Indholdsfortegnelse:
Åbne
23 Årsregnskab 2013
24 Nye affaldssystemer: sortering af emballageaffald og farligt affald ved
haveboliger
25 Nedgravet dagrenovationsmateriel og 4 tørre fraktioner, Græsted Park
26 Trafikbestilling 2015
27 Udbud af visiteret kørsel
28 Endelig vedtagelse af Program for Områdefornyelse Græsted
29 Søfryd
30 Fastsættelse af vejnavne for projekt Skovgårdshave (tidligere Tofteskole)
31 Harmonisering af belysningsdriften på de private fællesveje
32 Ny skole og svømmehal Helsinge - afledte trafikprojekter
33 Stormskader efter "Bodil" - prioritering af reetablering på kommunens
arealer
34 Adgangsveje til kysten for maskiner og materialer
35 Anmodning om kystsikring på kommunale arealer
36 Samarbejde blandt 3 nordkystkommuner om kystsikring
37 Demonstrationsprojekt - forslag fra Kystbeskyttelse Gribskov
38 Sagsanlæg vedr. kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens
Grundejerforening
40 Gribvand - bestyrelseshonorar
41 Gribvands betalingsvedtægt - supplerende bilag 5
42 Henvendelse fra Bådelauget Holløselund Strand om fritagelse for leje af båd
plads i 2014
Efterretningssager
39 Gribvand - resultatstatus 4. kvartal 2013
43 Statsforvaltningen - Vestforbrænding - uddelegering af myndighedsopgaver
44 Buslommer mv. ved Valby
45 Hovedgaden i Tisvildeleje, parkering forbudt ved arrangement.
46 Vandløb - Kommunens roller og aktuelle afgørelser af klagesager
47 Gennemgang af private spildevandsanlæg i Rågeleje - Udsholt
Lukkede
48 Kontrakindgåelse om anlæg af bæredygtig genbrugsstation i Højelt
Medlemmer:
 |
 |
 |
 |
Bo Jul Nielsen |
 |
 |
 |
Brian Lyck Jørgensen |
 |
 |
 |
 |
 |
Susan Kjeldgaard |
 |
 |
 |
Knud Antonsen |
 |
 |
 |
 |
 |
Jørgen Emil Simonsen |
 |
 |
 |
Poul-Erik Engel Høyer |
 |
 |
 |
 |
 |
Michael Hemming Nielsen |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
|
 |
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.
Fraværende:
Meddelelser:
Michael Hemming Nielsen forlod mødet kl. 16.30 og deltog ikke i punkt 27 - 48.
Åbne
23. Årsregnskab 2013
00.32Ø00 - 2013/41783
Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2013 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.
I 2013 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 resultatstatus'er. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.
Regnskabsresultatet for 2013 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2014.
I 2014 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af en budgetopfølgning(tidligere resultatstatus) 4 gange.
I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2014.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.
Regnskab for Det Tekniske område
Samlet set viser regnskabet for Det Tekniske område, at der er brugt 119,8 mio. kr. i 2013, ud af et korrigeret budget på 124,2 mio. kr., hvilket betyder at der er et mindre forbrug på 4,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til 3,5% af det korrigerede budget.
Det overordnede regnskabsresultat for Det Tekniske område kan ses af følgende oversigt:

Hovedårsagerne til mindreforbruget skyldes, at der samlet set har været et mindreforbrug på veje på 1,1 mio. kr., at der på vandområdet har været et samlet mindre forbrug på 1,4 mio. kr., at der på plan og byg har været et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. og at der på ejendomsudgifterne samlet har været en mindre udgift på 0,6 mio. kr.
Der søges om overførsel af i alt 2,3 mio. kr. til 2014, hvoraf 1,0 mio. kr. ønskes overført til belysningsområdet, som skal anvendes til gennemførelse af projektet hvor Gribskov Kommune overdrager belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen. Projektet skulle være gennemført i 2013, men det har af ressourcemæssige årsager ikke været muligt at gennemføre det som planlagt. Endvidere søges der om overførsel af 0,5 mio. kr. til brug for forarbejdet til ny trafikforbindelse Græsted - Gilleleje, som blev bevilliget på ØU 23.09.13.
Indenfor vandområdet søges der om overførsel af 0,8 mio. kr. til 2014, hvoraf de 0,2 mio. kr. stammer fra Kystlivredningstjenesten som Gribskov Kommune administrerer. Disse midler skal overføres til 2014, da de ikke er en del af kommunens servicebudget.
For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer og delrammer henvises til bilag 1 for regnskabsbemærkninger.
Forsyingsområdet
Forsyning drift

Hovedårsagen til merforbruget på 0,8 mio. kr. skyldes at der har været såvel færre indtægter som udgifter til genbrugsaffald fra private end forventet.

Årsagen til mindreforbruget på 5,8 mio. kr. skyldes dels forsinkelse i projekteringen af det planlagte anlæg der skal sikre bæredygtige genbrugsstationer, dels at projektet nedsænket containere er udskudt til 2014.
På forsyningsområdet ønskes overført 4,9 mio. kr. til gennemførsel af dels det planlagte anlæg der skal sikre bæredygtige genbrugsstationer, dels af projektet nedsænket containere der er udskudt til 2014.
Mellemværendet med forsyningsområdet er opgjort pr. 31.12.2013 til -24,7 mio. kr., hvilket betyder, at kommunen skylder forsyningsområdet dette beløb. Beløbet er incl. fratræk af forbrug på anlægsprojektet i 2013.
Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Det Tekniske områdes bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 2 til dette punkt.
Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek. nr. 971 af 25.07.2013 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5
Økonomi
-
Bilag
Bilag 1 - Regnskabsbemærkninger 2013 (2013/41783 009)
Bilag 2 - Årsberetning - mål og evaluering (2013/41783 010)
Bilag 3 - Anlægsregnskab - Brorenovering (2013/41783 037)
Bilag 4 - Anlægsregnskab - Renovering vejkapital (2013/41783 041)
Bilag 5 - Anlægsregnskab - Implementering af biosortering (2013/41783 029)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
- at godkende regnskabet for Teknisk Udvalg
- at godkende følgende overførsler til 2014:
-
1.000 kr. |
Beløb
|
Overdragelse af belysningsudgiften til private veje |
1.000
|
Vejdirektorat rapport ang. trafikforbindelse mellem Græsted Gilleleje |
500
|
TV-inspektion af offentlige rørlagte vandløb |
300
|
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse |
300
|
Kystlivredningstjenesten |
194
|
 |
 |
Forsyning anlæg |
4.861
|
 |
 |
I alt |
7.155
|
3. at godkende anlægsregnskaberne; Brorenovering, Renovering vejkapital og Implementering af biosortering.
Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.
24. Nye affaldssystemer: sortering af emballageaffald og farligt affald ved haveboliger
07.01G00 - 2013/39476
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet angående nye indsamlingsordninger for tørre fraktioner og farligt affald for haveboliger.
Genanvendelsen skal øges
Ifølge Miljøstyrelsens ressourcestrategi fra oktober 2013 skal 50 % af alt husholdningsaffald i Danmark genanvendes senest i 2022.
Gribskov Kommunes genanvendelse var i 2012 på 29 %.
For at bidrage til den nationale strategi for genanvendelse og øge kommunens egen genanvendelsesprocent er der i kommunens ressource- og affaldsplan 2014-2025 i indsatsområde nr. 1 fokuseret på at øge genanvendelsen af emballageaffald fra alle typer husholdninger senest i 2019.
Desuden indeholder ressource- og affaldsplanen to indsatsområder, hvor det vil være hensigtsmæssigt med en husstandsnær beholderordning for at øge indsamlingen af farligt affald: Farligt affald (nr. 12) og Elektronik, sparepærer og batterier (nr. 10).
Denne indstilling handler om nye affaldssystemer, der dels kan øge indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse ved haveboliger, dels kan øge indsamlingen af farligt affald fra haveboliger.
En tre-trins-raket for sortering
I kommunen er der fire typer af husholdninger, der vil skulle gribes forskelligt an. Vi opdeler husholdningerne i haveboliger, etagebyggeri, tæt-lav/rækkehuse og sommerhuse.
 |
Haveboliger |
Etagebyggeri og tæt-lav/rækkehuse |
Sommerhuse |
Pladsforhold |
Har god plads omkring boligen til ekstra beholder(e) |
Har ingen eller meget begrænset plads til (ekstra) beholder(e) ved husstanden |
Har god plads omkring boligen til ekstra beholder(e) |
Adgangsforhold |
Skraldebilen kan køre helt op til eller tæt på husstanden |
Skraldebilen kan (muligvis) ikke komme helt hen til husstanden |
Skraldebilen kan muligvis ikke komme helt hen til husstanden |
 |
 |
 |
 |
Tidsplan |
Nyt system i 2015 |
Forudgående forsøg; nyt system i 2016 |
Forprojekter; nyt system i 2017 |
For at øge genanvendelsesprocenten er der syv typer genanvendeligt husholdningsaffald, man kan øge indsamlingen af: bioaffald, træ, glas, papir, metal, plast, pap (de sidste fem kendes også som 'de tørre fraktioner').
Bioaffald indsamles allerede ved helårsbebyggelser i kommunen, og pap og træ er for uhåndterlige i forhold til at opsamle dem i en beholder ved husstanden.
Derfor ligger fokus i denne indstilling på øget indsamling af emballagetyperne glas, papir, metal og plast til genanvendelse.
Beboere i haveboliger kan i dag aflevere deres glas, papir, metal og plast på en af de to genbrugsstationer, og glas og papir kan endvidere afleveres i kuber/mini-genbrugsstationer i nærområdet.
Siden juli 2013 har haveboliger kunnet aflevere batterier og småt elektronik i 4-liters klare fryseposer på låget af rest- eller biospanden. Andet farligt affald, herunder sparepærer, afleveres på genbrugsstationen.
Farligt affald er kendetegnet ved at være særligt miljøbelastende affald. Det farlige affald fra husholdninger vil fx have form af kemikalier og tomme kemikaliebeholdere, sparepærer, batterier, spraydåser, mv. Da disse typer affald ikke bør ende i restaffaldet og blive afbrændt, anbefales det at gøre det så let som muligt for borgere i haveboliger at aflevere disse typer affald til specialbehandling.
Kriterier for nye indsamlingssystemer
For at øge indsamlingen af disse affaldstyper (de tørre fraktioner og farligt affald) lægges der fra administrationens side vægt på nogle kriterier for et nyt indsamlingssystem.
Husstandsnær indsamling – jo tættere på husstanden folk kan aflevere deres affald til genanvendelse, des større mængder kan man forvente at få
Service – eftersom kommunens regulativ for husholdningsaffald allerede pålægger borgerne at sortere glas, papir, metal og plast samt farligt affald vil det være en serviceforbedring at kunne sortere i en beholder ved husstanden og slippe for at skulle transportere affaldet til enten minigenbrugsstationer eller genbrugsstationerne samt at skulle opbevare det i hjemmet indtil da
Nemt – affaldssortering skal være lige så nemt som at smide affald i dagrenovationen; det kræver serviceorienterede løsninger
Miljø – jo større mængder vi genanvender, des større er miljøfordelene
Kildesortering – Vestforbrændings strategi er, at affaldet skal sorteres ved kilden, dvs. hos borgerne. Der kan derfor ikke satses på, at der bliver bygget et centralt anlæg, der eftersorterer borgernes dagrenovation
Hensyntagen til pladsforbrug i private haver – haveboliger har i forvejen to spande til henholdsvis restaffald og bioaffald
Brugertilfredshed – det anbefales at vælge en type løsning, som forventes at gøre borgerne mest muligt tilfredse
Langsigtede løsninger – det anbefales at vælge et system, der er fremtidsorienteret og derfor ikke må blive forældet lige foreløbig, fx bør det kunne bidrage til en markant øgning af genanvendelsesprocenten ved Miljøstyrelsens evaluering i 2016 og også være fleksibelt til at kunne indrettes efter skiftende behov i fremtiden
Miljøboksen
Hvis der skal udvælges en husstandsindsamling af farligt affald ud fra kriterierne, at ordningen skal være husstandsnær, serviceorienteret og nem, findes der kun én henteordning, dvs. at det farlige affald bliver hentet ved husstanden. Det er miljøboksen, som er en ordning, der udbydes af Vestforbrænding. Miljøboksen udbydes i kapaciteterne 21 liter eller 42 liter.
Det eneste almindeligt forekommende farlige affald fra husholdninger, der vurderes ikke at kunne være i 21 liters-modellen er malingbøtter. Miljøboksen vil give haveboligerne mulighed for at komme af med deres farlige affald fire gange årligt, hvor boksen hentes ved husstanden.
I forhold til de nuværende ordninger for farligt affald vil miljøboksen gøre det lettere at aflevere affaldet i forhold til at skulle køre på genbrugsstationen, og miljøboksen kan tage imod flere forskellige typer farligt affald end posen på låget til batterier og elektronik. Posen på låget er en effektiv ordning, der gør det let for folk at aflevere to typer farligt affald og har indbragt forholdsvis store mængder. Pr. 1. februar 2014 er der indsamlet 3,6 tons affald via ordningen, siden den startede i juli 2013. Til gengæld har posen den ulempe, at folk kan putte for store elementer i eller forkert affald såsom sparepærer, der kan smadre under tømning og derved give et skadeligt arbejdsmiljø for skraldemanden. Miljøboksen er derimod en fast kasse, der begrænser størrelsen på det affald, der kan afleveres, og som er lukket, indtil affaldet kan håndteres forsvarligt. Større elektronik og stort farligt affald som fx malerbøtter vil stadig skulle afleveres på genbrugsstationen ved indførelse af en miljøboks.
De tørre fraktioner
Hvis der tages udgangspunkt i Vestforbrændings princip om kildesortering i forbindelse med haveboligers sortering af glas, papir, plast og metal, er der specifikt to typer indsamlingssystemer, som Vestforbrænding har erfaring med og har beskrevet nærmere i baggrundsnotatet, der findes som bilag.
Den ene model er en firedelt beholder på 370 liter (scenarie A), den anden model er to todelte beholdere hver på 240 liter (scenarie B).
Nedenfor vurderes de to scenarier i forhold til ovennævnte kriterier.
Kriterier |
Scenarie A: Firedelt beholder |
Scenarie B: To todelte beholdere |
Husstandsnær indsamling |
I begge scenarier er beholderne placeret på grunden
|
Service |
I begge scenarier er det lige så let at aflevere glas, papir, metal og plast som restaffald
|
Nemt |
Beholderen har tre hjul og vil være lettere at skubbe, når den skal stilles til tømning |
Beholderne har to hjul og skal lænes tilbage for at skubbe dem ud til tømning |
Miljø |
Begge scenarier giver mulighed for at sortere i fire fraktioner og forventes at indbringe samme mængder til genanvendelse
|
Kildesortering |
Begge scenarier tager udgangspunkt i sortering ved kilden
|
Hensyntagen til pladsforbrug i private haver |
Beholderen fylder 0,6 m2 |
Beholderne kan placeres forskellige steder. De fylder til sammen 0,85 m2 |
Brugertilfredshed |
Vil medføre 1 ekstra tømning pr. måned |
Vil medføre 1,5 ekstra tømning pr. måned |
Langsigtede løsninger |
Indsatser til glas og metal kan være på 45 eller 60 l. alt efter behov |
Skillevæggen kan flyttes så volumen fordeles 50/50 eller 60/40 alt efter behov |
 |
I begge løsninger vil man kunne samle andre typer affald ind i stedet for glas, metal, plast og papir, hvis behovene ændres
|
De to scenarier beskrevet i denne indstilling tager udgangspunkt i, at alle haveboliger deltager i ordningen og sorterer alle fire tørre fraktioner. Men der er en vifte af løsninger mht. sorteringsmuligheder, som også kan nævnes.
Man kan fx vælge at gøre beholderne frivillige eller give borgerne mulighed for at melde sig ud af ordningen. Forventningen er, at folk vil sortere færre mængder glas, papir, plast og metal til genanvendelse, hvis de ikke har en husstandsindsamling af disse affaldstyper.
Man kan også vælge at gøre som Gladsaxe Kommune, der har gjort en todelt beholder til plast og metal obligatorisk, mens en todelt til glas og papir er frivillig. Glas og papir kan også afleveres i kuber og på genbrugsstationen. En indsamling i kuber forventes at give færre mængder til genanvendelse og derved en lavere genanvendelsesprocent end hustandsindsamling.
Det er også en mulighed at indføre en firedelt beholder på blot 240 liter, men det vil resultere i flere tømninger og derved en markant dyrere ordning.
Analyser fra bl.a. Miljøministeriet viser, at bioaffald og papir udgør langt størstedelen af det potentielt genanvendelige affald i dagrenovationen. Papir vil således udgøre 72 % af de indsamlede kilo ved en indsamling af plast, papir metal og glas. Derfor bør man være godt på vej mod 50 % genanvendelse blot ved at indføre husstandsindsamling af papir som tillæg til den nuværende biosortering. Hvorfor det alligevel her i indstillingen og i affaldsplanen anbefales at inddrage yderligere tørre fraktioner er fordi, at selv med sortering af papir, plast, metal, glas og bioaffald ved en almindelig husstand vurderes genanvendelsen af husstandens affald blot at stige til 40-45 %. Forventningen er, at de sidste procentpoint kan blive svære at nå, og at der derfor er brug for at udnytte alle lavthængende potentialer. Desuden er der miljøfordele i at sortere mest muligt til genanvendelse, hvilket beskrives under afsnittet Miljø.
Sortering af de fire tørre fraktioner er et stort skridt på vejen, men kommunen vil være nødt til at undersøge yderligere muligheder for genanvendelse, hvis der tilstræbes en genanvendelse på 50 % her i kommunen. Der er dog pt. ingen sanktioner planlagt fra Miljøstyrelsen hvis den enkelte kommune ikke opnår en genanvendelse på 50 %. Men med udgangspunkt i den vedtagne ressource- og affaldsplan og med tanke på kommunens øvrige klimaindsats anbefales det at gå efter sortering af alle fire tørre fraktioner.
Informationsindsats
Af hensyn til at kunne lave en samlet informationsindsats anbefaler administrationen at udrulle miljøboksen og beholdere til tørre fraktioner samtidig til haveboliger.
Der vil blive udarbejdet en kommunikationsstrategi, hvor der er tanker om at inkludere pressestrategi, sorteringsvejledninger og dialog med forskellige relevante interessenter i kommunen. Der vil være stort fokus på at foregribe problematikker og misforståelser om sortering, sørge for at sprede de positive budskaber, hjælpe borgerne godt på vej til at omlægge deres hverdagspraksis, så det bliver nemt for dem at sortere og i det hele taget skabe et solidt videngrundlag rettet mod borgerne, så sorteringen kan få den bedst mulige start. Informationsindsatsen ved implementeringen af ordningerne vil være afgørende for, hvor succesfuldt ordningerne kommer til at fungere de næste mange år, og der vil derfor blive lagt stor vægt på en bredspektret og brugerrettet kommunikation.
I forbindelse med afhentningen af miljøboksen og affaldsbeholderne vil administrationen foreslå, at der implementeres en sms-ordning, som borgerne kan få mulighed for at tilmelde sig. Så bliver der sendt en påmindelse på deres mobil om at stille miljøboks, bioaffald, restaffald eller genbrugsbeholder ud - alt efter, hvad der afhentes.
Afhentning af miljøboksen skal borgerne selv tilmelde sig, og sms'en vil være en service for at hjælpe dem til at huske det.
Særlige opmærksomhedspunkter
I forbindelse med udbud af tømning af beholdere til tørre fraktioner vil der blive taget højde for Gribskov Kommunes gældende udbudspolitik herunder også sociale klausuler. Desuden vil der blive taget højde for kommunens klimapolitik ved, at der i udbuddet om tømning af de tørre fraktioner undersøges muligheden for at anvende en hybridbil, der kører på alternative brændstoffer.
