Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
67 Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
68 Forældrebetalingstakster og tilskud til private institutioner - redegørelse
fra ekstern revision
69 4. budgetopfølgning 2015, Børneudvalget
70 Status på skolebuskørslen
71 Serviceniveau og interne tilbud på specialundervisningsområdet
72 Deltidspladser i daginstitutioner
73 Gilleleje Læringsområde - Placering


Efterretningssager
74 Proces for kvalitetsrapport og dialogmøder
75 Attraktive Lokalsamfund: Inddragelse af interessenter
76 Midtvejsstatus for samarbejdaftale med Musikskolen
77 Midtvejsstatus for samarbejdsaftale med Ungdomsskole

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendelse af dagsorden:
Dagsordenen godkendt
Vedrørende punkt 68
Rettelse til sagsfremstilling godkendt
Bilag med rettelserne fremlagt og godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
- Orientering om organisering på børnesundhedsområdet




Åbne

67. Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling

Børneudvalget behandler sagen for at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og temaudvalg med henblik på at afgive evt. ændringsforslag til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) er byrådets overordnede strategi. Det er her, byrådet udmelder sine politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning for de kommende 2-3 byrådsperioder. Jf. planloven skal Byrådet offentliggøre et forslag til en ny udviklings/planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden.

Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sætte retning for den ønskede vækst og udvikling. Både for byrådet selv, for eksisterende og potentielle borgere, private virksomheder og investorer og for administrationen.

Strategien vil blandt andet sætte rammen for; de kommende budgetlægninger, byrådets mere uddybende delstrategier og politikker, markedsføring af kommunen og vil vise retning for kommende offentlige og private investeringer i kommunen. Konkret vil strategien også angive, hvad byrådet vil fokusere på i den næste kommuneplan (2017-2029), som sætter rammen for kommunens arealanvendelse.

Strategien holder sig på det helt overordnede niveau. Strategien suppleres af mere uddybende politikker og delstrategier, som f.eks. forebyggelsesstrategi, beskæftigelsesstrategi, bosætningsstrategi, turismestrategi, erhvervsstrategi og ejendomsstrategi.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien sammen med Vækstudvalget. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016
Det vedlagte strategiudkastet bygger på byrådets drøftelser på uformelle temamøder om emnet i december 2014, marts 2015 og august 2015, anbefalingerne fra Tænketanken Vækst:Gribskov og de foreløbige budgetforhandlinger for 2016-19, Budgetaftale 2015-18, samt Planstrategi 2008 og 2012, og forslag til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi.

Strategiudkastet består af fire dele:

• Byrådets vision for kommunens udvikling (dette indgår dog ikke i den nuværende udgave til fagudvalg og temaudvalg, da visionen afventer et uformelt Byrådstemamøde d 23.11.2015. Visionen indarbejdes inden behandlingen i Økonomiudvalget)
• De to strategiske temaer som Byrådet særligt vil fokusere på i arbejdet med at virkeliggøre visionen, nemlig Vækst med kvalitet og Velfærd i forandring
• En beskrivelse af ”Gribskov i dag” - hvad er kommunen kendt for, hvad er vi gode til
• GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet

Som bilag til strategien indgår en redegørelse for kommuneplanlægningen siden vedtagelsen af Planstrategi 2012 sammen med en oversigt over, hvilke dele af kommuneplanen som Udviklingsstrategi 2016 vil give anledning til at revidere i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29.

Af tekniske årsager fremgår den del af strategien der omhandler GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet som et separat dokument i det vedlagte. Inden sagen forelægges Økonomiudvalget vil det blive samlet til ét dokument.

Delvis revision af Kommuneplan 2013-25
Oversigt over foreløbige emner til revision af Kommuneplan 2013-25 fremgår af bilag til strategien. Oversigten fremstår pt som en bruttoliste og er udarbejdet på baggrund af en foreløbig vurdering af ændringer på baggrund af realisering af Udviklingsstrategi 2016, Bæredygtigheds/Agenda 21-strategien, erhvervs-, bosætnings- og turismestrategien samt andre sektorstrategier og større projekter.

Det forventes endvidere at udmeldingen om statslige interesser kan medføre ændringer. Erhvervs- og Vækstministeriet har dog udmeldt, at en oversigt over de statslige interesser først forventes udsendt inden udgangen af 2015, og revideret i første halvdel af 2016. Det skyldes, at de kommende planlovsændringer forventes at have en væsentlig betydning for den kommunale planlægning og dermed også for oversigten over de statslige interesser.

Administrationen anbefaler, at kommuneplanen revideres delvis med Kommuneplan 2017.

Oversigten vil blive bearbejdet i Udviklingsstrategi 2016 i en mere forenklet version i forbindelse med dens endelige vedtagelse.

Offentlighedsfasen og det videre forløb
Offentlighedsfasen planlægges at strække sig fra Uge 1-Uge 9 i 2016.

Det forventes at Byrådet kan tage stilling til strategiens endelige indhold i april 2016

Herefter starter arbejdet med revision af Kommuneplan 2017-28, så en ny kommuneplan kan vedtages inden udgangen af 2017.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at udvalget afgiver evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.


Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi)
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi
Økonomiudvalget har den 22.09.2014 bevilliget 30.000 kr til udvikling af ny vision for kommunens udvikling og 85.000 kr til gennemførsel af omdømmeanalyse. Beløbene finansieres via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer og er anvendt til formålene.


Miljøforhold
Det er administrationens vurdering at planstrategien ikke er omfattet af bestemmelserne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da der i strategien ikke fastlægges konkrete rammer for fremtidige bygge- og anlægsprojekter.

Kommuneplan 2017-29 og andre konkrete planer, programmer og projekter, der følger op på udmøntningen af planstrategien, vil blive vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Strategiforslaget vil blive fremlagt offentligt i min. 8 uger inden endelig vedtagelse.

Bilag
VSU 17-11-2015 Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016 (endelig-endelig). Dokumentnummer 2014/12632 014

VSU 17-11-2015 Greater Copenhagen Charter (del af udkast til forslag til Udviklingstrategi 2016) 2014/12632 011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning

Børneudvalget afgav følgende ændringsforslag /input til til udkast til udviklingsstrategien.

- Fokus på hvordan Gribskov Kommune vil adskille sig fra andre kommuner - nemlig i forhold til at satse på lokale samfund, - attraktive lokalsamfund. Også som forudsætning for at skabe attraktive unge miljøer
- Fokus på læring og trivsel - og hvordan der skabes lyst og motivation til læring
- Brug af naturen
- Fokus på inspirerende legepladser




68. Forældrebetalingstakster og tilskud til private institutioner - redegørelse fra ekstern revision
28.77G00 - 2015/37673

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen handler om takster for forældrebetaling og tilskud til private institutioner. Sagen beror på den rapport den eksterne revision, BDO Kommunernes Revision, har udarbejdet om kommunens beregningsgrundlag for takster og tilskud på dagtilbudsområdet i 2014, 2015 og 2016.

Børneudvalget skal:

• Anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, hvorvidt kommunen skal tilbagebetale for meget opkrævet forældrebetaling til forældrene for 2015.
• vedtage nye takster for forældrebetaling og nye tilskud til private institutioner for 2016. Dette på baggrund af anbefalingen fra den eksterne revision.

Sagens baggrund
Takster og tilskud på dagtilbudsområdet er i 2016 lavere end årene før. Der er ikke tale om nye besparelser på dagtilbudsområdet, da normeringen er den samme i 2016 som i 2015. Det er alene selve beregningsgrundlaget, der er ændret. Kommunen kan ikke give højere tilskud, end det som budgettet berettiger til. Det vil sige, at private og kommunale institutioner skal have de samme økonomiske vilkår at drive daginstitution for.

De private daginstitutioner har, efter de er blevet gjort bekendt med det lavere niveau for tilskud for 2016, henvendt sig til administration og politikere, for at få en forklaring på de lavere tilskud.

Byrådet besluttede derfor på mødet d. 08.201.2015 at godkende dagtilbudstaksterne for 2016 med en bemærkning om, at "de private dagtilbud er inviteret til møde om tilskud for 2016 lige efter efterårsferien, hvis der i dialogen viser sig noget, der skal rettes op på, vil taksterne blive taget op igen".

De private daginstitutioner blev inviteret til møde på rådhuset d. 20.10.2015, og samtidig igangsatte administrationen en uvildig revisionsanalyse af beregningsgrundlaget for forældrebetalingstakster og tilskud til private institutioner i både 2014, 2015 og 2016. Ved at bede den eksterne revision om at gennemgå beregningsgrundlaget blev det afklaret, om takster og tilskud er beregnet korrekt.

