Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
20 2. Budgetopfølgning 2015 Børneudvalget
22 Lærernes arbejdstidsvilkår
23 Implementering af budget 2015-2018
24 Budget 2016-2019, Produktiv Velfærd og prioriteringer - fagudvalgenes
prioriteringskataloger
25 Tilpasning på dagtilbudsområdet
26 Oprettelse af privat daginstitution - Helsinge Realskoles Børnehave
27 Sammentænkning af plejecenterbyggeri og Gilleleje Læringsområde
28 Opsamling på fællesmøde den 25. marts 2015 mellem Arbejdsmarkedsudvalget,
Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget om ungeindsatsen
29 Helsinge Ungdomscenter (HUC): Tilbygning til teatersal
30 Ombygning af LM's Børnehus
31 Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen - Energioptimering Facader og belysning


Efterretningssager
32 Resultater for Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
33 Implementering af læringsreform
34 Serviceniveauer på det socialfaglige område og specialundervisningsområdet

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Anders Gerner Frost

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:
Anders Gerner Frost deltager som stedfortræder for Sisse Krøll Willemoes (LKS § 15 stk 2 og 4 og § 28 stk. 2).
Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Idrætsrådet holdt et dialogmøde den 25. marts 2015. Opsamling fra mødet er udarbejdet og formidles til alle mødets deltagere pr. mail.
Udvalget holdt pause i mødet fra kl. 18.05 til kl. 18.30




Åbne

20. 2. Budgetopfølgning 2015 Børneudvalget
00.30Ø00 - 2014/48980

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2015 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2015.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:
• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.

Udvalgene har haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder i november og frem, hvor de besluttede konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017. Derudover har udvalgene frem til denne budgetopfølgning arbejdet videre med at tilpasse udgifterne til udvalgets budget ift. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.



Udvalgene, der ikke hidtil er kommet helt i mål, skal således i denne budgetopfølgning medtage deres valgte budgettilpasninger til sikring af overholdelse af budget 2015-2018.

På mødet med gruppeformændene i februar måned udmeldte borgmesteren, at Børneudvalget har til opgave at finde prioriteringer i 2015-2018, men hvis det ikke er muligt at finde hele beløbet kan Børneudvalget bede Økonomiudvalget om at få reduceret beløbet med 5-7 mio. kr. i 2015.

I forbindelse med det yderligere merforbrug på 17 mio. kr. kan administrationen oplyse, at borgmesteren har tilkendegivet, at det næppe er realistisk i 2015 at reducere Børneudvalgets budget med yderligere 17 mio. kr., og derfor har borgmesteren bedt Økonomiudvalget om at behandle løsningsforslag og udmøntning af udfordringen. Økonomiudvalget tiltrådte ovenstående på deres møde 18. marts 2015, og Børneudvalget skal finde prioriteringer for i alt 12,4 mio. kr. i 2015.

På mødet den 20. april beslutter Børneudvalget, hvordan besparelsen skal udmøntes.

Korrektion for ændrede pris- og lønskøn

KL har netop udmeldt reviderede skøn for den kommunale pris- og lønudvikling fra 2014 -> 2015, hvor de væsentligt reducerer deres tidligere skøn.

I forhold til budgetforudsætningerne, reduceres lønskønnet med 0,62%-point og prisskønnet med 0,84%-point.

Den lavere pris- og lønudvikling giver kommunerne en mindreudgift på 1,5 mia. kr., den mindreudgift vil blive fratrukket kommunernes serviceramme i 2015, og kommunerne vil sandsynligvis derudover få trukket et tilsvarende beløb ved midtvejsreguleringen senere i år.

En tilpasning af Gribskovs budgetter til de nye pl-skøn giver nedenstående ændringer:



Det skal understreges, at der ikke er tale om besparelser men udelukkende om en tilpasning af budgettet til et lavere omkostningsniveau.

Der er i budgetreduktionerne taget højde for, at kommunens omkostninger ikke vil reduceres på de områder, hvor udgifterne er låst af kontrakter.

Fagudvalgsspecifik fremstilling

1. Samlet konklusion:
På Børneudvalgets område er forventningen til regnskab 2015 et merforbrug på 17,6 mio. kr. svarende til 2,9 % i forhold til det korrigerede budget 2015. I dette merforbrug er det forudsat, at der ikke sker overførsler til 2016 og at den forventede effekt af handleplanerne resulterer i en udgiftsreduktion på 8,8 mio. kr. I dette beløb er implementeringen af budget 2015-2018 på forventet 12,4 mio. kr. også indregnet. Hvilke forslag de 12,4 mio. kr. konkret skal udmøntes i, er lige nu i høring og behandles på Børneudvalgets møde d. 20. april 2015.
Foruden effekten af de indsatser Børneudvalget har besluttet gennem handleplanerne og øvrige forslag har Økonomiudvalget besluttet omprioriteringer for i alt 22 mio. kr. Disse midler er placeret under Økonomiudvalget til senere udmøntning.

Budgetafvigelsen skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, hvor vurderingen er, at en del af merforbruget ikke kan indhentes i løbet af året ved modgående foranstaltninger. Noget kan dog imødekommes ved de i gangsatte tiltag i handleplanerne på det socialfaglige område samt det specialpædagogiske område. Handleplanerne er senest behandlet på Børneudvalgets møde d. 16. marts 2015, punkt nr. 2015/01476.

I forhold til det forventede merforbrug for 2015 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede opmærksomhedspunkter og forudsætninger:
Opmærksomhedspunkter

• Det samlede forventede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet. På disse områder forventes der samlet set, inkl. effekten af handleplanerne, et merforbrug på 36,2 mio. kr.
  
  I regnskab 2014 var merforbruget på disse områder 42 mio. kr. Der er således en indikation af, at der er sket en opbremsning af udgifterne i forhold til 2014.
  
• Der er en række andre områder, der trækker i en positiv retning i forhold til det samlede resultat, idet disse områder har mindreforbrug. Det gælder primært dagtilbud, skoler og fritidsordninger samt fælles udgifter for disse områder. Det samlede mindreforbrug forventes at være ca 27,4 mio. kr. inkl. udmøntning af budget 2015-2018
  
• Udover udgifter til modtageklasser forventes der en række yderligere udgifter i forbindelse med det stigende antal flygtninge. Disse udgifter forventes det at staten vil yde kommunerne en ekstraordinær økonomisk kompensation for i 2015. Denne kompensation svarer til det merforbrug der aktuelt kan beregnes. Der er i øjeblikket usikkerhed med hensyn til kompensationens størrelse, tidspunktet for hvornår kompensationen tilgår kommunen, og endelig fordeling på udvalg.

Forudsætninger/metode

• Affødt af handleplanerne for det socialfaglige og specialpædagogiske område er der igangsat en række tiltag for at styrke den faglige og økonomiske styring. Dette sker bl.a. for at sikre en mere præcis og informativ budgetopfølgning på områderne for anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand. Denne proces er fortsat i gang, hvorfor forventninger til forbruget i BO2 er behæftet med væsentlige forbehold.
  
• For så vidt angår forventningen til forbruget på de enkelte dagtilbud, dagplejen, skoler og fritidsordninger er der taget udgangspunkt i den økonomiopfølgning der foregår løbende.
  
• Forventningen til øvrige udgifter såsom fællesudgifter, administration samt indtægter er fremkommet ved en kombination af fremskrivning af forbrug fra økonomisystemet og individuelle dispositionsregnskaber.

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Børneudvalget. De illustrerede forventninger ved BO1 afspejler de udfordringer der blev båret med fra regnskab 2014, samt de forventede ændringer i vilkår der blev skitseret ved BO1.

2.1 Unge
Herunder er illustreret forventningen til regnskab 2015 på Unge:



Som det fremgår af illustrationen forventes Ungerammen samlet set at have et merforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

De primære merforbrug inden for denne ramme er: 10. klasse, herunder modtageklassen - som tegner sig for et merforbrug på omkring 1,2 mio. kr. (bl.a. på grund af et stigende antal flygtninge) og et merforbrug vedrørende betaling til produktionsskoleophold på omkring 0,3 mio. kr. Udover udgifter til modtageklasser forventes der en række yderligere udgifter i forbindelse med det stigende antal flygtninge. Disse udgifter forventes det at staten vil yde kommunerne en ekstraordinær økonomisk kompensation for i 2015.
Budgettet til SSP på 2,4 mio. kr. anmodes i denne sag omplaceret til Undersøgelse og socialfaglig indsats, hvor opgaven er organisatorisk forankret.


2.2 Undersøgelse og socialfaglig indsats
Herunder er illustreret forventningerne til regnskab 2015 på Undersøgelse og socialfaglig indsats:



Som det fremgår af illustrationen forventes der et merforbrug på ca. 15,9 mio. kr. vedrørende Undersøgelse og socialfaglig indsats i forhold til korrigeret budget. Udgiften på denne ramme var i forbindelse med regnskabsafslutningen 2014 opgjort til 111,3 mio. kr. svarende til et merforbrug på ca. 31 mio. kr. Der er således - også uden effekt af handleplanen - en indikation af, at der er sket en opbremsning af udgifterne til indsatser.

I forventningen til resultatet for dette område, er der indarbejdet en forventning om en omkostningsreduktion på 5,8 mio. kr. som følge af den igangsatte handleplan for området.

Merforbruget skyldes således, for ca. 8 mio. kr. vedkommende flere og dyrere anbringelser, mens ca. 13,2 mio. kr. af det samlede merforbrug, skyldes flere forebyggende foranstaltninger, samt nogle få dyre foranstaltninger. Der er dog enkelte mindreforbrug indenfor rammen, der trækker i den modsatte retning. Der er primært SSP-områder, der har en mindreforbrug på ca. 1,3. mio. kr samt refusionsområdet, der ligeledes forventes et mindreforbrug på omkring 2,5 mio. kr.

Affødt af handleplanerne er der igangsat en række tiltag for at sikre en mere præcis og informativ budgetopfølgning på områderne anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Denne proces er fortsat i gang, hvorfor forventninger til forbruget i BO2 er behæftet med væsentlige forbehold. Derfor er resultatet i budgetopfølgningen baseret på en kombination af fremskrivning af forbrug fra økonomisystemet samt enkelte individuelle vurderinger. Frem mod BO3 vil der blive arbejdet videre med at udarbejde valide prognosemodeller med valide data, som kan levere mere præcise forventninger til regnskaberesultatet samt bedre ledelsesinformation

På denne ramme er der både i budgetaftale 2014-2017 og 2015-2018 afsat midler til Udvikling af den forebyggende familieindsats. For nærmere beskrivelse af projektet henvises til bilag 1.

2.3 Læring og undervisning
Herunder er illustreret forventningen til regnskab 2015 på Læring og undervisning:



Som det fremgår af illustrationen forventes rammen Læring og undervisning et merforbrug på 3,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2015. I forventningen til resultatet for dette område, er der indarbejdet en forventning om en omkostningsreduktion på 3 mio. kr. som følge af den igangsatte handleplan på SP. Derudover er de 12,4 mio. kr. vedr. implementering af budget 2015-2018 indarbejdet.

Det samlede forbrugstal indenfor rammen dækker over en række større afvigelser. Det kan f.eks. nævnes: Dagtilbud, skoler og fritidsordninger forventer samlet set et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. På de øvrige fællesudgifter, samt tværgående indtægter og udgifter er der forventning om et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. som primært skyldes mindreforbrug af budgetaftalemidler.

På specialpædagogisk bistand (også kaldet SP), forventes der, samlet set, et merforbrug på ca. 25 mio. kr. Den primære forklaring af dette merforbrug er, at der er flere børn i de dyreste tilbud. Udgifterne er derfor stigende. Det er ikke vurderingen, at der er mange flere sager samlet set. Der er igangsat en række tiltag for at sikre en mere præcis og informativ budgetopfølgning. Derudover er en kritisk gennemgang af prognosemodellen, der beregner forbruget for området, også igangsat. Frem mod BO3 vil der blive arbejdet med, at analysere baggrunden for merforbruget samt afdække eventuelle uoverensstemmelser i prognosemodellen.

På denne ramme er der både i budgetaftale 2014-2017 og 2015-2018 afsat midler til Udvikling af læringsmiljøer. For nærmere beskrivelse af projektet henvises til bilag 1.

2.4 Sundhed og forebyggelse
Herunder er illustreret forventningen til regnskab 2015 på Sundhed og forebyggelse:



Som det fremgår af illustrationen forventer Sundhed og forebyggelse et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2015.
Dette mindreforbrug skyldes primært færre driftsudgifter på Sundhedsplejen end budgetteret svarende til 0,3 mio. kr. samt generel tilbageholdenhed i Tandplejen med henblik på, at kunne spare op til en indsats i forhold til tandreguleringen i 2016.

På denne ramme er der både i budgetaftale 2014-2017 og 2015-2018 afsat midler til Udvikling af den forebyggende familieindsats. For nærmere beskrivelse af projektet henvises til bilag 1.

2.5 Stabs- og støttefunktioner
Herunder er illustreret forventningen til regnskab 2015 på Stabs- og støttefunktioner:



Som det fremgår af illustrationen forventes Stabs- og støttefunktioner at have et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2015. Forskellen skyldes primært at puljen - "kompetenceudvikling-inklusion" og "puljen til udvalgets disposition" ikke forventes anvendt fuldt ud.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplacering mellem rammer

Budget vedrørende Mere bevægelse og bedre kost og Udvikling af den forebyggende familieindsats er ikke blevet fordelt på de relevante rammer. I alt søges 517.000 kr. omplaceret i 2015 fra Læring og Undervisning til Undersøgelse og Socialfaglig Indsats og Sundhed og forebyggelse indenfor Børneudvalgets egne rammer.

Budget vedr. SSP på 2.434.000 kr. i 2015 og frem søges omplaceret fra Unge til Undersøgelse og Socialfaglig indsats, da opgaven er organisatorisk forankret her.




Omplaceringer mellem udvalg

Samling af budget til annoncering
Der er udarbejdet en mere enkel model til afregning af annonceudgifter til Ugeposten, hvor budgettet til annoncering samles under Økonomiudvalget. Der foreslås overført i alt 31.000 kr. årligt fra 2015 og frem fra Unge, Læring og Undervisning og Stabs- og støttefunktioner til Center for Strategi og Ledelse til afregning af annonceudgifter til Ugeposten.

Besparelser vedr. kørselsgodtgørelse og central placering af bilpark
I budgetaftale 2015-2018 blev der lagt en besparelse vedr. udgifter til kørselsgodtgørelse under Økonomiudvalget. Denne besparelse udmøntes nu og der søges omplaceret 464.000 kr. i 2015 og frem fra Stabs- og støttefunktioner og Læring og Undervisning vedr. udmøntning af besparelser på kørselsgodtgørelse og central placering af bilpark til Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget

Revideret skøn på pris- og lønfremskrivning fra 2014 til 2015
En tilpasning af Gribskov Kommunes budgetter til det nye pl-skøn betyder en budgetregulering på 4.087.000 kr. i 2015, som søges omplaceret fra hver af de 5 rammer under Børneudvalget til midtvejsreguleringer på Indtægter under Økonomiudvalget


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: Opfølgning på budgetaftalens elementer (2014/48980 016)
Bilag 2: Anlægsregnskab 2014 - Infrastruktur Ny Helsinge Skole - ink. krydsningsprojekt (2014/48980 019)
Bilag 3: Anlægsregnskab 2014 - BØ 33910 00 29 Parkeringsplads v/skole mv. (2014/48980 020)
Bilag 4: Anlægsregnskab, Indretning af medarbejderpladser på skolerne (2014/48980 038)
Bilag 5: Anlægsregnskab, Etablering af vuggestue i Gribskov Specialbh (2014/48980 037)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Børneudvalgets område
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Børneudvalgets område jf. nedenstående tabel
   

   Ramme	2015	2016	2017	2018	2019
   Unge	-2.434.000	-1.500.000	-1.500.000	-1.500.000	-1.500.000
   Undersøgelse og socialfaglig indsats	2.634.000	1.500.000	1.500.000	1.500.000	1.500.000
   Læring og Undervisning	-517.000
   Sundhed og forebyggelse	317.000
   I alt	0	0	0	0	0

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel

4. Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Unge	-178.000
   Undersøgelse og socialfaglig indsats	-623.000
   Læring og Undervisning	-3.256.000
   Sundhed og forebyggelse	-135.000
   Stabs- og støttefunktioner	-390.000
   I alt	-4.582.000

5. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
   

   Ramme	2016	2017	2018	2019
   Unge	-8.000	-8.000	-8.000	-8.000
   Læring og Undervisning	-285.000	-285.000	-285.000	-285.000
   Stabs- og støttefunktioner	-202.000	-202.000	-202.000	-202.000
   I alt	-495.000	-495.000	-495.000	-495.000

6. at godkende anlægsregnskaberne:

• Infrastruktur Ny Helsinge skole
• Parkeringsplads ved skole
• Indretning af medarbejderpladser på skolerne
• Etablering af vuggestue i Gribskov Specialbørnehave

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
3. - 4. Anbefalet.
5. Anbefalet Økonomiudvalget og Byrådet at godkende anlægsregnskaberne.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




22. Lærernes arbejdstidsvilkår
17.00G00 - 2013/19136

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler forslag til justering af "Fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid" med afsæt i Byrådets ønske om en opfølgning på rammen, de første erfaringer med denne i Gribskov Kommune og overenskomsten med Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) pr. 01.04.15.

