Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
87 3. budgetopfølgning 2014 - Det Tekniske Område
88 Budget 2015-2018 Det Tekniske Områdes indledende og forberende drøftelser
89 Økonomi vedr. anlæg af ny rundkørsel i Gilleleje ved Nakkehoved Strandvej
90 Etablering af cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup
91 Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup - Ekspropriation efter vejloven
92 Stier- igangsættelse af arbejdet med at skabe og synliggøre sammenhængende stinet
93 Sti langs Præstevej, Ramløse
94 Store Ryvej vejsyn
95 Ålykkevej vejsyn
97 Overdragelse af "Kontrakt i forbindelse med indsamling og transport af dagrenovation - distrikt 1"
98 Møde mellem Teknisk Udvalg og Lokalbanen A/S
99 Revision af lov om Trafikselskaber
100 Teknisk Udvalgs Dialoggruppe for Kollektiv trafik
101 Maglemose å (Græsted); Vedtagelse af reguleringsprojekt
102 Kommunernes forslag til vandløbsindsatser i statens vandplaner
103 Kloakering af landsbyer - planlagte kloakeringer
104 Blå Flag - status og potentiale
105 Status på projekt Fremtidens bæredygtige genbrugstation i Højelt


Efterretningssager
96 Nedknusning af selvsået opvækst langs veje
106 Områdefornyelse i Græsted - orientering om status og det fremadrettede sigte

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt med bemærkning om at pkt. 101 tages af dagsorden.

Fraværende:
Susan Kjeldgaard

Meddelelser:
1. Formand og administrationen orienterede om status for 3-kommune samarbejdet vedr. kystbeskytelse af Nordkysten.
2. Jørgen Simonsen orienterede om møde med folketingsmedlem Hans Andersen Vedr. vestforbindelse Græsted-Pårup
3. Administrationen orienterede om status på oprydning efter "Bodil" Bl.a. Rågeleje Strandvej og handicapramper.




Åbne

87. 3. budgetopfølgning 2014 - Det Tekniske Område
00.32Ø00 - 2014/19989

Sagsfremstilling
3. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 3. Budgetopfølgning 2014 for Det Tekniske Område, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 3. budgetopfølgning er:
• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i de første BO, på forhold der er kommet op som følge af årets kommuneaftale samt evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.
• Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved budgetopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i 2015-2018.

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.


1. Samlet konklusion:

På det Tekniske Område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. svarende til 2,3 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på det Tekniske Område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:• Det gennemførte udbud på vejområdet forventes at give en besparelse på 1,5 mio. kr. i 2014. Beløbet er medtaget i BO3 og udviklingen vil løbende blive fulgt for at sikre realiseringen af denne gevinst.
• Der er i budget 2014 kun indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2014 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregning for 2012 og afregning for 2013 på i alt ca. 15 mio. kr., der ikke er indeholdt i 2014 budgettet.
• Belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen, forventes at give et samlet merforbrug på ca. 1,6 mio. kr. i forhold til budget 2014, beløbet er indeholdt i BO3 idet det bl.a. forventes dækket via tilbage holdenhed på andre opgaver indenfor området.
• Der er hverken i budget 2014 eller BO3 medtaget omkostningerne til et varslet sagsanlæg vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården på ca. 6,3 mio. kr.
• Al kørsel vedr. skole-, syge- og handicapkørsel er i forbindelse med BO1, blevet flyttet fra hhv. Social- og sundhedsudvalgets budget og Børneudvalgets budget, for at blive samlet under det Tekniske Område under kollektiv trafik og kørsel. Skole-, syge- og handicapkørsel kommer i udbud i løbet af 2014, med den mer- hhv. mindreudgift der kan komme heraf, hvilket der ikke er taget højde for i denne budgetopfølgning.
• Der er hverken i budget 2014 eller BO3 medtaget omkostningerne til en mulig erstatning vedr. jordforureningssag ved Klokkerskoven på ca. 2,5 mio. kr.

2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på det Tekniske Område.

2.1 Veje
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Veje:



Som det fremgår af illustrationen forventes forbruget indenfor vejområdet at blive 1,5 mio. kr. lavere, som følge af gennemførelsen af en ny entreprise på vejområdet i 2014. Beløbet forventes i 2015 at være på ca. 2,5 mio. kr.

Gennemførelsen af projektet for overførsel af belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen, er sat i bero. Der forventes i 2014 et samlet merforbrug på belysningsudgiften på ca. 1,6 mio. kr. Dette merforbrug vil dels blive dækket af en overførsel på 1,0 mio. kr. fra 2013 til 2014, dels via generel tilbage holdenhed indenfor området.

Der er i budget 2014 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2014 til Gribvand A/S på i alt kr. 3,4 mio. kr., medens der fortsat udestår en afregning for 2012 og en afregning for 2013 på i alt ca. 15 mio. kr., som ikke er indeholdt i 2014 budgettet. I denne forbindelse skal det nævnes, at vi har modtaget et udkast til kendelse til Stoplovsafgørelse fra Forsyningssekretariatet for 2012. Hertil kommer at vi sammen med en række andre kommuner via advokatfirmaet Horten, forsøger at blive omfattet af en suspensionsaftale med mulighed for at blive fritaget for vejbidrag for årene 2007-2011.

I budgetaftale 2014-2017, er der følgende punkter med relation til vejområdet, "Serviceudvidelse – Vej og park" og "Serviceudvidelse - Beredskabet" opfølgningen på disse er vist i bilag 1.

2.2 Grønne områder
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Grønne områder:



Som det fremgår af illustrationen forventes det korrigerede budget på 1,1 mio. kr. at blive overholdt.

2.3 Vand
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Vand.



Som det fremgår af illustrationen forventes det korrigerede budget på 10,2 mio. kr. at blive overholdt idet de overførte beløb fra 2013 til 2014, vil blive anvendt til hhv. udarbejdelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og projektet for TV-inspektion af offentlige rørlagte vandløb.

Det skal bemærkes, at der i BO3 ikke er medtaget omkostningerne til et varslet sagsanlæg vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården på ca. 6,3 mio. kr.

2.4 Kollektiv trafik
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Kollektivtrafik.



Udgifterne til al kørsel vedr. skole-, syge- og handicapkørsel er i 2014 blevet flyttet fra hhv. Social- og sundhedsudvalgets budget og Børneudvalgets budget, for at blive samlet under kollektiv trafik med i alt 25,9 mio. kr. Dette vil komme i udbud i løbet af 2014, med den evt. mer- hhv. mindreudgift der kan komme heraf.

Af det korrigerede budget på busdrift på 25,8 mio. kr. forventes der fortsat ligesom ved BO2 et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. Idet vi har modtaget en tilbagebetaling fra Movia vedr. 2012 på i alt 3,6 mio. kr, hvor en del af midlerne vil blive anvendt til stoppesteder.

2.5 Trafiksikkerhed
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Trafiksikkerhed.



Som det fremgår af illustrationen forventes det korrigerede budget på 0,9 mio. kr at blive overholdt.

2.6 Plan & Byg
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Plan & Byg.



Forøgelsen på 1,4 mio. kr. fra vedtaget til korrigeret budget, skyldes at kommunen for årene 2013 - 2015 har modtaget DUT midler på 0,5 mio. kr. årligt til udarbejdelse af planer for Grøn Vækst (vandplaner), samt 0,3 mio. kr. årligt til Natura 2000-handler planer. Endvidere blev der i forbindelse med BO2 foretaget en korrektion af lønsummen indenfor området på 0,6 mio. kr. således at denne kom på niveau med 2013-lønsummen.

Det skal bemærkes, at der i BO3 ikke er medtaget omkostningerne til en mulig erstatning vedr. jordforureningssag ved Klokkerskoven på ca. 2,5 mio. kr.

I budgetaftale 2014-2017, er der følgende punkt med relation Plan & Byg området, Klimatiltag opfølgningen på dette punkt er vist i bilag 1.

2.7 Beredskab
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Beredskab.




Som det fremgår af illustrationen forventes udgifterne i forhold til korrigerede budget at blive overholdt.

2.8 Forsyning
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Forsyning.



Som det fremgår af illustrationen forventes udgifterne i forhold til såvel korrigerede budget som BO1 og BO2, at blive overholdt. Idet det skal nævnes, at pilotprojekt med nedgravet dagrenovationsbeholdere ved Græsted park på i alt 0,5 mio. kr. forventes indeholdt i det eksisterende budget.



Som det fremgår af illustrationen er der sket en forøgelse fra det vedtagne budget til det korrigeret budget med 4,9 mio. kr. som følge af, at der er overført 4,9 mio. kr. fra 2013 til 2014 til gennemførelse af dels det planlagte anlæg, der skal sikre bæredygtige genbrugsstationer, dels gennemførelsen af projektet nedsænkede containere.

Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.2013 kr. var på -24,7 mio. kr., dette forventes at være på -9,0 mio. kr. ved udgangen af 2014.

Det skal nævnes, at anlægsprojektet investering i nye affaldssystemer på i alt 8,75 mio. kr. hvoraf 0,5 mio. kr. forventes anvendt i 2014, ikke med medtaget i BO3.


3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:
I forbindelse med denne 3. budgetopfølgning ønskes der overført 1,5 mio. kr. til Økonomiudvalget som følge af reduceret omkostninger i forbindelse med den ny indgået entreprise på veje området.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Budgetopfølgning på budgetaftalens elementer for det tekniske område (2014/19989 008)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til udvalget for Det Tekniske Område

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 3 for Det Tekniske Område.
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg samt tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Veje	-1.500.000

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
   

   Ramme	2015	2016	2017	2018
   Veje	-2.456.000	-2.456.000	-2.456.000	-2.456.000

Beslutning

1-3. Tiltrådt

Fraværende : Susan Kjeldgaard




88. Budget 2015-2018 Det Tekniske Områdes indledende og forberende drøftelser
00.30S00 - 2014/24266

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Det Tekniske Område med henblik på at påbegynde drøftelserne ift. den videre budgetproces.


Baggrund
Formålet med dette punkt er, at Det Tekniske Område får mulighed for at starte de indledende og forberedende drøftelser om udvalgets prioriteringer m.v. vedr. budget 2015-2018 forud for udvalgets budgetmøde i september.

Dette vil ligeledes danne afsættet for udvalget ift. Byrådets kommende budgetseminar d. 21 og 22. august og Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling h.h.v. d. 25. august og 1. september. Dette vil dernæst at blive videreført på udvalgets mere konkrete drøftelser på budgetmøde d. 8. september.

Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.


Økonomi


Bilag
Er tidligere udsendt til Byrådet d. 26.06.2014:

BILAG ØU 25.06.2014 - Budget 2015-2018 - Samlet notat budget i balance (Dok.nr. 2014/24266 002)

BILAG ØU 25.06.2014 - Budget 2015-2018 - Borgmesterens forhandlingsoplæg (Dok. nr. 2014/24266 003) og prioriteringskatalog (Dok. nr. 2014/24266 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Det Tekniske område:

1. at beslutte at lade drøftelserne indgå i den videre budgetproces

Beslutning

1. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




89. Økonomi vedr. anlæg af ny rundkørsel i Gilleleje ved Nakkehoved Strandvej
05.01G00 - 2013/30933

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på at, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive de resterende midler til projektet. Der gives endvidere en status for anlægsprojektet for etablering af ny rundkørsel ved Nakkehoved Strandvej i Gilleleje.

Projektering af rundkørslen er udført og der er foretaget udbud ved indbudt licitation af anlægsarbejdet. Samlet tilbudspris for anlægsarbejdet er 4.920.712 kr. incl. cykelsti og tillægsydelser. Opgaven er udbudt til laveste pris. Lavest bydende er Nordkysten A/S. Der blev modtaget 4 tilbud, hvor højeste bud var 6.161.552 kr.

Tekniks Udvalg besluttede den 05.02.2014 at igangsætte en analyse af Bonderupvejen fra krydset til Parkvej til Nakkehoved Strandvej, med henblik på at koordinere den aktuelle sanering af krydset med fremtidige tiltag på strækningen som ønskes iværksat for at nedbringe antallet af ulykker der sker på strækningen.

Analysen viser, at de ulykker der involverer cyklister, sker fordi de færdes imod kørselsretningen på cykelstien i nordøstlige side af Bonderupvej.

