Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
126 Plan- og Miljøudvalgets behandling af budget 2015-2018
127 Deltagelse i netværket "Fishing Zealand"
128 Gilleleje - Strategisk helhedsplan
129 Gilleleje: Salg af Vesterbrogade 56 (Pyramiden)
130 Miljøscreening, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 om
klimatilpasning
131 Miljøscreening, forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-25 for Ørby
132 Forslag til Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård -
beslutning om tiltag for bæredygtighed
133 Løgelandsvej 3, landzonesag: Ny butik i tidligere garage
134 Vestergade 43, Helsinge, ændring af status
135 Skilte og facadeændring på Vesterbrogade 6 a, Gilleleje
136 Opsætning af altan til udeservering i forbindelse med eksisterende cafe.
137 Havnevej 16, Nedrivning og genopførelse af fiskerhus og opførelse af
tilbygning
138 Tilladelse til nedlæggelse af boliger i fbm. byggeansøgning til ny
dagligvarebutik i Dronningmølle.
139 Ansøgning om nyt sommerhus og håndhævelse af ældre udstykningsdeklaration.
140 Ændring af tagkonstruktion/materiale til stråtag, Havrevænget 8
141 Klage over støj fra legeplads ved Helsinge Realskole
142 Planstrategi 2015: samarbejde med Vækstudvalget og bevilling af beløb til
planstrategiarbejdet
145 Konstituering af formand i forbindelse med formandens midlertidige fravær


Efterretningssager
143 Administrative systemer - Digital byggesagsbehandling, scanning af arkiv
m.m.


Lukkede
144 Afgørelse fra Miljø- og Naturklagenævnet vedrørende byggesag

Medlemmer:

Anders Gerner Frost

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Nick Madsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt, idet udvalget behandler punkt 145 først.

Fraværende:

Meddelelser:
Morten Jørgensen er fraværende i en periode fra 19.8.2014 og 3 måneder frem. Der henvises til Byrådets beslutning den 1.9.14 pkt. 181, hvorefter Thomas Elletoft er indtrådt som medlem af Byrådet. Efter kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2, er det den "gruppe", der har indvalgt det fraværende medlem, der kan bestemme om og i givet fald hvem, der skal indtræde, som stedfortræder i udvalg. Ved færdiggørelse af denne dagsorden forelå der ikke oplysninger fra "gruppen" om stedfortræder i udvalget

Udvalget gøres opmærksom på at næste møde den 6. oktober 2014 starter allerede kl. 14.00 pga sammenfald med Byrådsmøde.
Jannich Petersen orienterede om møde med Lilli Henriksen vedr. carbootsale.
Jannich Petersen orienterede om møde med ejer af Svejåsen 8 & med naboen Svejåsen 6.
Jannich Petersen orienterede om borgermøde vedr. antennemast i Tisvilde. Administrationen orienterede om overdækning af gågaden.
Administrationen orienterede om afgørelse ved Natur og Miljøklagenævnet vedr. Løgelandsvej 9.
Administrationen orienterede om møde vedr. Pinusparken 6 & evt. genoptagelse af sagen.
Administrationen orienterede om ansøgning om landzonetilladelse vedr. satelit til udlændingestyrelsen.


Åbne

126. Plan- og Miljøudvalgets behandling af budget 2015-2018
00.30S00 - 2014/05003

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiudvalget har den 25. august 2014 foretaget 1. behandling af budget 2015 med overslagsår.

Budgettet for 2015-2018 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Ændringerne fremgår af budgetmaterialet fremsendt i forbindelse med budgetseminaret den 24 april samt i forlængelse af ØU's møde den 25. juni 2014.

Der er hen over sommeren sket ændringer i flere af forudsætningerne fra juni-oplægget, og administrationen har derfor udarbejdet et revideret oplæg til budget i balance. I hovedtræk kan dette budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018" og i "Budget i balance - revideret oplæg" der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer indarbejdet hen over sommeren samt anlægsprogram i administrationens budget i balance.

Som det fremgår af hovedoversigten giver administrationens budgetoplæg et lille underskud. Der vil således ske et kassetræk på 4 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

I første udkast til budget i balance (behandlet af ØU den 25. juni 2014) var kassetrækket på 1,8 mio. kr. Ændringerne i forhold til administrationens første udkast til budget i balance, fremgår af bilag 2.

Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er forsvarligt, dels pga. kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden efterhånden som de vedtagne besparelser (fra tidligere budgetaftaler) slår igennem, men det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.


Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2014

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2015-2018 er der planlagt følgende politiske forløb:

Vækstudvalget holder møde den 18. september, det ligger efter færdiggørelsen af ØU dagsorden til 2. behandling af budget 2015-2018. Evt. anbefalinger fra Vækstudvalget vil derfor blive eftersendt.

Ændringer indarbejdet i Det Tekniske Områdes budget 2015-2018

Herunder beskrives de ændringer der er indarbejdet i Det Tekniske Områdes budget ifm. ØU's 1. behandling af budget 2015-2018 og som ØU på deres møde den 25. august har godkendt som ramme for det videre budgetarbejde. Se evt. bilag 1 og 2.

Tekniske ændringer

Ændringer vedr. DUT-midler og andre "tekniske" forhold der ikke tidligere er forelagt udvalget.

• Effektivisering af befordringsområdet med en reduktion på 0,7 mio. kr. i 2015-18
• Modernisering af af Redningsberedskab med en reduktion på 1,1 mio. kr. i 2015-18
  

Det Tekniske Områdes politiske prioriteringer

De politiske drøftelser og prioriteringer tager udgangspunkt i følgende:

• Særlige udfordringer
• Politiske forslag, der kom frem på budgetseminaret den 21.og 22. august og fra udvalgets budgetmøde i august
• Høringsvar (fra Medarbejderorganisationen samt fra de høringsberettigede)
• Borgernes input til budget 2015-2018
• Finansiering (fx. prioriteringskatalog)

På baggrund af ovenstående skal udvalget beslutte hvilke temaer indenfor udvalgets rammer, det ønsker at anbefale Økonomiudvalget.

Derudover skal der efter aftale med borgmesteren findes finansiering på samlet 45 mio. kr. i budgetperioden for at skabe råderum for de anbefalede temaer fagudvalgene sender til Økonomiudvalget samt at fastholde et budget, der er i balance. Udvalget skal således anvise finansiering på halvdelen af deres andel af besparelsespotentialet i prioriteringskataloget svarende til 3,1 mio. kr. for hele budgetperioden. Dette skal indgå i Økonomiudvalgets beslutning om prioritering og finansiering af fagudvalgenes anbefalede temaer.

Som det fremgår af bl.a. administrationens budgetvurdering, udviser budget i balance pt. et samlet underskud over budgetperioden på 4 mio. kr.. Det er administrationens anbefaling, at dette underskud ikke bør forværres, og at ønsker om budgetudvidelser ift. administrationens budgetoplæg derfor finansieres ved tilsvarende budgetreduktioner indenfor udvalgets rammer.

Udvalgets rammer bliver i budgetperioden sat under pres af følgende udfordringer:

Særlige udfordringer - Kystprogram
Økonomiudvalget vedtog d. 25.08.2014 at igangsætte et kystprogram for Gribskov Kommune, som en samlet fokuseret indsats omkring kysten. Kysten rummer store værdier af både naturmæssig, økonomisk og erhvervsmæssig karakter i relation til fx bosætning og turisme, og indsatser omkring kysten har potentiale til at skabe en bæredygtig vækst og udvikling. Det vil kræve, at kommunen investerer i kysten både i forhold til at bevare kysten, men også hvis der ønskes at danne grobund for en bæredygtig vækstdagsorden.

Plan- og Miljøudvalget skal særligt arbejde med planlægning af kystområdet, herunder igangsætte analyser af kystens særlige værdier, zonering af kysten i forhold til visioner og værdier og sikre kobling mellem beskyttelse og benyttelse, turisme, natur, friluftsstrategi, klimatilpasning osv.

Teknisk Udvalg skal blandt andet arbejde med drift af strande og adgang til kysten. Desuden forskellige aspekter omkring kystsikring, herunder en helhedsløsning på kysten. Samarbejdet med Halsnæs og Helsingør kommuner er et led i en fælles kystsikringsstrategi- og indsats.

Der kan arbejdes med forskellige scenarier fra en mere "ren" kystsikring til en kombination af kystsikring og bæredygtig vækst. Der rummer også et økonomisk spænd i investeringsniveauet fra 4- 20 mio. kr over til 40-65 mio. kr. hen over budgetperioden, hvori de eksterne finansieringsmuligheder stiger i takt med investeringsniveauet.

Se uddybning af Kystprogrammet i vedlagte bilag 9.

I prioriteringen af udfordringerne, bør samtidig ske en vurdering af finansieringen af evt. merudgifter. Det kan ske ved at vælge besparelsesforslag fra prioriteringskataloget eller via effektiviseringer og produktivitetsstigninger (produktiv velfærd)

Udvalget skal drøfte, hvordan udfordringen håndteres og prioriteres i det videre budgetarbejde.

Politiske temaer

Følgende temaer indenfor dette udvalgs område blev rejst under de politiske drøftelser på budgetseminaret på Bymose Hegn den 21. og 22. august 2014 og tidligere i årets budgetarbejde:

• DTO1: Ny vej mellem Græsted og Gilleleje
• DTO2: Kystprogram
• DTO3: Kollektiv Trafik (togforbindelser, busser og flex-ordning)
• DTO4: Cykelstier
• DTO5: Belysning på private fællesveje.
• DTO6: Infrastruktur (forlængelse af Hillerødmotorvejen og Kongernes Nordsjælland)
• DTO7: Samarbejdsrelationer
• DTO8: Tisvilde Mole

• DTO9: Midler til områdefornyelse i Græsted behandlet på Byrådet d. 23.06.14

Der henvises i øvrigt til bilag 4, vedr. DTO2 Kystprogram.


Nedenstående sag behandles som separat punkt på dagsordenerne til Plan- og Miljøudvalget 08.09.2014,Økonomiudvalget 22.09.2014 og Byrådet 29.09.2014. Såfremt der under dette punkt besluttes at anbefale en budget udvidelse, skal dette indarbejdes i budget 2015 - 2018.

Fishing Zealand
Erhvervs- og Turismeudvalget har den 18.08.2014 besluttet at anbefale anbefale Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at indstille til Byrådet at Gribskov Kommune indtræder i Fishing Zealand og har i den forbindelse stillet forslag om, at finansiering af projektet (150.000 kr. pr. år. frem til og med 2016 til medfinansiering, markedsføring og forskellige aktiviteter) indgår i budgetforhandlingerne.

Høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra Grundejerkontaktrådet, Handicaprådet og Ældresagen, temaerne i disse kan sammenfattes til:

• Skabe sammenhængende stinet for cyklister og gående
• Opprioritering af rabatopfyldning (besparelser på slidlag)
• Opprioritering af akustiske trafiksignaler
• Udarbejdelse af et samlet overblik over tilgængelighed i kommunen

Der er ligeledes foretaget høring i MED-organisationen og blandt øvrige høringsberettigede.

I bilag 5a og 5b ses høringssvarene, endvidere indeholder bilaget en indledende oversigt samt evt. administrative bemærkninger til høringssvarene.

Borgernes input til budget 2015-2018

Borgmesteren har opfordret borgerne i kommunen til at komme med input til budget 2015-2018, der er for Det Tekniske Område kommet i alt 99 input (i bilag 6) vises de forslag, der vedrører udvalgets området.

Af de indkommende forsalg har følgende sammenfald med de politiske temaer:

Kyst- og stormflodssikring (DTO2)
Bus- og togdrift/kollektiv trafik (DTO3)
Cykelsti (DTO4)
Badebro og molen i Tisvilde (DTO8)

Administrationen gør opmærksom på, at disse input er fra enkeltpersoner og derfor ikke nødvendigvis kan betragtes som repræsentative for borgerne i kommunen.

Finansiering

Til finansiering af udvalgets anbefalinger og Økonomiudvalgets beslutning er der udarbejdet et prioriteringskatalog (Bilag 3) som mulig finansieringskilde. Derudover kan udvalget pege på andre forslag fx. effektiviseringer og produktivitetsforbedringer på deres egne rammer.

Udvalget skal jf ovenfor som minimum pege på halvdelen af deres potentiale fra prioriteringskataloget, hvilket vil for Det Tekniske Område i budgetperioden vil sige:



Således vil der samlet set for alle fagudvalgene være finansiering i størrelsesordenen på 45 mio. kr. i hele budgetperioden, der skal danne grundlag for Økonomiudvalgets politiske prioriteringer af fagudvalgenes anbefalede temaer i det videre budgetarbejde.

Udvalget skal på baggrund af ovenstående beslutte

• hvilke temaer i prioriteret rækkefølge, de vil anbefale Økonomiudvalget indgår i det videre budgetarbejde, samt
• hvilke forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der skal bidrage til udvalgets besparelseskrav på 3,1 mio. kr.

Takster for 2015

Taksterne vedr. byggesagsbehandling for 2015 er opgivet som en timepris, som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, hvor der indføres krav om at kommunerne pr. 1. januar 2015 opkræver byggesagsgebyrer på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag.

Ved behandlingen af dette punkt er taksten fra Beredskabsstyrelsen vedr. blinde alarmer ikke kendt, hvorfor niveauet for 2014 er angivet. Taksten vil blive opdateret så snart det nye takst forligger.