Orientering om forlig på undervisningsområdet
Den 15. februar 2015 blev der indgået forlig mellem KL og LC om overenskomst for lærere m.fl. inden for undervisningsområdet. I forliget indgår en fælles forståelse om arbejdstid. Indledningsvis konstateres, at lærernes arbejdstidsregler er uændret og reguleres fortsat af Lov nr. 409, vedtaget af Folketinget den 26. april 2013.

Fælles forståelse opfordrer til konstruktiv dialog på lokalt plan mellem lokale parter om bl.a.:

• Planlægning af skoleåret
• Arbejdstidens tilrettelæggelse
• Arbejdstidens opgørelse
• Opfølgning og evaluering

Forståelsen konkretiserer de muligheder, som ledelser og medarbejdere har for at tilrettelægge skoleåret og dagligdagen på skolerne og konkretiserer muligheden for dialog om tilrettelæggelse af den enkelte lærers opgaver og tid.

Interesserede kan læse hele forligsteksten, som er vedhæftet denne sag i bilagsfeltet.

Forliget blev tiltrådt af LC ved urafstemning den 16.03.15 og forventes endeligt tiltrådt den 16.04.15, når Forhandlingsfællesskabet (tidligere KTO), tiltræder det samlede overenskomstresultat på det kommunale område (afgøres efter dagsorden er flettet).

Orientering om første erfaringer med fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid
Fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid blev besluttet af Byrådet den 27. januar 2014. Hensigten blev beskrevet på følgende måde:
"Sigtet med den fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er, at der ikke opstår for store forskelle på arbejdsvilkårene fra skole til skole, samtidigt med ledelsens mulighed for at prioritere medarbejdernes arbejdstid ikke begrænses".
På samme møde blev der besluttet en opfølgning af sagen efter et år, hvorfor der mellem daværende Centerchef for Børn og Unge og Formand for Danmarks Lærerforening - kreds 34, blev aftalt en evaluering for på denne måde at tilvejebringe et vidensgrundlag.

Evalueringen blev gennemført i januar 2015 på baggrund af kun 5 måneders erfaringsperiode, midt i det første skoleår, hvor skolerne arbejder med at implementere fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Evalueringen skal derfor ses som opsamling af første erfaringer med fælles ramme og indsamling af fælles viden om, hvilken praksis der er ved at udvikle sig omkring fælles ramme på de enkelte skoler.

Resultater af evalueringen kan sammenfattes til to hovedpointer:

• En tilstedeværelsespligt på 37 timer om ugen opleves at hindre fleksibilitet i forhold til skolernes drift og udvikling.
• Indførelsen af fælles ramme fører ikke i sig selv til realisering af værdierne om den samarbejdende lærer, den professionelle lærer og fleksibel planlægning af læringsforløb, som tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid skal understøtte og tage afsæt i. Realisering af værdierne fordrer, at praksis og arbejdskultur udvikles.

Evalueringsrapporten med gennemgang af databaseret viden om, hvilken praksis er ved at udvikle sig omkring fælles ramme, udgør bilag i denne sag (jf. bilag 2). Ved læsning af rapporten er det vigtigt at holde sig for øje, at evalueringen udgør én blandt en række undersøgelser, som belyser udvikling på skoleområdet. Den viden, som evalueringen bidrager med, skal ses i sammenhæng med viden fra kvalitetsrapporter for kommunens folkeskoler, brugertilfredshedsundersøgelser, trivselsundersøgelser blandt børn og unge, trivselsundersøgelser blandt kommunens medarbejdere samt budgetopfølgninger.

Rapporten afsluttes med en række forslag til det videre arbejde med fælles ramme (jf. siderne 16 og 17 i bilag 2), herunder et forslag om at definere tilstedeværelsespligten på en måde, der fremmer en meningsfuld tilstedeværelse og understøtter fleksibel planlægning af læringsforløb, sådan at alle børn bliver så dygtige som muligt.

Evalueringsrapporten blev forelagt for Børneudvalget til orientering den 16. marts 2015. I den forbindelse orienterede administrationen udvalget om det videre arbejde hen mod en forelæggelse af sagen til beslutning i april måned. Den gennemførte proces er beskrevet nedenunder.

Proces
Med afsæt i evalueringen og den fælles forståelse om arbejdstid i overenskomsten, har administrationen i dialog med skolelederne, drøftet forslag til præciseringer og ændringer ifht. "Fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid", anvendt i skoleåret 2014/15. Dette med henblik på, i dialog med Danmarks Lærerforening - Kreds 34, at formulere et fælles dokument ifht. tilrettelæggelse og planlægning af lærernes arbejdstid.

Administrationen og Danmarks Lærerforening - Kreds 34, har afholdt tre dialogmøder hvor parterne drøftede de konkrete udfordringer, og kunne ved 3. møde konstatere, at det var muligt at komme overens med et fælles dokument.

Beslutningen i Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet skal sikre, at det fælles dokument er på plads og kendt af de implicerede parter inden planlægningen af skoleåret 2015 /2016 konkret går i gang. Administrationen sikrer, at medarbejdere orienteres via ledelsen og tillidsrepræsentanter.

Resultat
Administrationen og Danmarks Lærerforening - Kreds 34 har i enighed præciseret de forhold, der skal understøtte planlægning og tilrettelæggelsen på skolerne de kommende 3 skoleår, bl.a.:

• Tilføjelse af afsnit om fokus på arbejdsmiljøet
• Relevante teksttilføjelser fra overenskomstens fælles forståelse om arbejdstid.
• Præcisering af årsnormsberegning
• Ændring af tilstedeværelsestid fra 37 til 33 timer
• Ændring af navnet "Ikke foruddisponeret tid" til "Puljetid"
• Drøftelser og præciseringer af opgaver i tilstedeværelsestid og puljetid, m.v.
• Afsnit om kompetenceudvikling
• Præcisering af 6. uge jf. overenskomstens bestemmelser.

Dokumentnavn ændres fra: "Fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid" til: "Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18"

De præciserede forhold i dokumentet kan rummes i Lov nr. 409 af 26/04/2013, og der er derfor ikke tale om en arbejdstidsaftale.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at justeringer i forhold til "Fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid" tiltrædes.



Lovgrundlag
Lov nr. 409 af 26/04/2013 (Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område)

Økonomi
Ramme 335 Læring og Undervisning, delramme 33510 Skole og FO. Budget 2015 er på i alt 286,4 mio. kr. Rammen forventes overholdt.

I skoleåret 2014/2015 beregnes den årlige arbejdstid for en fuldtidsansat lærer som 42 uger x 37 timer (svarende til ca. 200 elevdage samt yderligere 10 arbejdsdage) plus 118 timer til opgaver, der ikke er løst inden for den faste arbejdstid.

Bilag
Bilag 1: Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokumentnr. 2013/19136 031

Læsevejledning
Bilag 2 er på 17 sider. Der gøres særligt opmærksom på siderne 1-2 (baggrund og formål med evalueringen, datagrundlag og sammenhæng med andre undersøgelser på området) samt siderne 16 - 17 (opsummering og forslag til det videre arbejde)

Bilag 2: BILAG BØR 16-03-15 Første erfaringer med fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid Dokumentnr. 2013/19136 025

Bilag 3: BILAG BØR 06-01-2014 Fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid (som besluttet af Byrådet 27-01-14) Dokumentnr. 2013/19136 001

Supplerende
Interesserede kan læse forligsteksten nedenunder. Forligsteksten er på 18 sider og udgør ikke bilag i sagen.
Forlig på undervisningsområdet 15-02-15 Dokumentnr. 2013/19136 022


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende justering af fælles ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i form af vedlagte "Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18"

Beslutning
1. Anbefalet

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




23. Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/48263

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at udvalget beslutter forslag til budgetreduktioner i budget 2015-18. Scenarie om attraktive lokalsamfund og forslag til budgetreduktioner har været i høring i bestyrelser og lokaludvalg og høringssvarene forelægges i denne sag for Børneudvalget.

Baggrund
Den 6. oktober 2014 besluttede et enigt Byråd en budgetaftale for 2015-18. Budgetaftalen indeholder en række nye investeringer i kommunen, f.eks. en ny springhal til gymnastik og idræt, en ny skole i Gilleleje, fornyelse af Græsted bymidte og en ny vej mellem Gilleleje og Græsted. Budgetaftalen indeholder også en række rammebesparelser, som skal udmøntes i de forskellige fagudvalg. Rammebesparelserne skal ses som en forudsætning for at kunne investere i de nye tiltag.

Børneudvalget skal finde prioriteringer for i alt 12,4 mio. kr. i 2015.

På de efterfølgende møder har Børneudvalget gennemgået mulighederne for at finde besparelser på området. Dette har udmøntet sig i en række forslag til budgetreduktioner i et prioriteringskatalog. Forslagene har efterfølgende været sendt i høring i bestyrelser og lokaludvalg.

I denne sagsfremstilling forelægges resultaterne af høringen.

Fakta om høringen
Der er i alt indkommet 43 høringssvar fra MED-organisationen og forældrebestyrelser på skoler, dagtilbud og dagpleje. Herudover er der også kommet høringssvar fra Handicaprådet, fagforeninger, lokaludvalg og nogle enkelte forældre.

Nogle af høringssvarene gennemgår alle de fremsatte høringspunkter, mens andre svarer på enkelte af punkterne. Andre har valgt at forholde sig mere overordnet og generelt til høringspunkterne.

Generelle og overordnede kommentarer
I de fleste besvarelser har man valgt at forholde sig mere overordnet til høringen og man berører flere af de vigtigste områder i høringsmaterialet.

Overordnet gives der udtryk for, at ideen med det attraktive lokalsamfund er en god idé, der kan være med til at løfte de små lokalsamfund.

Der udvises også forståelse for, at det er en vanskelig økonomisk situation, og at der er behov for at finde besparelser.

Der er dog ikke forståelse for, at ideen med det attraktive lokalsamfund kobles med besparelser, da det er to modstridende områder. Besparelserne vil underminere hele ideen med at løfte lokalsamfundene.

I flere af besvarelserne gives der også indtryk af, at man ikke rigtig tror på besparelsesforslagene, som noget der er realistisk at gennemføre og at effekten ikke vil være til at opnå.

Et af de områder, der flest kommentarer med på vejen, er koblingen mellem, at man f.eks. vælger at bygge ny springhal og etablere veje, mens der samtidig skal spares på en af kommunens kerneydelser.

En anden gennemgående kommentar er, at høringsprocessen har været for kort og at det udsendte høringsmateriale har været for mangelfuldt til at kunne tage ordentlig stilling til udfordringerne.

De mest gennemgående kommentarer går på, at besparelserne - og de mindre normeringer vil medføre store konsekvenser for børnene. Dette uddybes i punkt 5.

En anden afledt konsekvens af besparelserne kan også være, at flere fremover vil fravælge Gribskov Kommunes tilbud og i værste fald vil potentielle tilflyttere vælge kommunen fra.

Forslaget om at kommunalisere de selvejende institutioner bliver ikke positivt modtaget iblandt de selvejende institutioner. De selvejende institutioner påpeger blandt andet, hvor velfungerende de er og hvor høj tilfredshed forældrene oplever. Den ene institution gør endvidere opmærksom på, at de har indledt foreløbige undersøgelser af mulighederne for at konvertere til privat institution, såfremt der ikke findes bedre alternativer.

1. Attraktivt lokalsamfund
Det høringspunkt der har afstedkommet flest kommentarer er punktet omkring en fremtidig organisering af attraktive lokalsamfund.

Struktur, organisering og bygninger
I svarene udtrykkes der uklarhed omkring, hvordan hele konceptet skal gennemføres og organiseres. Det stiller store krav til, at bygningerne kan rumme alle alderstrin for at skabe en sammenhængende enhed. Flere er af den overbevisning, at det vil give udvidede anlægsudgifter, da f.eks. vuggestuebørnene ikke har samme behov som de store skolebørn. Ligeledes vil disse ombygninger give øgede udgifter til vedligeholdelse. Andre er af modsat overbevisning og mener, at et matrikelfælleskab netop giver mening i forhold til at skabe et sammenhængende kommunalt tilbud til børn og unge.

Udfordringer ved at rykke dagtilbud ind på skolen
Der er både ytringer for og imod at dagtilbuddet skal rykkes ind på skolen.
Nogle giver udtryk for, at de kan se et potentiale i forhold til at få adgang til nye muligheder i form af forskellige lokaler og faciliteter. Samtidig giver det også god mening med samarbejde omkring åbning og lukning samt bemanding ved ferier.

Størstedelen mener dog, at enhederne bliver for store, og at børnene aldersmæssigt spænder for stort. Det betyder, at det især for de yngste børn bliver svært at opretholde et trygt miljø at være i. Flere af høringssvarene henviser også til nyere forskning, der påpeger ulemperne ved store institutioner. Her er argumenterne, at børn trives dårligere i store institutioner og at de lærer og udvikler sig mindre end i de små institutioner.

Samtidig er flere utrygge ved, at de yngste børn skal møde skiftende og ukendt personale i ydertimerne. Dette er med til at forringe kvaliteten af dagtilbuddet og skabe utryghed.
Der stilles også spørgsmålstegn ved om de mange fagligheder formår at arbejde sammen om børn i så mange aldersklasser. Det vil medføre behov for øget koordinering og mødeaktivitet.

Endelig betragtes det som positivt for børn at opleve skift til nye grupper. Det er en del af børnenes udvikling.

Ledelse og personale på flere adresser
I de fleste høringssvar gives der udtryk for bekymring omkring det arbejdspres ledelse og personale vil opleve, hvis færre årsværk fremover skal varetage opgaveløsningen for en større klynge/gruppe end i dag. Problemet bliver større hvis man fastholder nogle af opgaverne på flere end en enkelt adresse.
Bekymringen går på, at det vil blive for bureaukratisk at skulle dække flere adresser. Det vil også give et rekrutteringsproblem, da det vil være mindre attraktivt at søge disse jobs. Velfungerende enheder kræver en synlig og nærværende ledelse, og dette lader sig ikke gøre ved at sprede tilbuddet over flere adresser.
Andre mener dog, disse problemstillinger kan imødegås ved at skabe et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Fælles pedelfunktion og administration
Der er nogenlunde lige stor opbakning og bekymring i forhold til dette forslag.

På positivsiden forventer man at kunne udnytte ressourcerne bedre end i dag.

Dem der er imod forslaget mener bl.a. at det vil sænke serviceniveauet, mens andre mener, at man allerede i dag har skåret helt ind til benet.

Endelig er der nogen, der foreslår, at funktionerne skal bevare den tilknytning de har i dag, men at man skal bruge kompetencerne på tværs.

