Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
59 2. Budgetopfølgning 2014 det Tekniske Område
60 Fordeling af midler på klimaområdet
61 Wewers - ansøgning om hævet produktionsloft i f.t. grundlag for
igangværende lokalplanrevision
62 Aggebovej 33, landzonesag: Nyt stuehus og nyt erhvervsbyggeri og ændret
anvendelse af eksisterende bebyggelse til erhverv (IT- og hestevirksomhed)
63 Ansøgning om tilladelse til permanent vintercampering på Rågeleje Camping,
Hostrupsvej 2.
64 Indretning af lejligheder og detailhandel i tidligere erhvervsejendom
65 Gilleleje Strand - Havn - By
66 Tibirke Bakker - spørgsmål om byggesagsbehandling, naturpleje mv.
67 Tibirke Bakker - spørgsmål om offentlighedens adgang på ejendommene i
området
68 Temamøde i Byrådet vedrørende biogas
71 Udvalgsmøde i juni, ny dato (tillægsdagsorden)


Efterretningssager
69 Nyt rense -og slammineraliseringsanlæg centralt i Gribskov Kommune
70 Generel orientering om sommerhusområder og ulovlig helårsbeboelse

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Nick Madsen

Godkendelse af dagsorden:
Tillægsdagsorden optaget.
Godkendt.

Fraværende:
Nick Madsen

Meddelelser:
Knud Antonsen spurgte til status vedr. hegn på Kringelholm, stier i Rusland og drivhus på Bækkegårdsvej.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til sag vedr. kystsikring ved Vincentstien.
Susan Kjeldgaard orienterede om, at Grøn Uge er igangsat


Åbne

59. 2. Budgetopfølgning 2014 det Tekniske Område
00.32Ø00 - 2014/09291

Sagsfremstilling
2. budgetopfølgning:

I dette dagsordenspunkt forelægges 2. Budgetopfølgning 2014 for det Tekniske Område, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet. Dagsordenpunktet forelægges parallelt i Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg med henblik på indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne.

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, det vil sige indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017

Budgetopfølgningen indeholder en opfølgning på de aftaleelementer, der blev vedtaget med budgetaftalen 2014-2017. Det sker i selve sagsfremstillingen en kort beskrivelse af aftaleelementerne på dette område, af hvordan der arbejdes med elementerne og af hvor langt man er kommet i forhold til implementering af aftalerne. Beskrivelserne bliver yderligere uddybet i det vedlagte bilag 1.

Såfremt det enkelte udvalg ønsker øvrige relevante vurderinger end dem, der fremgår af selve sagsfremstillingen, vil disse fremgå af et evt. bilag 2.

Generel bemærkning til overførsler

I budgetopfølgningens korrigerede budget er kun medtaget de overførsler, der er overført til konkrete og planlagte aktiviteter i 2014.

Derudover vil der være en række overførsler til vores virksomheder (skoler, daginstitutioner, sociale institutioner mv.), hvor der er automatisk overførselsadgang, her vil overførslerne typisk gå igen år efter år. Disse overførsler giver et ”sløret” billede af rammen, fordi de overførte beløb mellem årene er forholdsvis konstante, og de er derfor ikke medtaget i budgetopfølgningens korrigerede budget.

Det vedtagne budget indeholder de ændringer der er resultatet af ændringen af styrelsesvedtægten, ændringerne som følge af samling af ejendomsudgifterne under ØU samt ændrede rammer på Arbejdsmarkedsområdet.

1. Samlet konklusion:
På det Tekniske Område er forventningen til regnskab 2014 et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. svarende til 0,9 pct., hvilket er en budgetafvigelse, der skal ses i lyset af de nedenfor angivne forudsætninger og opmærksomhedspunkter, samt at vurderingen sker forholdsvis tidligt på året.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2014 på det Tekniske Område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:• Der er i budget 2014 kun indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2014 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregning for 2012 og afregning for 2013 på ca. 15 mio. kr., der ikke er indeholdt i 2014 budgettet.
• Belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen, forventes i 2014 at give et samlet merforbrug på ca. 1,6 mio. kr. i forhold til budget 2014, som dels vil blive dækket af en overførsel på 1,0 mio. kr. fra 2013 til 2014, dels forventes dækket ved tilbage holdenhed indenfor andre opgaver indenfor området.
• Al kørsel vedr. skole-, syge- og handicapkørsel er i forbindelse med BO 1, blevet flyttet fra hhv. Social- og sundhedsudvalgets budget og Børneudvalgets budget, for at blive samlet under det Tekniske Område under kollektiv trafik og kørsel. Skole-, syge- og handicapkørsel kommer i udbud i løbet af foråret 2014, med den mer- hhv. mindreudgift der kan komme heraf, hvilket der ikke er taget højde for i denne budgetopfølgning.




2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne på det Tekniske Område.

2.1 Veje
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Veje:



Som det fremgår af illustrationen forventes det korrigerede budget på 45,8 mio. kr. at blive overholdt.

Gennemførelsen af projektet for overførsel af belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen, er sat i bero. Der forventes i 2014 et samlet merforbrug på belysningsudgiften på ca. 1,6 mio. kr. Dette merforbrug vil dels blive dækket af overførslen på 1,0 mio. kr. fra 2013 til 2014, dels via generel tilbage holdenhed indenfor området, dels via en forventet mindre udgift som følge af en ny entreprise på vejområdet i 2014. Således at det samlede korrigeret budget på 45,8 mio. bliver overholdt.

Der er i budget 2014 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2014 til Gribvand A/S på i alt kr. 3,4 mio. kr., medens der fortsat udestår en afregning for 2012 og en afregning for 2013 på i alt ca. 15 mio. kr., der ikke er indeholdt i 2014 budgettet.

I budgetaftale 2014-2017, er der følgende punkter med relation til vejområdet, "Serviceudvidelse – Vej og park" og "Serviceudvidelse - Beredskabet" opfølgningen på disse er vist i bilag 1.

2.2 Grønne områder
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Grønne områder:



Som det fremgår af illustrationen forventes det korrigerede budget på 1,1 mio. kr. at blive overholdt.

2.3 Vand
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Vand.



Som det fremgår af illustrationen forventes det korrigerede budget på 10,2 mio. kr. at blive overholdt idet de overførte beløb fra 2013 til 2014, vil blive anvendte til hhv. udarbejdelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og projektet for TV-inspektion af offentlige rørlagte vandløb.

2.4 Kollektiv trafik
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Kollektivtrafik.



Udgifterne til al kørsel vedr. skole-, syge- og handicapkørsel er blevet flyttet fra hhv. Social- og sundhedsudvalgets budget og Børneudvalgets budget, for at blive samlet under kollektiv trafik i alt 25,9 mio. kr. Dette vil komme i udbud i løbet af foråret 2014, med den mer- hhv. mindreudgift der kan komme heraf.

Af det korrigerede budget på busdrift på 25,8 mio. kr. forventes der er et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. Idet vi har modtaget en tilbagebetaling fra Movia vedr. 2012 på i alt 3,6 mio. kr, hvor en del af midlerne vil blive anvendt til stoppesteder.

2.5 Trafiksikkerhed
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Trafiksikkerhed.



Som det fremgår af illustrationen forventes det korrigerede budget på 0,9 mio. kr at blive overholdt.

2.6 Plan & Byg
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Plan & Byg.



Forøgelsen på 0,8 mio. fra vedtaget til korrigeret budget, skyldes at kommunen for årene 2013 - 2015 har modtaget DUT midler på 0,5 mio. kr. årligt til udarbejdelse af planer for Grøn Vækst (vandplaner), samt 0,3 mio. kr. årligt til Natura 2000-handler planer. Endvidere er der i forbindelse med BO 2 foretaget en korrektion af lønsummen indenfor området på 0,6 mio. kr. således at denne er kommet på niveau med 2013-lønsummen, dette vil efterfølgende blive indarbejdet i budget 2015-18.

I budgetaftale 2014-2017, er der følgende punkt med relation Plan & Byg området, Klimatiltag opfølgningen på dette punkt er vist i bilag 1.

2.7 Beredskab
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgninger på Beredskab.



Som det fremgår af illustrationen forventes udgifterne i forhold til såvel korrigerede budget som BO 1, at blive overholdt.

2.8 Forsyning
Herunder er illustreret udviklingen i forventningerne til regnskab 2014 i løbet af årets budgetopfølgningen på Forsyning.



Som det fremgår af illustrationen forventes udgifterne i forhold til såvel korrigerede budget som BO 1, at blive overholdt. Idet det skal nævnes, at pilotprojekt med nedgravet dagsrenovationsbeholdere ved Græsted park på i alt 0,5 mio. kr. forventes indeholdt i det eksisterende budget.


Som det fremgår af illustrationen er der sket en forøgelse fra det vedtagne budget til det korrigeret budget med 4,9 mio. kr. som følge af at der er overført 4,9 mio. kr. fra 2013 til 2014 til gennemførelse af dels det planlagte anlæg der skal sikre bæredygtige genbrugsstationer, dels gennemførelsen af projektet nedsænkede containere.

Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.2013 kr. var på -24,7 mio. kr., dette forventes at være på -9,0 mio. kr. ved udgangen af 2014.

Det skal nævnes, at anlægsprojektet investering i nye affaldssystemer på i alt 8,75 mio. kr. hvoraf 0,5 mio. kr. forventes anvendt i 2014, ikke med medtaget i BO 2 da dette afventer endelig politisk beslutning.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:
I forbindelse med denne 2. budgetopfølgning ønskes en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til Plan & Byg for at sikre at den samlede lønsum inden for Det Tekniske Område kommer på niveau med 2013-lønsummen.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, § 40

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg godkender omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen foretager ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
  
  Bilag

Bilag 1 Budgetopfølgning på budgetaftalens elementer for det Tekniske Område Dok.nr. 2014/09291 011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende budgetopfølgning 2 for Det Tekniske Område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Det Tekniske Område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.

3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Plan & Byg		627.000

Beslutning
1 - 3. Tiltrådt.
Fraværende var: Nick Madsen




60. Fordeling af midler på klimaområdet
01.00G00 - 2014/02439

Sagsfremstilling
Sagen fremstilles med henblik på at beslutte rammerne for fordeling af klimamidler afsat i budgetaftalen.

Baggrund
Gribskov Kommune indgik i 2009 aftale om at være klimakommune. Klimakommuneaftalen omhandler både at nedbringe CO2-udledningen for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk areal. Som del af klimaarbejdet er der udarbejdet Klimahandlingsplan, der omhandler temaerne: Bygninger, Indkøb og udbud, Adfærd, Transport, Vand og Energiforsyning. Alle temaer gælder både kommunens egen virksomhed og kommunens geografiske areal. Klimahandlingsplanen gælder 2012-2014 og revideres derfor i 2014. Klimakommuneaftalen udløber også i 2014.

Klimamidler i budgetaftalen
I Budgetaftale 2014-2017 er der afsat 0,5 mio kr til klimaområdet i 2014 og i 2015. Aftalepartnerne ønsker at fremme indsatserne i kommunens klimahandlingsplan, eksempelvis i form af modellandsbyer, modelsommerhusområder og klimamesser. Herudover skal der være mulighed for at fremme yderligere tiltag omkring formidling og oplysning samt eventuelt vejledning.

Der har ikke tidligere været afsat midler til klimaområdet.

Eksisterende tiltag på klimaområdet
I Gribskov Kommune arbejdes der med at få sat klima på dagsordenen på kommunens enkelte fagområder og der er løbende dialog om hvordan klima kan indarbejdes i de enkelte arbejdsopgaver. I forhold til kommunens borgere er der udarbejdet en brochure om energibesparelser og kommunens medarbejdere har deltaget til kulturnætter, på bolig og livsstilmesse, samt har selv afholdt klimamesse.

Gribskov Kommune har derudover i løbet af de sidste år opbygget samarbejde med lokalområder, der kan være eksempelområder. Initiativet til samarbejde kommer fra lokalområderne og kommunen understøtter deres engagement og initiativ. Samarbejde er etableret med Annisse, Esrum og Sandet sommerhusområde.

Annisse
Som del af det hidtidige klimaarbejde er der etableret samarbejde med Annisse om at være energilandsby. Annisse Lokalråd har igennem flere år arbejdet for i deres område, at gøre en indsats for klimaet. Lokalrådet har afholdt borgermøder om mulighederne for energirenovering og installation af vedvarende energianlæg og andre former for klima- og energitiltag. Dette har blandt andet medført, at Annisse Lokalråd i 2012 modtog Gribskov Kommunes Miljøpris og Annisse blev samme år udnævnt til energilandsby.
Kommunens samarbejde med Annisse består af løbende dialog og vidensudveksling. Det er først og fremmest Annisse lokalråd, og Energigruppen i Annisse, der er initiativtager, og kommunen bakker op om aktuelle tiltag.

Esrum
Gribskov kommune har haft løbende dialog med Formand fra Esrum Borgerforening og borger med særlig interesse for vedvarende energi. Gennem dialogen er drøftet mulige energibesparende løsninger og forsyning med vedvarende energi. Arbejdet ligger sig i forlængelse af dialogen med Annisse og tager udgangspunkt i erfaringerne herfra.

Sandet
Sandet er et af kommunens større sommerhusområder. Gribskov Kommune har løbende haft dialog med grundejerforeningen om mulige energiforbedrende tiltag og muligheden for alternativ energiforsyning. Der er indledningsvist arbejdet med en kortlægning af områdets bygninger ud fra data fra BBR. Dette for at kunne målrette en indsats.

Mulige klimatiltag
Klimatiltag for at fremme kommunens klimahandlingsplan yderligere kan, som det fremgår af oplægget i budgetaftalen, have særligt fokus på at understøtte samarbejdet med modellandsbyer og modelsommerhusområder, samt yderligere tiltag for formidling og oplysning, herunder deltagelse på lokale bolig- og livsstilmesser. Mulige tiltag kan være:

Modellandsbyer og modelsommerhusområde
Der har i de enkelte eksempelområder været efterspørgsel på energirådgivning. Kommunen tilbyder ikke rådgivning til private, men kan gennem Energitjenestens tilbud tilkøbe uvildig rådgivning rettet mod grupper af borgere. Energitjenesten tilbyder eksempelvis et arrangement kaldet "For enden af vejen", hvor en gruppe af borgere kan deltage i gennemgang af udvalgte huse, som eksempler på hvordan energitiltag kan ske. Ved afholdelse af sådanne arrangementer foreslår administrationen af der udvælges typer af huse, der vil være repræsentative i forhold til alder, størrelse, konstruktionstype og opvarmningsform, for andre boliger i kommunen. Energitjenesten tilbyder også oplæg om energibesparelser til forsamlinger, hvilket kan være i forbindelse med årlige møder i Dialogforum for lokalsamfund eller i grundejerkontaktudvalget.
Energitjenestens tilbyder en samlet pakke med fem tiltag til i alt 30.000 kr. Derudover kan kommunen på baggrund af arrangementerne udarbejde informationsmateriale om typer af renovering, der med udgifter til annoncering kan udgøre omkring 20.000 kr.
Total: 50.000 kr.

Pulje til klimatiltag
I Gribskov Kommune er mange aktive lokalsamfund, der med initiativer og engagement er med til at tage hånd om udvikling af deres lokalområde. Klimatiltag og særligt energiforsyning kan være vigtige projekter at undersøge og udvikle i fællesskab i de enkelte lokalsamfund. Eksempelvis som i Annisse, der med tildeling af midler fra Plan- og Miljøudvalget 07.04.2014 på i alt 50.000 kr undersøge muligheden for at etablere et fælles solcelleanlæg. Tilsvarende kan der ydes tilskud til tilsvarende initiativer andre steder i kommunen, og der kan derfor frigives en klimapulje, som grupper, foreninger el.lign kan ansøge. Administrationen foreslår at der afsættes yderligere 200.000 kr til klimapulje. Kriterier for tildeling, samt rammer for proces for tildeling udarbejdes, med udgangspunkt i rammer for kommunens andre puljer, eksempelvis landsbypuljen og investeringspuljen.
Total: 250.000 kr.