Gribskov Kommune anmodede den eksterne revision om at udarbejde en rapport, der skulle belyse følgende:

• Efterberegning af takster for forældrebetalinger på dagtilbudsområdet for årene 2014, 2015 og 2016
• Hvorvidt forældrene har krav på tilbagebetaling af betalinger, som evt. er foretaget på fejlagtigt grundlag
• Lovligheden af at fortsætte tilskud til private institutioner på 2015-grundlaget frem til 31. marts 2016, som følge af de problemer, der er opstået på området.
• Opstilling af en model til beregning af forældrebetalinger i samarbejde med Gribskov Kommune, som kan anvendes fremadrettet

Rapporten fra den eksterne revision er vedlagt som bilag til denne sag.

Sagens forhold
Hovedkonklusionerne i revisionens rapport er:

2014
Der har været opkrævet for lidt i forældrebetalingstakst i 2014. Revisionen anbefaler, at der ikke foretages yderligere i forbindelse med takstberegningen for 2014.

2015
Der har været opkrævet for meget i takst for forældrene i daginstitutioner. Forældre i dagplejen har derimod betalt for lidt i takst. Der er blevet udbetalt for meget til de private institutioner i 2015.

I forhold til de private institutioner, kan kommunen ikke gøre krav på tilbagebetaling af beløbet. De private institutioner har handlet i god tro, og har allerede anvendt det tilskud, som de har fået. Kommunen kan heller ikke gøre krav på det beløb som forældre i dagplejen har betalt for lidt.

Den eksterne revision anbefaler, at forældrene i daginstitutioner får tilbagebetalt, det beløb de har betalt for meget i forældrebetalingstakst i 2015, da der er tale om fejl fra kommunens side. Revisionen tager ikke stilling til, om der er et retskrav på tilbagebetaling. En sådan afgørelse vil skulle træffes af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

2016
Der er ikke fundet fejl i budgettet for 2016, men der er fejl i den beregningsmodel, der er anvendt til at beregne takster og tilskud. Både forældrebetalingstakst og tilskud til de private institutioner er ændret i revisionens beregning. Den eksterne revision anbefaler derfor, at takster og tilskud for 2016 rettes.

Tilskud til de private institutioner er besluttet videreført på 2015 niveauet frem til 31. marts 2016. Af de gældende vejledninger m.v. fremgår, at der er tale om en årlig beregning på grundlag af det budgetterede grundlag for det aktuelle år. Det har ikke været muligt for revisionen at finde fortilfælde i andre kommuner, hvor der er sket en forlængelse med tre måneder. Revisionen vurderer dog, at der i den konkrete situation kan argumenteres for en forlængelse, men skriver også, at såfremt Gribskov Kommune har behov for en bindende afgørelse, må spørgsmålet forelægges for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser

2014
Den eksterne revision konkluderer, at der har været opkrævet for lidt i takst for forældrene og at der ikke foretages yderligere i forbindelse med takstberegningen for 2014. Økonomisk har denne anbefaling ikke yderligere konsekvenser for Gribskov Kommune.

Det kan oplyses, at beregningsmetoden anvendt i 2014 er identisk med den, der har været anvendt i de tidligere år.

Tilbagebetaling for 2015
Den eksterne revision konkluderer, at der har været opkrævet for meget i takst for forældrene i daginstitutioner og udbetalt for meget til de private institutioner i 2015.

I tabellen nedenfor fremgår det, hvor meget forældrene har betalt for meget om måneden og hvad det vil koste kommunen at betale tilbage. Den samlede udgift til tilbagebetaling er 4,1 mio. kr.

Tabel 1: Tilbagebetaling til forældre 2015

Tilbagebetaling til forældre 2015	Betalt for meget pr. måned	Antal børn	Betalt for meget i alt (beløb*antal børn*12 mdr.)	Fratrukket søskendetilskud og økonomisk friplads
Vuggestue	245 kr.	447	1.314.180 kr.
Børnehave	390 kr.	980	4.586.400 kr.
Søborg pr. bh	145 kr.	15	26.100 kr.
I alt		1442	5.926.680 kr.	4.148.676 kr.

Hvis Byrådet beslutter, at beløbet skal betales tilbage, så vil tilbagebetalingen foregå i 1. kvartal 2016. Administrationen anbefaler, at tilbagebetalingen finansieres af kassebeholdningen.

Der har også været udbetalt for højt tilskud til de private institutioner, og taksterne i dagplejen har været for lave, men det ændres ikke med tilbagevirkende kraft for 2015.

Økonomisk har denne anbefaling en konsekvens på 4,1 mio. kr.

Ændrede takster og tilskud for 2016
Den eksterne revision konkluderer, at forældrebetalingstaksterne er for lave i 2016. I tabellen nedenfor fremgår det, hvor meget forskellen er på de takster, der blev besluttet i Byrådet d. 08.10.15, og de takster revisionen har beregnet. Taksterne er mellem 25 og 215 kr. for lave i den oprindelige takstoversigt. Den nye forældrebetalingstakst ses i kolonnen: NY TAKST. I forhold til den nye takst for 2016 for daginstitutioner er fortsat lavere end i 2015.

Tabel 2: Takster for forældrebetaling 2016 og 2015

Den eksterne revision konkluderer ligeledes, at tilskud til de private institutioner er for lave i 2016, når det gælder børnehavebørn og for høje, når det gælder vuggestuebørn. I tabellen nedenfor fremgår det tilskud, der blev besluttet i Byrådet d. 08.10.15 og det tilskud revisionen har beregnet. Det nye tilskud til de private institutioner ses i kolonnen: NYT TILSKUD.

Tabel 3: Forskel i tilskud til private institutioner 2016 - med rettelser
På grund af fejl i revisionsrapporten er tallene i tabellen rettet efter udsendelse af dagsorden.
De tilrettede tal er markeret med fed

Udvalget skal tage stilling til indstilling nr. 3 ud fra denne nye tabel.


Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der fokuseres på at rette fejlene i taksterne for 2015 og i takster og tilskud for 2016. Administrationen anbefaler derfor, at kommunen betaler den for meget opkrævede takst for 2015 tilbage til forældrene. Det kan ske i 1. kvartal 2016 og foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Desuden anbefaler administrationen, at takster for forældrebetaling og tilskud til private institutioner ændres jf. revisionens beregning. De nye forældrebetalingstakster meldes ud til forældrene inden 1. december 2015.

Det nye beregnede tilskud til private institutioner for 2016 gælder fra 1. april 2016. Fra januar til marts 2016 får de private institutioner tilskud svarende til 2015 niveauet.


Lovgrundlag
LBK nr.167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) § 31 og 32

Økonomi
jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag
Bilag til BØR 26.11.2015 (version rettet for fejl og vedhæftet protokollen fra Børneudvalgets møde den 26.11.2015): BDO Kommunernes Revision: Notat om gennemgang af takster for forældrebetaling i dagpasning for årene 2014-2016
Dok.nr. 2015/37673 004

Denne version af bilag var vedlagt dagsorden den 20.11.2015. Versionen indeholder fejl.
Bilag til BØR 26.11.2015: BDO Kommunernes Revision: Notat om gennemgang af takster for forældrebetaling i dagpasning for årene 2014 - 2016 Dok nr. 2015/37673 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at beslutte, at kommunen tilbagebetaler for meget betalt forældrebetaling for 2015
2. at beslutte, at finansiere tilbagebetalingen af kassebeholdningen
3. at beslutte nye takster og tilskud for 2016, jf. kolonne NY TAKST og NYT TILSKUD i tabel 2 og 3 i sagsfremstillingen

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Ny Tabel 3: Forskel i tilskud til private institutioner 2016 (rettet p.g.a. fejl i revisionsrapport.
De rettede tal er markeret med fed)

Det anbefales, at give en bevilling på 3.384.508 kr.,- for at budgettet svarer til det politiske godkendte serviceniveau.

Der foretages en genberegning af faktoren på 1,6 i budgetlægningen for 2017.

Der optages en sag på et fremtidigt udvalgsmøde vedr. sammenlignelige nøgletal på dagtilbudsområdet.

Fremadrettet vil den faktiske lønudvikling indgå som et parameter i budgetlægningen.

Det kan oplyses at lønnen til fastansatte indeholder udgifter til f.eks. feriepenge og løn under sygdom.

Der vil indgå en oversigt over fordelingen af pædagoger/medhjælpere på 60/40 - i kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet.

