Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
74 Storskrald og haveaffald
75 Nye affaldssystemer: sortering af emballageaffald og farligt affald ved
haveboliger
76 Helsinge gågadeområde
77 Planlagte kloakeringer af landsbyer- status
78 Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25,
godkendelse til offentlig fremlæggelse
79 Møllebækrenden - reguleringsprojekt


Efterretningssager
73 Opgradering af stoppesteder
80 Gribvand - resultatstatus 1. kvartal 2014
81 Sagsanlæg om kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens
Grundejerforening
82 Genanvendelse af havnesand
83 Blå Flag hejsning 2014
84 Badevandskvalitet og badevandsprofiler 2014
85 Forum for Samfundets Beredskab arrangerer tur til Sydengland med tema om
livredning


Lukkede
86 Vejbelysning

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:

Åbne

74. Storskrald og haveaffald
07.00G00 - 2014/13456

Sagsfremstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte at gennemføre forsøg med storskrald og haveaffald, herunder hvilke elementer der skal lægges vægt på i planlægningen af et sådan forsøg.

Baggrund
I kommunens ressource- og affaldsplan omhandler indsatsområde 5 indsamling af haveaffald og storskrald ved husstandene. Desuden har der været flere henvendelser fra borgere, som ønsker etablering af sådanne ordninger.

Første led i ressource- og affaldsplanens indsatsområde om storskrald og haveaffald er at planlægge et forsøg med indsamling ved husstandene.
Forsøget skal bruges som baggrund til at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at indføre en permanent storskraldsordning i kommunen.

Denne indstilling vil beskrive de parametre, der er vigtige at tage højde for ved planlægning af forsøget og få erfaringer med til brug i etableringen af en ordning.
På baggrund af beskrivelsen, bedes Teknisk Udvalg tage stilling til, hvad der skal prioriteres i udarbejdelsen af forsøget. Forsøg
Forsøget med storskrald og haveaffald kan bruges til at få erfaringer med, hvordan vi fremover vil vægte parametrene service, miljø og omkostninger i forhold til storskrald og haveaffald.

Indsamling af storskrald og haveaffald ved husstanden vil øge serviceniveauet over for borgerne men vil formentlig ikke give en væsentlig miljømæssig effekt.
Der, hvor storskrald kan gøre en positiv fordel for miljøet, er, hvis vi kan få større mængder af husholdningers emballageaffald til genanvendelse, der måske ellers var endt til forbrænding - her tænkes især på træ og pap. 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022 ifølge den nationale ressourcestrategi - i 2012 lå Gribskov Kommune på 29 % genanvendelse.

En storskraldsordning vil formentlig betyde øgede omkostninger for borgerne og kan derfor ikke betegnes som økonomisk fordelagtig.

Vi forventer at udvælge et område til forsøget, der både omfatter helårshuse og sommerhuse.

I de områder af forsøget, hvor Vestforbrænding har interesse i resultaterne, har de udmeldt, at de vil dele udgifterne med Gribskov Kommune (se mere under 'Økonomi').

Haveaffald
Da kommunen indeholder forholdsvis mange haveboliger, ses haveaffald som et vigtigt fokusområde i forbindelse med storskrald.
Desuden viser en undersøgelse af kommunens bioaffald fra 2013, at op til 18 % af det indsamlede bioaffald består af haveaffald. Det er vigtigt at holde bio- og madaffald adskilt for at sikre optimal genanvendelse af begge affaldstyper (se uddybende forklaring under "Miljøforhold").

Dette ønskes bl.a. undersøgt i et forsøg omkring haveaffald:

• Bør indsamlingen af haveaffald ved husstanden ske i beholdere eller i særlige papirsække?
• Hvordan og hvor ofte skal borgerne have mulighed for at få afhentet haveaffald ved husstanden?
• Skal en ordning have form som en tilmeldeordning eller ruteordning?
• Hvordan kan en sms-service fungere?
• Hvor store mængder haveaffald skal borgerne kunne aflevere til afhentning ved husstanden?
• Hvad er de økonomiske omkostninger ved indsamling af haveaffald?
• Foretrækker borgerne en husstandsindsamling af haveaffald frem for at benytte genbrugsstationerne?

Storskrald
Det anbefales, at man i forsøget inkluderer indsamling ved husstanden af større affaldstyper såsom møbler, hårde hvidevarer, træ etc. Indsamling ved husstanden af stort affald vil øge servicen - især for borgere, der ikke har mulighed for selv at køre affaldet på genbrugsstation (fx hvis man ikke er bilejer).

Dette ønskes bl.a. undersøgt i et forsøg omkring storskrald:

• Hvilke typer affald og hvor store elementer er det hensigtsmæssigt at medtage i en storskraldsordning?
• Hvordan og hvor ofte skal borgerne have mulighed for at få afhentet storskrald?
• Hvordan kan sms-tilmelding fungere?
• Er klunsning et reelt problem i forhold til storskrald?
• Hvor store mængder storskrald er det muligt at indsamle ved husstanden?
• Er der potentiale for at øge genanvendelsesprocenten via en storskraldsordning?
• Hvordan er brugeroplevelsen omkring indsamling af storskrald set i forhold til benyttelse af genbrugsstationerne?

Pap
Pap er en stor udfordring, da der opstår en del pap og karton i almindelige husholdninger, som ikke må blandes med papir i kuberne. Derfor kan husholdninger kun komme af med pap til genanvendelse på de to genbrugsstationer. Det forventes, at der kan hentes mere pap og karton til genanvendelse ved en husstandsindsamling, hvorfor dette ville være givtigt at få erfaring med i storskraldsforsøget.

Dette ønskes bl.a. undersøgt i et forsøg omkring pap:

• Hvordan kan borgerne let indsamle pappet i hjemmet og stille det til afhentning?
• Hvordan kan man overholde arbejdsmiljøreglerne ved indsamling af pap?
• Hvordan er kvalitet og afsætningspris af det indsamlede pap?
• Hvor meget kan man indsamle til genanvendelse med en jævnlig husstandsindsamling?
• Er der grundlag for at øge servicen for borgerne i Gribskov Kommune mht. papfraktionen?

Samspillet med genbrugsstationerne
I Gribskov Kommune fungerer genbrugsstationerne godt og er velbesøgte. Med de igangværende forbedringer og populariteten af vore to genbrugsstationer er vi derfor ikke interesserede i at flytte besøgende væk fra genbrugsstationerne ved at afhente alt det større affald ved husstandene. Omfanget af en fremtidig storskraldsordning bør understøtte, at genbrugsstationerne forbliver velbesøgte, hvilket udarbejdelsen af forsøget også vil tage højde for.

Videre proces
Administrationen sammensætter i samarbejde med Vestforbrænding en forsøgsordning for storskrald, haveaffald og pap med en præcisering af de økonomiske udgifter. Når forsøget er planlagt fremsættes det igen for Teknisk Udvalg til endelig beslutning om iværksættelse.

Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13

Økonomi
Forsøget vil blive afholdt med midler fra det eksisterende budget på affaldsområdet.

Ordningen vil i forsøgsperioden være gratis for de borgere, der får den tilbudt i forsøgsområdet.
Når forsøget er afsluttet, vil Udvalget blive præsenteret for en evaluering, som vil indeholde økonomiske nøgletal for, hvad ordninger for storskrald og haveaffald vil koste, hvis de skal implementeres i hele kommunen.

Vestforbrænding er i forsøgsperioden interesserede i at indgå i en joint venture med Gribskov Kommune inden for områderne pap, tekstil, hvordan storskrald påvirker brugen af genbrugsstationen samt andre områder, der har generel interesse for hele deres opland.

Miljøforhold
Hvis der tilvælges pap og træ som fraktioner i en storskraldsordning, forventes det at kunne bidrage positivt til kommunens genanvendelsesprocent for husholdningsaffald, der i 2012 lå på 29 %. Det nationale mål er 50 % i 2022.

En undersøgelse af kommunens bioaffald fra 2013 viser, at op til 18 % af det indsamlede bioaffald er haveaffald, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til optimal genanvendelse. Haveaffald er en grovere affaldstype end bioaffald og skal komposteres/omdannes til havejord på genbrugsstationer eller hjemme hos borgeren. Miljømæssigt er det ved kompostering, at haveaffald har den højeste værdi.
Bioaffald omsættes til biogas, og for at denne proces kan forløbe optimalt, kræver det, at bioaffaldet er homogent og ikke indeholder grove materialer, som er længere tid om at blive nedbrudt - som det kan være tilfældet med haveaffald.
Sammenblanding af have- og bioaffald kan desuden have den konsekvens, at beholderen til bioaffald fyldes op så hurtigt, at en del bioaffald havner i beholderen til restaffald, og derved ikke bliver genanvendt.
Kvaliteten (dvs. renheden) af affaldstyperne hænger således sammen med, i hvor høj grad affaldet kan udnyttes til genanvendelse.

Høring
Forsøget er en del af affaldsplanen, der har været i høring.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at tiltræde

1. at gennemføre forsøg med storskrald og haveaffald, herunder:

2. at gennemføre forsøg med indsamling af haveaffald ved husstanden i sommerhalvåret
3. at gennemføre et fælles forsøg med Vestforbrænding om husstandsindsamling af pap minimum én gang om måneden
4. at gennemføre forsøg med storskrald, hvor borgere i forsøgsområdet har mulighed for at tilmelde sig afhentning
5 at oprette SMS-service som en del af forsøget


Beslutning
1. - 5. Tiltrådt med stemmerne 4-3.
For stemte (4): A+Ø+DF
Imod stemte (3): V




75. Nye affaldssystemer: sortering af emballageaffald og farligt affald ved haveboliger
07.01G00 - 2013/39476

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget forud for beslutning i Byrådet.

Økonomiudvalget behandlede sagen den 19.05.2014 og besluttede at sende den tilbage til Teknisk Udvalg mhp. at få sagen yderligere belyst. Økonomiudvalget konkretiserede i den forbindelse, at de ønskede oplyst, hvor mange kommuner, der har indført en sådan løsning (4-kammerspande ved husstanden), og om der sker forsvarlig affaldssortering i sommerhusområderne mv.

Nedenfor besvares ØUs ønsker om uddybning ud fra følgende to spørgsmål:

1) Hvor mange kommuner har indført en sådan løsning?

2) Sker der forsvarlig sortering af affald i sommerhusområderne?


Sortering i andre kommuner
Mht. spm. 1 henvises til, at Vestforbrænding i Statusnotat 2013 skriver, at 15 ud af de 19 ejerkommuner er i gang med eller har indført flerkammersystemer til de tørre fraktioner (glas, papir, metal og plast) ved haveboliger.

Har indført 1 stk. firkammerbeholder: Herlev (2012)
Har indført 2 stk. tokammerbeholdere: Rødovre (2013), Gentofte (hhv. 2013 og 2015), Gladsaxe (2013)
Planlægger at indføre flerkammersystem (enten tokammer- eller firkammerspande): Brøndby (2014), Ishøj og Vallensbæk (hhv. 2014 og 2016), Egedal (2015), Høje Taastrup (2015), Lyngby-Taarbæk (2015), Albertslund (2016), Furesø (2016), Glostrup (2016), Ballerup (2017)

Sommerhusområder
Mht. spm. 2 så har sommerhuse i Gribskov Kommune i øjeblikket ikke mulighed for at sortere de tørre fraktioner ved husstanden. Der kan afleveres papir og glas i minigenbrugsstationer i nærområdet, mens metal og plast kan afleveres på genbrugsstationen.

Vestforbrænding anbefaler ikke et bestemt system til sommerhusområder, som de gør til enfamilieshuse. Derfor har administrationen lagt sommerhusområderne som det sidste område i planlægningen af udrulningen af nye sorteringssystemer i kommunen for at have tid til at køre forsøg og høste erfaringer, inden der anbefales et system, der kan indføres i sommerhusområder.
Det forventes, at forsøgene i sommerhusområderne vil være inspireret af fx Ringkøbing-Skjern Kommune, der har gode erfaringer med central opsamling - dvs. affaldsstationer i nærområdet med containere eller kuber til de forskellige typer affald.

