Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
87 Udviklingsstrategi (planstrategi) 2015: Input til kortlægning
89 SSU - opfølgning på vedtaget budget 2015-2018
92 Justeret Kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven
94 Pulje til løft af ældreområdet - kvalitetsstandard for anvendelse af
aflastnings-demenspladser
95 Samarbejde om et lokalt frivillig charter i Gribskov Kommune


Efterretningssager
88 Vejledende rådighedsbeløb - personlige tillæg og enkeltydelser
90 Tilsyn og opfølgning på tilsyn
91 Status på implementering af CSS-udbud

Efterretningssager - Lukket
93 Tilpasning af kontrakt
Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft som stedfortræder for Anders Gerner Frost

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Pause: 17.15 – 17.20

Fraværende:

Meddelelser:
· Flytning af sensommerudflugt til forsommeren
· Dialogmøde med frivilligområde flyttes til januar 2015
· Dialogmøde med Ældrerådet bliver den 26. november 2014 på Skovsminde. Der startes med rundvisning sammen med Ældrerådet og efterfølgende dialog.
· Indvielse af aktivitetsbane Helsingegården den 13. november 2014 - alle er booket. Der kommer PM i Ugeavisen i den kommende uge om arrangementet.
· Ansøgning satspuljeprojekt PCN og Gribskov Kommune: Pårørendeinddragelse i psykiatrien 2014-2017
· Underskud på Kobbel-Husene
· Fortrolig orientering vedr. hjemmeplejen
· Principafgørelse om at kommunerne skal tilbagebetale ulovlige rejsepenge til handicappede




Åbne

87. Udviklingsstrategi (planstrategi) 2015: Input til kortlægning
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) udgør den overordnede strategi, med de politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning. Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sikre den ønskede vækst og udvikling i Gribskov Kommune.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer praktisk tovholder for udarbejdelse af strategien. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Sagen forelægges alle fagudvalg og temaudvalget på november-møderne for at indsamle input til kortlægning af større igangværende og planlagte initiativer af strategisk betydning for den fremtidige udvikling af kommunen. Kortlægningen indgår som en del af baggrundsanalyserne for Udviklingsstrategi 2015.

I foråret udpegede fagudvalgene en række temaer, som udvalgene ønskede at sætte i fokus i de kommende år.

Udvalget anmodes om at drøfte, om udvalget ønsker at angive supplerende temaer til de temaer indenfor udvalget resortområde, som blev drøftet af udvalget på udvalgets temamøde i foråret. Eksempelvis som følge af den nye budgetaftale, ny lovgivning eller andre væsentlige hændelser, der er sket siden foråret.

Fokus for Social- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget opstillede i foråret en række temaer, som udvalget ønskede at sætte i fokus i de kommende år. Det anbefales, at udvalget drøfter følgende temaer, og hvordan de kan kobles til udviklingsstrategien.

• Forebyggelse: Temaet handler om den borgerrettede forebyggelse, som retter sig mod alle borgere - børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes fokuseret med dette tema på tværs af politiske udvalg i regi af forebyggelsesprogrammet i årene 2014-16. Der arbejdes med den patientrettede forebyggelse og forebyggelse af indlæggelser i regi af sundhedsaftalerne.

Der er brug for et langt større fokus på den borgerrettede forebyggelse og på at skabe mulighed, at alle borgere i alle aldre kan træffe sunde valg. Borgernes muligheder for at træffe sunde valg styrkes bl.a. ved indrette byrum og lokalsamfund, så det er nemmere at være fysisk aktiv, vælge sunde måltider og madvarer og i det hele taget trives og have god mental sundhed. Nogle af de veje, der skal gås, vil involvere utraditionelle samarbejder fx med detailhandel, som der er gode erfaringer med på Bornholm i projekt SOL.

Hvis effekten af en øget forebyggelsesindsats skal ses på antallet af genindlæggelser og færre kroniske syge borgere og ikke mindst den aktivitetsbestemte medfinansiering, som er kraftigt stigende i 2014, så skal både den borgerrettede og den patientrettede indsats styrkes i kommunen.

I økonomiaftalen for 2015 er der afsat 350 mio. kr til styrke forebyggelsen af omfanget af uhensigtsmæssige genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser og færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Udgifterne til disse indlæggelser afspejles i den aktivitetsbestemte medfinansiering og skal derfor nedbringes, så udgifterne tilsvarende reduceres.

Antallet af ældre borgere stiger med mere end 40% frem mod 2025 - og der bliver ikke tilsvarende flere midler at levere velfærd for. Det fordrer, at kommunerne tænker i løsninger, hvor økonomien prioriteres ift de svageste borgere. Den aktiverende tilgang og hverdagsrehabilitering er afgørende i at understøtte, at flest borgere forbliver i eget hjem og er mindre afhængige af hjælp. Det gøres ved at tage afsæt i borgernes ressourcer og have fokus på at give borgerne frihed til at kunne klare sig selv, så vidt muligt og så længe som muligt.

• Civilsamfundet: Temaet handler om et styrket fokus og samarbejde med civilsamfundet om den velfærd, der skal leveres i årene frem. Flere kommuner, Frivilligrådet og forskningsinstitutioner peger i disse år på nye veje til, hvordan den offentlige sektor kan spille sammen med alle de aktører, som kan bidrage til at løse velfærdsopgaverne. Temaet skal være med til at sætte retning for, hvordan Gribskov Kommune arbejder med frivillighed, medborgerskab og samskabelse. Målet er dels i højere grad at skabe systematik omkring inddragelse af frivillige og borgere og dels finde nye veje at gå ift. at løse velfærdsudfordringerne.
• Boformer: Morgendagens ældre og borgere med forskellige former for handicap stiller nye krav til boformer. I drøftelsen i foråret lagde udvalget vægt på, at der skal ses på nye og tidssvarende boliger og boformer - både kommunens botilbud og plejecentre og boformer for ældre borgere. Temaet boformer er med til at sætte perspektiv på, hvordan Gribskov Kommune ser sine borgere i årene frem, og hvordan borgerne fortsat kan være en aktiv del af byliv og lokalsamfund.

Øvrige temaer, der blev drøftet på udvalgets møde i foråret, er udbud, mad til ældre og psykiatriområdet.


Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi) og §33a (om Lokal Agenda 21)

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at afgive eventuelle supplerende temaer til de nævnte temaer.

Beslutning
1. SSU afgav følgende supplerende temaer:

•

Helhedsorientering på tværs af fagområder/udvalg

•

Sundhed og forebyggelse i arbejdet med attraktive lokalsamfund

•

Tilgængelighed og handicapvenlige byrum

•

Borgerinddragelse i tilblivelse af Udviklingsstrategien



89. SSU - opfølgning på vedtaget budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/39838

Sagsfremstilling
Der er både i det netop vedtagne budget 2015-2018 samt i de to seneste budgetter (Budget 2013-2016 og 2014-2017) vedtaget en række økonomiske omprioriteringer. Samtidig er der ved årets budgetvedtagelse på flere områder forudsat, at udgiftspres grundet nye opgaver og allerede kendte udfordringer skal klares indenfor det eksisterende budget i Social- og Sundhedsudvalget.

Formålet med denne sag er at sikre, at udvalget er klar over udvalgets økonomiske rammer fra budget 2015 og frem, herunder de allerede besluttede omprioriteringer fra tidligere budgetaftaler, samt en konkretisering af rammebesparelserne på fagudvalgene.

Derudover bedes udvalget pege på, hvilke områder og hvilke indsatser administrationen skal arbejde videre med ift. at tilpasse udgifterne til udvalgets budget.

I sagsfremstillingen gennemgås de forhold, der medfører omprioriteringer inden for udvalgets rammer. Dvs. at ændringer til fx. en forbedret service, eller udgifter ifm., lovændringer, hvor der er givet budget (DUT-ændringer), ikke bliver nævnt.

Den generelle økonomiske ramme for 2015 og frem
Der er en række forskellige forhold i den økonomiske ramme som Social- og Sundhedsudvalget skal arbejde med, således den økonomiske ramme overholdes. Det er følgende forhold:

• Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018
• Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og 2014-2017
• Nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer

Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018
Der er i budget 2015-2018 besluttet økonomiske omprioriteringer jf. fagudvalgenes budgetbehandlinger i august og september 2014, hvor to udvalg mangler (helt eller delvist) at udmønte deres besparelseskrav.

Derudover indebærer budgetvedtagelsen en yderligere rammebesparelse på 5,0 mio. kr. i 2015 stigende til 10,0 mio. kr. i 2018. Administrationen anbefaler, at besparelsen fordeles til udvalgene jf. nedenstående tabel.

Det fremgår af tabellen, at budgetreduktionerne ikke er lige fordelt (ift. udvalgenes budgetter), BØR, SSU og ARB har fået en mindre andel end de øvrige udvalg, da disse har en række udfordringer til nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.



Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017
Dertil er der i budgetterne for 2013-2016 og 2014-2017 vedtaget en række budgetreduktioner, som har betydning for 2015 og fremefter. Reduktionerne fra 2013-2016 er fordelt til fagudvalgene og udmøntet i konkrete tiltag, men der mangler fortsat implementering af nogle af tiltagene. Ift. reduktionerne fra budget 2014-2017 (Produktiv Velfærd) arbejdes der fortsat med at finde de tiltag, der skal sikre, at budgetreduktionerne kan realiseres. Reduktionerne ligger pt. på ØU's rammer og vil blive fordelt til udvalgsområderne, når udmøntningen er helt på plads.

Nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer
Endelig er der i budgetaftalen forudsat, at dels nye udgiftskrævende opgaver og dels en række kendte udfordringer skal klares indenfor det eksisterende budget.

De ikke budgetterede budgetudfordringer drejer sig bl.a. om udgifter til stigningen i antallet af flygtninge og familiesammenførte (hvor budgetændringen på 2,1 mio. kr. kun finansierer en del af de forventede merudgifter) og om Sundhedsaftale III, hvor hele udgiften på ca. 1,5 mio. kr. er forudsat finansieret indenfor den eksisterende ramme.

De kendte udfordringer drejer sig bl.a. om den socialfaglige indsats på børneområdet og om den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusydelserne.

Fagudvalgenes opgave
Budgetaftalen for 2015-2018 indebærer en lang række investeringer, der medfører, at kommunens kassebeholdning kommer ned omkring 50 mio. kr. I aftalen indgår derfor, at et fremtidigt udgiftspres ikke skal løses gennem kassefinansierede tillægsbevillinger, men gennem omprioriteringer.

Det betyder, at fagudvalgene har en vigtig opgave med at tilpasse deres forbrug, således at implementeringen af besparelserne fra de sidste tre budgetaftaler, samt udgiftspresset fra nye ikke budgetterede aktiviteter og kendte problemområder løses indenfor den eksisterende budgetramme.

Der er tale om store udfordringer, og derfor forventes det ikke, at udvalgene løser dem alle på novembermøderne i 2014. Målet er, at udvalgene på de to møder i november skal beslutte tiltag, der sikrer implementering af omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.

Mht. de nye udgiftskrævende opgaver og de kendte udfordringer kan der arbejdes med disse frem til BO2 2015. Men udvalgene bør allerede nu pege på mulige områder eller temaer, som administrationen skal arbejde videre med og efterfølgende besluttes i udvalget.

Til implementering af de vedtagne budgetreduktioner kan der søges inspiration i tidligere foreslåede besparelser (prioriteringskataloget) og evt. nye. Men set i lyset af udfordringernes omfang kan det også komme på tale at arbejde med temaer, dvs. med en bredere mere gennemgribende gennemgang af udvalgsområdet. Her kan man fx. se på mulighederne for ændrede strukturer og ændret prioritering af serviceniveauet.

Punktet behandles på dette møde og det efterfølgende fagudvalgsmøde. På dette første møde skal udfordringerne præsenteres, og udvalget skal drøfte mulige tiltag. Dog særligt for de udvalg hvor beslutningerne kan få taktsmæssige konsekvenser, skal dette besluttes på det første møde. På det efterfølgende møde skal udvalget beslutte konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017.

Social- og Sundhedsudvalgets økonomiske ramme for 2015 og frem

Omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018
Herunder er angivet de forskellige udfordringer, der er inden for den økonomiske ramme for Social- og Sundhedsudvalget i 2015 og frem, som kræver omprioriteringer inden for udvalget.

Social- og Sundhedsudvalget mangler at udmønte (en del af) besparelseskravet, det drejer sig om hhv. 0,575 mio. kr. i 2015 og 1,0 mio. kr. i årene fra 2016 og frem.

Udvalgets andel af den vedtagne rammebesparelse er derudover hhv. 1,157 mio. kr. 1,813 mio. kr, 1,813 mio. kr og 2,517 mio. kr. i årene 2015-2018.

Budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017
Udvalget har ingen særlige udfordringer i forhold til dette punkt. Ændringerne er indarbejdet i det foreliggende budget. For Social- og Sundhedsudvalget består udfordringen i den løbende udgifts-/ omkostningsstyring i forhold til reducerede budgetter.

Nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer
Udvalgets ikke-budgetterede udfordringer ift. nye udgiftskrævende opgaver:

• Sundhedsaftale III og patientrettet forebyggelse. I forhold til sundhedsaftale III er der i budgetmaterialet tidligere foreslået en ramme på 1,5 mio. kr. om året fra 2015 og frem fordelt på de relevante fagudvalg. Med hensyn til patientrettet forbyggelse er der i forhold til de opgaver, der er aftalt mellem stat og kommuner, afsat 2,45 mio. kr. til Gribskov Kommune - i budgettet er midlerne kun afsat i et år i 2015, mens opgaverne også er der fremadrettet. De to udfordringer kan sammentænkes således, at SSU's andel vedr. sundhedaftale III, kan finansieres indenfor rammerne af de midler, der er afsat til den patientrettede forebyggelse - den samlede udfordring er således 0 kr. i 2015, men 2,45 mio. kr. fra 2016 og frem.
• Førtidspensionsreformen forventes at påvirke socialområdets udgifter i opadgående retning. Til SSU-mødet 26.11.2014 søges udfordringen nærmere kvalificeret.

Udvalget har følgende kendte udfordringer, der også har effekt i 2015:

• Sygehusudgifterne er under et voldsomt pres. Estimeret ud fra det aktuelle udgiftsniveau skal området tilføres yderligere 16,9 mio. kr. for at være i balance, hvilket er en stigning på i forhold til det tidligere rapporterede niveau.
• Det er et pres på udgifterne vedr. flygtninge pga. situationen i Syrien. I budgetmaterialet var den årlige udgift opgjort til 2,1 mio. kr., niveauet forventes nu at være på ca. 2,7 mio. kr.

I de løbende budgetopfølgninger har der igennem året været rapporteret en række områder, hvor der såvel er positive som negative udfordringer, hidtil har billedet været, at der er tæt på balance i SSUs budget. De ovenfor registrerede "kendte udfordringer" er områder, hvor der er sket "forværringer", som presser udvalgets økonomi.

Samlet overblik og forslag til budgetoverholdelse
Samlet giver dette udvalget følgende udfordringer:

Størrelsen af udfordringer er behæftet med usikkerhed
Den opgjorte udfordring er, som det generelt gælder, når der ses ind i fremtiden, behæftet med usikkerhed, men hertil kommer, at denne første ekstraordinære opfølgning på budget 2015 - 2018 ligger tidsmæssigt, før BO4 er færdiggjort, hvilket gør, at arbejdet med at vurdere iboende udfordringer i budgettet ikke ligger helt færdig til denne dagsorden.

På trods af usikkerhed er udfordringerne dog betydelige
På trods af disse forbehold for opgørelsen af udfordringerne i budgetårene, står det dog fast, at de er betydelige (2 cifrede millionbeløb), og at det kræver markante tiltag at imødegå dem.

Arbejdet med udfordringerne
Udvalget skal på dette møde drøfte udfordringerne og pege på, dels områder hvor budgetterne skal sænkes (de to første linier i tabellen ovenfor), og dels tiltag der medvirker til at reducere de udfordringer, der ligger i stigende udgifter indenfor de afsatte budgetrammer (de to sidste linier i tabellen ovenfor).

Administrationen anbefaler, at budgetreduktioner findes ved at reducere i de midler der er afsat til ændringer i demografi - demografipuljen.
Administrationen anbefaler, at udvalget som led i at finde den manglede udmøntning af
udvalgets sparekrav, samt at finde udvalgets bidrag til de yderligere rammebesparelser, beslutter at reducere den afsatte demografipulje under sundhedsrammen med hhv. 1,713 mio. kr., 2,813 mio. kr., 2,813 mio. kr. og 3,517 mio. kr. over budgetårene 2015, 2016, 2017 og 2018. Beløbene svarer til summen af de to første rækker i tabellen ovenfor.

Demografipuljen er på ca. 7 mio. kr. i 2015 og tilføres yderligere ca. 8 mio. kr. i 2016, herefter tilføres demografipuljen ikke flere midler, før der er truffet beslutning om en ny demografimodel.

Administrationen anbefaler, at udgifter tilpasses ved at reducere service og styrke forebyggende, trænings og rehabiliterende tiltag yderligere
Med hensyn til at reducere udvalgets udgiftsniveau skal administrationen anbefale, at der foretages en reduktion af serviceniveauet med besparelser til følge, og at en del af denne besparelse anvendes til at øge de afsatte midler til forebyggelse, træning og rehabilitering, således at denne indsats styrkes yderligere.

Reduktionerne i serviceniveauet foreslås udmøntet på de brede serviceområder, især hjemmepleje, plejecentre, men også på aktiviteter på handicap og socialområdet.

Næste udvalgsmøde
Administrationen vil frem til næste udvalgsmøde den 26. november 2014 på baggrund af udvalgets drøftelser og input, arbejde med forslag til budgettilpasning og omprioritering, der kan sikre den endelige udmøntning af udvalgets budget samt budgetoverholdelse i budget 2015 - 2018.

