Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
87 1. behandling: Ændring af styrelsesvedtægt - indkaldelse af stedfortrædere
til Byrådet
88 Opkrævning af provision for garanterede lån
89 Kommunal garanti, Kystsikringslaget Villingebæk Hage
90 Kommunal garanti, Kystsikringslaget Gilbjerghoved
91 Annoncering i lokale medier 2014+
92 Ældreråd - rammeaftale, budget, diæter og ansøgning om it
93 Anmodning om godkendelse af anvendelse af midlerne fra "Den Selvejende
Institution Erhverv og Turisme" under afvikling
94 Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup - endelig vedtagelse
95 Befolkningsprognose for Gribskov Kommune 2014-2033
96 Søborg Sø
97 Regulering efter Boligreguleringsloven
98 Pulje til landsbyfornyelse, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter -
Ansøgning for 2015
99 Gribvand - bestyrelseshonorar
100 Etablering af cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup
101 Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup - Ekspropriation efter vejloven
102 Cykelsti mellem Græsted og Helsinge genoptagelse af 5 ekspropriationssager
- Ekspropriation efter vejloven
103 Trafikbestilling 2015
104 Klub og fritidsordningstilbud i Gribskov Kommune


Efterretningssager
105 Den private daginstitution Søborgen - ændring af ejerforhold


Lukkede
106 Forberedelse af salg af ejendom


Personsager
107 Stillingsbesættelse - direktør til social- og sundhedsområdet

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Poul-Erik Engel Høyer

Nick Madsen

Jonna Hildur Præst

Flemming Møller

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
a) Papirdagsordenen mangler side 58 og side 64, som dog har været tilgængelige i dagsordenen i POLAR og via AGORA. Det nødvendige materiale har således været tilgængeligt for udvalget i den krævede periode. De to sider er uddelt i papirkopi på mødet.




Åbne

87. 1. behandling: Ændring af styrelsesvedtægt - indkaldelse af stedfortrædere til Byrådet
00.22A00 - 2012/13759

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Sagen blev forelagt for Økonomiudvalget den 24.3.2014 med henblik på beslutning i Byrådet den 31.3.2014. På mødet den 24.3.2014 besluttede udvalget, at punktet blev udsat til Økonomiudvalgets møde 22.04. med henblik på beslutning i Byrådet 28.04.14.

Sagsfremstilling ved forelæggelsen den 24.3.2014:
"Efter kommunestyrelseslovens (KSL) § 11, stk. 1, har Dansk Folkeparti i mail 6.3.2014 stillet forslag til Byrådets beslutning om ændring af styrelsesvedtægten. Dansk Folkeparti foreslår, at der i Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune (2014) indsættes et ny kapitel VII om indkaldelse af stedfortrædere ved fravær i Byrådet.

Forslaget er følgende:
"Kapitel VII. Indkaldelse af stedfortræder

§ (22). Borgmesteren indkalder stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i Byrådet af de grunde, der er anført i styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned (jf. styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.). Medlemmet giver så vidt muligt formanden meddelelse om forfaldet. Indtræden som stedfortræder i disse tilfælde gælder kun for deltagelse i Byrådsmødet."Administrationens bemærkninger til forslaget:
På møde den 24.2.2014 (pkt. 23) foretog Byrådet 1. behandling af ændring af styrelsesvedtægt vedrørende bestemmelser i styrelsesvedtægten om:

1. indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved lovligt forfald på mindre end en måned, punktets forslag til § 22,
2. indkaldelse af stedfortræder til økonomiudvalg og stående udvalg ved lovligt forfald på mindre end en måned, punktets forslag til § 23
3. indkaldelse af stedfortræder (et medlem af Byrådet) til økonomiudvalg og stående udvalg til et punkt på dagsorden, når et udvalgsmedlem er inhabil, punktets forslag til § 24.

Der henvises til Byrådets punkt på mødet den 24.2.2014 (afsnit 5.1. for så vidt angår Byrådets beslutningsscenarier.

Byrådet besluttede ikke at tiltræde forslag om overgang til 2. behandling.

Det af Dansk Folkeparti stillede forslag til § 22 er identisk med den foreslåede § 22 på mødet den 24.2.2014.
§ (22). Borgmesteren indkalder stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv af de grunde, der er anført i styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned (jf. styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.). Medlemmet giver så vidt muligt formanden meddelelse om forfaldet."
DFs forslag forelægges hermed. Hvis Byrådet beslutter, at Dansk Folkepartis forslag skal overgå til 2. behandling, vil denne finde sted i møderne i april. Der vil ved 2. behandling kunne stilles ændringsforslag.

På mødet den 24.2.2014 blev et udkast til et administrationsgrundlag - bilag 1 - forelagt til at overgå til 2. behandling. Ligeledes vil muligheden for at søge dispensation vedrørende vederlæggelse af stedfortrædere, som den er beskrevet den 24.2.2014 i afsnit 6.1, blive forelagt på ny."


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, § 2, stk. 2, (om behandling i to byrådsmøder), § 15, stk. 2, 2. pkt., (om stedfortræderindkaldelse vedr. fravær mindre end en måned), § 11, stk. 1 (byrådsmedlemmers ret til at få sag på Byrådets møde)

Byrådets forretningsorden § 3, stk. 1, § 6, stk. 2.


Økonomi
Fra mødet den 24.2.14 pkt. 23:
"Administrative ressourcer: Der henvises til administrationsgrundlaget med hensyn til de hovedaktiviteter administrationen af reglerne vil medføre. Den samlede administrationstid, der medgår, vil selvfølgelig afhænge af antallet af stedfortræderindkaldelser. Opgaven vedr. indkaldelse af stedfortræder i Byrådet er tidsmæssigt den mest krævende, da administrationen skal have kontakt til en stedfortræder evt. flere, foretage evt. justering af dagsordenspunkt og sørge for dagsordensmateriale til stedfortræderen m.v. på anden måde end ved stedfortrædere til udvalg. Dertil kommer, at det må forudses, at meldinger om lovligt forfald kommer efter, at dagsorden er udsendt og så sent som på selve mødedagen. Dette stiller særlige krav til administrationens arbejdstilrettelæggelse.

Om omfanget af afbud, der kan udløse stedfortræderindkaldelse, kan oplyses, at i de første 5 måneder af 2013 har været 5 byrådsmøder, hvor der har være afbud fra i alt 9 byrådsmedlemmer. 3 møder med 1 afbud og to møder med hver 3 afbud. Der har været afholdt 46 udvalgsmøder (ØU, stående udvalg og § 17, stk. 4 udvalg), hvor der har været afbud fra i alt 32 medlemmer. Antallet af møder omfatter også ekstraordinære møder." Denne optælling er foretaget ved forelæggelsen 17. juni 2013. Der er ikke foretaget fornyet optælling ved denne forelæggelse.

Merudgiften vedr. vederlæggelsen beror på omfanget af fravær og indkaldelse af stedfortrædere og om Byrådet beslutter at søge dispensation og får dispensation til at yde diæter ved stedfortræder indkaldelse til Byrådet. Dertil kommer øgede udgifter til befordringsgodtgørelse."


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at anbefale Byrådet at beslutte at forslaget til ændringer i styrelsesvedtægten overgår til 2. behandling på Økonomiudvalget og Byrådets møder i maj 2014.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Punktet blev udsat til Økonomiudvalgets møde 22.04. mhp. beslutning i Byrådet 28.04.14.

Fraværende: Jonna Præst


Beslutning
Indstillingen blev bragt til afstemning: For: V og O (5), Imod: A (2), G tager forbehold (2).
Tiltrådt med anbefaling om at punktet overgår til 2. behandling med tilføjelse om, at det fraværende medlem underskriver en tro og love-erklæring.





88. Opkrævning af provision for garanterede lån
00.01Ø00 - 2014/12956

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er, at Byrådet træffer beslutning om kommunens opkrævning af garantiprovisioner, herunder:

• beslutte hvilke enheder/selskaber, der skal opkræves garantiprovision
• beslutte tidspunkt for opkrævning
• beslutte om provision skal opkræves løbende eller som en engangsydelse
• fastsætte provisionssats

Administrationen bad Horten Advokatpartnerselskab om en redegørelse for kommunens ret og pligt til opkrævning af garantiprovision ved afgivelse af garanti. Hortens notat er bilag til denne dagsorden.

Hovedpunkter i notatet fra Horten
Om der kan/skal opkræves garantiprovision af en stillet garanti afhænger af flere forhold:

• Er garantien givet med hjemmel i en skrevet lov, kan denne lov indeholde særlige bestemmelser om provision

• Er garantien ikke givet med hjemmel i en skrevet lov, der indeholder særlige bestemmelser om provision, men med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, skal kommunen opkræve provision, hvis der ellers vil være tale om ulovlig støtte efter EU-regler

Opkræves der garantiprovision gælder følgende vilkår:

• Provisionen skal opkræves på markedsvilkår

• Provisionen kan enten opkræves som en engangsydelse eller som en løbende ydelse

Konsekvenser for kommunen
Ifølge notatet skal kommunen opkræve garantiprovision, hvis de selskaber/enheder, der opnår garanti, udøver konkurrenceudsatte aktiviteter og hvis samhandlen mellem EU-lande kan blive påvirket af den støtteordning, der vil være tale om, såfremt kommunen ikke opkræver provision. Dette betyder, at kommunen skal opkræve provision af eksempelvis forsyningsvirksomheder, hvis aftagerne kan vælge alternative forsyningsmuligheder. Kommunen skal derimod typisk ikke opkræve provision af eksempelvis selvejende institutioner, der udfører idræts- og kulturaktiviteter, men kommunen kan alligevel være forpligtet hertil, hvis disse aktiviteter er i konkurrence med private udbydere og hvis samhandlen mellem EU-landene kan blive påvirket. Kommunen skal ikke opkræve provision af garantier til eksempelvis kystsikringslag, da de ikke udøver konkurrenceudsat aktivitet, men kommunen kan vælge at gøre det.

Notatet fra Horten udtaler, at "Det følger af praksis fra de kommunale tilsynsmyndigheder, at kommunen inden for lovgivningens rammer er forpligtet til enten at opsige bestående garantiforhold eller ændre vilkårene for garantiforholdet fremadrettet, hvis kommunen har stillet garanti uden opkrævning af garantiprovision."

Ligeledes er det klart ud fra Hortens notat, at garantiprovision skal opkræves på markedsvilkår. Disse vil være forskellige afhængig af den konkrete sags indhold. Kommunen er forpligtet til at undersøge de gældende markedsvilkår i forbindelse med en konkret sag om afgivelse af garanti og opkrævning af provision.

Desuden fremgår det, at kommunen selv kan vælge, om provisionen skal opkræves løbende ud fra en fastsat procentsats af garanteret restgæld eller som en engangsydelse.

Administrationen mener ikke, at en ordning, hvor selskabet/enheden får stillet en kommunal garanti til rådighed alene mod et engangsbeløb, er rimelig i betragtning af, at der typisk er tale om længerevarende garantiforhold.

For ansøgeren, der søger om kommunal garanti for et lån, er formålet med garantien at opnå bedre lånevilkår end der ellers ville kunne opnås. Låntager opnår dermed en økonomisk gevinst. Denne gevinst vil være gældende i hele lånets løbetid. Den kommunale provisionen er derfor en betaling for denne gevinst.

Set fra kommunens synspunkt kan provisionen opfattes som en "forsikringspræmie": Kommunen påtager sig en risiko ved at stille garantien. Kommunens risiko vil være gældende i lånet løbetid. De samlede indtægter fra de givet garntier, med tilhørende provisioner, skal set over tid, gennemsnitlig, kunne dække det tab som kommunen kan komme ud for, hvis en garanti kommer til udløsning.

Mener ansøger, at provisionen er for dyr i forhold til det, der kan opnås i forbedrede lånevilkår, kan ansøger trække sin ansøgning om kommunal garanti tilbage.

Og omvendt kan kommunen vurdere, at der ikke skal bevilges garanti til et lån, fordi risikoen vurderes at være for høj i forhold til den provision der kan opkræves.

Anbefaling
På denne baggrund lægger administrationen op til, at der fra 2015 opkræves provision af de fjernvarmeselskaber og andelsboligforeninger jf. skema nedenfor, der har fået garanteret deres lån af kommunen.

Når provisionen først opkræves fra 2015 skyldes det hensynet til muligheden for at indregne denne udgift i de kommende budgetter hos selskaber/boligafdelinger mv.

Endvidere lægges der op til, at provisionen opkræves løbende, dvs. årligt ud fra aktuel garanteret restgæld, samt at provisionssatsen fastlægges ud fra de gældende markedsvilkår inden de enkelte områder og ud fra den risiko kommunen løber.

Derudover lægges op til, at der ikke opkræves provision af selvejende institutioner, der eksempelvis udfører idræts- og kulturaktiviteter, medmindre disse aktiviteter er i konkurrence med private udbydere og hvis samhandlen mellem EU-landene kan blive påvirket, idet kommunen skal opkræve provision, hvis dette er tilfældet.

Endelig lægges der op til, at der opkræves provision af alle øvrige fremtidige garantier, hvor dette er muligt. Det vil imidlertid være muligt i det konkrete tilfælde at fravige dette, idet det bemærkes, at alle ansøgninger om garantier skal behandles af Byrådet ifølge lånebekendtgørelsens § 15.

Afgivne garantier, samt gældende provisioner:
Nedenstående skema er en oplistning af de områder, hvortil Gribskov kommune har givet garantier, herunder om der kan/skal opkræves provision heraf.

Område	Garanti	Provision	Lov hjemmel	Garanteret beløb regnskab 2013 (mio. kr.)	Provisionen udgør (mio. kr.)
Almennyttigt byggeri, herunder almene ældreboliger	Kommunen skal give garanti	Kommunen kan ikke opkræve provision	Almenboligloven § 127	214,2	0
Andelsboliger	Kommunen kan give garanti	Kommunen kan opkræve provision	For støttede andelsboliger er loven ophævet, men der er efter tidligere gældende lov givet garantier. For ustøttede andelsboliger gælder § 160n i almenboligloven	21,9	0
Fjernvarmeselskaber	Kommunen kan give garanti	Kommunen skal opkræve provision, hvis aftagerne kan vælge alternativ forsyning	De uskrevne kommunalfuldmagtregler og EU-statsstøtteregler	201,5	0
Gribvand A/S	Kommunen kan give garanti	Kommunen skal opkræve provision (dette er sket ved Byrådets beslutning 21-11-2011, sag 2010/06242)	Vandsektorloven § 16 og § 19, stk. 5	213,4	1,6
Diverse idrætsanlæg, kulturelle formål: Gribskovhallen, Ramløse Hallen og Helsinge Hallen	Kommunen kan give garanti	Kommunen kan opkræve provision	De uskrevne kommunalfuldmagtregler og danske statsstøtteregler	18,5	0
Fonden frie Børnehaver	Undersøges nærmere	Undersøges nærmere	Undersøges nærmere	7,4	0
I alt				676,9	1,6

Bemærkning:Kommunen stiller ikke garanti for et kommunalt fællesskab organiseret som et I/S (eksempelvis Vestforbrænding), da kommunen hæfter fuld ud solidarisk for selskabets forpligtelser. Problemstillingen vedr. provision er derfor ikke relevant på dette område.

