Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
38 Budget 2016-2019, Produktiv Velfærd og prioriteringer - udvælgelse af
temaer til prioriteringskatalog
39 Ændring af skoledistrikter
40 Oprettelse af privat daginstitution - Gribskov Naturbørnehave
41 Gilleleje Læringsområde: Anlægsbudget
42 Gilleleje Læringsområde: Placering
43 Normeringstilpasning af Annisse Børnehus
44 Dagpleje/dagtilbud - anmodning om sag fra Nyt Gribskov


Efterretningssager
45 Modtageklasser

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Administrationen gav en kort redegørelse vedr. opfølgning på økonomi på det specialiserede område i regnskab 2015.
Ulla Dræbye gik kl. 16.15 og deltog således kun i behandling af punkt 38




Åbne

38. Budget 2016-2019, Produktiv Velfærd og prioriteringer - udvælgelse af temaer til prioriteringskatalog
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Formålet med dette punkt er, at udvalget skal beslutte indholdet i det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne.

Tidligere proces
Som følge af ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019. Derfor er det blevet nødvendigt at arbejde med at finde et prioriteringsrum.

På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

På aprilmødet, blev udvalgene præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder. Udvalgene besluttede hvilke forslag der skulle arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni - hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Den videre proces
På baggrund af vedlagte prioriteringskatalog skal udvalget beslutte hvilke forslag der skal indgå i det prioriteringskatalog der sendes i høring.

Efter Børneudvalgets behandling af prioriteringskataloget sendes det i høring hos de relevante høringsparter. Alle høringsparter får direkte besked og er de eneste der kan komme med høringssvar. Høringsprocessen løber frem til 2. juli 2015.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene.

For Børneudvalget giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:

Tabel 1:


Desuden er Børneudvalget yderligere udfordret af, at Børneudvalgets ramme ikke er i balance, som følge af merforbrug på den socialfaglige indsats og specialundervisning, hvilket giver følgende samlede mål for reduktioner (jf. BØR sag om implementering af budget 2015-2018 på BØR 20.04.2015, punkt nr. 23)

Tabel 2:

* Tallet for 2019 fremgår ikke af tabellen i BØR sag om implementering af budget 2015-2018. Budgetudfordringen i 2019 udgøres af budgetudfordringen i 2018 i tabel 2, plus forskellen mellem reduktion i år 2018 og år 2019 i de af ØU besluttede fordelinger i tabel 1.

Prioriteringskatalog
Administrationen har udarbejdet et prioriteringskatalog som eftersendes dagsordenen.

Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi
jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag
Bilag 1: Kan-skal katalog for Børneudvalgets område. (Dok. nr. 2015/04934 012)

Bilag 2: BØR - Prioriteringskatalog 2016-2019 (Dok.nr. 2015/04934 037)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte hvilke af de i prioriteringskataloget beskrevne forslag, som skal sendes i høring

Beslutning
Sisse Krøll Willemoes stillede forslag om at videresende besparelserne til budgetforhandlingerne.

For stemte G (1),
Imod stemte C, O og Poul-Erik Engel Høyer (4).
A og Birgit Roswall undlod at stemme (2)

Besluttet:
For at sikre at der er tid til høringsprocessen, udsendes nedenstående prioriteringskatalog i høring, i alt 7 mio. kr.
Udvalget afventer anbefalingerne i den bestilte analyse af udgifterne på skoleområdet, der forventes færdig ultimo august.
Udvalget anmoder om at der i budgetforhandlingerne for budget 2016-19 drøftes et eventuelt løft i udvalgets økonomiske ramme.
Udvalget besluttede at udsende materialet i en offentlig høring.
Udvalget ser gerne at de høringsberettigede kommer med alternative effektivisering-/spareforslag.



For: A, C, O og V (6)
Imod: Sisse Krøll Willemoes (1)


39. Ændring af skoledistrikter
17.01P00 - 2015/16001

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler mindre ændringer af skoledistrikter med henblik på at opnå besparelser på elevbefordringen.

På Børneudvalgets møde 20.04.2015 besluttede Børneudvalget en række budgetreduktioner i sagen "Implementering af budget 2015-2018" (punkt 23) herunder budgetreduktioner, der vedrører elevbefordringen. Forud for Børneudvalgets beslutning havde forslagene været i høring blandt de høringsberettigede parter på børne- og ungeområdet. Tilslutningen til forslagene var overvejende positiv.

Børneudvalget besluttede følgende to forslag:

• Flest mulige børn kører med Movia frem for skolebus (0,75 mio. kr. årligt)

Børneudvalget behandlede i foråret 2013 en analyse udarbejdet af konsulentfirmaet Tetraplan som viste, at udgiften til elevbefordringen ville kunne reduceres med 1 mio. kr., hvis alle børn (0.-9. klasse) som udgangspunkt kørte med kollektiv trafik, og kun de elever, som ikke har mulighed for at benytte kollektiv trafik, benytter skolebusser. Siden foråret 2013 er der truffet ny beslutning, som gør, at elever i 7.-9. klasse skal benytte Movia, desuden er der indgået aftale om en ny kørselskontrakt med skolebusleverandøren, som er billigere end den foregående. Besparelsespotentialet er derfor reduceret til 750.000 kr. Ifølge den nye kontrakt kan befordringsomfanget reduceres med maximalt 30% om året.