Deltagelse på bolig- og livsstilmesse
Gribskov Kommunes tekniske område, med affaldshåndtering, byggesagsbehandling, klimaområdet og erhvervsområdet, samt borgerservice deltog på bolig- og livsstilmesse i Helsinge i 2013. Deltagelsen gav mulighed for direkte dialog med borgere, hvor der både kunne stilles spørgsmål og videregives information. Administrationen anbefaler at Gribskov Kommune også i 2014 deltager på bolig- og livsstilmesse. Det er muligt at Energitjenesten kan deltage på kommunens stand. Estimeret samlet udgifter til betaling af stand, udarbejdelse af materiale m.v. 30.000 kr.
Total: 30.000 kr.

Formidling og oplysning i relation til konkrete initiativer
Det er vigtigt at sikre kendskab til de enkelte initiativer, både i annonceringen af dem og for opfølgning og udbredelse af resultater af arbejdet. Eksempelvis vil det blive udarbejdet materiale om renoveringseksempler på baggrund af arrangementer med Energitjenesten, udarbejdelse af materiale til messe samt annoncering af pulje for klimamidler. I forbindelse med tidligere initiativer, eksempelvis kommunens egen afholdelse af klimamesse, har det været tydeligt at der har været en tendens til at undervurdere behovet for at kommunikere tiltag på klimaområdet, der derfor ikke har opnået den ønskede opmærksomhed. Dette vil det blive rettet op på i det videre arbejde.
Total: 70.000 kr.

Videre klimaarbejde
I 2014 vil der være særligt fokus på forlængelse af eksisterende samarbejde, herunder særligt fokus på lokalområder og sommerhusområder. I forbindelse med udarbejdelse af ny klimahandlingsplan og genforhandling af klimakommuneaftalen vil rammerne for det videre klimaarbejde justeres. Hvordan klimamidlerne skal fordeles i 2015 kan oplagt tage udgangspunkt i denne justering og vil derfor blive fremlagt for Plan- og Miljøudvalget i forbindelse med en samlet præsentation af det videre klimaarbejde til efteråret 2014.
Et af de temaer, der eksempelvis kan arbejdes mere med fremadrettet er at koble klimaarbejdet med en erhvervsindsats for at styrke lokale kompetencer i forhold til energirenovering, særligt i forhold til sommerhuse.

Administrationens anbefaling
Yderligere tiltag på klimaområdet kan oplagt ske i forlængelse af eksisterende tiltag og samarbejder. Administrationen anbefaler at Plan- og Miljøudvalget godkender den skitserede fordeling af klimamidler, samt drøfter hvorvidt udvalget løbende vil godkende tildelinger eller om administrationen, ud fra den skitserede ramme, kan fordele midlerne endeligt.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende, at afsatte midler på klimaområdet disponeres som foreslået, jf sagsfremstilling,
2. at Udvalget løbende tager stilling til tildeling af midler jf. beskrivelsen af 'Pulje til Klimatiltag'.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt, idet der arbejdes med en åben pulje/løbende ansøgning.

Fraværende var: Nick Madsen




61. Wewers - ansøgning om hævet produktionsloft i f.t. grundlag for igangværende lokalplanrevision
023273 - 2013/11691

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 03.02.2014 at udsætte denne sag med henblik på forudgående besigtigelse af virksomheden den 10.03.14 forud for Plan- og Miljøudvalgsmødet. På mødet den 10.03.14 besluttede udvalget at udsætte sagen med henblik på vurdering af mulighed for forslag baseret på miljøtilladelse, det vil sige et plangrundlag uden konkret produktionsloft, hvor produktionen styres via miljølovgivningen.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, idet den vedrører eventuel ændring af en tidligere byrådsbeslutning.

Indstillingens punkt 4 besluttes af Plan- og Miljøudvalget, og kan give anledning til ændring i processen, således at forelæggelse for Økonomiudvalg og Byråd afventer et eventuelt borgermøde.

Baggrund / sagsfremstilling:
Wewers A/S har med brev af 20.12.13 søgt om tilladelse til en samlet årlig produktion op til 75.000 tons beton og mørtel på ejendommen Ny Mårumvej 222.

Ejendommen er i dag omfattet af Lokalplan 74.99, der udlægger området til et blandet erhvervsområde (erhvervshotel). Lokalplanen begrænser produktionen til klasse 4-virksomheder, hvilket siden 2007 i praksis har været vurderet som mindre virksomhed med årsproduktion op til 20.000 tons. Virksomheden har fået påbud om at overholde dette produktionsloft.

Der blev i perioden 2008-2010 arbejdet på et nyt forslag til lokalplan, der skulle kunne rumme en vis udvidelse af produktionen. Den 14.06.2010 besluttede Byrådet, at den eksisterende lokalplan fortsat skulle være gældende.

Ansøgning om produktionsudvidelse har tidligere været behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde den 06.02.13 samt på Byrådets møde den 18.03.13. Der blev søgt om 45.000 tons, og Byrådet besluttede kun delvis at imødekomme ansøgningen med beslutning om at hæve produktionsloftet fra 20.000 til 30.000 tons pr. år. Efterfølgende igangsatte Plan- og Miljøudvalget udarbejdelse af ny lokalplan på dette grundlag. Med ny lokalplan kan der ske ændring i nuværende begrænsning til klasse 4-virksomheder, således at der gives mulighed specifikt for en større beton- og mørtelproduktion.

Ansøgning:
Der søges nu om en yderligere hævelse af produktionsloftet op til 75.000 tons, det vil sige en ændring af det grundlag, hvorpå lokalplanrevisionen er igangsat.

Ansøgningen om udvidet produktion er begrundet med ønsket om at kunne opretholde en rentabel drift samt skabe flere arbejdspladser på ejendommen. Samtidig peger ansøger på, at der ved virksomhedens opstart blev foretaget investeringer på ejendommen ud fra en forventning om, at der ikke ville blive fastlagt et specifikt produktionsloft på 20.000 tons

Det er ansøgers holdning, at den eksisterende lokalplan godt kan rumme en produktionsudvidelse, men ansøger er indstillet på at drøfte en aftalemæssig fastlæggelse af udvidelsen, herunder i form af en deklaration for ejendommen.

Planlægningsmæssig vurdering:
De senere års henvendelser fra naboer m.fl. har med stor tydelighed vist, at der er modstående hensyn at tage i lokalområdet. Dels har der i en periode, hvor virksomheden har produceret langt over 20.000 tons årligt, været massive klager på grund af støj og færdsel. Dels er ejendommen udpeget til erhvervsområde, og bygningerne er velegnede til samt indrettet ud fra det nuværende formål, ligesom lokalplanen tager hensyn til nærmeste naboer ved en zonering af virksomhedsklasser.

Ved seneste ansøgning om justering af plangrundlaget med en stigning i årsproduktionen op til 45.000 tons, som Byrådet imødekom delvist med en tilladelse til 30.000 tons, vurderedes det, at Byrådets hidtidige intentioner med erhvervsområdet ville blive fastholdt. Med den nuværende ansøgning ønskes der en produktion, der er mere end 3 gange så stor som den hidtidige.

Der ses ikke at være mulighed for dispensation fra eller ændret vurdering af eksisterende plangrundlag. På den baggrund vurderer administrationen fortsat, at en øget årsproduktion udløser krav om en ny lokalplan. Administrationen er imidlertid blevet opmærksom på, at det ikke er muligt at fastlægge et konkret produktionsloft i en ny lokalplan, idet en sådan begrænsning ikke indgår i det såkaldte lokalplankatalog i planlovens § 15, stk. 2. Det vil imidlertid være muligt som led i en frivillig aftale med virksomhedsejeren at indarbejde den ønskede nye begrænsning i en deklaration, der tinglyses på ejendommen med kommunen som påtaleberettiget. En sådan deklaration kan dog ikke håndhæves af kommunen ved påbud/forbud i henhold til planlovens § 43, men må håndhæves ved civilretligt søgsmål, der både kan være tidskrævende og omkostningstungt.

Drøftelserne i 2009-2010 vedrørende et ændret plangrundlag omhandlede bl.a. støj, trafikale gener og arbejdstider. Det kan oplyses, at støjen kun indirekte reguleres via lokalplanens definition af lovlige aktiviteter, mens det er via miljøgodkendelsen der sker fastsættelse af de konkrete støjgrænser. Arbejdstiderne reguleres indirekte via miljøgodkendelsens støjgrænser. Ved definition af mulige miljøklasser eller mulige erhvervstyper vil lokalplanen indirekte påvirke produktionsmængden og dermed trafikmængden. Generelt set vil der med øget produktion blive tale om øget aktivitet på og omkring ejendommen, herunder øget trafik.

Løsningsalternativer
En sammenfatning af forskellige alternativer fremgår af notat i bilag 2.

Administrationens anbefaling:
Det anbefales, at Plan- og Miljøudvalget drøfter, hvorvidt den seneste beslutning om grundlaget for ny lokalplan ønskes fastholdt (produktionsloft på 30.000 tons), eller om der skal arbejdes for en yderligere udvidelse af virksomheden. I begge tilfælde vil forudsætningen for endelig vedtagelse af ny lokalplan være, at virksomheden udarbejder nævnte deklaration, såfremt Byrådet beslutter, at der skal være et konkret produktionsloft. Endvidere vil der foruden nyt plangrundlag være krav om miljøgodkendelse.

Det anbefales endvidere, at Plan- og Miljøudvalget drøfter, hvorvidt det ønskes, at en deklaration indeholder andre elementer end produktionsloftet. Herved stilles der skærpede krav set i forhold til øvrige erhvervsområder.

Det bemærkes, at lokalplanprocessen er sat i bero p.t., men vil blive genoptaget i samarbejde med virksomheden ud fra udvalgets beslutning. Dette under forudsætning af, at virksomheden fortsat ønsker gældende plangrundlaget ændret, hvis den seneste ansøgning ikke imødekommes.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 19 stk. 2 og § 15 stk. 2
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010, § 33
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 74.99 for Nyt erhvervsområde ved Mårum Teglværk, aug. 2002

Økonomi
-

Miljøforhold
Miljøforhold bliver vurderet sideløbende med lokalplanlægningen jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer.

Ved endelig vedtagelse af en lokalplan med mulighed for en udvidet produktion vil der efterfølgende skulle gives miljøgodkendelse til virksomheden, for at plangrundlaget kan udnyttes.

Høring
Lokalplanforslag fremlægges offentligt i 8 uger forud for beslutning.

Bilag
Bilag 1: Ny Mårumvej 222 Oversigtsfoto PMU 030214 Dok.nr. 2013/11691 022
Bilag 2: Ny Mårumvej 222 Notat om løsningsalternativer PMU 050514 Dok.nr. 2013/11691 042

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at der, såfremt Udvalget ønsker at fastholde 30.000 tons som grundlaget for ny lokalplan for området, gives afslag på det ansøgte, herunder beslutning om pkt. 1 A-B i bilagsskema, eller
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at ny lokalplan udarbejdes på det nye grundlag med 75.000 tons, såfremt Udvalget er positivt indstillet på at understøtte det ansøgte, herunder beslutning om pkt. 2 A-C i bilagsskema, eller
3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at ny lokalplan uden produktionsloft udarbejdes med mulighed for enten at have virksomheder i klasse 1-4 eller alene at have beton- og mørtelproduktion som virksomhed uden klasseangivelse, herunder også beslutning om pkt. A-C i bilagsskema,
4. at der træffes beslutning om eventuel afholdelse af borgermøde forud for videresendelse af sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
   
   Beslutning

1 - 3. Udsættes til efter afholdelse af dialogmøde.
4. Der afholdes dialogmøde den 4. juni 2014.
Fraværende var: Nick Madsen




62. Aggebovej 33, landzonesag: Nyt stuehus og nyt erhvervsbyggeri og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til erhverv (IT- og hestevirksomhed)
016705 - 2013/36694

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget skal afgøre, om der kan gives landzonetilladelse, helt eller delvist, til opførelse af nyt stuehus og nyt erhvervsbyggeri, ændret anvendelse af eksisterende stuehus til anneks, delvist ændret anvendelse af landbrugsbygning til brug for hestehold, nyt kombineret ridehus og lade, ny ridebane og opstilling af tre læskure til heste på ejendommen Aggebovej 33, 3230 Græsted.

Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til det ansøgte i sin helhed med de i indstillingen stillede vilkår.

Ansøgningen er fremsendt af Carlos Møller - San Pedro på vegne af firmaerne SpexMac Holding ApS og Bækkegården I/S. Det ansøgte kræver landzonetilladelse, dels fordi det nye stuehus placeres væk fra eksisterende bebyggelse, dels fordi ejer ønsker at bevare det eksisterende stuehus til anvendelse som anneks for nyt stuehus. At fastholde det oprindelige stuehus vil i sig selv kræve landzonetilladelse, men det samlede boligareal vil herved tillige overstige 250 m² i væsentlig grad. Endelig kræver ansøgningen landzonetilladelse i forbindelse med oprettelse af ny erhvervsbygning og etablering af hestevirksomhed, herunder ændret anvendelse af driftsbygning, opførelse af ridehus/lade og etablering af ridebane samt læskure.

Vurdering
Administrationen vurderer, at ansøger har fremsendt et helstøbt og fremsynet projekt for ejendommen, der på den ene side sikrer en moderne bolig af passende størrelse for en aktiv familie på landet, og på den anden side skaber et fundament for, at ansøger og dennes familie kan udøve sine erhvervsaktiviteter på ejendommen uden at det omkringliggende landskab og naboer kompromitteres væsentligt.

At fastholde det eksisterende stuehus til brug som anneks i en meget reduceret størrelse, og alene med udnyttelse af grundplanet, giver god mening. Annekset får umiddelbart en støttefunktion for hestevirksomheden, og som del af den oprindelige bygningsmasse, der ikke i 2012 blev skønnet kondemnabel, får det gamle stuehus en ny og relevant funktion.

Det nye stuehus på 248 m² og annekset på 143 m² vil samlet give et boligareal på 391 m², hvilket administrationen ud fra et konkret skøn over den fremtidige anvendelse vurderer acceptabelt.

Ved placeringen af det nye 1-plans stuehus er der taget hensyn til bygningens placering i relation til den landskabelige påvirkning og forholdet til de øvrige bygninger på ejendommen. Byggeriet fordrer minimal terrænregulering, og der er ved den lidt skæve vinkling til det gamle stuehus og den tilbageværende driftsbygning skabt et mere moderne udtryk i byggeriets placering på ejendommen, hvilket konkret er vurderet rimeligt, da bygningsmassen ikke som samlet kompleks er synlig fra omgivelserne.

Administrationen finder det også positivt, at der med det nye stuehus og erhvervsbyggeri i tilknytning hermed skabes et arealudlæg, der er mindre end det, som ansøger fik tilladelse til at nedrive i 2012, ligesom bruttoetagearealet i det gamle stuehus reduceres væsentligt ved indretning som anneks.

Administrationen vurderer, at etablering af IT virksomhed i nyt erhvervsbyggeri, som en arkitektonisk integreret del af det nye stuehus, underordner sig de bygningsmæssige rammer for dette byggeri. Der er tale om en lille konsulentvirksomhed, der udfører databehandling for olieindustrien med behov for at kunne tilgå virksomheden døgnet rundt. Ansøger påpeger, at det er afgørende nødvendigt, at virksomheden er beliggende i umiddelbar nærhed af boligen. Virksomheden beskæftiger 1 fuldtidsansat og 1-2 deltidsansatte. Aktiviteterne i forbindelse med IT virksomheden vil være meget lidt synlig på ejendommen, og der vil ikke forekomme udendørs aktiviteter.

Planlovens restriktive praksis hvad angår nyt erhverv i landzone vurderes således her at kunne afviges, da der er tale om erhverv, der i sin form naturligt knytter sig til beboelsen, og som arkitektonisk såvel som i relation til de daglige sysler kan indpasses på ejendommen uden at være synlig.

Administrationen vurderer, at anvendelse af ejendommen til ligeledes at inddrage hesteaktiviteter vil være en naturlig forlængelse af den egentlige landbrugsdrift, der har eksisteret og til dels eksisterer på ejendommen i dag.

