Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
107 Nygade - trafikforhold til/fra Realskolen
108 Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse rev. 2014
109 Cykelsti mellem Græsted og Helsinge genoptagelse af 5 ekspropriationssager
- Ekspropriation efter vejloven
110 Esrum Møllegård, udbygning af parkering og tilkørselsforhold
111 Skal kommunen overtage det elektroniske vildtvarslingssystem på
Frederiksværksvej ved Esrum?
112 Sti langs Præstevej i Ramløse
113 Serviceniveau for kommunale kystadgange
114 Salgårdshøj - reparation af kystsikring
115 Tillæg nr. 3 til Spildevandsplanen; Ørby, Faksemosevej, Mårum Tinghuse
tages ud af spildevandsplan
116 Udkast til tillæg nr. 4 til Spildevandsplanen: Kloakering af del af
Rågeleje Udsholt langs eksisterende kloakledning
117 Udkast til tillæg nr. 5 til Spildevandsplanen; Kloakering af dele af
Rågeleje Udsholt ved Baune- og Tuemose
118 Pøle Å - Nyt regulativ
120 Teknisk Udvalgs behandling af budget 2015-2018


Efterretningssager
119 Gribvand - Ejerrapport for 2. kvartal 2014

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Formanden orienterede om at Gribskov vandløbslaug har været afholdt.
Formanden orienterede om at møde med Nordsjællands Kyst og Digelaug har været afholdt med udvalgsformændene fra Halsnæs, Helsingør og Gribskov km.
Knud Antonsen orienterede om at han har deltaget i opmåling af Maglemose Å.
Administrationen orienterede om anlæg af cykelsti mellem Smidstrup-Blistrup med opstart i uge 38.
Administrationen orienterede om anlæg af ny rundkørsel i Gilleleje med opstart i uge 39.
Administrationen orienterede om udbedring af Rågeleje Strandvej med opstart i uge 38.
Administrationen orienterede om kørsel til stranden via Heatherhill tilladt i perioder forår og efterår.


Åbne

107. Nygade - trafikforhold til/fra Realskolen
05.00G00 - 2014/25567

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune er blevet anmodet om at kigge på trafikforholdene på Nygade, både mht hvad der kan gøres her og nu samt hvad der evt. kan gøres på sigt. Realskolen oplever problemer med afvikling af trafikken særligt i tidsrummet 7.30-8.00.

Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning.

Administrationen har inspiceret området en hverdag i det pågældende tidsrum 7.30-8.00 og oplevet, at der er en del trængsel af Realskolens brugere i dette tidsrum. Mange forældre benytter ulovligt området på Nygade, foran fodgængerovergangen samt buslommerne, til afsætning af deres børn. Standsning og parkering de pågældende steder er ikke tilladt i henhold til færdselslovens § 29, jf. vedlagte bilag.

Realskolen har på deres nye parkeringsplads etableret en afsætningsbane med plads til 8-9 biler. Indkørsel til P-plads og afsætningsbanen sker ad samme adgangsvej og udkørsel fra begge dele sker tillige ad samme udkørsel, se kort nedenfor.
I spidsbelastningstidsrummet kan det give lidt opstuvningsproblemer for de bilister der kommer fra Nordre Parkvej, og som skal krydse Nygade for at køre ind på Realskolens afsætnings- og parkeringsområde. Antallet af bilister kommende fra både syd og nord på Nygade i det mest kritiske tidsrum, kan gøre det vanskeligt at krydse Nygade.

Trafiksikkerhedsplanen og kommunens arbejde med trafikantadfærd
Vejene omkring Realskolen er ikke med på prioriteringslisten i kommunens digitale trafiksikkerhedsplan 2013-2020 over steder, hvor der sker særligt mange ulykker. En ting er ulykker en anden er den oplevede utryghed.
Alle skoler i kommunen, incl. de private, har haft mulighed for at komme med input til, hvor elever oplever utryghed, når de cykler til og fra skole. Disse input er samlet i trafiksikkerhedsplanen. Realskolen har meldt ind, at der opleves trængsel og utryghed omkring skolen om morgenen; bl.a. parkering i fodgængerfelt og bilisters/forældres adfærd ved afsætning. Desuden opleves utryghed ved krydset Gadekærsvej/Nygade samt ved jernbaneoverskæringen.

Dette billede af kaotiske trafikforhold om morgenen er gennemgående for de fleste andre skoler. Bilisterne der skaber kaos og utryghed er elevernes egen forældre. Måden at adressere det på, er at få de enkelte skoler gennem skolebestyrelserne til at udarbejde en lokal Trafikpolitik - en slags Emma Gad for færden på og omkring skolen.
De fleste skoler i Gribskov Kommune har en sådan trafikpolitik, men de er ikke opdateret siden sammenlægninger og ombygninger. Derfor er det besluttet i forlængelse af trafiksikkerhedsplanen, at tilbyde samtlige offentlige og private skoler hjælp til at udarbejde/opdatere deres politik. Tilbuddet er frivilligt og vil starte op i løbet af efteråret 2014.

Umiddelbare udførte tiltag
Gribskov kommune har i første omgang opsat ekstra påbudsskilte med standsningsforbud på den gult markerede (se kort) strækning af Nygade, for at tydeliggøre gældende standsnings- og parkeringsforbud. Dette synes desværre ikke at have givet mærkbar effekt.

Endvidere har administrationen fået udført samtidige trafiktællinger på Nygade, Kirkegade og Nordre Parkvej for at få et billede af bl.a. trafikflowet og intensiteten.


Tallene i de gule bobler viser den beregnede årsdøgnstrafik (ÅDT) samt hvilket år de er talt i.
Tallene i de hvide bobler viser at der ligger flere tællinger - placeret for tæt på hinanden - til at kunne vises selvstændigt på dette zoom niveau.
Den gult markerede del af Nygade - foran Realskolen - viser hvor trafikken opleves mest uhensigtsmæssig.
Rød pil - adgangsvej til afsætningsbane og parkeringsplads
Blå pil - udkørsel fra parkeringsplads og afsætningsbane.

Trafikafviklingen:
Trafiktællingerne viser umiddelbart, at der ses at være et problem alene i spidsbelastningstidsrummet, i hverdagene mellem 7-8. Spidsbelastningstimen vurderes at være klart mest belastet i tidsrummet omkring kl. 7.45. Resten af døgnet tyder målingerne ikke på, at der er generelle problemer. Hastighederne ses heller ikke at udgøre et generelt problem.
Adgangsvejen til Skolens afsætnings- og p-plads ligger i direkte tilknytning til t-krydset Nordre Parkvej/ Nygade. Der er korte afstande mellem vejkrydsene i området samt et fodgængerfelt, der er med til at mindske fremkommeligheden.
Omfanget af de ulovlige afsætninger om morgenen skønnes at være i størrelsesorden ca. 20 om dagen. Omkring kl. 7.45 opleves der derfor et reelt problem.
Nedenfor beskrives mulige scenarier for at imødekomme Realskolens ønske om at iværksætte nogle tiltag, der både kan tilgodese/øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter samt tilgodese afsætningsmuligheder for skolens brugere.

Fælles for alle scenarierne gælder dog, at uanset hvad man måtte lave af fysiske tiltag, så er en trafikal adfærdsændring klart den vigtigste og største faktor. Det er den trafikale adfærd hos forældrene til de skoleelever der bliver kørt til skolen, som er den største årsag til den oplevede utryghed - og jo mere utryghed der opleves, jo flere blive kørt til skolen.
Endvidere er det en vigtig faktor at både skolen og forældrene inddrages i selve processen, idet inddragelsen vil give større ejerskab af, og forståelse for, den valgte løsning - og dermed større succes i en adfærdsændring og tilfredshed med løsningen.

Scenarie 1 - Varierende mødetider.
1.1 Et oplagt scenarie kunne være at skolen lavede varierende mødetidspunkter, som det også ses på andre skoler landet over. Det vil forventelig reducere det lokale problem omkring kl. 7.45 betragteligt og måske helt kunne fjerne det.

Scenarie 2 - Brugen af Nordre Parkvej.
2.1 Trafikantadfærd. Skolen kan jævnligt, via skolens forældreintranet, henstille til forældrene, at respektere færdselsloven og fremgå som et godt eksempel for deres egne børn. Det er i dag lovligt at parkere eller afsætte på Nordre Parkvej, sålænge man ikke holder til gene. Det giver en minimal længere gå-afstand for de afsatte børn, som dog ikke burde være et problem. Politiet kan anmodes om at kontrollere jævnligt.

2.2 Afsætningspladser på Nordre Parkvej. Man kan tydeliggøre lovligheden med afsætningsmuligheden på Nordre Parkvej ved at lave en reel afsætningsbane i den ene vejside. Vejprofilen er bred og det vurderes at der er tilstrækkelig plads til, at etablere en afsætningsbane med plads til mindst 8 biler. Det er dog tvivlsom om det vil have en mærkbar effekt, idet strækningen i dag allerede anvendes til parkering og afsætningsplads. En afsætningsbane vil dog tydeliggøre at det ikke er tilladt at holde delvist på fortovet, som det også gøres i dag. Derved vil det skabe bedre og tryggere forhold for fortovets brugere.

2.3 Tilpasninger på Nygade.
For at forhindre den ulovlige afsætning der i dag pågår, kan man begrænse muligheden for det ved:

2.3.1 Etablering af bøjler mellem vejbane og fortov, så det hindrer at kunne åbne bildøre ind mod fortovet i en afsætningssituation.

2.3.2 Etablere støttepunkter/ heller på Nygade. Etablering af støttepunkter reducerer vejbanerne til minimum, og reducerer hermed lysten til at lave en ulovlig afsætning, idet man meget tydeligt vil være til gene for den øvrige trafik. Det skønnes at vejudlægget er bredt nok ud til etablering af støttepunkter, uden at skulle ekspropriere.

2.3.3 Etablering af en bussluse, et bilfrit areal foran skolen på Nygade, således at kun busser kan passere. Det vil kræve en større vejtilpasning samt ekspropriation. Flytning af busstoppestederne kræver dialog med Movia samt en afklaring af økonomien. Endvidere bør det overvejes, om man, på den offentlige vej foran skolen, vil vægte forholdene for brugerne af den offentlige transport højere eller lavere end afsætningsforholdene for skolens elever.

Senarie 3 - Etablere lovlig afsætningsmulighed på Nygade.
3.1 Flytte et eller begge busstoppesteder fra Nygade til Nordre Parkvej, og etablere nogle afsætningspladser på Nygade ved buslommerne i stedet.
Flytning af busstoppestederne skal dog afklares med Movia. Der er ikke buslommer på Nordre Parkvej, så busserne vil der påvirke trafikken ugunstigt. Endvidere vil der ikke kunne etableres tilstrækkeligt med afsætningspladser på Nygade, men lovliggørelsen af afsætningen der, vil måske anspore flere forældrene til fortrinsvis at afsætte der, uanset om der er den fornødne plads ledig eller ej.

Forudsætninger for scenarierne i pkt. 2.3 Tilpasninger på Nygade og pkt. 3 Etablere lovlig afsætningsmulighed på Nygade:
Fælles for ovenstående forslag - dvs. enten at tilpasse Nygade så det bliver vanskeligere at anvende den til afsætning, eller at tilpasse Nygade så det bliver muligt at anvende den til afsætning - anbefales det, at der udføres nogle forundersøgelser - herunder en egentlig krydsanalyse samt trafiksikkerhedsanalyse med handlekatalog af trafiksikkerhedsrevidere tiltag.