Taksten for rottebekæmpelse udgør en procentmæssig andel af kommunens udgifter til bekæmpelsen beregnet som den aktuelle ejendomsværdis andel af den totale ejendomsværdi i kommunen. Kontraktsum afklares ifm. udbud.

Forsyningsområdet
For forsyningsområdet er taksterne beregnet så de er i overensstemmelse med budgetgrundlaget. Idet der i beregningerne er taget udgangspunkt i, at der er det samme antal virksomheder i kommunen, som tilfældet var ved beregningerne af 2014 taksterne.

Lovgrundlag
KSL Lovbekendtgørelse 186 af 19/2-2014 §21 stk. 3 jf. §37 stk. 2

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2015-2018 - august 2014
Bilag 2: Budget i balance - revideret oplæg
Bilag 3: Bilag til borgmesterens forhandlingsoplæg - Prioriteringskatalog


Bilag 1, 2 & 3 er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.

Bilag 4: Opsamling på politiske temaer på budgetseminaret d. 21. og 22. august
(2014/05003 056)
Bilag 5a: Høringssvar MED organisationen (2014/05003 057)
Bilag 5b: Høringssvar fra bestyrelser, råd m.v. (2014/05003 058)
Bilag 6: Input fra borgerne til budget 2015-2018
Bilag 7: Takster Byggesagsgebyrer mv (2014/05003 059)
Bilag 8: Takster Dagrenovation, kørsel mv (2014/05003 060)
Bilag 9: Budgetnotat DTO2 Nordkystens fremtid (2014/05003 061)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at beslutte hvilke temaer i prioriteret rækkefølge udvalget vil anbefale Økonomiudvalget,
2. at anvise forslag fra prioriteringskataloget eller andre forslag, der svarer til udvalgets besparelsesandel på 3,1 mio. kr.,
3. at godkende takster for Det Tekniske område jf. bilag 7 og 8.
   
   Beslutning

1. Udvalget støtter op om Teknisk Udvalgs prioritering, idet det bemærkes at der er fokus på byggesagsbehandlingstider.
2. Udvalget følger Teknisk Udvalgs anvisning
3. Anbefalingen tiltrådt.
   
   
   

127. Deltagelse i netværket "Fishing Zealand"
24.10G00 - 2014/03915

Sagsfremstilling
Den 6. februar 2014 behandlede Erhvervs- og Turismeudvalget Dansk Folkepartis byrådsgruppe forslag om, at Gribskov Kommune skal deltage i netværket "Fishing Zealand".
Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede i den forbindelse, at igangsætte en nærmere vurdering af potentialer og økonomi i projektet og efterfølgende genoptage sagen til fornyet behandling. Som opfølgning på dette forelægges sagen nu for Erhvervs- og Turismeudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om, hvorvidt Gribskov Kommune skal deltage i netværket "Fishing Zealand" frem til ultimo 2016 samt anvisning af finansiering af dette.

På Erhvervs- og Turismeudvalgets møde deltager projektleder for Fishing Zealand Gordon Henriksen.

Fishing Zealand - baggrund
Den bærende idé for Fishing Zealand-projektet handler om at forbedre naturen, vandmiljø
og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets
potentiale som oplevelseserhverv / oplevelsesturisme. Projektet består af flere forskellige samarbejdspartnere heriblandt Danmarks Sportfiskerforbund, Odsherred, Vordingborg, Roskilde og Guldborgsund kommuner, samt frivillige lystfiskere der arbejder sammen med lokale virksomheder og turistorganisationer.

Med udgangspunkt i sit værdigrundlag (se bilag 1) arbejder Fishing Zealand-projektet på, at udvikle sportsfiskeriets potentiale som en kvalitetsaktivitet, der kan tiltrække turister til Sjælland ved, at udvikle bæredygtig lystfisketurisme og forbedre fiskemuligheder i hele regionen.

Projektet er inspireret af det fynske projekt Havørred Fyn, der igennem en længere årrække, har formået at få en årlig investering på 4 mio. kr. til at vokse til næsten 40 mio kr.. Projektet på Fyn er - for Fishing Zealand - en klar indikator på, at en satsning på lystfiskeri kan være ganske profitabel i et turismemæssigt perspektiv. Dette understøtte af Fødevareministeriet der i 2010 publicerede rapporten “Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark”. Heri peges der på, at generelt forbedrede forhold vil kunne genererer store værdier til de områder, hvor lystfiskerne fisker. Analysen viser endvidere, at de danske og udenlandske lystfiskeres samlede forbrug i forbindelse med udøvelse af lystfiskeri ender i en omsætningen på i alt 2,9 milliarder kroner på landsplan.

Medlemsfordel og forventede resultater inden afslutning ultimo 2016, hvorefter det overgår til drift
Fishing Zealand lægger op til, at Gribskov Kommune som medlem af projektet vil kunne få en unik mulighed for, at udvikle fiskeriets potentiale som en integreret del af oplevelsesturismen. Der vil være en lang række af eksponeringsmuligheder via diverse kommunikationsplatforme (Se bilag 2 for en uddybning).

Dertil kommer en forventning om, at projektet kan være medvirkende til, at der skabes nye arbejdspladser i relation til lystfiskerierhvervet, at der sker en decideret meromsætning via flere overnatninger og øget forbrug gennem forberede produkter. Ligeledes vil der være skabt forbedret naturkvalitet og forbedret tilgængelighed til fiskeområder (Se bilag 2 for en uddybning).

Denne indsats skal være medvirkende til at give Sjælland en position som en førende fiskeridestination.

Standarder de deltagende kommuner skal leve op til i samarbejdet med Fishing Zealand
For at leve op til Fishing Zealands formål forventes samarbejdspartnerne (kommunerne, de organiserede sportsfiskere og de deltagende virksomheder) at medvirke til:

• at naturgrundlaget styrkes,
• at der sker kvalitetsløft af tilbud og faciliteter, der formidler og understøtter lystfiskeriet
• at der sker en indsats i forhold til at udvikle aktiviteter, der involverer unge
• at tilgængeligheden til fiskeområder kan forbedres
• at der sker deltagelse i såvel en politiske styregruppe som en administrativ projektgruppe under hvilken, der er en række arbejdsgrupper, som sikre fremdrift i projektet.

I det følgende er der en gennemgang af de standarder, der er opstillet fra Fishing Zealands side til de deltagende kommuner samt administrationens vurderinger af disse standarder.

Standarder i forhold til "naturen/vandet"
Konkret arbejdes der i Gribskov Kommune med vandløbsindsatser i relation til både 1. og 2. generation af de statslige vandplaner. Indsatserne har til formål at forbedre vandløbskvaliteten i de, af staten udpegede, vandløb, hvor det må forventes, at vandløbskvaliteten ikke lever op til kravet om god økologisk tilstand uden en indsats inden 2021. Det drejer sig om indsatser i stort set alle kommunens offentlige vandløb. Ud over de statslige krav til forbedrende indsatser på vandløbsområdet, arbejder Gribskov Kommune sammen med bl.a. lokale å-laug og sportsfiskerforeninger, om at forbedre vilkårene for specielt fiskene i kommunens vandløb.
Indsatserne i vandløbene er finansieret af staten og har således ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune. Ændrede forhold i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen kan dog få indflydelse på driftsomkostningerne, men administrationen vurderer, at konsekvenserne vil være minimale.

Det er administrationens vurdering, at et samarbejde med Fishing Zealand vil være til stor gavn for både Gribskov Kommunes natur samt for kommunens profilering udadtil.

Produktudvikling relateret til lokale aktører
Fishing Zealand-projektet skal sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægtsgrundlag ved at udvikle services, der støtter op om de naturoplevelser der knytter sig til og ligger i forlængelse af lystfiskerturismen.

Kvalitetsstandarder for de deltagende virksomheder
Fishing Zealand lægger op til, at erhvervslivet skal involveres i at udvikle nye tilbud med afsæt i den kystnære natur, der tiltrækker lystfiskere. Mulighederne for et aktivt liv i vandkanten skal synliggøres og suppleres med tilbud om services og gode oplevelser udbudt af det lokale erhvervsliv. Det skal ske gennem opstilling af en række kvalitetsstandarder, der retter sig mod en række virksomhedstyper. Fishing Zealands kvalitetsstandarder lægger sig tæt op af de krav, som AktivDanmark (VisitDenmark) har opstillet for sit mærke kaldet "Fishing Denmark" (se bilag nr. 3 for uddybning).

Sommerhusejere
I projektet ligger ligeledes, at sommerhusejerne skal inspireres til at forlænge deres sæson parallelt med, at der fokuseres på at tiltrække og motivere lystfiskerne og deres familier til også at komme i ydersæsonerne(se bilag nr. 3 for uddybning).

Erhvervsklynge
Senest et år efter en kommunes optagelse i "Fishing Zealand" skal der være skabt 1 erhvervsklynge med minimum 5 relevante virksomheder (se bilag nr. 3 for uddybning).

Det er administrationens vurdering, at disse tiltag vil kunne være medvirkende til, at skabe et bedre turismeprodukt i Gribskov Kommune via en strategisk fokusering på et område, hvor der ikke tidligere har været en samlet indsats.

Administrationens samlede vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at deltagelse i Fishing Zealand-projektet er i overensstemmelse med målsætningerne i Planstrategien 2012 om, at Gribskov skal være en af de førende turist- og friluftskommuner i Danmark, hvor der er højt til loftet og hvor livskvalitet, autencitet, sundhed og bæredygtighed er i højsædet.

I følge Planstrategien skal dette blandt andet ske ved, at gæsternes gennemsnitlige døgnforbrug skal øges, sæsonen forlænges og helårsturismen styrkes, ved at skabe bedre rammer for flere typer aktiviteter og overnatningsmuligheder. Ligeledes fremgår det af Planstrategien, at Gribskov Kommune skal arbejde efter at gøre eksisterende erhverv mere robuste, hvilke dette tiltag synes at kunne bidrage til.

I forhold til den mere erhvervsrettede del anbefalede det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg, at Gribskov blandt andet skulle satse på klyngeudvikling, hvilket er en central del af projektets arbejde med produktudvikling.

Administrationen anbefaler således, at Gribskov Kommune "træder ind i Fishing Zealand" og finansiere medlemskabet via Erhvervs- og Turismeudvalgets driftsramme.

Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 13, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
150.000 kr. pr. år. frem til og med 2016 til medfinansiering, markedsføring og forskellige aktiviteter.

Beløbene kan finansieres inden for ETUs driftsramme.

Inden mødets start er der på ETU drift et disponibelt restbeløb i 2014 priser (i 1.000 kr.) på hhv:

	2014	2015	2016
Disponibelt restbeløb ETU drift	341	1.038	1.038

Bilag
Bilag 1: Værdigrundlag_Fishing Zealand. Dokument nr. 2014/03915 003
Bilag 2: Fishing Zealand_ Gribskov Kommune_2014. Dok. nr. 2014/03915 004
Bilag 3: Fishing Zealand kriterier for deltagende virksomheder. Dokument nr. 2014/03915 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at indstille til Byrådet:

1. at Gribskov Kommune indtræder i Fishing Zealand og finansiere medlemskabet via Erhvervs- og Turismeudvalgets driftsramme.
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 18-08-2014:

1. Ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra (C)
Der stilles forslag om, at projektet indgår i budgetforhandlingerne, samt at deltagelsen forudsætter tæt involvering af Visit Nordsjælland.

Ændringsforslag tiltrådt.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen

Beslutning
Ændringsforslag fra Bo Jul Nielsen (A)
Der stilles forslag om, at Fishing Zealand indarbejdes i kystprogrammet og herunder det tværkommunale samarbejde. Der lægges op til tæt dialog med VisitNordsjælland.

Ændringsforslaget tiltrådt.




128. Gilleleje - Strategisk helhedsplan
01.11G00 - 2014/31490

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at igangsætte en strategisk helhedsplan for Gilleleje.

Baggrund
Den 2. maj 2005 vedtog det daværende Græsted-Gilleleje Byråd 'Gilleleje. Planprincipper for bymidtens udvikling'. Planprincipperne gav byrådet og administrationen et værktøj til at arbejdet med Gilleleje bymidte ud fra et arkitektonisk billede af byen, hvor fokus var på "... rum, farver og folkeliv".

Formålet med planprincipperne var at give "et fælles grundlag for at forstå byens beskaffenhed, dens særlige kvaliteter og de vilkår, som bør gælde for dens fremtidige udvikling".

Gilleleje har de seneste år og vil også fremadrettet opleve en større udvikling, særligt med projektet Kulturhavn Gilleleje som driver. Derudover kommer projekter som Gilleleje Læringsområde og andre udviklingsprojekter til at få en betydning for Gilleleje by både for byens borgere, turister og detailhandlen i byen.

En strategisk helhedsplan - et redskab til at være på forkant med udviklingen
Der er derfor behov for at få opdateret planprincipperne ved at udarbejde en strategisk helhedsplan for byen. En strategisk helhedsplan vil give et samlet strategisk blik på byen og pege på de fremtidige muligheder for vækst og udvikling i byen - både for byens borgere og deres hverdagsliv, turisternes ferieoplevelser og detailhandelens muligheder.

En strategisk helhedsplan vil både have fokus på byens fysik, såsom planlægningen, arkitektur og trafik, og på byens liv, hvilket vil sige de sociale og kulturelle aktiviteter, der foregår indenfor rammerne af byens fysik. Samlende for de to foki, vil være en vision for Gilleleje, der vil angive Byrådets ønskede fremtidige udvikling af byen. Den strategiske plan vil arbejde ud fra en bæredygtig planlægning, der grundlæggende sikrer, at der kan ske en udvikling samtidig med at byens kvaliteter fastholdes. Det handler med andre ord om at skabe rammerne for en samtidig kvantitativ som kvalitativ vækst.