En flytning af hestevirksomheden Bækkegården I/S, der i dag har til huse på Bækkegårdsvej 4 ved Helsinge, synes alt andet lige ukompliceret, men med krav om landzonetilladelse og godkendelse efter husdyrlovgivningen for så vidt angår hesteholdet og etablering af mødding.

Opførelse af en ridehal og -bane af de ansøgte størrelser kræver dog særlige forhold, der sikrer at byggeriet og det tekniske anlæg ikke dominerer landskabsbilledet og fortrænger muligheden for at opleve et åbent og relativt uforstyrret landskab. Administrationen finder imidlertid, at dette er opfyldt med det konkrete projekt.

Samlet set er det administrationens vurdering, at det ansøgte og områdets bevaringsværdier ikke er i konflikt med hinanden, men at aktiviteterne på ejendommen kan medvirke til at komplementere og styrke landskabsoplevelsen, hvor landbruget og husdyrholdet vil spille en væsentlig rolle i vedligeholdelsen af det vidtstrakte, lysåbne kulturlandskab, der kendetegner dette område, og hvor IT- og hestevirksomhederne vil styrke det daglige liv på ejendommen og virke som modvægt til den generelle affolkning af det åbne land.

Det ansøgte kan derfor anbefales på følgende vilkår:

1. at murværk på nyt stuehus og anneks pudses i jordfarver eller hvid
2. at stålprofiler på stuehusets og anneksets tag vælges i en ikke reflekterende farve
3. at fibercementplader på tag af ridehus/lade og læskure vælges som ubehandlet grå
4. at beklædning af siderne på ridehal/lade vælges i en ikke reflekterende farve
5. at der ikke isættes lysplader eller vinduer i ridehallens vestvendte facade
6. at eksisterende pilehegn i skel mod vest fastholdes, og at dette hegn forlænges langs med skel mod nord ca. 30 meter ved nyplantning, senest samtidigt med færdigmelding af ridehus/lade med henblik på afskærmning mod nabo
7. at der ikke opsættes kunstigt lys på eller ved ridebane
8. at fast hegn om ridebane udføres i ubehandlet naturmateriale
9. at eventuel overskudsjord ved terrænregulering i forbindelse med byggeri og parkeringsarealer ikke må anvendes til jordvolde på ejendommen, men at dette enten køres væk eller udjævnes på ejendommens markarealer i en lagtykkelse, der ikke må overstige 0,5 meter
10. at anneks (oprindeligt stuehus) ikke fremtidigt kan gøres til genstand for selvstændig udstykning

Det ansøgte vil således med ovenstående vilkår kunne indpasses uden væsentlige gener for landskab og naboer. Administrationen lægger ved sin positive tilkendegivelse særligt vægt på at beboelsen ved valg af 1-plans løsning nedtones i forhold til omgivelserne, at IT-virksomheden ikke vil være 'synlig' på ejendommen og at hestevirksomheden vil være en naturlig udnyttelse af ejendommens funktioner.

Områdets karakter og plangrundlag
Aggebovej 33 er en mindre landbrugsejendom på 8,7 ha. Ejendommen er ejerskiftet til nuværende ejer den 1. maj 2012. Den nye ejer har samme år fået fornyet en oprindelig nedrivningstilladelse fra 2008. Nedrivningstilladelsen omfatter en større del af de gamle bygninger på ejendommen. Nedrivningen er gennemført i 2012 med baggrund i overhængende nedstyrtningsfare ved flere af bygningerne. Samlet set er der nedrevet bygninger svarende til ca. 500 m²; dels 3 ladebygninger, der var sammenbygget med det nuværende stuehus, dels en gammel fritliggende stald og et træskur.

I dag består ejendommen i følge BBR af to bebyggelser, dels den gamle stuehusbebyggelse fra 1868 med et grundplan på 143 m² og et bruttoetageareal på 240 m², dels en bygning til landbrugets drift med et bebygget areal på 362 m². Denne bygning er opført i 2009.

Ejendommen er ifølge kommuneplanen beliggende i et bevaringsværdigt landskab med landskabelige værdier i den landskabelige egn 'Skovlandet'.

Landskabet er åbent og præget af spredte, fritliggende gårde og huse.

De landskabelige værdier udspringer af tilknytningen til Aggebo Hegn med skovbryn, og ejendommens arealer er således en del af det åbne land, der sikrer oplevelsen af kulturlandskabets variation.

Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, hvor arealerne skal søges opretholdt til landbrugsformål, og hvor det åbne land skal sikres som et hovedsageligt landbrugspræget, beboet åbent land.

Ejendommens jorder er berørt af beskyttelselinie fra Sommerhøj, der er en fredet rundhøj fra oldtiden, og beliggende nordvest for ejendommen. Ejendommen berøres endvidere af naturbeskyttelseslovens § 3 på et mindre søområde nordvest for bygningerne, og Aggebo Hegn kaster skovbyggelinie ind på markarealerne. De påtænkte byggerier ligger dog alle i god afstand fra zoneringerne.

Beskrivelse af projektet
Spexmac Holding ApS og Bækkegården I/S ønsker at flytte deres aktiviteter fra Bækkegårdsvej 4 til Aggebovej 33, såfremt der kan opnås en samlet landzonetilladelse til flytningerne.

Formålet med flytning af virksomhederne til Aggebovej 33 er at sikre mulighed for fortsat udvikling af virksomhederne i et anlæg med tidsvarende faciliteter der ikke kræver væsentlig vedligeholdelse og som er miljøneutralt.

Ansøger oplyser, at det ansøgte projekt forventes at dække de tre virksomheders behov i en længere årrække frem.

I 2012 har ejer nedrevet en del forfaldne og kondemnable driftsbygninger, hvorefter ejendommen i dag alene består af et ældre stuehus og en nyere landbrugsbygning.

Oprindelig ansøgning af 22. oktober 2013 er fulgt op med et møde mellem ansøger og administrationen den 19. november samme år. Ansøger har efterfølgende den 2. december 2013 tilrettet ansøgningen, og denne lægges således til grund for administrationens indstilling.

Ejendommen er besigtiget af administrationen den 27. februar 2014.

Revideret ansøgning af 2. december 2013 og bilag til denne findes i POLAR 'Sag nr. 2013/36694 dok nr. 016 Revideret ansøgning'.

Der søges om landzonetilladelse til:

1. Opførelse af ny beboelse på 248 m²
2. Opførelse af kontor og mødelokaler til erhvervsmæssig anvendelse på 108,5 m²
3. Indretning af eksisterende lade til værksted, maskinhal og stald til erhvervsmæssig anvendelse
4. Anlæg af mødding til opbevaring af hestegødning til anvendelse for erhvervsmæssigt dyrehold
5. Opførelse af ridehus/lade i forbindelse med stald til anvendelse for erhvervsmæssigt dyrehold
6. Opførelse af 3 læskure på hver 30 m² på løsdriftsfolde
7. Nedlæggelse af 1. sal på eksisterende bolig, og anvendelse af denne som anneks for nyt stuehus
8. Anlæggelse af ridebane
9. Tilladelse til virksomhed med erhvervsmæssig tilridning, avl og opstaldning af islandske heste
10. Opstilling af husstandsvindmølle
11. Anlæggelse af spildevandsanlæg for bolig og stald
12. Nedlæggelse af indkørsel
13. Ændring af have/mark/folde og køreveje

Opførelse af ny beboelse (ad 1)
Der er ansøgt om opførelse af nyt stuehus på 248 m² i ét plan. Bygningen placeres delvist på arealer, hvor der tidligere har ligget driftsbygninger. Bygningen opføres med tagudhæng på 1 meter, tre overdækkede terrasser og overdækket vindfang og carport.

Murværk ønskes som pudset mur, og med tag som farvede stålprofiler med udseende som tegl.

Der foretages i forbindelse med byggeriet kun mindre terrænreguleringer +/- 0,5 meter.

Opførelse af kontor og mødelokaler til erhvervsmæssig anvendelse (ad 2)
Nyt erhvervsbyggeri ønskes opført i forbindelse med nyt stuehus, og således at denne bygning deler tagflade med beboelse, men adskilt af et vindfang. Erhvervsbyggeriet bliver på 108,5 m², og skal anvendes til kontor, arkiv og mødefaciliteter. Bygningens udtryk og materialevalg bliver identisk med stuehuset.

Stuehus og erhvervsbygning vil fremstå som én bygning, der placeres i tilknytning til det oprindelige stuehus, og i en afstand på ca. 45 meter til nærmeste driftsbygning.

Nedlæggelse af 1. sal på eksisterende bolig, og anvendelse af denne som anneks (ad 7)
Det eksisterende stuehus ændrer anvendelse til anneks og tænkes umiddelbart anvendt til indlogering af kursister i forbindelse med weekendkurser i islandshesteridning og til indlogering af korttidsansatte i hesteholdet.

Ansøger har i ansøgningen givet indtryk af at man på sigt ønsker at anvende denne bygning som aftægtsbolig i forbindelse med et generationsskifte på ejendommen.

Bygningens nuværende førstesal fjernes, og der rejses nyt tag med samme hældning som nyt stuehus. Det samlede boligareal nedbringes fra det nuværende 240 m² til 143 m². Tagfladen føres ud over eksisterende redskabsrum/carport, hvorefter bygningen fremstår som en helhed med et udtryk som det nye stuehus.

Indretning af eksisterende lade til værksted, maskinhal og stald til erhvervsmæssig anvendelse (ad 3)
Indretning og brug af eksisterende landbrugsbygning ændres delvist til brug for hestevirksomheden. Bygningen vil fortsat blive anvendt til brug som maskinhal og værksted for maskiner til landbrugets drift, men herudover indrettes foder- og saddelrum og hestestald til brug for hestevirksomheden. Bygningsarealet er uændret 362 m².

I forbindelse med anlæg af parkeringsareal ved landbrugsbygningen vil der øst for denne bygning over et areal på ca. 400 m² være behov for at terrænregulere på mere end +/- 0,5 meter.

Anlæg af mødding til opbevaring af hestegødning til anvendelse for erhvervsmæssigt dyrehold (ad 4)
I forbindelse med hesteholdet etableres overdækket mødding. Bygningen får et grundareal på 5 x 7 meter, og sammenbygges med driftsbygningen med samme tagbeklædning og udtryk som denne.

Opførelse af ridehus/lade i forbindelse med stald til anvendelse for erhvervsmæssigt dyrehold (ad 5)
Der opføres et kombineret ridehus og lade med et grundareal på 21 x 46 meter eller i alt 966 m². Bygningen opføres vinkelret på og i forbindelse med eksisterende driftsbygning. Bygningen vil blive anvendt til opbevaring af indtil 120 wrapballer (vinterfoder) og til brug for træning af islandske heste, således at træning og tilridning af egne og opstaldede heste bliver muligt hele året.

Ridehus/lade opføres som stålspærshal med udvendigt udseende som eksisterende driftsbygning og med et tag af asbestfri fibercement. Der bliver ikke lysplader i tagfladen. Der ønskes vinduer i facader mod øst og vest og i nordgavl.

Der foretages i forbindelse med byggeriet kun mindre terrænreguleringer +/- 0,5 meter.

Opførelse af 3 læskure på hver 30 m² på løsdriftsfolde (ad 6)
Der opføres tre ens læskure til opstaldning af del af besætning af islandske heste i løsdrift. Læskurene er uisolerede træbygninger med et grundplan på 5 x 6 meter og tag af fibercement. Bygningerne er lukkede mod syd, vest og nord og har to åbninger af 2 x 2 meter mod øst. Bygningerne er uden installationer af nogen art.

Anlæggelse af ridebane (ad 8)
Der anlægges i forbindelse med ridehus/lade en ridebane på 20 x 50 meter. Banen drænes og etableres med stabilt underlag og toplag af stenmel. Banen forsynes med fast hegn.

Der foretages i forbindelse med byggeriet kun mindre terrænreguleringer +/- 0,5 meter.

Tilladelse til virksomhed med erhvervsmæssig tilridning, avl og opstaldning af islandske heste (ad 9)
Der er særskilt ansøgt om godkendelse af erhvervsmæssigt dyrehold, og således at hestevirksomheden, der i dag er etableret på landbrugsejendommen Bækkegårdsvej 4, i sin helhed flyttes til Aggebovej 33. Dyreholdet omfatter indtil 20 voksne islandske heste og indtil 10 føl og ungheste. Samlet er der tale om en besætning på ca. 9 DE (dyreenheder).

Virksomhed med erhvervsmæssig tilridning, avl og opstaldning af islandske heste er ikke en landbrugsmæssig aktivitet.

Opstilling af husstandsvindmølle (10) er delegeret til administrationen under sagsnr. 2013/38786, og er således ikke en del af denne indstilling til udvalgsbeslutning.

Anlæggelse af spildevandsanlæg for bolig og stald (11), nedlæggelse af indkørsel (12) og ændring af have/folde og køreveje (13) kræver ikke landzonetilladelse, men skal behandles efterfølgende af Center for Bolig, Vej og Vand i overensstemmelse med gældende lovgivning på området, såfremt der i øvrigt gives landzonetilladelse til det ansøgte.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 35 stk. 1
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

Økonomi
-

Miljøforhold
Erhvervsaktiviteterne på ejendommen er IT baseret kontorarbejde, og der er således ikke direkte miljøpåvirkning af nogen art. Øvrige erhvervsaktivteter i form af opstaldning, tilridning og træning af egne islandske heste reguleres via husdyrlovgivningen, og afgørelse efter denne lovgivning vil blive bekendtgjort samtidigt med landzoneafgørelsen.

Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet bemærkning fra én nabo, der gør indsigelse via August Jørgensen Advokater:

• Hvis ansøgningen imødekommes vil dette medføre en meget betydelig udvidelse af den samlede bygningsmasse.
• Ridehuset vil med sin størrelse blive meget synlig og dominerende, set fra naboens ejendom.
• Lys fra de oplyste driftsbygninger vil om vinteren kunne virke generende for naboerne.

Naboerne har i princippet ikke noget imod de ansøgte aktiviteter, men at der er behov for at se på muligheden for at ændre/omfordele de respektive byggefelter, således at de største af bygningerne flyttes længere mod øst, hvilket vil gøre dem mindre synlige for naboerne.

Ansøger har haft lejlighed til at kommentere indsigelsen fra Aggebovej 31, og fremfører følgende i sit svar:

• at ridehus/lade er en driftsmæssig nødvendighed i forbindelse med flytningen af ansøgers aktiviteter fra nuværende placering på Bækkegårdsvej 4 til Aggebovej 33. Det er tilstræbt, at bygningerne kommer til at ligge samlet, og at bygningerne placeres lavt i terræn, hvilket gør dem mindre dominerende i landskabet. Endelig er placeringen af bygningerne valgt ud fra et ønske om at der terrænreguleres så lidt, som muligt på grunden.
• at naboernes forslag om at placere ridehus/lade længere mod øst vil medføre, at bygningen placeres ca. 2 meter højere i terræn, og således væsentligt mere synligt for alle, og således også for naboerne på Aggebovej 31. Der vil endvidere skulle gennemføres væsentlig terrænregulering.
• at det i forbindelse med naboernes bemærkninger om lys, så kunne en løsning i følge ansøger være, at undlade at sætte vinduer i ridehus/lade i den vestvendte facade, og at forlænge den eksisterende beplantning af pil i skellet mod vest, således at beplantningen går ca. 20 meter forbi bygningen. På denne måde kan udsynet fra naboernes stuehus skærmes i forhold til ridehus/lade.
  
  Bilag

Bilag 1 PMU 05-05-14 Aggebovej 33 placering i kommunen Dok. nr. 2013/36694 030
Bilag 2 PMU 05-05-14 Aggebovej 33 perspektivtegning Dok. nr. 2013/36694 031
Bilag 3 PMU 05-05-14 Aggebovej 33 oversigtstegning Dok. nr. 2013/36694 032

Den fuldstændige ansøgning med bilag, der er på en del sider, kan ses i POLAR Sag nr. 2013/36694 dok nr. 016 Revideret ansøgning.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at der gives landzonetilladelse til det ansøgte, og
2. at der stilles de under 'Vurdering' nævnte vilkår for tilladelsen.
   
