Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
5 1. Budgetopfølgning 2014, Det Tekniske Område
6 Introduktion til Teknisk Udvalgs område - besigtigelse
7 Status efter stormen 'Bodil'
11 Udbud af visiteret kørsel
12 Trafikbestilling 2015
16 Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
17 Maglehøjvej - vejsyn
18 Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen


Efterretningssager
4 Introduktion til Teknisk Udvalgs område - budget og årshjul
9 Belysning i Gribskov Kommune i dag og i fremtiden
13 Tidsplan Klimatilpasningsplan - revision 2014
14 Finansiering ifbm påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land
15 Lov om private fællesveje af 21.12.2010
21 Områdefornyelse i Græsted - orientering om status
22 Mødekalender 2014


Lukkede
8 Belysning i Gribskov Kommune i dag og i fremtiden
10 Godkendelse af vejservice kontrakter
19 Trafiksanering af kryds - Nakkehoved Strandvej/Bonderupvej/Industrivej/
Hill erødvej
20 Forberedelse af salg af ejendom
Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt med beslutning om, at ændre pkt. 7 fra efterretningspunkt til beslutningspunkt.

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:

Åbne

5. 1. Budgetopfølgning 2014, Det Tekniske Område
00.30S00 - 2014/00294

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventede udfordringer. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af disse udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fagudvalgsspecifik fremstilling

Indenfor det Tekniske område er der følgende opmærksomhedspunkter, vedrørende begivenheder der er sket efter budget 2014 er blevet lavet, og som kan have en indflydelse på den ordinære drift i 2014.

Olieforureningssager
Budget 2014 indeholder ikke midler til de nødvendige indsatser der må forventes til verserende jordforureningssager. Hvor den foreløbige vurdering er, at der kommer jordforureningssager i 2014 på omkring 6 mio. kr, til hhv. Klokkerskoven 5 og Strandåsen 6-8, på begge er der givet påbud om at fjerne forureningen og de forventes behandlet i løbet af foråret 2014.

Vejafvandingsbidrag
Der er i budget 2014 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2014 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregningen for 2012 og afregningen for 2013, som der ikke er budgetteret med i 2014.

Stormflod
Konsekvenserne af de skader som stormfloden og stormen i december medførte på bl.a. kommunens veje og kyster, er ikke medtaget i budget 2014, hvorfor beløbet vil være afhængig af, hvilket ekstra arbejder der måtte besluttes at blive udført.

Trafik

Kørsel
I 2014 forventes kørsel af skolebørn, ældre og syge mv. at komme i udbud, hvilket kan have både en positiv og negativt økonomisk konsekvens for rammen.

Kollektiv trafik
Da TEK bestilte kollektiv trafik for 2014 besluttede de at gå ud over budgettet og finansiere dette med midler fra efterregulering 2012. Forudsætningerne har ændret sig idet beslutningen om opgradering af buslinie 363 er trukket tilbage og udfasningen af klippekortet er udskudt. Yderligere har vi nu fået et endeligt vedtaget budget fra Movias side. Samlet set er det administrationens vurdering at alle de politisk vedtagne trafikopgaver i 2014 kan holdes inden for budgettet.
Hertil kommer, at vi 1. januar 2014 fik efterregulering for 2012 fra Movia, som umiddelbart vil have en positiv effekt på ordinær drift i 2014.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, §40

Økonomi

Denne budgetopfølgning bygger på en forudsætning om, at Økonomiudvalget og Byrådet
godkender den nye bevillingsstruktur, som er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Derudover baseres denne budgetopfølgning på en forudsætning om, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender en samling af ejendomsrammerne under Økonomiudvalget.

At kørselsbudgetterne for skolebørn, ældre og syge flyttes ift. den nye styrelsesvedtægt, således at al kørsel kommer til at ligge under TEK.
At budgettet for rengøring af offentlige toiletter, flyttes fra TEK til ejendomsrammen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Teknisk Udvalg:

1. anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende budgetopfølgning for Teknisk Udvalgs område.
   
2. anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme	Omplaceringer i kr	Tillægsbevillinger i kr.
Kollektiv trafik	11.800.000
Kollektiv trafik	14.105.000
Veje	-350.000

Idet vi samler al kørsel i henhold til service- og sundhedsloven 11,8 mio. kr., samt befordring af børn og unge 14,1 mio. kr under Teknisk udvalg.

Endvidere flytter vi udgiften til rengøring af offentlige toiletter fra Teknisk Udvalgs område til ejendomsservice

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
   Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.
   
   
   

6. Introduktion til Teknisk Udvalgs område - besigtigelse
00.01G00 - 2013/38586

Sagsfremstilling
Denne sag er til drøftelse i Teknisk Udvalg.

Som et led i introduktionen til udvalgets arbejdsområde kan udvalget besigtige anlæg eller steder mhp. at anskueliggøre opgaver og udfordringer.
En stor del af opgaverne i Teknisk Udvalg manifesterer sig fysisk rundt omkring i Kommunen.

Administrationen foreslår, at man afsætter en hel dag til en besigtigelsestur for Teknisk Udvalg. F.eks. en dag i uge 13. Tidspunkt skal eventuelt koordineres med Lokalbanen, MOVIA og Gribvand.

Administrationen har følgende forslag til steder, som man kunne besøge på en eventuel besigtigelsestur. Det er ikke realistisk at nå alle på én dag. Listen foreslås derfor prioriteret. Noget kan eventuelt udskydes til senere på året.

• Rågeleje Strandvej - kystbeskyttelse og bevarelse af vej-kapital
• Helsinge Renseanlæg - besøg hos Gribvand
• Pårupvej - ny vejforbindelse Græsted-Gilleleje
• Kagerup station - Besøg hos lokalbanens bestyrelse / repræsentanter for MOVIA
• Genbrugsstationen i Højelt - ny genbrugsstation
• Tinkerup Strandvej - Blå flag, kystadgang, faciliteter på kommunal strandadgang
• Strandbakkerne - livredningsstation / blå flag
• Rusland v/ Tegners Museum - naturpleje
• Esrum Møllegård - vandløbsdrift og nyt stryg
• xx vej - overdragelse af vejbelysning
• xxx privat spildevandsanlæg
• Trafiksanering ved Nakkehoved Strandvej/Hillerødvej

Administrationen vil på baggrund af Udvalgets drøftelser sammensætte et program for turen.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at udvalget beslutter at tage på en besigtigelsestur i uge 13
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




7. Status efter stormen 'Bodil'
08.03G00 - 2014/00797

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering til Teknisk Udvalg. Sagen redegør for status i arbejdet med eftervirkningerne af stormfloden. Sagen har senest været forelagt Byrådet den 27. januar 2014.


Skader på Kommunens ejendomme
En foreløbig opgørelse over efterårets stormskader på anlæg under veje og kyst er opgjort til knap 6.000.000 kr. Se detaljer i skema herunder.

Hertil kommer skader i form af væltede træer. Træerne er ikke prissat, men oprydningen har kostet ca. 600.000 kr. og er gennemført og betalt over driften i 2013.

Lånegaranti
Der er i kystbeskyttelseslovens § 9 hjemmel til, at kommunen kan stille garanti for lån til kystbeskyttelsesforanstaltninger. Det følger af lånebekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 3, at garantier for lån til sådanne foranstaltninger ikke henregnes til den kommunale låntagning. Dette betyder, at kommunen ikke skal foretage deponering. Det er en betingelse herfor, at der er etableret digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som kan pålægges bidragspligt.

Myndighedsbehandling
Reparation af eksisterende kystbeskyttelsesanlæg kan umiddelbart iværksættes. Grundejer har pligt til at vedligeholde anlægget - og sørge for reetablering efter stormen.
Hvis man vil udbygge eller ændre sin kystbeskyttelse eller lave helt nye anlæg, forudsætter det en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet er myndighed på disse tilladelser.

Visse steder langs kysten gør fredninger, beskyttet natur eller forhold omkring strandbeskyttelseslinjen at der også skal ske sagsbehandling efter anden lovgivning. Kommunen kan være behjælpelig med at screene behovet for sagsbehandling af et konkret projektforslag.

Køreadgange
Ifm. arbejder med udbedring af anlæg er der behov for at få gravemaskiner ned på kysten.
P.t. er det muligt at køre til kysten via Rågeleje Molevej, Fyrrestien, Havstokken, Sognevej, Fejlbergsvej i Gilleleje og Strandkrogen i Dronningmølle.
Adgang via Heatherhill og Helenekilde er ikke mulig, da nedgangene er ødelagt af stormen. Da Heatherhill er et fredet område, må man hverken køre eller grave i området uden godkendelse fra Fredningsnævnet.

Information og dialog
Siden stormen har administrationen ugentligt lagt nyheder på hjemmesiden om status og hvordan man skal forholde sig.
Teknisk Udvalg er vært ved et dialogmøde den 29. januar 2014, hvor alle interessenter er inviterede. Havnen og Samvirket for Nordsjællandske kyst- og digelag holder oplæg ved mødet.
Derudover har Kommunen deltaget i DN´s konference om kystsikring den 22. januar og planlægger at deltage ved det møde, som Kystbeskyttelse Gribskov holder den 2. februar.
Den 6. februar har Bo Jul Nielsen inviteret udvalgsformænd fra Helsingør og Halsnæs til møde om tværkommunal koordinering af tiltag efter stormen. Emnet er desuden sat på dagsordenen til borgmestermødet i februar måned.
Der er aftalt en møderække med Gilleleje Havn og administrationen.