Miljøboksen oprettes som en ny tvungen ordning. Omkostningen for ordningen vil blive pålagt haveboligerne i form af en takststigning.
Beholdere til tørre fraktioner oprettes som en ny tvungen ordning. Omkostningen for ordningen vil blive pålagt haveboligerne i form af en takststigning.
For yderligere information om takststigninger og -opkrævninger, se afsnittene "Økonomi" og "Lovgrundlag".
Som en del af det forberedende arbejde inden udbudsfasen vil der blive gennemført en kortlægning af beboelsesområder i kommunen for at afgøre hvilke typer boliger, der klassificeres som haveboliger, der vil have plads til en eller to ekstra beholdere. Haveboliger, der vurderes ikke at have plads til yderligere beholdere på grunden, vil blive klassificeret som tæt-lav-bebyggelse og dermed høre til anden fase i udrulningen af nye ordninger.
Vestforbrænding er et § 60-selskab, hvilket bl.a. betyder, at interessentkommunerne kan overgive driftsopgaver til selskabet uden forudgående udbud. På den baggrund foreslår administrationen, at:
- indkøbe spande og miljøboks gennem en rammeaftale, som Vestforbrænding har udbudt
- benytte Vestforbrænding til at samle og udbringe spande og miljøboks til haveboligerne
Eftersom Vestforbrænding har forudgående erfaringer med den firedelte beholder, de todelte beholdere og miljøboksen som ordninger, forventes de at kunne bidrage med en ekspertise på området.
Hvis det derimod politisk ønskes at udbyde samling og udbringning af spande og miljøboks, vil det betyde en ekstra udgift til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af udbuddet og controlling (se afsnit om økonomi) - uden garanti for, at der kan spares penge på udbringningen, og det vil formentlig også forsinke implementeringen af det nye indsamlingssystem.
Tidsplan:
Marts-Juli 2014: Forberedelsesfase
Aug. 2014-Feb. 2015: Kravspecifikation, udbud
Marts-Aug. 2015: Forberedelsesfase
Aug.-okt. 2015: Implementering
(For uddybning, se bilag 1)
Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13, § 55, stk. 3, 5, 8
Økonomi
Det foreslås at anvende 8,75 mio. kr. fra mellemværendet på affaldsområdet ligeligt på alle typer husstande i forbindelse med investeringer i nye ordninger for emballageaffald i perioden 2014-2017.
I 2012 var der 29.943 husstande i Gribskov kommune. Dvs. der kan investeres ca. 292 kr. per husstand i nye ordninger for emballageaffald.
Det foreslås, at de 8,75 mio. kr. afsættes til investering i implementering af nye ordninger for emballageaffald efter følgende fordeling:
Haveboliger (ca. 12.600) i 2014-15: 3,7 mio. kr.
Etageboliger og tæt-lav-bebyggelser (ca. 2.700) i 2016: 0,8 mio. kr.
Sommerhuse (ca. 14.700) i 2017: 4,3 mio. kr.
Takster for 2014 for private ejendomme er:
Dagrenovation, årligt gebyr: 1.008,30 kr.
Øvrige affaldsgebyrer: 1.024,08 kr.
Takster for de i indstillingen foreslåede scenarier (årlige driftsomkostninger):
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 520,00 kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 570,00 kr.
Samlet startinvestering for de i indstillingen foreslåede scenarier i forbindelse med implementering:
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 18,8 mio. kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 17 mio. kr.
Investeringen vil fordele sig med ca. 0,5 mio kr. i 2014 og det resterende beløb i 2015.
Hvis der anvendes 3,7 mio. kr. fra mellemværendet til investering i scenarie A eller B for haveboliger efterlader det et behov for finansiering på følgende:
For scenarie A (firkammer + miljøboks): 15,1 mio. kr.
For scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 13,3 mio. kr.
Der forventes en tilbagebetaling over en periode på ca. 10 år, som er medregnet i taksterne her ovenfor.
En del af startinvesteringen er udgifter til samling og udbringning af beholdere. I beløbene herover er indberegnet, at Vestforbrænding står for samling og udbringning. Denne del beløber sig til:
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 2,5 mio. kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 4,5 mio. kr.
Hvis det i stedet vælges at udbyde denne opgave med samling og udbringning af spande og miljøbokse, vil der være behov for at indkøbe konsulentbistand fra Vestforbrænding til udarbejdelse af udbud og controlling af samling og udbringning. Denne konsulentbistand vil beløbe sig til ca. 325.000 kr.
Miljøforhold
Med sortering af de tørre fraktioner ved husstanden forventes det, at følgende mængder vil kunne frasorteres til genanvendelse pr. år (for 12.600 deltagende haveboliger):
Papir: 1.837 ton
CO2-besparelse = 4.537 ton
Glas: 345 ton
CO2-besparelse = 138 ton
Metal: 144 ton
CO2-besparelse = 158 ton
Plast: 215 ton
CO2-besparelse = 400 ton
Samlet mængde til genanvendelse pr. år: 2.541 ton
Samlet CO2-besparelse = 5.233 ton
Det forventes dog, at en husstandsindsamling af de tørre fraktioner vil mindske mængderne af glas, papir, plast og metal afleveret ved minigenbrugsstationer og på genbrugsstationerne. Mængderne er derfor ikke udtryk for en nettoforøgelse af indsamlede mængder. Det kan dog ikke vurderes hvor stor en del af de ovennævnte mængder affald, der ville være blevet genanvendt via andre ordninger.
Af andre miljøforhold ved genanvendelse af dele af husholdningsaffald kan nævnes betydningen for affaldsforbrænding:
Glas kan ikke brænde, og kommer det i forbrændingsovnene, vil det ende som forurenede slagger.
Metal smelter i forbrændingsovnene og tilstopper lufthuller. Ved genanvendelse af metallet i stedet vil man skulle reparere ovnen sjældnere - dermed kan man både spare penge på vedligehold og undgå tab på mistet el- og varmeproduktion.
Genanvendelse af plast i stedet for forbrænding betyder, at energien fra affaldsforbrænding af det resterende affald bliver mere miljøvenlig. Plast er lavet af fossilt brændsel, olie, og når man begrænser afbrænding af plast, begrænser man CO2-aftrykket for energien fra Vestforbrænding.
Sparepærer med kviksølv er desuden meget miljøbelastende at få i forbrændingsovnene, da kviksølvet ikke sorteres 100 % fra i røgrensningsanlægget, og der derfor vil blive udledt en del af kviksølvet fra sparepærerne direkte til luften.
I elektronik findes mange og sjældne metaller (også guld og sølv), der er en begrænset ressource og derfor bør genanvendes i stedet for at ende som slagger, der pt. anvendes til at lægge under motorveje.
Papir kan genanvendes 5-7 gange. Hver gang det genanvendes, undgår man at bruge jomfruelige råvarer i stedet i form af træer.
Anvendelse af hybridbiler til indsamling af de tørre fraktioner vil ligeledes have en positiv effekt, da man begrænser (eller helt udelader) brugen af diesel. Desuden vil en eventuel elektrisk drevet lift og komprimator reducere støjgener ved tømning væsentligt.
Høring
Affalds- og ressourceplanen har været i høring, og denne indstilling omhandler indsatsområder i ressource- og affaldsplanen. Det har derfor været i høring allerede.
Bilag
Bilag 1 Baggrundsnotat ved Vestforbrænding (2013/39476 030)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
1. at bemyndige administrationen til at implementere firkammer-beholdere til tørre fraktioner og miljøbokse til farligt affald ved haveboliger i kommunen, herunder:
1.1 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om ordningen for miljøbokse på 21 liter til haveboliger
1.2 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om at stå for indsamling af affald fra beholderne til tørre fraktioner
1.3 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om indkøb af spande til tørre fraktioner
1.4 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om samling og udbringning af nye affaldsbeholdere til haveboliger
2. at et beløb på 8,75 mio. kr. fra mellemværendet anvendes til investeringer i nye ordninger for emballageaffald i henhold til den beskrevne ligelige fordeling mellem haveboliger, etage- og tæt/lav-bygninger samt sommerhuse i perioden 2014-17
3. at finansiere det yderligere nødvendige investeringsbehov, der tilbagebetales over en årrække på ca. 10 år via en forøget takst for de nye ordninger for miljøboks og tørre fraktioner.
Beslutning
1. Tiltrådt.
1.1 - 1.4 Tiltrådt.
2. - 3. Tiltrådt.
25. Nedgravet dagrenovationsmateriel og 4 tørre fraktioner, Græsted Park
07.18G00 - 2013/27236
Sagsfremstilling
Dagrenovation
På baggrund af flere henvendelser fra boligselskaber ønsker administrationen udvalgets beslutning om, hvorvidt en forsøgsordning for nedgravede dagrenovationsbeholdere og udsortering af papir, flasker, metal og plast i containere skal etableres.
Et sådant forsøg kan danne grundlag for en senere udbredelse til tæt/lav-bebyggelser, hvis forsøget forløber succesfuldt.
Pt. er det ofte sådan i større boligområder, at ejendomsfunktionærer skal køre containerne frem til tømning, ligeledes skal containergårdene bygges, vedligeholdes, sneskrabes mm. Der ligger i nogle tilfælde flere timers arbejde om ugen i denne opgave. Hvis ejendomsfunktionæren (med en timeløn på 400 kr. incl. alt) bruger en time om ugen, kan det betyde en udgift på ca. 21.000 kr. om året.
Som eksempel kan nævnes Græsted Park, der har henvendt sig, idet Græsted Park ønsker en central dagrenovationsløsning, det vil sige at etablere nedgravede beholdere til restaffald/bioaffald centralt placeret ved blandt andet udkørsel fra området. Pt. er det således, at der er placeret 26 stk. containere ved de enkelte stikveje op til husstandene, disse containere frigøres til opstilling andre steder ved etablering af ordningen.
I bebyggelsen er 62 ejendomme, de nedgravede beholdere tømmes hver 14. dag. Restaffald i ulige uger og bioaffald i lige uger.
Kommunen har i forvejen nedgravede affaldsløsninger til papir og flasker (bla. ved P-plads ved Rådhus/Kvickly og Superbrugsen i Gilleleje) men ikke til dagrenovation.
Princippet er det samme, materiellet fylder ikke noget særligt over jorden og op til en maksimal størrelse på 5 m3 under jorden, materiellet skal tømmes med kranbil/lastbil og køres direkte til modtageanlæg i Højelt. Systemet til dagrenovation er gennemprøvet i andre kommuner og vinder mere og mere indpas i større bebyggelser.
Tømning af disse underjordiske beholdere skal ske via den kommunale ordning, og administrationen foreslår, at finansieringen (indkøbet) sker via dagrenovationsordningen. Boligselskabet står for etableringen (nedgravningen), tilladelser mm. Dette er at sammenligne med den almindelige ordning, hvor den enkelte borger etablerer standplads til det almindelige materiel og kommunen via dagrenovationsgebyret sørger for levering af materiel, tømning og behandling.
De 4 tørre fraktioner
Den nationale ressourcestrategi er blevet offentliggjort. I strategien er der sat krav om, at der på landsplan skal genanvendes 50% af husholdningsaffaldet i 2022. Dette er blandt andet et af initiativerne i den kommunale ressourceplan. Opfyldelse af dette krav kan ske blandt andet ved en øget udsortering af glas, papir, metal og plast ved husstanden for eksempel ved en 2- eller 4-kammer skraldespand.
Hvis udvalget beslutter de nedgravede dagrenovationsbeholdere vil det ikke være hensigtsmæssigt at etablere en fire-kammer eller to to-kammer spande ved hver bolig i Græsted Park. I stedet foreslår administrationen nu, at etablere en løsning for de 66 ejendomme for glas, papir, metal og plast i form af containerløsninger og i umiddelbar nærhed af dagrenovationsbeholderne. Denne løsning kan tjene som forsøgsobjekt ved senere implementering i områder, der ikke umiddelbart kan have en firekammer-spand eller to tokammerspande stående.
Fælles for den nedgravede løsning og for indsamling af glas, papir, metal og plast er, at containerne etableres på et af grundejerforeningen ejet område. Her indgås en aftale, der sikrer forholdene i tilfælde af at den ene eller den anden part ønsker ordningen til ophør.
Gribskov Kommune har allerede en aftale med Vestforbrænding om tømning af papir og glas via minigenbrugsstationsfællesordningen. Metal- og plastfraktionerne kan ligeledes tømmes via en ny aftale med Vestforbrænding.
Administrationen foreslår en forsøgsperiode på 1 år på både dagrenovationsordningen og på de 4 tørre fraktioner. Efter et år vil Græsted Park samt administrationen i fællesskab evaluere ordningen.
I denne evaluering vil der indgå en vurdering af, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at differentiere taksterne på boligform eller på hvilken materiel, der er til rådighed for husstanden.
Dette projekt er en del af trin 2 i udrulningen af mere sortering i kommunen, jf. affaldsplanens initiativ nr. 1 og anden indstilling på TU-møde 12/3-2014.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 1309 af 18/12/2012
Økonomi
Dagrenovation
Dagrenovationsgebyret ændres ikke, idet det er politisk besluttet ikke at differentiere gebyrerne på boligform, der betales altså fortsat det dagrenovationsgebyr, alle andre betaler.
I Græsted Park vil det være optimalt, at indsamle dagrenovation to steder. Dvs. at der begge steder skal placeres en 5 m3 til dagrenovation og en 3 m3 til bioaffald.
Dvs. at der skal indkøbes:
2 stk. 5 m3 restaffald ca. ialt 40.000 kr
2 stk. 3 m3 bioaffald ca. ialt 51.000 kr.
Ialt 91.000 kr
Indkøbet dækkes via eksisterende budget 2014 for dagrenovation.
Driftsudgifter ved tømning:
to ugentlige tømninger ca. á 1250 kr - årsudgift kr. 65.000
I prisen ligger benyttelse af kranbil, optrækning af en ca. 20 m3 container til kranbil, transport til modtageanlæg og aflæsning i Højelt, afsætning af container igen. Det forventes klart, at prisen vil reduceres, hvis flere nye nedgravede dagrenovationsbeholdere etableres andre steder.
De 4 tørre fraktioner
Indkøb af containere til indsamling af de fire tørre fraktioner vil beløbe sig til ca. 200.000 kr., dvs. med fire containere på hver lokation (se bilag)]. Disse containere indkøbes, placeres og tømmes af kommunen/Vestforbrænding. Papir og glas containerne tømmes (ca. tømmepris pr. stk. 100 kr.) via eksisterende ordning med Vestforbrænding, plast og metal vil ligeledes blive tømt via ny aftale med Vestforbrænding. Plast- og metaltømning vil beløbe sig til ca. 300 kr. pr. tømning.
Indkøb af 8 containere ca. 200.000 kr.
Tømning af papir/glas 52 gange/år/á ca. 100 kr. ca. 10.000 kr.
Tømning af plast/metal 26 gange/år/á ca. 300 kr. ca. 15.000 kr.
Etablering af 2 pladser til containere 70.000 kr.
Ialt 295.000 kr.
Ordningen med de 4 tørre fraktioner finansieres via den eksisterende drift på dagrenovation.
Det samlede beløb på ca. 450.000 kr. foreslås altså finansieret via eksisterende drift.
Miljøforhold
- bedre arbejdsmiljø for skraldemanden og ejendomsfunktionærer
- forskønnelse af området, mange containere erstattes af "en" (underjordisk)
- central placering for afhentning, dog skal borgere gå længere med affaldet
- 6 fraktioner sorteres nu på samme sted med deraf følgende bedre sortering
Bilag
Bilag 1 Oversigtskort, Græsted Park (2013/27236 005)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at gennemføre pilotprojekt med nedgravede dagrenovationsbeholdere,
- at gennemføre pilotprojekt med containere for aflevering af glas, papir, metal og plast,
- at evaluere pilotprojektet efter 1 år med henblik på stillingtagen i forbindelse med eventuel videreførelse af ordningen,
- at beslutte finansiering via driftbudgettet.
Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.
26. Trafikbestilling 2015
13.05P00 - 2013/23653
Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at Teknisk Udvalg kan følge op på dialogmøde om kollektiv trafik 03.03.14.
Den 05.02.14 vedtog Teknisk Udvalg et program for trafikbestilling 2015. Programmet omfatter, at der arbejdes med temaerne natbusbetjening og linje 363 efter nedenstående tidsplan. Disse to temaer blev allerede meldt ind til Movia i forbindelse med sidste års trafikbestilling. Årshjulet for trafikbestilling omfatter, at der inden 1. maj skal afgives bestilling for følgende år. Bestillingen omfatter budget og ønsker til ændringer. På baggrund af det udarbejder Movia køreplaner og endeligt budget. Større ændringer kræver omfattende analyse arbejde og dialog med Movia, og derfor er det oplagt, at der i forbindelse med trafikbestillingen afgives bemærkninger om hvilke temaer, der ønskes arbejdet med det følgende år. Dette således at administrationen og Movia kan udarbejde passende beslutningsgrundlag i løbet af 3. og 4. kvartal.
Nye busstoppesteder ved Valby er også en del af den igangværende debat. Administrationen har orienteret Movia om arbejdet med at få flyttet stoppestederne ved Degnelodden tætter på Valby Landsby. En sådan mindre ændring kan bestilles uden om den trafikbestilling, der skal afgives 1. maj. En større ændring, som eksempelvis en ændring af ruteføringen skal indgå i trafikbestillingen, og i henhold til årshjulet skal den meldes ind til Movia i tilstrækkelig god tid til, at der kan laves et tilstrækkeligt grundigt beslutningsgrundlag.
Tidsplan
5. februar - indledende drøftelser i Teknisk Udvalg
3. marts - møde i dialoggruppen for kollektiv trafik
12. marts - opfølgende drøftelser i Teknisk Udvalg
2. april - møde i dialoggruppen for kollektiv trafik
9. april - Teknisk Udvalg afgiver trafikbestilling
Beslutninger af principiel karakter eller af væsentlig økonomisk betydning kan træffes af Byrådet den 28. april.
363
Der er kontraktudløb for linje 363 december 2016. Administrationen anbefaler på baggrund af de foretagede analyser, at der ikke foretages ændringer i 363 på nuværende tidspunkt, og at linjen fastholdes i sin nuværende form frem til kontraktudløb. I forbindelse med nyt udbud og ny kontrakt kan der tages stilling til linjen igen, herunder om den skal betjenes med mindre busser, der er tilpasset passagertallet, samt om der skal ske ændringer af ruten.
Analyserne som vedlagt til Teknisk Udvalgs møde den 05.02.14 viser, at det kan lade sig gøre, at opdele linjen 363, så den passer bedre til skolerne, men de viser samtidig, at det vil betyde større udgifter og færre passagerer. Yderligere vurderer administrationen, at den undersøgte ændring af 363 vil betyde, at det samlede busnet vil være sværere at aflæse for passagererne idet der vil være flere linjer, hvoraf den ene vil have forskellig rute afhængig af retningen.
På dialogmødet den 03.03.14 blev der argumenteret for, at 363 bør fastholdes i sin nuværende form frem til kontraktudløb.
Natbusbetjening
Administrationen gør opmærksom på, at der er fremlagt forslag om ændring af lov om trafikselskaber, og at forslaget forventes vedtaget forud for Teknisk Udvalgs endelige stillingtagen til trafikbestilling 2015. Lovforslaget rummer blandt andet en ændret fordeling af tilskuddet til Movia, således at Regionerne overtager R-busser, S-busser og N-busser, mens kommunerne til gengæld overtager finansiering af Movias administration. Det vil sige, at regionerne sandsynligvis overtager ansvaret for natbusbetjeningen.
På den baggrund anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg i forbindelse med trafikbestillingen tilkendegiver, at Gribskov Kommune forholder sig positivt til en opgradering af natbusbetjeningen, der er sammentænkt med R-busser og lokalbane, men at der ikke træffes beslutning om natbusbetjening i år. I stedet afventes den endelige fordeling af ruter mellem regioner og kommuner.
