Ældrerådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
24 Flextur - forslag nye takster
25 Kvalitetsstandard og evaluering af Styrk Hverdagen, §83a
26 Kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet november 2015
27 Mødeplan 1. halvår 2016


Efterretningssager
28 Afrapportering af kommunale tilsyn 2015.

Medlemmer:

Torben Møgelhøj

Else Hjortkilde

Inger Lymark

Birthe Bille Hansen

Leif Dræbye

Claus Sætter-Lassen

Annelise Torne Zinck

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:
Inger Lymark

Meddelelser:



Åbne

24. Flextur - forslag nye takster
13.05G00 - 2015/15751

Sagsfremstilling
Ældrerådet behandler sagen for at give høringssvar.

Baggrund
Udgifterne til flextur er stigende og i 2015 forventes er merforbrug i Gribskov Kommune på 300.000 kr i forhold til de budgetterede 1,2 mio.
Gribskov Kommune er ikke ene om denne udvikling og Movia har derfor sendt et forslag til beslutning i kommunerne, hvor der er mulighed for at begrænse de voksende udgifter ved at øge brugerbetalingen.
Flexturs passagertallet har de seneste år været stigende i alle kommuner og Movias passagerprognoser for 2016 forudser en generel stigning på 65%, hvorefter den forventes at stagnere.

Takstændringers betydning
I Gribskov har vi ind til videre kørt med såkaldt kommunetakst; dvs en startudgift op 24 kr incl. 10 km og 6 kr pr km derudover for ture, inden for kommunen. Ture uden for kommunen har haft en startudgift på 36 kr incl. 10 km og 6 kr pr km derudover
Det foreslås nu ændret til 36 kr for alle typer ture fra 17. januar 2016.

Der bliver fremadrettet altså ikke forskel på om man kører inden for eller uden for kommunegrænsen og forslaget vil derfor berøre de 93% af Gribskovs flextursbrugere, der kun kører inden for kommunegrænsen.

Hvis forslaget vedtages, vil kommunens udgifter til Flextur i 2016 kunne holdes på ca 1,3 mio. Movias prognoser tyder på, at passagertallet stagnere på 2016 niveau.

Hvis man bevarer nuværende starttakst på 24 kr forventes udgifterne til flextur at stige til 1,5 mio i 2016.

Hvad gør andre kommuner
Der findes ingen samlet oversigt over hvilken takst den enkelte kommune vælger.
Udgifterne til flextur belaster de enkelte kommuners budget i forskellig grad og
ønskerne til udviklingen er derfor også forskellig.
I Halsnæs ønskes kommunetaksten fastholdt mens Hillerød, Herlev, Næstved og
Lolland gennemfører forsøg med at begrænse brugen af Flextur i byområderne.
I Vordingborg ønsker man at øge brugerbetaling yderligere for at dæmme op for de
voksende udgifter.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at taktsten for flextur forhøjes fra 24 til 36 kr mhp. at sikre, at driften kan holdes indenfor eksisterende budget.

Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi

Flextur, Gribskov
	Passagerer antal	Tilskudsbehov (1.000 kr.)
Estimat 2016 grundtakst 36 kr	8.887	1.296
Estimat 2016 kommunetakst 24 kr	9.680	1.515

Movia estimerer, at Flextursordningen bliver mindre attraktiv og dermed at antallet af
passagerer falder, hvis prisen hæves.

Budgettet til Flextur er i 2015 på 1,2 mio og det forventes at blive overskredet med ca 300.000 kr.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at:

1. afgive høringssvar

Beslutning
Ældrerådet gør opmærksom på , at flexturordningen blev oprettet for at betjene områder, hvor busruter var blevet sparet væk. Derfor er det vigtigt at fastholde ordningen samt at fastholde den nuværende starttakst på 24 kr., således at en endnu større del af ældregruppen kan benytte denne kollektive transportform.
Dette er i overensstemmelse med den af byrådet fastsatte ældrepolitik.




25. Kvalitetsstandard og evaluering af Styrk Hverdagen, §83a
29.00G00 - 2015/03755

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Ældrerådet med henblik på høring af kvalitetsstandard og evaluering af Styrk Hverdagen §83a.

Baggrund
Regeringen vedtog den 1. januar 2015 en ny lovgivning §83a, som indebærer, at personer med nedsat funktionsevne skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at funktionsevnen herigennem kan forbedres og behovet for hjemmehjælp dermed nedsættes. Målgruppen er således både borgere, der kan blive heltselvhjulpne og borgere, der kan blive delvist selvhjulpne.

Centralt i lovforslaget er den ny §83a, som forpligter kommunalbestyrelsen til, forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp, at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede i februar 2015 at igangsætte et pilotprojekt kaldet Styrk Hverdagen, som skulle udvikle og implementere en ny organisering for rehabiliteringsforløbene med afsæt i lovgivningens §83a.

I denne sag fremlægges de foreløbige erfaringer med projektet samt den nye kvalitetsstandard for §83a. Uddybende erfaringer fra projektet samt kvalitetsstandarden findes i bilag.

Kort om projektet
Vi ved, at det kan have stor betydning for livskvaliteten, at kunne klare daglige gøremål selv. At kunne købe ind på egen hånd, gå i bad og gøre rent, når man ønsker det, giver uafhængighed og frihed. Det opdager man først, hvis man pludselig får svært ved at klare hverdagens gøremål selv.

