Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
35 Brug af samarbejdstimer mellem FO og skole
36 Ændring af serviceniveau - befordring af elever
37 Tilpasning på dagtilbudsområdet

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:



Åbne

35. Brug af samarbejdstimer mellem FO og skole
17.00G00 - 2015/15308

Sagsfremstilling
Konsulentvirksomheden Brøndum og Fliess har på foranledning af Gribskov Kommune afdækket, hvordan samarbejdstimerne på skolerne i Gribskov Kommune anvendes.
Samarbejdstimerne på Gribskov Kommunes fem skolers omfatter i alt 58.385 pædagogtimer årligt svarende til 10,6 mio. kroner.

Rapportens hovedpointer:
Folkeskolerne i Gribskov Kommune anvender omkring 63 % af samarbejdstimerne i indskolingen og omkring 30 % på mellemtrinnet. I udskolingen bruges omkring 1 % af samarbejdstimerne mellem skole og FO, mens øvrige områder - LKT, vikarpulje, legepatrulje mv. på Nordstjerneskolen står for omkring 6 % af samarbejdstimerne.

Overordnet bruges samarbejdstimerne til, at der kan være to voksne typisk én pædagog og én lærer i den almene undervisning, primært i indskolingen og til dels på mellemtrinnet. Overvejende er der tilfredshed med resultaterne ved at have to voksne i én klasse eller spor, men samtidig overvejes alternative løsningsmodeller væk fra en generel dækning med to voksne i klassen til fordel for en mere målrettet anvendelse af samarbejdstimerne til børn med særlige behov.

Samarbejdstimerne anses som en vigtig ressource til at sikre inklusion af eleverne, således at de fastholdes i almenundervisningen.

Der er stor forskel på, hvordan skolerne inddrager pædagoger og pædagogmedhjælpere i samarbejdstimerne. Modellerne spænder lige fra gradvist at anvende relativt færre/få pædagoger som gennemgående på det enkelte spor og over til at inddrage alle pædagoger/pædagogmedhjælpere ligeligt i undervisningen.

Samarbejdstimerne styrker muligheden for undervisning med høje klassekvotienter, rullende skolestart og aldersintegrerede forløb. Samarbejdstimerne bruges i forskelligt omfang til lektiehjælp og faglig fordybelse samt motion og bevægelse.

Sammenlignet med andre kommuner anvender Gribskov kommune markant flere pædagogtimer i den almene undervisning.

Skolerne kan ikke dokumentere de faglige resultater af anvendelsen af samarbejdstimerne, men finder generelt, at det er positivt at anvende samarbejdstimer i undervisningen.

Rapportens anbefalinger
Brøndum og Fliess opstiller følgende 4 anbefalinger på baggrund af afdækningen:

1. Evaluering af effekten af samarbejdstimerne.
Dette anbefales på baggrund af, at effekterne af samarbejdstimerne ikke kendes, og at erfaringerne på skolerne er forskelligartede.

2. Alternativ fordeling af samarbejdstimerne (efter elevernes socioøkonomiske baggrund i indskolingen).
Baggrunden for denne anbefaling er en tese om, at behovet for pædagoger i klasserne er større i forhold til elever med en socioøkonomisk baggrund, der er karakteriseret ved relativt kort uddannelse og relativt lave husstandsindkomster.

3. En løbende, årlig evaluering af den enkelte skoles resultater i dialog med CBU.
En skole vurderer eksempelvis, at to voksne i ét forløb i en række tilfælde er en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne. Andre skoler ser to voksne i ét undervisningsforløb som en forudsætning for god undervisning. På den baggrund er der behov for en tværgående, årlig evaluering af resultaterne

4. En ændring i tildelingsmodellen, således at samarbejdstimerne indgår i den enkelte skoles budget og ikke i FO-budgettet.
Denne ændring betyder, at det er skolen og ikke skolens FO, som tildeles samarbejdstimerne
Administrationen finder det hensigtsmæssigt at arbejde videre med anbefalingerne. Administrationen vurderer endvidere at nærmere analyse af samarbejdstimernes anvendelse og effekt bør foretages i den større helhed på skoleområdet, som samarbejdstimerne indgår i.
Derfor er det administrationens anbefaling, at Børneudvalget træffer beslutning om at samarbejdstimerne skal indgå som element i analysen af udgifterne på folkeskoleområdet, som blev besluttet på mødet i Børneudvalget d. 20-04-2015.

