Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
22 Dialogmøder i Social- og Sundhedsudvalget i 2014
23 Øget fokus på frivillighed -Tovholderfunktion
24 Frivilligt socialt arbejde - § 18 ansøgninger 2014
25 Vedtagelse af serviceniveau for kørsel på SSU's område
26 Implementering af Nyt Serviceniveau
27 Årsregnskab 2013 - SSU

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft som stedfortræder for Anders Gerner Frost

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
· Thomas Elletoft indtræder som stedfortræder for Anders Gerner Frost ved dennes fravær p.g.a. lovligt forfald (kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2, 1. pkt.), jf. punkt 35 på Byrådets møde 24.2.2014. Anders Gerner Frost vender tilbage den 13. marts 2014.
· Regler for fritagelse for at være digital.
· 8,5 mill. kr. fra Ældrepuljen er bevilget.
· Temadage i maj, hvor Birgit ikke kan deltage. Lægges på portalen.
· Ombudsmanden: Alle regler skal følges, når vi forsøger at holde demente borgere inde.
· Møde i FU om resultat af udbud.




Åbne

22. Dialogmøder i Social- og Sundhedsudvalget i 2014
29.00G00 - 2014/06769

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte på deres møde den 5. februar 2014, at genoptage sagen om dialogmøder i 2014 på møde den 12. marts 2014 med henblik på at drøfte de indkomne høringssvar og træffe beslutning om form og tema for et større dialogmøde.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på den 5. februar 2014 to modeller for afholdelse af dialogmøder:

1. En model, som tager afsæt i sidste års mødestruktur, hvor udvalget afholdt dialogmøder med foreninger, interesseorganisationer m.fl. særskilt
2. En model, hvor der i stedet afholdes et større dialogmøde, hvor der er også er mulighed for at drøfte behov og ønsker til at holde bilaterale møder med interesseorganisationer, foreninger mv.

Tanken med model 2 er, at ét større dialogmøde kan skabe grundlag for en større samlet debat og input, der kan inspirere det politiske arbejde i Social- og Sundhedsudvalget.

Der udarbejdes i løbet af 2014 ny sundhedsaftale med regionen med løbende høringsprocesser hen over året, hvorfor sundhedsaftalen er relevant som tema for det større dialogmøde under model 2.

På et større dialogmøde kan implementeringen af sundhedsaftalen drøftes, og hvordan interessenterne kan være med til at præge processen. På dialogmødet kan følgende fx drøftes:

• Hvordan påvirker sundhedsaftalen borgerne?
• Hvad betyder det, når vi taler om "mere borger - mindre patient"?
• Hvad har foreninger, råd, interesseorganisationer og pårørende mulighed for at påvirke i arbejdet med at få sundhedsaftalerne til at virke?

På samme dialogmøde kan Social- og Sundhedsudvalget ligeledes drøfte deltagernes behov for at holde bilaterale (dialog-)møder med udvalget. Signalet vil være, at udvalget gerne deltager i flere dialogmøder omkring aktuelle, tværgående emner, hvor alle interesserede kan deltage.

Dialogmødet vil blive afholdt primo juni 2014. Det betyder, at dialogmødet ligger efter, at den formelle politiske høringsproces om sundhedsaftalerne i kommunerne i Region Hovedstaden er afsluttet (parterne er hørt første gang ultimo 2013). Der er endnu en høringsrunde i efteråret 2014, inden sundhedsaftalerne godkendes endeligt politisk.

Lovgrundlag
Servicelov §§ 16 og 18
Retssikkerhedsloven §§ 30 og 37a
Integrationsloven kapitel 8
Vedtægt for centerråd i Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Høringssvarene er samlet i bilag.

Bilag
BILAG SSU 12.03.2014: Høringssvar (2014/06769 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde, at der afholdes et større dialogmøde om sundhedsaftaler.

Beslutning
1. Tiltrådt.




23. Øget fokus på frivillighed -Tovholderfunktion
29.00G00 - 2014/02540

Sagsfremstilling
Med afsæt i budgetaftalen 2014-17 er der afsat 0,45 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til oprettelse af en 2-årig tovholderfunktion. Af aftalen fremgår det, at samarbejdet med frivilligområdet skal have et forstærket fokus på udviklingen af velfærden gennem samarbejde med engagerede borgere i lokalsamfundet. Aftalepartnerne vil sikre, at frivillige inviteres med til at skabe endnu bedre forhold for ældre og borgere, som bor på vores botilbud, plejecentre etc.

I dette dagsordenspunkt beskrives indholdet i tovholderfunktionen med henblik på, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder, at administrationen igangsætter arbejdet med at etablere funktionen.

Tovholderfunktion - fokus
Gribskov Kommune har lang tradition for at inddrage og støtte frivilligområdet og har i dag et velfunderet og energifyldt samarbejde med en lang række frivillige aktører på tværs af velfærdsområderne.

Der er stadig muligheder og potentialer for at styrke og fokusere samarbejdet med frivilligområdet og Gribskov Kommune. Udviklingen af velfærden skal fremover ske gennem et samarbejde mellem flere aktører, og her spiller frivillige en central rolle. Et styrket samarbejde med frivillige om velfærden skal ske ift. en bred gruppe af borgere - ældre, børn og unge.
En tovholder skal dels være med til at skabe tydelige rammer for, hvordan frivillige og Gribskov Kommune i højere grad kan samarbejde om velfærden og dels være udadgående og opsøgende - både i forhold til at støtte, styrke og udbygge det eksisterende frivillige arbejde - og spotte nye frivillige kræfter i kommunens nærmiljøer.

Tovholderfunktionen skal understøtte, at borgerne oplever bedre forhold på de kommunale institutioner - plejecentre, børnehaver mv. - og at flere borgere får mulighed for at engagere sig i frivilligt arbejde til gavn for den enkelte og samfundet.

