Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
72 Pulje til løft af ældreområdet 2015
73 Opfølgning på revisitation af vedligeholdende træning og anbefalinger til
justeringer og tiltag på træningsområdet.
74 Seniorcenter i Gilleleje
75 Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015
76 Social- og Sundhedsudvalgets behandling af budget 2015-2018
78 Indstillinger til Frivilligpris 2014
79 Indstillinger til Seniorpris 2014


Efterretningssager
71 Sundhedsprofil 2014
77 Udmøntning af budgetmidler: Indsats til unge med psykiske lidelser

Medlemmer:

Birgit Roswall

Peter Jarl Sahlberg (som stedfortræder for Jonna Præst)

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft (som stedfortræder for Anders Gerner Frost)

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Høringssvar fra FU vedrørende punkt 72 om ”Pulje til løft af ældreområdet” var udsendt for sent. Udvalget besluttede at medtage høringssvaret i behandlingen af punktet.
Punkt 77 ændres til beslutningspunkt.
Pause fra 17.10 - 18.10

Fraværende:
Thomas Elletoft

Meddelelser:
Peter Jarl Sahlberg indtrådt som stedfortræder for Jonna Hildur Præst ved hendes fravær på grund af lovligt forfald jf. Byrådets beslutning af den 1. september 2014 under punkt 180.
Morten Jørgensen er fraværende i en periode fra 19.8.2014 og 3 måneder frem. Der henvises til Byrådets beslutning den 1.9.14 pkt. 181, hvorefter Thomas Elletoft er indtrådt som medlem af Byrådet. Efter kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2, er det den "gruppe", der har indvalgt det fraværende medlem, der kan bestemme om og i givet fald hvem, der skal indtræde, som stedfortræder i udvalg. Gruppen har besluttet, at Anders Gerner Frost midlertidigt udtræder af Social- og Sundhedsudvalget for at varetage anden udvalgspost og at Thomas Elletoft indtræder i Social- og Sundhedsudvalget i Morten Ulrik Jørgensens fravær.
Orientering om alkoholkampagnen
Invitation fra Gribskov Seniorcenter om hyggeeftermiddag med rundvisning og dialog
Invitation fra Vejby Bo og Beskæftigelse (var også på sidste gang)
Dialogmøde mellem SSU og frivilligcentre
Borgerhenvendelse til Pia Foght om rådighedsbeløb
Fordeling af klager fra leverandører
GK i styregruppen vedr. Sundhedshus i Helsingør
Artikel i Frederiksborg Amtsavis, hvor Ældrerådet beskylder kommunen for ikke at overholde serviceniveauet på plejecentrene
Input fra BØR, ARB og KIU vedr. forebyggelsesprogrammet




Åbne

72. Pulje til løft af ældreområdet 2015
30.00G00 - 2014/27253

Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning om indsatser, der skal indgå i ansøgning om midler fra ældrepuljen i 2015 og frem. Administrationen har på baggrund af udvalgets drøftelse på mødet 13.08.2014 udarbejdet en skitse til ansøgning af midler fra puljen til løft af ældreområdet.

Indledning
Puljen til løft af ældreområdet kan genansøges i 2015, hvor Gribskov Kommune ligesom i 2014 kan ansøge om støtte til aktiviteter til en værdi af 8,5 mio kr. i 2014-priser. Ansøgningsfristen til ministeriet er d. 26. september 2014.

Puljens målgruppe er fortsat ældre borgere, der har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Da midlerne fra 2015 er gjort varige, kan der også ansøges om midler til indsatser, der rækker udover det korte 1-årige sigte.

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning d. 13.08.2014:
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 13.08.2014, at der skal genansøges midler til følgende aktiviteter, der ligeledes var afsat midler til fra puljen i 2014: 1) demenskoordinator med fokus på opsøgende indsats ift. pårørende 2) to midlertidige demenspladser og 3) Effektevaluering i forhold til indsatser på ældreområdet, herunder benchmarking af kommunens leverandørs indsatser på hjemmehjælps- og plejecenterområdet fra puljen "Løft af ældreområdet".

De tre aktiviteter ligger beslag på i alt 1.650.000 kr. af de 8.800.000 kr., der kan søges i 2015, hvilket betyder, at der skal prioriteres aktiviteter eller indsatser for yderligere 7.150.000 kr.

På mødet den 13.08.2014 gav udvalget input til aktiviteter vedr. områderne demens, træning, ernæring og mundhygiejne og velfærdsteknologi.

Anbefalede indsatsområder:
Med udgangspunkt i udvalgets input på mødet den 13.08.2014 anbefaler administrationen, at der søges støtte fra puljen ”Løft af Ældreområdet” fra Social-, Børne- og Integrationsmini- steriet for 2015 til følgende aktiviteter:

Aktivitet	2015	2016	2017-18
Fortsættelse af tidligere indsatser	1.650.000	1.650.000	1.650.000
Demens
1. Dagcentertilbud for borgere med demens	1.300.000	800.000	800.000
2. Aflastningspladser - blandede pladser	530.000	530.000	530.000
3. Trykfølsomme gulve	150.000	0	0
4. Pulje til initiativer rettet mod borgere med demens og deres pårørende	600.000	600.000	600.000
Træning
5. Forebyggende træning	1.200.000	1.200.000	1.200.000
6. Redskaber til træning i hverdagen	100.000	0	0
7. Cykelture og vind i håret	250.000	0	0
Forebyggelse (tidlig opsporing og færre indlæggelser)
8. Tandsundhed og trivsel	300.000	300.000	300.000
9. Ernæringsindsats	520.000	520.000	520.000
Velfærdsteknologi
10. Velfærdsteknologi	1.150.000	1.150.000	1.150.000
11. Udrulning af trådløst netværk på centre	350.000	350.000	0
12. IT og forbedret livskvalitet	500.000	500.000	500.000
Uudmøntede beløb	300.000	1.200.000	1.550.000
I alt	8.800.000	8.800.000	8.800.000

Det fremgår af tabellen, hvilken økonomisk effekt de aktiviteter, der søges midler til i 2015, har i overslagsårene (2016-18). Da beløbet fra "puljen til løft af ældreområdet" gøres permanent fra 2015, vil udvalget kunne disponere de udisponerede beløb i overslagsårene. Det foreslås, at udmøntningen heraf først sker i de respektive år.

1. Dagcenter tilbud for borgere med demens
I 2008 startede KL et kvalitetsprojekt, hvor ét af de 18 områder, der blev set nærmere på i projektet var demensområdet. Nogle af konklusionerne fra projektet var bl.a.:

1. De kommuner, der deltog i projektet, vurderede, at der er behov for fortsat at sikre udvikling i tilbud til pårørende, og
2. Borgere med demens med særlige behov og særlige problemstillinger udfordrer de nuværende strukturer og organiseringen på demensområdet og endeligt
3. Det må konstateres, at der er behov for at udvikle nye faglige kompetencer og nye samarbejdsrelationer med eksterne specialister

For borgere bosat på ét af kommunens centre er der gode rammer for at videreudvikle nye tilbud for borgere med demens, efterhånden som ny viden om indsatsen for denne borgergruppe opstår.

Der efterspørges derimod oplagte rammer med hensyn til at udvikle tilbud for borgere med demens i eget hjem og deres pårørende. Der findes i dag to tilbud for hjemmeboende borgere med demens, nemlig Demenskontaktens tilbud på Bakkehuset, og de generelle dagcentertilbud der findes for hjemmeboende borgere på kommunens centre.

Med hensyn til at videreudvikle og målrette tilbud til borgere med demens og deres pårørende er ingen af de to tilbud særligt oplagte. Demenskontakten beslutter selv, hvilke borgere de accepterer at tage ind i deres tilbud, og de fastlægger selv tilbuddets karakter. De generelle dagtilbud er ikke målrettet de særlige behov, som borgere med demens har, og deres åbningstid er ikke lang nok til at imødekomme de behov, særligt udearbejdende pårørende har i forhold til dagcenter tilbud, der samtidigt har aflastende karakter.

Administrationen foreslår, at udvalget indstiller, at puljen til løft af ældreområdet ansøges om 1,3 mill. kr. til at etablere et dagcentertilbud målrettet borgere med demens bosiddende i eget hjem, heraf vedr. 0,5 mio. kr. de årlige driftsudgifter, 0,3 mio kr. vedr. udgifter til kørsel til centeret, og endeligt vedr. 0,5 mio. kr. udgifter til inventar m.v. Den sidste post er et engangsbeløb i 2015.

Det nævnes, at vurderingen af kørselsudgifterne er behæftet med stor usikkerhed. Årsagen hertil er, at der efter den nye kørselskontrakt ikke betales pr. borger men pr. "vognløb". Om kørslen kan rummes helt eller delvist indenfor eksisterende vognløb, eller om den udløser nye, kræver en omfattende analyse. Det vurderes dog, at kørselsudgiften vil kunne rummes indenfor det ovenfor afsatte beløb.

Der vil ved etableringen af centeret løbe yderligere omkostninger oveni, hvis der imod forventning ikke kan findes lokaler hertil på ét kommunens 5 plejecentre. Der er ikke peget på en konkret placering af dagcenteret for borgere med demens, da administrationen anbefaler, at der laves et grundigt gennemarbejdet forslag, der tager højde for fordele og ulemper med hensyn til placeringen, herunder hensyn til at tilbudet forventes at skulle rumme et stigende antal borgere med demens i de kommende år.

2. Aflastningspladser - almindelige pladser
Det foreslås, at der søges midler til at oprette yderligere 2 aflastningspladser på Plejecenter Trongården. Disse pladser skal kunne anvendes til såvel borgere uden demens som borgere med demens.

For borgere uden demens vil målgruppen være borgere, der er færdigbehandlet i sygehussystemet, og som ikke har særlige behov, der skal dækkes på Det midlertidige center Toftebo, men som venter på plads på en af kommunens plejecentre.

Den årlige udgift til pladserne afhænger af de konkrete borgeres funktionsniveau og dermed den hjælp, der skal ydes.

Udgiften anslås til ca. 265.000 kr. årligt pr. plads, svarende til ca. 530.000 kr. årligt for begge pladser. Det er således forudsat, at brugen af pladser fordeler sig ligeligt mellem borgere med demens og borgere uden demens.

3. Trykfølsomme gulve i aflastningsboliger
Det foreslås at der søges midler til etablering af sensorgulve i de fire boliger, som benyttes til aflastningspladser på Trongården.

Sensorgulvene indeholder, afhængig af model, faldalarm, døralarm, lyskontrol og toiletvarsling. Teknologien understøtter borgernes tryghed og kan være med til at forhindre fald, hindre uheldige situationer, og sikre hurtig hjælp og assistance. Andre kommuner har erfaring med, at gulvene kan reducere borgerulykker.

Ifølge rapporten ”Smarthometeknologi” fra Socialstyrelsen ligger prisen for et sensorgulv i en bolig/værelse på 20 m2 på kr. 24.000 – 30.000. Der afsættes derfor 4 * 30.000 kr. til teknologi og yderligere 30.000 kr. til projektledelse og oplæring af medarbejdere. I alt 150.000 kr.

4. Pulje til initiativer rettet mod borgere med demens og deres pårørende
Plejecentrene oplever i stigende omfang, at medarbejderne har behov for faglig sparring omkring takling af borgere med demens med særlige behov. Denne sparring efterspørges også af pårørende til borgere med demens bosiddende i såvel i plejeboliger som i eget hjem.
Administrationen foreslår, at der afsættes midler til en pulje på 600.000 kr., som kan anvendes til initiativer, der understøtter dette. Puljen kan fx anvendes til at tilkøbe timer hos en psykolog, der kan varetage denne opgave på tværs af plejecentre og udeområdet i dialog med kommunens demenskoordinatorer.

5. Forebyggende træning
For gruppen af ældre svækkede borgere, som ikke modtager daglig/ næsten daglig hjælp, eventuelt fordi en ægtefælle eller anden pårørende varetager plejeopgaver, ønskes der mulighed for at tilbyde et holdtræningstilbud med henblik på at fastholde funktionsniveau. Der er endvidere behov for at kunne tilbyde kørsel til tilbudet, og der ansøges om 1.200.000 kr.

