Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
135 Udviklingsstrategi (planstrategi) 2015: inputs til kortlægning
136 Implementering af budget 2015-2018
137 Blå Flag; Evaluering af sæson 2014 og ansøgning for 2015
138 Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling
139 Det fremadrettede arbejde mod øget genanvendelse af affald i husholdninger (opfølgning på studietur 8/10-2014)


Efterretningssager
141 Privat spildevandsanlæg - sagsoversigt

Efterretningssager - Lukket
140 Privat spildevandsanlæg - sagsoversigt
Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Formanden orienterede om:
- Møde med Grib Vand vedr. kloakering af Laugø og Valby
- Samarbejdsmuligheder blandt forsyningsselskaberne i området
- Henvendelse vedr. parkeringsforhold i Tisvildeleje
Knud Antonsen orienterede om deltagelse på vandløbssyn 30-10
Jørgen Simonsen orienterede om henvendelse fra REE Golf vedr, trafikale forhold
Administrationen orienterede om :
- Dialog med Skandinavisk Landskabs Pleje (SLP)
- Konkursbegæring af L.K. Gruppen og konsekvenser for kommunen




Åbne

135. Udviklingsstrategi (planstrategi) 2015: inputs til kortlægning
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) udgør den overordnede strategi, med de politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning. Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj, til at sikre den ønskede vækst og udvikling.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Sagen forelægges alle fagudvalg og temaudvalget på november-møderne, for at indsamle inputs til kortlægning af større igangværende og planlagte initiativer af strategisk betydning for den fremtidige udvikling af kommunen. Kortlægningen indgår som en del af baggrundsanalyserne for Udviklingsstrategi 2015.

I foråret udpegede fagudvalgene en række temaer, som udvalgene ønskede at sætte i fokus i de kommende år.
Udvalget anmodes om at drøfte, om udvalget ønsker at angive supplerende temaer til de temaer indenfor udvalget resortområde, som blev drøftet af udvalget på udvalgets temamøde i foråret. Eksempelvis som følge af den nye budgetaftale, ny lovgivning eller andre væsentlige hændelser der er sket siden foråret.

Teknisk Udvalg opstillede i foråret følgende hovedtemaer med mulig relevans for udviklingsstrategien, som udvalget ønskede at sætte i fokus i de kommende år:

• Stiplanlægning. Ønsket er, at der er en sammenhæng mellem stier og stiruter. Fokus rettes mod både trafikstier og rekreative stier, bl.a. for cyklister, gående, ridende og særligt for skolebørnene.
• Bæredygtighed.
• Infrastruktur. Der er fokus på bedre vejforbindelser, særligt mellem Græsted og Gilleleje og der er fokus på bedre togforbindelser, i overensstemmelse med kommuneplanens udlæg af en infrastruktur-akse.
• Kystsikring og kyststrategi. Der er fokus på at tilvejebringe en langsigtet løsning for kysten, som byder på aktiviteter hele året. En væsentlig del af arbejdet omhandler 3 kommunesamarbejdet med Halsnæs, Helsingør og Gribskov Kommuner, om kystsikring.
• Fortsat fokus på trafiksikkerhed, herunder opfølgning på vedtagne planer.
  
  Lovgrundlag

Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi) og §33a (om Lokal Agenda 21)

Økonomi


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at afgive eventuelle supplerende temaer til de nævnte temaer.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

136. Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/39838

Sagsfremstilling
Der er både i det netop vedtagne budget 2015-2018 samt i de to seneste budgetter (Budget 2013-2016 og 2014-2017) vedtaget en række økonomiske omprioriteringer, samtidig er der ved årets budgetvedtagelse på flere områder forudsat, at udgiftspres grundet nye opgaver og allerede kendte udfordringer skal klares indenfor det eksisterende budget.

Formålet med denne sag er, at sikre at alle udvalg er klar over udvalgets økonomiske rammer fra budget 2015 og frem, herunder de allerede besluttede omprioriteringer fra tidligere budgetaftaler, samt en konkretisering af rammebesparelserne på fagudvalgene.

Derudover bedes udvalget om at pege på hvilke områder og hvilke indsatser, administrationen skal arbejde videre med ift. at tilpasse udgifterne til udvalgets budget.

I sagsfremstillingen gennemgås de forhold, der medfører omprioriteringer inden for udvalgets rammer. Dvs. at ændringer til fx. en forbedret service, eller udgifter ifm., lovændringer hvor der er givet budget (DUT-ændringer), ikke bliver nævnt.

Den generelle økonomiske ramme for 2015 og frem

Der er en række forskellige forhold i den økonomiske ramme fagudvalgene skal arbejde med således den økonomiske ramme overholdes. Det er følgende forhold:

• Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018
• Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og 2014-2017
• Nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer

Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018
Der er i budget 2015-2018 besluttet økonomiske omprioriteringer jf. fagudvalgenes budgetbehandlinger i august og september, hvor to udvalg mangler (helt eller delvist) at udmønte deres besparelseskrav.

Derudover indebærer budgetvedtagelsen en yderligere rammebesparelse på 5,0 mio. kr. i 2015 stigende til 10,0 mio. kr. i 2018. Administrationen anbefaler, at besparelsen fordeles til udvalgene jf. nedenstående tabel.

