Økonomiudvalget

Publiceret 24-03-2014

Mandag den 24-03-2014 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
53 Årsregnskab 2013 - Økonomiudvalget som fagudvalg
54 Årsregnskab 2013 - Gribskov Kommune
55 Program for budgetseminar 24. april 2014
56 1. behandling: Ændring af styrelsesvedtægt - indkaldelse af stedfortrædere
til Byrådet
57 Anlægsregnskab Helsinge skole, Svømmehal og ombygning af Bibliotek
58 Kulturhavn Gilleleje. Etape 2. Forløb frem mod opstart af byggeri.
59 Kulturhavn Gilleleje. Etape 3. Skitseprojekt
60 Fritagelse for ejendomsskat for foreningsdrevne idrætsforeninger
61 Ansøgning om tilskud til mini SFO på Alme Skole
62 Etablering af vuggestuepladser til Helsinge Børnehuse, afd. Boager i
Gribskov Specialbørnehaves lokaler
63 Styrelsesvedtægt for skoler
64 Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
65 Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014: godkendelse
af ansøgningskriterier og proces for udmøntning
66 Musik i Lejet: ansøgning til Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv
og Turisme 2014
67 Græsted Veterantræf Forening: ansøgning til Investeringspulje for Kultur,
Idræt, Erhverv og Turisme 2014
68 Ansøgning om støtte til Helsinge Byfest 2014
69 Salg af Vesterbrogade 56 (Pyramiden)
70 Nye affaldssystemer: sortering af emballageaffald og farligt affald ved
haveboliger
71 Endelig vedtagelse af Program for Områdefornyelse Græsted
72 Ny skole og svømmehal Helsinge - afledte trafiksikkerhedsprojekter
73 Søfryd
74 Harmonisering af belysningsdriften på de private fællesveje
75 Gribvand - bestyrelseshonorar
76 Gribvands betalingsvedtægt - supplerende bilag 5
80 Fremtidig anvendelse af Helsingebadet

Efterretningssager
77 Introduktion til Økonomiudvalgets område - budget og årshjul
78 Decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. de sociale regnskaber
for 2012 med statsrefusion

Lukkede
79 Udbud af formue- og gældsforvaltning
81 Forberedelse af salg af ejendom
82 Forberedelse af salg af ejendom
83 Forberedelse af salg af ejendom
84 Forberedelse af salg af ejendom

Personsager
85 Ansættelse af skoleleder til Nordstjerneskolen
86 Stillingsbesættelse - direktør til social- og sundhedsområdet

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Poul-Erik Engel Høyer

Nick Madsen

Jonna Hildur Præst

Flemming Møller

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Til pkt. 85. Ansættelse af skoleleder til Nordstjerneskolen har det nødvendige materiale i form af indstilling og ansøgning/CV ikke været fremsendt senest 4 hverdage før mødet. Borgmesteren oplyste om dette, og at grunden var, at materialet først forelå 21.03., efter 2. ansættelsessamtale. Materialet blev udsendt pr. mail 21.03.
Borgmesteren foreslog at udskyde pkt. 56, 1. behandling: Ændring af styrelsesvedtægt - indkaldelse af stedfortrædere til Byrådet.
Anders Gerner Frost foreslog, at pkt. 80 Fremtidig anvendelse af Helsingebadet flyttes til åben dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt med disse ændringer.

Fraværende:
Jonna Hildur Præst

Meddelelser:
Børneudvalget var inviteret til at deltage i behandlingen af pkt. 85 Ansættelse af skoleleder til Nordstjerneskolen. Trine Egetved-Sørensen, Sisse Krøll Willemoes og Poul-Erik Høyer deltog.

Åbne

53. Årsregnskab 2013 - Økonomiudvalget som fagudvalg
00.32Ø00 - 2013/41783

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges årsregnskab 2013 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og som særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt behandles et samlet overblik over årsregnskab 2013 for hele Gribskov Kommune.

Årsregnskabet 2013 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2013 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 resultatstatus. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2013 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2014.
I 2014 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af en budgetopfølgning(tidligere resultatstatus) 4 gange.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2014.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.

Regnskab for Økonomiudvalget som fagudvalg
Regnskab 2013 på ØU's driftsrammer viser et samlet forbrug på 158,0 mio. kr. I forhold til vurderingen af forventet regnskab på 165,6 mio. kr. ved RS4 13 giver det en afvigelse på 7,6 mio. kr. Det skyldes fortrinsvis forventet forbrug på budgetpuljer på 5,0 mio. kr., forslag til overførsler til 2014 samt merforbrug på ejendomsudgifter under ØU.

Det samlede regnskab for ØU's driftsrammer viser et mindreforbrug på 10,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget svarer til ca. 6,3% af det korrigerede budget.
De væsentligste afvigelser er et mindreforbrug på politiske udvalg og formål på 1,7 mio. kr., centre under ØU på 2,4 mio. kr., administrationsbidrag til Udbetaling Danmark på 0,5 mio. kr., personalepolitiske formål på 2,0 mio. kr., valg på 0,5 mio. kr., budgetpuljer på 5,0 mio. kr. samt et merforbrug på risikostyring på 1,1 mio. kr. og ejendomsudgifter under ØU på 0,6 mio. kr.

Samlet søges der om overførsler på 3,2 mio. kr. til samme formål i 2014.

Det overordnede regnskabsresultat for Økonomiudvalget som fagudvalg kan ses af følgende oversigt:

Politiske udvalg og administration
Samlet for rammen er der et mindreforbrug på 11,2 mio. kr. i forhold til budgettet. De væsentligste afvigelser vedrører følgende områder:

Politiske udvalg og formål
På politiske udvalg og formål er der et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som vedrører mindreforbrug på udgifter til byrådmedlemmer, information og erhvervsfremme og turisme.
Heraf søges overført 0,8 mio. kr. til en række initiativer under erhverv og turisme, som er disponeret af ØU, hvor udgiften først kommer i 2014.

Centre under ØU
På centre under ØU er der et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr., som fortrinsvis skyldes vakante stillinger i de administrative centre og direktørgruppen i forhold til de udmeldte lønsums- og driftsbudgetter.

På IT området er der i 2013 sket omlægning af serverrummet til ekstern drift. Det har medført en overgang fra årlige leasing ydelser til faste driftsydelser samt en del etableringsomkostninger. Der er også sket væsentlige investeringer i infrastrukturen for at sikre, at kommunen kan imødekomme kravet om, at alle kommunens systemer skal kunne sende digital post til borgere i 2014.
Derudover har der været behov for udskiftning af en del udstyr, der er indkøbt tilbage ved kommunesammenlægningen.
Endelig har der været øgede udgifter til arkivering og aflevering af systemet til statens arkiver samt lokalhistorisk arkiv.

Personalepolitiske formål
På personale politiske formål er der et samlet mindreforbrug på 2,0 mio. kr., som fortrinsvis vedrører mindreforbrug på tjenestemandspension, resultatlønspuljer, velfærd og tværgående uddannelse og mindreindtægt på sygeforsikring og barselsfond.

Tværgående formål
På tværgående formål er der et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr.
Det vedrører et mindreforbrug på administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, da afregning for december måned først er modtaget og betalt i 2014.
Derudover er der et merforbrug på risikostyring, som skyldes de 2 kraftige storme i h.h.v. oktober og december måned, der har medført øgede udgifter til bygningsskader. Nogle af udgifterne forventes dækket af bygningsforsikringer, når skaderne er gjort endeligt op. Dette forventes afklaret i 1. kvartal 2014.

Valg
Ved afholdelse af kommunal- og regionsvalg er der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som skyldes færre udgifter til diæter og aflønning af personale, fortæring og lokaleleje samt betaling af valgsystem hos Kommunedata.

Budgetpuljer
På budgetpuljer er der et mindreforbrug på 5,0 mio. kr., som vedrører tilbageholdt budget ved RS4 13 på robusthedspulje, budgetudredning til endelig afklaring af budgetudfordringer på øvrige fagudvalg ved regnskabsafslutningen.
I 2013 er der et samlet merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalget på 4,7 mio. kr., som fortrinsvis vedrører beskæftigelsesområdet.
Mindreforbruget på robusthedspuljen, budgetudredning bruges derfor stort set til finansiering af merforbruget på Arbejdsmarkedsudvalgets område ved regnskabsafslutningen.

Ejendomsudgifter ØU
Samlet for rammen er der et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til budgettet.
Det skyldes fortrinsvis et merforbrug på administrationsbygninger på 0,9 mio. kr., da der har været større udgifter til ombygning af Tinghuset end budgetteret samt udgifter til ventilation på Produktionsskolen, som ikke er budgetlagt. Derudover er der et mindreforbrug på ESCO, som vedrører færre renteudgifter til ESCO lån end forventet.

I overensstemmelse med ESCO-aftalen søges overført 0,8 mio. kr., som er disponeret til successiv anvendelse i 2014.

For yderligere bemærkninger til de enkelte rammer henvises til regnskabsbemærkninger 2013, som er vedlagt som bilag.

Anlægsregnskaber
Følgende anlægsprojekter er afsluttet:

Skimmelsvampsager i Gribskov Kommune
Jobcenter - parkeringsforhold
Genopretning af ejendomme
Bygningsoptimering adm. bygninger
Energi- og CTS optimering

Anlægsregnskaberne er vedlagt som bilag.
Mindreforbrug på de forelagte anlægsregnskaber foreslås tilført kassebeholdningen.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Økonomiudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag til dette punkt.

Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek. nr. 971 af 25.07.2013 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5.

Økonomi
-

Bilag
ØU som fagudvalg 24.03.14: Regnskabsbemærkninger 2013 (Dok.nr. 2013/41783 005)
ØU som fagudvalg 24.03.14: Årsberetning 2013 - Mål og evaluering (Dok.nr. 2013/41783 006)
ØU som fagudvalg 24.03.14: Anlægsregnskab Skimmelsvampsager i Gribskov Kommune ( Dok.nr. 2013/41783 032)
ØU som fagudvalg 24.03.14: Anlægsregnskab Jobcenter - parkeringsforhold (Dok.nr. 2013/41783 030)
ØU som fagudvalg 24.03.14: Anlægsregnskab Genopretning af ejendomme (Dok.nr. 2013/41783 048)
ØU som fagudvalg 24.03.14: Anlægsregnskab Bygningsoptimering adm. bygninger (Dok.nr. 2013/41783 046)
ØU som fagudvalg 24.03.14: Anlægsregnskab Energi- og CTS optimering (Dok.nr. 2013/41783 047)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

at godkende regnskabet for Økonomiudvalgets driftsrammer
at godkende følgende overførsler til 2014:

Tekst	Beløb i 1.000 kr.
Temaudvalg 2012-2013 - Forebyggelse og sundhed	80
Erhvervsfremme og turisme	750
KKR uddannelseskoordinator	136
Medarbejder tilkøb	253
Akutpulje	9
Velfærdspulje	770
Administrationsbidrag Udbetaling Danmark	468
ESCO-aftalen	771
I alt	3.237

3. at godkende anlægsregnskab Skimmelsvampsager i Gribskov Kommune, Jobcenter - parkeringsforhold, Genopretning af ejendomme, Bygningsoptimering adm. bygninger og Energi- og CTS optimering

Beslutning
1.-3. Tiltrådt.
Fraværende: Jonna Præst

54. Årsregnskab 2013 - Gribskov Kommune
00.32Ø00 - 2013/41783

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab 2013 forelægges hermed. Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

I 2013 har resultatstatus været forelagt 4 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer vedrørende økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder indenfor udvalgets områder.

I økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og KL blev det indført, at der fra 2011 skulle udarbejdes halvårsregnskaber. Halvårsregnskabet for 2013 blev forelagt i august måned 2013.

Regnskabsresultatet for 2013 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2014.
I 2014 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af en budgetopfølgning 4 gange årligt.

Regnskabet forelægges med et udkast til årsberetning, som indeholder udgifts- og omkostningsregnskabet samt bemærkninger til de enkelte områder fra fagudvalgsbehandlingerne og anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter.

Regnskabsresultatet
Helt overordnet viser regnskabsresultatet for 2013 at driftsrammerne har et mindreforbrug på i alt 45,0 mio kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til 2,0% af det korrigerede budget. Heraf indstilles overført 35,3 mio kr. til 2014.
Overførslerne vedrører primært opsparede midler på decentrale enheder og puljer.
I forhold til RS 4, 2013 viser regnskabsresultatet samlet set en afvigelse på under 0,5 %, som er en marginal afvigelse ift. den samlede driftsramme og et direkte resultat af styringsindsatsen.

Byudvikling og ordinære anlæg har et mindreforbrug på 41,2 mio kr. Heraf indstilles overført 18,9 mio kr. til 2014 begrundet i forskydninger i projektforløbene.

Nedenfor ses regnskabet i mio. kr. på udvalgsniveau - i bilagene er der specifikationer af tal og bemærkninger.
Her gives overordnede bemærkninger til afvigelserne i tabellen. De mere specifikke bemærkninger fremgår af fagudvalgenes behandling, som der er henvist i bilag 1.

mio. kr.	Vedtaget budget 2013	Korrigeret budget 2013	Regnskab 2013	Mer- / mindre- forbrug 2013	Forslag til overførsler til 2014
Ordinær drift
Teknisk udvalg	84,4	84,2	81,2	-3,0	2,3
Plan og miljøudvalget	43,0	40,0	38,5	-1,4	0,0
Børneudvalget	697,9	684,8	671,5	-13,4	22,6
Social- og sundhedsudvalget	876,5	906,4	887,5	-18,9	4,4
Arbejdsmarkedsudvalget	313,1	321,6	326,3	4,7	0,7
Kultur- og idrætsudvalget	69,3	69,4	67,0	-2,4	2,1
Økonomiudvalget	178,7	168,3	157,8	-10,6	3,2
Ordinær drift i alt	2.262,9	2.274,8	2.229,8	-45,0	35,3

Indtægter	-2.362,8	-2.350,2	-2.352.9	-2,7	0,0

Ordinær anlæg incl. lånoptagelse	71,5	110,1	77,8	-32,3	11,4

Byudvikling	5,1	16,1	7,1	-8,9	7,5

Renter, finansielle ændr., lånoptagelse	26,2	62,5	64,6	2,0	0,0

Forsyningsvirksomheder
Forsyningsvirksomheder, drift	-2,0	-5,3	-4,5	0,8	0,0
Jordforsyning, drift	0,2	0,2	0,2	0,0	0,0
Forsyning, anlæg	6,5	8,1	2,3	-5,8	4,9
Forsyningsvirksomheder i alt	4,7	3,0	-2,0	-5,0	4,9

Regnskabsresultat i alt	7,6	116,3	24,4	-91,9	59,1

Note: Negative tal = indtægter/mindreforbrug/merindtægter, positive tal = udgifter/merforbrug/mindreindtægter

Bemærkninger fra fagudvalgsområderne

Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget
Regnskabet for det Tekniske Område viser et samlet mindreforbrug på i alt 4,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til 3,5 % af det korrigerede budget. Overførsler fra 2012 udgør 1,0 mio. kr. af det korrigerede budget.

Hovedårsagerne til mindreforbruget skyldes, at der samlet set har været et mindreforbrug på veje på 1,1 mio. kr., at der på vandområdet har været et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr., at der på plan og byg har været et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. og at der på ejendomsudgifterne samlet har været en mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

På området søges overført i alt 2,3 mio. kr. fra 2013 til 2014. Hvoraf 1,0 mio. kr. er til belysningsområdet som skal anvendes til gennemførelse af projektet, hvor Gribskov Kommune overdrager belysningsudgiften til grundejerne på private fællesveje i kommunen. Endvidere søges der om overførsel af 0,5 mio. kr. til brug for forarbejdet til trafikforbindelse Græsted Gilleleje, som blev bevilliget på ØU 23.09.13.
På vandområdet søges der om overførsel af 0,8 mio. kr. til 2014, hvoraf de 0,2 mio. kr. stammer fra Kystlivredningstjenesten som Gribskov Kommune administrerer. Disse midler skal overføres til 2014, da de ikke er en del af kommunens servicebudget.

Børneudvalget
Regnskabet for Børneudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 13,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget svarer til 1,95% af det korrigerede budget.

Den største del af mindreforbruget, 10,0 mio. kr., findes på ramme vedr. Læring og Undervisning og skyldes primært mindreforbrug på skoler og dagtilbud. Ligeledes er der mindre forskydninger på ungdomsskolen, mindre lønforbrug end ventet på myndighedsteamene og mindreforbrug på tandplejen.

2013 har været præget af justering af budgettet på Børneudvalgets område og deraf følgende arbejde med at flytte budgettet rundt på de nye delrammer. Ved regnskabsafslutningen har det vist sig, at der stadig er nogle uoverensstemmelser i forhold til placering af budget og således også i forhold til placering af forbrug, som gør at resultatet mellem delrammerne forskyder sig. Som udgangspunkt ændrer det ikke noget totalt set. Der er dog fokus på, at budget på dagtilbuddene, er 4,1 mio. kr. for lavt og fremadrettet skal tilpasses. I 2014 arbejdes der videre med at få korrigeret delrammerne, så budget og forbrug ligger samme sted og opfølgningen dermed bliver mere præcis.

På området søges overført 22,6 mio. kr. fra 2013 til 2014. Overførslerne kommer primært fra Skole/FO og dagtilbudsområdet.

Social- og Sundhedsudvalget
Regnskabet 2013 for Social- og Sundhedsudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 18,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. overførsler fra 2012. Mindreforbruget svarer til 2,1% af det korrigerede budget.

Mindreforbruget kommer primært fra de sociale tilbud på 11,4 mio. kr., fremrykning af refusion vedr. særligt dyre enkeltsager på 2,4 mio. kr., forskydninger vedr. refusion for boligstøtte på 4,1 mio. kr og slutteligt 1,0 mio. kr. i mindreforbrug på bl.a. færre udgifter til handicapbiler og PlejeGribskov.

På området søges 4,5 mio. kr. overført fra 2013 til 2014 der primært vedrører de sociale tilbud.

Arbejdsmarkedsudvalget
Regnskabet for Arbejdsmarkedsområdet viser et samlet merforbrug på 4,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. overførsler fra 2012. Merforbruget svarer til 1,5% af det korrigerede budget.

Merforbruget kommer primært fra Beskæftigelsesområdet, hvor flere ændringer i budgetforudsætningerne siden RS4 har resulteret i et merforbrug på 4,8 mio. kr. Merforbruget kommer primært fra 4 forskellige områder; Fleksjob, Integration, Sygedagpenge og Jobrotation, hvor der tilsammen har været et merforbrug på 4,8 mio. kr. Derudover har der vedr. seniorjob og ejendomsudgifter været et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

På Arbejdsmarkedsområdet søges 0,7 mio. kr. overført fra 2013 til 2014. Det er på områderne indenfor jobrotation, Det lokale Beskæftigelsesråd og tilskud fra Erhvervsskolen.

Kultur- og Idrætsudvalget
Regnskabet for 2013 viser et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 3,4% af det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes primært at nogle af de disponerede midler i Investeringspuljen endnu ikke er udbetalt, og at Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Kulturskole og Svømmehal ligeledes har mindreforbrug.

På området søges overført 2,1 mio. kr. vedr. mindreforbrug på investeringspuljen, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, Kulturskole og Svømmehallen.

Økonomiudvalget
Det samlede regnskab for ØU's driftsrammer viser et mindreforbrug på 10,6 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 6,3% af det korrigerede budget.
De væsentligste afvigelser er et mindreforbrug på politiske udvalg og formål på 1,7 mio. kr., centre under ØU på 2,4 mio. kr., administrationsbidrag til Udbetaling Danmark på 0,5 mio. kr., personalepolitiske formål på 2,0 mio. kr., valg på 0,5 mio. kr., budgetpuljer på 5,0 mio. kr. samt et merforbrug på risikostyring på 1,1 mio. kr. og ejendomsudgifter under ØU på 0,6 mio. kr.

På området søges der overført 3,2 mio. kr. som hovedsageligt henhører under ESCO-aftalen, administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, Erhvervsfremme og turisme samt diverse puljer.

Indtægter
Der er en merindtægt på 2,7 mio. kr., der svarer til en afvigelse på 0,1%. Merindtægten stammer hovedsaglig fra moms.

Der er en merindtægt vedr. moms på 2,8 mio. kr. Merindtægten skyldes berigtigelser, der efter gennemgang af momsafregningen i 2008-2012, er hjemtaget yderligere.

Bortset fra moms er der en mindreindtægt på 0,1 mio. kr. ud af et budget på 2.4 mio. kr.

Ordinær anlæg incl. lånoptagelse
Anlægsrammen inkl. overførsler fra 2012 har ved regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 32,3 mio. kr. inkl. lån - mod forventet 35,7 mio. kr. ved RS 4 - 2013. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt:

Anlægsprojektet vedr. Trafikforhold i Helsinge på 15,0 mio. kr. Anlægsprojektet afventer endelig afklaring. Der er i 2013 frigivet 0,5 mio. kr. til projektet, hvoraf restbudgettet overføres til 2014. De resterende 14,5 mio. kr. tilføres kassebeholdningen indtil endelig afklaring af projektet.
Anlægsprojektet jordforurening Klokkerskoven afventer fortsat afgørelse fra Naturklagenævnet. I og med tidshorisonten er ukendt lukkes projektet ned og bevillingen tilføres kassebeholdningen indtil afgørelsen foreligger.
En række anlægsprojekter der ikke har anvendt hele budgettet i 2013 grundet forskydninger i arbejdet, men vil gå ind i 2014. Der indstilles 11,4 mio. kr. overført til 2014.