Lovgrundlag
LBK nr 665 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven)

Økonomi
Samarbejdstimerne på Gribskov Kommunes fem skolers omfatter i alt 58.385 pædagogtimer årligt svarende til 10,6 mio. kroner. Ressourcerne fordeles ca. således på de forskellige trin: 6,7 mio. kr. i indskolingen, 3,2 mio. kr. i mellemtrinnet, ca. 0,1 mio. kr. i udskolingen samt 0,6 mio. kr. på øvrige områder.

Bilag
Læsevejledning
Interesserede kan læse rapporten fra Brøndum og Fliess i dens fulde længde i vedhæftede dokument

Brøndum og Fleiss: Skolernes brug af samarbejdstimer Dokumentnr. 2015/15308 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte om samarbejdstimerne skal indgå i analysen af udgifterne på folkeskoleområdet

Beslutning

1. Administrationens forslag blev tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




36. Ændring af serviceniveau - befordring af elever
17.21G00 - 2015/15762

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget beslutter et ændret serviceniveau for befordring af skoleelever.

På Børneudvalgets møde 20.04.2015 besluttede Børneudvalget en række budgetreduktioner i sagen "Implementering af budget 2015-2018" (punkt 23) herunder budgetreduktioner, der vedrører elevbefordringen. Forud for Børneudvalgets beslutning havde forslagene været i høring blandt de høringsberettigede parter på børne- og ungeområdet. Tilslutningen til forslagene var overvejende positiv.

Børneudvalget besluttede følgende to forslag:

• Flest mulige børn kører med Movia frem for skolebus (0,75 mio. kr. årligt)

Børneudvalget behandlede i foråret 2013 en analyse udarbejdet af konsulentfirmaet Tetraplan som viste, at udgiften til elevbefordringen ville kunne reduceres med 1 mio. kr., hvis alle børn (0.-9. klasse) som udgangspunkt kørte med kollektiv trafik, og kun de elever, som ikke har mulighed for at benytte kollektiv trafik, benytter skolebusser. Siden foråret 2013 er der truffet ny beslutning, som gør, at elever i 7.-9. klasse skal benytte Movia, desuden er der indgået aftale om en ny kørselskontrakt med skolebusleverandøren, som er billigere end den foregående. Besparelsespotentialet er derfor reduceret til 750.000 kr. Ifølge den nye kontrakt kan befordringsomfanget reduceres med maximalt 30% om året.

• Ændring af skoledistrikter (0,5 mio. kr. årligt)

Skoledistrikterne er i Gribskov Kommune historisk betingede og går tilbage fra før kommunesammenlægningen. Der er områder, som i forhold til kørsel af skoleelever, passer bedre til et andet skoledistrikt, end det skoledistrikt området hører til i dag. Det er f.eks. områderne Kagerup og Mårum, som ligger geografisk tættere på Gribskolen, end på Bjørnehøjskolen, det er Rågeleje, som ligger geografisk tættere på Sankt Helene Skole end Gilbjergskolen og det er Dronningmølle, som kørselsmæssigt passer bedre til Gilbjergskolen end Gribskolen.

Forslaget omkring ændring af skoledistrikter forelægges Børneudvalget på udvalgsmødet i juni måned.

Ændring af serviceniveau
Nedenstående tabel viser nuværende og kommende serviceniveau for befordring af skoleelever i Gribskov Kommune. Ændringer i serviceniveauet er markeret med fed.