Styrk Hverdagen handler om, at borgere kan komme til at klare sig selv helt eller delvist igen, hvis de får den rette støtte og træning og selv gør en aktiv indsats. Styrk Hverdagen bestå af et team af fagpersoner, som tilrettelægger et individuelt forløb for borgerne. Sammen lægger de en plan for, hvordan borgeren kan komme til at klare sig selv bedre i hverdagen.

Styrk Hverdagen har kørt som pilotprojektet i perioden 1. april til 1. oktober 2015. Udviklingen, implementeringen og evalueringen af Styrk Hverdagen er sket i et samarbejde mellem Genoptræning Gribskov (Aleris), hovedleverandøren af hjemmeplejen (Attendo) og Center for Social og Sundhed.

Styrk Hverdagen-teamet har i perioden håndteret alle borgere, der har modtaget et forløb i Styrk Hverdagen. Teamet består af terapeuter fra Genoptræning Gribskov og plejepersonale fra Attendo.

Et ideelt borgerforløb tager udgangspunkt i borgerens motivation, hvor borgeren opstiller konkrete mål. Teamets ergo- og fysioterapeuter laver løbende screening og test af borgernes fysiske og selvvurderede formåen. Forløbet tager maksimalt 8 uger. Det tilrettelægges tværfagligt og individuelt for hver borger. Borgerne møder plejepersonale og terapeuter enten hver for sig eller sammen.

Da forløbene er individuelt tilrettelagt, er indholdet forskelligt fra borger til borger. Et forløb kan eksempelvis dreje sig om at genoptræne funktioner, som borgeren har tabt. Det kan eksempelvis være gangfunktionen. Det kan også handle om at genindlære færdigheder, så en borger fx kan komme til at smøre sin frokost og vaske op igen. Forløbene kan også dreje sig om at styrke mestringsevnen og tilpasse faktorer i omgivelserne. Her kan der eksempelvis være tale om en borger, der benytter en badebæk og andre hjælpemider til selv at kunne gå i bad. I evalueringsrapporten findes der eksempler på konkrete borgerforløb.

Hovedpointer fra evalueringen
Evalueringsrapporten er lavet på baggrund af 5 interviews med borgere, interviews med 2 visitatorer samt interviews med rehabiliteringsteamet og lederne af dette team. Derudover er der indsamlet data fra borgernes journaler samt fra de to test-redskaber, DigiRehab og COPM, som er benyttet i projektet. COPM er en test, der benyttes til at vurdere borgernes selvvurderet formåen. DigiRehab er et testredskab, som benyttes til at vurdere borgernes fysiske formåen og borgernes behov for hjælp.

Det kvantitative datagrundlag, som evalueringen er foretaget på baggrund af, er desværre mindre end forventet. Dette skyldes bl.a., at det har taget tid for visitatorer og terapeuter at vende sig til det nye setup. Gruppen af nyvisiterede til et Styrk Hverdagen-forløb var i starten sparsomt, men er vokset gennem projektet. Fremadrettet vil alle relevante data vedr. de deltagende borgere blive registreret, således at datagrundlaget for eventuelle fremtidige evalueringer vil være større og mere komplet.

Registreringen i borgertestene i DigiRehab og COPM er desværre heller ikke gennemført fuldt tilfredsstillende. Flere borgere er screenet første gang, men der er ikke blevet fulgt op med 2. og 3. gangs screeningen. Derudover er træningsprogrammerne i DigiRehab heller ikke benyttet fuldt ud.

Styrk-Hverdagen teamet har således ikke benyttet værktøjerne så systematik som planlagt. Det skyldes bl.a., at teamet har haft udfordringer med at vænne sig til nye teknologier og arbejdsgange, samt et øget tidsforbrug hertil. Derudover har det været terapeuternes vurdering, at testene ikke var egnet til alle borgere, og at flere borgere ikke var i stand til at få gennemført en test. Samlet set kan man sige, at man har undervurderet den tid, det tager, at implementere et så relativt ambitiøst projekt.

De tal, der fremkommer herunder, er derfor svært sammenlignelige, da de kommer fra forskellige kilder.

På trods af dette kan der ses nogle mønster og tendenser, som administrationen mener, kan pege frem mod endnu bedre resultater på sigt.

Borgerne
Der er overordnet benyttet to typer af forløb:

1. Et ”let” forløb for borgere, der kun modtager praktisk hjælp
2. Et "kompleks" forløb for borgere, der modtager flere ydelser inden for personlig pleje evt. sammen med praktisk hjælp.

I alt har 74 borgere afsluttet et Styrk Hverdagen-forløb i perioden fra 1. april 2015 til 1. oktober 2015. Tabellen viser, hvor mange borgere der er blev helt og delvist selvhjulpne ud af de 74 afsluttede borgere.

	Afsluttede borgere	Selvhjulpne	Delvist selvhjulpne	Anden årsag
Antal borger	74	15	42	17

Testredskaber
Der er benyttet to typer testredskaber i forløbene, COPM og DigiRehab. Testene er yderligere beskrevet i rapporten.

Denne tabel viser resultatet for testredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som siger noget om borgernes selvvurderede formåen.

	Borgere inkluderet	Borgere med gennemført test
COPM	12	12

COPM blev benyttet ved 12 af de afsluttede borgere. Af dem oplevede 9 ud af 12 (75 %) klinisk signifikant fremgang ift. udførelse og 10 ud af 12 (83 %) klinisk signifikant fremgang ift. tilfredshed med udførelse. I de tilfælde, hvor COPM blev benyttet, var der således meget positive resultater.