Det fremgår af tabellen, at budgetreduktionerne ikke er lige fordelt (ift. udvalgenes budgetter), BØR, SSU og ARB har fået en mindre andel, end de øvrige udvalg, da disse har en række udfordringer til nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.



Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017
Dertil er der i budgetterne for 2013-2016 og 2014-2017 vedtaget en række budgetreduktioner - også i 2015 og fremefter. Reduktionerne fra 2013-2016 er fordelt til fagudvalgene og udmøntet i konkrete tiltag, men der mangler fortsat implementering af nogle af tiltagene. Ift. reduktionerne fra budget 2014-2017 (Produktiv Velfærd) arbejdes der fortsat med at finde de tiltag, der skal sikre implementering. Reduktionerne ligger pt. på ØU's rammer og vil blive fordelt til udvalgsområderne, når udmøntningen er helt på plads.

Nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer
Endelig er der i budgetaftalen forudsat, at dels nye udgiftskrævende opgaver og dels en række kendte udfordringer skal klares indenfor det eksisterende budget.

De ikke budgetterede budgetudfordringer drejer sig bl.a. om udgifter til stigningen i antallet af flygtninge og familiesammenførte (hvor budgetændringen på 2,1 mio. kr. kun finansierer en del af de forventede merudgifter) og om Sundhedsaftale III, hvor hele udgiften på ca. 1,5 mio. kr. er forudsat finansieret indenfor den eksisterende ramme.

De kendte udfordringer drejer sig bl.a. om den socialfaglige indsats på børneområdet og om den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusydelserne.

Fagudvalgenes opgave
Budgetaftalen for 2015-2018 indebærer en lang række investeringer, der medfører at kommunens kassebeholdning kommer ned omkring 50 mio. kr., og i aftalen indgår derfor, at et fremtidigt udgiftspres ikke skal løses gennem kassefinansierede tillægsbevillinger, men gennem omprioriteringer.

Det betyder, at fagudvalgene har en vigtig opgave med at tilpasse deres forbrug, således at implementeringen af besparelserne fra de sidste tre budgetaftaler, samt udgiftspresset fra nye ikke budgetterede aktiviteter og kendte problemområder løses indenfor den eksisterende budgetramme.

Det er tale om store udfordringer, og derfor forventes det ikke, at udvalgene løser dem alle på novembermøderne. Målet er, at udvalgene på de to møder i november skal beslutte tiltag, der sikrer implementering af omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.

Mht. de nye udgiftskrævende opgaver og de kendte udfordringer kan der arbejdes med disse frem til BO2 2015. Men udvalgene bør allerede nu pege på mulige områder eller temaer, som administrationen skal arbejde videre med og besluttes i udvalget.

Til implementering af de vedtagne budgetreduktioner kan der søges inspiration i tidligere foreslåede besparelser (prioriteringskataloget) og evt. nye. Men set i lyset af udfordringernes omfang, kan det også komme på tale at arbejde med temaer, dvs. med en bredere mere gennemgribende gennemgang af udvalgsområdet, her kan man fx. se på mulighederne for ændrede strukturer og ændret prioritering af serviceniveauet.

Punktet behandles på dette møde og det efterfølgende fagudvalgsmøde. På dette første møde skal udfordringerne præsenteres, og udvalget skal drøfte mulige tiltag. Dog særligt for de udvalg hvor beslutningerne kan få taktsmæssige konsekvenser, skal dette besluttes på det første møde. På det efterfølgende møde skal udvalget beslutte konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.


Det Tekniske Områdes økonomiske ramme for 2015 og frem

Herunder er angivet de forskellige udfordringer der er inden for den økonomiske ramme for Det Tekniske Område i 2015 og frem, der kræver omprioriteringer inden for udvalget.

Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018

Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalgs andel af den vedtagne rammebesparelse er i alt hhv. 0.8 mio. kr., 1,3 mio. kr., 1,3 mio. kr. og 1,8 mio. kr. i årene 2015-2018. (jf. tabellen ovenfor)

Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017
Derudover har udvalget udfordringer ift. til udmøntning og gennemførelse af følgende besparelser fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017, vist i nedenstående tabel:


Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg har peget på nr. 1, 2, 3 (allerede udmøntet), 4, 7, 8 og 9 til opfyldelse af udvalgenes udmøntningskrav. Pkt. 8 medtages kun hvis udmøntningskravene for de øvrige punkter ikke kan opfyldes.

Besluttede opgaver uden budget, udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer
Udvalgets ikke budgetterede udfordringer:

• Katteordning
• Hegnssyn, sammenlægning af to Hegsnsyn til et, siden besluttet 2 Hegnsyn igen (2014).

Udvalget har følgende kendte udfordringer:

• Jordforurening, Strandåsen 6 & 8 og Klokkeskoven
• Vintertjeneste - serviceniveau
• Belysning

Samlet overblik og forslag til budgetoverholdelse
Samlet giver dette udvalget følgende udfordringer:

Herudover er der en udfordring på Befordring vedr. kørsel af børn & unge kørsel til skole- og special undervisning, da den fulde konsekvens af det gennemførte udbud på dette område endnu ikke kendes.

