Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
121 Udvidede åbningstider på genbrugsstationerne
125 Ny forbindelse Græsted-Gilleleje
129 Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
130 Højdevej - Vangegærdet - vejsyn
131 Stillingtagen til Gilleleje Hovedgades fremtidige indretning
132 Nygade - trafikforhold til/fra Realskolen
133 Maglemose å (Græsted); Vedtagelse af reguleringsprojekt
134 Status om 'påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land


Efterretningssager
123 Undersøgelse af dagrenovation - Grundejerkontaktudvalg
124 Fælleskommunalt udbud på vejområdet
128 Gydevej beskæring skråning

Lukkede
122 Kontraktindgåelse, anlæg af nedsænkede containere på Skærød genbrugsstation
126 Udbud - Gadebelysning i Gribskov Kommune
127 Status på forhandling med DONG
Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Formanden orienterede om :
- Studietur om affaldssystemer for Teknisk Udvalg 8-10-14
- Temamøde for 3 Byråd 30-9-14 ( Halsnæs- Helsingør- Gribskov) om kystsikring på nordkysten
- Borgermesteren har modtaget brev om omsætning af navneskilt på privat fællesvej på Skt. Helenevej; Til drøftelse i udvalget.
Dette er ikke en sag for Teknisk Udvalg udtrykte et enigt udvalg




Åbne

121. Udvidede åbningstider på genbrugsstationerne
07.01G00 - 2014/34868

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på beslutning om igangsættelse af undersøgelse af ændrede/udvidede åbningstider på kommunens genbrugsstationer.

Foranlediget af Dansk Byggeris erhvervsundersøgelse, der giver Gribskov Kommune lav rating på tilgængelighed på genbrugsstationerne, har Vækstudvalget forespurgt om muligheden for at genbrugsstationerne kan åbne tidligere, hvor virksomheder - primært håndværkere har størst behov for at kunne komme på genbrugsstationerne.

Administrationen forelægger på den baggrund tre modeller for ændrede/udvidede åbningstider. Det tilsigtes i alle forslagene at holde driftsomkostningerne status quo, hvorfor den udvidede åbningstid i to af forslagene (model B og C) er ubemandede løsninger. Til orientering kører model C med døgnåbent på fire genbrugsstationer i KARA/NOVOREN's opland, hvorfra prisoverslag i økonomiafsnittet er hentet.

Model A - Ændrede åbningstider med bemanding
Model A sigter mod, at fastholde bemanding i hele åbningstiden på begge genbrugsstationer, men flytte åbningstiderne til tidligere på dagen i overensstemmelse med virksomhedernes behov. Åbningstiderne foreslås flyttet fra kl 09.00-18.00 i sommerhalvåret og kl 09.00-17.00 i vinterhalvåret til kl 07.00-17.00 hele året. Det forventes ikke at udvidelsen af åbningstiden vil give anledning til øgede driftsomkostninger, men vil kunne sikres med den nuværende normering ved hjælp af omorganisering og/eller justering i arbejdstider.
Det bemærkes, at ændringen formodes, at ville opleves som en serviceforringelse blandt private brugere på genbrugsstationen.

Model B - Udvidede åbningstider man-fre kl 07.00-09.00 på Højelt genbrugsstation
Model B omhandler kun Højelt genbrugsstation. Grunden er, at omlasteanlæg for dagrenovation beliggende på samme matrikel åbner kl 07.00, og medarbejderen herfra vil derfor kunne åbne porten til genbrugsstationen på det tidspunkt. Det giver mulighed for på en enkel måde at udvide åbningstiderne mandag-fredag kl 07.00-09.00. Pladsen vil være ubemandet frem til normal åbningstid kl. 09.00, alternativt kl 08.15, hvor pladsmedarbejderne i forvejen møder ind.

Model C - Døgnåbne genbrugstationer
Model C indebærer, at begge stationer er åbne døgnet rundt og ubemandet uden for normal åbningstid.
For de to sidstnævnte modellers vedkommende vil følgende være gældende uden for normal åbningstid:

• Pladserne er videoovervåget
• Olie og kemikalier modtages ikke, når pladsen er ubemandet
• Pressecontainere er lukkede af sikkerhedsmæssige årsager - der opstilles eventuelt alternative containere
• Pladsernes ordensregler skal til en hver tid følges
• Snerydning og saltning overgår til et eksternt firma, hvilket vil give ekstra driftsomkostninger

For model C gælder yderligere:

• Adgang til pladserne foregår via et mobiltelefonnummer, der er tilmeldt ordningen.
• Man tilmelder sig ordningen via et skema på kommunens hjemmeside og ringer op ved ankomst til pladsen – hvorefter en automatisk skydeport går op.
• I nødsituationer (strømafbrydelse, uheld m.v.) kan man benytte pladsernes nødtelefon.

Anbefaling
Udvalget bedes tage stilling til, om der skal igangsættes en undersøgelse af mulighederne for ændrede / udvidede åbningstider i form af en af de tre fremlagte modeller. Det anbefales i udgangspunktet af afprøve enten model A eller B, der ikke forudsætter større etableringsomkostninger. Model A vil kræve ændret organisering for at sikre bemanding i hele åbningstiden, mens model B vil kræve begrænsede etableringsomkostninger til videoovervågning, da pladsen vil være ubemandet. Det skal bemærkes, at videoovervågning ligeledes kan være en fordel og er værd at tænke ind i forbindelse med forebyggelse af konflikter, klunsning og korrekt sortering på pladserne. Model C vurderes at være en langt større serviceudvidelse end det, som ligger i Vækstudvalgets forespørgsel, men er afprøvet på andre genbrugsstationer med succes, og derfor også lagt frem her.

Lovgrundlag

For model B og C's vedkommende skal der søges om fravigelse fra standardvilkårene i miljøgodkendelsen, som kræver, at pladsen er bemandet.

Økonomi
I model B og C skal opsættes videoovervågning, da pladserne vil være ubemandede. Videoovervågning med 8 kameraer vil afhængig af kvalitet koste mellem 10.000 - 60.000 kr.

I model C skal yderligere opsættes automatiske porte med portmodem og SIM-kort, og de samlede etableringsomkostninger vil være ca. 200.000 pr. plads.

Miljøforhold
Udvidede åbningstider vil betyde øget trafik. Med den nuværende placering af genbrugsstationerne vurderes omfanget ikke at give anledning til nabogener i form af støj.

Høring
Forud for evt. ændring skal der ske høring i MED-organisationen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde igangsættelse af en nærmere vurdering af muligheder for øget tilgængelighed på genbrugsstationerne jf. de beskrevne modeller A-C
2. at tilkendegive evt. præferencer ift. de beskrevne modeller A-C
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tilkendegav model A med bemærkning om, at åbningstiderne i weekenden er kl. 9-17.
   
   
   

125. Ny forbindelse Græsted-Gilleleje
05.00G00 - 2014/33608

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om valg af hvilken løsningsmodel, for en forbedret forbindelse mellem Græsted og Gilleleje, der skal arbejdes videre med.

Baggrund
Vejdirektoratets forundersøgelse af en ny vej mellem Græsted og Gilleleje blev afsluttet i 2013 med den konklusion, at staten ikke går videre med projektet.
Teknisk Udvalg bestilte d. 26. juni 2013, som opfølgning på Vejdirektoratets undersøgelse, et handlekatalog for mulige forbedringer af forbindelsen mellem Græsted Omfartsvej og frem til Ålekistevej.

Alternativer
Rådgiver har nu analyseret 3 mulige scenarier og her fremlægges de økonomiske, samfunds- og trafikmæssige konsekvenser for de forskellige løsninger.

I budgetaftalen er der afsat 1,0 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. i 2018 til planlægning og projektering af vejen. Den resterende udgift skal afsættes i budgetårene 2019-2021.

Kort over de 3 alternativer


Alternativ 1: Pårupvej breddeudvides på hele strækningen i nuværende tracé
Alternativ 2: Forbedringer i form af kantbaner, forstærkede rabatter samt forlægninger på 2 delstrækninger
Alternativ 3: Ny vej vest for lokalbanen.


Oversigt over pris og effekt af de 3 alternativer.

	Anlægs-økonomi 1	Betydning for trafikken	Bemærkninger
Alternativ 1	41 mio	80 km/t + 3,4 % flere biler Uheld: - 0.75 personskade - 0,25 materiel Sikkerhed for bilister forbedres. Forhold for lette trafikanter uændret	53 mio hvis ny vejkasse. 32 ejendomme berøres. Evt. ekspropriation af hele ejendomme. Intern rente 10% 8% hvis ny vejkasse
Alternativ 2	44 mio	60 km/t + 3,4 % flere biler Uheld: - 0,25 personskade - 0,50 materiel Mindre lokale forbedringer af sikkerhed for bilister og cyklister	Forbliver en 60 km/t vej. Ejendomme berøres minimalt. Intern rente 9%
Alternativ 3	63 mio	80 km/t + 12% flere biler Uheld: - 1,25 personskade - 0,75 materiel Forbedret sikkerhed og fremkommelighed for bilister og cyklende.	Indvirkning på beskyttet natur. Ekspropriation af landbrugsjord. Ingen ejendomme berøres. Intern rente 9%

¹ Prisen indeholder ingen arealerhvervelse, men alle følgende poster:
Uforudsete udgifter 25%, Forundersøgelser og Projektering mv 15% og Arbejdsplads foranstaltning 10%. Der er ligeledes taget højde for sikring af blød jordbund.