Pilotprojekt
Foreningen Kystbeskyttelse Gribskov foreslog i 2012 et pilotprojekt med sandfodring fra Tisvilde til Rågeleje. COWI A/S har afgivet tilbud på udarbejdelse af et skitseprojekt til kr. 92.888,-. Teknisk Udvalg gav i september 2012 tilsagn om at støtte skitseprojektet med 32.000 kr.
Et skitseprojekt er et dokument, som beskriver projektet på et overordnet niveau. Skitseprojektet kan bruges som baggrund for myndighedsbehandling og dialog med lodsejerne. Såfremt et konkret projekt skal gennemføres, skal der efterfølgende udarbejdes detailprojekt og udbudsmateriale.
Prisen for gennemførselen af pilotprojektet anslås til godt 11 mio kr, afhængig af udformning og kravspecifikation.
Kystbeskyttelse Gribskov ønsker at sikre sig tilsagn fra relevante aktører, inden udarbejdelse af skitseprojekt.

Vurdering
Administrationen forventer at dialogmødet den 29. januar vil forbedre overblikket over skader samt ønsker fra borgere og lodsejere om bistand fra Kommunen.
På den baggrund vil administrationen ikke på nuværende tidspunkt fremkomme med konkrete forslag til prioritering og indsatser.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning
2. at anbefale ØU at indstille til BY, at frigive en ramme på 7 mio.kr. til genopretning af kommunens beskadigede ejendomme langs kysten efter stormen "Bodil", jfr. administrationens liste pr. 05.02.2014 over opgjorte skader med dertil hørende budgetoverslag, dertil diverse opgaver med oprydning og kystsikring. (Tilføjet i.f.b.m. ændring til beslutningspunkt).
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




11. Udbud af visiteret kørsel
88.16Ø00 - 2014/03123

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på, at Teknisk Udvalg træffer beslutning om enten, at

• udbyde aktivitetskørslen på Social og Sundhedsområdet sammen med befordring på Børneområdet, og fastholde de udbudsprincipper som Byrådet den 16.12.2013 besluttede skulle gælde for det udbud
• anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at det samlede kommunale udbud af befordring udbydes efter reviderede principper som anbefalet nedenfor.

Teknisk Udvalg har i henhold til styrelsesvedtægten ansvaret for den umiddelbare forvaltning af personbefordring også for Social og Sundhedsudvalgets område og Børneudvalgets område. De to fagudvalg definerer service-niveau og behov/visiteringspraksis inden for de budgetmæssige rammer, mens Teknisk Udvalg står for det udbudstekniske.

Baggrunden for sagen er at Byrådet den 27.01.2014 besluttede at kommunen selv skulle udbyde aktivitetskørslen på Social og Sundhedsområdet. Administrationens anbefaling er, at aktivitetskørslen udbydes sammen med den del af befordringen på Børneområdet som kommunen også skal udbyde; herunder elevbefordring, svømmekørsel og ungdomsskolekørsel. Dette skyldes, at der samlet set bør kunne opnås lavere priser ved at skabe mere volumen i udbuddet, og fordi aktivitetskørslen kan gøre det samlede udbud mere attraktivt for vognmændene, der vil kunne opnå en mere effektiv udnyttelse af vogne og chaufførtimer ved at koordinere elevbefordring med aktivitetskørslen.

Byrådet besluttede 16.12.2013 følgende om udbudet af befordring på Børneområdet

• Udbudet af skolebus er et offentligt udbud med tildelingskriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud" til valg af leverandør.
• Der kan være flere leverandører af skolebuskørsel
• Kontraktperioden er på 4 år, med option på to gange 1 års forlængelse

Administrationen har siden arbejdet med forberedelse af udbudet, og har i den forbindelse indhentet ekstern rådgivning fra Cowi samt undersøgt erfaringer fra udbud i andre kommuner samt fra Movia. Konklusionen på den erfaringsopsamling, er at hvis der udbydes med tildelingskriteriet 'laveste pris' fremfor 'økonomisk mest fordelagtige bør der både kunne opnås lavere priser og mindre efterfølgende administration, fordi den efterspurgte ydelse er beskrevet præcist fra starten.

I lyset af Byrådets beslutningen om også at gennemføre aktivitetskørslen som eget udbud anbefaler administrationen derfor, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at ændre tildelingskriteriet for det samlede udbud, således at principper i stedet er:

• Udbuddet er et offentligt udbud med tildelingskriteriet 'laveste pris' til valg af leverandør
• Der kan være flere leverandører af kørsel
• Kontraktperioden er på 4 år, med option på to gange 1 års forlængelse

Om tildelingskriterier - fordele og ulemper ved de to modeller

Tildelingskriterier anvendes ved vurdering af det enkelte tilbuds forslag til opgaveløsning, herunder valg af leverandør. Der sondres i EU's udbudsregler mellem to hoved-tildelingskriterier: 'laveste pris' og 'det økonomisk mest fordelagtige tilbud' Vælger man det økonomisk mest fordelagtige tilbud, har man mulighed for at se på andet og mere end bare prisen. Det kan fx være teknisk værdi, kvalitet, driftsomkostninger, æstetik, miljøegenskaber eller kundeservice m.v. Disse kriterier kaldes underkriterier og danner grundlag for konkurrencen mellem tilbudsgiverne. I medfør af udbudsdirektivet skal underkriterier til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud som udgangspunkt vægtes relativt. Det er ordregiveren selv, der skal fastsætte hvilken vægtning, man ønsker at give underkriterierne.

Langt de fleste udbud der har været gennemført på kørsels området har været med tildelingskriteriet 'laveste pris', ved det sidste kørselsudbud valgte Gribskov at anvende tildelingskriteriet 'det økonomisk mest fordelagtige tibud, med flg. underkriterier: Pris (50%), Organisation & Service(15%), Kvalitet (10%), Kørselsbeskrivelser (15%) og Servicepartnerskab (10%).

Hvis Teknisk Udvalg vælger at fastholde udbudet som økonomisk mest fordelagtig anbefaler administrationen at 1) Køretøjernes alder, 2) Erfaring og 3) Beredskab ved sygdom indgår som underkriterier. Dog skal det hertil nævnes, at det er en udfordring, at der reelt kan være tale om hensigtserklæringer fra leverandørens side, som det siden hen kan være vanskeligt at følge op på.

Administrationens vurdering efter forberedelse af udbud, indhentning af erfaringer og arbejde med valg af underkriterier er imidlertid, at underkriterier har størst betydning ved udbud af opgaver, hvor det er op til tilbudsgiver at komme med forslag til, hvordan en given opgave skal løses. Dette er ikke tilfældet med befordring, hvor der stilles detaljerede og ufravigelige krav til ydelsen i fastlæggelse af service-niveau.

Baggrunden for at der i seneste udbud og anbefaling fra administration af kørselsudbud blev valgt 'økonomisk mest fordelagtige' var, at man ved at lægge ansvaret for kørselsbeskrivelser og -planlægning over til vognmanden kan spare den administrative opgave det er at beskrive kørslen detaljeret. Erfaringen viser dog, at den administrative besparelse, der opnås, ikke kan modsvare den administrative opgaver, der efterfølgende ligger i at kontrollere om kørslen er udført som beskrevet og på den mest effektive måde. Ligeledes ses der heller ikke incitament for vognmanden i at optimere kørslen.
På den baggrund anbefaler administrationen således, at der gøres en administrativ indsats evt. med ekstern bistand for forud for udbuddet med at beskrive alle behov og krav til kørslen præcist. Såfremt denne beskrivelse frembringes bør kørslen udbydes til laveste pris.

Tidsplan for kommunens udbud af kørsel

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.05.2013 (Folkeskoleloven) § 26.
Bekendtgørelse nr. 25 af 10.01.1995 (Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen).

Bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, § 1 (udbudsdirektivet).

Serviceloven § 117, LBK nr 1093 af 05/09/2013


Økonomi
Økonomien vedr. den omhandlede kørsel fordeles således i den nuværende kontrakt

Kørsel for Børneområdet	Kroner
Alm. skolekørsel	7.806.000
Kørsel, kommunale specialtilbud	717.000
Kørsel, specialunderv. særlige tilbud	619.000
Svømmekørsel	340.000
Ungdomsskolekørsel	586.000
HUC-kørsel light	1.190.000
Kørsel til Specialbørnehaven og Paraplyen	355.000
Kørsel, midl. syge til ung.udd.	130.000
Kørsel i andre kommuner	336.000
Kørsel for Social og Sundhedsområdet
Aktivitetskørsel	900.000
Total	15.005.000

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at træffe beslutning om én af de to nedenstående forslag
1: træffe beslutning om at anbefale ØU at indstille til Byrådet at udbyde den samlede kørsel med det reviderede tildelingskriterie 'laveste pris' jf sagsfremstillingen
2: træffe beslutning om at udbyde den samlede kørsel med fastholdelse af tildelingskriteriet 'økonomisk mest fordelagtige'

Beslutning

Forslag 1 tiltrådt.
Forslag 2 bortfalder.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




12. Trafikbestilling 2015
13.05P00 - 2013/23653

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges med henblik på, at udvalget tager stilling til administrationens forslag til program for bestilling af kollektiv trafik 2015.

