Arbejdsmarkedsudvalget

Publiceret 18-03-2015
Arbejdsmarkedsudvalg

Onsdag den 18-03-2015 kl. 07:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
14 Årsregnskab 2014 - Arbejdsmarkedsudvalget
15 Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer


Efterretningssager
16 Status på integrationsindsatsen i Gribskov Kommune
17 Politiske visioner- Tema: Beskæftigelses- og refusionsreform

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller Jørgen Emil Simonsen
Knud Antonsen Trine Mette Egetved-Sørensen
Betina Sølver Hansen Thomas Elletoft
Michael Hemming Nielsen  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt med den ændring at sag nr. 17 ændres fra en efterretningssag til en beslutningssag.

Fraværende:
Trine Mette Egetved-Sørensen

Meddelelser:
2. kvartalsregnskab fra Arbejdsmarkedsudvalgets område, samt budget 15 fra Produktionsskolen kommer til behandling til udvalgets aprilmøde.
Den 25-03-15 kl 17-19 afholdes dialogmøde med Idrætsrådet, SSU, KIU, BØR og ARB (efter fællesmøde med BØR og SSU om ungeindsatsen). Formålet er at drøfte hvordan kan vi med et bedre kendskab til hinanden se muligheder for at tættere samarbejde? Gribskov Kommune er dagligt i kontakt med borgere, som kan have brug for og gavn af tilbud og indsatser på indrætsområdet. Et bedre og tættere samspil, at flere borgere henvises og inspireres til at benytte tilbudene på idræts/foreningsområdet. Samtidig til et bedre kendskab til borgergrupper som Gribskov Kommune er i kontakt med inspirere idræts/foreningsområdet til at etablere nye tilbud og indsatser, som netop disse borgergrupper kan have stor gavn af. Udvalgene er booket og programmet vil blive sat ind i bookningen i løbet af næste uge, når det er afstemt med Idrætsrådet.
Orientering i forbindelse med Ankestyrelsens afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt: Ydelsescenterets vurdering er, at de har overholdt de regler de skal.




Åbne

14. Årsregnskab 2014 - Arbejdsmarkedsudvalget
00.32Ø00 - 2015/00254

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2014 for Arbejdsmarkedsudvalgets område forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2014 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer primært med fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2014 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2015.
I 2015 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en afrapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles generelt kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2015.

Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for 2014 Arbejdsmarkedsområdet

Arbejdsmarkedsområdets regnskab 2014 viser et samlet mindre forbrug på 7,7 mio. kr., svarende til 2,2%. Mindreforbruget vedrører et fald i overførsler (A-dagpenge) og et mindre forbrug på indsatser (Integration, Ungepulje og Løntilskud til forsikrede ledige).

I forhold til BO4 er der sket en ændring i forbruget. Forbrugsændringen har været positiv i forhold til BO4,
Ændringen fra et forventet merforbruget på 3,4 mio.kr. ved BO4 til et mindreforbrug på 7,7 mio. kr., en samlet ændring på 11,1 mio.kr., svarer til 3,2%.

Den endelige regulering af beskæftigelsestilskuddet foretages medio 2015, hvilket kan medføre ansøgning om tillægsbevilling.

Det overordnede regnskabsresultat for Arbejdsmarkedsudvalgets område kan ses af følgende illustration.

Figur 1: Forbrug på Arbejdsmarkedsområdet 2014




Tabel 1: Forbrug på Arbejdsmarkedsområdet 2014



Af ovenstående tabel ses et mindreforbrug på 7,7 mio. kr., svarende til 2,2%.

371 Overførsler
Der er et mindreforbrug på -3,8 mio. kr., svarende til 1,5 % af det korrigerede budget. Dette mindreforbrug vedrører hovedsagligt A-dagpenge.
Der er et merforbrug på sygedagpenge (jobafklaring). Dette merforbrug dækkes af mindreforbrug på arbejdsmarkedsydelse og seniorjob.
Fuldtidspersoner er beregnet på grundlag af en gennemsnitlig årlig ydelse divideret med det faktiske forbrug.