Andet
Koncernstyring har generelt anbefalet, at prioriteringskataloget vedlægges fagudvalgenes sager, og at udvalgene arbejder videre med de forslag, der ikke allerede er udmøntet. Administrationen kan dog ikke anbefale, at SSU arbejder videre med de forslag, der ikke er udmøntet i kataloget, idet administrationen nu finder, at flere af forslagene vil virke mod deres hensigt og på sigt lede til flere udgifter end de i første omgang reducerer budgettet med. Kataloget er dog bilagt sagen for en god ordens skyld.

Ud over Borgmesterens prioriteringskatalog er der også vedlagt et tidligere anvendt "kan skal" katalog, der viser, hvilke opgaver kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til at varetage - dvs. "skal" opgaver og hvilke opgaver, der er "kan" opgaver - dvs. at kommunen kan vælge at udføre opgaver/service. Kataloget giver et overblik over, hvor der er mulighed for lokalt at beslutte og dermed prioritere serviceniveau - både i forhold til omfang af den hjælp der ydes og for hvilke målgrupper.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014


Økonomi


Bilag
SSU 05.11.2014: Borgmesterens prioriteringskatalog - oversigt over alle udvalg (2014/39838 015)
SSU 05.11.2014: Kan/skal opgaver (2014/39838 021)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at beslutte, hvilke områder og indsatser administrationen skal arbejde med frem til udvalgets næste møde ift. at imødegå budgetudfordringerne

Beslutning
1. Tiltrådt med de faldne bemærkninger. Udvalget besluttede, at der ikke skal arbejdes videre med besparelser på frivillighedsområdet, som indgik i prioriteringskataloget.





92. Justeret Kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven
29.09G00 - 2014/21278

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde 10. september 2014 at udvide rammen for genoptræning efter serviceloven. Denne sagsfremstilling forelægges med henblik på formel godkendelse af den justerede kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven og dermed udmøntning af beslutning truffet d. 10. september 2014.

Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder den justerede kvalitetsstandard, som er vedlagt i bilag. Kvalitetsstandarden omhandler genoptræningsforløb for borgere over 18 år med fast bopæl i Gribskov Kommune, og som har midlertidig funktionsnedsættelse efter sygdomsforløb, der ikke er opstået i relation til
sygehusbehandling. Konkret består ændringen i teksten i en ændret ramme fra maksimalt 12 gange træning til maksimalt 24 gange træning.

Lovgrundlag
Serviceloven, LBK nr 810 af 19/07/2012, § 86, stk 1

Økonomi
Nedenstående økonomiske konsekvenser af at øget antallet af genoptræningsgange blev beskrevet i sagen "Indsatser til understøttelse af fysisk funktionsniveau hos ældre - udvidelse af ramme for genoptræning efter serviceloven", som Social- og Sundhedsudvalget behandlede på møde den 9. oktober 2014.

Øget udgift ved rammeudvidelse pr 15.10.2014:
Det samlede beløb for udvidet tilbud om genoptræning efter serviceloven for perioden 15.10.- 31.12. 2014 kan opgøres til ca. 150.000 kr. for de i alt 2½ måneds træning. Beløbet fremkommer som 2½/12-dele af de 700.000 kr., som udvidelsen af træningen er opgjort til at koste for 2015, jf. ovenfor.

Udgiften blev på møde den 10. oktober 2014 i udvalget besluttet finansieret indenfor udvalgets ramme v.h.a. den besparelse, som udbuddet har givet i 2014, hvilket også svarer til den besluttede finansiering for 2015 og frem.

Det skal i øvrigt bemærkes, at ca. halvdelen af merudgifterne ved at øge antallet af træningsgange skyldes udgifter til kørsel.

Høring
Ældrerådet har haft sagsindholdet til høring på møde 1. september med anbefaling om at udvide rammen for genoptræning efter serviceloven § 86 stk 1.

Bilag
Bilag SSU 05.11.14 - Kvalitetsstandard Genoptræning efter Serviceloven § 86 stk 1(2014/21278 003)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tiltræde justeret Kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven, hvor rammen for genoptræning efter serviceloven (§86,1), udvides fra maksimalt 12 til maksimalt 24 gange.

Beslutning
1. Tiltrådt





94. Pulje til løft af ældreområdet - kvalitetsstandard for anvendelse af aflastnings-demenspladser
85.00G00 - 2014/22350

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på godkendelse af kvalitetsstandard for aflastningspladser for borgere med demens.

Indledning
Som en del af Ældrepulje 2014 ansøgte Gribskov Kommune, og fik bevilget midler til oprettelse af 2 aflastningspladser til borgere med demens.

Formål
Formålet med oprettelse af pladserne er at aflaste ægtefælle eller andre pårørende, der passer en hjemmeboende borger med demens. Hensigten er at give den plejegivende ægtefælle eller pårørende mulighed for lidt "luft" i plejen af en borger med demens, med henblik på at borgeren kan forblive i eget hjem længere. Det betyder alt andet lige, at den demente borgers flytning til plejebolig eller lignende kan udsættes, hvilket er til gavn og glæde for både den demente borger og for ægtefælle/pårørende, samt mindsker presset på plejeboligpladser.

Under opholdet er formålet at give den demente borger den nødvendige pleje og vurdere, om der evt. er behov for justeringer fremadrettet, med henblik på at borgeren efterfølgende kan have et så aktivt og selvstændigt liv som muligt.

Visitationskriterier
Der er udarbejdet visitationskriterier for visitation til og anvendelse af pladserne, som Social- og Sundhedsudvalget skal godkende. Da der ikke er lovgivningsmæssige mindstekrav knyttet til oprettelse og drift af pladserne, er det Social- og Sundhedsudvalget, der fastsætter serviceniveauet for pladserne. Pladserne er oprettet, fordi der er stort behov herfor som følge af stigningen i antallet af borgere med demens.

Serviceniveau
Borgere med demens kan visiteres til et ophold efter konkret individuel vurdering og efter aftale med visitator, såfremt de er demente og hjemmeboende og:

• deres ægtefælle eller pårørende, som ellers varetager den daglige pleje af borgeren, har behov for aflastning,
• hvis borgeren skal have vurderet sit funktionsniveau, eller
• hvis borgeren har et akut plejebehov, der ikke kan opfyldes i eget hjem

Der aftales konkrete, individuelle mål for opholdet, der skal inddrage borgerens samlede ressourcer.

Der kan under ophold på pladserne ydes:

1. Sygepleje
2. Genoptræning
3. Særlige behov
4. Personlig pleje
5. Rengøring
6. Tøjvask
7. Mad og måltider

Ydelserne 1-3 visiteres individuelt og konkret efter allerede gældende kvalitetsstandarder. Ydelserne 4-7 visiteres efter allerede gældende kvalitetsstandarder efter niveau i 3 "pakker" (som er beskrevet i kvalitetsstandarden).

Borgeren skal selv betale for transport til og fra opholdet samt betale den alm. sats for egenbetaling for ophold.

Opholdslængde
Borgere kan opholde sig på en plads i op til 2 uger ad gangen. Hvis borgeren under opholdet indlægges på hospitalet i mere end 48 timer, udskrives borgeren fra pladsen. Dette er "almindelig" standard i en række øvrige kommuner.

Hyppighed
En borger kan i udgangspunktet max visiteres til et ophold 2 gange om året. Er der behov for yderligere, skal det vurderes, om borgeren skal visiteres til en plejebolig.


Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1023 af 23.9.2014, §84, stk. 2.


Økonomi
Gribskov Kommune fik til oprettelse af pladserne bevilget 500.000 kr. for 2014 via Ældrepuljen. Pladserne er søgt videreført i Ældrepulje-ansøgning 2015.

Høring
Visitationskriterierne for visitation til og anvendelse af pladserne (bilag indsat), har været i høring hos Ældrerådet den 27. oktober 2014, der har afgivet følgende høringssvar:

"Ældrerådet finder det positivt, at der oprettes to aflastningspladser for demente hjemmeboende borgere, og Ældrerådet har ikke yderligere krav til kvalitetsstandarden for de to aflastningspladser".

Bilag
SSU 05.11.2014: Kvalitetsstandard for aflastnings-demenspladser (2014/22350 005)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. godkende kvalitetsstandarden for de 2 aflastnings-demenspladser.

Beslutning
1. Godkendt med beslutning om, at opholdslængden kan være op til 4 uger fordelt over et år. En borger kan maksimalt visiteres til en uge fire gang om året.





95. Samarbejde om et lokalt frivillig charter i Gribskov Kommune
29.00G00 - 2014/41965

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget forelægges dette dagsordenspunkt med henblik på at give input til processen hen mod et lokalt frivilligcharter i Gribskov Kommune herunder drøfte Social- og Sundhedsudvalgets rolle i processen.

Baggrund
"Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige" blev offentliggjort den 1. juli 2013. Charteret indeholder grundlæggende værdier og rammer for samspillet mellem frivillige og det offentlige.

Dette charter skal bidrage til at skabe vilkår for at videreudvikle en frivillig verden, der alene, sammen og i samspil med det offentlige beriger, bevæger og berører den enkelte, fællesskabet, samfundet og fremmer en dynamisk udvikling.

Visionen for charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige er, at det bliver retningsanvisende, så både den frivillige verden og det offentlige kan anvende det til at skabe, sikre og udvikle samspillet.

