Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
251 Nedsættelse af § 17, stk. 4-udvalg: "Ny skole, Gilleleje"
252 Årsplan for politiske udvalg 2015
253 Ombygning af Gilbjerg Børnehuse
254 Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen
255 Nye vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården
256 Samarbejdsaftale med Musikskolen
257 Forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov
258 Kompetencefordelingsplan for Idrætsrådet og Kulturrådet
259 Plejeboliganalyse 2014
260 Sundhedsaftale III
261 Bosætningsstrategi for Gribskov Kommune
262 Placering af nyt rense -og slammineraliseringsanlæg
263 Ny forbindelse Græsted-Gilleleje


Efterretningssager
264 Rengøring - udbud
265 Produktiv Velfærd


Lukkede
266 Forberedelse af salg af ejendom
267 Status på forhandling med DONG

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Poul-Erik Engel Høyer

Birgit Roswall - stedfortræder for Nick Madsen

Brian Lyck Jørgensen - stedfortræder for Jonna Præst

Flemming Møller

Bo Jul Nielsen

Jan Ferdinandsen - stedfortræder for Susan Kjeldgaard

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
pkt. 259. Sagen slutter i Økonomiudvalget, fordi Økonomiudvalget har kompetencen som fagudvalg vedrørende plejeboligkapacitet.
pkt. 262. Jannich Petersen er inhabil.
Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
1. Birgit Roswall indtræder i Økonomiudvalget 07.10.-07.11.14 under Nick Madsens fravær pga. lovligt forfald, jf. Byrådets møde 29.09.14, pkt. 206, og kommunestyrelseslovens § 28, stk. 2, 1. pkt.
2. Økonomiudvalgets møde 08.12.14 flyttes til 09.12.14, kl. 15.00.





Åbne

251. Nedsættelse af § 17, stk. 4-udvalg: "Ny skole, Gilleleje"
00.22A00 - 2014/38412

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg: "Ny skole i Gilleleje - et nyt læringsområde".

Som en del af budgetforliget og vedtagelse af budgettet for 2015 med flerårige budgetoverslag er det aftalt, at der nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg: "Ny skole i Gilleleje - et nyt læringsområde" med forberedende og rådgivende funktionen i forhold til anlæg af nyt læringsområde i Gilleleje med en ny skole, der bygges til den nye læringsreform med rum til bevægelse og fordybelse. Der skal være fokus på klimavenlighed og bæredygtighed, samtidig med at læringsområdet også skal indeholde fritidstilbud, der tænkes sammen med lokale foreninger og klubber. Desuden skal det undersøges, hvorvidt læringsområdet kan indeholde sportsfaciliteter.

Udvalget nedsættes med virkning fra 1. januar 2015.

Udvalgets kommissorium
I forlængelse af den ovenfor angivne ramme vil administrationen udarbejde et forslag til kommissorium. Dette vil blive forelagt til godkendelse for Økonomiudvalget og Byrådet hhv. den 8. og 15. december 2014.

Udvalgets størrelse og sammensætning.
Administrationen foreslår, at udvalget nedsættes med 5 medlemmer. Udpegningen sker efter forholdstalsvalgmåde, medmindre Byrådet i enighed kan beslutte en anden sammensætning. Byrådet kan dog ved flertalsbeslutning beslutte om borgmesteren eller en formand for et udvalg, skal være medlem af udvalget.

Udvalget kan konstituere sig selv, eller Byrådet kan beslutte, hvem der skal være formand for udvalget.

Til orientering kan oplyses, at Ny Helsinge skole-udvalget fungerede i 1 år og 8 måneder.

Vederlag
For et udvalg på 5 medlemmer, hvor vederlaget til formanden f.eks. sættes til 5%, vil den samlede vederlæggelse på et år udgøre følgende (beløb pr. 1.4.14):

Størrelsen på vederlag kan ændres
Vederlag som er fastsat i styrelsesvedtægten kan kun ændres ved ændring af vedtægten. Vederlag, der ikke er fastsat i vedtægten (udvalgsvederlag, herunder vederlag til medlemmer af Børn- og Ungeudvalget samt vederlag til medlemmer af og formænd for § 17, stk. 4-udvalg), kan ændres forud for og med virkning for det følgende regnskabsår. Med andre ord kan disse vederlag ændres ved Byrådets beslutning senest på Byrådets møde den 15. december 2014 med virkning for året 2015.

Til orientering
Økonomiudvalget og Byrådet vil hhv. den 8. og 15. december 2014 få forelagt sag til beslutning, om det uforbrugte vederlag for 2014 skal overføres til 2015 (tillægsbevilling).


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 186 af 19.2.2014) §§ 16, stk. 7, 17, stk. 4, 25, stk. 1 og 3.

Ved nedsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg kan der ikke gøres indskrænkninger i de stående udvalgs kompetence, som følger af styrelsesvedtægten.

Vederlagsbekendtgørelsen (bek. nr. 793 af 25.6.2014) § 7, stk. 1-3, stk. 8, stk. 9


Økonomi
På møde den 9.12.13 besluttede Byrådet (pkt. 242) vederlag med virkning fra 2014. Af sagsfremstillingen fremgår under afsnit 4.1., at der bl.a. blev afsat beløb til vederlæggelse af temaudvalg (§ 17, stk. 4). Over funktionsperioden kunne der være op til 3 ad hoc udvalg af ca. 1½ års varighed. I 2014 har der ikke været nedsat temaudvalg og med udgangen af 2014 vil der isoleret set i forhold den samlede vederlagsramme på 305% af vederlaget til borgmesteren være ca. 123.800 kr. i uforbrugt vederlag. Dette er imidlertid ikke det samme, som at der er overskud på budgetrammen.

Der er endvidere foretaget en beregning over vederlag for 2015. For dette år vil der være 120.149,10 kr. til vederlæggelse af temaudvalg.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at beslutte nedsættelse af det beskrevne § 17, stk. 4-udvalg med virkning fra 1.1.2015
2. at beslutte at udvalget nedsættes med 5 medlemmer
3. at udpege medlemmerne til udvalget og eventuelt beslutte, hvem der skal være formand
4. at fastsætte formandens vederlag i % af vederlaget til borgmesteren

Beslutning
1. Anbefales med bemærkning om at kommissoriet udarbejdes af Børneudvalget, så det foreligger før 01.01.2015.
2. Økonomiudvalget anbefaler, at udvalget nedsættes med 7 medlemmer, hvor de 6 medlemmer honoreres med 1/6 af 66.799,84 kr.
3. Økonomiudvalget anbefaler, at udvalget som udgangspunkt består af Børneudvalgets medlemmer, hvor den enkelte gruppe kan udpege et andet medlem. Formanden udpeges af udvalget.
4. Økonomiudvalget anbefaler, at formanden aflønnes med 5% af vederlaget til borgmesteren.





252. Årsplan for politiske udvalg 2015
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Økonomiudvalget med henblik på at afgive anbefaling til Byrådet.

Hermed fremlægges plan for de politiske møder i 2015.
De politiske møder i 2015 er forsøgt lagt så tæt op af de kutymer, der har været i 2014.

Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Der er i foråret 2015 kun lagt 5 politiske forløb, hvor der i 2014 har været 6 forløb. Dette for at sikre, at der ikke skal være politiske møder den første uge efter jul og i uge 27, lige inden sommerferien.
• Der er indarbejdet datoer for både budgetseminaret i foråret og efter sommerferien. Den endelige planlægning for budgetarbejdet for budget 2016-2019 er ikke afklaret, og såfremt ændringer i denne får indflydelsen på de planlagte datoer for budgetseminarerne vil mødekalenderen blive opdateret.

• ETUs møder er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt. Der skal i administrationen være særlig opmærksomhed på, at sager, der skal i forløb fra ETU til ØU i nogle tilfælde skal planlægges i forløbet inden. Hvis ETU får sager af hastende karakter, kan det være nødvendigt at indlægge et morgenmøde for at sikre, at sagerne kommer med i forløb.

• § 17, stk 4 udvalget omkring ny skole, som er aftalt under budgetforhandlingerne er ikke lagt ind kalenderen endnu.
• ØU holder møde en enkelt tirsdag, den 7. april 2015, lige efter påske.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, § 8, stk. 1.


Økonomi
-


Bilag
Bilag: Kalender over møder i de politiske udvalg 2015. Dok nr: 2014/32692 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende den fremlagte plan for møder i de politiske udvalg i 2015.

Beslutning
Anbefales.





253. Ombygning af Gilbjerg Børnehuse
28.03G00 - 2014/19105

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender projektforslaget og anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at konvertere driftsmidler fra Gilbjerg Børnehuse til anlægsmidler samt at frigive anlægsmidler til ombygningen

2. juni 2014 besluttede Børneudvalget, at der kunne udarbejdes et projektforslag, der efterfølgende skal detailprojekteres og sendes i udbud i henhold til procesplanen. Det er dette projektforslag, som nu forelægges for Børneudvalget.

Baggrund
Gilbjerg Børnehuse har igennem flere år opsparet midler til at ombygge institutionen, sådan at de to nuværende afdelinger bygges sammen. Tilsvarende har bestyrelsen i Gilbjerg Børnehuse også gennem længere tid tilkendegivet interesse for at producere mad til børnene i institutionen, hvis der blev etableret et egnet køkken. Det fremlagte projektforslag tilgodeser de to ønsker, samtidig med at ombygningen åbner for at dagplejens legestue også kan være i Gilbjerg Børnehuse.

Projektforslag
Ombygningen af Gilbjerg Børnehuses afdelinger på Birkevang 210 og 212 er tænkt som en sammenbygning af de to afdelinger, som består af henholdsvis vuggestueafdeling og børnehaveafdeling. Sammenbygningen og det ekstra rum, der kan etableres, vil have flere fordele for institutionen bl.a. muliggøres samling af børnene i tidlige morgentimer og sene eftermiddagstimer.

Det udarbejdede projektforslag viser, at sammenbygningen vil skabe et stort fællesrum med direkte adgang til et ny produktionskøkken og en samlet ny indgang til hele institutionen. Imellem den eksisterende bygning 212 og den nye sammenbygning etableres en gårdhave, som kan anvendes til forskellige formål. Desuden vil der blive etableret et bagekøkken i selve fællesrummet, hvor der er mulighed for at bage og tilberede lettere mellemmåltider sammen med børnene.

Ved at etablere et nyt produktionskøkken, nedlægges de to eksisterende køkkener i henholdsvis 210 og 212. Derved frigøres der areal, som i 210 skal indgå i et nyt stort fælles personalerum, og i 212 vil blive frigjort plads, så der kan etableres et rum til leg og bevægelse, som er i tråd med den profil Birkevangafdelingen har ved at være certificeret idrætsbørnehave af DGI. Et produktionskøkken vil gøre det muligt at etablere frokostmåltidsordning for hele eller dele af Gilbjerg Børnehuse.