Det foreslås derfor at det aktuelle projekt udvides med anlæg af 280 m enkeltrettet cykelsti til i alt 550.000 kr i sydvestlige side af Bonderupvej således, at den kan anlægges i sammenhæng med rundkørslen. Anlægges cykelstien efterfølgende som separat projekt vil udgifterne være højere.

Lovgrundlag
Vejloven LBK nr 1048 af 03/11/2011

Økonomi
I budget 2014 blev det besluttet at projektet skulle indgå i budgetrammen for trafikforhold med en samlet bevilling på 21,7 mio. kr., der dækker følgende projekter:

• Trafikforhold Ny Skole,
• Trafiksikring - Cykelsti Smidstrup/Blistrup
• Trafiksikring - Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen
• Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje
• Svingbane + P-plads - Esrum Kloster.

Der er bevilliget og frigivet budget til dette nævnte anlægsarbejde på 4.025.500,- kr.

Tidligere kalkuleret anlægsbudget for Rundkørslen

Reguleret anlægsbudget efter projektering og udbud af anlægsarbejdet incl. 280 meter cykelsti

For gennemførelse af anlægsprojektet incl. 280 meter cykelsti, skal der tilføres 1.745.000,- kr. Såfremt cykelsti ikke vælges gennemført, er det nødvendigt at tilføre 1.195.000,- kr. for gennemførelse af rundkørslen alene.

Tillægsbevilling foreslås disponeret fra budgetrammen for trafikforhold med en samlet bevilling på 21,7 mio. kr.

	Vedtaget budget 2014	Korr budget 2014	BO 3 Budget 2014	Frigivet i 2014	Forslag til budgetjustering 2014
19 Trafikforhold ny skole	8.085.917	8.085.917	2.600.000	1.640.000	1.640.000
71 Trafiksikring, cykelsti Blistrup -Smidstrup	3.556.416	4.046.416	4.000.000	4.046.416	9.050.000
72 Trafiksikring, Hillerødvej/Helsingørvej/Stærem	5.080.888	5.080.888	4.025.500	4.025.500	5.770.000
73 Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje		2.500.000	1.000.000		500.000
74 Svingbane + P-plads - Esrum Kloster		2.500.000	3.100.000		3.100.000
Afsat "Bodil"			7.000.000		1.665.500
SUM	16.723.221	22.213.221	21.725.500	9.711.916	21.725.500

Miljøforhold
Der er foretaget VVM screening

Høring


Bilag
TEK 130814 Tegninger af rundkørsel og cykelsti (2013/30933 140)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde at godkende udvidelsen af projektet med 280 meter cykelsti langs Bonderupvej
2. at tiltræde at anbefale ØU at indstille til BY at udvide projektet med en 280 m cykelsti langs Bonderupvej og tildele tillægsbevilling og frigivelse af 550.000,- kr. for anlæg af cykelsti
3. at tiltræde at anbefale ØU at indstille til BY at tildele tillægsbevilling og frigivelse af 1.195.000,- kr. for anlæg af rundkørsel

Beslutning

1-3. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




90. Etablering af cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup
05.01G00 - 2013/37037

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på at, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive de resterende midler til projektet.

Arbejdet med etablering af cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup er godt fremskredet. Cykelstien er detailprojekteret, og der er foretaget udbud af anlægsarbejdet hen over sommeren.

Arealerhvervelse ved ekspropriation, er efter afholdelse af åstedsforretning den 10. juni 2014, under videre politisk behandling, i henhold til gældende procedure. Ekspropriationssag behandles ved særskeilt dagsorden.

Tidsplan for projektet følges og er følgende:

Detailprojektering, april - juni 2014
Myndighedstilladelser mv. marts - maj 2014
Arealerhvervelse ved ekspropriation, april - september 2014
Udbud af anlægsarbejdet, juli - september 2014
Anlæg af cykelsti, oktober - 2014 (vinter pause) afsluttes juni 2015

Arealerhvervelsen er forholdsvis begrænset, da det eksisterende vejareal langs Helsingevej er relativt bredt. Arealerhvervelse behandles på særskilt dagsordenpunkt vedr. ekspropriationssag.

Der er ansøgt puljemidler fra henholdsvis Region Hovedstaden og Vejdirektoratet. Puljetildeling er udmeldt fra begge instanser, og Gribskov Kommune har desværre fået afslag på begge puljeansøgninger til dette anlægsprojekt.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje lovnummer 312 af 01.04.1972 § 23 stk. 1.

I projekteringsarbejdet indgår sikring af myndighedstilladelser, lodsejer- og interessentinddragelse: Der er dialog med kommunen som myndighed for vej og trafik, miljø, natur, vandløb og kulturhistorie. I myndighedsarbejdet indgår endvidere Gilleleje Museum og Politiet.

Økonomi
Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup blev ved budgetforhandlingerne i 2012, besluttet prioriteret og der blev afsat 0,5 mill. i 2013 og 3,5 mill. i 2014 til projektet.

Budget der var afsat i 2013 og 2014 er ved politisk behandling ved Byrådet den 28.04.2014 bevilliget og frigivet med 4.050.000,- kr. Der er disponeret til de igangværende rådgiver- og myndighedsarbejder, arealerhvervelse ved ekspropriation, samt delfinansiering af anlægsarbejdet.

I budget 2014 blev det besluttet at projektet skulle indgå i budgetrammen for trafikforhold med en samlet bevilling på 21,7 mio. kr., der dækker følgende projekter:

• Trafikforhold Ny Skole,
• Trafiksikring - Cykelsti Smidstrup/Blistrup
• Trafiksikring - Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen
• Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje
• Svingbane + P-plads - Esrum Kloster.

Projektets økonomi er i overslag kalkuleret til samlet 9.050.000,- kr.

Samlet kalkulation over etablering af cykelstien:

Det samlede nuværende bevilligede og frigivne budget på 4.050.000,- kr. er således ikke tilstrækkeligt, hvorfor en merfinansiering er nødvendigt for gennemførelse af projektet.

Der lægges derfor op til, at budgetbeløbet for 2014 og 2015 tildeles en tillægsbevilling på 5.000.000,- kr., da der ikke er opnået medfinansiering fra Region Hovedstadens og Vejdirektoratets puljemidler.

Tillægsbevilling i 2014 foreslås disponeret fra budgetrammen for trafikforhold med en samlet bevilling på 21,7 mio. kr.

	Vedtaget budget 2014	Korr budget 2014	BO 3 Budget 2014	Frigivet i 2014	Forslag til budgetjustering 2014
19 Trafikforhold ny skole	8.085.917	8.085.917	2.600.000	1.640.000	1.640.000
71 Trafiksikring, cykelsti Blistrup -Smidstrup	3.556.416	4.046.416	4.000.000	4.046.416	9.050.000
72 Trafiksikring, Hillerødvej/Helsingørvej/Stærem	5.080.888	5.080.888	4.025.500	4.025.500	5.770.000
73 Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje		2.500.000	1.000.000		500.000
74 Svingbane + P-plads - Esrum Kloster		2.500.000	3.100.000		3.100.000
Afsat "Bodil"			7.000.000		1.665.500
SUM	16.723.221	22.213.221	21.725.500	9.711.916	21.725.500

Miljøforhold
Der er udarbejdet VVM screening for stiprojektet.

Høring
Der er gennemført to informations- og dialogmøder med strækningens tilstødende lodsejere.
Der er jf. gældende ekspropriationsprocedure foretaget åstedsforretning den 10.06.2014.
VVM screening har været offentligt annonceret i 4 uger, med klagefrist den 24.06.2014. VVM screeningen er ikke blevet påklaget.
Museum Nordsjælland er inddraget for sikring af de kulturhistorieske værdier.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknik Udvalg:

1. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive en tillægsbevilling på 5.000.000 kr. inden for det afsatte rådighedsbeløb for budgetrammen "Trafikforhold".
   
   Beslutning

1. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




91. Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup - Ekspropriation efter vejloven
05.26G00 - 2014/10759

Sagsfremstilling
Som led i etablering af cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup forelægges beslutning om endelig ekspropriationsbeslutning, i henhold til gældende procedure for arealerhvervelse ved ekspropriation.

Landinspektør Twilum har udarbejdet foreløbig arealopgørelse for strækningen, mellem den eksisterende sti ved Jydebjergvej og til rundkørslen ved Udsholtvej i Blistrup.

Ekspropriationsarealer er betegnet som henholdsvis blivende ekspropriation til vejareal for cykelsti, og midlertidig ekspropriation for arbejdsareal. Samlet areal der eksproprieres blivende er 376 m² og midlertidig er 6.996 m². Arealer fremgår af vedlagte ejendomsfortegnelse og ekspropriationsplan.

Åstedsforretning er gennemført den 10. juni 2014. På åstedsforretning blev procedure, lovgrundlag og den afmærkede arealerhvervelse mv. gennemgået. Arealer blev besigtiget og lodsejerene kommenterede det forelagte. Af vedlagte protokol fremgår grundejernes bemærkninger. Efterfølgende er der i høringsperioden på 3 uger, modtaget indsigelser og bemærkninger som vedlægges i bilag.

Ved åstedsforretningen var der bred positiv tilkendegivelse fra alle lodsejere, i forhold til Gribskov Kommunes plan om etablering af cykelsti. Flere lodsejere var dog overraskede over, at det eksisterende vejareal langs Helsingevej er relativt bredt. Dele af vejarealet har derfor været anvendt til markareal og beplantning, hvilket dog ikke godtgøres i en erstatning.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971. 'Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.

Når Byrådet har truffet endelig ekspropriationsbeslutning, har lodsejerene 4 ugers klagefrist i forhold til det retlige grundlag. Klageinstansen er Vejdirektoratet. Herefter har kommunen adkomstret til de eksproprierede arealer og ekspropriationsbeslutningen tinglyses på ejendommene.

Såfremt lodsejerene ikke accepterer den besluttede erstatning, videregives erstatningsfastsættelsen til Taksationskommissionen for Nordsjælland.

Økonomi
Den forventede omkostning til arealerhvervelse og landinspektørudgifter er tidligere i overslag kalkuleret til kr. 1.075.000,-. Beløbet er indeholdt i den forudgående anlægsbevilling, og fremgår i anlægsoverslaget som: "Landinspektøropmåling og ekspropriation" og "Arealerhvervelse"

Den samlede erstatningsgodtgørelse til de berørte lodsejere, er kalkuleret til 518.100,- kr. Oversigt over erstatningsberegning er vedlagt i bilag.

Erstatningsfastsættelse er foretaget som følger:

• Arealafståelse af havearealer er fastsat ud fra ejendomsvurdering eller tilsvarende vurdering for naboejendomme tillagt 30 %
• Arealafståelse af markarealer er fastsat til 15,- kr./m2
• Midlertidigt arealafståelse af markarealer er fastsat til 7,50 kr./m2
• Arealafståelse af vejareal er fastsat til 0,- kr./m2
• Faste hegn er fastsat til 350,- kr./m
• Hækbeplantning er fastsat til 200,- kr./m
• Dyrehegn er fastsat til 100,- kr./m
• Anden beplantning er fastsat efter vurderet tab
• Særlige forhold herunder nærhedsgener er fastsat efter vurderet tab
  
  Høring

Efter åstedsforretningen den 10.06.2014 har de involverede grundejere haft en indsigelsesperiode på 3 uger til at komme med bemærkninger.

Bilag
TEK 130814 Protokol for åstedsforretning den 10.06.2014 (2014/10759 029)
TEK 130814 Forligstilbud for arealerstatninger (2014/10759 030)
TEK 130814 Indsigelser til ekspropriation (2014/10759 028)


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at træffe endelig ekspropriationsbeslutning med henblik på etablering af cykelstisti mellem Smidstrup og Blistrup.
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at træffe beslutning om erstatningsfastsættelsen jf. de forelagte forligstilbud for arealerhvervelserne.
   
   Beslutning

1-2. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




92. Stier- igangsættelse af arbejdet med at skabe og synliggøre sammenhængende stinet
01.00G00 - 2014/20558

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg og parallelt for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at begge udvalg træffer beslutning om, at administrationen igangsætter arbejdet med udarbejdelse af strategi og handleplan for sammenhængende stinet i kommunen.