Frivilligt Forum i Gribskov Kommune har inviteret Social- og Sundhedsudvalget til at indgå i et samarbejde om at udarbejde en lokal version af frivilligcharteret på social- og sundhedsområdet.

Et lokalt frivilligcharter i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har lang tradition for at inddrage frivilligområdet, og der er i dag et velfunderet og energifyldt samarbejde med en lang række frivillige aktører på tværs af velfærdsområderne.

Fremtidens velfærdsudfordringer kalder på nye samarbejdsformer mellem kommune, civilsamfund og frivillige. Et lokalt frivilligcharter vil naturligt indramme og danne afsæt for det fremtidige samarbejde med fælles visioner, opmærksomhedspunkter og spilleregler.

Tanken er, at en fælles proces mellem Gribskov Kommune, frivillige, civilsamfund, foreninger m.fl. kan favne Gribskov Kommunes særlige lokale fællesskaber og samspil. Arbejdet skal hvile på gensidig respekt og fordomsfri dialog om, hvordan frivillige og kommune kan arbejde tættere sammen. Ejerskab, involvering og samarbejde er centrale begreber i udarbejdelsen af et lokalt charter i Gribskov Kommune.

Et lokalt frivilligcharter vil i første omgang omfatte det frivillige arbejde på social- og sundhedsområdet for at sikre, at det bliver konkret og rammesættende. På sigt kan det give god mening at udvide charteret, så det også favner det frivillige arbejde på bl.a. kultur- og fritidsområdet og børne- og ungeområdet.

Relevante aktører i tilrettelæggelsen af denne proces er Frivilligt Forum, Frivilligcenter Helsinge og Frivilligcenter Græsted, repræsentanter fra erhvervsliv, faglige organisationer, Gribskov Kommune m.fl.

Administrationens anbefaling
Frivilligt Forum har inviteret Social- og Sundhedsudvalget til samarbejde om udarbejdelse af et lokalt frivilligcharter på social- og sundhedsområdet. Det lokale charter skal bl.a. bidrage til at styrke samspillet mellem frivillige og kommune. Den videre proces hen mod et lokalt frivilligcharter vil involvere en række aktører på området. Administrationen anbefaler, at udvalget kommer med input til fokus i processen omkring udarbejdelsen af et frivilligcharter og drøfter udvalgets rolle i den proces, fx deltagelse i dialogmøder og evt. workshops.
Administrationen vil på baggrund af udvalgets input udarbejde en tidsplan for samarbejdet med aktørerne på frivilligområdet. Processen omkring udarbejdelsen af et lokalt charter vil forudsætte, at der afsættes ressourcer i administrationen til at indgå i dette arbejde.

Det nationale Frivillige Forum har søgt satspuljemidler til at bistå med udarbejdelsen af lokale chartere i en række udvalgte kommuner. Gribskov Kommune indgår i denne ansøgning. Såfremt der tildeles midler fra satspuljen til dette, vil Gribskov Kommune og frivilligcentrene få bistand til udarbejdelsen af et lokalt charter. Det afventes stadig, hvorvidt ansøgningen er imødekommet.

Lovgrundlag

LBK nr. 254 af 20/03/2014, Bekendtgørelse af lov om social service, §§ 18 og 79.
Kommunalfuldmagtsreglerne.

Økonomi


Bilag
Bilag SSU 05.11.14 - Charter for samspilfrivillige (2014/41965 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at komme med input til den videre proces


Beslutning
1. Tiltrådt med de faldne bemærkninger.






Efterretningssager

88. Vejledende rådighedsbeløb - personlige tillæg og enkeltydelser
15.20G00 - 2014/34905

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om vejledende retningslinier for rådighedsbeløb mv. i forbindelse med personlige tillæg og enkeltydelse med henblik på, at udvalget senere får forelagt en sag til beslutning, om det nuværende niveau for vejledende retningslinier skal justeres.

1. Baggrund for forlæggelse af sagen
Dagsordenpunktet forelægges Social- og Sundhedsudvalget på baggrund af en konkret borgerhenvendelse, hvor følgende spørgsmål er rejst:

1. Om det vil være rimeligt at pristalsregulere det vejledende rådighedsbeløb for folkepensionister i forbindelse med behandling af ansøgninger om personlige tillæg?
2. Om man ikke ved beregningen af det vejledende rådighedsbeløb, vil anerkende flere udgiftsarter, end man gør nu?

2. Tidligere beslutninger
Sammenlægningsudvalget besluttede vejledende retningslinier for rådighedsbeløb og faste udgifter og indtægter ved bevilling af personligt tillæg på møde d. 19. juni 2006, pkt. 56, således:

• vejledende rådighedsbeløb: 4.256 kr. for enlige (svarende til 88 % af pensionens grundbeløb) og 6.529 kr for par (svarende til 135 % af pensionens grundbeløb).
• børnerelaterede indtægter og udgifter skulle holdes ude ved beregningen af personlige tillæg.

Socialudvalget besluttede vejledende retningslinjer for rådighedsbeløb og faste udgifter og indtægter ved bevilling af enkeltydelser på møde d. 20. november 2007, pkt. 27, således:

• vejledende rådighedsbeløb: 2.800 kr. pr. voksne og 1.500 kr. pr. barn.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede vejledende retningslinier for rådighedsbeløb mv. på møde d. 13. april 2011, pkt. 43, således:

• vejledende rådighedsbeløb for pensionister (folkepensionister samt alle førtidspensionister): 4.790 kr. for enlige og 7.360 kr. for samlevende/ægtepar.
• vejledende rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere m.v.: 3.000 kr. for enlige og 5.600 kr. for samlevende/ægtepar.
• vejledende rådighedsbeløb pr. barn: 1.500 kr.

Dette er de gældende vejledende retningslinier for rådighedsbeløb i Gribskov Kommune.

Social- og Sundhedsudvalget traf samtidig beslutning om, at nedenstående vejledende retningslinjer for nødvendige faste udgifter og indtægter, medtages ved beregningen af borgerens vejledende rådighedsbeløb.

Boligudgifter

• Husleje/terminsudgifter, hvor boligudgiften skal være rimelig ift. indtægten.
• Ejendomsskat incl. renovation, hvor folkepensionister og førtidspensionister med 'gammel' førtidspension skal have udnyttet muligheden for at optage lån til ejendomsskat eller boligydelseslån.
• Varme og el samt vandafgift
• Husforsikring, pligtig grundejerforening, pligtigt bidrag til antenne/kabel-TV
• Afdrag på boligindskudslån
• Vandafledningsafgift
• Tømningsafgift

Øvrige udgifter

• TV-licens
• Internet/telefon, som medtages med max 200 kr.
• Familie-/indboforsikring.
• Børnebidrag, som jf. principafgørelse 28-06 fra Ankestyrelsen, skal medtages uanset om det betales eller ej.
• HUR-netkort, som kun medtages for pensionister.
• Transport ifm. arbejde eller uddannelse, som medtages for andre end pensionister og til billigste offentlige transportmiddel.
• Bilforsikring vedr. handicapbil. Dog ikke hvis det dækkes som merudgift efter serviceloven.
• Daginstitutionsbetaling.
• Sygesikringen Danmark. Max svarende til gruppe 2.
• Falck abonnement. Max svarende til Family-basis.
• Kontingent til A-kasse/fagforening incl. efterlønsbidrag.
• Medicin - restbetaling ift. helbredstillæg. Medtages kun for folkepensionister og førtidspensionister med 'gammel' førtidspension. Skal være lægeligt dokumenteret.

Indtægter

• Samtlige indtægter efter skat excl. børneydelser
• For folkepensionister incl. supplerende pensionsydelse ('ældrecheck').
• Børneydelser kan medtages ved beregningen, når børnene får gavn af det ansøgte

Dette er de gældende vejledende retningslinier for nødvendige faste udgifter og for indtægter i Gribskov Kommune.

3. Lovgivning og beslutning om serviceniveau
Personlige tillæg kan ydes til folkepensionister (pensionslovens § 14) og til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension før 1.1.2003 (førtidspensionslovens § 17, stk. 2), hvis deres økonomiske forhold er særligt vanskelige.

Der kan ikke ydes hjælp til personlige tillæg til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension d. 1.1.2003 eller senere. Denne målgruppe kan alene modtage hjælp til enkeltydelser efter aktivlovens kapitel 10, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.

Målgruppen for enkeltydelser er primært (udover førtidspensionister der har fået tilkendt førtidspension d. 1.1.2003 og senere) kontanthjælpsmodtagere, fængslede, ressourceforløbsydelsesmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender.

Det skal bemærkes, at aktivlovens § 83 vedrørende hjælp til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren samt hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren (bortførelser) er en særbestemmelse, som også omfatter alle pensionister.

Hvad er fælles for enkeltydelser og personlige tillæg?
Begge ydelser kan tildeles efter en konkret og individuel vurdering af borgerens økonomi, dvs. en økonomisk trangsvurdering. Bevilling af ydelser forudsætter, at det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem private midler eller støtte efter anden lovgivning. Ydelserne kan derfor betragtes som samfundets nederste sikkerhedsnet for de omfattede målgrupper.

