Vækstudvalget

Publiceret 18-08-2014

Mandag den 18-08-2014 kl. 07:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
6 Vækst for Velfærd: Vækstudvalgets arbejdsplan 2. halvår 2014
7 Tænketank Vækst:Gribskov
8 Bosætningsstrategisk tiltag: Nybyggerne
10 Biogas i et vækstperspektiv
11 Nationalpark i et vækstperspektiv.


Efterretningssager
9 Lokale aktions grupper (LAG)

Medlemmer:

Nick Madsen Flemming Møller
Michael Bruun Brian Lyck Jørgensen
Pia Foght  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Formanden informerede udvalget for:
- Borgmestermøde i Fredensborg
- Møde med Esrum Kloster og Møllegård
- Møde d. 25. aug. vedr. kysten
- Portal om vækst på gribskov.dk
- Åbningstider på genbrugsstationer
- Digitale skilte i Helsinge
- O's gruppe har besluttet at Brian Lyck Jørgensen er stedfortræder for Janne Præst i hendes fravær 12.08.14 - 30.09.14





Åbne

6. Vækst for Velfærd: Vækstudvalgets arbejdsplan 2. halvår 2014
00.22A00 - 2014/00870

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på at Vækstudvalget godkender arbejdsplanen for 2. halvår 2014.

Fleksibel opgaveløsning
Med afsæt i kommissoriet fremlægges her Vækstudvalgets arbejdsplan for 2. halvår 2014. Arbejdsplanen sætter fokus på de opgaver og emner som udvalget enten sætter i gang eller følger op på indenfor rammernes af udvalgets overordnede opgave med at sætte fokus på vækstperspektiverne i Gribskov Kommune.

Arbejdsplanen lægger de overordnede linier for udvalgets arbejde i 2. halvår 2014 og er samtidigt fleksibel, hvilket vil sige, at den løbende vil blive justeret, såfremt der er nye tiltag eller emner, der skal tages op i udvalgets regi.

Da Vækstudvalgets funktion er at være rådgivende og tværgående, vil udvalget løbende tage emner op, der har en forankring i de stående udvalg. Vækstudvalget vil afgive deres perspektiver omkring vækst i forhold til det pågældende emne. Udvalget lægger således vægt på at bruge ressourcer i samspil med etablerede projekter.

Vækst for Velfærd: Vækstudvalgets arbejdsplan 2. halvår 2014
Vækstudvalget havde sit første møde den 21. maj 2014, hvor udvalget blev startet op. Andet halvår 2014 vil generelt blive brugt til vidensopbygning af udvalget. Der er tale om en fokuseret vidensopbygning omkring forskellige emner, der kobler sig til udvalgets fokuspunkter:

  • At skabe oplevelser og erhvervsmuligheder, som grundlag for et godt og trygt familieliv.
  • At skabe nye private arbejdspladser og virksomheder i en velfungerende infrastruktur.
  • At passe særlig godt på de svage borgere.
  • At give børn og unge en tryg opvækst og en god folkeskole.
  • At understøtte Byrådet i at arbejde med en fælles Nordsjællandsk vækstdagsorden med infrastruktur som vækstdriver


Konkretiseret ser udvalgets arbejdsplan således ud:

August Tiltag/emne
Bosætningsstrategisk tema:
Vidensopbygning og konkret tiltag: Nybyggerne
Tænketank Vækst:Gribskov
Vækstperspektiver omkring Gribskov Kommune som Landdisstriktkommune
Biogas i et vækstperspektiv
Nationalpark i et vækstperspektiv: Vidensopbygning
September Turisme som vækststrategi
Tænketank Vækst:Gribskov
KYSTEN og vækst
Handel lokalt initiativer
Planstrategi 2015: Væksttema
Oktober Tænketank Vækst:Gribskov
Handel lokalt initiativer
Bosætningsstrategisk tema:
Vidensopbygning
November
Bosætningsstrategisk tema:
Vidensopbygning
Gribskov Kommune som Landdisstriktkommune - opstart af Lokale AktionsGrupper og lokal udviklingsstrategi
Tænketank Vækst:Gribskov, planlægning af byrådstemamøde
Planlægning af 1. halvår 2015



Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at

  1. Godkende arbejdsplanen for 2. halvår 2014

    Beslutning
  1. Udvalget godkender arbejdsplanen for 2. halvår 2014



7. Tænketank Vækst:Gribskov
00.16G00 - 2014/14571

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges parallelt for Vækstudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at godkende kommissoriet for tænketanken Vækst:Gribskov samt beslutte hvem, der skal inviteres til at deltage i tænketanken.

