Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
36 Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup - endelig vedtagelse
37 Klimatilpasningsplan 2014, værdikortlægning
38 3 kommuner samarbejder om kystsikring
39 Befolkningsprognose for Gribskov Kommune 2014-2033
40 Præstevejen 66, Landzonesag: Nyt stuehus og etablering af erhverv i det
eksisterende
41 Hvidtjørnevej 10, Landzonesag: Belysning på ridebane
42 Indberetning af tilsynsarbejdet på miljøområdet i 2013
43 Søborg Sø
44 Tibirke Bakker - kommunens behandling af sager om byggeri og
naturpleje/hegning
45 Udvidelse af eksisterende grillbar - Havnens Perle
46 Opsat hegn i strid med lokalplan
47 Administration af lokalplaner i forhold til grundejerforeningers særlige
ønsker.
48 Lovliggørelse af 36 m² carport på Pinusparken 6, Helsinge
50 Sagsbehandlingsforløb og delegation
51 Regulering efter Boligreguleringsloven
52 Annisse Energigruppe ansøgning om støtte - tildeling af klimamidler
53 Pulje til landsbyfornyelse, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter -
Ansøgning for 2015
54 Landsbypuljen 2014
55 Tibirke Bakker - spørgsmål om offentlighedens adgang på ejendommene i
området


Efterretningssager
49 Gebyrer for byggesagsbehandling
56 LIFE ansøgning - naturpleje på enge med rigkær i N2000-områder
57 Nationalpark - ny proces
58 Visit Nordsjælland: orientering om status for Potentialeplaner for
Gilleleje og Tisvildeleje

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Nick Madsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Jannich Petersen

Meddelelser:
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om møde vedr. støj fra legeplads ved Helsinge Realskole.
Knud Antonsen spurgte til status for sag om hegn på Kringelholm.
Knud Antonsen spurgte til status vedr. sti'er i Rusland.
Knud Antonsen spurgte til status vedr. drivhus på Bækkegårdsvej.
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om henvendelse vedr. Tibirke Bakker.
Administrationen orienterede om møde i VisitNordsjælland vedr. Turisme som vækstfaktor d. 2/6-2014.
Administrationen orienterede om indvielse af Maglehøjen d. 10/4-2014 kl. 16.00.
Administrationen orienterede om genåbning af Lystbådehavnen i Gilleleje d. 12/4-2014 kl. 15.00.


Åbne

36. Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup - endelig vedtagelse
020247 - 2014/11506

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Endelig vedtagelse
Forslag til Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup har været offentligt fremlagt i perioden 17.01.2014 til den 14.03.2014 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.
Forslaget fremgår af bilag 1.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 511.02 blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 25.09.2013. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 3 c, Ammendrup by, Helsinge, som ligger på adressen Helsingevej 106 i Helsinge. Planen skaber mulighed for at etablere et solenergianlæg bestående af dels et solvarmeanlæg med et panelareal på ca. 20.000 m2 og dels et solcelleanlæg med et panelareal på ca. 1.000 m2. Lokalplanen har samtidig til hensigt at indpasse anlægget, så det får mindst mulig indvirkning på oplevelsen af det omkringliggende landskab.

Indsigelser
Der er i perioden indkommet en enkelt indsigelse fra DN Gribskov. Bygherre, Helsinge Fjernvarme, har haft mulighed for at kommentere denne. Deres bemærkninger, som i store træk ligger på linie med administrationens vurdering, fremgår af sagen (sagsnr. 2014/11506).

Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger drejer sig om:

• at der bør laves en tinglysning, der sikrer, at de åbne kig i beplantningen vedligeholdes
• at hele området sænkes med 2,5 m for at bevare udsynet over landskabet og til Pibe Mølle, uden at det skæmmes af solpanelerne

Det er administrationens vurdering, at der med bestemmelserne i lokalplanen, jf. § 8.1, er indskrevet en tilstrækkelig sikring af de to åbninger i beplantningsbæltet. Det fremgår af Planlovens § 51, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at bestemmelser i en lokalplan overholdes, og grundejeren vil derfor blive pålagt at fjerne/beskære beplantning, som er ved at lukke for åbningerne i beplantningen, så snart kommunen bliver opmærksom på dette forhold. En tinglysning vurderes ikke i sig selv at udgøre en sikring, som ligger udover lokalplanens beføjelser i denne forbindelse.

I forhold til regulering af terrænet har det netop været en af lokalplanens intentioner at sikre landskabets naturlige forløb - blandt andet med tanke på, at det skal kunne tages i brug som landbrugsjord igen, hvis solvarmeanlægget en dag fjernes, men også for at bevare den smukke, bugtede karakter. Af samme grund vurderer administrationen, at en terrænregulering som den foreslåede vil være et meget voldsomt indgreb i landskabet, og at et kig hen over solpanelerne derfor vil være at foretrække.

Administrationen anbefaler derfor, at de to bemærkninger i indsigelsen ikke imødekommes.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24.09.2009
Bekendtgørelse nr. 744 af 28.06.2012 (VVM-bekendtgørelsen)
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
-

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen blev bekendtgjort efter lovens § 4, stk. 4 den 17.01.2014 i forbindelse med den offentlige fremlæggelse af planforslagene. Der gjaldt en klagefrist på 4 uger fra denne dato, og der er ikke indkommet klager.

Solenergianlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 3a om industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp, varmt vand, og der har derfor været foretaget en VVM-screening af projektet. På baggrund af denne screening har administrationen vurderet, at anlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at det derfor ikke er VVM-pligtigt. Denne afgørelse blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 05.09.2013. Der gjaldt en klagefrist på 4 uger fra denne dato, og der er ikke indkommet klager.

Høring
Se sagsfremstilling.

Bilag
Bilag 1 - Forslag til Lokalplan 511.02 (PMU 07.04.2014) (dok.nr. 2014/11506 007)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup vedtages endeligt uden ændringer.
   
   Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen




37. Klimatilpasningsplan 2014, værdikortlægning
06.00P00 - 2013/35851

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget har den 3. februar 2014 igangsat tillæg til Kommuneplan 2013-25 om klimatilpasning.

Som en del af dette tillæg skal der udarbejdes en værdikortlægning for Gribskov Kommune. Værdikortlægningen lagt sammen med oversvømmelsesrisikoen danner baggrund for udpegningen af indsatsområder.

Forslag til værdikortlægning fremlægges her til drøftelse forud for inddragelse af interessenter. Sagen vil også blive fremlagt for Teknisk Udvalg, for eventuelle bemærkninger.

Det forventes, at et forslag til det samlede tillæg forelægges Plan- og Miljøudvalget i juni 2014, jf procesplan besluttet den 3. februar 2014.

Værdikortlægning
Et værdikort viser hvor der er værdier, som kan skades ved oversvømmelser. Værdikortet viser ikke om der vil ske oversvømmelser, men giver et billede af de samfundsøkonomiske konsekvenser af oversvømmelser hvis de sker.

Som minimum skal værdikortlægningen indeholde ejendomsværdier. Men for at for få en mere detaljeret og anvendelig værdisætning forslår administrationen at udvide værdikortlægningen.

Der foreslås to overordnede tilgange/principper:

• kvantitativ værdisætning af bygninger, veje og jernbaner
• kvalitativ værdisætning af særlige lokale værdier

De to tilgange beskrives mere uddybende nedenfor.

Værdisætning af bygninger, veje og jernbaner
Værdien af bygninger fastsættes på baggrund af BBR-oplysninger. Værdien er bevidst udtrykt ved bygningsværdien og ikke ejendomsværdien, da det er bygningen og ikke grunden, som beskadiges ved oversvømmelse.

Veje er værdisat som værdien af forsinkelse af trafikken. Det antages at en oversvømmelse af vej resulterer i en forsinkelse på 10 min. Én times forsinkelse er værdisat til 281 kr/person.

Veje er opdelt i 4 grupper, fordelt på hvor befærdede de er og herved hvor mange personer der forsinkes af en oversvømmelse af vejen. Mindst benyttet er de tertiære lokalveje, mens gennemfart-trafikveje er de mest befærdede. Indkørsler og indkørselsveje er ikke indbefattet i værdisætningen, da disse regnes som mindre end tertiære lokalveje.

Der findes 2 lokalbaner i Gribskov Kommune, som ligesom veje er værdisat som forsinkelse af trafikken. Igen benyttes kilde 1. Det antages at en oversvømmelse af banen resulterer i en forsinkelse på 10 min og én times forsinkelse er værdisat til 306 kr/person.

Generelt betyder vej- og baneoversvømmelser ikke store udgifter sammenlignet med oversvømmelser af bygninger. Som forventet udgør husene langs kysterne højere værdier end andre bygninger.

Værdierne angives som gennemsnittet indenfor kvadrater på 100x100 meter.

I bilag 1, 'Eksempel på samlet værdi af bygninger, veje og jernbane ved Helsinge' vises et eksempel på denne kortlægning.

Særlige lokale værdier, udpegning og prioritering
De særlige lokale værdier kan eksempelvis være skoler, plejehjem, beredskab, sårbar industri, vandværker, natur og kultur etc.

Ved at kortlægge de særlige lokale værdier sammen med bygningsværdien skabes et mere reelt billede af den skade eller gene, der kan opstå ved en oversvømmelse.

Skaden vurderes ikke kun i forhold til de værdier, der umiddelbart skades ved en oversvømmelse, med også følgeskader, ved at bygningen eller anlægget vil være ude af funktion i kortere elle længer tid. Det kan være flytning af en børnehave eller plejehjem, som ofte er meget dyre end selve istandsættelsen af bygningen og medfører gener for brugerne.
Eller det kan være konsekvenser af at en brandstation eller en større transformerstation, der forsyner mange borgere og virksomheder, kommer ud af drift.

En liste med de særlige lokale værdier, administrationen anbefaler indgår i kortlægningen, fremgår af bilag 2, 'Liste med særlige lokale værdier'.

Det er vanskeligt, at værdsætte de lokale værdier i kr. og øre. Administrationen foreslår derfor følgende mere kvalitative prioritering.

Den prioritering administrationen foreslår for de enkelte lokale værdier fremgår af bilag 2, Liste med lokale værdier.

Eksempel på kortlægningen af de særlige lokale værdier fremgår af bilag 3, Eksempel på lokale værdier ved Helsinge.

Tidlig inddragelse
Som tidligere besluttet afholdes ét fælles temamøde den 23. april 2014, hvor værdikortlægningen fremlægges til diskussion. De inviterede er de faste dialogfora Det grønne dialogforum, Grundejerkontaktudvalget, Dialogforum for lokalsamfund samt Erhverv Gribskov.


Lovgrundlag

• Planloven, LBK nr 587 af 27/05/2013
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009
• BEK nr. 1222 af 14/12/2012 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (LBK nr. 879 af 26/06/2010)
• Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  
  Økonomi

Implementering af de tiltag, der prioriteres i planen vil få økonomiske konsekvenser for blandt andet GribVand Spildevand A/S og Kommunen. Dette vil blive taget op på senere møder.

Miljøforhold
Planen skal screenes/vurderes i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget skal i henhold til planloven i offentligt høring på mindst 8 uger.

Bilag
Bilag 1 til PMU og TEK april 2014. Eksempel på samlet værdikort Helsinge (2013/35851 076)

Bilag 2 Liste med særlige lokale værdier (Bilag 2 til PMU og TEK april 2014) (2013/35851 075)

Bilag 3 til PMU og TEK april 2014. Eksempel på lokale værdier ved Helsinge Nyt.(2013/35851 078)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at godkende forslaget til værdikortlægning, herunder særligt udpegningen og prioriteringen af de særlige lokale værdier jf. sagsfremstillingen og bilag 2.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




38. 3 kommuner samarbejder om kystsikring
04.18P00 - 2014/03042

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg har besluttet, at Gribskov Kommune skal indgå i en tværkommunal arbejdsgruppe om kystsikring med Halsnæs og Helsingør Kommuner.
Teknisk Udvalg ønsker bred forankring i Gribskov kommunes andre fagudvalg. Derfor orienteres Plan- og Miljøudvalget hermed om det forestående arbejde.
Plan- og Miljøudvalget har dermed mulighed for at komme med kommentarer og eventuelle forslag til hvorledes Plan- og Miljøudvalget kan bidrage til projektet.

Plan- og Miljøudvalget har endvidere på udvalgets temamøde den 10.03 ønsket en bredere vinkel på arbejdet med kysten. Oplæg hertil vil blive forelagt udvalget på et senere møde.

Nordkysten
Analyser viser, at nordkysten er et særligt aktiv for de Nordsjællandske Kommuner, som man ønsker at bevare og udvikle med henblik på at tiltrække og fastholde borgere og grundejere i området.
Skaderne efter stormfloden Bodil har gjort det klart, at der er behov for bedre sikring af ejendomme, anlæg, strande, rekreative arealer, kulturværdier m.m. langs den Nordsjællandske kyst.

Status
Borgmestre og udvalgsformænd har haft møder om indsatsen ift. kystbeskyttelse. Udfordringerne bearbejdes i de tre kommuner, hvor der arbejdes på flere niveauer ift. såvel den nationale dagsorden, konkrete tekniske spor samt dialog med grundejere og interessenter.
Kommunerne har i forvejen et stærkt samarbejde på kysten om f.eks. den Nordsjællandske Livredningstjeneste, badevandsprofiler og Blå Flag.

Tværkommunal arbejdsgruppe
Den tværkommunale arbejdsgruppe skal ledes af de tre udvalgsformænd, som har taget initiativ til arbejdet: Walter Christophersen fra Halsnæs, Bo Jul Nielsen fra Gribskov og Johannes Hecht-Nielsen fra Helsingør.
Gruppen skal udvikle idéen i løbet af det kommende halve år, hvor en række aktiviteter skal gennemføres. Gruppen arrangerer desuden temamøde for de 3 byråd efter sommerferien.

Tidsplan

Periode	Aktivitet	Aktør
Marts-april	Dialog med samvirket for nordsjællandske kyst- og digelag og andre grundejerrepræsentanter om ønsker til et eventuelt projekt og forslag til partsfordeling	3 udvalgsformænd
	Dialog med kystdirektoratet om proces for sagens behandling	3 administrationer
Maj-juni	Samfundsøkonomisk analyse	Visit Nordsjælland evt. sammen med konsulent
Ultimo juni	Beslutning om udarbejdelse af skitseprojekt	3 udvalgsformænd
Juli-august	Eventuel udarbejdelse af skitseprojekt	Konsulent
September 2014	Temamøde for 3 byråd	3 byråd
Oktober 2014	Beslutning om videre forløb	3 byråd

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at udvalget afgiver eventuelle bemærkninger til det videre arbejde med kystsikring.
   
   Beslutning

Udvalget lægger vægt på kobling til klimatilpasning, planlægning, turisme og tilgængelighed.
Der foreslåes temamøde i Byrådet.

Fraværende: Jannich Petersen




39. Befolkningsprognose for Gribskov Kommune 2014-2033
00.01G00 - 2014/07007

Sagsfremstilling
Administrationen forelægger befolkningsprognosen for perioden 2014-2033 for Gribskov Kommune til godkendelse. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet.

Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune påvirkes af antallet af indflyttede nye boliger. Gribskov Kommune har i løbet af 00'erne oplevet en massiv udbygning og indflytning i nye boliger - en udvikling, som har været ønsket og styret af Byrådet. Med finanskrisen og tilbagegangen på boligmarkedet har situationen de seneste år set anderledes ud. En række byudviklingsprojekter i kommunen er således blevet forsinket.