Sammenligning og anbefalinger
Alle 3 alternativer har arealmæssige konsekvenser for beboerne langs Pårupvejen; størst ved alternativ 1 og mindst ved alternativ 3, der kun berører landbrugsjord øst for jernbanen.
Uheldstallet forventes at kunne reduceres mest ved alternativ 3.
I forhold til den fremtidige trafikudvikling vil både alternativ 1 og 2 generere 3,4% flere biler i forhold til den nuværende situation, mens alternativ 3 resulterer i en 12% stigning i trafikmængden.
Alternativ 1 berører mange grundejere og alternativ 2 er relativ dyr i forhold til effekten.

Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger på alternativerne. Beregningerne tjener til at sammenligne omkostninger og gevinster for trafikanterne og samfundet bredt set. Resultatet viser, at alle alternativer er samfundsmæssigt rentable med en intern rente omkring de 9%, hvilket ligger over de krævede 4%.
Selv med indregning af arealerhvervelse påvirkes det positive samfundsøkonomiske resultat ikke.

Alternativ 3 opfylder bedst ønsket om en forbedret forbindelse mellem Græsted og Gilleleje. Løsningen er den dyreste, men giver den bedste gevinst for trafikanterne, trafiksikkerheden og har mindst indvirkning på ejendomsforholdene.

Næste skridt
Når det er besluttet, hvilket alternativ der skal arbejdes videre med, vil administrationen igangsætte udarbejdelsen af en samlet plan for udbud af det nødvendige rådgiverarbejde for projektets næste etaper; projektforslag, detailprojekt, ekspropriation og anlæg.

Lovgrundlag

LBK nr 1048 af 03/11/2011 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 med senere ændringer.


Økonomi

Der er aktuelt afsat følgende midler:

Bilag
Bilag TEK 08.10.14 - Handlekatalog Ny forbindelse Græsted - Gilleleje (2014/33608 010)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, hvilket af de 3 alternativer, der skal arbejdes videre med:
a) Alternativ 1: Pårupvej breddeudvides på hele strækningen i nuværende tracé eller
b) Alternativ 2: Forbedringer i form af kantbaner, forstærkede rabatter samt forlægninger på 2 delstrækninger eller
c) Alternativ 3: Ny vej vest for lokalbanen.


Beslutning

1. Tiltrådt C) alternativ 3

Teknisk Udvalg beder administrationen om at igangsætte undersøgelse af, hvordan den forbedrede vej forbindelse mellem Græsted og Ålekistevej bedst kan forlænges frem mod parkvej.




129. Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
05.02G00 - 2013/02364

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning. Udvalget har tidligere behandlet sagen den 27. februar 2013, den 11. september 2013 og den 5. februar 2014.

Havregårdsvej løber fra Helsingevej til Smidstrup Strandvej. Under de tidligere behandlinger i Teknisk Udvalg er vejen behandlet som tre delstrækninger:

1. Strækningen fra Helsingevej til Steenhøjs-Åsen
2. Strækningen fra Steenhøjs-Åsen til Havremarken
3. Strækningen fra Havremarken til Smidstrup Strandvej
   

Denne dagsordenen handler alene om den nordlige del af Havregårdsvej - strækningen fra Havremarken til Smidstrup Strandvej. På Teknisk Udvalgs møde den 5. februar 2014 blev det tiltrådt, at der udarbejdes kendelse og udgiftsfordeling for strækningen.

Efter udsendelse af ny udgiftsfordeling henvendte flere grundejere sig på vegne af alle grundejere ved vejen og bad om et møde med med administrationen, for at fremlægge deres forslag til istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af vejen.

Efter mødet den 15. maj 2014 har grundejerne ved skrivelse af 19. august 2014 fremsendt deres forslag til, hvorledes vejstykket efter deres opfattelse skal håndteres nu og i fremtiden. Forslaget vedlægges som bilag.

• Grundejerne anerkender, at vejstykket fra Smidstrup Strandvej til Tulipanvej/Mellemvej er asfalteret og det resterende stykke er grusvej.
• Grundejerne finder ikke, at det er rimeligt at fastholde nogen del med asfalt, bl.a. på grund af vejens øvrige karakter. Den er kun ca. 3 m bred.
• Alternativet kunne være, hvis kommunen vil ekspropriere areal til vejen for at overtage stykket på niveau med den øvrige del af Havregårdsvej.
• Grundejerne finder det ikke rimeligt, at den nordlige del af Havregårdsvej fungerer som vej til og fra den sydlige del af Havregårdsvej.

Grundejernes forslag:

• at den nordlige del af Havregårdsvej nedgraderes til det, som var tanken, da udstykningen oprindeligt blev foretaget,
• at asfaltbelægningen ændres til grusbelægning som på stykket fra Tulipanvej til Havremarken og som Tulipanvej, Mellemvej, Overdrevsvej og Fuglebakken, hvilket også afhjælper det nuværende problem med tilslutningen fra Mellemvej og Tulipanvej til Havregårdsvej,
• at den nordlige del af Havregårdsvej lukkes for gennemkørsel ved opsætning af bom ved det nordlige skel for Havregårdsvej 13. Den nærmere placering og udformning, herunder mulighed for åbning for redningskøretøjer, må drøftes med kommunen. Der vil være naturlige vendepladser dels ved Havremarken for trafik sydfra, dels ved Fuglebakken/Overdrevsvej for trafik nordfra. Det er grundejernes indtryk, at såvel Grundejerforeningen Syvhøjlund som Havregården Efterskole har forståelse for ønsket om at opsætte bom eller anden spærring, blot der er mulighed for passage for gående og cyklister,
• at der etableres trafikdæmpende foranstaltninger passende steder på Havregårdsvej, f.eks. midt på strækningen mellem Fuglebakken/Mellemvej og 1 eller 2 steder på strækningen fra Mellemvej/Tulipanvej til Strandvejen,
• at der opsættes skiltning, som angiver, at der er tale om en lukket vej og at indkørsel med motorkøretøj er forbudt for uvedkommende.

Det er grundejernes opfattelse, at Gribskov Kommune må afholde en del af omkostningerne, da kommunen har fastholdt vejen som åben for almindelig trafik ind og ud til den øvrige del af Havregårdsvej, hvilket er årsagen til den skete nedslidning af vejen.

Administrationens vurdering
På baggrund af sagens tidligere behandling og det af grundejerne anførte, vurderer administrationen, at der er flere løsninger i forhold til vejstykket fra Havremarken til Smidstrup Strandvej.

1. Det fastholdes, at vejstykket sættes i stand som et samlet arbejde for grundejernes regning, og at istandsættelsen sker så hele stykket ændres til grusvej.
   
   Administrationen kan ikke anbefale grundejernes ønske om lukning for gennemkørsel ved opsætning af bom, ligesom det ikke umiddelbart kan anbefales, at der etableres trafikdæmpende foranstaltninger flere steder på vejstykket.
   Hvis Teknisk Udvalg ønsker at imødekomme grundejernes ønske om lukning for gennemkørsel, skal der foretages partshøring af evt. berørte vejberettigede grundejere og ejere af ejendomme, hvis adkomst eller rettigheder til vejen er tinglyst.
   Endelig bør det vurderes om en lukning betyder, at færdslen flyttes til andre veje i området eller giver meget omkørsel til gene for miljøet.
   Trafikdæmpende foranstaltninger kræver godkendelse af såvel kommunen som politiet og bør som udgangspunkt være belyst. Hvis grundejerne fastholder ønsket om trafikdæmpende foranstaltning, kan det anbefales at administrationen går i dialog med grundejerne om udformningen af evt. foranstaltninger.
   Administrationen kan anbefale, at grundejerne går sammen i et vejlaug, som de har foreslået for at varetage den fremtidige vedligeholdelse af vejen.
   
2. Gribskov Kommune kan overtage vejstykket som offentlig vej og asfaltere den i nuværende vejbredde.
   
   Ifølge loven skal kommunalbestyrelsen af egen drift jævnligt vurdere om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at den bør optages som offentlig vej.
   Endvidere kan grundejerne efter nærmere regler i loven forlange at kommunen gennemfører trafiktællinger på vejen for at belyse, hvor stor en del af færdslen, der er gennemkørende færdsel, som kan begrunde, at vejen skal optages som offentlig vej.
   
   Administrationen vurderer ikke, at Havregårdsvej er en gennemkørende vej, der i overvejende grad benyttes til at køre fra Smidstrup Strandvej til Helsingevej. Det er vurderingen, at færdsel på vejen hovedsagelig er kørsel til og fra ejendomme i området.
   Administrationen finder ikke, at vejstykket har så stor betydning for den almene færdsel, at betingelserne for at overtage vejen som offentlig vej er til stede.
   
   Grundejerne har givet udtryk for, at Gribskov Kommune bør bidrage til istandsættelsen. Kommunen har ikke hjemmel til at bidrage til private fællesvejes istandsættelse. De eneste situationer, hvor kommunen kan/skal bidrage er, hvis kommunalbestyrelsen af hensyn til den almene færdsel bestemmer, at vejen skal istandsættes i en højere standard end den hidtidige eller hvis istandsættelsen hovedsagelig sker af hensyn til den almene færdsel.

Når dette vejstykke er inddraget i vejsynet på Havregårdsvej skyldes det, at der i flere år jævnligt har været påbudssager p.g.a. huller i belægningen, og at vejen generelt er i meget dårlig stand i forhold til den færdsel vejen betjener. Det er derfor vurderet, at det var hensigtsmæssigt, at vejen blev sat i stand som et samlet arbejde.

På baggrund af ovenstående sagsfremstilling anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg fastholder beslutningen fra 5. februar 2014, men at vejen istandsættes som grusvej, og at der udarbejdes en ny kendelse med partsfordeling på baggrund af denne ændring for stykket fra Havremarken til Smidstrup Strandvej.