Tovholderfunktion - opgaver
Tovholderfunktionens opgavefelt indeholder to dele:

1. Skabe tydeligere rammer for samarbejdet om velfærden mellem frivillige og kommune
Tidligere erfaringer fra projekter mellem frivillige og kommune i Gribskov har vist, at en række forhold skal være på plads, hvis samarbejdet mellem frivillige og kommune skal lykkes og styrkes.
Tovholderen skal indledningsvist skabe et fundament for, hvordan der etableres et bedre og tydeligere samarbejdsfelt mellem frivillige og kommune ved at skabe synlighed omkring:

• Organiseringer på frivilligområdet i Gribskov - nuværende venneforeninger, frivilligcentre, frivillige aktører (opdateret kortlægning)
• Hvilke opgaver kan/ må frivillige varetage - grænsefladen mellem lønnet og ulønnet arbejde, inddragelse af faglige organisationer
• Frivillige "tilbud", som kommunen kan orientere borgere om, når myndighedsopgaven er afsluttet
• Forventninger til ledelse og parathed på kommunale institutioner, frivilligcentre og andre frivillige fora, når samarbejdet mellem frivillige og kommunen styrkes
• Forsikringsspørgsmål - hvordan er de frivillige forsikret, mens der udføres frivilligt arbejde
• Etik og lovgivning på området
• Metoder til rekruttering, udvikling og fastholdelse af frivillige
• Proces for udarbejdelse af et lokalt frivillig charter

Dette kan fx samles i en drejebog, der omhandler det gode samarbejde om velfærd i Gribskov Kommune.

2. Udadgående og opsøgende rolle
Tovholderen har også en vigtig rolle i at være udadgående, opsøgende og synlig - dels i det etablerede frivillige miljø omkring fx plejecentre og dels i nye miljøer, hvor der er potentiale for at mobilisere og engagere nye frivillige kræfter. Tovholderen skal arbejde for at:

• Oprette venneforeninger eller tilsvarende organiseringer
• Koble eksisterende foreninger, institutioner og venneforeninger med henblik på en tættere kobling mellem frivillige og kommune
• Spotte nye frivillige kræfter i nærmiljøet fx i forhold til daginstitutioner og skoler

Organisering
Det forventes, at den 2-årige tovholderfunktion igangsættes pr. maj 2014 og kører frem til 31. december 2015. Gribskov Kommune varetager ansættelsen af tovholder og har det juridiske medarbejderansvar.
Sigtet er, at tovholderfunktionen skal tilrettelægges, så de igangsatte aktiviteter er selvkørende, når perioden for tovholderfunktionens virke udløber.
Tovholderfunktionen evalueres i 2. halvår af 2015.

Lovgrundlag

LBK nr 1093 af 05/09/2013 om Social Service § 18

Økonomi

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tiltræde, at tovholderfunktionen igangsættes.
   

Beslutning
1. Tiltrådt.




24. Frivilligt socialt arbejde - § 18 ansøgninger 2014
00.01G00 - 2014/05488

Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til den årlige tildeling af økonomiske tilskud til lokale frivillige sociale foreninger i henhold til Servicelovens §18 og Gribskov Kommunes frivillighedspolitik.

Kommunens ansvar for at støtte det frivillige sociale arbejde beskrives i Servicelovens §18.
I Vejledning nr. 98 af 5/12 2006 uddybes rammerne for samspillet med de frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er med afsæt heri, at Gribskov Kommune i samarbejde med de frivillige foreninger har udarbejdet og revideret frivillighedspolitikken i 2010.

Gribskov Kommunes frivillighedspolitik præciserer det værdigrundlag, som samspillet med de frivillige sociale foreninger er baseret på. Ligesom frivillighedspolitikken præciserer de rammer, der er gældende for, hvordan den økonomiske støtte til det lokale frivillige arbejde udmøntes.

Økonomi
Det samlede budget til støtte til det frivillige sociale område i 2014 udgør kr. 1.092.979. Heraf anvendes kr. 700.000 efter aftale med de frivillige foreninger til at støtte de to frivilligcentre i henholdsvis Græsted og Helsinge.

De resterende kr. 392.979 fordeles i henhold til frivillighedspolitikken i fire puljer:

• Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Der er i 2014 afsat kr. 57.761
• Pulje 2: Drift af eksisterende aktiviteter. Der er i 2014 afsat kr. 244.451.
• Pulje 3: Lokalt forankrede sociale og humanitære aktiviteter, som ikke umiddelbart kan rummes indenfor kriterierne for tilskud i den fælleskommunale pulje. Der er i 2014 afsat kr. 47.446.
• Derudover afsættes kr. 43.321 til den fælleskommunale §18 pulje. Den fælleskommunale pulje er etableret i 2007 som et samarbejde mellem otte nordsjællandske kommuner. Formålet med puljen er at støtte frivillige sociale foreninger, der laver aktiviteter på tværs af flere kommuner. Der er ansøgningsfrist til puljen den 5. maj 2014

Foreningerne kan løbende søge midler fra pulje 1, mens pulje 2 og 3 har ansøgningsfrist den 15. januar.

Ansøgninger til §18 i 2014
Der er 2014 modtaget 37 ansøgninger til et samlet beløb på kr. 623.006.
Pulje 1: 6 ansøgninger af i alt kr. 71.000
Pulje 2: 24 ansøgninger af i alt kr. 481.906
Pulje 3: 3 ansøgninger af i alt kr. 70.100

Til sammenligning modtog kommunen i 2013 29 ansøgninger til i alt kr. 537.888.

I forhold til sidste år har kommunen i år modtaget flere ansøgninger, og en del foreninger har i år har ansøgt om større beløb. Der er i år anbefalet støtte til 32 foreninger, hvorimod der i 2013 blev tildelt støtte til 28 foreninger. Enkelte foreninger har som sidste år søgt om tilskud til at dække lønudgifter, En enkelt pensionistforeninger har i år søgt støtte fra §18-midlerne. Èn forening Depressionsforeningen, har i år orienteret om, at de ikke søger midler. De har ikke brugt hele beløbet for 2013 og beder om at måtte overføre det resterende (10.422,34 kr.) til 2014.

Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, som aftalt med de frivillige foreninger og Social- og Sundhedsudvalget, lagt vægt på følgende kriterier:

• Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andetsteds fra
• Tidligere tilskudsniveau
• Foreningens egenkapital
• Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
• Hvorvidt foreningen er lokalt forankret

Ved eksisterende lokale aktiviteter er der desuden lagt vægt på en vis ensartethed i tilskudsniveauet.

Vurdering af ansøgninger
Administrationens behandling af ansøgningerne fremgår af bilag 2.

Lovgrundlag
Servicelovens §18

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.

Økonomi
Det samlede budget til §18 er i 2014 kr. 1.092.979. Heraf anvendes kr. 700.000 til støtte til de to frivilligcentre.

De resterende kr. 392.979 fordeles og udmøntes i henhold til Gribskov Kommunes Frivillighedspolitik i fire puljer.

Bilag
BILAG SSU 12.03.2014 - Oversigt ansøgninger til § 18 2014 (2014/05488 005)
BILAG SSU 12.03.2014 - Vurdering af ansøgninger til § 18 - 2014 (2014/05488 006)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, at:

1. tiltræde tildeling af midler til de enkelte ansøgere
2. tiltræde at depressionsforeningen overfører resterende midler fra 2013

Beslutning
1. Tiltrådt med beslutning om at:

• Pulje 1, ansøgning 1: Afslag, da ansøgningen falder uden for kriterierne for tildeling.
• Pulje 1, ansøgning 6: Afslag, da ansøgningen falder uden for kriterierne for tildeling.
• Pulje 2, ansøgning 8: Bevilges 10.350 kr.
• Pulje 2, ansøgning 11: Bevilges 10.000 kr.
• Pulje 2, ansøgning 12: Bevilges 30.000 kr.
• Pulje 2, ansøgning 19: Bevilges 18.000 kr.
• Pulje 2, ansøgning 20: Bevilges 2.500 kr.

2. Tiltrådt





25. Vedtagelse af serviceniveau for kørsel på SSU's område
13.05P00 - 2012/63552

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt skal Social- og Sundhedsudvalget beslutte serviceniveauet for befordring til:

• Genoptræning
• Aktivitet
• Læge/speciallæge

Samtidig skal udvalget beslutte tidspunktet for serviceniveauets ikrafttrædelse.

Baggrund
Aftalen med Prebens Minibusser om befordring til genoptræning og aktivitet udløber per 31. juli 2014. I den forbindelse har administrationen siden foråret 2013 kortlagt kørselsordninger og befordringsmodeller med henblik på at skabe synergi ift kollektiv trafik. I dette arbejde er der peget på, at det giver god mening at inkludere kørsel til læge i det kommende udbudsarbejde.

Byrådet besluttede den 27. januar 2014, at

• kørsel til genoptræning fremover skal ske i regi af Movia Flextrafik,
• kørsel til aktivitet fremover skal ske efter nyt kommunalt udbud,
• at kørsel til læge/speciallæge overgår fra taxa til Movia Flextrafik.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede d. 5. februar 2014 serviceniveauet for de 3 typer kørsel. Serviceniveauet blev herefter sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Begge råd har afgivet høringssvar. I forbindelse med høringen har der været afholdt dialogmøde med begge råd og udvalget. Der er taget højde for Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar i administrationens indstilling i dette dagsordenspunkt.

1. Serviceniveauet
Serviceniveauet for kørsel til træning og til aktivitet består af:

1. Kvalitetsstandarder, der fastlægger kriterierne for adgangen til befordring eller befordringsgodtgørelse
2. Beskrivelse af servicen i selve kørslen, som er aktuel, når der er visiteret til befordring.

Ad. A: Kvalitetsstandarder (principper for visitation til befordring)

Genoptræning
Kvalitetsstandarderne for visitation til befordring og befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning efter Sundhedslovens § 140 og befordring i forbindelse med genoptræning efter Servicelovens § 86 bygger på følgende principper:

• at der sker en differentiering i adgangen til bevilling af kørsel, som bygger på en rehabiliterende og aktiverende tilgang. Det vil sige, at borgerne hjælpes med befordring, men også at hjælpen tager udgangspunkt i, at understøtte borgeren i at være selvhjulpen.
• at der i forlængelse af den rehabiliterende og aktiverende tilgang sker en integrering af kørslen som en del af genoptræningen.

Pensionister, der genoptrænes efter Sundhedslovens § 140, er berettiget til befordrings- godtgørelse, også selvom de selv kan sørge for befordring. Berettigelsen til befordrings- godtgørelse er fastsat i lovgivningen og er en ret, der opnås, selvom der ikke er en sundhedsfaglig grund til at visitere til befordring. Befordringsgodtgørelse omfatter godtgørelse af udgifterne til transport med billigste forsvarlige transportmiddel, for så vidt angår udgifter, der overstiger kr. 25.

Aktivitet
Kvalitetsstandarden for befordring i forbindelse med Aktivitet efter Servicelovens §81 bygger på, at borgerne som udgangspunkt ikke er selvtransporterende, og ofte har behov for hjælp til transport.

Læge/speciallæge
Der visiteres ikke til kørsel til læge. Der gives som udgangspunkt lovpligtig befordrings- godtgørelse. For borgere, der ikke kan transportere sig selv, herunder med Movias åbne Flextur, kan kommunen bestille en "lukket Flextur" hos Movia, med den hjælp borgeren oplyser at have behov for.

Kvalitetsstandarderne for kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven, genoptræning efter Serviceloven og for kørsel til aktivitet er vedlagt som bilag.

Ad. B: Servicen i selve kørslen

Genoptræning
Det nuværende serviceniveau, som fremgår af den nuværende kontrakt med Prebens Minibusser, er at:

• Borgeren kan afhentes maksimalt 1 time før, denne har tid til genoptræning
• Borgeren skal være på behandlingsstedet mindst 10 min. før aftalt tid til genoptræning.
• Der må maksimalt gå 1 time fra den tid, som hjemtransporten er bestilt til, til borgeren er hjemme igen.

