Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
11 Årsregnskab 2014 - Børneudvalget
12 Faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige
børne- og ungeområde
13 Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer
14 Implementering af budget 2015-2018
15 Tilpasning på dagtilbudsområdet


Efterretningssager
16 Lærernes arbejdstid
17 Status på integrationsindsatsen i Gribskov Kommune

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Jan Ferdinandsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Jan Ferdinandsen deltog i mødet fra kl. 14.30 - 19.00
Orientering om Skoleudvalgets arbejde v/Pernille Salamon
Orientering om gennemførelsen af brugertilfredshedsundersøgelsen. Sag vedr. resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen forberedes til forelæggelse i udvalget forår 2015 v/Pernille Salamon
Den 25. marts kl. 17-19 afholdes dialogmøde mellem Idrætsrådet, SSU, KIU, BØR og ARB. Formålet er at drøfte, hvordan vi kan styrke samspillet mellem GK og idrætsområdet - hvordan kan vi med et bedre kendskab til hinanden se muligheder for et tættere samarbejde?
Gribskov Kommune er dagligt i kontakt med borgere, som kan have brug for og gavn af tilbud og indsatser på idrætsområdet. Et bedre og tættere samspil kan være med til at sikre, at flere borgere henvises og inspireres til at benytte tilbuddene på idræts/ foreningsområdet. Samtidig kan et bedre kendskab til de borgergruppe, som Gribskov Kommune er i kontakt med, inspirere idræts-/foreningsområdet til at etablere nye tilbud og indsatser, som netop disse borgergrupper kan have stor gavn af.
Udvalgene er booket, og programmet vil blive sat ind i bookningen i løbet af næste uge, når det er afstemt med Idrætsrådet.
Budgetarbejde 2015 - 2018: Udvalgsmøde med bestyrelser 24. marts 2015. Mandag formiddag var 31 bestyrelsesmedlemmer og ledere tilmeldt mødet. Svarfristen er på torsdag.




Åbne

11. Årsregnskab 2014 - Børneudvalget
00.32Ø00 - 2015/00250

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2014 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2014 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2014 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2015.
I 2015 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af en 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2015.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for Børneudvalget

På Børneudvalgets område viser regnskab 2014 et merforbrug på 6,0 mio. kr. svarende til 0,9 pct. i forhold til det korrigerede budget.

I forhold til ved BO4 er der sket både en ændring af budgettet og af forbruget. Forbrugsændringen har dog været mere negativ end budgetændringen har kunne kompensere for, hvilket er årsagen til at der reelt er tale om et merforbrug i forhold til BO4 på ca. 17 mio. kr., når der tages højde for overførsler. Reelt er der således tale om en procentvis afvigelse i forhold til BO4 på ca. 2,8 pct.

I forhold til stigningen i forbrug 2014 på Børneudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede opmærksomhedspunkter og forudsætninger:
Opmærksomhedspunkter

• Det samlede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og specialpædagogisk bistand på skoleområdet. På disse områder er det samlede merforbrug i størrelsesorden 42 mio. kr. - der består af de tidligere forventede merforbrug på ca. 25 mio. kr. samt stigningen på ca. 17 mio. kr. ved udgangen af året - i forhold til det vedtagne budget. Udviklingen er ikke overraskende grundet øget sagstilgang på det socialfaglige børne- og ungeområde, men at stigningen har været så høj siden BO4 er langt mere end forventet.
• Der er en række andre områder, der trækker i en positiv retning i forhold til det samlede resultat, idet disse områder har mindreforbrug. Det gælder primært budgetaftalemidler, hvor der forventes, at kun 4,2 mio. kr af budgetaftalemidlerne på Læring og undervisningsrammen bruges i 2014. Disse midler forventes dog overført til 2015. Der har ligeledes været et mindreforbrug for skolernes bevillinger generelt (hvis der ses bort fra Nordstjerneskolen), dagtilbudenes bevillinger generelt, forskellige fællesudgifter på hele børneområdets budget, da der generelt har været stor tilbageholdenhed i forhold til forbrug af driftsudgifter, samt mindreforbrug på lønudgifter på rammen Stabs- og støttefunktioner.

Det overordnede regnskabsresultat for Børneudvalget kan ses af følgende illustration.



Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.



I de følgende delafsnit vil grundlaget for regnskabsresultatet blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Børneudvalget.

2.1 Unge og uddannelse
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 samt regnskabsresultatet i løbet af årets budgetopfølgninger på unge og uddannelse:



Som det fremgår af illustrationen forventes Unge og Uddannelsesrammen samlet set at have et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Dette forbrug er 1,3 mio. kr. lavere end forventningen ved BO4. Til gengæld er overførslerne 0,9 mio. kr. højere end forventet ved BO4. Forskellen i forventet forbrug i forhold til BO4 er således reelt 0,4 mio. kr.

Denne afvigelse skyldes lavere reelle udgifter indenfor delrammen 33310 - Ungdomsskole's forbrug - end der var antaget i BO4. Det drejer sig om områderne SSP, Klub, Cross og budgetter vedr. andre tilbud.

De primære merforbrug inden for denne ramme er: 10. klasse, herunder modtageklassen (bl.a. på grund af et stigende antal flygtninge), et merforbrug vedrørende betaling til produktionsskoleophold på omkring 0,4 mio. kr. De forskellige merforbrug dækkes delvist indenfor rammen, af mindreforbrug vedrørende erhvervsgrunduddannelse, (EGU), SSP, produktionsskolen og programpengene.

2.2 Undersøgelse og socialfaglig indsats
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 samt regnskabsresultatet i løbet af årets budgetopfølgninger på Undersøgelse og socialfaglig indsats:



Som det fremgår af illustrationen er der et merforbrug på 31,4 mio. kr. vedr. Undersøgelse og socialfaglig indsats i forhold til det vedtagne budget. Forhold til forventningen på 25 mio. kr. ved BO4 er der et reelt højere forbrug svarende til ca. 5. mio. kr. ud af den samlede stigning på ca. 17 mio. kr.

Stigningen i merforbruget i forhold til ved BO4 skyldes ændrede forudsætninger vedr. anbringelser - hvor der er bliver brugt ca. 2 mio. kr. mere end ved BO4 samt øgede lønudgifter i forhold til de interne forebyggende foranstaltninger svarende til 1 mio. kr. Desuden forventes det, at der bruges ca. 2 mio. kr. mere på eksterne forebyggende foranstaltninger, end der var forventet ved BO4. Dette skyldes bl.a. at der er sket en fortsat stigning indenfor familiebehandling og døgntilbud.

Merforbruget skyldes således, for ca. 11 mio. kr. flere og dyrere anbringelser, mens ca. 18 mio. kr. af det samlede merforbrug, skyldes flere forebyggende foranstaltninger, samt nogle få dyre foranstaltninger.

