Social- og Sundhedsudvalget

Publiceret 13-01-2014
Social- og Sundhedsudvalg

Mandag den 13-01-2014 kl. 15:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Valg af formand og næstformand for Social- og Sundhedsudvalget
3 Valg af udbudsmodel for personbefordring på social og sundhedsudvalgets
område
4 Løft til ældreområdet - Finanslov 2014


Efterretningssager
2 Introduktion til Social- og Sundhedsudvalgets område

Medlemmer:

Birgit Roswall Jonna Hildur Præst
Betina Sølver Hansen Anders Gerner Frost
Pia Foght  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Anders Gerner Frost forlod mødet kl. 18.40.




Åbne

1. Valg af formand og næstformand for Social- og Sundhedsudvalget
00.22A00 - 2013/41576

Sagsfremstilling
På det konstituerende møde den 9. december 2013 blev der udpeget 5 medlemmer til Social- og Sundhedsudvalget.

Efter Styrelseslovens § 22, stk. 1 vælger udvalget selv sin formand og næstformand, hvilket er formålet med nærværende dagsorden.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013, § 22 stk. 1.


Økonomi


Miljøforhold


Høring


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

  1. vælge formand for udvalget
  2. vælge næstformand for udvalget



Beslutning
1. Birgit Roswall (V) valgt som formand.
2. Jonna Hildur Præst (O) valg som næstformand.




3. Valg af udbudsmodel for personbefordring på social og sundhedsudvalgets område
13.05P00 - 2012/63552

Sagsfremstilling

Sagen forelægges parallelt for Social- og Sundhedsudvalget og Teknisk Udvalg og samles til forelæggelse for Økonomiudvalget og beslutning i Byrådet. Sagen drejer sig om valg af model for udbud af kørsel på social- og sundhedsområdet, og udvalget skal under punktet afgive anbefaling til ØU og BY.

Ny styrelsesvedtægt
I henhold til styrelsesvedtægtens §18, stk 2 fastlægger Social og Sundhedsudvalget behovet for personbefordring inden for udvalgets område, mens Teknisk Udvalg i henhold til styrelsesvedtægtens §19, stk 2 varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver, herunder opgaver vedrørende administration af ansvaret for personbefordring vedrørende Social- og Sundhedsudvalgets område.

Som nævnt fastsætter Social- og Sundhedsudvalget behovet for personbefordring, herunder serviceniveau for så vidt angår visitation, køretider, ventetider mv. mens Teknisk Udvalg har ansvar for den tværgående koordinering vedrørende personbefordring, herunder hvordan kørslen udbydes.

Nærværende sag forelægges begge udvalg.

Sagen forelægges Social og Sundhedsudvalget, da den valgte udbudsform/befordringsmodel vil få betydning for, hvordan serviceniveauet kan fastsættes, og da sagen i byrådsperioden 2009-13 har været behandlet i det daværende Social og Sundhedsudvalg. Det er det daværende Social og Sundhedsudvalg, der har gennemført den høring af Ældreråd og Handikapråd, som er refereret nedenfor.

Sagen forelægges Teknisk Udvalg, da der er en klar sammenhæng anden kommunal befordring; herunder kollektiv til trafik og udbud af andre kommunale kørselsopgaver.

Kørselstyper der skal udbydes
Den nuværende kontrakt om befordring til

  • Aktivitet (dagcenter) og til
  • Træning


udløber per 31. juli 2014. Skolebuskørslen er omfattet af samme kontrakt.
Udover Aktivitets- og Træningskørsel er det også hensigtsmæssigt at tage stilling til

  • Lægekørsel


som i dag primært sker med taxa uden forudgående sundhedsfaglig visitation, idet kørslen visiteres af Ydelsescentret.

