Indholdsfortegnelse:
Åbne
96 SSU 4. Budgetopfølgning 2014
97 SSU - opfølgning på vedtaget budget 2015-2018
99 Træning som udvidet del af tilbud om Dagcenter
100 Politisk mødekalender 2015
101 Blinde og stærkt svagtsynede borgeres mulighed for at blive visiteret til
handicapkørsel
104 Kommunalt tilsyn i hjemmeplejen
Efterretningssager
98 Pleje Gribskov økonomisk status ultimo oktober
102 Fælles borgere - fælles praksis: Evaluering af effektmål
103 Tilsynsrapporter Kobbel-Husene
Medlemmer:
 |
|
|
|
Birgit Roswall |
|
|
|
Jonna Hildur Præst |
|
|
|
|
|
Betina Sølver Hansen |
|
|
|
Thomas Elletoft
som stedfortræder for Anders Gerner Frost |
|
|
|
|
|
Pia Foght |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godkendelse af dagsorden:
Pia Foght (A) stiller forslag om, at punkt 101 ændres til et beslutningspunkt.
Afstemning:
For: 5
Imod: Ingen
Forslaget blev godkendt.
Dagsorden er herefter godkendt.
Fraværende:
Meddelelser:
Pkt. 104: Kommunalt tilsyn i hjemmeplejen, eftersendt til udvalgets medlemmer 20.11.2014
· Rejseaktiviteter på Gribskov Kommunes sociale botilbud
Der blev udleveret en oversigt over rejseaktiviteter på de sociale tilbud i Gribskov
Kommune (dok. nr. 2014/47332 001).
· 2 boligændringssager
· Tilsyn på Plejecentre gennemføres i 4. kvartal 2014 og forventes forelagt SSU på
februar mødet.
· Foldere fra projekt om borgere med erhvervet hjerneskade
Åbne
96. SSU 4. Budgetopfølgning 2014
00.30Ø00 - 2014/38429
Sagsfremstilling
4. budgetopfølgning:
I dette dagsordenspunkt forelægges 4. Budgetopfølgning 2014 for Social- og Sundhedsudvalget, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.
Som led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.
Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer. Dvs. indikatorer på, om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.
I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:
1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november
Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.
Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger, blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.
Fokus i denne fjerde resultatstatus er Bevillingsstyring. Der skal søges tillægsbevillinger/ omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.
Opfølgning på budgetaftale 2014-2017
Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Der sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.
Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.
Generel bemærkning til overførsler og vedtaget budget
I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.
Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang. Her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.
Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.
1. Samlet konklusion:
På Social- og Sundhedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et merforbrug på 9,3 mio. kr. svarende til 1 pct. af det korrigerede budget. Dette er en forværring i forhold til BO3 på 9 mio. kr.
Udgiftsudviklingen siden BO3 på de 9 mio. kr. kan primært forklares med øgede forventede udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering, som er steget med 10 mio. kr.
Udviklingen siden BO3 på de enkelte delrammer er nærmere beskrevet under afsnit 2.
Herunder er de væsentligste opmærksomhedspunkter belyst:
- Merforbruget til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet (sygehusydelser) har været støt stigende i 2014, og forventes at lande på 16,9 mio. kr. Det vedtagne budget er baseret på KL's estimat for Gribskov Kommunes andel af de samlede medfinansieringsudgifter, og den andel lå ca. 5 mio. kr. under regnskab 2013. Budgettet var således i udgangspunktet udfordret, og udfordringen er blevet forstærket i løbet af 2014, især qua en voldsom aktivitetsstigning på ambulant og stationær somatik. Ved BO3 varslede administrationen et skred, og det er det skred, der her ses det fulde omfang af.
- På flygtningeområdet forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr., hvortil det skal bemærkes, at der er indregnet en refusionsindtægt vedrørende 2011-2014 på delrammen "Administration i forbindelse med modtagelse af flygtninge". Refusionen for årene 2011-2013 er et engangsbeløb, og slører det generelle billede af en delramme der har været udfordret i 2014. Den oprindelige kvote på 38 flygtninge Gribskov Kommune var tildelt i 2014 er siden blevet opskrevet til 57 med mulighed for op til yderligere 50 %. I administrationen forventer vi i alt at modtage 80 flygtninge på 2014 kvoten.
- På Sundhedsfremme og tilskud forventes et betydeligt mindreforbrug på i alt 3,9 mio. kr. For størstedelens vedkommende skyldes det, at midlerne fra "ældrepuljen 2014" ikke har kunnet få fuldt afløb i 2014. Der forventes derfor betydelige overførsler på denne delramme.
- Delrammen "Borgere med handicap" forventes at komme ud med et merforbrug på 5,2 mio. kr. Trods det forventede merforbrug i 2014 er udgifterne på området stabile, idet udgiftsniveauet i 2012-2014 har været det samme.
- På forsørgelse og boligstøtte forventes et mindreforbrug på 9,6 mio. kr. Der er i denne forventning taget højde for den indstillede budgetændring på 3,4 mio. kr. her ved BO4. Mindreforbruget er forårsaget af færre tildelinger af førtidspensioner.
- Pleje Gribskov forventer et merforbrug på i alt 3,4 mio. kr. Hertil skal bemærkes, at det forventede merforbrug er et resultat af to særskilte forventningsregnskaber for 2014. Der er lavet en opgørelse over forventet regnskab på den gamle kontrakt i tiden før udbuddet, som viser et merforbrug på 4,2 mio. kr. Derudover er der lavet et forventet regnskab for perioden efter udbuddet som viser et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.
Administrationen lavede i forbindelse med BO2 et bilag "Udfordringer og indsatser" hvori 9 konkrete udfordringsområder blev behandlet. I lyset af det samlede forventede merforbrug på Social- og Sundhedsudvalgets områder, her ved BO4, skal det bemærkes, at de markante udgiftsstigninger der har været i 2014 på de 9 behandlede udfordringsområder, har været på medfinansieringen af sundhedsområdet og på flygtningeområdet, hvis man ser bort fra den ekstraordinære forventede refusionsindtægt.
Disse to områder er kendetegnet ved, at der er meget ringe eller ingen mulighed for at påvirke aktivitetsniveauet. På medfinansieringsområdet kan vi hverken visitere til ydelser eller kontrollere den efterfølgende regning. Kun via målrettet forebyggelse på de borgernære områder kan aktiviteten påvirkes, men den samlede påvirkningsgrad er minimal.
På flygtningeområdet kan vi ikke påvirke landstallet af flygtninge, og i omfattende grad heller ikke de efterfølgende udgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område, idet langt størstedelen af udgifterne består af lovfastsatte kontanthjælpsydelser.
2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Social- og Sundhedsudvalget.
2.1 Center for Social og Sundhed
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på delrammen Center for Social og Sundhed:
Der forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på delrammen, der indeholder udgifter primært til myndighedsudøvelse, men også til "Social omsorg og pleje". Det er en forbedring på 1,3 mio. kr. siden BO3, hvor forventningen var budgetoverholdelse.
Mindreforbruget er en konsekvens af vakante stillinger i 2014, samt af at en række lønudgifter er blevet dækket af forskellige puljer, herunder ældrepuljen bl.a til projektledelse.
I mindreforbruget på 1,3 mio. kr. er også indregnet gevinstrealisering på biler som for SSU's vedkommende udgør 0,25 mio. kr.
2.2 Sundhed
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på delrammen Sundhed:
Delrammen sundhed viser et samlet forventet merforbrug på 9,9 mio. kr. Dette er en forværring i forhold til BO3 på 10 mio. kr.
Herunder en gennemgang af rammen delelementer:
Pleje og træning:
Der forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket er en forværring på 6,6 mio. kr. siden BO3. Der er tale om flere ændringer på de underliggende budgetområder, men ændringen skyldes især mellemkommunal køb og salg, hvor der forventes en mindreindtægt (merforbrug) på 6 mio. kr.
Hjælpemidler:
Der forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,5 mio. kr. siden BO3. Budgettet vedr. boligsager forventes ikke anvendt, hvilket giver et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. På kropsbårne hjælpemidler forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr., og på ikke-kropsbårne et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.
Sygehusydelser:
Der forventes et merforbrug på 16,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 10 mio. kr. ift. BO3. Merforbruget skyldes dels, at budgettet i udgangspunktet var ca. 5 mio. kr. under regnskab 2013, samt at de forventede udgifter i 2014 forventes at ligge 12 mio. kr. over regnskab 2013.
På stationær somatik forventes et merforbrug på 5,4 mio. kr. som følge af et stigende antal indlæggelser på ca. 800 svarende til 7,8 %.
På ambulant somatik forventes et merforbrug på hele 9,8 mio. kr. som følge af et stigende antal ambulante besøg på ca. 11.000 svarende til 13 %.
På genoptræning under indlæggelser forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr.
På ambulant psykiatri forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr, og på stationær psykiatri et lille mindreforbrug på 0,1 mio. kr.
Sygesikringsområdet forventes at give et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr.
Sundhedsfremme og tilskud:
Der forventes et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. mod budgetoverholdelse ved BO3. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at midlerne fra ældrepuljen for 2014 ikke har kunnet få fuldt afløb i 2014. Det betyder med andre ord, at der kan forventes betydelige overførsler fra 2014 til 2015.
Madservice:
Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. som er uændret ift. BO 3. Der er lidt færre indtægter fra borgerne end budgetteret, men færre udgifter til madportioner end budgetteret.
2.3 Social
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på delrammen Social:
På socialrammen forventes et samlet mindreforbrug på 3 mio. kr. Dette er en forværring på 0,7 mio. kr. siden BO3. Herunder en gennemgang af rammens delelementer:
Borgere med handicap:
Der forventes et merforbrug på 5,2 mio. kr., hvilket er et lille fald på 0,2 mio. kr. siden BO3. Niveauet for merforbruget har været stabilt siden 2012.
De væsentligste ændringer ift. regnskab 2013, er et mindreforbrug på børnehandicap på 0,9 mio. kr., på specialpædagogisk bistand på 0,5 mio. kr., på tilskud til personlig og praktisk hjælp på 0,5 mio. kr. og på statsrefusioner på 1,3 mio. kr.
Der forventes et merforbrug på botilbud på 2,1 mio. kr., på STU (særligt tilrettelagt undervisning) på 0,7 mio. kr. og på BPA (borgerstyret personlig assistance) på 1 mio. kr.
Forsørgelse og boligstøtte:
Der forventes et mindreforbrug på 9,6 mio. kr. efter at den ønskede budgetændring på -3,4 mio. kr. er indregnet. De 3,4 mio. kr. kan henføres til en budgetudredning på arbejdsmarkedsområdet, og har siden BO1 ligget som en pulje under ØU.
Mindreforbruget er hovedsageligt et resultat af overbudgettering vedr. førtidspensioner, hvilket er baggrunden for at SSU's budgetter ifm. vedtagelsen af budget 2015-18 blev reduceret med henholdsvis 4,7,7 og 10 mio. kr. i budgetårene.
På delrammens øvrige poster er der følgende afvigelser; merforbrug på 0,9 mio. kr. på boligsikring, merforbrug på helbredstillæg på 0,5 mio. kr. og et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på enkeltudgifter.
Socialt udsatte:
Der forventes et lille mindreforbrug på 0,3 mio. kr. hvilket er en forbedring siden BO3 på 0,5 mio. kr. Forbedringen skyldes, at de afsatte midler i budgetaftalen til indsatser overfor unge med psykiske lidelser først udmøntes fra november 2014 og frem, hvorfor midlerne søges overført til 2015 mhp. gennemførelse af den af SSU besluttede indsats.
Der er balance på stofmisbrugsområdet, og på alkoholmisbrugsområdet, trods stigende udgifter til ekstern alkoholbehandling.
Der forventes stigende udgifter til botilbud, men disse får først fuld effekt i 2015, hvor delrammen forventes at blive presset på budgetoverholdelse.
Derudover peger en analyse på stigende udgifter til unge under 30 år hvad angår socialpædagogisk støtte på i alt 0,4 mio. kr. siden 2011, hvilket fordeler sig på 13 nye helårspersoner.
På hele delrammen viser en gennemgang af sagerne, at antallet af personer under 25 år er steget med i 26 % i 2013 og 2014 når disse år sammenlignes med 2012.
Flygtninge:
Der forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr., hvilket er et fald på 0,9 mio. kr. siden BO3. Faldet skyldes forventet ekstraordinær hjemtagelse af statsrefusion vedr. administrationsudgifter ifm. modtagelse af flygtninge som resultat af budgetanalyse i efteråret 2014 på området. Derudover er nyt besluttet serviceniveau på velkomstpakker til flygtningen indregnet i prognosen.
Merforbruget på delrammen ligger derfor nu udelukkende på kontanthjælp til flygtninge, som stort set alle modtagne voksne flygtninge får.
Den forventede merudgift er en konsekvens af det stigende antal modtagne flygtninge i Danmark generelt. Dette har medført at Gribskov Kommunes oprindelig kvote for 2014 på 37 i løbet af året blev opskrevet til 53 med mulighed for yderligere op til 50 %. Administrationen forventer i alt i 2014 at modtage 80 kvoteflygtninge.
2.4 Virksomheder
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på delrammen Virksomheder:
På virksomhedsrammen forventes et samlet merforbrug på 3,7 mio. kr., hvilket er en forbedring siden BO3 på 0,5 mio. kr.