   Beslutning

1- 2. Tiltrådt.
Fraværende var: Nick Madsen




63. Ansøgning om tilladelse til permanent vintercampering på Rågeleje Camping, Hostrupsvej 2.
020489 - 2014/13312

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges udvalget til beslutning.

Sagens forhistorie
Plan- og Miljøudvalget meddelte den 04.09.2013 tilladelse til vintercampering i op til 80 campingenheder på Rågeleje Camping, og tilladelsen var meddelt i en forsøgsperiode på et år (det vil sige i perioden 1. november 2013 - 1. marts 2014).

Vintercampering indebærer, at den enkelte campingenhed på campingpladsen alene må benyttes til kortvarige ophold, weekends m.v.

Ved kortvarige ophold forstås ophold, der sammenlagt højst må udgøre i alt 15 hverdage i perioden. Hertil kommer weekends og helligdage. Pladsen skal være under opsyn, fællesfaciliteter skal være åbne og opvarmede, og affald skal bortskaffes jf. campingreglementets § 6, stk. 5.

Denne tilladelse søges nu af Dansk Camping Union (DCU) ændret til en permanent tilladelse til vintercampering omfattende samme område som i den midlertidige tilladelse.

Den midlertidige tilladelse var bl.a. meddelt med baggrund i at campingpladsen kunne danne sig et erfaringsgrundlag og Gribskov Kommune kunne ligeledes se om vintercamperingen ville give anledning til klager.

Samtidig ville administration gøre sig overvejelser om hvorvidt der foranlediget af vintercampering ville være et ubetinget behov for udarbejdelse af en helhedsplan for området ved Heatherhill hvor campingpladsen er beliggende.

I tilladelsen indgik blandt andet ligeledes krav til en styrkelse af beplantningsbæltet i campingpladsens østlige del mod sommerhusområdet / direkte naboer. Særligt beskaffenheden af dette beplantningsbælte gav anledning til indsigelser fra naboer i forbindelse med høringen forud for den midlertidige tilladelse.

Den midlertidige tilladelse blev af 2 naboer påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, og nævnet ophævede ved afgørelse af 19.12.2013 tilladelsen hvad angik perioden fra den 1. november 2013 til den 16. december 2013.

Nævnet henviste i afgørelsen til at den meddelte tilladelse var i strid med Campingreglements §9, stk. 4, idet man efter denne bestemmelse ikke kan meddele tilladelse til vintercampering hvis campingpladsen i kommuneplanen er beliggende i et udpeget bevaringsværdigt landskab.

Den tidligere kommuneplan (2009 - 2021) udpegede Rågeleje Camping til at være beliggende i et bevaringsværdigt landskab.

Imidlertid blev campingpladsen efter en landskabsanalyse foreslået udtaget af det bevaringsværdige landskab, og dette trådte formelt i kraft den 16. december 2013 ved Byrådets endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013 -2025.

Rågeleje Camping / DCU har oplyst, at der i den af Natur- og Miljøklagenævnet forkortede periode med forsøgsvis vintercampering har været en belægning på ca. 45 vogne samt 50 besøgende i gennemsnit pr. måned.

Høring
Ansøgningen om permanent vintercampering har været sendt i høring hos naboer samt 2 grundejerforeninger. Der indkom i alt 3 bemærkninger og de er som altid tilgængelige for udvalgets medlemmer via POLAR-systemet.

Torben Sørensen, Virmandsvej 14, 3210 Vejby.

(kort uddrag af bemærkninger)
Torben Sørensen kommer med generelle kommentarer til sagen og konkrete kommentarer til det hidtidige sagsforløb (tilladelsen til forsøgsperiode) hvor beplantningsbæltet og hensynet til det bevaringsværdige landskab var hovedelelementerne.

Derudover klages der over, at interessenter / naboer kun har fået en frist på 14 dage til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til ansøgningen.

Tillige bemærkes det, at landskabsanalysen pegede på at beplantning også set udefra (altså fra Heatherhill) var utilstrækkelig. Campingpladsen fremstår voldsomt skæmmende.

Ligeledes har administrationen i forbindelse med den midlertidige tilladelse lagt til grund at der skulle ske tiltag for at styrke beplantningen -særligt mod det sydligt beliggende sommerhusområde. Heri kan overvejelser om udarbejdelse af en helhedsplan indgå -altså en plan gældende for hele Heatherhill området incl. campingpladsen.

Torben Sørensen peger desuden på, at Rågeleje Camping uretmæssigt har inddraget et areal til campering / teltslagning mod Rågelejevej hvilket er i strid med en deklaration tinglyst januar 1987.

Administrationen vil dertil bemærke, at hvad angår beplantningsbælteproblematikken kommenteres dette i et efterfølgende særskilt punkt.

Hvad angår høringsfristen på 14 dage er denne lovfæstet i både Byggelov, Planlov og Forvaltningsloven. Der er således ikke tale om at naboer mm. har fået en uforholdsmæssig kort frist til at fremkomme med evt. bemærkninger i forhold til andre sager af tilsvarende karakter.

Det er korrekt, at den udarbejde landskabsanalyse pegede på en utilstrækkelig beplantning set fra Heatherhill. Imidlertid er analysens konklusioner ikke nagelfast forstået derhen, at Gribskov Kommune partout skal følge analysens konkrete anvisninger til etablering af bevoksning, beplantningsbælter mv.

Det er administrationens opfattelse, at der ikke skal udarbejdes en helhedsplan for i givet fald at tillade permanent vintercampering. En mulig helhedsplan bør afvente afklaringen af kommende kystsikring, sikring af stiadgange langs kysten på skrænten, nedgange til stranden mv.

Det er korrekt, at man kan se campingpladsen fra Heatherhill men det er fordi den er der -det ses ikke praktisk muligt at lade campingpladsen forsvinde i beplantning. Rent bortset fra at det også vil vanskeliggøre en rentabel drift af campingpladsen idet for en stor del så vil ligge i skygge meget af tiden.

Sluttelig bemærkes det, at det er rigtigt at campingpladsen uden forudgående tilladelse har inddraget et areal på ca. 750 m² til campering. Det omhandlende areal er reserveret til boldspil, minigolfbane eller lign. Administration er opmærksom på dette forhold som ikke vurderes at have sammenhæng med ansøgningen om permanent vintercampering.

Der vil hvad angår deklarationen anledning blive taget kontakt til Naturstyrelsen som er ejer af campingpladsen

Administrationen vil i øvrigt henvise til POLAR for den komplette indsigelse med fotos.

Jane Hjorthøj, Rågemarksvej 1 B, 3210 Vejby.

(kort uddrag af bemærkninger)
Jane Hjorthøj kommer ligeledes med generelle kommentarer til sagen og konkrete kommentarer til det hidtidige sagsforløb (tilladelsen til forsøgsperiode) hvor beplantningsbæltet og hensynet til det bevaringsværdige landskab var hovedelelementerne.

Indsigelsen går særligt på det eksisterende beplantningsbælte, og at Natur- og Miljøklagenævnet i sin afgørelse af 19. december 2013 har bemærket, at såfremt en tilladelse gives på vilkår skal vilkårene være klare og præcise.

Administrationen vil dertil bemærke, at hvad angår beplantningsbælteproblematikken kommenteres dette i et efterfølgende særskilt punkt.

Administrationen vil i øvrigt henvise til POLAR for den komplette indsigelse med fotos.

Lise Eberhard Tessum, Rågemarksvej 1 C og 3 (indirekte nabo).

(kort uddrag af bemærkninger)
Lise Eberhard Tessum lægger sig på linie med de andre indsigelser hvad angår beplantningsbæltet, og fremhæver ligeledes behovet for at der i givet fald stilles specifikke krav til beplantningsbæltet.

Administrationen vil dertil bemærke, at hvad angår beplantningsbælteproblematikken kommenteres dette i et efterfølgende særskilt punkt.

Administrationen vil i øvrigt henvise til POLAR for den komplette indsigelse.

Planforhold, Planstrategi og Campingreglement
Rågeleje Camping er i Kommuneplan 2013 - 2015 beliggende i område 8.R.03 Campingplads ved Heatherhill.

Efter campingreglement kan der kun meddeles tilladelse til vintercampering hvis særlige planlægningsinteresser taler for, og der samtidig ikke er afgørende naturmæssige forhold som taler imod en tilladelse.

Det fremgår af Gribskov Kommune planstrategi så har byrådet et ønske om at styrke især helårsturismen og i den anledning kunne tilbyde varierede overnatningsmuligheder.

Vintercampering er af de muligheder som kan være for styrke især endags- og weekend turisterne.

Administrationen vurderer ikke, at der er afgørende naturmæssige hensyn som modsætter sig vintercampering på Rågeleje Camping. Vel er pladsen beliggende naturfølsomt ved Heatherhill men pladsen er der nu engang og har "normal drift" fra marts til oktober.

Ydermere har campingpladsen i forvejen tilladelse til vinteropbevaring af campingvogne, og kommunen har i øvrigt ikke modtaget klager over den netop overståede vintercampering.

Sluttelig bemærkes det, at der for nuværende er 4 andre campingpladser som har tilladelse til vintercampering:

• Vejby Strand Camping
• Smidstrup Camping
• Dronningmølle Camping
• Gilleleje Camping

Beplantningsproblematikken
Indledningsvis bemærkes det, at spørgsmålet om beplantning / beplantningsbælter er indgående refereret / kommenteret i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse som indgår som bilag i sagen.

I det følgende vil vægten blive lagt på beplantningsbæltet i campingpladsens østlige del -altså imod mod sommerhusområdet. Det er administrationens opfattelse, at man ikke for nuværende skal begynde at inddrage den samlede campingplads påvirkning af landskabet.

Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at ansøgningen om permanent helårscampering strækker sig for en periode på 4 måneder (november - februar). Hvorfor administrationen vurderer, at det ikke er rimeligt at stille evt. krav for campingpladsens påvirkning af det omkringliggende landskab i denne sammenhæng.

Hvis der træffes beslutning om udarbejdelse af en helhedsplan for området ved Heatherhill kan dette spørgsmål indgå i et forslag til helhedsplanen.

Hvad angår det østlige beplantningsbælte er det et faktum at der ikke på noget tidspunkt er stillet krav til højde / bredde / vækstarter mv.

Rågeleje Camping opstod i 1970 og der hersker ingen tvivl om at der skal være et beplantningsbælte men dette er ikke beskrevet nærmere eller tinglyst for den sags skyld.

Der hersker heller ingen tvivl om at beplantningsbæltet oprindeligt har været bredere end det fremstår for nuværende. Den præcise oprindelige bredde kendes ikke men kan have været op til 10 - 15 meter bredt.

Det er ikke umiddelbart muligt at fastlægge den oprindelige bredde idet en del af beplantningsbæltet kan have / ligger på naboernes egne grunde. Udgangspunktet har været at studere nye og gamle luftfotografier.

Hvorom alting er, så fremstår beplantningsbæltet i dag i en bredde af ca. 7 meter, og ansøger har i den forbindelse oplyst at man som et led i tiltrængt vedligeholdelse har fjernet en del beplantning i bredden.

Beplantningsbæltet fremstår således i dag ikke dækkende for ind- og udsyn for naboerne i forhold til campingpladsen hvilket fremstår stærkt genevirkende. Dette illustreres også af fotos fra 2 af de 3 indsigelser.

Ansøger har bemærket, at der er foretaget en rydning / naturpleje af bæltet netop for at sikre, at der igen kommer god vækst således at bæltet efterfølgende igen vil fremstå dækkende for ind- og udsigtsgener.

Administrationen er af den opfattelse, at man bør se med helt friske øjne på denne sag.

Der er nu tale om en ansøgning om permanent tilladelse til vintercampering idet det dog også bemærkes som tidligere nævnt er tale om 4 måneders vinterperiode hvor der naturligt er dvaletilstand i bevoksningen (ingen blade).

Såfremt udvalget er sindet at meddele en tilladelse til permanent vintercampering (evt. kun for en årrække) er det af altafgørende betydning, at der stilles skarpe og præcise vilkår til beplantningsbæltet såfremt udvalget finder at dette skal styrkes / forbedres.

Der bør i så fald stilles krav om en tinglysning af det pågældende beplantningsbælte.

Administrationens vurdering
Ansøgningen om permanent vintercampering på Rågeleje Camping rejser efter administrationen opfattelse følgende spørgsmål.

• Skal der meddeles en permanent tilladelse til vintercampering -eller skal en evt. tilladelse gælde for en kortere årrække eksempelvis 3 - 5 år.
• Kan det nuværende beplantningsbælte siges at være tilstrækkeligt for at hindre ind- og udsigtsgener for naboer, hvis ikke
• Skal der stilles absolutte krav til en styrkelse af beplantningsbæltet snarest muligt hvor det - udover en tinglysning - i en tilladelse udtrykkeligt præciseres at denne bortfalder hvis ikke der foretages den ønskede forbedring af bæltet.

Såfremt udvalget beslutter at meddele en tilladelse (evt. for en specifik årrække) på vilkår om at styrke beplantningsbæltet vil dette påføre campingpladsen nogle omkostninger.

Campingpladsen må derfor også - såfremt beplantningsbæltet fremtidigt vil fremstå dækkende / i tilfredsstillende stand - have en forventning om at et evt. midlertidig tilladelse kan ændres til en permanent tilladelse.

Lovgrundlag
Campingreglementet BEK nr 844 af 30/06/2010 §9 stk. 2
Kommuneplan 2013 - 2025

Økonomi
-

Høring
Naboorientering i perioden 01.04.14 - 16.04.14.

Bilag
Bilag 1: PMU 05.05.14 Matrikelkort og luftfoto (dok.nr. 2014/13312 032)
Bilag 2: PMU 05.05.14 Plan over vintercampering (dok.nr. 2014/13312 033)
Bilag 3: PMU 05.05.14 Klagenævnsafgørelse, forsøgsvis vintercampering (dok.nr. 2014/13312 034)
Bilag 4: PMU 05.05.14 Landskabsanalyse (dok.nr. 2014/13312 035)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage stilling til hvorvidt der skal meddeles permanent tilladelse til vintercampering, alternativt for en kortere årrække, og
2. at der tages stilling til evt. krav til et styrket beplantningsbælte.
   
   Beslutning

Udvalget ønsker at beplantningsbæltet styrkes. Udvalget tager stilling til evt. tilladelser til vintercamping herefter.
Fraværende var: Nick Madsen




64. Indretning af lejligheder og detailhandel i tidligere erhvervsejendom
012448 - 2014/04376

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til beslutning.

MBC Tegnestue søger på vegne af ejerne af Vesterbrogade 6a, Kim Stryhn og Per Fruergaard, om principgodkendelse til indretning af 4 lejligheder i tidligere erhvervsejendom. Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.49 for Gilleleje Bymidte. Oversigtskort over ejendommen og området kan ses på bilag 1.

Bygningen har tidligere huset Danske Bank i Gilleleje, med betjening af bankens kunder i stueetagen og personalefaciliteter samt kontorlokaler på første sal. Tagetagen er for nuværende ikke udnyttet, men er dog indrettet med et rum, der indenfor de senere år har haft adgang via trappe direkte fra kontorlokalerne på første sal. Det antages at bankens personale har anvendt rummet. Trappen er nu blændet, formodentlig i forbindelse med den seneste renovering af kontorlokalerne. Den resterende del af tagetagen bærer præg af at have været anvendt til loftsrum og tørreloft, men ikke til beboelse.

Projekt til principgodkendelse
Det ansøgte projekt med skriftlig ansøgning er vedlagt som bilag 2.
Stueetagen ønskes fortsat anvendt til butikslokaler, hvilket er i overensstemmelse med lokalplanens § 6.5.
Førstesalen ønskes indrettet med to lejligheder til beboelse, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
Facadehøjden og højden af selve tagkonstruktionen ønskes hævet til de højder, som lokalplanen tillader, for at tilvejebringe plads til to lejligheder i tagetagen. Udnyttelse af tagetagen til beboelse er i strid med lokalplanens § 6.3 og kortbilag 1, der siger, at byggeri langs med Vesterbrogade, fra torvet og mod øst, kun må være i 2 etager uden udnyttet tagetage. Byggeri fra torvet mod vest må være i to etager med udnyttet tagetage.
Adgang til de 4 lejligheder etableres på husets nordside, ud mod Svend Henriksens Vej, som trapper/svalegang med separat indgang til hver enkelt boligenhed. Der er projekteret altaner til alle 4 lejligheder, ligeledes mod nord og Svend Henriksens Vej.

