved fordelingen af kommunekvoterne for 2014. På denne baggrund må det ventes, at GK's kommunekvote for 2015 vil være på mindst 150 personer. Jobcentret regner på baggrund af uofficielle oplysninger med, at GK skal modtage helt op til 200 flygtninge i 2015.

Den aktuelle udfordring - ombygning af kommunale ejendomme
Som der er redegjort for i beslutningssagen (2014/17188) til SSU/ØU/BY i august og september måned 2014, har tilstrømningen af især enlige flygtninge ført til, at Center for Ejendomsservice (CES) i løbet af sommeren 2014 ombyggede to kommunale flygtningeboliger (hhv. Bøgebakken 5 og Solvej 2 i Gilleleje) til 10 værelser. Alle disse - og senere - ombygninger følger retningslinierne i den reviderede 'Kvalitetsstandard for boliger til flygtninge', der blev politisk behandlet i forbindelse med beslutningssagen (2014/17188).

I efteråret 2014 blev der iværksat ombygning af yderligere to kommunale flygtningeboliger, Solvej 1 og Esrum Hovedgade 19, med etablering af 11 værelser for øje. De sidste af disse værelser blev klargjorte og indflytningsklare d. 1. november 2014.

Med ibrugtagningen af de sidstnævnte værelser var mulighederne for tilpasning og ombygning af kommunale flygtningeboliger til værelser udtømte, og CES er derfor gået i gang med at ombygge andre kommunale ejendomme. Kort før jul 2014 blev den tidligere børnehave på Conrad Nyegaardsvej 14 i Blistrup ombygget og færdigindrettet med 9 værelser. Boligvisitationsudvalget (BVU) har allerede visiteret flygtninge til 5 af disse 9 værelser i forbindelse med årsskiftet.

Information til lokalsamfund og borgere ved ombygning af kommunale ejendomme
Den sidstnævnte ombygning har givet anledning til borgerhenvendelser til administrationen og omtale i dagspressen. Dette har ført til, at administrationen har udarbejdet en procedure for information til lokalsamfund og borgere.

Proceduren skal anvendes, når GK indkvarterer flygtninge i en ejendom, der ikke tidligere har været anvendt til formålet, og tanken er, at vi informerer naboer og lokalsamfund i så god tid som muligt. Både for at give lokalsamfundet tid til at indstille sig på nye tilflyttere, og for at sikre, at flygtningene derved opnår den bedst mulige modtagelse.

Standardbrev til nærmeste naboer
Forud for indkvarteringerne er proceduren derfor, at der sendes et standardbrev til de beboere, som bliver nærmeste naboer til flygtningene. I brevet informerer vi om, hvornår indflytningen forventes at ske, hvor mange personer det forventes at dreje sig om og baggrunden for den valgte indkvartering.

Standardbrev til lokalrådet
Der sendes endvidere et standardbrev til lokalrådet. I brevet informerer vi ligeledes om, hvornår indflytningen forventes at ske, hvor mange personer det forventes at dreje sig om og baggrunden for den valgte indkvartering. I brevet henvises der desuden til det frivillige arbejde med flygtninge og det nystiftede flygtninge-netværk Ascent.

Der kommunikeres ikke direkte til medierne om hver enkelt indkvartering af flygtninge. Såfremt der er helt særlige tilfælde, hvor det er gavnligt at informere om en bestemt indkvartering, vil kommunens hjemmeside og kommunens faste annonce i Ugeposten blive anvendt.

Øget boligplacering af flygtninge hos private udlejere
I forbindelse med beslutningssagen (2014/17188) i efteråret 2014 blev muligheden for at boligplacere flygtninge hos private udlejere indskrevet i den ovenfor omtalte reviderede udgave af 'Kvalitetsstandard for boliger til flygtninge'.

I løbet af efteråret 2014 har administrationen modtaget henvendelser fra private boligejere, der har forhørt sig om muligheden for at udleje ejendommen eller værelser til flygtninge. Henvendelserne har i to tilfælde ført til besigtigelse af ejendommene. I det ene tilfælde var ejendommen ikke egnet til formålet, og i det andet tilfælde blev boligejeren bedt om at lovliggøre ejendommen og derefter henvende sig til byggemyndighed mhp. en vurdering af ejendommens anvendelighed og lovlighed. Byggemyndighed er ikke efterfølgende blevet kontaktet af boligejeren.

Der er ligeledes modtaget henvendelser fra investorer, som har tilkendegivet, at de kan tilbyde at opkøbe og indrette flygtningeboliger mod en eller anden form for samarbejdsaftale/kontrakt om langtidsleje. For nærværende undersøger administrationen, om disse henvendelser kan føre til en udvidelse af boligkapaciteten til flygtninge.

Administrationen arbejder endvidere med muligheden for 'indlejning' af egnede ejendomme mhp. videreudlejning til flygtninge. Her er der dog ingen konkrete henvendelser p.t.

Det er administrationens vurdering, at en forstærket og mere opsøgende indsats i forhold til boligejere og øvrige ejendomsbesiddere, som har flygtningeegnede udlejningsboliger, vil kunne føre til ekstra kapacitet. Ved annoncering på kommunens hjemmeside og i den lokale presse vil kapaciteten i privat regi givet vis kunne øges.

Selv med en forstærket indsats vil det næppe være muligt at boligplacere det øgede antal flygtninge og familiesammenførte hos private udlejere. Det vurderes, at det derfor vil være nødvendigt at fortsætte ombygningen af kommunale ejendomme til formålet. I forlængelse af ombygningen af børnehaven i Blistrup har administrationen derfor udarbejdet nedenstående overslag over ombygningsmuligheder i fire af kommunens øvrige ejendomme. Det bemærkes, at den overfor omtalte procedure vedrørende information til lokalråd og naboer vil blive anvendt i alle fire tilfælde.

Øget kommunal kapacitet til boligplacering af enlige flygtninge
Det vil være muligt at ombygge tre kommunale ejendomme med henblik på indretning af værelser til boligplacering af enlige flygtninge. Nedenfor følger en kort beskrivelse indeholdende en angivelse af de skønnede ombygningsomkostninger.

Tidligere FO Blistrup, Udsholtvej 74
Der vil kunne etableres 9 værelser med varierende antal kvadratmeter.
Bygningen består af to bygningsdele/halvdele, der er forbundet via et vindfang. I bygningen er der flere mindre bade- og toiletrum jævnt fordelt i de to halvdele. Der vil kunne etableres et stort fælles køkken-alrum og en fælles stue i hver af de to halvdele. Nedtagning af eksisterende vindfang mellem de to bygninger er ikke umiddelbart mulig, da al varmeforsyning mellem de to bygninger løber i vindfanget. Der vil skulle søges byggetilladelse. Overslagspris ca 350.000 kr.

Tidligere Riset, Mårum skole, Tinghusevej 15
Der vil kunne etableres 7 værelser af lidt forskellig antal kvadratmeter. I bygningen er der et større baderum i stueplan og et mindre på 1. sal. Desuden er der et eksisterende køkken, som er i fin stand. I givet fald skal der etableres en udvendig ståltrappe (flugtvej) fra to værelser, som er indeholdt i overslagsprisen på 300.000 kr.

Tidligere Dagpleje, Mårumvej 54
Der vil kunne etableres 5 værelser af lidt forskellig antal kvadratmeter. I bygningen er der 2 badeværelser i stueplan og et badeværelse i kælderplan med badekar, samt et eksisterende køkken i fin stand. Overslagspris: 120.000 kr.

Alt i alt, vil der kunne etableres 21 værelser for 770.000 kr. i de tre ejendomme. Med disse 21 værelser vil kommunen råde over i alt 85 værelser til boligplacering af enlige flygtninge i kommunale ejendomme.

Det skal bemærkes, at Blistrup Lokalråd den 7/1-2015 har kontaktet Gribskov Kommune med henblik på at låne Blistrup FO, Udsholtvej 74 til en form for ungdomsklub. Besvarelsen til lokalrådet er under administrativ behandling.

Øget kommunal kapacitet til boligplacering af familier eller familiesammenførte
Indtil videre har det været muligt at boligplacere familier i enten kommunale flygtningeboliger eller i anvisningsboliger, men hvis der modtages et større antal familier, eller at en større andel af de modtagne enlige familiefædre/-mødre opnår familiesammenføring inden for seks måneder (og dermed i boligplaceringsmæssig henseende sidestilles med familier, jf. beslutning i SSU/ØU/BY i august/september måned 2014), kan der opstå problemer ift. at stille familieboliger til rådighed.

I første ombæring vil der kunne tilvejebringes egnede familieboliger til familier/familie- sammenførte, gennem ombygning af følgende kommunale ejendom:

Tidligere Vejby gl. børnehave, Femgårdsvej 5:
Ejendommen vil være bedst egent til ombygning til 3 familieboliger, dog med fælles køkken og vaskefaciliteter. Alle 3 boliger vil få eget bad og toilet. Overslagsprisen for ombygning til 3 familieboliger vil være på ca. 300.000 kr.

Alt i alt, vil der kunne etableres 3 familieboliger for 300.000 kr. i den nævnte ejendom. Med disse 3 familieboliger vil kommunen råde over i alt 15 familieboliger til boligplacering af flygtningefamilier/familiesammenførte i kommunale ejendomme.

Sammenhæng til ejendomsstrategien
Med konverteringen af de fire tomme ejendomme fastholdes disse i kommunalt eje, og de vil dermed ikke umiddelbart kunne indregnes i det salgsprovenu, der opereres med i Ejendomsstrategien. Omvendt vil kommunen ikke have tomgangsudgifter til disse bygninger. Hvis ejendommene ikke længere skal anvendes til flygtningeformål, vil de kunne realiseres i en senere fase.

Opsummerende - administrationens anbefalinger
I forhold til løsning af de aktuelle udfordringer anbefaler administrationen, at sendes informationsbreve til lokalråd og naboer, når GK indkvarterer flygtninge i en bolig, der ikke tidligere har været anvendt til formålet. Endvidere anbefales det, at der iværksættes en mere aktiv og opsøgende indsats for at boligplacere flere flygtninge hos private udlejere, dels hos private boligejere og dels ved øvrige ejendomsbesiddere, bl.a. ved annoncering på kommunens hjemmeside og i den lokale presse.

Derudover anbefaler administrationen en fortsættelse af ombygningen af egnede kommunale ejendomme. Konkret anbefales ombygning og indretning af fire kommunale ejendomme mhp. etablering af 21 værelser og 3 familieboliger. I alle fire tilfælde vil der blive udsendt informationsmateriale til lokalråd og naboer.

Budgettet til boligplacering af flygtninge er ikke blevet korrigeret ift. det øgede aktivitetsniveau som følge af det øgede antal flygtninge og familiesammenførte, og der er ikke på forhånd afsat midler til de nævnte ombygninger. Eftersom der ikke er sat særskilte midler af i budget 2015-18 til udvidelsen af boligkapaciteten til flygtninge, skal midlerne hertil som udgangspunkt findes inden for ejendomsrammerne.