Anlægsregnskaber
Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter:

Ny Helsinge Skole med alle underprojekter (en særskilt sagsfremstilling på samme møde)
Brorenovering
Renovering af vejkapital
Jordforurening Klokkerskoven
Redningsbåd
Uddannelsescenter
Nyindretning Græsted Skole, Gilleleje Skole Rostgårdsvej
Foranalyse ny skole Gilleleje
Etablering af SKP-hus og Etablering af pigekollektiv (aflægges samlet)
Nedrivning af pavillon ved Langdraget
Nedrivning af pavilloner skoleområdet
Ombygning i forbindelse med flytning af FO Tingbakkeskolen
Ældrepuljen
Skimmelsvamp-sager i Gribskov
Genopretning af ejendomme
Bygningsoptimering administrative bygninger
Jobcenter - parkeringsforhold, anlæg bygninger
Energi- og CTS optimering

Byudvikling
Den samlede Byudviklingsramme udviser et mindreforbrug ift det korrigeret budget på 8,9 mio. kr. incl. overførsler. Der søges overført 7,5 mio. kr. til 2014, hvorved der bliver et mindreforbrug på 1,4 mio. kr.

Rammen er opdelt i 3 områder:

Alm. udgifter til drift af ejendomme og jord
Udgifter til renter og afdrag til lån optages til køb af jord og ejendomme
Indtægter og udgifter ifm køb og salg af ejendomme og jord

Bemærkninger vedr. drift:
Der har i 2013 været er mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Årsagen til dette er en regulering af ejendomsskatter på diverse ejendomme. Desuden har lejeindtægter/forpagtningsafgifter ikke være budgetlagt på de enkelte ejendomme.

Bemærkninger vedr. udgifter til renter og afdrag:
Ingen bemærkninger, udgifterne svarer til budget.

Bemærkninger vedr. Køb og salg:
Der afsættes ikke noget egentligt budget ved budgetvedtagelsen til indtægter og udgifter, idet det forudsættes, at udgifter til køb skal dækkes af salg i året.

Det anførte ”Korrigerede budget 2013”, jf. bilag nedenfor, skyldes derfor overførsler fra 2012 vedr. køb/salg som ikke blev gennemført i 2012, men som er forudsat gennemført i 2013, samt særskilte bevillinger givet i løbet af 2013.

Der er i året givet bevilling til bl.a. indfrielse af lån i Aktivitetshus, indtægtsbevilling vedr. salg af pensionistboliger, Skovsmindeparken, og bevilling til køb af arealer, Fredbogård, Græsted, og Laugøvej 1, Helsinge.

Der har i 2013 været et mindreforbrug, incl. overførsler til 2014, på 0,5 mio. kr.

Der søges overført fra 2013 til til 2014 i alt 7,5 mio. kr. hvor køb/salg forventes gennemført. Det vedr. Køb af Holtvej 40, Fredbogård, Køb af Gilleleje Stationsvej 6, Salg af pensionistboliger Skovsminde, og indfrielse af lån Aktivitetshuset.

Byudviklingspuljen havde primo 2013 et samlet underskud på 27,3 mio. kr.
Eksklusiv overførsler udgør underskuddet i 2013 på køb/salg af ejendomme 1,6 mio. kr.
Herefter udgør det samlede underskud på puljen ultimo 2013 28,9 mio. kr.

Renter og finansielle ændringer, lånoptagelse
Rammen indeholder kommunens renteindtægter fra sin likvide beholdning (indestående i bank og obligationsbeholdning), fra udlån til indefrosne ejendomsskatter, samt fra diverse straf- og morarenter, samt renteudgifter til kommunens lån og afdrag på disse (excl. lån til ESCO, Ældreboliger og Byudvikling).

Samlet for rammen er der et merforbrug på 2,0 mio. kr. Merforbruget skyldes tilbagebetaling af renter af for meget betalt ejendomsskat til borgere på 0,7 mio. kr., samt ekstraordinære udgifter til indfrielse af restgæld ifm salg af 2 boliger, der har været anvendt til integrationsformål. Ingen af disse udgifter har været budgetteret.

Forsyningsvirksomheder
Samlet for forsyningsvirksomhederne viser et mindreforbrug på 5,0 mio. kr.

Samlet for forsyningsområdet drift, er der et merforbrug på 0,8 mio. kr. Dette skyldes, at der netto har været et merforbrug til genbrugsaffald fra private.

På forsyningsområdet for anlæg er der et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. Baggrunden for dette mindreforbrug er dels forsinkelse i projekteringen af det planlagte anlæg, der skal sikre bæredygtige genbrugsstationer, som forventes afsluttet i 2014, samt projekt vedr. nedsænkede containere som er udskudt til 2014.

Mellemværendet med forsyningsområdet er opgjort pr. 31.12.2013 til -24,7 mio. kr., hvilket betyder, at kommunen skylder forsyningsområdet dette beløb. Beløbet er incl. fratræk af forbrug på anlægsprojektet i 2013.

Der søges samlet overført 4,9 mio. kr. til gennemførelse af de planlagte projekter vedr. forsyningsvirksomhederne.

Overførsler mellem årene
I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2014.
Det indstilles, at evt. uforbrugte projekt- og puljemidler samt restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2014 jfr. indstillingen pkt. 2.

Likviditet
Kommunens likviditet er ultimo 2013 69,2 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2013 været 236,4 mio. kr.

Serviceudgifter
Gribskov Kommune havde i 2013 en ramme på oprindeligt budgetteret 1.695 mio kr. og forbruget har været 1.639 mio kr.

Afskrivninger
Afskrivninger på 1,9 mio kr. for 2013 fremgår af bilag 27 og vedrører uerholdelige krav.

Fagudvalgsbehandling
Børneudvalget har på sit møde d. 10.03.2014 godkendt regnskab 2013 og forslag til overførsler fra 2013 til 2014.

Plan- og Miljøudvalget har på sit møde d. 10.03.2014 godkendt regnskab 2013 og forslag til overførsler fra 2013 til 2014.

Arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde d. 12.03.2014 godkendt regnskab 2013 og forslag til overførsler fra 2013 til 2014.

Kultur- og Idrætsudvalget har på sit møde d. 10.03.2014 godkendt regnskab 2013 og forslag til overførsler fra 2013 til 2014.
Herunder blev punktet vedrørende Breddeidrætskommune behandlet (pkt. 15 KIU og pkt. 12 ETU 10.3.2014 kl. 7).

Godkendt.
Godkendt med bemærkning om, at hele mindreforbruget på 2.425.000 kr. fra 2013 overføres til 2014, således at forskellen mellem foreslåede overførsler og mindreforbrug på 337.000 kr. kan være med til at finansiere Projekt Breddeidrætskommune.
Tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen.

Teknisk Udvalg har på sit møde d. 12.03.2014 godkendt regnskab 2013 og forslag til overførsler fra 2013 til 2014.

Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 12.03.2014 godkendt regnskab 2013 og forslag til overførsler fra 2013 til 2014.

Der henvises til materiale vedr. fagudvalgsbehandlingerne i bilag 1

Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 971 af 25.07.2013 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: ØU 24.03.14. Fagudvalgsbehandling regnskab 2013 (Dok 2013/41783 039)
Bilag 2: ØU 24.03.14. Regnskabsbemærkninger 2013 Finansiering (Dok 2013/41783 016)
Bilag 3: ØU 24.03.14. Årsberetning 2013 (Dok 2013/41783 056)

Anlægsoversigter:
Bilag 4: ØU 24.03.14. Anlæg regnskab 2013 ( Dok 2013/41783 053)
Bilag 5: ØU 24.03.14. Byudvikling regnskab 2013 (Dok 2013/41783 040)

Anlægsregnskaber:
Ordinær anlæg:
Bilag 6: ØU 24.03.14. Uddannelsescenter NHS (Dok 2013/41783 018)
Bilag 7: ØU 24.03.14. Ældrepuljen (Dok 2013/41783 027)
Bilag 8: ØU 24.03.14. Jobcenter parkeringsforhold (Dok 2013/41783 030)
Bilag 9: ØU 24.03.14. Jordforurening Klokkerskoven (Dok 2013/41783 031)
Bilag 10: ØU 24.03.14. Skimmelsvampsager (Dok 2013/41783 032)
Bilag 11: ØU 24.03.14. Foranalyse Gilleleje ny skole (Dok 2013/41783 034)
Bilag 12: ØU 24.03.14. Renovering af vejkapital (Dok 2013/41783 041)
Bilag 13: ØU 24.03.14. Redningsbåd (Dok 2013/41783 036)
Bilag 14: ØU 24.03.14. Brorenovering (Dok 2013/41783 037)
Bilag 15: ØU 24.03.14. Nyindretning Græsted Skole, Gilleleje Skole Rostgårdsvej (Dok 2013/41783 050)
Bilag 16: ØU 24.03.14. Etablering af SKP-hus og pigekollektiv (Dok 2013/41783 049)
Bilag 17: ØU 24.03.14. Nedrivning af pavillon ved Langdraget (Dok 2013/41783 042)
Bilag 18: ØU 24.03.14. Nedrivning af pavilloner skoleområdet (Dok 2013/41783 044)
Bilag 19: ØU 24.03.14. Ombygning i forbindelse med flytning af FO Tingbakkeskolen (Dok 2013/41783 043)
Bilag 20: ØU 24.03.14. Genopretning af ejendomme (Dok 2013/41783 048)
Bilag 21: ØU 24.03.14. Bygningsoptimering administrative bygninger (Dok 2013/41783 046)
Bilag 22: ØU 24.03.14. Energi- og CTS optimering (Dok 2013/41783 047)
Forsyning anlæg:
Bilag 23: ØU 24.03.14. Implementering af biosortering (Dok 2013/41783 029)
Byudvikling anlæg:
Bilag 24: ØU 24.03.14. Salg af Gillelejevej 20A (Dok 2013/41783 022)
Bilag 25: ØU 24.03.14. Køb af Laugøvej 1 (Dok 2013/41783 023)
Bilag 26: ØU 24.03.14. Salg af Langdraget 415 (Dok. 2013/41783 024)

Oversigter:
Bilag 27: ØU 24.03.14. Afskrivninger 2013 til ØU´s orientering ( Dok 2013/41783 038)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller,

at ØU tager afskrivningerne til efterretning

at ØU anbefaler Byrådet

at godkende følgende af bevillinger fra 2013 til 2014:

Ramme 1.000 kr.	Overførsler til 2014
Ordinær drift	35.269
310 Veje	1.498
313 Vand	794
333 Unge	1.129
335 Læring og undervisning	20.666
336 Sundhed og forebyggelse	672
338 Ejendomsudgifter BØR	100
341 Sundhed	229
344 Virksomheder	4.182
370 Beskæftigelse	674
380 Kultur- og Idræt	2.088
390 Politiske udvalg og adm.	2.466
395 Ejendomsudgifter, ØU	771
Ordinær anlæg	11.430
319 Anlæg, TEK	-760
339 Anlæg, BØR	7.505
349 Anlæg, SSU	1.615
379 Anlæg, ARB	370
389 Anlæg, KIU	64
395 Anlæg, ØU	2.636
Byudvikling, anlæg	7.543
398 Anlæg, Byudvikling	7.543
Forsyning anlæg	4.861
316 Forsyning anlæg	4.861
I alt	59.103

3. at tage stilling til Kultur- og Idrætsudvalgets anbefaling om, at hele mindreforbruget på 2.425.000 kr. fra 2013 overføres til 2014, således at forskellen mellem foreslåede overførsler jfr. pkt. 2 og mindreforbrug på 337.000 kr. kan være med til at finansiere Projekt Breddeidrætskommune.

4. at godkende vedlagte anlægsregnskaber.

5. at regnskabet foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.
3. Økonomiudvalget anbefaler, at spørgsmålet om finansiering af Projekt Breddeidrætskommune tilbagesendes til Kultur- og Idrætsudvalget mhp. finansiering indenfor udvalgets ramme 2014.
A tager forbehold.
4.-5. Tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst

55. Program for budgetseminar 24. april 2014
00.30S00 - 2014/04992

Sagsfremstilling
Som en del af budgetproces 2015-2018 er der planlagt budgetseminar d. 24. april 2014. Administrationen har udarbejdet et programoplæg til dagen, som bl.a. indeholder information om udgangspunktet for budget 2015-2018 og et gennemgående tema om produktivitet og effektivitet set både fra et KORA og KL perspektiv med et efterfølgende mere praktisk orienteret lys. Programmet er sammensat med en veksling mellem oplæg og efterfølgende politiske drøftelser.

Det fulde program er vedlagt som bilag til punktet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
ØU 24.03.2014. Program Budgetseminar den 24. april (2014/04992 001)

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Økonomiudvalget:

at godkende programoplægget til budgetseminar d. 24. april 2014.

Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst

56. 1. behandling: Ændring af styrelsesvedtægt - indkaldelse af stedfortrædere til Byrådet
00.22A00 - 2012/13759

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Efter kommunestyrelseslovens (KSL) § 11, stk. 1, har Dansk Folkeparti i mail 6.3.2014 stillet forslag til Byrådets beslutning om ændring af styrelsesvedtægten. Dansk Folkeparti foreslår, at der i Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune (2014) indsættes et ny kapitel VII om indkaldelse af stedfortrædere ved fravær i Byrådet.

Forslaget er følgende:
"Kapitel VII. Indkaldelse af stedfortræder

§ (22). Borgmesteren indkalder stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i Byrådet af de grunde, der er anført i styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned (jf. styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.). Medlemmet giver så vidt muligt formanden meddelelse om forfaldet. Indtræden som stedfortræder i disse tilfælde gælder kun for deltagelse i Byrådsmødet."Administrationens bemærkninger til forslaget:
På møde den 24.2.2014 (pkt. 23) foretog Byrådet 1. behandling af ændring af styrelsesvedtægt vedrørende bestemmelser i styrelsesvedtægten om:

indkaldelse af stedfortræder til Byrådet ved lovligt forfald på mindre end en måned, punktets forslag til § 22,
indkaldelse af stedfortræder til økonomiudvalg og stående udvalg ved lovligt forfald på mindre end en måned, punktets forslag til § 23
indkaldelse af stedfortræder (et medlem af Byrådet) til økonomiudvalg og stående udvalg til et punkt på dagsorden, når et udvalgsmedlem er inhabil, punktets forslag til § 24.

Der henvises til Byrådets punkt på mødet den 24.2.2014 (afsnit 5.1. for så vidt angår Byrådets beslutningsscenarier.

Byrådet besluttede ikke at tiltræde forslag om overgang til 2. behandling.

Det af Danske Folkeparti stillede forslag til § 22 er identisk med den foreslåede § 22 på mødet den 24.2.2014.
§ (22). Borgmesteren indkalder stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv af de grunde, der er anført i styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned (jf. styrelseslovens § 15, stk. 2, 2. pkt.). Medlemmet giver så vidt muligt formanden meddelelse om forfaldet."
DFs forslaget forelægges hermed. Hvis Byrådet beslutter, at Dansk Folkepartis forslag skal overgå til 2. behandling, vil denne finde sted i møderne i april. Der ved ved 2. behandling kunne stilles ændringsforslag.

På mødet den 24.2.2014 blev et udkast til et administrationsgrundlag - bilag 1 - forelagt til overgår til 2. behandling. Ligeledes vil muligheden for at søge dispensation vedrørende vederlæggelse af stedfortrædere, som den er beskrevet den 24.2.2014 i afsnit 6.1, blive forelagt på ny.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, § 2, stk. 2, (om behandling i to byrådsmøder), § 15, stk. 2, 2. pkt., (om stedfortræderindkaldelse vedr. fravær mindre end en måned), § 11, stk. 1 (byrådsmedlemmers ret til at få sag på Byrådets møde)

Byrådets forretningsorden § 3, stk. 1, § 6, stk. 2.

Økonomi
Fra mødet den 24.2.14 pkt. 23:

"Administrative ressourcer: Der henvises til administrationsgrundlaget med hensyn til de hovedaktiviteter administrationen af reglerne vil medføre. Den samlede administrationstid, der medgår, vil selvfølgelig afhænge af antallet af stedfortræderindkaldelser. Opgaven vedr. indkaldelse af stedfortræder i Byrådet er tidsmæssigt den mest krævende, da administrationen skal have kontakt til en stedfortræder evt. flere, foretage evt. justering af dagsordenspunkt og sørge for dagsordensmateriale til stedfortræderen m.v. på anden måde end ved stedfortrædere til udvalg. Dertil kommer, at det må forudses, at meldinger om lovligt forfald kommer efter, at dagsorden er udsendt og så sent som på selve mødedagen. Dette stiller særlige krav til administrationens arbejdstilrettelæggelse.

Om omfanget af afbud, der kan udløse stedfortræderindkaldelse, kan oplyses, at i de første 5 måneder af 2013 har været 5 byrådsmøder, hvor der har være afbud fra i alt 9 byrådsmedlemmer. 3 møder med 1 afbud og to møder med hver 3 afbud. Der har været afholdt 46 udvalgsmøder (ØU, stående udvalg og § 17, stk. 4 udvalg), hvor der har været afbud fra i alt 32 medlemmer. Antallet af møder omfatter også ekstraordinære møder." Denne optælling er foretaget ved forelæggelsen 17. juni 2013. Der er ikke foretaget fornyet optælling ved denne forelæggelse.

Merudgiften vedr. vederlæggelsen beror på omfanget af fravær og indkaldelse af stedfortrædere og om Byrådet beslutter at søge dispensation og får dispensation til at yde diæter ved stedfortræder indkaldelse til Byrådet. Dertil kommer øgede udgifter til befordringsgodtgørelse."

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at anbefale Byrådet at beslutte at forslaget til ændringer i styrelsesvedtægten overgår til 2. behandling på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april.

Beslutning
Punktet blev udsat til Økonomiudvalgets møde 22.04. mhp. beslutning i Byrådet 28.04.14.

Fraværende: Jonna Præst

57. Anlægsregnskab Helsinge skole, Svømmehal og ombygning af Bibliotek
00.01S00 - 2013/14396

Sagsfremstilling
Anlægsregnskab Ny Helsinge skole, svømmehal og ombygning af bibliotek.

Anlægsprojektet Ny Helsinge Skole og Svømmehal har samlet set et mindreforbrug på 2.964.000 kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at tilbuddet er givet i 2010 priser, mens størstedelen af budgetterne er afsat i henholdsvis 2011, 2012 og 2013 priser. Desuden har der været stort fokus på økonomistyring i projektgruppen samt et godt samarbejde med OPS-leverandøren, der har betydet, at der stort set ikke er nogle ændringsarbejder til den indgående kontrakt.

Det har vist sig, at være givet godt ud, at bruge mange ressourcer på at udarbejde udbudsmaterialet, da det meget gennemarbejdede udbudsmateriale har sparet kommunen for ekstra omkostninger i anlægsfasen. Herudover har det offentlige-private samarbejde samt brugen af funktionskrav betydet, at der har været konstruktiv dialog mellem GK og OPS-leverandøren om, hvordan hvert enkelt element skulle løses. Der har været fælles incitamenter på begge sider af bordet for at få kvalitetsrigtige løsninger, der holder i mange år.

På grund af Pihl & Søn´s konkurs har det ikke været muligt at indeholde alle omkostninger i regnskabet, idet konkursboet endnu ikke er afsluttet og den sidste anlægsbetaling dermed ikke er betalt endnu.

Da det ikke vides om boopgørelsen foreligger indenfor en rimelig tidshorisont, har administrationen derfor opgjort anlægsregnskabet
uden følgende udgifter:

Rest anlægsbetaling 613.000 kr.
der først afregnes senere

Drænarbejde der p.g.a. Pihl & 100.000 kr.
Søn´s konkurs udføres af anden
entreprenør.

Tilbageholdt regning fra Pihl & 29.000 kr.
Søn vedr. opsætning af skærm
ved betalingsautomat i svømme-
hal, idet der skal ske genforhand-
ling af prisens størrelse.

I alt disponeret..................................742.000 kr.

Det foreslås at afsætte en anlægspulje på 742.000 kr. til ovenstående formål, finansieret af anlægsregnskabets uforbrugte rådighedsbeløb.

Anlægsregnskabet kan opgøres således:

Beløb: Hele 1.000 kr.	2009	2010	2011	2012	2013	I alt
*Afsatte Rådighedsbeløb i budgettet, i alt	1.926	12.639	4.934	182.499	63.166	265.164
Udgifter, I alt	1.926	12.639	4.934	182.499	59.460	261.458
Uforbrugt rådighedsbeløb	0	0	0	0	3.706	3.706
Pulje til disponerede udg.					-742	-742
Tilføres kassebeholdning					2.964	2.964

* Uforbrugte rådighedsbeløb i de enkelte regnskabsår er overført imellem årene til og med regnskabsår 2013, hvorfor udgifter og afsat rådighedsbeløb i hver af årene 2009 til 2012 er angivet med samme beløb.