Det nye store fællesrum vil kunne fungere som et multifunktionelt rum, som kan bruges som fællesområde til spisning og andre fælles tiltag for hele daginstitutionen til glæde for børnene i hovedparten af åbningstiden; desuden vil man kunne samle børnene i ydertidspunkterne, hvor få børn og medarbejdere er til stede. Det vil kunne optimere brugen af personaleressourcer.
Med sammenbygningen samles de fælles personalefunktioner, ved at der indrettes et stort fælles personalerum i bygning 210, og lederkontor og personalegarderobe samles i bygning 212; dog er placeringen af personalefaciliteterne samlet omkring den nye sammenbygning.

Der skabes med de ekstra kvadratmetre plads til dagplejens legestue, der permanent flyttes fra afdeling Langdraget til afdeling Birkevang.

Det nye fællesrum vil udenfor lukketiden endvidere kunne tænkes udlånt til andre formål, såsom fælles personalemøder, møder for øvrige ansatte i Gribskov kommune, udlånes til temamøder, foreninger osv. Dette vil være muligt, da sammenbygningen vil kunne afskærmes fra de øvrige funktioner. Bagekøkkenet vil også kunne bruges i forbindelse med diverse arrangementer. Produktionskøkkenet må ikke benyttes i den forbindelse, pga. krav fra Fødevarestyrelsen.

Den løsning, der er valgt, giver samtidigt de mindst mulige gener for brugen af dagtilbuddet i byggeprioden, da der skal foretages mindre ændringer i de eksisterende bygninger.
Et eksisterende skur vil blive berørt i forbindelse med sammenbygningen, som der derved skal findes plads til et andet sted på matriklen.

Udtryksmæssigt vil sammenbygningen komme til at fremstå som en let og transparent bygningskonstruktion, som har til formål at samle de to eksisterende bygninger.

Proces
Ønsket om en sammenbygning, der kæder de to institutioner sammen, og i særdeleshed opførelse af et produktionskøkken er fremsat af institutionen selv. Der har gennem flere år været arbejdet hen imod gennemførelse af projektet, som også er medtaget i budgetaftalen 2013 - 2016. Der har derfor været løbende inddragelse af medarbejderne og bestyrelsen. Lederen af Gilbjerg Børnehuse har været med i udformningen af projektforslaget, som det forelægges for Børneudvalget.

Finansiering
Gilbjerg Børnehuse har gennem flere år sparet midler sammen til en sammenbygning af Birkevang 210 og 212. Gilbjerg Børnehuse overførte 5,7 mio. kr. af uforbrugte midler fra regnskab 2013 til budget 2014. Projektforslaget viser, at byggeriet kan holdes inden for institutionens opsparede midler.

Foreløbig tidsplan for ombygningen

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013


Økonomi
Det samlede økonomiske overslag for sammenbygning af de to bygninger på Birkevang 210 og Birkevang 212 beløber sig til i alt 4,7 mio. kr.
Det anbefales, at det samlede beløb konverteres til kommunens anlægsramme og derefter frigives.


Bilag
Bilag 1: Birkevang. Eksisterende forhold Dok. nr. 2014/19105 001
Bilag 2: Birkevang. Skitser til projektforslag Dok. nr. 2014/19105 002

Fejl i dokumentnumre blev rettet i.f.m. Børneudvalgets møde den 6. oktober 2014.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at
1. tiltræde projektforslaget

Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at konvertere driftsmidler fra Gilbjerg Børnehuse til anlægsmidler
3. at frigive anlægsmidler til at igangsætte projektering, udbud og udførelse.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014:
1. Tiltrådt
2. - 3. Anbefales.

Fraværende: Peter Jarl Sahlberg.


Beslutning
2.-3. Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.





254. Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen
17.01P00 - 2014/19804

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Ungdomsskolen.

Baggrund
Med Folkeskolereformen har folkeskole og Ungdomsskolen en gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Samarbejdet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet på den enkelte skole.

Samarbejdsaftalen afspejler læringsreformen og dennes brede sigte for læring 0-18 år og forpligter dermed også dagtilbud og Ungdomsskolen til at indgå i et samarbejde om at afprøve tiltag i udvalgte dagtilbud.

Indhold i samarbejdsaftalen
En overordnet tilgang i samarbejdsaftalen er, at Ungdomsskolen indgår i samarbejder med dagtilbud og skoler, der understøtter øget trivsel og læring for børn og unge i Gribskov Kommune. Samarbejdet har til formål at kombinere Ungdomsskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer i forskellige indsatser til børn og unge. Det kan fx være fælles projekter inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og udvikling af fritidstilbud, elevdemokrati og forebyggende indsatser.

Samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen skal bidrage til opfyldelsen af de kommunale mål for læringsreformen og understøtte børn og unges trivsel og læring. Med henblik på at nå målene, beskriver samarbejdsaftalen nogle indsatser, som har fokus på, at Ungdomsskolens tilbud indgår i grundlaget for skolernes planlægning af et skoleår, at der afprøves og gennemføres kortere og længere forløb i samarbejde med skolerne, at der udvikles og gennemføres kortere og længere tilbud i udvalgte dagtilbud, og at samarbejdet rummer både gratis indsatser og andre, der kan tilkøbes.

Samarbejdsaftalen gælder for en toårig periode (1. august 2014 - 30. juni 2016). Den toårige tidsramme gør det muligt at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve modeller for individuel- og gruppebaseret rytmik- og musikundervisning, samt afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet.

Proces
Udkastet til samarbejdsaftalen er udarbejdet med afsæt i dialog og møder mellem ledelsen af Ungdomsskolen og administrationen, hvorefter udkastet er blevet præsenteret og kvalificeret af ledere i skoler og dagtilbud. Derudover har både lokaludvalg og bestyrelse drøftet samarbejdsaftalen. Alle parter anbefaler udkastet til samarbejdsaftalen.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) LBK nr 665 af 20/06/2014 §3 stk. 4, 5.
Lov om ungdomsskoler (Ungdomsskoleloven) LBK nr 375 af 04/04/2014 §1, §2 stk. 3


Økonomi
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral.

Midler til læringsreformen, der er tilføjet skolerammen, er bl.a. tildelt skolerne målrettetsamarbejdet med andre aktører, herunder fx Ungdomsskolen. Skolerne kan fx vælge at anvende midler til at købe indsatser fra Ungdomsskolen.

I perioden for denne samarbejdsaftale afprøves ligeledes Ungdomsskolens muligheder for indenfor det eksisterende budget at indgå i kortere eller længere forløb i samarbejde med skoler eller dagtilbud.


Bilag
Bilag BØR 06.10.2014: Samarbejdsaftale med Ungdomsskolen dok nr 2014/19804 001
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Ungdomsskolens bestyrelse og lokaludvalg dok. nr. 2014/19804 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Ungdomsskolen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014:

1. Anbefales med den tilføjelse, at der i efterår 2015 evalueres på realiseringen af samarbejdsaftalen.

Beslutning
Børneudvalgets anbefalinger tiltrådt.





255. Nye vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården
00.01G00 - 2014/27803

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget kan anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de reviderede vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården .

Reviderede vedtægter for Bjørnegården
Bestyrelsen for den selvejende daginstitution Bjørnegården ansøger Byrådet om at godkende de reviderede vedtægter for institutionen.

Ændringen i vedtægterne gælder reglerne omkring valg til bestyrelsen. I følge den gamle vedtægt skulle valget finde sted til et forældremøde. I den nye vedtægt er der lagt op til, at der kan arbejdes med flere muligheder, herunder muligheden for at afholde valget en bestemt dag.

Desuden er formuleringen omkring, at Sankt Georg Gildernes Fond har to pladser i bestyrelsen skrevet ud, da Bjørnegården er en institution under organisationen Frie Børnehaver, og de har ikke repræsentation i institutionens bestyrelse.

De nuværende og reviderede vedtægter for den selvejende institution Bjørnegården, er vedlagt som bilag til punktet.


Lovgrundlag
Dagtilbudsloven LBK nr 1240 af 29/10/2013


Økonomi
-


Bilag
Bilag BØR 06.10.2014: Nuværende vedtægter for den selvejende daginstitution
Bjørnegården dok nr. 2014/27803 004
Bilag BØR 06.10.2014: Nye vedtægter for den selvejende daginstitution
Bjørnegården dok nr. 2014/27803 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
1. At godkende de reviderede vedtægter for Bjørnegården


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014:

1. Anbefales

Beslutning
Børneudvalgets anbefaling tiltrådt.





256. Samarbejdsaftale med Musikskolen
17.01P00 - 2014/16708

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges enslydende til Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på, at begge udvalg anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at træffe beslutning om en toårig samarbejdsaftale mellem Gribskov Kommune og Musikskolen.

Udkastet til samarbejdsaftale har tidligere været behandlet af Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. De to udvalgs anbefalinger kan ses nedenfor under Udvalgenes anbefalinger/indstillinger.

Efterfølgende blev sagen trukket tilbage af administrationen med henblik på yderligere belysning, herunder udtalelse fra Musikskolens bestyrelse og lærere. Med denne sag genoptages den politiske behandling af dels samarbejdsaftalen dels det økonomiske grundlag for samarbejdsaftalen.

Baggrund
Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og musikskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med musikskoler og ungdomsskoler, da de ses som væsentlige samarbejdsparter i arbejdet med børn og unges trivsel og læring. Samarbejdet skal bidrage til at opfylde folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Af loven fremgår desuden, at Byrådet fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Musikskolen (samarbejdsaftalen), mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

I Gribskov er skolereformen med læringsreformen udvidet til en bredere målgruppe fra 0-18 år, og dermed omfatter læringsreformen både dagtilbud og skoler. Derfor er der indarbejdet i udkastet til samarbejdsaftale, at Musikskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Indhold i samarbejdsaftalen
En overordnet tilgang i samarbejdsaftalen er, at Musikskolen, udover den forælderbetalte undervisning, indgår i samarbejder med dagtilbud og skoler. Formålet med samarbejdet er at skabe et forpligtende samarbejde om mulige fælles projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik med henblik på gensidigt at styrke hinandens virke. Det indebærer bl.a. også afprøvning og videreudvikling af nye modeller og metoder for rytmik og musikundervisning.

Samarbejdsaftalen opstiller flere mål for samarbejdet, bl.a.:

• at børn og unge profiterer af samarbejdet
• at udvikle og afprøve nye samarbejdsprojekter, herunder at skabe gensidig inspiration
• at Musikskolen tilbyder aktiviteter og forløb, der kan indgå i den understøttende undervisning
• at udvikle generelle tilbud til børn og unge i folkeskolen og tilbud til specifikke børnegrupper

Med henblik på at nå målene, beskriver samarbejdsaftalen nogle indsatser, som har fokus på, at Musikskolens tilbud indgår i grundlaget for skolernes planlægning af et skoleår, at der afprøves og gennemføres kortere og længere forløb i samarbejde med skolerne, at der udvikles og gennemføres kortere og længere musik- og rytmiktilbud i udvalgte dagtilbud, og at samarbejdet rummer både gratis indsatser og andre, der kan tilkøbes.

