Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
72 Tibirke Bakker - spørgsmål om byggesagsbehandling, naturpleje mv.
73 Tibirke Bakker - spørgsmål om offentlighedens adgang på ejendommene i områd
et
74 Planstrategi 2015: igangsættelse af arbejdet
75 Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, god
kendelse til offentlig fremlæggelse
76 Lopholm, forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25, godkendelse til
offentlig fremlæggelse.
77 Godkendelse af forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blan
det bolig og erhverv
78 Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Ørby landsby
79 Forslag til lokalplan nr 556.01 for Ørby landsby - godkendelse til offentli
g fremlæggelse
80 Revision af miljøgodkendelse - Pedershvile Teglværk (Wienerberger)
81 Etablering af naturlegeplads samt p-plads sydøst for Esrum Møllegård
82 Landzonesag: Gantekrogsvej 9, bygning til udvidelse af Gribskovlejrens kapa
citet
83 Landzonesag: Jydebjergvej 7, opstilling af pavilloner til undervisning på D
agskolen Ternen
84 Lokale aktionsgrupper (LAG)
85 Støj fra legeplads ved Helsinge Realskole
86 Vestergade 43, Helsinge, ændring af status
87 Lovliggørelse af drivhus placeret inden for byggelinie
88 Opførelse af bygning for tømmerhandel
89 Ansøgning om opsætning af mast ved Tisvilde Bio og Bistro
90 Gebyrer for byggesagsbehandling
91 Delegation Plan- og Miljøudvalget
94 Carboot sale fra p-arealet ved Tisvilde


Efterretningssager
92 Den Grønne Centerring - status og afrapportering fra udviklingsprojekt
93 Nationalpark - ny proces

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Nick Madsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt idet pkt. 86 udgår, evt. med bemærkninger og pkt. 94 ændres til et beslutningspunkt.

Fraværende:

Meddelelser:
Administrationen orienterede om sag vedr. husstandsvindmølle på Boserupvej 13C. Udvalget besigtiger ved næstkommende møde.
Byplandage afholdes den 25.-26. september 2014 under overskriftem " I tråd med tiden". Udvalget deltager i muligt omfang.
Administrationen orienterede om program for dialogmøde om Wewers.
Nick Madsen spurgte til evt. udvidelse af Netto i Gilleleje. Administrationen orienterede om igangværende dialog.
Administrationen orienterede om afgørelse vedr. tilsyn ift. plejeplaner vedr. Tibirke Bakker.




Åbne

72. Tibirke Bakker - spørgsmål om byggesagsbehandling, naturpleje mv.
01.00G00 - 2013/31152

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering om den senere tids drøftelser mellem kommunen og Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker om kommunens behandling af sager om byggeri og naturpleje/hegning mv. i området og til beslutning om kommunens fremtidige sagsbehandlingspraksis i sådanne sager.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalget den 7. april 2014 med følgende beslutning: Knud Antonsen (V) ønsker sagen afgjort ved nærværende møde, men udvalget fastholdt, at sagen udsættes med henblik på besigtigelse.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalget den 5. maj 2014 med følgende beslutning: Udsættes til næste møde.
Besigtigelsen fandt sted forud for mødet.

Baggrunden for sagens forelæggelse til politisk behandling
Der har igennem de senere år være en omfattende korrespondance og møderække mellem grundejerforeningen og kommunen om kommunens behandling af sager angående ejendommene i Tibirke Bakker.

Dialogen førte til, at adskillige emner blev afdækket og udredt til gavn for behandlingen af fremtidige sager. På et møde den 17. december 2013 med deltagelse af den daværende borgmester og repræsentanter for grundejerforeningen og administrationen udtrykte grundejerforeningen imidlertid fortsat utilfredshed med kommunens sagsbehandling, herunder kommunens holdning til bl.a. spørgsmålet om inddragelse af grundejerforeningen. Dette førte til, at borgmesteren bad administrationen om at forelægge de drøftede emner til politisk behandling.

Drøftelserne og korrespondancen mellem grundejerforeningen og kommunen drejede sig bl.a.om kommunens opgaver og roller i forhold til de gældende fredningsbestemmelser, privatretlige servitutter, inddragelse af grundejerforeningen og om kommunens administration af Natura 2000-planer og pligter. Disse emner behandles i denne dagsorden. I dialogen indgik endvidere et spørgsmål om adgang på ejendommene i området ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, der omhandler offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer. Dette sidstnævnte spørgsmål forelægges Plan- og Miljøudvalget i en særskilt dagsorden.

Kommunens opgaver i forhold til gældende fredningsbestemmelser
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for at have ageret uden om grundejerforeningen i sager om bebyggelse, naturpleje/hegning mv. og anmodede kommunen om at bekræfte, at kommunen i fremtidige sager - som det tidligere var praksis - vil afholde åstedsforretning med fredningsnævnet, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening. Grundejerforeningen bad endvidere om kommunens tilkendegivelse af, at den aktivt ville påtage sig sin tilsynspligt i forhold til grundejere, der ikke ønskede at overholde fredningsbestemmelserne.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Der gælder for hovedparten af ejendommene i Tibirke Bakker-området den såkaldte "Hovedfredning" fra 1957, nemlig Overfredningsnævnets kendelse af 2. september 1957. Desuden gælder der en række øvrige egentlige fredninger i området. I perioden 2007-2011 arbejdede kommunen med planer om en samlet ny fredning til harmonisering af de forskellige fredninger i området og inddragelse af samtlige ejendomme. Dette arbejde blev imidlertid stillet i bero ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011 (dagsordenspunkt 142) på grund af grundejerforeningens manglende interesse.

Fredningerne indebærer bl.a., at fredningsnævnet skal godkende "fremtidig bebyggelse, husenes placering, størrelse og udseende". Fredningsnævnet skal endvidere tage stilling til, om beplantning kan foretages "i husenes nærmeste omgivelser ......til beskyttelse mod vind, vejr og indblik, støj, støv m.m." Der er en beplantningsplan knyttet til kendelsen og denne plan kan tages op til revision hvert 5. år i samarbejde mellem grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.

I sin egenskab af tilsynsmyndighed i forhold til disse egentlige fredninger, jfr. naturbeskyttelseslovens § 73, påser kommunen overholdelsen af fredningsbestemmelserne. Det påhviler kommunen at sikre sig, at der foreligger en afgørelse fra Fredningsnævnet Nordsjælland, før der kan gives byggetilladelse eller afslag til ændring af bygninger. Såfremt der under kommunens udøvelse af sine tilsynspligter opstår spørgsmål om hegn, beplantning mv., som kræver en vurdering i henhold til fredningsbestemmelserne, eller såfremt kommunen modtager en henvendelse, der rejser sådanne spørgsmål, skal kommunen fremsende sagen til fredningsnævnet, da det er nævnet, der som fredningsmyndighed skal tage stilling til spørgsmålet om dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens § 50.

Fredningsnævnet behandler sagen i overensstemmelse med sin forretningsorden og tager herved bl.a. stilling til, om der skal gennemføres besigtigelse og/eller høring af parter og interesserede i sagen.

Der har gennem årene dannet sig en fast praksis for, at kommunen som led i fredningsnævnets behandling af sager i Tibirke Bakker afgiver en udtalelse til nævnet. Denne praksis eksisterede også i amtets tid. I kommunens udtalelse indgår typisk en gennemgang og vurdering af det ansøgte projekt, de eksisterende fysiske forhold på ejendommen, de gældende plan-, deklarations- og fredningsforhold samt andre forhold, herunder om der er beskyttede naturtyper ifølge naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet. En sådan gennemgang forudsætter ofte, at kommunen besigtiger ejendommen efter forudgående aftale med ejeren. Kommunen optræder således som høringspart i forhold til fredningsnævnet og træffer ikke nogen selvstændig afgørelse, der kan udløse pligt til høring af ejeren eller andre eventuelle parter, herunder naboer eller grundejerforeningen.

Kommunen deltog i et møde den 6. juni 2007 mellem Fredningsnævnet Nordsjælland og 9 nordsjællandske kommuner, hvor sagsbehandlingen og procedurerne blev præciseret. Det blev aftalt, at kommunerne skal oplyse nævnet om eventuelle naboer, der vil blive berørt af det ansøgte.

Det er på nuværende tidspunkt et uafklaret spørgsmål, hvorvidt kommunens tilsynspligt tillige omfatter de 5-årige pleje-/beplantningsplaner, som grundejerforeningen ifølge fredningsbestemmelserne kan udarbejde i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. I et brev af 15. marts 2012 til grundejerforeningen udtalte Naturstyrelsen efter en henvendelse fra grundejerforeningens formand, at pleje-/beplantningsplanen ...."ikke har nogen retlig status for tiden." Kommunen har derfor med et brev af 17. december 2013 anmodet fredningsnævnet om en udtalelse om dette spørgsmål. Svaret foreligger endnu ikke. Grundejerforeningen er orienteret om kommunens henvendelse til fredningsnævnet.

Til grundejerforeningens spørgsmål om kommunens varetagelse af sin tilsynspligt over for ejere, der ikke ønskede at overholde fredningerne, anførte kommunen, at det fulgte af naturbeskyttelseslovens § 73, at kommunen skulle påse overholdelsen af fredningerne og at kommunen ville håndhæve bestemmelserne i det omfang, de ikke havde mistet deres aktualitet som følge af den generelle udvikling i området og dermed måtte anses for bortfaldet ved forældelse eller passivitet. Kommunen opfordrede grundejerforeningen til at rette henvendelse til kommunen i de enkelte tilfælde.

Kommunens rolle i forhold til privatretlige servitutter
Grundejeforeningen kritiserede kommunen for ikke at respektere grundejerforeningens og Danmarks Naturfredningsforenings påtaleret ifølge privatretlige servitutter.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Der gælder for mange ejendomme i Tibirke-området privatretlige servitutter, der pålægger ejendommene begrænsninger i bygningshøjden, anvendelsen, mulighederne for opsætning af hegn, placering af lysthuse, bænke og flagstænger, beplantning mv. Dette gælder bl.a. den oprindelige deklaration fra 1916 og de senere deklarationer fra 1919 og 1946, der tillige indeholder bestemmelsen "Det er forbudt at indrette eller foretage noget, der ved udbredelse af støj, ilde luft, ubehageligt skue eller på anden måde kan genere naboerne."

Danmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen har påtaleret ifølge de privatretlige servitutter. Kommunen har ikke påtaleret eller påtalepligt ifølge disse servitutter.

Kommunen har således ingen myndighedsopgaver i forhold til de privatretlige servitutter. Det skal dog bemærkes, at kommunen ikke dermed er afskåret fra at håndhæve servitutterne. Såfremt kommunen i det konkrete tilfælde skulle vurdere, at der er servitutbestemmelser, som har en aktuel, offentlig planmæssig interesse og som ville kunne optages i en lokalplan samtidig med, at de er entydigt og klart formuleret, kan kommunen med hjemmel i planlovens § 43 ved påbud eller forbud sikre bestemmelsernes overholdelse - også selvom kommunen ikke har påtaleret.

Kommunens opgaver som bygningsmyndighed
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for ikke - som det var hidtidig praksis - at afholde åstedsforretning med fredningsnævn, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Kommunen udøver sine pligter som bygningsmyndighed på grundlag af byggelovgivningen og den øvrige lovgivning, der udtømmende er anført i punkt 1.10 i Bygningsreglement BR 10. Naturbeskyttelsesloven er specifikt anført som en del af den lovgivning, kommunen skal undersøge inden udstedelse af byggetilladelse. Deraf følger kommunens pligt til at iagttage fredningen fra 1957 og de øvrige fredninger i området og at påse, at fredningsnævnets afgørelse foreligger, før den træffer afgørelse i byggesagen. Som nævnt optræder kommunen alene som høringspart i forhold til fredningsafgørelsen. Det er således fredningsnævnet, der tager stilling til spørgsmålet om inddragelse af naboer, grundejerforeningen m.fl.

Den byggesagsbehandling kommunen skal gennemføre, når det er afklaret om det konkrete projekt er foreneligt med fredningen, vil kun udløse en pligt for kommunen til at gennemføre partshøring, såfremt naboer m.fl. har den fornødne væsentlige og individuelle interesse heri, jfr. forvaltningslovens § 19. Dette forudsætter typisk, at der er tale om mistet udsigt, indbliksgener mv., og det vil sjældent være tilfældet i Tibirke Bakker med den store afstand mellem husene.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at kommunen i sin egenskab af bygningsmyndighed tillige skal sikre overholdelsen af bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, da denne bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i planloven, naturbeskyttelsesloven, og miljøbeskyttelsesloven, der alle er nævnt i punkt 1.10 i Bygningsreglement 2010. Dette omfatter etablering af eksempelvis jordvarmeanlæg og spildevandsnedsivning. Sager af denne karakter vil typisk heller ikke udløse pligt til gennemførelse af høring af naboer m.fl. efter forvaltningslovens regler.

Kommunens opgaver i forhold til Natura 2000-planer og pligter
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for sin administration af Natura-2000 planer og pligter over for ejerne og anmodede kommunen om at acceptere, at der alene gælder en anmeldelsespligt i henhold til disse planer og pligter, hvis ejerne rydder eller tynder i en biotop i et omfang, der skader dens fortsatte eksistens. Grundejerforeningen udbad sig en skriftlig udpegning af Natura 2000-områder, som kommunen gerne ser ryddet.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Ejernes anmeldelsespligt gælder aktiviteterne i bilag 2 til naturbeskyttelsesloven, jfr. § 19 b og som udgangspunkt omfatter disse aktiviteter rydning af træer og krat. Anmeldelsespligten omfatter således ikke en udtynding, der udføres fagligt korrekt uden risiko for biotopens fortsatte eksistens. Kommunen skal som Natura 2000-myndighed sørge for, at både naturtilstand og areal opretholdes og om muligt forbedres for de udpegede skovnaturtyper på private arealer i Tibirke Bakker. Der kan være konkrete tilfælde, hvor selv en mindre udtynding vil forringe naturtilstanden af et udpeget skovområde. For størstedelen af skovarealerne er det dog kommunens vurdering, at en mindre udtynding af eksempelvis rødgran og bøg kan finde sted uden at forringe naturtilstanden.

Kommunen har som myndighed ikke aktuelle planer om rydning af skovnatur i indeværende handleplanperiode. Arbejdet med en ny fredning og rydning af udsigtskiler i samarbejde med Dansmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen er som anført ovenfor stillet i bero på ubestemt tid med ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011.

Kommunen skal som myndighed sikre, at det samlede areal med skovnatur i Natura 2000-området (Tisvilde Hegn, Melby Overdrev og Tibirke Bakker) ikke går tilbage og at naturkvaliteterne i områderne ikke forringes og at naturkvaliteterne i områderne ikke forringes. Skovnaturen kortlægges hvert 12. år og status med areal og tilstand indberettes til EU. Kommunen har et særligt ansvar for sikring af naturen på private arealer. Naturstyrelsen ejer også store arealer med skov i Natura 2000-området og skal sikre skov og lysåben natur på egne arealer. Muligheden for at udlægge erstatningsarealer, hvis skovarealer ryddes, til ny skov både i Tibirke Bakker og i Tisvilde Hegn mv. er ikke afklaret.

Såfremt der er ejere, der har ønske om rydning af yngre arealer med skovnatur, kan kommunen over for ejerne tilkendegive, om kommunen vurderer, at rydningen vil kunne gennemføres uden at være i strid med planen for hele Natura 2000 området. Samtidig vil kommunen kunne indgå i dialog med ejerne om mulighederne for at få plejet arealerne frem mod lysåben natur. Der er blandt andet en verserende dialog med ejere, der selv har igangsat hel eller delvis rydning af arealer med yngre træer.

Spørgsmålet om den indbyrdes rangorden mellem på den ene side Natura 2000 planer og pligter og på den anden side pleje-/beplantningsplaner udarbejdet med hjemmel i 1957-fredningen og de øvrige fredninger i området er belyst i et svar, som Naturstyrelsen sendte den 20. december 2012 til en lodsejer vedr. den såkaldte "Ruslandsfredning". Naturstyrelsen anførte her, at bestemmelser om plejeforanstaltninger i en - typisk ældre - plejeplan, der eventuelt er i modstrid med foranstaltninger til gennemførelse af Natura 2000-handleplanen, ikke kan gennemføres. Naturstyrelsen anførte videre, at styrelsen ikke havde fastsat retningslinjer for håndtering af plejeforanstaltninger efter disse to regelsæt, men at det i tilfældet med Ruslandsfredningen næppe ville forekomme, at der opstod uoverensstemmelser, da kommunen i begge tilfælde udarbejdede planen for plejen. Hvis spørgsmålet om rangorden måtte blive aktuelt i forhold til Tibirke Bakker, vil kommunens stillingtagen komme til udtryk i den konkrete afgørelse.

Administrationens vurderinger
Det er administrationens vurdering, at der med de ovennævnte udredninger er skabt en afklaring i forhold til hovedparten af grundejerforeningens kritikpunkter over for kommunen. Tilbage står dog stadig grundejerforeningens ønske om, at kommunen skal gennemføre en åstedsforretning med deltagelse af fredningsnævnet, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening i sager om bebyggelse, hegn, beplantning mv. af ejendomme i Tibirke Bakker.

Til grundejerforeningens ønske om kommunens afholdelse af åstedforretning bemærkes, at administrationen har redegjort for kommunens opgaver i forhold til de gældende fredningsbestemmelser og har fremhævet, at kommunens rolle alene er at afgive udtalelser over for fredningsnævnet. Det er således fredningsnævnet, der som fredningsmyndighed og som led i sin sagsforberedelse skal træffe afgørelse om høring af naboer, grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. eventuelt i forbindelse med gennemførelse af en åstedsforretning. Administrationen har endvidere fremhævet, at den pligt til partshøring, som påhviler kommunen som bygningsmyndighed efter forvaltningslovens § 19 og som forudsætter, at der foreligger en væsentlig individuel interesse, sjældent vil være aktuel i Tibirke Bakker, hvor der typisk er meget stor afstand til naboer, og den vil ikke omfatte grundejerforeningen.