Gribskov kommune har altså stillet garanti for i alt 676,9 mio. kr. inden for disse områder.

Som det fremgår opkræves der i dag kun garantiprovision af Gribvand A/S. Provisionen opkræves årligt, dvs. løbende. Provisionssatsen, som løbende revurderes efter markedsvilkårene, er for tiden 0,75%.


Lovgrundlag
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, § 16 og § 19, stk. 5, jfr. lov nr. 469 af 12. juni 2009 med ændringer
Lov om almene boliger mv., § 127 og § 160n, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013 med senere ændringer
Lånebekendtgørelsen, § 15, jfr. bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.


Økonomi
Opkrævning af provision af de stillede kommunale garantier til Andelsboligforeninger og Forsyningsselskaber jf. skema ovenfor, vil med en provisionssats, som i dag opkræves af Gribvand på 0,75%, medfører en provision på 1,7 mio. kr., således at den samlet provision bliver 3,3 mio. kr.


Bilag
BILAG ØU 22.04.2014 Notat, Garantiprovision (dok 2014/12956 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at der opkræves garantiprovision af allerede stillede garantier for forsyningsselskaber; denne opkrævning skal ske med virkning for 2015
2. at der opkræves garantiprovision af allerede stillede garantier for andelsboligforeninger; denne opkrævning skal ske med virkning for 2015
3. at der ikke opkræves provision af allerede stillede garantier og fremtidige garantier for selvejende institutioner, der udfører idræts- og kulturelle aktiviteter, medmindre det følger af særlige regler, at der skal opkræves provision
4. at der opkræves provision af alle øvrige fremtidige garantier, hvor dette er muligt
5. at provisionssatsen fastsættes ud fra kommunens risiko, samt ud fra markedsvilkår
6. at provisionen opkræves løbende, dvs. årligt af den garanteret restgæld

Beslutning
1.-6. Anbefalinger tiltrådt.
Orienteringsskrivelse sendes til alle omfattede selskaber og foreninger, hvorefter sagen forelægges for Byrådet 26.05.14.





89. Kommunal garanti, Kystsikringslaget Villingebæk Hage
01.00Ø00 - 2014/10957

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er, at få Byrådets tilkendegivelse om bevilling af kommunal garanti til lån til Kystsikringslaget, samt provision heraf.

Villingebæk Hage har rettet henvendelse til Gribskov Kommune for at få dennes tilkendegivelse af tilsagn om kommunal garanti til lån til reetablering af kystsikring og kyststi.

Kystsikringslaget Villingebæk Hage har ansøgt om kommunal garanti til lån op til 4,7 mio. kr. Lånet skal bruges til reetablering af ødelagt kystsikring efter efterårs stormene i 2013, jf. bilag.

Kystlaget har ikke fået et konkret lånetilbud fra deres bank. Dette skyldes, at pengeinstitutterne normalt betinger sig, at der foreligger en tilkendegivelse om en kommunal garanti før, de vil indgå i mere konkret drøftelse om, hvilket lån de vil tilbyde.

Da en evt. beslutning om kommunal garanti derfor ikke kan gives til et konkret lånetilbud, bør garantien gives under en række forudsætninger.

Administrationen vurderer, at der bør sættes følgende betingelser for en garanti:

• Et eksakt lånebeløb
• At låneprovenuet anvendes til de i ansøgningerne oplyste formål
• Løbetid på maksimalt 10 år
• Ingen afdragsfrihed
• Opkrævning af provision

Dette og rammerne for lovgrundlag og de økonomiske forhold uddybes yderligere nedenfor og indgår i administrationens indstilling.


Lovgrundlag
Kystbeskyttelsesloven §9. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt skal afholde udgiften.

§ 13. Hvert år inden den 1. oktober fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme skal udrede til kommunalbestyrelsen eller laget. Kommunalbestyrelsen indkræver bidragene. Bidragene tillægges udpantningsret. For bidragene haves pante- og fortrinsret i ejendommen som for kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2. De pålignede beløb indbetales til kommunen efter de for kommunal grundskyld og dækningsafgift gældende regler, jf. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013, §2, stk. 1, nr. 18. §3, stk. 2, nr. 3.


Økonomi
Jf. Kystbeskyttelsesloven §9 kan kommunen give garanti til lån optaget til kystbeskyttelsesforanstaltninger. En sådan garanti vil ikke belaste den kommunale låneramme.

Jf. ovenfor fastsætter kommunen, hvilke bidrag de enkelte ejendomme skal betale, hvorved økonomien i Laget kan kontrolleres. I kraft heraf kan risikoen for udløsningen af den stillede garanti også kontrolleres. Desuden har kommunen udpantningsret i de enkelte ejendomme.

Risiko for at garantien kommer til udløsning:
Det vurderes derfor, at risikoen for en udløsning af den kommunale garanti er lav.

Provision:
Kommunen har mulighed for at opkræve provision af den stillede garanti. Provisionssatsen skal fastlægges ud fra markedsvilkår, og risikoen for Kommunen, som i dette tilfælde vil være på 0,5%.

Med en provisionssats på 0,5% bliver provisionen det 1. år (2014) for et lån på 4,7 mio. kr. 23.500 kr.


Bilag
BILAG ØU 22.04.2014: Ansøgning om kommunal garanti (dok 2014/10957 006)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1. at der gives en garanti til Kystsikringslaget Villingebæk Hage på 4,7 mio. kr., incl. kurstab, ifm. optagelse af lån, uden afdragsfrihed og med en maksimal løbetid på 10 år
2. at garantien gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen
3. at der opkræves en løbende garantiprovision på 0,5% af resterende restgæld

Beslutning
1.-3. Tiltrådt med bemærkning om at projektbeskrivelser skal være godkendt af relevante myndigheder.





90. Kommunal garanti, Kystsikringslaget Gilbjerghoved
00.01Ø00 - 2014/12602

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets tilkendegivelse om bevilling af kommunal garanti til lån til Kystsikringslaget Gilbjerghoved, samt provision heraf.

Kystlaget har rettet henvendelse til Gribskov Kommune for at få dennes tilkendegivelse af tilsagn om kommunal garanti til lån til reetablering af kystsikring. Der søges om kommunal garanti til lån op til 0,8 mio. kr. Lånet skal bruges til reetablering af ødelagt kystsikring efter efterårsstormene i 2013, jf. bilag.

Kystlaget har ikke fået et konkret lånetilbud fra deres bank. Dette skyldes, at pengeinstitutterne normalt betinger sig, at der foreligger en tilkendegivelse om en kommunal garanti før, de vil indgå i mere konkret drøftelse om, hvilket lån de vil tilbyde.

Da en evt. beslutning om kommunal garanti derfor ikke kan gives til et konkret lånetilbud, bør garantien gives under en række forudsætninger.

Administrationen vurderer, at der bør sættes følgende betingelser for en garanti:

• Et eksakt lånebeløb
• At låneprovenuet anvendes til de i ansøgningerne oplyste formål
• Løbetid på maksimalt 10 år
• Ingen afdragsfrihed
• Opkrævning af provision

Dette og rammerne for lovgrundlag og de økonomiske forhold uddybes yderligere nedenfor og indgår i administrationens indstilling.


Lovgrundlag
Kystbeskyttelsesloven §9. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorledes midlerne til kystbeskyttelsesforanstaltningerne skal tilvejebringes, herunder, om der skal optages lån, om lån skal garanteres af kommunen, og om kommunen midlertidigt skal afholde udgiften.

§ 13. Hvert år inden den 1. oktober fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke bidrag de enkelte bidragspligtige ejendomme skal udrede til kommunalbestyrelsen eller laget. Kommunalbestyrelsen indkræver bidragene. Bidragene tillægges udpantningsret. For bidragene haves pante- og fortrinsret i ejendommen som for kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2. De pålignede beløb indbetales til kommunen efter de for kommunal grundskyld og dækningsafgift gældende regler, jf. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013, §2, stk. 1, nr. 18. §3, stk. 2, nr. 3.


Økonomi
Jf. Kystbeskyttelsesloven §9 kan kommunen give garanti til lån optaget til kystbeskyttelsesforanstaltninger. En sådan garanti vil ikke belaste den kommunale låneramme.

Jf. ovenfor fastsætter Kommunen, hvilke bidrag de enkelte ejendomme skal betale, hvorved økonomien i Laget kan kontrolleres. I kraft heraf kan risikoen for udløsningen af den stillede garanti også kontrolleres. Desuden har Kommunen udpantningsret i de enkelte ejendomme.

Risiko for at garantien kommer til udløsning:
Det vurderes derfor at risikoen for en udløsning af den kommunale garanti er lav.

Provision:
Kommunen har mulighed for at opkræve provision af den stillede garanti. Provisionssatsen skal fastlægges ud fra markedsvilkår, og risikoen for Kommunen, som i dette tilfælde vil være på 0,5%.

Med en provisionssats på 0,5% bliver provisionen det 1. år (2014) for et lån på 0,8 mio. kr. 4.000 kr.


Bilag
BILAG ØU 22.04.2014: Ansøgning om kommunal garanti (dok 2014/10110 048)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1. at der gives en garanti til Kystsikringslaget Gilbjerghoved på 0,8 mio. kr., incl. kurstab, ifm optagelse af lån, uden afdragsfrihed og med en maksimal løbetid på 10 år
2. at garantien gives under forudsætning om, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen
3. at der opkræves en løbende garantiprovision på 0,5% af resterende restgæld.

Beslutning
1.-3. Tiltrådt med bemærkning om at projektbeskrivelser skal være godkendt af relevante myndigheder.





91. Annoncering i lokale medier 2014+
00.13G00 - 2014/12665

Sagsfremstilling
Resumé
Økonomiudvalget (ØU) skal tage stilling til omfang og økonomi for kommunens annoncering.

Der er mange informationer, kommunen gerne vil have ud til borgerne - information om aktiviteter, invitation til borger/dialogmøder, ændring af serviceniveau mv. Traditionelt har der været annonceret i den trykte lokalavis, Ugeposten, og i de senere år også på netaviserne, ud fra en formodning om, at de færreste borgere går på kommunens hjemmeside for at følge med i, hvad der sker.

Økonomiudvalget sænkede for to år siden rammen for annoncering. I dag bruger administrationens centre ca. 325.000 kroner årligt på annoncering, primært i Ugeposten. Derudover har ØU afsat en ramme på 230.000 kroner, som kan medfinansiere annoncerne i Ugeposten samt betaler for kommunens annoncering på netmedierne gribskovavisen.dk og 24syv-nordsjælland.dk foruden øvrig annoncering.


1. Baggrund og status
Efter sammenlægningen af Helsinge Kommune og Græsted-Gilleleje Kommune besluttede ØU et annoncekoncept, som indebar øget annoncering i forhold til de tidligere kommuners enkeltvise annoncering. I det nye koncept lå, ud over den daværende pligtinformation, øget annoncering for kulturaktiviteter og andre begivenheder, som var med til at profilere kommunen.

Kommunen havde i 2010 annonceområdet i udbud, hvilket førte til en kontrakt med Ugeposten om annoncering i den trykte avis med 1-2 sider hver uge.

ØU reducerede i 2012 udgifterne til annoncering, fordi en del af den pligtige information fra kommunen kunne ske via kommunens hjemmeside.

ØU behandlede senest annoncering på mødet den 15. april 2013, hvor beslutningen var at fastholde en fast annonceside i Ugeposten hver uge. Forinden var sagen i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Begge råd lagde vægt på, at den trykte annoncering fortsatte.


2. Fremtidig trykt annoncering
Ugeposten er kommunens eneste husstandsomdelte gratisavis, og er den avis, som rammer langt de fleste læsere i kommunen. Frederiksborg Amtsavis rammer, i følge avisens eget skøn, ca. hver fjerde husstand i kommunen.

Undersøgelser fra det tidligere borgerpanel samt i forbindelse med forskellige kulturaktiviteter viser, at borgerne er opmærksomme på kommunens annonce i Ugeposten, og at en del borgere skimmer den. Fra blandt andet sundheds- og kulturområdet ved vi desuden, at det er gennem annoncen, at borgerne bliver opmærksomme på tilbud og aktiviteter i kommunen.

Ved at indgå aftale om en fast annonceside i Ugeposten opnår kommunen en væsentlig rabat på annonceringen.

Set i lyset af høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet og Ugepostens store udbredelse er det administrationens indstilling, at en fast, løbende annoncering i Ugeposten opretholdes det kommende år.

Administrationen arbejder aktuelt på et nyt koncept for den trykte annoncering. Målet er, at den grafiske udformning af annoncen får et mere moderne udtryk, og at teksterne bliver bearbejdet, så de kommunikerer bedre til borgerne. Samlet set vil der blive lagt vægt på, at annoncen ikke bare skal formidle information til borgerne, men også skal fungere som et brand for hele kommunen.


3. Netaviser
Der er i øjeblikket to netaviser i Gribskov Kommune: 24syv-nordsjælland.dk og Gribskovavisen.dk. Desuden har Amtsavisen samt Ugeposten hver deres hjemmeside, som dog kun i begrænset omfang gengiver avisernes indhold. 24syv-nordsjælland.dk er pt. ikke i drift, men det er oplyst, at den kommer op igen.

Kommunen har gennem flere år købt bannerannoncer på netaviserne i kommunen. Annoncerne gengiver de samme overskrifter/nyheder, der bringes på kommunens egen hjemmeside. Der foreligger ingen målinger af, hvor mange læsere, der klikker på disse annoncer. Det er derfor uvist, hvilken informationsværdi bannerannonceringen har.

Administrationen vurderer derfor, at det ikke informationsmæssigt har en værdi med netannonceringen.


4. Lokalradio og tv
Radio Kattegat er kommunens eneste lokalradio og sender 32 timer om ugen. Radiostationens formål er at drive uafhængig lokalradio og tilbyder en varieret programflade, hvor der blandt andet lægges vægt på at dække kulturbegivenheder, sende lokalpolitiske debatter og transmittere i dag fra alle byrådsmøder.

Radio Kattegat modtager tilskud fra kulturministeriet jvf. Bekendtgørelse om lokalradiovirksomhed, Bekg. nr. 881 af 17.9.2009, ændret ved bekg. 11.9.2010, hvor der ydes tilskud til lokalradiostationer, der ikke har reklameindtægter. Dette tilskud gives til 15 af stationens 32 sendetimer.

Radio Kattegat modtager i dag et kommunalt tilskud til foreningen Radio Kattegat på 24.400 kr. pr. år.

Radio Kattegat tilbyder kommunen at købe ydelser, der kan profilere kommunen og informere borgerne om kommunale aktiviteter. Kommunen kan for eksempel købe sig til, at Radio Kattegat transmitterer fra borgerrettede møder, som børne/unge-topmøde, dialogmøder med lokalsamfund, møder om skolestruktur, lokalplaner mv. eller fra arrangementer, som kommunen er en del af. Radio Kattegat har tilkendegivet et ønske om, at kommunen køber ydelser for 100.000 kr. pr. år.

Der foreligger ingen lyttertal fra Radio Kattegat. Et tilkøb af ydelser fra Radio Kattegat kan have en uvis informationsværdi, men tjener til at at opretholde borgernes interesse for, og mulighed for at engagere sig i, nærdemokratiet i Gribskov.