På dialogmødet den 03.03.14 blev der argumenteret for, at natbetjeningen bør forbedres, samt at køreplanlægningen bør være sammenhængende med S-togenes køreplaner uanset hvilken model, der vælges.
Busstoppesteder ved Valby Landsby
Administrationen har indsendt ansøgning til Trafikstyrelsen om tilskud til to buslommer og et krydsningspunkt på Valbyvej ved Salekilevej til erstatning for de nuværende ved Degnelodden. Teknisk Udvalg orienteres om dette projekt på særskilt dagsordenspunkt.
På dialogmødet den 03.03.14 var der en generel opbakning til det ansøgte projekt, og en forståelse af, at det vil være en forbedring af den kollektive trafik i Valby.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at
- linje 363 fastholdes i sin nuværende form,
- der tilkendegives støtte til en opgradering af natbusbetjeningen, der er sammentænkt med S-togene.
- der ikke foretages ændringer i trafikbetjeningen i forhold til den nuværende i forbindelse med trafikbestilling 2015
Regnskab 2013 foreligger ikke på tidspunktet for færdiggørelsen af dette dagsordenspunkt, men ventes at kunne fremlægges på mødet. Såfremt regnskabet ikke betyder væsentlige ændringer i de økonomiske forudsætninger for 2015, anbefaler administrationen, at der afgives trafikbestilling i henhold til ovenstående, og at dialogmødet den 2. april følgeligt aflyses.
Sagen forelægges igen 9. april såfremt de økonomiske forudsætninger ændrer sig væsentligt.
Vedlagt som bilag (TEK-120314-Rutekort ligger et oversigtskort over busruter i kommunen inklusiv den regionalt finansierede 320R.
Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
Administrationen gør opmærksom på, at der er fremlagt forslag om ændring af lov om trafikselskaber, og at forslaget forventes vedtaget forud for Teknisk Udvalgs endelige stillingtagen til trafikbestilling 2015. Lovforslaget rummer blandt andet en ændret fordeling af tilskuddet til Movia, således at Regionerne overtager R-busser, S-busser og N-busser, mens kommunerne til gengæld overtager finansiering af Movias administration. Ligeledes foreslås det, at tilskuddet til tværkommunale linjer skal afregnes efter køreplantimer og befolkningstal, i stedet for som i dag, hvor pendlingsstrømme har stor betydning for tilskuddet. Den foreslåede ændring vurderes umiddelbart at få en positiv økonomisk betydning for kommuner som Gribskov, hvor der er en større udpendling end indpendling. Teknisk Udvalg vil løbende blive orienteret.
Økonomi
Movia har udarbejdet et overordnet skøn over Gribskov Kommunes tilskud til busdriften i 2015. Det er her væsentligt at understrege, at der ikke er tale om et budget, men et overordnet skøn. Det endelige budget vedtages først efter kommuner og regioner har afgivet deres trafikbestillinger. Skønnet er således forbundet med en vis usikkerhed, hvilket i høj grad følger af, at dieselpriser, renter, lønninger, passagertal mv. for 2015 ikke er kendte på nuværende tidspunkt. På nuværende tidspunkt er regnskabet for 2013 heller ikke gjort op. Når regnskabet foreligger vil det bl.a. indeholde en fastlæggelse af den såkaldte 'efterregulering 2013'. Efterreguleringen er forskelen imellem det beløb, der er indbetalt aconto og det beløb som busdriften har kostet. Beløbet kan således både være positivt og negativt, og det skal afregnes i januar 2015. Beløbet vil være kendt, når regnskabet foreligger forventeligt i løbet af februar 2014. Der er således flere ubekendte og derfor er der også tradition for en vis forsigtighed i trafikbestillingerne.
Administrations bedste bud på økonomien i 2014 fremgår af denne tabel. Regnskabet for 2013 foreligger i løbet af februar/mats, og administrationen vil derfor opdatere estimatet forud for Teknisk Udvalgs marts møde.
Forventet budget |
25,8 mio. kr
|
Forventede udgifter |
Busdrift 23,9 mio kr. (movias skøn) Flextur 1,2 mio kr. (administrationens skøn) Afdrag på lån til Rejsekort 0,4 mio kr. (movias skøn)
25,5 mio kr
|
Forventet råderum til forbedringer |
0,3 mio. kr.
|
Forventede udgifter til busdrift er baseret på nedenstående estimat fra Movia opdelt pr. linje. Tallene er afrundede. Linje 320R indgår ikke, da den er finansieret af Region Hovedstaden.
Linje |
Timer i GK |
Påstigere |
GK finansiering |
GKs andel af finansieringsbehov |
Passager- finansieringsgrad |
Gribskov linjer |
360R |
10.700
|
402.000
|
3,8 mio
|
100 %
|
58 %
|
361 |
5.500
|
84.000
|
3,5 mio
|
100 %
|
23 %
|
362 |
7.000
|
129.000
|
4,2 mio
|
100 %
|
23 %
|
363 |
5.200
|
53.000
|
3,4 mio
|
100 %
|
18 %
|
Linjer i flere kommuner |
90N |
100
|
12.000
|
0,02 mio
|
44 %
|
84 %
|
94N |
400
|
117.000
|
0,2 mio
|
14 %
|
62 %
|
380R |
4.100
|
526.000
|
2,1 mio
|
49 %
|
57 %
|
390R |
8.800
|
424.000
|
6.6 mio
|
63 %
|
32 %
|
Forventede udgifter til Flextur er baseret på de stadigt stigende udgifter til ordningen, som det øgede kendskab og den lavere takst har medført. Således har forbruget været generelt stigende i løbet af 2013 og i slutningen har det kommunale tilskud til ordningen ligget omkring 80.000 kr. Administrationen forventer, at der vil være en aftagende men fortsat stigning i forbruget. Forventningen er fastsat til 1,2 mio. kr. Administrationen vil følge udviklingen på udgiftssiden nøje. Diagrammet viser udviklingen af udgifterne til flextur i tusinde kroner. Den lavere takst på flextur blev indført 1. juni 2013.

Høring
Der har været afholdt dialogmøde den 03.03.14
Bilag
TEK-120314-Rutekort (dok.nr. 2013/23653 011)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at
- der ikke foretages ændringer i trafikbetjeningen i forbindelse med trafikbestilling 2015,
- der tilkendegives støtte til en opgradering af natbusbetjeningen, der er sammentænkt med S-togenes køreplaner,
- dialoggruppemøde den 02.04.14 aflyses og trafikbestillingen afgives på nuværende tidspunkt.
Beslutning
- Udsat til næste møde
- Udsat til næste møde
- Ikke tiltrådt - Dialogmødet fastholdes
27. Udbud af visiteret kørsel
88.16Ø00 - 2014/03123
Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at udvalget godkender de generelle udbudsbetingelser for udbud af kommunal visiteret kørsel. Udkast til generelle udbudsbetingelser er vedlagt som bilag 'Udbud Kørsel, bilag til TEK, marts 2014'
Mens henholdsvis Social og Sundhedsudvalget (12.03.14) og Børneudvalget (10.03.14) godkender serviceniveauer for deres respektive kørselsordninger godkender Teknisk Udvalg de generelle udbudsbetingelser.
Overordnet set har Byrådet besluttet, at der er tale om
- et offentligt udbud med tildelingskriteriet "laveste pris" til valg af leverandør.
- Der kan være flere leverandører
- Kontraktperioden er på 4 år, med option på to gange 1 års forlængelse
I modsætning til nuværende udbud af kommunal visiteret kørsel vil der i dette udbud ligge en præcis beskrivelse af den ønskede kørsel som en del af udbudsmaterialet. Det er denne beskrivelse, der er afregningsgrundlag, og som leverandøren kan anvende til at vurdere, hvilken timepris der skal bydes ind med. Med denne tilgang vil kommunen være tættere på kørselsplanlægningen end i dag. Den såkaldte vognløbsbeskrivelse, der indeholder en detaljeret beskrivelse af kørslen er under udarbejdelse og vedlægges således ikke denne dagsorden.
Udbuddet udarbejdes efter følgende tidsplan:
Februar |
SSU og BU godkender forslag til serviceniveau til høring TU godkender principper for kontrakter og udbud |
Marts |
SSU og BU endelig beslutning om serviceniveau, herunder kvalitetsstandarder TU godkender de dele af udbudsmateriale, der er ikke koblet til serviceniveau |
April |
Udbudsmateriale offentliggøres |
Maj |
Indsendelse af tilbud |
Juni |
Valg af leverandør |
Juli |
Leverandør forbereder sig |
August |
Kontraktstart |
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.05.2013 (Folkeskoleloven) § 26.
Bekendtgørelse nr. 25 af 10.01.1995 (Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen).
Bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, § 1 (udbudsdirektivet).
Serviceloven § 117, LBK nr 1093 af 05/09/2013
Økonomi
Økonomien vedr. den omhandlede kørsel fordeles således i den nuværende kontrakt:
Kørsel for Børneområdet |
Kroner
|
Alm. skolekørsel |
7.806.000
|
Kørsel, kommunale specialtilbud |
717.000
|
Kørsel, specialunderv. særlige tilbud |
619.000
|
Svømmekørsel |
340.000
|
Ungdomsskolekørsel |
586.000
|
HUC-kørsel light |
1.190.000
|
Kørsel til Specialbørnehaven og Paraplyen |
355.000
|
Kørsel, midl. syge til ung.udd. |
130.000
|
Kørsel i andre kommuner |
336.000
|
Kørsel for Social og Sundhedsområdet |
 |
Aktivitetskørsel |
900.000
|
Total |
15.005.000
|
Miljøforhold
Ved den planlagte form for udbud tager kommunen ansvar for, at der beskrives en så effektiv kørsel som muligt, og det er denne beskrivelse, der udgør afregningsgrundlaget. Dette betyder, at der for leverandøren vil være økonomisk incitament til også at udføre kørslen så effektivt som muligt, det vil sige med de korteste ruter og færreste solo-kørsler. Dette ventes at betyde mere koordineret kørsel og dermed et mindre brændstofsforbrug.
Busserne skal opfylde den i Danmark på vognens første indregistreringsdato gældende EU-norm for emissioner. Bussernes alder må ikke være højere end 10 år ved kontraktstart.
Høring
Henholdsvis Social og Sundhedsudvalget og Børneudvalget har afholdt høring om serviceniveau.
Bilag
TEK-120314-Udbudsbetingelser, Kørsel skolebus (BU) og aktivitetskørsel (SSU)(2014/03123 009)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at godkende udkast til generelle udbudsbetingelser.
Beslutning
- Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
28. Endelig vedtagelse af Program for Områdefornyelse Græsted
01.11P00 - 2013/03398
Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for udvalget med henblik på endelig vedtagelse af Program for Områdefornyelse Græsted. Programmet er den overordnede ramme for projektet, der efter godkendelse i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, kan igangsættes sommeren 2014.
Plan- og Miljøudvalget har behandlet et dagsordenpunkt med samme indhold som dette, på udvalgsmøde den 10.03.2014. Bemærkninger fra Plan- og Miljøudvalget tages med til mødet i Teknisk Udvalg, hvorfra sagen sendes i forløb til Økonomiudvalget den 24.03.2014 og til endelig vedtagelse til Byrådsmøde den 31.03.2014.
Udkast til Program for Områdefornyelse i Græsted har været forelagt Teknisk Udvalg den 05.02.2014.
Baggrund og proces for udarbejdelse
Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget, besluttede på et fælles møde den 15.05.2013 at igangsatte arbejdet med udviklingen af Græsted i form af projektet Områdefornyelse i Græsted.
Områdefornyelsesprojektet lægger sig i forlængelse af, og understøtter, det arbejde og de arbejdsgrupper, der er nedsat under Græsted Borgerforening. På baggrund af afsatte anlægsmidler til Græsted, ansøgte Gribskov Kommunen i foråret 2013, om forhåndsreservering af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og fik tilsagn om reservation på alt 2,5 mio kr. For at få reservationen udbetalt skal der inden 1. april 2014 udarbejdes et program for områdefornyelsesprojektet. Med en kommunal egenfinansiering på 5 mio kr, har projektet en samlet projektramme på 7,5 mio kr.
På baggrund af forhåndsreservationen fra ministeriet er der nu udarbejdet et program for områdefornyelsen i samarbejde med ekstern rådgiver, og i overensstemmelse med Lov om Byfornyelse er det udarbejdet i tæt samarbejde med områdets interessenter.
I forbindelse med projektet er nedsat et Rådgivningspanel, der består af ni medlemmer: fire politikere (Morten Jørgensen og Jannick Petersen fra Plan- og Miljøudvalget og Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard fra Teknisk Udvalg), tre personer fra Græsted Borgerforening, formand for Græsted Handels- og Erhvervsforening og to embedsmænd. Rådgivningspanelet er nedsat for at sikre kontinuitet i inddragelsen og samarbejdet, herunder at give sparring på indholdet i programmet. Derudover har Rådgivningspanelet afholdt to borgermøder i Græsted, hvor byens borgere og øvrige interessenter kunne komme med ideer til indholdet af programmet, samt efterfølgende kunne høre om programmets indhold og kommentere på dette. Resultaterne fra borgermøderne har været et væsentligt bidrag til programmets indhold.
Efter Byrådets endelige godkendelse af programmet indsendes det til ministeriet, der efter godkendelse frigiver de reserverede midler. Selve Områdefornyelsesprojektet forløber 5 år fra 2014.
Programmets indhold
Programmet for Områdefornyelse Græsted skal give et overblik over de væsentligste udfordringer i Græsted og hvilke indsatser der forventes at blive igangsat i projektperioden. Der lægges vægt på en helhedsorienteret tilgang og inddragelse af lokale ressourcer.
Ud over en redegørelse for samarbejde, budget, tidsplan og investeringsredegørelse, er programmet inddelt i følgende indsatsområder:
- Fysiske tiltag, der omhandler torvet, Græsted Hovedgade og Folkeparken
De fysiske tiltag har særligt fokus på at skabe velfungerende og inviterende opholdssteder i byen, særligt på torvet. Tiltag på torvet ses i sammenhæng med Græsted Hovedgade for at sikre god sammenhæng og et fælles udtryk. For Folkeparken arbejdes der dels med at forbedre det nuværende anlæg blandt andet ved hjælp af beskæring, og dels med muligheden for at anlægge aktivitetszoner, der kan være med til at understøtte sundhed og aktiviteter.
De tommer butikker i Hovedgaden er en af de mest karakteristiske udfordringer i Græsted. I forbindelse med områdefornyelsen vil der ske en nærmere analyse af hvilke muligheder, der vurderes at være for at understøtte bylivet i Græsted Hovedgade, herunder at fremme butikslivet.
- Knudepunkter og forbindelser
At formidle og synliggøre sammenhænge og aktiviteter i Græsted er et overordnet mål. Som konkrete tiltag er der blandt andet udtrykt ønske om skiltning til centrale funktioner, at anlægge gå eller løberuter med konkrete temaer, eller at etablere funktioner for bestemte grupper, eksempelvis aktiviteter for unge eller områder til aktiviteter med hunde.
Som del af Områdefornyelsen indgår et selvstændigt punkt om bygningsfornyelse, der omhandler muligheden for at få særskilt tilskud ud over Områdefornyelsens midler, men også fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Behovet for renovering kortlægges for den ældste del af Græsted bymidte og på baggrund heraf ansøges om en økonomiske ramme, bygningsejere efterfølgende kan ansøge om.
Som strategisk tilgang til de enkelte indsatser arbejdes der med midlertidige løsninger. Midlertidige tiltag kan være med til at skabe synlighed om projektets aktiviteter og give mulighed for at afprøve løsninger og derigennem lave en udvidet inddragelse, inden endelige løsninger besluttes.
Det samlede program for Områdefornyelse i Græsted ligger som bilag.
Videre arbejde
Parallelt med processen for den politiske godkendelsen af programmet arbejder administrationen videre med at konkretisere rammerne for det egentlige områdefornyelsesprojekt, der igangsættes sommeren 2014, når Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter frigiver de reserverede midler.
Der er løbende kontakt til Borgerforeningens arbejdsgrupper, og der udarbejdes informationsmateriale om programmet til uddeling og opsætning i Græsted. Der arbejdes på at kunne lave en præsentation i et af de tomme lokaler i Græsted Hovedgade.
Rådgivningspanelet fortsætter og har møde først på sommeren for at drøfte rammerne for det videre samarbejde.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer - Lovbekendtgørelse nr 504 af 16/05/2013
Bekendtgørelse 27 af 18-01-2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
Økonomi
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet tilsagn om reservation af 2,5 mio kr. Projektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på ca 7,5 mio.
En del af kommunens egenfinansieringen, er de i alt 4 mio. kr som Byrådet havde afsat til anlæg i Græsted i Budget 2013-2016 og 2014-2017. Af disse er 0,5 mio kr (afsat til 2013) anvendt til udarbejdelse af forprojekt for program, samt skitseforslag til indretning af torvet. De øvrige 3,5 mio er afsat til 2014. Der er derudover estimeret 1 mio. kr til administrative udgifter, der blandt andet inkluderer projektledelse og kommunikation.
Det er en væsentlig opgave i forhold til det videre projektarbejde at afdække muligheder for supplerende finansiering. Det kan være fonde, støtte til plan- registreringsarbejde, kondemnering, bygningsfornyelse, yderligere anlægsarbejder m.m.
Bilag
Endeligt program for områdefornyelse i Græsted (2013/03398 061)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at godkende Program for Områdefornyelse i Græsted.
Beslutning
- Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
29. Søfryd
04.01G00 - 2013/37630
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Den private udstykning Søfryd, repræsenteret ved fællesgrundejerforeningen, blev efter opførelsen af boligerne indflyttet og ibrugtaget, skønt fællesarealerne ikke var færdiggjort som lokalplanen for området forlangte.
Ved skrivelse af 15.11.2011 påbød kommunen grundejerne at bringe sagen i orden. Dette påbud blev mødt af fællesgrundejerforeningen med sagsanlæg.
Ved dom af 11.12.2012 afgjorde Helsingør Byret at kommunen skulle trække påbudet tilbage. Kommunens påbud blev således i skrivelse af 14.02.2013 annulleret, og dommen i øvrigt taget til efterretning. Dommen forholder sig dog ikke til spørgsmålet om hvem der skal færdiggøre fællesarealerne.
I forbindelse med besvarelse af en klage fra fællesgrundejerforeningen til Statsforvaltningen besluttede Byrådet den 04.11.2013 at Gribskov Kommune skal færdiggøre fællesarealer i overensstemmelse med indholdet i det førnævnte påbud.
På et møde med fællesgrundejerforeningen den 08.12.2013 blev en færdiggørelse af arealerne forventningsafstemt. Der foreligger derfor nu priser fra to kompetente lokale entreprenører. Priserne er indhentet som underhåndsbud, og mundtligt drøftet ud fra skriftligt oplæg, hvilket giver mulighed for variation i tilgangen til løsningerne, men begge tilbud vurderes at løse den stillede opgave.
Lovgrundlag
Planloven § 18, § 51, stk. 1 og § 63, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 af lov om planlægning med senere ændringer)
Miljøbeskyttelsesloven §§ 19-20 og § 65 (bekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer)
Spildevandsbekendtgørelsen § 30, stk. 1, nr. 2 (bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007 om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer)
Privatvejsloven § 57 (bekendtgørelse nr. 433 af 22.05.2008 af lov om private fællesveje med senere ændringer).
Økonomi
Administrationen har indhentet tilbud fra LK-gruppen og fra Christian Beck's eftf. Sidstnævnte er billigst med et bud på kr. 157.800, hvortil kommer udgifter til reparation af regnvandsdræn, anslået til kr. 40.000.