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 3.706.000 kr. Med finansiering af ovennævnte disponerede beløb på 742.000 kr. udviser regnskabet et mindreforbrug på 2.964.000 kr. som kan tilføres kassebeholdningen.

I forbindelse med RS1 2013 blev der, efter finansiering af 2,5 mio. kr. til parkeringsareal m.v., forventet et mindreforbrug på 3 mio. kr.

Det faktiske mindreforbrug er nu opgjort til 2.964.000 kr., hvilket er 36.000 kr. mindre end forventet. Årsagen til dette er at det har været nødvendigt at bruge flere penge på skiltning ved skole og svømmehal end vurderet ved projektets start.

Detaljeret anlægsregnskab og oversigt over projektets bevillinger fremgår af vedlagte bilag.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 2.964.000 kr. som tilføres kassebeholdningen.

Bilag
Bilag ØU 24.03.14 Anlægsregnskab: Ny Helsinge skole, svømmehal og ombygning af bibliotek
Bilag ØU 24.03.14 Bevillinger skoleprojektet

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet at:

afsætte en pulje på 742.000 kr., finansieret af projektets uforbrugte rådighedsbeløb,

til finansiering af disponerede udgifter.
2. godkende anlægsregnskabet.
3. tilføre kassebeholdningen mindreforbrug på 2.964.000 kr.

Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst

58. Kulturhavn Gilleleje. Etape 2. Forløb frem mod opstart af byggeri.
01.00G00 - 2013/17342

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på at udvalget træffer beslutning om at give dispensation fra lokalplanen om passage fra Kystvejen.

Der orienteres generelt om status på forløbet frem mod opstart af byggeri af Kulturdelen, etape 2.

Baggrund
Byggeriet i etape 2 skal rumme en væsentlig del af Kulturhavnens offentlige og private kulturelle aktiviteter. I forbindelse med godkendelsen af Kulturhavnens 1. etape med udgangen af 2012, besluttede Byrådet tillige, at der skulle arbejdes videre med 2. etape og at denne etape også kunne rumme bibliotek og udstillingsmuligheder for museet.

Arbejdet med indholdet i Kulturdelen, etape 2, startede med at tage fart i forlængelse af byrådets beslutning i december 2012, om at opstarte en fælles projektering af etape 2. I forlængelse af Byrådets beslutning i december 2012, underskrev Gribskov Kommune og Kulturhavn Gilleleje A/S i januar 2013 en aftale om, at de funktioner Kulturhavn Gilleleje har forpligtet sig til at udføre i område 2 udføres senest samtidig med at biblioteket udføres.

Der har været høj grad af inddragelse i form af workshops med interessenter, information og debat i pressen og på Kulturhavnens hjemmeside. Herudover har ideer og skitser løbende været behandlet politisk.

September 2013 meddelte Indenrigsministeriet, at Gribskov Kommune var kommet i betragtning til OPP-puljen på grundlag af det planlagte samarbejde med den private part og de forventede effektiviseringsgevinster. Kommunens andel i puljen blev på kr. 4.740.000.

Den 24 februar 2014 besluttede byrådet at biblioteket i Gilleleje skal leje sig ind i den kommende Kulturbygning. Herefter er der lavet en tids- og procesplan for forløbet med projektering frem mod opstart af byggeri.

Dispensation fra lokalplan
§ 5.3 i lokalplanen omhandler et strøg igennem bebyggelsen, som skal anlægges i en bredde på min. 5 m. Strøget skal anlægges så det bidrager til variation ved at forbinde sig med mindre byrum og pladsdannelser inde i området. Ved Strøgets overgang til Kystvejen skal der være særligt fokus på at skabe dybde i byggeriet og kig ind i området.

Etape 1 indeholder ikke et sådant strøg, men har derimod en anden offentlig passage gennem området. Denne passage går fra rundkørslen, hvor en trappe fører op til et plateau der går over i en passage på "indersiden" af bebyggelse i første sals højde, hvor området opleves i et andet niveau og giver en anden udsigt end oplevelsen fra terræn. Denne passage kan føre til kulturbygningen i etape 2 eller ind i Kulturhavn området. Der er tilsvarende adgang til området fra Kystvejen ved Søborg kanal. En anden vigtig overvejelse der var ved udformning af byggeriet i etape 1 var, at den omfattende lastbiltrafik som butikker og særligt dagligvarebutikker genererer, skulle fylde mindst muligt inde i Kulturhavn området. Dermed blev varelevering anbragt langs Kystvejen og invitation til blødere trafikanter begrænset til området ved rundkørslen og kanalen.

Der er mulighed for at projektere etape 2 med en passage mellem etape 1 og etape 2. Der vurderes dog ikke at være et stort behov for denne passage gennem bebyggelsen, da kulturbygningen i etape 2 vil fremstå som åben og der lægges op til en betydelig passage mellem kulturbygingen og kanalen.

Der arbejdes i den nuværende projektering med en dominerende passage mellem Kulturbygningen og kanalen samt mellem byggeriet i etape 3 og kanalen. Denne passage langs kanalen suppleres af flere mindre samlingssteder igennem forløbet og en større torvedannelse mellem kulturbygningen og byggeriet i etape 3.

Samlet set vurderes det, at en dispensation for udførelse af strøget, beskrevet i § 5.3, ikke er i strid med formålet med bestemmelsen.

Processen for behandling af dispensationer fra lokalplanen skal jf Planloven i naboorientering forud for den endelige beslutning om at give dispensationerne.

Tidsplan

Marts/april. Der arbejdes videre med projektering ar udformning af kulturbygingen.
April. Udarbejdelse af udkast til lejeaftale for biblioteket.
19 maj. ØU behandler skitseprojekt for etape 2 og lejeaftale for bibliotek.
16 juni. ØU færdigbehandler skitseprojekt for etape 2 og lejeaftale for bibliotek.
Juni. Gennemførelse af naboorientering.
Juni/juli arbejdes der administrativt frem mod en byggetilladelse.
Efterår 2014. Forventet opstart af byggeri.
Efterår 2015. Forventet ibrugtagning af byggeri. Ifølge rækkefølgeangivelse i kommuneplanen kan byggeriet i område 3 dog ikke få ibrugtagningstilladelse før byggeriet i område 2.

Information
Østgavlen af etape 1 vil få en midlertidig beklædning af sorte sinusplader. Kulturbygningen vil blive opført op af denne gavl, men indtil byggeriet kommer, skal overfladen beskyttes.

Forud for ansøgning om byggetilladelse til etape 2 og 3 udarbejder Kulturhavn Gilleleje A/S en beplantningsplan for hele området. Sammen med denne kommer også en beskrivelse af udearealerne midt i området, hvor der projekteres med parkering. Parkeringsarealet midt i området etableres forud for åbning af dagligvarebutikkerne til sommer. Samtidig med etablering af parkeringsarealer udføres elektronisk parkeringshenvisning der viser antallet af ledige pladser i kulturhavnområdet.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lokalplan 315.11
Kommuneplan 2013-25, 2.C.04 et område til centerformål i Gilleleje

Økonomi
-

Bilag
Kulturhavn etape 2. Funktionsskitser juni 2013
Kulturhavn Gilleleje. Lokalplan 315.11

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at tiltræde, at der arbejdes for en dispensation fra § 5.3 i lokalplan 315.11
at tage tidsplanen til efterretning.

Beslutning
Pkt. 1. Tiltrådt.
Pkt. 2. Taget til efterretning.

Fraværende: Jonna Præst

59. Kulturhavn Gilleleje. Etape 3. Skitseprojekt
02.00G00 - 2013/38386

Sagsfremstilling
Der lægges op til beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med principperne i skitseprojektet for etape 3. Herunder de indarbejdede dispensationer fra lokalplanen. Der lægges desuden op til beslutning om Økonomiudvalgets afholdelse af borgermøde om skitseprojektet.

Baggrund
Etape 3 er tidligere behandlet i PMU 27.11.13 og BY 16.12.13 som udkast der indeholdt udvidelse af Ellen Mariehjemmet. Det blev tiltrådt, at der skulle arbejdes videre med udkastet til etape 3 med bemærkninger om at der var fokus på højden og variation i bebyggelsen. Der blev ikke taget stilling til eventuelle dispensationer.

Siden er der arbejdet med højden for byggeriet, hvorved overskridelsen i forhold til lokalplanen er blevet halveret. Samtidig er der arbejdet med at skabe oplevelse af forskellige mindre huse ved siden af hinanden i stedet for en stor bebyggelse.

PMU behandlede 04.09.2013 en ansøgning fra Ellen Mariehjemmet til at udvide med 13 boliger på deres areal umiddelbart syd for det eksisterende Ellen Mariehjem. Denne løsning blev vurderet til at give nogle boliger der ikke var hensigtsmæssige i forhold til at de lå lige ud til parkerings- og trafikarealer og byggeriet passede ikke ind med omgivelserne. Siden har Ellen Mariehjemmet og Kulturhavn Gilleleje A/S arbejdet for en bedre løsning i område 3. En del af denne plan er, at Ellen Mariehjemmets areal syd for bebyggelsen skal indgå som en del af økonomien, da plejeboligerne er omfattet af det økonomiske loft for offentlig støttet byggeri.

Skitseprojektet
Skitseprojektet er vedlagt i version dateret 14.03.2014. Skitseprojektet indeholder en kort beskrivelse af tankerne omkring udformningen af kanalhusene, udformning af udearealerne og samspillet med Kulturhavns området og Gilleleje. Denne beskrivelse fremgår hovedsagelig side 2 og side 20 i skitseprojektet.

Uddrag fra side 2:
"Etape 3 er beliggende ved den nuværende Irma-ejendom og er planlagt til at indeholde café og specialbutikker i stueetagen samt boliger og plejehjemsboliger på de øvrige etager.

Visionen er at skabe en bebyggelse, der på samme tid integreres i Gilleleje by, skaber et nyt
og levende sted for byen og binder by og havn tættere sammen. Det er tanken, at projektet skal afslutte Kulturhavn Gillelejes nye strøgforløb langs Søborg Kanal og dermed skabe de bedste rammer for livet omkring kanalen.

Bebyggelsen udformes som en række mindre to-etagers huse, der står side om side, henvendt mod kanalen. Husene forskyder sig i forhold til hinanden og giver således, et varieret og afgrænset byrum med mulighed for ophold. Husene har en åben karakter i stueetagen, som inviterer forbipasserende indenfor.

Husene langs kanalen bindes sammen af deres formsprog og detaljering. De ligger som en række perler i en perlekæde. Facaderne er dog præget af en forskellighed i materialer. Hvert hus har sin materialekarakter, eksempelvis træbeklædning, mursten og pudsede overflader. Der vil i materialevalget også være referencer til havnen, således at husene er med til at binde by og havn sammen. På denne måde tilpasser projektet sig skalaen i Gilleleje by og giver på samme tid en varieret og levende bebyggelse.

Ellen Mariehjemmet har henvendt sig med ønsket om en udvidelse af deres nuværende plejehjem for en udvidelse på 12-13 boliger samt forbedrede fællesfaciliteter. Plejehjemmet får adgang fra det nuværende plejehjem fra både den sydlige og nordlige del. Hvor de to
bygninger mødes, tilpasser det nye byggeri sig i højde og proportioner til Ellen Mariehjemmet. Desuden formidles mødet mellem bygningerne med partier af glas, der giver en let og elegant overgang. Boligerne på 2. etage udformes som maritime rækkehuse trukket tilbage fra facaden.

Tagboligerne udføres med træbeklædning og store vinduespartier, der giver en lethed og en enkelhed til husene. Der vil være store terrasser og fælles taghaver beliggende mod
kanalen. Miljøet på taget vil trække spor til miljøet på havnen, både i matrialevalg og detaljering. Taghaverne vil ydermere give et grønt udtryk til bebyggelsen. Så ledes skabes Kanalhusene som temaet for etape 3."

Vurdering af skitseprojektet i forhold til lokalplanen
I lokalplanens redegørelse beskrives, at det er Gribskov Kommunes strategi, at byudvikling i højere grad end tidligere skal foregå ved byomdannelse og fortætning. Det skal ske for at mindske transport behov, optimere energiforsyningen, revitalisere byområder samt mindske inddragelse af nuværende naturarealer. Af lokalplanens formål fremgår derfor, at rammerne skal muliggøre et område, der har en høj tæthed af byggeri og en blanding af forskellige byfunktioner. Den tætte by skal give mulighed for livlige og attraktive bymiljøer med
trygge og indbydende mødesteder, hvor der er liv hele året. Et andet centralt formål med lokalplanen er at binde Gillelejes østlige og vestlige dele sammen ved at udnytte Søborg Kanals rekreative potentiale og sikre dens integration i området, samt styrke handelscentrum i Gilleleje og skabe nye muligheder for erhverv og virksomheder, og etablere gode boliger helårsbeboelse, så byen får tilført nyt liv om vinteren.

Skitseprojektet for etape 3 vurderes fuldt ud at understøtte lokalplanens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelsen for område 3.

Skitseprojektet afviger fra dele af følgende bestemmelser i lokalplanen:

§ 6.1 Henviser til Bilag 2 med byggefelter. Side 4 i skitseprojektet viser at byggeriet går ud over lokalplanens byggefelt mod øst, på det sted hvor der i lokalplanen var skabt mulighed for et torv.
§ 6.5 Angiver en maksimalt højdekote på 14,9 i område 3. Byggeriet i skitseprojektet kommer op i kote 16.4 med fladt tag og kote 19 med sadeltag.
§ 7.9 Angiver for område 3, ved Ellen Mariehjemmet at taghældning skal være på mellem 25 og 50 grader og beklædes med teglsten. Skitseprojektet illustrerer hhv en løsning med flade tage og en løsning med sadeltage. Skitseprojektet ligger op til forskellige materialer til hver bygning, hvor der udover tegl også foreslås tre eller plader.

Vurdering af dispensationer:

§ 6.1 Byggefelterne skal være med til at skabe rammer der understøtter at området udvikler attraktive opholdssteder og mødesteder. Af side 4 i skitseprojektet fremgår at torvet der i lokalplanen er placeret øst for bebyggelsen i område 3, i skitseprojektet er flyttet til området mellem etape 2 og etape 3. Denne placering har en tilsvarende direkte forbindelse til kanalen i området og åbner mulighed flere typer af udendørs aktiviteter end placeringsforslaget i lokalplanen. Samtidig giver placeringen i skiseprojektet bedre solmuligheder. Det vurderes at overskridelsen af byggefeltet mod øst ikke er i strid med intentionerne i disponering af området.
§ 6.5 Højdekoten i område 3 er fastlagt til samme kote som taget af Ellen Mariehjemmet. Formålet var, at sætte fokus på at byggeri i dette område skal harmonere med den eksisterende bygning med Ellen Mariehjemmet i sit arkitektoniske udtryk. Oprindelig var tanken at dette kunne opnås ved at lave nyt byggeri i område 3 der lignede det eksisterende Ellen Mariehjem. Skitseprojektet har dog valgt at tilpasse sig den eksisterende bygning på en ny måde. Kulturhavn Gilleleje A/S og Ellen Mariehjemmet har også samarbejdet om at udvide plejehjemmet ind i byggeriet i etape 3. Lokalplanen giver mulighed for 4 etager og der er i skitseprojektet arbejdet med at minimere højden. Der kan arbejdes videre med om det er løsningen med de flade tage eller de lidt højere sadeltage der passer bedst til området og Gilleleje. Vurderingen er, at de to forslag til udformningen af etape 3 ikke er i strid med intentionen om at byggeriet skal passe til den eksisterende bygning for Ellen Mariehjemmet.
§ 7.9 Formålet med denne bestemmelse hænger sammen med formålet med § 6.5 og disse kan behandles samlet.

Processen for behandling af dispensationer fra lokalplanen skal jf Planloven i naboorientering forud for den endelige beslutning om at give dispensationerne.

Borgermøde
Økonomiudvalget kan være vært for et borgermøde der informerer om skitseprojektet for etape 3 og giver status på udformning af kulturdelen, etape 2. Ved at afholde borgermødet i maj kan drøftelser og input fra mødet indgå drøftelser på økonomiudvalgsmødet i juni.

Tidsplan

Marts. Den 24 behandling af skitseprojekt i ØU.
April. Mulighed for hørring i andre politiske udvalg samt genbehandling i ØU den 22.
Maj. ØU kan afholde borgermøde og informere om skitseprojekt for etape 3 mv
Juni. Skitseprojektet bearbejdes administrativt frem til ØU den 16, hvor der evt kan tages endelig stilling til projektet.
Juni. Gennemførelse af naboorientering. Udfaldet af denne er afgørende for om etape 3 skal behandles i ØU igen.
Juni/juli arbejdes der administrativt frem mod en byggetilladelse (bla afhængig af naboorientering).
Efterår 2014. Forventet opstart af byggeri.
Efterår 2015. Forventet ibrugtagning af byggeri. I følge rækkefølgeangivelse i kommuneplanen kan byggeriet i område 3 dog ikke få ibrugtagningstilladelse før byggeriet i område 2.

Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lokalplan 315.11
Kommuneplan 2013-25, 2.C.04 et område til centerformål i Gilleleje

Økonomi
-

Bilag
Kulturhavn etape 3. Skitseprojekt 17.03.2014
Kulturhavn Gilleleje. Lokalplan 315.11

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at tiltræde, at der arbejdes videre med den skitserede udformning af etape 3.
at tiltræde, at der planlægges et borgermøde i maj, som Økonomiudvalget er vært for.

Beslutning
1.-2. Økonomiudvalget besluttede en proces, hvor der først afholdes et borgermøde ultimo april, hvorefter der arbejdes videre med udformningen af etape 3.

Fraværende: Jonna Præst

60. Fritagelse for ejendomsskat for foreningsdrevne idrætsforeninger
18.00G00 - 2014/01202

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 20. januar 2014 at der skulle foretages en kortlægning af, i hvilket omfang medlemsdrevne foreninger aktuelt betaler ejendomsskatter. Kortlægningen skal danne grundlag for beslutning om eventuelle ændringer i nuværende ordninger, hvor byrådet den 12. marts 2012 har besluttet, at der fra 2013 og frem sker fuld opkrævning af grundskyld og dækningsafgift i henhold til §§ 7 og 8 i Lov om kommunal ejendomsskat.

Med afsæt i Økonomiudvalgets beslutning den 20. januar 2014 har administrationen udarbejdet følgende oversigt over foreningsdrevne idrætsforeninger, der betaler ejendomsskat:

Det skal præciseres, at ovenstående oversigt alene indeholder foreningsdrevne idrætsforeninger, som administrationen på nuværende tidspunkt har kendskab til. Der kan potentielt eksistere foreninger, som der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til, og som i givet fald også vil være omfattet af en fritagelse for betaling af ejendomsskat.

Som det fremgår af oversigten, betaler de foreningsdrevne idrætsforeninger i alt ca. 0,8 mio. kr. i ejendomsskat årligt, hvoraf 0,2 mio. kr. kompenseres, eksempelvis via lokaletilskud. Gilleleje Hallen og Gribskovhallen får ligeledes, via deres generelle tilskud, kompensation for deres ejendomsskatteudgifter.

Økonomisk vil konsekvensen af en fritagelse af foreningsdrevne idrætsforeninger således være, at Gribskov Kommune mister indtægter i størrelsesorden 0,8 mio. kr. årligt. Modsvarende vil der ske en reduktion af udgifterne på Kultur- og Idrætsudvalgets område, da tilskuddet til en række af de fritagne foreninger således vil blive forholdsmæssigt reduceret. Endelig vil det opnåede fald i indtægter indgå i beregningen af de kommunale skatte- og udligningsordninger, således at de økonomiske konsekvenser samlet set vurderes at være minimale.

Lovgrundlag
Lov om kommunal ejendomsskat, LBK nr. 1104 af 22.08.2013, § 8

Økonomi
Som der har været redegjort for i forbindelse med de politiske behandlinger af dette spørgsmål i 2011 og 2012, er den totaløkonomiske effekt af enten fuld opkrævning eller fuld fritagelse for grundskyld og ejendomsskat minimal - Forventeligt i størrelsesorden 0,3 mio. kr.
En mulig fritagelse af foreningsdrevne idrætsforeninger vil således forholdsmæssigt være endnu mindre og vurderes i praksis ikke at have reel betydning for kommunens totale økonomi.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at beslutte, hvorvidt foreningsdrevne idrætsforeninger fra og med 2015 skal fritages for betaling af ejendomsskat.

Beslutning
Tiltrådt.
A (2) og G (1) tager forbehold.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

61. Ansøgning om tilskud til mini SFO på Alme Skole
17.11G00 - 2014/01214

Sagsfremstilling
Denne sag blev forelagt Børneudvalget 03.02.2014 og Økonomiudvalget 17.02.2014 med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen handler om Alme Skoles ansøgning om tilskud til Mini SFO. På Økonomiudvalgets møde blev anmodet om beregning af økonomiske konsekvenser, hvis alle andre friskoler/privatskoler opretter et lignende tilbud.