ReneScience-anlægget
Der har endvidere været udtrykt politisk interesse for ReneScience-anlægget samt principper for frivillighed i forhold til nye beholdere til øget sortering.

ReneScience er et anlæg under Amagerforbrænding, der enzymbehandler restaffald for at frasortere den organiske rest (der bliver til biopulp) og efterfølgende vasker de tørre fraktioner (plast, metal, glas) med henblik på genanvendelse. Da Gribskov Kommune er en del af Vestforbrænding, skal alt vores affald afsættes til Vestforbrænding, og så længe Amagerforbrænding ejer ReneScience-anlægget, har vi ikke mulighed for at anvende det.

ReneScience-teknologien er udviklet med henblik på eftersortering af restaffald og er ikke ment som en erstatning for kildesortering af den tørre fraktion. Københavns Kommunes beslutning om at satse på teknologien er truffet som alternativ til kildesortering af bioaffald - som allerede kildesorteres i Gribskov Kommune - og ikke som et alternativ til kildesortering af de tørre fraktioner.
Papir og pap vil i ReneScience-anlægget blive en del af biopulpen og kan derfor ikke genanvendes; papir har en positiv salgsværdi på ca. 800 kr/ton og pap på ca. 400 kr./ton, hvis det kildesorteres og sælges til genanvendelse. Værdien for salg af kommunens indsamlede papir og pap er i øjeblikket med til at nedbringe borgernes affaldsgebyr.

Frivillighed
I fx Herlev Kommune er firkammerspanden frivillig i den forstand, at borgerne har mulighed for at afmelde spanden og få den afhentet, hvis de ikke er interesseret i at sortere ved husstanden. Borgerne skal stadig betale gebyret for firkammerspanden, selvom de ikke har den stående. Generelt kan det ikke anbefales at indføre en ordning som gør det økonomisk fordelagtigt for borgerne, ikke at deltage, da det vil kunne få mange til at melde fra og dermed mindske genanvendelsen samt øge udgifterne til ordningen for den enkelte husstand.

Optibag-systemet
Hvis der er politisk interesse for at gå i en anden retning end de øvrige Vestforbrænding- kommuner og vilje til at arbejde for opførelsen af et sorteringsanlæg, hvor det samme affaldssystem ville kunne rumme alle typer af husstande i kommunen (inkl. sommerhuse), så vil administrationen gerne gøre Teknisk Udvalg opmærksom på Optibag-systemet.
Det går ud på, at hver type affald har sin farve pose. Borgerne får udleveret fx blå poser til papir, sort til restaffald, rød til plast, osv. Der sorteres i poserne i hjemmet, borgeren binder knude på posen, og alle poser smides i den samme spand. Spanden tømmes i etkammer-skraldebiler, og poserne sorteres derefter i et optisk sorteringsanlæg, der sorterer de røde poser for sig, de blå for sig, osv.

Fordelene ved optibag-systemet er:
- man kan omdefinere restaffaldsspanden til en optibag-spand og fortsætte med de samme spande - og derved spare udgifter til nye spande og bibeholde antallet af spande ved husstandene
- man kan fortsætte med et-kammerbiler, som vi ved, der er plads til på vejene (også i sommerhusområder)
- der er fleksibilitet til at indføre nye farver med nye typer affald, hvis sorteringsmålene ændrer sig (fx kan småt pap/karton inkluderes)
- systemet vil kunne fungere i alle typer af husstande

Ulemper ved optibag-systemet er:
- stort forbrug af plastikposer
- der findes ikke et optisk sorteringsanlæg i nærområdet

Nogle forsigtige fingerpeg om økonomien i et optisk sorteringsanlæg til seks typer affald viser:
Et anlæg med kapacitet på 30.000 tons/år kostede i 2011 ca. 34 mio. kr. at etablere.
Gribskov Kommune ville have cirka 16.000 tons affald om året til optisk sortering.

Alene investeringerne i indkøb og udbringning af nye firkammerbeholdere til ca. 12.600 helårs-haveboliger vil blive ca. 16 mio. kr. (2014-tal).

Alternativer
Hvis det ikke ønskes at tiltræde administrationens anbefalinger om firkammerspanden i denne indstilling, foreslås det i stedet, at:

1) Der planlægges forsøg i en begrænset periode i kommunen med forskellige indsamlingssystemer (herunder firkammerbeholder og optibag), og på baggrund af forsøgets resultater træffes en beslutning om hvilket sorteringssystem, der skal indføres ved haveboliger
(Fx har Herlev, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk og Høje Taastrup kørt forsøg, inden beslutningen om flerkammerspande blev truffet)

2) Der laves en forundersøgelse af økonomiske, miljømæssige og tekniske perspektiver i at indføre optibag-systemet i Gribskov Kommune

3) Miljøbokse til farligt affald ved helårs-haveboliger indføres i 2015 uafhængigt af sorteringssystem til tørre fraktioner


Nedenstående er den tidligere behandlede indstilling på TU og ØU.

Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet angående nye indsamlingsordninger for tørre fraktioner og farligt affald for haveboliger.

Genanvendelsen skal øges
Ifølge Miljøstyrelsens ressourcestrategi fra oktober 2013 skal 50 % af alt husholdningsaffald i Danmark genanvendes senest i 2022.
Gribskov Kommunes genanvendelse var i 2012 på 29 %.

For at bidrage til den nationale strategi for genanvendelse og øge kommunens egen genanvendelsesprocent er der i kommunens ressource- og affaldsplan 2014-2025 i indsatsområde nr. 1 fokuseret på at øge genanvendelsen af emballageaffald fra alle typer husholdninger senest i 2019.
Desuden indeholder ressource- og affaldsplanen to indsatsområder, hvor det vil være hensigtsmæssigt med en husstandsnær beholderordning for at øge indsamlingen af farligt affald: Farligt affald (nr. 12) og Elektronik, sparepærer og batterier (nr. 10).

Denne indstilling handler om nye affaldssystemer, der dels kan øge indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse ved haveboliger, dels kan øge indsamlingen af farligt affald fra haveboliger.

En tre-trins-raket for sortering
I kommunen er der fire typer af husholdninger, der vil skulle gribes forskelligt an. Vi opdeler husholdningerne i haveboliger, etagebyggeri, tæt-lav/rækkehuse og sommerhuse.

	Haveboliger	Etagebyggeri og tæt-lav/rækkehuse	Sommerhuse
Pladsforhold	Har god plads omkring boligen til ekstra beholder(e)	Har ingen eller meget begrænset plads til (ekstra) beholder(e) ved husstanden	Har god plads omkring boligen til ekstra beholder(e)
Adgangsforhold	Skraldebilen kan køre helt op til eller tæt på husstanden	Skraldebilen kan (muligvis) ikke komme helt hen til husstanden	Skraldebilen kan muligvis ikke komme helt hen til husstanden
Tidsplan	Nyt system i 2015	Forudgående forsøg; nyt system i 2016	Forprojekter; nyt system i 2017

For at øge genanvendelsesprocenten er der syv typer genanvendeligt husholdningsaffald, man kan øge indsamlingen af: bioaffald, træ, glas, papir, metal, plast, pap (de sidste fem kendes også som 'de tørre fraktioner').
Bioaffald indsamles allerede ved helårsbebyggelser i kommunen, og pap og træ er for uhåndterlige i forhold til at opsamle dem i en beholder ved husstanden.
Derfor ligger fokus i denne indstilling på øget indsamling af emballagetyperne glas, papir, metal og plast til genanvendelse.

Beboere i haveboliger kan i dag aflevere deres glas, papir, metal og plast på en af de to genbrugsstationer, og glas og papir kan endvidere afleveres i kuber/mini-genbrugsstationer i nærområdet.

Siden juli 2013 har haveboliger kunnet aflevere batterier og småt elektronik i 4-liters klare fryseposer på låget af rest- eller biospanden. Andet farligt affald, herunder sparepærer, afleveres på genbrugsstationen.

Farligt affald er kendetegnet ved at være særligt miljøbelastende affald. Det farlige affald fra husholdninger vil fx have form af kemikalier og tomme kemikaliebeholdere, sparepærer, batterier, spraydåser, mv. Da disse typer affald ikke bør ende i restaffaldet og blive afbrændt, anbefales det at gøre det så let som muligt for borgere i haveboliger at aflevere disse typer affald til specialbehandling.

Kriterier for nye indsamlingssystemer
For at øge indsamlingen af disse affaldstyper (de tørre fraktioner og farligt affald) lægges der fra administrationens side vægt på nogle kriterier for et nyt indsamlingssystem.

Husstandsnær indsamling – jo tættere på husstanden folk kan aflevere deres affald til genanvendelse, des større mængder kan man forvente at få
Service – eftersom kommunens regulativ for husholdningsaffald allerede pålægger borgerne at sortere glas, papir, metal og plast samt farligt affald vil det være en serviceforbedring at kunne sortere i en beholder ved husstanden og slippe for at skulle transportere affaldet til enten minigenbrugsstationer eller genbrugsstationerne samt at skulle opbevare det i hjemmet indtil da
Nemt – affaldssortering skal være lige så nemt som at smide affald i dagrenovationen; det kræver serviceorienterede løsninger
Miljø – jo større mængder vi genanvender, des større er miljøfordelene
Kildesortering – Vestforbrændings strategi er, at affaldet skal sorteres ved kilden, dvs. hos borgerne. Der kan derfor ikke satses på, at der bliver bygget et centralt anlæg, der eftersorterer borgernes dagrenovation
Hensyntagen til pladsforbrug i private haver – haveboliger har i forvejen to spande til henholdsvis restaffald og bioaffald
Brugertilfredshed – det anbefales at vælge en type løsning, som forventes at gøre borgerne mest muligt tilfredse
Langsigtede løsninger – det anbefales at vælge et system, der er fremtidsorienteret og derfor ikke må blive forældet lige foreløbig, fx bør det kunne bidrage til en markant øgning af genanvendelsesprocenten ved Miljøstyrelsens evaluering i 2016 og også være fleksibelt til at kunne indrettes efter skiftende behov i fremtiden

Miljøboksen
Hvis der skal udvælges en husstandsindsamling af farligt affald ud fra kriterierne, at ordningen skal være husstandsnær, serviceorienteret og nem, findes der kun én henteordning, dvs. at det farlige affald bliver hentet ved husstanden. Det er miljøboksen, som er en ordning, der udbydes af Vestforbrænding. Miljøboksen udbydes i kapaciteterne 21 liter eller 42 liter.

Det eneste almindeligt forekommende farlige affald fra husholdninger, der vurderes ikke at kunne være i 21 liters-modellen er malingbøtter. Miljøboksen vil give haveboligerne mulighed for at komme af med deres farlige affald fire gange årligt, hvor boksen hentes ved husstanden.

I forhold til de nuværende ordninger for farligt affald vil miljøboksen gøre det lettere at aflevere affaldet i forhold til at skulle køre på genbrugsstationen, og miljøboksen kan tage imod flere forskellige typer farligt affald end posen på låget til batterier og elektronik. Posen på låget er en effektiv ordning, der gør det let for folk at aflevere to typer farligt affald og har indbragt forholdsvis store mængder. Pr. 1. februar 2014 er der indsamlet 3,6 tons affald via ordningen, siden den startede i juli 2013. Til gengæld har posen den ulempe, at folk kan putte for store elementer i eller forkert affald såsom sparepærer, der kan smadre under tømning og derved give et skadeligt arbejdsmiljø for skraldemanden. Miljøboksen er derimod en fast kasse, der begrænser størrelsen på det affald, der kan afleveres, og som er lukket, indtil affaldet kan håndteres forsvarligt. Større elektronik og stort farligt affald som fx malerbøtter vil stadig skulle afleveres på genbrugsstationen ved indførelse af en miljøboks.

De tørre fraktioner
Hvis der tages udgangspunkt i Vestforbrændings princip om kildesortering i forbindelse med haveboligers sortering af glas, papir, plast og metal, er der specifikt to typer indsamlingssystemer, som Vestforbrænding har erfaring med og har beskrevet nærmere i baggrundsnotatet, der findes som bilag.

