Børneudvalget

Publiceret 23-09-2015

Onsdag den 23-09-2015 kl. 14:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
53 Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019
54 Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde
og specialundervisning
55 Rammeaftale 2016 - Styringsaftale
56 Serviceniveauer på det socialfaglige område
57 10. klasses tilbud
58 Administrationsgrundlag for selvejende daginstitutioner
59 Status på skolebuskørslen

Efterretningssager
60 Skolebuskørsel - anmodning om sag fra Det Konservative Folkeparti

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Steen Pedersen

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
- Status på økonomien på det specialiserede område - evt. ændringer ift. BO3
- Orientering om tilbuddet Femgårdsvej på Sankt Helene Skole
- Orientering om ansøgning til Socialstyrelsen - Boråsmodellen/Sverigesmodellen
- BY tog på mødet d. 31/8 til efterretning, at Nick Madsen var indvalgt som nyt ordinært medlem af børneudvalget. Med dette er Nick madsen endeligt konstitueret som næstformand

Åbne

53. Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019
00.30Ø00 - 2015/26064

Sagsfremstilling
Indledning
Børneudvalget behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019 og for at anbefale en beslutning om takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 10. september foretaget 1. behandling af budget 2016 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgettet for 2016-2019 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Derudover er der indarbejdet budget til de "iboende udfordringer", der har været i budgettet på børne- og social- og sundhedsområdet samt alle de fagudvalg der er berørt af flygtningeområdet, se bilag 1. Formålet med administrationens budgetoplæg er at fremlægge et retvisende og solidt budgetgrundlag.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.

Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set et merforbrug i administrationens budgetoplæg. Således vil der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget være et underskud på det skattefinansierede område på ca. 20 mio. kr., men på grund af nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat et kassetræk på ca. 26 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2016 på 70 mio. kr. til et overskud i 2019 på 44 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. For det første er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte. Der er således budgetteret med udgifter i 2016 på 30 mio. kr. og indtægter herfra i 2019 på ligeledes 30 mio. kr. For det andet er der i budgetoplægget indlagt store besparelser, der først implementeres fra 2017, således der er tid til at arbejde med større tiltag på tværs af områder. Besparelserne er stigende over budgetperioden.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, dels på grund af kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden efterhånden som de foreslåede besparelser slår igennem. Det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.

Budgetoplægget uddybes i bilag 1 "Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019" og i bilag 2 "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Børneudvalget
Nedenfor beskrives de ændringer, der er på Børneudvalgets område:

Ændringer som følge af ny lovgivning:

Støtte til netværksplejefamilier
Den 21. april 2015 vedtog Folketinget Lov nr. 529 af 29. april 2015 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Med lovændringen forpligtes kommunerne til at tilbyde den fornødne faglige støtte til netværksplejefamilier samt familier, der har adopteret et barn eller ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien.
Støtten kan bestå af samtaler med fagpersoner på området eller kurser eller undervisning, der kan støtte familien i at imødekomme barnets eller den unges behov.

Udgifterne til faglig støtte har en stigende udgiftsprofil, der afspejler, at der årligt vil komme flere ind i ordningen indtil det permanente niveau nås i 2033.
Budgettet er således reguleret med 0,2 mio. kr. i 2016 og frem.

Tilbagerulning af gensidig forsørgerpligt
Lov nr. 1522 af 27. december 2014 udmønter aftalen om Finansloven for 2015 på kontanthjælpsområdet. Aftalen indebærer en tilbagerulning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp, højere boligsikring til unge par med børn, adgang til særlig støtte for 25-29 årige og ophævelse af midlertidig huslejehjælp samt ingen fradrag for lejeindtægter i uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Lovændringen medfører et større rådighedsbeløb, som betyder at der vil blive tildelt færre økonomiske fripladser og dermed flere indtægter i forældrebetaling.
Budgettet er reguleret med -66.000 kr. i 2016 og -106.000 kr. fra 2017 og frem.

Ændringer som følge af iboende udfordringer:

Udfordringer på det specialiserede børneområde
Udviklingen på det specialiserede børneområde udfordrer kommunens budgetgrundlag. Derfor er der tilført 19,5 mio. kr. i 2016 og 6 mio. kr. i 2017 med henblik på at skabe et retvisende budget på det specialiserede børneområde. Samtidig skal der arbejdes intenst med modgående foranstaltninger og stram styring. Konsekvensen af denne indsats er lagt ind med en reduktion i budgettet på 2 mio. i 2018 og 8 mio. kr. i 2019.

Flygtninge
Der er ligeledes udfordringer på flygtningeområdet. I det administrative budgetoplæg er der ikke indarbejdet en budgetregulering. Der lægges derimod op til, at der etableres en central pulje hvorfra det enkelte udvalg via objektive tildelingskriterier kan få tildelt midler efter behov. Der arbejdes stadig på principperne og de er endnu ikke endeligt fastlagt.

Teknisk ændring:
Der har været skærpet stillingskontrol og budgettet på en vakant stillinger skal realiseres og besparelsen tilgår Produktiv velfærd. Budgettet reguleres med -408.000 i 2016 og frem.

Ændringerne fremgår af bilag 2 "Budget 2016-2019 - taloversigter".

Takster for 2016
Administrationen har beregnet forslag til takster på Børneudvalgets område på baggrund af budgetoplægget for 2016. Taksterne for 2016 kan ses i bilag 3 "Takster 2016 for Børneudvalgets område"

Forældrebetalingsandelen er 25% af bruttodriftsudgiften pr. plads for dagpleje og daginstitutioner.

Den videre proces i budgetarbejdet i 2015
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2016-2019 er der planlagt følgende politiske forløb:

1. oktober 2. behandling i Økonomiudvalget
8. oktober 2. behandling i Byrådet

Budget 2016-2019 har været i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 11. september-22. september. Høringssvarene samles og behandles direkte i Økonomiudvalget.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
Bilag 1: ØU 10.09.2015: Kopi: Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019 - august 2015. Dok.nr. 2015/26064 004

Bilag 2: ØU 10.09.2015: Kopi: Budget 2016-2019 - taloversigter. Dok.nr. 2015/26064 003

De to dokumenter herover er udleveret i forbindelse med budgetseminaret, og de bedes medbragt til mødet.

Bilag 3: BØR 23.09.2015: Takster 2016 på Børneudvalgets område. Dok.nr. 2015/26064 010

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende takster for Børneudvalgets område jf. bilag 3.

Beslutning
1. Taget til efterretning

2.

Ændringsforslag fra Konservative til godkendelse af takster
Konservative ønsker at prisen for dagpleje sænkes med samme procentsats som institutionerne.
For: C (1)
Imod: V, A, G, O (6)
Ændringsforslaget ikke godkendt

Administrationens forslag 2 blev anbefalet.
For stemte: V,A,G,O (6).
Imod: Ingen
Undlod: C (1)

54. Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
27.00Ø00 - 2015/21337

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 26.06.2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination.

Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

Til trods for, at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi
De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:

Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene.
Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i Hovedstadsregionen vil være et centralt element.

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016
Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.

Bevæggrunden for valget af temaet er først og fremmest at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der indgår i valget af det særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen.

Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden har man tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor.

Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen.

Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der derfor være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen.

Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil afhænge af det input, som kommer fra kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang.

For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces:

Initial inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideer og ønsker til strategien.
Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og fælles målsætninger.
Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region Hovedstaden både på administrativt og politisk niveau.
Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR Hovedstaden.
Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den tværgående strategi. Fælleskommunalt sekretariat vil udarbejde et kommissorium til behandling i Embedsmandsudvalget ultimo 2015.

