Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
49 Trafiksikkerhedsarbejdet 2014
50 Godkendelse af ansøgning om anlæg af bump i Kagerup Grundejerforening
52 Beslutning om Krydset Sophienborg Allé/Dragstrupvej
53 Etablering af cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup
54 Cykelsti mellem Græsted og Helsinge genoptagelse af 5 ekspropriationssager
- Ekspropriation efter vejloven
55 Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup - Ekspropriation efter vejloven
56 Trafikbestilling 2015
57 Blakshejedegaards Grundejerforening - vejvedligehold
58 Ålykkevej vejsyn
59 Klimatilpasningsplan - 2014 Værdikortlægning
60 Helsinge gågadeområde


Efterretningssager
51 Ny trafikforbindelse - process med udbud ifm rådgivningsopgave
(handlekatalog med optioner)
61 Statsforvaltningen - betaling for virksomheders anvendelse af
genbrugstationerne
62 El-standere i Helsinge gågade m.m.
63 Vandløb - Kommunens roller og aktuelle afgørelser af klagesager


Efterretningssager - Lukket
64 Udbud vejdrift 2014
Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt med følgende ændringer:
Punkt 50 udskydes, idet der er usikkerhed om hvad det er for et projekt Grundejerforeningen vil opføre.
Punkt 60 sendes til høring i Erhvervs & Turismeudvalget, hvorefter Teknisk udvalg træffer beslutning.

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:

Åbne

49. Trafiksikkerhedsarbejdet 2014
05.13G00 - 2013/10367

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg
- dels med henblik på at orientere om arbejdet med trafiksikkerhed
- dels med henblik på at beslutte at igangsætte udvikling af kampagner for unge bilister samt facilitering af trafikpolitikker på skolerne.

Baggrund
Vejlovens Kap. 2 § 10 stk. 2 pålægger kommunen som vejmyndighed at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

Kommunen har gennem vores trafiksikkerhedsplan forpligtet sig til at reducere antallet af ulykker. Den aktuelle plan er lavet i 2013: 'Trafiksikkerhed i Gribskov 2013-2020 - et fælles ansvar.

Gribskov kommunes arbejde med trafiksikkerhed er baseret på de indsatser og prioriteringer, der er beskrevet i Trafiksikkerhedsplanen. Den tager i sin målsætning udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens handleplan, der indebærer en halvering af antal dræbte og tilskadekomne frem mod 2020, med udgangspunkt i tallene fra 2010, hvilket for Gribskov Kommunes vedkommende betyder, at vi skal nedbringe det årlige antal uheld med personskade fra 25 til 13.

Antallet af ulykker påvirker sundhedsbudgettet. Således viser Rådet for Sikker Trafiks opgørelse fra februar 2014, at Gribskovs udgifter til ulykker koster kommunen 9.100.000 kr om året.

En ulykke koster i gennemsnit kommunen - 400.000 kr*

Uheldsbilledet i Gribskov ligner det for resten af landet:
- den menneskelige faktor er årsag til 9 ud af 10 ulykker
- Unge bilister, alkohol og høj hastighed er årsag til langt de fleste ulykker.

Gribskov ligger dog i den gale ende af listen, når det kommer til antal ulykker pr. indbygger, hvor vi med 8,4 kun er overgået af Odsherred kommune med 8,7 personskader pr. 10.000 indbyggere. I den anden ende ligger Egedal med 2,4.

Trafiksikkerhedplanen vil indenfor den nærmeste tid være tilgængelig digitalt.

Trafiktællinger og fartvisere
For at følge med i trafikudviklingen i kommunen, samt til brug ved sagsbehandling i øvrigt, gennemføres der årligt en række trafiktællinger i Gribskov Kommune. Der gennemføres ca 50-70 tællinger om året, fordelt på hele kommunens vejnet.

Kommunens 4 mobile fartvisere anvendes præventivt på kommunens veje og fartviserne er ude på vejene hele året. Skoleveje prioriteres særlig højt, ligesom veje i sommerhusområder og strandvejene prioriteres højt i sommerperioden.

Planlægning af tællinger og opsætning af fartvisere foregår administrativt og en ekstern entreprenør udfører. En uddybende beskrivelse af tællinger og fartvisere kan læses i bilag 1.

Kampagner
Som en del af Gribskov TrafikKultur og som led i løbende indarbejdelse af Trafiksikkerhedsplanens indsatser i det daglige arbejde, deltager kommunen i alle landsdækkende trafiksikkerhedskampagner, som Rådet for Sikker Trafik udvikler. Dertil afvikler kommunen også egne lokale kampagneinitiativer.

Følgende kampagneindsatser gennemføres i 2014:

• Fartkampagne (afvikles i uge 13-15)
• Seletælling (afvikles i uge 21-23)
• Sprit (afvikles i uge 23-25)
• Husk 50 (afvikles i uge 26-32)
• Skolestart (afvikles i uge 33-36)
• Uopmærksomhed (afvikles i uge 38-39)

Bilag 1 giver en beskrivelse af de forskellige kampagneindsatser i 2014.

Færdselspræventive indsatser herunder opfølgning på indsatsområderne i Trafiksikkerhedsplanen:

Trafiksikkerhedsplanen 2013-2020 anbefaler, at der sattes ind overfor ulykker der involverer Unge, Sprit og Hastighed.
I år foreslås derfor igangsat udvikling af kampagner målrettet:

• De unge trafikanter er en udsat målgruppe der endnu ikke er arbejdet med. De 18-24 årige er involveret i 40% af alle ulykker.
  Udvikling af en ny lokal kampagne vil ske bl.a i samarbejde med Lokal Forum for Trafiksikkerhed, køreskolerne, ungeuddannelserne mv.
• facilitering af en opdatering eller ny formulering af trafikpolitik på alle skoler i kommunen

Øvrige aktiviteter og samarbejder
I samarbejde med Tisvilde Lokalråd, Nordsjællands politi og Rådet for Sikker Trafik er der igangsat et arbejde kaldet Tisvilde Trafikkultur, med det formål at påvirke såvel helårsbeboernes som besøgendes trafikale adfærd til gavn for alle der færdes i området og i særdeleshed de bløde trafikanter.

Gribskov indgår i et netværkssamarbejde med 12 andre nordsjællandske kommuner, hvor der udveksles ideer og erfaringer om arbejdet med trafiksikkerhed særligt omkring skoler.

Der er indgået et formaliseret samarbejde mellem trafikgruppen under Center for Plan, Klima og Trafik og Skoleadministrationen i Center for Børn og Unge ift planlægning og prioritering af tiltag både ift. optimering af selve undervisningen i færdsel samt i forhold til de fysiske aktiviteter der påvirker unges trafikadfærd.

* 'Offentlige udgifter ved Trafikulykker', Vejdirektoratet oktober 2013.

Lovgrundlag
Lov om offentlig vej nr. 893 af 9. sep. 2009

Økonomi
Trafiksikkerhedsmidler 2014, er fordelt på følgende tre hovedområder:

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Notat om trafiktællinger, fartvisere og trafiksikkerhedskampagner (TEK 09.04.2014)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde at tage orienteringen til efterretning
2. at tiltræde at vedtage at igangsætte udvikling af kampagner målrettet unge bilister
3. at tiltræde at vedtage at igangsætte facilitering af en revision af skolernes trafikpolitik.
   
   Beslutning

1 - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




50. Godkendelse af ansøgning om anlæg af bump i Kagerup Grundejerforening
05.13G00 - 2013/34005

Sagsfremstilling
Sagen lægges frem for Teknisk udvalg med henblik på godkendelse af Kagerup Grundejerforenings ansøgning om anlæg af bump i Kagerup Park.

Kagerup Park er en lukket privat fællesvej med indkørsel fra Kagerup Stationsvej. Grundejerforeningen ønsker at fartdæmpe vejen med præfabrikerede bump til en hastighed på 30 km/t. Der er fremsendt projektforslag som ses som bilag 1.

Projektet opfylder de tekniske krav ifølge gældende vejledning for bl.a. afstande mellem bump, belysning, skiltning osv. og er godkendt af politiet.

Projektet har været til afstemning på grundejerforeningens generalforsamling d. 24. april 2013 og der er fremsendt referat af mødet, som viser at et flertal, 17 for og 10 imod, støtter op om projektet, der skal finansieres 100% af grundejerne.

En tilladelse vil i givet fald blive givet som offentligretlig tilladelse, der betyder, at uoverensstemmelser mellem beboerne/grundejere vedrørende de trafikdæmpende foranstaltninger, skal afklares privatretligt mellem de implicerede parter.

Lovgrundlag
Lov om private fællesveje nr. 537 af 1. jan. 2012 § 57 stk 1
Færdselsloven nr. 1386 af 11. dec 2013 § 92 og §100

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
BILAG TEK 09.04.2014: Projektforslag Kagerup Park, anlæg af bump

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at godkende Grundejerforening Kagerup Parks ansøgning om anlæg af 30 km/t bump på Kagerup Park
   
   Beslutning

1. Udskydes til senere møde.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




52. Beslutning om Krydset Sophienborg Allé/Dragstrupvej
05.13G00 - 2014/11497

Sagsfremstilling
Denne sag fremlægges for Teknisk Udvalg efter ønske fra Borgmesteren, på baggrund af en konkret henvendelse fra en trafikant. Sagen handler grundlæggende om hvorvidt trafiksikkerhedsplanen skal fraviges, således at Krydset Dragstupvej / Sophienborg Allé skal prioriteres ift forbedring af oversigtsforholdene.

Udvalgsformand og administrationen fik i 2. kvartal 2012 henvendelse fra flere brugere af golfklubben, foranlediget af et færdselsuheld der skete den 9. marts 2012 kl. 11:10 i krydset Sophienborg Allé og Dragstrupvej. Budskabet i henvendelserne var et ønske om, at kommunen sikrede bedre oversigt og lavere hastighed ved krydset.

Henvendelserne er vurderet administrativt og drøftet i dialog med Nordsjællands Politi, med konklusionen, at oversigten ikke er optimal, men er tilsvarende størstedelen af de øvrige kryds i kommunens landområder. Det blev herudfra besluttet at sikre og optimere de driftsmæssige forhold, i forhold til skiltning og slåning af rabatter, af hensyn til varsling, synlighed og oversigt, hvilket er gennemført.