37115 Aktiverede kontanthjælp
Der er et mindreforbrug på -1,5 mio. kr.
Der er et fald fra 305 til 272, i alt 33 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede
Mindreforbruget skyldes manglende (virksomhedsrettet) aktivering

37120 Passiv kontanthjælp
Der er et merforbrug på 2,4 mio.kr.
Der er en stigning fra 493 til 529, i alt 36 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede
Merforbruget skyldes manglende aktivering

37130 Revalidering
Der er et mindreforbrug på -0,1 mio. kr.
Der er et fald fra 48 til 44, i alt 4 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede.
Mindre forbruget skyldes færre ydelsesmodtagere.

37135 Ressourceforløb
Der er et mindreforbrug på -0,3 mio. kr.
Der er et fald fra 25 til 21, i alt 4 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede.
Mindreforbruget skyldes færre ydelsesmodtagere.

37137 Jobafklaring med ressourceforløbsydelse
Der er et merforbrug på 2,3 mio. kr.
Der er et stigning fra 0 til 11, i alt 11 fuldtidspersoner i forhold til det budgetterede.
Merforbruget skyldes flere ydelsesmodtagere.
(Ydelsen er i 2014 budgetteret under sygedagpenge)

37140 Fleksjob
Der er et mindre forbrug på -0,5 mio. kr.
Der er en stigning fra 354 til 390, i alt 36 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede.
Mindreforbruget skyldes øget refusions indtægter i forhold til det budgetterede.

37160 Ledighedsydelse
Der er et merforbrug på 0,2 mio. kr.
Der er en stigning fra 129 til 130 , i alt 1 fuldtidsperson, i forhold til det budgetterede.
Merforbruget skyldes flere ydelsesmodtagere.

37170 Sygedagpenge
Der er et mindreforbrug på -0,8 mio. kr.
Der er en stigning fra 477 til 488, i alt 11 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede.
Mindreforbruget skyldes øget refusions indtægter i forhold til det budgetterede.

37172 Arbejdsmarkedsydelse
Der er et mindre forbrug på -1,4 mio. kr.
Der er et fald fra 19 til 15, i alt 4 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede.
Mindreforbruget skyldes færre ydelsesmodtagere.

37175 Dagpenge til forsikrede ledige
Der er et mindre forbrug på -3,5 mio. kr.
Der er et fald fra 545 til 515, i alt 30 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede.
Mindreforbruget skyldes færre ydelsesmodtagere

37177 Særlig uddannelsesydelse
Der er et mindreforbrug på -0,1 mio. kr.
Der er et fald fra 17 til 16, i alt 1 fuldtidsperson, i forhold til det budgetterede.
Mindreforbruget skyldes færre ydelsesmodtagere

37179 Seniorjob
Der er et mindreforbrug på -0,7 mio. kr.
Der er et fald fra 37 til 33, i alt 4 fuldtidspersoner, i forhold til det budgetterede.
Mindreforbruget skyldes færre ydelsesmodtagere

372 Indsatser
Der er et mindreforbrug på 4,8 mio., svarende til 12,1% af det korrigerede budget.
Dette skyldes øget indtægter i forbindelse med resultattilskud på integrationsområdet, manglende anvendelse af Ungepuljen og færre personer i løntilskud end budgetteret.

Ved afslutningen af regnskab 2013 blev overført 0,7 mio. kr. til udgifter vedr. ungeindsatser på delrammen "Pulje Unge og Uddannelse". Grundet ombygning af lokaler på Gribskov Uddannelsescenter er der en merudgift på 0,5 mio. kr.
på anlæg. Denne merudgift dækkes af bevillingen vedr. Pulje Unge og Uddannelse på arbejdsmarkedsområdet. Anlægget er afsluttet, og der aflægges anlægsregnskab.

373 Myndighed
Der er et merforbrug på 0,8 mio.kr, svarende til 1,8% af det korrigerede budget.
Merforbruget skyldes bl.a. udgiften til lægeerklæringer, som ligger 0,3 mio. kr. over budget. Samtidig har Jobcenter Gribskov i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning oprettet investeringsstillinger på flere områder. Begrundelsen for disse investeringer er, at den øgede normering vil reducere forsørgelsesudgifterne på specielt udsatte områder. Det drejer sig om en samlet udgift i 2014 på 0,5 mio. kr. fordelt på integrationsområdet og jobrotation. Desuden er der, som tidligere oplyst, indkaldt midlertidige ressourcer på sygedagpengeområdet. Administrationen vil løbende følge op på om investeringsudgifterne har tjent sig selv ind gennem reducerede udgifter til forsørgelse.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne.

Arbejdsmarkedsområdets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag til dette punkt.


