Ældrerådet

Publiceret 26-05-2015

Tirsdag den 26-05-2015 kl. 09:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
9 Klippekort


Efterretningssager
10 Kvalitetsopfølgning

Medlemmer:

Torben Møgelhøj Else Hjortkilde
Inger Lymark Birthe Bille Hansen
Leif Dræbye Claus Sætter-Lassen
Annelise Torne Zinck  
   

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

9. Klippekort
29.00G00 - 2015/04279

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Ældrerådet med henblik på høring af kvalitetsstandard til klippekortsordningen, som Gribskov Kommune har søgt midler til via ny pulje, der skal øge livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere.

Social- og Sundhedsudvalget har på mødet d. 18.02.15 giver input til ordningen, som administrationen har indarbejdet i den vedlagte kvalitetsstandard.

Baggrund.
Der er i forbindelse med Finansloven for 2015 afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsmodel. I 2015 sættes ordningen i drift pr. 1. juli 2015.

Klippekortsmodellen indbefatter, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen. Den enkelte borger kan selv være med til at bestemme, hvad tiden skal bruges til.

Socialministeriet udmønter de afsatte midler til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og 2016, dvs. der skal udarbejdes én samlet ansøgning for begge år. Kommunerne skal for hvert af de to år rapportere til Socialministeriet, om formålet med indsatsen er opfyldt.

Fra 2017 og frem overgår midlerne til kommunernes bloktilskud.

Målgruppe.
Socialministeriet har angivet, at målgruppen for klippekortsordningen er de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er omfattet af frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Det kan for eksempel være borgere, som modtager omfattende personlig pleje samt ældre, som får moderat personlig pleje, og som i dag får hjælp til indkøb eller til tøjvask. Det vil være op til den enkelte kommune konkret at afgrænse målgruppen af de svageste hjemmehjælpsmodtagere.

Administrationen foreslår, at målgruppen i Gribskov Kommune er de svageste grupper af hjemmehjælpsmodtagere, som samtidig skal have et funktionsniveau, der gør, at de kan vælge mellem indsatserne og føle, at det kommer dem til gavn.
Administrationen foreslår derfor, at klippekortet tilbydes de borgere, der har svære begrænsninger i deres funktionsniveau, og som modtager hjælp til personlig hygiejne både morgen og aften.

Aktiviteter, der kan indgå i klippekortsordningen
Den enkelte borger kan selv bestemme, hvilken hjælp der ønskes inden for hovedområderne sociale aktiviteter og hjemmepleje.
Sociale aktiviteter kan f.eks. handle om:• Gå en tur
• Højtlæsning
• Fælles madlavning
• Ledsagelse til tøjindkøb
• Ledsagelse til frisør
• Ledsagelse til foreningslivet
• Besøg hos pårørende
• Tur til svømmehallen
• Museumsbesøg
• M.v.Ønsker borgeren at anvende klippekortet til hjemmepleje, kan der leveres ekstra ydelser
inden for Gribskov Kommunes eksisterende kvalitetsstandarder med lovhjemmel i Servicelovens § 83.

De konkrete aktiviteter vil blive fastsat i dialog med borgerne.
Dog er principperne for de aktiviteter som kan indgå i klippekortsordningen at de skal ligge inden for social- og sundhedsmedarbejderes almene og faglige kompetencefelt, dvs. aktiviteten må ikke have håndværksmæssig karakter og de skal være foreneligt med gældende regler for hygiejne og arbejdsmiljø.

Den videre proces
I forlængelse af at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder kvalitetsstandarden vil administrationen frem mod 1. juli 2015, hvor klippekortsordningen træder i kraft, tilrettelægge kommunikation om tilbuddet til den enkelte borger, herunder synliggøre hvilke muligheder tilbuddet skaber for borgeren.
Leverandører af pleje og praktisk hjælp inddrages i dialog om implementering af klippekortsordningen.
De borgere der allerede modtager hjælp og er i målgruppen , vil som udgangspunkt modtage et brev med information om muligheden for at søge klippekortsordningen i visitationen.
Nye borgere, der falder indenfor målgruppen , vil blive informeret om klippekortsordningen ved første visitation.

Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 om social service § 83

Økonomi
-

Bilag
03.06.2015: Klippekort til hjemmepleje 2015/04279 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Ældrerådet

  1. afgiver høringssvar til kvalitetsstandard til klippekortsordningen

    Beslutning

Ældrerådet finder klippekortordningen positiv og kvalitetsstandarden letforståelig. Ældrerådet ønsker at blive orienteret om den videre proces. Ældrerådet ønsker desuden at blive orienteret om antallet af ansøgninger og antallet af afviste ansøgninger.

Else Hjortkilde kan ikke tiltræde første del af høringssvaret, idet hun finder det usikkert, om de nuværende leverandører kan leve op til kravene.





Efterretningssager

10. Kvalitetsopfølgning
29.00G00 - 2014/49843

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges Ældrerådet en kvalitetsopfølgning af kontrakt- og lovgivningskrav på social- og sundhedsområdet til orientering.

Social- og Sundhedsudvalget fik på deres møde den 5. november 2014 forelagt den første kvalitetsopfølgning efter de nye kontrakter på social- og sundhedsområdet trådte i kraft 1. maj og 1. juni 2014. Denne kvalitetsopfølgning havde fokus tilsyn og opfølgning på tilsyn.

Denne dagsorden indeholder en opfølgning på flere kvalitetsparametre og data herunder resultaterne af en kortlægning af brugen af den aktiverende tilgang.

Rapport over kvalitetsopfølgning og kortlægning af den aktiverende tilgang er beskrevet i vedlagt bilag.

Baggrund
Kvalitetsopfølgningen er udarbejdet med henblik på at følge op på gældende kontrakter og dermed belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på Sundhed- og ældreområdet. Derudover omfatter rapporteringen også det sociale tilbudsområde og Socialtilsynet. Kvalitetsopfølgningen har til formål at skabe overblik over status og udvikling for en række centrale kvalitetsparametre, som dels er beskrevet i kontrakter og dels fremgår af lovgivning.

SSU vil fremover modtage kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport to gange årligt i henholdsvis 2. og 4. kvartal.

I denne kvalitetsopfølgning indgår endvidere resultaterne af en kortlægning af den aktiverende tilgang. Kortlægningen er finansieret genem Puljen til Løft af Ældreområdet 2014. Da resultaterne hænger tæt sammen med kontraktkrav, herunder realisering af krav i servicebeskrivelserne, indgår kortlægningen i nærværende kvalitetsopfølgning.

Kvalitetsrapport
Den vedlagte Kvalitetsrapport indeholder følgende elementer;

  • Resultater af tilsyn på ældre og sundhedsområdet
  • Resultater på tilsyn på det sociale område
  • Opfølgning vedr. klager herunder klagestatistik
  • Opfølgning vedr magtanvendelse
  • Opfølgning vedr. Utilsigtede hændelser (UTH)
  • Mængde og økonomi herunder belægningsprocenter på plejecentre og udviklingen i antal borgere indenfor specifikke områder.
  • Regionens ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering


I rapporten defineres kvalitetsopfølgning bredt, som afrapportering af såvel resultater af tilsyn, klager, magtanvendelse, utilsigtede hændelser, kontraktkrav og betingelser, og i øvrigt effektstyrings-, mængde- og økonomidata, der er med til at belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på både social og sundhedsområdet.

Rapporten indeholder som udgangspunkt data for en 5-årig periode, hvilket gør det muligt at følge en konkret udvikling på de enkelte områder. Der er dog områder, hvor det ikke har været muligt at trække data 5 år tilbage.