Pleje Gribskov:
Der forventes et merforbrug på i alt 3,4 mio. kr. Pleje Gribskov skelner i 2014 mellem ny og gammel kontrakt hvor skillelinien er startdatoen for udbuddet. På den gamle kontrakt forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr., og på den nye kontrakt forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.
Sociale tilbud:
Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. når der sammenholdes med korrigeret budget incl. overførsler der anvendes i 2014. Sammenholdes med det korrigerede budget incl. alle overførsler forventes der et mindreforbrug på 1,5 mio. kr.
Resultater på styringsparametre for de sociale tilbud:
For de sociale tilbud følges op på en række styringsparametre, herunder budgetoverholdelse, belægningsprocenter, antal borgere på venteliste samt sygefravær. Denne opfølgning er fremstillet i skemaform i vedhæftet bilag.
Særligt vedrørende Kobbel-Husene
Forventet underskud på 3,3 mio. kr. er inkl. overført underskud fra 2013 på 1,3 mill. kr.. Underskuddet skyldes, to vakante helårspladser på Gydevej 15, højt forbrug af eksterne vikarer, som følge af udfordringer med at rekruttere samt langtidssygefravær. Der er udarbejdet plan for håndtering af underskuddet, som forventes afholdt inden for rammen.
3. Tillægsbevillinger og omplaceringer
Her ved 4. budgetopfølgning skal der søges tillægsbevillinger der sikres, at korrigeret budget på de respektive delrammer bliver tilpasset, således at der er overensstemmelse med forventet regnskab. Dette med undtagelse af delrammen sociale tilbud, idet det korrigerede budget er uden overførsler fra 2013 til 2015. Ved regnskabsafslutningen forventes et samlet mindreforbrug vedr. sociale tilbud, til trods for et forventet merforbrug her ved BO4.
Der ønskes derfor en samlet tillægsbevilling på i alt 8,997 mio. kr. Denne samlede bevillingsmæssige ændring er et resultat af samlede tillægsbevillinger på 12,468 mio. kr. og omplaceringer på i alt -3,471 mio. kr.
De omplaceringer der ønskes ved 4. budgetopfølgning er nærmere beskrevet herunder:
- 3,4 mio. kr. fra ramme 342 til ramme 391 under ØU som oprindeligt er en konsekvens af budgetudredningen under Arbejdsudvalget. De 3,4 mio. kr. har siden BO1 ligget som en pulje under ØU.
- 0,25 mio. kr. fra ramme 340 til ramme 390 som følge af gevinstrealisering på biler.
- 0,2 mio. kr. fra ramme 348 til ramme 342 som en teknisk omflytning af midler vedrørende husleje til servicearealer på botilbuddene Kirkeleddet og Skipperstrædet.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)
Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
- Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
- Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
- Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
Bilag
SSU 26.11.2014: Opfølgning på budgetaftalens elementer for SSU (2014/38429 024)
SSU 26.11.2014: Resultater på styringsparametre for de sociale tilbud (BO4) (2014/38429 033)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at
- godkende budgetopfølgning 4 for Social- og Sundhedsudvalgets område.
- godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg samt tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
| Ramme |
Omplace- ringer
i kr.
|
Tillægsbe- villinger
i kr.
|
| 34003 Myndighed |
-250.000
|
-1.050.000
|
| 34101 Pleje og træning |
|
-1.288.000
|
| 34102 Hjælpemidler |
|
-1.313.000
|
| 34103 Sygehusydelser |
|
16.937.000
|
| 34104 Sundhedsfremme og tilskud |
|
-3.858.000
|
| 34106 Madservice |
|
-614.000
|
| 34201 Handicap |
200.000
|
4.986.000
|
| 34202 Forsørgelse og boligstøtte |
-3.421.000
|
-6.179.000
|
| 34203 Socialt udsatte |
|
-353.000
|
| 34204 Flygtninge |
|
1.800.000
|
| 34401 Pleje Gribskov |
|
3.400.000
|
|
|
|
- godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
| Ramme |
2015
|
2016
|
2017
|
2018
|
| 34202 Forsørgelse og boligstøtte |
-3.475.000
|
-3.475.000
|
-3.475.000
|
-3.475.000
|
|
|
|
|
|
Beslutning
1.-3. Anbefalet
97. SSU - opfølgning på vedtaget budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/39838
Sagsfremstilling
Dette er det andet møde vedr. implementering af budget 2015-2018 for Social- og Sundhedsudvalget. På sidste møde blev udvalgets samlede udfordring præsenteret, og administrationen pegede på områder, indsatser og temaer, der kunne arbejdes med til imødegåelse af udfordringen. Udvalget pegede på en række områder og indsatser der frem mod dette møde skulle arbejdes med.
Formålet med denne sag er, at sikre at alle udvalg er klar over det enkelte udvalgs økonomiske rammer fra budget 2015 og frem, herunder de allerede besluttede omprioriteringer fra tidligere budgetaftaler, samt en konkretisering af rammebesparelserne på fagudvalgene.
På dette møde skal udvalget beslutte konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.
Derudover bedes udvalget om at pege på hvilke områder og hvilke indsatser, administrationen skal arbejde videre med ift. at tilpasse udgifterne til udvalgets budget vedr. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer. Der kan arbejdes med disse frem til BO2 2015, men udvalgene bør allerede nu drøfte mulige områder eller temaer, og beslutte hvilke, administrationen skal arbejde videre med.
Social- og Sundhedsudvalgets økonomiske ramme for 2015 og frem
På sidste møde blev Social- og Sundhedsudvalgets samlede udfordringer inden for den økonomiske ramme for 2015 og frem skitseret.
Arbejdet med den fremadrettede vurdering af Social og sundhedsudvalgets udfordringer er kvalificeret yderligere og fremgår nedenfor:
| Tal i mio. kr. |
2015
|
2016
|
2017
|
2018
|
| 1: Manglende udmøntning af omprioriteringer vedr. budget 2015-2018 |
0,575
|
1,000
|
1,000
|
1,000
|
| 2: Andel af rammebesparelser i budget 2015-2018 |
1,157
|
1,813
|
1,813
|
2,517
|
| Behov for budgettilpasning (inden for nuværende serviceniveau) |
1,732
|
2,813
|
2,813
|
3,517
|
| 3: Nye udgiftskrævende opgaver der ikke er budgetterede, herunder Sundhedsaftale mv. |
0,000
|
0,000
|
0,000
|
0,000
|
| 4: Kendte udfordringer/behov for udgiftstilpasning (samlet for SSU på baggrund af BO4) |
9,300
|
9,300
|
9,300
|
9,300
|
| Behov for udgiftstilpasning (tilpasninger i serviceniveau) |
9,300
|
9,300
|
9,300
|
9,300
|
| Udvalgets samlede udfordringer |
11,032
|
12,113
|
12,113
|
12,817
|
* I følge Økonomiaftalen prioriteres 2.450 mio kr varigt til bl.a. forebyggelse af indlæggelser. Der er tilført 2,450 i 2015. Det forudsættes at tildelingen bliver varigt overført ved BO1.
Udvalget pegede på, at der skulle arbejdes videre med følgende til imødegåelse af disse udfordringer:
- Stram styring og tilpasning af budgettet indenfor nuværende serviceniveau
Reduktion på kort sigt med yderligere fokus på stram styring og ensartet visitationspraksis på social og sundhedsområderne. Målsat effekt svarer til tidligere besluttede reduktioner og andel af rammebesparelser (punkt 1 og 2). Det vil sige 1,7 mio i 2015 stigende til 3,5 mio kr. i 2018 og frem. Budgettet tilpasses ved en reduceret udgiftsvækst, som betyder at trækket fra demografipuljen bliver mindre (pulje til at imødegå udgiftsvirkningerne af en stigende ældrebefolkning).
- Tilpasninger i serviceniveau for at reducere udgifterne
Muligheder for at tilpasse eller omlægge serviceniveauer så udgifterne sænkes svarende til målsat effekt på op til 9 mio kr. (punkt 4). Udvalget har bedt administrationen om at arbejde på en række konkrete områder med udgangspunkt i prioriteringskataloget. Udvalget pegede derudover på at der skal ses på serviceniveauer med udgangspunkt i det såkaldte kan/skal katalog. Dette vil indgå i den videre tids og procesplan.
Stram styring og tilpasning af budgettet indenfor nuværende serviceniveau
Den samlede udgiftsudvikling på ældre-, sundhed-, handicap- og socialområderne skal reduceres. Dette skal ske ved at dæmpe væksten i udgifterne på ældre- og sundhedsområdet i forhold til den stadige stigning i antallet af borgere med behov på området, og at reducere udgifterne på social og handicapområderne.
Det er tale en kompleks styringsmæssig opgave at opnå dette mål, hvor der er behov for at operere med flere elementer som omfatter :
- Stram styring og ensartet visitationspraksis, herunder optimere arbejdsgange i myndighedsudøvelsen (visitation og sagsbehandling) - Visitationen på ældre/ sundhedsområdet er udpeget til at indgå i første bølge af produktiv velfærd i foråret 2015.
- Intensivere omprioriteringen så de givne ressourcer går fra kompenserende indsatser over mod aktiverende, forebyggende og og rehabiliterende indsatser og hjælp og støtte gives understøttende, og evt. tidsbegrænset og mere intensivt.
- På ældre- og handicapområderne er et element at hjælpe borgerne til at blive mere selvhjulpne ved anvendelse af velfærdsteknologi og bedre anvendelse af hjælpemidler. Denne strategi forventes på en og samme tid at gavne borgerne, og at reducere udgifter som samlet set anvendes i forhold til en borgergruppe af en given størrelse og sammensætning.
Det gør styringsopgaven yderligere kompleks, at der formentligt vil være behov at tilføre delområder indenfor ældre-, sundheds, handicap- og socialområderne flere midler, hvilket betyder at der skal udgiftsreduceres yderligere indenfor de øvrige delområder.
Det understreges, at budgettilpasningsforslaget, ikke skal opfattes således at demografipuljen på sigt helt kan undværes. Det er en forudsætning, at der fra 2016 og frem igen årligt tilføres midler til puljen. Dog er det en forudsætning, at størrelsen af de beløb der skal tilføres og ud- møntes fra puljen løbende vil falde i forhold til en givet stigning i befolkningen.
Tilpasninger i serviceniveau for at reducere udgifterne
Med hensyn til størrelsen af den udgiftstilpasning der skal ske for at få balance i budget 2015, viser en opgørelse, der er sket sideløbende med vurderingen af det forventede regnskab for 2014 (BO4), at udfordringen i 2015 vil være på minimum 9,30 mio. og forventeligt stigende herefter, når det endelige udfordringsniveau kendes.
Størrelsen af den opgjorte udfordring i 2015 bygger på følgende forudsætninger:
- Opgørelsen er lavet før der er iværksat foranstaltninger, til at imødekomme udfordringerne
- De kendte ændringer i budget 2015 i forhold til budget 2014 er indarbejdet
- De kendte tendenser fortsætter
- Fra 2016 er det forudsat, at en demografimodel kompenserer SSU for de demografisk betingede udgifter der sker fra 2016 og frem i forhold til 2015.
- Bevilling vedr. patientrettet forebyggelse vil være varig jf. økonomiaftalen og tilføres SSU ved BO1.
Administrationen har ud fra de faldne bemærkninger på mødet den 5.11.2014 konkluderet, at udvalget fandt, at der skal arbejde videre med nogle konkret temaer med udgangspunkt bl.a. i prioriteringskataloget.
Derudover bad udvalget administrationen om at gennemgå opgaver/serviceområder under SSU i det kommende arbejde frem mod BO 2, med henblik på at kvalificere yderligere handlinger og muligheder. Det vil sige, at der skal gennemføres relevante analyser, hvor der ses nærmere på mulighederne og konsekvenserne af reducere serviceniveauet på udvalgte områder.
Med hensyn til de konkrete temaer ønskede udvalget at se nærmere på:
- Sensommer udflugten
- Velfærdsteknologipuljen
- Madservice 1 gang om ugen i stedet for 2
- Vejledende rådighedsbeløb - se på områder hvor GK ligger højere end andre kommuner
- Forebyggelsesrammen/investeringspuljen
- Sundhedscafe
- Sagsbehandlingstider, tidsfrister for revisitiation, samt muligheder at delegere større
ansvar til fx. plejecentre Administrationen beskrevet de enkelte temaer og muligheder i vedlagte bilag.
Administrationens vurdering er, at det vil være nødvendigt at se på yderligere handlinger og tiltag. Der vil blive arbejdet videre med de konkrete temaer frem til udvalgets møde i januar 2015.
Muligheder for at tilpasse serviceniveauer
Det kan allerede nu slås fast, at de konkrete temaer kun vil bidrage med en beskeden, men dog vigtig del af de krævede udgiftsreduktioner
Arbejdet med at se på muligheder for at tilpasse serviceniveauer er således afgørende for udvalget med hensyn til at komme i mål med den stillede opgave.
Det såkaldte kan/skal katalog er et vigtigt redskab i dette arbejde. Kan/skal kataloget opdeler udvalgets opgaver i:
- Opgaver markeret med grønt, der er opgaver, hvor der frit kan ændres på serviceniveauet
- Opgaver markeret med gult, der er opgaver, hvor der er et spillerum, men dog et mindste serviceniveau. Mindsteniveauet kan være lovfastsat, fremkommet gennem ankestyrelsens principafgørelser, eller fastsat af kommunen selv i form af f.eks. servicestandarder, som skal ændres før serviceniveauet kan ændres.