Planen vil med afsæt i analyser give konkrete handleanvisninger på identificerede udfordringer i byen. Den vil pege på hvilke tiltag, der vil have den største effekt for den ønskede udvikling af byen under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum.

Udarbejdelsen af den strategiske helhedsplan vil således være et redskab i byrådets arbejde med at gøre Gribskov Kommune til en endnu mere attraktiv bosætningskommune. Planen vil give en retning for den fremtidige udvikling af og såvel kvalitative som kvantitative vækst i Gilleleje. Planen vil medvirke til at byråd som administration i højere grad er gearet til at kunne gribe nye muligheder for byens udvikling og også udadtil vise potentielle tilflyttere og andre aktører, at byens udvikling har en klar retning.

Samtidigt vil arbejdet med den strategiske plan her og nu yderligere sikre synergien mellem udviklingsprojekterne i byen, samtidig med at analyser udarbejdet som en del af grundlaget for den strategiske helhedsplan også vil bidrage konkret ind i de andre projekter.

Overordnet indhold
En strategisk helhedsplan for Gilleleje vil på et overordnet plan indeholde:

• En vision for byen
• Rumlig analyse (Opdaterede planprincipper)
• Trafik- og parkeringsanalyse
• Butiksstrukturanalyse
• Bylivsanalyse
• Strategisk handleplan hvor fremtidige muligheder for vækst og udvikling i byen tydeliggøres

Administrationen vil derudover arbejde med muligheden for at afholde en arkitektkonkurrence ifht. dele af Gilleleje midtby, hvor overgangen til det gamle fiskeleje med fordel kan bearbejdes rumligt. En sådan konkurrence vil yderligere bidrage til at sætte Gilleleje på landkortet.

Proces

• Administrativ igangsættelse i oktober 2014, herunder indhentning af tilbud
• Valg af ekstern samarbejdspartner af Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget i november 2014
• Udarbejdelse af analyser november- februar 2015
• Udarbejdelse af selve den strategiske plan marts-april 2015

Plan- og Miljøudvalget vil være tovholder på den strategiske helhedsplan og Erhvervs- og Turismeudvalget, Vækstudvalget og Teknisk Udvalg vil løbende blive inddraget, jævnfør udvalgenes ressortområde.

Det første udkast til den strategiske helhedsplan vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget i marts/april 2015 til endelig godkendelse.

Lovgrundlag
-

Økonomi
I forbindelse med udarbejdelsen af den strategiske helhedsplan vil der være et vist ressourceforbrug ifb. med ekstern udarbejdelse af analyser. Dette tænkes finansieret af puljen til strategisk byudvikling.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at igangsætte arbejdet med den strategiske Helhedsplan for Gilleleje.
   
   Beslutning

Tiltrådt med bemærkning om, at infrastruktur i kobling til Stæremosen medtages.




129. Gilleleje: Salg af Vesterbrogade 56 (Pyramiden)
82.02G00 - 2013/15769

Sagsfremstilling
Sagen omhandler salg af den kommunale ejendom "Pyramiden" i Gilleleje, som har været udbudt i efteråret 2013. Seneste udvalgsbehandling var i marts 2014, hvor indstillingen var at annullere det tidligere udbud af juridiske årsager, samt igangsætte ny salgsproces for den del, som ligger vest for det gamle rådhus. Byrådet besluttede at annullere salget, men valgte at sende sagen til fornyet behandling i Plan- og Miljøudvalget i forholdet til beslutning om at sætte ejendommen til salg igen.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som skal beslutte om man vil sætte ejendommen til salg efter den beskrevne procesplan. Derudover skal det besluttes om man vil godkende bilag 1, som beskriver de planlægningsprincipper, som tilbudsgivere så vidt muligt skal leve op til. Endelig skal det besluttes, om der skal bevilges en samlet ramme til markedsføring på 50.000 kr.

Baggrund
Med et temamøde i december 2010 med Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget indledtes en proces omkring ejendommen Vesterbrogade 54-56, som i daglig tale kaldes Pyramiden. Efter temamødet arbejdede administrationen videre med en indledende undersøgelse af mulighederne for at etablere Gilleleje Bibliotek og Museum, som en del af Kulturhavnsprojektet i Gilleleje. Denne indledende undersøgelse blev præsenteret for Kultur- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget i foråret 2011, hvor det blev besluttet at arbejde videre med forarbejderne til en flytning af bibliotek og museum. Byrådet vedtog den 17. juni 2013 at godkende processen for salget af Pyramiden inklusiv det gamle rådhus på Vesterbrogade 54. Den 2. september 2013 blev det endeligt besluttet at sætte den samlede ejendom til salg. Salget blev herefter annonceret i perioden fra d. 3. september 2013 til den 10. oktober 2013, som var deadline for at afgive tilbud.

Byrådet besluttede den 16. december 2013, at bemyndige administrationen til at gå i realitetsforhandlinger med en tilbudsgiver, der havde budt på ejendommen. Dog besluttede byrådet samtidigt, at det gamle rådhus ikke længere skulle indgå i et salg. I henhold til "Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme", der dog tale om en væsentlig ændring i forhold til det tidligere udbud, hvilket betyder at ejendommen skal genudbydes. På byrådets møde med den 31. marts 2014 var det derfor indstillet til beslutning at annullere det tidligere udbud, og at påbegynde ny salgsproces for den del, som ligger vest for det tidligere rådhus. Plan- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget tiltrådte indstillingerne med anbefaling om at bruge professionel bistand til markedsføring og salg. Byrådet valgte at følge indstillingen om at annullere det tidligere udbud, men valgte at sende beslutningen om udbud af Vesterbrogade 56 tilbage til fornyet behandling i Plan- og Miljøudvalget.

Nyt forslag til dokument med krav og ønsker
At det gamle rådhus ikke længere indgår i salget har ikke medført grundlæggende ændringer i dokumentet med forslag til krav og ønsker, som administrationen foreslår danner grundlag for det nye udbud. Ud over tekniske ændringer kan følgende ændringer dog fremhæves i forhold til det dokument, som dannede grundlag for det tidligere udbud:

• det gamle rådhus indgår ikke længere
• nyt kortmateriale skitserer den sydvestlige del af ejendommen, der er til salg
• tydeligere beskrivelse af at kortet kun er en skitse, og at byder skal samarbejde med kommunen om den endelige grundstørrelse
• små ændringer i formuleringer fremhæver ejendommens eksklusive karakter og de relativt åbne muligheder for benyttelsen fremadrettet
• nyt layout fremhæver ejendommens attraktive beliggenhed
• beskrivelse af bygningernes arkitektur
• beskrivelse af overnatningskapacitet i Gilleleje-området

Dokumentet er retningsgivende for kommende bydere, når de skal forme et tilbud med et tilhørende projekt. Derudover er dokumentet retningsgivende for vurderingen af de tilbud, som kommunen modtager. Som "krav og ønsker"-dokumentet foreligger vil flere forskellige projekter kunne rummes inden for de rammer, som er beskrevet. Dermed gives mulighed for at potentielle investorer selv kan forme projekter, og det er så op til kommunen under tilbudsvurderingen, at vurderer hvilket tilbud, der samlet set giver den største værdi for kommunen. Dokumentet sætter således en strategisk ramme for arbejdet med arealet og for kommunens vurdering af indkomne tilbud.

Salgsproces frem til 2015
Processen frem til beslutning om frasalg af ejendommen er i hovedtræk planlagt som følger frem til februar 2015:

Markedsføring
Ejendommen er en af kommunens bedst beliggende ejendomme, som appellerer til tilbudsgivere, der har erfaring og mulighed for at arbejde med større projekter med attraktiv beliggenhed. En markedsføring skal derfor være målrettet dette segment i markedet, hvilket skal hvile på en bredere markedsføring, der generelt højner kendskabet til at ejendommen er til salg. På grund af ejendommens eksklusive beliggenhed foreslås en markedsføringskampagne, som ligger på et relativt højt niveau, og som kan gøre det mere sandsynligt, at Gribskov Kommune modtager attraktive tilbud. Markedsføringskampagnen er ikke tilrettelagt i detaljer endnu, men har umiddelbart nedenstående hovedaktiviteter:

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
• Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004
• Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013
  
  Økonomi

En salgsindtægt vil tilgå byudviklingspuljen.

Bliver der ikke afgivet bud, som Byrådet ønsker at antage, vil omkostninger til salgsprocessen blive konteret særskilt på byudviklingspuljen.

De samlede udgifter til markedsføring skal betragtes som en investering, og skal derfor fratrækkes den samlede salgsindtægt efter salg er gennemført. De forskellige aktiviteter er ikke endeligt planlagt, men det vurderes, at en samlet ramme på 50.000 kr vil give muligheder for en markedsføring særkskilt for denne ejendom. Vil der skulle indhentes en uafhængig ekstern vurdering før beslutning om salg, vil dette formentlig kræve en ekstra bevilling. Om det er nødvendigt at indhente ekstern vurdering af ejendommens værdi afgøres på et senere tidspunkt, når tilbud foreligger.

Såfremt kommunen i denne udbudsrunde ikke modtager tilbud, som er gode nok, kan man vælge at øge budgettet og hyre en ekstern mægler til en ny udbudsrunde. Udgifterne til ekstern mægler til at varetage denne type salgsopgaver forventes at ligge i omegnen af ca. 100-400.000 kr. Dette vil dog være op til forhandling med en mægler, og det vil typisk afhænge af den endelige salgspris samt den måde opgaven stilles på.

Bilag
Bilag 1(PMU 08.09.2014). Forslag til Krav og Ønsker. Dok. nr. 2013/15769

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at ejendommen Vesterbrogade 56 sættes til salg efter den beskrevne procesplan,
2. at godkende de planmæssige krav og ønsker i bilag 1,
3. at bevilge en samlet ramme på 50.000 kr til en særskilt markedsføring af ejendommen
   
   Beslutning

1.-3. Anbefalingen tiltrådt.




130. Miljøscreening, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 om klimatilpasning
01.02P00 - 2014/23289

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har udarbejdet forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 om klimatilpasning. Forslaget forventes behandlet i Byrådet den 01.09.2014 med henblik på offentlig fremlæggelse. Denne sag forelægges med henblik på beslutning i Plan- og Miljøudvalget om hvorvidt planforslaget skal miljøvurderes.

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 om klimatilpasning omhandler risikokortlægning og indsatsområder i forhold til oversvømmelser i kommunen som følge af øget regn og havspejlsstigninger samt en handleplan for klimatilpasning.

Med planforslaget peges på geografiske områder, hvor indsatsen i forhold til oversvømmelser skal prioriteres og der gives et indledende bud på indsatser indenfor disse områder. Desuden angives mere strategiske indsatser, der kan gennemføres eller allerede er i gang. Planforslaget findes som bilag til punkt 75 på Plan- og Miljøudvalgsmødet den 02.06.2014.

I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen screenet planforslaget i forhold til eventuel væsentlig påvirkning af miljøet. Screeningen fremgår af bilag 1.

Administrationen vurderer på baggrund af screeningen at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Dette begrundes ud fra planforslagets formål om netop at begrænse uhensigtsmæssig miljømæssig påvirkning samt planforslagets overordnede niveau.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), kap. 4, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.

Økonomi
-

Miljøforhold
Se sagsfremstilling

Høring
Miljøscreeningen har været sendt til forhøring i Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Bilag
Bilag 1: Miljøscreening af forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 om klimatilpasning (PMU 08.09.2014) Dok.nr. 2014/23289 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.
   
   Beslutning

Tiltrådt.




131. Miljøscreening, forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-25 for Ørby
01.02P00 - 2012/07949

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget har den 02.06.2014 behandlet forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025. Forslaget forventes behandlet i Byrådet den 01.09.2014 med henblik på offentlig fremlæggelse. Denne sag forelægges med henblik på beslutning i Plan- og Miljøudvalget om hvorvidt planforslaget skal miljøvurderes.

Formålet med kommuneplantillægget er, at udvide landsbyens afgrænsning og herved justeres afgrænsningen af sommerhusområdet vest for landsbyen.

Landsbyens afgrænsning udvides til også at omfatte 3 eksisterende helårshuse på Askemosevejen, et helårshus på Engloden og Ørby Baunehøj samt 2 gårde. Helårshusene og baunehøjen ligger i dag i "sommerhusområde". Sommerhusområdet justeres tilsvarende.
Gårdene ligger i "landzone" og bevarer denne zonestatus.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages miljøvurdering af planer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 3 samt lovens bilag 3 og 4.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer har administrationen gennemført en miljøscreening af forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025. På denne baggrund vurderer administrationen, at der er tale om et mindre område af lokal karakter, og at det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen vurderer derfor, at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), kap. 4, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.

Økonomi
-

Miljøforhold
Screening fremgår af Bilag "Miljøscreening"

Høring
-

Bilag
Bilag 1 "Miljøscreening" pmu 08092014, Dok. nr. 2012/07949 014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan-og Miljøudvalget

1. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Beslutning
Tiltrådt.




132. Forslag til Lokalplan 555.06 for Sommerhusområde syd for Strandhøjgård - beslutning om tiltag for bæredygtighed
01.00G00 - 2014/19971

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på at drøfte og beslutte hvilket fokus og hvilke tiltag for bæredygtighed, der skal være i Lokalplan 555.06 for
Sommerhusområde syd for Strandhøjgård.