6. Redskaber til træning i hverdagen
For en del plejecenterbeboere er det naturlige nærmiljø i det daglige koncentreret omkring egen bolig og nærmeste opholdstue. Det foreslås derfor, at der ansøges om midler til at indkøbe få træningsredskaber til placering i nærheden af opholdsstuen, målrettet den gruppe borgere der ikke har den store selvstændige aktionsradius. Et eksempel kunne være en motionscykel til kørestolsbrugere. Herved spares borger og personale for en transporttid til centralt træningscenter, når turen ikke i øvrigt er meningsgivende for borgeren. Der ansøges om kr. 100.000 til fordeling på 5 plejecentre.

7. Cykelture og vind i håret
Det foreslås, at der ansøges midler til indkøb af dobbeltcykler til kommunes plejecentre. Hermed vil de ældre få mulighed for cykelture i lokalområdet, hvor personalet, pårørende eller frivillige kan cykle sammen med den ældre. Cyklen er konstrueret, så den både kan benyttes til træning/rehabilitering, hvor den ældre træder aktivt i pedalerne, og til oplevelsesture, hvor borgeren er passager.

Plejecenteret Udsigten har allerede en dobbeltcykel. Erfaringerne herfra er, at mange borgere synes det er dejligt at komme på cykeltur, men samtidigt understreges det, at der skal opbygges en organisering, der understøtter aktive pårørende og frivillige.

Den samlede udgift for indkøb af fem cykler forventes at være: 5*30.000 kr. = 150.000 kr.

8. Tandsundhed og trivsel
Tandsundhed har afgørende betydning for trivslen og den generelle sundhedstilstand. Mere end halvdelen af de 65-74-årige har i dag et funktionsdygtigt tandsæt, men det betyder også, at de ældre, der pga. af funktionstab mister evnen til at mestre egen tandsundhed, i stigende omfang får tandproblemer.

Mange ældre kan pga. af svigtende finmotorik og syn ikke børste tænderne ordentligt rene, hvilket resulterer i huller i tænderne og paradentose, som igen resulterer i tyggebesvær og smerter fra tænder og mund.

Der er i forbindelse hermed en kendt risiko for vægttab, ligeledes er der påvist en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og udvikling af lungebetændelse, problemer med at regulere sukkersyge og hjerte-karsygdomme.

Et øget indsats på tandsundheden hos centerborgerne må således forventes at have en positiv effekt både på borgernes velvære og trivsel, samt have en forebyggende effekt i forhold til udviklingen i funktionstab og indlæggelser på sygehus.

Indsatsen vil betyde et større fokus på tandsundhed og dermed flere ældre visiteret til omsorgstandpleje, men også et større fokus på centrene med hensyn til at bistå de ældre med tandhygiejne.

Omsorgstandplejen vurderer, at den gruppe af ældre borgere, som burde modtage omsorgstandpleje, er på mellem 220 - 240 borgere (der er formentligt tale om et konservativt skøn), medens det antal borgere, der faktisk modtager plejen, aktuelt er ca. 165 borgere.Omsorgstandplejen vurderer, at en stigning i antal borgere, der modtager omsorgstandpleje med ca. 75, vil øge omkostningerne til personale med ca. 200.000 kr årligt. Umiddelbart kan et øget fokus på tandhygiejne være et forhandlingspunkt mellem myndighed og leverandører, men som udgangspunkt burde det ikke koste yderligere. Pga. denne usikkerhed lægges der yderligere 100.000 kr. ind som buffer i forbindelse med udgifterne ved øget fokus på tandsundhed.

Det samlede beløb, der skal søges, vil således beløbe sig til 300.000 kr.

9. Ernæringsindsats
Dårlig ernæringstilstand hos ældre medfører nedsat funktionsevne, øget sygelighed og nedsat evne til at klare sig selv. Dårlig ernæringstilstand medfører også nedsat trivsel og nedsat livskvalitet hos ældre. Næsten 60 % af ældre og kronisk syge er i ernæringsrisiko ved indlæggelse.

Med Gribskov Kommunes nye Servicebeskrivelser er der kommet et øget fokus på borgernes ernæringstilstand: Alle leverandører af såvel praktisk hjælp som personlig pleje og sygepleje er forpligtet til at tilbyde ernæringsscreening i form af vejning 1 gang månedligt til de borgere, der modtager hjælp. Derudover er leverandørerne forpligtede til at anvende triage for at opspore tegn på helbredsmæssige ændringer. To af de indikatorer, der anvendes i triagen, fokuserer på ernæringen.

Det giver ringe mening at afdække hvilke borgere, der ernæringsmæssigt tilhører en risikogruppe, hvis vi ikke samtidig har de kompetencer, der kræves for at kunne iværksætte målrettede handleplaner til genoprettelse af ernæringstilstanden hos disse borgere.

Aktuelt er der mulighed for at yde hjælp til genoprettelse af ernæringstilstanden hos den enkelte borger med en visiteret, sygeplejefaglig indsats, "Ernæringsindsats", som bl.a. omfatter afdækning af ernæringsrelaterede problemer, tandstatus, udfærdigelse af kostplan, kostvejledning, undervisning og vejledning af borger. Nogle af disse fokusområder og opgaver kan varetages af en sygeplejerske eller SOSU-assistent, mens andre kræver en specialiseret indsats af tandlæge eller diætist. Hverken Attendo Care eller Aleris Hjemmepleje råder over en diætist i Gribskov Kommune.

Med andre ord er det tvivlsomt, om vi aktuelt kan tilbyde alle borgere med erkendte ernæringsproblemer en adækvat indsats i forhold til at genoprette ernæringstilstanden. Det foreslås derfor, at der ansættes en diætist til følgende opgaver:

• Hjemmeboende borgere: Tilbud om besøg med opfølgning efter behov til hjemmeboende borgere, der har oplevet et vægttab på mere end 5 % på 1 måned eller mere end 15 % på 3 måneder, eller har et BMI på under 18,5 og påvirket almentilstand. Formålet med besøget vil være afdækning af ernæringsrelaterede problemer, udfærdigelse af kostplan, evt. i samarbejde med madleverandør, kostvejledning, undervisning og vejledning af borger og plejepersonale.

• Borgere over 65 år, der genoptrænes efter Sundhedsloven: Tilbud om ernæringsscreening på træningsstedet og, for borgere der her vurderes at være i ernæringsmæssig risiko, tilbud om besøg med opfølgning efter behov. Formålet med besøget vil være afdækning af ernæringsrelaterede problemer, udfærdigelse af kostplan, evt. i samarbejde med madleverandør, kostvejledning, undervisning og vejledning af borger og evt. plejepersonale.

• Borgere, der er visiteret til faldforebyggende kurser: Tilbud om ernæringsscreening på træningsstedet og, for borgere der her vurderes at være i ernæringsmæssig risiko, tilbud om besøg med opfølgning efter behov. Formålet med besøget vil være afdækning af ernæringsrelaterede problemer, udfærdigelse af kostplan, evt. i samarbejde med madleverandør, kostvejledning, undervisning og vejledning af borger og evt. plejepersonale.
• Sparring med leverandører af hjemmepleje ift. ernæringsrelaterede problemstillinger, evt. som deltager i de faste møder, der afholdes i sammenhæng med triage.

• En evaluering af, om kommunens aktuelle leverandører af mad har mulighed for og reelt imødekommer de behov, ernæringsmæssigt skrøbelige borgere måtte have.
• Kompetenceudvikling af plejepersonale i hjemmeplejen.

Plejecentrene er ikke medtaget, fordi de som storkunder har lettere adgang til vejledning og udfærdigelse af kostplaner fra madleverandøren. PlejeGribskov har deres egen diætist.

Det vurderes, at de beskrevne opgaver vil kunne udfylde en fuldtidsstilling, evt. en 32-timers stilling.

Den årlige lønudgift med pension vil derfor være kr. 520.000, evt. kr. 417.000,-

10. Velfærdsteknologi
I 2013 besluttede regeringen, KL og Danske Regioner at gennemføre en national udrulning af spiserobotter, vasketoiletter, hjælp til løft samt generelt bedre brug af hjælpemidler. Dette er vurderet til samlet set at kunne frigøre en nettogevinst på minimum en halv milliard kroner i kommunerne ved fuld indfasning i 2017 (Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020). KL har i den sammenhæng udviklet værktøjer til implementering af de konkrete indsatsområder med særlig fokus på gevinstrealisering og ændring af arbejdsgange.

I Gribskov Kommune har vi allerede gode erfaringer med flere af disse teknologier, hvor vi gennem de sidste år har arbejdet med sporerne: forflytning, hygiejne, demens og online. Administrationen vurderer, at der skal investeres yderligere, hvis gevinster og fordele ved teknologierne skal hentes. Konkret anbefales det, at der ansøges midler til en række afprøvninger, som eksempelvis de foreslående teknologiområder fra KL:

Spiserobot: En spiserobot består af en elektrisk metalarm, der holder en ske. Den kan betjenes på forskellig vis alt efter brugerens begrænsninger. Spiserobotten fungerer ved at maden skæres ud og anrettes på spiserobottens drejetallerken. Borgeren kan nu selv spise den anrettede mad. Enkelte borgere har brug for en hjælpende hånd ind imellem til omplacering af fødeemner, efterindstilling af spiserobotten og lign. Administrationen ser muligheder i at implementere disse på plejecentrene.

Vasketoiletter: Vasketoilettet er et toilet med indbygget skylle- og tørrefunktion. Der er allerede borgere i Gribskov, der har fået bedre hygiejne og blevet mere selvhjulpne pga. af toiletterne. Det foreslås, at borgerne på plejecentrene og i hjemmeplejen screenes mere systematisk, ved hjælp at KLs værktøjer med efterfølgende investering.

Generelt bedre brug af hjælpemidler: Formålet med metoden er at opnå et arbejdskraftbesparende potentiale ved at ændre samarbejde på det kommunale myndigheds- og leverandørniveau for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler. Intervention består af ændrede arbejdsgange gennem et øget samarbejde mellem visitator, trænende terapeut (herefter terapeut) og hjemmepleje med fokus på muligheden for at inddrage hjælpemidler, og at tænke mere bredt i forhold til hjælpemiddelbegrebet. Gennem inddragelsen af hjælpemidlerne er det tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp, jf. Servicelovens § 83, kan reduceres.

Det foreslås, at der afsættes en pulje på 1,15 mio. kr., som dækker indkøb af teknologier, screening af teknologier, hjælp og understøttelse til medarbejdere i implementeringsfasen, undervisning, understøttelse ved tekniske problemer og anden praktik.

11. Udrulning af trådløs netværk på centrene
Der er ikke fuldt udbygget trådløst netværk på plejecentre i Gribskov Kommune. De to centre med permanente pladser, som er kommunalt drevne (Trongården og Helsingegården) har i nogen omfang trådløst netværk. På center for midlertidigt ophold (Toftebo), som ligeledes er kommunalt drevet, er der ikke trådløst netværk. På de 3 plejecentrer, hvor driften er udliciteret (Udsigten, Bakkebo og Skovminde) er der begrænset trådløst netværk.

Hvorfor trådløst netværk på plejecentre?
Med trådløst netværk vil den sundhedsfaglige dokumentation skulle ske overalt på plejecentrene og i højere grad sammen med borgeren.

Inden for de næste 4-7 år er det også realistisk, at plejen i højere grad vil være baseret på monitorering af borgernes sundhedstilstand ved hjælp af forskellige devices, som skal opsamle og levere data, herunder i form af telemedicin, hvor borgeren er udskrevet men monitoreres. Sådanne løsninger kræver trådløst netværk.

Økonomi
For oprettelse af trådløst netværk på de 5 plejecentre og Center for midlertidigt ophold (Toftebo) vil den samlede udgift til udstyr og kabling være ca. 700.000 kr. Hertil kommer lønomkostninger til udmåling og installation hos IT-afdelingen (0,1 til 0,2 årsværk) samt projektstyring.

Arbejdet vil tidligst kunne påbegyndes i 3. kvartal 2015 og endeligt afsluttes i 1. kv. 2016.
Det foreslås, at der afsættes 350.000 kr. i 2015 og 350.000 kr. i 2016.