Kommissorium
Administrationen har sammenfattet et forslag til kommissorium for tænketanken med afsæt i Vækstudvalgets beslutning den 21.05.14, og Økonomiudvalget samt Byrådets godkendelse heraf, vedrørende tænketankens formål, mål, arbejde og funktionsperiode.

Kommissoriet findes i bilag 1.

Deltagere i tænketanken
På baggrund af input fra Vækstudvalgets medlemmer fremlægges en bruttoliste over mulige deltagere i tænketanken. Udvalget besluttede den 21.05.14, at udvalget i fællesskab vil sammensætte Tænketankens deltagere samt at det skal være en bredt sammensat gruppe, der repræsenterer forskellige interesser til gavn for Gribskov Kommune.

Bruttoliste over mulige deltagere i tænketanken findes i bilag 2.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Tænketankens kommissorium. Dokument nr.: 2014/14571 003
Bilag 2: Liste over inviterede til at deltage i Tænketanken Vækst:Gribskov. Dokument nr.: 2014/14571 004. Bilaget kan findes i POLAR/Agora

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget:

  1. at godkende tænketanken Vækst:Gribskovs kommissorium
  2. at sammensætte en deltagerliste til tænketanken Vækst:Gribskov

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Udvalget sammensatte en deltagerliste

Tilføjelse af pind 3: Udvalget besluttede at sende dagsordenpunktet til økonomiudvalget




8. Bosætningsstrategisk tiltag: Nybyggerne
01.11G00 - 2014/16518

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges parallelt for Plan- og Miljøudvalget (den 11. august 2014) og for Vækstudvalget (18. august 2014) med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at igangsætte det bosætningsstrategiske tiltag, Nybyggerne i fase 1, forundersøgelse.

Plan- og Miljøudvalgets arbejdet med bosætning kobler sig bl.a. sammen med Planstrategi 2008, hvori et af initiativerne er, "... at undersøge fremtidens boligbehov i kommunen og hvordan disse kan imødekommes, så vi skaber gode rammer for en boligudvikling, der svarer til fremtidens behov" og "Vi støtter op om markedsføringsstrategier, der kan tiltrække flere børnefamilier".

Vækstudvalget afgiver deres perspektiver vedrørende vækst under overskriften 'Vækst for Velfærd' med afsæt i udvalgets fokus på at understøtte rammerne omkring et godt og trygt familieliv i Gribskov Kommune.

Når teltpælene rykkes op
Kigger man på bosætning, viser forskning, at der er en meget stor grad af stabilitet i befolkningens bosættelse, og at det er relativt sjældent, at familier flytter bopæl og arbejdsplads til andre dele af landet. Desuden er befolkningen sjældent tilbøjelig til at forlade det lokalområde og især den region, som man bor i (Kilde: .SBi 2010: 12: Når teltpælene rykkes op. Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager. (2010)).

Dette ses også ud af tallene, hvor hver fjerde flytning i Danmark sker indenfor samme mindre by eller sogn, og to ud af tre flytninger er på afstande, der er mindre end 10 km. Med andre ord er flytninger i høj grad lokale fænomener.

Flytninger er ofte forbundet med arbejdsskift. For 80% af de beskæftigede, som flytter mere end 20 km, gælder det at der samtidigt sker et arbejsskift. Men samtidig viser undersøgelsen også, at det ofte er bostedet, der vælges først og at man derefter vælger at finde nyt arbejde eller pendle til det gamle arbejde. Generelt er der i befolkningen villighed til at pendle langt. Det gælder særligt for dem, der ønsker at flytte fra større byer ud i mindre urbaniserede områder.

Forhold, der motiverer mennesker til at flytte, er at man ikke kan få tilfredsstillet sine præferencer for arbejdsmuligheder og for boligen. Derimod er stedstilknytningen, dvs. det forhold at mange mennesker på forskellige måder er knyttet til enten deres arbejdssted, deres bolig eller til boligens omgivelser og lokalisering, en væsentlig årsag til at man ikke flytter. Derimod kan pendling eller øget pendling blive en konsekvens. En pointe er her, at befolkningen som regel ikke flytter til en kommune men til et sted - som så ligger i en kommune uden det er kommunen som sådan, der har den afgørende tiltrækningskraft.