Baggrund
Trafikselskabet Movia skal i henhold til lov om trafikselskaber varetage den offentlige servicetrafik i form af almindelig rutekørsel (de gule busser) samt koordinere og planlægge den offentlige servicetrafik (Lov om Trafikselskaber § 5, stk 1). I henhold til Movias vedtægter skal årsbudgettet for det kommende regnskabsår udarbejdes efter indhentelse af ønsker fra kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner og regionsrådene om det kommende års trafikruter, herunder ønsker til linjeføring, frekvenser mv. (Vedtægt for Trafikselskabet Movia §27). Denne indhentelse af ønsker omtales normalt trafikbestilling, og kommunen skal afgive sin trafikbestilling for 2015 til Movia senest 1. maj 2014. I henhold til Gribskov Kommunes styrelsesvedtægt §17 varetages den kollektive trafik af Teknisk Udvalg. Dermed er det Teknisk Udvalgs opgave at afgive trafikbestilling. Beslutninger af principiel eller væsentlig økonomisk betydning skal dog træffes af Byrådet.

Serviceniveau og økonomi
Kommunen fastsætter selv serviceniveauet internt i kommunen og påtager sig samtidig finansieringsansvaret.

Serviceniveauet fastsættes inden for de budgetmæssige rammer. Budget for 2015 er ikke fastlagt på tidspunktet for afgivelse af trafikbestilling, men på baggrund af budget 2014-17 ventes der at være et budget til kollektiv trafik i 2015 på 25,8 mio. kr. Inden for dette beløb skal udgifter til almindelig rutekørsel, flextur, stoppesteder, analyser og evt. kampagner afholdes.

Administrationens bedste bud på nuværende tidspunkt er, at der vil være udgifter for 25,5 mio. kr. ved fastholdelse af den nuværende trafikbetjening. Baggrunden for dette bud fremgår af økonomi-afsnittet.

Det vil sige, at på nuværende tidspunkt estimeres der et råderum til at indføre forbedringer på 0,3 mio. kr. Administrationen anbefaler, at dette relativt lave beløb tages som udtryk for, at det nuværende serviceniveau kan fastholdes og muligvis forbedres en smule.

Mulige ændringer af trafikbetjeningen

Administrationen har forud for dette års trafikbestilling undersøgt udvalgte temaer dels på foranledning af sidste års trafikbestilling og dels på baggrund af dialog med Movia. De udvalgte temaer er:

Forbedret Natbetjening (0,3 - 0,9 mio kr.)
Som følge af S-togsomlægninger med betjening om natten, er der grundlag for at revurdere natbusproduktet. Movia har udarbejdet et forslag til, at de nuværende R-linjer (inklusiv lokalbanerne) kan betjene om natten med ekstra afgange nat efter fredag og lørdag. Movia har opstillet to scenarier for den fremtidige natbetjening. Administrationen vurderer, at begge scenarier vil udgøre en forbedring af natbetjeningen, og kan oplyse at begge scaenarier forudsætter, at de nuværende natbuslinjer lukkes
Scenarie 1: Natten til lørdag og søndag udvides timedriften på R-linjerne med 2 afgange pr retning først på natten og 1 afgang pr retning sidst på natten. Der anvendes samme minuttal som i dagtimerne.
Scenarie 2: Natten til lørdag og søndag udvides timedriften på R-linjerne til at gælde hele natten. Der udarbejdes køreplan med minuttal tilpasset S-togene i Hillerød og Kystbanen i Helsingør.

Administration kan oplyse, at der i dag er to natbuslinjer i Gribskov Kommune. Det drejer sig om 90N fra Helsingør til Gilleleje og 94N fra København til Gilleleje. Gribskov Kommunes tilskud til driften af de to natbusser estimeres at ligge på omkring 0,2 mio kr. i 2015.

Omlægning af natbusbetjeningen forudsætter, at der kan opnås enighed med Region Hovedstaden og berørte kommuner. Regionen vil skulle bære størstedelen af de øgede udgifter. For Gribskov Kommune vurderes scenarie 1 at ville koste kommunen 0,3 mio. kr mere end i dag, mens scenarie 2 vurderes at ville koste 0,9 mio. kr. mere end i dag. For flere detaljer om natbetjeningen se Bilag - Forslag til Natbetjening på R-nettet (TU 05.02.14)

Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg drøfter de to scenarier med dialoggruppen for kollektiv trafik

Opsplitning af linje 363
Som en udløber af sidste års politiske debatter om, hvorvidt elevbefordringen til kommunens skoler i højere grad kunne varetages af den kollektive trafik blev det besluttet, at det skulle undersøges nærmere hvorvidt linje 363 kunne deles op i flere mindre ruter og på den måde kunne forbedre betjeningen af skolerne. Den endelige beslutning vedr. elevbefordring blev, at de ældste elever (7. - 10. klasse) som udgangspunkt skal tage kollektiv trafik, mens de øvrige elever kan vælge imellem kollektiv trafik og skolebus.

Der har i undersøgelsen været særligt fokus på betjeningen af Bjørnehøjskolen i Annisse Nord, da elever fra Skærød, Mårum og Kagerup skal skifte i Helsinge, hvis de skal til Annisse Nord. Årsagen til at det netop har været linje 363, der har været undersøgt er, at det er den linje, der har færrest passagerer og dårligst økonomi (se økonomi-afsnit). Cowi har på Movias og Gribskov Kommunes foranledning gennemført en analyse af mulighederne for opsplitning, denne er vedlagt og giver et godt overblik over linjens funktioner og passagerer. Analysen er vedlagt som bilag 'Opsplitning af 363' Administrationen har efterfølgende gennemkørt linjen sammen med Movia og busoperatøren for at undersøge mulighederne nærmere.

Konklusionen på undersøgelserne kan sammenfattes i tre punkter:

1. Det vil kræve oprettelse af en helt ny linje at indføre betjening imellem Skærød og Annisse Nord. Linjen ville skulle have følgende rute om morgenen Helsinge St > Skærød > Annisse Nord > Helsinge St og omvendt om eftermiddagen. Den bedste økonomi sikres ved, at anvende en bus, der ifølge den nuværende køreplan holder pause på Helsinge Station. Denne pause passer dog ikke nødvendigvis med skolens ringetider. Administrationen har aftalt med Movia, at de udarbejder en skitse-køreplan, der nærmere afklarer sammenhængen med ringetider og som udgifterne kan estimeres på baggrund af. Administrationen skal i denne sammenhæng bemærke, at de ældste elever fra 4. klasse og op, og som bor i Skærød ikke vil være berettigede til skolebus eller kommunalt finansieret moviakort.
2. Strækningen Mårum > Kagerup > Helsinge kan udvides til også at omfatte Annisse Nord. Det vil ske på bekostning af strækningen imellem Mårum og Græsted. Ruten vil blive atypisk på den måde, at den i et gennemløb vil køre til Helsinge St. to gange, men kun køre til Kagerup St. i den ene retning. Administrationen har aftalt med Movia, at de udarbejder en skitse-køreplan, som udgifterne kan estimeres på baggrund af.
3. Den nordlige del af strækningen mellem Græsted og Gilleleje vurderes at kunne levere en god betjening af Gilleleje Skole via Søborg og Ålekistevej, men det vil skulle ske på bekostning af betjeningen i Vesterbrogade, og bussens rute i Gilleleje vil i stedet gå via Kystvejen. Administrationen har aftalt med Movia, at de udarbejder en skitse-køreplan, som udgifterne kan estimeres på baggrund af.

Undersøgelsen af linje 363 peger ikke entydigt i en retning. Linjen vil kunne opsplittes og dermed tilpasses bedre til skolerne, men det er ikke gratis. Det vil gå ud over nogle af de passagerer, der i dag benytter linjen og for Skærøds vedkommende vil det betyde oprettelse af en helt ny linje.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at udvalget sammen med dialoggruppen for kollektiv trafik drøfter, hvilket formål linjen skal tjene. Som det fremgår af bilag Opsplitning af 363, så er linjens nuværende formål at bringe passagerer fra landområder og landsbyer til lokalbanens stationer, mens de undersøgte mulige ændringer har til formål i højere grad at tilpasse linjen til skolerne og skoledistrikterne. Det grundlæggende politiske spørgsmål er således: "Skal 363 være en skolebus, som andre passagergrupper også kan tage? eller skal 363 være en rutebus, som skoleelever også kan tage?"

Flextur
Udgifterne til Flextur har været stigende i løbet af 2013. Administrationen vurderer, at dette kan forklares med et øget kendskab til ordningen samt de lavere takster, der blev indført 01.06.13. Teknisk udvalg besluttede i april 2013, at afsætte 0,1 mio kr i 2014 til en kampagne for ordningen. Administrationen anbefaler, at nødvendigheden af den planlagte kampagne genovervejes og drøftes med dialoggruppen.

Dialog og politisk proces
I den forudgående Byrådsperiode er der etableret et dialogforum for kollektiv trafik. Dette forum har til formål at kvalificere Udvalgets beslutninger vedr. kollektiv trafik.
Gruppen blev oprindeligt etableret af det tidligere Trafikudvalg, som et mødeforum, der deltog i arbejdet frem imod den omfattende omlægning af busruter og køreplaner, der trådte i kraft 12.12.2010.