Den ene model er en firedelt beholder på 370 liter (scenarie A), den anden model er to todelte beholdere hver på 240 liter (scenarie B).
Nedenfor vurderes de to scenarier i forhold til ovennævnte kriterier.

Kriterier	Scenarie A: Firedelt beholder	Scenarie B: To todelte beholdere
Husstandsnær indsamling	I begge scenarier er beholderne placeret på grunden
Service	I begge scenarier er det lige så let at aflevere glas, papir, metal og plast som restaffald
Nemt	Beholderen har tre hjul og vil være lettere at skubbe, når den skal stilles til tømning	Beholderne har to hjul og skal lænes tilbage for at skubbe dem ud til tømning
Miljø	Begge scenarier giver mulighed for at sortere i fire fraktioner og forventes at indbringe samme mængder til genanvendelse
Kildesortering	Begge scenarier tager udgangspunkt i sortering ved kilden
Hensyntagen til pladsforbrug i private haver	Beholderen fylder 0,6 m2	Beholderne kan placeres forskellige steder. De fylder til sammen 0,85 m2
Brugertilfredshed	Vil medføre 1 ekstra tømning pr. måned	Vil medføre 1,5 ekstra tømning pr. måned
Langsigtede løsninger	Indsatser til glas og metal kan være på 45 eller 60 l. alt efter behov	Skillevæggen kan flyttes så volumen fordeles 50/50 eller 60/40 alt efter behov
	I begge løsninger vil man kunne samle andre typer affald ind i stedet for glas, metal, plast og papir, hvis behovene ændres

De to scenarier beskrevet i denne indstilling tager udgangspunkt i, at alle haveboliger deltager i ordningen og sorterer alle fire tørre fraktioner. Men der er en vifte af løsninger mht. sorteringsmuligheder, som også kan nævnes.
Man kan fx vælge at gøre beholderne frivillige eller give borgerne mulighed for at melde sig ud af ordningen. Forventningen er, at folk vil sortere færre mængder glas, papir, plast og metal til genanvendelse, hvis de ikke har en husstandsindsamling af disse affaldstyper.
Man kan også vælge at gøre som Gladsaxe Kommune, der har gjort en todelt beholder til plast og metal obligatorisk, mens en todelt til glas og papir er frivillig. Glas og papir kan også afleveres i kuber og på genbrugsstationen. En indsamling i kuber forventes at give færre mængder til genanvendelse og derved en lavere genanvendelsesprocent end hustandsindsamling.
Det er også en mulighed at indføre en firedelt beholder på blot 240 liter, men det vil resultere i flere tømninger og derved en markant dyrere ordning.

Analyser fra bl.a. Miljøministeriet viser, at bioaffald og papir udgør langt størstedelen af det potentielt genanvendelige affald i dagrenovationen. Papir vil således udgøre 72 % af de indsamlede kilo ved en indsamling af plast, papir metal og glas. Derfor bør man være godt på vej mod 50 % genanvendelse blot ved at indføre husstandsindsamling af papir som tillæg til den nuværende biosortering. Hvorfor det alligevel her i indstillingen og i affaldsplanen anbefales at inddrage yderligere tørre fraktioner er fordi, at selv med sortering af papir, plast, metal, glas og bioaffald ved en almindelig husstand vurderes genanvendelsen af husstandens affald blot at stige til 40-45 %. Forventningen er, at de sidste procentpoint kan blive svære at nå, og at der derfor er brug for at udnytte alle lavthængende potentialer. Desuden er der miljøfordele i at sortere mest muligt til genanvendelse, hvilket beskrives under afsnittet Miljø.

Sortering af de fire tørre fraktioner er et stort skridt på vejen, men kommunen vil være nødt til at undersøge yderligere muligheder for genanvendelse, hvis der tilstræbes en genanvendelse på 50 % her i kommunen. Der er dog pt. ingen sanktioner planlagt fra Miljøstyrelsen hvis den enkelte kommune ikke opnår en genanvendelse på 50 %. Men med udgangspunkt i den vedtagne ressource- og affaldsplan og med tanke på kommunens øvrige klimaindsats anbefales det at gå efter sortering af alle fire tørre fraktioner.

Informationsindsats
Af hensyn til at kunne lave en samlet informationsindsats anbefaler administrationen at udrulle miljøboksen og beholdere til tørre fraktioner samtidig til haveboliger.
Der vil blive udarbejdet en kommunikationsstrategi, hvor der er tanker om at inkludere pressestrategi, sorteringsvejledninger og dialog med forskellige relevante interessenter i kommunen. Der vil være stort fokus på at foregribe problematikker og misforståelser om sortering, sørge for at sprede de positive budskaber, hjælpe borgerne godt på vej til at omlægge deres hverdagspraksis, så det bliver nemt for dem at sortere og i det hele taget skabe et solidt videngrundlag rettet mod borgerne, så sorteringen kan få den bedst mulige start. Informationsindsatsen ved implementeringen af ordningerne vil være afgørende for, hvor succesfuldt ordningerne kommer til at fungere de næste mange år, og der vil derfor blive lagt stor vægt på en bredspektret og brugerrettet kommunikation.

I forbindelse med afhentningen af miljøboksen og affaldsbeholderne vil administrationen foreslå, at der implementeres en sms-ordning, som borgerne kan få mulighed for at tilmelde sig. Så bliver der sendt en påmindelse på deres mobil om at stille miljøboks, bioaffald, restaffald eller genbrugsbeholder ud - alt efter, hvad der afhentes.
Afhentning af miljøboksen skal borgerne selv tilmelde sig, og sms'en vil være en service for at hjælpe dem til at huske det.

Særlige opmærksomhedspunkter
I forbindelse med udbud af tømning af beholdere til tørre fraktioner vil der blive taget højde for Gribskov Kommunes gældende udbudspolitik herunder også sociale klausuler. Desuden vil der blive taget højde for kommunens klimapolitik ved, at der i udbuddet om tømning af de tørre fraktioner undersøges muligheden for at anvende en hybridbil, der kører på alternative brændstoffer.

Miljøboksen oprettes som en ny tvungen ordning. Omkostningen for ordningen vil blive pålagt haveboligerne i form af en takststigning.
Beholdere til tørre fraktioner oprettes som en ny tvungen ordning. Omkostningen for ordningen vil blive pålagt haveboligerne i form af en takststigning.
For yderligere information om takststigninger og -opkrævninger, se afsnittene "Økonomi" og "Lovgrundlag".

Som en del af det forberedende arbejde inden udbudsfasen vil der blive gennemført en kortlægning af beboelsesområder i kommunen for at afgøre hvilke typer boliger, der klassificeres som haveboliger, der vil have plads til en eller to ekstra beholdere. Haveboliger, der vurderes ikke at have plads til yderligere beholdere på grunden, vil blive klassificeret som tæt-lav-bebyggelse og dermed høre til anden fase i udrulningen af nye ordninger.

Vestforbrænding er et § 60-selskab, hvilket bl.a. betyder, at interessentkommunerne kan overgive driftsopgaver til selskabet uden forudgående udbud. På den baggrund foreslår administrationen, at:
- indkøbe spande og miljøboks gennem en rammeaftale, som Vestforbrænding har udbudt
- benytte Vestforbrænding til at samle og udbringe spande og miljøboks til haveboligerne

Eftersom Vestforbrænding har forudgående erfaringer med den firedelte beholder, de todelte beholdere og miljøboksen som ordninger, forventes de at kunne bidrage med en ekspertise på området.

Hvis det derimod politisk ønskes at udbyde samling og udbringning af spande og miljøboks, vil det betyde en ekstra udgift til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af udbuddet og controlling (se afsnit om økonomi) - uden garanti for, at der kan spares penge på udbringningen, og det vil formentlig også forsinke implementeringen af det nye indsamlingssystem.

Tidsplan:
Marts-Juli 2014: Forberedelsesfase
Aug. 2014-Feb. 2015: Kravspecifikation, udbud
Marts-Aug. 2015: Forberedelsesfase
Aug.-okt. 2015: Implementering
(For uddybning, se bilag 1)


Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13, § 55, stk. 3, 5, 8


Økonomi
Det foreslås at anvende 8,75 mio. kr. fra mellemværendet på affaldsområdet ligeligt på alle typer husstande i forbindelse med investeringer i nye ordninger for emballageaffald i perioden 2014-2017.

I 2012 var der 29.943 husstande i Gribskov kommune. Dvs. der kan investeres ca. 292 kr. per husstand i nye ordninger for emballageaffald.
Det foreslås, at de 8,75 mio. kr. afsættes til investering i implementering af nye ordninger for emballageaffald efter følgende fordeling:
Haveboliger (ca. 12.600) i 2014-15: 3,7 mio. kr.
Etageboliger og tæt-lav-bebyggelser (ca. 2.700) i 2016: 0,8 mio. kr.
Sommerhuse (ca. 14.700) i 2017: 4,3 mio. kr.

Takster for 2014 for private ejendomme er:
Dagrenovation, årligt gebyr: 1.008,30 kr.
Øvrige affaldsgebyrer: 1.024,08 kr.

Takster for de i indstillingen foreslåede scenarier (årlige driftsomkostninger):
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 520,00 kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 570,00 kr.

Samlet startinvestering for de i indstillingen foreslåede scenarier i forbindelse med implementering:
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 18,8 mio. kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 17 mio. kr.
Investeringen vil fordele sig med ca. 0,5 mio kr. i 2014 og det resterende beløb i 2015.

Hvis der anvendes 3,7 mio. kr. fra mellemværendet til investering i scenarie A eller B for haveboliger efterlader det et behov for finansiering på følgende:
For scenarie A (firkammer + miljøboks): 15,1 mio. kr.
For scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 13,3 mio. kr.
Der forventes en tilbagebetaling over en periode på ca. 10 år, som er medregnet i taksterne her ovenfor.

En del af startinvesteringen er udgifter til samling og udbringning af beholdere. I beløbene herover er indberegnet, at Vestforbrænding står for samling og udbringning. Denne del beløber sig til:
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 2,5 mio. kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 4,5 mio. kr.

Hvis det i stedet vælges at udbyde denne opgave med samling og udbringning af spande og miljøbokse, vil der være behov for at indkøbe konsulentbistand fra Vestforbrænding til udarbejdelse af udbud og controlling af samling og udbringning. Denne konsulentbistand vil beløbe sig til ca. 325.000 kr.


Miljøforhold
Med sortering af de tørre fraktioner ved husstanden forventes det, at følgende mængder vil kunne frasorteres til genanvendelse pr. år (for 12.600 deltagende haveboliger):

Papir: 1.837 ton
CO2-besparelse = 4.537 ton

Glas: 345 ton
CO2-besparelse = 138 ton

Metal: 144 ton
CO2-besparelse = 158 ton

Plast: 215 ton
CO2-besparelse = 400 ton

Samlet mængde til genanvendelse pr. år: 2.541 ton
Samlet CO2-besparelse = 5.233 ton

Det forventes dog, at en husstandsindsamling af de tørre fraktioner vil mindske mængderne af glas, papir, plast og metal afleveret ved minigenbrugsstationer og på genbrugsstationerne. Mængderne er derfor ikke udtryk for en nettoforøgelse af indsamlede mængder. Det kan dog ikke vurderes hvor stor en del af de ovennævnte mængder affald, der ville være blevet genanvendt via andre ordninger.

Af andre miljøforhold ved genanvendelse af dele af husholdningsaffald kan nævnes betydningen for affaldsforbrænding:

Glas kan ikke brænde, og kommer det i forbrændingsovnene, vil det ende som forurenede slagger.
Metal smelter i forbrændingsovnene og tilstopper lufthuller. Ved genanvendelse af metallet i stedet vil man skulle reparere ovnen sjældnere - dermed kan man både spare penge på vedligehold og undgå tab på mistet el- og varmeproduktion.
Genanvendelse af plast i stedet for forbrænding betyder, at energien fra affaldsforbrænding af det resterende affald bliver mere miljøvenlig. Plast er lavet af fossilt brændsel, olie, og når man begrænser afbrænding af plast, begrænser man CO2-aftrykket for energien fra Vestforbrænding.