Undersøgelsen har også fokus på selve boligen og præferencer koblet til den. Og her er det især en ejerbolig i enfamiliehuse, som unge, midaldrende par og børnefamilier er mest interesserede i.

Gribskov Kommune og bosætningsstrategi
Kigger man på Gribskov Kommune består boligmassen af ca. 80% parcelhuse, 16% rækkehuse og ca. 4% lejligheder. Gribskov Kommune har med andre ord en boligmasse, som er efterspurgt. Og det har mange andre kommuner også, samtidigt med at det forholdsvis ensartede boligudbud kan gøre det vanskeligt at tiltrække nogle potentielle tilflyttere, der ønsker et andet boligtilbud.

Ligeledes er der en række samfundsudviklinger, der har eller i nær fremtid vil få betydning for hvordan vi ønsker at bo og hvilke krav, der er til selve boligen. Tænketanken 'Byen 2025' peger i deres rapport ('Fællesskaber i forandring', Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 2014) på en øget globalisering, ændret erhvervsstruktur, urban vækst med tilflytning fra land mod de større byer og nødvendigheden af at begrænse ressourceforbruget, som afgørende samfundsudviklinger.

Samtidig og som en del af ovenstående samfundsudviklinger er familiemønstre og livsformer under omdannelse. I kølvandet på det opstår der nye fællesskaber og måder at bo på, hvilket sammen med ovenstående samfundsdynamikker gør, at tænketanken konkluderer at "...tiden er moden til nye typer fællesskabsboliger".

Temaudvalget 'Attraktiv Kommune' har ligeledes arbejdet med muligheden for etablering af fællesskaber og bosætning. Udvalget kom med en vurdering af, at der er et marked for etablering af fællesskabsorienterede boliger. På baggrund af arbejdet anbefalede Temaudvalget, at arbejdet med etablering af fællesskabsorienterede boliger understøttes ved at opstille mål og rammer for, hvordan kommunen kan stille sig hjælpsomt til rådighed.

Fokuseret bosætningsstrategi med Nybyggerne
Firmaet 11CityDesign har henvendt sig til Gribskov Kommune med deres koncept 'Nybyggerne'. Nybyggerne er et konkret eksempel på et fokuseret bosætningstiltag, der udmunder i en reel bosætning af borgere.

Grundideen bag konceptet er, at der findes ca 100 potentielle nybyggefamilier, hvilket svarer til et mål på 25 familier/par/enlige, der vælger at købe hus og bosætte sig i det boligområde som projektet udvikler. Erfaringen fra andre kommuner, hvor Nybyggerne er anvendt, er, at der vil være tale om både nye borgere og borgere, der flytter internt i kommunen og derfor tilbydes et relevant bolig-alternativ i kommunen og ikke udenfor Gribskov Kommune.

Nybyggerne startes op med en forundersøgelse (fase 1), hvori Helsinge, Græsted og Gilleleje undersøges som potentielle byer, hvor Nybyggerne kan igangsættes. I forundersøgelsen kontaktes erhvervslivet, idet målet er, at erhvervslivet er en aktiv spiller i projektet. Erhvervslivet har dels medarbejdere, der pendler ind i kommunen, dels er der en fordel for erhvervslivet i at have gode medarbejdere, der bor tæt på deres arbejdsplads. Også andre aktører kan blive aktive medspillere i projektet som eksempelvis kultur- og foreningslivet i kommunen. Dette afdækkes i forundersøgelsen.

I projektets næste fase - markedsføringskampagnen - udvælges en af de tre byer som 'nybygger-by' på baggrund af forundersøgelsens byanalyser. For alle tre byer gælder, at analyserne under alle omstændigheder vil kunne bruges i som understøttelse af eksempelvis arbejdet med 'Hellere Helsinge', Græsted Områdefornyelse og et bredere arbejde med Gillelejes fremtidige udvikling.

Desuden rekrutteres bruttogruppen på 100 potentielle nybyggere, der er interesserede i at følge projektet og ikke mindst også deltage i udviklingen af det. Nybyggergruppen vil i den sidste projektfase komme igennem en række workshops, hvor de arbejder med hvordan deres fremtidige bolig skal se ud, være bæredygtig, invitere til fællesskab mm sammen med deres fremtidige naboer. Denne proces vil blive mere og mere konkretiseret hvor endemålet er indgåelse af aftaler om køb af bolig. Målet er at 25 nybyggere (familier/par/enlige) bliver nybyggere i Gribskov Kommune.