Dette indebærer nogle principper for sagsbehandling og afgørelser om tildeling af disse ydelser, som understøttes af Ankestyrelsens praksis og praksisundersøgelser fra de sociale nævn:

• at der normalt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som borgeren har påtaget sig, før der er søgt om hjælp (gælder dog ikke aktivlovens § 82 a vedrørende tandpleje).
• at der skal foretages en økonomisk vurdering af om borgeren selv kunne have afholdt udgiften eller burde have sparet op (gælder dog ikke aktivlovens § 82 a vedrørende tandpleje).
• at det skal vurderes om det ansøgte er rimeligt og nødvendigt
• at der ikke kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til forudsigelige udgifter, der ikke har helt afgørende betydning for familiens livsførelse.
• at det skal overvejes, om personer med en lavere indkomst normalt vil kunne afholde en udgift, som det ansøgte.

De to ydelser er beskrevet yderligere i bilag 2 og 3.

Hjælp mod tilbagebetaling
Uanset hvor hensigtsmæssigt det kan forekomme, er det et ufravigeligt krav for at kræve tilbagebetaling, at ansøger også er berettiget til enkeltydelse eller personligt tillæg. Bestemmelserne om tilbagebetaling af enkeltydelse eller personligt tillæg kan derfor aldrig benyttes på en måde, så kommunen kommer til at fungere som en bank, der yder rentefrie lån til borgerne.

Ved ansøgning vurderes først, om borgeren er berettiget til ydelsen. Hvis dette er tilfældet, kan det undtagelsesvis vurderes, om der er grundlag for senere tilbagebetaling af ydelsen. Der er således tale om to selvstændige vurderinger, hvor der er præcise regler for, hvornår der er grundlag for tilbagebetaling af ydelserne. Der kan fx kræves tilbagebetaling, hvis borgeren, der er berettiget til en ydelse, indenfor kortere tid har mulighed for at betale tilbage.

'Skøn under regel'
Administrationen skal fremhæve, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering. Der må ikke anvendes absolutte beløbsgrænser (kaldet 'skøn under regel'). Interne retningslinier må kun tillægges vejledende værdi med det formål at sikre, at sagerne behandles ens, og dermed er i overensstemmelse med lighedsgrundsætningen (at det lige skal behandles lige).

Der tages i forbindelse med fastsættelsen af ansøgerens rådighedsbeløb udgangspunkt i borgerens faste nødvendige udgifter og indtægter.

Ankestyrelsen beslutter kun (klagesager) at ændre kommunernes afgørelser om personlige tillæg eller enkeltudgifter, såfremt der er truffet åbenlyst urimelige afgørelser.

Ankestyrelsen (før 1.7.2013 Det sociale Nævn) har ikke besluttet at ændre afgørelser i klagesager med begrundelse i, at Gribskov Kommune har truffet afgørelse på baggrund af et for lavt rådighedsbeløb, eller har manglet at medtage nødvendige faste udgifter i forbindelse med opgørelsen af borgerens rådighedsbeløb. Gribskov Kommune følger gældende ankepraksis.

Beslutning om serviceniveau
Kommunalbestyrelsen, konkret SSU, kan beslutte et serviceniveau, hvor det er tilladt at beslutte vejledende retningslinier for

• hvilke indtægter og nødvendige faste udgifter, der kan indgå ved vurdering af berettigelse til en ydelse, samt
• hvilket vejledende beløb borgeren skønnes at burde have til rådighed, når de (vejledende) nødvendige faste udgifter er betalt.

4. Niveauet i andre kommuner
Nedenstående tabel giver en oversigt over vejledende rådighedsbeløb i de tidligere kommuner i det gamle Frederiksborg Amt på baggrund af den seneste undersøgelse afsluttet i juli 2013. Vejledende rådighedsbeløb for pensionister i Gribskov Kommune ligger væsentligt over gennemsnittet for de nævnte kommuner.

Kommune	Pensionister - enlige	Pensionister - gift/samliv	Kontanthjælps -modtagere - enlig	Kontanthjælps-modtagere - gift/samliv	Barn
Allerød	3.400	6.200	2.800	5.200	1.100
Egedal	3.756	5.970	2.800	5.600
Fredensborg	3.800/4.010	5.800/7.445	3.000	5.000
Frederikssund	3.250	5.500	3.250	5.500	700
Furesø	3.200	5.400	3.000	5.000	600
Halsnæs	4.643	6.964	3.000	5.000	858
Helsingør	4.000	7.000	3.200	5.500	1.300
Hillerød	4.933	7.835	2.860	5.252	1.144/1.487
Hørsholm	3.000	6.000	3.000	6.000	1.000/1.500
Rudersdal	5.100	8.200	3.375/3.640	6.730	1.247
Gribskov	4.790	7.360	3.000	5.600	1.500
Gennemsnit	3.990	6.640	3.077	5.489	1.130

Det vejledende rådighedsbeløb for både enlige og gifte/samlevende pensionister i Gribskov Kommune ligger væsentligt over gennemsnittet i de tidligere kommuner i det gamle Frederiksborg Amt. De vejledende rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere m.v. i Gribskov Kommune ligger til gengæld meget tæt på det gennemsnitlige niveau i kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt.

Administrationen har været i kontakt med 3 andre kommuner (Helsingør, Halsnæs og Lyngby-Taarbæk) med spørgsmål, om der sker pristalsregulering af de vejledende rådighedsbeløb. Ingen af de nævnte kommuner praktiserer pristalsregulering af rådighedsbeløbene.

5. Administrationens anbefaling
Det vil være administrationen anbefaling, at der ikke sker automatisk pristalsregulering af de vejledende rådighedsbeløb for pensionister i Gribskov Kommune, så længe de vejledende rådighedsbeløb ligger væsentlig over gennemsnittet for de tidligere kommuner i det gamle Frederiksborg Amt.

Administrationen vil samtidig anbefale, at de nuværende nødvendige faste udgifter og indtægter jf. ovenfor under afsnit 2 fastholdes i forbindelse med beregningen af rådighedsbeløb.


Lovgrundlag
LBK nr. 190 af 24. februar 2012 af lov om aktiv socialpolitik kap. 10 (§§ 81-85).
Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om aktiv socialpolitik, kap. 10.
Socialministeriets vejledning nr. 105 af 23. oktober 2002 om førtidspension fra 1. januar 2003, kap. 1, pkt. 4.

LBK nr. 1116 af 23. september 2013 af lov om social pension §§ 14, stk. 1.
Socialministeriets vejledning nr. 53 af 31. august 2007 om folkepension efter lov om social pension, kap. 11.

LBK. nr. 1232 af 29. oktober 2013 af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 17, stk. 2.
Socialministeriets vejledning nr. 54 af 31. august 2007 om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kap. 12.


Økonomi
Delramme 34202 - Forsørgelse og bolig
Der er i 2014 afsat et nettobudget på ca. kr. 6,2 mill. til personlige tillæg og helbredstillæg efter pensions- og førtidspensionsloven samt enkeltudgifter efter aktivlovens bestemmelser. Der har samlet set været et forbrug på ca. kr. 4,0 mill. efter årets første 9 måneder, svarende til et forbrug på ca. 65 % af årets budget. Med nuværende forbrug vil der være et mindre forbrug på ca. 15 % af budgettet, svarende til ca. kr. 0,9 mill. Mindreforbruget forventes at komme fra enkeltydelsesområdet.

Enkeltydelser
Der er for 2014 afsat ca. netto kr. 2,8 mill. kr. til enkeltydelser og efterlevelseshjælp efter aktivlovens kapitel 10 a (som ikke er en del af denne forelæggelse).

Der er pr. 30.9.2014 forbrugt ca. kr. 1,1 mill, svarende ca. 39 % af årets budget. Med nuværende forbrug vil der være et mindre forbrug på ca. 48 % af budgettet, svarende til ca. kr. 1,3 mill.

Personlige tillæg m.v.
Der samlet afsat ca. netto kr. 3,4 mill. til personlige tillæg samt helbredstillæg (som ikke er en del af denne forelæggelse).

Der er pr. 30.9.2014 forbrugt ca. kr. 2,9 mill., svarende til ca. 85 % af budgettet. Med nuværende forbrug vil der være et merforbrug på ca. 13 % af budgettet, svarende til ca. kr. 0,5 mill.

Status på delrammen vedr. Forsørgelse og bolig indgår i BO4, som forventes at vise et merforbrug på SSU's samlede budgetrammer.


Høring
Ældrerådet har behandlet dagsordenspunktet d. 27. oktober 2014.

Ældrerådet tager orientering om vejledende rådighedsbeløb til efterretning og kan acceptere, at de vejledende rådighedsbeløb, samt vejledende udgifter og indtægter for beregning af rådighedsbeløb under punkterne a, b, c og d fastholdes som hidtil.


Bilag
Bilag 1 SSU 05.11.2014 Vejledende rådighedsbeløb - Region Hovedstaden (2014/34905 018)
Bilag 2 SSU 05.11.2014 Personlige tillæg (2014/34905 019)

Bilag 3 SSU 05.11.2014 Enkeltydelser (2014/34905 020)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning





90. Tilsyn og opfølgning på tilsyn
85.02I00 - 2014/38899

Sagsfremstilling
Indledning
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget, som det første af to orienteringspunkter, hvor indholdet af den fremtidige kvalitetsopfølgning gennemgås. Det andet orienteringspunkt forventes forelagt udvalget i 1. kvartal af 2015.