Sagen forelægges derfor for Børneudvalget og Økonomiudvalget igen, med henblik på beslutning i Byrådet. De ønskede beregninger ses sidst i teksten.

Følgende tekst er fra Børneudvalgets og Økonomiudvalgets første behandling af sagen:

"Ansøgning fra Alme Skole
Alme Skole ansøger Gribskov Kommune om tilskud til den Mini SFO, som skolen vil oprette. Mini SFO'en er et tilbud for skolens kommende børnehaveklassebørn om at starte i heldags fritidsordning fra den 1. maj 2014 forud for skolestarten i august 2014. Det er forældrenes ansvar at udmelde børnene af de daginstitutioner, de er indskrevet i, forud for start i Mini SFO'en.

Formålet med Mini SFO'en er, at give børnene de bedste forudsætninger for en god skolestart.

Som bilag er vedlagt Alme Skoles ansøgning om tilskud til Mini SFO, en forælder flyer om Alme Skoles Mini SFO og budget for Mini SFO'en

Hvornår kan en Mini SFO oprettes?
Ifølge Friskolelovens § 36 b kan en privatskole eller friskole oprette en heldagsfritidsordning (Mini SFO), hvis kommunens egne folkeskoler også overfører børn tidligere end i august måned, det år barnet starter i skole. Se § 36 b i sin fulde ordlyd under "Lovgrundlag".

Flere af Gribskov Kommunes folkeskoler har, eller er på vej til at indføre rullende skolestart. Det vil sige, at børn kan starte på forskellige tidspunkter i løbet af året, f.eks. i forbindelse med, at barnet fylder 6 år. Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen, indførte rullende skolestart i skoleåret 2013/2014 og Gilbjergskolen fra skoleåret 2014/2015. Det åbner således mulighed for, at børn i privat- eller friskoler kan starte i heldagsfritidsordning, før de starter i skole.

Tilskud
Alme Skole ansøger om tilskud på 134.640 kr. Størrelsen på tilskuddet udgøres af forskellen på, hvad det koster Alme Skole at drive Mini SFO'en for 22 kommende børnehaveklassebørn, og hvad de opkræver forældrene i forælderbetaling. Alme Skole opkræver forælderbetaling i Mini SFO'en svarende cirka til kommunens daginstitutionstakst for børn i alderen 3 år til skolealderen, 1890 kr./mdr.

Nedenstående tabel viser til sammenligning, hvad det koster kommunen i løn og drift at have 22 børn i kommunens daginstitutioner i maj og juni måned. Der er tale om nettodriftsudgifter, dvs. kommunens udgift efter, at forælderbetalingen er fratrukket.

Sammenligning	Antal børn	Pris pr. måned	I alt for 22 børn
Kommunalt dagtilbud	22	3.574 kr.	157.257 kr.*
Alme Skoles Mini SFO	22	3.060 kr.	134.640 kr.
Forskel	0	514	22.617 kr.

*Der er ikke indregnet evt. udgifter til, at børnene også går i daginstitution i juli måned, da mange børn typisk meldes ud i juli måned, før de starter i skole.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er det billigere for kommunen at give tilskud til Mini SFO, end at beholde børnene i daginstitutionerne. Det skal dog nævnes, at de berørte daginstitutioner er nødt til at reducere i deres personaleresurser for de måneder, de har færre børn indskrevet.

Byrådet beslutter, om den vil give tilskud til heldagsfritidsordning, dvs. det er ikke lovpligtigt at give tilskud.

Beslutter Byrådet at give tilskud, anbefaler administrationen, at det ansøgte beløb gøres til en årlig aftale, reguleret med KL's pris- og lønfremskrivning, og at ordningen kører administrativt og kun tages op til politisk behandling, hvis Alme Skole ansøger om et ændret beløb."

Følgende tekst er ny og indeholder beregning på de økonomiske konsekvenser, hvis alle andre friskoler/privatskoler opretter et lignende tilbud:

Mini SFO på alle privatskoler i kommunen
I Gribskov Kommune er der, udover Alme Skole, yderligere tre privatskoler som optager børn i indskolingen. Det drejer sig om: Helsinge Realskole, Gribskov Skole og Søborg Privatskole.

Søborg Privatskole starter egen privat daginstitution den 1. september 2014. Det er derfor ikke relevant at påregne, at skolen ansøger om Mini SFO, da skolen må antages at have størstedelen af deres kommende skolebørn i eget børnehaveregi, inden børnene starter i skolen. I nedenstående regnes der derfor kun på børn, der forventes at starte på Alme Skole, Helsinge Realskole og Gribskov Skole.

I beregningen antages det, at Helsinge Realskole og Gribskov Skole ansøger om beløb i samme størrelsesorden som Alme Skole.

Udgift til dagtilbud	Antal børn	Pris pr. måned	I alt for dagtilbud i 2 måneder.
Kommunalt dagtilbud	140	3.574 kr.	1.001.000*

*Der er ikke indregnet evt. udgifter til, at børnene også går i daginstitution i juli måned, da mange børn typisk meldes ud i juli måned, før de starter i skole.

Udgift til Mini SFO på privatskole	Antal børn	Pris pr. måned	I alt for Mini SFO i 2 måneder.
Alme Skoles Mini	22	3.060 kr.	134.640 kr.
Helsinge Realskole	100	3.060 kr.	612.000 kr.
Gribskov Skole	18	3.060 kr.	110.160 kr.
I alt	140		857.000 kr.

Forskel	Kroner ialt pr. år
Udgift til daginstitution	1.001.000 kr.
Udgift til Mini SFO	857.000 kr.
Forskel	144.000 kr.

Som det fremgår af ovenstående tabeller, er det billigere for kommunen at give tilskud til Mini SFO, end at beholde børnene i daginstitutionerne. Dog under forudsætning af, at alle privatskoler søger beløb svarende til det beløb Alme Skole søger til Mini SFO.

Det skal nævnes, at de berørte daginstitutioner er nødt til at reducere i deres personaleresurser for de måneder, de har færre børn indskrevet. Personalereduktionen i de kommunale daginstitutioner udgør i ovenstående beregning årligt ca. 2,5 stilling.

Byrådet beslutter, om den vil give tilskud til heldagsfritidsordning (Mini SFO), dvs. det er ikke lovpligtigt at give tilskud.

Afviser Byrådet at give tilskud til heldagsfritidsordning, har en privatskole mulighed for at oprette en privat daginstitution jf. Friskolelovens § 36 a, på samme måde som Søborg Privatskole har gjort det. Kommunen kan ikke afvise at godkende en privat daginstitution, hvis den lever op til kommunens godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud.

Lovgrundlag
LBK nr 166 af 25/02/2013 (Friskoleloven)

§36 b.
En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen.

Stk. 2. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelsen i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
Bilag 1: Ansøgning om tilskud til Mini SFO på Alme Skole (dokumentnummer 2014/01214 007)
Bilag 2: Forældre flyer Mini SFO (dokumentnummer 2014/01214 008)
Bilag 3: Budget for Alme Skoles Mini SFO (dokumentnummer 2014/01214 009)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at træffe beslutning om hvorvidt ansøgningen om tilskud til Mini SFO på Alme Skole skal imødekommes.
at beslutte, at hvis der træffes beslutning om at imødekomme ansøgningen, udbetales der hvert år tilskud til Alme Skoles Mini SFO, reguleret efter KL's pris og lønfremskrivning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 03-02-2014:

Anbefales
Anbefales med den tilføjelse, at tilskud også reguleres i forhold det aktuelle børnetal.

Fraværende: Jan Ferdinandsen, Sisse Krøll Willemoes

Økonomiudvalgets beslutning den 17-02-2014:
Økonomiudvalget sender sagen tilbage til Børneudvalget mhp. beregning af økonomiske konsekvenser, hvis alle andre friskoler/privatskoler opretter et lignende tilbud.

Fraværende: Jannich Petersen, Poul-Erik Engel Høyer, Flemming Møller

Børneudvalgets beslutning den 10-03-2014:

Anbefales
Anbefales med den tilføjelse, at tilskud også reguleres i forhold det aktuelle børnetal.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

62. Etablering af vuggestuepladser til Helsinge Børnehuse, afd. Boager i Gribskov Specialbørnehaves lokaler
28.03G00 - 2014/05949

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på at udvalget beslutter at flytte vuggestuen i Helsinge Børnehus afd. Boager til Gribskov Specialbørnehaves lokaler, samt anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at bevilge og frigive 0,4 mio. kr. af anlægsrammen vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje til indretning af vuggestue og etablering af liggehal som led i flytningen.

Børnetal i Gribskov Specialbørnehave
Børneudvalget blev på mødet 06.01.2014 under punkt 5 "Kapacitet og struktur på børne- og ungeområdet" orienteret om, at antallet af børn i specialbørnehaven i Helsinge er faldet markant. Efter sommerferien 2014 forventes børnehaven at have 4 børn indskrevet.
Nedenstående tabel viser børnetalsudviklingen i Gribskov Specialbørnehave fra 2012 til 2014.

Gribskov Specialbørnehave	Gennemsnitligt antal indskrevne børn
2012	19
2013	14
2014 (forventet)	6*

* Efter sommerferien 2014 forventes omkring 4 børn indskrevne

Gribskov Specialbørnehave i Helsinge ligger dør om dør og i samme hus, som Helsinge Børnehuse afdeling Boager. Da Gribskov Specialbørnehave går fra at have haft behov for tre grupperum i 2012 til kun at have behov for ét grupperum, samt rum til træning af motorik, efter sommerferien 2014, vil de ledige kvadratmeter kunne udnyttes til etablering af vuggestue.

Vuggestueforholdene i Helsinge Børnehuse afd. Boager
Vuggestueafdelingen i Helsinge Børnehuses afdeling Boager består af en pavillon i træ som er forbundet til "hovedhuset" med en glasgennemgang. Vuggestuen rummer i øjeblikket 25 børn.
Pavillonen er ikke særligt godt egnet til vuggestuebørn og er meget kold på gulvet om vinteren. Daginstitutionen ønsker derfor at udnytte muligheden for at etablere vuggestuepladser i specialbørnehavens lokaler, i de to grupperum som er ledige efter sommerferien. Pavillonen kan fortsat bruges til daginstitutionsbrug, men i højere grad som "fleksible rum" til forskellige aktiviteter til børn i børnehavealderen.

Etablering af vuggestue i Gribskov Specialbørnehaves lokaler indebærer udgifter til mindre justeringer af puslerum, maling af lokaler og etablering af liggehal og estimeres til at koste 600.000 kr.

Lokalerne forventes at kunne tages i brug i august 2014.

Mulighed for udvidelse af vuggestuekapacitet i Helsinge
Flytning af vuggestuen til Gribskov Specialbørnehaves lokaler vil give mulighed for at udvide vuggestuekapaciteten med ca. 20 pladser de kommende år. Planen er at udvide med 5 pladser i år og med ialt 20 pladser de kommende tre år. Det vil i så fald betyde en reduktion i antal dagplejepladser i Helsinge, f.eks. via naturlig afgang.

Ved RS4 i november 2013 fik Børneudvalget forelagt nedenstående figur, der viser i hvor høj grad, vi har matchet forældrenes ønske om plads i perioden januar til august 2013. Figuren viser, at vi i perioden har matchet dårligst ift. forældre, der har ønsket institutionspladser i Helsinge og Gilleleje. Det vil derfor give god mening, i forhold til opfyldelse af forældreønsker, at øge antallet af vuggestuepladser i Helsinge.

Figur 2: Opfyldelse af prioritet ved opskrivning (januar til august 2013)

Lovgrundlag
LBK 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven) § 38 stk. 2 og § 40

Økonomi
Etablering af vuggestue i Gribskov Specialbørnehaves lokaler indebærer udgifter til mindre justeringer af puslerum, maling af lokaler og etablering af liggehal og estimeres til at koste 600.000 kr.

Etableringen foreslås finansieret to steder fra: Med 200.000 kr. fra Børne- og Ungeområdets ejendomsramme til budget for drift og vedligeholdelse og med 400.000 kr. fra budgetrammen til anlæg vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje. Der vil i de kommende budgetopfølgninger blive fulgt op på, hvorvidt dette vil medføre pres på budgetrammen vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje og i så fald skal der i første omgang ses påfinansieringsmuligheder indenfor den samlede anlægsramme. Er dette ikke muligt skal der tages stilling til en tillægsbevilling af den samlede anlægsramme.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

Flytte vuggestuen i Helsinge Børnehuses afd. Boager ind i Gribskov Specialbørnehaves lokaler.
at afsætte 0,6 mio. kr. til etablering af vuggestue i Gribskov Specialbørnehaves lokaler finansieret med 200.000 kr. fra Børne- og Ungeområdets ejendomsramme til budget for drift og vedligeholdelse og med 400.000 kr. fra anlæg vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje.
at frigive det 0,4 mio. kr. afsatte rådighedsbeløb på anlægget vedrørende børnebyer og læringsmiljø i Gilleleje til etablering af vuggestuer.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 10-03-2014:
1. - 3. Anbefalinger tiltrådt.

Beslutning
1.-3. Tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

63. Styrelsesvedtægt for skoler
85.00G00 - 2013/33662

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om ny styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune.

Baggrund
Sagen blev behandlet første gang på Børneudvalgets møde 06.01.2014, hvor udvalget gav input til forslag til ny styrelsesvedtægt for skolerne, hvorefter forslaget blev sendt i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og hovedsamarbejdsudvalget.

Folketinget vedtog en ny folkeskolelov den 20. december 2013. Ændringerne i folkeskoleloven giver anledning til at justere styrelsesvedtægten for skolerne i Gribskov Kommune, da loven åbner nye muligheder og giver kommunal beslutningskompetence på en række nye områder.
Sagen forelægges nu, da grundlaget for valg til skolebestyrelser skal være besluttet senest marts 2014.

Ny styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune
Styrelsesvedtægten er gældende for skoler og tilhørende fritidsordninger i Gribskov Kommune.
Styrelsesvedtægten skal som minimum indeholde bestemmelser om:

skolebestyrelsens sammensætning
fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter
sammensætningen af evt. fælles rådgivende organer, som Byrådet har nedsat
en beskrivelse af de beføjelser, som Byrådet har delegeret til skolebestyrelserne

Et forslag til ny styrelsesvedtægt er vedlagt dette dagsordenspunkt i bilag 1.

Som en del af styrelsesvedtægten vedlægges bilag med beskrivelse af den aktuelle skolestruktur. Bilaget indeholder også fortegnelse over spørgsmål, som Byrådet har truffet beslutning om vedrørende forholdene for kommunens skoler som helhed og i relation til skolebestyrelserne. Et sådant bilag er vedlagt som bilag 2 i denne sag. Bilaget til styrelsesvedtægten vil løbende skulle opdateres ved evt. ændringer i skolestruktur mv.

Forslag til ny styrelsesvedtægt er udarbejdet med udgangspunkt i den nuværende styrelsesvedtægt for skolerne, vedlagt som bilag 4, samt den ny folkeskolelov.
Tilgangen i den nye styrelsesvedtægt er at delegere så mange kompetencer som muligt til skolebestyrelsen.

De væsentligste ændringer fra den nuværende styrelsesvedtægt for skolerne fra 2007 til udkast til ny styrelsesvedtægt er oplistet i bilag 3.

Høring
Børneudvalget besluttede på sit møde den 6. januar at sende forslag til ny styrelsesvedtægt i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og hovedsamarbejdsudvalget.

Administrationen har i høringsperioden modtaget seks høringssvar. Hoved konklusionerne fra høringssvarene er oplistet i bilag 5 vedlagt sagen.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen følgende ændringer i forslag til ny styrelsesvedtægt:

§11, stk 2 og 3: det præciseres, at bestemmelsen dækker over alle de fælleskommunale specialpædagogiske tilbud.
§12: det præciseres, at de to medlemmer fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner eller foreninger er ud over forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter, samt at forældrerepræsentanterne fortsat altid skal udgøre et flertal.
§ 36: Der tilføjes en bestemmelse om elevinddragelse og demokratidannelse.

Ovenstående punkter er indarbejdet i det reviderede forslag til ny styrelsesvedtægt vedlagt som bilag 1.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013) med senere ændringer til forskriften
LOV nr 622 af 12/06/2013 § 4
LOV nr 1640 af 26/12/2013 § 1
LOV nr 1641 af 26/12/2013.

Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr 169 af 08/11/1999)

Økonomi
-

Høring
Der er indgået høringssvar fra:

Bjørnehøjskolens skolebestyrelse og lokaludvalg, ingen bemærkninger
Gilbjergskolens skolebestyrelse, Bemærkning fremgår af bilag 5
Gribskolens skolebestyrelse og lokaludvalg, ingen bemærkninger
Nordstjerneskolens skolebestyrelse og lokaludvalg, Bemærkning fremgår af bilag 5
Sankt Helene Skoles skolebestyrelse, ingen bemærkninger
Sankt Helene Skoles lokaludvalg, ingen bemærkninger
Fællesudvalget for børne- og ungeområdet (FU BU), bemærkninger fremgår af bilag 5 (dok. nr. 2013/33662 032)

Oplysninger om høringssvar fra Fællesudvalget for børne- og ungeområdet blev tilført i forbindelse med behandling af sagen på Børneudvalgets møde den 10.03.2014

Overblik over høringssvar fremgår af bilag 5.

Bilag
Bilag 1: BØR 10.03.14 Styrelsesvedtægt for skolerne dok. nr. 2013/33662 029
Bilag 2: BØR 10.03.14 Bilag til styrelsesvedtægt, skolestruktur Dok. nr. er 2013/33662 007 (dok. nr. for bilag 2 blev rettet for tastefejl i forbindelse med Børneudvalgets møde den 10. 03.14.)
Bilag 3: BØR 10.03.14 Overblik, ændringer i styrelsesvedtægt dok. nr. 2013/33662 028
Bilag 4: Styrelsesvedtægt for skoler, 2007 (vedhæftet kun af hensyn til dem, der ønsker at se tidligere version) dok. nr. 2013/33662 011
Bilag 5: BØR 10.03.14: Overblik, høringssvar til styrelsesvedtægt dok.nr. 2013/33662 027

I forbindelse med Børneudvalgets møde den 10. marts 2014 er bilag 5 (dok. nr. 2013/33662 027) blevet rettet - to kommentarer fra FU BU er indarbejdet. For at læse bilag i version med rettelser se dok. nr. 2013/33662 032.

Bilag 5: BØR 10.03.14: Overblik, høringssvar til styrelsesvedtægt - RETTET dok. nr. 2013/33662 032

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at beslutte ny styrelsesvedtægt for skolerne i Gribskov Kommune

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 10-03-2014:

Anbefalingen tiltrådt.

Børneudvalget lægger vægt på, at skolebestyrelser udnytter muligheden for at tildele op til to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

Beslutning
1. Børneudvalgets anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

64. Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
29.15A00 - 2014/03483

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget, om at indlede et videre arbejde hen imod at Gribskov Kommunes tandregulering kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandregulering med udgangspunkt i en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.

De følgende to afsnit af dette dagsordenspunkt, "Baggrund" og "Tværkommunalt samarbejde om tandregulering" forelægges enslydende til politisk behandling i Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Halsnæs kommuner.
Afsnittet "Særlige forhold for Gribskov Kommune" forelægges kun til politisk behandling i Gribskov Kommune.

Baggrund
På borgmestermøde den 16. august 2012, blev der af borgmestrene fra Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Gribskov, Fredensborg og Halsnæs kommuner truffet beslutning om at afdække mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde på området for tandregulering. Børneudvalget har i møde den 19. februar 2013 besluttet at indgå i denne analyse.

Analysens formål var at undersøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt samarbejde omkring tandreguleringen, herunder afdække det økonomiske potentiale ved samarbejdet, samt opstille modeller for organisering af tandreguleringen.

Analysen foreligger nu, og der skal tages en principbeslutning i de fem kommuner om, hvor vidt kommunerne ønsker at arbejde videre med fælles tandregulering. Der skal ikke tages
stilling til eventuel selskabsform, finansiering og lignende. I stedet skal der tages beslutning
om, hvorvidt Byrådet ønsker at arbejde videre med forslaget til en fælles tandregulering,
på baggrund af den potentialeafklaring, som ligger vedlagt denne sag som bilag 1.
Hvis én kommune vælger ikke at indgå i det videre samarbejde, vil det ikke forrykke potentialet væsentligt.

Tværkommunalt samarbejde om tandregulering
Forudsætningen for principbeslutningen er styregruppens anbefaling om, at etablere en klinik i Hillerød med en satellit i Frederikssund.

Det samlede regnskab for tandreguleringen i de fem kommuner var i 2012 på 18,7 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig udgift på 435 kr. pr. 0-17 årig.
Ved etablering af en fælles tandreguleringsklinik med hovedklinik i Hillerød og en satellit i
Frederikssunds tandplejes nuværende lokaler, viser beregningerne i den vedhæftede rapport, at de fem kommuner fra år 1 tilsammen vil kunne spare mellem ca. 0,6 og 1,5 mio. kr. årligt på løn- og driftsudgifterne til tandregulering. Forskellen afhænger af, om klinikken i Hillerød
nybygges eller lejer sig ind i et privat byggeri. Der er tale om stordriftsfordele, men i et lille samlet budget.