Kørsel til aktivitet er fast rutekørsel uden store variationer, og kørslen er således relativ enkel af forudse. Der køres på de samme ruter hver dag på samme tid. Kørsel til genoptræning er derimod ad-hoc præget kørsel, hvor kørselsbehovet varierer fra dag til dag. Det samme gælder kørsel til læge. Kørselsordningerne er beskrevet nærmere i Bilag 2 Tetraplananalyse.

Valg af befordringsmodel - sammenhæng til kørsel for alle borgere
Valg af befordringsmodel har en tæt sammenhæng til mulighederne for at øge kørselsudbuddet for alle borgere i Gribskov kommune. Dermed skal der træffes et overordnet strategisk valg af, hvorvidt kommunen selv skal udbyde personbefordringen eller om kørslen mest hensigtsmæssigt udbydes i regi af Trafikselskabet Movias Flextrafik.

Trafikselskaberne har som de eneste lov til at 'blande' passagergrupper. Et trafikselskab kan således koordinere kørsel på tværs af ordninger, fx kan trafikselskabet lade en passager til genoptræning befordre med samme vogn som en passager til læge eller folkeskole. På samme vis kan trafikselskaberne koordinere over kommunegrænser, og således lade passagerer fra forskellige kommuner med samme destination køre med samme vogn. At trafikselskaberne på den måde kan udnytte vogne og chaufførtimer mest effektivt giver økonomiske fordele, og disse bliver større desto mere kørselsvolumen, der samles i trafikselskabet. Det er aftalt mellem KL og regeringen, at kommunerne skal effektivisere på befordringsområdet, og denne aftale bygger netop på logikken om, at der er penge at spare, hvis befordringen i højere grad samles i trafikselskaberne.

Konkret betyder det, at et valg om at lade Movia byde ud og dermed anvende Movias Flextrafik befordringsløsninger betyder styrket befordring for alle borgere og øgede muligheder for at blive kørt fra adresse til adresse med flere busser i omløb i Gribskov kommune. Dette skyldes, at Gribskov Kommune allerede i dag tilbyder sine borgere Flextur, som alle borgere frit kan benytte sig af, og som fungerer på den måde at borgeren bestiller en tur hos Movia, der derefter finder en vogn, der kan løse borgerens befordringsbehov. Hvis flere kommunale befordringsopgaver løses af Movia Flextrafik, vil det betyde, at der vil være flere vogne i området. Dette vil øge koordineringsmulighederne og betyde kortere ventetid for borgerne og lave finansieringstilskud pr. Flextur for kommunen.


Serviceniveau
Kommunen fastsætter serviceniveauerne for de enkelte ordninger uanset om kommunen selv udbyder kørslen eller om den udbydes via trafikselskabet. Ligesom kriterierne for adgang til befordring eller godtgørelse besluttes af kommunen alene, konkret via en kvalitetsstandard, der vedtages af SSU. Udbud via trafikselskab betyder, at de overordnede rammer for, hvordan serviceniveauet i selve kørslen kan beskrives defineres af trafiksselskabet. Et eksempel på dette er, at trafikselskabet definerer, at den omvejskørsel en passager må tåle skal opgøres i afstand og ikke i tid. Det er dog stadig kommunen, der fastsætter serviceniveauet for omvejskørsel. Et andet eksempel er, at trafikselskabet vil planlægge, dokumentere og afregne kørslen ensartet på tværs af kommunegrænser for at kunne opnå effektiviseringsgevinster, og således vil Gribskov Kommune ikke kunne beslutte i stedet at lade kørslen dokumentere på en anden vis.

Beslutninger om serviceniveau forelægges Social og sundhedsudvalget i forlængelse af beslutning om udbudsmodel.

Høring
Den 13. november 2013 godkendte Social- og Sundhedsudvalget høringsmaterialet til Ældreråd og Handicapråd angående befordring på SSU's område

Høringsmaterialet beskriver tre mulige modeller for fremtidig befordring:

  1. Kørslen udbydes af kommunen
  2. Kørslen varetages af Movia Flextrafik
  3. Kørslen udbydes i en kombination af kommunalt udbud og Movia Flextrafik.