Selv om det skulle lykkes at mobilisere boligkapacitet i privat regi gennem en forstærket, opsøgende indsats, må det ventes, at GK skal etablere yderligere kapacitet i løbet af 2015. Dette vil blive lagt op til politisk behandling senere på året. I den kommende sagsfremstilling vil de nye handlings- og finansieringsmuligheder, som udmøntes som følge af den annoncerede aftale mellem Regeringen og KL vedr. integrationsområdet (udsendt den 8, januar 2015), blive inddraget.


Lovgrundlag
LBK nr. 1094 af 7/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven), særligt kapitel 2 (Kommunalbestyrelsens opgaver) og kapitel 3 (Boligplacering af flygtninge).

BEK nr. 50 af 18/01/2008 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

BEK nr 123 af 21/01/2009 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.


Økonomi
Der ventes en ikke-budgetteret merudgift til ombygning af fire af kommunens ejendomme på 1,4 mio. kr. i 2015. Udgifterne til ombygning tages af ejendomsrammernes budget til vedligehold af kommunale ejendomme.

I driftfasen vil kommunens løbende udgifter, herunder forsyningsudgifter og udgifter til istandsættelse ved fraflytning, skulle holdes op mod huslejeindbetalingerne.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at tiltræde, at

1. administrationen udsender informationsbreve til lokalråd og naboer, når flygtninge indkvarteres i en ejendom, der ikke tidligere har været anvendt til formålet
2. administrationen forstærker indsatsen for at private boligejere og øvrige ejendomsbesiddere i højere grad udlejer ejendomme til flygtninge
3. fire af kommunens ejendomme ombygges mhp. boligplacering af flygtninge.
4. udgifterne til ombygningen (i alt op til 1,4 mio. kr.) afholdes inden for ejendomsrammernes vedligeholdsbudget.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
1. - 2. Tiltrådt.

3. Ændringsforslag fra V: Den tidligere FO i Blistrup anvendes i første omgang ikke til boligplacering. I første omgang afsøges muligheder for boligplacering i andre kommunalt ejede ejendomme og dernæst private lejemål.
Tiltrådt.

4. Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
3. Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.
4. Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen





6. Fremtidig drift af Toftehallen i Helsinge
82.16G00 - 2013/29588

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Sagen omhandler udelukkende drift af Toftehallen. I Gribskov Kommunes budgetaftale 2015 - 2018 er det angivet, at samling af faciliteter indtænkes i den eksisterende bygningsmasse. Toftehallen er tænkt som led heri, hvilket der ikke laves om på ift beslutning omkring driftstilskud.

Baggrund
I forbindelse med salg af Tofteskolen i juni 2013 bliver det besluttet, at beholde Toftehallen som en del kommunens halkapacitet.

Efter den nye skole tages i brug i januar 2013 indgår kommunen en uformel aftale med Helsinge Hallerne om, at de varetager pedelopgaverne og tildeling af haltid til idrætsforeningerne. Center for ejendomsservice har i perioden haft den egentlige drift ejendommen i forhold til rengøring,vedligehold, forsyning m.v.

Det er af hensyn til en effektiv, stabil og sikker drift af Toftehallen, til gavn for brugerne, at der skal indgås en formel driftsaftale med Helsinge Hallerne.

Drift af hallen
Toftehallen skal anvendes til idræts-/foreningsformål i Gribskov Kommune. Godkendte idrætsforeninger og kommunale institutioner benytter faciliteterne vederlagsfrit.

Gribskov kommune kan til enhver tid benytte lokalerne jf. folkeoplysningsloven. Gribskov kommune kan anvende lokalerne vederlagsfrit.

Der lægges i driftsaftalen op til at Helsinge Hallerne skal varetage det daglige tilsyn med hallen og sikre, at brugerne følger de gældende retningslinier for benyttelse. Helsinge Hallerne får også ansvar for godkendelse af lokalebooking. Derudover forestår Helsinge Hallerne den indvendige vedligeholdelse og rengøring. Gartner- og vintervedligehold indgår i anden aftale med de selvejende haller i kommunen om overtagelse af det grønne vedligehold.

Gribskov Kommune varetager forsyningsdrift, herunder el, vand, varme og drift af udvendig vedligehold af bygningen. Dette sker med udgangspunkt i fokus på en optimeret drift på disse områder, herunder bæredygtige og lønsomme energi og klimatilpasninger.

Administrationen har sammen med Helsinge Hallerne drøftet og er blevet enige om et oplæg til en driftsaftale. Aftalen er vedlagt i bilag.

Aftalen er som udgangspunkt for en 10 årig periode. Det er dog i aftalen indføjet at den skal tages op til drøftelse 1 gang årligt med mulighed for genforhandling. Dette til dels med baggrund i Helsinge Hallernes erfaring med driften og dels for at sikre Gribskov Kommunens mulighed for at ændre aftalen i forhold til Helsinge Hallernes drift af andre fremtidige idrætsfaciliteter.

Administrationen anbefaler at Helsinge Hallerne passer alle vores idrætsfaciliteter i Helsinge området, da de er tættere på foreningerne end kommunen.


Lovgrundlag
Kapitel 1 i Folkeoplysningsloven - Bekendtgørelse nr.854 af 11/07/2011


Økonomi
Budgettet til hallens drift og udgifter til pedel lå tidligere under Tofteskolen. Dette budget blev dog flyttet til driften af den nye skole i januar 2013.

Udgiften til drift af Hallen er efterfølgende betalt uden budget på ejendomsrammerne i Center for Ejendomsservice.

Anslåede udgifter til den drift som Helsinge Hallerne skal overtage udgør årligt kr. 331.250.
Udgifterne er beregnet med baggrund i forbrug i 2013 og 2014 samt vedligeholdplanen for bygningen og Helsinge Hallernes udgifter til opsyn og administration.

Kommunens driftstilskud til Helsinge Hallerne udgør herefter årligt kr. 331.250 som finansieret med kr. 262.125 fra ejendomsrammerne og kr. 69.125 fra kulturområdet.


Bilag
BILAG ØU 26.01.2015 Driftaftale Toftehallen Dok.nr. 2013/29588 032


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at

1. bevilge driftstilskud til Helsinge Hallerne til drift af Toftehallen
2. driftstilskud på i alt kr. 331.250 finansieres med kr. 262.125 fra ejendomsrammerne og kr. 69.125 fra kulturområdet.
3. driftsaftalen godkendes

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
1.- 3. Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
1.- 3. Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen og Lone Møller.





7. Økonomisk tilsyn med almene boliger 2012 + 2013
03.11G00 - 2014/46339

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri. Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO Kommunernes Revision.

BDO har indført en form for rating, således at "graden" af fejl i boligselskabernes regnskaber gradueres i et system med henholdsvis A, B og C, som betyder:

A
at der vedrørende den enkelte boligorganisation er et eller flere forhold, som kommunalbestyrelsen bør reagere på, ved at indkalde boligselskabets bestyrelse til snarligt møde for uddybning og redegørelse af nævnte forhold.

B
at der fremkommer forhold, som kræver yderligere redegørelse fra boligorganisationens bestyrelse – men at dette ikke er så alarmerende, og svaret således kan kræves skriftligt og inden for 1 måned.

C
at boligselskabets regnskaber kan tages til umiddelbar efterretning, eller at de forhold, der måtte være, alene berettiger til optagelse i bilag til nærværende notat.

Redegørelse
BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af materiale både for 2012 og 2013 vedrørende følgende selskaber:

Postfunktionærernes Andelsboligforening

1. afdeling 13, Møllen
2. afdeling 17, Højager

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)

1. afdeling 56, Lindevej
2. afdeling 57, Toftevangen
3. afdeling 93 og 94, Skovgårdsvej

Boligselskabet Nordsjælland

1. afdelingen Byporten, Frederiksborgvej
2. afdelingen Bryggervej, Bryggervej
3. afdelingen Bryggerparken, Bryggerengen og Bryggerparken
4. afdelingen Mårum, Tinghusevej
5. afdelingen Høbjergparken, Høbjergparken

Den selvejende almene boligorganisation "Ellen Marie"

1. 26 almene lejemål, Vesterbrogade 3

Boligselskabet VIBO

1. afdeling 210 Hestehaven II
2. afdeling 211 Hestehaven III
3. afdeling 212 Bavne Ager
4. afdeling 213 Langedam
5. afdeling 214 Skovsminde
6. afdeling 225 Ahornvænget
7. afdeling 238 Græsted Have
8. afdeling 265 Nellerupgårds Alle
9. afdeling 266 Kastanie Alle
10. afdeling 267 Snedkervej
11. afdeling 268 Rågevej
12. afdeling 270 Ravnager
13. afdeling 293 Hestehaven

BDO har vurderet regnskaberne og anbefaler generelt Byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskaberne meddeler:

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskaberne og gennemgang af regnskaberne for 2012 og 2013, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for samtlige afdelinger med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Dog bemærker BDO revision efter gennemgang af regnskab 2012 for Arbejdernes Andels Boligforening afdeling 56-57 følgende:

• At boligselskabets bestyrelse sikrer/foranlediger:
  At der på tilfredsstillende vis snarest redegøres for, hvornår og hvorledes de i afdeling 56 og - specielt - afdeling 57 akkumulerede underskud og den negative likviditet forventes bragt på "fode" igen.

Forholdet er imidlertid bragt i orden i regnskabsåret 2013.

BDO har sammen med redegørelsen fremsendt følgende rating:
Generelt rates bilag til notat altid C.
I notat for regnskab 2012 er pkt. 5.1.1, 5.2.1 og 5.4.1 alle ratet C.
Pkt. 5.5.2 er ratet B i 2012 - hvilket efterfølgende nedbringes i notat for regnskab 2013, hvor pkt. 5.5.1 er ratet C.

Generelle anbefalinger fra BDO Revision
BDO anbefaler generelt kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor tilsynet med selve boligorganisationen henhører under en anden kommune, at indgå aftale om krydstilsyn.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelser og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.


Lovgrundlag
Lov om almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 961 af 11/8-2010

Velfærdsministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger - lovbekendtgørelse nr. 1307 af 15/12-2009

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v. af 27. december 1996


Økonomi
Der er ingen direkte økonomisk konsekvens for kommunen.


Bilag
1. BILAG ØU 26.01.2015 BDO notat økonomisk tilsyn 2012 Dok.nr. 2014/46339 001
2. BILAG ØU 26.01.2015 BDO bilag økonomisk tilsyn 2012 Dok.nr. 2014/46339 002
3. BILAG ØU 26.01.2015 BDO notat økonomisk tilsyn 2013 Dok.nr. 2014/46339 003
4. BILAG ØU 26.01.2015 BDO bilag økonomisk tilsyn 2013 Dok.nr. 2014/46339 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

1. godkende det økonomiske tilsyn 2012.
2. godkende det økonomiske tilsyn 2013

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen og Lone Møller.