Grundejerforeningen har anført, at det tidligere var praksis, at kommunen gennemførte åstedsforretninger og at kommunen ikke kan forlade denne praksis. Administrationen kan bekræfte, at der er eksempler på, at kommunen tidligere i sin varetagelse af opgaver ifølge fredningsbestemmelser og/eller som bygningsmyndighed er gået videre i forhold til at inddrage grundejerforeningen m.fl., end kommunen var forpligtet til. Dette er sket uden at administrationen tydeligt har orienteret om baggrunden for sin sagsbehandling og det kan efterfølgende konstateres, at det har givet anledning til misforståelser om kommunens roller og pligter. Der har således været tale om en administrativ praksis, der efter administrationens vurdering har udviklet sig på en uhensigtsmæssig måde og som kommunen kan bringe til ophør.

Administrationen kan ikke anbefale, at kommunen over for grundejerforeningen påtager sig sagsbehandlingsskridt, der går videre end dem, kommunen er forpligtet til at udføre efter lovgivningen, forvaltningspraksis og de aftaler og den praksis, der har udviklet sig med fredningsnævnet. Kommunen har ikke særaftaler med andre grundejerforeninger, der tillægger dem særlige procesrettigheder i forbindelse med kommunens udførelse af sine opgaver.

Administrationens anbefalinger
Administrationen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget tiltræder, at kommunens fremtidige sagsbehandling udføres i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen beskrevne regler og fremgangsmåder og uden at grundejerforeningen tillægges særlige procesrettigheder.


Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, § 19 b, § 50, § 73 og bilag 2, jfr. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013 med senere ændringer
Planloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere ændringer
Bygningsreglement BR 10, punkt 1.10
Forvaltningsloven, § 19, jfr. lovbekendtgørelse nr. 988 af 09.10.2013
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bekendtgørelse nr. 408 af 01.05.2007 med senere ændringer

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at kommunens sagsbehandling udføres i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen beskrevne regler og fremgangsmåder og uden at grundejerforeningen tillægges særlige procesrettigheder.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger




Beslutning
Udvalget imødekom grundejerforeningens ønske, idet de nærmere rammer for den fremtidige sagsbehandlingspraksis forelægges udvalget til beslutning.
Udvalget præcisere, at der er tale om en forsøgsordning netop for dette område.
Bo Jul Nielsen stemte imod.
Sagen blev begæret i Byrådet.

Fraværende var: Susan Kjeldgaard




73. Tibirke Bakker - spørgsmål om offentlighedens adgang på ejendommene i området
01.05G00 - 2014/12136

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering om den senere tids drøftelser mellem kommunen og Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker om spørgsmålet om offentlighedens adgang på ejendommene i området og til beslutning om kommunens behandling af dette spørgsmål.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalget den 7. april 2014 med følgende beslutning: Knud Antonsen (V) ønsker sagen afgjort ved nærværende møde, men udvalget fastholdt, at sagen udsættes med henblik på besigtigelse.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalget den 5. maj 2014 med følgende beslutning: Udsættes til næste møde.
Besigtigelsen fandt sted forud for mødet.

Baggrunden for sagen forelæggelse til politisk behandling
Der har igennem de senere år være en omfattende korrespondance og møderække mellem grundejerforeningen og kommunen om kommunens behandling af sager angående ejendommene i Tibirke Bakker.

Dialogen førte til, at adskillige emner blev afdækket og udredt til gavn for behandlingen af fremtidige sager. På et møde den 17. december 2013 med deltagelse af den daværende borgmester og repræsentanter for grundejerforeningen og administrationen udtrykte grundejerforeningen imidlertid fortsat utilfredshed med kommunens sagsbehandling. Dette førte til, at borgmesteren bad administrationen om at forelægge de drøftede emner til politisk behandling.

Drøftelserne og korrespondancen mellem grundejerforeningen og kommunen drejede sig bl.a. om spørgsmålet om adgang på ejendommene i området ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, der omhandler offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer. Dette emne behandles i denne dagsorden. I dialogen indgik endvidere kommunens behandling af sager om byggeri og naturpleje/hegning. Disse emner forelægges Plan- og Miljøudvalget i en særskilt dagsorden.

Om offentlighedens adgangsret
I perioden 2007-2011 arbejdede grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og kommunen sammen om at rejse en ny fredning af Tibirke Bakker. Formålet med den ny fredning var at inkludere Øvrevænget og den sidste del af Rumpen samt at harmonisere forskellige fredninger og deklarationer i området. Dette førte til, at der blev arbejdet med at beskrive natur, landskabet, kulturhistorien samt arkitekturen forud for en fremlæggelse af sagen for fredningsnævnet. Som led heri udarbejdede kommunen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening et kort over eksisterende stier og veje i Tibirke Bakker og forslag til nye stier.

Spørgsmålet om offentlighedens adgang på ejendommene i Tibirke Bakker ifølge naturbeskyttelseslovens § 24 blev kort drøftet under arbejdet med ny fredning, uden at kommunen gav udtryk for nogen holdning til, hvorvidt bestemmelsen ville kunne finde anvendelse.

Arbejdet med ny fredning blev stillet i bero ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011 (dagsordenspunkt 142) på grund af grundejerforeningens manglende interesse.

Grundejerforeningen har under den senere tids drøftelser med kommunen udtrykt det standpunkt, at det førnævnte kort over veje og stier viste, at området havde status af udyrket areal i naturbeskyttelseslovens § 24´s forstand. Administrationen afviste, at kortet kunne tages til indtægt herfor og tilføjede at kortet i øvrigt kun havde historisk interesse. Samtidig afviste administrationen, at kommunen på noget tidspunkt havde truffet afgørelse om, hvorvidt ejendomme i området havde status af udyrket areal ifølge naturbeskyttelslovens § 24 eller havde tilkendegivet en holdning til dette spørgsmål. Administrationen henviste til, at der ikke havde været nogen anledning for kommunen til at træffe en sådan afgørelse, da kommunen ikke havde modtaget klager eller henvendelser over manglende adgang. Kommunen kunne ej heller give en vejledende udtalelse herom, da praksis og teori på området var sparsom og ikke entydig samtidig med at en konklusion ville være afhængig af de faktiske forhold gældende for den enkelte ejendom.

Grundejerforeningen har udtrykt ønske om, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der er offentlig adgang på ejendommene i Tibirke Bakker ifølge naturbeskyttelseslovens § 24.

Kommunen har imidlertid ikke mulighed for at træffe en sådan afgørelse. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 73 er kommunen tilsynsmyndighed. Omfanget af dette tilsyn er afgrænset dels til overholdelsen af loven og regler udstedt efter loven samt fredningsbestemmelser og dels til overholdelsen af forbud og påbud efter loven.

Beskrivelse af sommerhusområdet i Tibirke Bakker
Hovedparten af ejendommene i Tibirke Bakker er omfattet af fredning og hele området er Natura 2000-område nr.135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev.

Sommerhusene ligger spredt i landskabet og der er ikke fuldt udbygget. Ofte er husene skjult i dale og bag bakkekamme. Flere grunde er ubebyggede og en del af dem ligger samlet og udgør et samlet ubebygget areal, ofte med lynghede eller overdrev.

Lynghede og overdrev ses på flere bakkekamme i landskabet. En større bakkekam i området afgræsses med islandske heste på jorde tilhørende Bakkegården. Flere dalstrøg fremstår også uden tæt bebyggelse og her løber ofte en vej, måske en tidligere markvej, eksempelvis Klammerhøjvej.

De bebyggede grunde i bakkerne er relativt store, fra ca. 5.000 m² og derover og ofte mindst 10.000 m², nogle steder 18.-20.000 m², og et par grunde over 35.000 m². En enkelt grund tilhørende Bakkegården er på 74.300 m².

Ifølge kommuneplanens rammebestemmelse 8.S.09 må der ikke ske udstykninger i Tibirke Bakker. Øvrevænget ligger udenfor rammeområdet og er mere udbygget og med anlagte haver. Øvrevænget er ikke omfattet af fredning eller Natura 2000.

I Tibirke Bakker går der primært større veje fra vest til øst, mens større gennemgående vejforbindelser fra nord til syd er sparsomme.

De fleste besøgende i Tibirke Bakker parkerer ved Tibirke Kirke og tager turen til 'Udsigten' via vejen fra Øvrevænget og videre langs Tisvilde Hegn. Færdslen i Tibirke Bakker foregår hovedsagligt til fods og på cykel.

Færdsel på arealerne i Tibirke Bakker
I området er der et 'internt' sti-net og fårestier over arealer, der afgræsses. Stierne benyttes i dag af bl.a. gående i bakkerne og sommerhusejere i bakkerne, særligt ved færdsel nord-syd som forbinder vejene Klammerhøj og Langetravs og som forbinder Silkebjerg med Udsigten og Langetravs.

Mange af de "interne" stier ses på luftfotos fra 1945 og 1954 og frem til i dag, eksempelvis stien på bakkekammen i området mellem Klammerhøj og Langetravs.

Flere af de store sammenhængende arealer er hegnede med adgang via låger og stenter, hvor nogle af de 'interne' stisystemer passerer, eksempelvis fra Silkebjerg til udsigtsstien. Andre arealer græsses af får uden hegning, men færiste over veje regulerer, hvor fårene kan færdes. Det sidste gælder for området på bakkekammen mellem Klammerhøj og Langetravs. Herfra er frit udsyn over Ellemosen og Holløse Bredning, og det åbne landskab mod øst. Husene i dette område er de fleste steder hegnet fra sammen med et areal nærmest huset, der benyttes til have og ophold.

Der forekommer arealer, der holdes og plejes som haver, med blandt andet ofte slåning af græs. Disse arealer fremstår tydeligt i bakkerne.

Hvilke regler gælder for færdsel og ophold på udyrkede arealer
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 er udyrkede arealer åbne for færdsel til fods samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Udyrkede arealer omfatter bl.a. heder, moser, klippepartier, overdrev, indsander samt udyrkede græsningsarealer, f.eks. ferske enge og strandenge. Dyrkede græsningsarealer er ikke omfattet af bestemmelsen. Enge, hvor der tages høslæt, betragtes ikke som udyrkede arealer.

Ifølge § 24, stk. 3, er der kun adgang til privatejede, udyrkede arealer fra kl. 6 til solnedgang. Der er ingen afstandskrav til beboelse for selve færdslen. Ophold må ikke finde sted inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger.

Bestemmelsen i § 24 er ikke efter sin ordlyd begrænset til alene at finde anvendelse i det åbne land, som f.eks. bestemmelsen i lovens § 26 om veje og stier.

Kommunen har som tilsynsmyndighed efter naturbeskyttelsesloven pligt til at påbyde fjernelse af eventuelle skræmmehegn og skræmmeskilte med "privat" og lignende nedtaget, såfremt kommunen i det konkrete tilfælde vurderer, at der er adgang efter naturbeskyttelseslovens § 24 og at der ikke gælder modsatrettede hensyn til f.eks. privatlivets fred.

Udyrkede arealer kan være arealer med dominans af selvsåede naturligt hjemmehørende arter, fremfor græsser typiske for haver, og arealer der ikke slås og plejes intensivt. Opvækst af buske, tuedannelser, ujævn overflade og lignende kan være tegn på, at der er tale om et udyrket areal i § 24's forstand.

Dyrkede arealer er arealer, der underkastes en behandling som led i en økonomisk anvendelse
eller anvendes som have, park eller lign., og hvis væksten i overvejende grad præges af kulturgræsser.
Herudover er jordbehandling og plantning typiske led i en dyrkning.

Muligheder for at lukke for adgang i hegninger og opsætning af skilte
Der er mulighed for lukning af adgang i hegninger, hvor der er græssende dyr, jf. naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4. Dette gælder dog kun i perioder med græssende dyr, jf. § 24, stk. 5 eller hvis adgang generer privatlivets fred. Ejeren af hegningen kan opsætte skilte, der helt eller delvis forbyder færdsel i hegningen, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, i særlig grad generer privatlivets fred eller hvis der er behov for at beskytte dyre-og planteliv.

Hvor hegning eller skiltning ikke er rimeligt begrundet, kan kommunen påbyde hegning eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.

Naturbeskyttelseslovens baggrund
Udgangspunktet i dansk ret er mark- og vejfredsloven fra 1872, der forbyder anden mands færdsel på private jorder. Op igennem 1900- tallet er der – især gennem naturfredningsloven og senere naturbeskyttelsesloven – gradvis blevet åbnet for adgangen til at færdes i landskabet og naturen. I dag er udgangspunktet derfor snarere det omvendte, nemlig at der er en lovfæstet ret til at færdes i naturen.

I Naturstyrelsens såkaldte "Adgangsvejledning" er det i afsnit 1.4 kort beskrevet, hvordan en ejers råderet over sin ejendom i vidt omfang er blevet modificeret af naturbeskyttelseslovens adgangsregler, herunder at man anser befolkningens interesse i at kunne færdes i naturen, som så betydningsfuld og ulempen så relativt ringe for ejer, at man har gennemført reguleringen som en erstatningsfri regulering.

Der har siden den første naturfredningslov fra 1917 været adgang for almenheden til at færdes på de af staten og kommunerne ejede, udyrkede arealer. Med naturfredningsloven fra 1969 blev almenhedens adgang udvidet til, med visse begrænsninger, også at omfatte privatejede, udyrkede arealer. Naturfredningsloven er senere afløst af naturbeskyttelsesloven i 1992. Med naturbeskyttelsesloven sker en generel erstatningsfri regulering i forhold til spørgsmålet om offentlig adgang, som gælder i hele landet.

Gældende praksis efter Naturbeskyttelseslovens § 24
I Naturstyrelsens "Adgangsvejledning" udtales det i afsnit 6.4.1:

"En tilgroet sommerhusgrund kan i visse situationer være at betragte som et udyrket areal. NMKN har i en konkret sag fra 5. juli 2011 afgjort, at en bebygget sommerhusgrund (uanset at sommerhusområdet i sin helhed udover sommerhusene fremstod som et naturområde) ikke kunne betragtes som et udyrket areal, og sommerhusgrunden derfor ikke var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 24. Sommerhusgrunden lå i et udbygget, lokalplanlagt sommerhusområde, hvor mindstegrundstørrelsen var 2000 m2. NMKN bemærker i afgørelsen, at det ikke kan udelukkes, at bestemmelsen i § 24 efter omstændighederne kan finde anvendelse i sommerhusområder med meget store grunde. Dette vil bero på en konkret vurdering."

Natur-og Miljøklagenævnet har siden og senest den 21. februar 2014 truffet en række afgørelser, hvor graden og tætheden af bebyggelsen og grundstørrelsen også tillægges betydning for, om det vurderes, at der er adgang for offentligheden på udyrkede arealer i sommerhusområder, som ligger i naturområder. Sagerne har hidtil vedrørt bebyggede sommerhusgrunde i udbyggede sommerhusområder. Men der har ikke været tale om arealer af en sådan størrelse og beliggenhed, at de kan betragtes som arealer med adgang efter naturbeskyttelseslovens § 24. Oftest har grundene været 1.000-5.000 m². Kun enkelte grunde i sommerhusområderne har henligget som ubebyggede naturgrunde. Der er eksempler på, at nævnet i sine afgørelser har henvist til, at færdsel på de omhandlede relativt små naturgrunde kan føles som "indtrængen" på et meget privat område, hvis andre færdes der.

Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at kommunen er uden mulighed i naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning for at imødekomme grundejerforeningens ønske om at træffe en afgørelse om, hvorvidt naturbeskyttelseslovens § 24 om offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer gælder for ejendomme i Tibirke Bakker. Som anført i sagsfremstillingen følger det af naturbeskyttelseslovens § 73, at kommunen er tilsynsmyndighed og at dette tilsyn er afgrænset dels til overholdelsen af loven og dels til overholdelsen af forbud og påbud efter loven.

Kommunens mulighed for at træffe afgørelse er således betinget af, at kommunen har modtaget klager eller henvendelser om manglende adgang på en eller flere ejendomme i området. Der kan ikke træffes en sådan afgørelse gældende for samtlige ejendomme i området under eet. Naturbeskyttelseslovens § 24 skal vurderes i forhold til hver enkelt ejendom og de forhold, der er gældende for den pågældende ejendom ud fra kriterierne beskrevet i sagsfremstillingen, herunder ejendommens størrelse, beliggenhed i området, bevoksningens karakter mv. Kommunen skal i en afgørelse inddrage de hensyn, der måtte være til bl.a. privatlivets fred.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at administrationen bemyndiges til at meddele Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker, at kommunen afviser at træffe afgørelse om anvendelse af naturbeskyttelseslovens § 24 på ejendomme i området, da der ikke er et retligt grundlag for en sådan afgørelse.

Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, § 24 og § 73, jfr. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013 med senere ændringer

Økonomi


Bilag
Tibirke Bakker luftfoto - bilag (dok.nr. 2014/12136 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at bemyndige administrationen til at meddele Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker, at kommunen afviser at træffe afgørelse om anvendelse af naturbeskyttelseslovens § 24 på ejendomme i området, da der ikke er et retligt grundlag for en sådan afgørelse.

Beslutning
Tiltrådt.
Venstre tilkendegav, at der bag den dialog, der har været ført mellem forvaltningen og foreningen af grundejere i Tibirke Bakker omkring offentlighedens adgang til Tibirke Bakker, ikke ligger eller har ligget politisk intentioner eller planer om, at anfægte områdets nuværende status som privateget sommerhusområde i sommerhuszone, hvortil offentligheden jævnfør fredningen af 1957 og Naturstyrelsens vejledning, alene har adgang til at færdes på de udpegede stier og veje.