For: A, G, O, og V (6)
Undlod at stemme C (1)
Tiltrådt





69. 4. budgetopfølgning 2015, Børneudvalget
00.30Ø00 - 2015/27112

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2015.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2015:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Særlige forhold vedrørende implementering af budget 2015-2018
Udvalgene har løbende haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder siden november 2014, hvor de besluttede konkrete tiltag, der skal sikre, at budgetterne bliver overholdt.

Alle udvalg har tidligere besluttet en række tiltag, som skal klare budgetudfordringerne. I denne budgetopfølgning skal de vurdere, om de fortsat forventer, at tiltagene kan imødegå udfordringerne.

Børneudvalget har 02.11.2015 fået en orientering om status i sagen.

Budgetopfølgning for Børneudvalget

Samlet konklusion
Administrationen forventer et merforbrug på 22,1 mio. kr. i regnskab 2015 på Børneudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra budgettet på 3,6 procent. Yderligere forventes der overførsler til 2016 på 11,0 mio. kr.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger. Det forventede merforbrug er delvist imødekommet ved tiltag på en række andre udvalg. Tiltagene beløber sig til ialt på 14,9 mio. kr. - jf. Økonomiudvalgets beslutninger d. 18.3.15 og d. 7.4.15. På resten søges der tillægsbevilling på 19,3 mio. kr.

På tværs af det samlede børneområde er det en forbedring af resultatet på 5,6 mio i forhold til BO3. Specifikt på området "Undersøgelse og socialfaglig indsats" er resultatet forbedret med 12,7 mio. kr. siden BO3. Forbedringerne skyldes primært mere præcise data samt, at der kan ses en effekt af de økonomiske handleplaner.
Det er endvidere forventningen, at det samlede resultat for 2015 vil blive bedre end ved regnskab 2014. Også som følge af de indsatser der har været arbejdet med.

I forhold til BO3 er der i denne budgetopfølgning følgende ændringer til effekter af handleplaner og sparekrav:

• I det samlede forventede resultat er effekter af "Implementering af budget 2015-2018" indregnet med 2,9 mio. kr. mod 6,1 mio. kr. ved BO3.

• Effekten af handleplanen på det socialfaglige område er indregnet i det forventede forbrug, i modsætning til tidligere.

I forhold til det forventede merforbrug for 2015 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede opmærksomhedspunkter og forudsætninger:

• Det samlede forventede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Forebyggende foranstaltninger, en række centrale udgifter på skoleområdet samt stigende udgifter på skolernes egen indsats på specialområdet.
• På de ovennævnte områder og især i forhold til anbringelsesområdet er det forventningen, at resultatet for 2015 vil blive bedre end ved regnskab 2014. Forbedringen i det forventede resultat skyldes, at udgifterne til anbringelser er faldet, at der er kommet styr på refusioner i forhold til integrationsområdet og øgede refusionsindtægter fra særligt dyre enkeltsager.
• På flygtningeområdet forventes der en række yderligere udgifter til modtageklasser, sprogstimulering og økonomiske fripladser i forbindelse med det stigende antal flygtninge. Disse er også indregnet i det samlede resultat.

• For så vidt angår forventningen til forbruget på de enkelte dagtilbud, dagplejen, skoler og fritidsordninger er der taget udgangspunkt i den økonomiopfølgning, der foregår løbende.
  
• Forventningen til øvrige udgifter såsom fællesudgifter, administration samt indtægter er fremkommet ved en kombination af fremskrivning af forbrug fra økonomisystemet og individuelle dispositionsregnskaber.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Børneudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Unge
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på Unge:



Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Undersøgelse og socialfaglig indsats
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på Undersøgelse og socialfaglig indsats:



Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug på 7,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Den væsentligste ændring i forhold til forventningen ved BO3 er, at forventningerne til anbringelsesudgifterne er faldet med 10,9 mio. kr. Ligesom der er en forventning om øgede indtægter til de teams, der leverer interne ydelser vedr. misbrug til unge og til voksenområdet på Sundhedsudvalgets område. Denne indtægt svarer til ca. 1,5 mio. kr.

I denne budgetopfølgning kan der således - især i forhold til anbringelsesområdet ses at handleplanerne har haft effekt. En effekt der først kan ses nu, hvor administrationen har fået et samlet overblik over ændringerne på anbringelsesområdet som følge af bedre registreringer på området.

I budgetaftalen 2016-19 er der lagt op til et styrket samarbejde mellem Center for Børn og Unge og Center for Social og Sundhed om de såkaldte overgangssager. Målet med dette samarbejde er at sikre et grundlag for fremadrettet solid og sikker styring gennem fælles retningslinier og praksis hvad angår håndteringen af både børnesager ift. "yngre børn" hvor nogle befinder sig i en gråzone og forudsigelse af overgangssager ved det 18. år. Med overblikket og fælles praksis skabes mulighed for fokus på handlinger med det formål at nedbringe udgiftsniveauet via tidlig og korrekt indsats på sigt .
Som led i det styrkede samarbejde vil der primo 2016 blive udarbejdet en tværgående analyse af omfanget og karakteren af de såkaldte overgangssager.

Læring og undervisning
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på Læring og undervisning:



Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug på 18,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Væsentligste ændringer i forudsætningerne i forhold til BO3 er, at effekten af forslagene i "Implementering af budget 2015-2018" kun bidrager med 2,9 mio. kr. i forhold til 6,1 mio. kr. i BO3. I øvrigt henvises til punkt nr. 65 på Børneudvalgets møde d. 2.11.15, hvor der er lavet en status på "Implementering af budget 2015-2018". Desuden er der sket en stigning i forventningerne til udgifter til kompentenceudvikling på ca. 3 mio. kr. De resterende 4 mio. kr. kan forklares ved øgede udgifter til 2 modtageklasser samt større udgifter til privatskoler og den interne forsikringsordning end antaget ved BO3. På SP-området forventes der desuden at blive brugt 0,4 mio. kr. mindre end forventet ved BO3.

På denne ramme er der både i budgetaftale 2014-2017 og 2015-2018 afsat midler til "Udvikling af læringsmiljøer". For nærmere beskrivelse af projektet henvises til bilag 1.

Sundhed og forebyggelse
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på Sundhed og forebyggelse:



Som det fremgår af illustrationen forventes der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

På denne ramme er der både i budgetaftale 2014-2017 og 2015-2018 afsat midler til "Udvikling af den forebyggende familieindsats". For nærmere beskrivelse af projektet henvises til bilag 1.

Stabs- og støttefunktioner
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på Stabs- og støttefunktioner:



Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet mindreforbrug på 4,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er ingen væsentlige ændringer i forhold til sidste budgetopfølgning. Mindreforbruget skyldes stadig en kombination af en forventning om, at puljen - "Kompetenceudvikling-inklusion" ikke forventes anvendt fuldt ud, mindreforbrug af lønsum i team Rådgivning, support og undersøgelse samt et merforbrug af lønsum i teamet Børne og Unge sekretariatet.

Flygtninge
Gribskov Kommune skal modtage 118 personer ifølge regeringens flygtningekvote for 2015. Flygtningene kommer til kommunen frem til marts 2016. Ud over modtagelse af flygtninge, vil der komme en række familiesammenføringer. Det giver kommunen en række merudgifter. Forskellige ordninger finansierer udgifterne og sikrer kommunen kompensation for de samlede udgifter.

Gribskov får flere af indtægterne fra ordningerne med et til tre års forsinkelse. Derfor taber kommunen likviditet det enkelte år.

Der skal søges om tillægsbevillinger til flygtningeomkostningerne i denne BO. Der skal dog kun søges svarende til omkostningerne i 2015, da de fremadrettede udgifter til flygtninge vil blive indarbejdet i udvalgenes budgetter gennem en bevillingsmodel, hvor budgetterne automatisk tilpasses til antal flygtninge.

For Børneudvalget ansøges om en tillægsbevilling på 5,8 mio. kr. på flygtningeområdet, som stammer fra øgede udgifter vedr.:

• Modtageklasser for unge
• Modtageklasser for børn
• Kørselsudgifter
• Sprogstimulering

Der vil i sagsfremstilingen af BO4 til Økonomiudvalget/Byrådet være en samlet opgørelse af de forventede økonomiske konsekvenser af modtagelse af flygtninge. For et samlet overblik henvises til denne sag.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Tillægsbevillinger
Af det samlede forventede merforbrug inkl. forventede overførsler på Børneudvalget søges der tillægsbevilling på 19,3 mio. kr. som finansieres af kassebeholdningen.
Tillægsbevillingen fordeles med 0,2 mio. kr. på Ungerammen, 23,2 mio. kr. på Læring og undervisning, -0,2 mio. kr. på Sundhed og forebyggelse og endelig -4,0 mio. kr. på Stabs- og støttefunktioner.