Budgetafgivelsen for anbringelser skal ses i lyset af, at der - i budgettet - er forventning om 83,4 anbringelser i gennemsnit om året, mens der på ved udgangen af 2014 var 100 anbragte børn fra Gribskov Kommune. Samtidig er der over de sidste par år sket en mindre stigning i gennemsnitspriserne på de anvendte anbringelser. Gennemsnitsprisen for en anbringelse i dag er ca. 53.000 kr. pr. måned, mens det er budgetforudsat, at gennemsnitsprisen skulle være ca. 3.000 kr. mindre. I 2013 var gennemsnitsprisen for en anbringelse ca. 50.500 kr. pr. måned.

Budgetafvigelsen vedr. de eksterne forebyggende foranstaltninger, skyldes budgetoverskridelser vedr. § 52.3 stk. 3,4 og 5, dvs. familiebehandling, døgnophold og aflastningsordninger. Disse overskridelser skyldes først og fremmest flere sager.

2.3 Læring og undervisning
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 samt regnskabsresultatet i løbet af årets budgetopfølgningen på Læring og undervisningsrammen:



Som det fremgår af illustrationen ovenfor viser regnskabet vedr. rammen Læring og undervisning et reelt merforbrug på ca. 12 mio. kr. ud af den samlede stigning på ca. 17 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4. Dette når der ses bort fra overførsler.

Stigningen i udgiften i forventningen til udgifterne skyldes primært, at der er langt større udgifter til SP-området end forventet ved BO4.

Det samlede forbrugstal indenfor rammen dækker dog fortsat over en række større afvigelser. Det kan f.eks. nævnes:

Skolerne/FO er der - samlet set inkl. Nordstjerneskolen - et mindreforbrug på ca. 3 mio. kr. På skoleområdets øvrige udgifter forventes der mindreforbrug vedr. budgetaftalemidlerne - som for 1,4 mio. kr. vedrører læringsmiljøer og for 1,5 mio. kr. vedrører mere kost/bevægelse vedkommende - først forventes anvendt fra 2015. Læs mere om dette i bilag 1.

På specialpædagogisk bistand - skoler (også kaldet SP-rammen) alene, er der, samlet set, et merforbrug på ca. 13 mio. kr. Dette er bl.a. en konsekvens af de stigende antal anbringelser, da der i forbindelse med en anbringelse ofte er et specialpædagogisk skoletilbud, som således skaber udgifter på denne delramme. Desuden ses der en generel stigning i andelen af elever med specialpædagogiske behov. Dette er desuden med til at påvirke brugen af eksterne forebyggende foranstaltninger, da der ofte indgår en familiebehandlingsdel i et skole- og dagbehandlingstilbud.

2.4 Sundhed og forebyggelse
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 samt regnskabsresultatet i løbet af årets budgetopfølgningen på Sundhed og forebyggelse:


Som det fremgår af illustrationen ovenfor er regnskabet for rammen Sundhed og forebyggelse et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. I forhold til forventningen ved BO4 er der tale om afvigelse på 0,5 mio. kr. excl. overførsler. Denne afvigelse skyldes, at forventningen til lønforbruget på sundhedsplejen var for høj ved BO4.

For både sundhedsplejen og tandplejen er der tale om mindreforbrug i størrelsesordnen henholdsvis 0,2 mio. kr. og 0,5 mio. kr.

2.5 Stabs- og støttefunktioner
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 samt regnskabsresultatet i løbet af årets budgetopfølgningen på Stabs- og støttefunktioner:



Som det fremgår af illustrationen er regnskabsresultatet for rammen Stabs- og støttefunktioner at et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. I forhold til BO4 endte forbruget med at være ca. 0,8 mio. kr. højere.
Denne afvigelse skyldes flere fællesudgifter samt flere lønudgifter i teamet Analyse og Udvikling samt i teamet Rådgivning, Support og Undersøgelse.

Fordelingen af mindreforbruget berører dog fortsat de samme områder og ser ud som følger:

Et mindreforbrug på løn og drift for teamet Rådgivning, Support og Undersøgelse - svarende til ca. 2 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på denne delramme skyldes et mindre lønforbrug for teamet Styring, Drift og Administration, ligesom der er et mindreforbrug på fællesudgifter for hele Center for Børn og Unges centrale stabs- og støtte funktioner samt for puljemidlerne.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Børneudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1345 af 12.12.2014 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag



Bilag
Bilag 1 - årsberetningen. (Dok.nr. 2015/00250 001)
Bilag 2 - anlægsregnskab - Restbetaling Nordstjerneskolen. (Dok.nr. 2015/00250 005)

Læsevejledning vedr. bilag 3
Bilag 3 som vedhæftet dagsorden til udvalgsmøde ses nedenunder
Bilag 3 - anlægsregnskab - Faglokale på Bjørnehøjskolen. (Dok.nr. 2015/00250 006)
Bilag 3 i en mere læsevenlig opstilling vedhæftet mødeprotokollen ses nedenunder
Bilag 3 BØR 16-06-15 Anlægsregnskab Faglokale på Bjørnehøjskolen Dokumentnummer 2015/00250 008

Bilag 4 - anlægsregnskab - Produktionskøkken Ny Helsinge skole. (Dok.nr. 2015/00250 007)
Bilag 5 - Overførsler vedr. skoler/FO. (Dok.nr. 2015/00250 004)
Bilag 6 - Overførsler vedr. dagtilbud. (Dok.nr. 2015/00250 003)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende regnskabet for Børneudvalgets område
2. at godkende følgende overførsler til 2015:

3. Formål	Beløb i 1.000 kr.
   33310 Ungdomsskolen o.a.	39
   33320 Ungeindsats	959
   33330 Unge og uddannelse	180
   33510 Skole og FO	5.000
   33520 Dagtilbud	2.283
   33610 Tandplejen	336
   I alt	8.797

3. at godkende anlægsregnskaberne:

• Restbetaling Nordstjerneskolen.
• Faglokale på Bjørnehøjskolen.
• Produktionskøkken Ny Helsinge skole.

Beslutning
1. - 3. Anbefalet.

Fraværende: Jan Ferdinandsen.











12. Faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde
27.00G00 - 2015/01476

Sagsfremstilling
Denne sag forlægges for Børneudvalget henblik på beslutning i Økonomiudvalget. Sagen omhandler godkendelse af faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde.

Sagen forelægges på et ordinært møde i Børneudvalget den 16. marts og på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 18. marts. Anbefalingen fra Børneudvalget eftersendes dagsorden til Økonomiudvalget (pr. mail) og forelægges på mødet.

