Plan- og Miljøudvalget

Publiceret 03-02-2014

Mandag den 03-02-2014 kl. 15:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
6 1. Budgetopfølgning 2014, Det Tekniske Område
7 Landsbypuljen 2014
8 Klimaområdet - midler afsat til 2014 og 2015
9 Proces for tematillæg til Kommunenplan 2013-25 om klimatilpasning
10 Byudvikling i Ammendrup
11 Havnevej 16, Gilleleje: Nedrivning og genopførelse af fiskerhus og
opførelse af tilbygning til fiskerhuset.
12 Stæremosen 42-44, Gilleleje - detailhandel i erhvervsområde
13 Ansøgning om hævet produktionsloft i f.t. grundlag for igangværende

lokalplanrevision
14 Østvej 12b, Landzonesag: Udstykning og ny boligbebyggelse
16 §10 tilladelse til kvægproduktion - Saltrup Mark 12, Græsted
17 Grøn Uge 2014
18 Arbejdsgange og orientering til medlemmer af Plan- og Miljøudvalget


Efterretningssager
5 Introduktion til Plan- og Miljøudvalgets område - budget og årshjul
19 Områdefornyelse i Græsted - orientering om status
20 Fredgårdsvej 2, Landzonesag: Afslag på lagerhal til havemøbelforretning
21 Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet for 2014 i høring.
22 Mødekalender 2014 - TILLÆGSDAGSORDEN

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen Jannich Petersen
Brian Lyck Jørgensen Bo Jul Nielsen
Susan Kjeldgaard Knud Antonsen
Nick Madsen  
   

Godkendelse af dagsorden:
Tillægsdagsorden vedrørende mødekalender 2014 optaget.
Godkendt.
Bo Jul Nielsen inhabil i pkt. 14 vedrørende Østvej 12b.


Fraværende:

Meddelelser:
Nick Madsen spurgte til byggesag på Udsholt Byvej.
Administrationen orienterede om Landzonetilladelse Møllebjergvej, på spørgsmål fra Jannich Petersen.
Administrationen orienterede om City LAB og konference den 13. - 14. marts 2014.



Åbne

6. 1. Budgetopfølgning 2014, Det Tekniske Område
00.30S00 - 2014/00294

Sagsfremstilling
Dette er et punkt der forelægges parallelt i PMU og TEK med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.


I
2014 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år


Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventede udfordringer. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af disse udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2014.

Budgetopfølgning på Det Tekniske Område
Indenfor det Tekniske område er der følgende opmærksomheds punkter, vedrørende begivenheder der er sket efter budget 2014 er blevet lavet, og som kan have en indflydelse på den ordinær drift i 2014.

Olie forurenings sager
Budget 2014 indeholder ikke midler til de nødvendige indsatser der må forventes til verserende jordforureningssager. Hvor den foreløbige vurdering er, at der kommer jordforureningssager i 2014 i størrelsesorden 6 mio. kr, til hhv. Klokkerskoven 5 og Strandåsen 6-8, på begge er der givet påbud om at fjerne forureningen, og de forventes behandlet i løbet af foråret 2014.

Vejafvandingsbidrag
Der er i budget 2014 indeholdt budget til afregning af vejafvandingsbidrag for 2014 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregningen for 2012 og afregningen for 2013, som der ikke er budgetteret med i 2014.

Stormflod
Konsekvenserne af de skader som stormfloden og stormen i december medførte på bl.a. kommunens veje og kyster, er ikke medtaget i budget 2014. Hvor beløbet vil være afhængig af, hvilket ekstra arbejde der måtte besluttes at blive udført.

Trafik

Kørsel
I 2014 forventes kørsel af skolebørn, ældre og syge mv. at komme i udbud i 2014, hvilket kan have af både en positiv og negativ økonomisk konsekvens for rammen.

Kollektiv trafik
Da Teknisk Udvalg bestilte kollektiv trafik for 2014 besluttede de at gå ud over budgettet og finansiere dette med midler fra Efterregulering 2012. Forudsætningerne har ændret sig i det beslutningen om opgradering af buslinie 363 er trukket tilbage og udfasningen af klippekortet er udskudt. Yderligere har vi nu fået et endeligt vedtaget budget fra Movias side. Samlet set er det administrationens vurdering at alle de politisk vedtagne trafikopgaver i 2014 kan holdes inden for budgettet.
Hertil kommer, at vi 1. januar 2014 modtager efterregulering for 2012 fra Movia, som umiddelbart vil have en positiv effekt på ordinær drift i 2014.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, §40

Økonomi
Denne budgetopfølgning bygger på en forudsætning om, at Økonomiudvalget og Byrådet
godkender den nye bevillingsstruktur, som er følgende:

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Derudover baseres denne budgetopfølgning på en forudsætning om, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender en samling af ejendomsrammerne under Økonomiudvalget.

At kørselsbudgetterne for skolebørn, ældre og syge flyttes ift. den nye styrelsesvedtægt, således at alt kørsel kommer til at ligge under TEK.
At budgettet for rengøring af offentlige toiletter flyttes fra TEK til Ejendoms rammen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende budgetopfølgning for PMU.


    Beslutning

Anbefalingen tiltrådt.




7. Landsbypuljen 2014
01.11G00 - 2014/02328

Sagsfremstilling
Denne sag forlægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på en beslutning af kriterier for 'Pulje til Landsbyer' afsat i budgettet for 2014. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget den 3. februar 2014 til behandling i Økonomiudvalget den 17. februar 2014.

Gribskov Kommune - kommunen med mange levende lokalsamfund
Nærhed og fællesskab er kendetegnede for hverdagen i Gribskov Kommune. I den fælles fortælling lægges der særligt vægt på lokalsamfundene: "...(der) spiller en væsentlig rolle i kommunen. Gribskov er ikke præget af én stor by, men af mange levende lokalsamfund, som er rammen for en travl hverdag for mange borgere".

Levende og bæredygtige lokalsamfund er medvirkende til at fastholde Gribskov Kommune som et attraktivt sted at bo og have sin hverdag, både for de nuværende borgere i kommunen og i høj grad også for tilflyttere.

Gensidighed og samarbejde er kernen i hidtidig praksis
Dialogforum for Lokalsamfund er nedsat af Gribskov Kommune og har en fast mødeflade 4 gange årligt. Formålet med dialogforummet er at være en samarbejdsflade mellem Gribskov Kommune og Lokalforeningsrådet med det sigte, at understøtte livet i lokalsamfundene.

I dialogforummet sidder repræsentanter fra Plan- og Miljøudvalget og administrationen og fra Lokalforeningsrådet. Lokalforeningsrådet er en paraplyorganisation for lokalråd, borgerforeninger, bylaug og lignende foreninger i Gribskov Kommune.

Et af de fire møder afholdes som 'det årlige dialogmøde', hvor de enkelte lokalråd, borgerforeninger, bylaug mm. inviteres til en større drøftelse af et givent emne.

Fra 2007 til 2010 var der afsat en pulje på 72.000 kroner årligt til uddeling blandt lokalråd, borgerforeninger, bylaug i Gribskov Kommune til dækning af foreningernes administration.

Puljen blev i 2010 nedlagt som en del af besparelserne indenfor udvalgets ressortområde.

Som ramme omkring arbejdet og dialogen vedrørende landsbyer og lokalsamfund i Gribskov Kommune, er FOKUSmodellen. Modellen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Landsbytemaforum (ad hoc forum 2008-2009) og Gribskov Kommune. Udvalget kan læse mere om FOKUSmodellen i bilag.

Pulje til Landsbyer 2014 - nyskabende initiativer understøttes
I budgetaftale 2014-2017 er der afsat 1 mio. kroner i 2014 i en pulje til landsbyer. Formålet er at fremme aktiviteter og indsatser i landsbyerne i et tæt samarbejde med Dialogforum for Lokalsamfund.

Baggrunden for pulje til Landsbyer 2014 er en fortsat fastholdelse af kommunens attraktive lokalsamfund. Puljen retter sig mod initiativer, der på nyskabende måder fremadrettet understøtter en udvikling i lokalsamfundene. En udvikling, der fastholder lokalsamfundene som levende, attraktive og bæredygtige, hvor blandt andet nærhed og fællesskab er grundværdier.

Et første udkast til kriterier for puljen til landsbyer fremlægges her til udvalgets behandling. Kriterierne er vedlagt som bilag.

Dialogforum for Lokalsamfund har drøftet kriterierne og givet deres input. En del af inputene har særligt været af sproglig karakter, hvorfor dette er indarbejdet i de her fremlagte kriterier. En anden del af inputene har været at kriterierne bør koble sig til FOKUSmodellen, hvilket tillige er indarbejdet.