Kørslen overgår til Movia Flextrafik, som har et velbeskrevet serviceniveau, der måles og følges op på. Det er muligt at ændre på Movias serviceniveau, men administrationen anbefaler, at Movias serviceniveau fastholdes, således at der er samme niveau for Flextrafik som i andre kommuner. De væsentligste elementer i Movias serviceniveau:

• Max. 150% omvejskørsel målt i tid i forhold til kundens direkte tur (fra A-B), dog skal alle kunne tåle at sidde mindst 30 min. i en vogn. (Movias nøgletal/KPI´er viser, at kunderne i gennemsnit oplever lige under 40% omvejskørsel målt i tid).
• Afhentning kan ligge op til 15 minutter før og 45 minutter efter det ønskede afhentningstidspunkt.
• Aflevering kan ligge op til 30 min. før ønsket ankomsttidspunkt.
• Man får altid oplyst det præcise klokkeslæt for, hvornår man bliver hentet, og borgeren skal være klar fem minutter før dette tidspunkt.

Med Movias serviceniveau kan nogle borgere i princippet blive afleveret senere end 10 min før træningsstart. I praksis sikrer Flextrafiks bestillingssystem automatisk, at der lægges tid til i en række situationer, f.eks. hvis der er hjælpemiddel med, således at chaufføren har tid til at hjælpe alle borgere ud af køretøjet, ligesom der ved bestilling kan være tillagt ekstra tid til at følge borgeren ind på træningscentret ved ankomst.

Transportiden vil for langt de fleste borgere i genoptræningsforløb ligge inden for det nuværende serviceniveau. Borgerne har i gennemsnit ca. 10 km til Helsinge, hvor genoptræningen finder sted. 10 km tager typisk omkring 15 min., som tillagt de max 150% giver 38 min. For borgere, hvor det vurderes at være særligt belastende at sidde længe i vognen, kan der bestilles direkte kørsel.

Aktivitet
Kørslen udbydes kommunalt, og administrationen anbefaler, at de nuværende krav indgår i udbuddet. Disse er de samme som de nuværende krav til træningskørsel :

• Borgeren kan afhentes maksimalt 1 time før, denne har tid til aktivitet
• Borgeren skal være på behandlingsstedet mindst 10 min. før aftalt tid til aktivitet
• Der må maksimalt gå 1 time fra den tid, som hjemtransporten er bestilt til, til borgeren er hjemme igen.

Derudover anbefaler administrationen, at der i udbudet indregnes en minimumstid til afhentning af borgerne. Dvs. at der indregnes en gennemsnitstid, som vognmanden afregnes for, men der stilles krav om, at der i praksis tillægges den tid, der er nødvendig for hver enkel borger.

Det skal bemærkes, at Ældrerådet i deres høringssvar ønsker, at kommunen anvender Movias serviceniveau som krav i udbuddet.

Læge/speciallæge
For borgere, der ikke kan transportere sig selv, herunder med Movias åbne Flextur, kan kommunen bestille en "lukket Flextur" hos Movia. Serviceniveauet i kørsel til læge er dermed det samme som for kørsel til træning, hvis kørslen er bestilt af kommunen.

Skematisk ser serviceniveauet således ud:

*) I praksis er det meget få borgere, det handler om, da borgere, der visiteres til genoptræning efter serviceloven eller til Aktivitet, som udgangspunkt ikke er selvtransporterende. Der kan dog være enkelte borgere, der fortsætter i genoptæning efter serviceloven efter endt genoptræning efter sundhedsloven med et genoptræningsbehov, der ikke medfører, at borgeren har behov for at blive visiteret til kørsel.

2. Tidspunktet for serviceniveauet ikrafttrædelse
Aftalen med Prebens Minibusser om befordring til træning og aktivitet udløber per 31. juli 2014, hvorefter kørslen jf. Byrådets beslutning den 27. januar 2014 overgår til Movia Flextrafik. Serviceniveauet, herunder kvalitetsstandarderne, træder derfor i kraft pr 1. august 2014.

Administrationen anbefaler, at lægekørsel først overgår fra taxa til Movia Flextrafik pr. 1. oktober 2014. For mange borgere sker der ændringer hen over sommeren, som følge af kommunens nye udbud af ældrepleje, botilbud og genoptræning, og det vurderes at være hensigtsmæssigt at give borgerne mere tid til at vende sig til at anvende Flextur. Samtidig kan administrationen bedre tilrettelægge information og hjælp hertil, når omlægningen ikke falder sammen med de mange øvrige ændringer. Endvidere er 1. oktober skæringsdato for Movias udbud. Det betyder, at det først er fra 1. oktober, vi kan forvente gode priser på Flextrafik, da kørslen fra 1. august til 1. oktober vil ske med vogne, der kommer "ude fra".

Lovgrundlag

• Sundhedsloven §§ 170-174 , Kapitel 3 i Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (BEK nr 1662 af 27/12/2013)
• Serviceloven § 117, LBK nr 1093 af 05/09/2013
  

Økonomi


Høring
Handicaprådet har afgivet følgende høringssvar:
"Rådet finder det positivt med afbureaukratisering omkring kørsel til egen læge. Ved kørsel til træning/genoptræning er det vigtigt med individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og mulighed for fleksibilitet, fx i forhold til vurdering af, om borgeren kan gå til kantstenen. Det er positivt, hvis man lægger sig op ad Movias generelle betingelser. Rådet forudsætter, at kørsel til vedligeholdelsestræning svarer til kørsel til træning/genoptræning. Vedrørende kørsel til aktivitet bør krav til udbyder være tilsvarende Movias kriterier"

Administrationen bemærker hertil, at vedligeholdelsestræning fremover vil ske i borgerens eget hjem, hvorfor der ikke finder kørsel sted til vedligeholdelsestræning.

Ældrerådet har afgivet følgende høringssvar:
"For kørsel til aktiviteter, der udbydes kommunalt, anbefaler Ældrerådet, at serviceniveauet bliver mindst som det, MOVIA tilbyder, og chauffører skal have samme uddannelse, som Movia´s chauffører.
Desuden finder ÆR ikke, at de nuværende krav skal indgå i udbuddet."