Udviklingen på både kort og længere sigt er usikker, hvilket hænger sammen med den regionale udvikling i boligpriser, udvikling i beskæftigelse, landspolitiske tiltag og overordnede trends i forhold til bosætning. Denne usikkerhed er vist ved at udarbejde forskellige scenarier for udviklingen lokalt i Gribskov Kommune. Scenarie-metoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsfremskrivninger, der ofte kun indeholder én udviklingsbeskrivelse. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen, og fremskrivningerne af befolkningen kan derfor anvendes som dialoggrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v.

Befolkningsprognosen 2014 behandler 3 hovedscenarier:

1. Maximumscenariet viser effekterne af en høj udbygningshastighed drevet af Gribskov Kommunes store byudviklingsområder. Dette scenarie beskriver således en befolkningsudvikling baseret på at boligudbygningen indenfor et par år vil nå samme høje hastighed som i 00'erne.
2. Budgetscenariet viser udviklingen, såfremt boligudbygningen sker i et tempo, som kun er ca. halvt så højt som i 00'erne. Dette scenarie bruges til Gribskov Kommunes budget.
3. Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nye boliger i de kommende 20 år.

Væsentligste resultater for Befolkningsprognosen 2014
Befolkningsprognosen 2014-2033 viser, at opførslen af nye boliger vil spille en væsentlig rolle for befolkningsudviklingen. Det forventes, at befolkningstallet, de nærmeste år vil ligge omkring det nuværende niveau lige under 41.000 borgere. Derefter vil antallet af borgere i 2033:

• være steget relativt kraftigt til små 44.000 borgere, hvis der opføres og indflyttes ca. 2.500 boliger,
• være steget svagt til ca. 41.500 borgere, hvis antallet af nye boliger vil være ca. 65-70 om året,
• være faldet til lidt under 39.000 borgere, hvis der er ikke opføres nye boliger de kommende 20 år.

I forhold til hovedtendenser i befolkningssammensætningen de kommende 20 år, kan man forvente at:

• antallet af borgere over 65 år vil stige relativt kraftigt - særligt gruppen af borgere over 85 år,
• antallet af børn og unge vil falde, dog vil en kraftig boligudbygning kunne påvirke dette,
• antallet af 30-60 årige vil falde.

I forhold til hovedtendenser for forskellige geografiske områder, kan man i den kommende 20-årige periode med de kendte forudsætninger forvente at:

• kommunecentrene vil opleve en stigning i antallet af borgere,
• landområderne og landsbyerne vil opleve et fald i antallet af borgere,
• lokalcentrene vil opleve et mindre fald eller en mindre stigning i antallet af borgere, hvilket afhænger meget af gennemførelsen af de byudviklingsprojekter, som der planmæssigt er mulighed for, men som kan være vanskeligt at gennemføre på det nuværende boligmarked,
• sommerhusområderne vil opleve en stigning i antallet af borgere.

Ovenstående hviler på en række forudsætninger, og derfor er der tale om hovedtendenser, og man skal være opmærksom på, at tendenserne ikke er ens for alle aldersgrupper i de enkelte lokalområder.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 (PMU 07.04.2014): Befolkningsprognose for Gribskov Kommune 2014-2033 (dok.nr. 2014/07007 001)

Bilag 2 (PMU 07.04.2014): Talmateriale til de 3 hovedscenarier i Gribskov Kommunes Befolkningsprognose 2014-2033 (dok. nr 2014/07007 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2014 - 2033.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




40. Præstevejen 66, Landzonesag: Nyt stuehus og etablering af erhverv i det eksisterende
008079 - 2013/27647

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om landzonetilladelse til indretning af eksisterende stuehus til erhverv samt opførelse af nyt stuehus til bolig på Præstevejen 66, Græsted.

Det anbefales, at der gives tilladelse til det ansøgte.

Arkitektfirmaet Ejvind Gadmar har på vegne af ejerne fremsendt ansøgning om opførelse af nyt stuehus. Det ansøgte kræver landzonetilladelse, idet ejerne også ønsker at bevare det eksisterende stuehus. Dette skal indrettes til kontor/atelier til fotografvirksomhed samt Feldenkraisklinik, hvilket ligeledes kræver landzonetilladelse, da der sker ændret anvendelse af bygningen.

Vurdering
Ejendommen har et klassisk bygningskompleks omkring en gårdsplads, alt med relativt små dimensioner. Der er en kulturhistorisk interesse i at bevare den eksisterende helhed, samtidig med at der skabes mulighed for dels en moderne bolig med plads til en familie med nutidens pladskrav, dels at drive erhverv fra ejendommen.

Ved placering af det nye stuehus på vestsiden af eksisterende udhusbygning respekteres oplevelsen af den oprindelige bygningsstruktur og gårdsplads som ejendommens klassiske og primære udtryk. Samtidig bliver boligen både i størrelse og arkitektur tilpasset og delvist underordnet det eksisterende.

Administrationen vurderer, at det ønskede erhverv i sit omfang er underordnet i forhold til ejendommens fremtræden. Der er både en beskeden kundetilgang og meget lidt synlige aktiviteter, da der ikke er indtænkt bygningsændringer eller udendørs aktivitet. Planlovens restriktive praksis hvad angår nyt erhverv i landzone vurderes her at kunne afviges, da der er tale om erhverv, der i sin form naturligt er tilknyttet beboelsen, og som skal indpasses i dagliglivet på ejendommen.

Det ansøgte kan derfor anbefales på følgende vilkår:

• At nyt stuehus max har et grundplan på 95 m² med udnyttelig 1.sal,
• At der ikke isættes kviste i tagfladen i nyt stuehus, dvs at vinduer i tagfladen alene må placeres som en del af fladen,
• At gammelt stuehus ændrer status til erhvervsbygning.

På denne måde fastholdes det nye stuehus i sit udtryk som en nedtonet bygning i forhold til det gamle kompleks, og det fastholdes, at der kun er én bolig på ejendommen.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen på 4,8 ha er landbrugsnoteret og jf. BBR bebygget med stuehus på 112 m2 samt stald- og ladebygninger på hhv.131 og 91 m2. Bygningerne ligger som et klassisk bygningskompleks ud til Præstevejen i lighed med en del øvrige mindre ejendomme i området. Der er ifølge kommuneplanen tale om et værdifuldt kulturmiljø med bevaringsværdigt landskab, ligesom bygningerne ligger indenfor skovbyggelinjen til Gribskov.

Beskrivelse af projektet
Nyt stuehus opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage. Boligens grundplan bliver 95 m2, det samlede bruttoetageareal 169 m2, og bygningen opføres med sort træbeklædning og mat rød tagstensbelægning. Taget får 45 graders hældning og veluxvinduer. Bygningen placeres i naturligt terræn, en smule lavere end nærmeste driftslænge.

Gammelt stuehus bevares med sit ydre udtryk og indrettes med klinikrum/undervisningslokale til feldenkraisklinik samt til atelier/kontor/opmagasinering til fotografvirksomhed. Der er tale om de respektive ejeres bierhverv.

Ejendommens jorder drives fortsat til hobbyhestehold, og stald/ladebygninger anvendes til heste, værksted, oplag af foder samt redskaber.

Naboorientering
Sagen har været i naboorientering i 14 dage. Der er ikke indkommet bemærkninger.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, § 35 stk. 1
Kommuneplan 2013-2024 for Gribskov Kommune


Økonomi
-

Miljøforhold
De påtænkte erhverv på ejendommen er uden egentlig produktion, og dermed uden miljømæssig indvirkning på området.


Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering.

Bilag
Præstevejen oversigtskort, bilag 1 PMU 070414 (dok.nr. 2013/27647 035)
Præstevejen situationsplan og facader, bilag 2 PMU 070414 (dok.nr. 2013/27647 036)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der gives landzonetilladelse til det ansøgte, og
2. at der stilles ovennævnte vilkår for tilladelsen.
   
   Beslutning

1 - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




41. Hvidtjørnevej 10, Landzonesag: Belysning på ridebane
026431 - 2014/12038

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om eventuel landzonetilladelse til belysning omkring ridebane på Hvidtjørnevej 10, Ramløse.

Beslutning skal træffes på baggrund af besigtigelse på ejendommen, som foretages i tilknytning til udvalgsmødet den 7. april 2014

Agrovi har på vegne af ejerne fremsendt ansøgning om etablering af belysning omkring eksisterende ridebane. Det ansøgte kræver landzonetilladelse, idet der ved tidligere tilladelse til selve banen er stillet vilkår om, at banen ikke må belyses.

Den nye ansøgning fremlægges for udvalget til en vurdering af, om kommuneplanens retningslinjer skal vægtes anderledes i afvejningen af interesser for området, sådan at der med erhvervsmæssigt sigte eller på grund af understøttelse af de naturlige aktiviteter i det åbne land skal anlægges en lempeligere vurdering af, hvad dette område skal kunne bære.

Administrationens vurdering
Ridebanen ligger frit i forhold til ejendommens bygninger på et areal mellem Ramløse by og Arresø. Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø. Kommuneplanen definerer, at belysning slører forskellen mellem land og by, og at tilstanden i bevaringsværdigt landskab ikke må ændres, hvis værdien forringes. Dette for at give mulighed for oplevelse af smukke og egnskarakteristiske landskaber, der er særligt upåvirkede af indgreb.

På baggrund af dette har administrationen i 2012 valgt at stille vilkår om, at belysning ikke må forekomme, og efterfølgende i 2013 truffet særskilt beslutning om, at der ikke forelå nye oplysninger, der kunne begrunde ændring af vilkåret. Udgangspunktet har været etablering af en bane, der kunne lægges i terrænet uden at fremstå som et egentligt anlæg, der ændrer på landskabsstrøgets fremtræden. Banen har siden ændret karakter pga funktionelt behov for ændret opbygning med hældning, afvanding mm, hvorfor den nu fremstår som en større konstruktion end oprindelig tænkt. Udformningen er således trinvis godkendt på grund af de fysiske forhold, men ville ikke være blevet tilladt det pågældende sted, hvis der var søgt herom fra starten.

Såfremt udvalget på baggrund af den nye ansøgning ønsker at vægte muligheden for dels privat ridning, dels på sigt en udvikling af et erhverv med hestetræning og derfor med tilknytning til en ejendom i det åbne land, anbefales det at indtænke følgende tinglyste vilkår for en tilladelse til belysning:

• At lyskilderne skal bestå af LED-belysning indsat i sveller omkring banen i en højde af max 30 cm, med gult (varmt) lys og nedadrettede lyskilder,
• At der fastsættes en daglig tidsmæssig ramme for belysning i timerne 17-20, og alene på hverdage. I weekender og helligdage (dvs almindelige fridage) må lyset ikke anvendes,
• At der installeres sensor på lysanlægget, så det slukkes automatisk, når banen ikke benyttes.

På denne måde tilgodeses målet om upåvirkede landskaber i størst mulig grad.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen på knap 7 ha er landbrugsnoteret og bebygget med stuehus og 2 mindre driftsbygninger. Den ligger mellem Arresø og boligområderne i Ramløse. Der er ifølge kommuneplanen tale om et bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø, og jorderne går helt ned til Arresø, der er Natura 2000-område. Ridebanen ligger ca. 260 m fra søbredden.

Beskrivelse af projektet
Ejendommen er erhvervet med det sigte at kunne træne egne heste. Dette skal i hverdage ske efter almindelig arbejdstid, hvilket ikke kan realiseres i de mørke måneder uden belyst bane. Ejer har fortrinsvis unge hingste, der købes og trænes med henblik på salg, og det ønskes på sigt at udvikles til hovederhvervet. Træning er ikke fundet mulig i de nærliggende ridehaller. Derfor ønskes en lav belysning, der gør det muligt at træne 5-7 dage om ugen, dvs også i aftentimer på hverdage. Ansøger har mundtligt oplyst, at der ikke vil være transport af udefra kommende heste, idet ejer alene træner egne heste, hun selv skal sælge videre. Endvidere vil der også hvis aktiviteten udvides kunne holdes en begrænsning på belysningen, da der så vil blive tale om mulighed for træning i dagtimerne.

Ifølge ansøger er der tale om nytænkning hvad angår ridebanebelysning, da der med helt lave, nedadrettede lyskilder bliver et samlet blødt lys, som neutraliserer hårde skygger på banen.

Naboorientering
Administrationen vurderer, at sagen skal sendes i naboorientering i 14 dage, såfremt udvalget er positivt stemt overfor det ansøgte.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere ændringer)
Kommuneplan 2013-2024 for Gribskov Kommune

Økonomi
-

Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 skal sagen i 14 dages naboorientering, før der træffes endelig beslutning om tilladelse til det ansøgte.

Bilag
Hvidtjørnevej oversigtskort, bilag 1 PMU 070414 (dok.nr. 2014/12038 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der gives afslag på landzonetilladelse til det ansøgte, eller
2. at sagen sendes i naboorientering, såfremt udvalget er positivt stemt overfor det ansøgte, og
3. at de ovennævnte vilkår oplyses til naboer som grundlag for en eventuel tilladelse, og
4. at sagen forelægges for udvalget påny, såfremt der fremkommer bemærkninger fra naboer.
   
   Beslutning

1. Udgår
2. Tiltrådt, idet belysningen kan anvendes på hverdage kl. 16-20. Vilkår om sensor på lysanlægget udgår.
3. Tiltrådt jfr. pkt. 2
4. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




42. Indberetning af tilsynsarbejdet på miljøområdet i 2013
09.00G00 - 2014/04965

Sagsfremstilling
Kommunerne skal hvert år inden den 1. april sende en beretning til Miljøstyrelsen om tilsyn efter Miljøbeskyttelsesloven. Samtidig skal beretningen offentliggøres. På baggrund af beretningen udarbejder Miljøstyrelsen hvert år en landsdækkende redegørelse om kommunernes miljøindsats på området.

Beretningen beskriver kommunens arbejde inden for tilsynsarbejdet på miljøområdet i 2013.
I år består beretningen af to dele. Første del beskriver tilsynsarbejdet i perioden 1. januar 2013 - 22. maj 2013. Anden del beskriver tilsynsarbejdet i perioden 23. maj 2013 - 31. december 2013.

Frem til den 23. maj 2013 har der ligget en aftale mellem KL og Miljøstyrelsen om, hvor mange tilsyn kommunerne skulle udføre årligt. Forskellige typer af virksomheder og forskellige størrelser af landbrug har haft forskellige minimumsfrekvenser for tilsyn.

Den 23. maj. 2013 trådte Miljøstyrelsens nye bekendtgørelse i kraft.

Den nye bekendtgørelse indeholder nye minimumsfrekvenser for tilsyn. Kapitel 5 virksomhederne og landbrugene skal have tilsyn lidt oftere. Resten af de tilsynspligtige virksomheder skal have tilsyn med samme frekvens som tidligere.

Den nye bekendtgørelsen blev først offentliggjort den 22. maj 2013, så kommunerne har ikke haft mulighed for forberedelse. Det betyder at kommunen har ført for mange tilsyn på nogle virksomhedstyper og landbrug i foråret 2013 og for få tilsyn på andre. I efteråret 2013 har kommunen tilpasset tilsynene på en måde, så den samlede tilsynsfrekvens for 2013 er overholdt.