Gæstedagplejen
I forhold til at lade gæstedagplejen flytte ind i daginstitutionsregi, så er der blandede holdninger til dette. Nogle mener, at det giver god mening, men kun i de små områder, da det er vigtigt at fastholde trygheden for børnene. Andre bakker op om forslaget, hvis ressourcerne følger med.

På den anden side gives udtryk for at det er uhensigtsmæssigt at flytte ind på daginstitutionerne, da det giver problemer med trivsel, arbejdsmiljø og tryghed i forhold til børnene. Forslaget besværliggøres også af, at der på samme tid foreslås nednormering i daginstitutionerne, hvorfor der ikke vil være ressourcer til at modtage dagplejebørnene. Det vil betyde at personalet i institutionerne ikke kan give dagplejebørnene de forhold, der minder om det børnene er vant til i dagplejen. Derfor skal gæstedagplejen fastholdes i dagplejeregi. Det er trygt for børnene, og det er netop derfor at forældrene har tilvalgt dagplejen frem for en institution. At det fungerer kan aflæses i den store tilfredshed med dagplejen i den netop overståede brugertilfredshedsundersøgelse.

Tilpasse skoledistrikter
I høringssvarene gives der udtryk for, at en tilpasning af skoledistrikterne er en god ide. Det giver mening, hvis det er geografisk velovervejet, og der er tilstrækkeligt elevgrundlag til alle skoler. Samtidig kan det være med til at mindske transport på tværs af kommunen.

Konvertere selvejende institution til kommunal
I de af besvarelserne der tager stilling til dette forslag er de fleste imod, da de selvejende institutioner opleves som meget velfungerende og er populære blandt forældrene. Et enkelt høringssvar giver dog udtryk for, at det vil være en fordel at kommunalisere institutionen, da det vil styrke det fremtidige samarbejde mellem flere naboinstitutioner.

2. Udskyde etablering af Gribskov Akademi
I de fleste af svarene er der opbakning til at udskyde etableringen af Gribskov Akademi. Det understreges dog også, at det vigtigt, at der sker en etablering af akademiet senere hen.

Enkelte af besvarelserne er imod udskyde etableringen. Argumenterne lyder, at det er en for kortsigtet løsning, der vil give bagslag senere hen. En udskydelse vil betyde, at en mindre gruppe af de unge vil blive dårligere stillet fremadrettet.

3. Flest mulige børn kører med Movia frem for skolebus
Der er bred opbakning til dette forslag. Forslaget bør dog følges op af fokus på øget trafiksikkerhed. Det vil sige sikker adgang til og fra skole ved hjælp af f.eks. fodgængerovergang og skolepatrulje.
Ved afskaffelse af skolebusser bør man være opmærksom på, at der ved busstoppestederne i de landlige distrikter er farlige veje uden fortov.

Nogle af kommentarerne fokuserer på, at der bør laves en aldersdifferentiering, så de mindste børn stadig kører med skolebus. Der argumenteres også for, at børn under 12 år ikke evner at færdes i trafikken i det omfang, som brug af offentlig transport kræver.

Alternativt foreslås det, at der etableres cykelstier, så børn og forældre kan transportere sig selv. Dette vil øge sundhed og bevægelse blandt borgerne.

Enkelte af besvarelserne gør opmærksom på, at en afskaffelse af skolebusserne kan betyde, at kommunen bliver mindre attraktiv og i sidste ende kan det betyde lukning af de små byer.

4. Fælles indkøb mv. skole- og folkebibliotek
Overordnet er der stor opbakning til dette forslag. Bedre priser falder i god smag.
Det foreslås endvidere at tage dagtilbuddene med i ordningen for at få endnu bedre priser.

Nogle af høringssvarene påpeger dog nogle uafklarede emner:

• Hvilken rolle skal folkebiblioteket og skolebestyrelserne have i de fælles indkøb?
• Er der taget højde for, hvad distribution af materialerne koster?
• Tilgodeses den nødvendige faglige fleksibilitet på skolerne?
• Hvem styrer hvad der skal indkøbes?
• Skal alle have de samme undervisningsmaterialer?

5. Lavere normering i dagtilbuddene
Høringssvarene på dette forslag er samstemmende. De lavere normeringer vil skabe mindre tryghed og kvaliteten af arbejdet vil dale. Samtidig har det betydning for personaletrivslen, når medarbejderne vil føle sig mere presset i dagligdagen. For de mere sårbare børn har det også betydning med den mindre normering og de større enheder, som følge af at dagtilbud og skole lægges på samme matrikel. Bekymringen går især på, at det vil være sværere at lave en tidlig og forebyggende indsats, når der er færre personale til stede. Pointen er derfor, at de færre hænder vil skabe større behov for inklusion i folkeskolen, når der må slækkes på de forebyggende indsatser.

Flere påpeger, at forskningsresultater har vist, at kvaliteten af daginstitutionerne står og falder med normeringen. Der er sammenhæng mellem børns udvikling og den normering der er i daginstitutionerne. Flere børn vil starte i skole med dårligere forudsætninger, hvis der spares yderligere på området.

Det vil også få betydning for muligheden for at leve op til de kommunalt fastsatte mål, hvis man nednormerer.

I flere af høringssvarene vækker det også undren, at institutionerne i Gribskov Kommune skal nednormeres, når der fra regeringens side er afsat ekstra midler til at opnormere institutionerne.

Der sås også tvivl om effekten af lavere normering kan nå at slå igennem i 2015 pga. opsigelsesvarsler.

Endelig forudser flere, at de private tilbud vil blive tilvalgt fremover.

6. Ændre tildelingsmodel for skoleområdet
Flere bakker op om forslaget om at ændre tildelingsmodellen for skoleområdet.

Omvendt er der også flere imod forslaget. Her lyder argumenterne, at det vil ikke hænge sammen økonomisk. Der bør tilføres og ikke fjernes midler fra området.

Med en ændret tildelingsmodel vil de små skoler have svært ved at opretholde den fornødne kvalitet. Og hvis skolerne ikke kan opretholde den fornødne kvalitet vil det være svært at holde på og tiltrække børnefamilierne. Hvis det ikke er muligt at opretholde skolerne i de små lokalsamfund betyder det også, at de små byer dør.

Overordnet er det holdningen, at forslaget strider mod ideen om det attraktive lokalsamfund.

7. Aldersintegreret undervisning i indskolingen
Forslaget har fået en blandet modtagelse.
Det faglige niveau forventes at blive styrket. Man skal dog være opmærksom på, at det er vigtigt at bevare den sociale samhørighed ved at tilhøre en klasse. Samtidig skal der også være fokus på de stille børn, der ikke umiddelbart tilgodeses ved dette forslag. Dem der bakker op pointerer at forslaget skal gennemføres på de rigtige præmisser under hensyntagen til lærernormering og antal elever tilknyttet det aldersintegrerede undervisningsmodul. Desuden skal der tages hensyn til elever, der befinder i det specialpædagogiske felt. Her skal skabes trygge, faste og genkendelige rammer for denne gruppe børn.

Et andet element i forslaget er, at det bliver sværere for læreren at ramme det rigtige niveau for hele gruppen uden at skulle dele op i undergrupper pga. børnenes forskellige udviklingstrin på tværs af alder. Endvidere giver for mange gruppeskift for eleverne øget utryghed.

Flere gør opmærksom på, at det bliver svært at gennemføre forslaget, hvis der samtidig skal reduceres i antallet af stillinger.

På nogle af skolerne vil forslaget betyde et øget antal elever i klasserne.

8. Fleksible klasser/gruppestørrelser i skolen
Til dette forslag er der også blandede holdninger. Mange af argumenterne er de samme som bruges i forhold til aldersintegreret undervisning i indskolingen (punkt 7).

Nogle finder at det er et fornuftigt redskab at bruge i forhold til idræt og de kreative fag. Omvendt bliver det en udfordring for trivslen, hvis fleksibiliteten udbredes til alle fag, da det vil give for mange hyppige skift for børnene.

Der gives også udtryk for, at når der bliver færre ressourcer per elev, som følge af de øvrige spareforslag, så vil det give dårligere mulighed for at differentiere og inkludere i undervisningen.

Dette forslag vil også betyde et øget antal elever i klasserne.

9. To lukkeuger i sommerferien i daginstitutioner
Til dette forslag er der både opbakning og modstand.

Arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag, giver ikke mulighed for at få fri på fastlagte tidspunkter. Den generelle holdning er, at forældre ikke bør tvinges til at afholde ferie på bestemte tidspunker. Det samme gælder for personalet, der ved to fastlagte ferieuger mister deres frihed til selv at vælge hvornår de vil holde ferie.

Forældre med pasningsbehov i de to lukkeuger tvinges til at gøre brug af nødpasning, hvilket ikke er acceptabelt, da det for barnet vil være to uger i ukendte og utrygge omgivelser.

Mange påpeger, at det er for sent at indføre forslaget i 2015, da personale og forældre allerede har planlagt ferien. Ændringer af allerede planlagt ferie vil koste kommunen ekstra i kompensation for afbestilt ferie.

Som alternativ til to lukkeuger foreslås, at forældrene forpligter sig til at tilmelde deres børn til pasning i ferieperioderne. Det er således et krav for at få passet sit barn, at man har tilmeldt sig på forhånd. På denne måde kan institutionen selv styre bemandingen henover året.

Et andet alternativ er, at lægge lukkedagene omkring jul og nytår.

10. Dagplejere på reduceret tid
Dette forslag afstedkommer også holdninger for og imod.

Nogle mener, at forslaget giver god mening, så længe der er efterspørgsel efter tilbuddet på reduceret tid hos forældrene.

Andre mener, at alle pladser bør være fuldtid, da kommunen har mange pendlere. Det er derfor ikke realistisk med reduceret tid. Det vil være problematisk for forældrene, da ordningen bliver mindre fleksibel op på reduceret tid.

Samtidig betyder forslaget også, at dagplejerne skal imødese en lønnedgang.

11. Dagplejekonsulentfunktion i daginstitutioner
Nogle af institutionerne har gode erfaringer med dagplejekonsulentfunktion i daginstitutionen og bakker derfor op om forslaget.

Nogle andre er modstanderne af forslaget, mens andre mener, at hvis institutionerne skal varetage denne funktion, så skal der også følge tilsvarende midler med. Uden tilførte midler vil det betyde at tilsynet nedprioriteres på travle dage, hvilket er uhensigtsmæssigt. Daginstitutionslederen vil få alt for svært ved at opretholde høj faglighed hos både institutionens og dagplejens personale. Det vil gå ud over kvaliteten i kerneydelsen. Samtidig bliver det ikke muligt at efterleve de lovmæssige krav om at gennemføre tilsyn.

Hvis forslaget gennemføres vil det sætte det flotte dagplejeresultat fra brugertilfredshedsundersøgelsen over styr. I sidste ende kan besparelserne gå ud over forældretilfredsheden og man risikerer at forældrene fravælger dagplejen.

12. Kortere åbningstid i dagtilbud
Forslaget modtages overordnet som en dårlig idé, da Gribskov Kommune er en pendlerkommune, hvor mange familier i forvejen har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen. Der er nærmere behov for at udvide åbningstiden.

En kortere åbningstid vil gøre det kommunale dagtilbud mindre attraktivt, og det vil betyde at det bliver sværere at tiltrække nye familier til kommunen.

Alternativt foreslås at arbejde med fleksibel åbningstid og inddrage forældrene i tilrettelæggelsen af åbningstiden. En løsning der vil gøre det nemmere at målrette personaleressourcerne. Endelig foreslås det, at der bør åbnes mulighed for at forældrene kan tilkøbe pasning ud over institutionernes åbningstider.

Et andet forslag går på, at lade de enkelte lokalområder selv finde løsningsmodeller for åbningstiden.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Høring
Scenarie for attraktive lokalsamfund og forslag til prioriteringer har været i høring i bestyrelser, lokaludvalg, faglige organisationer og i Handicaprådet.

Bilag
BØR 20.04.2015: Alle høringssvar - BØR 20. april 2015 Dokumentnr. 2014/48263 068

Til orientering:
Nedenstående bilag udgør høringsmaterialet

BØR: 20.04.2015: Ét sammenhængende børneområde i attraktivt lokalsamfund Dok nr.
2014/48263 058
BØR: 20.04.2015: Prioriteringsforslag i høring Dok nr. 2014/48263 064
BØR 20.04.2015: Supplerende oplysninger til høringsmaterialet. 25.03.2015 Dok nr.
2014/48263 067
BØR 20.04.2015: Prioriteringsforslag i høring. Opdateret udgave 26.03.2015 Dok nr.
2014/48263 066

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At beslutte forslag til budgetreduktioner i budget 2015-18

Beslutning
Tiltrådt følgende budgetreduktioner i budget 2015-18:



Note til Nr. 1 Attraktive lokalsamfund: Ændret ledelsesstruktur. Forslaget angår hele ledelsesstrukturen på skole- og dagtilbudsområde, ikke kun i Ramløse, Blistrup, Sankt Helene og Esrum.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer



24. Budget 2016-2019, Produktiv Velfærd og prioriteringer - fagudvalgenes prioriteringskataloger
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges fagudvalgene med henblik på at finde et prioriteringsrum, der skal indgå i det videre arbejde med budget 2016-2019. Årsagen til at det er nødvendigt, er at der pga. ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne. På dette møde udvælges de temaer, som administrationen skal udarbejde analyser til. Disse analyser indgår i det prioriteringskatalog, som udvalget forelægges på maj- og junimødet med henblik på beslutning om at sende i høring.

Proces
På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

Til dette møde i april, vil udvalgene blive præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder, og udvalgene skal beslutte hvilke forslag der arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni - hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Administrationen vil i perioden april-maj udarbejde de analyser, der skal indgå i prioriteringskataloget, der skal behandles og sendes i høring i forlængelse af juni møderne. Det betyder, at bestilling af analyser skal ske på april mødet.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.


Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene.

For Børneudvalget giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:



Udvalgets opgave på dette møde
Børneudvalget skal på dette møde udvælge de temaer administrationen skal analyseres på frem til næste møde i udvalget, hvor prioriteringskataloget fremlægges og efterfølgende besluttes og sendes i høring.

Ligeledes skal udvalget drøfte og beslutte hvorvidt der er behov for yderligere ift. proces vedr. involvering og orientering af borgere og andre interessenter end den planlagte høring i forlængelse af udvalgsmøderne i juni, samt om der er behov for ekstraordinære udvalgsmøder ift. budgetprocessen.

Administrationen anbefaler i den forbindelse:

• at der afholdes ekstraordinært møde i Børneudvalget den 13. maj. Administrationen har på baggrund af beslutning i BØR igangsat en undersøgelse af lærer-pædagog-samarbejdstiden på skolerne, der forelægges på det ekstraordinære møde.
• at der gennemføres en analyse af udgifterne på folkeskoleområdet, der skal afdække hvad midlerne på folkeskoleområdet bliver brugt til, i sammenligning med andre kommuner. Finansiering af analysen skal afklares.
• at der tilrettelægges en dialogproces med bestyrelserne forud for det ordinære Børneudvalgsmøde 2. juni.

Administrationen anbefaler desuden, at der foretages en kritisk gennemgang af eksisterende puljer på ungeområdet med henblik på:

• Flytte budgetter der dækker over permanent drift væk fra puljemidlerne
• Sammenlægning af puljerne, således der skabes et enklere overblik over fremtidige puljer på ungeområdet
• Analysere hvor vidt det er muligt, at anvise yderligere besparelser for 2016 og frem
• Politisk beslutning om hvordan resterende pulje(r) skal anvendes fra 2016 og frem

Den kritiske gennemgang af puljer på ungeområdet sker i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet, da flere ungeindsatser går på tværs af de to udvalgsområder.


Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov


Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag
Bilag 2: Kan-skal katalog for Børneudvalgets område. (Dok. nr. 2015/04934 012)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget

1. beslutter med udgangspunkt i mødets drøftelser hvilke forslag, der skal arbejdes videre med frem til møderne i maj og juni, hvor prioriteringskataloget sendes i høring,
2. beslutter om og hvilken proces der er behov for udover den planlagte høring i juni og de planlagte fagudvalgsmøder

Beslutning

1. Besluttet at der skal arbejdes videre med forslag om udgifter på folkeskoleområdet, organisering af fritidsordningstilbud, organisering af bestyrelsesarbejde og samarbejde, betydning af skoledistrikter i forhold til at skabe sikker trafik.
2. Ingen yderligere forslag.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




25. Tilpasning på dagtilbudsområdet
28.00G00 - 2015/08632

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter at sende planen for tilpasning i form af lukning af to daginstitutioner i høring.





Baggrund
På baggrund af den senest fremlagte prognose for indskrivning i dagtilbud i Gribskov Kommune, vil antallet af tomme pladser i daginstitutionerne stige. Daginstitutionerne tildeles budget efter antal børn indmeldt, dvs. at når der indskrives færre børn skal der tilpasses i normeringen i nedadgående retning. Det betyder, at der sker en udhulning af institutionernes mulighed for at bevare og udvikle den faglige kvalitet i institutionerne.

Med udgangen af 2015 kan det forudses, at der vil være ledig kapacitet i kommunens institutioner på et sted mellem 140 til 160 pladser. Det vil allerede slå igennem fra juli måned 2015, hvor der normalt er stor afgang af børn fra institutionerne grundet skolestart.

Konsekvenserne af færre børn i daginstitutionerne er:

• Institutioner, der ikke kan dække den fulde åbningstid inden for tildelte ressourcer
• Institutioner, hvor de kun lige kan dække hverdagen.

Affødte konsekvenser vil være, at det for mange institutioner vil blive svært at opretholde den daglige pædagogiske kvalitet, der er påkrævet, for at leve op til kommunens ønske om at skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for børnene i 0-6 års institutionerne.

Lukning af to daginstitutioner
Nedenstående tabel viser, at der i flere områder er væsentlig overkapacitet. I forbindelse med scenariet om attraktivt lokalsamfund er flere daginstitutioner i de mindre lokalområder indtænkt på skolernes matrikler. Det sker for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud for de 0-12 årige i lokalområderne. Der er tale om lokalområderne: Tisvilde, Blistrup, Ramløse og Esrum. Det taler for, at der peges på institutioner der ikke er i spil ift. at rykke ind på en skole. Derfor anbefaler administrationen, at der peges på at lukke Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus.

Lukning af Ramsager og Annisse Børnehus betyder en kapacitetstilpasning på hhv 52,5 pladser og 76,5 pladser, samlet set 129 pladser i kommunen.

Behov for kapacitetstilpasning i Græsted
Antal 0-5 årige i Græsted er faldet fra 338 børn i 2007 til 292 børn i 2014, et fald på 46 børn svarende til 14 %. I samme periode er dagplejen reduceret med 19 pladser og antallet af daginstitutionspladser er reduceret med 40 pladser. I august 2014 åbnede Søborg Privatskole en privat daginstitution Søborgen, som bl.a. også har børn fra Græsted indskrevet.


Nedenstående figur viser udviklingen i antal 0-5 årige i Græsted, samt prognosen for forventet antal børn i perioden 2015 til 2024. Ifølge befolkningsprognosen 2014 forventes børnetallet at falde med 18 børn indtil 2018, svarende til et fald på 6 %.



Ud over Græsted Børnehuses afdeling i Ramsager har der følgende to daginstitutioner i Græsted: Græsted Børnehuses afdeling Elverhøjen med 115 pladser og LM's Børnehus med 60 pladser.

Behov for kapacitetstilpasning i Annisse
Antal 0-5 årige i Annisse er faldet fra 300 børn i 2007 til 221 børn i 2014, et fald på 79 børn svarende til 26 %. I samme periode er dagplejen reduceret med 21 pladser og antallet af daginstitutionspladser er udvidet med 22,5 pladser.

Nedenstående figur viser udviklingen i antal 0-5 årige i Annisse, samt prognosen for forventet antal børn i perioden 2015 til 2024. Ifølge befolkningsprognosen 2014 forventes børnetallet at falde med 6 børn indtil 2018, svarende til et fald på 3%.



Ud over Annisse Børnehus er der én daginstitution i Annisse, Bjørnegården med 90 pladser.

Principper for flytning af børn og medarbejdere
I forbindelse med lukning af Gilbjerg Børnehuses afdeling Gilleleje Børnehave i august 2014 blev der udarbejdet principper for flytningen og fordelingen af medarbejdere og børn fra den afdeling der lukker, til de øvrige afdelinger. Der er forberedt en lignende proces for Ramsager og Annisse Børnehus, således at overflytning af de børn der skal fortsætte i daginstitutionstilbud efter sommerferien kan ske på en god måde.

Der tages i den forbindelse hensyn til at børnene i videst muligt omfang får følgeskab af enten kendte voksne, kendte børn (børn flyttes i hele grupper) og evt. søskende, hvis det er et ønske. Det kan i den forbindelse ikke garanteres, at alle ønsker kan imødekommes, men der tages i videst muligt omfang hensyn til de børn, hvis institutioner lukkes.

Tids- og procesplan
Nedenstående oversigt viser tids- og procesplanen for en eventuel lukning af Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus.

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013

Økonomi
Tilpasning af to daginstitutioner indgår i sagsfremstillingen om implementering af budget 2015-2018 på nærværende møde.

Tilpasningen er anslået med følgende besparelse:

Daginstitutionernes bevillinger styres efter "pengene følger barnet princippet", dvs. at en institution kun tildeles kroner til det antal børn der er indmeldt i institutionen. Dagtilbudsrammen er ligeledes børnetalsreguleret, således at rammen kun indeholder midler til det antal børn der forventes i dagtilbud. Lukkes en institution frigives således kun udgifter til bygninger og til den lederlønsopfyldning, der ligger udover normeringen.

Høring
Forslag om lukning af Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus sendes i
høring i de berørte institutioners lokaludvalg og bestyrelser.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte at sende lukning af Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus i høring.

Beslutning
Ændringsforslag fra G
At sende forslag om at lukke en afdeling af Helsinge Børnehuse i høring i stedet for at sende lukning af Annisse Børnehus i høring.
For: G, A (2)
Imod: C, O, V (4)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt. Indstillingen om at sende forslag om lukning af Annisse Børnehus i høring tiltrådt.

Tiltrådt at sende lukning af Græsted Børnehuses afdeling Ramsager i høring.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




26. Oprettelse af privat daginstitution - Helsinge Realskoles Børnehave
28.18G00 - 2015/10423

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af Helsinge Realskoles Børnehave som privatinstitution og godkendelse af Helsinge Realskoles Børnehaves vedtægter.

Helsinge Realskole anmoder om godkendelse af privat daginstitution
Helsinge Realskole ansøger om godkendelse til at åbne en privat daginstitution til august i 2016.

Den private daginstitutions navn er ”Helsinge Realskoles børnehave”, hjemmehørende i Gribskov Kommune og beliggende på Nygade 28, 3200 Helsinge.

Helsinge Realskoles børnehave kan modtage børn fra 2 år og 8 måneder til barnet starter i skole og forventes at rumme 100 børn.

Den private daginstitution opfatter sig som et bidrag til kommunens samlede og forebyggende tilbud til børn. Formålet med Helsinge Realskoles børnehave er:

• at støtte børnenes udvikling
• at skabe et miljø der giver tryghed og trivsel
• at forberede børnene på skolelivet

Lovgrundlaget for private daginstitutioner
I henhold til friskolelovens § 36 a. kan en friskole etablere privat daginstitution for børn der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, indtil de begynder i børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af dagtilbudet og skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for dagtilbudet. Dagtilbudet etableres under reglerne for privatinstitutioner i Dagtilbudsloven §19, stk. 5.

En privatinstitution skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor privatinstitutionen skal etableres. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.

Gribskov Kommunes godkendelseskriterier
Byrådet har vedtaget godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud. Godkendelseskriterierne er vedlagt som bilag til punktet.

Bankgaranti
I godkendelseskriterierne punkt 4.4 fremgår det, at privatinstitutionen skal stille med en bankgaranti i institutionens egen bank svarende til tre måneders drift for en kommunal institution af samme størrelse. Kommunerne kan stille krav om en sådan driftsgaranti, for at sikre at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, såfremt privatinstitutionen ophører. Driftsgarantien bruges til at institutionen kan køre videre i 3 måneder og giver hermed kommunen mulighed for at etablere egne pladser i perioden. Det skal nævnes, at kommunen har forsyningspligten på området.

Byrådet har i løbet af de seneste 6 år godkendt oprettelsen af tre private institutioner. I alle tre tilfælde har Byrådet givet dispensation for bankgarantien på tre måneders drift, og bankgarantien har i stedet været på 30.000 kr. pr. institution. Begrundelserne for dispensationerne har været, at privatinstitutionen enten holder til i kommunalt ejede bygninger, hvor kommunen med kort varsel vil kunne etablere dagtilbud i tilfælde af privatinstitutionens lukning, eller at privatinstitutionerne var så forholdsvis små, at kommunens øvrige daginstitutioner vil kunne tilbyde plads fra dag til dag i tilfælde af lukning.

Børneudvalget skal anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, om der ligeledes skal gives dispensation til Helsinge Realskoles børnehave for at stille med en bankgaranti på 3 måneders drift. Tre måneders drift vil for Helsinge Realskoles børnehave udgøre ca. 2 mio. kr. Administrationen vurderer, at en bankgaranti på 70.000 kr. vil være tilstrækkeligt til at dække evt. merudgifter i forbindelse med en lukning. Der er i beløbet taget højde for, at Helsinge Realskoles børnehave er lidt mere end dobbelt størrelse af f.eks. den private institution Søborgen, som har stillet med bankgaranti på 30.000 kr.

Det skal pointeres, at hvis en privatinstitution lukker, ophører udbetaling af tilskud pr. barn øjeblikkeligt, hvilket frigiver midler til drift af pladserne i kommunalt regi. Kommunen hæfter ikke for en privatinstitutions underskud eller gæld i forbindelse med en konkurs.

Lovgrundlag
LBK nr 166 af 25/02/2013 §36 a og §36 a stk.2 (Friskoleloven)
Dagtilbudslovens §19, stk. 5

Økonomi
Tilskud pr. plads i privatinstitution i 2015

Kommunen yder et driftstilskud pr. barn svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter i kommunens egne alderssvarende tilbud. Dertil ydes et administrationsbidrag pr. barn svarende til det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. barn, kommunen yder til selvejende institutioner. Kommunen yder ligeledes et bygningstilskud pr. barn, svarende til det gennemsnitlige bygningstilskud pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen.

Driftstilskud
For børn i alderen 0-2 år 97.780 kr./år
For børn i alderen 3-5 år 62.505 kr./år

Administrationstilskud:
2.738 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
1.750 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år

Bygningstilskud:
5.345 kr. pr. barn/år i alderen 0-2 år
2.667 kr. pr. barn/år i alderen 3-5 år

Bilag
BØR 20.04.2015: Vedtægter for Helsinge Realskoles børnehave Dok nr. 2015/10423 002
BØR 20.04.2015: Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud Dok nr. 2015/10423 003



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende Helsinge Realskoles Børnehave som privatinstitution.
2. at godkende Helsinge Realskoles vedtægter
3. at beslutte at give dispensation for bankgarantien på tre måneders drift og fastsætte bankgarantien til 70.000 kr.

Beslutning

1. - 3. Anbefalet.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




27. Sammentænkning af plejecenterbyggeri og Gilleleje Læringsområde
82.00G00 - 2015/12016

Sagsfremstilling

Sagen forelægges som led i koordinerede dagordenspunkter til Børneudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning om sammentænkning af plejeboligbyggeri og Gilleleje Læringsområde i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges endvidere Børneudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet om, hvorvidt et nyt dagtilbud skal bygges som en del af Gilleleje Læringsområde og i så fald hvilke af Gilleleje Børnehuses afdelinger, der skal indgå.

Formålet med sagen er, at Byrådet beslutter, om udvidelsen af plejeboligkapaciteten skal ske i form af en sammentænkning af plejecenterbyggeri og Læringsområde Gilleleje, og i givet fald tiltræder den videre tidsplan herfor.

Af hensyn til koordineringen med beslutningspunktet, der lægges op parallelt i Social- og Sundhedsudvalget er sagen bygget op ud fra en fælles skabelon. I beslutningspunkterne til hhv. Børneudvalget og til Social- og Sundhedsudvalget er der således en fælles (enslydende) indledning om perspektiverne ved sammentænkningen og en fælles afslutning med en tidsplan, som sammentænkningen i givet fald medfører. Indstillinger om disse to emner er ligeledes fælles (jf. indstilling nr. 1-3).

De to dagsordenspunkter har forskellige midtersektioner med sagsfremstillinger og dertil hørende indstillinger, der er målrettede det enkelte fagudvalg. Midtersektionen i denne sagsfremstilling omhandler perspektiverne ved, at bygge et nyt dagtilbud som en del af Gilleleje Læringsområde med tilhørende indstilling (indstilling nr. 4). Midtersektionen i dagsordenpunktet til Social- og Sundhedsudvalget omhandler dimensionering og placering af plejecenterbyggeriet

Indledning - sammentænkning af Gilleleje Læringsområde med et nyt pleje- og seniorcenter
I de senere måneder er der foretaget en vurdering af potentialet ved at sammentænke Gilleleje Læringsområde med et nyt plejecenter, seniorcenter og dagtilbud.

Ved at planlægge skolebyggeri og plejecenterbyggeri i en og samme proces vil der blive skabt et grundlag ikke bare for nabofællesskaber, men også funktionelle fællesskaber på tværs af institutionerne - og generationerne. Ved at planlægge, udvikle og projektere skolen sammen med lignende funktioner på plejecenteret vil det være muligt at gøre investeringen mere omkostningseffektiv - både under opførelsen og i den senere driftsfase. Ved fælles udnyttelse af møde-, trænings- og værkstedsfaciliteter m.v. for ældre og skolebørn, vil der kunne spares kvadratmeter, og driftsomkostningerne vil kunne nedbringes. Sammentænkningen vil således kunne understøtte en vision om at optimere på antallet af kvadratmeter i de kommunale bygninger.

Visionen omkring en sammentænkning af Gilleleje Læringsområde med et plejecenter og et seniorcenter er desuden at opnå positive synergieffekter af et styrket samvær på tværs af generationer, hvor faciliteter og aktiviteter, inde som ude, tænkes benyttet af flere målgrupper, så der skabes synergier mellem de forskellige funktioner. Ovennævnte hovedtanker gælder også for en evt. sammentænkning ift. dagtilbud.

Gilleleje Læringsområde og et nyt plejecenter vil fysisk kunne placeres vest for den eksisterende Gilbjergskole afdeling Parkvej.

Etableringen af Læringsområde Gilleleje er inde i en fase, hvor rammerne for projektet skal fastsættes før der for alvor kan skrues op for farten i forhold til inddragelsesprocesser og produktion af det store udbudsmateriale, som udbuddet kræver, herunder udarbejdelse af funktionskrav for byggeriet. I slutningen af april måned 2015 vil der være fundet en bestillerrådgiver, der skal bistå kommunen i udbuds- og anlægsprocessen. For ikke at forsinke byggeriet af skolen er en hurtig afklaring af, hvorvidt der skal arbejdes med byggeri af et nyt plejecenter i relation til Gilleleje Læringsområde nødvendig. Der vil blive redegjort nærmere for tidsplanen for sammentænkningen sidst i denne sagsfremstilling.