Udvalget skal på dette møde drøfte udfordringerne og pege på områder, hvor udgifterne kan reduceres via omprioriteringer. Til dette arbejde henvises til prioriteringskataloget, udvalget skal være opmærksom på, at de forslag som DTO har fremlagt allerede er indarbejdet i budgettet. Herunder er gengivet de forslag, der ikke er besluttet samt nye forslag og temaer, der kan arbejdes videre med.

• Produktiv velfærd, vi ved ikke hvor meget dette kommer til at påvirke det tekniske område
• Klimatiltag & Landsbypulje, dette er tidbegrænsede puljer der bortfalder
• Belysning, med den seneste budgetreduktion er der kun midler til alm. drift og dermed ikke mulighed for nye tiltag som f.eks. LED belysning.

Administrationen vil frem til næste udvalgsmøde den 26. november 2014 arbejde med forslag til budgettilpasning og omprioritering, der kan sikre budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser samt udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner og såfremt det er muligt ligeledes at imødegå øvrige udfordringer i budgetperioden. Endvidere genfrem- sendes takster for dagrenovation mv. der behandles i Økonomiudvalget den 09-12-2014 og Byrådet den 15-12-2014, sammen med en generel opsamling af implementeringen af budget 2015-2018


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014


Økonomi


Bilag

1. Prioriteringskatalog (Bilaget er ikke vedlagt, men kan ses på TEK 10.09.14, pkt. 1)
2. Takster Dagrenovation m.v. Dok. nr. 2014/39838 012
   
   Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk udvalg at tiltræde:

1. at beslutte hvilke områder og indsatser administrationen skal arbejde med frem til udvalgets næste møde ift. at imødegå budgetudfordringerne
2. at godkende genfremsendte takstbilag for Dagrenovation mv. og videregive sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning

1. Tiltrådt, at bede administrationen udarbejde prioriteringskatalog til efterfølgende beslutning
2. Tiltrådt
   
   
   

137. Blå Flag; Evaluering af sæson 2014 og ansøgning for 2015
09.19G00 - 2014/34068

Sagsfremstilling
Om denne sag:
Den 1. september 2014 sluttede Blå Flag sæsonen i Gribskov Kommune. I denne sag gives en kort orientering om sæsonen; herunder særligt miljøaktiviteter, tilsyn fra Friluftsrådet og opfølgning på erfaringerne med nye løsninger på kravet om at kommunen skal offentliggøre seneste analyseresultater ved opslag på stranden.
Derudover lægges der op til beslutning om antallet af Blå Flag for næste års sæson.

Om Blå Flag:
Blå Flag er en international kampagne, som i Danmark administreres af Friluftsrådet. Kampagnen er et kvalitetsmærke, hvor følgende elementer er i fokus:

• Rent badevand
• Gode faciliteter
• Badesikkerhed
• Miljøinformation og aktiviteter

Blå Flag strande i Gribskov Kommune:
Gribskov Kommune havde 8 Blå Flag på følgende strande i 2014:

• Stængehus Strand
• Tisvildeleje Strand
• Strandbjerggård Strand
• Smidstrup Strand
• Tinkerup Strand
• Gilleleje Veststrand
• Strandbakkerne
• Dronningmølle Strand

Rågeleje Strand opnåede i 2014 ikke den nødvendige status af "Udmærket", men kun "God" badevandskvalitet, og kunne derved ikke opnå Blå Flag. Kategoriseringen bygger på et gennemsnit af vandkvalitetsmålinger over de foregående 4 år.
Rågeleje Strand kan heller ikke opnå Blå Flag i 2015, grundet dårlige målinger i 2011 og 2012. Det Blå Flag forventes tilbage på Rågeleje Strand i 2016, under forudsætning af at der ikke kommer markante overskridelser af badevandskvaliteten.

Østmolen i Gilleleje har nu haft gode resultater fra målinger af badevandskvalitet siden 2010. Det betyder at det vil være muligt at ansøge om Blå Flag til Gilleleje Østmole i 2015.
De påkrævede faciliteter er allerede eksisterende i forbindelse med havnen.

Ud over strandene, er der Blå Flag på havnen i Gilleleje.

Adgangsforhold:
Dronningmølle Strand blev under Bodil tilstrækkelig beskadiget til, at Handicaprampen i 2014, ikke umiddelbart kunne etableres. Der skal findes en løsning vedr. adgangsforhold for handicappede til sæson 2015. Administrationen fremlægger en særskilt sagsfremstilling til Teknisk Udvalg herom.