De væsentlige resultater fra kvalitetsrapporten er listet herunder:

  1. Embedslægens tilsyn på plejecentre: Set over 5 år, synes der at være en klar tendens til at det sundhedsfaglige niveau, herunder dokumentation og vejledninger, er klart forbedret over tid.
  2. Klager over leverandører af hjemmepleje og hjemmesygeplejen: I 2014 var der 8 klager mens der til og med maj 2015 er indkommet 12 klager. Stigningen i klager i 2014 og 2015 skal ses i sammenhæng med ændringen af leverandører i forbindelse med opstart af nye kontrakter.
  3. Utilsigtede hændelser: Siden rapporteringen startede har der været en støt stigning i antallet af rapporterede hændelser - fra 456 hændelser i 2013 til 496 hændelser i 2014. Dette opfattes positivt og som et tegn på, at der er fokus på arbejdet med de utilsigtede hændelser og patientsikkerheden.
  4. Belægningsprocent på centre: Belægningen på kommunens plejecentre er generelt høj. Den gennemsnitlige belægningsprocent på alle center ligger i perioden januar - april mellem 95,2% og 97,1 %.
  5. Udviklingen i antallet af borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp: Har været relativt stabil over en længere periode. Pr. 1. maj 2015 lå tallet på 1235 borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp.
  6. Særlige behov: udgifterne til særlige behov er steget betydeligt siden udbuddet. Der er tale om mere end en fordobling af udgifterne, hvor udgiften i januar 2014 var kr. 313.000 kr. og i marts 2015 kr. 794.000 kr. Hovedårsagen hertil er ikke at finde på ældreområdet men på socialområdet idet visitationspraksis er ændret, for samlet set at reducere udgiften på tværs af social og sundhed
  7. Indlæggelser (Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering): Kommunen klarer sig bedre m.h.t. forebyggelige indlæggelser og forebyggelige genindlæggelser når det gælder borgere på 65 år og derover end det gælder når ses på hele befolkningen under ét. Dette er umiddelbart positivt, fordi kommunen har meget større påvirkningsmuligheder når det gælder borgere der 65 år og derover end når det gælder hele befolkningen.


Der arbejdes løbende med opfølgning og udvikling på ovenstående punkter frem mod næste kvalitetsafrapportering.

Anbefalinger fra kortlægning af den aktiverende tilgang
I perioden fra november 2014 til januar 2015, er der gennemført en kortlægningen af den aktiverende tilgang lavet pba 45 journal- og handleplansgennemgang, 28 borgerbesøg og en række workshops og interviews med ledere og medarbejdere fra kommune og leverandører.

Formålet med kortlægningen var at undersøge hvor langt man er kommet med at implementere den aktiverende/rehabiliterende og dermed også realisering af krav i servicebeskrivelserne og kontrakterne. På baggrund af kortlægningens resultater er igangsat kompetenceudvikling af medarbejderne.

Rapporten giver en status for både myndigheds og leverandørers implementering af den aktiverende/ rehabiliterende tilgang i arbejdet med borgerne - fra borgeren visiteres til en ydelse til borgeren modtager hjælpen. Kortlægningen er udarbejdet af konsulentgruppen Implement.

Nedenstående skema opsummerer de indsatsfelter som er identificeret i kortlægningen herunder anbefalinger til de handlinger, der bør sættes i værk. I yderste kolonne fremgår de tiltag der er iværksat eller planlagt værksat.

Samspil og koordination mellem visitationen og leverandører

Indsatsfelter Anbefalinger Iværksat/Iværksættes
a. Tilgængelighed i visitationen herunder behov for kontakt til visitationen udenfor almindelig åbningstid.
b. Manglende sammenhæng i borgerforløb på tværs af visitation og leverandører og på tværs af leverandører
c. Genoptræning Gribskov fremstår som isoleret og ikke-integreret i de samlede forløb.
> Øget anvendelsen af den forløbsorienterede tilgang, hvor borgerforløbet er det grundlæggende fundament > Forløbsorienterede værktøjer er under udvikling ifm kompetenceudviklings- forløbet om den aktiverende tilgang
> Den forløbsorienterede tilgang benyttes derudover ifm. Styrk Hverdagen (83a) og andre tværgående projekter.