Der afholdes årligt 3 møder i Dialoggruppen for kollektiv trafik. Der afholdes typisk to møder i 1. kvartal forud for at trafikbestillingen skal afgives inden 1. maj, samt et efterfølgende møde i 3. kvartal, der har til formål at evaluere, samt samle input til det kommende års trafikbestilling. I dialoggruppen er Ældreråd, Handikapråd m.fl repræsenteret.

Administrationen anbefaler, at der fastlægges dagsorden til dialogmøderne omhandlende Flextrafik, samt de tre ovennævnte temaer: natbetjening, flexturs kampagne og linje 363, samt at der indkaldes til dialogmøder efter følgende tidsplan:

Administration anbefaler følgende program for trafikbestilling 2015:

5. februar - indledende drøftelser i Teknisk Udvalg

3. marts - møde i dialoggruppen for kollektiv trafik

marts - opfølgende drøftelser i Teknisk Udvalg

2. april - møde i dialoggruppen for kollektiv trafik

april - Teknisk Udvalg afgiver trafikbestilling

Beslutninger af principiel karakter eller af væsentlig økonomisk betydning kan træffes af Byrådet den 28. april.

Lovgrundlag

Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Administrationen gør opmærksom på, at der er fremlagt forslag om ændring af lov om trafikselskaber, og at forslaget forventes vedtaget forud for Teknisk Udvalgs endelige stillingtagen til trafikbestilling 2015. Lovforslaget rummer blandt andet en ændret fordeling af tilskuddet til Movia, således at Regionerne overtager R-busser, S-busser og N-busser, mens kommunerne til gengæld overtager finansiering af Movias administration. Ligeledes foreslås det, at tilskuddet til tværkommunale linjer skal afregnes efter køreplantimer og befolkningstal, i stedet for som i dag, hvor pendlingsstrømme har stor betydning for tilskuddet. Den foreslåede ændring vurderes umiddelbart at få en positiv økonomisk betydning for kommuner som Gribskov, hvor der er en større udpendling end indpendling. Teknisk Udvalg vil løbende blive orienteret.

Økonomi
Movia har udarbejdet et overordnet skøn over Gribskov Kommunes tilskud til busdriften i 2015. Det er her væsentligt at understrege, at der ikke er tale om et budget, men et overordnet skøn. Det endelige budget vedtages først efter kommuner og regioner har afgivet deres trafikbestillinger. Skønnet er således forbundet med en vis usikkerhed, hvilket i høj grad følger af, at dieselpriser, renter, lønninger, passagertal mv. for 2015 ikke er kendte på nuværende tidspunkt. På nuværende tidspunkt er regnskabet for 2013 heller ikke gjort op. Når regnskabet foreligger vil det bl.a. indeholde en fastlæggelse af den såkaldte 'efterregulering 2013'. Efterreguleringen er forskelen imellem det beløb, der er indbetalt aconto og det beløb som busdriften har kostet. Beløbet kan således både være positivt og negativt, og det skal afregnes i januar 2015. Beløbet vil være kendt, når regnskabet foreligger forventeligt i løbet af februar 2014. Der er således flere ubekendte og derfor er der også tradition for en vis forsigtighed i trafikbestillingerne.

Administrations bedste bud på økonomien i 2014 fremgår af denne tabel. Regnskabet for 2013 foreligger i løbet af februar, og administrationen vil derfor opdatere estimatet forud for Teknisk Udvalgs marts møde.

Forventede udgifter til busdrift er baseret på nedenstående estimat fra Movia opdelt pr. linje. Tallene er afrundede. Linje 320R indgår ikke, da den er finansieret af Region Hovedstaden.

Forventede udgifter til Flextur er baseret på de stadigt stigende udgifter til ordningen, som det øgede kendskab og den lavere takst har medført. Således har forbruget været generelt stigende i løbet af 2013 og i slutningen har det kommunale tilskud til ordningen ligget omkring 80.000 kr. Administrationen forventer, at der vil være en aftagende men fortsat stigning i forbruget. Forventningen er fastsat til 1,2 mio. kr. Administrationen vil følge udviklingen på udgiftssiden nøje. Diagrammet viser udviklingen af udgifterne til flextur i tusinde kroner. Den lavere takst på flextur blev indført 1. juni 2013.



Miljøforhold
-

Høring
Der er foreslås 2 møder i dialoggruppen for kollektiv trafik

Bilag
Bilag - Forslag til Natbetjening på R-nettet (TU 05.02.14)
Bilag - Opsplitning af 363 (TU 05.02.14)

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg

1. indkalder til dialogmøder i henhold til tidsplanen
2. at dialogmøderne omhandler nat-betjening, linje 363, Flexturs-kampagne
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




16. Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
05.02P00 - 2012/20812

Sagsfremstilling
Denne sagsfremstilling er stort set identisk med det dagsordenspunkt, som blev udsat henholdsvis den 22. maj 2013 og igen den 26. juni 2013, hvor sagen igen blev udsat med henblik på afholdelse af dialogmøde med de berørte grundejere med deltagelse af formand og næstformand. Dialogmødet blev afholdt den 29. august 2013 og grundejerne fik frist til januar 2014 til selv at sætte vejene i stand. Da vedligeholdelsen af vejen blev udskudt, er der opsat skilt med "ujævn vej".

Efter dagsordenen til mødet den 22. maj 2013 er der indkommet bemærkninger til den fremlagte dagsorden fra Klaus Ilsø Herskind, Bent Pagh og Asser T.R. Munksbøl, Lone og Jes Colding og Lisbeth Ramsdal.

De indkomne henvendelser ligger på tidligere dagsorden og kan ses i POLAR.
Administrationen bemærker til Klaus Herskind, Bent Pagh, Asser Munksbøl og Jes Coldings henvendelser, at administrationen endnu ikke har udarbejdet grundlag for tilbudsgivning, men efter at udvalget har tiltrådt endelig kendelse, vil administrationen udarbejde grundlag og indhente tre tilbud på arbejdet. Grundejernes indhentede tilbud kan af hensyn til istandsættelseskrav, men også af hensyn til regler og lovgivning om indhentning af tilbud ikke, komme i betragtning. Derfor har administrationen tidligere tilkendegivet, at grundejernes valgte entreprenør får mulighed for at give tilbud på lige vilkår med to andre.

Administrationen bemærker til Lisbeth Ramsdals henvendelse, at de matrikulære ændringer, ikke vurderes at have betydning for vejenes istandsættelse. Ligesom henvendelserne om aktindsigt ikke vurderes at have betydning for istandsættelsen. Administrationen har ingen bemærkninger til om sagen skal sættes i bero til disse forhold er undersøgt hos matrikelmyndighederne.

På Teknisk Udvalgs møde den 12. september 2012 tiltrådte udvalget, at der skulle afholdes vejsyn med henblik på udfærdigelse af vejkendelse. Vejsyn blev afholdt den 25. oktober 2012.

Den 27. februar 2013 vedtog Teknisk Udvalg udkast til kendelse og partsfordeling udarbejdet på baggrund af vejsyn og fremsendte bemærkninger.

Udkast til kendelse og partsfordeling blev den 4. marts 2013 udsendt i høring til samtlige grundejere omfattet af partsfordelingen.

Der er indkommet bemærkninger før sidste udvalgsmøde, som kan ses i tidligere dagsorden og i POLAR.

Såfremt Teknisk Udvalg beslutter, at arbejdet ikke skal laves som et samlet arbejde, men ønsker at udtage Irisvej eller en del af den, som ønsket af 2 grundejere fra Irisvej, vil 6 grundejere med vejret til Solgårdsvej hæfte for vedligeholdelsen af Solgårdsvej uanset, at den er adgangsvej til Irisvej.

Administrationen vurderer ikke, at det afholdte dialogmøde mellem grundejerne og formand og næstformand samt den efterfølgende skriftlige kommunikation giver anledning til ændringer i den planlagte løsning for istandsættelsen af Solgårdsvej - Irisvej.

Administrationen anbefaler, at udvalget fastholder det udsendte udkast til kendelse og partsfordeling udarbejdet med baggrund i et samlet arbejde for vejene, og at udvalget godkender kendelsen og partsfordelingen som endelige, der herefter udsendes til grundejerne med angivelse af klagemulighed til Vejdirektoratet.
Administrationens anbefaling skal ses i lyset af, at området er et sammenhængende beboelsesområde.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (Privatvejsloven - byregler)

Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelses pligtige grundejere.


Høring
Der har været høring ved vejsynet og udkast til vejkendelse med tilhørende partsfordeling har været fremsendt til de berørte grundejere.
Formand og næstformand for Teknisk Udvalg har afholdt dialogmøde med de vedligeholdelsespligtige grundejere.

Bilag
Kortudsnit udvisende Solgårdsvej/Irisvej
Udkast til partsfordeling
Udkast til kendelse


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg, at tiltræde

1. at Solgårdsvej og Irsisvej istandsættes som et samlet arbejde i henhold til kendelse
2. at udkast til kendelse vedtages som endelig
3. at udkast til partsfordeling vedtages som endelig
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




17. Maglehøjvej - vejsyn
05.02G00 - 2013/16805

Sagsfremstilling
Den 11. september 2013 besluttede Teknisk Udvalg at afholde vejsyn på den del af Maglehøjvej, som ligger i landzone mellem Bakkebjergvej og bebyggelsernes start ca. 300 m fra Bakkebjergvej. Efter indkaldelse med forslag til partsfordeling vedlagt, blev vejsynet afholdt den 25. oktober 2013. Referat vedlægges som bilag til sagen.