Samarbejdsaftalen gælder for en toårig periode (1. august 2014 - 30. juni 2016). Den 2-årige tidsramme gør det muligt at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve modeller for individuel- og gruppebaseret rytmik- og musikundervisning, samt afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet (samarbejdsaftalen).

Samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og Musikskolen skal bidrage til opfyldelsen af de kommunale mål for læringsreformen og understøtte børn og unges trivsel og læring. Det indebærer også, at det overordnede formål med samarbejdet er at kombinere Musikskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer med henblik på at skabe øget trivsel og læring for alle børn og unge.

Proces
Udkastet til samarbejdsaftale tager afsæt i en tværgående arbejdsgruppe "Samarbejde om rytmik og musik" (januar-april 2014). Arbejdsgruppen bestod af deltagere fra skoler, daginstitutioner og Musikskolen. Fokus for arbejdsgruppens arbejde var:

• at drøfte og komme med bud på, hvordan samarbejdet mellem børn og medarbejdere på tværs af dagtilbud, skole/FO, Musikskole m.fl. kan styrkes omkring musik og rytmik.
• at beskrive hvordan Musikskolen kan bidrage til og indtænkes i konkrete læringforløb på skoler og i dagtilbud
• at drøfte og komme med bud på tiltag, der kan understøtte arbejdet med at nå de kommunale mål.

Scenarier for det økonomiske grundlag for samarbejdsaftalen
I tråd med reformen og folkeskoleloven om at åbne læringsmiljøerne mere op og fremme børn og unges læring og trivsel, er fra skoleåret 2014/2015 tilført midler til skolerne til særligt at købe ydelser fra fx Musikskole, Ungdomsskole (samt andre parter).

Ligesom skolerne er tildelt øremærkede midler til at åbne skolen op for det omgivende samfund, kan midler i Musikskolens budget også øremærkes til samarbejdet med folkeskolerne og dagtilbud. Formålet hermed skulle være at øge alle parters incitament og mulighed for at samarbejde. Omvendt vil en sådan binding have konsekvenser for Musikskolens traditionelle kerneopgave, planlægning og økonomi.

Musikskolen er en kommunal virksomhed, som finansieres via et kommunalt tilskud, et statsligt tilskud og forælderbetalt undervisning til børn og unge. Det statslige tilskud tildeles på baggrund af bruttoudgifter til leder- og lærerlønninger samt kørselsomkostninger. Der ydes ikke statsrefusion af udgifter i tilfælde, hvor musikskolen varetager folkeskolens lovpligtige musikundervisning i enten den obligatoriske musikundervisning i 1.-6. klasse, musik som valgfag eller musik i den understøttende undervisning.

Af Musikskolens budget for 2014 fremgår, at Musikskolen modtager et kommunalt tilskud på 2.561.701 kr, et statstilskud på 538.705 kr og en forventet forælderbetaling på 1.206.566 kr.

Nedenfor er beskrevet to scenarier, hvor det ene scenarie er uændret i forhold til Musikskolens økonomiske grundlag, mens det andet scenarie øremærker ca. 125.000 kr. svarende til 5% af det kommunale tilskud til Musikskolens indsatser i skoler og dagtilbud. Fordele og ulemper ved de to scenarier fremgår.

5% af det kommunale tilskud til Musikskolen svarer til en nedgang i Musikskolens traditionelle musikskoleopgave på 9 lektioner om ugen eller 20 elevers ugentlige undervisning af 20 minutter samt et fald i forælderbetaling på ca. 64.000 kr. og fald i statstilskud på ca. 17.000 kr.

Samlet set vil Musikskolen med forslaget om at reservere 5% af det kommunale tilskud gå ned i indtægt. Det kommunale tilskud på 125.000 kr. vil fortsat blive på Musikskolens budget, men blive brugt til en bredere gruppe af børn.

5% er valgt, da det vurderes at være en mindre indgriben i Musikskolens budget og omvendt nok til, at det kan give en pejling af udviklingen i nye indsatser og samarbejder i den toårige projektperiode. Samtidig er der mulighed for at tilføre midler til Musikskolens budget ved at skoler køber indsatser i Musikskolen.

Musikskolens bestyrelse har på et ekstraordinært møde 22.09.2014 forholdt sig til udkastet til samarbejdsaftale og de to scenarier. Bestyrelsen godkender samarbejdsaftalen og tiltræder en økonomisk binding for Musikskolen på ca. 125.000 kr. svarende til ca. 5% af det kommunale tilskud fra 2015. Bestyrelsen peger dog også på, at det ikke er muligt at tilgodese samarbejdsaftalen på dette niveau i 2014, idet der i budgettet er afsat et lavere beløb til samarbejde i 2014. Musikskolens lærere har taget samarbejdsaftalen til efterretning og tilkendegiver, at folkeskolen som minimum skal have en relativ gensidig økonomisk forpligtelse.

På den baggrund anbefaler administrationen, at scenarie B gælder fra 2015 og frem, hvis dette scenarie vælges.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3


Økonomi
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral, da der ikke er ændringer i det kommunale tilskud.


Bilag
Bilag BØR 02.06.2014: Udkast til samarbejdsaftale med Musikskolen
Dok.nr. 2014/16708 001
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Musikskolens bestyrelse Dok. nr. 2014/16708 005
Bilag BØR 06.10.2014: Udtalelse fra Musikskolens lærere Dok. nr. 2014/16708 006
Bilag BØR 06.10.2014: Musikskolens katalog Dok. nr. 2014/16708 007

For interesserede
Som inspiration til nye måder at samarbejde mellem Musikskoler og folkeskoler vedhæftes evalueringen af projektet "En udvidet musisk skoledag" gennemført af Musikskolen i Vesthimmerland Kommune. Dok.nr. 2014/16708 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte den toårige samarbejdsaftale mellem Musikskolen, dagtilbud og folkeskoler i Gribskov Kommune.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 02-06-2014:

1. Anbefales med den tilføjelse at Børneudvalget henstiller til, at det af samarbejdsaftalen fremgår, at 5% af det kommunale tilskud til Musikskolen anvendes til understøttende undervisning i skoler og til at udvikle og afprøve tiltag i dagtilbud.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 03-06-2014:

1. Anbefales med bemærkning om, at samarbejdsaftalen evalueres efter et år.
   A og G (4) tager forbehold.
   

Ændringsforslag blev stillet:
Anbefales med den tilføjelse, at samarbejdsaftalen følges det første år med 0% anvendt af det kommunale tilskud til Musikskolen og der det andet år anvendes 5 % af det kommunale tilskud til Musikskolen til understøttende undervisning i folkeskolen.
Afstemning med 4 stemmer for (G + A) og med 5 stemmer imod (V).

Økonomiudvalgets beslutning 16-06-2014
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 25.08. og Byrådets møde 01.09.14.
Fraværende: Anders Gerner Frost, Bo Jul Nielsen

Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014

1. Anbefales som et forsøg med en evaluering efter ca. et år.

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 07-10-2014

1. Tiltrådt med bemærkning om, at samarbejdsaftalen skal evalueres ultimo 2015.

Fraværende: Anders Gerner Frost.


Beslutning
Børneudvalgets og Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt





257. Forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov
20.07G00 - 2014/14996

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om godkendelse af vedtægter for Kulturskolen Gribskov, og specifikt den lovpligtige del, nemlig Musikskolen i Gribskov Kommune.

Med virkning fra 1. januar 2014 forpligter ny redegørelse fra Kulturministeriet landets kommuner at der indarbejdes nye betingelser i forhold til det lovpligtige krav, at sikre et musikskoletilbud i kommunen.
Bekendtgørelsen har følgende markante ændringer som kommunen skal indarbejde, dels at

• Musikskolen er underlagt tilsynspligt fra den kommune der er hovedtilskudsyder
• Tilsynspligten indebærer bl.a. at tilse at personalet har de nødvendige musikalske og pædagogiske kvalifikationer
• der udarbejdes læreplaner for hvert fag med progression
• der udarbejdes vedtægter for musikskolens virke som overholder formålsbeskrivelse for musikskolens undervisning

Staten yder stadig tilskud til lærer - og lederlønninger efter ansøgning der overholder tidligere kendte kriterier om blandt andet loft for maksimal elevbetaling på 33% af bruttoudgiften ved skolens drift.
Ansøgningens budgettal indeholder tilskudskommunens udmeldte tilskud for ansøgningsåret, den forventede elevbetaling, bruttolønsudgifter for lærer- og lederløn samt forventede kørselsudgifter mellem undervisningssteder.
Ansøgningen foregår elektronisk via Kulturstyrelsen webportal, og det afkræves, at

• Ansøger erklærer på tro og love, at musikskolen drives i overensstemmelse med musiklovens kap. 2a om musikskoler samt i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning af 28. oktober 1991.
• Ansøger erklærer på tro og love, at budgettal for 20xx er godkendt af musikskolens hjemstedskommune, at dokumentationen herfor foreligger på ansøgningstidspunktet samt at dokumentation til enhver tid kan rekvireres af Kunststyrelsen på forlangende.

På denne baggrund fremlægges forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov.
Der er i vedtægterne givet mulighed for at Kulturskolens bestyrelse kan godkende budgettet,at dette efterfølgende godkendes administrativt af centerchefen for området, før de påkrævede budgettal der udgør ansøgningen sendes til Kunststyrelsen

Forslag til vedtægter er udarbejdet af Kulturskolens bestyrelse som har indarbejdet bekendtgørelsens krav, således at driften af Kulturskolens Musikafdeling tilgodeser lovgivningen på området.

Kulturskolens bestyrelse har godkendt "Forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov" første gang, og forventes endeligt at godkende vedtægterne i et kommende møde i henhold til vedtægternes § 8.

Det foreslås endvidere at den tilsynspligt kommunen er pålagt varetages af centerchefen for området.


Lovgrundlag
Lov om Musik LBK nr 184 af 03/01/2008 kap. 2a om musikskoler
BEK nr 673 af 14/05/2013


Økonomi
-


Bilag
Forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov
Bekendtgørelse om Musikskoler


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende forslag til nye vedtægter for Kulturskolen Gribskov
2. at godkende at budget, som grundlag for ansøgning til Kunststyrelsen godkendes administrativt af centerchefen på området
3. at godkende, at den pålagte tilsynspligt varetages af centerchefen for området

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 07-10-2014:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost, Michael Bruun.


Beslutning
1.-3. Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger tiltrådt.