Ud fra den betragtning er det administrationens indstilling, at det kunne være en mulighed at tilkøbe ydelser fra Radio Kattegat, fx for et beløb på 30.000 kroner om året.

Tv2/Lorry og TV-Nordsjælland er begge lokale/regionale tv-stationer, førstnævnte selvfølgelig med klart flest seere, men også med en relativt høj annoncepris.


Samlet vurdering
Den samlede ramme for annoncering er 230.000 kr. fra den centrale ramme og omkring 325.000 kr. fra centrene til egenfinansiering af annoncer i Ugeposten.

Med mindre der skal lægges loft over centrenes annoncering, er det dermed 230.000 kr. til central annoncering, som ØU skal tage stilling til.

Centrenes egenfinansiering dækker i dag udgiften til annonceringen i Ugeposten. Hvis den faste annonce i højere grad skal profilere kommunen, kan der blive tale om, at en del af rammen på 230.000 kr. skal bidrage til annoncerne i Ugeposten.

Resten kan dermed disponeres til annoncering i øvrige lokale medier, tilkøb af ydelser fra Radio Kattegat, eller til køb af annoncering, som brander og markedsfører kommunen uden for kommunegrænsen.

Hvis hovedparten af de 230.000 kroner bindes op på køb af annoncer i lokale medier, efterlader det ganske beskedne midler til køb af annoncering i tillæg, specialmagasiner, mv., der kan profilere og brande kommunen over for borgere og virksomheder uden for kommunen.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Den centrale ramme til information og annoncering er på 230.000 kr.

Netannoncering på gribskovavisen.dk koster 80.000 kr. pr. år.

Netannoncering på 24syv-nordsjælland koster 48.000 kr. pr. år.

Et tilkøb af ydelser fra Radio Kattegat kunne udgøre fx 30.000 kr. I dag tilkøbes ingen ydelser fra Radio Kattegat.

Centrene anvender ca. 325.000 kr. til annoncering, primært til trykt annonce i Ugeposten.

Administrationens forslag til fordeling af det afsatte budget på 230.000 kr.

Note 1: Dette er et forslag til tilkøb af ydelser til Radio Kattegat. I dag tilkøbes ingen ydelser fra Radio Kattegat

Derudover anvender centrene ca. 325.000 kr. til annoncering, primært til trykt annonce i Ugeposten.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at

1. Udgiftsrammen på 230.000 kr. til samlet annoncering fastholdes.
2. En løbende, fast annoncering i Ugeposten fortsætter.
3. Der træffes beslutning om netannonceringen skal fortsætte ud fra nedenstående muligheder:
   1. Ingen netannoncering.
   2. Netannoncer alene i det medie med størst læserdækning.
   3. Netannoncer i begge, eksisterende netmedier.
4. Der tilkøbes ydelser fra Radio Kattegat for ca. 30.000 kr. om året.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.
3. Indstillingens pkt. a Ingen netannoncering blev tiltrådt med forhandlingsmuligheder, hvis der opstår nye muligheder undervejs.
4. Tiltrådt.

Økonomiudvalget ønsker, at kommunens samlede kommunikationsstrategi tages op til efteråret.





92. Ældreråd - rammeaftale, budget, diæter og ansøgning om it
27.69.40S00 - 2014/07784

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet og drejer sig om at fastsætte budget og rammevilkår for Ældrerådet i Gribskov Kommune.

Baggrund
På møde den 9. maj 2011 traf Byrådet beslutning om fastlæggelse af rammerne og størrelsen af Ældrerådets budget for årene 2011 og 2012, idet det blev besluttet, at budgettet skulle tages op til aktiv vurdering af Social- og Sundhedsudvalget igen i 2013. På samme byrådsmøde blev der truffet beslutning om Retningslinjer for udbetaling af diæter, befordringsgodtgørelse m.v. for Ældrerådet i Gribskov Kommune.

På møde den 4. februar 2013 traf Byrådet beslutning om, at rammevilkårene for Ældrerådet skal revurderes i begyndelsen af byrådsperioden 2014-2017. Rammevilkårene omfatter foruden den konkrete størrelse af årsbudgettet en ramme for, hvad de afsatte budgetmidler kan anvendes til.

Budget
Ældrerådets driftsbudget blev ved Byrådets beslutning den 9. maj 2011 fastsat til i alt 130.000 kr. ud fra følgende vejledende budgetforudsætninger:

Diæter 68.000 kr.
Befordringsgodtgørelse 22.000 kr.
Andre udgifter 37.000 kr.

Iht. den fastsatte ramme dækker "andre udgifter" over kontingent til Danske Ældreråd, kursusgebyrer, forplejning i forbindelse med mødeaktivitet, kopiering og porto samt hjemmeside.

Budgettet er blevet pristalsreguleret årligt og andrager 136.750 kr. i 2014.

Forbrug af budgettet
I 2011 har Ældrerådet forbrugt i alt 130.094 kr.
I 2012 har Ældrerådet forbrugt i alt 113.723 kr.
I 2013 har Ældrerådet forbrugt 119.858 kr. med følgende udgiftsfordeling:

Diæter og befordringsgodtgørelse m.v. - rammevilkår for Ældrerådet
Byrådet godkendte på møde den 9. maj 2011 retningslinjer for udbetaling af diæter for befordringsgodtgørelse til Ældrerådet i Gribskov Kommune.

Ældrerådets medlemmer kan få udbetalt diæter og befordringsgodtgørelse til følgende aktiviteter:

• Ældrerådsmøder forudsat, at der foreligger en dagsorden
• Deltagelse i kurser med undervisningsindhold samt Danske Ældreråds årskonference
• Deltagelse i seminarer efter anmodning fra Byrådet
• Varetagelse af hverv efter anmodning fra Byrådet (dialoggruppen vedr. trafikbetjening, lokale trafiksikkerhedsråd, 2 årlige dialogmøder med SSU, centerrådsmøder og kostråd)

Derudover kan der udbetales befordringsgodtgørelse (men ikke diæter) til andre kommunale aktiviteter forbundet med Ældrerådets virksomhed, f.eks. formøder med administrationen, erfamøder, ældremesse, dialogmøder med bredere deltagerkreds, ad hoc møder med Gribskov Kommune og møder i Regionsældrerådet.

Ift. anvendelse af offentlig transport har Ældrerådet oplyst, at der tidligere er indgået aftale mellem Ældrerådet og Gribskov Kommune om, at udgifter til anvendelse af offentlig transport uden dokumentation kompenseres med 130 kr. pr. dag, svarende til udgiften til en 24-timers billet til alle zoner. Der kan imidlertid ikke findes dokumentation for aftalen, og der har ikke i 2013 været refunderet udlæg af den art. Kommunens praksis ift. borgere, der har krav på kørselsgodtgørelse, er, at der refunderes en udgift svarende til billigste offentlige transportmiddel.

I diætvejledningen er endvidere anført, at Ældrerådets medlemmer kan deltage i Danske Ældreråds Årskonference, men at deltagelse i andre kurser/konferencer betinger forudgående politisk stillingtagen. Der er efterfølgende indgået aftale mellem Ældrerådet og Kommunen om, at Ældrerådet inden for det bevilligede årsbudget selv godkender kursus-/konferencedeltagelse, forudsat at kursusdeltagelsen har relevans for Ældrerådets arbejde.

Ansøgning om it-udstyr til Ældrerådets medlemmer
Byrådet traf på møde den 4. februar 2013 uden præjudice beslutning om at godkende udgift til indkøb af pc til Ældrerådets sekretær, idet indkøb af it-udstyr ligger uden for rammerne af den af Byrådet vedtagne bevilling til Ældrerådet. Udgiften kunne derfor ikke afholdes over Ældrerådets budget uden forudgående godkendelse af Byrådet. Beslutningen indebærer, at pc'en er kommunens ejendom, at pc'en kun må anvendes i forbindelse med Ældrerådets virke, og at pc'en ikke vedligeholdes eller serviceres af kommunen.

Sekretariatsbetjeningen af og kommunikationen med Ældrerådet foregår på nuværende tidspunkt primært pr. e-mail, og dagsordener udsendes elektronisk pr. mail som vedhæftede pdf-filer. Åbne dagsordener offentliggøres endvidere på kommunens hjemmeside. Det hænder undtagelsesvist, at sekretariatet tilbyder at printe bilag for Ældrerådets medlemmer, hvis bilagene er meget omfangsrige.

Ældrerådet har ved henvendelse af 8. februar 2014 til borgmesteren fremsat ønske om at få stillet det nødvendige it-udstyr til rådighed. Ældrerådet begrunder ønsket med, at det er centralt for Ældrerådets virke, at den gensidige kommunikation kan foregå elektronisk, og at det er vigtigt, at Ældrerådets medlemmer kan være online, når Ældrerådet holder møder. Derudover anfører Ældrerådet, at den digitale udvikling i dag er så stor, at det er vigtigt for det enkelte medlem af Ældrerådet at følge med i den, samt at det - da det er lovpligtigt for alle, herunder også de ældste borgere, at kommunikere elektronisk - vil være meget vigtigt for Ældrerådet, at medlemmerne er rustet så godt som muligt.

Ældrerådet har på møde med administrationen den 24. marts 2014 uddybet Ældrerådets henvendelse til borgmesteren. Ældrerådet anfører, at Ældrerådet og kommunen gennem en årrække har kommunikeret pr. mail, og at Ældrerådet også indbyrdes anvender elektronisk kommunikation i forbindelse med Ældrerådets arbejde. Ældrerådet udfører et omfattende stykke arbejde som folkevalgte medlemmer af Ældrerådet, og medlemmerne har indtil nu anvendt deres eget privatindkøbte it-udstyr til arbejdet. Arbejdet, der bl.a. omfatter modtagelse af store datamængder fra kommunen samt et behov for at kunne søge information på internettet både i forbindelse med Ældrerådets møder og selve mødeforberedelsen, indebærer, at Ældrerådets medlemmer har behov for it-udstyr af en bedre kvalitet end en normal husstand af medlemmernes karakter ville have, hvis de ikke var medlemmer af Ældrerådet, med en deraf forøget udgift til følge. Ældrerådet kompenseres efter den nuværende rammeaftale økonomisk alene for den tid, der anvendes til egentlig mødeafholdelse (diæter) samt kørselsudgifter, idet der dog ikke ydes diæter for en lang række møder. Ældrerådet finder det ikke rimeligt, at Ældrerådets medlemmer selv skal have økonomiske udgifter til it-udstyr for at kunne varetage det vigtige og tidskrævende Ældrerådsarbejde, ligesom Ældrerådet ikke mener, at de kan agere som værdige og velfungerende samarbejdsparter ifht. kommunen, hvis kommunen ikke understøtter medlemmernes behov for de fornødne it-mæssige værktøjer i arbejdet.

Da Ældrerådets medlemmer for de flestes vedkommende allerede råder over privat indkøbt it-udstyr og dermed allerede har haft private økonomiske omkostninger for at kunne varetage arbejdet i Ældrerådet, har Ældrerådet fremsat ønske om, at medlemmer fremfor at få stillet kommunalt it-udstyr til rådighed bliver økonomisk kompenseret for den udgift, de hver især selv afholder til it-udstyr og opkoblinger af den fornødne kvalitet. Ældrerådet har vurderet, at disse omkostninger andrager 3.200 kr. pr. medlem baseret på anslående udgifter til pc, software, MS-licenser, printer og ekstra netopkobling. De nuværende budgetterede omkostninger til printerpatroner og papir må derimod forventes at blive reducerede.

Ældrerådet foreslår, at kompensationen i praksis udmøntes således:

Hvert ældrerådsmedlem kan inden for den fireårige valgperiode indkøbe it udstyr for ca. 12.800 kr. Det enkelte medlem foretager selv indkøbet, der blandt andet kan bestå af: computer, tablet, printer og mobile netopkoblinger. Ældrerådet administrerer selv, at det samlede indkøb sker inden for en årlig budgetramme på 7 x 3.200 kr. = 22.400 kr., der tillægges Ældrerådets budget. Afregningen sker efter fremlæggelse af bilag. Ved fremsendelse af bilag vedrørende telefon-/internetregninger accepteres, at ekstraomkostningen er en på tro og love vurderet del af regningen.

Praksis i andre kommuner
Administrationen har rettet henvendelse til en række andre kommuner i Hovedstadsområdet med spørgsmål om, hvordan sekretariatsfunktionen i kommunens administration kommunikerer med Ældrerådets medlemmer, og i hvilket omfang andre kommuner stiller it-udstyr til rådighed for kommunens Ældreråd. Der er modtaget svar fra fire kommuner:

I Helsingør Kommune kommunikeres primært med Ældrerådet ved anvendelse af mail eller telefon. Mødemateriale sendes ud til medlemmer pr. mail. Ælderrådet har fået bevilliget midler til indkøb af pc'er. Netopkobling betales af medlemmerne selv, men udgiften refunderes over Ældrerådets driftsbudget. Der deltager en sekretær fra kommunen i Ældrerådets møder.

I Brøndby Kommune kommunikeres i det daglige primært via mail. Dagsorden udsendes via politiker-web, og der printes et eksemplar af dagsordenen, som Seniorrådets medlemmer kan kopiere på rådhuset efter behov. Seniorrådet har fået stillet en pc til rådighed på deres kontor, som er beliggende på en af kommunens ældrecentre. Kommunens Ældrechef deltager som sekretær på Seniorrådets møder.

I Kalundborg Kommune kommunikeres i det daglige primært via mail. Dagsorden udsendes via politiker-web. Der sendes ikke papirpost til Ældrerådets medlemmer. Der stilles ikke it-udstyr til rådighed for Ældrerådets medlemmer. Medlemmerne får refunderet udgifter til køb af printerblæk over Ældrerådets budget. Papir kan hentes på rådhuset. Hvis ældrerådet måtte ønske at købe f.eks. tablets til alle, skal det indkøbes over kommunens it-afdeling og betales over Ældrerådets eget budget. Der deltager en sekretær fra kommunen i Ældrerådets møder. Sekretæren medbringer en bærbar pc og skriver Ældrerådets beslutninger direkte ind i den elektroniske KMD-dagsorden på møderne.

I Halsnæs Kommune kommunikeres pr. mail og telefon. Kommunen har gjort klar til at være fuldelektronisk og vil i foråret 2014 sende dagsordener ud elektronisk. Ældrerådets medlemmer har fået udleveret en pc med printer, men anvender deres private netværk. Der deltager en sekretær fra kommunen i Ældrerådets møder.

Jura
Iht. retssikkerhedsloven § 31, stk. 2, betaler Kommunalbestyrelsen udgifterne til rådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis Ældrerådet ønsker dette. Det er kommunalbestyrelsen, der afhængigt af lokale forhold beslutter, hvilke udgifter Ældrerådet får dækket, jf. vejledning om Ældreråd pkt. 20. Ældrerådet har i forretningsorden vedtaget af Ældrerådet den 6. januar 2014 fastsat, at kun Ældrerådets medlemmer deltager i Ældrerådets møder.