Sparepærer med kviksølv er desuden meget miljøbelastende at få i forbrændingsovnene, da kviksølvet ikke sorteres 100 % fra i røgrensningsanlægget, og der derfor vil blive udledt en del af kviksølvet fra sparepærerne direkte til luften.

I elektronik findes mange og sjældne metaller (også guld og sølv), der er en begrænset ressource og derfor bør genanvendes i stedet for at ende som slagger, der pt. anvendes til at lægge under motorveje.

Papir kan genanvendes 5-7 gange. Hver gang det genanvendes, undgår man at bruge jomfruelige råvarer i stedet i form af træer.

Anvendelse af hybridbiler til indsamling af de tørre fraktioner vil ligeledes have en positiv effekt, da man begrænser (eller helt udelader) brugen af diesel. Desuden vil en eventuel elektrisk drevet lift og komprimator reducere støjgener ved tømning væsentligt.


Høring
Affalds- og ressourceplanen har været i høring, og denne indstilling omhandler indsatsområder i ressource- og affaldsplanen. Det har derfor været i høring allerede.


Bilag
Bilag 1 Baggrundsnotat ved Vestforbrænding (2013/39476 030)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
1. at bemyndige administrationen til at implementere firkammer-beholdere til tørre fraktioner og miljøbokse til farligt affald ved haveboliger i kommunen, herunder:
1.1 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om ordningen for miljøbokse på 21 liter til haveboliger
1.2 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om at stå for indsamling af affald fra beholderne til tørre fraktioner
1.3 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om indkøb af spande til tørre fraktioner
1.4 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om samling og udbringning af nye affaldsbeholdere til haveboliger
2. at et beløb på 8,75 mio. kr. fra mellemværendet anvendes til investeringer i nye ordninger for emballageaffald i henhold til den beskrevne ligelige fordeling mellem haveboliger, etage- og tæt/lav-bygninger samt sommerhuse i perioden 2014-17
3. at finansiere det yderligere nødvendige investeringsbehov, der tilbagebetales over en årrække på ca. 10 år via en forøget takst for de nye ordninger for miljøboks og tørre fraktioner.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

1. Tiltrådt.
1.1 - 1.4 Tiltrådt.
2. - 3. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.


Økonomiudvalgets beslutning den 19-05-2014:
Økonomiudvalget anerkender at der er en 2020-plan, som skal udfyldes. Sagen sendes tilbage til Teknisk Udvalg mhp. at få sagen yderligere belyst, bl.a. hvor mange kommuner, der har indført en sådan løsning, sker der forsvarlig affaldssortering i sommerhusområderne mv.


Beslutning
Punktet udskydes, med bemærkning om, at relevante kommuner besøges, før endelig stillingtagen.




76. Helsinge gågadeområde
05.14G00 - 2012/15781

Sagsfremstilling
Sagen var fremlagt for Teknisk Udvalg den 9. april 2014 med henblik på drøftelse og beslutning. Udvalget besluttede at sende sagen til drøftelse i Erhvervs- og Turismeudvalget, som drøftede den og tiltrådte administrationens indstilling om anbefaling til Teknisk Udvalg. Sagen fremlægges derfor for Teknisk Udvalg til beslutning. Dagsordenen er rettet i forhold til faktuelle fejl omkring navngivning af torve og erhvervsforening.

Baggrund for udviklingen
Teknisk Udvalgs besluttede den 11-01-2012 at igangsætte et arbejde, som kunne skabe mulighed for mere liv i gågaden og de tilstødende områder nær bymidten, og i en forsøgsperiode ændre administrationens forvaltning af Helsinges gågaderegulativ.

Status
Flere forskellige grupper og handlende er begyndt at bruge by-rummet på en ny måde.

Der arrangeres forskellige typer af aktiviteter i gågadeområdet, hvor initiativtagerne fordeler sig imellem:

• Grupper, der med en større involvering af Gribskov kommune og Helsinge Erhvervsforening har etableret en tilbagevendende aktivitet.
• Enkeltpersoner, som med minimal involvering af kommunen, har skabt aktivitet omkring en stade for en kortere periode.

Som følge af kendskabet til aktiviteterne, har administrationen fået erfaring med hvilke faciliteter der er behov for, og hvordan by-rummet skal møbleres, således at rummet kan give plads og gode forhold til så mange og forskellige aktiviteter som muligt.

Helsinge Erhvervsforening er meget aktiv i forhold til at disponere over by-rummet til forskellige aktiviteter.
Udvalgte grupper er sideløbende i dialog med kommunen, tillige med privatpersoner som ønsker at etablere sig for en tid i området.

De mange forskellige indgange forsinker processen, således at tiden fra idé til handling kan opleves lang og kringlet og forhindre aktiviteterne i at blive til noget.
Beslutning om anvendelser af stadepladser, herunder typer, placering, størrelse, antal, løbetid og betaling, vil kunne forenkle processen.
En samlet koordinering af alle aktiviteter vil medvirke til mere varierede og omskiftelige aktiviteter i by-rummet.
Bedre informationsformidling og tradition om aktiviteterne i byen vil tiltrække flere handlende.

Erfaringer
Placering af en kaffevogn på Bytorvet (ved Super Bedst) blev godt modtaget af besøgene, men det gav erfaringer i forhold til, at el-forsyningen til julebelysningen ikke kunne benyttes, og det så måtte tages fra skabet med fiberlys, så det var sat ud af funktion.

Placering af træhuse og pølsevogn på Bytorvet har givet de samme erfaringer i forhold til behovet for at etablere en mere sikker el-forsyning.

Flere butikker omkring Bytorvet har været utilfredse med, at deres facader igennem 9 måneder har været skjult af erhvervsforeningens fire træhuse.

Gågadeområdet er inddelt i flere matrikler fordelt på flere ejere. Ved disponering af de forskellige dele af gågadeområdet skal der derfor indhentes fuldmagter.
Det forhindrer en umiddelbar planlægning og disponering af hele området og forsinker processen for udvikling af de enkelte aktiviteter.

Ansøgning om opsætning af midlertidig salgsvogn ved Irmatorvet gik i stå, da fuldmagt fra Irma udeblev.

Konkrete projekter
Træer
For at skabe et mere varieret og fortættet bymiljø, arbejdes der med at udskifte og supplere træerne i gågaden.
På Store Torv er der plantet tre store platantræer, som hurtigt vil danne et tæt løvtag over en del af torvet. I gågadens plantebede, bliver kirsebærtræerne suppleret med rød- og hvidtjørn, og der plantes hjertetræer på Nytorv samt hvor Nytorv krydser gågaden.
Træerne er valgt ud fra optimal trivsel, minimum af vedligeholdelse og et ønske om et skiftende udtryk over sessionen.

Beplantning
Valget af planter i gågadens plantebede samt beplantningen ved gadekæret, er blevet evalueret. Der bliver plantet lavtvoksene spiræa langs gågaden, ved Nytorv og ved gadekæret. Plantestativerne i Vestergade og Frederiksborgvej bliver suppleret med jasmin slyngplanter.

Julebelysning
Gågadens afvandingskanaler går gennem plantebedene, hvor installationen til julebelysningen også ligger, hvilket er en udfordring, da det har givet vand i installationen. Installationerne i plantebedende er blevet gennemgået og repareret, samt forsøgt sikret med en silikonemasse der skal holde installationen fri for vand.

Nytorv
Det har ikke været muligt at renovere tidligere trappe ved butikkerne på Nytorv. Området er derfor omlagt.

De mange niveauforskelle mellem butikker og Nytorv, og niveauforskelle mellem gågade, butikker og porten til P- pladsen er udlignet i en samlet løsning, der også tilgodeser kravene til tilgængelighed i forhold til kørestolsbrugere.

Butikkerne har fået indfriet deres ønske om julebelysning og en større visuel samhørighed med gågaden. De handlende har selv ladet montere ekstra strømudtag og parasolhuller i plateauet foran deres butikker.

Fjernvarmeledningen, som før lå under trappen, er ved ombygningen flyttet ud i selve gadearealet på Nytorv, og ligger derved mere tilgængelig.

Bænke
Det er et væsentligt vilkår for skabelsen at et socialt byrum, at der er mulighed for at opholde sig i et fællesskab. Undersøgelser viser, at i forhold til ældre borgere er det vigtigt, at siddemulighederne i det offentlige rum har en beskyttende bagside, eller som minimum har et ryglæn.

Der har ikke været økonomi til straks at tilgodese disse behov, men de nuværende granitskamler er ommøbleret og grupperet. Anskaffelse at nye siddemuligheder i gågadeområdet vil have fokus på de ældres behov for sikkerhed.

Legeplads mm.
Legepladsgruppen under 'Danmarks Bedste Børneby' har undersøgt mulighederne for placeringer af en legeplads i gågadeområdet, og de har valgt Lille Torv ved Super Bedst.
En del af arealet tilhører Den Danske Bank, og når bankens tilladelse foreligger, bliver projektet sendt i høring hos de nærved liggende butikker.

Springvand
Det er planen at de to kuglespringvand i hver ende af gågaden fjernes, da de ikke længere fungerer. Man forsøger at finde en indendørs placering.

Ved springvandet på Store Torv er der udtag for strøm, således at området kan anvendes som torvets scene.

Overdækning
Erhvervsforeningen har arbejdet med forskellige løsninger for overdækning af dele af Bytorvet: Sejl, fritstående markise og markedsparasoller, men erhvervsforeningen har endnu ikke besluttet sig.

Valget af overdækning kan resultere i, at anvendelsen af Bytorvet bliver mindre fleksibel.

Informationsstander
Der arbejdes i samarbejde med Visit Nordsjælland på at opsætte en elektronisk informationsstander ved platantræerne på Bytorvet.

Forsyning og drift i.f.t. arrangementer
Der er etableret en vandpost tæt ved Markedspladsen og café Turisten.
Vandposten er også udstyret med en aftapningsmulighed til brug ved byfester og større arrangementer.

I første halvår bliver der etableret strømstandere i byen med selvbetjeningsløsninger for køb af strøm til brug ved aktiviteter og stadepladser.

Ved de enkelte større aktiviteter bliver der indgået aftaler om håndtering af ekstra affald.

Det er ikke tilladt at køre i gågaden uden dispensation, men tung og megen kørsel i gågaden har flere steder knækket og skubbet den kinesiske granitbelægning, som kun er holdbar til en belastning på max 3500 kg. Det er vanskeligt at forhindre færdslen i området.


Midlertidige og principielle vilkår
Flere foreninger og borgergrupper ønsker at anvende de forskellige områder for kortere og længere perioder.
Det er en udfordring at koordinere aktiviteterne således at arealerne og møbleringen af det offentlige rum tager højde for at alle kan være der.
Det er ikke alle aktiviteter på de offentlige arealer som bliver visiteret i samme forum.
Der er ikke beskrevet nogen principielle vilkår, som beskriver mulighederne og giver en retning i forhold til etablering af faste installationer i området.

"Pop Up" butikker, faste boder
Gribskov erhvervsforeningen indkøbte i sommeren 2013 fire træhuse på 8 m2 der kunne lånes efter behov af de handlende, efter aftale med Erhvervsforeningen.
I 2013 blev de fire træhuse placeret på Bytorvet i 9 måneder i perioden fra april til december.

Gruppen 'Madtorvet' har brugt træhusene to dage om ugen i sommerperioden og weekender i december. Herudover har husene ikke været i brug.

Loppemarked
Placering af lørdagsloppemarkedet er i 2014 flyttet fra rådhusets P- plads til P- plads på markedspladsen ved caféen.

Margrethes Have
Området strækker sig i en ulig grøn rektangel imellem vej syd for Møllestien 7 og parkerings arealerne nord for Møllestien 3. Vedligeholdelsen er tidligere blevet foretaget af LK.

Området er nu udlånt til Frivillig Centeret, hvor en havegruppe ønsker at udvikle området og overtage vedligeholdelsen. Aftalen løber indtil de kommunale planer skal realiseres for området, men kan opsiges af parterne.

Skulpturparken
På græsplænen imellem Rådhusvej og Møllebakken er der i samarbejde med Kultur, blevet placeret en række skulpturer, som kommunen fik skænket af den lokale billedhugger Niels C. Frandsen.

