Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
31 Udkast til beskæftigelsesstrategi 2015-2018
32 GIV - Gribskov Kommunes interne servicevirksomhed - status og udvikling
33 Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i
prioriteringskatalog til høring


Efterretningssager
34 Status for arbejdet i pensionsudvalget

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Thomas Elletoft

Meddelelser:
Trine Egetved-Sørensen forlod mødet kl. 8.50




Åbne

31. Udkast til beskæftigelsesstrategi 2015-2018
15.00G00 - 2015/02204

Sagsfremstilling
Udkast til Beskæftigelsesstrategi 2015-2018 for Gribskov Kommune fremlægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på en drøftelse af indholdet i strategien og igangsættelse af høringsproces.

Arbejdsmarkedsudvalget har på deres møder fra d. 18. februar 2015 og frem til 6. maj 2015 behandlet og drøftet en række centrale beskæftigelsesmæssige emner og ud fra disse drøftelser angivet en række politiske visioner og pejlemærker. Administrationen har siden udvalgsmødet 6. maj 2015 udarbejdet et udkast til en beskæftigelsesstrategi, hvor de politiske visioner og pejlemærker angivet af Arbejdsmarkedsudvalget indgår.

Centralt i udkastet til beskæftigelsesstrategien står;

• Øget fokus på resultater og beskæftigelsesmæssige effekter gennem relevant aktiveringsindsats af høj kvalitet. En indsats, der sikrer borgerens rettigheder og den effektive anvendelse af ressourcerne.
• Virksomhedsaktivering er højt prioriteret. Indsatserne ændres fra projektaktivering til en stærkere prioritering af virksomhedsrettet aktivering. Dette vil betyde, at der indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme skal flyttes penge fra almindelig aktivering til flere ressourcer til den virksomhedsrettede aktivering, dvs. flere virksomhedskonsulenter
• En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Jobcentret fungerer som en professionel samarbejdspartner til virksomhederne. Dette vil kræve flere ressourcer som findes på samme måde som ovenstående.
• Ungeindsats er højt prioriteret. Unge uden kompetencegivende uddannelse skal i gang med et uddannelsesforløb hurtigst muligt.
• Målsætninger for sagsbehandlingen og mødet med borgeren. Der tages udgangspunkt i borgerens ressourcer frem for i barrierer. Dette vil betyde, at det skal vurderes om der er medarbejdere der skal kompetenceudvikles på dette område.

De væsentligste indsatsområder i Beskæftigelsesstrategien er udvalgt ud fra et ønske om at håndtere de væsentligste beskæftigelsesmæssige udfordringer på en måde, der sikrer optimale resultater, borgerens rettigheder og en effektiv anvendelse af ressourcerne.

Der gøres opmærksom på, at der er tale om en større omlægning af Beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune. Det må på den baggrund forventes, at der efter vedtagelse af strategien vil være en længere implementeringstid.

Beskæftigelsesstrategien bliver det centrale arbejdsmarkedspolitisk dokument i Gribskov Kommune. Beskæftigelsesstrategien sætter den politiske ramme for prioriteringer og konkrete indsatser fra Jobcentret, og anskueliggør hvilken indsats, der er gældende for Jobcentrets forskellige målgrupper.

Beskæftigelsesstrategien fungerer sammen med Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan som et fælles planlægningsgrundlag og en samlet plan for de kommende års indsats i Jobcentret.

Som det fremgår sammenkæder Beskæftigelsesstrategien de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets overordnede målsætninger, indsatsprincipper og prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen.

Ved aktiv brug af Beskæftigelsesstrategien er det målet, at der tilvejebringes strategier og indsatsmæssige hovedspor, som er synlige og en stærk fælles ”rød tråd” for indsatsen.

Høring
Administrationen foreslår, Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget efter drøftelsen af strategien beslutter, at sende beskæftigelsesstrategien i høring følgende steder;

• Social- og Sundhedsudvalget
• Børneudvalget
• Erhvervs- og Turisme udvalget
• DA
• LO
• MED

Endvidere anbefaler administrationen, at der i samarbejde med erhvervscenteret gennemføres en dialog med erhvervslivet i Gribskov Kommune for at få konkrete input til den virksomhedsrettede del af Beskæftigelsesstrategien.