I kommunestyrelseslovens § 8a er fastsat, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at materiale, som skal være tilgængeligt for eller sendes til et eller flere medlemmer af Kommunalbestyrelsen, kun formidles elektronisk. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse godtgøre medlemmernes udgifter til det fornødne udstyr m.v. eller stille dette udstyr m.v. til rådighed for medlemmerne. Denne bestemmelse omfatter ikke Ældrerådets medlemmer. Dertil kommer, at valg til Byrådet er et borgerligt ombud, mens valg til andre (lovbestemte) råd, nævn og bestyrelser er frivilligt arbejde.

Iht. Ankestyrelsens praksis anses computere i dag som udgangspunkt som sædvanligt indbo. Udviklingen og digitaliseringen i samfundet indebærer, at computer og internet i dag er en væsentlig bestanddel ved dagligdags kommunikation samt ved kommunikation med offentlige myndigheder. En standardcomputer er set i lyset af samfundsudviklingen et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, og som enhver, der måtte ønske det, kan anskaffe sig.

Løsningsmodeller
Der kan anføres følgende forskellige løsningsmodeller ift. Ældrerådets behov for at anvende it-udstyr i forbindelse med varetagelsen af ældrerådsarbejdet:

1. Ældrerådets forslag: Hvert ældrerådsmedlem kan inden for den fireårige valgperiode indkøbe it udstyr for ca. 12.800 kr. Det enkelte medlem foretager selv indkøbet, der blandt andet kan bestå af: computer, tablet, printer og mobile netopkoblinger. Ældrerådet administrerer selv, at det samlede indkøb sker inden for en årlig budgetramme på 7 x 3.200 kr. = 22.400 kr., der tillægges Ældrerådets budget. Afregningen sker efter fremlæggelse af bilag. Ved fremsendelse af bilag vedrørende telefon-/internetregninger accepteres, at ekstraomkostningen er en på tro og love vurderet del af regningen.
   
   Administrationen vurderer, at en forudsætning for model 1 er, at evt. indkøbt materiel er kommunens ejendom og skal tilbageleveres til kommunen ved et medlems udtræden af Ældrerådet.
2. At hæve det nuværende årsbudget på 136.750 kr. med 12.600 kr. til i alt 149.350, samt at imødekomme Ældrerådets ønske om at kunne disponere budgetmidler til indkøb af it-udstyr i form af pc, tablet, printer, bredbånd og mobilbredbånd inden for rammerne af budgettet. Budgetforøgelsen svarer til en årlig merudgift på 1.800 kr. pr. medlem. Evt. indkøbt kommunens ejendom materiel og skal tilbageleveres til kommunen ved et medlems udtræden af Ældrerådet.
3. At fastholde det nuværende årsbudget på 136.750 kr., men at imødekomme Ældrerådets ønske om at kunne disponere budgetmidler til indkøb af it-udstyr i form af pc, tablet, printer, bredbånd og mobilbredbånd inden for rammerne af budgettet. Evt. indkøbt kommunens ejendom materiel og skal tilbageleveres til kommunen ved et medlems udtræden af Ældrerådet.
4. At afslå at imødekomme Ældrerådets ønske om kompensation/mulighed for at indkøbe it-udstyr over Ældrerådets budget med henvisning til, at it-udstyr er sædvanligt indbo, og at Ældrerådet ikke i lovgivningen er tillagt særlige rettigheder ift. it-udstyr, ligesom Byrådet i februar 2013 har bevilliget en bærbar pc til Ældrerådets sekretær.

Der har i forbindelse med forelæggelse for Byrådet i februar 2013 været anført forskellige betænkeligheder ved at stille it-udstyr til rådighed for Ældrerådet, idet Ældrerådets juridiske grundlag ikke er forskelligt fra en lang række andre lovbestemte råd, nævn og bestyrelser i kommunen, f.eks. handicaprådet samt skolebestyrelser og daginstitutionsbestyrelser. Betænkelighederne har udspring i, at kommunen ud fra ligebehandlingsprincippet kan skabe præcedens for, at der i forbindelse med de lovbestemte råd og nævns arbejde generelt stilles kommunalt betalt it-udstyr til rådighed. Det er derfor administrationens anbefaling, at eventuel beslutning om at bevillige midler til erhvervelse af it-udstyr sker ved at ændre Ældrerådets rammebevilling således, at Ældrerådet under posten "kopiering og kontorartikler" kan disponere midler til indkøb af bærbar pc eller tablet til Ældrerådets medlemmer.

Ældrerådet har hverken i 2012 eller i 2013 udnyttet hele budgetrammen. Det anbefales derfor, at budgetrammen fastsættes på en måde, så Ældrerådet kan disponere midler til it-udstyr indenfor budgetrammen. Det forudsættes herved, at medlemmer, der over midler fra Ældrerådets budget får stillet en pc til rådighed, ikke længere vil have udgifter til print.


Lovgrundlag
LBK nr. 983 af 08/08/2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område § 31, stk. 2.
VEJ nr. 40 af 11/05/2011 om ældreråd.


Økonomi
Ifølge oplysninger fra kommunens IT-afdeling koster en bærbar pc ca. 4.500 kr. ekskl. moms. og bredbåd koster 249 kr. pr. måned pr. opkobling.

For 7 medlemmer af Ældrerådet bliver omkostningerne herefter:
Pc'er (engangsudgift): 31.500 kr. ekskl. moms.
Bredbånd: 20.916 kr. pr. år, svarende til i alt 83.664 kr. i den 4-årige valgperiode.

Mobilt bredbånd med medium hastighed kan erhverves for priser fra 99 kr. pr. måned.

Ældrerådets forslag vedr. en forøgelse af budgetrammen til indkøb af it-udstyr samt refundering af medlemmernes udgifter til netværksopkoblinger og telefoni indebærer en årlig budgetforøgelse med 22.400 kr., svarende til i alt 89.600 kr. i den 4-årige valgperiode.

Ældrerådets nuværende budget udgør 130.000 kr. i 2011-grundbeløb svarende til 136.750 kr. i 2014-niveau.


Høring
Ældrerådet har haft sagen i høring på møde den 31. marts 2014.

Ældrerådet anbefaler,
at udvalget tiltræder den af Ældrerådet selv foreslåede model 1. Det forudsættes, at indkøbt udstyr afskrives med 25% i anskaffelsesåret og med 25 % i efterfølgende år, hvorefter medlemmerne kan købe udstyret til den nedskrevne værdi.

Ældrerådet går desuden ud fra, at netopkoblingen dækker såvel mobil- som fastnetopkobling.

Ældrerådet har ikke bemærkninger til de øvrige punkter.


Bilag

1. SSU 09.04.2014: Ældrerådets ansøgning om IT-udstyr (2014/07784 008)
2. SSU 09.04.2014: Retningslinjer for udbetaling af diæter m.v. for Ældrerådet (2014/07784 090)
3. SSU 09.04.2014: Budget og rammevilkår for Ældrerådet (2014/07784 010)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at tiltræde en af de foreslåede modeller nr. 1-4 for budget og indkøb af it-udstyr til Ældrerådet
2. at tiltræde, at Ældrerådets budget årligt prisfremskrives i overensstemmelse med økonomiafdelingens normale prisfremskrivninger,
3. at tiltræde, at Ældrerådets rammevilkår tilpasses, så Ældrerådet inden for budgettet selv kan beslutte at deltage i kursus- og konferencevirksomhed med emner, der har relevans for Ældrerådets arbejde,
4. at tiltræde, at godtgørelse af udgifter til kørsel med offentlig transport følger kommunens almindelige udgiftsregler, og
5. at tiltræde, at de af Byrådet fastsatte rammevilkår for Ældrerådets arbejde, herunder budget, diæter og kørselsgodtgørelse administrativt tilrettes iht. Byrådets beslutning af pkt. 1-4.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 09-04-2014:
1. Model 2 anbefales med bemærkning om, at Ældrerådets budgetramme for 2015 evalueres primo 2015.
2.-5. Tiltrådt


Beslutning
1.-5. Social- og Sundhedsudvalgets anbefalinger tiltrådt.





93. Anmodning om godkendelse af anvendelse af midlerne fra "Den Selvejende Institution Erhverv og Turisme" under afvikling
24.00A00 - 2014/10213

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget præsenteres for sagen med henblik på, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet, at godkende anvendelse af midlerne fra "Den selvejende Institution for Erhverv- og Turisme" i forbindelse med ophævelsen af denne.

Den selvejende Institution for Erhverv- og Turisme" blev oprettet i 1988 med det formål, at opføre en bygning og herefter at forestå administration og vedligeholdelse samt udlejning. Da ejendommen med alle de involverede aktørers accept er solgt, er der ikke længere grundlag for at opretholde den selvejende institution.

Baggrunden for anmodning til kommunen er vedtægternes § 10 (se bilag 1), der har følgende ordlyd:

"Den selvejende institution kan kun ophæves, såfremt der er enighed herom i bestyrelsen. Ved ophævelsen tilfalder den selvejende institutions formue et eller flere af bestyrelsen valgte formål efter Helsinge Kommunes byråds godkendelse."

Egenkapitalen / formuen er i årsregnskab pr. 31.12.2013 opgjort til kr. 392.749, som kun forventes reguleret med mindre poster til bank og revisor for de afsluttede ekspeditioner i forbindelse med ophævelse af bankkonto, afmelding i offentlige registre mv.

Bestyrelsen har ved bestyrelsesmøde den 05.03.2014 besluttet følgende anvendelse af Institutionens formue til Byrådets godkendelse:

1. Der udbetales kr. 140.000 til VisitNordsjælland / Helsinge Erhvervsforening, idet beløbet er øremærket til indkøb og montering af digital Turismeinformationsstander i gågaden i Helsinge.
2. Der udbetales kr. 140.000 til brug for fremføring af strøm og internetforbindelse til brug for projektet "Støttepunkt for udeliv i Tisvildeleje" og "Musik i Lejet" og lign. arrangementer i Tisvildeleje.
3. Den resterende del af formuen tilfalder Helsinge Erhvervsforening øremærket til brug for forskønnelse af Helsinge Bymidte, idet beløbet opgøres og afregnes, når alle afsluttede poster og gebyrer er afregnet, forventeligt i december 2014.

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: Anmodning af 10.03.2014 om godkendelse af anvendelse af midlerne fra "Den Selvejende Institution for Erhverv og Turisme" under afvikling


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende bestyrelsen i "Den Selvejende Institution for Erhverv og Turisme"'s beslutning om anvendelse af Institutionens formue.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 01-04-2014:

1. Tiltrådt

Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Jørgen Emil Simonsen,


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.





94. Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup - endelig vedtagelse
020247 - 2014/11506

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Endelig vedtagelse
Forslag til Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup har været offentligt fremlagt i perioden 17.01.2014 til den 14.03.2014 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.
Forslaget fremgår af bilag 1.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 511.02 blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 25.09.2013. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 3 c, Ammendrup by, Helsinge, som ligger på adressen Helsingevej 106 i Helsinge. Planen skaber mulighed for at etablere et solenergianlæg bestående af dels et solvarmeanlæg med et panelareal på ca. 20.000 m2 og dels et solcelleanlæg med et panelareal på ca. 1.000 m2. Lokalplanen har samtidig til hensigt at indpasse anlægget, så det får mindst mulig indvirkning på oplevelsen af det omkringliggende landskab.

Indsigelser
Der er i perioden indkommet en enkelt indsigelse fra DN Gribskov. Bygherre, Helsinge Fjernvarme, har haft mulighed for at kommentere denne. Deres bemærkninger, som i store træk ligger på linie med administrationens vurdering, fremgår af sagen (sagsnr. 2014/11506).

Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger drejer sig om:

• at der bør laves en tinglysning, der sikrer, at de åbne kig i beplantningen vedligeholdes
• at hele området sænkes med 2,5 m for at bevare udsynet over landskabet og til Pibe Mølle, uden at det skæmmes af solpanelerne

Det er administrationens vurdering, at der med bestemmelserne i lokalplanen, jf. § 8.1, er indskrevet en tilstrækkelig sikring af de to åbninger i beplantningsbæltet. Det fremgår af Planlovens § 51, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at bestemmelser i en lokalplan overholdes, og grundejeren vil derfor blive pålagt at fjerne/beskære beplantning, som er ved at lukke for åbningerne i beplantningen, så snart kommunen bliver opmærksom på dette forhold. En tinglysning vurderes ikke i sig selv at udgøre en sikring, som ligger udover lokalplanens beføjelser i denne forbindelse.

I forhold til regulering af terrænet har det netop været en af lokalplanens intentioner at sikre landskabets naturlige forløb - blandt andet med tanke på, at det skal kunne tages i brug som landbrugsjord igen, hvis solvarmeanlægget en dag fjernes, men også for at bevare den smukke, bugtede karakter. Af samme grund vurderer administrationen, at en terrænregulering som den foreslåede vil være et meget voldsomt indgreb i landskabet, og at et kig hen over solpanelerne derfor vil være at foretrække.

Administrationen anbefaler derfor, at de to bemærkninger i indsigelsen ikke imødekommes.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24.09.2009
Bekendtgørelse nr. 744 af 28.06.2012 (VVM-bekendtgørelsen)
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi
-


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen blev bekendtgjort efter lovens § 4, stk. 4 den 17.01.2014 i forbindelse med den offentlige fremlæggelse af planforslagene. Der gjaldt en klagefrist på 4 uger fra denne dato, og der er ikke indkommet klager.

Solenergianlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 3a om industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp, varmt vand, og der har derfor været foretaget en VVM-screening af projektet. På baggrund af denne screening har administrationen vurderet, at anlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og at det derfor ikke er VVM-pligtigt. Denne afgørelse blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 05.09.2013. Der gjaldt en klagefrist på 4 uger fra denne dato, og der er ikke indkommet klager.


Høring
Se sagsfremstilling.


Bilag
Bilag 1 - Forslag til Lokalplan 511.02 (PMU 07.04.2014) (dok.nr. 2014/11506 007)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at Lokalplan 511.02 for solenergianlæg ved Ammendrup vedtages endeligt uden ændringer.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07-04-2014:
Tiltrådt

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.





95. Befolkningsprognose for Gribskov Kommune 2014-2033
00.01G00 - 2014/07007

Sagsfremstilling
Administrationen forelægger befolkningsprognosen for perioden 2014-2033 for Gribskov Kommune til godkendelse. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet.

Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune påvirkes af antallet af indflyttede nye boliger. Gribskov Kommune har i løbet af 00'erne oplevet en massiv udbygning og indflytning i nye boliger - en udvikling, som har været ønsket og styret af Byrådet. Med finanskrisen og tilbagegangen på boligmarkedet har situationen de seneste år set anderledes ud. En række byudviklingsprojekter i kommunen er således blevet forsinket.

Udviklingen på både kort og længere sigt er usikker, hvilket hænger sammen med den regionale udvikling i boligpriser, udvikling i beskæftigelse, landspolitiske tiltag og overordnede trends i forhold til bosætning. Denne usikkerhed er vist ved at udarbejde forskellige scenarier for udviklingen lokalt i Gribskov Kommune. Scenarie-metoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsfremskrivninger, der ofte kun indeholder én udviklingsbeskrivelse. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen, og fremskrivningerne af befolkningen kan derfor anvendes som dialoggrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v.

