Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
31 Handicapprisen i Gribskov Kommune
32 Opsamling på temadrøftelse
36 Velfærdsteknologi - SSU
37 2. Budgetopfølgning 2014 - Social- og sundhedsudvalget
38 Pleje Gribskov - status og opfølgning 2014 samt princip for vedståelsesafta
lerne.
39 Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til Den sociale rammeaftale 2015
40 Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse -
rammepapir
41 Offentlig begravelse (kommunen står for begravelsen)


Efterretningssager
33 Godkendelse af leverandører til Frit Valg
34 Sundhedshus i Helsingør
35 Praksis vedr. ansættelse af personligt udpegede hjælpere efter serviceloven
s § 94
42 Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning
43 Status Pensionsudvalgets arbejde

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Anders Gerner Frost

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Dagsordenen godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
· Der er ansat en tovholder på frivilligområdet pr. 1. maj 2014. Det er en udmøntning af SSU beslutning i februar 2014.
· Frivillig Charter
· Igangværende planlægning af sommerudflugten for ældre. SSU får sag på junimødet vedr. egenbetaling.
· Orientering om ekskursion - udlevere samlet "programpakke"
· Kontraktstart hjemmepleje
· Opfølgning på embedslægens tilsynsrapport på Trongården (svar fra ledelsen til Sundhedsstyrelsen) samt på tilsynsrapport på Helsingegården
· Det nye Socialtilsyn er i fuld gang og har meldt deres ankomst på 3 tilbud i GK.
· Dialogmøde om Sundhedsaftale III 3. juni kl. 16.30-18.30 på Rådhuset
· Invitation fra ARB til ekskursion til KIS-projektet i Åbenrå den 20. maj.
· Møde med Centerråd 19. juni kl. 16-18.
· Invitation til temadag hos Eden.


Åbne

31. Handicapprisen i Gribskov Kommune
00.05A00 - 2014/13371

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Social- og Sundhedsudvalget til beslutning.

Handicaprådet har på møde 23.04.14 besluttet at anbefale Social- og Sundhedsudvalget, at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget (SSU) besluttede 25.08.10, pkt. 100, at uddele en årlig handicappris i Gribskov Kommune på FNs internationale handicapdag den 03.12.

Det blev besluttet, at prisen skulle overrækkes ved et offentligt arrangement på Rådhuset i Helsinge, og at prisen skulle bestå af et diplom med motivationen for tildelingen, en gave (litografi, skulptur, kunsthåndværk eller lign.), samt en buket blomster.

Handicaprådet fik kompetencen til at beslutte prismodtager, og udgiften skulle afholdes af Handicaprådets budget indenfor en ramme på max kr. 2.500, til dækning af udgifterne til annoncering, diplom, gave, arrangement mv.

SSU besluttede i henholdsvis maj og juni 2013 at uddele en frivilligpris og en seniorpris, som begge består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster. Flere andre af kommunens priser består af et beløb på 5.000 kr. og derover.

På den baggrund anbefaler Handicaprådet SSU at beslutte, at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster, samt at udgiften dækkes indenfor rådets budget.

Lovgrundlag
Der er ikke lovgivet vedrørende dette.

Økonomi
Der er i 2014 afsat kr. 60.856 til udgifter ved Handicaprådets virksomhed.

Administrationens indstilling
Handicaprådet anbefaler Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde,

1. at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster,
2. at udgiften dækkes indenfor rådets budget.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.




32. Opsamling på temadrøftelse
00.01G00 - 2013/37626

Sagsfremstilling
På temamøde den 12. marts 2014 drøftede Social- og Sundhedsudvalget, hvilke temaer udvalget ønsker at arbejde med i perioden, samt på hvilken måde udvalget ønsker at arbejde.

I denne dagsorden opridses temaerne og en tidsplan for, hvornår temaerne sættes på dagsordenen hen over perioden præsenteres. Udvalget bedes afgive input til tidsplanen og træffe beslutning herom.

Temaer
I tabellen nedenfor er opridset de temaer, som udvalget ønsker at arbejde med samt kort præsentation af, hvad udvalget vægtede under temaet.

Forslag til opstart af temaer
Nedenfor præsenteres forslag til tidsplan for, hvornår arbejdet med de forskellige temaer igangsættes, dvs. hvornår udvalget får en dagsorden på et udvalgsmøde, som "skyder" arbejdet med temaet i gang. I selve dagsordenen træffes beslutning om rammerne for arbejdet med temaet for resten af valgperioden.

	1. halvår 2014	2. halvår 2014	1. halvår 2015	2. halvår 2015
Forebyggelse
Civilsamfund
Botilbud
Udbud CSS
Sund kost
Psykiatriområdet

Forslag til tidsplanen bunder i følgende tanker:

• Forebyggelse: Programorganisering på tværs af fagudvalg og centre omkring den borgerrettede forebyggelse er del af Budgetaftalen 2014-17. Forslag til organisering og fokuspunkter udarbejdes og vil være klar til forelæggelse efter sommerferien 2014.
• Civilsamfund: Samarbejde med frivilligområdet er ligeledes en del af Budgetaftalen 2014-17. Der er netop ansat en tovholder med tiltrædelse 1. maj 2014, der skal være med til at understøtte det frivillige arbejde og bygge videre på den fremdrift og energi, som allerede eksisterer i Gribskov Kommune. Tovholderen vil som det første udarbejde en plan over det fremadrettede arbejde, og udvalget vil få en sag op i efteråret 2014.
• Boformer: I 2015 træder ny sundhedsaftale i kraft. I kølvandet herpå kan det være relevant at påbegynde analyse af kommunens botilbud, idet nye opgaver og samarbejdsformer med de øvrige sundhedsaktører vil være kendt og kan fordre nytænkning af kommunens fremtidige opgaveløsning. Regeringens "Handicappolitiske handleplan 2013 - Et samfund for alle" peger på visioner og en række temaer for den fremtidige indsats på området som relevant kan tænkes ind i den fremtidig indsats i Gribskov Kommune. Udviklingstendenserne på området, f.eks. at antallet af ældre borgere med udviklingshæmning er stigende, giver samlet set anledning til at se nærmere på kommunens tilbudsvifte til målgruppen i et fremadskuende, dynamisk og differentieret perspektiv.
• Udbud CSS: Implementering af udbuddet på social- og sundhedsområdet er allerede i gang, og udvalget får løbende dagsordener herom.
• Sund kost i alle aldre: Temaet lægger sig naturligt som del af både forebyggelsesindsatsen og af implementeringen af udbuddet. Særskilt fokus herpå forventes at kunne igangsættes, når forebyggelsesindsatsen og implementeringen af udbuddet er skudt godt igang.
• Psykiatriområdet: I den nye sundhedsaftale er psykiatrien for første gang skrevet ind på lige fod med somatikken. Derfor vil igangsættelse af dette tema være oplagt at sætte på dagsordenen, når sundhedsaftalen træder i kraft i 2015 og opgaverne i det tværsektorielle samarbejde er kendt.
  
  

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 om kommunernes styrelse § 20.

Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune 2014 af 10. december 2013 §18.

Økonomi
Beslutning under dette dagsordenspunkt har ingen økonomiske konsekvenser. Rammerne for arbejdet med temaerne - herunder også økonomien - vil blive beskrevet i de pågældende dagsordenspunkter ved opstart af temaet.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at afgive input til den foreslåede tidsplan.
2. at tiltræde tidsplanen.

Beslutning
1. Input givet.
2. Tiltrådt.




36. Velfærdsteknologi - SSU
29.00G00 - 2014/02542

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget drøfter principperne for udmøntning af midler til Velfærdsteknologi og derudover beslutter at prioritere midlerne fra ældrepuljen under SSU til velfærdsteknologiske projekter på de sociale botilbud.
Sagen har været i høring hos Handicaprådet d. 23/4 og hos Ældrerådet d. 27/4.

Baggrund
Der er øremærket 1 mio. kr. årligt til velfærdsteknologi fra Ældrepuljen under SSU i perioden 2012-15. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 13.11.2013 at investere i teknologier indenfor forflytning og løft, personlig hygiejne, demensteknologi og PCer til frivillige IT ambassadører, og tiltræde at behandle investeringsplan for 2014-2015 i 1. halvår 2014.

I begyndelsen af 2014 blev der udarbejdet en række evalueringsrapporter om de hidtidigt afprøvede teknologier - benløftere, hygiejnestole, vasketoilet og onlinetræning. Her var konklusionerne bl.a.:

• Forflytningsteknologi og hygiejnestole: Borgerne har oplevet, at de blev mere selvhjulpne og kunne deltage mere i egen pleje, der desuden blev oplevet som mere værdig. Medarbejderne har oplevet stor forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Derudover findes et besparelsespotentiale.
• Vasketoiletter: Evalueringen konkluderer, at for de rette borgere kan vasketoilettet have stor gevinst for både hygiejne, sundhed og livskvalitet. Herudover kommer forbedring af hjælperens fysiske arbejdsmiljø.
• Online træning: Projektet forventes genoptaget i samarbejde med de nye leverandører, herunder muligheder for IT-baseret genoptræning. Der findes en række teknologier, som kan understøtte den fysio- og ergoterapeutiske genoptræning og gøre borgerne uafhængig af fysisk fremmøde, træningstider samt manglende lyst til gruppesammenhænge. IT-baseret genoptræning kan bruges som et redskab til eksempelvis at lette overgangen til egentræning og/ eller selvtræning.

For en uddybning henvises til evalueringsrapporten i bilag 1.

Investeringer
På møde den 05.02.2014 vedtog Social- og Sundhedsudvalget at søge midler til velfærdsteknologi fra puljen ”Løft af Ældreområdet” fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Anbefalingerne til velfærdsteknologiske projekter/investeringer var bl.a. baseret på de erfaringer, som Gribskov Kommune har høstet i de ovenfor nævnte evalueringer. Kommunen har efterfølgende fået godkendt ansøgningen og vil modtage midler til følgende projekter indenfor det velfærdsteknologiske område:

• Implementering af online træning og IT baseret genoptræning.
• Implementering af loftslifte med tilhørende integrerede plejestole på kommunens plejecentre.
• Implementering af demensteknologi på de plejecentre, som endnu ikke har installeret en ”demensalarm”.

Disse teknologier vil blive implementeret i løbet at 2014.

Forslag til fremtidige investeringer
Situationen er således den, at kommunen har modtaget midler fra puljen ”Løft af Ældreområdet” til investeringer i de planlagte velfærdsteknologiske områder på ældreområdet.

Derfor anbefaler administrationen, at pengene fra ældrepuljen under SSU primært benyttes til velfærdsteknologiske projekter på social området. Det anbefales, at der investeres i:

• • Social IT: Der findes en række teknologier, der anvendes af brugere til kommunikation, sociale netværk og samvær, underholdning, leg, mestring og læring - under fællesbetegnelsen social IT. Teknologierne henvender sig primært til borgere indenfor det sociale område. Beslutning om yderligere investering kan ske medio 2014 efter undersøgelse af de forskellige teknologier på markedet.

Principper for det fremtidige arbejde
Det anbefales videre, at der fortsat arbejdes ud fra de allerede fastlagte principper for investeringer indenfor velfærds- og social teknologi, jf. Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 13/11-2013:

"Teknologierne skal fortsat understøtte en eller flere af nedenstående parametre:

• Forbedre borgernes sundhed - herunder understøtte borgernes evne til at mestre egen livssituation samt styrke den mentale og fysiske sundhed". Dette kan bl.a. ske gennem kommunikationsteknologier, som kan styrke sociale netværk.
• "Forbedre borgernes livskvalitet - herunder understøtte den daglige tryghed og sikkerhed, samt styrke borgernes selvhjulpenhed".
• "Forbedre personalets arbejdsmiljø - gennem mindre nedslidning og øget motivation blandt medarbejderne". Dette skal være med til at sikre attraktive arbejdspladser, som giver lyst til at arbejde videre med området.
• "Skabe større effektivitet - herunder optimere processer så eksempelvis vente- og spildtid undgås, uden at det fører til reduceret kvalitet". Dette kan medvirke til at skabe ekstra tid til 'borger-nær service'.

Ydermere hedder det i Servicebeskrivelse for borgere i botilbud at: "Gribskov Kommune ønsker en løbende udvikling og implementering af nye velfærdsteknologiske løsninger, som skabes i samarbejde mellem leverandørerne, borgerne og videnspersoner. De nye løsninger skal, sammen med en aktiverende tilgang og en systematisk rehabilitering, hjælpe borgere med fysiske og kognitive begrænsninger og handicaps til at bevare selvhjulpenhed og uafhængighed.
Gribskov Kommune arbejder med udgangspunkt i, at velfærdsteknologien skal øge
livskvalitet, sundhed og effektivitet samt forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne".