8. Grundlisteudvalget 2016-2019. Diæter og kørselsgodtgørelse
81.14G00 - 2015/01432

Sagsfremstilling
Grundlisteudvalget skal pr. 1.4.2015 til Østre Landsret indsende en liste over et antal borger fra Gribskov Kommune, som kan indgå som nævninge og domsmænd ved domstolene.

Gribskov Kommune har på det konstituerende møde den 09-12-13 udpeget følgende til Grundlisteudvalget for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019:

Grundlisteudvalgets arbejde sker bl.a. i møder, som primært ligger i første kvartal 2015.

Møder
De medlemmer, der ikke er byrådsmedlemmer kan modtage diæter eller tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i møder efter styrelsesloven, jf. § 16, stk. l, litra a og § 16a, stk. 1, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter det.

Når et medlem af Grundlisteudvalget er byrådsmedlem, betragtes medlemmet som vederlagt ved det faste vederlag og modtager derfor ikke diæter.

Udgiftsgodtgørelse
Både medlemmer og ikke-medlemmer af byrådet har ret til udgiftsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse, dokumenterede udgifter forbundet med handicap og nødvendige udgifter til pasning af syge børn) efter reglerne i styrelseslovens § 16, stk. 10 og § 16 a, stk. 6.

Det har været sædvanlig praksis, at der for de medlemmer af Grundlisteudvalget, der ikke er medlemmer af byrådet, ydes diæter for deltagelse i Grundlisteudvalgets møder.


Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven: lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, § 16, stk. 1, litra a, § 16 a, stk. 1 og 6 og § 16, stk. 10.
Retsplejeloven, lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9.12.2014 kap. 6 og 7

Bekendtgørelse om grundlister nr. 809 af 05.12.1990 med senere ændringer.

Vederlagsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 793 af 25.6.2014 § 4, stk. 2


Økonomi
Takster:
Mødediæt under 4 timer kr. 405,-
Mødediæt over 4 timer kr. 810,-
Kørsel pr. km. kr. 3,70


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

1. at der ydes diæter for deltagelse i Grundlisteudvalgets møder f.s.v.a. de medlemmer, der ikke er medlem af byrådet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen og Lone Møller.





9. Udpegning af byrådsmedlem til styregruppen i projekt "Fishing Zealand"
24.10G00 - 2014/03915

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget forelægges sagen med henblik på, at indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at udpege et byrådsmedlem til den politiske styregruppe i projekt "Fishing Zealand". Deltagelse i projektet blev besluttet af Byrådet den 29. september 2014 og finansieret via Erhvervs- og Turismeudvalget i 2015 og 2016.

Den bærende idé for Fishing Zealand-projektet handler om at forbedre naturen, vandmiljø
og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets
potentiale som oplevelseserhverv / oplevelsesturisme. Projektet består af flere forskellige samarbejdspartnere heriblandt Danmarks Sportfiskerforbund, Odsherred, Vordingborg, Roskilde og Guldborgsund kommuner, samt frivillige lystfiskere der arbejder sammen med lokale virksomheder og turistorganisationer.

For at leve op til Fishing Zealands formål forventes samarbejdspartnerne (kommunerne, de organiserede sportsfiskere og de deltagende virksomheder) at medvirke til:

• at naturgrundlaget styrkes,
• at der sker kvalitetsløft af tilbud og faciliteter, der formidler og understøtter lystfiskeriet
• at der sker en indsats i forhold til at udvikle aktiviteter, der involverer unge
• at tilgængeligheden til fiskeområder kan forbedres
• at der sker deltagelse i såvel en politiske styregruppe som en administrativ projektgruppe under hvilken, der er en række arbejdsgrupper, som sikre fremdrift i projektet.

Fishing Zealand er i opstartsfasen organiseret med en politisk styregruppe og en projektgruppe (p.t. sekretariat) samt en række temagrupper. Disse er sammensat af medlemmer fra de forskellige samarbejdspartnere (kommuner, Danmarks Sportsfiskerforbund, lokale turistråd og udviklingsselskaber).

Det er den politiske styregruppe som udstikker retningen for projektet, mens projektgruppe / sekretariatet bearbejder disse og sørger for fremdriften i de enkelte temagrupper. Møde frekvens bliver 1-2 møder pr. år.


Lovgrundlag
Lov om erhvervsfremme, LBK nr 1715 af 16/12/2010 § 13, stk 5 og stk 6


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

1. at udpege et medlem til den politiske styregruppe for "Fishing Zealand" for perioden 01.01.2015 til 31.12.2016.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 19-01-2015:

1. Tiltrådt. Erhvervs- og Turismeudvalget peger på Brian Lyck Jørgensen

Fraværende: Jørgen Simonsen, Lone Møller, Anders Gerner Frost

Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt at pege på Brian Lyck Jørgensen.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt at pege på Brian Lyck Jørgensen.

Fraværende Jørgen Simonsen





10. Handicaprådet 2014-2017 - ud- og indtræden
27.69.48A00 - 2013/29737

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Byrådet med henblik på udpegning af 2 medlemmer og 4 personlige stedfortrædere til Handicaprådet

På Byrådets konstituerende møde 09.12.13 blev udpeget 8 medlemmer og 8 personlige stedfortrædere til Handicaprådet, således

Udtræden af Handicaprådet
Steen Nielsen, DH Gribskov, er afgået ved døden 19.11.14.
John Bamberger, embedsmand CBU, ophører pr. 31.03.15.
Kitt Boel, personlig stedfortræder for John Bamberger, er ophørt pr. 31.12.14.
Michael Bruun (V) har ønsket at ophøre som personlig stedfortræder for Jonna Præst pga. vanskeligheder med at kunne deltage i møderne.

Indstillinger
DH Gribskov indstiller med virkning fra 02.02.15

• Ole Præst som medlem af Handicaprådet.
• Inger Hansen som personlig stedfortræder for Ole Præst
• Jørgen Eckmann som personlig stedfortræder for Annelise Hansen.

Center for Børn og unge indstiller

• Centerchef Helle Mariager som medlem af Handicaprådet mvf. den 01.04.15,
• Teamleder Janne Sørensen mvf. 02.02.15 som personlig stedfortræder for John Bamberger, og for Helle Mariager fra 01.04.15.

V og O indstiller

• Brian Lyck Jørgensen (O) som personlig stedfortræder for Jonna Præst mvf. 02.02.15

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19/02/2014, § 17, stk. 3, jf. stk. 2, og §§ 24-27.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet beslutter

1. at udpege to medlemmer og fire personlige stedfortrædere af Handicaprådet som indstillet.

Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen




11. Bestyrelsen for Fredbogård Fonden - ud- og indtræden (Konstituering)
00.22A00 - 2015/03646

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Byrådet med henblik på udpegning af medlem til bestyrelsen for Fredbogård Fonden.

Byrådet besluttede på møde 27.01.14, pkt. 17 at udpege Susan Kjeldgaard (A) og Jonna Præst (O) til bestyrelsen.

Jonna Præst (O) ønsker nu at udtræde af helbredsmæssige årsager. Det anbefales, at Jan Ferdinandsen (C) udpeges.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19/02/2014, § 17, stk. 3, jf. stk. 2, § 17, stk. 6, jf. §§ 24-27, samt § 28, stk. 1.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet beslutter

1. at udpege Jan Ferdinandsen (C) som medlem af bestyrelsen for Fredbogård Fonden i stedet for Jonna Præst (O).

Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen





12. Gilleleje Læringsområde - frigivelse af projektmidler
01.11P00 - 2013/05621

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til Økonomiudvalget med henblik på beslutning om at forhåndsgodkende anvendelse af 3 mio. kr. af det forventede overførte mindreforbrug fra 2014 af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet til en ny skole i Gilleleje.

Den 24.11.14 besluttede Byrådet at igangsætte en businesscase, som skal afdække de økonomiske og kvalitative fordele og ulemper ved at bygge Gilleleje læringsområde på en ny matrikel eller på eksisterende matrikel (Gilleleje Skole, afdeling Parkvej) og fordele og ulemper ved at udbyde bygningen i en OPP konstruktion med privat finansiering eller med offentlig finansiering (tidligere betegnet OPS). Businesscasen bliver efter planen behandlet på Økonomiudvalgets møde den 02.03.2015.

Med baggrund i ovenstående beslutning er der ved at blive etableret en projektorganisation, der har ansvar for at drive projektet internt i Gribskov Kommune. Projektets størrelse og kompleksitet betyder, at der skal allokeres mange ressourcer ind i denne projektorganisation særligt i udbudsprocessen. De forskellige kompetencer, der skal bruges ligger indenfor områderne generel og teknisk projektledelse, trafikplanlægning, udbudsjura og -proces, byplanlægning, bæredygtighed, pædagogik og læring, kultur og fritid, økonomi og finansielle forhold.

Da organisationen er presset på ressourcer anbefales det, at 3 mio. kr. af det forventede overførte mindreforbrug fra anlægsbudgettet til en ny skole i Gilleleje fra 2014 allokeres til at kompensere de centre, der bliver særligt hårdt ramt af ressourcetræk ifbm. projektet. Disse midler vil i centrene kunne bruges til at sikre at driftsopgaver og andre prioriterede projekter fortsat kan løses på en tilfredsstillende måde. I udbudsprocessen for Nordstjerneskolen blev centrene ligeledes kompenseret via anlægsmidlerne for det interne tidsforbrug ifbm. projektet.

Der er frigivet 0,4 mio. kr. af det på anlægsbudgettet afsatte rådighedsbeløb til rådgiverydelser ifbm. businesscasen, som udarbejdes pt. Sideløbende med businesscasen arbejdes der med at udbyde de rådgiverydelser, der skal bruges i projektperioden - i udbudsprocessen og helt frem til bygningen er færdig etableret. Der er tale om finansiel, juridisk og teknisk rådgivning. Der forventes at indgås kontrakt omkring rådgiverydelserne i april. I den forbindelse vil der skulle frigives midler til de rådgiverydelser, der skal anvendes i udbudsprocessen.

I denne sag bedes der om forhåndsgodkendelse frem for frigivelse, da det er en forudsætning for anvendelse af midler i 2015, at de uforbrugte anlægsmidler fra 2014 til ny skole i Gilleleje overføres ifbm. aflæggelse af årsregnskabet.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forhåndsgodkende anvendelse af 3 mio. kr. af det forventede overførte mindreforbrug fra 2014 af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet til en ny skole i Gilleleje.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen




13. Ændrede dagtilbudstakster for 2015
00.30S00 - 2014/48239

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at vedtage ændrede takster for dagtilbud for 2015.

Budgetreduktioner og takstændringer
I forbindelse med budgetaftalen for 2015-18 er der besluttet budgetreduktioner på Børneudvalgets område, heraf også budgetreduktioner der omfatter dagtilbudsområdet.