Opgaven ligger udenfor driftsbudgettet, hvorfor administrationen anbefaler at der frigives kr. 200.000 af anlægsrammen til gennemførelse af arbejderne som besluttet af Byrådet i november 2013. Der vil i de kommende budgetopfølgninger blive fulgt op på, hvorvidt dette vil medføre pres på anlægsrammen og i så fald skal der tages stilling til en tillægsbevilling til den samlede anlægsramme.
Høring
Arbejderne som grundlag for indhentning af tilbud er drøftet og afstemt med fællesgrundejerforeningen.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet
- at der frigives kr. 200.000 af den samlede anlægsramme til færdiggørelse af fællesarealer som besluttet af Byrådet i november 2013. Der vil i de kommende budgetopfølgninger blive fulgt op på, hvorvidt dette vil medføre pres på anlægsrammen og i så fald skal der tages stilling til en tillægsbevilling til den samlede anlægsramme.
Beslutning
- Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
30. Fastsættelse af vejnavne for projekt Skovgårdshave (tidligere Tofteskole)
05.00P00 - 2014/01255
Sagsfremstilling
Gribskov Kommune er ifølge Bekendtgørelse om vejnavne og adresser ansvarlig for at fastsætte vejnavne og adresser. Vejnavn fastsættes under hensyn til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, redningsberedskab og andre på lettest mulig måde kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej. Vejnavne skal være entydige, så det sikres, at vejnavne i et postnummerområde ikke forveksles.
I forbindelse med byggemodning af området ved den tidligere Tofteskole beliggende i Helsinge med indkørsel fra Skovgårdsvej, har ejergruppen ønsket, at der fastsættes selvstændige vejnavne til vejene i området.
Området er i gang med at blive byggemodnet, og da det kan vise sig at være mere overskueligt med forskellige navne på de respektive veje, foreslår administrationen, at Teknisk Udvalg træffer beslutning om 2 vejnavne til området, således at vejen fra Skovgårdsvej til delområde 1 ifølge lokalplanen for området får selvstændigt navn og vejen i delområde 3 også tildeles selvstændigt navn.
Kortbilag med oversigt over vejføringen i området vedlægges.
I forbindelse med indhentning af forslag til vejnavne, er Holbo Herreds Kulturhistoriske Center (Helsinge-Gilleleje Arkiv) tilskrevet med anmodning om at indsende eventuelle forslag til navn med baggrund i området.
På kommunens hjemmeside er borgere blevet opfordret til at indsende forslag til vejnavne til området.
Ejergruppen ved Tegnestuen Møllestræde A/S v/Anne Barfod Hørsving har foreslået, at fællesvejen fra Skovgårdsvej kommer til at hedde Skovgårdshave og vejen i delområde 3, Markskellet.
Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv har ikke fremsendt forslag.
Der er 5 borgere, der har indsendt forslag til navne til vejene.
De indkomne forslag kan ses på Polar.
Det er vigtigt, at vejnavne ikke giver mulighed for misforståelser, og at de to vejnavne adskiller sig markant fra hinanden.
Det fremgår af loven, at vejnavne skal være entydige for at reducere risikoen for, at to vejnavne kan forveksles. Det samme vejnavn kan ikke fastsættes, hvis det eller en næsten enslydende vejnavn forekommer et andet sted inden for samme postnummer eller inden for en radius af 10 km.
Da Markskellet allerede findes inden for 10 km grænsen, kan det ikke anbefales.
Udvalget bør i forbindelse med fastsættelse af navne overveje, at navnet signalerer, at det ikke er overordnede veje, men lokalveje.
Af de indkomne forslag vurderer administrationen, at Teknisk Udvalg på baggrund af en drøftelse i udvalget kan udpege 2 af nedenstående, som alle opfylder kriterierne om at være entydige og ikke kan forveksles med andre veje i kommunen:
Skovgårdshave
Skovgårdstoften,
Skovtoftevej,
Skovtofteengen
Toftehaven
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg, at udpege 2 navne til veje i det nye lokalområde ved Skovgårdsvej.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1398 af 12/12/2006 om vejnavne og adresser
Kommunalbestyrelsen skal ifølge BBR- lovens §§ 3a, 3b og 3 d fastsætte vejnavne
Økonomi
-
Høring
Offentliggjort
Bilag
Vejskitse udarbejdet i forbindelse med byggeprojektet på Tofteskolens areal (Kortbilag over området) (dok.nr. 2014/01255 006)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
- at udpege 2 vejnavne til udstykningen.
Beslutning
- Udpeget følgende vejnavne
- Skovgårdshave
- Skovgårdstoften
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
31. Harmonisering af belysningsdriften på de private fællesveje
05.02G00 - 2013/42064
Sagsfremstilling
Dansk Folkeparti har ved henvendelse til Bo Jul Nielsen anmodet om, at beslutningen om overdragelse af betaling for belysningen på de private fællesveje til grundejerne tages op til fornyet behandling.
Sagen forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Historik
I 2010 blev det politisk besluttet, som en del af sparrekataloget, at der skulle iværksættes en harmonisering indenfor belysningsområdet, som afledt ville give økonomiske besparelser, i og med at udgifterne til driften af belysningen på de private fællesveje skulle overdrages til grundejerne.
Udgiften til belysningen på de private fællesveje hvor kommunen betaler, blev vurderet til ca 1,6 mio. kr. pr. år. Der blev i 2010 lagt en procesplan for indhentningen af driftsbesparelsen, som skulle effektueres over få år. Det er således forudsat, at den fulde besparelse er opnået i 2014.
På nogle private fællesveje betaler grundejerne i dag selv for belysningen, men på andre private fællesveje afholdes udgiften af Gribskov Kommune som en del af driftaftalen med DONG. Hvor mange veje det drejer sig om, hvor grundejerne selv betaler, vides ikke af den årsag, at kommunen ikke kan vide hvilke private aftaler, der forligger mellem de enkelte borgere og private virksomheder.
Status
Opgaven har vist sig at kræve flere administrative ressourcer, end det var muligt at frigive til opgaven - og den er derfor ikke gennemført endnu. Opgavens kompleksitet har bevirket at planlægningen for udførelsen er ændret. Processen er nu planlagt til at forløbe over længere tid, hvor administrationen tager fat om mindre områder ad gangen, for herigennem at kunne indarbejde erfaringer i processen for de efterfølgende områder.
Aftalen med DONG
Gribskov Kommune har aftale med DONG Energy om drift af udendørs belysning. DONG har selv indledt forhandlinger om en ny aftale i form af en allonge til den nugældende aftale. Byrådet har, efter anbefaling fra Teknisk Udvalg og indstilling fra Økonomiudvalget, besluttet at frigive midler til rådgivning med henblik på at få fastlagt værdien af belysningsanlægget. Der er enighed mellem DONG og Gribskov Kommune om, at værdien af anlægget er grundlæggende viden uanset hvilken vej kommunen i øvrigt følger med henblik på den fremtidige drift af udendørs belysning i Gribskov Kommune.
Administrationens vurdering
Harmoniseringen vilkårene for belysning på de private fællesveje er en vigtig og nødvendig opgave, uanset hvilken form for harmonisering der vælges. Gribskov Kommune har, efter ændringerne i privatvejsloven i 2010, mulighed for at betale for belysning på private fællesveje hvis i øvrigt kommunen vurderer at belysningen er nødvendig i forhold til den trafik der er på vejen. Men det må stadig forudsættes, at en beslutning om at betale for belysningen sker ud fra objektive hensyn og saglige vilkår.
Det er dog også administrationens vurdering, at harmoniseringsopgaven med fordel kan sættes i bero indtil værdifastsættelsen af anlægget og den videre strategi for driften foreligger. Det vil endvidere være administrationens anbefaling, at man herefter genoptager drøftelserne om harmonisering af vilkårene for belysning på de private fællesveje. I sådanne drøftelser vil det være muligt at vælge forskellige scenarier for den fremtidige drift og for udgiftsfordelingen.
Lovgrundlag
Lov om private fællesveje LBK 1537 af 21.12.2010
Økonomi
I 2014 er budgettet 5,5 mio. kr. til drift af belysningen i Gribskov Kommune. Heri er indregnet besparelsen på 1,6 mio. kr. som beskrevet ovenfor. Da overdragelsen ikke er gennemført, vil der kunne forventes et merforbrug i 2014 svarende til besparelsen.
Administrationen har søgt om at overføre 1 mio. kr fra 2013 til 2014 til udgifter i forbindelse med harmoniseringsprojektet.
Såfremt det besluttes at sætte harmoniseringsprojektet i bero, vil der være behov for at tilføre driften de 1,6 mio. kr årligt. Der er her set bort fra det besparelsespotentiale der kan ligge i en ny aftale med DONG eller tilbagekøb og fornyet udbud.
Adminstrationen anbefaler, at merforbruget i 2014 til dels dækkes af de uforbrugte midler 1 mio kr. til harmonisering, samt at det resterende merforbrug dækkes indenfor ramme 310 - Veje. Administrationen anbefaler endvidere, at merforbruget i 2015 og årene derefter medtages i budgetarbejdet.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at harmoniseringsprojektet vedr. belysning på de private fællesveje stilles i bero
- at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at merforbruget på belysningsområdet i 2014 dækkes af uforbrugte midler fra harmoniseringsprojektet, samt at det resterende merforbrug dækkes indenfor ramme 310 - Veje
Beslutning
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
32. Ny skole og svømmehal Helsinge - afledte trafikprojekter
05.13G00 - 2013/06731
Sagsfremstilling
Denne sag omhandler trafikforholdene omkring Nordstjerneskolen, svømmehal, bibliotek og Helsinge Hallerne i Helsinge.
Sagen forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet. Dog forelægges orientering om status på parkeringsplads og orientering om udførte forbedringer kun for Teknisk Udvalg.
Byrådet besluttede den 4. februar 2013, at administrationen skulle færdiggøre/forbedre den store parkeringsplads samt kigge på tiltag til forbedret krydsning for Helsinge Hallernes brugere til parkeringsområdet samt om mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade
I forlængelse af byrådets beslutning den 4. februar 2013 redegøres her for status på projektet omkring færdiggørelse af den store parkeringsplads, herunder evalueringsplan og forslag til tiltag for at binde de mange små udførte projekter sammen i en større helhed.
Derudover indeholder sagen forslag til trafikforbedringer - de 2 konkrete forslag som byrådet har bedt administrationen kigge på, suppleret med yderligere forslag fra administrationen.
Indledning
De første erfaringer med de trafikale løsninger, der er lavet omkring Nordstjerneskolen, den nye svømmehal og biblioteket, er så småt ved at forme sig. Ofte tager det 1-2 år for brugere at vænne sig til nye trafikforhold. Området har i sin nuværende form været i brug i godt 1 år. Dog er den store parkeringsplads, som beskrevet nedenfor, først nu så godt som helt færdig, idet der efterfølgende har været arbejdet med forbedringer. Der er desuden løbende sket forbedringer af skiltningen i hele området. Overordnet set kan det nu være fornuftigt, at begynde at se på om trafikforholdene fungerer som ønsket.
Generelt set ser det ud til at trafikken fungerer godt i området. Der er en del, der kommer på cykel eller er gående, og det bilfrie stisystem omkring skolen anvendes meget til leg og bevægelse. Den store parkeringsplads bruges af mange, både i dag- og aftentimerne.
For at få et mere klart billede af om de målsætninger for trafikforholdene, som Byrådet vedtog i forbindelse med udbudsmaterialet for den ny skole og svømmehal er nået, foreslås at der gennemføres en evaluering af trafikforholdene. Plan herfor og mere om formålet beskrives nedenfor.
Der er desuden også punkter, hvor der allerede nu kan ses, at der er behov for forbedringer. Byrådet har således den 4. februar 2013 i forbindelse med beslutning om anvendelse af mindreforbrug vedr. Ny Helsinge Skole og Svømmehal, besluttet at der skulle laves et oplæg om forbedret krydsning for Helsinge Hallernes brugere til parkeringsområdet samt om mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade. Endvidere viser henvendelser fra brugere, at der er forskellige andre udfordringer omkring trafikforholdene. Disse udfordringer og mulige konkrete forbedringer beskrives nedenfor.
1.1 Status på færdiggørelse af den store parkeringsplads
Der er vedlagt et notat - bilag 1 - der indeholder en mere uddybende beskrivelse af nedenstående punkter.
1.1.1 Orientering om status på den store parkeringsplads
Etablering af den store parkeringsplads - incl. forbedringsarbejder med belysning, slidlag og beplantning mm. er så godt som udført.
Samtlige krydsningsprojekter er udført - dvs. overgangen på Vestergade, bump og hastighedsregulering på Boagervej. Selve krydsningen på Skolegade ved Nordre Parkvej samt hellerne på Skolegade.
Helhedsbetragtning
Ud fra en helhedsbetragtning stilles nedenfor en række forslag til tiltag, som har ligget uden for de udførte delprojekter, men som bør overvejes, for at skabe en sammenhængende helhed for alle de udførte projekter i området.
1.1.2. Beplantningsbæltet omkring P-pladsen
Da den ny P-plads og omgivelserne er et nyt ”hotspot-område” i Helsinge, hvor der kommer mange – både lokale og ikke lokale - brugere til sportshallen, den nye skole, svømmehal, cirkus mm., gør at pladsen er rigtig godt besøgt både i dag- og aftentimerne. Af denne grund bør det prioriteres at området også tager sig præsentabelt og indbydende ud for alle de besøgende.
Beplantningsbæltet omkring P-pladsen er i dag meget medtaget - fyldt med huller i trærækken grundet døde og fjernede træer, og en efterhånden meget blandet pur foran trærækken. Det danner ikke en indbydende ramme rundt om en ellers fin og nyetableret parkeringsplads, der anvendes af mange fra nær og fjern.
Administrationen anbefaler, at beplantningsbæltet udskiftes for at skabe en sammenhængende og indbydende helhed til den nye meget anvendte P-plads.
1.1.3. Tilpasning af 2 korte strækninger af stibelysning
Parkeringspladsen har fået en flot ny belysning. Den del af kulturaksen som Phil har lavet har fået ny belysning, samt inde på skoles område er der ny belysning. Tilbage mangler der 2 korte indeklemte kommunale stistrækninger i det store sammenhængende område, som foreslås moderniseret, så området fremtræder som et samlet hele.
Det drejer sig om belysningen på stien fra Boagervej op til kulturaksen og belysningen på det stykke sti der går fra Squash hallen bagved skolen til den gamle Helsinge skole.
Administrationen anbefaler at der moderniseres med ny passende belysning på disse 2 korte stræk.
1.1.4. Asfaltarbejder på Idrætsvej
Både fortov, kantsten og vejbanen på Idrætsvej er i dårlig stand. Parkeringspladsprojektet har kun indeholdt de helt nødvendige tilpasningsarbejder til fortovet langs P-pladsen ud mod Idrætsvej. Fortovet herudfor trænger derfor nu særligt til slidlag og nye kantsten, for at fremstå som et færdigt hele.
Administrationen anbefaler, at der som minimum udføres det i bilag 1 beskrevne alternativ 1.1.4.2, dvs. nyt slidlag og kantsten på delstrækning af Idrætsvejs fortov.
Alternativt medtages tillige fortovet ud for plantebæltet mod Boagervej.
Derudover anbefaler administrationen, at beslutning om istandsættelse af den resterende del af Idrætsvej afventer udfaldet af punkt 2.2. nedenfor omkring tiltag ved Helsingehallernes indgangsparti.
1.1.5. Afvanding ved sti udmunding
Etableringen af den hævede flade på Vestergade har medført, at regnvand fra stien, mellem Vestergade og Bovænget, nu i større omfang samler sig til store vandpytter på selve stien/ naboejendommene hvor den slutter på Vestergades fortov. Dette er naturligvis til gene for brugerene af stisystemet samt tillige for naboejendommene.
Administrationen anbefaler, at stiens asfaltprofil over et stræk forsøges reguleret, så vandet ledes andetsteds hen.
1.2 Evalueringsplan
De grundlæggende tanker med trafikafviklingen i området var i hovedtrækkene gode forhold for bløde trafikanter - bilerne væk fra de centrale bygningsdele og at der i stedet sikres gode gang- og stiforhold. Samt samling af parkeringsarealer, så der skabes en synergieffekt - da de forskellige faciliteter har parkeringsbehov i forskellige tidsrum over døgnet.
Formålet med evalueringsplanen er at følge op på, om de grundlæggende tanker med trafikafviklingen omkring skolen, biblioteket og idrætsfaciliteterne, forløber som forventet. Herunder om udviklingen i trafikken følger det, der er forudsat i miljøvurderingen, der blev udarbejdet i forbindelse med lokalplanen for området. Dertil om faciliteterne bliver anvendt som tiltænkt og hvordan brugertilfredsheden er. Slutteligt kan evalueringen af trafikken omkring dette skolebyggeri desuden danne grundlag/læring forud for et muligt skolebyggeri i Gilleleje.
Evalueringsplanen foreslås baseret på følgende punkter:
- Opfølgning på udviklingen i trafikmængde/hastighed - der følges op på trafikmålinger, der blev lavet inden skolebyggeriets påbegyndelse.
- Belægningsgrad af parkeringsarealerne undersøges - herunder om parkeringsarealerne bliver brugt, hvordan og om der evt. er kapacitetsproblemer, samt analyse af trafikflowet på de omkringliggende veje.
- Brugerundersøgelser - oplevelser omkring trafikken og brugen af arealerne.
- Ulykkesstatistik - udviklingen følges pba politiregistrerede ulykker.
Oplægget til evalueringsplan fremgår af bilag 1.
2.1 Konkrete forbedringsforslag på kort sigt
På baggrund af Byrådets beslutning den 4. februar 2013 og henvendelser fra brugere har administrationen lavet et oplæg, der beskriver de udfordringer, der ses på nuværende tidspunkt, samt administrationens vurdering og anbefalinger til konkrete tiltag til forbedring af forholdene. Oplægget fremgår af bilag 2.
Hovedlinjerne i oplægget er følgende:
2.1.1. Vestergade – forbedringer for cyklister
På baggrund af ønske fra Byrådet, har administrationen undersøgt muligheden for bedre cykelfaciliteter på Vestergade.
Administrationen anbefaler, at der etableres cykelstrimler i begge sider af vejen. Cykelstrimlen etableres ved at der lægges vejafmærkning i skridsikkert materiale og afvigende farve i et bredt bælte i begge sider af vejen. Løsningen kræver nyt slidlag på en del af vejen.
2.1.2. Forbedret forbindelse fra parkeringspladsen til Helsinge Hallerne
På baggrund af Byrådets beslutning, har administrationen undersøgt hvordan der kan arbejdes med en mere klar overgang og sammenhæng fra parkeringspladsen til Helsinge Hallernes forplads.
Administrationen anbefaler,at stillingtagen til yderligere tiltag afventer resultatet af konferencen CityLAB 2014.
2.1.3. Boagervej - adgang fra parkeringsplads ved stien syd om den gamle svømmehal
I praksis viser det sig tilsyneladende at denne adgangsvej anvendes i noget større omfang end forventet. Er dette tilfældet bør der overvejes nogle tilpasninger. Det bør derfor først bekræftes ifbm en evalueringsplan og evt. tiltag herefter vurderes.
Administrationen anbefaler,at stillingtagen til yderligere tiltag afventer resultatet af evalueringsplanen.
2.1.4. Parkeringsforhold nær indgange
Der er modtaget henvendelser om, at der er for få parkeringsmuligheder i nærheden af indgange til svømmehal og bibliotek.
Administrationen anbefaler,at der gennemføres en måling af belægningsgraden af de nuværende parkeringspladser i gården og ved Ridebanevej og en brugerundersøgelse af tilfredsheden med parkeringsmuligheder nær indgange samt at det vurderes om pladsen ved Ridebanevej kan indrettes mere optimalt.
2.1.5. Stiunderføringen under Skolegade
Den mest naturlige vej fra stiunderføringen under Skolegade til skolen er nord om den gamle skole via Ridebanevej og de ældre, nedslidte stisystemer.