Kort resume
Den 24. november 2014 - i forbindelse med Børneudvalgets 4. budgetopfølgning i 2014 - fik udvalget forelagt en handleplan, der havde til formål at nedbringe merudgifterne på det socialfaglige område. Handleplanen blev udarbejdet for at nedbringe et merforbrug på ca. 25 mio. kr. Den 16. februar besluttede Børneudvalget effektiviseringspotentialet for handleplanen. Imidlertid konstateres der i forbindelse med regnskabsafslutning 2014 et yderligere merforbrug på ca. 17. mio. kr. Denne situation har betydet, at der øjeblikkeligt er udarbejdet forslag til en forstærket indsats "Faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde". Planen forelægges til beslutning.

Om handleplanen
Handleplanen er vedlagt denne sag som bilag 1. Nedenunder fremhæves handleplanens fire hovedoverskrifter:

• En styrket sammenhæng mellem faglighed og økonomi
• En opbremsning af udgiftsstigningen
• Faglig og økonomisk sikker styring af området
• Klar og entydig beslutnings- og bevillingskompetence, herunder opbygning af en klar incitamentsstruktur.

Realisering af handleplanen sikres ved, at der nedsættes en styregruppe og en task force, hvis opgave det bliver at varetage den overordnede styring af arbejdet med handleplanen og ansvaret for implementering.

To tiltag beskrevet i handleplanen fordrer en politisk stillingtagen:

• Udlægning af hele SP-rammen
• Indførelse af politisk godkendte serviceniveauer

Udlægning af hele SP-rammen, så der er fuldfinansiering fra skolerne, når der skal bevilliges til specialundervisning i interne, såvel som eksterne tilbud, har til formål at opbygge en klar incitamentsstruktur samt en klar og entydig beslutningskompetence. I den gældende model afholder distriktskolen en fast grundtakst svarende til niveau for dyreste kommunale specialtilbud. Udgifter til konkret tilbud udover grundtakst finansieres af en central pulje. Tilsvarende tilbageholdes en pulje til central finansiering udover grundtakst (jf. Børneudvalgets beslutning af den 8. januar 2013).

Politisk godkendte serviceniveauer er et af de styringsredskaber, der kan sikre den faglige og økonomisk styring af området. Politisk godkendte serviceniveauer bidrager til at modvirke et udgiftspres på området ved at skabe overblik og fastsætte, hvem der kan forvente ydelser og i hvilket omfang.

Sagen om udlægning af hele SP-rammen og sagen om politisk godkendelse af serviceniveauer forberedes til forelæggelse, såfremt handleplanen godkendes.

På nuværende tidspunkt er der ikke indarbejdet budgettal i handleplanen. Det vil blive imødekommet af, at der fra 1. marts 2015 er etableret og fortsat udvikles på et økonomi – og aktivitetsopfølgningssystem, der sikrer, at administrationen hver måned kan følge udviklingen i økonomien tæt. Endvidere vil der fra 1. april blive etableret et system, hvor socialrådgivere hver uge opgør udviklingen i mængde på udvalgte foranstaltninger. En opgørelse, der også skal sikre et så sikkert estimat som muligt.


Lovgrundlag
LBK nr 150 af 16/02/2015 (Serviceloven) §§ 11 og 52
LBK nr 665 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven) § 20

Økonomi
Udviklingen i den økonomiske situation gør, at der arbejdes med hvilke muligheder der er for at imødegå denne gennem den vedlagte handleplan, således at:

• Merforbruget på specialpædagogisk bistand - skoler (også kaldet SP-rammen) nedbringes
• Merforbrug vedr. undersøgelse og socialfaglig indsats nedbringes

I forhold til forventningen om merforbruget i størrelsesorden på 25 mio. kr. beskrevet i bilag 3 (Handleplanen) i sagen om budgetopfølgningen forelagt på BØR 24.11.2014 er der konstateret et yderligere merforbrug på ca. 17 mio. kr. i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet. Merforbruget angår både den socialfaglige indsats og SP-rammen.

Interesserede kan læse mere om økonomi på børn- og ungeområdet i sagen om Årsregnskab 2014 - Børneudvalget (dagsordenpunkt 11 til Børneudvalgets møde 16.03.15)

Bilag
Bilag 1: BØR 16-03-15 Faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde Dokumentnr. 2015/01476 008

Ved eventuel udskrivning af bilag 1 anbefales det at vælge printindstillinger (layout) stående.

Læsevejledning
Er man interesseret i at læse mere om grundlag for handleplanen, kan man læse følgende:

BØR: 24.11.2014: Bilag 2: Overblik over udfordringer på det børnesociale område Dok. nr. 2015/01476 002
BØR 24.11.2014: Bilag 3: Handleplan for nedbringelse af merforbrug på det socialfaglige børneområde. Endelig Dok. nr. 2015/01476 001
BØR 16.02.2015: Deloitte analyse af de specialiserede børneområde Dok nr.
2015/01476 003






Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at godkende faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde.

Beslutning

1. Anbefalet med en bemærkning om, at visitation til specialundervisning skal organiseres på en måde, så børnene kan få relevant tilbud hurtigst muligt.

13. Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt fremlægges en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver, og med dette udgangspunkt skal udvalget angive temaer for det videre prioriteringsarbejde for budget 2016-2019.

Der er grundet ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner behov for prioriteringer i budget 2016-2019. I denne sag påbegyndes prioriteringsarbejdet for Børneudvalget.

I budget 2016-2019 ligger der en række forudsætninger, der endnu ikke er udmøntet eller ikke fuldt ud indarbejdet som fx demografiregulering på ældreområdet. Derudover er budgetgrundlaget udfordret af konkrete eller forventede ændringer i det aftalegrundlag, der er indarbejdet. Konkret drejer det sig om følgende forhold:

• Resterende udmøntning af Produktiv Velfærd (budget 2014-2017)
• Afledte effekter af IT- investeringer (budget 2015-2018)
• Demografiregulering på ældreområdet fra 2017 og frem
• En tilbageførsel til et normalt niveau af den kommende økonomiaftale vedr. det ekstraordinære finansieringstilskud og den samlede ramme for anlæg
• Konsekvens af en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet og ændret udligning.
• Bevilling af kørsel til blinde og svagtseende

Denne samlede prioriteringsramme adresseres som Produktiv Velfærd og prioriteringer.

Se evt. det vedlagte notat "Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling" for en grundigere gennemgang af de enkelte forhold.

Udgangspunktet for at arbejde med prioriteringsrammen er, at fagudvalgene har realiseret implementeringen af budget 2015-2018, hvor bl.a. aktivitetsstigningen på medfinansieringen på sygehusområdet og den socialfaglige indsats har udfordret budgetgrundlaget. Derudover er der ikke lagt yderligere forventninger ind til flygtningeområdet end de 2,1 mio. kr., der er budgetlagt i 2015 og frem.