Lovgrundlag

Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 15 af 20.01.2015 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi
-

Bilag

 Bilag 1 ARB 18-03-15 Årsberetning - Mål og evaluering Dok. nr. 2015/00254 001
Bilag 2 ARB 18-03-15 Anlægsregnskab, Tilbygning samtalerum Dok nr. 2015/00254 002

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at godkende regnskabet for Arbejdsmarkedsudvalget



Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Trine Egetved-Sørensen




15. Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling

I dette dagsordenspunkt fremlægges en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver, og med dette udgangspunkt skal udvalget angive temaer for det videre prioriteringsarbejde for budget 2016-2019.

Der er grundet ændringer i budgetforudsætningerne behov for prioriteringer i budget 2016-2019. I denne sag påbegyndes prioriteringsarbejdet for Arbejdsmarkedsudvalget.

I budget 2016-2019 ligger der en række forudsætninger, der endnu ikke er udmøntet eller ikke fuldt ud indarbejdet som fx demografiregulering på ældreområdet. Derudover er budgetgrundlaget udfordret af konkrete eller forventede ændringer i det aftalegrundlag, der er indarbejdet. Konkret drejer det sig om følgende forhold:

  • Resterende udmøntning af Produktiv Velfærd (budget 2014-2017)
  • Afledte effekter af IT- investeringer (budget 2015-2018)
  • Demografiregulering på ældreområdet fra 2017 og frem
  • En tilbageførsel til et normalt niveau af den kommende økonomiaftale vedr. det ekstraordinære finansieringstilskud og den samlede ramme for anlæg
  • Konsekvens af en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet og ændret udligning.
  • Bevilling af kørsel til blinde og svagtseende


Denne samlede prioriteringsramme adresseres som "Produktiv Velfærd og prioriteringer".

Se evt. det vedlagte notat "Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling" for en grundigere gennemgang af de enkelte forhold.

Udgangspunktet for at arbejde med prioriteringsrammen er, at fagudvalgene har realiseret implementeringen af budget 2015-2018, hvor bl.a. aktivitetsstigningen på medfinansieringen vedr. sygehusområdet og den socialfaglige indsats har udfordret budgetgrundlaget. Derudover er der ikke lagt yderligere forventninger ind til flygtningeområdet end de 2,1 mio. kr., der er budgetlagt i 2015 og frem.

Der findes i budgetgrundlaget ikke nogen form for "robusthedspuljer" til imødegåelse af uforudsete udgifter.

Proces i udvalgene frem mod vedtagelse af budget 2016-2019
Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august. På dette møde fremlægges en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver, og med dette udgangspunkt skal udvalget angive temaer for det videre prioriteringsarbejde.

Til det efterfølgende møde i april, vil udvalgene blive præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes område, og udvalgene begynder på den baggrund deres arbejde med et prioriteringskatalog.

Sideløbende vil administrationen arbejde videre med forskellige administrative tiltag ind i Produktiv Velfærd, der kan medføre en reduktion af den samlede prioriteringsramme, hvor et gennemgående tema i arbejdet vil være arbejdsgange og tværorganisatoriske samarbejder foruden skærpet stillingskontrol.

Det endelige niveau for prioriteringsrammen besluttes først i forbindelse med budgetvedtagelsen. Niveauet i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet nedenstående model til fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene. Modellen har den samme fordelingsnøgle som udmøntningen af rammebesparelsen i forbindelse med budget 2015-2018. Dog vil Børneudvalget i 2019 have en ligelig fordeling ift. deres budget af stigningen fra 2018 til 2019. Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har fået en mindre andel, end den ligelige fordeling, da disse har en række udfordringer til nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer samt en række bindinger på budgettet i form af lovgivning og indgåede kontrakter.



For Arbejdsmarkedsudvalget giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:




Lovgrundlag

Lov nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov.