I Planstrategi 2012 er der opsat mål for registrering af alle rekreative stier og identificering af manglende forbindelser samt anlæggelse af strækninger, der øger sammenhængen i stinet.
Jf. Kommuneplan 2013-2025, er der ønske om løbende at udbygge og skabe sammenhæng i det eksisterende rekreative stinet med det formål, at forbedre adgangen til og oplevelsen af natur, landskab og kultur, forbedre muligheden for bevægelse og friluftsliv samt understøtte turismen. Administrationen foreslår, at igangsætte arbejdet med at skabe og synliggøre sammenhængende stinet i kommunen. Konkret er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der vil klarlægge de eksisterende forhold og skabe overblik over udfordringer og muligheder. Der vil blive udarbejdet et forslag til en strategi og et forslag til et handleplankatalog, der lægges op til politisk vedtagelse til Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget.

Der vil blive sat fokus på samspillet med de rekreative stier og trafikstier og prioriteringen af udvidelsen af stinettet bl.a. i forhold til driftsniveauet, typer af rekreative stier (ridestier, mountainbikestier mv.), stiernes beliggenhed, muligheder og begrænsninger i partnerskab af drift af stier, formidlingen af stiers eksistens og friluftsformål og turisme, herunder synliggøre stierne blandt andet ved hjælp af GIS-kort på kommunens hjemmeside mv. Fokus vil være at skabe sammenhængende stinet, der understøtter et aktivt friluftsliv med gode naturoplevelser til glæde for kommunens borgere og turister og bidrager til Gribskov som "attraktiv kommune".

Tidsperspektiv
Der arbejdes hen i mod at kunne fremlægge en stistrategi og et handlekatalog til Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget til vedtagelse medio 2015.

Lovgrundlag


Økonomi


Høring
Det Grønne Dialog Forum og Dialog Forum for Lokalråd vil blive inddraget. Det samme gælder Børn og Unge samt Kultur og Fritid.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at administrationen igangsætter arbejdet med udarbejdelse af strategi og handleplan for sammenhængende stinet i kommunen
2. at give input til det videre arbejde

Beslutning

1-2. Tiltrådt

Med bemærkning om, at grundejerudvalget til føjes som høringsberettiget.


Fraværende : Susan Kjeldgaard




93. Sti langs Præstevej, Ramløse
05.04G00 - 2014/14480

Sagsfremstilling
Før sommerferien bad Teknisk Udvalg om at få sagen på dagsordenen til udvalgets møde i august.

Gribskov Kommune har fået henvendelse fra en gruppe borgere og lokalrådet i Ramløse. Ønsket er, at der etableres en sti langs Præstevej, fra Husebyvej til Kirsebærvej.

En sti det pågældende sted er ikke prioriteret i stiplanen og der er ikke afsat midler til et sådant anlæg. I de indledende dialoger mellem borgerne og lokalrådet, formanden for Teknisk Udvalg og administrationen, udtrykte borgerne derfor et ønske om selv at etablere stien som en grussti i rabatten langs vejen. Borgerne og lokalrådet ønskede selv at forestå arbejdet og indgå aftaler med berørte lodsejere langs stien, idet det ikke kan udelukkes, at en del af stien ville komme til at ligge på landbrugsjord.

Formanden for Teknisk Udvalg og administrationen gav positive tilkendegivelser overfor et sådant lokalt initiativ og det drøftedes, at kommunen kunne bidrage med grusmaterialer og også gerne ville indgå en aftale om den fortsatte drift af stien.

Efterfølgende har det vist sig, at borgerne og lokalrådet ikke kan løfte opgaven med at anlægge stien, hvorfor de nu har anmodet Gribskov Kommune om at forestå arbejdet.

Det er administrationens vurdering, at projektet var muligt indenfor de nuværende driftsrammer, i og med at borgerne og lokalrådet selv ville forestå anlægsarbejdet. Nu hvor ønsket er, at kommunen skal forestå det samlede arbejde, overstiger projektet hvad der kan afholdes indenfor den almindelige drift og ønsket om anlæg af en sti det pågældende sted må prioriteres og besluttes af Byrådet sammen med øvrige anlægsarbejder.

Administrationen har forelagt en sag parallelt for Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg på møderne i august, hvor administrationen indstiller, at der igangsættes et arbejde frem mod at få et sammenhængende stinet. Det er administrationens anbefaling, at ønsket om en sti langs Præstevej skal tages med i det arbejde.

Lovgrundlag
Lov 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse 1048 af 3. november 2011, og disse senere ændringer.

Økonomi
Der er ikke udarbejdet overslag over det samlede anlægsarbejde og arealerhvervelser ved anlæg af en sti langs Præstevej.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at tage orienteringen til efterretning
2. at tiltræde, at ønsket om en sti langs Præstevej inddrages i arbejdet med et sammenhængende stinet

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Udsat . Administrationen belyser mulighederne og fremlægger sag om anlæg af sti.


Fraværende : Susan Kjeldgaard





94. Store Ryvej vejsyn
05.02G00 - 2014/07768

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har modtaget en henvendelse 11. juni 2013 fra Erik Larsson, der er formand for grundejerforeningen På Sandet om, at den private fællesvej med dens grøfter og kanter er i meget dårlig stand, hvorfor grundejerforeningen ønsker, at der afholdes vejsyn med henblik på istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af vejen herunder grøfter og rabatter.

Store Ryvej er en privat fællesvej i sommerhusområde i gammel Helsinge Kommune, hvor byrådet har besluttet, at vejene administreres efter landreglerne jf. Privatvejsloven afsnit II.

Ved tilsyn på stedet har administrationen konstateret, at Store Ryvej er en asfalteret vej, hvis rabatter og grøfter er misligholdt i mange år, hvorfor administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at beslutte, at der afholdes vejsyn med henblik på istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af vejen incl. grøfter og rabatter.

Såfremt Teknisk Udvalg bestemmer, at istandsættelsen skal udføres som et samlet arbejde, sørger kommunen for udførelsen af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning jf. privatvejsloven afsnit ll.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler de vejberettigede

Høring
Der vil være høring blandt de vejberettigede

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

1. at tiltræde, at der fastsættes tidspunkt for vejsyn
2. at tiltræde, at der blandt udvalgets medlemmer udpeges deltagere til vejsynet

Beslutning

1-2. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




95. Ålykkevej vejsyn
05.00G00 - 2014/09532

Sagsfremstilling
Den 09. april 2014 besluttede Teknisk Udvalg af afholde vejsyn vedrørende istandsættelse af den private fællesveje, Ålykkevej. Grundejere, hvis ejendomme støder op til vejen var indkaldt til vejsynet, der blev afholdt den 20. maj 2014.

Ved vejsynet blev der orienteret om baggrunden for vejsynet og administrationen orienterede om, hvilke tiltag Gribskov Kommune finder, der skal tages for at sætte vejen i stand i forhold til den færdsel som den betjener.

Der blev orienteret om det videre forløb og muligheden for at fremsende bemærkninger og indsigelser til Gribskov Kommune inden for en måned fra vejsynets afholdelse. Der kom efterfølgende en del indsigelser/bemærkninger.
Administrationen har efterfølgende besvaret de under vejsynet indkomne bemærkninger/indsigelser samt indsigelser der kom efter vejsynet. Disse besvarelser og den tilhørende partsfordeling samt referat fra vejsynet blev den 16. juni 2014 udsendt i høring til samtlige grundejere omfattet af partsfordelingen.
I den forbindelse kom der yderligere indsigelser/bemærkninger fra en enkelt grundejer inden fristens udløb.
Indsigelserne, der er fremkommet under sagens behandling, er kommenteret i vedlagte bilag. Bortset fra enkelte faktuelle fejl har administrationen, som det fremgår af besvarelserne ikke fundet, at indsigelserne skulle imødekommes, bl.a. på grund af manglende lovhjemmel. Med hensyn til vejskel og vejejer er det uden betydning, da vejen nu engang ligger, der hvor den er. Administrationen kan anbefale grundejerene at få foretaget en vejudskillelse og skelberigtigelse, således at vejens placering i "marken" bliver identisk med skelafmærkning.
Vejstykket (matr.nr. 20dq), der støder op til den gamle Ålykkevej, vurderer administrationen ikke til at være en lille privat fællesvej, jf. § 50, stk. 2, og grundejerne ved denne vej skal derfor ikke bidrage til istandsættelse af den gamle Ålykkevej.
På baggrund af de ved vejsynet og de senere indkomne høringsbemærkninger, anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg beslutter vedlagte udkast til kendelse og partsfordeling. Udkastet er udarbejdet på baggrund af det forslag, som blev gennemgået på vejsynet, og som er beskrevet i referatet.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (Privatvejsloven - byregler)

Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelses pligtige grundejere

Høring
Der har været høring ved vejsynet og besvarelser af indsigelser/bemærkninger med tilhørende partsfordeling har været fremsendt til de berørte grundejere

Bilag
TEK 130814 Udkast til kendelse (2014/09532 030)
TEK 130814 Udkast til partsfordeling (2014/09532 032)
TEK 130814 Referataf vejsyn (2014/09532 018)
TEK 130814 Vurdering af indsigelser fra Ålykkevej 1 (2014/09532 031)
TEK 130814 Vurdering af indsigelser fra Ålykkevej 7b (2014/09532 025)
TEK 130814 Vurdering af de under vejsynet indkomne indsigelser/bemærkninger (2014/09532 027)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at udkast til kendelse og partsfordeling fremsendes som endelig kendelse til de vedligeholdelsespligtige

Beslutning

1. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




97. Overdragelse af "Kontrakt i forbindelse med indsamling og transport af dagrenovation - distrikt 1"
88.00G00 - 2014/20846

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Teknisk Udvalg.

Udvalget har d. 16. januar 2013 tildelt indsamling og transport af dagrenovation i Gribskov Kommune til to renovatører. Den ene renovatør Bjarne Svendsen, har nu via advokat rettet henvendelse, idet Bjarne Svendsen ønsker at gennemføre et generationsskifte. Bjarne Svendsen ønsker, at overdrage hele sin virksomhed (eksklusiv skraldebilerne) til et nystiftet anpartsselskab. Anpartskapitalen i det nye selskab bliver fordelt med 60 % til det nystiftede selskab v. Bjarne Svendsens søn, Simon Svendsen og 40 % til Bjarne Svendsen.
Det er meningen, at bilerne efter virksomhedsoverdragelse skal udlejes til det nye anpartsselskab.

Administrationen har igennem længere tid haft den daglige kontakt til Simon Svendsen og ser ikke i den daglige drift nogle problemer i en overdragelse.

I kontrakten hedder det i pkt. 23, at:
"Entreprenørens forpligtigelser og rettigheder i henhold til aftalen kan hverken helt eller delvist uden forudgående skriftlig aftale med kommunen overdrages eller på anden måde overføres til tredjemand."

Ved en eventuel overdragelse af kontrakt skal administrationen sikre, at de samme forhold og sikkerheder, der gjorde tildelingen mulig tilbage i januar 2013 stadig er gældende. Dvs. at det nye anpartsselskab skal fremvise helt generelle fakta omkring selskabet, CVR-nummer mv., erhvervsforsikring, garantistillelse mv., herudover skal det nye anpartsselskab opfylde de krav (udvælgelseskriterier), der oprindeligt blev stillet til tilbudsgivernes egnethed, fx krav om kvalitetssikrings- og miljøstyringssystem.

Administrationen har sikret, at den nødvendige dokumentation mv. er i orden og gjort tilgængelig for administrationen.

Lovgrundlag
Udover det, der er reguleret i kontrakten, findes der i de nuværende udbudsregler ingen bestemmelser, der tager konkret stilling til denne situation og der er begrænset praksis, der berører spørgsmålet. Udskiftning af en kontraktpart betragtes som udgangspunkt som en væsentlig ændring, der kræver nyt udbud.

Med støtte i det kommende udbudsdirektiv - Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF - har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en vejledning om ændringer af kontraktpart. Af det kommende udbudsdirektiv samt ovennævnte vejledning anses udskiftning af kontraktpart, som følge af omstrukturering af virksomhed, herunder overtagelser, fusioner, erhvervelser eller insolvens, ikke for at være en ændring der kræver nyt udbud, sålænge den nye kontraktpart opfylder udvælgelseskriterierne, der var gældende for den oprindelige kontraktpart. I henhold til nævnte vejledning og kommende udbudsdirektiv kan der ske overdragelse af kontrakt fra Bjarne Svendsen til det nystiftede anpartsselskab uden fornyet udbud.