Revurdering af de mest specialiserede tilbud
I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen, ”nødbremse-modellen”. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. Samarbejdsmodellen giver driftsherrerne for de ni mest specialiserede tilbud mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. En evt. henvendelse behandles indledningsvis i den permanente task force. Derudover revurderer den permanente task force årligt i forbindelse med Udviklingsstrategien i forhold til, hvorvidt tilbuddene 1) fortsat opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud og 2) opfylder de krav, som de mest specialiserede tilbud forventes at opfylde.
Den faste task force var samlet på møde 31.03.2015:

Ingen af driftsherrerne til de ni mest specialiserede tilbud havde fremsendt en anmodning om særlig behandling.
Task forcen vurderede, at alle ni tilbud fortsat lever op til de 6 kriterier og indstillede derfor, at alle ni tilbud indgår i Udviklingsstrategi 2016 som mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale samarbejdsmodel.
Task forcen vurderede, at de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2015 på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til Udviklingsstrategi 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Byrådet at tiltræde udviklingsstrategien for 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning med bemærkning om, at Udviklingsstrategien understøtter og hænger sammen med aktuelle fokusområder i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Økonomi
-

Høring
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Handicaprådet bemærker, at strategiens fokusområder ligger fint i tråd med Gribskov Kommunes fokusområder.

Handicaprådet bemærker med glæde en forbedret læsevenlig af de udsendte materialer i forhold til opsætning - skrifttype, skriftstørrelse og layout. Rådet peger samtidig på behov for at arbejde med sproget. Teksten er - rent sprogligt - svær at læse og forstå på grund af mange fagudtryk og meget høje lixtal.

Bilag
Bilag: Opsummering af Udviklingsstrategi 2016 (læsevenlig version) (2015/21337 003) (4 sider)

Læsevejledning:
Supplerende til "Opsummering af udviklingsstrategi 2016" vedhæftes nedenunder den fulde tekst af "Udviklingsstrategien". Dokumentet vedhæftes af hensyn til de interesserede, der ønsker uddybende oplysninger. Dokumentet er ikke bilag i forhold til Udvalgets behandling af sagen.

SSU 09.09.2015: Udviklingsstrategi 2016 (læsevenlig version) (2015/21337 002) (26 sider)

Er man interesseret i at læse bilag 1-6 til Udviklingsstrategien, kan man finde bilagene på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2016. Disse bilag udgør ikke bilag i sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

at godkende Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af 22 september 2015
1. Anbefalet

Beslutning
1. Anbefalet

55. Rammeaftale 2016 - Styringsaftale
27.00G00 - 2015/24031

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 26.06.2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

Styringsaftalens formål er at lægge rammen for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængig af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Styringsaftale 2016
Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.
Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:

1) Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24.04.2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016:

Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med pris- og lønreguleringen minus 1 procent i forhold til prisniveauet i 2014.
Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

2) Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015:

Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelse indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:

Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.
Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.

3) Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen (jf. bilag):

Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste rammer for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt (2014-2015), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde.
Den nye reviderede fælles visitationsaftale betyder, at borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser selv kan henvende sig til et kommunikationscenter og anmode om en udredning. Den enkelte kommune kan dog indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles visitationsaftale. Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen. Kommunikationscentre kan iværksætte udredning baseret på en konkret vurdering af pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere, der er udredt inden for løbende 12 måneder, med mindre der er sket væsentlige ændringer i borgerens situation. Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for 15 arbejdsdage efter modtaget udredning.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at tiltræde Styringsaftalen for 2016.

Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at udgiftsgrundlagene for de sociale tilbud fastsættes i overensstemmelse med nedenstående gennemgang og at beslutte takster for 2016 som fremlagt i bilag med oversigt over takster, takstgrundlag m.v.

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven (BEK nr. 3 af 12/1/2015).

Økonomi
Kulmination på budgetanalyser af de sociale tilbud
Administrationens oplæg til takster for 2016 er kulminationen på budgetanalyser af de sociale tilbud, der har været arbejdet med siden 2014. Analysearbejdet er lavet i tæt samarbejde med de sociale tilbud. Der har været særlig fokus på de tilbud som kommunen i sin tid overtog fra amtet, jf. strukturreformen. Formålet med budgetanalyserne har blandt andet været

at skabe bedre gennemsigtighed omkring økonomien i tilbudene,
at skabe mulighed for at sammenligne udgiftsniveauer på tværs af tilbud, samt
at skabe grundlag for at kunne lave et kvalificeret oplæg til udgiftsgrundlag og takster for de sociale tilbud for 2016, herunder at kunne indfri Styringsaftalens mål om, at reducere udgiftsgrundlaget pr. plads pr. dag med én procent fra 2014 til 2016, samlet set.

Budgetanalysearbejdet danner grundlag for administrationens oplæg til takster for 2016, således at Gribskov Kommune overholder Styringsaftalens mål om takstreduktion på 1 procent fra 2014 til 2016. Der lægges op til takststigning for VEGA og at denne holdes uden for krav om takstreduktion på 1 procent under henvisning til teksten i Styringsaftalen, der siger at budgettet, der indgår i takstberegningen, må reguleres som følge af justering af målgruppen, jf. Styringsaftalen side 13 f (bilag).

Analysearbejdet har blandt andet medført:

at budgetter og årsrapporter for de sociale tilbud fremadrettet lever op til Socialtilsynets krav til opstilling af budgetter og årsrapporter, der også giver mulighed for sammenligning af nøgletal på tværs af alle andre tilbud i landet,
at der i økonomien for de respektive tilbud er skabt en skarp adskillelse af økonomien bag basisdriften og økonomien bag særtakster. Det sker med afsæt i at indtægter fra særtakster hidtil har været indregnet i de enkelte tilbuds basisbudget, hvilket ikke er korrekt. Særtakster er et udtryk for et tillæg ud over taksten, som bevilges ad hoc af borgerens handlekommune med afsæt i en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov for indsats. Særtakster er således midlertidige og kan bortfalde. Særtakster skal således ikke indgå som en del af finansieringen af nødvendige antal medarbejdere i basis-grundplan i et botilbud. Dette rettes der op på ifm. fastlæggelse af takster for 2016, så det sikres at taksten kan finansiere udgifterne til basis-grundplan i alle tilbuddene,
at der i udgiftsgrundlagene er indarbejdet effekter af det servicetjek der er lavet af hele det sociale tilbudsområde i forhold til om regler og retningslinier for brugerbetaling følges. I den forbindelse sikres at der opkræves relevant betaling hos den enkelte borger for boligudgifter, tv- og licensbetalinger, befordring mv.
at der på tværs af udgiftsgrundlagene for de sociale tilbud er indarbejdet nøgletal for basis administrations- og aktivitetsomkostninger, udover løn. Eksempelvis er der afsat beløb til dækning af personalets udgifter ifm. rejser/udflugter, deltagelse i pædagogiske måltider, personalets kompetenceudvikling m.v.
at der er indarbejdet udgifter til de årlige betalinger til socialtilsynet, og overheadprocenten samtidig er reduceret fra 7 procent til 6,5 procent, da udgifter til socialtilsynet hidtil har været forudsat afholdt af overheadmidlerne.

Ferierejser
For så vidt angår ferierejser skal borgeren selv betale for sin egen rejse, men alle udgifter til den socialpædagogiske ledsagelse, d.v.s. rejse, ophold, diæter og udflugter m.m. til personalet skal betales af tilbuddet.

Hvorvidt kommunens tilbud skal tilbyde ferierejser i ind- og udland kan fastsættes som en del af kommunens serviceniveau og indregnes i taksten for tilbuddet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilbuddenes målgrupper er meget forskellige, og at borgerne derfor har vidt forskellige ønsker til arten og omfanget af ferierejser, og at tilbuddene derfor tilrettelægger aktiviteterne i f.h.t. borgernes behov og formåen.

I forhold til oplægget til udgiftsgrundlag for de sociale tilbud for 2016 er der indregnet flg. for de døgndækkede tilbud for så vidt angår udgifter til ferierejser:

Videreførelse af hidtidige niveau for Ahornparken. Det er indregnet, at der fortsat er plads til rejse-/koloniudgifter svarende til i gennemsnit 5-7 dage om året. Udover, at dagene væk fra botilbudet er et afbræk fra hverdagen, i lighed med andre borgeres måde at leve på, så betyder dagene, at beboerne får et afbræk fra hinanden i det team de bor i. Det har afgørende betydning for beboernes trivsel, og kan være befriende for den enkelte beboer at få et "helle" fra hverdagens udfordringer / konsekvenserne i et bomiljø, hvor der er borgere med komplekse problemstillinger. Kolonidagene er med til at mindske konfliktrummet mellem borgere i teamet.