Det videre forløb
Administrationen vil med afsæt i Social- og Sundhedsudvalgets beslutning fremlægge forslag til konkrete investeringsspor, teknologier og afprøvninger i 2014 på udvalgets møde den 4. juni 2014.

Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service, kap. 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje §§ 83, 85, 86
LBK nr 913 af 13/07/2010: Sundhedsloven, kap. 38 om hjemmesygepleje og kap. 39 om genoptræning.

Økonomi


Høring
Handicaprådets høringssvar:
Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder, at det er lidt snævert, når det i sagsfremstillingen fremtræder, som om dette kun drejer sig om borgere i botilbud og med fysiske begrænsninger og handicaps. Rådet anbefaler derfor, at man fremadrettet benytter definitionen af handicap, som den fremgår af FNs konvention om rettigheder for borgere med handicap, hvor også sindslidelse er et handicap. Og desuden at det retter sig mod borgere med handicap (herunder sindslidelse) både i og udenfor botilbud.

Rådet anbefaler i den sammenhæng, at man bruger noget af ældrepuljen til velfærdsteknologiske projekter til et pilotprojekt på socialområdet med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter, at borgere med psykiske lidelser i og udenfor botilbud kan mestre deres liv jf. KLs rammepapir på psykiatriområdet (s. 8), som Social- og Sundhedsudvalget får forelagt i et andet dagsordenspunkt på dette møde.

Lignende kommunikationsteknologier kan afprøves overfor borgere med udviklingshæmning og autisme.

Rådet anbefaler at afprøve de teknologier, der hidtil er afprøvet på ældreområdet, overfor borgere med fysiske begrænsninger og handicaps i og udenfor botilbuddene. Ved eventuel afprøvning af online træning bør man være opmærksom på, at der skal tages højde for borgere med kommunikationsproblemer (både syn og hørelse).

Rådet finder det meget vigtigt, at det er frivilligt at ville være uafhængig af "varme hænder", og anbefaler derfor, at deltagelse i afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger er frivillig.

Ældrerådets høringssvar:
"Det er Ældrerådets opfattelse, at midlerne fra puljen”Løft af ældreområdet” skal benyttes
i overensstemmelse med alle punkterne i den fremsendte ansøgning.

Det er endvidere ældrerådets holdning, at midler fra ældrepuljen først og fremmest skal
anvendes til at forbedre de ældres forhold og give øget livskvalitet både for beboere på
plejehjem og for udeboende borgere".

Høringssvar fra FU:
FU har drøftet, at den måde man anskuer velfærdsteknologi på bør være i forhold til at løfte de ældres værdighed og livskvalitet, og ikke med afsæt i fremtidige besparelser på området. Der bør ligeledes tænkes på ældre i en bred forstand, uanset om man bliver ældre pga almindelig aldringsproces, eller man bliver ældre pga handicap mv. FU påpeger, at man skal overveje at halvdelen af midlerne anvendes til andre indsatser for de ældre eller handicappede end velfærdsteknologi.

Bilag
Bilag 1: SSU 07.05.2014: Evalueringsrapport Benløfter (2014/02542 001) (8 sider)
Bilag 2: SSU 07.05.2014: Evalueringsrapport Hygiejnestol (2014/02542 002) (9 sider)
Bilag 3: SSU 07.05.2014: Evalueringsrapport Onlinetræning (2014/02542 003) (10 sider)
Bilag 4: SSU 07.05.2014: Evalueringsrapport Vasketoilet (2014/02542 004) (8 sider)

Læsevejledning:
En eller flere af evalueringsrapporterne kan læses, hvis man ønsker uddybning af det, der er beskrevet om evalueringerne i sagsfremstillingen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde at prioritere midlerne fra ældrepuljen under SSU til velfærdsteknologiske projekter på de sociale botilbud
2. at afgive input til principperne for udmøntning af midler til Velfærdsteknologi

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Input afgivet.




37. 2. Budgetopfølgning 2014 - Social- og sundhedsudvalget
00.32Ø00 - 2014/09291

Sagsfremstilling

2. budgetopfølgning:
I dette dagsordenspunkt forelægges 2. Budgetopfølgning 2014 for Social- og Sundhedsudvalget, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold, der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.
Opfølgning på budgetaftale 2014-2017
Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet ift. implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler
I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang. Her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer, der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

1. Samlet konklusion
På Social- og Sundhedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. svarende til 0,2 pct. af det korrigerede budget.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på Social- og Sundhedsudvalgets område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:• Der er i lighed med situationen i 2013 et voldsomt pres på den aktivitetsbaserede medfinansiering af sygehus- og sygesikringsområdet
• Der forventes i lighed med 2013 større udgifter på handicapområdet, end der er afsat budget til.
• Udgifterne til den gamle førtidspensionsordning er fortsat faldende, uden at budgettet er reduceret tilsvarende.
• Udgifterne til pleje, praktisk hjælp og træningsydelser til borgere såvel ude som inde udvikler sig langsommere end det demografiregulerede budget.


2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på Social- og Sundhedsudvalget.

2.1 Center for Social og Sundhed
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen for Center for Social og Sundhed:

Budgetopfølgningen for Center for Social og Sundhed:
Som det fremgår af illustrationen forventes budgettet vedr. Center for Social og Sundhed overholdt.

Rammen indeholder lønbudgetterne vedr. visitationens medarbejdere, rådgivere på social- og handicapområderne, konsulenter og administrative medarbejdere samt ledelse. Herudover indeholder rammen udgifter til uddannelse, kørsel, kontorhold m.v.

Det foreslås, at lønbudgetterne vedr. diabetes 2 undervisning, seniorkurser og sundhedscafé samt risikomanagerstilling og sekretariatsbistand vedr. udviklings-/innovationspartnerskab, i alt 1,3 mio. kr. flyttes fra Sundhedsrammen til rammen vedr. Center for Social og Sundhed, således at løn- og personaleudgifter samles under denne ramme.

Herudover foreslås det, at der i forbindelse med overførsel af arbejdsopgaver fra Center for Koncernstyring (CKS) under ØU til Center Social og Sundhed (CSS) overføres 0,4 mio. kr.fra fra CKS til CSS.

2.2 Sundhed
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Sundhed:


Budgetopfølgningen på Sundhed:
Som det fremgår af illustrationen forventes budgettet vedr. sundhed overholdt. Men der er betydelige afvigelser på budgetterne under rammeniveauet.

M.h.t. den aktivitetsbaserede medfinansiering af sygehus- og sygesikringsområdet forventes tendensen fra 2013, hvor Region Hovedstadens hospitaler overskrider det aktivitetsniveau, som regionerne har aftalt med staten at fortsætte, hvilket i øjeblikket vurderes at give en overskridelse af det afsatte budget på ca. 7 mio. kr.

I modsat retning trækker, at udgifterne til sygepleje, praktisk hjælp og personlig pleje synes at stige mindre fra 2013 til 2014 end forudsat i det demografiregulerede budget. Dog stadig med en udgiftsudvikling på 8 - 9 mio. kr. I alt forventes der et mindreforbrug på ca. 7,5 mio. kr.

2.3 Social
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Social:

Budgetopfølgningen på Social:
Som det fremgår af illustrationen, forventes der et mindreforbrug på ca 5,1 mio. kr. vedr. socialrammen. Det forudsættes, at budgettet ikke reduceres som følge af det forventede mindreforbrug til førtidspension.

Der forventes et mindreforbrug på 11 mio. kr. til forsørgelsesudgifter til borgere på den gamle førtidspensionsordning. Der visiteres ikke længere borgere til ordningen, og antallet af ydelsesmodtagere er derfor stadigt faldende, uden at budgettet er reduceret tilsvarende.

Det bemærkes endvidere, at der som konsekvens af førtidspensionsreformen forventes flere udgifter til målrettede indsatser, der skal imødegå, at borgere ikke ender på førtidspension.

Der er samtidig merforbrug vedr. ydelser til handicappede borgere på ca. 5 mio. kr. Der var et lignende merforbrug i 2013, og udgifterne forventes i 2014 stort set at svare til udgifterne i 2013.

2.4 Virksomheder
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen vedr. virksomhedsrammen:


Budgetopfølgningen vedr. virksomhedsrammen:
Som det fremgår af illustrationen, forventes der et merforbrug på ca 3,4 mio. kr. på virksomhedsrammen, svarende til forskellen mellem det forventede forbrug ved BO2 på 5,8 mio. kr. og det korrigerede budget på 2,4 mio. kr.

Som udgangspunkt opereres der med "0-budgetter" og "0-nettoudgifter" for såvel PlejeGribskov som de sociale tilbud, idet indtægter og udgifter som udgangspunkt forventes at balancere med hinanden for begge institutionstyper.

Som det fremgår af illustrationen, forventes udgifterne ved BO2 at overstige indtægterne med 5,8 mio. kr. (forventet forbrug), heraf vedr. de 3,4 mio. kr. PlejeGribskov og de resterende 2,4 mio. kr. de sociale tilbud.

For de sociale tilbud modsvares nettoudgifterne (udgifter - indtægter) på 2,4 mio. kr ved BO2 af en overførsel af uforbrugte budgetmidler fra 2013 til 2014 på 2,4 mio. kr., der svarer til det korrigerede budget på 2,4 mio. kr. Budget og forbrug forventes således at balancere m.h.t. de sociale tilbud.

Merforbruget på 3,4 mio. kr. vedr. således PlejeGribskov, hvor nettobudgettet er på 0 kr. (dvs. at budgetterede udgifter og indtægter balancerer), og forbruget er på netto 3,4 mio. kr. (dvs. at de faktiske udgifter overstiger de faktiske indtægter med dette beløb).

Særligt om PlejeGribskov
Hele det forventede merforbrug for året vedrører den eksisterende kontrakt og dermed perioden fra 1.1. - 31.5.2014 (dog for udeområdet 1.1. - 30.4.2014). M.h.t. den nye kontrakt forventes udgifter og indtægter at være i balance.

Halvdelen af merforbruget vedrører ekstraordinære forhold dels i forbindelse voldgiftssag anlagt af DSR vedr. overenskomstmæssige forhold (1 mio. kr.) og ekstraordinære udgifter ferie- penge m.v. i forhold til medarbejdere der fratræder ved afslutning af de "gamle kontrakter" (0,7 mio. kr.).

Resultater på styringsparametre for de sociale tilbud:
For de sociale tilbud følges op på en række styringsparametre, herunder budgetoverholdelse, magtanvendelser, belægningsprocenter, antal borgere på venteliste samt sygefravær. Denne opfølgning er fremstillet i skemaform i bilag 3.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Omplaceringer mellem udvalg:
Korrektion af lønsum - Center for Social og Sundhed
I forbindelse med flytning af arbejdsopgaver mellem Center for Koncernstyring under ØU og Center for Social og Sundhed under SSU sker der en reduktion af lønsummen under Center for Koncernstyring på i alt 0,4 mio. kr. årligt i 2014-2018, og en tilsvarende forøgelse af lønsummen under Center for Social og Sundhed.

Omplaceringer mellem rammer indenfor udvalg:
Som det fremgår ovenfor vedr. gennemgangen budgetstatus vedr. Center for Social og Sundhed, foreslås det, at lønbudgetterne vedr. diabetes 2 undervisning, seniorkurser og sundhedscafé samt risikomanagerstilling og sekretariatsbistand vedr. udviklings-/innova- tionspartnerskab, i alt 1,4 mio. kr. flyttes fra Sundhedsrammen til Center for Social og Sundhed, således at alle løn- og personaleudgifter samles under denne ramme.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, § 40


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
  
  

Bilag

1. SSU 07.05.2014: Opfølgning på budgetaftalens elementer for SSU (2014/09291 016)
2. SSU 07.05.2014: Udfordringer og indsatser (2014/09291 032)
3. SSU 07.05.2014: Resultater på styringsparametre for de sociale tilbud (2014/09291 034)
   
   

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 2 for Social- og Sundhedsudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Center for Social og Sundhed	1.350.000
   Sundhed	-1.350.000

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Center for Social og Sundhed	347.000

Beslutning
1.-3. Tiltrådt.




38. Pleje Gribskov - status og opfølgning 2014 samt princip for vedståelsesaftalerne.
00.32Ø00 - 2014/14757

Sagsfremstilling
Punktet omfatter en økonomisk status for PlejeGribskov (PG) før og efter ikrafttrædelsen af de nye kontrakter pr. 01.05 og 01.06.2014, ligesom der indgår en anbefaling af principperne for Byrådets beslutning om evt. at gøre brug af aftalerne om vedståelse for delaftalerne 4 og 5.
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget (SSU) med henblik på en anbefaling til Økonomiudvalget (ØU) og endelig beslutning i Byrådet (BY).