Indledning
Igangsættelse af udarbejdelse af Lokalplan 555.06 for sommerhusområde syd for Strandhøjgård blev besluttet på Plan- og Miljøudvalgets møde mandag d. 11.08.2014.
I kommuneplanens rammebestemmelser for området fremgår det at: "Tiltag for bæredygtighed skal indarbejdes i den videre planlægning for området, herunder overvejelser om optimering af bygningernes energiforbrug ved valg af placering og orientering af bygninger"

Bæredygtighed er i rammebestemmelserne formuleret som overordnede retningslinjer, for at krav om konkrete tiltag tager udgangspunkt i de muligheder, der er aktuelle og relevante på det tidspunkt, hvor området ønskes udviklet.

Med dette punkt ønskes en drøftelse og beslutning om hvilket fokus og hvilke konkrete tiltag for bæredygtighed Plan- og Miljøudvalget ønsker at inkludere i lokalplanen. På mødet vil administrationen fremlægge mulige tiltag for bæredygtighed, med udgangspunkt i hvilke tiltag, der vurderes at kunne fremme områdets bæredygtige profil, samt hvilke muligheder, der i henhold til Lov om planlægning, er mulighed for at stille krav om i en lokalplan.



Kommuneplanens fokus for bæredygtig planlægning
I Kommuneplan for Gribskov Kommune 2013-25 indgår retningslinjer for bæredygtig planlægning. For sommerhusområder gælder følgende retningslinjer:

1.46-13
I forbindelse med lokalplanlægning skal der sikres let adgang til rekreative og grønne områder og andre former for offentligt tilgængelige arealer til bevægelse, leg og socialt samvær, og der skal skabes gode stiforbindelser, der tænkes sammen med øvrige stier i området.

1.47-13
Den biologiske mangfoldighed skal understøttes og styrkes i sommerhusområderne, eksempelvis gennem krav i lokalplaner om grønne tage, anlæggelse af regnvandsbassiner, valg af plantetyper i henhold til type af jordbund etc. Nødvendigt byggeri skal indpasses under videst muligt hensyn til beskyttelsen af vilde dyr og planter. Såfremt væsentlige hensyn kræver fjernelse af småbiotoper, skal der etableres erstatningsbiotoper. Desuden skal der tilstræbes etablering af spredningskorridorer mellem biotoper.

1.48-13
Ejendomme i første række langs kysten, større ejendomme samt arealer omkring de gamle gårde skal søges bevaret, og må som udgangspunkt ikke udstykkes. Tilladelser til udstykning kan kun ske på baggrund af en nærmere vurdering af den enkelte ejendoms karakter og beliggenhed - også set i forhold til nærområdet. Heri indgår ligeledes en vurdering af, om der skal stilles skærpede krav til grundstørrelser, bebyggelsens omfang og placering med videre.

Bæredygtighed for sommerhusområde syd for Strandhøjgård
Når der skal sættes en ramme for hvilke tiltag, der vurderes at være bæredygtigt i nyt sommerhusområde syd for Strandhøjgård, må tiltag vurderes ud fra stedets karakter, størrelse og placering.

I nyt sommerhusområde syd for Strandhøjgård er det muligt at opføre op til 20 nye sommerhuse. Udbygningen er en mindre udbygning af et eksisterende stort sommerhusområde langs kysten. I kommuneplanens retningslinjer er der formuleret krav for området, der overordnet svarer til den karakter det omkringliggende sommerhusområde har, og som er typisk for traditionelle sommerhusområder i kommunen, for eksempel med krav om levende hegn, mulighed for grusveje og åbne bebyggelser.

Når udbygning af et nyt område skal gøres bæredygtigt, vil der være tale om at have fokus på at bevare stedets værdier, samt at sikre at nye anlæg ikke har uhensigtsmæssig negativ indvirkning på området.

Med udgangspunkt i at området skal indpasses som mindre udbygning af et eksisterende større sommerhusområde, og med udgangspunkt i hvilke tiltag, der vurderes at fremme et nye sommerhusområdes bæredygtige karakter. Derudover med udgangspunkt i hvilke krav, det er muligt i henhold til Lov om planlægning §15 at stille i en lokalplan, vurderer administrationen at der er følgende mulige tiltag i forhold til ny bebyggelse:

• Nye bygningers udtryk, materialer og farve - krav om bygningers udtryk, materiale og farve kan være med til at sikre god sammenhæng med det omgivende eksisterende sommerhusområde, samt at sikre god sammenhæng med det omkringliggende åbne landskab. Krav kan være med til at sikre et varieret udtryk, og samtidig undgå for stærke kontraster. Derudover kan der, eksempelvis gennem krav om mørke tagmaterialer, sikres at anlæg til solenergi indgår harmonisk i bygningernes samlede udtryk.
• Orientering af bebyggelse - ved at stille krav til bygningernes orientering, understøttes muligheden for efterfølgende at kunne opsætte anlæg til solenergi. Energiforbruget i nye sommerhuse vil være oplagt fokus i forhold til at sikre områdets bæredygtighed, men det er ikke muligt i henhold til Lov om planlægning at stille krav om bestemte typer af energiforsyning eller krav opførsel af lavenergibyggeri. Men det er muligt at give god mulighed for at, der kan opsættes anlæg til solenergi.
• Græstag - det er muligt at stille krav om at der skal etableres græs eller lignende beplantning på tage. Græs på tagene vil give området et organisk udtryk, det kan være fremmende for den landskabelige sammenhæng og understøtte områdets biodiversitet, og det vil også have en vis betydning for husets evne til at opnå en stabil temperatur, hvor det kan have en kølende effekt om sommeren og være med til at isolere om vinteren. Til gengæld kan et krav om græstage være med til at hindre muligheden for at opsætte anlæg til solenergi.
• Grundstørrelse og arealudnyttelse - i lokalplanen indgår en vejledende udstykningsplan og af rammebestemmelserne fremgår det at grunde i området minimum skal være 1200 m2. Den vejledende udstykningsplan viser at grundene kan være omkring 1600 m2 i gennemsnit. Ved udbygning af området vil det være muligt at lave den endelige udstykning i grunde af forskellige størrelser. Hvis det ønskes at opretholde en tæthed i området kan der indskrives krav om maksimal grundstørrelse.
• Befæstelse og befæstelsesgrader - det er i lokalplanen muligt at stille krav om hvor stor del af grunden, der må være befæstet. Jo mindre befæstelse, der er på grunden, jo bedre mulighed vil der være for nedsivning af regnvand og jo højere grad af beplantning kan der være. Det kan være ved krav om etablering af træterrasse i stedet for fliseterrasse.

Bæredygtige tiltag i forhold til natur og ubebyggede arealer:

• Social bæredygtighed - der er i retningslinjer for sommerhusområder fokus på at planlægge for at der etableres fællesarealer, der er med til at skabe tryghed og give plads til at mødes. På grund af områdets forholdsvis begrænsede størrelse er der ikke nødvendigvis behov for at udlægge egentlig areal til fællesaktiviteter, men i stedet at sikre at adgangsveje er indbydende og også udgør en gode rammer for at færdes til fods. Ved eksempelvis at lave bredere rabatter og smallere vejudlæg, der viser at man prioritere muligheden for at færdes til fods og kan eksempelvis også være med til at udgøre et areal for børn at mødes på.
• Valg af beplantning - det er muligt i lokalplanen at stille konkrete krav om typer af beplantning. I sommerhusområder stilles typisk krav om at beplantning skal være egnstypisk. Der kan stilles krav om forskellige typer beplantning, for at sikre at biodiversiteten fremmes, ligesom, der kan stilles krav om typer beplantning, der kan tåle midlertidig oversvømmelse.
• Regnvand - området er i kommunens klimatilpasningsplan udpeget som risikoområde for oversvømmelse. På baggrund af nærmere analyse af jordbundsforhold kan det vurderes hvilke konkrete behov for foranstaltninger, der er behov for at etablere. I henhold til kommunens spildevandsplan skal regnvand håndteres på egen grund. Der kan i lokalplanen formuleres specifikke krav om indretning af ubebyggede arealer til håndtering af regnvand, eksempelvis ved etablering af regnbed. Hvis ikke der indskrives krav om tilpasning af grunden eksempelvis i kraft af terrænregulering, kan etableres andre former for løsninger, eksempelvis faskiner, der kan være en måde at håndtere regnvand på egen grund. Håndtering af vand i forbindelse med ekstremregnhændelser, kan håndteres på den enkelte grund, men det er også muligt at lave fælles bufferløsninger, der også kan have en rekreativ kvalitet.

De enkelte tiltag vil blive gennemgået på mødet. Desuden specificeres den sammenhængende betydning de forskellige tiltag kan have for hinanden. Vurderingerne vil ske med fokus på det beslutningsrum Planloven giver mulighed for, og drøftelse af hvilket bæredygtighedsfokus Plan- og Miljøudvalget vælger at lægge.

Administrationen anbefaler følgende tiltag:

1. at facader og tage på bygninger fremstår i mørke farver og bygningsdetaljer kan være i lysere nuancer, for at området fremstår harmoniske, uden at have for store kontraster, men med variation, og så efterfølgende opsætning af anlæg for solenergi kan indgå harmoniske i forhold til tagfladen.
2. at bygningers facader anlægges forskudt af hinanden, for at sikre variation i området.
3. at bygninger orienteres med tagflader og primære glaspartier mod syd, for at optimere lysindfaldet.
4. at der gives mulighed for at der anlægges grønne tage, men at dette ikke er et krav, da det kan hindre muligheden for at kunne opsætte anlæg til solenergi.
5. at der indskrives minimumskrav til grundstørrelse på 1200m2, men ikke krav om maksimal grundstørrelse.
6. at der stilles krav om maksimal befæstelsesgrader og krav om anlæggelse af træterrasser i stedet for flisebelægning, for at sikre gode muligheder for nedsivning.
7. at der stilles krav om at der på indre vejarealer anlægges bredere rabatter og smallere veje, der vil give området et mere grønt præg, give området et udtryk, der signalerer at ophold og leg prioriteres frem for trafik, og kan udgøre et muligt fællesareal, uden at skulle reservere egentligt areal til formålet, hvilket ikke vurderes oplagt, områdets samlede størrelse taget i betragtning.
8. at der indskrives krav om stedstypisk beplantning og de steder, der vil være risiko for oversvømmelse, at beplantning skal være af typer, der kan tåle periodisk oversvømmelse.
9. at der, på baggrund af nærmere undersøgelse af jordbundsforhold i området, udlægges bufferområder til håndtering af ekstremregn, på vej- og stiarealer eller langs skel. Håndtering af regnvand i øvrigt håndteres på egen grund, uden nærmere krav til hvordan det konkret skal ske.

Lovgrundlag
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der i lokalplanforslaget indarbejdes de i sagsfremstillingen angivne punkter 1-9.
   
   Beslutning

Punkterne 1-7 & 9 indarbejdes.
I forhold til beplantning, lægger udvalget vægt på at der ikke anvendes invasive arter, samt at der etableres sugende beplantning på fællesarealer.




133. Løgelandsvej 3, landzonesag: Ny butik i tidligere garage
022522 - 2014/16860

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om landzonetilladelse til at indrette butik med brugskunst på Løgelandsvej 3, Valby. Udvalget får forelagt sagen, da der er tale om en lokalplantolkning, der ikke er klar praksis for at anvende.

Det anbefales, at der gives tilladelse til det ansøgte.

Ejendommens ejer har fremsendt ansøgning om indretning af butikslokale i en bygningsdel, der er opført som garage. Det ansøgte kræver landzonetilladelse, idet der sker ændret anvendelse af bygningen.

Vurdering
Ejendommen har tidligere rummet en antikvitetsbutik i garagedelen; den er nævnt på kortbilag i lokalplanen fra 1979. Ved nyindretning til butik bevares den eksisterende helhed, samtidig med at der skabes mulighed for at drive erhverv fra ejendommen.

I udgangspunktet giver planlovens detailhandelsbestemmelser ikke mulighed for indretning af ny butik. Ser man på lokalplanens forskellige dele, vurderes der imidlertid at være en mulighed for tolkning af lokalplanen, således at den ønskede butik kan etableres indenfor planens rammer. Markering af antikvitetsforretning på et kort i lokalplanen ses som en tilkendegivelse af, at butik på stedet er anerkendt som eksisterende forhold ved planens vedtagelse. Der ligger en tvetydighed i planen ved, at bestemmelserne ikke afspejler muligheden for butiksdrift. Anvendelsesbestemmelsen siger imidlertid, at planen skal beskytte landsbyens karakter, og butikken var en del af landsbyen, da planen blev vedtaget. Der blev endvidere i 1983 givet byggetilladelse til bibeholdelse af ombygning til butik.

Dette kan sammenholdes med, at en butik med antikviteter/brugskunst vurderes at harmonere med byrådets generelle ønsker for liv i landsbyerne og de mindre lokalsamfund, samt ønsker for tiltag, der kan tiltrække turisme. Samtidig er der tale om en eksisterende bygning og en aktivitet af relativt lav intensitet jf. ejers oplysninger om, at der bliver tale om et bierhverv.

Endelig kan en tolkning af lokalplanen med mulighed for butik understøttes af, at planloven giver umiddelbar mulighed for udnyttelse af overflødige driftsbygninger. Dvs at der er en direkte mulighed for at indrette aktiviteten på ejendommen, blot i andre bygninger, der dels kræver stor ombygning, dels ikke er så velegnet pga dårligere tilgængelighed og manglende synlighed ud mod offentlig vej.