74. Planstrategi 2015: igangsættelse af arbejdet
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Planstrategi udgør den overordnede strategi som er omdrejningspunkt for kommunens udvikling og planlægning.

Økonomiudvalget har det overordnede ansvar for kommuneplanlægning og samordning af planlægningsopgaver, mens Plan-og Miljøudvalget har ansvaret for udarbejdelse af selve kommuneplanen og traditionelt har ageret som den praktiske tovholder for udarbejdelse af planstrategi.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på at igangsætte udarbejdelse af Planstrategi 2015.

Baggrund og overordende rammer for arbejdet
Byrådets kommende arbejde med en ny planstrategi og kommuneplan er lovgivningsmæssigt fastsat i planloven således, at planstrategien skal vedtages i byrådsperiodens 1. halvdel (dvs. senest i 2015) og en ny kommuneplan skal vedtages i 2. halvdel (dvs. senest i 2017). Planstrategien skal derfor også munde ud i en beslutning om, hvordan Byrådet vil revidere den gældende kommuneplan. I forbindelse med udarbejdelsen, skal strategien fremlægges offentligt i mindst 8 uger, bl.a. for at give offentligheden mulighed for at engagere sig tidligt i planlægning, forud for den mere konkrete planlægning. Herudover har Byrådet relativt frie rammer for strategiens placering i strategihierakiet, målgruppe, indhold og proces for udarbejdelsen.

I Gribskov Kommune har de to hidtidige Byråd tildelt planstrategien status som det samlede Byråds helt overordnede strategi med de politiske mål og visioner for kommunens udvikling og planlægning med borgere, virksomheder og administrationen som den vigtigste målgruppe. I nogle andre kommuner har den en lavere placering i hierarkiet af strategier, f.eks. med planlæggerne i administrationen som primær målgruppe og et fagudvalg som afsender. Administrationen anbefaler at planstrategien fastholder status som Byrådets helt overordnede udviklingsstrategi for kommunens udvikling og planlægning.

Indholdsmæssigt er der som nævnt rimelig frie rammer. Nogle kommuners planstrategier er meget omfattende og indeholder stort set alle kommunens sektorområder, andre går mere strategisk til opgaven ud fra en geografisk og/eller tematisk tilgang. I Gribskov Kommune er der både med Planstrategi 2008 og 2012 valgt en strategisk tematisk tilgang, hvilket administrationen også anbefaler for Planstrategi 2015. Dette for at sikre en fokuseret strategisk (frem for altomfattende) tilgang der samtidig kan være helhedsorienteret (frem for sektororienteret).

Lokal Agenda 21-strategi
Lige som det i planloven er fastlagt at Byrådet skal vedtage en planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden, skal der også vedtages en strategi med mål og udførelse af konkrete initiativer, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget - også kaldet en Lokal Agenda 21-strategi.

Strategi for Lokal Agenda 21 skal ifølge loven omhandle Byrådets målsætninger for det fremtidige arbejde indenfor følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen, Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse, Fremme af biologisk mangfoldighed, Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde, samt Fremme af et samspil mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Udvikling og lokale Agenda 21-forhold (bæredygtighed) hænger uløseligt sammen. Ligesom med Planstrategi 2008 og 2012, anbefaler administrationen derfor, at strategi for Lokal Agenda 21 integreres i Planstrategi 2015.

Potentielle temaer der allerede nu begynder at tegne sig
Temaerne for Planstrategi 2015 kan omfatte helt eller delvis nye pejlemærker for kommunens udvikling og planlægning på kort og længere sigt, men samtidig er det også vigtigt at Byrådet signalerer, at de pejlemærker og initiativer der er udmeldt i tidligere planstrategier fortsat understøttes. En langsigtet, helhedsorienteret og fokuseret kommuneplanlægning er med til at sikre kvalitativ og bæredygtig vækst og udvikling i kommunen. Dermed bidrager planstrategien til at sikring af kommunens attraktionsværdier og øget investeringssikkerhed for alle.

På baggrund af status for Planstrategi 2012 og Kommuneplan 2013-25, og de foreløbige drøftelser i byråd og fagudvalg, tegner der sig allerede nu nogle potentielle temaer:

• Strategisk byudvikling
• Attraktive lokalsamfund
• Læringsmiljøer
• Forebyggelse og sundhed med fokus på bevægelse
• Turisme
• Kultur
• Beskæftigelse, uddannelse og unge-indsatser
• Erhverv
• Udvikling af kystområdet
• Bosætning og boformer
• Rolle som del af byregion København

Ligesom et bud på en samlende overskrift tegner sig til at kunne kredse omkring vækstdagsordenen og attraktiv kommune.

Til endelig fastlæggelse af temaer, forestår et nærmere arbejde omkring identifikation og tilskæring af mulige temaer samt prioritering af disse, således at Planstrategi 2015 fremstår overskuelig og fokuseret (dvs. med få klare temaer, fremfor mange).

Forslag til afklaringsproces
Administrationen foreslår, at der frem til oktober 2014 arbejdes med at fastlægge hvilke temaer der skal indgå i Planstrategi 2015, proces herfor (inkl. ekstern inddragelse) og hvordan det videre arbejde med temaerne forankres i den politiske udvalgsstruktur. Herefter kan det egentlige arbejde med udformning af strategien igangsættes, således at strategien kan fremlægges offentligt mindst 8 uger omkring 2./3. kvartal 2015.

	Opgave	Ansvarlig
juni:	Igangsætte arbejdet	Økonomiudvalget
august:	Forberede oplæg til drøftelser i de politiske udvalg	Plan- og Miljøudvalget
september:	Fagudvalg og Økonomiudvalg foreslår mulige temaer	Plan- og Miljøudvalget (facilitator)
september/oktober:	Drøfte forslag til temaer og prioritering af disse på tværs i Byrådet	Plan- og Miljøudvalget (facilitator)
oktober:	Fastlægge endelige temaer for strategien, proces for udarbejdelsen, samt arbejdsfordeling mellem udvalg	Økonomiudvalget (på baggrund af anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget)
fra oktober frem:	Udarbejde strategi

De to tidligere planstrategier for Gribskov Kommune fra hhv 2008 og 2012 kan ses i sagen i POLAR såvel som på www.gribskov.dk/planstrategi

Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi) og §33a (om Lokal Agenda 21)

Økonomi
Der er pt ikke afsat midler målrettet udarbejdelse af Planstrategi 2015.
Behov for midler vil blive belyst i forbindelse med afklaringsprocessen der forløber frem til oktober 2014.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at igangsætte afklaringsarbejdet med Planstrategi 2015 iht. den foreslåede procesplan,
2. at planstrategien fastholder sin status som kommunens overordnede udviklingsstrategi,
3. at Lokal Agenda 21-strategi integreres i Planstrategi 2015.

Beslutning

1. - 3. Tiltrådt.
Udvalget bemærkede, at der ønskes tyngde ifbm. kysten. S stillede forslag om, at der lægges vægt på inddragelse af unge i processen.




75. Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25, godkendelse til offentlig fremlæggelse
06.00P00 - 2013/35851

Sagsfremstilling
Byrådet har i forbindelse med Kommuneplan 2013-25 besluttet, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen om klimatilpasning. Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (planforslaget), forelægges derfor nu Byrådet med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Økonomiudvalget har ansvaret for kommuneplanlægningen, jf styrelsesvedtægten. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at forberede sagen til behandling i Økonomiudvalget og endelig beslutning i Byrådet.

Eftersom sagen også berører Teknisk Udvalg forelægges sagen for udvalget forud for Økonomiudvalgets behandling. Såfremt Teknisk Udvalg har væsentlige bemærkninger til sagen anbefaler administrationen, at sagen sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget forud for behandling i Økonomiudvalget.

Planforslaget omfatter hele kommunen. Planforslaget fremgår af bilag 1. En forklaring til den kortlægning der indgår i planforslaget er vedlagt i bilag 2.

Baggrund og formål
Klimaforandringer betyder, at Danmark får et vådere klima med mere ekstreme vejrforhold.
Byrådet har i Planstrategi 2012 besluttet en målsætning om at reducere risici ved oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Denne målsætning er indarbejdet som retningslinjer om klimatilpasning i Kommuneplan 2013-25.

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med krav i økonomiaftalen mellem staten og KL og for at bringe arbejdet med implementering af de målsætninger Byrådet har fastsat i Planstrategi 2012 et skridt videre.

Udfordringer ved ekstrem regn og havspejlstigninger
Der er, i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget, gennemført en omfattende kortlægning af risikoen for oversvømmelser i kommunen som følge af øget regn og havspejlsstigninger, særligt i områder, der er kloakeret for regnvand. Der er i dette tillæg ikke set på konsekvenser fra andre klimaforandringer, som for eksempel erosionsskader langs kysten som følge af heftigere storme eller forringet vandkvalitet som følge af temperaturstigninger.

Kortlægningen viser, at Gribskov Kommune samlet set ikke er voldsomt udsat for oversvømmelser set i forhold til andre steder i landet. Den lave risiko skyldes blandt andet at der generelt er store landområder i kommunen, at bebyggelsestætheden i byerne er relativt lav og at kysten mange steder er naturligt beskyttet mod oversvømmelse af høje skrænter.

I de områder, der er kloakeret for regnvand, er der et lille efterslæb i forhold til spildevandsplanens service mål. GribVand er godt i gang med at få udbygget kloaknettet, så det opfylder kravene i spildevandsplanen. Senest har GribVand etableret den store tunnel fra VP-torvet og ud til rensningsanlægget på Skovgårdsvej.

En udfordring i Gribskov Kommune er, at flere sommerhusområder ligger i lave områder og meget tæt på vandløb, søer eller moser. Her er det som udgangspunkt lodsejerne, der selv har et ansvar for klimasikring af deres sommerhus.

Den forventede havspejlsstigning på 30-50 cm, vil ikke give problemer med oversvømmelser langs kysten eller ved tilbageløb i vandløbene i Gribskov Kommune. Men ved ekstreme stormflodshændelser vil der opstå problemer, når vandet kommer over 180 cm fra det niveau vi kender i dag. Netop dette oplevede vi i december 2013 med stormen "Bodil", hvor havnen i Gilleleje var oversvømmet og havet stuvede vandet tilbage i flere vandløb, hvilket betød, at flere områder inde i landet blev oversvømmet.

Forslagets indhold
Indsatsområder
Med forslaget udpeges geografisk afgrænsede indsatsområder. Indsatsområder er de områder, hvor indsatsen for klimatilpasningen prioriteres i planperioden. Der foreslås udpeget 6 indsatsområder i byerne Helsinge, Gilleleje og Blistrup. Desuden foreslås 12 områder i sommerhusområder og ét samlet indsatsområde med en række enkeltstående erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, i landområdet.

Hjørnestenen for udpegningen af indsatsområderne er risikokortlægningen. Derudover indgår erfaringer fra tidligere hændelser, hensyn til særlige, lokale værdier, muligheder for samspil med andre planer og projekter og synergi i forhold til målsætninger indenfor vandkvalitet, natur, rekreative formål og attraktive byer.

Handlingsplan
I handlingsplanen foreslås, for hvert af de geografiske indsatsområder, mulige initiativer til at håndtere udfordringerne og initiativtager angives. De foreslåede indsatser følger den overordnede prioritering Byrådet har besluttet i forbindelse med Planstrategi 2012, nemlig at den kommunale klimatilpasningsindsats fokuseres i byer, der er kloakeret for regnvand og at der derudover arbejdes for at fremme privat regnhåndtering gennem information og rådgivning.

Det betyder, at der for indsatsområderne i byerne foreslås indsatser hvor kommunen eller GribVand er initiativtager, mens der for indsatsområder i sommerhusområder og landområdet foreslås at lodsejer er initiativtager.

I handlingsplanen foreslås desuden en række strategiske indsatser; herunder:

• at Gribskov Kommune i 2014 skal afklare, om kommunen i denne byrådsperiode vil iværksætte tiltag til at bevare og udvikle kysten, herunder tiltag til kystsikring,
• at GribVand Spildevand A/S generelt fortsætter igangværende tiltag i forhold til spildevandsplanen, særligt i Helsinge,
• at klimatilpasningsplanen implementeres i kommunal sektorplanlægning, herunder beredskabsplanen,
• at borgere og virksomheder løbende informeres om eget ansvar og handlemuligheder, for at sikre deres ejendom.
• at vidensgrundlag for klimatilpasning fortsat øges, herunder for grundvand, kystsikring og mulighed for bufferzoner langs vandløbene, for oversvømmelse i landområdet frem for i bebygget områder.

Rammebestemmelser for arealudlæg til byformål og sommerhusområder
Arealudlæg til byformål og sommerhusområder i Kommuneplan 2013-25 er med dette tillæg vurderet i forhold til den kortlagte risiko for oversvømmelse. Der vurderes ikke på den baggrund at være behov for at revidere udpegningen af arealudlæggene. Der er dog indenfor størstedelen af områderne lavninger, som er kortlagt med risiko for oversvømmelse.
I rammebestemmelserne for disse områder foreslås at der indsættes en bemærkning om hensyn til risikoen i forbindelse med den videre planlægning for området.

Øvrigt
Forslaget indeholder desuden forslag til justeringer i de allerede gældende retningslinjer for klimatilpasning i Kommuneplan 2013-25 og en præcisering af kortgrundlaget for retningslinjerne.

Emne til særlig drøftelse - indsatsen i sommerhusområder
Byrådet gøres opmærksom på at planforslaget indeholder forslag om et strategisk indsatsområde omkring beredskabsplanen. Det omhandler, at der i planperioden kan ses nærmere på et forslag til en beredskabsplan, der vil kunne hjælpe lodsejere i sommerhusområderne ved ekstreme regnhændelser. Hermed lægges med planforslaget op til et højere serviceniveau for sommerhusområder end besluttet i planstrategien.

Det foreslås, at et eventuelt nyt forslag til beredskabsplan kan tage udgangspunkt i de 11 indsatsområder i sommerhusområder, der fremgår af planforslaget. Det vil kræve en yderligere kortlægning af de enkelte områder hver for sig, at komme med et egentligt forslag til en beredskabsplan, samt hvad det ville koste, at etablere et sådan beredskab. GribVand har allerede et beredskab for de kloakerede områder i forhold til ekstremhændelser.

Byrådet har desuden mulighed for at tage et endnu større ansvar i forbindelse med at sikre lodsejere i de ikke kloakerede områder, herunder sommerhusområderne. Eftersom det ikke er den retning Byrådet tidligere har besluttet i Planstrategi 2012 er mulighederne herfor ikke undersøgt eller beskrevet nærmere her. Økonomien til eventuelle yderligere tiltag ville skulle tages over det skattefinansierede område, da GribVand kun må arbejde inden for de kloakerede områder.

Udarbejdelse af forslaget
Planforslaget er udarbejdet af Gribskov Kommune i samarbejde med GribVand Spildevand A/S. GribVand Spildevand A/S har som beskrevet ovenfor blandt andet leveret oversvømmelseskortlægning for de regnvandskloakerede områder. Niras har efterfølgende udarbejdet risikokortlægningen for kommunen.

Repræsentanter fra Det Grønne dialogforum, Dialogforum for lokalsamfund, Grundejerkontaktudvalget og Gribskov Erhvervsforening har været inviteret til at kommentere arbejdet tidligt i processen.

Administrationen anbefaler, at Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), kap. 4, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

Økonomi
Der er ikke afsat midler til klimatilpasning eller øget beredskab i Budgetaftale 2014-2017.

Miljøforhold
Planen vil blive screenet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Planforslaget fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger, jf Planlovens § 24.

Bilag
Bilag 1: Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 145)
Bilag 2: Kortbilag - Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 144)
Bilag 3: Kortlægning for klimatilpasningsplan. Redegørelse til forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune (Dok. nr. 2013/35851 146)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet

1. at Klimatilpasningsplan, forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, jf. bilag 1 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Beslutning
Tiltrådt.




76. Lopholm, forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25, godkendelse til offentlig fremlæggelse.
01.02P00 - 2014/18172

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget igangsatte i den tidligere byrådsperiode udarbejdelsen af Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted (se særskilt punkt på dagsordenen). Forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune er udarbejdet sideløbende med lokalplanforslaget og forelægges nu udvalget med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Med tillæggets vedtagelse er der overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen. Der gøres opmærksom på, at mens kommuneplantillægget omfatter både matr. nr. 1a og 1b Lopholm, Græsted, så omfatter lokalplanen kun det område, der aktuelt skal overføres til byzone (matr. nr. 1b Lopholm, Græsted). At der er forskel i afgrænsningen af de to planer skyldes, at hele arealet er godkendt til fremtidig byzone, men at ejeren af matr.nr. 1a ikke har ønsket at få arealet overført til byzone på nuværende tidspunkt.

Tillægget til kommuneplanen medfører ikke direkte retsvirkning for grundejerne, og matr. nr. 1a forbliver i landzone uanset ændringer i kommuneplanen. Afgrænsningen af rammeområdet i kommuneplanen fremgår af nedenstående kort.



I kommuneplantillægget ændres dels på rammebestemmelserne for området og dels ændres afgrænsningen af det udpegede bevaringsværdige landskab mellem Gribskov og Søborg Sø.

Tillægget medfører ingen ændringer i kommuneplanens hovedstruktur. At byudvikling foregår i Græsted, der i kommunens bymønster er udpeget som kommunecenter ligger i forlængelse af hovedstrukturen. At der er tale om udvikling til blandet bolig og erhverv ligger desuden i forlængelse af Græsteds profil som den gode boligby.