Tinkerup Strand er i forhold til faciliteter, blandt kommunens 10 bedste strande.
Adgangsforholdene er dog dårlige, særligt efter Bodil, og nedkørslen skyller væk årligt.
Kriterierne for Blå Flag omfatter bl.a. at "der skal være sikre og let tilgængelige adgangsveje til stranden". Der har været flere klager over adgangen til stranden.
Ved Friluftsrådets kontrolbesøg i 2014, blev adgangsforholdene ikke påtalt.
Kommunen har en tilladelse til et kystsikringsanlæg på stranden. Det følger af tilladelsen fra Kystdirektoratet, at kommunen er forpligtet til at vedligeholde adgangsforholdene, bl.a. "som adgang for handicappede og dårligt gående".
Det vurderes, at en retablering for bl.a. handicappede, kræver en omfattende indsats. Der kan derimod relativt billigt etableres en trappe, som supplement til nedkørslen, der ikke skyller væk.
Hvor stor indsats der skal gøres og hvor lettilgængelig adgangen skal være, er afhængig af det ønskede serviceniveau for stranden. Administrationen fremlægger en særskilt sagsfremstilling til Teknisk Udvalg herom.

Miljøaktiviteter 2014:
Administrationen har igennem de seneste år udviklet en række forskellige lokale miljøaktiviteter, som er godt besøgt. Desuden har der været samarbejdet med en række lokale organisationer om afvikling af miljøaktiviteter.

Der har været afviklet 20 Blå Flag arrangementer samt 2 løbende aktiviteter i 2014.
Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste, Danmarks Naturfredningsforening, Wieth-Knudsen Observatoriet og Gilleleje Havn har afviklet langt størstedelene aktiviteterne, mens Gribskov Kommune - særligt i skolernes sommerferie - har været vært ved en række arrangementer på hverdage.
Generelt er tilbagemeldingen, at der er stor tilslutning til arrangementerne (som er gratis) og mange deltagere udtrykker stor tilfredshed med Gribskov Kommunes initiativ. Der var generelt ønske om endnu flere aktiviteter.

Ny teknologi - nye muligheder:
Gribskov Kommune har siden 2012 fået dispensation af Friluftsrådet, fra kravet om at de seneste resultater af badevandskvaliteten offentliggøres ved fysiske opslag på strandene sæsonen igennem.

I Gribskov Kommune tages 20 badevandsprøver på hver Blå Flag strand, som tidligere er blevet hængt op på de 9 strande, hver gang en ny analyse foreligger.
Analyserne er fortsat at finde på kommunens hjemmeside.

Hver strand har i stedet fået tilknyttet et telefonnummer, som badegæsterne kan ringe til. Den tekniske løsning er i princippet en telefonsvarer, som administrationen kan opdatere, så snart nye analyseresultater foreligger.

Som supplement hertil har der været opsat QR-koder på informationstavlerne på strandene. En QR-kode er et lille grafisk billede (som en slags stregkode), som man kan scanne med en smartphone. QR-koden har henvist til kommunes hjemmeside samt vores badevandsvarslingssystem, hvor det altid er muligt at se den aktuelle badevandskvalitet.

Erfaringerne med denne løsning har været meget positive. Det sparer Gribskov Kommune for en væsentlig arbejdsmængde og er samtidig en bredere tilgængelig og moderne dynamisk løsning, der går hånd i hånd med den generelle digitalisering og "digitale borgere".

Badevand 2014:
Det har været en god sæson for badevandskvaliteten i 2014. Der har kun være enkelte kortvarige og relativt milde hændelser og der har ikke været behov for at fraråde badning i sæsonen.
Rågeleje Strand har haft udmærket badevandskvalitet hele sæsonen, på nær en mild kortvarigt forurening, uden særlig betydning.

Badevand i Arresø:
Vandkvaliteten i Arresø er igennem de senere år gået markant fremad, hvilket bevirker at det nuværende badeforbud, inden for en årrække kan tænkes ophævet. Af denne årsag vil det være hensigtsmæssigt at følge vandkvalitetens udvikling og derved blive nærmere bekendt med de faktiske forhold i søen.
Naturstyrelsen, der har udstedt badeforbudet, er åben overfor ideen.
Dertil kommer det oplagte potentiale for badning og andre rekreative udfoldelser i og ved Arresø, særligt for borgere og gæster i og omkring Ramløse og Annisse.

1-2 prøvestationer i Arresø med dertil hørende analyser, vil koste i omegnen af 20.000 kr. årligt og kan indeholdes i det nuværende budget for analyser. Der er en oplagt mulighed for samarbejde med Halsnæs og Hillerød Kommuner om målinger i søen.

Tilsyn fra Friluftsrådet:
Der har i 2014 været kontrolbesøg på alle Blå Flag-strandene. Dette har både været af den internationale jury for Blå Flag og af Blå Flag sekretariatet i Danmark, varetaget af Friluftsrådet.

Tilsynene medførte kun en række mindre punkter der skulle rettes op på og var hovedsageligt i forhold til toiletfaciliteterne. Kontakt blev taget til det firma der har ansvaret for toiletterne og forholdene blev bragt i orden.

Blå Flag-strandene i Gribskov Kommune lever altså op til kravene for Blå Flag.

Ansøgning 2015:
Ansøgningsrunden for Blå Flag 2015 åbner 1. december 2014.