12. IT og forbedret livskvalitet
PlejeGribskov afprøver i øjeblikke et I-pad baseret produkt CarePlan fra Senior land, som er en platform på en Tablet, udviklet til at gøre ældre mennesker mere selvhjulpne samt aktive i hverdagen. Målet er at styrke den aktiverende tilgang i plejen ved at fastholde og udvikle borgerens egne evner til at udføre daglige opgaver.

Via en I-Pad understøtter CarePlan borgernes mulighed for at:

• træne via afspilning af video
• bestille mad
• tænde lys, rulle gardinerne fra etc.
• styre aktiviteter via kalender
• lave videoopkald fx til børnebørn

Administrationen foreslår, at udvalget ansøger om 500.000 kr. til formålet, således at forsøget kan igangsættes på et center. Beløbet dækker indkøb af udstyr, licens og uddannelse.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at ovenstående indsatsområder indgår i kommunens ansøgning til puljen "Løft af Ældreområdet", som udbydes af Social-, Børne- og Integrationsministeriet.
Ansøgningsfristen til puljen "Løft til ældreområdet" er den 26. september 2014.


Lovgrundlag
Lov om Social Service § 83, 86 m.fl.
Sundhedsloven § 138

Økonomi
Se ovenfor.

Høring
Sagen har været i høring hos Ældrerådet og Fællesudvalget for Social og Sundhed og Arbejdsmarked (FU Social og Sundhed og Arbejdsmarked afholder møde efter dagsorden er flettet, hvorfor høringssvar uddeles til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. september 2014).

Ældrerådet:
Ældrerådet har haft såvel denne dagsorden som den dagsorden om ældrepuljen, som Social- og Sundhedsudvalget behandlede på deres møde den 13. august, i høring. Ældrerådet afgiver enslydende høringssvar for begge punkter:

"Efter at have gennemlæst de foreliggende oplæg fastholder Ældrerådet høringssvaret af 04.08.2014 (pkt 21), der lød som følger:

De søgte puljemidler bør omfatte punkterne 1-3.

ÆR må konstatere, at kommunen har vedtaget et serviceniveau, der er for lavt.
Derfor foreslår ÆR, at der anvendes et ret stort beløb – eksempelvis 3 mill. kr. – til en forebyggende og vedligeholdende indsats. Den øvrige pulje bør anvendes til at forbedre forholdene for de svage både i hjemmene og på plejehjem ved at forøge personaleressourcerne, som allerede foreslået af ÆR i 2013 (men ikke gennemført).

Det er fortsat Ældrerådets opfattelse, at midler fra ældrepuljen helt og holdent skal anvendes til

• Forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende indsats for alle ældre borgere på et professionelt niveau
• Forstærket professionel demensindsats (*

Det er Ældrerådets opfattelse, at de foreliggende oplæg har til formål at dække huller i den planlagte og budgetterede indsats, fremfor at give et reelt løft af indsatsen over for de ældre borgere.

(* Der foreslås bl.a. anvendelse af frivillige i demensindsatsen. Med hensyn til ”Frivillig indsats” er det Ældrerådets klare holdning, at:
"Værdien af frivilligt arbejde på ældreområdet skal have positiv opmærksomhed. Vi vil arbejde for, at frivilligt arbejde skal være frivilligt – altså må det ikke binde enkeltpersoner til faste opgaver eller tidspunkter. Desuden skal frivillige hænder og hoveder ikke bruges til opgaver, som kræver visitering eller professionel viden".

FU, Social, Sundhed og Arbejdsmarked:
Høringssvar fra FU blev udsendt for sent. Der blev afholdt ekstraordinært møde i FU tirsdag den 9. september. Høringssvaret blev umiddelbart derefter udsendt til medlemmerne af Social- og Sundhedsudvalget.

Punktet kan ikke udsættes, da der er ansøgningsfrist til puljen den 26. september 2014.

FU afgav følgende høringssvar:
FU tilslutter sig de temaer, der er lagt op til i ansøgningen til Ældrepuljen 2015.

FU har følgende kommentarer:

• Brugervenlighed skal tænkes ind, når ny teknologi tages i brug
• Opmærksomhed på medarbejdertrækket ved implementering af teknologi
• Medarbejderne skal være klædt på til implementeringen af ny teknologi, hvorfor der bør afsættes midler til kompetenceudvikling under puljen

FU tilslutter sig endvidere høringssvar fra LU, som lyder:

• Afsættelse af 2 midlertidige pladser, kun til demente borgere, da der opleves et stort behov for sådanne aflastnings- og udredningspladser for demente.
• Initiativerne bør fastholde fokus på den aktiverende tilgang og øget selvhjulpenhed for den enkelte borger - bl.a. vha. teknologi, hvor der allerede er udviklet mange hjælpeløsninger.
• Obs på at der ikke først "spares" på området i kommunens centrale budgetter, og derefter anvendes midler fra Ældrepuljen til at kompensere for besparelsen, da det på sigt betyder at flere og flere alm. ældreplejeopgaver finansieres af ældrepuljen, som egentlig er påtænkt til anvendelse af nye initiativer.
• Omsorgstandplejen kan med fordel aktiveres mere ift borgere på plejecentre, idet der opleves at være behov. LU foreslår at alle borgere på plejecentre omfattes af omsorgstandplejen.
• Borgere, der er på vej til at vokse ind i eller ud af deres personlige hjælpemidler (f.eks. kørestole, lifte m.v.) afhjælpes på vejen af en diætist, frem for en udskiftning af det personlige hjælpemiddel, hvilket ofte er meget dyrt. Dette vil både medføre besparelser til nye hjælpemidler samt bedre sundhed for borgerne.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:

1. tiltræde, at der søges midler til ovenstående indsatser fra puljen "Løft af Ældreområdet" som overfor skitseret svarende til 8,8 mill kr i 2015.

Beslutning
1. Anbefalet som angivet i skemaet herunder:

Aktivitet	2015	2016	2017-18
Fortsættelse af tidligere besluttede indsatser	1.650.000	1.650.000	1.650.000
Demens
Dagcentertilbud for borgere med demens	1.300.000	800.000	800.000
Aflastningspladser	530.000	530.000	530.000
Trykfølsomme gulve	150.000	0	0
Psykologhjælp - støtte og rådgivning til pårørende til borgere med demens	600.000	600.000	600.000
Træning
Forebyggende træning i dagscentertilbud	500.000	500.000	500.000
Redskaber til træning i hverdagen på plejecentre	100.000	0	0
Rickshaw cykler på plejecentre	150.000	0	0
Billigere adgang og støtte til selvtræning	250.000	250.000	250.000
Forebyggelse (tidlig opsporing og færre indlæggelser)
Tandsundhed og trivsel	300.000	300.000	300.000
Ernæringsindsats	520.000	520.000	520.000
Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi	1.150.000	1.150.000	1.150.000
Borgerrettet trådløs netdækning på plejecentre	350.000	350.000	0
Forbedret livskvalitet (afprøvning af iPads på plejecentre)	500.000	500.000	500.000
Seniorcenter	300.000	300.000	300.000
Undersøgelser af brugertilfred målrettet mad samt pleje og praktisk hjælp for borgere på plejecentre og i eget hjem	450.000	450.000	450.000

Thomas Elletoft fraværende




73. Opfølgning på revisitation af vedligeholdende træning og anbefalinger til justeringer og tiltag på træningsområdet.
29.09G00 - 2014/21278

Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er udsat fra Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 13. august 2014 og omhandler en orientering til udvalget om plan for opfølgning på revisitation af den vedligeholdende træning samt forslag til beslutning om tilpasning af serviceniveau for træningsområdet.

Administrationen anbefaler, at orientering om revisitation og opfølgning, tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget har efterspurgt, at administrationen udarbejdede modeller for en styrket genoptræning- og træningsindsats med henblik på fastholdelse af fysisk funktionsniveau målrettet borgere, som kun modtager begrænset eller ingen anden hjælp.Social- og Sundhedsudvalget anbefales at:

• tiltræde en af de nedenfor beskrevne modeller for en styrket træningsindsats
• afsætte midler inden for ældrepuljen i 2015 og frem
• bede administrationen om at revidere kvalitetsstandarderne på baggrund af den besluttede model for styrket træning med henblik på forelæggelse i SSU 4. kvartal 2014
• at finansiere styrket træningstilbud inden for investeringspuljen, såfremt indsatserne skal igangsættes i 2014.

Baggrund
Visionerne bag udbuddet på pleje-/ omsorgs- og træningsområdet er, at kommunens service til borgerne i endnu højere grad understøtter et sundt og aktivt liv med mest mulig livskvalitet for den enkelte. Dette skal blandt andet ske ved at:
· Aktivere og inddrage brugerne mere
· Forebygge funktionstab ved tidlig indsats og rehabilitering
· Anvende velfærdsteknologiske løsninger
· Samarbejde med frivillige kræfter i civilsamfundet

For at udmønte visionerne er en del af træningsindsatserne indrettet på nye måder. Det gælder konkret dele af den vedligeholdende træning, som er "flyttet ud af plejecentrene" og ind i "hjemmet", og ydes som en integreret del af indsatserne i borgerens eget hjem.

Omlægningen er baseret på viden om, at den største funktionsmæssige effekt hos sårbare og udsatte borgere opnås, når der i en helhedsorienteret indsats trænes direkte på de funktioner, der er risiko for at miste. Eksempelvis bør en arm, der er svækket på grund af en lammelse, aktivt og bevidst inddrages i alle dagligdagens gøremål, hvis man skal fastholde funktionen. For at fastholde funktionsniveauet vil denne borger typisk have gavn af et dagligt træningsprogram med (få) øvelser, der kan gennemføres i hjemmet.

Status på omlægningen af den vedligeholdende træning
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte på mødet d. 12.3.2014. processen for revisitation, herunder revisitation af holdtilbud til vedligeholdende træning for en gruppe borgere, hvoraf en del forventeligt ville opleve forandringer i forbindelse med implementering af nye servicebeskrivelser. For at imødekomme individuelle behov giver de nye servicebeskrivelser adgang til en bred vifte af indsatser;

• For borgere, der er visiteret til både praktisk hjælp og personlig pleje, er den vedligeholdende træning integreret i den daglige hjælp. Dette afspejles i de nye handleplaner, som udarbejdes i forbindelse med tilrettelæggelse af hjælpen efter de nye servicebeskrivelser.
• For nogle borgere har den vedligeholdende træning været et godt afbræk i hverdagen og mere et socialt behov end et reelt behov for træning. Her kan dagcenter med vægt på fysisk aktivitet, i højere grad målrettes individuelle behov.
• For andre borgere dækkes behovet for fastholdelse af funktioner ved visitation til 2 nye ydelser – "at færdes udenfor" og/ eller "at komme omkring indenfor".
• Nogle borgere overgår til specifikke genoptræningsforløb.
• En del borgere overgår til tilbud om selvtræning.
• Borgere med generelt nedsat funktionsevne og dermed risiko for faldepisoder, tilbydes 8 ugers faldforebyggelsesforløb indeholdende viden om reduktion af faldrisici, ideer til ændringer i hjemmet, samt fysisk træning.
• "Hverdagsrehabilitering" som er et tilbud om grundig udredning ved terapeut i forhold til eventuelle problemstillinger i forbindelse med dagligdagsaktiviteter. Rehabiliteringsforløbet varetages i et samarbejde mellem terapeut og hjemmepleje.

Opfølgning på revisitationsforløb
Langt de fleste borgere har givet udtryk for at være tilfredse med den helhedsorienterede tilgang til vedligeholdelse af funktionsniveau. Der er dog kommet henvendelser fra borgere og pårørende, der oplever et faldende funktionsniveau, og disse henvendelser er der løbende fulgt op på. Borgere, der henvender sig og udtrykker bekymring eller utilfredshed, får tilbud om (ny) gennemgang af deres individuelle situation, enten ved besøg eller pr. telefon.

På baggrund af de modtagne henvendelser vedrørende revisitationsforløbet har administrationen vurderet, at der er behov for at sikre, at der er gennemført en tilstrækkelig individuel og konkret vurdering af de tilbud, der er sat i stedet for det tidligere tilbud om vedligeholdende træning på hold.