Muligheder ved Movia Flextrafik og ved eget udbud er beskrevet i Bilag 1.
Der ligger bl.a. en analyse fra konsulentformaet Tetraplan til grund for administrationens indstilling og beskrivelse af muligheder ved Flextrafik. Analysen fra Tetraplan er vedlagt som bilag 2.

Administrationens anbefaling efter høring
Da de fleste fordele ved at vælge Movia Flextrafik ligger i forhold til træningskørsel og lægekørsel, kan en kombineret model, med Movia Flextrafik til lægekørsel og til træningskørsel og eget udbud af aktivitetskørsel være at foretrække. Administrationen anbefaler, at kørsel til genoptræning og læge udbydes via Movias Flextrafik - dette for dels at styrke øget kørselsmuligheder for alle borgere i Gribskov kommune - dels for at sikre den optimale fleksibilitet i fht tilrettelæggelse af træning og genoptræning. Heri ligger også muligheder for at understøtte hjælp til selvhjælp ved at differentiere kørselstilbudet så det bedst passer til den enkeltes behov. Omvendt kan den mere faste rutekørsel til aktivitet som køres i længerevarende forløb tænkes ind i en løsning som i dag, dvs. med eget udbud.


Lovgrundlag

  • Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §5 stk 3, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
  • LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven), § 140 og §§ 170-174
  • Serviceloven § 86, stk. 1
  • Bekendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.(kap. 3–5)



Økonomi
Beregnet overslag over kørselsøkonomi, der kan indgå i beslutning vedr. indretning af befordring.

Type af kørsel Ca. Beløb i dag Bemærkning
Aktivitetskørsel 0,9 mio. kr. Afregnes i dag sammen med øvrigt serviceslovskørsel. Aktivitetskørsel udgør ca. 28% af visiteringerne. Beløbet på de 0,9 mio. kr. er derfor beregnet som 28% af servicelovskørslen.
Træningskørsel 2,6 mio. kr. Beløbet dækker både genoptræning efter sundhedslov og servicelov, men ikke vedligeholdelsestræning, som forudsættes primært at ske i eget hjem.
Lægekørsel 0,9 mio. kr. Omfatter udgifter til Taxinord, Gribskov Turist og Falck.
Total 4,40 mio kr



Miljøforhold


Høring
Der har været gennemført høring samt dialogmøde med gennemgang af fakta og hørinsmaterialet samt præsentation af erfaringer fra Odsherred Kommune samt Movias Flextrafik.

Ældreråd høringsvar (ÆR møde den 12. december)
Ældrerådet mener – ud fra det foreliggende høringsmateriale - at både kørsel til træning og kørsel til læge/speciallæge fremover mest hensigtsmæssigt varetages af MOVIA Flextrafik, dvs. model 2.

Ældrerådet tager dog forbehold for det endelige svar, idet der forinden bør afholdes et dialogmøde med det besluttende udvalg.

I øvrigt mener Ældrerådet, at beslutningen bør omfatte alle 37 kommunale kørselsordninger.

Handicapråd høringssvar (HR møde den 11. december)
På den ene side kan overvejelsen være, at det vil det være godt at få en samlet erfaring ved at man bruger Movia Flextrafik denne gang, før det evt. bliver obligatorisk at bruge trafikselskaberne. Og set fra et handicapperspektiv er det en fordel med en større service og flere vogne i lokalområdet.
På den anden side kan man komme til at mangle det lokale perspektiv og den tryghed, som kendskabet til brugerne giver. Her er det vigtigt med sikring af, at der stilles særlige krav i forhold til kørsel med borgere med særlige behov.
Ud fra denne anden overvejelse anbefaler Handicaprådet en kombination af Movia Flextrafik og eget udbud, med bemærkning om, at ved eget udbud bør der være krav om GPS i bilerne, så man kan kontrollere f.eks. graden af omvejskørsel.