Omplaceringer mellem rammer
Der foreslås flyttet 0,6 mio. kr. til gruppeordningen på Ungdomsskolen fra SP under Læring og Undervisning.

Omplaceringer mellem udvalg
Der søges omplaceringer for 14,9 mio. kr. fra puljen på drift på Økonomiudvalgets områder - som er etableret til imødegåelse af udgifter på Børneudvalget. Omplaceringerne fra denne pulje er fordelt med 7,1 mio. kr. til undersøgelse og socialfaglig indsats og 7,8 mio. kr. på Læring og undervisning.

I forbindelse med "Implementering af budget 2015-2018" besluttede Børneudvalget på deres møde 12.05.2015 at lukke Ramsager. Der søges om en omplacering på 0,1 mio. kr. i 2015 fra Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget til Undersøgelse og socialfaglig indsats.

I forbindelse med at lærerne har opsagt deres medarbejder PC-aftale pr. 01.08.2015 er der under IT området opnået en besparelse vedrørende bredbånd på 36.000 kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Besparelsen foreslås overført til Læring og Undervisning fra Centre under Økonomiudvalget.

Der forventes et merforbrug på befordring af skoleelever, som primært vedrører kørsel til special undervisning og modtageklasser. Det samlede merforbrug forventes at være 1,5 mio. kr. i 2015 som søges omplaceret til Kørsel under Det Tekniske Område.

I forbindelse med udmøntning af strategisk investeringspulje - Digital borger er der udvalgt en række projekter, der understøtter aktiviteter til fremme af digitale borgere og digitalt erhvervsliv og giver mulighed for effektiviserings- og produktionsforbedringer. Der søges derfor overført 0,3 mio. kr. i 2015 til Læring og Undervisning fra Puljer, ØU.



Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 769 af 09-06-2015 §40, stk. 2 og 3

ØkonomiBevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

BilagBilag 1: BØR 26.11.2015 Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok. nr. 2015/27112 015


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Børneudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Børneudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Unge	610.000
   Læring og Undervisning	-610.000

Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Unge		227.000
   Undersøgelse og socialfaglig indsats	7.192.000
   Læring og undervisning	6.612.000	23.238.000
   Sundhed og forebyggelse		-170.000
   Stabs- og støttefunktioner		-4.017.000

2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2016	2017	2018	2019
   Læring og undervisning	87.000	87.000	87.000	87.000

Beslutning

1. Godkendt
2. Godkendt
3. Godkendt
4. Godkendt




70. Status på skolebuskørslen
17.21P00 - 2015/25767

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om finansieringen af udsættelsen af dele af ændringen i serviceniveauet i skolebusordningen.

Ændringen i serviceniveauet for skolebus betyder, at forældre til børn i 0.-6. klasse fortsat kan vælge den almindelige skolebus fremfor Movia indtil 1. januar 2017. Det får betydning for den besparelse, som ændringen i serviceniveauet skulle give i 2016. Børneudvalget skal derfor træffe beslutning om en kompenserende besparelse.

Sagens baggrund
Byrådet besluttede 08.10.2015 at holde fast i den tidligere beslutning om at øge mulighederne for at skolebørn benytter offentlig transport. Der skal dog sættes tid af til implementering.

Frem til 1. januar 2017 sker der følgende ændringer i det serviceniveau Børneudvalget tidligere har besluttet:

• Kørselsberettigede elever i 0.-6. klasse kan søge om skolebuskort til almindelig skolebus, eller om Movia skolekort. Elever i 7.-9. klasse kan, som udgangspunkt, kun søge om Movia skolekort.
• Kørselsberettigede elever fra 0. - 4. klasse må ikke have busskift på ruten til og fra skole, medmindre der vælges Movias skolekort. Elever fra 5. - 10. klasse må maksimalt have ét busskift på ruten fra hjem til skole og et skift fra skole til hjem.

Ændringerne er trådt i kraft pr. 9. november 2015.

Sagens forhold

47% af børnene har søgt om alm. skolebus igen
Byrådet besluttede 08.10. 2015, at forældre til børn i 0.-6. klasse igen kunne vælge den almindelige skolebuskørsel (med Prebens Minibusser) til deres barn, indtil 1. januar 2017.

Fristen for "omvalg" var den 23. oktober. Af de 165 børn i 0.-6. klasse der fik udstedt et Movia Skolekort i forbindelse med skolestart i august 2015 har forældrene til 78 børn valgt almindelig skolebus fremfor Movia. Det svarer til 47 %, altså lidt under halvdelen. Det kan ses i tabellen nedenfor.

Antallet af "omvalg" er forskelligt fra skole til skole, og markant højest på Bjørnehøjskolen.
Andelen er over 100 % på Bjørnehøjskolen, og det skyldes, at der er forældre til befordrings-
berettigede børn, der ikke oprindeligt har søgt om Movia Skolekort, men som nu søger om
almindelige skolebuskort til deres barn.

	Antal udstedte Movia skolekort 2015/2016 (0.-9. klasse)	Antal udstedte Movia skolekort 2015/2016 (0.-6. klasse)	Antal børn der har ansøgt om alm. skolebus igen	Andel børn der har ansøgt om alm. skolebus igen
Bjørnehøjskolen	52	36	46	128%
Nordstjerneskolen – Ramløse	4	2	0	0%
Nordstjerneskolen – Helsinge	59	4	0	0%
Gilbjergskolen – Blistrup	39	39	10	26%
Gilbjergskolen – Parkvej	45	45	15	33%
Gilbjergskolen – Rostgårdsvej	65	0	0	0%
Gribskolen – Græsted	27	4	1	25%
Gribskolen – Tingbakken	29	29	3	10%
Sankt Helene Skole	7	6	3	50%
I alt	327	165	78	47%

Omfanget af "omvalg" får betydning for den besparelse, som omlægningen til større brug af Movia skulle give.

Børneudvalget skal finde kompenserende besparelse
Besparelsen på de 750.000 kr. er indarbejdet i Teknisk Udvalgs budget for 2016, men da dele af besparelsen ikke kan opnås, skal Børneudvalget finde en kompenserende besparelse.

Beløbet som Børneudvalget skal finde, er i første omgang beregnet ud fra forskellen mellem, hvad et barn i almindelig skolebus koster i gennemsnit, set i forhold til et barn der kører med Movia.

Et skolebusbarn koster i gennemsnit ca. 9.700 kr. om året, og et barn, der kører med Movia, koster i gennemsnittet ca. 1.700 kr. om året, altså en forskel på 8.000 kr. om året.

Forskellen i pris gange med antallet af børn der har valgt om (8000 kr. x 78 børn) er 624.000 kr. Det beløb fratrækkes den budgetlagte besparelse på 750.000 kr., således at besparelsen i 2016 nedskrives til 126.000 kr. Hermed skal Børneudvalget finde 624.000 kr. i kompenserende besparelse et andet sted på Børneudvalgets ramme.

Viser det sig, at den reelle besparelse bliver større end 126.000 kr., så bliver beløbet som Børneudvalget finder i kompenserende besparelse sat ned.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Administrationen peger på, at de 624.000 kr., der skal findes som kompenserende besparelse i 2016, findes på Pulje til kompetenceudvikling på skolerne. Puljen har et årligt budget på 2.592.000 kr. og anvendes primært til fælles kompetenceudvikling for medarbejdere i skolerne.

Puljen til kompetenceudvikling er ikke forbrugt fuldt ud i 2015. Det skyldes primært at nogle aktiviteter i skoleåret 15/16 først anvendes i 2016. De uforbrugte midler fra 2015 søges overført til 2016. Administrationen vurderer derfor, at budgettet for 2016 godt kan finansiere ændringen af serviceniveauet for skolebuskørslen dette ene år, da der tilføres uforbrugte overførte midler til kompetenceudvikling fra 2015.

Anbefaling
Administrationen peger på, at de 624.000 kr. der skal findes som kompenserende besparelse i 2016 findes på Pulje til kompetenceudvikling på skolerne.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 665 af 20/06/2014
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Økonomi
De 624.000 kr. der ikke opnås i besparelse på at flere børn kører med Movia findes som kompenserende besparelse i 2016 på Pulje til kompetenceudvikling på skolerne (ramme 33720). Puljen har et årligt budget på 2.592.000 kr. og anvendes primært til fælles kompetenceudvikling for medarbejdere i skolerne.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at de 624.000 kr. til udsættelse af implementering af "flest mulige børn kører med Movia" finansieres af Pulje til kompetenceudvikling på skolerne i 2016

Beslutning

Tiltrådt
Børneudvalget besluttede at de 624.000 kr. til udsættelse af implementering af "flest mulige børn kører med Movia" finansieres som en tidsmæssig forskydning af Pulje til kompetenceudvikling på skolerne i 2016




71. Serviceniveau og interne tilbud på specialundervisningsområdet
00.16A00 - 2015/28048

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Sagen vedrører tiltag, der har til formål at nedbringe den vækst, som rammen for specialundervisning har haft de seneste år. Tiltagene består af to dele; et politisk godkendt serviceniveau der indebærer, at interne tilbud anvendes i så bredt omfang som muligt, og en justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud, der er nødvendig for at kunne realisere serviceniveauet.