Kvalitetsopfølgning defineres i denne sammenhæng bredt som afrapportering af såvel resultater af tilsyn, klager, magtanvendelse, utilsigtede hændelser, kontraktkrav og -betingelser og i øvrigt effektstyrings-, mængde- og økonomidata, der er med til at belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats.

Dette første dagsordenpunkt har fokus på tilsyn og afrapportering af tilsyn:

1. hvordan tilsynsopgaven er struktureret på udvalgets ressortområde,
2. hvordan Center for Social og Sundhed handler på modtagne tilsynsrapporter udført enten af kommunen selv eller af andre myndigheder.

Tilsyn på SSU ressortområde
Overordnet set gennemføres der inden for udvalgets ressortområde tilsyn efter sundhedsloven, serviceloven og lov om socialtilsyn.

To eksterne myndigheder fører tilsyn på dele af SSU's ressortområde. Siden 1. januar 2002 har embedslægeinstitutionen i henhold til sundhedslovens § 219 ført et sundhedsfagligt tilsyn på kommunens plejecentre og lignende institutioner. Og siden 1. januar 2014 har det regionale tilsyn ved Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden) i henhold til lov om socialt tilsyn § 4 ført tilsyn med en række af kommunens sociale tilbud.

Herudover er kommunalbestyrelsen i serviceloven, i egenskab myndighed, specifikt tillagt tilsyn med tilbud efter lovens §§ 83, 86, 103 og 104. Endvidere fører kommunen tilsyn med andre tilbud, f.eks. støtte efter § 85 leveret i borgerens eget hjem og alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141, uden dette er fastsat specifikt i lovgivningen, men fordi kommunalbestyrelsen har en generel forpligtelse til at påse, at de tilbud, kommunen har ansvaret, udføres efter gældende regler og retningslinier, herunder også forsvarlig offentlig økonomisk forvaltning.

Tilsyn på SSUs ressortområde

Udover ovenstående tilsyn gennemføres der et personrettet tilsyn og opfølgning i forbindelse med revurdering af behovet for hjælp hos den enkelte borger, hjemmeboende såvel boende på centre eller bosteder. Det løbende tilsyn gælder for borgere, der modtager hjælp efter Servicelovens §§ 83, 85, 86 samt Sundhedslovens §141. Disse løbende tilsyn opsamles i myndighedens sagssystem, men afrapporteres ikke selvstændigt overfor udvalget.

Behandling af tilsynsrapporter og -resultater
Center for Social og Sundheds opfølgning på de forskellige tilsynsrapporters konklusioner og anbefalinger gribes lidt forskelligt an på henholdsvis ældre-/sundhedsområdet og socialområdet på grund af den forskellige organisering af samspillet mellem myndighed og leverandør, der er på de to områder.

Det gælder dog for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne.

På ældre- og sundhedsområdet sker den umiddelbare opfølgning på tilsynets konklusioner og anbefalinger på de løbende bilaterale driftsmøder mellem Center for Social og Sundhed og den enkelte leverandør. På disse møder redegør leverandørerne for, hvilke tiltag der er iværksat for at imødekomme de problemstillinger, der er rejst i tilsynsrapporten. Dette oftest med baggrund i den handleplan leverandøren har udarbejdet og tilsendt efter tilsynet. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der fører løbende tilsyn på centrene.

Endelig kan der afhængigt af de konklusioner og anbefalinger, som det konkrete tilsyn har resulteret i, samt den opfølgning leverandøren har foretaget på tilsynet, gøres brug af kommunens påbudsprocedure.

På socialområdet sker den umiddelbare opfølgning på tilsynets konklusioner og eventuelle vilkår ligeledes på fastlagte driftsmøder med de sociale tilbud med deltagelse af kommunen og tilbudsledelsen. Såfremt der skulle blive påpeget forhold af ekstraordinær karakter, der ikke kan afvente førstkommende driftsmøde, vil der blive indkaldt til ekstraordinært opfølgningsmøde. På baggrund af rapporternes konklusioner og anbefalinger samt drøftelserne på driftsmøderne aftales nødvendige tiltag og handlinger, herunder udarbejdelse af handleplaner, som vil blive løbende fulgt op på kommende driftsmøder. Opfølgningen er således forankret i en fast møde- og opfølgningsstruktur omkring centerchefen og de sociale tilbuds ledere.

Udvalget vil snarest muligt efter modtagelsen af en tilsynsrapport modtage sagsfremstilling bilagt tilsynsrapporten. I sagsfremstillingen vil hovedpunkterne i rapporten, med vægt på konklusioner og anbefalinger blive gennemgået, og der vil blive redegjort for, hvilke tiltag disse foranlediger Center for Social og Sundhed til at iværksætte. I det omfang, der er lovpligtige eller aftalemæssige høringsparter (f.eks. Ældreråd, Centerråd og Handicapråd), vil tilsynsrapporterne ligeledes blive forlagt disse fora.

Hvis flere af samme type tilsynsrapporter skal forelægges på samme udvalgsmøde, samles de i én sagsfremstilling. Det gælder dog for de kommunale tilsyn med plejecentrene, at det vil blive søgt tilrettelagt således, at de kan afrapporteres samlet.

I det omfang der modtages årsrapporter med opsamling på de forskellige tilsynstyper, vil disse blive fremsendt til udvalgets medlemmer som bilag til meddelelser.

Herudover vil der på årets første møde hvert år blive fremlagt samlet statistik på tværs af alle områder med opsamling på antal gennemførte tilsyn, samt hvilke tiltag de gav anledning til i det sidste år.

Hvem fører tilsyn fremadrettet?
Som det fremgår af ovenstående har kommunen selv ansvaret for tilsynet med plejecentre, midlertidig center og hjemmeplejen. I 2014 anvender Gribskov Kommune Revas aps til at gennemføre tilsynene på plejecentrene og center for midlertidigt ophold.

På baggrund af det tilsyn, der gennemføres i efteråret 2014, vil der blive lagt sag op for udvalget i 2015, hvor der skal tages stilling til, om model med ekstern leverandør af centertilsynet fortsættes, og om tilsynet med hjemmeplejen evt. også skal overgå til ekstern leverandør. Tilsynet vedr. hjemmeplejen gennemføres i dag af medarbejdere fra visitationen.

Med hensyn til tilsyn efter § 148a i serviceloven med tilbud efter §§ 103 og 104 ligeledes efter serviceloven og tilsyn med misbrugsbehandlingtilbud efter sundhedsloven, traf udvalget beslutning i 2013 om ikke at udføre tilsyn i 2014, men at der i 2014 skulle fremlægges sag om det fremtidige tilsyn. Fremlæggelsen af denne sag udskydes, således at den fremlægges sammen med sagerne om de øvrige tilsyn på møde i 1. kvartal 2015.


Lovgrundlag
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 især § 219
Lov om social service, LBK nr 1023 af 23/09/2014 især §§ 148a, 151 og 151c
Lov og social tilsyn, LOV nr 608 af 12/06/2013 især § 4

Økonomi


Høring


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
1. Taget til efterretning





91. Status på implementering af CSS-udbud
29.00G00 - 2014/30603

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget forelægges dette dagsordenspunkt som en orientering om status på implementeringen af udbuddet på Social- og Sundhedsområdet, som trådte i kraft 1. maj 2014 og 1. juni 2014.

Dagsordenspunktet indeholder en gennemgang af de indgåede delaftaler, og hvordan implementeringen af disse er forløbet. Det drejer sig om følgende delaftaler:

• Delaftale 1: Fuld drift af Plejecenter Skovsminde med alle opgaver relateret til centerets beboere
• Delaftale 2: Fuld drift af Plejecenter Bakkebo med alle opgaver relateret til centerets beboere
• Delaftale 3: Fuld drift af Plejecenter Udsigten med alle opgaver relateret til centerets beboere
• Delaftale 4: Fuld drift af Plejecenter Trongården/Helsingegården med alle opgaver relateret til centerets beboere
• Delaftale 5: Fuld drift af center for midlertidigt ophold Toftebo med alle opgaver relateret til centeret samt særlig sygeplejemæssig indsats rettet mod alle Kommunens borgere
• Delaftale 6: Hjemmepleje, hjemmesygesygepleje, og vedligeholdende træning i borgerens eget hjem
• Delaftale 7: Borgerrettet drift af genoptræningscenter (Bymosevej) samt relaterede genoptræningsydelser, herunder beskæftigelsesrettet træning og tilbud til borgere med kronisk lidelse
• Delaftale 8: Madservice til visiterede hjemmeboende borgere i Gribskov Kommune
• Delaftale 9: Fuld drift af de sociale botilbud ”Skipperstræde” og ”Kirkeleddet” med alle opgaver relateret til de sociale botilbuds beboere samt socialpædagogisk støtte rettet mod borgere i eget hjem
• Herudover kommer leverandører på fritvalgsområdet for hjemmepleje og madservice.