Der findes i budgetgrundlaget ikke nogen form for "robusthedspuljer" til imødegåelse af uforudsete udgifter.

Proces i udvalgene frem mod vedtagelse af budget 2016-2019
Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august. Til martsmødet fremlægges en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver, og med dette udgangspunkt skal udvalget angive temaer for det videre prioriteringsarbejde.

Til det efterfølgende møde i april, vil udvalgene blive præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes område, og udvalgene begynder på den baggrund deres arbejde med et prioriteringskatalog.

Sideløbende vil administrationen arbejde videre med forskellige administrative tiltag ind i Produktiv Velfærd, der kan medføre en reduktion af den samlede prioriteringsramme, hvor et gennemgående tema i arbejdet vil være arbejdsgange og tværorganisatoriske samarbejder foruden skærpet stillingskontrol.

Det endelige niveau for prioriteringsrammen besluttes først i forbindelse med budgetvedtagelsen. Niveauet i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet nedenstående model til fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene. Modellen har den samme fordelingsnøgle som udmøntningen af rammebesparelsen i forbindelse med budget 2015-2018. Dog vil Børneudvalget i 2019 have en ligelig fordeling ift. deres budget af stigningen fra 2018 til 2019. Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har fået en mindre andel, end den ligelige fordeling, da disse har en række udfordringer til nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer samt en række bindinger på budgettet i form af lovgivning og indgåede kontrakter.



For Børneudvalget giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:



Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag
Bilag 1: Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling (Dok. nr. 2015/04934 015)
Bilag 2: Kan-skal katalog for Børneudvalgets område. (Dok. nr. 2015/04934 012)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte med udgangspunkt i kan-skal kataloget, hvilke temaer der skal arbejdes videre med ift. det videre prioriteringsarbejde.

Beslutning

1. Besluttet, at der forberedes samlet oversigt over projekter på Børneudvalgets område samt at undersøge effekten af samarbejdet mellem lærere og pædagoger på skoleområdet.

Fraværende: Sisse Krøll Willemoes.





14. Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/48263

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges med henblik på, at Børneudvalget beslutter indholdet i prioriteringskatalog med forslag, der kan nedbringe udgifter på Børneudvalgets område med henblik på høring.

Baggrund
På Børneudvalgets møde 16.02.2015 besluttede udvalget, at administrationen skulle arbejdere videre med forslag til prioriteringskatalog, med henblik på at Børneudvalget kunne tiltræde et prioriteringskatalog og sende det i høring på mødet 16. marts. I denne sagsfremstilling forelægges nye forslag til et opdateret prioriteringskatalog.

Budgetudfordringen
Børneudvalgets ramme er udfordret af, at der i 2013 og 2014 har været stigende merforbrug på det socialfaglige børne- og ungeområde. Der blev i foråret 2014 igangsat en række initiativer for at bremse udgiftsudviklingen, men disse har desværre ikke været tilstrækkelige.

På Børneudvalgsmødet 24.11.2015 fik Børneudvalget forelagt overblik over udviklingen og de stigende udgifter til den socialfaglige indsats. Forventningen til merforbruget blev i forbindelse med sagen om handleplanen sat til omkring 25 mio. kr. Stigningen i udgifterne forventes at fortsætte ind i 2015. Børneudvalget fik på samme møde forelagt en handleplan for nedbringelse af udgifterne.

Børneudvalget har på mødet 16.02.2015 tiltrådt det økonomiske potentiale i handleplanen for nedbringelse af merudgifterne på det socialfaglige område. På mødet tiltrådte Børneudvalget, at initiativer i handleplanen har til formål at nedbringe merudgifterne med 5,8 mio. kr. i 2015 og 17,8 mio. kr. fra 2016 og årene frem.

Regnskabssagen, som forelægges på nærværende møde, viser en yderligere udfordring på 17 mio. kr. Den yderligere stigning består dels af flere udgifter på det socialfaglige område, men også af merudgifter på den specialpædagogiske ramme, kaldet SP rammen. Handleplanen for nedbringelse af udgifterne på det socialfaglige område suppleres derfor af en yderligere handleplan for opbremsning og nedbringelse af merudgifterne på den socialfaglige indsats og på SP-rammen. Den supplerende handleplan forelægges på nærværende møde.

Nedenstående tabel viser Børneudvalgets budgetudfordringer i årene 2015-18

Børneudvalgets budgetudfordring Mio. kr.	2015	2016	2017	2018	2019
Budgetudfordring socialfaglig indsats, inkl. færre udgifter til stabs- og støttefunktioner	25	25	25	25	25
Yderligere budgetudfordring jf. regnskabssagen BØR 16.03.2015	17*	17*	17*	17*	17*
Handleplan socialfaglig indsats Besluttet af BØR 16.02.2015	- 5,8	- 17,8	- 17,8	- 17,8	-17,8
Handleplan SP jf. sag på BØR 16.03.2015	**	**	**	**	**
Rammebesparelse 2015 - 2018	-	1,45	-	-	-
Ledelse på skolerne	0,2	0,4	0,4	0,4	0,4
Rammeudmelding 2016 - 2019		5,365	11,691	13,580	16,9
I alt	12,4

* På baggrund af en gennemgang af visiterede sager vil der på Børneudvalgets møde 16.03.2015 blive forelagt det forventede merforbrug på SP-rammen i 2015
** Der arbejdes pt. på et økonomisk estimat på den supplerende handleplanen for bl.a. SP


På mødet med gruppeformændene i februar måned udmeldte borgmesteren, at Børneudvalget har til opgave at finde prioriteringer i 2015 - 2018, men hvis det ikke er muligt at finde hele beløbet kan Børneudvalget bede Økonomiudvalget om at få reduceret beløbet med 5 - 7 mio. kr. i 2015. Beløbet er trukket ud af udfordringen i 2015 i ovenstående tabel.

I forbindelse med det yderligere merforbrug på 17 mio. kr. kan administrationen oplyse, at borgmesteren har tilkendegivet, at det næppe er realistisk i 2015 at reducere Børneudvalgets
budget med yderligere 17 mio. kr., og at borgmesteren derfor vil bede Økonomiudvalget om at behandle løsningsforslag og udmøntning af udfordringen.

Hvis Økonomiudvalget tiltræder ovenstående skal Børneudvalget finde prioriteringer for i alt 12,4 mio. kr. i 2015.