Testredskabet DigRehab
Systemet DigiRehab fortæller om borgernes fysiske funktionsniveau og fysiske formåen. Figuren herunder viser, at der i alt var 30 borgere, der gemmeførte testen mere end to gange. Over halvdelen af disse forbedrede deres fysiske formåen gennem forløbet.

	Borgere screenet	Borgere med gennemført test	Forbedret fysisk formåen	Reduceret behov for hjælp
DigiRehab	63	30	19	13

Ud over ovenstående tal kan DigiRehab-systemet fortælle, at de 5 borgere, der har reduceret behovet for hjælp mest (69.5%), har trænet 9.4 gange i gennemsnit - eller 3 gange så meget som dem, der ingen effekt har haft af træningen. Dette er en interessant pointe at tage med i det videre arbejde.

Organiseringen
Visitatorer og Styrk Hverdagen-teamet peger alle på, at den tværfaglige organisering med et tæt systematisk samarbejde mellem Aleris, som varetager den koordinerende og terapeutiske del, og Attendo, som står for den rehabiliterende pleje, opleves væsentligt mere effektfuld end den tidligere organisering omkring hverdagsrehabilitering. De ugentlige koordinerende møder og det tættere kendskab til hinanden er således en styrke.

Det er dog administrationens opfattelse, at organiseringen skal styrkes yderligere. Rapporten peger på flere områder, herunder

• Kommunikationen med borgerne kan optimeres. Primært ift opstart og afslutning
• Samarbejdet mellem visitation og team ift faglig sparring, målsætninger og dokumentation kan optimeres
• Styrk Hverdagen teamet kan med fordel udbygges med yderligere kompetencer. Eksempelvis indenfor demens, socialpædagogik, ernæring og sygepleje
• Hjælpemidler bør benyttes yderligere ifm rehabiliteringsopgaven
• Den rehabiliterende tilgang i plejen i aftentimerne skal optimeres yderligere
• Fællesbesøgene mellem plejepersonale, terapeut og borger skal i højere grad benyttes
• BM Pleje bør indgå i samarbejdet i teamet i det videre arbejde
• Det nuværende økonomiske setup fortsættes som i pilotprojektet

Hovedpointer fra Kvalitetsstandarden
Administrationen har udarbejdet en kvalitetsstandard på baggrund af erfaringerne med §83a. Kvalitetsstandarden ligger i billaget. Indholdet er beskrevet overordnet herunder.

Forløbet tilbydes samme borgergruppe, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens §83. Der er tale om borgere, som vurderes at have funktionsniveau 3 og 4 fra Fællessprog II ift. følgende områder: Daglig husførelse, indkøb, komme omkring og personlig hygiejne, og som vurderes at kunne forbedre funktionsniveauet.

Tildelingen knytter sig til følgende borgergrupper:

1. borgere, der første gang ansøger om hjælp til praktisk hjælp efter § 83
2. borgere, der første gang ansøger om hjælp til personlig pleje efter § 83
3. borgere, der i forvejen modtager praktisk hjælp efter §83 og nu søger om personlig pleje eller omvendt
4. borgere, der allerede modtager praktisk hjælp eller personlig pleje efter §83.
5. borgere, med tidsbegrænset bevægerestriktioner efter skade eller operation

Derudover kan borgere med behov for yderligere afdækning af funktionsniveau tilbydes et kortere forløb (1-2 gange).

Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde genoptræning af kropslige funktioner, genindlæring af forringede færdigheder, styrkelse af mestringsevnen og tilpasning af faktorer i omgivelser eksempelvis via hjælpemidler.

Anbefalinger
Forlængelse af pilotprojekt
Administrationen vurderer, at der er behov for yderligere erfaringer og systematiserede data, før en endelig beslutning om strukturen for Styrk Hverdagen kan tages. Der er flere forhold i den indsamlede data, der tyder på et potentiale for indsatsen. Det ser vi bl.a. blandt de borgere, der har trænet mest, som er gået væsentlig frem i fysisk formåen. Men der er behov for yderligere viden og systematisk opsamling af data, der kan skabe et større datagrundlag til udvikling af en dokumentationsmodel, der mere præcist vil kunne pege på effekten af de forskellige borgerforløb. herunder at benytte passende test- og screeningsredskaber mere systematisk.

Det anbefales derfor at forlænge pilotprojektet med et halvt år.

Bygge videre på nuværende organisering
Overordnet er oplevelsen fra både visitationen og teamet i Styrk Hverdagen, at organisering og setup har et stort potentiale. Det opleves således, at der er et velfungerende tværfagligt samarbejde, men også at dette kan blive endnu bedre. Fordelene er bl.a., at Styrk Hverdagen har ét dedikeret team med ansvaret for rehabiliteringsforløbene, som systematisk samarbejder om at integrere plejen og træningen ved borgerne. Administrationen anbefaler derfor en fastholdelse af de organisatoriske rammer, der fremadrettet har et øget fokus på ovenstående anbefalinger omkring organisering.

Det anbefales således at bygge videre på nuværende organisering.

Anbefaling ift. kvalitetsstandarder
Det anbefales, at pilotprojektet tager udgangspunkt i vedlagte kvalitetsstandard, som justeres i forbindelse med endelig evaluering i juni 2016. Samtidig udgår kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering, som nu er overflødig, da alle borgere med et udviklingspotentiale nu tilbydes et Styrk Hverdagen forløb i stedet.