Bilag
Bilag 1: Muligheder ved Movia Flextrafik og ved eget udbud
Bilag 2 Tetraplananalyse

Følgende bilag blev eftersendt til udvalget den 2. januar 2014:
BILAG SSU 13.01.2014: Høringsmateriale

Følgende bilag blev eftersendt til udvalget den 7. januar 2014:
BILAG SSU 13.01.2014: Slides fra dialogmøde - Odsherred
BILAG SSU 13.01.2014: Slides fra dialogmøde - Movia

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte valg af befordringsmodel, så kørsel til træning og til læge fremover udbydes i regi af Movia Flextrafik.
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at kørsel til aktivitet fremover udbydes efter kommunalt udbud.
  3. at tiltræde, at administrationen udarbejder en tidsplan for den valgte udbudsproces, herunder at beslutninger om serviceniveau besluttes i 1. halvår 2014.



Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt. G og A tog forbehold
3. Tiltrådt





4. Løft til ældreområdet - Finanslov 2014
27.00G00 - 2013/42416

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget orienteres i denne dagsorden om de midler til løft af ældreområdet, der er afsat til kommunerne i forbindelse med Finansloven for 2014. Det indstilles, at udvalget beslutter at anvende midlerne til at sikre det kommende serviceniveau på ældre/sundhedsområdet, som er besluttet i forbindelse med udbuddet samt at sende beslutningen i høring i Ældrerådet.

Sagen forelægges igen for Social- og Sundhedsudvalget på februar mødet, så formuleringen af Gribskov Kommunes ansøgning om andel i de afsatte midler afspejler det økonomiske resultat af det kommende udbud. Administrationen arbejder aktuelt på at afdække udbudsøkonomien, som forventes at foreligge til februar mødet.

Løft til ældreområdet
Partierne bag Finansloven for 2014 besluttede at afsætte 1 mia. kr. til fordeling mellem kommunerne i 2014 til løft af ældreområdet.

Ansøgning /krav til at få del i midlerne
Der skal ansøges om ekstra indsatser, og revisionen skal efterfølgende godkende, at midlerne er anvendt til de beskrevne indsatser. Indsatserne kan bl.a. omfatte:

  • Styrket rehabilitering
  • Bedre praktisk hjælp og personlig pleje (f.eks. rengøring og bad)
  • Bedre forhold for de svageste ældre f.eks på plejehjem


Krav til indsatser
Midlerne udmøntes første gang i 2014 gennem en ansøgningspulje. For at få del i midlerne skal kommunerne indsende en ansøgning, hvoraf det fremgår, hvilke indsatser kommunen ønsker at iværksætte for det ansøgte beløb. I forbindelse med ansøgning om midler skal kommunerne blandt andet:

  • redegøre for indsatser, formål med indsatsen og angivelse af målgruppe.
  • sikre at midlerne anvendes til indsatser, der ligger udover det eksisterende budget på ældreområdet
  • indsende budget for indsatserne og kommunens eksisterende budget på ældreområdet.


Puljen udmøntes i både 2014 og 2015 gennem årlige ansøgningspuljer, hvorefter der gøres status på anvendelsen af midlerne med henblik på vurdering af, hvorvidt midlerne skal overgå til det kommunale bloktilskud.

Udmøntning af midler i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har været i gang med at gennemgå hele sundheds- og ældreområdet i forbindelse med det igangværende udbud, herunder at fastlægge serviceniveau. Målsætningen har været at fastholde det eksisterende serviceniveau og dermed den økonomiske ramme svarende til det afsatte budget på ældreområdet.

Samtidig har det været ambitionen at løfte kravene til opgavevaretagelsen, så den afspejler aktuel viden og nationale anbefalinger og politiske ønsker og ambitioner. Heri indgår bl.a., at kravene til faglige kompetencer er skærpet, ligesom anbefalingerne fra bl.a. Hjemmehjælpskommissionen samt den Nationale Handlingsplan for "Den ældre medicinske patient" er skrevet ind i kravene i udbudsmaterialet.