Sammentænkning af skole og dagtilbud i et fælles læringsområde.
Overordnet set skal placeringen af skole, dagtilbud på samme matrikel i Gilleleje Læringsområde styrke det helhedsorienterede arbejde og en fælles pædagogisk tilgang til læring og trivsel i Gribskov Kommune. Dette er i tråd med intentionerne om at arbejde med folkeskolereformen i et bredere perspektiv i form af den lokale læringsreform, der omfatter dagtilbud, skoler og fritidsliv for børn og unge fra 0-18 år, som skal skabe en samlet faglig og pædagogisk ramme omkring børnenes hverdag. Denne tilgang stemmer ligeledes overens med Gribskov Kommunes vision om at skabe et sammenhængende børneområde i attraktive lokalsamfund.

Tværfaglighed vil komme både børn, forældre og medarbejdere til gode, da kompetencer og fagfaglige egenskaber vil kunne udnyttes til gavn for alle. Det lærende, faglige såvel som sociale miljø skal skabes ved at forbinde børnenes hverdag fra vuggestue til og med 9. klasse.

Dagtilbuddets mulighed for at gøre brug af skolens faglokaler skaber læringsrum hvor materialer og lokaler bidrager til læring og kreativitet i en tidlig alder samt udnytter faglokalernes potentiale fuldt ud.


Gilleleje Læringsområde vil grundet dets størrelse samt samtænkning af skole og dagtlbud kunne tiltrække kompetente medarbejdere samtidig med at der skabes kultur for at udnytte personaleressourcerne på tværs. Samtænkningen af skole og dagtilbud vil skabe et tættere samarbejde mellem skole og dagtilbud, som sikrer en smidigere overgang mellem dagtilbud og indskoling. Desuden vil forældre med børn på forskellig alderstrin kun skulle aflevere ét sted.

Der er visse forbehold og udfordringer, der skal tages hensyn til ved sammenlægningen af skole og dagtilbud. Det er blandt andet vigtigt at anerkende de behov dagtilbudsbørn har i forhold til ro, fordybelse, indhegnede legepladser, sovepladser samt trygge og vandte rammer for dagligdagen.

De bygningsmæssige forhold
Der er i dag tre afdelinger af Gilleleje Børnehuse; Birkevang, Hestehaven og Langdraget.

Institutionen Birkevang er netop nu under ombygning og de pædagogiske rammer i bygningen opgraderes hermed. I Birkevang er der pt. 125 børn. De to andre institutioner Hestehaven og Langdraget har i øjeblikket henholdsvis 49 og 61 børn. Særligt Langdraget, men også Hestehaven er kendetegnet ved, at der er få kvadratmeter pr. barn. Desuden er de to institutioner ikke bygningsmæssigt tidsvarende i forhold til det pædagogiske miljø, vi gerne vil skabe.

Med baggrund heri anbefaler administrationen, at der i tilknytning til den nye skole bygges dagtilbud svarende til pladserne i institutionerne Hestehaven og Langdraget. Der er i dag 110 børn i de to institutioner. Hvor mange børn det nye dagtilbud konkret skal bygges til, skal kvalificeres nærmere ved at se på demografi-fremskrivningen.

Økonomi
I forbindelse med businesscasen udarbejdet af PWC blev der lagt et anlægsbudget for de forskellige scenarier for byggeriet. Ved byggeri af dagtilbud svarende til samtlige pladser i Gilleleje dvs. både Langdraget, Hestehaven og Birkevang i alt ca. 250 børn blev opgjort til 25 mio. kr. Dette er opgjort ved at tage udgangspunkt i referenceprojekter og derved finde kvadratmeterpriser og antal kvadratmeter pr. barn.

Ved at bruge samme metode kan prisen for byggeri af dagtilbud svarende til ca. halvdelen af pladserne, dvs. pladserne i Langdraget og Hestehaven, udregnes. Det vil således beløbe sig til 12,4 mio. kr.

Anlægsbudget for Gilleleje Læringsområde:

*Budgettet er regnet med udgangspunkt i referenceprojekter dvs. andre nybyggede skoler såfremt der stilles særlige krav til byggeriet f.eks. at bygningen skal være en nul-energi bygning må det forventes at anlægsomkostningerne vil stige.
** Behov for nye infrastrukturløsninger på den eksisterende matrikel såvel som på bar mark skal kvalificeres nærmere i samarbejde med de tekniske bygherrerådgivere.
*** Såfremt skolebygningerne og daginstutionsbygninger frasælges til 3. mand skal de lån, der er optaget i bygningerne med hensyn til energibesparende foranstaltninger straksafskrives.

Hvis alle dagtilbudspladserne skal indgå i Gilleleje Læringsområde vil anlægsbudgettet stige med ca. 13 mio kr. til henholdsvis 218 mio. kr. på eksisterende matrikel og 226 mio. kr. på bar mark.

Hvis dagtilbud ikke indtænkes i Gilleleje Læringsområde vil anlægsbudgettet falde med 13 mio. kr. dvs. henholdsvis 192 mio. kr. på eksisterende matrikel og 200 mio. kr. på bar mark.

Der blev i forbindelse med budgetaftalen for 2014 afsat 150 mio. kr. til projektet. Der skal altså behov for ekstra finansiering til projektet uafhængigt af om dagtilbud tænkes ind i Gilleleje Læringsområde eller ej. Derfor vil der i den kommende budgetproces skulle findes ekstra finansiering svarende til størrelsen på det dagtilbud, man vælger at bygge samt de følgeomkostninger og projekteringsomkostninger, der ikke er dækket af det nuværende budget.

Tidsplan og videre proces
Såfremt plejecenterbyggeriet sammentænkes med Gilleleje Læringsområde, vil det betyde en tidsfristforlængelse i forhold til den oprindelige tidsplan for Gilleleje Læringsområde på mellem 3 måneder og 6 måneder. Tidsfristforlængelsen afhænger af, hvornår der foreligger en politisk beslutning om, hvorvidt de to projekter skal sammentænkes. Selvom der pt. arbejdes videre med projektet Gilleleje Læringsområde, har den mulige sammentænkning mellem de to projekter allerede betydet en tidsfristforlængelse i forhold til den oprindelige tidsplan. I denne periode er ideerne om en mulig sammentænkning blevet præsenteret ved en teamdrøftelse mellem Økonomiudvalget og Social- og Sundhedsudvalget samt udvalgsformændene for Børneudvalget og Skoleudvalget (d. 7/4) og endvidere er Skoleudvalget orienteret om processen (d. 8/4).

Projektorganisationen internt i kommunen er gearet til en eventuel sammentænkning, og der er ligeledes i forhold til det igangværende rådgiverudbud taget højde for, at vi eventuelt også skal have bygherrerådgivning i forhold til byggeriet af et plejecenter samt juridisk bistand omkring almenboliglovgivningen. Der er taget højde for dette ved at udbyde rådgivning i forbindelse med et plejecenter som en option i udbuddet.

Såfremt det besluttes at sammentænke de to projekter, skal der tages fornyet stilling til kommissoriet for det politiske temaudvalg - Skoleudvalget skal enten ændres, så både læringsområdet og pleje- og seniorcenteret skal varetages i temaudvalget eller der skal på anden vis sikres en politisk forankring af projektet.

Her fremlægges to scenarier for tidsplaner:

• I tidsplan A træffes der beslutning omkring sammentænkning af Gilleleje Læringsområde og pleje- og seniorcenterbyggeriet på fagudvalgsmøderne i april og ØU- og byrådsmøderne i starten af maj.
• I tidsplan B, vil der efter beslutning om evt. sammentænkning være mere tid til at udfolde ideerne omkring sammentænkning, men det vil have som konsekvens, at det samlede projekt tidsforskydes yderligere.

I begge tidsplaner er der sat tid af til politisk idegenerering, visionsarbejde og behandling af hovedprincipper for bygninger og indhold. Dette vil i tidsplan A foregå på de politiske møder gennem hele efteråret 2015, og i tidsplan B på et tilsvarende antal politiske møder frem mod februar 2016. Der er ligeledes sat tid af til inddragelsesprocesser med relevante brugere og borgere.

Tidsplan A (beslutning omkring sammentænkning af projekterne sker i april-maj)
(Vigtige deadlines er i tabellen markeret med fed)

Uge	Aktivitet	Forudsætninger
APRIL - MAJ	Politisk behandling af sammentænkning af læringsområde og plejecenter	Fagudvalgsanbefaling på april-møder Inddragelse af interessenter
JUNI	Politisk valg af byggefelt og finansieringsmodel	Sammentænkningen indebærer, at placeringen på matrikelniveau er valgt.
AUGUST - SEPTEMBER	Politisk behandling af visioner og hovedprincipper for bygninger og indhold	Udvikling af vision, inddragelse af interessenter
OKTOBER	Udbudsbekendtgørelse udsendes forud for prækvalificering af tilbudsgivere	De overordnede rammer for bygningernes indhold er fastsat
NOVEMBER	Politisk behandling af hovedprincipper for bygninger og indhold
NOVEMBER	Udsendelse af dialogmateriale (første udkast til funktionskravene)	Krav til bygningernes indhold og funktioner kan opstilles. Funktionskravene kan løbende ændres i dialogfasen.
DECEMBER	Igangsættelse af dialogfase med tilbudsgivere
JULI 2016	Kontraktunderskrivelse

Tidsplan B (Der gives mere tid til at udvikle sammentækningen)
(Vigtige deadlines er i tabellen markeret med fed)

Uge	Aktivitet	Forudsætninger
APRIL - MAJ	Politisk behandling af sammentænkning af læringsområde og plejecenter	Fagudvalgsanbefaling på april-møder
JUNI	Politisk behandling af visionen for sammentænkningen	Inddragelse af interessenter
SEPTEMBER	Politisk valg af byggefelt og finansieringmodel	Inddragelse af interessenter Sammentænkningen indebærer, at placeringen på matrikelniveau er valgt.
OKTOBER - NOVEMBER	Politisk behandling af visioner og hovedprincipper for bygninger og indhold	Udvikling af vision, inddragelse af interessenter
DECEMBER	Udbudsbekendtgørelse udsendes forud for prækvalificering af tilbudsgivere	De overordnede rammer for bygningernes indhold er fastsat
JANUAR - FEBRUAR 2016	Politisk behandling af hovedprincipper for bygninger og indhold
FEBRUAR 2016	Udsendelse af dialogmateriale (første udkast til funktionskravene)	Krav til bygningernes indhold og funktioner kan opstilles. Funktionskravene kan løbende ændres i dialogfasen.
FEBRUAR 2016	Igangsættelse af dialogfase med tilbudsgivere
SEPTEMBER 2016	Kontraktunderskrivelse

Lovgrundlag
-

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
Bilag: SSU/BØR/ØU/BY 04-05/2015: Business Case: Sammentænkning af plejecenterbyggeri og Gilleleje Læringsområde Dok.nr. 2015/12016 001.




Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. at der ikkeskal ske en sammentænkning af Læringsområde Gilleleje og byggeri af nyt pleje- og seniorcenter eller
2. at der skal ske en sammentænkning af Læringsområde Gilleleje og byggeri af et nyt pleje- og seniorcenter, og at programsamarbejdet vedr. sammentænkningen indledes med det samme (tidsplan A) eller
3. at der skal ske en sammentænkning af Læringsområde Gilleleje og byggeri af et nyt pleje- og seniorcenter, og at der gives mere tid til at udvikle ideer for sammentænkningen(tidsplan B).
4. at byggeri af dagtilbud svarende til ca. 110 pladser sammentænkes med skolebyggeriet i et fælles Gilleleje Læringsområde - under forudsætning af, at finansieringen kan findes i den kommende budgetproces.

Beslutning
1. Anbefalet.
2. - 3. Bortfalder.
4. Anbefalet med den tilføjelse at byggeriet af dagtilbud eventuelt kan indarbejdes som en option.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




28. Opsamling på fællesmøde den 25. marts 2015 mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget om ungeindsatsen
15.00A00 - 2015/05007

Sagsfremstilling
Den 25. marts 2015 blev der afholdt et fællesmøde om ungeindsatsen i Gribskov Kommune, med udgangspunkt i de unge der i dag er i Jobcenteret. I mødet deltog Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget (BØR) og Social- og Sundhedsudvalget (SSU).

Formålet med denne dagsorden er, at Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, med baggrund i oplægget og drøftelserne på fælles mødet, giver deres anbefalinger til Arbejdsmarkedsudvalgets videre udmøntning af budgetmidlerne "en forstærket ungeindsats" afsat i budget 2015-2018.

På baggrund af de anbefalinger, der modtages fra Børneudvalget og Social- Sundhedsudvalget, vil Arbejdsmarkedsudvalget behandle udmøntningen af budgetmidlerne på udvalgets møde i maj 2015

Analysen fra Mploy
Konsulentfirmaet Mploy gennemgik på fællesmødet rapporten "analyse af unge og ungeindsatsen i Gribskov Kommune". Rapporten er vedlagt denne dagsorden som bilag.

Analysen viste bl.a., at selv om Gribskov Kommune på flere områder kan vise en positiv udvikling, er der fortsat en udfordring med at sikre, at alle unge under 30 år får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Der er imidlertid en række "lavthængende" frugter, der med fordel kan arbejdes videre med:

• Der vender flere unge tilbage til Jobcenteret fra uddannelsessystemet, end der starter på erhvervskompetencegivende uddannelser
• Der er 40-45 jobparate unge, som umiddelbart er klar til at komme i beskæftigelse eller påbegynde uddannelse

Analysen viste endvidere også, at der i forhold til den længerevarende indsats er:

• 80-90 unge der har brug for tilbud af psykisk eller social art, før de er rede til at kunne håndtere job eller uddannelse

Administrationens anbefalinger
På fællesmødet fremlagde administrationen med baggrund i rapportens analyse og anbefalinger fra aktørkredsen omkring ungeindsatsen en række konkrete forslag til at styrke indsatsen på kort og lang sigt:

På kort sigt:

• Virksomhedsrettet: Ansættelse af specialiseret "unge virksomhedskonsulent" der skal etablere "udslusende praktikker" til de unge, der skal have hjælp til at målrette deres uddannelsesvalg og hjælpe de jobparate unge til jobs og støtte dem i deres jobsøgning, så den er målrettet og relevant.
• Fastholdelse: Ansættelse af "fastholdelsesmentor" som får til opgave at koordinere fastholdelsesindsatsen i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og Gribskov Kommune og arbejde med at sikre fastholdelse af de unge, der er i størst fare for at falde ud af uddannelsessystemet bla. grundet lettere psykiske problemer og lavt selvværd
• Netværksgrupper: Etablering af netværksgrupper, der kan modvirke risikoen for isolation. En indsats der er særlig relevant for de unge der er langt fra uddannelse og job.
• Uddannelsesmesse: Etablering af lokal uddannelsesmesse i Gribskov Kommune
• Analyse af de unges boligbehov. At det overvejes, at afsætte midler til en analyse af de unges boligbehov i Gribskov Kommune.

På længere sigt:

• Uddannelsesinstitutionerne: Inddrage uddannelsesinstitutionerne tættere ind i uddannelsesvejledningen af de unge for at styrke dialogen med de unge om muligheder og krav i uddannelsessystemet. Herunder også etablering af lokale muligheder for afklaring, vejledning og etablering af brobygningslignende forløb
• Behandlingskapacitet: I samarbejde med lokale tilbud, læger og regionen sætte fokus på hvordan behandlingskapaciteten kan håndteres i forhold til den gruppe af unge der har psykiske- og /eller misbrugsproblematikker

Drøftelser på temamødet
Rapporten fra MPLOY og administrationens oplæg blev efterfølgende genstand for en politisk debat. Her blev det overordnet tilkendegivet, at der er brug for differentierede og tværgående indsatser med bidrag fra flere fagområder for at imødegå ovennævnte udfordringer.