Under vejsynet blev der fra flere grundejere protesteret mod, at det ikke var alle grundejere ved hele vejen, der skulle deltage i udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse.

Efter vejsynet har landinspektør Eva Jensen ved skrivelse af 25. oktober 2013 på vegne Grundejerforeningen Hesselbjerg af 9.9.1969 gjort gældende, at parceller fra matr.nr. 2 e Hesselbjerg bør inddrages i vejsynet på lige fod med de allerede inddragne.

Baggrunden herfor er, at matr.nr. 2 e Hesselbjerg på udstykningstidspunktet udgjorde en samlet ejendom med matr.nr. 3 e Bakkebjerg, som stammer fra matr.nr. 3 a Bakkebjerg, hvorfor det anses for forudsat, at der er vejret for begge matr.nr. over 3 a, altså ad Maglehøjvej til Bakkebjergvej.

Administrationen har på baggrund af de af landinspektøren fremsendte oplysninger undersøgt udstykningen af matr.nr. 2 e Hesselbjerg og skønnet, at det er overvejende sandsynligt, at ejendomme fra matr.nr. 2 e også har vejret til offentlig vej ad Maglehøjvej.

På baggrund af de nye oplysninger udarbejdede administrationen en ny partsfordeling suppleret med ejendomme udstykket fra matr.nr. 2 e Hesselbjerg.
Den nye partsfordeling blev udsendt den 28. november 2013 sammen med referatet fra vejsynet til alle grundejere, incl. dem fra matr.nr. 2 e Hesselbjerg, der nu er medinddraget i partsfordelingen. Fristen til at komme med bemærkninger til referat og partsfordeling var fastsat til den 15. januar 2014.

Ved fristens udløb er der indkommet bemærkninger til partsfordelingen, om at ejerne af Sandgravs-Åsen er medtaget 2 gange, og at der er sket ejerskifte af en enkelt ejendom.

Grundejerforeningen Maglehøj har rejst spørgsmål til partsfordelingen, idet matr.nr. 3 dy og 3 g ikke er tillagt bidrag i h.t. partsfordelingen. Grundejerforeningen spørger om deres udgifter til landmåler kan pålægges grundejerne sammen med istandsættelses. Endvidere vil de gerne have en samlet opkrævning for deres medlemmers andel af udgifterne. Endelig ønsker grundejerforeningen, at der etableres vejbump for at nedbringe hastigheden på vejen af hensyn til legende børn og gående.

De indkomne høringsbemærkninger giver anledning til, at den udsendte partsfordeling er rettet i overensstemmelse med bemærkningerne. Ændringerne betyder uændret bidrag, idet der udgår en og i stedet beregnes den af grundejerforeningen nævnte ejendom 3 dy med, idet det var en fejl i partsfordelingen, at den ikke var beregnet. Matr.nr. 3 g er ikke medtaget i partsfordelingen, da det er grønt område og vejareal.

Da det ikke er administrationen, der har bestilt sagkyndig bistand, vurderer administrationen ikke, at foreningens udgifter til landmåler kan medregnes i udgifterne til istandsættelsen, jf. Privatvejsloven § 53, stk. 2, der giver mulighed for at nødvendig teknisk bistand til vejens istandsættelse kan medregnes i udgifterne.

Evt. trafikdæmpende foranstaltninger på det af vejsynet omhandlede vejstykke kan alene aftales med politiet. Drejer ønsket sig om hastighedsdæmpende foranstaltninger på den del af Maglehøjvej, som ikke er omhandlet af vejsynet, kan foreningen sende et forslag til godkendelse i kommunen og hos politiet. Området er på nuværende tidspunkt hastighedsreguleret i kraft af at være byområde.

Administrationen vurderer, at alene ændringerne i partsfordelingen har betydning for sagen, og at de øvrige bemærkninger ikke har betydning for vedtagelse af kendelse og partsfordeling, men er ting, der aftales i forbindelse med vejens istandsættelse.

På baggrund af de indkomne høringsbemærkninger anbefaler administrationen Teknisk Udvalg af vedtage vedlagte kendelse og den ændrede partsfordeling som endelig

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 21.12.2010, afsnit 2. Private fællesveje på landet.

Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelses pligtige grundejere.

Miljøforhold
Ingen

Høring
Bidragspligtige grundejere

Bilag
Bilag i denne sag er tilgængelige for politikerne i POLAR systemet.
Følgende er bilag til dette punkt
1. BILAG TEK 05.02.2014 - Referat fra vejsyn (2013/16805 016)
2. BILAG TEK 05.02.2014 - Udkast til endelig kendelse (2013/16805 029)
3. BILAG TEK 05.02.2014 - Udkast til endelig partsfordeling (2013/16805 026)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at udkast til kendelse og partsfordeling, fremsendes som endelig til de vedligeholdelsespligtige
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




18. Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
05.02G00 - 2013/02364

Sagsfremstilling
Sagen omhandler istandsættelse af Havregårdsvej. Vejen forløber fra Helsingevej til Smidstrup Strandvej. I sagen behandles vejen som tre delstrækninger:

1. Strækningen fra Helsingevej til Steenhøjs-Åsen
2. Strækningen fra Steenhøjs-Åsen til Havremarken
3. Strækningen fra Havremarken til Smidstrup Strandvej

Den 11. september 2013 besluttede Teknisk Udvalg, at behandlingen af vejsynet skulle fortsætte med strækningerne 2 og 3, altså et uændret vejstykke og med den partsfordeling, som tidligere er blevet udarbejdet i henhold til privatvejslovens bestemmelser. Udvalget tiltrådte endvidere, at strækning 1 optages som offentlig vej. Beslutningen om at fortsætte vejsynet på strækningerne 2 og 3 følger af, at udvalget vurderede at deklarationerne for området er utidssvarende.

Teknisk Udvalgs beslutning er herefter den 26. september 2013 sammen med udkast til kendelse og partsfordeling udsendt til de berørte grundejere med en frist på 4 uger til at fremsende bemærkninger.

Der er indkommet følgende bemærkninger:

• Lise Blomquist (efter udsættelse af høringsfristen) ved skrivelse af 27. december 2013, på vegne grundejerne Havregårdsvej 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 14, 16, 18 og Smidstrup Strandvej 123 samt Strandhøjvej 2. Der henvises stort set i det hele til skrivelsen af 21. august 2013, der var vedlagt udvalgets behandling den 11. september 2013. Der gøres bl.a. gældende, at kommunen bør vedligeholde hele Havregårdsvej. Hun henviser herved til landinspektørens udredning og giver udtryk for, at vejen løbende bør vedligeholdes af kommunen, alternativt at stykket fra Havremarken til Smidstrup Strandvej udlægges til privat fællesvej, efter kommunen har istandsat vejen. Når grundejerne herefter overtager den skal den lukkes for gennemkørende trafik. Endvidere henvises til skrivelse af 11. september 2013 fra Søren Theilmann. Lise Blomquist opfordrer til, at der bør afholdes et møde med kommunen til drøftelse af de faktiske forhold på Havregårdsvej.
  
• Skrivelse af 23. oktober 2013 fra Grundejerforeningen Syvhøjslund. Foreningen giver udtryk for, at de er utilfredse med, at Teknisk Udvalg ser bort fra landinspektørens udredning, ligesom de ikke mener, at der er lovgivningsmæssigt belæg for, at tinglyste deklarationer kan anses for utidsvarende. De gør endvidere gældende, at tidligere kommuners undladelse af at overføre Havregårdsvej til offentlig vej i h.t. de tinglyste deklarationer ikke kan føre til at vedligeholdelsespligten overgår til grundejerne, men som min. må følge reglerne ifølge loven om nedlæggelse af offentlige veje.
  
• Skrivelse af 18. oktober 2013 fra Adam Beresowsky, Havremarken 1 gør indsigelse mod at have noget med vedligeholdelse af Havregårdsvej at gøre. Han henviser til den tinglyste deklaration, som han mener er en sikring af rettigheder, og at man ikke uden videre kan tilsidesætte tinglyste dokumenter under henvisning til alder eller ændrede forhold. Endvidere gør han opmærksom på, at han i 2007 i forbindelse med drøftelser om vedligeholdelse af Havregårdsvej fik medhold i, at han ikke skulle bidrage, hvorefter kommunen reparerede Havregårdsvej. Adam Beresowsky har under sagens forløb hele tiden gjort indsigelse mod at skulle deltage, med henvisning til den tinglyste deklaration.
  
• Mail af 11. september 2013 fra Søren Theilmann, der giver udtryk for, at Gribskov Kommune bør deltage i istandsættelsen af vejen, hvis stykket fra Havremarken til Strandvejen skal indgå i istandsættelsen. Dette med baggrund i, at den nordlige del er påvirket af, at vejen benyttes som gennemkørsels- og adgangsvej til den sydlige del af Havregårdsvej. Den nordlige del er ikke dimensioneret til denne meget belastende kørsel, og beboerne har ønsket indført restriktioner i forhold til færdslen, hvilket kommunen ikke har villet imødekomme, hvorfor kommunen bærer et medansvar for vejens tilstand.
  Endvidere gøres det gældende, at flere bør inddrages i udgifterne og den fremtidige vedligeholdelse, da de også benytter vejen, som adgangsvej.