Bilag
BILAG SSU 12.03.2014: Kvalitetsstandarder for befordring
BILAG SSU 12.03.2014: Serviceniveau for Flextrafik

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tiltræde serviceniveauet for visitering til befordring, som det er beskrevet i kvalitetsstandarderne
2. tiltræde, at det nuværende serviceniveau i selve kørslen for aktivitetskørsel fastholdes
3. tiltræde, at serviceniveauet i selve kørslen for træningskørsel følger Movias serviceniveau for Flextrafik.
4. tiltræde, at administrationen udformer oplæg fsva. godtgørelse og egenbetaling, som forelægges udvalget i 2. kvartal 2014.

Beslutning
1.-4. Tiltrådt.




26. Implementering af Nyt Serviceniveau
27.39G00 - 2014/07652

Sagsfremstilling

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget forelægges nærværende sag om serviceniveau med henblik på 1) kort orientering om det vedtagne serviceniveau, 2) at tiltræde principper for revurdering, 3) at tiltræde plan for revurdering og implementering af serviceniveau.

Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte i sommeren 2013 nyt serviceniveau i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale for det netop gennemførte udbud på social- og sundhedsområdet.

Det nye serviceniveau udgør det politisk fastlagte serviceniveau og træder i kraft henholdsvis d. 01.05.2014 (delaftale 6) og d. 01.06.2014 (delaftale 1-5 & 7-9).

Det nye serviceniveau består af to elementer:

1. Servicebeskrivelserne for de enkelte delaftaler (se bilag)
2. Kvalitetsstandarderne tilknyttet de enkelte delaftaler (kapitel 5 i Servicebeskrivelserne)

Implementering af det nye serviceniveau
Kommunen står nu overfor at skulle implementere det nye serviceniveau.
Lov om Social Service angiver, at hvis der ændres i de ydelser, som borgeren er visiteret til, skal der foretages en individuel og konkret revurdering af borgerens behov. Den vurdering skal i udgangspunktet foregå individuelt og konkret i borgerens hjem.

Kort om det nye serviceniveau
I udgangspunktet er serviceniveauet fastholdt på det niveau, som det var tidligere.
I processen med at evaluere serviceniveauet blev det flere gange påpeget fra fagfolk, at man ønskede en opdateret og nutidig sprog- og begrebsanvendelse. Dette forstået således, at der bl.a. var mere overensstemmelse mellem de ydelser, der kunne visiteres til, og det sprog- og begrebsapparat som eksempelvis Fælles Sprog II anvender.
Det besluttede serviceniveau vedlægges i form af servicebeskrivelserne (bilag 1 - 7), ligesom der i øvrigt henvises til udvalgets temamøde om serviceniveau d. 05.03.2014.

Den vedligeholdende træning omlægges
På et område er serviceniveauet dog ændret markant (jf. udvalgssag om dette fra d. 22.05.2013). Ændringen vedrører den vedligeholdende træning, som nu indgår i det nye serviceniveau som en del af hjælpen til praktisk hjælp og personlig pleje. Omlægningen sker dels som et led i at understøtte mål og fokus besluttet af SSU ift. udbuddet, dels som led i de langsigtede omlægninger, der lå i SSU's handlekatalog for budget 2013 og frem.

Mulighed for bad 5 gange ugentligt
På ydelsesdelen er blandt de mere markante ændringer, at borgeren ikke længere kan visiteres til "ugebad" men til bad efter behov op til 5 gange ugentligt på hverdage.
Tilsvarende har man i forhold til ydelser på hjemmesygepleje området fornyet/opdateret ydelseskataloget i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens sprog og begrebsapparat.
De nye sygeplejeydelser er generelt ikke ydelser, som borgerne ikke har kunnet visiteres til tidligere, men opdateringen gør nu, at det bliver mere præcist, hvad det er der visiteres til.

Revudering af borgerens behov ift nyt serviceniveau
Der er med tiltrædelsen af det nye serviceniveau sket en række ændringer og forenklinger jf. bl.a. udvalgets sager d. 22.05.2013 og 26.06.2013. Kommunen skal derfor implementere det nye serviceniveau, og her er kravet i lovgivningen tydeligt.
Det betyder, at borgeren har ret til at modtage ydelser efter "gammelt" serviceniveau, indtil der er foretaget en revurdering. Tilsvarende betyder det, at kommunen har pligt til at revurdere borgerens behov.

Revurdering - en del af den almindelige cyklus
Revurdering er en del af den almindelige cyklus for borgere visiteret til en eller anden form for ydelse, hvorfor revurdering ikke er noget særligt - selv hvis kommunen ikke indførte nyt serviceniveau, foreskriver lovgivningen, at borgerne skal revurderes med jævne mellemrum (mellem 12 og 18 måneder - jf. servicebeskrivelserne).
Det betyder, at alle borgerne, hvis man ikke lavede en særlig revurderingsindsats, alligevel ville blive revurderet til det nye serviceniveau inden for 18 måneder.
I den sammenhæng er det væsentligt at få afklaret, hvor mange borger der bliver berørt af det nye serviceniveau.

Hvor mange borger bliver berørt af det nye serviceniveau?
Alle godt 2000 borgere, som i dag er visiteret til en ydelse inden for det gamle serviceniveau, bliver berørt af kommunens nye serviceniveau.

Hvordan bliver den enkelte borger påvirket af de nye serviceniveau?
Det er ikke alle borgere, der bliver påvirket på samme måde af det nye serviceniveau. Derfor har administrationen lavet en kategorisering m.h.p. at kunne illustrere, hvordan det nye serviceniveau påvirker de 2000 borgere på forskellig vis:

1. Borgere, der i dag modtager vedligeholdende træning
2. Borgere, der i dag modtager ugebad
3. Borgere, der potentielt vil modtage omlagte ydelser eksempelvis sygeplejeydelser eller den aktiverende og rehabiliterende tilgang ifm. praktisk hjælp

Administrationen har, som det fremgår, udpeget 3 forskellige situationer, som meget groft inddeler borgerne i nogle grupper, der angiver, hvor forandringerne i det nye serviceniveau påvirker borgerne.
Det er ikke alle 3 grupper af borgere, der bliver påvirket lige meget af det nye serviceniveau. Ud fra den betragtning har administrationen lavet en faglig vurdering i nedenstående tabel af, hvilke borger der vil have størst behov for at blive besøgt og revurderet først.