Det har tidligere været holdningen, at Gribskov Kommune skulle have så mange Blå Flag som muligt. Set i lyset af nye muligheder, økonomiske forhold samt driftsmæssige udfordringer, er det dog oplagt atter at overveje hvor mange - og hvilke strande, der fremover skal have Blå Flag i Gribskov Kommune. Man kan vælge at søge for de 8 strande som har haft blå flag i indeværende år samt eventuel for Østmolen ved Gilleleje, hvor det kan lade sig gøre uden ekstraomkostninger.

Lovgrundlag
Blå Flag er en frivillig mærkningsordning, der i Danmark administreres af Friluftsrådet
(www.blaaflag.dk)

Bekendtgørelse nr. 939 af 18.09 2012 om badevand og badeområder fastsætter at kommunen skal overvåge badevandskvaliteten og offentliggøre badevandsprofiler.

Økonomi
Budgettet på badevandsanalyser er 130.000,- kr, som afholdes via konto 313 Vand.
Pr. 1. september 2014 er der brugt 70.000,- kr.
Pengene er alene brugt til badevandsanalyser og grundet den gode sæson, har udgifterne til bl.a. omprøver været lave.

Budgettet til Blå Flag er på 100.000,- kr, som også afholdes over konto 313 Vand.
Pr. 1. september 2014 er der brugt 65.000,- kr, og der forventes udgifter for det resterende budgetbeløb over resten af budgetåret.
Pengene er brugt til deltagergebyr, indkøb af materialer til miljøaktiviteter, opsætning af informationsstandere og indkøb af nye flag og flagstænger. Hvert Blå Flag koster 5.500,- kr i gebyr til Friluftsrådet

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at:

1. tiltræde at orienteringen tages til efterretning
2. tiltræde at beslutte at kommunen indleder prøvetagning af badevandsanalyser i Arresø fra sæson 2015
3. beslutte hvilke strande der skal søges for Blå Flag i 2015

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Ikke tiltrådt
3. Tiltrådt, at fastholde de nuværende 8 strande
   
   
   

138. Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling
04.18G00 - 2014/39281

Sagsfremstilling
Om denne sag
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Skaderne efter stormen Bodil viste, at der er behov for en bedre sikring af ejendomme, anlæg, strande, rekreative anlæg, kulturværdier med mere langs den nordsjællandske kyst. Og at det er en opgave, som hverken private grundejer eller kommuner kan løse alene, hverken organisatorisk eller økonomisk. Alle parter blev økonomisk ramt af Bodil og vil også fremadrettet have udgifter til sikring af værdier. Kystdirektoratet har i flere år påpeget nødvendigheden af en fælles løsning på Nordkysten, og at der er behov for at sikre med både hård kystsikring og massiv sandfodring.

På den baggrund vedtog de tekniske udvalg i Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner i foråret 2014, at indlede et samarbejde om kystsikring. I Gribskov Kommune blev samarbejdet behandlet på et møde i Teknisk Udvalg d. 12.03.2014. De tekniske udvalg vedtog, at der skulle arbejdes med en række leverancer og at der skal tages stilling til et fortsat samarbejde i efteråret 2014. Der blev nedsat en tværkommunal projektgruppe, fulgt af en styregruppe og chefer på det tekniske område. Projektgruppen har arbejdet med de bestillinger, som de 3 udvalg har afgivet.

Nedenfor gives en status på leverancer og forslag til indhold af fortsat samarbejde

Afrapportering af leverancer
Dialog med interessenter: Der har været dialog med en række interessenter langs kysten, herunder kystlag i de 3 kommuner og Samvirket, der er en sammenslutning mellem de nordsjællandske kyst- og digelag. I den forbindelse har der været arrangeret en bustur, hvor medlemmer fra kystlag langs hele kysten deltog sammen med repræsentanter fra Naturstyrelsen Nordsjælland, Region H, naturbeskyttelsesinteresser, administrationen og formænd for de tekniske udvalg. Der blev kikket på udfordringer og løsninger langs kysten fra Hundested til Helsingør. Det er administrationens vurdering, at der blandt interessenterne er modstandere af et samlet projekt og modstand mod sand, men også interessenter der efterspørger en samlet kystsikringsløsning. Noget af modstanden handler også om det uafklarede spørgsmål om hvem der skal betale for kystsikring. Her er ét synspunkt, at de eksisterende lag skal betale for hård kystsikring, mens kommunerne skal betale for sand. Andre mener at det må være staten der skal sikre kysten på samme måde som i Jylland, mens andre igen taler for en løsning hvor både grundejer og kommuner biddrager.

Dialog med Kystdirektoratet: Administrationen er fortsat i dialog med kystdirektoratet, blandt andet om juridisk bistand i forbindelse med en eventuel partsfordeling og spørgsmålet om nytteværdi. Kystdirektoratet er en vigtigt samarbejdspartner, fordi de både repræsenterer klagemyndigheden ved klage over partsfordeling, og repræsenterer Naturstyrelsen som lodsejer. Efter temamødet for de 3 byråd er det aftalt mellem administrationen og Kystdirektoratet, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge juridiske og økonomiske aspekter omkring partfordeling og finansiering.