• Ændring af skoledistrikter (0,5 mio. kr. årligt)

Skoledistrikterne er i Gribskov Kommune historisk betingede og går tilbage fra før kommunesammenlægningen. Der er områder, som i forhold til kørsel af skoleelever, passer bedre til et andet skoledistrikt, end det skoledistrikt området hører til i dag. Det er f.eks. områderne Kagerup og Mårum, som ligger geografisk tættere på Gribskolen, end på Bjørnehøjskolen, det er Rågeleje, som ligger geografisk tættere på Sankt Helene Skole end Gilbjergskolen og det er Dronningmølle, som kørselsmæssigt passer bedre til Gilbjergskolen end Gribskolen.

Ændring af serviceniveau for befordring, således at alle befordringsberettigede børn og unge i almenklasser (0.-10. klasse) kører med offentlig trafik, medmindre det ikke kan lade sig gøre indenfor serviceniveauet, blev besluttet af Børneudvalget på deres møde 12.05.2015.

Forslaget omkring ændring af skoledistrikter forelægges i denne sagsfremstilling.

Ændringer af skoledistrikter
Ændringerne af skoledistrikterne fremgår af kortet vedlagt som bilag. Følgende områder ændrer skoledistrikt:

• Mårum og Kagerup går fra Bjørnehøjskolen til Gribskolen (Græsted afd.)
• Skærød går fra Bjørnehøjskolen til Nordstjerneskolen (Helsinge afd.)
• Dronningmølle går fra Gribskolen til Gilbjergskolen (Gilleleje afd.)
• Rågeleje går fra Gilbjergskolen til Sankt Helene Skole (Vejby afd.)

I ændringen af skoledistrikterne er der lagt vægt på, at børnene i området tilknyttes den skole, hvor befordringen til og fra skole med kollektiv trafik er nemmest.

Ændringerne af skoledistrikterne træder i kraft pr. 1. august 2015.

Lovgivning omkring befordring af skoleelever
Gribskov Kommune har befordringspligt af elever, der har langt til skole. Befordringspligten gælder kun til barnets distriktsskole. Jf. Folkeskoleloven har Gribskov Kommune pligt til at tilbyde transport til og fra skole for elever, der har længere skolevej end:

• 0. klasse - 3. klasse: 2,5 km
• 4. klasse - 6. klasse: 6,0 km
• 7. klasse - 9. klasse: 7,0 km
• 10. klasse: 9,0 km

Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig af politi og kommune, er eleven befordringsberettiget - uanset afstand. Veje og krydsninger inden for byområdet betegnes kun i helt særlige tilfælde som trafikfarlige.

Konsekvenser af ændringer af skoledistrikter
Ændringerne af skoledistrikterne har konsekvenser for de børn og unge der bor i de berørte områder. De elever der allerede er indskrevet i en skole har krav på at fortsætte deres skolegang på denne skole. Spørgsmålet om disse elevers rettigheder i forhold til befordring afklares i øjeblikket med Undervisningsministeriet. Forældre i de berørte områder, hvis børn endnu ikke har nået skolealderen kan, på lige fod med andre forældre, frit vælge skole til deres barn.

Nedenstående tabel viser antal befordringsberettigede børn i de berørte områder i indeværende skoleår, samt antallet af befordringsberettigede skolestartere, dvs. børn der endnu ikke er startet i skole, men som starter til august 2015.

	Antal befordringsberettigede børn (0.-9. klasse 2014/2015)	Antal befordringsberettigede skolestartere (august 2015)
Mårum og Kagerup	15	3
Skærød	23	10
Dronningmølle	20	4
Rågeleje	13	5
I alt	71	22

Lov om frit skolevalg indebærer, at børn frit kan optages på alle skoler, sålænge den fastlagte klassekvotient på de enkelte skoler ikke overskrides. De børn som bor inden for et skoledistrikt, har krav om optagelse på distriktskolen, mens børn, som er bosiddende uden for distriktet kan optages, hvis der er plads.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven, jf. LBK nr. 665 af 20-06-2014 §§ 26, 36, stk. 2 og 40, stk. 2, nr. 3.



Økonomi
Budgettet til elevbefordring ligger på Teknisk Udvalgs ramme. Det er dog Børneudvalget der træffer beslutninger omkring serviceniveau for befordring.

Høring
Forslag om, at ændre skoledistrikter for at opnå en mere hensigtsmæssig elevbefordring har været i høring på skolerne i forbindelse med høring om attraktive lokalsamfund og forslag til prioriteringer. Høringssvarene var overvejende positive overfor forslaget.

Bilag
Bilag: Kort - Ændring af skoledistrikter Dokumentnr.: 2015/16001 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende ændringer af skoledistrikterne jf. kortet i sagsfremstillingen.

Beslutning
Sagen sendes tilbage til administrationen.

Fraværende: Ulla Dræbye.




40. Oprettelse af privat daginstitution - Gribskov Naturbørnehave
28.18G00 - 2015/16922

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af Gribskov Naturbørnehave som privatinstitution og godkendelse af Gribskov Naturbørnehaves vedtægter.

Gribskov Naturbørnehave anmoder om godkendelse som privat daginstitution
Den kommunale daginstitution Gribskov Naturbørnehave ansøger om at blive godkendt som privat institution pr. august 2015.

Gribskov Naturbørnehave er idag en kommunal institution normeret til 45 pladser (svarende til ca. 6 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Den har til huse i lokaler på den gamle Mårum Skole.

Daginstitutionen kan modtage børn fra 0 år til barnet starter i skole.