Befolkningsprognosen 2014 behandler 3 hovedscenarier:

1. Maximumscenariet viser effekterne af en høj udbygningshastighed drevet af Gribskov Kommunes store byudviklingsområder. Dette scenarie beskriver således en befolkningsudvikling baseret på at boligudbygningen indenfor et par år vil nå samme høje hastighed som i 00'erne.
2. Budgetscenariet viser udviklingen, såfremt boligudbygningen sker i et tempo, som kun er ca. halvt så højt som i 00'erne. Dette scenarie bruges til Gribskov Kommunes budget.
3. Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nye boliger i de kommende 20 år.

Væsentligste resultater for Befolkningsprognosen 2014
Befolkningsprognosen 2014-2033 viser, at opførslen af nye boliger vil spille en væsentlig rolle for befolkningsudviklingen. Det forventes, at befolkningstallet, de nærmeste år vil ligge omkring det nuværende niveau lige under 41.000 borgere. Derefter vil antallet af borgere i 2033:

• være steget relativt kraftigt til små 44.000 borgere, hvis der opføres og indflyttes ca. 2.500 boliger,
• være steget svagt til ca. 41.500 borgere, hvis antallet af nye boliger vil være ca. 65-70 om året,
• være faldet til lidt under 39.000 borgere, hvis der er ikke opføres nye boliger de kommende 20 år.

I forhold til hovedtendenser i befolkningssammensætningen de kommende 20 år, kan man forvente at:

• antallet af borgere over 65 år vil stige relativt kraftigt - særligt gruppen af borgere over 85 år,
• antallet af børn og unge vil falde, dog vil en kraftig boligudbygning kunne påvirke dette,
• antallet af 30-60 årige vil falde.

I forhold til hovedtendenser for forskellige geografiske områder, kan man i den kommende 20-årige periode med de kendte forudsætninger forvente at:

• kommunecentrene vil opleve en stigning i antallet af borgere,
• landområderne og landsbyerne vil opleve et fald i antallet af borgere,
• lokalcentrene vil opleve et mindre fald eller en mindre stigning i antallet af borgere, hvilket afhænger meget af gennemførelsen af de byudviklingsprojekter, som der planmæssigt er mulighed for, men som kan være vanskeligt at gennemføre på det nuværende boligmarked,
• sommerhusområderne vil opleve en stigning i antallet af borgere.

Ovenstående hviler på en række forudsætninger, og derfor er der tale om hovedtendenser, og man skal være opmærksom på, at tendenserne ikke er ens for alle aldersgrupper i de enkelte lokalområder.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1 (PMU 07.04.2014): Befolkningsprognose for Gribskov Kommune 2014-2033 (dok.nr. 2014/07007 001)

Bilag 2 (PMU 07.04.2014): Talmateriale til de 3 hovedscenarier i Gribskov Kommunes Befolkningsprognose 2014-2033 (dok. nr 2014/07007 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende Befolkningsfremskrivningen for Gribskov Kommune 2014 - 2033.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07-04-2014:
Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.





96. Søborg Sø
01.00G00 - 2012/64420

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Plan - og Miljøudvalget og Økonomiudvalget til beslutning i Byrådet vedrørende Gribskov Kommunes fortsatte opbakning til arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.

Byrådet har på møde d. 2. september 2013 besluttet at fortsætte arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.

Status
Søborg Sø landvindingslag besluttede på generalforsamlingen d. 30. maj 2013 at arbejde videre med tankerne om naturgenopretning af Søborg Sø, så længe flere mulige scenarier blev belyst og der kunne træffes en beslutning om søens fremtid på et oplyst grundlag.

Scenarierne omfatter 1) hvordan søen udvikler sig, hvis det nuværende pumpesystem udbygges med henblik på optimering af dyrkningsjord, 2) hvis man lader stå til, og lader vandet komme af sig selv og 3) en delvis genskabelse af søen, som i projektet forelagt af Niels Riis (Natur Rådgivningen) på generalforsamlingen. I forbindelse med forslag 3 redegøres for konsekvenser for de enkelte ejendomme.

Søborg Sø Landvindinglags bestyrelse, repræsentant fra Agrovi, Gribskov Kommune og Niels Riis ( Natur Rådgivningen) har i samarbejde med Kjeld Morel, statsautoriseret grundforbedringskonsulent, udarbejdet debatoplægget "Søborg Sø - et landskab af muligheder", støttet af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.

Ekstraordinær generalforsamling
Debatoplægget er forelagt lodsejerne på ekstraordinær generalforsamling d. 11. januar 2014.
Den ekstraordinære generalforsamling havde over 50 deltagere, svarende til et stort flertal af de i alt 66 lodsejere, og repræsentation fra over 90 % af arealet på søen.
Det blev på mødet vedtaget at forslag om naturgenopretningen skulle behandles på den ordinære generalforsamling maj måned 2014.

Debatoplæggets tre scenarier er desuden præsenteret på et åbent borgermøde d. 16. januar 2014.
Debatoplægget er vedlagt som bilag til denne dagsorden.

Screening forundersøgelser for jordfordeling
På den ekstraordinære generalforsamling fremlagde fuldmægtig Hans Lausten, jordfordelingskontoret, Natur Erhvervsstyrelsen, forskellige overvejelser vedrørende økonomi og model for jordfordeling ved overdragelse af Søborg Sø til naturgenopretning.
Arbejdsgruppen besluttede efterfølgende at bede Hans Lausten foretage en screening før en egentlig forunderunsøgelse for jordfordeling forud for den ordinære generalforsamling i maj måned.
Aage V. Jensens Naturfond har givet tilsagn om at dække udgifterne i forbindelse med screening af mulighederne for jordfordeling mellem lodsejerne på Søborg Sø.
Screeningen foretages ved samtaler med 10 repræsentative ejendomme, for at få et billede af de forskellige interesser og økonomi-spørgsmål, der kan være hos lodsejere med jord på søen.

På baggrund af resultaterne fra screeningen vil der kunne skabes en ramme for økonomien i forbindelse med mulig overtagelse af jorden på Søborg Sø med henblik på naturgenopretning.

Det videre forløb
Det indstilles til Byrådet at tilkendegive at der stadig er opbakning til arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.

Det indstilles fra arbejdsgruppen, at Borgmesteren inviterer formand for bestyrelsen i Aage V. Jensens Naturfond til møde vedrørende drøftelse af financieringen af det endelige projekt. Det indstilles, at Børge Sørensen deltager i mødet med henblik på kontinuitet i forløbet. Det er på møde i Plan- og Miljøudvalget 6. januar 2014 besluttet, at Børge Sørensen fortsætte som formand for arbejdsgruppen med lagets bestyrelse indtil efter den ordinære generalforsamling i løbet af foråret 2014.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Økonomi har en afgørende rolle i projektet både i forhold til erstatning til lodsejerne og den videre drift af arealet. Nogle lodsejere vil have behov for erstatningsjord hektar for hektar, for at kunne opretholde produktionsgrundlag for husdyrproduktion.
Indledningsvis er det foreslået at undersøge muligheder og vilkår for at søge midler hos de store fonde som Aage V. Jensen-, Realdania- og AP Møllerfonden.


Bilag
Debatoplæg "Søborg Sø - et landskab af muligheder"


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte at fortsætte arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.
2. at beslutte at Borgmesteren inviterer formand for bestyrelsen i Aage V. Jensens Naturfond til møde vedrørende drøftelse af financieringen af det endelige projekt.
3. at beslutte at Børge Sørensen deltager i mødet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07-04-2014:
1 - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
1.-3. Anbefalinger tiltrådt.





97. Regulering efter Boligreguleringsloven
03.00G00 - 2014/12086

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Gribskov Kommune har igennem flere år haft samarbejde med Halsnæs Kommune omkring fælles Huslejenævn og Beboerklagenævn. Sekretariatsfunktionen for nævnet ligger i Halnæs Kommune.

Byrådet vedtog den 1. marts 2010, at Boligreguleringslovens kapitel II - V skal være gældende i Gribskov Kommune for byrådsperioden 1.1.2010 til 31.12.2013.

Alle lejere i private boliglejemål i hele landet er omfattet af Lejeloven. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan beslutte, om reglerne i Boligreguleringsloven skal være gældende for private boliglejemål. Denne lov indeholder mere beskyttende regler for lejere end Lejeloven, især når det gælder huslejefastsættelse. Langt de fleste af landets kommuner har besluttet, at Boligreguleringslovens regler skal være gældende.

Kapitel II - V i Boligreguleringsloven i stikord
Kap. II - Huslejeregulering for beboelseslejligheder
Kap. III - Vedligeholdelse og opretning
Kap. III A - vedligeholdelseskonti i Grundejernes Investeringsfond
Kap. IV - Forbedringer
Kap. IV A - Huslejeregulering for mindre ejendomme
Kap V - Huslejeregulering for enkeltværelser
Kap VI - Huslejenævn
Kap. VII - Benyttelse af boliger

Såfremt det besluttes, at reglerne i kap. II-V fortsat skal være gældende for Gribskov Kommune, vil hele kapitel VII være gældende jf. boligreguleringslovens § 2 stk. 1.

Planudvalget skal alene tage stilling til spørgsmålet om hvorvidt Boligreguleringslovens Kap. II-V skal være gældende for private boliglejemål i Gribskov Kommune. Alternativt er det alene Lejeloven der regulerer de private boliglejemål.

Halsnæs Kommune har vedtaget, at Boligreguleringslovens kapitel II - V skal være gældende uden tidsbegrænsning.


Lovgrundlag

LBK nr 962 af 11/08/2010 Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Økonomi

-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at Boligreguleringslovens kapitel II-V skal være gældende i Gribskov Kommune uden tidsbegrænsning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07-04-2014:
Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Anbefaling tiltrådt.





98. Pulje til landsbyfornyelse, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter - Ansøgning for 2015
01.11G00 - 2014/03053

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at søge om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015.

Baggrund - Pulje til Landsbyfornyelse
Som led i Vækstplan DK er der afsat i alt 400 mio. kroner til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger beliggende i byer med under 3.000 indbyggere og landdistrikter. Puljen til landsbyfornyelse følger byfornyelseslovens regelsæt og skal skabe forskønnelse og oprydning blandt boliger i de mindre byer og i landdistrikterne i 2014 og 2015.

I alt er 70 kommuner udpeget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter der har byer med færre end 3.000 indbyggere eller åbent land, og som derfor kan få andel i puljen. Gribskov Kommune er en af disse kommuner.

Puljemidlerne bliver fordelt til kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle, som afspejler de enkelte kommuners belastning af dårlige huse. For Gribskov Kommune er der tale om 1,2 mio. kroner. Kommunernes anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering, hvor statens andel udgør 60 pct., og kommunernes andel udgør 40 pct.

Puljemidlerne kan anvendes til følgende typer af aktiviteter:

• Istandsættelse af nedslidte boliger
• Nedrivning af nedslidte boliger.
• Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet.
• Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
• Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.

Gribskov Kommune søgte midler i 2014 og fik tildelt kommunens andel på 1,2 mio kroner.

Ansøgning af Pulje til Landbyfornyelse i 2015
Gribskov Kommune kan søge om andel i Pulje til Landsbyfornyelse for 2015. Dette skal senest ske i maj 2014.

Andelen vil sandsynligvis udgøre 1,2 mio kroner. Andelen kan vise sig at blive større såfremt andre ansøgningsberettigede kommuner ikke gør brug af deres fastlagte andel. Såfremt Gribskov Kommune vælger at søge puljen, vil midlerne kunne anvendes fra 1. januar 2015.

Gribskov Kommunes egenfinansieringen ved brug af puljemidlerne i 2015 vil udgøre i alt 480.000 kroner og vil kunne finde anvendelse blandt andet indenfor Center for Ejendomsservices opgaveområde.

Yderligere information kan læses i folderen vedlagt som bilag 1: 'Pulje til Landsbyfornyelse. Vejledning til kommunerne.'


Lovgrundlag
Lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504/1013


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: 'Pulje til Landsbyfornyelse. Vejledning til kommunerne.' (Dok. nr: 2014/03053 001)
(Folderen uddeles også på mødet.)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at ansøge om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07-04-2014:
Tiltrådt.

Fraværende: Jannich Petersen


Beslutning
Anbefaling tiltrådt med bemærkning om at sagen forelægges Byrådet til beslutning.





99. Gribvand - bestyrelseshonorar
13.00G00 - 2014/01131

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, idet spørgsmålet om honorar til medlemmerne af bestyrelserne for Gribvand Spildevand A/S og Gribvand A/S tidligere har været behandlet af Byrådet.

1. Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer:
Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har på møder den 11. februar 2014 besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:

Gribvand Spildevand A/S:

• bestyrelsesformand kr. 100.000
• næstformand kr. 30.000
• menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

• formand kr. 30.000
• næstformand kr. 10.000
• menige medlemmer kr. 10.000

Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb. Dette skal gælde også for valgperioden, der sluttede den 31. december 2013.

2. De nugældende honorarer:
De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådets møde den 1. februar 2010 (dagsordenspunkt nr. 5) således:

• formand kr. 95.000
• næstformand kr. 25.000
• menige medlemmer kr. 15.000

De nævnte honorarer omfattede medlemskab af begge bestyrelser. Bestyrelserne var dengang helt identiske. Der var ikke ret til eftervederlag.

På sit møde den 28. februar 2011 (dagsordenspunkt nr. 16) behandlede Byrådet et forslag om ændring af honorarerne, idet der var en generel opfattelse af, at bestyrelsesarbejdet havde vist sig at være mere tidskrævende end oprindeligt antaget og at honorarerne ikke stod mål med indsatsen og ansvaret. Forslaget lød:

Gribvand Spildevand A/S:

• bestyrelsesformand kr. 95.000
• næstformand kr. 25.000
• menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

• formand kr. 40.000
• næstformand kr. 15.000
• menige medlemmer kr. 10.000

De foreslåede honorarændringer blev ikke vedtaget, idet beslutningen blev udsat til der forelå en ejerstrategi for Gribvand Spildevand A/S. Denne strategi blev vedtaget af Byrådet den 30. april 2012 (dagsordenspunkt nr. 57), uden at honorarspørgsmålet dog blev genoptaget.

3. Selskabslovgivningen:
Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.

Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.

Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a´contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.

Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.

4. Honorarniveauet i andre forsyningsselskaber:
Administrationen har indhentet oplysninger om bestyrelseshonorarerne i en række udvalgte og sammenlignelige forsyningsselskaber gældende fra april 2011. Honorarerne ligger i følgende niveauer:

• formand kr. 75.000-160.000
• næstformand kr. 20.000-60.000
• menige medlemmer kr. 16.000-40.000

5. Honorar for medlemskab af stående udvalg:
Honorarniveauet for medlemskab af de stående udvalg i Gribskov Kommune for indeværende byrådsperiode er:

• formand kr. 133.000-162.000 (Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg eksempelvis kr. 147.600)
• næstformand kr. 28.000
• menigt medlem kr. 16.500

Der afholdes 11 ordinære møder årligt i hvert udvalg. Dette skal holdes op mod, at der er 7-8 årlige bestyrelsesmøder i Gribvand-selskaberne.

6. Administrationens anbefaling
Der er administrationens vurdering, at de forslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovgivningens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet.


Lovgrundlag
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), § 138, jfr. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer.