Naboorientering
Der er gennemført naboorientering af beboere og ejere af Svend Henriksens Vej 2 og 4, samt Vesterbrogade 6b. Der er kommet 2 kommentarer fra Svend Henriksens Vej 2 og 4. Kommentarerne er vedlagt i deres helhed som bilag 3. Kommentarerne drejer sig hovedsagligt om følgende emner

1. Indbliksgener fra altaner og svalegang/trapper.
   De hørte naboer mener ikke det er rimeligt, at placere boliger i så højt niveau og med indblik til deres ejendomme.
   
2. Arkitektonisk sammenhæng for byområdet som helhed.
   De hørte naboer mener, at den arkitektoniske sammenhæng i området vil være mere harmonisk, hvis byggeriet på Vesterbrogade 6a opføres med samme højde og profil som Vesterbrogade 6b (apoteket).
   
3. Parkeringsforhold/trafikal belastning.
   De hørte naboer mener, at der i forvejen er meget trafikeret på Svend Henriksens Vej, og at de ekstra lejligheder vil være med til at øge trafik- og parkeringsbelastningen på Svend Henriksens Vej specifikt, og i Gilleleje centrum som helhed.

Ansøgers kommentarer til naboernes svar
Ansøger argumenterer mod naboernes indsigelser med følgende

1. Naboerne i Svend Henriksens Vej 2 og 4 har stort set kun parkeringsarealer ud til Svend Henriksens Vej, ikke opholdsarealer. Haverne på Svend Henriksens Vej 2 og 4 ligger begge mod nord. I disse to haver mener ansøger at der er meget mere væsentlige indbliksgener fra både hotel Strand og etagebyggeriet på Alfavej, end fra en eventuel ombygning af Vesterbrogade 6a.
   
2. Byggeriet holder sig indenfor de i lokalplanens givne rammer hvad angår de bebyggelsesregulerende bestemmelser.
   
3. Der indbetales til parkeringsfonden, for de p-pladser der ikke kan tilvejebringes på egen grund.

Ansøgers samlede kommentarer kan ses i bilag 4.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer følgende om de ovenstående punkter:

1. De ansøgte altaner, vurderes at kunne medføre visse indbliksgener hos de nærmeste naboer, specielt i forhaverne ud mod Svend Henriksens Vej. De altaner der placeres tættest på naboerne kommer til at ligge i en afstand af ca 14 m fra modstående vejskel, og med en udsynshøjde i ca 4,5 og 7,5 meters højde.
   
2. De bygnings- og facadehøjder der ansøges om, er i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanen, og byggeriet kan på denne baggrund ikke nægtes, uanset om arkitekturen vurderes at være indpasset i området eller ej.
   
3. Administrationen vurderer ikke, at etablering af hverken 2 eller 4 lejligheder vil medføre øget trafikbelastning af Svend Henriksens Vej. Vesterbrogade 6a har tidligere været anvendt til bank, hvor både kunder og ansatte kunne køre til i bil, og denne belastning vurderes at have været mindst på højde med den, der eventuelt kan genereres ved indretning til boliger.

Administrationen vurderer, at hensynet til indblik over det tilstødende tæt/lav boligområde bør vægtes, da Vesterbrogade 6 netop ligger i yderkanten af centerområdet, og støder op til et boligområde. Samtidig ligger byggeriet dog også lige ud til Gilleleje Torv, hvor der må bygges i 2 etager med udnyttet tagetage, og det kan derfor også vægtes, at det projekterede byggeri bidrager med en større helhed i det generelle torvebillede end det eksisterende byggeri. Administrationen vurderer umiddelbart, at hensynet til det tilstødende boligområde bør veje tungest.

Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Planloven LBK nr 587 af 27/05/2013

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Der er gennemført naboorientering i perioden 3. til 21. april 2014

Bilag

Bilag 1: Vesterbrogade 6a Oversigtskort PMU 05.05.2014
Dok nr 2014/04376 022
Bilag 2: Vesterbrogade 6a Projekt til principgodkendelse PMU 05.05.2014
Dok nr 2014/04376 023
Bilag 3: Vesterbrogade 6a Kommentarer fra naboer PMU 05.05.2014
Dok nr 2014/04376 024
Bilag 4: Vesterbrogade 6a Kommentar fra ansøger PMU 05.05.2014
Dok nr 2014/04376 025

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at der meddeles afslag på det ansøgte på baggrund af de forøgede indbliksgener en ekstra boligetage må forventes at medføre for boligerne på Svend Henriksens Vej.
   
   Beslutning

1. Tiltrådt
Fraværende var: Jannich Petersen og Nick Madsen




65. Gilleleje Strand - Havn - By
01.00G00 - 2014/14733

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Plan- og Miljøudvalget til beslutning om, at indgive udtalelse til Fredningsnævnet for Nordsjælland i forbindelse med projekt Gilleleje Strand - Havn - By's behandling i nævnet.

Baggrund
Økonomiudvalget behandlede den 03.06.2013 en ansøgning fra projektgruppen bag "Gilleleje Strand - Havn - By". Projektet søgte midler fra Investeringspuljen 2013. Projektet har tidligere været forelagt Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turisme udvalget. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling blev det besluttet at udsætte beslutningen med henblik på yderligere undersøgelse af de planmæssige muligheder og vilkår.

Projektiltag på Gilleleje Veststrand er omfattet af fredning, hvorfor Fredningsnævnet for Nordsjælland skal have sagen forelagt, med henblik på at træffe afgørelse.

Om projektet
Fem interessenter i Gilleleje (Gilleleje Havn, Stæremosen Industriforening, Bakkeselskabet, Kulturhavn Gilleleje og Gilleleje Handels- og Turistforening) ønsker at etablere et attraktivt område tæt på by og kyst, som rekreativt aktivitetsområde. Projektet benævnes Gilleleje Strand-Havn-By, Hele året.

Projektet skal styrke turisme udviklingen med fokus på Gilleleje som både kyst- og badeby. Området på Veststranden er tænkt som en primær del af projektet, som inkluderer den runde parkeringsplads, stranden ved siden af restauranten Far til Fire samt området mod parkeringspladsen ved Fejlbergsvej. Endvidere indeholder projektplanen det grønne område ved nedgangen til lystbådehavnen.

Projektet udmærker sig ved at være et samlende initiativ for byen, der indgår i Gillelejes byudvikling til gavn for både turister og borgere. Der er fokus på at forskønne og bevare naturområdet, og samtidig gøre det til et mere attraktivt og rekreativt område.

Administrationen har været i dialog med projektgruppen på baggrund af ovennævnte ideskitse med det formål, at afdække og konkretisere projektgruppens indsats. Kommunen har i samarbejdet således ageret i rollen som myndighed og facilitator.

Indhold af projektet
Der er fremsendt en Visionsplan for projektet, der er vedlagt som bilag til denne dagsorden. Visionsplanen indeholder forslag der omfatter arealerne på Gilleleje Veststrand og Gilleleje Havn. Det fremgår af planen, at projektet blandt andet skal medvirke til at øge mulighederne og sikkerheden for børns og ældres oplevelser og færden i naturen ved at gennemføre forbedrede adgangs- og udsigtsforhold.

På Gilleleje Veststrand er der forslag om blandt andet ny adgangsvej, træpromenade, nyt befæstet stiforløb, ny badebro, bålpladser, bruseareal og badehuse.

På Gilleleje Havn er der blandt andet planer om at styrke muligheden for krabbefiskeri samt at arbejde med oplevelses- og aktivitetsruter.

Gilleleje Veststrand - karakter og plangrundlag
Gilleleje Veststrand er et åbent uspoleret klit- og strandområde, vest for havnen, midt i byen. Arealet indeholder en unik natur af stor rekreativ og turistmæssig værdi, som er en sjældenhed i de danske byer.

Arealet indeholde karakteristisk vegetation for strandoverdrev og klit, eks gul evighedsblomst og Sand-Frøstjerne. En stor del af arealet er under tilgroning af Rynket Rose, som udkonkurrerer den oprindelige natur.

På arealet er der i dag benyttede trampestier.

På Strandbakke Selskabets areal ved parkeringspladsen ved Feilbergsvej, er der opsat borde og bænke, ligesom på det åbne areal, mellem parkeringspladsen og Far til Fire.

Arealet udgør ca. 3 ha, incl. de to parkeringspladser og vejareal. Arealet ejes af Gilleleje Strandbakker, Gilleleje Havn og Gribskov Kommune.

Fredning
Gilleleje Veststrand (matr. nr. 3 pv, 3 gl, 3 vy, 3 aar og 3 apy, Gilleleje By Gilleleje) er omfattet af fredning af kystnære grønne områder i Gilleleje.

Fredning har til formål, at sikre og forbedre de landskabelige og rekreative værdier til gavn for almenheden, at bevare mulighederne for på længere sigt ved opkøb af nogle ejendomme at samle arealerne til en helhed og at åbne mulighed for at foretage naturpleje på arealerne.

Projektets tiltag på veststranden kræver dispensation fra fredningsbestemmelserne.

Strandbeskyttelseslinie
Projektet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelse. Naturstyrelsen er myndighed, kommunen er ikke høringsberettiget.

Projektgruppe, Naturstyrelse og administration holdt møde den 21. november 2013 om rammerne for projektet. Den 19. marts 2014 modtog projektgruppen en foreløbig vurdering af projektet. Den vedlagte Visionsplan er således tilpasset denne vurdering.

Projektet skal forelægges Naturstyrelsen med henblik på at træffe afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 15.

Lokalplan 15.58 for Gilleleje Havn
Projektet ses at kunne holdes inden for rammerne af lokalplanen for havnen.

Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den overvejende del af de ansøgte projekttiltag jf. Visionplanen side 8, er omfattet af fredningens bestemmelser og derfor kræver dispensation fra fredningsnævnet.

Det vurderes generelt, at projektet er tilpasset området og tilgodeser fredningens formål om at sikre og forbedre de rekreative værdier til gavn for almenheden og foretage naturpleje.

Projektområdet ligger bynært og en vis form for udnyttelse må kunne forventes.

Området fremstår i dag slidt, tilgroet og uorganiseret, hvor projekts tiltag samt rydning af Rosa Rugosa vil få området til at fremstå mere indbydende og rekreativt anvendeligt.

Det er administrationens erfaring, at projektgruppen har arbejdet lydhørt og professionelt med projektet, frem mod det endelige forslag, som det foreligger i dag. Projektgruppen har ladet sig inspirerer af lokalområdet - det nærliggende havnemiljø samt Gillelejes kulturhistorie.

Projektet binder således på glimrende vis Gilleleje By sammen med stranden, vandet og havnen.

Administrativ anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan - og Miljøudvalget indgiver udtalelse til Fredningsnævnet for Nordsjælland om at projektets formål har en samfundsmæssig interesse og rekreativ værdi for borgere og turister i Gilleleje, som ikke strider mod fredningens formål om at sikre og forbedre de landskabelige og rekreative værdier til gavn for almenheden.

Lovgrundlag
Overfredningsnævnets afgørelse af 24. juni 1993 om fredning af kystnære grønne områder i Gilleleje By, dele af Græsted-Gilleleje Kommune, Frederiksborg Amt.

Naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelsesline.

Lokalplan 15.58 for Gilleleje Havn

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

Økonomi
Projektet er anslået til at koste 1.100.000 kr. Eksterne fonde ses som bidragydere.

Projektet har søgt Investeringspuljen 2013 om midler til projektet.

Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Idrætsudvalgets besluttede den 21.05.2013, at støtte projektet med 600.000 kr. netto. Det var blandt andet en forudsætning, at plangrundlaget skulle afklares.

Projektet skal forelægges Økonomiudvalget når de planmæssige muligheder og vilkår er undersøgt.

Høring
Projektet forelægges Handicaprådet d. 23.04.2014. Administrationen fremlægger høringssvar fra Handicaprådet på Plan- og Miljøudvalgtes møde den 05.05.2014.

Det fremgår at beslutningen fra Økonomiudvalget den 03.06.2013, at der i samarbejde med projektejeren planlægges et borgermøde. En dato er endnu ikke fastsat.

Bilag
Bilag 1: Ansøgning 09.04.2014 Dok. nr. 2014/14733 002
Bilag 2: Visionsplan 22.04.2014 Dok. nr. 2014/14733 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at beslutte, at sagen fremlægges Fredningsnævnet for Nordsjælland til afgørelse og at udvalget udtaler, at projektet har et rekreativt formål, som der kan arbejdes videre med indenfor fredningens rammer.
   
   Beslutning

Udsættes mhp. afholdelse af borgermøde.
Fraværende var: Jannich Petersen og Nick Madsen




66. Tibirke Bakker - spørgsmål om byggesagsbehandling, naturpleje mv.
01.00G00 - 2013/31152

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering om den senere tids drøftelser mellem kommunen og Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker om kommunens behandling af sager om byggeri og naturpleje/hegning mv. i området og til beslutning om kommunens fremtidige sagsbehandlingspraksis i sådanne sager.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalget den 7. april 2014 med følgende beslutning: Knud Antonsen (V) ønsker sagen afgjort ved nærværende møde, men udvalget fastholdt, at sagen udsættes med henblik på besigtigelse.

Besigtigelsen finder sted forud for mødet.

Baggrunden for sagens forelæggelse til politisk behandling
Der har igennem de senere år være en omfattende korrespondance og møderække mellem grundejerforeningen og kommunen om kommunens behandling af sager angående ejendommene i Tibirke Bakker.

Dialogen førte til, at adskillige emner blev afdækket og udredt til gavn for behandlingen af fremtidige sager. På et møde den 17. december 2013 med deltagelse af den daværende borgmester og repræsentanter for grundejerforeningen og administrationen udtrykte grundejerforeningen imidlertid fortsat utilfredshed med kommunens sagsbehandling, herunder kommunens holdning til bl.a. spørgsmålet om inddragelse af grundejerforeningen. Dette førte til, at borgmesteren bad administrationen om at forelægge de drøftede emner til politisk behandling.

Drøftelserne og korrespondancen mellem grundejerforeningen og kommunen drejede sig bl.a.om kommunens opgaver og roller i forhold til de gældende fredningsbestemmelser, privatretlige servitutter, inddragelse af grundejerforeningen og om kommunens administration af Natura 2000-planer og pligter. Disse emner behandles i denne dagsorden. I dialogen indgik endvidere et spørgsmål om adgang på ejendommene i området ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, der omhandler offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer. Dette sidstnævnte spørgsmål forelægges Plan- og Miljøudvalget i en særskilt dagsorden.

Kommunens opgaver i forhold til gældende fredningsbestemmelser
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for at have ageret uden om grundejerforeningen i sager om bebyggelse, naturpleje/hegning mv. og anmodede kommunen om at bekræfte, at kommunen i fremtidige sager - som det tidligere var praksis - vil afholde åstedsforretning med fredningsnævnet, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening. Grundejerforeningen bad endvidere om kommunens tilkendegivelse af, at den aktivt ville påtage sig sin tilsynspligt i forhold til grundejere, der ikke ønskede at overholde fredningsbestemmelserne.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Der gælder for hovedparten af ejendommene i Tibirke Bakker-området den såkaldte "Hovedfredning" fra 1957, nemlig Overfredningsnævnets kendelse af 2. september 1957. Desuden gælder der en række øvrige egentlige fredninger i området. I perioden 2007-2011 arbejdede kommunen med planer om en samlet ny fredning til harmonisering af de forskellige fredninger i området og inddragelse af samtlige ejendomme. Dette arbejde blev imidlertid stillet i bero ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011 (dagsordenspunkt 142) på grund af grundejerforeningens manglende interesse.