Økonomi
-

Bilag

Bilag 1 ARB 18-03-15 Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling Dok. nr. 2015/04934 023
Bilag 2 ARB 18-03-15 Kan-Skal Katalog Dok. nr. 2015/04935 022


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget

  1. med udgangspunkt i kan-skal kataloget beslutter hvilke temaer, der skal arbejdes videre med ift. det videre prioriteringsarbejde

    Beslutning

Tiltrådt, idet udvalget peger peger på følgende temaer for det videre arbejde med prioriteringerne:

  • puljer på ungeområdet, herunder særligt anvendelse af disse
  • sygedagpengeområdet, særligt med fokus på særlige investeringer i området
  • aktiveringsområdet - interne og eksterne tilbud


Fraværende:
Trine Egetved-Sørensen





Efterretningssager

16. Status på integrationsindsatsen i Gribskov Kommune
15.40A00 - 2015/04601

Sagsfremstilling

Formålet med sagsfremstillingen er, at orientere om den aktuelle status på integrationsindsatsen, herunder udviklingen i antal flygtninge, generelt om hvordan integrationsopgaven løses og den generelle økonomiske status på området.

Følgende udvalg får fremlagt denne sag:

Arbejdsmarkedsudvalget på møde 18. marts 2015, Børneudvalget på møde den 16. marts 2015, Social- og Sundhedsudvalget den 18. marts 2015 samt Økonomiudvalget den 7. april 2014.

Baggrund:

Der har det seneste år været meget fokus på udviklingen i antallet af flygtninge, som kommunerne skal modtage. Forventningen har været, og er fortsat at der vil ske en kraftig stigning i antallet særligt grundet konflikten i Syrien.

Center for Arbejdsmarked har udarbejdet en status over integrationsindsatsen, da centret fungerer som den koordinerende forvaltningsenhed i den 3 årige integrationsperiode, som alle flygtninge er omfattet af.

Det betyder, at det er her flygtningene modtages første dag de ankommer og bliver introduceret til spørgsmål om bolig, økonomi m.m og underskriver en integrationskontrakt, hvor den enkelte forpligter sig til at deltage aktivt i integrationen i samfundet - herunder også på arbejdsmarkedet.

Status på antal flygtninge i Gribskov Kommune:

Antallet af flygtninge i den kvote, der tildeles Gribskov Kommune opgøres som det antal børn og voksne, der ved ankomsten til kommunen har flygtningestatus. Ved familiesammenføringer tæller familiemedlemmerne ikke med i opfyldelsen af kommunes kvote for modtagelse af flygtninge. Udviklingen fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1: Udviklingen i antallet af flygtninge og familiesammenførte
marts 2012 til marts 2015

År GK kvote pr år Ankomne flygtninge pr. år
Voksne		 Ankomne
flygtninge pr. år
Børn		 Familiesammenførte
pr.år
Voksne		 Familiesammenførte pr. år
Børn		 Modtaget i alt

Voksne		 Modtaget i alt

Børn		 Potentielle familiesam
menføringer
Voksne		 Potentielle familiesam
menføringer
Børn
2012 33 14 13 5 14 18
2013 44 35 9 7 16 42 25 3
2014 53 60 11 11 23 71 34 18 58
2015 119 15 1 20 9 5 8

(*) Når et år gøres op løber det fra marts 2014 til og med februar 2015. Kvoten i 2015 er der for ind til videre
relativ lav.

Til sammenligning med ovennævnte tal kan det oplyses, at Gribskovs kvote i 2007 var på 13, og der ankom reelt 14 flygtninge.

Antallet er således steget kraftigt siden 2007, og i 2015 er Gribskovs kvote på 119 flygtninge.

I 2014 var Gribskovs kvote 53 flygtninge, men vi har modtaget 71, fordelt på 60 voksne og 11 børn. Lægges antallet af familiesammenførte til, er der i alt kommet 105 personer til dato. Tallet kan stige yderligere, da ikke alle sager om familiesammenføring er færdigbehandlet.

Aktuelt er der 147 voksne flygtninge, som er omfattet af integrationsprogrammet i Gribskov Kommune. Det skal nævnes, at familiesammenførte til danske statsborgere også tilbydes et integrationsprogram, de modtager dog ikke kontanthjælp eller bolig, og indgår derfor ikke yderligere i denne sagsfremstilling. Der er aktuelt 44 sager om familiesammenførte til danske statsborgere.

Prognose:

En foreløbig prognose viser, at antallet af voksne flygtninge i integrationsperioden potentiel kan være 297 med udgangen af februar 2016. Baggrunden for dette er, at der fortsat kan komme familiesammenføringer for ægtefæller fra 2014, der endnu ikke er færdigbehandlet (18) samt kommende ansøgninger for 2015.

Med baggrund i tidligere erfaringer tages der udgangspunkt i, at 40 % af de 119 ansøgere i 2015 også får familiesammenføring, svarende til 34 personer.

