Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
80 Plejeboliganalyse 2014
81 Løn-og ansættelsesvilkår for personligt udpeget hjælper efter servicelovens
§ 94
82 Kommunal godkendelse af private private beskyttet beskæftigelsestilbud og
aktivitets- og samværstilbud: Procedure til godkendelse
83 Sundhedsaftale III
84 Indsatser til understøttelse af fysisk funktionsniveau hos ældre - udvidelse af
ramme for genoptræning efter serviceloven
85 Forebyggelsesprogrammet: Valg af nærmiljø på social- og sundhedsområdet


Efterretningssager
86 Rapportering af embedslægetilsyn 2014

Medlemmer:

Birgit Roswall

Peter Jarl Sahlberg (stedfortræder for Jonna Præst)

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft (stedfortræder for Anders Gerner Frost)

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Peter Jarl Sahlberg indtrådt som stedfortræder for Jonna Hildur Præst ved hendes fravær på grund af lovligt forfald jf. Byrådets beslutning af den 1. september 2014 under punkt 180.
Morten Jørgensen er fraværende i en periode fra 19.8.2014 og 3 måneder frem. Der henvises til Byrådets beslutning den 1.9.14 pkt. 181, hvorefter Thomas Elletoft er indtrådt som medlem af Byrådet. Efter kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2, er det den "gruppe", der har indvalgt det fraværende medlem, der kan bestemme om og i givet fald hvem, der skal indtræde, som stedfortræder i udvalg. Gruppen har besluttet, at Anders Gerner Frost midlertidigt udtræder af Social- og Sundhedsudvalget for at varetage anden udvalgspost og at Thomas Elletoft indtræder i Social- og Sundhedsudvalget i Morten Ulrik Jørgensens fravær.
· ÆR ønsker alligevel ikke sammenskrivning af samarbejdsaftale og vedtægt
· Borgerhenvendelse vedr. flextur til borgere med synshandicap - sag på næste SSU-møde
· Indvielse af udendørs aktivitetsbane ved Helsingegården og Gribskov Seniorcenter den 13. november kl. 14.00 - 15:30 (del af ældrepuljen).
· Status vedr. vaskeri på PlejeGribskov




Åbne

80. Plejeboliganalyse 2014
82.00G00 - 2014/17242

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en plejeboliganalyse, som lægges frem til drøftelse i udvalget. De årlige redegørelser gør det først og fremmest muligt at vurdere udviklingen i kapaciteten af henholdsvis permanente og midlertidige plejehjemspladser.

I Plejeboliganalyse 2014 fremlægges en prognose, som peger på, at planen om at udvide plejeboligkapaciteten i 2017-18 skal fastholdes. Kapacitetsudvidelsen er indarbejdet i budgetforslag 2015-18, som afventer beslutning i Byrådet den 6. oktober 2014.

Administrationen indstiller, at to pladser, der ikke er i brug på Trongården, kan indgå i en yderligere udbygning af kapaciteten af midlertidige pladser.

Sagsfremstillingen indeholder en plan for administrationens arbejde med udvidelsen af plejeboligkapaciteten, herunder et beslutningsforslag om, at administrationen skal lægge en sag op til politisk beslutning i foråret 2015 om retningslinierne for det videre programmerings- og projekteringsarbejde.

Baggrund
Plejeboliganalysen fra 2013 udgjorde en del af beslutningsgrundlaget, da Social- og Sundhedsudvalget sidste år i august måned indstillede til Økonomiudvalget og Byrådet, at udbygningen af plejeboligkapaciteten, der tidligere var planlagt til at finde sted i 2015 og 2016, kunne udskydes i to år. Det blev således indarbejdet i budgetaftalen 2014-17, at der afsattes 18,3 mio. kr. i 2017 til udbygning af kapaciteten, og at der forventedes afsat yderligere 30 mio. kr. hertil i 2018.

I september 2013 besluttede Byrådet endvidere, at de resterende 12 midlertidige pladser på Helsingegården/Søstien successivt skulle konverteres til permanente plejeboliger. Dette beroede på, at der i de senere år har vist sig et større behov for permanente pladser, mens behovet for midlertidige pladser er blevet mindre som følge af en række tiltag med bl.a. øget fokus på genoptræning og færre vente- og observationsophold.

Med den ajourførte plejeboliganalyse fra august 2014 er det nu muligt at vurdere plejeboligkapaciteten i Gribskov Kommune, herunder behovet for at udbygge kapaciteten i 2017-18 samt virkningen af beslutningen om ændringen i kapaciteten for henholdsvis permanente og midlertidige pladser.

Udviklingen i plejeboligkapaciteten
Plejeboliganalysen falder i to dele:

Permanente boliger
Udviklingen i kapaciteten af permanente plejeboliger i Gribskov Kommune fremskrives vha. et prognoseværktøj, som er udviklet af Kommunernes Landsforening (KL), jf. bilag 1.

Prognosen viser, at ventelisten må forventes at stige fra et niveau omkring 30 borgere til et niveau omkring 60 borgere i 2017-18 - med en yderligere, årlig stigning på 8-10 borgere i årene derefter. Hidtil har det været lagt til grund for kommunens praksis, at en venteliste på 30 borgere er et passende niveau i forhold til at dække behovet og samtidig forebygge udgifter til tomgangshusleje.

Prognosen hviler på en forudsætning om, at 16 % af borgerne ønsker at blive optaget på garantiventeliste, hvor borgerne garanteres en plads inden for 2 måneder. En stigning af antallet af borgere på ventelisten af den angivne størrelsesorden (fra ca. 30 til 60+) vil antageligt medføre, at andelen af borgere på ventelisten, der ønsker at stå på garantiventelisten, vil øges. Dette vil igen virke som et øget pres på kapaciteten. Effekten heraf, som kendes i nogle af de omkringliggende kommuner, er ikke indregnet i selve prognosemodellen. Dette vil i sig selv udmønte sig i en hurtigere stigning i det beregnede behov for plejeboliger.

Konverteringen af de resterende midlertidige pladser til permanente boliger på Søstien er blevet gennemført i foråret 2014. Dette er tidligere end forudsat ved sidste års plejeboliganalyse, hvor det blev antaget, at det først ville være nødvendigt at konvertere boligerne i løbet af 2014 og 2015. Her har udviklingen altså allerede trukket i retning af en tidligere konvertering end forventet, hvilket er et indicium på, at der allerede kan spores et øget pres på kapaciteten.

Det er ikke længere muligt at opfatte de 6 pladser på Trongården, som pladser, der potentielt vil kunne konverteres til 3 permanente pladser. Som led i prioritering af Ældrepuljen for 2014 blev 2 af pladserne åbnet som en udvidelse af kommunens midlertidige pladser målrettet borgere med demens (jf. beslutning i Byrådet, d. 24/2 2014). Med prioritering af Ældrepuljen for 2015 er det besluttet at etablere 2 yderligere pladser til aflastning for borgere i eget hjem (jf. beslutning i Social- og Sundhedsudvalget, d. 10/9 2014). Det betyder, at 4 af de oprindelige 6 pladser indgår i kapacitet til midlertidige pladser fremfor permanente boliger.

Administrationen anbefaler, at de sidste 2 pladser skal anvendes til øget brug af aflastningsophold, når der viser sig at komme pres på kapaciteten af permanente boliger, og inden den fulde kapacitet er udbygget.

Eftersom de interne konverteringsmuligheder på Søstien og Trongården således er udtømte, vil stigningstakten i behovet for permanente plejeboliger i de kommende 2-3 år kun kunne reduceres ved at søge uden for kommunens grænser, fx ved at indgå aftale med andre kommuner om anvisningsret til deres overskydende plejeboligkapacitet.

Færdiggørelsen af 10 pladser i 2016 på Ellen Mariehjemmet vil øge udbuddet af plejeboliger i Gillelejeområdet, hvor presset er størst. I det omfang det er Gribskov-borgere, der flytter ind i de nye boliger, vil det kunne nedbringe ventelisten.

I analysen forudsættes det i øvrigt, at der fortsat vil være balance mellem Gribskov-borgere, som søger en bolig uden for kommunen og udenbys borgere, der søger en plads på plejecentrene i Gribskov Kommune. Hvis denne balance forrykkes, vil det potentielt kunne forrykke behovet for plejehjemsplader i såvel opadgående som nedadgående retning.

Midlertidige pladser
Ifølge tidligere beslutning er de midlertidige pladser på Søstien konverteret til permanente boliger. De sidste pladser blev konverteret til permanente boliger i foråret 2014.