Fredningerne indebærer bl.a., at fredningsnævnet skal godkende "fremtidig bebyggelse, husenes placering, størrelse og udseende". Fredningsnævnet skal endvidere tage stilling til, om beplantning kan foretages "i husenes nærmeste omgivelser ......til beskyttelse mod vind, vejr og indblik, støj, støv m.m." Der er en beplantningsplan knyttet til kendelsen og denne plan kan tages op til revision hvert 5. år i samarbejde mellem grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.

I sin egenskab af tilsynsmyndighed i forhold til disse egentlige fredninger, jfr. naturbeskyttelseslovens § 73, påser kommunen overholdelsen af fredningsbestemmelserne. Det påhviler kommunen at sikre sig, at der foreligger en afgørelse fra Fredningsnævnet Nordsjælland, før der kan gives byggetilladelse eller afslag til ændring af bygninger. Såfremt der under kommunens udøvelse af sine tilsynspligter opstår spørgsmål om hegn, beplantning mv., som kræver en vurdering i henhold til fredningsbestemmelserne, eller såfremt kommunen modtager en henvendelse, der rejser sådanne spørgsmål, skal kommunen fremsende sagen til fredningsnævnet, da det er nævnet, der som fredningsmyndighed skal tage stilling til spørgsmålet om dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens § 50.

Fredningsnævnet behandler sagen i overensstemmelse med sin forretningsorden og tager herved bl.a. stilling til, om der skal gennemføres besigtigelse og/eller høring af parter og interesserede i sagen.

Der har gennem årene dannet sig en fast praksis for, at kommunen som led i fredningsnævnets behandling af sager i Tibirke Bakker afgiver en udtalelse til nævnet. Denne praksis eksisterede også i amtets tid. I kommunens udtalelse indgår typisk en gennemgang og vurdering af det ansøgte projekt, de eksisterende fysiske forhold på ejendommen, de gældende plan-, deklarations- og fredningsforhold samt andre forhold, herunder om der er beskyttede naturtyper ifølge naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet. En sådan gennemgang forudsætter ofte, at kommunen besigtiger ejendommen efter forudgående aftale med ejeren. Kommunen optræder således som høringspart i forhold til fredningsnævnet og træffer ikke nogen selvstændig afgørelse, der kan udløse pligt til høring af ejeren eller andre eventuelle parter, herunder naboer eller grundejerforeningen.

Kommunen deltog i et møde den 6. juni 2007 mellem Fredningsnævnet Nordsjælland og 9 nordsjællandske kommuner, hvor sagsbehandlingen og procedurerne blev præciseret. Det blev aftalt, at kommunerne skal oplyse nævnet om eventuelle naboer, der vil blive berørt af det ansøgte.

Det er på nuværende tidspunkt et uafklaret spørgsmål, hvorvidt kommunens tilsynspligt tillige omfatter de 5-årige pleje-/beplantningsplaner, som grundejerforeningen ifølge fredningsbestemmelserne kan udarbejde i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. I et brev af 15. marts 2012 til grundejerforeningen udtalte Naturstyrelsen efter en henvendelse fra grundejerforeningens formand, at pleje-/beplantningsplanen ...."ikke har nogen retlig status for tiden." Kommunen har derfor med et brev af 17. december 2013 anmodet fredningsnævnet om en udtalelse om dette spørgsmål. Svaret foreligger endnu ikke. Grundejerforeningen er orienteret om kommunens henvendelse til fredningsnævnet.

Til grundejerforeningens spørgsmål om kommunens varetagelse af sin tilsynspligt over for ejere, der ikke ønskede at overholde fredningerne, anførte kommunen, at det fulgte af naturbeskyttelseslovens § 73, at kommunen skulle påse overholdelsen af fredningerne og at kommunen ville håndhæve bestemmelserne i det omfang, de ikke havde mistet deres aktualitet som følge af den generelle udvikling i området og dermed måtte anses for bortfaldet ved forældelse eller passivitet. Kommunen opfordrede grundejerforeningen til at rette henvendelse til kommunen i de enkelte tilfælde.

Kommunens rolle i forhold til privatretlige servitutter
Grundejeforeningen kritiserede kommunen for ikke at respektere grundejerforeningens og Danmarks Naturfredningsforenings påtaleret ifølge privatretlige servitutter.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Der gælder for mange ejendomme i Tibirke-området privatretlige servitutter, der pålægger ejendommene begrænsninger i bygningshøjden, anvendelsen, mulighederne for opsætning af hegn, placering af lysthuse, bænke og flagstænger, beplantning mv. Dette gælder bl.a. den oprindelige deklaration fra 1916 og de senere deklarationer fra 1919 og 1946, der tillige indeholder bestemmelsen "Det er forbudt at indrette eller foretage noget, der ved udbredelse af støj, ilde luft, ubehageligt skue eller på anden måde kan genere naboerne."

Danmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen har påtaleret ifølge de privatretlige servitutter. Kommunen har ikke påtaleret eller påtalepligt ifølge disse servitutter.

Kommunen har således ingen myndighedsopgaver i forhold til de privatretlige servitutter. Det skal dog bemærkes, at kommunen ikke dermed er afskåret fra at håndhæve servitutterne. Såfremt kommunen i det konkrete tilfælde skulle vurdere, at der er servitutbestemmelser, som har en aktuel, offentlig planmæssig interesse og som ville kunne optages i en lokalplan samtidig med, at de er entydigt og klart formuleret, kan kommunen med hjemmel i planlovens § 43 ved påbud eller forbud sikre bestemmelsernes overholdelse - også selvom kommunen ikke har påtaleret.

Kommunens opgaver som bygningsmyndighed
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for ikke - som det var hidtidig praksis - at afholde åstedsforretning med fredningsnævn, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Kommunen udøver sine pligter som bygningsmyndighed på grundlag af byggelovgivningen og den øvrige lovgivning, der udtømmende er anført i punkt 1.10 i Bygningsreglement BR 10. Naturbeskyttelsesloven er specifikt anført som en del af den lovgivning, kommunen skal undersøge inden udstedelse af byggetilladelse. Deraf følger kommunens pligt til at iagttage fredningen fra 1957 og de øvrige fredninger i området og at påse, at fredningsnævnets afgørelse foreligger, før den træffer afgørelse i byggesagen. Som nævnt optræder kommunen alene som høringspart i forhold til fredningsafgørelsen. Det er således fredningsnævnet, der tager stilling til spørgsmålet om inddragelse af naboer, grundejerforeningen m.fl.

Den byggesagsbehandling kommunen skal gennemføre, når det er afklaret om det konkrete projekt er foreneligt med fredningen, vil kun udløse en pligt for kommunen til at gennemføre partshøring, såfremt naboer m.fl. har den fornødne væsentlige og individuelle interesse heri, jfr. forvaltningslovens § 19. Dette forudsætter typisk, at der er tale om mistet udsigt, indbliksgener mv., og det vil sjældent være tilfældet i Tibirke Bakker med den store afstand mellem husene.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at kommunen i sin egenskab af bygningsmyndighed tillige skal sikre overholdelsen af bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, da denne bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i planloven, naturbeskyttelsesloven, og miljøbeskyttelsesloven, der alle er nævnt i punkt 1.10 i Bygningsreglement 2010. Dette omfatter etablering af eksempelvis jordvarmeanlæg og spildevandsnedsivning. Sager af denne karakter vil typisk heller ikke udløse pligt til gennemførelse af høring af naboer m.fl. efter forvaltningslovens regler.

Kommunens opgaver i forhold til Natura 2000-planer og pligter
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for sin administration af Natura-2000 planer og pligter over for ejerne og anmodede kommunen om at acceptere, at der alene gælder en anmeldelsespligt i henhold til disse planer og pligter, hvis ejerne rydder eller tynder i en biotop i et omfang, der skader dens fortsatte eksistens. Grundejerforeningen udbad sig en skriftlig udpegning af Natura 2000-områder, som kommunen gerne ser ryddet.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Ejernes anmeldelsespligt gælder aktiviteterne i bilag 2 til naturbeskyttelsesloven, jfr. § 19 b og som udgangspunkt omfatter disse aktiviteter rydning af træer og krat. Anmeldelsespligten omfatter således ikke en udtynding, der udføres fagligt korrekt uden risiko for biotopens fortsatte eksistens. Kommunen skal som Natura 2000-myndighed sørge for, at både naturtilstand og areal opretholdes og om muligt forbedres for de udpegede skovnaturtyper på private arealer i Tibirke Bakker. Der kan være konkrete tilfælde, hvor selv en mindre udtynding vil forringe naturtilstanden af et udpeget skovområde. For størstedelen af skovarealerne er det dog kommunens vurdering, at en mindre udtynding af eksempelvis rødgran og bøg kan finde sted uden at forringe naturtilstanden.

Kommunen har som myndighed ikke aktuelle planer om rydning af skovnatur i indeværende handleplanperiode. Arbejdet med en ny fredning og rydning af udsigtskiler i samarbejde med Dansmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen er som anført ovenfor stillet i bero på ubestemt tid med ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011.

Kommunen skal som myndighed sikre, at det samlede areal med skovnatur i Natura 2000-området (Tisvilde Hegn, Melby Overdrev og Tibirke Bakker) ikke går tilbage og at naturkvaliteterne i områderne ikke forringes og at naturkvaliteterne i områderne ikke forringes. Skovnaturen kortlægges hvert 12. år og status med areal og tilstand indberettes til EU. Kommunen har et særligt ansvar for sikring af naturen på private arealer. Naturstyrelsen ejer også store arealer med skov i Natura 2000-området og skal sikre skov og lysåben natur på egne arealer. Muligheden for at udlægge erstatningsarealer, hvis skovarealer ryddes, til ny skov både i Tibirke Bakker og i Tisvilde Hegn mv. er ikke afklaret.

Såfremt der er ejere, der har ønske om rydning af yngre arealer med skovnatur, kan kommunen over for ejerne tilkendegive, om kommunen vurderer, at rydningen vil kunne gennemføres uden at være i strid med planen for hele Natura 2000 området. Samtidig vil kommunen kunne indgå i dialog med ejerne om mulighederne for at få plejet arealerne frem mod lysåben natur. Der er blandt andet en verserende dialog med ejere, der selv har igangsat hel eller delvis rydning af arealer med yngre træer.

Spørgsmålet om den indbyrdes rangorden mellem på den ene side Natura 2000 planer og pligter og på den anden side pleje-/beplantningsplaner udarbejdet med hjemmel i 1957-fredningen og de øvrige fredninger i området er belyst i et svar, som Naturstyrelsen sendte den 20. december 2012 til en lodsejer vedr. den såkaldte "Ruslandsfredning". Naturstyrelsen anførte her, at bestemmelser om plejeforanstaltninger i en - typisk ældre - plejeplan, der eventuelt er i modstrid med foranstaltninger til gennemførelse af Natura 2000-handleplanen, ikke kan gennemføres. Naturstyrelsen anførte videre, at styrelsen ikke havde fastsat retningslinjer for håndtering af plejeforanstaltninger efter disse to regelsæt, men at det i tilfældet med Ruslandsfredningen næppe ville forekomme, at der opstod uoverensstemmelser, da kommunen i begge tilfælde udarbejdede planen for plejen. Hvis spørgsmålet om rangorden måtte blive aktuelt i forhold til Tibirke Bakker, vil kommunens stillingtagen komme til udtryk i den konkrete afgørelse.

Administrationens vurderinger
Det er administrationens vurdering, at der med de ovennævnte udredninger er skabt en afklaring i forhold til hovedparten af grundejerforeningens kritikpunkter over for kommunen. Tilbage står dog stadig grundejerforeningens ønske om, at kommunen skal gennemføre en åstedsforretning med deltagelse af fredningsnævnet, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening i sager om bebyggelse, hegn, beplantning mv. af ejendomme i Tibirke Bakker.

Til grundejerforeningens ønske om kommunens afholdelse af åstedforretning bemærkes, at administrationen har redegjort for kommunens opgaver i forhold til de gældende fredningsbestemmelser og har fremhævet, at kommunens rolle alene er at afgive udtalelser over for fredningsnævnet. Det er således fredningsnævnet, der som fredningsmyndighed og som led i sin sagsforberedelse skal træffe afgørelse om høring af naboer, grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. eventuelt i forbindelse med gennemførelse af en åstedsforretning. Administrationen har endvidere fremhævet, at den pligt til partshøring, som påhviler kommunen som bygningsmyndighed efter forvaltningslovens § 19 og som forudsætter, at der foreligger en væsentlig individuel interesse, sjældent vil være aktuel i Tibirke Bakker, hvor der typisk er meget stor afstand til naboer, og den vil ikke omfatte grundejerforeningen.

Grundejerforeningen har anført, at det tidligere var praksis, at kommunen gennemførte åstedsforretninger og at kommunen ikke kan forlade denne praksis. Administrationen kan bekræfte, at der er eksempler på, at kommunen tidligere i sin varetagelse af opgaver ifølge fredningsbestemmelser og/eller som bygningsmyndighed er gået videre i forhold til at inddrage grundejerforeningen m.fl., end kommunen var forpligtet til. Dette er sket uden at administrationen tydeligt har orienteret om baggrunden for sin sagsbehandling og det kan efterfølgende konstateres, at det har givet anledning til misforståelser om kommunens roller og pligter. Der har således været tale om en administrativ praksis, der efter administrationens vurdering har udviklet sig på en uhensigtsmæssig måde og som kommunen kan bringe til ophør.

Administrationen kan ikke anbefale, at kommunen over for grundejerforeningen påtager sig sagsbehandlingsskridt, der går videre end dem, kommunen er forpligtet til at udføre efter lovgivningen, forvaltningspraksis og de aftaler og den praksis, der har udviklet sig med fredningsnævnet. Kommunen har ikke særaftaler med andre grundejerforeninger, der tillægger dem særlige procesrettigheder i forbindelse med kommunens udførelse af sine opgaver.

Administrationens anbefalinger
Administrationen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget tiltræder, at kommunens fremtidige sagsbehandling udføres i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen beskrevne regler og fremgangsmåder og uden at grundejerforeningen tillægges særlige procesrettigheder.


Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, § 19 b, § 50, § 73 og bilag 2, jfr. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013 med senere ændringer
Planloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere ændringer
Bygningsreglement BR 10, punkt 1.10
Forvaltningsloven, § 19, jfr. lovbekendtgørelse nr. 988 af 09.10.2013
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bekendtgørelse nr. 408 af 01.05.2007 med senere ændringer

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at kommunens sagsbehandling udføres i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen beskrevne regler og fremgangsmåder og uden at grundejerforeningen tillægges særlige procesrettigheder.
   
   Beslutning

Udsættes til næste møde.
Fraværende var: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Nick Madsen




67. Tibirke Bakker - spørgsmål om offentlighedens adgang på ejendommene i området
01.05G00 - 2014/12136

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering om den senere tids drøftelser mellem kommunen og Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker om spørgsmålet om offentlighedens adgang på ejendommene i området og til beslutning om kommunens behandling af dette spørgsmål.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalget den 7. april 2014 med følgende beslutning: Knud Antonsen (V) ønsker sagen afgjort ved nærværende møde, men udvalget fastholdt, at sagen udsættes med henblik på besigtigelse.

Besigtigelsen finder sted forud for mødet.

Baggrunden for sagen forelæggelse til politisk behandling
Der har igennem de senere år være en omfattende korrespondance og møderække mellem grundejerforeningen og kommunen om kommunens behandling af sager angående ejendommene i Tibirke Bakker.

Dialogen førte til, at adskillige emner blev afdækket og udredt til gavn for behandlingen af fremtidige sager. På et møde den 17. december 2013 med deltagelse af den daværende borgmester og repræsentanter for grundejerforeningen og administrationen udtrykte grundejerforeningen imidlertid fortsat utilfredshed med kommunens sagsbehandling. Dette førte til, at borgmesteren bad administrationen om at forelægge de drøftede emner til politisk behandling.

Drøftelserne og korrespondancen mellem grundejerforeningen og kommunen drejede sig bl.a. om spørgsmålet om adgang på ejendommene i området ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, der omhandler offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer. Dette emne behandles i denne dagsorden. I dialogen indgik endvidere kommunens behandling af sager om byggeri og naturpleje/hegning. Disse emner forelægges Plan- og Miljøudvalget i en særskilt dagsorden.