Hvis Teknisk Udvalg finder at grundejernes ønske om trafikdæmpende foranstaltninger bør imødekommes, skal der udarbejdes et egentligt projekt, som skal godkendes af politiet. Evt. foranstaltninger skal tænkes sammen med vejens istandsættelse, men administrationen kan p.g.a. vejens bredde og belægning ikke anbefale trafikdæmpende foranstaltninger.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (byregler)

Økonomi
På private fællesveje påhviler vedligeholdelsesudgiften tilstødende grundejere
På offentlige veje påhviler vedligeholdelsesudgiften Gribskov Kommune.


Høring
Grundejere ved vejen, der bliver påvirket af beslutningen

Bilag
Bilag - TEK 08.10.14 - Forslag til istandsættelse af private del af Havregårdsvej (2013/02364 091)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at der udarbejdes ny kendelse og udgiftsfordeling for strækningen fra Havremarken til Smidstrup Strandvej på baggrund af istandsættelse som grusvej
2. at tiltræde, at der ikke sker lukning med bom
3. at tiltræde, kommunen ikke dækker nogen del af istandsættelsen
   
   Beslutning

1. - 3. Tiltrådt




130. Højdevej - Vangegærdet - vejsyn
05.02G00 - 2014/09858

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning om afholdelse af vejsyn.

Grundejerforeningen Strandhøjgård og Vejby Strand Grundejerforening har ved skrivelse af 27. februar 2014, bilag 1, anmodet Gribskov Kommune om afholdelse af vejsyn på Højdevej og den nederste del af Vangegærdet, 3210 Vejby.
Vejene er beliggende i et sommerhusområde, der ifølge kommunalbestyrelsens beslutning administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit II, (landregler).

Foreningerne ønsker, at der tages stilling til den aktuelle tilstand på vejene, og at der udarbejdes en kendelse for den fremtidige vedligeholdelse af vejene i h.t. privatvejslovens bestemmelser i forhold til landreglerne.
Administrationen har bedt landinspektørfirmaet LE 34 A/S om at udarbejde en fordeling, hvor hver grundejer pålægges hver deres del af vejens vedligeholdelse i forbindelse med fremtidige vedligeholdelsesarbejder.

Administrationen har vurderet, at vejene p.t. ikke er i en stand, hvor kommunen bør stille krav om, at vedligeholdelsen sker som et samlet arbejde, hvor flere veje istandsættes under ét.
Når området administreres efter landregler, er kommunen ifølge loven forpligtet til at tage stilling til fordeling af arbejdet, hvis en vejberettiget gør gældende, at tidligere fastsatte bestemmelser skal ændres.

Fordelingen mellem grundejerne sker ifølge reglerne i Privatvejslovens kapitel II (landreglerne) efter grundejernes brug af vejen. Ifølge kommunens rådgiver, kan det medføre en del indsigelser fra grundejere fra Vangegærdet når det lægges til grund, at de er vejberettiget og bruger Højdevej som adgang til deres ejendom, og derfor bliver pålagt at deltage i vedligeholdelsen af Højdevej.
Rådgiver og administrationen vurderer, at det vil være lettere at håndtere bemærkninger/ indsigelser, hvis der afholdes møde (vejsyn) på stedet, hvor der med det samme kan svares på evt. spørgsmål. Alternativet til vejsyn er at gennemføre en skriftlig procedure.

Til orientering for udvalget vedlægges kortbilag over vejforløb.

Ved afholdelse af vejsyn bør der tillige tages stilling til vejens tilstand udover selve kørebanen, bl.a. vejens udstyr, rabatter, afvanding og eventuelle hække og anlæg på vejarealet.

Da vejenes tilstand p.t. ikke kan begrunde et samlet arbejde, vurderer administrationen, at der ikke er mulighed for at opkræve grundejerne for de omkostninger, herunder udgifter til rådgiver som vejsynet medfører.


Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler brugere med vejret til vejene.

Hvis Kommunen sørger for udførelse af arbejder kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Endvidere kan opkræves udgifter til sagkyndig bistand, f.eks. landinspektør.

Kommunen kan tillade, at grundejere betaler deres andel af udgifterne over et tidsrum på op til 15 år afhængig af beløbets størrelse. Grundejerne har dog ikke krav på at kunne opnå en sådan betalingsordning.

Høring
De vejberettigede grundejere

Bilag
Bilag1 TEK08.10.14 - Begæring om vejsyn (2014/09858 032)
Bilag2 TEK08.10.14 -Kortbilag (2014/09858 031)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

1. at tiltræde, at der afholdes vejsyn og fastsætte tidspunkt for vejsyn
2. at udpege 1 medlem af udvalget til at deltage i vejsynet
   
   Beslutning

1. - 2. TIltrådt




131. Stillingtagen til Gilleleje Hovedgades fremtidige indretning
05.00G00 - 2012/09659

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på at udvalget træffer beslutning om Gilleleje Hovedgades fremtidige trafikale indretning.

Status og forhistorie
I 2012 blev der etableret afmærkning af kantbaner, opsat 3 chikaner, etableret 40 km/t zone og renoveret tre fodgænger felter. Der blev endvidere udført en ændret skiltning for benyttelse af Parkvej for gennemkørende trafik og anbefalet rute for lastbiler via Parkvej.

Disse tiltag blev valgt af Teknisk Udvalg, efter en åben offentlig dialog og debat via Facebook, annoncering via lokale medier og kommunens hjemmeside.

Fælles for debatten var borgernes ønske om:

• Nedsættelse af hastigheden
• Mindre trafik, specielt tung trafik
• Ingen bump
• Bedre forhold og tryghed for cyklister

Der er gennemført trafiktællinger i 1995, 2013 og 2014, som det fremgår i følge skemaet:

År	Måle sted	Antal biler pr. døgn	Gennemsnitshastighed
1995	Ud for Missionshuset	9.225	51,3
2013	Ud for Gilleleje kirke i 40 km zone	9.356	37,6
2013	Ud for Rosenvangen	9.099	49,8
2014	Ud for Gilleleje kirke	9.363	42,3
2014	Ud for Rosenvangen	9.663	47,5

Tiltagene der blev udført i 2012 medførte en god hastighedsnedsættelse, men blev mødt med kritik i forhold til støj, røg og farlige situationer.

Dette vurderes at have sammenhæng med trafiktallet på godt 9.000 biler pr. døgn ikke faldt som ønsket. Et trafiktal på 9.000 biler pr. døgn er ikke egnet til fartdæmpning med chikaner, og chikanerne ændrede ikke bilisternes trafikmønster.

Trafiktællinger fra 2014 viser at hastigheden er bibeholdt lav, selv om chikanerne blev fjernet i 2013. Samtidig ses at der ikke har været betydende ændringer af antallet af biler i hele perioden fra 1995 til 2014.

Idékatalog
Teknisk Udvalg besluttede den 07.05.2014 at udarbejde et handlekatalog for Gilleleje Hovedgade. Dette katalog forlægges her for udvalget.

Handlekataloget er opbygget over 3 kategorier:

• Fartdæmpning
• Mere plads til cyklerne
• Trafikfordeling

For hver kategori er der beskrevet en række mulige tiltag med forskellig effekt og omkostning til følge. Handlekataloget er vedlagt i bilag.

Alle de tidligere gennemførte tiltag med chikaner, justering af skiltning og kantopmærkning mv. er beskrevet som tiltag i idékataloget.

Den fremtidig indretning af Gilleleje Hovedgade skal træffes som bevist valg
Udfordringen består i valget af, om vejen skal varetage trafikafvikling eller om vejen skal fredeliggøres.

Dette skyldes, at vejbredden og byrummet ikke rummer muligheden for en kombination af begge hensyn, at omlægning af trafik til midtbyen er begrænset, da bydelen er afgrænset af henholdsvis kysten og Hornbækbanen, samt at der ikke ses mulighed i omlægning af trafikken gennem det gamle Gilleleje.

Administrationen anbefaler, at Gilleleje Hovedgade fastholdes med nuværende status som primærfordelingsvej for trafikafvikling, og at der arbejdes med:

• Trafikfordeling for boligområdet, Gasværksvej, Rosgårdsvej, Kalvehavevej til Parkvej
• Signalanlægget ved Parkvej for bedre trafikflow via Parkvej
• Reduktion af gennemkørsel med tung trafik

Administrationen anbefaler derfor også, at der ikke etableres fartdæmpende foranstaltninger, da gennemsnitshastigheden i henhold til trafiktællingerne er under 50 km/t og foranstaltningerne medfører trængselsproblemer i forhold til den nuværende trafikmængde.

Lovgrundlag
Lov 312 af 9. juni 971 Lov om offentlige veje Kapitel 2, § 10 stk 2


Økonomi
Trafikfordeling for boligområdet, Gasværksvej, Rosgårdsvej, Kalvehavevej til Parkvej og signalanlægget ved Parkvej for bedre trafikflow via Parkvej, er opgaver der kan løses indenfor den eksisterende drift.

Reduktion af gennemkørsel med tung trafik vil formentlig forudsætte større tiltag, f.eks. ombygning af krydset ved Parkvej og forbedringer på Parkvej. Der er ikke i budgettet afsat midler til sådanne tiltag.

Bilag
Bilag 1 TEK 081014 Idékatalog Fart- og trafikdæmpning af Gilleleje Hovedgade (2012/09659 081)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at der ikke etableres trafikdæmpende foranstaltninger i Gilleleje Hovedgade,
2. at tiltræde, at der arbejdes videre med en ændret trafikfordeling for boligområdet, Gasværksvej, Rosgårdsvej, Kalvehavevej til Parkvej

Beslutning
Henvendelse fra borgergruppe 6-10-14 til udvalgs medlem indgik i behandling af sagen

1. Tiltrådt
2. Afstemning:

For: A+V+Ø (6)
Imod: O (1)
Tiltrådt





132. Nygade - trafikforhold til/fra Realskolen
05.00G00 - 2014/25567

Sagsfremstilling
Den 13.9.2014 har C anmodet om, at denne sag forelægges for Byrådet, jf. kommunestyrelseslovens § 11. Borgmesteren har efter Byrådets Forretningsorden (§ 3) besluttet, at sagen starter i Teknisk Udvalg og forelægges for Byrådet via Økonomiudvalget.