Økonomi
Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:

Gribvand Spildevand A/S:

Gribvand A/S:

En gennemførelse af forslaget vil endvidere indebære, at den afgåede formand vil få udbetalt et eftervederlag på kr. 23.750 (tidligere årligt vederlag kr. 95.000 divideret med 12 måneder og multipliceret med 3 måneder).


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

1. Sagen sendes videre til Økonomiudvalget uden indstilling, men med følgende bemærkninger:
   V & O (4) undlader at tage stilling til punktet, men bemærker at man er imod eftervederlag.
   A (2) er imod det foreliggende forslag.

Fraværende var: Michael Hemming Nielsen

Økonomiudvalgets beslutning den 24-03-2014:
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.14

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.


Beslutning
Udsættes til næste møde.





100. Etablering af cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup
05.01G00 - 2013/37037

Sagsfremstilling
Etablering af cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup er prioriteret i kommunens stiplan fra 2009.

Denne etape blev ved budgetforhandlingerne i 2012 besluttet prioriteret og der blev afsat 0,5 mill. i 2013 og 3,5 mill. i 2014 til projektet.

Administrationen har i efteråret 2013 udbudt rådgiver- og landinspektøropgaverne med projektering, opmåling, ekspropriation, udbud af anlægsarbejdet og tilsyn, i forhold til etablering af cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup. Der er indgået aftale med rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen & Co. Landinspektøren er Tvilum, der arbejder som underleverandør for Dines Jørgensen & Co.

Der har været afholdt to informations- og dialogmøder med lodsejerne på strækningen, og herudfra, samt kommunens stiplan fra 2009, udarbejdet og tilrettet skitseprojekt, for en dobbeltrettet cykelsti langs vestsiden af Helsingevej.

Der har endvidere været set på alternativer, ved ejendommene Helsingevej 42 og 48, som vurderes at blive særligt berørt, og i dialog med lodsejerene afstemt det foreliggende skitseprojekt.

Skitseprojektet er vedlagt i bilag og forlægges til Teknisk Udvalgs godkendelse.

Tidsplan for projektet er:

Detailprojektering, april - juni 2014
Myndighedstilladelser mv. marts - maj 2014
Arealerhvervelse ved ekspropriation, april - september 2014
Udbud af anlægsarbejdet, juli - september 2014
Anlæg af cykelsti, oktober - 2014 (vinter pause) afsluttes juni 2015

Arealerhvervelsen er forholdsvis begrænset, da det eksisterende vejareal langs Helsingevej er relativt bredt. Arealerhvervelse behandles på særskilt dagsordenpunkt vedr. ekspropriationssag.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje lovnummer 312 af 01.04.1972 § 23 stk. 1.

I projekteringsarbejdet indgår sikring af myndighedstilladelser, lodsejer- og interessentinddragelse: Der er dialog med kommunen som myndighed for vej og trafik, miljø, natur, vandløb og kulturhistorie. I myndighedsarbejdet indgår endvidere Gilleleje museum og Politiet.

Der foretages VVM screening af projektet.


Økonomi
Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup blev ved budgetforhandlingerne i 2012, besluttet prioriteret og der blev afsat 0,5 mill. i 2013 og 3,5 mill. i 2014 til projektet.

Budget der var afsat i 2013 er bevilliget, frigivet og disponeret til de igangværende rådgiverarbejder.

I budget 2014 blev det besluttet at projektet skulle indgå i budgetrammen for trafikforhold med en samlet bevilling på 21,7 mio. kr., der dækker følgende projekter:

• Trafikforhold Ny Skole,
• Trafiksikring - Cykelsti Smidstrup/Blistrup
• Trafiksikring - Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen
• Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje
• Svingbane + P-plads - Esrum Kloster.

Projektets økonomi er i overslag kalkuleret til samlet 9.050.000,- kr. Der er ansøgt puljemidler fra henholdsvis Region Hovedstaden og Vejdirektoratet. Disse puljer giver henholdsvis op til 40 og 60 % medfinansiering, det er dog usikker i hvilken grad projektet, bliver tildelt medfinansiering. Der forventes afklaring herfor i løbet af juni måned 2014.

Samlet kalkulation over etablering af cykelstien:

Det samlede nuværende budget på 4.050.000,- kr. er således ikke tilstrækkeligt, hvorfor en medfinansiering er nødvendigt for at gennemføre projektet.

Det lægges derfor op til at budgetbeløbet for 2014 frigives til gennemførelses af projektet, i forventning om at der opnås medfinansiering fra de ansøgte puljemidler.


Miljøforhold
Der er ved at blive udarbejdet VVM screening for stiprojektet.


Høring
Der er gennemført to informations- og dialogmøde med strækningens tilstødende lodsejere.


Bilag
Skitseprojekt over cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup
Indkomne ønsker og bemærkninger efter dialog- og informationsmøde den 18.03.2014


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at godkende det forlagte skitseprojekt
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget, at indstille til Byrådet at frigive 3.550.000 kr. inden for det afsatte rådighedsbeløb for budgetrammen "Trafikforhold" til gennemførelse af projektet, og at økonomien revurderes når resultat fra puljeansøgninger forligger.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 09-04-2014:
1 - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning
1.-2. Anbefaling tiltrådt.





101. Cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup - Ekspropriation efter vejloven
05.26G00 - 2014/10759

Sagsfremstilling
Som led i etablering af cykelsti mellem Smidstrup og Blistrup forlægges her sag for arealerhvervelse ved ekspropriation.

Landinspektør Twilum har udarbejdet foreløbig arealopgørelse for strækningen, mellem den eksisterende sti ved Jydebjergvej og til rundkørslen ved Udsholtvej i Blistrup.

Der skal eksproprieres areal fra 11 ejendomme. Ekspropriationsarealer er betegnet som henholdsvis blivende ekspropriation til vejareal for cykelsti, og midlertidig ekspropriation for arbejdsareal. Samlet areal der eksproprieres blivende er 376 m² og midlertidig er 6.996 m². Arealer fremgår af vedlagte ejendomsfortegnelse og ekspropriationsplan.

Administrationen foreslår, at åstedsforretningen gennemføres den 10. juni, startende kl. 09:00.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971. 'Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.


Økonomi
Den forventede omkostning til arealerhvervelse og landinspektørudgifter er kalkuleret til kr. 1.075.000,-. Beløbet er indeholdt i den forudgående anlægsbevilling, og fremgår i anlægsoverslaget som: "Landinspektøropmåling og ekspropriation" og "Arealerhvervelse"

Erstatningsfastsættelse er foretaget som følger:

• Arealafståelse af havearealer er fastsat ud fra ejendomsvurdering eller tilsvarende vurdering for naboejendomme tillagt 30 %
• Arealafståelse af markarealer er fastsat til 15,- kr./m2
• Midlertidigt arealafståelse af markarealer er fastsat til 7,50 kr./m2
• Arealafståelse af vejareal er fastsat til 0,- kr./m2
• Faste hegn er fastsat til 350,- kr./m
• Hækbeplantning er fastsat til 200,- kr./m
• Dyrehegn er fastsat til 100,- kr./m
• Anden beplantning er fastsat efter vurderet tab
• Særlige forhold herunder nærhedsgener er fastsat efter vurderet tab

Miljøforhold
Ingen


Høring
Der gennemføres en åstedsforretning med de berørte parter. Parterne skal indvarsles med mindst 4 uger varsel og ekspropriationshandlingen annonceres i lokalavis.


Bilag
Ekspropriationsfortegnelse, ekspropriationsplaner og erstatningsberegning


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at anbefalet Byrådet at træffe foreløbig ekspropriationsbeslutning med henblik på etablering af cykelstisti mellem Smidstrup og Blistrup.
2. at tiltræde, at åstedsforretningen afholdes den 10. juni 2014. fra kl. 09:00

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 09-04-2014:
1 - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning
1.-2. Anbefaling tiltrådt.





102. Cykelsti mellem Græsted og Helsinge genoptagelse af 5 ekspropriationssager - Ekspropriation efter vejloven
05.26G00 - 2014/10618

Sagsfremstilling
Dette punkt fremlægges til beslutning for at rette og afslutte udestående ekspropriationssager for cykelstien mellem Græsted og Helsinge.

Med henvisning til Teknisk Udvalgs beslutning den 02.10.2013, er der gennemført høring af alle ikke afsluttede ekspropriationssager. Ved denne høring har 3 lodsejere ønsket at der gennemføres fornyet ekspropriationsprocedure. Der er således samlet 5 ejendomme, medregnet de to ekspropriationssager som Vejdirektoratet har tilbagevist, der skal foretages fornyet ekspropriationsprocedure for.

Det er følgende ejendomme:

Græstedvej 33
Græstedvej 39
Græstedvej 51
Dønnevældevej 70
Hemmingstrupvej 2

Administrationen forelægger her fornyet ekspropriationssag for at efterleve Vejdirektoratets afgørelser af 22.02.2012 og 05.11.2012 og dermed lovliggøre arealerhvervelsen, med henblik på etablering af cykelsti mellem Græsted og Helsinge.

Teknisk Udvalg skal fastsætte tidspunkt for åstedsforretning, administrationen foreslår den 12. juni 2014.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje § 43 stk. 1., Lov nr. 312 af 9. juni 1971. 'Når almenvellet kræver det, kan vedkommende vejbestyrelse iværksætte ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg.


Økonomi
Erstatning for arealerhvervelse fra de 5 nævnte ejendomme er vurderet til 101.150,- kr. Erstatninger afholdes inden for projektets anlægsramme. Der er ved løbende økonomiopfølgning indmeldt, at de ikke udbetalte erstatninger på samlet ca. 0,5 mill. kr. ikke kan dækkes inden for den tildelte anlægsbevilling. Størrelsen af arealerstatninger og udbetalingstidspunkt er dog usikkert, da disse afventer Taksations- og evt. Overtaksations Kommissionen. Beløbet for de 5 nævnte ejendomme er indeholdt i den samlede ikke udbetalte erstatning.

Erstatningsfastsættelse er foretaget som følger:

• Arealafståelse af havearealer er fastsat ud fra ejendomsvurdering eller tilsvarende vurdering for naboejendomme tillagt 30 %
• Arealafståelse af markarealer er fastsat til 13,- kr./m2
• Midlertidigt arealafståelse af markarealer er fastsat til 3,25 kr./m2
• Arealafståelse af vejareal er fastsat til 0,- kr./m2
• Faste hegn er fastsat til 350,- kr./m
• Hækbeplantning er fastsat til 200,- kr./m
• Anden beplantning er fastsat efter vurderet tab
• Særlige forhold herunder nærhedsgener er fastsat efter vurderet tab

Erstatningsopgørelse for hver ejendom fremgår at ekspropriationsprotokol, som er vedlagt i bilag.


Høring
Der gennemføres åstedsforretning med de berørte parter. Parterne skal indvarsles med mindst 4 uger varsel og ekspropriationshandlingen annonceres i lokalavis.


Bilag
Protokol og ekspropriationsplaner


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at tilbagekalde tidligere ekspropriationsbeslutning af 13.09.2010 for Græstedvej 33, 39, 51 og Dønnevældevej 72, samt ekspropriationsbeslutning af 18.06.2012 for Græstedvej 51 og Hemmingstrupvej 2.
2. at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at træffe foreløbig ekspropriationsbeslutning for førnævnte ejendomme, med henblik på etablering af sti mellem Græsted og Helsinge i henhold til vedlagte ekspropriationsplan.
3. at tiltræde, at åstedsforretningen afholdes den 12. juni 2014, fra kl. 09:00

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 09-04-2014:
1 - 3. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning
1.-3. Anbefalinger tiltrådt.





103. Trafikbestilling 2015
13.05P00 - 2013/23653

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg med henblik på at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om bestilling af kollektiv trafik til Movia for 2015.

Teknisk Udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af den kollektive trafik, og har således kompetencen til at afgive trafikbestillinger, der ligger i forlængelse af de principper, der gælder for den nuværende betjening og med et lignende serviceniveau. Væsentlige ændringer af trafikbetjeningen skal vedtages af Byrådet. Da dagsordenspunktet indeholder et spørgsmål af principiel karakter vedrørende betjeningen af Valby, der vil betyde væsentlig ændret serviceniveau andre steder i kommunen er sagen sat i forløb til Økonomiudvalg og Byråd.

I forbindelse med sidste års trafikbestilling blev det besluttet, at der skulle arbejdes med natbus-betjeningen og med opsplitning af linje 363. De to temaer er således analyseret i løbet af året i samarbejde med Movia.

Der er efterfølgende opstået en debat om betjeningen i Valby, og der har været efterspurgt en række fakta om emnet. Normalt meldes ønsker om analyser ind til Movia i forbindelse med trafikbestillingen, således at Movia kan foretage analyserne i løbet af efteråret og levere input til beslutningsgrundlag i december forud for kommunernes politiske proces om trafikbestilling. Ønsket om at få analyseret Valby er fremsat for sent i forhold til den proces og Movias arbejdsgang, og derfor har administrationen bedt konsulentfirmaet Cowi analysere spørgsmålet om Valby nærmere.

Nedenfor følger administrationens anbefalinger i forhold til de tre temaer; natbus-betjening, opsplitning af 363 og betjeningen af Valby. Det følger af logikken i den ovenfor beskrevne proces, at Udvalget ud over selve trafikbestillingen kan afgive ønsker til, hvilke temaer, der skal analyseres nærmere frem i mod næste års trafikbestilling.

Natbusbetjening
Administrationen gør opmærksom på, at der er fremlagt forslag om ændring af lov om trafikselskaber. Lovforslaget rummer blandt andet en ændret fordeling af tilskuddet til Movia, således at Regionerne overtager R-busser, S-busser og N-busser, mens kommunerne til gengæld overtager finansiering af Movias administration. Det vil sige, at regionerne sandsynligvis overtager ansvaret for natbusbetjeningen.

På den baggrund anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg i forbindelse med trafikbestillingen tilkendegiver, at Gribskov Kommune forholder sig positivt til en opgradering af natbusbetjeningen, der bygger videre på R-nettet og som har korrespondance med S-toget i Hillerød.

363
Der er kontraktudløb for linje 363 december 2016 med mulighed for at operatøren vælger at forlænge. Administrationen anbefaler på baggrund af de foretagede analyser, at der ikke foretages ændringer i 363 på nuværende tidspunkt, og at linjen fastholdes i sin nuværende form frem til kontraktudløb. I forbindelse med nyt udbud og ny kontrakt kan der tages stilling til linjen igen, herunder om den skal betjenes med mindre busser, der er tilpasset passagertallet, samt om der skal ske ændringer af ruten.

Analyserne som vedlagt til Teknisk Udvalgs møde den 05.02.14 viser, at det kan lade sig gøre, at opdele linjen 363, så den passer bedre til skolerne, men de viser samtidig, at det vil betyde større udgifter og færre passagerer. Yderligere vurderer administrationen, at den undersøgte ændring af 363 vil betyde, at det samlede busnet vil være sværere at aflæse for passagererne idet der vil være flere linjer, hvoraf den ene vil have forskellig rute afhængig af retningen.

På den baggrund anbefaler administrationen, at linje 363 fastholdes i sin nuværende form.