Hvis Børneudvalgets tiltræder administrationens indstillinger, vil tiltagene blive sendt i høring i relevante instanser med henblik på endelig beslutning i Børneudvalget d. 11. januar 2016.

Baggrund
Tiltagene er et resultat af det arbejde, som Børneudvalget igangsatte d. 16.03.2015 med vedtagelsen af "Faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde".

Handleplanen har til formål at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling og reducere det merforbrug, der blandt andet har været på specialundervisningsområdet. For eksempel har der været en markant stigning i antallet af børn visiteret til tilbud uden for almenklasserne fra 194 børn i skoleåret 2013-2014 til 243 børn i skoleåret 2014-2015.

Antallet forventes væsentligt mindre for skoleåret 2015-2016, men udsvinget har vist behov for en øget styring af visitation til tilbud udenfor almenklasser samt øget anvendelsen af interne tilbud.

Sagens forhold
Sagens omdrejningspunkt er tiltag til fremme af anvendelse af interne specialundervisningstilbud, når tilbud udenfor almenklasse er nødvendigt.

Serviceniveau med henblik på en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling
Inklusion i lokalmiljøer og interne tilbud bør af flere årsager prioriteres frem for eksterne tilbud. For det første er det nationalt som lokalt i Gribskov Kommune et væsentligt princip, at børn og unge, der har behov for en særlig indsats skal tilbydes foranstaltninger, der er mindst mulige indgribende i deres dagligdag og så vidt muligt sker i eget nærmiljø. Endvidere giver anvendelse af interne tilbud bedre muligheder for opfølgning på indsatser og større indflydelse på løbende kvalitetsudvikling af disse. Endelig er eksterne specialundervisningstilbud ofte dyrere end interne tilbud.

Administrationen indstiller derfor til Børneudvalget, at vedtage et serviceniveau for visitation til specialundervisning, der betyder, at børn, der har behov for specialundervisning, så vidt muligt visiteres til et internt tilbud.

Et sådant serviceniveau vil altid være vejledende, da de enkelte visitationer altid skal behandles ud fra et individuelt skøn. Gribskov Kommune vil fortsat i særlige tilfælde skulle visitere til eksterne tilbud, da nogle problematikker kræver så specialiserede tilbud, at de ikke vil være fagligt og økonomisk mulige at oprette internt.

Udvikling og justering af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud
For at kunne leve op til det foreslåede serviceniveauet skal de interne tilbud have den nødvendige kapacitet og kvalitet til at rumme de elever, der ellers skulle visiteres til eksterne tilbud.

Som følge af handleplanen er der derfor nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at revidere de interne specialundervisningstilbud. Tilbudene er blevet gennemgået med henblik på justering og udvikling, således at det fremadrettet i højere grad vil være muligt at visitere til interne tilbud fremfor eksterne.

Gennemgangen af eksisterende tilbud har omfattet:

• Skolehuset (placeret på Nordstjerneskolen i Ramløse)
• Femgårdsvej (placeret på Sankt Helene Skole i Vejby)
• Idrætsvej (placeret på Gilbjergskolen)
• Læsecenter (placeret på Nordstjerneskolen i Helsinge)
• Specialklasserne (placeret på Gribskolen i Græsted)
• 9. Y (fremover 7.-9.Y, placeret på Nordstjerneskolen i Helsinge)

Arbejdsgruppen foreslår en justering og udvikling, der kan sammenfattes under følgende overskrifter:

• Udvidelse i målgruppens alder (Skolehuset og Femgårdsvej)
• Udvidelse af målgruppen/tilbuddets omfang (Idrætsvej)
• Præcisering af eller justering i tilbud (Læsecenter, Specialklasserne og 9.Y)

Udvidelserne i målgruppens alder og omfang vil træde i kraft pr. 1. august 2016. For de tilbud hvor der kun er tale om mindre justeringer eller præciseringer, f.eks. i målgruppebeskrivelsen, er disse allerede gældende.

Etablering af nyt tilbud
Byrådet tiltrådte d. 26. oktober 2015 etablering af et nyt 10. klasses tilbud på Uddannelsescentret i Helsinge med virkning fra d. 1. august 2016. Ud over den almene og den erhvervsrettede 10. klasse vil det omfatte et 11. skoleår i almenmiljøet beregnet til den type elever, der har behov for støtte og/eller specialundervisning. Disse elever har hidtil måtte visiteres til et eksternt tilbud, når de har ønsket et 11. skoleår:

Af Bilag 1 fremgår en uddybende oversigt over de enkelte tilbuds målgrupper og kapacitet i dag og som foreslået pr. 1. august 2016.

Arbejdsgruppen arbejder på at færdiggøre konkrete servicebeskrivelser for de enkelte tilbud, som er væsentlige for at kunne imødekomme det foreslåede serviceniveau. Servicebeskrivelserne vil blive sendt i høring i de relevante instanser og administrationen vil forelægge det samlede materiale for Børneudvalget incl. høringssvar på mødet d. 11. januar 2016.

Vurdering
Administrationen vurderer, at serviceniveauet vil være afgørende for at sikre en inkluderende praksis ifht. børnene og for at kunne styre udgifterne på specialundervisningsområdet. Samtidig vil serviceniveauet gør det muligt at foretage en større grad af opfølgning på tilbuddene og løbende udvikle kvaliteten af disse.

For at kunne følge det foreslåede serviceniveau vurderer administrationen, at det samtidig vil være nødvendigt at justere og udvikle Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud. Det er nødvendigt at foretage ændringer i såvel kapacitet som indhold i de eksisterende tilbud, hvis de skal kunne rumme flere af de elever, der ellers ville blive visiteret til eksterne tilbud.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at vedtage et serviceniveau, der indebærer, at interne specialundervisningstilbud anvendes i så bredt omfang som som muligt.

Administrationen anbefaler endvidere, at Børneudvalget godkender den foreslåede justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud.


Lovgrundlag
LBK nr 655 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven) § 3 stk. 2, § 20 stk. 2 samt § 22

Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/14 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Strategi for inklusion for børne- og ungeområdet i Gribskov Kommune


Økonomi
Udgifterne til justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud skal finansieres af de besparelser, der vil følge af omlægning af indsatser fra eksterne til interne tilbud.

Jf. bilag 2 har administrationen foretaget en beregning af besparelsespotentialet på baggrund af en vurdering af, hvor mange pladser der kan etableres internt frem for at købe dem eksternt.

Det samlede estimerede besparelsespotentialet fremgår som følger:

I beregningen af besparelsen i 2016 indgår udgifter til investering i bygningstilpasning.

Høring
Denne sag samt servicebeskrivelser sendes i høring i de relevante LU og skolebestyrelser den 27. november, hvis Børneudvalget godkender administrationens indstillinger. Materialet vil endvidere blive sende i høring i handicaprådet. Servicebeskrivelser og høringssvar forelægges Børneudvalget til endelig beslutning 11. januar 2016.

Bilag
Bilag 1: Justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud Dok. nr. 2015/28048 011
Bilag 2: Estimerede besparelser og beregningsforudsætninger Dok. nr. 2015/28048 012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At godkende at det fremlagte serviceniveau sendes i høring med henblik på endelig beslutning i Børneudvalget 11. januar 2016
2. At godkende at den foreslåede justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud sendes i høring med henblik på endelig beslutning i Børneudvalget 11. januar 2016

Beslutning

1. Godkendt
2. Godkendt





72. Deltidspladser i daginstitutioner
28.06P00 - 2014/31835

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at beslutte, om det fortsat skal være muligt at få en deltidsplads i en fuldtidsinstitution i Gribskov Kommune. Muligheden for en deltidsplads i en fuldtidsinstitution har kørt som et pilotprojekt i 2015. Hvis Børneudvalget beslutter, at ordningen skal fortsætte, skal Børneudvalget også tage stilling til, om ordningen skal udvides til at gælde andre daginstitutioner, hvis de ønsker det.