Der er her en særlig opmærksomhed på en gruppe af borgere, som ikke modtager anden hjælp, eller som kun modtager praktisk hjælp, (typisk fordi ægtefælle eller pårørende varetager plejeopgaver), og hvor daglig aktivitet/ træningsbehov og behov for socialt samvær, skal understøttes yderligere. Samtidig er der en opmærksomhed på, at både visitation og leverandør sikrer en styrket koordination i de enkelte forløb, så borgeren oplever en tryg overgang til evt. andet tilbud.

Modeller for udvidet indsats for fastholdelse af fysisk funktionsniveau
I det følgende beskrives en række modeller, som dels retter sig mod den mindre gruppe af borgere, der på trods af nedsat funktionsniveau :

• ingen hjælp har, eller alene har praktisk hjælp hver 14. dag (fordi ægtefælle eller pårørende varetager plejeopgaver)
• har behov for støtte til at vedligeholde funktioner
• profiterer af det sociale element i træning på hold/ har transportbehov

og dels retter sig mod den gruppe borgere, som visiteres til genoptræning efter servicelovens § 86 stk 1.

Model A: Udvidet ramme for genoptræningsforløb efter serviceloven, § 86, stk 1 (permanent)
Administrationen foreslår, at det nuværende serviceniveau for genoptræning efter serviceloven øges fra "op til 12 gange" til "op til 24 gange træning". Denne anbefaling skyldes et fagligt ønske om at sikre, at borgerens funktionsniveau løftes mest muligt, hvilket for ældre svækkede borgere kan tage længere tid end hos andre. Endvidere vil adgangen til ekstra træningsgange give større mulighed for konsolidering af opnået funktionsniveau samtidig med, at borgeren introduceres til muligheder for at fastholde opnået funktionsniveau.

Der gøres opmærksom på, at der vil være afledte udgifter til Moviakørsel, som på nuværende tidspunkt endnu ikke kan beregnes præcist.

Model B: Holdtræning til vedligehold af funktionsniveau, § 86, stk 2 (midlertidigt, evalueres ultimo 2016)
For at imødegå den usikkerhed, der er opstået i overgangsfasen fra de tidligere kommunale træningsindsatser til den nye helhedsorienterede og aktiverende tilgang til træning, pleje og aktivitet, foreslår administrationen, at der etableres et holdtilbud til den gruppe borgere, der ikke modtager anden kommunal hjælp end rengøring/ eller ikke modtager kommunal hjælp.
Målgruppen omfatter borgere, der typisk vil have betydelige funktionsnedsættelser svarende til svære begrænsninger og eksempelvis pårørende, der hjælper med daglige (pleje)opgaver. Tilbudet foreslås fastholdt foreløbig frem til udgangen af 2016, hvorefter det fremadrettede behov for et sådan tilbud vurderes.

Formålet er, udover træningen, hjælp til at afdække yderligere behov for kommunal støtte, eventuelt i form af tilbud om sociale og/ eller fysiske aktiviteter.

Det anbefales generelt, at der bør gå 3 måneder fra et afsluttet forløb til evt revisitation. Der skal imidlertid ligge en individuel og konkret vurdering til grund ved vurdering af behov for fortsat træning. (Hvis en borger visiteret til holdtilbud får behov for daglig hjælp, vil den vedligeholdende indsats blive integreret i indsats i og omkring hjemmet).

Der gøres opmærksom på, at der vil være afledte udgifter til Moviakørsel, som på nuværende tidspunkt endnu ikke kan beregnes præcist.

Kørsel (afledte udgifter fra model A og B)
Beregningerne afhænger af en analyse af udgifterne til Movia, når første faktura foreligger i løbet af 3. kvartal 2014.

Modellerne er samlet i nedenstående skema og giver et overblik over anslået økonomi. På grund af den forholdsvis store usikkerhed omkring de reelle udgifter (afventer som beskrevet kørselsberegninger samt konkrete forhandlinger med leverandører af træningsindsatser), foreslås det, at Social- og Sundhedsudvalget afsætter en ramme til den samlede opgave. Således kan denne ramme eller evt. serviceniveau efterfølgende justeres, når der er endelig klarhed over udgifterne forbundet herved.

	Økonomiramme på årsplan incl forøgede kørselsudgifter
Model 1 (A)	700.000,-
Model 2 (A og B1)	950.000,-
Model 3 (A og B2)	1.200.000,-

Administrationen anbefaler desuden Social- og Sundhedsudvalget at anmode administrationen om at udarbejde forslag til revideret kvalitetsstandard for genoptræning efter servicelovens § 86,stk 1, samt oplæg til ny kvalitetsstandard for indsats efter servicelovens § 86,stk 2 (vedligeholdende træning), til behandling på Social- og Sundhedsudvalgets møder i 4. kvartal 2014.

For at administrationen kan iværksætte eventuelle tilbud hurtigst muligt efter Social- og Sundhedsudvalgets møde, anmodes Social- og Sundhedsudvalget om at anvise finansiering allerede i 2014. Administrationen anbefaler, at denne finansiering sker via rammebeløb fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje for 2014.

Lovgrundlag
Serviceloven § 86,1 (Genoptræning)

Serviceloven,§ 86, stk. 2. (Vedligeholdende træning)

Serviceloven § 117, kørsel efter servicelovens § 86 (jvf aftale Movia)

Økonomi
Model A:
Udvidet ramme til genoptræning efter sundhedsloven: anslået forøgetudgift til træning ca 340.000,- årligt, incl rammebeløb til forøgede kørselsudgifter:
ialt kr. 700.000,-
Finansieres via Regeringens ældrepulje for 2015 og fremover.

Model B1:
Nyetableret 3 måneders holdtilbud på 2 centre anslået udgift v. (2 x 10 aktive borgere/ 1 x ugentligt = 125.000,-) incl rammebeløb til forøgede kørselsudgifter: = i alt kr 250.000,-
Finansieres via Regeringens ældrepulje for 2015-2016

Model B2:
Nyetableret 12 måneders holdtilbud på 2 centre, anslået udgift v. (4 x 10 aktive borgere/ 1 x ugentligt = 250.000,- )incl rammebeløb til forøgede kørselsudgifter: i alt kr 500.000,-
Finansieres via Regeringens ældrepulje for 2015-2016

Afledte omkostninger til befordring: Rammetilskudet dækker den samlede økonomi i de 3 modeller, herunder forventede ekstraudgifter til kørsel. Da befordring er forankret i Teknisk Udvalg, vil Social- og Sundhedsudvalget skulle tilføre beløb svarende til den forøgede kørselsudgift, til Teknisk Udvalg. Kørselsudgift finansieres via regeringens ældrepulje for 2015 og fremover.

Indsatsopstart 2014:
For at administrationen kan påbegynde iværksættelse af indsats allerede i indeværende år, afsættes ramme på kr. 150.000,- fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje til dækning af udgifter i 2014.

Høring
Høringssvar afgivet på Ældrerådets møde den 1. september 2014:
"Med henvisning til Ældrerådets høringssvar til punkterne 26 og 27 (Ældrepuljen 2015), anbefaler Ældrerådet at anvende Model A+B2, dog med en udvidelse af rammen i størrelsesorden som nævnt 3. mill. kr."

Det skal bemærkes, at der blandt de høringssvar, der er indkommet i forbindelse med budgethøringen peges på behovet for styrket træningstilbud blandt borgere med begrænset funktionsniveau som følge af handicap, alderssvækkelse eller sygdom.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orientering om revisitationsforløb til efterretning
2. tiltræde en af de skitserede modeller for styrket træningsindsats (model 1, 2 eller 3)
3. tiltræde, at finansiering af styrket træningsindsats indgår i ældrepuljen i 2015 og frem
4. tiltræde, at administrationen udarbejder oplæg til kvalitetsstandarder til beslutning i 4. kvartal 2014
5. tiltræde, at afsætte kr. 150.000,- fra Social- og Sundhedsudvalgets Investeringspulje 2014 til opstart af model valgt under indstilling 2, således denne kan iværksættes allerede i indeværende år.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Model 1 (A) tiltrådt, hvor rammen for genoptræning efter Serviceloven udvides til op til 24 gange for målgruppen svage ældre samt at målgruppen, der får begrænset hjælp eller ingen hjælp, tilbydes træning som en udvidet del af tilbudet om dagcenteraktivitet.
3. Ikke tiltrådt. Udvalget beslutter, at udvidet genoptræning skal finansieres inden for udvalgets rammer (700.000 kr. årligt). Udvalget beslutter, at udgiften til træning for målgruppen med begrænset eller ingen hjælp indgår i ældrepuljen (500.000 kr. årligt).
4. Tiltrådt
5. Udsættes. Udvalget ønsker, at der på næste møde forelægges en model for træning som besluttet under indstilling 2. I den forbindelse tages stilling til, om tilbuddet skal igangsættes i 2014 og dermed afsættes midler hertil.

Thomas Elletoft fraværende





74. Seniorcenter i Gilleleje
29.00G00 - 2014/19222

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget drøftede på deres møde den 4. juni 2014 flere modeller for den fysiske placering af Seniorcenter Gilleleje og bad administrationen udarbejde et procesforslag for etablering af seniorcentret med afsæt i "det gamle rådhus" i Gilleleje.

Administrationen har kortlagt den nuværende brug af "det gamle rådhus" og udarbejdet forslag til en brugerinddragende proces, hvor det drøftes, hvordan idéen bag Seniorcenter Gilleleje kan spille sammen med de brugere og foreninger, der er i huset i dag.

Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at orientere om kortlægningen af brugen af "det gamle rådhus" og den brugerinddragende proces og træffe beslutning om at afsætte midler til at få understøttet koordinering af nye aktiviteter i "det gamle rådhus".

"Det gamle rådhus" i Gilleleje
Kortlægningen af brugen af "Det gamle rådhus" i Gilleleje viser, at huset i dag fungerer som Kultur- og Foreningshus. Huset stilles i dag til rådighed for alle godkendte foreninger i Gribskov Kommune jf. folkeoplysningsloven. Der er godt 10 foreninger, som bruger huset kontinuerligt, og derudover kan alle godkendte foreninger i Gribskov Kommune booke lokaler i huset, hvis det er ledigt. Huset bruges af såvel aftenskoler som lokale foreninger.

Center for Kultur, Fritid og Turisme har opsyn med huset og sørger for, at lokalerne er tilgængelige for foreningerne. Lokalerne stilles gratis til rådighed med el, vand, varme og rengøring. Foreningerne tilrettelægger selv deres aktiviteter. Fordelingen af de bookede tider ansøges i Center for Kultur, Fritid og Turisme/Idræt og Folkeoplysning, som fordeler sæsonlån en gang årligt efter folkeoplysningslovens regler. Enkeltlån kan bookes løbende hele året og godkendes af Idræt og Folkeoplysning.

Huset og lokalerne anvendes af foreninger næsten hver dag både i dag- og aftentimerne. Hvis huset skal rumme andre aktiviteter end de nuværende, vil det forudsætte en god dialog og koordinering med de nuværende brugere og Center for Kultur, Fritid og Turisme.

I dag benyttes huset bl.a. til Aktivitetsklubben Gilleleje, LOF Gribskov, FOF Nord, AOF Nord og Ældresagen Gilleleje. Desuden benyttes huset til Musikskolen, møder afholdt af Center for Kultur, Fritid & Turisme og Helsinge og Gilleleje biblioteker. Søren Kierkegaard fonden har mindestue på 1. sal, og vaskehuset bag ved hovedbygningen benyttes af Gilleleje Museum til rengøring og konservering af fund.

Planlagt renovering
Center for Ejendomsservice har planlagt og budgetteret med en renovering af de to køkkener i "Det gamle rådhus'" stueetage i 2015. Det forventes, at en renovering af begge køkkener vil tage ca. 1 måned, forudsat at det kan gøres samtidig.

Overvejelser ift. anvendelsen af "Det gamle rådhuset" som seniorcenter
I forhold til den videre proces omkring etablering af Seniorcenter Gilleleje bør der tages hensyn til de nuværende foreninger og brugere, som oplever at have et velfungerende brugerstyret aktivitetshus i "Det gamle rådhus". Huset og lokalerne er dagligt i brug. Forventninger til, hvad et Seniorcenter Gilleleje skal rumme af aktiviteter, bør afstemmes i en konkret dialog med brugerne og Center for Kultur, Fritid og Turisme. Det giver god mening at se på, hvordan nye aktiviteter kan integreres i den nuværende brug af huset, så det samlet kan fungere som et centralt samlingspunkt for en bred vifte af aktiviteter for ældre borgere.

