Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Revideret kvalitetsstandard - mentorordningen
2 Beskæftigelsesplan 2015. Beskæftigelsespolitiske mål for 2015
3 Vejledningsreform 2014, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)


Efterretningssager
4 Brugerundersøgelse i Center for Arbejdsmarked
5 Dialogmøder med de faglige organisationer i 2015.

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Lone Birgit Halskov Møller
Michael Hemming Nielsen

Meddelelser:
Jørgen Simonsen fungerer som formand til mødet 14-01-15 grundet Lone Møllers fravær.
Status for arbejdet med ny erhvervsstrategi:
Siden 2012, har Planstrategi 2012 fungeret som overordnede strategisk ophæng for kommunens erhvervsindsatser.
Erhvervs- og Turismeudvalget har i efteråret 2014 igangsat arbejdet med at udarbejde en ny erhvervsstrategi. Ambitionen med den nye erhvervsstrategi er, at Byrådet mere målrettet skal kunne løfte det videre strategiske arbejde med at styrke kommunens erhvervsudvikling og markedsføring.
Arbejdet vil således både kunne spille godt sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2015 og med Vækstudvalgets arbejde om at formulere og styrke den lokale vækstdagsorden.
De kommende par måneder gennemføres analysearbejde for strategien. I dette arbejde indgår bl.a. interview med lokale nøgleaktører.
Analyseresultaterne præsenteres og drøftes politisk og i Erhvervsrådet sammen med første strategiudkast i februar og marts.
I forlængelse af dette afholdes et større erhvervsseminar i marts/april. Strategiforslaget forventes forelagt til politisk godkendelse til sommer, med efterfølgende offentlighedsfase. Forslaget forventes endeligt vedtaget inden årets udgang.




Åbne

1. Revideret kvalitetsstandard - mentorordningen
15.00G00 - 2013/36688

Sagsfremstilling

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 26. november 2014, sag nr. 66 blev kvalitetsstandard for mentorstøtte ydet af Center for Arbejdsmarked godkendt.

På dette møde fremkom der imidlertid en række kommentarer, som har givet anledning til justering af kvalitetsstandarden. Disse er nu indarbejdet i standarden.

Bl.a. er det nu stærkere fremhævet, at al tildeling af mentor støtte til borgerne altid sker efter en konkret individuel vurdering, og at progressionen i arbejdet med mentor støtten vurderes løbende efter faste intervaller.

Endvidere kan det oplyses, at det nu viser sig muligt at lave en tættere økonomiopfølgning på forbruget af mentorydelser gennem anvendelse af et nyt ledelsesinformationssystem KMD-LIS.

Administrationen har redigeret kvalitetsstandarden i overensstemmelse med ovenstående.



Lovgrundlag

BEK 1564 af 23.12 2014, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap 7.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1 ARB 14-01-15 Kvalitetsstandard for mentorer dok. nr. 2013/36688 010

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget,
1. at godkende Kvalitetsstandard for mentor støtte i Center for Arbejdsmarked i Gribskov Kommune

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende:
Lone Birgit Halskov Møller
Michael Hemming Nielsen




2. Beskæftigelsesplan 2015. Beskæftigelsespolitiske mål for 2015
15.00G00 - 2013/41635

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplan 2015 fremlægges med henblik på fastsættelse af resultatmål for indsatsen i 2015. Dette kan være mål, der understøtter ministermålene eller konkrete indsatser og fokus områder i Gribskov Kommune.

Arbejdsmarkedsudvalget har henholdsvis d. 7. maj 2014 sag nr. 20 og d. 10. september 2014 sag nr. 42 behandlet og godkendt Beskæftigelsesplan 2015. Planen er endvidere vedtaget i Byrådet d. 29. september 2013, sag nr. 191.

På den baggrund fremsætter Center for Arbejdsmarked forslag til fastsættelse af resultatmål relateret til de 4 ministermål og forslag til lokale resultatmål 1 - 4.

Indhold i Beskæftigelsesplan 2015
Målsætningen for arbejdet med Beskæftigelsesplan 2015 har været, at planen beskriver de indsatser, der skal anvendes i forhold til de enkelte målgrupper, det virksomhedsrettede arbejde, ved ny lovgivning m.v.

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 indeholder følgende fokusområder:

• Beskæftigelsesministerens mål for 2015
• De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
• Strategi og mål for den borgerrettede indsats
• Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats
• Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi m.v.