Børneudvalget har på mødet 24. november 2014 besluttet udmøntningen af budgetreduktionerne, hvilket gør det muligt at beregne nye takster for dagtilbudsområdet, hvor det jf. lovgivningen kun er muligt at opkræve 25% af bruttodriftsudgifterne som forældrebetaling.

Taksterne for FO og klub forbliver uændret. På FO området er der ikke lovgivet om en max andel i forældrebetalingstakst og på klub området er der en maximalt forældrebetalingsandel på 20%. Budgetreduktionerne giver dog ikke anledning til takstomregning for klub, da klubtaksten i forvejen er meget lav (103 kr./mdr.)

Takstændringen træder i kraft med bagudrettet virkning fra 1. januar 2015. Administrationen varsler normalt takstændring overfor forældrene med minimum én måneds varsel, men da der er tale om en mindre takstnedsættelse, vurderes dette ikke at være nødvendigt.

Ændrede takster pr. 1. januar 2015

Forældrebetalingstakster 2015 kr. pr. måned	Ny takst 2015	Oprindelig takst 2015 (BY 06.10.2014)
Integrerede institutioner - børn under 3 år	2.990	3.030
Integrerede institutioner - børn over 3 år	1.870	1.895
Børnehaver	1.870	1.895
Institutionsplads med udvidet åbningstid – børn under 3 år	3.290	3.330
Institutionsplads med udvidet åbningstid – børn over 3 år	2.170	2.195
Søborg Private Børnehave	1.120	1.135
Deltidsplads i fuldtidsinstitution - børn under 3 år
Deltidsplads i fuldtidsinstitution - børn over 3 år
Daginstitutioner med frokostmåltidsordning*
Integrerede institutioner - børn under 3 år**	3.500	3.540
Integrerede institutioner - børn over 3 år**	2.380	2.405
Børnehaver**	2.380	2.405
Pilotprojekt: Deltidsplads i fuldtidsinstitution - børn under 3 år***	1.455
Pilotprojekt: Deltidsplads i fuldtidsinstitution - børn over 3 år***	910
Dagpleje
Heltidsplads	2.650	2.650
Deltidsplads	2.285	2.285
Privat pasning
Tilskud til privat pasning - børn under 3 år	6.470	6.470
Tilskud til privat pasning - børn over 3 år til skolestart	4.760	4.800

* Gribskov Naturbørnehave, Sandslottet, Bjørnegården og Bakketoppen.
** Forældrebetalingstakst for institutioner med frokostmåltidsordning består af alm. forældrebetaling,
samt betaling for frokostmåltid. Betalingen for frokostmåltid udgør 510 kr./mdr.
*** Byrådet godkendte på mødet 24.11.2014 takster for deltidspladser i fuldtidsinstitutioner i pilotprojekt
perioden.


Lovgrundlag
LBK nr 1127 af 20/10/2014 § 32 (Dagtilbudsloven)


Økonomi
Jf. sagsfremstilling.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at beslutte ændrede takster for dagtilbud som beskrevet i sagsfremstillingen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 12-01-2015:

1. Anbefales.

Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen





14. Forslag til Lokalplan 567.01 for Mårum gl. teglværk
023273 - 2013/11691

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om offentlig fremlæggelse af lokalplanforslag.

Sagen blev udsat på Plan- og Miljøudvalgets møde den 03.11.14 på baggrund af usikkerhed i tolkningen af dagsordenens tekst om produktionsloft. Det skal præciseres, at der med 'grundlaget for lokalplanen' menes den modtagne ansøgning, hvor der søges om at hæve produktionsloftet til 75000 tons, hvilket har dannet grundlag for igangsættelse af lokalplanen. I beskrivelsen af lokalplanens indhold om produktion uden et loft henvises der til den konkrete beslutning i Byrådet herom.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 15.05.2013 udarbejdelsen af forslag til Lokalplan 567.01 for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk. Grundlaget for lokalplanen, en ønsket produktion på op til 75000 tons beton/mørtel pr. år, er tiltrådt af Byrådet den 01.09.2014. Forslag til lokalplan forelægges nu Plan- og Miljøudvalget med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse. Lokalplanforslaget er vedlagt som bilag 1.

Lokalplanforslaget omfatter matr.nr. 5k Mårum By, Mårum, det gamle Mårum Teglværk. Lokalplanen har til formål at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål som erhvervshotel med muligheder for flere typer erhverv, samtidig med at der gives mulighed for beton- og mørtelproduktion uden et produktionsloft. Lokalplanen rummer samtidig mulighed for opførelse af en lukket vaskehal til betonkanoner.

Baggrund
Wewers A/S har med brev af 20.12.13 søgt om tilladelse til en samlet årlig produktion op til 75.000 tons beton og mørtel på ejendommen. Ejendommen er i dag omfattet af Lokalplan 74.99, der udlægger området til et blandet erhvervsområde (erhvervshotel). Lokalplanen begrænser produktionen til klasse 4-virksomheder, hvilket siden 2007 i praksis har været vurderet som mindre virksomhed med årsproduktion op til 20.000 tons. Med ny lokalplan kan der ske ændring i nuværende begrænsning til klasse 4-virksomheder, således at der gives mulighed specifikt for en større beton- og mørtelproduktion.

Der ses ikke at være mulighed for dispensation fra eller ændret vurdering af eksisterende plangrundlag. På den baggrund har en øget årsproduktion udløst et krav om en ny lokalplan.
Ændringen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

Ejendommen er et eksisterende erhvervsområde, og bygningerne er velegnede til samt indrettet ud fra den nuværende anvendelse, beton- og mørtelproduktion. Samtidig er der tale om en beliggenhed, hvor der er umiddelbart tilgrænsende naboer og dermed et hensyn at tage i lokalområdet. En zonering af virksomhedsklasser fastholdes derfor.

Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 567.01 godkendes til offentlig fremlæggelse i minimum 8 uger umiddelbart efter Byrådets godkendelse. Samtidig anbefales på baggrund af miljøscreening vedlagt som bilag 2, at det godkendes, at forslag til Lokalplan 567.01 ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 15 stk. 2 og 4, § 16, § 19 stk. 2 og § 24
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010, § 33
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 74.99 for Nyt erhvervsområde ved Mårum Teglværk, aug. 2002
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03.07.2013


Økonomi
-


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes. Vurderingen begrundes med, at der er tale om et eksisterende erhvervsområde, hvor der i dag er mulighed for etablering af varierende virksomheder. Produktion af beton og mørtel vil foregå på eksisterende anlæg i eksisterende bygninger, og planen vil i øvrigt fastholde al anden erhvervsaktivitet indenfor de hidtil tilladte miljøklasser. Samlet vurderes der ikke at ske en væsentlig miljømæssig påvirkning af området. Screening fremgår af bilag 2.

Miljøscreeningen har været sendt til relevante myndigheder, der ikke har haft bemærkninger.

Vedtages lokalplanen senere med mulighed for en udvidet produktion, vil der efterfølgende skulle gives miljøgodkendelse til virksomheden, for at plangrundlaget kan udnyttes.


Høring
Der har været afholdt dialogmøde 04.06.14 med deltagelse fra både naboer/lokalsamfund og virksomheden.

I henhold til planlovens § 24 skal lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger forud for beslutning.


Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 567.01. PMU 031114 Dok. nr. 2013/11691 074
Bilag 2: Miljøscreening af forslag til Lokalplan 567.01. PMU 031114 Dok. nr. 2013/11691 077


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at Forslag til Lokalplan 567.01 ikke skal miljøvurderes, og
2. at Forslag til Lokalplan nr. 567.01 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 12-01-2015:

1. - 2. A (2) stemte imod, V (3), G ( 1), O (1) stemte for - Tiltrådt

Morten Jørgensen og Jannich Petersen tager dialog med Wewer mhp. drøftelse af evt. etablering af vaskehal

Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
1. - 2.
For: C, G, O, V (6)
Imod: A (2)
Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
1. - 2.
For: C, G, O, V, (15)
Imod: A, Ø (6)
Tiltrådt

Fraværende Jørgen Simonsen og Jan Ferdinansen





15. Pleje Gribskov - Fortsat drift af delaftale 4 og 5
00.30Ø00 - 2014/49356

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet (02.02.2015) om fastholdelse af PlejeGribskovs kontrakt på drift af Helsingegården og Trongården (delaftale 4) og Toftebo (delaftale 5).

1: Baggrund
Byrådet besluttede på sit møde den 24.02.2014 at tildele Pleje Gribskov kontrakt på plejeudbudets delaftale 4 og 5. Byrådet besluttede samtidig at indgå vedståelsesaftale med DiaCura på begge delaftaler. Byrådet besluttede efterfølgende den 26. maj 2014 en række principper for beslutning om evt. at tage vedståelsesaftalerne i brug.

2: Vedståelsesaftalerne med DiaCura
Kommunen har som udbyder indbygget en mulighed blandt tilbudsgivere for at byde på en vedståelsesaftale og har valgt at indgå aftale med DiaCura på både delaftale 4 og 5.

Formålet med vedståelsesaftalen har været at give Kommunen mulighed for i en tidsbegrænset periode at kunne vælge at overgå til en ekstern leverandør efter idrifttagelsestidspunktet den 01.06.2014, og dermed undgå at skulle genudbyde opgaven.
Aftalen indebærer, at tilbudsgiver forpligter sig til, i en periode på op til 12 måneder fra det faktiske idrifttagelsestidspunkt for den pågældende delaftale, at være bundet af sit oprindelige tilbud på uændrede vilkår.

Såfremt Kommunen ønsker at benytte sig af vedståelsesaftalen, skal dette varsles tilbudsgiver mindst 3 måneder før det forventede idrifttagelsestidspunkt. I forhold til aftalen med DiaCura skal dette varsel derfor gives senest med udgangen af februar 2015, hvis man ønsker at gøre brug af aftalen. Delaftalernes varighed på op til 9 år, forbliver uændret, idet delaftalens ordinære ophørstidspunkt parallelforskydes i den anden ende.

3: Beslutningsgrundlag - Principper for beslutning om evt. at tage vedståelsesaftale i brug
Byrådet besluttede i maj en række principper og forudsætninger, som skal ligge til grund for beslutningen om at fastholde kontrakterne med PlejeGribskov om fortsat drift af plejecentrene Helsingegården og Trongården samt Toftebo. Forudsætningerne omfatter:

• At der foreligger regnskabsdata for perioden 01.06-31.10. dvs. 5 måneder.
• At der ved udgangen af oktober måned maksimalt vil kunne være et merforbrug på 1 mio kr., som skal kunne indhentes, således at der er balance i økonomien ultimo 2014.
• At der tages udgangspunkt i kontraktgrundlaget. Det betyder, at hvis der er særlige udgifter, som vedrører perioden før 01.06, vil de skulle vurderes særskilt.
• At der fremadrettet vil være mulighed for PlejeGribskov for at overføre et mindre mer- eller mindreforbrug til følgende år i lighed med de øvrige institutioner i Gribskov Kommune.
• At der sættes en grænse for overførselsadgangen på +/- 2% fra år til år, dog således at det maksimalt kan udgøre 4% set i et flerårigt perspektiv. Hvis afvigelserne er større, skal Byrådet konkret tage stilling til konsekvenserne.