- Opgaver markeret med rødt, hvor der intet spillerum er, fordi både ydelse, ydelsesomfang og tildelingskriterium er fastsat i lovgivningen. De områder, hvor der er et spillerum, men hvor det allerede er udnyttet fordi man ligger på minimumsniveauet angives også med rødt.
Det foreliggende kan/skal katalog, som var vedhæftet sagen "SSU - opfølgning på vedtaget budget 2015-18" til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. november 2014 og igen til dette møde, skal opdateres og udbygges med beløb og besparelsespotentiale for at blive anvendeligt i forhold til udvalgets opgave med at tilpasse udgiftsniveauet. Dette kræver en betydelig indsats af administrationen, hvorfor et nyt og opdateret katalog vil indgå i de kommende udvalgsmøder i januar og februar. Kataloget forventes også at kunne bruges i forhold til udvalgets kommende arbejdet med budget 2016-2019.
På mødet i januar 2015 vil udvalget derfor blive præsenteret for et opdateret handlingskatalog, hvor økonomi på de forskellige serviceområder fremgår. Ud fra handlingskataloget er det målet at udvalget foretager en prioritering af hvilke serviceområder administrationen skal analysere yderligere på mhp. at konkrete tiltag kan indgå i beslutningsgrundlaget for SSUs prioriteringer ved BO 2 den 18. marts. Før der tages stilling til konkrete tiltag skal der gennemføres høring blandt høringsparter herunder MED, Ældreråd og Handicapråd.
Tidsplan for udmøntning af budget 2015-2018 og udgiftstilpasning
Administrationen foreslår følgende tidsplan for arbejdet med at skabe balance i budget 2015-2018:
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at den vifte af tiltag der kan arbejdes med inden for det nuværende serviceniveau, som opfatter stram styring og tilpasning af budgettet anvendes til at imødegå udvalgets udfordring på 1,7 mio i 2015 stigende til 3,5 mio kr. i 2018 og frem vedr. allerede besluttede reduktioner i budgettet.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014
Økonomi
Udmøntning af budgetaftalen for 2015 - 2018
Bilag
SSU 26.11.2014: Oversigt over temaer (2014/39838 040)
SSU 05.11.2014: Kan/skal opgaver (2014/39838 021)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
- beslutte, hvilke forslag, der skal imødegå udvalgets udfordring på 1,7 mio i 2015 stigende til 3,5 mio kr. i 2018 og frem vedr.
budgettilpasning i budget 2015-2018, som resultat af:
- Manglende udmøntning af omprioriteringer vedr. budget 2015-2018
- rammebesparelsen budget 2015-2018
- beslutte, hvilke konkrete temaer administrationen skal arbejde med frem til udvalgets næste møde ift. at imødegå nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer
- tiltræde den indstillede procesplan
Beslutning
1. SSU besluttede, at reducere demografipuljen med 1,7 mill. kr. i 2015, 2,8 mill. kr. i 2016, 2,8 mill. kr. i 2017 og 3,5 mill. kr. i 2018.
2. SSU besluttede, at administrationen skal arbejde videre med følgende:
velfærdsteknologipuljen
madservice
kan/skal kataloget3. Tiltrådt
99. Træning som udvidet del af tilbud om Dagcenter
29.09G00 - 2014/21278
Sagsfremstilling
På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 10. september 2014 besluttede udvalget at styrke og supplere den nuværende palette af indsatser, der understøtter borgernes muligheder for træning og vedligeholdelse af funktionsniveau. Udvalget bad administrationen om at udarbejde forslag til, hvordan træning kan tilbydes som en udvidet del af dagcentertilbuddet.
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på dels en orientering om, hvordan træningen tænkes tilrettelagt som en udvidet del af dagcentertilbuddet og dels beslutning om, hvorvidt dette skal tilbydes på henholdsvis 2, 4 eller 5 plejecentre.
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 10. september 2014 en række indsatser, som samlet styrker borgernes muligheder for træning og vedligeholdelse af funktionsniveau.
Beslutningen indbefatter 1) tilbud om genoptræning efter Serviceloven op til 24 gange træning, 2) at målgruppen, der får begrænset hjælp eller ingen hjælp, tilbydes træning som en udvidet del af tilbudet om dagcenteraktivitet (forebyggende træning i dagcentertilbud) og 3) at selvtræningskontingentet nedsættes, samt at der kobles et tilbud om fysioterapeutisk konsultation til selvtrænerordningen.
Punkt 1 blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 5. november 2014 med Godkendelse af kvalitetsstandard for Genoptræning med op til 24 gange.
Punkt 3, styrkelse af selvtrænerordningen sker ved at nedsætte kontingentet fra 500,- til 250,- kr. årligt og ved, at adgang til fysioterapeut-konsultation kobles til selvtrænerordningen. Administrationen tilrettelægger dette initiativ i dialog med plejecenterleverandører med selvtræneradgang og interesserede selvtrænere.
Denne sagsfremstilling (Punkt 2), indeholder beskrivelse af, hvordan træning, som en udvidet del af dagcenteraktivitet, kan tilrettelægges samt beslutningsforslag til, hvorvidt dette skal implementeres på 2, 4 eller 5 plejecentre.
Midlerne til træning som en udvidet del af dagcenteraktivitet og billigere adgang og støtte til selvtrænerordningen er indsatser, der er prioriteret i regi af Pulje til Løft af Ældreområdet for 2015. Indsatsen forventes af starte op fra 1. januar 2015.
| Træning |
2015
|
2016
|
2017-18
|
| Billigere adgang og støtte til selvtræning |
250.000
|
250.000
|
250.000
|
| Forebyggende træning i dagscentertilbud |
500.000
|
500.000
|
500.000
|
Træning som en udvidet del af dagcentertilbuddet
Målgruppen er dels borgere med funktionsnedsættelse, defineret som svære begrænsninger og som derfor ville være berettiget til personlig pleje med aktiverende sigte, men som ikke modtager dette. (Ofte vil der være en pårørende, der påtager sig opgaven at hjælpe i hjemmet). Herudover er målgruppen de borgere, der, igen på baggrund af svære begrænsninger modtager praktisk hjælp og kun har kommunalt støttet indsats hver 14. dag. Alle borgere skal være visiteret til dagcenter da det særlige tilbud om træning, er en tillægsydelse til kvalitetsstandard for aktivitet og dermed ses som et samlet tilbud.
Formålet med at styrke træningen i dagcentertilbuddet er at understøtte, at borgerne fastholder funktionsniveau.
Indholdet i dagcentertilbuddet vil være en visiteret indsats, som omhandler individuel fysisk aktivitet ved fysioterapeut for træning af specifikke problemstillinger. Et eksempel kan være en borger, som udover den almindelige fysiske aktivitet har behov for at træne vedligehold af funktionsniveau, for at ægtefællen fortsat kan hjælpe med plejeopgaver. Denne træning, eksempelvis teknik og muskelstyrke, ville normalt foregå i forbindelse med plejeaktiviteterne i hjemmet, hvis det var Hjemmeplejen, der varetog plejeopgaven.
Der skal udarbejdes tillæg til kvalitetsstandard for Aktivitet.
Modeller for etablering af træning som en udvidet del af dagcentertilbuddet
Nedenfor beskrives tre modeller for etablering af træning som en udvidet del af dagcentertilbuddet på 5, 4 eller 2 centre.
| Model |
Indhold |
Økonomi - overslag |
1
5 centre |
1 hold, 2 x ugentligt á 1 time |
130.000 |
2
(4 centre, ikke Udsigten) |
1 hold, 2 x ugentligt á 1 time |
104.000,- |
3
2 centre (ex Bakkebo og Helsinge) |
2 hold, 2 x ugentligt á 1 time |
104.000,- |
Potentiale for at styrke de fysiske aktiviteter på dagcentrene
Opfølgningen med plejecenterleverandørerne viser, at der fortsat er et udviklingsfelt ift. at sikre, at dagcentrets brugere tilbydes alsidige fysiske aktiviteter som understøttelse til at udskyde funktionstab. Denne indsats er en vigtig del af udbuddets grundide og er indskrevet i servicebeskrivelse for dagcentrenes funktion. På nuværende tidspunkt har alle centre stor succes med (stole)gymnastik, som tiltrækker mange dagcenterbrugere og centerbeboere. Der er dog fortsat interesse for at videreudvikle tilbud om fysiske aktiviteter på dagcentrene.
På baggrund af dialogen med leverandørerne kan det konkluderes, at der er et generelt udviklingsbehov og potentiale i at arbejde med øget kvalitet af de fysiske aktiviteter på dagcentrene, samt at der er opbakning til at arbejde videre med dette.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at indsatsen tilbydes på alle 5 plejecentre, således at borgere ikke risikerer at skulle skifte dagcenter for at kunne modtage denne tillægsindsats. Målgruppen for indsatsen er borgere, som ofte har begrænset mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter. Det er derfor væsentligt, at de kommunale indsatser samlet understøtter et socialt aspekt, hvilket dagcentret er velegnet til.
Hvis det ikke er muligt at modtage den udvidede fysiske aktivitet på alle dagcentre, risikerer borgerne at skulle skifte dagcentermiljø, hvilket vil betyde brud med etablerede sociale netværk.
Administrationen vurderer, at indsatsen kan tilbydes på alle plejecentre. Der kan eventuelt være behov for konkret at se på tilkøb af enkelte træningsredskaber på Plejecenter Udsigten. Da borgeren allerede er visiteret til kørsel i forbindelse med visitation til dagcenter, er der ikke forøgede kørselsudgifter forbundet med udvidet tilbud om fysisk aktivitet.
Administration vil i den igangværende dialog og kvalitetsopfølgning med plejecenterleverandørerne (dialogmøder og driftsmøder) have fokus på, at leverandørerne får styrket de fysiske aktiviteter i dagcentertilbuddet, så disse udvikles til de behov, borgerne har.
Lovgrundlag
LBK nr 1023 af 23/09/2014 § 86, stk 2 og § 81
Økonomi
Forudsætninger i forhold til ovenstående beregninger er følgende:
- Borgere visiteres til særligt tilbud om fysioterapeutisk vejledt indsats som tillæg til allerede visiteret dagcenter. Det er altså kun den øgedeudgift til den særlige tillægsvisitation, der indgår i modellerne ovenfor. (Udgift til dagcenter og evt kørsel er allerede en del af det nuværende budget/ økonomi)
- Økonomien er beregnet i forhold til en timepris på kr 250,- til fysioterapeut
- Volumen på antal borgere i målgruppen til den særlige visiterede indsats er anslået til 20 aktive borgere løbende. Der kan træne ca 5 borgere indenfor en ramme på 1 time, hvilket vil sige, at model 1 og 2 blot har ét hold borgere hvorimod model 3 har 2 hold borgere om ugen.
Prisberegning: 1 hold, 2 timer om ugen á kr 250,- i 52 uger = 26.000,-
De resterende midler anbefales i første omgang anvendt som buffer, hvis målgruppen for den visiterede indsats skulle vise sig at være større. Antallet af borgere i målgruppen tager afsæt i det antal borgere, som administrationen har vurderet kan have brug for træning som en udvidet del af dagcentertilbud. Vurderingen er lavet på baggrund af erfaringer i forbindelse med revisitationen op til indførelse af nye kvalitetsstandarder. Det kan endvidere være nødvendigt at gennemgå Udsigtens træningssal for eventuelt behov for tilkøb af enkelte redskaber, hvis model 1 tiltrædes.
Høring
Dialog med interessenter (leverandører, selvtrænere og ældreråd)
Der er afholdt møde med repræsentanter for alle leverandører af Plejecentre med dagcenterfunktion om status på implementering servicebeskrivelsens fokus på mere fysisk træning i aktiviteten i dagcentrene. Derudover er der afholdt møde med Ældrerådet, en uformel drøftelse ml. administration og Ældreråd, om udfordringer og ønsker om fremtidige indsatser for ældre borgere. Endvidere er der tidligere på efteråret afholdt møde med aktive selvtrænere.
Ældrerådets høringssvar af den 17.11.14
Ældrerådet indstiller, at man følger administrationens anbefaling om,
at der etableres træning på alle fem centre som en udvidet del af dagcentertilbuddet (model 1).
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
- tage orientering om tilrettelæggelse af træning som en udvidet del af tilbudet om dagcenteraktivitet til efterretning.
- tiltræde model 1
Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt
100. Politisk mødekalender 2015
00.01A00 - 2014/32692
Sagsfremstilling
Den 27. oktober 2014 besluttede Byrådet den politiske mødekalender for 2015. I dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget mødekalenderen til orientering.
På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 5. november 2014 besluttede udvalget, at der fastlægges mødedatoer for ekstraordinære møder i udvalget for 2015, i fald der skulle blive behov for ekstraordinære møder. I denne dagsorden træffe udvalget beslutning om disse mødedatoer for ekstraordinære møder.
De politiske møder i 2015 er forsøgt lagt så tæt op af de kutymer, der har været i 2014.
Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:
- Der er i foråret 2015 kun lagt 5 politiske forløb, hvor der i 2014 har været 6 forløb. Dette for at sikre, at der ikke skal være politiske møder den første uge efter nytår og i uge 27, lige inden sommerferien.
- Der er indarbejdet datoer for både budgetseminaret i foråret og efter sommerferien. Den endelige planlægning for budgetarbejdet for budget 2016-2019 er ikke afklaret, og såfremt ændringer i denne får indflydelse på de planlagte datoer for budgetseminarerne, vil mødekalenderen blive opdateret.