Anbefaling om at etablere mulighed for rejser/udflugter på Vega. Det nuværende takstniveau for VEGA giver ikke mulighed for at tilbyde ferierejser. En gang årligt tilbydes grupper af 4-8 beboere en enkeltovernatning på VEGA dagcenters matrikel. I oplægget til takstgrundlag for 2016 er der, i forlængelse af budgetanalysearbejdet, og det af VEGA udtalte behov, indarbejdet, at VEGA får mulighed for rejse-/koloniudgifter svarende til i gennemsnit 5-7 dage om året. Det vurderes at have afgørende betydning for beboernes trivsel og konfliktniveauet, at der etableres mulighed for at skabe rum og ro fra hverdagen.
Videreførelse af hidtidige niveau for Fabianhus. Det er indregnet, at der fortsat er plads til udgifter til at afholde flere endagsture i løbet af året. Herudover afholdes der en til to gange årligt en lille tur af et par dages varighed med 3-5 beboere. Niveauet der er afsat svarer til 2/3 af niveauet for henholdsvis Ahornparken og VEGA.
Anbefaling om at etablere mulighed for udflugter på Kobbel-Husene. Det nuværende takstniveau for Kobbel-Husene giver ikke mulighed for at tilbyde ferierejser. De fleste borgere på Kobbel-Husene vurderes som udgangspunkt alene at magte enkelt-dags -aktiviteter. Alt efter hvad borgerne er kapable til kan der være udsving i hvorvidt der er tale om en dags-aktivitet eller et par dages ferierejse. Der er indarbejdet mulighed for udflugter svarende til 2/3 af niveauet for henholdsvis Ahornparken og VEGA, eller i gennemsnit 3-4 dage pr. år.

Samlet set er der på tværs af de døgndækkede botilbud indregnet 0,5 mio. kr. til at beboerne kan komme på ferierejser (tilbudenes udgifter til at dække rejseudgifter mv. til det medfølgende personale). Niveauet er forskelligt jf. ovenstående gennemgang under hensyntagen til forskel i målgruppe og borgerens ønsker og formåen.

Særlige forhold for de respektive områder
Følgende særlige forhold gør sig gældende specifikt for hvert tilbud, i forhold til
oplægget til takster for 2016.

VEGA: Udgifter pr. plads for de to VEGA-tilbud stiger med hhv. 22 og 32 procent Samlet set stiger udgiftsgrundlaget (inkl. særtakster) med 2,2 mio. kr. ift. aktuelt udgiftsgrundlag. Årsagen hertil er primært, at der er lagt 2,4 årsværk mere ind ift. tidligere for at få grundplanen til at hænge sammen, med henvisning til udviklingen i målgruppen.

Målgruppen på VEGA er voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i svær grad. Borgerne på VEGA er impulsive, behovsstyrede, og har udtalt behov for strukturer og høj grad af genkendelighed. En del af de nuværende borgeres vanskeligheder er over tid blevet tiltagende mere komplekse. Flere borgere på VEGA reagerer i stigende grad med både hurtigere og oftere med udadreagerende og selvskadende adfærd. Denne udvikling i borgergruppen medfører, at der ikke er mulighed for, at medarbejderne er tilgængelige for borgerne i det omfang der vurderes fagligt og pædagogisk at være behov inden for det nuværende takstgrundlag. Eksempelvis reagerer borgerne, når medarbejderne ikke er i stand til at skærme dem mod det som de hver især oplever som svære forstyrrelser, imødekomme deres behov omgående, eller når der opstår kaos i deres egne systemer, ritualer etc. Risikoen for overgreb mellem borgere samt borger og medarbejder er steget.

Antallet af magtanvendelser er steget markant. Det kan ikke præcist dokumenteres, at denne udvikling har afsæt i ovennævnte, men det må ses som en kraftig indikator, da den pædagogiske tilgang er den samme som disse borgere har vist sig trygge ved gennem mange år, ligesom VEGA igennem en årrække har været heldige, i vid udstrækning at have de samme kompetente medarbejderressourcer at trække på.

Også antallet af hændelser, hvor borgere slår, nikker skaller, sparker, bider og river medarbejderne, er steget markant. Ligeledes ses en forværring i forhold til hvor alvorlig adfærden vurderes af medarbejderne.

I oplægget til takstfastsættelse for VEGA er særtakster elimineret og indlagt i basistaksten. Samtidig foreslås taksten adskilt i tre takstniveauer for hvert af de to tilbud (botilbud og dagtilbud) for at få bedre sammenhæng mellem taksten og indholdet i tilbudet afhængig af den enkelte borgers funktionsniveau - og dermed sikre, at køberkommuner betaler ift. borgerens faktiske funktionsniveau uden at skulle pålægges særtakst fordi basistaksten på VEGA er sat for lavt, og ikke kan rumme indsatsen for den enkelte borger. Forskellen i taksten beror på om borgere har behov for:

omfattende kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten undtagelsesvis 1:1 dækning)
vidtgående kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten lejlighedsvis 1:1 dækning)
massiv kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten periodevis 1:1 dækning)

Med de nye takster vurderes VEGA fortsat at være et attraktivt tilbud for køberkommuner, både hvad angår pris og indhold. Til sammenligning har administrationen set på takstniveauet i tilsvarende sociale tilbud for borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i svær grad, der alle arbejder med flere takstniveauer, jf. tabellen nedenfor:

Tabel: Takster for VEGA i forhold til takster for sammenlignelige tilbud

Takster pr. døgn	Botilbud	Dagtilbud
Autismecenter Region Syddanmark	2.015 - 5.545 kr.	613 - 1.435 kr.
Autismecenter Vestsjælland	2.732 - 3.772 kr.	308 - 578 kr.
Gefion	3.168 - 4.419 kr.	679 - 1.383 kr.
VEGA	1.606 - 2.402 kr.	813 - 1.441 kr.

Kobbel-Husene: I 2015 blev der rettet op på en skæv udgiftsfordeling mellem de fire tilbud under Kobbel-Husene. Det er årsagen til de meget store stigningsprocenter fra 2014 til 2016 for de to dagtilbud under Kobbel-Husene (76 procent hhv. 58 procent).

De samlede udgifter for Kobbel-Husene er reduceret med 5,1 mio. kr. (faste priser) fra 2014 til 2016. Den markante udgiftsreduktionen er konsekvens af, at antallet af pladser på Gydevej er reduceret fra 18 pladser i 2014 til 14 pladser i 2016.

Mulighederne for at reducere i lønudgifter til udførende medarbejdere er begrænset, da der ikke kan reduceres 1:1 i antal medarbejdere til grundplanen, når antallet af borgere falder fra 9 borgere (som i 2014) til 7 borgere (som nu) i hvert team. Således er den nødvendige reduktionen, som følge af faldet i indtægtsgrundlaget (antal pladser) sket ved en kombination:

af færre lønudgifter til udførende medarbejdere (2,3 mio. kr.), herunder færre udgifter til eksterne vikarer,
færre udgifter til administrativt personale (0,8 mio. kr.), som dermed bringes på niveau med tilsvarende udgifter i andre tilbud i kommunen, samt
færre udgifter til øvrige driftsudgifter m.v (2,0 mio. kr.), herunder færre udgifter til overhead, som følge af faldende indtægtsgrundlag, færre indtægter fra beboerbetaling, som følge af færre antal beboere på Gydevej og færre udgifter til beregnet forrentning og afskrivning.