258. Kompetencefordelingsplan for Idrætsrådet og Kulturrådet
18.13G00 - 2014/09207

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om delegering af beslutningskompetencen på områderne for voksenundervisning (aftenskoler), lokaletilskud, aktivitetstilskud (medlemstilskud) og lokaleanvisning til Idrætsrådet og Kulturrådet, jf. Kompetencefordelingsplanen.

Baggrund
I henhold til Folkeoplysningspolitikken, godkendt af Byrådet den 30. januar 2012, er beslutningskompetencen på områderne for voksenundervisning (aftenskoler), lokaletilskud, aktivitetstilskud (medlemstilskud) og lokaleanvisning delegeret til Idrætsrådet og Kulturrådet.

De folkeoplysende aktiviteter er reguleret ved folkeoplysningsloven og formålet med loven er, at sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

Byrådet fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning og til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde inden for lovens område.

Byrådet skal sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår og vilkår for anvisning af lokaler til virksomhed med samme funktion og indhold. Dog skal der tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.

Kompetencefordelingsplan for Idrætsrådet og Kulturrådet
Kompetencefordelingsplanen indeholder oversigt over:

• Den økonomiske ramme
• Sagsområder:
  Undervisning
  Aktiviteter
  Lokaleanvisning
  Lokaletilskud
  Udviklingspuljen
• Øvrige opgaver

Kompetencefordelingsplan for Idrætsrådet og Kulturrådet er opdelt med "Godkender", "Indstiller", "Orienteres" og "Forbereder".

Administrationen anbefaler, at beslutningskompetencen på områderne for voksenundervisning (aftenskoler), lokaletilskud, aktivitetstilskud (medlemstilskud) samt lokaleanvisning delegeres til Idrætsrådet og Kulturrådet, jf. Kompetencefordelingsplanen for Idrætsrådet og Kulturrådet.


Lovgrundlag
Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011
Folkeoplysningspolitikken, godkendt af Byrådet den 30. januar 2012


Økonomi
-


Bilag
Bilag: Forslag til Kompetenceplan for Idrætsrådet og Kulturrådet Dokument nr. 2014/09207 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende kompetencefordelingsplanen for Idrætsrådet og Kulturrådet på områderne for voksenundervisning (aftenskoler), lokaletilskud, aktivitetstilskud (medlemstilskud) og lokaleanvisning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 07-10-2014:

1. Tiltrådt.

Beslutning
Kultur- og Idrætsudvalgets anbefaling tiltrådt.





259. Plejeboliganalyse 2014
82.00G00 - 2014/17242

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en plejeboliganalyse, som lægges frem til drøftelse i udvalget. De årlige redegørelser gør det først og fremmest muligt at vurdere udviklingen i kapaciteten af henholdsvis permanente og midlertidige plejehjemspladser.

I Plejeboliganalyse 2014 fremlægges en prognose, som peger på, at planen om at udvide plejeboligkapaciteten i 2017-18 skal fastholdes. Kapacitetsudvidelsen er indarbejdet i budgetforslag 2015-18, som afventer beslutning i Byrådet den 6. oktober 2014.

Administrationen indstiller, at to pladser, der ikke er i brug på Trongården, kan indgå i en yderligere udbygning af kapaciteten af midlertidige pladser.

Sagsfremstillingen indeholder en plan for administrationens arbejde med udvidelsen af plejeboligkapaciteten, herunder et beslutningsforslag om, at administrationen skal lægge en sag op til politisk beslutning i foråret 2015 om retningslinierne for det videre programmerings- og projekteringsarbejde.

Baggrund
Plejeboliganalysen fra 2013 udgjorde en del af beslutningsgrundlaget, da Social- og Sundhedsudvalget sidste år i august måned indstillede til Økonomiudvalget og Byrådet, at udbygningen af plejeboligkapaciteten, der tidligere var planlagt til at finde sted i 2015 og 2016, kunne udskydes i to år. Det blev således indarbejdet i budgetaftalen 2014-17, at der afsattes 18,3 mio. kr. i 2017 til udbygning af kapaciteten, og at der forventedes afsat yderligere 30 mio. kr. hertil i 2018.

I september 2013 besluttede Byrådet endvidere, at de resterende 12 midlertidige pladser på Helsingegården/Søstien successivt skulle konverteres til permanente plejeboliger. Dette beroede på, at der i de senere år har vist sig et større behov for permanente pladser, mens behovet for midlertidige pladser er blevet mindre som følge af en række tiltag med bl.a. øget fokus på genoptræning og færre vente- og observationsophold.

Med den ajourførte plejeboliganalyse fra august 2014 er det nu muligt at vurdere plejeboligkapaciteten i Gribskov Kommune, herunder behovet for at udbygge kapaciteten i 2017-18 samt virkningen af beslutningen om ændringen i kapaciteten for henholdsvis permanente og midlertidige pladser.

Udviklingen i plejeboligkapaciteten
Plejeboliganalysen falder i to dele:

Permanente boliger
Udviklingen i kapaciteten af permanente plejeboliger i Gribskov Kommune fremskrives vha. et prognoseværktøj, som er udviklet af Kommunernes Landsforening (KL), jf. bilag 1.

Prognosen viser, at ventelisten må forventes at stige fra et niveau omkring 30 borgere til et niveau omkring 60 borgere i 2017-18 - med en yderligere, årlig stigning på 8-10 borgere i årene derefter. Hidtil har det været lagt til grund for kommunens praksis, at en venteliste på 30 borgere er et passende niveau i forhold til at dække behovet og samtidig forebygge udgifter til tomgangshusleje.

Prognosen hviler på en forudsætning om, at 16 % af borgerne ønsker at blive optaget på garantiventeliste, hvor borgerne garanteres en plads inden for 2 måneder. En stigning af antallet af borgere på ventelisten af den angivne størrelsesorden (fra ca. 30 til 60+) vil antageligt medføre, at andelen af borgere på ventelisten, der ønsker at stå på garantiventelisten, vil øges. Dette vil igen virke som et øget pres på kapaciteten. Effekten heraf, som kendes i nogle af de omkringliggende kommuner, er ikke indregnet i selve prognosemodellen. Dette vil i sig selv udmønte sig i en hurtigere stigning i det beregnede behov for plejeboliger.

Konverteringen af de resterende midlertidige pladser til permanente boliger på Søstien er blevet gennemført i foråret 2014. Dette er tidligere end forudsat ved sidste års plejeboliganalyse, hvor det blev antaget, at det først ville være nødvendigt at konvertere boligerne i løbet af 2014 og 2015. Her har udviklingen altså allerede trukket i retning af en tidligere konvertering end forventet, hvilket er et indicium på, at der allerede kan spores et øget pres på kapaciteten.

Det er ikke længere muligt at opfatte de 6 pladser på Trongården, som pladser, der potentielt vil kunne konverteres til 3 permanente pladser. Som led i prioritering af Ældrepuljen for 2014 blev 2 af pladserne åbnet som en udvidelse af kommunens midlertidige pladser målrettet borgere med demens (jf. beslutning i Byrådet, d. 24/2 2014). Med prioritering af Ældrepuljen for 2015 er det besluttet at etablere 2 yderligere pladser til aflastning for borgere i eget hjem (jf. beslutning i Social- og Sundhedsudvalget, d. 10/9 2014). Det betyder, at 4 af de oprindelige 6 pladser indgår i kapacitet til midlertidige pladser fremfor permanente boliger.

Administrationen anbefaler, at de sidste 2 pladser skal anvendes til øget brug af aflastningsophold, når der viser sig at komme pres på kapaciteten af permanente boliger, og inden den fulde kapacitet er udbygget.

Eftersom de interne konverteringsmuligheder på Søstien og Trongården således er udtømte, vil stigningstakten i behovet for permanente plejeboliger i de kommende 2-3 år kun kunne reduceres ved at søge uden for kommunens grænser, fx ved at indgå aftale med andre kommuner om anvisningsret til deres overskydende plejeboligkapacitet.

Færdiggørelsen af 10 pladser i 2016 på Ellen Mariehjemmet vil øge udbuddet af plejeboliger i Gillelejeområdet, hvor presset er størst. I det omfang det er Gribskov-borgere, der flytter ind i de nye boliger, vil det kunne nedbringe ventelisten.

I analysen forudsættes det i øvrigt, at der fortsat vil være balance mellem Gribskov-borgere, som søger en bolig uden for kommunen og udenbys borgere, der søger en plads på plejecentrene i Gribskov Kommune. Hvis denne balance forrykkes, vil det potentielt kunne forrykke behovet for plejehjemsplader i såvel opadgående som nedadgående retning.

Midlertidige pladser
Ifølge tidligere beslutning er de midlertidige pladser på Søstien konverteret til permanente boliger. De sidste pladser blev konverteret til permanente boliger i foråret 2014.

Kapaciteten består dermed af 33 midlertidige pladser på Toftebo, hvoraf 2 af pladserne anvendes til akut-pladser, som kommunens læger visiterer til. Dertil kommer beslutninger i 2014 om at etablere i alt 4 aflastningspladser i 4 af de 6 midlertidige pladser på Trongården, jf ovenfor.

Belægningsprocenten på de 33 midlertidige pladser på Toftebo er 100 % (opgjort ultimo august). Den gennemsnitlige opholdstid for de 2 akutte pladser er 15 dage, og for de resterende 31 midlertidige pladser er den 33 dage (opgjort for samtlige beboere i perioden primo januar til ultimo august). Hvis den gennemsnitlige opholdstid igen nærmer sig målsætningen om, at opholdene kun undtagelsesvist må overskride henholdsvis 10 dage og 28 dage, vil belægningsprocenten antageligt falde til et niveau omkring 80-90 %.

På denne baggrund vurderes kapaciteten af midlertidige pladser derfor at være tilstrækkelig.

Samlet vurdering af plejeboligkapaciteten
Det er administrationens vurdering, at der for nærværende er fundet en fornuftig balance mellem borgernes behov for henholdsvis permanente og midlertidige pladser.

Endvidere vurderes det, at det vil være nødvendigt at udvide antallet af permanente pladser som forudsat i budgetaftale 2014-17, hvor der regnes med en påbegyndelse af byggeriet i 2017. Kapacitetsudvidelsen er indarbejdet i budgetforslag 2015-18, som afventer beslutning i Byrådet den 6. oktober 2014.

På denne baggrund vil administrationen i løbet af efteråret 2014 arbejde videre med at klarlægge behovet for plejeboliger mhp at fremlægge et forslag til politisk behandling om et plejecenterbyggeri i årene 2017-18. Erfaringen er, at en planlægningshorisont på 2-3 år er passende ved større byggerier, som ved et plejecenterbyggeri.