Baggrund
I forbindelse med Byrådets godkendelse af resultatet af udbuddet på social- og sundhedsområdet har Byrådet efterspurgt dels rammerne for opfølgningen på det tilbud, som PG vandt delaftale 4 og 5 med. Delaftalerne 4 og 5 omfatter drift af plejecentrene Helsingegården og Trongården samt delaftale 5, der omfatter drift af Center for midlertidigt ophold på Toftebo. Derudover har BY bedt administrationen om at udarbejde oplæg til principper for beslutning om evt. at gøre brug af aftalen om vedståelse.

Sagen omfatter

1. Anbefaling til, hvordan PG's økonomiopfølgning forelægges BY i løbet af 2014.
2. Orientering om forventet økonomisk resultat for 2014 under de nuværende forudsætninger.
3. Vurdering af PG's økonomi i de nye kontrakter og anbefaling om BYs beslutning om evt at gøre brug af aftalerne om vedståelse på delaftalerne 4 og 5.

Sagen omfatter med andre ord den økonomiske opfølgning, idet opfølgningen på kvalitet vil indgå som en del af den opfølgning, der omfatter øvrige delaftaler.

1: Økonomiopfølgning i fht. PlejeGribskov
Det foreslås, at der forelægges status på økonomien for Byrådet på samme møder, hvor økonomiopfølgningerne generelt forelægges.

Byrådet skal senest primo 2015 tage stilling til evt. brug af aftalerne om vedståelse, og det foreslås at ske i januar 2015, således at leverandørerne kan få besked om evt. overtagelse med et varsel på 3 måneder.

Behandling i BY-møderne

Baseret på de senere års erfaring med PlejeGribskovs økonomi, hvor der har været svingende resultater i forsøget på at tilpasse omkostningerne til et niveau svarende til det, som de private leverandører har haft på de øvrige plejecentre, har Byrådet ønsket at have mulighed for at overdrage driften af delaftale 4 og 5 til privat leverandør, såfremt PlejeGribskov ikke kan leve op til det kontrolbud, der er afgivet.

Hvis man ser på et normalt forløb over året af økonomien med en forudsætning om balance, vil der være nogle perioder med merforbrug og andre med mindreforbrug, som forudsættes at opveje hinanden.
Det forudsættes, at indtægterne er fordelt ligeligt på kvartalerne, mens udgifterne varierer. Det er primært lønomkostningerne, der varierer.
I april og maj måned er der udbetaling af særlig feriegodtgørelse og 6. ferieuge, og i juli og august er der behov for vikardækning i forbindelse med afholdelse af ferie. Det medfører, at der i disse måneder vil være et merforbrug, som skal modsvares af et mindreforbrug i de øvrige måneder.

Det kan illustreres således:



2: Forventet økonomi pr. 31.05 BO2 i forhold til de gamle aftaler.
Pleje Gribskov driver følgende enheder frem til 31.05, dog overgår Hjemmeplejen, herunder Kompleks pleje til private leverandører 01.05.
Der er lavet en vurdering af PlejeGribskovs økonomi i forhold til driften af de nuværende enheder

• Hjemmepleje og Kompleks pleje
• Helsingegården og Trongården
• Mad og Måltid
• Rehabilitering og genoptræning

	mio kr.
Vurdering BO1 - merforbrug	3,8
Faktisk 1 kvt. - mindreforbrug	-0,3
Forventet apr og maj - merforbrug	2,0
Faktisk I alt	1,7
Særlig sag fra 2011 om forlig med DSR *	1,0
Fratrådte medarbejdere udgift efter 01.06.2014*	0,7
Vurdering BO2 - merforbrug	3,4

*vil ikke indgå i løbende drift fremadrettet.

Samlet forventes et merforbrug på op til 3,4 mio kr., som er indarbejdet i BO2.

Ved BO1 blev det vurderet, at merforbruget, som for 2013 blev 7,5 mio kr., ville fortsætte i første halvår 2014.

PlejeGribskov udarbejdede i 2012 en handleplan for at nedbringe merforbruget over en 3-årig periode. Handleplanen har været forelagt SSU. PlejeGribskov har arbejdet med at tilpasse omkostningerne, og nu viser resultatet af 1. kvartal, at det er lykkedes at følge planen.

Den økonomiske opfølgning viser, at PlejeGribskov i 1. kvartal 2014 har et samlet mindreforbrug på 0,3 mio kr, heraf udgør Helsingegården, Trongården og Mad og Måltid et mindreforbrug på 0,7 mio kr.
Til sammenligning var der i 1. kvartal 2013 et merforbrug på 2,4 mio kr. Heraf udgjorde Helsingegården, Trongården og Mad og Måltid 1,8 mio kr.

Udgifter, der vedrører den løbende drift
Særlig feriegodtgørelse udgjorde i 2013 1,4 mio kr. og 6. ferieuge 0,3 mio kr.
Det er her forudsat at være på samme niveau i 2014, men kan afvige. Der forventes desuden en mindre meromkostning i forbindelse med tilpasning af medarbejdere.
Der kan opstå uforudsete omkostninger i forbindelse med overtagelse eller overdragelse af medarbejdere mellem de private leverandører og PlejeGribskov - det er ikke indregnet.
Det er her vurderet til i alt 2,0 mio kr. i 2014.

Ekstraordinære udgifter i 2014
Der har i 2010 og 2011 været anlagt 2 sager for faglig voldgift, som vil medføre en meromkostning i 2014.
I den ene sag er der netop indgået forlig i faglig voldgift: Dansk Sygeplejeråd mod KL for Gribskov Kommune, vedrørende brud på overenskomsten for syge- og sundhedsplejerskers bestemmelser om arbejdstid, rådighedsvagt og hviletid. Sagen omhandler i sin korthed, at PlejeGribskov i en række forhold omkring rådighedsvagt og hviletid har tilsidesat gældende overenskomst og arbejdstidsaftale. Der er indgået forlig på 1,0 mio kr., som er afregnet i april.

I den anden sag er der ligeledes indgået forlig i faglig voldgift, men afventer nu behandling i Arbejdsretten: KTO mod KL (GPS-sagen/Gribskov), vedrørende brud på "Aftale om kontrolforanstaltninger" i forbindelse med installation af GPS-system i Pleje Gribskovs tjenestebiler. Det vurderes, at eventuel afgørelse eller forlig i Arbejdsretten vil udgøre en meromkostning på 0,2 mio kr., som formentlig først vil blive afregnet efter den 01.06.

3: Principper for beslutning om evt at tage vedståelsesaftale i brug
Vurdering af forudsætningerne og økonomien i den nye kontrakt.
Efter den nye kontrakt træder i kraft pr. 01.06.2014 forventes der at være balance i PlejeGribskovs økonomi bortset fra omkostninger til fratrådte medarbejdere ifm. den fortsatte tilpasning i handleplanen og omfanget af aktiviteter i de nye aftaler. Dette er medtaget i BO2 sagen.

I kontrolbudet for PlejeGribskov er der forudsat et budget svarende til at dække det ressourcetræk, der har været i sidste halvdel af 2013. Derudover er der indarbejdet forudsatte ændringer for Helsingegården og Trongården vedr.

• Træning, hvor træningen af beboerne på centrene hidtil har været foretaget af Rehabiliteringsenheden, er der nu forudsat ansat fysio- og ergoterapeuter på centrene
• Sygeplejefaglige opgaver har hidtil primært været udført af medarbejdere i Kompleks pleje, men der er nu forudsat tilført sygeplejefaglige kompetencer til centrene og en synergi i forhold til, at Toftebo nu indgår i de samlede ressourcer.
• Mad og Måltids budget er reduceret i forhold til, at der ikke skal leveres mad til hjemmeboende borgere, mens det er forudsat, at der fortsat leveres mad til rådhusenes kantiner, og at der pr. 01.06 leveres mad til beboerne på Toftebo. Det har betydet en reduktion på 3 medarbejdere i forhold til nuværende niveau.
• Fællesfunktionerne, sekretariat, vaskeri og ejendomsdrift er reduceret i forhold til bortfald af opgaver som fx vedligeholdelse af hjemmeplejens biler. Det har betydet en reduktion på 2 medarbejdere.

Der vil være en meromkostning i forhold til de fratrådte medarbejdere, som pt. vurderes til ca 0,7 mio kr.

Vedståelsesaftale.
Primo 2015 skal Byrådet beslutte, om der er grundlag for at træffe beslutning om at gøre brug af de aftaler om vedståelse, som kommunen har indgået med DiaCura om at overtage driften på delaftale 4 og/eller 5.

Når Byrådet træffer sin beslutning i januar, vil der i sagsfremstillingen foreligge regnskabsdata for perioden 01.06-31.10. dvs 5 måneder. Ved udgangen af oktober måned foreslås det, at der maksimalt vil kunne være et merforbrug på 1 mio kr., som skal kunne indhentes, således at der er balance i økonomien ultimo 2014.

For at vurdere om PlejeGribskov lever op til aftalerne, tages der her udgangspunkt i kontraktgrundlaget. Det betyder, at hvis der er særlige udgifter, som vedrører perioden før 01.06, vil de skulle vurderes særskilt.

Når man ser på fordeling af omkostningerne over året, er der ikke en fuldstændig ligelig fordeling på månederne jf. figuren ovenfor. Med udgangspunkt i 01.06.2014, hvor de nye kontrakter træder i kraft og en forudsætning om et indtægtsgrundlag og øvrige omkostninger, der vil være på et stabilt niveau pr. måned, vil der alt andet lige være en variation af især lønomkostningerne på månederne. Det foreslås derfor også, at der fremadrettet vil være mulighed for PlejeGribskov for at overføre et mindre mer- eller mindreforbrug til følgende år i lighed med de øvrige institutioner i Gribskov Kommune. Det foreslås, at der sættes en grænse for overførselsadgangen på +/- 2% fra år til år, dog således at det maksimalt kan udgøre 4% set i et flerårigt perspektiv. Hvis afvigelserne er større, skal Byrådet konkret tage stilling til konsekvenserne.

Det foreslås derfor, at der i forhold til beslutning om brug af vedståelsesaftalen med DiaCura vil være et målepunkt, der viser, at der ultimo oktober maksimalt må være et merforbrug på 1 mio kr, som ved udgangen af 2014 er udlignet, således at der er balance i PlejeGribskovs økonomi, og at Byrådet ud fra den forudsætning drøfter evt. at gøre brug af vedståelsesaftalen med DiaCura.

Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 254 af 20/03/2014, kap 16 og 20
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, afsnit IX
Kontraktgrundlaget for delaftale 4 og 5 i plejeudbudet

Økonomi
I forhold til BO2 vurderes der pt. et samlet merforbrug på 3,4 mio kr. i 2014 med udgangspunkt i de nuværende aftaler.

Høring
Høringssvar fra FU afgivet på møde den 30. april 2014:
FU er enige i administrationens anbefaling til SSU. FU ønskede at understrege, at udgifter udløst af ekstraordinære hændelser, der er sket før de nye kontrakters ikrafttræden, ikke bør indgå i bedømmelsen af PG's økonomi i den nye kontraktperiode, uanset om udgiften først afholdes i den nye periode.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tage orientering om status for økonomiopfølgning til efterretning
2. at tiltræde opfølgning for PG efter den foreslåede tidsplan for 2014
3. at tiltræde, at PG fremadrettet er omfattet af de generelle regler om overførsel mellem årene, dog således at der maksimalt kan overføres +/- 2% og maksimalt 4% set i et flerårigt perspektiv.
4. at tiltræde forudsætningerne for vurdering af PG's økonomiske resultat primo 2015 som grundlag for beslutning om evt. at opsige kontrakten
   
   

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2.-4. Tiltrådt.




39. Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til Den sociale rammeaftale 2015
27.00G00 - 2014/12605

Sagsfremstilling
Udviklingsstrategien for 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning forelægges i dette dagsordenspunkt for Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og for Børneudvalget til efterretning.

Udviklingsstrategien blev drøftet i KKR-Hovedstaden den 14. marts 2014, hvor det blev besluttet at godkende udkast til Udviklingsstrategi for 2015. KKR-Hovedstaden besluttede endvidere at anbefale kommunalbestyrelserne i regionen samt Regionsrådet at godkende strategien inden den 1. juni 2014.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen består af to dele: 1) En udviklingsstrategi, og 2) en styringsaftale. Dette dagsordenpunkt omhandler Udviklingsstrategien for 2015.

Bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde
Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være regulering af antal pladser blandt de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, eller andre indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi.

Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi. De væsentligste konklusioner er følgende:

• På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være et behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2015.
• Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning.
• Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet.
• Kommunerne har stort fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats.
• Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud.

Væsentlige udviklingstendenser i målgrupperne:

• En væsentlig andel af kommunerne i hovedstadsregionen forventer en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelse, voksne med dobbeltdiagnose og hjemløse voksne.
• Kommunerne i hovedstadsregionen forventer generelt en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (såsom ADHD og autisme).
• En væsentlig andel af kommunerne forventer en stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug.
• En række kommuner forventer, at der sker en stigningen i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens.
• For enkelte målgrupper vurderer en nævneværdig, men mindre andel af kommunerne, at der vil ske et fald i antal borgere, bl.a. for børn og unge med udviklingshæmning.

Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi:

• Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse.
• Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet.
• Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose.
• Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud.
• Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder.

Særlige temaer i Hovedstadsregionen
Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien til behandling i 2015.

For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer følgende:

• Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (temaet er valgt af KKR Hovedstaden).
• Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (temaet er udmeldt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold).

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK. nr. 1093 af 03/09/2013) § 6.
Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1021 af 20/08/2013).

Økonomi


Høring
Høringssvar fra Handicaprådet afgivet på møde den 23. april 2014:
"Det er godt, at der er fokus på borgere med dobbeltdiagnose og børn med handicap mv.
Rådet anbefaler, at der fortsat er fokus på, at borgere får det tilbud, der passer til den enkelte - og at kommunerne ikke hjemtager uden at overveje, om det tilbud, der hjemtages til er det rigtige for borgeren. Herunder at der er fokus på ikke at blande borgere med forskellige handicaps og behov for forskellige former for specialiseret støtte.

Rådet har et lille hjertesuk - Da disse dokumenter handler om borgere med handicap, kunne det med fordel være overvejet, hvordan det præsenteres også for mennesker, der er svagtseende. Det vil sige prioritering af læsbarhed frem for at det ser godt ud - med større skrift og overskrifter i en farve, der kan læses (se fx. side 13)."

Høringssvar fra FU afgivet på møde den 30. april 2014:
FU kan tilslutte sig fokusområderne i udviklingsstrategien for 2015. Godt at der bliver øget fokus på borgere med dobbeltdiagnose.

Bilag

1. SSU 07.05.2014: Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2015 (2014/12605 001)
2. SSU 07.05.2014: Opsummering af Udviklingsstrategi 2015 (2014/12605 002)

For evt. yderligere baggrund henvises til bilag 1-7 til Udviklingsstrategien, som kan findes på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2015.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde Hovedstadsregionens Udviklingsstrategi til den sociale rammeaftale for 2015.

Beslutning
1. Tiltrådt.

Betina Sølver Hansen fraværende under punktet.




40. Fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet til politisk godkendelse - rammepapir
29.30G00 - 2014/13751

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om at tiltræde målsætningerne i rammepapiret for psykiatriområdet.

Sagen er endvidere i høring i Handicaprådet på rådets møde d. 23. april.

Om rammepapiret
På vegne af Formand for Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden Steen Christiansen er der, fra det fælleskommunale sundhedssekretariat fremsendt oplægget "Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet” til politisk godkendelse i kommunerne i hovedstadsregionen.

Rammepapiret er udarbejdet på opfordring fra KKR Hovedstaden i forlængelse af rammepapiret for det somatiske område, som de 29 kommuner i hovedstadsregionen godkendte i foråret 2013 ("Kommunernes fælles rolle – udviklingen af det nære sundhedsvæsen"). Begge rammepapirer er en del af den regionale opfølgning på KL’s udspil ”Det nære sundhedsvæsen”.

Rammepapiret på psykiatriområdet har til formål at give en fælles forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Rammepapiret handler primært om, hvad kommunerne i hovedstadsregionen vil gøre sammen på den kommunale banehalvdel. Men papiret skal naturligvis ses i sammenhæng med den nye sundhedsaftale og praksisplan, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle arbejde.

Målsætningerne for psykiatriområdet læner sig op ad strukturen i det tilsvarende rammepapir på det somatiske sundhedsområde, som alle 29 kommuner godkendte i 2013. Det gør det, fordi der i kommunerne, og også fra centralt hold, lægges vægt på, at borgerne skal have den nødvendige støtte, uanset om de har en fysisk eller psykisk lidelse. Følgende overordnede strategiske målsætninger for det nære sundhedsvæsen – på både det somatiske og psykiatriske område – udgør således rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen.

Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så:

• Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom
• Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
• Borgeren er i centrum, og der er fokus på den samlede livssituation

Særlig fokus skal rettes mod følgende fire strategiske målsætningsområder:
1. Forebyggelse og sundhedsfremme
2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser
3. Borgerens forløb
4. Dokumentation og metodeudvikling

Inden for disse strategiske områder er formuleret en række konkrete indsatser i rammepapiret. Disse indsatser fordeler sig med 15 indsatser, som er forpligtende for alle kommuner (”skal”-indsatser), og 9 indsatser som kan løftes af en enkelt kommune eller grupper af kommuner i samarbejde, for dermed at skabe viden i forhold til den fremadrettede udvikling (”kan”-indsatser).

KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet. KKR har i drøftelsen af rammepapiret lagt vægt på vigtigheden af at følge op på effekten af indsatsen på området. Der skal følges op på rammepapiret på psykiatriområdet ved udgangen af 2016. Papiret tænkes derefter at indgå i en tilbagevendende opfølgningskadence sammen med rammepapiret på det somatiske område.

Sammen med selve rammepapiret er udarbejdet tre bilag som baggrundsmateriale for drøftelsen af selve rammepapiret. Bilagene behandler henholdsvis

• rammer, indhold og baggrund for rammepapiret (hvordan er det udarbejdet),
• en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (udkast til drøftelse af, hvordan det fælleskommunale samarbejde på psykiatriområdet kan optimeres f.eks. med afsæt i den eksisterende samordningsudvalgsstruktur) samt
• en orientering om satspuljemidler af relevans for målsætningerne i rammepapiret.

Rammepapiret samt de tilhørende bilag er vedlagt som bilag til nærværende sagsfremstilling. Fra KKR's side er der særligt peget på udkast til drøftelse om etablering af en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet, hvor der er særligt behov for ledelsesmæssig opbakning i forbindelse med kommunernes implementering af rammepapiret.

Lovgrundlag
Dette er ikke direkte lovreguleret, men grundlaget er KLs "love" (vedtægter) af 01.06.2006, §§ 14-15, vedr. Kommunekontaktrådene. KKR er KL's regionale organisation og det politiske møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i de enkelte regioner kan drøfte og lægge fælles linier i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.

Økonomi
-

Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet d. 23. april.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Rådet finder, at det er på tide, at der sker noget på området. Rådet anerkender, at rammepapiret kommer nu, og at det tages alvorligt i form af de forpligtende skal-opgaver. Det er rigtig godt, at der er fokus på det forebyggende.

Handicaprådet anbefaler, at Gribskov Kommune indgår i nedenstående kan-opgaver, eventuelt i samarbejde med andre kommuner:

1. Tværgående pilotprojekt om opkvalificering af ledere og medarbejdere i forhold til fælles opfattelser af begreber som rehabilitering, recovery mv. i samarbejde med almen praksis og den regionale psykiatri. Rådet anbefaler dette på baggrund af erfaring for, at der ikke er en fælles forståelse, og at begreberne ofte fortolkes ind i den begrebsramme, som den enkelte i forvejen arbejder ud fra. Erfaringen er desuden, at alt for mange indsatser risikerer at køre skævt, hvis der ikke er en fælles begrebsramme - og det er der ikke råd til menneskeligt og økonomisk (Rammepapiret s. 8).
2. Pilotprojekt på arbejdsmarkedsområdet om rådgivning til virksomheder, der ansætter borgere med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 5).
3. Pilotprojekt på børn- og ungeområdet om udvikling af udvidelse af tilbuddene til familier, hvor der er børn af forældre med psykiske lidelser (Rammepapiret s. 6).
4. Pilotprojekt på socialområdet med velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter at borgere med psykiske lidelser kan mestre deres liv (Rammepapiret s. 8).
5. Pilotprojekt på børn- og ungeområdet med udvikling af metoder, der understøtter en sammenhængende familieindsats (Rammepapiret s. 8).

Høringssvar fra FU afgivet på møde den 30. april 2014:
FU kan tilslutte sig målsætningerne og imødeser øget fokus på psykiatriområdet.


Bilag

1. SSU 07.05.2014: Kommunernes fælles rolle - udvikling af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 008)
2. SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - opbygning, indhold, baggrund (dok.nr.2014/13751 009)
3. SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - en fælleskommunal struktur på psykiatriområdet (dok.nr.2014/13751 011)
4. SSU 07.05.2014: Rammepapiret på psykiatriområdet - satspuljemidler (dok.nr.2014/13751 010)
   
   

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at

1. tiltræde målsætningerne som fremlagt i rammepapiret.

Beslutning
1. Tiltrådt.




41. Offentlig begravelse (kommunen står for begravelsen)
29.00G00 - 2014/06093

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om kommunens serviceniveau ifm. offentlig begravelse samt træffer beslutning om at bringe offentlige begravelser i udbud mhp., at der indgås en aftale med en bedemand om at stå for de offentlige begravelser/bisættelser.

Offentlige begravelse
Borgere, som ikke efterlader sig familie eller anden omgangskreds, der kan forestå begravelsen, kan i særlige tilfælde begraves med hjælp fra det offentlige. Der kan også være situationer, hvor de pårørende ikke ønsker at forestå begravelsen og derfor overlader det til kommunen.

Lov om begravelse og ligbrænding og tilhørende bekendtgørelse fastslår, at kommunen skal forestå en begravelse, hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller andre påtager sig at foretage begravelsen eller ligbrændingen. Der er således tale om, at hvis ingen andre vil stå for begravelse eller ligbrænding, så skal kommunen. Det fastslås desuden, at udgangspunktet er, at begravelse eller ligbrænding skal ske senest 8 dage efter dødsfaldet.

I 2013 stod Gribskov Kommune for 13 begravelser.

Henvendelse om offentlig begravelse
En henvendelse om offentlig begravelse sker som regel på baggrund af en henvendelse fra politi, plejehjem eller andre myndighedspersoner, som har forudsat, at afdøde ikke har nogen pårørende. Er afdøde død på et hospital, vil det typisk være kapellet, der kontakter kommunen.

På baggrund af henvendelsen vurderer Gribskov Kommune, om der er grundlag for at foretage en offentlig begravelse. I denne vurdering indgår blandt andet en undersøgelse af afdødes familie- og formueforhold. Som et led i undersøgelsen forsøger kommunen at kontakte familiemedlemmer, som fremfindes ved en søgning i CPR, og hvis det af systemerne fremgår, at der er pårørende, søges der efter et telefonnummer.

Procedure, hvis der ikke er pårørende, eller der ikke kan skabes kontakt til pårørende
Hvis det ikke lykkedes at få kontakt til pårørende, tages der kontakt til Skifteretten. Dette for at afklare om der foreligger et testamente, hvoraf der fremgår ønske om enten begravelse eller ligbrænding. Endvidere for at aftale, at kommunen tager sig af begravelsen/ligbrændingen.

Kommunen tager herefter kontakt til en bedemand til at forestå begravelsen/ligbrændingen. Regningen sendes til Skifteretten, og hvis boet er af såkaldt "ringe værdi" (under 40.000 kr.), udlægger Skifteretten boet til kommunen, der desuden skal stå for tømning af boet og dække udgifterne ifm. begravelse/ligbrænding. Der søges om begravelseshjælp med henblik på helt eller delvist at dække kommunens udgifter.

Kommunens medarbejder besigtiger herefter boet med henblik på at sikre, om der er værdier, der kan være med til at dække omkostningerne. Personlige papirer gennemses og fjernes, og hvis der ikke er værdier i boet, træffes der aftale om tømning af boet.

Procedure, hvis der er efterladte/pårørende, der ikke vil forestå begravelsen
Hvis det lykkedes at komme i kontakt med pårørende, men disse ikke ønsker at stå for begravelse/ligbrænding, vejledes de pårørende om, at hvis der er tale om et bo af "ringe værdi", vil Skifteretten som regel udlægge boet til kommunen, der herefter har den fulde råderet over boet. Derudover vejledes de pårørende om, at ved at overlade forpligtelsen til kommunen, fraskriver de sig samtidig retten til at have indflydelse på begravelsen eller ligbrændingen, idet det herefter er kommunen, der fastsætter og beslutter alt omkring begravelsen eller ligbrændingen. Personlige papirer gennemses og fjernes, og hvis der ikke er værdier i boet, træffes der aftale om tømning af boet, hvor alt bortskaffes. Efterladte vil således ikke have mulighed for at få udleveret effekter efterfølgende, f.eks. foto o.l. der alene kunne have affektionsværdi.

Hvis Skifteretten ikke udlægger boet til kommunen, sendes regningen for begravelse eller ligbrænding til Skifteretten, der herefter refunderer kommunens udgifter.

Det er særligt i situationer, hvor der er kontakt til pårørende eller samlevende, der ikke ønsker at forestå begravelse eller ligbrænding, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne henvise til en servicebeskrivelse på hjemmesiden, efter at have givet den fornødne vejledning om konsekvenserne af at lade kommunen stå for det. Dette for at give de efterladte mulighed for at genoverveje beslutningen om at lade kommunen stå for begravelsen og for at sikre, at de er klar over, at de ikke har indflydelse på begravelsen og ikke har adgang til at fjerne genstande fra afdødes bo, idet disse efter al sandsynlighed vil blive udlagt til kommunen.