Lovgrundlag
Serviceloven LBK nr 150 af 16/02/2015 § 83a

Økonomi
-

Bilag
SSU 25.11.2015: Evaluering Styrk Hverdagen (dok. nr. 2015/03755 002)

SSU 25.11.2015: Kvalitetsstandard Styrk Hverdagen (dok. nr. 2015/03755 033)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at afgive bemærkninger til administrationens indstilling til Social- og Sundhedsudvalget om at:

1. tage evalueringen af Styrk Hverdagen til efterretning.
2. tiltræde en forlængelse af pilotprojektet med et halvt år
3. tiltræde, at der bygges videre på nuværende organisering
4. tiltræde kvalitetsstandarden for Styrk Hverdagen
   
   Beslutning
5. Ældrerådet tager evalueringen af Styrk Hverdagen til efterretning.
6. Ældrerådet tiltræder en forlængelse af pilotprojektet med et halvt år.
7. Ældrerådet tiltræder, at der bygges videre på nuværende organisering.
8. Ældrerådet kan tiltræde kvalitetsstandarden for Styrk Hverdagen under forudsætning af, at der i kvalitetsstandarden tilføjes, at såfremt de personer, som tilbydes Styrk Hverdagen ikke er i stand til eller ønsker at deltage, så skal de tilbydes almindelig hjælp.

26. Kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet november 2015
29.00G00 - 2014/49843

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges Ældrerådet en kvalitetsopfølgning på Social- og Sundhedsområdet til orientering.

Social- og Sundhedsudvalget modtager kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport to gange årligt i henholdsvis 2. og 4. kvartal.
Social- og Sundhedsudvalget fik på på deres møde den 3. juni 2015 forelagt den første samlede Kvalitetsrapport, efter at de nye kontrakter på social- og sundhedsområdet trådte i kraft 1. maj og 1. juni 2014.

Kvalitetsrapporten for november 2015 er vedlagt som bilag.

Baggrund
Kvalitetsopfølgningen er udarbejdet for at følge op på gældende kontrakter og belyse kvaliteten af såvel myndighedens som leverandørernes indsats på sundhed- og ældreområdet. Derudover omfatter rapporteringen også det sociale tilbudsområde og Socialtilsynet. Kvalitetsopfølgningen skal skabe overblik over status og udvikling på en række centrale kvalitetsparametre, som dels er beskrevet i kontrakter og dels fremgår af lovgivning.

Kvalitetsrapport
Den vedlagte Kvalitetsrapport indeholder følgende elementer;

• Resultater af tilsyn på ældre- og sundhedsområdet
• Resultater af tilsyn på det sociale område
• Opfølgning vedr. klager, herunder klagestatistik
• Opfølgning vedr. magtanvendelse
• Opfølgning vedr. utilsigtede hændelser (UTH)
• Mængde og økonomi, herunder belægningsprocenter på plejecentre og udviklingen i antal borgere indenfor specifikke områder.
• Regionens ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Kvalitetsopfølgning er i rapporten bredt defineret som afrapportering af såvel resultater af tilsyn, klager, magtanvendelse, utilsigtede hændelser, kontraktkrav og betingelser og i øvrigt effektstyrings-, mængde- og økonomidata. Disse data anvendes til at belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på både social og sundhedsområdet.

Rapporten indeholder som udgangspunkt data for en 5-årig periode, hvilket gør det muligt at følge en konkret udvikling på de enkelte områder. Der er dog områder, hvor det ikke har været muligt at trække data 5 år tilbage.

De væsentlige resultater fra kvalitetsrapporten er listet herunder:

1. Embedslægens tilsyn på plejecentre: Set over 5 år synes der at være en klar tendens til, at det sundhedsfaglige niveau, herunder dokumentation og vejledninger, er klart forbedret over tid. Det eneste tilsyn der er rapporteret i 2015 går den forkerte, men dette ændrer ikke det overordnede billede af at tilsynsresultaterne samlet set går i den rigtige retning.
2. Kommunalt tilsyn dataene er ikke sammenlignelige mellem årene. Der synes dog ikke at være nogen klar udviklingstendens. Et center har fået dårligere tilsynsresultater, et andet bedre, medens de resterende har nogenlunde uændrede resultater. Dog er der fremdrift i faglige kompetencer, og i udførelsen af den aktiverende tilgang på centrene.
   Med hensyn til hjemmepleje og hjemmesygepleje, har de leverandører der kun leverer praktisk hjælp fået tilfredsstillende tilsynsrapporter, medens de to leverandører der både leverer praktisk hjælp, personlig pleje, og sygepleje har modtager rapporterer der beskriver en del og eller væsentlige mangler.
3. Det driftsorienterede tilsyn med sociale tilbud afdækker at alle tilbud pånær 2, opfylder kvalitetskravene i middel grad eller der over. To tilbud ligger under middel grad. Kobbelhusene Gydevej er under skærpet tilsyn.
4. Klager over leverandører af hjemmepleje og hjemmesygeplejen: I 2014 var der 8 klager, mens der til og med november 2015 er indkommet 14 klager. Stigningen i klager i 2014 og 2015 skal ses i sammenhæng med ændringen af leverandører i forbindelse med opstart af nye kontrakter.
5. Magtanvendelse. 2015 er det første år der afrapporter m.h.t. magtanvendelse. Det er derfor ikke muligt at udtale sig om udviklingen.
6. Utilsigtede hændelser: Siden rapporteringen startede, har der været en støt stigning i antallet af rapporterede hændelser - fra 456 hændelser i 2013 til 570 hændelser i de tre første kvartaler af 2015. Dette opfattes positivt og som et tegn på, at der er fokus på arbejdet med de utilsigtede hændelser og patientsikkerheden.
7. Belægningsprocent på centre: Belægningen på kommunens plejecentre er generelt høj. Den gennemsnitlige belægningsprocent på alle centre ligger i perioden januar - september mellem 90,0% og 100,0%.
8. Udviklingen i antallet af borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp: Har været relativt stabil over en længere periode. Pr. 1. maj 2015 lå tallet på 1.235 borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Til gengæld får flere borgere mere hjælp end tidligere
9. Særlige behov: Udgifterne til dækning af særlige behov steget betydeligt siden udbuddet. Der er tale om mere end en fordobling af udgifterne, hvor den samlede udgift i januar 2014 var kr. 313.000 kr. og i marts 2015 kr. 794.000 kr. Hovedårsagen hertil er at finde på socialområdet, idet visitationspraksis er ændret i forbindelse med implementering af nye kontrakter.
10. Ventedage (Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering). Gribskov Kommune lå i perioden januar til juni over gennemsnittet i regionen med hensyn til antal færdigbehandlede borgere som der betales for ventedage pr. 1.000 borgere i kommunen. Til gengæld lå kommunen under gennemsnittet m.h.t. det antal ventedage der betales for pr. 1.000 borgere i kommunen. Dette skyldes at Gribskov Kommune ligger meget lavt m.h.t. antallet af ventedage pr. færdigbehandlet patient. Gribskov kommune belaster således regionens senge relativt mindre med ventedage end regionens øvrige kommuner gør i gennemsnit.