Den private institution skriver følgende om formålet med institutionen i vedtægterne:

• Dagtilbuddet er et led i kommunens samlede generelle og forebyggende tilbud til børn. Privatinstitutionen skal leve op til de til enhver tid gældende krav og love, der er gældende inden for institutionsområdet.
• Institutionens formål er at være dagtilbud for børn i ”før skolealderen” og være åben for alle uanset race, religion og politisk anskuelse. Påvirkning der sigter mod ensretning må ikke finde sted. Institutionen skal arbejde for at fremme tolerance og medmenneskelighed.
• Institutionens formål er, i samarbejde med forældre og børn at skabe et trygt og udviklende miljø, der støtter barnets udvikling. Gennem leg og aktiviteter skal der gives børnene mulighed for at fremme deres fantasi samt deres forståelse for mennesket, dyrene, naturen og samfundet.
• Formålet er at give børnene et trygt børneliv, hvor fællesskab og kammeratskab, på tværs af aldersgrupper, skal danne rammen for børnenes udvikling socialt, personligt, sprogligt og vidensmæssigt.
• Institutionens arbejde tager udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, der løbende revideres.

Daginstitutionens beliggenhed
Daginstitutionen har til huse i nogle af lokalerne på den gamle Mårum skole. Daginstitutionens drift som privatinstitution, med en beliggende på Mårum skole, er betinget af, at der indgås en lejekontrakt om udlejning af lokalerne.

Kultur og Idrætsudvalget behandler på deres møde den 2. juni under punkt 25 "Museum Nordsjælland. Lokaler til ledelse, administration mm." et muligt lejemål for Museum Nordsjælland på den ledige del af Mårum Skole. Administrationen indstiller i den forbindelse at en endelig afklaring af beslutning om lokalisering af Museum Nordsjællands ledelse og administration henvises til budgetforhandlingerne for budget 2016 - 2019.

Hvis Museum Nordsjælland ikke indgår lejemål omkring Mårum Skole, bør det overvejes hvorvidt Gribskov Kommune vil udleje en del af Mårum Skole til privatinstitutionen eller om den samlede skolebygning skal udbydes til salg eller lign. Daginstitutionen vil i så fald skulle finde andre egnede lokaler.

En privat daginstitution kan godt politisk godkendes som privat leverandør med den forudsætning, at lokaler til daginstitutionens drift efterfølgende godkendes af kommunens bygningsmyndighed.

Lovgrundlaget for private daginstitutioner
I henhold til friskolelovens § 36 a. kan en friskole etablere privat daginstitution for børn der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, indtil de begynder i børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af dagtilbudet og skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for dagtilbudet. Dagtilbudet etableres under reglerne for privatinstitutioner i Dagtilbudsloven §19, stk. 5.

En privatinstitution skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen skal etableres. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.

Gribskov Kommunes godkendelseskriterier
Byrådet har vedtaget godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. Godkendelseskriterierne er vedlagt som bilag til punktet.

Bankgaranti
I godkendelseskriterierne punkt 4.4 fremgår det, at privatinstitutionen skal stille med en bankgaranti i institutionens egen bank svarende til tre måneders drift for en kommunal institution af samme størrelse. Kommunerne kan stille krav om en sådan driftsgaranti, for at sikre at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, såfremt privatinstitutionen ophører. Driftsgarantien bruges til at institutionen kan køre videre i 3 måneder og giver hermed kommunen mulighed for at etablere egne pladser i perioden. Det skal nævnes, at kommunen har forsyningspligten på området.

Byrådet har i løbet af de seneste 6 år godkendt oprettelsen af fire private institutioner. I alle fire tilfælde har Byrådet givet dispensation for bankgarantien på tre måneders drift, og bankgarantien har i stedet været på 30.000 kr. pr. institution. I tilfældet med Helsinge Realskoles børnehave var bankgarantien på 70.000 kr., grundet institutionens størrelse.

Begrundelserne for dispensationerne har været, at privatinstitutionen enten holder til i kommunalt ejede bygninger, hvor kommunen med kort varsel vil kunne etablere dagtilbud i tilfælde af privatinstitutionens lukning, eller at privatinstitutionerne var så forholdsvis små, at kommunens øvrige daginstitutioner vil kunne tilbyde plads fra dag til dag i tilfælde af lukning.

Børneudvalget skal anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, om der ligeledes skal gives dispensation til Gribskov Naturbørnehave for at stille med en bankgaranti på 3 måneders drift. Tre måneders drift vil for Gribskov Naturbørnehave udgøre ca. 1 mio. kr. Administrationen vurderer, at en bankgaranti på 30.000 kr. vil være tilstrækkeligt til at dække evt. merudgifter i forbindelse med en lukning.

Det skal pointeres, at hvis en privatinstitution lukker, ophører udbetaling af tilskud pr. barn øjeblikkeligt, hvilket frigiver midler til drift af pladserne i kommunalt regi. Kommunen hæfter ikke for en privatinstitutions underskud eller gæld i forbindelse med en konkurs.

Lovgrundlag
LBK nr 166 af 25/02/2013 §36 a og §36 a stk.2 (Friskoleloven)
LBK nr.167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven) §19, stk. 5



Økonomi
Kommunen yder et driftstilskud pr. barn svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter i kommunens egne alderssvarende tilbud. Dertil ydes et administrationsbidrag pr. barn svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, kommunen yder til selvejende institutioner. Kommunen yder ligeledes et bygningstilskud pr. barn, svarende til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen.