Krydsanalyse.
Krydset "Nordre Parkvej/ Nygade/ adgangsvej til Realskolen" er et svagt led i den nuværende trafikafviklingssituation. Forud for tiltag med lidt økonomisk tyngde bør der udføres en krydsanalyse, for at analysere den påtænkte løsnings konsekvenser for dette kryds, samt følgevirkninger for krydsene "Nordre Parkvej/ Skolegade" og "Nygade/ Gadekærsvej". En sådan undersøgelse skønnes at koste ca. 50.000 kr.

Trafiksikkerheds-revision og analyse
Det bør overvejes om der for området, i samarbejde med Realskolen, skal udarbejdes en egentlig trafiksikkerhedsanalyse med præsentation af handlekatalog for mulige trafiksikkerhedsreviderede tiltag. En sådan undersøgelse skønnes at koste ca. 75.000 kr.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971.
Politiet skal give samtykke til nogle af scenarierne.

Økonomi
Nedenstående oversigt viser hvad de forskellige scenarier forventeligt vil medføre af økonomiske forhold.

Der er ikke lavet økonomiske skøn/beregninger for alle de forskellige forslag på nuværende tidspunkt, udover at 2.2 - etablering af afsætningsbane på Nordre Parkvej vurderes at kunne afholdes indenfor driftsbudgettet.

pkt. nr	Emne	Overordnet økonomi
1.1	Mødetider	Udgiftsneutralt for kommunen
2.1	Trafikadfærd	Udgiftsneutralt for kommunen i forhold til nærværende sag
2.2	Afsætning Nordre Parkvej	Mindre udgift - driftsudgift
2.3	Nygade	-
2.3.1	- Bøjler	lille anlæg
2.3.2	- Støttepunkter	lille anlæg
2.3.3	- Bus-sluse	stort anlæg
3.1	Afsætning Nygade	anlæg
	Krydsanalyse	forundersøgelse - skøn ca. 50.000,- kr
	Trafiksikkerhedsrevision	forundersøgelse - skøn ca. 75.000,- kr

Miljøforhold
-

Høring
Administrationen har orienteret Realskolen om sagsfremstillingen. Skolen har fremsat en række bemærkninger. Grundlæggende finder skolen,

• at det er de fleste der overholder reglerne,
• at der ikke tages højde for, at det er forskellige typer veje,
• at det forekommer uforståeligt, at det er antallet af ulykker der er forudsætningen for prioriteringerne i trafiksikkerhedsplanen, samt
• at princippet med "Emma Gad" er fint, så længe rammerne er til det. Skolen påpeger i den forbindelse, at der ikke er sket ændringer af vejanlægget, uagtet der har været en væsentlig byudvikling i området omkring Helsingegården, Haragergård, Provstemarken og Birkely.

Skolen anbefaler på den baggrund, at busstoppestederne på Nygade flyttes til Nordre Parkvej, således at de nuværende buslommer kan anvendes som afsætningspladser for skolens forældre.

Bilag
Bilag TEK 100914 Færdselslovens § 29 (2014/25567 008)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at scenarierne 1.1 Mødetider, 2.1 Trafikantadfærd og 2.2 Afsætningsbane på Nordre Parkvej forsøges afprøvet over mindst et år.

Beslutning
Tiltrådt.




108. Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse rev. 2014
05.07P00 - 2014/30605

Sagsfremstilling
Udvalget skal godkende regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse.

Regulativer for vintervedligeholdelse og renholdelse beskriver hvor kommune og grundejere skal snerydde, glatførebekæmpe og renholde, samt hvem der har hvilke ansvar.

Det er også ud fra regulativet at vinterberedskabet udformer ruter og sætter krav til entreprenører, der udfører opgaverne for Gribskov Kommune.

Regulativet bliver forlagt udvalget, da det nuværende regulativ mangler kortbilaget, der viser vinterklasserne.
Derudover er der sket en opdeling af C-veje i det gældende regulativ, i C- og D-veje, hvor C-veje er de offentlige veje, der kun håndteres i særlige situationer og D-veje, er private fællesveje, hvor det er grundejerne, som har forpligtigelserne.
Dette har ikke indflydelse på serviceniveauet, men er en præcisering af regulativet.

Administrationen har modtaget politiets udtalelse uden bemærkninger.

Lovgrundlag
Transportministeriets Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, LBK nr. 1103 af 16/09/2010

Økonomi


Bilag
Bilag TEK10092014 Vinterregulativ rev. 2014 (2014/30605 003)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at godkende det forelagte regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse for Gribskov kommune
   
   Beslutning

Tiltrådt.




109. Cykelsti mellem Græsted og Helsinge genoptagelse af 5 ekspropriationssager - Ekspropriation efter vejloven
05.26G00 - 2014/10618

Sagsfremstilling
Dette punkt fremlægges til beslutning for at rette og afslutte udestående ekspropriationssager for cykelstien mellem Græsted og Helsinge.

I forlængelse af Byrådsbeslutning den 28.04.2014 om foreløbig ekspropriation, er der den 12.06.2014 afholdt åstedsforretning, og der forlægges her beslutningspunkt for endelig ekspropriationsbeslutning.

Ekspropriationen omhandler følgende ejendomme:

Løbenr. 60 Dønnevældevej 70
Løbenr. 61 Hemmingstrupvej 2
Løbenr. 62 Græstedvej 51
Løbenr. 63 Græstedvej 39
Løbenr. 64 Græstedvej 33


Ved åstedsforretningen var der positiv tilkendegivelse fra lodsejere, i forhold til den etablerede cykelsti. Hver lodsejer havde dog individuelle synspunkter, som de ikke mente var blevet tilgodeset ved tidligere ekspropriationssag. Generelt var det erstatningsfastsættelsen, der var ønsker om justerering af.

I vedlagte protokol fra åstedsforretningen er opstillet det forelagte erstatningstilbud, der blev besluttet af Byrådet den 28.04.2014. Der er endvidere tilføjet lodsejernes ønske om justering af erstatning, samt lodsejernes bemærkninger til ekspropriationen. Der er indgivet bemærkninger og indsigelser fra tre lodsejere, som vedlægges i bilag.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971. 'Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.

Når Byrådet har truffet endelig ekspropriationsbeslutning, har lodsejerene 4 ugers klagefrist i forhold til det retlige grundlag. Klageinstansen er Vejdirektoratet.

Såfremt lodsejerene ikke accepterer den besluttede erstatning, videregives erstatningsfastsættelsen til Taksationskommissionen for Nordsjælland.

Økonomi
Erstatning for arealerhvervelse fra de 5 nævnte ejendomme er af administrationen vurderet til kr. 99.150,60. Der er ved løbende økonomiopfølgning indmeldt, at de ikke udbetalte erstatninger på samlet ca. 500.000,- kr. ikke kan dækkes inden for den tildelte anlægsbevilling. Størrelsen af arealerstatninger og udbetalingstidspunkt er dog usikkert, da disse afventer Taksations- og evt. Overtaksations Kommissionen. Beløbet for de 5 nævnte ejendomme er indeholdt i den samlede ikke udbetalte erstatning.

Erstatningsfastsættelse er foretaget som følger:

• Arealafståelse af havearealer er fastsat ud fra ejendomsvurdering eller tilsvarende vurdering for naboejendomme tillagt 30 %
• Arealafståelse af markarealer er fastsat til 13,- kr./m2
• Midlertidigt arealafståelse af markarealer er fastsat til 3,25 kr./m2
• Arealafståelse af vejareal er fastsat til 0,- kr./m2
• Faste hegn er fastsat til 350,- kr./m
• Hækbeplantning er fastsat til 200,- kr./m
• Anden beplantning er fastsat efter vurderet tab
• Særlige forhold, herunder nærhedsgener, er fastsat efter vurderet tab

Løbenr. 60, har ønsket ændring af erstatning fra kr. 0 til kr. 10.000,- jf. protokol, af hensyn til nærhedsgener og udgift til plankeværk.

Løbenr. 61 har ønsket ændring af erstatning fra kr. 3.663,- til kr. 6.663,- jf. protokol, af hensyn til den tilbageværende beplantnings eksponering for stormfald.

Løbenr. 62 har ønsket ændring af erstatning fra kr. 27.117,- til kr. 143.660,25 jf. protokol og indsigelse, grundet at ejer mener at delareal er haveareal og erstatning derfor bør sættes højere, samt at erstatning af beplantning bør regnes ud fra værdisætning af træer VAT 03 - Værdisætning af træer i byrum, have, park og landskab.

Løbenr. 63 har ønsket ændring af erstatning fra kr. 21.474,- jf. protokol og indsigelse. Lodsejer fremføre at der er fældet beplantning på jordvold, som der ønskes erstatning for ca. kr. 100.000,-. Jordvold har jf. flyfoto ikke været beplantet. Der er alene fældet beplantning langs grøft og vejrabat. Erstatning for beplantning er indregnet i det forelagte forligstilbud.

Løbenr. 64 har ønsket ændring af erstatning fra kr. 46.896,60 til kr. 72.896,60 jf. protokol og indsigelse af hensyn til nærhedsgener. De på åstedsforretningen anførte forhold omkring skade på ejendommen under arbejdets udførelse, er videregivet til vurdering ved kommunens forsikringsrådgiver Willis A/S,

Administrationen anbefaler:

Administrationen anbefaler at imødegå erstatningsønsker for løbenr. 60, 61, 64 og afvise erstatningsønsker for løbenr. 62 og 63.

Såfremt lodsejerne for løbenr. 62 og 63 ikke er enige heri, vil erstatningsfastsættelsen for disse ejendomme blive indgivet til Taksationskommissionen for Nordsjælland.

Samlet anbefales udbetalt erstatning kr. 138,150,60, som foreslås afholdt inden for budgetramme for trafikforhold i 2014.

Høring
Efter åstedsforretning den 12.06.2014 og udsendelse af protokol har der været en høringsperiode på 3 uger jf. gældende procedure.

Bilag
Bilag 1 TEK 100914 Protokol for åstedsforretning den 12.06.2014 (2014/10618 023)
Bilag 2 TEK 100914 Indsigelser til åstedsforretningen den 12.06.2014 (2014/10618 024)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at træffe endelig ekspropriationsbeslutning med henblik på etablering af cykelstisti mellem Græsted og Helsinge.
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at træffe beslutning om erstatningsfastsættelsen jf. administrationens anbefaling.

Beslutning
1. -2. Tiltrådt.




110. Esrum Møllegård, udbygning af parkering og tilkørselsforhold
05.09G00 - 2013/27150

Sagsfremstilling
Dette punkt fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at tildele og frigive budget for igangsættelse af projekter for forbedret adgangs- og parkeringsforhold til Esrum Kloster.

Ved Byrådsbeslutning den 04.11.2013 blev der i budget 2014 afsat et rammebeløb på 3,1 mill. under den strategiske investeringspulje, til gennemførelse af trafiktiltag i tilknytning med Esrum Kloster.