Kapaciteten består dermed af 33 midlertidige pladser på Toftebo, hvoraf 2 af pladserne anvendes til akut-pladser, som kommunens læger visiterer til. Dertil kommer beslutninger i 2014 om at etablere i alt 4 aflastningspladser i 4 af de 6 midlertidige pladser på Trongården, jf ovenfor.

Belægningsprocenten på de 33 midlertidige pladser på Toftebo er 100 % (opgjort ultimo august). Den gennemsnitlige opholdstid for de 2 akutte pladser er 15 dage, og for de resterende 31 midlertidige pladser er den 33 dage (opgjort for samtlige beboere i perioden primo januar til ultimo august). Hvis den gennemsnitlige opholdstid igen nærmer sig målsætningen om, at opholdene kun undtagelsesvist må overskride henholdsvis 10 dage og 28 dage, vil belægningsprocenten antageligt falde til et niveau omkring 80-90 %.

På denne baggrund vurderes kapaciteten af midlertidige pladser derfor at være tilstrækkelig.

Samlet vurdering af plejeboligkapaciteten
Det er administrationens vurdering, at der for nærværende er fundet en fornuftig balance mellem borgernes behov for henholdsvis permanente og midlertidige pladser.

Endvidere vurderes det, at det vil være nødvendigt at udvide antallet af permanente pladser som forudsat i budgetaftale 2014-17, hvor der regnes med en påbegyndelse af byggeriet i 2017. Kapacitetsudvidelsen er indarbejdet i budgetforslag 2015-18, som afventer beslutning i Byrådet den 6. oktober 2014.

På denne baggrund vil administrationen i løbet af efteråret 2014 arbejde videre med at klarlægge behovet for plejeboliger mhp at fremlægge et forslag til politisk behandling om et plejecenterbyggeri i årene 2017-18. Erfaringen er, at en planlægningshorisont på 2-3 år er passende ved større byggerier, som ved et plejecenterbyggeri.

Efterårets arbejde vil foregå i et tværgående programsamarbejde mellem relevante centre, herunder Center for Social og Sundhed, Center for Koncernstyring, Center for Ejendomsservice samt Center for Plan, Klima og Trafik. Samarbejdet vil få en styregruppe, hvor centercheferne er repræsenterede, og der nedsættes en tværgående projektgruppe med 4-6 medarbejdere fra de involverede centre.

Programsamarbejdet vil omfatte:

• Tværgående analyse af behov, udbygningsmuligheder og dimensionering.
• Tværgående overvejelser vedr.
  • krav og forventninger til fremtidens plejeboliger
  • inddragelse af forskellige samarbejdspartneres forventninger og erfaringer (fx Ældrerådet, leverandører, personalegrupper og pårørende).
• Social- og sundhedsfaglige overvejelser om pleje- og omsorgsstrategier, boformer, udfordringer ift. borgere med særlige behov, anvendelse af velfærdsteknologi etc.
• Byggefaglige overvejelser om udformning af fleksible boenheder, selve bebyggelsen (fx. energi og indeklima) og udenomsarealer.
• Økonomiske og organisatoriske overvejelser vedr. finansiering og organisationsformer, herunder muligheden for OPP/OPS/OPI.
• Mulighed for at ansøge om nationale fonds- og udviklingsmidler.
• Udarbejdelse af sag til politisk behandling vedr. nyt plejecenterbyggeri i første halvår af 2015.

Den politiske sag vil indeholde:

• Forslag til programmering og projektering af plejecenterbyggeriet (beliggenhed, dimensionering og tidsplan).
• Forslag til forhold, der kan inddrages ved den videre projektgranskning (lukket punkt).

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 (særligt §§ 5, 54, 54 a, 57, 58 a-c, 59) og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse af lov om social service. LBK nr. 254 af 20. marts 201 og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger. LBK nr. 961 af 11. august 2011 og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. BEK nr. 1084 af 5. september 2013 og senere ændringer af forskriften.
Vejledning om botilbud mv. til voksne efter almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven. VEJ nr. 14 af 15. februar 2011.


Økonomi
I budgetaftalen 2014-17 er der indarbejdet et anlægsprojekt til udbygning af plejeboligkapaciteten. Der er afsat 18,3 mio. kr. i 2017, og der forventes yderligere afsat 30 mio. kr. i 2018. Kapacitetsudvidelsen er fastholdt i budgetforslag 2015-18.

Høring
Ældrerådet har behandlet sagen d. 29/9 2014 og bemærker følgende:
Pkt. 1. Tages til efterretning
Pkt. 2a. Tiltrådt
Pkt. 2b. Tiltrædes ikke, idet vi er af den opfattelse, at programmeringen bør starte nu.

Bilag
Bilag 1: Plejeboliganalyse 2014 Dok.nr. 2017/17242 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tage orientering om plejeboliganalysen til efterretning.
2. at tiltræde, at de to pladser, der ikke er i brug på Trongården, kan indgå i en yderligere udbygning af kapaciteten af midlertidige pladser, når behovet viser sig.
3. at tiltræde, at der fremlægges en beslutningssag i begyndelsen af 2015 mhp stillingtagen til programmering og projektering af plejecenterbyggeriet.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2.-3. Anbefalet med bemærkning om, at sagen ender i Økonomiudvalget.





81. Løn-og ansættelsesvilkår for personligt udpeget hjælper efter servicelovens § 94
27.39P00 - 2014/14551

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget om løn- og ansættelsesvilkår for personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94 i Gribskov Kommune.

Der har på møder den 7. maj 2014 (SSU) og 19. maj 2014 (ØU) været forelagt en efterretningssag om arbejdet med fastsættelse af rammer for personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94 i Gribskov Kommune, herunder igangværende drøftelser med FOA om ansættelsesretlige regler og rammer for faglærte § 94-ansatte. Nærværende sag forelægges i forlængelse af denne tidligere efterretningssag.

Økonomiudvalget skal træffe beslutning om, hvilke løn- og ansættelsesvilkår, der fremadrettet skal tilbydes personligt udpegede hjælpere i Gribskov Kommune.

Baggrund
§ 94-ansatte er personer, der efter ønske fra en borger ansættes af kommunen til at varetage visiterede hjemmeplejeydelser til borgeren i stedet for at hjælpen ydes fra en af kommunens godkendte leverandører. Ansættelse er ikke omfattet af overenskomst.

Gribskov Kommune har ved sagens forelæggelse i alt 14 medarbejdere, der er ansat efter bestemmelsen i servicelovens § 94. Timetallet varierer mellem 8 og 37 timer pr. uge. Af de 14 borgere, der selv har udpeget deres hjælper, er 5 i aldersgruppen 18-50 år, 7 i aldersgruppen 51-64 år og 2 i aldersgruppen 64+. For de yngre borgere skyldes behovet for hjælp bl.a. schlerose, cerebral parese, femuramputation (benamputation), tetraplegi lammelse pga. rygmarvskade) og apopleksi.

Gribskov Kommune har i dag den praksis, at alle § 94-ansatte lønmæssigt indplaceres som ufaglærte uanset uddannelsesmæssig baggrund. Den enkelte ansattes beskæftigelsesgrad afhænger af de hjemmeplejeydelser, som borgeren er visiteret til.

Nedenfor følger de elementer, der indgår i ansættelse og aflønning af personligt udpegede hjælpere samt administrationens anbefalinger.

1. Fastsættelse af timetal
Borgere, der hidtil har valgt at bede om en personligt udpeget hjælpere, kan deles i to målgrupper med hver sit karakteristika:

1. Borgere, der alene har brug for mindre hjælp i dagligdagen, og hvor borgeren sammen med sin pårørende har valgt, at det er nemmere og mere fleksibelt, at den pårørende yder den nødvendige hjælp efter reglerne om personligt udpeget hjælper i stedet for at hjælpen leveres som punkthjælp fra hjemmeplejen.
2. Borgere, der ud over at være visiteret til punkthjælp fra hjemmeplejen, også enten er eller ville kunne blive visiteret til en mere sammenhængende hjælp. Disse borgere vil ofte kunne være i målgruppen for en BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) som alternativ til hjemmepleje eller personligt udpeget hjælper.

Hjælperens timetal afhænger af de ydelser, der er visiteret til borgeren. I kontrakterne med kommunens leverandører af hjemmepleje er de forskellige hjemmeplejeydelser omregnet til en gennemsnitstid, som den visiterede ydelse faktureres efter.

Hjælpere til borgere i gruppe 1 ansættes med et timetal, der er direkte omregnet fra de visiterede ydelser, jf. faktureringsgrundlaget.