Budgetscenarier for attraktive lokalsamfund
På baggrund af Børneudvalget drøftelser på mødet 16.02.2015 og temamødet den 2. marts har administrationen udarbejdet scenarier for, hvordan dagtilbud og skole/FO kan tænkes sammen i attraktive lokalsamfund. Visionen er: Ét sammenhængende børneområde i attraktive lokalsamfund.

Det betyder, t vi ønsker at skabe et fagligt miljø, der understøtter børns læring og trivsel og samtidig skaber sammenhæng i børnenes liv.

Rent organisatoriske betyder det, at vi vil give rum til, at ledelse og lokalsamfund kan tilpasse tilbudene til lokale behov, potentialer og samarbejdspartnere. Vi vil nytænke den måde, vi organiserer tilbudene på i dag f.eks. med fokus på tværgående løsninger, der er økonomisk bæredygtige. Dvs. langsigtede løsninger, der rækker mange år frem i tiden

I praksis betyder det, at bygningskapaciteten reduceres, og man samler dagtilbud og skole/FO i de mindre lokalsamfund på samme matrikel. Matriklen skal indeholde mange funktioner og være i brug 24-7, som ”det lokale kulturcenter” i de mindre lokalsamfund. På den måde bevares de små skoleafdelinger, og der skabes lokale bæredygtige dagtilbuds- og skoletilbud.

Forandringen betyder, at enheder, ledelse og medarbejdere organiseres på nye måder, der understøtter den faglige og økonomiske bæredygtighed.

For at kunne rumme 0-5 års børnene på matriklen vil der være behov for flere anlægsinvesteringer til bygningstilpasning.

Der kan arbejdes med denne vision i en struktur med tre eller fem klynger. Klyngerne dækker over de skoler og dagtilbud, der geografisk ligger i områderne. De fem klynger svarer cirka til de skoledistrikter, vi kender idag. Dog tilpasses skoledistrikterne således, at der kan optimeres på skolebuskørslen.

I notatet "Ét sammenhængende børneområde i attraktivt lokalsamfund" som er vedlagt som bilag udfoldes de forskellige scenarier, både i forhold til hvad de indeholder, hvad det økonomiske potentiale er, og hvilke fordele og ulemper de enkelte elementer giver.

Nedenstående tabel viser det økonomiske potentiale i scenarierne for de attraktive lokalsamfund.

* Det økonomiske potentiale afhænger af, hvordan strukturen bliver for lokalsamfundene. Potentialet ligger i spændet mellem scenarie A1 og scenarie B, dvs. 6,3 mio. kr. til 8,7 mio. kr., når det er fuldt indfaset. At scenarierne ikke kan implementeres fuldt ud med det samme skyldes bl.a. at der kræves tilpasninger af bygninger mv.

Prioriteringskatalog
Et opdateret prioriteringskatalog er vedlagt som bilag. Kataloget indeholder dels forslag som ikke blev besluttet anvendt i sidste prioriteringskatalog, dels en række nye forslag, herunder scenarier for attraktive lokalsamfund som inkluderer nogle af de forslag, er var med i prioriteringskataloget på mødet 16.02.2015. Forslagene kan summes sammen til 19,5 mio. kr. i 2015, 19,2 mio. kr. i 2016, 21 mio. kr. i 2017 og 22,5 mio. kr. fra 2018 og frem. I summen er der taget højde for, at nogle af forslagene udelukker hinanden.



Til sammenligning giver en lukning af de mindre afdelinger i Tisvilde, Blistrup, Esrum og Ramløse en årlig besparelse på 11,3 mio. kr.

Høringsproces
Nedenstående oversigt viser tids- og procesplanen for høringen om det opdaterede prioriteringskatalog.

24. marts kl. 19-21 er der inviteret til dialogmøde mellem repræsentanter for bestyrelserne på skole og dagtilbud, ledere og Børneudvalg.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Høring
Prioriteringskataloget sendes i høring i bestyrelser, lokaludvalg, faglige organisationer og i Handicaprådet.


Bilag
BØR 16.03.2015: Ét sammenhængende børneområde i attraktivt lokalsamfund Dok. nr. 2014/48263 043
BØR 16.03.2015: Børneudvalgets prioriteringskatalog Dok nr. 2014/48263 044

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At beslutte indholdet i prioriteringskataloget for Børneudvalgets område med henblik på høring.

Beslutning

1. Beslutte at sende prioriteringskataloget i høring med følgende forslag

Fraværende: Jan Ferdinandsen.




15. Tilpasning på dagtilbudsområdet
28.00G00 - 2015/08632

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter om administrationen kan arbejde med plan for tilpasning på dagtilbudsområdet, herunder lukning af to daginstitutioner.

Flere ledige pladser i dagtilbud
På baggrund af den senest fremlagte prognose for indskrivning i dagtilbud i Gribskov Kommune, kan vi se, at antallet af tomme pladser i daginstitutionerne vil stige. Daginstitutionerne tildeles budget efter antal børn indmeldt, dvs. at når der indskrives færre børn skal der tilpasses i normeringen i nedadgående retning. Det betyder, at der sker en udhulning af institutionernes mulighed for at bevare og udvikle den faglige kvalitet i institutionerne.

Med udgangen af 2015 kan det forudses, at der vil være ledig kapacitet i kommunens institutioner på et sted mellem 140 til 160 pladser. Det vil allerede slå igennem fra juli måned 2015, hvor der normalt er stor afgang af børn fra institutionerne grundet skolestart.

Konsekvenserne af færre børn i daginstitutionerne er:

• Institutioner, der ikke kan dække den fulde åbningstid inden for tildelte ressourcer
• Institutioner, hvor de kun lige kan dække hverdagen.

Affødte konsekvenser vil være, at det for mange institutioner vil blive svært at opretholde den daglige pædagogiske kvalitet, der er påkrævet, for at leve op til kommunens ønske om at skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for børnene i 0-6 års institutionerne.

Udfra de givne prognoser skønnes det påkrævet, at der nu iværksættes en tilpasning på institutionsområdet i kommunen, hvor der som minimum skal lukkes to institutioner. Set ud fra indmeldte børn vil det bedste tidspunkt for lukning være juli - august 2015, hvor kommunen vil kunne tilbyde forældre til børn i institutioner, der påtænkes lukket, den bedste mulighed for at kunne vælge frit mellem de tilbageværende institutioner.

Tids- og procesplan
Administrationen vil gerne kunne iværksætte denne proces primo april, på baggrund af et ønske om at skabe en god proces for alle involverede parter. Hvis Børneudvalget beslutter at administrationen planlægger en tilpasning med lukning af to daginstitutioner ser tids- og procesplanen således ud:

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013

Økonomi
Tilpasning af to daginstitutioner indgår i sagsfremstillingen om implementering af budget 2015-2018 på nærværende møde.