I dialog med Esrum Kloster og Møllegård vurderer administrationen, at opgaven skal opdeles i henholdsvis forbedring af parkeringsfaciliteter og vejtilslutningen til Frederiksværksvej, set i forhold til en opdeling ud fra ejer og driftsherre.

Sagen fremlægges således, at Gribskov Kommune igangsætter og forestår ombygning af vejadgangen til Esrum Kloster og Møllegård fra Frederiksværksvej med etablering af venstresvingsbane og forbedring af oversigtsforhold, og Esrum Kloster og Møllegård forestår ombygning og udvidelse af parkeringsfaciliteterne.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 § 10.

Økonomi
Administrationen har ladet rådgivende ingeniørfirma Rambøll udarbejde et kort notat for trafikvurdering af krydset Frederiksværksvej / Klostergade som vedlægges i bilag.


Økonomisk vurderering af trafiktiltag:

• Ombygning af parkeringsområdet ca. 1,5 mio. kr.
• Forbedring af oversigt ved overkørslen til Frederiksværksvej ca. 60.000 kr.
• Etablering af helleanlæg og venstresvingbane på Frederiksværksvej ca. 1,5 - 1,8 mio. kr.

I ovennævnte beløb er der ikke indregnet rådgiveromkostninger til projektering, udbud og tilsyn mv. Der skal derfor tillægges ca. 15 - 20 % for gennemførelse af projekterne.

Administrationen lægger herudfra op til:

• at der disponeres 2,0 mill. til etablering af svingbane og forbedring af oversigtsforhold ved Frederiksværksvej.
• at det resterende budget på kr. 1,1 mill. disponeres som tilskud til Esrum Kloster og Møllegård, for udvidelse og forbedring af institutionens parkeringsfaciliteter.

Disponering af budgetramme for trafikforhold i 2014 med en samlet bevilling på 21,7 mio. kr.

	Vedtaget budget 2014	Korr budget 2014	BO 3 Budget 2014	Frigivet i 2014	Forslag til budgetjustering 2014
19 Trafikforhold ny skole	8.085.917	8.085.917	2.600.000	1.640.000	1.640.000
71 Trafiksikring, cykelsti Blistrup -Smidstrup	3.556.416	4.046.416	4.000.000	4.046.416	9.050.000
72 Trafiksikring, Hillerødvej/Helsingørvej/Stærem	5.080.888	5.080.888	4.025.500	4.025.500	5.770.000
73 Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje		2.500.000	1.000.000		500.000
74 Svingbane + P-plads - Esrum Kloster		2.500.000	3.100.000		3.100.000
Afsat "Bodil"			7.000.000		1.665.500
SUM	16.723.221	22.213.221	21.725.500	9.711.916	21.725.500

Bilag
Bilag 1 TEK 100914 Trafikvurdering og forslag til parkeringsplads (2013/27150 006)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknik Udvalg:

1. at tiltræde, at der igangsættes projekt for etablering af svingbane og forbedrede oversigtsforhold for adgang til Esrum Kloster og Møllegård
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive en bevilling på 2.000.000 kr. inden for det afsatte rådighedsbeløb for budgetrammen "Trafikforhold", for etablering af svingbane og forbedrede oversigtsforhold for adgang til Esrum Kloster og Møllegård
3. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive en bevilling på 1.100.000 kr. inden for det afsatte rådighedsbeløb for budgetrammen "Trafikforhold", som tilskud til Esrum Kloster og Møllegård, for udvidelse og forbedring af institutionens parkeringsfaciliteter.

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.




111. Skal kommunen overtage det elektroniske vildtvarslingssystem på Frederiksværksvej ved Esrum?
05.00G00 - 2013/38759

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på beslutning om hvorvidt kommunen skal overtage det elektroniske vildtvarslingssystem, der har stået på Frederiksværksvej ved Esrum siden 2008.

Falcks opgørelse viser, at Gribskov kommune ligger i top 4 på landsplan og på 1. pladsen på Sjælland i opgørelser over antal vildtpåkørsler. På årsplan mellem 130 og 160 i Gribskov.

I den nordlige ende af Gribskov krydser meget hjortevildt Frederiksværksvej/Helsingørvej ved Esrum for at komme til føde på den nordlige side at vejen.
Falck har siden 2008 i samarbejde med kommunen og Naturstyrelsen kørt et pilotprojekt med et interaktivt vildtvarslingssystem på denne strækning. Målet er at nedbringe antallet af påkørsler. Pilotperioden er nu udløbet og Falck ønsker at overdrage systemet til kommunal drift.

Systemets funktion:
Det interaktive system virker ved hjælp af varmefølsomme sensorer, som aktiveres, når et dyr krydser sensorens skydelinie. Når et dyr nærmer sig vejstrækningen sendes et signal til en færdselstavle, der aktiverer et blink i 45 sekunder. Tavlen er placeret 200-250 meter før en bil vil passere det sted, hvor dyret vil krydse vejen. Bilisten får på den måde en advarsel om, at et dyr vil krydse vejen og kan sætte farten ned og skærpe sin agtpågivenhed.

Effekten
Systemet drives af en kombination af solceller og brændselsceller, der kører på fenol, så det kan fungere både sommer og vinter samt når der er blade og sne på solcellerne. De seneste 3 år har der kun været få nedbrud, der skyldes mangel på fenol. Dette kan undgås ved 2 årlige eftersyn.

Der findes ikke statistisk materiale, der kan belyse, hvor mange påkørsler systemet har afværget de seneste 6 år. Dette skyldes at hverken Falck eller forsikringsselskaber registrerer denne type uheld separat, samt det faktum at mange dræbte dyr kommer med hjem i fryseren.
Det er dog både Falck og Naturstyrelsens klare opfattelse, at der er sket en klar nedgang i antal påkørte dyr, bl.a på baggrund af et fald i udkald af schweizhundepatruljen der tilkaldes for at opspore sårede dyr.

Vildtkonsulenten Niels Worm fra Skov og Naturstyrelsen og Skovløber Stig Jensen oplever, når de færdes i området, at bilister sætter hastigheden ned, når skiltene er aktive. Og netop lavere hastighed er den ønskede effekt, da det nedsætter ulykkers omfang eller helt forhindrer dem.

Naturstyrelsen understreger samtidig, at det interaktive system ikke kan stå alene i indsatsen for at undgå vildtpåkørsler i Gribskov. Der er 3-4 andre sorte pletter hvor der sker mange påkørsler og hvor vi med fordel kunne fortsætte samarbejdet om aktivt at få bilisterne til at sætte hastigheden ned, når der er fare for krydsende vildt.

Lovgrundlag


Økonomi

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at beslutte at overtage det elektronisk vildtvarslingssystem og at dække omkostningerne over driften på vejområdet

Beslutning

1. Afstemning:
   For: A+V+Ø (6)
   Imod: O (1)
   Tiltrådt.
   
   
   

112. Sti langs Præstevej i Ramløse
05.04G00 - 2014/31868

Sagsfremstilling
Gribskov kommune har erfaret et ønske fra en gruppe af borgere i Ramløse, om anlæg af en simpel sti langs Præstevejen fra Bakkevej til Kirsebærvej. Teknisk udvalg har i foråret ønsket sagen behandlet på augustmødet, med henblik på at få belyst mulighederne for at imøde- komme ønsket. Sagen blev behandlet på Teknisk udvalgs møde den 13. august 2014 hvor administrationen anbefalede at stiønsket tages med i den overordnede stiplanlægning. Denne anbefaling blev ikke tiltrådt, og det besluttedes at sagen skulle genbehandles på september- mødet, hvor muligheden for anlæg af en 1 m bred grussti i rabatten langs Præstevej bliver fremlagt.

Det er den overordnede vurdering, at det er hensigtsmæssigt at forbedre skolevejen på den pågældende strækning. Det vurderes dog at der er en række problematikker omkring det konkrete forslag, dels i forhold til gældende vejregler, i forhold til trafiksikkerhed og tryghed, samt i forhold til anlægsteknik og drift.

Gældende vejregler

Stibredde
Anbefalingen i Vejreglerne for en dobbeltrettet fælles sti er 3 m og en minimumsbredde på 2,5 med et tillæg på 0,3 m rabat. Minimumsbredderne er baseret på arealbehov og anbefalingen på 3 m for en fælles sti tager udgangspunkt i, at en cyklist skal kunne passere en tvillinge- barnevogn forsvarligt.

Placering

Ved dobbeltrettede cykelstier eller fælles stier, med modsat rettet trafik, skal der etableres en rabat mellem denne og kørebanen på minimum 1 m. Hvis rabatbredden er mindre end 1,5 m, skal der etableres særlige foranstaltninger til beskyttelse af stitrafikanterne, f.eks. hegn, autoværn eller ekstra kantpæle. Dette betyder således at det vil være i strid med vejreglerne at etablere stien i rabatten, medmindre strækningen ændres til byzone.

Vejbredder

Det bredeste sted på strækningen er ca. 6,5 m og ca. 5 m på det smalleste sted hvorfor der ikke er plads til at etablere en skillerabat idet kørebanerne bør være minimum 3,5 m brede ved en hastighed på 80 km/t.

Trafiksikkerhed og tryghed

Smal stibredde
Med en stibredde på 1 meter vil to trafikanter, hvoraf den ene er på cykel, ikke kunne passere eller overhale hinanden trygt.
Det vurderes at stibredden bør være minimum 2 m bred, tilsvarende en cykelsti, hvor en cykel kan overhale en anden, således at en cykel kan overhale både en fodgænger eller en cykel. Denne nedsatte bredde i forhold til anbefalingerne i vejreglerne er forudsat at stien benyttes af skolebørn i forbindelse med transport til fra skole, hvis cykler dels er smallere, og hvor der ikke forventes meget modsatrettet trafik på stien, netop fordi det er en skolevej.

Placering
Den forslåede placering er uhensigtsmæssig i forhold til trafiksikkerheden og trygheden, fordi der vil være forhold til begge sider, der kræver særlig opmærksomhed og hvor man kan komme til skade.

Med den foreslående placering er der rabat til kørebanen til den ene side og en skrænt til den anden side.

Jf. vejreglerne bør anlæg af stier desuden forebygge eneulykker og en stejl skrænt til den ene side kan let være medvirkende ulykkes- eller skadesfaktor for et barn, der lige har lært at cykle.
Stibredder på under 2,5 m bør kun benyttes hvis der er god plads til begge sider, idet der kan forekomme situationer hvor en stitrafikant presses lidt ud.


Smalle vejbredder
Under besigtigelse er der observeret hjulspor flere steder i yderrabatten, hvorfor det vil være yderst uhensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerheden, at stitrafikanterne kan risikere at blive presset derud eller bevæge sit uforvaret derud i uopmærksomhed. Desuden kan det ikke anbefales at placere bøde trafikanter langs vej med 80 km/t og endnu mindre hvis vejen ikke er bred nok.

Anlæg og drift
Rent anlægsteknisk vil etablering af en grussti langs Præstevej ikke kunne anbefales.
Hvis det påtænkes, at der kun skal lægges et gruslag ud i rabatten, vil dette gruslag kun være mellem ca. 2-5 cm tyk, hvis ikke det skal ligge over højden på kørebanen. Hvis det bliver højere end kørebanen vil dette have indvirkning på afvandingsforholdene af kørebanen. Et så tyndt gruslag vil ikke være særlig holdbart, og hurtigt blive kørt i stykker eller slidt af.
På den sydlige del at strækningen er der desuden en skråning, med et betragteligt tværfald hvor udlagt grus må forventes at blive skyllet af under regnskyl.
I forbindelse med snerydning vil sneen ryddet på kørebanen blive skubbet ud i rabatten, så en sti i rabatten ikke vil kunne benyttes.