Som bilag er vedlagt de skemaer for landbrug og virksomheder, som indsendes til Miljøstyrelsen. For tilsynsindsatsen i perioden 1. januar 2013 - 22. maj 2013 er der to skemaer - et for landbrug og et for virksomheder. I perioden 23. januar 2013 - 31. december 2013 er der et samlet skema.

Øvrige nye opgaver på miljøområdet
Den nye bekendtgørelse indeholder et krav om, at kommunerne inden den 31. juli 2013 skulle have udarbejdet, vedtaget og offentliggjort en tilsynsplan for kommunen. Tilsynsplan skal revurderes hvert 4. år. Gribskov Kommunes tilsynsplan er vedlagt som bilag.

Kommunerne skal endvidere udarbejde risikovurderinger for den enkelte virksomhed eller landbrug og offentliggøre tilsynsrapporter på kommunens hjemmeside. Fristen for igangsætning af disse opgaver afhænger af henholdsvis virksomhedstypen og landbrugets størrelse.

Tilsynskampagner 2014
I henhold til Miljøstyrelsens nye bekendtgørelse skal kommunerne fra 2014 gennemføre to årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og husdyrbrug som målgrupper.

Administrationen foreslår at gennemføre to tilsynskampagner i 2014, som omhandler:

• Undersøgelse af om der er grundlagt for at arbejde konkret med symbiose konceptet (genanvendelse af affald) blandt kommunens virksomheder.
• Registrering og formidling af miljølovgivningen til hestehold.
  
  Lovgrundlag

Beretningen er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelser:

• Bekendtgørelse nr. 99 af 11. februar 2011 om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser. (gældende indtil 23. maj 2013)
• Bekendtgørelse nr. 497 af 15. maj 2013 om miljøtilsyn. (gældende fra 23. maj 2013)
  
  Økonomi

Der opkræves gebyr for virksomheder jvf. takster bestemt i lovgivningen.

Miljøforhold
Indeholdt i sagsfremstilling.

Høring
Beretningen skal fremsendes til Miljøstyrelsen den 1. april 2014. Samtidigt skal beretningen offentliggøres.

Bilag
Tilsynsskema for landbrug - forår 2013 (Dok.nr. 2014/04965 003)
Tilsynsskema for virksomheder - forår 2013 (Dok.nr. 2014/04965 004)
Tilsynsskema for landbrug og virksomheder - efterår 2013 (Dok.nr. 2014/04965 005)
Tilsynsplan 2013-2017 (Dok.nr. 2014/04965 006)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at udvalget tager beretningen om tilsynsarbejdet i 2013 til efterretning,
2. at udvalget vedtager, at administrationen i 2014 arbejder med de to foreslåede tilsynskampagner.
   
   Beslutning

1 - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




43. Søborg Sø
01.00G00 - 2012/64420

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Plan - og Miljøudvalget og Økonomiudvalget til beslutning i Byrådet vedrørende Gribskov Kommunes fortsatte opbakning til arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.

Byrådet har på møde d. 2. september 2013 besluttet at fortsætte arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.

Status
Søborg Sø landvindingslag besluttede på generalforsamlingen d. 30. maj 2013 at arbejde videre med tankerne om naturgenopretning af Søborg Sø, så længe flere mulige scenarier blev belyst og der kunne træffes en beslutning om søens fremtid på et oplyst grundlag.

Scenarierne omfatter 1) hvordan søen udvikler sig, hvis det nuværende pumpesystem udbygges med henblik på optimering af dyrkningsjord, 2) hvis man lader stå til, og lader vandet komme af sig selv og 3) en delvis genskabelse af søen, som i projektet forelagt af Niels Riis (Natur Rådgivningen) på generalforsamlingen. I forbindelse med forslag 3 redegøres for konsekvenser for de enkelte ejendomme.

Søborg Sø Landvindinglags bestyrelse, repræsentant fra Agrovi, Gribskov Kommune og Niels Riis ( Natur Rådgivningen) har i samarbejde med Kjeld Morel, statsautoriseret grundforbedringskonsulent, udarbejdet debatoplægget "Søborg Sø - et landskab af muligheder", støttet af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.

Ekstraordinær generalforsamling
Debatoplægget er forelagt lodsejerne på ekstraordinær generalforsamling d. 11. januar 2014.
Den ekstraordinære generalforsamling havde over 50 deltagere, svarende til et stort flertal af de i alt 66 lodsejere, og repræsentation fra over 90 % af arealet på søen.
Det blev på mødet vedtaget at forslag om naturgenopretningen skulle behandles på den ordinære generalforsamling maj måned 2014.

Debatoplæggets tre scenarier er desuden præsenteret på et åbent borgermøde d. 16. januar 2014.
Debatoplægget er vedlagt som bilag til denne dagsorden.

Screening forundersøgelser for jordfordeling
På den ekstraordinære generalforsamling fremlagde fuldmægtig Hans Lausten, jordfordelingskontoret, Natur Erhvervsstyrelsen, forskellige overvejelser vedrørende økonomi og model for jordfordeling ved overdragelse af Søborg Sø til naturgenopretning.
Arbejdsgruppen besluttede efterfølgende at bede Hans Lausten foretage en screening før en egentlig forunderunsøgelse for jordfordeling forud for den ordinære generalforsamling i maj måned.
Aage V. Jensens Naturfond har givet tilsagn om at dække udgifterne i forbindelse med screening af mulighederne for jordfordeling mellem lodsejerne på Søborg Sø.
Screeningen foretages ved samtaler med 10 repræsentative ejendomme, for at få et billede af de forskellige interesser og økonomi-spørgsmål, der kan være hos lodsejere med jord på søen.

På baggrund af resultaterne fra screeningen vil der kunne skabes en ramme for økonomien i forbindelse med mulig overtagelse af jorden på Søborg Sø med henblik på naturgenopretning.

Det videre forløb
Det indstilles til Byrådet at tilkendegive at der stadig er opbakning til arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.

Det indstilles fra arbejdsgruppen, at Borgmesteren inviterer formand for bestyrelsen i Aage V. Jensens Naturfond til møde vedrørende drøftelse af financieringen af det endelige projekt. Det indstilles, at Børge Sørensen deltager i mødet med henblik på kontinuitet i forløbet. Det er på møde i Plan- og Miljøudvalget 6. januar 2014 besluttet, at Børge Sørensen fortsætte som formand for arbejdsgruppen med lagets bestyrelse indtil efter den ordinære generalforsamling i løbet af foråret 2014.


Lovgrundlag
-

Økonomi
Økonomi har en afgørende rolle i projektet både i forhold til erstatning til lodsejerne og den videre drift af arealet. Nogle lodsejere vil have behov for erstatningsjord hektar for hektar, for at kunne opretholde produktionsgrundlag for husdyrproduktion.
Indledningsvis er det foreslået at undersøge muligheder og vilkår for at søge midler hos de store fonde som Aage V. Jensen-, Realdania- og AP Møllerfonden.

Bilag
Debatoplæg "Søborg Sø - et landskab af muligheder"

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte at fortsætte arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.
2. at beslutte at Borgmesteren inviterer formand for bestyrelsen i Aage V. Jensens Naturfond til møde vedrørende drøftelse af financieringen af det endelige projekt.
3. at beslutte at Børge Sørensen deltager i mødet.
   
   Beslutning

1 - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




44. Tibirke Bakker - kommunens behandling af sager om byggeri og naturpleje/hegning
01.00G00 - 2013/31152

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering om den senere tids drøftelser mellem kommunen og Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker om kommunens behandling af sager om byggeri og naturpleje/hegning mv. i området og til beslutning om kommunens fremtidige sagsbehandlingspraksis i sådanne sager.

Baggrunden for sagens forelæggelse til politisk behandling
Der har igennem de senere år være en omfattende korrespondance og møderække mellem grundejerforeningen og kommunen om kommunens behandling af sager angående ejendommene i Tibirke Bakker.

Dialogen førte til, at adskillige emner blev afdækket og udredt til gavn for behandlingen af fremtidige sager. På et møde den 17. december 2013 med deltagelse af den daværende borgmester og repræsentanter for grundejerforeningen og administrationen udtrykte grundejerforeningen imidlertid fortsat utilfredshed med kommunens sagsbehandling, herunder kommunens holdning til bl.a. spørgsmålet om inddragelse af grundejerforeningen. Dette førte til, at borgmesteren bad administrationen om at forelægge de drøftede emner til politisk behandling.

Drøftelserne og korrespondancen mellem grundejerforeningen og kommunen drejede sig bl.a.om kommunens opgaver og roller i forhold til de gældende fredningsbestemmelser, privatretlige servitutter, inddragelse af grundejerforeningen og om kommunens administration af Natura 2000-planer og pligter. Disse emner behandles i denne dagsorden. I dialogen indgik endvidere et spørgsmål om adgang på ejendommene i området ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, der omhandler offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer. Dette sidstnævnte spørgsmål forelægges Plan- og Miljøudvalget i en særskilt dagsorden.

Kommunens opgaver i forhold til gældende fredningsbestemmelser
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for at have ageret uden om grundejerforeningen i sager om bebyggelse, naturpleje/hegning mv. og anmodede kommunen om at bekræfte, at kommunen i fremtidige sager - som det tidligere var praksis - vil afholde åstedsforretning med fredningsnævnet, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening. Grundejerforeningen bad endvidere om kommunens tilkendegivelse af, at den aktivt ville påtage sig sin tilsynspligt i forhold til grundejere, der ikke ønskede at overholde fredningsbestemmelserne.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Der gælder for hovedparten af ejendommene i Tibirke Bakker-området den såkaldte "Hovedfredning" fra 1957, nemlig Overfredningsnævnets kendelse af 2. september 1957. Desuden gælder der en række øvrige egentlige fredninger i området. I perioden 2007-2011 arbejdede kommunen med planer om en samlet ny fredning til harmonisering af de forskellige fredninger i området og inddragelse af samtlige ejendomme. Dette arbejde blev imidlertid stillet i bero ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011 (dagsordenspunkt 142) på grund af grundejerforeningens manglende interesse.

Fredningerne indebærer bl.a., at fredningsnævnet skal godkende "fremtidig bebyggelse, husenes placering, størrelse og udseende". Fredningsnævnet skal endvidere tage stilling til, om beplantning kan foretages "i husenes nærmeste omgivelser ......til beskyttelse mod vind, vejr og indblik, støj, støv m.m." Der er en beplantningsplan knyttet til kendelsen og denne plan kan tages op til revision hvert 5. år i samarbejde mellem grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.

I sin egenskab af tilsynsmyndighed i forhold til disse egentlige fredninger, jfr. naturbeskyttelseslovens § 73, påser kommunen overholdelsen af fredningsbestemmelserne. Det påhviler kommunen at sikre sig, at der foreligger en afgørelse fra Fredningsnævnet Nordsjælland, før der kan gives byggetilladelse eller afslag til ændring af bygninger. Såfremt der under kommunens udøvelse af sine tilsynspligter opstår spørgsmål om hegn, beplantning mv., som kræver en vurdering i henhold til fredningsbestemmelserne, eller såfremt kommunen modtager en henvendelse, der rejser sådanne spørgsmål, skal kommunen fremsende sagen til fredningsnævnet, da det er nævnet, der som fredningsmyndighed skal tage stilling til spørgsmålet om dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens § 50.

Fredningsnævnet behandler sagen i overensstemmelse med sin forretningsorden og tager herved bl.a. stilling til, om der skal gennemføres besigtigelse og/eller høring af parter og interesserede i sagen.

Der har gennem årene dannet sig en fast praksis for, at kommunen som led i fredningsnævnets behandling af sager i Tibirke Bakker afgiver en udtalelse til nævnet. Denne praksis eksisterede også i amtets tid. I kommunens udtalelse indgår typisk en gennemgang og vurdering af det ansøgte projekt, de eksisterende fysiske forhold på ejendommen, de gældende plan-, deklarations- og fredningsforhold samt andre forhold, herunder om der er beskyttede naturtyper ifølge naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet. En sådan gennemgang forudsætter ofte, at kommunen besigtiger ejendommen efter forudgående aftale med ejeren. Kommunen optræder således som høringspart i forhold til fredningsnævnet og træffer ikke nogen selvstændig afgørelse, der kan udløse pligt til høring af ejeren eller andre eventuelle parter, herunder naboer eller grundejerforeningen.

Kommunen deltog i et møde den 6. juni 2007 mellem Fredningsnævnet Nordsjælland og 9 nordsjællandske kommuner, hvor sagsbehandlingen og procedurerne blev præciseret. Det blev aftalt, at kommunerne skal oplyse nævnet om eventuelle naboer, der vil blive berørt af det ansøgte.

Det er på nuværende tidspunkt et uafklaret spørgsmål, hvorvidt kommunens tilsynspligt tillige omfatter de 5-årige pleje-/beplantningsplaner, som grundejerforeningen ifølge fredningsbestemmelserne kan udarbejde i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. I et brev af 15. marts 2012 til grundejerforeningen udtalte Naturstyrelsen efter en henvendelse fra grundejerforeningens formand, at pleje-/beplantningsplanen ...."ikke har nogen retlig status for tiden." Kommunen har derfor med et brev af 17. december 2013 anmodet fredningsnævnet om en udtalelse om dette spørgsmål. Svaret foreligger endnu ikke. Grundejerforeningen er orienteret om kommunens henvendelse til fredningsnævnet.

Til grundejerforeningens spørgsmål om kommunens varetagelse af sin tilsynspligt over for ejere, der ikke ønskede at overholde fredningerne, anførte kommunen, at det fulgte af naturbeskyttelseslovens § 73, at kommunen skulle påse overholdelsen af fredningerne og at kommunen ville håndhæve bestemmelserne i det omfang, de ikke havde mistet deres aktualitet som følge af den generelle udvikling i området og dermed måtte anses for bortfaldet ved forældelse eller passivitet. Kommunen opfordrede grundejerforeningen til at rette henvendelse til kommunen i de enkelte tilfælde.

Kommunens rolle i forhold til privatretlige servitutter
Grundejeforeningen kritiserede kommunen for ikke at respektere grundejerforeningens og Danmarks Naturfredningsforenings påtaleret ifølge privatretlige servitutter.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Der gælder for mange ejendomme i Tibirke-området privatretlige servitutter, der pålægger ejendommene begrænsninger i bygningshøjden, anvendelsen, mulighederne for opsætning af hegn, placering af lysthuse, bænke og flagstænger, beplantning mv. Dette gælder bl.a. den oprindelige deklaration fra 1916 og de senere deklarationer fra 1919 og 1946, der tillige indeholder bestemmelsen "Det er forbudt at indrette eller foretage noget, der ved udbredelse af støj, ilde luft, ubehageligt skue eller på anden måde kan genere naboerne."

Danmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen har påtaleret ifølge de privatretlige servitutter. Kommunen har ikke påtaleret eller påtalepligt ifølge disse servitutter.

Kommunen har således ingen myndighedsopgaver i forhold til de privatretlige servitutter. Det skal dog bemærkes, at kommunen ikke dermed er afskåret fra at håndhæve servitutterne. Såfremt kommunen i det konkrete tilfælde skulle vurdere, at der er servitutbestemmelser, som har en aktuel, offentlig planmæssig interesse og som ville kunne optages i en lokalplan samtidig med, at de er entydigt og klart formuleret, kan kommunen med hjemmel i planlovens § 43 ved påbud eller forbud sikre bestemmelsernes overholdelse - også selvom kommunen ikke har påtaleret.