Som et sidste punkt har Dialogforum for Lokalsamfund fremsat ønske om at der afsættes 100.000 kroner af puljens 1. mio kroner til foreningernes administrative drift. Dette vil give foreningerne et økonomisk pusterum i 2014, men kan risikere at give et driftmæssigt bagslag, da der ikke er tale om en årlig tilbagevendende mulighed.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Høring
Dialogforum for Lokalsamfund har drøftet puljen med efterfølgende mulighed for at komme med input

Bilag
Bilag: Information om FOKUSmodellen
Bilag: Kriterier for tildeling fra Pulje til Landsbyer

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan - og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget

  1. at afgive supplerende bemærkninger til de fremlagte kriterier for pulje til landsbyer,
  2. at godkende kriterierne med forudsætning om at bemærkninger indarbejdes af administrationen,
  3. at beslutte hvorvidt 100.000 kroner af puljens 1. mio kroner skal anvendes til foreningernes administrative drift.

    Beslutning
  1. Udvalget lægger vægt på mangfoldighed, og bred deltagelse i tiltag.
  2. Tiltrådt.
  3. Udvalget ønsker ikke at øremærke midler til administrationen.



8. Klimaområdet - midler afsat til 2014 og 2015
01.00G00 - 2014/02439

Sagsfremstilling
I Gribskov Kommune er der arbejdet løbende med klimatiltag, særligt efter indgåelse af Klimakommuneaftale i 2009 og i forlængelse deraf udarbejdelse af Klimahandlingsplan 2012-14.

I Budgetaftale 2014-17 for Gribskov Kommune er der til klimatiltag afsat 0,5 mio i 2014 og 0,5 mio i 2015. Midlerne er afsat til at fremme indsatserne i kommunens klimahandlingplan, eksempelvis i form af modellandsbyer, modelsommerhusområder og klimamesser. Derudover skal der være mulighed for at fremme yderligere tiltag omkring formidling og oplysning samt eventuelt vejledning.

De nævnte tiltag ligger i forlængelse af hidtidige klimatiltag, og følgende dagsordenpunkt er til orientering om hidtidige praksis og erfaringer.

Klimahandlingplan 2012-14
Klimahandlingsplanen er udarbejdet i forlængelse af kommunens klimapolitik (dokumenter ligger i sagen). Begge dokumenter er inddelt i emnerne: bygninger, indkøb, udbud, adfærd, transport, vand og energiforsyning. For hvert indsatsområde er der i Klimapolitiken fastsat en målsætning som er det fælles mål, der arbejdes hen imod, og i Klimahandlingsplanen indgå mulige tiltag inden for de enkelte områder.

Hidtidige tiltag
Gribskov Kommune har arbejdet med tiltag inden for alle emneområder i Klimahandlingsplanen. Tiltag har haft fokus på de muligheder administrationen har haft for at udføre eller facilitere, da der ikke har været afsat midler specifikt til klimatiltag.

Eksempler på tiltag er:

  • Afholdelse af klimamesse i foråret 2012.
  • Udarbejdelse af publikation: "Energi, Bolig og Miljø" (annoncefinansieret)
  • Samarbejde med landsbyer og grundejerforening/sommerhusområde om muligheder for energioptimering og derved at gøre lokalområderne robuste i forhold til fremtidige udviklingsmuligheder. Den viden og de eksempler, der arbejdes med i de enkelte lokalområder, kan formidles og derved være med til at inspirere andre tilsvarende lokalområder.


Oplæg til det videre arbejde
De dialogmøder der er etableret med landsbyer og sommerhusområder, tænkes fastholdt fremadrettet, og understøtter i øvrigt kommunens øvrige tætte samarbejde med lokalsamfundene. Midler til at understøtte dette samarbejde kan eksempelvis gå til at udføre nærmere analyser, at etablere mere specifik rådgivning i forhold til bestemte typer bygninger, eller at målrette information til bestemte indsatsområder, fastsat i dialog med eksempelområderne.

Hvordan midlerne skal prioriteres forventes at tage udgangspunkt i formulerede kriterier, hvor der eksempelvis kan lægges vægt på der ved meget lokale tiltag, vil være et særligt klimafokus, eller at tiltag vil være af en type, der vurderes at være anvendelige for mange andre tilsvarende steder.

I forhold til budgetaftalens indskrevne formål om at klimamidler skal være med til at fremme formidling og oplysning kan der oplagt også anvendes midler til at understøtte bl.a. adfærdskampagner, hvilket også er et tema i Klimahandlingsplanen. Da der ikke har været afsat midler til klimatiltag har dette emne kun været løftet sporadisk. Det vil være muligt at lave mere fokuserede oplysningskampagner, der også forventes at understøtte besparelsespotentialer for eksempelvis opvarmning eller energiforbrug.

I forhold til generel oplysning over for borgere vurderes det umiddelbart at være mest oplagt at deltage på de messer, der afholdes i kommunen i øvrigt, som eksempelvis Bolig og Livsstilsmessen, der blev afholdt i Helsinge i 2013, end at afholde egentlige klimamesser. Dette skyldes at det kan virke som om at de, der deltager i en klimamesse, er dem, der i forvejen interesserer sig for emnet, hvor imod, der på en bredere messe er en lagt større sammensætning af besøgende. Derudover vil afholdelse af kommunalt faciliterede klimamesser betyde et forholdsvis højt administrativt tidsforbrug i form af koordinering og kommunikation.

Lovgrundlag
-

Økonomi
I Budget 2014-17 er 0,5 mio afsat til hhv. 2014 og 2015

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget

  1. at give input til den videre disponering af klimamidlerne.

    Beslutning

Udvalget ønsker at fortsætte det igangværende arbejde. Det ses hensigtsmæssigt at afvikle klimamesse i Kobling til andre messer.




9. Proces for tematillæg til Kommunenplan 2013-25 om klimatilpasning
06.00P00 - 2013/35851

Sagsfremstilling
I følge Kommuneplan 2013-25, vedtaget af Byrådet 16.12.2013, skal kommunen udarbejde et tematillæg til kommuneplanen, der på baggrund af ny viden bygger videre på de generelle retningslinier om klimatilpasning.
Administration fremlægger her forslag til processen for udarbejdelse af tillægget.

Planens formål og indhold
Planen skal udpege områder, hvor der i fremtiden kan ske oversvømmelser på baggrund af klimaforandringer med ekstrem regn og havspejls stigninger.

Tillægget skal samtidig komme med en prioritering af de områder, hvor der skal findes løsninger på de problemer, der kan opstå i fremtiden.

Baggrunden for at udpege områderne, er de kort der allerede er indarbejdet i kommuneplanen (Havvandstigninger, Risikokort ved Ekstremregn, Ejendomsværdier jf. BBR, natura 2000 områder) samt nye kort, der lige er kommet eller endnu er under udarbejdelse.

De nye kort er:

  • Hydrauliske beregninger fra GribVand's kloaknet (modtaget 21. jan 2014 af GribVand Spildevand A/S)
  • Infrastruktur (veje, jernbaner mm) (under udarbejdelse af administrationen)
  • De kulturhistoriske vigtigste områder (under udarbejdelse af administrationen)


Inddragelse
Administrationen anbefaler, at der sker en tidlig og relevant inddragelse forud for den formelle offentlighedsfase, og at dette sker ved dialog med udgangspunkt i reference-grupperne fra kommuneplan arbejdet, det vil sige de faste dialogfora Det grønne dialogforum, Grundejerkontaktudvalget, Dialogforum for lokalsamfund samt Gribskov Erhvervsråd og/eller Erhverv Gribskov.

Inddragelsen tænkes som ét fælles temamøde, hvor et råudkast til planen fremlægges til diskussion.

Derudover foreslås den lovpligtige høringsfase udvidet med et borgermøde i starten af høringsperioden.

Overordnet proces.
Planforslag og endelig plan skal i henhold til planloven godkendes i Byrådet. Nedenstående proces tager udgangspunkt i at Plan- og Miljøudvalget forbereder sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Idet planen indeholder flere snitflader til emner, der ligger under Teknisk Udvalg vil planen også blive behandlet på dette udvalg.

Administrationen anbefaler følgende proces for udarbejdelsen af planen:

Råudkast udarbejdes til behandling på PMU og TEK
Udvalgsmøder i marts 2014
Temamøde for særlige interessenter, hvor råudkast drøftes
ultimo marts 2014
Forslag udarbejdes af administrationen
april 2014
Det endelige forslag til behandling på PMU, ØU og BY. Til orientering på TEK
maj 2014
Offentlig høring
Maj - juli 2014
Orienteringsmøde for borgerne
juni 2014
Endelig plan til behandling på PMU, ØU og BY Til orientering på TEK
September 2014




Lovgrundlag

  • Planloven, LBK nr 587 af 27/05/2013
  • Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009
  • BEK nr. 1222 af 14/12/2012 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (LBK nr. 879 af 26/06/2010)
  • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

    Økonomi

Implementering af de tiltag, der prioriteres i planen vil få økonomiske konsekvenser for blandt andet GribVand Spildevand A/S og Kommunen. Dette vil blive taget op på senere møder.