Nedenfor er citeret sagsfremstilling, lovgrundlag og høring, som forelagt for Teknisk Udvalg den 10.9.2014 og under afsnittet "Udvalgenes anbefalinger/indstillinger" er citeret administrationens indstilling og Teknisk Udvalgs beslutning fra 10.9.2014.

Til denne behandling kan det oplyses, at administrationen ikke har igangsat udførelsen af den beslutning, som Teknisk Udvalg traf på mødet den 10.9.2014.


Sagsfremstillingen som den forelå for Teknisk Udvalg den 10.9.2014 (pkt. 107)
"Gribskov Kommune er blevet anmodet om at kigge på trafikforholdene på Nygade, både mht hvad der kan gøres her og nu samt hvad der evt. kan gøres på sigt. Realskolen oplever problemer med afvikling af trafikken særligt i tidsrummet 7.30-8.00.

Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning.

Administrationen har inspiceret området en hverdag i det pågældende tidsrum 7.30-8.00 og oplevet, at der er en del trængsel af Realskolens brugere i dette tidsrum. Mange forældre benytter ulovligt området på Nygade, foran fodgængerovergangen samt buslommerne, til afsætning af deres børn. Standsning og parkering de pågældende steder er ikke tilladt i henhold til færdselslovens § 29, jf. vedlagte bilag.

Realskolen har på deres nye parkeringsplads etableret en afsætningsbane med plads til 8-9 biler. Indkørsel til P-plads og afsætningsbanen sker ad samme adgangsvej og udkørsel fra begge dele sker tillige ad samme udkørsel, se kort nedenfor.
I spidsbelastningstidsrummet kan det give lidt opstuvningsproblemer for de bilister der kommer fra Nordre Parkvej, og som skal krydse Nygade for at køre ind på Realskolens afsætnings- og parkeringsområde. Antallet af bilister kommende fra både syd og nord på Nygade i det mest kritiske tidsrum, kan gøre det vanskeligt at krydse Nygade.

Trafiksikkerhedsplanen og kommunens arbejde med trafikantadfærd
Vejene omkring Realskolen er ikke med på prioriteringslisten i kommunens digitale trafiksikkerhedsplan 2013-2020 over steder, hvor der sker særligt mange ulykker. En ting er ulykker en anden er den oplevede utryghed.
Alle skoler i kommunen, incl. de private, har haft mulighed for at komme med input til, hvor elever oplever utryghed, når de cykler til og fra skole. Disse input er samlet i trafiksikkerhedsplanen. Realskolen har meldt ind, at der opleves trængsel og utryghed omkring skolen om morgenen; bl.a. parkering i fodgængerfelt og bilisters/forældres adfærd ved afsætning. Desuden opleves utryghed ved krydset Gadekærsvej/Nygade samt ved jernbaneoverskæringen.

Dette billede af kaotiske trafikforhold om morgenen er gennemgående for de fleste andre skoler. Bilisterne der skaber kaos og utryghed er elevernes egen forældre. Måden at adressere det på, er at få de enkelte skoler gennem skolebestyrelserne til at udarbejde en lokal Trafikpolitik - en slags Emma Gad for færden på og omkring skolen.
De fleste skoler i Gribskov Kommune har en sådan trafikpolitik, men de er ikke opdateret siden sammenlægninger og ombygninger. Derfor er det besluttet i forlængelse af trafiksikkerhedsplanen, at tilbyde samtlige offentlige og private skoler hjælp til at udarbejde/opdatere deres politik. Tilbuddet er frivilligt og vil starte op i løbet af efteråret 2014.

Umiddelbare udførte tiltag
Gribskov kommune har i første omgang opsat ekstra påbudsskilte med standsningsforbud på den gult markerede (se kort) strækning af Nygade, for at tydeliggøre gældende standsnings- og parkeringsforbud. Dette synes desværre ikke at have givet mærkbar effekt.

Endvidere har administrationen fået udført samtidige trafiktællinger på Nygade, Kirkegade og Nordre Parkvej for at få et billede af bl.a. trafikflowet og intensiteten.


Tallene i de gule bobler viser den beregnede årsdøgnstrafik (ÅDT) samt hvilket år de er talt i.
Tallene i de hvide bobler viser at der ligger flere tællinger - placeret for tæt på hinanden - til at kunne vises selvstændigt på dette zoom niveau.
Den gult markerede del af Nygade - foran Realskolen - viser hvor trafikken opleves mest uhensigtsmæssig.
Rød pil - adgangsvej til afsætningsbane og parkeringsplads
Blå pil - udkørsel fra parkeringsplads og afsætningsbane.

Trafikafviklingen:
Trafiktællingerne viser umiddelbart, at der ses at være et problem alene i spidsbelastningstidsrummet, i hverdagene mellem 7-8. Spidsbelastningstimen vurderes at være klart mest belastet i tidsrummet omkring kl. 7.45. Resten af døgnet tyder målingerne ikke på, at der er generelle problemer. Hastighederne ses heller ikke at udgøre et generelt problem.
Adgangsvejen til Skolens afsætnings- og p-plads ligger i direkte tilknytning til t-krydset Nordre Parkvej/ Nygade. Der er korte afstande mellem vejkrydsene i området samt et fodgængerfelt, der er med til at mindske fremkommeligheden.
Omfanget af de ulovlige afsætninger om morgenen skønnes at være i størrelsesorden ca. 20 om dagen. Omkring kl. 7.45 opleves der derfor et reelt problem.
Nedenfor beskrives mulige scenarier for at imødekomme Realskolens ønske om at iværksætte nogle tiltag, der både kan tilgodese/øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter samt tilgodese afsætningsmuligheder for skolens brugere.

Fælles for alle scenarierne gælder dog, at uanset hvad man måtte lave af fysiske tiltag, så er en trafikal adfærdsændring klart den vigtigste og største faktor. Det er den trafikale adfærd hos forældrene til de skoleelever der bliver kørt til skolen, som er den største årsag til den oplevede utryghed - og jo mere utryghed der opleves, jo flere blive kørt til skolen.
Endvidere er det en vigtig faktor at både skolen og forældrene inddrages i selve processen, idet inddragelsen vil give større ejerskab af, og forståelse for, den valgte løsning - og dermed større succes i en adfærdsændring og tilfredshed med løsningen.

Scenarie 1 - Varierende mødetider.
1.1 Et oplagt scenarie kunne være at skolen lavede varierende mødetidspunkter, som det også ses på andre skoler landet over. Det vil forventelig reducere det lokale problem omkring kl. 7.45 betragteligt og måske helt kunne fjerne det.

Scenarie 2 - Brugen af Nordre Parkvej.
2.1 Trafikantadfærd. Skolen kan jævnligt, via skolens forældreintranet, henstille til forældrene, at respektere færdselsloven og fremgå som et godt eksempel for deres egne børn. Det er i dag lovligt at parkere eller afsætte på Nordre Parkvej, sålænge man ikke holder til gene. Det giver en minimal længere gå-afstand for de afsatte børn, som dog ikke burde være et problem. Politiet kan anmodes om at kontrollere jævnligt.

2.2 Afsætningspladser på Nordre Parkvej. Man kan tydeliggøre lovligheden med afsætningsmuligheden på Nordre Parkvej ved at lave en reel afsætningsbane i den ene vejside. Vejprofilen er bred og det vurderes at der er tilstrækkelig plads til, at etablere en afsætningsbane med plads til mindst 8 biler. Det er dog tvivlsom om det vil have en mærkbar effekt, idet strækningen i dag allerede anvendes til parkering og afsætningsplads. En afsætningsbane vil dog tydeliggøre at det ikke er tilladt at holde delvist på fortovet, som det også gøres i dag. Derved vil det skabe bedre og tryggere forhold for fortovets brugere.

2.3 Tilpasninger på Nygade.
For at forhindre den ulovlige afsætning der i dag pågår, kan man begrænse muligheden for det ved:

2.3.1 Etablering af bøjler mellem vejbane og fortov, så det hindrer at kunne åbne bildøre ind mod fortovet i en afsætningssituation.

2.3.2 Etablere støttepunkter/ heller på Nygade. Etablering af støttepunkter reducerer vejbanerne til minimum, og reducerer hermed lysten til at lave en ulovlig afsætning, idet man meget tydeligt vil være til gene for den øvrige trafik. Det skønnes at vejudlægget er bredt nok ud til etablering af støttepunkter, uden at skulle ekspropriere.

2.3.3 Etablering af en bussluse, et bilfrit areal foran skolen på Nygade, således at kun busser kan passere. Det vil kræve en større vejtilpasning samt ekspropriation. Flytning af busstoppestederne kræver dialog med Movia samt en afklaring af økonomien. Endvidere bør det overvejes, om man, på den offentlige vej foran skolen, vil vægte forholdene for brugerne af den offentlige transport højere eller lavere end afsætningsforholdene for skolens elever.

Senarie 3 - Etablere lovlig afsætningsmulighed på Nygade.
3.1 Flytte et eller begge busstoppesteder fra Nygade til Nordre Parkvej, og etablere nogle afsætningspladser på Nygade ved buslommerne i stedet.
Flytning af busstoppestederne skal dog afklares med Movia. Der er ikke buslommer på Nordre Parkvej, så busserne vil der påvirke trafikken ugunstigt. Endvidere vil der ikke kunne etableres tilstrækkeligt med afsætningspladser på Nygade, men lovliggørelsen af afsætningen der, vil måske anspore flere forældrene til fortrinsvis at afsætte der, uanset om der er den fornødne plads ledig eller ej.