Undersøgelsens konklusion og anbefaling

I henhold til Vejreglerne er det ikke muligt at anlægge grusstien som foreslået og det vurderes ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering, at der ikke bør lempes på vejreglernes anbefalinger, i en sådan grad at det kan lade sig gøre at etablere stien som foreslået:

• Med den foreslående placering kan der ikke opnås en stibredde, der er forsvarlig
• Det er i strid med vejreglerne at etablere en sti med modsatrettet trafik uden skillerabat til kørebanen i åbent land
• Placeringen i rabatten er ikke trafiksikker eller tryg, dels da vejen er smal og rabatten er opkørt og dels fordi der er skrænter og grøfter
• Det er utrygt og trafikfarligt at placere bløde trafikanter langs en vej med en hastighed på 80 km/t

Anbefaling
Placeres grusstien i stedet vest for vejarealet i eget tracé, på den anden side af skrænten på markarealerne, opnås der en passende afstand til kørebanen og der er således ikke behov for skillerabat. Stien kan anlægges i en forsvarlig bredde (minimum 2 m) og børnene vil være fysisk adskilt fra vejen og have frit til den ene side, hvorfor grøft eller skrænt ikke vil udgøre et problem og konsekvensen af lejlighedsvis at overskride stiens bredde vil ikke være så potentiel risikabel.
Der kan derved opnås en stiudformning, der er tilgivende jf. vejreglernes praksis for den tilgivende vej og anbefalingerne fra vejreglerne kan overholdes i videst muligt omfang. Minimumsbredden er betinget af at stien hovedsagligt benyttes af skolebørn i forbindelse med transport til og fra skole og ikke benyttes af ryttere og knallerter og ej heller anvendes som decideret cykelrute eller mountainbikerute. Der kan eventuelt opstilles skilte, der informerer om at stien er en skolevej.
Grusstien foreslås opbygget ved at vækstlaget afrømmes, der udlægges 20 cm stabilgrus i 2 meters brede, der komprimeres og der afsluttes med et 5 cm tykt lag af slotsgrus der også komprimeres.
Ved valg af denne belægningsopbygning vil der kunne forekomme sætninger, da der ikke er afrømmet jord til bæredygtigt bund. Eventuelle sætninger kan dog udbedres forholdsvis enkelt da der er tale om en ren grus belægning.

Andre forhold
Det påpeges at der i det konkrete forslag ikke er taget stilling til tilslutninger og at der bør tages stilling til hvor disse placeres og synliggøres, særligt da det er dårlige oversigtsforhold i krydsene Bakkevej/Præstevej og Kirsebærvej/Præstevej.
Der skal desuden arbejdes med afvandingsforholdene i hjørnet mellem Kirsebærvej/ Præstevej.

Lovgrundlag
Lov 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse 1048 af 3. november 2011, og disse senere ændringer.

Økonomi
Der er ikke udarbejdet overslag over det samlede anlægsarbejde og arealerhvervelser ved anlæg af en 1 m bred grussti langs Præstevej, da en sådan sti vurderes ikke at opfylde de betingelser der forventes opfyldt.

Der er udarbejdet et økonomisk overslag på baggrund af det af administrationen anbefalede forslag. Entreprenørudgifterne inklusiv arealerhvervelse er anslået til ca. kr. 220.000 eksklusiv moms. Der bør derudover afsættes 20% til uforudsete udgifter og 10-15% til projektering.
Det samlede overslag for gennemførelse af alternative forslag beløber sig til kr. 300.000 eksklusiv moms.

Arealerhvervelsen vil normalt skulle gennemføres som en ekspropriation, også for at sikre den afgivende parts rettigheder. Udvalget har drøftet, at Gribskov Kommune kan mageskifte mellem de nødvendige arealer til stien og markarealet ved Kirsebærvej/Ramløsehallen og bag Søfryd. De pågældende arealer forpagtes i dag af den grundejer, der i givet fald skal afgive areal til stien. Arealerne er også udlagt til byudvikling, hvorfor arealernes værdi enten skal medregnes i projektets økonomi, eller der skal laves et mageskifte med afsæt grundværdier og ikke arealbehov.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at ønsket om en sti langs Præstevej inddrages i arbejdet med et sammenhængende stinet, samt
2. at tiltræde, at prioriteringen af en sti langs Præstevej sker på baggrund af ovennævnte arbejde og i forhold til øvrige stiønsker, eller
3. at tiltræde, at anvise finansiering såfremt projektet skal gennemføres uafhængigt af arbejdet med et sammenhængende stinet.

Beslutning

1. Afstemning:
   Imod: V+O (4), For: A+Ø (3)
   Ej Tiltrådt.
2. Afstemning:
   Imod: V+O (4), For: A+Ø (3)
   Ej Tiltrådt.
3. Afstemning:
   For: V+O (4), Imod: A+Ø (3)
   Tiltrådt, med bemærkning om at anbefaleØkonomiudvalget, at indstille til Byrådet, at frigive en bevilling på kr. 300.000,-indenfor budgetrammen "Trafik forhold" til sti langs Præstevej.
   A begærer sagen i Byrådet.
   
   
   

113. Serviceniveau for kommunale kystadgange
05.00G00 - 2014/31866

Sagsfremstilling
Baggrund
Kommunen har som grundejer ansvaret for drift af kommunens kystgrunde, hvorfra der er adgang til kysten. Teknisk udvalg varetager driften af grundene inden for Udvalgets budget. Status vedr kystadgange præsenteres en gang årligt for Teknisk Udvalg (jf. beslutning af 10. april 2013).
Hovedparten af driften er udliciteret. Driften omfatter faciliteter i form af parkering, adgangsforhold, affald, trapper, hegn, grøn pleje, bænke, badebroer, handicapramper. Herudover spiller livredderposter og blå flag også ind i brugernes samlede oplevelse af serviceniveauet.
Flere af adgangene har gennemgået større reparationsarbejder efter stormen Bodil. Denne sag gør rede for status for adgangsforholdene og klager i sæson 2014.

Kobling til andre fagudvalg
Serviceniveauet kan justeres ifm. byrådets budgetlægning - eventuelt på initiativ fra Erhvervs- og Turismeudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Kultur og Idrætsudvalget eller Teknisk Udvalg.
Erhvervs og Turismeudvalget er 1/4-14 blevet orienteret om Visit Nordsjællands arbejde med potentialeplaner for kysten i form af den danske riviera og projekt om badebyer. Disse projekter kan medføre ønsker om justering af serviceniveauet.
Plan- og Miljøudvalget har ifm. opstart af planstrategi 2/6-14 peget på at udvikling af kystområdet er særligt vigtigt. Planstrategien kan således også resultere i at man udpeger kyststrækninger, hvor særlige forhold eller aktiviteter ønskes understøttet af f.eks. infrastruktur eller service.

Overblik over adgangsforhold
I bilag 1 'Strandadgange sept 2014' ses kort over offentlige adgange til kysten.
Hver enkelt lokalitet er nærmere beskrevet med faciliteter og prioritering i bilag 2 'Strandprioritering 2014'.

Serviceniveau
Høj: Der er stor publikumsøgning, mange anvendelsesmuligheder og faciliteter hele året. Der er typisk spidsbelastning i sommerhalvåret i relation til badesæson og bynært miljø. Tilsyn foretages løbende via driften. Der er som udgangspunkt ugentligt tilsyn i sommerhalvåret.

Middel: Der er moderat publikumssøgning og begrænsede anvendelsesmuligheder og faciliteter. Tilsyn foretages månedligt i sommerhalvåret.

Lav: Der er begrænset publikumssøgning. Områderne har karakter af naturområder. Der føres ét tilsyn forår og ét tilsyn efterår.

Fælles for service af alle strandadgangene er, at alle indmeldinger om fejl og mangler fra brugere/borgere, håndteres i forhold til vurdering af sikkerheden for borgerne. Såfremt fejl ikke kan rettes/udbedres inden for rimelig tid, eller udgør en større sikkerhedsrisiko, må adgangen afspærres.

Kortlægningen viser, at der er god sammenhæng mellem prioritering af driftsbehov og mængden af faciliteter (eksempelvis Blå Flag, toiletter og livredning).

Reparationer i sæson 2014
En lang række mindre skader på broer og trapper langs kysten er udbedret, således at gæster langs kysten fra badesæsonens start generelt ikke har oplevet et nedsat serviceniveau. Trapper er erstattet eller repareret. En badebro er erstattet. Adgangsveje og vejanlæg er retableret eller søgt omlagt. Skræntfodssikringer er retableret i muligt omfang. Skaderne har generelt udgjort mellem 1.500 og 40.000 kr pr. sted, men samlet er det løbet op nær 1.500.000 kr. Men også større anlæg er udbedret eller udbedring pågår. Her skal nævnes Rågelejevej med promenade, som samlet løber op i nærheden af 5.000.000 kr. Skader på Kommunens ejendom ved Salgårdshøj behandles i en særskilt sagsfremstilling.

Offentlig opmærksomhed i sæson 2014
Nedennævnte sager har givet henvendelser og opmærksomhed i pressen i løbet af året:

Heatherhill havde inden stormen en nedgang, som betjente gæster til fods. Fredningen i området forbyder kørsel til stranden via Heatherhill.
Kystlag og entreprenører har udtrykt ønske om køreadgang til kysten via Heatherhill. Derudover har besøgende klaget over at nedgangen efter stormen var blevet stejlere, hvilket man oplevede som et reduceret serviceniveau - særligt overfor dårligt gående. En udjævning af nedgangen løste de meste af dette problem.
Ift. kørsel har administrationen anvist køreadgang via Molevej, som dog gav entreprenører en ekstra køreafstand på 1200 m for alle opgaver vest for Heatherhill. Administrationen har søgt Fredningsnævnet om en dispensation til kørsel via Heatherhill ifm. entreprenørarbejder på kysten. Fredningsnævnet har netop givet dispensationen på de vilkår, som var foreslået af Kommunen.

Markvænget fik ødelagt adgangsvej til kysten og skræntfodsikring. Der var mange konstruktive ønsker til en løsning, som skulle balanceres op mod reglerne inden for h.h.v. vej-området og strandbeskyttelse m.v. Administrationen havde dialog med grundejere i området. Man fandt en løsning med en trappe som erstatning for den gamle, og skræntfodssikringen blev også retableret.

Tinkerup Strand har givet anledning til henvendelser i flere år. Årsagen er, at skræntfodssikring med store sten besværliggør adgang til stranden. Administrationen har i flere år tilført ekstra sand fra kommunens institutioner. Det har igen i år løst problemet jævnfør tilbagemeldingerne. Sandet fjernes dog hurtigt igen om efteråret af bølger og vind.