Miljøforhold
Planen skal screenes/vurderes i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget skal i henhold til planloven i offentligt høring på mindst 8 uger.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at arbejdet med tematillæg til Kommuneplan 2013-25 om klimatilpasning igangsættes jævnfør sagsfremstilling.

    Beslutning

Tiltrådt.




10. Byudvikling i Ammendrup
02.01P00 - 2013/37490

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning om dispensation fra Lokalplan 106.05.

Ahrnt Clausen har på vegne af ejer af Helsingevej 104 A og 104 B syd for Helsinge anmodet om mulighed for at udstykke området til ca 150-170 fritliggende enfamiliehuse.

På mødet den 27.11.2013 besluttede Plan- og Miljøudvalget at gennemføre en naboorientering på baggrund af et tilstrækkeligt materiale i henhold til principperne i ansøgningen. Endvidere besluttedes det, at ansøger forinden naboorientering skulle afklare forholdet til øvrige ejendomme i lokalplanområdet og forholdet til bindinger og restriktioner i området, herunder tinglyst aftale med ejerne af Agergårdsvej 5. Endvidere at administrationen skulle indlede drøftelser med ansøger om etablering af stiforbindelse jf. lokalplanens § 5.4.

Plangrundlag
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 106.05, der rummer følgende tre hovedprincipper:

  1. boligbebyggelsen skal fremstå varieret,
  2. der skal være et sammenhængende centralt rekreativt område og
  3. hvordan bebyggelsen skal være opdelt i klart definerede kvarterer og med hvert deres karaktertræk.

Principperne har til hensigt, "at skabe kvarterer som ved deres placering og udformning skaber de indre fællesarealer, som igen med sine kiler skaber overgangen til det omkringliggende landskab. Der opnås herved en markant struktur, som kan rumme et varieret udbud af nuværende og fremtidige boligtyper uden, at det landskabelige helhedsindtryk forstyrres". (lokalplanen s 15).

Realisering af forslaget forudsætter, at der dispenseres fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

  • § 5 ift vej og stiforløb. Forløb ønskes justeret i mindre væsentlig omfang.
  • § 6.1 angiver at området skal inddeles i 6 kvarterer. Det ønskes inddelt i 5 kvarterer.
  • § 6.2 viser afgræsning af byggefelter. En mindre væsentlig justering foreslås.
  • § 6.3 angiver, at der både skal være tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse tilstede i området. Der ønskes alene etableret åben/lav bebyggelse, men dette vurderes af administrationen at være mindre væsentligt ændring da princip 1 og 3 fortsat fastholdes.
  • § 8.1 grønne områder. Placering og omfang af fællesarealer foreslås mindsket, men det vurderes af administrationen at være af mindre væsentlig karakter da det overordnede princip (nr 2 ovenfor) om sammenhængende centralt rekreativt område fastholdes.


Dispensationsanmodningen skyldes, at den udstykningsplan der fremgår af lokalplanen, ikke kan realiseres med etablering af fritliggende enfamilieboliger alene.

Naboorientering
Sagen har været i naboorientering i 14 dage. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at afvigelserne fra lokalplanen kan imødekommes. Det ansøgte projekt som helhed vurderes fra administrationens side, ikke at være i strid med lokalplanens hovedprincipper.

Det er endvidere administrationens vurdering, at en dispensation ikke foregriber øvrige bindinger i området.

Spørgsmålet om tilslutning til kommunens offentlige stisystem jf. lokalplanens § 5.4 drøftes med udstykker i forbindelse med konkrete godkendelser af byggemodningsarbejderne.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lokalplan 106.05 Nyt boligområde syd for Helsinge By


Økonomi
-

Høring
Der er foretaget naboorientering. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Bilag
Beskrivelse og dispositionsplan

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

  1. at tiltræde at der meddeles dispensation fra §§ 5, 6.1, 6.2, 6.3 og 8.1 i Lokalplan 106.05

    Beslutning

Tiltrådt.




11. Havnevej 16, Gilleleje: Nedrivning og genopførelse af fiskerhus og opførelse af tilbygning til fiskerhuset.
004301 - 2013/15747

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges til fornyet behandling og beslutning i Plan- og Miljøudvalget. Udvalget behandlede sagen på sit møde den 27. november 2013 efter forudgående besigtigelse af ejendommen.

Udvalget besluttede at godkende projektet jf administrationens indstilling, men stillede som vilkår, at byggeriet blev tilpasset, så højden reduceres med 1 meter af hensyn til naboen i Havnegade nr. 18.

Ejer har efterfølgende, overfor udvalgets formand og administrationen, fremført at forløbet ved besigtigelsen skabte uklarhed om deltagernes rolle og forskellige parters holdning til projektet, hvorfor sagen altså genoptages som den oprindeligt var fremlagt.

Sagen har tidligere været fremlagt til beslutning på Plan- og Miljøudvalgets møde den 25. september 2013. På mødet den 25. september 2013 blev sagen fremlagt og til dels drøftet, hvorefter den blev udsat med henblik på at kunne besigtige ejendommen.

Ejeren af Havnevej 16, Allan Rudi Jensen, søger i samarbejde med to arkitekter, Mikael Johansson og Anja Berglund, om byggetilladelse til tilbygning, beliggende bag ved det eksisterende fiskerhus på ejendommen. Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.31 "Bevarende lokalplan for det gamle Gilleleje".

Det gamle fiskerhus
Plan- og Miljøudvalget har d. 19.06.2013 taget til efterretning, at det eksisterende fiskerhus på ovenstående adresse nedrives, og genopføres med dele af de eksisterende materialer. Fiskerhuset er 49 m², og der er forud for arbejdet foretaget en gennemgribende opmåling af selve huset. Det forventes på ovenstående baggrund, at der gives nedrivningstilladelse til fiskerhuset sammen med byggetilladelse til det "nye" fiskerhus i løbet af efteråret. I den nuværende ansøgning (se bilag) er det angivet, at det nye fiskerhus genopføres med de samme tre-fløjede vinduer mod gaden som det nuværende fiskerhus, i tråd med den efterretning som Plan- og Miljøudvalget modtog på mødet d. 19.06.2013.

Tilbygning til fiskerhuset ifht lokalplanens bestemmelser
Den projekterede tilbygning har karakter af et selvstændigt hus, for at adskille det nye og det gamle. Tilbygningen opføres i 3 bygninger, en glasmellemgang med fladt tag, en mellembygning med lav taghældning og en større bygning med 45 graders taghældning, jf bilag, der indeholder ansøgningens tegningsmateriale. Den bagerste bygning har udnyttet førstesal, mens de to øvrige bygninger underordner sig både fiskerhuset og den bagerste bygning. Tilbygningen er på 106 m² i grundplan med 37 m² udnyttet tagetage, i alt tilbygges 143 m², excl glasmellemgang på knap 14 m², der ikke er en del af beboelsen. Bebyggelsesprocenten er på 42 når glasmellemgangen medregnes, hvilket er acceptabelt, jf. lokalplan 15.31 afsnit 3.4.1 nr 7, der tillader en bebyggelsesprocent på op til 50, ved små og uhensigtsmæssigt udformede grunde. Havnevej 16 er under 500 m2 (præcist 490 m2) og er derfor ifølge lokalplanens definition en lille grund.

Byggeriet er placeret i skel, hvilket også er nævnt som acceptabelt i lokalplanens redegørelse, men ikke i lokalplanens bestemmelser. Der kræves derfor en helhedsvurdering til placeringen, efter Bygningsreglement BR10. Lokalplanen tillader dog udhusbyggeri i skel, med en facadehøjde på 2,5 m samt taghøjde på op til samlet bygningshøjde på 4,0 m. Dette er medvirkende til, at byggeri i skel ikke er fremmed for området, ligesom der flere steder findes beboelse opført i skel.

Med det nuværende fiskerhus' placering (som kræves fastholdt jf. lokalplanens bestemmelser om bevaringsværdigt byggeri), vil det ikke blive muligt at tilvejebringe parkeringspladser på egen grund, hvorfor der kræves en dispensation fra lokalplanens bestemmelser om parkering.

Der søges om dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

Lokalplanens krav
Projektets dimensioner
Parkering (3.3.1 )
Etablering af p-pladser på egen grund
Ingen mulighed for parkering pga fiskerhusets beliggenhed og grundens udformning.
Husdybde (3.4.1 nr 4)
7 m
7,6-8,1 m
Opsprosning af vinduer (3.5.1 nr 5)
Opsprosning jf. anvisninger i lokalplanen
Anden vinduesinddeling på det gamle fiskerhus og den nye tilbygning end lokalplanen foreskriver, heriblandt ét rundt vindue


Der søges om tilladelse til at overskride bestemmelser i BR10 på følgende punkter:

BR10 krav
Projektets dimensioner
Afstand til skel
kap 2.2.3 stk 1 nr 2:
afstand til skel mindst 2,5 m
0 m
Højde i skel og indtil 2,5 m fra skel
kap 2.2.3 stk 1 nr 1
Maks 1,4 x afstand til skel
ca 3,5 m facadehøjde og taghælding på 45 gr
Åbninger(vinduer mod skel)
kap 5.5.3
2 stk mod skel samt vinduer/døre i gavlene tættere på skel end 2,5 m


Naboorientering/partshøring
Det ansøgte projekt har været sendt ud til naboorientering/partshøring i perioden 10. til 24. september 2013, til beboere og ejere, der støder op til ejendommen Havnevej 16. De svar der måtte komme fra høringen vil blive sammenfattet og medbragt til Udvalgsmødet den 25. september.