Byrådet har i forhold til beslutning om brug af vedståelsesaftalen med DiaCura fastlagt et målepunkt, som betyder, at der ultimo oktober 2014 maksimalt må være et merforbrug på 1 mio kr, som ved udgangen af 2014 er udlignet, således at der er balance i PlejeGribskovs økonomi, og at Byrådet ud fra den forudsætning drøfter evt. at gøre brug af vedståelsesaftalen med DiaCura.

4: Vurdering af PlejeGribskov i fht økonomisk målepunkt
Social- og sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har fået forelagt særskilt rapportering om PlejeGribskovs økonomi i sammenhæng med de obligatoriske Budgetopfølgningssager, efter de nye kontrakter er indgået pr. 01.06.2014.

Rapporteringerne har vist, at PlejeGribskov har formået at leve op til forudsætningerne i det kontrolbud, der er givet, og som ligger til grund for, at PlejeGribskov blev tildelt kontrakt på drift af delaftale 4 og 5.

Forventet resultat 2014 - nye kontrakter
Pr 31.10.2014 har de nye kontrakter været i drift i 5 måneder, og i denne periode er det lykkedes at oparbejde et mindreforbrug svarende til en opsparing på 0,8 mio kr samlet for PlejeGribskovs aktiviteter.

Forventet resultat - 1. halvår inden ny kontraktstart
En endelig opgørelse pr. 31.07 2014 inden overgang til nyt kontraktgrundlag viser et merforbrug på samlet set 4,2 mio kr., som indgik i BO3. Der er ikke siden BO3 sket ændringer i den samlede opgørelse over merforbrug for PlejeGribskov på det tidligere kontraktgrundlag, hvorfor de 4,2 mio fastholdes. Dog er der fortsat som beskrevet i rapporteringen i august nævnt en sag, som er for arbejdsretten - den såkaldte GPS-sag, som stadig ikke er afgjort. Vurderingen er, at der ved et forlig kan blive en ekstraomkostning på 0,2 mio kr.

Vurderingen af de økonomiske resultater for PlejeGribskov er dermed at:

• PlejeGribskov lever op til det økonomiske målepunkt for kontraktperioden fra 1. juni for beslutning om at fastholde de nuværende kontrakter, og dermed bortfalder de nuværende vedståelsesaftaler. Ved BO3-rapporteringen blev det forventet, at der ville være et mindreforbrug på 0,8 mill. kr. til overførsel til 2015. Som det ser ud nu, vil mindreforbruget i 2014 være på mellem 1,6 og 1,9 mio kr. Med en omsætning på 53,7 mio. kr. vil mindreforbruget udgøre mellem 3 og 3,6%. Beslutningen om overførsel vil blive forelagt Byrådet i forbindelse med årsregnskabet.
• PlejeGribskov har oparbejdet et merforbrug i første halvår af 2014 på de gamle aftaler svarende til 4,2 mill kr. Resultatet er 0,4 mill kr højere end forventet ved årets start, men indeholder omvendt en engangsudgift på 1 mill kr, som vedrørte afslutning på en bod overfor DSR.

5: Vurdering af PlejeGribskov i fht. kvalitative målepunkter
Byrådet har ikke besluttet særskilte principper for vurderingen af kvaliteten af PlejeGribskovs drift af plejecentrene og Toftebo. Social- og Sundhedsudvalget har besluttet en samlet ramme for kvalitetsopfølgningen. Ved vurderingen af, om PlejeGribskov efterlever de besluttede service- og kvalitetskrav, tages derfor udgangspunkt i dels resultatet af de tilsyn, der netop er gennemført i 4. kvartal 2014, dels ledelsens status for gennemførelse af PlejeGribskovs eget tilbud.

Resultat af tilsyn
Det skal bemærkes, at Tilsynsrapporterne behandles på SSUs møde i februar, når de har været i faktuel høring og været behandlet i Centerråd og Ældrerådet.

Tilsynet er gennemført af virksomheden Revas, som har gennemført tilsyn på alle kommunens plejecentre i 2014.

Uddrag af hovedkonklusion for Helsingegården:

• Beboerne giver overordnet udtryk for tilfredshed med forholdene og tilkendegiver, at de får den hjælp og støtte, som de har behov for og føler sig i det hele taget trygge. En opfattelse, som deles af de pårørende, der giver udtryk for tilfredshed med samarbejdet og måden, de inddrages på.
• Tilsynets vurdering er, at medarbejdernes kompetencer imødekommer beboernes behov og oplever sig godt fagligt klædt på til at varetage opgaverne for og med beboerne. Indtrykket er, at der er et naturligt flow i medarbejdergruppen, også tilbuddets størrelse taget i betragtning.
• Arbejdet med dokumentation kan generelt og konkret forenkles og kvalificeres.

Uddrag af hovedkonklusion for Trongården:

• Beboerne giver indtryk af og udtryk for, at de i det store og hele har det godt. Den vurdering deler de pårørende. De pårørende oplever sig imødekommet og giver udtryk for tilfredshed med samarbejdet med medarbejderne. De beskriver en god atmosfære og tone på stedet.
• Medarbejderne fremstår engagerede i deres arbejde, og vi iagttager en anerkendende tilgang til beboerne.
• Arbejdstilrettelæggelsen kan indebære en risiko for, at medarbejdere kommer til at lave deres egen praksis, hvilket det også tyder på, er tilfældet her. Tilsynet vurderer, at man i afdeling Nord kan arbejde med at sikre en fælles forståelse for den samlede opgaveløsning, både konkret i forhold til beboerne og mere generelt. Det kan bl.a. ske gennem arbejdsplanlægningen og mødestrukturen samt en introduktion, der også er målrettet de forhold, som gør sig gældende på Trongården.
• Det kan med fordel overvejes, hvorvidt der kan udbydes forskellige aktiviteter på samme tid. Ad den vej får borgerne bedre muligheder for at vælge efter egne interesser og ønsker
• Samlet set er det tilsynets vurdering, at den skriftlige dokumentation bør opprioriteres.

Uddrag af hovedkonklusion for Toftebo:

• Tilsynet vurderer samlet, at Toftebo lever op til sit formål. Det er også vores indtryk, at indsatsen på flere felter kan kvalificeres, og at der er taget eller påtænkes taget relevante initiativer, som kan være med til at sikre, at det sker. Det gælder også kulturen på stedet.
• Borgerne giver udtryk for og indtryk af, at de får hjælp og støtte til at mestre eget liv igen, få afklaret deres fremtidige støtte- og boligbehov og lignende. Det er også vores hovedindtryk, at betydningen af et godt tværgående samarbejde er i fokus. Det er borgernes oplevelse, at indsatsen for dem er sammenhængende.
• Det er Tilsynets umiddelbare indtryk, at medarbejderne er engagerede og har fokus på opgaven og de muligheder, der ligger i en tværfaglig indsats. De er naturligvis præget af en vis usikkerhed, hvilket bør have ledelsens opmærksomhed. Iagttagelser peger i retningen af et behov for at drøfte, om den ønskede kultur også afspejles i samarbejdet mellem medarbejderne.
• Her er planer om en snarlig justering af den daglige organisering, og der er iværksat tværfaglige møder, der skal sikre en mere målrettet indsats fra indskrivningstidspunktet. Vi har drøftet planerne med ledelsen og har givet et par forslag til overvejelse.
• De rammer, som borgerne har til rådighed er i det store og hele velegnede. Der er taget initiativ til at bedre de forhold, under hvilke medarbejderne skal dokumentere. Efter vores opfattelse vil en justering af den måde, hvorpå medarbejderne organiserer sig, når de skal dokumentere, også kunne give opgaveløsningen bedre vilkår.
• Det er Tilsynets indtryk, at medarbejderne er fortrolige med at bruge IT, og at processen med hensyn til at bruge det nye IT system er godt i gang.
• Tilsynets har iagttaget, at der er brug for at sikre, at medicinen administreres, doseres og opbevares på forsvarlig vis.

Samlet konkluderer Tilsynet at fund og anbefalinger i tilsynsrapporterne ikke giver anledning til yderligere opfølgning udover at anbefalingerne der ligger fra Tilsyn efterleves. Administrationen vurderer derfor, at tilsynet sammen med resultatet af embedslægetilsyn i 2014 viser, at PlejeGribskov overordnet efterlever kvalitets- og servicekrav og evner at indarbejde de seneste anbefalinger fra tilsynet.

PlejeGribskovs eget tilbud
En vurdering af kvaliteten i løsningen af opgaverne viser ligeledes, at PlejeGribskov lever op til forudsætningerne i kontrolbudet.

Systematisk, målrettet og tidsbestemt indsats
PlejeGribskov vurderer målet er implementeret. PlejeGribskov har tilrettelagt indsatserne ved at afholde møde med samtlige beboere på plejecentrene og registrere deres livshistorie. Indsatsen og handleplanen udarbejdes i samarbejde med plejen, kostkonsulent og fysio- eller ergoterapeuterne. Den tværfaglige indsats styrkes af borgermøder, aktiviteter og planlagt træning på stuer, stier og træningslokaler efter behov og formåen.
Ifm tilsyn fra Reva på Toftebo var vurderingen, at den tværfaglige indsats fungerer, og at den fremtidige struktur kan give endnu mere ensrettet og struktureret dokumentation.

Forebyggelse og tidlig opsporing
PlejeGribskov vurderer, at der er arbejdet med forebyggelse og opsporing via Triage og handleplaner på Plejecentrene. Der er løbende fokus på forandringer hos borgerne. Hver enkelt borger har en kontaktperson, hvor der arbejdes med rejse/sætte sig test, ernæringsvejledning samt sygeplejefaglig vurdering. Toftebo arbejder derudover målrettet med akutfunktionen. I januar og februar 2015 sker der en opnormering af sygeplejersker samt uddannelse af nuværende personale.

Livskvalitet og borgerorienteret pleje
PlejeGribskov vurderer, at dette er fuldt implementeret på plejecentrene. Borgerne har en kontaktperson, som via borgerens ønsker sammensætter plejen, træningen og eventuel specialiseret ernæringsindsats. Borgerene er selv med til at vælge hvilke aktiviteter, der skal tilbydes. Udvalget af aktiviteterne vælges via borgermøde. Der er mulighed for at deltage i aktiviteter hver dag. Minimum en gang om måneden afholdes en fest med fællesspisning.

Kvalitetssikring
PlejeGribskov arbejder med Den danske kvalitetsmodel, som implementeres i en kontinuerlig proces. Der føres egenkontrol og kvalitetssikring i den daglige drift. I opstartsfasen har der været øget fokus på kommunikation, evaluering, en systematisk planlægning og en hurtig udbredelse af best practice. Informationen styrkes ved et nyhedsbrev til både borgere og medarbejdere, hvor resultater og nye tiltag udbredes.
Kvalitetsmodelen er under implementering på Toftebo, og det vurderes, at modellen er med til at skabe en tryg modtagelse for borgerne samt sikre et tværfaglig, kompetent og målrettet forløb.