Tilpasningen er anslået med følgende besparelse:

Daginstitutionernes bevillinger styres efter "pengene følger barnet princippet", dvs. at en institution kun tildeles kroner til det antal børn der er indmeldt i institutionen. Dagtilbudsrammen er ligeledes børnetalsreguleret, således at rammen kun indeholder midler til det antal børn der forventes i dagtilbud. Lukkes en institution frigives således kun udgifter til bygninger og til den lederlønsopfyldning, der ligger udover normeringen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte, at administrationen arbejder med plan for tilpasning på dagtilbudsområdet, herunder lukning af to daginstitutioner.
   
   Beslutning
2. Tiltrådt.

Fraværende: Jan Ferdinandsen.





Efterretningssager

16. Lærernes arbejdstid
17.00G00 - 2013/19136

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på orientering om forlig på undervisningsområdet og orientering om første erfaringer med fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid.

En sag med forslaget til justering af fælles ramme forberedes til forelæggelse for politisk beslutning med forventet behandling på mødet i Børneudvalget den 20. april, Økonomiudvalget den 4. maj og Byrådet den 11. maj 2015.

Orientering om forlig på undervisningsområdet
Søndag den 15. februar 2015 blev der indgået forlig mellem KL (Kommunernes Landsorganisation) og LC (Lærernes Centralorganisation) om overenskomst for lærere m.fl. inden for undervisningsområdet. I forliget indgår en fælles forståelse om arbejdstid. Indledningsvis konstateres, at lærernes arbejdstidsregler er uændret og reguleres fortsat af Lov nr. 409, vedtaget af Folketinget den 26. april 2013.

Fælles forståelse opfordrer til konstruktiv dialog på lokalt plan mellem lokale parter om bl.a.:

• Planlægning af skoleåret
• Arbejdstidens tilrettelæggelse
• Arbejdstidens opgørelse
• Opfølgning og evaluering

Forståelsen konkretiserer de muligheder, som ledelser og medarbejdere har for at tilrettelægge skoleåret og dagligdagen på skolerne og konkretiserer muligheden for dialog om tilrettelæggelse af den enkelte lærers opgaver og tid.

Interesserede kan læse hele forligsteksten via linket vedhæftet denne sag i bilagsfeltet.

Orientering om første erfaringer med fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid
Fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid blev besluttet af Byrådet den 27. januar 2014. Hensigten blev beskrevet på følgende måde:
"Sigtet med den fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er, at der ikke opstår for store forskelle på arbejdsvilkårene fra skole til skole, samtidigt med ledelsens mulighed for at prioritere medarbejdernes arbejdstid ikke begrænses".Evalueringen blev gennemført i januar 2015 på baggrund af kun 5 måneders erfaringsperiode, midt i det første skoleår, hvor skolerne arbejder med at implementere fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Evalueringen skal derfor ses som opsamling af første erfaringer med fælles ramme og indsamling af fælles viden om, hvilken praksis der er ved at udvikle sig omkring fælles ramme på de enkelte skoler.

Resultater af evalueringen kan koges ned til to hovedpointer:

• En tilstedeværelsespligt på 37 timer om ugen opleves at hindre fleksibilitet i forhold til skolernes drift og udvikling.
• Indførelsen af fælles ramme fører ikke i sig selv til realisering af værdierne om den samarbejdende lærer, den professionelle lærer og fleksibel planlægning af læringsforløb, som tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid skal understøtte og tage afsæt i. Realisering af værdierne fordrer, at praksis og arbejdskultur udvikles.

Evalueringsrapporten med gennemgang af databaseret viden om, hvilken praksis er ved at udvikle sig omkring fælles ramme, udgør bilag i denne sag (jf. bilag 1). Ved læsning af rapporten er det vigtigt at holde sig for øje, at evalueringen udgør én blandt en række undersøgelser, som belyser udvikling på skoleområdet. Den viden, som evalueringen bidrager med, skal ses i sammenhæng med viden fra kvalitetsrapporter for kommunens folkeskoler, brugertilfredshedsundersøgelser, trivselsundersøgelser blandt børn og unge, trivselsundersøgelser blandt kommunens medarbejdere samt budgetopfølgninger.

Rapporten afsluttes med en række forslag til det videre arbejde med fælles ramme (jf. siderne 16 og 17 i bilag 1), herunder et forslag om at definere tilstedeværelsespligten på en måde, der fremmer en meningsfuld tilstedeværelse og understøtter fleksibel planlægning af læringsforløb, sådan at alle børn bliver så dygtige som muligt.

Behov for at justere fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid
Den centrale og kommunale arbejdstidsaftale på lærerområdet, og den regulering og disponering af lærernes arbejdstid, som lå i dem, bortfaldt fra 1. august 2014.

Fra skoleåret 2014/2015 planlægges lærernes arbejdstid ud fra bestemmelser, der er fastlagt i Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26.04.2013). Forlig på undervisningsområdet af 15. februar 2015 fastholder, at lærernes arbejdstidsregler er uændret og reguleres fortsat af Lov nr. 409.

Det betyder, at tilrettelæggelsen af arbejdstiden og opgavefordeling skal ske i dialog mellem leder og medarbejdere som på øvrige områder. Der er mulighed for at tilrettelægge lærernes arbejdstid mere differentieret med afsæt i konkrete opgaver, omfanget af disse mv.

I Gribskov Kommune blev det besluttet af Byrådet i januar 2014, at tilrettelæggelsen og dialogen på den enkelte skole sker inden for en fælles overordnet kommunal ramme. Sigtet er, at der ikke opstår for store forskelle på arbejdsvilkårene fra skole til skole, samtidigt med ledelsens mulighed for at prioritere medarbejdernes arbejdstid ikke begrænses.

Med afsæt i første erfaringer med fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er administrationen gået i dialog med skoleledere om, hvordan rammen kunne justeres. Ligeledes er der indledt dialog med DLF's lokale kreds i Gribskov Kommune om samme.

Der forberedes en sag med forslaget til justering af fælles ramme til forelæggelse for politisk beslutning med forventet behandling på møde i Børneudvalget den 20. april, Økonomiudvalget den 4. maj og Byrådet den 11. maj 2015.


Lovgrundlag
Lov nr. 409 af 26/04/2013 (Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område)

Økonomi
Ramme 335 Læring og Undervisning, delramme 33510 Skole og FO. Budget 2015 er på i alt 286,4 mio. kr. Rammen forventes overholdt.

I skoleåret 2014/2015 beregnes den årlige arbejdstid for en fuldtidsansat lærer som 42 uger x 37 timer (svarende til ca. 200 elevdage samt yderligere 10 arbejdsdage) plus 118 timer til opgaver, der ikke er løst inden for den faste arbejdstid.