Der er dog nogle vanskeligheder forbundet med at vurdere antal familiesammenføringer, i det antallet af børn i familierne varierer meget.

Organisering af integrationsopgaven

Ultimo 2014 blev der lavet en justering i organiseringen således, at Jobcenteret nu er den koordinerende forvaltningsenhed i Gribskov Kommune. Det er således Jobcenterets integrationsteam, der modtager nye flygtninge og følger dem tæt hele den tre årige integrationsperiode.

Alle spørgsmål omkring integration m.v. kan derfor rettes til Jobcenteret, der vil besvare spørgsmålene i samarbejde med andre relevante fagområder.

Der samarbejdes tæt med de øvrige fagområder i kommunen omkring integrationsindsatsen, øvrige opgaver fordeler sig overordnet set således:

  • Bolig: Kommunen er forpligtiget til at stille en permanent bolig til rådighed for flygtninge. Opgaven løses af Ejendomsservice, Center for Ejendomsservice
  • Økonomi: Kontanthjælp, enkeltydelser m.v. løses af Ydelsescenteret, Center for Arbejdsmarked
  • Unge under 18 år: Center for Børn og Unge løser integrationsopgaven for børn i alderen 0 - 18 år. Børn fra 0 - 5 år modtager sprogstimulering og børn fra 6 - 19 år begynder i modtageklasserne
  • Andre opgaver løses indenfor den kommunale organisation. Det kan f.eks. være i forbindelse med hjælpemidler til borgere med handicap. Samarbejdet i Integrationsarenaen sikrer, at fælles borger perspektivet også anvendes i integrationssager

    Udfordringer i forhold til boligplacering:

    Kommunen har pligt til at anvise en permanent bolig til flygtningen / flygtningefamilien ved ankomsten. De fleste flygtninge ankommer alene, men en relativ stor andel søger og får familiesammenføring. Den store usikkerhed om familiestørrelserne gør udfordringen med at finde boliger større. Konkret betyder det, at en del familier må indkvarteres i midlertidige boliger, mens de venter på en bolig, som passer til familiens størrelse.

    Opgaven med at finde midlertidige boliger varetages af Jobcenteret, der bruges aktuelt mange timer på at løse denne opgave.

    Status i forhold til at finde egnede permanente flygtningeboliger forelægges i et særskilt dagsordens punkt for Økonomiudvalget.

    Job og uddannelse:

    I foråret 2014 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at afsætte særskilte midler til en job og uddannelseskonsulent med fokus på borgere omfattet af integrationsloven. Baggrunden var bl.a. at der var en forventning om at antallet af flygtninge ville stige. Det viste sig at holde stik, og der er pt. 147 personer, der er omfattet af et integrationsforløb

    Tabel 2 Status februar 2015, Job og uddannelseskonsulenten, Integrationsteamet
    Gruppe: Praktik Løntiskud Job Uddannelse Erhvervs mentor
    Flygtninge 5 1 2 7 4
    Familiesammenførte* 1 - 5 2 -
    Ialt 6 1 7 5 4
    (*) Gruppen omfatter også familiesammenførte til danske statsborgere

    Indsatsen har været i gang siden oktober 2014 og trods den korte tidshorisont er 23 personer omfattet af et integrationsforløb nu kommet i gang med uddannelsesforløb eller tilbud rettet mod arbejdsmarkedet. Det er forventningen, at antallet vil stige væsentligt i det kommende år.
    Alle begynder danskundervisning på et niveau, der passer til deres forudsætninger kort tid efter ankomsten. Herfra samarbejdes med sagsbehandlerne om at afklare flygtningens erfaring og uddannelsesbaggrund, og der kan iværksættes forskellige virksomhedsrettede aktiviteter sideløbende med sprogundervisningen.

    Der er tale om et udviklingsarbejde, og det kan allerede nu konstateres, at der er en stor imødekommenhed fra såvel private som offentlige virksomheder overfor Jobcenterets henvendelser. Det forventes, at resultaterne vil være stigende i positiv retning i løbet af 2015 efterhånden som organiseringen og arbejdet falder mere og mere på plads.

    For nærmere beskrivelse af udviklingen i antal flygtninge og organisering af området henvises til bilag "Fælles notat om integrationsopgaven 2015 ".