Nærværende dagsorden er udarbejdet på baggrund af ovennævnte høringsbemærkninger og med henblik på, at Teknisk udvalg beslutter om beslutningen fra 11. september 2013 skal fastholdes eller om landinspektør Hvilsbys redegørelse, de tinglyste deklarationer og de indkomne høringsbemærkninger bør lægges til grund for sagens videre behandling.

Deklarationer og vejens status.
Det er en forudsætning for det videre forløb vedrørende istandsættelse af Havregårdsvej, at Teknisk Udvalg beslutter, hvorvidt Havregårdsvej eller dele af vejen skal ændre status fra privat fællesvej til offentlig vej. På mødet den 11. september 2013 besluttede Teknisk Udvalg, at strækning 1 fra Helsingevej til Steenhøjs-åsen skulle registreres som offentlig vej.

Såvel grundejerforeningen som ejeren af Havremarken 1, gør gældende, at det er uberettiget, at Gribskov Kommune tilsidesætter tinglyste deklarationer, som utidssvarende. Ejeren af Havremarken gør endvidere opmærksom på, at Gribskov Kommune senest ved skrivelse af 27. november 2007 i forbindelse med en afgørelse har anerkendt deklarationens berettigelse, idet man ved en afgørelse har anerkendt, at: "Da der ikke er senere påtegninger, påhviler vedligeholdelsen af Havregårdsvej efter privatvejslovens bestemmelser ikke ejeren af Havremarken 1".

Administrationen kan ikke forklare baggrunden for, at Havregårdsvej er registret som privat fællesvej i kommunens officielle vejregister, og at vejen, eller dele af den, ind i mellem har været behandlet som offentlig vej.

Strækning 2 - Steenhøjs-Åsen til Havremarken
Administrationen vurderer, at der er risiko for, at grundejere i området indbringer sagen for domstolene med krav om, at Gribskov Kommune overtager Havregårdsvej på strækning 2 som offentlig, hvis Teknisk Udvalg fastholder, at de tinglyste deklarationer er forældede. Forholdet er rent aftaleretligt og er ikke reguleret i lov om private fællesveje.

Der er flere deklarationer som omfatter strækningen. Sammenfattende giver deklarationerne et uklart billede af hvordan vejen er tænkt anlagt og vedligeholdt, men det fremgår af nogle deklarationer, at det har været planen, at Havregårdsvej skulle anlægges af kommunen og være offentlig. En enkelt deklaration pålægger en grundejerforening vedligeholdelse af en del af vejen, men en senere deklaration fritager den samme grundejerforening for denne forpligtigelse.

Den af grundejerforeningen angivne fremgangsmåde om, at kommunen sætter vejen i stand og derefter ned klassificerer den efterfølgende, er en mulighed. For at kommunen kan sætte vejen i stand, er det af hensyn til kommunalfuldmagten en forudsætning at vejen anerkendes som offentlig vej, idet kommunen ikke må afholde udgifter for private grundejere.

Strækning 3 - Havremarken til Smidstrup Strandvej
Af høringssvar og bemærkninger fra grundejerne nord for Havremarken fremgår det, at de mener det påhviler kommunen at istandsætte og vedligeholde Havregårdsvej på strækning 3 , idet de henviser til landinspektørens redegørelse for området. Hvis kommunen ikke ønsker fortløbende at vedligeholde vejen, anbefaler grundejerne, at de overtager den som privat vej, når den er istandsat, og at vejen lukkes for biltrafik ved Havregårdsvej 20. Administrationen bemærker hertil, at det tydeligt fremgår af deklaration for strækningen, at den skal henligge som privat fællesvej og vedligeholdes af grundejerne.

Nærværende dagsorden indeholder ikke udkast til endelig kendelse og partsfordeling, da de er afhængig af, hvorvidt der skal tages hensyn til de tinglyste deklarationer og i givet fald i hvilket omfang.

Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at drøfte, hvorvidt de indkomne høringsbemærkninger giver anledning til ændringer i forhold til beslutningen fra 11. september 2013.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
På private fællesveje påhviler vedligeholdelsesudgiften tilstødende grundejere, jfr. dagsorden af 27.2.2013.
På offentlige veje påhviler vedligeholdelsesudgiften Gribskov Kommune.

Miljøforhold
-

Høring
Grundejere ved vejen, der bliver påvirket af beslutningen

Bilag
Kortbilag udvisende Havregårdsvej

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at Havregårdsvej på strækning 2 fra Steenhøjs-Åsen til Havremarken optages som offentlig vej, idet der må antages at være en begrundet forventning blandt grundejerne om at dette ville ske jf. tinglyste deklarationer
2. at tiltræde, at der udarbejdes kendelse og udgiftsfordeling for strækning 3 fra Havremarken til Smidstrup Strandvej
3. at tiltræde, at der efter istandsættelsen påbegyndes nedklassificering af Havregårdsvej strækning 2 fra Steenhøjs-Åsen til Havremarken til privat fællesvej
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.





Efterretningssager

4. Introduktion til Teknisk Udvalgs område - budget og årshjul
00.22A00 - 2014/03299

Sagsfremstilling
Denne sag forlægges for Teknisk Udvalg som led i introduktionen. Formålet med sagen er at synliggøre rammen for udvalgets ansvarsområde. På dette møde gennemgås:

• Budget - budgetgrundlag, proces for budgetlægning og budgetopfølgning og
• Årshjul for udvalget.

Af vedlagte bilag 1 fremgår de overordnede rammer for budgettet for både Teknisk Udvalg og Plan og Miljøudvalget. Det vil blive gennemgået på mødet.

Af vedlagte bilag 2 fremgår årshjulet for Teknisk Udvalg, som ligeledes vil blive gennemgået på mødet.

Næste led i udvalgsintroduktionen er på møderne i marts, som er et temamøde om hvad udvalget vil arbejde med og hvordan.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1 >> Teknisk Udvalgs budget

Bilag 2 >> Teknisk Udvalg årshjul

Ligeledes bedes budgetbog for 2014-2017 medbragt (Budgetbogen er udleveret på BY. 16.12.2013 eller på byrådsseminaret 16-17.01.2014)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage introduktionen til efterretning
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




9. Belysning i Gribskov Kommune i dag og i fremtiden
05.01G00 - 2014/00775

Sagsfremstilling
Den udendørs belysning - gadebelysningen - er et stort og væsentligt driftsområde i Gribskov Kommune. Nedenfor gennemgås de forskellige delopgaver og -projekter indenfor området.

Daglig drift
I dag driver DONG Energy hovedparten af gadebelysningen i kommunen. Driften omfatter vedligeholdelse, reparationer og forsyning af strøm til belysningen.

Kabellægning af udendørs belysning
DONG Energy forsyning har kabellagt forsyningsledninger, d.v.s. elforsyning til ejendomme. Kabellægningen omfatter dog ikke gadebelysningen, hvor der kun er sket kabellægning på baggrund af konkrete aftaler med de to gamle kommuner. Det betyder, at der fortsat er luftledninger til gadebelysningen i nogle byområder, på nogle af de gamle amtsveje og på nogle private fællesveje.

Renovering og betydning af EU-direktiv
EU-direktivet skal forbedre miljøet på energiområdet, og det har betydning for gadebelysningen. Typen, 1-pulver, ca. 100 stk. er skiftet eller aftalt udskiftning af med DONG Energy og typen kviksølv, ca 2500 stk. skal der tages stilling til hvad skal ske med, da lyskilderne ikke må produceres i 2015 og frem. Da mange af de armaturer, som har disse lyskilder også har mange år på bagen og også nærmer sig renovering eller helt er udgået og umulige at skaffe reservedele til, kan det med fordel svare sig at skifte hele armaturet til nye moderne armaturer med tidssvarende lyskilder.

Overdragelse af gadebelysningen
Byrådet har tidligere besluttet at overdrage belysningen på de private fællesveje til grundejerne. Projektet er under gennemførelse. Som udgangspunkt er det de eksisterende anlæg der overdrages til borgene på de private fællesveje med belysning.

Belysningsnetværk
Gribskov kommune har været initiativtager til etableringen et netværk om gadebelysning med de andre nordsjællandske kommuner. Dette har udviklet sig til at andre kommuner også har vist interesse, og netværket i dag består af 15 kommuner, som deltager i større eller mindre omfang.

Elektronisk vejudstyr
Signalanlæg, torontoblink ved fodgængerovergange og intelligente tavler er eksempler på noget af det elektroniske vejudstyr vi har i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Lov om offentlige veje 312 09.06.1971 med seneste LBK 1048 (03.11.2011)
Lov om private fællesveje 1537 21.12.2010

Økonomi
I 2013 har Gribskov Kommune haft udgifter for ca. 8 mio. kr til drift og vedligeholdelse af gadebelysning og elektronisk vejudstyr i kommunen. Heraf er de 270.000 kr til reparationer og investeringer.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. At tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




13. Tidsplan Klimatilpasningsplan - revision 2014
06.00P00 - 2013/35851

Sagsfremstilling
I følge Kommuneplan 2013-25, vedtaget af Byrådet 16.12.2013, skal kommunen udarbejde et tematillæg til kommuneplanen, der på baggrund af ny viden bygger videre på de generelle retningslinier om klimatilpasning.
Administration fremlægger her forslag til processen for udarbejdelse af tillægget.

Planens formål og indhold
Planen skal udpege områder, hvor der i fremtiden kan ske oversvømmelser på baggrund af klimaforandringer med ekstrem regn og havspejls stigninger.