Henvendelsen om offentlig begravelse kan også ske fra pårørende eller samlevende, der ikke ønsker at stå for begravelsen eller ligbrændingen. Også i disse situationer er det hensigtsmæssigt at kunne henvise til en servicebeskrivelse.

Forslag til servicebeskrivelse findes i vedlagte bilag. Det skal bemærkes, at andre kommuner har lagt ligende beskrivelser ud på deres hjemmeside.

Selve begravelseshandlingen
Ved en offentlig begravelse modtager den afdøde en enkel men værdig bisættelse. I de fleste tilfælde kremeres den afdøde, medmindre der fra afdøde foreligger et ønske om begravelse.

Afdødes aske eller legeme nedsættes i de ukendtes fællesområde på en kirkegård i Gribskov Kommune.

Udbud af offentlige begravelser
Når ovenstående procedure er gennemgået, og det viser sig, at det er kommunen, der skal sørge for begravelse eller ligbrænding, træffer kommunen aftale med en bedemand om at forestå dette. Det tilstræbes, at udgifterne kan holdes inden for begravelseshjælpen.

Flere og flere kommuner har udbudt offentlige begravelser. Det indebærer, dels at kommunen kan indgå en fast aftale med en bedemand om at stå for det praktiske omkring den offentlige begravelse eller ligbrænding, og dermed lette administrationens arbejde i forhold til at kontakte forskellige bedemænd og aftale en pris; dels vurderes det, at en fast aftale kan sikre, at udgifterne i de fleste situationer kan holdes inden for begravelseshjælpens størrelse.

Arbejdsgangen omkring forsøg på at kontakte pårørende, kontakt til Skifteretten mv. vil være uændret.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget træffer beslutning om kommunens serviceniveau for offentlige begravelser.

Tillige anbefales det udvalget at træffe beslutning om at bringe offentlige begravelser i udbud. Herved lettes administrationen med ordningen og gennemskuelig økonomi sikres.

Lovgrundlag
Lov om begravelse og ligbrænding, lovbekendtgørelse nr. 906 af 25. juni 2013.
Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding, bekendtgørelse nr. 593 af 1. december 1975.

Økonomi
I sager, hvor Gribskov Kommune forestår begravelsen, ansøges der om de samme tilskud til begravelse, som pårørende kan søge om. Udgifterne til begravelse/bisættelse kan som hovedregel holdes inden for begravelseshjælpen. I forhold til tømning af afdødes bo dækkes dette af afdødes formue, såfremt der er penge på kontoen. Samlet set vurderes det, at udgifterne til begravelse og tømning af boer er udgiftsneutrale for kommunen, når der ses bort fra forbrug af medarbejderressourcer.

Høring
Høringssvar fra FU afgivet på møde den 30. april 2014:
FU kan tilslutte sig, at serviceniveauet bliver præciseret og synliggjort på kommunens hjemmeside. Det anbefales, at der sendes et brev til evt. efterladte med vilkårene som supplement til at henvise til oplysninger på hjemmeside. FU tilslutter sig, at begravelseshjælp sendes i udbud.

Bilag
SSU 07.05.2014: Forslag til serviceniveau - offentlig begravelse (2014/06093 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tiltræde forslag til serviceniveau som beskrevet i bilaget
2. tiltræde, at begravelse/ligbrænding bringes i udbud

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.





Efterretningssager

33. Godkendelse af leverandører til Frit Valg
88.00G00 - 2013/23116

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte i november 2013 godkendelsesmateriale for leverandører af hjemmepleje, hjemmesygepleje mv samt godkendelsesmateriale for madservice. Materialet er grundlaget for, at leverandører kan ansøge om at blive godkendt. I nærværende sag orienteres Social- og Sundhedsudvalget om resultatet af den gennemførte godkendelsesproces vedr. hjemmeplejeområdet for de eksisterende leverandører på fritvalgsområdet.

Godkendelsesordningen er i medfør af Lov om social service med til at sikre borgerne et frit valg mellem godkendte leverandører efter det nylige gennemførte udbud. Det betyder, at andre virksomheder efterfølgende kan vælge at søge om godkendelse som leverandør til eksempelvis hjemmepleje og kompleks pleje på tilsvarende vilkår som Hovedleverandøren.

Godkendelsesmaterialet
Godkendelsesmaterialet er udarbejdet på basis af udbudsmaterialet. Det betyder, at meget materiale er "genbrugt" fra udbuddet på delaftale 6.
Dette hænger bl.a. sammen med, at kommunen skal give de godkendte leverandører tilsvarende kontraktmæssige betingelser som Hovedleverandøren med henblik på at behandle parterne lige, således som loven foreskriver.
Konsekvensen har været et mere omfattende godkendelsesmateriale, end kommunen tidligere har benyttet sig af. Kompleksiteten skal også ses i lyset af, at Gribskov Kommune på ingen måde ligner andre kommuner, hvor der typisk kun findes én stor dominerende hovedleverandør og en række mindre godkendte leverandører. I Gribskov ser det anderledes ud, idet kommunen efter godkendelsesprocessen har flere store og mellemstore leverandører (se bilag om godkendte leverandører).

Godkendelsesniveauer
Leverandører kan søge om godkendelse indenfor følgende tre kategorier:

1. Praktisk hjælp samt vedligeholdende træning i dagtimer (kl. 07-17).
2. Personlig pleje, praktisk hjælp, vedligeholdende træning og hjemmesygepleje i dag- og aftentimer (kl. 07-23).
3. Personlig pleje og vedligeholdende træning (kl. 23 - 07)

Det bemærkes, at hjemmesygepleje i tidsrummet kl. 23-07 leveres af hovedleverandøren jf. beslutningen om udbud af delaftale 6.

Grundlaget for at blive godkendt.
Leverandørernes ansøgninger er lavet på basis af to elementer

1. En formel ansøgning, hvor ansøgeren dels leverer nogle faktuelle oplysninger om sin virksomhed, dels svarer på en række udvalgte spørgsmål
2. En samtale med et godkendelsesudvalg, der på basis af samtalen samt oplysningerne givet ved besvarelse af Bilag A og Bilag 9 danner grundlag for kommunens beslutning om en evt. godkendelse

Godkendelsessamtalens funktion
Kravene for at blive godkendt som leverandør i de forskellige kommuner er ikke ensartet. I nogle kommuner skal leverandøren blot forestå afkrydsninger i et skema. I andre kommuner skal der skriftligt svares mere uddybende.
Gribskov Kommune har hævet de faglige krav til praksis, særligt med fokus på den aktiverende og rehabiliterende indsats. I konsekvens af dette har kommunen valgt, at leverandøren både besvarer nogle faktuelle spørgsmål (Bilag A) og nogle mere fagrelaterede spørgsmål (Bilag 9), hvorefter kommunen afholder en samtale med ansøgeren. Denne proces ligger helt i tråd med kommunens intention om at sikre borgerne den bedst mulige service - herunder at kommende leverandører kan sandsynliggøre, at de har forstået krav og forventninger til, hvad der skal leveres jf Servicebeskrivelsen.

Godkendelsesprocessen
Administrationen startede godkendelsesprocessen ift. de eksisterende leverandører i december 2013 med to informationsmøder i henholdsvis december 2013 og januar 2014.
I perioden 15. januar og frem til 15. marts, hvor der var ansøgningsfrist, besvarede administrationen indkommende spørgsmål til godkendelsesmaterialet fra potentielle ansøgere.
I perioden 20. marts til 31. marts gennemførte administrationen godkendelsessamtaler med 7 leverandører, som havde ansøgt om godkendelse.

Seks virksomheder blev godkendt
Administrationen har via de 7 godkendelsessamtaler fået en tættere og mere nuanceret dialog med og viden om de virksomheder, der søger, og det forventes at danne grundlag for et endnu bedre samarbejde i fremtiden.
Det betyder, at hjemmehjælp og hjemmesygepleje fortsat kan leveres fra forskellige virksomheder, hvis borgerne ønsker det.

Der er tale om i alt seks virksomheder, der leverer service på hjemmeplejeområdet.

En enkelt virksomhed, blev godkendt til praktisk hjælp, men virksomheden har efterfølgende trukket sig helt, fordi kommunen ikke kunne imødekomme virksomhedens ansøgning om godkendelse til pleje- og hjemmesygepleje - begrundet i dels den skriftlige ansøgning, dels den mundtlige uddybning af ansøgningen ved samtalen, hvor virksomheden samlet blev vurderet til ikke at leve op til de opstillede krav ift. pleje- og hjemmesygepleje.

I perioden medio april til 1. maj har borgerne valgt, hvem der skal være deres leverandør.
Der har i gennemsnit været to til tre henvendelser pr. dag fra borgere, der har ønsket en anden leverandør, end den de allerede har eller har fået brev om, at de vil få fremover.

Efter den 1. juni er det muligt for evt. nye virksomheder at søge om at blive godkendt som fritvalgsleverandør på de nye vilkår. Ansøgningerne behandles i ansøgningsrunder, der finder sted én gang hver anden måned i lige måneder.

Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 254 af 20/03/2014, §§ 83 og 91
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, § 138


Økonomi
Det er hovedleverandøren priser, der gælder for alle godkendte leverandører.

Bilag
SSU 07.05.2014: Liste over godkendte fritvalgsleverandører (2013/23116 025)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orientering om udfaldet af godkendelsesprocessen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.




34. Sundhedshus i Helsingør
29.30G00 - 2014/13027

Sagsfremstilling
I forlængelse af lukningen af Helsingør Sygehus samt etablering af et sundhedshus i Helsingør by alene med regionale ydelser, har Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalt at indgå et samarbejde omkring etablering af et fælles sundhedshus med både kommunale ogregionale ydelser/funktioner.

En styregruppe bestående af repræsentanter fra Regionen samt kommunerne Helsingør, Fredensborg og Hørsholm har siden juni 2013 arbejdet med at udvikle visioner for fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden herunder for sundhedshuset i Helsingør.

Visionen og selve processen omkring udarbejdelse af visionen har været drøftet i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) bl.a. pga. en manglende bred inddragelse af kommunerne. Regionsrådet besluttede den 8. april 2014 som følge af SKU's drøftelse at "sende visionen tilbage" med ønske om, at der i stedet forelægges en regionsdækkende vision for udvikling af modeller for sundhedshuse, som kan indeholde såvel kommunale som regionale sundhedstilbud. I fht sundhedshus i Helsingør arbejdes der videre med at konkretisere en samarbejdsmodel ud fra den foreliggende vision.

I denne dagsorden præsenteres førstnævnte vision samt Regionens og Helsingør Kommunes arbejde med sundhedshuset til orientering. Social- og Sundhedsudvalget vil få en sag til beslutning, når ny og tilpasset vision foreligger.

Visionen for Fælles Sundhedshuse i Region Hovedstaden
Visionens formål er at sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patienter uden for hospitalet i Region Hovedstaden. Visionen er udarbejdet med udgangspunkt i to formål:

1. Et ønske om at se på nye samarbejdsformer på sundhedsområdet
2. Et ønske om at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør

Målet er at virkeliggøre visionen i først omgang som et modelprojekt i Helsingør for at høste erfaringer til eventuelle kommende fælles sundhedshuse i regionen.

I visionen formuleres følgende formål med fælles sundhedshuse:

• at sikre bedre udnyttelse af ressourcerne
• at give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen
• at opnå mere sundhed for pengene
• at borgere og patienter skal føle sig inddraget i et koordineret, informeret og effektivt behandlingsforløb
• at borgerne finder det attraktivt at bruge sundhedshuse
• at kommunale sundheds-, forebyggelses- og rehabiliteringstilbud integreres og kobles med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis - inden for rammer, der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten
• at inspirere til samarbejde og nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud til borgerne i området
• at understøtte nytænkning og anderledes indsatser over for borgere, der motiverer til at tage ansvar for egen sundhed
• at rumme fremtidig udvikling og forandringer på sundhedsområdet

Afsættet herfor er borgerens og patientens behov, faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau.

Forventede gevinster
I visionen fremhæves de forventede gevinster ved fælles sundhedshuse, som er at:

• Sikre sammenhængende forløb for borgere og patienter
• Bidrage til livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud
• Bidrage til større lighed i sundhed
• Forbedre tidlig opsporing af sygdom

Disse gevinster skal nås gennem nye samarbejsformer. Eksempelvis skal der skabes nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og organisationer med bedre koordinering, højere kvalitet og sømløse overgange mellem sektorer til følge. Også nye arbejdsformer i form af f.eks. fælles ledelse, fælles personale, fælles budgetter, fælles mål o.l. skal afprøves.