Fremtidssikring af tandregulering
Alle fem kommuner kan se frem til et fald i børnetallet frem mod 2022 på mellem 6 og
16 procent. Det er vurderingen, jf. rapporten, at det i de nuværende relativt små tandreguleringsenheder vil være forbundet med store udfordringer løbende at tilpasse
omkostningerne i nedadgående retning. Dels fordi det er nødvendigt at fastholde en højt
specialiseret tandlægekompetence, dels fordi de faste omkostninger til lokaler og udstyr ikke kan tilpasses løbende. Hvis det lægges til grund, at de fem kommuner ikke kan tilpasse deres omkostninger til de kommende års faldende børnetal, fordi der f.eks. er en grænse for, hvor lille en normering den enkelte tandreguleringsenhed kan have, vil de fem kommuners årlige samlet besparelse på løn- og driftsudgifterne i 2022 være knap 3,1 mio. kr., svarende til ca. 17 procent af de samlede udgifter til tandregulering.

De fem kommuners relativt små tandreguleringsenheder giver betydelig risiko for faglig sårbarhed, ’produktionstab’ og oparbejdelse af ventelister i forbindelse med f.eks. sygdom, uddannelse og ferie. I en fælles tandreguleringsklinik vil opgaverne kunne løses med mindre personale, end de fem kommuner tilsammen har i dag. Et argument, for et samarbejde omkring fælles tandregulering, handler derfor i høj grad om at fremtidssikre tandreguleringen fagligt og kvalitativt i forhold til borgerne.

I en fælles tandreguleringsklinik kan der realiseres f.eks. følgende faglige fordele:

Etablering af arbejdsdeling og faglig specialisering indbyrdes mellem specialtandlægerne, som giver både mere kvalitativ og effektiv opgavevaretagelse.
Etablering af arbejdsdeling og faglig specialisering mellem specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, som giver både mere kvalitativ og effektiv opgavevaretagelse.
Løbende sparring med kolleger samt mulighed for ’second opinion’ på børn og unge med særlige behov.
Bedre rekrutteringsmuligheder, fordi der kan tilbydes både et fagligt fællesskab og fleksibilitet i forhold til deltids- eller fuldtidsansættelse.
Bedre og mere målrettet oplæring og uddannelse af nye medarbejdere.
Mindsket risiko for ’produktionstab’ og oparbejdelse af ventelister ved sygdom, uddannelse og ferie .

Samtidig vil der i en personalemæssigt stor enhed bedre kunne optimeres på arbejds- tilrettelæggelsen, så antallet af aflysninger på grund af sygdom eller udskydelser af
behandling på grund af ferie kan minimeres. Endvidere vil det være muligt at tilrettelægge
åbningstider, så disse indbefatter flere sene eftermiddage og/eller tidlige aftener.

Udskiftning af udstyr og inventar
De nævnte besparelser ovenfor på 3,1 mio. kr. i 2022, er beregnet på grundlag af kommunernes opgørelser af deres nuværende udgifter til tandregulering. I den forbindelse skal nævnes, at ikke alle kommuner har kunnet opgøre det helt nøjagtige forbrug til tandregulering, fordi udgifterne konteres som en del af den samlede tandpleje. Samtidig har ingen af kommunerne i dag selvstændige budgetter til udskiftning af udstyr og inventar. Udskiftning af udstyr og inventar finansieres således i nogen udstrækning ’ad hoc’ inden for de eksisterende driftsbudgetter med forventet mindreforbrug eller ved særskilte tillægsbevillinger.
I budgettet for tandreguleringsklinikken er indregnet budget til løbende udskiftning af udstyr og inventar, og blandt andet derfor vil kommunernes reelle besparelser over de kommende år været noget højere end angivet ovenfor.

Transportafstande
I forhold til en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund vil det betyde længere transportafstand og/eller mere besværlig transportrute for en række af de fem kommuners borgere. Stort set alle borgere i Allerød og Gribskov kommuner vil få lidt eller noget længere
transportafstand end i dag. For borgerne i Frederikssund Kommune vil transportafstanden
forblive uændret. For borgerne i Halsnæs og Hillerød kommuner vil de fleste borgere få samme transportafstand som i dag.

Særlige forhold for Gribskov Kommune
Effektivisering
For Gribskov Kommune vil der være en økonomisk gevinst ved at indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandreguleringsklinik. I følge det økonomisk mest fordelagtige scenarie vil Gribskov Kommune årligt spare 613.500 kr. i forhold til regnskabet for 2012.

En lille enhed som Gribskov Kommunes tandregulering er sårbar ved barselsorlov, sygdom, ferier, kurser og uddannelser. En fælles tandreguleringsklinik vil bedre kunne udnytte, at der er flere der kan tage over, så aflysninger og ventelister undgås.

Børnetal og kapacitetstilpasning
Besparelsen forventes at blive større med tiden, da tilpasningen i forhold til børnetallet vil være lettere i en fælles tandreguleringsklinik, end hvis Gribskov Kommune fortsætter med egen tandregulering.
Siden analysen blev færdiggjort er der udarbejdet nye børnetalsprognoser for Gribskov Kommune, som viser en forventning om et større fald i børnetallet end det, der ligger til grund for analysen. Udfordringen med stigende enhedsomkostninger i tandreguleringen vil dermed blive større end tidligere forventet.

En beslutning om at indgå i en fælles tandreguleringsklinik har desuden indflydelse på organiseringen af Gribskov Kommunes børnetandpleje som helhed.
Tandreguleringen er i dag placeret i klinikken i Græsted sammen med den almindelige børnetandpleje for børnene i området omkring Græsted, Esrum og Esbønderup.
Såfremt det besluttes at lade tandreguleringen indgå i en fælles tandreguleringsklinik i Hillerød, vil der være anledning til at arbejde hen imod en ændret organisering af den almindelige børnetandpleje i tilknytning til Gribskolen og Gilbjergskolen med henblik på kapacitets- og bygningsoptimering.

Medarbejdere
Aktuelt deler to specialtandlæger en fuldtidsstilling i tandreguleringen i Gribskov Kommune. Der er ansat to medarbejdere for at muliggøre faglig sparring og mindske sårbarheden ved ferier, sygdom mv. I takt med at børnetallet falder, vil det blive stadigt sværere at opretholde timer nok i fuldtidsstillingen til at have to specialtandlæger ansat.

Såfremt tandreguleringen forbliver uændret i Gribskov Kommune forventes fremadrettet yderligere udfordringer i forhold til rekruttering, med opadgående lønpres og højere enhedsomkostninger i tandreguleringen til følge.

Fordelene ved en tværkommunal tandregulering vil være, at klinikassistenter og tandplejere løbende kan kompetenceudvikles, når tandlægerne er til stede. Bedre mulighed for kvalitetssikring af tandplejen. Specialtandlægerne kan få daglig sparring. Rum og plads til efteruddannelse. Mulighed for ansætte nyuddannede tandlæger og evt. uddanne klinikassistent-elever.

Timing
Muligheden for Gribskov Kommune for at indgå i samarbejde med nabokommunerne om fælles tandregulering foreligger nu.
Hillerød og Halsnæs Kommuner har allerede etableret et fællesskab. Disse kommuners fælles klinik har til huse i et midlertidigt byggeri. Kommunernes forestående behov for at om- eller nybygge den eksisterende tandreguleringsklinik giver mulighed for, at der kan etableres en klinik med kapacitet til at Hillerød og Halsnæs Kommuner kan udvide samarbejde med flere af omegnskommunerne.

Fredensborg og Helsingør har allerede etableret et fællesskab i en klinik, der ikke har kapacitet til Gribskov Kommunes børn og unge.

Transport
I Gribskov Kommune vil en fælles tandregulering med klinik i Hillerød for de fleste børn og unge indebære en længere afstand til klinikken, end det der er tilfældet i dag.

Lovgrundlag
Tandplejebekendtgørelsen, BEK nr. 179 af 28-02-2012, § 2

Økonomi
Der vil i forbindelse med senere sag med beslutning om indgåelse af samarbejde og den konkrete udformning af samarbejdet blive redegjort for anlægs- og driftsøkonomien for en fælles tandplejeklinik, realisering af effektiviseringsgevinsten for Gribskov Kommunes tandregulering samt de konkrete muligheder for yderligere effektivisering ved reorganisering i den øvrige børnetandpleje som konsekvens af en fælles tandregulering.

Høring
Der er gennemført høring i Tandplejens lokaludvalg samt i Fællesudvalget for børne- og ungeområdet om beslutningen om at arbejde videre hen imod et samarbejde om tandregulering.

Høringssvar fra LU for tandplejen er vedlagt som bilag 2 til denne sag

Høringssvar fra Fællesudvalget for børne- og ungeområdet (FU BU):
"FU BU bakker op om forslaget. Vigtigt at holde fast i børneperspektivet i det videre arbejde og sikre det fornødne samarbejde mellem tandregulering og almen tandpleje i den nye løsning".

Fællesudvalget for børne- og ungeområdet (FU BU) har afgivet høringssvar på mødet den 5. marts. Høringssvar fra FU BU er sendt til Børneudvalget pr. mail og tilføjet til dagsorden samme dag.

Bilag
Bilag 1: Analyse af tværkommunale samarbejdsmuligheder om tandregulering, dok. nr. 2014/03483 001
Bilag 2: BØR 10.03.14: Høringssvar, Tandplejens lokaludvalg, dok. nr. 2014/03483 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

At beslutte at iværksætte et videre arbejde hen imod at Gribskov Kommunes tandregulering kan indgå i et tværkommunalt samarbejde om en fælles tandregulering med udgangspunkt i en klinik i Hillerød og en satellit i Frederikssund.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 10-03-2014:
Anbefalingen tiltrådt.

Beslutning
Anbefaling tiltrådt med bemærkning om, at sagen videresendes til beslutning i Byrådet.
Det anbefales, at der bliver en høring af forældrebestyrelserne, før den endelige beslutning træffes.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

65. Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014: godkendelse af ansøgningskriterier og proces for udmøntning
20.00G00 - 2013/28093

Sagsfremstilling
Sagen behandles parallelt i Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.

Sagen forlægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på at indstille til Økonomiudvalget, at godkende ansøgningskriterier og tidsplan for udmøntningen af Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014 som er forankret i Økonomiudvalget. Og i den forbindelse bemyndige de to fagudvalg til at fordele midlerne, dog med den tilføjelse at, i tilfælde af uenighed sendes den samlede sag til Økonomiudvalget.

Baggrund
På baggrund af positive erfaringer fra en lignende pulje i 2013 har Økonomiudvalget i forbindelse med Budgetaftale 2014-17 afsat 4 mio. kr. årligt til puljen i 2014 og 2015. Dette for fortsat at styrke Gribskov som en attraktiv kommune. Af de 4 mio kr. blev der - ligeledes i forbindelse med budgetaftalen - øremærket i alt 0,95 mio. kr. til særlige formål (se nedenfor under Økonomi). Det resterende beløb til puljen udgør dermed 3,05 mio. kr.

Til orientering vil der på mødet desuden blive forelagt allerede indkomne ansøgninger til puljen på i alt 842.300 kr fra hhv. Musik i Lejet (150.000 kr.), Græsted Veterantræf Forening (223.300 kr) og Kultur- og Idrætsudvalget til kommunal med-finansiering af projekt Breddeidrætskommune (469.000 kr.) - se separate punkter på mødets dagsorden. Godkendes disse alle, betyder det, at det resterende beløb til puljen vil udgøre 2.207.700 kr.

Puljen har til hensigt at skabe rum til at foretage en række strategiske investeringer på kultur- og idrætsområdet samt turist- og erhvervsområdet med fokus på at understøtte lokale initiativer og indsatser.

I 2013 gjorde puljemidlerne det muligt at realisere en række konkrete borgerdrevne aktiviteter der umiddelbart skabte forandring og øget engagement og ejerskab til lokal udvikling. Ligeledes medvirkede økonomi og facilitering fra Gribskov Kommune til at understøtte flerårige, nyskabende projekter. Dette bl.a. ved tilskud til konkurrenceoplæg, eksterne fondsansøgninger og forprojekter. Projekterne er i fortsat udvikling i tæt dialog med kommune og relevante myndigheder.

Erfaringerne fra arbejdet med puljen i 2013 har vist, at der skabes vækst og sammenhængskraft lokalt, når kommunen går i dialog med borgere og erhvervsliv om at styrke og virkeliggøre de lokales drømme og visioner. Samtidig har processen vist, at kommunen har en væsentlig rolle både som myndighed og facilitator for at sikre et helhedsorienteret og strategisk blik på projekterne i forhold til fremadrettet byudvikling, kultur-, turisme- og erhvervsudvikling.

Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014
Til udmøntning af puljen i 2014 foreslår administrationen i hovedtræk samme kriterier, som blev anvendt i 2013 jf. "Vejledende rammekriterier for udmøntning af puljemidler", vedtaget af Byrådet marts 2013.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra 2013 lægger administrationen dog op til, at der i arbejdet med puljen for 2014 er en øget opmærksomhed på projekternes økonomiske bæredygtighed samt forventningsafstemning af samspillet mellem borger og kommunen. Administrationens forslag til vejledende kriterier for puljen for 2014 er vedlagt som bilag.

Som udgangspunkt annonceres der kun én ansøgningsfrist i 2014 (28.04.2014). Hvis der efter tildeling viser sig at være midler tilbage i puljen, kan der efterfølgende opsættes en ekstra ansøgningsfrist.

For at effektivisere beslutningsgangene i forbindelse med udmøntning af puljen, anbefaler administrationen at Økonomiudvalget bemyndiger de to fagudvalg til at fordele midlerne, dog med den tilføjelse at, i tilfælde af uenighed sendes den samlede sag til Økonomiudvalget.

Forslag til tidsplan:
10.03.2014 Fællesmøde med Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget
om kriterier og proces for udmøntning
24.03.2014 Endelig beslutning på Økonomiudvalget
uge 13 Offentliggørelse af ansøgningskriterier
28.04.2014 Deadline for indsendelse af ansøgninger
02.06.2014 Fællesmøde med Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget om behandling af ansøgninger

Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi
Den samlede Investeringspulje er på 4 mio. kr. netto. I forbindelse med budgetaftalen blev aftalepartnerne enige om, at op til 0,2 mio kr. af de afsatte midler til puljen skal øremærkes til støtte til idrætsforeninger i mindre lokalsamfund. Ligeledes skal Munkeruphus' årlige driftstilskud på 0,75 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 finansieres via puljen.

Resterende beløb for 2014 udgør dermed 3,05 mio. kr.

Bilag
Forslag til vejledende kriterier for ØUs Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme for 2014. Dokument nr. 2013/28093 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at anbefale til Økonomiudvalget:

at afgive supplerende bemærkninger til de fremlagte kriterier for Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014.
at godkende kriterierne for Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014, med forudsætning om at eventuelle bemærkninger indarbejdes af administrationen.
at bemyndige Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget til i fællesskab at fordele puljen ud fra de godkendte kriterier, dog med det forbehold, at sagen sendes tilbage til endelig godkendelse hos Økonomiudvalget i tilfælde af uenighed om disponeringen af puljen de to udvalg imellem.
at godkende den foreslåede tidsplan for udmøntning af puljen

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 10-03-2014:

Kultur- og Idrætsudvalget foreslår, at det til kriterie nr. 2 omformuleres fra "er nyskabende, bidrager til at sikre fremtidig vækst lokalt på kultur-, idræt-, erhverv- og turismeområderne (og gerne flere af de fire områder) og har regional, national og international tiltrækningskraft." til "er nyskabende, bidrager til at sikre fremtidig vækst lokalt på kultur-, idræt-, erhverv- og turismeområderne (på tværs af mindst to af disse områder) og har regional, national og international tiltrækningskraft. (Krav om nyskabelse gælder også hvis der søges i en senere projektfase for et projekt der tidligere har fået tilskud fra puljen, dvs. der skal ske en yderligere nyskabelse).
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Tiltrådt, med bemærkning om at der for 2015 tilstræbes en ansøgningsfrist til den 1. februar 2015.

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 10-03-2014:

Erhvervs- og Turismeudvalget foreslår, at det til kriterie nr. 2 omformuleres fra "er nyskabende, bidrager til at sikre fremtidig vækst lokalt på kultur-, idræt-, erhverv- og turismeområderne (og gerne flere af de fire områder) og har regional, national og international tiltrækningskraft." til "er nyskabende, bidrager til at sikre fremtidig vækst lokalt på kultur-, idræt-, erhverv- og turismeområderne (på tværs af mindst to af disse områder) og har regional, national og international tiltrækningskraft. (Krav om nyskabelse gælder også hvis der søges i en senere projektfase for et projekt der tidligere har fået tilskud fra puljen, dvs. der skal ske en yderligere nyskabelse).
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Tiltrådt, med bemærkning om at der for 2015 tilstræbes en ansøgningsfrist til den 1. februar 2015

Fraværende: Brian Lyck Jørgensen, Anders Gerner Frost

Beslutning
Kultur- og Idrætsudvalgets og Erhvervs- og Turismeudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

66. Musik i Lejet: ansøgning til Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014
20.15G00 - 2014/01137

Sagsfremstilling
Sagen behandles parallelt i Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.

Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på at indstille til Økonomiudvalget at behandle ansøgning fra Musik i Lejet om bevilling på 150.000 kr fra Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014.

Musik i Lejet (MIL) vil videreføre og videreudvikle den kendte musikfestival Musik i Lejet, der afholdes hvert år i juli måned i Tisvildeleje.

Kultur- og Idrætsudvalget benytter kulturkontrakter med kulturinstitutioner og enkelte foreninger til at skabe udvikling, sammenhæng og synergi på kulturområdet i Gribskov Kommune, herunder også med Musik i Lejet. Forslag til Kulturkontrakt Musik i Lejet 2014-2017 med tilhørende budget for 2014 samt årsrapport for 2012-2013 er vedlagt som bilag til orientering.

Kulturkontrakten er udformet således at denne samtidig udgør ansøgning til Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014, idet MIL's afholdelse af musikfestival i Tisvildeleje til stadighed er en væsentlig kultur- og turisme indsats med væsentlige oplevelsesøkonomiske synergier.

En eventuel tilskudsbevilling bør derfor forudsætte, at der foreligger en godkendt kulturkontrakt med Musik i Lejet for 2014-2017. Til orientering forventes denne godkendelse at blive behandlet af Kultur- og Idrætsudvalget på separat dagsordenpunkt på udvalgets møde den 10.03.2014.

Det foreslås desuden, at Kultur- og Idrætsudvalget i budgetarbejdet for 2015 og frem tager initiativ til at indarbejde mulig støtte til Musik i Lejet til understøttelse af kulturkontrakt for årene 2015-17.

Lovgrundlag
Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune, § 16, stk. 2.

Økonomi
Ansøgning til på 150.000 kr Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014.

Den samlede Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014 er på 4 mio. kr. netto. I forbindelse med budgetaftalen blev aftalepartnerne enige om, at op til 0,2 mio kr. af de afsatte midler til puljen skal øremærkes til støtte til idrætsforeninger i mindre lokalsamfund. Ligeledes skal Munkeruphus' årlige driftstilskud på 0,75 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 finansieres via puljen.

Bilag
Kulturkontrakt Musik i Lejet 2014 - 2017 Dokument nr. 2014/01137 003
MIL budget 2014 Dokument nr. 2014/01137 001
Årsrapport Musik i Lejet 2012-2013 Dokument nr. 2014/01137 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget:

at godkende støttebeløb til Musik i Lejet på 150.000 kr for 2014 finansieret af Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014, under forudsætning af at Kultur- og Idrætsudvalget godkender Kulturkontrakt med Musik i Lejet 2014-2017 eller
at beslutte at ansøgningen skal behandles sammen med øvrige ansøgninger der indkommer i forbindelse med den åbne ansøgningsfase for puljen i foråret 2014.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 10-03-2014:

Tiltrådt, med bemærkning om at der forudsættes en godkendt kulturkontrakt for 2014.
Ikke tiltrådt.

Erhvervs- og Turismesudvalgets beslutning den 10-03-2014:

Tiltrådt, med bemærkning om at der forudsættes en godkendt kulturkontrakt for 2014.
Ikke tiltrådt.

Fraværende: Brian Lyck Jørgensen, Anders Gerner Frost

Beslutning
1.-2. Kultur- og Idrætsudvalgets og Erhvervs- og Turismeudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

67. Græsted Veterantræf Forening: ansøgning til Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014
20.15G00 - 2014/06390

Sagsfremstilling
Sagen behandles parallelt i Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.

Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget med henblik på at indstille til Økonomiudvalget at behandle ansøgning fra Græsted Veterantræf Forening om bevilling på 223.300 kr fra Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014.

Græsted Veterantræf Forening (GVTF) er opstået som en konsekvens af det OPP samarbejde Gribskov Kommune har indgået med Fredbogård fonden med henblik på at drive Græsted Eventplads.

GVTF vil videreføre og videreudvikle det kendte Græsted Veterantræf, der afholdes hvert år i pinsen.