Administrationens vurdering
Den ændrede tilgang til brugen af gågaden i Helsinge er en længerevarende proces der involverer mange forskellige interessenter og også mange forskellige private og offentlige hensyn, fra naboskaber til praktisk drift af vejarealet.

Det er administrationens vurdering, at processen går den rigtige vej i forhold til målsætningerne om attraktive byrum og mere byliv, selvom det også kan konstateres at der er tale om en læringsproces der ikke er slut.

Det er endvidere administrationens vurdering, at den lempede og eksperimenterende tilgang til drift og myndighedsudøvelse i gågaden har haft positive effekter i forhold til at håndtere konkrete problemer, f.eks. de nødlidende kirsebærtræer. Endvidere har den mere operative tilgang til gågaden en positiv afsmitning på resten af midtbyen.

Lovgrundlag
Planloven (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18 august 2004) med senere ændringer og tilføjelser.
Lokalplan 68.99
Helsinge Gågaderegulativ
Lov om offentlig veje
Lov om private fællesveje

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at den eksperimenterende og lærende tilgang til brug og drift af gågaden fortsætter
2. at tiltræde, at opnåede erfaringer danner retningslinjer for kendte arrangementer
3. at tiltræde, at sagen genoptages om 1 år

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 09-04-2014:

1 - 3. Punktet sendes til høring i ETU, hvorefter Teknisk Udvalg træffer beslutning.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 12-05-2014: 1.- 3. Tiltrådt



Beslutning

1. - 3. Tiltrådt.

Fraværende var: Knud Antonsen




77. Planlagte kloakeringer af landsbyer- status
06.01P00 - 2012/00743

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning.

Baggrund
På Teknisk Udvalgsmøde 16. maj 2012 blev der besluttet en tidsplan for kloakering af landsbyer. Iht. spildevandsplanen er der planlagt kloakering af samlede bebyggelser i Højelt, Laugø, resterende del af Valby, Mårum Tinghuse, resterende del af Ørby og den østlige del af Faksemosevej.

Følgende tidsplan blev vedtaget:
2012 - 2013 Højelt, Valby, Laugø
2014 Ørby
2015
2016
2017 Mårum Tinghuse, Faksemosevej

Status
Kloakeringer er i gang i Højelt, Valby, Laugø og den vestlige del af Mårum Tinghuse. Sidstnævnte blev sat i gang tidligere end planlagt af hensyn til ønsket om kloakering af Mårum Skole.
Gribvand Spildevand har 14. maj 2014 sendt et notat/forespørgsel til Gribskov Kommune:

• Gribvand spørger om de resterende kloakeringer er fagligt vurderet
  
• Gribvand beder om lov til at udsætte kloakeringen af den resterende del af Ørby, 70 ejendomme, til 2016 på grund af økonomiske mangler. Kloakeringen er estimeret til 8 mill kr.

Vurdering
Administrationen har med sag på Teknisk Udvalg 2. november 2011 fremlagt en faglig vurdering af de resterende kloakeringer, der bestod fra de to gamle spildevandsplaner. Her foreslog administrationen, at 6 områder blev fastholdt i spildevandsplanen, mens 4 områder udgik af spildevandsplanen. Dette blev efterfølgende vedtaget af Teknisk Udvalg 16. maj 2012. Administrationen har ikke anledning til at ændre vurderingen fra november 2011.

Administrationen vurderer, at en udsættelse af kloakering af den resterende del af Ørby på ca. 1½ år vil være af mindre miljømæssig betydning. Administrationen vil dog foreslå at Gribvand sørger for skriftlig orientering af de berørte grundejere og at Gribvand informerer Gribskov Kommune, hvis der kommer indsigelser/protester desangående.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Økonomi
Alle kloakeringer gennemføres under Gribvand Spildevand A/S anlægsbudget.


Miljøforhold


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde udskydelse af kloakering af Ørby
2. at tiltræde at administrationen beder Gribvand sørge for orientering af grundejerne i Ørby

Beslutning

1. - 2. Tiltrådt, med bemærkning om, at administrationen og Gribvand analyserer den nuværende spildevandsplan, som derpå forelægges udvalget.




78. Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, godkendelse til offentlig fremlæggelse
06.00P00 - 2013/35851

Sagsfremstilling
Byrådet har i forbindelse med Kommuneplan 2013-25 besluttet, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen om klimatilpasning. Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (planforslaget), forelægges derfor nu Byrådet med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Økonomiudvalget har ansvaret for kommuneplanlægningen, jf styrelsesvedtægten. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at forberede sagen til behandling i Økonomiudvalget og endelig beslutning i Byrådet.

Eftersom sagen også berører Teknisk Udvalg forelægges sagen for udvalget forud for Økonomiudvalgets behandling. Såfremt Teknisk Udvalg har væsentlige bemærkninger til sagen anbefaler administrationen, at sagen sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget forud for behandling i Økonomiudvalget.

Planforslaget omfatter hele kommunen. Planforslaget fremgår af bilag 1. En forklaring til den kortlægning der indgår i planforslaget er vedlagt i bilag 2.

Baggrund og formål
Klimaforandringer betyder, at Danmark får et vådere klima med mere ekstreme vejrforhold.
Byrådet har i Planstrategi 2012 besluttet en målsætning om at reducere risici ved oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Denne målsætning er indarbejdet som retningslinjer om klimatilpasning i Kommuneplan 2013-25.

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med krav i økonomiaftalen mellem staten og KL og for at bringe arbejdet med implementering af de målsætninger Byrådet har fastsat i Planstrategi 2012 et skridt videre.

Udfordringer ved ekstrem regn og havspejlstigninger
Der er, i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget, gennemført en omfattende kortlægning af risikoen for oversvømmelser i kommunen som følge af øget regn og havspejlsstigninger, særligt i områder, der er kloakeret for regnvand. Der er i dette tillæg ikke set på konsekvenser fra andre klimaforandringer, som for eksempel erosionsskader langs kysten som følge af heftigere storme eller forringet vandkvalitet som følge af temperaturstigninger.

Kortlægningen viser, at Gribskov Kommune samlet set ikke er voldsomt udsat for oversvømmelser set i forhold til andre steder i landet. Den lave risiko skyldes blandt andet at der generelt er store landområder i kommunen, at bebyggelsestætheden i byerne er relativt lav og at kysten mange steder er naturligt beskyttet mod oversvømmelse af høje skrænter.

I de områder, der er kloakeret for regnvand, er der et lille efterslæb i forhold til spildevandsplanens servicemål. GribVand er godt i gang med at få udbygget kloaknettet, så det opfylder kravene i spildevandsplanen. Senest har GribVand etableret den store tunnel fra VP-torvet og ud til rensningsanlægget på Skovgårdsvej.

En udfordring i Gribskov Kommune er, at flere sommerhusområder ligger i lave områder og meget tæt på vandløb, søer eller moser. Her er det som udgangspunkt lodsejerne, der selv har et ansvar for klimasikring af deres sommerhuse.

Den forventede havspejlsstigning på 30-50 cm, vil ikke give problemer med oversvømmelser langs kysten eller ved tilbageløb i vandløbene i Gribskov Kommune. Men ved ekstreme stormflodshændelser vil der opstå problemer, når vandet kommer over 180 cm fra det niveau vi kender i dag. Netop dette oplevede vi i december 2013 med stormen "Bodil", hvor havnen i Gilleleje var oversvømmet og havet stuvede vandet tilbage i flere vandløb, hvilket betød, at flere områder inde i landet blev oversvømmet.

Forslagets indhold
Indsatsområder
Med forslaget udpeges geografisk afgrænsede indsatsområder. Indsatsområder er de områder, hvor indsatsen for klimatilpasningen prioriteres i planperioden. Der foreslås udpeget 6 indsatsområder i byerne Helsinge, Gilleleje og Blistrup. Desuden foreslås 12 områder i sommerhusområder og ét samlet indsatsområde med en række enkeltstående erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, i landområdet.

Hjørnestenen for udpegningen af indsatsområderne er risikokortlægningen. Derudover indgår erfaringer fra tidligere hændelser, hensyn til særlige, lokale værdier, muligheder for samspil med andre planer og projekter og synergi i forhold til målsætninger indenfor vandkvalitet, natur, rekreative formål og attraktive byer.

Handlingsplan
I handlingsplanen foreslås, for hvert af de geografiske indsatsområder, angivet mulige initiativer til at håndtere udfordringerne. De foreslåede indsatser følger den overordnede prioritering Byrådet har besluttet i forbindelse med Planstrategi 2012, nemlig at den kommunale klimatilpasningsindsats fokuseres i byer, der er kloakeret for regnvand og at der derudover arbejdes for at fremme privat regnhåndtering gennem information og rådgivning.

Det betyder, at der for indsatsområderne i byerne foreslås indsatser hvor kommunen eller GribVand er initiativtager, mens der for indsatsområder i sommerhusområder og landområdet foreslås at lodsejer er initiativtager.

I handlingsplanen foreslås desuden en række strategiske indsatser; herunder:

• at Gribskov Kommune i 2014 skal afklare, om kommunen i denne byrådsperiode vil iværksætte tiltag til at bevare og udvikle kysten, herunder tiltag til kystsikring,
• at GribVand Spildevand A/S generelt fortsætter igangværende tiltag i forhold til spildevandsplanen, særligt i Helsinge,
• at klimatilpasningsplanen implementeres i kommunal sektorplanlægning, herunder beredskabsplanen,
• at borgere og virksomheder løbende informeres om eget ansvar og handlemuligheder, for at sikre deres ejendom.
• at vidensgrundlag for klimatilpasning fortsat øges, herunder for grundvand, kystsikring og mulighed for bufferzoner langs vandløbene, for oversvømmelse i landområdet frem for i bebygget områder.

Rammebestemmelser for arealudlæg til byformål og sommerhusområder
Arealudlæg til byformål og sommerhusområder i Kommuneplan 2013-25 er med dette tillæg vurderet i forhold til den kortlagte risiko for oversvømmelse. Der vurderes ikke på den baggrund at være behov for at revidere udpegningen af arealudlæggene. Der er dog indenfor størstedelen af områderne lavninger, som er kortlagt med risiko for oversvømmelse.
I rammebestemmelserne for disse områder foreslås at der indsættes en bemærkning om hensyn til risikoen i forbindelse med den videre planlægning for området.

Øvrigt
Forslaget indeholder desuden forslag til justeringer i de allerede gældende retningslinjer for klimatilpasning i Kommuneplan 2013-25 og en præcisering af kortgrundlaget for retningslinjerne.

Emne til særlig drøftelse - indsatsen i sommerhusområder
Byrådet gøres opmærksom på at planforslaget indeholder forslag om et strategisk indsatsområde omkring beredskabsplanen. Det omhandler, at der i planperioden kan ses nærmere på et forslag til en beredskabsplan, der vil kunne hjælpe lodsejere i sommerhusområderne ved ekstreme regnhændelser. Hermed lægges med planforslaget op til et højere serviceniveau for sommerhusområder end besluttet i planstrategien.

Det foreslås, at et eventuelt nyt forslag til beredskabsplan kan tage udgangspunkt i de 11 indsatsområder i sommerhusområder, der fremgår af planforslaget. Det vil kræve en yderligere kortlægning af de enkelte områder hver for sig, at komme med et egentligt forslag til en beredskabsplan, samt hvad det ville koste, at etablere et sådan beredskab. GribVand har allerede et beredskab for de kloakerede områder i forhold til ekstremhændelser.

Byrådet har desuden mulighed for at tage et endnu større ansvar i forbindelse med at sikre lodsejere i de ikke kloakerede områder, herunder sommerhusområderne. Eftersom det ikke er den retning Byrådet tidligere har besluttet i Planstrategi 2012 er mulighederne herfor ikke undersøgt eller beskrevet nærmere her. Økonomien til eventuelle yderligere tiltag ville skulle tages over det skattefinansierede område, da GribVand kun må arbejde inden for de kloakerede områder.