Der er på nuværende tidspunkt kommet én kommentar (telefonisk henvendelse). Den vedrører udformningen af fiskerhusets vinduer mod gaden, og opfordrer til, at fiskerhuset udføres med småsprossede vinduer i stedet for de projekterede tre-delte.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det indkomne projekt i overvejende grad er i overensstemmelse med lokalplanens intentioner vedrørende fastholdelse af det gamle havnemiljø. De dispensationer der kræves for at kunne gennemføre projektet, vurderes at være af underordnet karakter, men det anbefales, at en eventuel tilladelse gives på vilkår af, at de vinduer der etableres i syd- og nord-gavl på den bagerste bygning udføres og opsprosses efter lokalplanens anvisninger, samt at vinduerne i gadeplan i det nye fiskerhus ligeledes udføres som småsprossede.


Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lokalplan 15.31 "Bevarende lokalplan for det gamle Gilleleje"

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
Der er udført naboorientering/partshøring af de omkringboende ejere og lejere.

Bilag
PMU 03.02.2014 Havnevej 16 projektbeskrivelse og tegningsmateriale

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at tiltræde, at der gives tilladelse til det ansøgte byggeri,
  2. at tiltræde, at det stilles som vilkår, at vinduer i gavl på førstesal udføres i overensstemmelse med lokalplanens anvisninger,
  3. at tiltræde, at det stilles som vilkår, at det nye fiskerhus udføres med småsprossede vinduer i overensstemmelse med lokalplanens anvisninger.

    Beslutning
  1. Projektet ønskes tilpasset, så højden reduceres 1 meter.

2 - 3. Tiltrådt.




12. Stæremosen 42-44, Gilleleje - detailhandel i erhvervsområde
015729 - 2013/25188

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. november 2013 (dagsordenspunkt 157), hvor udvalget besluttede at tilbagesende sagen til administrationen med henblik på, at administrationen skulle udarbejde løsningsforslag til forelæggelse for udvalget.

Administrationen har vurderet sagen på ny navnlig i lyset af de oplysninger, der fremkom ved besigtigelsen den 27. november 2013, hvor udvalget og repræsentanter for administrationen besøgte ejendommen Stæremosen 42-44. Et notat fra besigtigelsen er vedhæftet denne dagsorden som bilag.

Besigtigelsen viste, at butikken Le Garage´s varesortiment bestod af møbler i form af bl.a. borde fremstillet af gulvbrædder, stole, spejle med rammer i træ, brugskunst, diverse boligindretningsartikler, gaveartikler, træprodukter, herunder juletræsfødder, tøj, tasker, stenkrukker, julepynt, stålreoler mv.

Besigtigelsen viste endvidere, at snedker- og produktionshallen i bygning nr. 2 var i drift. Det blev oplyst, at indehaverne af Le Garage havde fri adgang til at benytte hallen til at arbejde med f.eks. møbler, indretningsgenstande mv. samt at møbler og spejle mv. typisk gennemgik en forarbejdning i værkstedet, inden de blev sat til salg i butikken.

Det blev samtidig oplyst ved besigtigelsen, at butikkens tøjartikler mv. købes færdige hos eksterne leverandører.

Det er administrationens vurdering, at et udsnit af butikkens varesortiment lovligt kan sælges fra butikken, nemlig de varer, der fremstilles/forarbejdes på ejendommen. Omvendt er der en række af varerne, som ikke er "egne produkter" i lokalplanens forstand og som derfor ikke må sælges fra butikken. Dette gælder de varer, der ikke er fremstillet eller forarbejdet på ejendommen, eksempelvis tøjartikler.

Kommunen har ikke mulighed for at anvende planlovens § 19 til at dispensere fra lokalplanens bestemmelser om forbud mod butikssalg af andet end egne produkter, idet der er tale om klare og præcise anvendelsesbestemmelser, der er en del af lokalplanens principper.

Lokalplan 15.80 om erhvervsområdet Stæremosen er fra marts 2004 og dermed relativ ny. Den er blevet håndhævet stramt gennem årene ikke mindst når det gælder planens anvendelsesbestemmelser for at sikre opretholdelse af dens planmæssige interesser. Disse interesser er usvækkede. Naturklagenævnet har ved en tidligere lejlighed over for kommunen indskærpet pligten til at sikre lokalplanens overholdelse.

Administrationen indstiller på dette grundlag, at den pålægges at meddele ejer af ejendommen og indehaverne af Le Garage, at butikssortimentet ikke må omfatte varer, der ikke er produceret eller forarbejdet på ejendommen og at påse, at dette forbud overholdes.

Lovgrundlag
Planlovens § 19, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer

Økonomi
-

Høring
Der blev gennemført en høring af ejendommens ejer som afgav svar den 15. september 2013. Både ejendommens ejer og butiksindehaverne var repræsenteret ved udvalgets besigtigelse den 27. november 2013.

Bilag
Notat fra Plan- og Miljøudvalgets besigtigelse den 27. november 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at udvalget pålægger administrationen at meddele ejer af ejendommen og indehaverne af Le Garage, at butikssortimentet kun må omfatte varer, der er produceret eller forarbejdet på ejendommen og at påse, at dette overholdes

    Beslutning

V, Nyt Gribskov og DF stemte for. A undlod at stemme.
Indstillingen tiltrådt.




13. Ansøgning om hævet produktionsloft i f.t. grundlag for igangværende lokalplanrevision
023273 - 2013/11691

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, idet den vedrører eventuel ændring af en tidligere byrådsbeslutning.

Wewers A/S har med brev af 20.12.13 søgt om tilladelse til en samlet årlig produktion op til 75.000 tons beton og mørtel på ejendommen Ny Mårumvej 222.

Baggrund / sagsfremstilling:
Ejendommen er i dag omfattet af Lokalplan 74.99, der udlægger området til erhvervshotel. Lokalplanen begrænser produktionen til klasse 4-virksomheder, hvilket siden 2007 i praksis har været vurderet som mindre virksomhed med årsproduktion op til 20.000 tons. Virksomheden har fået påbud om at overholde dette produktionsloft.

Der blev i perioden 2008-2010 arbejdet på et nyt forslag til lokalplan, der skulle kunne rumme en vis udvidelse af produktionen. I 2010 besluttede byrådet, at den eksisterende lokalplan fortsat skulle være gældende.

Ansøgning om produktionsudvidelse har senest været behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde den 06.02.13 samt på Byrådets møde den 18.03.13. Der blev søgt om 45.000 tons, og Byrådet besluttede kun delvis at imødekomme ansøgningen med beslutning om at hæve produktionsloftet fra 20.000 til 30.000 tons pr. år. Efterfølgende igangsatte Plan- og Miljøudvalget udarbejdelse af ny lokalplan på dette grundlag. Med ny lokalplan kan der ske ændring i begrænsningen til klasse 4-virksomheder, således at der gives mulighed specifikt for en større beton- og mørtelproduktion.

Ansøgning:
Der søges nu om en yderligere hævelse af produktionsloftet op til 75.000 tons, dvs en ændring af det grundlag, hvorpå lokalplanrevisionen er igangsat.

Ansøgningen om udvidet produktion er begrundet med ønsket om at kunne opretholde en rentabel drift samt skabe flere arbejdspladser på ejendommen. Samtidig peges der på, at der ved virksomhedens opstart blev foretaget investeringer på ejendommen ud fra en forventning om, at der ikke ville blive fastlagt et specifikt produktionsloft på 20.000 tons

Ansøger finder, at den eksisterende lokalplan godt kan rumme en produktionsudvidelse, men er indstillet på at drøfte en aftalemæssig fastlæggelse af udvidelsen, herunder i form af en deklaration for ejendommen.

Planlægningsmæssig vurdering:
Administrationen vurderer, at der er modstående hensyn at tage i lokalområdet. Dels har der i en periode, hvor virksomheden har produceret langt over 20.000 tons årligt, været massive naboklager på grund af støj og færdsel. Dels er ejendommen udpeget til erhvervsområde, og bygningerne er velegnede til og indrettet ud fra det nuværende formål.

Ved seneste ansøgning om justering af plangrundlaget med en stigning i årsproduktionen op til 45.000 tons, som Byrådet ændrede til 30.000 tons, vurderedes det, at Byrådets hidtidige intentioner med erhvervsområdet ville blive fastholdt. Med den nuværende ansøgning ønskes der en produktion, der er mere end 3 gange så stor som den hidtidige.