Tilrettelæggelse af revurderingen
Revurderingen af borgerne til nyt serviceniveau er, som det fremgår, en kompleks størrelse, der skal spille sammen med den almindelige drift af visitationen - samtidig med at man implementerer et nyt udbud.

For at skabe gennemskuelighed med revurderingen har administrationen lagt en plan i 5 faser frem til d. 31.12.2014. Planen bygger på to central elementer:

1. at de borgere med størst forandringer ved nyt serviceniveau revurderes først
2. at den daglige drift af visitationen afvikles samtidig

Planen er er illustreret i nedenstående skema

Planen omfatter en revurdering af 2000 borgere over en periode på godt 9 måneder - eller mellem 3 og 9 måneder hurtigere, end borgerne ellers ville blive revurderet.
Hvor hurtigt revurderingerne kan gennemføres i de enkelte faser afhænger af, hvor mange andre opgaver visitationen skal varetage.

Visitationens opgaver
Revurderingen af borgere til nyt serviceniveau kan ikke undgå at påvirke den almindelige drift af visitationen fx i forhold til at kunne overholde de gældende sagsbehandlingstider. Særligt i periode frem til d. 01.07. 2014, hvor man samtidig har leverandørskifte på flere af udbuddets delaftaler.

En konsekvens af at gennemføre revurderingerne hurtigst muligt er, at alle ikke uopsættelige opgaver i visitationen vil tage længere tid, og at gældende sagsbehandlingstider derfor i en periode ikke vil kunne overholdes. I bilag 8 ses en liste over de opgaver, som efter administrationens vurdering må betegnes som uopsættelige. Det skal i denne sammenhæng understreges, at der som udgangspunkt altid foretages en konkret individuel vurdering af den enkelte opgave, som værende enten uopsættelig eller ikke uopsættelig, som dermed kan håndteres på et senere tidspunkt.

Administrationens anbefaling
Opsummerende anbefaler administrationen, at udvalget

1. godkender den faseopdelte plan for revurdering, som bygger på principperne om,
   1. at borgere visiteret til vedligeholdende træning revurderes først
   2. at borgere visiteret til ugebad informeres om det ændrede serviceniveau
   3. at borgere på centre revurderes i anden fase
   4. at borgere med omlagte ydelser revurderes i 3. og 5. fase ud fra princippet om, at de "ældste" revurderingssager tages først
   5. at den daglige drift varetages sideløbende, og at opgaverne løses ud fra en vurdering af uopsættelighed jf. bilag 8
      

Lovgrundlag
Lovgivning fremgår af de vedlagte servicebeskrivelser i bilag 1-7.

Økonomi


Høring
Ældrerådet har afgivet følgende input under dialogmøde med Social- og Sundhedsudvalget den 5. marts 2014:

• Det er vigtigt med forståelig information til borgerne forud for, at revisitationsprocessen går i gang - herunder om klagemuligheder. Informationsbreve skal formuleres, så de i enkle ord forklarer, hvad der skal ske. Ældrerådet stiller sig til rådighed for sparring ifm udformning af breve.
• Rådet stiller forslag om, at hjemmehjælpen giver direkte information til de berørte borgere.
  

Bilag

1. BILAG SSU 12.03.2014: Servicebeskrivelse for borgere på plejecenter (er udleveret til SSU ifm. temamødet den 5. marts 2014)
2. BILAG SSU 12.03.2014: Servicebeskrivelse for Center for midlertidigt ophold
3. BILAG SSU 12.03.2014: Servicebeskrivelse for borgere i eget hjem udenfor plejecenter (er udleveret til SSU ifm. temamødet den 5. marts 2014)
4. BILAG SSU 12.03.2014: Servicebeskrivelse for træning og rehabilitering
5. BILAG SSU 12.03.2014: Servicebeskrivelse for mad udenfor plejecenter
6. BILAG SSU 12.03.2014: Servicebeskrivelse for borgere i botilbud (er udleveret til SSU ifm. temamødet den 5. marts 2014)
7. BILAG SSU 12.03.2014: Servicebeskrivelse for socialpædagogisk støtte (er udleveret til SSU ifm. temamødet den 5. marts 2014)
8. BILAG SSU 12.03.2014: Uopsættelige opgaver
   

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om det politisk besluttede serviceniveau til efterretning
2. at godkende administrationens anbefaling til principper for revurdering
3. at godkende administrationens anbefaling af faseopdelt plan for gennemførelse af revurdering

Beslutning
1. Taget til efterretning
2.-3. Godkendt





27. Årsregnskab 2013 - SSU
00.32Ø00 - 2013/41783

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2013 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2013 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 resultatstatus. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2013 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2014.
I 2014 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af en budgetopfølgning(tidligere resultatstatus) 4 gange.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2014.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.

Regnskab for Social- og sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalgets regnskab 2013 viser et samlet mindreforbrug på 18,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget svarer til ca. 2,1% af det korrigerede budget.

Det overordnede regnskabsresultat for Social- og Sundhedsudvalget kan ses af følgende oversigt:

Overordnede bemærkninger
Ved RS 4 i 2013 (årets sidste budgetprognose) blev der givet mer- eller mindrebevillinger til budgettet, svarende til de forventede mer- eller mindreforbrug på de enkelte rammer og delrammer. Det korrigerede budget svarede herefter til den prognose for regnskab 2013, som blev fremlagt ved RS 4.

Regnskabets afvigelse i forhold til det korrigerede budget kan derfor betragtes som en måling af, hvor godt prognosen for regnskab 2013 ramte ved RS 4. Hvis prognosen havde ramt i plet, ville der ingen afvigelse være mellem regnskabet og korrigeret budget.