Tidsplan
Proces for endelig vedtagelse af Beskæftigelsesstrategien:

Høring af udkast	Instans	Frist
	Politiske udvalg: SSU, BØR, ETU	17-8 2015
	MED system, LO, DA	17-8 2015
	Dialog med erhvervslivet	17-8 2015
Endelig behandling	Arbejdsmarkedsudvalget	9-9 2015
	Økonomiudvalget	21-9 2015
	Byrådet	28-9 2015

Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, LOV nr 1482 af 23/12/2014
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr 990 af 12/09/2014


Økonomi
-

Bilag
Bilag 1. ARB 03-06-15 Beskæftigelsesstrategi 2015-2018 dok nr. 2015/16728 003



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at udvalget, på baggrund af drøftelse af udkast til Beskæftigelsesstrategien sender strategien i høring, jvf. tidsplan for høring
2. at tage endelig stilling til Beskæftigelsesstrategien på udvalgets møde 9. september 2015 med henblik endelig vedtagelse på Byrådets møde den 28. september 2015

Beslutning

1.Tiltrådt
2.Tiltrådt

Fraværende: Thomas Elletoft







32. GIV - Gribskov Kommunes interne servicevirksomhed - status og udvikling
15.04A00 - 2014/19516

Sagsfremstilling
Formålet med fremlæggelse af denne sag er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om status for Gribskov Kommunes Interne serviceVirksomhed (GIV), herunder at Arbejdsmarkedsudvalget skal tage stilling til en eventuel forlængelse af GIV fra 1. januar 2016.

GIV blev etableret 1. januar 2015 på baggrund af beslutning i Byrådet d. 1. september 2014, sag nr. 173. Samtidig blev det besluttet, at en eventuel forlængelse af GIV skulle vurderes med udgangen af november 2016.

Grundet ændring i refusionsreglerne pr. 1. januar 2016 er det nødvendigt at tage stilling til en fortsættelse af GIV allerede juni 2015.

Kort om GIV
Virksomheden danner rammen om ansættelse af langtidsledige fleksjobvisiterede borgere, der har været ledige i mere end 18 måneder indenfor de seneste 24 måneder. Virksomheden danner desuden ramme om den kommunale nytteindsats for kontanthjælpsmodtagere.
Endvidere er dele af virksomhedens fysiske rammer renoveret, således som det blev besluttet i forbindelse med etableringen.

Centralt for virksomhedens virke er, at langtidsledige fleksjobvisiterede sikres en mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansættelse i GIV medvirker til at udvikle de lediges reelle arbejdsevne og dermed rådighed for arbejdsmarkedet. Fælles for de langtidsledige fleksjobbere er, at det er lang tid siden de sidst er indgået i et arbejdsmæssigt fællesskab og de deraf afledte forventninger og krav, der møder dem på arbejdsmarkedet.

Formålet med GIV er overordnet at gøre passive borgere aktive gennem en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Status og erfaringer:
Pr. 1. april 2015 er der i GIV ansat 27 medarbejdere i fleksjob med et timetal på mellem 2-20 timer. Medarbejderne er ansat løbende i perioden januar - april 2015.

Ca. halvdelen af medarbejderne, er placeret i andre kommunale institutioner og enkelte i frivillige foreninger. På GIV, Skovgårdsvej 48, møder ugentligt 13 medarbejdere. Hertil kommer de borgere, der er i nytteindsats (hovedsageligt borgere på kontant- og uddannelseshjælp).

Det er endnu for tidligt i forløbet, at lave præcise konklusioner og fremlægge konkrete erfaringer fra GIV. De foreløbige erfaringer fra de første 5 måneder viser, at mange har udfordringer i forhold til helt basale sociale- og medarbejderrelaterede kompetencer. De har derfor brug for en periode hvor disse kompetencer styrkes. Det kan eksempelvis dreje sig om evnen til at byde sig til i forhold til arbejdsopgaver samt evnen til at tage ansvar for egen deltagelse.
Det at indgå på en arbejdsplads, hvor der på den ene side er rummelighed til at de kan udvikle sig og på den anden side stilles helt normale krav til dem som medarbejdere, gør at GIV rummer væsentligt andre muligheder end et aktiveringsprojekt. Medarbejderne i GIV indgår på en arbejdsplads, får oparbejdet deres sociale og medarbejderrelaterede kompetencer og lærer på ny at begå sig på en arbejdsplads. Kompetencer der er helt fundamentale og grundliggende for at kunne varetage et arbejde.

Erfaringerne er indtil videre således positive i den forstand, at de medarbejdere der har været ansat i længst tid løbende udvikler disse kompetencer og i højere grad får en "arbejdstager identitet". Erfaringerne er også, at dette er en proces, der vil strække sig over længere tid afhængig af den konkrete person, ligesom det kræver tæt opfølgning og sparring med den enkelte.