Udarbejdelse af forslaget
Planforslaget er udarbejdet af Gribskov Kommune i samarbejde med GribVand Spildevand A/S. GribVand Spildevand A/S har som beskrevet ovenfor blandt andet leveret oversvømmelseskortlægning for de regnvandskloakerede områder. Niras har efterfølgende udarbejdet risikokortlægningen for kommunen.

Repræsentanter fra Det Grønne dialogforum, Dialogforum for lokalsamfund, Grundejerkontaktudvalget og Gribskov Erhvervsforening har været inviteret til at kommentere arbejdet tidligt i processen.

Administrationen anbefaler, at Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), kap. 4, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

Økonomi
Der er ikke afsat midler til klimatilpasning eller øget beredskab i Budgetaftale 2014-2017.

Miljøforhold
Planen vil blive screenet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Planforslaget fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger, jf Planlovens § 24.

Bilag
Bilag 1: Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 145)
Bilag 2: Kortbilag - Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 144)
Bilag 3: Kortlægning for klimatilpasningsplan. Redegørelse til forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 146)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet

1. at Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, jf. bilag 1 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Beslutning

Beslutning fra PMU's møde d. 2. juni 2014 (pkt. 78):
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet

1. at klimatilpasningsplanen, forslag til til tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, jfr. bilag 1 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Beslutning fra PMU

Tiltrådt.

Beslutning fra Teknisk Udvalg

Tiltrådt.




79. Møllebækrenden - reguleringsprojekt
06.02P00 - 2012/00552

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Teknisk Udvalg.

Møllebækrenden er et rørlagt vandløb, som drives af Kommunen. Der har været problemer med vandafledningen på en strækning, hvor vandløbet går gennem en mose. Jorden har sat sig og vandløbet ligger flere steder med forskudte rørsamlinger og bagfald på ledningen. Der er således behov for en regulering for at sikre vandafledningen.

Kommunen har haft flere forskellige forslag til reguleringsprojekter i høring blandt de berørte grundejere. Hidtil har der ikke været tilslutning til nogle af de fremsatte forslag.

Nu er der opnået enighed om reguleringsforslag 5, som består i, at der lægges nye rør på hele strækningen gennem mosen. Grundejerne har betinget sig, at de selv vil stå for anlægsprojektet.
Der er aftalt en partsfordeling, hvor Gribskov Kommune betaler 62.500 kr ex. moms, mens øvrige udgifter deles mellem 2 ud af de 3 grundejere.

Administrationen har tilrettet forslag til reguleringsprojekt 5 i overensstemmelse med ovenstående aftale om partsfordeling.

Høring og klage
Forslag til reguleringsprojekt er vedlagt som bilag. Forslaget har været i høring i perioden 28. nov. 2013 - 6. januar 2014. Aftale om ændringer er bekræftet af grundejer med mail af 22. maj 2014, som er sendt i kopi til de øvrige grundejere. Administrationen vurderer, at yderligere høring ikke er påkrævet.

Hvis Teknisk Udvalg vedtager reguleringsprojektet vil afgørelsen blive annonceret i uge 24. Der er derefter en klagefrist på 4 uger. Når klagefristen er udløbet er afgørelsen endelig og anlægsarbejdet kan iværksættes, såfremt der ikke er indkommet klager.

Vurdering
Administrationen vurderer, at det er usædvanligt at grundejerne overtager bygherrerollen på Kommunale vandløb.
Administrationen foreslår

• at Kommunen fører tilsyn med anlægsarbejdet, inden de nye rør dækkes af jord
• at Kommunens bidrag på 62.500 kr afregnes med entreprenøren, når anlægsarbejdet er godkendt ved tilsyn

Lovgrundlag
Lbk. nr. 927 af 24.09.2014 - vandløbsloven.
Bek. nr. 1436 af 11.12.2007 om vandløbsregulering og restaurering mv.

Økonomi
At udgiften på 62.500 kr. ex moms afholdes af konto 313 vand

Miljøforhold
Naturbeskyttelsesmyndigheden oplyser, at det tiltænkte reguleringsprojekt ikke vil have væsentlig indflydelse på mosens tilstand og udbredelse.

Høring
Se sagsfremstilling

Bilag
Bilag TEK 04.0 6.2014 Møllebækrenden - forslag 5 efter aftale (2012/00552 111)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at vedtage reguleringsprojekt for Møllebækrenden
2. at tiltræde at administrationen udfører tilsyn med det udførte anlægsarbejde inden udbetaling af Kommunens bidrag

Beslutning

1. - 2. Tiltrådt





Efterretningssager

73. Opgradering af stoppesteder
13.05Ø00 - 2013/03539

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på Udvalgets orientering om status på opgradering af stoppesteder.

Grundet stigende passagerindtægter og faldende udgifter til kollektiv trafik i 2012 har Gribskov Kommune i 2014 modtaget en tilbagebetaling fra Movia på 3,6 mio kroner. Disse midler gjorde det muligt, i forbindelse med trafikbestilling 2014, at afsætte 1,0 mio kroner til opgradering af stoppesteder.

Beslutningen om at afsætte midler, udløb af diskussioner i foråret 2013 om befordring af skole-elever med kollektiv trafik, og derfor har administrationen i gennemgangen af stoppesteder haft et særligt fokus på stoppesteder ved skoler, men der har også været fokus på andre stoppesteder, herunder stoppesteder på Valbyvej ved Valby Landsby.

Stoppesteder ved Valby Landsby på Valbyvej.
Administrationen har indsendt en ansøgning til trafikstyrelsen om medfinansiering af buslommer og et sikkert krydsningspunkt ved Valby. Trafikstyrelsen har på den baggrund bevilget en 50% medfinansiering. Kommunens finansiering er i ansøgningen fastlagt til ca. 0,5 mio kr. Nærmere beskrivelse af projektet fremgår af protokol fra Teknisk Udvalg 12.03.14

I forbindelse med trafikbestilling 2015 blev det besluttet at foretage en ny undersøgelse af muligheder for at føre 360R inden om Valby, og som en konsekvens heraf, er etablering af buslommer mv. udskudt foreløbigt, indtil undersøgelsen er forelagt Udvalget. Kommunen skal i henhold til ansøgningsmaterialet have etableret anlæg senest i december 2014 og skal afrapportere til Trafikstyrelsen i marts 2015. Såfremt Udvalget efter undersøgelsen af 360R ønsker at gå videre med etablering af buslommer, kan det blive nødvendigt at ansøge Trafikstyrelsen om udsættelse i forhold til tidsplanen. Administrationens udgangspunkt er, at de 0,5 mio kr foreløbig forbliver afsat til projektet.

Stoppesteder ved skoler
Alle stoppesteder ved skoler er besigtiget med henblik på vurdering af sikkerhed og komfort. Den indledende screening har vist, at der ved investeringer på anslået over 0,7 mio kr vil kunne laves en gennemgribende opgradering af stoppestederne ved skolerne, som omfatter læskærme, bænke, cykelstativer, affaldsspande mv. Beløbet er anslået ud fra vejledende standarder og overslag som fx læskærm 30.000 kr, stor læskærm 75.000 kr, affaldsspand 5.000 kr, cykelstativ 20.000 kr. Anslåede priser er inklusiv montering, men eksklusiv efterfølgende drift. Nedenfor følger en ikke prioriteret liste over indsatsmulighederne:

1. stoppested på Vestergade v. Idrætsvej i Helsinge, som vil have mange elever, der skal vente på bussen mod Ramløse. Her er der mulighed og behov for at lave en 'luksus-udgave' af et stoppested med storlæskærm. Anslåede udgifter omkring 80.000 kr.
2. stoppested ved Damhusvej (Tingbakken), som lejlighedsvis har mange elever, der skal mellem Gribskolens to afdelinger. Her vil der skulle foretages regulering af terrænet, hvis vente-faciliteterne skal forbedres. Anslåede udgifter omkring 100.000 kr.
3. stoppestederne ved Udsholt Byvej, Gilbjergskolen Blistrup, har været belastet af hærværk af flere omgange og trænger til ny læskærm på skolesiden, samt muligvis en ny læskærm på modsatte side, hvor der i så fald også ville skulle foretages regulering af terrænnet. Anslåede udgifter 95.000 kr.
4. Kanutskivej, HUC. Flisearbejde, læskærme og affaldsspande vurderes at ville betyde udgifter for ca. 90.000 kr.
5. Ved øvrige skoler er der også mindre forbedringsmuligheder. Det omfatter cykelparkering ved Ramløse Skole, læskærme på Nordre Parkvej, Græsted Stationsvej, affaldsspande ved Parkvej mv.

Administrationen vil i den kommende periode skulle arbejde med at prioritere indsatserne i forhold til midlerne. I prioriteringen vil indgå, hvor investeringerne kommer flest passagerer til gavn. Der vil desuden foregå en udpegning af 'lavt hængende frugter', som i dette tilfælde vil være mindre arbejder, der umiddelbart kan sættes i gang.

Tofteområdet, Helsinge
Som en del af debatten omkring Udviklingsplan for Erhvervsområdet Tofte blev der blandt andet efterspurgt forbedret kollektiv trafik i området. Området er betjent af linje 320R, der kører af Frederiksværkvej. Det vurderes ikke som realistisk eller formålstjenligt at gå i dialog med Region Hovedstaden om at få linjen ind i gennem Tofteområdet, da den som regional linje ønskes fastholdt på de større veje og med høj prioritering af direkte forbindelser. Kommunens mulighed består derfor i at forbedre stoppesteds-forholdene. Administrationen har endnu ikke udarbejdet et konkret projekt for dette, men det kunne omfatte læskærm, flisearbejder, cykelparkering mv.

Øvrige stoppesteder
Langs landeveje, og større veje i sommerhus- og boligområder vil der mange steder kunne opnås en forbedret komfort ved en mindre indsats i form af flisearbejder. Dette gælder fx langs linje 361 fra Tisvilde over Vejby, Rågeleje, Blistrup og Valby til Helsinge. Mange andre steder kan der ved mindre indsatser opnås en forbedret oplevelse for passagerne, fx ved opsætning af bænke, affaldsspande mv. Administrationen vurderer, at der bør gøres en indsats på dette punkt.

Sammenhæng mellem bus og tog
Der har senest ved Vejby Station været et godt eksempel på et samarbejde mellem kommune og Lokalbanen om opgradering af stationsområder. Det styrker oplevelsen af et sammenhængene kollektivt trafiknet, når indsatserne koordineres, og administrationen arbejder derfor også ud fra, at der skal afsættes et beløb til, at kommunen kan koble sig på og understøtte evt. tiltag fra Lokalbanens side. Der er ikke konkrete planer for dette endnu, men det kunne både omfatte fysiske tiltag eller fx tryghedsskabende tiltag.

Arbejdsbudget
Administrationens arbejdsbudget for stoppestedopgraderingen ser ud som nedenfor, og som det fremgår, skal der ske en prioritering af indsatserne ved skolerne i forhold til den totale model, hvor alle skole-stoppesteder opgraderes til en standard med læskærme, cykelparkering mv. Her vil der som sagt blive fokuseret på passagertal, men også på 'de lavt hængende frugter' så som et cykelstativ ved Ramløse, en bænk i Blistrup, en affaldsspand på Parkvej og lignende.

• Valbyvej 500.000 kr
• Stoppesteder ved skoler 350.000 kr
• Tofteområdet 50.000 kr
• Øvrige stoppesteder 50.000 kr
• Sammenhæng mellem bus og tog 50.000 kr
  
  Lovgrundlag

Økonomi
Der er afsat 1,0 mio kr. under rammen for kollektiv trafik. Arbejdsbudget fremgår af sagsfremstilling

Miljøforhold


Høring


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at

1. tiltræde at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

80. Gribvand - resultatstatus 1. kvartal 2014
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering til Teknisk Udvalg.

Hermed forelægges resultatstatus for 1. kvartal 2014 vedr. Gribvand. Ifølge ejerstrategien skal Gribvand rapportere kvartalsvist til kommunen. Ud over opfølgning på budget og regnskab rapporteres på de parametre, som indgår i selskabets egen strategi.
Gribvands rapportering for 1. kvartal 2014 er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til målene i ejerstrategien.