Hjælpere til borgere i gruppe 2 ansættes med et timetal, der tager højde for, at ydelserne skal leveres jævnt over hele dagen og aftenen, og at borgeren ofte ville kunne blive visiteret til yderligere støtte til aktiviteter eller sammenhængende hjælp. Disse hjælpere er typisk ansat mellem 25 og 37 timer pr. uge. Timetallet er fastsat ud fra en afvejning af:

• På den ene side at borgerens hjælpebehov i de fleste tilfælde vil umuliggøre, at hjælperen har andet erhvervsarbejde ved siden af § 94-ansættelsen.
• På den anden side at arbejdsopgaverne på den anden side ikke indebærer samme kompleksitet og omfang som plejeorlovsordningerne efter § 118 (uhelbredeligt syge) eller § 119 (døende), der typisk kræver både overvågning og natarbejde.

Det er administrationens anbefaling, at de nuværende kriterier for fastsættelsen af timetallet, hvor der skelnes mellem borgere i målgruppe 1 og 2, fastholdes.

2. Kompetencekrav og lønindplacering
Administrationen har været i kontakt med Kommunernes Landsforening vedr. fortolkning af reglerne om løn- og ansættelsesvilkår for § 94-ansatte. KL har udtalt til kommunen, at KL ikke har indgået overenskomst, der dækker § 94-ansættelser, hvorfor ansættelserne skal ske individuelt. KL har i et tidligere udarbejdet notat om § 94-ordningen anbefalet, at kommunerne følger lønniveauet og pensionsordningen fastsat iht. overenskomst for social- og sundhedspersonale i denne helt specielle ansættelsesform.

Begrundelsen for KL’s anbefaling er bl.a., at den konkrete opgavevaretagelse i nogen omfang forudsættes at være sammenlignelig med kommunal opgavevaretagelse. De øvrige elementer i overenskomsten harmonerer efter KL’s opfattelse ikke med opgavevaretagelsen i § 94-ansættelser. I forhold til den konkrete individuelle lønindplacering er det visiteringen og ikke pågældendes uddannelsesmæssige baggrund, der efter KL’s opfattelse er afgørende.

Pr. 1. maj 2014 er der trådt nye servicebeskrivelser og kvalitetsstandarder i kraft på bl.a. hjemmeplejeområdet i Gribskov Kommune. I de nye servicebeskrivelser er der indsat som krav til leverandøren, at medarbejdere, der skal udføre plejeopgaver og praktisk hjælp, som minimum har en SOSU-hjælperuddannelse eller kompetencer svarende dertil.

De nuværende personligt udpegede hjælpere ansat i Gribskov Kommune har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Det er administrationens vurdering, at de ufaglærte hjælpere varetager opgaven med den fornødne kvalitet, bl.a. fordi de er ansat til kun at varetage hjælpen for en nærtstående, som de kender indgående. Det vurderes derfor ikke, at der er behov for at indføre generelle krav om, at personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94 skal have en social- og sundhedshjælperuddannelse på samme måde, som der stilles krav til leverandørerne om uddannet arbejdskraft. Administrationen anbefaler imidlertid, at der udarbejdes en kvalitetsstandard for personligt udpegede hjælpere, hvor krav til ydelser og hjælpere nærmere beskrives. Udkast til Kvalitetsstandard vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget i 4. kvartal 2014.

På baggrund af KL's udtalelse og indførelsen af de nye kompetencekrav til kommunens eksterne leverandører er det administrationens anbefaling, at personligt udpegede hjælpere aflønnes med en timeløn svarende til grundlønsniveauet i Social- og Sundhedsoverenskomsten inkl. principperne for trinindplacering samt optjening af anciennitet, da hjælperne varetager en opgave, som hjemmeplejen ellers ville skulle løfte. Det betyder, at hvis den personligt udpegede hjælper har en for opgaverne relevant uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, trinindplaceres hjælperen efter principperne i Sosu-overenskomsten som enten SSH eller SSA. Ovenstående anbefaling svarer til model B straks nedenfor.

Men udgangspunkt i, at aflønningsprincipper bør være enkle og gennemskuelige kan administrationen pege på følgende 4 forskellige mulige aflønningsmodeller af § 94-ansatte:

1. Uændrede principper for timefastsætttelse og lønindplacering af alle ansatte som ufaglærte.
2. Uændrede principper for timefastsætttelse men lønindplacering iht. relevant sundhedsfaglig uddannelse som enten ufaglært, SSH eller SSA samt optjening af anciennitet.
3. Uændrede principper for timefastsætttelse og lønindplacering af alle ansatte som ufaglærte men med arbejdstidsbestemte tillæg.
4. Uændrede principper for timefastsætttelse men lønindplacering iht. relevant sundhedsfaglig uddannelse som enten ufaglært, SSH eller SSA samt optjening af anciennitet og med arbejdstidsbestemte tillæg.

Iht. overenskomstens arbejdstidsaftale ydes der tillæg for arbejde uden for hverdage kl. 6-17. Tillæggenes størrelse varierer mellem 23% og 50% oven i grundlønnen, alt efter om der er tale om aften, nat eller weekend. Det er imidlertid administrationens vurdering, at § 94-ansættelserne i den henseende ikke er sammenlignelige med ansættelser i f.eks. hjemmeplejen, idet der hovedsagligt er tale om nærtstående, der passer et familiemedlem i deres fælles hjem. Arbejdet indeholder derfor ikke de ulemper i form af skæve arbejdstider uden for hjemmet, som aften-, nat- og weekendtillæg netop skal kompensere. Derudover har de ansatte mulighed for at få aflastning i form af hjælp fra hjemmeplejen enten som fast supplerende hjemmehjælp eller som fritidsaflastning efter konkret aftale eller på bestemte faste tidspunkter, hvis der f.eks. er en fritidsaktivitet, som den ansatte ønsker at passe.

Det er derfor administrationens anbefaling, at der ikke ydes arbejdstidsbestemte tillæg.

3. Øvrige ansættelsesvilkår
Kvaliteten af den leverede ydelse skal følge de til enhver tid gældende servicebeskrivelse og kvalitetsstandarder på området. Ansættelsen sker med individuelle aftaler uden for overenskomst, men indbetaling af ATP, pension og særlig feriegodtgørelse m.m. følger principperne i Social- og Sundhedsoverenskomsten. Beskæftigelsesgraden følger omfanget og arten af visiteret hjælp til borgeren og kan ændres med dags varsel. Der aftales et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 måned til den første i en måned for ændringer eller opsigelse, der ikke skyldes ændringer i eller bortfald af de visiterede ydelser.

Det er administrationens anbefaling, at den nuværende praksis for så vidt angår ovenstående øvrige ansættelsesvilkår fortsættes uændret.

4. Ledsagelse efter servicelovens § 97
Borgere under folkepensionsalderen, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til 15 timers ledsagelse om måneden. Iht. bestemmelsen kan der normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. Grunden til dette er, at ledsagelse af pårørende ofte vil være en ægtefælleopgave. Når der er tale om, at den personligt udpegede hjælper er en ægtefælle eller en samboende, vil det i nogle tilfælde kunne give god mening, at det er den samme person, der yder både hjemmepleje og ledsagelse, idet det vil kunne give noget større fleksibilitet i dagligdagen.

Det er derfor administrationens anbefaling, at det ved ansættelse af personligt udpegede hjælpere til yngre borgere med handicap vurderes, om hjælperen også skal varetage eventuel ledsagelse efter § 97.

5. Anbefaling til fremtidig model for løn- og ansættelsesvilkår af § 94-ansatte
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen:

• At ansættesforholdet ikke er overenskomstdækket.
• At ansættelse efter § 94 sker med afsæt i en vurdering af hjælperens personlige kompetencer.
• At fastsættelsen af timetallet følger de nuværende principper om en konkret vurdering af omfanget og kompleksiteten af de visiterede ydelser samt borgerens samlede situation.
• At beskæftigelsesgraden fastsættes og reguleres iht. visiteringen af borgeren, herunder visitering til særlige behov.
• At den del af beskæftigelsesgraden, der vedrører borgerens visitation til særlige behov, nedsættes, hvis der sker separat visitering af socialpædagogisk støtte til borgeren efter servicelovens § 85,
• At hjælperen efter konkret vurdering også vil kunne ansættes til at varetage ledsageropgaven efter § 97, så der kommer sammenhæng og fleksibilitet i den hjælp, der ydes.
• At lønnen fastsættes som model B, dvs.
  • at lønnen aftales med afsæt i den ansattes kompetencer, herunder uddannelse og erfaring inden for området, idet time-/månedslønnens størrelse følger de grundlønstrin- og lønniveauer, der følger af overenskomsten for social- og sundhedshjælpere,
  • at indplacering på trin 18 eller højere forudsætter visiterede plejeydelser og ikke alene praktisk hjælp
  • at der optjenes anciennitet efter principperne i overenskomsten for social- og sundhedshjælpere, og
  • at der ikke gives tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.