Driftstilskud
For børn i alderen 0-2 år 97.780 kr./år
For børn i alderen 3-5 år 62.505 kr./år

Administrationstilskud:
2.738 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
1.750 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år

Bygningstilskud:
5.345 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
2.667 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år

Bilag
BØR 01.06.2015: Ansøgning om godkendelse som privat institution,
Gribskov Naturbørnehave Dokumentnr.: 2015/16922 005

BØR 01.06.2015: Vedtægter for privatinstitutionen Gribskov Naturbørnehave
Dokumentnr.:2015/16922 004

BØR 01.06.2015: Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud
Dokumentnr.: 2015/16922 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende Gribskov Naturbørnehave som privatinstitution under forudsætning af, at daginstitutionens lokaler godkendes af kommunens bygningsmyndighed.
2. at godkende Gribskov Naturbørnehaves vedtægter
3. at beslutte at give dispensation for bankgarantien på tre måneders drift og fastsætte bankgarantien til 30.000 kr.

Beslutning
1- 3. Anbefalet
Det anbefales endvidere at institutionen forbliver i eksisterende lokaler, som allerede er godkendt.

Fraværende: Ulla Dræbye







41. Gilleleje Læringsområde: Anlægsbudget
88.24Ø00 - 2015/03388

Sagsfremstilling
Formålet med dette dagsordenspunkt er at orientere Skoleudvalget omkring det forventede anlægsbudget for Gilleleje Læringsområde. Desuden forelægges sagen med henblik på beslutning om, hvorvidt der i udbudsmaterialet skal medtaget en option på et 4. spor for den nye skole.

Projektorganisationen har i samarbejde med PwC udarbejdet et foreløbigt anlægsbudget. I budgettet synliggøres forskellene mellem byggeri på eksisterende matrikel og byggeri på bar mark. I anlægsfasen er forskellene mellem, hvorvidt byggeriet opføres med udgangspunkt i en OPP med offentlig eller privat finansiering minimale og vil ikke fremgå i dette budget.

Byrådet tog den 11.05.2015 beslutning om, at byggeri af dagtilbud svarende til ca. 110 pladser sammentænkes med skolebyggeriet i et fælles Gilleleje Læringsområde - under forudsætning af, at finansieringen kan findes i den kommende budgetproces. Byggeri af dagtilbud medtages derfor i budgettet.

Budgettet vil skulle kvalificeres nærmere, når det konkrete scenarium for byggeriet er valgt. Desuden skal nu igangsættes en visionsproces for Gilleleje Læringsområde, der skal lede frem til formuleringen af de konkrete krav til byggeriet. De stillede krav vil løbende blive omsat til økonomi og udvalget vil derfor løbende få forelagt de estimerede økonomiske konsekvenser af de stillede indholdsmæssige- og bygningsmæssige krav til den nye skole og evt. dagtilbud.

Samlet budgetoverblik

Såfremt man vælger byggeri på bar mark kan man principielt beslutte sig for, at lade udgifterne til nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej udgå af dette budget, hvorved de estimerede omkostninger vil blive 30 mio. kr. lavere. I såfald vil der dog skulle findes en anden løsning så bygningen ikke blot står og forfalder.

Sagsindtægter for de implicerede ejendomme og grunde er ikke medtaget i budgettet.

I det følgende vil de estimerede anlægsomkostninger, følgeomkostninger og projekteringsomkostninger samt de forudsætninger, der er lagt til grund, blive gennemgået nærmere.

Anlægsomkostninger:

Mio kr.
Anlægsomkostninger	147,9
Skole 750 elever	130,1
Dagtilbud 125 børn	12,4
Byggefinansiering	5,4

Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

• For skolen er der taget udgangspunkt i 750 elever. Med baggrund i referenceprojekter dvs. andre nybyggede skoler er der beregnet et gennemsnitligt antal kvadratmeter pr. elev på 11,5 kvm - dvs. i alt 8.625 kvm. Ligeledes er det med baggrund i referenceprojekter beregnet, at én kvm vil koste 15.000 kr. Dvs. at en skole med plads til 750 elever vil koste 130,1 mio. kr. Budgettet indeholder udearealer og inventar og et ekstra IT-budget på 0,8 mio. kr.
• Med baggrund i samme metode er der for et dagtilbud til 125 børn beregnet et gennemsnitligt antal kvadratmeter pr. barn på 9,0 kvm. - dvs. i alt 1.125 kvm. Det er med baggrund i referenceprojekter beregnet, at én kvm vil koste 11.000 kr. Dvs. at et dagtilbud til 125 børn vil koste 12,4 mio. kr. Budgettet indeholder udearealer og inventar.
• Det antages, at Gribskov Kommune først betaler anlægsomkostningerne, når bygningen ibrugtages. Det forudsættes i forlængelse heraf, at OPP-konsortiet vil kunne finansiere anlægsomkostningerne til en byggerente på 5% p.a. samt at lånet optages løbende over de to år, hvor anlægsfasen antages at løbe.
• Der er ikke medtaget budget til byggeri af en ny multihal. Det forudsættes altså, at den eksisterende hal på Gilbjergskolen, afd. Parkvej forsæt anvendes til skolebrug både i scenariet for byggeri på den eksisterende matrikel og ved byggeri på bar mark.

Da budgettet er regnet med udgangspunkt i referenceprojekter må det forventes, at det ikke rækker, såfremt der stilles særlige krav til byggeriet f.eks. at bygningen skal være en nul-energi bygning. Der indgås nu et tæt samarbejde med projektet bygherrerådgivere omkring en kvalificering af anlægsbudgettet.