Af de konkrete tiltag, der nu ligger som en del af det kommende serviceniveau, som ikke er budgetlagt før resultatet af udbuddet kendes, kan der peges på følgende indsatser:

  1. Borgere på plejecenter - Gribskov Kommunes plejecentre stiller krav til, hvad man forstår ved et godt plejecenter med basis i bl.a. Ældrekommisionens rapport om livskvalitet og selvbestemmelse. Heri indgår bl.a., at der skal tilbydes aktivitet for centerets beboere dagligt også i weekender, og aktiviteterne skal kunne foregå både dag og aften både på centeret og uden for centeret på gå ture. Centrene skal opleves om levende, aften og weekend. Her er tale om en ændring, idet aktivitet primært lå i dagtimerne på hverdage.
  2. Borgere i eget hjem - Gribskov kommune har fokus på, hvad man forstår ved en god hjemmehjælp med basis i bl.a. Hjemmehjælpskommisionens rapport om fremtidens hjemmehjælp - ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Heri indgår, at bad tilbydes til alle visiterede borgere - også borgere på plejecentre - efter behov. Her er tale om en ændring fra et tilbud om bad ugentligt.
  3. Borgere både på plejecentre og i eget hjem rummer flere konkrete indsatser, herunder:
    1. En palliativ indsats som har til formål at fremme livskvaliteten og retter sig mod de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, der for den syge og for de nærmeste kan være forbundet med livstruende sygdom og død. Palliativ indsats er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende.
    2. En forebyggende indsats, så borgere i risiko for at miste færdigheder opspores tidligt og følges systematisk (krav om triage, som er et fagligt værktøj med henblik på at forebygge indlæggelser). Derudover fokus på ernæring (forebygge for lidt ernæring på plejecentre) samt mobilitet ved brug af rejse og sætte sig test.
    3. Månedlige cafe-arrangementer på alle kommunens plejecentre med mulighed for fællesspisning for at forebygge ensomhed og fremme fællesskabet.
    4. Et skærpet krav til de faglige kompetencer så praktisk hjælp og personlig pleje løftes af faguddannet personale samt krav om flerfaglighed hvor indsatserne går på tværs og f.eks. omfatter træning.

 

Lovgrundlag
Lov om Social Service § 83, 86 m.fl.
Sundhedsloven § 138


Økonomi
Der afsat 1 mia. kr. til løft af ældreområdet i kommunerne. Udfra en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet kan Gribskov kommune ansøge om 8,5 mio kr i 2014.


Miljøforhold


Høring


Bilag
BILAG SSU 13.01.2014: Udmelding om Ældrepuljen fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

  1. tage orienteringen om midler til løft af ældreområdet til efterretning
  2. tiltræde, at midlerne til løft af ældreområdet prioriteres til at fastholde det nye besluttede serviceniveau, herunder med udvidelse af bl.a. adgang til bl.a. bad.
  3. tiltræde, at sende sagen i høring hos Ældrerådet.



Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt med beslutning om, at følgende tiltag tænkes ind, såfremt der er økonomisk råderum, når resultatet af udbuddet kendes: 1) ekstra mellemmåltid for borgere på plejecentre (fra 2 til 3), 2) tilbud til plejehjemsbeboere om vin, snaps eller øl en gang ugentligt, 3) projekt med fokus på borgere uden pårørende på plejecentre vedr. øgede aktiviteter og omsorg
3. Tiltrådt

Anders Gerner Frost fraværende under punktet.