Lovgrundlag
LBK nr 254 af 20/03/2014 om Social Service § 94
VEJ nr 13 af 15/02/2011 om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven), kap. 12, pkt. 56-60.


Økonomi
Gribskov Kommune har ved sagens herværende forelæggelse i alt 14 aktive § 94-ansættelser. De 14 ansættelser har et samlet ugentligt antal arbejdstimer på 309 timer. I tidligere sagsforelæggelser har timetallet omfattet 12 ansatte med i alt 217 timer.

Lønniveauerne i Social- og sundhedsoverenskomsten fremgår af tabellen. Hvis principperne i Sosu-overenskomsten følges, vil hjælperne blive, aflønnet forskelligt alt efter uddannelse og erfaring, men dette adskiller sig ikke grundlæggende fra aflønning og lønudvikling på kommunens øvrige arbejdspladser.

	Sosu-overenskomsten (FOA)
Ufaglært	Trin 11 = 121,12 kr./time
Ufaglært m. 3 års erfaring	Trin 12 = 123,23 kr./time
Faglært SSH	Trin 18 = 136,54 kr./time
Faglært m. 4 års erfaring	Trin 19 = 138,45 kr./time
Faglært m. 11 års erfaring	Trin 26 = 153,38 kr./time
Faglært SSA	Trin 21 = 142,82 kr./time
Faglært m. 4 års erfaring	Trin 22 = 144,89 kr./time
Faglært m. 11 års erfaring	Trin 29 = 160,18 kr./time

En hjælper ansat på trin 12 har inkl. pension og feriepenge en månedsløn på 21.246 kr. v/ 30 timer/uge og 26.204 kr. v/ 37 timer pr. uge. Plejevederlag efter § 118 andrager for en fuldtidsstilling inkl. pension og feriepenge 25.436 kr. pr. måned. Ansættelse til pleje af uhelbredeligt syge kan dog kun ske for en periode på op til 6 måneder.

Den samlede omkostning for kommunen inkl. pension og feriegodtgørelse er i dag 213 t.kr. kr. pr. måned, svarende til 2,5 mio. kr. pr. år. Af de 14 ansatte har 2 en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Det er forventningen, at hovedparten af de ansatte fremover fortsat vil have en anden uddannelsesmæssig baggrund end en social- og sundhedsfaglig uddannelse og derfor fortsat vil skulle indplaceres som ufaglærte.

Beslutning om en evt merudgift skal finansieres indenfor Social- og Sundhedsudvalgets rammer.

Bilag
SSU 10.0.2014: Udtalelse fra KL vedr. servicelovens § 94 (dok.nr. 2014/14551 - 006)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at pege på én af modellerne A, B, C eller D vedr. fastsættelse af lønniveau, som det anbefales Økonomiudvalget at tiltræde,
2. at tiltræde de i sagsfremstillingen under pkt. 5 anbefalede principper for øvrige ansættelsesvilkår for § 94-ansatte, og
3. at tiltræde, at ændringen får virkning pr. 1. maj 2014 samtidig med ikrafttrædelsen af den nye servicebeskrivelse for borgere i eget hjem.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
4. at tiltræde, at der igangsættes arbejde med at udarbejde en servicebeskrivelse og kvalitetsstandard for personligt udpegede hjælpere.


Beslutning
1. Model B anbefales
2.-3. Anbefalet
4. Tiltrådt





82. Kommunal godkendelse af private private beskyttet beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud: Procedure til godkendelse
27.54P00 - 2014/37581

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om rammer for godkendelse af beskyttet beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud beliggende i Gribskov Kommune.

Baggrund
Den stedlige kommune har, efter bekendtgørelse nr. 1558 af 19. december 2013 om Tilbudsportalen pligt til at indberette beskyttet beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud til Tilbudsportalen.

Kommunal godkendelse
Den enkelte kommune vælger selv, hvordan godkendelse og tilsyn tilrettelægges, men kommunen har pligt til at indberette oplysninger til Tilbudsportalen samt at sikre, at oplysningerne stedse er korrekte. Kommunen skal endvidere føre et driftsorienteret tilsyn med tilbuddet.

Gribskov Kommune har aktuelt ikke en fast ramme for at behandle eventuelle ansøgninger om godkendelse.

Med afsæt i Tilbudsportalbekendtgørelsens krav om hvilke oplysninger, der skal fremgå af godkendelsen på tilbudsportalen, er der derfor udarbejdet ramme for godkendelse af registrering af beskyttet beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud i Gribskov Kommune på Tilbudsportalen.

Social- og Sundhedsudvalget har i tilsvarende godkendelse af ramme for alkoholbehandlingstilbud stillet krav om overholdelse af International Labour OrganizationConvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (ILO konvention nr. 94) med henvisning til, at dette krav også indgår i det aktuelle udbudsmateriale på Social- og Sundhedsområdet. ILO konventionen indebærer en sikring af, at løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende arbejde. Administrationen anbefaler derfor, at der stilles samme krav ved godkendelse af beskyttet beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud.

Der er udarbejdet et ansøgningsskema til brug for ansøgning af godkendelse af private leverandører af beskyttet beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud, således at Gribskov Kommunes godkendelse af eventuelt kommende ansøgninger tager afsæt i en ensartet procedure.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget tiltræder rammen for godkendelse og ansøgningsskemaet, således at Gribskov Kommunens godkendelse af eventuelt kommende ansøgninger tager afsæt i en faglig velfunderet og ensartet procedure.

Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 om serviceloven, § 103, § 104 og § 148a.
BEK nr. 1558 af 19/12/2013 om Tilbudsportalen
BKI nr 1 af 04/01/1957 om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

Økonomi
Fremadrettede tilsyn vil være takstfinansierede.

Bilag
BILAG SSU 09.10.2014 - Rammer for godkendelse af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud (2014/37581 - 001)
BILAG SSU 09.10.2014 - Ansøgningsskema, godkendelse af aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse (2014/37581 - 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde rammer for godkendelse af beskyttet beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud beliggende i Gribskov Kommune jf. bilag "Beskyttet beskæftigelsestilbud og aktivitets- og samværstilbud i Gribskov Kommune: Rammer for godkendelse af registrering på Tilbudsportalen".

Beslutning
1. Tiltrådt




83. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Udkast til den administrative del af Sundhedsaftale III er sendt i høring. Denne sag forelægges for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at anbefale ØU og BY at tage den foreløbige version af Sundhedsaftalen til efterretning.

De politiske mål og visioner for Sundhedsaftale III blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet inden sommerferien. Sundhedskoordinationsudvalget har efterfølgende godkendt mål og visioner. Byrådet skal ultimo 2014 godkende den samlede Sundhedsaftale.

Baggrund
Sundhedskoordinationsudvalgene i hver region er ved at udarbejde Sundhedsaftale III for perioden 2015-2018. Hvor der hidtil har været en sundhedsaftale pr. kommune udarbejdes der for den kommende periode, som noget nyt, 1 fælles sundhedsaftale pr. region med tiltrædelse af alle kommunerne i den pågældende region og regionen selv samt almen praksis.

Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i Hovedstadsregionen, som har ansvaret for formuleringen af Sundhedsaftalen er sammensat af 5 regionale repræsentanter, 5 kommunale repræsentanter og 3 repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De 5 politiske udpegende kommunale repræsentanter tegner alle kommunerne i hovedstadsregionen. I Sundhedskoordinationsudvalget sidder fra Gribskov formand for Social - og Sundhedsudvalget Birgit Roswall sammen med København, Frederiksberg, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Mandat og politisk input kommer dels ved involvering i de enkelte kommuner og dels via input fra Kommune Kontaktrådet (KKR).

Proces
Den administrative del af Sundhedsaftalen udmønter de politiske visioner og mål i aftalen og sendes nu i høring blandt kommuner, region og øvrige interessenter. I Gribskov Kommune sendes udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering i de relevante fagudvalg (Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget) som led i at vidensopbygge forud for den endelige godkendelse af Sundhedsaftalen.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er vedlagt som bilag 1. Høringsfasen er meget kort, hvorfor der lægges op til at der udformes et administrativt høringssvar, hvori evt input fra politisk niveau kan indgå. Når alle kommuner og interessenter har afgivet høringssvar forelægges Sundhedskoordinationsudvalget den samlede sundhedsaftale til drøftelse og behandling. Senest med udgangen af januar 2015 sendes den færdige version til alle kommunerne og regionsrådet til endelig godkendelse før aftalen sendes til Sundhedsstyrelsen.