Villingebæk Strands handicaprampe har ikke været mulig at genudlægge i sommeren 2014. Årsagen er, at terrænændringerne har gjort, at hældningen på rampen vil blive langt over gældende krav for den type ramper.
Til gengæld er en gammel, nogenlunde funktionel, trappe netop dukket op på det sted, en trappe som har været begravet i rigtig mange år. Denne er blevet justeret et par gange hen over sommeren, i takt med det slid som brugen af stranden gav, men har alligevel givet en del kommentarer fra ældre brugere af stranden.
Det er administrationens vurdering at rampen lægges ud igen i 2015, idet der forventes en normalisering af terrænnet i området hen over vinteren.

Havstokken er en delvis kommunal og delvis privat vej, som fører som adgangsvej ned til kysten. Kommunens grund svarer til vejens bredde og går helt ned til vandet.
Stormen tog den kystnære del af vejen - både de kommunale samt den private del. Kommunen har givet tilsagn om at naboens reparationsarbejder uden beregning kunne omfatte kommunens matrikel på betingelse af at denne forinden indhentede fornødne tilladelser.
De private grundejere har repareret vejen. Kystdirektoratet har påbudt anlægget fjernet. Kommunen afventer udfaldet af sagen.
Adgangsvejen benyttes af lokale grundejere, som gerne ser en trappe eller lignende, der fører ned over skræntfodssikringen. Adgangsvejen benyttes desuden af surfere, der finder bølger og vind attraktive lige øst for den lille pynt.

Nakkehoved/Fyrkroen badebro var efter nedtagningen i oktober 2013 blevet deponeret og forankret grundigt et stykke oppe ad skrænten til vinteropbevaring. Den forsvandt alligevel under stormen. Men da der samtidig opstod sandstrand, og kommunen normalt ikke prioriterer badebroer, hvor der er sandstrand, valgte administrationen i første omgang ikke at sætte broen op. Antallet af henvendelser betød, at vi alligevel satte broen op i uge 29, hvilket efterfølgende har givet anledning til ros.

Vurdering
Administrationen foreslår

• at prioritering af drift af strandadgang jf. bilag 2 fastholdes indtil videre
• at Teknisk Udvalg afventer byrådets budgetlægning ift. eventuelle ønsker om justering af serviceniveauet
• 
  
  Lovgrundlag

Jf. Kommunalfuldmagten kan kommunen selv fastlægge serviceniveauet på offentlige arealer. Kommunen kan beslutte, om der skal være trapper, badebroer, blå flag, livredning, p-pladser, affaldsstativer m.v.

Kommunen er forpligtet til at holde anlæggene i forsvarlig stand og kan stilles til ansvar overfor skader på personer og genstande, hvis kommunen har påtaget sig en driftsforpligtelse.

Kommunen kan stilles til ansvar, hvis kommunen har handlet uforsvarligt. Derimod kan kommunen ikke stilles til ansvar, hvis der er tale om et hændeligt uheld.
Der vil tit være tale om en konkret vurdering, men som udgangspunkt kan man sige, at kommunen ikke handler uforsvarligt, hvis kommunen udfører og dokumenterer tilsyn. Kommunen vil som hovedregel ikke kunne drages til ansvar, hvis det vurderes, at der er tale om pludselig opståede forhold (f.eks. efter en storm eller kraftig regnskyl).

Økonomi
Udgiften afholdes inden for Teknisk Udvalgs budget på vej- og kystområdet

Høring
Handicaprådet har tidligere foreslået, at Kommunen driver to handicapadgange til kysten; én i den vestlige og én i den østlige del af Kommunen. Handicaprådet er orienteret om manglende handicapadgang i sæson 2014 på Villingebæk Strand.

Bilag
Bilag1 TEK100914 Kort over offentlige adgange (2014/31866 025)
Bilag2 TEK100914 Liste over offentlige adgange (2014/31866 026) (med angivelse af faciliteter og prioritering)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at tage orientering til efterretning
2. at tiltræde at serviceniveauet fastholdes - jf. bilag 2

Beslutning

1.- 2. Tiltrådt.




114. Salgårdshøj - reparation af kystsikring
04.18G00 - 2014/12763

Sagsfremstilling
Baggrund
Denne sag fremlægges til Teknisk Udvalg m.h.p. beslutning om reparation af kystsikring efter Bodil på kommunens grund ved Salgårdshøj.

Denne del af kysten består af en høj skrænt med sommerhuse og privatejede matrikler der går helt ned til kystlinjen. Salgårdshøj ligger som det højeste punkt 47 meter over havet på kommunens grund. Stormen Bodil anrettede store skader på kommunens grund (matr. nr. 13 u og 13 v Vejby by, Vejby, Salgårdshøj).

Kystbeskyttelse i området varetages af grundejerne, som uden en formel organisering i kystlag er gået sammen om skræntfodssikring og bølgebrydere. Ud for Kommunens grund består kystsikringen af en skræntfodssikring. Som følge af Bodil er skrænten rykket tilbage og stenkastningen ligger spredt.

Naboen mod vest (Drosselvej 6 B) skal reparere deres kystsikring, og har kontaktet kommunen m.h.p. at koordinere arbejder på tværs af matrikelskel.



Tidligere beslutninger
Teknisk Udvalg har 12. marts 2014 besluttet, at naboer må anlægge kystsikring på kommunens areal på følgende vilkår:

• at det er nødvendigt for at sikre bygninger på naboejendommene,
• at der i øvrigt kan opnås tilladelser fra relevante myndigheder,
• at det ikke forhindrer eller besværliggør adgang til kysten fra kommunens areal,
• at det ikke medfører udgifter for kommunen.

Teknisk Udvalg besluttede desuden, at retableringsarbejder på kommunens grunde inden for den afsatte ramme på 7 mio kr udføres ud fra prioriteringen 1) Promenade og Rågelejevej, 2) broer, 3) Strandtrapper og adgange, 4) Kystsikring og 5) Oprydning

Sagens forløb
Udgangspunktet er, at kommunen som andre grundejere har pligt til at reparere eller fjerne det ødelagte kystsikringsanlæg. Kommunens grund er ubebygget, så den økonomiske risiko ved erosion er ikke så stor som på naboejendommene.
Administrationen har haft dialog med naboen. Naboen ønsker, at kystsikringen som minimum retableres og gerne, at den udbygges til et højere serviceniveau.
Naboen og administrationen har i fællesskab indhentet skiteseprojekt og prisoverslag fra COWI på h.h.v. retablering af det eksisterende anlæg og etablering af et nyt anlæg, som kan modstå en 50 års storm.

Administrationen har givet samtykke til ansøgning til Kystdirektoratet om retablering og udbygning af skræntfodssikringen (jf. løsning 2 nedenfor).

Løsning 1) Retablering af eksisterende skræntfodssikring
Skitseforslag fra COWI til retableringen af den gamle skræntfodssikring ved Drosselvej
6 B og kommunens grund til en topkote på +3,0 m ved den nuværende skræntfod med en hældning på 1:2 baseret på det eksisterende stenmateriale evt. suppleret med nye materialer i det omfang det er nødvendigt.
Udgift ca. 780.000 kr på en strækning af 85 meter.
Kræver ikke tilladelse, da der er tale om retablering inden for gældende tilladelse.

Løsning 2) Retablering og udbygning af skræntfodssikring
Skitseforslag fra COWI til retablering af skræntfodssikring med forstærkning til topkote på +4,25 m ved den nuværende skræntfod med en hældning på 1:2, som kan modstå en storm
med en gentagelsesperiode på 50 år om 50 år.
Udgift ca. 1.050.000
Kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, da der er tale om en udbygning.

Både i løsning 1 og løsning 2 søges adgangsmulighederne bevaret/forbedret ved at give adgang langs den inderste del af skråningsbeskyttelsen ovenpå det blotlagte og horisontale
filterlag.
Arbejdet omfatter ikke hele kommunens grund, men COWI vurderer, at den østligste del af den gamle skræntfodssikring ikke er så skadet som resten, da den har ligget lidt i læ af en bølgebryder.

Løsning 3) Fjernelse af skræntfodssikring på kommunens grund
Da kommunen ikke har nogen værdi at beskytte (Salgårdshøj er et naturområde), kan man nøjes med at fjerne stenene fra kommunens grund - eller lade naboen bruge dem i et eventuelt nyt anlæg. Man kunne også tilbyde naboen et beløb for at fjerne stenene, da kommunen herved sparer udgiften til bortskaffelse.
Nedlæggelse af misligholdte anlæg kræver ikke tilladelse.

Partsfordelingen - oplæg fra nabo
Naboen foreslår en partsfordeling til løsning 1 efter længden af kystlinjen. Derudover er naboen indstillet på at betale merudgiften til udbygning af sikringsniveauet i løsning 2.

	Kommunens grund	Kommunens grund med foreslået kystsikring	Drosselvej 6 B
Kystlængde	65 meter	48 meter	37 meter
Andel		56%	44%

COWI vurderer, at der er behov for skræntfodssikring af en strækning på 85 meter, idet skræntfodssikringen på de østligste ca. 17 meter af kommunens grund er nogenlunde intakt og delvist beskyttet af en bølgebryder.


Vurdering

Løsning 1:
Anlægget på kommunens grund er godkendt i 1993. Anlægget har ligget i forlængelse af skræntfodssikring på nabogrundene. Man må antage, at det er etableret i samarbejde med naboerne og ikke som udtryk for et særligt behov for beskyttelse af kommunens grund. Efter kommunesammenlægningen har der ikke været praksis for at etablere kystsikring på kommunens grunde, hvis der ikke er værdier, som skal beskyttes.
Administrationen vurderer, at kommunen er forpligtet til at retablere eller fjerne anlægget, men ikke har nogen beskyttelsesinteresser.

Løsning 2:
Kommunens udgifter er de samme i løsning 2 som i løsning 1, da det er aftalt at naboen betaler differencen for det øgede sikringsniveau.
Løsning 2 forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet, som kan sætte vilkår om erstatningsfodring. Hvis der kommer supplerende vilkår, kan driftsudgiften stige væsentligt. Man må så lave en aftale med naboen om partsfordeling af driftsudgifter.

Løsning 3:
Udgiften til løsning 1 og 2 er over dobbelt så stor som udgiften til løsning 3. Administrationen vurderer, at det er ikke er forsvarligt i.f.t. kommunalfuldmagten at fordoble kommunens udgift med begrundelse i naboens behov for kystsikring.

Administrationen vurderer, at løsning 3 er den bedste fordi den imødekommer kommunens behov på den billigst mulige måde.

I stedet for at få en entreprenør til at fjerne materialer fra den ødelagte kystsikring, kan kommunen eventuelt indgå aftale med naboerne om, at de må genbruge materialerne mod at materialerne fjernes fra kommunens grund.
Man kan også aftale, at naboen genbruger stenene i et eventuelt anlæg på Kommunens grund, hvor naboen så har det fremtidige driftsansvar.

Kommunen kan f.eks. betale et beløb mellem 0 og 200.000 kr. (eller hvad der svarer til at fjerne stenene fra kysten) til den nabo, som vil påtage sig at fjerne materialerne fra kommunens grund. Det forudsættes, at stenene kan fjernes inden for 1 år.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11/3 2009 Lov om Kystbeskyttelse
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3/7 2013 Lov om Naturbeskyttelse

Økonomi

	Total udgift	Udgift for kommunen	Udgift for grundejer
Løsning 1	780.000	437.000	343.000
Løsning 2	1.050.000	437.000	613.000
Løsning 3	Ikke beregnet	200.000	Ikke beregnet

Alle beløb er estimerede priser.
Udgift skal afholdes af puljen på 7 mio kr til retablering af kommunale grunde efter Bodil.