	Nuværende serviceniveau	Kommende serviceniveau
1. Afstand fra hjem til skole	Gribskov Kommune har befordringspligt af elever, der har langt til skole. Jf. Folkeskoleloven har Gribskov Kommune pligt til at tilbyde transport til og fra skole for elever, der har længere skolevej end: 0. klasse - 4. klasse*: 2,5 km 5. klasse - 6. klasse: 6,0 km 7. klasse - 9. klasse: 7,0 km 10. klasse: 9,0 km	Gribskov Kommune har befordringspligt af elever, der har langt til skole. Jf. Folkeskoleloven har Gribskov Kommune pligt til at tilbyde transport til og fra skole for elever, der har længere skolevej end: 0. klasse - 3. klasse: 2,5 km 4. klasse - 6. klasse: 6,0 km 7. klasse - 9. klasse: 7,0 km 10. klasse: 9,0 km
2. Befordringstype	Elever i 0.-6. klasse kan søge om skolebuskort til almindelig skolebus, eller om Movia skolekort. Elever i 7.-9. klasse kan, som udgangspunkt, kun søge om Movia skolekort.	Elever i 0.-9. klasse kan søge om Movia skolekort. Kun hvis befordring med offentlig trafik ikke kan lade sig gøre indenfor serviceniveauet kan eleven søge om skolebuskort til almindelig skolebus.
3. Trafikfarlige veje	Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig af politi og kommune, sørger kommunen for kørsel - uanset afstand. Veje og krydsninger inden for byområdet betegnes kun i helt særlige tilfælde som trafikfarlige.	Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig af politi og kommune, sørger kommunen for kørsel - uanset afstand. Veje og krydsninger inden for byområdet betegnes kun i helt særlige tilfælde som trafikfarlige.
4. Afstand til opsamlingssted	Ligesom afstandskravet fra hjem til skole, afhænger Gribskov Kommunes kriterium for, hvor langt der må være til opsamlingssted af klassetrin. Serviceniveauet for den maksimale direkte afstand mellem hjem og stoppested er: 0.- 4. klasse: 1,25 km 5.- 6. klasse: 3,0 km 7-9 klasse: 3,5 km 10. klasse: 4,5 km	Ligesom afstandskravet fra hjem til skole, afhænger Gribskov Kommunes kriterium for, hvor langt der må være til opsamlingssted af klassetrin. Serviceniveauet for den maksimale direkte afstand mellem hjem og stoppested er: 0.- 3. klasse: 1,25 km 4.- 6. klasse: 3,0 km 7-9 klasse: 3,5 km 10. klasse: 4,5 km
5. Ventetid før første lektion og efter sidste lektion	Ventetiden før første lektion og efter sidste lektion må maksimalt være 20 minutter.	Ventetiden før første lektion og efter sidste lektion må maksimalt være 20 minutter.
6. Maksimal køretid.	Elever må normalt ikke have mere end 60 minutters ophold i bussen til skole, og normalt ikke mere end 60 minutters ophold i bussen fra skole. Dette gælder alle almenklasser, specialklasser, modtageklasser, Ungdomsskolekørsler, læsehold og gruppehold	Elever må normalt ikke have mere end 60 minutters ophold i bussen til skole, og normalt ikke mere end 60 minutters ophold i bussen fra skole. Dette gælder alle almenklasser, specialklasser, modtageklasser, Ungdomsskolekørsler, læsehold og gruppehold
7. Antal busskift	Elever fra 0. - 4. klasse må ikke have busskift på ruten til og fra skole, medmindre der vælges Movias skolekort. Elever fra 5. - 10. klasse må maksimalt have ét busskift på ruten fra hjem til skole og et skift fra skole til hjem.	Elever i 0.-9. klasse må maksimalt have ét busskift på ruten fra hjem til skole og ét skift fra skole til hjem.
8. Ansøgning om kort	Alle befordringsberettigede elever skal via kommunens hjemmeside ansøge om skolebuskort/Movia Skolekort.	Alle befordringsberettigede elever skal via kommunens hjemmeside ansøge om skolebuskort/Movia Skolekort.

* Ifølge Folkeskoleloven er det elever i 0.-3. klasse der max på have en afstand på 2,5 km, og
ikke 0.-4. klasse.

Lovgrundlag
Lov 509 af 30.06.1993 om folkeskolen §26, jf lovbekendtgørelse 998 af 16.08.2010 med senere ændringer.