Efterårets arbejde vil foregå i et tværgående programsamarbejde mellem relevante centre, herunder Center for Social og Sundhed, Center for Koncernstyring, Center for Ejendomsservice samt Center for Plan, Klima og Trafik. Samarbejdet vil få en styregruppe, hvor centercheferne er repræsenterede, og der nedsættes en tværgående projektgruppe med 4-6 medarbejdere fra de involverede centre.

Programsamarbejdet vil omfatte:

• Tværgående analyse af behov, udbygningsmuligheder og dimensionering.
• Tværgående overvejelser vedr.
  • krav og forventninger til fremtidens plejeboliger
  • inddragelse af forskellige samarbejdspartneres forventninger og erfaringer (fx Ældrerådet, leverandører, personalegrupper og pårørende).
• Social- og sundhedsfaglige overvejelser om pleje- og omsorgsstrategier, boformer, udfordringer ift. borgere med særlige behov, anvendelse af velfærdsteknologi etc.
• Byggefaglige overvejelser om udformning af fleksible boenheder, selve bebyggelsen (fx. energi og indeklima) og udenomsarealer.
• Økonomiske og organisatoriske overvejelser vedr. finansiering og organisationsformer, herunder muligheden for OPP/OPS/OPI.
• Mulighed for at ansøge om nationale fonds- og udviklingsmidler.
• Udarbejdelse af sag til politisk behandling vedr. nyt plejecenterbyggeri i første halvår af 2015.

Den politiske sag vil indeholde:

• Forslag til programmering og projektering af plejecenterbyggeriet (beliggenhed, dimensionering og tidsplan).
• Forslag til forhold, der kan inddrages ved den videre projektgranskning (lukket punkt).

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. LBK nr. 1023 af 21. august 2013 (særligt §§ 5, 54, 54 a, 57, 58 a-c, 59) og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse af lov om social service. LBK nr. 254 af 20. marts 201 og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger. LBK nr. 961 af 11. august 2011 og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. BEK nr. 1084 af 5. september 2013 og senere ændringer af forskriften.
Vejledning om botilbud mv. til voksne efter almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven. VEJ nr. 14 af 15. februar 2011.


Økonomi
I budgetaftalen 2014-17 er der indarbejdet et anlægsprojekt til udbygning af plejeboligkapaciteten. Der er afsat 18,3 mio. kr. i 2017, og der forventes yderligere afsat 30 mio. kr. i 2018. Kapacitetsudvidelsen er fastholdt i budgetforslag 2015-18.


Høring
Ældrerådet har behandlet sagen d. 29/9 2014 og bemærker følgende:
Pkt. 1. Tages til efterretning
Pkt. 2 a. Tiltrådt
Pkt. 2 b. Tiltrædes ikke, idet vi er af den opfattelse, at programmeringen bør starte nu.


Bilag
Bilag 1: Plejeboliganalyse 2014 Dok.nr. 2017/17242 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tage orientering om plejeboliganalysen til efterretning.
2. at tiltræde, at de to pladser, der ikke er i brug på Trongården, kan indgå i en yderligere udbygning af kapaciteten af midlertidige pladser, når behovet viser sig.
3. at tiltræde, at der fremlægges en beslutningssag i begyndelsen af 2015 mhp stillingtagen til programmering og projektering af plejecenterbyggeriet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 09-10-2014:
1. Taget til efterretning
2.-3. Anbefalet med bemærkning om, at sagen ender i Økonomiudvalget.


Beslutning
1. Til efterretning.
2.-3. Social- og Sundhedsudvalgets anbefalinger tiltrådt.





260. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Udkast til den administrative del af Sundhedsaftale III er sendt i høring. Denne sag forelægges for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at anbefale ØU og BY at tage den foreløbige version af Sundhedsaftalen til efterretning.

De politiske mål og visioner for Sundhedsaftale III blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet inden sommerferien. Sundhedskoordinationsudvalget har efterfølgende godkendt mål og visioner. Byrådet skal ultimo 2014 godkende den samlede Sundhedsaftale.

Baggrund
Sundhedskoordinationsudvalgene i hver region er ved at udarbejde Sundhedsaftale III for perioden 2015-2018. Hvor der hidtil har været en sundhedsaftale pr. kommune udarbejdes der for den kommende periode, som noget nyt, 1 fælles sundhedsaftale pr. region med tiltrædelse af alle kommunerne i den pågældende region og regionen selv samt almen praksis.

Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i Hovedstadsregionen, som har ansvaret for formuleringen af Sundhedsaftalen er sammensat af 5 regionale repræsentanter, 5 kommunale repræsentanter og 3 repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De 5 politiske udpegende kommunale repræsentanter tegner alle kommunerne i hovedstadsregionen. I Sundhedskoordinationsudvalget sidder fra Gribskov formand for Social - og Sundhedsudvalget Birgit Roswall sammen med København, Frederiksberg, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Mandat og politisk input kommer dels ved involvering i de enkelte kommuner og dels via input fra Kommune Kontaktrådet (KKR).

Proces
Den administrative del af Sundhedsaftalen udmønter de politiske visioner og mål i aftalen og sendes nu i høring blandt kommuner, region og øvrige interessenter. I Gribskov Kommune sendes udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering i de relevante fagudvalg (Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget) som led i at vidensopbygge forud for den endelige godkendelse af Sundhedsaftalen.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er vedlagt som bilag 1. Høringsfasen er meget kort, hvorfor der lægges op til at der udformes et administrativt høringssvar, hvori evt input fra politisk niveau kan indgå. Når alle kommuner og interessenter har afgivet høringssvar forelægges Sundhedskoordinationsudvalget den samlede sundhedsaftale til drøftelse og behandling. Senest med udgangen af januar 2015 sendes den færdige version til alle kommunerne og regionsrådet til endelig godkendelse før aftalen sendes til Sundhedsstyrelsen.

Indhold
Sundhedsaftalen består af 2 dele – en politisk del med visioner og mål samt en administrativ del som udmøntning af de politiske visioner og mål.

Den administrative del af aftalen udmønter hvad kommunerne og regionen forpligter sig til at gøre på baggrund af de politiske visioner og mål – både hver for sig og sammen – i den periode, som Sundhedsaftalen dækker. Forpligtelserne omfatter både rent administrativt arbejde og udførende arbejde tæt på borgerne, og har dermed konsekvenser for de enkelte kommuners prioriteringer, arbejdsgange og økonomi.

Bredde i aftalen
Sundhedsaftalen afspejler i langt højere grad end tidligere bredden i sundhedsarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis. Således er psykiatriområdet reelt skrevet ind på lige fod med det somatiske sundhedsområde, hvilket følger af Sundhedsstyrelsens krav til den kommende sundhedsaftale. Det betyder for kommunerne at bl.a. jobcentre får en rolle at spille i implementeringen.

Derudover er der et stort fokus på børne- og ungeområdet, som betyder at udmøntningen af sundhedsaftalen skal have en langt bredere forankring i kommunerne. Konkret handler det om bl.a. indsatser, der skal styrke samarbejdet om udsatte grupper som sårbare gravide og om syge børn i socialt sårbare familier.

Endelig er der indarbejdet en fælles forpligtelse til at indgå aftaler i regi af Sundheds- koordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommuner og region.

Årlig aftale om implementeringsplan samt økonomi
For en stor del af indsatserne gælder, at der skal ske et tæt samarbejde mellem kommunerne og de regionale behandlingstilbud om implementering. Der er derfor i den kommende sundhedsaftale - som noget nyt - lagt op til at der i regi af Sundheds- koordinationsudvalget årligt aftales en implementeringsplan. Implementeringsplanen skal fastlægge de konkrete indsatser, der skal nås i løbet af det kommende år. Arbejdet med Implementeringsplanen starter tidligt på året så afledte konsekvenser kan indgå i kommunernes og regionens budgetarbejde. Den årlige implementeringsplan for det efterfølgende år godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget, når budget og prioriteringer er på plads.

Da Sundhedsaftalen træder i kraft fra 1. januar 2015 vil implementeringsplanen for 2015 og 2016 startes op parallelt, så der kan ske en planlægning af indsatser og afstemning af fokus tidligt på året.

Den administrative del af Sundhedsaftalen er sendt i høring på de fagområder som aftalens indhold omfatter i hhv. Center for Børn og Unge, Center for Arbejdsmarked samt Center for Social og sundhed.

For alle fagområder er det politiske mål om "borgeren som aktiv samarbejdspart" relevant og derudover er følgende (forventede) forpligtelser i Sundhedsaftalen særligt relevante:

Børne- og ungeområdet:
På børne- og ungeområdet er et særligt fokus på svangreområdet - dels for at fremme lighed i sundhed og for at styrke forebyggelsen. Det handler bl.a. om :

• at målrette og implementere effektive indsatser overfor sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier,
• om sikring af systematisk kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen, når der samarbejdes om konkrete borgerforløb
• fælles forældreforberedelse på tværs af sektorer
• at analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte for at se om der kan ske forbedringer i indsatserne

I forhold til tidlig opsporing og indsats overfor psykisk mistrivsel blandt børn og unge indeholder aftalen bl.a.

• en forpligtelse til at udvikle og afprøve indsatser, der kan styrke pædagogernes og lærernes kompetencer,
• sikre synlighed om henvisninger samt
• udbrede værktøjer til tidlig opsporing hos kommune og almen praksis.
• fokus på børn og unge som pårørende herunder at der laves retningslinier for tidlig opsporing, når børn og unge oplever alvorlig sygdom hos familiemedlemmer eller dødsfald.
• forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler
• synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer og varsling mellem sektorerne så det sikres at børn med behov findes og henvises til eksisterende tilbud

I forhold til at sikre sammenhængende forløb vil aftalen omfatte forpligtelser om kommunikation mellem parterne både om børn- og ungeforløb herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover forpligter aftalen til at arbejde med implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering af børn med erhvervet hjerneskade.

Arbejdsmarkedsområdet:
For arbejdsmarkedsområdet er særligt de politiske mål om "Lighed i sundhed" i aftalens kapitel 4 samt kapitlet om "Forebyggelse" relevante. Her er fokus rettet mod bl.a. opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom, hvor forpligtelsen går på at sikre at medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene kender til metoder til identifikation af psykisk lidelse.

Et andet fokus er at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug en effektiv koordineret udredning og behandling - her skal der udvikles samarbejdsmodeller på baggrund af lokale erfaringer og nationale retningslinier og en forpligtelse til at understøtte opsporing og tidlig indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler

Social- og Sundhedsområdet:
På social- og sundhedsområdet er der en lang række forpligtelser og forventninger til yderligere samarbejde og indsatser. Så godt som hele sundhedsaftalen vedrører således forhold på social- og sundhedsområdet. Særligt i forhold til målsætningen om nye samarbejdsformer gælder, at region og kommune forpligter sig til udvikle og afprøve nye samarbejdsformer f.eks. i form af sundhedshuse, som kan indeholde såvel regionale som kommunale funktioner.