Tidsplan for projektet er, at forundersøgelsen vil tage ca 3 måneder, markedsføringsfasen ca 6 måneder og det samlede projekt 24 til 36 måneder.

Som overordnede principper arbejder projektet med bæredygtigt byggeri, genanvendte materialer, lavt forbrug (el- og varmeforbrug samt regnvandsopsamling), mulighed for fællesskab og fællesfaciliteter i bebyggelsen, højt arkitektonisk kvalitet samt at rådgivning og håndværker-arbejdet har en lokal tilknytning i videst muligt omfang.

Næstved Kommune har igangsæt et Nybyggerne-projekt. Projektet blev igangsat med afsæt i 11CityDesigns koncept, hvor 11CityDesign gennemførte fase 1 (forundersøgelse) og var således med til at skabe rammerne omkring projektet. Efterfølgende har Næstved Kommune drevet projektet som den del af deres Center for Bæredygtigt Byggeri.

Status for projektet er, at en lokalplan er i høring, og at de har afholdt en arkitektkonkurrence. Der har været stor opmærksomhed omkring konkurrencen, hvor Henning Larsen Architects og Lendager Arkitekter har udviklet to boliger. Der er en god interesse i projektet fra potentielle nybyggere idet de to huse, der vandt arkitektkonkurrencen, er et anderledes bud på en bolig både ifht. bæredygtigheds- som fællesskabsaspekter set i forhold til parcelhusområder, som kommunen også har et stort udbud af.


Lovgrundlag
-

Økonomi
En forundersøgelse forventes at koste 213.000 kr. Administrationen indstiller, at udgiften finansieres af puljen til Strategisk byudvikling.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Vækstudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

  1. at igangsætte fase 1, forundersøgelse, i projektet 'Nybyggerne',
  2. at bevillige 213.000 kroner til projektet, finansieret af puljen til strategisk byudvikling.

    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 11-08-2014:

1-2 tiltrådt, idet undersøgelsesområdet ønskes bredt ud så eks. Blistrup og Ramløse medtage.

Fraværende: Susan Kjeldgaard



Beslutning

1.+2. Tiltrådt, i det undersøgelsesområdet ønskes bredt ud så eksempelvis Blistrup og Ramløse medtages




10. Biogas i et vækstperspektiv
13.00G00 - 2014/24081

Sagsfremstilling
Byrådet har den 26.05.2014 afholdt temamøde om Biogas. Ved mødet blev det bl.a. foreslået, at Vækstudvalget perspektiverer mulighederne for etablering af biogasanlæg. Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på beslutning om evt. videre tiltag.

Energiaftalen
Regeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012 -2020. Med energiaftalen blev der skabt politisk opbakning til en grøn omstilling med fokus på at spare på energien og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Aftalen skulle sikre 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 pct. vedvarende energi i 2020 og knap 50 pct. vind i det danske elforbrug i 2020. Aftalen var dermed en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050.

Ved energiaftalen lægges der, som nævnt, op til en udbygning med biogas. På længere sigt skal transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til f.eks. el og biomasse. Biomassen er dog en særlig udfordring, fordi ressourcen er begrænset og der bliver brug for den på de større værker til at balancere de store mængder fluktuerende el fra vindmøller og solceller, som forventes i det fossilfrie energisystem.

Biogas produceres på biogasanlæg. Biogassen omdannes på biogasanlægget til hhv. el og varme, som kan sælges videre til henholdsvis elnettet og til den kollektive varmeforsyning. Gassen kan endvidere opgraderes, så den kan sendes ud på naturgasnettet på lige fod med den fossile naturgas. Opgraderingen er forbundet med omkostninger, men betyder at gassen kan udnyttes mere fleksibelt og til flere formål – eksempelvis som brændstof til biler

Biogasanlæg
Der er udarbejdet en businessplan/projektbeskrivelse for opførelse af et biogasanlæg (PMU den 26.10.2011, pkt. 137). De overordnede konklusioner fra businesscasen var, at den foreslåede lokalisering af et biogasanlæg ved Helsinge Fjernvarme umiddelbart virker velegnet til placering af et biogasanlæg. På baggrund af screeningen af ressourcegrundlaget og de økonomiske forudsætninger for anlægget konkluderes det, at der inden for en radius af 25 km fra Helsinge er gylle nok til et middelstort anlæg. Der er derimod ikke dagrenovation nok til rådighed i Gribskov Kommune til en rentabel drift af et anlæg, hvorfor der blev arbejdet videre med at undersøge, om der er andre restfraktioner til rådighed i kommunen med henblik på at supplere mængden af dagrenovation, ved eks. fiskeaffald fra havnen, industriaffald, kommunalt affald fra drift af vej og parkarealer og storkøkkenaffald fra institutioner mv.