Kultur- og Idrætsudvalget benytter kulturkontrakter med kulturinstitutioner og enkelte foreninger til at skabe udvikling, sammenhæng og synergi på kulturområdet i Gribskov Kommune, herunder også en forening som GVFT. Forslag til Kulturkontrakt 2014-2016 med tilhørende budget samt budget for GVFT er vedlagt som bilag til orientering.

Kulturkontrakt for 2014-2016 er udformet således, at denne samtidig udgør ansøgning til Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014, idet GVTF's afholdelse af Græsted Veterantræf til stadighed er en væsentlig kultur- og turisme indsats med væsentlige oplevelsesøkonomiske synergier.

En eventuel tilskudsbevilling bør derfor forudsætte, at der foreligger en godkendt kulturkontrakt med GVFT for 2014-2016. Til orientering forventes denne godkendelse at blive behandlet af Kultur- og Idrætsudvalget på separat dagsordenpunkt på udvalgets møde den 10.03.2014.

Af oplæg til Kulturkontrakt for 2014-2016 fremgår at GVTF i perioden dels vil sikre, at Græsted Veterantræf kan etableres på den nye Græsted Eventplads, udvikle dette, og dels tage initiativ til at udvikle eller samarbejde om yderligere events der kan afholdes på Græsted Eventplads. Det er endvidere beskrevet, at det forventes at GVTF konstruktivt indgår i samarbejde om udvikling af hele området. Der er desuden indarbejdet en evaluering, der skal finde sted i forbindelse med afsluttet regnskab for Græsted Veterantræf i 2015. Evalueringen skal dels omfatte status på de elementer der er indarbejdet i Kulturkontraktens økonomiske oversigt, og dels danne overblik over hvorvidt det indarbejdede økonomiske tilskud frem mod 2016 fortsat skal anvendes til udvikling af Græsted Veterantræf, eller indgå som en støtte til udvikling af nye events.
Det foreslås derfor, at Kultur- og Idrætsudvalget i budgetarbejdet for 2015 og frem tager initiativ til at indarbejde mulig eventudviklingsstøtte til GVTF til understøttelse af kulturkontrakt for årene 2015-16.

Lovgrundlag
Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune, § 16, stk. 2.

Økonomi
Ansøgning på 223.300 kr til Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014.

Den samlede Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014 er på 4 mio. kr. netto. I forbindelse med budgetaftalen blev aftalepartnerne enige om, at op til 0,2 mio kr. af de afsatte midler til puljen skal øremærkes til støtte til idrætsforeninger i mindre lokalsamfund. Ligeledes skal Munkeruphus' årlige driftstilskud på 0,75 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 finansieres via puljen.

Bilag
Kulturkontrakt Græsted Veterantræfforening 2014 - 16 Dokument nr. 2014/06390 004
2014-16 budget til kulrurkontrakt revideret 030314 Dokument nr. 2014/06390 005
GVT budget 2014 L. Dokument nr. 2014/06390 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

at godkende støttebeløb til Græsted Veterantræf på 223.300 kr for 2014 finansieret af Investeringspulje for Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme 2014, under forudsætning af at Kultur- og Idrætsudvalget godkender Kulturkontrakt med Græsted Veterantræf Forening 2014-2016 eller
at beslutte at ansøgningen skal behandles sammen med øvrige ansøgninger der indkommer i forbindelse med den åbne ansøgningsfase for puljen i foråret 2014.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 10-03-2014:

Tiltrådt, med bemærkning om at der forudsættes en godkendt kulturkontrakt for 2014.
Ikke tiltrådt.

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 10-03-2014:

Tiltrådt, med bemærkning om at der forudsættes en godkendt kulturkontrakt for 2014.
Ikke tiltrådt.

Fraværende: Brian Lyck Jørgensen, Anders Gerner Frost

Beslutning
1.-2. Kultur- og Idrætsudvalgets og Erhvervs- og Turismeudvalgets anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

68. Ansøgning om støtte til Helsinge Byfest 2014
18.20G00 - 2014/00602

Sagsfremstilling
Foreningen Helsinge Byfest fremsender ansøgning om økonomisk støtte til afholdelse af Helsinge Byfest 2014.

Foreningen Helsinge Byfest er igen parate til planlægning af den store fest, men har brug for økonomisk støtte. Foreningen har valgt, at byens borgere skal have mulighed for at komme til fest uden at skulle betale entré, derfor søges om et tilskud på 50.000 kr.

Det er 4. gang der holdes byfest, og byens borgere er glade for at være samlet omkring fest, musik og tivoli.

Foreningen søger også støtte fra Helsinge Erhvervsforening, Gadekærsbutikkerne og andre sponsorer. Byens butikker har de sidste år sponsoreret gaver til det store byfestbanko.

Lovgrundlag
Styrelsesvedtægten for Gribskov Kommune, § 16, stk. 2.

Økonomi
Der søges om 50.000 kr.
Finansiering via Kultur- og Fritidspolitikpuljen.

Bilag
Ansøgning om støtte til Helsinge Byfest Dokument nr. 2014/00602 003
Budget - Helsinge Byfest Dokument nr. 2014/00602 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur og Idrætsudvalget

at godkende et tilskud på 50.000 kr. til Helsinge Byfest.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 10-03-2014:
Michael Bruun inhabil.

Ikke tiltrådt.

Sidse Krøll Willemoes (G) begærer sagen i Byrådet.
Fraværende: Morten Jørgensen.

På Økonomiudvalgets møde 24-03-2014 blev oplyst, at Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 10-03-2014 var:
Michael Bruun inhabil.

Tiltrådt.

Sidse Krøll Willemoes (G) begærer sagen i Byrådet.
Fraværende: Morten Jørgensen.

Økonomiudvalget behandlede sagen på dette grundlag.

Beslutning
Økonomiudvalget videresender sagen til Byrådet med anbefaling om, at sagen sendes tilbage til Kultur- og Idrætsudvalget, såfremt der ikke foreligger regnskab for 2013 til Byrådets møde.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

69. Salg af Vesterbrogade 56 (Pyramiden)
82.02G00 - 2013/15769

Sagsfremstilling
Sagen omhandler salg af den kommunale ejendom "Pyramiden" i Gilleleje, som har været udbudt i efteråret 2013.

Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Byrådet skal på baggrund af Plan- og Miljøudvalgets anbefaling og Økonomiudvalgets anbefaling beslutte om udbudet skal annulleres, og dernæst om et nyt offentligt udbud af den vestlige del af ejendommen uden det gamle rådhus skal igangsættes. Dernæst skal det besluttes om det nye salgsmateriale kan godkendes. Endelig skal Byrådet beslutte, om der skal bevilges 200.000 kr til at gennemføre en særskilt markedsføringskampagne for denne ejendom samt til at dække udgifterne til en ekstern uafhængig vurdering af ejendommens værdi, såfremt en sådanne indhentes.

Baggrund
Med et temamøde i december 2010 med Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget indledtes en proces omkring ejendommen Vesterbrogade 54-56, som i daglig tale kaldes Pyramiden. Efter temamødet arbejdede administrationen videre med en indledende undersøgelse af mulighederne for at etablere Gilleleje Bibliotek og Museum, som en del af Kulturhavnsprojektet i Gilleleje. Denne indledende undersøgelse blev præsenteret for Kultur- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget i foråret 2011, hvor det blev besluttet at arbejde videre med forarbejderne til en flytning af bibliotek og museum. Byrådet vedtog den 17. juni 2013 at godkende processen for salget af Pyramiden inklusiv det gamle rådhus på Vesterbrogade 54. Den 2. september 2013 blev det endeligt besluttet at sætte den samlede ejendom til salg. Salget blev herefter annonceret i perioden fra d. 3. september 2013 til den 10. oktober 2013, som var deadline for at afgive tilbud.

Byrådet besluttede den 16. december 2013, at bemyndige administrationen til at gå i realitetsforhandlinger med en tilbudsgiver, der havde budt på ejendommen. Dog besluttede byrådet samtidigt, at det gamle rådhus ikke længere skulle indgå i et salg. Det er administrationens vurdering at denne ændring er så væsentlig, at Gribskov Kommune i henhold til "Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme" ikke kan fortsætte en salgsproces uden at lave et nyt udbud af den del som kommunen fortsat ønsker solgt.

Juridisk vurdering af politisk vedtaget ændring
Salg af kommunens ejendomme skal leve op til bestemmelserne i "Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme" samt vejledningen til denne. I vejledningens afsnit 7.3.2 er det nærmere beskrevet, at kommunen er forpligtet til at foretage en nyt offentligt udbud af ejendommen "hvis der foretages væsentlige ændringer i de udbudte vilkår. På den måde har alle interesserede mulighed for at byde på ejendommen på ændrede vilkår". Baggrunden herfor er, at kommunen er forpligtet til at sælge ejendomme til den gældende markedspris. Markedsprisen kan være vanskelig, at vurdere for denne projektejendom, men det kan ikke udelukkes, at Gribskov Kommune havde modtaget flere tilbud på ejendommen, såfremt at denne fra starten havde været udbudt udendet gamle rådhus. Derfor er det administrationens anbefaling at det tidligere udbud annulleres, samt at salgsmaterialet ændres og et nyt udbud gennemføres. Dette vil give alle interesserede mulighed for at byde på den del, som Byrådet fortsat ønsker solgt.

Salgsproces frem til 2015
Processen frem til beslutning om frasalg af ejendommen er i hovedtræk planlagt som følger frem til februar 2015:

Aktivitet	Periode
Idéindkaldelse	Gennemført
Salgsmateriale udarbejdes - herunder et særligt vigtigt dokument om "krav og ønsker" til byderne.	Gennemført
Politisk behandling af salgsmaterialet	marts 2014
Salget annonceres (udbud)	april 2014 - august 2014
Tilbud vurderes af administrationen	september 2014
Ekstern uafhængig vurdering indhentes, såfremt det vurderes nødvendigt af administrationen	september 2014
Politisk behandling af de indkomne tilbud	oktober 2014
Endelig aftale om salg af ejendom (købsaftale) forhandles	november 2014 - december 2014
Politisk behandling af købsaftalens overordnede rammer	januar eller februar 2015
Nyt plangrundlag	2015 - aftales nærmere med køber

Nyt forslag til dokument med krav og ønsker
At det gamle rådhus ikke længere indgår i salget har ikke medført grundlæggende ændringer i dokumentet med forslag til krav og ønsker, som administrationen foreslår danner grundlag for det nye udbud. Ud over tekniske ændringer kan følgende ændringer dog fremhæves i forhold til det dokument, som dannede grundlag for det tidligere udbud:

det gamle rådhus indgår ikke længere
nyt kortmateriale skitserer den sydvestlige del af ejendommen, der er til salg
små ændringer i formuleringer fremhæver ejendommens eksklusive karakter og de relativt åbne muligheder for benyttelsen fremadrettet
nyt layout fremhæver ejendommens attraktive beliggenhed

Markedsføring
Ejendommen er en af kommunens bedst beliggende ejendomme, som appellerer til tilbudsgivere, der har erfaring og mulighed for at arbejde med større projekter med attraktiv beliggenhed. En markedsføring skal derfor være målrettet dette segment i markedet, hvilket dog ikke udelukker en bredere markedsføring, der generelt højner kendskabet til ejendommen. På grund af ejendommens eksklusive beliggenhed foreslås en markedsføringskampagne, som ligger på et relativt højt niveau, og som kan gøre det mere sandsynligt, at Gribskov Kommune modtager attraktive tilbud. Markedsføringskampagnen er ikke tilrettelagt i detaljer endnu, men har umiddelbart nedenstående aktiviteter:

Aktivitet	Periode
Salgsmaterialet lægges på kommunens hjemmeside og annonce sættes i lokale medier	april 2014 - august 2014
Videoer på nettet, som trækker nettrafik ind til kommunens annoncering på hjemmesiden	april 2014 - august 2014
Skilt eller andet visuelt ved ejendommen, som viser at ejendommen er til salg	april 2014 - august 2014
Annoncering i udvalgte medier, som potentielle investorer benytter sig af	april 2014 - juni 2014
Åben event ved ejendommen omkring påskeferien	april 2014
Direct Marketing målrettet potentielle investorer	april 2014 - august 2014
Åben event ved ejendommen kort før sommerferien	juni 2014

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004
Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning, jf LBK 937 af 24.09.2009 med senere ændringer

Økonomi
Den forventede salgsindtægt vil tilgå byudviklingspuljen.

En annullering af udbudet vil betyde at en forventet salgsindtægt først kan tilgå byudviklingspuljen tidligst i 2015. Alt andet lige må man derudover forvente en salgsindtægt, som ligger lavere, end den pris man hidtil har kalkuleret med, da det gamle rådhus indgik i salget. Dette er dog behæftet med en hvis usikkerhed, da nye bydere muligvis vil give tilbud på ejendommen. Ændringer i driftsomkostninger, hvis denne større bygning afhændes er ikke beregnet på nuværende tidspunkt.

De samlede udgifter til markedsføring skal betragtes som en investering, og skal derfor fratrækkes den samlede salgsindtægt efter salg er gennemført. De forskellige aktiviteter er ikke endeligt planlagt, men det vurderes, at en samlet ramme på 200.000 kr vil give muligheder for en markedsføring særkskilt for denne ejendom samt indhentning af uafhængig ekstern vurdering, hvis dette vurderes nødvendigt for at kunne vurdere markedsprisen.

Bliver der ikke afgivet bud, som Byrådet ønsker at antage, vil omkostninger til salgsprocessen blive konteret særskilt på byudviklingspuljen.

Bilag
Bilag 7 (PMU 10.03.14): Nyt offentligt udbud af Pyramiden. Vesterbrogade 56, Gilleleje. Forslag til krav og ønsker

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at det oprindelige udbud af ejendommen Vesterbrogade 54 og 56 annulleres,
at Gribskov Kommune foretager nyt offentligt udbud kun af ejendommen Vesterbrogade 56, hvor det gamle rådhus med grund ikke længere indgår i salget,
at Bilag 7 godkendes som det nye retningsgivende dokument for kommunens krav og ønsker til kommende bud på ejendommen,
at bevilge en samlet ramme på 200.000 kr til en særskilt markedsføring af ejendommen og eventuel ekstern vurdering af ejendommens værdi.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 10-03-2014:
1 - 4 Anbefalingen tiltrådt.

Beslutning
1.-4. Tiltrådt med anbefaling om at der bruges professionel bistand til markedsføring og salg.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

70. Nye affaldssystemer: sortering af emballageaffald og farligt affald ved haveboliger
07.01G00 - 2013/39476

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet angående nye indsamlingsordninger for tørre fraktioner og farligt affald for haveboliger.

Genanvendelsen skal øges
Ifølge Miljøstyrelsens ressourcestrategi fra oktober 2013 skal 50 % af alt husholdningsaffald i Danmark genanvendes senest i 2022.
Gribskov Kommunes genanvendelse var i 2012 på 29 %.

For at bidrage til den nationale strategi for genanvendelse og øge kommunens egen genanvendelsesprocent er der i kommunens ressource- og affaldsplan 2014-2025 i indsatsområde nr. 1 fokuseret på at øge genanvendelsen af emballageaffald fra alle typer husholdninger senest i 2019.
Desuden indeholder ressource- og affaldsplanen to indsatsområder, hvor det vil være hensigtsmæssigt med en husstandsnær beholderordning for at øge indsamlingen af farligt affald: Farligt affald (nr. 12) og Elektronik, sparepærer og batterier (nr. 10).

Denne indstilling handler om nye affaldssystemer, der dels kan øge indsamlingen af emballageaffald til genanvendelse ved haveboliger, dels kan øge indsamlingen af farligt affald fra haveboliger.

En tre-trins-raket for sortering
I kommunen er der fire typer af husholdninger, der vil skulle gribes forskelligt an. Vi opdeler husholdningerne i haveboliger, etagebyggeri, tæt-lav/rækkehuse og sommerhuse.

	Haveboliger	Etagebyggeri og tæt-lav/rækkehuse	Sommerhuse
Pladsforhold	Har god plads omkring boligen til ekstra beholder(e)	Har ingen eller meget begrænset plads til (ekstra) beholder(e) ved husstanden	Har god plads omkring boligen til ekstra beholder(e)
Adgangsforhold	Skraldebilen kan køre helt op til eller tæt på husstanden	Skraldebilen kan (muligvis) ikke komme helt hen til husstanden	Skraldebilen kan muligvis ikke komme helt hen til husstanden

Tidsplan	Nyt system i 2015	Forudgående forsøg; nyt system i 2016	Forprojekter; nyt system i 2017

For at øge genanvendelsesprocenten er der syv typer genanvendeligt husholdningsaffald, man kan øge indsamlingen af: bioaffald, træ, glas, papir, metal, plast, pap (de sidste fem kendes også som 'de tørre fraktioner').
Bioaffald indsamles allerede ved helårsbebyggelser i kommunen, og pap og træ er for uhåndterlige i forhold til at opsamle dem i en beholder ved husstanden.
Derfor ligger fokus i denne indstilling på øget indsamling af emballagetyperne glas, papir, metal og plast til genanvendelse.

Beboere i haveboliger kan i dag aflevere deres glas, papir, metal og plast på en af de to genbrugsstationer, og glas og papir kan endvidere afleveres i kuber/mini-genbrugsstationer i nærområdet.

Siden juli 2013 har haveboliger kunnet aflevere batterier og småt elektronik i 4-liters klare fryseposer på låget af rest- eller biospanden. Andet farligt affald, herunder sparepærer, afleveres på genbrugsstationen.

Farligt affald er kendetegnet ved at være særligt miljøbelastende affald. Det farlige affald fra husholdninger vil fx have form af kemikalier og tomme kemikaliebeholdere, sparepærer, batterier, spraydåser, mv. Da disse typer affald ikke bør ende i restaffaldet og blive afbrændt, anbefales det at gøre det så let som muligt for borgere i haveboliger at aflevere disse typer affald til specialbehandling.

Kriterier for nye indsamlingssystemer
For at øge indsamlingen af disse affaldstyper (de tørre fraktioner og farligt affald) lægges der fra administrationens side vægt på nogle kriterier for et nyt indsamlingssystem.

Husstandsnær indsamling – jo tættere på husstanden folk kan aflevere deres affald til genanvendelse, des større mængder kan man forvente at få
Service – eftersom kommunens regulativ for husholdningsaffald allerede pålægger borgerne at sortere glas, papir, metal og plast samt farligt affald vil det være en serviceforbedring at kunne sortere i en beholder ved husstanden og slippe for at skulle transportere affaldet til enten minigenbrugsstationer eller genbrugsstationerne samt at skulle opbevare det i hjemmet indtil da
Nemt – affaldssortering skal være lige så nemt som at smide affald i dagrenovationen; det kræver serviceorienterede løsninger
Miljø – jo større mængder vi genanvender, des større er miljøfordelene
Kildesortering – Vestforbrændings strategi er, at affaldet skal sorteres ved kilden, dvs. hos borgerne. Der kan derfor ikke satses på, at der bliver bygget et centralt anlæg, der eftersorterer borgernes dagrenovation
Hensyntagen til pladsforbrug i private haver – haveboliger har i forvejen to spande til henholdsvis restaffald og bioaffald
Brugertilfredshed – det anbefales at vælge en type løsning, som forventes at gøre borgerne mest muligt tilfredse
Langsigtede løsninger – det anbefales at vælge et system, der er fremtidsorienteret og derfor ikke må blive forældet lige foreløbig, fx bør det kunne bidrage til en markant øgning af genanvendelsesprocenten ved Miljøstyrelsens evaluering i 2016 og også være fleksibelt til at kunne indrettes efter skiftende behov i fremtiden

Miljøboksen
Hvis der skal udvælges en husstandsindsamling af farligt affald ud fra kriterierne, at ordningen skal være husstandsnær, serviceorienteret og nem, findes der kun én henteordning, dvs. at det farlige affald bliver hentet ved husstanden. Det er miljøboksen, som er en ordning, der udbydes af Vestforbrænding. Miljøboksen udbydes i kapaciteterne 21 liter eller 42 liter.

Det eneste almindeligt forekommende farlige affald fra husholdninger, der vurderes ikke at kunne være i 21 liters-modellen er malingbøtter. Miljøboksen vil give haveboligerne mulighed for at komme af med deres farlige affald fire gange årligt, hvor boksen hentes ved husstanden.

I forhold til de nuværende ordninger for farligt affald vil miljøboksen gøre det lettere at aflevere affaldet i forhold til at skulle køre på genbrugsstationen, og miljøboksen kan tage imod flere forskellige typer farligt affald end posen på låget til batterier og elektronik. Posen på låget er en effektiv ordning, der gør det let for folk at aflevere to typer farligt affald og har indbragt forholdsvis store mængder. Pr. 1. februar 2014 er der indsamlet 3,6 tons affald via ordningen, siden den startede i juli 2013. Til gengæld har posen den ulempe, at folk kan putte for store elementer i eller forkert affald såsom sparepærer, der kan smadre under tømning og derved give et skadeligt arbejdsmiljø for skraldemanden. Miljøboksen er derimod en fast kasse, der begrænser størrelsen på det affald, der kan afleveres, og som er lukket, indtil affaldet kan håndteres forsvarligt. Større elektronik og stort farligt affald som fx malerbøtter vil stadig skulle afleveres på genbrugsstationen ved indførelse af en miljøboks.