I det oprindelige beslutningsgrundlag for GIV var det forudsat, at der kunne flyttes ca. 5 medarbejdere ansat i seniorjobs, til GIV. Disse skulle fungere som koordinatorer og understøtte sårbare fleksmedarbejdere i deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Disse seniorjobmedarbejdere har det ikke været muligt at rekruttere, da tilgangen af disse er minimal grundet ændret lovgivning.

Ændrede økonomiske vilkår
De oprindelige beregninger for driften af GIV er baseret på de nuværende refusionsregler, hvor kommunen ikke får refusion efter borgere på ledighedsydelse har været ledig i 18 måneder eller mere.

Refusionsreglerne ændres pr. 1. januar 2016 således, at der for borgere med mere end 52 ugers ledighed modtages 20 % refusion fra staten.
Beregningsgrundlaget for GIV er således ændret i og med GIV fra 1. januar 2016 vil medføre en konkret udgift for Gribskov Kommune og ikke længere være en nulsumsløsning

De konkrete driftsudgifter er vanskelige at anslå præcist, da det bl.a. afhænger af de ansattes lønniveau, timeantal m.v.

Der er dog allerede indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme afsat 2,5 mio. kr. til driften af GIV. Administrationen vurderer, at det er realistisk at holde udgifterne til GIV indenfor den økonomiske ramme, der allerede er afsat på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.



Arbejdsmarkedsudvalget kan således holde udgifterne indenfor egen eksisterende ramme.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er taget hensyn til positive afsmittende personlige, sociale og økonomiske konsekvenser af GIV. Dette være sig f.eks. ansatte med børn og deres rollemodel funktion for børnene, færre afledte udgifter på andre området m.v. Ligesom der i beregningerne ikke er indregnet økonomisk gevinst ved de ansatte, der efterfølgende bliver ansat på det private arbejdsmarked.

Succeskriterier
Det forventes, at minimum 5 ansatte fra GIV fra 2016 i løbet af et kalenderår vil opnå ansættelse udenfor GIV.


Lovgrundlag
Lov om en aktiv socialpolitik § 104 stk. 1

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. at GIV forlænges for perioden 2016-2017
2. at der knyttes en virksomhedskonsulent til de ansatte, der er klar til søge job uden for GIV
3. at medarbejdere som udgangspunkt fortsat ansættes for en 1 årig periode i GIV, men at det fremover, i særlige tilfælde, gøres muligt at tilbyde ansatte i GIV en ansættelse over et år, når det vurderes, at den ansatte gennem længerevarende tilknytning vil kunne opnå beskæftigelse udenfor GIV eller har en nøglerolle i forhold til den daglig drift
4. at beslutningen om fokus på langtidsledige med mere end 18 måneders ledighed ændres til 52 uger som konsekvens af refusionsreformen
5. at uddelegere beslutningskompetencen i lignende sager vedr. GIV til Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutning
1. Anbefales at GIV forlænges for perioden 2016-2017 med en evaluering i august 2016
2 - 5. Anbefales.

Fraværende: Thomas Elletoft


33. Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i prioriteringskatalog til høring
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Formålet med dette punkt er, at udvalget skal beslutte indholdet i det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne.

Tidligere proces
Som følge af ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019. Derfor er det blevet nødvendigt at arbejde med at finde et prioriteringsrum.

På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

På april mødet, blev udvalgene præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder. Udvalgene besluttede hvilke forslag, der skulle arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni - hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Den videre proces
På baggrund af vedlagte prioriteringskatalog skal udvalget beslutte hvilke forslag, der skal indgå i det prioriteringskatalog, der sendes i høring.

Efter Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af prioriteringskataloget sendes det i høring hos de relevante høringsparter. Alle høringsparter får direkte besked og er de eneste, der kan komme med høringssvar. Høringsprocessen løber frem til 2. juli 2015.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene.

For Arbejdsmarkedsudvalget giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:




Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 ARB 03-06-15 Kan-skal katalog dok. nr. 2015/04934 039

Bilag 2 ARB 03-06-15 Udkast til prioriteringskatalog dok. nr. 2015/04934 035 dokumentnummer


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at beslutte hvilke af de i prioriteringskataloget beskrevne forslag, som skal sendes i høring

Beslutning
1. Det samlede prioriteringskatalog sendes i høring i MED systemet

Fraværende: Thomas Elletoft





Efterretningssager

34. Status for arbejdet i pensionsudvalget
15.00A00 - 2015/16773

Sagsfremstilling
Dette dagsordenpunkt forelægges til efterretning for Arbejdsmarkedsudvalget for at give udvalget en status for Pensionsudvalgets arbejde.
I dagsordenen orienteres Arbejdsmarkedsudvalget således om Pensionsudvalgets arbejde i det forløbne år, herunder antal tilkendelser og afslag på pensioner, udviklingen i tilkendelsespraksis samt de væsentligste konklusioner for arbejdet.
Social- og sundhedsudvalget har fået fremlagt denne sag på udvalgets møde den 22. april 2015 og taget orienteringen til efterretning.