Kommunens opgaver som bygningsmyndighed
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for ikke - som det var hidtidig praksis - at afholde åstedsforretning med fredningsnævn, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Kommunen udøver sine pligter som bygningsmyndighed på grundlag af byggelovgivningen og den øvrige lovgivning, der udtømmende er anført i punkt 1.10 i Bygningsreglement BR 10. Naturbeskyttelsesloven er specifikt anført som en del af den lovgivning, kommunen skal undersøge inden udstedelse af byggetilladelse. Deraf følger kommunens pligt til at iagttage fredningen fra 1957 og de øvrige fredninger i området og at påse, at fredningsnævnets afgørelse foreligger, før den træffer afgørelse i byggesagen. Som nævnt optræder kommunen alene som høringspart i forhold til fredningsafgørelsen. Det er således fredningsnævnet, der tager stilling til spørgsmålet om inddragelse af naboer, grundejerforeningen m.fl.

Den byggesagsbehandling kommunen skal gennemføre, når det er afklaret om det konkrete projekt er foreneligt med fredningen, vil kun udløse en pligt for kommunen til at gennemføre partshøring, såfremt naboer m.fl. har den fornødne væsentlige og individuelle interesse heri, jfr. forvaltningslovens § 19. Dette forudsætter typisk, at der er tale om mistet udsigt, indbliksgener mv., og det vil sjældent være tilfældet i Tibirke Bakker med den store afstand mellem husene.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at kommunen i sin egenskab af bygningsmyndighed tillige skal sikre overholdelsen af bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, da denne bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i planloven, naturbeskyttelsesloven, og miljøbeskyttelsesloven, der alle er nævnt i punkt 1.10 i Bygningsreglement 2010. Dette omfatter etablering af eksempelvis jordvarmeanlæg og spildevandsnedsivning. Sager af denne karakter vil typisk heller ikke udløse pligt til gennemførelse af høring af naboer m.fl. efter forvaltningslovens regler.

Kommunens opgaver i forhold til Natura 2000-planer og pligter
Grundejerforeningen kritiserede kommunen for sin administration af Natura-2000 planer og pligter over for ejerne og anmodede kommunen om at acceptere, at der alene gælder en anmeldelsespligt i henhold til disse planer og pligter, hvis ejerne rydder eller tynder i en biotop i et omfang, der skader dens fortsatte eksistens. Grundejerforeningen udbad sig en skriftlig udpegning af Natura 2000-områder, som kommunen gerne ser ryddet.

Følgende redegørelse indgik i hovedtræk i administrationens svar til grundejerforeningen:

Ejernes anmeldelsespligt gælder aktiviteterne i bilag 2 til naturbeskyttelsesloven, jfr. § 19 b og som udgangspunkt omfatter disse aktiviteter rydning af træer og krat. Anmeldelsespligten omfatter således ikke en udtynding, der udføres fagligt korrekt uden risiko for biotopens fortsatte eksistens. Kommunen skal som Natura 2000-myndighed sørge for, at både naturtilstand og areal opretholdes og om muligt forbedres for de udpegede skovnaturtyper på private arealer i Tibirke Bakker. Der kan være konkrete tilfælde, hvor selv en mindre udtynding vil forringe naturtilstanden af et udpeget skovområde. For størstedelen af skovarealerne er det dog kommunens vurdering, at en mindre udtynding af eksempelvis rødgran og bøg kan finde sted uden at forringe naturtilstanden.

Kommunen har som myndighed ikke aktuelle planer om rydning af skovnatur i indeværende handleplanperiode. Arbejdet med en ny fredning og rydning af udsigtskiler i samarbejde med Dansmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen er som anført ovenfor stillet i bero på ubestemt tid med ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011.

Kommunen skal som myndighed sikre, at det samlede areal med skovnatur i Natura 2000-området (Tisvilde Hegn, Melby Overdrev og Tibirke Bakker) ikke går tilbage og at naturkvaliteterne i områderne ikke forringes og at naturkvaliteterne i områderne ikke forringes. Skovnaturen kortlægges hvert 12. år og status med areal og tilstand indberettes til EU. Kommunen har et særligt ansvar for sikring af naturen på private arealer. Naturstyrelsen ejer også store arealer med skov i Natura 2000-området og skal sikre skov og lysåben natur på egne arealer. Muligheden for at udlægge erstatningsarealer, hvis skovarealer ryddes, til ny skov både i Tibirke Bakker og i Tisvilde Hegn mv. er ikke afklaret.

Såfremt der er ejere, der har ønske om rydning af yngre arealer med skovnatur, kan kommunen over for ejerne tilkendegive, om kommunen vurderer, at rydningen vil kunne gennemføres uden at være i strid med planen for hele Natura 2000 området. Samtidig vil kommunen kunne indgå i dialog med ejerne om mulighederne for at få plejet arealerne frem mod lysåben natur. Der er blandt andet en verserende dialog med ejere, der selv har igangsat hel eller delvis rydning af arealer med yngre træer.

Spørgsmålet om den indbyrdes rangorden mellem på den ene side Natura 2000 planer og pligter og på den anden side pleje-/beplantningsplaner udarbejdet med hjemmel i 1957-fredningen og de øvrige fredninger i området er belyst i et svar, som Naturstyrelsen sendte den 20. december 2012 til en lodsejer vedr. den såkaldte "Ruslandsfredning". Naturstyrelsen anførte her, at bestemmelser om plejeforanstaltninger i en - typisk ældre - plejeplan, der eventuelt er i modstrid med foranstaltninger til gennemførelse af Natura 2000-handleplanen, ikke kan gennemføres. Naturstyrelsen anførte videre, at styrelsen ikke havde fastsat retningslinjer for håndtering af plejeforanstaltninger efter disse to regelsæt, men at det i tilfældet med Ruslandsfredningen næppe ville forekomme, at der opstod uoverensstemmelser, da kommunen i begge tilfælde udarbejdede planen for plejen. Hvis spørgsmålet om rangorden måtte blive aktuelt i forhold til Tibirke Bakker, vil kommunens stillingtagen komme til udtryk i den konkrete afgørelse.

Administrationens vurderinger
Det er administrationens vurdering, at der med de ovennævnte udredninger er skabt en afklaring i forhold til hovedparten af grundejerforeningens kritikpunkter over for kommunen. Tilbage står dog stadig grundejerforeningens ønske om, at kommunen skal gennemføre en åstedsforretning med deltagelse af fredningsnævnet, grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening i sager om bebyggelse, hegn, beplantning mv. af ejendomme i Tibirke Bakker.

Til grundejerforeningens ønske om kommunens afholdelse af åstedforretning bemærkes, at administrationen har redegjort for kommunens opgaver i forhold til de gældende fredningsbestemmelser og har fremhævet, at kommunens rolle alene er at afgive udtalelser over for fredningsnævnet. Det er således fredningsnævnet, der som fredningsmyndighed og som led i sin sagsforberedelse skal træffe afgørelse om høring af naboer, grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. eventuelt i forbindelse med gennemførelse af en åstedsforretning. Administrationen har endvidere fremhævet, at den pligt til partshøring, som påhviler kommunen som bygningsmyndighed efter forvaltningslovens § 19 og som forudsætter, at der foreligger en væsentlig individuel interesse, sjældent vil være aktuel i Tibirke Bakker, hvor der typisk er meget stor afstand til naboer, og den vil ikke omfatte grundejerforeningen.

Grundejerforeningen har anført, at det tidligere var praksis, at kommunen gennemførte åstedsforretninger og at kommunen ikke kan forlade denne praksis. Administrationen kan bekræfte, at der er eksempler på, at kommunen tidligere i sin varetagelse af opgaver ifølge fredningsbestemmelser og/eller som bygningsmyndighed er gået videre i forhold til at inddrage grundejerforeningen m.fl., end kommunen var forpligtet til. Dette er sket uden at administrationen tydeligt har orienteret om baggrunden for sin sagsbehandling og det kan efterfølgende konstateres, at det har givet anledning til misforståelser om kommunens roller og pligter. Der har således været tale om en administrativ praksis, der efter administrationens vurdering har udviklet sig på en uhensigtsmæssig måde og som kommunen kan bringe til ophør.

Administrationen kan ikke anbefale, at kommunen over for grundejerforeningen påtager sig sagsbehandlingsskridt, der går videre end dem, kommunen er forpligtet til at udføre efter lovgivningen, forvaltningspraksis og de aftaler og den praksis, der har udviklet sig med fredningsnævnet. Kommunen har ikke særaftaler med andre grundejerforeninger, der tillægger dem særlige procesrettigheder i forbindelse med kommunens udførelse af sine opgaver.

Administrationens anbefalinger
Administrationen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget tiltræder, at kommunens fremtidige sagsbehandling udføres i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen beskrevne regler og fremgangsmåder og uden at grundejerforeningen tillægges særlige procesrettigheder.

Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, § 19 b, § 50, § 73 og bilag 2, jfr. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013 med senere ændringer
Planloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere ændringer
Bygningsreglement BR 10, punkt 1.10
Forvaltningsloven, § 19, jfr. lovbekendtgørelse nr. 988 af 09.10.2013
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bkg. nr. 408 af 01.05.2007 med senere ændringer

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at kommunens sagsbehandling udføres i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen beskrevne regler og fremgangsmåder og uden at grundejerforeningen tillægges særlige procesrettigheder.
   
   Beslutning

Knus Antonsen ønsker sagen afgjort ved nærværende møde, men udvalget fastholdt, at sagen udsættes mhp. besigtigelse.

Fraværende: Jannich Petersen




45. Udvidelse af eksisterende grillbar - Havnens Perle
015620 - 2013/04075

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 20. februar 2013 at meddele afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanen for havnen til udvidelse af grillbaren med bedre køkken- og personalefaciliteter. Udvalget besluttede samtidigt, at den ulovligt opførte tilbygning i form af en lukket overdækning skulle fjernes.

Ansøger har efterfølgende påklaget afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. I klagen redegøres der for konsekvenserne for grillbarens fortsatte drift hvis ikke man kan udvide køkken m.m. og der argumenteres for at den opførte lukkede overdækning ikke kræver byggetilladelse og dermed ikke kan kræves fjernet.

Ansøgningen om udvidelsen kommer efter krav fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen om bedre køkkenfaciliteter og bedre adskillelse af personaletoiletter fra resten af grillbaren.

For såvidt angår den lukkede overdækning, er der ingen tvivl om at den kræver en byggetilladelse, ligesom den kræver en dispensation fra lokalplanen for havnen.

Græsted-Gilleleje Kommune meddelte i 1998 en tidsbegrænset tilladelse til opsætning af en 8-kantet grillbar på havnens areal. Tilladelsen var gældende så længe den daværende ejer drev forretningen. Tilladelsen blev i 2006 gjort permanent, idet det blev præciseret, at tilladelsen alene omfatter den oprindelige grillbar.

Siden den 8-kantede grillbar blev opført, er der foretaget en større tilbygning i form af en overdækning ud mod havnebassinet. Denne tilbygning er ikke godkendt af kommunen.

Havnen er omfattet af lokalplan 15.58. Grillbaren er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser, men bygningen ligger udenfor lokalplanens byggefelter. Tilladelsen i 2006 blev derfor givet efter en forudgående naboorientering og en tilladelse til udvidelse af grillbaren og lovliggørelse af den opførte overdækning forudsætter derfor en ny naboorientering.

Administrationens vurdering
Der er ingen tvivl om at udvidelserne af grillbaren, i form af den allerede opførte tilbygning og den tilbygning der blev søgt om 2013, kræver byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen for havnen.

Det er dog også administrationens vurdering, at kommunen i 2006 burde have taget stilling til den ulovligt opførte tilbygning, da man i øvrigt gjorde tilladelsen til grillbaren permanent. Ved ikke at have forholdt sig til det ulovlige forhold da det var kendt, har kommunen udvist en form for passivitet der må antages at komme ansøger til gode i form af en berettiget forventning om en godkendelse af tilbygningen.

Administrationens vurdering og Plan- og Miljøudvalgets beslutning ved mødet 20. februar 2013 byggede på en antagelse om, at den ulovligt opførte tilbygning kunne kræves nedrevet, hvorved grillbaren kunne bringes tilbage til sin oprindelige facon og omfang. Hvis tilbygningen lovliggøres med en godkendelse, vil den nu ansøgte tilbygning være mindre betydende, omend det bør tilkendegives at der ikke kan forventes tilladelse til yderligere udvidelser.

Lovgrundlag
Byggeloven
Lokalplan 15.58

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at administrationen bemyndiges til at arbejde videre med en retlig lovliggørelse,
2. at tiltræde, at administrationen kan meddele en dispensation fra lokalplan 15.58 til opførelse af en ny tilbygning til grillbaren.
   
   Beslutning

1. S imod, DF undlod at stemme, Nyt Gribskov og V for - Indstillingen tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




46. Opsat hegn i strid med lokalplan
016838 - 2013/17136

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune modtog den 21. maj 2013 en klage fra ejerlauget Sandbo, vedrørende et 1,40 m højt dyrehegn opsat omkring hele ejendommen på Arresø Allé 19, som ikke var i overensstemmelse med lokalplanen. Sandbo havde forud for henvendelsen selv forsøgt at få rettet forholdet.

Planforhold
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 531.01 som i § 9.9 anfører:

"Al hegning i området skal ske med levende hegn. Der tillades dog opsætning af læhegn i mindre omfang udført i træ, ved terrasser samt indgangs- og dørpartier ved sommerhuset og ved bebyggelsens umiddelbare opholdsarealer.
Ved særlige behov for indhegning tager Byrådet stilling til en eventuel dispensation, dog altid således at indhegningen ikke generelt bryder med ønsket om at området bibeholder sin åbne karakter."

Byplanvedtægt nr. 9 var gældende før nuværende lokalplan. Vedtægten anførte bl.a. i § 7 at hegn i naboskel og vejskel kun måtte etableres ved beplantning og raftehegn og ligende kun måtte etableres i umiddelbar nærhed af bebyggelsen.

Ansøgning
Efter henvendelse fra administrationen, søgte ejer retslig lovliggørelse af hegnet ved dispensation fra lokalplanen.

Ansøgningen var begrundet med, at det bredmaskede dyrehegn var blevet opsat i 2007, da ejer ønskede at begrænse antallet af skovflåter på sin ejendom, da hun var allergisk over for behandlingen imod Borrelia. Råvildt som var den primære bærer af skovflåter ønskedes hermed udelukket fra grunden. Ejer ønskede endvidere at hegne for at forhindre flere tyverier fra sin ejendom og holde aggressive kronhjorte-hinder ude.

Ejer havde valgt et bredmasket hegn, for ikke at forhindrede udsynet i området og for at smådyr kunne passerer igennem hegnet.
Hegnet blev opsat bugtende imellem bevoksningen langs skellet, i et forsøg på at bevare det skovagtige præg og alligevel at hegne ejendommen.

Syn
Ejendommen ligger midt i lokalplanens område, og har i lighed med det øvrige område en skovpræget beplantning.

Naboorientering
Ejendom ligger på grænsen imellem de to grundejerforeninger, og ansøgningen blev sendt i naboorientering til ejere af naboejendommene, samt til de to tilstødende grundejerforeninger, Sandbo og På Sandet. Foreningerne ønskede at kommunen fastholdt lokalplanens krav til hegn.