Valby Landsby på R-nettet
Administrationen har som led i en generel stoppesteds-opgradering indsendt en ansøgning til trafikstyrelsen om medfinansiering af to buslommer og et krydsningspunkt på Valbyvej. Projektet har opnået en halv million kroner i statslig støtte. Ansøgningen har titlen 'Valby Landsby på R-nettet'.

Der har desuden været et ønske om, at få undersøgt, hvilke konsekvenser, det vil have, såfremt linje 360Rs rute ændres således, at den kører igennem Valby Landsby i stedet for forbi på landevejen.

Cowi har undersøgt en række scenarier for betjening af Valby; herunder

1. Muligheder for opgradering af 361 estimeret ekstra driftsudgift: 0,24 mio kr. pr. aften afgang
2. Etablering af stoppesteder og krydsningspunkt på Valbyvej, estimeret anlægsudgift: 0,5 mio kr.
3. Ændret rute inden om Valby på bekostning af korrespondancen på Gilleleje Stationestimeret ekstra driftsudgift: 0,8 mio kr. Administrationen kan oplyse, at der ikke er midler inden for budgettet til denne løsning.
4. Ændret rute inden om Valby inden for korrespondancen, men på bekostning af enten
   • 4 a) betjening af Vesterbrogade i Gilleleje, hvilket vurderes at betyde forøget gangafstand for lidt over 300 daglige på- og afstigere. Der er ikke foretaget estimat på, hvor mange færre passagerer og dermed indtægter, der må forventes på den baggrund. Der må forventes et fald i omsætningen for handlen på Vesterbrogade, såfremt passagerne flyttes til Kystvejen i stedet. Der vil skulle foretages prøvekøring, såfremt det besluttes at arbejde videre med dette scenarie. Hvis det antages, at størstedelen af passagererne trods den øgede gå-afstand fortsat vil benytte 360R, så vurderer administrationen, at der kan findes midler inden for det nuværende budget til denne løsning. Administrationen tager dog forbehold for, at ruten skal prøvekøres af Movia, og at Movia ikke har haft lejlighed til at beregne et estimat på de økonomiske og passagermæssige konsekvenser
   • 4 b) betjening af Udsholt-området. Dette forventes at gå ud over ca. 400 daglige af- og påstigere svarende til indtægter på omkring 1,5 mio kr. For at beregne de økonomiske konsekvenser af dette scenarie, skal indregnes forventede indtægter i Valby på estimeret 60.000 kr., samt indtægter fra passagerer langs Helsingevej. Det vil kræve en større analyse at komme med et endeligt estimat på udgifterne. Administrationen vurderer ikke, at der er midler inden for budgettet til denne løsning.
   • 4 c) betjening af de 7-9 stoppesteder med lavest passagertal. Denne løsning vurderes, at ville betyde et estimeret øget behov for tilskud til Movia på 0,4 mio kr og påvirke 110 daglige på- og afstigere. Der vurderes, at kunne findes midler inden for budgettet for 2015 til denne løsning. Dog gøres her opmærksom på at kun de 0,3 mio kr af de 0,5 mio kr., der er til rådighed i 2015 er resultatet af forbedret drift, mens de resterende er resultatet af for meget indbetalt aconto i 2013. Således vil der, hvis alt andet sættes lige være et lille behov for øget finansiering i 2016. Administrationen tager dog forbehold for, at ruten skal prøvekøres af Movia, og at Movia ikke har haft lejlighed til at beregne et estimat på de økonomiske og passagermæssige konsekvenser. Endelig oplyses det, at nedlæggelse af stoppesteder langs landevejene må forventes at betyde øget behov for skolebus-kørsel.

Undersøgelsen er dokumenteret i et notat, der er vedlagt som bilag 'TEK 09.04.14 360R inden om Valby - Muligheder og begrænsninger'. Notatet rummer desuden en vurdering af den nuværende betjening i Valby sammenlignet med andre byer og landsbyer.

Hovedkonklusionen i notatet er, at en omlægning af 360R inden om Valby ikke kan anbefales. Denne konklusion har baggrund i vurderingen af passagerpotentialet i Valby og i de afledte konsekvenser ved færre passagerer og dermed forøgede udgifter.

Om opgraderingen af 361 vurderer Cowi, at det er "op til en politisk vurdering af serviceniveau" der bør ses i sammenhæng med betjeningen på 362 og 363. En ekstra afgang om aftenen på 361 vurderes at ville koste ca. 240.000 kr. årligt.

Cowis anbefaling
Cowi anbefaler i tråd med administrationens ansøgning til Trafikstyrelsen, at betjeningen af Valby forbedres ved, at stoppestedet Degnelodden flyttes til Valby, og at der etableres et krydsningspunkt.

Administrationens dialog med Cowi om betjeningen af Valby er tilgængelige for Udvalget via polar.

Movias anbefaling
Ligeledes er det Movias anbefaling på baggrund af Valbys størrelse og beliggenhed, at der etableres stoppesteder på Valbyvej fremfor at ændre ruten, og ellers i øvrigt henvise til 361 og Flextur. Denne anbefaling skal også ses i lyset af, at Movia kan oplyse, at kunderne foretrækker direkte rejser med få stop, da for mange besøg udenfor den direkte vej opfattes som omveje.

Administrationens dialog med Movia om betjeningen af Valby er tilgængelige for Udvalget via polar.

Baggrunden for R-nettet
Cowis analyse og anbefaling er baseret på befolkningstal og passagertællinger. Administrationen vurderer, at også baggrunden for R-nettet og de nuværende ruteføringer bør indgå i overvejelser om evt. ændringer.

De nuværende ruter har taget udgangspunkt i pendlingsanalyser og i det bymønster, som blev fastlagt efter kommunesammenlægningen. I bymønsteret er Helsinge, Gilleleje og Græsted kommunecentre, der kan forvente en høj betjening af kollektiv trafik, og hvor korrespondancen imellem busser og tog er prioriteret. I bymønsteret er Annisse Nord, Blistrup, Dronningmølle, Esrum, Esbønderup, Ramløse, Smidstrup, Tisvilde og Vejby lokalcentre, der kan forvente en lidt lavere betjening med kollektiv trafik. Alle lokalcentre er koblet på R-nettet. Valby er i bymønsteret én blandt mange landsbyer. Landsbyerne betjenes i mindre og varieret omfang afhængig af deres geografiske placering. Alle har adgang til Flextur.

R-linjerne forbinder kommunecentrene via lokalcentrene. R-linjerne betjener landsbyer og landområder i det omfang det kan lade sig gøre uden at der gås på kompromis med korrespondancen mellem busser og tog på Helsinge, Gilleleje, Græsted Syd, Hillerød og Helsingør stationer.

Gribskov Kommunes R-linjer er blevet optaget i det såkaldte 'Pendlernet', der er en udpegning af prioriterede ruter, som er udset til at bære passagervæksten i den kollektive trafik. Pendlernettet er kendetegnet ved høj betjeningsfrekvens, direkte rejser og ved korrespondance. Som en del af Pendlernettet er der indgået en såkaldt musketered, der ikke er juridisk bindende for kommunen. Pendlernettet er en frivillig aftale om, at dele af bus-nettet er mere fredet end andet.

Pendlernettet sætter fokus på de største passagerstrømme, og princippet om ”mest til flest” forfølges. Erfaringer i Movia, andre steder i landet og i udlandet viser, at man med sådan en satsning får størst effekt af hver investeret krone, og man opnår samtidig den største passagerstigning.

Administrationen vurderer på ovenstående baggrund, at:

• der ikke er økonomiske eller passagermæssige argumenter for at ændre 360Rs rute til at køre inden om Valby.
• en bortgang fra den direkte rute vil stå i modsætning til den tankegang, der ligger i både Pendlernettet og Bymønsteret.

Yderligere vurderer administrationen, at Udvalget bør lade det psykologiske aspekt indgå i overvejelserne. Hermed menes, at uanset køreplan vil det føles som en omvej for de over 400.000 passagerer, der årligt vil skulle dreje fra landevejen for at køre igennem Valby Landsby. Særligt i lyset af, at der ikke kan forventes passagerer på alle afgange. Endelig bør påvirkningen af landsbymiljøet ved at lade 64 ekstra busser køre igennem Valby dagligt indgå.

Administrationens dialog med Cowi og Movia om betjeningen af Valby er tilgængelige for Udvalget via polar.

Anbefaling vedr. trafikbestilling 2015
Administrationen anbefaler en uændret trafikbetjening i 2015, hvilket vil betyde, at betjeningen af Valby forbedres ved etablering af buslommer og krydsningspunkt på Valbyvej, midlerne til dette er afsat i 2014.

Der vurderes, at være et forventet råderum i budgettet til forbedringer i 2015 på 0,5 mio. kr., heraf vurderes de 0,3 mio kr. også at være til rådighed de følgende budgetår. Såfremt Udvalget ønsker at forbedre betjeningen af Valby udover stoppestederne, anbefaler administrationen, at der bestilles en ekstra aftenafgang, der vurderes at ville koste 240.000 kr. En sådan opgradering vil ligeledes forbedre betjeningen i Vejby, Tisvilde, Rågeleje, Blistrup mv.

Administrationen kan oplyse, at scenarie 1 og 2 kan rummes indenfor budgettet.

Administrationen kan oplyse at scenarie 3 og 4b ikke kan rummes inden for budgettet til kollektiv trafik, og disse modeller forudsætter således at Udvalget udpeger områder, hvorpå der skal spares. Administrationen anbefaler derfor, at sådanne beslutninger træffes på baggrund af yderligere analyser, som det ikke er muligt at forelægge Udvalget inden fristen for trafikbestilling.

Administrationen vurderer umiddelbart, at scenarie 4a og 4c kan rummes inden for budgettet til kollektiv trafik, men gør som ovenfor opmærksom på, at der ikke er foretaget fuldstændig afdækning af afledte effekter fx på handelen i Vesterbrogade eller øget behov for skolebuskørsel.

Administrationen anbefaler desuden, at Udvalget afgiver en positiv udtalelse om opgradering af natbus-betjeningen.


Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Administrationen gør opmærksom på, at der er fremlagt forslag om ændring af lov om trafikselskaber. Lovforslaget rummer blandt andet en ændret fordeling af tilskuddet til Movia, således at regionerne ventes at overtage R-busser, S-busser og N-busser, mens kommunerne til gengæld overtager finansiering af Movias administration. Modelen forventes at træde i kraft 1. januar 2016, og i den kommende periode skal der ske en konkret implementering og fordeling af linjer mellem kommuner og regioner. Lovforslaget rummer desuden et princip om, at tilskuddet til tværkommunale linjer skal afregnes efter køreplantimer og befolkningstal, i stedet for som i dag, hvor pendlingsstrømme har stor betydning for tilskuddet. Den foreslåede ændring vurderes umiddelbart at få en positiv økonomisk betydning for kommuner som Gribskov, hvor der er en større udpendling end indpendling.

Movias bestyrelse skal i den kommende periode sammen med KKR Hovedstaden udarbejde et forslag til konkret fordeling af linjer, som ventes vedtaget i september 2014.

Af principperne for fordelingsmodelen fremgår, at kommunalt finansierede linjer i én kommune finansieres af kommunen, og det fremgår samtidig at udgangspunktet er, at R-busserne overgår til regionerne. Det efterlader linje 360R som et særtilfælde i det, den kun kører i Gribskov, men har regional betydning og har status som R-bus. Det vil naturligvis få stor betydning for Gribskov Kommune, om 360R overgår til Regionen Hovedstaden.

Teknisk Udvalg vil løbende blive orienteret.


Økonomi
I forhold til administrationens indstilling kan det oplyses, at der vurderes at være midler til indstillingens scenarie 1 og 2 inden for budgettet, mens scenarie 3 og 4b kun kan realiseres ved anvisning af besparelser eller ved en ekstra bevilling.

Movia har udarbejdet et overordnet skøn over Gribskov Kommunes tilskud til busdriften i 2015. Det er her væsentligt at understrege, at der ikke er tale om et budget, men et overordnet skøn. Det endelige budget vedtages først efter kommuner og regioner har afgivet deres trafikbestillinger. Skønnet er således forbundet med en vis usikkerhed, hvilket i høj grad følger af, at dieselpriser, renter, lønninger, passagertal mv. for 2015 ikke er kendte på nuværende tidspunkt. Der er således flere ubekendte og derfor er der også tradition for en vis forsigtighed i trafikbestillingerne.

Administrations bedste bud på økonomien i 2015 (ved uændret trafikbetjening) fremgår af denne tabel.

Forventede udgifter til busdrift er baseret på nedenstående estimat fra Movia opdelt pr. linje. Tallene er afrundede. Linje 320R indgår ikke, da den er finansieret af Region Hovedstaden.

Forventede udgifter til Flextur er baseret på de stadigt stigende udgifter til ordningen, som det øgede kendskab og den lavere takst har medført. Således har forbruget været generelt stigende i løbet af 2013 og i slutningen har det kommunale tilskud til ordningen ligget omkring 80.000 kr. Administrationen forventer, at der vil være en aftagende men fortsat stigning i forbruget. Forventningen er fastsat til 1,2 mio. kr. Administrationen vil følge udviklingen på udgiftssiden nøje. Diagrammet viser udviklingen af udgifterne til flextur i tusinde kroner. Den lavere takst på flextur blev indført 1. juni 2013.



*Administrationen havde sidste år forudsat en negativ likviditetseffekt ved udfasning af klippekortet som rejsehjemmel på 0,9 mio kr. i 2014 og 1,0 mio kr. i 2015. Med udskydelsen af udfasningen og den langsommere indførelse af Rejsekortet ventes effekten i 2015 at være mindre, og således anslår administrationen den til 0,6 mio kr.

**Efterreguleringen er en tilbagebetaling af for meget betalt tilskud til Movia i 2013. Det er forskellen imellem acontobetaling og regnskab. Der er tale om et engangsbeløb, som svinger fra år til år, og som det derfor normalt ikke anbefales at lade indgå som grundlag for opgradering af betjeningen, da en evt. opgradering ikke nødvendigvis vil kunne fastholdes de følgende år.


Høring
Der har været afholdt dialogmøde den 03.03.14 og 02.04.14


Bilag
TEK 09.04.14 360R inden om Valby - Muligheder og begrænsninger


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at

1. der ikke foretages ændringer i trafikbetjeningen i forbindelse med trafikbestilling 2015, eller
2. trafikbetjeningen opgraderes med én ekstra aftenafgang på linje 361, eller
3. at 360Rs rute føres inden om Valby ved scenarie 4a, eller 4c jf sagsfremstillingen (der kan ikke anvises finansiering inden for det nuværende budget til scenarie 3 eller 4b), og
4. der tilkendegives støtte til en opgradering af natbusbetjeningen, der bygger videre på R-nettet og som har korrespondance med S-toget i Hillerød

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 09-04-2014:

1. Ikke tiltrådt.
2. Tiltrådt med følgende tilføjelse: "Trafikbetjeningen opgraderes med 2 ekstra aftenafgange på Linie 361"
3. Ikke tiltrådt, med bemærkning om, at der iværksættes yderligere undersøgelser af muligheden for at føre Linie 360R inden om Valby frem mod næste års trafikbestilling. Etablering af buslommer afventer undersøgelsen.
4. Tiltrådt.
   V + DF fremfører, at sagsfremstillingen ikke adresserer alle de fremkomne spørgsmål.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning
1.-4. Teknisk Udvalgs anbefalinger tiltrådt.