Fabianhus: I oplægget til takster for Fabianhus er der indregnet en ekstra nattevagt i forhold til det nuværende takstgrundlag, hvor der kun er midler til én nattevagt. Målgruppen på Fabianhus er voksne mellem 18 og 65 år med alvorlige og langvarige psykiske lidelser, så som personlighedsforstyrrelse, skizofreni, angst og depression, nogle med et misbrug af alkohol og/eller hash. Flere af beboerne har, eller har haft, behandlingsdom. Antallet af beboere er steget fra 12 til 18 i løbet af de sidste to år. I de sidste par år har der været flere episoder, hvor nattevagten har været udsat for vold og/eller trusler, og de pågældende har efterfølgende modtaget krisehjælp. Det har i det seneste par år været drøftet, hvorvidt det er sikkerhedsmæssigt forsvarlig at foretage alene-arbejde på Fabianhus, og der er iværksat flere tiltag i forhold til at øge sikkerheden i form af indførelsen af person-bårne alarmer, et sikkert rum, samarbejde med vagtcentral samt mulighed for at indkalde en ekstra vagt ved vurderet behov. På trods af ovennævnte tiltag, vurderes det nu som nødvendigt, på fast basis, at dække nætterne med to medarbejdere, for at opretholde tryghed og et forsvarligt sikkerhedsmæssigt niveau for beboerne og de ansatte. Til orientering er det fra ultimo august 2015 to nattevagter fast på Fabianhus af hensyn til sikkerheden.

Ahornparken: Taksten for Ahornparken stiger lidt som følge af, at timeprisen for særtakster reduceres for fremadrettet at skabe korrekt overensstemmelse mellem takstniveauet for særtakster og de faktiske omkostninger ved at levere ydelsen. Hidtil har der været et teknisk overskud fra særtakster, som har været med til at finansiere basisdriften, som har været tilsvarende underfinansieret. Dette misforhold rettes der op på med takstberegningen for 2016.

Kirkeleddet 8 / Skipperstræde (udliciterede tilbud): Udgifter pr. plads til Skipperstræde falder med 1,5 procent, og stiger med 0,5 for Kirkeleddet. Umiddelbart er der ikke mulighed for at lade udgifter falde, jf. der er kontrakter herfor. Grunden til at Skipperstræde kan falde er at udgifter til husleje til servicearealer er reduceret ift. tidligere udgiftsgrundlag.

Overholdelse af Styringsaftalen
Som det fremgår af Styringsaftalen 2016, må taksterne fra 2014 til 2016 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus 1 procent i forhold til prisniveauet i 2014. Udviklingen måles som udviklingen i udgifter pr. plads pr. dag, vægtet med udgiftsgrundlaget i procent. Udgiften for et tilbud må godt stige, når blot udgifterne for alle tilbud, samlet set, falder.

Administrationen holder takststigning for VEGA uden for kravet om takstreduktion på 1 procent med henvisning til, at takster gerne må stige i et tilbud jf. Styringsaftalen, når taksten reguleres som følge af justering af målgruppen (jf. bilag 1 side 13 f.).

Når VEGA holdes ude af opgørelsen, er reduktionen fra 2014 til 2016 på 1,01 procent, jf. tabellen nedenfor. Dermed vurderer administrationen at Gribskov Kommune overholder Styringsaftalens mål for udviklingen fra 2014 til 2016.

Det er således lykkes at reducere udgifterne pr. plads samtidig med at der i udgiftsgrundlagene er gjort plads til en ekstra nattevagt på Fabianhus, skabt klar adskillelse mellem basistakster og særtakster, reduceret markant i udgiftsgrundlaget for Kobbel-Husene, til trods for de begrænsede muligheder for at reducere i grundplanerne herfor (lønudgifter).

Tabel: Udviklingen fra 2014 til 2016 (faste priser)

I bilag fremgår de konkrete takster for sociale tilbud i GK for 2016.

Det bemærkes, at taksterne for de sociale tilbud under Hjemmevejledningen og Støtte og Kontakt, er en teknisk fremskrivning af de nuværende takster. I forlængelse af det igangværende arbejde med at udmønte SSU's beslutninger om besparelser på tilbud under Hjemmevejledningen samt Støtte og Kontakt, vil taksterne for 2016 blive revideret. De reviderede takster forventes fremlagt i forbindelse med budgetopfølgningen i november (BO4).

Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 26. august 2015 og i Lokaludvalget for henholdsvis Gribskov Bo- og Støtte, Voksenstøtte, Vega og Kobbel-Husene den 16. september 2015.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Handicaprådet er bekymret for en økonomisk dagsorden om at reducere udgifter på området. Til gengæld ser Rådet det som noget positivt, at der bliver arbejdet på at skabe en større gennemsigtighed omkring takstudvikling. Rådet peger på behov for et solidt videngrundlag om takstfastsættelse, hvis det skal være muligt at sammenligne takstfastsættelse og takstudvikling på tværs af tilbuddene.

Handicaprådet bemærker, at godt samarbejde og solidaritet kommunerne imellem er en vigtig forudsætning for at realisere intentioner i styringsaftalen.

Høringssvar fra Kobbel-Husene og Gribskov Bo- og Støttecenter herunder Ahornparken
Med hensyn til budgetanalysen er det blevet klart hvad budgettet består af. LU'erne har fokus på serviceniveauet i dagligdagen i forhold til taksterne. Dette også set i forhold til at borgerne får følgesygdomme bl.a. relation til deres alder. Med hensyn til Kobbel-Husene særligt fokus på hvad der reelt ligger i taksterne i forhold til hvad der er til serviceniveauet og hvad der afvikles på merforbrug,

LU efterspørger hvilket serviceniveau der ligger indenfor taksterne. LU efterlyser endvidere en beskrivelse for hvilket serviceniveau der skal ydes inden for taksterne i forhold til de enkelte matrikler.

LU har ligeledes fokus på at der ved visitation af borgerne og de ydelser de skal modtage, skal være overensstemmelse med borgernes reelle behov og hjem kommunens forventninger til serviceniveauet i Gribskov Kommune.

Høringssvar fra Voksenstøtte herunder Fabianhus
Generelle bemærkninger høringsmaterialet
Fint med det store forarbejde/analyse der har været i løbet af 2015 ift til udredning af indhold i de forskellige sociale tilbud,
samt hensynstaget ift til de forskellige målgrupper.

Specifikke bemærkninger til høringsmaterialet
Belægningsprocent 100% - Hvert år er der udskiftning, der vil være perioder uden husleje/takst ved fra- og til- flytning-
Fabianhus - Budgettet 2016 øger med udgift svarende til to NV stillinger til 830.000 kr.
Takstfald hvilket svarer til en økonomisk reducering på omkring 1,3 mill om året - samlet set en belastning på budgette på 2,1 mill.

Der er bevidsthed om, at den samlede besparelse på de sociale tilbud på 1% kommer fra Fabianhus overskud.

Høringssvar fra VEGA
Vegas LU udtrykker tilfredshed med:

den gennemarbejdede budgetanalyse, der sikrer stort fokus på efterlevelse af gældende lovgivning , under hensynstagen til de forskellige målgrupper på de sociale tilbud.
indførelse af tre takstniveauer vil betyder at pris retvisende afspejler den enkelte borgers behov.
takstreguleringen vil betyde at arbejdsplanen indebærer øget sikkerhed for både borgere og personale, samt øget kvalitet i opgaveløsningen.

Bilag
SSU 22.09.2015: Styringsaftale 2016 (dok.nr. 2015/24031 006) (22 sider i alt. Siderne 1-6 vurderes at være de vigtigste)

SSU 22.09.2015: Bilag til Styringsaftalen - Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene (dok.nr. 2015/24031 007) (6 sider)

SSU 22.09.2015: Takster sociale tilbud 2016 (dok.nr. 2015/24031 008) (1 side)

Interesserede kan læse alle bilag til Styringsaftalen, som kan findes på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2016.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

at godkende Styringsaftalen 2016
at godkende taksterne for de sociale tilbud for 2016 (jf. bilag)

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af 22 september 2015
1 - 2. Anbefalet

Beslutning
1. Anbefalet
2. Anbefalet

56. Serviceniveauer på det socialfaglige område
00.01Ø00 - 2015/11545

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Børneudvalget skal tage stilling til fem serviceniveauer på det socialfaglige område.