Økonomi


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at
1. at tiltræde at godkende overdragelse af "Kontrakt i forbindelse med indsamling og transport af dagrenovation - distrikt 1" til det nystiftede anpartselskab.


Beslutning

1. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




98. Møde mellem Teknisk Udvalg og Lokalbanen A/S
13.05G00 - 2014/26142

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på, at Teknisk Udvalg godkender administrationens forslag til et møde imellem Udvalget og Lokalbanen A/S.

Formålet med mødet er, at give Udvalget et indblik i Lokalbanen A/S's arbejde, arbejdsbetingelser og udviklingsplaner. Mødet foreslås afholdt hos Lokalbanen A/S på Kagerup Stationsvej ved Kagerup Station. Der arrangeres ikke transport til stedet. Mødet foreslås afholdt den 10. september 2014 klokken 13:00.

På mødet vil direktør for Lokalbanen A/S, Rösli Gisselmann deltage ligesom der vil være oplæg fra administrationen og muligvis Movia.

Gribskov Kommune er aktionær i Lokalbanen A/S, men har ikke direkte indflydelse på Lokalbanens driftsomfang eller udviklingsplaner. Dette skyldes, at Lokalbanen er finansieret af Region Hovedstaden, der derfor også har det politiske ansvar. Der er imidlertid en bred vifte af samarbejdsflader mellem Lokalbanen A/S og Gribskov Kommune. Samarbejdsfladerne omfatter drift af stationsarealer, byudvikling mv.

Til almindelig orientering vedlægges Visionsplan for Lokalbanerne 2012-25 (TEK130814_visionsplan), der forventes at danne baggrund for Region Hovedstadens kommende investeringsplan. Af særlig interesse for Gribskov Kommune er 1) Etablering af en ny Helsinge Nord Station, 2) Ombygning af Hillerød Station til gennemkørende tog, samt 3) etablering af en ny kombineret Lokalbane og S-togsstation ved Hillerød Syd. En realisering af de tre projekter vil have en markant og positiv betydning for Gribskov Kommunes byudviklingsareal 'Helsinge Nord', fordi det vil give en effektiv adgang fra netop Helsinge Nord til de kommende arbejdspladser på nyt hospital i Hillerød Syd.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
TEK130814_visionsplan (2014/26142 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

1. at tiltræde, at godkende at der afholdes møde mellem Udvalget og Lokalbanen A/S den 10. september 2014 i Kagerup
   
   Beslutning

1. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




99. Revision af lov om Trafikselskaber
13.05G00 - 2014/16848

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på, at Teknisk Udvalg godkender forslag til høringssvar om ny buslinjefordeling mellem kommuner og regioner. Den foreslåede linjefordeling er en konsekvens af en ændring af Lov om Trafikselskaber, der er vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014.

Lovændringen medfører bl.a. at

• kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne
• der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel for Movia
• kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter, disse udgifter har hidtil været afholdt af regionerne alene

Den ny finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommuner inden for hver region, men ikke mellem kommuner og regioner. Movia har estimeret effekten for de enkelte kommuner, og vurderer at Gribskov Kommune, når den nye finansieringsmodel og linjefordeling er fuldt indført vil betyde, at kommunens tilskud til Movia vil blive mindsket med ca. 4,8 mio kr årligt svarede til en besparelse på ca. 20%. Estimatet er baseret på budget 2014 og fremgår af vedlagte bilag: 'TEK130814_Høring om linjefordeling Gribskov Kommune'. Linjefordeling og finansieringsmodel indfases over tre år fra 2016 og vil dermed få betydning for næste års trafikbestilling.

Om ny finansieringsmodel
Den hidtidige finansieringsmodel for Movia har indeholdt et element om pendling, der har haft stor betydning for Gribskov. Logikken bag den hidtidige model var, at kommuner hvorfra borgerne pendler ud skulle medfinansiere buslinjer i kommuner hvortil borgerne pendler ind. Det har eksempelvis betydet, at Gribskov Kommune har betalt en større andel af udgifterne til 390R mod Helsingør end Helsingør Kommune har, fordi der er flere der pendler til Helsingør fra Gribskov end omvendt.

Til Gribskovs fordel udgår pendlings-regnestykket med lovændringen. I stedet indføres at linjer

• med regional betydning finansieres af regionerne
• der kun kører i én kommune finansieres af den pågældende kommune
• der kører i to eller flere kommuner, finansieres med 80% af de kommuner linjen kører i med antal køreplantimer som fordelingsnøgle. De resterende 20% dækkes solidarisk af alle kommuner i regionen efter befolkningstal.

Om ny linjefordeling
I bemærkningerne til lovforslaget er der lagt op til, at S-busser, R-busser og N-busser vurderes at have regional betydning, og derfor bør finansieres af regionen. For Gribskov ville det umiddelbart have betydet en reduktion i tilskudsbehovet på 9,5 mio. kr årligt. I Movias udmøntning af loven er reduktionen i tilskudsbehovet dog kun på 4,8 mio kr. Denne forskel skyldes, at Movia har vurderet, at 360R kun har lokal betydning på trods af, at det er en R-linje, der forbinder to lokalbanelinjer og er udpeget som en del af det overordnede Pendlernet. Det skal bemærkes, at 360R er den eneste R-linje i Region Hovedstaden, der på denne måde vurderes at have lokal betydning.

Høringssvar
Administration anbefaler, at Teknisk Udvalg afgiver et høringssvar, der argumenterer for 360Rs regionale betydning, samt opfordrer til ikke at afvige fra lovens bemærkninger om linjefordeling.

Forslag til høringssvar er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag
Lov om Trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010, som ændret ved § 26 i lov nr. 432 af 16. maj 2012, og med ændringer vedtaget 11.06.2014

Økonomi
Lovændringen og det efterfølgende forslag til linjefordeling estimeres af Movia at ville medføre en reduktion i Gribskov Kommunes tilskud til Movia på 4,8 mio kr. årligt på sigt. Finansieringsmodellen indfases over 3 år fra 2016, og vil således få betydning for næste års trafikbestilling.

Når, der er truffet endelig beslutning om linjefordeling, forelægges en sag for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget omhandlende tilpasning af budget til indarbejdning i budget 2016-19. Sagen forventes forelagt primo 2015, og således i god tid inden trafikbestilling 2016, der skal afgives 1. maj.


Høring
Forslag til linjefordeling er i høring frem til 15.09.2014

Bilag
TEK130814_Høring om linjefordeling Gribskov Kommune (2014/16848 017)
TEK130814_Forslag til høringssvar (2014/16848 019)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at

1. at tiltræde at godkende administrationens forslag til høringssvar

Beslutning

1. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




100. Teknisk Udvalgs Dialoggruppe for Kollektiv trafik
13.05G00 - 2012/09688

Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at Teknisk Udvalg godkender administrationens forslag til dagsorden til møde i dialoggruppen for kollektiv trafik den 3. september 2014 klokken 16:30.

Mødet er et af de tre årlige dialogmøder, hvoraf de to andre afholdes i årets 1. kvartal. Formålet med sensommer-mødet er, at give Udvalget mulighed for at drøfte igangværende opgaver, projekter og planer med en bred repræsentation af interesser.

Administrationen foreslår nedenstående dagsorden.

1) Velkomst og præsentationsrunde

2) ØkonomiDer gives et godt oplæg om forventninger til økonomien for 2016, da dette vil danne baggrund for næste års trafikbestilling
3) Ny linjefordeling og ændret lov om trafikselskaberDer gives en introduktion til den nye linjefordeling, og der lægges op til en drøftelse af dennes betydning for kommunens og dialoggruppens arbejde med kollektiv trafik.4) Status på arbejdsprogramSom en del af trafikbestillingen afgives input til Movias arbejdsprogram, der dermed danner rammen for, hvad Gribskov Kommune kan forvente af Movia i løbet af året. Arbejdsprogrammet gennemgås. Movias arbejdsprogram omfatter.

• Undersøgelse af, om der er mulighed for at linje 360R kan omlægges via Valby uden der sker skade på pålideligheden. (Administrationen forventer, at Movia kan afrapportere en nærmere undersøgelse af pålideligheden på linjen i slutningen af september.)
• Vurdering af om frekvensen på linjerne 320R og 360R skal øges yderligere i morgen myldretiden, da der er mange dubleringer.

5) Betjening af ValbyAdministrationen lægger op til, at der ud over Movias undersøgelse efterfølgende udarbejdes et kommunalt notat om betjeningen af Valby. Notatet har til formål, at udgøre et samlet beslutningsoplæg, og skal dels samle op på fakta fra hhv Movias og Cowis undersøgelser, samt så vidt muligt levere svar på de spørgsmål, der er fremsat på tidligere dialogmøder; herunder 1) Hvorfor er der i køreplan 2014 forskel på køreplanen imellem 361 og 360R? 2) Vil der være tid til, at Valby betjenes af en bus-sløjfe uden at ruten og korrespondancen med Lokalbanen i øvrigt ændres? Der lægges op til en drøftelse med dialoggruppen af forventningerne til notatet.6) Stoppesteds-opgraderingDer er indenfor rammen af kollektiv trafik afsat 1 mio kr. til opgradering af stoppesteder. Der gives en status på dette arbejde til dialoggruppens orientering. Af særlig interesse forventes det at være, at en stor del af de midler i henhold til administrationens oplæg, er afsat til kommunens del af finansiering af buslommer og krydsningspunkt ved Valby. Trafikstyrelsen har også bevilget midler til projektet. Teknisk Udvalg har siden besluttet, at en evt. etablering må afvente yderligere undersøgelse af betjening af Valby. Det forventes derfor ikke, at buslommerne kan etableres inden for budget år 2014.
7) Flex-kampagneEn del af den kommunale visiterede kørsel varetages pr. 1. august 2014 af Movias Flextrafik. Dette sammen med et ønske om at udbrede kendskabet til Flexturs-produktet har ført til beslutning om, at der skal gennemføres en kampagne for Flextur. Der gives en status på, hvad der er gennemført, og lægges op til en drøftelse af yderligere tiltag.

Lovgrundlag

Økonomi


Høring
Dagsorden og indkaldelse udsendes til dialoggruppen senest 14. dage før dialogmødet den 3. september 2014.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at

1. at tiltræde at godkende administrationens forslag til dagsorden

Beslutning

1. Tiltrådt


Fraværende : Susan Kjeldgaard




101. Maglemose å (Græsted); Vedtagelse af reguleringsprojekt
06.02G00 - 2014/17611

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Teknisk Udvalg.

Baggrund
Maglemose å er et kommunalt vandløb, der drives og vedligeholdes af Kommunen. Vandløbet er delvist rørlagt.

I 2004 foretog daværende Græsted-Gilleleje Kommune frilægning af delstrækning på ca. 200 meter. Frilægningen blev lavet fordi, der var konstateret adskillige defekter ved rørledningen. Kommunen skulle derfor agere enten ved at lægge nye rør eller frilægge strækningen. Da både lodsejer og Kommunen ønskede en frilægning, besluttede Kommunen at frilægge delstrækningen. Lodsejere i nærheden blev informeret om tiltaget. Det skete dog uden at gennemføre en egentlig reguleringssag.

I årene 2007-2009 fik Kommunen henvendelser om at Maglemose å - særligt på den delstrækning, der var frilagt - ikke var vedligeholdt godt nok. Klageren anfører, at han har våde arealer forårsaget af høj vandstand i den frilagte del af Maglemose å.

Kommunen foretog efterfølgende en del målinger over en længere periode. Desuden foretog Kommunen oprensning, når målingerne viste sandaflejringer. Klager vedblev at henvende sig om manglende vedligeholdelse.

I 2009 traf Kommunen en afgørelse i sagen. Kommunen vurderede, at den pågældende strækning var vedligeholdt efter regulativet for Maglemose å. Klager påklagede afgørelsen til klageinstansen.

I december 2013 traf natur- og miljøklagenævnet afgørelse (se bilag), som hjemviser Kommunens afgørelse. Hjemvisning betyder, at Kommunen skal starte forfra med sagens behandling. Begrundelsen fra klagenævnet var, at der ikke ved frilægningen i 2004 var foretaget en reguleringssag samt at Kommunen ikke har udført kontrolopmålingerne korrekt i perioden 2007-2009.
Natur- og miljøklagenævnet anførte, at kommunen skal gennemføre en reguleringssag og lovliggøre "regulativet for Maglemose å", således at vandløbets aktuelle skikkelse fremgår af regulativet og kan danne grundlag for Kommunens vedligeholdelse.