Forudsætninger for scenarierne i pkt. 2.3 Tilpasninger på Nygade og pkt. 3 Etablere lovlig afsætningsmulighed på Nygade:
Fælles for ovenstående forslag - dvs. enten at tilpasse Nygade så det bliver vanskeligere at anvende den til afsætning, eller at tilpasse Nygade så det bliver muligt at anvende den til afsætning - anbefales det, at der udføres nogle forundersøgelser - herunder en egentlig krydsanalyse samt trafiksikkerhedsanalyse med handlekatalog af trafiksikkerhedsrevidere tiltag.

Krydsanalyse.
Krydset "Nordre Parkvej/ Nygade/ adgangsvej til Realskolen" er et svagt led i den nuværende trafikafviklingssituation. Forud for tiltag med lidt økonomisk tyngde bør der udføres en krydsanalyse, for at analysere den påtænkte løsnings konsekvenser for dette kryds, samt følgevirkninger for krydsene "Nordre Parkvej/ Skolegade" og "Nygade/ Gadekærsvej". En sådan undersøgelse skønnes at koste ca. 50.000 kr.

Trafiksikkerheds-revision og analyse
Det bør overvejes om der for området, i samarbejde med Realskolen, skal udarbejdes en egentlig trafiksikkerhedsanalyse med præsentation af handlekatalog for mulige trafiksikkerhedsreviderede tiltag. En sådan undersøgelse skønnes at koste ca. 75.000 kr."


Lovgrundlag
Lovgrundlag som den forelå for Teknisk Udvalg den 10.9.2014 (pkt. 107)
"Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971.
Politiet skal give samtykke til nogle af scenarierne."

Økonomi
Økonomi som den forelå for Teknisk Udvalg den 10.9.2014 (pkt. 107)
"Nedenstående oversigt viser hvad de forskellige scenarier forventeligt vil medføre af økonomiske forhold.

Der er ikke lavet økonomiske skøn/beregninger for alle de forskellige forslag på nuværende tidspunkt, udover at 2.2 - etablering af afsætningsbane på Nordre Parkvej vurderes at kunne afholdes indenfor driftsbudgettet.

pkt. nr	Emne	Overordnet økonomi
1.1	Mødetider	Udgiftsneutralt for kommunen
2.1	Trafikadfærd	Udgiftsneutralt for kommunen i forhold til nærværende sag
2.2	Afsætning Nordre Parkvej	Mindre udgift - driftsudgift
2.3	Nygade	-
2.3.1	- Bøjler	lille anlæg
2.3.2	- Støttepunkter	lille anlæg
2.3.3	- Bus-sluse	stort anlæg
3.1	Afsætning Nygade	anlæg
	Krydsanalyse	forundersøgelse - skøn ca. 50.000,- kr
	Trafiksikkerhedsrevision	forundersøgelse - skøn ca. 75.000,- kr

"


Høring
"Høring som den forelå for Teknisk Udvalg den 10.9.2014 (pkt. 107)
"Administrationen har orienteret Realskolen om sagsfremstillingen. Skolen har fremsat en række bemærkninger. Grundlæggende finder skolen,

• at det er de fleste der overholder reglerne,
• at der ikke tages højde for, at det er forskellige typer veje,
• at det forekommer uforståeligt, at det er antallet af ulykker der er forudsætningen for prioriteringerne i trafiksikkerhedsplanen, samt
• at princippet med "Emma Gad" er fint, så længe rammerne er til det. Skolen påpeger i den forbindelse, at der ikke er sket ændringer af vejanlægget, uagtet der har været en væsentlig byudvikling i området omkring Helsingegården, Haragergård, Provstemarken og Birkely.

Skolen anbefaler på den baggrund, at busstoppestederne på Nygade flyttes til Nordre Parkvej, således at de nuværende buslommer kan anvendes som afsætningspladser for skolens forældre."


Bilag
Bilag som indsat ved møde i Teknisk Udvalg den 10.9.2014 (pkt. 107)
"Bilag TEK 100914 Færdselslovens § 29 (2014/25567 008)"


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at tiltræde Teknisk Udvalgs beslutning fra mødet den 10.9.2014
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Fra Teknisk Udvalg den 10. september 2014:
"Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at scenarierne 1.1 Mødetider, 2.1 Trafikantadfærd og 2.2 Afsætningsbane på Nordre Parkvej forsøges afprøvet over mindst et år.

Beslutning:
Tiltrådt."


Beslutning

1. Ikke tiltrådt

I stedet fir besluttede Teknisk Udvalg følgende:
A. At der opsættes bøjler ved fodgængerfeltet på nyvang, som forlængelse af Helsinge Realskole

B. At administrationen arbejder videre med en flytning af busstoppestedet på den vestlige side af nygade til Nordre Parkvej

C. At administrationen lader udarbejde krydsanderlyse og trafiksikkerhedsrevision og- analyse.
Susanne Kjelgaard undlod at stemme.




133. Maglemose å (Græsted); Vedtagelse af reguleringsprojekt
06.02G00 - 2014/17611

Sagsfremstilling
Denne sag forlægges Teknisk Udvalg til beslutning. Sagen blev taget af mødet den 13.08.14 mhp. yderligere dialog med en klager.

Baggrund
Maglemose å er et kommunalt vandløb, der drives og vedligeholdes af Kommunen. Vandløbet er delvist rørlagt.

I 2004 foretog daværende Græsted-Gilleleje Kommune frilægning af delstrækning på ca. 200 meter. Frilægningen blev lavet fordi, der var konstateret adskillige defekter ved rørledningen. Kommunen skulle derfor agere enten ved at lægge nye rør eller frilægge strækningen. Da både lodsejer og Kommunen ønskede en frilægning, besluttede Kommunen at frilægge delstrækningen. Lodsejere i nærheden blev informeret om tiltaget. Det skete dog uden at gennemføre en egentlig reguleringssag.

I årene 2007-2009 fik Kommunen henvendelser om at Maglemose å - særligt på den delstrækning, der var frilagt - ikke var vedligeholdt godt nok. Klageren anfører, at han har våde arealer forårsaget af høj vandstand i den frilagte del af Maglemose å.

Kommunen foretog efterfølgende en del målinger over en længere periode. Desuden foretog Kommunen oprensning, når målingerne viste sandaflejringer. Klager vedblev at henvende sig om manglende vedligeholdelse.

I 2009 traf Kommunen en afgørelse i sagen. Kommunen vurderede, at den pågældende strækning var vedligeholdt efter regulativet for Maglemose å. Klager påklagede afgørelsen til klageinstansen.

I december 2013 traf natur- og miljøklagenævnet afgørelse, som hjemviser Kommunens afgørelse. Hjemvisning betyder, at Kommunen skal starte forfra med sagens behandling. Begrundelsen fra klagenævnet var, at der ikke ved frilægningen i 2004 var foretaget en reguleringssag samt, at Kommunen ikke har udført kontrolopmålingerne korrekt i perioden 2007-2009. Der er ikke i klagenævnets bemærkninger anført, at kommunen har misvedligeholdt vedligeholdelsen af den åbne strækning.

Natur- og miljøklagenævnet anførte, at kommunen skal gennemføre en reguleringssag og lovliggøre "regulativet for Maglemose å", således at vandløbets aktuelle skikkelse fremgår af regulativet og kan danne grundlag for Kommunens vedligeholdelse.

Sagens behandling
Administrationen har i foråret 2014 udarbejdet et forslag til et reguleringsprojekt (se bilag). Forslaget har været i høring hos relevante parter. Forslaget har ligeledes været til udtalelse i naturstyrelsen, sportsfiskerforbundet og DN.

Høringssvar
Kommunen har modtaget et høringssvar fra en klager, hvor det fremføres, at kommunen foretager en ulovlig handling og at kommunen hurtigst muligt bør sikre at Maglemose å oprenses. Klager har suppleret sit høringssvar ved et møde med Borgmesteren og medlem af Teknisk Udvalg Knud Antonsen. Klager mener, at bunden på Maglemose å på det nederste stykke af frilægningen ikke har fald og derfor skal oprenses.

Tiltag siden august 2014
Administrationen har bedt Orbicon foretage en kontrolopmåling af den åbne strækning i uge 37. Opmålingen viste, at der er mindre bundaflejringer i starten og i den nederste del af den åbne strækning bundaflejringer på op til ca. 30 cm.

Kontrolopmåling skal sikre afstrømningen i vandløbet. På baggrund af opmålingen udfører man en beregning af det teoretiske profil, som viser, hvor meget plads der er til vandgennemstrømning i vandløbets tværsnit. Hvis beregningen viser, at vandspejlet hæves mere end 10 cm enten ved en 5 års maksimum sommerafstrømning eller ved en vintermiddelafstrømning, foretager kommunen opgravning i vandløbet.
I sommerhalvåret er det primært grøden, som styrer vandløbets evne til vandafledning.

Oprensning skal ifølge forslag til reguleringsprojekt ske i perioden 1. september - 1 november.
Grødeskæring foretages ifølge forslaget til reguleringsprojekt 2 gange om året: første gang er i perioden 1. maj- 31. juli og anden gang er 1. august - 15. oktober.

Kommunen har i uge 39 og 40 oprenset strækningen. Klager har deltaget ifm. arbejdets udførelse.