Erfaringer fra andre kommuner i forhold til brugerstyrede aktiviteter
Administrationen har set på, hvordan andre kommuner tilrettelægger lignende brugerstyrede aktiviteter. Generelt vil et brugerdrevet senior-/ aktivitetshus basere sig på, at brugerne af huset påtager sig ansvaret for at drive huset. Der vil typisk være et brugervalgt brugerråd med ansvar for de daglige funktioner, aktiviteter og arrangementer. Den daglige drift vil indbefatte planlægning af daglige aktiviteter, lokaleudlån og drift af huset.

GrønnegadeCentret i Hillerød er et eksempel på et center drevet af frivillig arbejdskraft. Centret er i princippet brugerstyret, det vil sige, at frivillige arrangerer og varetager alle aktiviteter og arrangementer. Der er tilknyttet 170 frivillige. Centeret har en ansat leder og en cafeleder - begge på fuld tid. Hertil kommer en pedel, der er ansat på halv tid. De varetager alle administrative og organisatoriske opgaver og oplyser, at det er opgaver, som frivillige ikke vil påtage sig. Centret er ejet af Hillerød Kommune, og den overordnede drift varetages på Byrådets vegne af Ældre og Sundhed. Driften af Grønnegadecentret er baseret på brugerbetaling.

Gribskov Kommune støtter Gribskov Seniorcenter i Helsinge, som drives ud fra en vision om at give kommunens seniorer 60+ og førtidspensionister en aktiv og indholdsrig tilværelse med bl.a. kreativitet, idræt og positivt samvær. Gribskov Seniorcenter drives af en daglig leder (37 timer), en aktivitetsmedarbejder (25 timer) og en medarbejder, der varetager rengøring/ servicefunktioner (25 timer). I alt 2,37 årsværk. De årlige driftsomkostninger i Seniorcenter Gribskov i Helsinge udgør kr. 800.000 kr.

Opsummering
Et Seniorcenter i Gilleleje kan drives på forskellig vis. Erfaringer fra andre kommuner og Gribskov Seniorcenter i Helsinge viser, at det er oplagt at understøtte aktiviteterne i et seniorcenter, der er brugerstyret for at sikre ejerskab, og at aktiviteterne kontinuerligt er relevante for brugerne. Det kan også give god mening at etablere et brugerråd, der har ansvaret for planlægningen af de samlede aktiviteter.

Erfaringen fra andre kommuner og fra Gribskov Seniorcenter viser, at det er nødvendigt at have en gennemgående person, fx en aktivitetskoordinator, der dels kan løbe et nyt seniorcenter i gang sammen med brugerne og dels varetage administrative og organisatoriske opgaver.

Den videre proces
"Det gamle rådhus" anvendes i dag til en række foreningsbaserede aktiviteter. Målgruppen for disse aktiviteter er seniorer. Processen frem mod et samlet seniorcenter i "det gamle rådhus" skal tage afsæt i den nuværende brug af huset og sigte mod at afklare, hvordan andre aktiviteter kan integreres i "det gamle rådhus".

Som beskrevet ovenfor er det Center for Kultur, Fritid og Turisme, der står for driften af "det gamle rådhus", og stiller lokalerne til rådighed for foreninger jf. folkeoplysningsloven. En åben proces sammen med Center for Kultur, Fritid og Turisme skal sikre et fokus på samspillet mellem de nuværende aktiviteter og nye aktiviteter.

Der tilrettelægges en proces hvor der bl.a. afholdes dialogmøde med borgerne for at sikre en bred inddragelse af både de nuværende brugere af "det gamle rådhus", Ældrerådet, frivillige, seniorgrupper, foreninger, interessenter og borgere. Formålet med den brede brugerinddragelse er dels at få drøftet ønsker og visioner for, hvad et samlet seniorcenter/ aktivitetshus i Gilleleje skal indeholde, og hvordan det drives, og dels forhåbentligt får engageret lokale kræfter i at indgå i det videre arbejde med at forme det kommende Seniorcenter Gilleleje.

Processen startes op i september/ oktober 2014, hvor der inviteres til dialogmøde.

Administrationens anbefaling
Etablering af et seniorcenter i Gilleleje i "det gamle rådhus" skal ske i respekt for og i dialog med de nuværende brugere og foreninger for at sikre et godt samspil og integration af nuværende og nye aktiviteter. Med afsæt i erfaringer fra andre kommuner foreslås det, at der afsættes midler til en aktivitetskoordinator, der kan understøtte etablering af nye aktiviteter, der skal løbes i gang, og at de 400.000 kr., der er afsat på budgetaftalen for 2014-17, anvendes til at få startet seniorcenter Gilleleje op fx indkøb af inventar, åbningsreception og til en aktivitetskoordinator i 2014.

Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79

Økonomi
Ansættelse af aktivitetskoordinator 300.000 kr. årligt. Finansieres på pulje til løft af ældreområdet 2015.

De årlige driftsomkostninger i ”Det gamle rådhus” i Gilleleje til el, vand, og varme er kr. 135.500 samt yderligere midler til vedligeholdelse. .

I budgetaftalen for 2014-17 er der afsat 0,4 mio. kr. til etablering af et Seniorcenter i Gilleleje.


Høring
Høringssvar afgivet på Ældrerådets møde den 1. september 2014:
"Ældrerådet støtter varmt administrationens anbefaling om at etablere et seniorcenter i Gilleleje. Ældrerådet er dog betænkelige ved placeringen i forhold til de eksisterende brugere".

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at anbefale Økonomiudvalget at tiltræde at anvende "det gamle rådhus" som seniorcenter Under forudsætning af, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Økonomiudvalget beslutter, at det gamle rådhus anvendes som seniorcenter, indstiller administrationen til Social- og Sundhedsudvalget

2. at tiltræde, at der i puljen Løft til Ældreområdet 2015 afsættes midler til en aktivitetskoordinator
3. at tiltræde, at de årlige driftsomkostninger i "det gamle rådhus" finansieres indenfor udvalgets egen ramme
4. at tage forslag til proces for brugerinddragelse til efterretning
5. at tiltræde at sende sagen til orientering i Kultur og Idrætsudvalget


Beslutning
1. Anbefalet
2. Tiltrådt
3. Ikke tiltrådt forudsat, at driftsomkostningerne fastholdes under Økonomiudvalgets ramme
4. Taget til efterretning
5. Tiltrådt

Thomas Elletoft fraværende




75. Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015
27.03G00 - 2014/29681

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om at beslutte:

1. Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale for 2015 for det specialiserede socialområde, samt
2. Taksterne for 2015 for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af styringsaftalen.

Om styringsaftalen
Kommunerne overtog fra 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for området, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

I denne dagsorden behandles styringsaftalen for 2015. Udviklingsstrategien for 2015 blev godkendt på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 7. maj 2014.

Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Endvidere er formålet at øge bevidstheden om, og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede område er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne.

Aftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i regionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.

Styringsaftale 2015

Aftale om takstudvikling 2015 og 2016
Som en del af Styringsaftale 2015 skal kommunerne indgå en aftale om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde for 2015.

På mødet i KKR den 11. juni 2014 indgik kommunerne følgende flerårige strategi for takstudviklingen:

• At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning frem til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Aftale om særlige tiltag
KKR Hovedstaden har som del af Styringsaftale 2015 godkendt følgende tiltag:

• At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter for henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen som skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området.

• At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariatet som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen.

Opfordring til systematisk arbejde med forskellige områder
KKR Hovedstaden opfordrer til, at kommunerne arbejder systematisk med følgende områder:

• At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse (herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder mv.).
• At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgernes udvikling.
• At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen.
• At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.
• At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbudene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne.

• At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på bruger- og driftsherresiden.

Samlet anbefaling fra KKR Hovedstaden
KKR besluttede på mødet den 11. juni 2014 at anbefale kommunalbestyrelserne i regionen at godkende Styringsaftale 2015.

Administrationens anbefaling
Gribskov Kommune arbejder i år - i tæt samarbejde med de sociale tilbud - med grundige budgetanalyser af de sociale tilbud. Der er særlig fokus på de tilbud, som kommunen i sin tid overtog fra amtet, jf. kommunalreformen. Formålet med budgetanalyserne er bl.a. 1) at skabe bedre gennemsigtighed omkring økonomien i tilbudene, 2) at skabe mulighed for at sammenligne udgifter og nøgletal på tværs af tilbud, samt 3) at pege på prioriterings- og effektiviseringsmuligheder.

Første fase af arbejdet med budgetanalyserne er afsluttet. Resultaterne af arbejdet danner grundlag for administrationens oplæg til takster for 2015, herunder justeringer i takstgrundlag mellem tilbud inden for samme virksomhedsområde, så disse stemmer bedre overens med den reelle fordeling af udgifterne.

I efteråret 2014 arbejdes der videre med sammenligninger og drøftelser heraf på tværs af tilbudene med høj involvering af ledelsen på de respektive tilbud. Dette videre arbejde vil danne et langt mere kvalificeret grundlag for, hvor og hvor meget takstgrundlag for de respektive tilbud hensigtsmæssigt kan justeres.

Når budgetanalyserne er færdige i løbet af 2014 er der et solidt grundlag for at træffe beslutning om, hvor det mest hensigtsmæssigt er muligt at reducere taksterne, og dermed leve op til Styringsaftalens mål om en samlet takstreduktion på 1 pct. fra 2014 til 2016.

Derfor anbefaler administrationen, at takstudviklingen holdes i ro fra 2014 til 2015, og at reduktionskravet - på et langt mere kvalificeret grundlag - indfries fra 2015 til 2016.

Når budgetanalyserne er afsluttet, bliver næste skridt at se på de fremtidige behov for kapacitet og tilbud holdt op imod de tilbud, som kommunen har i dag med henblik på evt. justering heraf på længere sigt. Dette sker som følge af, at Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj 2014 udpegede dette som et tema, der ønskes arbejdet med i indeværende byrådsperiode.

Samlet set understøtter Styringsaftale 2015 det arbejde, som Gribskov Kommune allerede er i gang med. Derfor anbefaler administrationen, at Styringsaftale 2015 og takstudviklingen fra 2014 til 2016, som fremlagt, tiltrædes.

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 254 af 20/03/2014) § 6 og bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område (BEK nr 420 af 29/04/2014).

Økonomi
Overholdelse af Styringsaftalen
Beregningen af taksterne for de sociale tilbud i Gribskov Kommune følger de i KKR aftalte principper og aftaler om takstberegning.

Som det fremgår af Styringsaftalen 2015, må taksterne fra 2014 til 2016 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Det bemærkes, at KKR's årlige opfølgninger på, om kommunerne overholder aftaler om takstudviklingen, måles som udviklingen i forhold til det samledetakstgrundlag. Taksterne for de enkelte tilbud må gerne justeres op eller ned, når blot udviklingen i det samledetakstgrundlag overholder aftale i respektive styringsaftale om takstudvikling mellem årene.

Det bemærkes dog, at takstgrundlag og takster gerne må ændres som følge af ændret efterspørgsel (regulering i antal pladser). Det betyder, at hvis et tilbud f.eks. reduceres med to pladser, kan det være nødvendigt at fastholde budgettet for tilbuddet, f.eks. fordi udgifterne til personale fortsat vil være de samme; og dermed kan det være nødvendigt at lade taksterne stige. Derfor kan tilbud, hvor antallet af pladser justeres til efterspørgslen, holdes ude af den årlige beregning af, om kommunerne overholder styringsaftalens mål om takstudviklingen mellem årene. For Gribskov Kommune drejer det sig konkret om Kobbel-Husene og Fabianhus, jf. justeringer nedenfor.

Taksterne for 2015 i forhold til 2014 justeres, jf. bilag herom. Essensen af justeringerne er i hovedtræk beskrevet nedenfor:

Justeringer i taksterne for 2015 for tilbud i Gribskov Kommune:

• Takstgrundlagene, og dermed taksterne, er generelt pris- og lønfremskrevet med 1,9 procent fra 2014 til 2015.
• Takstgrundlagene er i 2015 korrigeret for den særskilte efterregulering, der i henhold til Styringsaftalen for 2014, blev indlagt i takstgrundlagene for 2014. Efterreguleringen var en tilbagebetaling, for at der i taksterne for 2013 var regnet med en for høj pris- og lønfremskrivning. Pris- og lønfremskrivningen blev mindre end forventet, jf. kommunernes overenskomstforlig med KTO i 2013.
• For tilbud under Voksenstøtte og Gribskov Bo- og Støttecenter er der justeret lidt i taksterne som følge af reviderede fordelingsprocenter for løn til ledelse, så disse er opdateret til at passe bedre med virkeligheden i dag.