Administrationen vurderer samlet, at lokalplanen skal tolkes sådan at den rummer mulighed for den ønskede aktivitet, således at der kan gives landzonetilladelse. Det ønskede erhverv er i sit omfang underordnet i forhold til ejendommens fremtræden. Der forventes en beskeden kundetilgang, og der er ikke indtænkt udendørs aktivitet. Eneste bygningsændring er isætning af butiksvindue istedet for garageport.

Det ansøgte kan derfor anbefales på følgende vilkår:

• At skiltning begrænses til et klapskilt samt information på selve butiksvinduet,
• At åbningstider begrænses til mandage og tirsdage kl. 16-20 samt søndage kl. 11-16. Hertil kan komme mere sæsonpræget salg, således at der i sommerperioden og på helligdage kan være udvidede åbningstider den enkelte dag samt åbent flere dage om ugen.

På denne måde fastholdes karakteren af mindre butik, der er tilstræbt indpasset i landsbymiljøet.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen på 6285 m2 er jf. BBR bebygget med enfamiliehus på 158 m2, opført i 1775 som stråtækt bindingsværksejendom. Det er sammenbygget med garage på 21 m2, samt et mindre udhus og 2 gamle stald- og ladebygninger på samlet 544 m2. Bolig og garage ligger åbent ud til Salekildevej med en græsrabat langs facaden, og indgang til garagen/butikken herfra. Området er omfattet af kirkebyggelinjen omkring Valby Kirke. Det er udpeget som bevaringsværdigt landskab og kulturmiljø samt område med kulturhistorisk bevaringsværdi. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 13.79 for Valby Landsby. Heri er den omtalte tidligere antikvitetshandel angivet på kort. Endvidere er det angivet som lokalplanens formål at beskytte landsbyens karakter.

Beskrivelse af projektet
Butikslokale indrettes i den eksisterende garage, og ca. 10 m2 toilet og gangareal i boligen inddrages til butikken. Der bliver tale om salg af brugskunst og interiør, og butikken vil primært have åbent mandage og tirsdage kl. 16-20 samt søndage kl. 11-16, eftersom den drives som bierhverv. Hertil kan komme mere sæsonpræget salg, således at der kan være udvidede åbningstider den enkelte dag samt åbent flere dage om ugen i sommerperioden og på helligdage.

Garagen har tidligere indeholdt en antikvitetshandel, og nyindretning til butik vil ikke kræve større ændringer i de ydre rammer. Ejendommen vil fortsat fremstå som en beboelsesejendom med gamle driftsbygninger bagved, og parkering kan foregå på egen grund. Skiltning begrænses til et enkelt løst klapskilt ved indgangen samt navn på ruden. Varelevering er begrænset til en enkelt palle med måneders mellemrum.

Naboorientering
Sagen har været i naboorientering i 14 dage. Der er ikke indkommet bemærkninger. Det kan oplyses, at Valby Bylaug forud for naboorienteringen har tilkendegivet at være positiv overfor det ansøgte.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 35 stk. 1
Kommuneplan 2013-2024 for Gribskov Kommune
Lokalplan 13.79 for Valby Landsby

Økonomi
-

Miljøforhold
Det påtænkte erhverv på ejendommen er uden produktion, og uden miljømæssig indvirkning på området.

Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering.

Bilag
Løgelandsvej oversigtskort, bilag 1 PMU 080914 (dok.nr. 2014/16860 028)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der gives landzonetilladelse til det ansøgte, og
2. at der stilles ovennævnte vilkår for tilladelsen.
   
   Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.




134. Vestergade 43, Helsinge, ændring af status
027167 - 2013/15308

Sagsfremstilling
Sagen blev udsat på Plan- og Miljøudvalgets møde i juni, idet der var opstået tvivl om, hvorvidt ejer af ejendommen var indforstået med lejers ansøgning om en lovliggørende byggetilladelse til den ændrede anvendelse. Spørgsmålet er siden afklaret og sagen fremlægges nu for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Ejendommen Vestergade 43, 3200 Helsinge, har iht. BBR status af "Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v."

Efter dialog med Gribskov Kommune lejede Skolen Norddal ejendommen den 1. maj 2013. Kommunen har som myndighed på skoleområdet godkendt etableringen af skolen, som i den forbindelse blev gjort opmærksom på, at man selv skulle indhente nødvendige tilladelser, f.eks. byggetilladelse. Indretning af undervisningslokaler i eksisterende værkstedslokale skete umiddelbart efter overtagelse af den lejede ejendom, uden forudgående ansøgning om byggetilladelse. Iflg. lejer tænkte ingen af de implicerede parter på, at skole ikke er omfattet af nuværende status, da ejendommen må anvendes til industri, håndværk m.v.

Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2013-2025, hvor der i rammebestemmelsen 1.B.07 - Boligområde Bryderupgård er beskrevet, at:

Områderne er boligområder med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. Der er dog også enkelte grupper af række- og dobbelthuse.

Endvidere fremgår det af de særlige bemærkninger til rammebestemmelserne, at:

Strækninger langs de større indfaldsveje har en bymæssig karakter med en blanding af erhverv og boliger, der betyder, at der vil kunne indpasses erhverv i området i en grad, der ikke normalt tillades i boligområder.

Etablering af en skole i en bygning til produktion m.m. er en ændret anvendelse der kræver byggetilladelse jf. byggelovens bestemmelser. En sådan tilladelse er betinget af kommunalbestyrelsens godkendelse om fravigelse af bestemmelsen i kommuneplanen om områdets anvendelse.

Der har været foretaget partshøring hos de tilstødende naboer i perioden 07-03-2014 til 15-04-2014. Fra en beboer, Vestergade 45, 3200 Helsinge, er modtaget svar om, at han ikke ønsker status ændret, begrundet i vigtigheden af, at kommunalbestyrelsen fastholder bestemmelsen i kommuneplanens rammedel. Øvrige parter har ikke udtalt sig. Svaret kan ses i Polar, sags nr 2013/15308 dok nr 028.

Ejer søger derfor om ændring af status for ejendommen til undervisning med de i ansøgningen angivne begrundelser. Ansøgningen kan ses på Polar, sags nr 2013/15308 dok 018.

Administrationens vurdering
Generelt lægger planlægningen op til at forskellige anvendelser er hjemmehørende i områder udpeget til de pågældende anvendelser. Ejendommen ligger i et boligområde, men ligger samtidig ud til Vestergade, der må betegnes som en af de større indfaldsveje til Helsinge. Det er således administrationens vurdering, at der kan gives en tilladelse i overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanen.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), § 12, stk. 3, jf. LBK 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Økonomi
-

Høring
Der er gennemført partshøring i perioden 07-03-2014 til 15-04-2014.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der meddeles byggetilladelse til, at ejendommens status ændres til skolebrug til maksimalt 12 elever, som ansøgt.
   
   Beslutning

Tiltrådt.




135. Skilte og facadeændring på Vesterbrogade 6 a, Gilleleje
012448 - 2014/26280

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget til beslutning om, hvorvidt ændringer af facader og opsatte skilte skal godkendes.

Planforhold
Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.49, som anfører i:

• § 7.1 at ændringer af bygningens facader skal ske under hensyntagen til bygningens oprindelige udseende.
  Der må ikke opsættes facadebeklædninger uden byrådets tilladelse.
• § 7.3 at skilte reklamering m.v. skal tilpasses bygnings størrelse, arkitektur og gadestrækningens arkitektoniske udtryk.

Ejendommen er centralt beliggende ved Gilleleje Torv, og er en væsentlig bygning i oplevelsen af bybilledet i det oprindelige Gilleleje.

Kommunens Designguide fra 2004, vægter højt hensynet til helheden og æstetikken i byrummet.

Ansøgning
Ejerne at Vesterbrogade 6 a, Gilleleje, søger dispensation fra lokalplan 15.49 til lovliggørelse af facadeændinger og opsatte skilte.

Ejendommen er udlejet til 'I lov it' en butik som sælger is og slik efter et færdigt professionelt koncept, hvor inspirationen til indretningen er fundet i de omrejsende tivolier.

For at undgå at butikslokalet har stået tomt, er lokalet udlejet til koncept butikken, med den noget anderledes skiltning og dekoration. Ejerne har informeret lejer om, at udformning og placering af skilte skal opfylde offentligretlige forskrifter og myndighedskrav, og at der før har været fokus på skilte opsat på bygningen.

Ejerne oplyser at de er interesseret i at ejendommen optræder velholdt og pæn, og at ejendommen bliver malet i samme farve, i forbindelse med en planlagt ombygning af 1. sal, så facaderne passer ind i bybilledet.

Facaden
Facaderne i stueetagen er blevet malet hvide, og grøn på en frise der markere overgangen til 1. etage, hvor facaderne fortsat har den oprindelige gule farve.

Skilte
Der er opsat 10 pladeskilte, placeret på hver side af alle vinduer i stueetagen. Skiltene har samme størrelse som vinduerne.

Administrationens vurdering
Placering af denne konceptbutik, der er underlagt særlige krav til farver og udformning, ændrer markant oplevelsen af byens centrale plads.

Facadens farveskiftet har resulteret i, at ejendommen skiller sig markant ud fra de øvrige butikker. Tidligere var bygningen gul og indpasset med de øvrige bygninger rundt om torvet. Andre markante bygninger i byen er blevet malet i samme varme gule farve, og medvirker til at skabe ro og helhed i bybilledet.

Antallet og størrelsen på pladeskiltene virker dominerende og indgår ikke i et samlet hele i forhold til de øvrige butiksskilte i området. Der har igennem længere tid været arbejdet frem imod, at en større del af facadeskiltningen i området fremstår med enkeltstående bogstaver. Plan- og Miljøudvalget besluttede den 31-08-2011, ikke at godkende daværende ansøgning om opsætning af pladeskilte på den aktuelle ejendom og plangrundlaget er uændret.

Visionen, om at bevare og forstærke Gillelejes ganske særlige bymiljø, skønnes ikke imødekommet ved de opsatte pladeskilte og ændringerne af facaden.

Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06.06.1991 om planlægning jf. Lovbekendtgørelse 937 af 24.09.2009
Lokalplan 15.49 Gilleleje Bymidte

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at afvise godkendelsen af facadeændringerne samt opsatte pladeskilte.
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Brian Lyck Jørgensen, O (I) udlod at stemme.




136. Opsætning af altan til udeservering i forbindelse med eksisterende cafe.
014575 - 2014/27109

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Sagsfremstilling
Ejer af Nordre Havnevej 7, Kim Stryhn, søger om at etablere en altan til udeservering. Ejendommen er i BBR registreret med 48 m2 i grundplan og 40 m2 førstesal, og anvendes til cafe. Ejendommen har de sidste år stået næsten ubenyttet hen. Ejer oplyser, at bygningen/cafeen har for få siddepladser til, at anvendelsen som cafe er rentabel. Ejers potentielle lejere har ønske om en altan med udnyttelse af den fine udsigt, førend de tør leje huset. Tegningsmateriale samt oversigtskort er vedlagt som bilag 1.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.31 "Bevarende lokalplan, det Gamle Gilleleje", og ansøgningen er ikke i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen nævner dog i § 3.5.1 nr 4 at der ikke må anvendes skæmmende materialer, og da altanen samtidig vurderes at være et anderledes element i forhold til området omkring havnen og lokalplanområdet generelt, fremlægges sagen for Plan- og Miljøudvalget til afgørelse.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det ansøgte vil kunne indgå i det samlede havnemiljø, uden genevirkninger. Der vurderes ikke at være tale om indbliksgener, idet altanen er placeret ud mod stejlepladsen, og ikke vil have indkig til boliger. Altanen er holdt i lette og transparente materialer for at sikre, at altanen ikke tager magten fra selve ejendommen. Materialevalget vurderes at være godt til dette formål, også selvom det ikke er materialer, der generelt er anvendt i lokalplanområdet. Administrationen vurderer på ovenstående baggrund at det ovenstående bør tillades.

Lovgrundlag
Planloven, LBK nr 587 af 27/05/2013
Byggeloven , LBK nr 1185 af 14/10/2010

Økonomi
-

Høring
Der er ikke gennemført partshøring af de omkringboende, da projektet ikke vurderes at medføre indbliksgener.

Bilag
Nordre Havnevej 7 Tegningsmateriale samt oversigtskort PMU 080914 Dok nr 2014/27109 009

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at projektet godkendes.
   
   Beslutning

Tiltrådt.




137. Havnevej 16, Nedrivning og genopførelse af fiskerhus og opførelse af tilbygning
004301 - 2013/15747

Sagsfremstilling
Borgmester Kim Valentin anmoder, på baggrund af en henvendelse fra Ole Nielsen, Havnevej 18, Plan- og Miljøudvalget om at genoptage sagen. Ole Nielsen har afleveret ca. 70 underskrifter imod byggeriet.

Plan- og Miljøudvalget traf den 3. februar 2014 afgørelse i sagen. Udvalget besluttede at:

1. der gives tilladelse til at nedrive og genopføre fiskerhuset, idet det er et krav at genopførelsen sikres, såvel at det rent faktisk sker, som at huset genopføres svarende til det oprindelige hus,
2. der gives tilladelse til at opføre en tilbygning som ansøgt, dog med det vilkår, at højden af den bageste tilbygning reduceres med 1,0 meter,
3. det stilles som vilkår, at vinduer i gavl på førstesal udføres i overensstemmelse med lokalplanens anvisninger, og
4. det stilles som vilkår, at det nye fiskerhus udføres med småsprossede vinduer i overensstemmelse med lokalplanens anvisninger.