Der arbejdes løbende med opfølgning og udvikling på ovenstående punkter frem mod næste kvalitetsafrapportering.

Social- og Sundhedsudvalget vil modtage næste kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport i 2. kvartal. 2016.


Lovgrundlag

Sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014 §198 (Patientsikkerhed)
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 især § 219 (Pligten til at udføre tilsyn)
Lov om social service, LBK nr 1023 af 23/09/2014 især §§ 148a, 151 og 151c (Social tilsyn)
Lov om social tilsyn, LOV nr 608 af 12/06/2013 især § 4


Økonomi
-

Bilag
SSU 25.11.2015: Kvalitetsrapport november 2015 (dok. nr. 2014/49843 004)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.


Beslutning
Ældrerådet tager kvalitetsopfølgningen til efterretning, idet Ældrerådet anser det for et godt værktøj under den forudsætning, at man når frem til de rigtige konklusioner.

Ældrerådet finder, at der er uoverensstemmelse mellem sagsfremstillingen omkring ventedage og rapporten.




27. Mødeplan 1. halvår 2016
27.69.40G00 - 2015/36107

Sagsfremstilling
Ældrerådet anmodes om at fastsætte sin mødeplan for 2016. Det foreslås, at møderne lægges på mandage 10 dage før Social- og Sundhedsudvalgets ordinære møder, som det hidtil har været praksis.

Der er på ved sagens forelæggelse alene fastlagt datoer for Social- og Sundhedsudvalgets møder for 1. havlår 2016, hvorfor Ældrerådets møder ligeledes alene foreslås fastlagt for 1. halvår 2016.

Lovgrundlag
LBK nr. 1052 af 08/09/2015 om retssikkerhedsloven § 30

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at

1. Ældrerådet fastsætter en mødeplan for 1. halvår 2016 med udgangspunkt i administrationens forslag.
   
   Beslutning

Efterretningssager

28. Afrapportering af kommunale tilsyn 2015.
29.00G00 - 2015/31767

Sagsfremstilling
Ældrerådet får sagen til orientering forud for forelæggelse for Social- og Sundhedsudvalget mhp. Social og Sundhedsudvalgets behandling af sagen med henblik på at tage orienteringen om de kommunale tilsyn til efterretning og tiltræde administrationens opfølgning på de kommunale
tilsyn.

I perioden september - oktober 2015 er der gennemført uanmeldte tilsyn på alle plejecentre, det midlertidige center og hos samtlige leverandører af praktisk hjælp, personlig pleje og hjemmesygepleje til borgere i eget hjem udenfor plejecentrene i Gribskov Kommune.
For hvert tilsyn er der udarbejdet en tilsynsrapport, der beskriver, hvordan opgaverne varetages hos den enkelte leverandør.

I dette dagsordenspunkt præsenteres udvalget for de vurderinger og anbefalinger, der er beskrevet i rapporterne. Udvalget orienteres ligeledes om de tiltag, der er iværksat af administrationen på baggrund af tilsynene. Alle tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag.

Tilsynsrapporterne vedrørende plejecentrene har været i høring hos de specifikke Centerråd, mens Ældrerådet har haft alle rapporter til høring. Alle høringssvar fremgår under punktet "Høring".

Om det uanmeldte kommunale tilsyn
Tilsynet er en del af den kvalitets- og tilsynspolitik, som blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 22. februar 2012, og som fremgår af kommunens servicebeskrivelse på området.
Det uanmeldte tilsyn skal sikre, at den hjælp, den enkelte borger modtager, er i overensstemmelse med de ydelser, der er visiteret til efter de gældende standarder og lovgivning samt at borgerens aktuelle behov varetages. Herudover skal tilsynene bidrage til at skabe læring og udvikling hos den enkelte leverandør.

I 2015 er tilsynene gennemført af firmaet BDO Kommunernes Revision, der er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet.

Tilsynene på plejecentrene er gennemført som et helhedstilsyn, hvor der samlet set sker en afdækning af plejecentres arbejde med at skabe livskvalitet for beboerene, et indblik i forholdene hen over døgnet og en forståelse af arbejdet med den faglige dokumentation mv.