Krydset er ikke prioriteret i nuværende eller tidligere trafiksikkerhedsplaner, da der kun er registreret 1 uheld de seneste 5 år og tidligere, hvorfor krydset ikke er registreret som en sort plet i uheldsstatistikken.

En forbedring af oversigtsforholdene vil kræve, at vejforløbet for Dragstrupvej udjævnes såvel vertikalt som horisontalt. Det vurderes at dette ville bevirke en vejomlægning på ca. 500 - 600 meter, for at sikre en oversigt på 240 meter efter gældende vejregler. I et skønsmæssigt overslag vurderes prisen på en vejomlægning til 3,0 mill. kr. Baseret på 600 meter vej i 10 meters bredde, til en gennemsnitspris på 500 kr. / m2.

Lovgrundlag
Lov om offentligveje lov nr. 312 af 01.04.1972 § 10 stk. 1

Økonomi
En vejomlægning vurderes at koste ca. 3,0 mill. kr.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at følge prioriteringerne i kommunens trafiksikkerhedsplan for 2013 til 2020 og ikke særskilt foretage tiltag for krydset Dragstrupvej / Sophienborg Allé
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




53. Etablering af cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup
05.01G00 - 2013/37037

Sagsfremstilling
Etablering af cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup er prioriteret i kommunens stiplan fra 2009.

Denne etape blev ved budgetforhandlingerne i 2012 besluttet prioriteret og der blev afsat 0,5 mill. i 2013 og 3,5 mill. i 2014 til projektet.

Administrationen har i efteråret 2013 udbudt rådgiver- og landinspektøropgaverne med projektering, opmåling, ekspropriation, udbud af anlægsarbejdet og tilsyn, i forhold til etablering af cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup. Der er indgået aftale med rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen & Co. Landinspektøren er Tvilum, der arbejder som underleverandør for Dines Jørgensen & Co.

Der har været afholdt to informations- og dialogmøder med lodsejerne på strækningen, og herudfra, samt kommunens stiplan fra 2009, udarbejdet og tilrettet skitseprojekt, for en dobbeltrettet cykelsti langs vestsiden af Helsingevej.

Der har endvidere været set på alternativer, ved ejendommene Helsingevej 42 og 48, som vurderes at blive særligt berørt, og i dialog med lodsejerene afstemt det foreliggende skitseprojekt.

Skitseprojektet er vedlagt i bilag og forlægges til Teknisk Udvalgs godkendelse.

Tidsplan for projektet er:

Detailprojektering, april - juni 2014
Myndighedstilladelser mv. marts - maj 2014
Arealerhvervelse ved ekspropriation, april - september 2014
Udbud af anlægsarbejdet, juli - september 2014
Anlæg af cykelsti, oktober - 2014 (vinter pause) afsluttes juni 2015

Arealerhvervelsen er forholdsvis begrænset, da det eksisterende vejareal langs Helsingevej er relativt bredt. Arealerhvervelse behandles på særskilt dagsordenpunkt vedr. ekspropriationssag.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje lovnummer 312 af 01.04.1972 § 23 stk. 1.

I projekteringsarbejdet indgår sikring af myndighedstilladelser, lodsejer- og interessentinddragelse: Der er dialog med kommunen som myndighed for vej og trafik, miljø, natur, vandløb og kulturhistorie. I myndighedsarbejdet indgår endvidere Gilleleje museum og Politiet.

Der foretages VVM screening af projektet.

Økonomi
Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup blev ved budgetforhandlingerne i 2012, besluttet prioriteret og der blev afsat 0,5 mill. i 2013 og 3,5 mill. i 2014 til projektet.

Budget der var afsat i 2013 er bevilliget, frigivet og disponeret til de igangværende rådgiverarbejder.

I budget 2014 blev det besluttet at projektet skulle indgå i budgetrammen for trafikforhold med en samlet bevilling på 21,7 mio. kr., der dækker følgende projekter:

• Trafikforhold Ny Skole,
• Trafiksikring - Cykelsti Smidstrup/Blistrup
• Trafiksikring - Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen
• Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje
• Svingbane + P-plads - Esrum Kloster.

Projektets økonomi er i overslag kalkuleret til samlet 9.050.000,- kr. Der er ansøgt puljemidler fra henholdsvis Region Hovedstaden og Vejdirektoratet. Disse puljer giver henholdsvis op til 40 og 60 % medfinansiering, det er dog usikker i hvilken grad projektet, bliver tildelt medfinansiering. Der forventes afklaring herfor i løbet af juni måned 2014.

Samlet kalkulation over etablering af cykelstien:

Det samlede nuværende budget på 4.050.000,- kr. er således ikke tilstrækkeligt, hvorfor en medfinansiering er nødvendigt for at gennemføre projektet.

Det lægges derfor op til at budgetbeløbet for 2014 frigives til gennemførelses af projektet, i forventning om at der opnås medfinansiering fra de ansøgte puljemidler.


Miljøforhold
Der er ved at blive udarbejdet VVM screening for stiprojektet.

Høring
Der er gennemført to informations- og dialogmøde med strækningens tilstødende lodsejere.

Bilag
Skitseprojekt over cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup
Indkomne ønsker og bemærkninger efter dialog- og informationsmøde den 18.03.2014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknik Udvalg:

1. at tiltræde, at godkende det forlagte skitseprojekt
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget, at indstille til Byrådet at frigive 3.550.000 kr. inden for det afsatte rådighedsbeløb for budgetrammen "Trafikforhold" til gennemførelse af projektet, og at økonomien revurderes når resultat fra puljeansøgninger forligger.
   
   Beslutning

1 - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




54. Cykelsti mellem Græsted og Helsinge genoptagelse af 5 ekspropriationssager - Ekspropriation efter vejloven
05.26G00 - 2014/10618

Sagsfremstilling
Dette punkt fremlægges til beslutning for at rette og afslutte udestående ekspropriationssager for cykelstien mellem Græsted og Helsinge.

Med henvisning til Teknisk Udvalgs beslutning den 02.10.2013, er der gennemført høring af alle ikke afsluttede ekspropriationssager. Ved denne høring har 3 lodsejere ønsket at der gennemføres fornyet ekspropriationsprocedure. Der er således samlet 5 ejendomme, medregnet de to ekspropriationssager som Vejdirektoratet har tilbagevist, der skal foretages fornyet ekspropriationsprocedure for.

Det er følgende ejendomme:

Græstedvej 33
Græstedvej 39
Græstedvej 51
Dønnevældevej 70
Hemmingstrupvej 2

Administrationen forelægger her fornyet ekspropriationssag for at efterleve Vejdirektoratets afgørelser af 22.02.2012 og 05.11.2012 og dermed lovliggøre arealerhvervelsen, med henblik på etablering af cykelsti mellem Græsted og Helsinge.

Teknisk Udvalg skal fastsætte tidspunkt for åstedsforretning, administrationen foreslår den 12. juni 2014.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971. 'Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.'

Økonomi
Erstatning for arealerhvervelse fra de 5 nævnte ejendomme er vurderet til 101.150,- kr. Erstatninger afholdes inden for projektets anlægsramme. Der er ved løbende økonomiopfølgning indmeldt, at de ikke udbetalte erstatninger på samlet ca. 0,5 mill. kr. ikke kan dækkes inden for den tildelte anlægsbevilling. Størrelsen af arealerstatninger og udbetalingstidspunkt er dog usikkert, da disse afventer Taksations- og evt. Overtaksations Kommissionen. Beløbet for de 5 nævnte ejendomme er indeholdt i den samlede ikke udbetalte erstatning.

Erstatningsfastsættelse er foretaget som følger:

• Arealafståelse af havearealer er fastsat ud fra ejendomsvurdering eller tilsvarende vurdering for naboejendomme tillagt 30 %
• Arealafståelse af markarealer er fastsat til 13,- kr./m2
• Midlertidigt arealafståelse af markarealer er fastsat til 3,25 kr./m2
• Arealafståelse af vejareal er fastsat til 0,- kr./m2
• Faste hegn er fastsat til 350,- kr./m
• Hækbeplantning er fastsat til 200,- kr./m
• Anden beplantning er fastsat efter vurderet tab
• Særlige forhold herunder nærhedsgener er fastsat efter vurderet tab

Erstatningsopgørelse for hver ejendom fremgår at ekspropriationsprotokol, som er vedlagt i bilag.

Miljøforhold
-

Høring
Der gennemføres åstedsforretning med de berørte parter. Parterne skal indvarsles med mindst 4 uger varsel og ekspropriationshandlingen annonceres i lokalavis.

Bilag
Protokol og ekspropriationsplaner

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at tilbagekalde tidligere ekspropriationsbeslutning af 13.09.2010 for Græstedvej 33, 39, 51 og Dønnevældevej 72, samt ekspropriationsbeslutning af 18.06.2012 for Græstedvej 51 og Hemmingstrupvej 2.
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at træffe foreløbig ekspropriationsbeslutning for førnævnte ejendomme, med henblik på etablering af sti mellem Græsted og Helsinge i henhold til vedlagte ekspropriationsplan.
3. at tiltræde, at åstedsforretningen afholdes den 12. juni 2014, fra kl. 09:00
   
   Beslutning

1 - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




55. Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup - Ekspropriation efter vejloven
05.26G00 - 2014/10759

Sagsfremstilling
Som led i etablering af cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup forlægges her sag for arealerhvervelse ved ekspropriation.

Landinspektør Twilum har udarbejdet foreløbig arealopgørelse for strækningen, mellem den eksisterende sti ved Jydebjergvej og til rundkørslen ved Udsholtvej i Blistrup.

Der skal eksproprieres areal fra 11 ejendomme. Ekspropriationsarealer er betegnet som henholdsvis blivende ekspropriation til vejareal for cykelsti, og midlertidig ekspropriation for arbejdsareal. Samlet areal der eksproprieres blivende er 376 m² og midlertidig er 6.996 m². Arealer fremgår af vedlagte ejendomsfortegnelse og ekspropriationsplan.