På baggrund af undersøgelsen er der arbejdet videre med at undersøge muligheden for placering og etablering af et biogasanlæg i Gribskov Kommune. Der har i den forbindelse været dialog med diverse interessenter og samarbejdsparter herunder særligt Vestforbrænding og landbrugets repræsentanter.

Bl.a. er der i regi af Vestforbrænding gennemført et Feasibility study med henblik på at afdække muligheden for etablering af et eller flere anlæg i Vestforbrændings opland. Den potentielle mængde bioaffald i Vestforbrændings kommuner – som udgør op til 80.000 tons pr. år – vurderes bl.a at kunne bidrage til produktion og anvendelse af ikke-fossile brændstof (biogas) til brug for CO2-neutral transport og/eller el og varme produktion og nyttiggørelse af fosfor i landbrugsaffald.

Ved gennemførelse at feasibility studiet (fase 1) er der taget skridt til at afdække perspektiver og muligheder for sikring af en langsigtet miljø-økonomisk løsning for behandling af bioaffald. Feasibility studiet (fase 1) er afsluttet marts 2013 og gav ikke anledning til i første omgang at arbejde videre med et anlæg ved Helsinge, idet andre scenarier var mere økonomisk fordelagtige.

Vestforbrænding har efterfølgende arbejdet videre med muligheder, også i kraft at en stigende tilgang af bioaffald. Herunder arbejdes med kortsigtet kapacitetsudvidelse, afsætning af biogas og infrastruktur. Ved temamødet i Byrådet vil der blive orienteret nærmere herom ved oplæg fra Vestforbrænding.

Parallelt med udarbejdelse af feasibility studiet, har Byrådet i forbindelse med udarbejdelsen af sidste kommuneplan undersøgt mulige placeringer af et større, fælles biogasanlæg indenfor kommunen. Der er i Kommuneplan 2013-25 peget på et område øst for Helsinge som egnet. Et egentligt plangrundlag foreligger ikke og vil først blive udarbejdet såfremt, der bliver tale om et konkret anlæg.

Udover et større centralt anlæg, kan der etableres mindre anlæg. Disse anlæg etableres primært med henblik på at behandle gylle fra et antal landbrug i et mindre afgrænset geografisk område. I princippet fungerer disse anlæg på samme måde som BioVækst's anlæg i Holbæk (hvor bioaffaldet fra Gribskov Kommune i dag bioforgasses). Idet anlæggene har væsentlig mindre kapacitet, vil afsætning af biogassen være forbundet med %-vis større udgifter end på et stort anlæg, og det vurderes at anlæggene som udgangspunkt etableres med henblik på at løse et gylleproblem, og i mindre grad mhp. at bidrage til el-produktion og kollektiv varmeforsyning.

Temamøde i Byrådet
Ved temamødet i Byrådet blev der givet et oplæg ved Kirsten Bojsen, Vestforbræning, omperspektiver for bioforgasning af bioaffald og et oplæg ved Hans Jørgen Albertsen, Gribskov Landbrug, om perspektiver ift. energidebatten.

Kirsten Bojsen orienterede i sit oplæg om resultater af det gennemførte feasibility studie, og om perspektiver og udfordringer ift. udnyttelse af bioaffald til biogas. I forhold til etablering af et større fælles anlæg lagde Kirsten Bojsen vægt på udfordinger ift. organisering og hvem der er 'driver' (initiativtager) for arbejdet, samt hvem der skal eller kan investere i et evt. anlæg.

Hans Jørgen Albertsens oplæg blev der lagt vægt på perspektiver ift. energidebatten ift. en række strategiske udfordringer/afvejninger af hvilke kilder vi bør satse på. Derudover blev der præsenteret en case på etablering af et biobaseret kraft/varmeværk med udgangspunkt i økonomi for produktion af biomasse.

Præsentationer fra temamødet i Byrådet fremgår af sagen, og er tilgængelige for Udvalgets medlemmer via Polar.