Resultatmål for 2015
Beskæftigelsesministeren har for 2015 udmeldt følgende fire mål, som alle er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2015:

1. Flere unge skal have en uddannelse.
2. Langvarige modtagere af off. forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes.
4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

Beskæftigelsesministeren har for 2015 ikke opstillet kvantitative mål for de fire ministermål. Af samme årsag er der ikke udarbejdet et landsdækkende statistisk og teknisk grundlag for at kunne følge op på de fire nationale målsætninger.

Administrationen har i stedet udarbejdet et antal resultatmål, der relaterer sig til de 4 ministermål. De pågældende resultatmål er udvalgt således, at de understøtter arbejdet med de pågældende ministermål.

De 4 lokale resultatmål mål for 2015 er ligeledes fastsat og indarbejdet endeligt i Beskæftigelsesplanen. Det er hensigten, at alle resultatmål er både ambitiøse samt realistisk opnåelige og i fornødent omfang afstemt med budgetforudsætningerne for 2015.

Beskæftigelsesplan 2015 bliver offentliggjort på Gribskov Kommunes hjemmeside. Beskæftigelsesministerens mål for 2015

Gribskov kommune foreslår følgende resultatmål for områderne:

1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse.
-”Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse.”

2. Mål: Langvarige modtagere af off. forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
-"Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge."

3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes.
- ”Jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig forebyggende indsats overfor ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige."

4: Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.
- ”Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx. i forbindelse med længerevarende sygemelding."

Lokale resultatmål for 2015:
For at styrke indsatsen yderligere fastsættes årligt en række lokale mål, der er væsentlige fokus områder i det kommende års indsatser.

Resultatmål 1. Begrænsning af antal unge på a-dagpenge

Resultatmål 2. Rettidighed og aktivering for dagpengemodtagere

Resultatmål 3. Rettidighed og aktivering for modtagere af kontanthjælp.

Resultatmål 4. Rettidighed for modtagere af sygedagpenge.
og aktivering for modtagere af ledighedsydelse

Lovgrundlag

LOV om organisering og af beskæftigelsesindsatsen m.v. LOV nr. 1482 af 23/12/2014 § 4


Økonomi
-


Bilag

Bilag 1 ARB 14-01-15 Beskæftigelsesplan 2015 Dok.nr 2013/41635 015

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget

1. godkender resultatmål relateret til ministermål og de lokale resultatmål i Beskæftigelsesplan 2015.
2. 
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende:
Lone Birgit Halskov Møller
Michael Hemming Nielsen




3. Vejledningsreform 2014, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
17.27A00 - 2014/11774

Sagsfremstilling

Denne sag forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på, at udvalget kommer med anbefalinger til Børneudvalgets behandling af sagen. Efter behandling i Børneudvalget går sagen videre til Økonomiudvalget og Byrådet.

Resume
Lov nr 995 af 12. september 2014 (Vejledningsloven) fastslår, at "Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv".

Formål med at målrette vejledningen til udvalgte målgrupper - frem for at praktisere en bred vejledningsindsats - er at reducere omkostninger til vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse uden at miste den effekt vejledningen antages at bidrage med i forhold til målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Antagelsen er, at de fleste unge "kan selv", og derfor er der penge at spare på den brede vejledningsindsats. For at fremme ny tænkning og ny organisering af vejledningsarbejde i kommunerne blev den økonomiske bevilling (DUT midler til vejledning) til kommunerne reduceret med virkning pr. 1. august 2014.

Som følge af ændringer i lov og økonomi skal Gribskov Kommune på ny tage stilling til organisering af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Foreløbigt har Børneudvalget valgt at fastholde bevilling til vejledning på uændret niveau, mens tre scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning blev sendt i høring. Med denne forelæggelse genoptages den politiske behandling af sagen.

Fokus i sagen
Folkeskolereformen, erhvervsskolereformen, vejledningsreformen samt ændringer på beskæftigelsesområdet gør det nødvendigt at revurdere og nytænke hele ungeindsatsen. En helhedsorienteret analyse af ungeområdet finder sted i 2015 som led i arbejdet med programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge. Organisering af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse vil indgå i dette arbejde og derfor kan en senere revurdering blive aktuel med henblik på at sikre samspil mellem vejledning og andre ungeindsatser i kommunen.