• For botilbudene Ahornstien, Søfryd, Kirkeleddet 10-20, Hestehaven og Haragergård er taksterne ekstraordinært reduceret i 2015, som følge af, at der er indregnet overskud fra afregning af nævnte tilbud i 2013. Således blev der i regnskab 2013 reserveret 1.258.000 kr. for nævnte tilbud under Voksenstøtte, samt 1.551.000 kr. for nævnte tilbud under Gribskov Bo- og Støttecenter. Dette overskud er forholdsmæssigt indregnet i nedskrivningen af taksterne for relevante tilbud.
• For de fire tilbud under Kobbel-Husene er der på baggrund af en grundig beskrivende analyse, sket en omfordeling mellem takstgrundlagene for de fire tilbud, så de passer til den virkelige fordeling. Det betyder bl.a., at taksterne for de to dagtilbud stiger markant. Endvidere reduceres antallet af pladser på botilbuddet Gydevej 15, fra 18 til 16 pladser, og på dagtilbuddet fra 8 til 6 pladser. Dette som en tilpasning til den konstaterede efterspørgsel. På baggrund af en beskrivende analyse af økonomien for Kobbel-Husene, fastholdes takstgrundlaget for alle tilbud under Kobbel-Husene under ét.
• For de to tilbud under VEGA fastholdes det samlede takstgrundlag, men taksterne mellem de to tilbud tilpasses de faktiske forhold med afsæt i en grundig beskrivende analyse heraf. Endvidere opjusteres antallet af pladser på VEGA dagtilbud fra 15 til 16.
• For Fabianhus er taksterne beregnet ud fra et nyt samlet takstgrundlag, der er beregnet ud fra 15 pladser, og dermed en forøgelse af pladsantallet fra 12 pladser i 2014.

Gribskov Kommune varsler brugerkommunerne, om respektive ændringer i takster fra 2014 til 2015.

Det samlede takstgrundlag er faldet fra 107,0 mio. kr. i 2014 til 104,1 mio. kr. i 2015, svarende til et fald på 2,9 mio. kr. Faldet skyldes hovedsageligt, at takstgrundlaget for Gribskov Specialbørnehave falder med 3,2 mio. kr. som følge af reduktion i antal pladser fra 16 til 10.

Det samlede antal pladser falder fra 172 pladser i 2014 til 166 pladser i 2015.

Høring
Styringsaftale 2015 har været i høring hos Handicaprådet den 27.8.2014 og i FU Social og Sundhed den 03.09.2014.

Handicaprådets høringssvar
"Rådet finder det positivt, at det er nedfældet på papir, hvilke elementer der indgår i taksterne, så det ikke er forskelligt fra kommune til kommune.
Rådet har i øvrigt ikke andre bemærkninger, bortset fra at teksttype og -størrelse fortsat er meget svært læselig for borgere både med og uden synshandicap. Det bør kunne ændres af et rammeaftalesekretariat, som netop arbejder med indsatser for borgere med handicap".

Høringssvar fra FU Social og Sundhed:
"FU tilslutter sig indstillingen til takstfastsættelsen og anerkender det grundige budgetarbejde, der ligger til grund for indstillingen om at reducere taksterne med 1% i 2016. FU finder det rigtigt, at budgetanalyserne danner grundlag for det videre arbejde med at kortlægge efterspørgsel, faglige kompetencer og målgrupper på Gribskov Kommunes sociale tilbud".


Bilag
SSU/ØU/BY 09.09.2014: Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (dok nr. 2014/29681 002)

SSU/ØU/BY 09.09.2014: Takster, takstgrundlag mv, for sociale tilbud 2015 dok nr. 2014/29681 007)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tiltræde Styringsaftalen for 2015,
2. at tiltræde, at styringsaftalens mål om takstreduktion udmøntes i næste års takstfastsættelse for 2016.
3. at tiltræde taksterne for 2015 for de sociale tilbud, jf. bilag.

Beslutning
1.-3. Anbefalet

Thomas Elletoft fraværende





76. Social- og Sundhedsudvalgets behandling af budget 2015-2018
00.30S00 - 2014/05003

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiudvalget har den 25. august 2014 foretaget 1. behandling af budget 2015 med overslagsår.

Budgettet for 2015-2018 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Ændringerne fremgår af budgetmaterialet fremsendt i forbindelse med budgetseminaret den 24. april samt i forlængelse af ØU's møde den 25. juni 2014.

Der er hen over sommeren sket ændringer i flere af forudsætningerne fra juni-oplægget, og administrationen har derfor udarbejdet et revideret oplæg til budget i balance. I hovedtræk kan dette budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018" og i "Budget i balance - revideret oplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer indarbejdet hen over sommeren samt anlægsprogram i administrationens budget i balance.

Som det fremgår af hovedoversigten, giver administrationens budgetoplæg et lille underskud. Der vil således ske et kassetræk på 4 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

I første udkast til budget i balance (behandlet af ØU den 25. juni 2014) var kassetrækket på 1,8 mio. kr. Ændringerne i forhold til administrationens første udkast til budget i balance fremgår af bilag 2.

Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er forsvarligt, dels pga. kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden, efterhånden som de vedtagne besparelser (fra tidligere budgetaftaler) slår igennem. Det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2014
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2015-2018 er der planlagt følgende politiske forløb:

Vækstudvalget holder møde den 18. september, hvilket ligger efter færdiggørelsen af ØU's dagsorden til 2. behandling af budget 2015-2018. Evt. anbefalinger fra Vækstudvalget vil derfor blive eftersendt.

Ændringer indarbejdet i Social- og Sundhedsudvalgets budget 2015-2018
Herunder beskrives de ændringer, der er indarbejdet i Social- og Sundhedsudvalgets budget ifm. ØU's 1. behandling af budget 2015-2018, og som ØU på deres møde den 25. august har godkendt som ramme for det videre budgetarbejde. Se evt. bilag 1 og 2.

Tekniske ændringer
Ændringer vedr. DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) og andre tekniske forhold der ikke tidligere er forelagt udvalget:

	2015	2016	2017	2018
DUT:
Specialrådgivning	-712	-712	-712	-712
Screening for tyk og endetarmskræft		426	447
Rehabilitering af kræftpatienter (Kræftplan III)	239	239	239	239
Patientrettet forebyggelse	2.450
Permanentgørelse af "ældremilliard"	8.826	8.826	8.826	8.826
Tilskud vedr. "ældremillliard"	-8.826	-8.826	-8.826	-8.826
Andet:
Medfinansiering af sygehusydelser	1.350	1.350	1.350	1.350
Færre modtagere af førtidspension	-4.000	-6.000	-8.000	-10.000
I alt	-673	-4.697	-6.676	-9.123

Specialrådgivning
VISO/Socialstyrelsen overtager ansvaret for at tilvejebringe en række specialråd- givningsydelser, som i dag finansieres af kommunerne via objektiv finansiering.

Screening for tyk- og endetarmskræft
Kompensationen modsvarer de forventede udgifter til medfinansiering ifm. screening for tyk- og endetarmskræft.

Rehabilitering af kræftpatienter (kræftplan III)
Styrkelse af eksisterende eller nye indsatser vedr. rehabilitering af kræftpatienter i sammenhæng med forløbsprogram for rehabilitering og palliation fra 2012.

Patientrettet forebyggelse
Midlerne er afsat i 2015 i forbindelse med økonomiaftalen mellem KL og staten med henblik på, at der i de fælles sundhedsaftaler opstilles fælles målsætninger inden for følgende mål for
den patientrettede forebyggelse:
• Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser
• Færre forebyggelige indlæggelser
• Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser
• Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene

Medfinansiering af sygehusydelser
Ændringen er en følge af kommuneaftalen for 2015 og betyder, at kommunens budget for 2015 og frem svarer til KL's vurdering af størrelsen af Gribskov Kommunes udgifter til medfinansiering af sygehusydelser i 2015.

Færre modtagere af førtidspension
Udgifterne til førtidspension er dækket af den såkaldte budgetgaranti, hvilket betyder, at når kommunernes FØP-udgifter falder, vil der ske en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet.

Når der er indarbejdet et fald i Gribskovs udgifter til førtidspension, skyldes det, at de mere restriktive regler for tilkendelse samt en faldende befolkning i de aldersgrupper, der modtager FØP, har betydet, at der ikke sker en stigning i FØP med 35% refusion, og samtidig sker der et løbende fald i de gamle FØP tildelinger med 50% refusion (lukket gruppe) efterhånden som modtagerne når pensionsalderen.

Social- og Sundhedsudvalgets politiske prioriteringer
De politiske drøftelser og prioriteringer tager udgangspunkt i følgende:

• Særlige udfordringer
• Politiske temaer - politiske forslag, der kom frem på budgetseminaret den 21. og 22. august og fra udvalgets budgetmøde i august
• Høringsvar (fra Medarbejderorganisationen samt fra de høringsberettigede)
• Borgernes input til budget 2015-2018
• Finansiering (fx. prioriteringskatalog)

På baggrund af ovenstående skal udvalget beslutte, hvilke temaer indenfor udvalgets rammer, det ønsker at anbefale Økonomiudvalget.

Derudover skal der efter aftale med borgmesteren findes finansiering på samlet 45 mio. kr. i budgetperioden for at skabe råderum for de anbefalede temaer, som fagudvalgene sender til Økonomiudvalget samt at fastholde et budget, der er i balance. Udvalget skal således anvise finansiering på halvdelen af deres andel af besparelsespotentialet i prioriteringskataloget svarende til 4,875 mio. kr. i 2015 og 5,3 mio. kr. i 2016 og frem. Dette skal indgå i Økonomiudvalgets beslutning om prioritering og finansiering af fagudvalgenes anbefalede temaer.

Som det fremgår af bl.a. administrationens budgetvurdering, udviser budget i balance pt. et samlet underskud over budgetperioden på 4 mio. kr. Det er administrationens anbefaling, at dette underskud ikke bør forværres, og at ønsker om budgetudvidelser ift. administrationens budgetoplæg derfor finansieres ved tilsvarende budgetreduktioner indenfor udvalgets rammer.

Særlige udfordringer
Udvalgets rammer bliver i budgetperioden sat under pres af følgende udfordringer:

• Sundhedsaftale III
• Flygtninge og familiesammenførte

Sundhedsaftale
I den kommende budgetperiode skal Sundhedsaftale III mellem Region H og de 29 kommuner implementeres. Af de politiske målsætninger tegner der sig ambitiøse krav om, hvad kommuner og regionen skal indfri i den kommende 4 års periode.

For at understøtte sundhedsaftalens implementering i Gribskov kommune anbefales derfor, at der årligt afsættes 1,5 mio. kr., svarende til 6 mio. kr. i hele budgetperioden til BUs, ARBs og SSUs arbejde med at leve op til de politiske målsætninger i aftalen, som er behandlet af Byrådet i juni 2014. Det er ikke pt muligt at fordele rammebudgettet på de enkelte udvalg. Det foreslås derfor, at SSU som ressortudvalg medtager ansøgning om de 1,5 mio. kr. til senere fordeling mellem de tre udvalg i de temaer, der rejses overfor ØU. I takt med at den konkrete implementering aftales, vil der skulle afdækkes yderligere økonomiske konsekvenser.

Flygtninge og familiesammenførte
Gribskov Kommune er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) er blevet forhøjet i forhold til det årlige niveau på ca. 15 i årene 2008 og 2009 over 30 i 2011 og 2012 til over 50 i indeværende år. I de senere år har der ydermere været en tendens til, at antallet af familiesammenførte er stigende.

Budgettet er ikke blevet korrigeret ift. det øgede aktivitetsniveau, og der har allerede tegnet sig et merforbrug i 2014. Budgetudfordringen vedr. SSU, BØR og ØU - SSU andel er 2,1 mio. kr.