På baggrund af oplæggene ved temamødet fik Byrådet lejlighed til at debattere muligheder/perspektiver med såvel oplægsholdere, som inviterede gæster der repræsenterede landbruget.

Ved debatten blev der rejst en række åbne spørgsmål, og på baggrund heraf blev det foreslået, at Vækstudvalget videreførte drøftelsen i forhold til evt. videre tiltag.

Ved debatten blev der rejst en række spørgsmål, som det foreslås, at Vækstudvalget tager udgangspunkt i, herunder:

  • Hvordan kan der skabes samspil mellem landbrug og Byråd ved etablering af evt. biogasanlæg?
  • Hvordan forholder udvalget sig til spørgsmålet om brug af energiafgrøder versus alene bioaffald?
  • Ønskes biomassen anvendt både til biogas og kraftvarme værker på biomasse (eller vil man alene satse på biogas og opgradering af denne)?
  • Kan der skabes synergi i samarbejde med eks. Frederikssund Kommune (hvor kommunen kører på biogas og der er etableret gastankstation)?
  • Ønskes gylle alene anvendt som boost materiale i fælles anlæg i Nordsjælland?
  • Kan projekt eventuelt delvist finansieres via fundraising?


Ved mødet lægges der op til drøftelse mhp. at perspektiverer mulighederne for etablering af biogasanlæg. Hans Jørgen Albertsen deltager i drøftelsen.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Præsentationer fra Temamødet i Byrådet til nærmere orientering findes på sagen, jf. sagsfremstilling.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at:

  1. træffe beslutning om hvorvidt der skal arbejdes videre med perspektiverne omkring etablering af biogasanlæg

    Beslutning
  1. Udvalget traf beslutning om at der skal arbejdes vider med perspektiverne omkring etablering af biogasanlæg.



11. Nationalpark i et vækstperspektiv.
01.00G00 - 2012/59101

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på at belyse vækstperspektiverne i en eventuel Nationalpark Kongernes Nordsjælland og træffe beslutning om at igangsætte en analyse af den lokaløkonomiske betydningen for Gribskov Kommune ved etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Sagen forelægges på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 18.08.2014 til orientering.

Baggrund
Forligskredsen bag nationalparkloven besluttede på deres møde den 11. december 2012 en fornyet proces for Kongernes Nordsjælland. I forbindelse med varetagelse af processen er der nedsat en styregruppe bestående af de 5 borgmestre, Nordsjællands Landboforening, Sjællandske Familielandbrug og Kongernes Nordsjællands Natur- og Lodsejerforening.

På et møde den 27. maj 2014 besluttede styregruppen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland at forlænge arbejdet med nationalparken indtil 1. december 2014. Blandt andet med en forventning om, at turisme-erhvervenes betydning vil blive bedre belyst, således, at der for erhvervene kan skabes en mere bæredygtig og strategisk tilgang til en kommende nationalparks potentialer. Bilag 1.

Nationalparkens frivilligheds-princip
I overensstemmelse med Miljøministerens ønske om, at der i processen skal ske en afbalanceret og tæt inddragelse af relevante interessenter arbejder styregruppen med et frivilligheds-princip.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland bygger på frivillighed. Nationalparken kan ikke tvinge en lodsejer til noget, da alle aftaler og projekter skal indgås på frivillig basis. Nationalparken er ikke en myndighed, den har ingen tvangsbeføjelser og kan ikke agere i modstrid med nogen øvrig lovgivning. Landbruget i en nationalpark kan fortsætte i samme størrelsesorden som nu og har fortsat ret til strukturtilpasning og produktionsudvikling indenfor lovgivningens rammer.
Lodsejere i en nationalpark vil kunne søge tilskud til eksperimenterende driftsformer.

En nationalpark er et internationalt kvalitetsstempel der tildeles områder med natur- og landskabsværdier af national eller international betydning. En nationalpark kan ses som et formaliseret og frivilligt interessefællesskab blandt forskellige aktører i nationalparken.

Vækst-potentiale for Gribskov Kommune
Nationalpark Kongernes Nordsjælland bygger på natur, landskab, kulturhistorie og friluftsliv som hjørnestene. I rapporten "Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk", der blev offentliggjort i sidste måned fremgår det at danskerne har et samlet forbrug på ca. 29 milliarder kroner årligt knyttet til friluftsaktiviteter og i gennemsnit forbruger danske husstande ca. 11.100 kr. om året på friluftsliv i Danmark. Rapporten præsenterer også indikationer på, at danskerne er parate til at øge deres forbrug på området.