Administrationen foreslår, at åstedsforretningen gennemføres den 10. juni, startende kl. 09:00.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971. 'Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.

Økonomi
Den forventede omkostning til arealerhvervelse og landinspektørudgifter er kalkuleret til kr.1.075.000,-. Beløbet er indeholdt i den forudgående anlægsbevilling, og fremgår i anlægsoverslaget som: "Landinspektøropmåling og ekspropriation" og "Arealerhvervelse"


Erstatningsfastsættelse er foretaget som følger:

• Arealafståelse af havearealer er fastsat ud fra ejendomsvurdering eller tilsvarende vurdering for naboejendomme tillagt 30 %
• Arealafståelse af markarealer er fastsat til 15,- kr./m2
• Midlertidigt arealafståelse af markarealer er fastsat til 7,50 kr./m2
• Arealafståelse af vejareal er fastsat til 0,- kr./m2
• Faste hegn er fastsat til 350,- kr./m
• Hækbeplantning er fastsat til 200,- kr./m
• Dyrehegn er fastsat til 100,- kr./m
• Anden beplantning er fastsat efter vurderet tab
• Særlige forhold herunder nærhedsgener er fastsat efter vurderet tab
  
  Miljøforhold

Ingen

Høring
Der gennemføres en åstedsforretning med de berørte parter. Parterne skal indvarsles med mindst 4 uger varsel og ekspropriationshandlingen annonceres i lokalavis.


Bilag
Ekspropriationsfortegnelse, ekspropriationsplaner og erstatningsberegning

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at anbefalet Byrådet at træffe foreløbig ekspropriationsbeslutning med henblik på etablering af cykelstisti mellem Smidstrup og Blistrup.
2. at tiltræde, at åstedsforretningen afholdes den 10. juni 2014. fra kl. 09:00
   
   Beslutning

1 - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




56. Trafikbestilling 2015
13.05P00 - 2013/23653

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg med henblik på at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om bestilling af kollektiv trafik til Movia for 2015.

Teknisk Udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af den kollektive trafik, og har således kompetencen til at afgive trafikbestillinger, der ligger i forlængelse af de principper, der gælder for den nuværende betjening og med et lignende serviceniveau. Væsentlige ændringer af trafikbetjeningen skal vedtages af Byrådet. Da dagsordenspunktet indeholder et spørgsmål af principiel karakter vedrørende betjeningen af Valby, der vil betyde væsentlig ændret serviceniveau andre steder i kommunen er sagen sat i forløb til Økonomiudvalg og Byråd.

I forbindelse med sidste års trafikbestilling blev det besluttet, at der skulle arbejdes med natbus-betjeningen og med opsplitning af linje 363. De to temaer er således analyseret i løbet af året i samarbejde med Movia.

Der er efterfølgende opstået en debat om betjeningen i Valby, og der har været efterspurgt en række fakta om emnet. Normalt meldes ønsker om analyser ind til Movia i forbindelse med trafikbestillingen, således at Movia kan foretage analyserne i løbet af efteråret og levere input til beslutningsgrundlag i december forud for kommunernes politiske proces om trafikbestilling. Ønsket om at få analyseret Valby er fremsat for sent i forhold til den proces og Movias arbejdsgang, og derfor har administrationen bedt konsulentfirmaet Cowi analysere spørgsmålet om Valby nærmere.

Nedenfor følger administrationens anbefalinger i forhold til de tre temaer; natbus-betjening, opsplitning af 363 og betjeningen af Valby. Det følger af logikken i den ovenfor beskrevne proces, at Udvalget ud over selve trafikbestillingen kan afgive ønsker til, hvilke temaer, der skal analyseres nærmere frem i mod næste års trafikbestilling.

Natbusbetjening

Administrationen gør opmærksom på, at der er fremlagt forslag om ændring af lov om trafikselskaber. Lovforslaget rummer blandt andet en ændret fordeling af tilskuddet til Movia, således at Regionerne overtager R-busser, S-busser og N-busser, mens kommunerne til gengæld overtager finansiering af Movias administration. Det vil sige, at regionerne sandsynligvis overtager ansvaret for natbusbetjeningen.

På den baggrund anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg i forbindelse med trafikbestillingen tilkendegiver, at Gribskov Kommune forholder sig positivt til en opgradering af natbusbetjeningen, der bygger videre på R-nettet og som har korrespondance med S-toget i Hillerød.

363

Der er kontraktudløb for linje 363 december 2016 med mulighed for at operatøren vælger at forlænge. Administrationen anbefaler på baggrund af de foretagede analyser, at der ikke foretages ændringer i 363 på nuværende tidspunkt, og at linjen fastholdes i sin nuværende form frem til kontraktudløb. I forbindelse med nyt udbud og ny kontrakt kan der tages stilling til linjen igen, herunder om den skal betjenes med mindre busser, der er tilpasset passagertallet, samt om der skal ske ændringer af ruten.

Analyserne som vedlagt til Teknisk Udvalgs møde den 05.02.14 viser, at det kan lade sig gøre, at opdele linjen 363, så den passer bedre til skolerne, men de viser samtidig, at det vil betyde større udgifter og færre passagerer. Yderligere vurderer administrationen, at den undersøgte ændring af 363 vil betyde, at det samlede busnet vil være sværere at aflæse for passagererne idet der vil være flere linjer, hvoraf den ene vil have forskellig rute afhængig af retningen.

På den baggrund anbefaler administrationen, at linje 363 fastholdes i sin nuværende form.

Valby Landsby på R-nettet

Administrationen har som led i en generel stoppesteds-opgradering indsendt en ansøgning til trafikstyrelsen om medfinansiering af to buslommer og et krydsningspunkt på Valbyvej. Projektet har opnået en halv million kroner i statslig støtte. Ansøgningen har titlen 'Valby Landsby på R-nettet'.

Der har desuden været et ønske om, at få undersøgt, hvilke konsekvenser, det vil have, såfremt linje 360Rs rute ændres således, at den kører igennem Valby Landsby i stedet for forbi på landevejen.

Cowi har undersøgt en række scenarier for betjening af Valby; herunder

1. Muligheder for opgradering af 361 estimeret ekstra driftsudgift: 0,24 mio kr. pr. aften afgang
2. Etablering af stoppesteder og krydsningspunkt på Valbyvej, estimeret anlægsudgift: 0,5 mio kr.
3. Ændret rute inden om Valby på bekostning af korrespondancen på Gilleleje Stationestimeret ekstra driftsudgift: 0,8 mio kr. Administrationen kan oplyse, at der ikke er midler inden for budgettet til denne løsning.
4. Ændret rute inden om Valby inden for korrespondancen, men på bekostning af enten

• 4a) betjening af Vesterbrogade i Gilleleje, hvilket vurderes at betyde forøget gangafstand for lidt over 300 daglige på- og afstigere. Der er ikke foretaget estimat på, hvor mange færre passagerer og dermed indtægter, der må forventes på den baggrund. Der må forventes et fald i omsætningen for handlen på Vesterbrogade, såfremt passagerne flyttes til Kystvejen i stedet. Der vil skulle foretages prøvekøring, såfremt det besluttes at arbejde videre med dette scenarie. Hvis det antages, at størstedelen af passagererne trods den øgede gå-afstand fortsat vil benytte 360R, så vurderer administrationen, at der kan findes midler inden for det nuværende budget til denne løsning. Administrationen tager dog forbehold for, at ruten skal prøvekøres af Movia, og at Movia ikke har haft lejlighed til at beregne et estimat på de økonomiske og passagermæssige konsekvenser
• 4b) betjening af Udsholt-området. Dette forventes at gå ud over ca. 400 daglige af- og påstigere svarende til indtægter på omkring 1,5 mio kr. For at beregne de økonomiske konsekvenser af dette scenarie, skal indregnes forventede indtægter i Valby på estimeret 60.000 kr., samt indtægter fra passagerer langs Helsingevej. Det vil kræve en større analyse at komme med et endeligt estimat på udgifterne. Administrationen vurderer ikke, at der er midler inden for budgettet til denne løsning.
• 4c) betjening af de 7-9 stoppesteder med lavest passagertal. Denne løsning vurderes, at ville betyde et estimeret øget behov for tilskud til Movia på 0,4 mio kr og påvirke 110 daglige på- og afstigere. Der vurderes, at kunne findes midler inden for budgettet for 2015 til denne løsning. Dog gøres her opmærksom på at kun de 0,3 mio kr af de 0,5 mio kr., der er til rådighed i 2015 er resultatet af forbedret drift, mens de resterende er resultatet af for meget indbetalt aconto i 2013. Således vil der, hvis alt andet sættes lige være et lille behov for øget finansiering i 2016. Administrationen tager dog forbehold for, at ruten skal prøvekøres af Movia, og at Movia ikke har haft lejlighed til at beregne et estimat på de økonomiske og passagermæssige konsekvenser. Endelig oplyses det, at nedlæggelse af stoppesteder langs landevejene må forventes at betyde øget behov for skolebus-kørsel.

Undersøgelsen er dokumenteret i et notat, der er vedlagt som bilag 'TEK09.04.14 360R inden om Valby - Muligheder og begrænsninger'. Notatet rummer desuden en vurdering af den nuværende betjening i Valby sammenlignet med andre byer og landsbyer.

Hovedkonklusionen i notatet er, at en omlægning af 360R inden om Valby ikke kan anbefales. Denne konklusion har baggrund i vurderingen af passagerpotentialet i Valby og i de afledte konsekvenser ved færre passagerer og dermed forøgede udgifter.

Om opgraderingen af 361 vurderer Cowi, at det er "op til en politisk vurdering af serviceniveau" der bør ses i sammenhæng med betjeningen på 362 og 363. En ekstra afgang om aftenen på 361 vurderes at ville koste ca. 240.000 kr. årligt.

Cowis anbefaling
Cowi anbefaler i tråd med administrationens ansøgning til Trafikstyrelsen, at betjeningen af Valby forbedres ved, at stoppestedet Degnelodden flyttes til Valby, og at der etableres et krydsningspunkt.

Administrationens dialog med Cowi om betjeningen af Valby er tilgængelige for Udvalget via polar.