Miljøforhold
Miljøvurdering indgår i eventuel myndighedsbehandling.

Høring
Eventuel tilladelse fra Kystdirektoratet skal i høring i 4 uger.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde at tage orientering om sagens forløb til efterretning
2. at tiltræde at tilbyde naboen at han må genbruge materialer fra den ødelagte skræntfodssikring på kommunens grund til sit eget projekt, under forudsætning af, at han fjerner overskydende materiale.
3. at tiltræde at kommunen støtter ansøgningen til Kystdirektoratet med bemærkning om, at vilkår om etablering og vedligehold af kystsikring på kommunens grund skal rettes mod ejeren af Drosselvej 6 B

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt, med bemærkning om at det sker uden økonomisk kompensation fra kommunen.
3. Tiltrådt.
   
   
   

115. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplanen; Ørby, Faksemosevej, Mårum Tinghuse tages ud af spildevandsplan
06.00P00 - 2014/31681

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Baggrund
Det blev besluttet på Teknisk Udvalgsmøde 13. august 2014, at der skulle laves et tillæg til spildevandsplanen der omfatter aflysning af kloakeringsplanerne for oplandene Faksemosevej (GRS14SN), Mårum Tinghuse Øst (MRM14SN) og Ørby (VEJ11SN). Oplandene omfatter 136 ejendomme.

Aflysningen af kloakeringsplanerne sker fordi, der er politisk ønske om, at de tre oplande kan indgå i en prioritering af kloakeringsbehovet for disse 3 områder samt den resterende ukloakerede del af sommerhusområdet ved Rågeleje Udsholt.

Kommende sagsbehandling
Ejendomme i de 3 oplande vil derfor indgå i Gribskov Kommunes kortlægning af private spildevandsanlæg med henblik på at beslutte

• om anlægget lever op til gældende miljøkrav
• om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
• om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner

Gribskov Kommune vil i 2015 tage beslutning om dette. Beslutningen vil blive fulgt op af et tillæg til spildevandsplanen, hvis der besluttes at der skal ske kloakering. I dette tilfælde vil samtlige ejendomme være beskrevet, og der vil være angivet en tidsplan for kloakering.

Afledning af spildevand
Ved aflysningen af kloakeringsplanerne for de tre kloakoplande, vil afledningen af spildevand fortsat ske via private afløbsanlæg, som det sker i dag. Regnvand skal fortsat nedsives.

Forslag til tillæg til spildevansdplanen med tilhørende kort og lodsejerfortegnelse er vedlagt som bilag

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Økonomi
Gribskov Kommunes undersøgelser af de private anlæg i de tre områder vil beløbe sig til ca. 100.000 kr, som afholdes af konto 313 vand.

Gribvands investeringsbudget for nykloakeringer vil blive lettet for udgifter til kloakering af de 136 ejendomme. Anslået ca. 10 mio kr i 2014 og 10 mio kr i 2017 (heraf 4 mio kr i tilslutningsbidrag).

For den enkelte ejendom betyder aflysning af kloakeringsplanen, at der ikke umiddelbart er udsigt til kloakering inden for planperioden. Grundejer må således påregne udgifter til drift, vedligehold og eventuel efterkommelse af påbud om forbedret rensning af spildevand. Grundejer får til gengæld ikke udgifter til tilslutning til kloak.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 29. september 2014 for Byrådet.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Administrationen foreslår tillige, at de grundejere, der er omfattes af tillægget, orienteres om høringen pr. brev.

Bilag
Bilag Udkast til tillæg der aflyser kloakeringsplaner for Faksemosevej, Ørby og Mårum Tinhuse øst (2014/31681 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
2. at tiltræde at ejerne af de berørte ejendomme orienteres pr. brev om høringen
3. at tiltræde at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar
4. at tiltræde at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
5. at tiltræde at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Beslutning

Afstemning: 1. - 5.
For: V+O+Ø (5)
Imod: A (2)

1. - 5. Tiltrådt.




116. Udkast til tillæg nr. 4 til Spildevandsplanen: Kloakering af del af Rågeleje Udsholt langs eksisterende kloakledning
06.00P00 - 2014/31682

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Baggrund
Tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Gribskov Kommune handler om spildevandskloakering af 71 ejendomme i Rågeleje-Udsholt. Ejendommene ligger i et område, hvor Græsted Gilleleje Kommune tidligere har påbegyndt kloakering, som dog ikke er blevet gjort færdig. Der ligger således allerede en kloakledning i vejarealet.

Sagens Behandling
Administrationen har udarbejdet forslag til tillæg til spildevandsplanen med tilhørende kort og lodsejerliste. Forslaget er vedlagt som bilag. Vedtagelse af spildevandsplantillægget vil medføre, at ejendomme i det nye oplande har pligt til at tilslutte sig kloakken inden for 1 år fra det tidspunkt, hvor kloak er ført frem til skel på den enkelte ejendom.

Oplandene, der kloakeres, vil blive benævnt RGL03SN og RGL04SN. Kloakeringen er planlagt til 2015.

Afledning af spildevand
Området spildevandskloakeres af Gribvand Spildevand A/S. Kloakeringen sker ved at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren. Herefter tilslutter grundejeren spildevandet fra ejendommen til brønden, ved at etablere kloakledning fra toilet, bad og køkken frem til denne.

Afledning af regnvand
Regnvand fra veje og tagflader skal nedsives i undergrunden, som tilfældet er i dag.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Økonomi
Etablering af brønde i skel og ledninger fra disse til kloakken i den kommunale vej ud for ejendommene og videre til Udsholt Renseanlæg forestås af Gribvand Spildevand A/S.
Gribvand har estimeret, at udgiften ved kloakering kan rummes inden for det tilslutningsbidrag, der opkræves fra grundejerne. Og at kloakeringen derfor er omkostningsneutral ift. Gribvands investeringsbudget og taksterne for kloakforsyningen.

Ledninger på private grunde til brøndene placeret i skel betales af de respektive grundejere.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 29. september 2014 for Byrådet.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Administrationen foreslår tillige, at de grundejere der er omfattes af kloakeringen orienteres om høringen pr. brev.

Bilag
Bilag TEK100914 Udkast til tillæg nr. 4 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt langs eks. ledning (2014/31682 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
2. at tiltræde at ejerne af de berørte ejendomme orienteres pr. brev om høringen
3. at tiltræde at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar
4. at tiltræde at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
5. at tiltræde at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Beslutning
1. - 5. Tiltrådt, med bemærkning om, at arbejdet med gennemgang af private spildevandsanlæg indstilles på de berørte ejendomme.




117. Udkast til tillæg nr. 5 til Spildevandsplanen; Kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved Baune- og Tuemose
06.00P00 - 2014/31683

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet.

Baggrund
Tillæg nr. 5 til spildevandsplan for Gribskov Kommune omhandler spildevandskloakering af 117 ejendomme i Rågeleje-Udsholt omkring moserne.
Gribvand har vurderet at disse 117 ejendomme er de mest 'trængende' ift. behov for kloakering.

Sagens Behandling
Administrationen har udarbejdet forslag til tillæg til spildevandsplanen med tilhørende kort og lodsejerliste. Forslaget er vedlagt som bilag. Oplandet der kloakeres vil blive benævnt RGL02SN.

Vedtagelse af spildevandsplantillægget vil medføre, at ejendomme i det nye oplande har pligt til at tilslutte sig kloakken inden for 1 år fra det tidspunkt, hvor kloak er ført frem til skel på den enkelte ejendom.

Kloakeringsform
Kloakeringen omkring de to søer, Baunemosen og Tuemosen sker ved etablering af huspumper, fordi ejendommene ligger i områder med høj grundvandsstand. Huspumperne placeres ved de enkelte ejendomme enten i skel eller, hvis der kan opnås frivillig aftale med grundejerne, inde på grundene efter nærmere aftale med grundejerne. Placeringen af huspumperne inde på grundene skal dog ske således, at Gribvand Spildevand A/S har adgang til at servicere pumperne og styreskabene.
Huspumperne med tilhørende styreskabe ejes af Gribvand Spildevand A/S, som også har det fulde ansvar for drift og vedligeholdelse.

El til drift af pumperne og styreskabene leveres af grundejerne mod afregning. I tilfælde af, at der ikke kan opnås aftale med grundejerne om levering af el, placeres huspumpen i skel og elforsyningen sker fra elforsyningsselskabet.

Fordelen for grundejerne ved placering af huspumpen inde på grundene er, at de interne ledninger på grundene bliver billigere. Fordelen for Gribvand Spildevand A/S ved at placere huspumperne så tæt ved husinstallationerne som muligt, er at risikoen for indsivende grundvand mindskes.

Kloakering langs Tuehusvej
Kloakering langs Tuehusvej sker ved at Gribvand Spildevand A/S placerer en brønd i skel eller højest en meter inde på grunden efter samråd med grundejeren. Herefter tilslutter rundejeren spildevandet fra ejendommen til brønden, ved at fremføre kloakledning fra toilet, bad og køkken frem til denne.

Spildevandet ledes til Udsholt Renseanlæg (senere det kommende centrale renseanlæg), hvor der er kapacitet til at behandle spildevandet.

Regnvand fra veje og tagflader skal nedsives i undergrunden, som tilfældet er i dag.

Vurdering
Administrationen foreslår, at arbejdet med gennemgang af ukloakerede ejendomme indstilles på de 117 ejendomme, som foreslås kloakeret.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S. Gribvand anslår udgiften til ca. 7 mio kr, hvoraf ca. 3 mio kr opkræves som tilslutningsbidrag.

Ledninger fra ejendommen til husstandspumpen og fra husstandspumpen til skel ejes og betales af grundejer. Ledninger på private grunde til brøndene placeret i skel betales af grundejer.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 29. september 2014 for Byrådet.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Administrationen foreslår tillige, at de grundejere der er omfattet af kloakeringen orienteres om høringen pr. brev.

Bilag
Bilag Udkast til tillæg nr. 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved moserne inkl. miljøvurdering (2014/31683 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
2. at tiltræde at ejerne af de berørte ejendomme orienteres pr. brev om høringen
3. at tiltræde at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar
4. at tiltræde at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
5. at tiltræde at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
6. at tiltræde at arbejdet med gennemgang af private spildevandsanlæg indstilles på de berørte ejendomme

Beslutning
1. - 6. Tiltrådt.




118. Pøle Å - Nyt regulativ
06.02P00 - 2012/11975

Sagsfremstilling
Om denne sag
I denne sag lægges der op til, at Teknisk Udvalg tiltræder forslag til nyt regulativ for Pøle Å, som derefter sendes i offentlig høring. Efter høringsperioden forelægges sagen igen for Udvalget til endelig afgørelse. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Teknisk udvalg i Hillerød Kommune har netop tiltrådt forslaget til regulativ.

Baggrund
Pøle Å er med sine 19 km det længste vandløb i Gribskov Kommune. Vandløbet begynder sydøst for Hillerød by, og danner grænse mellem de 2 kommuner over lange strækninger. Vandløbet udmunder i Arresø syd for Annisse (Pølebro). Vandløbet vedligeholdes i henhold til regulativets bestemmelser af Hillerød Kommune.