De fem serviceniveauer er en del af det arbejde, som Børneudvalget igangsatte den 16.3 2015 ved vedtagelsen af "Faglig og økonomisk handleplan for det socialfaglige område".

Sagens baggrund
Økonomiudvalget vedtog den 18.3 2015 en faglig og økonomisk handleplan for det socialfaglige område. Formålet med handleplanen er, at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på det socialfaglige område. De forskellige indsatser i handleplanen skal bidrage til at reducere det merforbrug, der har været på det socialfaglige område.

En del af handleplanen er, at der skal udarbejdes serviceniveauer på det socialfaglige område. Serviceniveauerne opsætter Gribskov Kommunes kriterier for tildeling af sociale ydelser i henhold til serviceloven og vil på den måde sikre en bedre faglig og økonomisk styring af tildelingerne.

En arbejdsgruppe har nu færdiggjort fem serviceniveauer til politisk godkendelse. Arbejdsgruppen vil efterfølgende udarbejde serviceniveauer på en række andre udvalgte områder.

Sagens forhold
Det konkrete formål med serviceniveauer er at fastsætte generelle vejledende niveauer for tildeling af støtte til udsatte børn, unge og familier.

De fem serviceniveauer, der indtil videre er færdiggjort, omhandler:

Aflastning
Psykologsamtaler
Støtteperson
Ekstern kontaktperson
Advokatbistand

Serviceniveauer fastlægger som udgangspunkt kommunens administrative praksis på området. De enkelte serviceniveauer er alle udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen på området. Alle sager behandles dog fortsat ud fra et individuelt skøn og serviceniveauerne skal derfor ses som en guideline til sagsbehandlerne.

Serviceniveauerne vil træde i kraft ved nyvisitationer, der enten opstår som følge af en ny sag, eller som følge af en opfølgning på eksisterende sag. Der flyttes ikke børn fra forløb de allerede er visiteret til, med mindre tilbuddet ved en opfølgning viser sig, ikke at leve op til formålet.

Vurdering
Administrationen vurderer, at serviceniveauerne vil være med til at sikre politisk lederskab i forhold til det serviceniveau, som sagsbehandlerne kan følge i deres konkrete sagsbehandling.

Serviceniveauerne vil medføre, at borgerne vil opleve et tydeligt og forhåndsdefineret omfang i de tilbud der bevilges efter servicelovens kapitel 11 til børn og familie i udsatte positioner. Det betyder samtidigt, at borgerne kan opleve begrænsninger i følgende:

Varigheden af forløb
Antallet af gange man kan få et forløb tilbudt
Hvor man kan få forløbet tilbudt
Vilkårene for tilbuddet

I forhold til sagsbehandlingen vil serviceniveauerne betyde en mere styret bevillingspraksis. Det vil lette sagsbehandlerne i deres arbejde og sikre, at tilbuddene ikke bliver unødigt udgiftstunge.

Det er vigtigt, at serviceniveauerne altid administreres i sammenhæng med den vedtagne faglige praksis i Center for Børn og Unge, herunder de faglige metoder, der kan anvendes til vurdering af børn og unges behov for foranstaltninger. Serviceniveauerne må for eksempel ikke bevirke, at der sættes et loft for en tidlige investering, der kan forebygge langvarige eller omkostningstunge foranstaltninger.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at godkende de fem fremlagte serviceniveauer

Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 (Serviceloven): § 138

Økonomi
Arbejdet med serviceniveauer kan bidrage til at nedbringe merforbruget vedr. undersøgelse og socialfaglig indsats. Serviceniveauerne en del af den samlede faglige og økonomiske handleplan, som Økonomiudvalget vedtog 18.3 2015 med henblik på at nedbringe merforbruget.

Der kan dog ikke laves specifikke beregninger på hvor meget serviceniveauerne kan bidrage med ifht at nedbringe udgifter, da serviceniveauerne altid vil være vejledende og sager altid behandles ud fra et individuelt skøn.

Høring
Serviceniveauerne har været drøftet i Center for Børn og Unges Lokaludvalg (LU). Konkrete inputs blev taget til efterretning og der blev foretaget mindre ændringer.

Bilag
Bilag 1 BØR 23.9.15: Serviceniveauer på det socialfaglige område Dok nr 2015/11545 030

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
1. at godkende de 5 serviceniveauer på det socialfaglige område

Beslutning
1. Godkendt, idet der foretages en mindre tekstmæssig præcisering i forslaget vedr. psykologsamtaler

57. 10. klasses tilbud
17.01P00 - 2014/45257

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Byrådet.

Sagen vedrører et forslag til en ny løsning for kommunens 10. klasses-tilbud, herunder både:

den almene 10. klasse
den erhvervsrettede 10. klasse (EUD10)
10. klassestilbud for elever, der i deres 11. skoleår har behov for støtte og/eller specialundervisning.

Arbejdet med 10. klasse indgår i et fælles strategisk arbejde på tværs af Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked og Center for Social og Sundhed. Af hensyn til udbud af tilbud om 10. klasse til næste skoleår, er det dog nødvending at fremlægge sagen vedrørende 10. klassetilbud inden det øvrige strategiarbejde er klar til fremlæggelse.

Sagens baggrund
Gribskov kommune er forpligtet til både at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) og en almen 10. klasse.

Almen 10. klasse
Gribskovs almene 10. klassestilbud tilbydes i dag til alle kommunens unge på uddannelsescentret i Helsinge, hvor modtageklasserne for 14-18 årige også er forankret.
Et faldende elevtal og ændring i tildelingsmodellen for økonomi til 10. klasse betyder, at 10. klasse oplever udfordringer både i forhold til at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø og sikre det lovpligtige udbud af fag.

Der er pt. indskrevet 24 elever i 10. klasse (Se bilag for tidligere års elevtal).

Erhvervsrettet 10. klasse
Den erhvervsrettede 10. klasse blev første gang tilbudt i skoleåret 15/16, hvor Gribskov Kommune har valgt at tilkøbe ydelsen på Erhvervsskolen Nordsjælland. Uddannelsen tilbydes unge, der ønsker optagelse på erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Ligesom den almindelige 10. klasse består erhvervsrettet 10. klasse af en obligatorisk og en valgfri del. I den valgfrie del skal der tilbydes fag og undervisningsaktiviteter, som specifikt introducerer til erhvervsuddannelserne. Samarbejde med en erhvervsskole skal udgøre mindst 30 procent af undervisningstiden.

Der er pt indskrevet 5 elever fra Gribskov på EUD10 på Erhvervsskolen Nordsjælland. Dertil er indskrevet 8 elever på tilsvarende eud 10 tilbud på andre erhvervsskoler i Hillerød.

10. klasse til elever med særlige behov
Derudover arbejdes der i regi af den faglige og økonomiske handleplan (vedtaget af Økonomiudvalget 18.3 2015) med at udvikle lokale tilbud til elever med behov for støtte eller specialundervisning i deres 11. skoleår (10. klasse).

Det vurderes, at elevgrundlaget, der kan rummes inden for et lokalt tilbud på nuværende tidspunkt ligger på ca 5 elever.

Sagens forhold: Forslag til nyt lokalt 10. klassestilbud
På baggrund af viden om elevgrundlag og økonomi for 10. klasse samt intentionerne i den faglige og økonomiske handleplan for det socialfaglige område (se bilag) fremlægger administrationen nedenstående forslag til et nyt, lokalt 10. klassestilbud:

Fysisk placering

De tre 10. klassestilbud forankres alle fysisk og samlet i Uddannelsescentret sammen med modtageklasserne.
Den erhvervsrettede 10. klasse tilrettelægges med 2/3 undervisning lokalt og 1/3 undervisning på Erhvervsskolen i Hillerød.
10. klassestilbuddet til elever med behov for støtte og specialundervisning tænkes sammen med den erhvervsrettede 10. klasse, da det vurderes, at der er sammenfald imellem de to målgrupper.