Forud for afgørelsen er der gennemført naboorientering og udvalget har foretaget en besigtigelse, hvor også beboeren i naboejendommen Havnevej 18 deltog.

Kravet om at den bageste tilbygning reduceres i højden udspringer af besigtigelsen og naboens tilkendegivelser om, at han kunne acceptere byggeriet hvis dette vilkår blev stillet.

Naboen har efterfølgende givet udtryk for, at byggeriet bør reduceres yderligere 1,0 meter. Endvidere har naboen påpeget at der ikke bør placeres vinduer i væggen mod skellet. De omtalte vinduer er indeholdt i ansøgningen, det materiale der var medsendt i naboorienteringen og i udvalgets beslutning, hvor der særskilt er redegjort for forholdet. Der er tale om mindre og højt placerede vinduer ind til 2 badeværelser.

Bygherre har, på baggrund af udvalgets afgørelse, fortsat arbejdet med at projektere byggeriet og forberede ansøgningen om byggetilladelse.

Afgørelsen er ikke påklaget af naboer eller bygherre og der er ikke kommet nye oplysninger frem, som ændrer ved det formelle grundlag for udvalgets skøn og afgørelse. Det er på den baggrund administrationens vurdering, at Gribskov Kommune ikke har den fornødne hjemmel til at trække afgørelsen tilbage.

Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lokalplan 15.31 "Bevarende lokalplan for det gamle Gilleleje"

Økonomi
Såfremt der nægtes en byggetilladelse i overensstemmelse med den meddelte dispensation må der forventes et erstatningskrav.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at sagen ikke genoptages.
   
   Beslutning

Tiltrådt.




138. Tilladelse til nedlæggelse af boliger i fbm. byggeansøgning til ny dagligvarebutik i Dronningmølle.
02.34G00 - 2014/33099

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har den 14.08.2014 modtaget ansøgning om nedrivningstilladelse for byggeri på ejendommene Dronningmølle Strandvej 552 H, 556 og 558 i Dronningmølle. Da byggeriet omfatter 2 boliger, forelægges sagen for udvalget med henblik på stillingtagen til nedlæggelse af boligerne i området.

Ansøgningen er indsendt af TLC Ejendomme Aps, og der foreligger en købsaftale med ejeren Feriepark A/S.

Baggrunden for ansøgningen om nedrivningstilladelse er en parallel ansøgning om opførelse af en dagligvarebutik på 1.000 kvadratmeter. Denne ansøgning behandles ud fra bestemmelserne i lokalplan '9.20 For centerområdet i Dronningmølle' og i bygningsreglementet. Administrationen er i dialog med ansøger om projektet, og det er endnu for tidligt i den dialog at udelukke, at projektet også vil forudsætte dispensationer fra lokalplan '9.20 For centerområdet i Dronningmølle'. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at der meddeles tilladelse til nedlæggelse af boliger.

Planforhold
Formålet med lokalplan '9.20 For centerområdet i Dronningmølle'. er at udvikle lokalplanområdet til centerområde, hvor der ønskes en mere bymæssig karakter. Der gives mulighed for at bygge dagligvarebutikker op til 1000 m2.

Baggrund
Ansøger har søgt om at bygge dagligvarebutik på 1000 m2 med tilhørende parkering. Der er adgangsforhold fra Dronningmølle Strandvej for kunder. Varetilkørsel sker i separat indkørsel, også fra Dronningmølle Strandvej. Nord for området er tilgrænsende boligområde og indenfor nærområdet findes også et sommerhusområde. På baggrund af lokalplanens formål om en bymæssig karakter, hvilket særligt skal håndhæves ved facaden, ønsker ansøger at bryde den store facade i byggeriet og ved vinduer.

På området er der på nuværende tidspunkt boliger som i den forbindelse søges nedlagt.



Boliger

• Dronningmølle strandvej 552 H: arealet er ubebygget og anvendes til parkering
• Dronningmølle strandvej 556: arealet er i flg. BBR registreret med 60m2 byggeri. Der er et sommerhus på arealet, og seneste beboer fraflyttede ejendommen august 2014.
• Dronningmølle strandvej 558 - arealet er i flg. BBR registreret med 87 m2 byggeri. Der er helårsbeboelse på arealet, og der er registreret to lejemål, som er beboede.

Nedlæggelse af eksisterende boliger kræver efter Boligreguleringslovens § 46 Kommunalbestyrelsens samtykke.

Detailhandel
Dronningmølle er i kommunens bymønster udpeget som lokalcenter, og der er i detailhandelsstrukturen afgrænset et område til dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. De pågældende ejendomme ligger inden for dette område. Der er i lokalplanen fastlagt, at området maksimalt må rumme 3.000 m2 detailhandel, samt at den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 1.000 m2. Der vurderes, at være ca. 900 m2 eksisterende detailhandelsareal i Dronningmølle.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Udvalget giver et principielt samtykke til nedlæggelse af boligerne. Tilladelsen meddeles i forbindelse med nedrivningstilladelsen, og under forudsætning af, at boligerne ikke længere er beboede.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lokalplan 9.20 For centerområdet i Dronningmølle
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene LBK nr 962 af 11/08/2010 (Boligreguleringsloven) Kapitel VII Benyttelse af boliger; § 46

Økonomi
-

Miljøforhold
Der er indsendt støjberegning i fbm. byggeansøgningen, og der er særlig opmærksomhed om dette, da der boliger mod nord og et bagvedliggende sommerhusområde. Der vil blive stillet krav om dokumentation for overholdelse af vejledende grænseværdier for støj i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Høring
Der er ikke høring i forbindelse med behandling af ansøgningen om nedrivning og nedlæggelse af bolig. Det kan dog senere blive aktuelt med en nabohøring i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse til dagligvarebutik, såfremt der forudsættes dispensationer fra lokalplanen, om forhold, der kan have naboers interesse.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der træffes beslutning om, at boligerne kan nedlægges. Tilladelsen meddeles i forbindelse med nedrivningstilladelsen, og under forudsætning af, at boligerne ikke længere er beboede.
   
   Beslutning

Imod: A (2), For: V (3), O (1), og G (I)
Indstillingen tiltrådt.





139. Ansøgning om nyt sommerhus og håndhævelse af ældre udstykningsdeklaration.
026742 - 2014/06413

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på stillingtagen til håndhævelse af deklarationsbestemmelser om bebyggelsens omfang og størrelse for et sommerhusområde i Vejby.

Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune fremover undlader at håndhæve bestemmelserne.

Sagen tages op på grundlag af en konkret ansøgning på Tårnuglevej 1, Vejby. Ejer har søgt om dispensation fra deklaration til at opføre et nyt sommerhus på 161 m². Ejendommen ligger i sommerhusområdet i Vejby og indgår i Grundejerforeningen Avlegård, som er omfattet af 2 forskellige udstykningsdeklarationer. Området adskiller sig ikke markant fra resten af området ved Vejby Strand, med varierende grundstørrelser og varierende husstørrelser.

Udstykningsdeklarationen fra 1961 tæller ca 50 matrikler. I deklarationens punkt 3 står, at ingen parcel må bebygges med mere end 100 m² inklusiv eventuel garage m.v. og med mindre end 30 m² eksklusiv garage m.v. Tårnuglevej 1 er omfattet af denne deklaration. Gribskov Kommune er påtaleberettiget i henhold til deklarationen.

I henhold til planloven kan kommunen ved forbud og påbud håndhæve bestemmelser i en deklaration, som kan indeholdes i en lokalplan. Det er bl.a. bestemmelser om en bebyggelses omfang, placering og udseende der kan være omfattet af muligheden. Det er endvidere en forudsætning, at bestemmelsen er entydig, samt at bestemmelsen rent faktisk har en planmæssig relevans.

I Grundejerforeningen Avlegård er der noteret 14 veje, heraf er de 5 veje omfattet af ovennævnte deklaration.

Det er ikke alle ejendomme indenfor grundejerforeningen Avlegård der er gennemgået, men en stikprøve af 5 andre ejendomme på 5 andre veje, viser at de er omfattet af en anden deklaration tinglyst 20.04.1963, som omfatter ca. 100 matrikler. Denne deklaration tillader en udnyttelsesgrad på 0,1 og herudover må der opføres garager og udhuse samlet på 35 m², hvilket er en væsentlig højere udnyttelse end den der er gældende for de 50 matrikler hvor der kun må bygges 100 m² inklusiv garage.

Byggesagen og spørgsmålet om generelt ikke at håndhæve deklarationen har været i naboorientering til de 50 matrikler der er omfattet deklarationen. Der er i alt indkommet 8 svar:

• To indsigelser hvor grundejerne ønsker at påtaleretten anvendes, eller der laves lokalplan for området, for at skabe ensartede forhold.
• Fem tilkendegivelser hvor grundejerne ønsker mulighed for udvikling af området, altså en mere tidssvarende udvikling.
• Grundejerforeningen har ved formanden skrevet til kommunen, at de ingen kommentarer har til det ønskede projekt om opførsel af sommerhus på 161 m².

Gribskov Kommune har gennem årene primært håndhævet deklarationen, men ved gennemgang af samtlige 50 matrikler ses, at kommunen ikke har været konsekvent i sin håndhævelse. I nogle byggesager er der således givet tilladelser, nogle i forbindelse med lovliggørelse, til at bygge mere end 100 m² og få andre har modtaget afslag.

Administrationen vurderer, at området kan bære en udvikling svarende til gældende Bygningsreglement, der giver mulighed for at udnytte grunden med i alt 15%. Det er endvidere administrationens vurdering, at deklarationen er vanskelig at håndtere, da det ikke kan ses om der menes bygningsareal eller etageareal. Administrationen lægger desuden vægt på, at den anden deklaration for resten af området giver andre muligheder for bebyggelse. Det er således administrationens samlede vurdering, at der ikke er den fornødne planmæssige begrundelse for at fastholde deklarationens bestemmelser.

Administrationen anbefaler derfor, at kommunen ikke håndhæver deklarationen i den konkrete sag, samt at deklarationens pkt. 3 ikke fremover håndhæves.

Lovgrundlag
Deklaration tinglyst den 29.08.1961
Lov om planlægning (Planloven) lovbekendtgørelse nummer 587 af 27.05.2013, § 43
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
-

Høring
Sagen har været i naboorientering frem til den 18.06.2014. Der indkom bemærkninger som beskrevet ovenfor.

Bilag
Bilag 1, Oversigtskort Avlegård PMU 08.09.2014 Dok.nr. 2014/06413 033


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at deklarationens pkt 3 ikke håndhæves i denne sag, således at der gives byggetilladelse til det konkrete projekt
2. at tiltræde, at Gribskov Kommune fremover ikke håndhæver deklarationens punkt 3, således at der generelt bliver mulighed for bebyggelse med op til 15%.
   
   Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.




140. Ændring af tagkonstruktion/materiale til stråtag, Havrevænget 8
004368 - 2012/53274

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at udvalget træffer afgørelse om hvorvidt sagen skal genoptages og der skal meddeles tilladelse til, at ejer lægger et stråtag på sommerhuset.

Ejers rådgiver, Ricky Berner, søger den 12. september 2012 om tilladelse til at udskifte det eksisterende tag på sommerhuset til et stråtag brandsikret med Sepatecdug efter producentens anvisninger. Sommerhuset ligger 5,0 m fra naboskel.

Gribskov Kommune meddeler den 5. oktober 2012 et afslag på det ansøgte. Der er en dialog om sagen, som fører til, at Gribskov Kommune den 1. februar 2013 påny meddeler et afslag på det ansøgte.

Hverken ejer eller ansøger har påklaget afgørelsen til Statsforvaltningen, som er klageinstans i forhold til byggesager.

Ansøger og rådgiver har den 3. april 2014 et møde med formanden for Plan- og Miljøudvalget, hvor det bliver lovet, at kommunen vil se på sagen igen.

Teknisk sagsbehandling af stråtage
I henhold til BR 10 skal kommunerne ikke foretage teknisk sagsbehandling af sager vedrørende sommerhuse og enfamiliehuse. Forudsætningen herfor er, at byggeriet overholder bygningsreglementets tekniske krav. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der søges en dispensation og kommunen skal i givet fald foretage en teknisk sagsbehandling.

Brandkravene er defineret i BR 10 kapitel 5. Kravene vedrørende brandsmitte er defineret som funktionskrav. Sagsbehandlingen i den konkrete sag har taget afsæt i, at funktionskravet ikke er opfyldt. Spørgsmålet er drøftet med Energistyrelsen. Styrelsen bekræfter, jf. uddybningen nedenfor, at der ikke ikke noget egentlig krav om en afstand til skel på 10 meter for stråtage, men at dette tidligere krav er medtaget i eksempelsamlingen bag BR 10 og danner et erfaringsmæssigt grundlag for vurderingen af om funktionskravet er opfyldt.

Det vil være muligt for en ansøger, at opfylde funktionskravet om brandsmitte på anden måde end ved at holde nogle bestemte afstande. Det er dog ikke alle løsninger der er tilstrækkelige og på veldokumenteret vis kan dokumentere at funktionskravet er opfyldt.