Sømfri overgange
Rammerne for sømfri overgange er implementeret. Der er et øget fokus på samarbejdet med borger, borgerens familie og relevante samarbejdspartnere, som har kontakt til borgerne. Der arbejders målrettet med sømfrie overgange via dokumentationssystemet Avaleo, og via strukturerede rammer for modtagelse og afklaring af nye borgere.
På Toftebo arbejdes der med et modtagerteam og en fast tilknyttet kontaktperson. Der er også fokus på samarbejdet med hospital og fremskudt visitation.

Måltider og socialt samlingspunkt.
Borgerne deltager i forskelligt omfang aktivt i at lave mad, hente mad og dække bord.Centerrådet har deltaget i tilrettelæggelsen af menuplanen, og der er nedsat en projektgruppe, som arbejder med fremtidens køkken.
På Toftebo er der stor valgfrihed i alle måltider. En diætist tager specielt hånd om borgere med specielle behov, ligesom der tages hånd om borgere med synkebesvær.

Innovation og Socialkapital
PlejeGribskov arbejder kontinuerligt med disse områder. Pt. er der nedsat tre projektgrupper, som arbejder innovativt med fremtidens køkken, dokumentation og aktiviteter og den aktiverende tilgang. Social kapital har været på dagsordenen de de sidste 2 år, bl.a. under overskrifterne 1) uddannelse af forflytningsinstruktører, samt uddannelse af den enkelte medarbejder, 2) forebyggende frivillig træning til samtlige medarbejdere i styrkelse af nakke, skuldre og ryg muskler, 3) gennemsigtige beslutninger kommunikeres i nyhedsbreve. Strukturen i arbejdet med social kapital, udvikles og besluttes i LU.

Fleksibelt træningsmiljø
Træningsindsatsen udøves på Toftebo af fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, en aktivitetsmedarbejder og plejen. Træningen forgår i spisestuen, på stuerne, udendørs og i træningen med baggrund i den enkelte borgers formåen, behov og energi. Dette er implementeret i 2014.

Administrationens anbefaling
På baggrund af de resultater, som PlejeGribskov har vist siden 01.06.2014, anbefaler administrationen, at det meddeles DiaCura, at Gribskov Kommune ikke ønsker at gøre brug af vedståelsesaftalen, og at PlejeGribskov fortsætter driften af delaftale 4 og 5.


Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 254 af 20/03/2014, kap 16 og 20
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, afsnit IX
Kontraktgrundlaget for delaftale 4 og 5 i Udbudet på social og sundhedsområdet


Økonomi
Vurderingen af de økonomiske resultater for PlejeGribskov er dermed at:

• PlejeGribskov lever op til det økonomiske målepunkt for kontraktperioden fra 1. juni for beslutning om at fastholde de nuværende kontrakter, og dermed bortfalder de nuværende vedståelsesaftaler. PlejeGribskov har i 2014 opsparet 1,6-1,9 mio kr.
  Beslutning om overførsel vil blive forelagt Byrådet ifm. årsregnskabet.
• PlejeGribskov har oparbejdet et merforbrug i første halvår af 2014 på de gamle aftaler svarende til 4,2 mill kr. Resultatet er 0,4 mill kr højere end forventet ved årets start, men indeholder omvendt en engangsudgift på 1 mill kr, som vedrørte afslutning på en bod overfor DSR.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at godkende, at PlejeGribskovs kontrakter på delaftale 4 og 5 fastholdes
2. at Vedståelsesaftalen med DiaCura, i fald indstilling 1 tiltrædes, bortfalder

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 14-01-2015:
1. Godkendt. SSU anerkender det store arbejde, som PlejeGribskov har udført.
2. Tiltrådt


Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen





16. Blinde og stærkt svagtsynede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel
13.05Ø00 - 2014/39860

Sagsfremstilling
På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 26. november 2014 besluttede udvalget at ændre nærværende punkt til en beslutningssag og sende en anbefaling til beslutning til Økonomiudvalget. Økonomiudvalget behandlede sagen den 9. december 2014.

Administrationen er efter Økonomiudvalgesmøde den 9.12.14 blevet opmærksom på, at beslutningskompetencen ikke ligger i Økonomiudvalget, men i Byrådet. Derfor modtager Byrådet her sagen til beslutning.

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til efterretning, da kommunen har modtaget en borgerhenvendelse med ønske om, at blinde og stærkt svagtsynede borgere skal kunne visiteres til handicapkørsel under Movia Flextrafik.

Sagen beskriver:

1. Hvordan handicapkørslen er i dag
2. Hvad handicapkørslen koster i dag
3. Overvejelser om at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af handicapkørslen
4. Estimat for udgifter ved at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af handicapkørslen
5. Det videre arbejde

Sagen har været forelagt Handicaprådet og Ældrerådet. De to råd høringssvar er indarbejdet i sagen. Efter Handicaprådet og Ældrerådet har afgivet høringssvar er sagen tilføjet

• at det af bemærkningerne til lovforslaget til Lov om trafikselskaber fremgår, at svært bevægelseshæmmede, der har behov for, men - fx på grund af et synshandicap - ikke anvender et ganghjælpemiddel, også er omfattet af ordningen.
• at ledsagelse efter Serviceloven omfatter bl.a. blinde og stærkt svagtsynede, der kan bevilliges 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte aktiviteter.
• at borgere med en mobility stok visiteres til handicapkørsel ud fra en betragtning om at stokken er et ganghjælpemiddel.

1. Ordningen i dag
Handicapkørsel er en ordning under Movia Flextrafik, der skal sikre, at svært bevægelses- hæmmede får samme tilbud som øvrige borgere, selvom de ikke kan benytte almindelige busser og tog. Kørselsordningen dækker hele Movias område, det vil sige hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn samt de brofaste øer. Kørslen foregår på alle årets dage og hele døgnet.

Der er tale om kollektiv handicapkørsel fra dør til dør. Der er ofte flere passagerer med i vognen, og der køres af og til en omvej for at samle flere op.

For at komme med i ordningen skal borgeren være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel, der er bevilget.

Der er allerede i dag blinde og stærkt svagtsynede borgere med i ordningen i Gribskov Kommune, idet nogle synshandicappede borgere er bevilliget et ganghjælpemiddel. Borgere med en mobility stok kan også visiteres til handicapkørsel ud fra en betragtning om at stokken er et ganghjælpemiddel. Det registreres dog ikke, om borger har et synshandicap, da det er ganghjælpemidlet, der er afgørende. Fra Kommunikationscentret ved vi at 91 voksne med nedsat funktionsevne i syn i 2013 modtog ydelser, men da et blindehjælpemiddel kan være mange ting, findes der ingen specifik registrering for mobility stok. Det vides derfor ikke hvor mange blinde og stærkt svagtsynede borgere der er med i ordningen.

Handicapordningen omfatter kun kørsel til fritidsformål, f.eks. besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Dvs. at kørsel til f.eks. læge, hospital eller fysioterapeut ikke udføres under ordningen. Ordningen giver ret til 104 ture pr. kalenderår.

Hvis brugerne har behov for at køre mere end 104 ture i et kalenderår, kan de søge hos Center for Social og Sundhed, som i særlige tilfælde har mulighed for at visitere til flere ture. Brugerne kan gratis medtage f.eks. børn under 12 år og fører- eller servicehund, samt betale et tillæg på 50 procent for at få ledsagere med.

2. Det koster ordningen i dag
For medlemmer af ordningen
Medlemmer betaler 300 kr. i medlemsgebyr og har ret til 104 ture pr. kalenderår. Dvs. bliver man medlem efter 1. januar, betaler man kun medlemsabonnement for de måneder, der er tilbage af året, og får heller ikke ret til alle 104 ture.

Prisen for en tur med Flextrafik beregnes ud fra afstanden i kilometer mellem 2 adresser. Turen beregnes ud fra den kortest mulige rute afrundet til nærmeste antal hele kilometer.

Taksten udregnes på baggrund af prisen for en kontantbillet til bus og tog i Hovedstads- området. Handicaptaksterne reguleres ved den årlige takstregulering i januar måned. Grundtaksten er i 2014 24 kroner inklusiv 5 kilometer. Derefter koster kørslen 2,40 kroner pr. kilometer de efterfølgende 35 kilometer, og kørsel derudover 1,20 krone pr. kilometer.

For Gribskov Kommune
I 2013 var der i gennemsnit ca. 106 brugere pr. måned. Ordningen kostede i direkte kørselsomkostninger ca. 1,4 mio. kr i 2013. Hver bruger kostede således i gennemsnit ca. 13.000 kr. pr år til direkte kørsel. Hertil kommer administrationsudgifter til Movia på i alt ca. 150.00 kr. årligt.

Udgiften afholdes under Teknisk Udvalg.

3. Overvejelser om at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af ordningen
Lov om trafikselskaber forpligtiger kommunerne til at sikre transport til fritidsaktiviteter for svært bevægelseshæmmede over 18 år. Det er Trafikselskaberne, der ifølge loven skal udføre kørslen, og det er kommunerne, der visiterer og finansierer.

Blinde og svagtsynede er som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen, men i bemærkningerne til lovforslaget til Lov om trafikselskaber står der: "Ved svært bevægelseshæmmede forstås kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykkestokke og gangbukke og lignende. Svært bevægelseshæmmede, der har behov for, men - fx på grund af et synshandicap - ikke anvender et ganghjælpemiddel, er også omfattet af ordningen"

Endvidere fremgår det: "at trafikselskaberne kan tilbyde andre grupper af handicappede at deltage i ordningen".

Af svar fra Transportministeren til Folketingets Socialudvalg d. 15. maj 2014, fremgår det at:
"kommunerne kan vælge at visitere andre end stærkt bevægelseshæmmede - eksempelvis blinde og svagtseende - til ordningen.

Det fremgår dog ikke, om kommunerne kan gøre dette gennem deres trafikselskab eller enkeltvis.

Argumenter for
De borgere med synshandicap, som tilmelder sig ordningen, kan få stor glæde af den.

• I et forsøgt i 2009 iværksat af Transportministeriet for medlemmer af Dansk Blindesamfund i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms Amter svarede 90 procent, at kørselsordningen bidrager til bedre livskvalitet og tilsvarende, at de bliver mindre afhængige af andre, og at op imod 25 procent af turene ikke ville være gennemført, hvis ikke de havde haft muligheden for Movia Handicapkørsel. Det skal hertil bemærkes, at det statslige forsøg ikke medførte, at der blev afsat midler til at udvide ordningen, samt at forsøget ikke har medført ændringer i Lov om Trafikselskaber, der netop er blevet revideret.