Samfundsøkonomisk analyse: Der er udarbejdet en husprisanalyse, som viser, at der kan være en samfundsøkonomisk gevinst, ved en samlet løsning. Der er tale om et overestimat. Notat er udarbejdet af Københavns Universitet. Desuden har administrationen udarbejdet et notat, hvor det en række samfundsøkonomiske effekter beskrives og der henvises til andre analyser, der tidligere er udarbejdet. En egentlig økonomisk beregning af den samfunds- økonomiske gevinst vil først kunne laves i en senere fase, når et projektet er konkretiseret.

Skitseprojekt: Der er udarbejdet et skitseprojekt om Nordkystens Fremtid. Det er et forslag til en løsning (teknisk og økonomisk) uden konkret projektering. Der er udpeget en case- strækning, som går mere i detaljer med løsninger. Skitseprojektet blev præsenteret på fælles byrådstemamøde d. 30.09.2014.

Temamøde for de 3 byråd: Endelig har det været en del af leverancen at holde et temamøde for de tre byråd. Det blev afviklet d. 30.09.2014 på Kulturværftet i Helsingør. Materialet fra temamødet er på Gribskov Kommunes hjemmeside (www.gribskov.dk).

Fortsat samarbejde
Det følger af den igangsættende dagsorden fra foråret 2014, at byrådet skal tage stilling til det videre forløb. Administrationen anbefaler, at det etablerede samarbejde fortsætter og at samarbejdet i 2015 blandt andet kommer til at omhandle finansieringsmuligheder, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse.

Finansieringsmuligheder: Der skal arbejdes på at afklare mulighederne i både det økonomiske og juridiske aspekt omkring finansieringen af en eventuel løsning. Der er lavet en indledende GIS-analyse af matrikler langs kysten. Desuden skal der arbejdes med forslag til finansieringsmodel.

Undersøge miljøpåvirkninger: Der igangsættes undersøgelse af miljøpåvirkninger; herunder særligt betydningen for Natura 2000-områder.

Borgerinddragelse: Der udarbejdes en plan for inddragelse af borgerne i de 3 kommuner og der planlægges borgerdialog. Borgerinddragelsen skal både sikre dialog og udveksling af viden om projektet og at borgernes holdninger til forskellige løsninger og finansieringsmuligheder bliver kendt.

Næste skridt
Der udestår nu et arbejde med at få udarbejdet en mere detaljeret plan for det fremtidige samarbejde med leverancer og milepæle. Desuden et oplæg til hvordan samarbejdet kan organiseres både administrativt og politisk. Der er overvejelser fremme omkring etableringen af et mere formelt tværgående sekretariat og politiske følgegrupper. Det skal også afklares hvordan fordelinger af ressourcer i samarbejdet mellem de tre kommuner skal være.

Det er administrationens anbefaling, at samarbejdet fortsætter og at der forelægges en mere detaljeret milepælsplan til februar 2015.


Lovgrundlag


Økonomi
Afrapportering

Samlet fremtidigt økonomisk råderum Gribskov Kommune 2015-2018

Samlet fremtidigt økonomisk råderum partnerkommuner 2015-2018

Bilag
Bilag 1 TEK 051114 - Skitseprojekt Nordkystens fremtid (2014/39281 001)
Bilag 2 TEK 051114 - Notat KU - Værdisætning af sandfodringsstrategi (husprisanalyse) (2014/39281 002)
Bilag 3 TEK 051114 - procesplan kap 1A 16.09.14 (2014/39281 003)
Bilag 4 TEK 051114 - Intro myndighedsforhold kystsikringsprojekt til GK_190914 (2014/39281 004)
Bilag 5 TEK 051114 - Debatoplæg om organisering. sept.2014 (2014/39281 005)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at tiltræde at fortsætte samarbejde med Halsnæs og Helsingør Kommuner
2. at tiltræde at samarbejdet blandt andet kommer til at indeholde undersøgelse af finansieringsmuligheder, juridiske aspekter, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse
3. at tiltræde at der udarbejdes en milepælsplan for samarbejdet, som fremlægges for de tre kommuners byråd til februar 2015

Beslutning

1. - 3. Tiltrådt




139. Det fremadrettede arbejde mod øget genanvendelse af affald i husholdninger (opfølgning på studietur 8/10-2014)
07.00G00 - 2014/41021

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på at træffe beslutning om, hvordan kommunen i den nære fremtid skal arbejde frem mod at øge genanvendelsen af husholdningsaffald.

Historik
På Teknisk Udvalgsmøde 4. juni 2014 under punkt 75, var en indstilling om at indføre firkammerbeholder til papir, metal, glas og plast ved alle helårs-enfamilieshuse i kommunen, der havde plads til den ekstra beholder. Beslutning blev udskudt til et senere møde, da udvalget først ønskede en studietur for at få indblik i forskellige affaldssystemer, inden der blev truffet endelig beslutning på dagsordenspunktet.