Sagens baggrund
Et etårigt pilotprojekt med deltidspladser i fuldtidsinstitutioner er blevet gennemført i 2015. Det blev besluttet af Børneudvalget 08.09.2014. Forslaget om deltidspladser kom oprindeligt fra LM's Børnehus' bestyrelse, der oplevede en efterspørgsel efter deltidspladser fra forældrene.

Pilotprojektets formål var at afsøge forældrenes behov for deltidspladser. Det kunne f.eks. være forældre, der går hjemme på barsel og ønsker, at et søskendebarn kan beholde tilknytningen til sin daginstitution, selvom familiens behov og økonomi ikke rækker til en fuldtidsplads. Det kunne også være forældre, som i dag benytter en fuldtidsplads, men som reelt kun har behov for en deltidsplads i en periode.

Daginstitutionerne LM's Børnehus, Helsinge Børnehuse, Bakketoppen og Græsted Børnehuse har deltaget i pilotprojektet.

Før pilotprojektet gik i gang var der kun mulighed for at få en deltidsplads i kommunens deltidsinstitution Søborg Private Børnehave. Søborg Private Børnehave er en selvejende daginstitution, normeret til 16 børn, og med en daglige åbningstid fra 07:45-13:30.

Sagens forhold
Pilotprojektet har kørt i fire daginstitutioner med tilhørende afdelinger. Pilotinstitutionerne har haft et fast antal deltidspladser, udover normeringen. Deltidspladserne kan benyttes 25 timer/ugen og tildeles de forældre, der ønsker det efter "først til mølle-princippet".

Pilotinstitutionernes økonomi har været forudsigelig, idet at det faste antal deltidspladser ligger ud over det normerede antal fuldtidspladser. Deltidspladser erstatter altså ikke fuldtidspladser, men supplerer fuldtidspladser.

Normeringen til en deltidsplads har været cirka halvdelen af normeringen til en fuldtidsplads. Forældrebetalingstaksten har på samme måde udgjort cirka halvdelen.

LM's Børnehus har haft en fast åbningstid for deres deltidspladser i tidsrummer 8.30-13.30, i de øvrige pilotinstitutioner har forældrene haft mulighed for selv at lægge timerne efter aftale med institutionen.

Hvor mange børn har haft deltidsplads?
15 børn har haft deltidsplads i løbet af 2015. Det svarer til ca. 3 % af de indskrevne børn i pilotinstitutionerne.

Se hvordan deltidspladserne har været benyttet i denne tabel:

	Antal deltidspladser	Antal deltidsbørn i løbet af året	Heraf – kommer fra fuldtidsplads	Heraf - kommer fra pasning hjemme
LM's Børnehus	3	4	2	2
Helsinge Børnehuse	5	6	5	1
Bakketoppen	5	2	2	0
Græsted Børnehuse	5	3	3	0
I alt	18	15	12	3

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser

Økonomien i deltidspladser
Det er en forudsætning for ordningen med deltidspladser i fuldtidsinstitutioner, at den er udgiftsneutral for Børneudvalgets ramme.

Børn, der går fra en fuldtidsplads til en deltidsplads, er en besparelse på Børneudvalgets ramme, mens børn der går fra pasning hjemme til en deltidsplads er en merudgift for Børneudvalgets ramme. Antallet af børn der kommer fra en fuldtidsplads og kommer fra pasning hjemme kan ses ovenfor i tabellen i sagsfremstillingen.

I 2015 var der flere børn der gik fra fuldtidsplads til deltidsplads, end fra pasning hjemme til deltidsplads. Ordningen giver derfor overskud i år, men det kan være omvendt næste år. Man kan også forestille sig, at enkelte fuldtidsbørn var blevet meldt helt ud, hvis deltidsplads i deres institution ikke havde været en mulighed. Den viden har vi ikke på nuværende tidspunkt. I så fald er de gået fra ikke at koste noget på rammen, til at koste svarende til en deltidsplads.

Det er administrationens vurdering at udsving mellem årene i mer- eller mindreforbrug på deltidspladser, vil være det samme som for fuldtidspladser.

Pilotinstitutionerne ønsker at fortsætte med deltidspladser
De deltagende pilotinstitutioner melder alle tilbage, at ordningen med deltidspladser har fungeret godt, og at de ønsker at fortsætte ordningen. Ordningen er primært blevet brugt af børn, hvis mor eller far har været hjemme på barsel med en søskende, og den har gjort det muligt for børnene at bevare relationerne til legekammerater og de voksne i institutionen i perioden med deltid. De fleste børn har kun haft deltidsplads i en kortere periode. Den overvejende del af børnene i deltidspladser kommer fra fuldtidspladser i samme institution, som det kan ses i tabellen ovenfor.

Hvis Børneudvalget beslutter, at ordningen med deltidspladser skal fortsætte og udbredes, vil administrationen udarbejde administrative retningslinjer for ordningen. For eksempel, for hvor stor en andel deltidspladser må udgøre af det samlede antal pladser. De administrative retningslinjer vil bygge på pilotinstitutionernes erfaringer.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at ordningen med deltidspladser fortsætter for pilotinstitutionerne, og at andre daginstitutioner kan tilslutte sig ordningen, hvis deres bestyrelser beslutter sig for det. Bestyrelsen beslutter det normerede antal deltidspladser og åbningstid for deltidspladserne i institutionen indenfor rammerne af de administrative retningslinjer

Lovgrundlag
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) § 3 stk. 2


Økonomi
Udgiften til deltidspladser ligger samme sted som udgiften til fuldtidspladser i daginstitutioner. Delrammen hedder Dagtilbud og ligger på rammen for Læring og Undervisning i Børneudvalgets budget.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at beslutte at LM's Børnehus, Helsinge Børnehuse, Bakketoppen og Græsted Børnehuse fortsætter ordningen med deltidspladser
2. at beslutte at andre daginstitutioner kan indføre ordningen, indenfor de administrative retningslinjer, hvis de ønsker det.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt




73. Gilleleje Læringsområde - Placering
17.00G00 - 2015/36189

Sagsfremstilling
Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at anbefale Plan- og Miljøudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler beslutning om placering af Gilleleje Læringsområde.

Baggrund
Sagen har sidst været behandlet i Byrådet 22.06.2015 hvor det blev besluttet at udskyde beslutningen til efter budgetforhandlingerne i oktober 2015.
I budgetaftalen 2016-2019 er der afsat 99,5 mio. kr. til projektet.

For at projektet kan komme videre til næste fase, er det afgørende at Vækst- og Skoleudvalget beslutter hvilke anbefalinger, der skal sendes videre til beslutning om placeringen af Gilleleje Læringsområde i relevante fagudvalg samt til Økonomiudvalget og Byrådet.

Det er tidligere drøftet om hvorvidt dagtilbud skal indgå i Gilleleje Læringsområde. I denne sagsfremstilling er taget udgangspunkt i at Gilleleje Læringsområde består af en 3-sporet skole fra 0. - 9. klasse.

Sagens forhold
Nedenstående vurdering af de to områder Parkvej og Gilleleje Syd 2 er tidligere forelagt for relevante fagudvalg samt for Byrådet den 22.06.2015. Nederst for hvert område er tilføjet et afsnit der redegøre for konsekvensen af de ændrede budgetforudsætninger.

Parkvej
Den grundlæggende fordel ved en placering af læringsmiljøet på den eksisterende matrikel på Parkvej er, at området allerede er en del af byens planlægning og er derfor indpasset i byen. Der vil også kunne bygges videre på den gode kobling, der allerede er til idrætsområdet og derved styrke den endnu mere.

Desuden vil en del af infrastrukturen (parkeringspladser, stier og koblinger til resten af byens infrastruktur) kunne genanvendes. Der vil eventuelt også være mulighed for at genanvende dele af udearealerne.

Den største ulempe ved at placere Gilleleje Læringsområde på den eksisterende matrikel er at det giver behov for genhusning af elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en 1 ½ - 2 årig periode. Det vil betyde ekstra-omkostninger og kan give et udfordret læringsmiljø og arbejdsklima for de ansatte.

Arealet er bundet af eksisterende infrastruktur og placeringen af idrætsfaciliteterne på grunden jf. bilag 1, herved mistes en del fleksibilitet i forhold til udformning af byggeriet og eventuel senere udvidelse samt for udearealerne. Fleksibiliteten i forhold til den videre planlægning og evt. kommende udbygning af idrætsfaciliteterne indskrænkes desuden, såfremt man vælger at bygge læringsområdet her.