Administrationen anbefaler,at der afsættes midler til at gennemføre renovering af underføringen, men at selve arbejdet afventer beslutning i forhold til eventuel udvidelse af parkeringspladser så de to ting kan koordineres.
Derudover anbefaler administrationen at behovet for renovering/ evt. udvidelse af de gamle stisystemer vurderes i forlængelse af evalueringsplanen.
2.2 Udførte forbedringer
Til orientering er der endvidere løbende siden skolens åbning arbejdet på andre forbedringer. Disse er beskrevet sidst i bilag 2. Det omhandler i hovedlinjer: 2.2.1. Vareleveringen
Vareleveringen benyttes uhensigtsmæssigt til afsætning og parkering og der køres ind på stierne for at komme nærmere indgange. Der er gennemført forskellige tiltag til at imødegå dette.
2.2.2 Handicaptilgængeligheden
Tilgængeligheden til svømmehallen fra handicapparkeringen ønskes forbedret, ligesom indretningen af handicapparkeringspladsen ønskes optimeret. Der er gennemført forskellige tiltag til at imødekomme ønsket, så vidt det er vurderet muligt.
Lovgrundlag
Lov 316 af 28/01/04 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013.
Økonomi
Økonomi ift. færdiggørelse af den store parkeringsplads og evalueringsplan for trafikforhold, jf bilag 1
I nedenstående skema angives de forslag, der kræver yderligere finansiering samt skønsmæssigt overslag på prisen. Numrene i venstre kolonne henviser til numrene i sagsfremstillingen.
Administrationen anbefaler at der som minimum afsættes ca. 1 mio. kr til iværksættelse af nedenstående anbefalede forslag. Såfremt det besluttes, at iværksætte nogle af de øvrige alternativer fra bilag 1 - tilpasses det afsatte beløb.
Tiltag nr. |
Beskrivelse |
Pris skøn
|
1.1.2. |
Beplantningsbælte - udskiftning |
500.000,-
|
1.1.3. |
Belysning på indeklemte sti strækninger |
200.000,-
|
1.1.4.2. |
Slidlag på fortov og kantsten |
120.000,-
|
1.1.5. |
Afvanding ved sti udmunding |
70.000,-
|
1.2. |
Evalueringsplan, forsøg med trafikscenarier:
- brugerundersøgelser og
- oplysningskampagne
|
100.000,-
|
I ALT |
 |
990.000,-
|
Skema 1: Helhedsbetragtning og evalueringsplan
Økonomi ift. konkrete forbedringsforslag, jf bilag 2
I nedenstående skema angives de forslag, der kræver yderligere finansiering samt et overslag på prisen. Numrene i venstre kolonne henviser til numrene i sagsfremstillingen.
Tiltag nr. |
Beskrivelse |
Pris skøn
|
2.1.1.
|
Bedre cykelfaciliteter på Vestergade - prisskøn for anbefalet alternativ |
400.000,-
|
2.1.3.
|
Boagervej - adgang fra parkeringsplads ved stien syd om den gamle svømmehal - Evt. tiltag bør afvente resultater for evalueringsplanen |
-
|
2.1.4.
|
Undersøgelser i forhold til parkering:
- måling af belægningsgraden af de nuværende parkeringspladser i gården og ved Ridebanevej
- brugerundersøgelse af tilfredsheden med parkeringsmuligheder nær indgange
|
50.000,-
|
2.1.5.
|
Stiunderføring under Skolegade |
200.000,-
|
I ALT |
 |
650.000,-
|
Skema 2: Konkrete forbedringsforlag
Byrådet besluttede den 4. februar 2013, at tiltag til forbedret krydsning for Helsinge Hallernes brugere til parkeringsområdet samt om mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade, skal finansieres via anlægsmidlerne omkring infrastruktur i Helsinge. Idet denne anlægsramme ikke længere eksisterer, foreslås anlægsrammen Trafikforhold - Trafikforhold ny skole i stedet anvendt.
Administrationen foreslår, at de øvrige tiltag finansieres af samme ramme, som i øvrigt dækker nedennævnte projekter:
I budget 2014-2017 er der afsat budgetramme til Trafikforhold på i alt 21,7 mio. kr. Budgetrammen skal tilgodese 5 navngivne trafikprojekter, som er:
- Trafikforhold ny skole,
- Trafiksikring - Cykelsti Smidstrup/Blistrup,
- Trafiksikring - Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen,
- Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje og
- Svingbane + P-plads - Esrum Kloster.
Miljøforhold
Byrådet har i forbindelse med udarbejdelse af plangrundlaget for Ny Skole og Svømmehal i Helsinge godkendt en miljørapport, der beskriver planernes forventede påvirkning af trafikforholdene i området samt en plan for hvordan påvirkningen skal overvåges.
Miljørapporten fremgår af protokol for Byrådsmøde den 13.12.2010.
Bilag
Bilag 1: Notat om status på den store parkeringsplads og evalueringsplan for trafikforhold omkring Nordstjerneskolen, svømmehal og bibliotek i Helsinge (TEK 12.03.2014) (Dok.nr.: 2013/06731 004)
Bilag 2: Notat om mulige trafikale forbedringer omkring Nordstjerneskolen, svømmehal og bibliotek i Helsinge (TEK 12.03.2014). (Dok.nr.: 2013/06731 007)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
- at tage orientering om status for den store parkeringsplads (pkt. 1.1.1.) til efterretning og afgive eventuelle bemærkninger hertil,
- at tage orientering om udførte forbedringer (pkt. 2.2.) til efterretning og afgive evt. bemærkninger hertil,
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:
- at tiltræde plan for evaluering (pkt. 1.2.) og afgive eventuelle bemærkninger hertil.
- at tiltræde, at beplantningsbæltet udskiftes (pkt. 1.1.2.)
- at tiltræde, at belysningen på de indeklemte sti strækninger moderniseres (pkt. 1.1.3.)
- at tiltræde, at der udføres asfalt og kantstensarbejder på fortov ud for plantebælte - som minimum ud for Idrætsvej, alternativt tillige ud for Boagervej. (pkt. 1.1.4)
- at tiltræde, at afvandingen ud for stitilslutning førsøges forbedret (pkt. 1.1.5.)
- at tiltræde, at etablere cykelstrimler langs Vestergade (pkt. 2.1.1.)
- at tiltræde, at stillingtagen til forbedret forbindelse fra parkeringspladsen til Helsinge Hallerne afventer resultat af CityLab konference. (pkt. 2.1.2.)
- at tiltræde, at der efter evalueringsplanen iværksættes en vurdering af hensigtsmæssige tiltag (pkt. 2.1.3.)
- at tiltræde, at der gennemføres en måling af belægningsgraden af de nuværende parkeringspladser i gården og ved Ridebanevej og en brugerundersøgelse af tilfredsheden med parkeringsmuligheder nær indgange (pkt. 2.1.4.)
- at tiltræde, at det vurderes om pladsen ved Ridebanevej kan indrettes mere optimalt med henblik på senere behandling af et eventuelt konkret forslag (pkt. 2.1.4.),
- at tiltræde, at udføre slidlags og markeringsarbejder på stiunderføring under Skolegade samt brandvej (pkt. 2.1.5.),
- at tiltræde, at der efter evalueringsplanen iværksættes en vurdering af hensigtsmæssige tiltag (pkt. 2.1.5.)
- at tiltræde der frigives kr. 1.640.000 af anlægsrammen "Trafikforhold - Trafikforhold ny skole" til gennemførelse af de ovenfor besluttede tiltag
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
3. - 15. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
33. Stormskader efter "Bodil" - prioritering af reetablering på kommunens arealer
08.03G00 - 2014/00797
Sagsfremstilling
Det fremgår af tidsplanen for arbejderne efter "Bodil", at Teknisk Udvalg i marts foretager en prioritering af de retablerings- og oprydningsarbejder der skal sættes i værk. Byrådet har den 24. februar frigivet kr. 7.000.000 til arbejderne.
Frigivelsen er sket efter anbefaling fra Teknisk Udvalg og indstilling fra Økonomiudvalget på baggrund af en foreløbig opgørelse fra administrationen:
Adgangsveje 250.000
Broer 180.000
Rågeleje promenade 5.000.000
Kystsikring 1.100.000
Strandtrapper 80.000
Veje (Rågelejevej) 500.000
I alt 7.000.000
Der er tale om overslag. Opgørelsen tager afsæt i reparationer og lignende med henblik på at gøre kysten klar til det hidtil kendte serviceniveau. Der er således ikke indarbejdet ønsker om f.eks. bedre og flere adgange end de eksisterende før "Bodil", selvom det selvfølgelig ikke kan udelukkes at nogle retableringer kan ske så der samtidig opnås en forbedring.
Vej og promenade i Rågeleje
For såvidt angår Rågeleje promenade og Rågelejevej (som oftest omtalt "Rågeleje Strandvej") er det administrationens vurdering, at vejen er af væsentlig betydning for trafikken og trafikafviklingen i og omkring Rågeleje. Det er dog også væsentligt, at investeringer i genopbygning af vejkassen og sikring af denne risikerer at være kortsigtede så længe der ikke er en effektiv kystbeskyttelse på strækningen.
Der har været drøftelser med kystsikringslaget Rågeleje Vest om ansvaret for muren ved promenaden. Muren er udtrykkeligt nævnt i lagets vedtægter som en del af kystsikringen, men hvorvidt laget har pligt til aktivt at udbedre forholdene og vedligeholde anlægget er endnu uafklaret. Det er administrationens anbefaling, at Gribskov Kommune udfører den nødvendige nødreparation af anlægget for at beskytte vejen. Administrationen anbefaler at reparationen udføres ved at sætte en spunsvæg i hullet og støbe en afslutning i en højde svarende til overkant af kørebanen.
Kystsikring
Kystsikring dækker over reparationer af eksisterende anlæg kommunen ejer eller er medejer af. Der er tale om forpligtelser jf. de tilladelser der i sin tid er givet til etablering af anlæggene. Udgiften ligger udover det bidrag kommunen yder for medlemsskab af forskellige kystsikringslag.
Reparation af adgangsveje, strandtrapper og badebroer er med henblik på fastholdelse af det eksisterende serviceniveau og omfatter offentlige adgange og anlæg.
Oprydning på kysten
Der er kommet meget affald på kysten efter Bodil. Som udgangspunkt et det grundejernes ansvar at sørge for at affald bortskaffes; lige meget om man har en parcelhusgrund eller strandgrund. Strandfogden kan kontaktes hvis der er strandgods af værdi der skal bjærges. Det kan f.eks. være store mængder tømmer. Strandfogden udpeges af politiet.
Gribskov Kommune og Naturstyrelsen Nordsjælland har nedsat en arbejdsgruppe som blandt andet skal undersøge muligheden for fælles oprydning på kysten. Arbejdsgruppen skal se på fordele ved samarbejde mellem statslige og kommunale arealer, men arbejder også med at undersøge hvordan private og frivillige kræfter kan biddrage. Et forslag kan være at støtte op om Ren Strand Dag d. 10. maj 2014, som arrangeres af Hold Danmark Rent. Der foregår allerede oprydning på kysten, blandt andet med hjælp fra Jobcenteret og den frivillige organisation Hvid Strand.
Borgmesteren har endvidere iværksat en fælles oprydningsdag den 5. april, hvor alle inviteres til at deltage i oprydningen. Kommunen kan i en sådan sammenhæng sørge for bortskaffelsen, f.eks. fra nogle faste modtagestationer. Der er ikke pt. udarbejdet overslag over omkostningerne ved projektet.
Nordkyststien
Dele af Nordkyststien er faldet i vandet efter stormen. Gribskov Kommune har sammen med Naturstyrelsen Nordsjælland nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge forskellige handlemuligheder. Som udgangspunkt er kommunen ikke økonomisk involveret i retableringen af stien, men kommunen kan vælge at deltage, hvilket kan vise sig afgørende for en retablering.
Tilførsel af "kosmetisk sand"
Flere strande har lidt overlast i form af sandtab. Det kan overvejes at tilføre strandene kosmetisk sand, d.v.s. sand der alene udlægges af hensyn til den kommende badesæson. Sådanne projekter må ikke forveksles med kystbeskyttelse i form af sandfodring, da de ikke vil have en sådan effekt og det tillige må forventes at det udlagte sand forsvinder sammen med efterårets og vinterens slid på kysten.
Der er i lighed med tidligere år, budgettet med kr. 280.000 til indkøb af sand til Strandbakkerne, svarende til mellem 3.700 og 4.000 m3 sand til en pris á 70-75 kr. pr m3.
Administrationen har udarbejdet følgende overslag over sandmængder der skal tilføres for at genskabe strandene:
Tisvilde bag molen
Handicaprampe og livredder 5.000 m3
Kaprifolievej
Stor kommunal grund, meget brugt af dem der bor i området.
Kommunen har etableret et bådelaug her 30.000 m3
Rågeleje v. Molevej bag bølgebryderen
Livredderpost, ved opfyldning bag bølgebryderen 16.000 m3
Tinkerup
Mange brugere. Opfyldning bag bølgebryderen 2.200 m3
Dronningmølle
Ved 1. livredderpost 3.500 m3.
Udover Kaprifolievej og sandet ved Strandbakkerne er der tale om i alt 26.700 m3 sand. Sandet til Strandbakkerne er typisk havnesand og de tilgængelige mængder og priser er afhængige af hvor meget sand havnene kan levere.
Øvrigt
Ved dialogmødet i januar rejstes flere spørgsmål, hvoraf særligt kan nævnes:
Adgange til kysten for at reparere anlæg
Der er behov for adgang til kysten for at kunne reparere kystsikringsanlæg, især ved Helenekilde og Heatherhill, hvor de eksisterende adgange er væk eller ødelagt. Udvalget behandler i særskilt punkt spørgsmålet om adgangsveje for reparation af kystsikringsanlæg.
Som udgangspunkt anbefaler administrationen, at kommunen giver mulighed for passage uden udgifter for kommunen til retablering af områderne. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt for kystsikringslagene at etablere adgangen. Administrationen undersøger om der findes alternative adgange.
Kommunens og statens grunde
Flere påpegede, at der mangler kystsikring ved flere af kommunens og statens grunde, samt at kommunen ikke vedligeholder egne anlæg.
Gribskov Kommune er medlem af flere kystsikringslag og deltager på den måde i vedligeholdelse af kystsikring, ligesom kommunen er underlagt de samme forpligtelser til at vedligeholde sine anlæg som andre grundejere. Generelt er der ikke praksis for at kystsikre ubebyggede områder og naturområder.
Administrationen anbefaler, at spørgsmålet inddrages i arbejdet med kystbeskyttelse, da etablering af nye anlæg vil være en ændring af det nuværende serviceniveau.
Sandsække
Der var forslag om, at kommunen har et beredskab af sandsække borgerne kan låne ved varsler om storm og stormflod.
Administrationen har umiddelbart svært ved at sætte tal på hvor mange sandsække der i givet fald skal ligge i beredskab. Det anslås at 1.000 sandsække kan indkøbes for kr. 5.000, hvortil kommer arbejdet med at fylde sandsækkene ved varsel om storm og stormflod.
I den konkrete hændelse, er det tvivlsomt hvilken effekt et sådant beredskab ville have, da vandstigningerne og bølgerne var betydelige. Det kan ikke udelukkes at løsningen kan være anvendelig som et supplement ved andre vandstandsstigniger, f.eks. ved ekstremregn, men der vil fortsat være en logistisk udfordring i at fylde og transportere de fyldte sække hurtigt nok.
Administrationens anbefalinger
Det er administrationens vurdering, at de frigivne midler bør prioriteres til retablering af promenaden i Rågeleje og Rågelejevej, til broer, strandtrapper og adgange, kystsikring og oprydning i nævnte rækkefølge med henblik på at retablere strandene indenfor det eksisterende serviceniveau, samt at uforbrugte midler anvendes til kosmetisk sand i det omfang det er muligt. For såvidt angår retablering af kystsikring bør disse arbejder dog koordineres med øvrige anlæg i samme gruppe.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Beslutning BY 24-2-2014, nr. 32 - Status efter stormen "Bodil":
Byrådet har den 24. februar 2014 i forbindelse med behandling af sag om status efter stormen 'Bodil' besluttet at frigive en ramme på 7 mio. kr. til genopretning af kommunens beskadigede ejendomme langs kysten efter stormen "Bodil", jfr. administrationens liste pr. 05.02.2014 over opgjorte skader med dertil hørende budgetoverslag, dertil diverse opgaver med oprydning og kystsikring.
Beslutningen er tiltrådt med bemærkning om, at udgiften afholdes indenfor den samlede anlægsramme. Der vil i de kommende budgetopfølgninger blive fulgt op på, hvorvidt denne beslutning vil medføre et pres på den samlede anlægsramme. I så fald er der enighed om at tilføre anlægsrammen op til 7 mio. kr. fra kassebeholdningen.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at tiltræde, at retableringsarbejder udføres ud fra prioriteringen 1) Promenade og Rågelejevej, 2) broer, 3) Strandtrapper og adgange, 4) Kystsikring og 5) Oprydning
- at tiltræde, at uforbrugte midler kan anvendes til udlæg af kosmetisk sand
Beslutning
- Tiltrådt.
- Tiltrådt med stemmerne 5-1
Stemte for: A(2) + V(3)
Stemte imod: DF(1)
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
34. Adgangsveje til kysten for maskiner og materialer
04.18G00 - 2014/02926
Sagsfremstilling
Baggrund
Efter stormfloden er der et stort behov for adgang til reparationer på kysten for især for grundejere med ødelagte kystsikringsanlæg. Arbejdet kræver ofte tunge køretøjer. Kommunen har modtaget en række henvendelser om muligheder for at køre til kysten.
Der er adgang for køretøjer følgende steder:
Tisvildeleje - ejet af NST
Helenekilde - ejet af GK, arealet er fredet
Heatherhill - ejet af GK, fredet
Strandbjerggård - ejet af NST,
Molevej i Rågeleje, ejet af GK
Fyrrestien Udsholt, ejet af GK
Smidstrup Søvej, ejet af GK
Gilleleje Vest Fejlbergsvej, ejet af GK
Strandbakkerne Gilleleje - ejet af Selskabet Gilleleje Strandbakker, fredet
Hulerød, ejet af GK, ingen restriktioner
Villingebæk, ejet af NST
Henvendelser fra grundejere
Grundejere med ejendomme sydvest for Rågeleje rettet flere henvendelser/opfordringer - herunder også på dialogmødet 29. januar 2014 - om at åbne for kørsel med maskiner og materialer over det fredede areal Heatherhill. Der er også anmodninger om at istandsætte nedkørslen ved Kildeskåret/Helenekilde, således at der kan køres med maskiner ad den vej.
Kommunen har hidtil forsøgt at begrænse færdslen med tunge køretøjer begge steder, da der er erfaring med at vilkårene i tilladelsen ikke overholdes med efterfølgende udgifter for kommunens driftsbudget.
Der skal søges dispensation fra fredningsbestemmelserne, hver gang Heatherhill skal benyttes til kørsel.
Fredninger
Heatherhill er omfattet af fredningsnævnets kendelse af 19. december 1958 og overfredningsnævnets kendelse af 23. januar 1960. Formålet med fredningen er, at bevare landskabet med dets indhold af botaniske og geologiske værdier. Formålet er endvidere at sikre området som udflugts- og badeområde.
I fredningsbestemmelserne pkt. 5 er anført: "Arealerne, hvortil offentligheden har fri adgang, må kun befærdes af gående. Al færdsel med automobiler, motorcykler, knallerter. cykler er forbudt."
Slugten og udsigtspunktet ved Helenekilde, som ligger på kommunens areal 8 fu er underlagt fredningskendelse fra 1936. Formålet med fredningen er at sikre området som offentligt tilgængeligt. Der er i fredningen beskrevet to adgangsveje til området. På fredningskortet er de angivet med en brede på henholdsvis 3 meter og 3,77 meter.