Bilag
Læsevejledning
Bilag 1 er på 17 sider. Der gøres særligt opmærksom på siderne 1-2 (baggrund og formål med evalueringen, datagrundlag og sammenhæng med andre undersøgelser på området) samt siderne 16 - 17 (opsummering og forslag til det videre arbejde)

Bilag 1: BILAG BØR 16-03-15 Første erfaringer med fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid Dokumentnr. 2013/19136 025

Bilag 2: BILAG BØR 06-01-2014 Fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid (som besluttet af Byrådet 27-01-14) Dokumentnr. 2013/19136 001

Supplerende
Interesserede kan læse forligsteksten nedenunder. Forligsteksten er på 18 sider og udgør ikke bilag i sagen.
Forlig på undervisningsområdet 15-02-15 Dokumentnr. 2013/19136 022

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
1. at tage orienteringen om forlig på undervisningsområdet til efterretning
2. at tage orienteringen om evaluering af fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes
arbejdstid til efterretning


Beslutning
1. - 2. Taget til efterretning.

Fraværende: Jan Ferdinandsen.




17. Status på integrationsindsatsen i Gribskov Kommune
15.40A00 - 2015/04601

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til orientering for Børneudvalget (16. 03.2015), Arbejdsmarkedsudvalget (18.03.2015), Social- og Sundhedsudvalget (18.03.2015) og Økonomiudvalget (07.04.2015). Orienteringen giver den aktuelle status på intergrationsindsaten i Gribskov Kommune, herunder udviklingen i antallet af flygtninge, generelt om hvordan integrationsopgaven løses og den generelle økonomiske status på området.

Baggrund
Der har det seneste år været meget fokus på udviklingen i antallet af flygtninge, som kommunerne skal modtage. Forventningen har været, og er fortsat at der vil ske en kraftig stigning i antallet særligt grundet konflikten i Syrien.

Center for arbejdsmarked har udarbejdet en status over integrationsindsatsen, da centret fungerer som den koordinerende forvaltningsenhed i den 3 årige integrationsperiode, som alle flygtninge er omfattet af.

Det betyder, at det er her flygtningene modtages, første dag de ankommer og bliver introduceret til spørgsmål og bolig, økonomi m.m og underskriver en integrationskontrakt, hvor den enkelte forpligter sig til at deltage aktivt i integrationen i samfundet - herunder også på arbejdsmarkedet.

Status på antal flygtninge i Gribskov Kommune
Antallet af flygtninge i den kvote, der tildeles Gribskov Kommune opgøres som det antal børn og voksne, der ved ankomsten til kommunen har flygtningestatus. Ved familiesammenføringer tæller familiemedlemmerne ikke med i opfyldelsen af kommunes kvote for modtagelse af flygtninge. Udviklingen fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1: Udviklingen i antallet af flygtninge og familiesammenførte
marts 2012 til marts 2015

År	GK kvote pr år	Ankomne flygtninge pr. år Voksne	Ankomne flygtninge pr. år Børn	Familiesammenførte pr.år Voksne	Familiesammenførte pr. år Børn	Modtaget i alt Voksne	Modtaget i alt Børn	Potentielle familiesammenføringer Voksne	Potentielle familiesammenføringer Børn
2012	33	14	13		5	14	18
2013	44	35	9	7	16	42	25	3
2014	53	60	11	11	23	71	34	18	58
2015	119	15	1			20	9	5	8

(*) Når et år gøres op løber det fra marts 2014 til og med februar 2015. Kvoten i 2015 er der for ind til videre relativ lav.

Til sammenligning med ovennævnte tal kan det oplyses, at Gribskovs kvote i 2007 var på 13, og der ankom reelt 14 flygtninge.

Antallet er således steget kraftigt siden 2007, og i 2015 er Gribskovs kvote på 119 flygtninge.

I 2014 var Gribskovs kvote 53 flygtninge, men vi har modtaget 71, fordelt på 60 voksne og 11 børn. Lægges antallet af familiesammenførte til, er der i alt kommet 105 personer til dato. Tallet kan stige yderligere, da ikke alle sager om familiesammenføring er færdigbehandlet.

Aktuelt er der 147 voksne flygtninge, som er omfattet af integrationsprogrammet i Gribskov Kommune. Det skal nævnes, at familiesammenførte til danske statsborgere også tilbydes et integrationsprogram, de modtager dog ikke kontanthjælp eller bolig, og indgår derfor ikke yderligere i denne sagsfremstilling. Der er aktuelt 44 sager om familiesammenførte til danske statsborgere.

Prognose
En foreløbig prognose viser, at antallet af voksne flygtninge i integrationsperioden potentiel kan være 297 med udgangen af februar 2016. Baggrunden for dette er, at der fortsat kan komme familiesammenføringer for ægtefæller fra 2014, der endnu ikke er færdigbehandlet (18) samt kommende ansøgninger for 2015.

Med baggrund i tidligere erfaringer tages der udgangspunkt i at 40 % af de 119 ansøger i 2015 også får familiesammenføring, svarende til 34 personer.

Der er dog nogle vanskeligheder forbundet med at vurdere antal familiesammenføringer, i det der antallet af børn i familierne varierer meget.

Organisering af integrationsopgaven
Ultimo 2014 blev der lavet en justering i organiseringen således, at Jobcenteret nu er den koordinerende forvaltningsenhed i Gribskov Kommune. Det er således Jobcenterets integrationsteam, der modtager nye flygtninge og følger dem tæt hele den tre årige integrationsperiode.

Alle spørgsmål omkring integration m.v. kan derfor rettes til Jobcenteret, der vil besvare spørgsmålene i samarbejde med andre relevante fagområder.

Der samarbejdes tæt med de øvrige fagområder i kommunen omkring integrationsindsatsen, øvrige opgaver fordeler sig overordnet set således:

• Bolig: Kommunen er forpligtiget til at stille en permanent bolig til rådighed for flygtninge. Opgaven løses af Ejendomsservice, Center for Ejendomsservice
• Økonomi: Kontanthjælp, enkeltydelser m.v. løses af Ydelsescenteret, Center for Arbejdsmarked
• Unge under 18 år: Center for Børn og unge løser integrationsopgaven for børn i alderen 0 - 18 år. Børn fra 0 - 5 år modtager sprogsimulering og børn fra 6 - 19 år begynder i modtageklasserne
• Andre opgaver løses indenfor den kommunale organisation. Det kan f.eks. være i forbindelse med hjælpemidler til borgere med handicap. Samarbejdet i Integrationsarenaen sikrer, at fælles borger perspektivet også anvendes i integrationssager

Udfordringer i forhold til boligplacering
Kommunen har pligt til at anvise en permanent bolig til flygtningen / flygtningefamilien ved ankomsten. De fleste flygtninge ankommer alene, men en relativ stor andel søger og får familiesammenføring. Den store usikkerhed om familiestørrelserne gør udfordringen med at finde boliger større. Konkret betyder det, at en del familier må indkvarteres i midlertidige boliger, mens de venter på en bolig, som passer til familiens størrelse.