Indhold
Sundhedsaftalen består af 2 dele – en politisk del med visioner og mål samt en administrativ del som udmøntning af de politiske visioner og mål.

Den administrative del af aftalen udmønter hvad kommunerne og regionen forpligter sig til at gøre på baggrund af de politiske visioner og mål – både hver for sig og sammen – i den periode, som Sundhedsaftalen dækker. Forpligtelserne omfatter både rent administrativt arbejde og udførende arbejde tæt på borgerne, og har dermed konsekvenser for de enkelte kommuners prioriteringer, arbejdsgange og økonomi.

Bredde i aftalen
Sundhedsaftalen afspejler i langt højere grad end tidligere bredden i sundhedsarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis. Således er psykiatriområdet reelt skrevet ind på lige fod med det somatiske sundhedsområde, hvilket følger af Sundhedsstyrelsens krav til den kommende sundhedsaftale. Det betyder for kommunerne at bl.a. jobcentre får en rolle at spille i implementeringen.

Derudover er der et stort fokus på børne- og ungeområdet, som betyder at udmøntningen af sundhedsaftalen skal have en langt bredere forankring i kommunerne. Konkret handler det om bl.a. indsatser, der skal styrke samarbejdet om udsatte grupper som sårbare gravide og om syge børn i socialt sårbare familier.

Endelig er der indarbejdet en fælles forpligtelse til at indgå aftaler i regi af Sundheds- koorinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region.

Årlig aftale om implementeringsplan samt økonomi
For en stor del af indsatserne gælder, at der skal ske et tæt samarbejde mellem kommunerne og de regionale behandlingstilbud om implementering. Der er derfor i den kommende sundhedsaftale - som noget nyt - lagt op til at der i regi af Sundheds- koordinationsudvalget årligt aftales en implementeringsplan. Implementeringsplanen skal fastlægge de konkrete indsatser, der skal nås i løbet af det kommende år. Arbejdet med Implementeringsplanen starter tidligt på året så afledte konsekvenser kan indgå i kommunernes og regionens budgetarbejde. Den årlige implementeringsplan for det efterfølgende år godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget, når budget og prioriteringer er på plads.

Da Sundhedsaftalen træder i kraft fra 1. januar 2015 vil implementeringsplanen for 2015 og 2016 startes op parallelt, så der kan ske en planlægning af indsatser og afstemning af fokus tidligt på året.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er sendt i høring på de fagområder som aftalens indhold omfatter i hhv. Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked samt Center for Social og sundhed.

For alle fagområder er det politiske mål om "borgeren som aktiv samarbejdspart" relevant og derudover er følgende (forventede) forpligtelser i Sundhedsaftalen særligt relevante:

Børne- og ungeområdet:
På børne- og ungeområdet er et særligt fokus på svangreområdet - dels for at fremme lighed i sundhed og for at styrke forebyggelsen. Det handler bl.a. om :

• at målrette og implementere effektive indsatser overfor sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier,
• om sikring af systematisk kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen, når der samarbejdes om konkrete borgerforløb
• fælles forældreforberedelse på tværs af sektorer
• at analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte for at se om der kan ske forbedringer i indsatserne

I forhold til tidlig opsporing og indsats overfor psykisk mistrivsel blandt børn og unge indeholder aftalen bl.a.

• en forpligtelse til at udvikle og afprøve indsatser, der kan styrke pædagogernes og lærernes kompetencer,
• sikre synlighed om henvisninger samt
• udbrede værktøjer til tidlig opsporing hos kommune og almen praksis.
• fokus på børn og unge som pårørende herunder at der laves retningslinier for tidlig opsporing, når børn og unge oplever alvorlig sygdom hos familiemedlemmer eller dødsfald.
• forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler
• synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer og varsling mellem sektorerne så det sikres at børn med behov findes og henvises til eksisterende tilbud

I forhold til at sikre sammenhængende forløb vil aftalen omfatte forpligtelser om kommunikation mellem parterne både om børn- og ungeforløb herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover forpligter aftalen til at arbejde med implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering af børn med erhvervet hjerneskade.

Arbejdsmarkedsområdet:
For arbejdsmarkedsområdet er særligt de politiske mål om "Lighed i sundhed" i aftalens kapitel 4 samt kapitlet om "Forebyggelse" relevante. Her er fokus rettet mod bl.a. opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom, hvor forpligtelsen går på at sikre at medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene kender til metoder til identifikation af psykisk lidelse.

Et andet fokus er at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug en effektiv koordineret udredning og behandling - her skal der udvikles samarbejdsmodeller på baggrund af lokale erfaringer og nationale retningslinier og en forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler

Social- og Sundhedsområdet:
På social- og sundhedsområdet er der en lang række forpligtelser og forventninger til yderligere samarbejde og indsatser. Så godt som hele sundhedsaftalen vedrører således forhold på social- og sundhedsområdet. Særligt i forhold til målsætningen om nye samarbejdsformer gælder, at region og kommune forpligter sig til udvikle og afprøve nye samarbejdsformer f.eks. i form af sundhedshuse, som kan indeholde såvel regionale som kommunale funktioner.

Målsætningen om at øge "Lighed i sundhed" indeholder forpligtelser om at kommuner og region arbejder med differentierede indsatser målrettet særligt sårbare grupper som eksempelvis borgere med kronisk sygdom/multisygdom og borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler. Derudover er der et fokus på understøtte særligt udsatte borgere og sikre målgruppen lettere adgang til opfølgende pleje og behandlingsindsatser.

I fht. målsætningen om "Øget sammenhæng og kvalitet" indgår en lang række elementer, som skal implementeres i aftaleperioden og bl.a. omhandler

• at der sker en øget brug af digital beskedkommunikation og deling af data,
• at brug af det fælles medicin kort(FMK) styrkes ved medio 2015 at følge op på anvendelsen af FMK og sikre fuld implementering samt at være særligt obs på anvendelse af FMK på det specialiserede socialområde.

På patientsikkerhedsområdetforpligter parterne sig til at styrke samarbejde mellem regionens og kommunernes risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter og etablere systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb.

Der er et særligt fokus på kronisk sygdom, hvor der i aftaleperioden skal ske en opfølgning på, hvor godt de enkelte forløbsprogrammer for kronisk sygdom som KOL og Diabetes er implementeret og ikke mindst effekten og kvaliteten af de indsatser, der ligger i både almen praksis, kommuner og region. Heri indgår en forpligtelse til at udvikle og afprøve en model, der kan reducere storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. I løbet af aftaleperioden skal der tages stilling til implementering af forløbsprogram for psykisk sygdom, som forventes at foreligge i 2015.

Der skal derudover arbejdes med

• At sikre klarhed over regionens rådgiverforpligtelse overfor de øvrige parter på centrale områder som sårpleje, medicin, hygiejne, sundhedsprofiler samt i konkrete komplekse borgerforløb.
• Klarhed i opgaveansvar gælder også i forhold til rammedelegationer hvor en række lægeordinerede behandlingsopgaver overdrages til hjemmesygepleje, plejehjem, akutenheder og botilbud.
• Systematisk opdatering af kommunale og regionale informationer om tilbud på SOFT portalen og Sundhed.dk, så der er synlighed om relevante tilbud og henvisningsveje,
• herunder at der aftales retningsliner for at borgere tilbydes alkoholafvænning eller rygestop før operation.
• Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom og Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom, herunder aftale hvordan borgere der er knyttet til botilbud eller socialpsykiatrien i kommunerne systematik tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge.
• Fælles plan for implementering af anbefalinger i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation.
• Arbejde med implementering af forløbsprogram for børn og voksne med erhvervet hjerneskade.

Indenfor området "behandling og pleje" skal der ske færre indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne med en tidlig og koordineret indsats både i forhold til ældre medicinske patienter og borgere med somatisk og eller psykisk sygdom. Det skal ske ved styrket samarbejde mellem sektorerne omkring kommunale akutfunktioner, som skal udbygges og omfatter afklaring af lægefaglig rådgivning og oplæring af medarbejdere. Det skal også ske ved at sikre bedre koordinering og effektiv udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at følge op på indlæggelser både i kommunalt og regionalt regi.

Særligt vedr. Medicin
En særlig udfordring omhandler medicin hvor alle parter forpligter sig på at borgernes medicinoplysninger er opdaterede og tilgængelige både ved indlæggelse og ved udskrivelse. Det er en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergangene at det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren er klart. Derfor er det centralt at informationer videregives ved udskrivelse fra hospitalet i form af epikirser til almen praksis. Her ønsker kommunerne og almen praksis, at der sker en hurtigere fremsendelse af epikriser for de borgere hvor der skal ske en kommunal opfølgning. Dette vil indgå i den administrative tilbagemelding på høringsudkastet.