Den 8. oktober 2014 gennemførtes en studietur, hvor Teknisk Udvalg fik nærmere indblik i:

1) Miljøstyrelsens krav til øget genanvendelse af husholdningsaffald
2) Status på affaldsmængder, genanvendelsesprocent og potentialer i Gribskov Kommune
3) Herlev Kommunes ordning "Madam Skrald" til papir, metal, glas og plast i firkammerspand
4) Optibag-systemet med optisk sortering af farvede poser
5) Duoflex-systemet med central eftersortering på anlæg af to sammenblandede fraktioner
6) Afsætning af affald

Krav til øget genanvendelse
Miljøstyrelsens indlæg hjalp til at klarlægge, hvilke forventninger der er til kommunerne i arbejdet med at øge genanvendelsen af husholdningsaffaldet. Den nationale Ressourcestrategi fastlægger, at Danmark samlet set skal nå 50 % genanvendelse senest i 2022. Det betyder, at genanvendelsen af affaldstyperne bioaffald, papir, pap, glas, metal og træ skal øges i kommunerne.

Gribskov Kommunes genanvendelsesprocent er steget fra 28,8 % i 2012 til 39,6 % i 2013. Det skyldes dels, at bioaffald blev implementeret i Græsted-Gilleleje-området i slutningen af 2012, dels at genbrugsstationerne har udfaset fraktionen Stort Brændbart i juni 2013 og i stedet indført fraktionen Rent Træ, der genanvendes som spånplader.

EU-kommissionen kom i juli 2014 med et nyt udspil til øget genanvendelse. Det lyder på, at genanvendelsesprocenten skal stige til 70 % i 2030, herunder skal 80 % af al emballage genanvendes. Udspillet er ikke vedtaget, og det er heller ikke defineret nærmere, hvordan man skal beregne procentsatserne. Alligevel viser det klare politiske tendenser hen mod, at det kan forventes, at kravene til genanvendelse øges yderligere i fremtiden.

Der blev på studieturen givet udtryk for, at det på denne baggrund er vigtigt, at vi tænker os om og tænker langsigtet. Når der indføres et nyt system for øget genanvendelse, bør det både være fleksibelt og forholdsvis billigt at udvide, hvis det på sigt skal leve op til skærpede krav til øget genanvendelse.

Forslag til tiltag
Studieturens input førte til nogle drøftelser ved slutningen af dagen. På baggrund af disse drøftelser, vil administrationen arbejde videre med følgende tre forslag til fremtidige tiltag inden for øget genanvendelse:

1. Optisk posesortering

Systemet rummer mulighed for at kunne udrulles i alle typer beboelse i kommunen, hver husstand vil kunne nøjes med én affaldsspand, der tømmes hver uge, og man kan bibeholde de små skraldebiler, der kører på mindre veje.

Administrationen vil arbejde videre med at afdække mulighederne for at kunne indføre optisk posesortering i kommunen. Det vil indebære en ansøgning til Miljøstyrelsens "Pulje til implementering af regeringens ressourcestrategi" om et projekt i samarbejde med Halsnæs Forsyning (med mulighed for, at flere aktører kan blive involveret), der skal udmunde i en business case for optisk sortering i vores område. Resultaterne af projektet vil blive fremlagt for Teknisk Udvalg, når de foreligger.
I forbindelse med, at systemet for optisk posesortering undersøges nærmere, sættes indstillingen om firkammerbeholder (Punkt 75 på TEK-møde 4. juni 2014) på standby.

2. Borgerrettet kampagne om affaldssortering

På studieturen 8. oktober 2014 blev det flere gange understreget, at borgerrettet kommunikation er et nøgleord for at få affaldssortering til at fungere i praksis. Det blev i Teknisk Udvalg foreslået at køre en 'brush-up-kampagne', hvor der gøres opmærksom på de eksisterende muligheder for at aflevere affald til genanvendelse i kommunen.

Administrationen vil arbejde videre med at gennemføre en borgerrettet kampagne med fokus på at øge sortering og genanvendelse af husholdningsaffald.
Kampagneforslaget vil blive forelagt for Teknisk Udvalg, inden kampagnen gennemføres.

3. Miljøboks til farligt affald

På studieturen var det ligeledes muligt at se den røde miljøboks i to forskellige størrelser. Miljøboksen er en ordning for husstandsindsamling af farligt affald. Miljøboksen var også en del af indstillingen i punkt 75, TEK-mødet 4. juni 2014.

Administrationen vil arbejde videre med muligheden for at indføre miljøboksen som ordning for husstandsindsamling af farligt affald med henblik på at fremlægge en indstilling for Teknisk Udvalg i fremtiden.


Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13

Økonomi
Udgifterne til de tre punkter i indstillingen vil bestå af timeforbrug, der ligger inden for det almindelige myndighedsarbejde (arbejde med ressource- og affaldsplanen).

Et eventuelt projekt om at udarbejde business case for optisk posesortering vil der blive søgt finansiering til gennem Miljøstyrelsens "Pulje til implementering af regeringens ressourcestrategi".

Eventuelle øvrige udgifter vil blive forelagt Teknisk Udvalg til beslutning, inden de afholdes.