Kort om Pensionsudvalgets arbejde
Pensionsudvalgets virksomhed har møder en gang ugentligt, hvor udvalget i den ene uge træffer afgørelse om, hvorvidt en sag om førtidspension kan rejses (§ 18 møder) og på møder i den anden uge træffer afgørelse om tilkendelse af pension i rejste pensionssager (§ 20 møder). Borgeren har ret til fremmøde på Pensionsudvalgets § 20-møde, inden der træffes afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Borgeren kan på mødet komme med supplerende bemærkninger til sagen. Borgeren må ikke deltage i udvalgets votering i sagen.

Ansøgninger om førtidspension skal forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, og der skal foreligge en rehabiliteringsplan, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget. Selve vurderingen af, hvorvidt en borger opfylder betingelserne i lov om social pension sker med afsæt i, hvorvidt det er dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

En borger kan endvidere på eget initiativ anmode om, at kommunen tager stilling til, om betingelserne for at rejse sag om førtidspension er til stede på det foreliggende grundlag - en § 17 sag. I disse tilfælde behandles sagen på et § 18 møde, hvor udvalget formelt rejser sagen efter § 17, stk. 2 i lov om social pension. Herefter realitetsbehandles sagen på et § 20 møde, hvor borgeren selv har mulighed for at være til stede og fremlægge sin sag. Når en sag behandles på det foreliggende grundlag, betyder det, at der ikke kan indhentes yderligere oplysninger. Heller ikke selv om sagsbehandleren vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst.
Er grundlaget ikke tilstrækkeligt til at tilkende førtidspension, giver udvalget afslag på førtidspension. En sag kan efterfølgende tages op igen, hvis der kommer nye oplysninger, men skal igen forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget.

Seniorførtidspension
Den 1. januar 2014 trådte anden del af pensionsreformen i kraft, og reglerne om seniorførtidspension blev implementeret. Det følger heraf, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Statistik for behandling af førtidspensionssager
Som det fremgår af tabel 1, har Pensionsudvalget behandlet 101 sager i 2014.

Tabel 1: Antal behandlede førtidspensionssager (incl. seniorførtidspension)

Anm. til tabellen: Data i tabel 1 til 3 er egne optællinger i Pensionsudvalget.

Som det ligeledes fremgår af tabel 1, er der ud af de 101 sager tilkendt pension i 81 sager, givet afslag i 11 sager, mens 9 sager er blevet tilbagevist til rehabiliteringsteamet, fordi Pensionsudvalget ikke fulgte rehabiliteringsteamets indstilling.

Det bemærkes, at det lokalt fastsatte måltal for 2014 for Gribskov Kommune - det såkaldte ministermål - for antal tilkendelser af førtidspension var 60 tilkendelser i 2014. Dette mål er dermed ikke nået.

Som det ligeledes fremgår af tabel 1, er antallet af tilkendte pensioner steget markant fra 2013 til 2014, men ligger på niveau med 2011 og 2012. Stigningen fra 2013 til 2014 kan blandt andet skyldes, at en del af de borgere, der fik afslag på pension i 2013 efterfølgende har gennemgået et ressourceforløb, og er indstillet til og bevilget pension i 2014.

En medvirkende årsag til stigningen er seniorførtidspensionssagerne, hvor der ikke er krav om forudgående arbejdsprøvning, og hvor arbejdsevnen ikke skal udvikles. Seniorførtidspension tilkendes, hvis de formelle betingelser er i orden, og hvis de helbredsmæssige forhold er tilstrækkeligt dokumenteret. I 2014 er der behandlet 9 sager om seniorførtidspension. I alle sager er der tilkendt pension. Tal for seniorførtidspensioner indgår i tabel 1.

Det er pensionsudvalgets vurdering, at flere end tidligere har været alvorligt syge på det tidspunkt, hvor sagen er forelagt Pensionsudvalget. Således er 11 af de borgere, der har fået tilkendt førtidspension i 2014 afgået ved døden på nuværende tidspunkt.