Tillægget skal samtidig komme med en prioritering af de områder, hvor der skal findes løsninger på de problemer, der kan opstå i fremtiden.

Baggrunden for at udpege områderne, er de kort der allerede er indarbejdet i kommuneplanen (Havvandstigninger, Risikokort ved Ekstremregn, Ejendomsværdier jf. BBR, natura 2000 områder) samt nye kort, der lige er kommet eller endnu er under udarbejdelse.

De nye kort er:

• Hydrauliske beregninger fra GribVand's kloaknet (modtaget 21. jan 2014 af GribVand Spildevand A/S)
• Infrastruktur (veje, jernbaner mm) (under udarbejdelse af administrationen)
• De kulturhistoriske vigtigste områder (under udarbejdelse af administrationen)

Inddragelse
Administrationen anbefaler, at der sker en tidlig og relevant inddragelse forud for den formelle offentlighedsfase, og at dette sker ved dialog med udgangspunkt i reference-grupperne fra kommuneplan arbejdet, det vil sige de faste dialogfora Det grønne dialogforum, Grundejerkontaktudvalget, Dialogforum for lokalsamfund samt Gribskov Erhvervsråd og/eller Erhverv Gribskov.

Inddragelsen tænkes som ét fælles temamøde, hvor et råudkast til planen fremlægges til diskussion.

Derudover foreslås den lovpligtige høringsfase udvidet med et borgermøde i starten af høringsperioden.

Overordnet proces.
Planforslag og endelig plan skal i henhold til planloven godkendes i Byrådet. Nedenstående proces tager udgangspunkt i at Plan- og Miljøudvalget forbereder sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Idet planen indeholder flere snitflader til emner, der ligger under Teknisk Udvalg, vil planen også blive behandlet på dette udvalg.

Administrationen anbefaler følgende proces for udarbejdelsen af planen:

Lovgrundlag

• Planloven, LBK nr 587 af 27/05/2013
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009
• BEK nr. 1222 af 14/12/2012 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (LBK nr. 879 af 26/06/2010)
• Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  
  Økonomi

Implementering af de tiltag, der prioriteres i planen vil få økonomiske konsekvenser for blandt andet GribVand Spildevand A/S og Kommunen. Dette vil blive taget op på senere møder.

Miljøforhold
Planen skal screenes/vurderes i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget skal i henhold til planloven i offentligt høring på mindst 8 uger.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at orientering om tidsplan for arbejdet tages til efterretning
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




14. Finansiering ifbm påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land
06.00A00 - 2012/01481

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering i Teknisk Udvalg.

På Teknisk Udvalgsmøde 13. november 2013, blev der bedt om, at administrationen undersøgte muligheder for finansiering i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning på mindre landbrug.

Baggrund
Mange vandløb og søer i Danmark lever ikke op til de miljømål, der er fastsat efter vandrammedirektivet. Forurening fra ukloakerede ejendomme giver lokalt et betydeligt bidrag til forureningen. Derfor vedtog Folketinget i 1997 en øget indsats overfor spildevandsrensningen i åbne land, det vil sige, over for de ejendomme der IKKE er offentlig kloakeret, men har egne private spildevandsanlæg. Dette er skrevet ind i Miljøbeskyttelsesloven.

Gribskov Kommune har siden 2001, hvor den øgede indsats blev vedtaget med spildevandsplanerne for hhv. Græsted-Gilleleje -og Helsinge Kommune, arbejdet med kortlægning af og påbud om forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme.

Hvad betyder det for den enkelte
I Gribskov Kommune havde vi ca. 4500 ejendommen med private spildevandsanlæg da arbejdet startede. En del af disse er eller vil blive kloakeret - som det f.eks. er sket på sommerhusene på Sandet. Yderligere 1300 ejendomme i Rågeleje Udsholt afventer beslutning om, hvorvidt de skal eller ikke skal kloakeres.

Resten af ejendommenes private spildevandsanlæg er nu registreret således, at det kan vurderes om ejendommen skal have påbud om forbedret spildevandsrensning. Påbud gives i de tilfælde, hvor der afledes spildevand fra septiktank til et markdræn, vandløb, sø, mose, grøft mv. Påbud gives IKKE, hvis spildevandet nedsives.

Status for arbejdet fremgår af sagsfremstilling på Teknisk Udvalg 13. november 2013 sag nr. 125.

Hvad gør man hvis man får påbud
Hvis man som ejer af en helårsbeboelse får påbud om forbedret spildevandsrensning, så er der to muligheder
1) man vælger at lave et nyt forbedret privat spildevandsanlæg
2) man vælger at indgå kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen Gribvand Spildevand A/S. I praksis betyder dette, at Gribvand Spildevand etablerer et minirenseanlæg på ejendommen, som Gribvand driver og vedligeholder. Ejer betaler derefter samme vandafledningsafgift som i øvrige kloakerede områder.

Tilbud om kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen gælder KUN for helårsbeboelse jf. Betalingsloven

Finansieringsmuligheder
Hvis man vælger, at lave et nyt privat spildevandsanlæg, hvilket ca. 99 % af de berørte ejere i Gribskov Kommune gør, så findes der fra offentlig side ikke mulighed for økonomisk hjælp. Der findes dog foreløbig også i 2014 mulighed for "håndværkerfradrag" til arbejdet med at etablere anlæg og ledning på egen grund.

Hvis man vælger kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen, så skal man dels betale et engangsbeløb (tilslutningsbidrag - i 2014 36.200 kr) samt betale eventuelt arbejde på egen grund med f.eks. ny bundfældningstank og ledninger frem til minirenseanlægget.

I dette tilfælde findes følgende muligheder for økonomisk hjælp til selve tilslutningsbidraget og visse dele af arbejdet på egen grund

1) Hvis man er pensionist, førtidspensionist, på delpension eller efterløn og der findes friværdi i ejendommen, kan man få lån tilslutningsafgiften og visse dele af arbejdet på egen grund. Dette følger Lov om lån til betaling af ejendomsskatter. De specifikke regler for at modtage dette kan læses på Gribskov Kommunes hjemmeside.

2) Gribvand Spildevand A/S kan give henstand for betaling af tilslutningsbidraget på ét år fra forfaldsdato, såfremt der kan vises en bankgaranti. Betaling af tilslutningsbidraget forfalder fra den dato kontrakten mellem ejer og Gribvand underskrives. Kommunen kan via sine selskabsretslige ejerbeføjelser og jf. visse regler ændre dette.

3) Der findes foreløbig også i 2014 mulighed for "håndværkerfradrag" til arbejdet med at etablere anlæg og ledning på egen grund.

Mulighed for dispensation
Der findes i lovgivningen ikke mulighed for at dispensere for påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land medmindre ejendommen er kondemneret, nedrivningstruet eller ikke har indlagt vand/egen brønd og afløb. Det skal dog være muligt for kommunen at følge op på forholdene såfremt der er et øget vandforbrug f.eks. ved salg eller udlejning af ejendommen.

Gribskov Kommune har i enkelte tilfælde benyttet denne mulighed, bl.a. hvor ejer har været ældre og har et vandforbrug på mindre end 2 m3/år. Det er indskrevet i ejendommens BBR, at påbud vil udløses ved slag, udlejning eller ændringer i vandforbrug.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse 879 af 26. juni 2010 og vejledningen om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven vejledning 10376 af 20. oktober 2005.

Betalingsloven, lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber nr. 633 af 7. juni 2010.

Lovbekendtgørelse om lån til betaling af ejendomsskatter nr. 1007 af 26. oktober 2009.

Derudover "Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land" Miljøministeriet - Naturstyrelsen rekvireret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 2012.

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at orienteringen tages til efterretning
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




15. Lov om private fællesveje af 21.12.2010
05.00A00 - 2012/12685

Sagsfremstilling
Denne dagsorden er en kort uddybende introduktion til Teknisk Udvalgs ansvarsområde som vejmyndighed for de private veje og private fællesveje.
Nærværende dagsorden indeholder sager, som udvalget skal behandle efter Lov om Private fællesveje, hvorfor administrationen har fundet det hensigtsmæssigt, at udvalget får en uddybende introduktion til loven.

Hvilke veje, der er offentlige og private er besluttet af kommunen og er offentliggjort i et kommunalt vejregister.
Udvalgets ansvarsområde omhandler administration af 615 km private veje og private fællesveje i kommunen.
Lovgrundlaget for denne administration findes i Lov om private fællesveje af 21.12.2010.
Private fællesveje findes i byområde, men de fleste kilometer private fællesveje er i sommerhusområder.

Lovens anvendelsesområde er ifølge
"§ 2. Loven finder anvendelse på
1) private fællesveje, jf. § 10, nr. 3,
2) udlagte private fællesveje, jf. § 10, nr. 8, i det omfang det fremgår af lovens regler, og
3) private veje, jf. § 10, nr. 9, i det omfang det fremgår af §§ 6-9.
Stk. 2. Lovens regler om private fællesveje og udlagte private fællesveje finder tilsvarende anvendelse på private fællesstier, jf. § 10, nr. 4, og udlagte private fællesstier.
Stk. 3. Lovens regler om private veje finder tilsvarende anvendelse på private stier, jf. § 10, nr. 10.