Ledelse

Det samlede 10. klassestilbud samt modtageklasser fastholdes på uddannelsescentret men forankres administrativt og ledelsemæssigt under Nordstjerneskolen. Dette for at sikre driftsmæssige fordele i forhold til lærernes faglighed, bestyrelsesarbejde og diverse satsninger på skoleområdet.
Der sker en særskilt tildeling til ledelse for 10. klasse og modtageklasser, da dette vil sikre faglig udvikling, tydelig pædagogisk ledelse og derved kvalitet i de forskellige tilbud.

Denne model fremlægges på baggrund af ønsker om:

at styrke det lokale uddannelsesmiljø for 10. klasse i Uddannelsescentret og derved i højere grad tiltrække egne Gribskov unge og evt. unge fra andre kommuner. Med en større andel af elever kan uddannelsesmiljøet styrkes yderligere.
at etablere et praksis- og hverdagsfællesskab mellem modtageklasser og 10. klasse samt mellem eud 10 og 10. klassestilbuddet for elever med støtte og specialundervisningsbehov. Dette fællesskab kan på sigt skabe nogle gode løsninger for de unge. Fx. modtager dygtige elever i modtageklasserne ofte undervisning i enkelte fag i 10. klasse - som en del af deres udslusning på vej til videre uddannelse.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det nye tilbud vil:

styrke den brede vifte af skoletilbud i Uddannelsescentret og dermed sikre større kvalitet i alle tilbud.
styrke lokalt forankrede løsninger og attraktive tilbud til kommunens børn og unge
styrke arbejdet med at få flere unge i Gribskov til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
sikre et lokalt tilbud om en erhvervsrettet 10. klasse til den elevgruppe, der har et særligt behov for støtte og undervisning med henblik på at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående vurdering, at Børneudvalget godkender ovenstående forslag til 10. klassestilbud.

Lovgrundlag
LBK 665 af 20-06-2014 (Folkeskoleloven) § 19 j, Kapitel 2a.
BEK nr 1251 af 27/11/2014 kapitel 2 § 4 og kapitel 3

Økonomi
Ved at lægge op til et samlet, lokalt 10. klassestilbud arbejdes der for at fastholde 10. klasses elever indenfor kommunens egne tilbud samt opbygge en bæredygtig økonomi for det samlede udbud af tilbud.

Det vurderes, at genvinsten ved at kunne rumme elever med støtte og specialundervisningbehov i EUD10 og evt. den almene 10. klasse, vil dække de øgede udgifter ved prioritering af en afdelingsleder og udviklingen af lokale tilbud.
Et samlet, lokalt 10. klassestilbud vil således kunne holdes indenfor rammen af det nuværende budget.

Opbygges et attraktivt miljø vurderes det, at elevgrundlaget styrkes yderligere.

Høring
Sagen sendes i høring i Nordstjerneskolens bestyrelse og LU. Bestyrelsens og LU's høringssvar
vil foreligge inden byrådets endelige godkendelse.

Bilag
Bilag BØR 23.9.15 EUD10 Grundovervejelser Dok nr 2014/45257 028

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at godkende forslag til nyt lokalt 10. klasses tilbud, der indeholder
- den almene 10. klasse
- den erhvervsrettede 10. klasse (EUD10) i samarbejde med Erhvervsskolen i Hillerød

10. klassestilbud for elever, der i deres 11. skoleår har behov for støtte og/eller specialundervisning.

Beslutning
1. Anbefalet

58. Administrationsgrundlag for selvejende daginstitutioner
28.06P00 - 2015/27028

Sagsfremstilling
Introduktion
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter at ændre i det økonomiske tilskud til de selvejende institutioner.

På Børneudvalgets møde 20.04.2015 besluttede Børneudvalget, at der som led i en række besparelser skal ske en ændring i ledelsesstrukturen på skole- dagtilbudsområdet. Børneudvalget skal i denne sag beslutte at ændre tilskud til de selvejende institutioner, så det svarer til en kommunal daginstitution.

Sagens baggrund
Administrationen har udarbejdet en ny ledelsesstruktur på skole- dagtilbudsområdet. For dagtilbudsområdet betyder det, at der i hvert af Gribskovs fem distrikter er en områdeleder, der varetager den overordnede ledelse på dagtilbudsområdet. Områdelederen refererer til centerchefen. På hver dagtilbudsmatrikel vil der være en daglig leder, der refererer til områdelederen. Kommunens distrikter er ikke lige store, så i kommunens to små distrikter (Annisse og Vejby/Tisvilde) vil områdelederen også være FO leder.

Formelt set refererer en selvejende institution via driftsoverenskomsten direkte til Byrådet. I praksis vil den fremadrettede daglige koordinering foregå via områdelederen i det distrikt, institutionen er beliggende i.

Sagens forhold
Gribskov Kommune har følgende fire selvejende institutioner:
- Bjørnegården (90 pladser)
- Sandslottet (100 pladser)
- LM's Børnehus (60 pladser)
- Søborg Private Børnehave (16 pladser)
Sandslottet bor til leje i en kommunal bygning. De øvrige tre institutioner enten ejer deres egen bygning eller lejer sig ind hos private bygningsejere.

De selvejende daginstitutioner modtager i dag tilskud svarende til de kommunale daginstitutioner, som har selvstændig virksomhedsleder. I den nye ledelsesstruktur vil alle kommunale dagtilbudsmatrikler have en daglig leder, men ikke en virksomhedsleder. For at ligestille de selvejende og kommunale daginstitutioner økonomisk foreslås det, at de selvejende institutioner fremover få samme tilskud som en kommunal dagtilbudsafdeling/matrikel.

En ændring i tilskud betyder, at administrationsgrundlaget for daginstitutioner skal opdateres.

Bestyrelserne for de selvejende institutioner har haft mulighed for at indsende deres bemærkninger til denne ændring i administrationsgrundlaget. Evt. indsendte bemærkninger forelægges Børneudvalget på mødet.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget beslutter, at de selvejende institutioner fremover får samme tildeling som en kommunal dagtilbudsafdeling/matrikel, og at administrationsgrundlaget for daginstitutioner opdateres med denne ændring.
Ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2016.

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 167 af 20/02/2015

I vejledning til dagtilbudsloven nr 9109 af 27/02/2015 afsnit 217 står det anført, at selvejende daginstitutioner skal stilles ens med kommunale daginstitutioner med hensyn til modtagelsen af driftstilskud.

Økonomi
Den budgetmæssige ændring af tilskud til de selvejende institutioner udgør samlet set 270.000 kr.

Høring
Bestyrelserne for de selvejende institutioner har haft mulighed for at indsende deres bemærkninger til denne ændring i administrationsgrundlaget. Evt. indsendte bemærkninger forelægges Børneudvalget på mødet.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte
1. at tilskud til de selvejende institutioner ændres, så det svarer til en kommunal afdeling
2. at administrationen opdaterer administrationsgrundlaget med ændringen i punkt 1
Beslutning
1. Godkendt med den ændring, at ændringen træder i kraft fra 1. juli 2016. De selvejende kan hente bistand fra områdeledelsen i det omfang de ønsker det.
2. Godkendt.
59. Status på skolebuskørslen
17.21P00 - 2015/25767

Sagsfremstilling
Introduktion
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at give Børneudvalget en status på opstart af af skolebuskørsel med et ændret serviceniveau. Derudover skal Børneudvalget drøfte og beslutte, om de ønsker at ændre serviceniveau i forhold til antal busskift for de yngste børn.

Det ændrede serviceniveau betyder bl.a., at børn ned til 0. klasse kan have busskifte på vej til og fra skole. Det har der været en del forældrehenvendelser om, både til politikere, administration og til pressen, og denne sagsfremstillingen belyser, hvilke muligheder der er for evt. at ændre serviceniveau i forhold til antal busskift.

Administrationen har, forud for Børneudvalgets behandling af denne sag, sendt en orienteringsskrivelse til skolebestyrelserne. I orienteringsskrivelsen fremgår det, at denne sag kommer på dagsordenen og at skolebestyrelserne har mulighed for at indsende supplerende bemærkninger. Deadline for indsendelse er den 22. september og de supplerende bemærkninger vil tilgå Børneudvalget på mødet.