Opgaven med at finde midlertidige boliger varetages af Jobcenteret, der bruges aktuelt mange timer på at løse denne opgave.

Status i forhold til at finde egnede permanente flygtningeboliger forelægges i et særskilt dagsordens punkt for Økonomiudvalget.

Job og uddannelse
I foråret 2014 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at afsætte særskilte midler til en job og uddannelseskonsulent med fokus på borgere omfattet af integrationsloven. Baggrunden var bl.a. at der var en forventning om at antallet af flygtninge ville stige. Det viste sig at holde stik, og der er pt. 147 personer, der er omfattet af et integrationsforløb

Tabel 2 Status februar 2015, Job og uddannelseskonsulenten, Integrationsteamet

(*) Gruppen omfatter også familiesammenførte til danske statsborgere

Indsatsen har været i gang siden oktober 2014 og trods den korte tidshorisont er 23 personer omfattet af et integrationsforløb nu kommet i gang med uddannelsesforløb eller tilbud rettet mod arbejdsmarkedet. Det er forventningen, at antallet vil stige væsentligt i det kommende år.
Alle påbegynder danskundervisning på et niveau, der passer til deres forudsætninger kort tid efter ankomsten. Herfra samarbejdes med sagsbehandlerne om at afklare flygtningens erfaring og uddannelsesbaggrund, og der kan iværksættes forskellige virksomhedsrettede aktiviteter sideløbende med sprogundervisningen.

Der er tale om et udviklingsarbejde, men det kan allerede nu konstateres, at der er en stor imødekommenhed fra såvel private som offentlige virksomheder overfor Jobcenterets henvendelser. Det forventes, at resultaterne vil være stigende i positiv retning i løbet af 2015 efterhånden som organiseringen og arbejdet falder mere og mere på plads.

For nærmere beskrivelse af udviklingen i antal flygtninge og organisering af området henvises til bilag "Fælles notat om integrationsopgaven 2015 ".

Frivillige
Gribskov Kommune samarbejder med Frivilligcentrene, som yder en stor indsats i forhold til at understøtte flygtninges integration i Gribskov Kommune. Der er således i de to frivilligcentre oprettet Vennetjenesten, som har til opgave at koble en værtsfamilie med en flygtningefamilie. Værtsfamilien hjælper med at skabe forståelse omkring det at være en borger i det danske samfund, herunder introducere normer og regler samt introducere til civilsamfundet omkring dem.

Initiativet ses som forebyggende i forhold til at sikre tryghed i lokalsamfundet og at understøtte, at flygtninge hurtigst muligt bliver i stand til at arbejde og klare daglige gøremål.
Social og sundhedsudvalget har i 2015 afsat 50.000 kr. til Vennetjenesten, som ønsker mulighed for at få dækket nogle af de frivilliges udgifter til aktiviteter sammen med flygtninge. Det kan være udgifter i forbindelse med en tur til stranden, hvor der købes en is eller private middagsinvitationer, biografture, transportudgifter til aktiviteten eller lignende. Der kan ikke søges midler til aflønning, men kun til dækning af udgifter ved aktiviteter sammen med flygtninge.

Der er pr. 1. december 2014 10 kontaktpersoner/-familier tilknyttet Vennetjenesten. Det forventes, at Vennetjenestens antal af værtsfamilier vil være stigende svarende til antal modtagne flygtninge.

Initiativet skal ses som forebyggende i forhold til at sikre tryghed i lokalsamfundet. En aktivitet der også understøttes af, at Gribskov Kommune har valgt at holde en række borgermøder om integration rundt om i kommunen.

Økonomi
Koncern styring har søgt at opgøre alle indtægter og udgifter vedrørende kommunens modtagelse af 119 kvoteflygtninge og 69 familiesammenførte.
Samlet fremgår, at der vil være et overskud på 13,6 mio. kr. isoleret set i 2015. Men der er en række forbehold i.f.t. dette tal, der trækker i den modsatte retning. Således det samlet set ikke
er en økonomisk gevinst for Gribskov Kommune.

Udgifter til indsatser overfor flygtninge
Mht. opgørelse af omkostningerne, så er her opgjort alle de omkostninger, som vi ved bliver direkte påvirket af de ekstra flygtninge. Men derudover vil der være en række afledte omkostninger til bl. a. administration. Derudover er der regnet på omkostningerne, det første år flygtningene er i landet, og her er der 100% refusion af bl.a. anbringelser, men derefter er det en kommunal udgift. Denne udgift vil således først fremgå i 2016.
Hertil kommer at der i relation til eksempelvis traumatiserede flygtninge - på sigt kan forventes at opstå væsentlige udgifter, da den statslige refusion til tiltag over for disse trappes ned over tid - og bortfalder helt afhængig af indsatsens art.

Indtægter til indsatser overfor flygtninge
Mht. indtægterne, så er der en række tidsbegrænsede tilskud med løbetid på hhv. et og tre år. Det betyder at indtægter på 7,6 mio. kr. vil falde bort indenfor en kortere tidshorisont. Omvendt vil kommunen få flere indtægterne via udligningsordningerne. Her vil der være en forsinkelse på mellem 1 og 3 år fra flygtningenes ankomst til kommunen modtager udligningen. Udligningsordningen bliver revideret fra 2018 og pt. er forventningen, at udligningen til flygtninge forventes at blive reduceret fra 2018.
Hertil kommer den generelle udligning, der ikke er afhængig af antal flygtninge. Her vil Gribskov Kommune netto tabe 16,6 mio. kr.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) LBK nr. 1094 af 07/10 2014

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag 2.

Bilag
Bilag 1 ARB 18-03-15 Fælles notat om integrationsopgaven 2015 Dok.nr. 2015 /04601 005

Læsevejledning vedr. bilag 2
Bilag 2 som vedhæftet dagsorden til udvalgsmøde ses nedenunder
Bilag 2 ARB 18-03-15 Flygtninge og familiesammenførte -
økonomiske rammer og konsekvenser for GK marts 2015 (2015/04601 006)

Bilag 2 uden afsnit om Allerød (ikke relevant for sagen) vedhæftet som rettelse til protokollen ses nedenunder
Bilag 2. Flygtninge og familiesammenførte - Økonomiske rammer og konsekvenser for Gribskov Kommune - marts 2015 Dokumentnummer 2015/04601 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Jan Ferdinandsen.






Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
07:33 PM