Der ses ikke at være mulighed for dispensation fra eller ændret vurdering af eksisterende plangrundlag. På den baggrund vurderer administrationen fortsat, at en øget årsproduktion udløser krav om en ny lokalplan. Administrationen er imidlertid blevet opmærksom på, at det ikke er muligt at fastlægge et konkret produktionsloft i en ny lokalplan, idet en sådan begrænsning ikke indgår i det såkaldte lokalplankatalog i planlovens § 15, stk. 2. Det vil imidlertid være muligt som led i en frivillig aftale med virksomhedsejeren at indarbejde den ønskede nye begrænsning i en deklaration, der tinglyses på ejendommen med kommunen som påtaleberettiget. En sådan deklaration kan dog ikke håndhæves af kommunen ved påbud/forbud i henhold til planlovens § 43 men må håndhæves ved civilretligt søgsmål, der både kan være tidskrævende og omkostningstungt.

Drøftelserne i 2009-2010 vedrørende et ændret plangrundlag omhandlede bl.a. støj, trafikale gener og arbejdstider. Det kan oplyses, at støjen kun indirekte reguleres via lokalplanens definition af lovlige aktiviteter, mens det er via miljøgodkendelsen der sker fastsættelse af de konkrete støjgrænser. Arbejdstiderne reguleres indirekte via miljøgodkendelsens støjgrænser. Ved definition af mulige miljøklasser eller mulige erhvervstyper vil lokalplanen indirekte påvirke produktionsmængden og dermed trafikmængden. Generelt set vil der med øget produktion blive tale om øget aktivitet på og omkring ejendommen, herunder øget trafik.

Administrationens anbefaling:
Det anbefales, at Plan- og Miljøudvalget drøfter, hvorvidt den seneste beslutning om grundlaget for ny lokalplan ønskes fastholdt (produktionsloft på 30.000 tons), eller om der skal arbejdes for en yderligere udvidelse af virksomheden. I begge tilfælde vil forudsætningen for endelig vedtagelse af lokalplanen være, at virksomheden udarbejder nævnte deklaration som udmøntning af byrådets beslutning om et produktionsloft. Endvidere vil der foruden nyt plangrundlag være krav om miljøgodkendelse.

Det bemærkes, at lokalplanprocessen er sat i bero p.t., men vil blive genoptaget i samarbejde med virksomheden ud fra udvalgets beslutning. Dette under forudsætning af, at virksomheden fortsat ønsker gældende plangrundlaget ændret, hvis den seneste ansøgning ikke imødekommes.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere ændringer, § 19 stk. 2 og § 15 stk. 2
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 med senere ændringer, § 33
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune
Lokalplan 74.99 for Nyt erhvervsområde ved Mårum Teglværk, aug. 2002

Økonomi
-

Miljøforhold
Miljøforhold bliver vurderet sideløbende med lokalplanlægningen jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer.

Ved endelig vedtagelse af en lokalplan med mulighed for en udvidet produktion vil der efterfølgende skulle gives miljøgodkendelse til virksomheden, for at plangrundlaget kan udnyttes.

Høring
Lokalplanforslag fremlægges offentligt i 8 uger forud for beslutning.

Bilag
Ny Mårumvej 222 Oversigtsfoto PMU 030214

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at der, såfremt Udvalget ønsker at fastholde 30.000 tons som grundlaget for ny lokalplan for området, gives afslag på det ansøgte, eller
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at ny lokalplan udarbejdes på det nye grundlag med 75.000 tons, såfremt Udvalget er positivt indstillet på at understøtte det ansøgte.



Beslutning
Udsættes med henblik på besigtigelse.




14. Østvej 12b, Landzonesag: Udstykning og ny boligbebyggelse
013169 - 2013/27402

Sagsfremstilling
Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S har på vegne af ejer af ejendommen Østvej 12 B fremsendt ansøgning om udstykning af en parcel til boligbebyggelse. Både udstykning og opførelse af nyt enfamiliehus kræver landzonetilladelse.

Vurdering
Ejendommen ligger tilbagetrukket fra Østvej, idet de eksisterende nabobebyggelser har en mindre, samlet indkørselsvej parallelt med Østvej. Ny parcel kan allerede i dag tilgåes fra eksisterende overkørsel ud til den fælles indkørselsvej. Østvej 12 B ligger i sammenhæng med anden helårsbolig og i forlængelse af havearealet til gården Østvej 12 A, som ejendommen i sin tid er udstykket fra. Arealet til udstykning opfattes som en fuldt integreret del af den bebyggede struktur og er landskabeligt set afskærmet fra omgivende åbent land dels på grund af terræn og beplantning mod syd, dels oplevelsesmæssigt på grund af Østvej mod nord. Administrationen vurderer, at der trods en meget restriktiv praksis for udstykning til ny boligbebyggelse kan ses positivt på landzonetilladelse til det specifikke projekt. På det pågældende sted ses der at være tale om en afgrænset enhed, hvor ny bebyggelse indpasses i eksisterende bebyggelsesstruktur uden at ændre på udsigter, opfattelsen af landskabsstrøg eller opfattelsen af grænsen mellem Esbønderup og det åbne land.

Det ansøgte kan anbefales på følgende vilkår:

  • at boligbebyggelsen holdes indenfor facadelinjer som vist på kortbilag 1,
  • at boligen ikke overstiger 105 m i grundplan,
  • at der ikke må isættes kviste i tagfladen, dvs at vinduer i tagfladen alene må placeres som en del af fladen for at begrænse indblik til naboer,
  • at der sker terrænmæssig indpasning, således at boligen placeres med et niveauplan ikke højere end i kote 23 (hvilket er midt mellem koterne for boligerne mod øst og vest), og
  • at overkørslen til grunden etableres forskudt i f.t. overkørslen fra Østvej til den parallelle interne stikvej for at varetage trafiksikkerheden.


Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen på 3439 m2 er jf. BBR bebygget med et enfamiliehus på 90 m2, hvortil kommer en tilbygning på 40 m2. Endvidere er der et sammenbygget udhus og carport på 44 m2. Den ligger umiddelbart udenfor Kr. Esbønderup, i tilknytning til en landbrugsejendom og anden helårsbeboelse. Terrænet skråner jævnt fra lavere arealer langs Bøgegrøften nord for Østvej og op til højdedrag med stærkt kuperede markarealer bag ejendommen.

Området er i kommuneplanen udpeget som landskabeligt værdifuldt område. I den landskabelige egn 'Ådalen' skal det generelt undgås at opføre meget synlige byggerier, der kan bryde opfattelsen af et uforstyrret landskab.

Udstykningen sker, hvor der i dag er et afgrænset have/græsareal, der visuelt lægger sig op ad bakkeskråningen og hegnsplantningen mod syd. Østvej danner grænse mod nord, og ejendommen er tilbagetrukket fra vejen via lille stikvej til boligerne øst og vest for udstykningen.

Beskrivelse af projektet
Projektet indebærer opdeling af eksisterende boligparcel, således at der bliver to omtrent lige store ejendomme på 1500-1700 m2 hver. På den nye parcel opføres et nyt enfamiliehus i 1 etage med udnyttelig tagetage. Boligens grundplan bliver 105 m2, det samlede bruttoetageareal 185 m2, og bygningen opføres med træbeklædning og mat tagstensbelægning. Bygningskroppen holdes i samme størrelse som på naboejendomme, og placeres med samme facadelinjer og gavl ud mod Østvej.

Ansøger anfører, at der bliver tale om en naturlig indpasning, hvor ny parcel kommer til at understøtte den nuværende ejendomsstruktur med det valgte byggefelt. Ansøger påpeger, at udstykningen kan ske i overensstemmelse med planloven, idet der ikke sker inddragelse af arealer i det åbne land, men opførelse af byggeri med nær tilknytning til et afgrænset område, der har været anvendt til boligformål siden starten af 1920'erne.

Naboorientering
Sagen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra husstanden Østvej 14. Der gøres ikke indsigelse mod, at grunden bebygges, men for at undgå indbliksgener ønskes projektet ændret. Der peges på enten en konstruktion uden tagrejsning, eller en løsning hvor bygningen vendes, således at der ikke bliver direkte kig mod Østvej 14.

Ansøger har hertil bemærket, at bygningen udføres i 1 1/2 plan svarende til Østvej 14. På denne måde kan der alene etableres Veluxvinduer, hvilket reducerer indbliksmulighederne væsentligt.

Administrationen vurderer, at der bliver begrænsede indbliksgener, hvis der ikke isættes kviste i tagfladen. Samtidig vurderes det at være væsentligt for den landskabelige indpasning af en ny bolig, at den placeres med gavlen ud mod Østvej i lighed med nabobebyggelserne. Det anbefales derfor, at det ansøgte imødekommes under forudsætning af, at vilkår nr. 3 om vinduer i tagfladen tinglyses på ejendommen.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013 med senere ændringer, § 35 stk. 1
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune

Økonomi
-

Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet bemærkninger fra 1 husstand som anført under sagsfremstillingen.