Vurdering
Af reguleringsprojektet fremgår at vandløbet på den åbne strækning har fået et jævnt fald på ca. 2,6 promille, hvilket er et bedre fald end det tidligere rørlagte forløb på 1,5 promille. Årsagen til at man kan forbedre faldforholdene er at strækningen er blevet kortere end den var i det rørlagte forløb. Samtidig har den åbne strækning et større tværsnitsareal - bundbredde på 40 cm. end den tidligere rørstrækning på 25 cm. En åben strækning kan dog have et langsommere vandflow pga. grøde i vandløbet.

Administrationen vurderer, at vedtagelsen af reguleringsprojektet vil danne grundlag for kommende drift/oprensning samt eventuelle tvister herom. I forhold til nem kontrol af vandløbsbundens kote, kan man eventuelt opsætte skalapæle i vandløbet.

Lovgrundlag
Lbk. nr. 927 af 24.09.2009 - vandløbsloven
bek. nr. 1436 af 11.12.2007 - om vandløbsregulering og restaurering mv.

Økonomi


Miljøforhold


Høring
Forslag til reguleringsprojekt har været i høring. Kommunen skal i det omfang den skønner det relevant, indarbejde høringssvar i projektforslaget. Derefter skal kommunen træffe og sende afgørelse med klagevejledning til parter, myndigheder og interesseorganisationer.

Kommunens afgørelse af reguleringsprojektet bliver annonceret. Der er en klagefrist på 4 uger. Når klagefristen er udløbet, er afgørelsen endelig.

Bilag
Bilag TEK 130814 - Reguleringsprojekt (2014/17611 011)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at tiltræde reguleringsprojektet for Maglemose å


Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

134. Status om 'påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land
06.00A00 - 2012/01481

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Teknisk Udvalg.

Om denne sag
Teknisk Udvalg har på mødet den 10. september spurgt til håndhævelsen overfor private spildevandsanlæg, hvor et par sager har været omtalt i pressen.
Denne sag gør status for kommunens arbejde som miljømyndighed overfor private spildevandsanlæg. Redegørelsen ligger i forlængelse af sidste års statusredegørelse for Teknisk Udvalg den 13. november 2013. Dagsordenen indeholder endvidere et forslag om, at håndhævelsen stilles midlertidigt i bero, indtil der foreligger en afklaring af et nyt lovforslag på området.

Status i Gribskov
Da Gribskov indledte arbejdet med 'påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land' var der 4297 ejendomme med private spildevandsanlæg.

På Sandet blev 885 ejendomme kloakeret, mens 162 andre bl.a. i Laugø og Valby er planlagt kloakeret eller pt i gang med at blive kloakeret. Ørby, Faksemosevej og Mårum Tinghuse vil, hvis tillæg til spildevandsplanen vedtages, overgå fra "planlagt kloakeret" til 'sager under undersøgelse'. 1317 ejendomme i Rågeleje Udsholt afventer ligeledes afklaring om kloakering eller undersøgelse.

Tilbage er 1933 ejendomme i det åbne land. Administrationen har nu gennemgået 1760 ejendomme og har de sidste 173 i undersøgelsesfasen. I alt er der givet 671 påbud.

Tabel der viser antal af sager

	Antal ejendomme
Rågeleje Udsholt	1317
Sandet	885
Resten	2095
I alt	4297
Ud af resten:
Gennemgået og fundet ok	1089
Påbud, nyt anlæg anlagt, sager ok og lukket	235
Planlagte kloakeringer (landsbyer)	162
Igangværende sager tilladelser udstedt	140
Igangværende sager, påbud og dialog	296
Sager der er under registrering	173
Resten i alt	2095

Kort der illustrer antal og status. Færdige sager er grønne, igangværende sager er gule og sager i undersøgelsesfasen er røde


Hvorfor får man påbud
Loven omfatter private spildevandsanlæg med direkte udledning fra septitank til dræn, sø, mose, vandløb, grøfter og lignende. Loven omfatter IKKE nedsivning fra sivebrønd og andre typer nedsivningsanlæg.
Loven siger, at for at give et påbud skal følgende forudsætninger være opfyldt:

• ejendommens afløbsforhold skal være kortlagt
• ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et vandområde
• der skal være dokumentation for, at vandområdet ikke opfylder målsætningen.

Proces for sagsbehandling
Registrering
Først gennemgås kommunens arkiv for dokumentation vedr. ejendommens spildevandsanlæg.
Hvis arkivets oplysninger ikke er tilstrækkelige, vil ejendommens spildevandsanlæg blive undersøgt. Før den fysiske undersøgelse får ejer et brev om undersøgelse af ejendommens spildevandsanlæg. I brevet er der anført et omtrentligt tidspunkt og navn og telefonnummer på den kloakmester som forestår undersøgelsen. Der er mulighed for at aftale tidspunktet, hvis man selv ønsker at være til stede ved undersøgelsen, der foregår udendørs ved gennemgang af spildevandsanlæg / brønddæksler på ejendommen.

Ved undersøgelsen bruges et ugiftigt farvestof der hældes i septiktanken. Derved kan man se hvor spildevandet eventuelt løber hen. Resultaterne kan deles i 3 kategorier.

1. Der er ikke noget udløb. Dvs. spildevandet nedsives. Ejer får brev om at ejendommens anlæg er i orden og sagen lukkes
   
2. Farvestoffet kan ses i f. eks. en grøft eller en drænbrønd. Dvs. der er direkte udledning til et vandområde. Ejendommen vil få påbud. Dette betyder samtidig, at det er påvist at ejendommen bidrager til forurening med næringsstoffer til det pågældende vandområde
   
3. Der ses ikke udløb, men septiktanken løber over, eller der er ligefrem sat en pumpe i, så vandet løber ud på terræn. Dvs. at mennesker og dyr kan komme i direkte kontakt med spildevandet. Ejendommen vil få et 'hygiejnepåbud' efter særlig lovgivning (behandles ikke yderligere i denne sag)

Hvorvidt de forskellige vandområder lever op til målsætningerne, kan ses på Miljøministeriets 'miljøgis' eller i gældende regionplan.

Varsel
Inden eventuelt påbud sender Kommunen et varsel. Formålet er at sikre, at sagen er belyst fra alle sider.
Kommunen sender varsel om påbud samt en redegørelse for baggrund, begrundelse og mulige løsninger.
Hvis ejendommen har helårsstatus, får ejer tilbud om kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen. Oplysningsmateriale fra Gribvand Spildevand A/S sendes tillige med varslet ud til ejer.
I varslet opfordres ejer til at komme med sine oplysninger til sagen. Måske er der noget, som Kommunen ikke vidste. Det kan f. eks. være at der er lavet et nyere anlæg uden kommunens viden. Samtidig gøres opmærksom på, at der naturligvis er aktindsigt.

Påbud
Når sagen er fuldt oplyst sender Kommunen selve påbudet. Dvs. kommunens afgørelse om at ejer skal forbedre sit spildevandsanlæg. Påbudet har nogle tidsfrister:

• Tidsfrist på 3 måneder til at beslutte om man vil offentligt kloakeres eller man vil have nyt privat spildevandsanlæg dvs indsende en ansøgning om dette
• Derefter tidsfrist på 6 måneder til at få lavet anlægget, en tidsfrist der er fleksibel, hvis der bare er fremgang i sagen

Løsninger
Vælger ejer offentlig kloak, så videresendes sagen til Gribvand Spildevand A/S. Ofte vil løsningen være, at Gribvand laver, ejer og driver et minirenseanlæg på ejendommen. Pt har i alt 18 ejendomme sagt ja til dette.

Vælger ejer at lave et nyt privat spildevandsanlæg, så indsendes en ansøgning. Dette gøres ofte af eller i samarbejde med en autoriseret kloakmester, og kommunen giver tilladelse efter gældende regler. Sagsbehandlingstiden er maksimalt 10 arbejdsdage.

Anlægget laves og færdigmeldes til kommunen, som sørger for rettelse i BBR, tilmelder anlægget til tømningsordningen og lukker sagen.

Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstiden fra registrering, påbud, ansøgning og færdigmelding tager typisk 2 år. Der er ofte dialog frem og tilbage om egnede anlægstyper og placering af anlæg. I nogle af sagerne indgår også møder med grundejer og kloakmester. Enkelte steder fører kommunen tilsyn med det udførte anlægsarbejde. Normalt nøjes man dog med en færdigmelding fra kloakmesteren.

Dispensationer
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Miljøministeriet udgav i 2012 'Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land'. Rapporten er gennemgået på Teknisk Udvalgsmøde 5. februar 2014. Der er i Gribskov Kommune pt. givet 10 dispensationer for opfyldelse af påbudet enten fordi huset står tomt eller fordi ejendommens ejer har et usædvanligt lavt vandforbrug på mindre end 2 m3 årligt. Dispensationen gælder indtil salg eller udlejning af ejendommen og skrives ind i BBR.

Politianmeldelse
Hvis ejer IKKE opfylder påbudet vil der, altid efter mundtlig dialog med ejer, i sidst ende ske en politianmeldelse. Dette følger Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. Siden 2007 er 16 sager sendt til politimyndigheden. Ingen afgørelser er gået Gribskov Kommune i mod.

Konkrete sager der har været omtalt i pressen
Tranekærvej 8, 3250 Gilleleje. Ejer fik i januar 2013 varselsbrev om, at undersøgelse af det private spildevandsanlæg. Undersøgelsen fandt sted 5. april 2013 og viste med farvestof, at spildevandet blev ledt direkte fra septiktank til en drænbrønd på marken sydvest for ejendommen. Markdræn i området leder til Søborg Kanal systemet som ikke lever op til sin målsætning. Ejer fik varsel om påbud 4. marts 2014 og selve påbudet 16. juni 2014. Påbudet indeholdt tilbud om kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen. Ejer har ikke valgt denne løsning og Gribskov Kommune afventer fortsat ansøgning om nyt privat spildevandsanlæg.