Målsætningen om at øge "Lighed i sundhed" indeholder forpligtelser om at kommuner og region arbejder med differentierede indsatser målrettet særligt sårbare grupper som eksempelvis borgere med kronisk sygdom/multisygdom og borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler. Derudover er der et fokus på understøtte særligt udsatte borgere og sikre målgruppen lettere adgang til opfølgende pleje og behandlingsindsatser.

I fht. målsætningen om "Øget sammenhæng og kvalitet" indgår en lang række elementer, som skal implementeres i aftaleperioden og bl.a. omhandler

• at der sker en øget brug af digital beskedkommunikation og deling af data,
• at brug af det fælles medicin kort(FMK) styrkes ved medio 2015 at følge op på anvendelsen af FMK og sikre fuld implementering samt at være særligt obs på anvendelse af FMK på det specialiserede socialområde.

På patientsikkerhedsområdet forpligter parterne sig til at styrke samarbejde mellem regionens og kommunernes risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter og etablere systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører som har direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb.

Der er et særligt fokus på kronisk sygdom, hvor der i aftaleperioden skal ske en opfølgning på, hvor godt de enkelte forløbsprogrammer for kronisk sygdom som KOL og Diabetes er implementeret og ikke mindst effekten og kvaliteten af de indsatser, der ligger i både almen praksis, kommuner og region. Heri indgår en forpligtelse til at udvikle og afprøve en model, der kan reducere storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. I løbet af aftaleperioden skal der tages stilling til implementering af forløbsprogram for psykisk sygdom, som forventes at foreligge i 2015.

Der skal derudover arbejdes med

• At sikre klarhed over regionens rådgiverforpligtelse overfor de øvrige parter på centrale områder som sårpleje, medicin, hygiejne, sundhedsprofiler samt i konkrete komplekse borgerforløb.
• Klarhed i opgaveansvar gælder også i forhold til rammedelegationer hvor en række lægeordinerede behandlingsopgaver overdrages til hjemmesygepleje, plejehjem, akutenheder og botilbud.
• Systematisk opdatering af kommunale og regionale informationer om tilbud på SOFT portalen og Sundhed.dk, så der er synlighed om relevante tilbud og henvisningsveje,
• herunder at der aftales retningsliner for at borgere tilbydes alkoholafvænning eller rygestop før operation.
• Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom og Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom, herunder aftale hvordan borgere der er knyttet til botilbud eller socialpsykiatrien i kommunerne systematik tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser hos egen læge.
• Fælles plan for implementering af anbefalinger i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation.
• Arbejde med implementering af forløbsprogram for børn og voksne med erhvervet hjerneskade.

Indenfor området "behandling og pleje" skal der ske færre indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne med en tidlig og koordineret indsats både i forhold til ældre medicinske patienter og borgere med somatisk og eller psykisk sygdom. Det skal ske ved styrket samarbejde mellem sektorerne omkring kommunale akutfunktioner, som skal udbygges og omfatter afklaring af lægefaglig rådgivning og oplæring af medarbejdere. Det skal også ske ved at sikre bedre koordinering og effektiv udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at følge op på indlæggelser både i kommunalt og regionalt regi.

Særligt vedr. Medicin
En særlig udfordring omhandler medicin hvor alle parter forpligter sig på at borgernes medicinoplysninger er opdaterede og tilgængelige både ved indlæggelse og ved udskrivelse. Det er en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergangene at det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren er klart. Derfor er det centralt at informationer videregives ved udskrivelse fra hospitalet i form af epikriser til almen praksis. Her ønsker kommunerne og almen praksis, at der sker en hurtigere fremsendelse af epikriser for de borgere hvor der skal ske en kommunal opfølgning. Dette vil indgå i den administrative tilbagemelding på høringsudkastet.

Et andet fokusområde for kommunerne er at der i aftaleperioden skal implementeres en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinering af borgeren. Det er netop et af de områder Gribskov Kommune ønsker at implementere mere bredt og som kræver aftaler med almen praksis. Dette skal ske i regi af Sundhedsaftalen og Praksisplanen med almen praksis.

Særligt vedr. demens
Her omfatter forpligtelserne at understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing og en evaluering af hvordan forløbsprogrammet for demens er implementeret. Derudover er der et særligt opmærksomhedspunkt vedr. pårørende så indsatser planlægges sammen med både pårørende og borgeren med demens.

Særligt vedr. genoptræning og rehabilitering
Her har kommunerne lagt særligt vægt på at få indskrevet at borgerne under indlæggelse sikres mindst muligt tab af funktionsevne og at hospitalerne har et tilstrækkeligt fokus på hverdagsrehabilitering og genoptræning for ældre medicinske patienter. Det er afgørende for den indsats kommunerne skal tilrettelægge efter indlæggelsen. Der er derudover forpligtelser for at styrke kvaliteten af genoptræning ved at udvikle og implementere retningslinier for træning før operation eller behandling inden for udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eks. ryg-, knæ- og skulderoperationer). Derudover skal der ske fælles implementering af valide test og målinger for konkrete patientgrupper. Som det sidste indgår at der i aftaleperioden skal sikres løbende dialog mellem kommunerne og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem kommunale tilbud og vederlagsfri fysioterapi.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at der grundet den korte tidsfrist udarbejdes et administrativt høringssvar. Samtidig forelægges udkast til den administrative del til orientering og vidensopbygning i relevante fagudvalg samt Økonomiudvalg og Byråd. Sundhedsaftalen fremsendes til godkendelse i Byrådet ultimo året forud for at den samlede aftale sendes til Sundhedsstyrelsen.

Ved Sundhedskoordinationsudvalgets behandling af den administrative del af sundhedsaftalen blev der fra kommunal side efterlyst skærpede og differentierede krav og tidsfrister, når regionen udsender de såkaldte epikriser om borgerens tilstand ved udskrivelse. Det administrative høringsvar vil derfor omfatte netop dette krav om at der sker en fremrykket udsendelse af epikrisen, for de behandlingsforløb, som kræver en kommunal opfølgning, så der hurtigere kan ske målrettet indsats.


Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).


Økonomi
Der aftales årligt en implementeringsplan, som fastlægger indsatser for det kommende år. Udformning af implementeringsplanen tilrettelægges så den indgår i de kommunale budgetprocesser.


Høring
Der udformes et samlet administrativt høringsvar fra kommunerne i Nordklyngen i planområde Nord - dvs. Gribskov, Allerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm, Halsnæs, Hillerød og Fredensborg.

Ældrerådet har haft udkast til den administrative del af sundhedsaftalen til orientering og har afgivet følgende svar:

1. Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.
2. Ældrerådet anbefaler, at der allerede nu udarbejdes en handlingsplan for implementering af sundhedsaftalen.

Bilag
De interesserede kan læse udkastet til administrativ del, samt den godkendte politiske del, af Sundhedsaftalen her:
Sundhedsaftale III - administrativ del. (ID. 2014/18021 022)
Sundhedsaftale III - politisk del. (ID. 2014/18021 024)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at tage orienteringen om udkast til den administrative del af Sundhedsaftalen til efterretning.
2. eventuelt at komme med input til administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-10-2014:

1. Taget til efterretning.
2. Børneudvalget gør opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt i processen mangler overblik over økonomiske konsekvenser af aftalen for børne- og ungeområdet.

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 08-10-2014:
1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt, idet Arbejdsmarkedsudvalget ikke har yderligere input til administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 09-10-2014:
1. Anbefalet
2. Udvalget afgav følgende input til ØU og BY til indsendelse til SKU:

• Der er behov for, at epikriser sendes til kommunerne, samtidig med at borgeren udskrives.
• Der er behov for at fremrykke arbejdet med implementeringsplanerne.

Beslutning
1. Til efterretning.
2. Administrationens tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget anbefales med de supplerende bemærkninger fra Børneudvalg, Arbejdsmarkedsudvalg og Social- og Sundhedsudvalg.





261. Bosætningsstrategi for Gribskov Kommune
01.11G00 - 2014/33956

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget og Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at igangsætte arbejdet med en bosætningsstrategi for Gribskov Kommune.

Formålet med en bosætningsstrategi
Formålet med en bosætningsstrategi er at skabe øget bosætning i Gribskov Kommune. Der vil blive arbejdet med strategisk at identificere den eller de målgrupper, hvor der for Gribskov Kommune er størst mulighed for at tiltrække flest borgere til bosætning i kommunen.

Bosætningsstrategien vil derved lede frem til et strategisk fokus, hvor Byrådet giver retninger for i hvilken/hvilke retning(er), arbejdet skal orientere sig i mod.

Bosætningsstrategien vil have tætte koblinger til andre relevante strategier, særligt planstrategien men også politikker og strategier på andre områder som eksempelvis skole, dagtilbud, kultur, fritid og byliv.

Vidensgrundlag
Udarbejdelsen af bosætningsstrategien vil betyde en opbygning af et vidensgrundlag, herunder udarbejdelse af analyser. Dette arbejde vil blive koordineret med andre projekter og analyser. Det gælder særligt Planstrategi 2015 og i den forbindelse udarbejdelsen af af en omdømmeanalyse samt projektet 'Nybyggerne' hvor den basis analyse, der skal laves som en del af Nybyggerne, også vil danne vidensgrundlag for bosætningsstrategien.

Befolkningsprognosen som Gribskov Kommune udarbejder vil tillige være et omdrejningspunkt og udgøre en del af vidensgrundlaget for bosætningsstrategien. Befolkningsprognosen udarbejder blandt andet en flyttebalance, der viser, at hvert år flytter over 2000 borgere ud af kommunen, mens nogenlunde samme antal flytter til kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt dels at undersøge nærmere hvilke karakteristika, der kendetegner til- og fraflyttere for derved at kunne vurdere hvorvidt der er parametre, som Gribskov Kommune kan flytte på ifht at gøre det endnu mere attraktivt at flytte til eller blive i kommunen.

Dels vil være hensigtsmæssigt at kigge på de relationer, som mennesker, der lever en stor del af året i vores kommune men som ikke er borgere, har til kommunens forskellige lokalområder. Er der en uudnyttet mulighed for målgrupper som kommuner ikke traditionelt har fokus på som eksempelvis pensionister, der bor eller overvejer at bo i kommunen. Skal Gribskov Kommune arbejde i retning af at blive Danmarks svar på Florida? Hvilke både kvantitative som kvalitative vækstmuligheder og -perspektiver kunne denne målgruppe tænkes at give Gribskov Kommune?