Antagelser bag reformen
Vejledningsreformen er bygget op omkring følgende antagelser:

• Valg af ungdomsuddannelse er de unge og deres forældres ansvar.
• De fleste unge (ca. 80 % af en årgang) er uddannelsesparate og kan godt selv vælge. De og deres forældre kan anvende UddannelsesGuiden til at få information om ordinær uddannelse og de kan få individuel vejledning gennem en national online vejledning (eVejledning), hvor vejledning sker via chat, sms, telefon og mail.
• Elevplaner skal understøtte fokus på elevernes kundskaber og færdigheder gennem hele skoleforløbet med henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse. Elevplaner skal være digitale og gøres tilgængelig for elevens forældre.
• For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed samt udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udgør en del af elevplanen.
• Vejledning skal målrettes mod de unge, som ikke vurderes at være uddannelsesparate.
• At vurdering af elevernes uddannelsesparahed er fremrykket til 8. klasse, styrker mulighed for at iværksætte en tidlig målrettet skole- og vejledningsindsats over for elever, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen.
• Vejledning skal i højere grad end i dag baseres på kollektiv vejledning og gruppetilbud.

Den lokale kontekst
Vejledning for unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse skal ses og tænkes i den lokale, kommunale kontekst.

I Gribskov Kommune er andelen af unge bosat i kommunen, som mindst har én ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet 9. klasse er mindre end 70%. (Data for 2011. Kilde: Region Hovedstaden, rapporten Unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen, 2013).

Andelen af folkeskoleelever med mindst 2 i dansk og matematik i 9. klasse (som dermed har formelle forudsætninger for optagelse på kompetencegivende ungdomsuddannelse) ligger på 86,5% i skoleåret 2013/2014, mens landsgennemsnittet ligger på 90,4%. Andelen har været faldende siden 2011/2012, hvor landsgennemsnittet har ligget konstant (jf. grafen nedenunder).



Opsamling på gennemført uddannelsesparathedsvurdering af elever i 8. klasse (alment området) i skoleåret 2014/2015 viser, at 376 ud af 522 elever blev vurderet at være uddannelsesparate (opgørelse pr. 1. december 2014). Det betyder, at 72% af årgangen vurderes at være uddannelsesparate (modsat reformens antagelse om ca. 80%).

I forhold til digitale værktøjer kan det oplyses, at Gribskov Kommune er i gang med indkøb af et nyt system til digitale elevplaner med henblik på implementering i 2015.

Høringsscenarier
I tabellen nedenunder præsenteres essensen i høringsscenarierne. For udfoldet beskrivelse af de enkelte scenarier se bilag 1.

Gennemgang af høringssvar
Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) blev sendt i høring hos MED-organisationen, skolebestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet.

Der blev modtaget otte høringssvar (fra Handicaprådet, fra skolebestyrelsen for Sankt Helene Skole, skolebestyrelsen og lokaludvalget for Gribskolen, MED- udvalget (lokaludvalget) på Gilbjerskolen, lokaludvalget for Nordstjerneskolen, Gribskov Lærerkreds, bestyrelsen for Produktionsskolen og lokaludvalget for Gribskov Uddannelsescenter).

Alle høringssvar giver udtryk for, at det er vigtigt at have fokus på unge og arbejde med de unges uddannelsesparathed og uddannelsesvalg. Reduktion i tildeling til Ungdommens Uddannelsesvejledning vækker en række bekymringer. Høringssvarene peger bl.a. på, at :

• Reduktion i tildeling kan medføre en forringelse i vejledningsindsatsen, som kan gå ud over de unge, som vurderes at være uddannelsesparate, men har brug for hjælp og vejledning for reelt at komme i gang med en ungdomsuddannelse.
• Ungdomsuddannelser udgør et kompleks område, og grundet denne kompleksitet kan selv fagligt stærke og uddannelsesparate unge have behov for vejledning for at vælge den rette uddannelse.
• Lærerne giver udtryk for behov for tæt samarbejde og samspil med vejledere både i forhold til at arbejde med uddannelsesvejledning og vurdering af uddannelsesparathed.
• Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder ikke alene med vejledning, men også med koordinering og opfølgning på indsatser i forhold til unge mellem 15 - 17 år, og det er vigtigt at der er ressourcer til dette arbejde.
• Kombinationen af viden om unge og og viden om ungdomsuddannelser, som Ungdomens Uddannelsesvejledning besidder, er vigtig for at udvikle lokale indsatser, der matcher målgruppens behov, men det kræver ressourcer at kunne indgå i udviklingsarbejde.
• Det er svært at gennemskue konsekvenser af henholdsvis reduktion i tildeling eller tilførelse af midler til Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Scenarie 1A
Scenarie 1A anbefales af Handicaprådet, skolebestyrelsen for Sankt Helene Skole, MED-udvalget på Gilbjergskolen og Gribskov Lærerkreds. Anbefalingerne begrundes med, at indsatsen over for de yngste betyder, at indsatsen er tidlig, finder sted inden problemer vokser sig store. Forventningen er, at denne indsats vil kunne have den største effekt.