    Frivillige:

    Gribskov Kommune samarbejder med Frivilligcentrene, som yder en stor indsats i forhold til at understøtte flygtninges integration i Gribskov Kommune. Der er således i de to frivilligcentre oprettet Vennetjenesten, som har til opgave at koble en værtsfamilie med en flygtningefamilie. Værtsfamilien hjælper med at skabe forståelse omkring det at være en borger i det danske samfund, herunder introducere normer og regler samt introducere til civilsamfundet omkring dem.

    Initiativet ses som forebyggende i forhold til at sikre tryghed i lokalsamfundet og at understøtte, at flygtninge hurtigst muligt bliver i stand til at arbejde og klare daglige gøremål.
    Social og sundhedsudvalget har i 2015 afsat 50.000 kr. til Vennetjenesten, som ønsker mulighed for at få dækket nogle af de frivilliges udgifter til aktiviteter sammen med flygtninge. Det kan være udgifter i forbindelse med en tur til stranden, hvor der købes en is eller private middagsinvitationer, biografture, transportudgifter til aktiviteten eller lignende. Der kan ikke søges midler til aflønning, men kun til dækning af udgifter ved aktiviteter sammen med flygtninge.

    Der er pr. 1. december 2014 10 kontaktpersoner/-familier tilknyttet Vennetjenesten. Det forventes, at Vennetjenestens antal af værtsfamilier vil være stigende svarende til antal modtagne flygtninge.

    Initiativet skal ses som forebyggende i forhold til at sikre tryghed i lokalsamfundet. En aktivitet der også understøttes af, at Gribskov Kommune har valgt at holde en række borgermøder om integration rundt om i kommunen.

    Økonomi

    Koncernstyring har søgt at opgøre alle indtægter og udgifter vedrørende kommunens modtagelse af 119 kvoteflygtninge og 69 familiesammenførte.
    Samlet fremgår, at der vil være et overskud på 13,6 mio. kr. isoleret set i 2015. Men der er en række forbehold i.f.t. dette tal, der trækker i den modsatte retning. Således at det samlet set ikke
    er en økonomisk gevinst for Gribskov Kommune.

    Udgifter til indsatser overfor flygtninge
    Mht. opgørelse af omkostningerne, så er her opgjort alle de omkostninger, som vi ved bliver direkte påvirket af de ekstra flygtninge. Men derudover vil der være en række afledte omkostninger til bl. a. administration. Derudover er der regnet på omkostningerne, det første år flygtningene er i landet, og her er der 100% refusion af bl.a. anbringelser, men derefter er det en kommunal udgift. Denne udgift vil således først fremgå i 2016.
    Hertil kommer at der i relation til eksempelvis traumatiserede flygtninge - på sigt kan forventes at opstå væsentlige udgifter, da den statslige refusion til tiltag over for disse trappes ned over tid - og bortfalder helt afhængig af indsatsens art.

    Indtægter til indsatser overfor flygtninge
    Mht. indtægterne, så er der en række tidsbegrænsede tilskud med løbetid på hhv. et og tre år. Det betyder at indtægter på 7,6 mio. kr. vil falde bort indenfor en kortere tidshorisont. Omvendt vil kommunen få flere indtægterne via udligningsordningerne. Her vil der være en forsinkelse på mellem 1 og 3 år fra flygtningenes ankomst til kommunen modtager udligningen. Udligningsordningen bliver revideret fra 2018 og pt. er forventningen, at udligningen til flygtninge forventes at blive reduceret fra 2018.
    Hertil kommer den generelle udligning, der ikke er afhængig af antal flygtninge. Her vil Gribskov Kommune netto tabe 16,6 mio. kr.


    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) LBK nr. 1094 af 07/10 2014


    Bilag

     Bilag 1 ARB 18-03-15 Fælles notat om integrationsopgaven 2015 Dok.nr. 2015 /04601 005
    Bilag 2 ARB 18-03-15 Flygtninge og familiesammenførte - Økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune Dok.nr. 2015/04601 006

    Bilag 2 uden afsnit om Allerød (ikke relevant for sagen) vedhæftet som rettelse til protokollen ses nedenfor
    Bilag 2 ARB 18-03-15 Flygtninge og familiesammnførte - Økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune Dok.nr. 2015/04601 007

    Administrationens indstilling

    Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:
    1. at tage orienteringen til efterretning

      Beslutning
    2. Taget til efterretning

    Fraværende:
    Trine Egetved-Sørensen





    17. Politiske visioner- Tema: Beskæftigelses- og refusionsreform
    15.20A00 - 2015/04122

    Sagsfremstilling

    Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på, at igangsætte drøftelser af de politiske visioner, der skal indgå i en kommende indsats- og virksomhedsstrategi, jf. Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 18. februar 2015 sag nr. 8.