Kommuneplantillægget omfatter matr. nr. 1a og 1b Lopholm, Græsted, der er udlagt til fremtidig byzone til blandet bolig og erhverv. Området er samtidig udpeget som bevaringsværdigt landskab, da området er en del af det åbne landskab imellem Gribskov og Søborg Sø. Med den endelige vedtagelse af dette tillæg er området ikke længere udpeget som bevaringsværdigt landskab og kan således bebygges i overensstemmelse med hensigten bag udpegningen af området til fremtidig byzone. Udbygning af området vurderes ikke at påvirke de centrale værdier i landskabet mellem Gribskov og Søborg Sø, herunder

• området syd for Græsted, hvor dødislandskabet er særligt markant, og der findes flere småsøer og mindre moser,
• skovrydningen syd for Esbønderup, der er præget af en del bebyggelse, men fremstår grøn på grund, af at bebyggelsen afveksles med små skovpartier, åbne enge og græsningsarealer og store solitære træer,
• stjerneudstykningen af Saltrup, der stadig ses i markstrukturen og delvist i de levende hegn.

Nærmere redegørelse for landskabets værdier, karakter og kulturhistorie fremgår af selve
tillægget.

Rammebestemmelserne for området ændres som resultat af det konkrete arbejde med lokalplanforslag for området. Det arbejde har resulteret i en løsning, hvor en del af arealet friholdes som grønt fællesareal, mens der til gengæld kan bygges tættere på de resterende grunde. Dette vurderes at være den bedste måde at sikre en grøn overgang til det omkringliggende landskab. Rammebestemmelserne ændres således, at bebyggelsesprocenten for den enkelte grund hæves fra 40% til 50%

De hidtidige rammebestemmelser har haft til intention at fremme anvendelsen af solvarme og solceller i området. Dette er sket ved fastsættelse af bestemmelser om byggeriets og særligt tagenes orientering. Således var tankegangen, at bygningerne skulle orienteres således, at én tagflade vendte mod syd. I den konkrete udformning af området er der valgt færre og større grunde, der gør det uhensigtsmæssigt at fastlægge så præcise bestemmelser om byggeriets placering. Det fastholdes som bestemmelse, at tage skal holdes i grå og sorte farver, således at montering af solpaneler ikke vil virke forstyrrende i bygningernes udtryk.

Tillægget skal følge behandlingen af Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for at overføre området til byzone.

Administrationen anbefaler, at forslag til Tillæg nr. 2 godkendes til offentlig fremlæggelse i minimum 8 uger umiddelbart efter Byrådets godkendelse, forventet 25.06.14. Samtidig anbefales på baggrund af miljøscreening vedlagt som bilag 2 'PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm', at godkende at forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 ikke skal miljøvurderes.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), § 11, §11a og §11b, § 23c, stk 1, samt §24, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes. Vurderingen begrundes med, at der er tale om et mindre område er lokal karakter, og at der ikke vurderes at være væsentlig miljømæssig påvirkning. Screening fremgår af bilaget 'PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm'

Miljøscreeningen har været sendt til relevante myndigheder, der ikke har haft bemærkninger.

Høring
I henhold til Planlovens §23c, stk 1 skal der indkaldes idéer og forslag til planlægningen i forbindelse med kommuneplantillæg med mindre der som i dette tilfælde er tale om mindre væsentlige ændringer, der ikke strider i mod kommuneplanens hovedprincipper.

Administrationen har afholdt et dialogmøde med interesserede virksomheder/grundejere på Mestervangen umiddelbart vest for området. En lokal virksomhed lagde lokaler til mødet, der blev afholdt 30.01.14. På mødet fremkom blandt andet ønske om, at det grønne bælte imellem Mestervangen og Lopholm fastholdes, og der var en positiv interesse for projektet. Anvendelsen blandet bolig og erhverv er også kendetegnende for Mestervangen og gav ikke anledning til bekymringer.

I henhold til planlovens §24 skal forslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger.

Bilag
Bilag 1: PMU 02.06.14 Kommuneplantillæg 2 -Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted (Dok. nr. 2014/18172 005)
Bilag 2: PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm (Dok. nr. 2014/18172 004)

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse,
2. at godkende at forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 ikke skal miljøvurderes.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




77. Godkendelse af forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv
01.00P00 - 2013/13478

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget igangsatte i den tidligere byrådsperiode udarbejdelsen af Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted. Forslag til lokalplan forelægges nu udvalget med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse. Lokalplanforslaget omfatter matr. 1b Lopholm, Græsted, og afgrænsningen fremgår af nedenstående kort, lokalplanen er vedlagt som bilag 'PMU 02.06.14 Forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv'



Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv i Græsted har til formål at overføre området til byzone og skabe mulighed for en fortsat udbygning til erhvervs- og boligformål i Græsted på grunde af varierende størrelse. Dette sker i respekt for det omkringliggende landskab gennem bevaring af beplantningen omkring et ejerlavsdige i områdets sydlige grænse.

Der vurderes at være god overensstemmelse mellem lokalplanforslaget og Græsteds byprofil som en god boligby i det blandingen af bolig og erhverv giver mulighed for en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv, og i det at det styrker udbuddet af forskellige boligmuligheder i byen. Der gives mulighed for erhverv inden for miljøklasserne 2 og 3, hvilket typisk vil være håndværksvirksomheder, der kan sameksistere med boliger uden at der opstår miljøkonflikter.

Forslag til Lokalplan 330.01 skal ses i sammenhæng med, at der ikke er flere ubebyggede matrikler i Mestervangen, hvor der er mulighed for bolig.

Forslag til lokalplan er udarbejdet sideløbende med et forslag til tillæg til kommuneplanen. Der gøres opmærksom på, at mens kommuneplantillægget omfatter både matr. nr. 1a og 1b Lopholm, Græsted, så omfatter lokalplanen kun det område, der aktuelt skal overføres til byzone (matr. nr. 1b Lopholm, Græsted.). At der er forskel i afgrænsningen af de to planer skyldes, at hele arealet er godkendt til fremtidig byzone, men at ejeren af matr.nr. 1a ikke har ønsket at få arealet overført til byzone på nuværende tidspunkt.

Behandlingen af forslag til Lokalplan 330.01 skal følge behandlingen af forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25

Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 330.01 godkendes til offentlig fremlæggelse i minimum 8 uger umiddelbart efter Byrådets godkendelse, forventet 25.06.14. Samtidig anbefales på baggrund af miljøscreening vedlagt som bilag 2 'PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm', at godkende at forslag til Lokalplan 330.01 ikke skal miljøvurderes

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), § 13, §15, §16 samt §24, jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Lov 316 af 05.05.2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf. LBK 939 af 03.07.2013.

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes. Vurderingen begrundes med, at der er tale om et mindre område af lokal karakter, og at der ikke vurderes at være væsentlig miljømæssig påvirkning. Screening fremgår af bilag 2 'PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm'

Miljøscreeningen har været sendt til relevante myndigheder, der ikke har haft bemærkninger.

Høring
Administrationen har afholdt et dialogmøde med interesserede virksomheder/grundejere på Mestervangen umiddelbart vest for området. En lokal virksomhed lagde lokaler til mødet, der blev afholdt 30.01.14. På mødet fremkom blandt andet ønske om, at det grønne bælte imellem Mestervangen og Lopholm fastholdes, og der var en positiv interesse for projektet. Anvendelsen blandet bolig og erhverv er også kendetegnende for Mestervangen og gav ikke anledning til bekymringer.

I henhold til planlovens §24 skal forslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger.

Bilag
Bilag 1: PMU 02.06.14 Forslag til Lokalplan 330.01 for Lopholm, et område til blandet bolig og erhverv (Dok. nr. 2013/13478 038)
Bilag 2: PMU 02.06.14 Miljøscreening Lopholm (Dok. nr.2013/13478 040)

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende forslag til Lokalplan 330.01 til offentlig fremlæggelse,
2. at godkende at forslag til Lokalplan 330.01 ikke skal miljøvurderes.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt, med bemærkning om, at udstykningsplan tilpasses til skel Vest for området.




78. Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Ørby landsby
01.02P00 - 2012/07949

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har tidligere behandlet denne sag på deres møde i perioden fra den 26.10.11 til den 21.11.2011, hvor Byrådet vedtog forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse, for Ørby landsby.

Efter byrådets beslutning i 2011 oplyste Miljøcenter Roskilde, at centret ville nedlægge veto for 4 forhold i lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse. Kommunen optog forhandlinger med centeret. Da
det er hensigtsmæssigt, at forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan følges ad, har kommuneplantillægget "ligget stille" og ventet på resultatet af forhandlingerne. Dette resultat medførte ikke ændringer i kommuneplantillægget.

Formålet med kommuneplantillægget var, at udvide landsbyens afgrænsning, ændre afgrænsningen af sommerhusområderne samt at skabe konkrete rammer for udviklingen af det åbne land omkring landsbyen i forhold til den daværende kommuneplan. De to første ændringer er fortsat relevante i forhold til den nuværende kommuneplan.

I Kommuneplan 2013 - 2025 for Gribskov Kommune er der retningslinier for det åbne land og dermed også omkring Ørby landsby. Disse retningslinier sikrer landsbyens omgivelser med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og økologiske forbindelser m.m. Administrationen vurderer, at retningslinierne i den gældende kommuneplan kan anvendes, indtil det igangværende kommuneplantillæg om landskabsplanlægning er endeligt vedtaget af Byrådet.

Da Byrådet i 2011 vedtog kommuneplantillægget til offentlig fremlæggelse hed tillægget nr. 14 til "Kommuneplan 20009 - 2021". I forbindelse med vedtagelsen af nærværende kommuneplantillæg til offentlig fremlæggelse, ændres navnet til "Forslag til kommuneplantillæg nr. 3" til "Kommuneplan 2013 -2025".

Administrationen anbefaler, at "Rammeområde 8.BL.01 for det bynære landområde ved Ørby" udgår i "Forslag til kommuneplantillæg nr. 3" til "Kommuneplan 2013-2025".

Lovgrundlag
§13 stk. 1 i Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013

Økonomi


Miljøforhold
Planforslaget vil blive screenet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Planforslaget fremlægges efter Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger, jf Planlovens § 24.

Bilag
Bilag 1 Kommuneplantillæg, tekst pmu 02062014 2012/07949 Dok. nr. 001
Bilag 2 Kommuneplantillæg, kortbilag pmu 020614 2012/07949 Dok. nr. 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan-og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at afsnittet "Rammeområde 8.BL.01 for det bynære landområde ved Ørby" udgår,
2. at godkende Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 for Ørby landsby til offentlig fremlæggelse.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




79. Forslag til lokalplan nr 556.01 for Ørby landsby - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2012/06237

Sagsfremstilling
Denne lokalplanproces startede med baggrund i Planstrategi 2008 hvor der bla. blev valgt, at fokusere på landsbyerne ved at tydeliggøre landsbyernes profiler, herunder understøtte og bevare landsbyens kvaliteter. Byrådet havde også fokus på lokalsamfundets rolle i kommunen. Allerede i 2005 indkom der større skitseprojekter på grunden overfor det tidligere mejeri. Det var skitseprojekter, som var lokalplanpligtige. Bilag 1 gennemgår sagsforløbet fra 2005.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har tidligere behandlet lokalplanforslaget på deres møder i perioden fra den 26.10.11 til den 21.11.2011, hvor Byrådet vedtog lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse.

Miljøcenter Roskilde meddelte i januar 2012, at centret ville nedlægge veto for 4 forhold i lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse. Kommunen vælger ikke at offentliggøre lokalplanforslaget og forhandler i stedet for med miljøcentret. Forhandlingerne medførte, der skulle ske ændringer i lokalplanforslaget. Der blev udarbejdet et ændringsnotat, som sammen med lokalplanforslaget blev fremsendt til fornyet vedtagelse i Plan- og Miljøudvalget den 05.09.2012, i Økonomiudvalget den 22.10.2012 og i Byrådet den 05.11.2012.

Formålet med lokalplanen er bl. a. at bevare Ørby og dens særlige kvaliteter, herunder at bevare de karakteristiske gårde og huse samt landsbyens grønne karakter. Endvidere give lokalplanen mulighed for, at der kan indrettes boliger, lettere erhverv, nye funktioner og aktiviteter i nogle af de eksisterende bygninger.

Herudover vil sommerhusområdet, som ligger i "landzone", blive overført til "sommerhusområde".

Endvidere er Ørby landsby projektlandsbyen for FOKUS-modellen.

Lokalplanforslaget indeholder Redegørelse, Rammebestemmelser for 4 delområder, herunder selvstændige rammebestemmelser for de bevaringsværdige huse og gårde, Vedligeholdelsesvejledning samt 6 kortbilag. Lokalplanen er på ca 120 sider. Bilag 2-4 udgør lokalplanens tekst og bilag.

Lokalplanforslaget er revideret i overensstemmelse med det af Byrådets godkendte ændringsnotat fra byrådsmødet den 05.12.2012.

Administrationen vurderer, at lokalplanforslaget fortsat er relevant for landsbyens udvikling.

Lovgrundlag
§15 stk. 1 i Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
samt
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes. Vurderingen begrundes med, at der er tale om et mindre område af lokal karakter, og at der ikke vurderes at være væsentlig miljømæssig påvirkning.

Høring
I henhold til planlovens §24 skal forslaget fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger.

Bilag
Bilag 1 "Sagsforløb fra 2005 til 2014" pmu 02062014 Dok. nr. 2012/06237 044
Bilag 2 "Redegørelse" pmu 02062014 Dok. nr. 2012/06237 021
Bilag 3 "Rammer" inkl. "Vedligeholdelsesvejledning" pmu 02062014 Dok. nr. 2012/06237 025
Bilag 4 "bilag 1-6" pmu 02062014 Dok. nr. 2012/06237 045

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at Forslag til Lokalplan 556.01 ikke skal miljøvurderes,
2. at Forslag til Lokalplan nr. 556.01 godkendes til offentlig fremlæggelse.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




80. Revision af miljøgodkendelse - Pedershvile Teglværk (Wienerberger)
024371 - 2014/01508

Sagsfremstilling
Virksomheden Pedershvile Teglværk (Wienerberger), Rørmosevej 85, 3200 Helsinge har den 14. december 2004 fået en miljøgodkendelse fra Frederiksborg Amt. For denne virksomhedstype skal den første revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse ske, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden blev godkendt første gang. Arbejdet med revurderingen er foregået i 2013. Kommunen har brugt konsulentvirksomheden NIRAS til udarbejdelse af udkast til revideret miljøgodkendelse for teglværket.

På teglværket produceres mursten i forskellige typer samt overliggere til døre, portaler m.m.

Den nuværende produktion er på 26.500.000 sten årligt. Der er en forventning om, at produktionen vil stige de kommende år, hvorfor virksomheden ønsker en miljøgodkendelse, der kan rumme en produktion på 28.000.000 sten årligt.

Der har været teglværk på ejendommen siden 1934.

Teglværket er omfattet af listepunktet:
3.5: Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag og med en ovnkapacitet på mere end 4 m³ og med en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m³.

Der sker ingen bygningsmæssige ændringer på virksomheden i forbindelse med revurdering af miljøgodkendelsen.

Planforhold og beliggenhed
Teglværket ligger på Rørmosevej 85, 3200 Helsinge. Matrikel 3l og 3v Annisse By, Annisse.
Teglværket er beliggende i landzone i et jordbrugsområde i det åbne land.

Indretning og drift
Virksomhedens produktions- og lagerhal består af ca. 21.000 m² bygninger og yderligere 13.000 m³ befæstet areal.

Virksomheden kan opdeles i enhederne: Lerlager, produktionshal, overliggerværksted, færdigvarelager, kontorbygning og folkebygning.

I produktionshallen er der to naturgasfyrede tunnelovne. Røggasserne fra tunnelovnene indeholder kuldioxid (CO₂), kvælstofoxider (NO_x), kulmonooxid (CO), hydrogenfluorid (HF), støv og saltsyre (HCl), mm. Røggasserne ledes ud gennem en 65 meter høj skosten uden yderligere rensning.

Virksomheden har fået udarbejdet OML beregninger for immissionen fra teglværkets skorsten. Beregninger er udført af firmaet Enviscan A/S i 2013. Beregningerne viser, at de af Miljøstyrelsen fastsatte B-værdier for de udledte stoffer vil være overholdt ved en årlig produktion på 28.000.000 sten. Beregningerne er lavet ud fra en worst-case betragtning.

Virksomheden har endvidere fået lavet en emissionsberegning for hydrogenfluorid (HF) i 2014. Beregningen viser en emission på 22 mg/Nm³, hvilket er en overskridelse af den vejledende grænseværdi i BREF-noten (EU-lovgivning) om keramiske produkter på 5 mg/Nm³. Beregningerne er lavet ud fra en worst-case betragtning.

Teglværket har i 2004 af Frederiksborg Amt, fået tilladelse til, at alt overfladevand fra tage og befæstede arealer på ejendommen nedsives. Nedsivning sker via et forbassin til grovsedimentation med overløb til et større nedsivningsanlæg. Sanitært spildevand udledes til det kommunale kloaksystem.

Kommunen har ikke modtaget støjklager over teglværkets produktion i perioden, hvor kommunen har haft tilsynspligten med virksomheden (tilbage til 2004-2005).

Vilkår
Tillægget til eksisterende miljøgodkendelse gives på en række vilkår.

Der er taget udgangspunkt i vilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse fra 1994. Der er sket en præcisering af vilkårene.

Der er siden sidste miljøgodkendelse blevet vedtaget en BREF-note (EU-lovgivning) for keramiske produkter, hvilket bl.a. angiver en vejledende grænseværdi for hydrogenfluorid (HF). Virksomheden kan ikke umiddelbart overholde denne grænseværdi.
Da virksomheden har arbejdet for nedbringe emissionen af HF ved at udføre de primære tiltag beskrevet i BREF-noten sammenholdt med, at B-værdien ikke overskrides, vurderes det, at proportionalitetsprincippet træder i kraft. Da B-værdien er overholdt, vurderes emissionen ikke at være til fare for omgivelserne og områdets beboere. Det vurderes at en eventuel miljøgevinst er lille i forhold til den udgift, der pålægges virksomheden, ved at kræve rensning. Der stilles derfor ikke vilkår om, at virksomheden skal etablere røggasrensning, da rensemetoden er forholdsvis dyr. Der stilles til gengæld vilkår om, at virksomheden løbende skal søge at optimere produktionen med henblik på at nedbringe emissionen af HF. Der stilles endvidere vilkår om, at virksomheden til enhver tid skal overholde B-værdien for de udledte stoffer. Overskrides B-værdierne skal der etableres rensning af luften.