Movias anbefaling
Ligeledes er det Movias anbefaling på baggrund af Valbys størrelse og beliggenhed, at der etableres stoppesteder på Valbyvej fremfor at ændre ruten, og ellers i øvrigt henvise til 361 og Flextur. Denne anbefaling skal også ses i lyset af, at Movia kan oplyse, at kunderne foretrækker direkte rejser med få stop, da for mange besøg udenfor den direkte vej opfattes som omveje.

Administrationens dialog med Movia om betjeningen af Valby er tilgængelige for Udvalget via polar.

Baggrunden for R-nettet
Cowis analyse og anbefaling er baseret på befolkningstal og passagertællinger. Administrationen vurderer, at også baggrunden for R-nettet og de nuværende ruteføringer bør indgå i overvejelser om evt. ændringer.

De nuværende ruter har taget udgangspunkt i pendlingsanalyser og i det bymønster, som blev fastlagt efter kommunesammenlægningen. I bymønsteret er Helsinge, Gilleleje og Græsted kommunecentre, der kan forvente en høj betjening af kollektiv trafik, og hvor korrespondancen imellem busser og tog er prioriteret. I bymønsteret er Annisse Nord, Blistrup, Dronningmølle, Esrum, Esbønderup, Ramløse, Smidstrup, Tisvilde og Vejby lokalcentre, der kan forvente en lidt lavere betjening med kollektiv trafik. Alle lokalcentre er koblet på R-nettet. Valby er i bymønsteret én blandt mange landsbyer. Landsbyerne betjenes i mindre og varieret omfang afhængig af deres geografiske placering. Alle har adgang til Flextur.

R-linjerne forbinder kommunecentrene via lokalcentrene. R-linjerne betjener landsbyer og landområder i det omfang det kan lade sig gøre uden at der gås på kompromis med korrespondancen mellem busser og tog på Helsinge, Gilleleje, Græsted Syd, Hillerød og Helsingør stationer.

Gribskov Kommunes R-linjer er blevet optaget i det såkaldte 'Pendlernet', der er en udpegning af prioriterede ruter, som er udset til at bære passagervæksten i den kollektive trafik. Pendlernettet er kendetegnet ved høj betjeningsfrekvens, direkte rejser og ved korrespondance. Som en del af Pendlernettet er der indgået en såkaldt musketered, der ikke er juridisk bindende for kommunen. Pendlernettet er en frivillig aftale om, at dele af bus-nettet er mere fredet end andet.

Pendlernettet sætter fokus på de største passagerstrømme, og princippet om ”mest til flest” forfølges. Erfaringer i Movia, andre steder i landet og i udlandet viser, at man med sådan en satsning får størst effekt af hver investeret krone, og man opnår samtidig den største passagerstigning.

Administrationen vurderer på ovenstående baggrund, at:

• der ikke er økonomiske eller passagermæssige argumenter for at ændre 360Rs rute til at køre inden om Valby.
• en bortgang fra den direkte rute vil stå i modsætning til den tankegang, der ligger i både Pendlernettet og Bymønsteret.

Yderligere vurderer administrationen, at Udvalget bør lade det psykologiske aspekt indgå i overvejelserne. Hermed menes, at uanset køreplan vil det føles som en omvej for de passagerer, der vil skulle dreje fra landevejen for at køre igennem Valby Landsby. Særligt i lyset af, at der ikke kan forventes passagerer på alle afgange. Endelig bør påvirkningen af landsbymiljøet ved at lade 64 ekstra busser køre igennem Valby dagligt indgå.

Administrationens dialog med Cowi og Movia om betjeningen af Valby er tilgængelige for Udvalget via polar.

Anbefaling vedr. trafikbestilling 2015
Administrationen anbefaler en uændret trafikbetjening i 2015, hvilket vil betyde, at betjeningen af Valby forbedres ved etablering af buslommer og krydsningspunkt på Valbyvej, midlerne til dette er afsat i 2014.

Der vurderes, at være et forventet råderum i budgettet til forbedringer i 2015 på 0,5 mio. kr., heraf vurderes de 0,3 mio kr. også at være til rådighed de følgende budgetår. Såfremt Udvalget ønsker at forbedre betjeningen af Valby udover stoppestederne, anbefaler administrationen, at der bestilles en ekstra aftenafgang, der vurderes at ville koste 240.000 kr. En sådan opgradering vil ligeledes forbedre betjeningen i Vejby, Tisvilde, Rågeleje, Blistrup mv.

Administrationen kan oplyse, at scenarie 1 og 2 kan rummes indenfor budgettet.

Administrationen kan oplyse at scenarie 3 og 4b ikke kan rummes inden for budgettet til kollektiv trafik, og disse modeller forudsætter således at Udvalget udpeger områder, hvorpå der skal spares. Administrationen anbefaler derfor, at sådanne beslutninger træffes på baggrund af yderligere analyser, som det ikke er muligt at forelægge Udvalget inden fristen for trafikbestilling.

Administrationen vurderer umiddelbart, at scenarie 4a og 4c kan rummes inden for budgettet til kollektiv trafik, men gør som ovenfor opmærksom på, at der ikke er foretaget fuldstændig afdækning af afledte effekter fx på handelen i Vesterbrogade eller øget behov for skolebuskørsel.

Administrationen anbefaler desuden, at Udvalget afgiver en positiv udtalelse om opgradering af natbus-betjeningen.

Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Administrationen gør opmærksom på, at der er fremlagt forslag om ændring af lov om trafikselskaber. Lovforslaget rummer blandt andet en ændret fordeling af tilskuddet til Movia, således at regionerne ventes at overtage R-busser, S-busser og N-busser, mens kommunerne til gengæld overtager finansiering af Movias administration. Modelen forventes at træde i kraft 1. januar 2016, og i den kommende periode skal der ske en konkret implementering og fordeling af linjer mellem kommuner og regioner. Lovforslaget rummer desuden et princip om, at tilskuddet til tværkommunale linjer skal afregnes efter køreplantimer og befolkningstal, i stedet for som i dag, hvor pendlingsstrømme har stor betydning for tilskuddet. Den foreslåede ændring vurderes umiddelbart at få en positiv økonomisk betydning for kommuner som Gribskov, hvor der er en større udpendling end indpendling.

Movias bestyrelse skal i den kommende periode sammen med KKR Hovedstaden udarbejde et forslag til konkret fordeling af linjer, som ventes vedtaget i september 2014.

Af principperne for fordelingsmodelen fremgår, at kommunalt finansierede linjer i én kommune finansieres af kommunen, og det fremgår samtidig at udgangspunktet er, at R-busserne overgår til regionerne. Det efterlader linje 360R som et særtilfælde i det, den kun kører i Gribskov, men har regional betydning og har status som R-bus. Det vil naturligvis få stor betydning for Gribskov Kommune, om 360R overgår til Regionen Hovedstaden.

Teknisk Udvalg vil løbende blive orienteret.

Økonomi
I forhold til administrationens indstilling kan det oplyses, at der vurderes at være midler til indstillingens scenarie 1 og 2 inden for budgettet, mens scenarie 3 og 4b kun kan realiseres ved anvisning af besparelser eller ved en ekstra bevilling.

Movia har udarbejdet et overordnet skøn over Gribskov Kommunes tilskud til busdriften i 2015. Det er her væsentligt at understrege, at der ikke er tale om et budget, men et overordnet skøn. Det endelige budget vedtages først efter kommuner og regioner har afgivet deres trafikbestillinger. Skønnet er således forbundet med en vis usikkerhed, hvilket i høj grad følger af, at dieselpriser, renter, lønninger, passagertal mv. for 2015 ikke er kendte på nuværende tidspunkt. Der er således flere ubekendte og derfor er der også tradition for en vis forsigtighed i trafikbestillingerne.

Administrations bedste bud på økonomien i 2015 (ved uændret trafikbetjening) fremgår af denne tabel.

Forventede udgifter til busdrift er baseret på nedenstående estimat fra Movia opdelt pr. linje. Tallene er afrundede. Linje 320R indgår ikke, da den er finansieret af Region Hovedstaden.

Forventede udgifter til Flextur er baseret på de stadigt stigende udgifter til ordningen, som det øgede kendskab og den lavere takst har medført. Således har forbruget været generelt stigende i løbet af 2013 og i slutningen har det kommunale tilskud til ordningen ligget omkring 80.000 kr. Administrationen forventer, at der vil være en aftagende men fortsat stigning i forbruget. Forventningen er fastsat til 1,2 mio. kr. Administrationen vil følge udviklingen på udgiftssiden nøje. Diagrammet viser udviklingen af udgifterne til flextur i tusinde kroner. Den lavere takst på flextur blev indført 1. juni 2013.



*Administrationen havde sidste år forudsat en negativ likviditetseffekt ved udfasning af klippekortet som rejsehjemmel på 0,9 mio kr. i 2014 og 1,0 mio kr. i 2015. Med udskydelsen af udfasningen og den langsommere indførelse af Rejsekortet ventes effekten i 2015 at være mindre, og således anslår administrationen den til 0,6 mio kr.

**Efterreguleringen er en tilbagebetaling af for meget betalt tilskud til Movia i 2013. Det er forskellen imellem acontobetaling og regnskab. Der er tale om et engangsbeløb, som svinger fra år til år, og som det derfor normalt ikke anbefales at lade indgå som grundlag for opgradering af betjeningen, da en evt. opgradering ikke nødvendigvis vil kunne fastholdes de følgende år.