Begrundelsen for den tidligere afgørelse
Ved vurdering af stråtag på bygninger er der flere væsentlige forhold der spiller ind. Det handler om brandspredning fra et brændende stråtag, om risikoen for at en brand på nabogrunden antænder stråtaget og til dels også om brandvæsenets muligheder for at slukke en brand og forhindre brandspredning.

Det er enkelt at konstatere, at brandsikring af et stråtag påvirker brandforløbet, således at en brand bliver mindre voldsom og dermed, i hvert fald i den første del af brandforløbet, kan reducere risikoen fra brandsmitte til naboejendommene. Administrationen er dog usikker på, hvordan brandforløbet er ved eksempelvis en kraftig rumbrand, hvor brandsikringen kan tænkes ødelagt i løbet af branden. Ligeledes er det administrationens vurdering, at en brandsikring ikke ændrer ved risikoen for at stråtaget kan antændes udefra.

Gribskov Kommune har tidligere forespurgt Energistyrelsen om hvorvidt en brandsikring kan føre til en nedsættelse af afstandskravet. Styrelsen har hidtil afvist dette.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) er, på Energistyrelsens foranledning, i gang med at undersøge, om det er muligt at nedsætte den tidligere bestemmelse, som nu er en vejledende anbefaling, der fastsætter at bygninger der ikke har en tagbelægning godkendt som B_ROOF(t2) skal placeres mindst 10,0 m fra naboskel. Der arbejdes på at Energistyrelsen og SBI kan finde en måde at dokumentere, at dette vejledende afstandskrav kan nedsættes, men der er på nuværende tidspunkt ikke nogen officiel udmelding om, hvad resultatet bliver.

En af begrundelserne for at undersøge om det vejledende afstandskrav kan nedsættes er, at udviklingen af en brand i et brandsikret stråtag er væsentlig langsommere end i et ikke sikret stråtag, og at der derfor ikke er den samme strålevarme fra taget. Denne vurdering er administrationen enig i, men afventer at der meldes konkret ud hvad SBI og Energistyrelsen finder frem til.

Administrationens anbefaling
Det anbefales, at der i denne konkrete sag, med den nuværende viden, ikke gives en tilladelse til at udskifte det eksisterende tag med et brandsikret stråtag. Administrationen lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er andre tungtvejende grunde til at acceptere den øgede risiko, som et stråtag må antages at medføre. Der lægges endvidere vægt på, at der er andre muligheder for den pågældende bygningsejer, således at denne dog kan bevare eller udskifte sit tag på sommerhuset.

Hvis der kommer en ændret udmelding eller vejledning fra Energistyrelsen, vil Gribskov Kommune kunne genoptage sagen og behandle den på ny.

Lovgrundlag
Bygningsreglement BR 10 kapitel 5.

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at sagen ikke skal genoptages på det foreliggende grundlag.
   
   Beslutning

V stillede ændringsforslag om, at der gives dispensation og tilladelse til ændring til stråtag.
For: V (3) og O (1)
Imod: A (2) og G (1)
Ændringsforslaget tiltrådt.

Bo Jul Nielsen begærede sagen i Byrådet.




141. Klage over støj fra legeplads ved Helsinge Realskole
023362 - 2011/03144

Sagsfremstilling
På baggrund af spørgsmål i Byrådets spørgetid, mandag den 1. september 2014, har fungerende udvalgsformand Jannich Petersen bedt administrationen fremlægge sagen for Plan- og Miljøudvalget.

Sagen blev behandlet af udvalget på mødet den 2. juni 2014, hvor udvalget besluttede, at formand og næstformand skal kontakte Helsinge Realskole med henblik på, at der findes en løsning mellem parterne. Mødet er endnu ikke kommet i stand og sagen fremlægges derfor som den var fremlagt på mødet 2. juni 2014.

Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet 5. maj 2014, at bede administrationen fremlægge en sag på baggrund af henvendelser om støj fra legepladsen ved Helsinge Realskole.

Sagen har været drøftet i udvalget i flere omgange og den har været behandlet i administrationen. Der er tale om en legeplads etableret i overensstemmelse med den dagældende lokalplan. Legepladsen støder op til flere beboelsesejendomme, hvor flere beboere har givet udtryk for, at de føler sig plaget af støjen.

Støj er normalt omfattet af miljøbeskyttelsesloven, men dog ikke støj fra legepladser. En kommune kan som planmyndighed sørge for at skabe hensigtsmæssige rammer for lokalisering af skoler, institutioner m.m. under hensyn til de gener der for eksempel kan være i form af støj fra legepladser.

Administrationen har gennem årene og den dialog der har været med naboer og skolen, fået indtryk af at man nærmede sig en aftale om opsætning af et støjhegn. Det kan dog konstateres, at hegnet ikke er kommet op.

Administrationens vurdering
Sagen er grundlæggende vanskelig at løse for kommunen, i og med kommunen ikke har den fornødne hjemmel til at gøre noget ved den, for eksempel i form af påbud om støjdæmpende foranstaltninger, ændrede rutiner på skolen eller krav om nedlæggelse af legepladsen. Administrationens råderum er derfor begrænset til stort set intet. Hvis man politisk vil opfordre Helsinge Realskole for at der findes en løsning som tilgodeser naboerne, kan dette dog ske som en del af det almindelige politiske virke udenfor de snævre rammer jf. lovgivningen.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at formand og næstformand for udvalget kontakter Helsinge Realskole med henblik på at der findes en løsning mellem parterne.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




142. Planstrategi 2015: samarbejde med Vækstudvalget og bevilling af beløb til planstrategiarbejdet
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Planstrategien udgør den overordnede strategi med de politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning. Planstrategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sikre den ønskede vækst og udvikling.

Planstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af planstrategien. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014. I den forbindelse blev det besluttet, at der frem til oktober 2014 arbejdes med at fastlægge hvilke temaer/pejlemærker der skal indgå i Planstrategi 2015, proces herfor (inkl. ekstern inddragelse) og hvordan det videre arbejde med pejlemærkerne forankres i den politiske udvalgsstruktur. I forhold til tidligere, lægger administrationen nu op til en tæt kobling til Vækstudvalgets arbejde omkring uddybning af vækstdagsordenen.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget 08.09.2014, Vækstudvalget 17.09.2014 og Økonomiudvalget 22.09.2014 med henblik på godkendelse af revideret procesplan for det videre arbejde, samt bevilling af 30.000 kr til formulering af ny vision for kommunens udvikling og 85.000 kr til gennemførsel af en Omdømmeanalyse.

Vækstudvalgets anbefaling foreligger først 17.09.2014. Anbefalingen vil blive fremsendt pr. mail til Økonomiudvalgets medlemmer umiddelbart efter Vækstudvalgets møde 17.09.2014, så det nødvendige materiale til Økonomiudvalgets møde 22.09.2014 er fremsendt rettidigt. Anbefalingen vil blive indskrevet i Økonomiudvalgets dagsorden den 18.09.2014.

Behov for formulering af ny vision inden der udpeges temaer/pejlemærker
Administrationen er som planlagt i gang med forarbejdet til udvælgelse af temaer/pejlemærker. Det står imidlertid i stigende grad klart, at der - inden der kan udvælges pejlemærker - bør ske et fokuseret arbejde omkring en opdateret formulering af den overordnede vision for kommunens udvikling, bl.a. således at Vækstudvalgets arbejde med den lokale-, nordsjællandske- og regionale vækstdagsorden kan indarbejdes. Sidst der blev arbejdet fokuseret omkring formulering af en vision, var i forbindelse med kommunesammenlægningen, og siden er denne viderebearbejdet i forskellige strategiske sammenhænge uden fokuseret koordinering.

Konkret foreslår administrationen, at arbejdet med udvikling af en ny samlet vision forgår i samspil mellem tre hovedopgaver:

1. Kortlægning af eksisterende politiske visioner og allerede besluttede og planlagte større initiativer af potentiel relevans for ny vision og planstrategien generelt. Resultaterne af kortlægningen vil desuden kunne anvendes af de relevante fagudvalg, Vækstudvalget og Byrådet i forbindelse med kommende politik- og strategiformuleringer.
2. Gennemførelse af en analyse af kommunens omdømme blandt borgere i regionen og kommunen, for at få kortlagt hvem har relationer til kommunen og hvad der knytter dem til kommunen. Resultaterne af analysen vil udover planstrategien, konkret kunne anvendes som input til Vækstudvalgets arbejde med ny bosætningsstrategi, Erhvervs- og Turismeudvalgets arbejde med ny erhvervsstrategi og turismestrategi, såvel som udformning af markedsføringsstrategi for kommunen.
3. Vækstudvalgets afklaring af forskellige perspektiver på muligheder og barrierer for vækst i kommunen. Vækstudvalget har nedsat en Tænketank som har til formål at udfolde potentialerne og reflektere over hvilke former for vækst, der på kortere eller længere sigt vil kunne give en merværdi for borgerne i Gribskov Kommune.

Målet for Tænketankens arbejde er at komme med 3 konkrete bud på vækstpotentialer for Gribskov Kommune, herunder påpege hvilke mulige barrierer, der kan knytte sig til potentialernes realisering. Det forventes at Tænketankens 3 bud på vækstpotentialer vil blive fremlagt på et byrådstemamøde i 1. kvartal 2015, således at det kan indgå som input til Byrådets og Vækstudvalgets videre arbejde med udvikling af den lokale vækstdagsorden.

Oprindeligt var det planen at der skulle afholdes et byrådstemamøde omkring planstrategien i 4. kvartal 2014. Da der imidlertid er stor sammenhæng mellem udvikling af den nye vision og uddybning af vækstdagsordenen, anbefaler administrationen i stedet at de to planlagte temamøder sammentænkes.

• Byrådstemamødet i 4. kvartal 2014 skal fokusere på forskellige perspektiver på vækst og behov for ny vision for kommunens udvikling - bl.a. med baggrund i resultaterne af hovedopgave 1 og 2 nævnt ovenfor.
• Byrådstemamødet i 1. kvartal 2015 skal omhandle styrkepositioner og vækstpotentialer ift. ny vision, inkl. drøftelse af hvilke der ønskes i fokus i planstrategien som særlige pejlemærker. Drøftelserne her, vil bl.a. tage udgangspunkt i et udkast til en ny vision og Tænketankens 3 konkrete bud på vækstpotentialer.

Et tæt samspil mellem Vækstudvalgets arbejde og planstrategiarbejdet, vil dermed kvalificere begge veje: Vækstudvalgets refleksioner omkring vækst vil være vigtige inputs til visionsudviklingen, ligesom udviklingen af en ny vision vil give vigtige inputs til Vækstudvalgets arbejde.

Når der foreligger en politisk prioritering af, hvilke pejlemærker Byrådet særligt vil fokusere på de kommende år, vil næste skridt i planstrategiarbejdet være at uddybe disse nærmere i tæt samspil med inputs fra Tænketanken og andre eksterne aktører. Fastlæggelse af hvordan dette skal ske, herunder politisk organisering af arbejdet, afhænger af karakteren af de udvalgte pejlemærker.

Revideret overordnet tidsplan
Som følge af ovenstående, anbefaler administrationen at den overordnede tidsplan for arbejdet besluttet af Økonomiudvalget 16.06.2014 justeres (se nedenfor). Til orientering planlægges planstrategien fortsat fremlagt offentligt mindst 8 uger omkring 2./3. kvartal 2015.

	Opgave	Ansvarlig
September/oktober:	Fagudvalg kortlægger allerede besluttede og planlagte større initiativer af potentiel relevans for ny vision og planstrategien generelt	Plan- og Miljøudvalget
	Gennemførsel af Omdømmeanalyse	Plan- og Miljøudvalget
Oktober/november:	Forberedelse af Byrådstemamøde slut november/start december	Plan-og Miljøudvalget og Vækstudvalget
Slut november/start december	Afholdelse af Byrådstemamøde om forskellige perspektiver på vækst og ny vision for kommunens udvikling - bl.a. med baggrund i resultaterne af Omdømmeanalysen og Kortlægning af allerede besluttede og planlagte større initiativer af potentiel relevans for ny vision.	Plan-og Miljøudvalget og Vækstudvalget
December 2014 - marts 2015	Afklaring af styrkepositioner og vækstpotentialer ift. ny vision, inkl. udvælgelse af hvilke der skal i særlig fokus i planstrategien. Oplæg drøftes på Byrådstemamøde i 1. kvartal på baggrund af forslag til ny vision og Tænketankens anbefalinger ift. vækstdagsordenen.	Besluttes endeligt af Økonomiudvalget (på baggrund af anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget og Vækstudvalget)
	Fastlægge arbejdsfordeling mellem udvalg og stillingtagen til samspil med eksterne aktører omkring det videre arbejde.	Besluttes endeligt af Økonomiudvalget (på baggrund af anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget)
1. halvår 2015	Udarbejdelse af strategi, således at strategien kan fremlægges offentligt mindst 8 uger omkring 2./3. kvartal 2015.	Plan- og Miljøudvalget (facilitator) i tæt samspil med udvalgte udvalg

Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi) og §33a (om Lokal Agenda 21)

Økonomi
Der er pt ikke afsat midler målrettet udarbejdelse af Planstrategi 2015.

De 30.000 kr. til visionsarbejdet og 85.000 kr til Omdømmeanalyse anbefales finansieret via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Vækstudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at godkende den reviderede tidsplan,
2. at igangsætte arbejdet omkring udarbejdelse af ny vision for kommunens udvikling,
3. at bevillige 30.000 kr til udvikling af ny vision for kommunens udvikling. Beløbet finansieres via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer,
4. at igangsætte analyse af kommunens omdømme,
5. at bevillige 85.000 kr til gennemførsel af omdømmeanalyse. Beløbet finansieres via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer.
   