Efterretningssager

2. Introduktion til Social- og Sundhedsudvalgets område
00.01G00 - 2013/37626

Sagsfremstilling
I forbindelse med de nye fagudvalgs tiltrædelse er der planlagt en introduktion til de enkelte udvalgs områder. Processen for introduktionen strækker sig over udvalgsmøderne i januar, februar og marts. Proces og indhold for disse møder er som angivet herunder:

Udvalgsmøderne i januar:

  • Introduktion til udvalgets opgaveportefølje,
  • Fakta på området,
  • Overordnede udviklingstendenser,
  • Eksterne samarbejdsrelationer og arrangementer med politisk deltagelse,
  • Sager/projekter der skal introduceres,
  • Politiker og strategier og
  • Besigtigelser og besøg.


Udvalgsmøderne i februar:

  • Budget - budgetgrundlag, proces for budgetlægning og budgetopfølgning
  • Årshjul for udvalget.


Udvalgsmøderne i marts:

  • Temamøde om hvad udvalget vil arbejde med og hvordan.


Formålet med introduktionen er at skabe en ramme for udvalgets område og ansvar, så udvalget er bekendt med de overordnede rammer herfor. Det er derfor ikke en fuldstændig introduktion til hele udvalgets område. Dette vil ske løbende hen over de kommende udvalgsmøder samt i forbindelse med konkrete sagsfremstillinger.
Introduktionen på dette møde tager således udgangspunkt i temaerne angivet for januarmøderækken. Se også vedlagte bilag.

Læsevejledning til vedlagte kompendium
Kompendiet er en samling af præsentationer og bilag for alle fagudvalg. Det er ikke en forudsætning, at hele materialet er læst til mødet, men en mulighed for at orientere sig i materialet samt spørge ind til dette på mødet.

Materialet er meget forskelligartet i opstilling og omfang. Dette skyldes, at udvalgene har forskellige opgaveporteføljer og dermed forskellig grad af forklaringsbehov, samt at der i kommende sagsfremstillinger vil ske en særskilt introduktion i forbindelse med den konkrete behandling af sagen. Ens for alle udvalg er dog, at der er en præsentation med vedlagte bilag. Bilagene indeholder samme emner for alle udvalg. Alle udvalg vil således have følgende struktur i kompendiet:

  • Præsentation
  • Bilag:
    - Udvalgets opgaveportefølje
    - Fakta på området
    - Overordnede udviklingstendenser, der har betydning for udvalgets opgaver (hvor
    relevant ift. det overordnede notat)
    - Eksterne samarbejdsrelationer på udvalgets område og arrangementer med politisk
    deltagelse
    - Sager/projekter der skal introduceres
    - Besigtigelser og besøg (hvor dette er relevant)


Der kan være udvalg, hvor det er mest hensigtsmæssigt ift. introduktionen at sammenskrive nogle af punkterne.

Forrest i kompendiet ligger de overordnede notater som udviklingstendenser for Gribskov Kommune og en samlet oversigt over kommunens strategier og politikker.

Besøg
Som led i introduktionen og vidensopbygningen anbefales udvalget at besøge udvalgte centre og sociale tilbud inden for udvalgets ressort. Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter ønsker til sådanne besøg. Hvis udvalget ønsker det, kan administrationen forberede en plan, som forelægges udvalget på mødet i februar.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold


Høring


Bilag
BILAG SSU 13.01.2014: Samlet kompendium til fagudvalgsintroduktion

(Kompendiet er udsendt i papir med brev d. 18.12.2013. Medlemmerne skal medbringe kompendiet til mødet.)

Til introduktionen på dette møde, se under fanebladet 7 vedr. Social- og Sundhedsudvalget i kompendiet.

På kommunens hjemmesiden under Politik og indflydelse / Politikker og strategier kan den samlede oversigt over Gribskov Kommunes politikker og strategier ses elektronisk.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage introduktionen til efterretning
  2. at afgive ønsker til besøg og besigtigelser inden for udvalgets ressort



Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Ønsker afgivet

Punktet afbrudt kl. 17 for at drøfte punkt 3 med Teknisk Udvalg. Punktet genoptaget kl. 18.40.
Anders Gerner Frost fraværende under punktet fra kl. 18.40.







Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
08:45 PM