Sagens behandling
Administrationen har i foråret 2014 udarbejdet et forslag til et reguleringsprojekt (se bilag). Forslaget har været i høring hos relevante parter. Forslaget er ligeledes sendt til udtalelse i naturstyrelsen, sportsfiskerforbundet og DN.

Høringssvar
Kommunen har modtaget et høringssvar fra den tidligere klager (vedlagt), hvor det fremføres, at kommunen foretager en ulovlig handling og at kommunen hurtigst muligt bør sikre at Maglemose å oprenses. Klager har suppleret sit høringssvar ved et møde med Borgmesteren og medlem af Teknisk Udvalg Knud Antonsen. Klager mener, at bunden på Maglemose å på det nederste stykke af frilægningen ikke har fald og derfor skal oprenses.

Vurdering
Administrationen har noteret sig høringssvaret. Af reguleringsprojektet fremgår at vandløbet på strækningen har et jævnt fald på ca. 2 promille fra kote 12.85 til kote 12.39, hvilket er et bedre fald end tidligere. Årsagen til at man kan forbedre faldforholdene er at strækningen er blevet kortere end den var i det rørlagte forløb. Administrationen vurderer at vedtagelsen af reguleringsprojektet vil danne grundlag for kommende drift/oprensning samt eventuelle tvister herom. I forhold til nem kontrol af vandløbsbundens kote, kan man eventuelt opsætte en målestok i vandløbet.

Lovgrundlag
Lbk. nr. 927 af 24.09.2009 - vandløbsloven
bek. nr. 1436 af 11.12.2007 - om vandløbsregulering og restaurering mv.

Økonomi


Høring
Forslag til reguleringsprojekt har været i høring. Kommunen skal i det omfang den skønner det relevant, indarbejde høringssvar i projektforslaget. Derefter skal kommunen træffe og sende afgørelse med klagevejledning til parter, myndigheder og interesseorganisationer.
Afgørelsen bliver desuden annonceret. Der er en klagefrist på 4 uger. Når klagefristen er udløbet, er afgørelsen endelig.

Bilag

1. Bilag TEK 130814 - Reguleringsprojekt (2014/17611 011)
2. Bilag TEK 130814 - Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (2014/17611 013)
3. Bilag TEK 130814 Steen Pedersens høringsssvar (2014/17611 005)
4. Bilag TEK 130814 Steen Pedersens supplerende bemærkninger til høringssvar (2014/17611 006)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at tiltræde at vedtage reguleringsprojektet for Maglemose å


Beslutning

Taget af dagsorden


Fraværende : Susan Kjeldgaard




102. Kommunernes forslag til vandløbsindsatser i statens vandplaner
06.02P00 - 2014/15574

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet. Teknisk Udvalg blev på mødet den 7. maj 2014 orienteret om status og plan for arbejdet med vandplanerne.

Kommunernes forslag til vandløbsindsatser i statens vandplan (2016-2021)
Vandplanerne er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand kan leve op til miljøkravene i EU´s vandrammedirektiv. Staten er i gang med at udarbejde 2. generation vandplaner, der skal virke for perioden 2016-2021. Kommunerne skal bidrage til arbejdet ved at komme med forslag til vandløbsindsatser.
De forslag til vandløbsindsatser, som nu fremlægges, gælder for to vandoplande; h.h.v. Isefjord og Roskilde Fjord (bilag 1) og Øresund (bilag 2). Forslagene er lavet i samarbejde med de øvrige kommuner i oplandende samt vandrådene for de to oplande. Forslagene fremlægges ligeledes politisk i de øvrige kommuner.

Proces
Primo april 2014 fremsendte Naturstyrelsen retningslinjer for, hvordan kommunerne skulle udarbejde deres forslag. Det indebar bl.a., at der skulle nedsættes vandråd i hvert opland med repræsentanter for erhvervsforeninger og grønne organisationer, som skulle fungere som rådgivende organ for kommunerne.
Vandrådene har siden april afholdt møder og holder et sidste orienterende møde, når kommunalbestyrelserne har godkendt de forslag, der skal sendes til staten.

Kommunalbestyrelserne skal inden den 7. oktober 2014 have godkendt forslagene, som herefter sendes til Naturstyrelsen.
Når kommunernes forslag er sendt til Naturstyrelsen, har vandrådet mulighed for, at eftersende deres bemærkninger til Naturstyrelsen, der så i sidste ende beslutter hvilke tiltag, der skal indgå i de kommende vandplaner. Det er Naturstyrelsens plan, at næste generation vandplaner (2016-2021) kan være fastlagt inden udgangen af 2015.

Økonomi
Den økonomiske ramme for forslag til indsatsprogrammet for opland Isefjord og Roskilde Fjord og opland Øresund, er henholdsvis 17.7 mio. kr. og 7.8 mio. kr. til vandløbsrestau- reringer. Ud fra en række prisfastsatte virkemidler, der alle kan forbedre vandkvaliteten i vandløb, har kommunerne stillet forslag til, hvor og hvordan pengene anvendes bedst muligt.
Opgaven er i udgangspunktet løst ved, at fordele pengene blandt de enkelte kommuner efter en fælles aftalt fordelingsnøgle. Herefter har administrationen i kommunerne indmeldt deres forslag til miljøforbedrende tiltag, der modsvarer kommunens tildelte økonomiske ramme. For Gribskov kommune betyder det, at administrationen har stillet et foreløbigt forslag om tiltag for godt 2.1 mio. kr. i opland Isefjord og Roskilde Fjord, og godt 2.8 mio. kr. i opland Øresund.

Vandrådene
Gribskov Kommune har varetaget sekretariatsfunktionen for opland Øresund mens Roskilde Kommune har været sekretariat for opland Isefjord og Roskilde Fjord.
Kommunernes forslag til indsatsprogrammet er blevet diskuteret på møderne i vandrådet. Det fremgår af bilag 3 (punkt 4) og bilag 4, at vandrådet (med undtagelse af Gribskov Vandløbslaug, som har valgt at skrive en mindretalsudtalelse) i begge hovedvandoplande tilslutter sig de forslag til indsatsprogrammet, som kommunernes administration har forelagt vandrådet. Vandrådet i begge hovedvandoplande har nedskrevet en række anbefalinger til kommunalbestyrelserne sammen med en række konkrete forslag til ændringer, der er blevet implementeret i videst mulig omfang i de endelige forslag.
Mindretalsudtalelsen fra Gribskov Vandløbslaug findes i bilag 5. Der har i forbindelse med mindretalsudtalelsen været en dialog mellem Gribskov Kommunes administration og Gribskov Vandløbslaug. Dette skyldes, at mindretalsudtalelsen hovedsageligt tager sigte på Gribskov Kommunes forvaltning af vandløb i forbindelse med tidligere tiders sager, og som derfor findes irrelevant i forhold til vandrådets arbejde og vandplan 2 arbejdet. Dialogen findes som akter på sagen. Mindretalsudtalelsen drejer sig om indsatser foreslået for opland Øresund. Gribskov Vandløbslaug, som også deltager i vandrådet i Roskilde, har tilsluttet sig indsatser i opland Isefjord og Roskilde Fjord.

Forslag til indsatser i Gribskov Kommune.
Forslag til indsatser i Gribskov Kommune fremgår af bilag 1 og bilag 2.
Indsatserne kan f. eks. være genslyngning, udlægning af gydegrus og plantning af skyggende træer. Staten har endvidere ønsket forslag til fjernelse af spærringer for fisk og smådyr (d.v.s. åbning af rørlagte strækninger/stemmeværker/styrt). Dette er ligeledes indarbejdet ud fra hensyn til økonomi og miljø.
Administrationen har i forslagene imødekommet en række ønsker, som Esrum Å-laug, Nordsjællands Landboforening m.fl. har foreslået via vandrådet.
Indsatserne er fordelt på mange af kommunens vandløb, som er vurderet i risiko for ikke at kunne opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2021.
Det skal understreges, at der er tale om administrationens forslag til mulige indsatser, der opfylder miljøkravene. De endelige indsatser i vandløbene kan således ændres i forbindelse med Naturstyrelsens behandling af forslagene og udarbejdelse af den endelige vandplan.

Lovgrundlag
Lov om vandplanlægning LOV nr 1606 af 26/12/2013
Kap 9: Vandplaner skal ajourføres hvert 6. år. Staten udarbejder planerne. Udarbejdelsen skal ske under inddragelse af offentligheden. Arbejdsprogram, basisanalyse og oversigt over udfordringer og evaluering skal ligeledes revideres en gang i hver planperiode.

Økonomi
Den økonomiske ramme for forslag til indsatsprogrammet for opland Isefjord og Roskilde Fjord og opland Øresund, er henholdsvis 17.7 mio. kr. og 7.8 mio. kr. til vandløbsrestau- reringer. Ud fra en række prisfastsatte virkemidler, der alle kan forbedre vandkvaliteten i vandløb, har kommunerne stillet forslag til, hvor og hvordan pengene anvendes bedst muligt.
Opgaven er i udgangspunktet løst ved, at fordele pengene blandt de enkelte kommuner efter en fælles aftalt fordelingsnøgle. Herefter har administrationen i kommunerne indmeldt deres forslag til miljøforbedrende tiltag, der modsvarer kommunens tildelte økonomiske ramme. For Gribskov kommune betyder det, at administrationen har stillet et foreløbigt forslag om tiltag for godt 2.1 mio. kr. i opland Isefjord og Roskilde Fjord, og godt 2.8 mio. kr. i opland Øresund.

Miljøforhold


Høring


Bilag
Bilag 1 TEK 130814 - Gribskov forslag i 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord (2014/15574 008)
Bilag 2 TEK 130814 - Gribskov forslag i 2.3 Øresund (2014/15574 009)
Bilag 3 TEK 130814 - Anbefalinger fra vandrådet i 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord (2014/15574 010)
Bilag 4 TEK 130814 - Anbefalinger fra vandrådet i 2.3 Øresund (2014/15574 011)
Bilag 5 TEK 130814 - Mindretalsudtalelse fra Gribskov Vandløbslaug (2014/15574 015)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende administrationens forslag til vandløbsindsatser i forbindelse med 2. generation af vandplanerne (2016-2021)
   
   Beslutning

1. Tiltrådt, med bemærkning om, at der afholdes møde med "Gribskov Vandløbslag" inden Byrådsmøde 1-9-2014.
For: A-O-Ø (3) imod: ingen
Undlod at stemme : V (3) V tog forbehold.


Fraværende : Susan Kjeldgaard




103. Kloakering af landsbyer - planlagte kloakeringer
06.01P00 - 2012/00743

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Teknisk Udvalg.

Baggrund
Udvalget har 4. juni 2014 behandlet en henvendelse fra Gribvand om tidsplan for planlagte kloakeringer og prioritering af nykloakeringer. Udvalget besluttede, at kloakering af Ørby foreløbigt blev udskudt og at man ønskede en analyse af den nuværende spildevandsplan.

Administrationen har i samarbejde med Gribvand udarbejdet nedenstående redegørelse, på baggrund af møde 28/7-14 mellem formand for Teknisk Udvalg og Bestyrelsesformanden for Gribvand.

Eksisterende spildevandsforhold
Nuværende kloakering omfatter ejendomme i byområder samt en stor del af sommerhusområderne. Der er generelt ikke kloakeret i det åbne land. Nogle af landsbyerne samt enkelte sommerhusområder er heller ikke kloakeret. Ca. 3400 ejendomme har privat spildevandsanlæg, mens resten er tilsluttet kloak.

Planlagte kloakeringer
I den gældende spildevandsplan fra november 2013 er der planlagt kloakering i Højelt, Laugø, Valby, Ørby, Faksemosevej og Mårum Tinghuse. Beslutning om kloakering er truffet af de to gamle kommuner og er blevet videreført i plangrundlaget af Gribskov Kommune.
Siden sammenlægningen er der ikke truffet beslutning om nye kloakeringer ud over dem, som følger med lokalplanlægning og byggemodning.

Grundejerne har løbende efterspurgt afklaring af, hvornår de planlagte kloakeringer ville blive gennemført. Derfor traf Teknisk Udvalg 16. maj 2012 beslutning om tidsplan for gennemførsel af de planlagte kloakeringer.