    Indsatsen og forventningerne til arbejdsmarkedsområdet og arbejdsmarkedspolitikken er de seneste år ændret markant.

    Endvidere forventes der i de kommende år yderligere reformer, som vil skabe behov for markante ændringer i indsatsen.

    Ændringerne både nødvendiggør og giver også mulighed for, at der sættes en fornyet retning og nye visioner for beskæftigelsespolitikken lokalt i Gribskov Kommune.

    På Arbejdsmarkedsudvalgets første temadrøftelse fokuseres jf. ovenfor på beskæftigelsesreformen og refusionsreformen:

    Beskæftigelsesreformen:
    Reformens overordnede formål er, at flere jobparate ledige, der modtager henholdsvis a-dagpenge og kontanthjælp opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt og får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats.
    Reformen skal ligeledes give de ledige et uddannelsesløft og bidrage til, at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov samt tilpasses virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

    Reformen indeholder følgende fokus områder:
    • Opprioriteret virksomhedsservice og jobformidling
    • Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse ændres til 6 ugers jobrettet uddannelse for de ledige der har størst behov
    • Kommunen modtager ikke længere refusion for vejledning og afklaringsforløb for jobparate ledige
    • Voksen lærlinge ordningen styrkes, reglerne for løntilskud og jobrotation ændres
    • Intensivering af samarbejdet mellem Jobcentre og A-kasser omkring borgersamtaler, uddannelsesløft m.v.
    • Intensiverede samtaleforløb for ledige
    • Forenklet partsstruktur: nedlæggelse af LBR
    • Resultatrevision afskaffes
    • Beskæftigelsesplan: form og proceskrav afskaffes

    Refusionsreformen:
    Fra 1. januar 2016 forventes det, at en ny refusionsordning træder i kraft.

    Den nye ordning betyder, at refusionen over 1 år vil aftrappe fra 80% til 20% og vil således medføre et øget fokus på varigheden af forsørgelsesforløb på tværs af alle forsørgelsesydelser.

    Fokus på varigheden af den enkelte sag, tidlig indsats og høj effekt af samtaler og igangsatte forløb vil blive helt central i Jobcenterets indsats.

    Ændringen af refusionsreglerne nødvendiggør et fornyet fokus på den redskabsvifte (her under også det tværgående fokus) der anvendes. Herunder hvilke krav og tilbud, der gives til ledige og sygemeldte borgere, samt krav til indholdet og kvaliteten af samtalerne i Jobcenteret.

    Ændringen kan potentielt betyde øgede omkostninger for Gribskov Kommune, såfremt det ikke lykkedes at nedbringe den gennemsnitlige varighed af forsørgelsesforløb.
    Lykkes det derimod at nedbringe den gennemsnitlige varighed af forsørgelsesforløbene - eventuelt gennem investeringer, vil ændringerne over tid kunne medføre et positivt økonomisk potentiale for kommunen.


    Lovgrundlag


    Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen LOV nr 1482 af 23/12/2014
    Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr 990 af 12/09/2014

    Administrationens indstilling

    Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

    1. at udvalget på baggrund af Beskæftigelsesreformen og den kommende Refusionsreform angiver visionære sigtepunkter for den kommende indsats- og virksomhedsstrategi.

    Beslutning
    Sagen blev ændret til en beslutningssag.

    Besluttet, at der i en kommende indsatsstrategi skal lægges vægt på følgende:

    • overveje indsatser på sygedagpengeområdet
    • arbejde effektorienteret i forhold til interne og eksterne tilbud
    • bred virksomhedsrettet indsats
    • hovedspor - tydelig forventningsafstemning og hurtig afklaring
    • samtaler: erhvervs- og uddannelsesrettede samtaler skal være et grundlæggende element i indsatsen for alle borgere i jobcenteret. Arbejdet skal endvidere være effektorienteret.

    Fraværende:

    Trine Egetved-Sørensen og Jørgen Emil Simonsen




    Mødet startet:
    07:00 AM

    Mødet hævet:
    09:40 AM