Tilsynet i hjemmeplejen er gennemført som at individorienteret tilsyn,hvor tilsynet på baggrund af temaer, mål og indikatorer i kvalitetsstandarder og den rehabiliterende og aktiverende tilgang undersøger eksempelvis dokumentation, døgnrytmeplan og medinddragelse af den enkelte borger.

Tilsynet på det midlertidige center er ligeledes gennemført som et individorienteret tilsyn.Tilsynet tager udgangspunkt i den enkelte borger og undersøger, hvordan de afgørelser, som er truffet om hjælp til den enkelte, omsættes til praksis.

Tilsynets vurdering
Tilsynene munder ud i de her præsenterede tilsynsrapporter, hvor tilsynets
samlede vurderinger og anbefalinger beskrives.

BDO har benyttet nedenstående skala til at give en samlet vurdering af de enkelte leverandører:

Samlet vurdering
I skemaet nedenfor ses en oversigt over det enkelte tilsyns samlede vurdering på baggrund af ovenstående skala.

	1.	2.	3.	4. .	5.
Bakkebo		2
Ellen Marie Hjemmet	1
Helsingegården				4
Skovsminde		2
Trongården		2
Udsigten		2
Toftebo		2
Attendo				4
BM Pleje				4
Estrids	1
Kits		2
Helt Rent		2

Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på tilsynet iværksætte forskellige initiativer,
herunder eventuel brug af påbudsprocedure, afhængigt af tilsynets anbefalinger til de
enkelte leverandører.

Det bemærkes om anvendelse af påbud, at det i kontrakterne mellem Gribskov Kommune og de enkelte plejecentre eller hjemmeplejeleverandører fremgår at påbud kan gives, hvis kommunen - ud over den konkrete afhjælpning (genoprettelse) - har behov for yderligere sikkerhed med hensyn til at en konstateret misligholdelse ikke udvikler/gentager sig. Det betyder med andre ord, at påbud kananvendes i de tilfælde, hvor kommunen har et behov for noget mere end den allerede iværksatte afhjælpning af selve den konstaterede fejl. Det kan være, hvis kommunen på trods af leverandørens konkrete handlinger og fejlretning stadig ikke er tryg ved, at den konstaterede fejl ikke udvikler sig yderligere, eller hvis kommunen bliver usikker på, om leverandøren kan løfte opgaven enten pga manglende faglige kompetencer eller manglende udfærdigelse og implementering af retningslinier og lign.

Det kontraktlige ophæng er således, at påbud først bringes i anvendelse, hvis kommunen har et konkret og påtrængede behov for at blive betrygget (få sikkerhed) ud over den konkrete afhjælpning, der allerede er iværksat, samt tiltag, der aftales og iværksættes for at undgå gentagelse af fejlene/hændelsen. Påbud skal således ikke nødvendigvis meddeles, straks en misligholdelse (fejl) forekommer, men kan afvente om afhjælpningstiltagene er tilstrækkelige, eller at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der medfører et behov for yderligere betryggelse af kommunen.

Administrationen har på denne baggrund vurderet, at der i forbindelse med modtagelse af de enkelte tilsynsrapporter ikke er grundlag for at meddele påbud til en eller flere leverandører, idet de enkelte leverandører i dialog med kommunen allerede har rettet op på de fejl og mangler, tilsynet har fundet, og idet administrationen ikke vurderer, at der er et behov for yderligere sikkerhed ud over den iværksatte afhjælpning og sikring mod gentagelser.

Nedenfor er kort beskrevet tilsynets konklusioner og anbefalinger, administrationens vurdering samt de tiltag, der måtte være iværksat på baggrund af tilsynet. De nærmere detaljer fremgår af de enkelte tilsynsrapporter.

Tilsyn på Bakkebo
Der har den 2. oktober 2015 været gennemført tilsyn på Bakkebo.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Bakkebo arbejder professionelt på at sikre høj standard af pleje og omsorg ud fra beboernes ønsker og behov.

Tilsynet anbefaler:

• at centret sikrer, at døgnrytmeplaner og handleplaner er ajourførte og fremstår handlevejledende og individuelt beskrevet samt indeholder en opdateret evaluering af problemstillingen.
• at centret har fokus på hygiejniske principper.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Bakkebos handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder ift., om ovenstående anbefalinger er implementeret.


Tilsyn på Ellen Marie Hjemmet
Der har den 10. september 2015 været gennemført tilsyn på Ellen Marie Hjemmet.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• ingen, få, eller mindre væsentlige mangler.

Beboerne får i høj grad den pleje og omsorg de har behov for, og medarbejderne har fokus på medinddragelse og forebyggelse af isolation og afmagt.

Tilsynet anbefaler:

• at centret får fokus på, at døgnrytmeplanerne skal være mere beskrivende og tage afsæt i den aktiverende tilgang
• at centret arbejder med yderligere medinddragelse af borgerens ressourcer omkring mad- og måltidssituationen.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten ikke giver anledning til yderligere opfølgning.

Tilsyn på Helsingegården
Der har den 8. september 2015 været gennemført tilsyn på Helsingegården.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

Tilsynet vurderer, at Helsingegården arbejder målrettet på at sikre beboerne den pleje og omsorg, de har behov for, ud fra individuelle hensyn til beboernes ønsker og vaner.