Størstedelen af vandløbet er omfattet af et regulativ fra 1989 udarbejdet af Frederiksborg Amt. Den resterende del er omfattet af et regulativ udarbejdet af Hillerød Kommune. Der er benyttet forskellige principper i de 2 regulativer og der er uoverensstemmelser i længdeangivelserne, hvilket gør dem lidt uhåndterlige i forhold til hinanden.

Siden vedtagelsen af amtsregulativet er der anlagt 3 engsøer (Strødam-, Solbjerg- og Alsønderup Engsø), som ikke er behandlet i det gældende regulativ. Alt i alt er der mange grunde til revision af regulativet nu.

Sagens behandling
Arbejdet med revision af regulativet for Pøle Å er udført i samarbejde med Hillerød Kommune. Det er i øvrigt tænkt som en læring forud for revision af andre regulativer som konsekvens af bl.a. vandplaner og mindre allerede realiserede vandløbsprojekter.

Udgangspunktet for revisionen af regulativet har været, at der ikke måtte ske nogen forringelse af de afstrømningsmæssige forhold (vandføringsevne). Hyppigheden af vedligeholdelse er ligeledes fastholdt, men der er skabt mulighed for en mere fleksibel vedligeholdelse til gavn for både afstrømning og vandløbsmiljø. Den fleksible vedligeholdelse lægger op til at det er muligt at afgrave brinkfødder, som ellers indsnævrer vandløbet.

Vandløbets vandføringsevne kontrolleres 1 gang årligt - jf. regulativets bestemmelser. Hvis kontrollen viser behov for oprensning, udføres denne i perioden 1. august - 1. december samme år. Vedligeholdelse i form af grødeskæring foretages 3 gange årligt i vækstsæsonen.

Lovgrundlag

• Lovbekendtgørelse nr. 1208 af 13.09.2013 om vandløb, med senere ændringer
• Bekendtgørelse nr. 1437 af 11.12.2007 om regulativer for offentlige vandløb, med senere ændringer

Økonomi
Udgifterne til opmåling af vandløbet samt bearbejdning af data er afholdt over vandløbsdriften. Derudover er der ingen økonomiske konsekvenser af revisionen.

Miljøforhold
Det gennemgående princip for vedligeholdelse i det nye regulativ er 'teoretisk skikkelse'. Det betyder, at vandføringsevnen efter vedligeholdelse som minimum skal opfylde en bestemt størrelse ved et givent vandspejl svarende til vandføringsevnen, hvis den teoretiske skikkelse fandtes på stedet.

Høring
Et udkast til nyt regulativ har været i forhøring hos bredejerene og Nordsjællands Landboforening (NOLA). NOLA indsendte bemærkninger, som også var på vegne et nyt vandløbslaug for Pøle Å (under oprettelse). Derudover er indkommet bemærkninger fra Naturstyrelsen Nordsjælland og en enkelt bredejer. Tidligere har DOF Nordsjælland uopfordret fremsendt bemærkninger omkring sejlads m.v.

Bemærkningerne er blevet vurderet og i det store og hele indarbejdet i det nu foreliggende forslag til regulativ. NOLA ønskede indarbejdelse af mulighed for ekstra grødeskæringer, hvis der var udsigt til ekstreme nedbørshændelser. Dette ønske er ikke efterkommet, da det vil være i strid med gældende retspraksis, og da det i øvrigt vil være meget vanskeligt at administrere. I tilfælde af force majeure kan tiltag til afværgelse af katastrofer under alle omstændigheder sættes i værk.

Forslaget til regulativ skal i offentlig høring i 8 uger. Efter behandling af eventuelle høringssvar kan forslaget endeligt vedtages, hvorefter vedtagelsen offentliggøres med mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet.


Bilag
Bilag 1 TEK100914 Forslag til regulativ for Pøle Å (2012/11975 105)
Bilag 2 TEK 100914 Forslag til redegørelse, Pøle Å (2012/11975 106)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg:

1. at tiltræde forslag til regulativ, som sendes i offentlig høring
2. at tiltræde at administrationen som supplement til den lovbundne annoncering sender information om høringen til bredejere og organisationer

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




120. Teknisk Udvalgs behandling af budget 2015-2018
00.30S00 - 2014/05003

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiudvalget har den 25. august 2014 foretaget 1. behandling af budget 2015 med overslagsår.

Budgettet for 2015-2018 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Ændringerne fremgår af budgetmaterialet fremsendt i forbindelse med budgetseminaret den 24 april samt i forlængelse af ØU's møde den 25. juni 2014.

Der er hen over sommeren sket ændringer i flere af forudsætningerne fra juni-oplægget, og administrationen har derfor udarbejdet et revideret oplæg til budget i balance. I hovedtræk kan dette budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018" og i "Budget i balance - revideret oplæg" der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer indarbejdet hen over sommeren samt anlægsprogram i administrationens budget i balance.

Som det fremgår af hovedoversigten giver administrationens budgetoplæg et lille underskud. Der vil således ske et kassetræk på 4 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

I første udkast til budget i balance (behandlet af ØU den 25. juni 2014) var kassetrækket på 1,8 mio. kr. Ændringerne i forhold til administrationens første udkast til budget i balance, fremgår af bilag 2.

Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er forsvarligt, dels pga. kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden efterhånden som de vedtagne besparelser (fra tidligere budgetaftaler) slår igennem, men det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.


Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2014

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2015-2018 er der planlagt følgende politiske forløb:

Vækstudvalget holder møde den 18. september, det ligger efter færdiggørelsen af ØU dagsorden til 2. behandling af budget 2015-2018. Evt. anbefalinger fra Vækstudvalget vil derfor blive eftersendt.

Ændringer indarbejdet i Det Tekniske Områdes budget 2015-2018

Herunder beskrives de ændringer der er indarbejdet i Det Tekniske Områdes budget ifm. ØU's 1. behandling af budget 2015-2018 og som ØU på deres møde den 25. august har godkendt som ramme for det videre budgetarbejde. Se evt. bilag 1 og 2.

Tekniske ændringer

Ændringer vedr. DUT-midler og andre "tekniske" forhold der ikke tidligere er forelagt udvalget.

• Effektivisering af befordringsområdet med en reduktion på 0,7 mio. kr. i 2015-18
• Modernisering af af Redningsberedskab med en reduktion på 1,1 mio. kr. i 2015-18
  

Det Tekniske Områdes politiske prioriteringer

De politiske drøftelser og prioriteringer tager udgangspunkt i følgende:

• Særlige udfordringer
• Politiske forslag, der kom frem på budgetseminaret den 21.og 22. august og fra udvalgets budgetmøde i august
• Høringsvar (fra Medarbejderorganisationen samt fra de høringsberettigede)
• Borgernes input til budget 2015-2018
• Finansiering (fx. prioriteringskatalog)

På baggrund af ovenstående skal udvalget beslutte hvilke temaer indenfor udvalgets rammer, det ønsker at anbefale Økonomiudvalget.

Derudover skal der efter aftale med borgmesteren findes finansiering på samlet 45 mio. kr. i budgetperioden for at skabe råderum for de anbefalede temaer fagudvalgene sender til Økonomiudvalget samt at fastholde et budget, der er i balance. Udvalget skal således anvise finansiering på halvdelen af deres andel af besparelsespotentialet i prioriteringskataloget svarende til 3,1 mio. kr. for hele budgetperioden. Dette skal indgå i Økonomiudvalgets beslutning om prioritering og finansiering af fagudvalgenes anbefalede temaer.

Som det fremgår af bl.a. administrationens budgetvurdering, udviser budget i balance pt. et samlet underskud over budgetperioden på 4 mio. kr. Det er administrationens anbefaling, at dette underskud ikke bør forværres, og at ønsker om budgetudvidelser ift. administrationens budgetoplæg derfor finansieres ved tilsvarende budgetreduktioner indenfor udvalgets rammer.

Udvalgets rammer bliver i budgetperioden sat under pres af følgende udfordringer:

Særlige udfordringer - Kystprogram
Økonomiudvalget vedtog d. 25.08.2014 at igangsætte et kystprogram for Gribskov Kommune, som en samlet fokuseret indsats omkring kysten. Kysten rummer store værdier af både naturmæssig, økonomisk og erhvervsmæssig karakter i relation til fx bosætning og turisme, og indsatser omkring kysten har potentiale til at skabe en bæredygtig vækst og udvikling. Det vil kræve, at kommunen investerer i kysten både i forhold til at bevare kysten, men også hvis der ønskes at danne grobund for en bæredygtig vækstdagsorden.

Plan- og Miljøudvalget skal særligt arbejde med planlægning af kystområdet, herunder igangsætte analyser af kystens særlige værdier, zonering af kysten i forhold til visioner og værdier og sikre kobling mellem beskyttelse og benyttelse, turisme, natur, friluftsstrategi, klimatilpasning osv.

Teknisk Udvalg skal blandt andet arbejde med drift af strande og adgang til kysten. Desuden forskellige aspekter omkring kystsikring, herunder en helhedsløsning på kysten. Samarbejdet med Halsnæs og Helsingør kommuner er et led i en fælles kystsikringsstrategi- og indsats.

Der kan arbejdes med forskellige scenarier fra en mere "ren" kystsikring til en kombination af kystsikring og bæredygtig vækst. Der rummer også et økonomisk spænd i investeringsniveauet fra 4- 20 mio. kr over til 40-65 mio. kr. hen over budgetperioden, hvori de eksterne finansieringsmuligheder stiger i takt med investeringsniveauet.

Se uddybning af Kystprogrammet i vedlagte bilag 9.

I prioriteringen af udfordringerne, bør samtidig ske en vurdering af finansieringen af evt. merudgifter. Det kan ske ved at vælge besparelsesforslag fra prioriteringskataloget eller via effektiviseringer og produktivitetsstigninger (produktiv velfærd)

Udvalget skal drøfte, hvordan udfordringen håndteres og prioriteres i det videre budgetarbejde.

Politiske temaer

Følgende temaer indenfor dette udvalgs område blev rejst under de politiske drøftelser på budgetseminaret på Bymose Hegn den 21. og 22. august 2014:

• DTO1: Ny vej mellem Græsted og Gilleleje
• DTO2: Kystprogram
• DTO3: Kollektiv Trafik (togforbindelser, busser og flex-ordning)
• DTO4: Cykelstier
• DTO5: Belysning på private fællesveje.
• DTO6: Infrastruktur (forlængelse af Hillerødmotorvejen og Kongernes Nordsjælland)
• DTO7: Samarbejdsrelationer
• DTO8: Tisvilde Mole

• DTO9: Midler til områdefornyelse i Græsted behandlet på Byrådet d. 23.06.14

Der henvises i øvrigt til bilag 4.

Høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra Grundejerkontaktrådet,Handicaprådet og Ældresagen, temaerne i disse kan sammenfattes til:

• Skabe sammenhængende stinet for cyklister og gående
• Opprioritering af rabatopfyldning (besparelser på slidlag)
• Opprioritering af akustiske trafiksignaler
• Udarbejdelse af et samlet overblik over tilgængelighed i kommunen

Der er ligeledes foretaget høring i MED-organisationen og blandt øvrige høringsberettigede.

I bilag 5a og 5b ses høringssvarene, endvidere indeholder bilaget en indledende oversigt samt evt. administrative bemærkninger til høringssvarene.