Om offentlighedens adgangsret
I perioden 2007-2011 arbejdede grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og kommunen sammen om at rejse en ny fredning af Tibirke Bakker. Formålet med den ny fredning var at inkludere Øvrevænget og den sidste del af Rumpen samt at harmonisere forskellige fredninger og deklarationer i området. Dette førte til, at der blev arbejdet med at beskrive natur, landskabet, kulturhistorien samt arkitekturen forud for en fremlæggelse af sagen for fredningsnævnet. Som led heri udarbejdede kommunen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening et kort over eksisterende stier og veje i Tibirke Bakker og forslag til nye stier.

Spørgsmålet om offentlighedens adgang på ejendommene i Tibirke Bakker ifølge naturbeskyttelseslovens § 24 blev kort drøftet under arbejdet med ny fredning, uden at kommunen gav udtryk for nogen holdning til, hvorvidt bestemmelsen ville kunne finde anvendelse.

Arbejdet med ny fredning blev stillet i bero ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011 (dagsordenspunkt 142) på grund af grundejerforeningens manglende interesse.

Grundejerforeningen har under den senere tids drøftelser med kommunen udtrykt det standpunkt, at det førnævnte kort over veje og stier viste, at området havde status af udyrket areal i naturbeskyttelseslovens § 24´s forstand. Administrationen afviste, at kortet kunne tages til indtægt herfor og tilføjede at kortet i øvrigt kun havde historisk interesse. Samtidig afviste administrationen, at kommunen på noget tidspunkt havde truffet afgørelse om, hvorvidt ejendomme i området havde status af udyrket areal ifølge naturbeskyttelslovens § 24 eller havde tilkendegivet en holdning til dette spørgsmål. Administrationen henviste til, at der ikke havde været nogen anledning for kommunen til at træffe en sådan afgørelse, da kommunen ikke havde modtaget klager eller henvendelser over manglende adgang. Kommunen kunne ej heller give en vejledende udtalelse herom, da praksis og teori på området var sparsom og ikke entydig samtidig med at en konklusion ville være afhængig af de faktiske forhold gældende for den enkelte ejendom.

Grundejerforeningen har udtrykt ønske om, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der er offentlig adgang på ejendommene i Tibirke Bakker ifølge naturbeskyttelseslovens § 24.

Kommunen har imidlertid ikke mulighed for at træffe en sådan afgørelse. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 73 er kommunen tilsynsmyndighed. Omfanget af dette tilsyn er afgrænset dels til overholdelsen af loven og regler udstedt efter loven samt fredningsbestemmelser og dels til overholdelsen af forbud og påbud efter loven.

Beskrivelse af sommerhusområdet i Tibirke Bakker
Hovedparten af ejendommene i Tibirke Bakker er omfattet af fredning og hele området er Natura 2000-område nr.135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev.

Sommerhusene ligger spredt i landskabet og der er ikke fuldt udbygget. Ofte er husene skjult i dale og bag bakkekamme. Flere grunde er ubebyggede og en del af dem ligger samlet og udgør et samlet ubebygget areal, ofte med lynghede eller overdrev.

Lynghede og overdrev ses på flere bakkekamme i landskabet. En større bakkekam i området afgræsses med islandske heste på jorde tilhørende Bakkegården. Flere dalstrøg fremstår også uden tæt bebyggelse og her løber ofte en vej, måske en tidligere markvej, eksempelvis Klammerhøjvej.

De bebyggede grunde i bakkerne er relativt store, fra ca. 5.000 m² og derover og ofte mindst 10.000 m², nogle steder 18.-20.000 m², og et par grunde over 35.000 m². En enkelt grund tilhørende Bakkegården er på 74.300 m².

Ifølge kommuneplanens rammebestemmelse 8.S.09 må der ikke ske udstykninger i Tibirke Bakker. Øvrevænget ligger udenfor rammeområdet og er mere udbygget og med anlagte haver. Øvrevænget er ikke omfattet af fredning eller Natura 2000.

I Tibirke Bakker går der primært større veje fra vest til øst, mens større gennemgående vejforbindelser fra nord til syd er sparsomme.

De fleste besøgende i Tibirke Bakker parkerer ved Tibirke Kirke og tager turen til 'Udsigten' via vejen fra Øvrevænget og videre langs Tisvilde Hegn. Færdslen i Tibirke Bakker foregår hovedsagligt til fods og på cykel.

Færdsel på arealerne i Tibirke Bakker
I området er der et 'internt' sti-net og fårestier over arealer, der afgræsses. Stierne benyttes i dag af bl.a. gående i bakkerne og sommerhusejere i bakkerne, særligt ved færdsel nord-syd som forbinder vejene Klammerhøj og Langetravs og som forbinder Silkebjerg med Udsigten og Langetravs.

Mange af de "interne" stier ses på luftfotos fra 1945 og 1954 og frem til i dag, eksempelvis stien på bakkekammen i området mellem Klammerhøj og Langetravs.

Flere af de store sammenhængende arealer er hegnede med adgang via låger og stenter, hvor nogle af de 'interne' stisystemer passerer, eksempelvis fra Silkebjerg til udsigtsstien. Andre arealer græsses af får uden hegning, men færiste over veje regulerer, hvor fårene kan færdes. Det sidste gælder for området på bakkekammen mellem Klammerhøj og Langetravs. Herfra er frit udsyn over Ellemosen og Holløse Bredning, og det åbne landskab mod øst. Husene i dette område er de fleste steder hegnet fra sammen med et areal nærmest huset, der benyttes til have og ophold.

Der forekommer arealer, der holdes og plejes som haver, med blandt andet ofte slåning af græs. Disse arealer fremstår tydeligt i bakkerne.

Hvilke regler gælder for færdsel og ophold på udyrkede arealer
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 er udyrkede arealer åbne for færdsel til fods samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Udyrkede arealer omfatter bl.a. heder, moser, klippepartier, overdrev, indsander samt udyrkede græsningsarealer, f.eks. ferske enge og strandenge. Dyrkede græsningsarealer er ikke omfattet af bestemmelsen. Enge, hvor der tages høslæt, betragtes ikke som udyrkede arealer.

Ifølge § 24, stk. 3, er der kun adgang til privatejede, udyrkede arealer fra kl. 6 til solnedgang. Der er ingen afstandskrav til beboelse for selve færdslen. Ophold må ikke finde sted inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger.

Bestemmelsen i § 24 er ikke efter sin ordlyd begrænset til alene at finde anvendelse i det åbne land, som f.eks. bestemmelsen i lovens § 26 om veje og stier.

Kommunen har som tilsynsmyndighed efter naturbeskyttelsesloven pligt til at påbyde fjernelse af eventuelle skræmmehegn og skræmmeskilte med "privat" og lignende nedtaget, såfremt kommunen i det konkrete tilfælde vurderer, at der er adgang efter naturbeskyttelseslovens § 24 og at der ikke gælder modsatrettede hensyn til f.eks. privatlivets fred.

Udyrkede arealer kan være arealer med dominans af selvsåede naturligt hjemmehørende arter, fremfor græsser typiske for haver, og arealer der ikke slås og plejes intensivt. Opvækst af buske, tuedannelser, ujævn overflade og lignende kan være tegn på, at der er tale om et udyrket areal i § 24's forstand.

Dyrkede arealer er arealer, der underkastes en behandling som led i en økonomisk anvendelse
eller anvendes som have, park eller lign., og hvis væksten i overvejende grad præges af kulturgræsser.
Herudover er jordbehandling og plantning typiske led i en dyrkning.

Muligheder for at lukke for adgang i hegninger og opsætning af skilte
Der er mulighed for lukning af adgang i hegninger, hvor der er græssende dyr, jf. naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4. Dette gælder dog kun i perioder med græssende dyr, jf. § 24, stk. 5 eller hvis adgang generer privatlivets fred. Ejeren af hegningen kan opsætte skilte, der helt eller delvis forbyder færdsel i hegningen, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, i særlig grad generer privatlivets fred eller hvis der er behov for at beskytte dyre-og planteliv.

Hvor hegning eller skiltning ikke er rimeligt begrundet, kan kommunen påbyde hegning eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.

Naturbeskyttelseslovens baggrund
Udgangspunktet i dansk ret er mark- og vejfredsloven fra 1872, der forbyder anden mands færdsel på private jorder. Op igennem 1900- tallet er der – især gennem naturfredningsloven og senere naturbeskyttelsesloven – gradvis blevet åbnet for adgangen til at færdes i landskabet og naturen. I dag er udgangspunktet derfor snarere det omvendte, nemlig at der er en lovfæstet ret til at færdes i naturen.

I Naturstyrelsens såkaldte "Adgangsvejledning" er det i afsnit 1.4 kort beskrevet, hvordan en ejers råderet over sin ejendom i vidt omfang er blevet modificeret af naturbeskyttelseslovens adgangsregler, herunder at man anser befolkningens interesse i at kunne færdes i naturen, som så betydningsfuld og ulempen så relativt ringe for ejer, at man har gennemført reguleringen som en erstatningsfri regulering.

Der har siden den første naturfredningslov fra 1917 været adgang for almenheden til at færdes på de af staten og kommunerne ejede, udyrkede arealer. Med naturfredningsloven fra 1969 blev almenhedens adgang udvidet til, med visse begrænsninger, også at omfatte privatejede, udyrkede arealer. Naturfredningsloven er senere afløst af naturbeskyttelsesloven i 1992. Med naturbeskyttelsesloven sker en generel erstatningsfri regulering i forhold til spørgsmålet om offentlig adgang, som gælder i hele landet.

Gældende praksis efter Naturbeskyttelseslovens § 24
I Naturstyrelsens "Adgangsvejledning" udtales det i afsnit 6.4.1:

"En tilgroet sommerhusgrund kan i visse situationer være at betragte som et udyrket areal. NMKN har i en konkret sag fra 5. juli 2011 afgjort, at en bebygget sommerhusgrund (uanset at sommerhusområdet i sin helhed udover sommerhusene fremstod som et naturområde) ikke kunne betragtes som et udyrket areal, og sommerhusgrunden derfor ikke var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 24. Sommerhusgrunden lå i et udbygget, lokalplanlagt sommerhusområde, hvor mindstegrundstørrelsen var 2000 m2. NMKN bemærker i afgørelsen, at det ikke kan udelukkes, at bestemmelsen i § 24 efter omstændighederne kan finde anvendelse i sommerhusområder med meget store grunde. Dette vil bero på en konkret vurdering."

Natur-og Miljøklagenævnet har siden og senest den 21. februar 2014 truffet en række afgørelser, hvor graden og tætheden af bebyggelsen og grundstørrelsen også tillægges betydning for, om det vurderes, at der er adgang for offentligheden på udyrkede arealer i sommerhusområder, som ligger i naturområder. Sagerne har hidtil vedrørt bebyggede sommerhusgrunde i udbyggede sommerhusområder. Men der har ikke været tale om arealer af en sådan størrelse og beliggenhed, at de kan betragtes som arealer med adgang efter naturbeskyttelseslovens § 24. Oftest har grundene været 1.000-5.000 m². Kun enkelte grunde i sommerhusområderne har henligget som ubebyggede naturgrunde. Der er eksempler på, at nævnet i sine afgørelser har henvist til, at færdsel på de omhandlede relativt små naturgrunde kan føles som "indtrængen" på et meget privat område, hvis andre færdes der.

Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at kommunen er uden mulighed i naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning for at imødekomme grundejerforeningens ønske om at træffe en afgørelse om, hvorvidt naturbeskyttelseslovens § 24 om offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer gælder for ejendomme i Tibirke Bakker. Som anført i sagsfremstillingen følger det af naturbeskyttelseslovens § 73, at kommunen er tilsynsmyndighed og at dette tilsyn er afgrænset dels til overholdelsen af loven og dels til overholdelsen af forbud og påbud efter loven.

Kommunens mulighed for at træffe afgørelse er således betinget af, at kommunen har modtaget klager eller henvendelser om manglende adgang på en eller flere ejendomme i området. Der kan ikke træffes en sådan afgørelse gældende for samtlige ejendomme i området under eet. Naturbeskyttelseslovens § 24 skal vurderes i forhold til hver enkelt ejendom og de forhold, der er gældende for den pågældende ejendom ud fra kriterierne beskrevet i sagsfremstillingen, herunder ejendommens størrelse, beliggenhed i området, bevoksningens karakter mv. Kommunen skal i en afgørelse inddrage de hensyn, der måtte være til bl.a. privatlivets fred.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at administrationen bemyndiges til at meddele Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker, at kommunen afviser at træffe afgørelse om anvendelse af naturbeskyttelseslovens § 24 på ejendomme i området, da der ikke er et retligt grundlag for en sådan afgørelse.

Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, § 24 og § 73, jfr. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013 med senere ændringer

Økonomi
-

Bilag
Tibirke Bakker luftfoto - bilag (dok.nr. 2014/12136 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at bemyndige administrationen til at meddele Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker, at kommunen afviser at træffe afgørelse om anvendelse af naturbeskyttelseslovens § 24 på ejendomme i området, da der ikke er et retligt grundlag for en sådan afgørelse.
   
   Beslutning

Udsættes til næste møde.
Fraværende var: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Nick Madsen.




68. Temamøde i Byrådet vedrørende biogas
13.00G00 - 2014/15447

Sagsfremstilling
I forbindelse med forventningsafstemning i Plan- og Miljøudvalget den 10.03.2014 har Udvalget ønsket at arbejde med Gribskov som en Grøn Kommune, idet Udvalget blandt andet ønsker at sætte såvel mulighed for etablering af et centralt biogasanlæg på dagsordenen, som at skabe debat om hvorvidt det vil være mere hensigtsmæssigt at satse på mindre, decentrale anlæg. Borgmesteren har ligeledes udtrykt ønske om en drøftelse af biogasanlæg i Byrådet ved et temamøde, hvilket planlægges i forbindelse med Byrådets ordinære møde i maj.

Sagen forelægges PMU med henblik på at give input til planlægningen af temamødet i Byrådet.

Energiaftalen
Regeringen indgik 22. marts 2012 en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012 -2020. Med energiaftalen blev der skabt politisk opbakning til en grøn omstilling med fokus på at spare på energien og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Aftalen skulle sikre 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 pct. vedvarende energi i 2020 og knap 50 pct. vind i det danske elforbrug i 2020. Aftalen var dermed en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050.

Fakta-ark "Energiaftalen i korte træk" og "Regeringens energi- og klimapolitiske mål – og resultaterne af Energiaftalen i 2020" fremgår af sagen, og er tilgængelige for udvalgets medlemmer via Polar.

På baggrund af en kortlægning af energilandskabet i kommunen, blev der i efteråret 2012/foråret 2013 udarbejdet en Strategisk Energiplan for kommunen (godkendt i BY den 17.06.2013, pkt. 123).

Den strategiske energiplan opsummerer de fokusområder, som Gribskov Kommune skal beskæftige sig med fremadrettet for at bane vejen for det fremtidige fossilfri energisystem. Fokusområderne kæder den generelle udvikling i kommunen sammen med de politiske ønsker om en overordnet infrastrukturakse mellem Helsinge, Græsted og Gilleleje udmøntet i Planstrategi 2012. Fokusområderne udgør endvidere de indsatser, som Gribskov Kommune har mulighed for at påvirke, for dermed at bidrage til at nå de nationale målsætninger på klima- og energiområdet. Samtidigt er målet at sikre, at Gribskov Kommune også på langt sigt er en attraktiv kommune at bosætte sig i med en klimavenlig profil og lave energiudgifter.