Bilag
Østvej 12b Oversigtskort PMU 030214
Østvej 12b Situationsplan PMU 030214
Østvej 12b Illustrationsfoto PMU 030214


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at der gives landzonetilladelse til det ansøgte, og
  2. at der stilles ovennævnte vilkår for tilladelsen.



Beslutning
1 - 2. Tiltrådt.
Bo Jul Nielsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet.




16. §10 tilladelse til kvægproduktion - Saltrup Mark 12, Græsted
008898 - 2014/01509

Sagsfremstilling
Agrovi Byggerådgivning har på vegne af Ib Johannes Larsen, Saltrup Mark 12, Græsted ansøgt om udvidelse af kvægproduktionen fra 14,5 DE til 28,91 DE.

Saltrup Mark 12 drives med planteavl og kvægproduktion.

Det ansøgte dyrehold er over 15 DE og under 75 DE, og dermed skal projektet vurderes i henhold til §10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Vurdering af projektets mulige indvirkning på det omgivende miljø, landskab og naboforhold er foretaget på baggrund af en miljøteknisk redegørelse, hvor hovedpunkterne er:
- Beskyttelse af eventuelle gener fra lugt, støv, støj og transporter
- Sikring af korrekt affaldshåndtering
- Beskyttelse af overfladevand og natur med dens bestand af vilde planter og dyr, samt deres levesteder
- Hensynet til de landskabelige værdier
- Anvendelse af bedste tilgængelig teknik (BAT).

Udvidelsen vil ske i eksisterende stald + maskinhus.

Til virksomheden hører udbringningsarealer på i alt 25,85 ha.

Der søges samtidigt om dispensation fra husdyrlovens §8 stk. 2 fra stald til naboskel samt til beboelse på samme ejendom. Maskinhallen ønskes benyttet til udvidelsen af kvægproduktionen, og der søges også her om dispensation for afstand til naboskel. Derudover ændres ejendommens arealer ikke.

Samlet set vurderer administrationen, at når §10 tilladelsens vilkår overholdes, har ansøger truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Administrationen vurderer, at drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er defineret i husdyrloven.

§10 tilladelsen er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lov nr. 1486 af 04/12/2009 – betegnet husdyrloven).
Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bek. nr. 294 af 31/03/2009).
Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 915 af 27/06/2013 – betegnet husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Økonomi
-

Miljøforhold
Indeholdt i sagsfremstilling

Høring
I henhold til §56 i Husdyrloven skal Gribskov Kommune give naboerne en skriftlig orientering inden der træffes afgørelse i sagen. Administrationen har foretaget en høring i perioden 19.11.2013- 10.12.2013 hos naboerne og øvrige interessenter. Der er ikke kommet bemærkninger i høringsperioden.

Bilag
§10 tilladelse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at der, med de fastsatte vilkår, meddeles §10 tilladelse til den ansøgte kvægproduktion på Saltrup Mark 12, Græsted

    Beslutning

Tiltrådt.




17. Grøn Uge 2014
01.00G00 - 2013/13584

Sagsfremstilling
Grøn Uge
Temaforummet Grøn Uge, som er nedsat af Det Grønne Dialogforum, har i samarbejde med Gribskov Kommune samt øvrige foreninger stået i spidsen for planlægning og afholdelse af Grøn Uge. Grøn Uge har nu været afholdt 3 gange i Gribskov Kommune med forskellige teamer:

2009 - Kongernes Nordsjælland.
2011 - Fremtidens Klima.
2013 - Naturen for alle sanser

Formålet med Grøn Uge er at målgruppen får oplevelser og herigennem også viden om naturen, mulighederne for friluftsliv og andre relaterede emner. Samtidig er planlægning og afholdelse af Grøn Uge med til at styrke samarbejdet/sammenholdet mellem Gribskov Kommune, foreninger, organisationer samt øvrige grønne eksterne interessenter.

Grøn Uge 2013
Dette års tema var Naturen for alle sanser - Temaet var bredt og de frivillige foreninger og organisationer bidrog med en vifte af aktiviteter der favnede hele naturen i Gribskov Kommune. Herunder et par eksempler.

  • Sammen med Naturstyrelsen Nordsjælland blev der lyttet til fugle, blandt andet gøgen. Insekter blev studeret, idet opsatte fælder i skovbunden blev tømt af børnene, og biller blev betragtet med stor begejstring.
  • Sammen med Danmarks Jægerforbund blev der gjort spændene "iJAGTtagelser". Især fasanernes indvolde blev iagttaget på nært hold, og der blev følt, lugtet og smagt, da fasanen blev parteret, tilberedt og til sidst spist.
  • I følgeskab med Ramløse Lokalråd, Danmarks Naturfredningsforening Gribskov, Helsinge Sportsfiskerforening og biolog Lise Vølund fra Gribskov Kommune var en flok børnehavebørn på Krible-Krable-tur i Ellemosen. Der blev blandt andet fanget snegle, vandbænkebidere og vårfluelarver, som blev betragtet med stor interesse i forstørrelsesglas.
  • Flere gårde slog dørene op, herunder Brunbjerggaard og begejstrede børn hilste på de helt små kalve, kvierne og køerne på marken.
  • På grævlingetur arrangeret af Dansk Pattedyrforening så deltagerne et grævlinge-gravkompleks, et par rævegrave samt grævlinge-kranium og ræve-kranium.


Under Grøn Uge 2013 deltog mere 300 børn i hverdagene og mere end 50 personer i weekenden.

Børnehaverne og foreninger har været rigtig glade for at deltage i Grøn Uge 2013 og ønsker at deltage næste gang.

Grøn Uge 2014
På baggrund af evaluering af Grøn Uge 2013, se vedlagte bilag, har planlægningsgruppen og Det Grønne Dialogforum følgende forslag til forbedringer og justeringer af en kommende Grøn Uge.

  • Børnehaverne er Grøn Uges målgruppe de kommende år. Formålet er at Grøn Uge bliver sikkert forankret hos børnehavebørnene, herefter målgruppen kan udvides til også at omfatte skolerne.
  • Grøn Uge afholdes hvert år og i den samme periode i slutningen af maj. Formålet er at kendskabet til Grøn Uge øges og at børnehaverne bedre kan planlægge kalenderåret.
  • Grøn Uge forløber over to uger (evt. mandag til fredag). Det samme udbud af aktiviteter fordeles over 2 uger, så ugen ikke opleves så "hektisk".
  • Der kan arbejdes på at etablere et "aktivitets-center" ved de større byer og måske i de større børnehaver. Konceptet er at "aktivitets-center" indeholder forskellige aktiviteter og flytter rundt i de to uger. Derved får de børnehaver, der har svært ved at benytte offentlig transport også en mulighed for at deltage i Grøn Uge.
  • Ingen eller kun et enkelt weekend-arrangement. Der har desværre været ringe deltagelse ved de fleste weekend- arrangementer og fokus bør lægges på hverdags - arrangementerne.
  • Der arbejdes på at oprette et online bookingsystem, som angiver hvilke tidspunkter der er ledige/optaget.
  • Der skal arbejdes på bedre reklame og information om Grøn Uge.
  • Jette Wrem fra Ramløse Børnehus vil gerne deltage i projektgruppen. En repræsentant fra børnehave-lederne vil sikre god kontakt til børnehaverne.

    Lovgrundlag

-

Økonomi
Grøn Uge afholdes inden for eksisterende budget

Miljøforhold
Indeholdt i emnet.

Bilag
Samlet evaluering grøn uge 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at beslutte at Grøn Uge 2014 afholdes i maj, forløber over to hverdagsuger og målgruppen er børnehaverne

    Beslutning

Tiltrådt.




18. Arbejdsgange og orientering til medlemmer af Plan- og Miljøudvalget
00.01G00 - 2014/02870

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på beslutning.

Brian Lyck Jørgensen har stillet forslag til hvordan arbejdet i udvalgene kan sikre medlemmernes maksimale information:

    1. "Næstformanden inddrages i udarbejdelsen af dagsordenen for udvalget.
    2. Formandens/næstformandens deltagelse i møder hvor han/hun deltager i egenskab af formand/næstformand optages som orientering på dagsordenen for førstkommende udvalgsmøde med referat hvis muligt ellers med beskrivelse af mødets karakter.
    3. Alle afgørelser der er foretaget af formanden indenfor den beslutningskompetence der er givet ham/hende af udvalget optages på dagsordenen for førstkommende udvalgsmøde.
    4. Alle dispensationer givet af forvaltningen indenfor lovgivningen eller overdraget afgørelses kompetence optages på dagsorden for førstkommende udvalgsmøde."


Administrationen har nedenstående bemærkninger til de foreslåede punkter.

Ad. 1 Administrationen står for udarbejdelse af udkast til dagsorden. Når formanden deltager i møde med administrationen forud for møderne i Udvalget, er det med henblik på at forberede mødeledelsen, og ikke udformning af den konkrete dagsorden.