Gevinsterne nås ligeledes gennem mere optimal opgaveløsning og arbejdsdeling. En bedre udnyttelse af ressourcerne skal sikres, og der skal gives større fleksibilitet i opgavevaretagelsen, så vi får mere sundhed for pengene. Kommunerne får i stigende grad færdigbehandlede borgere hjem fra hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Fælles sundhedshuse rykker behandlingen tættere på borgerne og kan lette kommunernes adgang til lægefaglig rådgivning.

Og sidst men ikke mindst nås gevinsterne ved at have forskellige aktører i et fælles sundhedshus. Der skal være attraktive tilbud for borgere i andre kommuner, hvorfor der skal inviteres til nye partnerskaber mellem kommunerne - og almenpraksis i området. Også frivillige foreninger og civilsamfundet skal tænkes ind for at understøtte nye netværk, aktiviteter og tilbud, idet netværk i nærmiljøet understøtter nye livsformer.

Modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør
Region Hovedstaden og Helsingør Kommune har som nævnt aftalt at indgå i et samarbejde om at konkretisere et fælles sundhedshus med både kommunale og regionale funktioner i Helsingør - med udgangspunkt i visionen for fælles sundhedshuse. I konstitueringsaftalen for Regionsrådet 2014-17 er det desuden aftalt mellem partnerne at styrke det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne.

I Helsingør Kommune pågår pt. et arbejde med at konkretisere modelprojektet, herunder placering, ejerskabsforhold og økonomiske rammer. Der afholdes et borgermøde den 5. maj i Helsingør til drøftelse af indhold i det kommende sundhedshus.

Gribskov Kommunes tanker om visionen
Administrationen peger på følgende opmærksomhedspunkter:

• nærhedsprincippet - erfaringerne viser, at borgerne generelt ikke benytter tilbud/forløb udenfor kommunegrænsen, hvorfor placeringen af sundhedshuset er en udfordring for alle kommuner med undtagelse af Helsingør - der er derfor behov for at tænke alternativt f.eks. i form af digitale løsninger, som kan sikre, at der fortsat er tilbud, der også kan tilbydes lokalt
• behov for at løsrive visionen fra "mursten" - dvs. at der i visionen for fælles sundhedshuse er behov for fx at tænke i virtuelle løsninger, fælles udkørende funktioner o.l., så tilbud, samarbejdsformer, funktioner mv. ikke er bundet af mursten
• stillingtagen til økonomi må følge, når der ligger mere konkrete bud på samarbejdsaftaler, men visionen om at afprøve et mere forpligtende samarbejde vil ligge i tråd med den kommende sundhedsaftale

Lovgrundlag
Sundhedsloven, LBKnr 913 af 13/07/2010, § 118.

Bilag

1. SSU 07.05.2014: Vision for Fælles Sundhedshuse (2014/13027 002)
2. SSU 07.05.2014: Modelprojekt i Helsingør (2014/13027 003)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.




35. Praksis vedr. ansættelse af personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94
27.39P00 - 2014/14551

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget til orientering om arbejdet vedr. fastsættelse af rammer for personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94 i Gribskov Kommune, herunder igangværende drøftelser med FOA om ansættelsesretlige regler og rammer for faglærte § 94-ansatte.

Baggrund
Administrationen har på baggrund af en konkret sag haft møde med FOA om Gribskov Kommunes administration af ansættelse af personligt udpegede hjælpere efter servicelovens § 94. Gribskov Kommune og FOA er bl.a. på baggrund af en lidt uklar udtalelse fra Socialministeriet i dialog om, hvordan reglerne om ansættelse af personligt udpegede hjælpere skal forstås. Dialogen med FOA er endnu ikke tilendebragt.

Gribskov Kommune indplacerer i dag alle § 94-ansatte som ufaglærte uanset uddannelsesmæssig baggrund. Det er FOAs holdning, at § 94-ansatte skal aflønnes, som var de omfattet af Social- og Sundhedsoverenskomsten, såfremt de har en social- og sundhedsfaglig uddannelse.

Hvad er en personligt udpeget hjælper?
Borgere, der efter servicelovens § 83 er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp har frit valg mellem de af kommunen godkendte leverandører. Derudover har borgeren efter servicelovens § 94 en ret til selv at udpege en person til at udføre opgaverne i stedet for at vælge en af fritvalgsleverandørerne. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte personen, og kommunen har (begrænset) instruktionsbeføjelse i forhold til den ansatte.

Regler for § 94-ansatte
Personligt udpegede hjælpere ansættes på baggrund af deres personlige kompetencer. Der er ikke i lovgivningen stillet krav om hjælperens uddannelsesmæssige baggrund, og kommunen kan som udgangspunkt ikke lægge de sædvanlige ansættelseskriterier til grund, men må acceptere en ansættelse, hvis hjælperen vurderes at kunne varetage de visiterede opgaver på tilstrækkelig kvalificeret vis. Hjælperen kan ikke pålægges at være hjælper for andre borgere, og hjælperen er ikke omfattet af servicelovens bestemmelser om fritvalgsleverandører.

Hjælperne er omfattet af arbejdsretlige regler, herunder arbejdsmiljøregler og ferieloven, og der foretages indbetalinger til ATP m.fl. Funktionærloven finder ikke anvendelse pga. arbejdets karakter.

Afslag på ansættelse er en afgørelse iht. Lov om Social Service, der kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan derimod ikke træffe afgørelse om det nærmere indhold af ansættelsesaftalen mellem kommunen og hjælperen.

KL har ikke indgået overenskomster, der dækker § 94-ansættelse. Ansættelserne sker derfor iht. individuelt udarbejdede aftaler. Det fremgår af vejledning nr. 2 til serviceloven, pkt. 59, at "det forudsættes, at der ved aftaleindgåelsen tages udgangspunkt i de almindelige overenskomstmæssige forhold m.v., der gælder på området."

Nuværende praksis i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har ved sagens forelæggelse i alt 12 aktive § 94-ansættelser.

- uddannelse og aflønning
Gribskov Kommune stiller i dag ikke krav til hjælperens uddannelsesmæssige baggrund, men bedømmer hjælperens egnethed ud fra en samlet vurdering af hjælperens personlige kvalifikationer. Alle § 94-ansatte i Gribskov Kommune aflønnes med en timeløn svarende til ufaglært arbejdskraft, dvs. trin 11 i Social- og Sundhedsoverenskomsten, uanset uddannelse og erhvervserfaring. Indbetaling til pension og ferie m.v. følger principperne i overenskomsten. Grundlønnen på trin 11 ekskl. ferie og pension udgør 120,36 kr./time.

I alt 4 § 94-ansatte oppebærer ud over grundlønnen på trin 11 et personligt erfaringstillæg på 1 løntrin. Timelønnen for disse 4 ansatte udgør således 122,46 kr./time.

- udmåling af hjælp til borgeren = hjælperens ugentlige arbejdstid
Visitationen af borgeren til personlig pleje og praktisk hjælp foretages af en visitator i Center for Social og Sundhed på samme måde, som hvis borgeren visiteres til en fritvalgsleverandør. Hvis borgerens behov for hjælp overstiger 18 timer om ugen (svarende til fuld hjemmehjælpspakke), forhøjes timetallet skønsmæssigt for at tage højde for, at hjælpen ofte vil skulle leveres på flere forskellige tidspunkter af døgnet, herunder også i weekender, og at arbejdsbelastningen kan svinge fra uge til uge.

I alt 4 § 94-ansætte, der er ansat til at levere hjælp svarende til en fuld hjemmehjælpspakke eller mere. Disse hjælpere er ansat mellem 25 og 32 timer pr. uge. Øvrige hjælpere er ansat ml. 0,5 timer og 18 timer pr. uge.

Kommunens nuværende ansættelsespraksis indebærer, at en hjælper, der er ansat til 30 timer pr. uge på trin 11 (ufaglært), oppebærer en månedlig indtægt på netto 15.647 kr. eller 187.764 kr./år.

Andre kommuner
Der ses ikke at være en entydig kommunal praksis på området. Flere kommunen anvender i lighed med Gribskov Kommune en grundløn som ufaglært, men det ses at være forskelligt, hvad der gives af tillæg derudover for f.eks. aften-, natte-, og weekendarbejde.

Sammenligning med andre typer ansættelser efter serviceloven
- pasning af nærtstående
Efter servicelovens § 118 kan en person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet blive ansat af kommunen for en periode på op til 6 måneder, hvis pasningsbehovet svarer til en fuldtidsstilling (37 t./uge). Lønnens størrelse er fastsat ved lov og udgør netto 20.935 kr. pr. måned. Hvis der tages højde for en lavere pensionssats og feriepenge, svarer lønnen til en timeløn ekskl. pension m.m. på 125,35 kr.

Det betyder, at en fuldtidsansat efter § 118 får ca. 5.500 kr. mere i løn pr. måned end en § 94-ansat på 30 timer/uge (svarende til nuværende aftale-/visiteringspraksis i Gribskov Kommune).

- borgerstyret personlig assistance (BPA)
Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 21. april 2010 truffet beslutning om, at beregningen af tilskuddet til BPA-ordninger (handicaphjælpere) skal foretages med udgangspunkt for lønniveauet i overenskomsten mellem Dansk Industri og 3F/FOA. På denne overenskomst starter grundlønnen for en ufaglært hjælper på trin 15 (129,04 kr./time) og der er automatiske anciennitetsstigninger efter hhv. 2 og 5 år. Lønnen for en ufaglært handicaphjælper er således 10-20 kr. højere pr. time end lønnen for en ufaglært § 94-ansat.

Lønoversigt (ekskl. pension, feriegodtgørelse, ATP og AER m.m.):

	Susu-overenskomsten (FOA)*	Handicapledsagere (3F+FOA)
Ufaglært	Trin 11 = 120,36 kr./time	Trin 15 = 129,04 kr./time
Ufaglært m. 2 års erfaring	-	Trin 17 = 133,21 kr./time
Ufaglært m. 3 års erfaring	Trin 12 = 122,46 kr./time	-
Ufaglært m. 5 års erfaring	-	Trin 20 = 139,56 kr./time
Faglært SSH	Trin 18 = 135,69 kr./time	-
Faglært m. 4 års erfaring	Trin 19 = 137,59 kr./time	-
Faglært m. 11 års erfaring	Trin 26 = 152,42 kr./time	-

*Det er Sosu-overenskomsten, der skal anvendes som udgangspunkt i, når der skal træffes aftale om lønindplacering og -sammensætning for § 94-ansatte

Drøftelser med FOA
FOA har givet udtryk for, at Gribskov Kommunes praksis, hvorefter der ved indgåelse af lønaftale ikke tages hensyn til uddannelse og erhvervserfaring, er i strid med serviceloven, idet FOA mener, at § 94-ansatte med en social- og sundhedsfaglig uddannelse lønmæssigt skal indplaceres som faglærte.

Gribskov Kommune har ind til videre afvist dette synspunkt med den begrundelse, at en personligt udpeget hjælper bliver ansat på baggrund af sine personlige kompetencer, samt at anvendelse af overenskomstens løntrin for faglærte vil indebære, at ansatte med en social- og sundhedsfaglig uddannelse vil blive aflønnet væsentligt højere end ansatte med anden uddannelsesmæssige baggrund, selvom de udfører præcis de samme opgaver vedr. personlig pleje og praktisk hjælp, og selvom det er nøjagtigt de samme personlige kompetencer, der er behov for.

Da det må forventes, at resultatet af dialogen mellem Gribskov Kommune og FOA vil have afsmittende virkning på andre kommuners fremtidige praksis, har administrationen taget kontakt til KL mhp. en udtalelse fra KL om KL's holdning til håndteringen af § 94-ansættelser. KL's svar foreligger endnu ikke i endelig form.

Videre proces
Kommunens nuværende praksis, hvorefter personligt udpegede hjælpere indplaceres ens uanset uddannelse og erhvervserfaring, samt praksis vedr. udmåling af timetal har vist sig at være uhensigtsmæssig, idet hjælperne kun vanskeligt kan gennemskue, hvordan deres løn er sammensat, og hvordan arbejdsbelastning (visiterede ydelser) og lønnen hænger sammen.
Administrationen er derfor ved at afdække, hvordan der kan tilrettelægges et mere gennemsigtigt aflønningssystem, der skaber klarhed for både borger og hjælper om, hvilken hjælp der er visiteret til, og hvordan lønnen er sammensat ifht. den konkrete visitering, ligesom der er ved at blive foretaget beregninger af forskellige modeller baseret på faglært/ikke-faglært lønindplacering, og hvordan tillæg for aften-, nat-, og weekend arbejde samt skiftende arbejdsbelastning kan/skal sammensættes. Derudover er visiteringspraksis i sammenhæng dermed under revurdering.