Mål for selskaberne

• at Gribvands anlægsaktiver bevares
• at Gribvands serviceniveau ift. borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
• at opgaveløsningen i både Gribvand og Kommunen sker optimalt og koordineret ift. borgernes interesser
• at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer ift. miljøbeskyttelse; herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

SKAT har meddelt, at de vil nedsætte de skattemæssige indgangsværdier i Gribvand Spildevand fra 1.697 mio kr til 653 mio kr. Det betyder lavere skattemæssige afskrivninger og kan give højere takster. For Kommunen som aktionær kan det betyde at aktiernes værdi falder. Tilsvarende reduktioner er varslet i andre selskaber. Gribvand har gjort indsigelse, men forventer ikke at få medhold. Sagen afventer de landsdækkende skattesager.

Mål for udvikling af selskaberne

• at Gribvand løbende skal kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter
• at Gribvand løbende arbejder på at reducere CO2-udledningen - jf klimakommunekravene
• at selskabet løbende skal honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Miljøministeriet har bedt Deloitte evaluere vandsektorloven. Loven trådte i kraft i 2010 og skulle effektivisere vand og spildevandsselskaber i Danmark samt sikre adskillelse af myndighed og drift. Deloittes rapport blev offentliggjort i foråret 2014. Den konkluderer, at adskillelsen er lykkedes, men den forventede effektivisering lader vente på sig og på den korte bane er vand og spildevand ikke blevet billigere, som det oprindelig var forudsat af forligskredsen.
Politiske drøftelser pågår og et nyt forslag forventes fremsat efter sommerferien. Både Danva og KL har haft foretræde for Folketingets Miljøudvalg mhp. at fremlægge deres synspunkter og forslag.
Man har bl.a. fremført at lovens regulering af selskaberne er restriktiv og administrativt tung. Der har været brugt store ressourcer både i selskaber og Kommuner på afgørelser om prislofter og vejbidrag. Det vurderes desuden at disse værktøjer ikke motiverer i den ønskede retning.
Fra KL´s side ønsker man sig, at loven kan sikre kommunal styring og indflydelse ift. serviceniveau og udvikling af selskaberne.

Mål for koordinering mellem selskab og kommune

• at Gribvand giver besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for Kommunen
• at planlægning i Kommunen og Gribvand løbende koordineres
• at Gribvand deltager i sagsforberedende arbejde og bidrager med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af Kommunen eller af Gribvand
• at interesser i køb og salg af arealer og ejendomme koordineres løbende
• at der sker en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand m.h.p. at sikre miljøbeskyttelsen
• at der sker en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos h.h.v. Gribvand og Kommunen
• at der sker en koordinering af større informationstiltag

I Gribvands strategi, som blev godkendt på generalforsamlingen i 2013, fremgår at man vil beholde Helsinge Renseanlæg og nedlægge 9 små renseanlæg, der skal erstattes af et nyt stort renseanlæg i den nord-vestlige del af kommunen. Det forventes, at der kan spares 6-7 mio kr/år, når det nye renseanlæg er idriftsat og de små renseanlæg er nedlagt, hvilket er en væsentlig besparelse ift. de effektiviseringskrav, som der stilles til Gribvand af Forsyningssekretarietet som følge af vandsektorloven.

Strategien er indarbejdet i den spildevandsplan, som blev vedtaget i november 2013.
Gribvand er gået i gang med forberedelserne ved at lave ledninger fra de små renseanlæg. Ledninger fra Gilleleje, Græsted og Smidstrup renseanlæg afventer beslutning om endelig placering af det nye renseanlæg.
Kommunen skal lave tillæg til Kommuneplanen mhp. at udlægge et areal til det nye renseanlæg.


Figur fra Gribvand: 8 renseanlæg markeret med blå skal nedlægges. Et nyt renseanlæg skal placeres.

Placering af nye ledninger er koordineret ift. vandværkerne hvor Kommunen har bidraget til en aftale om fælles retningslinjer for afstand til vandforsyningsboringerne. Vejby Vandværk har dog ikke tilsluttet sig aftalen.

Mål for serviceniveau hos Gribvand

• at serviceniveauet for kloakforsyningen i Gribskov lever op til normerne i Danmark
• at variationen i taksterne for Gribvand minimeres i videst muligt omfang
• at Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne lægger sig tæt op ad Kommunens service- og kvalitetspolitik, således at borgerne sikres en ensartet service hos såvel Kommune som selskab
• at Gribvand sørger for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordningerne m.h.p. at sikre at service og kvalitet afstemmes ift. kundernes ønsker og forventninger

Årets anlægsprojekter er i gang, bortset fra Kloakering af Ørby, som Gribvand ønsker udskudt (se særskilt sagsfremstilling til Teknisk Udvalg 6. juni 2014).

Tunnellen mellem VP-torvet og Renseanlægget i Helsinge er taget i brug. Det betyder at man kan gå videre med at omdanne bassinet på Lærkevænget til et regnvandsbassin. Arbejdet sker i samarbejde med Kommunen og naboerne mhp. at give mulighed for at åbne arealet omkring bassinet for offentligheden til rekreativt brug. Gribvand har opsagt lejeaftalen af det tidligere bassin-areal ved VP-torvet. Arealet ejes af Gribskov Kommune og indgår i helhedsplanen for Helsinge.

I februar var der en hændelse med slamflugt fra Helsinge Renseanlæg, hvilket gav udslip af slam til Ammendrup Å. Gribvand rettede straks henvendelse til Kommunen og der var et fint samarbejde omkring tilsyn og information til offentligheden.

Gribvand arbejder med at forbedre automatisk overvågning og styring af kloakker og pumpestationer. Derudover lægger man programmer for forebyggende service mhp. at nedbringe antallet af akutte udkald og reparationer. Det forventes at blive en indsats som skal gennemføres i både 2014 og 2015.

Gennemgang af udløb og bassiner har resulteret i en liste over bassiner med behov for vedligeholdelse samt et antal udløb, hvor der er behov for at afklare hvorvidt der findes en myndighedsgodkendelse.

Lovgrundlag


Økonomi


Miljøforhold


Høring


Bilag
Bilag TEK 04.06.2014 Ejerrapport Q1 2014 (2012/32393 016)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at tage "Resultatstatus for 1. kvartal 2014" til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

81. Sagsanlæg om kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens Grundejerforening
04.18K02 - 2014/08095

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering til Teknisk Udvalg som opfølgning på udvalgets beslutning fra 12. marts 2014.

Stævning
Det varslede sagsanlæg vedr. Kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården er nu sendt til retten i Helsingør. Administrationen har med henvisning til beslutningen fra 12. marts 2014 bedt Kammeradvokaten repræsentere Kommunen i sagen. Sagens genstand er 6,3 mio kr.
Klitgården oplyser, at de ønsker at sagsanlæg og forhandling om forlig kører parallelt mhp. at spare tid. Klitgården er meget bekymret over hastigheden for erosion af skrænten.

Dialog om forlig
Formand og Næstformand for Teknisk Udvalg har i april og maj holdt to møder med Klitgårdens Grundejerforening om mulighederne for at indgå forlig. Foreningen Kystbeskyttelse Gribskov deltog som bisidder til Klitgården.

Klitgården foreslår et forlig, hvor Kommunens bidrag til det lokale kystsikringsprojekt ved Klitgården reduceres til ca 28% på betingelse af, at Kommunen iværksætter er regionalt sandfodringsprojekt.

Klitgården oplyser, at de ikke kan indgå forlig som betyder at grundejernes udgifter stiger. De vil således fastholde sagsanlægget indtil der foreligger afklaring af, om der kommer et regionalt sandfodringsprojekt.

Lokal kystsikring ved Klitgården
Tilladelsen til kystsikring lokalt ved Klitgården har krav om lokal sandfodring. Udgifterne hertil udgør 44% af de samlede udgifter over 20 år. Klitgården fremfører, at kravet om lokal sandfodring gør projektet uforholdsmæssigt dyrt. Klitgården bliver den eneste 'sand-sponsor' på kyststrækningen mellem Tisvilde og Rågeleje, hvor den øvrige kystsikring udelukkende består af faste anlæg. Der er derfor krav om tilførsel af en relativt stor mængde sand.

Kystsikring på strækning fra Tisvilde til Rågeleje
Klitgården foreslår, at man opdeler opgaverne med kystsikring således at lokale lag varetager kystsikring med faste anlæg (bølgebrydere, stenrev, skræntfodssikring) og at sandfodring varetages af en bredere kreds af grundejere f.eks. 0-1 km fra kysten på strækninger over 5-10 km eller mere.

Det vil for Klitgården betyde, at man dels skal have et lokal kystlag som skal lave skræntfodssikring og strandvold med ral samtidig med at man sammen med øvrige lodsejere på strækningen skal indgå i et regionalt kystlag, som foretager sandfodring langs en længere kyststrækning.

Klitgården har beregnet, at såfremt der stiftes et regionalt sandfodringslag, kan udgifterne til Klitgårdens lokale kystsikringsprojekt reducere med 40%. Klitgården fremfører at kommunens udgift til deltagelse i det lokale kystsikringsprojekt således også vil falde til anslået 28%. Til sammenligning tager stævningen afsæt i et Kommunalt bidrag på 50%.

Administrationens vurdering

Lokale/regionale løsninger
Administrationen vurderer, at sandfodring bør ske over længere kyststrækninger for at være en omkostningseffektiv metode til kystsikring. Effekten af faste kystsikringsanlæg vil primært være lokal tilbageholdelse af sediment på bekostning af et 'underskud' af sand nedstrøms.
Ifølge Kystbeskyttelsesloven kan Kommunen pålægge grundejerne et bidrag svarende til nytteværdien af kystsikringsprojektet. Ift. organisering af kystsikringslag kan man derfor godt argumentere for at lokale anlæg finansieres lokalt og at sandfodring finansieres regionalt.

Udgifter
Administrationen vurderer, at kysterosionen langs nordkysten efter Bodil er nået et niveau, hvor det udgør en brændende platform både for mange lodsejere og for Kommunen.
Kommunens udgifter til drift og reparation af kystgrunde og anlæg samt kommunens udgifter til eksisterende kystlag forventes at stige så meget i de kommende år, at man tænker på kystsikring som en strategisk investering.

Ligebehandling
Såfremt Kommunen afsætter midler til kystsikring på private arealer bør man jf. kommunalfuldmagten sørge for at det tilgodeser brede interesser. Det kan således være problematisk udelukkende at fokusere på en delstrækning.

Klitgårdens forhandlingsoplæg
Det er administrationens vurdering, at kommunen som grundejer ved Klitgården bør deltage i et kystsikringsprojekt i det omfang det skaber nytteværdi for offentlige interesser. Administrationen vurderer dog, at kommunens interesser udgør væsentligt mindre end 50%, da den offentlige sti på toppen af skrænten ikke længere eksisterer.
Administrationen er enig med Klitgården i, at det vil være økonomisk attraktivt for begge parter at rejse et regionalt sandfodringsprojekt.
Administrationen vurderer dog, at Kommunen ikke kan give tilsagn herom, før der er sket en reel sagsbehandling. I den forbindelse har Kystbeskyttelsesloven krav om offentlig høring med afholdelse af borgermøde om vedtægter og partsfordeling. Derudover skal projektet behandles efter VVM-reglerne.

Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter til advokatbistand på overslagsmæssigt 120-140.000 kr. afholdes af konto 313 vand

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

82. Genanvendelse af havnesand
04.18G00 - 2014/17232

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering i Teknisk Udvalg.

Administrationen har modtaget flere henvendelser om muligheder for at genanvende sand fra havneindsejlingen til sandfodring på kysten. Hermed redegøres for tekniske og økonomiske interesser i sagen.

Sand i havne
Sand transporteres langs kysten af bølgerne. Moleanlæg i havne giver læ, så sandet kan sedimentere. Det er derfor en fast post i havnenes driftsbudget, at man årligt har udgifter til at fjerne sand fra indsejlingen og havnebassinet.
Håndtering af sand kan foregå på flere måder afhængigt at økonomi og de fysiske forhold. I de fleste havne bliver sandet gravet op og transporteret med skib til læsiden, hvor det læsses af, så det kan indgå i den videre transport langs kysten. Løsninger med sandsugning og pumpning kan også være en mulighed.