Område	Status	Antal ejendomme	Færdig	Planlagt
Højelt	Helårs	14	2014
Mårum Tinghuse	Helårs	46	2014 (skolen/vest)	2017 (øst)
Laugø	Helårs	13	2014
Ørby vest	Sommerhus	71	2014	Udskudt jf.TEK 4/6-14
Valby	Helårs	5	2014
Faksemosevej	Helårs	33		2017

Eksisterende og planlagte kloakeringer fra den gældende spildevandsplan kan ses på hjemmesiden under digitale kort.

Ukloakerede områder
I områder uden kloak har grundejerne deres eget private spildevandsanlæg. Det kan f.eks. være nedsivningsanlæg, samletank eller minirenseanlæg. Disse anlægstyper er omfattet af tømningsordningen og er således også kunder hos Gribvand.

I områder uden kloak skal kommunen som tilsynsmyndighed sørge for, at private spildevandsanlæg overholder gældende renseklasser.

Administrationen har siden 2009 arbejdet med gennemgang af ejendomme uden kloak. P.t. er 2195 ejendomme gennemgået, heraf har der været behov for forbedring af 645 spildevandsanlæg. Teknisk Udvalg orienteres årligt om fremdriften i arbejdet.

Administrationen har ikke gennemgået private spildevandsanlæg i de områder, hvor der var planlagt kloakering (se tabel ovenfor). 1100 ejendomme uden kloak i Rågeleje-Udsholt er ligeledes ikke er blevet gennemgået.

Hvad gør andre kommuner
I Odsherred Kommune besluttede man i 2009, at man over en 35-årig periode ville kloakere kommunens 24.000 sommerhuse. De første 4000 ejendomme er kloakeret og skal danne grundlag for en evaluering. Mens evalueringen pågår sættes arbejdet i bero.

I Kalundborg Kommune skal en lang række ejendomme i det åbne land have forbedret spildevandsrensning. Kommunen arbejder på en gennemgang mhp. at finde løsninger, der passer til de lokale forhold.

Rågeleje-Udsholt
Administrationen vurderer at en stor del af de ca. 1100 ejendomme i Rågeleje-Udsholt vil have behov for forbedret spildevandsrensning. Højtstående grundvand vil flere steder gøre, at kloakering vil være en miljømæssig og samfundsøkonomisk attraktiv løsning.
Administrationen har i perioden 2011-2013 fremlagt forslag til kloakering af 300 ejendomme i Rågeleje Udsholt. Forslaget var afpasset efter flere forhold:

• kloakforsyningens økonomiske råderum jf. prisloft for indeværende planperiode
• grundejernes problemer med eksisterende nedsivningsanlæg
• miljømæssigt følsomme vandhuller

Kloakering af 300 ejendomme forudsatte imidlertid en takststigning. Ved beslutningen om takster for 2014 blev det tydeligt, at der ikke var rum til kloakering af Rågeleje-Udsholt i planperioden. På baggrund af vandplanens krav om overholdelse af renseklasser i 2015 har administrationen iværksat gennemgang af ukloakerede ejendomme i Rågeleje-Udsholt i 2014. Håndhævelser er endnu ikke iværksat i Rågeleje-Udsholt.
Gennemgangen vil give et samlet overblik over de private spildevandsanlæg og hvorvidt det enkelte anlæg lever op til miljølovens krav.
Normalt gennemføres håndhævelsen løbende i takt med at resultaterne af gennemgangen fremkommer. Hvis muligheden for kloakering er i spil, foreslår administrationen, at man venter med håndhævelse til data for samtlige ejendomme i området er gennemgået. På det tidspunkt kan man ud fra behovet for håndhævelser vurdere, om det vil være samfundsøkonomisk optimalt at kloakere dele af området.

Vurdering
Administrationen vurderer generelt:

• at kommunen bør sikre, at private spildevandsanlæg lever op til renseklasserne - jf. krav i vandplan og landsplandirektiv
• at planer for kloakering bør ske i god tid, så grundejer kan afpasse sine dispositioner herefter; herunder nå at afskrive eksisterende spildevandsanlæg
• at planer for kloakering skal have en realistisk tidshorisont ift. kloakforsyningens budget, så grundejerne kan stole på tidsplanen for nykloakeringer
• at grundejere i områder med planlagt kloak har en berettiget forventning om at blive kloakeret. Grundejere kan have disponeret herefter ift. køb/salg af ejendomme samt investering i spildevandsanlæg. Det kan føre til erstatningskrav, hvis planlægning trækkes tilbage.

Administrationen vurderer specifikt ift. Gribskovs spildevandsplan:

• at fraråde at trække planlagte kloakeringer tilbage- men eventuelt justere i tidsplanen
• at yderligere kloakeringer kan planlægges under hensyntagen til Gribvands økonomiske råderum, grundejernes dispositioner og de miljømæssige behov
• at Kommunen kan undlade at give påbud om forbedret spildevandsrensning i de områder, hvor der er planlagt kloak inden for de kommende 5-10 år

Gribvand vurderer

• at kloakering af Ørby, Mårum Tinghuse øst samt Faksemosevej vil være relativt dyre grundet de lokale forhold (ca. 0,2-0,3 mio kr/ejendom)
• at man bør ændre spildevandsplanen, så de planlagte kloakeringer af Ørby, Faksemosevej og Mårum Tinghuse øst aflyses, indtil der foreligger en samlet afklaring af behovet for nykloakeringer i hele Kommunen. Gribvand mener på baggrund af dialog med Naturstyrelsen, at risikoen for sagsanlæg ved aflysning af planlagte kloakeringer er minimal.
• at kloakering af ca. 115 ejendomme i Rågeleje-Udsholt omkring Solvang, Tuehusvej, Strandgårdsvej, Anders Valentinsvej og Byageren kan kloakeres for værdien af tilslutningsbidragene (da der allerede i vid udstrækning ligger kloakledninger i området)
• at kloakering af ca 80 ejendomme omkring de to søer i Rågeleje-Udsholt kan ske for ca. 5-6 mio kr og bør gennemføres snarest.
• at der i den nuværende investeringsplan er ca 6 mio kr tilbage til kloakeringer i perioden 2013-2017, da de allerede gennemførte kloakeringer i perioden har været dyrere end forventet.
• at der fra 2018 vil være økonomisk råderum på ca. 2-3 mio kr/år til nykloakeringer (før fraregning af tilslutningsbidrag)
• at fuld udnyttelse af prisloftet fra 2015 vil give ca 3 mio kr/år yderligere (takststigning på 2,50 kr/m3 inkl. moms)
  
  Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010.
Kommunen giver tilladelse til at udlede spildevand til vandløb, søer og havet (§28) eller nedsive spildevand (§19)
Kommunen fører tilsyn med private spildevandsanlæg og giver påbud om forbedret rensning, hvis et anlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt (§30).
Kommunen laver en plan for bortskaffelse af spildevand (§32). Planen skal redegøre for eksisterende og planlagte spildevandsforhold; herunder en plan for renovering og udbygning af kloakker, bassiner og renseanlæg.
Kommunen giver tilladelse til tilslutning af spildevand fra boliger og virksomheder til forsyningsselskabets kloak. Der er tilslutningspligt, når kloakstik er ført frem til grundgrænsen (§28).

Økonomi
Gribvand
Udgifter til kloak frem til grundgrænsen afholdes af forsyningsselskabet. Selskabet kan opkræve tilslutningsbidrag, årligt fast bidrag samt løbende afledningsbidrag hos forbrugerne. For ejendomme med lavt vandforbrug eller ejendomme, der ligger meget spredt, kan der gå mange år før indtægterne opvejer udgifterne til anlæg og drift af kloak. Visse steder vil man aldrig opnå ligevægt. Underskuddet vil blive dækket af de øvrige medlemmer i kloakforsyningen, da vandafledningsbidraget er ens for alle.

Grundejer
Udgifter til kloak og spildevandsanlæg på privat grund afholdes af grundejer. Priser for etablering af privat kloak og spildevandsanlæg kan variere efter de lokale forhold.
Pris for tilslutning til kloak samt pris for afledning af vand til kloak fremgår af Gribvands takstblad, som godkendes af Kommunen.

Tabellen nedenfor viser overslag over udgift for en ejendom med et årligt vandforbrug på 50 m3 baseret på en 20-årig finansiering af udgiften til etablering. Tallene er inkl. moms.

	Nedsivning	Minirense- anlæg	Samletank	Kloakering
Etableringsudgift	62.500	90.000	40.000	56.000
Finansiering (5%) kr/år i 20 år	5.012	7.218	3.208	4.491
Drift kr/år	600	600	7.000	3.300
SUM kr/år	5.612	7.818	10.208	7.791

Høring
Hvis kommunen vil planlægge nye kloakeringer eller ændre i de områder, hvor der er planlagt kloakering, så kræver det et tillæg til spildevandsplanen. Forslaget skal godkendes af Byrådet inden 8 ugers offentlig høring. Derefter skal eventuelle høringssvar behandles, inden endelig vedtagelse. Man kan overveje om der skal holdes borgermøde eller anden form for inddragelse ifm. udarbejdelse af forslag eller i høringsperioden.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at Gribvands igangværende arbejder med kloakeringer i Højelt, Laugø og Valby samt Mårum Tinghuse Vest gøres færdigt i 2014
2. at tiltræde at administrationen beder Gribvand om at udarbejde forslag til tillæg til spildevandsplanen om kloakering af de ca. 115 ejendomme i Rågeleje-Udsholt, som kan gennemføres for værdien af tilslutningsbidraget
3. at tiltræde at planlagte kloakeringer i Ørby, Faksemosevej og Mårum Tinghuse øst fastholdes i overensstemmelse med spildevandsplanen med bemærkning om, at der kan ske forskydninger i tidsplanen og rækkefølgen af planen for nykloakeringer
4. at tiltræde at arbejdet med registering og undersøgelser af private spildevandsanlæg i Rågeleje-Udsholt fortsætter som planlagt med forventet afslutning primo 2015
5. at tiltræde at resultaterne fra registrering og undersøgelser af private spildevandsanlæg i Rågeleje-Udsholt indgår i en samlet vurdering af behovet for nykloakeringer i hele kommunen inden der træffes beslutning om eventuelle håndhævelser overfor private spildevandsanlæg
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt med bemærkning om, at det drejer sig om de ca. 115 ejendomme Gribvand har anbefalet.

3. V fremsatte ændringsforslag: At tiltræde at administrationen beder Gribvand udarbejde tillæg til spildevandsplanen som tager Ørby, Faksemosevej og Mårum Tinghuse Øst ud af spildevandsplanen, med bemærkning om, at de skal indgå i en samlet faglig vurdering af behovet for kloakering.
For :V+ O(4), imod: A+Ø (2) A begærede denne beslutning i Byrådet.

4. Tiltrådt

5. Tiltrådt med bemærkning om at områderne i Ørby, Faksemosevej og Mårum Tinghuse Øst omfattes af den kommende registrering og undersøges ligeværdigt med ejendommene i Rågeleje-Udsholt med henblik på en vurdering af behovet for kloakering, samt at der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen for kloakering af ejendommene omkring de 2 søer i Rågeleje.


Fraværende : Susan Kjeldgaard




104. Blå Flag - status og potentiale
09.19G00 - 2014/17923

Sagsfremstilling
På baggrund af debatten om de blå flag fremlægges denne sag til beslutning i Teknisk Udvalg.

Gribskov Kommune har 8 strande med blå flag. Derudover er der blå flag på Havnen i Gilleleje. Blå flag er en international mærkningsordning som giver forbrugeren oplysning om at serviceniveauet på strande og havne.