Tilføjet efter budgetaftalen 2016-2019
Hvis det vælges at bygge i etaper, vil genhusning ikke skabe problemer. Elever på 7.-9. klassetrin kan fortsætte skolegangen på Rostgårdsvej og elever fra 0.-6 klasse samt fritidsordningen kan flyttes rundt i bygningen under ombygningen.

Gilleleje Syd 2
Fordelene ved denne matrikel er, at den er stor og en optimal udformning af byggeriet og placering på grunden muliggøres herved - ligesom en eventuel senere udvidelse af læringsområdet f.eks. med et 4. spor. Byggeriet vil altså ikke være bundet af eksisterende infrastruktur eller lignende. Desuden muliggøres store og naturmæssigt varierede udearealer, som kan underbygge koplingen mellem bevægelse og læring.

Herudover er det en væsentlig fordel ved valg af denne placering, at skolen ikke skal genhuses i byggeperioden.

Der gøres opmærksom på at området i dag er udpeget til fremtidigt boligområde. Denne udviklingsmulighed vil skulle findes et andet sted, såfremt placeringen vælges.

For dele af arealet gælder, at der er udfordringer med oversvømmelser, samt at det indeholder naturtyper, der er beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Det skal desuden nævnes, at der her er større sandsynlighed end på eksisterende matrikel for, at der skal bruges ekstra-ressourcer og tid på arkæologiske undersøgelser.

Den største ulempe ved placering på bar mark er, at der vil være større udgifter til etablering af infrastruktur (parkering, stier, vejtilkoblinger og lignende) samt til byggemodning (eksempelvis tilslutningsudgifter, jordbundsprøver mv.) Endvidere vil der være større afstand til det eksisterende idrætsområde set i forhold til en placering på eksisterende matrikel. Afstanden til det eksisterende idrætsområde er dog ikke større end, at hallen fortsat kan anvendes i skolens idrætsundervisning. Koplingen til det eksisterende idrætsområde vil kunne skabes via broer over åen.

Tilføjet efter budgetaftalen 2016-2019
Den store udfordring for denne placering, er at den forudsætter nybyggeri. Med det nuværende budget vil det alt andet lige betyde, at der ikke kan bygges en 3-sporet 0.-9 skole i den kvalitet der hidtil har været ønske om.


Anbefaling
Administrationen anbefaler at Gilleleje Læringsområde placeres på eksisterende matrikel på Gilbjergskolen, afd. Parkvej.


Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.15


Økonomi
I Budgetaftale 2016-2017 er der afsat 99,5 mio. kr. til projektet.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalg, Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte at:

1. Gilleleje Læringsområde, indeholdende en 3-sporet skole fra 0. - 9. klasse, skal bygges på eksisterende matrikel Gilbjergskolen, afd. Parkvej

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 17-11-2015:

1. Anbefales med den ændring, at "indeholdende 3-sporet skole fra 0-9 klasse" udgår af indstillingen

Beslutning

For: A, G, O, og V (6)
Undlod at stemme C (1)
Anbefales.

Præcisering: Børneudvalgets anbefalede at følge Vækst- og Skoleudvalgets anbefaling om at beslutte indstillingen med den ændring, at "indeholdende 3-sporet skole fra 0-9 klasse" udgår af indstillingen. Præcisering er indskrevet i protokollen den 1. december 2015




Efterretningssager

74. Proces for kvalitetsrapport og dialogmøder
00.22A00 - 2014/39226

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at blive orienteret om proces for dialogmøde med brugerbestyrelser og kvalitetsrapporter for skole og dagtilbud.

Baggrund
Byrådet besluttede fem langsigtede mål for børn og unges læring og trivsel den 27. januar 2014, som en del af Læringsreformen i Gribskov Kommune. Børneudvalget skal følge op på, hvor langt skoler og dagtilbud er i forhold til at nå de langsigtede mål for børn og unges læring og trivsel.

Byrådet skal i lige år senest i marts måned godkende en kvalitetsrapport for skolevæsenet. Dette er bestemt i folkeskoleloven og er en ændring i forhold til tidligere, hvor kvalitetsrapporten skulle udarbejdes hvert år.

Folkeskoleloven kræver også, at Børneudvalget hvert år holder to dialogmøder med repræsentanter for skolebestyrelserne.
Børneudvalget holder også hvert år to dialogmøder med repræsentanter for forældrebestyrelserne i dagtilbud.

Sagens forhold
Børneudvalget vil få oplysninger om hvor langt skoler og dagtilbud er med at nå målene for børn og unges læring og trivsel. Oplysningerne vil indgå i en kvalitetsrapport for skoler og en kvalitetsrapport for dagtilbud.

Det første af årets dialogmøder med bestyrelserne vil handle om skoler og dagtilbuds resultater i de to kvalitetsrapporter.

Dialogmøde om mål og resultater
Formålet med dialogmødet er, at Børneudvalget kan få forældrenes syn på rammerne for og udviklingen i skoler og dagtilbud, og høre forældrenes ideer til det videre arbejde i skoler og dagtilbud.

Dialogen vil tage udgangspunkt i skoleområdet og dagtilbudsområdets resultater på mål for børn og unges læring og trivsel.

Dialogmødet med bestyrelserne vil ligge i forlængelse af mødet i Børneudvalget den 11. januar 2016 i tidsrummet 17.30 til 20.30.
Repræsentanter for forældrene fra både skolernes og dagtilbudenes bestyrelser vil deltage i mødet.
Som forberedelse til mødet vil Børneudvalget og bestyrelserne få udleveret de opgørelser af resultater, der senere skal indgå i kvalitetsrapporterne.

De input, der kommer fra dialogmødet, vil blive indarbejdet i kvalitetsrapporterne som kommentarer og input til det videre arbejde. De vil være en del af rapporterne, når de skal godkendes af Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådets i februar-marts 2016.

Det andet årlige dialogmøde med bestyrelserne vil blive holdt for bestyrelser for skoler og dagtilbud hver for sig. Administrationen forventer, at det andet dialogmøde mellem Børneudvalget og forældrebestyrelser i dagtilbud vil blive holdt allerede i foråret. Mødet vil handle om læring og kvalitet i dagtilbud. Tidspunkt og indhold for mødet med skolebestyrelserne er ikke fastlagt endnu.

Kvalitetsrapporter for skole og dagtilbud
Børneudvalget får denne gang to kvalitetsrapporter. En for skoler og en for dagtilbud. Børneudvalget skal godkende de to rapporter på møde den 22. februar 2016.

Kvalitetsrapporterne vil indeholde de lovpligtige opgørelser på skoleområdet og de opgørelser, der i dag er metoder til at udarbejde, omkring mål for børn og unges læring og trivsel.


Lovgrundlag

LBK nr. 665 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven) § 40a og 46a

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orientering om proces for dialogmøde med brugerbestyrelser og kvalitetsrapporter for skole og dagtilbud til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt




75. Attraktive Lokalsamfund: Inddragelse af interessenter
17.00G00 - 2015/35254

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering.

Børneudvalget bliver orienteret om den forestående proces for inddragelse af interessenter i de lokalsamfund som projektet Attraktive Lokalsamfund indeholder: Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby.

Sagens baggrund
I Budgetaftalen 2016-2019 er det besluttet at fortsætte arbejdet med Attraktive Lokalsamfund.

Børneudvalget besluttede på udvalgsmødet den 2. november 2015 ikke at behandle administrationens fremlagte forslag til det videre arbejde med etableringen af Attraktive Lokalsamfund. Børneudvalget ønskede en tættere dialog med lokalsamfundene samt en yderlige kvalificering af økonomien i projektet Attraktive Lokalsamfund. Administrationen er derfor startet på planlægning af inddragelsesprocesser i de tre lokalsamfund Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby.

Sagens forhold

Workshops

I foråret 2014 blev der afholdt brede dialogmøder i Blistrup, Esrum/Esbønderup og Ramløse. Fremmødet var ca. 50 deltagere på hvert møde. Deltagerne var repræsentanter fra lokale foreninger, borgere, skole- og daginstitutionsledere, kulturinstitutioner og erhvervsliv. Desuden deltog repræsentanter fra Center for Børn og Unge, Center for Kultur, Fritid og Turisme, og Center for Plan, Klima og Trafik samt flere repræsentanter fra Byrådet. Der har yderlige været dialog og inddragelse af både Lokaludvalg, bestyrelser og ledelser.

Administrationen er i nu gået i gang med at planlægge dialog med de tre lokalsamfund Blistrup, Esrum/Esbønderup og Vejby. Dialogerne vil bestå af workshops, hvor centrale emner fra første runde af dialogmøderne, der blev afholdt i 2014, vil blive brugt som afsæt til den videre dialog. Workshoppene planlægges til at blive afholdt januar 2016.