Ad. 2 Administrationen foreslår, at emnet tages op i forbindelse med den forventningsafstemning som er planlagt ved Udvalgets møde i Marts som en del af introduktionen, idet sagerne i givet fald vil være til efterretning, og det ses hensigtsmæssigt at drøfte i sammenhæng med drøftelse af sager der ønskes behandlet/forelagt i almindelighed.

Ad. 3 Efter Lov om kommunernes styrelse er formandens kompetence meget begrænset, men jf. § 22, stk. 2 kan formanden på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget. Der skal ikke på samme måde ske orientering til Udvalget, men alt efter sagens karakter vil det være naturligt, og der har været praksis for at orientere under meddelelser.

Med henvisning til Lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 3 kan ethvert medlem af udvalget indbringe ethvert spørgsmål om formandens virksomhed, og formanden skal meddele udvalget de oplysninger, de forlanger. Formanden er i enhver henseende undergivet udvalgets beslutninger.

Derudover er evt. beslutning om delegation til formanden i konkrete sager ophørt ved det 'nye' Byråds/Udvalgs tiltrædelse.

Ad. 4 Administrationen arbejder på grundlag af de beføjelser Planudvalget gav i 2007 med vedtagelsen af kompetenceplanen. Kompetenceplanen har til formål at skabe smidighed i beslutningsprocessen samt uddelegere en række afgørelser.

"Der lægges i høj grad vægt på, at Planudvalget fastlægger principper og retningslinjer for sagsbehandlingen og de afgørelser, der skal træffes, mens administrationen træffer de fornødne afgørelser i konkrete sager.

Samtidig lægges der vægt på, at Planudvalget orienteres om de afgørelser af betydning, der træffes af administrationen. Ved indsigelser eller klager vurderer administrationen, om sagen har en særlig overordnet eller politisk interesse. Hvis dette er tilfældet, forelægges den for Planudvalget."

Administrativ kompetence

    • Afgørelser på enkeltejendomme, der ikke er i strid med lovens formål, dvs. at man ved
      afslag eller dispensation har vurderet og sikret, at der ikke sker væsentlige ændringer i
      tilstanden i forbindelse med det ansøgte.

      Denne sagsmængde er ret stor. Der er via sager i Naturklagenavnet oparbejdet en praksis på disse sager og der er ikke væsentlige samfundsmæssige hensyn, der gør, at der i tilfælde af en klagesag vil ændres på denne praksis.

      Eksempler: Almindelige byggesager hvor man ansøger om tiltag på ejendomme indenfor en given beskyttelseslinie, almindelige byggesager hvor man i mindre grad fraviger bestemmelser om f.eks. højder og afstande til skel jf. lokalplaner og almindelige byggesager der gives på baggrund af en helhedsvurdering jf. bygningsreglementet. En væsentlig del af de almindelige byggesager er garager, carporte og udhuse, hvor der bygges med et sadeltag i stedet for et fladt tag og derved også højere end 2,50 meter i skelbræmmen.

      Politisk behandling
    • Særlige sager, der skiller sig ud ved deres omfang, beliggenhed eller med stor betydning for almenvellet
    • Sager på enkeltejendomme, hvor der kan være tvivl om gældende praksis og dermed tvivl om hvilken afgørelse, der understøtter lovens formål.

      Disse sager udgør ikke et større antal. Samtidig vil de have eller forventes at få politisk
      interesse ved at indgå i en større sammenhæng regionalt eller lokalt. Desuden vil de typisk have principiel karakter, idet der i visse tilfælde kan ske en tilsidesættelse af Naturbeskyttelseslovens eller Museumslovens interesser og i andre tilfælde vil der i tilfælde af en klagesag ske en præcisering af praksis.

      Eksempler: Mobilmaster, vindmøller, byggesager af en væsentlig størrelse eller byggesager hvor andre forhold giver anledning til tvivl.

      Som nævnt er der tale om et væsentligt antal dispensationer i forhold til mindre enkeltsager, som administreres på baggrund af praksis på området, og såfremt der i de enkelte sager skal ske forelæggelse for Udvalget, vil det betyde at der skal afsættes en væsentlig ressource til dette formål.




Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at tage stilling til rammer for sager til udvalget i forbindelse med forventningsafstemning i Udvalget
  2. at tage stilling til evt. ændrede rammer for efterretning af sager som er delegeret til administrationen i forbindelse med drøftelse af delegation i Udvalget

    Beslutning

1 - 2. Tiltrådt.





Efterretningssager

5. Introduktion til Plan- og Miljøudvalgets område - budget og årshjul
00.01G00 - 2013/37966

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Plan- og Miljøudvalget som led i introduktionen. Formålet med sagen er at synliggøre rammen for udvalgets ansvarsområde. På dette møde gennemgås:

  • Budget - budgetgrundlag, proces for budgetlægning og budgetopfølgning og
  • årshjul for udvalget.


Af vedlagte bilag 1 fremgår de overordnede rammer for Plan- og Miljøudvalgets budget, som vil blive gennemgået på mødet.

Af vedlagte bilag 2 fremgår årshjulet for Plan- og Miljøudvalget, som ligeledes vil blive gennemgået på mødet.

Næste led i udvalgsintroduktionen er på møderne i marts, som er et temamøde om hvad udvalget vil arbejde med og hvordan.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 >> Plan- og Miljøudvalgets budget

Bilag 2 >> Årshjul 2014 Plan- og Miljøudvalget

Ligeledes bedes budgetbog for 2014-2017 medbragt (Budgetbogen er udleveret på BY. 16.12.2013 eller på byrådsseminaret 16-17.01.2014)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at tage introduktionen til efterretning

    Beslutning

Tiltrådt.




19. Områdefornyelse i Græsted - orientering om status
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Tekniske Udvalg (TEK) og Plan- og Miljøudvalget (PMU), besluttede på et fælles møde den 15.05.2013 at igangsatte arbejdet med udviklingen af Græsted i form af projektet Områdefornyelse i Græsted.

Sagen forelægges nu for at orientere de to udvalg om status for arbejdet, og Teknisk udvalg behandler derfor et dagsordenpunkt med samme indhold som dette, på udvalgsmøde den 05.02.2014.

Proces
Gribskov Kommunen har i april 2013, søgt om forhåndsreservering af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) og har i juni 2013 fået positivt tilsagn om i alt 2,5 mio kr.

På baggrund af tilsagn om midler udarbejdes der nu et byfornyelsesprogram i samarbejde med områdets interessenter og en ekstern rådgiver. Programmet skal godkendes af Byrådet og indsendes til MBBL senest den 1. april 2014. Efter endelig godkendelse af programmet i MBBL gives endeligt tilsagn om midler. Selve Områdefornyelsesprojektet forløber 5 år fra 2014.

Samarbejde og inddragelse
I forbindelse med projektet er nedsat et Rådgivningspanel, der består af ni medlemmer: fire politikere (Morten Jørgensen og Jannick Petersen fra Plan- og Miljøudvalget og Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard fra Teknisk Udvalg), tre personer fra Græsted Borgerforening og to embedsmænd. Rådgivningspanelet er nedsat for at sikre kontinuitet i inddragelsen og samarbejdet, herunder at give sparring på indholdet i programmet, samt at formidle viden om projektet til byens interessenter.

Med afsæt i Rådgivningspanelets arbejde har Græsted Borgerforening og Gribskov Kommune afholdt et velbesøgt arbejdsmøde 5. november 2013. Til arbejdsmødet kunne byens borgere og øvrige interessenter give deres kommentarer og bidrag til indholdet af program for Områdefornyelse Græsted. Aftenens resultat har været et væsentligt bidrag til programmets indhold.

Program - indhold
Administrationen har i samarbejde med ekstern rådgiver og på baggrund af samarbejde med Rådgivningspanelet og afholdelse af arbejdsmøde i november nu udarbejdet et udkast til program. Programmet for Områdefornyelse Græsted skal give et overblik over de væsentligste udfordringer i Græsted og hvilke indsatser der forventes at blive igangsat i projektperioden. Der lægges vægt på en helhedsorienteret tilgang og inddragelse af lokale ressourcer.

Ud over en redegørelse for samarbejde, budget, tidsplan og investeringsredegørelse, er programmet inddelt i følgende indsatsområder:

  • Fysiske tiltag, der omhandler Torvet, Hovedgade og Folkeparken

Fysiske tiltag har fokus på at skabe velfungerende og inviterende opholdssteder i byen. Særligt i forhold til Torvet er ønsket at skabe en central plads og socialt samlingssted, der kan være ramme for aktiviteter og være med til at skabe en mere samlet karakter i byens kerne. Tiltag på Torvet ses i sammenhæng med Hovedgaden for at sikre god sammenhæng og et fælles udtryk. For Folkeparken arbejdes der dels med at opgradere det nuværende anlæg blandt andet ved hjælp af beskæring, og dels med muligheden for at anlægge aktivitetszoner, der kan være med til at understøtte sundhed og aktiviteter.