De tørre fraktioner
Hvis der tages udgangspunkt i Vestforbrændings princip om kildesortering i forbindelse med haveboligers sortering af glas, papir, plast og metal, er der specifikt to typer indsamlingssystemer, som Vestforbrænding har erfaring med og har beskrevet nærmere i baggrundsnotatet, der findes som bilag.

Den ene model er en firedelt beholder på 370 liter (scenarie A), den anden model er to todelte beholdere hver på 240 liter (scenarie B).
Nedenfor vurderes de to scenarier i forhold til ovennævnte kriterier.

Kriterier	Scenarie A: Firedelt beholder	Scenarie B: To todelte beholdere
Husstandsnær indsamling	I begge scenarier er beholderne placeret på grunden
Service	I begge scenarier er det lige så let at aflevere glas, papir, metal og plast som restaffald
Nemt	Beholderen har tre hjul og vil være lettere at skubbe, når den skal stilles til tømning	Beholderne har to hjul og skal lænes tilbage for at skubbe dem ud til tømning
Miljø	Begge scenarier giver mulighed for at sortere i fire fraktioner og forventes at indbringe samme mængder til genanvendelse
Kildesortering	Begge scenarier tager udgangspunkt i sortering ved kilden
Hensyntagen til pladsforbrug i private haver	Beholderen fylder 0,6 m2	Beholderne kan placeres forskellige steder. De fylder til sammen 0,85 m2
Brugertilfredshed	Vil medføre 1 ekstra tømning pr. måned	Vil medføre 1,5 ekstra tømning pr. måned
Langsigtede løsninger	Indsatser til glas og metal kan være på 45 eller 60 l. alt efter behov	Skillevæggen kan flyttes så volumen fordeles 50/50 eller 60/40 alt efter behov
	I begge løsninger vil man kunne samle andre typer affald ind i stedet for glas, metal, plast og papir, hvis behovene ændres

De to scenarier beskrevet i denne indstilling tager udgangspunkt i, at alle haveboliger deltager i ordningen og sorterer alle fire tørre fraktioner. Men der er en vifte af løsninger mht. sorteringsmuligheder, som også kan nævnes.
Man kan fx vælge at gøre beholderne frivillige eller give borgerne mulighed for at melde sig ud af ordningen. Forventningen er, at folk vil sortere færre mængder glas, papir, plast og metal til genanvendelse, hvis de ikke har en husstandsindsamling af disse affaldstyper.
Man kan også vælge at gøre som Gladsaxe Kommune, der har gjort en todelt beholder til plast og metal obligatorisk, mens en todelt til glas og papir er frivillig. Glas og papir kan også afleveres i kuber og på genbrugsstationen. En indsamling i kuber forventes at give færre mængder til genanvendelse og derved en lavere genanvendelsesprocent end hustandsindsamling.
Det er også en mulighed at indføre en firedelt beholder på blot 240 liter, men det vil resultere i flere tømninger og derved en markant dyrere ordning.

Analyser fra bl.a. Miljøministeriet viser, at bioaffald og papir udgør langt størstedelen af det potentielt genanvendelige affald i dagrenovationen. Papir vil således udgøre 72 % af de indsamlede kilo ved en indsamling af plast, papir metal og glas. Derfor bør man være godt på vej mod 50 % genanvendelse blot ved at indføre husstandsindsamling af papir som tillæg til den nuværende biosortering. Hvorfor det alligevel her i indstillingen og i affaldsplanen anbefales at inddrage yderligere tørre fraktioner er fordi, at selv med sortering af papir, plast, metal, glas og bioaffald ved en almindelig husstand vurderes genanvendelsen af husstandens affald blot at stige til 40-45 %. Forventningen er, at de sidste procentpoint kan blive svære at nå, og at der derfor er brug for at udnytte alle lavthængende potentialer. Desuden er der miljøfordele i at sortere mest muligt til genanvendelse, hvilket beskrives under afsnittet Miljø.

Sortering af de fire tørre fraktioner er et stort skridt på vejen, men kommunen vil være nødt til at undersøge yderligere muligheder for genanvendelse, hvis der tilstræbes en genanvendelse på 50 % her i kommunen. Der er dog pt. ingen sanktioner planlagt fra Miljøstyrelsen hvis den enkelte kommune ikke opnår en genanvendelse på 50 %. Men med udgangspunkt i den vedtagne ressource- og affaldsplan og med tanke på kommunens øvrige klimaindsats anbefales det at gå efter sortering af alle fire tørre fraktioner.

Informationsindsats
Af hensyn til at kunne lave en samlet informationsindsats anbefaler administrationen at udrulle miljøboksen og beholdere til tørre fraktioner samtidig til haveboliger.
Der vil blive udarbejdet en kommunikationsstrategi, hvor der er tanker om at inkludere pressestrategi, sorteringsvejledninger og dialog med forskellige relevante interessenter i kommunen. Der vil være stort fokus på at foregribe problematikker og misforståelser om sortering, sørge for at sprede de positive budskaber, hjælpe borgerne godt på vej til at omlægge deres hverdagspraksis, så det bliver nemt for dem at sortere og i det hele taget skabe et solidt videngrundlag rettet mod borgerne, så sorteringen kan få den bedst mulige start. Informationsindsatsen ved implementeringen af ordningerne vil være afgørende for, hvor succesfuldt ordningerne kommer til at fungere de næste mange år, og der vil derfor blive lagt stor vægt på en bredspektret og brugerrettet kommunikation.

I forbindelse med afhentningen af miljøboksen og affaldsbeholderne vil administrationen foreslå, at der implementeres en sms-ordning, som borgerne kan få mulighed for at tilmelde sig. Så bliver der sendt en påmindelse på deres mobil om at stille miljøboks, bioaffald, restaffald eller genbrugsbeholder ud - alt efter, hvad der afhentes.
Afhentning af miljøboksen skal borgerne selv tilmelde sig, og sms'en vil være en service for at hjælpe dem til at huske det.

Særlige opmærksomhedspunkter
I forbindelse med udbud af tømning af beholdere til tørre fraktioner vil der blive taget højde for Gribskov Kommunes gældende udbudspolitik herunder også sociale klausuler. Desuden vil der blive taget højde for kommunens klimapolitik ved, at der i udbuddet om tømning af de tørre fraktioner undersøges muligheden for at anvende en hybridbil, der kører på alternative brændstoffer.

Miljøboksen oprettes som en ny tvungen ordning. Omkostningen for ordningen vil blive pålagt haveboligerne i form af en takststigning.
Beholdere til tørre fraktioner oprettes som en ny tvungen ordning. Omkostningen for ordningen vil blive pålagt haveboligerne i form af en takststigning.
For yderligere information om takststigninger og -opkrævninger, se afsnittene "Økonomi" og "Lovgrundlag".

Som en del af det forberedende arbejde inden udbudsfasen vil der blive gennemført en kortlægning af beboelsesområder i kommunen for at afgøre hvilke typer boliger, der klassificeres som haveboliger, der vil have plads til en eller to ekstra beholdere. Haveboliger, der vurderes ikke at have plads til yderligere beholdere på grunden, vil blive klassificeret som tæt-lav-bebyggelse og dermed høre til anden fase i udrulningen af nye ordninger.

Vestforbrænding er et § 60-selskab, hvilket bl.a. betyder, at interessentkommunerne kan overgive driftsopgaver til selskabet uden forudgående udbud. På den baggrund foreslår administrationen, at:
- indkøbe spande og miljøboks gennem en rammeaftale, som Vestforbrænding har udbudt
- benytte Vestforbrænding til at samle og udbringe spande og miljøboks til haveboligerne

Eftersom Vestforbrænding har forudgående erfaringer med den firedelte beholder, de todelte beholdere og miljøboksen som ordninger, forventes de at kunne bidrage med en ekspertise på området.

Hvis det derimod politisk ønskes at udbyde samling og udbringning af spande og miljøboks, vil det betyde en ekstra udgift til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af udbuddet og controlling (se afsnit om økonomi) - uden garanti for, at der kan spares penge på udbringningen, og det vil formentlig også forsinke implementeringen af det nye indsamlingssystem.

Tidsplan:
Marts-Juli 2014: Forberedelsesfase
Aug. 2014-Feb. 2015: Kravspecifikation, udbud
Marts-Aug. 2015: Forberedelsesfase
Aug.-okt. 2015: Implementering
(For uddybning, se bilag 1)

Lovgrundlag
BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13, § 55, stk. 3, 5, 8

Økonomi
Det foreslås at anvende 8,75 mio. kr. fra mellemværendet på affaldsområdet ligeligt på alle typer husstande i forbindelse med investeringer i nye ordninger for emballageaffald i perioden 2014-2017.

I 2012 var der 29.943 husstande i Gribskov kommune. Dvs. der kan investeres ca. 292 kr. per husstand i nye ordninger for emballageaffald.
Det foreslås, at de 8,75 mio. kr. afsættes til investering i implementering af nye ordninger for emballageaffald efter følgende fordeling:
Haveboliger (ca. 12.600) i 2014-15: 3,7 mio. kr.
Etageboliger og tæt-lav-bebyggelser (ca. 2.700) i 2016: 0,8 mio. kr.
Sommerhuse (ca. 14.700) i 2017: 4,3 mio. kr.

Takster for 2014 for private ejendomme er:
Dagrenovation, årligt gebyr: 1.008,30 kr.
Øvrige affaldsgebyrer: 1.024,08 kr.

Takster for de i indstillingen foreslåede scenarier (årlige driftsomkostninger):
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 520,00 kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 570,00 kr.

Samlet startinvestering for de i indstillingen foreslåede scenarier i forbindelse med implementering:
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 18,8 mio. kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 17 mio. kr.
Investeringen vil fordele sig med ca. 0,5 mio kr. i 2014 og det resterende beløb i 2015.

Hvis der anvendes 3,7 mio. kr. fra mellemværendet til investering i scenarie A eller B for haveboliger efterlader det et behov for finansiering på følgende:
For scenarie A (firkammer + miljøboks): 15,1 mio. kr.
For scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 13,3 mio. kr.
Der forventes en tilbagebetaling over en periode på ca. 10 år, som er medregnet i taksterne her ovenfor.

En del af startinvesteringen er udgifter til samling og udbringning af beholdere. I beløbene herover er indberegnet, at Vestforbrænding står for samling og udbringning. Denne del beløber sig til:
Scenarie A (firkammer + miljøboks): 2,5 mio. kr.
Scenarie B (2 x tokammer + miljøboks): 4,5 mio. kr.

Hvis det i stedet vælges at udbyde denne opgave med samling og udbringning af spande og miljøbokse, vil der være behov for at indkøbe konsulentbistand fra Vestforbrænding til udarbejdelse af udbud og controlling af samling og udbringning. Denne konsulentbistand vil beløbe sig til ca. 325.000 kr.

Miljøforhold
Med sortering af de tørre fraktioner ved husstanden forventes det, at følgende mængder vil kunne frasorteres til genanvendelse pr. år (for 12.600 deltagende haveboliger):

Papir: 1.837 ton
CO2-besparelse = 4.537 ton

Glas: 345 ton
CO2-besparelse = 138 ton

Metal: 144 ton
CO2-besparelse = 158 ton

Plast: 215 ton
CO2-besparelse = 400 ton

Samlet mængde til genanvendelse pr. år: 2.541 ton
Samlet CO2-besparelse = 5.233 ton

Det forventes dog, at en husstandsindsamling af de tørre fraktioner vil mindske mængderne af glas, papir, plast og metal afleveret ved minigenbrugsstationer og på genbrugsstationerne. Mængderne er derfor ikke udtryk for en nettoforøgelse af indsamlede mængder. Det kan dog ikke vurderes hvor stor en del af de ovennævnte mængder affald, der ville være blevet genanvendt via andre ordninger.

Af andre miljøforhold ved genanvendelse af dele af husholdningsaffald kan nævnes betydningen for affaldsforbrænding:

Glas kan ikke brænde, og kommer det i forbrændingsovnene, vil det ende som forurenede slagger.
Metal smelter i forbrændingsovnene og tilstopper lufthuller. Ved genanvendelse af metallet i stedet vil man skulle reparere ovnen sjældnere - dermed kan man både spare penge på vedligehold og undgå tab på mistet el- og varmeproduktion.
Genanvendelse af plast i stedet for forbrænding betyder, at energien fra affaldsforbrænding af det resterende affald bliver mere miljøvenlig. Plast er lavet af fossilt brændsel, olie, og når man begrænser afbrænding af plast, begrænser man CO2-aftrykket for energien fra Vestforbrænding.

Sparepærer med kviksølv er desuden meget miljøbelastende at få i forbrændingsovnene, da kviksølvet ikke sorteres 100 % fra i røgrensningsanlægget, og der derfor vil blive udledt en del af kviksølvet fra sparepærerne direkte til luften.

I elektronik findes mange og sjældne metaller (også guld og sølv), der er en begrænset ressource og derfor bør genanvendes i stedet for at ende som slagger, der pt. anvendes til at lægge under motorveje.

Papir kan genanvendes 5-7 gange. Hver gang det genanvendes, undgår man at bruge jomfruelige råvarer i stedet i form af træer.

Anvendelse af hybridbiler til indsamling af de tørre fraktioner vil ligeledes have en positiv effekt, da man begrænser (eller helt udelader) brugen af diesel. Desuden vil en eventuel elektrisk drevet lift og komprimator reducere støjgener ved tømning væsentligt.

Høring
Affalds- og ressourceplanen har været i høring, og denne indstilling omhandler indsatsområder i ressource- og affaldsplanen. Det har derfor været i høring allerede.

Bilag
Bilag 1 Baggrundsnotat ved Vestforbrænding (2013/39476 030)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
1. at bemyndige administrationen til at implementere firkammer-beholdere til tørre fraktioner og miljøbokse til farligt affald ved haveboliger i kommunen, herunder:
1.1 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om ordningen for miljøbokse på 21 liter til haveboliger,
1.2 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om at stå for indsamling af affald fra beholderne til tørre fraktioner,
1.3 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om indkøb af spande til tørre fraktioner,
1.4 at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Vestforbrænding om samling og udbringning af nye affaldsbeholdere til haveboliger,
2. at et beløb på 8,75 mio. kr. fra mellemværendet anvendes til investeringer i nye ordninger for emballageaffald i henhold til den beskrevne ligelige fordeling mellem haveboliger, etage- og tæt/lav-bygninger samt sommerhuse i perioden 2014-17,
3. at finansiere det yderligere nødvendige investeringsbehov, der tilbagebetales over en årrække på ca. 10 år via en forøget takst for de nye ordninger for miljøboks og tørre fraktioner.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:
1. Tiltrådt.
1.1 - 1.4. Tiltrådt.
2. - 3. Tiltrådt.

Beslutning
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

71. Endelig vedtagelse af Program for Områdefornyelse Græsted
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for udvalget med henblik på endelig vedtagelse af Program for Områdefornyelse Græsted. Programmet er den overordnede ramme for projektet, der efter godkendelse i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, kan igangsættes sommeren 2014.

Plan- og Miljøudvalget har behandlet et dagsordenpunkt med samme indhold som dette, på udvalgsmøde den 10.03.2014. Bemærkninger fra Plan- og Miljøudvalget tages med til mødet i Teknisk Udvalg, hvorfra sagen sendes i forløb til Økonomiudvalget den 24.03.2014 og til endelig vedtagelse til Byrådsmøde den 31.03.2014.

Udkast til Program for Områdefornyelse i Græsted har været forelagt Teknisk Udvalg den 05.02.2014.

Baggrund og proces for udarbejdelse
Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget, besluttede på et fælles møde den 15.05.2013 at igangsætte arbejdet med udviklingen af Græsted i form af projektet Områdefornyelse i Græsted.

Områdefornyelsesprojektet lægger sig i forlængelse af, og understøtter, det arbejde og de arbejdsgrupper, der er nedsat under Græsted Borgerforening. På baggrund af afsatte anlægsmidler til Græsted, ansøgte Gribskov Kommunen i foråret 2013, om forhåndsreservering af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og fik tilsagn om reservation på alt 2,5 mio kr. For at få reservationen udbetalt skal der inden 1. april 2014 udarbejdes et program for områdefornyelsesprojektet. Med en kommunal egenfinansiering på 5 mio kr, har projektet en samlet projektramme på 7,5 mio kr.

På baggrund af forhåndsreservationen fra ministeriet er der nu udarbejdet et program for områdefornyelsen i samarbejde med ekstern rådgiver, og i overensstemmelse med Lov om Byfornyelse er det udarbejdet i tæt samarbejde med områdets interessenter.

I forbindelse med projektet er nedsat et Rådgivningspanel, der består af ni medlemmer: fire politikere (Morten Jørgensen og Jannich Petersen fra Plan- og Miljøudvalget og Bo Jul Nielsen og Susan Kjeldgaard fra Teknisk Udvalg), tre personer fra Græsted Borgerforening, formand for Græsted Handels- og Erhvervsforening og to embedsmænd. Rådgivningspanelet er nedsat for at sikre kontinuitet i inddragelsen og samarbejdet, herunder at give sparring på indholdet i programmet. Derudover har Rådgivningspanelet afholdt to borgermøder i Græsted, hvor byens borgere og øvrige interessenter kunne komme med ideer til indholdet af programmet, samt efterfølgende kunne høre om programmets indhold og kommentere på dette. Resultaterne fra borgermøderne har været et væsentligt bidrag til programmets indhold.

Efter Byrådets endelige godkendelse af programmet indsendes det til ministeriet, der efter godkendelse frigiver de reserverede midler. Selve Områdefornyelsesprojektet forløber 5 år fra 2014.

Programmets indhold
Programmet for Områdefornyelse Græsted skal give et overblik over de væsentligste udfordringer i Græsted og hvilke indsatser der forventes at blive igangsat i projektperioden. Der lægges vægt på en helhedsorienteret tilgang og inddragelse af lokale ressourcer.

Ud over en redegørelse for samarbejde, budget, tidsplan og investeringsredegørelse, er programmet inddelt i følgende indsatsområder:

Fysiske tiltag, der omhandler torvet, Græsted Hovedgade og Folkeparken

De fysiske tiltag har særligt fokus på at skabe velfungerende og inviterende opholdssteder i byen, særligt på torvet. Tiltag på torvet ses i sammenhæng med Græsted Hovedgade for at sikre god sammenhæng og et fælles udtryk. For Folkeparken arbejdes der dels med at forbedre det nuværende anlæg blandt andet ved hjælp af beskæring, og dels med muligheden for at anlægge aktivitetszoner, der kan være med til at understøtte sundhed og aktiviteter.

Tomme butikker

De tommer butikker i Hovedgaden er en af de mest karakteristiske udfordringer i Græsted. I forbindelse med områdefornyelsen vil der ske en nærmere analyse af hvilke muligheder, der vurderes at være for at understøtte bylivet i Græsted Hovedgade, herunder at fremme butikslivet.

Knudepunkter og forbindelser

At formidle og synliggøre sammenhænge og aktiviteter i Græsted er et overordnet mål. Som konkrete tiltag er der blandt andet udtrykt ønske om skiltning til centrale funktioner, at anlægge gå eller løberuter med konkrete temaer, eller at etablere funktioner for bestemte grupper, eksempelvis aktiviteter for unge eller områder til aktiviteter med hunde.

Bygningsfornyelse

Som del af Områdefornyelsen indgår et selvstændigt punkt om bygningsfornyelse, der omhandler muligheden for at få særskilt tilskud ud over Områdefornyelsens midler, men også fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Behovet for renovering kortlægges for den ældste del af Græsted bymidte og på baggrund heraf ansøges om en økonomiske ramme, bygningsejere efterfølgende kan ansøge om.

Som strategisk tilgang til de enkelte indsatser arbejdes der med midlertidige løsninger. Midlertidige tiltag kan være med til at skabe synlighed om projektets aktiviteter og give mulighed for at afprøve løsninger og derigennem lave en udvidet inddragelse, inden endelige løsninger besluttes.

Det samlede program for Områdefornyelse i Græsted ligger som bilag.

Videre arbejde
Parallelt med processen for den politiske godkendelsen af programmet arbejder administrationen videre med at konkretisere rammerne for det egentlige områdefornyelsesprojekt, der igangsættes sommeren 2014, når Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter frigiver de reserverede midler.

Der er løbende kontakt til Borgerforeningens arbejdsgrupper, og der udarbejdes informationsmateriale om programmet til uddeling og opsætning i Græsted. Der arbejdes på at kunne lave en præsentation i et af de tomme lokaler i Græsted Hovedgade.

Rådgivningspanelet fortsætter og har møde først på sommeren for at drøfte rammerne for det videre samarbejde.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer - Lovbekendtgørelse nr 504 af 16/05/2013
Bekendtgørelse 27 af 18-01-2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Økonomi
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet tilsagn om reservation af 2,5 mio kr. Projektet har på nuværende tidspunkt et samlet budget på ca 7,5 mio.

En del af kommunens egenfinansieringen, er de i alt 4 mio. kr som Byrådet havde afsat til anlæg i Græsted i Budget 2013-2016 og 2014-2017. Af disse er 0,5 mio kr (afsat til 2013) anvendt til udarbejdelse af forprojekt for program, samt skitseforslag til indretning af torvet. De øvrige 3,5 mio er afsat til 2014. Der er derudover estimeret 1 mio. kr til administrative udgifter, der blandt andet inkluderer projektledelse og kommunikation.