Overordnet
I maj måned trådte delaftale 6 og aftalerne med leverandørerne på fritvalgsområdet i kraft - dvs. hjemmepleje for borgere, der er hjemmeboende. I juni måned trådte de øvrige delaftaler i kraft og frivalgsleverandøren for mad. Den samlende værdi af kontrakterne er vurderet til ca. 290 mio kr. årligt.

Der er lagt mange kræfter i forberedelsen og gennemførelsen af både driftsstart i maj og juni, samt den efterfølgende implementering af indholdet i de nye aftaler både fra leverandørernes og myndighedens side. Den overordnede vurdering er, at borgerne har mærket ganske lidt til ændringer ifm. driftstart, hvilket er positivt. Dette er blandet andet begrundet i meget få henvendelser fra berørte borgere og pårørende.

I implementeringsprocessen er der blevet lagt stor vægt på følgende forhold:

• Tydelig kommunikation til borgere og medarbejdere bl.a. gennem breve og dialogmøder. Der blev i perioden udsendt over 3.000 breve og informationsskrivelser til borgere
• Revisiteringer indenfor alle områder med ændringer i serviceniveau
• Gnidningsfri virksomhedsoverdragelse og grundig dialog med medarbejderne
• Tæt opfølgning på IT-delen, herunder omsorgssystem, hardwaren, netværk etc.
• Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere, eksempelvis ift nyt serviceniveau
• Opfølgning mellem leverandører og myndighed på løbende statusmøder
• Oprettelse af ny samarbejdsorganisering, som understøtter tæt dialog mellem myndighed og leverandører
• Udvikling af nye værktøjer til opfølgning på kontrakter og kvalitet

Det er administrationens vurdering, at der er arbejdet hårdt og målrettet fra alle sider for at få implementeringen til at lykkes. Der gives herunder en status for denne implementering af de nye aftaler.

Status på de enkelte delaftaler
Plejecentre
Alle plejecentrene er i drift med samme leverandør som før udbuddet. Attendo driver Udsigten, Aleris driver Bakkebo og Skovsminde og PlejeGribskov driver Helsingegården og Trongården. Leverandørerne arbejder målrettet med de nye elementer i kontrakterne. Ét af fokusområderne er implementering af elektroniske handleplaner, som forventes færdigudarbejdet for alle borgere senest 1/1 2015. Der arbejdes derudover målrettet med områderne "den aktiverende og rehabiliterende tilgang" og "øget udbud af aktiviteter i løbet af dagen". Administrationen følger op på disse områder på dialogmøder og driftsmøder med leverandørerne.

På flere plejecentre er der ændret på madservice med de nye kontrakter. På Skovsminde og Bakkebo er der implementeret et nyt madkoncept kaldet "fra jord til bord". Det betyder blandt andet, at maden laves fra bunden med deltagelse af beboerne, og at disse er med til at bestemme dagens menu. På Helsingegården produceres mad til beboerne på Helsingegården og Trongården samt Toftebo. PlejeGribskov overvejer at etablere madproduktion på Trongården, så der producers lokalt på begge plejecentre.

Det har vist sig, at åbningstider og indhold i dagcentret på plejecentrene praktiseres forskelligt blandt leverandørerne. Derfor er der påbegyndt en dialog med leverandørerne og igangsat et arbejde om præcisering og afstemning af indhold på området. Dette vil bl.a. blive koblet til Social- og Sundhedsudvalgets beslutning på møde den 10. september 2014 om, at dagcentrene i højere grad skal tilbyde fysisk træning til borgerne, samt oprettelsen af et dagcentertilbud specifikt rettet mod borgere med demens.

Hjemmeplejen
Attendo er hovedleverandør af hjemmeplejen, og kontrakten startede 1. maj 2014. De har pt. tilknyttet 836 borgere. Størsteparten af nye borgere kommer fra PlejeGribskov, som ikke længere driver hjemmeplejen.

Kommunen har erkendt, at der har været en række tekniske udfordringer forbundet med indførelsen af ny elektronisk omsorgsjournal (Avaleo Omsorg), herunder udfordringer ifm. opsætningen af skemaer og handleplaner i Avaleo. Det forventes, at alle handleplaner er færdiglavet senest 1/1 2015. På medarbejdersiden er det konstateret, at der i forbindelse med overdragelse af medarbejdere fra Gribskov Kommune til Attendo, ikke har været et tilstrækkeligt og fyldestgørende administrationsgrundlag for arbejdstidsplanlægning, lønfastsættelse m.v., hvilket ligeledes har medført en række problemstillinger for Attendo efter den 1. maj 2014. Disse forhold er blevet håndteret i en gensidig dialog.

Derudover skal det nævnes, at målsætningen om at indarbejde den vedligeholdende træning i plejeopgaven, har krævet nye kompetencer blandt medarbejderne, som endnu ikke er implementeret fuldt ud. Attendo har dog lagt en plan for implementeringen på dette område, som administrationen følger op på.

Det er vurderingen, at alle involverede er gået konstruktivt og ansvarligt til opgaven og har haft fokus rettet mod borgerne, hvilket har betydet, at overgangen er foregået så gnidningsfrit som muligt for vores borgere.

Attendo har som hovedleverandør valgt at dele kommunen op i fire områder med hvert sit udekørende team. Der arbejdes målrettet med implementeringen af de elektroniske handleplaner og med at lægge den vedligeholdende træning ind i plejen. Sidstnævnte område har ekstra stor bevågenhed i drøftelserne mellem myndighed og leverandør på dialogmøderne og driftsmøderne.

Attendo har ansat terapeuter, som sammen med plejepersonalet sikrer planlægning og kompetenceudvikling omkring den vedligeholdende træning. For både hovedleverandør og fritvalgsleverandører gælder, at der i efteråret 2014 vil blive foretaget et uanmeldt kommunalt tilsyn. Dette tilsyn har blandt andet til hensigt at følge op på den aktiverende og rehabiliterende tilgang herunder implementeringen af den vedligeholdende træning i tilrettelæggelsen af plejen.

De nye kvalitetsstandarder giver mulighed for, at borgerne kan få op til 5 bade om ugen. Ud af 253 borgere er der 23 borgere, der får 3-5 bade ugentligt. De resterende borgere har valgt 1-2 bade om ugen.

Fritvalgsleverandør - hjemmeplejen
Der er pt. følgende leverandører på fritvalgsområdet i kommunen: Bonderosens Pleje og Rengøring, BM Pleje, Estrids Pleje og Hjemmeservice, Aleris Omsorg, der er godkendt til at levere praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje. Derudover er Helt Rent Hjemmeservice og Kits Service kompagni godkendt til at levere praktisk hjælp. Alle er kendte leverandører, som også tidligere servicerede borgere i kommunen. Dog er det nyt, at de førstnævnte leverandører også er godkendt til sygepleje.

Markedsandelene pr. september 2014:

Der er ekstra bevågenhed på sygeplejeopgaverne, handleplanerne og den vedligeholdende træning. Disse opgaver har for flere leverandører været en større opgave end forventet. Konkret har der været en række indkøringsvanskeligheder ifm udførelsen af sygeplejeopgaverne og oprettelsen af handleplaner på alle borgerne. Derudover har målsætningen om at indarbejde den vedligeholdende træning i plejeopgaven, krævet nye kompetencer blandt medarbejderne, som endnu ikke er implementeret fuldt ud.

Administrationen vurderer, at disse områder skal have ekstra opmærksomhed, hvilket bl.a. sker på de nye ugentlige dialogmøder mellem visitatorer og leverandører, hvor der løbende foregår en gensidig orientering og dialog om borgerens behov og faglig refleksioner. Herunder faglige drøftelser og sparring om det nye serviceniveau. Dialogmøderne er opstartet i løbet september og oktober måned og afholdes ugentligt for plejeleverandørerne og på plejecentrene, eller hver 4 uge for leverandører der alene er godkendt til praktisk hjælp. Der er tilknyttet faste visitatorer til hver leverandør, og der er udarbejdet en fast skabelon for struktur for møderne. Der følges bl.a. systematisk op på borgere, der er visiteret til hverdagsrehabilitering og borgere, der ligger i kategorierne gul og rød i Triage-værktøjet.

Som ovenfor beskrevet vil der også hos disse leverandører gennemføres et uanmeldt kommunalt tilsyn.

Den vedligeholdende træning
I forbindelse med udbuddet blev serviceniveauet ændret for den vedligeholdende træning, der nu indgår, som en del af hjælpen til praktisk hjælp og personlig pleje. Omlægningen skete som et led i at understøtte den aktiverende tilgang i plejen.

Omlægning af den vedligeholdende træning har betydet, at de tilbud, som nogle borgere har modtaget, ikke har svaret til deres forventninger. Dette har primært været gældende for den gruppe af borgere, der ikke modtager personlig pleje og dermed ikke modtager den løbende træning sammen med plejen.

For at sikre, at denne gruppe borgere fastholder deres funktionsniveau, vedtog Social- og Sundhedsudvalget den 10. september 2014 en række nye modeller for træning / genoptræning efter serviceloven for den gruppe af svækkede ældre borgere, der har behov for mere træning for at fastholde funktionsniveau og forebygge funktionstab.