Tilsynet anbefaler:

• at centret har større fokus på faglig refleksion og sundhedsfaglig udvikling af de daglige plejeopgaver specielt i forhold til hygiejne og mad- og måltidssituationer
• at centret arbejder målrettet med at udvikle den sundhedsfaglige dokumentation
• at centret arbejder målrettet med kontaktpersonsrollen
• at beboernes mapper anbringes i aflåste skabe

Administrationens vurdering af tilsynet.
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på episoder vedr. hygiejne, den manglende faglige refleksion samt opbevaring af personfølsomme data. Det er områder, der samlet set give anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at der bliver iværksat tiltag, som kan rette op på tilsynets fund.
Center for Social og Sundhed har bedt Helsingegården om, at fremsende handleplan med henblik på at implementere tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op med dialogmøde og løbende status på handleplan, indtil ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn på Skovsminde
Der har den 9. september 2015 været gennemført tilsyn på Skovsminde plejecenter.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Skovsminde arbejder professionelt med at sikre den pleje og omsorg, som beboerne har
behov for, ud fra individuelle hensyn til beboernes ønsker og vaner. Derudover er den
sundhedsfaglige dokumentation meget tilfredsstillende.

Tilsynet anbefaler:

• at centret aftaler ibrugtagning af ændringsskemaer i forbindelse med Triage med Center for Social og Sundhed.
• at centret sætter fokus på medarbejdernes rolle omkring måltiderne.
• at centret arbejder målrettet med kontaktpersonsrollen.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Skovsmindes handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn på Trongården
Der har den 15. september 2015 været gennemført tilsyn på Trongården.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Beboerne får den pleje og omsorg, som de har behov for. Medarbejderne imødekommer
beboernes behov for omsorg og tryghed i hverdagen.

Tilsynet anbefaler:

• at centret fortsætter med initiativer til at højne kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats.
• at centret sikrer, at den sundhedsfaglige dokumentation er ajourført og er handlevejledende og individuel beskrevet for hele døgnet.
• at centret har større fokus på medarbejdernes rolle omkring måltidet herunder andre arbejdsgange ved morgenmaden.
• at centret undersøger, om alle nødkald besvares om natten.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
CSS følger op ved at indhente Trongårdens handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder, ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn på Udsigten
Der har den 14. september 2015 været gennemført tilsyn på Udsigten.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Beboerne får den pleje og omsorg, som de har behov for. Plejen lever op til beboernes
forventninger, og der tages individuelle hensyn til særlige ønsker og vaner i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen for beboerne.

Tilsynet anbefaler:

• at centret aftaler ibrugtagning af ændringsskemaer i forbindelse med Triage med Center for Social og Sundhed.
• at centret sikrer, at den sundhedsfaglige dokumentation er ajourført og er handlevejledende og individuel beskrevet med udgangspunkt i borgerens ressourcer.
• at centret bør have fokus på, at kommunikationen om natten også er respektfuld og anerkendende.

Administrationens vurdering af tilsynet.
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Udsigtens handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder, ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn hos Attendo
Der har den 21., 22., 23. og 24. september 2015 været gennemført tilsyn i Attendos
4 hjemmeplejegrupper.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at Attendo har

• en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

Vurderingen tager primært afsæt i mangler omkring medicinhåndteringen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er kompetente, fagligt kan redegøre for observationer og handlinger i forhold til medicinindtagelse, medicindosering og medicinadministration samt for observationer og overvejelser i forhold til den sundhedsfaglige indsats.
Tilsynet oplever, at medarbejderne er kompetente og har et stort kendskab til borgerne og den sundhedsfaglige indsats samt en god viden og indsigt i borgernes behov for pleje og omsorg.

Tilsynet anbefaler:

• at der iværksættes initiativer til at sikre korrekt håndtering, administration og dosering af borgerens medicin med særligt fokus på efterdosering, samt at Sundhedsstyrelsens gældende regler på området drøftes med medarbejderne.
• at der sikres bevidsthed om tilbagemeldingspligten.
• at kompetenceudvikle medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, så disse er handlevejledende og individuelt beskrevet for hele døgnet og med udgangspunkt i den aktiverende tilgang.
• at arbejde målrettet med implementering af Triage og rejse-sætte-sig test.
• at få sygeplejeinstrukser og delegation implementeret.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring medicinhåndtering og den manglende opmærksomhed på tilbagemeldingspligten. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og angler ikke gentager sig fremadrettet.

Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Attendos handleplan på implementering af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op med dialogmøde og løbende status på handleplan indtil ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn hos BM Pleje
Der har den 14. oktober 2015 været gennemført tilsyn hos BM Pleje.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at BM Pleje har

• en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

Vurderingen tager primært afsæt i mangler omkring medicinhåndteringen.
Tilsynet vurderer, at medarbejderne er kompetente, fagligt kan redegøre for observationer og handlinger i forhold til medicinindtagelse, medicindosering og medicinadministration samt for observationer og overvejelser i forhold til den sundhedsfaglige indsats.
Tilsynet oplever, at medarbejderne er kompetente og har et stort kendskab til borgerne og den sundhedsfaglige indsats samt en god viden og indsigt i borgernes behov for pleje og omsorg.

Tilsynet anbefaler:

• at der iværksættes initiativer til at sikre korrekt håndtering, administration og dosering af borgerens medicin, og at Sundhedsstyrelsens gældende regler på området drøftes med medarbejderne.
• at der sikres bevidsthed om tilbagemeldingspligten.
• at kompetenceudvikle medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, så disse er handlevejledende og individuelt beskrevet for hele døgnet og med udgangspunkt i den aktiverende tilgang.
• at sætte fokus på formålet med handleplaner og udarbejdelsen, så de opleves anvendelige og brugbare.
• 
  Administrationens vurdering af tilsynet:
  Center for Social og Sundhed vurderer, at den aktuelle tilsynsrapport beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring medicinhåndtering og den manglende opmærksomhed på tilbagemeldingspligten. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de fundne fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.
  