Herudover kom der en række konkrete forslag frem, der kan indgå i en styrket ungeindsats herunder:

• Ansættelse af specialiseret mentor "fastholdelsesmentor", som målrettet kan vejlede og fastholde de unge i job- eller uddannelsesforløb.
• Tættere samarbejde ml. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Center For Arbejdsmarked (CA), og skolerne for at sikre at den gruppe af unge, der allerede i folkeskolen har problemer med eks. fremmøde, bliver genstand for en skærpet indsats i.f.t frafald på ungdomsuddannelserne eller job.
• Tæt dialog, med erhvervslivet for at øge de unges kendskab til arbejdsmarkedet - gennem etablering af job eller praktikforløb. Etablering af en stilling som "virksomhedskonsulent for de unge".
• Tættere, tidligere og mere intens dialog med de unge om uddannelse og jobmuligheder - herunder etablering af en uddannelsesmesse i Gribskov Kommune
• Sikre, at folkeskolen ikke "afleverer" unge til uddannelse eller job med problemer, der burde være taget hånd om i folkeskolen, samt sikring af støtte til de unge, der ved afgang fra folkeskolen har problemer med grundlæggende kundskaber i dansk og matematik.
• Åbenhed over for at afprøve nye indsatsformer - "Projekt Talentspejdere" blev nævnt - et projekt, hvor privatansatte mentorer hjælper folkeskoleelever, der er skoletrætte m.v. til at få en ny forståelse for deres talenter og give dem virkelyst og selvtillid tilbage.
• Langsigtet fokus på gode boligtilbud til de unge uddannelsessøgende, herunder eventuelt en afdækning af behovet i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Lov nr. 1482 af 23/12/2014 (Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen)
LBK nr 990 af 12/09/2014 (Bekendtgørelse af lov om aktiv beskæftigelsesindsats)


Økonomi
-

Bilag
Læsevejledning
Interesserede kan læse Ungeanalysen i sin helhed i den vedlagte rapport. Rapporten er på 63 sider.

BØR 20-04-15 Mploy. Gribskov Ungeanalyse Dok. nr. 05007 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
1. at give anbefalinger til ungeindsatsen til Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på udmøntning af midlerne til "en forstærket ungeindsats, for årene 2015-2018"


Beslutning
Børneudvalget afgav følgene anbefalinger:

• At sætte særlig fokus i indsatsen på 15 til 18 årige
• At unge, der søger kontanthjælp skal hurtigst muligt være i et tilbud

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


29. Helsinge Ungdomscenter (HUC): Tilbygning til teatersal
02.03G00 - 2014/48422

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på beslutning om, hvorvidt Børneudvalget ønsker at imødekomme en ansøgning fra Helsinge Ungdomscenter om tilbygning til teatersalen.

Baggrund
Siden indvielsen af Helsinge Ungdomscenter i 1972, har centret været omdrejningspunkt for unge med musik og teater i blodet. De unge har på scenen spillet musik, teater, revy og de seneste mange år musical. Fra starten har lokalerne til omklædning og sminke været for små i forhold til det store antal unge, som meldte sig. For at hjælpe på dette har ungdomsskolen hvert år rejst et omklædningstelt på ca. 110m². Teltet er tidligere opvarmet vha. gas, el og nu senest et stort oliefyr. Selvom teltet ikke bliver varmt, er varmeudgiften i musicalperioden (10 dage i marts) mellem 10. og 14.000,- Kr. afhængig af vejret.

I 1982 kasserede Ramløse Skole en pavillon, som ungdomsskolen adopterede og opsatte med forældres hjælp ved ungdomscentret. I starten blev pavillonen brugt som motorværksted og undervisning for knallertkøreskolen. Senere er motorværkstedet flyttet og pavillonen blev indrettet til kostumeafdeling. Til sidst var pavillonen så hårdt angrebet af råd og skimmelsvamp, at en renovering ville være spild af penge. I 2014 blev pavillonen nedtaget.

Ungdomsskolen mangler lokaler til undervisning, hvilket medfører at der skal findes andre lokaler til undervisning.

Tilbygningen skal erstatte den nedrevne pavillon og ønskes opført i forlængelse af salen, så den også kan bruges til sminkning om omklædning i stedet for teltet.

Proces
Ønsket om en permanent tilbygning, som erstatning for den tidligere pavillon, er fremsat af ungdomsskolen. Der har gennem flere år været arbejdet hen imod gennemførelsen af projektet. Der har derfor været løbende inddragelse af medarbejderne og bestyrelsen. Lederen af ungdomsskolen har været med i udformningen af det udarbejdede projekt.
Projektet har været i udbud, og der er fundet en entreprenør, samt der foreligger en byggetilladelse.
Opførelsen af tilbygningen kan gennemføres på ca. 3 måneder.

Hvis Børneudvalget ønsker, at administrationen skal arbejde videre med ønsket om tilbygning til teatersal på HUC, vil sagen blive genoptaget på et senere møde i Børneudvalget og gå i forløb til beslutning i Byrådet.

Finansiering
Den samlede tilbudspris for etablering af tilbygningen er på 1,45 mio. kr. Der ansøges om en bevilling på kr. 950.000, idet Ungdomsskolen skal selv finansiere 300.000,- kr, ved at søge fondsmidler og gøre brug af frivillig arbejdskraft, og at der udføres energioptimerede tiltag for 200.000,- kr., der finansieres af energioptimeringspuljen.

Lovgrundlag

LBK nr. 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) § 1


Økonomi
Det samlede økonomiske overslag for opførelsen af tilbygningen beløber sig til 1,45 mio. kr.
Det søges om en bevilling på 950.000,- kr. ud af det samlede beløb på 1,45 mio. kr.

Administrationen gør opmærksom på, at der ikke er afsat midler til tilbygningen på HUC i budget 2015. Hvis Børneudvalget ønsker at imødekomme ansøgningen skal den indgå som ønske i forhandlingerne om budget 2016-19.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at afslå ansøgningen om tilbygningen til teatersalen på Helsinge Ungdomscenter

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


30. Ombygning af LM's Børnehus
00.30G00 - 2014/43715

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på beslutning om, hvorvidt Børneudvalget ønsker at imødekomme en ansøgning fra LM's Børnehus om optagelse af et lån på 1,0 mio. kr. (excl. moms) i forbindelse med en tilbygning.

Da institutionen har driftsoverenskomst med kommunen skal institutionens optagelse af lån godkendes af kommunen. Desuden gives der, jf. Kommunal Fuldmagten, mulighed for lovligt at støtte de opgaver, som LM's Børnehus udfører som daginstitution.

Kommunen kan derfor give garanti til lånet, men en garanti vil medføre en deponeringspligt, idet en sådan garanti, jf. Lånebekendtgørelsen medfører, at der skal deponeres et tilsvarende beløb. Dette skyldes, at den selvejende institution i denne situation udfører en opgave, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave.

Deponeringen vil påvirke kommunens likviditet negativt.

Tilbygning i LM's Børnehus
Administrationen har modtaget en henvendelse fra LM's Børnehus i Græsted. LM´s Børnehus søger om tilladelse til at optage et lån på 1 mio. kr. til at finansiere en mindre tilbygning på 40 m2 og en opdatering af indgangsforholdene, personale- og møderum samt integrering af depotfaciliteter.

LM's Børnehus er 40 år gammel og bygningerne er ikke fulgt med tiden. Daginstitutionen arbejder for at integrere og rumme børn med mange forskellige behov og har derfor et stigende behov for at kunne arbejde på tværs af de tre stuer, som bygningen er inddelt i fra ny. Desuden er personale-, kontor- og mødefaciliteter ikke optimale og efter nutidens standard.

Se iøvrigt bilag 1, 2/6 og 3 som er projektbeskrivelse og tegninger over tilbygningen

LM's Børnehus omlagde i 2013 lån i ejendommen, for at finansiere et nyt køkken for ca. 200.000 kr. Da omlægningen af lånet var udgiftsneutralt for kommunen blev låneomlægningen godkendt administrativt af Gribskov Kommune.

LM's Børnehus har desuden finansieret en ny legeplads over deres egen drift.

Fakta om LM's Børnehus
LM's Børnehus er en integreret daginstitution i Græsted normeret til 60 pladser til børn i alderen 0-5 år. Institutionen er selvejende med driftsaftale med kommunen. LM's Børnehus ejer deres egen bygning, men der er en tilbagefaldsregel på bygningen, som betyder, at hvis bygningen ikke længere benyttes til daginstitutionsbrug overgår den til kommunen uden betaling. Udover tilskud til den daglige drift, får LM's Børnehus hvert år et mindre beløb på 28.000 kr. til vedligeholdelse af bygningen.

Forældrene om bygningerne
Forældrene i LM's Børnehus siger i brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2015, at de er mindre tilfredse med de fysiske rammer indendørs. Det er den faktor, der har scoret lavest i undersøgelsen. Det er også de fysiske rammer indendørs, der har den laveste tilfredshed i forhold til resten af Gribskov Kommune. 15 % af forældrene er utilfredse med de fysiske rammer indendørs. Den samlede utilfredshed for GK er 12%, og 10% er utilfredse med indeklimaet. Her er den samlede utilfredshed i GK ligeledes 12%.

Vurdering af bygningens tilstand
Da bygningen ejes af LM's Børnehus, foretager Gribskov Kommune ikke regelmæssige tilsyn med bygningen på samme måde som med de kommunale bygninger. Med det kendskab administrationen dog har til bygningen, er den umiddelbare vurdering, at LM's Børnehus bygning ikke er dårligere bygningsmæssigt og funktionsmæssigt, end nogle af de andre bygninger, der anvendes til daginstitution i kommunen.

Lovgrundlag
Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk 1 og §6, stk.1.

Økonomi
Kommunen skal ved garantier af denne type, jf. Lånebekendtgørelsen, deponere et beløb svarende til lånebeløbet. Da deponeret beløb ikke kan medregnes i Kommunens likviditet, medfører dette et tilsvarende fald i likviditeten.

Set i lyset af det vedtagne budget for 2015-2018 betyder dette en yderligere udfordring for den i for vejen pressede kommunale økonomi, et forhold der skal indgå i overvejelserne om, hvorvidt garantien skal stilles.

Det deponerede beløb frigives efter et år med 1/25 i 25 år.

Ydelsen på det nye lån er beregnet til:
20 års løbetid, 72.114 kr. pr. år og
10 års løbetid, 119.622 kr. pr. år.

Administrationen gør opmærksom på, at der ikke er afsat midler til deponering i forbindelse med tilbygning i LM's Børnehus i budget 2015. Hvis Børneudvalget ønsker at imødekomme ansøgningen skal den indgå som ønske i forhandlingerne om budget 2016-19.


Bilag

Bilag 1: BØR 20-04-15 Situationsplan Dokumentnr. 2014/43715 006
Bilag 2: BØR 20-04-15 Situationsplan 3-dimentionel Dokmentnr. 2014/43715 007
Bilag 3: BØR 20-04-15 Projektbeskrivelse Dokumentnr. 2014/43715 008
Bilag 4: BØR 20-04-15 Økonomisk estimat Dokumentnr. 2014/43715 009
Bilag 5: BØR 20-04-15 Lånetilbud Realkredit Danmark Dokmentnr. 2014/43175 10

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at afslå ansøgningen om godkendelse af et lån til en tilbygning i LM's Børnehus.

Beslutning

1. Tiltrådt at afslå godkendelse af garanti til et lån til en tilbygning i LM's Børnehus.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




31. Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen - Energioptimering Facader og belysning
02.03G00 - 2015/11279

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Indstillingen omhandler godkendelse af udskiftning af facader på bygningerne 1, 2, 5 og 6 samt belysning i de eksisterende bygninger 5, 6 og 10 på Nordstjerneskolen, Ramløse. Der søges derfor om en ny anlægsbevilling på 12 mio. kr., finansieret af et tilsvarende låneoptag.

Baggrund
Byrådet besluttede på mødet den 23. juni 2014 at tiltræde Børneudvalgets beslutning af den 2. juni 2014 om at fastholde tidligere beslutning om at flytte Ramløse Børnehuse og Gribskov Specialbørnehave til nye lokaler på skolen samt at fastholde følgende i Ramløse: Dagtilbud, Gribskov Specialbørnehave, skole/FO afdeling af Nordstjerneskolen 0 - 6 kl., foreninger og lokalsamfund.
Der tages afsæt i det udarbejdede og godkendte projektforslag, som blev præsenteret for Børneudvalget den 24. november 2014, og godkendt på BY den 15. december 2014.

Proces
I forbindelse med at Nordstjerneskolen, Ramløseafdelingen, skal arealoptimeres og flere
børneinstitutioner indpasses i eksisterende bygninger, vil det være hensigtsmæssigt, at der
samtidig sker en optimering af energiforbruget.

Udskiftning af facader, bygning 1, 2, 5, og 6
De eksisterende bygninger 1, 2, 5 og 6 er opført i midten af 1970erne. De er opført efter datidens
normer. Eftersom der dengang ikke var begrænsninger af energiforbruget, blev der taget
meget lidt hensyn til isolering og komfort.

Manglende vedligeholdelse i gennem årerne har forringet facadernes stand, så der er et klart
behov for gennemgribende renovering. Udskiftningen af facaderne skulle havde været foretaget
år tilbage, men pga. den proces, der har været været i gang siden 2012, vedr. bygningsoptimering,
så har de store vedligeholdsopgaver været sat i bero, indtil der lå en endelig beslutning om
anvendelsen af bygningsmassen.
I de tidligere vedligeholdplaner har der været afsat ca. 5,5 mio. kr. som et anlægsprojekt, til
renovering af facaderne på blok 1, 2, 5 og 6. De er ikke blevet udført, da større vedligeholdelses
opgaver og anlægsprojekter på Nordstjerneskolen, Ramløseafdelingen, blev sat i bero, indtil der
forelå et forslag til anvendelsen af de eksisterende bygninger, jvf. godkendte projektforslag på
BY den 15. december 2014.

Der er behov for en udskiftning af facadepartierne med en ændret isoleringstykkelse fra 50 – 75
mm isolering til en højeffektiv isoleringstype på 265 mm, jf. gældende lovgivning.
I samme arbejdsgang isoleres randfundamenterne, så kuldebroer undgås ved gulvene.
Facader monteres med naturlig ventilation, der ved hjælp af meget små ventilatorer, som skifter
luften med forvarmet luft, styret af CO2 følere, vil være med til at sikre et ordenligt CO2-,
temperatur- og lydniveau. Det vil betyde en væsentlig forbedring af indeklimaet i undervisnings-
lokalerne, lærerforberedelsen m.fl.
De eksisterende vinduer med punkterede og nedbrudte 2 lags-termodruder udskiftes med nye
højisolerede vinduer, hvor der monteres solfilm i bygningernes solsider, hvilket formindsker
genen ved opvarmning i lokalerne. Ligeledes opsættes fast solafskærmning på de udvendige
facader.
Det der er lagt op til i forbindelse med renoveringen af facaderne at skabe et langt bedre inde-
klima ved at fortage ekstra tiltag, som ikke var tænkt ind i det tidligere budgettal på 5,5 mio. kr.

Ved en udskiftningen af de eksisterende facader og vinduer kan der opnås en samlet beregnet energibesparelse på 72.000 kWh/år, svarende til en årlig besparelse på ca. kr. 60.000 kr.

Ændret belysning, bygning 5, 6 og 10
Den eksisterende belysning i blok 5, 6 og 10 er udført med armaturer efter datidens standard,
med mange rør og uden mulighed for dagslysstyring.
De utidssvarende lysarmaturer udskiftes i de områder, hvor belysningen er dårligst, det vil sige
mørke gangarealer, store undervisningslokaler, lærerforberedelse / ophold, samt i nye børnehave-
grupperum.
Der genetableres ovenlys i de indeliggende gangarealer i blok 5 og 6 for at nedsætte elforbruget
i dagtimerne, og derved benyttes dagslysstyring.
I forbindelse med forbedring af styring af armaturerne anvendes LED armaturer, der har en
væsentlig længere levetid og hermed et nedsat forbrug af service og vedligeholdelse.
Som en sidegevinst opnås en markant forbedret lyskvalitet og derved et bedre læringsmiljø.

Ved at ændre den eksisterende belysning i blok 5, 6 og 10 til LED, opnås der en beregnet energibesparelse på 7977 kWh/år, svarende til en årlig besparelse på 18.465 kr. Derudover vil der være en årlig driftsbesparelse på 7586 kr.