Gilleleje Havn
Gilleleje Havn har tilladelse til at fjerne op til 50.000 m3 sand årligt fra sejlrende og yderhavn og placere det på 4 meters dybde ud for Strandbakkerne. Arbejdet udføres for havnen af en entreprenør.
Hvis sandet skal ind på kysten eller på lavere vand, skal man have særlige foranstaltninger; det kan være fartøjer som kan gå ind på lavt vand eller pumpeledninger, dumpere og gravemaskiner.
Gilleleje Havn har ingen interesse i at øge driftsomkostningerne, men er ellers åbne overfor andre løsninger, der som minimum er omkostningsneutrale for havnen.

I projektet om genanvendelse af havnesand fra 2013 er der peget på, at hvis man indvandt en større mængde sand omkring havnen til genanvendelse som fodring på kysten kunne det være økonomisk attraktivt for både havnen og de grundejere, som måtte ønske at modtage sand.

Havnen har tilkendegivet, at de er tilhængere af en helhedsløsning, hvor sandet ud for havnen og vest for havnen graves op og transporteres tilbage til kysten i et lukket bæredygtigt sandkredsløb. Dette ville medføre reducerede udgifter til at fjerne sand i indsejlingen, hvorfor havnen også har en økonomisk interesse i en helhedsløsning.

Kommunen
I 2011 undersøgte Gribskov Kommune, om det kunne lade sig gøre at etablere en permanent rørledning fra yderhavnen og ind på stranden hvor østmolen ender. Formålet var at pumpe det sand, som havnen alligevel skulle fjerne til at skabe en fin, bynær strand og beskytte de bagvedliggende ejendomme mod erosion.
Det viste sig alene etableringen ville koste mere end 1 mil. kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger.
Med henvisning til kommunalfuldmagten kan Kommunen ikke støtte en enkelt privat erhvervsvirksomhed. For havnen var beløbene af en størrelsesorden, der ikke kunne konkurrere med den nuværende løsning.

Grundejerne øst for havnen
Der har tidligere været stærk modstand fra beboerne langs stranden fra havnen og hen til Strandbakkerne mod at modtage sand på stranden, men den modstand synes nu at være vendt til et udtalt ønske om at modtage sand på stranden. Flere har ringet eller skrevet og oplyst, at havnen dumper sand øst for molen og undrer sig over hvorfor det ikke sejles helt ind på kysten.

Administrationens vurdering
Administrationen har overfor grundejerne givet udtryk for

• at havnen har tilladelse til at dumpe sand øst for havnen
• at kommunen ikke kan blande sig i lovlig drift hos Havnen
• at grundejerne kan tage kontakt til Gilleleje Havn, hvis de ønsker at aftage sandet
• at grundejerne selv skal betale for transport og fordeling på kysten
• at grundejerne selv skal indhente fornøden tilladelse
• at Kommunen sørger for transport og tilladelser til sand på Strandbakkestranden

Yderligere information
Yderligere information om emnet kan ses i projekt om genanvendelse af havnesand, som blev udarbejdet sidste år i et samarbejde mellem Helsingør og Gribskov Kommuner samt Hornbæk og Gilleleje Havn. Projektet kan ses på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag
LBK nr. 267 af 11. marts 2009 Lov om Kystbeskyttelse.

Økonomi


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

83. Blå Flag hejsning 2014
09.19G00 - 2014/17923

Sagsfremstilling
Denne sag fremlægges for Teknisk Udvalg til orientering.

Administrationen har i lighed med tidligere år søgt Friluftsrådet om Blå Flag på en række strande i kommunen samt Gilleleje Havn. Der foreligger nu en afgørelse fra Friluftsrådet, som hermed præsenteres for Teknisk Udvalg.

Om Blå Flag
Blå Flag er en international kampagne, som i Danmark administreres af Friluftsrådet. Kampagnen er et kvalitetsmærke, hvor følgende elementer er i fokus:

• Rent badevand
• Gode faciliteter
• Badesikkerhed
• Miljøinformation og aktiviteter

Blå Flag strande i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har fået Blå Flag på følgende strande i 2014:

• Stængehus Strand
• Tisvildeleje Strand
• Strandbjerggård Strand
• Smidstrup Strand
• Tinkerup Strand
• Gilleleje Veststrand
• Strandbakkerne
• Dronningmølle Strand

Igen i år har Gilleleje Havn søgt om Blå Flag. Med ansøgningen fulgte en dispensationsansøgning, hvor der blev orienteret om havnens stormskader efter Bodil og om hvordan havnen arbejder for at udbedre skaderne, så havnen igen kan leve op til kravene for Blå Flag. Blå Flags internationale jury har tildelt havnen Blå Flag med krav om, at havnen skal redegøre for status på havnens tilstand og eventuelle mangler i forhold til kriterierne for Blå Flag. Havnen har redegjort for dette 19. maj 2014.

Rågeleje Strand tildeles ikke Blå Flag i år. Dette skyldes at badevandskvaliteten ikke lever op til kravet for Blå Flag. Der redegøres for Rågelejes badevandskvalitet samt orienteres om kriterierne for badevandskvaliteten i en særskilt sagsfremstilling til Teknisk Udvalg d. 4. juni 2014 (Badevandskvalitet og badevandsprofiler).

Ny teknologi - nye muligheder
Gribskov Kommune har søgt om dispensation fra ophæng af badevandsanalyser på strandene. I stedet kan badegæsterne ringe til et telefonnummer - en telefonsvarer - og få den seneste badevandskvalitet oplyst. Hver strand tildeles et telefonnummer. Det er administrationen i Gribskov Kommune som implementerer telefonløsningen. Desuden er der på hver strand en henvisning til det varslingssystem, som overvåger badevandet online, og hvor borgerne har mulighed for hele tiden at se den seneste badevandsudsigt.
Igen i år har Blå Flags internationale jury givet dispensation for ophæng af badevandsanalyser på strandene og accepteret telefonløsningen. Dog kræver den internationale jury at administration redegør for de praktiske erfaringer med denne ordning baseret på de sidste tre års dispensationer.
Med redegørelsen vil den internationale jury arbejde mod at gøre telefonløsningen til en permanent løsning for Gribskov Kommune.

Miljøaktiviteter 2014
Administrationen er i gang med at tilrettelægge årets miljøaktiviteter. Kommunens står selv for en række aktiviteter. Ligeledes bidrager DN-Gribskov/Valby Bækgård og Wieth Knudsen Observatoriet til dette års program.

Flaghejsning
I 2012 blev det besluttet af Teknisk Udvalg, at der kun afholdes ét flaghejsningsarrangement i kommunen. Der har tidligere været afholdt flaghejsning på Dronningmølle, Gilleleje Havn, Tinkerup og Tisvildeleje. I år hejses flaget Grundlovsdag på Smidstrup Strand.

Lovgrundlag
Blå Flag er en frivillig mærkningsordning, der i Danmark administreres af Friluftsrådet.

Økonomi
Budgettet til Blå Flag er på 100.000,- kr, som afholdes over konto 313 Vand.
Hver Blå Flag strand koster 5.500,- kr i deltagergebyr til Blå Flag/Friluftsrådet.

Miljøforhold


Høring


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

84. Badevandskvalitet og badevandsprofiler 2014
09.19G00 - 2014/17950

Sagsfremstilling
Denne sag fremlægges for Teknisk Udvalg til orientering.

Gribskov Kommune fører tilsyn med badevandet med henblik på at fastlægge badevandskvaliteten, at sikre, at badevandet ikke er forurenet, at sikre at badevandet ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for de badende samt at informere offentligheden om badevandskvaliteten.

Badesæsonen er perioden fra 1. juni til 1. september. Der er indgået aftale med laboratoriet ALS Denmark om, at der udtages prøver på de strande, hvor der er udarbejdet en badevandsprofil.

Der udtages prøver på følgende strande:

• Stængehus
• Tisvildeleje
• Strandbjerggård
• Rågeleje Strand
• Udsholt Strand v. Fyrrestien
• Smidstrup
• Tinkerup
• Gilleleje Veststrand
• Østmolen Gilleleje Havn
• Strandbakkerne
• Dronningmølle

Der skal minimum udtages 4 prøver pr. sæson. På Udsholt Strand og Østmolen udtages der 10 prøver pr. sæson. På Blå Flag-strandene udtages der 20 prøver pr. sæson.

Klassifikation af badevand 2014:
EU's direktiv klassificerer badevandet. Efter hver badesæson vurderes badevandskvaliteten på baggrund af analysedata for de seneste fire badesæsoner jf. Bekendtgørelse om badevand og badeområder. Der analyseres for indholdet af Intestinale enterokokker og E. coli. Badevandskvaliteten klassificeres som "udmærket", "godt", "tilfredsstillende" eller "ringe".

Badevandskvaliteten på alle strandene i Gribskov Kommune, på nær Rågeleje Strand, har den højeste klassificeringsgrad "udmærket kvalitet". Badevandet ved Rågeleje Strand er klassificeret som "god". Klassificeringen "god" skyldes at der har været enkelte af percentilværdierne for de mikrobiologiske tællinger, der ikke har været lig eller bedre end kravet for "udmærket kvalitet". Dette viser, at klassificeringen er følsom overfor udsving i de mikrobiologiske bakterier. Klassificeringen "god" betyder ikke, at der er nogen sundhedsmæssig risiko for de badende og det er stadig godt badevand at bade i. I forhold til Blå Flags kriterier for badevand lever Rågeleje Strand ikke op til badevandskravene og tildeles derfor ikke Blå Flag i 2014. I sæson 2014 vil der fortsat være gode badevandsfaciliteter på Rågeleje Strand og livredningstjenesten vil være til rådighed.

Badevandsprofiler:
Administrationen udarbejder badevandsprofiler for de enkelte badestrande og opsætter profilerne i skilteholdere på strandene. I Gribskov Kommune er der udarbejdet 11 badevandsprofiler. Badevandsprofilerne indeholder bl.a. oplysning om badevandskvaliteten, badeforholdene, eventuelle kilder til forurening og faciliteter på stranden. Der er vedlagt et eksempel på et badevandsprofil.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 939 af 18.09 2012 om badevand og badeområder

Økonomi
Budgettet til analyser er på ca. 120.000,- kr, som afholdes over konto 313 Vand.

Bilag
Bilag TEK 04-06-14 Badevandsprofil Smidstrup (Dok. nr. 2014/17950 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

85. Forum for Samfundets Beredskab arrangerer tur til Sydengland med tema om livredning
00.13G00 - 2014/19794

Sagsfremstilling
Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste har fået 3 pladser til et besøg hos den Engelske Livredningstjeneste d. 30. juni til 2. juli. Invitationen er sendt til redningsudvalget.
Der vil være deltagere fra Folketinget, medlemmer fra beredskabet,samt medlemmer fra det engelske Parlament.

Indholdet af studieturen har flg. 7 hovedtemaer.
1. Samarbejdet mellem kystlivredder og præhospitals beredskabet.
2. Værdien af opsamlet data i RNLI og Den Nordsjællandske Kystlivredningstjenste.
3. Lovgivningsmæssige standarder for Livreddere i England.
4. Rednings demonstrationer.
5. Livredningens økonomiske værdi for turisme.
6. Bilateral kommunikation mellen britiske og danske politikere.
7. Indblik i RNLI måde at skabe indblik i Kystlivredning


Redningsudvalget stiller med en politikker fra hver af de 3 Nordkyst-kommuner.
Livredningstjenesten håber at arrangementet vil være med til at sætte fokus på en fælles indsats for livredning og de udfordringer, vi har på vores kystområder.
Teknisk Udvalg orienteres, da en del af disse udfordringer ligger indenfor udvalgets arbejdsområde.



Lovgrundlag


Økonomi
Udgiften for deltagelse fra Redningsudvalget afholdes af Den Nordsjællandske Kystlivredningstjenste.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orientering til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   

Lukkede

86. Vejbelysning

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt


Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 86 - Vejbelysning

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:45 PM