Status
Til den del af kysten som er beliggende sydvest for Rågeleje er der for tiden kun adgang fra Molevej i Rågeleje. Den er blevet istandsat af en grundejer, som skulle reparere sin kystsikring.
Heatherhill:
Adgangen til stranden er eroderet så der nu er frit fald på ca. 4 meter. Kommunens interesse er, at der er adgang for gående fra Heatherhill til stranden. Grundejerne vil gerne betale for retablering af adgangen for køretøjer. Heatherhill er prioriteret højt.
Forslag til løsning
Administrationen foreslår at adgangen ved Heatherhill, istandsættes af dem, som har brug for den. Efterfølgende stiller kommunen som grundejer vilkår om anvendelsen, som bl.a. pålægger kystlagene at betale for retableringen.
Udover de almindelige vilkår, kan man sætte vilkår om at entreprenøren lægger et depositum, som refunderes når arbejdet på kysten er afsluttet, alt materiel er taget med og alle vilkår er overholdt.
Administrationen foreslår at Kommunen som grundejer ansøger Fredningsnævnet for Nordsjælland om dispensation til kørsel på følgende vilkår:
- at Kystdirektoratets godkendelse af nye kystsikringsarbejder foreligger inden igangsættelsen,
- at transportarbejdet udføres i to afgrænsede perioder om året eks. 1 uge om foråret og 2-3 uger om efteråret,
- at der kun foretages transport over det fredede areal, således at evt. omlastning sker enten på forstranden eller på den kommunale p-plads syd for landevejen efter Gribskov Kommunes anvisning og i øvrigt efter tilladelse fra Gribskov Kommune som grundejer,
- at evt. skader på vejen/stien udbedres af entreprenører eller for entreprenørers regning efter arbejdets udførelse under tilsyn af Gribskov Kommune som tilsynsmyndighed.
Administrationen har inviteret ansøgerne til et møde, hvor de kan komme med forslag til ansøgningen og arbejdets tilrettelæggelse, idet man forestiller sig, at der lukkes op for kørsel to gange om året. Administrationen vil efterfølgende vil søge Fredningsnævnet om at åbne for arbejdskørsel på nærmere angivne vilkår.
Helenekilde:
Adgangen ved Helenekilde er skadet så der ikke kan køres til stranden ad den vej, og det er ikke muligt at køre langs stranden fra Tisvildeleje, da en er helt spærret af anlæg. Det samme er tilfældet fra den anden side. Belægningen er ødelagt og den afsluttende støbning af beton med indstøbte sten er undermineret.
Retablering af adgang kan ske enten til gående eller til kørende;
- Adgang reetableres til gående: På den ødelagte belægning fjernes stenene (SF-sten) og bruges til bundsikring af det borteroderede vejstykke. Der efterfyldes med yderligere bundsikring og sluttes med et lag stabilgrus på de øverste 20 cm. Denne løsning sikrer adgang til seværdigheden Helenekilde og til stranden. Den er ikke egnet til tung arbejdskørsel men passer godt til formålet og falder naturligt ind i omgivelserne. Pris ca 20.000 kr.
- Retablering til arbejdskørsel: Stenene på den ødelagte og nederste del fjernes og vejkasse udgraves. To mindre dræn forlænges under vejen. Vejen sikres med bundsikring efterfulgt af 20 cm stabilgrus efterfulgt af ny fast belægning i form af SF-sten og græsarmering i køresporene på hver side. Den nederste del ud mod stranden består af natursten faststøbt i beton skal istandsættes og det sidste trin ned til stenstranden afrettes med bundsikringssten. Reparationen bliver stærk, men kan ikke holde under alle forhold uden en omkostningstung drift. Pris ca 250.000 kr.
Helenekilde er politisk prioriteret middel, hvilket vil sige, at der ikke normalt afsættes midler til at gøre noget nu og her. Hvis kystsikringslagene har behov for at benytte adgangsvejen ved Helenekilde til arbejdskørsel, skal det overvejes hvordan de indgår i anlæg og drift af vejen så det bliver muligt med en adgang for køretøjer. En tilladelse til at benytte adgangen skal være tilknyttet nogle vilkår. Området er geologisk skrøbeligt og vil derfor altid være omkostningstungt at holde farbar for arbejdskørsel.
Vurdering
Der er stadig adgang til kysten via Molevej i Rågeleje. Det er kortere vej at køre langs stranden fra Molevej end at køre den samme strækning via Rågelejvej og ned over Heatherhill.
Administrationen har indkaldt til møde med interessenterne om hvilke perioder det er hensigtsmæssigt at åbne Heatherhill for kørsel. Eventuel tilladelse fra Fredningsnævnet forventes først at kunne foreligge om ½ år.
Administrationen foreslår at Helenekilde istandsættes for gående som en 3,77 meter bred sti, som den er beskrevet på fredningskortet. Fremtidig brug af stien til kørsel med entreprenørmaskiner tillades på vilkår om retablering.
Ny adgangsvej via Strandbjerggård
Da det vurderes at tage meget lang tid at få behandlet en ansøgning om dispensation fra fredningen på Heatherhill, har kommunen kontakt med Naturstyrelsen om at anvende arealet Strandbjerggård til arbejdskørsel. Arealet ligger som nabo til Heatherhill, og det kan lade sig gøre at få en entreprenørmaskine ned ad den vej. Den benyttes hvert år af Livredningstjenesten for at få livredderskuret ned og op. Naturstyrelsen stiller sig positivt overfor at tillade adgang via Strandbjerggård. Det er op til grundejere/entreprenører at have dialog med Naturstyrelsen om vilkår for adgang. Det skal ske til den lokale enhed i Nordsjælland.
Lovgrundlag
Kommunen agerer som grundejer, og søger om dispensation fra fredningsbestemmelserne på egen grund.
Der er strandbeskyttelseslinie på arealet, som der skal dispenseres fra ved anlæg af permanent karakter. Lov om Naturbeskyttelse §15. Bekendtgørelse nr. 870 af 14. juni 2013.
Økonomi
Udgifter til eventuel istandsættelse af Helenekilde prioriteres i særskilt sagsfremstilling
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg
- at istandsætte adgangen ved Helenekilde som en sti for gående, men tillade kørsel på viklkår om at retablering og depositum
- at administrationen søger fredningsnævnet om køreadgang via Heatherhill og at man i mellemtiden anviser adgang via Naturstyrelsens areal Strandbjerggård
Beslutning
1.- 2. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
35. Anmodning om kystsikring på kommunale arealer
04.18G00 - 2014/08394
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til beslutning i Teknisk Udvalg
Baggrund
Administrationen har i forbindelse med stormen Bodil modtaget nogle henvendelser om at etablere ny kystsikring på de ubeskyttede kommunale arealer. Henvendelserne kommer fra naboer, som har problemer med at deres egen kystsikring bliver bagskåret af erosion efterhånden som Kommunens grund eroderer.
Kaprifolievej
Stor grund med gammelt pæleværk, som ikke yder beskyttelse og nabogrunden mod øst bliver eroderet bagom den eksisterende kystsikring. Stranden er svært tilgængelig for maskiner med materiale, da skrænten er høj og stejl. Matriklens bredde er 218 meter. Hvis man, som grundejerforeningen har anmodet om, skal etablere skræntfodssikring i lighed med nabogrundene, koster det i omegnen af kr. 1,3 mill. plus ekstraudgift for at sejle materialer og maskiner til stedet. Stranden består af rullesten. Naboen nedstrøms ønsker at sikre hen over kommunens grund for at hindre fremtidig bagskæring af eget anlæg.
Havstokken
Lille vej, som ikke har været beskyttet med fast anlæg. Grundejerne ønsker at beskytte deres del. Kommunen har i 2011 påfyldt et par læs rullesten fra Hulerød, for enden af den lille vej som er kommunens areal. Det blev gjort for at lette adgangen til og fra stranden, fordi grundejerne klagede over at offentligheden anvendte deres trappe og gik over deres grund for at komme på stranden Vejen er 6 meter bred, så det vil koste ca. kr. 36.000,- at gå med i et projekt med grundejerne. Stranden er stærkt sandlidende og kunne bruge en genopretning, da de blev fjernet store mængder materiale herfra under stormen.
Gilleleje - Strand Allé
Vejstykket er også tidligere redningsvej, som ikke anvendes. For enden blev der efter den voldsomme storm i 2011 fyldt op med sand og plantet hjelme og marehalm. Grundejerne til vest er havnen, som har en stenkastning og mod øst en privat grundejer, som har en gammel betonmur. Begge anlæg er bagskåret og er faldet sammen efter stormen og opfyldningen på kommunens grund er væk. Hele strækningen fra østmolen og hen mod Strandbakkerne er stærkt sandlidende.
Administrationens vurdering
De tre henvendelser er rettet til kommunen som grundejer af naboerne. Kommunens interesser i etablering af ekstra foranstaltninger til kystsikring er begrænsede, da erosionen ikke truer bygninger og anlæg på de tre steder.
Kommunen kan derudover have interesser i at sikre mulighed for adgang til kysten via kommunale arealer. Serviceniveau for kystadgange er tidligere fastlagt af Teknisk Udvalg. Særskilt sagsfremstilling vedr. genetablering af kommunale arealer.
Administrationen foreslår, at kommunen giver tilsagn om, at naboerne må anlægge kystsikring på kommunens areal på nedenstående vilkår:
- at det er nødvendigt for at sikre bygninger på naboejendommene,
- at der i øvrigt kan opnås tilladelser fra relevante myndigheder,
- at det ikke forhindrer eller besværliggør adgang til kysten fra kommunens areal,
- at det ikke medfører udgifter for kommunen.
Lovgrundlag
Lov om Kystbeskyttelse Bekendtgørelse nr 267 af 11/03/2009
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at kommunens arealer reetableres i overensstemmelse med det vedtagne serviceniveau inden for rammerne af særskilt sagsfremstilling om prioritering af arbejdet,
- at naboer til de nævnte arealer får tilsagn om, at de kan anlægge kystsikring på kommunens areal på ovenstående vilkår.
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
36. Samarbejde blandt 3 nordkystkommuner om kystsikring
04.18P00 - 2014/03042
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til beslutning i Teknisk Udvalg.
Baggrund
Analyser viser, at nordkysten er et særligt aktiv for de Nordsjællandske Kommuner, som man ønsker at bevare og udvikle mhp. at tiltrække og fastholde borgere og grundejere i området.
Skaderne efter stormfloden Bodil har gjort det klart, at der er behov for bedre sikring af ejendomme, anlæg, strande, rekreative arealer, kulturværdier m.m. langs den Nordsjællandske kyst.
Status
Borgmestre og udvalgsformænd har haft møder om indsatsen ift. kystbeskyttelse. Udfordringerne bearbejdes i de tre kommuner, hvor der arbejdes på flere niveauer ift. såvel den nationale dagsorden, konkrete tekniske spor samt dialog med grundejere og interessenter.
Kommunerne har i forvejen et stærkt samarbejde på kysten om f.eks. den Nordsjællandske Livredningstjeneste, badevandsprofiler og Blå Flag.
Plan
Udfordringer og mulige løsninger ift. kystsikring kan med fordel bearbejdes på tværs af kommunegrænser. Det foreslås, at der nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe, som under ledelse af de tre udvalgsformænd kan udvikle idéen. Gruppen kunne f.eks. stå for:
- at arrangere et temamøde for de 3 byråd,
- at have dialog med interessenter om idéer til projekt og partsfordeling,
- at udføre en samfundsøkonomisk analyse - evt. i samarbejde med Visit Nordsjælland,
- samt eventuelt at udarbejde et skitseprojekt.
Sidstnævnte vil forudsætte, at der afsættes midler til ekstern konsulentbistand på overslagsmæssigt 300.000 kr.
Forslag til tidsplan
Periode |
Aktivitet |
Aktør |
Marts-april |
Dialog med samvirket for nordsjællandske kyst- og digelag og andre grundejerrepræsentanter om ønsker til et eventuelt projekt og forslag til partsfordeling |
3 udvalgsformænd |
 |
Dialog med kystdirektoratet om proces for sagens behandling |
3 administrationer |
Maj-juni |
Samfundsøkonomisk analyse |
Visit Nordsjælland evt. sammen med konsulent |
Ultimo juni |
Beslutning om udarbejdelse af skitseprojekt |
3 udvalgsformænd |
Juli-august |
Eventuel udarbejdelse af skitseprojekt |
Konsulent |
 |
 |
 |
September 2014 |
Temamøde for 3 byråd |
3 byråd |
Oktober 2014 |
Beslutning om videre forløb |
3 byråd |
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
- at Gribskov Kommune indgår i en tværkommunal arbejdsgruppe om kystsikring med Halsnæs og Helsingør Kommuner.
Beslutning
1. Tiltrådt,
- med bemærkning om, at Gribskov Kommunes andel til ekstern konsulentbistand er kr. 100.000,-
- med bemærkning om, at Teknisk Udvalg ønsker bred forankring i Gribskov kommunes andre fagudvalg.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
37. Demonstrationsprojekt - forslag fra Kystbeskyttelse Gribskov
04.18P00 - 2014/05230
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til beslutning i Teknisk Udvalg.
Baggrund
Teknisk Udvalg har den 12. september 2012 besluttet at støtte foreningen Kystbeskyttelse Gribskov med 32.000 kr. til skitsering af et pilotprojekt for kystbeskyttelse på en delstrækning af kysten i Gribskov.
Foreningen har i februar 2014 sendt forslag til aftale om forløbet af projektet, idet man ønsker at både foreningen og kommunen også forpligter sig ift. sagens videre forløb.
Skitseprojekt
Kystbeskyttelse Gribskov sender revideret tilbud på skitseprojekt (COWI, februar 2014), som lyder på 69.900. Skitseprojektet handler om et demonstrationsprojekt for sandfodring på en strækning mellem Tisvilde og Rågeleje.
Skitseprojektet omfatter kystteknisk vurdering, skitseforslag for sandfodringsprojekt samt overslag over udgifter til anlæg og drift.
Projektforløb
Et skitseprojekt er et dokument, som beskriver projektet på et overordnet niveau. Skitseprojektet kan bruges som baggrund for myndighedsbehandling og dialog med grundejerne. Såfremt et konkret projekt skal gennemføres, skal der efterfølgende udarbejdes detailprojekt og udbudsmateriale. Afhængigt af projektets størrelse og andelen af offentlige midler i en samlet anlægssum vil det skulle afklares, hvordan udbudsreglerne kan overholdes. Derudover skal projektet behandles af myndighederne i forhold til en evt. VVM-godkendelse, som det vurderes sandsynligt at et projekt af denne størrelse vil medføre. Der er krav om offentlighedsfase både i forbindelse med godkendelse, VVM-redegørelse og stiftelse af kystlag. Desuden er der klageadgang. Den samlede sagsbehandlingstid, som skal sikre at et konkret projekt laves så effektivt og skånsomt som muligt, kan derfor vare i op til 2 år eller længere tid, hvis projekteringen fra starten ikke er på det niveau, der kræves.
Når anlægsarbejdet er gennemført, overgår projektet til en driftsfase, hvor sandkredsløbet vedligeholdes kunstigt. Drift og anlæg kan varetages af et sekretariat betalt af kystlaget eller kommunen kan vælge at forestå arbejdet.
Aftale mellem parterne
Konkret ønsker Kystbeskyttelse Gribskov at Kommunen
- forpligter sig til at fremme projektet
- initierer en sag om stiftelse af et kystlag (efter kapitel 1a i kystbeskyttelsesloven)
- påtager sig at afholde udgifter (ud over skitseprojektet) indtil den samlede projektfinansiering er på plads
Kystbeskyttelse Gribskov vil stille ressourcer til rådighed i form af arbejdskraft og netværk.
Forslag til organisering og proces
Oplægget fra Kystbeskyttelse Gribskov er åbent i forhold til justering af strækningen for demonstrationsprojektet. Foreningen har følgende forslag:
- at man opdeler kysten i 5 del-strækninger med hver sit sandkredsløb,
- at kystsikring på de 5 del-strækninger kan udføres tidsforskudt, så én del-strækning fungerer som demonstrationsprojekt for de øvrige,
- at kommunen tilsvarende opretter 5 kystlag til at varetage blød kystsikring,
- at de eksisterende lag fortsætter mhp. varetagelse af hård kystsikring. Argumentet er at deltagerkredsen kan være forskellig i h.h.v. hårde og bløde kystsikringsanlæg,
- at myndighedsbehandling tilrettelægges, så flere processer kan køre parallelt,
- at Kommunen og Kystbeskyttelse Gribskov afklarer støttemuligheder fra stat, EU m.v., idet man forudsætter ekstern støtte på mindst 50% af udgifterne til anlægsfasen,
- at Kommunen sideløbende arbejder strategisk ift. turistfremme og kystforbedringer ved stenrev og bølgebrydere,
- at Kommunen laver samfundsøkonomiske analyser for projektforslaget og udvikler metoder til overvågning af økonomiske effekter af projektet,
- at Kommunen afklarer, hvorledes der kan leveres sand til projektet.
Relation til øvrige projekter
Udvalgsformænd for de 3 nordkystkommuner har stillet forslag om nedsættelse af en tværkommunal arbejdsgruppe med henblik på at skabe dialog og viden om kystsikring langs hele den nordsjællandske kyst. Forslag til tidsplan og aktiviteter er fremlagt i særskilt sag.
Det ses, at mange af de foreslåede aktiviteter er sammenfaldende med forslaget fra Kystbeskyttelse Gribskov.
Vurdering
Administrationen vurderer:
- at oplægget fra Kystbeskyttelse Gribskov er meget gennemarbejdet ift. at tydeliggøre behovet for koordinering af mål, roller og processer mellem de mange aktører,
- at der er behov for afklaring af projektets organisering og struktur for kystlag,
- at der er behov for afklaring af sagsbehandlingsprocesser, så disse kan gennemføres effektivt og i en rækkefølge, der sikrer at nødvendig viden er til rådighed på alle procestrin,
- at der er behov for afklaring af støttemuligheder,
- at en samfundsøkonomisk analyse kan kvalificere beslutningsgrundlaget og måske lette mulighederne for finansiering.
Administrationen vurderer samlet, at det er for tidligt for Gribskov Kommune at træffe beslutning om at fremme et demonstrationsprojekt i det tempo, som Kystbeskyttelse Gribskov har skitseret. Opmærksomheden henledes på, at det i dagsordenen omkring et tværgående samarbejde mellem de tre kommuner er lagt op til en videnopbygning det næste halve år, hvor en række af de indsatser, som er skitseret i Kystbeskyttelse Gribskovs oplæg vil blive gennemført. Den samlede videnopbygning skal således bruges til at udarbejde et beslutningsgrundlag til oktober 2014, hvor Gribskov Kommune vil skulle beslutte om og hvordan man vil fremme en bæredygtig helhedsløsning på nordkysten. I dette beslutningsgrundlag vil tidsplaner, organisering, VVM, finansieringsmodeller, udbud m.v kunne beskrives og samtænkes i forskellige scenarier.
Administrationen foreslår, at tilbudet om 32.000 kr i støtte til et skitseprojekt fastholdes i resten af 2014, så Kystbeskyttelse Gribskov har mulighed for at arbejde videre med skitseprojektet, hvis man vil gøre dette på egen hånd. Alternativt vil Kystbeskyttelse Gribskov skulle afvente en politisk proces, hvor beslutninger er planlagt til oktober 2014.
Administrationen vil lægge op til at fortsætte den løbende dialog med Kystbeskyttelse Gribskov frem mod afklaring af et bedre beslutningsgrundlag, som kan være klar i oktober 2014, hvis forslaget fra de 3 udvalgsformænd vedtages og et intensivt samarbejde mellem kommunerne igangsættes. Ud over Kystbeskyttelse Gribskov indgår andre vigtige aktører i denne videnopbygning.
Lovgrundlag
Lov LBK nr 267 af 11/03/2009 (Kystbeskyttelsesloven), Kapitel 1 a.