Administrationen vurderer, at arbejdet med en bosætningsstrategi vil give svar på spørgsmålene, øge vidensgrundlaget og de strategiske handlemuligheder for en øget bosætning i kommunen. Der vil samtidigt være et stor synergi mellem arbejdet med bosætningsstrategien og med hhv. erhvervs- og turismestategierne, der ligeledes er under udarbejdelse. Administrationen vil sikre denne synergi og samspil både under udarbejdelsen af strategierne (herunder indhentning af analyse) og i forhold til de endelige strategier.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget og Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at igangsætte udarbejdelsen af en Bosætningsstrategi for Gribskov Kommune.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækstudvalgets beslutning den 17-09-14:
1. Tiltrådt.
Fraværende var: Pia Foght

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-10-2014:
Tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.





262. Placering af nyt rense -og slammineraliseringsanlæg
01.00P00 - 2014/06996

Sagsfremstilling
Sagen omhandler myndighedsbehandlingen af et nyt rense- og slammineraliseringsanlæg centralt placeret i Gribskov Kommune.

Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på udpegning af den bedst egnede placering for dette anlæg og beslutning om at arbejde videre med den valgte placering med henblik på igangsættelse af det nødvendige plangrundlag.

Baggrund
Gribvand Spildevand A/S ønsker at gennemføre en centralisering af kommunens spildevandsrensning og ønsker derfor at etablere et nyt centralt rense- og slammineraliseringsanlæg. I forbindelse hermed skal en stor del af de eksisterende renseanlæg i kommunen nedlægges og omdannes til pumpestationer og bassiner. Der vil på baggrund heraf blive anlagt nye spildevandsledninger fra de gamle renseanlæg til det nye centrale renseanlæg. Fra renseanlægget vil der blive anlagt én havledning, der skal udlede det rensede spildevand til Kattegat. Denne vil erstatte en række ældre og mindre udledninger. Gribvand Spildevand A/S ønsker en placering centralt i kommunen og tættest muligt på havet, da udledningen skal ske til kattegat.

Placeringsmuligheder
Administrationen har undersøgt en række placeringsmuligheder, hvilket fremgår af analysen i bilag 1. Analysen er et opsamlende dokument, hvor alle væsentlige input og hensyn er indarbejdet og afvejet. Her opsummeres i grove træk, hvordan der har været analyseret:

1. Gribvand Spildevand indsender første anmeldelse med placeringsforslag i Højelt
2. Gribskov Kommune udarbejder første screening af alternative placeringsmuligheder
3. På baggrund af input fra borgermødet udarbejdes forskellige analyser
4. Analyserne samles til en sammenhængende placeringsanalyse.

Placeringsanalysen fremgår af bilag 1. Analysen tager udgangspunkt i retningslinjer for placering af tekniske anlæg som de fremgår af Kommuneplan 2013-25. Analysen omfatter som udgangspunkt hele området mellem Gilleleje og Græsted, Søborg og Blistrup.

En samlet vurdering ud fra retningslinjerne har ledt til udpegningen af et analyseområde, afgrænset af Pårupvejen mod øst, Maglemosen/Bøgebjergvej mod syd og sommerhusbebyggelsen mod nord, som fremgår af bilag 1, figur 6, side 14.

Indenfor det udpegede analyseområde fremstår to områder som de bedst egnede placeringsmuligheder:

• placering ved genbrugspladsen i Højelt og
• placering i et område nordvest for Pårup.

Samlet vurderes begge placeringer som egnede og som de bedst egnede, når alle hensyn er afvejet mod hinanden. Valget mellem disse to placeringer er valget mellem fordele og ulemper, der kun vanskeligt lader sig sammenligne direkte. Derfor er det nødvendigt, at udvalg og Byråd overvejer begge placeringer, inden der træffes et politisk valg. For en gennemgang og en samlet vurdering af disse to områder henvises til bilag 1, side 15.

Indenfor de to placeringsmuligheder ved Højelt og i området nordvest for Pårup har Gribvand Spildevand peget på de matrikler, som vurderes bedst egnet til etablering af et nyt renseanlæg, se bilag 2. Administrationen har vurderet matriklerne og har følgende vurderinger:

Plangrundlag
Efter byrådet har valgt en placering af det nye renseanlæg vil planlægningen for det pågældende areal kunne indtræde i en mere konkret fase.

Administrationen vurderer, at etablering af et rense- og slammineraliseringsanlæg vil kræve, at der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013-25 med tilhørende VVM-redegørelse og forudgående indkaldelse af idéer og forslag samt lokalplan, jf Planloven §§11a og b, 13 stk 1-2 og 23c. Endvidere kræves et tillæg til Spildevandsplan 2013-17 for det valgte område og en udledningstilladelse til udledningen i Kattegat.

Administrationen anbefaler at der arbejdes videre med den valgte placering med henblik på formel igangsættelse af plangrundlaget på næste møde i udvalget. I forbindelse hermed kan hovedspørgsmålene til idéindkaldelse og principperne for planforslagene behandles.

Tillæg til spildevandsplanen igangsættes i henhold til praksis administrativt og vil blive behandlet i Teknisk Udvalg, når der foreligger et forslag til tillægget.

Overordnet planproces
Planprocessen forventes at strække sig over de kommende 10-12 måneder, og vil blive afsluttet af byrådets vedtagelse af ovenstående plandokumenter, som fastlægger rammerne for det nye anlæg. Man kan ikke udelukke, at processen vil strække sig længere. Det fremhæves, at Byrådet først ved vedtagelsen af ovenstående dokumenter om forventeligt et år skal beslutte om Gribskov Kommune er villig til på baggrund af lokalplanen eller tillæg til spildevandsplan at gennemføre en ekspropriation, hvis ikke der kan opnås enighed om en frivillig handel mellem Gribvand Spildevand og matrikelejerne på den endelige placering.

Skitsen til processen i 2014/15 ser derfor således ud:

Lovgrundlag

Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
BEK nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi
-


Miljøforhold
Administrationen har vurderet at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse af anlægget.
VVM redegørelsen vil indeholde en Natura-2000 konsekvensvurdering jf. habitabekendtgørelsen §7, idet der med anlægget vil blive udledt renset spildevand i et Natura 2000- område, hvilket Gribskov Kommune har vurderet, kan have en påvirkning.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planerne endvidere screenes for mulige miljøpåvirkninger. Såfremt planernes gennemførelse vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, vil der skulle udarbejdes en egentlig miljøvurdering med nærmere analyse af den mulige miljøpåvirkning samt hvilke afbødende foranstaltninger, der kan indarbejdes i planerne. En eventuel miljøvurdering vil blive udarbejdet som en del af VVM-redegørelsen.


Høring
Indkaldelse af idéer og forslag forud for udarbejdelse af kommuneplantillægget sker med fastsættelse af en frist for afgivelse af idéer og forslag. Idet der er tale om et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal høringsfristen fastsættes til mindst 8 uger, jf. Planloven §11 g, stk 2, §22 a og §23 c samt jf. Bekendtgørelse nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 4.

Forslag til tillæg til Kommuneplan 2013-25 og forslag til lokalplan skal forelægges til offentlig høring i mindst 8 uger, jf. Planloven §24.

Såfremt der skal udarbejdes en miljøvurdering skal denne forelægges offentligt i mindst 8 uger sammen med planforslagene, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer §8.


Bilag
Bilag 1 (PMU 06.10.2014): Nyt renseanlæg. Analyse af placeringsmuligheder Dok. nr. 2014/06996 005
Bilag 2 (PMU 06.10.2014): Gribvand Spildevands forslag til placeringer på matrikulært niveau Dok. nr. 2014/06996 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at vælge mellem to placeringer for det nye rense -og slammineraliseringsanlæg:
   a) ved genbrugsplads Højelt, indeholdende dele af matriklerne 8n, 7c, 9b, 9f og 10a,
   b) nordvest for Pårup, indeholdende dele af matriklerne 5d, 3h og 4a,
2. at arbejde videre med den valgte placering med henblik på igangsættelse af plangrundlaget, jf sagsfremstilling. Det indarbejdes, at plangrundlaget vil fungere som ekspropriationsgrundlag, såfremt bygherren Gribvand Spildevand og matrikelejerne på den valgte placering ikke kan blive enige om en frivillig aftale.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-10-2014:
1 a) Tiltrådt.
1 b) Udgår
2. Tiltrådt.

Jannich Petersen deltog ikke pga. inhabilitet.


Beslutning
Sagen udsættes til næste møde 17.11.14.

Jannich Petersen deltog ikke i behandlingen af dette punkt pga. inhabilitet.





263. Ny forbindelse Græsted-Gilleleje
05.00G00 - 2014/33608

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, om valg af hvilken løsningsmodel, for en forbedret forbindelse mellem Græsted og Gilleleje, der skal arbejdes videre med.

Baggrund
Vejdirektoratets forundersøgelse af en ny vej mellem Græsted og Gilleleje blev afsluttet i 2013 med den konklusion, at staten ikke går videre med projektet.
Teknisk Udvalg bestilte d. 26. juni 2013, som opfølgning på Vejdirektoratets undersøgelse, et handlekatalog for mulige forbedringer af forbindelsen mellem Græsted Omfartsvej og frem til Ålekistevej.

Alternativer
Rådgiver har nu analyseret 3 mulige scenarier og her fremlægges de økonomiske, samfunds- og trafikmæssige konsekvenser for de forskellige løsninger.

I budgetaftalen er der afsat 1,0 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. i 2018 til planlægning og projektering af vejen. Den resterende udgift skal afsættes i budgetårene 2019-2021.

Kort over de 3 alternativer


Alternativ 1: Pårupvej breddeudvides på hele strækningen i nuværende tracé
Alternativ 2: Forbedringer i form af kantbaner, forstærkede rabatter samt forlægninger på 2 delstrækninger
Alternativ 3: Ny vej vest for lokalbanen.


Oversigt over pris og effekt af de 3 alternativer.

	Anlægs-økonomi 1	Betydning for trafikken	Bemærkninger
Alternativ 1	41 mio	80 km/t + 3,4 % flere biler Uheld: - 0.75 personskade - 0,25 materiel Sikkerhed for bilister forbedres. Forhold for lette trafikanter uændret	53 mio hvis ny vejkasse. 32 ejendomme berøres. Evt. ekspropriation af hele ejendomme. Intern rente 10% 8% hvis ny vejkasse
Alternativ 2	44 mio	60 km/t + 3,4 % flere biler Uheld: - 0,25 personskade - 0,50 materiel Mindre lokale forbedringer af sikkerhed for bilister og cyklister	Forbliver en 60 km/t vej. Ejendomme berøres minimalt. Intern rente 9%
Alternativ 3	63 mio	80 km/t + 12% flere biler Uheld: - 1,25 personskade - 0,75 materiel Forbedret sikkerhed og fremkommelighed for bilister og cyklende.	Indvirkning på beskyttet natur. Ekspropriation af landbrugsjord. Ingen ejendomme berøres. Intern rente 9%

¹ Prisen indeholder ingen arealerhvervelse, men alle følgende poster:
Uforudsete udgifter 25%, Forundersøgelser og Projektering mv 15% og Arbejdsplads foranstaltning 10%. Der er ligeledes taget højde for sikring af blød jordbund.