- § 17, stk 4 udvalget omkring ny skole, som er aftalt under budgetforhandlingerne er ikke lagt ind kalenderen endnu.
- ØU holder møde en enkelt tirsdag, den 7. april 2015, lige efter påske.
Administrationen foreslår følgende mødedatoer for ekstraordinære møder:
- 4. marts
- 17. juni
- 23. september
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, § 8, stk. 1.
Økonomi
Bilag
Bilag: Kalender over møder i de politiske udvalg 2015. Dok nr: 2014/32692 007
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at tage orienteringen om den politiske mødekalender 2015 til efterretning
- at tiltræde forslag til mødedatoer for ekstraordinære med i Social- og Sundhedsudvalget i 2015
Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt
101. Blinde og stærkt svagtsynede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel
13.05Ø00 - 2014/39860
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til efterretning, da kommunen har modtaget en borgerhenvendelse med ønske om, at blinde og stærkt svagtsynede borgere skal kunne visiteres til handicapkørsel under Movia Flextrafik.
Sagen beskriver:
- Hvordan handicapkørslen er i dag
- Hvad handicapkørslen koster i dag
- Overvejelser om at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af handicapkørslen
- Estimat for udgifter ved at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af handicapkørslen
- Det videre arbejde
Sagen har været forelagt Handicaprådet og Ældrerådet. De to råd høringssvar er indarbejdet i sagen. Efter Handicaprådet og Ældrerådet har afgivet høringssvar er sagen tilføjet
- at det af bemærkningerne til lovforslaget til Lov om trafikselskaber fremgår, at svært bevægelseshæmmede, der har behov for, men - fx på grund af et synshandicap - ikke anvender et ganghjælpemiddel, også er omfattet af ordningen.
- at ledsagelse efter Serviceloven omfatter bl.a. blinde og stærkt svagtsynede, der kan bevilliges 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte aktiviteter.
- at borgere med en mobility stok visiteres til handicapkørsel ud fra en betragtning om at stokken er et ganghjælpemiddel.
1. Ordningen i dag
Handicapkørsel er en ordning under Movia Flextrafik, der skal sikre, at svært bevægelses- hæmmede får samme tilbud som øvrige borgere, selvom de ikke kan benytte almindelige busser og tog. Kørselsordningen dækker hele Movias område, det vil sige hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn samt de brofaste øer. Kørslen foregår på alle årets dage og hele døgnet.
Der er tale om kollektiv handicapkørsel fra dør til dør. Der er ofte flere passagerer med i vognen, og der køres af og til en omvej for at samle flere op.
For at komme med i ordningen skal borgeren være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel, der er bevilget.
Der er allerede i dag blinde og stærkt svagtsynede borgere med i ordningen i Gribskov Kommune, idet nogle synshandicappede borgere er bevilliget et ganghjælpemiddel. Borgere med en mobility stok kan også visiteres til handicapkørsel ud fra en betragtning om at stokken er et ganghjælpemiddel. Det registreres dog ikke, om borger har et synshandicap, da det er ganghjælpemidlet, der er afgørende. Fra Kommunikationscentret ved vi at 91 voksne med nedsat funktionsevne i syn i 2013 modtog ydelser, men da et blindehjælpemiddel kan være mange ting, findes der ingen specifik registrering for mobility stok. Det vides derfor ikke hvor mange blinde og stærkt svagtsynede borgere der er med i ordningen.
Handicapordningen omfatter kun kørsel til fritidsformål, f.eks. besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Dvs. at kørsel til f.eks. læge, hospital eller fysioterapeut ikke udføres under ordningen. Ordningen giver ret til 104 ture pr. kalenderår.
Hvis brugerne har behov for at køre mere end 104 ture i et kalenderår, kan de søge hos Center for Social og Sundhed, som i særlige tilfælde har mulighed for at visitere til flere ture. Brugerne kan gratis medtage f.eks. børn under 12 år og fører- eller servicehund, samt betale et tillæg på 50 procent for at få ledsagere med.
2. Det koster ordningen i dag
For medlemmer af ordningen
Medlemmer betaler 300 kr. i medlemsgebyr og har ret til 104 ture pr. kalenderår. Dvs. bliver man medlem efter 1. januar, betaler man kun medlemsabonnement for de måneder, der er tilbage af året, og får heller ikke ret til alle 104 ture.
Prisen for en tur med Flextrafik beregnes ud fra afstanden i kilometer mellem 2 adresser. Turen beregnes ud fra den kortest mulige rute afrundet til nærmeste antal hele kilometer.
Taksten udregnes på baggrund af prisen for en kontantbillet til bus og tog i Hovedstads- området. Handicaptaksterne reguleres ved den årlige takstregulering i januar måned. Grundtaksten er i 2014 24 kroner inklusiv 5 kilometer. Derefter koster kørslen 2,40 kroner pr. kilometer de efterfølgende 35 kilometer, og kørsel derudover 1,20 krone pr. kilometer.
For Gribskov Kommune
I 2013 var der i gennemsnit ca. 106 brugere pr. måned. Ordningen kostede i direkte kørselsomkostninger ca. 1,4 mio. kr i 2013. Hver bruger kostede således i gennemsnit ca. 13.000 kr. pr år til direkte kørsel. Hertil kommer administrationsudgifter til Movia på i alt ca. 150.00 kr. årligt.
Udgiften afholdes under Teknisk Udvalg.
3. Overvejelser om at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af ordningen
Lov om trafikselskaber forpligtiger kommunerne til at sikre transport til fritidsaktiviteter for svært bevægelseshæmmede over 18 år. Det er Trafikselskaberne, der ifølge loven skal udføre kørslen, og det er kommunerne, der visiterer og finansierer.
Blinde og svagtsynede er som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen, men i bemærkningerne til lovforslaget til Lov om trafikselskaber står der: "Ved svært bevægelseshæmmede forstås kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykkestokke og gangbukke og lignende. Svært bevægelseshæmmede, der har behov for, men - fx på grund af et synshandicap - ikke anvender et ganghjælpemiddel, er også omfattet af ordningen"
Endvidere fremgår det: "at trafikselskaberne kan tilbyde andre grupper af handicappede at deltage i ordningen".
Af svar fra Transportministeren til Folketingets Socialudvalg d. 15. maj 2014, fremgår det at:
"kommunerne kan vælge at visitere andre end stærkt bevægelseshæmmede - eksempelvis blinde og svagtseende - til ordningen.
Det fremgår dog ikke, om kommunerne kan gøre dette gennem deres trafikselskab eller enkeltvis.
Argumenter for
De borgere med synshandicap, som tilmelder sig ordningen, kan få stor glæde af den.
- I et forsøgt i 2009 iværksat af Transportministeriet for medlemmer af Dansk Blindesamfund i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms Amter svarede 90 procent, at kørselsordningen bidrager til bedre livskvalitet og tilsvarende, at de bliver mindre afhængige af andre, og at op imod 25 procent af turene ikke ville være gennemført, hvis ikke de havde haft muligheden for Movia Handicapkørsel. Det skal hertil bemærkes, at det statslige forsøg ikke medførte, at der blev afsat midler til at udvide ordningen, samt at forsøget ikke har medført ændringer i Lov om Trafikselskaber, der netop er blevet revideret.
Supplement til Flextur
- Den åbne flexkørsel (Flextur) giver kun mulighed for, at blive kørt fra kantsten til kantsten, hvorimod der i den individuelle handicapkørsel er mulighed for transport fra dør til dør samt hjælp ved ud og indstigning. Dette betyder konkret, at synshandicappede, har svært ved at benytte Flextur, når de skal et sted hen, de ikke kender godt, da de ikke har mulighed for ved ankomsten at finde dørtelefoner, opgange og lign.
- Ikke alle kommuner deltager i Flextur, hvilket betyder, at man ikke kan anvende Flextur i f.eks. Hillerød, Københavns eller Frederiksberg Kommune
Argumenter imod
Uensartet serviceniveau i Movia området
- I henhold til lovbemærkningerne kan blinde opfattes som omfattet. Samtidig er det dog Trafikselskabet, der kan vælge at tilbyde ordningen til andre grupper af handicappede. Helsingør Kommune har tolket det, som at det er op til den enkelte kommune, om ordningen skal udvides til andre grupper af handicappede. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt med en afklaring i Trafikselskabet på tværs af kommunerne om, hvilke typer af handicap, ordningen skal omfatte. Dette skal særligt ses i lyset af, at kommunerne gennem Trafikselskaberne har mulighed for tværgående indsatser, der forbedre tilgængeligheden til den kollektive trafik for blinde og stærkt svagtsynede. Sådanne indsatser vil kunne gøres mere målrettede, såfremt der er ensartede serviceniveauer på tværs af kommuner. Indsatserne vil være hæftet op på Movias tilgængelighedspolitik.
Andre målgrupper kan forventes også at ville gøre krav om at blive en del af ordningen.
- En beslutning om at visitere blinde og stærkt svagtsynede til handicapkørsel kan give anledning til, at også andre handicapgrupper vil ansøge om visitation til Movias individuelle handicapkørsel.
Andre veje til at forbedre blinde og svagtsynede borgeres vilkår
- I andre sammenhænge arbejdes der med en målsætning om at gøre borgerne selvhjulpne. Der er f.eks. gennemført en renovering af Vejby Station over de seneste år. Den er finansieret af Lokalbanen, Kommunen og Trafikstyrelsen. Dansk Blindesamfund blev i den sammenhæng involveret i arbejdet med at gøre stationen mere tilgængelig for synshandikappede. Arbejdet kan ses som et godt eksempel på en investeringsstrategi, der også sigter på at gøre borgerne selvhjulpne, uden at øge driftsomkostninger til f.eks. Flextrafik.
- Målrettet information til blinde og stærkt svagtsynede om Flextur kan understøtte borgere med synshandicap i højere grad bliver selvhjulpne, ved at tilgængeligheden til transport styrkes.
4. Estimat for udgifter ved at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere blive omfattet af ordningen
I Danmark findes der ikke noget centralt register over antallet af blinde og stærkt svagtsynede. Derfor må man bruge statistiske beregninger for at finde frem til, hvor udbredt fænomenet er. Udenlandske undersøgelser tyder på, at 1 procent af befolkningen har en synsstyrke på under 33 procent af det normale syn. Ud af disse regner man med, at cirka halvdelen har en synsstyrke på under 10 procent af det normale syn, og det er denne gruppe, der betegnes som blinde eller stærkt svagtsynede.
Oversat til Gribskov betyder det, at der er ca. 200 blinde eller stærkt svagtsynede, som potentielt kan blive omfattet af ordningen.
Det vil ikke være alle blinde og stærkt svagtsynede, som vil ønske at benytte Movia Handicapkørsel. Nogle vil kunne klare sig med Flextur og taxa. Andre vil kun bruge ordningen et mindre antal gange. Målgruppens alderssammensætning (mange ældre), ordningens indbyggede restriktioner (bestillingsfrister, omvejskørsel, loft over antallet af ture) og egenbetalingen sætter også en grænse for mange synshandicappede, der vil benytte ordningen.
Det er ikke muligt at beregne, hvor mange der vil gøre brug af ordningen.
Men ud fra data fra det etårige forsøg under Transportministeriet i 2009 kan det antages, at ca. 25 blinde og stærkt svagtsynede borgere vil tilmelde sig, da erfaringerne fra forsøget peger på, at ca. 10 til 15 procent vil gøre brug af ordningen.
Da de direkte kørselsudgifter pr. borger, der anvender ordningen, var på ca. 13.000 kr. i 2013 i Gribskov Kommune, vil 25 flere borgere, der anvender ordningen på samme måde som de eksisterende brugere, give en merudgift på ca. 325.000 kr. årligt i 2013 priser. Det skal dog bemærkes at der allerede i dag er blinde og stærkt svagtsynede borgere med i ordningen. Den reelle udgift vil derfor formentlig være mindre, da nogle af de 25 formentlig allerede er med.
5. Det videre arbejde
Administrationen anbefaler at fastholde den nuværende ordning. Ligeledes anbefales at spørgsmålet, om ordningen skal udvides, søges afklaret via Movias repræsentantskab sammen med de øvrige kommuner.
Endvidere peger administrationen på at ledsagelse efter Serviceloven omfatter bl.a. blinde og stærkt svagtsynede, der kan bevilliges 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte aktiviteter. Det kan f.eks. være indkøb, kulturelle aktiviteter, besøg af familie og venner. Ordningen gør det muligt inden for en periode på seks måneder at spare maksimalt 90 timer sammen. Borgeren afholder sine egne samt ledsagerens udgifter til befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen.
Samtidig vil administrationen følge Helsingør Kommunes brug af ordningen i forhold til blinde og stærkt svagtsynede borgere. En evt. kommunal udvidelse af ordningen i Gribskov Kommune foreslås tænkt ind i budgetprocessen for 2016.
Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber § 11
Høring
Handicaprådet gør opmærksom på, at brug af åben flextur ikke kan bruges før kl. 6 om morgenen og efter kl. 23 om aftenen. Der er borgere, der er blinde eller svagtseende, der har et aktivt liv - også mellem kl. 23.00 og kl. 06.00.
På trods af at punktet ikke er i egentlig høring, men til efterretning, finder Handicaprådet, at der skal arbejdes for en udvidelse af ordningen.