Kravene til Blå Flag strande

• Badevand: Strandens badevand skal overholde EU's badevandsdirektiv. Badevandet skal være klassificeret som "excellent".
• Strandrensning: Strandområdet skal holdes fri af affald
• Alger/tang: Store mængder af alger/tang på stranden skal fjernes
• Oversigtskort: På stranden skal der være opsat kort over strandens længde, faciliteter og udstyr
• Blå Flag information: På infotavlen skal strandens gæster informeres om Blå Flag kampagnen
• Badevandsdata: På strandene skal der opsættes oplysninger om den aktuelle badevandskvalitet. I Gribskov Kommune har vi fået dispensation for ophæng af badevandsanalyser og i stedet kan man ringe til stranden og få oplyst badevandskvaliteten (hver strand har sit telefonnummer).
• Miljøaktiviteter: Kommunen skal have minimum 5 Blå Flag aktiviteter i løbet af sæsonen. I 2014 har Gribskov Kommune 22 Blå Flag aktiviteter (inkl. aktiviteter på Gilleleje Havn)
• Ordensregler: Ordensregler for brug af strandområdet skal være opslået på strandens informationstavle
• Affaldsspande: Stranden skal have tilstrækkeligt antal og vedligeholdte affaldsspande, der tømmes regelmæssigt
• Affaldssortering: Der skal være faciliteter til affaldssortering ved eller i nærheden af stranden
• Forbud: På stranden er det forbudt at efterlade affald, campere eller køre med private motorkøretøjer
• Adgang: Adgangsveje til stranden skal være let tilgængelige og sikre
• Livredder: Der bør være livredning i hele badesæsonen, men det er ikke noget obligatorisk
• Førstehjælpsudstyr: Der skal være forbindingskasse og førstehjælpsudstyr til rådighed
• Nødtelefon: Hvis der ikke findes livredder på stranden, skal der være nødtelefon på eller nær stranden
• Toiletter: Stranden skal have tilstrækkelig, rene og velholdte toiletter
• Handicap faciliteter: Mindst en af kommunens Blå Flag strande skal have handicapfaciliteter

Forbud mod hundebadning
Det er blevet besluttet af det internationale Blå Flag sekretariat, at Danmark ikke længere kan få dispensation for badning med hunde på blå flag strande. Hundeforbudet betyder, at hunde stadig er velkomne på Blå Flag strandene, men at hunde ikke længere må bade indenfor strandens Blå Flag zone (denne zone er på Gribskovs strande ca. 80 m lang). Hunde må gerne bade udenfor Blå Flag zonen og skal i øvrigt føres i snor om sommeren ifølge Naturbeskyttelsesloven.
Blå flag oplyser, at det handler om badesikkerhed, da strandens børnefamilier således ved, at de trygt kan have deres børn i vandet uden at de kan blive væltet af en badende hund. Det er således ikke begrundet i badevandskvaliteten.
Blå Flag skriver: "Forbudet mod hunde i badevandet fungerer uden nogen form for problemer eller protester i alle vores nabolande. Det forekommer helt naturligt, at hunde ikke kan bade på Blå Flag strande, men gerne i badevandet ved siden af Blå Flag zonerne."

Blå Flag zonen er markeret på oversigtskortet på strandens infotavle. Hundeforbudet er en ordensregel fra Blå Flag. Kommunen skal informere om ordensreglerne på strandens infotavle. Men kommunen skal ikke føre kontrol med overholdelse. Eventuel overtrædelse af ordensreglerne, får ikke betydning for de Blå Flag, sålænge der er skiltet med ordensreglerne.

Øvrige tiltag på badestrandene langs kysten
Gribskov har 10 livredderposter langs kysten. Posterne drives af den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste (www.livredningstjenesten.dk), som betjener Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner med i alt 21 poster. Ordningen betales af Kommunerne med tilskud fra staten. På landsplan findes 57 livredderposter. De øvrige 36 poster drives af Trygfonden.

Gribskov Kommune fører tilsyn med badevandskvaliteten for at sikre, at badevandet ikke er forurenet og ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for de badende. Hele sommeren tages prøver hver uge til analyse. Resultaterne offentliggøres på hjemmesiden samt via ordningen med telefoniske oplysninger for hver enkelt strand. Hvis overvågningen viser problemer med vandkvaliteten, udsender Kommunen varsel og det blå flag tages ned. Overvågningen er dog bagudrettet, idet resultaterne af analyserne først kommer ca. 3 dage efter prøveudtagning.

For at være på forkant, har Gribvand etableret en automatisk overvågning af kloakker og pumpestationer, som kan påvirke badevandskvaliteten. Ved overløb sendes automatisk besked til badevandswebben (oresund.badevand.dk), hvor man således på forhånd kan se, om der forventes at være udsving i vandkvaliteten langs kysten fra Tisvilde til København.

Administrationen udarbejder badevandsprofiler for de enkelte badestrande og opsætter profilerne i skilteholdere på strandene. I Gribskov Kommune er der udarbejdet 11 badevandsprofiler. Badevandsprofilerne indeholder bl.a. oplysning om badevandskvaliteten, badeforholdene, eventuelle kilder til forurening og faciliteter på stranden.

Badning i Arresø
Det er muligt at få Blå Flag i søer. De behandles på samme måde som strandene mht. Blå Flag krav.
Arresø har en ringe vandkvalitet. I vandplanen er der endnu ikke taget stilling til, hvad man kan gøre for at opnå en god vandkvalitet. Sigtdybden er dårlig og der er mange alger om sommeren. Der er badeforbud og der tages ikke vandprøver til kontrol af badevandskvaliteten.

Hvis vandet på sigt skal blive mere klart, kræver det at tilførslen af næringsstoffer nedsættes.
Udsigterne for Blå Flag i Arresø er meget begrænsede pga. den dårlige vandkvalitet.
Blå Flag kræver den bedste klassifikation af badevandet (excellent). Badevandskvaliteten klassificeres på baggrund af analysedata for de seneste fire badesæsoner jf. Bekendtgørelse om badevand og badeområder.

Arresø ejes af Naturstyrelsen. Styrelsen har nedsat et Søbrugerråd med repræsentanter fra kommuner og organisationer. I rådet drøfter man løbende ønsker til rekreativ udnyttelse af søen.

Blå Flag tildeles også til havne. Det kan undersøges hvorvidt det er muligt at få Blå Flag til Ramløse Havn. En Blå Flag havn signalerer til omgivelserne, at den har en høj kvalitet og der gøres en indsats for at passe på miljøet. Kriterierne for Blå Flag havne justeres løbende i takt med udviklingen af miljøområdet på og omkring havneområdet. Der er badeforbud i en Blå Flag havn.

Vurdering
Administrationen vurderer:

• Såfremt man fortsat vil benyttes sig af den internationale mærkningsordning med de blå flag, må man indordne sig under de internationale krav
• Alternativt kan man selv fastsætte serviceniveau for livredning, adgangsforhold, affald m.v samt støtte sig op ad lovens krav om overvågning af badevandskvaliteten og udarbejdelse af badevandsprofiler
• Kommunen kan gå i dialog med Ramløse Havn om, hvorvidt man ønsker at få blå flag på havnen. Kommunen kan tilbyde at facilitere ansøgningsprocessen. Administrationen vurderer, at målgruppen og brandingeffekten for blå flag på Ramløse Havn er meget begrænset.
• Kommunen kan eventuelt i samarbejde med Naturstyrelsen og de andre Kommuner omkring søen iværksætte overvågning af badevandskvaliteten på udvalgte lokaliteter i søen. Det kunne f.eks. være i nærheden af Ramløse Havn samt ved Dalenborgvej, hvor der tidligere har været en badeplads.
  
  Lovgrundlag

Blå Flag er en frivillig mærkningsordning, der i Danmark administreres af Friluftsrådet (www.blaaflag.dk)

Bekendtgørelse nr. 939 af 18.09 2012 om badevand og badeområder fastsætter at kommunen skal overvåge badevandskvaliteten og offentliggøre badevandsprofiler.

Økonomi
Udgifter vedr. blå flag og badevand afholdes over konto 313 vand. Der bruges ca. 100.000 kr på Blå Flag, idet hvert Blå Flag koster 5.500,- kr i gebyr til Friluftsrådet.
Badevandsanalyser og varsling udgør ca. 200.000 kr årligt.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at orientering om nye regler om hunde på blå flag strande tages til efterretning.
2. at tiltræde at administrationen påbegynder overvågning af badevandskvaliteten på udvalgte lokaliteter i Arresø fra sæson 2015 i samarbejde med de øvrige Kommuner omkring søen
3. at tiltræde at udgiften til supplerende badevandsanalyser (ca 25.000 kr/år) afholdes af konto 313 vand)

Beslutning

1. Tiltrådt
2-3. Udsat

Fraværende : Susan Kjeldgaard





105. Status på projekt Fremtidens bæredygtige genbrugstation i Højelt
07.00G00 - 2013/20465

Sagsfremstilling
Sagen forelægges til beslutning i Teknisk Udvalg.

Vi er nu nået til en milepæl med etablering af fremtidens bæredygtige genbrugsstation på Højelt genbrugsstation. Stationen åbnes med en officiel indvielse fredag d. 15.8. kl. 15-18.

Det afsluttede anlægsarbejde har bestået i at forbedre service og sorteringsmuligheder ved etablering af rampe til kørsel med lette køretøjer i løftet niveau, der gør det nemmere at aflevere tungt affald og haveaffald. Der er desuden opført en ny hal til indlevering af farligt affald, en ny borgerrettet pladspavillon og nye mandskabsfaciliteter samt opsat en husstandsvindmølle og et solcelleanlæg.

Fremtidens bæredygtige genbrugsstation er bygget op om tre indsatsområder: 1) Forbedrede service og sorteringsmuligheder 2) Klima- og ressourcetiltag og 3) Undervisnings- og udstillingsfaciliteter. Status på de forskellige indsatsområder gennemgås nedenfor med forslag om videreførelse af et pilotprojekt vedrørende direkte genbrug og forslag til ændring af indretning af undervisningsfaciliteter, vedtaget på Teknisk Udvalg d. 2. oktober 2013.

Service og sortering

Niveauforskel ved containere med tungt affald
Ved containere med tunge affaldsfraktioner og haveaffaldsområdet etableres kørerampe
til at give en niveauforskel, så at borgerkørsel sker på hævet niveau i forhold til containerne, og borgerne smidigt kan håndaflæsse affaldet.

Adskillelse af lette og tunge køretøjer og ensretning af kørevejen
For at optimere sikkerhed og tilgængelighed på pladserne vil let og tung trafik blive adskilt og kørevejen ensrettet. Størstedelen af containerne vil blive opstillet, så de lette køretøjer (brugerne af pladsen) tilgår containerne fra den ene side og de tunge køretøjer (trykning, omlæsning og afhentning af containerne) tilgår fra den anden side.

Overblik og overskuelighed
Der vil ligeledes blive skabt bedre overskuelighed på pladsen, ved opsætning af oversigtstavle ved indgangen med angivelse af containeropstilling på pladsen og på sigt bedre skiltning ved de enkelte containere. Sidste initiativ afventer dog udrulning af Vestforbrændings nye skiltekoncept, som pt. afprøves på tre genbrugsstationer i oplandet og forventes fuldt implementeret i 2015.

Klima- og ressourcetiltag

Som led i kommunens klimastrategi er opsat et solcelleanlæg på taget og en husstandsvindmølle. Den vedvarende energi forventes at dække 40 % af genbrugs- og omlastestationens energiforbrug. Oplysninger vedr. anlæggenes produktion vil kunne følges fra infotavler på pladsen.

I tråd med den nationale Ressourcestrategi "Danmark uden affald" fra okt. 2013 kørte vi i nov. 2013 - febr. 2014 et pilotforsøg, "De Gode Ting" i samarbejde med Jobcentrets kompetencecenter og en række frivillige foreninger i kommunen. Projektet gav borgere mulighed for at indlevere genbrugseffekter, der var for godetil at smide ud, til et godtformål. Jobcenteret tog imod tingene i et telt ved indkørsel til genbrugsstationen og reparerede dem evt. i deres værksted, før de videregav dem til enten salg i de frivillige foreningers genbrugsbutikker og loppemarkeder eller til brug i ulands/flygtningeprojekter.

I den nationale Ressourcestrategi anses affald som ressourcer og det gøres klart at "brug-og-smid-væk-kulturen" er under pres p.g.a. ressourceknaphed, og at vi ikke kan tillade at kassere effekter, som kan bruges. Projektet De-Gode-Ting gav ting nyt liv og mange - både besøgende, borgere fra Jobcenteret og de frivillige foreninger har tilkendegivet stor tilfredshed med projektet, og det har givet mening både i forhold til genbrug, beskæftigelse og støtte til almennyttige projekter.

Projektet De-Gode-Ting foreslås derfor videreført i en permanent model gerne på samme areal ved indkørsel til genbrugsstationen. Grunden til den foreslåede placering er, at det i et affaldshieraki-perspektiv giver god mening, at folk som det første afleverer effekter til direkte genbrug, inden de kører ind på genbrugsstationen og afleverer affald til genanvendelse, forbrænding og deponi.