Scenarie 1 eller 1A
Lokaleudvalget for Nordstjerneskolen peger på scenarie 1 eller 1a, med den begrundelse, at det er vigtigt med fokus på de 15-25 årige. Lokaludvalg i Gribskov Uddannelsescenter peger på scenrier 1 og/eller 1A, som begge, ifølge høringssvaret, giver mulighed for at løfte mere end alene de lovpligtige opgaver og giver ressourcesikkerhed for at kunne løfte de lovpligtige opgaver


Skolebestyrelsen og lokaludvalget for Gribskolen samt bestyrelsen for Gribskov Produktionsskole har valgt ikke at pege på et konkret scenarie i deres høringssvar.

Alle høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilag 2.

Administrationens anbefaling
Både data om unge og uddannelse i Gribskov Kommune og de modtagene høringssvar peger på, at der er et behov for at arbejde med unge i forhold til deres uddannelsesparathed, uddannelsesvalg og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Noget af dette arbejde handler om de unges faglige resultater og skriver sig derfor ind i realiseringen af læringsreformen og reformens fokus på elevernes faglige progression og faglige resultater i skolen. Som et element i dette arbejde er der med budgetaftalen besluttet at oprette Gribskov Akademi for unge på de ældste klassetrin, der har behov for et fagligt løft. Hvilke andre indsatser der bedst understøtter de unge i forhold til at komme i gang og gennemføre en ungdomsuddannelse - vejledning eller andre indsatser - er ikke entydig. Den økonomiske situation taget i betragtning anbefaler administrationen følgende:

• At bevilling til Ungdommens Uddannelsesvejledning reduceres svarende til reduktion i DUT midler (scenarie 2).
• At fokus på at finde frem til og udvikle en god sammensætning af indsatser for unge fra 15 til 25 år indgår i en helhedsorienteret analyse af ungeområdet, som finder sted i 2015 som led i arbejdet med programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge.
• At man inden for vejledningsindsatsen arbejder med at fremme de unges kendskab til og anvendelse af elektroniske vejledningsværktøjer.

Denne anbefaling skal ses i lyset af, at der i 2015 inden for rammerne af programmet Produktiv Velfærd, projekt Unge vil foregå en analyse og strategisk udviklingsarbejde i forhold til det samlede ungeområde.

Lovgrundlag

LBK nr. 995 af 12/09/2014 (Vejledningsloven) kapitel 1, 1 b, 1 c, 2 og 2 a.

Økonomi
Bevilling til vejledning og til særlige forløb til ikke-uddannelsesparate unge i 2014 blev fastholdt frem til 31.12.14 ved at reducerede DUT-midler blev finansieret inden for delrammen Unge og Uddannelse. Løsningen fortsætter indtil beslutningen i denne sag træder i kraft.

Finansiering af scenarier 1 og 1A foreslået i høringsmaterialet bygger på, at reduktion i DUT midler erstattes af finansiering via programpengene, en pulje til økonomisk prioritering af drift og projekter på ungeområdet, inden for delrammen Unge og Uddannelse.

Administrationen kan ikke længere pege på denne finansiering, da disse midler indgår i andre besparelser på området. Hvis udvalget vælger at opretholde et højere niveau for Ungdommens Uddannelsesvejledning end fastlagt i reformen vil finansiering skulle findes uden for ungeområdet, men inden for Børneudvalgets egen ramme.


Miljøforhold
-

Høring

Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) var sendt i høring hos MED-organisationen, skolebestyrelser, Handicaprådet, lokale private og frie grundskoler samt ungdomsuddannelser i lokalområdet. Høringsfrist var den 15. december 2014. Der blev modtaget 8 høringssvar jf. sagsfremstilling.


Bilag

Bilag 1: Scenarier for ændringer i Ungdommens Uddannelsesvejledning Dokumentnr. 2014/11774 03
Bilag 2: BILAG Høringssvar Dokumentnr. 2014/11774 042


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at give anbefalinger til Børneudvalgets behandling af sagen.