Ældrerådet mener, at blinde og stærkt svagtsynede skal sidestilles med andre handicappede.
Ældrerådet mener endvidere, at kørselsordningen for blinde og stærkt svagtsynede skal sættes i gang snarest muligt.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at tage orienteringen til efterretning
Beslutning
Pia Foght (A) stiller forslag til beslutning:
At anbefale Økonomiudvalget at finansieringen på 325.000 kr. til handicapkørsel af blinde og
stærkt svagtsynede borgere finansieres via de tilbageførte midler for udgifter til kollektiv trafik.
Afstemning:
For: 5
Imod: Ingen
Forslag tiltrådt.
Udvalget anbefaler, at udvidelse af ordningen for blinde og stærkt svagtseende drøftes i
Movias repræsentantskab med henblik på ensretning.
Udvalget beder administrationen om at udarbejde kvalitetsstandard til beslutning.
104. Kommunalt tilsyn i hjemmeplejen
29.00G00 - 2014/38521
Sagsfremstilling
Center for Social og Sundhed (CSS) har i perioden august - oktober 2014 gennemført uanmeldte tilsyn hos samtlige leverandører af personlig pleje og hjemmesygepleje til borgere i eget hjem udenfor plejecentrene i Gribskov Kommune, dvs. Attendo Care, Aleris Omsorg, Bonderosens Pleje og Rengøring A/S, BM Pleje samt Estrids Pleje og Hjemmeservice A/S. På baggrund af tilsynene er der for hver leverandør udarbejdet en rapport, der beskriver, hvordan praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje varetages af den enkelte leverandør.
I dette dagsordenspunkt præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for de konklusioner og problemer, der er beskrevet i rapporterne. SSU orienteres ligeledes om de tiltag, der er iværksat af administrationen på baggrund af tilsynene. Alle tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag.
Ledelsen hos de enkelte leverandører har haft mulighed for at kommentere de respektive rapporter. Eventuelle kommentarer er indsat som bilag bagerst i rapporterne. Rapporten har været i høring i Ældrerådet, hvis høringssvar fremgår herunder.
Om det uanmeldte kommunale tilsyn
Tilsynet er en del af den kvalitets- og tilsynspolitik, som blev godkendt af SSU den 22.2.2012 og som fremgår af kommunens servicebeskrivelse på området.
Det uanmeldte tilsyn skal sikre, at den hjælp, den enkelte borger modtager, er i overensstemmelse med de ydelser, der er visiteret til, gældende standarder og borgerens aktuelle behov. Herudover skal tilsynene bidrage til at skabe læring og udvikling hos den enkelte leverandør.
Kvalitetsopfølgningen på området sker desuden i forbindelse med de revisitationer, der udføres løbende af Center for Social og Sundhed, samt ved de regelmæssige dialogmøder mellem den enkelte leverandør og en fast visitator fra Center for Social og Sundhed.
Ved tilsynet vurderes det, udfra fastsatte fokusområder, hvordan leverandøren varetager de visiterede opgaver.
Fokusområderne omfatter
1) om borgerne er tilfredse med den udførte hjælp og pleje
2) om borgerne modtager de bevilgede ydelser
3) om kvalitetsstandarden på området respekteres, herunder om der er udarbejdet en målrettet plan for de bevilgede indsatser og om de krævede forebyggende tiltag er implementeret
4) om dokumentation er fyldestgørende i forhold til kvalitetsstandarderne og den gældende lovgivning på området
5) om medarbejderne har adgang til faglig sparring
6) om leverandøren har de fornødne kompetencer til at udføre de visiterede opgaver
I modsætning til plejecentrene er hjemmesygeplejen ikke aktuelt genstand for tilsyn fra embedslægen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at hjemmesygeplejen udføres af personale med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Tilsynet har derfor et særligt fokus på den sygeplejefaglige dokumentation og om det personale, der varetager opgaver af sygeplejefaglig karakter, er tilstrækkeligt vejledt og instrueret.
De tilsyn, der danner baggrund for de her præsenterede rapporter, er de første af deres art i Gribskov Kommune. Tilsynene er blevet udført af 2 medarbejdere fra CSS i fællesskab: En visitator med sygeplejefaglig baggrund samt kommunens kvalitetskoordinator. De enkelte tilsyn omfatter både besøg på leverandørens kontor og besøg i de udvalgte borgeres hjem. For hver leverandør blev der besøgt 3 borgere. Hos hovedleverandøren, Attendo Care, blev der dog besøgt 4 borgere.
Tilsynets vurdering
Tilsynene munder ud i de her præsenterede tilsynsrapporter, hvor tilsynets
observationer, konklusioner og anbefalinger beskrives.
Tilsynets observationer beskrives i et afrapporteringsskema. I skemaet uddybes de
forhold, der har vakt tilsynets opmærksomhed og baggrunden for denne
opmærksomhed beskrives. Afrapporteringsskemaet danner baggrund for de
konklusioner, som tilsynets endelige anbefalinger tager afsæt i. På baggrund af
konklusionernes karakter tager tilsynet stilling til, hvornår det næste tilsyn skal
gennemføres. Det præciseres, om der er tale om et opfølgende tilsyn inden for en
kort tidshorisont, eller om der tale om et almindeligt tilsyn det følgende år.
Om tilsynets anbefalinger og myndighedens opfølgning.
Som ovenfor nævnt, har dette tilsyn haft særligt fokus på den sygeplejefaglige
opgaveløsning i relation til hjemmesygeplejen. Såfremt tilsynet har konstateret fejl og mangler
i relation til hjemmesygeplejen, har CSS vurderet disse på baggrund af graden af
alvorlighed i forhold til risiko for patientsikkerheden. Samme vurdering anvendes af
Embedslægen ved tilsyn på plejecentrene;
- Ingen bemærkninger
- Mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.
- Fejl og mangler, som indebærer patientmæssige risici
- Alvorlige fejl og mangler. Fejl kan medføre fare for beboernes helbred.
- Væsentlig kritik. Der er fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er nødvendigt omgående at gribe ind.
Øvrige fejl og mangler er vurderet på baggrund af de nye krav kvalitetsstandarder og servicebeskrivelser, som trådte i kraft 1. maj 2014 samt, ny afregningsmetode samt nye kontrakter. CSS kan som opfølgning på tilsynet iværksætte forskellige initiativer, herunder
eventuel brug af påbudsprocedure, afhængigt af tilsynets anbefalinger til de
enkelte leverandører.
Nedenfor er kort beskrevet tilsynets konklusioner og anbefalinger,
administrationens vurdering samt de tiltag, der måtte være iværksat på baggrund af
tilsynet. De nærmere detaljer fremgår af de enkelte tilsynsrapporter.
Tilsyn hos Attendo Care:
Der har den 19., 22. og 26. august 2014 været gennemført tilsyn hos Attendo
Care.
Attendo Care blev i forbindelse med det nye udbud valgt som hovedleverandør af
hjemmepleje og hjemmesygepleje i kommunen. Attendo Care skulle derfor ifølge
kontrakten overtage plejen af de borgere, som indtil da havde modtaget hjælp fra
PlejeGribskov og som ikke havde valgt anden leverandør, da PlejeGribskov ophørte
med udføre hjemmepleje. Attendo Care har i flere år været leverandør af såvel
hjemmepleje som hjemmesygepleje.
De væsentligste konklusioner og anbefalinger fra Tilsynsrapporten er gengivet nedenfor.
Tilsynsrapporten er vedlagt nærværende punkt som bilag 1.
Tilsynets konklusioner og anbefalinger:
De adspurgte borgere er tilfredse med den udførte hjælp og pleje.
- Sammenhæng mellem visiteret og udført hjælp:
Der var mindre uoverensstemmelser mellem den udførte og den visiterede
hjælp.
Tilsynet anbefaler, at Attendo Cares ledelse sikrer, at visitationen adviseres,
når en borger ikke længere har behov for visiterede ydelser.
Dokumentationen er mangelfuld på flere områder, men leverandøren er bevidst om
dette og arbejder målrettet på at rette op på disse forhold.
Tilsynet anbefaler, at Attendo Cares ledelse fortsat sikrer en høj prioritering af den
aktuelle indsats ift den faglige dokumentation.
- Anvendes en rehabiliterende og aktiverende tilgang?
Hverken mundtlige udsagn fra borgerne eller den tilhørende dokumentation
bekræfter, at en rehabiliterende og aktiverende tilgang er implementeret i plejen.
Tilsynet anbefaler, at Attendo Cares ledelse tager skridt til at sikre, at borgerne
inddrages i udførelsen af de visiterede hjemmeplejeopgaver i højere grad end det
sker aktuelt.
Leverandøren arbejder med triage, men udfører ikke Rejse-sig-sætte-sig-test og
systematisk vægtkontrol i forbindelse med udførelse af plejeopgaver. Disse tiltag vil
blive implementeret inden udgangen af året.
Tilsynet anbefaler, at Attendo Cares ledelse sikrer, at de krævede
screeningsværktøjer implementeres snarest.
- Anvendelse af sygeplejefaglige kompetencer, herunder faglig sparring:
Tilsynet vurderer, at leverandøren har de nødvendige sygeplejefaglige
kompetencer, både til borgerrettet opgaveløsning og til den sygeplejefaglig
sparring, der sker i dagligdagen samt ved de hyppige, planlagte møder til dette
formål.
Tilsynet vurderer at leverandøren arbejder målrettet på at implementere de krav,
som Gribskov Kommune har opstillet for hjemmeplejen for borgere i eget hjem, men
at leverandøren har mødt udfordringer i forbindelse med overgangen til et nyt
elektronisk omsorgssystem, overdragelsen af den tidligere hovedleverandørs
borgere og personalemæssige ressourcer og planlagte tiltag bl.a. derfor ikke er
fuldt implementeret.
Tilsynets anbefalede opfølgning
Tilsynet vurderer, at der bør udføres tilsyn hos leverandøren i 2015.
Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten vidner om fejl og
mangler hos leverandøren, men at disse kun indebærer en ringe risiko for
patientsikkerheden. Det vurderes samtidig, at de beskrevne fejl og mangler skyldes
den meget betydeligt øgede arbejdsbyrde, der har været forbundet med
overdragelsen af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen af PlejeGribskovs tidligere
borgere. Endeligt vurderes det, at leverandøren selv er bevidst om de nævnte fejl
og mangler og arbejder målrettet på oprettelse af disse.
Uanmeldt tilsyn hos Aleris Omsorg:
Der har den 4. og 5. september 2014 været gennemført tilsyn hos Aleris Omsorg.
Aleris Omsorg har i flere år været leverandør af såvel hjemmepleje som
hjemmesygepleje i Gribskov Kommune. Udbuddet har ikke umiddelbart haft store
konsekvenser for arten og omfanget af Aleris Omsorgs opgaver på
hjemmeplejeområdet.
De væsentligste konklusioner og anbefalinger fra Tilsynsrapporten er gengivet nedenfor.
Tilsynsrapporten er vedlagt nærværende punkt som bilag 2.
Tilsynets konklusioner og anbefalinger:
De besøgte borgere udtrykte tilfredshed med udførte pleje og praktiske hjælp.
- Sammenhæng mellem visiteret og udført hjælp:
De adspurgte borgere modtog i det væsentligste den visiterede hjælp.
Der var fejl og mangler. Næsten alle relevante sygeplejefaglige handleplaner var
dog oprettet i det elektroniske omsorgssystem. Der manglede handleplaner i
forhold til praktisk hjælp og personlig pleje.
Tilsynet anbefaler, at Aleris Omsorgs ledelse sikrer, at der rettes op på disse fejl og
mangler
- Anvendes en rehabiliterende og aktiverende tilgang?
Tilsynet vurderer, at tilgangen til plejen kun i beskedent omfang var rehabiliterende
og aktiverende.
Tilsynet anbefaler, at Aleris Omsorgs ledelse sikrer, at pleje og praktisk hjælp
generelt udføres med henblik på at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig
selv.
Leverandøren er endnu ikke begyndt en systematisk implementering af krævede
screeningsværktøjer. Disse værktøjer forventes taget i anvendelse inden årets
udgang.
Tilsynet anbefaler, at Aleris Omsorgs ledelse snarest tager skridt til at implementere
de krævede screeningsværktøjer.
- Anvendelse af sygeplejefaglige kompetencer, herunder faglig sparring:
Tilsynet vurderer, at leverandøren har de nødvendige sygeplejefaglige
kompetencer, både til borgerrettet opgaveløsning og til den sygeplejefaglig
sparring, der sker i dagligdagen. Regelmæssigt planlagte sygeplejefaglige møder
gennemføres ikke aktuelt.
Aleris Omsorg har tidligere anvendt triage. Man afholdt i den forbindelse ugentlige
sygeplejefaglige møder til drøftelse af borgere, der udviste tegn på
helbredsmæssige forandringer.
Tilsynet anbefaler, at Aleris Omsorgs ledelse overvejer, om denne
mødepraksis kunne genoptages.
Tilsynets anbefalede opfølgning
Tilsynet vurderer, at der bør udføres tilsyn hos leverandøren i 2015.
Administrationens vurdering af tilsynet
CSS vurderer, at tilsynsrapporten vidner om fejl og mangler hos leverandøren, men
at disse kun indebærer en ringe risiko for patientsikkerheden. CSS vil gennem
dialogmøder og driftsmøder sikre at de fundne fejl og mangler bliver rettet op.