  Center for Social og Sundhed er opmærksom på, at tilsynet er implementeret midt i en
  overtagelsesfase, hvor BM Pleje overtog mange nye borger fra en tidligere leverandør. Derudover er der i juli 2015 gennemført opfølgende tilsyn, hvor der ikke blev påvist fejl. Center for Social og Sundhed blev dermed betrygget i, at BM Pleje havde rettet på tidligere fejl og mangler.
  
  Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente BM Plejes handleplan på implementering af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op med dialogmøde og løbende status på handleplan, indtil ovenstående anbefalinger er implementeret.
  
  Tilsyn hos Estrids Pleje og Hjemmeservice
  Der har den 06. oktober 2015 været gennemført tilsyn hos Estrids Pleje og Hjemmeservice.
  
  Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
  • ingen, få eller mindre væsentlige mangler.
  
  Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og borgerens tilstand, og der arbejdes meget bevidst med at inddrage borgerens ressourcer i hjælpen.
  Desuden arbejdes der målrettet med tidlig opsporing og forebyggelse via triage og rejse-sætte-sig test.
  
  Tilsynet anbefaler:
  • Tilsynet har ingen anbefalinger.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet.
  Center for Social og Sundhed vurderer ikke, at tilsynsrapporten giver anledning til yderligere opfølgning.
  
  Tilsyn hos Kits Servicekompagni
  Der har den 18. oktober 2015 været gennemført tilsyn hos Kits Servicekompagni.
  
  Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
  Tilsynets samlede vurdering er, at Kits Servicekompagni har
  • få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.
  
  Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og borgerens tilstand, og der arbejdes ud fra den aktiverende tilgang.
  
  Tilsynet anbefaler:
  • at Kits Servicekompagni har mere fokus på den skriftlige dokumentation herunder udarbejdelse af handleplaner
  • at Kits fortsætter med at udvikle kompetencer og viden inden for området forebyggelse / tidlig opsporing.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
  Der vil ske opfølgning på driftsmøder, ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.
  
  Tilsyn hos Helt Rent Hjemmeservice.
  Der har den 13. oktober 2015 været gennemført tilsyn hos Helt Rent Hjemmeservice.
  
  Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
  Tilsynets samlede vurdering er, at Helt Rent Hjemmeservice har
  • få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.
  
  Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og borgerens tilstand, og borgernes ressourcer inddrages i de praktiske gøremål.
  
  Tilsynet anbefaler:
  • at Helt Rent Hjemmeservice sikrer handleplaner med aktuel beskrivelse af borgers behov for praktisk hjælp samt beskriver, hvordan borgers ressourcer inddrages og vedligeholdes.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
  Der vil ske opfølgning på driftsmøder, ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.
  
  
  Lovgrundlag
  Sundheds- og Forebyggelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1601 af 21/12/2007
  Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11/12/2006
  Bekendtgørelse om af lov om retsikkerhed og administration på det sociale område nr. 1019 af 23/09/2014 §§ 15 og 16
  Bekendtgørelse af lov om social service §§ 151 og 151c
  
  
  Økonomi
  -
  
  Høring
  Centerrådenes Høringssvar.
  
  Ældrerådet 16.11.15 Høringssvar Centerråd Trongården
  Centerrådet har ingen kommentarer til det kommunale tilsyn, andet end at de synes det var flot. De har ligeledes udtrykt tilfredshed med arbejdstilsyns rapporten.
  
  Se øvrige høringssvar under bilag.
  
  Bilag
  
  Tilsynsrapporter fra plejecentrene.
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Bakkebo 2015/31767 011
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Ellen Mariehjemmet 2015/31767 003
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Helsingegården 2015/31767 002
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Skovsminde 2015/31767 005
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Trongården 2015/31767 004
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Udsigten 2015/31767 001
  
  Tilsynsrapport fra Midlertidigt Center
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Toftebo 2015/31767 009
  
  Tilsynsrapporter fra hjemmeplejegrupper
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Attendo 2015/31767 006
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport BM Pleje 2015/31767 013
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Estrids 2015/31767 010
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Kits 2015/31767 008
  
  Ældrerådet 16.11.15 Tilsynsrapport Pia Helt Rent 2015/31767 012
  
  Centerrådenes Høringssvar.
  Ældrerådet 16.11.15 Høringssvar Centerråd Bakkebo 2015/31767 015
  
  Ældrerådet 16.11.15 Høringssvar Centerråd Ellen Mariehjemmet 2015/31767 007
  
  Ældrerådet 16.11.15 Høringssvar Centerråd Helsingegården 2015/31767 016
  
  Ældrerådet 16.11.15 Høringssvar Centerråd Skovsminde 2015/31767 017
  
  Ældrerådet 16.11.15 Høringssvar Centerråd Udsigten 2015/31767 014
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Ældrerådet, at:
  1. tage orienteringen om de kommunale tilsyn til efterretning
  
  
  Beslutning
  Ældrerådet er helt uenige i den fremsatte vurdering. Vi mener, at hjemmeplejen og flere af plejecentrene befinder sig i en overordentlig alvorlig situation. Leverandørerne – private som kommunale – lever slet ikke op til kontrakten og kvalitetsstandarderne med fare for patientsikkerheden til følge. Ældrerådet mener, at flere af tilsynsrapporterne straks bør udløse en omgående indgriben.
  
  
  
  
  
  
  
  Mødet startet:
  08:30 AM
  
  Mødet hævet:
  02:30 PM