Byreglerne
§ 3. Reglerne i afsnit III (byreglerne) finder anvendelse i områder, der er byzone, jf. lov om planlægning,
og i Københavns Kommune, jf. dog stk. 3
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at byreglerne også skal finde anvendelse i
1) sommerhusområder, jf. lov om planlægning, og
2) afgrænsede områder i landzone, jf. lov om planlægning, når disse områder har bymæssig karakter eller der i disse områder forventes en byudvikling, som gør det hensigtsmæssigt, at byreglerne finder anvendelse.
Stk. 3. For private fællesveje i områder, der administreres efter byreglerne, jf. stk. 1, men som udelukkende bruges som driftsveje i forbindelse med landbrug, skovbrug og fiskeri, gælder dog reglerne i § 12 om omlægning og nedlæggelse og §§ 13-22 om istandsættelse og vedligeholdelse, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet.

Landreglerne
§ 4. Reglerne i afsnit II (landreglerne) finder anvendelse i områder, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1 og 2."

Gribskov Kommune har besluttet administrere de private fællesveje efter nedenstående
retningslinier:

Som det kan ses, er administrationsgrundlaget i forhold til Gribskov Kommunes sommerhusområder ikke ens i forhold til de to gamle kommuner.
Administrationen vil på et senere møde orientere om baggrunden og lægge en sag op til Teknisk Udvalg i forhold til harmonisering af administrationsgrundlaget i sommerhusområder.

Ifølge loven skal kommunen som vejmyndighed sikre, at private fællesveje er i forsvarlig stand i forhold til den færdsel som vejen betjener.
Vejmyndighedens muligheder for at sikre, at vejene er i forsvarlig stand er forskellig afhængig af hvilket administrationsgrundlag, der er gældende for den pågældende vej. Muligheder er uddybet i vedlagte bilag.
Vejsyn på private fællesveje kræver en del administration, som det ses af de sager, der er på nærværende dagsorden.


Lovgrundlag
Lov om private fællesveje, Lov nr. 1537 af 21/12/2010

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Sammenligning af de to regelsæt

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




21. Områdefornyelse i Græsted - orientering om status
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg (TEK) og Plan- og Miljøudvalget (PMU), besluttede på et fælles møde den 15.05.2013 at igangsætte arbejdet med udviklingen af Græsted i form af projektet Områdefornyelse i Græsted.

Sagen forelægges nu for at orientere de to udvalg om status for arbejdet, og Plan- og miljøudvalget har derfor behandlet et dagsordenpunkt med samme indhold som dette, til udvalgets møde den 03.02.2014.

Proces
Gribskov Kommunen har i april 2013 søgt om forhåndsreservering af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) og har i juni 2013 fået positivt tilsagn om i alt 2,5 mio kr.

På baggrund af tilsagn om midler udarbejdes der nu et byfornyelsesprogram i samarbejde med områdets interessenter og en ekstern rådgiver. Programmet skal godkendes af Byrådet og indsendes til MBBL senest den 1. april 2014. Efter endelig godkendelse af programmet i MBBL gives endeligt tilsagn om midler. Selve Områdefornyelsesprojektet forløber 5 år fra 2014.

Samarbejde og inddragelse
I forbindelse med projektet er nedsat et Rådgivningspanel, der består af ni medlemmer: fire politikere (Morten Jørgensen og Jannick Petersen fra Plan- og Miljøudvalget og Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard fra Teknisk Udvalg), tre personer fra Græsted Borgerforening og to embedsmænd. Rådgivningspanelet er nedsat for at sikre kontinuitet i inddragelsen og samarbejdet, herunder at give sparring på indholdet i programmet, samt at formidle viden om projektet til byens interessenter.

Med afsæt i Rådgivningspanelets arbejde har Græsted Borgerforening og Gribskov Kommune afholdt et velbesøgt arbejdsmøde 5. november 2013. Til arbejdsmødet kunne byens borgere og øvrige interessenter give deres kommentarer og bidrag til indholdet af program for Områdefornyelse Græsted. Aftenens resultat har været et væsentligt bidrag til programmets indhold.

Program - indhold
Administrationen har i samarbejde med ekstern rådgiver og på baggrund af samarbejde med Rådgivningspanelet og afholdelse af arbejdsmøde i november nu udarbejdet et udkast til program. Programmet for Områdefornyelse Græsted skal give et overblik over de væsentligste udfordringer i Græsted og hvilke indsatser der forventes at blive igangsat i projektperioden. Der lægges vægt på en helhedsorienteret tilgang og inddragelse af lokale ressourcer.

Ud over en redegørelse for samarbejde, budget, tidsplan og investeringsredegørelse, er programmet inddelt i følgende indsatsområder:

• Fysiske tiltag, der omhandler Torvet, Hovedgade og Folkeparken

Fysiske tiltag har fokus på at skabe velfungerende og inviterende opholdssteder i byen. Særligt i forhold til Torvet er ønsket at skabe en central plads og socialt samlingssted, der kan være ramme for aktiviteter og være med til at skabe en mere samlet karakter i byens kerne. Tiltag på Torvet ses i sammenhæng med Hovedgaden for at sikre god sammenhæng og et fælles udtryk. For Folkeparken arbejdes der dels med at opgradere det nuværende anlæg blandt andet ved hjælp af beskæring, og dels med muligheden for at anlægge aktivitetszoner, der kan være med til at understøtte sundhed og aktiviteter.

• Tomme butikker

De tommer butikker i Hovedgaden er en af de mest karakteristiske udfordringer i Græsted. I forbindelse med områdefornyelsen vil der ske en nærmere analyse af hvilke muligheder, der vurderes at være for at understøtte bylivet i Hovedgaden, herunder at fremme butikslivet.

• Knudepunkter og forbindelser

At formidle og synliggøre sammenhænge og aktiviteter i Græsted er et overordnet mål. Som konkrete tiltag er der blandt andet udtrykt ønske om skiltning til centrale funktioner, at anlægge gå eller løberuter med konkrete temaer, eller at etablere funktioner for bestemte grupper, eksempelvis aktiviteter for unge eller områder til aktiviteter med hunde.

• Bygningsfornyelse

Som del af Områdefornyelsen indgår et selvstændigt punkt om bygningsfornyelse, der omhandler muligheden for at få særskilt tilskud ud over Områdefornyelsens midler, men også fra MBBL. Behovet for renovering kortlægges for den ældste del af Græsted bymidte og på baggrund heraf ansøges om en økonomiske ramme, bygningsejere efterfølgende kan ansøge om.

"Udkast til program for Områdefornyelse Græsted" ligger i sagen.

Videre forløb
Det udarbejdede udkast til program for områdefornyelse præsenteres og drøftes på to møder i Græsted over vinteren. Dels d. 28. januar 2014, hvor der afholdes en opfølgning på arbejdsaftenen i november, og hvor byens borgere og øvrige interessenter kan høre hvordan deres ideer er indarbejdet i programmet. På baggrund af dette møde kan programindholdet tilpasses, inden det til møde i Rådgivningspanelet d. 20. februar 2014 godkendes til politisk behandling og indstilling til de to fagudvalg med henblik på endelig godkendelse i Byrådet i marts måned.

Parallelt med den politiske behandling af programmet arbejder projektgruppen videre med at konkretisere og styrke projektoplægget indtil det egentlige projekt kan igangsættes sommeren 2014, når ministeriet har givet tilsagn om godkendelse af program og derved tildeling af midler. Projektgruppen vil blandt andet have fokus på hvordan projektet kan styrke samspillet til byens centrale aktører.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer - Lovbekendtgørelse nr 504 af 16/05/2013
Bekendtgørelse 27 af 18-01-2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Økonomi
MBBL har givet tilsagn om reservation af 2,5 mio kr. Projektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på ca 7,5 mio.

En del af kommunens egenfinansieringen, er de i alt 4 mio. kr som Byrådet havde afsat til anlæg i Græsted i Budget 2013-2016 og 2014-2017. Af disse er 0,5 mio kr (afsat til 2013) anvendt til udarbejdelse af forprojekt for program, samt skitseforslag til indretning af torvet. De øvrige 3,5 mio er afsat til 2014. Der er derudover estimeret 1 mio. kr til administrative udgifter, der blandt andet inkluderer projektledelse og kommunikation.

Udover beløbet fra MBBL, forestår en større opgave med fortsat at afdække muligheder for supplerende finansiering. Det kan være fonde, støtte til plan- registreringsarbejde, kondemnering, bygningsfornyelse, yderligere anlægsarbejder m.m.

MBBL udbyder hvert år en pulje under byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler. I 2013 blev der i forlængelse af projektet om områdefornyelse i Græsted ansøgt om udviklingsprojekt under teamet "Turisme og oplevelsesøkonomi i samspil med områdefornyelse", der dog ikke fik tilsagn om støtte.


Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at udvalget tager sagen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.




22. Mødekalender 2014
00.01G00 - 2013/28237

Sagsfremstilling
Mødeplanen for Byråd, Økonomiudvalg og de stående udvalg for 2014 er den 27. januar 2014 blevet godkendt i Byrådet.

Den godkendte mødeplan forelægges Økonomiudvalg og de stående udvalg til orientering med henblik på udvalgets mødeplanlægning.

Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse §8, stk. 1 og §20, stk. 1.

Bilag
Bilag: Politisk mødekalender 2014.

Administrationens indstilling

1. Det indstilles at Teknisk Udvalg tager mødeplanen til efterretning.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.

Poul-Erik Engel Høyer deltog ikke.





Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 8; 10; 19 og 20

Mødet startet:
05:00 PM

Mødet hævet:
08:35 PM