Følgeomkostninger:

Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

• Nedrivning er medtaget i begge scenarier, da der under alle omstændigheder skal tages en beslutning omkring bygningen. Såfremt man beslutter, at bygge på bar mark kan man i princippet vælge at lade udgifterne til nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej udgå af dette budget.
• Det er vurderet, at der ikke er egnede bygninger i Gilleleje til genhusning af elever fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej i anlægsfasen. Derfor er der beregnet en pavillion-løsning til alle elever fra afd. Parkvej.
• Der er lavet et estimat over etablering af ny infrastruktur på bar mark dvs. vejtilslutning, adgangsveje, stier og parkeringspladser. Dette estimat vil skulle kvalificeres nærmere i samarbejde med vores rådgivere. For byggeri på eksisterende matrikel er det forudsat at den eksisterende infrastruktur kan genanvendes. Dette vil ligeledes skulle kvalificeres nærmere i samarbejde med vores rådgivere. Det må dog forventes, at den optimale placering af den nye bygning vil betyde, at en del af infrastrukturen skal genetableres og at der vil være omkostningerne forbundet hermed.
• Såfremt skolebygningerne og daginstitutionsbygningerne frasælges til 3. mand skal de lån, der er optaget i bygningerne med hensyn til energibesparende foranstaltninger straks-afskrives. Såfremt alle bygningerne frasælges vil det beløbe sig til omkring 1,5 mio. kr. Disse omkostninger er ikke for nuværende medtaget i budgettet

Projekteringsomkostninger

Følgende centrale forudsætninger er lagt til grund:

• Det er besluttet, at den tid som medarbejdere i Gribskov Kommune bruger på projektet kompenseres via anlægsmidlerne. Budgettet er sat til 3 mio. kr. i 2015, 2 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017.
• Der er netop gennemført et udbud af bestillerrådgivningen. Rådgivningen er udbudt med fast pris i udbudsprocessen - i alt 3,3 mio. kr. Herefter vil rådgivningen kunne tilkøbes efter nogle fastsatte timepriser.
• Der er udelukkende estimeret omkostninger til undersøgelser af jordbundsforhold. Dvs. at der ikke er estimeret omkostninger til fund af blød bund, jordforurening, arkæologi, ledninger eller andet i jorden. Ved fund af en eller flere af disse forhold vil Gribskov Kommune skulle betale omkostningerne forbundet hermed.

Behov for tilførsel af ekstra budget
Der blev i forbindelse med budgetaftalen for 2014 afsat 150 mio. kr. til projektet. Administrationens vurdering er med baggrund i ovenstående, at der er behov for ekstra finansiering til projektet uafhængigt af hvilken placering af byggeriet, der vælges. Det ekstra finansierings-behov vil skulle findes som en del af den kommende budgetproces.

Såfremt man vælger at fastholde en anlægsramme på 150 mio. kr. er det administrationens vurdering, at man er nødt til at acceptere en lav kvalitet i byggematerialer, samt at der ikke vil være budget til bæredygtighed, dagtilbud og nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej.

Behovet for mer-finansiering vil varierer alt efter, hvilket scenarium for byggeriet der vælges - her synliggøres for fire udvalgte scenarier:

• Scenarium 1: Byggeri på bar mark, eksklusiv nedrivningsomkostninger og inklusiv dagtilbud.
• Scenarium 2: Byggeri på bar mark, eksklusiv nedrivningsomkostninger og eksklusiv dagtilbud.
• Scenarium 3: Byggeri på eksisterende matrikel, inklusiv nedrivningsomkostninger og inklusiv dagtilbud
• Scenarium 4: Byggeri på eksisterende matrikel, inklusiv nedrivningsomkostninger og eksklusiv dagtilbud.

Der skal altså som minimum findes 19 mio. kr. til byggeriet. I så fald forudsættes, at læringsområdet bygges på bar mark og at omkostningerne forbundet med nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej ikke medtages i dette budget. Samt at dagtilbud ikke medtages i Gilleleje Læringsområde.

Såfremt man vælger, at medtage dagtilbud i Gilleleje Læringsområde vil der som minimum skulle findes ekstra 31 mio. kr. til byggeriet. Her forudsættes det ligeledes, at læringsområdet bygges på bar mark og at omkostningerne forbundet med nedrivning af den eksisterende skole på Parkvej ikke medtages i dette budget.

Der gøres her opmærksom på, at der er væsentlige usikkerheder i anlægsbudgettet, som skal kvalificeres nærmere.

Option på 4. spor
Ved udbudet af Nordstjerneskolen valgte man, at indbygge en option på et 4. spor på skolen i udbudsmaterialet. Det betyder, at Gribskov Kommune på et senere tidspunkt enten i byggefasen eller i driftsfasen (typisk i de første fem år efter ibrugtagning) kan vælge, at aktivere optionen.

Fordelen ved dette er, at tilbudsgiverne i deres tilbud byder ind med en konkret pris på optionen dvs. prisen konkurrenceudsættes og de byder ind med tegningsmaterialer, der viser hvordan udvidelsen passer ind i den resterende bygning. På den måde sikrer man sig, at der på forhånd er tænkt over bygningens udformning og placering på grunden i forhold til en eventuel udvidelse. Man sikre sig samtidig, at man ikke efterfølgende skal sende opgaven omkring udbygning af skole i udbud, men kan give opgaven direkte til det OPP-konsortium, der i for vejen driver skolen. I forbindelse med Nordstjerneskolen oplevede man en øget elevtilstrømning på skolen og det må man også forvente på den nye skole i Gilleleje.