Et andet fokusområde for kommunerne er at der i aftaleperioden skal implementeres en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinering af borgeren. Det er netop et af de områder Gribskov Kommune ønsker at implementere mere bredt og som kræver aftaler med almen praksis. Dette skal ske i regi af Sundhedsaftalen og Praksisplanen med almen praksis.

Særligt vedr. demens
Her omfatter forpligtelserne at understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing og en evaluering af hvordan forløbsprogrammet for demens er implementeret. Derudover er der et særligt opmærksomhedspunkt vedr. pårørende så indsatser planlægges sammen med både pårørende og borgeren med demens.

Særligt vedr. genoptræning og rehabilitering
Her har kommunerne lagt særligt vægt på at få indskrevet at borgerne under indlæggelse sikres mindst muligt tab af funktionsevne og at hospitalerne har et tilstrækkeligt fokus på hverdagsrehabilitering og genoptræning for ældre medicinske patienter. Det er afgørende for den indsats kommunerne skal tilrettelægge efter indlæggelsen. Der er derudover forpligtelser for at styrke kvaliteten af genoptræning ved at udvikle og implementere retningslinier for træning før operation eller behandling inden for udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eks. ryg-, knæ- og skulderoperationer). Derudover skal der ske fælles implementering af valide test og målinger for konkrete patientgrupper. Som det sidste indgår at der i aftaleperioden skal sikres løbende dialog mellem kommunerne og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem kommunale tilbud og vederlagsfri fysioterapi.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at der grundet den korte tidsfrist udarbejdes et administrativt høringssvar. Samtidig forelægges udkast til den administrative del til orientering og vidensopbygning i relevante fagudvalg samt Økonomiudvalg og Byråd. Sundhedsaftalen fremsendes til godkendelse i Byrådet ultimo året forud for at den samlede aftale sendes til Sundhedsstyrelsen.

Ved Sundhedskoordinationsudvalgets behandling af den administrative del af sundhedsaftalen blev der fra kommunal side efterlyst skærpede og differentierede krav og tidsfrister, når regionen udsender de såkaldte epikriser om borgerens tilstand ved udskrivelse. Det administrative høringsvar vil derfor omfatte netop dette krav om at der sker en fremrykket udsendelse af epikrisen, for de behandlingsforløb, som kræver en kommunal opfølgning, så der hurtigere kan ske målrettet indsats.

Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).

Økonomi
Der aftales årligt en implementeringsplan, som fastlægger indsatser for det kommende år. Udformning af implementeringsplanen tilrettelægges så den indgår i de kommunale budgetprocesser.

Høring
Der udformes et samlet administrativt høringsvar fra kommunerne i Nordklyngen i planområde Nord - dvs. Gribskov, Allerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm, Halsnæs, Hillerød og Fredensborg.

Ældrerådet har haft udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering og har afgivet følgende svar:

1. Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.
2. Ældrerådet anbefaler, at der allerede nu udarbejdes en handlingsplan for implementering af sundhedsaftalen.

Bilag
De interesserede kan læse udkastet til administrativ del, samt den godkendte politiske del, af Sundhedsaftalen her:
Sundhedsaftale III - administrativ del. (ID. 2014/18021 022)
Sundhedsaftale III - politisk del. (ID. 2014/18021 024)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at tage orienteringen om udkast til den administrative del af Sundhedsaftalen til efterretning.
2. eventuelt at komme med input til administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget

Beslutning
1. Anbefalet
2. Udvalget afgav følgende input til ØU og BY til indsendelse til SKU:

•

Der er behov for, at epikriser sendes til kommunerne, samtidig med at borgeren udskrives.

•

Der er behov for at fremrykke arbejdet med implementeringsplanerne.


84. Indsatser til understøttelse af fysisk funktionsniveau hos ældre - udvidelse af ramme for genoptræning efter serviceloven
29.09G00 - 2014/21278

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 10. september 2014, at udvide rammen for genoptræning efter serviceloven for den gruppe af svækkede ældre borgere, der har behov for mere træning for at genvinde funktionsniveau. Rammen blev udvidet fra nuværende "op til 12 gange" til fremover at være "op til 24 gange genoptræning".

For at denne ændring kan træde i kraft hurtigst muligt, anbefaler administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget anviser finansiering gældende for resten af 2014.

Social- og Sundhedsudvalget anviste på mødet d. 10. september 2014 finansiering af udvidelse af antallet af genoptræningsgange til at ske indenfor Social- og Sundhedsudvalget egne rammer. Dette sker ved, at lægge beslag på en del af de mindreudgifter på ældre- og sundhedsområdet, der fremkom som konsekvens af udbuddet. Administrationen anbefaler, at merudgifterne for 2014 finansieres på samme måde, altså via Social- og Sundhedsudvalgets samlede ramme.

Leverandøren af genoptræning efter serviceloven, Genoptræning Gribskov Aleris, er orienteret om ændringen af rammen fra 2015 og er klar til at arbejde efter denne nye ramme, pr 15.10.2014, i fald Social- og Sundhedsudvalget ønsker dette.
Den formelle ændring i tekst i kvalitetsstandarden præsenteres på Social- og Sundhedsudvalget møde i november.


Lovgrundlag
Serviceloven § 86 stk 1, genoptræning

Økonomi
Baggrund
Ved at øge antallet af genoptræningsgange op til 24 gange ændres der på de økonomiske forudsætninger, der var lagt ind i udbuddet og den nuværende kvalitetsstandard. Af den gældende kvalitetsstandard fremgår det, at borgere, der har modtaget genoptræning i henhold til serviceloven, maksimalt ville kunne blive trænet 12 gange, med en efterfølgende pause på minimum 3 mdr., før der evt. ville kunne genvisiteres til et nyt forløb af 12 gange. Ved at ændre denne forudsætning og altså antallet af genoptræningsgange, øges den udgift, der er forbundet med denne træning med ca. 0,7 mio. kr. årligt, hvilket Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte på mødet d. 10. september 2014.
Det skal i øvrigt bemærkes, at ca. halvdelen af merudgifterne ved at øge antallet af træningsgange skyldes udgifter til kørsel.

Øget udgift ved rammeudvidelse pr 15.10.2014:
Det samlede beløb for udvidet tilbud om genoptræning efter serviceloven for perioden 15.10.- 31.12. 2014 kan opgøres til ca. 150.000 kr. for de i alt 2½ måneds træning. Beløbet fremkommer som 2½/12-dele af de 700.000 kr., som udvidelsen af træningen er opgjort til at koste for 2015, jf. ovenfor.

Udgiften foreslås finansieret indenfor udvalgets ramme v.h.a. den besparelse som udbuddet har givet i 2014, hvilket også svarer til den besluttede finansiering for 2015 og frem.


Høring
Ældrerådet har afgivet følgende høringssvar på deres møde den 29. september 2014:
Orienteringen tages til efterretning.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tiltræde finansiering af udvidet ramme for genoptræning efter serviceloven i perioden 15.10. - 31.12. 2014, indenfor Social- og Sundhedsudvalgets samlede ramme for 2014

Beslutning
1. Tiltrådt med beslutning om, at udvalget om et år får en statussag om genoptræning efter Serviceloven.




85. Forebyggelsesprogrammet: Valg af nærmiljø på social- og sundhedsområdet
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at træffe beslutning om, hvilket nærmiljø social- og sundhedsområdet skal prioritere i 2014/2015 i udrulningen af programorganiseringen for den borgerrettede forebyggelse.

Baggrund
På møde i Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2014 traf udvalget beslutning om udmøntning af Budgetaftalen 2014-17 vedrørende den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse" og herunder om, at dette sker med afsæt i en nærmiljø-tilgang.

Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget har på møderne i september 2014 afgivet input til programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen. Udvalgenes input fremgår under punktet "Høring".

Valg af nærmiljø for social- og sundhedsområdet
Den 24. september 2014 blev der afholdt et temamøde med deltagelse af Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Formålet med temamødet var at give udvalgene fælles afsæt for den konkrete udmøntning af programorganiseringen og drøfte, hvilke nærmiljøer der på de forskellige fagområder bør prioriteres i 2014/2015.

På social- og sundhedsområdet foreslog administrationen et socialt botilbud for psykisk sårbare borgere eller borgere med handicap som nærmiljø ud fra følgende betragtninger:

Hvorfor?