Dokumentation og Handleplaner

Indsatsfelter Anbefalinger Iværksat/Iværksættes
a. Triage kun dokumenteret i begrænset omfang
b. Mangelfuld og usystematisk dokumentation af overordnet fastlagte formål og detaljeringen af formål til delmål (både hos visitation og leverandører)
c. Uensartet anvendelse af Avaleo
d. Toftebo og Genoptræning Gribskov følger i høj grad dokumentationskrav jf. servicebeskrivelserne
> prioritering af den totale og ensartede implementering ift.
> fastsættelse af mål og
nedbrydning på delmål
> systematisk beskrivelse af
funktions- og omsorgs-
niveau
> statusevalueringer af
borgerens udvikling i
funktions- og omsorgs-
niveau
> Vurdere om det aktuelt forventede dokumentations- omfang er nødvendigt
> Udarbejde læs-let udgave af servicebeskrivelserne
> Eventuelle justeringer eller forenklinger af handleplanindsatserne.
> Medarbejdere i visitationen modtager undervisning i den gode sagsbehandling herunder målsætning og funktionsscoring
> Arbejdet med målsætninger indgår som en del af under- visningen i den aktiverende tilgang for medarbejdere ved leverandørerne
> Der er nedsat et Avaleo-forum, som håndterer udfordringer i Avaleo
> Læs-let udgaven af servicebeskrivelserne er planlagt til ultimo 2016
> Systematisering af dokumentation sker bla. ifm. implementering af Styrk Hverdagen (83a)


Inddragelse af borgere

Indsatsfelter Anbefalinger Iværksat/Iværksættes
a. Mindre grad af dokumentation ift. borger- og pårørende inddragelse
b. Stor grad af borgerinddragelse og pårørendeinvolvering
c. Det er Især de ressourcestærke borgere og pårørende der reelt inddrages ved fx fastsættelse af formål og delmål + visitation af indsatser
> Prioritere at sikre stram systematik omkring borger- og pårørendeinddragelse og dokumentation heraf > Der er fokus på systematisk inddragelse af borgere og pårørende i Styrk-Hverdagen forløbet (83a)
> Medarbejderne undervises i emnet, og der er udviklet dialogværktøjer, som kan benyttes til motivation af borgerne (Hverdagshjulet og motivationsguiden)


De konkrete indsatser

Indsatsfelter Anbefalinger Iværksat/Iværksættes
a. Generel tilfredshed med medarbejderne og de udførte indsatser
b. Langt større fokus på om indsatserne passer ind som fortsættelse af andre indsatser og/ eller som grundlag for efterfølgende indsatser.
c. Den aktiverende tilgang er mangelfuld i de indsatser der er i borgerens eget hjem. Fungerer i højere grad på Toftebo og i Genoptræningen
d. Flere tilfælde hvor hjælpen fortsætter også selvom borger er "tilbage på niveau"
e. Mange tilfælde hvor borgeren får hjælp, som borgeren selv afviser som nødvendig.
> Etablering af fælles terminologi for aktiverende, rehabiliterende og kompenserende tilgang
> Kompetenceudvikling tilrettelægges i moduler, så sammenhæng og kontinuitet tilrettelægges som en del af den almindelige drift
> Fokuseret revisitation
> Terminologien er forenklet i formidlingen af Styrk Hverdagen og de værktøjer der udvikles til driften.
> Der arbejdes med ensretning af terminologien i Avaleo-Forum
> Alle nye borgere visiteres som udgangspunkt til et Styrk Hverdagen forløb (83a), hvor borgerne løbende testes. Dette betyder, at der sker en tættere opfølgning på borgerne.


SSU vil modtage næste kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport i 4. kvartal. 2015

Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 om social service § 148

Økonomi
-

Bilag
03.06.2015:Kvalitetsrapport maj 2015 2014/49843 003

03.06.2015: Kortlægning af den rehabiliterende, aktiverende og kompenserende tilgang2014/49843 002




Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Ældrerådet kan ikke tage kvalitetsrapporten til efterretning, idet den afdækker katastrofale forhold. Ældrerådet ønsker på den baggrund et møde med SSU, hvor vi sammen gennemgår hele kvalitetsrapporten.






Mødet startet:
08:00 AM

Mødet hævet:
12:00 PM