Miljøforhold
-

Høring
Der har været afholdt dialogmøde den 03.03.14 og 02.04.14

Bilag
TEK09.04.14 360R inden om Valby - Muligheder og begrænsninger

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at

1. der ikke foretages ændringer i trafikbetjeningen i forbindelse med trafikbestilling 2015, eller
2. trafikbetjeningen opgraderes med én ekstra aftenafgang på linje 361, eller
3. at 360Rs rute føres inden om Valby ved scenarie 4a, eller 4c jf sagsfremstillingen (der kan ikke anvises finansiering inden for det nuværende budget til scenarie 3 eller 4b), og
4. der tilkendegives støtte til en opgradering af natbusbetjeningen, der bygger videre på R-nettet og som har korrespondance med S-toget i Hillerød
   
   Beslutning

1. Ikke tiltrådt.
2. Tiltrådt med følgende tilføjelse: "Trafikbetjeningen opgraderes med 2 ekstra aftenafgange på Linie 361"
3. Ikke tiltrådt, med bemærkning om, at der iværksættes yderligere undersøgelser af muligheden for at føre Linie 360R inden om Valby, frem mod næste års trafikbestilling. Etablering af buslommer afventer undersøgelsen.
4. Tiltrådt.
   V+DF fremfører, at sagsfremstillingen ikke adresserer alle de fremkomne spørgsmål.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




57. Blakshejedegaards Grundejerforening - vejvedligehold
05.02P00 - 2012/43297

Sagsfremstilling
Den 2. oktober 2013 besluttede Teknisk Udvalg at tidligere udsendt partsfordeling for Blakshejedevej blev vedtaget som endelig, og at der skulle udarbejdes udkast til partsfordeling for Rådyrvej, Elsdyrvej og Sikavej som samlet arbejde.

Det var besluttet, at det kun var en del af Sikavej, der skulle asfalteres, men at administrationen skulle vurdere om den resterende del af Sikavej skulle medtages inden arbejdet sættes i gang.
I forbindelse med fornyet besigtigelse af vejen vurderede administrationen, at hele Sikavej, bortset fra første sidevej på højre hånd fra Blakshejedevej skulle renoveres.
Den nye partsfordeling, der er udarbejdet for Rådyrvej, Elsdyrvej og Sikavej som samlet arbejde indeholder derfor hele vejen undtaget første sidevej på højre hånd fra Blakshejedevej.

Partsfordelingen blev udsendt den 21. februar 2014 med frist til den 20. marts 2014 til at komme med bemærkninger. Partsfordelingen er udarbejdet på grundlag af et overslag over udgifterne til vejenes istandsættelse og på grundlag af Grundejerforeningens vedtægter, hvor udgifter til vejenes vedligeholdelse afholdes med 1 part til hver.

Teknisk Udvalg besluttede den 2. oktober 2013 at følge grundejernes ønske om, at Harestien asfalteres samtidig med de øvrige veje, og at der udarbejdes selvstændig partsfordeling for Harestien.
Administrationen har indhentet forslag incl. et overslag over udgifter til istandsættelsen hos Rådgivende Ingeniører MOE A/S,Buddingevej 272, 2860 Søborg. Partsfordelingen er udarbejdet på baggrund af dette overslag uden moms.

Ved høringsfristens udløb, er der indkommet et ønske fra grundejerne ved Harestien om, at de trods tidligere anmodning ikke ønsker at kommunen gennemfører den af rådgiver foreslåede asfaltering.
Der er ved høringsfristens udløb ikke indkommet bemærkninger til partsfordelingen på Rådyrvej, Elsdyrvej og Sikavej, hvorfor administrationen anbefaler, at vedlagte udkast til partsfordeling for Rådyrvej, Elsdyrvej og Sikavej og kendelsen vedtages som endelig for Blakeshejedevej, Rådyrvej, Elsdyrvej og Sikavej.

På baggrund af grundejernes ønske anbefaler administrationen, at asfaltering af Harestien udgår af det videre arbejde.



Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21. december 2010


Økonomi
Udlæg til istandsættelsen. Vedligeholdelsesudgiften påhviler tilstødende grundejere.

Når kommunen sørger for udførelse af arbejdet, kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Kommunen kan tillade, at grundejere betaler deres andel af udgifterne over et tidsrum på op til 15 år afhængig af beløbets størrelse. Grundejerne har dog ikke krav på at kunne opnå en sådan betalingsordning.



Miljøforhold
Ingen

Høring
Grundejere der inddrages i partsfordelingerne.


Bilag
Udkast til kendelse for Blakshejedevej, Rådyrvej, Elsdyrvej og Sikavej
Udkast til partsfordeling for Rådyrvej, Elsdyrvej og Sikavej

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at tiltræde at Harestien udgår
2. at tiltræde at udkast til kendelse for Blakshejedevej, Rådyrvej, Elsdyrvej og vedtages
som endelig
3. at tiltræde at partsfordeling for Rådyrvej, Elsdyrvej og Sikavej vedtages som endelig

Beslutning
1 - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




58. Ålykkevej vejsyn
05.00G00 - 2014/09532

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har modtaget en henvendelse 4. marts 2014 fra Kirsten Fries, der er grundejer på Ålykkevej om, at den private fællesvej er i meget dårlig stand, hvorfor grundejerne ønsker, at der afholdes vejsyn med henblik på at vejen sættes i stand.

Ålykkevej er en privat fællesvej i byzone, hvorfor vejen er omfattet af byreglerne jf. privatvejsloven.

Ved tilsyn på stedet har administrationen konstateret, at Ålykkevej er en grusvej som er meget slidt med en del store og mindre huller. Derfor er lukning af huller og en fuldstændig renovering påkrævet.

Administrationen anbefaler derfor, at Teknisk Udvalg tiltræder, at der afholdes vejsyn.

Ved afholdelse af vejsyn skal der tillige tages stilling til vejens tilstand udover selve kørebanen, bl.a. vejens udstyr, rabatter, afvanding og eventuelle hække og anlæg på vejarealet.

Såfremt Teknisk Udvalg bestemmer, at istandsættelsen skal udføres som et samlet arbejde, sørger kommunen for udførelsen af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning jf. privatvejsloven.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Vedligeholdelsesudgiften påhviler tilstødende grundejere.

Hvis kommunen sørger for udførelse af arbejdet kan kommunen i medfør af loven medtage et administrationstillæg på højst 9% af udgifterne til dækning af udgifter til annoncering af vejsyn samt til porto i forbindelse med indkaldelse, fremsendelse af foreløbig og endelig kendelse og opkrævning af udgifterne til istandsættelse.

Endvidere kan opkræves udgifter til sagkyndig bistand, f.eks. landinspektør.

Kommunen kan tillade, at grundejere betaler deres andel af udgifterne over et tidsrum på op til 15 år afhængig af beløbets størrelse. Grundejerne har dog ikke krav på at kunne opnå en sådan betalingsordning.

Miljøforhold
-

Høring
Ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og som kan blive pålagt at bidrage til istandsættelse af denne

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,

1. at tiltræde, at der fastsættes tidspunkt for vejsyn
2. at tiltræde, at der blandt udvalgets medlemmer udpeges deltagere til vejsynet
   
   Beslutning

1 - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




59. Klimatilpasningsplan - 2014 Værdikortlægning
06.00P00 - 2013/35851

Sagsfremstilling
Dette punkt fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at komme med kommentarer til det fremlaget forslag til værdikortlægningen for klimatilpasningsplanen, herunder særligt udpegningen og prioriteringen af de særlige lokale værdier.

Plan- og Miljøudvalget har den 3. februar 2014 igangsat tillæg til Kommuneplan 2013-25 om klimatilpasning.

Som en del af dette tillæg skal der udarbejdes en værdikortlægning for Gribskov Kommune. Værdikortlægningen lagt sammen med oversvømmelsesrisikoen danner baggrund for udpegningen af indsatsområder.

Forslag til værdikortlægning fremlægges her til drøftelse forud for inddragelse af interessenter. Sagen har også været fremlagt for Plan- og Miljøudvalget den 7 april. 2014.

Det forventes, at et forslag til det samlede tillæg forelægges Plan- og Miljøudvalget i juni 2014, jf procesplan besluttet den 3. februar 2014.

Værdikortlægning
Et værdikort viser hvor der er værdier, som kan skades ved oversvømmelser. Værdikortet viser ikke om der vil ske oversvømmelser, men giver et billede af de samfundsøkonomiske konsekvenser af oversvømmelser hvis de sker.

Som minimum skal værdikortlægningen indeholde ejendomsværdier. Men for at for få en mere detaljeret og anvendelig værdisætning forslår administrationen at udvide værdikortlægningen.

Der foreslås to overordnede tilgange/principper:

• kvantitativ værdisætning af bygninger, veje og jernbaner
• kvalitativ værdisætning af særlige lokale værdier

De to tilgange beskrives mere uddybende nedenfor.

Værdisætning af bygninger, veje og jernbaner
Værdien af bygninger fastsættes på baggrund af BBR-oplysninger. Værdien er bevidst udtrykt ved bygningsværdien og ikke ejendomsværdien, da det er bygningen og ikke grunden, som beskadiges ved oversvømmelse.

Veje er værdisat som værdien af forsinkelse af trafikken. Det antages at en oversvømmelse af vej resulterer i en forsinkelse på 10 min. Én times forsinkelse er værdisat til 281 kr/person.

Veje er opdelt i 4 grupper, fordelt på hvor befærdede de er og herved hvor mange personer der forsinkes af en oversvømmelse af vejen. Mindst benyttet er de tertiære lokalveje, mens gennemfarts-trafikveje er de mest befærdede. Indkørsler og indkørselsveje er ikke indbefattet i værdisætningen, da disse regnes som mindre end tertiære lokalveje.

Der findes 2 lokalbaner i Gribskov Kommune, som ligesom veje er værdisat som forsinkelse af trafikken. Det antages at en oversvømmelse af banen resulterer i en forsinkelse på 10 min og én times forsinkelse er værdisat til 306 kr/person.

Generelt betyder vej- og baneoversvømmelser ikke store udgifter sammenlignet med oversvømmelser af bygninger. Som forventet udgør husene langs kysterne højere værdier end andre bygninger.

Værdierne angives som gennemsnittet indenfor kvadrater på 100x100 meter.

I bilag 1, 'Eksempel på samlet værdi af bygninger, veje og jernbane ved Helsinge' vises et eksempel på denne kortlægning.

Særlige lokale værdier, udpegning og prioritering
De særlige lokale værdier kan eksempelvis være skoler, plejehjem, beredskab, sårbar industri, vandværker, natur og kultur etc.

Ved at kortlægge de særlige lokale værdier sammen med bygningsværdien skabes et mere reelt billede af den skade eller gene, der kan opstå ved en oversvømmelse.