Tilsyn hos Bonderosens Pleje og Rengøring A/S:
Der har den 18. og 20. august 2014 været gennemført tilsyn hos Bonderosens
Pleje og Rengøring A/S
Bonderosens Pleje og Rengøring A/S er en af de 3 leverandører, der i forbindelse
med det nye udbud, der har været gældende på siden 1.5.2014, blev godkendt
som leverandør af hjemmesygepleje. Leverandøren havde indtil da udelukkende
være godkendt til at varetage praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje.
Leverandøren blev i foråret udvalgt til afprøve den aktuelt anvendte tilsynsmodel.
For det aktuelle tilsyn gælder derfor, at der også er taget stilling til, hvordan
leverandøren har arbejdet videre med de opmærksomhedspunkter, der blev
formidlet i foråret.
De væsentligste konklusioner og anbefalinger fra Tilsynsrapporten er gengivet nedenfor.
Tilsynsrapporten er vedlagt nærværende punkt som bilag 3.
Tilsynets konklusioner og anbefalinger:
De adspurgte borgere var ikke fuldt tilfredse med leverandøren; den manglende
tilfredshed skyldtes kvaliteten af rengøringen.
Tilsynet anbefaler, at Bonderosens ledelse sikrer, at omfanget af den udførte
rengøring er i overensstemmelse med Gribskov Kommunes kvalitetsstandarder
på området.
- Sammenhæng mellem visiteret og udført hjælp:
Der var i ét tilfælde uoverensstemmelse mellem den visiterede og den udførte
hjælp; visitationen var ikke orienteret om, at borgers behov for hjælp havde ændret
sig og at dele af hjælpen derfor ikke blev udført.
Tilsynet anbefaler, at Bonderosen ledelse sikrer, at visitationen orienteres, når en
borgers behov for hjælp ændres.
Kvaliteten af dokumentationen var mangelfuld på alle punkter og vurderedes at
udgøre en risiko for de berørte borgeres sikkerhed.
Tilsynet anbefaler, at Bonderosen ledelse sikrer, at den borgerrelaterede
dokumentation opfylder både Gribskov Kommune og Sundhedsstyrelsens krav på
området.
- Anvendes en rehabiliterende og aktiverende tilgang?
Leverandøren anvender tilsyneladende ikke en rehabiliterende og aktiverende
tilgang i udførelse af hjælp og pleje.
Tilsynet anbefaler, at Bonderosens ledelse sikrer, at der anvendes en aktiverende
og rehabiliterende tilgang i plejen, når dette er relevant.
De undersøgte borgeres habitualtilstand var i alle tilfælde beskrevet i det
ændringsskema, der er en del af den af kommunen krævede triage, men der blev
ikke fulgt systematisk op på tegn på ændringer i helbredstilstanden hos den enkelte
borger. Kommunen stiller krav om, at leverandøren regelmæssigt vejer og
gennemfører rejse-sig-sætte sig-test (RSS) for alle borgere. Dette blev ikke gjort
systematisk.
Tilsynet anbefaler, at Bonderosens ledelse sikrer, at de krævede, forebyggende
tiltag implementeres snarest.
- Anvendelse af sygeplejefaglige kompetencer, herunder faglig sparring:
Leverandøren råder over sygeplejefaglige kompetencer i dagligdagen, men disse
syntes ikke at blive tilstrækkeligt anvendt: Sygeplejefaglige opgaver blev ikke udført
med den fornødne omhu; sygeplejefaglige instrukser var mangelfulde og der var
ikke klare retningslinjer for videredelegering af sygeplejefaglige opgaver.
Tilsynet anbefaler, at Bonderosens ledelse sikrer, at sygeplejefaglige opgaver
udføres med omhu og at sygeplejefaglige kompetencer anvendes i fornødent
omfang.
Leverandøren har arbejdet konstruktivt med de anbefalinger, som CSS formidlede
som følge af det omtalte "test-tilsyn" i foråret.
Bonderosens Pleje og Rengøring gør en indsats for at skabe aktiviteter i
lokalsamfundet, bl.a. foredragsseancer, hvor kommunens borgere inviteres til at
deltage.
Tilsynets anbefalede opfølgning
Tilsynet vurderer, at der bør aflægges opfølgende tilsyn i indeværende år. Det
opfølgende tilsyn forventes gennemført i november 2014.
Administrationens vurdering af tilsynet
CSS vurderer, at det kommunale tilsyns fund omkring "Dokumentation" og
"Anvendelse af sygeplejefaglige kompetencer" er kritiske, idet der er påvist alvorlige forhold der kan medføre fare for borgerens helbred. CSS har på den baggrund tildelt
Bonderosens Pleje og Rengøring A/S et rødt påbud, som pålagde leverandøren at rette op på
de kritiske forhold inden for 3 uger efter modtagelsen af påbuddet.
Leverandørens opfølgning på påbuddet
Bonderosens Pleje og Rengøring A/S har på baggrund af påbuddet fremsendt
handleplaner, der beskrev, hvordan man ville rette op på de beskrevne alvorlige fejl
og mangler inden den angivne tidsfrist. Leverandøren har udover de af CSS
krævede handleplaner valgt at fremsende handleplaner for gennemførelse af
tilsynets øvrige anbefalinger.
CSS har forholdt sig til de fremsendte handleplaner og de ugentlige statusser, som
var krævet i henhold til påbuddet. Der er desuden afholdt 2 møder med
leverandøren. På denne baggrund vurderer administrationen, at Bonderosens Pleje
og Rengøring A/S har rettet op på de kritiske fejl og mangler, der blev beskrevet i
tilsynsrapporten.
Uanmeldt tilsyn hos BM Pleje:
Der har den 16. og 18. september 2014 været gennemført tilsyn hos BM Pleje.
BM Pleje er en af de 3 leverandører, der i forbindelse med det nye udbud, der har
været gældende på siden 1.5.2014, blev godkendt som leverandør af
hjemmesygepleje. Leverandøren havde indtil da udelukkende være godkendt til at
varetage praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje.
De væsentligste konklusioner og anbefalinger fra Tilsynsrapporten er gengivet nedenfor.
Tilsynsrapporten er vedlagt nærværende punkt som bilag 4.
Tilsynets konklusioner og anbefalinger:
De besøgte borgere udtrykte tilfredshed med udførte pleje og praktiske hjælp.
- Sammenhæng mellem visiteret og udført hjælp:
Ingen af de besøgte borgere modtog fuldt ud den visiterede hjælp. Visitationen
var ikke blevet orienteret om, at de berørte borgeres behov havde ændret sig.
Der var ikke overensstemmelse mellem den ydede og den fakturerede hjælp.
Tilsynet anbefaler, at BM Plejes ledelse sikrer, at visitationen orienteres, når en
borgers behov ændrer sig, samt at det sikres, at der faktureres i overensstemmelse
med den ydede hjælp.
Der var grundlæggende fejl og mangler i dokumentationen, blandt andet i
forbindelse med medicinhåndteringen. Nødvendige sygeplejefaglige handleplaner
var ikke oprettet i noget tilfælde.
Tilsynet anbefaler, at der hurtigst muligt rettes op på de nævnte fejl og mangler.
- Anvendes en rehabiliterende og aktiverende tilgang?
Der blev ikke anvendt en aktiverende eller rehabiliterende tilgang i plejen.
Tilsynet anbefaler, at BM Plejes ledelse sikrer, at plejepersonalet anvender en aktiverende og rehabiliterende tilgang i pleje.
De krævede screeningsværkstøjer blev ikke anvendt systematisk. Leverandøren var ikke bekendt med den triagemodel, Gribskov Kommune ønsker anvendt i hjemmeplejen. Tilsynet anbefaler, at BM Plejes ledelse sikrer, at de krævede screeningsredskaber tages i anvendelse snarest.
- Anvendelse af sygeplejefaglige kompetencer, herunder faglig sparring:
Tilsynet vurderer, at leverandøren råder over de nødvendige sygeplejefaglige kompetencer til borgerettet opgaveløsning og til at imødekomme behov for faglig sparring, både i det daglige og ved ugentlige møder.
Tilsynet er efterladt det indtryk, at den ledelsesmæssige struktur er opbygget på en måde, der samler væsentlig plejerelateret viden hos én person, den sygeplejefaglige daglige leder, og at det ikke kan udelukkes, at dette kan have konsekvenser for plejen af borgerne i tilfælde af den daglige leders fravær.
Tilsynets anbefalede opfølgning
Tilsynet anbefaler opfølgende tilsyn hos leverandøren i januar 2015
Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at det kommunale tilsyns fund er kritiske, idet der er påvist forhold, der kan have risici for patientsikkerheden samt manglende systematisk tilbagemelding. På denne baggrund tildeles BM Pleje et gult påbud. Dette følges op med udarbejdelse af handleplan, opfølgende møde samt opfølgende tilsyn i januar 2015.
Uanmeldt tilsyn Estrids Pleje og Hjemmeservice A/S:
Der har den 27. og 29. oktober været gennemført tilsyn hos Estrids Pleje og Hjemmeservice A/S.
Denne leverandør er en af de 3 leverandører, der i forbindelse med det udbud, der trådte i kraft den 5.1.14 blev godkendt til at udføre hjemmesygepleje i Gribskov Kommune. Leverandøren havde indtil da udelukkende udført personlig pleje og praktisk hjælp.
De væsentligste konklusioner og anbefalinger fra Tilsynsrapporten er gengivet nedenfor.
Tilsynsrapporten er vedlagt nærværende punkt som bilag 5.
Tilsynets konklusioner og anbefalinger:
To af de besøgte borgere udtrykte tilfredshed med udførte pleje og praktiske hjælp. Én borger var ikke helt tilfreds med kvaliteten af rengøringen. Tilsynet anbefaler, at leverandøren sikrer, at den udførte rengøring svarer til servicebeskrivelsen på området.
- Sammenhæng mellem visiteret og udført hjælp:
Der var nogenlunde overensstemmelse mellem omfanget af den udførte hjælp
og de visiterede ydelser; i et tilfælde fik borger dog smurt fødder i stedet for hjælp
til måltiderne. Der er faktureret for flere ydelser, end der var bevilget og udført.
Tilsynet anbefaler, at Estrid's ledelse sikrer, at visitationen orienteres, når en
borgers behov ændrer sig, samt at der faktureres i overensstemmelse med den
ydede hjælp.
Der var mangler, idet ikke alle nødvendige handleplaner var udarbejdet. Leverandøren havde udarbejdet handleplaner for visiterede indsatser.
Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer, at det påbegyndte arbejde med handleplaner fortsættes og videreudvikles, således at handleplanerne i relevant omfang bliver mere målrettede og problemløsende i deres udformning
- Anvendes en rehabiliterende og aktiverende tilgang?
Plejepersonalet anvender tilsyneladende ikke en rehabiliterende og aktiverende
tilgang.
Tilsynet anbefaler at leverandørens ledelse sikrer, at plejepersonalet
anvender en rehabiliterende og aktiverende tilgang i plejen.
De screeningsværktøjer, som kommunen kræver anvendt i plejen, var ikke implementeret. Leverandøren vil tage screeningsredskaberne i anvendelse inden udgangen af året.
Tilsynet anbefaler, at leverandørens ledelse sikrer, at disse redskaber tages i brug snarest og at plejepersonalet generelt har fokus på forebyggelse af helbredsmæssige forringelser.
- Anvendelse af sygeplejefaglige kompetencer, herunder faglig sparring:
Leverandøren råder ikke aktuelt over de nødvendige sygeplejefaglige kompetencer. Man ønsker at ansætte en sygeplejerske; i øjeblikket sparres der med en anden leverandør ved behov for sygeplejefaglige kompetencer. Der er mulighed for faglig sparring i dagligdagen, men der er ikke faste mødeflader til dette formål.
Tilsynet anbefaler, at leverandørens ledelse sikrer, at der er de nødvendige sygeplejefaglige kompetencer i organisationen, samt at ledelsen overvejer om (syge)plejefaglig sparring og videndeling kunne optimeres, eksempelvis med udgangspunkt i triagen ved ugentlige "tavlemøder".
Leverandøren havde ikke udarbejdet sygeplejefaglige instrukser og at de øvrige sete instrukser var flere år gamle.
Tilsynet anbefaler, at ledelsen sikrer, at de af Sundhedsstyrelsen krævede sygeplejefaglige instrukser bliver udarbejdet og at øvrige instrukser opdateres.
Tilsynets anbefalede opfølgning
Tilsynet vurderer, at der bør udføres tilsyn i 2015.
Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at det kommunale tilsyns fund kan blive kritisk og sår tvivl om, der er tilstrækkelige sygeplejefaglige kompetencer tilstede, til at vurdere de sygeplejefaglige problemstillinger, der opstår i hverdagen omkring borgerne og deres kompleksitet samt til at udføre visiterede sygeplejeydelser efter Sundhedsloven. Center for Social og Sundhed vurderer, at disse forhold kan medføre risici for patientsikkerheden. Der er på dette grundlag udstedt et gult påbud, som følges op med udarbejdelse af handleplan samt opfølgende møde.
Administrationens samlede vurdering:
Det er første gang, der har været tilsyn af denne art blandt leverandørerne af hjemmepleje i Gribskov Kommune. Tilsynet er blevet gennemført ca. 6 mdr. efter, det nye udbud på området trådte i kraft. Tilsynsrapporterne vidner om, at det har været en meget omfattende opgave for leverandørerne at skulle forholde sig til nye servicebeskrivelser, nye afregningsmodeller og et nyt elektronisk omsorgssystem.