Det vurderes, at virksomheden kan fortsætte den nuværende drift med mulighed for en årlig produktion på 28.000.000 sten uden væsentlige gener eller risiko for omgivelserne, når vilkårene i den reviderede miljøgodkendelse overholdes.

Formatet af den reviderede miljøgodkendelse (bilag 5) vil blive tilrettet, så skemaer mm ser pæne ud inden offentliggørelsen.

Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr 879 af 26/06/2010
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK. nr. 1454 af 20/12/2012

Økonomi
Der opkræves brugerbetaling i henhold til lov om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse. Kommunen har fået lavet udkast til revideret miljøgodkendelse af en ekstern konsulentvirksomhed. I henhold til bekendtgørelsen skal teglværket betale 57,79 % af udgifterne til dette.

Miljøforhold
Se sagsfremstilling

Høring
Virksomheden har fået udkastet til miljøgodkendelse til gennemlæsning. Eventuelle bemærkninger fra Teglværket vil blive fremlagt på mødet.

Igangsættelse af revurdering af teglværkets miljøgodkendelse er offentliggjort på Gribskov Kommunes hjemmeside den 23. november 2012 . Kommunen har ikke modtaget bemærkninger eller henvendelser i forbindelse med offentliggørelsen.

Bilag
Bilag 1: Placering Pedershvile Teglværk (2014/01508 001)
Bilag 2: Indretning (2014/01508 002)
Bilag 3: Indretning af produktionshal (2014/01508 003)
Bilag 4: Procesdiagram for teglfremstilling (2014/01508 004)
Bilag 5: Udkast til revurdering af miljøgodkendelse (2014/01508 005)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at Pedershvile Teglværk (Wienerberger) meddeles revideret miljøgodkendelse på de i sagen opstillede vilkår.

Beslutning
Tiltrådt.




81. Etablering af naturlegeplads samt p-plads sydøst for Esrum Møllegård
01.00P00 - 2012/66038

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget dels til orientering, dels med henblik på beslutning om at give administrationen kompetence til afgørelse i verserende landzonesag.

Esrum Borgerforening og Esrum Kloster & Møllegård ønsker i fællesskab at skabe en stor naturlegeplads i et af de smukkeste naturområder Gribskov Kommune. Derfor søgte de den 10.07.2013 om tilladelse til at etablere en sådan syd-øst for Esrum Møllegård.

Naturen og kulturlandskabet omkring Esrum tiltrækker året rundt et stort antal turister og lokale, herunder mange børnefamilier. Området tilbyder allerede gode muligheder for kulturelle oplevelser i form af udstillinger og arrangementer på Esrum Kloster & Møllegård og forplejning på Café Daniels Kilde. Esrum Borgerforening og Esrum Kloster & Møllegård vil gerne supplere de eksisterende tilbud med en naturlegeplads og herved styrke mulighederne for natur- og kulturoplevelser, bevægelse og friluftsliv for børn såvel som for voksne.

Visionen er, at legepladsen skal gøre Esrum til et mere attraktivt sted at bo og besøge.

Målet er:

• At skabe en naturlegeplads, som formidler den lokale natur- og kulturhistorie i Esrum og Gribskov
• At naturlegepladsen bliver et samlingssted for lokale børnefamilier, skoler og børneinstitutioner
• At skabe en attraktion, der kan tiltrække turister til kommunen
• At forbedre parkeringsmulighederne i tilknytning til naturlegepladsen

Visionen
Der ønskes skabt en naturlegeplads, som ikke blot er et sted med plads til leg og bevægelse, men som samtidig rummer en fortælling om det område, den ligger i. Områdets og byens kultur- og naturhistorie udtrykkes i pladsens design og små oplevelsesrum supplerer lege-elementerne og åbner for nye måder at opleve den omkringliggende natur- og kulturhistorie på.

Visionen er, at legepladsen bliver et naturligt samlingssted for byens børnefamilier og øvrige beboere; et ”open air” forsamlingshus, hvor den årlige sommerfest afholdes og det sted man mødes en sommereftermiddag efter arbejde.

Samtidig er det visionen, at naturlegepladsen bliver en selvstændig attraktion i forlængelse af Esrum Kloster & Møllegård og Esrum By, som vil tiltrække både lokale og turister: Dels de, der i forvejen kender til og besøger Esrum Kloster & Møllegård, som nu vil få udvidet deres oplevelse med en ny naturlegeplads, og dels en ny målgruppe, som primært søger oplevelser indenfor friluftsliv og som derfor ikke har besøgt området før.

Projektbeskrivelse
Det aktuelle areal er planlagt sydøst for Møllegården og indeholder foruden selve lege-arealet en parkeringsplads samt en bufferzone, der kan anvendes som ekstra parkeringsplads ved større arrangementer mv. Selve lege-arealet er disponeret til at blive ca. 4000 m2.

Naturlegepladsen i Esrum er ikke kun tænkt som en legeplads, men også som en mulig fremtidig formidlingssatellit for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Esrum har en helt central placering i den eventuelt kommende nationalpark, dels geografisk og dels som formidlende aktør og besøgssted. En Naturlegeplads vil kunne styrke Esrums rolle i nationalparksammenhæng yderligere.

Det er hensigten af skabe lignende satellitter andre steder i det muligt fremtidige nationalparkområde. Satellitterne skal på én gang formidle en samlet fortælling om Kongernes Nordsjælland og den helt lokale natur- og kulturhistorie omkring den enkelte satellit.

Hvorfor skal Gribskov kommune have en naturlegeplads i Esrum?
Det unikke ved en naturlegeplads i Esrum, sammenlignet med eksisterende naturlegepladser i Nordsjælland, er omgivelserne. Esrum Kloster, Møllegården, Gribskov og Esrum Sø, som alle ligger i umiddelbar nærhed, giver mulighed for en bred vifte af oplevelser for alle aldersgrupper: En dag på naturlegepladsen kan kombineres med et besøg i udstillingen på klosteret og en picnic i skoven eller et besøg på Café Daniels Kilde, hvor man kan købe en lækker frokost og en kop kaffe, som man kan tage med ud på pladsen. Således kan alle familiens medlemmer, lige fra de mindste børn til bedsteforældrene, få en spændende dag. Endelig er der adgang til ordnede toiletfaciliteter på Esrum Kloster & Møllegård, hvilket vil gøre legepladsen endnu mere attraktiv.

Esrum Kloster & Møllegård vil kunne forvente at få flere besøgende, der vil lægge vejen forbi cafeen, Klosteret og Esrum By. Et højere årligt besøgstal vil kunne tiltrække flere erhvervsdrivende til at deltage i events som Riddermarkedet, Efterårsdagene og Julemarkedet og forhåbentlig også gøre det muligt at etablere et mindre handelsliv, i form af brødudsalg, kunsthåndværkere eller andet i Esrum By. Dertil kommer selvfølgelig, at når kommunens turistattraktioner forbedres, vil flere turister komme til området.

Projektets samarbejdspartnere – fokus på borgerinddragelse
Esrum Kloster & Møllegård og Esrum By hænger uløseligt sammen og med naturlegepladsprojektet ønsker Esrum Kloster & Møllegård og Esrum Borgerforening at styrke forbindelsen yderligere. Esrum Borgerforening er initiativtagere til projektet og lægger et stort arbejde i både udviklingen og driften af projektet. Esrum Kloster & Møllegård står som projektledere og ejere af pladsen, mens Naturstyrelsen Nordsjælland lægger arealer til og bidrager med faglig ekspertise og løsning af visse driftsopgaver.

Når rammerne for projektet er fastlagt, vil der blive igangsat en borgerinddragelsesproces for lokale skoler, institutioner og borgere. For nærværende har alle parter været hørt og bakker op om idéen.

Ikke kun etableringen, men også driften af pladsen er forankret i lokalsamfundet: eftersyn og vedligehold af pladsen vil komme til at foregå i et samarbejde mellem Esrum Kloster & Møllegård, Esrum Borgerforening og Naturstyrelsen.

Visit Nordsjælland er en tæt samarbejdspartner i forhold til markedsføring af naturlegepladsen overfor børnefamilier, der lejer sommerhuse i Nordsjælland og øvrige turister.

Andre udvalgsbehandlinger
Den 11.09.13 behandlede Teknisk Udvalg en sag vedr. udbygning af parkering og tilkørselsforhold til Esrum Kloster & Møllegård, blandt andet med baggrund i planerne om en naturlegeplads i området.

Det blev ved dette udvalgsmøde vurderet, at der vil opstå særlige behov for en forbedring af parkeringsforholdene og den trafikale tilgang til Esrum Kloster & Møllegård, ligesom en øget tilstrømning vil belaste de i forvejen mindre gode tilkørselsforhold ved Frederiksværksvej.

Derfor indstillede administrationen dengang til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde ombygning af parkeringsområdet
2. at tiltræde etablering af trafikanlæg på Frederiksværkvej
3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at det besluttes om der skal afsættes en ramme på 3,3 mio. kr. under den strategiske investeringspulje til gennemførelse af trafiktiltag jf. økonomifremstilling eller i anlægsprogrammet.

Udvalget tiltrådte alle 3 punkter.

Vurdering
Administrationen har hidtil været, og er fortsat, yderst positivt stillet overfor projektet.

Et øget fokus på et af kommunens i forvejen vigtige fyrtårne vil styrke Esrum by og Esrum Kloster & Møllegårds position, - både i forhold til den eventuelt kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland og dels styrke Esrum Kloster & Møllegårds rolle i forhold til turisme- og erhvervsudvikling i denne del af kommunen.

Administrationen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med projektet med henblik på en landzonetilladelse til den ansøgte naturlegeplads.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), § 35, jf. LBK 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 11.9 for Esrum Møllegård
Naturbeskyttelseloven, § 17 og 18
Overfredningsnævnets kendelse af den 11. marts 1952 om fredning af Esrum Sø's omgivelser.

Økonomi
Der er afsat en ramme på 3,3 mill. til parkering og trafikanlæg.

Bilag
Bilag 1: PMU 020614, oversigtskort Dok.nr 2012/66038 051

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at administrationen bemyndiges til at træffe afgørelse i landzonesagen om ændret anvendelse af ubebygget areal, eller
2. at sagen forelægges Udvalget til beslutning om landzonetilladelse ud fra konkret projektbeskrivelse, og
3. at udvalget tager sagsorienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Udgår
3. Tiltrådt.
   
   
   

82. Landzonesag: Gantekrogsvej 9, bygning til udvidelse af Gribskovlejrens kapacitet
003793 - 2014/20393

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om at give administrationen kompetence til afgørelse i verserende landzonesag.

Sagens baggrund
Gribskov Asylcenter har i en lang årrække fungeret som modtagecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere. Centret driftes af Dansk Røde Kors på baggrund af kontrakt med Udlændingestyrelsen, som er den ansvarlige myndighed på området.
Centret rummer aktuelt plads til 36 børn / unge.

Udlændingestyrelsen har orienteret Gribskov Kommune om, at de påtænker at udvide antallet af pladser på Center Gribskov til minimum 60 pladser, samt oprette en satellit med plads til 20 mindreårige uledsagede asylansøgere. En udvidelse af kapacitet inden for de eksisterende bygningsrammer kan ske uden kommunens godkendelse.

Udlændingestyrelsen ejer Center Gribskov, og henviser til, at centeret har en geografisk fordelagtigt placering i forhold til Center Sandholm og Nordsjællands Politi. Endvidere henviser styrelsen til, at der i øjeblikket er en lav kapacitetsudnyttelse af Center Gribskov. På denne baggrund har styrelsen opsagt et tilsvarende center for uledsagede mindreårige asylansøgere i Vipperød, idet man ønsker at samle modtage- og opholdsfunktionerne for mindreårige uledsagede asylansøgere i Center Gribskov. Center Vipperød er opsagt pr. 31. oktober 2014.

Udlændingestyrelsen ønsker parallelt med udvidelsen af Center Gribskov, at etablere en satellit for en særlig gruppe mindreårige asylansøgere med en kapacitet på op til 20. Udlændingestyrelsen ønsker, at satelitten er placeret i geografisk nærhed af Center Gribskov, således at placeringen fortsat er fordelagtigt i forhold til asylbehandlingen samt adgangen til fx. Nordsjællands Politi. Udlændingestyrelsen afsøger mulige ejendomme til formålet, herunder eventuelle kommunale ejendomme til salg.


Planlægningsmæssig vurdering
Center Gribskov ligger i landzone, omgivet af fredskov. Den er en del af matr.nr. 1a Ndr. Gribskov, som ejes af Naturstyrelsen. Selve centret er omfattet af Lokalplan 33.2 for Gribskovlejren, som udlægger området til indkvarteringssted for asylansøgende uledsagede mindreårige. Lokalplanen skal sikre, at eksisterende bebyggelse med omgivelser bevarer sit arkitektoniske og historiske præg. Ifølge § 5 må der ikke opføres ny bebyggelse eller foretages væsentlige tilbygninger til bestående bebyggelse.

Der arbejdes med 2 scenarier:

A. Der opføres en pavillon eller en tungere bygning op til ca. 500 m2 umiddelbart nord for lejren, udenfor lokalplanområdet. Her ligger der i dag en forfalden skovløberbolig, Bolandshus, der påtænkes nedrevet og erstattet af den nye bygning (angivet som pavillonløsning 1 på situationsplanen).

B. En ny bygning opføres indenfor lokalplanen som en pavillon på 400 m2 (angivet som pavillonløsning 2 på situationsplan). Denne bygning vil kræve dispensation fra lokalplanen, hvilket vurderes at kunne gives med vilkår om tilpasning til området.

I både scenarie A og B kræves der landzonetilladelse. Ifølge praksis meddeles der som udgangspunkt landzonetilladelse til institutioner, sociale bosteder og lignende, ud fra de samfundsmæssige behov, med mindre væsentlige modstående hensyn gør sig gældende. Det vurderes, at udvidelse af Gribskovlejren kan sidestilles med disse samfundsmæssige betragtninger, og at der ikke er væsentlige modstående hensyn at tage på dette sted, særligt taget i betragtning at der allerede eksisterer et velfungerende asylcenter på stedet.

Gribskovlejren består i dag af en samlet bygningsmasse på omtrent 2500 m2, helt omgivet af skov og med lysninger til ophold nær bygningerne. Det vurderes, at en ny bygning både i forhold til lokalplanbestemmelserne og ud fra landskabelige vurderinger i en landzonesag skal have et udtryk, som indpasses i eller underordner sig det eksisterende.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der ud fra Udlændingestyrelsens endelige aftaler med Naturstyrelsen gives landzonetilladelse og eventuelt dispensation fra lokalplanen til ny bebyggelse, således at centrets samlede kapacitet kan udvides op til 60 pladser i alt. Endelig størrelse, udseende og placering skal forhandles på plads med ansøger, og administrationen anmoder om kompetencen til at fastlægge vilkårene og træffe den endelige beslutning.

Tidsplanen for kapacitetsudvidelsen hænger sammen med nedlæggelsen af det nuværende center i Vipperød som nævnt ovenfor. Administrationen vurderer, at der kan gives hhv. dispensation og landzonetilladelse uden forudgående naboorientering, idet der ikke er beboede ejendomme i nærheden af Gribskovlejren. De nærmeste ejendomme ud over skovløberhuset, der er ubeboet og påtænkes nedrevet, ligger omkring 1 km fra lejren. Såfremt der gives administrativ kompetence til endelig afgørelse, forventes der at kunne meddeles landzonetilladelse medio juni og byggetilladelse medio/ultimo juli, forudsat at der ikke fremkommer klager.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 19 stk. 1 og § 35 stk. 1
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 33.2 for Gribskovlejren, sept. 2000


Økonomi
-

Høring
Det er vurderet, at der ikke er krav om naboorientering, da det ansøgte er af underordnet betydning for naboer og foreninger, jf. planlovens §§ 20 stk. 2 og § 35 stk. 5.


Bilag
Bilag 1: Gribskovlejren Oversigtskort PMU 020614 Dok.nr. 2014/20393 003
Bilag 2: Gribskovlejren Sit.plan med 2 løsningsforslag PMU 020614 Dok.nr. 2014/20393 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at der arbejdes på landzonetilladelse og eventuel dispensation fra lokalplanen ud fra nærmere beskrivelse af den ønskede bygning, og
2. at administrationen bemyndiges til at træffe endelig afgørelse om vilkår vedrørende bygningens endelige placering og fremtræden.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
DF stemte imod.




83. Landzonesag: Jydebjergvej 7, opstilling af pavilloner til undervisning på Dagskolen Ternen
005391 - 2014/19144

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt ansøgers ønske om at hastebehandle sagen skal nyde fremme ved at udvalget giver administrationen eller formanden for udvalget kompetence til afgørelse i verserende landzonesag eller om sagen skal afvente førstkommende ordinære møde i august.

Baggrund
Gribskov Kommune har den 2. maj 2014 modtaget ansøgning og anmodning fra Dagskolen Ternen om en hastebehandling af landzonesag om udbygning af dagskolen ved opførelse af 10 pavilloner (3,7x11,0 meter) til sammenbygning, så der fremstår 5 klasseværelser og en pavillon (halv bredde) til brug som en toiletbygning i ét og samme kompleks, der samlet kommer til at have et flademål på 11,0 x 38,85 meter.

Ternen ønsker en permanent tilladelse.