Skaden vurderes ikke kun i forhold til de værdier, der umiddelbart skades ved en oversvømmelse, med også følgeskader, ved at bygningen eller anlægget vil være ude af funktion i kortere elle længer tid. Det kan være flytning af en børnehave eller plejehjem, som ofte er meget dyre end selve istandsættelsen af bygningen og medfører gener for brugerne.
Eller det kan være konsekvenser af at en brandstation eller en større transformerstation, der forsyner mange borgere og virksomheder, kommer ud af drift.

En liste med de særlige lokale værdier, administrationen anbefaler indgår i kortlægningen, fremgår af bilag 2, 'Liste med særlige lokale værdier'.

Det er vanskeligt, at værdisætte de lokale værdier i kr. og øre. Administrationen foreslår derfor følgende mere kvalitative prioritering.

Den prioritering administrationen forslår for de enkelt lokale værdier fremgår af bilag 2, Liste med lokale værdier.

Eksempel på kortlægningen af de særlige lokale værdier fremgår af bilag 3, Eksempel på lokal værdier ved Helsinge.

Inddragelse
Som tidligere besluttet afholdes ét fælles temamøde, hvor værdikortlægningen fremlægges til diskussion. De inviterede er reference-grupperne fra kommuneplanarbejdet, det vil sige de faste dialogfora Det grønne dialogforum, Grundejerkontaktudvalget, Dialogforum for lokalsamfund samt Erhverv Gribskov.


Lovgrundlag

• Planloven, LBK nr 587 af 27/05/2013
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009
• BEK nr. 1222 af 14/12/2012 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (LBK nr. 879 af 26/06/2010)
• Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
• 
  
  Økonomi

Implementering af de tiltag, der prioriteres i planen vil få økonomiske konsekvenser for blandt andet GribVand Spildevand A/S og Kommunen. Dette vil blive taget op på senere møder.

Miljøforhold
Planen skal screenes/vurderes i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget skal i henhold til planloven i offentligt høring på mindst 8 uger.

Bilag
Bilag 1 til PMU og TEK april 2014. Eksempel på samlet værdikort Helsinge
(2013/35851 076)

Bilag 2 Liste med særlige lokale værdier (Bilag 2 til PMU og TEK april 2014)
(2013/35851 075)

Bilag 3 til PMU og TEK april 2014. Eksempel på lokale værdier ved Helsinge Nyt.
(2013/35851 078)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at komme med eventuelle bemærkninger til, forslaget til værdikortlægning, herunder særligt udpegningen og prioriteringen af de særlige lokale værdier jf. sagsfremstillingen og bilag 2.
   
   Beslutning

1. Ingen bemærkninger.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




60. Helsinge gågadeområde
05.14G00 - 2012/15781

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på drøftelse og beslutning.

Baggrund for udviklingen
Teknisk Udvalgs besluttede den 11-01-2012 at igangsætte et arbejde, som kunne skabe mulighed for mere liv i gågaden og de tilstødende områder nær bymidten, og i en forsøgsperiode ændre administrationens forvaltning af Helsinges gågaderegulativ.

Status
Flere forskellige grupper og handlende er begyndt at bruge by-rummet på en ny måde.

Der arrangeres forskellige typer af aktiviteter i gågadeområdet, hvor initiativtagerne fordeler sig imellem:

• Grupper, der med en større involvering af Gribskov kommune og Gribskov Erhvervsforening har etableret en tilbagevendende aktivitet.
• Enkeltpersoner, som med minimal involvering af kommunen, har skabt aktivitet omkring en stade for en kortere periode.

Som følge af kendskabet til aktiviteterne, har administrationen fået erfaring med hvilke faciliteter der er behov for, og hvordan by-rummet skal møbleres, således at rummet kan give plads og gode forhold til så mange og forskellige aktiviteter som muligt.

Gribskov Erhvervsforening er meget aktiv i forhold til at disponere over by-rummet til forskellige aktiviteter.
Udvalgte grupper er sideløbende i dialog med kommunen, tillige med privatpersoner som ønsker at etablere sig for en tid i området.

De mange forskellige indgange forsinker processen, således at tiden fra idé til handling kan opleves lang og kringlet og forhindre aktiviteterne i at blive til noget.
Beslutning om anvendelser af stadepladser, herunder typer, placering, størrelse, antal, løbetid og betaling, vil kunne forenkle processen.
En samlet koordinering af alle aktiviteter vil medvirke til mere varierede og omskiftelige aktiviteter i by-rummet.
Bedre informationsformidling og tradition om aktiviteterne i byen vil tiltrække flere handlende.

Erfaringer
Placering af en kaffevogn på Lille Torv (ved Super Bedst) blev godt modtaget af besøgene, men det gav erfaringer i forhold til, at el-forsyningen til julebelysningen ikke kunne benyttes, og det så måtte tages fra skabet med fiberlys, så det var sat ud af funktion.

Placering af træhuse og pølsevogn på Store Torv har givet de samme erfaringer i forhold til behovet for at etablere en mere sikker el-forsyning.

Flere butikker omkring Store Torv har været utilfredse med, at deres facader igennem 9 måneder har været skjult af erhvervsforeningens fire træhuse.

Gågadeområdet er inddelt i flere matrikler fordelt på flere ejere. Ved disponering af de forskellige dele af gågadeområdet skal der derfor indhentes fuldmagter.
Det forhindrer en umiddelbar planlægning og disponering af hele området og forsinker processen for udvikling af de enkelte aktiviteter.

Ansøgning om opsætning af midlertidig salgsvogn på Gammel Torv (ved Irma) gik i stå, da fuldmagt fra Irma udeblev.

Konkrete projekter
Træer
For at skabe et mere varieret og fortættet bymiljø, arbejdes der med at udskifte og supplere træerne i gågaden.
På Store Torv er der plantet tre store platantræer, som hurtigt vil danne et tæt løvtag over en del af torvet. I gågadens plantebede, bliver kirsebærtræerne suppleret med rød- og hvidtjørn, og der plantes hjertetræer på Nytorv samt hvor Nytorv krydser gågaden.
Træerne er valgt ud fra optimal trivsel, minimum af vedligeholdelse og et ønske om et skiftende udtryk over sessionen.

Beplantning
Valget af planter i gågadens plantebede samt beplantningen ved gadekæret, er blevet evalueret. Der bliver plantet lavtvoksene spiræa langs gågaden, ved Nytorv og ved gadekæret. Plantestativerne i Vestergade og Frederiksborgvej bliver suppleret med jasmin slyngplanter.

Julebelysning
Gågadens afvandingskanaler går gennem plantebedene, hvor installationen til julebelysningen også ligger, hvilket er en udfordring, da det har givet vand i installationen. Installationerne i plantebedende er blevet gennemgået og repareret, samt forsøgt sikret med en silikonemasse der skal holde installationen fri for vand.

Nytorv
Det har ikke været muligt at renovere tidligere trappe ved butikkerne på Nytorv. Området er derfor omlagt.

De mange niveauforskelle mellem butikker og Nytorv, og niveauforskelle mellem gågade, butikker og porten til P- pladsen er udlignet i en samlet løsning, der også tilgodeser kravene til tilgængelighed i forhold til kørestolsbrugere.

Butikkerne har fået indfriet deres ønske om julebelysning og en større visuel samhørighed med gågaden. De handlende har selv ladet montere ekstra strømudtag og parasolhuller i plateauet foran deres butikker.

Fjernvarmeledningen, som før lå under trappen, er ved ombygningen flyttet ud i selve gadearealet på Nytorv, og ligger derved mere tilgængelig.

Bænke
Det er et væsentligt vilkår for skabelsen at et socialt byrum, at der er mulighed for at opholde sig i et fællesskab. Undersøgelser viser, at i forhold til ældre borgere er det vigtigt, at siddemulighederne i det offentlige rum har en beskyttende bagside, eller som minimum har et ryglæn.

Der har ikke været økonomi til straks at tilgodese disse behov, men de nuværende granitskamler er ommøbleret og grupperet. Anskaffelse at nye siddemuligheder i gågadeområdet vil have fokus på de ældres behov for sikkerhed.

Legeplads m. m.
Legepladsgruppen under 'Danmarks Bedste Børneby' har undersøgt mulighederne for placeringer af en legeplads i gågadeområdet, og de har valgt Lille Torv ved Super Bedst.
En del af arealet tilhører Den Danske Bank, og når bankens tilladelse foreligger, bliver projektet sendt i høring hos de nærved liggende butikker.

Springvand
Det er planen at de to kuglespringvand i hver ende af gågaden fjernes, da de ikke længere fungerer. Man forsøger at finde en indendørs placering.

Ved springvandet på Store Torv er der udtag for strøm, således at området kan anvendes som torvets scene.

Overdækning
Erhvervsforeningen har arbejdet med forskellige løsninger for overdækning af Store Torv: Sejl, fritstående markise og markedsparasoller, men erhvervsforeningen har endnu ikke besluttet sig.

Valget af overdækning kan resultere i, at anvendelsen af Store Torv bliver mindre fleksibel.

Informationsstander
Der arbejdes i samarbejde med Visit Nordsjælland på at opsætte en elektronisk informationsstander ved platantræerne på Store Torv.

Forsyning og drift i.f.t. arrangementer
Der er etableret en vandpost tæt ved Markedspladsen og café Turisten.
Vandposten er også udstyret med en aftapningsmulighed til brug ved byfester og større arrangementer.

I første halvår bliver der etableret strømstandere i byen med selvbetjeningsløsninger for køb af strøm til brug ved aktiviteter og stadepladser.

Ved de enkelte større aktiviteter bliver der indgået aftaler om håndtering af ekstra affald.

Det er ikke tilladt at køre i gågaden uden dispensation, men tung og megen kørsel i gågaden har flere steder knækket og skubbet den kinesiske granitbelægning, som kun er holdbar til en belastning på max 3500 kg. Det er vanskeligt at forhindre færdslen i området.