Undervisnings- og udstillingsfaciliteter

Teknisk Udvalg godkendte på møde d. 2. oktober 2013, en ændring til det oprindelige dispositionsforslag, hvilket indebar etablering af et særskilt undervisnings- og mødelokale - et auditorium på en nyoprettet første sal i det tidligere forbrændingsanlæg. Men dels p.g.a. større omkostninger end forventet p.g.a krav til opvarmning og elevator til auditoriet og dels p.g.a. usikkerhed om hvor meget auditoriet i den projekterede form vil blive anvendt, lægges der hermed op til en mere multifunktionel løsning.

Administrationen foreslår etablering af et kombineret og mere rustikt værksteds- og formidlingsrum i stueplan, fortsat til brug ved rundvisninger af skoleklasser på genbrugsstationen men nu med mulighed for "hands-on" aktiviteter, workshops om f.eks. upcycling og affaldssortering, udstillinger med skraldekunst, sorteringsløsninger til hjemmet, en miniby med forskellige affaldsordninger, filmfremvisning af affaldsbehandling mm..

Værksteds/formidlingsrummet kan indrettes i en lagerhal i det tidligere forbrændingsanlæg. Der foreslås en flexibel indretning med stabelstole, enkelte borde, skillevægge og en storskærm. En tidligere frokoststue i forbindelse med lagerhallen, kan desuden inddrages til afholdelse af møder og fremvisning af film. Dette vil kræve isætning af vinduer og en lift/trappe.

Lovgrundlag
Der skal afklares om der skal indhentes evt. godkendelse til anvendelse af lagerhal til værksteds/formidlingsrum.

Økonomi
Forslag til ændringer holdes inden for budgetrammen på 10.4 mio. kr. til projekt Fremtidens bæredygtige genbrugsstation. Etablering af værksteds/formidlingsrummet vil i forhold til auditoriet betyde et mindreforbrug bl.a. p.g.a. nemmere tilgængelighed.

Vestforbrænding yder 200.000 kr. i tilskud til undervisningsfaciliteter på genbrugsstationer i oplandet.

Budgetestimat på de forslåede ændringer er:

• Indleveringstelt til direkte genbrug: 200.000 kr.
• Indretning af værksteds-/formidlingsrum: 400.000 kr.
• Tilskud fra VF til undervisningsfaciliteter -200.000 kr.
• I alt 400.000 kr.
  
  Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at forsøgsprojektet De-Gode-Ting med indsamling af effekter til direkte genbrug videreføres i en permanent model
2. at tiltræde at 'auditorium' indrettes som værksteds/formidlingsrum i tidligere lagerhal (og ikke ved nyetableret 1. sal)

Beslutning

1-2. Tiltrådt

Fraværende : Susan Kjeldgaard





Efterretningssager

96. Nedknusning af selvsået opvækst langs veje
05.00K02 - 2014/19900

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune ejer ca 410 km vej. Langs mange af disse forekommer der uønsket træopvækst. Uønsket træopvækst forekommer når selvsåede træer får lov at vokse uhindret, typisk ved tvivl om skelgrænsen og dermed gentagen manglende græsslåning.

Årsagen til at disse selvsåede træer benævnes uønsket er følgende:

1. Træerne hindrer udsyn og oversigt.
2. Træerne bliver med tiden farlige ved påkørsel.
3. Træerne hindrer afstrømning af regnvand til rabatten, så aquaplaning opstår.

Det er derfor vejmyndighedens ansvar og pligt at bekæmpe uønsket træopvækst langs vejene.

I forbindelse med bekæmpelse af uønsket træopvækst i grøfter og langs vejene, har kommunen i foråret 2014 indledningsvist nedknust opvækst på 25 km vejstrækning.
Projektet er gennemført med et delvis godt resultat, forstået på den måde, at proceduren gav problemer, men resultatet var godt. Proceduren er nu ændret, så de gener som nogle borgere og trafikanter har oplevet under processen, ikke skal gentage sig fremover. Planen er, inden vinter, at nedknuse selvsåninger på endnu ca. 100 km strækning. Arbejdet kan udføres uanset årstiden, dog vil sne generelt set betyde forsinkelser og dermed øgede omkostninger. Arbejdet ønskes påbegyndt medio august.

Lovgrundlag


Økonomi
4500-5000 kr/km vejstrækning. Betales via driften.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at tage orienteringen til efterretning på baggrund af udvalgets arbejde for trafiksikre veje

Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende : Susan Kjeldgaard




106. Områdefornyelse i Græsted - orientering om status og det fremadrettede sigte
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på at orientere om status for projektet om områdefornyelse i Græsted, med fokus på aktuelle arbejdsopgaver, det fremadrettede sigte og den samlede økonomiske ramme. Der fremlægges en enslydende dagsordentekst til Plan- og miljøudvalget, Teknisk udvalg, Kultur- og Indrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Program godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, åbningsevent i Græsted og nyt værksted for byplanlægning
Gribskov Kommune modtog i starten af juni den officielle godkendelse af Program for områdefornyelse Græsted, og projektet er dermed formelt igangsat. Programmet er udarbejdet af Gribskov Kommune i samarbejde med Græsted Borgerforening, Græsted Erhvervs- og handelsforening og ekstern rådgivning fra SBS rådgivning. Programmet er udarbejdet i perioden sommer 2013 - forår 2014 og er godkendt af Gribskov Byråd d. 31.03.2014.

Programmet indeholder en overordnede ramme for projektet og viser hvordan vi har tænkt os at gribe projektet an. Projektet indeholder temaerne:

Græsted Torv
Græsted Hovedgade
Folkeparken
Tomme butikker
Knudepunkter og sammenhænge
Bygningsfornyelse

Græsted Borgerforening havde i forvejen etableret arbejdsgrupper om torvet og Folkeparken og programmet tager udgangspunkt i deres arbejde og visioner. Græsted Hovedgade og tomme butikker er centrale temaer i Græsted, da det netop er disse iøjnefaldende udfordringer, der ofte får opmærksomhed fra besøgende i Græsted, og derved er med til at danne byens karakter. Knudepunkter og sammenhænge er valgt som tema for at fremme forbindelsen mellem de aktive steder i byen. Bygningsfornyelse er et tema, der introduceres i programmet, men som det ligger udenfor områdefornyelsesprojektet at realisere. Læs mere om bygningsfornyelse nedenfor.

Torsdag d. 5. juni 2014 blev der afholdt åbningsevent for projektet. Eventen blev afholdt i et tidligere banklokale i Græsted Hovedgade, hvor der i forbindelse med projektet er åbnet et værksted for byplanlægning. Her er der er lavet udstilling med information om projektet. Hver torsdag over sommeren vil administrationen og Græsted borgerforening være tilstede for at svare på spørgsmål og tage imod ideer og kommentarer. Åbningseventen blev afholdt samtidig med at der var åbning af Græsted Veterantræf, der præsenterede gamle køretøjer på Græsted Torv. Tanken var at arrangementerne kunne understøtte hinanden og skabe synergi, og der var salg af drikkevarer og mad fra lokale restaurationer.

Aktuelle arbejdsopgaver, fremadrettet sigte og ny koordinations- og rådgivningsgruppe
Der arbejdes parallelt på projektets enkelte temaer, og borgergrupper i Græsted samarbejder med administrationen om at konkretisere de rammer og visioner, der er indskrevet i programmet. Da udarbejdelsen af programmet, i overensstemmelser med kravene fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, har varet i godt et år er der en vis utålmodighed i forhold til at se synlige resultater i byen og der arbejdes derfor koncentreret med at konkretisere de enkelte deltemaer.

Der er i arbejdet med Græsted særligt fokus på at arbejde med midlertidige løsninger for at afprøve, synliggøre og konkretisere de enkelte indsatser. I forbindelse med arbejdet med Græsted torv, er der blandt andet klargjort en skiltepakke, der gør det muligt for Græsted Borgerforening og de erhvervsdrivende ved Torvet at lave midlertidige afspærringer, der kan være med til at skabe en kultur for at anvende stedet til sociale arrangementer. Gruppen der arbejder med Folkeparken har i flere sammenhænge præsenteret deres planer og visioner til arrangementer og er dermed med til at skabe synlighed og interesse for projektet. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at afklare detaljer omkring typer af anlæg, økonomi og drift for tiltag i Folkeparken, så de første anlæg kan igangsættes.

For både Græsted Torv, Græsted Hovedgade og Folkeparken er det fastsatte budget ikke dækkende for at kunne realisere alle skitserede visioner og der vil derfor blive arbejdet på at søge om supplerende finansiering fra puljer og fonde. For Folkeparken er der eksempelvis budgetteret 800.000 kr, men det samlede projektforslag udgør 2,4 mio kr.
Der er som udgangspunkt heller ikke indregnet udgifter til drift af nye anlæg, i de budgetterede beløb.

Det videre arbejde med at konkretisere indsats, økonomi og tidsplan for de enkelte del- projekter, handler om at prioritere indsatsen, og at lære af de midlertidige brug og arran- gementer, for at fastsætte det endelige behov og ønskede tiltag.

For at sikre en overordnet koordinering af projektet, er der nedsat en koordinations- og rådgivningsgruppe, der løbende vil mødes for i fællesskab at have overblik over projektets tiltag og potentielle samarbejder. Gruppen består af det hidtidige rådgivningspanel, der bistod ved udarbejdelsen af programmet, men vil blive udvidet med centrale aktører i Græsted. Det er muligt at variere deltagerne i koordinations- og rådgivningsgruppen over tid, alt efter hvilke interesser og oplagte samarbejdsmuligheder, der er aktuelle. Gruppen mødes for første gang i august og vil over efteråret blandt andet arbejde med en fælles vision for byen.

Bygningsfornyelse
Bygningsfornyelse er tilskud til privat renovering af ejendomme, med fokus på forbedring af ikke-tidssvarende boliger og energiforbedrende tiltag.

Bygningsfornyelse er et selvstændigt tema i henhold til Lov om byfornyelse, og der kan derfor opnås støtte til dette, ud over områdefornyelsesprojektet. For at opnå støtte kræves det imidlertid at kommunen også afsætter midler til bygningsfornyelse. Tilskud gives til private bygningsejerne, og tilskuddet er delt ligeligt mellem et kommunalt tilskud og tilskud fra ministeriet.

Områdefornyelse i Græsted omhandler den centrale del af Græsted og det vil være denne del af byen, der vil kunne ansøge om støtte. I forbindelse med områdefornyelsesprojektet er der afsat midler til at klarlægge behovet for bygningsfornyelse, men der er ikke afsat midler konkret til bygningsfornyelse. Dette skyldes dels at det ikke er inkluderet i områdeforny- elsesprojektet, og dels at der ikke er taget stilling til hvorvidt der overordnet ønskes at omdanne tomme butikker til boliger.

Særskilt forsøgpulje til bygningsfornyelse i hovedgader i 2014
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop offentliggjort at der er frigivet en forsøgspulje for bygningsfornyelsesmidler, der har fokus på innovative tiltag for bygnings- fornyelse i hovedgader. Der kan med andre ord ansøges om at anvende bygnings- fornyelsesmidler til andet end boliger. Dog skal projekter have en innovativ og nyskabende tilgang. På samme måde som med de ordinære bygningsfornyelsesmidler skal kommunen bidrage med et beløb tilsvarende det beløb ministeriet kan give i støtte. Derudover skal der, for at søge puljen, indgås aftale med privat ejer om at deltage i projektet.

Der vil i projektet blive arbejdet videre med muligheden for at ansøge om midler til bygningsfornyelse, herunder at indgå samarbejde med private bygningsejere om eventuelt at ansøge den særskilte forsøgspulje.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer - Lovbekendtgørelse nr 504 af 16/05/2013
Bekendtgørelse 27 af 18/01/2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Økonomi
Områdefornyelse i Græsted har en samlet økonomiske ramme på 7,5 mio. kr, hvoraf 2,5 mio. kr. refunderes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i henhold til Lov om Byfornyelse og på baggrund af ansøgning om midler til Græsted fra Gribskov Kommune.

Gribskov Kommunes egenfinansiering af projektet udgøres af 4 mio. kr. til anlæg og 1 mio. kr. til administrative udgifter i projektets 5-årige forløb.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
1. at tiltræde tage orientering om områdefornyelse i Græsted til efterretning.


Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende : Susan Kjeldgaard






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
07:05 PM