Et 4. spor på den nye skole vil koste omkring 43 mio. kr. såfremt man bruger samme udregning som ved beregning af de øvrige anlægsomkostninger.

Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående til, at beslutning omkring at 4. spor indskrives i udbudsmaterialet som en option.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-



Administrationens indstilling
Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.

Administrationen indstiller til Skoleudvalget:
1. at tage orienteringen omkring anlægsbudgettet til efterretning

Administrationen indstiller til Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
2. at en option på et 4. spor for skolen indskrives i udbudsmaterialet.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt



Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Anbefalet

Fraværende: Ulla Dræbye




42. Gilleleje Læringsområde: Placering
01.11G00 - 2015/04273

Sagsfremstilling

Sagen forelægges for Skoleudvalget, Børneudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalg med henblik på beslutning i Byrådet om valg af placering for Gilleleje Læringsområde.

Skoleudvalget behandlede placeringen på deres møde den 05.02.2015, men valgte her at udskyde punktet.

I dette dagsordenspunkt vil fordele og ulemper ved placering af Gilleleje Læringsområde på henholdsvis eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej), på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2 samt på arealet ved Birkevang 214 blive gennemgået.

Generelt for alle tre matrikler skal nævnes, at såfremt matriklen vælges, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området. En lokalplans-proces tager typisk 7-10 måneder fra det konkrete byggeprojekt er valgt til første spadestik kan tages.

Parkvej
Den grundlæggende fordel ved en placering af læringsmiljøet på den eksisterende matrikel på Parkvej er, at området allerede er en del af byens planlægning og er derfor indpasset i byen. Der vil også kunne bygges videre på den gode kobling, der allerede er til idrætsområdet og derved styrke den endnu mere.

Desuden vil en del af infrastrukturen (parkeringspladser, stier og koblinger til resten af byens infrastruktur) kunne genanvendes. Der vil eventuelt også være mulighed for at genanvende dele af udearealerne.

Den største ulempe ved at placere Gilleleje Læringsområde på den eksisterende matrikel er at det giver behov for genhusning af elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en 1 ½ - 2 årig periode. Det vil betyde ekstra-omkostninger og kan give et udfordret læringsmiljø og arbejdsklima for de ansatte.

Arealet er bundet af eksisterende infrastruktur og placeringen af idrætsfaciliteterne på grunden jf. bilag 1, herved mistes en del fleksibilitet i forhold til udformning af byggeriet og eventuel senere udvidelse samt for udearealerne. Fleksibiliteten i forhold til den videre planlægning og evt. kommende udbygning af idrætsfaciliteterne indskrænkes desuden, såfremt man vælger at bygge læringsområdet her.

Gilleleje Syd 2
Ved placering på bar mark er den mest oplagte placering vest for den eksisterende matrikel frem til sporet. Arealet kaldes Gilleleje Syd 2, jf. bilag 1.

Fordelene ved denne matrikel er, at den er stor og en optimal udformning af byggeriet og placering på grundet muliggøres herved - ligesom en eventuel senere udvidelse af læringsområdet f.eks. med et 4. spor. Byggeriet vil altså ikke være bundet af eksisterende infrastruktur eller lignende. Desuden muliggøres store og naturmæssigt varierede udearealer, som kan underbygge koplingen mellem bevægelse og læring.

Herudover er det en væsentlig fordel ved valg af denne placering, at skolen ikke skal genhuses i byggeperioden.

Der gøres opmærksom på at området i dag er udpeget til fremtidigt boligområde. Denne udviklingsmulighed vil skulle findes et andet sted, såfremt placeringen vælges.

For dele af arealet gælder, at der er udfordringer med oversvømmelser, samt at det indeholder naturtyper, der er beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Det skal desuden nævnes, at der her er større sandsynlighed end på eksisterende matrikel for, at der skal bruges ekstra-ressourcer og tid på arkæologiske undersøgelser.

Den største ulempe ved placering på bar mark er, at der vil være større udgifter til etablering af infrastruktur (parkering, stier, vejtilkoblinger og lignende) samt til byggemodning (eksempelvis tilslutningsudgifter, jordbundsprøver mv.) Endvidere vil der være større afstand til det eksisterende idrætsområde set i forhold til en placering på eksisterende matrikel. Afstanden til det eksisterende idrætsområde er dog ikke større end, at hallen fortsat kan anvendes i skolens idrætsundervisning. Koplingen til det eksisterende idrætsområde vil kunne skabes via broer over åen.

Birkevang
Administrationen har desuden på Skoleudvalgets opfordring screenet matriklen ved Birkevang 214, der i dag huser en del af administrationen samt de omkringliggende ubenyttede matrikler (matriklerne 4hu+4fk+4hp+4cf. jf. kortmateriale i bilag 2). Et samlet areal på 38.000 kvm. Antallet af kvadratmeter er passende, men matriklernes udformning gør det vanskeligt at udforme et godt bygningskompleks samt at få optimale udearealer i tilknytning til læringsområdet. Der vil ligeledes være begrænset udvidelsesmulighed f.eks. mulighed for at tilbygge et 4. spor på skolen.

Da der er tale om et areal, der er del af et boligområdet vurderes det, at byggeri af en skole og et dagtilbud her, vil betyde, at der er stor risiko for støjgener for de nuværende beboere. Desuden vil byggeriet betyde udfordringer ifbm. trafikafviklingen i området, der består af små veje uden de store udvidelsesmuligheder.