Samlet set blev der ved RS 4/2013 anmodet om 17,4 mio. kr. i tillægsbevilling (merbevilling) til SSUs budget for 2013, og ved opgørelsen af årets regnskabsresultat viser der sig et mindreforbrug på 18,9 mio. kr., hvilket ud fra en umiddelbar betragtning betyder, at der ikke havde været behov for at søge en merbevilling til SSUs budget, men at derimod kunne have været lagt 1,5 mio. kr. i kommunens kasse ved RS 4/2013.

Der er dog gode forklaringer på den tilsyneladende store forskel på prognose og regnskabsresultat, hvilket vil blive gennemgået kort nedenfor. Først skal der dog gøres opmærksom på, at selvom der ofte kan synes at være tale om betydelige beløb i "kroner og ører", så er der dog som andel af budgettet oftest tale om ubetydelige beløb. Herudover skal det nævnes, at selvom RS 4/2013 blev behandlet i fagudvalgene i midten af november måned 2013, hvilket kan forekomme meget tæt på årets afslutning, så er der alt efter budgetområde, i realiteten kun bogført udgifter, der dækker perioden frem til juli/august i det materiale prognosen er udarbejdet på baggrund af p.g.a. den relativt lange procestid, der er forbundet med udarbejdelse af prognosen.

I tabellen nedenfor er samlet op på tre forhold, som er "gode forklaringer" på det store mindreforbrug ved regnskabsaflæggelsen:

Mindreforbrug vedr. Sociale tilbud
I budgetopgørelserne rapporteres der generelt ikke om mer- eller mindreforbrug der vedrører institutionsbudgetter (med mindre der er tale om styringsmæssige problemer), fordi institutionerne har fuld overførselsret. Administrationen var ikke ubekendt med, at der var et betydeligt mindreforbrug vedr. de sociale tilbud og fælles puljer vedr. sociale tilbud, men da de ikke repræsenterer nogen styringsmæssig udfordring, rapporteres de ikke.

Fremrykning af refusion - dyre enkeltsager
Der er et betydeligt arbejde forbundet med hjemtagelsen af statsrefusioner vedr. de såkaldte dyre enkeltsager, hvilket har betydet, at refusionerne for et givet regnskabsår først blev hjemtaget i det efterfølgende år. Størrelsen af årets refusionsindtægt har derfor allerede været kendt tidligt på året. I 2013 - efter RS 4, blev det imidlertid (p.g.a en nøglemedarbejders afgang) besluttet at købe BDO ind til at løse opgaven. Dette betød, at opgaven kunne afsluttes netop tidsnok til, at de faktiske udgifter i 2013 også blev bogført i 2013. Ændringen betød, at der i 2013 kunne hjemtages en merindtægt på 2,4 mio. kr., som ikke var kendt på forhånd.

Refusion vedr. boligstøtte
En lang række udbetalinger til borgerne på de sociale områder er successivt overflyttet til "Udbetaling Danmark", herunder også beregning af statsrefusion. Således overgik Boligstøtteområdet pr. 1. marts 2013 til udbetaling Danmark. Kommunen afholder fortsat udgifterne på de områder, der overgår til Udbetaling Danmark, men da Udbetaling Danmark forestår arbejdet med udbetalingen til borgerne samt beregning og hjemtagelse af statsrefusion, så opkræver Udbetaling Danmark kommunen nettobeløbet.

Efter betalingsplanen udbetales boligstøtten for februar pr. 1. marts, dvs. bagudrettet og på den dato, hvor Udbetaling Danmark havde overtaget opgaven. Kommunen var derfor af den opfattelse, at statsrefusionen vedr. februar ville indgå i de løbende "nettoopkrævninger" fra "Udbetaling Danmark". I forbindelse med regnskabsopgørelsen blev kommunen gjort bekendt med, at man selv skulle hjemtage statsrefusionen vedr. februar.

Forklaringer og præcision
Som det fremgår, kan de tre ovenstående forhold "forklare" størstedelen af mindreforbruget på 19,2 mio. kr. Dog skal forklaring ikke tages alt for bogstaveligt, idet størstedelen af udgifterne på SSUs område er aktivitetsbaseret. Det betyder, at det stort set er umuligt at få prognoserne til at ramme helt præcist, fordi der f.eks. i nogen måneder pludseligt kommer lidt færre eller lidt flere borgere til, der har andre behov end normalt, eller i en periode har nytilkomne borgerne måske lidt større eller mindre behov, end det ellers er normen, eller progressionen m.h.t. behov hos borgere i systemet er måske lidt hurtigere eller lidt langsommere i nogen perioder end andre osv. Udgifternes udvikling er "ca. forudsigelige og styrbare" på SSUs områder, men der kan aldrig rammes præcist.

I det følgende kommenteres de afvigelser, der kan konstateres på de enkelte budgetrammer i regnskab 2013.

340 Tilsyn, Drift og myndighed
Samlet for rammen er der et mindreforbrug på ca. 0,5 mio. kr., hvilket svarer til 1,3% af budgettet. Rammen indeholder budgettet for Tilsynsteamet og for Center for Social og Sundhed. Det er et lille merforbrug for Tilsynsteamet. Tilsynsopgaven og tilsynsteamets medarbejdere er med virkning fra 1. januar 2014 overgået til Frederiksberg Kommune.

Der blev RS 4/2013 forudset et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr., der blev givet en mindrebevilling af samme størrelse og beløbet blev lagt i kassen. Resultat viste sig således at være yderligere 0,5 mio. kr. højere.

341 Sundhed
Der er et mindreforbrug på rammen på 1,8 mio. kr., hvilket svarer til 0,4% af budgettet. Det samlede mindreforbrug er et nettoresultat af henholdsvis mer- og mindreforbrug på de enkelte budgetområder under rammen. Vedr. RS 4/2013 blev der anmodet om en merbevilling 4,7 mio. kr., hvis denne bevilling ikke var givet, ville der have været tale om et merforbrug på 2,9 mio. kr. på rammen.