Beslutning om kystsikring
Kommunen kan bestemme, at der skal laves kystbeskyttelse ud for en given kyststrækning.
Kommunen skal først indhente udtalelse fra Kystdirektoratet og berørte grundejere.
Offentlighedsfase
Hvis Kommunen vil fremme sagen, skal der holdes et møde med berørte grundejere. Der skal indkaldes skriftligt til mødet. Indkaldelsen skal indeholde en redegørelse for planerne om kystbeskyttelse, herunder et overslag over udgifterne og forslag til disses fordeling.
Bidrag kan pålægges grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunen.
På mødet skal kommunen nærmere redegøre for, hvilke foranstaltninger der skal laves, herunder anlægs- og driftsudgifter, forslag til bidragsfordeling og sagens gennemførelse.
Afgørelse
Efter mødet kan Kommunen træffe afgørelse om at fremme eller stoppe sagen. Afgørelsen skal meddeles skriftligt til grundejerne og der er klageadgang.
Kommunen skal redegøre for hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, herunder at kystbeskyttelsesforanstaltningen ikke kan gennemføres uden tilladelse fra ministeren efter lovens § 16 eller § 16 a. Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, hvordan og af hvem kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal udføres, samt hvorledes udgifterne skal afholdes, herunder udgifterne til:
1) Sagens forberedelse, forundersøgelser, projektering, udførelse og tilsyn.
2) Drift, vedligeholdelse og andre løbende foranstaltninger.
3) Ekspropriation.
4) Finansiering.
Stiftelse af kystlag
Kommunen kan beslutte, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af.
Kommunen udfærdiger en vedtægt for laget. Den skal indeholde regler for lagets styrelse og udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger.
Forslag til vedtægt sendes til lagets medlemmer. Beslutning om vedtægtens endelige indhold kan tidligst træffes 4 uger efter, at forslaget er afsendt. Vedtægten tinglyses på de ejendomme, der hører til laget.
Kommunen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt skal afholde udgiften.
Økonomi
-
Bilag
Anmodning vedr. demonstrationsprojekt (fra Kystbeskyttelse Gribskov) (dok. nr. 2014/05230 002)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at tilbudet om støtte på 32.000 kr til skitseprojekt fastholdes året ud. Midlerne kan udbetales til foreningens konto, når der foreligger underskrevet aftale med rådgiver. Udgiften afholdes over konto 313 vand,
- at administrationen fører dialog med Kystbeskyttelse Gribskov frem mod efteråret med henblik på kvalificering af beslutningsoplæg til de 3 kommunale byråd.
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
38. Sagsanlæg vedr. kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens Grundejerforening
04.18K02 - 2014/08095
Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Teknisk Udvalg.
Baggrund
Klitgårdens grundejerforening har siden 2007 haft ønske om kystsikring ud for foreningens areal, hvor skrænten er udsat for voldsom erosion. Kommunen ejer den forreste grund, som er ubebygget og hvor Vincentstien tidligere lå. Fordeling af udgifter til kystsikring har været drøftet gennem flere år.
Kommunen har den 19. februar 2014 modtaget udkast til stævning, hvor Klitgårdens Grundejerforening påstår, at Kommunen skal betale halvdelen af både anlæg og driftsudgifter til kystsikringsprojektet. Udgifterne er anslået til
- 8 mio kr i anlæg,
- 1,4 mio kr i drift hvert 3. år.
Myndighedsbehandling
Foreningen har i sommeren 2013 opnået tilladelse fra Kystdirektoratet til et kystsikringsprojekt. Tilladelsen er givet på betingelse af, at øvrige tilladelser blev indhentet. Fredningsnævnet har meddelt dispensation i efteråret 2013. Afgørelse vedr VVM-screening på land forventes at blive forelagt Plan & Miljøudvalget i marts 2014. Myndighedsmæssigt er projektet således ved at være på plads.
Bidrag til kystsikring
Kommunen har udstykket området i slutningen af 50' erne. Kommunen ejer den forreste matrikel, (matr. nr. 7 h, Vejby) hvor Vincentstien havde sit forløb. Kommunen indgår dog ikke i grundejerforeningen.
En deklaration fra 1959 pålægger kommunen at afholde 50% af udgifterne til kystsikring. Kammeradvokaten har vurderet rækkevidden i deklarationen (se bilag). Konklusionen i Kammeradvokatens udtalelse er, at kommunen ikke længere er forpligtet af servitutten, idet den oprindelige forudsætning om offentlig adgang til kysten er næsten ikke-eksisterende. Kammeradvokaten vurderer, at kommunen vil kunne få medhold heri, såfremt grundejerforeningen vil indbringe sagen for domstolene.
I løbet af 2013 har der været drøftelser med Klitgårdens grundejerforening. Uden at man dog er nået frem til et kompromisforslag.
Tilladelsen til det ønskede kystsikringsprojekt er tidsbegrænset til 2 år. Det er derfor naturligt at Klitgårdens grundejerforening søger en afklaring vedr. fordeling af udgifter.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at kommunen som grundejer bør deltage i et kystsikringsprojekt i det omfang det skaber nytteværdi for offentlige interesser. Administrationen vurderer dog, at kommunens interesser udgør væsentligt mindre end 50%.
Ift. ønsket om en hurtig afklaring vil et kompromis være at foretrække. Hvis det ikke er muligt, må sagen søges afklaret ved retten.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Udgifter til advokatbistand afholdes over konto 313, Vand
Overslagsmæssigt forventes udgift i størrelsesorden 200.000 kr til sagsomkostninger.
Bilag
Udtalelse fra kammeradvokaten 4. januar 2012
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at administrationen opfordrer Klitgårdens grundejerforening til at indgå et forlig om et bidrag fra kommunen svarende til de offentlige interesser i arealet,
- at administrationen beder Kammeradvokaten om at repræsentere kommunen i en eventuel retssag,
- at administrationen vender tilbage med orientering om sagens forløb og eventuelt forslag til forlig
Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
40. Gribvand - bestyrelseshonorar
13.00G00 - 2014/01131
Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, idet spørgsmålet om honorar til medlemmerne af bestyrelserne for Gribvand Spildevand A/S og Gribvand A/S tidligere har været behandlet af Byrådet.
1. Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer:
Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har på møder den 11. februar 2014 besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:
Gribvand Spildevand A/S:
- bestyrelsesformand kr. 100.000
- næstformand kr. 30.000
- menige medlemmer kr. 15.000
Gribvand A/S:
- formand kr. 30.000
- næstformand kr. 10.000
- menige medlemmer kr. 10.000
Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb. Dette skal gælde også for valgperioden, der sluttede den 31. december 2013.
2. De nugældende honorarer:
De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådets møde den 1. februar 2010 (dagsordenspunkt nr. 5) således:
- formand kr. 95.000
- næstformand kr. 25.000
- menige medlemmer kr. 15.000
De nævnte honorarer omfattede medlemskab af begge bestyrelser. Bestyrelserne var dengang helt identiske. Der var ikke ret til eftervederlag.
På sit møde den 28. februar 2011 (dagsordenspunkt nr. 16) behandlede Byrådet et forslag om ændring af honorarerne, idet der var en generel opfattelse af, at bestyrelsesarbejdet havde vist sig at være mere tidskrævende end oprindeligt antaget og at honorarerne ikke stod mål med indsatsen og ansvaret. Forslaget lød:
Gribvand Spildevand A/S:
- bestyrelsesformand kr. 95.000
- næstformand kr. 25.000
- menige medlemmer kr. 15.000
Gribvand A/S:
- formand kr. 40.000
- næstformand kr. 15.000
- menige medlemmer kr. 10.000
De foreslåede honorarændringer blev ikke vedtaget, idet beslutningen blev udsat til der forelå en ejerstrategi for Gribvand Spildevand A/S. Denne strategi blev vedtaget af Byrådet den 30. april 2012 (dagsordenspunkt nr. 57), uden at honorarspørgsmålet dog blev genoptaget.
3. Selskabslovgivningen:
Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.
Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.
Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a´contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.
Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.
4. Honorarniveauet i andre forsyningsselskaber:
Administrationen har indhentet oplysninger om bestyrelseshonorarerne i en række udvalgte og sammenlignelige forsyningsselskaber gældende fra april 2011. Honorarerne ligger i følgende niveauer:
- formand kr. 75.000-160.000
- næstformand kr. 20.000-60.000
- menige medlemmer kr. 16.000-40.000
5. Honorar for medlemskab af stående udvalg:
Honorarniveauet for medlemskab af de stående udvalg i Gribskov Kommune for indeværende byrådsperiode er:
- formand kr. 133.000-162.000 (Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg eksempelvis kr. 147.600)
- næstformand kr. 28.000
- menigt medlem kr. 16.500
Der afholdes 11 ordinære møder årligt i hvert udvalg. Dette skal holdes op mod, at der er 7-8 årlige bestyrelsesmøder i Gribvand-selskaberne.
6. Administrationens anbefaling
Der er administrationens vurdering, at de forslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovgivningens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet.
Lovgrundlag
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), § 138, jfr. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer
Økonomi
Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:
Gribvand Spildevand A/S:
Formand |
kr. 100.000 (+ afsat eftervederlag kr. 6.250) årligt |
Næstformand |
kr. 30.000 årligt |
6 menige medlemmer á kr. 15.000 (4 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt forbrugerne) |
kr. 90.000 årligt |
I alt |
kr. 220.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 6.250) |
Gribvand A/S:
Formand |
kr. 30.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875) årligt |
Næstformand |
kr. 10.000 årligt |
4 menige medlemmer á kr. 10.000 (2 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt medarbejdere) |
kr. 40.000 årligt |
I alt |
kr. 80.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 1.875) |
En gennemførelse af forslaget vil endvidere indebære, at den afgåede formand vil få udbetalt et eftervederlag på kr. 23.750 (tidligere årligt vederlag kr. 95.000 divideret med 12 måneder og multipliceret med 3 måneder).
Miljøforhold
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen.
Beslutning
- Sagen sendes videre til Økonomiudvalget uden indstilling, men med følgende bemærkninger:
V & O (4) undlader at tage stilling til punktet, men bemærker at man er imod eftervederlag.
A (2) er imod det foreliggende forslag.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
41. Gribvands betalingsvedtægt - supplerende bilag 5
06.00P00 - 2013/35740
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.
Baggrund
Ny betalingsvedtægt for Gribvand trådte i kraft 1. januar 2014. Betalingsvedtægten blev godkendt af Byrådet den 16. december 2013. Ved en fejl manglede bilag 5 til vedtægten i det materiale, som blev fremlagt for Byrådet. Denne sag fremlægger bilag 5 til Byrådets godkendelse.
Indhold i bilag 5
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg fastsætter, at tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved udtrædelse af kloakforsyningen for regnvand, kun kan ske i det omfang, at forsyningens økonomi ikke forringes.
Gribvand har stillet skarpt på dette krav, som i praksis har betydning for muligheden for at give penge tilbage til de kunder, som ønsker at nedsive regnvand i stedet for at lede det til kloak.
Hidtil har det været sådan, at Gribvand gav en del af tilslutningsbidraget retur til kunder i fælleskloakerede oplande, der meldte sig ud af kloakforsyningen fsva. regnvand.
Betingelser for at få penge retur er nu skærpet:
- I oplande, der på tidspunktet for udtrædelse er forsynet med bassiner, vil der ikke blive tilbagebetalt tilslutningsbidrag ved udtrædelse.
- Udtrædelse i oplande, der på udtrædelsestidspunktet ikke er forsynet med bassiner, kan ske mod tilbagebetaling af en andel af tilslutningsbidraget, der modsvarer den opnåede besparelse ved, at der skal etableres mindre bassinvolumen. En ejendom opnår dog først tilbagebetalingen i det år som bassinet skal etableres. Udtrædelse kan godt ske tidligere, men af hensyn til kloakforsyningens likviditet, kan tilbagebetaling først ske samme år som bassinet etableres.
Vurdering
I praksis vil det betyde, at det ikke er økonomisk attraktivt for kunderne at etablere privat håndtering af regnvand i stedet for at lede regnvand til kloak.
Nuværende lovgivning gør det ikke muligt at lave et økonomisk incitament for grundejere til lokal håndtering af regnvand i områder, hvor der er tilbud om regnvandskloak.
Ifm. nye lokalplaner og spildevandsplantillæg kan man vælge at lade områderne kloakere udelukkende for husspildevand og overlade regnvand til lokal håndtering.
Lovgrundlag
LBK nr 633 af 07/06/2010 Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
Ifølge Betalingslovens §3 skal Gribvand lave en vedtægt om betalingsordning for kloakforsyningen og tømningsordningerne. Vedtægten skal godkendes af Kommunen.
Økonomi
-
Bilag
Bilag 5 til betalingsvedtægt (dok.nr. 2013/35740 002)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at godkende bilag 5 til den reviderede betalingsvedtægt.
Beslutning
1. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
42. Henvendelse fra Bådelauget Holløselund Strand om fritagelse for leje af bådplads i 2014
04.11G00 - 2014/03194
Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Teknisk Udvalg
Baggrund
I 2013 blev der indgået en aftale mellem Gribskov Kommune og Bådlauget Holløselund Strand om at leje et nærmere angivet areal på den kommunale grund ved Kaprifolievej til bådplads. Lejen blev aftalt til kr. 400,- om året pr. medlem med et indskud på kr. 1200,- og der blev indgået en kontrakt med vilkår for lejemålet. Gribskov Kommune bidrog i 2013 til en oprydning; herunder bortskaffelse af bådvrag og andet affald.
Bådelauget har etableret oplagspladser med pælemarkering til placering af de både, som hører under laget.
Stormen Bodil har eroderet arealet og ødelagt oplagspladsen. Trappen er beskadiget og der er behov for oprydning og fjernelse af vraggods og affald.
Henvendelse fra bådelauget
Bådlauget Holløselund Strand anmoder i en henvendelse, hvor de beskriver skaderne på arealet, om afgiftsfritagelse for 2014. Der er ikke et sted at opbevare både.
Bådelaugets formand Peter Christensen argumenter således: "I og med oprydning og genetablering af bådepladsen vil tage tid, hvortil kommer, at bådelauget skal afholde udgifter til genetablering, vil jeg anmode om afgiftsfrihed for indeværende år.
Jeg vil benytte lejligheden til på det kraftigste at anbefale kommunen at genetablere skræntfodssikringen. Dette ikke primært af hensyn til bådelauget, men af hensyn til den unikke og smukke skrænt, der nu for første gang, er i fuld gang med at blive eroderet."
Bådelauget har kun eksisteret i knap et år, og har indbetalt depositum på kr. 1200,- samt kontingent på kr. 400,- i 2013.
Bådelauget er indstillede på, at retablere og rydde op, men de fremfører samtidig, at det ikke giver mening uden en ny skræntfodssikring.
Vurdering
Kommunen kystsikrer normalt ikke sine naturarealer, og det betyder at f.eks. bådelaug har høj risiko for erosion.
Udgiften til kystsikring på pågældende strækning vil andrage 6000 kr/meter, hvilket overstiger indtægterne ved udlejning.
Administrationen foreslår, at kommunen udfører fornøden reparation af trappen - jf. sag om retablering af kommunale grunde og anlæg.
Administrationen foreslår, at bådelauget gøres opmærksom på at kommunen p.t. ikke har planer om at etablere hård kystsikring på arealet. Der kan eventuelt henvises til beslutning vedr. tværkommunal arbejdsgruppe om kystsikring.
Lovgrundlag
Lov om Kystbeskyttelse. Bekendtgørelse nr 267 af 11/03/2009
Lov om Naturbeskyttelse §15. Bekendtgørelse nr. 870 af 14. juni 2013
Økonomi
Der er ni medlemmer af bådelauget, som betaler hver kr. 400,- om året. Det vil betyde en manglende indtægt på kr. 3600 i 2014.
Bilag
Overenskomst mellem kommunen og bådlauget (Dok.nr. 2014/03194 008)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
- at lade bådelauget foretage retablering af oplagsplads for både samt fornøden oprydning af arealet i 2014,
- at kommunen sørger for reparation af trappen,
- at fritage bådelauget for kontingent i 2014.
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
Efterretningssager
39. Gribvand - resultatstatus 4. kvartal 2013
88.16K00 - 2012/32393
Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering til Teknisk Udvalg.
Hermed forelægges resultatstatus for 4. kvartal 2013 vedr. Gribvand. Ifølge ejerstrategien skal Gribvand rapportere kvartalsvist til kommunen. Ud over opfølgning på budget og regnskab rapporteres på de parametre, som indgår i selskabets egen strategi.
Gribvands rapportering for 4. kvartal er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til målene i ejerstrategien.
Regnskab for 2013 vil blive fremlagt på Gribvands generalforsamling, som holdes 27. maj 2013.
Mål for selskaberne
- at Gribvands anlægsaktiver bevares
- at Gribvands serviceniveau ift. borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
- at opgaveløsningen i både Gribvand og Kommunen sker optimalt og koordineret ift. borgernes interesser
- at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer ift. miljøbeskyttelse; herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion
Spildevandsforsyningen er underlagt økonomisk tilsyn og prisloft, som hvert år fastsættes af Forsyningssekretariatet, der hører under Konkurrence- og forbrugerstyrelsen. Tolkning af lovgivningen lider stadig af visse børnesygdomme. Prisloftsafgørelserne har derfor været genstand for en del debat. Aktuelt er prisloft for 2012 og 2013 er påklaget.
SKAT har bedt om oplysninger vedr. værdiansættelse af kloakanlæg mhp. at vurdere de skattemæssige indgangsværdier ved stiftelsen af selskaberne. Man afventer nu om der rejses en skattesag.
Til gengæld har Gribvand fremsat krav til SKAT om for meget opkrævet spildevandsafgift for perioden 2002-2011 - og har fået 4.7 mio kr retur.
Kloakering af Sandet afsluttet. Kloakering af øvrige landsbyer er i gang jf. spildevandsplanen.
Omfattende arbejde med renovering af pumpestationer kører fortsat. Ny overvågning etableres med moderne muligheder for overvågning.
Mål for udvikling af selskaberne
- at Gribvand løbende skal kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter.
- at Gribvand løbende arbejder på at reducere CO2-udledningen - jf klimakommunekravene
- at selskabet løbende skal honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten
Gribvand har i perioden været i fortsat dialog med øvrige selskaber i Nordsjælland om muligheder for strategiske samarbejder.
Mål for koordinering mellem selskab og kommune
- at Gribvand giver besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for Kommunen
- at planlægning i Kommunen og Gribvand løbende koordineres
- at Gribvand deltager i sagsforberedende arbejde og bidrager med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af Kommunen eller af Gribvand
- at interesser i køb og salg af arealer og ejendomme koordineres løbende
- at der sker en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand m.h.p. at sikre miljøbeskyttelsen
- at der sker en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos h.h.v. Gribvand og Kommunen
- at der sker en koordinering af større informationstiltag
Gribvand har udført beregninger for områder med risiko for oversvømmelser. Resultaterne skal danne grundlag for Kommunens revision af klimatilpasningsplanen i 2014.
Beregningerne viser at tunnelbyggerierne i Helsinge har reduceret risikoen for oversvømmelser væsentligt.
Mål for serviceniveau hos Gribvand
- at serviceniveauet for kloakforsyningen i Gribskov lever op til normerne i Danmark
- at variationen i taksterne for Gribvand minimeres i videst muligt omfang
- at Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne lægger sig tæt op ad Kommunens service- og kvalitetspolitik, således at borgerne sikres en ensartet service hos såvel Kommune som selskab
- at Gribvand sørger for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordningerne m.h.p. at sikre at service og kvalitet afstemmes ift. kundernes ønsker og forventninger
Ny automatik til styring og overvågning skal sikre drift af både renseanlæg og pumpestationer.