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995

Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi
Budgettet til elevbefordring ligger på Teknisk Udvalgs ramme. Det er dog Børneudvalget der træffer beslutninger omkring serviceniveau for befordring.

Høring
Forslag om, at flere elever kører med offentlig trafik har været i høring på skolerne i forbindelse med høring om attraktive lokalsamfund og forslag til prioriteringer. Høringssvarene var overvejende positive overfor forslaget.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte det ændrede serviceniveau for befordring af skoleelever jf. tabellen i sagsfremstillingen

Beslutning

1. Indstillingen tiltrådt, idet punkt 5 blev ændret til maksimal ventetid på 30 minutter.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




37. Tilpasning på dagtilbudsområdet
28.00G00 - 2015/08632

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter at lukke de to daginstitutioner: Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus.

Forslag om lukning har været i høring blandt de høringsberettigede parter i Annisse Børnehus og Græsted Børnehuses afdeling Ramsager. Høringssvarene er vedlagt som bilag i sagsfremstillingen.

Baggrund
På baggrund af den senest fremlagte prognose for indskrivning i dagtilbud i Gribskov Kommune, vil antallet af tomme pladser i daginstitutionerne stige. Daginstitutionerne tildeles budget efter antal børn indmeldt, dvs. at når der indskrives færre børn, skal der tilpasses i normeringen i nedadgående retning. Det betyder, at der sker en udhulning af institutionernes mulighed for at bevare og udvikle den faglige kvalitet i institutionerne.

Med udgangen af 2015 kan det forudses, at der vil være ledig kapacitet i kommunens institutioner på et sted mellem 140 til 160 pladser. Det vil allerede slå igennem fra juli måned 2015, hvor der normalt er stor afgang af børn fra institutionerne grundet skolestart.

Konsekvenserne af færre børn i daginstitutionerne er:

• Institutioner, der ikke kan dække den fulde åbningstid inden for tildelte ressourcer
• Institutioner, hvor de kun lige kan dække hverdagen.

Affødte konsekvenser vil være, at det for mange institutioner vil blive svært at opretholde den daglige pædagogiske kvalitet, der er påkrævet, for at leve op til kommunens ønske om at skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for børnene i 0-6 års institutionerne.

I forbindelse med scenariet om attraktivt lokalsamfund er flere daginstitutioner i de mindre lokalområder indtænkt på skolernes matrikler. Det sker for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud for de 0-12 årige i lokalområderne. Der er tale om lokalområderne: Tisvilde, Blistrup, Ramløse og Esrum. Det taler for, at der peges på institutioner, der ikke er i spil ift. at rykke ind på en skole. Derfor anbefaler administrationen, at der peges på at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus.

Høringssvar
Administrationen har modtaget høringssvar fra de berørte institutioners lokaludvalg og forældrebestyrelser. Annisse Børnehus' bestyrelse har udarbejdet deres høringssvar i samarbejde med aktionsgruppen "Bevar Annisse Børnehus og støt lokalsamfundet" og Annisse Lokalråd. Desuden har vi modtaget en henvendelse fra en forælder i Annisse Børnehus. Fællesudvalget for Børne- og Unge - Kultur, Fritid og Turisme har ligeledes afgivet høringssvar.

Græsted Børnehuses afd. Ramsager
Bestyrelsen i Græsted Børnehuses afdeling Ramsager støtter ikke forslaget om lukning af Ramsager. De udtaler bl.a., at "Ramsager er en velfungerende institution, der scorer meget flot i den seneste trivselsundersøgelse, og som tilbyder noget særligt for de børn, der ikke trives i store omgivelser", og "det er en forholdsvis lille besparelse i forhold til det antal mennesker, det berører; og harmonerer dårligt med beslutningen om at bevare skolerne i de små samfund, samt at skabe attraktive lokalsamfund".