CSS vurderer, at tilsynsrapporterne vidner om, at der er fejl og mangler hos alle leverandørerne.
Nogle tilsynsrapporter har givet anledning til påbud. De udstedte påbud er alle givet til nye leverandører af hjemmesygepleje og er primært givet på baggrund af sygeplejefaglige problemstillinger. Tilsynet har på denne måde bidraget til at synliggøre, at der er store udfordringer forbundet med omstillingen fra leverandører af hjemmepleje til leverandør af hjemmesygepleje.
De øvrige fejl og mangler centrerer sig omkring dokumentationen, den aktiverende og rehabiliterende tilgang samt de screeningsredskaber til forebyggelse, der kræves anvendt i plejen.
I forhold til dokumentationen er det i høj grad kommunens nye krav om handleplaner ift den personlige pleje og praktiske hjælp, der har voldt problemer. Der har ikke tidligere været krævet anvendelse af målrettede handleplaner på disse områder.
Disse handleplaner er tæt forbundet med den aktiverende og rehabiliterende tilgang. Det er i handleplanen, at det bliver synligt, at borgeren har været inddraget i at opstille mål for indsatsen. Det er her, det beskrives, om borgeren forventer at få et bedre funktionsniveau eller om målet blot er vedligeholdelse af funktionsevne. Det er også her det beskrives, hvilke aftaler der er for, hvilke delopgaver borgeren selv kan og vil udføre.
De fleste leverandører mangler at få implementeret screeningsredskaber til opsporing af tegn på helbredsændringer. Det er CSS's forventning, at resultaterne fra de jævnlige screeninger vil kunne fødes ind i de dialogmøder, der netop er blevet implementeret mellem visitationen og leverandører af hjemmepleje, og at dette i sig selv vil virke motiverende ift at få screeninger udført.
Som det fremgår af ovenstående, vil CSS gennemføre opfølgende tilsyn hos visse leverandører inden for kort tid. Der gennemføres tilsyn hos alle leverandører af hjemmepleje i 2015. Herudover vil den løbende og fortsatte kvalitetsopfølgning som vanligt være en del af de tilbagevendende revisitationer og desuden finde sted i samspillet med plejen under dialogmøderne.
Lovgrundlag
Sundheds- og Forebyggelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1601 af 21/12/2007
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11/12/2006
Bekendtgørelse om af lov om retsikkerhed og administration på det sociale område nr. 1019 af 23/09/2014 §§ 15 og 16
Bekendtgørelse af lov om social service §§ 151 og 151c
Økonomi
Høring
Ældrerådets høringssvar afgivet på møde den 17. november 2014:
"Ældrerådet kan ikke bare tage de gennemførte tilsyn, hos leverandører af personlig pleje og hjemmesygepleje til borgere i eget hjem, til efterretning.
Det er stærkt betænkeligt, at ingen af de fem leverandører arbejder ud fra reglerne om rehabilitering og aktiverende indsats.
Ingen af de fem leverandører opfylder Sundhedsstyrelsens 12 krav om sygeplejefaglige optegnelser.
Tilsynet har observeret kritiske fund, der kan have betydning for patientsikkerheden.
Dette er både generelle og alvorlige mangler, som Ældrerådet ser på med stor alvor.
På baggrund af ovenstående og rapporternes konklusioner anmoder ÆR om et møde med SSU snarest efter næste SSU møde den 26. november 2014".
Administrationen bemærker, at der er foretaget en uddybning i sagsfremstillingen efter høring i Ældrerådet. Uddybningen vedr. vurderingen af de sygeplejefaglige fejl og mangler i forhold til risiko for patientsikkerhed. Administrationen har her fulgt vurderingskriterierne, som anvendes af Embedslægen ved tilsyn på plejecentre. Dette har medført en præcisering i formulering af administrationens vurdering af tilsynet vedr. tilsyn hos Bonderosen Pleje Rengøring, Estrids Pleje og Hjemmeservice samt BM Pleje.
Bilag
Bilag 1 SSU 26.11.2014: Attendo Care Kommunalt tilsyn 2014 (2014/38521 001)
Bilag 2:SSU 26.11.2014: Aleris Omsorg Kommunalt tilsyn 2014 (2014/38521 002)
Bilag 3:SSU 26.11.2014: Bonderosen Pleje og Rengøring Kommunalt tilsyn 2014(2014/38521 003)
Bilag 4:SSU 26.11.2014 BM Pleje Kommunalt tilsyn 2014 (2014/38521 004)
Bilag 5:SSU 26.11.2014 Estrids Pleje og Hjemmeservice Kommunalt tilsyn 2014
(2014/38521 005)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, at:
- tage orienteringen om det kommunale tilsyn hos leverandører af personlig pleje og hjemmesygepleje til borgere i eget hjem udenfor plejecentrene til efterretning
- tiltræde administrationens opfølgning på de kommunale tilsyn for hjemmeplejen
Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt med bemærkning om, at udvalget ønsker at få forelagt sag om de opfølgende tilsyn,
hvorunder udvalget beslutter, hvornår de uanmeldte tilsyn for 2015 gennemføres.
Efterretningssager
98. Pleje Gribskov økonomisk status ultimo oktober
00.32Ø00 - 2014/41802
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget (SSU), Økonomiudvalget (ØU) og Byrådet (BY) til orientering. Punktet omfatter en økonomisk status for PlejeGribskov (PG) før og efter ikrafttrædelsen af de nye kontrakter pr. 01.05 og 01.06.2014.
Baggrund
Byrådet besluttede proces for forelæggelse af status på PG's økonomi for 2014 i sit møde den 26.05.14.
Byrådet har besluttet, at der forelægges status på PG's økonomi på samme møder som Budgetopfølgningerne efter nedenstående plan, og der gøres her status for henholdsvis perioderne 01.01 til den 31.05 2014 og med det nye kontraktgrundlag fra 01.06 til den 31.10.2014.
Behandling i BY-møderne
| Økonomiopfølg- ninger |
BO2
|
BO3
|
BO4
|
Beslutning
vedr. evt brug af vedståelse |
| BY-møde |
26.05
|
01.09
|
15.12
|
januar 2015 |
På den baggrund forelægges denne sag med følgende indhold:
- Status på PG's økonomi pr. 31.10 med det tidligere kontraktgrundlag
- Status på PG's økonomi - delaftale 4 Drift af plejecentrene Helsingegården og Trongården samt delaftale 5 Drift af Toftebo for perioden fra kontraktstart 01.06.2014 til 31.10.2014.
A. Status på PG's økonomi pr. 31.10.2014 med det tidligere kontraktgrundlag
Som det fremgår af graferne samt tabellen nedenfor var vurderingen fra starten af året, at PlejeGribskovs økonomiske resultatet 2014 ville være et merforbrug på 3,8 mio kr., hvilket indgik i Budgetopfølgning 1.
I Budgetopfølgning 2, som blev forelagt for Byrådet den 26.05 2014, blev det forventede resultat revurderet på baggrund af de første 3 måneder til at udgøre et merforbrug på 3,4 mio kr og det faktiske resultat, som blev rapporteret i BO3 var et merforbrug på 4,2 mio kr.
Tabel 1: Oversigt over resultat i perioden før ny kontraktstart
| Mio kr. |
BO1
|
BO2
|
BO3
|
BO4
|
| Faktisk 1 kvt. - mindreforbrug |
|
-0,3
|
-0,3
|
-0,3
|
| Apr og maj - merforbrug |
|
2,0
|
2,0
|
2,0
|
| Opvaskemaskine Mad og Måltid |
|
|
0,5
|
0,5
|
| Efterreg af løn Hjemmeplejen og Træning |
|
|
0,3
|
0,3
|
| Faktisk I alt |
|
1,7
|
2,5
|
2,5
|
| Særlig sag fra 2011 om forlig med DSR |
|
1,0
|
1,0
|
1,0
|
| Fratrådte medarbejdere udgift efter 01.06.2014 |
|
0,7
|
0,7
|
0,7
|
| Samlet merforbrug |
3,8
|
3,4
|
4,2
|
4,2
|
Forventet resultat - 1. halvår inden ny kontraktstart
En endelig opgørelse pr. 31.07 2014 inden overgang til nyt kontraktgrundlag viser et merforbrug på samlet set 4,2 mio kr., som indgik i BO3. Der er ikke siden BO3 sket ændringer i den samlede opgørelse over merforbrug for PlejeGribskov på det tidligere kontraktgrundlag, hvorfor de 4,2 mio fastholdes. Dog er der fortsat som beskrevet i rapporteringen i august nævnt en sag, som er for arbejdsretten - den såkaldte GPS-sag, som stadig ikke er afgjort. Vurderingen er, at der ved et forlig kan blive en ekstraomkostning på 0,2 mio kr.
B: Status på PG's økonomi pr. 31.10.2014 - delaftalerne 4 og 5 med kontraktstart 01.06.2014
De nye kontrakter startede op den 01.06.2014. Ovenstående figur viser, at den første vurdering af PlejeGribskovs forventede resultat på de nye kontrakter blev rapporteret i BO3. Vurderingen var, at der ville være balance i økonomien med udgangen af 2014.
Forventet resultat 2014 - nye kontrakter
Pr 31.10.2014 har de nye kontrakter været i drift i 5 måneder, og i denne periode er det lykkedes at oparbejde et mindreforbrug svarende til en opsparing på 0,8 mio kr samlet for PlejeGribskovs aktiviteter.
Opsparingen forudsættes overført fra 2014 til 2015 jfr. tidligere beslutning om, at PlejeGribskov skal ligestilles med øvrige virksomheder i kommunen.
Tabel 2: Forventet resultat på på delaftale 4 og 5
| Mio kr. |
01.06-31.10 2014
|
01.11-31.12 2014
|
Forventet i alt |
| Delaftale 4 Helsingegården og Trongården |
-1,1
|
0,4
|
-0,7
|
| Delaftale 5 Toftebo |
-0,6
|
0,5
|
-0,1
|
| Forbrug i alt |
-1,7
|
0,9
|
-0,8
|
Tabellen viser, at mer- og mindreforbrug svinger over tid som forventet. Fsva. økonomien på Toftebo forventes et mindrebrug på 0,1 mio. kr., og for Trongården og Helsingegården forventes ligeledes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. ultimo 2014.
Det er en bevidst strategi at arbejde på at etablere en buffer til særlige investeringer og omkostninger, der ikke udløses løbende. I oktober er der udløst 0,2 mio kr. af tidligere opsparing, og der forventes et forbrug i november og december på yderligere 0,6 mio kr. af opsparingen til løn, kølemontre, lederløn og uddannelse.
I kontrolbudet er der indregnet særlige omkostninger til anskaffelser og afskrivninger, som vil blive udmøntet, når f.eks. materiel skal udskiftes eller repareret.
Der er foreløbigt disponeret følgende i 2014 og 2015, som ikke er udmøntet, og som den fortsatte opsparing i 2015 skal anvendes til.
Eksempler på omkostninger, der ikke udmøntes løbende, men som indgår i PG's budget, og derfor fordrer en opsparing i nogle måneder:
|
1.000 kr.
|
Formål 2014 og 2015 |
|
280
|
Afskrivning og vedligeholdelse af maskiner |
|
40
|
Anskaffelse af træningsmateriel for at lette borgernes adgang til træning på centrene |
|
100
|
Kølemontre for at etablere kølekapacitet i madproduktionen |
|
90
|
Uddannelse |
|
1.122
|
Lønændringer ifm. ændret struktur samt resultatløn og bonusaftaler |
|
1.200
|
Særlig feriegodtgørelse og 6. ferieuge, som udbetales i maj/juni 2015 |
Forventninger til økonomien i 2015
PlejeGribskov forventer et økonomisk stabilt leje med optjening til ferie, 6. ferieuge, sygdom, aftrædelsesomkostninger samt andre driftsmæssige omkostninger, der indgår i den samlede drift af PlejeGribskov, f.eks investeringer i maskiner og indvendig vedligehold af fællesarealer. Det er ledelsens vurdering, at der derfor vil være et merforbrug i driftsresultater i ca. 5 af månederne på året, men set over en 12-måneders periode vil der være balance.
Den opnåede opsparing forudsættes overført fra 2014 til at dække udgifterne i foråret samt sommeren 2015. Det er ledelsen i PlejeGribskovs vurdering, at der skal investeres yderligere i både maskiner og arbejdsmiljø. Det vil sikre de nødvendige fornyelser. Ligeledes investeres i uddannelse af medarbejderne, og her vil investeringen være stigende de næste år i takt med nye tiltag og krav, som følger af den udvikling, der sker på ældre/sundhedsområdet generelt og i Gribskov kommune.
Særligt vedr. Toftebo
På Toftebo var opgaven ved kontraktstart en anden, fordi driftsstarten betød, at PlejeGribskov skulle byde velkommen til en række nye medarbejdere og ledere som led i virksomhedsoverdragelsen. Opgaven har derfor været mere kompleks, og der arbejdes med at tilrettelægge opgavefordeling og medarbejderorganisering, så det falder i tråd med de opgaver, der skal løses, og de tanker PlejeGribskov har for et et tilbud på Toftebo af høj kvalitet og en effektiv organisering.
Den igangværende organisationsudvikling, som også omfatter en justeret struktur ift. anvendelsen af de faglige kompetencer, vil kræve ekstra investeringer og ekstra økonomi i en periode, men samlet set er det ledelsens vurdering, at PlejeGribskovs økonomi vil balancere, da der fortsat ses muligheder for at tilpasse økonomien yderligere.