Lokalplanen for Sandet dækker et større område, som er opdelt i syv forskellige grundejerforeninger. Administrationen har holdt et møde med foreningerne, for at få kendskab til grundejerforeningernes generelle holdning til afvigelser fra lokalplanens regler. Baggrunden herfor var bl.a. at reglerne er specielle i området, hvor der ikke tillades trådhegn, heller ikke selvom hegnet opsættes bag et levende hegn.

Baggrunden for bestemmelsen i lokalplanen var et stærkt lokalt ønske om, at man i området havde så stor frihed for dyrelivet som overhovedet muligt. Grundejerforeningerne har i deres bemærkninger til naboorienteringen og ved mødet givet udtryk for, at de ønsker en restriktiv håndhævelse, idet holdningen overvejende er, at reglerne jf. lokalplanen skal overholdes.

Vedr. trådhegn om enkelte planter
Administrationen meddelte den 21-10-2013 dispensation til opsætning af en ring af vildtafskærmning trådhegn, omkring enkelte planter på ejendommen, på baggrund af ansøgning fra ejer den 18-10-2013.

Vedr. trådhegn om hele grunden
Den 21-08-2013 meddelte administrationen afslag på ansøgningen til dispensation til lovliggørelse af trådhegnet omkring ejendommen. Afslaget var begrundet med, at fravigelser fra lokalplan nr. 531.01 § 9.9 i det ønskede omfang, var uforeneligt med formålet med lokalplanen.

Administrationen meddeler den 21-10-2013 afslag, på en ny ansøgning om dispensation fra lokalplanen, til opsætning af midlertidig vildtafskærmning trådhegn i 6 år, omkring alle nyplantede hække på grunden.

Ejer var blevet påbudt at fjerne det tidligere opsatte trådhegn inden den 30-10-2013.
Administrationen har efterfølgende konstateret, at hegnet ikke er fjernet og der er monteret en ny låge ved ejendommens indkørsel.

Efter ønske fra Jesper Bach, blev der den 07-11-2013 holdt et møde, hvor udvalgsformand Børge Sørensen besluttede, at fremlægge sagen for Plan- og Miljøudvalget og at lovliggørelse af hegnet kunne afvendte udvalgets beslutning.

Administrationens vurdering
Lokalplanen for Sandet blev udarbejdet af Grundejerforeningen På Sandet, som er langt den største forening. Formålet med planen var at fastholde Sandets kvaliteter i form af en traditionel sommerhusbebyggelse i et landskab præget af nærheden til Arresø og Tisvilde Hegn. Især skov- eller plantagepræget er markant og de restriktive bestemmelser om hegning var udformet med henblik på, som nævnt, at lade dyrelivet kunne færdes i området. Grundene syd for Frederiksværkvej er generelt større end sædvanlige sommerhusgrunde og et af formålene med de forskellige bestemmelser var således også at fastholde områdets karakter af sommerhusbebyggelse på større naturgrunde.

Uanset at lokalplanen på den måde er speciel, er det administrationens vurdering, at der er sammenhæng mellem de forskellige bestemmelser og lokalplanens formål som beskrevet ovenfor. Det er således administrationens vurdering, at den tidligere afgørelse bør fastholdes.

Lovgrundlag
Byplanvedtægt nr. 9 (af 1971)
Lokalplan nr. 531.01 (af juli 2009)
Planloven § 19 (LBK nr. 937 af 24. september 2009 og efterfølgende ændringer)

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tiltræde, at afvise at genoptage sagen.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




47. Administration af lokalplaner i forhold til grundejerforeningers særlige ønsker.
85.02G00 - 2014/10485

Sagsfremstilling
Efterlevelse af lokalplaner og områdedeklarationer bliver i et stort omfang ikke efterfulgt i kommunen i de mange tilfælde, hvor det er ejer selv som skal iagttage lovgivningen, uden at forholdet i øvrigt kræver myndighedsgodkendelse.

Grundejerforeningerne eller naboer kontakter kommunen og henviser til bestemmelserne og ønsker at kommunen strammer op, og sikrer at udviklingen sker i overensstemmelse med de vedtagne bestemmelser.

Ved tilsyn i områderne konstaterer administrationen ofte, at bestemmelserne generelt ikke bliver efterfulgt, og at udviklingen er ved at tage en anden retning end tilsigtet i lokalplaner og deklarationer.

Konkrete sager
Dronningmølle Strandpark l-ll-lll
Området er omfattet af lokalplan nr. 9.3 (fra 1981).
I forbindelse med en ansøgning om dispensation fra lokalplanens krav om levende hegn, synede kommunen ejendommen og konstaterede at området i væsentlig grad ikke fulgte kravet om levende hegn.

Grundejerforeningen ønskede en skærpelse af lokalplanens regler om hegn, og generalforsamlingen besluttede, at fra en skæringsdato skulle alle nye hegn være levende hegn. Eksisterende faste hegn mod vej og sti skulle tilplantes med grønne vækster, indtil de blev udskiftet med et levende hegn.

Bestyrelsen for grundejerforeningen er meget aktiv med at håndhæve beslutningen.

Munkerup Have
Området er omfattet af lokalplan nr. 31.5 (fra 1989).
Denne særlige lokalplan beskriver indgående i detaljer om krav til hegn, farver, udformninger og andet, der i øvrigt ikke kræver myndighedsbehandling ud over lokalplanen.

Bestyrelsen for grundejerforeningen er bekymret over, at dispensationer ændrer områdets karakter, og bestyrelsen har bedt om hjælp til at fastholde og støtte op om lokalplanen, således at der ikke bliver givet flere dispensationer, men at området udviklede sig som anført i lokalplanen.

Administrationen har gennemført en omfattende registrering af afvigelserne i området, og arbejder med lovliggørelse af de forskellige ejendomme.

Kringelholm
Området er omfattet af lokalplan nr. 15.66 (fra 2000).
Lokalplanen beskriver nøje i § 8.2 at mod fælles friarealer skal hegnet være 2 m bredt og bestå af min. 2 rækker hegnsplanter.

Græsted-Gilleleje Kommune har givet et forhåndstilsagn til disp. fra lokalplanen, således at der kan plantes en almindelig hæk i stedet som anført.

Lokalplanen har til formål, at der etableres et grønt boligområde med vejbeplantning og åbne grønninger, der sikrer den visuelle kontakt med det åbne landskab.
Kommunen har modtaget en klage over to plankeværker opsat imod fællesarealerne. Klager frygter at passivitet vil danne præcedens og ændre områdets karakter.

Bestyrelsen for grundejerforeningen har intet imod de faste hegn, men fremlægger spørgsmålet på foreningens snarlige generalforsamling.

Krejbjerg
Området er omfattet af områdedeklaration (fra 1967), hvor kommunen har påtaleretten.
Grundejerforeningen har bedt kommunen om at påtale og håndhæve deklarationen i forhold til hegn på to ejendomme, som har hegnet med henholdsvis trådhegn og kraftigere rionet.

Ved tilsyn i området kan det konstateres, at en del andre forhold ikke er efterfulgt, som ellers er reguleret i områdedeklarationen, f. eks. størrelse på træer, beplantning og hegn.

Administrationsgrundlag
Mange områder har i en lang årrække udviklet sig utilsigtet.

Administrationen søger at indgå i dialog med grundejerforeningerne, og det er glædeligt at der er en tendens til, at bestyrelser i stigende grad ønsker at tage aktivt ansvar for udviklingen i deres område. Samtidig er der en tendens til en stigning at mængden af sager fra bestyrelsesmedlemmer, som ønsker at kommunen berigtiger forhold i deres område.

Administrationen har derfor opbygget en praksis, hvor grundejerforeninger altid høres såfremt en sag kræver naboorientering, hvilket ofte er tilfældet ved dispensationer fra lokalplaner. Grundejerforeninger har mulighed for at kræve at blive orienteret i sager efter planloven, men langt fra alle grundejerforeninger har benyttet sig af denne mulighed. Disse foreninger bliver alligevel orienteret og i et videre omfang end krævet efter lovgivningen.

Administrationen kan dog også se, at der er områder og sager hvor grundejerforeningerne ønsker en anden håndhævelse end den der er fastsat i lokalplaner. Kommunen har mulighed for at dispensere fra bestemmelserne hvis ikke dette er i strid med planens formål og bestemmelser om anvendelse.

Administrationen forsøger i sagerne at sondre mellem "interne forhold" og "eksterne forhold". Førstnævnte kan f.eks. være bestemmelser som detaljeret regulerer forhold der reelt kun opleves af beboerne i området. Sidstnævnte er generelt bestemmelser som regulerer den overordnede karakter af et område og som kan have betydning for hvordan området opleves. Det er især væsentlige bebyggelsesregulerende bestemmelser om højde og placering af hovedhuset på den enkelte ejendom og så er det bestemmelser der vedrører karakteren af friarealer og områdets afgrænsning mod omgivelser, hvor særligt bestemmelser om hegning har betydning.

Administrationen vil altid foretage en vurdering af om en dispensation er mindre betydende, da dette er afgørende for at den kan meddeles og ikke kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. I vurderingen vil ovennævnte sondring indgå. Nyere lokalplaner har en mere uddybet redegørelse, som giver støtte for vurderingen af de enkelte bestemmelser og betydningen af dispensationer. Ældre lokalplaner er ofte mindre beskrivende og det kan være svært for såvel brugerne som kommunen at vurdere betydningen af bestemmelser der ikke direkte i sin formulering understøtter formåls- og anvendelsesbestemmelser.

Ved håndhævelse af lokalplaner og områdedeklarationer i forhold til bestemmelser, der ikke kræver behandling i forhold til anden lovgivning og hvor der kan meddeles mindre væsentlige dispensationer, har administrationen i stigende grad siden kommunesammenlægningen fulgt en praksis, hvor grundejerforeningernes bemærkninger til naboorienteringerne har haft en væsentlig betydning for den konkrete afgørelse. Dette skal ikke forstås som en vetoret eller uddelegering af beslutningskompetencen, men det har været væsentligt i sager hvor en bestemt afgørelse ikke har været umiddelbar.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at tage orienteringen til efterretning,
2. at tiltræde, at grundejerforeninger generelt orienteres i sager hvor der gennemføres naboorientering,
3. at tiltræde, at der fortsat lægges særlig vægt på lokalplanbestemmelser som har til hensigt at regulere et områdes karakter mod omgivelserne.
   
   Beslutning

1 - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




48. Lovliggørelse af 36 m² carport på Pinusparken 6, Helsinge
029648 - 2013/28117

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til beslutning i Plan- og Miljøudvalget.

Gribskov kommune har den 28.08.2013 modtaget en ansøgning fra ejerne af Pinusparken 6, Grith Jønson og Hans Peter Andersen, vedrørende lovliggørelse af en carport placeret 1 m fra vejskel med en max højde på 3,5 m.

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 19.
Jf. ovennævnte byplanvedtægt kræver carporten dispensation fra § 5.4:
- bebyggelsen skal overalt udføres med saddeltag med mindst 20 g. taghældning.
Og fra byplanvedtægt nr. 19 § 6.1, - blanke eller reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes.
Derudover kræver den ansøgte carport dispensation fra BR 10 kap. 2.2.6 stk. 2, nr. 1, - inden for 2,5 m fra skel må bygningen ikke være højere end 2,5 m.

Carporten er udformet og placeret som vist på bilag 1.

Naboorientering:
Der er foretaget naboorientering der involverer Pinusparken 3,5,7,4 og 8 samt grundejerforeningen.
1 af naboerne samt grundejerforeningen har meldt tilbage at de ikke er positivt indstillet overfor placeringen
4 ud af de adspurgte har ikke meldt tilbage.

Administrationens vurdering:
Det er administrationens vurdering, at bygningsreglementets regler og bestemmelserne i byplanvedtægten i det konkrete tilfælde skal overholdes, idet carporten forekommer høj og fremmed for området.

Administrationen beder Plan- og Miljøudvalget forholde sig til, hvorvidt carporten skal lovliggøres fysisk (fjernes evt. delvist) eller administrativt (der gives dispensation til byggeriet).

Lovgrundlag
Planloven (LBK nr 587 af 27/05/2013 )
Bygningsreglementet BR 10 (LBK nr 1185 af 14/10/2010)

Økonomi
-

Bilag
Bilag1: Pinusparken 6 Tegningsmateriale (Dok nr. 2013/28117 013)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tiltræde, at carporten flyttes til en placering i overensstemmelse med BR 10 eller fjernes, evt. delvist, så BR 10 bestemmelser overholdes.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




50. Sagsbehandlingsforløb og delegation
00.01G00 - 2014/12269

Sagsfremstilling
På Plan- og Miljøudvalgets temamøde den 10. marts 2014 drøftede udvalget sagsbehandlingstider inden for udvalgets ressortområde. Udvalget angav på temamødet, at ville arbejde for en reduktion i sagsbehandlingstiderne.

Som opfølgning på udvalgets drøftelse på temamødet forelægges denne sag for udvalget med henblik på at udvalget indleder et videre arbejde med reduktion i sagsbehandlingstider, herunder delegationsgrundlag.

Sagstyper og sagsbehandlingsforløb
Plan- og Miljøudvalgets ressortområde omfatter en bred vifte af sagstyper, herunder:

• lokalplansager
• byggesager
• matrikulære sager
• landzonesager
• natursager
• miljøsager

Der er stor variation i sagsforløbet og sagsbehandlingstiden for de enkelte sagstyper. Mere komplekse sager behandles ofte indenfor flere myndighedsområder. For eksempel kan én sag indeholde både byggesag, dispensation fra naturbeskyttelsesloven og vilkår efter miljøbeskyttelsesloven.

For en beskrivelse af de forskellige sagstyper henvises til 'Samlet kompendium til fagudvalgsintroduktion januar 2014', s. 284-296, vedlagt som bilag til Plan- og Miljøudvalgets møde den 6. januar 2014.

Reduktionspotentiale for sagsbehandlingstider
Sagsbehandlingstiden er et vigtigt aspekt i den oplevelse borgeren eller virksomheden har af kommunens service i forbindelse med behandlingen af deres sag.

Særligt for byggesager er gjort et stort arbejde de seneste år med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen indenfor de forskellige kategorier af byggesager. Der er derfor stort fokus på at styre byggesagerne i en tilrettelagt proces med vægt på effektivisering mellem de forskellige arbejdsgange. Byggesagsprocessen er opdelt i 4 delprocesser:

1. Ansøgning og sagsoprettelse
2. Visitation af byggesagen
3. Sagsbehandling
4. Efterbehandling og afslutning

Især forløbet i 1. delproces opleves af mange som tidskrævende og det er administrationens vurdering, at det er svært for folk at søge om byggetilladelse, hvilket især kommer til udtryk i mangelfuldt ansøgningsmateriale. Endvidere er det administrationens erfaring, at mange ansøgninger mangler redegørelse for nødvendige dispensationer m.m. som det er ansøgers pligt at redegøre for. Sammenfattende er delproces 1 og 2 væsentlige for oprettelse og klargøring af byggesager, men samtidig også nogle delprocesser der er tidskrævende, fordi sagerne reelt ikke er klar til sagsbehandling når kommunen modtager dem.

Et andet væsentligt element i sagsbehandlingen handler om håndteringen af sager der ligger udenfor de fastlagte rammer jf. lovgivning og lokal planlægning. Groft sagt kan det konstateres, at sager der ligger indenfor rammerne kan behandles hurtigt og sager der sprænger rammerne kræver større indsats med dialog, høringer og mere omfattende sagsbehandling, herunder også politisk behandling af sagen.