Der er ved fokusområderne lagt vægt på initiativer, som kan løftes af kommunen og relevante aktører. De udpegede fokusområder er:

• Fleksibilitet i energiforsyningen og forbruget
• Miljøvenlig og fleksibel fjernvarme
• Energirigtig og miljøvenlig varmeforsyning i småbyerne og boliger uden for fjernvarmeområderne
• Energieffektivisering og bygningsrenovering
• Vedvarende energi
• Strategiske samarbejder

Ambitionen om det fossilfri energisystem i 2050 betyder, at der skal omstilles til vedvarende energi. Med aftalen lægges op til en markant ekstra udbygning med vindkraft, svarende til godt 1½ mio. hus-holdningers årlige forbrug. Dermed vil vindkraft i 2020 dække omkring halvdelen af vores el-forbrug mod en fjerdedel i dag. Gribskov Kommune har foretaget en undersøgelse af muligheden for at udpege områder i Gribskov Kommune til opstilling af store vindmøller. Undersøgelsen konkluderede, at ingen af de undersøgte 17 områder er egnet til opstilling af store vindmøller under de gældende forudsætninger.

Der lægges ligeledes op til en ambitiøs udbygning med biogas. På længere sigt skal også transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til f.eks. el og biomasse. Biomassen er dog en særlig udfordring, fordi ressourcen er begrænset og der bliver brug for den på de større værker til at balancere de store mængder fluktuerende el fra vindmøller og solceller, som forventes i det fossilfrie energisystem.

Biogas produceres på biogasanlæg. Biogassen omdannes på biogasanlægget til hhv. el og varme, som kan sælges videre til henholdsvis elnettet og til den kollektive varmeforsyning. Gassen kan endvidere opgraderes, så den kan sendes ud på naturgasnettet på lige fod med den fossile naturgas. Opgraderingen er forbundet med omkostninger, men betyder at gassen kan udnyttes mere fleksibelt og til flere formål – eksempelvis som brændstof til biler

Biogasanlæg
Der er udarbejdet en businessplan/projektbeskrivelse for opførelse af et biogasanlæg (PMU den 26.10.2011, pkt. 137). De overordnede konklusioner fra businesscasen var, at den foreslåede lokalisering af et biogasanlæg ved Helsinge Fjernvarme umiddelbart virker velegnet til placering af et biogasanlæg. På baggrund af screeningen af ressourcegrundlaget og de økonomiske forudsætninger for anlægget konkluderes det, at der inden for en radius af 25 km fra Helsinge er gylle nok til et middelstort anlæg. Der er derimod ikke dagrenovation nok til rådighed i Gribskov Kommune til en rentabel drift af et anlæg, hvorfor der blev arbejdet videre med at undersøge, om der er andre restfraktioner til rådighed i kommunen med henblik på at supplere mængden af dagrenovation, ved eks. fiskeaffald fra havnen, industriaffald, kommunalt affald fra drift af vej og parkarealer og storkøkkenaffald fra institutioner mv.

På baggrund af undersøgelsen er der arbejdet videre med at undersøge muligheden for placering og etablering af et biogasanlæg i Gribskov Kommune. Der har i den forbindelse været dialog med diverse interessenter og samarbejdsparter herunder særligt Vestforbrænding og landbrugets repræsentanter.

Byrådet har i forbindelse med udarbejdelsen af sidste kommuneplan undersøgt mulige placeringer af et større, fælles biogasanlæg indenfor kommunen. Der er i Kommuneplan 2013-25 peget på et område øst for Helsinge som egnet. Et egentligt plangrundlag foreligger ikke og vil først blive udarbejdet såfremt, der bliver tale om et konkret anlæg.

Bl.a. er der i regi af Vestforbrænding gennemført et Feasibility study med henblik på at afdække muligheden for etablering af et eller flere anlæg i Vestforbrændings opland. Den potentielle mængde bioaffald i Vestforbrændings kommuner – som udgør op til 80.000 tons pr. år – vurderes bl.a at kunne bidrage til produktion og anvendelse af ikke-fossile brændstof (biogas) til brug for CO₂-neutral transport og/eller el og varme produktion og nyttiggørelse af fosfor i landbrugsaffald.

Ved gennemførelse at feasibility studiet (fase 1) er der taget skridt til at afdække perspektiver og muligheder for sikring af en langsigtet miljø-økonomisk løsning for behandling af bioaffald. Feasibility studiet (fase 1) er afsluttet marts 2013 og gav ikke anledning til i første omgang at arbejde videre med et anlæg ved Helsinge, idet andre scenarier var mere økonomisk fordelagtige.

Vestforbrænding har efterfølgende arbejdet videre med muligheder, også i kraft at en stigende tilgang af bioaffald. Herunder arbejdes med kortsigtet kapacitetsudvidelse, afsætning af biogas og infrastruktur. Ved temamødet i Byrådet vil der blive orienteret nærmere herom ved oplæg fra Vestforbrænding.

Udover et større centralt anlæg, kan der etableres mindre anlæg. Disse anlæg etableres primært med henblik på at behandle gylle fra et antal landbrug i et mindre afgrænset geografisk område. I princippet fungerer disse anlæg på samme måde som BioVækst's anlæg i Holbæk (hvor bioaffaldet fra Gribskov Kommune i dag bioforgasses). Idet anlæggene har væsentlig mindre kapacitet, vil afsætning af biogassen være forbundet med %-vis større udgifter end på et stort anlæg, og det vurderes at anlæggene som udgangspunkt etableres med henblik på at løse et gylleproblem, og i mindre grad mhp. at bidrage til el-produktion og kollektiv varmeforsyning.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Materiale til nærmere orientering findes på sagen, jf. sagsfremstilling.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at give input til planlægningen af temamødet i Byrådet.
   
   Beslutning

Udvalget gav input.
Fraværende var: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Nick Madsen




71. Udvalgsmøde i juni, ny dato (tillægsdagsorden)
00.01G00 - 2014/09015

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at beslutte hvorvidt udvalget ønsker at fastlægge ny dato for udvalgsmødet i juni.

Mødet den 2. juni falder sammen med "Turismen som vækstmotor i Nordsjælland", et fællesmøde mellem fem kommuner i Nordsjælland, afholdt af Visit Nordsjælland.

Administrationen foreslår, at mødet flyttes til den 4. juni 2014 kl. 18.30.

Såfremt udvalget ønsker et andet tidspunkt gøres opmærksom på at mødet skal ligge senest den 6. juni 2014 om morgenen, for at det nødvendige materiale i eventuelle sager i forløb kan fremsendes til Økonomiudvalget indenfor tidsfristen i kommunestyrelsesloven.

Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at udvalgsmødet den 2. juni flyttes til den 4. juni kl. 18.30.

Beslutning
Mødet fastholdes den. 2. juni 2014.
Fraværende var: Nick Madsen





Efterretningssager

69. Nyt rense -og slammineraliseringsanlæg centralt i Gribskov Kommune
01.00P00 - 2014/06996

Sagsfremstilling
Sagen omhandler myndighedsbehandlingen af et planlagt nyt renseanlæg -og slammineraliseringsanlæg centralt placeret i Gribskov Kommune. Punktet fremlægges for Plan- og Miljøudvalget til efterretning, således at udvalget er orienteret om planlagt borgermøde i Græsted den 7. maj

Baggrund
Gribvand Spildevand A/S ønsker at gennemføre en centralisering af kommunens spildevandsrensning og ønsker derfor at etablere et nyt centralt rense- samt slammineraliseringsanlæg. I forbindelse hermed skal en stor del af de eksisterende renseanlæg i kommunen nedlægges og omdannes til pumpestationer og bassiner. Der vil på baggrund heraf blive anlagt nye spildevandsledninger fra de gamle renseanlæg til det nye centrale renseanlæg. Fra renseanlægget vil der blive anlagt én stor havledning, der skal udlede det rensede spildevand til Kattegat. Denne vil erstatte en række ældre og mindre udledninger.

Gribvand Spildevand A/S indsendte den 11.11.2013 den første anmeldelse af nyt rense- og slammineraliseringsanlæg med en foreslået placering ved Højelt. Umiddelbart efter blev Plan- og Miljøudvalget på mødet den 27. november 2013 orienteret om at Gribskov Kommune ville undersøge miljøpåvirkninger af et anlæg ved Højelt nærmere. På Plan- og Miljøudvalgets møde den 10. marts 2014 blev udvalget orienteret om, at Gribvand havde sendt åbningsskrivelse om etablering af anlægget i området nord for Porsagervej, da en indledende screening af placeringsmuligheder viste, at dette område kunne være en fornuftig placering ud fra en række faktorer.

Tidlig inddragelse af interessenter
Gribvand og Gribskov Kommune har nu analyseret området nord for Porsagervej nærmere og forholdt dette op mod den alternative placering ved genbrugstationen i Højelt. Begge placeringer vurderes som egnede til placering af anlægget, og begge placeringer ligger i et udpeget område, hvor Gribvand Spildevand A/S´s interesser i forhold til anlæg og drift er opfyldt.

I forbindelse med den forestående planproces vil der være ideindkaldelse og høringsprocesser, men Gribskov Kommune og Gribvand har valgt at invitere til et tidligt borgermøde om placeringen af dette renseanlæg for allerede nu at få input til placeringen af anlægget og den planlægningsproces, som er forestår inden anlægsarbejdet kan startes op. Derfor er alle interesserede inviteret til et borgermøde den 7. maj 2014 i Græsted Kro´s lokaler kl. 19 til ca. 20.30.

Proces frem til sommeren 2015
Det nye anlæg har en størrelse, som forventes at medføre, at der skal gennemføres en VVM, som både dækker anlægget på land og udledningen til Kattegat. Denne proces kræver en omfattende dokumentation, som skal belyse, i hvilken grad anlægget forventes at påvirke miljøet. I dette forløb vil mulighederne for at justere projektet løbende undersøges, så den løsning der giver mindst gene for omgivelserne og miljøet findes.

Nedenfor er de væsentligste milepæle for denne proces fremhævet. Det skal præciseres, at der er tale om en dynamisk tidsplan, som løbende vil blive tilrettet i forhold til aktiviteter og perioderne, hvor disse gennemføres. Hovedmålsætningen er en politisk vedtagelse og udstedelse af VVM-tilladelse i foråret 2015 til et anlæg, som lever op til de krav, der stilles til denne type anlæg i dag.

Inden analysearbejdet kan komme ind i næste fase er Gribskov Kommunes indledende udpegning af placeringen nødvendig, da det en stor del af analysearbejdet er afhængig af dette. Som en del af VVM-processen kan det blive nødvendigt at finde alternative placeringer, hvis analyserne viser et behov for dette.

Lovgrundlag

Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
Bek. 1654 af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan -og Miljøudvalget

1. at orienteringen tages til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Fraværende var: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Nick Madsen




70. Generel orientering om sommerhusområder og ulovlig helårsbeboelse
01.07G00 - 2014/14600

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget til orientering efter ønske fra udvalgsformanden.

Indledning
Helårsbeboelse i sommerhusområder administreres af kommunen i henhold til planloven og CPR-loven. Planloven har generelt til hensigt at sikre, at sommerhusområderne alene beboes i sommerhalvåret og CPR-loven har til hensigt at sikre, at borgerne er tilmeldt folkeregisteret med den adresse hvor de rent faktisk bor.

I kraft af planlovens undtagelser og nogle borgeres omgåelser og overtrædelser af lovgivningen, finder helårsbeboelse dog sted i sommerhusområderne.

Lidt om folkeregistrering
Jævnfør lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) har en borger pligt til at anmelde flytning til den adresse hvor denne fysisk bor og opholder sig og har sine ejendele, uanset om boligen er lovlig eller ulovlig, godkendt til beboelse eller færdigmeldt.

Flytteanmeldelse skal indgives senest 5 hverdage efter indflytningen er sket.

Denne lovgivning er væsentlig i forhold til kommunens administration jf. planloven, som det efterfølgende beskrives.

Lidt om planloven og bestemmelser om ulovlig beboelse
Efter Planlovens § 40 stk. 1 må en bolig i et sommerhusområde kun benyttes som bolig i perioden 1. april til 30. september. I den resterende del af året må boligen kun anvendes til kortvarig ophold m.v.
Blev boligen anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, vil denne status fortsat gælde.

Kommunen skal hvert efterår den 1. oktober udstede påbud til de personer, som er registreret i CPR med bopæl i et sommerhusområde, hvis den pågældende ikke lovligt kan benytte boligen til helårsbeboelse.

Ulovlig beboelse med tilmelding
I midt september sendes der advarselsbreve til alle ulovlig tilmeldte i sommerhuse, hvori kommunen oplyser, at beboerne inden for kort tid vil modtage et påbud og konsekvenserne deraf.
Derefter i starten af oktober måned udstedes påbud om at fraflytte boligen og der gives en frist på 14 dage til at efterkomme påbuddet. Efterkommes påbuddet ikke inden for fristen, sker der anmeldelse af sagen til politiet og kommunen udsteder dagbøder til pågældende.

Der udstedes ca. 100-120 påbud i oktober måned, hvor den store tilskrivning er. Resten af vinterhalvåret sendes der ca. 30-40 påbud frem til start af marts måned. Der politianmeldes ca. 50-60 sager hvert år.

Ulovlig beboelse uden tilmelding
Det er administrationens vurdering, at der er personer, der bor i sommerhus uden at være tilmeldt sommerhusadressen. Disse personer bliver administrationen først bekendt med, når der modtages en henvendelse fra anden part.

Hvis det formodes at et sommerhus bliver benyttet hele året, sender administrationen et høringsbrev til ejeren af sommerhuset. Ejerens udtalelse lægges til grund for den videre behandling af sagen.

Såfremt ejers udtalelse ikke er fyldestgørende nok og formodningen fortsat er tilstede undersøges sagen nærmere. Der indhentes oplysninger om vandforbruget på ejendommen, samt oplysninger fra Post Danmark.

Vurderes det herefter, at sommerhuset bebos helårligt sendes der en partshøring til pågældende beboer jf. CPR-Loven. Der er en indsigelsesfrist på 14 dage og herefter afgøres det om der skal ske tvangstilmeldning på adressen jf. samme lov.
Herefter begynder proceduren om påbud til pågældende om at fraflytte sommerhuset mv. jf. Planloven.

Der sendes samtidig brev til ejeren af sommerhuset med oplysninger om reglerne for benyttelse af sommerhuset.

I flere tilfælde har administrationen ikke oplysninger om hvem det er der bebor ejendommen. I de tilfælde er det kun muligt at sende information om reglerne for benyttelse af sommerhus til ejeren.

Bevisbyrden i disse sager er meget svære at løfte.

Dispensationer
Efter Planlovens bestemmelser har pensionister og efterlønsmodtagere, som har ejet deres sommerhus i mindst 8 år, opnået en personlig ret til at kunne benytte boligen til helårsbeboelse uden at søge kommunen om tilladelse.

Miljøministeriet har i sin vejledning meddelt, at kommunerne ud fra et menneskeligt hensyn kan bevilge dispensation til folkepensionister, der har ejet sommerhuset i mindst 5 år, og som ønsker at nyde deres otium i sommerhuset. Ansøger skal indsende en begrundet ansøgning til kommunen, som efter en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde vurderer, om der kan bevilges dispensation.

Øvrige ansøgere som ønsker at bebo deres sommerhus hele året skal indsende en begrundet ansøgning, og disse behandles efter Planlovens § 40 stk. 2. Kommunen kan efter denne bestemmelse bevilge dispensation i særlige tilfælde.

Administrationens vurdering
Trods det at kommunen håndhæver Planloven, vurderes det at mange sommerhuse fortsat benyttes ulovligt til helårsbeboelse, og det er svært at komme til livs.

Folkeregisteret er jf. CPR-loven forpligtiget til at registrere folk på den adresse, som de oplyser at have boet på, også med tilbagevirkende kraft.
Det betyder, at en borger der har fået et påbud og er blevet pålagt dagbøder, vil kunne lovliggøre forholdet med tilbagevirkende kraft, hvorefter påbud og dagbøder vil frafalde.

Kommunen har jf. Planloven, ikke mulighed for at opretholde ikke betalte dagbøder efter 1. april, hvor forholdet igen er lovligt jf. Planloven.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 40, § 41, § 51a
Lov om Det Centrale Personregister, lovbekendtgørelse nr. 5 af 09.01.2013, § 6,

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Fraværende var: Jannich Petersen, Bo Jul Nielsen og Nick Madsen






Mødet startet:
04:45 PM

Mødet hævet:
07:50 PM