Andelen af sager, hvor der gives afslag, er faldet markant fra 2013 til 2014. I 2013 blev der givet afslag i knap halvdelen af sagerne, mens der i 2014 kun blev givet afslag i 11 pct. af sagerne. Dette skyldes, at mange sager, hvor dokumentationskravet i forhold til at blive tilkendt førtidspension, i højere grad end i 2013 nu stoppes i rehabiliteringsteamet og enten tilkendes fleksjob, ressourceforløb eller henvises til fortsat forløb i jobcenteret.

Statistik for tilkendte pensioner fordelt på lidelser
I tabel 2 nedenfor fremgår, hvordan de 81 tilkendte førtidspensioner i 2014 fordeler sig på lidelser, og sammenlignet med foregående år. Som det fremgår, er det i 2014 især antallet af tilkendelser til borgere med kræftsygdomme, der topper i forhold til de tidligere år. Der er ingen særlig forklaring på det særligt høje antal herfor i 2014.

De i alt 9 tilkendte seniorførtidspensioner fordeler sig med 3 tilkendelser på baggrund af psykiske lidelser, 4 på baggrund af bevægeapparatlidelser, og 2 på baggrund af hjerte- og karsygdomme.

Tabel 2: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)


I tabel 3 nedenfor fremgår, hvordan de tilkendte førtidspensioner i 2014 til personer under 40 år fordeler sig på lidelser, og sammenlignet med foregående år. Tallene er en delmængde af tabel 2. Årsagen til at se særskilt på gruppen under 40 år er, at førtidspensionsreformen fra 2013 betyder, at borgere under 40 år, som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension, med mindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne.

Tabel 3: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)


Statistik for øvrige behandlede sager i 2014
Pensionsudvalget har endvidere behandlet følgende sager i 2014:

• 3 kontrolsager med fortsat tilkendelse af førtidspension
• 1 sag om konvertering fra invaliditetsydelse til mellemste førtidspension
• 1 sag om forhøjelse af mellemste førtidspension og tilkendelse af højeste

førtidspension

• 1 sag om bistands- og plejetillæg.

Sammenligning med andre kommuner
Gribskov Kommune har fra 2013 til 2014 haft den største procentvise stigning i antal tilkendelser af førtidspension i hele Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (Østdanmark). Antallet af tilkendelser i kommunen er således steget med 63 pct. fra 2013 til 2014. Til sammenligning er der i hele Østdanmark et fald på 20 pct. i antal tilkendelser i samme periode. Stigningen i antal tilkendelser i Gribskov Kommune fra 2013 til 2014 skal dog ses i lyset af, at der var et meget lavt antal tilkendelser i 2013, jf. ovenfor, hvor det også fremgår, at antallet af tilkendelser i 2014 ligger nogenlunde på niveau med 2012. Til sammenligning er antallet af tilkendelser i hele Østdanmark faldet med 56 pct. fra 2012 til 2014. Gribskov Kommune har haft den svageste reduktion, blandt alle kommuner i Østdanmark, i antal tilkendelser i perioden 2012 til 2014.

Ultimo 2014 var der 1.323 personer på førtidspension i Gribskov Kommune. Det er et fald på 23 personer i forhold til ultimo 2013, svarende til et fald på 2 pct. Til sammenligning var faldet i hele Østdanmark på 4 pct.

Ultimo 2014 udgjorde antallet af førtidspensionister 5,5 pct. af hele befolkningen mellem 16 og 64 år i Gribskov Kommune. Det er et fald på 0,2 procentenheder i forhold til ultimo 2013, hvor andelen var 5,7 pct. Til sammenligning udgjorde antal førtidspensionister ultimo 2014 i hele Østdanmark 5,3 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år, hvilket er et fald på 0,2 procentenheder fra ultimo 2013, hvor andelen var 5,5 pct.

Det bemærkes, at tallene ovenfor er opgjort pr. ultimo marts 2015, og baseret på jobindsats.dk, som indeholder dynamiske data, dvs. at tallene ændrer sig løbende i takt med løbende validering og efterregulering af indberetninger til databasen.

Klagesager mv.
Pensionsudvalget har i 2014 behandlet 9 klager over afslag på førtidspension. Sagerne er sendt til Ankestyrelsen. Der er modtaget afgørelser fra Ankestyrelsen i 2 af disse sager, og her har Gribskov Kommune fået medhold. Det forventes, at der i løbet af 2015 kommer afgørelse på de resterende sager.


Lovgrundlag
LBK nr. 10 af 12. januar 2015. Bekendtgørelse af lov om social pension (Pensionsloven).

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Thomas Elletoft og Trine Egetved-Sørensen







Mødet startet:
07:05 AM

Mødet hævet:
08:55 AM