Lokaludvalget i Græsted Børnehuse ser ikke, at institutionen kan fortsætte, hvis de kun har 30 børn, men er ikke glade for en lukning. De udtaler "vi ser det som et tab, at vi kommunalt ikke kan tilbyde en mindre sted til de forældre, der måtte ønske dette"

Annisse Børnehus
Forældrebestyrelsen i Annisse Børnehus gør i samarbejde med aktionsgruppen "Bevar Annisse Børnehus og støt lokalsamfundet" og Annisse Lokalråd indsigelser mod forslaget om lukning af Annisse Børnehus.

De mener, at Annisse Børnehus er en velfungerende institution, og de understreger, "at Annisse Børnehus har stor betydning for lokalsamfundet, fordi mange aktiviteter og traditioner affødes herfra, eksempelvis fakkeltog og juletræstænding. Børnehuset er også et afgørende led i fødekæden blandt andet til den lokale idrætsforening og skole, og dermed er institutionen en vigtig del af byens liv".

Personalet i Annisse Børnehus udtrykker bekymring omkring en evt. lukning af
Annisse Børnehus og de konsekvenser, det vil få for børn, forældre, personale og hele
lokalsamfundet. De ønsker fortsat at være en del af det lille lokalsamfund, som de i dag har et godt samarbejde med, og som de ønsker at benytte endnu mere til gavn for børnene. Personalet peger på en besparelse ved at forlade bygningen "Den Gamle Skole", som blev lagt til Annisse Børnehus for nogle år siden, da institutionen blev udvidet med vuggestuepladser.

Principper for flytning af børn og medarbejdere
I forbindelse med lukning af Gilbjerg Børnehuses afdeling Gilleleje Børnehave i august 2014 blev der udarbejdet principper for flytningen og fordelingen af medarbejdere og børn fra den afdeling, der lukker, til de øvrige afdelinger. Der er forberedt en lignende proces for Ramsager og Annisse Børnehus, således at overflytning af de børn, der skal fortsætte i daginstitutionstilbud efter sommerferien, kan ske på en god måde.

Ramsagers børn kan tilbydes plads i Græsted Børnehuses afdeling Elverhøjen, og Annisse Børnehus' børn kan flyttes, gruppevis med jævnaldrende børn fra Annisse Børnehus, til institutioner i Helsinge, Annisse og Ramløse.

Tids- og procesplan
Nedenstående oversigt viser tids- og procesplanen for en eventuel lukning af Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus.

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013

Økonomi
Tilpasningen er anslået med følgende besparelse:

Daginstitutionernes bevillinger styres efter "pengene følger barnet princippet", dvs. at en institution kun tildeles kroner til det antal børn, der er indmeldt i institutionen. Dagtilbudsrammen er ligeledes børnetalsreguleret, således at rammen kun indeholder midler til det antal børn, der forventes i dagtilbud. Lukkes en institution frigives således kun udgifter til bygninger og til den lederlønsopfyldning, der ligger udover normeringen.

Tilpasning af to daginstitutioner indgår de 9,1 mio. kr. Børneudvalget har besluttet indgår i budgetreduktioner i budget 2015-18.

Høring
Forslag om lukning af Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus har
været i høring i de berørte institutioners lokaludvalg og bestyrelser.

Bilag
BØR 12.05.2015: Høringssvar Græsted Børnehuses bestyrelse dok nr. 2015/08632 021
BØR 12.05.2015: Høringssvar Græsted Børnehuses lokaludvalg dok nr. 2015/08632 022
BØR 12.05.2015: Høringssvar Annisse Børnehus' bestyrelse m.fl. dok nr. 2015/08632 023
BØR 12.05.2015: Høringssvar Annisse Børnehus personale dok nr. 2015/08632 024
BØR 12.05.2015: Henvendelse fra forælder Lisbet Kjølbye dok nr. 2015/08632 025
BØR 12.05.2015: Høringssvar FU - Børn og Unge - Kultur, Fritid og Turisme dok nr.
2015/08632 026


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus

Beslutning
Administrationens forslag om at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager tiltrådt.

Administrationens forslag om at lukke Annisse Børnehus ikke tiltrådt. Beslutning om lukning af en institution tages op om et år.

Den resterende besparelse på 200.000 i 2015 findes på ledelsesstruktur

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:15 PM