• Mennesker med fysisk og/eller psykisk handicap har, ligesom alle andre, brug for motion og bevægelse i hverdagen, men deres funktionsnedsættelser gør det svært at bruge almindelige idrætstilbud i kommunen.
• I et botilbud er personalet og borgerne sammen i hverdagen med mulighed for at integrere et øget fokus på sundhed i hverdagens aktiviteter og gøremål.
• Medicin mod psykiske lidelser har en tendens til at gøre brugeren passiv og kan føre til overvægt. Det er derfor vigtigt, at mennesker med psykiske lidelser bliver motiverede til at føre en aktiv hverdag med bevægelse og sund kost.
• Statistik vedr. ulighed i sundhed viser eks., at mennesker med psykiske lidelser ryger mere end andre mennesker, hvilket medfører overdødelighed for denne gruppe borgere.

Hvem?
Målgrupperne, der involveres, er:

• Borgere: Beboere og deres pårørende
• Medarbejdere: Personale og ledelse
• Eventuelle frivillige

Administrationens anbefaling
På den baggrund anbefaler administrationen, at et socialt botilbud prioriteres som nærmiljø på social- og sundhedsområdet i 2014/2015.

Administrationen anbefaler videre, at det konkrete nærmiljø udvælges blandt de sociale botilbud, som er motiverede for at deltage. Ved at invitere bruger-/pårørenderåd, beboere, personale og ledelse ind til dialog afdækkes motivationen for deltagelse, og administrationen udvælger på den baggrund det nærmiljø, som relativt hurtigt vil kunne indgå i processen.

Endelig anbefaler administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget afsætter 100.000 kr. til hvert af de fire fagområder finansieret fra Budgetaftale 2014-17 til den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse". Midlerne skal anvendes til at understøtte sundhedsfremmende initiativer/tiltag i de konkrete nærmiljøer eksempelvis i form af kompetenceudvikling af medarbejdere, honorering af kostvejleder/fysioterapeut/socialrådgiver, indkøb af materialer, temadage, events o.l.


Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
I Budgetaftale 2014-17 er der afsat 0,5 mill. kr. i 2014, 1,0 mill. kr. i 2015 og 0,5 mill. kr. i 2016 under Social- og Sundhedsudvalget til programorganisationen. Konkrete indsatser/nye tiltag finansieres som udgangspunkt indenfor de eksisterende rammer i hvert fagudvalg.

Administrationen foreslår, at der fra ovenstående midler afsættes 100.000 kr. til hvert fagudvalg - i alt 400.000 kr. - der indgår i opstarten af programorganiseringen, til at understøtte sundhedsfremmende initiativer/tiltag i de konkrete nærmiljøer eksempelvis i form af kompetenceudvikling af medarbejdere, honorering af kostvejleder/fysioterapeut/socialrådgiver, indkøb af materialer, temadage, events o.l.


Høring
Følgende input til programorganiseringen og nærmiljø-tilgangen blev afgivet af Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget på deres møder i september:

Børneudvalget
Børneudvalget bakker op om nærmiljøtankegang og fokus på læring og bevægelse. Opbygning af fysiske rammer (for eksempel legepladser) skal følges op af kompetenceudvikling. De fysiske rammer skal gerne udfordre børn i deres aktivitetsmønstre. Vigtigt at udvælge hvilke institutioner skal indgå i programmet, og arbejde med begrænset deltagelse (2 til 3 institutioner). Vigtigt at have fokus på hvordan nye rutiner kan indoptages i praksis hos de deltagende institutioner, så fokus på læring og bevægelse i de deltagende institutioner fortsætter ud over programperioden. Programmet skal ses i sammenhæng med projektet "Bredte idrætskommune" samt andre forebyggende projekter, som er i gang i kommunen.

Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig indholdet i forebyggelsesprogrammet og ønsker særlig fokus på misbrug og fysisk aktivitet i det videre arbejde.

Kultur- og Idrætsudvalget
Vigtigt, at tænke i nye tilbud, ex. parkour, nye idrætsgrene m.v.
Fokus på bevægelse i nærmiljøområde. Skal ses i sammenhæng med "Bredde Idrætskommune"
Tilbud skal være attraktive, så man også når de uorganiserede unge
Integrere foreningsliv og sundhedspleje
Inddrage borgerne / holde borgermøder
Fokus på passiv hjælp til aktiv hjælp. Uddannelse til personale til indsatsen.
Synliggørelse af tilbud - pejlemærker

Ældrerådet afgav høringssvar til rammen for forebyggelsesprogrammet på møde den 4. august 2014 - dvs. den sag, som blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget til beslutning den 13. august 2014. Rådet gav da følgende svar:
Den beskrevne ”programorganisering” virker som en meget tung proces.

Indsatsen inden for ældreområdet bør fremdeles – og ikke nødvendigvis – samkøres med øvrige indsatser. På ældreområdet bør indsatsen især fokusere på motion og kost.
Motivationen bør – som det også fremgår af punkterne 21 (Ældrepulje 2015) og 23 (Status på revisitation og plan fremover, for borgere der tidligere vedligeholdte færdigheder via holdtræning) i dagsordenen – også omfatte den patientrettede forebyggelse, og som anført bør ”hjælp og pleje med et aktiverende sigte” erstattes af aktiverende træning med et socialt islæt.

Fra ældrepuljen bør der som anført tilføres betydelige midler til forebyggelsesområdet, herunder til professionelle instruktører.

Indsatsen på kostområdet bør tage udgangspunkt i en opprioritering af Mad- og Måltidspolitikken.

Ældrerådet har ligeledes haft nærværende dagsorden til efterretning på deres møde den 29. september 2014 og afgav følgende kommentar:
Ældrerådet mener fortsat, at den beskrevne ”programorganisering” virker som en meget tung proces.

Indsatsen inden for ældreområdet bør ikke samkøres med øvrige indsatser; men bør igangsættes nu. Som inspiration henviser vi til Henning Kirks indlæg i ÆldreForums årsberetning for 2013.

Ældrerådet tager i øvrigt orienteringen til efterretning.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde, at et socialt botilbud udgør nærmiljøet for social- og sundhedsområdet i 2014/2015 under programorganiseringen af den borgerrettede forebyggelse.
2. at tiltræde, at administrationen udvælger konkret botilbud i dialog med de interesserede botilbud.
3. at tiltræde at afsætte 100.000 kr. til hver af de fire fagudvalg Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, som beskrevet under "Økonomi" finansieret af midler fra Budgetaftale 2014-17 til den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse".

Beslutning
1.-3. Tiltrådt





Efterretningssager

86. Rapportering af embedslægetilsyn 2014
29.00G00 - 2014/33144

Sagsfremstilling
Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution har i juli 2014 gennemført uanmeldte tilsyn på plejecentrene Udsigten, Bakkebo, HelsingeGården og Ellen Marie Hjemmet. På baggrund af tilsynene er der udarbejdet en rapport for hvert center om de sundhedsmæssige forhold på plejecentret med eventuelle krav til forbedringer.

I dette dagsordenpunkt præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for de væsentligste konklusioner, problemer og krav fra embedslægens tilsynsrapporter. Rapporterne er vedhæftet som bilag.

Tilsynsrapporterne har været sendt i høring hos Ældrerådet og de enkelte Centerråd. Høringssvarene fremgår nederst i dagsordenspunktet under punktet "Høring".

Plejecentrene Trongården og Skovsminde skal ikke have tilsyn i 2014, men først i 2015.

Toftebo er ikke underlagt lovkrav om tilsyn fra embedslægen og indgår derfor ikke i denne dagsorden.

Om embedslægens tilsyn
Embedslægen gennemfører hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejecentre. Ved tilsynet vurderes de sundhedsfaglige forhold ud fra fastsatte fokusområder. Det vurderes, om personalet er tilstrækkelig vejledt og instrueret til at gennemføre plejen
og behandlingen forsvarligt. Det vurderes om medicinen håndteres på betryggende måde, om den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende, og om beboernes patientrettigheder tilgodeses. Samarbejdet med den øvrige sundhedssektor belyses, og det undersøges om hygiejne, ernæring og aktivering er tilfredsstillende. Det vurderes også, om der er bygnings- og indeklimaforhold, der kan medføre sundhedsproblemer for beboerne.

Derudover vælges der hvert år et særligt tema, som embedslægen har fokus på. Temaet anvendes udelukkende til belysning af området og indgår ikke i beskrivelsen af eventuelle fejl og mangler ved tilsynet. I 2014 er det særlige tema "Behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler".

Embedslægen kan vælge at springe et årligt tilsyn på et center over, hvis det vurderes, at der ikke er fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerheden.