Toftebo - center for midlertidigt ophold
PlejeGribskov driver nu Center for midlertidig ophold - Toftebo. Det har været en god opstart med samme daglige ledelse som tidligere. Virksomhedsoverdragelsen fra Aleris til PlejeGribskov forløb uden større vanskeligheder, men krævede mange administrative ressourcer.

Dette områder har også mærket udfordringer ift omsorgssystem og handleplaner, som er håndteret løbende.

Den nye akutfunktion er blevet opbygget hen over sommeren og er nu i drift. Funktionen dækker bl.a. særlig sygeplejemæssig indsats og sygeplejefaglig sparring med andre leverandører. Der har indtil videre været få henvendelser til akutfunktionen, og der forgår pt. et samarbejde med plejecentre, hjemmepleje og sociale botilbud, hvor indhold og form på akutfunktionen udfoldes yderligere.

Genoptræningscentret og genoptræningsydelse
Aleris driver Genoptræning Gribskov. Der har været en række udfordringer på IT-området, bl.a. ifm netværk og Internetadgang i implementeringsfasen, som er blevet håndteret.

Et af de nye elementer i kontrakten er, at Aleris igangsætter ukomplicerede genoptræningsforløb udenom visitationen, ifm genoptræningsplanerne fra hospitalerne. I den forbindelse er der opbygget nye arbejdsgange. Derudover er rehabiliteringsforløbene startet godt op.

Genoptræning Gribskov er i gang med at udvide åbningstider og ændre i strukturen i træningstilbudene. Der flyttes træningsaktiviteter fra træningscentret på Bymosevej til Bakkebo, Helsingegården og Skovsminde. Det sker for at skabe rum på Bymosevej til den øgede mængde træningsopgaver. Åbningstiden udvides om eftermiddagen på Bymosevej to dage om ugen pr. 1. nov. De udvidede træningstider udenfor almindelig arbejdstid har været en mulighed hele tiden jf. kontrakten, men da efterspørgsel ikke har været til stede før nu, etableres det først nu. Genoptræning Gribskov har i den forbindelse oplevet sporadisk efterspørgsel fra borgerne efter sene træningstider, primært fra erhvervsaktive og unge, der går i gymnasiet og ikke må have fravær. Ca. 50 % af hver gruppe.

I forbindelse med valideringsperiodens afslutning er Aleris vendt tilbage ift. det beskæftigelsesrettede tilbud med en melding om, at de modtager færre borgere end forventet. Gribskov Kommune er i dialog med Aleris herom.

Madservice
Det Danske Madhus KRAM er hovedleverandør, og Din Private Kok er leverandør på fritvalgsområdet. Ud af 301 borgere leverer Det Danske Madhus Kram mad til 229. I opstarten var der udfordringer omkring kørelisterne, og nogle borgere oplevede at få mad fra begge leverandører. Dette er håndteret.

Borgeren kan vælge mellem at få maden leveret varm eller som kølemad, der kan opvarmes i ovn eller mikroovn. Varm mad leveres dagligt, kølemad leveres 2 gange om ugen. Der kan som minimum vælges mellem 2 hovedretter og en forret eller en dessert. Derudover kan der tilkøbes bl.a madpakker i forskellige størrelser.
Maden bliver leveret i emballage, der er brugervenlig og specielt egnet til ældre med gigtsvage fingre samt synshandicappede. Desuden skal emballagen forhindre, at madkomponenterne løber sammen.

Det skal bemærkes, at der kun har været ganske få henvendelser fra borgere, der har udtrykt utilfredshed med maden.

Botilbud og Socialpædagogisk Støtte
Aleris har fortsat driften af botilbuddene Kirkeleddet 8 og Skipperstræde samt socialpædagogisk støtte til borgere med omfattende fysisk handicap i eget hjem. Der arbejdes målrettet med de nye elementer i kontakten i tæt og god dialog mellem parterne, og der er afholdt det første driftsmøde.

Der arbejdes efter de nye kontraktkrav med enkelte undtagelser. Særligt fokuseres der på igangværende ombygning af køkkenet på Kirkeleddet 8 inden udgangen af 2014, således at leverandøren kan udmønte kontraktkravet om borgernes deltagelse i madlavning. Endvidere er det nye krav om arbejdsbeklædning under udmøntning i dialog med leverandøren. Endelig er it-understøttelsen via Avaleo Social under opsætning og forventes i drift i 4. kvartal 2014.

Det videre arbejde
Der arbejdes med en række indsatser som opfølgning på og udvikling af samarbejdet med leverandørerne herunder:

• Innovationspartnerskabet: Opstart af innovationspartnerskabet i november måned 2014. Formålet med innovationspartnerskabet er at sikre innovation inden for social- og sundhedsområdet, og den primære opgave er at iværksætte innovationsprojekter. Partnerskabet består af Kommunen samt alle de leverandører, der har fået tildelt delaftaler 1-7 og 9. Derudover de fritvalgsleverandører på delaftale 6 med en omsætning på over 10 % af den samlede årlige omsætning for delaftale 6. Deltagerne i Partnerskabet er Aleris Omsorg A/S, Attendo A/S, PlejeGribskov, Bonderosen Pleje og Rengøring A/S, BM Pleje og Gribskov Kommune. Partnerskabet oprettes jf. kontrakten.

• Samarbejdsorganisering: Oprettelse af en ny samarbejdsorganisation med bedre mulighed for løbende sparring og dialog mellem myndighed og leverandører er igangsat. Samarbejdsorganiseringen indeholder en række mødefora: dialogmøder, driftsmøder, bilaterale møder og tværgående samarbejdsforum. Dermed kan der endnu mere målrettet sættes fokus på forhold som den aktiverende tilgang, triage og forebyggelse til gavn for borgerne. Strukturen implementeres jf. Servicebeskrivelserne.

• Udviklings- og kvalitetsenhed: Oprettelse af en udviklings- og kvalitetsenhed, som har til formål at følge op på, at kontrakterne overholdes. Denne enhed er under etablering og skal arbejde med udvikling og kvalitetsopfølgning på alle delaftalerne.

Derudover er der igangsat en række kompetenceudviklingsprojekter, som alle understøtter arbejdet med de nye kontrakter. Flere af disse er igangsat i regi af puljen Løft til Ældreområdet for 2014:

• Kompetenceudvikling for frontmedarbejdere: Gennemførelse af et kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne i plejen og i træningen. Formålet er at give medarbejderne i plejen et kompetencemæssigt løft, så kommunens nye servicebeskrivelser og kvalitetsstandarder kommer til at virke i praksis herunder oversætte de aktiverende, rehabiliterende og kompenserende indsatser til hverdagsbrug, fremme den forebyggende indsat, udarbejde den gode handleplan, tilegne sig en praksisnær viden og erfaring med rehabiliteringsforløb, fremme forståelsen for og anvendelsen af velfærdsteknologi og samarbejdet med civilsamfund. Aktiviteten er besluttet ifm udmøntning af ældrepuljen og igangsættes i slutning af 2014.

• Kortlægning: Kortlægning med fokus på den aktiverende og rehabiliterende tilgang, hvis formål er at undersøge, hvordan plejen og myndighedsenheden har arbejdet med den aktiverende, rehabiliterende og kompenserende tilgang eksempelvis med baggrund i de udarbejdede handleplaner. Aktiviteten er besluttet ifm udmøntning af ældrepuljen og opstartes i slutningen af 2014. Aktiviteten skal bl.a. belyse nye og mere effektive måder at arbejde med den aktiverende tilgang.

• Kompetenceudvikling om effekter: Gennemførelse af et læringsforløb blandt medarbejdere og ledelse i administrationen, der skal etablere effekt- og resultatstyring indenfor centerets ansvarsområder, herunder konkrete effektmål på kontraktuelle forhold. Aktiviteten er besluttet ifm udmøntning af ældrepuljen 2014, og er igangsat.

Desuden er igangsat:

• Introkursus for nye medarbejdere: Udvikling og igangsættelse af introduktions- og informationskursus om ældre- og sundhedsområdet for leverandørernes medarbejdere, jf. servicebeskrivelserne. Disse kurser vil foregå løbende for nye medarbejdere i området, og afholdes første gang i starten af 2015.

Lovgrundlag
LBK nr. 1023 af 23/09/2014 om Social Service
LBK nr. 913 af 13/07/2010 om Sundhedsloven
LBK nr. 990 af 12/09/2014 om en aktiv beskæftigelsesindsats

Økonomi
Økonomien opfølges løbende i BO-rapporteringerne. Der er intet særskilt at rapportere i forbindelse med denne sag.

Høring
Sagen har været i høring hos Ældrerådet den 27. oktober 2014. Rådet afgav følgende høringssvar:

Ældrerådet tager orienteringen om status for implementering af CSS-udbud til efterretning med følgende forbehold:

Ældrerådet er overbevist om, at der mangler personale til plejen, og at alt for mange administrative og praktiske opgaver udføres af plejepersonale, hvorved der tages tid fra den primære plejeopgave.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om status på udbuddet til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning. Udvalget ønsker ny statussag i første kvartal 2015.






Sager behandlet på lukket møde:
93. Tilpasning af kontrakt
1. Der blev orienteret om forestående opgave med tilpasning af kontrakt.
Orienteringen blev taget til efterretning.

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:12 PM