I forbindelse med en screnning af mulige løsninger for genhusning af eleverne fra Gilbjergskolen, afd. Parkvej har et eksternt arkitektfirma vurderet muligheden for at genanvende bygnings-skallen af bygningen Birkevang 2014. Vurderingen er, at det vil beløbe sig til 7-10 mio. kr. alene for ombygning, hvor en del af eleverne kan huses midlertidigt. Grundet bygningens udformning, der vil betyde lange smalle klasselokaler og behov for meget gangareal, er det administrationens vurdering, at bygningen ikke vil egne sig til at skabe et nutidigt læringsmiljø.

Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen ikke, at matriklerne på Birkevang anvendes i forbindelse med Gilleleje Læringsområde.

Administrationen indstiller derfor til, at udvalgene vælger, hvorvidt Gilleleje Læringsområde skal placeres på eksisterende matrikel (Gilbjergskolen, afd. Parkvej) eller bar mark (Gilleleje Syd 2)

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag

Bilag 1: Volumestudier Parkvej og Gilleleje Syd 2. Dokumentnr.: 2015/04273 002
Bilag 2: Kort over Birkevang. Dokumentnr.: 2015/04273 003



Administrationens indstilling
Beslutningskompetence blev præciseret i indstillingen i forbindelse med fletning af dagsorden til Børneudvalgets møde.

Administrationen indstiller til Skoleudvalget, at anbefale Børneudvalget, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at Gilleleje Læringsområde skal bygges på eksisterende matrikel Gilbjergskolen, afd. Parkvej eller
2. at Gilleleje Læringsområde skal bygges på bar mark på arealet Gilleleje Syd 2.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Skoleudvalgets beslutning den 20-05-2015:
Sagen oversendes til Børneudvalget uden anbefaling.

Fraværende: Nick Madsen



Beslutning
Jan Ferdinandsen stillede forslag om at udsætte sagen vedr. placering indtil efter budgettets vedtagelse.
For stemte C,V,O (5)
G undlod at stemme (1)

Fraværende: Ulla Dræbye




43. Normeringstilpasning af Annisse Børnehus
28.06G00 - 2015/17184

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at Børneudvalget beslutter at tilpasse bygningsmasse og normering i Annisse Børnehus. Økonomiudvalget anmodes desuden om, at beslutte den fremtidige anvendelse af den del af bygningsmassen for Annisse Børnehus som ikke længere skal anvendes til daginstitution (den røde murstenbygning).

Baggrund
Børneudvalget har på møderne i april og maj måned behandlet sagen om tilpasning i antallet af daginstitutioner. Prognosen for behov for pladser i dagtilbud viser, at der ved udgangen af 2015 vil være en ledig kapacitet i kommunens institutioner på et sted mellem 140 til 160 pladser. Administrationen indstillede på den baggrund at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus. Børneudvalget tiltrådte forslaget om at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager. Forslaget om at lukke Annisse Børnehus blev ikke tiltrådt.

Tilpasning af normering i Annisse Børnehus
I 2008 blev Annisse Børnehus omdannet fra børnehave til integreret institution og blev p.g.a. et stor pasningsbehov i kommunen dengang, udvidet med 23 pladser. De 23 pladser blev oprettet i den røde murstensbygning som ligger ved siden af daginstitutionen.

Administrationen anbefaler at Annisse Børnehus' normering føres tilbage til det den var før udvidelsen i 2008, dvs. 54 pladser. Nedenstående tabeller viser før og efter billedet af en normeringstilpasning.

Før tilpasning af normering

Efter tilpasning af normering

Tilpasning af normeringen har udelukkende betydning for bygningskapaciteten, i og med at daginstitutionerne kun bevilger penge til de børn der er indskrevet og ikke det antal børn de er normeret til.

Den røde murstensbygning
Hvis Børneudvalget beslutter at tilpasse normeringen i Annisse Børnehus frigives den røde murstenbygning og Økonomiudvalget anmodes derfor om at beslutte den fremtidige anvendelse af bygningen.

Lovgrundlag
LBK nr. 167 af 20/02/2015 (Dagtilbudsloven)

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte at tilpasse normeringen i Annisse Børnehus fra 77 til 54 pladser
2. at anmode Økonomiudvalget om at beslutte den fremtidige anvendelse af den røde murstenbygning, som ikke længere skal benyttes af Annisse Børnehus.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Anbefalet

Fraværende: Ulla Dræbye




44. Dagpleje/dagtilbud - anmodning om sag fra Nyt Gribskov
28.00S00 - 2015/17183

Sagsfremstilling
Nytgribskov har anmodet administrationen om at få en sag på dagsordenen med henblik på, at Børneudvalget på mødet drøfter nogle forhold vedrørende dagplejen. Forholdene fremgår af henvendelsen fra nytgribskov, som er indsat i sagsfremstillingen nedenfor. Efter fremlægningen af henvendelsen, kommenterer administrationen kort henvendelsens punkter 1-3.

Henvendelse fra nytgribskov
Vi ønsker en drøftelse af beslutningen omkring dagplejen i forbindelse med besparelserne.

1: Vi er blevet opmærksomme på at der i området Gilleleje er planer om ansættelse af ny dagplejer, samtidig med at vi har stor overkapacitet på vores dagtilbud. Det er efter vores opfattelse en opnormering i nednormeringstider, at ansætte en dagplejer når vi har tomme pladser i vuggestuerne i samme område. Vi håber selvfølgelig, at det er en misforståelse fra vores side?

2: En drøftelse af konsekvenserne ved beslutningen om gæstedagpleje i forbindelse med budgetpunktet. Hvis konsekvensen er at vi ansætter flere dagplejere, hvori ligger så besparelsen?