Der vil igen blive inviteret bredt til dialogmøderne gennem:

• Skole- og Børneintra
• Lokalforeninger
• Idrætsforeninger
• Kulturforeninger
• Lokal pressen
• Kommunens hjemmeside

Dialogmøder forår 2014
Ved ønske om orientering om input og opsamlinger fra sidste runde af dialogmøder kan læses følgende dagsordner fra Børneudvalgsmødet den 2. juni 2014:

• Blistrup: Attraktivt Lokalsamfund (børneby)
• Esrum/Esbønderup: Attraktivt Lokalsamfund (børneby)
• Ramløse: Attraktivt Lokalsamfund (Børneby)
• Overordnet: Attraktivt Lokalsamfund (børneby)

Borgergruppe
Ved dialogmøderne vil der blive mulighed for at tilmelde sig lokale brugergrupper. Brugergruppen skal som udgangspunkt bestå af ledere, medarbejdere, forældre og borgere. Brugergruppen vil komme til at kommentere på og komme med ønsker, behov og ideer til rådgivers projektforslag og hermed sikre, at lokale ideer til udvikling af lokalsamfundet så vidt muligt indtænkes i de lokale områder.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Administrationen vurderer at en ny dialogproces og nye brugergrupper i lokalområderne giver mulighed for de enkeltes områders ønsker, behov og ideer til, hvordan netop deres lokalområde bliver et attraktivt lokalområde kan re-indtænkes (Blistrup og Esrum/Esbønderup) og indtænkes (Vejby) i arbejdet med at etablere attraktive lokalsamfund.
Konsekvens af at gennemføre nye dialogmøder er, at processen for igangsættelse af arbejdet i de tre lokalområder bliver yderlige udskudt.

5. Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget tager orienteringen til efterretning


Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)
LBK nr 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven)
LBK nr 665 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven)

Økonomi
Budgettet for 2016-2017 for Attraktive Lokalområder ser ud som følger

Forventes overført fra 2015 9 mio. kr.
Lånefinansieret midler 7 mio. kr.
I alt i budgetaftalen 16 mio. kr.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget,
1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
Tiltrådt




76. Midtvejsstatus for samarbejdaftale med Musikskolen
17.02G00 - 2015/34151

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får midtvejsstatus og den videre proces for samarbejdsaftalen med Musikskolen til orientering.

Byrådet besluttede den 27.10. 2014 en toårig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen. Det blev vedtaget, at aftalen skulle evalueres efter ét år. Den toårige aftale udløber med udgangen af juni 2016.

Børneudvalget får en midtvejsstatus på samarbejdsaftalen med henvisning til, at der ikke er grundlag for at gennemføre en evaluering på nuværende tidspunkt. Midtvejsstatus beskriver de første erfaringer med samarbejdet. Derudover redegør administrationen for den videre proces, der skal føre til en samarbejdsaftale, der kan gælde for juli 2016 og frem.

Baggrund
Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og musikskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med musikskoler og ungdomsskoler. Ifølge loven er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Musikskolen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

I Gribskov er skolereformen med læringsreformen udvidet til en bredere målgruppe fra 0-18 år. Samarbejdsaftalen afspejler den bredere målgruppe. Det betyder, at Musikskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet (jf. bilag 1).

Sagens forhold

Midtvejsstatus
Formålet med samarbejdet er at kombinere Musikskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer for at skabe øget trivsel og læring for alle børn og unge.

Den ambitiøse samarbejdsaftale har i det første år primært fungeret som et afsæt til at afprøve mulige projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik. Det første år er således fortrinsvis brugt på at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve forskellige aktiviteter i henholdsvis folkeskoler og dagtilbud (jf. bilag 2).

De første erfaringer fra samarbejdet mellem Musikskolen, folkeskolerne og dagtilbud fremhæver, at der på sigt er potentiale for et berigende samarbejdet for alle parter. Samarbejdsparterne understreger, at samarbejdet helt naturligt kræver tilvænning og et større kendskab til hinanden for at få øje på flere muligheder og ressourcer hos hinanden. I forlængelse heraf er det vigtigt, at der fremadrettet arbejdes med at skabe en fælles kultur, hvor man gensidigt byder ind med ideer til samarbejdet.

Videre proces
Samarbejdsaftalen er indgået for en toårig periode (1. august 2014 - 30. juni 2016) . I slutningen af aftaleperioden vil aftalens parter deltage i en intern evaluering. Med afsæt i erfaringerne fra samarbejdets første to år, vil aftalens parter drøfte, hvordan det fremtidige samarbejde mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen bedst gribes an.

Efter aftalens udløb fastsætter Byrådet mål og rammer for samarbejdet med Musikskolen for juli 2016 og frem.

Administrationen fremlægger primo juni forslag til mål og rammer for samarbejdet med Musikskolen for juli 2016 og frem.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 665 af 20/06/2014) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3

Økonomi
5% (2% til dagtilbudsområdet og 3% til skoleområdet) af det kommunale tilskud til Musikskolen anvendes til understøttende undervisning i skoler og til at udvikle og afprøve tiltag i dagtilbud.


Bilag
Bilag 1: Samarbejdsaftale med Musikskole. Dok. nr: 2015/34151 002

Bilag 2 : Eksempler på samarbejde mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskole. Dok. nr. 2015/34151 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning, idet udvalget gerne ser at tilbuddet udvikles og anvendes mere




77. Midtvejsstatus for samarbejdsaftale med Ungdomsskole
17.02G00 - 2015/34160

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget får midtvejsstatus og den videre proces for samarbejdsaftalen med Ungdomsskolen til orientering.

Byrådet besluttede den 27.10.2014 en toårig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen, der skal evalueres efter ét år. Den toårige aftale udløber med udgangen af juni 2016.

Børneudvalget får en midtvejsstatus på samarbejdsaftalen med henvisning til, at der ikke er grundlag for at gennemføre en evaluering på nuværende tidspunkt. Midtvejsstatus beskriver de første erfaringer med samarbejdet. Derudover redegør administrationen for den videre proces, der skal føre til en samarbejdsaftale, der kan gælde for juli 2016 og frem.

Baggrund
Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og ungdomskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med ungdomsskoler og musikskoler. Ifølge loven er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Ungdomskolen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

I Gribskov Kommune er skolereformen med læringsreformen udvidet til en bredere målgruppe fra 0-18 år. Samarbejdsaftalen afspejler den bredere målgruppe. Det betyder, at Ungdomsskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet (jf. bilag 1).

Sagens forhold

Midtvejsstatus
Formålet med samarbejdet er at kombinere Ungdomsskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer for at skabe øget trivsel og læring for alle børn og unge.

Den ambitiøse samarbejdsaftale har i det første år primært fungeret som et afsæt til at afprøve mulige projekter, inden for folkeskolens fag og den understøttende undervisning. Det første år er således fortrinsvis brugt på at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve forskellige aktiviteter i henholdsvis folkeskoler og dagtilbud (jf. bilag 2).

De første erfaringer fra samarbejdet mellem Ungdomsskole, folkeskolerne og dagtilbud fremhæver, at der på sigt er potentiale for et berigende samarbejdet for alle parter. Samarbejdsparterne understreger, at samarbejdet helt naturligt kræver tilvænning og et større kendskab til hinanden for at få øje på flere muligheder og ressourcer hos hinanden. I forlængelse heraf er det vigtigt, at der fremadrettet arbejdes med at skabe en fælles kultur, hvor man gensidigt byder ind med ideer til samarbejdet.

Videre proces
Samarbejdsaftalen er indgået for en toårig periode (1. august 2014 - 30. juni 2016) . I slutningen af aftaleperioden vil aftalens parter deltage i en intern evaluering. Med afsæt i erfaringerne fra samarbejdets første to år, vil aftalens parter drøfte, hvordan det fremtidige samarbejde mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomskolen bedst gribes an.

Efter aftalens udløb fastsætter Byrådet mål og rammer for samarbejdet med Ungdomsskolen for juli 2016 og frem.

Administrationen fremlægger primo juni forslag til mål og rammer for samarbejdet med Ungdomsskolen for juli 2016 og frem.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 665 af 20/06/2014) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3

Økonomi


Bilag
Bilag 1 BØR 26.11.15: Samarbejdsaftale med Ungdomsskole Dok. nr: 2015/34160 002

Bilag 2 BØR 26.11.15: Eksempler på samarbejde mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomskole. Dok. nr: 2015/34160 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning, idet udvalget gerne ser at tilbuddet udvikles og anvendes mere






Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
05:40 PM