Beslutning
1. Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Børneudvalget arbejder videre med scenarie 2, og at arbejdet skal ses i sammenhæng med indsatsen på det samlede ungeområde. Det anbefales endvidere, at administrationen arbejder med at nytænke uddannelses- og erhvervsvejledningsindsatsen, evt. gennem afholdelse af en uddannelsesmesse i kommunen.

Fraværende:
Lone Birgit Halskov Møller
Michael Hemming Nielsen





Efterretningssager

4. Brugerundersøgelse i Center for Arbejdsmarked
15.21G00 - 2014/46664

Sagsfremstilling

Sagen forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på orientering omkring resultatet af gennemført brugerundersøgelse i Center for Arbejdsmarked

Center for Arbejdsmarked (CA) gennemførte i første halvdel af november 2014 en brugerundersøgelse blandt 274 borgere, der havde personlig kontakt til personale fra centret.

Undersøgelsen er gennemført som et led i det fokus som CA har på den mundtlige kommunikation med borgerne. Formålet var således, at få en vurdering af den service der leveres når en borger har personlig kontakt til personale fra CA og der igennem kunne iværksætte eventuelle korrigerende handlinger til sikring af et tilfredsstillende serviceniveau.

Undersøgelsens resultat:

• Hvor længe ventede du, før du kom til at tale med det relevante personale? - Hertil svarer:

• Oplevede du, at personalet brugte ord og fagudtryk, du ikke forstod? - Hertil svarer:

• Oplevede du at du blev mødt med imødekommenhed og respekt fra personalet ? - Hertil svarer:

• Forstod du hvad næste skridt er i forhold til din henvendelse ? - Hertil svarer:

• Er du generelt tilfreds med den service du modtog i Center for Arbejdsmarked - Hertil svarer:

• Er du generelt tilfreds med de fysiske rammer ? - Hertil svarer:

Konklusion:
I samtlige spørgsmål svarer 75% eller mere positivt/meget positivt og samtidig er det under 10% der svarer negativt/meget negativt. Der er endvidere ikke nogle afdelinger i centeret der skiller sig mærkbart ud i forhold til andre afdelinger.

Administrationen vurderer, at resultatet af undersøgelsen må betegnes som positiv og tilfredsstillende.

Ambitionen er fortsat at fastholde og videreudvikle kvaliteten i servicen. Derfor vil centeret fremadrettet gennemføre en lignende undersøgelse årligt.

Undersøgelsen viser endvidere, at der er særligt 2 områder hvor der ønskes forbedringer;

1. Ønske om bedre modtagelses- og ventefaciliteter på Bymosevej 4 (Jobbutikken)
2. Ønske om bedre parkeringsforhold ved Bymosevej 4.

Følgende er iværksat i forhold disse to områder:

Ad 1.
Jobbutikken er ombygget i december 2014 således faciliteterne til samtaler med borgerne, ventefaciliteter og mulighed for selvbetjening er øget. Ombygningen forventes endelig færdiggjort i februar 2015.

Ad 2.
Der arbejdes løbende med at optimere anvendelse af P- pladserne, således at borgerne får lettere adgang til parkering i umiddelbar nærhed af indgangen til CA.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orientering til efterretning


Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende:
Lone Birgit Halskov Møller
Michael Hemming Nielsen




5. Dialogmøder med de faglige organisationer i 2015.
15.20A00 - 2014/29794

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde d.5.11.2014 følgende til sikring af den fremtidige lokale dialog med de faglige organisationer:

1. At der holdes halvårlige møder med arbejdsmarkedets parter
2. At der etableres tættere samarbejde med A-kasserne med faste mødefrekvenser for ledelsen og medarbejdere på tværs af jobcenter og A-kasser.
3. At det nuværende LBR ophører med sit virke fra 1.1.2015, men før ophør inddrages i en dialog om yderligere inspiration til den fremtidige lokale dialog med de faglige organisationer

Administrationen har efter aftale med Arbejdsmarkedsudvalgets formand og næstformand valgt nedenstående datoer for de halvårlige møder med de faglige organisationer:

25. marts 2015 og 21. oktober 2015.

Administrationen arbejder videre med at etablere et tættere samarbejde med A-kasserne


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. BEK nr. 1564 af 23/12/2014
LOV om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. LOV nr. 1482 af 23/12/2014


Økonomi
-


Miljøforhold
-


Høring
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Tiltrådt, idet der findes ny dato for møde planlagt 25.marts 2015.

Fraværende:
Lone Birgit Halskov Møller
Michael Hemming Nielsen






Mødet startet:
07:05 AM

Mødet hævet:
08:20 AM