Midlertidige og principielle vilkår
Flere foreninger og borgergrupper ønsker at anvende de forskellige områder for kortere og længere perioder.
Det er en udfordring at koordinere aktiviteterne således at arealerne og møbleringen af det offentlige rum tager højde for at alle kan være der.
Det er ikke alle aktiviteter på de offentlige arealer som bliver visiteret i samme forum.
Der er ikke beskrevet nogen principielle vilkår, som beskriver mulighederne og giver en retning i forhold til etablering af faste installationer i området.

"Pop Up" butikker, faste boder
Gribskov erhvervsforeningen indkøbte i sommeren 2013 fire træhuse på 8 m2 der kunne lånes efter behov af de handlende, efter aftale med Erhvervsforeningen.
I 2013 blev de fire træhuse placeret på Store Torv i 9 måneder i perioden fra april til december.

Gruppen 'Madtorvet' har brugt træhusene to dage om ugen i sommerperioden og weekender i december. Herudover har husene ikke været i brug.

Loppemarked
Placering af lørdagsloppemarkedet er i 2014 flyttet fra rådhusets P- plads til P- plads på markedspladsen ved caféen.

Margrethes Have
Området strækker sig i en ulig grøn rektangel imellem vej syd for Møllestien 7 og parkerings arealerne nord for Møllestien 3. Vedligeholdelsen er tidligere blevet foretaget af LK.

Området er nu udlånt til Frivillig Centeret, hvor en havegruppe ønsker at udvikle området og overtage vedligeholdelsen. Aftalen løber indtil de kommunale planer skal realiseres for området, men kan opsiges af parterne.

Skulpturparken
På græsplænen imellem Rådhusvej og Møllebakken er der i samarbejde med Kultur, blevet placeret en række skulpturer, som kommunen fik skænket af den lokale billedhugger Niels C. Frandsen.

Administrationens vurdering
Den ændrede tilgang til brugen af gågaden i Helsinge er en længerevarende proces der involverer mange forskellige interessenter og også mange forskellige private og offentlige hensyn, fra naboskaber til praktisk drift af vejarealet.

Det er administrationens vurdering, at processen går den rigtige vej i forhold til målsætningerne om attraktive byrum og mere byliv, selvom det også kan konstateres at der er tale om en læringsproces der ikke er slut.

Det er endvidere administrationens vurdering, at den lempede og eksperimenterende tilgang til drift og myndighedsudøvelse i gågaden har haft positive effekter i forhold til at håndtere konkrete problemer, f.eks. de nødlidende kirsebærtræer. Endvidere har den mere operative tilgang til gågaden en positiv afsmitning på resten af midtbyen.

Lovgrundlag
Planloven (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18 august 2004) med senere ændringer og tilføjelser.
Lokalplan 68.99
Helsinge Gågaderegulativ
Lov om offentlig veje
Lov om private fællesveje

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at den eksperimenterende og lærende tilgang til brug og drift af gågaden fortsætter
2. at tiltræde, at opnåede erfaringer danner retningslinjer for kendte arrangementer
3. at tiltræde, at sagen genoptages om 1 år
   
   Beslutning

1 - 3. Punktet sendes til høring i ETU, hvorefter Teknisk Udvalg træffer beslutning.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer





Efterretningssager

51. Ny trafikforbindelse - process med udbud ifm rådgivningsopgave (handlekatalog med optioner)
05.00G00 - 2014/09093

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på at orientere om arbejdet med projekt 'Ny Trafikforbindelse' - forbedring af vejforløbet mellem Græsted og Gilleleje.

I aftalen om 'Bedre mobilitet' fra den 26.10.2010, mellem daværende regering (VK), S, DF, SF, de Radikale og LA, har Vejdirektoratet i 2013 udarbejdet en forundersøgelse af en motortrafikvej mellem Helsinge Øst og Gilleleje. Administrationen har bidraget til arbejdet med lokale data, besigtigelse, ifm. erhvervsundersøgelse m.v. Teknisk Udvalg er blevet orienteret om arbejdet, og forundersøgelsen er offentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside i november 2013. Billedet forneden viser den strækning, som er behandlet i forundersøgelsen.



Teknisk Udvalg besluttede, den 26.06.2013, at bede administrationen om at udarbejde et katalog over kommunale handlingsmuligheder og trafiksikkerhed på strækningen Ny Mårumvej-Gilleleje, med særligt fokus på strækningen Græsted-Pårup. Økonomiudvalget har, den 11.09.2013, frigivet midler under den strategiske investeringspulje, til rådgiverbistand til dette arbejde. I budgetaftalen 2014-2017 er der desuden afsat midler til vejprojektering, hvor midlerne for 2014 er prioriteret til projektering af ny vej mellem Græsted og Gilleleje.

På baggrund af ovenstående har administrationen udarbejdet udbudsmateriale og i perioden mellem 06.03.2014 og 25.03.2014 er der indhentet tilbud på rådgiverydelse. Der er modtaget 5 tibud, som alle er modtaget rettidigt. Administrationen er i gang med at vurdere tilbudene og forventer at kunne indgå en aftale med den valgte rådgiver inden påske. På mødet i Teknisk Udvalg den 09.04.2014, forventer administrationen at kunne orientere om valg af rådgiver og pris for opgaven.

Udbudsmaterialet kan læses i bilag 1.
I udbuddet har administrationen bedt om et katalog af handlemuligheder for Pårupvej, på strækningen mellem Græsted omfartsvej og Ålekistevej. Der er opstillet en række vurderingskriterier, herunder muligheder for forbedring kontra nyanlæg, forhold omkring evt. etapevis realisering, vurderinger vedr. transporttid, samt anlægsoverslag.

Rådgiveren er blevet bedt om at udarbejde handlekataloget ud fra 3 scenarier, som er:

1. Forbedring af eksisterende tracé.
2. Forbedring af eksisterende tracé, men med en omlægning af vejen omkring Pårup.
3. Nyt tracé langs jernbanen på delstrækningen mellem den nordlige rundkørsel på Græsted omfartsvej og Ålekistevej (løsningen er også undersøgt i Vejdirektoratets forundersøgelse)

(I scenarie 2 er det ikke foruddefineret hvordan omlægningen af vejen bør lægges, dog er vi opmærksomme på at placering af rensningsanlæg ved Højelt ikke bliver hindret ved dette projekt.)

Billedet forneden viser den delstrækning, som administrationen har bedt om rådgivningsbistand til at undersøge.



Endeligt er rådgiver bedt om at opgive timesatser for et antal konsulentkategorier, med henblik på at kommunen kan erhverve ekstraydelser, udover det, der er bedt om i udbudsmaterialet. Det kan f.eks. være til projektering af den løsning, som der evt. opnås politisk enighed om, eller til at undersøge handlemuligheder for andre delstrækninger i området (f.eks. Græstedvejen og Ny Mårumvej).

Administrationen forventer at indgå aftale med rådgiver medio april og katalog over handlemuligheder forventes at kunne fremlægges til politisk behandling i september/oktober.

I forlængelse af undersøgelsen af kommunale handlemuligheder af en forbedring af vejforbindelsen til Gilleleje, bør udvalget have for øje, hvilken konsekvens eller mulighed en ageren har på fremtidige muligheder for en statsvej i Gribskov Kommune. Således bør enhver beslutning vejes op imod hvad der på langt sigt kan forventes at ske på statsvej-området, ligesom eksempelvis mulighed for medfinansiering. Således sker der i øjeblikket ikke yderligere i sagen i Vejdirektoratets regi. Såfremt der skal arbejdes videre med sagen om en motortrafikvej i Gribskov Kommune, er næste skridt i sagen, at der udarbejdes en VVM. Dette vil først komme på tale, såfremt det besluttes i regeringen.

Lovgrundlag
Vejloven LBK nr 1048 af 03/11/2011

Økonomi
Følgende midler er overført til budget 2014 til projekt 'Ny Trafikforbindelse':
Kr 500.000, som i september 2013 er frigivet under den strategiske investeringspulje, til rådgivningsbistand.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Udbudsmateriale (TEK 09.04.2014)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

1. tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




61. Statsforvaltningen - betaling for virksomheders anvendelse af genbrugstationerne
07.17K02 - 2012/59699

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til efterretning i Teknisk Udvalg.

Statsforvaltningen har på baggrund af en henvendelse fra en virksomhed d. 22.10. 2012 behandlet en sag, hvor virksomheden anførte, at
- kommuner, som er interessenter i I/S Vestforbrænding, som Gribskov Kommune er, havde fastsat erhvervsaffaldsgebyr, som var højere end nabokommunernes som f.eks. Helsingør
- store virksomheder betaler relativt mindre for afhændelse af affald end små virksomheder som feks. klagers anlægsgartnerivirksomhed.

Virksomhedens henvendelse medførte, at Statsforvaltningen anmodede Gribskov Kommune om en generel redegørelse for kommunens fastsættelse af gebyr for virksomheders brug af genbrugspladser.

Gribskov Kommune har på den baggrund redegjort for fastsættelsen af gebyr for virksomheders brug af genbrugsstationerne i samarbejde med de andre interessenter i det kommunal affaldsselskab I/S Vestforbrænding.

Statsforvaltningen finder:
- at der er ikke grundlag for at udtale, at måden at fastsætte gebyr for erhvervsvirksomheders betaling af gebyr for benyttelse af genbrugsstationer er i strid med miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen
- at der kan fastsættes et ensartet gebyr for de enkelte virksomhedstyper for alle kommuner i et kommunalt fællesskab, der driver genbrugspladserne under forudsætning af, at de deltagende kommuner har nogenlunde ensartet serviceniveau på genbrugspladserne
- at de enkelte kommuner i I/S Vestforbrænding ikke har etableret særlige ordninger, der supplerer genbrugspladserne uden at dette har medført et højere gebyr
- at erhvervsaffaldsgebyrernes størrelse er fastsat på grundlag af foretagne brugerundersøgelser
- at det ikke er i strid med affaldsbekendtgørelsen, at gebyrernes størrelse fastsættes på grundlag af de anvendte køretøjers størrelse hverken ved fastsættelse af gebyr pr. besøg eller ved abonnementsordningen.

Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelse 1415 af 12. december 2011, efterfølgende erstattet af Affaldsbekendtgørelse 1309 af 18. december 2012 (gældende)

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 Statsforvaltning - virksomheders betaling for anvendelse af genbrugsstationer (TEK 9. april 2014)

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




62. El-standere i Helsinge gågade m.m.
05.14G00 - 2012/15781

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til orientering for Erhvervs- og Turistudvalget og for Teknisk Udvalg.

I realiseringen af målsætningen om aktive byrum viser der sig bl.a. et behov for, at det bliver enklere at levere el og vand til de forskellige aktiviteter.

El har generelt været håndteret på forskellige måder, der dog alle kræver en koordinering og medvirken af bl.a. administrationen og ikke altid har været lige lette at håndtere. Særligt har det været et problem i gågaden i Helsinge, hvor den primære mulighed for at levere strøm er via julebelysningen. Den installation er ikke særlig tilgængelig og det har derfor altid medført en række udfordringer, når der var behov for el til forskellige arrangementer i gågaden. I juletiden har der yderligere været udfordringer i form af kapacitet, da installationen til julebelysningen jo netop skal forsyne julebelysningen.

For at komme udfordringerne til livs arbejder administrationen frem mod installationer der i højere og højere grad kan betjenes af brugerne på deres vilkår. Systemet der arbejdes med kendes fra havne og campingpladser og kommer til at fungere på den måde, at man får et kort (mod depositum) hvorpå man kan indsætte penge til betaling for strøm.

I første omgang foregår det ved at man henter og tanker sit kort på rådhuset og så kan bruge det i én af de standere der er sat op. På sigt, hvis det viser sig at være et godt system som også efterspørges af brugerne, er det tanken at udbygge systemet med selvbetjeningsløsninger til kortene, f.eks. en automat hvor man kan købe og tanke kort. Der vil også under de samme forudsætninger ske en udbygning af anlægget med flere standere.

Konkret og til en begyndelse er der bestilt 4 standere med strømudtag:

• 4 stk el-standere med chipkort-betaling og 5 udtag (3x blå 13A udtag, 1 x rød 16A udtag og 1 x rød 32A udtag)
  1 i gågaden i Helsinge ved Nordea
  1 på markedspladsen i Helsinge (p-pladsen ved Texasburger og Turisten)
  1 på torvet i Græsted
  1 på torvet i Gilleleje
• 100 stk. betalingskort med kommunens logo (kan frit hentes på www.gribskov.dk/logo)
• 1 stk. kortdispenser modul for brugerkort
• 1 stk. web-loader "pc program for opladning af kort"

Administrationen er ved at indhente tilbud og standerne etableres i løbet af foråret, men vi har ikke fået den endelige tidsplan fra leverandøren. Det vil være enkelt at udbygge anlægget løbende, idet hver enkelt elstander er at betragte som en selvstændig installation i form af et lidt mere avanceret strømudtag.

Formålet med at indføre systemet er først og fremmest at gøre det nemt for brugerne. I dag skal man typisk have en aftale med kommunen og nogle gange også en elinstallatør for at kunne få adgang til el. Med denne løsning forventer vi at få et system der er sikret mod misbrug og samtidig er nemt at bruge.

Lovgrundlag
-

Økonomi
En enkelt stander koster 12.500 kr. hvortil kommer installationen. Der er endvidere nogle opstartsudgifter i form af kort, kortdispenser og software. Udgifterne afholdes indenfor vejområdets driftsramme.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turistudvalget og Teknisk Udvalg:

1. at tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




63. Vandløb - Kommunens roller og aktuelle afgørelser af klagesager
06.02G00 - 2014/08386

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering i Teknisk Udvalg, som har bedt om en redegørelse om en konkret afgørelse vedr. Maglemose Å. Vandløbet blev besigtiget ifm. Teknisk Udvalgs introduktion til fagområdet den 25. marts 2014.

Kommunens roller på vandløbsområdet
Gribskov Kommune har følgende roller i forbindelse med vandløb:

• Driften og vedligeholdelse af de offentlige vandløb
• Myndighedsrollen på både offentlige og private vandløb.

Driften styres af vedtagne regulativer for vandløbene, der beskriver hvordan de skal vedligeholdes og hvornår. Arbejdet udføres dels af Kommunens 3 å-mænd, dels af eksterne entreprenører.

Som myndighed kan kommunen bl.a. træffe afgørelse om

• klassifikation af vandløb
• regulering af vandløb
• drift og vedligeholdelse
• 
  Myndighedsrollen kommer ofte i spil når borgere, grundejere, interessenter er uenige om vedligeholdelsen eller tilstanden i vandløb.
  Afgørelserne kan påklages. Natur og miljøklagenævnet er klageinstans. Sagsbehandlingstiden kan variere, men er typisk 4 måneder.
  Erstatningssager og sager, som kræver en fordeling af udgifter behandles af taksationskommisionen.
  
  Omklassificering
  Vandløb er enten offentlige eller private. Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen. Private vandløb vedligeholdes af bredejerne.
  Ved nedklassificering forstås, at vandløb, som førhen var offentligt overdrages til bredejerne.
  
  Følgende kriterier er besluttet af Teknisk Udvalg for nedklassificering af vandløb:
  • Vandløb som er miljømæssigt ubetydelige, og som kun afleder vand fra et begrænset opland
  • Vandløb med få lodsejere
  • Vandløb som har karakter af markdræn.
  
  Den 6. maj 2011 trådte bek. nr. 381 af 14.04.2011 om klassificering og registrering af vandløb i kraft. I bekendtgørelsen bliver der anført nogle kriterier for nedklassificering, som ligger tæt op ad Gribskov Kommunes kriterier:
  • Vandløb der er anlagt til særlige formål (ofte de rørlagte vandløb)
  • Vandløb der primært tjener til afledning af vand fra private arealer
  • Vandløb der primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme.
  
  Der anføres også, at vandløb der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, ikke kan nedklassificeres.
  
  Gribskov Kommune har indtil videre truffet afgørelse om nedklassificering i 3 sager, hvoraf 1 er afviklet (landdiget) og 2 er blevet påklaget (delstrækning af Annisse vandløbet og Maglemose å, Vejby).
  Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagerne og har i december 2013 hjemvist dem med samme begrundelse for begge sager:
  • Kommunen har ikke varslet afgørelsen om nedklassificering til bredejerne.
  • Kommunen har ikke foretaget en detaljeret vurdering ud fra de fastlagte kriterier.
  
  Da Natur- og Miljøklagenævnets begrundelser er af proceduremæssig art, vil administrationen træffer nye afgørelser om nedklassificering for Annisse vandløbet og Maglemose å, Vejby med indarbejdelse af Natur- og Miljøklagenævnets begrundelser.
  
  Maglemose å - klage over kommunens vedligeholdelse.
  
  Sagens forløb
  
  Klageren anfører
  Der har siden 2008 været klager over kommunens vedligeholdelse af Maglemose å, Græsted, særligt på en strækning, der i år 2004 blev frilagt. Vandspejlet i den frilagte å er ofte noget over top af udløbsrør. Dette, anfører klager, giver opstuvninger længere oppe i vandløbssystemet, som er et privat vandløb. Dette medfører yderligere, at dele af hans marker er for våde til dyrkning.
  
  Hvad har kommunen gjort for at overholde sine forpligtigelser
  Kommunen har gentagne gange foretaget opmålinger af vandløbets bund i forhold til et jævnt fald (da der ikke findes regulativ på denne strækning endnu) og har i de situationer opmålingen har vist for høj bund, foretaget oprensning - i nogle tilfælde uden for den i regulativets beskrevne oprensningsperiode, hvilket kommunen ikke er forpligtiget til.
  
  Kommunen har desuden foretaget opmålinger i det private rørlagte vandløbssystem opstrøms. Opmålingen har vist at vandspejlet i den frilagte å skal være mere end 50 cm. over top af rør, før det giver opstuvninger i det private rørlagte vandløbssystem. Kommunen har endnu ikke ved tilsyn kunne konstatere et sådant vandspejl.
  
  Kontrolopmåling af Orbicon
  Kommunen har sidst i 2013 fået foretaget en kontrolopmåling af vandløbet af Orbicon. Orbicon vurderer, at kun under særlige omstændigheder kan der komme en beskeden vandspejlstigning i forhold til regulativets bestemmelser.
  
  Kommunens afgørelse - Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sagen
  Kommunen valgte at træffe afgørelse i år 2010 om, at vandløbet er vedligeholdt efter regulativets bestemmelser. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.
  
  Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen og har hjemvist den til fornyet behandling.
  
  Natur- og Miljøklagenævnets begrundelse:
  • at kommunen har i forbindelse med frilægningen af en delstrækning ikke foretaget en vandløbsregulering som loven foreskriver samt indført ændringerne i regulativet. Dette forventes lovliggjort.
  • at kommunen ikke har kunne bevise, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Både fordi regulativet ikke beskriver en bundkote for det frilagte vandløb og fordi en et-punktsmåling i en given bundbredde ikke er tilstrækkelig. Der skulle have været opmålt punkter i hele bundbredden for at give et tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af om vandløbet var vedligeholdt.
  
  I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse står der intet om, at kommunen skal grave dybere i vandløbsbunden for, at overholde regulativets bestemmelser, som klager har nævnt efterfølgende.
  
  Plan for videre behandling
  • Kommunen skal lovliggøre frilægningen i form af et reguleringsprojekt, som skal i høring hos lodsejere m.fl. Det forventes, at et reguleringsprojekt sættes i hørring, senest i april måned.
  • Når reguleringsprojektet er lovliggjort, skal ændringerne indarbejdes i regulativet, således at der ikke fremover er tvivl om hvordan vedligeholdelsen skal kontrolleres.
  
  I begge processer er der en høringsperiode samt en klagemulighed.
  
  
  Lovgrundlag
  Vandløbsloven, LBK. nr. 1208 af 30/09/12
  
  Økonomi
  -
  
  Bilag
  Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (dok nr. 2012/09978 006)
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at tage orienteringen til efterretning.
     
     Beslutning
  1. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer & Susan Kjeldgaard
  
  
  
  
  
  Sager behandlet på lukket møde:
  Pkt. 64 - Udbud vejdrift 2014
  
  Mødet startet:
  03:00 PM
  
  Mødet hævet:
  06:30 PM