Ved at udskifte facader på blok 1,2, 5 og 6 samt udskifte belysningen i blok 5, 6 og 10 vil det give en samlet tilbagebetalingstid på ca. 12 år. Derudover vil omkostningerne til vedligehold falde betydeligt på Nordstjernskolen, Ramløseafdelingen, og vedligehold af de nye facader vil over den første tiårs periode være 0 kr.

Tidsplan for facaderenoveringen
Det vil ud fra en planlægnings- og udførelsesfase være mest hensigtsmæssigt, at udskiftningen af facaderne og belysningen sker samtidig med de ombygningsarbejder, der skal foretages af Nordstjerneskolen, Ramløse. Det vil give færrest mulige gener for brug af bygningerne, da der i forbindelse med renoveringen af skolen er sket nogle midlertidige placeringer af skoleklasserne og FOen, således at de bygninger, der skal bygges om, er rømmet.

Lovgrundlag
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §.1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1.
Lånebekendtgørelsen af 17. dec. 2013, § 2, punkt 6.

Økonomi
Det samlede økonomiske overslag for udskiftning af facader på bygningerne 1, 2, 5 og 6, samt udskiftning af eksisterende belysning til LED belysning beløber sig samlet til i alt 12 mio. kr. Anlægsudgiften foreslås finansieret via optagelse af lån.
Det foreslås, at der optages et variabelt forrentet annuitetslån med en løbetid på 25 år. Se evt. vedhæftede bilag for nærmere vedrørende finansiel strategi og valg af lånetype.


Bilag
Bilag til BØR (20-04-15), ØU og BY om Finansiel strategi og valg af lånetype Dokumentnr. 2015/11279 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at give en ny anlægsbevilling på 12 mio. kr. til udskiftningen af facader og belysning på Nordstjerneskolen, Ramløseafdelingen, i forbindelse med udførelsen af ombygning og etablering af dagtilbud på Nordstjerneskolen, Ramløseafdelingen
2. at frigive anlægsbevillingen på 12 mio. kr.
3. at anlægsbevillingen på 12 mio. kr. finansieres af et variabelt forrentet annuitetslån med afdrag og en løbetid på 25 år.

Beslutning

1. - 3. Anbefalet.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer





Efterretningssager

32. Resultater for Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
00.01P00 - 2014/33914

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på orientering om resultater af en brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) på børne- ungeområdet i 2015.

Historik
Børneudvalget besluttede d.08-09-2014, at der skulle gennemføres en Brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) på skole- og dagtilbudsområdet i 1. kvartal 2015, med en udvidet spørgeramme, som også omfattede spørgsmål om skolevalg.

BTU'en blev gennemført i perioden fra d.12-01-2015 til d.22-02-2015.

Sidst Gribskov Kommune gennemførte en Brugertilfredshedsundersøgelse var i 2010.

Målgruppe for Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015
Elever i 7.-10. klasse samt forældre til børn i dagpleje, daginstitution, skole, FO og klub blev inviteret til at deltage i undersøgelsen.

Rapporterne med resultaterne af Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015
Rambøll har behandlet data, og omdannet disse til rapporter, hvor tilfredsheden placeres på en skala 1-5, som illustrerer følgende:

• Meget utilfreds =1
• Utilfreds = 2
• Hverken/eller = 3
• Tilfreds = 4
• Meget tilfreds = 5

I de tilfælde, det er muligt, sammenligner rapporterne resultaterne for 2015, med de resultater, Gribskov Kommune havde i 2010 samt med landstal for 2014.
Vedrørende landstallene 2014 er det særligt relevant at fremhæve, at disse tal er baseret på undersøgelser, foretaget før skolernes omstilling i forbindelse med implementeringen af den nationale folkeskolereform.

Rambøll har udarbejdet en samlet og kommenteret analyse af alle resultater på tværs i Gribskov Kommune. Denne er vedlagt som bilag.
Udover denne samlede rapport har de udarbejdet rapporter uden analyser eller kommentarer, men som giver et overblik over resultaterne for alle områder ned på afdelings- og klassetrinsniveau.

I flere af rapporterne indgår dog et indsatskort, udarbejdet af Rambøll. Indsatskortene giver et indblik i, hvordan forældrenes/elevernes tilfredshed med enkelte spørgsmål, hænger sammen med deres overordnede tilfredshed, og giver dermed et andet indblik i, hvad der kan være særligt relevant at fokusere på fremadrettet.


Resultater for Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015

Svarprocenter:
Den samlede svarprocent er 73. Til sammenligning med andre kommuner, der har gennemført tilsvarende undersøgelser, er det en pæn svarprocent.

I 2010 var svarprocenten samlet på 74%. De største ændringer i svarprocenter angår forældre til skolebørn, hvor svarprocenten er 6% lavere end i 2010, samt eleverne, hvor svarprocenten er hele 16% højere i 2015 end i 2010.

Forælderbesvarelser om tilfredshed med dagtilbudene (daginstitutioner og dagpleje):
Forældrenes gennemsnitlige samlede tilfredshed med dagtilbudene er faldet med 0,1 siden sidste måling i 2010, men er tilsvarende landstallene i 2014.

For forældre med børn i daginstitutioner den samlede gennemsnitlige tilfredshed uændret siden 2010, og er den samme, som målt på landsplan 2014.
På de fleste andre parametre vurderes tilfredsheden dog lavere end landstallet 2014. Tilfredsheden er ligeledes faldet ved sammenligning med Gribskovs resultater i 2010 på to af de fire overordnede temaer; Samarbejdet med personalet og børnene imellem. Tilfredsheden er dog steget, til sammenligning med Gribskov 2010, på temaet om de fysiske rammer.

For forældre med børn i dagplejeer den samlede gennemsnitlige tilfredshed steget med 0,1 siden målingen i 2010, og ligger hele 0,5 over landstallene.
På alle spørgsmål, der kan sammenlignes med landstal, ligger Gribskovs dagpleje over niveau.

Rambølls indsatskort viser, at det kan være særligt relevant for dagtilbuddene at være opmærksomme på den faktor, der hedder 'Den pædagogiske indsats', da denne har størst betydning for den samlede tilfredshed med dagtilbudene, men har en tilfredshedsvurdering, der placerer den på grænsen mellem det, der kategoriseres som en styrke og som en udfordring.
Ser man dog på indsatskortet særligt for dagplejen, vurderes den pædagogiske indsats som en styrke. Ligeledes viser flere af de indsatskort, der er udarbejdet for institutionerne (samlet i områder), at den pædagogiske indsats også her, opleves som en styrke.




Elevbesvarelser om tilfredshed med skolen:
Elevernes gennemsnitlige samlede tilfredshed med deres skoler er den samme som i 2010, og er dermed hverken faldet eller steget i denne periode, hvor læringsreformen er ved at blive implementeret.
Ved sammenligning med landstal 2014, ligger elevernes tilfredshed i Gribskov Kommune under på flere parametre, dette sammenligningsgrundlag bør dog nuanceres, da det som benævnt, er landstal målt i en periode før folkeskolereformen.

Blandt det, eleverne vurderer højest, er spørgsmål vedrørende trivsel, herunder deres tilfredshed med at gå i skole. Blandt de parametre, eleverne udviser mindst tilfredshed med, figurerer flere, der kan relateres til nye elementer i skoledagen ifbm. læringsreformen.

Sammenligning mellem forældrenes tilfredshed og elevernes tilfredshed viser, at de på de fleste punkter er meget enige. Den største forskel angår en skoledag med motion og bevægelse (Forældre=3,3/Elever=2,4) og trafiksikkerheden mellem skole og hjem (Forældre=3,4/Elever=3,8). Derudover er der ikke større forskel end +/- 0,2 på de resterende spørgsmål.

Rambølls indsatskort viser, at det kan være særligt relevant for skolerne at være opmærksomme på den faktor, der hedder 'Skoledagen', da den opleves som en udfordring hos eleverne. Den har høj betydning for den samlede tilfredshed blandt eleverne, men ikke en meget høj score. Spørgsmål i denne faktor omfatter bl.a. tilfredshed med: lærernes indsats for at udvikle eleven fagligt, gøre undervisningen spændende og interessant samt lytte til elevernes forslag.
Faktoren 'Undervisning' viser derimod en særlig positiv opfattelse blandt eleverne, da den har størst betydning for elevernes samlede tilfredshed med skolen og samtidigt får en høj vurdering af eleverne. Spørgsmål i denne faktor er bl.a. elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres samlede tilfredshed med undervisningen.


Elevbesvarelser om tilfredshed med ungdomsskolen:
Elevernes tilfredshed med Ungdomsskolen har hverken sammenligningsgrundlag med landstal eller Gribskov Kommunes BTU i 2010.

• 315 af alle de adspurgte folkeskoleelever i 7.-9. klasse angiver, at de benytter mindst en af de fem adresser, som Gribskov Ungdomsskole har.
• Blandt disse elever er 87% 'Meget tilfredse' eller 'Tilfredse'
• Den samlede tilfredshed er på 4,2 (Tilfreds)

Undersøgelsens spørgeramme omkring Ungdomsskolen har vist sig, ikke at være optimal. Dette skyldes dels, at Ungdomsskolens brugere ikke kun består af elever fra folkeskolen, som er de eneste adspurgte i denne undersøgelse, samt at det kan give misvisende svar, når elever, der er aktive på Motorcrossbanen, skal besvare spørgsmål om deres udbytte af Musical hold. Eleverne har haft mulighed for at vælge kategorien 'ved ikke/ikke relevant' ved alle spørgsmål. Når denne kategori er valgt, påvirker det ikke den samlede vurdering, da disse svar ikke medregnes. Det kan dog skabe tvivl omkring resultaternes validitet, da man kan være usikker på, hvorvidt alle elever har været opmærksomme på at benytte denne svarfunktion. Dette tages til efterretning og vil blive tænkt ind i den næste BTU.

Forældrebesvarelser om tilfredsheden med skolerne:
Forældrenes gennemsnitlige samlede tilfredshed med deres børns skoler er den samme tilfredshed, som opleves hos eleverne. Det repræsenterer dog et fald i forældrenes tilfredshed på 0,1 ved sammenligning med Gribskov 2010.

*Forældrenes besvarelser kan ikke sammenlignes med landstal, da forældrenes spørgeskema er udformet på baggrund af KL's nye spørgeskema, hvor der er inkluderet særligt fokus på læringsreformen.

Generelt viser forældrene, ligesom eleverne, en relativ høj tilfredshed omkring spørgsmål som relaterer sig til børnenes trivsel.

Forældrenes tilfredshed med deres børns udbytte af undervisningen er faldet med 0,3 til 3,5. Dette ses også i Rambølls indsatskort, som viser, at undervisning er den faktor, der opleves flest udfordringer med for forældrene, og indeholder bl.a. forældrenes tilfredshed med lærernes og pædagogernes indsats for 'At udfordre dit barn fagligt' og 'At motivere dit barn til at lære mere'. Faktoren har den højeste betydning for den samlede tilfredshed, men en relativt lav tilfredshedsscore.
Det er i denne sammenhæng værd at rette opmærksomhed på, at Rambølls indsatskort for elevbesvarelserne omvendt placerer undervisning som en styrke, fremfor en udfordring.



Forældrebesvarelser om tilfredsheden med FO'erne
Den gennemsnitlige samlede tilfredshed hos forældrene med den FO, deres barn går i, er på 4,0. Det er en stigning på 0,1 siden målingen i 2010, og er nu på samme niveau som den tilfredshed, som er registreret på landsplan.

Til trods for, at forældrenes samlede tilfredshed er den samme, som ses på landsplan, ligger forældrenes tilfredshed med kommunens FO'er lavere end landstallet på de fleste parametre.

For forældrenes tilfredshed med FO'erne gælder det dog, som det også ses i de tidligere kategorier, at de generelt udviser en høj tilfredshed vedrørende spørgsmål omkring deres barn trivsel. Den laveste tilfredshed ses omkring spørgsmål, der vedrører samarbejde og dialog mellem FO og hjem.

Rambølls indsatskort viser, at den pædagogiske indsats opleves som en styrke, da det er den faktor med størst betydning for den samlede tilfredshed, og som får en vurdering over gennemsnittet.


Forældrebesvarelser om tilfredsheden med klubberne:
Forældrenes tilfredshed med klubberne har hverken sammenligningsgrundlag med landstal eller Gribskov Kommunes BTU i 2010.

• Den gennemsnitlige samlede tilfredshed hos forældrene er på 4,0.
• 84% af forældrene er 'Meget tilfredse' eller 'Tilfredse' med klubtilbuddet.
• Kun 2% af forældrene er 'Meget utilfredse' med klubtilbuddet. Ingen forældre har valgt 'Utilfreds'.
• Højest tilfredshed ses ved ‘Aktiviteterne i klubben'.
  

Tema om skolevalg
På baggrund af Børneudvalgets ønske, blev spørgerammen udvidet, således at den også omfattede spørgsmål om skolevalg.

Forældre med børn i dagtilbud blev spurgt ind til deres overvejelser omkring deres fremtidige valg af skole. Blandt resultaterne ses bl.a., at 92% af de adspurgte forældre allerede havde gjort sig overvejelser omkring hvilken skole, de ønsker deres barn skal gå på.
Herunder ønsker 39%, at deres barn skal gå på en Friskole/Privatskole. Det, som forældrene mener vil være mest afgørende for deres valg, er, at de har/har haft et barn samme sted, skolens pædagogiske principper og værdier samt skolens omdømme.
Blandt de faktorer med lavest betydning er 'Offentligt tilgængelige oplysninger om
karaktergennemsnit' samt 'Placeringen i forhold til offentlig transport'.
Forældrene blev i denne forbindelse også spurgt, hvordan de ville søge de informationer, de skulle bruge. Bortset fra svaret 'I din omgangskreds', er topscorerne kilder, som skoler og kommunerne i høj grad selv er med til at påvirke (skolernes hjemmeside, kommunens hjemmeside, barnets dagtilbud, personlig kontakt til skolen).

Forældre med børn i skolen blev spurgt ind til, hvad der var afgørende for deres valg af skole. Her tegnes et væsentligt andet billede. For de forældre, der allerede har truffet valget om skole, var det nogle andre faktorer, de tilkendegiver, der havde størst betydning. Særligt har de vægtet 'At det er distriktsskolen / den lokale folkeskole' og 'Placeringen i forhold til mit nærområde'.
Når forældrene med børn i skolen spørges videre ind til, hvorvidt de har overvejet, om deres barn skulle skifte skole, tilkendegiver 32%, at de overvejer, om barnet skal skifte til
en friskole/privatskole. De forhold, der gør sig gældende ifht deres overvejelser om skoleskiftet, lægger sig i høj grad op af de overvejelser, som forældre med børn i dagtilbud tilkendegiver, vil have stor betydning. Dog kommer 'Fagudbuddet' frem som et nyt parameter og spiller en stor rolle, ved at 35% giver udtryk for, at det indgår i deres overvejelser.

Fremadrettede forløb for opfølgning på resultaterne
Alle overordnede resultater er offentliggjort på Gribskov.dk/BTU.
De lokale resultater for skoler og dagtilbud er sendt til de respektive ledere, hvortil lederne er blevet bedt om at videreformidle resultaterne til deres medarbejdere, bestyrelser samt til de relevante brugere herunder både elever og forældre. Dette med henblik på at arbejde videre med indsatsområderne.

Børneudvalget har besluttet at afholde et fællesmøde med bestyrelserne for skoler og dagtilbud. Administrationen anbefaler at mødet afholdes i juni måned.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Læsevejledning
Den kommenterede rapport fra brugertilfredshedsundersøgelsen er på 175. Kun siderne 6 - 12 udgør bilag i denne sag. Rapporten vedlægges i sin fulde længde, så den er tilgængelig for interesserede.

Bilag BØR 20-04-2015 BTU-rapport Dok. nr.: 2014/33914 036

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:
1. Tager resultaterne for Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015 til efterretning




Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




33. Implementering af læringsreform
17.02G00 - 2014/17752

Sagsfremstilling

Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at orientere om implementeringen af læringsreformen siden sidste status d. 3. november 2014.