Sammenligning og anbefalinger
Alle 3 alternativer har arealmæssige konsekvenser for beboerne langs Pårupvejen; størst ved alternativ 1 og mindst ved alternativ 3, der kun berører landbrugsjord øst for jernbanen.
Uheldstallet forventes at kunne reduceres mest ved alternativ 3.
I forhold til den fremtidige trafikudvikling vil både alternativ 1 og 2 generere 3,4% flere biler i forhold til den nuværende situation, mens alternativ 3 resulterer i en 12% stigning i trafikmængden.
Alternativ 1 berører mange grundejere og alternativ 2 er relativ dyr i forhold til effekten.

Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger på alternativerne. Beregningerne tjener til at sammenligne omkostninger og gevinster for trafikanterne og samfundet bredt set. Resultatet viser, at alle alternativer er samfundsmæssigt rentable med en intern rente omkring de 9%, hvilket ligger over de krævede 4%.
Selv med indregning af arealerhvervelse påvirkes det positive samfundsøkonomiske resultat ikke.

Alternativ 3 opfylder bedst ønsket om en forbedret forbindelse mellem Græsted og Gilleleje. Løsningen er den dyreste, men giver den bedste gevinst for trafikanterne, trafiksikkerheden og har mindst indvirkning på ejendomsforholdene.

Næste skridt
Når det er besluttet, hvilket alternativ der skal arbejdes videre med, vil administrationen igangsætte udarbejdelsen af en samlet plan for udbud af det nødvendige rådgiverarbejde for projektets næste etaper; projektforslag, detailprojekt, ekspropriation og anlæg.


Lovgrundlag

LBK nr 1048 af 03/11/2011 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 med senere ændringer.


Økonomi
Der er aktuelt afsat følgende midler:

Bilag
Bilag TEK 08.10.14 - Handlekatalog Ny forbindelse Græsted - Gilleleje (2014/33608 010)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, hvilket af de 3 alternativer, der skal arbejdes videre med:
a) Alternativ 1: Pårupvej breddeudvides på hele strækningen i nuværende tracé eller
b) Alternativ 2: Forbedringer i form af kantbaner, forstærkede rabatter samt forlægninger på 2 delstrækninger eller
c) Alternativ 3: Ny vej vest for lokalbanen.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 08-10-2014:

1. Tiltrådt C) alternativ 3

Teknisk Udvalg beder administrationen om at igangsætte undersøgelse af, hvordan den forbedrede vejforbindelse mellem Græsted og Ålekistevej bedst kan forlænges frem mod Parkvej.


Beslutning
Økonomiudvalget tiltræder Teknisk Udvalgs anbefaling, herunder igangsættelse af undersøgelse af, hvordan den forbedrede vejforbindelse mellem Græsted og Ålekistevej bedst kan forlænges frem mod Gilleleje.






Efterretningssager

264. Rengøring - udbud
82.08G00 - 2014/38804

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Økonomiudvalget (ØU) til orientering.

Størstedelen af Gribskov Kommunes rengøring og vinduespolering varetages i dag af to leverandører, Forenede Service og ISS. Kontrakterne udløber den 31. juli 2015, hvorfor opgaven skal udbydes igen.

Opgaven påtænkes udbudt offentligt for Gribskov Kommune i elektronisk udbudsform via mercell.com i medio januar 2015.

Udbuddet er et genudbud af eksisterende kontrakt med mindre tilrettelser i forhold til ydelser og omfang.

Baggrund
Efter hjemtagelse af kontrakten fra ekstern servicemægler for rengøringsområdet til Center for Ejendomsservice primo 2014 er der fremkommet ideer om forbedringspunkter til eksisterende rengøringskontrakter, hvorfor kontrakternes mulighed for forlængelse i op til 12 måneder ikke benyttes.

I forbindelse med genudbuddet arbejdes der blandt andet med følgende:

Ydelsesomfang
Som et resultat af Gribskov Kommunes ejendomsstrategi har lokaliteter og bygningsanvendelse ændret sig i forhold til de eksisterende kontrakter. Selv om kontrakterne løbende er blevet tilpasset, forventes et genudbud af kontrakterne - med den nuværende lokalitetsportefølje, som en ny helhed - at lede til omkostningseffektiviseringer. Ydermere skal en ny kontrakt sikre en øget fleksibilitet i forhold til opsigelsesvarsler i forbindelse med eksekveringer i ejendomsstrategien.

Betaling/Controlling
Interne arbejdsgange og controlling på rengøringsområdet kan forenkles og effektiviseres ved, at Gribskov Kommune kontraktuelt kan kræve, at leverandøren fakturerer via BS+, hvilket ikke har været muligt under de nuværende samarbejdsforhold.

Misligholdelsesbeføjelser
For en mere effektiv og slagkraftig kvalitetsopfølgning under rengøringskontrakten kræves en skærpelse og en forenkling af misligholdsbeføjelserne. I de eksisterende kontrakter mangler et værktøj for økonomisk konsekvens, hvis leverandøren ikke opfylder kontraktuelle krav, som ikke er af så alvorlig karakter, at en opsigelse af kontrakten er nødvendig.

Skærpede sociale krav
Med en ny kontrakt skal Gribskov Kommunes sociale krav til rengøringsleverandørerne skærpes, herunder krav om dokumentation for opholdstilladelse, arbejdstilladelse, overenskomstmæssige løn- og ansættelsesforhold samt børneattester. De sociale klausuler udvides til at også omfatte underleverandører (kædeansvar).

Indkomne tilbud vurderes ud fra en række vægtede tildelingskriterier og tildeles det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Procesplan
Okt. 2014 Orientering om forberedelser af rengøringsudbud til ØU og MED
Jan. 2015 Samlet udbudsmateriale behandles i ØU (L-B)
Jan. 2015 Udbuddet annonceres via mercell.com
Apr. 2015 Frist for indsendelse af tilbud
Maj 2015 Orientering om valg af leverandør i BY
Jun. 2015 Aftale indgås
1. Aug. 2015 Opstart af ny kontraktperiode


Lovgrundlag
Udbudsforretningen gennemføres efter reglerne om offentligt udbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 og BEK nr. 712 af 15/06/2011


Økonomi
Rengøringsbudgettet under Ejendomsrammerne er i dag 21,5 mio. kr.

Med udgangspunkt i markedsudviklingen (minus 5 %) er der plads til en omkostningsneutral ydelsesudvidelse inden for budgettet.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.





265. Produktiv Velfærd
00.18G00 - 2014/30831

Sagsfremstilling
På mødet den 25.08.2014 fik Økonomiudvalget fremlagt analysen af Gribskov Kommunes administrative udgifter udarbejdet af KORA. Som opfølgning på mødet den 25.08.2014 orienteres Økonomiudvalget på dette møde om, hvordan administrationen arbejder videre med at udmønte budgetreduktionerne på 15 mio. kr. i 2015

Baggrund
Produktiv Velfærd er et fælles program, der er igangsat i organisationen med det overordnede mål at finde 15, 30, 40 mio. kr. i henholdsvis 2015, 2016 og 2017. Udgangspunktet for programmet er, at vi skal have "mere ud af det vi har". Programmet arbejder med at finde de kloge greb, som betyder, at eksisterende procedurer og arbejdsgange kan tilrettelægges smartere, og der sættes fokus på at udvikle helt nye tilgange til, hvordan velfærdsydelserne løses, og til hvad fremtidens velfærd skal være. Der skal arbejdes meget konkret med borgerperspektivet og udvikles nye løsninger med effekt for borgeren.

Der skal arbejdes med alle de store velfærdsområder ind i denne dagsorden. I en første runde er følgende fem spor sat i gang hen over foråret og sommeren:

• Arbejdsmarkedsområdet
• Socialfaglig indsats
• Visitationen på ældreområdet
• Administrationen
• Den tværgående ungeindsats

Det står nu klart, at de igangsatte spor først vil kunne skabe større besparelser på et lidt længere sigt end 2015. Desuden er flere af områderne så udfordrede på budgetterne, at arbejdet med Produktiv Velfærd i bedste fald kan bremse den negative udgiftsvækst og ikke hente yderligere besparelser til kommunekassen.

Effektiviseringsforslag i det administrative spor
For at understøtte, at der kan hentes 15 mio. kr. i 2015, og at dette så vidt muligt gøres gennem kloge greb, har direktionen besluttet at supplere de igangsatte spor med en kort intensiv idefase i chefgruppen og Hovedudvalget. Konkret har alle chefer og HU skullet foreslå indsatser, der kan skabe besparelser ved at øge produktiviteten og effektiviteten i organisationen.

Der arbejdes både med at finde indsatser, der kan generere besparelser på den korte bane og i et mere langsigtet perspektiv. På nuværende tidspunkt er det besluttet, at der som en del af administrationssporet skal arbejdes med:

• Skærpet stillingskontrol
• Reduceret brug af eksterne konsulenter
• Call center og herunder reducerede åbningstider
• Tjek af organisationen og ledelseslagene
• samt andre administrative tiltag, der skal øge produktiviteten på det administrative område

Det forventes, at de udvalgte indsatser kan udmønte besparelser for mellem 7-10 mio. kr. i 2015. Der arbejdes pt. intensivt med at kvalificere potentialerne mere indgående. Sideløbende hermed arbejdes der intensivt med at udvælge yderligere besparelsespotentialer, så det sikres, at de 15 mio. kr. findes i 2015.

Yderligere spor fra budgetaftalen 2015
Ud over de fem spor, der allerede er lagt ind i arbejdet under Produktiv Velfærd, blev der ifm. indgåelsen af budgetaftalen for 2015 formuleret yderligere 2 spor, nemlig:

• Digitalisering/IT
• Ejendomsstrategi

Disse to spor har 'egne' krav til budgetreduktioner jvf. budgetaftalen, men arbejdet organiseres under overskriften Produktiv Velfærd for at understøtte sammenhænge og koblinger til de øvrige initiativer, der arbejdes med under denne overskrift.

Det samlede billede i kroner (de 15 mio. kr.)

Økonomiudvalget vil løbende blive orienteret om, hvad der igangsættes som en del af Produktiv Velfærd og hvad status er på udmøntningen af de 15 mio. kr.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,

1. at tage orienteringen om arbejdet med Produktiv Velfærd til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.






Sager behandlet på lukket møde:
pkt. 266. Forberedelse af salg af ejendom
1.-3. Økonomiudvalget gav sin anbefaling til Byrådet.

pkt. 267. Status på forhandling med DONG
1.-2. Økonomiudvalget gav sin anbefaling til Byrådet.


Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:45 PM