Borgernes input til budget 2015-2018

Borgmesteren har opfordret borgerne i kommunen til at komme med input til budget 2015-2018, der er for Det Tekniske Område kommet i alt 99 input (i bilag 6) vises de forslag, der vedrører udvalgets området.

Af de indkommende forsalg har følgende sammenfald med de politiske temaer:

Kyst- og stormflodssikring (DTO2)
Bus- og togdriftdrift/kollektiv trafik (DTO3)
Cykelsti (DTO4)
Badebro og molen i Tisvilde (DTO8)

Administrationen gør opmærksom på, at disse input er fra enkeltpersoner og derfor ikke nødvendigvis kan betragtes som repræsentative for borgerne i kommunen.

Finansiering

Til finansiering af udvalgets anbefalinger og Økonomiudvalgets beslutning er der udarbejdet et prioriteringskatalog (Bilag 3) som mulig finansieringskilde. Derudover kan udvalget pege på andre forslag fx. effektiviseringer og produktivitetsforbedringer på deres egne rammer.

Udvalget skal jf ovenfor som minimum pege på halvdelen af deres potentiale fra prioriteringskataloget, hvilket for Det Tekniske Område i budgetperioden vil sige:



Således vil der samlet set for alle fagudvalgene være finansiering i størrelsesordenen på 45 mio. kr. i hele budgetperioden, der skal danne grundlag for Økonomiudvalgets politiske prioriteringer af fagudvalgenes anbefalede temaer i det videre budgetarbejde.

Udvalget skal på baggrund af ovenstående beslutte

• hvilke temaer i prioriteret rækkefølge, de vil anbefale Økonomiudvalget indgår i det videre budgetarbejde, samt
• hvilke forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der skal bidrage til udvalgets besparelseskrav på 3,1 mio. kr.

Takster for 2015

Taksterne vedr. byggesagsbehandling for 2015 er opgivet som en timepris, som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, hvor der indføres krav om at kommunerne pr. 1. januar 2015 opkræver byggesagsgebyrer på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag.

Ved behandlingen af dette punkt er taksten fra Beredskabsstyrelsen vedr. blinde alarmer ikke kendt, hvorfor niveauet for 2014 er angivet. Taksten vil blive opdateret så snart det nye takst forligger.

Taksten for rottebekæmpelse udgør en procentmæssig andel af kommunens udgifter til bekæmpelsen beregnet som den aktuelle ejendomsværdis andel af den totale ejendomsværdi i kommunen. Kontraktsum afklares ifm. udbud.

Forsyningsområdet
For forsyningsområdet er taksterne beregnet så de er i overensstemmelse med budgetgrundlaget. Idet der i beregningerne er taget udgangspunkt i, at der er det samme antal virksomheder i kommunen, som tilfældet var ved beregningerne af 2014 taksterne.

Lovgrundlag
KSL Lovbekendtgørelse 186 af 19/2-2014 §21 stk. 3 jf. §37 stk. 2

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018 - august 2014
Bilag 2: Budget i balance - revideret oplæg
Bilag 3: Bilag til borgmesterens forhandlingsoplæg - Prioriteringskatalog

Bilag 1, 2 & 3 er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.

Bilag 4: Opsamling på politiske temaer på budgetseminaret d. 21. og 22. august
(2014/05003 056)
Bilag 5a: Høringssvar MED organisationen (2014/05003 057)
Bilag 5b: Høringssvar fra bestyrelser, råd m.v. (2014/05003 058)
Bilag 6: Input fra borgerne til budget 2015-2018
Bilag 7: Takster Byggesagsgebyrer mv (2014/05003 059)
Bilag 8: Takster Dagrenovation, kørsel mv (2014/05003 060)
Bilag 9: Budgetnotat DTO2 Nordkystens fremtid (2014/05003 061)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget

1. at tiltræde at beslutte hvilke temaer i prioriteret rækkefølge udvalget vil anbefale Økonomiudvalget og
2. at tiltræde at anvise forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der svarer til udvalgets besparelsesandel på 3,1 mio. kr.
3. at tiltræde at anbefale at godkende takster for Det Tekniske område jf. bilag 7 og 8.

Beslutning

1. Tiltrådt, Jfr. skema
   
   Skema til punkt 1 i indstillingen

Budgettema	Anbefales indarbejdet i budgettet ja/nej	Prioriteret række- følge Prioritetsnr	Beløb i 1.000 kr.
DTO1: Ny vej mellem Græsted og Gilleleje	ja	1	75.000
DTO2: Kystprogram Scenarie 3:Kystudviklingsscenariet: kystsikring og bæredygtig økonomisk vækst kombineres	ja	1	40.000 - 65.000
DTO3: Kollektiv Trafik (togforbindelse, busser og flex-ordning). Indtægt ved omlægning Regionale ruter Etablering ny station Helsinge Nord	ja	2 2	-9.600 2.000
DTO4: Cykelstier	ja	2	95.000
DTO5: Belysning på private fællesveje	ja	3	6.400 – 10.000
DTO6: Infrastruktur (forlængelse af Hillerødmotorvejen og udvikling af lokalbaner)	ja	1
DTO7: Samarbejdsrelationer Vigtig men udgår af prioriteringen
DTO8: Tisvilde Mole Skal indgå i Kystprogrammet scenarie 3, derfor ingen prioritet på denne.			2.000
DTO9: Midler til områdefornyelse Græsted	ja	2

1. Tiltrådt, med bemærkning om, at belysning jfr. prioriteringskatalog fastholdes.
2. Tiltrådt.

Efterretningssager

119. Gribvand - Ejerrapport for 2. kvartal 2014
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling

Denne sag er til orientering til Teknisk Udvalg.

Hermed forelægges resultatstatus for 2. kvartal 2014 vedr. Gribvand. Ifølge ejerstrategien skal Gribvand rapportere kvartalsvist til kommunen. Ud over opfølgning på budget og regnskab rapporteres på de parametre, som indgår i selskabets egen strategi.
Gribvands rapportering for 2. kvartal er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til målene i ejerstrategien.

Ejerstrategiens mål for selskaberne

• at Gribvands anlægsaktiver bevares
• at Gribvands serviceniveau ift. borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
• at opgaveløsningen i både Gribvand og Kommunen sker optimalt og koordineret ift. borgernes interesser
• at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer ift. miljøbeskyttelse; herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Gribvand har påklaget afgørelser om prisloft for 2011, 2012 og 2013. Afgørelser for 2012 og 2013 er stadfæstet af klagenævnet. Dvs. Gribvand har ikke fået medhold i sine klagepunkter. Der pågår dialog om afgørelsen for 2011.
Udkast til prisloft for 2015 forventes medio oktober 2014, hvilket er i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Skat har afgjort, at Gribvand har en restskat for 2010-2012 på 21 mio kr. Gribvand har anmodet om udligning af indkomstforhøjelserne med efterfølgende afskrivninger. Hvis Skat imødekommer anmodningen, vil det resultere i, at der ikke kommer skattebetaling for 2010-2012, da den skattepligtige indkomst vil være negativ.
Gribvand har udarbejdet prognoser for skattebetaling frem til 2040. De viser, at selskabet foretager tilstrækkelige investeringer til at undgå en positiv skattepligtig indkomst.

Ejerstrategiens mål for udvikling af selskaberne

• at Gribvand løbende skal kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter.
• at Gribvand løbende arbejder på at reducere CO2-udledningen - jf klimakommunekravene
• at selskabet løbende skal honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Proces for placering af nyt renseanlæg pågår for tiden i regi af Plan- og Miljøudvalget. På Gribvands hjemmeside er der redegjort for behovet for et nyt centralrenseanlæg - jf. beslutning på sidste års generalforsamling for selskabet. Borgermøde forventes afholdt 1. oktober 2014. En række placeringer er screenet for fordele og ulemper og vil blive fremlagt på borgermødet mhp. efterfølgende behandling i udvalget. Gribvand har bedt Kommunen om en hurtig proces, så man kan komme videre med centralisering og effektivisering af renseanlægsdriften. Der er dog en relativt lang myndighedsproces med kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, eventuel lokalplan og spildevandsplantillæg.

Ejerstrategiens mål for koordinering mellem selskab og kommune

• at Gribvand giver besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for Kommunen
• at planlægning i Kommunen og Gribvand løbende koordineres
• at Gribvand deltager i sagsforberedende arbejde og bidrager med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af Kommunen eller af Gribvand
• at interesser i køb og salg af arealer og ejendomme koordineres løbende
• at der sker en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand m.h.p. at sikre miljøbeskyttelsen
• at der sker en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos h.h.v. Gribvand og Kommunen
• at der sker en koordinering af større informationstiltag

Gribvand har været meget aktive i forhold til spildevandsplanen, som foreslås revideret ift. planen for nykloakeringer. Planen for kloakering har betydning for Gribvands investeringsplan samt for Kommunens myndighedsudøvelse overfor private spildevandsanlæg. I overensstemmelse med ejerstrategiens mål er det vigtigt, at kommunikationen fra h.h.v. Kommune og Gribvand koordineres, så borgere og grundejere informeres bedst muligt.

Gribvand har gennemgået regn- og spildevandsbassiner mhp. at afklare behovet for oprensning og renovering. Man er blevet opmærksom på, at flere af bassinerne er beskyttede moser/søer efter Naturbeskyttelsesloven. Visse steder er det uklart, om der er tale om et bassin eller en sø. Eventuel oprensning forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, hvor den forventede sagsbehandlingstid er 5 måneder. Hvis dispensationen ikke gives, kan det medføre udgifter for Gribvand til nyanlæg.

Ejerstrategiens mål for serviceniveau hos Gribvand

• at serviceniveauet for kloakforsyningen i Gribskov lever op til normerne i Danmark
• at variationen i taksterne for Gribvand minimeres i videst muligt omfang
• at Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne lægger sig tæt op ad Kommunens service- og kvalitetspolitik, således at borgerne sikres en ensartet service hos såvel Kommune som selskab
• at Gribvand sørger for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordningerne m.h.p. at sikre at service og kvalitet afstemmes ift. kundernes ønsker og forventninger

Kvartalsrapporten redegør for forbrug af anlægsmidler. Det ses at der indtil videre er brugt ca. 2,1 mio kr. til kloakering af Højelt og Mårum Tinghuse ud af et anlægsbudget på 71,7 mio kr.
Kloakering af Valby og Laugø sker ultimo 2014.

Slamspejlsmåler installeres på Helsinge Renseanlæg som følge af uheldet med slamflugt i februar 2014.
Spildevandstunnellen fra VP-torvet til Helsinge Renseanlæg er sat i drift og arealet ved VP-torvet er overdraget til Kommunen, der kan træffe beslutning om fremtidig anvendelse.
Ombygning af bassin ved Lærkevej forventes gennemført ultimo 2014 og omfatter åbning af arealet for offentligheden.

Den reviderede tømningsordning, der trådte i kraft fra 2012 gav mange henvendelser de første driftsår. I 2014 er antallet af henvendelser normaliseret. Mange benytter sig af den nye sms-service, hvor man kan få besked om tømning dagen før.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag TEK100914 Ejerrapport Q2 2014 (2012/32393 018)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at tage "Resultatstatus for 2. kvartal 2014" til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt.






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:08 PM