Ledelse og ledelsesstruktur i PlejeGribskov.
For at lykkes med at levere en høj kvalitet og økonomisk balance er fokus på ledelse afgørende. I PlejeGribskov er der opbygget en matrix organisation med stor faglighed og evne til at træffe hurtigere beslutninger, set i et bredt perspektiv. Målet er med fokus på opgaven at fungere i tværfaglige stærke sammenhænge, som giver de rigtige løsninger første gang og ved inddragelse af de nødvendige synsvinkler til gavn for borgere og medarbejdere. Med en robust og initiativrig ledelse skabes der med struktur både fremgang, kvalitet og god økonomi.
Med dette afsæt er der etableret en centerledelsesstruktur i PlejeGribskov, som betyder, at centerledelsen udgøres af 5 centerledere og en administrationschef. Da opgaveansvaret og kompleksitet varierer mellem de tre centre udgøres ledelsen på Helsingegården af 3 centerledere samt en centerleder på hhv. Trongården og Toftebo.
Centerledelsen er opbygget med henblik på opgavefordeling og antallet af medarbejdere. I Intern service er der en centerleder, som står for hele Facility service med fleksibilitet og sikkerhed i leverancen som fokusopgave. Organisationen underbygges i fagligheden med koordinatorer. Vi har 5 koordinatorer, som står for henholdsvis Fys/ergo, mad og måltid, intern Service, administrationen og kvalitetssikring/egenkontrol på tværs af PlejeGribskov.
Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 254 af 20/03/2014, kap 16 og 20
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, afsnit IX
Kontraktgrundlaget for delaftale 4 og 5 i Udbudet på social og sundhedsområdet
Økonomi
Der forventes således fortsat at være balance i PlejeGribskovs økonomi med udgangen af 2014, således at der vil være et mindreforbrug på 0,8 mill. kr., der er disponeret og derfor forudsættes overført til 2015.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
- at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
1. Taget til efterretning
102. Fælles borgere - fælles praksis: Evaluering af effektmål
27.00G00 - 2012/09680
Sagsfremstilling
Indledning
Nærværende sag forelægges enslydende for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Sagen forelægges med henblik på at orientere udvalgene om evaluering af de målsætninger for samarbejdet om og med fælles borgere, som blev vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget i september 2013 på baggrund af input fra Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget (forelagt disse udvalg på møder juni 2013).
Samarbejdet - som er implementeret under overskriften "Fælles borgere - fælles praksis" - er om borgere, som har en sag i mere end ét center. Ofte er der tale om borgere, som ud over ledighed også har sundhedsrelaterede eller sociale problemer, eventuelt familier med børn. Målet er mere effektive arbejdsprocesser i administrationen, bedre serviceoplevelse for borgerne og en mere sammenhængende indsats og følgelig bedre effekt. Det overliggende formål er, at ledige borgere med personlige og/eller sociale og/eller sundhedsmæssige problemer, og som eventuelt har børn, støttes i at udnytte egne ressourcer bedre - hen imod selvforsørgelse.
Effektmål for samarbejdet om og med fælles borgere - evaluering
Fælles borger arbejdet omfatter som bekendt fem målgrupper, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der ofte er borgere, som har sager i flere centre, og hvor barrierer for samarbejdet ofte gør sig gældende. Der er væsentlige overlap med de målgrupper, som er omfattet af aktuelle nationale reformer m.h.p. at nedbringe antallet af borgere på passiv forsørgelse m.v., og fælles borger arbejdet har sikret, at Gribskov Kommune er rustet til at implementere reformerne. Målgrupperne er:
- Unge - unge op til 25 år, herunder unge i målgruppe for STU, hvor der er behov for særlig støtte i overgangen barn/voksen - særligt m.h.p. uddannelse (dog ikke unge med hjerneskade eller unge under integrationsloven)
- Hjerneskade - børn og voksne med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsfasen, hvor der er et særligt behov for samarbejde for at sikre genoptræning og rehabilitering, der svarer til den enkelte borgers behov
- Genoptræning - borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, hvor målet er, at borgeren hurtigst muligt kan starte på arbejde igen eller komme i uddannelse
- Rehabilitering - borgere, der er langt fra arbejdsmarkedsmarkedet, og som har komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer
- Integration - børn og voksne under integrationsloven og etniske minoriteter, hvor målet er integration i det danske samfund og selvforsørgelse
For hver målgruppe af fælles borgere blev opstillet et sæt af effektmål, som tog afsæt i allerede formulerede mål på sektorområderne suppleret med enkelte nye mål.
Effektmålene er nu evalueret, og resultatet fremgår af bilag 1.
På overordnet niveau skal følgende fremhæves i.f.t. evalueringen:
- at der er tale om generation 1 af tværgående effektmål, og som sådan er effektmålene i sig selv en milepæl i forhold til at styrke det tværorganisatoriske samarbejde i komplekse borgersager, idet der er evidens for, at fælles mål i sig selv styrker samarbejdet
- at evalueringen derfor også er udtryk for aktuel status for arbejdet med tværgående effektmål som sådan, herunder muligheder for forbedring af form og indhold i form af f.eks. rækkevidde, mulighed for opfølgning mv.
Konkret viser evalueringen samlet set, at flertallet af de opstillede mål er opfyldt, at enkelte ikke er opfyldt, og at det for nogle af målene ikke har været muligt at evaluere.
Udvalget bedes tage evalueringen til efterretning ud fra det enkelte fagudvalgs perspektiv med tværgående hensyn for øje.
På baggrund af evalueringen arbejdes der fremadrettet med oplæg til, hvordan vi samlet set arbejder videre med fortsat at styrke det tværgående samarbejde i komplekse borgersager, herunder generation 2 af tværgående effektmål, som forelægges politisk i det nye år.
Status på kompetenceudvikling
Med henvisning til at det af budgetaftale 2013 fremgik, at arbejdet med fælles borger - fælles praksis var et strategisk prioriteret indsatsområde i kommunen, bevilgede Økonomiudvalget kr. 300.000 fra strategisk investeringspulje 2013 til at gennemføre et relevant kompetenceudviklingsforløb. På den baggrund gives her afslutningsvist en kort status på dette.
Følgende aktiviteter har været eller er på vej til at blive afviklet på tværs af de tre centre:
- temadag september 2013 med fokus på samarbejdet med borger
- temadag november 2013 om det gode møde
- generelt løbende ledelsesmæssigt fokus
- temadag 14. november 2014 om Relationel Koordinering med fokus på, hvordan tværgående samarbejde kan styrkes via fælles mål, fælles viden, gensidig respekt og hyppig, rettidig og præcis problemløsende kommunikation - kompetenceudvikling på tværs
Aktiviteterne har medvirket til en fortsat styrket forankring af arbejdsgange og -kultur i forhold til tværgående samarbejde og koordinering i komplekse borgersager, herunder afdækning også af fortsatte udfordringer.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr 186 af 19/02/2014
Økonomi
Bilag
Bilag SSU 26.11.14: Evaluering af effektmål oktober 2014 (2012/09680 096)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
- at tage orientering om evaluering af effektmål til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning
103. Tilsynsrapporter Kobbel-Husene
27.00G00 - 2014/38360
Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forlægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om gennemført uanmeldt tilsyn på Kobbel-Husene, afdeling Gydevej 15, den 24. marts 2014. Tilsynsrapporten har været forsinket og er først modtaget i kommunen i november 2014.
Tilsynet er for første gang gennemført af Socialtilsyn Hovedstaden efter tilsynsforpligtelsen overgik hertil pr. 1. januar 2014.
Det bemærkes, at der i tilsynsrapporten er faktuelle fejl, som Socialtilsyn Hovedstaden er gjort bekendt med. Her skal særskilt fremhæves, at det korrekte antal pladser på botilbudet er 18. Endvidere bemærkes det, at den omstillingsproces, der er gennemført på Kobbel-Husene, har fundet sted i perioden 2012-2013, og at der i denne periode har været en høj personalegennemstrømning og et højt sygefravær.
Idet der er tale om et uanmeldt tilsyn, har det ikke været svarende til et anmeldte re-godkendelses-tilsyn, som alle tilbud skal igennem. Socialtilsynet har oplyst, at det anmeldte tilsyn først finder sted i 2015. Kobbel-Husene afventer sin re-godkendelse frem til da.
De væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten er fremhævet i nedenstående oversigt. Tilsynsrapporten er vedhæftet som bilag.
| Område |
Tilsyn med |
Handling |
Kobbel-
Husene |
Afdeling Gydevej 15
Uanmeldt tilsynsbesøg den 24. marts 2014
Særligt fokus
- Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere
- Sygefravær, personaleomsætning og dennes indvirkning på kontinuitet og trivsel i dagligdagen
- Sammensætning i målgruppen.
Status: Afventer godkendelse
Opmærksomhedspunkter
- Den mål- og resultatfokuserede ledelsesstrategi kan styrkes, ved ledelsens opfølgning på de tydelige mål/ønskede resultater samt ved at anerkende medarbejdernes bidrag. Eksempelvis med fokus på kompetencer og mål i KvaliKombo, som ikke er implementeret.
- Medarbejdere giver udtryk for, at de mangler ledelsens anerkendelse i hverdagen, og vil opleve det mere anerkendende at krav formuleres positivt, fx bilag med regler og aftaler, som er tilsendt Socialtilsynet. Fokus på anerkendelse og bevidst brug af sproget, vil kunne fremme trivsel og stabilitet i medarbejdergruppen.
- Fokus på nye medarbejderes introduktion, særligt når der ansættes mange. En løsningsorienteret tilgang kan skabe øget opbakning og følgeskab, og mere stabilitet i medarbejdergruppen.
- Faglig refleksion og analyse af beboerønsker kan styrkes med brug af forskellige kommunikationssystemer, der giver borgerne øgede muligheder for medbestemmelse og udfoldelse
- Sanseparken giver mulighed for at styrke borgernes trivsel og udvikling. Med systematisk brug af disse tilbud kan Kobbel-Husene indhente viden om fysisk udfoldelses betydning for borgernes trivsel og udvikling.
|
.
1. Der er iværksat systematisk opfølgning på personalemøder, månedsmøder med kontaktpersoner, kvalitets- og performancesamtaler og løbende trivselssamtaler.
Der er udarbejdet en vejledning til hvordan medarbejderne skal formulere, arbejde med og evaluere borgernes pædagogiske planer. Ved at følge denne sikres en fælles tilgang med baggrund i teamets faglige holdninger, samt en tydelighed omkring de forventninger der er til mål og resultater.
Som en del af den teorietiske paraply for Kobbel-Husene indgår KvaliKomBo's teori.
2. Ledelsen arbejder systematisk med de indsatsfelter der er nævnt under punkt 1 ovenfor, med henblik på at højne det faglige niveau og derigennem skabe trivsel og anerkendelse for indsatsen blandt medarbejderne. Lokaludvalget arbejder kontinuerligt på at skabe transparents i organisations regler og retningslinjer og på at sikre medarbejdernes forståelse for retningslinjerne. Ledelsen har dagligt fokus på at højne egen og fælles kommunikation i organisationen.
3. Der er tilknyttet to mentorer til hvert team. Der er udarbejdet funktions- beskrivelse for mentorerne og de samarbejder på tværs i organisationen.
Der er udarbejdet en fast procedure for introduktion af nye medarbejdere, som i detaljer sikrer at disse introduceres forsvarligt til opgaven.
Med afsæt i erfaring med at introduceret flere medarbejdere samtidigt, er der nu etableret en praksis hvor der inddrages flere medarbejdere i mentoropgaven.
4. Der afholdes ugentlige beboermøder hvor borgerne via visuelt materiale inddrages i bl.a. beslutninger om kost.
Derudover arbejdes der løbende med at implementere IT teknologi for at udbygge borgernes kommunikationsmuligheder.
Uddannelsesudvalget har i 2013-2014 haft et fokus på kommunikation og IT teknologi. En medarbejder har taget en IKT-uddannelse (Informations og Kommunikations Teknologi) .
5. Der er siden tilsynets besøg etableret systematisk brug af Sanseparken, bl.a. ved oprettelse af en fitnessclub, som ugentligt anvender Sanseparkens faciliteter. |
Administrationens anbefaling
Administrationen vurderer, at tilsynets konklusioner overordnet er positive. Den samlede vurdering omfatter ros til de fysiske rammer, anerkendelse af at borgergruppen er blevet mere homogen, og at der er god trivsel og udvikling hos borgerne. Det faglige arbejde vurderes at være professionaliseret gennem den omstillingsproces, der er pågået i 2012-2013, hvor der er opnået en højere grad at tydelighed omkring metoder, dokumentation og struktur i arbejdet med borgerne.
Der er iværksat indsatser med henblik på at forankre gældende retningslinjer. Endvidere har ledelsen fokus på en anerkendende og inddragende tilgang. Ledelsen på Kobbel-Husene tilkendegiver, at der er sket fremdrift på flere områder og iværksat relevante initiativer siden tilsynets besøg i marts 2014. Der følges løbende op på udviklingen på driftsmøder.
Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.
Bilag
SSU 26.11.2014: Tilsynsrapport Kobbel-Husene 2014 (2014/38360 006)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:
- tage orienteringen om det uanmeldte tilsyn til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning
Mødet startet:
03:00 PM
Mødet hævet:
06:10 PM