Politiske temaer
Følgende temaer indenfor dette udvalgs område blev rejst under de politiske drøftelser på budgetseminaret på Bymose Hegn den 21. og 22. august 2014 (bilag 4):

SSU1: Aflastningspladser for borgere med demens og andre
SSU2: Akutpladser og teminalpladser på Toftebo
SSU3: Dagcenter for borgere med demens (Administrationen beregner)
SSU4: Vedligeholdelsestræning
SSU5: Billigere kørsel til træning
SSU6: Lavere priser på mad for de ældre (Administrationen beregner)
SSU7: Kvaliteten af maden til de ældre
SSU8: Seniorhus i Gilleleje – driftsudgifter og personale (Administrationen beregner)
SSU9: Psykiatriområdet, fx. akutte aflastningspladser (Administrationen beregner)
SSU10: Center for Sundhed og Trivsel
SSU11: Konsekvens af den kommende Sundhedsaftale III
SSU12: Demografi – udarbejde en model der kan indgå i budgetarbejdet for budget 2016-2019
SSU13: Konsekvens af ny FØP på øvrige områder
SSU14: Ungeindsatsen
SSU15: Samarbejdsrelationer

Temaerne er uddybet i det vedlagte bilag 4, og der er beregnet økonomiske konsekvenser, hvor det har været muligt.

Høringssvar
Der er foretaget høring i MED-organisationen og blandt øvrige parter, herunder Ældrerådet og Handicaprådet, hvis høringsret er fastsat i lovgivningen. Følgende parter, ud over MED-organisationen, har fremsendt høringssvar:
Ældrerådet, Handicaprådet, Ældresagen, Frivilligt Forum, Frivilligcenter Græsted, Frivilligcenter Helsinge, Gribskov Seniorcenter, Centerrådet Helsingegården og Centerrådet Trongården

Der er flest henvendelser, der retter sig mod prioriteringskataloget.
Ingen af de eksterne høringsparter udtaler sig positivt om besparelserne/effektiviseringerne i prioriteringskataloget, men et varierende antal høringsparter udtaler sig imod konkrete forslag:

1. Alle af de øvrige høringsparter udtaler sig imod forslag 3: Reduktion i tilskud til frivilligcentre,
2. Pånær Gribskov Seniorcenter og Centerrådet Helsingegården udtaler alle øvrige høringsparter sig imod forslag 2: Omlægning af drift og tilskud til frivillige sociale foreninger - §18
3. Tre eller flere høringsparter udtaler sig imod følgende forslag:
   - 4. Reduktion i tilskud til pensionistforeninger, motionsfremmende foreninger m.v. (3)
   - 5. Gribskov Seniorcenter som brugerstyret aktivitetscenter (5)
   - 13. Ændret serviceniveau for udbringning af madservice og forøgelse af borgerbetaling
   for mad (4)
   Ældrerådet, Handicaprådet og Ældresagen er i alle tilfælde blandt høringsparterne.
4. To høringsparter udtaler sig imod forslagene:
   - 6. Sundhedscafé
   - 8. Borger i centrum
   - 10. Nedlæggelse af velfærdsteknologipulje
   - 11. Længere varighed af genbrugshjælpemidler
   Ældrerådet udgør i alle fire tilfælde den ene af de to høringsparter, i tre tilfælde er handicaprådet den ene af de to høringsparter, og i ét tilfælde er ældresagen (sundhedscafé) den ene af de to høringsparter
5. Med hensyn til forslag 1: Investeringspuljen, forslag 7: Sommerudflugt for pensionister og forslag 12: Budgettekniske justeringer af takstgrundlaget for sociale tilbud er ældrerådet den eneste høringspart, som udtaler sig imod forslaget.

Borgernes input til budget 2015-18
Det skal ligeledes bemærkes, at 6 borgere har henvendt sig i høringsfasen og udtrykt, at de ikke ønsker, at tilskuddet til frivilligcentrene reduceres, ligeledes har 1 borger henvendt sig og udtrykt ønske om, at nedskæringer på Gribskov Seniorcenter undlades.

Herudover skal det nævnes, at yderligere følgende forslag fra borgerne har haft sammenfald med de politiske temaer:

• Vedligeholdelsestræning - fastholdelse af vedligeholdelsestræning for fysisk handicappede fra før udbuddet og bedre vedligeholdelsestræning til ældre (som den plejede at være).
• Dagcenter - der mangler væresteder eller aktiviteter samt træning til gruppen af borgere med demens, der stadig er i stand til at få noget ud af livet.

Administrationen gør opmærksom på, at disse input er fra enkeltpersoner, og derfor ikke nødvendigvis kan betragtes som repræsentative for borgerne i kommunen.

Der henvises i øvrigt til oversigten over høringssvar og de samlede høringssvar fra de øvrige høringsparter i bilag 5a og 5b, samt input fra borgerne i bilag 6.

Finansiering
Til finansiering af udvalgets anbefalinger og Økonomiudvalgets beslutning er der udarbejdet et prioriteringskatalog (Bilag 3) som mulig finansieringskilde.

Udvalget skal jf. ovenfor som minimum pege på halvdelen af deres potentiale fra prioriteringskataloget, hvilket for Social- og Sundhedsudvalget i budgetperioden vil sige:



Således vil der samlet set for alle fagudvalgene være finansiering i størrelsesordenen på 45 mio. kr. i hele budgetperioden, der skal danne grundlag for Økonomiudvalgets politiske prioriteringer af fagudvalgenes anbefalede temaer i det videre budgetarbejde.

Udvalget skal på baggrund af ovenstående beslutte

• hvilke temaer i prioriteret rækkefølge, de vil anbefale Økonomiudvalget indgår i det videre budgetarbejde, samt
• hvilke forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der skal bidrage til udvalgets besparelseskrav på Social- og Sundhedsudvalget område.

Særlig bemærkning for SSU:
Social- og Sundhedsudvalget skal ligeledes beslutte og prioritere hvilke forslag, der skal indgå i den finansieringsramme udvalget har via "Ældremilliarden" (puljen til løft af ældreområdet), der samlet er på ca. 8,8 mio. kr. Dette skal ikke sendes videre til Økonomiudvalget.

Takster for 2015
Administrationen har beregnet takster i forhold til:

• borgere i eget hjems betaling for madservice,
• borgernes betaling for fuldkost på plejecentre,
• borgeres betaling for ophold på aflastnings-/ flexpladser,
• borgeres betaling for vask pr. kg vasketøj og
• borgeres ("selvtræneres") betaling for selvtræning

Et af de budgettemaer, som blev rejst på budgetseminaret, var en reduktion af borgernes betaling til madordningerne, svarende til en forøgelse af det kommunale tilskud til madordningerne på 300.000 kr. Hvilket takstbilag, der fremsendes til ØU, afhænger først af, om det indstilles som tema at reducere madpriserne, og hvis det er tilfældet, hvilket af følgende scenarier der vælges: 1) Kun madpriserne på ude-området reduceres, 2) Kun madpriserne på center reduceres, 3) både madpriserne ude og på center reduceres.

I bilag 7 Takster fremgår fire alternative takstbilag:

A) alle takster for 2015 svarer til 2014 blot er de p/l-fremskrevne
B) alle takster er p/l-fremskrevne fra 2014, og taksterne vedr. madservice i eget hjem er reduceret, svarende til en forøgelse af det kommunale tilskud på 300.000 kr. om året
C) alle takster er p/l-fremskrevne fra 2014, og taksterne vedr. madservice på plejecenter er reduceret, svarende til en forøgelse af det kommunale tilskud på 300.000 kr. om året
D) alle takster er p/l-fremskrevne fra 2014, og taksterne vedr. madservice i eget hjem og på plejecenter er reduceret, svarende til en forøgelse af det kommunale tilskud på 300.000 kr. om året


Lovgrundlag
KSL Lovbekendtgørelse 186 af 19/2-2014 §21 stk. 3 jf. §37 stk. 2


Økonomi


Bilag
Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018 - august 2014 (2014/05003 005)
Bilag 2: Budget i balance - revideret oplæg (2014/05003 004)
Bilag 3: Bilag til borgmesterens forhandlingsoplæg - Prioriteringskatalog (2014/05003 020)

Bilag 1, 2 & 3 er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.

Bilag 4: SSU - 10.09.2014: Opsamling på politiske temaer fra budgetseminaret (2014/05003 010)
Bilag 5a: SSU 10.09.2014: Høringssvar fra eksterne høringsparter (2014/05003 066)
Bilag 5b: Social, sundhed og arbejdsmarked - høringssvar + LU høringssvar(2014/05003 036)
Bilag 6: Input fra borgerne til budget 2015-2018 (2014/05003 006)
Bilag 7: SSU 10.09.2014: Takster (2014/05003 013)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
1. at beslutte, hvilke temaer med medfølgende udgifter og i prioriteret rækkefølge, som udvalget ønsker at anbefale Økonomiudvalget at indarbejde i budgettet:

	Del af æl- drepulje og derfor ikke i budgettet ja/nej	Anbefales indarbejdet i budgettet ja/nej	Prioriteret rækkefølge	Beløb* 1.000 kr.
Udfordring 1: Sundhedsaftale III				1.500
Udfordring 2: Flygtninge og familiesammenførte				2.100
SSU1: Aflastningspladser (demens og andet)				1.135
SSU2: Akutpladser og terminalpladser på Toftebo (4 stk. pr. stk. 575 tkr.)				2.300
SSU3: Dagcenter vedr. borgere med demens				1.300
SSU4: Vedligeholdelsestræning				1.200
SSU5: Billigere kørsel til træning				?
SSU6: Lavere priser på mad til ældre				300
SSU7: Kvaliteten af maden til ældre				?
SSU8: Seniorhus i Gilleleje				300
SSU9: Psykiatriområdet
a) 2 midlertidige pladser til unge på Søfryd				1.600
b) Mobilt værested				300
c) Psykiater til misbrugsbehandlingstilbud				700
d) Velfærdstek. på psykiatri- og handicapomr.				1.000
e) Systematisk medicingennemgang				100
f) Netværk - inddragelse af pårørende				500
g) Systemisk basis screening af psykisk				300
lidelser i misbrugsbehandlingen
h) Socialrådgiver i misbrugsbehandlingen				400
SSU10: Center for Sundhed og Trivsel				?
SSU11: Sundhedsaftale III (se ovenfor)
SSU12: Dermografipulje
SSU13: Konsekvenser af ny FØP for øvrige områder				?
SSU14: Ungeindsatsen				?
SSU15: Samarbejdsrelationer				?
Andre temaer 1:
Andre temaer 2:

* Fortrykte beløb kan udskiftes med andre

De temaer, der anbefales af Social- og Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget, er de temaer, som ikke finansieres af Ældrepuljen eller andre finansieringskilder, og som samtidigt markeres med "ja" i kolonnen "anbefales". 2. at anvise udvalgets andel af finansiering af de samlede prioriteringer på tværs af alle udvalg, der medfører merudgifter, svarende til halvdelen af udvalgets udgifter i prioriteringskataloget til Økonomiudvalget, ved at udfylde nedenstående skema:

Punkter i prioriteringskatalog vedr. SSU	Beløb - tkr.*
	2015	2016 - 18

* Fortrykte beløb kan udskiftes med andre

3. anbefale ØU at godkende takster efter enten model A, B, C eller D for Social- og Sundhedsudvalgets område, jf. bilag 7.