Om embedslægens vurdering
Ved konstaterede fejl og mangler skal embedslægen foretage en vurdering af graden af alvorlighed i forhold til risiko for patientsikkerheden. Der er 5 niveauer;

1. Ingen bemærkninger
2. Mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.
3. Fejl og mangler, som indebærer patientmæssige risici
4. Alvorlige fejl og mangler. Fejl kan medføre fare for beboernes helbred.
5. Væsentlig kritik. Der er fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er nødvendigt omgående at gribe ind.

Embedslægen vil efterfølgende bede plejecentret fremsende handleplan på, hvordan evt. problemer løses, således at alle krav er opfyldt. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af;

• hvilke løsninger, der er iværksat
• hvilke effekt, de iværksatte løsninger har haft
• hvordan effekten er vurderet.

Efter modtagelse af handleplanen tager embedslægen stilling til, hvornår næste tilsyn skal gennemføres. Hvis alle krav er opfyldt, modtager plejecentret først tilsyn igen om 2 år.

Om embedslægens anbefalinger og myndighedens opfølgning
Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på Embedslægens tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder eventuel brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører tilsyn på centrene.

Nedenfor er kort skitseret tilsynets konklusioner, problemer og krav samt administrationens vurdering heraf. I Tilsynsrapporten (se bilag) fremgår nærmere detaljer.

Embedslægens tilsyn på Udsigten
Det er 2 år siden, at Udsigten sidst modtog tilsyn fra embedslægen. Udsigten modtog ikke tilsyn fra embedslægen i 2013, da der i forbindelse med tilsynet på centeret i 2012 ikke blev fundet fejl eller mangler, der gav anledning til patientsikkerhedsmæssige problemer.

Embedslægen har d. 16. juli 2014 været på tilsyn på Udsigten.

Konklusion på tilsynet er:

• Mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Nedenfor er listet de 3 problemer, som embedslægen fandt samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• I medicininstruksen står, at medicinen skal tælles forud for indgivelse. Det skete ikke, hvorfor embedslægen stiller krav om personalets kendskab og efterlevelse af instruksen.
• I den sundhedsfaglige dokumention skal beboerens aftaler om kontrol og behandling af kroniske sygdomme fremgå, hvilket ikke var tilfældet i 2 stikprøver. Embedslægen stiller krav om, at dette fremover indgår i dokumentionen.
• Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumention, hvorvidt boboeren har givet informeret samtykke til pleje og behandling, hvilket manglede i 2 stikprøver. Embedslægen stiller krav om, at dette fremover indgår i dokumentionen.

Embedslægen har efterfølgende modtaget Udsigten´s handleplan og har meldt tilbage, at næste tilsyn gennemføres i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at det er en fin tilsynsrapport med få problemer.
Center for Social og Sundhed vil følge op på driftsmøde, om den iværksatte handleplan er gennemført. Såfremt det er tilfældet, vil tilsynet ikke give anledning til yderligere opfølgning.

Embedslægens tilsyn på Bakkebo PlejeCenter.
Det er 1 år siden, at Bakkebo sidst modtog tilsyn fra embedslægen.

Embedslægen har d. 17. juli 2014 været på tilsyn på Bakkebo.

Konklusion på tilsynet er:

• Mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Nedenfor er listet de 2 problemer, som embedslægen fandt samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• Den sundhedsfaglige dokumention indeholdt ikke altid opfølgning, beskrivelse og evaluering af den iværksatte pleje og behandling. Embedslægen stiller krav om, at dette fremover indgår i dokumentionen.
• I forbindelse med medicinordination skal præparatets aktuelle handelsnavn fremgå samt anbrudsdato på insulinpen, hvilket ikke var opfyldt i et tilfælde. Embedslægen stiller krav om, at dette fremover indgår.

Embedslægen har efterfølgende modtaget Bakkebo´s handleplan og har meldt tilbage, at næste tilsyn gennemføres i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at det er en fin tilsynsrapport med få problemer.
Center for Social og Sundhed vil på driftmøde følge op på, om den iværksatte handleplan er gennemført. Såfremt det er tilfældet, vil tilsynet ikke give anledning til yderligere opfølgning.

Embedslægens tilsyn på Helsingegården.
Det er 1 år siden, at Helsingegården sidst modtog tilsyn fra embedslægen.

Embedslægen har d. 17. juli 2014 været på nyt tilsyn på Helsingegården.

Konklusion på tilsynet er:

• Mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.

Nedenfor er listet de 4 problemer, som embedslægen fandt samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• Den sundhedsfaglige dokumention var ikke overskuelig og systematisk, hvilket embedslægen tilskriver opstart af nyt elektronisk dokumentationssystem Avaleo.
• I forbindelse med medicinordination skal præparatets aktuelle handelsnavn fremgå, hvilket ikke var opfyldt i et tilfælde. Embedslægen stiller krav om, at dette fremover indgår.
• Ved medicinophældning i glas skal det påføres navn og cpr.nr, hvilket ikke skete i et tilfælde. Ligeledes blev den ophældte medicin opbevaret uden opsyn. Embedslægen stiller krav om, at medicinglas påføres borgerens data, at disse tjekkes ved indgift samt at medicin skal være under opsyn, når det placeres på spisebordet.
• Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumention, hvorvidt beboeren selv eller en pårørende/værge varetager de helbredsmæssige interesser. Embedslægen stiller krav om, at dette fremover indgår i dokumentionen.

Embedslægen har efterfølgende modtaget Helsingegården´s handleplan og har meldt tilbage, at næste tilsyn gennemføres i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at det er en fin tilsynsrapport med få problemer.
Center for Social og Sundhed vil på driftmøde følge op på, om den iværksatte handleplan er gennemført. Såfremt det er tilfældet, vil tilsynet ikke give anledning til yderligere opfølgning.

Embedslægens tilsyn på Ellen Marie Hjemmet.
Ellen Marie Hjemmet modtog sidst embedslæge tilsyn i 2013.

Embedslægen har d. 17. juli 2014 været på nyt tilsyn på Ellen Mariehjemmet.

Konklusion på tilsynet er:

• der blevet ikke fundet anledning til bemærkninger.

Næste tilsyn gennemføres i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Ingen anledning til yderligere opfølgning.



Lovgrundlag
Sundhedslovens § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7 2010.


Høring
Høringssvar fra Ældrerådet;
Ældrerådet bakker op om centerrådenes bemærkninger.
Helsingegårdens bemærkninger giver stof til eftertanke.

Høringssvar fra Centerråd;Udsigten;
Vi har modtaget rapport vedr. embedslægetilsynet på Udsigten i Blistrup. Den er meget fin, og Centerrådet har ingen bemærkninger til denne.

Høringssvar fra Centerråd: Bakkebo;
Der er ikke modtaget et høringssvar.

Høringssvar fra Centerråd: Helsingegården; "Centerrådet har igen med stor interesse læst EL-tilsynsrapport af juli 2014. Der er igen givet en unødig kort frist til høringssvar i relation til en frivillig gruppe, derfor er svaret baseret på en maildialog.

Det er beklageligt, at der igen er bemærkninger i relation til medicinhåndteringen. Centerrådet forventer, at dette bringes på plads i henhold til de stillede krav, så vi ikke igen og igen skal læse bemærkninger om medicinhåndteringen. Centerrådet forventer at journalsystemet snarest kan udnyttes efter hensigten. Centerrådet finder antal stikprøver alt for få i relation til antal beboere/borgere og plejecentrets/institutionens størrelse.
Centerrådet finder svaret fra Ledelsen tilfredsstillende og håber, at planerne kan realiseres i henhold til det beskrevne. Centerrådet ser det betryggende, hvis de fastsatte handleplaner accepteres af EL.
Centerrådet ser meget gerne, at der fortsat og ofte udføres uanmeldte tilsyn af tredje part med henvisning til Ældrerådets anbefalinger overfor SSU."

Høringssvar fra Centerråd: Ellen Marie Hjemmet;
På vegne af Beboer/pårørenderådet på Ellen Mariehjemmet kan jeg meddele, at vi har behandlet embedslægens rapport og finder den særdeles flot som sædvanlig.

Bilag
Bilag SSU 09.10.2014 Tilsynsrapport 2014 Udsigten Plejecenter (dok nr. 2014/33144 001)
Bilag SSU 09.10.2014 Tilsynsrapport 2014 Bakkebo Plejecenter (dok nr. 2014/33144 002)
Bilag SSU 09.10.2014 Tilsynsrapport 2014 Helsingegården Plejecenter (dok nr. 2014/33144 003)
Bilag SSU 09.10.2014 Tilsynsrapport 2014 Ellen Marie Hjemmet Plejecenter (dok nr. 2014/33144 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om Embedslægens tilsyn til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning




Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:59 PM