Nationalpark Mols Bjerge på Djursland er sammenlignelig med en mulig Nationalpark Kongernes Nordsjælland idet ca. 80 % af Nationalpark Mols Bjerge består af privatejede arealer.

Siden etableringen i 2009 har Nationalpark Mols Bjerge fået tilført i omegnen af 100 millioner kroner til udvikling, anlæg og drift. Eksempelvis herunder 9 millioner fra Naturstyrelsen til nationalparkens formidlingscentre. Derudover er der med Finansloven via Miljøministeriet tildelt 7,5 million kroner til nationalparken til drift og projektudvikling. Bestyrelsen i Nationalpark Mols Bjerge arbejder pt. på at få udbudt en arkitektkonkurrence på et nyt velkomstcenter til et budget på godt 25. millioner, der primært finansieres af eksterne fonde.

Detailhandlen i Nationalpark Mols Bjerges ressortområde anvender nationalparkens logo i markedsføringen. Samlet set vurderer detailhandlen, at de siden etableringen har oplevet en vækst i kundegrundlaget på godt 12 %. Derudover har en række organisationer indhentet betydelige beløb hos eksterne fonde med nationalparken som løftestang.

Lokaløkonomisk analyse
En analyse af den lokaløkonomiske betydning for Gribskov Kommune ved en mulig etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland med Esrum Kloster som hovedportal vil kunne give et objektivt billede på fordele og ulemper ved en nationalpark set i et vækstperspektiv . Analysen vil kunne klarlægge pengestrømme ind i kommunen evt. opgjort i arbejdspladser, kvalitativ vurdering af branding-effekt, hvor stor en andel af en given turisme-omsætning der "bliver" i lokalområdet samt øvrige positive og/eller negative effekter.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland med Esrum Kloster og Møllegård som hovedportal, vil kunne tilføre Gribskov Kommune betydelige midler til udvikling og styrkelse af kommunes lokalsamfund, erhverv- og detailhandel, turisme samt natur- og kulturoplevelser.

Administrationen vurderer, at en analyse af Nationalpark Kongernes Nordsjællands lokaløkonomisk betydning for Gribskov Kommune jvf. borgmestrenes brev til Miljøministeren (bilag 1) vil kunne afdække og synliggøre et objektivt vidensgrundlag for den videre proces.

Vækstudvalgets beslutning fremlægges mundtlig på Erhvervs- og Turismeudvalget, der afholdes samme dag.


Lovgrundlag
Lov om Nationalparker, lov nr. 533 af 6. juni 2007.
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6 § 13, LBK nr 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
En undersøgelse af den lokaløkonomiske betydning for Gribskov Kommune ved etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland forventes at koste 50.000 kr. Administrationen indstiller, at udgiften finansieres af Vækstudvalgets driftbudget.


Bilag
Bilag 1: Brev miljøminister 19.06.2014. Dokument nr. 2012/59101 027

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at

  1. afsætte 50.000 kr. fra Vækstudvalgets driftbudget til udarbejdelse af en analyse af den lokaløkonomiske betydning for Gribskov Kommune ved etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland
  2. at sagen sendes til orientering i Erhvervs- og Turismeudvalget

    Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt




Efterretningssager

9. Lokale aktions grupper (LAG)
00.17G00 - 2014/19446

Sagsfremstilling
Byrådet har den 23.06.2014 truffet beslutning om at Gribskov Kommune skal spille en aktiv rolle i arbejdet med at facilitere opstarten af en LAG i det geografiske område Gribskov Kommune og Halsnæs Kommune.

Byrådet har i den forbindelse udpeget byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen (O) til at indgå i en kommende LAG-bestyrelse, som repræsentant for 'offentlige myndigheder'.

Byrådets beslutning kan ses i POLAR Sag nr. 2014/19446 Udskrift af protokol, Byrådet d. 23-06-14.

Forvaltningen giver på VU mødet en præsentation og kort status over udviklingen i LAG Halsnæs/Gribskov med seneste status og oplæg til drøftelse af LAG-ordningens fokus, nemlig at skabe attraktive levevilkår og nye arbejdspladser.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at:

  1. Tage indstillingen til efterretning

    Beslutning
  1. Tiltrådt





Mødet startet:
07:03 AM

Mødet hævet:
09:37 AM