Beslutning
1. Udvalget besluttede at anbefales Økonomiudvalget at indarbejde følgende i budgettet:

	Del af æl- drepulje og derfor ikke i budgettet ja/nej	Anbefales indarbejdet i budgettet ja/nej	Prioriteretrækkefølge	Beløb* 1.000 kr.
Udfordring 1: Sundhedsaftale III		Ja		1.500
Udfordring 2: Flygtninge og familiesammenførte		Ja		2.100
SSU1: Aflastningspladser (demens og andet)	Ja			1.135
SSU2: Akutteam / Akutpladser og terminalpladser på Toftebo (4 stk. pr. stk. 575 tkr.)		Ja		2.300
SSU3: Dagcenter vedr. borgere med demens	Ja			1.300
SSU4: Vedligeholdelsestræning	Ja			500
SSU5: Billigere flekstrafik for ældre		Ja
SSU6: Lavere priser på mad til ældre		Ja		300
SSU7: Kvaliteten af maden til ældre	Ja
SSU8: Seniorhus i Gilleleje	Ja			300
SSU9: Psykiatriområdet (incl. Punkt 13 og 14)		Ja		3.500
a) 2 midlertidige pladser til unge på Søfryd				1.600
b) Mobilt værested				300
c) Psykiater til misbrugsbehandlingstilbud				700
d) Velfærdstek. på psykiatri- og handicapomr.		Nej		1.000
e) Systematisk medicingennemgang				100
f) Netværk - inddragelse af pårørende				500
g) Systemisk basis screening af psykisk				300
lidelser i misbrugsbehandlingen
h) Socialrådgiver i misbrugsbehandlingen				400
SSU10: Center for Sundhed og Trivsel – udvikling af model		Ja		600
SSU11: Sundhedsaftale III (se ovenfor)
SSU12: Demografipulje		Ja
SSU13: Konsekvenser af ny FØP for øvrige områder		Nej (rummes under pkt. 9)
SSU14: Ungeindsatsen		Nej (rummes under pkt. 9)
SSU15: Samarbejdsrelationer
Andre temaer 1:
Andre temaer 2:

* Fortrykte beløb kan udskiftes med andre

Således anbefales følgende indarbejdet i budgettet: • Sundhedsaftale III 1.500.000 kr.
• Flygtninge og familiesammenførte 2.100.000 kr.
• Akutteam / Akutpladser og terminalpladser på Toftebo *2.300.000 kr.
• Billigere flekstrafik for ældre (anbefales til Teknisk Udvalg)
• Lavere priser på mad til ældre 300.000 kr.
• Psykiatriområdet (incl. Konsekvenser af FØP og
Ungeindsatsen) 3.500.000 kr.
• Center for Sundhed og Trivsel – udvikling af model 600.000 kr.
• Ny model for beregning af demografiudvikling
* Beløbet anbefales afsat fra 2016 og frem.

2. Udvalget anviste følgende:

Punkter i prioriteringskatalog vedr. SSU	Beløb - tkr.*
	2015	2016 - 18
Borger i centrum	200	200
Udbud ældre	700	700
Nedlæggelse af Velfærdsteknologipulje	700	700
Længere varighed på Genbrugshjælpemidler	1.500	1.500
Budgettekniske justeringer af takstgrundlag for sociale tilbud	1.200	1.200
I alt	4.300	4.300

* Fortrykte beløb kan udskiftes med andre

3. Model B anbefalet med anbefaling om, at takst for selvtrænere reduceres til 250 kr.

Thomas Elletoft fraværende





78. Indstillinger til Frivilligpris 2014
00.06G00 - 2014/32102

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning om en prismodtager til Frivilligprisen 2014.

Indstillingsrådet har den 29. august 2014 behandlet de indkomne indstillinger til Frivilligprisen. I alt er der modtaget 22 indstillinger, og indstillingsrådet indstiller i enighed 1 kandidat til modtagelse af Frivilligprisen 2014.

Frivilligprisen gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation som:

1. gør en helt særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde
2. skaber opmærksomhed omkring det frivillige sociale arbejde
3. samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
4. skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov Kommune

Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Annoncering om prisen har været i dagspressen, hvor foreninger, grupper og personer har haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til at modtage prisen. Ligeledes har de to frivilligcentre indsendt indstillinger. Frist for indsendelse af kandidater var 15. august 2014.

Frivilligprisen uddeles, og navnet på prismodtageren offentliggøres, i forbindelse med Frivillig Fredag Festen den 26. september 2014 i Byrådssalen.

Lovgrundlag
Servicelovens §18

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.

Økonomi
Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Puljen kan søges løbende. Der er i 2014 afsat kr. 57.761, hvoraf der tidligere er besluttet udmøntning af kr. 43.000

Bilag
Bilag til denne sag er lukket og kan alene findes i POLAR.

BILAG SSU 10.09.2014: Oversigt over indstillede kandidater til Frivilligprisen (sagsnr. 2014/32102 01)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at beslutte, at tildele Frivilligprisen 2014 til den indstillede kandidat.

Beslutning
1. Besluttet

Thomas Elletoft fraværende





79. Indstillinger til Seniorpris 2014
00.06G00 - 2014/32104

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning om en prismodtager til Seniorprisen 2014.

Indstillingsrådet har den 29. august 2014 behandlet de indkomne indstillinger til Seniorprisen. I alt er der modtaget 15 indstillinger, og indstillingsrådet indstiller i enighed 3 kandidater, hvoraf en kandidat skal udvælges til modtagelse af Seniorprisen 2014.

Seniorprisen gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation som:

1. gør en helt særlig indsats inden for det frivillige arbejde, og som har et aktiverende og/eller forebyggende sigte (§ 79)
2. skaber opmærksomhed omkring den frivillige indsats på ældreområdet
3. samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
4. skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov Kommune

Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Annoncering om prisen har været i dagspressen, hvor foreninger, grupper og personer har haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til at modtage prisen. Frist for indsendelse af kandidater var 15. august 2014.

Seniorprisen uddeles, og navnet på prismodtageren offentliggøres, i forbindelse med Ældremessen den 1. oktober 2014 i Gribskov Kultursal.


Lovgrundlag
LBK nr. 810 af 19/07/2012, Bekendtgørelse af lov om social service, § 79.
Kommunalfuldmagtsreglerne

Økonomi
Ramme 34104, konto 32 - Øvrige tilskud og aktiviteter

Bilag
Bilag til denne sag er lukket og kan alene findes i POLAR.

BILAG SSU 10.09.2014: Oversigt over indstillede kandidater til Seniorprisen 2014
(sagsnr. 2014/32104 01)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at beslutte, hvilken af de indstillede kandidater, der skal modtage Seniorprisen 2014

Beslutning
1. Besluttet

Thomas Elletoft fraværende






Efterretningssager

71. Sundhedsprofil 2014
29.00G00 - 2013/18791

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om Sundhedsprofil 2013 for Gribskov Kommunes borgere.

På mødet vil to medarbejdere fra Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed fremlægge tal fra sundhedsprofilen for Gribskov Kommune. Udvalget vil ligeledes på mødet modtage en pixi-udgave af profilen med et sammendrag af tallene for kommunens borgere.

Hvad er sundhedsprofilen?
Hvert fjerde år udarbejder de fem regioner i Danmark en sundhedsprofil for alle
kommuner. Formålet er at skabe overblik over borgernes sundhedsadfærd, helbred og sygelighed.

Sundhedsprofilen er et unikt planlægningsredskab, når kommunens indsatser skal prioriteres inden for områder som sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning samt i
forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker. I det forestående arbejde med implementering af den programorganisering for den borgerrettede forebyggelse, som Byrådet har vedtaget med Budgetaftale 2014-17, vil sundhedsprofilen sammen med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker være et vigtigt redskab ift prioritering af indsatser i nærmiljøerne.

Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har
du det?” og registeroplysninger. Spørgeskemaerne er på landsplan sendt
ud til en kvart million tilfældige borgere fra 16 år og op efter – heraf 95.150
i Region Hovedstaden og 2.450 i Gribskov Kommune. 1.124 borgere i Gribskov Kommune har valgt at udfylde skemaet. Resultaterne er siden vægtet for non-response og kommunestørrelse.

Omkring årsskiftet udkommer en tillægsprofil med fokus på kronisk sygdom.


Lovgrundlag

LBK nr 913 af 13/07/2010 om Sundhedsloven § 118

Økonomi

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning

Thomas Elletoft fraværende





77. Udmøntning af budgetmidler: Indsats til unge med psykiske lidelser
29.09G00 - 2014/18273

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget mhp., at udvalget tiltræder udmøntning af puljen "Indsatser for unge med psykiske lidelser" jf. budgetaftale 2014-2017.

Sagen forelægges i forlængelse af udvalgets tiltrædelse af pejlemærker for Gribskov Kommunes indsatser i den nære psykiatri, herunder beslutning om skitse til udmøntning af nævnte puljemidler på møde den 4. juni 2014.

Baggrund
På Social- og Sundhedsudvalget mødet den 4. juni 2014 blev redegjort for anbefaling om at iværksætte et håndholdt forløb for unge med psykiske lidelser indeholdende en bred palette af aktiviteter med fokus på både sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsmæssige udfordringer for målgruppen. Målet er at afsøge, om en fokuseret indsats har en effekt i forhold til at hjælpe de unge videre i livet og således bidrage til at få kortlagt metoder, der virker.

Pilotafprøvning af målrettet intensiv indsats for unge med psykisk lidelse
Erfaringen i.f.t. målgruppen er, at det ofte har lav effekt på forhånd at definere indholdet i et forløb. Det, der har effekt, er en opsøgende og udgående indsats, der indeholder skræddersyede tilbud bygget op omkring den enkelte unge. Indsatsen skal målrettes med afsæt i den enkelte unges konkrete situation, når det gælder uddannelse, sundhed, eventuelt misbrug, bolig- og familiesituation m.v. I fagsprog tales der om en "miljøbaseret relationel indsats". Miljøbaseret betyder, at indsatsen udgår fra den enkelte unges eget miljø (venner, familie, boligområde m.v.). Samtidig er opbygning af en relation til den unge afgørende - i form af en fast tilknyttet, gennemgående person. I indsatsviften kan der være tale om alt fra fysisk aktivitet, kost, fokus på ressourcespotning, mestring, barrierehåndtering og udvikling af sociale kompetencer, motivationsarbejde, og til strategier for fastholdelse af aktiviteter og afklaring af ønsker til fremtiden.

Det er endvidere afgørende med en vedvarende indsats med fokus på fremdrift. Ofte er eller har der allerede været sat en række indsatser i værk for denne målgruppe - men uden den nødvendige sammenhæng og med uhensigtsmæssige pauser.

Administrationen anbefaler derfor, at indsatsen tilrettelægges "omvendt". Det vil sige, at vi i stedet for at fastlægge en løsningsmodel på forhånd, med afsæt i 6-12 udvalgte unge fra målgruppen indkredser de konkrete udfordringer og på baggrund heraf afklarer, hvordan puljen bedst investeres i forløb/indsats, som kan gøre en forskel.

Formen vil være intensiv støtte med hyppig kontakt - daglig/hver anden dag - leveret af medarbejdere, der arbejder tværfagligt med særlig erfaring og ekspertise med målgruppen.

Målet er gennem fokuseret og intensiv tilstedeværelse at motivere og støtte til at komme videre i eget liv, herunder finde bolig, hjælpe med kontakt til behandlingssystemt og støtte ift. at gennemføre behandling, kontakt til Jobcentret og UU-vejleder, møde til diverse aftaler o.l. afhængig af den enkeltes udfordringer og behov.

Konkrete indsatser/metoder tilrettelægges i et samarbejde på tværs af de sociale områder - Center for Arbejdsmarked, Center for Social og Sundhed samt Center for Børn og Unge, herunder FirstMove. Både i tilrettelæggelse og afvikling af indsats vil der være et vedvarende fokus på erfaringsindsamling og læring, så vi videre frem kan omsætte de aktuelle erfaringer.

Fokus i tilrettelæggelse af indsats er fælles borger-tilgang og forebyggelse, idet erfaringen viser, at en helhedsorienteret indsats er forudsætning for effekt, og at der er betydelige omkostninger forbundet med indsatser for denne målgruppe på den lange bane, hvis en aktuel og tidlig indsats ikke har effekt.

Indsatsen forventes planlagt i løbet af 3. kvartal og iværksat i løbet af 4. kvartal 2014 frem til 4. kvartal 2015. Hvert enkelt forløb vil blive evalueret med afsæt i de individuelle mål for forløbet, og ekstrakt heraf forelægges udvalget, når afprøvningen er færdig m.h.p. at påvise, hvad der virker og de fremadrettede anbefalinger som følge heraf.

Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service.

Økonomi
Budgetaftale 2014-2017 i forhold til indsatser for unge med psykiske lidelser (600.000 kr. under SSU i henholdsvis 2014 og 2015)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde udmøntning af puljen "Indsatser for unge med psykiske lidelser" jf. budgetaftale 2014-2017

Beslutning
1. Tiltrådt

Thomas Elletoft fraværende







Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
08:53 PM