Sagens baggrund
Børneudvalget besluttede 02.04.2013 at indføre en ny model for elevbefordring, den såkaldte "kombinerede model". Den kombinerede model er kendetegnet ved, at kommunen i højere grad tænker kollektiv trafik ind som løsning i forbindelse med elevbefordringen. Forud for denne beslutning var der gennemført høring af skolebestyrelser og borgerinddragelse.
Processen frem til beslutningen, samt beslutningen om indholdet af den kombinerede model fremgår af bilag 1.

Den nye model trådte i kraft i skoleåret 2014/2015.

På Børneudvalgets møde 20.04.2015 besluttede Børneudvalget en række budgetreduktioner i sagen "Implementering af budget 2015-2018" (punkt 23) herunder en budgetreduktion, der vedrører elevbefordringen. Forud for Børneudvalgets beslutning havde forslagene været i høring blandt de høringsberettigede parter på børne- og ungeområdet. Administrationen modtog i forbindelse med høringen 43 høringssvar, heraf indeholdt 12 høringssvar bemærkninger til ændring af serviceniveau for skolebuskørsel.

De bemærkninger vedrørende skolebuskørsel, der blev indsendt i forbindelse med høringen om budgetreduktioner, er vedlagt i bilag 2.

På Børneudvalgets møde 12.05.2015 besluttede Børneudvalget et ændret serviceniveau. Det betød bl.a. at elever i 0.-9. klasse kun kan søge om Movia skolekort. Kun hvis befordring med offentlig trafik ikke kan lade sig gøre indenfor serviceniveauet, kan eleven søge om skolebuskort til almindelig skolebus. Den maksimale ventetid før første lektion og efter sidste lektion blev ændret fra 20 minutter til 30 minutter, og elever i 0.-9. klasse må have ét skift af transportmiddel til skole og fra skole.

En samlet oversigt over serviceniveauet før og efter ændringen er vedlagt i bilag 3.

Sagens forhold
Status efter de første uger
I de to første uger efter skolestart har der været visse opstartsvanskeligheder med skolebuskørslen. Det betyder for eksempel, at enkelte børn har oplevet ikke at blive hentet som de skulle, at bussen er kørt forbi dem eller, at de ikke har fået lov at komme med bussen. Vanskelighederne vedrører både skolebus der køres af Prebens Minibusser og af Movia.

Skolerne har været i tæt kontakt med de berørte børns forældre og er blevet håndteret den vej, og administrationen har været i tæt dialog med Prebens Minibusser og med Movia i forhold til hurtigst muligt at rette op.

Administrationen har modtaget 7 klager over serviceniveau for skolebuskørsel, heraf er de 6 klager fra Bjørnehøjskolens distrikt.

Ændring i antal børn der kører med Movia og skolebus
Ændringen af serviceniveauet har betydet, at flere befordringsberettigede børn nu får Moviakort til brug i den offentlige trafik.

Nedenstående tabel viser antallet af børn, der kører med skolebus og med Movia i sidste skoleår og i dette skoleår.

Cirka 130 flere børn kører med Movia i skoleåret 2015/2016 sammenlignet med skoleåret før, hvilket svarer til en stigning på 48 %. I det tal er der taget højde for, at antallet af udskolingselever der hele tiden har kørt med Movia, er faldet.
Som følge af det faldende børnetal er hver ny 7. klasse årgang mindre end den 9. klasse årgang, der lige er gået ud. Derfor falder antallet af udskolingselever år for år, og dermed falder antallet af potentielle brugere af Movia i udskolingen også.

Tabel 1. Antal børn med skolebus og med Movia

Skoleåret 2014/2015

Skoleåret 2015/2016*

Antal børn med skolebus
368

183

Antal børn med Movia
279

327

* Opgjort pr. 5. september 2015

Vurdering af trafikfarlige veje
Kommunens administration samler hvert år op på mulige ændringer i trafikfarlige veje. Både dér hvor vejene vurderes at være blevet mere trafiksikre, f.eks. som følge af cykelsti eller hastighedsnedsættelser, og dér hvor vejene vurderes at være blevet mindre trafiksikre. Det er Politiet der foretager vurderingen af vejene. Politiet har den faglige indsigt og kompetence på området og vurderingen sker typisk kun én gang om året, når det passer ind i prioriteringen af Politiets øvrige opgaver.

Gribskov Kommune har et kort over trafikfarlige veje på hjemmesiden, som forældre kan orientere sig i i forbindelse med ansøgning om skolebuskort. Veje i byer og landsbyer hvor der er nedsat hastighed til f.eks. 50 km/t er som oftest ikke vurderet trafikfarlige. Selvom en vej ikke er vurderet trafikfarlig, skal forældre dog vurdere, hvorvidt deres barn i f.eks. 0. klasse er gammel nok til selv at gå til stoppestedet, på samme måde som forældre, hvis børn ikke er befordringsberettigede, skal vurdere, hvorvidt deres barn selv kan gå i skole, eller om de skal følge barnet.

Ansøgning om skolebuskort/Moviakort
Gribskov Kommune har fulgt følgende ansøgningsprocedure for skolebuskort/Moviakort for skoleåret 2015/2016. Ansøgningsproceduren er ikke ny, den foregik på samme måde året før.
- Gribskov Kommune annoncerede medio maj måned 2015 til forældrene, at der var ansøgningsfrist til skolebuskort/Moviakort for skoleåret 2015/2016 den 1. juni 2015. Annonceringen foregik via Ugeposten, SkoleIntra og hjemmesiden.
- Forældrene skal ansøge elektronisk via kommunens hjemmeside.
- Ansøgninger, der er kommet ind lige efter fristen er taget med på lige vilkår, som dem der kom ind før fristen.
- Børn, hvis forældre har ansøgt før 1. juli, har fået udleveret skolebuskort på 1. skoledag.
- Hvis forældre har ansøgt efter 1. juli har de fået den besked, at en forsinket ansøgning betyder, at børnene først kan få deres buskort gældende fra 1. september.
Ansøgninger, der kommer ind i løbet af skoleåret, har ikke virkning fra dag til dag. Her tilbydes kørsel pr. den næste 1. i måneden, hvis ansøgningen er kommet ind inden den 15. i måneden.

Desværre kommer der mange ansøgninger ind lang tid efter fristen, og når skoleåret er gået i gang. Det samme var tilfældet sidste år og det vanskeliggør planlægningsarbejdet. Administrationen overvejer derfor, hvorvidt annonceringen skal foregå anderledes til kommende skoleår.

Fremadrettet tværgående samarbejde om elevbefordringen
Administrationen nedsætter en tværgående arbejdsgruppe på tværs af Center for Børn og Unge og Center for Teknisk og Miljø.

Den tværgående arbejdsgruppe skal frem mod skoleåret 2016/2017 arbejde med, hvordan elevbefordringen kan forbedres og herunder undersøge:
- muligheden for direkte Moviabuslinjer de steder, hvor børn skal skifte bus
- mulighederne for at forbedre busstoppesteder og steder, hvor børn skal krydse veje
- på hvilke skoler, der er behov for et bedre match mellem Moviabus afgange og skolernes ringetider
Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Mange steder kører Moviaruterne på de samme strækninger som skolebusruterne gjorde før og med stort set samme opsamlingssteder. For nogle elever er det dog nyt, at ruten til skolen f.eks. kræver et skift fra én bus til en anden. Det gælder f.eks. børnene, der skal fra Kagerup/Mårum og Skærød til Bjørnehøjskolen og skal skifte bus på Helsinge station.

Det kan oplyses, at 12 tilmeldte børn i 0.-2. klasse har skift af transportmiddel.

Hvis de 12 tilmeldte børn skal køre med skolebus og ikke Movia, vil det koste ca. 90.000 kr./året til indsættelse af en ekstra lille bus (19 pladser)

Anbefaling
Børneudvalget har muligheden for enten at fastholde beslutningen om det ændrede serviceniveau i skolebuskørslen eller at justere serviceniveauet for 0.-2. klasse, således at eleverne på disse klassetrin ikke må have busskifte på vej til skole eller fra skole.