3: Vi ønsker en drøftelse af hele organiseringen af dagplejens ledelse, også i forbindelse med de besparelser der skal findes på ledelse på hele børneområdet. Drøftelsen skal danne grundlag for forvaltningens videre arbejde med det særskilte punkt ledelse.

Administrationens kommentarer til punkterne 1-3
Ad pkt.1: Administrationen kan meddele at der ikke planlægges at ansætte en ny dagplejer i området Gilleleje.

Ad pkt. 2: Beslutningen om gæstedagpleje betyder ikke, at der ansættes flere dagplejere. I dagplejeregi kan for eksempel en dagplejer, der selv har 3 børn i dagpleje, passe 4. og 5. barn mod dispositionsvederlag ved anden dagplejers fravær.

Ad pkt. 3: Organisering af dagplejens ledelse indgår i administrationens arbejde med ledelsesstruktur, jf. udvalgets beslutning herom 20. april 2015.


Lovgrundlag
LBK nr. 167 af 20/02/2015 (dagtilbudsloven)

Økonomi
Nytgribskov ønsker en drøftelse af beslutningen omkring dagplejen i forbindelse med besparelserne.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget,
1. at tage stilling til hvad der skal ske på baggrund af henvendelsen fra nytgribskov



Beslutning
Drøftet.

Fraværende: Ulla Dræbye




Efterretningssager

45. Modtageklasser
17.15S00 - 2015/16004

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget orienteres om udviklingen i antallet af børn og unge i modtageklasserne på Gribskolen og i Uddannelsescenteret og behovet for at øge antallet af modtageklasser for kommende skoleår 2015/2016.

Baggrund
Gribskov Kommune har modtageklasser der varetager undervisningen i dansk som andetsprog to steder i kommunen. Gribskolens afdeling Tingbakken, driver modtageklasserne for børn i alderen 6-13 år. Uddannelsescenteret driver modtageklasserne for unge over 14 år.

Børneudvalget besluttede på mødet 02.06.2014 at øge antallet af modtageklasser i skoleåret 2014/2015. Antallet af modtageklasser på Gribskolen blev øget fra to til tre klasser og antallet af modtageklasser på Uddannelsescenteret blev øget fra én til to klasser.

Sprogcenteret på Gribskolen
Sprogcenteret på Gribskolen yder sparring og supervision til de medarbejdere, der varetager undervisningen i dansk som andetsprog i de almene skole- og dagtilbud og varetager basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasserne. Gribskolen, afdeling Tingbakken, driver modtageklasserne for børn i alderen 6-13 år. Modtageklasserne består i skoleåret 2014/2015 af 3 klasser (M1, M2 og M3), og der er på nuværende tidspunkt i alt 37 børn indskrevet.

Budgettet til de tre modtageklasser på Gribskolen er i skoleåret 2014/2015 på 2,7 mio. kr.

Uddannelsescenteret
Uddannelsescenteret varetagerbasisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasserne for unge over 14 år. Modtageklasserne består i skoleåret 2014/2015 af 2 klasser og der er på nuværende tidspunkt i alt 24 unge indskrevet.

Budgettet til de to modtageklasser i uddannelsescenteret er i skoleåret 2014/2015 på 1,7 mio. kr.

Flere børn i modtageklasserne
Der forventes flere børn i modtageklasserne for kommende skoleår, det gælder både modtageklasserne på Gribskolen og modtageklasserne på Uddannelsescenteret. En modtageklasse må maximalt rumme 12 elever på planlægningstidspunktet.

Samlet forventet merudgift
Nedenstående tabel viser den samlede merudgift for Børneudvalgets ramme til at undervise flere familiesammenførte børn og unge. Kommunen modtager ingen flygtningerefusion fra staten vedrørende undervisning og dagtilbud.

Finansiering
Da serviceniveauet for undervisning i dansk som andetsprog er reguleret via lovgivning, er det ikke en mulighed ikke at øge tildelingen. Bevillingen til oprettelse af nye klasser er nødt til at være på plads, for at skolerne kan planlægge næste års undervisning og ressourseforbrug.

Administrationen indarbejder merudgiften i det kommende budget 2016-2019.

Gribskov Kommune afventer udmelding fra Regeringen i forhold til finansiering af flygtningeområdet i kommunerne.

Lovgrundlag
Lovgrundlaget for dansk som andetsprog findes i Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (BEK nr. 31 af 20/01/2006).

Der står:

For skolebørn og unge, der har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den
almindelige undervisning, kan undervisningen i dansk som andetsprog foregå:

• som en integreret del af undervisningen i almenklassen med sprogstøtte
• på hold el lign. som supplerende undervisning udenfor den almindelige undervisningstid
• i visse fag eller dele af fag kan undervisningen foregå parallelt med klassensundervisning.

Børn og unge, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den
almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Denne
undervisning foregår uden for almenklassens rammer.
Undervisningen kan organiseres som:

• modtageklasse (max. 12 elever ved én lærer og max. fordelt over 3 klassetrin)
• hold el lign. (max. 7 elever, ingen krav angående klassetrin)
• enkeltmandsundervisning.

Lovgivningen foreskriver endvidere, at elevernes samlede timetal, herunder eventuelle timer i
den almindelige klasse, skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det
pågældende klassetrin.

Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af danskundervisningen - normalt
højst 3 måneder - være lavere, dog mindst 20 timer.

Økonomi
Se beregning af merudgifter til modtageklasser i sagsfremstillingen.


Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen om modtageklasserne til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Ulla Dræbye







Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
05:20 PM