Bilag
-



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at tiltræde:

1. at administrationen arbejder videre med at afdække perspektiverne i at indføre optisk posesortering i kommunen
2. at administrationen arbejder videre med en borgerrettet kampagne med formålet at øge genanvendelsen af husholdningsaffald
3. at administrationen arbejder videre med muligheden for at indføre miljøboksen som ordning for husstandsindsamling af farligt affald


Beslutning

1. - 3. Tiltrådt





Efterretningssager

141. Privat spildevandsanlæg - sagsoversigt
001470 - 2014/00250

Sagsfremstilling
Denne sag til orientering i Teknisk Udvalg på baggrund af anmodning fra medlemmer i udvalget.
Den giver en kronologisk gennemgang af sagen om forbedret spildevandsrensning på ejendommen Boserupvej 25, 3230 Græsted.

Sagens hidtidige behandling
15-10-01: Græsted-Gilleleje Kommune laver en registrering, der viser, at der ledes til åben sivebrønd

08-03-13: Gribskov Kommune (GK) varsler tilsyn af ejendommens spildevandsanlæg

24-04-13: GK får resultat af registrering, udledning til overflade ved trægruppe / drænsamling fra sivebrønd

03-01-14: GK sender varsel om påbud om forbedret spildevandsrensning, da det vurderes, at overløb fra sivebrønd løber til markdræn jf. kortmateriale

06-01-14: Ejer skriver, at sivebrønd ikke fungerer tilfredsstillende og derfor er der uden tilladelse lavet nye strenge, foreslår at kloakmester graver mere streng ned. De nye ulovlige sivestrenge er gravet ned efter GKs tilsyn jf. ejers oplysninger

08-01-14: GK svarer, at det kræver en egentlig ansøgning. Hvis grundvand, jordbund og afstandskrav er i orden kan anlægget ligge samme sted. Der oplyses om, hvor ansøgningsskema mv. kan findes

16-02 14: Ejer skriver til GK - Borgmesteren, at de ikke mener, at de forurener

18-02-14: GK - Borgmesteren svarer, at GK vil ringe dem op og foreslå et møde

Februar 2014: Ejer og GK afholder møde, hvor sagens dokumenter og notater gennemgås og hvor de forskellige muligheder, der findes for at rense spildevandet, drøftes, bl.a. om noget af det gamle system kan genbruges. Der indgås ikke aftaler.

20- 03-14: Ejer skriver om fordelerbrønd skal være tæt, 23-03-14: GK svarer, at det skal den

07-04-14: Ejer sender ansøgning om tilladelse til nedsivning via kloakmester Kristian Otto ApS

16-04-14: GK efterlyser jordbundsanlyse

17-04-14: Ejer sender jordbundsanalyse

22-04-14: GK meddeler tilladelse til nedsivningsanlæg

19-08-14: Ejer sender link til et læserbrev i ugeposten skrevet af ejer af Tranekærvej 8. Ejer mener, at GK skal fremlægge bevis for forurening

22-08-14: GK svarer og vedlægger vores registrering - tilsynsnotat. Henviser til relevant lovgivning og til, at det nedstrømsliggende vandområde (Søborg Kanal system) ikke lever op til målsætningen

09-10-14: Ejer skriver til det politiske niveau, at han bl.a. ikke har modtaget begrundelse (registrering som blev sendt til ejer bl.a. 22. august 2014) for varslet om påbud

10-10-14: Formand for Teknisk Udvalg svarer og tilbyder møde med ejer

10-10-14: Ejer skriver til næstformand for Teknisk Udvalg, at sagen og slides på TEKs møde 8-10-14 er mangelfulde og fordrejede

12-10-14: Ejer sender klage til alle fra Teknisk Udvalg samt kommunens ledelse. Ejer mener bl.a. at sagsbehandling og sagsbehandler er uhæderlig

23-10-14: Møde med ejer og formand for Teknisk Udvalg. Der bliver besluttet nyt tilsyn på ejendommen, dato ej fastlagt.

Kommende behandling af sagen
Fornyet tilsyn skal afgøre, om der skal gives påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelsesloven eller efter hygiejnebekendtgørelsen.

Hvis det kommende påbud gives efter miljøbeskyttelsesloven, vil ejer få tilbud om medlemsskab af kloakforsyningen og vil være omfattet af beslutningen fra Teknisk Udvalg 8-10-14 om at påbud sættes i bero til marts 2015.
Hvis det kommende påbud gives efter hygiejnebekendtgørelsen, skal påbudet opfyldes umiddelbart.

Da ejer i tiden mellem GKs tilsyn, hvor sivebrønden afledte til overflade, selv har etableret et afværgedræn uden ansøgning eller tilladelse, skal der uanset påbudstypen søges om lovliggørelse af anlægget. Dette vil indebære, at der skal laves ny bundfældningstank og nyt tidssvarende siveanlæg jf. spildevandsbekendtgørelsens §2.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 30.
Nedsivning af spildevand forudsætter tilladelse fra Kommunen

Hygiejnebekendtgørelsen, bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter nr. 639 af 13/06/2012 siger at spildevand ikke afledes til jordoverfladen.

Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12/2007 samt vejledning til denne, vejledning fra Miljøbestyrelsen nr. 5 1999. Sætter krav til anlæggets indretning og funktion.

Økonomi



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg at tiltræde

1. at orientering tages til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Mødet startet:
04:00 PM

Mødet hævet:
07:20 PM