Der pågår dialog med hhv. FOA og KL om det præcise retsgrundlag ifht. hvor nøjagtigt Social- og Sundhedsoverenskomsten skal anvendes som grundlag for aftaleindgåelse med de personligt udpegede hjælpere.

Når dialogen med hhv. FOA og KL er nået længere, vil der blive fremlagt en sag for Social- og Sundhedsudvalget og med henblik på beslutning i Økonomiudvalget for at fastsætte regler for, hvordan selve ansættelserne af personligt udpegede hjælpere fremadrettet skal håndteres.

Lovgrundlag
LBK nr 254 af 20/03/2014 om Social Service § 94
VEJ nr 13 af 15/02/2011 om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr. 2 til serviceloven), kap. 12, pkt. 56-60.

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning
Sagen genoptages, når svar fra KL foreligger.





42. Integration, flygtninge og familiesammenføringer - videnopbygning
82.00A00 - 2014/13119

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges parallelt i Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i maj måned. Sagen er et led i introduktion til og videnopbygning på integrationsområdet med særligt fokus på flygtninge og familiesammenføringer og forelægges til orientering.

Dette orienterende og tværgående dagsordenspunkt vil blive fulgt op af dagsordener til beslutning på følgende områder:

• Øget kapacitet ift. boligplacering af flygtninge og serviceniveau ved modtagelse af nyankomne og familiesammenførte (SSU, ØU og BY i juni måned 2014)
• Øget kapacitet i undervisning af børn, hvis modersmål er et andet end dansk (oprettelse af modtageklasser) (BØR)
• Intensivering af integrationsindsatsen - virksomhedspraktik og uddannelse (ARB).

Formålet med sagen er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen i antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, og kommunens serviceniveau ift. modtagelse, boligplacering og indsatser i den treårige integrationsperiode, herunder den særlige indsats for børn af flygtninge. Endvidere skitseres handlemuligheder for den fremtidige opgaveløsning.

Kommunen er udfordret af, at kommunekvoten (det antal flygtninge, som Gribskov Kommune er forpligtet til at modtage) for 2014 nu er forhøjet til 57 flygtninge. Dette udgør en markant stigning i forhold til det årlige niveau på ca. 30 modtagne flygtninge i 2011 og 2012 samt de 45 modtagne flygtninge i 2013. Samtidig er der en tendens til, at flere af de flygtninge, Gribskov Kommune modtager, er enlige familiefædre, som søger om familiesammenføring.

Dertil kommer, at Udlændingestyrelsen har forkortet sagsbehandlingstiden for familiesammenføringer, og at opholdstiderne på asylcentrene er nedbragt. Faktorer, der har betydning for, at flygtningene kan være dårligere rustede, fx sprogligt og kulturelt, når de skal integreres og boligplaceres i kommunen.

Udfordringerne antager nu et omfang og en karakter, som ikke har været kendt i de foregående år. Udfordringerne fremstår på tværs af udvalgsområder - og skal også løses på tværs af udvalgsområderne - samtidig med, at der sker en nøje afvejning af økonomiske og menneskelige hensyn.

Integrationsloven indeholder bestemmelser, der vedrører kommunalbestyrelsens opgaver og pligter i forhold til flygtninge, som er visiteret til kommunen. Der er bl.a. bestemmelser vedrørende boligplacering, integrationsplaner, helbredsmæssig vurdering og integrationsprogrammer, som alle flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt.
Udvikling i antal flygtninge modtaget på kommunekvoten siden 2008
Gribskov Kommune modtager et stigende antal flygtninge, jf. nedenstående tabel. Over de sidste 5-6 år er der sket en tredobling af kommunekvoten. Situationen i Syrien har ført til en acceleration af tendensen. Alene i andet halvår af 2013 modtog Gribskov Kommune det samme antal flygtninge, som i hvert af årene i perioden 2010-12. Af tabellen ses det endvidere, at andelen af enlige svinger ganske meget.

Flygtninge modtaget på kommunekvoten siden 2008

Note: Kvoten for 2013 blev i oktober 2013 forhøjet ekstraordinært fra 33 til 55 flygtninge.

Familiesammenføringer siden 2008
I årene 2008-2013 har der været en svagt stigende tendens til, at flere enlige flygtninge søger om og får tilladelse til familiesammenføring, jf. nedenstående tabel. Dette hænger sammen med, at de enlige flygtninge kommunen har modtaget i de senere år, oftere er lidt ældre familiefædre. Siden årsskiftet 2013-14 har der været en forstærket tendens til, at flere af de modtagne flygtninge søger om og opnår familiesammenføring. Det er kun den først ankomne, der tæller med på kvoten.

I bilag 1 er der fremlagt yderligere statistik vedrørende flygtninge og familiesammenførte i Gribskov Kommune.

Familiesammenføringer siden 2008

Note: I kolonnen til højre opgøres det samlede antal modtagne flygtninge
og familiesammenførte i det pågældende år.

Af tabellerne fremgår det, at der er et øget pres ift. kommunens integrationsforpligtelser, fx boligplacering af flygtninge, modtagerklasser for børn af flygtninge og familiesammenførte samt sprogundervisning og virksomhedspraktik.

Under forudsætning af, at tendensen for de første 3-4 måneder af 2014 fortsætter resten af året, vil kommunen forventes at skulle modtage 90-100 flygtninge og familiesammenførte i 2014. Hvis den gennemsnitlige husstandsstørrelse blandt de familiesammenførte fremadrettet vil være på fem personer, kan det forventes, at 50-60 børn under 18 år vil skulle integreres i kommunen årligt.

Modtagelse af nyankomne og familiesammenføring
Stigningen i antallet af modtagne flygtninge udgør et markant pres på selve modtagelsesopgaven i kommunen. Der skal gennemføres flere modtagelsessamtaler med tilhørende administrative opgaver (fremvise bolig, sikre underskrift på lejekontrakt, oprettelse af NEM-konto, råd- og vejledning om alt fra daglige praktiske gøremål til hjælp ved ansøgninger etc.). Det forhold, at mange flygtninge ankommer alene (uden familie), øger presset, idet familier gennemløber modtagelsesprocessen sammen. Udfordringen er, at administrationen er dimensioneret til at modtage langt færre flygtninge pr. år.

En stor del af flygtningene søger efter ankomsten om familiesammenføring, hvilket udgør et ekstra pres. Kommunen har ikke tidligere haft en modtagelsesopgave ved familiesammenføring, men fordi familiesammenføringerne gennemføres efter så kort tid, at flygtningen ikke har haft mulighed for at få tilstrækkeligt kendskab til danske samfundsforhold, så vedkommende selv kan varetage modtagelsen af sin familie, må kommunen træde til med råd og vejledning samt hjælp til praktiske forhold, herunder at finde en egnet bolig for at imødegå sociale udfordringer for familierne. Der er behov for stillingtagen til det kommunale serviceniveau i forhold til at hjælpe med at finde bolig/stille bolig til rådighed i forbindelse med familiesammenføring.

For en uddybning af ovenstående udfordringer samt en gennemgang af handlemulighederne henvises til bilag 2. Handlemuligheder, der skal afklares nærmere forud for, at der fremlægges beslutningssag på juni-mødet, er:

• konsekvenser/muligheder ved henholdsvis at fastholde eller ændre kommunens serviceniveau ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte, herunder velkomstpakker
• muligheden for at ansætte personer i seniorjob, fleksjob, social vicevært o.l. til at forestå den praktiske del af selve modtageopgaven samt agere som kontaktpersoner ift. praktiske problemstillinger, der måtte opstå efter selve modtagelsen
• mulighederne for øget involvering af frivillige i arbejdet med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Boligplacering
Stigningen i antallet af flygtninge, der skal modtages, giver et markant pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge.

Stigningen i antallet af familiesammenføringer giver et øget pres på boligkapaciteten, ikke mindst hvad angår de almene boliger, som kommunen har anvisningsretten til.

I 2014 forventes det, at det er muligt at dække behovet for familieboliger til de flygtningefamilier, der kommer til Gribskov Kommune under kommunekvoten. Der vil kunne opstå problemer med at stille værelser til rådighed til enlige, hvis antallet af enlige fortsat er højt. Hvis der ligeledes modtages et højt antal enlige familiefædre, så kan der opstå problemer ift. at stille boliger til rådighed for familier efter familiesammenføringen. Den rette boligplacering understøtter barnet og familiens trivsel og skaber dermed grundlaget for det forebyggende familiearbejde. Såfremt der ikke samtænkes omkring familierne, vil der være risiko for, at der sker en udgifts- og opgaveglidning fra et budgetområde til et andet.

I bilag 1 redegøres der for, at den nuværende kapacitet ikke vil være tilstrækkelig på længere sigt. Derfor vil administrationen skulle afklare følgende handlemuligheder:

• Leje af ejendomme mhp. på videreudlejning til flygtninge.
• Opkøb af ejendomme, der egner sig til at boligplacere flygtninge.
• Ombygning af andre kommunale ejendomme
• Udnyttelse af den lovgivningsmæssige mulighed for at boligplacere i midlertidige boliger gennem etablering af 'midlertidig kapacitet', herunder overvejelser om etablering af pavilloner.
• Etablering af flere almene boliger.
• Boligplacering i private udlejningsboliger.

Disse handlemuligheder vil danne udgangspunkt for udarbejdelsen af det tidligere omtalte beslutningspunkt vedrørende boligplacering af flygtninge og familiesammenførte.

Børn og unge i flygtningefamilier
Stigningen i antallet af modtagne familier med børn giver et stærkt pres på oprettelse af modtageklasser. Tillige modtages et stigende antal børn og voksne fra krigszoner, hvilket giver et øget pres på ydelser til særlig støtte efter serviceloven. Endelig udfordres kommunen af tilsynsforpligtelsen på Gribskov Asylcenter.

I bilag 3 redegøres for følgende tre områder, der er kendetegnet af særlige udfordringer afledt af stigningen i antallet af flygtningefamilier:

• Undervisning af børn, hvis modersmål er et andet end dansk (modtageklasser). Udfordringen er her at oprette tilstrækkeligt med modtageklasser, jf bilagets afsnit 2.1.
• Sprogtilbud på dagtilbudsområdet. Der er her behov for yderligere afdækning af eventuelle udfordringer ved stigningen i antal børn fra flygtningefamilier.
• Særlig støtte til børn og unge efter serviceloven. Udfordringen her er de mange familier og familiesammenførte, som er svært traumatiserede af krig og flugt, jf bilagets afsnit 2.2.

Endelig redegøres der for udfordringer grundet, at Gribskov Kommune er beliggenhedskommune for et asylcenter for uledsagede mindreårige (flygtningebørn)

• Tilsynsforpligtigelse med Gribskov Asylcenter. Her er udfordringen en betydelig, ikke-kompenseret arbejdsbelastning, jf bilaget afsnit 2.3.

I bilag 3 beskrives centrale opgaveområder inden for integrationsområdet på Børne- og Ungeområdet. Opgaveområderne er tydeligt udfordret af den udvikling, der er inden for området og de prognoser, som præsenteres. Som det fremgår af nedenstående tabel, har Gribskov Kommune allerede ved udgangen af april 2014 udsigt til at modtage langt flere børn, end vi modtog de to foregående kalenderår. Hvis tendensen fortsætter, vurderes det, at Gribskov Kommune vil modtage 50 - 60 børn i 2014.

Antal børn modtaget siden 2012

År	2012	2013	2014 til og med april
Familier modtaget under kommunekvoten	4 familier med 13 børn	5 familier med 10 børn og 3 søskende(1 voksen og 2 børn)	1 familie med 2 børn
Familiesammenførte (ét medlem under kvoten)	4 familier med 9 børn	3 familier med 8 børn	2 familier med 9 børn
Godkendt familiesammenføring			6 flygtninge afventer, at familierne kommer. Tilsammen 6 voksne og 16 børn
I alt	8 familier med 22 børn	9 familier med 20 børn	9 familier med 28 børn

Arbejdsmarkedsindsats - virksomhedspraktik og uddannelse
På nuværende tidspunkt (maj 2014) er antallet af voksne omfattet af integrationsprogram 124.

Det betyder, at arbejdsmarkedsområdet har øget pres på følgende områder:

• Indgåelse og opfølgning på den obligatoriske integrationskontrakt og den frivillige integrationsplan
• Flere skal tilbydes danskuddannelse, herunder opfølgning på fremmøde og eventuelle sanktioner
• Flere skal tilbydes beskæftigelses- og uddannelsestilbud

Det forventes, at de flygtninge, vi modtager fra Syrien, i højere grad er traumatiserede, sammenlignet med de tidligere modtagne flygtninge. Det kan betyde en forsinkelse i den enkeltes integrationsproces og dermed også for de resultattilskud, som Gribskov Kommune kan hjemtage.