Forstander for Ternen, Søren Hansen Lind, motiverer sagen ved følgende 2 centrale grunde:

1. Stor tilgang af nye børn
2. Implementering af den nye skolereform

Forstanderen oplyser, at der har været visitationsstop frem til
og med 1 marts i år, hvor efter der er indskrevet 6 børn, og flere er efter forstanderens oplysninger på vej. Dette er en medvirkende årsag til, at Ternen er udfordret på tid, da tilgangen ikke er foregået løbende, som vanligt.

Forstanderen oplyser, at Ternen er en af Gribskov Kommunes foretrukne behandlingsinstitutioner, og at man til stadighed får flere børn fra kommunen. Forstanderen oplyser, at at man på nuværende
tidspunkt har indskrevet 20 børn, hvilket er dagskolens absolutte grænse med de nuværende fysiske rammer.

Indenfor de næste par uger tilgår yderligere 2 børn, og det er forstanderens erfaring, at der fra sidst i juni til først i august indskrives gennemsnitligt 4 til 6 børn. Ydermere skal Ternen implementere den nye skolereform, hvilket også er udslagsgivende for dagskolens behov for mere plads.

Med baggrund i denne motivation anmoder forstanderen om den hurtigst mulige sagsbehandling.

Udtalelse fra tilsynsområdet
Administrationen har den 13. maj 2014 forespurgt den tilsynsførende på skoleområdet om situationen for Ternen. Den tilsynsførende oplyser, at man for ca. 1 år siden godkendte Dagskolen Ternen til 30 elever. Man oplyser, at der i dag er 18 - 20 elever på dagskolen. Ved seneste godkendelse er det forudsat, at der kunne opnås de nødvendige byggetilladelser m.v, hvis øget antal elever krævede udbygning.

Den tilsynsførende har over for administrationen oplyst, at man som udgangspunkt er positiv over for det ansøgte, men man oplyser også, at der ikke for nærværende er viden om, at der er elevmæssigt grundlag for udvidelsen. Den tilsynsførende vil dog ikke forhindre en udvidelse som ansøgt.

Man oplyser dog også, at der ikke fra kommunens side er noget pres på for at få klasselokalerne færdige til et bestemt tidspunkt, og man oplyser i den forbindelse at der generelt er løbende tilgang til en specialskole som Ternen. Der er således ikke fra skoleområdets side hverken lovet en hurtig udbygning, eller et ønske herom.

Administrationens vurdering
Administrationen har ikke kompetence til at træffe beslutning i sagen, jf. kommunens administrationsgrundlag på landzoneområdet.

Det ansøgte synes umiddelbart at kunne opnå landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, på vilkår.

Umiddelbart finder administrationen, at sagen bør gå sin normale gang, og således at sagen i overensstemmelse med administrationsgrundlaget forelægges Plan- og Miljøudvalget til beslutning på ordinært møde den 11. august 2014.

Udvalget bedes dog vurdere, om sagens karakter er af en sådan, der betinger en hurtigere sagsbehandling, og herunder træffe beslutning om eventuelt at fravige kommunens administrationsgrundlag, enten ved at delegere kompetencen til formanden eller direkte til administrationen.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), § 35, jf. LBK 587 af 27.05.2013

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at administrationen bemyndiges til at træffe afgørelse om udbygning af Ternen, eller
2. at sagen godkendes som formandsbeslutning efter indstilling fra administrationen, eller
3. at sagen behandles på ordinært PMU 11.08.2014.

Beslutning

1. Udgår
2. Tiltrådt.
3. Udgår
   
   
   

84. Lokale aktionsgrupper (LAG)
00.17G00 - 2014/19446

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges med henblik på at Byrådet orienteres om at Gribskov Kommune fra 2014 er udpeget som LAG-område under EU's landdistriktsprogram samt at Byrådet beslutter hvorvidt, og i så fald hvordan, kommunen skal gå ind i arbejdet med lokale aktionsgrupper (LAG).

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget samt Økonomiudvalget forud for behandlingen i Byrådet.

Vækst og arbejdspladser i landdistrikter - via lokale aktionsgrupper
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) ønsker at involvere de lokale kræfter i arbejdet med at udvikle Danmarks landdistrikter gennem landdistriktsprogrammet. Det sker via etablering af lokale aktionsgrupper fordelt over hele landet.

Aktionsgrupperne, der er drevet af lokale frivillige, arbejder ud fra to overordnede målsætninger: nemlig at skabe attraktive levevilkår og nye arbejdspladser i landdistrikter.

De lokale aktionsgrupper arbejder efter LEADER-metoden. Det sikrer, at lokale borgere får indflydelse på udviklingen, samtidigt med at det skaber sammenhæng mellem de mange lokale udviklingstiltag. Se LEADER-metodens syv principper i folderen 'Lokale kræfter i
aktion', bilag 1.

Ny programperiode 2014-2020
De lokale aktionsgrupper er netop trådt ind i en ny programperiode. MBBL har i den forbindelse dels udpeget nye LAG-områder. Gribskov Kommune er som noget nyt udpeget som én af de i alt 57 udpegede LAG-områder. Dels har MBBL udarbejdet en ny LAG-ordning, hvor der er sket et skifte fra at se LAG som en ordning for udkantsområder til en ordning for områder, der har nogle karakteristika, der særligt er knyttet sammen med landdistrikter.

Udpegningen af LAG-områderne er derfor sket ud fra tre afgrænsningsprincipper:

1. mere end 45 pct. af borgerne i kommunen bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000 indbyggere,
2. kommuneområde hvor den typiske borger bor mere end 30 minutter fra nærmeste større byområde, eller
3. kommuneområde hvor mere end 30 pct. af borgerne bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000 indbyggere, og hvor der har været en markant tilbagegang i antallet af beskæftigede.

Principperne for den nye LAG-ordning er fastlagt af MBBL. Den gamle LAG-ordning lukker ned med udgangen af 1. halvår 2015.

Tværkommunal organisering af LAG'erne
MBBL har i denne nye programperiode lagt op til at LAG'erne organiseres på tværs af kommunerne. Gribskov og Halsnæs Kommune er, som områder, organiseret i én fælles LAG. Forslag til organiseringen har været i høring. I forslaget var også Odsherred med i LAG'en. Gribskov Kommune har ikke afgivet høringssvar.

Rammer for LAG'erne
Rammer for LAG'erne vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. MBBL forventer at sende et forslag til bekendtgørelsen i høring snarest.

MBBL har på et møde med administrationen den 13. maj 2014 udmeldt at rammer for LAG'erne blandt andet omfatter følgende:

LAG-bestyrelse
De enkelte aktionsgrupper organiseres som en forening, der skal stiftes ved en generalforsamling, hvor der samtidigt vælges en bestyrelse af frivillige. Antal bestyrelsesmedlemmer er ikke fastlagt, men det ligger fast, at bestyrelsen skal repræsentere kræfter fra fire interessegrupper:

1. Lokale borgere
2. Lokale foreninger
3. Virksomheder og erhvervsorganisationer
4. Offentlige myndigheder

Ingen interessegruppe må på noget tidspunkt have flertal i bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer skal desuden være fordelt ligeligt i forhold til LAG-områdets geografiske udstrækning.

En repræsentation fra Gribskov Kommune og/eller Halsnæs Kommune er således ikke en forudsætning eller et krav, men en mulighed med baggrund i en demokratisk valghandling. Myndighedsrepræsentationen i bestyrelsen kan også være for eksempel Naturstyrelsen.

Udviklingsstrategi
LAG bestyrelsen skal udarbejde en udviklingsstrategi, som styringsværktøj for programperioden. Den lokale strategi skal holde sig inden for indsatsområderne for det danske landdistriktsprogram, som er:

• etablering og udvikling af micro- og små virksomheder,
• etablering af basale serviceydelser og landsbyfornyelse,
• samarbejdsprojekter.

MBBL lægger vægt på, at der fokuseres på større lokale projekter, der gør en mærkbar forskel i relation til den lokale udvikling.

LAG-koordinator
Der lægges op til at LAG-bestyrelsen ansætter en koordinator, sandsynligvis med tiltrædelse omkring 1. januar 2015. LAG-koordinatoren kan få til opgave at drifte den lokale aktionsgruppe og styre det eller de valgte projekttiltag. Det forventes, at koordinatoren ansættes på kontrakt. Finansiering af koordinatoren sker via det fastlagte budget, idet 20 pct. af budgettet kan inddrages til den løbende drift af den lokale aktionsgruppe.

Tidsplan
Fase 1 - Etablering af LAG (forventes på plads i 1. halvår 2014)

• Indkaldelse til stiftende generalforsamling med valg af bestyrelse

Fase 2 - Strategi for LAG (forventes på plads i 2. halvår 2014)

• Bestyrelse udarbejder strategi
• MBBL godkender strategi
• Samtaler med mulige koordinatorer

Fase 3 - Strategi- og projektopstart (forventes fra 2015)

• Ansættelse af koordinator

I forbindelse med fase 1 tilbyder MBBL at afholde mobiliserende kurser i maj/juni for LAG-bestyrelser. Gribskov Kommune arbejder dog for at MBBL-kurset til den nordsjællandske LAG-bestyrelse først gennemføres efter sommerferien. I fase 3 forventes tilsvarende kurser for nye LAG-koordinatorer.

Erfaringer fra seneste LAG programperiode 2007-2013
MBBL har fået udarbejdet en erfaringsopsamling om LAG-arbejdet fra den seneste programperiode. Opsamlingen er lavet for at have et udgangspunkt for udarbejdelsen af rammerne for den nye periode.

Ifølge opsamlingen er nogle positive erfaringer at "muligheden for tilskudsmidler via LAG i sig selv er motiverende for at tænke i udviklingsprojekter" samt at "det er en styrke, at det er de lokale LAG bestyrelser der suverænt ud fra deres udviklingsstrategier beslutter, hvilke projekter der skal ydes støtte."

Nogle negative erfaringer er "at det at søge, administrere og afrapportere et LAG-projekt i stigende omfang er blevet en disciplin for professionelle. Mindre foreninger og virksomheder har vanskeligt ved at leve op til de mange administrative regler samt ikke mindst behovet for likviditet."

Den samlede erfaringsopsamling ligger på sagen og kan ses via POLAR.

Fiskeriudviklingsprogrammet
Som det fremgår af folderen i bilag 1 er der i relation til fiskeriudviklingsprogrammet også mulighed for LAG'er. Der er for fiskeriudviklingsprogrammet endnu ikke truffet beslutning om anvendelsen af lokalt drevet udvikling for fiskerierhvervene. Dette program er i høring frem til den 10. juni 2014.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at en lokal aktionsgruppe i Nordsjælland, som dækker områderne afgrænset af Halsnæs Kommune og Gribskov kommune, kan være værdifuld for det frivillige arbejde i kommunerne. Det vurderes i den forbindelse, at der er behov for at Gribskov kommune til en vis grad bidrager med facilitering af LAG'en, særligt i opstartsfasen indtil den ny bestyrelse har ansat en LAG-koordinator.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt sikres en koordinering mellem kommunens strategier og målsætninger for landområdets udvikling og den udviklingsstrategi LAG'en skal udarbejde, gennem kommunens deltagelse i bestyrelsen. Det anbefales derfor, at der peges på et eller flere byrådsmedlemmer, der kan opstille til valg i LAG-bestyrelsen.

Lovgrundlag

Grundlaget for lokale aktionsgrupper og de tilskudsmidler, de fordeler, er reguleret af en række love og bekendtgørelser - både på nationalt og EU-plan.

Gribskov Kommune har ingen myndighedsrolle på området.

Økonomi

EU/Stat har forhandlet finansiering af opstart (2014) og første år (2015) af LAG-programmet.
Budget for lokaldrevet udvikling:

• 14 mio. kr. i 2014 til mobilisering og etablering af LAG-indsats,
• 94,2 mio. kr. i 2015 til drift og projekter.

Budget for den resterende periode 2016-20 er endnu uafklaret, og må i følge MBBL forventes på et lavere niveau.

Budgettet for 2015 fordeles efter fastlagte kriterier:

• 65 pct af midlerne fordeles i lige store puljer til hver af de udpegede LAG områder og aktionsgruppen for småøer (26 i alt).
• 35 pct af midlerne fordeles ligeligt blandt de udpegede LAG områder med en negativ befolkningstilvælst.

LAG Halsnæs/Gribskov forventes at modtage en samlet bevilling på omkring 3 mio. kr. for aktionsåret 2015. Kun Halsnæs Kommune har negativ befolkningstilvækst.

Bevillinger betales bagudrettet efter afrapportering, eventuelt ved delrater.

Der er ikke afsat midler til LAG-arbejdet i Budgetaftale 2014-2017 for Gribskov Kommune.

Byrådet kan i forbindelse med årets budgetforhandlinger vælge at afsætte midler til LAG-arbejdet. Midlerne kan for eksempel anvendes til driften, herunder LAG-koordinatoren og/eller til projekterne.

Bilag
Bilag 1: Folder, Lokale kræfter i aktion, MBBL (PMU 02.06.2014) (Dok.nr. 2014/19446 002)
(Folderen vil også blive uddelt via postbakker forud for møderne)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget og Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

1. at Gribskov Kommune går aktivt ind i arbejdet med at facilitere opstarten af en LAG med udgangspunkt i et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs Kommune,
2. at Byrådet peger på et eller flere byrådsmedlemmer, der kan opstille til valg i LAG-bestyrelsen, som repræsentanter for 'offentlige myndigheder'.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




85. Støj fra legeplads ved Helsinge Realskole
023362 - 2011/03144

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet 5. maj 2014, at bede administrationen fremlægge en sag på baggrund af henvendelser om støj fra legepladsen ved Helsinge Realskole.

Sagen har været drøftet i udvalget i flere omgange og den har været behandlet i administrationen. Der er tale om en legeplads etableret i overensstemmelse med den dagældende lokalplan. Legepladsen støder op til flere beboelsesejendomme, hvor flere beboere har givet udtryk for, at de føler sig plaget af støjen.

Støj er normalt omfattet af miljøbeskyttelsesloven, men dog ikke støj fra legepladser. En kommune kan som planmyndighed sørge for at skabe hensigtsmæssige rammer for lokalisering af skoler, institutioner m.m. under hensyn til de gener der for eksempel kan være i form af støj fra legepladser.

Administrationen har gennem årene og den dialog der har været med naboer og skolen, fået indtryk af at man nærmede sig en aftale om opsætning af et støjhegn. Det kan dog konstateres, at hegnet ikke er kommet op.

Administrationens vurdering
Sagen er grundlæggende vanskelig at løse for kommunen, i og med kommunen ikke har den fornødne hjemmel til at gøre noget ved den, for eksempel i form af påbud om støjdæmpende foranstaltninger, ændrede rutiner på skolen eller krav om nedlæggelse af legepladsen. Administrationens råderum er derfor begrænset til stort set intet. Hvis man politisk vil opfordre Helsinge Realskole for at der findes en løsning som tilgodeser naboerne, kan dette dog ske som en del af det almindelige politiske virke udenfor de snævre rammer jf. lovgivningen.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at formand og næstformand for udvalget kontakter Helsinge Realskole med henblik på at der findes en løsning mellem parterne.

Beslutning
Tiltrådt.




86. Vestergade 43, Helsinge, ændring af status
027167 - 2013/15308

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Ejendommen Vestergade 43, 3200 Helsinge, har iht. BBR status af "Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v."

Efter dialog med Gribskov Kommune lejede Skolen Norddal ejendommen den 01-05-2013. Kommunen har som myndighed på skoleområdet godkendt etableringen af skolen, som i den forbindelse blev gjort opmærksom på, at man selv skulle indhente nødvendige tilladelser, f.eks. byggetilladelse. Indretning af undervisningslokaler i eksisterende værkstedslokale skete umiddelbart efter overtagelse af den lejede ejendom, uden forudgående ansøgning om byggetilladelse. Iflg. lejer tænkte ingen af de implicerede parter på, at skole ikke er omfattet af nuværende status, da ejendommen må anvendes til industri, håndværk m.v.

Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2013-2025, hvor der i rammebestemmelsen 1.B.07 - Boligområde Bryderupgård er beskrevet, at:

Områderne er boligområder med hovedparten af bebyggelsen som fritliggende enfamiliehuse. Der er dog også enkelte grupper af række- og dobbelthuse.

Endvidere fremgår det af de særlige bemærkninger til rammebestemmelserne, at:

Strækninger langs de større indfaldsveje har en bymæssig karakter med en blanding af erhverv og boliger, der betyder, at der vil kunne indpasses erhverv i området i en grad, der ikke normalt tillades i boligområder.

Etablering af en skole i en bygning til produktion m.m. er en ændret anvendelse der kræver byggetilladelse jf. byggelovens bestemmelser. En sådan tilladelse er betinget af kommunalbestyrelsens godkendelse om fravigelse af bestemmelsen i kommuneplanen om områdets anvendelse.

Der har været foretaget partshøring hos de tilstødende naboer i perioden 07-03-2014 til 15-04-2014. Fra en beboer, Vestergade 45, 3200 Helsinge, er modtaget svar om, at han ikke ønsker status ændret, begrundet i vigtigheden af, at kommunalbestyrelsen fastholder bestemmelsen i kommuneplanens rammedel. Øvrige parter har ikke udtalt sig. Svaret kan ses i Polar, sags nr 2013/15308 dok nr 028

Ejer søger derfor om ændring af status for ejendommen til undervisning med de i ansøgningen angivne begrundelser. Ansøgningen kan ses på Polar, sags nr 2013/15308 dok 018.

Administrationens vurdering
Generelt lægger planlægningen op til at forskellige anvendelser er hjemmehørende i områder udpeget til de pågældende anvendelser. Ejendommen ligger i et boligområde, men ligger samtidig ud til Vestergade, der må betegnes som en af de større indfaldsveje til Helsinge. Det er således administrationens vurdering, at der kan gives en tilladelse i overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanen.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), § 12, stk. 3, jf. LBK 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Der er gennemført partshøring i perioden 07-03-2014 til 15-04-2014.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, der meddeles byggetilladelse til, at ejendommens status ændres til skolebrug til maksimalt 12 elever, som ansøgt.