Hvis serviceniveau for 0.-2. klasse skal justeres, anbefaler administrationen, at det sker i en periode over to skoleår (indeværende skoleår 2015/2016 og kommende skoleår 2016/2017), indtil mulighederne for en evt. direkte Movia busforbindelse er afklaret, jf. afsnit om den tværgående arbejdsgruppes arbejde. Finansieringen af det justerede serviceniveau skal findes indenfor skoleområdets ramme.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 665 af 20/06/2014
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Kommunen skal sørge for børns befordring til skole, hvis barnet har længere skolevej end:
- 2,5 kilometer i 0.-3. klasse
- 6 kilometer i 4.-6. klasse
- 7 kilometer i 7.-9. klasse
- 9 kilometer i 10. klasse
Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig af politi og kommune, sørger kommunen for kørsel
- uanset afstand.

Forpligtelsen til at sørge for befordring kan opfyldes ved at henvise børnene til offentlige
trafikmidler, skolebus eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.

Økonomi
Budgettet for befordring af børn og unge udgør 8 mio. kr. og ligger i Teknisk Udvalgs ramme.
Ud af de 8 mio. kr. udgør ca. 4,5 mio. kr. den almindelige skolebuskørsel. Den øvrige kørsel er kørsel til specialtilbud, kørsel mellem skoleafdelinger (dvs. mellem Tisvilde og Vejby afdelingerne på Sankt Helene Skole), svømmekørsel og ungdomsskolekørsel.

Økonomien på befordringsområdet består af vores kontrakt med vores skolebusleverandør Prebens Minibusser, af trafikbestilling af Movias busser, samt indtægter på baggrund af passagertallet i den kollektive trafik. De tre dele skal ses samlet når det vurderes, om en serviceniveauændring har haft økonomisk effekt.

Der tælles passagerer hver måned i Movia's busser. Gribskov Kommune betaler aconto beløb hver måned for den kollektive trafik og efterreguleres det følgende år, hvis passagertallet ændrer sig og f.eks. giver flere indtægter.

I vores buskontrakt med Prebens Minibusser afregnes kørslen efter tid og busstørrelse. Hvis der skal hentes færre børn, tager det kortere tid, og der kan bruges en mindre bus, hvilket alt andet lige giver en mindre udgift.

Et barn, der kører med alm. skolebus, koster årligt i gennemsnit omkring 9.700 kr. og et barn, der kører med Movia, koster i gennemsnit omkring 1.700 kr. årligt.

Bilag
Bilag 1 BØR 23.09.2015: Proces vedrørende beslutning om kombineret model for elevbefordring Dok nr. 2015/25767 006

Bilag 2 BØR 23.09.2015: Høringssvar vedrørende skolebuskørsel, budget 2015-2018
Dok nr. 2015/25767 005

Bilag 3 BØR 23.09.2015: Ændring af serviceniveau for elevbefordring
Dok nr. 2015/25767 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte
1. at fastholde beslutningen om det ændrede serviceniveau i skolebuskørslen eller
2. at justere serviceniveauet for 0.-2. klasse i skoleåret 2015/2016 og skoleåret 2016/2017 således, at eleverne på disse klassetrin ikke må have busskifte på vej til skole eller fra skole
3. at såfremt udvalget beslutter punkt 2, så skal finansiering af justeringen af serviceniveauet for 0.-2. klasse ift. antal busskift findes indenfor skoleområdets ramme.
Beslutning
Ændringsforslag fra Konservative og Dansk Folkeparti

Serviceniveauet ændres til følgende:

Afstand fra hjem til skole: 0-4. klasse: 2,5 km, 5-6 klasse: 6,0 km, 7-9. klasse: 7,0 km og 10. klasse: 9,0 km

Afstand fra hjem til opsamlingsted: 0-4. klasse: 1,25 km, 5-6. klasse: 3,0 km klasse, 7-9 : 3,5 km og 10. klasse: 4,5 km
For stemte C, O (2)
Imod stemte V,G,A (5)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra udvalgsformand

Udvalget fastholder tidligere beslutning, med henblik på at øge mulighederne for offentlig transport, idet der dog skal afsættes tid til implementering, herunder:
Inden ikrafttrædelse, dvs. i foråret 2016, inddrages skolebestyrelserne i tilrettelæggelsen af busdriften

Konkret betyder det at der frem til 1. januar 2017 foretages følgende ændringer:
Denne ændring indføres snarest muligt. Administrationen sikrer information til berørte
børn og forældre. Merudgifterne skal findes indenfor udvalgets ramme. Der rejses en sag i
december hvor udvalget træffer endelig beslutning om hvor pengene skal findes.

For stemte V,G,A (5)
Imod stemte C, O (2)
Ændringsforslaget tiltrådt.

Konservative og Dansk Folkeparti begærer sagen i Byrådet.

Efterretningssager

60. Skolebuskørsel - anmodning om sag fra Det Konservative Folkeparti
17.21P00 - 2015/28646

Sagsfremstilling
Det Konservative Folkeparti har anmodet administrationen om at få en sag om skolebuskørsel på dagsordenen på kommende møde. Det Konservative Folkeparti har fremsendt tre spørgsmål, som de ønsker, at administrationen svarer på. Spørgsmålene fra Det Konservative Folkeparti samt svar fra administrationen er indsat i sagsfremstillingen nedenfor.

Svar på spørgsmål fra Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepart har fremsendt nedenstående spørgsmål, og administrationen har udarbejdet tilhørende svar:

1) Er det korrekt at forældre er blevet nægtet at søge om Moviakort efter tidsfristen er udløbet selvom der har været forvirring vedr. distrikt og busændringer?

Administrationens svar:
Børn, hvis forældre har ansøgt før 1. juli, har fået udleveret skolebuskort på 1. skoledag. Hvis forældre har ansøgt efter 1. juli, har de fået den besked, at en forsinket ansøgning betyder, at børnene først kan få deres buskort gældende fra 1. september. Administrationen har således ikke afvist ansøgninger om Moviakort. Gribskov Kommunes ansøgningsprocedure vedrørende skolebuskort fremgår af sagen om status på skolebuskørsel på nærværende møde.

2) Vi ønsker at vide præcis hvor mange børn under 10 år der er berørt, så de skal have 1 busskift på vej til skole. Og vi vil gerne have en beregning på hvad det koster at ændre dette, så børn under 10 år kun kører med Movia, hvis der ikke er et skift på vejen.

Administrationens svar: Der er tale om 20 børn i 0.-3. klasse, som har et busskifte på vej til skole. Det drejer sig om børn fra Skærød og fra Mårum/Kagerup, som skal skifte i Helsinge for at komme til Bjørnehøjskolen.

Hvis de 20 tilmeldte børn skal køre med skolebus og ikke Movia, vil det koste ca. 120.000 kr./året til indsættelse af en ekstra bus.

3) Er den ønskede besparelse opnået som følge af Børneudvalgets beslutning om omlægning af skolebuskørsel til “Flest med Movia”?

Administrationens svar: Det er for tidligt at sige endnu.
Økonomien på befordringsområdet består af vores kontrakt med vores skolebusleverandør Prebens Minibusser, af trafikbestilling af Movias busser, samt indtægter på baggrund af passagertallet i den kollektive trafik. De tre dele skal ses samlet, når det vurderes, om en serviceniveauændring har haft økonomisk effekt.

Som vist i tabel 1 i sagen om status på skolebuskørsel (BØR 23.09.2015) så har vi øget andelen af elever der tager Movia med 48%, så der er sandsynlighed for, at besparelsen nås.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 665 af 20/06/2014
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Økonomi
jf. sagsfremstilling

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget,
1. at tage administrationens besvarelse til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Taget til efterretning

Beslutning

Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
06:20 PM

	Skoleåret 2014/2015	Skoleåret 2015/2016*
Antal børn med skolebus	368	183
Antal børn med Movia	279	327