Kommunen skal tilbyde et integrationsprogram til alle flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for overtagelse af integrationsansvaret. I samarbejde med Center for Børn og Unge kan Center for Arbejdsmarked vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige, uledsagede flygtningebørn inden de fylder 18 år.

Integrationsprogrammet omfatter danskuddannelse, vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, ordinær uddannelse og ansættelse med løntilskud.

Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet fastlægges i samarbejde med flygtningen i en integrationskontrakt. Den enkelte flygtnings integrationsprogram varer 3 år.

Af nedenstående tabel fremgår det, at antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er 3-doblet i perioden 2009 – 2013.

Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet i årene 2009 – 2013.

Kilde: Jobindsats.dk / AMFORA

Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet er 3-doblet i perioden 2009 – 2013.

For en uddybning af ovenstående udfordringer samt en gennemgang af handlemulighederne henvises til bilag 4. Handlemuligheder, der skal afklares nærmere forud for, at der fremlægges beslutningssag på et af de kommende møder i Arbejdsmarkedsudvalget, er:

• Behov for flere virksomhedsrettede tilbud. Det kræver en specialiseret indsats, når både arbejdspladsen og flygtningen skal introduceres til opgaven
• Der forsøges indgået aftaler med virksomheder om etablering af virksomhedscentre med fast mentor og med mulighed for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
• I forhold til uddannelse og brug af den enkelte flygtnings kompetencer er opgaven at fremskaffe eksamensbeviser, få det godkendt efter danske standarder og få lavet en vurdering af faglige kompetencer
• At den funktion, som den sociale vicevært varetager, gøres permanent med henblik på tidlig introduktion til dansk kultur og fritid, samt styrkelse og udvikling af samarbejdet med foreningslivet og frivilligcentrene.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at fagudvalgene med denne samlede fremlæggelse introduceres til det samlede flygtninge- og integrationsområdet og de udfordringer, der tegner sig med et stigende antal flygtninge, der skal boligplaceres, modtages og integreres både som enlige og familier. Presset betyder, at det bliver nødvendigt at tage stilling til den hidtidige praksis og serviceniveauer, hvorfor udvalgene over kommende møder bliver forelagt konkrete beslutningspunkter.


Lovgrundlag
LBK nr. 1115 af 23/09/2013 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

LBK nr. 863 af 25/06/2013 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven).

BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

BEK nr. 1206 af 11/10/2013 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2014.

BEK nr 814 af 20/07/2004 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

Økonomi

De største kommunale udgiftsområder er kontanthjælp, danskundervisning og mentorudgifter. Modsvarende får kommunerne indtægter i form af refusioner og tilskud fra staten. Samlet set har Gribskov Kommune i 2013 haft udgifter på i alt 28,9 mio. kr. samt indtægter i form af tilskud fra staten plus statsrefusioner på i alt 16,1 mio. kr. Dette giver en samlet nettoudgift på 12,8 mio. kr. i 2013.

Desuden er der en udligningsordning for indvandrere, flygtninge og efterkommere, hvor Gribskov Kommune i 2014 modtager i alt 10,8 mio. kr. Til gengæld bidrager Gribskov Kommune med i alt 27,4 mio. kr. til udligningsordningen for indvandrere, flygtninge og efterkommere i 2014, hvilket giver en samlet udgift for Gribskov Kommune på 16,6 mio. kr. Dette beløb kommer ud over den omtalte nettoudgift på 12,8 mio. kr.

I bilag 5 er beskrevet udgiftstyper samt de økonomiske forudsætninger og rammer for de enkelte love/områder, hvori flygtninge og familiesammenførte indgår.

Bilag
Læsevejledning:
Flere af de vedhæftede bilag indeholder pdf filer. Ved en beklagelig fejl er navne på pdf filer ikke identiske med bilagsnavne/dokumenttitler. Som læser skal man ikke lade sig forvirre af dette. Det er de rette bilag, som er vedhæftet, og det ser man, så snart man åbner pdf filen.

Bilag 1: BØR/ARB/SSU 05/2014: Boliganalyse - Flygtningeboliger 2014, (2014/13119 001)
Bilag 2: BØR/ARB/SSU 05/2014: Modtagelse og familiesammenføringer, (2014/13119 002)
Bilag 3: BØR/ARB/SSU 05/2014: Flygtninge med børn, (2014/13119 003)
Bilag 4: BØR/ARB/SSU 05/2014: Integrationsprogram, (2014/13119 004)
Bilag 5: BØR/ARB/SSU 05/2014: Økonomiske rammer og forudsætninger, (2014 13119 007)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.




43. Status Pensionsudvalgets arbejde
32.03G00 - 2012/29935

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forlægges for Social- og Sundhedsudvalget for at give udvalget den årlige status på Pensionsudvalgets arbejde. Den seneste status blev givet på udvalgets møde den 27. februar 2013.

I dagsordenen orienteres Social- og Sundhedsudvalget om Pensionsudvalgets arbejde i 2013, herunder antal tilkendelser og afslag på pensioner, udviklingen i tilkendelsespraksis samt de væsentligste konklusioner for arbejdet.

Kort om pensionsudvalgets arbejde
Pensionsudvalgets virksomhed finder sted i møder en gang ugentligt, hvor udvalget i den ene uge træffer afgørelse om, hvorvidt en sag om førtidspension kan rejses (§ 18 møder) og på møder i den anden uge træffer afgørelse om tilkendelse af pension i rejste pensionssager (§ 20 møder). Borgeren har ret til fremmøde på Pensionsudvalgets §20-møde, inden der træffes afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Borgeren kan på mødet komme med supplerende bemærkninger til sagen. Borgeren må ikke deltage i udvalgets votering i sagen.

Ansøgninger om førtidspension skal forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, og der skal foreligge en rehabiliteringsplan, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget jf. nedenfor. Selve vurderingen af, hvorvidt en borger opfylder betingelserne i lov om social pension sker med afsæt i, hvorvidt det er dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

En borger kan endvidere på eget initiativ anmode om, at kommunen tager stilling til, om betingelserne for at rejse sag om førtidspension er til stede på det foreliggende grundlag - en § 17 sag. I disse tilfælde behandles sagen på et § 18 møde, hvor udvalget formelt rejser sager efter § 17, stk. 2 i lov om social pension. Herefter realitetsbehandles sagen på et § 20 møde, hvor borgeren selv har mulighed for at være til stede og fremlægge sin sag. Når en sag behandles på "det foreliggende grundlag" betyder det, at der ikke kan indhentes yderligere oplysninger. Heller ikke selv om sagsbehandleren vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst. Er grundlaget ikke tilstrækkeligt til at tilkende førtidspension, giver udvalget afslag på førtidspension.

Førtidspensionsreformen
Reformen af førtidspensionsområdet trådte i kraft 1. januar 2013, og 2013 er således det første år under det nye regelsæt. Reformen betyder, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension, med mindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Personer under 40 år tilbydes i stedet et individuelt tilrettelagt ressourceforløb i et til fem år ad gangen med mulighed for flere forløb.

Målgruppen for ressourceforløb er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension.

Borgere over 40 år skal som udgangspunkt gennemgå et ressourceforløb, inden de eventuelt kan tilkendes førtidspension.

Alle ansøgninger om førtidspension skal forelægges et tværfagligt rehabiliteringsteam, og der skal foreligge en rehabiliteringsplan, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget. Pensionsudvalget træffer afgørelse om førtidspension efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. I de tilfælde, hvor Pensionsudvalget ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen sendes til fornyet vurdering i rehabiliteringsteamet, inden der kan træffes afgørelse i sagen.

Tilkendelse af førtidspension i 2013
Som det fremgår af tabel 1 har Pensionsudvalget i 2013 behandlet 77 sager. Af de 77 behandlede sager i 2013 var 20 sager fra starten af 2013 omfattet af de gamle regler om tilkendelse af førtidspension, jf. pensionsloven, som gjaldt indtil 1. januar 2013.

Af de 77 sager er der givet afslag i 37 sager, og 3 sager er blevet tilbagevist til rehabiliteringsteamet, da Pensionsudvalget ikke fulgte rehabiliteringsteamets indstilling. Pensionsudvalget har behandlet 1 sag, hvor borgeren fik medhold i sin klage over afslag på førtidspension hos Ankestyrelsen. Andelen af sager, hvor der gives afslag, er steget jævnt fra 2011 til 2013, fra at der i 2011 blev givet afslag i knap en fjerdedel af sagerne, til at der i 2013 blev givet afslag i knap halvdelen af sagerne.

Som det ligeledes fremgår af tabel 1, er der i forlængelse af fleks- og førtidspensionsreformerne sket et markant fald i antal behandlede sager fra 2012 til 2013. Fra 130 sager i 2012 til 77 sager i 2013. Det er Pensionsudvalgets vurdering, at flere borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen, er tilkendt fleksjob og således ikke får deres sag forelagt Pensionsudvalget, ligesom nogle borgere er bevilget ressourceforløb og således enten kommer tættere på arbejdsmarkedet eller først får forlagt deres sag for Pensionsudvalget, når ressourceforløbet - der kan vare fra 1 til 5 år - er afsluttet.

Gribskov Kommune har i 2013 bevilget 46 fleksjob, hvilket er en markant stigning i forhold til 2012. Samtidig er der iværksat 9 ressourceforløb.

Tabel 1: Antal behandlede førtidspensionssager


Pensionsudvalget havde forventet en stigning i antal sager forelagt på borgerens initiativ på det foreliggende grundlag, og denne forventning holdt stik. I 2012 blev 20 ud af 130 sager således vurderet på det foreliggende grundlag, mens det i 2013 var 47 ud af 77 sager. Det bemærkes her, at størstedelen af de sager, der i 2013 er behandlet efter tidligere gældende regler, blev forelagt som § 17 sager. Det var 20 sager i alt. Der forventes ikke en stigning i antallet af sager, der forelægges på det foreliggende grundlag i 2014, men heller ikke et fald.

Som det fremgår af tabel 2, er der i 2014 tilkendt 37 førtidspensioner, hvilket er et markant fald i forhold til niveauet på 84 tilkendte pensioner i 2012 og 85 i 2011.

Samtidig er andelen af tilkendte pensioner pga. psykiske lidelser reduceret fra knap halvdelen i 2011 og 2012 (46 pct.), til knap en tredjedel i 2013 (32 pct.).

Tabel 2: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)

Som det fremgår af tabel 3, er antallet af tilkendte førtidspensioner til personer under 40 faldet fra 23 personer i 2012 til 7 personer i 2013.

Tabel 3: Antal tilkendte førtidspensionssager fordelt på lidelser (personer under 40 år)


I første kvartal 2014 har Pensionsudvalget behandlet 28 sager, hvoraf der er tilkendt førtidspension i 25 sager og givet afslag på førtidspension i 3 sager. 7 af sagerne har været behandlet på det foreliggende grundlag efter § 17 i lov om social pension.

Det er Pensionsudvalgets vurdering, at de sager, der forelægges for udvalget nu og i 2013 er bedre belyst, efter de har været behandlet i rehabiliteringsteamet. Der gives færre afslag, da sagerne stoppes i rehabiliteringsteamet, inden sagerne forelægges for Pensionsudvalget. Det bemærkes, at Pensionsudvalget kun 3 gange i 2013 og ikke nogen gange i første kvartal 2014 har været uenig i rehabiliteringsteamets indstilling.

Følgende sager er behandlet efter lov om social pension, som den så ud før 1. januar 2003:

• 2 kontrolsager med fortsat tilkendelse af førtidspension
• 1 sag om konvertering fra invaliditetsydelse til mellemste førtidspension
• 1 sag om forhøjelse af mellemste førtidspension og tilkendelse af højeste førtidspension

Sammenligning med måltal og andre kommuner
I forhold til det lokale måltal (ministermål) for Gribskov Kommune som i 2013 var på 51 tilkendelser af førtidspension, er dette mål mere end indfriet da der i 2013 var 37 tilkendelser, jf. tabel 1 ovenfor.

Gribskov Kommune har fra 2012 til 2013 haft et større procentvist fald i antal tilkendelser af førtidspension end både kommunerne i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, benævnt Østdanmark, og kommunerne benævnt som Klyngen, som er en gruppe kommuner fordelt over hele landet, som bedst kan sammenlignes med forholdene i Gribskov kommune.

Det procentvise fald i antal tilkendelser fra 2012 til 2013 (opgjort for 12 mdr. bagud fra hhv. sept 2012 og sep 2013):

• Gribskov Kommune: - 55,0 pct.
• Østdanmark: - 33,9 pct.
• Klyngen: - 37,5 pct.

Klagesager mv.
Pensionsudvalget har i 2013 behandlet 21 klager over afslag på førtidspension. Sagerne er sendt til Ankestyrelsen. Der er endnu ikke modtaget afgørelser fra Ankestyrelsen.


Lovgrundlag
Lov om social pension, lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:25 PM