Der er vedr. "pleje og træning" et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. , heraf vedr. ca. 3 mio. kr. en fremrykning af statsrefusionen vedr. "dyre enkeltsager". Tidligere har refusionen været hjemtaget med et kalenderårs forsinkelse, hvorfor størrelsen af refusionen var kendt på forhånd, når der blev lavet budgetopfølgninger.

Der er også mindreforbrug vedr. "hjælpemidler" på ca. 0,5 mio. kr., der primært kan tilskrives færre udgifter til handicapbiler end forventet, og vedr. "kørsel" hvor virkningen af den nye kontrakt med Movia vedr. handicapkørslen, der trådte i kraft pr. 1. oktober 2012, har været større end forventet, når mellemkommunal refusioner og egenbetaling er opgjort..

Der er ligeledes mindreforbrug vedr. "madservice" på ca. 0,6 mio. kr., der bl.a. kan tilskrives, at indtægter vedr. servicepakker på Center for midlertidigt ophold (Toftebo) er blevet ført på "madservice". Fremover vil indtægten, som det er korrekt, blive ført på "pleje og træning".

Budgettet vedr. "sundhedsfremme og tilskud" er stort set i balance. Endeligt er der et merforbrug på 3,9 mio. kr. vedr. "sygehusydelserne". Generelt er årsagen til merforbruget, at Region Hovedstaden har overskredet det produktionsniveau, der var aftalt med staten. De af regionernes indtægter fra kommunerne, som hidrører fra overskridelser af det aftalte produktionsniveau opsamles i staten og tilbagebetales til kommunerne det efterfølgende år via bloktilskuddet. Dette var også kendt ved RS 4/2013, men det absolut dyreste måneder i året var årets sidste 4 måneder.

342 Social
Der er et mindreforbrug på socialrammen på 5,3 mio. kr. svarende til 1,45% af det afsatte budget. Ved RS 4/2013 blev der anmodet om merbevilling på ca. 4,0 mio. kr. Umiddelbart syntes det altså at have været helt ubegrundet at søge tillægsbevilling. Dog skal opmærksomheden henledes på, at en meget stor del af mindreforbruget skyldes den uforudsete indtægt vedr. statsrefusion på boligstøtte j.f. ovenfor og bemærkningerne nedenfor.

Der er et merforbrug vedr. "hjælp til borgere med handicap" på i alt 1,1 mio. kr., hvilket svarer til ca. 0,6% af det afsatte budget. Merforbruget er et resultat af flere mindre og modsatrettede afvigelser på forskellige opgaveområder i forhold til prognosen ved RS 4.

Der har vedr. "forsørgelse og boligstøtte" været et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. Den primære forklaring er en indtægtspost på 4,1 mio. kr. vedr. statsrefusion til ydet boligstøtte, som kommunen først blev opmærksom på, at den var berettiget til at hjemtage ved lukningen af regnskabet for 2013. Herudover har indtægterne vedr. mellemkommunale refusioner vist sig at blive 0,9 mio. kr. højere ned oprindeligt vurderet. Den restende del af mindreforbruget på 0,7 mio. kr. vedrører en række mindre forudsætningsændringer i forhold til RS 4/2013.

Vedr. "socialt udsatte" er der konstateret et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til prognosen ved RS 4/2013. Mindreforbruget kan primært tilskrives færre udgifter vedr. socialpædagogisk støtte end oprindeligt forudsat.

344 Virksomheder
Der er et betydeligt mindreforbrug på rammen på 12,8 mio. kr. Der fordeler sig med et mindreforbrug på PlejeGribskov på 1,4 mio. kr.i fht korrigeret budget og et mindreforbrug vedr. Sociale tilbud på i alt 11,4 mio. kr.

Mindreforbruget vedr. PlejeGribskov skyldes, at der ved RS 4 blev forventet et underskud på i alt 9,0 mio. kr., som der ved samme lejlighed blev givet en tillægsbevilling af samme størrelse til dækning heraf. Ved regnskabsopgørelsen viste PlejeGribskovs underskud sig dog "kun" at blive på 7,6 mio., hvilket resulterede i et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. i forhold til den afgivne bevilling på de 9 mio. kr.

Mindreforbruget vedr. de sociale tilbud var forventet, men da de sociale tilbud har fuld overførselsadgang, gives der ikke som på de øvrige budgetområder, en negativ tillægsbevillinger, der lægger det forventede mindreforbrug ved RS 4 i kommunens kasse.

348 Ejendomsudgifter
Ved RS 4 blev budgettet øget med kr. 777.000. I forhold til det korrigerede budget viser regnskab 2013 samlet set et merforbrug på 1,594 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets ramme til ejendomsudgifter. Merforbrug skyldes primært manglende indtægt på de eksternt administrerede boliger, som er bogført i 2014, samt øget underskud ved drift af Skovsmindeparken. Derudover er der merforbrug til forsyningsudgifter på de sociale boliger og flygtningeboligerne.

Anlægsregnskaber
Følgende anlægsprojekt er afsluttet:

• Ældrepulje - anlægsregnskab

Anlægsregnskabet er vedlagt som bilag.
De uforbrugte midler vedr. det forelagte anlægsregnskab foreslås tilført kassebeholdningen.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Social- og Sundhedsudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 2 til dette punkt.

Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 971 af 25.07.2013 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5

Økonomi


Bilag

1. BILAG SSU 12.03.2014 Regnskabsbemærkninger 2013 (2013/41783 020)
2. BILAG SSU 12.03.2014 Årsberetning - mål og evaluering (2013/41783 021)
3. BILAG SSU 12.03.2014 Anlægsregnskab, Ældrepulje - træningsudstyr (2013/41783 027)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende regnskabet for Social- og Sundhedsudvalget
2. at godkende følgende overførsler til 2014:

3. 1.000 kr.	Beløb
   341 Sundhed	362
   344 Virksomheder	4.182
   I alt	4.544

3. at godkende anlægsregnskab vedr. ældrepulje - træningsudstyr


Beslutning
1.-3. Godkendt







Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:40 PM