Beslutning
Udgår




87. Lovliggørelse af drivhus placeret inden for byggelinie
017946 - 2012/49128

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til fornyet behandling og beslutning i Plan- og Miljøudvalget. Udvalget behandlede sagen på sit møde den 25. september 2013.

Udvalget besluttede den 25. september 2013 at tiltræde, at eksisterende byggeri udenfor byggelinjen på ejendommene Bækkegårdsvej 10, 12 og 26 skal flyttes til en placering i overensstemmelse med byplanvedtægtens bestemmelser eller helt fjernes.

Ejer har efterfølgende, overfor udvalgets formand og administrationen, fremført at sagsforløbet forud for afgørelsen var fejlagtigt og at hun var blevet vildledt af administrationen. Den tidligere udvalgsformand lovede ejer, at udvalget ville kigge på sagen igen, hvorfor sagen fremlægges påny.

Udvalgets afgørelse fra september 2013 har været påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, og afgørelse fra NMKN er modtaget den 13.05.2014. NMKN giver Gribskov kommune medhold.

Gribskov kommune har i august 2012 modtaget en henvendelse fra ejer af Bækkegårdsvej 10 Jørgen Amossen, vedrørende et drivhus på Bækkegårdsvej 12 der er placeret indenfor en 25 m byggelinie. Bækkegårdsvej 12 ejes af Eija Japsen.

Ejendommen er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 8, området ved Bækkegård.
Jf. ovennævnte byplanvedtægt kræver placeringen af drivhuset dispensation fra §5B nr 1:
På den vestlige række parceller må der ikke bebygges nærmere vestskel end 25 m. Denne bestemmelse skal sikre vedvarende udsigt til Arresø.

Drivhuset er placeret som vist på bilag 1, og ligger ca. 1,8 m fra naboskel til nr. 10.

Ejer mener, at det opførte drivhus er opført i god tro i foråret 2012. Gribskov kommune har ikke været bekendt med drivhusets eksistens før naboen klagede over drivhuset. Ejer skriver at hun har henvendt sig hos Gribskov Kommune både skriftligt og personligt inden opførelsen af drivhuset flere gange. Gribskov Kommune er ikke i besiddelse af oplysninger, hverken i arkiv eller BBR, der kan dokumentere dette. Administrationen besigtiger som nedenfor anført den 17.05.2013 området, og bliver her mødt med den overbevisning at det i den grad bærer præg af, at byggelinien skal respekteres og overholdes. Området er meget særpræget og uden synlige skel, det vil sige ingen hække eller lignende som adskiller ejendommene, hvilket har til formål at bevare udsigten til Arresø for alle ejendommene. Det er administrationens vurdering, at ejer har været bekendt med byplanvedtægten og derfor har opført drivhuset ulovligt.

Naboorientering:
Der er foretaget naboorientering som beskrevet nedenfor.

Administrationens vurdering:
Kommunen har ved tilsyn konstateret, at byggelinien på den vestlige række parceller overholdes, med undtagelse af et udhus og et legehus placeret på Bækkegårdsvej 10 og en bygning placeret på Bækkegårdsvej 26 . Parcellerne har alle udsigt til Arresø, hvilket væsentligt forringes hvis byggelinien ikke respekteres. Det er derfor administrationens vurdering, at byggelinien skal overholdes og at området skal holdes fri for bebyggelse.

Administrationen beder Plan- og Miljøudvalget forholde sig til, hvorvidt udvalget ønsker at byggelinien fremover bør overholdes, samt hvorvidt eksisterende byggeri skal lovliggøres fysisk (fjernes) eller administrativt (der gives dispensation til byggeriet).

Lovgrundlag
Partiel byplanvedtægt nr. 8, området ved Bækkegård, § 5 B nr. 1.
Planloven LBK nr 587 af 27/05/2013

Økonomi


Høring
Der er foretaget naboorientering der involverer Bækkegårdsvej 8-30 samt grundejerforeningen.
1 ud af de adspurgte er positive overfor placeringen
8 ud af de adspurgte er ikke positivt indstillet overfor placeringen
3 ud af de adspurgte har ikke meldt tilbage.

Bilag
Bækkegårdsvej 12 oversigtskort PMU 04.06.2014 2012/49128 dok nr 037

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tiltræde, at eksisterende byggeri udenfor byggelinjen på ejendommene Bækkegårdsvej 10, 12 og 26 skal flyttes til en placering i overensstemmelse med byplanvedtægtens bestemmelser eller fjernes.

Beslutning
Tiltrådt.




88. Opførelse af bygning for tømmerhandel
016007 - 2014/19069

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget til beslutning om hvorvidt der skal arbejdes videre med en dispensation til etablering af en bygning for tømmerhandelen Jem & Fix i Gilleleje.

Innovater A/S søger en principiel godkendelse til opførelse af en tømmerhandel på ejendommen Fiskerbakken 9 i Gilleleje. Ejendommen tilhører KIWI-TEX A/S, der har sat den til salg.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.80 Erhvervsområdet Stæremosen og ligger i lokalplanens delområde 2, hvor der kan ligge butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Ejendommen ligger på hjørnet af Bonderupvejen og Industrivej, med vejadgang til Fiskerbakken.

Der søges om dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

• § 5.4 Der må ikke etableres overkørsel til Industrivej fra de tilgrænsende ejendomme
• § 7.4 Tage skal udføres med en taghældning mellem 15 og 45 grader
• § 8.3 Hegn omkring oplag må maksimalt være 1,8 meter høje
• § 8.4 Hegning i skel mod nabogrund og vej skal ske med levende hegn i form af hæk eller fritvoksende træer

For så vidt angår § 8.4 er en dispensation alene relevant hvis der hegnes mod nabo og vej, hvilket er uafklaret på nuværende tidspunkt og især afhænger af varegårdens udstrækning. Der er ikke hegningspligt jf. lokalplanen.

Plan- og Miljøudvalget har tidligere behandlet en tilsvarende sag på naboejendommen Fiskerbakken 11, hvor daværende ansøger havde indgået delvise aftaler med såvel ejerne af Fiskerbakken 9 om byggeriet og især ejerne af OK tanken om overkørsel til Bonderupvejen over deres tankens ejendom.

Udvalget drøftede sagen og meddelte ansøger, at det var udvalgets ønske, at ansøger i samarbejde med andre virksomheder i området så på, at der etableres en trafiksikker vejføring fra Bonderupvejen til Fiskerbakken. Udvalget besluttede endvidere, at udskyde beslutningen om dispensationer fra lokalplanen indtil der forelå et konkret projekt indeholdende forslag til løsning for vejadgang. Herefter skete der ikke mere i sagen.

Administrationens vurdering
Ansøger oplyser, at det er udslagsgivende for Jem & Fix at få den ansøgte overkørsel til Industrivej.

Vejen er udlagt som facadeløs vej, d.v.s. uden overkørsler, i og med vejen er begyndelsen på den planlagte omfartsvej syd om Gilleleje. Rent trafikteknisk er det muligt at etablere overkørsler til vejen i byzonen, men det vil være et brud med hidtidig planlægning og håndhævelse overfor de ejendomme hvortil der tidligere er søgt om tilladelse til direkte overkørsel til det overordnede vejnet i området.

Det er endvidere administrationens vurdering, at placeringen ud mod Bonderupvejen og Industrivej er så markant og synlig, at det kan forekomme uforståeligt at overkørslen til Industrivej kan være udslagsgivende for lokaliseringen af tømmerhandelen.

Sammenfattende er det administrationens vurdering, at en dispensation fra lokalplanens forbud mod overkørsel til Industrivej vil være et væsentligt brud med de nugældende principper og derfor i givet fald bør følges op af en fornyet planlægning der generelt håndterer spørgsmålet for de tilstødende ejendomme.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lokalplan 15.80 Erhvervsområdet Stæremosen, § 5.4, § 7.4, § 8.3 og § 8.4.

Økonomi


Høring
Dispensation fra lokalplanen forudsætter orientering af naboer til ejendommen og til lokalplanområdet, samt øvrige ejere og brugere indenfor lokalplanområdet, idet naboorienteringen dog kan undlades hvor denne må antages at være uvæsentlig for dem der efter loven skal orienteres.

Bilag
PMU 02.06.14 Situationsplan - Fiskerbakken 9 (Dok nr. 2014/19069 004)
PMU 02.06.14 Ansøgningsbrev Fiskerbakken 9 (Dok nr. 2014/19069 005)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanens § 5.4 om forbud mod etablering af overkørsel til Industrivej
2. at tiltræde, at der kan iværksættes naboorientering for så vidt angår de øvrige dispensationer fra lokalplanen såfremt ansøgningen opretholdes og der fremsendes et konkret projektforslag.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
Bo Jul Nielsen stemte imod, Susan Kjeldgaard undlod at stemme.




89. Ansøgning om opsætning af mast ved Tisvilde Bio og Bistro
020525 - 2014/17473

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

Forhåndsdialog og ansøgning
De nuværende dækningsforhold for mobiltelefoni og -data i Tisvilde er dårlige, og især når der om sommeren er mange gæster/mobilbrugere i området, er dækningsproblemerne udtalte. Dækningsproblemerne resulterer i gener for mobilbrugerne, men kan i værste fald betyde, at det ikke er muligt at tilkalde brand- og redningspersonel ved behov.

Administrationen har på ovenstående baggrund gennem flere år haft forhåndsdialog med flere udbydere, med henblik på at finde en egnet placering for en supplerende mast i Tisvilde.

Ansøger har undersøgt en mængde placeringer, der ikke har ført til ansøgninger, enten fordi de ikke har kunne opnå aftaler med de relevante grundejere eller der har været planmæssige forhindringer i form af lokalplan 72.99, som blandt andet har til formål at bevare de landskabelige sammenhænge og byens kulturhistoriske miljø.

Forhåndsdialogen har nu resulteret i en konkret ansøgning fra Telcon, der på vegne af TDC søger om at opsætte en 30 m rørmast ved "Tisvilde Bio og Bistro" på Hovedgaden 38 i Tisvilde. Masten er projekteret til at kunne bære 4 sæt antenner samt 8 minilinks (se ansøgningsmateriale for tegning) og er projekteret i grundens nordlige hjørne som vist i ansøgningsmaterialet. Ansøgningsmaterialet kan ses i Polar, sags nr 2014/17473 dok nr 001, se også oversigtskort, vedlagt som bilag 1.
Ansøger har inden ansøgningen været i kontakt med Tisvilde Lokalråd, der har tilkendegivet at de ønsker at arbejde for bedre mobildækning i Tisvilde.

Principper for behandling af master
Ejendommen ligger i centerområde, Kommuneplanens rammeområde 8.C.01, og den er ikke omfattet af lokalplan.

Principper fra "Maste- og Antennepolitik for Gilleleje By 2007" er i overordnet form indarbejdet i kommuneplanen i form af 4 retningslinjer. Retningslinjerne er listet herunder, sammen med administrationens vurdering i forhold til hver enkelt retningslinje.

Helhedsvurdering
Den ansøgte mast overskrider den tilladte højde på 8,5 m jf Bygningsreglement BR10 kap 2.2.2 stk 1, og en eventuel byggetilladelse vil derfor indebære at der laves en helhedsvurdering af projektet i henhold til kriterier opstillet i BR10 kap 2.3.
Ansøgningen er ikke i strid med anden lovgivning.

Det videre forløb
Administrationen anbefaler, at der gennemføres partshøring af de tilstødende, berørte naboer, med supplerende orientering til Tisvilde Lokalråd samt andre relevante foreninger og interessenter i området.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013.
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Det anbefales at der gennemføres partshøring af de nærmeste berørte naboer, med supplerende orientering til Tisvilde Lokalråd samt eventuelt andre relevante interessenter.

Bilag
Bilag 1: Hovedgaden 38 Oversigtskort PMU 02.06.2014 (Dok nr 2014/17473 005)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der arbejdes videre med den ansøgte position,
2. at tiltræde, at der gennemføres partshøring af de berørte naboer og orientering af lokalråd og grundejerforening som beskrevet.

Beslutning
Udsættes med henblik på afholdelse af borgermøde.




90. Gebyrer for byggesagsbehandling
02.34S00 - 2014/12732

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering og drøftelse med henblik på det videre budgetarbejde.

Administrationen orienterede på mødet den 7. april 2014 udvalget om nye regler jf. byggeloven angående beregning af byggesagsgebyrer. Det nye er, at gebyrer skal fastsættes på baggrund af tidsforbruget i den konkrete sag.

Gebyrer opkræves i henhold til Bygningsreglement BR 10 særskilt for følgende kategorier af bebyggelse:

1. Simple konstruktioner.
2. Enfamilieshuse.
3. Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet.
4. Andre faste konstruktioner m.v.
5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri.

Der kan opkræves gebyrer indenfor et loft af udgifterne til byggesagsbehandling indenfor de forskellige kategorier. Ved beregningen af udgifterne må, udover lønudgifter, medtages omkostninger i form af kontorhold m.m. men der kan ikke opkræves gebyrer for sagsbehandling udover byggelovgivningen, ligesom gebyrerne i én kategori ikke må dække for udgifterne i en anden.

Kommunalbestyrelsen kan vælge ikke at opkræve gebyrer, enten generelt eller i udvalgte kategorier. Det er således lovligt at favorisere eksempelvis erhvervsbyggeriet og kræver lavere eller slet ingen gebyrer for denne kategori.

Opkrævning af gebyrer baseret på tidsforburg skønnes generelt at medføre nogle problemstillinger. Udover det administrative arbejde med at tidsregistrere, opstår der også for ansøgeren en usikkerhed omkring hvad en byggesag kan komme til at koste og der er en oplagt risiko for, at to identiske byggerier ender med to forskellige gebyrer, f.eks. fordi sagerne ikke forløber ens. Det må med rimelighed antages, at sagsbehandlerne bruger den samme tid, men en tidsrøvende ansøger eller nabo kan påvirke den samlede sagsbehandlingstid og dermed også gebyrets størrelse.

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter problemstillingerne og giver tilkendegivelser om i hvilken retning administrationens forslag til takstblad for budget 2015 skal udarbejdes. Det anbefales særligt at udvalget drøfter:

1. Skal der opkræves gebyrer eller skal det være helt gratis, eventuelt indenfor visse kategorier?
2. Hvis der opkræves gebyrer, er der så kategorier som skal favoriseres med lavere gebyrer?
3. Hvor stor en del af byggesagsbehandlingen, i runde tal, skal det tilstræbes finansieret via gebyrer?
4. Hvordan skal eksempelvis serviceforbedringer i form af lavere gebyrer eller hurtigere sagsbehandling og dermed flere ressourcer finansieres?

På baggrund af udvalgets drøftelser vil det være muligt for administrationen at fremlægge forslag til principper for gebyrfastsættelsen og overslag over økonomiske konsekvenser.

Lovgrundlag
Bygningsreglement BR 10 kapitel 1

Økonomi
Den årlige lønudgift inklusive pension og feriegodtgørelse til byggesagsbehandlerne udgør i 2014 kr. 4.168.234,48. Dertil kommer lønudgifter til supplerende funktioner af især administrativ art i Center for Borgerservice og endvidere udgifter til kontorhold med mere.

Der er i budgettet indregnet en forventet indtægt på byggesagsgebyrer på kr. 3.061.323. Indtægten er svingende og var i 2013 ca. 0,5 mio. kr. højere, men har andre år ligget væsentligt lavere. Især større erhvervsbyggerier kan påvirke den samlede indtægt.

Det anslås at der bruges 1/2 årsværk på opkrævning af byggesagsgebyrer.

Sammenfattende anslås det, at Gribskov Kommune opkræver gebyrer svarende til halvdelen af omkostningerne forbundet med byggesagsbehandlingen

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage den forberedende forelæggelse til efterretning og afgive eventuelle bemærkninger.
   
   Beslutning

Tiltrådt.




91. Delegation Plan- og Miljøudvalget
00.01G00 - 2014/12268

Sagsfremstilling
På Plan- og Miljøudvalgets temamøde den 10. marts 2014 og på udvalgsmøde den 7. april 2014 drøftede udvalget sagsbehandlingsforløb inden for udvalgets ressortområde. Udvalget har angivet, at ville arbejde for en reduktion i sagsbehandlingstiderne.

En af de muligheder udvalget har for at nedsætte sagsbehandlingstid er delegation af beslutningskompetence til administrationen. På mødet den 7. april indeholdt punktet om sagsbehandlingsforløb derfor også oplæg til drøftelse af delegation. Udvalget udsatte denne del af punktet, som derfor forelægges her.

Delegation
Delegation betyder, at en administrativ afgørelse er en endelig afgørelse med samme retsvirkning som udvalgsbeslutninger. Således kan disse beslutninger ikke omgøres, men Plan- og Miljøudvalget kan i tilfælde af nye oplysninger i en sag på baggrund af disse oplysninger genoptage denne sag med nyt fuldt sagsforløb.

Der er i dag allerede delegationsplaner (eller kompetenceplaner) for følgende områder:

• Landzonesagsbehandling
• Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer og museumslovens digebeskyttelse
• Afgørelser om beskyttet natur
• Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven
• Afgørelser om VVM-screening
• Sagsbehandling på jordforureningsområdet
• Kompetenceplan for byggesagsbehandlingen omfattende tilladelser i henhold til byggeloven, lokalplaner jf. planloven og enkelte sager indenfor boligreguleringsloven

De gældende kompetenceplaner er udarbejdet på forskellige tidspunkter, dels som overordnede kompetenceplaner på et samlet myndighedsområde, dels som senere tillæg for enkelte sagstyper ud fra en udviklet praksis. Endvidere er der forskel på, om der er givet delvis eller fuld kompetence til administrationen.