   Beslutning

1. - 5. Anbefalingen tiltrådt.




145. Konstituering af formand i forbindelse med formandens midlertidige fravær
00.22A00 - 2014/33200

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Plan- og Miljøudvalget dels til orientering og dels med henblik på beslutning om konstituering af formand for udvalget i formandens fravær.

På møde den 1.9.2014 besluttede Byrådet (pkt. 181), at betingelserne for at indkalde stedfortræder i Morten Ulriks Jørgensens fravær (fra 19.8.14 og 3 måneder frem) var opfyldt og stedfortræder Thomas Elletoft indtrådte dermed i Byrådet.

Indtræden i udvalget i Morten Ulrik Jørgensens fravær - til orientering.
Efter kommunestyrelseslovens (KSL) § 28, stk. 2, er det den gruppe, der har indvalgt det fraværende medlem i udvalget, der kan bestemme om og i givet fald hvilket medlem (af Byrådet, der skal indtræde i udvalget.

Gruppen har meddelt, at Anders Gerner Frost indtræder, som stedfortræder i Morten Ulrik Jørgensens fravær.

Konstituering af formand i fraværsperioden - beslutning
Efter KSL § 22, stk. 1, vælger udvalget sin formand.

Valg afgøres ved flertalsvalg efter KSL § 24, stk. 1, medmindre der i udvalget er enighed om andet.

Efter § 20 i Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune modtager en formand for et stående . formandsvederlag.

Af styrelsesvedtægtens § 21 fremgår, at et udvalgsmedlem, herunder en næstformand, der på grund af formandens fravær er konstitueret som formand for et udvalg i en periode på mindst 2 uger, modtager forholdsmæssig vederlag i funktionsperioden svarende til formandens vederlag, jf. styrelsesvedtægtens § 20 (jf. også vederlagsbekendtgørelsen § 10).

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, § 22, stk. 1 og § 24, stk. 1., 28, stk. 2.

Vederlagsbekendtgørelse, bek. nr. 793 af 25. juni 2014 §§ 8,10.

Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §§ 20-22.

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning
2. at konstituere en formand i fraværsperioden.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Susan Kjeldgaard konstitueres
   
   
   

Efterretningssager

143. Administrative systemer - Digital byggesagsbehandling, scanning af arkiv m.m.
85.00I00 - 2012/37236

Sagsfremstilling
Fungerende udvalgsformand Jannich Petersen har bedt administrationen orientere udvalget om byggesagsbehandlingen og arbejdet med at nedbringe sagspuklen.

Som administrationen orienterede om på sidste møde i udvalget, er der en fordobling i antallet af byggesager. Den væsentligste stigning ligger indenfor sommerhuse og enfamiliehuse, men der er også sket en stigning i erhvervsbyggeriet, i byggeriet af garager, carporte og udhuse og endelig er der også en betragtelig stigning i antallet af henvendelser om anden ejendom. Sidstnævnte dækker typisk sager hvor grundejere henvender sig om andre grundejeres brug af og byggeri på en ejendom.

Administrationens umiddelbare håndtering af sagsboomet
Den øgede sagsmængde medfører lige nu et større pres på sagsbehandlingen og der opleves længere sagsbehandlingstider. For umiddelbart at imødegå denne situation, anvender administrationen forskellige virkemidler:

• Akkordaftale for byggesager der behandles udenfor normeret arbejdstid
• Prioritering af sagstyper
• Aftaler og forventningsafstemning med bygherrer og rådgivere i konkrete sager

Specielt den nævnte akkordaftale er effektiv i forhold til at sikre rimelige sagsbehandlingstider. Aftalen omfatter simple sager der ikke kræver omfattende vurderinger, dispensationer, naboorienteringer, partshøringer og tilladelser i henhold til anden lovgivning.

Prioriteringen af sagstyper betyder, at især henvendelser om anden ejendom nedprioriteres. Det er generelt tungere sager og de lægger generelt et pres på såvel administrationen som byrådets medlemmer.

Særligt om erhvervssager
En anden prioritering, der har været gældende igennem flere år, er erhvervssagerne, d.v.s. byggeriet af erhvervsbygninger. Sagerne er svære at generalisere og sætte ind i standardforløb, i og med der som oftest er mange forskellige problemstillinger, som skal afklares.

Det er administrationens erfaring, at erhvervssagerne løses bedst i en tæt dialog med bygherre og ansøger, hvorunder sagsforløbet frem mod byggetilladelsen afklares. Ofte kontaktes kommunen på et tidligt tidspunkt i forløbet med anmodning om en forhåndsdialog, før bygherre og rådgiver er klar til at søge byggetilladelse.

Processen for erhvervssagerne betyder ofte, at der har pågået en længere sagsbehandling før ansøgningen om byggetilladelse. Det resulterer i nogle tilfælde i, at en byggetilladelse meddeles umiddelbart efter ansøgningen, endog i komplekse byggerier.

Indsatserne på længere sigt
Administrationen har i 2013 og 2014 arbejdet frem mod den lovbestemte digitalisering af byggesagsbehandlingen, som træder i kraft 1. december 2014. Konkret betyder det, at ansøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggeri skal ske digitalt. Gribskov Kommune har tilsluttet sig det fælleskommunale udbud og løsningen "Byg og Miljø" (BOM) der er under implementering i landets kommuner.

Løsningen er først og fremmest en ansøgningsmodul, men for at få den optimale effekt ud af digitaliseringen, implementerer Gribskov Kommune efter følgende strategi:

• Tilslutning til ansøgningsmodulet BOM. Dette er sket og kommunen har rent faktisk modtaget de første ansøgninger.
• Integration mellem BOM og kommunens sagsbehandlingssystemer. Kommunens IT leverandør arbejder på den løsning. I dag skal sagerne hentes rent manuelt fra BOM. Integrationen sikrer, at sagerne fra BOM automatisk oprettes i sagsbehandlingssystemet.
• Digitalisering af det eksisterende byggesagsarkiv. Dette er sket, idet resten af arkivet med de gamle paprisager er scannet. Næste skridt er, at der gives offentlig adgang til sagerne. Dette forudsætter en OCR scanning for at kunne låse sager der ikke egner sig til offentlig adgang, f.eks. fordi der er cpr-numre i sagerne. Arbejdet er i gang.
• Integration mellem det digitale byggesagsarkiv og sagsbehandlingssystemet. Der arbejdes frem mod, at sagerne automatisk lægges ud i arkivet, således at borgerne kan tilgå dem uden at skulle ind bag kommunens sikkerhedssystemer.
• Udvikling af systemer til ledelsesinformation. Det har vist sig udfordrende at hive tilstrækkelige informationer ud af sagsbehandlingssystemet. Administrationen arbejder sammen med IT leverandøren på dette.

Parallelt med arbejdet foregår der en tilpasning af processer og arbejdsgange. Sagerne håndteres generelt efter nogle rutiner og prioriteringer for at sikre en ensartet og effektiv håndtering. Digitaliseringen af byggesager kræver, at disse arbejdsgange tilpasses for at opnå en positiv effekt. Eksempelvis kan den automatiske sagsoprettelse betyde en væsentlig besparelse i den samlede sagsbehandlingstid. Dette betyder, at der kan bruges ressourcer i andre tidskrævende processer.

Tilpasningen af processer og arbejdsgange sker i to etaper. Den første er en umiddelbar tilpasning med henblik på at passe sammen med de nye systemtyper, og den næste er en egentlig effektiviseringsproces. Opdelingen er først og fremmest for at sikre, at implementeringen af de digitale arbejdsgange ikke medfører problemer. Effektiviseringsprocessen er samtidig påbegyndt.

Særlige udfordringer
Der er en række udfordringer for en effektiv og hurtig sagsbehandling. Udfordringerne hænger til dels også sammen med interessentens position, f.eks. ansøger, sagsbehandler, nabo, politiker eller interesseorganisation:

• Kvaliteten af sagerne. Bygningsreglementet definerer hvad der skal indsendes sammen med en ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse af et byggearbejde. Gribskov Kommune orienterer om dette på sin hjemmeside, men generelt er ansøgningerne mangelfulde. Administrationen bruger derfor urimelig meget tid på at indhente det nødvendige materiale. Det er forhåbningen, at BOM vil hjælpe på situationen.
• Byggerier der sprænger rammerne. I mange byggesager er ønsket at bygge mere, større, højere, tættere på skel og anderledes end det er fastsat i bygningsreglement, lokalplaner m.m. Sagerne kræver mere sagsbehandling og ofte høringer af naboer og andre.
• Lovliggørelser. Mange vælger at bygge til og om uden tilladelser. Lovliggørelsen af byggeriet sker så typisk i forbindelse med salg af ejendommen, eller når en nabo henvender sig om byggeriet. Desværre er sagerne ofte svære at håndtere, enten fordi de er svære at dokumentere eller fordi de er opført i strid med bestemmelserne som nævnt ovenfor.
• Sager med mange interessenter og interesser. Det er administrationens erfaring, at der ofte er en gevaldig interesse for nogle sager. Dette kan være berettiget eller uberettiget, men det medfører ofte et stort arbejdspres på administrationen, f.eks. i form af henvendelser om aktindsigt, politiske behandlinger, genoptagelse af sager og klager til politikere og overordnede klageinstanser.

Opfølgning på tidligere drøftelser i Plan- og Miljøudvalget
Udvalget har efterspurgt administrationens forslag til løsninger for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. I den forbindelse drøftedes bl.a.

• Kompetenceplaner og delegering
• Ressourcer
• Straksbehandling

Plan- og Miljøudvalget har delegeret kompetencen til at træffe afgørelser i en lang række sager til administrationen. Det er forudsat fra udvalgets side, at administrationen fremlægger principielle sager og sager der kan forudses at have en særlig interesse for udvalget. Det er endvidere forudsat, at afgørelser i sit udgangspunkt er endelige, d.v.s. at Plan- og Miljøudvalget ikke fungerer som en klageinstans for byggesager.

Konstruktionen betyder, at det er forskelligt over tid hvor mange sager der forelægges udvalget og hvor mange sager der løses inden for den uddelegerede kompetence. Administrationen løser hovedparten af sagerne administrativt, men udover den tid der går i forhold til den enkelte sag, når den sag forelægges politisk, er det også administrationens erfaring, at sagerne til Plan- og Miljøudvalget tager tid fra den øvrige sagsbehandling, da disse sager kræver væsentligt større tidsforbrug.

Der er groft sagt to måder at forvalte ressourcerne på. Den ene er i form af en tilførsel af ressourcer, f.eks. som det sker med akkordaftalen, eller ved at ansætte flere byggesagsbehandlere. Den anden er i form af effektiviseringer. Sidstnævnte pågår løbende og har siden kommunesammenlægningen resulteret i, at produktiviteten løbende forbedres. Effektiviseringen er sårbar overfor mange ting, såsom udsving i ressourcer, anvendelse af nye systemer, organisatoriske ændringer m.m.

Gribskov Kommune finansierer en del af byggesagsbehandlingen med gebyrer (budgetteret indtægt 3 mio kr.) men hovedparten af området er skattefinansieret. Med stigende mængder af byggesager må gebyrindtægten også forventes at stige.

Gennem årene er der kommuner, der har forsøgt sig med straksbehandling af byggesager. Ordningerne vækker som regel ganske meget opmærksomhed i deres opstart, men det er mere usikkert hvilken reel betydning de har i forhold til den effektive byggesagsbehandling.

Generelt har ordningerne været forbundet med så mange forbehold, at det i praksis kun er en ganske lille del af sagerne der kan straksbehandles. Sager der overskrider byggeretten, sager der ikke er ordentligt oplyst ved henvendelsen og sager af større kompleksitet egner sig ikke til straksbehandling.

Gribskov Kommune har tidligere arbejdet efter mål for de enkle byggesager. Den ensidige fokusering på disse mål resulterede i, at andre sager ikke kom i gang når der var travlt. Der satses derfor i dag på, at alle byggesager kommer i gang og der arbejdes med et køsystem i styringen af byggesagsbehandlingen. Erfaringen er, at de enkle sager løses umiddelbart når sagsbehandlingen påbegyndes og køsystemet sikrer, at der ikke er byggesager der glemmes eller tilsidesættes.

Opsummering
Administrationen forsøger at nedbringe sagspuklen via prioritering og akkordaftalen. Tiltagene har en umiddelbar effekt, men forudsætter at der inden for overskuelig tid sker en nedgang i antallet af sager eller en tilførsel af flere ressourcer.

Digitaliseringen af byggesagsbehandlingen er i gang og forventes over tid at have en effekt i forhold til mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. I sammenhæng hermed, arbejdes der på at omlægge sagsgange, så især liggetiderne mellem de forskellige step i en byggesags forløb reduceres.

Det er vigtigt at der er en vis ro omkring byggesagsbehandlingen. Dette udelukker hverken politisk behandling af sagerne eller at der skal ske effektiviseringer, men det er administrationens erfaring, at byggesagsbehandlingen fungerer bedst, når der er kendte rammer og vilkår for fagområdet. Gennemførelsen af digitaliseringen, som sker efter en klar strategi, er eksempel på hvordan forandringsprocesser forsøges gennemført, uden at sætte den daglige drift over styr.

Lovgrundlag
Bygningsreglement BR 10

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.





Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 144

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
07:00 PM