Det er administrationens erfaring, at der tidligt i et sagsforløb kan opnås positive resultater ved at arbejde med forventningsafstemning mellem ansøger og sagsbehandler, således at det også for en ansøger er tydeligt, at man kan vælge det hurtige og lette forløb og tilpasse sit projekt til rammerne, eller at man som ansøger har tid og lyst til at vælge at gå ind i et længere forløb.

Det er også administrationens vurdering, at det vil kunne lette sagsbehandlingen hvis kommunen er tydelig om rammerne og det råderum der er udover disse, f.eks. udtrykt i kommuneplanlægningen og de retningslinjer der er fastlagt i udvalgs- og administrationspraksis.

Den store variation i sagstyper og deres forløb betyder, at der ikke kan siges noget entydigt om yderligere reduktionspotentiale i sagsbehandlingstider. Administrationen vurderer dog, at der fortsat ligger et potentiale for reduktion af sagsbehandlingstiden indenfor flere sagstyper, herunder byggesager og landzonesager.

Det vurderes at blandt andet følgende kan bidrage til nedbringelse af sagsbehandlingstiden:

• fortsat digitalisering, herunder øget tilgængelighed til sagsbehandling og arkiv og digital ansøgning om byggetilladelse,
• optimering af de enkelte delprocesser og forløbet imellem disse i sammenhæng med den øgede digitalisering,
• optimering af tværgående sagsgange og parallelt kørende sagsforløb,
• prioritering mellem sagstyper (kan reducere sagsbehandlingstiden for udvalgte sagsområder, men vil alt andet lige så forlænge for andre),
• øget delegation til fagudvalg og administration.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med at undersøge mulighederne indenfor ovenstående punkter til forelæggelse for udvalget på senere møder. I denne sagsfremstilling indledes desuden et muligt fokus på øget delegation, se nedenfor.

Andre målsætninger for sagsbehandlingsforløb
Sagsbehandlingstider er ét af flere parametre der kan måles på i forhold til sagsbehandlingsforløb. Der kan for eksempel også måles på

• hvordan ansøger har oplevet den service er leveret fra kommunen,
• antal klagesager hvor klager har fået medhold,
• sagsgebyr (se særskilt dagsorden på dette møde).

En reduktion af sagsbehandlingstiden kan påvirke de andre parametre, for eksempel kan den tid, der er til dialog og vejledning blive mindre.

Administrationen anbefaler derfor, at udvalget udover at arbejde med en reduktion i sagsbehandlingstider også arbejder med at definere andre målsætninger for optimering af sagsbehandlingen.

Til orientering har Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget igangsat et tværgående kompetenceudviklingsprogram for foreløbigt ca. 60 medarbejder og ledere. Målet er at styrke Gribskovs position som erhvervsvenlig kommune gennem forbedret service over for virksomheder. I den forbindelse iværksættes der brugertilfredshedsmålinger på foreløbigt fire udvalgte sagsområder, hvoraf tre er fra det tekniske område: byggesagsbehandling, miljøtilsyn og landzonesagsbehandling. Administrationen vurderer at Plan- og Miljøudvalget med fordel vil kunne anvende programmet og brugertilfredshedsundersøgelser som inspiration i arbejdet med at optimere sagsbehandlingstider og -forløb.

Delegation
En af de muligheder udvalget har for at nedsætte sagsbehandlingstiden er delegation af beslutningskompetence til administrationen.

Delegationen betyder, at en administrativ afgørelse er en endelig afgørelse med samme retsvirkning som udvalgsbeslutninger. Således kan disse beslutninger ikke omgøres, men Plan- og Miljøudvalget kan i tilfælde af nye oplysninger i en sag på baggrund af disse oplysninger genoptage denne sag med nyt fuldt sagsforløb.

Der er i dag allerede kompetenceplaner for følgende områder:

• Landzonesagsbehandling
• Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer og museumslovens digebeskyttelse
• Afgørelser om beskyttet natur
• Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven
• Afgørelser om VVM-screening
• Sagsbehandling på jordforureningsområdet
• Kompetenceplan for byggesagsbehandlingen omfattende tilladelser i henhold til byggeloven, lokalplaner jf. planloven og enkelte sager indenfor boligreguleringsloven

De gældende kompetenceplaner er udarbejdet på forskellige tidspunkter, dels som overordnede kompetenceplaner på et samlet myndighedsområde, dels som senere tillæg for enkelte sagstyper ud fra en udviklet praksis. Endvidere er der forskel på, om der er givet delvis eller fuld kompetence til administrationen.

En fælles, overordnet ramme for delegationen har været:
"Der lægges i høj grad vægt på, at udvalget fastlægger principper og retningslinjer for sagsbehandlingen og de afgørelser, der skal træffes, mens administrationen træffer de fornødne afgørelser i konkrete sager.

Samtidig lægges der vægt på, at udvalget orienteres om de afgørelser af betydning, der træffes af administrationen. Ved indsigelser eller klager vurderer administrationen, om sagen har en særlig overordnet eller politisk interesse. Hvis dette er tilfældet, forelægges den for udvalget."

Administrationen vurderer, at der kan ligge et mindre potentiale for yderligere delegation til administrationen indenfor ovenstående områder samt at der kan være behov for opdatering og eventuelt forenkling af kompetenceplanerne.

Desuden har en ændring af planloven fra 2012 givet mulighed for delegation indenfor lokalplanlægning. Der har ellers hidtil været forbud mod delegation så alle lokalplanforslag og lokalplaner skulle vedtages i Byrådet. Den gældende planlov åbner mulighed for delegation til såvel ØU, fagudvalg som administration. Mængden af lokalplansager er begrænset, men sagsbehandlingstiden er generelt lang på grund af de lovbestemte rammer for processen. Administrationen vurderer derfor, at der er et effektiviseringspotentiale ved øget delegation.

Administrationen anbefaler samlet set, at de overordnede rammer for delegation fastholdes, men at de enkelte kompetenceplaner justeres og opdateres, hvor der er behov samt at muligheden for delegation indenfor lokalplanlægning vurderes nærmere. Forslag til justering af de gældende planer og ny plan for lokalplanlægning kan forelægges for udvalget på senere møder.

Lovgrundlag
Lov om planlægning §§ 23 og 35 (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013)
Lov om naturbeskyttelse § 3, §§ 16-19 og § 19b (lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013)
Bygningsreglement BR 10 kap. 1, administrative bestemmelser
Museumsloven § 29a (lovbekendtgørelse nr 1505 af 14/12/2006)
Lov om miljøbeskyttelse, (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010)
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 1654 af 27/12/2013)

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at udvalget afgiver bemærkninger til det videre arbejde med reduktion i sagsbehandlingstider,
2. at udvalget tilkendegiver om der ønskes arbejdet med andre målsætninger for sagsbehandlingen,
3. at fastholde den hidtidige overordnede ramme for delegation til administrationen,
4. at forslag til justering af de gældende kompetenceplaner og ny plan for lokalplanlægning forelægges for udvalget på senere møder.
   
   Beslutning

1 - 2. Tiltrådt.
3 - 4. Udsat til senere drøftelse.

Fraværende: Jannich Petersen




51. Regulering efter Boligreguleringsloven
03.00G00 - 2014/12086

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Gribskov Kommune har igennem flere år haft samarbejde med Halsnæs Kommune omkring fælles Huslejenævn og Beboerklagenævn. Sekretariatsfunktionen for nævnet ligger i Halnæs Kommune.

Byrådet vedtog den 1. marts 2010, at Boligreguleringslovens kapitel II - V skal være gældende i Gribskov Kommune for byrådsperioden 1.1.2010 til 31.12.2013.

Alle lejere i private boliglejemål i hele landet er omfattet af Lejeloven. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan beslutte, om reglerne i Boligreguleringsloven skal være gældende for private boliglejemål. Denne lov indeholder mere beskyttende regler for lejere end Lejeloven, især når det gælder huslejefastsættelse. Langt de fleste af landets kommuner har besluttet, at Boligreguleringslovens regler skal være gældende.

Kapitel II - V i Boligreguleringsloven i stikord
Kap. II - Huslejeregulering for beboelseslejligheder
Kap. III - Vedligeholdelse og opretning
Kap. III A - vedligeholdelseskonti i Grundejernes Investeringsfond
Kap. IV - Forbedringer
Kap. IV A - Huslejeregulering for mindre ejendomme
Kap V - Huslejeregulering for enkeltværelser
Kap VI - Huslejenævn
Kap. VII - Benyttelse af boliger

Såfremt det besluttes, at reglerne i kap. II-V fortsat skal være gældende for Gribskov Kommune, vil hele kapitel VII være gældende jf. boligreguleringslovens § 2 stk. 1.

Planudvalget skal alene tage stilling til spørgsmålet om hvorvidt Boligreguleringslovens Kap. II-V skal være gældende for private boliglejemål i Gribskov Kommune. Alternativt er det alene Lejeloven der regulerer de private boliglejemål.

Halsnæs Kommune har vedtaget, at Boligreguleringslovens kapitel II - V skal være gældende uden tidsbegrænsning.

Lovgrundlag

LBK nr 962 af 11/08/2010 Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Økonomi

-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at Boligreguleringslovens kapitel II-V skal være gældende i Gribskov Kommune uden tidsbegrænsning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.
Fraværende: Jannich Petersen




52. Annisse Energigruppe ansøgning om støtte - tildeling af klimamidler
01.00G00 - 2013/36156

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for udvalget med henblik på at godkende tildeling af støtte på 50.000 kr til Energigruppen i Annisse.

Baggrund
Gribskov Kommune indgik i 2009 aftale om at være klimakommune. Klimakommuneaftalen omhandler både at nedbringe CO2-udledningen for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk areal. Som del af klimaarbejdet er der udarbejdet Klimahandlingsplan, der omhandler temaerne: Bygninger, Indkøb og udbud, Adfærd, Transport, Vand og Energiforsyning. Alle temaer gælder både kommunens egen virksomhed og kommunens geografiske areal. Klimahandlingsplanen gælder 2012-2014 og revideres derfor i 2014.

Som del af det hidtidige klimaarbejde er der etableret samarbejde med Annisse om at være energilandsby. Annisse Lokalråd har igennem flere år arbejdet for i deres område, at gøre en indsats for klimaet. Lokalrådet har afholdt borgermøder om mulighederne for energirenovering og installation af vedvarende energianlæg og andre former for klima- og energitiltag. Dette har blandt andet medført, at Annisse Lokalråd i 2012 modtog Gribskov Kommunes Miljøpris og Annisse blev samme år udnævnt til energilandsby.
Kommunens samarbejde med Annisse består af løbende dialog og vidensudveksling. Det er først og fremmest Annisse lokalråd, og Energigruppen i Annisse, der er initiativtager, og kommunen bakker op om aktuelle tiltag.

Klimamidler i budgetaftalen
I Budgetaftale 2014-2017 er der afsat 0,5 mio kr til klimaområdet i 2014 og 2015. Aftalepartnerne ønsker at fremme indsatserne i kommunens klimahandlingsplan, eksempelvis i form af modellandsbyer, modelsommerhusområder og klimamesser. Herudover skal der være mulighed for at fremme yderligere tiltag omkring formidling og oplysning samt eventuelt vejledning.

Der har ikke tidligere været afsat midler til klimaområdet.

Ansøgning fra Annisse Energigruppe
I forlængelse af det hidtidige arbejde har Energigruppen i Annisse indsendt ansøgning om økonomisk støtte på 50.000kr. Støtten skal blandt andet anvendes til betaling af borgermøder samt inviterede specialister, ekskursioner for energigruppen og omkostninger til det fortsatte arbejde.

Energigruppen vil konkret se på mulighederne for at etablere fælles solcelleanlæg og gennem dialog med specialister få klarlagt de juridiske og økonomiske rammer. Energistyrelsen har sendt udkast til to bekendtgørelser i høring, der bl.a. indeholder regler om, hvad der forstås ved fælles solcelleanlæg, om pristillæg ved salg af overskudsstrøm og fordeling pulje på 20 MW årligt i perioden 2013-2017.

Energigruppen ønsker at klarlægge krav til at kunne etablere en fællesanlæg, og derved udarbejde paradigme for hvordan andre lokalsamfund kan etablere tilsvarende projekter.

Administrationens vurdering
Engagementet og initiativet i de enkelte lokalsamfund er et vigtigt grundlag for at kommunen kan udbrede kendskab til energioptimering og mulighederne for udbredelse af vedvarende energi til disse områder. Energispørgsmålet er særlig vigtigt i de lokalsamfund, der ligger udenfor den kollektive forsyning, da mange individuelt opvarmede boliger har oliefyr eller elvarme, og da disse løsninger er miljømæssigt uhensigtsmæssige og også på sigt kan forventes at være særligt dyre, hvilket vil være med til at mindske ejendommenes værdi.

I Annisse har de vist stor engagement og initiativ til at gå forrest og har også været proaktive i forhold til samarbejde med kommunen. Administrationen vurdere at der er potentiale i at den rolle Energigruppen i Annisse har påtaget sig, både i forhold til at konkretisere en klimaindsats i lokalsamfund og i forhold til at udbrede viden om mulig tiltag i tilsvarende lokalsamfund.


Lovgrundlag
Udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere
Udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tildele Energigruppen i Annisse kr. 50.000 til formidlingsaktiviteter og vidensopbygning, med fokus på at udbrede og videreformidle erfaringer til tilsvarende lokalsamfund i kommunen.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




53. Pulje til landsbyfornyelse, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter - Ansøgning for 2015
01.11G00 - 2014/03053

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at søge om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015.

Baggrund - Pulje til Landsbyfornyelse
Som led i Vækstplan DK er der afsat i alt 400 mio. kroner til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer med under 3.000 indbyggere og landdistrikter. Puljen til landsbyfornyelse følger byfornyelseslovens regelsæt og skal skabe forskønnelse og oprydning blandt boliger i de mindre byer og i landdistrikterne i 2014 og 2015.

I alt er 70 kommuner udpeget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter der har byer med færre end 3.000 indbyggere eller åbent land, og som derfor kan få andel i puljen. Gribskov Kommune er en af disse kommuner.

Puljemidlerne bliver fordelt til kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle, som afspejler de enkelte kommuners belastning af dårlige huse. For Gribskov Kommune er der tale om 1,2 mio. kroner. Kommunernes anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering, hvor statens andel udgør 60 pct., og kommunernes andel udgør 40 pct.

Puljemidlerne kan anvendes til følgende typer af aktiviteter:

• Istandsættelse af nedslidte boliger
• Nedrivning af nedslidte boliger.
• Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.
• Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
• Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

Gribskov Kommune søgte midler i 2014 og fik tildelt kommunens andel på 1,2 mio kroner.

Ansøgning af Pulje til Landbyfornyelse i 2015
Gribskov Kommune kan søge om andel i Pulje til Landsbyfornyelse for 2015. Dette skal senest ske i maj 2014.

Andelen vil sandsynligvis udgøre 1,2 mio kroner. Andelen kan vise sig at blive større såfremt andre ansøgningsberettigede kommuner ikke gør brug af deres fastlagte andel. Såfremt Gribskov Kommune vælger at søge puljen, vil midlerne kunne anvendes fra 1. januar 2015.