En fælles, overordnet ramme for delegationen har været:
"Der lægges i høj grad vægt på, at udvalget fastlægger principper og retningslinjer for sagsbehandlingen og de afgørelser, der skal træffes, mens administrationen træffer de fornødne afgørelser i konkrete sager.

Samtidig lægges der vægt på, at udvalget orienteres om de afgørelser af betydning, der træffes af administrationen. Ved indsigelser eller klager vurderer administrationen, om sagen har en særlig overordnet eller politisk interesse. Hvis dette er tilfældet, forelægges den for udvalget."

Administrationen vurderer, at der kan ligge et mindre potentiale for yderligere delegation til administrationen indenfor ovenstående områder samt at der kan være behov for opdatering og forenkling af kompetenceplanerne.

Desuden har en ændring af planloven fra 2012 givet mulighed for delegation indenfor lokalplanlægning. Der har ellers hidtil været forbud mod delegation så alle lokalplanforslag og lokalplaner skulle vedtages i Byrådet. Den gældende planlov åbner mulighed for delegation til såvel ØU, fagudvalg som administration. Mængden af lokalplansager er begrænset, men sagsbehandlingstiden er generelt lang på grund af de lovbestemte rammer for processen. Administrationen vurderer derfor, at der er et effektiviseringspotentiale ved øget delegation.

Administrationen anbefaler samlet set, at de overordnede rammer for delegation fastholdes, men at de enkelte kompetenceplaner justeres og opdateres, hvor der er behov samt at muligheden for delegation indenfor lokalplanlægning vurderes nærmere. Forslag til justering af de gældende planer og ny plan for lokalplanlægning kan forelægges for udvalget på senere møder.

Lovgrundlag
Lov om planlægning §§ 23 og 35 (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013)
Lov om naturbeskyttelse § 3, §§ 16-19 og § 19b (lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013)
Bygningsreglement BR 10 kap. 1, administrative bestemmelser
Museumsloven § 29a (lovbekendtgørelse nr 1505 af 14/12/2006)
Lov om miljøbeskyttelse, (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010)
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 1654 af 27/12/2013)

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at fastholde den hidtidige overordnede ramme for delegation til administrationen,
2. at forslag til justering af de gældende kompetenceplaner og ny plan for lokalplanlægning forelægges for udvalget på senere møder.

Beslutning
Udvalget ønsker delegationsplanen forelagt mhp. nærmere drøftelse, og temadrøftelse af delegation ift. landzonesagsbehandling og lokalplanlægning.




94. Carboot sale fra p-arealet ved Tisvilde
05.05G00 - 2014/16819

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til orientering for Plan- og Miljøudvalget efter ønske fra udvalgsformand Morten Jørgensen.

Lilli Henriksen har 5. marts 2014 ansøgt Gribskov Kommune om tillladelse til afholdelse af loppemarked i form af baggagerumssalg på den store parkeringsplads ved stranden i Tisvildeleje. Arrangementerne finder sted alle lørdag i perioden 7. juni til 23. august 2014 i tidsrummet 9 til 14.

Forud for ansøgningen har der været en dialog mellem ansøger og Naturstyrelsen, der ejer arealet og også mellem ansøger og Gribskov Kommune. I ansøgningen af 5. marts oplyser Lilli Henriksen, at hun har fået en tilladelse fra Naturstyrelsen.

Det har vist sig, at aftalerne mellem Naturstyrelsen og Gribskov Kommune er en kende uklare, dels fordi den hidtidige forpagtningsaftale er udløbet, dels fordi der ikke er en tydelig aftale om hvordan og hvorledes arrangementer på parkeringspladsen godkendes og styres. Administrationen er i forskellige arbejdsgrupper i dialog med Naturstyrelsen om forskellige samarbejder langs kysten, hvilket må forventes at føre til en klarere praksis og aftalestruktur.

I det konkrete tilfælde har Gribskov Kommune givet en tilladelse i henhold til vejlovgivningen, idet det har været forudsat at Naturstyrelsen som ejer tog stilling til om det konkrete arrangement kunne afholdes på deres areal. Administrationen har derfor taget afsæt i oplysningerne om, at Naturstyrelsen har givet en tilladelse.

Administrationen har modtaget en kopi af en bookingbekræftelse fra Naturstyrelsen til Lilli Henriksen. I bekræftelsen anvendes begrebet "tilladelse" sammen med de specifikke vilkår for arrangementet.

Erfaringerne fra forløbet vil indgå i dialogen med Naturstyrelsen, sådan at der opnås en tydelig praksis for godkendelse af arrangementer i området.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Arrangementet vurderes planmæssigt utilsigtet, og udvalget ønsker tilladelsen tilbagekaldt.





Efterretningssager

92. Den Grønne Centerring - status og afrapportering fra udviklingsprojekt
01.11G00 - 2013/00593

Sagsfremstilling
Sagen forlægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på orientering om status for arbejdet med Den grønne centerring i Helsinge, samt orientering om afrapportering fra udviklingsprojektet "Klima og sundhed som afsæt for ny bystruktur".

Om Den grønne centerring
I forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplan for Helsinge i 2009 blev der formuleret en vision om Den grønne centerring. Den grønne centerring er et tiltag for at understøtte muligheden for at ikke-motoriseret trafik kan komme rundt i Helsinge, på tværs af de trafikerede indfaldsveje. Den grønne centerring har fokus på at skabe sammenhæng mellem byens mange små grønne og blå områder, at lave et forløb gennem byen, der gav adgang til centrale funktioner, som eksempelvis skole, men også til byens omgivelser og skove. Se i Bilag 1: "Illustration af Grøn Centerring".
Tanken var at projektet kunne realiseres trinvist og ikke nødvendigvis som et samlet forløb fra start, men eksempelvis realiseret etapevis i forbindelse med aktuelle anlægsprojekter. Som i forbindelse med opførelse af Nordstjerneskolen, hvor der er realiseret en strækning, hvor et stiforløb løber gennem skolen og har god forbindelse til nærområdets ankomstveje til skolen.

En anden tilgang til realisering af Den grønne centerring, der er lagt vægt på, er at ansøge fonde og puljer til realisering af delstrækninger. I den forbindelse kunne bestemte strækninger have fokus på bestemte temaer eller afprøvning af nye typer af byrum eller funktioner. Som led i projektet er der ansøgt om midler i forbindelse med følgende puljer: En god omvej, De mange generationers by, Vandplus og Byfornyelsens forsøgs- og udviklingsmidler. I En god omvej og De mange generationers by gik projektet videre til anden runde, men blev ikke udvalgt i sidste runde. Fra disse ansøgninger ligger imidlertid materiale, der kan anvendes i det videre arbejde med Den grønne centerring. Vandplus blev projektet ikke udvalgt til, men fra Byfornyelsens forsøgs- og udviklingsmidler blev projektet tildelt støtte i forbindelse med projektet: "Klima og sundhed som afsæt for ny bystruktur". Projektet præsenteres i det følgende afsnit.

Udviklingsprojekt om Klima og sundhed som afsæt for ny bystruktur
Gribskov Kommune ansøgte sammen med rådgivningsfirmaet Bascon i 2012 om midler fra Byfornyelsens forsøgs- og udviklingsmidler, der uddeles af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL). Der blev ansøgt om midler til et udviklingsprojekt om at skabe sammenhæng mellem regnvandsløsninger i byen, der kunne være med til at fremme byens grønne karakter, og derigennem understøtte byens rekreative kvaliteter, der kan være med til at understøtte borgernes sundhed. MBBL gav tilsagn om støtte på i alt 685.000 kr til faglig bistand til et udviklingsprojekt, der arbejdede med Helsinge som caseområde. Projektet er realiseret i et samarbejde mellem Gribskov Kommune, Bascon og GribVand Spildevand A/S. Plan- og Miljøudvalget blev orienteret om projektets opstart i forbindelse med udvalgsmøde den 20.02.2014 på punkt, der handlede om Klimatilpasning i Gribskov Kommune.

Projektet forløb fra januar 2013 og blev afsluttet i marts 2014. Som afrunding på projektet er udarbejdet en rapporten: "Den sundhedsfremmende blå-grønne by. Med Helsinge som case". Rapporten er vedlagt dagsordenpunktet som Bilag.

Rapporten opsummerer de erfaringer der blev gjort i projektet. Projektet er et analytisk projekt, der indeholder metoder for hvordan man kan samarbejde om denne type udviklingsprojekt, samt en metode til hvordan man kan planlægge konkrete indsatser. Derudover indeholder rapporten særskilte afsnit om Helsinge som case, og deraf eksempel. Af projektets konklusioner fremgår blandt andet:

Anbefalinger til samarbejde:
Rapporten indeholder en trinvis tilgang til at arbejde med denne type tværfaglige udviklingsprojekter:

• Etabler en tværgående samskabende organisation
• Vælg et styringsredskab og formuler en fælles vision, som lægger op til fælles strategiske målsætninger og konkrete fælles projekter og processer
• Lav en form for samarbejdsaftale
• Lav en fælles strategi for finansiering
• Kortlæg byens blå-grønne strukturer og udvælg de steder, der har størst potentiale for at blive aktive lommeparker

I forhold til den hidtidige tilgang til realisering af Den grønne centerring peger rapporten på at det er nødvendigt i højere grad at projektliggøre et udviklingsprojekt, og at formulere konkrete målsætninger og samarbejdsaftaler, for at sikre at projektet når i mål. Ved udelukkende at arbejde med en ad hoc tilgang gennem aktuelle anlægsprojekter og puljemidler flytter projektets fokus sig løbende og det vil være svært at opnå den tværgående forståelse, der vil være nødvendigt for at projektet kan realiseres på tværs af organisationens enkelte fagområder.
Derudover peger rapporten på at projektet om Den grønne centerring i højere grad kan knytte sig til øvrige allerede besluttede strategier i Gribskov Kommune, eksempelvis inden for klimatilpasning, sundhed, pleje af grønne områder eller trafiksikkerhed, fremfor at knytte sig til aktuelle søgemuligheder. Derved bliver projektet integreret i kommunens øvrige arbejdsområder og det vil være lettere at synliggøre hvordan Den grønne centerring kan realiseres som led i udmøntningen af andre visioner.

Anbefalinger til valg af indsatser:
Rapporten peger på en strategisk tilgang, der har fokus på:

• Akupunktur fremfor forløb

Til forskel fra visionen om Den grønne centerring, med skitsering af en konkret rute gennem Helsinge, anbefaler rapporten at der i højere grad arbejdes med enkelte akupunktur nedslag, hvor der arbejdes med de områder, der vurderes at have et potentiale for at fremme nærrekreative værdier, og at disse områder med tiden vil kunne danne et sammenhængende netværk. Denne anbefaling udspringer blandt andet af en analyse af hvordan byrum kan være sundhedsfremmende, og hvor en af hovedkonklusionerne var at kort afstand til rekreative arealer har langt større betydning for om beboere er motiveret til at bevæge sig i byen, end et egentligt stiforløb. Se i Bilag 2: "Illustration af akupunktur fremfor forløb", der er uddrag fra rapportens s. 33.

• Redskaber for aktivering, planlægning og kommunikation

Rapporten indeholder afsnit, der er en form for katalog over muligheder for hvordan konkrete indsatser i forhold til nærrekreative områder kan tilgås. Det omhandler blandt andet forslag til typer af aktiviteter i områder (redskaber for aktivering af byrummet), hvordan man kan vurdere det enkelte områdes potentielle funktioner i forhold til dens placering i byen (de planmæssige redskaber) samt hvordan man kan synliggøre og derved formidle de nye muligheder eller den nye karakter stedet har fået (kommunikationsredskaber).

Lærkeparken
Projektet indeholder derudover et afsnit med et konkret eksempel fra Helsinge, og skitserer et forslag til planlægning for regnvandsbassin ved Lærkevej. Bassinet har tidligere været brugt som case i forbindelse med ansøgningen til En god omvej, og resultaterne fra den gang, der var udarbejdet i samarbejde med områdets beboere, er inkluderet i casen. GribVand har planer om at ombygge bassinet og skitseforslaget tager udgangspunkt i hvordan der kan laves tiltag 'ovenpå' GribVands bassin, uden at påvirke deres behov for regnvandshåndtering og drift.

Det videre arbejde med Den grønne centerring
Med udgangspunkt i erfaringer fra udviklingsprojektet om "Klima og sundhed som afsæt for ny bystruktur" bliver der arbejdet videre med Den grønne centerring i forbindelse med følgende tiltag:

• En projektgruppe arbejder ud fra allerede vedtagede strategier og formulerer konkrete målsætninger for realisering af tiltag for Den grønne centerring i Helsinge. Af strategiske sammenhænge indgår blandt andet:

- Samarbejde om Program for sundhed, der udarbejdes i Sund. Projektleder fra Den
grønne centerring sidder med i programgruppen.
-Samarbejde om Grøn strategi, der handler om at fremme natur og biodiversitet på kommunalt ejede arealer i kommunens byer, samt at understøtte tiltag under Attraktiv kommune. Det vil være muligt at arbejde med konkrete områder i Helsinge, eksempelvis området mellem Gribskov Gymnasium og Helsinge station eller arealet ved det nu nedgravede bassin ved VP-torvet. Det vil også være muligt at fokusere på bestemte temaer, som eksempelvis at have flere spiselige planter til glæde og gavn for byen borgere og koncepter såsom 'Høst din by'.

• Der er indsendt ansøgning til Nordeafonden, om midler til realisering af skitseforslaget for Lærkeparken, da der i udviklingsprojektet ikke har været midler til anlæg, men udelukkende til analyse og udarbejdelse af skitseforslag. Hvis projektet bliver tildelt midler fra Nordeafonden, bør skitseforslaget ikke realiseres uden yderligere dialog med naboer til området.
• Videre dialog med GribVand om de bassiner, der som ved Lærkevej, får adskilt regnvand fra spildevand og hvor indhegning derfor kan tages ned, og derved gives adgang til området.
• Løbende at afsøge søgemuligheder, der stemmer overens med kommunens strategiske målsætninger.
  
  Lovgrundlag

Økonomi
Der er ikke afsat særskilte midler til Den grønne centerring.

Bilag
Bilag 1: Illustration Grøn Centerring
Bilag 2: Illustration akupunktur tilgang frem for forløb
Bilag 3: Den sundhedsfremmende blå-grønne by. Med Helsinge som case.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
Tiltrådt.




93. Nationalpark - ny proces
01.00G00 - 2012/59101

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Plan- og Miljøudvalget til orientering om den videre proces omkring forslag til nationalpark fra de 5 borgmestre, der skal behandles på byrådsmøder i de respektive kommuner i slutningen af juni - i Gribskov Kommune på byrådsmøde den 23. juni 2014.

Sagen om nationalparken har tidligere været forelagt Plan- og Miljøudvalget til efterretning på møde d. 7. april 2014.

Ca. 130 lodsejere i undersøgelsesområderne Kjeldsø og Pøleå har modtaget brev fra borgmesteren vedrørende interesse for et møde om mulige deltagelse i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Efterfølgende har borgmesteren holdt personlige møder med en række lodsejere, samt fællesmøder for henholdsvis lodsejere i Kjeldsø området og Pøleåområdet, der havde udtrykt interesse for et møde.

Styregruppemøde d. 27. maj 2014
På baggrund af udarbejdet kortmateriale, som udleveres på mødet, skal styregruppen drøfte muligheden for at skabe forbindelsesområder mellem de statslige og kommunale arealer. I alle kommuner arbejdes der frem til den 27. maj med de tilsagn, som løbende sendes ind fra lodsejere. Der er ikke den 21. maj 2014 skabt de fornødne forbindelsesområder.
På styregruppemødet drøftes desuden hvilket materiale der skal sendes til ministeren i form af projektforslag Nationalpark Kongernes Norsjælland.
På et indledende møde i følgegruppen, drøftes følgegruppens input til styregruppen.

Projektforslag Nationalpark Kongernes Nordsjælland
På baggrund heraf udarbejdes forslag til nationalpark fra de 5 borgmestre, der skal behandles på byrådsmøder i de respektive kommuner - i Gribskov kommune på Byrådsmøde d. 23. juni 2014.
Forslag til nationalpark omfatter overordnet vision og grundlag for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, afgrænsning af nationalparken og Idegrundlaget for Nationalpark Kongernes Nordsjælland (natur, kulturhistorie, friluftsliv, turisme og erhverv, samarbejde og lokalt ejerskab og formidling af nationalparken)

Forslag til nationalpark fra de 5 borgmestre skal sendes til Miljøministeren senest den 27. juni 2014.

Sagsforløb
Et normalt sagsforløb forud for behandling af sagen på byrådsmødet den 23. juni 2014 ville være behandling på nærværende ordinære Plan- og Miljøudvalgsmøde og på Økonomiudvalgets ordinære møde den 16. juni 2014.

På grund af den stramme tidsplan er det ikke muligt at forelægge materialet for Plan- og Miljøudvalget på nærværende møde. Der vil i stedet blive indkaldt til ekstraordinært møde i Plan- og Miljøudvalget den 23. juni i tilknytning til det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde, der allerede er planlagt samme dag. Sagen kan dermed behandles på alle tre møder samme dag.

Der gøres opmærksom på at anbefalinger/indstillinger fra fagudvalg/økonomiudvalg dermed ikke kan udsendes med dagsordenen, men forelægges på møderne og dermed ikke overholder 4 dages fristen for udsendelse af fornødent materiale. Selvom fristen ikke kan overholdes har Byrådet, (jf KSL § 8, stk. 5) hjemmel til at træffe beslutning i sagen, idet der er tale om en sag, der ikke kan udsættes.

Lovgrundlag
Lov om nationalparker, lov nr. 533 af 6. juni 2007.
Lov om kommunernes styrelse (KSL), lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, §8, stk 5.

Økonomi
Nationalparken får oprettet en fond, der kan modtage gaver, tilskud m.v. Herudover forventes landdistriktsmidler og anden EU-finansiering at kunne finde anvendelse i nationalparken.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt.





Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 95

Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
07:30 PM