Supplement til Flextur

• Den åbne flexkørsel (Flextur) giver kun mulighed for, at blive kørt fra kantsten til kantsten, hvorimod der i den individuelle handicapkørsel er mulighed for transport fra dør til dør samt hjælp ved ud og indstigning. Dette betyder konkret, at synshandicappede, har svært ved at benytte Flextur, når de skal et sted hen, de ikke kender godt, da de ikke har mulighed for ved ankomsten at finde dørtelefoner, opgange og lign.
• Ikke alle kommuner deltager i Flextur, hvilket betyder, at man ikke kan anvende Flextur i f.eks. Hillerød, Københavns eller Frederiksberg Kommune

Argumenter imod
Uensartet serviceniveau i Movia området

• I henhold til lovbemærkningerne kan blinde opfattes som omfattet. Samtidig er det dog Trafikselskabet, der kan vælge at tilbyde ordningen til andre grupper af handicappede. Helsingør Kommune har tolket det, som at det er op til den enkelte kommune, om ordningen skal udvides til andre grupper af handicappede. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt med en afklaring i Trafikselskabet på tværs af kommunerne om, hvilke typer af handicap, ordningen skal omfatte. Dette skal særligt ses i lyset af, at kommunerne gennem Trafikselskaberne har mulighed for tværgående indsatser, der forbedre tilgængeligheden til den kollektive trafik for blinde og stærkt svagtsynede. Sådanne indsatser vil kunne gøres mere målrettede, såfremt der er ensartede serviceniveauer på tværs af kommuner. Indsatserne vil være hæftet op på Movias tilgængelighedspolitik.

Andre målgrupper kan forventes også at ville gøre krav om at blive en del af ordningen.

• En beslutning om at visitere blinde og stærkt svagtsynede til handicapkørsel kan give anledning til, at også andre handicapgrupper vil ansøge om visitation til Movias individuelle handicapkørsel.

Andre veje til at forbedre blinde og svagtsynede borgeres vilkår

• I andre sammenhænge arbejdes der med en målsætning om at gøre borgerne selvhjulpne. Der er f.eks. gennemført en renovering af Vejby Station over de seneste år. Den er finansieret af Lokalbanen, Kommunen og Trafikstyrelsen. Dansk Blindesamfund blev i den sammenhæng involveret i arbejdet med at gøre stationen mere tilgængelig for synshandikappede. Arbejdet kan ses som et godt eksempel på en investeringsstrategi, der også sigter på at gøre borgerne selvhjulpne, uden at øge driftsomkostninger til f.eks. Flextrafik.
• Målrettet information til blinde og stærkt svagtsynede om Flextur kan understøtte borgere med synshandicap i højere grad bliver selvhjulpne, ved at tilgængeligheden til transport styrkes.

4. Estimat for udgifter ved at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere blive omfattet af ordningen
I Danmark findes der ikke noget centralt register over antallet af blinde og stærkt svagtsynede. Derfor må man bruge statistiske beregninger for at finde frem til, hvor udbredt fænomenet er. Udenlandske undersøgelser tyder på, at 1 procent af befolkningen har en synsstyrke på under 33 procent af det normale syn. Ud af disse regner man med, at cirka halvdelen har en synsstyrke på under 10 procent af det normale syn, og det er denne gruppe, der betegnes som blinde eller stærkt svagtsynede.

Oversat til Gribskov betyder det, at der er ca. 200 blinde eller stærkt svagtsynede, som potentielt kan blive omfattet af ordningen.

Det vil ikke være alle blinde og stærkt svagtsynede, som vil ønske at benytte Movia Handicapkørsel. Nogle vil kunne klare sig med Flextur og taxa. Andre vil kun bruge ordningen et mindre antal gange. Målgruppens alderssammensætning (mange ældre), ordningens indbyggede restriktioner (bestillingsfrister, omvejskørsel, loft over antallet af ture) og egenbetalingen sætter også en grænse for mange synshandicappede, der vil benytte ordningen.

Det er ikke muligt at beregne, hvor mange der vil gøre brug af ordningen.

Men ud fra data fra det etårige forsøg under Transportministeriet i 2009 kan det antages, at ca. 25 blinde og stærkt svagtsynede borgere vil tilmelde sig, da erfaringerne fra forsøget peger på, at ca. 10 til 15 procent vil gøre brug af ordningen.

Da de direkte kørselsudgifter pr. borger, der anvender ordningen, var på ca. 13.000 kr. i 2013 i Gribskov Kommune, vil 25 flere borgere, der anvender ordningen på samme måde som de eksisterende brugere, give en merudgift på ca. 325.000 kr. årligt i 2013 priser. Det skal dog bemærkes at der allerede i dag er blinde og stærkt svagtsynede borgere med i ordningen. Den reelle udgift vil derfor formentlig være mindre, da nogle af de 25 formentlig allerede er med.

5. Det videre arbejde
Administrationen anbefaler at fastholde den nuværende ordning. Ligeledes anbefales at spørgsmålet, om ordningen skal udvides, søges afklaret via Movias repræsentantskab sammen med de øvrige kommuner.
Endvidere peger administrationen på at ledsagelse efter Serviceloven omfatter bl.a. blinde og stærkt svagtsynede, der kan bevilliges 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte aktiviteter. Det kan f.eks. være indkøb, kulturelle aktiviteter, besøg af familie og venner. Ordningen gør det muligt inden for en periode på seks måneder at spare maksimalt 90 timer sammen. Borgeren afholder sine egne samt ledsagerens udgifter til befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen.
Samtidig vil administrationen følge Helsingør Kommunes brug af ordningen i forhold til blinde og stærkt svagtsynede borgere. En evt. kommunal udvidelse af ordningen i Gribskov Kommune foreslås tænkt ind i budgetprocessen for 2016.


Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber § 11


Økonomi
-


Høring
Handicaprådet gør opmærksom på, at brug af åben flextur ikke kan bruges før kl. 6 om morgenen og efter kl. 23 om aftenen. Der er borgere, der er blinde eller svagtseende, der har et aktivt liv - også mellem kl. 23.00 og kl. 06.00.
På trods af at punktet ikke er i egentlig høring, men til efterretning, finder Handicaprådet, at der skal arbejdes for en udvidelse af ordningen.

Ældrerådet mener, at blinde og stærkt svagtsynede skal sidestilles med andre handicappede.
Ældrerådet mener endvidere, at kørselsordningen for blinde og stærkt svagtsynede skal sættes i gang snarest muligt.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Tilføjet efter Økonomiudvalgets møde den 9.12.2014:
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 26. november 2014 at ændre nærværende punkt til beslutning i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget behandlede sagen den 9. december 2014. Protokol fra begge møder fremgår herunder.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 26-11-2014:
Pia Foght (A) stiller forslag til beslutning:

1. At anbefale Økonomiudvalget at finansieringen på 325.000 kr. til handicapkørsel af blinde og stærkt svagtsynede borgere finansieres via de tilbageførte midler for udgifter til kollektiv trafik.

Afstemning:
For: 5
Imod: Ingen
Forslag tiltrådt.

Udvalget anbefaler, at udvidelse af ordningen for blinde og stærkt svagtseende drøftes i Movias repræsentantskab med henblik på ensretning.

Udvalget beder administrationen om at udarbejde kvalitetsstandard til beslutning.

Økonomiudvalgets beslutning den 09-12-2014:
For: 4 (A, C, G, O), Imod: 3 (V)
Tiltrådt, at der gives en tillægsbevilling til finansieringen.

Fraværende: Poul-Erik Høyer, Flemming Møller


Beslutning
Ændringsforslag fra V:
Der gives tillægsbevilling til finansieringen af handicapkørsel af blinde og stærkt svagtsynede borgere på 325.000 kr. i 2015. Finansieringen indregnes i budgettet for 2016 og budgetårene frem.
For: alle (22)
Ændringsforslag tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen





17. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Sundhedsaftale III forelægges Handicaprådet og Ældrerådet til orientering, samt Social- og Sundhedsudvalget med indstilling om at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende aftalen.

Udkast til Sundhedsaftale III har været i høring i kommunen i løbet af efteråret og indarbejdelse af høringssvar og endelig godkendelse er nu sket i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU), hvorfor aftalen er sendt til godkendelse i kommunerne og regionen. Social- og Sundhedsudvalget indstilles at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende aftalen for Gribskov Kommune.

Baggrund
Sundhedsaftale III er den første fælles Sundhedsaftale for Region H, almen praksis og de 29 kommuner i regionen. Efter de 2 første sundhedsaftaler, hvor hver kommune havde sin egen aftale, er det med parterne i Sundhedsaftalen: regionen, kommunerne og almen praksis, med Sundhedsaftale III, besluttet at udarbejde en fælles aftale for alle hospitaler, kommuner, regionen samt almene praksiser i regionen. Derudover er psykiatriområdet som noget nyt indarbejdet i den fælles aftale.

En fælles sundhedsaftale ensretter de indsatser der arbejdes med på tværs af regionens og kommunernes tilbud og det vurderes at en fælles aftale giver et bedre og langt mere ensartet fundament for sundhedssamarbejdet mellem parterne, end de hidtidige enkeltaftaler.

Arbejdet med Sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i regionen. Aftalen kommer til at løbe i perioden 2015-2018. Sundhedskoordinationsudvalget i Region H er sammensat af 5 regionale repræsentanter, 5 kommunale repræsentanter og 3 repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De 5 politisk udpegede kommunale repræsentanter repræsenterer alle kommunerne i regionen. Birgit Roswall, formand for Social - og Sundhedsudvalget er 1 af de 5 kommunale repræsentanter i SKU sammen med København, Frederiksberg, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Mandat og politisk input kommer dels ved involvering af de enkelte kommuner og dels via input fra Kommune Kontaktrådet (KKR).

Indhold
Sundhedsaftalen består af en hhv. politisk og en administrativ del. Den politiske del fastsætter visioner og mål for arbejdet og den administrative del udmønter de politiske visioner og mål i mere konkrete handlinger. Både den politiske og den administrative del har været sendt i høring i kommunerne m.fl. i løbet af 2014.