Boserupvej 25, 3230 Græsted. Ejer fik i marts 2013 varselsbrev om, at undersøgelse af det private spildevandsanlæg. Undersøgelsen fandt sted 24. april 2013 og viste med farvestof, at spildevandet blev ledt direkte fra septiktank til et området som er drænet til Søborg Kanal systemet, som ikke lever op til sin målsætning. Ejer fik varsel om påbud 3. januar 2014. Ejer fik ikke et påbud, da der inden da blev ansøgt om et privat nedsivningsanlæg 7. april 2014, supplerende materiale blev sendt 17. april 2014 og kommunen gav tilladelse til det ansøgte 22. april 2014. Gribskov Kommune afventer fortsat færdigmelding af det private spildevandsanlæg.

Andre kommuner
I nogle kommuner (f.eks. Kalundborg, Faxe, Svendborg, Slagelse og Vordingborg), er der foreslået ændringer i renseklasserne i de nyeste forslag til vandplaner. Disse kommuner oplever således usikkerhed om grundlaget for påbudene - dvs. hvilke krav der er til rensning for f.eks. fosfor. Disse kommuner har derfor udsat påbudene til dette bliver afklaret med vedtagelsen af vandplanerne. Der er ikke ændringer i renseklasserne for Gribskov Kommune i de hidtidige forslag til vandplaner.

Hvad siger loven
Kommunens påbud over for ejerne af de private spildevandsanlæg i det åbne land har hjemmel i miljølovens § 30. Denne bestemmelse omhandler spildevandsanlæg, der ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Kommunens afgørelser om den miljømæssige forsvarlighed hviler på, om det konkrete anlæg opfylder kravene i kommunens spildevandsplan 2013-2017, afsnit 5.1: "Forbedret spildevandsrensning i det åbne land". Dette afsnit angiver, hvilken renseklasse spildevandet fra den enkelte ejendom skal renses til. Kravene til renseklassen afhænger af området, hvori ejendommen er beliggende.

Kommunens spildevandsplan er udarbejdet med hjemmel i miljølovens § 32, der kræver, at spildevandsplanen bl.a. skal indeholde oplysninger om planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, jfr. § 32, stk. 1, nr. 6. Spildevandsplanen må ikke stride mod bl.a. kommuneplanen, jfr. § 32, stk. 2.

Gribskov Kommunes Kommuneplan 2013-2025 indeholder ikke detaljerede regler om håndteringen af spildevand. Kommuneplanen henviser derimod i afsnit 4.9 generelt til retningslinjerne i Regionplan 2005 (med status af landsplandirektiv). Regionplanen fastlagde de retningslinjer for spildevandsafledning i regionen og renseklasser, som siden er indgået i kommunens spildevandsplaner.

Kommunens spildevandsplan 2013-2017 indgår således i det regelhierarki, der regulerer spildevandsområdet, og kommunen er som led i sin administration af dette regelsæt pligtig at påse, at spildevandsplanen efterkommes.

I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1999 om spildevandstilladelser mv. ("Spildevandsvejledningen) udtales det i punkt 11.5.1 bl.a.:

"Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den omhandlede recipient er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang
......."

"Det følger også af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, at ensartede udledere som udgangspunkt skal behandles ens, hvorfor den manglende efterkommelse af et påbud ikke bør føre til, at grundejeren, i forhold til andre ensartede grundejere i området, der har efterkommet kommunens påbud, "stilles bedre" ved den manglende efterkommelse.

For om muligt at undgå problemet er det endvidere Miljøstyrelsens holdning, at kommunerne så vidt muligt skal følge op på spildevandsplanlægningen ved at meddele påbud om forbedret rensning til et helt område/opland på samme tid - og at kommunerne i øvrigt hurtigst muligt efter fristen for efterkommelse af påbuddet skal følge op på den manglende efterkommelse ved brug af lovens almindelige retshåndhævelsesmidler."

Det er fast antaget, at der gælder en almindelig forvaltningsretlig grundsætning, hvorefter væsentligt lige forhold skal behandles lige i retlig henseende. Sammenholdt med den almindelige grundsætning om saglighed i forvaltningen betyder dette, at forskelsbehandling af borgere kræver en saglig begrundelse.

Hvorvidt en forvaltningsafgørelse er sagligt begrundet afgøres ud fra en fortolkning af formålet med den lov og de relevante bestemmelser, som afgørelsen vedrører, samt efter almindelige kommunalretlige grundsætninger.

I en udtalelse af 12. oktober 2006 fandt Statsamtet Sønderjylland, at en kommune havde meddelt en usagligt begrundet dispensation for en ejendom i et område omfattet af påbud, derved at kommunen havde taget hensyn til:

• at ejendommens ejer havde en høj alder og at det ville være uoverskueligt for ejeren at opfylde påbuddet; statsamtet fandt således, at sådanne sociale hensyn ikke blev varetaget i miljølovgivningen
• at en udsættelse af forbedringerne på den pågældende ejendom ikke ville medføre en forringelse af miljøet; statsforvaltningen fandt således at der ikke lovligt kunne tages hensyn til omfanget af forureningen
• den manglende kapacitet i entreprenørbranchen; statsforvaltningen fandt, at et sådant hensyn ikke kunne begrunde en dispensation

Der er administrationens vurdering, at hvis Gribskov Kommune træffer beslutning om at stille sagsbehandlingen i bero for ejendomme i områder, hvor der er udstedt påbud og hvor nogle ejendomme allerede har opfyldt påbuddet, vil der være tale om en tilsidesættelse af grundsætningen om ligebehandling. Der foreligger imidlertid med det nye lovforslag, som er omtalt nedenfor, en særlig situation, hvor det vil være rimeligt at afvente lovforslagets afklaring.

Tilknyttede beslutninger
Udvalget har den 13. august 2014 besluttet, at Ørby, Faksemosevej og Mårum Tinghuse Øst omfattes af den kommende registrering og undersøges ligeværdigt med de ejendommene i Rågeleje-Udsholt med henblik på en vurdering af behovet for kloakering.

Nyt lovforslag i høring
Miljøministeriet har udarbejdet et lovforslag om afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning. Forslaget er sendt i høring den 25. september 2014 frem til 23. oktober 2014. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af påbud samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Forsyningsselskaberne skal stå for udlæg og opkrævning.
Gribvand ønsker at gøre indsigelse mod forslaget fsva. det forhold, at forsyningerne skal finansiere afdragsordninger mv. for ejendomme, der ikke er i stand til at betale tilslutningsbidrag mv. Indsigelsen begrundes i, at det ikke er en forsyningsopgave at foretage økonomisk støtte til økonomisk betrængte grundejere. Gribvand anser sådanne støtteordninger for et kommunalt anliggende.

Vurdering
Med henvisning til Miljøbeskyttelsesloven og gældende plangrundlag vurderer administrationen;

• at Gribskov Kommunes hidtidige arbejde er i overensstemmelse med lovgrundlaget.

Med henvisning det fremlagte lovforslag vurderer administrationen;

• at nuværende praksis i Gribskov, hvor sagsbehandlingen er meget langmodig, ligger fint i tråd med tidsfristen i lovforslaget.

Med henvisning til grundsætningen om saglighed i forvaltningen og lighedsprincippet vurderer administrationen:

• at Gribskov Kommune bør fortsætte praksis med registrering og håndhævelse af bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven. Det vil normalt være forkert at sætte igangværende arbejder i bero, hvor dette indebærer en ikke ligelig behandling af borgere i et område. Der vil dog efter administrationens vurdering være rigtigst midlertidigt at udskyde arbejdet, indtil den forventede afklaring af lovforslaget i februar-marts 2015 foreligger.
  
  Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav

Miljøaktivitetsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter nr. 639 af 13/06/2012

Betalingsloven, lovbekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 §7 om kontraktligt medlemsskab

Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12/2007 samt vejledning til denne, vejledning fra Miljøbestyrelsen nr. 5 1999.

Vejledning i håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 2005

Regionplan 2005 for HUR

Økonomi


Miljøforhold
I regionplan 2005 som er gældende grundlag for arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land, blev der for alle målsatte kommunale vandløb lavet en liste over, hvilke forhold der medvirkede til, at målsætningen for flora og fauna ikke var opfyldt.
Ingen af Gribskov Kommunes vandløbssystemer, Pandehave Å, Esrum Å, Søborg Kanalsystemet, Orebjerg Rende, Højbro Å systemet, Annisse Vandløbet og
Pøle å systemet, lever op til deres målsætning.

I regionplanen er det anført, at en af de medvirkende årsager til dette er påvirkning af spildevand fra dårligt kloakerede ejendomme i det åbne land.

Når alle ejendommene i det åbne land har fået godkendte spildevandsforhold, forventes derfor en forbedring af miljøforholdene og naturværdierne i vandløbene i kommunen

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg

1. at tiltræde at orientering om status tages til efterretning
2. at tiltræde at arbejdet med håndhævelse vedr. forbedret spildevandsrensning sættes i bero indtil marts 2015, hvor der forventes afklaring af lovgrundlaget
3. at tiltræde at arbejdet med påbud om hygiejniske forhold fortsætter i de tilfælde, hvor der foregår overfladisk afledning af spildevand
4. at tiltræde at sagen fremlægges igen for Teknisk Udvalg i februar-marts 2015
5. at tiltræde at registrering i Rågeleje Udsholt, Mårum Tinghuse, Ørby og Faksemosevej fortsætter, så datagrundlag tilvejebringes
6. at drøfte Kommunens eventuelle høringssvar til lovforslaget
   
   Beslutning

1.- 6. Tiltrådt





Efterretningssager

123. Undersøgelse af dagrenovation - Grundejerkontaktudvalg
07.18G00 - 2014/37119

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at orientere om klage fra Grundejerkontaktudvalget vedrørende analyse af affald.