Gribskov Kommunes egenfinansieringen ved brug af puljemidlerne i 2015 vil udgøre i alt 480.000 kroner og vil kunne finde anvendelse blandt andet indenfor Center for Ejendomsservices opgaveområde.

Yderligere information kan læses i folderen vedlagt som bilag 1: 'Pulje til Landsbyfornyelse. Vejledning til kommunerne.'


Lovgrundlag
Lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504/1013

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: 'Pulje til Landsbyfornyelse. Vejledning til kommunerne.' (Dok. nr: 2014/03053 001)
(Folderen uddeles også på mødet.)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at ansøge om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




54. Landsbypuljen 2014
01.11G00 - 2014/02328

Sagsfremstilling
Denne sag forlægges for Plan- og Miljøudvalget på foranledning af Knud Antonsen med henblik på beslutning.

Ved Plan- og Miljøudvalgets møde den 03.02.2014, pkt 7, behandlede Udvalget en sag om Landsbypuljen 2014 med henblik på beslutning af kriterier for 'Pulje til Landsbyer' afsat i budgettet for 2014. Udvalget anbefalede i den forbindelse Økonomiudvalget ikke at øremærke midler til administrationen af Lokalråd, Bylaug og tilsvarende. Økonomiudvalget tiltrådte den 17.02.2014, pkt. 32, denne anbefaling.

Knud Antonsen bemærker, at der er stor enighed om, at Lokalråd, bylaug m.v. gør en stor indsats i kommunens mindre byer og at de kan være nyttige bindeled i spørgsmål og sager der berører de enkelte landsbyer. De fleste af dem har ikke indtægter, men nogle basale omkostninger til papir og frimærker m.v. Det foreslås, at der findes et passende beløb indenfor Plan- og Miljøudvalgets rammer til at dække nævnte omkostninger.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Plan- og Miljøudvalgets budget rummer hovedsageligt midler afsat til løn og øvrige personaleudgifter for medarbejdere på Det Tekniske Område dvs. Plan- og Miljøudvalgets og Teknisk Udvalgs område.

Derudover mindre poster til Husleje- og beboerklagenævn, Hegnssyn og Jordforurening, samt Beredskab og ejendomsudgifter vedr. beredskab.

Der er ikke i budgettet - udover i Landsbypuljen - afsat midler til tiltag i landsbyerne.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at udvalget tager stilling til eventuel tildeling af midler til administrative udgifter i Lokalråd, Bylaug og tilsvarende.
   
   Beslutning

Udvalget er ikke indstillet på at tildele midler til administrative udgifter.
Nyt Gribskov stillede forslag om tildeling af midler til fælles markedsføringsindsats, hjemmeside m.v..
Udvalget vil afvente konkret ansøgning herpå.

Fraværende: Jannich Petersen




55. Tibirke Bakker - spørgsmål om offentlighedens adgang på ejendommene i området
01.05G00 - 2014/12136

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget til orientering om den senere tids drøftelser mellem kommunen og Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker om spørgsmålet om offentlighedens adgang på ejendommene i området og til beslutning om kommunens behandling af dette spørgsmål.

Baggrunden for sagen forelæggelse til politisk behandling
Der har igennem de senere år være en omfattende korrespondance og møderække mellem grundejerforeningen og kommunen om kommunens behandling af sager angående ejendommene i Tibirke Bakker.

Dialogen førte til, at adskillige emner blev afdækket og udredt til gavn for behandlingen af fremtidige sager. På et møde den 17. december 2013 med deltagelse af den daværende borgmester og repræsentanter for grundejerforeningen og administrationen udtrykte grundejerforeningen imidlertid fortsat utilfredshed med kommunens sagsbehandling. Dette førte til, at borgmesteren bad administrationen om at forelægge de drøftede emner til politisk behandling.

Drøftelserne og korrespondancen mellem grundejerforeningen og kommunen drejede sig bl.a. om spørgsmålet om adgang på ejendommene i området ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, der omhandler offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer. Dette emne behandles i denne dagsorden. I dialogen indgik endvidere kommunens behandling af sager om byggeri og naturpleje/hegning. Disse emner forelægges Plan- og Miljøudvalget i en særskilt dagsorden.

Om offentlighedens adgangsret
I perioden 2007-2011 arbejdede grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og kommunen sammen om at rejse en ny fredning af Tibirke Bakker. Formålet med den ny fredning var at inkludere Øvrevænget og den sidste del af Rumpen samt at harmonisere forskellige fredninger og deklarationer i området. Dette førte til, at der blev arbejdet med at beskrive natur, landskabet, kulturhistorien samt arkitekturen forud for en fremlæggelse af sagen for fredningsnævnet. Som led heri udarbejdede kommunen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening et kort over eksisterende stier og veje i Tibirke Bakker og forslag til nye stier.

Spørgsmålet om offentlighedens adgang på ejendommene i Tibirke Bakker ifølge naturbeskyttelseslovens § 24 blev kort drøftet under arbejdet med ny fredning, uden at kommunen gav udtryk for nogen holdning til, hvorvidt bestemmelsen ville kunne finde anvendelse.

Arbejdet med ny fredning blev stillet i bero ved Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2011 (dagsordenspunkt 142) på grund af grundejerforeningens manglende interesse.

Grundejerforeningen har under den senere tids drøftelser med kommunen udtrykt det standpunkt, at det førnævnte kort over veje og stier viste, at området havde status af udyrket areal i naturbeskyttelseslovens § 24´s forstand. Administrationen afviste, at kortet kunne tages til indtægt herfor og tilføjede at kortet i øvrigt kun havde historisk interesse. Samtidig afviste administrationen, at kommunen på noget tidspunkt havde truffet afgørelse om, hvorvidt ejendomme i området havde status af udyrket areal ifølge naturbeskyttelslovens § 24 eller havde tilkendegivet en holdning til dette spørgsmål. Administrationen henviste til, at der ikke havde været nogen anledning for kommunen til at træffe en sådan afgørelse, da kommunen ikke havde modtaget klager eller henvendelser over manglende adgang. Kommunen kunne ej heller give en vejledende udtalelse herom, da praksis og teori på området var sparsom og ikke entydig samtidig med at en konklusion ville være afhængig af de faktiske forhold gældende for den enkelte ejendom.

Grundejerforeningen har udtrykt ønske om, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der er offentlig adgang på ejendommene i Tibirke Bakker ifølge naturbeskyttelseslovens § 24.

Kommunen har imidlertid ikke mulighed for at træffe en sådan afgørelse. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 73 er kommunen tilsynsmyndighed. Omfanget af dette tilsyn er afgrænset dels til overholdelsen af loven og regler udstedt efter loven samt fredningsbestemmelser og dels til overholdelsen af forbud og påbud efter loven.

Beskrivelse af sommerhusområdet i Tibirke Bakker
Hovedparten af ejendommene i Tibirke Bakker er omfattet af fredning og hele området er Natura 2000-område nr.135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev.

Sommerhusene ligger spredt i landskabet og der er ikke fuldt udbygget. Ofte er husene skjult i dale og bag bakkekamme. Flere grunde er ubebyggede og en del af dem ligger samlet og udgør et samlet ubebygget areal, ofte med lynghede eller overdrev.

Lynghede og overdrev ses på flere bakkekamme i landskabet. En større bakkekam i området afgræsses med islandske heste på jorde tilhørende Bakkegården. Flere dalstrøg fremstår også uden tæt bebyggelse og her løber ofte en vej, måske en tidligere markvej, eksempelvis Klammerhøjvej.

De bebyggede grunde i bakkerne er relativt store, fra ca. 5.000 m² og derover og ofte mindst 10.000 m², nogle steder 18.-20.000 m², og et par grunde over 35.000 m². En enkelt grund tilhørende Bakkegården er på 74.300 m².

Ifølge kommuneplanens rammebestemmelse 8.S.09 må der ikke ske udstykninger i Tibirke Bakker. Øvrevænget ligger udenfor rammeområdet og er mere udbygget og med anlagte haver. Øvrevænget er ikke omfattet af fredning eller Natura 2000.

I Tibirke Bakker går der primært større veje fra vest til øst, mens større gennemgående vejforbindelser fra nord til syd er sparsomme.

De fleste besøgende i Tibirke Bakker parkerer ved Tibirke Kirke og tager turen til 'Udsigten' via vejen fra Øvrevænget og videre langs Tisvilde Hegn. Færdslen i Tibirke Bakker foregår hovedsagligt til fods og på cykel.

Færdsel på arealerne i Tibirke Bakker
I området er der et 'internt' sti-net og fårestier over arealer, der afgræsses. Stierne benyttes i dag af bl.a. gående i bakkerne og sommerhusejere i bakkerne, særligt ved færdsel nord-syd som forbinder vejene Klammerhøj og Langetravs og som forbinder Silkebjerg med Udsigten og Langetravs.

Mange af de "interne" stier ses på luftfotos fra 1945 og 1954 og frem til i dag, eksempelvis stien på bakkekammen i området mellem Klammerhøj og Langetravs.

Flere af de store sammenhængende arealer er hegnede med adgang via låger og stenter, hvor nogle af de 'interne' stisystemer passerer, eksempelvis fra Silkebjerg til udsigtsstien. Andre arealer græsses af får uden hegning, men færiste over veje regulerer, hvor fårene kan færdes. Det sidste gælder for området på bakkekammen mellem Klammerhøj og Langetravs. Herfra er frit udsyn over Ellemosen og Holløse Bredning, og det åbne landskab mod øst. Husene i dette område er de fleste steder hegnet fra sammen med et areal nærmest huset, der benyttes til have og ophold.

Der forekommer arealer, der holdes og plejes som haver, med blandt andet ofte slåning af græs. Disse arealer fremstår tydeligt i bakkerne.

Hvilke regler gælder for færdsel og ophold på udyrkede arealer
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 er udyrkede arealer åbne for færdsel til fods samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Udyrkede arealer omfatter bl.a. heder, moser, klippepartier, overdrev, indsander samt udyrkede græsningsarealer, f.eks. ferske enge og strandenge. Dyrkede græsningsarealer er ikke omfattet af bestemmelsen. Enge, hvor der tages høslæt, betragtes ikke som udyrkede arealer.

Ifølge § 24, stk. 3, er der kun adgang til privatejede, udyrkede arealer fra kl. 6 til solnedgang. Der er ingen afstandskrav til beboelse for selve færdslen. Ophold må ikke finde sted inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger.

Bestemmelsen i § 24 er ikke efter sin ordlyd begrænset til alene at finde anvendelse i det åbne land, som f.eks. bestemmelsen i lovens § 26 om veje og stier.

Kommunen har som tilsynsmyndighed efter naturbeskyttelsesloven pligt til at påbyde fjernelse af eventuelle skræmmehegn og skræmmeskilte med "privat" og lignende nedtaget, såfremt kommunen i det konkrete tilfælde vurderer, at der er adgang efter naturbeskyttelseslovens § 24 og at der ikke gælder modsatrettede hensyn til f.eks. privatlivets fred.

Udyrkede arealer kan være arealer med dominans af selvsåede naturligt hjemmehørende arter, fremfor græsser typiske for haver, og arealer der ikke slås og plejes intensivt. Opvækst af buske, tuedannelser, ujævn overflade og lignende kan være tegn på, at der er tale om et udyrket areal i § 24's forstand.

Dyrkede arealer er arealer, der underkastes en behandling som led i en økonomisk anvendelse
eller anvendes som have, park eller lign., og hvis væksten i overvejende grad præges af kulturgræsser.
Herudover er jordbehandling og plantning typiske led i en dyrkning.

Muligheder for at lukke for adgang i hegninger og opsætning af skilte
Der er mulighed for lukning af adgang i hegninger, hvor der er græssende dyr, jf. naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4. Dette gælder dog kun i perioder med græssende dyr, jf. § 24, stk. 5 eller hvis adgang generer privatlivets fred. Ejeren af hegningen kan opsætte skilte, der helt eller delvis forbyder færdsel i hegningen, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, i særlig grad generer privatlivets fred eller hvis der er behov for at beskytte dyre-og planteliv.

Hvor hegning eller skiltning ikke er rimeligt begrundet, kan kommunen påbyde hegning eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.

Naturbeskyttelseslovens baggrund
Udgangspunktet i dansk ret er mark- og vejfredsloven fra 1872, der forbyder anden mands færdsel på private jorder. Op igennem 1900- tallet er der – især gennem naturfredningsloven og senere naturbeskyttelsesloven – gradvis blevet åbnet for adgangen til at færdes i landskabet og naturen. I dag er udgangspunktet derfor snarere det omvendte, nemlig at der er en lovfæstet ret til at færdes i naturen.

I Naturstyrelsens såkaldte "Adgangsvejledning" er det i afsnit 1.4 kort beskrevet, hvordan en ejers råderet over sin ejendom i vidt omfang er blevet modificeret af naturbeskyttelseslovens adgangsregler, herunder at man anser befolkningens interesse i at kunne færdes i naturen, som så betydningsfuld og ulempen så relativt ringe for ejer, at man har gennemført reguleringen som en erstatningsfri regulering.

Der har siden den første naturfredningslov fra 1917 været adgang for almenheden til at færdes på de af staten og kommunerne ejede, udyrkede arealer. Med naturfredningsloven fra 1969 blev almenhedens adgang udvidet til, med visse begrænsninger, også at omfatte privatejede, udyrkede arealer. Naturfredningsloven er senere afløst af naturbeskyttelsesloven i 1992. Med naturbeskyttelsesloven sker en generel erstatningsfri regulering i forhold til spørgsmålet om offentlig adgang, som gælder i hele landet.

Gældende praksis efter Naturbeskyttelseslovens § 24
I Naturstyrelsens "Adgangsvejledning" udtales det i afsnit 6.4.1:

"En tilgroet sommerhusgrund kan i visse situationer være at betragte som et udyrket areal. NMKN har i en konkret sag fra 5. juli 2011 afgjort, at en bebygget sommerhusgrund (uanset at sommerhusområdet i sin helhed udover sommerhusene fremstod som et naturområde) ikke kunne betragtes som et udyrket areal, og sommerhusgrunden derfor ikke var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 24. Sommerhusgrunden lå i et udbygget, lokalplanlagt sommerhusområde, hvor mindstegrundstørrelsen var 2000 m2. NMKN bemærker i afgørelsen, at det ikke kan udelukkes, at bestemmelsen i § 24 efter omstændighederne kan finde anvendelse i sommerhusområder med meget store grunde. Dette vil bero på en konkret vurdering."

Natur-og Miljøklagenævnet har siden og senest den 21. februar 2014 truffet en række afgørelser, hvor graden og tætheden af bebyggelsen og grundstørrelsen også tillægges betydning for, om det vurderes, at der er adgang for offentligheden på udyrkede arealer i sommerhusområder, som ligger i naturområder. Sagerne har hidtil vedrørt bebyggede sommerhusgrunde i udbyggede sommerhusområder. Men der har ikke været tale om arealer af en sådan størrelse og beliggenhed, at de kan betragtes som arealer med adgang efter naturbeskyttelseslovens § 24. Oftest har grundene været 1.000-5.000 m². Kun enkelte grunde i sommerhusområderne har henligget som ubebyggede naturgrunde. Der er eksempler på, at nævnet i sine afgørelser har henvist til, at færdsel på de omhandlede relativt små naturgrunde kan føles som "indtrængen" på et meget privat område, hvis andre færdes der.

Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at kommunen er uden mulighed i naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning for at imødekomme grundejerforeningens ønske om at træffe en afgørelse om, hvorvidt naturbeskyttelseslovens § 24 om offentlighedens ret til færdsel til fods og ophold på udyrkede arealer gælder for ejendomme i Tibirke Bakker. Som anført i sagsfremstillingen følger det af naturbeskyttelseslovens § 73, at kommunen er tilsynsmyndighed og at dette tilsyn er afgrænset dels til overholdelsen af loven og dels til overholdelsen af forbud og påbud efter loven.

Kommunens mulighed for at træffe afgørelse er således betinget af, at kommunen har modtaget klager eller henvendelser om manglende adgang på en eller flere ejendomme i området. Der kan ikke træffes en sådan afgørelse gældende for samtlige ejendomme i området under eet. Naturbeskyttelseslovens § 24 skal vurderes i forhold til hver enkelt ejendom og de forhold, der er gældende for den pågældende ejendom ud fra kriterierne beskrevet i sagsfremstillingen, herunder ejendommens størrelse, beliggenhed i området, bevoksningens karakter mv. Kommunen skal i en afgørelse inddrage de hensyn, der måtte være til bl.a. privatlivets fred.

Administrationen anbefaler på denne baggrund, at administrationen bemyndiges til at meddele Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker, at kommunen afviser at træffe afgørelse om anvendelse af naturbeskyttelseslovens § 24 på ejendomme i området, da der ikke er et retligt grundlag for en sådan afgørelse.

Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, § 24 og § 73, jfr. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03.07.2013 med senere ændringer

Økonomi
-

Bilag
Tibirke Bakker luftfoto - bilag (dok.nr. 2014/12136 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at bemyndige administrationen til at meddele Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker, at kommunen afviser at træffe afgørelse om anvendelse af naturbeskyttelseslovens § 24 på ejendomme i området, da der ikke er et retligt grundlag for en sådan afgørelse.
   
   Beslutning

Knud Antonsen ønskede sagen afgjort ved nærværende møde, men udvalget fastholdt, at sagen udsættes mhp. besigtigelse.

Fraværende: Jannich Petersen





Efterretningssager

49. Gebyrer for byggesagsbehandling
02.34S00 - 2014/12732

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til orientering i Plan- og Miljøudvalget med henblik på senere beslutning om takster for byggesagsbehandling.

Med en ændring af Bygningsreglement BR 10, indføres krav om at kommunerne pr. 1. januar 2015 opkræver byggesagsgebyrer på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag.

Kommunerne kan fortsat kun opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen. Der kan således ikke kræves gebyr for afledt sagsbehandling som f.eks. landzonetilladelser og dispensationer efter naturbeskyttelsesloven.

Kommunerne skal også fortsat opkræve gebyret indenfor definerede kategorier jf. BR 10. I anmeldelsessager, som omfatter garager, carporte og udhuse, kan der fortsat opkræves et fast gebyr. Gebyrerne indenfor de enkelte kategorier må ikke overstige hvad det koster at sagsbehandle sagerne indenfor kategorien, ligesom gebyrerne samlet set ikke må overstige hvad det koster at byggesagsbehandle jf. byggelovgivningen.

Kommunerne kan frit vælge om der skal opkræves gebyrer, herunder vælge ikke at opkræve gebyrer i alle kategorier eller vælge forskellige timepriser for forskellige kategorier, så længe opdelingen i øvrigt er i overensstemmelse den opdeling der fremgår af BR 10. Det vil f.eks. være muligt at fritage erhvervsbyggerier for gebyrer, men det vil ikke være muligt kun at fritage udvalgte erhvervstyper.

Gribskov Kommune har gennem årene hævet gebyrerne, således at kommunen ikke ligger blandt de billigste kommuner. Kommunen opkræver dog langt fra hvad der kan opkræves til dækning af byggesagsbehandlingen, som derfor hovedsageligt er skattefinansieret.

Gebyrafregning efter timepris kan skærpe fokus på hvor lang tid der bruges på de enkelte sager og kan også i visse tilfælde gøre det synligt for en ansøger, hvis denne er med til at gøre en sag tidskrævende, f.eks. ved ikke at sende det rigtige materiale, vælge løsninger som kræver megen sagsbehandling i form af dispensationer og helhedsvurderinger, eller bede om forhåndsdialog for at undgå selv at udrede sin ansøgning.

Men en sådan afregning lægger også op til diskussioner og oplevelser af forskelsbehandling. Det vil selvfølgelig være attraktivt at få den hurtigste sagsbehandler, men det vil også være afgørende at have en medgørlig nabo. I kraft af klageinstansernes afgørelser gennemføres der flere og flere partshøringer, hvor tidsforbruget kan vise sig ret uoverskueligt.

Endvidere vil den politiske sagsbehandling af byggesager også påvirke gebyrets størrelse, ikke på grund af selve udvalgsmøderne, men på grund af den sagsfremstilling og efterbehandling sager til udvalgene kræver.

Det er administrationens vurdering, at der kan vise sig nogle fordele ved den timebaserede gebyrafregning, men det er også administrationens bekymring, at der kan opstå meget administrativt bøvl og mange frustrationer hos brugerne, i og med at der ikke kan garanteres ensartede gebyrer for ensartede byggerier, ligesom det ikke vil være muligt for brugerne at forudse gebyrets størrelse.

Administrationen anbefaler at udvalget indleder drøftelse, om Gribskov Kommune skal opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen, samt om der i højere grad skal ske en differentiering af gebyrerne, f.eks. ved at udelukke visse typer byggerier fra gebyropkrævning. Ved drøftelsen bør udvalget overveje fordelingspolitiske hensyn og endvidere at gebyrer kan være adfærdsregulerende i forhold til hvorvidt der søges byggetilladelser. Sidstnævnte kan have både positive og negative effekter, f.eks. i forhold til om brugerne vælger at søge før de bygger og om de søger en byggetilladelse uden at vide om de har tænkt sig at udnytte den.

Lovgrundlag
Bygningsreglement BR 10 kapitel 1

Økonomi
Indtægten fra gebyrer påvirker Plan- og Miljøudvalgets budget. Indtægten er variabel og påvirket af bl.a. konjunkturer. Den ligger i størrelsesordenen 1,5 - 2,5 mio. kr.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




56. LIFE ansøgning - naturpleje på enge med rigkær i N2000-områder
01.00G00 - 2014/12211

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget orienteres med denne sag om Gribskov Kommunes planer om at
ansøge Europakommissionen om støtte til naturforvaltning i Natura 2000-området Rusland, samt Natura 2000-området Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov.

Gribskov Kommune har ansvar for at sikre en god naturtilstand for de arter og naturtyper, der forekommer inden for Natura 2000-områderne. Byrådet besluttede på møde den 19. december 2012 at godkende de kommunale handleplaner for indsatsen inden for kommunens geografiske ansvarsområde.

LIFE ansøgning
Der kan opnås ekstern finansiering til indsatsen via de nationale støtteordninger hos NaturErhverv, og ved at ansøge om midler fra Europakommissionen, de såkaldte LIFE-midler.

Et LIFE-projekt kan indeholde flere forskellige typer af indsatser end et projekt under de nationale støtteordninger. Ud over selve naturindsatsen kan f.eks. formidling, rekreative tiltag, udarbejdelse af driftsplaner, monitering, godtgørelse til lodsejere, projektledelse og erfaringsudveksling også opnå støtte. Derudover giver et LIFE-projekt mulighed for at synliggøre indsatsen på nationalt og europæisk niveau.

En række danske kommuner, herunder Gribskov Kommune, samt Naturstyrelsen er gået sammen om at udarbejde en fælles ansøgning til Europakommissionen om støtte til at gøre en særlig indsats for de våde naturtyper (enge og moser) på landsplan. Der er særlig fokus på forbedring af rigkær.

Kommunerne har i januar 2014 ansøgt 15. juni-fonden om tilskud til at få udarbejdet en EU-ansøgning, og har den 24. februar fået tilsagn om 300.000 kr. til konsulenthonorar til udarbejdelse af ansøgningen. Thisted Kommune er primær projektejer, og Gribskov Kommune forventer at indgå som 'co-finanser' i projektet. Hvis kommunen indgår som 'co-finanser', har vi ansvar for at gennemføre indsatser inden for vores geografiske ansvarsområder, men er ikke projektleder med ansvar for afrapportering til EU. Der er ansøgningsfrist til EU omkring 1. oktober 2014.

Lodsejerkontakt
Der planlægges gennemført indsatser på privatejede arealer i Gribskov Kommune. Indsatser på privatejede arealer er afhængig af dialog og samarbejde med de berørte lodsejere.

Lodsejere med rigkær på enge i N2000-områderne Rusland og Snævret Skov er positive overfor et samarbejde med kommunen om naturpleje på deres arealer, og er bekendt med kommunens planer om ansøgning om LIFE-midler.

De planlagte indsatser i Gribskov Kommune understøtter handleplanens mål om at opnå god naturtilstand i Natura 2000-området, og vil omfatte undersøgelse af vandstand på engene og eventuelle forbedringer heraf til gavn for naturtypen rigkær, rydning, hegning, og afgræsning, evt. godtgørelse til lodsejere, formidling, monitering og udarbejdelse af driftsplaner efter behov, samt evt. rekreative tiltag.

Det videre forløb
Såfremt Europakommissionen godkender ansøgningen, forløber projektet over 5-7 år (endnu ikke besluttet) med projektstart i løbet af 2015.

Udvalget orienteres om udkommet af ansøgningen til Europakommissionen. Der forventes svar i løbet af 2015.

Lovgrundlag
Miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009).
Bek. 1117 af 25. november 2011 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner.

Økonomi
Økonomiske konsekvenser
Den samlede ansøgning for det landsdækkende projekt forventes at overstige 2 mio. €. LIFE-støtteordningen giver 50% finansiering til projektet, og ansøger forventes at bidrage med de resterende 50%.

Kommunerne ansøger om at få dækket deres andel fra en pulje Naturstyrelsen har oprettet til tilskud til naturpleje af rigkær. Der kan først ansøges om tilskud hos Naturstyrelsen, når bevilling fra EU er opnået.

Hvis der ikke opnås tilskud fra Naturstyrelsen, kan Gribskov Kommunes egenfinansiering ske som en prioritering inden for eksisterende budgetrammer til naturforvaltning. Gribskov Kommune ansøger fortrinsvis LIFE om tilskud til naturpleje, som også er en del af plejeplanen for det fredede område Rusland.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




57. Nationalpark - ny proces
01.00G00 - 2012/59101

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget som efterretningssag.

Sagen har senest været til orientering på møde i Plan- og Miljøudvalget d. 06.11.13.

Procesplan
På Borgmestermøde afholdt 21. februar 2014 blev det aftalt at kommunerne i løbet af marts-april 2014 kontakter lodsejere i undersøgelsesområderne om muligheden for medvirke til at skabe forbindelse mellem de statsejede arealer i Nationalparken.
Dette med henblik på at den samlede indstilling til afgrænsning og indhold af nationalpark ”Kongernes Nordsjælland” kan behandles på følgegruppe- og styregruppemøde den 27. maj 2014.
Indstillingen kan derefter behandles af samtlige byråd i juni og afleveres til Miljøministeren den 27. juni.

Følgegruppe møde blev afholdt 18. marts 2014 hvor man tilsluttede sig procesplanen.

Gribskov Kommune
I Gribskov Kommune betyder det at lodsejere i undersøgelsesområderne vil blive tilskrevet med orientering om Nationalparken og tilbudt besøg/samtale om deltagelse i Nationalparken.
Undersøgelsesområder i Gribskov Kommune er Pøleå-forbindelsen mellem Arresø og Gribskov og Keldsø-forbindelsen mellem Gribskov og Klosterris Hegn.

Nationalparkfolder, der sendes til lodsejerne forelægges på mødet.

Til orientering kan processen følges på www.danmarksnationalparker.dk. Her kan man bl.a. finde referater fra styregruppemøder og følgegruppemøder.

Lovgrundlag
Lov om nationalparker, lov nr. 533 af 6. juni 2007.

Økonomi
Nationalparken får oprettet en fond, der kan modtage gaver, tilskud m.v. Herudover forventes landdistriktsmidler og anden EU-finansiering at kunne finde anvendelse i nationalparken.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at tage orienteringen til efterretning.
   
   Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen




58. Visit Nordsjælland: orientering om status for Potentialeplaner for Gilleleje og Tisvildeleje
01.00G00 - 2014/01984

Sagsfremstilling
Visit Nordsjællands potentialeplaner for Gilleleje og Tisvildeleje forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget den 01.04.2014 samt Plan- og Miljøudvalget den 07.04.2014 for at orientere om status på arbejdet med planerne.

Baggrund
Som en del af Visit Nordsjællands EU projekt Den danske Riviera hvis formål er at styrke og udvikle turismen og gentænke den klassiske badeferie i danske kystbyer er der udarbejdet en potentialeplan for henholdsvis Gilleleje og Tisvildeleje.

Rådgivere fra Dansk Bygningsarv, Manto og Absolut Landskab har stået for kortlægning, analyse og udarbejdelse af potentialeplanerne for Gilleleje og Tisvildeleje. Potentialeplanerne handler om Gillelejes og Tisvildelejes udvikling som international turistdestination på Den danske Riviera.

En potentialeplan er et strategisk redskab til at skabe udvikling, der er baseret på den enkelte bys unikke stedbundne kvaliteter. Planerne anviser en vision og en retning for en helhedsorienteret udvikling, der inddrager potentialerne i kystbyens historie og identitet, erhvervs- og foreningsliv og fysiske miljø. Potentialeplanerne henvender sig til kommuner, lokale ildsjæle, erhvervsdrivende og investorer, der gerne vil tage del i, og bidrage til, udviklingen og formidlingen af Den danske Riviera som international kystdestination.

Gilleleje - Portal for Den danske Riviera
Med potentialeplanen for Gilleleje tildeles Gilleleje en unik placering blandt de nordsjællandske kystbyer. Det er visionen, at Gilleleje skal være portalen for Den danske Riviera. Visionen er baseret på en kortlægning og vurdering af Gillelejes kvaliteter og inddragelse af byens aktører. Gilleleje skal udfolde sit potentiale som levende havneby og det kulturelle, fysiske og oplevelsesmæssige knudepunkt på Den danske Riviera (se Bilag 1).

Tisvildeleje - Den autentiske Badeby
Det er visionen, at Tisvildeleje skal udfolde sit potentiale som den autentiske badeby på Den danske Riviera. Tisvildeleje er bohemernes eksil, tæt på storbyen og langt fra rampelyset. Visionen er baseret på en kortlægning og vurdering af Tisvildelejes kvaliteter og inddragelse af byens aktører. Tisvildeleje er københavnernes fristed med en velbevaret kulturhistorie, traditionsrige badehoteller, og et stort opbud af kulturevents og badegæster i højsæsonen (se Bilag 2).

På Erhvervs- og Turismeudvalgets møde præsenterer direktør Annette Sørensen og Bettina Kampmann fra Visit Nordsjælland potentialeplanerne for Gilleleje og Tisvildeleje samt analysematerialet bag.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, LBK nr 1715 af 16/12/2010 § 13 (pind 5)

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1. Potentialeplan Gilleleje og turistanalyser (dok.nr. 2014/01984 012)
Bilag 2. Potentialeplan Tisvildeleje og turistanalyser (dok.nr. 2014/01984 013)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen






Mødet startet:
04:15 PM

Mødet hævet:
08:00 PM