104. Klub og fritidsordningstilbud i Gribskov Kommune
17.13A00 - 2014/02019

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om den fremtidige organisering af klub og fritidsordningstilbud.

Baggrund
Læringsreformen har stor betydning for kommunens fritidstilbud. Mange elementer i fritidstilbudene er i spil, det gælder både det pædagogiske indhold, aktiviteter, samarbejdsflader, åbningstider og forældrebetalingstakster. Læringsreformen fordrer, at organiseringen af de kommunale fritidstilbud til børn og unge gentænkes.

På sit møde den 3. februar 2014 godkendte Børneudvalget scenarier for fremtidig organisering af klub og fritidsordningstilbud i Gribskov Kommune. Fem scenarier har været i høring i Skolebestyrelser, Ungdomsskolens bestyrelse, lokaludvalg, elevråd, fælleselevrådet, faglige organisationer og Handicaprådet.

Økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening lægger op til, at fritidstilbudenes åbningstid reduceres med den tid, som skoledagen forlænges, samt at den besparelse, der kommer, anvendes til delvis finansiering af den længere skoledag. Da Gribskov Kommune allerede i august 2013 forlængede skoledagen, vil der kun være tale om en yderligere reduktion på tre timer om ugen for 4.-6. klassetrin, svarende til 1,1 mio. kr. om året.

Fem scenarier for fremtidige klub og fritidsordningstid
I december blev nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere i skoler, fritidsordninger, klubtilbud og Ungdomsskolen. Arbejdsgruppen udarbejdede fire scenarier, der blev forelagte for Børneudvalget 03.02.2014. Børneudvalget ønskede et femte scenarie vedrørende lokale klubtilbud tilføjet til høringsmaterialet.

Nedenstående fem scenarier har indgået i høringen. Uddybende beskrivelse af scenarierne forefindes i bilag. I skemaet nedenfor fremgår fremgår ligeledes forældrebetalingstaksterne for de enkelte scenarier, samt den økonomiske konsekvens ved valg af scenariet.

	Beskrivelse	Forældrebetalings- takst	Økonomi
Scenarie 1	Klub for de ældste FO børn Børn i 0.-4. klasse går i FO Børn i 5.-6. klasse går i klub	Takster: FO 3.-4. klasse: 840 kr./mdr. i 11 mdr. Klub 5.-6. klasse: 101 kr./mdr. i 10 mdr.	Scenariet er udgiftsneutralt ift. idag
Scenarie 2	Nuværende organisering bevares, åbningstiden reduceres, taksten for FO sættes ned Børn i 0.-5. klasse går i FO Børn i 6. klasse går i klub	Takster: FO 3.-5. klasse: 650 kr./mdr. i 11 mdr. Klub 6. klasse: 101 kr./mdr. i 10 mdr.	Scenariet er udgiftsneutralt ift. idag
Scenarie 3	Nuværende organisering bevares, åbningstiden forlænges og taksten fastholdes. Mulighed for aftenåbent. Børn i 0.-5. klasse går i FO Børn i 6. klasse går i klub I scenarie 3.b har børn i 6. klasse mulighed for at gå i FO uden klippekort.	Takster: FO 3.-5. klasse: 840 kr./mdr. i 11 mdr. Klub 6. klasse: 101 kr./mdr. i 10 mdr.	Scenariet er udgiftsneutralt ift. idag*
Scenarie 4	0.-6. klasse går i FO, klub for 6. klasse nedlægges. 0.-6. klasse går i FO	Takster: FO 3.-6. klasse: 650 kr./mdr. i 11 mdr.	Scenariet er udgiftsneutralt ift. idag
Scenarie 5	Klub for de ældste FO børn lokalt Børn i 0.-4. klasse går i FO Børn i 5.-6. klasse går i klub lokalt. Der oprettes klubber i 9 områder: Helsinge, Ramløse, Annisse, Tisvilde, Vejby, Blistrup, Gilleleje, Esrum og Græsted.	Takster: FO 3.-4. klasse: 650 kr./mdr. i 11 mdr. Klub 5.-6. klasse: 101 kr./mdr. i 10 mdr.	Scenariet koster minimum 1,5 mio. kr. mere årligt, end den udgift der idag er til FO og klub.

*Hvis det besluttes, jf. scenarie 3b, at børn i 6. klasse kan indmeldes FO uden at tilkøbe
nuværende klippekort til FO kan forventes en merudgift på 100.000-200.000 kr. hvis 50-100 børn indskrives.

Ved følgende scenarier vil der skulle findes finansiering for merudgifter til drift af fritidsordning og/eller klubtilbud.

Scenarie 3b:
Såfremt ændringen for 6. klasse fra klippekort til mulighed for egentlig indmeldelse i fritidsordning to dage om ugen medfører en øget anvendelse af tilbudet, vil scenariet betyde en samlet merudgift på mellem 100.000-200.000 kr.

Scenarie 5:
Scenariet medfører end merudgift i forhold til hvad FO og klub koster i dag som skyldes:

• lavere forældrebetaling end i dag for 5. klasse.
• at der sker en serviceudvidelse, så klub har åbnet 5 dage om ugen i alle lokalområder, mod i dag 3 dage om ugen.
• at drift af klub i 9 områder fordrer, at der er flere medarbejdere ansat end der er i dag hvor klubberne er samlet på færre matrikler.

Børn indmeldt i FO og Klub
For både fritidsordning og klub gælder, at en stor andel af børnene er indskrevet i tilbudene.

Andel indmeldte i fritidstilbud

* Indmeldt i Klub på Karlsminde
** Indmeldt i Klub i Skærød

Børn i 6. klasse har i dag mulighed for at købe klippekort til FO til brug på de to dage om ugen, hvor det nærmeste klubtilbud holder lukket. Ordningen bliver ikke anvendt i praksis; der er i skoleåret 2013/2014 udstedt i alt tre klippekort til FO.

Nuværende forældrebetalingstakster
Nedenstående oversigt viser de nuværende forældrebetalingstakster i FO og Klub

* Betaling i 11 mdr.
** Betaling i 10 mdr.

Høring
Med henblik på at sikre bred forældreinddragelse har hver skole afholdt et dialogmøde med forældre i fritidsordningen, forud for udarbejdelse af høringssvar. Der er modtaget i alt 13 høringssvar.

Der er modtaget høringssvar fra BUPL Nordsjælland, Gribskov Ungdomsskoles skolebestyrelse, Bjørnehøjskolens skolebestyrelse, Bjørnehøjskolens MED-udvalg, Gilbjergskolens skolebestyrelse, Gilbjergskolens MED-udvalg, Fælleselevrådet, Sankt Helene Skoles skolebestyrelse, Gribskolens skolebestyrelse, Gribskolens lokaludvalg, Nordstjerneskolen skolebestyrelse og lokaludvalg, FU børn og unge og Handicaprådet.

Ti høringssvar peger på scenarie 3, den nuværende organisering men med senere lukketidspunkt, heraf de syv specifikt på scenarie 3b med mulighed for, at 6. klasse kan indskrives i fritidsordning to dage om ugen.
To høringssvar peger på scenarie 4, hvor 6. klasse går i fritidsordning, dog med ønske om længere åbningstid. Ét høringssvar peger på scenarie 5, hvor der oprettes klubber i ni lokalområder.

Et overblik over høringssvar og hovedkonklusionerne er vedlagt (bilag 3).
Alle høringssvar kan læses i bilag 4.

Ny organisering af FO og klubtilbud
Den tværfaglig arbejdsgruppe anbefaler, at organiseringen af de kommunale fritidstilbud sker med henblik på at fastholde og styrke:

1. Attraktive fritidstilbud, der tager hånd om alle børn og unge, og tilbyder spændende aktiviteter, som børn og unge har lyst til at deltage i og som dækker deres forskelligartede behov.
2. Fritidstilbud der giver børn og unge mulighed for at dyrke deres interesser i samvær med andre og danne nye relationer til andre børn, unge og voksne.
3. Fritidstilbud med forankring i lokalområderne, og som opsøger fælles aktiviteter og samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv. Nærheden er vigtigt for særligt de yngste børn.
4. Sammenhæng og en naturlig overgang fra et fritidstilbud til det næste gennem partnerskab mellem de forskellige fritidstilbud, samt forebyggelse ved at fastholde udsatte unge i et fritidstilbud med højt pædagogisk indhold.

Administrationens anbefaling
Høringssvarene peger hovedsageligt på, at man ønsker at bevare den nuværende organisering af fritids- og klubtilbud i kommunen, herunder også, at børn tilmeldt klub kan benytte FO de dage, klubben har lukket. Dette for fortsat at fastholde lokale tilbud for de yngste klasser og tilbyde klubtilbud på tværs af lokalområderne for 6. klasse. Klippekort til FO for børn der går i klub, er allerede en mulighed i dag.

Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening lægger op til, at fritidstilbudenes åbningstid reduceres med den tid, som skoledagen forlænges, samt at man kommunalt tager stilling til, om taksten for fritidsordning skal sættes ned.

Administrationen anbefaler derfor, at der vælges et scenarie, der er udgiftsneutralt, således at der ikke skal findes flere midler til FO/klub området, end de midler, der anvendes i dag.

To af scenarierne, scenarie 2 og scenarie 3, bevarer den nuværende struktur og er udgiftsneutrale. Administrationen anbefaler derfor, at der træffes et valg mellem de to scenarier.

I scenarie 2 sættes åbningstiden og taksten for forældrebetaling ned og i scenarie 3 fastholdes antallet af åbningstimer og taksten forbliver uændret. Vælges scenarie 3 vil administrationen anbefale, at der gives mulighed for, at skolerne lokalt med afsæt i dialog i skolebestyrelsen eller fritidsordningens forældreråd kan beslutte, hvor man vil lægge de ekstra åbningstimer, så det ikke nødvendigvis er en forlængelse af åbningstiden hver dag, men f.eks. at åbningstimerne kan lægges som aftenåbent et par gange om måneden.

Administrationen anbefaler ligeledes, at børn i 6. klasse fortsat kan benytte FO med klippekort, da denne model vil være udgiftsneutral.

Tidsplan for beslutning og implementering

Lovgrundlag
Fritidsordninger i Gribskov Kommune: Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013) med senere ændringer til forskriften (LOV nr 622 af 12/06/2013 § 4, LOV nr 1640 af 26/12/2013 § 1 og LOV nr 1641 af 26/12/2013)

Klub for 6. klasse: Dagtilbudsloven (LBK nr. 1240 af 29/10/2013), afsnit IV.

Ungdomsskolen: Ungdomsskoleloven (LBK nr. 997 af 08/10/2004).


Økonomi
Økonomi er beskrevet i sagsfremstillingen.


Høring
Se afsnit om høring i sagsfremstilling samt bilag


Bilag
Bilag 1: BØR 03.02.2014 Beskrivelse af nuværende kommunale fritidstilbud, dok. nr. 2014/02019 005
Bilag 2: Bilag BØR 07.04.2014 Høringsmateriale: Beskrivelse af scenarier for fritidsordning og klub inkl. scenarie 5, dok. nr. 2014/02019 038
Bilag 3: BØR 07.04.2014 Overblik høringssvar FO og klub, dok. nr. 2014/02019 020

Er man interesseret i at læse alle høringssvar i deres fulde ordlyd, kan man se dem i bilag 4:
Bilag 4: BØR 07.04.2014: Alle høringssvar, dok. nr. 2014/02019 037

BILAG 4 blev rettet for fejl (et høringssvar blev tilføjet). Den rettede version blev vedhæftet protokollen fra Børneudvalgets møde og kan læses nedenunder
Bilag 4: BØR 07.04.2014: Alle høringssvar, RETTET dok. nr. 2014/02019 040


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. At beslutte ét af nedenstående scenarier som fremtidig organisering af fritids- og klubtilbud:

1.1. Scenarie 2, hvor 0.-5. klasse går i fritidsordning, 6. klasse går i klub og åbningstiden og taksten for forældrebetaling nedsættes som beskrevet i sagsfremstilling.
1.2. Scenarie 3, hvor 0.-5. klasse går i fritidsordning, 6. klasse går i klub og åbningstiden og forældretaksten fastholdes på samme niveau som nu.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 07-04-2014:
Anbefales 1.2. (scenarie 3, hvor 0.-5. klasse går i fritidsordning, 6. klasse går i klub - med mulighed for tilkøb af klippekort - og åbningstiden og forældretaksten fastholdes på samme niveau som nu) med den tilføjelse, at sagen genoptages om 1 år med henblik på revurdering af beslutningen.

Børneudvalget beslutter samtidig at undersøge interesse og behov for at etablere et klubtilbud flere (i Gilleleje) samt igangsætte arbejde med udvikling af kvaliteten i fritidsordning.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning
Børneudvalgets anbefaling tiltrådt.






Efterretningssager

105. Den private daginstitution Søborgen - ændring af ejerforhold
28.03G00 - 2014/12266

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet til efterretning. Sagen er en orientering om ændrede ejerforhold i den private daginstitution Søborgen.

Byrådet besluttede 05.11.2012 at godkende Søborgen som privat leverandør af dagtilbud. Søborgen var på det tidspunktet oprettet som en privat daginstitution med egen bestyrelse, vedtægter, økonomi mv. Søborg Privatskoles leder Lars Willer var én af initiativtagerne til etableringen af den private daginstitution.

Ændringer af friskoleloven har nu åbnet mulighed for, at privat- og friskoler kan drive daginstitutioner.

Følgende paragraf er tilføjet friskoleloven:
§ 36 a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution eller privat dagpasning efter bestemmelserne herom i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af pasningsordningen.

Stk. 2. Ved varetagelse af opgaven som privatinstitution skal forældrebetaling sammen med kommunale og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Ved privat dagpasning skal forældrebetaling og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for pasningsordningerne. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

Søborgen hører nu formelt under Søborg Privatskole
Søborgen har meddelt kommunen, at den nedlægges som privat daginstitution og oprettes som privat daginstitution under ledelse af Søborg Privatskole. Administrationen vurderer, at denne ændring i ejerforhold ikke giver anledning til ændringer i godkendelsen af Søborgen som privat leverandør af dagtilbud. De ændrede ejerforhold har således ikke betydning for dagtilbudets indhold, pædagogisk grundlag eller bygningsforhold.

Den private daginstitution skal fortsat have selvstændigt budget og i øvrigt leve op til de lovkrav, der stilles til private daginstitutioner i Dagtilbudsloven.

Søborgen går i drift 1. september 2014.


Lovgrundlag
LBK nr 166 af 25/02/2013 §36 a og §36 a stk.2 (Friskoleloven)


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

1. tager orienteringen om ændrede ejerforhold i den private daginstitution Søborgen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 07-04-2014:

1. Taget til efterretning

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning
Taget til efterretning.






Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 106. Forberedelse af salg af ejendom.
Økonomiudvalget besluttede at sende sagen retur til administrationen til yderligere behandling.

Pkt. 107. Stillingsbesættelse - direktør til social- og sundhedsområdet.
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
06:25 PM