Der arbejdes videre med Gribvands strategi om at centralisere rensning af spildevand. Målet er at reducere antallet af renseanlæg fra 10 til 2. Kagerup er nu nedlagt. I 2014 skal der laves tillæg til kommuneplan mhp. at udpege et areal til nyt renseanlæg. Derefter kan man gå videre med at nedlægge de øvrige mindre renseanlæg. Centralisering af renseanlæg forventes at reducere driften med 6-7 mio kr/år.
Derudover arbejdes der med at reducere uvedkommende vand i kloakkerne, som giver med-udgifter på ca. 1,5 mio kr/år.
Gribvand arbejder med et system til at monitorere, om de forventede besparelser opnås.
Tømningsordningen er blevet billigere i 2014 efter det nye udbud. Der er også kommet mere fleksibilitet ift. ejendomme med snævre tilkørselsforhold.
Gribvand oplyser at ca. 135 samletanke tilsyneladende ikke er blevet tømt siden indførelse af tømningsordningen. Gribvand har bedt kommunen som miljømyndighed om at følge op på dette forhold.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
Ejerrapport 4. kvartal 2013 (Dok.nr. 2012/32393 013)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at resultatstatus for 4. kvartal 2013 tages til efterretning.
Beslutning
1. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
43. Statsforvaltningen - Vestforbrænding - uddelegering af myndighedsopgaver
07.17K02 - 2012/02631
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til efterretning i Teknisk Udvalg.
Statsforvaltningen har behandlet en sag om, hvorvidt Gribskov Kommune ulovligt har delegeret myndighedsopgaver til I/S Vestforbrænding i forbindelse med fastsættelse og opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr. Der foreligger nu en udtalelse af 18. februar 2014, se bilag 1.
Det er statsforvaltningens opfattelse at Gribskov Kommune på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke har foretaget en ulovlig delegation af myndighedsopgaver og statsforvaltningen vil på den baggrund ikke foretage sig yderligere i sagen.
Statsforvaltningen har i deres udtalelse bl.a. lagt vægt på, at:
- kommunen træffer afgørelse i de sager, hvor det ikke fremgår direkte af affaldsbekendtgørelsen, om virksomheden skal betale gebyr eller har ret til fritagelse, og der således skal træffes en skønsmæssig afgørelse.
- kommunen har indgået aftale med I/S Vestforbrænding om, hvorledes sagerne skal behandles, herunder hvilke oplysninger der skal indhentes, for at sagen er tilstrækkelig oplyst.
- I/S Vestforbrænding retter henvendelse til kommunen, hvis der er sager, hvori der opstår tvivl om, hvorledes de skal behandles.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, nr. 885 af 29. august 2012
Økonomi
-
Bilag
For særlig interesserede kan Statsforvaltningens fulde udtalelse læses her:
Bilag 1 Udtalelse fra Statsforvaltningen (dok. 2012/02631 068)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
1. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
44. Buslommer mv. ved Valby
05.05Ø00 - 2014/03482
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på at orientere om administrationens arbejde med forbedring af stoppesteder, særligt ved Valby Landsby.
Teknisk Udvalg besluttede i 2013 at afsætte 1 mio. kr. til forbedring af stoppesteder i 2014. Administrationen har derfor i samarbejde med Gribskov Produktionsskole igangsat en registrering af samtlige stoppesteder, og administrationen har foretaget besigtigelser særligt ved stoppesteder omkring skolerne. Stoppestederne ved Valby/Degnelodden har tidligere været genstand for debat og er derfor også blevet besigtiget. På den baggrund har administrationen besluttet, at en del af midlerne bør gå til forbedring af forholdene omkring Valby, og derfor har administrationen ansøgt Trafikstyrelsen om medfinansiering til to buslommer og et krydsningspunkt på Valbyvej.
Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag.
Valby Landsby er i dag betjent af linje 361 mens linje 360R kører forbi på Valbyvej og stopper ved Degnelodden syd for Valby. Strækningen langs Valbyvej fra landsbyen til Degnelodden er ikke egnet til fodgængere, og derfor er projektets formål, at give de lidt under 200 borgere i Valby en bedre adgang til linje 360R. Køreplanen rummer ikke mulighed for, at 360R kører inden om Valby og stopper i byen. Det vil desuden ikke være i overensstemmelse med den overordnede trafikplan for hovedstadsområdet, hvis 360R kørte inden om Valby. Det skyldes, at 360R er blevet udpeget som en del af Pendlernettet.
Pendlernettet
Med Pendlernettet defineres et overordnet net. Pendlernettet sætter fokus på de største passagerstrømme, og princippet om ”mest til flest” forfølges. Pendlernettet er en aftale om, at dele af busnettet er mere fredet end andet. I Gribskov Kommune er R-busserne og lokalbanerne udpeget som en del af Pendlernettet.
Ressourcerne satses der, hvor de største kundestrømme er. Her strømlines med letforståelige køreplaner, hyppig drift også aften- og weekend samt direkte kørsel
uden alt for mange svinkeærinder. Der er blevet taget godt imod disse tiltag, og R-busserne har bidraget til en markant fremgang i passagertallene. Kriterierne for at linjer optages i R-nettet er blandt andet, at de kører relativt direkte uden alt for mange afstikkere til steder med begrænset efterspørgsel. På den baggrund vurderer administrationen ikke, at det vil være i overensstemmelse med Pendlernettet, at lade 360R køre inden om Valby, der har begrænset efterspørgsel. Dette skyldes, at administrationen vurderer, at der kun kan skabes rum i køreplanen til en sådan omvej ved at ændre ruten gennem Gilleleje, hvor linjen kører ad Vesterbrogade, der udgør et væsentligt større passageropland end Valby. Således var der i Gilleleje i 2013 gennemsnitligt 156 daglige påstigere på strækningen ad Vesterbrogade. Dette skal stilles i sammenhæng med Valbys 116 beboere.
Aftalen om Pendlernettet betyder, at ændringer skal ske i dialog med Movia.
Buslommer ved Valby Administrationen har udarbejdet skitse til løsning med buslommer og krydsningspunkt ved Valby. Løsningen er beskrevet nærmere i ansøgningen bilag TEK120314-Projektbeskrivelse-Valby-Bustop (2014/03482 007). Der foreslås placering af buslommer på begge sider af Valbyvej ved Salekildevej. En Placering ved Aggebovej er fravalgt grundet den korte afstand til venstresvingende uheldbelastet kurve umiddelbart nord for. Buslommen i nordgående retning foreslås placeret umiddelbart nord for Salekildevej, hvor bussen dermed er fri fra Salekildeve,j og det undgås at bagvedkørende biler overser trafik fra sidevejen. Buslommen i sydgående retning foreslås placeret syd for Salekildevej. Dette er dels for at adskille de to buslommer og for at sikre bedre flow til og fra Salekildevej. Der er dertil foreslået etablering af krydsningspunkt (eks. i form af et helleanlæg, som evt. kan integreres i kanaliseringsanlægget til Møngevej umiddelbart nord for Salekildevej). Dette gøres for at lette krydsningen for passagerer, ligesom der anbefales belysning (som minimum af læskur), for at gøre af- og påstigning tryggere. Det vil også gøre det lettere for chaufføren at se ventende passagerer. Endelig udformning af krydsningspunkt, samt beslutning om/hvilken type belysning der kan etableres, vil blive videre behandlet i en projekteringsfase, hvor forslaget projekteres nærmere af en ekstern rådgiver, ligesom der forudsættes gennemført en trafiksikkerhedsrevision. Dette kan føre til ændringer i den endelige udformning.
Der ventes svar fra Trafikstyrelsen i løbet af første halvår 2014, hvorefter projektet kan igangsættes. Projektet planlægges afsluttet forud for køreplanskiftet i december 2014.
Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber, LBK nr 412 af 11/04/2010
Trafikplan 2013
Økonomi
Projektet anslås at koste op i mod 858.000 kr inkl., heri er indregnet udgifter til 200 administrative arbejdstimer. Der er søgt trafikstyrelsen om tilskud på 420.000 kr.
Høring
Projektet er drøftet med dialoggruppen for kollektiv trafik 03.03.14.
Bilag
TEK120314-Projektbeskrivelse-Valby-Bustop (dok.nr. 2014/03482 007)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
1. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
45. Hovedgaden i Tisvildeleje, parkering forbudt ved arrangement.
05.00G00 - 2014/07607
Sagsfremstilling
I forbindelse med et større arrangement, Musik I Lejet, har arrangørerne i Tisvildeleje anmodet om at parkering i Hovedgaden forbydes helt i en periode på 36 timer under arrangementet.
Parkering i Hovedgaden er lokalt et stærkt omdiskuteret emne, da der er ønsker om mere parkering, der modstrider ønsker om mindre eller ingen parkering.
I 2012 blev fundet et kompromis, med tidsbegrænset parkering i opmærkede båse, som tilgodeser flest mulige interesser, hvilket gør at der nu er nogenlunde tilfredshed generelt. Administrationen er derfor varsom med at ændre det vedtagne, hvilket også svarer til Teknisk Udvalgs tidligere behandling af en henvendelse fra Tisvildeleje Strandhotel, hvor man søgte om sæsondifferentieret regulering af parkeringsforholdene.
Imidlertid er der i forbindelse med nævnte arrangement argumenteret grundigt for at forbyde parkering helt og administrationen er indstillet på at imødekomme dette som et forsøg. Et parkeringsforbud vil sikre en smidigere passage gennem bymidten, foruden at det er i overensstemmelse med et vedtaget politisk ønske om at understøtte gennemførelsen af lokale events i den udstrækning det er muligt.
Midlertidig parkeringsforbud i Hovedgaden gives på betingelse af politiets samtykke.
Lovgrundlag
Færdselslovens §92 stk 1. (Parkeringsforbud kræver politiets samtykke.)
Økonomi
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at tiltræde, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
1. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
46. Vandløb - Kommunens roller og aktuelle afgørelser af klagesager
06.02G00 - 2014/08386
Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering i Teknisk Udvalg, som har bedt om en redegørelse om en konkret afgørelse vedr. Maglemose Å.
Kommunens roller på vandløbsområdet
Gribskov Kommune har følgende roller i forbindelse med vandløb:
- Driften og vedligeholdelse af de offentlige vandløb
- Myndighedsrollen på både offentlige og private vandløb.
Driften styres af vedtagene regulativer for vandløbene, der beskriver hvordan de skal vedligeholdes og hvornår. Arbejdet udføres dels af Kommunens 3 å-mænd, dels af eksterne entreprenører.
Som myndighed kan kommunen bl.a. træffe afgørelse om
- klassifikation af vandløb
- regulering af vandløb
- drift og vedligeholdelse
Myndighedsrollen kommer ofte i spil når borgere, grundejere, interessenter er uenige om vedligeholdelsen eller tilstanden i vandløb.
Afgørelserne kan påklages. Natur og miljøklagenævnet er klageinstans. Sagsbehandlingstiden kan variere, men er typisk 4 måneder.
Erstatningssager og sager, som kræver en fordeling af udgifter behandles af taksationskommisionen.
Omklassificering
Vandløb er enten offentlige eller private. Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen. Private vandløb vedligeholdes af bredejerne.
Ved nedklassificering forstås, at vandløb, som førhen var offentligt overdrages til bredejerne.
Følgende kriterier er besluttet af Teknisk Udvalg for nedklassificering af vandløb:
- Vandløb som er miljømæssigt ubetydelige, og som kun afleder vand fra et begrænset opland
- Vandløb med få lodsejere
- Vandløb som har karakter af markdræn.
Den 6. maj 2011 trådte bek. nr. 381 af 14.04.2011 om klassificering og registrering af vandløb i kraft. I bekendtgørelsen bliver der anført nogle kriterier for nedklassificering, som ligger tæt op ad Gribskov Kommunes kriterier:
- Vandløb der er anlagt til særlige formål (ofte de rørlagte vandløb)
- Vandløb der primært tjener til afledning af vand fra private arealer
- Vandløb der primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme.
Der anføres også, at vandløb der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, ikke kan nedklassificeres.
Gribskov Kommune har indtil videre truffet afgørelse om nedklassificering i 3 sager, hvoraf 1 er afviklet (landdiget) og 2 er blevet påklaget (delstrækning af Annisse vandløbet og Maglemose å, Vejby).
Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagerne og har i december 2013 hjemvist dem med samme begrundelse for begge sager:
- Kommunen har ikke varslet afgørelsen om nedklassificering til bredejerne.
- Kommunen har ikke foretaget en detaljeret vurdering ud fra de fastlagte kriterier.
Da Natur- og Miljøklagenævnets begrundelser er af proceduremæssig art, vil administrationen træffer nye afgørelser om nedklassificering for Annisse vandløbet og Maglemose å, Vejby med indarbejdelse af Natur- og Miljøklagenævnets begrundelser.
Maglemose å - klage over kommunens vedligeholdelse.
Sagens forløb
Klageren anfører
Der har siden 2008 været klager over kommunens vedligeholdelse af Maglemose å, Græsted, særligt på en strækning, der i år 2004 blev frilagt. Vandspejlet i den frilagte å er ofte noget over top af udløbsrør. Dette, anfører klager, giver opstuvninger længere oppe i vandløbssystemet, som er et privat vandløb. Dette medfører yderligere, at dele af hans marker er for våde til dyrkning.
Hvad har kommunen gjort for at overholde sine forpligtigelser
Kommunen har gentagne gange foretaget opmålinger af vandløbets bund i forhold til et jævnt fald (da der ikke findes regulativ på denne strækning endnu) og har i de situationer opmålingen har vist for høj bund, foretaget oprensning - i nogle tilfælde uden for den i regulativets beskrevne oprensningsperiode, hvilket kommunen ikke er forpligtiget til.
Kommunen har desuden foretaget opmålinger i det private rørlagte vandløbssystem opstrøms. Opmålingen har vist at vandspejlet i den frilagte å skal være mere end 50 cm. over top af rør, før det giver opstuvninger i det private rørlagte vandløbssystem. Kommunen har endnu ikke ved tilsyn kunne konstatere et sådant vandspejl.
Kontrolopmåling af Orbicon
Kommunen har sidst i 2013 fået foretaget en kontrolopmåling af vandløbet af Orbicon. Orbicon vurderer, at kun under særlige omstændigheder kan der komme en beskeden vandspejlstigning i forhold til regulativets bestemmelser.
Kommunens afgørelse - Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sagen
Kommunen valgte at træffe afgørelse i år 2010 om, at vandløbet er vedligeholdt efter regulativets bestemmelser. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen og har hjemvist den til fornyet behandling.
Natur- og Miljøklagenævnets begrundelse:
- at kommunen har i forbindelse med frilægningen af en delstrækning ikke foretaget en vandløbsregulering som loven foreskriver samt indført ændringerne i regulativet. Dette forventes lovliggjort.
- at kommunen ikke har kunne bevise, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Både fordi regulativet ikke beskriver en bundkote for det frilagte vandløb og fordi en et-punktsmåling i en given bundbredde ikke er tilstrækkelig. Der skulle have været opmålt punkter i hele bundbredden for at give et tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af om vandløbet var vedligeholdt.
I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse står der intet om, at kommunen skal grave dybere i vandløbsbunden for, at overholde regulativets bestemmelser, som klager har nævnt efterfølgende.
Plan for videre behandling
- Kommunen skal lovliggøre frilægningen i form af et reguleringsprojekt, som skal i høring hos lodsejere m.fl. Det forventes, at et reguleringsprojekt sættes i hørring, senest i april måned.
- Når reguleringsprojektet er lovliggjort, skal ændringerne indarbejdes i regulativet, således at der ikke fremover er tvivl om hvordan vedligeholdelsen skal kontrolleres.
I begge processer er der en høringsperiode samt en klagemulighed.
Lovgrundlag
Vandløbsloven, LBK. nr. 1208 af 30/09/12
Økonomi
-
Bilag
Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (dok nr. 2012/09978 006)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
- at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
1. Udsat til næste møde, grundet ønsket om at, besigtige området.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
47. Gennemgang af private spildevandsanlæg i Rågeleje - Udsholt
06.00P00 - 2012/01258
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til orientering i Teknisk Udvalg.
Baggrund
I Rågeleje Udsholt ligger et sommerhusområde hvor ca. 1300 ejendomme ikke er offentligt kloakeret, men har egne private spildevandsanlæg. Med tanke på mulig kloakering har disse 1300 ejendomme hidtil ikke været en del af arbejdet med spildevand på ejendomme i det åbne land.
Private spildevandsanlæg i det åbne land
Gribskov Kommune undersøger alle private spildevandsanlæg i det åbne land. Hver enkelt ejendoms afløbsforhold bliver undersøgt, enten via byggesagsarkiv og/eller fysisk undersøgelse. Alle anlæg med udledning af spildevand, der ikke er tilstrækkeligt renset, får påbud om at lave et nyt privat spildevandsanlæg. Det samme vil ejendomme, hvor grundvandsstanden ikke er tilfredsstillende ift. ældre sivebrønde og ejendomme med sivebrønde, der fra tid til anden løber over med spildevand.
Ved påbud får helårsejendomme tilbud om kloakering via Gribvand. Sommerhusbeboelse er ikke berettiget til "tilbud om kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen".
Status for arbejdet med ejendomme i det åbne land bliver fremlagt for Teknisk Udvalg en gang årligt; senest 13. november 2013.
Forhistorie om mulig kloakering
Byrådet har i 2012 haft 2 forslag om kloakering af dele af Rågeleje-Udsholt i høring. I første runde blev der foreslået kloakering af ca. 300 ejendomme. På baggrund af høringssvarene blev forslaget revideret til at omfatte ca. 350 ejendomme. Der har i forbindelse med forslagene været omfattende inddragelse af grundejerforeninger og været afholdt et velbesøgt borgermøde.
De indkomne høringssvar blev fremlagt for Teknisk Udvalg 10. april 2013 og Økonomiudvalget 15. april 2013. Høringssvarene viste bred opbakning blandt lodsejerne. Beslutningen blev dog udskudt på Teknisk Udvalgsmøde den 2. oktober 2013 grundet uklarhed om finansiering. Rågeleje-Udsholt er således ikke planlagt kloakeret i den spildevandsplan for perioden 2013-2017, som blev vedtaget ultimo 2013.
Byrådet besluttede 16. december 2013 nye takster for kloakforsyningen for 2014. Taksten blev sat lavere end prisloftet, hvilket samtidig betød, at kloakering af Rågeleje Udsholt ikke kan udføres i planperioden.
Vurdering
Administrationen vurderer derfor, at de ca. 1300 private spildevandsanlæg i Rågeleje-Udsholt området overgår til arbejdet med spildevand i det åbne land.
Administrationen vurderer, at kortlægning af afløbsforholdene kan gennemføres i 2014 og den administrative del med udstedelse af påbud kan afsluttes i 2015. På denne måde vil Gribskov Kommune kunne opfylde de basisbetingelser, der er udgangspunkt for de statslige vandplaner.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunen skal lave plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav. Herunder skal der være en tidsfølgeplan for anlægsarbejderne.
Påbud bliver givet efter miljøbeskyttelseslovens §30. Afgørelser efter §30 kan ikke påklages, når det handler om spildevandsanlæg under 30 PE (personækvivalenter) som i disse tilfælde.
Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber nr. 633 af 7. juni 2010.
Økonomi
Ejer skal selv bekoste etablering af nyt privat spildevandsanlæg samt øvrigt anlægsarbejde i forbindelse med et påbud.
Miljøforhold
Med henblik på at beskytte vandområder mod forurening skal såvel offentlig kloak som private spildevandsanlæg leve op til krav i miljølovgivningen.
En stor del af de eksisterende private spildevandsanlæg i Rågeleje Udsholt vurderes at udgøre en uforholdsmæssig stor belastning ift. vand-og vådområder i området samt udgøre en trussel ift. den beskyttede art Grøn Mosaikguldsmed.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
- at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
1. Tiltrådt.
Fraværende var: Michael Hemming Nielsen
Sager behandlet på lukket møde:
Punkt. 48
Mødet startet:
03:00 PM
Mødet hævet:
06:50 PM