Status for centralt koordinerede tiltag
I Gribskov Kommune vægtes lokal implementering. Det betyder, at nogle elementer besluttes og tilrettelægges lokalt, mens andre besluttes, tilrettelægges og koordineres centralt.

I det følgende beskrives status for nogle af de centralt koordinerede tiltag, som er igangsat efter sidste status i november.

Tiltag for implementering af læringsreformen i dagtilbudene
I 2015 er fokus på Læringsreformen i dagtilbudene øget. Dette er særligt med henblik på at undersøge, hvordan dagtilbuddene fremadrettet kan arbejde mere målrettet med læring i deres hverdag.

Højere kvalitet i dagtilbuddene
Som led i beslutningen om at arbejde med en læringsreform, som omfatter hele 0-18 års området, og som en del af budgetaftalen for 2015-2018, vil det efter sommerferien blive prioriteret at arbejde med at udvikle og højne kvaliteten i Gribskov Kommunes dagtilbud.
Dette arbejde vil delvist tage afsæt i de kommunale mål for læringsreformen, og vil herunder bestå af udvikling af kvalitetsopfølgning, kompetenceudvikling af ledelser og medarbejdere samt analyse af mulige behov for kvalitetstilpasninger.

Temaarrangement om læring i dagtilbud:
D. 28. januar 2015 deltog omkring 250 medarbejdere, tilknyttet Gribskov Kommunes dagtilbud, i et arrangement om emnet 'Læring i dagtilbud' i Gribskov Kultursal.

Formålet var at inspirere medarbejderne til at sætte læring mere på dagsordenen. Til dette var inviteret to eksterne oplægsholdere, Professor Charlotte Ringsmose samt tidligere institutionsleder i Gladsaxe, Rita Agerholm. Indlæggene blev brugt som inspiration til de efterfølgende borddrøftelser, som havde det formål at få dialogen startet og konkret forankret i de lokale daginstitutioner.

Tværfaglig arbejdsgruppe om læring i dagtilbud:
I december 2014 blev en tværfaglig arbejdsgruppe om læring i dagtilbud nedsat.
Arbejdsgruppen har til opgave at drøfte og afdække så mange aspekter som muligt om børns læring og udvikling, så der kan træffes beslutninger om det fremtidige arbejde med læring i dagtilbud i Gribskov Kommune.
Arbejdsgruppen består af medarbejdere i CBU, og tovholderfunktionen varetages af en lokal institutionsleder.

Arbejdsgruppen deltog i temaarrangementet d. 28. januar 2015 og har efterfølgende fået tilbagemeldinger på CBU-ledermøde fra dagtilbudslederne om erfaringer, overvejelser og oplevede behov omkring arbejdet med læring.

Arbejdsgruppen skal fremlægge sine resultater på CBU-ledermødet d. 30 april 2015.

Digitalisering i dagtilbud
I forlængelse af projektet "Børn bruger IT" er der igangsat et delprojekt med fokus på IT i dagtilbuddene.

Projektet indeholder to hovedindsatser:
- Tekniske forudsætninger
- Formulering af fælles strategi for digital læring i dagtilbud

Det er besluttet, at der i første omgang skal sættes fokus på det tekniske indsatsområde i projektet, hvilket indebærer afdækning af og efterfølgende sikring af velfungerende trådløst netværk i alle dagtilbud samt indkøb og opsætning af nye touch-skærme. Herefter vil arbejdet med strategien blive igangsat. Den endelige tidsplan for indsatserne er ikke fastlagt endnu.

Implementering af læringsreformen i skolerne
Implementeringen af reformen er en kontinuerlig proces over længere tid, som i høj grad tilpasses lokalt på skolerne. Til at understøtte de lokale processer, er følgende centrale tiltag iværksat eller videreudviklet siden november 2014.

MinUddannelse
Gribskov Kommune har indkøbt et nyt program, MinUddannelse, til at understøtte undervisernes arbejde med den målstyrede læring, som skal være med til at styrke kommunens børn og unges faglige resultater.

Det nye digitale redskab har flere funktioner og skal både bruges som redskab til underviserens planlægning og til dialog med forældre og elever samt til elevplanen.
Alle skoler i kommunen tager systemet i brug fra skoleåret 2015/2016. De enkelte skolers LU-udvalg har bestemt, i hvilket omfang systemet skal bruges frem til sommerferien.
Som hjælp til den kompetenceudvikling, der ligger i det digitale arbejde med den målstyrede planlægning, har Gribskov Kommune lavet en aftale med to lærere fra Gentofte Kommune, som har været med til at udvikle MinUddannelse og implementeret det i Gentofte. De står for kompetenceudviklingen lokalt på skolerne i såvel MinUddannelse som i målstyret læring, og afholder kurser ude på skolerne i perioden fra februar til juni 2015.
På hver skole er der udpeget en brugeradministrator, som skal være den nøgleperson ude på skolen, som understøtter forståelsen og implementeringen af MinUddannelse lokalt.

Tilbagemeldingen fra de to lærere fra Gentofte er, at de er kommet rigtig godt i gang, har kontakt til alle skoler og er påbegyndt uddannelsen på Gribskolen.

Kompetenceafklaringer
Som en del af læringsreformen skal alle lærere inden 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefagsniveau i de fag, de underviser i. Alle lærere uden denne kompetence har nu gennemført en kompetenceafklaringssamtale med undtagelse af de lærere, der underviser i Håndværk og Design, hvor kompetenceafklaringssamtalerne er ved at blive planlagt. Kompetenceafklaringssamtalerne er gennemført i samarbejde med UCC og har afdækket, hvor meget der skal til, for at den enkelte lærer kan gå til eksamen og få formel undervisningskompetence på liniefagsniveau.
På baggrund af kompetenceafklaringssamtalerne er det vurderet, at nogle lærere vil kunne gå direkte til eksamen, mens andre skal igennem kortere eller længere forløb, før de er klar til at gå til eksamen.

Administrationen er i dialog med skoleledelserne omkring planlægningen af de fremadrettede uddannelsesforløb, og har besluttet følgende:
- Først prioriteres at afvikle forløb for de lærere, der er vurderet til at kunne gå direkte til eksamen, samt de lærere, der vurderes til kun at have behov for et kortere prøveforberedende forløb. Forløbet forsøges planlagt til andet halvår af 2015.
- Dernæst vil de længere uddannelsesforløb for de lærere, der underviser i dansk, matematik og engelsk, blive afviklet. Gennemførelsen af de længerevarende forløb planlægges fra skoleåret 2016/2017.

Læringsvejledere
Fra 1. august 2014 blev der ansat 8 læringsvejledere, som alle havde til formål at understøtte skolernes implementering af læringsreformen. Læringsvejlederne er direkte tilknyttet en skole, hvor de ligeledes varetager undervisning eller andre pædagogiske opgaver, som en del af deres ansættelse, for at bevare den direkte tilknytning til den pædagogiske og didaktiske praksis. For at understøtte læringsvejlederne som samlet gruppe, blev der i oktober 2014 etableret et netværk for læringsvejlederne, i hvilket de mødes og deler erfaringer. Flere af læringsvejlederne har deltaget i Læringsfestivallen d.3.-4. marts 2015, og har d. 23. marts 2015 påbegyndt et internt kompetenceudviklingsforløb.

Med deres lokale forankring har læringsvejlederne kunnet tage hensyn til lokale behov.
Tilbagemeldingerne fra Læringsvejlederne viser, at de alle har vejledt såvel medarbejdere som ledere, enkelte steder har de også vejledt forældre. Vejledernes fokus har været på motion og bevægelse i skoledagen, undervisningsdifferentiering, klasserumsledelse, læringsmålstyret undervisning, vejledning til praktisk anvendelse af Fælles Mål og herunder også brug af MinUddannelse.

Åbne læringsmiljøer
Som led i at åbne skolen mere op for det omkringliggende samfund, har Gribskov Kommunes skoler valgt at tilkøbe brugeradgang til portalen 'Skolen i Virkeligheden'.
Skolen i Virkeligheden er en online portal, hvor alle foreninger, erhvervsdrivende o.lign, kan få registreret de udbud og læringsforløb, de kan tilbyde Gribskov Kommunes skoler og dagtilbud helt i tråd med læringsreformens mål om øget samarbejde med forenings- og erhvervsliv. Det er forventningen, at samarbejdsparterne på portalen kan give inspiration til nye former for læring og således være med til at fremme børn og unges trivsel og læring.
Skolen i Virkeligheden er en videreudvikling af det Idéværksted, som blev afholdt i februar 2014, hvor alle lokale foreninger og erhvervsdrivende var inviteret, med henblik på at drøfte lokale samarbejdsmuligheder mellem lokalområdet og skoler og dagtilbud.

I april måned inviterer skolerne i samarbejde med Kultur og Fritid alle interessenter i lokalsamfundet til dialog på skolerne vedr. den åbne skole og brugen af Skolen i Virkeligheden som platform for samarbejdet.

Systemet forventes at kunne tages i brug omkring ultimo maj. Systemet skal også bruges af dagtilbudene.

Tiltag med relevans for implementering af læringsreformen i både skoler og dagtilbud:

Målstyring
Der arbejdes løbende på at udvikle målemetoder for de resultatmål i tilknytning til læringsreformen, som Børneudvalget besluttede 5. maj 2014.

For skolerne er der fra ministeriets side indenfor det sidste års tid udviklet en del redskaber til at følge op på resultatmålene. Bl.a. blev der i oktober lanceret et ledelsesinformationssystem, der favner mange af de resultatmålsindikatorer, der blev besluttet i foråret 2014. Blandt andre tiltag kan nævnes de nationale trivselsmålinger, der gennemføres i foråret 2015.

I forhold til resultatmål på dagtilbud, er den store udfordring, at mængden af opgørelser og registreringerne (trivselsmålinger, sprogvurdering, resultatmål mfl.) efterhånden er så stor, at daginstitutionerne føler sig presset på tid og ressourcer, da der skal sættes personale af til at gennemføre disse. Institutionerne gør opmærksom på, at det er svært at skabe de rette trygge rammer og faste rutiner for børnene, når der løbende skal sættes mange ressourcer af til at gennemføre diverse målinger og registreringer. Øvelsen består derfor i at få udviklet et målesystem, der komplimenterer den dagligdag, der foregår i daginstitutionerne. Denne øvelse fordrer en afklaringsproces mellem dagtilbud og administrationen, som vil blive iværksat i 2015. Blandt de tiltag, der arbejdes med er sprog/læsning, talforståelse/matematik og systematiseret læring.

Natur og bevægelse
I forbindelse med læringsreformen er der sat en række tiltag i gang med fokus på natur og bevægelse.

Samarbejdet mellem Breddeidrætsprojektet, Mobil Grejbank, ansættelse af en naturvejleder og samarbejdet med DGI-projektet Natur der Bevæger, har betydet, at der har kunnet iværksættes en samlet indsats på læring i uderummet.
Der har i samarbejde mellem ovennævnte parter været afviklet en række læringsforløb, involverende børnehaver og skoler. Disse forløb har været målrettet til skolers og institutioners læringsmål, pædagogiske mål og fritidstilbud.
Samarbejdet mellem Grejbank, Natur der bevæger og naturvejleder har i perioden 01.08.14 til 01.03.15 involveret ca. 800 elever og 100 børnehavebørn.
Herudover har der været afholdt 4 inspirationskurser for pædagoger og lærere. Disse kurser fortsætter og udbygges.

Der er indgået et partnerskab med Naturstyrelsen, som vil fremme skolerne og institutionernes yderligere brug af naturen, herunder oprettelse af flere faste grej- og aktivitetsbaser på velegnede steder i kommunen, hvor der kan arbejdes i længere læringsforløb. Ved alle skoler/afdelinger arbejdes der på etablering af udeområder til brug i den daglige undervisning.

Opfølgning fremadrettet
I takt med, at læringsreformen bliver en større del af hverdagen, vil reformen også være en mere naturlig del af alt det arbejde, som finder sted i dagtilbud, skoler og i administrationen. Behovet for at følge læringsreformen som sådan, forventes derfor at falde med tiden.

Udover den løbende information til Børneudvalget samt løbende sager til beslutning i Børneudvalget, forberedes et punkt til Børneudvalgsmødet d. 02-06-2015, som samler op på erfaringerne fra det første skoleår med den nye reform.

Lovgrundlag

LBK nr 665 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven)

Økonomi

-

Bilag

-

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller, at Børneudvalget:
1. Tager orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




34. Serviceniveauer på det socialfaglige område og specialundervisningsområdet
27.03P00 - 2015/13159

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at orientere om, at administrationen arbejder videre med forslag til serviceniveauer på det socialfaglige område, som besluttet i forbindelse med Børneudvalgets godkendelse af handleplanen for det socialfaglige område og specialundervisningsområdet d.16.3.2015.

Formålet er at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp til udsatte børn, unge og familier. For borgere medvirker dette til, at ydelser, tildelingskriterier og serviceniveauer bliver synlige, ensartede og gennemskuelige.

Der har indtil nu ikke været fastlagt et serviceniveau for bevillinger til børn og unge på det socialfaglige område i Gribskov Kommune. Serviceniveauer fastlægger som udgangspunkt kommunens administrative praksis på området og vil blive udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen på området. Alle sager behandles altid ud fra et individuelt skøn, hvilket også vil være gældende selvom, der er besluttet serviceniveauer.

Med henblik på at fastlægge serviceniveauer inden for en række områder, nedsættes en arbejdsgruppe, som definerer egnede bevillingsområder til videre politisk behandling.

Arbejdsgruppen arbejder aktuelt med afsæt i nedenstående områder, som løbende udvides frem til videre politisk behandlingsproces.



Tilbud om specialundervisning over 9 timer
Gribskov Kommune vil undersøge muligheden for at tilrettelægge og udvikle undervisningstilbud, således, at børn og unge, der har behov for specialundervisningsstøtte over 9 timer, som udgangspunkt og så vidt muligt får dette tilbud i Gribskov Kommunes egne tilbud. Det samme gælder, hvor der er behov for en kombination af både skole - og behandlingstilbud.

Servicelovens bevillinger efter lovens kap. 11:
Disse bevillinger udgør en lang række forskellige ydelsestyper. Arbejdsgruppen skal afklare og konkretisere de ydelser, der fremgår af servicelovens kapitel 11, og som vurderes egnede til fastsættelse med et serviceniveau. Aktuelt er følgende ydelser konkretiserede:

• Aflastningsområdet
• Dagbehandlingsdelen af skole-dagbehandling begrænses til 9. skoleår
• 10 klasse gives inden for Gribskov Kommunes eget 10.klasses tilbud sideløbende med en vurdering af forudsætningerne for om Gribskov Kommune selv vil kunne etablere de rette tilbud.
• Samtaleforløb
• Økonomiske tilskud af forskellig karakter
• Konsulentbistand
• Feriebevillinger
• Støttepersonordninger
• Tilsynsniveauer i plejefamilier. Loven foreskriver 2 besøg per år. I Gribskov Kommune har man tilstræbt et niveau på 4 gange per år.

Proceskrav:
Særskilt fra konkrete bevillinger skal arbejdsgruppen også fokusere på proceskrav til sagsbehandlingen. Der lægges op til at CBU tilrettelægger arbejdet med familier med krav om, at der skal gennemføres netværksmøder og i nærmere afgrænset omfang familierådslagninger forud for iværksættelse af foranstaltninger.


Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 (Serviceloven): § 138

Økonomi

Indførelse af serviceniveauer forventes at medføre en bedre udgiftsstyring. Der kan imidlertid ikke på nuværende tidspunkt angives et estimat for udgiftsniveauet efter indførsel af serviceniveauer.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
1. At tage orienteringen til efterretning


Beslutning
1. Taget til orientering.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Sager behandlet på lukket møde:
Ledelsestruktur på børne- og ungeområdet
Børneudvalget besluttede beløbsrammen for besparelse på 0; 5 mio. i 2016; og 1 mio. i 2017 og 2018.

















































Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
09:30 PM