Baggrund
Administrationen får jævnligt foretaget analyser af borgernes affald. Bl.a. er der beskrevet i Ressource- og Affaldsplan 2014-25, at kommunen vil lave en årlig undersøgelse af renheden af bioaffaldet.

I juni 2014 blev der indsamlet restaffald fra 150 sommerhuse i Sandet af den lokale skraldemand. Affaldet blev herefter kørt til en hal på Amager Ressource Center til udsortering i forskellige affaldstyper (plast, glas, elektronik, etc.). Administrationen havde indgået aftale med Econet A/S om at foretage analysen. Econet A/S har også stået for de tidligere analyser af affald (siden 2010), som er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Alt affald blev efter udsorteringen kørt til forbrænding på Vestforbrænding.

Affaldet blev sorteret med henblik på at analysere de genanvendelige ressourcer, der ligger i restaffaldet fra et repræsentativt sommerhusområde.
Econet A/S fremsendte herefter en rapport til administrationen med resultater i form af mængdeopgørelse af forskellige affaldstyper.

Klage fra Sandet
Administrationen har 26. juni 2014 modtaget en klage fra Grundejerforeningen Sandet. I klagen spørges der ind til:
1) Om man har indhentet beboernes accept forinden
2) Hvilket formål analysen har og hvordan beboerne informeres herom
3) Om der er sikret fuld anonymitet
4) Hvilke skridt der er taget for at sikre fortrolighed
5) Hvem der har foretaget indsamling og analyse
6) Hvordan resultatet forventes offentliggjort

Klagen er besvaret af administrationen 30. juni 2014.

Videre forløb i Grundejerkontaktudvalget
Sagen har siden hen været oppe i Grundejerkontaktudvalget og i Affaldsgruppen under Grundejerkontaktudvalget 11. september 2014.

Grundejerne mener, at der er lovkrav fra Miljøstyrelsens side om, at beboere skal orienteres og give accept, inden der udføres disse former for affaldsanalyser.

Yderligere undersøgelse af sagen
Administrationen har herefter undersøgt sagen yderligere og er kommet frem til:

A) Der tages udgangspunkt i Persondataloven som grundlag for analyserne. Der er ikke lovkrav forbundet til at informere beboere om disse analyser, da der er tale om en type undersøgelse, der har karakter af uafhængig og uvildig forskning, der har en generel og forskningsmæssig interesse for samfundet.

B) Alle medarbejdere i Econet A/S har underskrevet en fortrolighedserklæring, inden de arbejder med affaldet. Desuden udsorteres der typer af affald (plast, papir, pap, madaffald, elektronik, etc.) og enkelte dele registreres altså ikke.

C) Da man ikke kan kende forskel på affaldssækkene, efter de er tømt op i skraldebilen, er hver enkelt husstand automatisk sikret anonymitet, da det ikke er muligt at spore, hvor den enkelte affaldssæk kommer fra.

D) I en affaldsanalyse foretaget af Miljøstyrelsen i 2012 valgte man at indhente accept fra beboerne, inden man udførte analysen. Denne procedure var et særtilfælde, som bundede i, at der havde været et mediefokus på analysen - bl.a. fra Ekstra Bladet, der havde været i daværende miljøminister Karen Ellemanns affaldsspand.

E) Econet A/S anbefaler ikke, at man indhenter accept forud for en affaldsanalyse, da det giver en stor administrativ byrde. Desuden er administrationen bekymret for, at det kan give et skævvredet billede af sorteringen, hvis beboerne informeres om analysen, inden den foretages.Da analyserne bruges til at basere konklusioner om nuværende og fremtidige affaldsløsninger på, ønskes et så retvisende billede som muligt ud af en affaldsanalyse.

Administrationen har ikke taget stilling til, om eller hvordan resultaterne fra affaldsanalysen skal offentliggøres.

Lovgrundlag


Økonomi


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at

1. tiltræde, at orienteringen om klage over affaldsanalyse fra Grundejerkontaktudvalget tages til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

124. Fælleskommunalt udbud på vejområdet
05.00G00 - 2014/36872

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg til efterretning.
Gribskov Kommune har gennem en længere periode arbejdet på at etablere et tværkommunalt samarbejde omkring asfalt vedligeholdelse.
Der arbejdes på, at flere kommuner i fællesskab udbyder vedligeholdelse af de offentlige veje.
Der er tidligere i projektet udarbejdet en analyse, som påpeger et stort besparelsespotentiale ved fælleskommunalt funktionsudbud.
I det foreløbige arbejde er der lagt op til, at hver kommune får sin egen kontrakt, og derved sikrer at der ikke bliver sammenblanding af økonomi eller særlige belægningsmæssige forhold mellem kommunerne.
Det forventes at landeveje (veje uden for byzone) udbydes i 15 årige funktionskontrakter og at byveje udbydes i 4 - 6 årige partnerskabskontrakter eller rammeaftaler.
I projektmodellen er lagt op til en stor fleksibilitet, hvor de enkelte kommuner udvælger hvilke og hvor stor en del af vejnettet de ønsker at udbyde. For Gribskov Kommune vurderes det fra administrationens side at alle kommunale veje bør indgå i udbuddet.

Målet med projektet er:

• Besparelse på vejbudgetterne (fokus på totaløkonomi)
• Nedbringelse af efterslæb
• Generel forbedring af serviceniveau
• Fastholdelse af vejkapital
• Afprøve nye modeller for udbud / samarbejde
• Sammenhængende serviceniveau på tværs af kommunegrænser
• Mindre administrativ arbejde med udbud

På baggrund af fællesmøde d. 29 august er der 6 kommuner som administrativt har tilkendegivet et ønske om at indgå i et fælles projekt. I første omgang har kommunerne tilmeldt sig med en person som skal deltage i en fælles styregruppe. En person med mandat til at beslutte og iværksætte de indledende arbejder.

Følgende kommuner har givet skriftlig tilsagn:

• Gribskov
• Egedal
• Frederikssund
• Halsnæs
• Allerød
• Hørsholm

Hillerød mangler en endelig stillingtagen, men har givet positiv forhåndsmeldinger.
Helsingør er ikke afklaret i forhold til spørgsmålet.

I første fase af projektarbejdet, er følgende opgaver prioriteret:

• Udarbejdelse af fælles oplæg til politisk niveau med beslutningsgrundlag for videre deltagelse i projektet.
• Teknisk markedsdialog
• Fastlægge niveau for brug / behov af ekstern rådgiver
• Nedsættelse af projektgruppe, herunder eventuelle undergrupper

Projektet og udbudsarbejdet forventes gennemført i løbet af 2015 med kontraktindgåelse først i 2016

Lovgrundlag


Økonomi


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

128. Gydevej beskæring skråning
05.01G00 - 2014/34872

Sagsfremstilling
Borgmester Kim Valentin anmoder Teknisk Udvalg om at drøfte en sag om nedknusning af beplantning på en skråning i Esbønderup.

Sagen drejer sig om skråning på Gydevej ud for nr 3 i Esbønderup. Skråningen er en del af vejarealet, men har hidtil været bevokset med med træer, buske, græs og brændenælder som et regulært krat. Det er beliggende midt i byen og langs et fortov. Skråningen er stejl og vanskelig at passe. For 15 år siden blev skråningen ryddet af kommunens gartnerhold. Det var forholdsvis arbejdskrævende. Opgaven efterlod skråningen med små og store stød, hvor bortfræsning ikke var mulig. Stødene gjorde at skråningen ikke kunne indgå i driften af vejrabatter, hvilket medførte at stødene skød op igen sammen med selvsået krat. Denne opvækst er tilbageskåret nødtørftigt med jævne mellemrum.

For nylig blev bevoksningen igen for genererende for fodgængere, og administrationen bestilte det hele nedknust. Det er gjort forholdsvis groft, men effektivt. Arbejdet er udført som det blev bestilt, ja faktisk bedre, idet kommunens administration ikke havde forventning om at det faktisk var muligt at gennemføre opgaven med de få ressourcer der var tildelt.

Naboen i nr 3, som tidligere har udtrykt ønsker til driften af skråningen, udtrykte også denne gang sin utilfredshed med arbejdet. Siden har der været oprydningshold på i form af kommunens gartnerentreprenør og senere et hold beskæftigelsesfolk. Begge uden synlig visuel forbedring. Arealet fremtrådte ved første øjekast råt og hærget, men allerede efter få dage var buske og græs skudt op og gav udtryk af et flisbelagt bed med grønne vækster.

Naboen i nr 3 har et ønske om at skråningen omlægges til selvpassende busket. Selvpassende busket findes ikke. Et almindeligt busket på flad grund vil koste godt 7000 kr årligt. Omlægningen til busket vil skønnes at koste 80.000 kr hvis den overhovedet er mulig uden kemikalier på denne skråning.

Naboen er ved flere lejligheder blevet tilbudt at overtage arealet, men har takket nej. Skråningen er en del af vejarealet, men har ingen funktion i forhold til vejen. Såfremt det nedlægges som vejareal, skal det tilbydes naboen til en pris kommunalbestyrelsen fastsætter. I særlige tilfælde kan grundejeren blive pålagt at overtage arealet.

Skråningen er lagt ind i den fremadrettede drift, og belaster det fremtidige vejbudget med ca. 234 kr årligt.

Lovgrundlag
Lov 312 af 9. juni 971 Lov om offentlige veje

Økonomi


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 122; 126 og pkt. 127

Mødet startet:
04:00 PM

Mødet hævet:
07:20 PM