Høringen af den administrative del af aftalen i kommunerne m.fl. i efteråret 2014, har peget på følgende:

• Generelt set viser høringen, at høringsparterne forholder sig positivt til udkastet til sundhedsaftalens administrative del. Kommunerne og særligt hospitalerne fremhæver dog samtidigt, at aftaleudkastet er meget ambitiøst med mange indsatser og indikatorer. Herunder udtrykkes bekymring for, hvorvidt det bliver muligt at komme i mål med opgaverne.
• Mange høringsparter fremhæver endvidere, at det vil være ønskeligt at få tydeliggjort almen praksis' rolle – herunder sammenhængen mellem sundhedsaftalen og praksisplanen.
• Herudover fremhæver kommunerne særligt et ønske om, at få skærpet aftaleteksten i forhold til tidsfristen for fremsendelse af epikrise til egen læge i forhold til borgere, der har behov for et kommunalt tilbud umiddelbart efter udskrivelse. Kommunernes bemærkninger om epikriser svarer således til de tilkendegivelser, der blev fremsat på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 5. september 2014 under første drøftelse af aftaleudkastet. Praksisplanudvalget har tilkendegivet, at der bør findes en god løsning på problematikken omkring epikriser.
• Andre høringsparter – herunder Patientinddragelsesudvalget - fremhæver i deres høringssvar ønsker om, at aftaleudkastet suppleres med flere specifikke indsatser, indikatorer samt flere målgrupper, særligt flere sårbare grupper.
• Endvidere fremhæves det særligt i høringssvarene fra en række faglige organisationer, at der i det videre arbejde med konkretisering og udvikling af sundhedsaftalen bør sikres fokus på medarbejderinddragelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Behandling af de generelle bemærkninger:

• Formandskabet har på baggrund af den generelle bekymring omkring antallet af indsatser og ud fra ønskerne om en fokuseret sundhedsaftale, vurderet at der som udgangspunkt ikke bør tilføjes yderligere indsatser eller målgrupper til selve aftalen.
• Derimod vurderer formandskabet, at hovedparten af de bemærkninger, der er fremkommet til de enkelte indsatser er relevante og kan indgå som baggrundsmateriale i det videre arbejde med konkretisering og implementering af sundhedsaftalen.

Konkret er der på baggrund af høringen foretaget rettelser i følgende afsnit:

• l Sammenhæng mellem praksisplan og sundhedsaftalen (s. 4 nederst)
• l Brug af indikatorer (afsnit 1.2.1, s. 6)
• l Formål og indhold i implementeringsplanerne (afsnit 1.2.2, s. 7)
• l Tilretning af afsnit som følge af ny Bekendtgørelse og vejledning om genoptræning og rehabilitering (afsnit 5.4 s. 41 – 44)
• Formuleringen vedr. epikriser er præciseret til: "Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen er involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren." (afsnit 5.3.4, s. 38)
• Herudover har formandsskabet foreslået nogle sproglige tilretninger, som vurderes at kunne bidrage til en præcisering af aftaleteksten.

Ændringen af teksten vedr. epikriser har været et stort ønske fra kommunerne idet der på området er oplevet mange udfordringer i kommunerne med mulighederne for korrekt og rettidig opfølgning hos borgere, der er hjemkommet efter udskrivelse fra hospital, grundet mangel på information fra hospitalet om borgerens behandling. Ønsket om ændring og skærpelse af teksten vedr. epikriser er derfor bragt op af de kommunale repræsentanter i SKU. Den nye skærpede formulering vurderes at være en markant og væsentlig forbedring for kommunernes muligheder for at følge op hos borgere der hjemskrives efter indlæggelse på hospital.

Det vurderes derudover at alle de øvrige rettelser og sproglige præciseringer i aftalen, bidrager til en mere præcis aftale, og tydeliggør ansvar og forpligtigelser i aftalen.

Den endelige udgave af den kommende sundhedsaftale vil blive offentliggjort i elektronisk form også og forventes at være klar ved udgangen af januar 2015.

Implementeringsplaner
Sundhedsaftalen indeholder en lang række mål og opgaver som parterne skal nå i løbet af aftaleperioden. For at sikre dels opnåelse af alle punkterne og dels at der er ressourcer, og herunder økonomi, til opnåelse af målene, har SKU vedtaget at der udarbejdes årlige implementeringsplaner for aftalens implementering, og at der herunder så vidt muligt vurderes økonomiske konsekvenser for de enkelte indsatser. Implementeringsplanerne for det kommende år udarbejdes året før, således at de kan indgå i den kommunale og regionale budgetlægningsproces, med henblik på prioritering af ressourcer til løsning af opgaverne.

I forhold til 2015 har det dog været nødvendigt at aftale en alternativ proces, som betyder at forslag til godkendelse af implementeringsplan for 2015 drøftes på Sundhedskoordinationsudvalgets første møde i 2015. Der planlægges derfor også efter, at implementeringsplanen for 2015 skal have fokus på:

• Lovbundne opgaver.
• Opgaver der allerede er igangsat.
• Opgaver, hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejde.
• Det er endvidere aftalt, at indsatserne i 2015 så vidt muligt skal være udgiftsneutrale.

Tidsplan og proces
Det indstilles til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende Sundhedsaftale III for Gribskov Kommune. Det er Byrådet der har beslutningskompetencen. Aftalen skal være godkendt af alle kommuner (Byråd) i regionen samt Regionsrådet senest den 31. januar 2015, hvorefter den sendes til endelig godkendelse i Sundhedsstyrelsen.


Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).


Økonomi
Der aftales årligt en implementeringsplan, som fastlægger indsatser for det kommende år. Udformning af implementeringsplanen tilrettelægges så den indgår i de kommunale budgetprocesser.


Høring
Sundhedsaftale III har i efteråret været sendt i høring i kommunerne m.fl. i løbet af 2014 og høringssvar er fremsendt med henblik på indarbejdelse.


Bilag
Bilag til Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2015: Sundhedsaftale III (ID. 2014/18021 030)
Følgebrev (ID. 2014/18021 028)
Oversigt over bilag SA III (ID. 2014/18021 029)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at godkende Sundhedsaftale III.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 14-01-2015:
1. Godkendt


Økonomiudvalgets beslutning den 26-01-2015:
Tiltrådt.

Fraværende Jannich Petersen


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen





19. Brand- og redningsberedskabets strukturreform: Eventuelt bredere samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og de 6 Kommuner i Nordsjælland Vest.
14.00A00 - 2014/41094

Sagsfremstilling
I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum, der blev afholdt primo januar 2015, samledes Borgmestrene i Nordsjælland, på KKR formandskabets foranledning. Temaet for drøftelsen var status på etablering af de nye beredskaber. Sagen fremlægges for Økonomiudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler Byrådet at træffe beslutning om det videre arbejde.

Sagsfremstilling
Den tidligere henvendelse fra Frederikssund Kommune på vegne af de øvrige seks sjællandske kommuner – Halsnæs, Frederikssund, Hillerød, Egedal, Furesø og Gribskov - om et evt. bredere samarbejde blev drøftet. Borgmestrene fra de seks nævnte kommuner genfremsatte i mødet ønsket om at få etableret et større fælles beredskab i Nordsjælland, meget gerne gennem et samarbejde med kommunerne bag Nordsjællands Brandvæsen.

Dette har aktualiseret en fornyet vurdering af mulighederne for at danne et bredere samarbejde om et fælles beredskab i Nordsjælland, med det udgangspunkt, at det kan ske ved en udvidelse af det nyetablerede Nordsjællands Brandvæsen.

På denne baggrund blev det besluttet at genoverveje mulighederne for at udvide Nordsjællands Brandvæsen til at omfatte alle 11 kommuner. Borgmestrene for de fem nuværende kommuner i Nordsjællands Brandvæsen gav tilsagn om at ville indgå positivt i at undersøge mulighederne for dette.

Der sigtes mod, at der senest i august 2015 kan træffes politisk beslutning om der er basis for et fælles selskab med deltagelse af alle 11 kommuner. I givet fald vil det være med virkning fra 1. januar 2016.

Drøftelserne og analysen om dannelsen af et fælles selskab sker med baggrund i de rammevilkår og konditioner, som de nuværende fem kommuner bag Nordsjællands Brandvæsen er indgået i fællesskabet med.

Dette indebærer, at det skal sikres, at det økonomiske rationale som forudsat i aftalen mellem KL og regeringen, indhentes i de 6 kommuners nuværende beredskaber, således at dette er dokumenteret forud for indtræden i nyt fælles selskab. Der er endvidere enighed om, at den netop ansatte beredskabsdirektør i Nordsjællands Brandvæsen, også fremadrettet bliver beredskabsdirektør i et nyt Nordsjællands Brandvæsen. Endeligt vil de lokale beredskabsplaner for den fortsatte drift i tilfælde af en krise, der er politisk vedtaget i de enkelte kommuner, være gældende til udgangen af denne byrådsperiode.

Sagen forelægges til politisk behandling i alle 11 byråd i februar måned 2015.

Nordsjællands Brandvæsen er etableret som § 60-selskab pr 1. januar 2015. Derved er udgangspunktet for forhandlinger på nuværende tidspunkt to forskellige steder. For at nå i mål med en afklaring bliver det nødvendigt at iværksætte en proces bestående af 3 trin.

Trin 1: Analyse af beredskaberne i de 6 kommuner
Før der kan indledes egentlige konkrete drøftelser, som kan føre til et 11-kommunesamarbejde, kræves det at der internt i 6-kommunesamarbejdet, sker et forudgående analysearbejde. Dette arbejde vil tage afsæt i de modeller som Nordsjællands Brandvæsen bygger på, for at sikre et fælles afsæt for de efterfølgende drøftelser. Dette arbejde i 6-kommune samarbejdet skal være afsluttet til maj 2015.

Til at sikre understøttelse af dette arbejde er der etableret en projektorganisation, hvortil der vil kunne frikøbes ekspertise efter nærmere aftale i Nordsjællands Brandvæsen.

Trin 2: Drøftelser mellem Nordsjællands Brandvæsen og 6-kommunesamarbejdet
Derefter indledes egentlige konkrete drøftelser mellem parterne hvor mulighederne for en fælles konstruktion afdækkes, således at der kan træffes politisk beslutning senest i august 2015. Udgangspunktet vil være at få afdækket mulighederne for en fælles konstruktion alternativt pege på mulige og bæredygtige alternativer hertil.

Trin 3: Politisk beslutning
Resultatet af fælles drøftelserne i trin 2 vil blive forelagt til politisk beslutning i august måned i alle 11 kommuner således, at efteråret 2015 i givet fald kan bruges til implementering.


Lovgrundlag
Beredskabsloven, LBK nr 660 af 10.06.2009


Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser


Høring
-


Bilag
Oversigt over proces dok. nr. 2014/41094 024


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at

1. Undersøgelse af mulighederne for et samarbejde om beredskabet med de 5 kommuner bag Nordsjællands Brandvæsen godkendes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-02-2015:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen






Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 18. Forberedelse af salg af ejendom
Ændringsforslag fra A: A foreslår at sagen sendes til Plan- og Miljøudvalget; Teknisk Udvalg samt Børneudvalget.
For: A; Ø (6)
Imod: C; G; O; V (16)
Ændringsforslag ikke tiltrådt.

1. - 3.
For: C; G; O; V (16)
Imod: A; Ø (6)
Økonomiudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende Jørgen Simonsen

Pkt. 19. Indkaldelse af stedfortræder Steen Pedersen i forb. med fravær for Michael Bruun
Byrådet tiltrådte; at betingelserne for stedfortræderindkaldelse var opfyldt.
Fraværende: Steen Petersen og Jørgen Simonsen

Mødet startet:
07:00 PM

Mødet hævet:
10:40 PM