  • Tomme butikker

De tommer butikker i Hovedgaden er en af de mest karakteristiske udfordringer i Græsted. I forbindelse med områdefornyelsen vil der ske en nærmere analyse af hvilke muligheder, der vurderes at være for at understøtte bylivet i Hovedgaden, herunder at fremme butikslivet.

  • Knudepunkter og forbindelser

At formidle og synliggøre sammenhænge og aktiviteter i Græsted er et overordnet mål. Som konkrete tiltag er der blandt andet udtrykt ønske om skiltning til centrale funktioner, at anlægge gå eller løberuter med konkrete temaer, eller at etablere funktioner for bestemte grupper, eksempelvis aktiviteter for unge eller områder til aktiviteter med hunde.

  • Bygningsfornyelse

Som del af Områdefornyelsen indgår et selvstændigt punkt om bygningsfornyelse, der omhandler muligheden for at få særskilt tilskud ud over Områdefornyelsens midler, men også fra MBBL. Behovet for renovering kortlægges for den ældste del af Græsted bymidte og på baggrund heraf ansøges om en økonomiske ramme, bygningsejere efterfølgende kan ansøge om.

"Udkast til program for Områdefornyelse Græsted" ligger i sagen.

Videre forløb
Det udarbejdede udkast til program for områdefornyelse præsenteres og drøftes på to møder i Græsted over vinteren. Dels d. 28. januar 2014, hvor der afholdes en opfølgning på arbejdsaftenen i november, og hvor byens borgere og øvrige interessenter kan høre hvordan deres ideer er indarbejdet i programmet. På baggrund af dette møde kan programindholdet tilpasses, inden det til møde i Rådgivningspanelet d. 20. februar 2014 godkendes til politisk behandling og indstilling til de to fagudvalg med henblik på endelig godkendelse i Byrådet i marts måned.

Parallelt med den politiske behandling af programmet arbejder projektgruppen videre med at konkretisere og styrke projektoplægget indtil det egentlige projekt kan igangsættes sommeren 2014, når ministeriet har givet tilsagn om godkendelse af program og derved tildeling af midler. Projektgruppen vil blandt andet have fokus på hvordan projektet kan styrke samspillet til byens centrale aktører.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer - Lovbekendtgørelse nr 504 af 16/05/2013
Bekendtgørelse 27 af 18-01-2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Økonomi
MBBL har givet tilsagn om reservation af 2,5 mio kr. Projektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på ca 7,5 mio.

En del af kommunens egenfinansieringen, er de i alt 4 mio. kr som Byrådet havde afsat til anlæg i Græsted i Budget 2013-2016 og 2014-2017. Af disse er 0,5 mio kr (afsat til 2013) anvendt til udarbejdelse af forprojekt for program, samt skitseforslag til indretning af torvet. De øvrige 3,5 mio er afsat til 2014. Der er derudover estimeret 1 mio. kr til administrative udgifter, der blandt andet inkluderer projektledelse og kommunikation.

Udover beløbet fra MBBL, forestår en større opgave med fortsat at afdække muligheder for supplerende finansiering. Det kan være fonde, støtte til plan- registreringsarbejde, kondemnering, bygningsfornyelse, yderligere anlægsarbejder m.m.

MBBL udbyder hvert år en pulje under byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler. I 2013 blev der i forlængelse af projektet om områdefornyelse i Græsted ansøgt om udviklingsprojekt under teamet "Turisme og oplevelsesøkonomi i samspil med områdefornyelse", der dog ikke fik tilsagn om støtte.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at tage sagen til efterretning.

    Beslutning

Tiltrådt.




20. Fredgårdsvej 2, Landzonesag: Afslag på lagerhal til havemøbelforretning
019121 - 2013/31662

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget tilbagesendte 27.11.13 sag om ny lagerhal til havemøbelforretning til administrationen med henblik på nærmere vurdering af mulighederne ifølge detailhandelsbestemmelserne.

Udvalget orienteres hermed om, at administrationen efterfølgende har givet afslag på det ansøgte.

Efter nærmere undersøgelse har administrationen vurderet, at det ifølge detailhandelsbestemmelserne ikke er muligt at tillade en så stor udvidelse af eksisterende butik. Møbelbutikker defineres som butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Disse skal placeres i bymidten, alternativt i et område udpeget til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Områdeudpegningen er en del af kommunens detailhandelsstruktur, som defineres i kommuneplanen.



Den ønskede udvidelse betragtes ikke som en fortsættelse af eksisterende anvendelse, da der sker en markant udvidelse af butiksareal, hvortil skal regnes de tilhørende lagerarealer.

Eftersom det ansøgte vil være i strid med gældende kommmuneplan og detailhandelsstruktur, er der således givet afslag på den ansøgte lagerhal.


Lovgrundlag
Planloven §§ 5m-5n jf. § 11e, stk. 7, samt § 35 stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/5/2013 med senere ændringer).
Kommuneplan 2009-2021 for Gribskov Kommune.


Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at tage sagen til efterretning.



Beslutning
Tiltrådt.




21. Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet for 2014 i høring.
09.08P00 - 2014/01527

Sagsfremstilling
Regionsrådet har d. 17. december 2013 tiltrådt Region Hovedstadens udkast til oversigt over regionens planlagte offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet for 2014 (bilagt), der herefter annonceres i offentlig høring, på Region Hovedstadens hjemmeside.

Denne offentliggørelse, om høring af indberetningen af den planlagte offentlige indsats efter jordforureningsloven, er lovpligtig. Gribskov Kommune orienterer derfor ligeledes om høringsprocessen på kommunens hjemmeside.

Region Hovedstaden, der fremover skal sammenholde datagrundlag for de ca. 4.170 forureninger der er kortlagt på videns niveau 2, og prioriterer derfra disse til nærmere undersøgelser ud fra en grundvands- eller indeklimarisiko. De fremlagte oversigter er ikke præcist tidsmæssigt fastsatte, og de udpegede lokaliteter forventes endvidere at kunne blive justeret løbende, i det omfang at der fremkommer viden om flere forureninger.

Oversigten rummer fortegnelser over:

  • A: Afgrænsende undersøgelser
  • B: Oprensninger, hvis ovenstående viser at der er behov herfor
  • C: Grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg
  • D: Grunde med overvågning af forureningen, pr. 01.01.2014.


Af interesse for Gribskov Kommune kan det fremhæves, at igangværende undersøgelser på Bymosevej 1-3, samt på Bymosevej 14, Helsinge forventes at fortsætte (oversigt A), samt at der forventes igangsat undersøgelser inden for de nærmeste år på 6 velkendte lokaliteter, det ikke tidligere har været muligt at prioritere (ligeledes oversigt A).

Bymosevej 14 er endvidere sat på oversigt B, efter udførte undersøgelser i 2013, mens Industrivej 4 på bilag oversigt D bliver fjernet fra oversigten, idet den afventer og endnu ikke er prioriteret til afgrænsende undersøgelser.

Høringsfristen er i fastsat til 15. februar 2014. Region Hovedstaden kan således rettidigt få evt. bemærkninger fra udvalgets behandling af sagen, idet høringssvar forventes afgivet umiddelbart efter Plan- og Miljøudvalgets møde d. 3. februar 2013.

Administrationen finder ikke, at der er forhold af relevans for Gribskov Kommune, der giver anledning til bemærkninger til prioriteringen, og anbefaler derfor Plan- og Miljøudvalget, at tage sagen til efterretning.

Lovgrundlag
§18 i lov om forurenet jord, herunder Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 925 af 19. september 2000.

Økonomi
Ingen for Gribskov Kommune. Region hovedstaden har i 2014 afsat ca. 155 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet, heraf ca. 70 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger.

Miljøforhold
Prioriteringen sker primært ud fra grundvandssikring med fokus på drikkevandsinteresser. Derudover tages der hensyn til indeklimasikring af eksisterende beboelser, i det omfang der er konkret viden om problemer vedr. disse forhold. Øvrige miljø- og naturhensyn indgår ikke i prioriteringen.

Bilag
Udkast til - Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2014 og nærmeste år


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

Tiltrådt.




22. Mødekalender 2014 - TILLÆGSDAGSORDEN
00.01G00 - 2013/28237

Sagsfremstilling
Mødeplanen for Byråd, Økonomiudvalg og de stående udvalg for 2014 er den 27. januar 2014 blevet godkendt i Byrådet.

Den godkendte mødeplan forelægges Økonomiudvalg og de stående udvalg til orientering med henblik på udvalgets mødeplanlægning.


Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse §8, stk. 1 og §20, stk. 1.


Bilag
Mødeplan 2014 (PMU 03.02.2014)

(Der gøres opmærksom på at vedlagte mødeplan endnu ikke er tilrettet i forhold til ændringer besluttet af Byrådet 27.01.2014. Ændringerne omhandler ikke Plan- og Miljøudvalgets møder.)


Administrationens indstilling
Det indstilles at Plan- og Miljøudvalget tager mødeplanen til efterretning.


Beslutning
Tiltrådt.






Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
06:45 PM