Det er en væsentlig opgave i forhold til det videre projektarbejde at afdække muligheder for supplerende finansiering. Det kan være fonde, støtte til plan- registreringsarbejde, kondemnering, bygningsfornyelse, yderligere anlægsarbejder m.m.

Bilag
Endeligt program for områdefornyelse i Græsted (2013/03398 061)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at godkende Program for Områdefornyelse i Græsted.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 12-03-2014:
Anbefalingen tiltrådt.

Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

Tiltrådt.

Fraværende var: Michael Hemming Nielsen

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

72. Ny skole og svømmehal Helsinge - afledte trafiksikkerhedsprojekter
05.13G00 - 2013/06731

Sagsfremstilling
Denne sag omhandler trafikforholdene omkring Nordstjerneskolen, svømmehal, bibliotek og Helsinge Hallerne i Helsinge.

Sagen forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet. Dog forelægges orientering om status på parkeringsplads og orientering om udførte forbedringer kun for Teknisk Udvalg.

Byrådet besluttede den 4. februar 2013, at administrationen skulle færdiggøre/forbedre den store parkeringsplads samt kigge på tiltag til forbedret krydsning for Helsinge Hallernes brugere til parkeringsområdet samt om mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade

I forlængelse af byrådets beslutning den 4. februar 2013 redegøres her for status på projektet omkring færdiggørelse af den store parkeringsplads, herunder evalueringsplan og forslag til tiltag for at binde de mange små udførte projekter sammen i en større helhed.

Derudover indeholder sagen forslag til trafikforbedringer - de 2 konkrete forslag som byrådet har bedt administrationen kigge på, suppleret med yderligere forslag fra administrationen.

Indledning
De første erfaringer med de trafikale løsninger, der er lavet omkring Nordstjerneskolen, den nye svømmehal og biblioteket, er så småt ved at forme sig. Ofte tager det 1-2 år for brugere at vænne sig til nye trafikforhold. Området har i sin nuværende form været i brug i godt 1 år. Dog er den store parkeringsplads, som beskrevet nedenfor, først nu så godt som helt færdig, idet der efterfølgende har været arbejdet med forbedringer. Der er desuden løbende sket forbedringer af skiltningen i hele området. Overordnet set kan det nu være fornuftigt, at begynde at se på om trafikforholdene fungerer som ønsket.

Generelt set ser det ud til at trafikken fungerer godt i området. Der er en del, der kommer på cykel eller er gående, og det bilfrie stisystem omkring skolen anvendes meget til leg og bevægelse. Den store parkeringsplads bruges af mange, både i dag- og aftentimerne.

For at få et mere klart billede af om de målsætninger for trafikforholdene, som Byrådet vedtog i forbindelse med udbudsmaterialet for den ny skole og svømmehal er nået, foreslås at der gennemføres en evaluering af trafikforholdene. Plan herfor og mere om formålet beskrives nedenfor.

Der er desuden også punkter, hvor der allerede nu kan ses, at der er behov for forbedringer. Byrådet har således den 4. februar 2013 i forbindelse med beslutning om anvendelse af mindreforbrug vedr. Ny Helsinge Skole og Svømmehal, besluttet at der skulle laves et oplæg om forbedret krydsning for Helsinge Hallernes brugere til parkeringsområdet samt om mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade. Endvidere viser henvendelser fra brugere, at der er forskellige andre udfordringer omkring trafikforholdene. Disse udfordringer og mulige konkrete forbedringer beskrives nedenfor.

1.1 Status på færdiggørelse af den store parkeringsplads
Der er vedlagt et notat - bilag 1 - der indeholder en mere uddybende beskrivelse af nedenstående punkter.

1.1.1 Orientering om status på den store parkeringsplads
Etablering af den store parkeringsplads - incl. forbedringsarbejder med belysning, slidlag og beplantning mm. er så godt som udført.

Samtlige krydsningsprojekter er udført - dvs. overgangen på Vestergade, bump og hastighedsregulering på Boagervej. Selve krydsningen på Skolegade ved Nordre Parkvej samt hellerne på Skolegade.

Helhedsbetragtning
Ud fra en helhedsbetragtning stilles nedenfor en række forslag til tiltag, som har ligget uden for de udførte delprojekter, men som bør overvejes, for at skabe en sammenhængende helhed for alle de udførte projekter i området.

1.1.2. Beplantningsbæltet omkring P-pladsen
Da den ny P-plads og omgivelserne er et nyt ”hotspot-område” i Helsinge, hvor der kommer mange – både lokale og ikke lokale - brugere til sportshallen, den nye skole, svømmehal, cirkus mm., gør at pladsen er rigtig godt besøgt både i dag- og aftentimerne. Af denne grund bør det prioriteres at området også tager sig præsentabelt og indbydende ud for alle de besøgende.
Beplantningsbæltet omkring P-pladsen er i dag meget medtaget - fyldt med huller i trærækken grundet døde og fjernede træer, og en efterhånden meget blandet pur foran trærækken. Det danner ikke en indbydende ramme rundt om en ellers fin og nyetableret parkeringsplads, der anvendes af mange fra nær og fjern.
Administrationen anbefaler, at beplantningsbæltet udskiftes for at skabe en sammenhængende og indbydende helhed til den nye meget anvendte P-plads.

1.1.3. Tilpasning af 2 korte strækninger af stibelysning
Parkeringspladsen har fået en flot ny belysning. Den del af kulturaksen som Phil har lavet har fået ny belysning, samt inde på skoles område er der ny belysning. Tilbage mangler der 2 korte indeklemte kommunale stistrækninger i det store sammenhængende område, som foreslås moderniseret, så området fremtræder som et samlet hele.
Det drejer sig om belysningen på stien fra Boagervej op til kulturaksen og belysningen på det stykke sti der går fra Squash hallen bagved skolen til den gamle Helsinge skole.
Administrationen anbefaler at der moderniseres med ny passende belysning på disse 2 korte stræk.

1.1.4. Asfaltarbejder på Idrætsvej
Både fortov, kantsten og vejbanen på Idrætsvej er i dårlig stand. Parkeringspladsprojektet har kun indeholdt de helt nødvendige tilpasningsarbejder til fortovet langs P-pladsen ud mod Idrætsvej. Fortovet herudfor trænger derfor nu særligt til slidlag og nye kantsten, for at fremstå som et færdigt hele.
Administrationen anbefaler, at der som minimum udføres det i bilag 1 beskrevne alternativ 1.1.4.2, dvs. nyt slidlag og kantsten på delstrækning af Idrætsvejs fortov.
Alternativt medtages tillige fortovet ud for plantebæltet mod Boagervej.
Derudover anbefaler administrationen, at beslutning om istandsættelse af den resterende del af Idrætsvej afventer udfaldet af punkt 2.2. nedenfor omkring tiltag ved Helsingehallernes indgangsparti.

1.1.5. Afvanding ved sti udmunding
Etableringen af den hævede flade på Vestergade har medført, at regnvand fra stien, mellem Vestergade og Bovænget, nu i større omfang samler sig til store vandpytter på selve stien/ naboejendommene hvor den slutter på Vestergades fortov. Dette er naturligvis til gene for brugerene af stisystemet samt tillige for naboejendommene.
Administrationen anbefaler, at stiens asfaltprofil over et stræk forsøges reguleret, så vandet ledes andetsteds hen.

1.2 Evalueringsplan
De grundlæggende tanker med trafikafviklingen i området var i hovedtrækkene gode forhold for bløde trafikanter - bilerne væk fra de centrale bygningsdele og at der i stedet sikres gode gang- og stiforhold. Samt samling af parkeringsarealer, så der skabes en synergieffekt - da de forskellige faciliteter har parkeringsbehov i forskellige tidsrum over døgnet.

Formålet med evalueringsplanen er at følge op på, om de grundlæggende tanker med trafikafviklingen omkring skolen, biblioteket og idrætsfaciliteterne, forløber som forventet. Herunder om udviklingen i trafikken følger det, der er forudsat i miljøvurderingen, der blev udarbejdet i forbindelse med lokalplanen for området. Dertil om faciliteterne bliver anvendt som tiltænkt og hvordan brugertilfredsheden er. Slutteligt kan evalueringen af trafikken omkring dette skolebyggeri desuden danne grundlag/læring forud for et muligt skolebyggeri i Gilleleje.

Evalueringsplanen foreslås baseret på følgende punkter:

Opfølgning på udviklingen i trafikmængde/hastighed - der følges op på trafikmålinger, der blev lavet inden skolebyggeriets påbegyndelse.
Belægningsgrad af parkeringsarealerne undersøges - herunder om parkeringsarealerne bliver brugt, hvordan og om der evt. er kapacitetsproblemer, samt analyse af trafikflowet på de omkringliggende veje.
Brugerundersøgelser - oplevelser omkring trafikken og brugen af arealerne.
Ulykkesstatistik - udviklingen følges pba politiregistrerede ulykker.

Oplægget til evalueringsplan fremgår af bilag 1.

2.1 Konkrete forbedringsforslag på kort sigt
På baggrund af Byrådets beslutning den 4. februar 2013 og henvendelser fra brugere har administrationen lavet et oplæg, der beskriver de udfordringer, der ses på nuværende tidspunkt, samt administrationens vurdering og anbefalinger til konkrete tiltag til forbedring af forholdene. Oplægget fremgår af bilag 2.

Hovedlinjerne i oplægget er følgende:

2.1.1. Vestergade – forbedringer for cyklister
På baggrund af ønske fra Byrådet, har administrationen undersøgt muligheden for bedre cykelfaciliteter på Vestergade.
Administrationen anbefaler, at der etableres cykelstrimler i begge sider af vejen. Cykelstrimlen etableres ved at der lægges vejafmærkning i skridsikkert materiale og afvigende farve i et bredt bælte i begge sider af vejen. Løsningen kræver nyt slidlag på en del af vejen.

2.1.2. Forbedret forbindelse fra parkeringspladsen til Helsinge Hallerne
På baggrund af Byrådets beslutning, har administrationen undersøgt hvordan der kan arbejdes med en mere klar overgang og sammenhæng fra parkeringspladsen til Helsinge Hallernes forplads.
Administrationen anbefaler,at stillingtagen til yderligere tiltag afventer resultatet af konferencen CityLAB 2014.

2.1.3. Boagervej - adgang fra parkeringsplads ved stien syd om den gamle svømmehal
I praksis viser det sig tilsyneladende at denne adgangsvej anvendes i noget større omfang end forventet. Er dette tilfældet bør der overvejes nogle tilpasninger. Det bør derfor først bekræftes ifbm en evalueringsplan og evt. tiltag herefter vurderes.
Administrationen anbefaler,at stillingtagen til yderligere tiltag afventer resultatet af evalueringsplanen.

2.1.4. Parkeringsforhold nær indgange
Der er modtaget henvendelser om, at der er for få parkeringsmuligheder i nærheden af indgange til svømmehal og bibliotek.
Administrationen anbefaler,at der gennemføres en måling af belægningsgraden af de nuværende parkeringspladser i gården og ved Ridebanevej og en brugerundersøgelse af tilfredsheden med parkeringsmuligheder nær indgange samt at det vurderes om pladsen ved Ridebanevej kan indrettes mere optimalt.

2.1.5. Stiunderføringen under Skolegade
Den mest naturlige vej fra stiunderføringen under Skolegade til skolen er nord om den gamle skole via Ridebanevej og de ældre, nedslidte stisystemer.
Administrationen anbefaler,at der afsættes midler til at gennemføre renovering af underføringen, men at selve arbejdet afventer beslutning i forhold til eventuel udvidelse af parkeringspladser så de to ting kan koordineres.
Derudover anbefaler administrationen at behovet for renovering/ evt. udvidelse af de gamle stisystemer vurderes i forlængelse af evalueringsplanen.

2.2 Udførte forbedringer
Til orientering er der endvidere løbende siden skolens åbning arbejdet på andre forbedringer. Disse er beskrevet sidst i bilag 2. Det omhandler i hovedlinjer: 2.2.1. Vareleveringen
Vareleveringen benyttes uhensigtsmæssigt til afsætning og parkering og der køres ind på stierne for at komme nærmere indgange. Der er gennemført forskellige tiltag til at imødegå dette.

2.2.2 Handicaptilgængeligheden
Tilgængeligheden til svømmehallen fra handicapparkeringen ønskes forbedret, ligesom indretningen af handicapparkeringspladsen ønskes optimeret. Der er gennemført forskellige tiltag til at imødekomme ønsket, så vidt det er vurderet muligt.

Lovgrundlag
Lov 316 af 28/01/04 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013.

Økonomi
Økonomi ift. færdiggørelse af den store parkeringsplads og evalueringsplan for trafikforhold, jf bilag 1
I nedenstående skema angives de forslag, der kræver yderligere finansiering samt skønsmæssigt overslag på prisen. Numrene i venstre kolonne henviser til numrene i sagsfremstillingen.

Administrationen anbefaler at der som minimum afsættes ca. 1 mio. kr til iværksættelse af nedenstående anbefalede forslag. Såfremt det besluttes, at iværksætte nogle af de øvrige alternativer fra bilag 1 - tilpasses det afsatte beløb.

Tiltag nr.	Beskrivelse	Pris skøn
1.1.2.	Beplantningsbælte - udskiftning	500.000,-
1.1.3.	Belysning på indeklemte sti strækninger	200.000,-
1.1.4.2.	Slidlag på fortov og kantsten	120.000,-
1.1.5.	Afvanding ved sti udmunding	70.000,-
1.2.	Evalueringsplan, forsøg med trafikscenarier: brugerundersøgelser og oplysningskampagne	100.000,-
I ALT		990.000,-

Skema 1: Helhedsbetragtning og evalueringsplan

Økonomi ift. konkrete forbedringsforslag, jf bilag 2
I nedenstående skema angives de forslag, der kræver yderligere finansiering samt et overslag på prisen. Numrene i venstre kolonne henviser til numrene i sagsfremstillingen.

Tiltag nr.	Beskrivelse	Pris skøn
2.1.1.	Bedre cykelfaciliteter på Vestergade - prisskøn for anbefalet alternativ	400.000,-
2.1.3.	Boagervej - adgang fra parkeringsplads ved stien syd om den gamle svømmehal - Evt. tiltag bør afvente resultater for evalueringsplanen	-
2.1.4.	Undersøgelser i forhold til parkering: måling af belægningsgraden af de nuværende parkeringspladser i gården og ved Ridebanevej brugerundersøgelse af tilfredsheden med parkeringsmuligheder nær indgange	50.000,-
2.1.5.	Stiunderføring under Skolegade	200.000,-
I ALT		650.000,-

Skema 2: Konkrete forbedringsforlag

Byrådet besluttede den 4. februar 2013, at tiltag til forbedret krydsning for Helsinge Hallernes brugere til parkeringsområdet samt om mulighederne for forbedringer med opstribning for cyklister på Vestergade, skal finansieres via anlægsmidlerne omkring infrastruktur i Helsinge. Idet denne anlægsramme ikke længere eksisterer, foreslås anlægsrammen Trafikforhold - Trafikforhold ny skole i stedet anvendt.

Administrationen foreslår, at de øvrige tiltag finansieres af samme ramme, som i øvrigt dækker nedennævnte projekter:

I budget 2014-2017 er der afsat budgetramme til Trafikforhold på i alt 21,7 mio. kr. Budgetrammen skal tilgodese 5 navngivne trafikprojekter, som er:

Trafikforhold ny skole,
Trafiksikring - Cykelsti Smidstrup/Blistrup,
Trafiksikring - Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen,
Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje og
Svingbane + P-plads - Esrum Kloster.

Miljøforhold
Byrådet har i forbindelse med udarbejdelse af plangrundlaget for Ny Skole og Svømmehal i Helsinge godkendt en miljørapport, der beskriver planernes forventede påvirkning af trafikforholdene i området samt en plan for hvordan påvirkningen skal overvåges.
Miljørapporten fremgår af protokol for Byrådsmøde den 13.12.2010.

Bilag
Bilag 1: Notat om status på den store parkeringsplads og evalueringsplan for trafikforhold omkring Nordstjerneskolen, svømmehal og bibliotek i Helsinge (TEK 12.03.2014) (Dok.nr.: 2013/06731 004)

Bilag 2: Notat om mulige trafikale forbedringer omkring Nordstjerneskolen, svømmehal og bibliotek i Helsinge (TEK 12.03.2014). (Dok.nr.: 2013/06731 007)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

at tage orientering om status for den store parkeringsplads (pkt. 1.1.1.) til efterretning og afgive eventuelle bemærkninger hertil,
at tage orientering om udførte forbedringer (pkt. 2.2.) til efterretning og afgive evt. bemærkninger hertil,

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:
at tiltræde plan for evaluering (pkt. 1.2.) og afgive eventuelle bemærkninger hertil.
at tiltræde, at beplantningsbæltet udskiftes (pkt. 1.1.2.)
at tiltræde, at belysningen på de indeklemte sti strækninger moderniseres (pkt. 1.1.3.)
at tiltræde, at der udføres asfalt og kantstensarbejder på fortov ud for plantebælte - som minimum ud for Idrætsvej, alternativt tillige ud for Boagervej. (pkt. 1.1.4)
at tiltræde, at afvandingen ud for stitilslutning førsøges forbedret (pkt. 1.1.5.)
at tiltræde, at etablere cykelstrimler langs Vestergade (pkt. 2.1.1.)
at tiltræde, at stillingtagen til forbedret forbindelse fra parkeringspladsen til Helsinge Hallerne afventer resultat af CityLab konference. (pkt. 2.1.2.)
at tiltræde, at der efter evalueringsplanen iværksættes en vurdering af hensigtsmæssige tiltag (pkt. 2.1.3.)
at tiltræde, at der gennemføres en måling af belægningsgraden af de nuværende parkeringspladser i gården og ved Ridebanevej og en brugerundersøgelse af tilfredsheden med parkeringsmuligheder nær indgange (pkt. 2.1.4.)
at tiltræde, at det vurderes om pladsen ved Ridebanevej kan indrettes mere optimalt med henblik på senere behandling af et eventuelt konkret forslag (pkt. 2.1.4.),
at tiltræde, at udføre slidlags og markeringsarbejder på stiunderføring under Skolegade samt brandvej (pkt. 2.1.5.),
at tiltræde, at der efter evalueringsplanen iværksættes en vurdering af hensigtsmæssige tiltag (pkt. 2.1.5.)
at tiltræde der frigives kr. 1.640.000 af anlægsrammen "Trafikforhold - Trafikforhold ny skole" til gennemførelse af de ovenfor besluttede tiltag.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:
Indstillinger til Teknisk Udvalg: 1. - 2. Tiltrådt.

Anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet: 3. - 15. Tiltrådt.

Fraværende var: Michael Hemming Nielsen

Beslutning
3.-15. Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

73. Søfryd
04.01G00 - 2013/37630

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Den private udstykning Søfryd, repræsenteret ved fællesgrundejerforeningen, blev efter opførelsen af boligerne indflyttet og ibrugtaget, skønt fællesarealerne ikke var færdiggjort som lokalplanen for området forlangte.

Ved skrivelse af 15.11.2011 påbød kommunen grundejerne at bringe sagen i orden. Dette påbud blev mødt af fællesgrundejerforeningen med sagsanlæg.

Ved dom af 11.12.2012 afgjorde Helsingør Byret at kommunen skulle trække påbudet tilbage. Kommunens påbud blev således i skrivelse af 14.02.2013 annulleret, og dommen i øvrigt taget til efterretning. Dommen forholder sig dog ikke til spørgsmålet om hvem der skal færdiggøre fællesarealerne.

I forbindelse med besvarelse af en klage fra fællesgrundejerforeningen til Statsforvaltningen besluttede Byrådet den 04.11.2013 at Gribskov Kommune skal færdiggøre fællesarealer i overensstemmelse med indholdet i det førnævnte påbud.

På et møde med fællesgrundejerforeningen den 08.12.2013 blev en færdiggørelse af arealerne forventningsafstemt. Der foreligger derfor nu priser fra to kompetente lokale entreprenører. Priserne er indhentet som underhåndsbud, og mundtligt drøftet ud fra skriftligt oplæg, hvilket giver mulighed for variation i tilgangen til løsningerne, men begge tilbud vurderes at løse den stillede opgave.

Lovgrundlag
Planloven § 18, § 51, stk. 1 og § 63, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009 af lov om planlægning med senere ændringer)
Miljøbeskyttelsesloven §§ 19-20 og § 65 (bekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer)
Spildevandsbekendtgørelsen § 30, stk. 1, nr. 2 (bekendtgørelse nr. 1448 af 11.12.2007 om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer)
Privatvejsloven § 57 (bekendtgørelse nr. 433 af 22.05.2008 af lov om private fællesveje med senere ændringer).

Økonomi
Administrationen har indhentet tilbud fra LK-gruppen og fra Christian Beck's eftf. Sidstnævnte er billigst med et bud på kr. 157.800, hvortil kommer udgifter til reparation af regnvandsdræn, anslået til kr. 40.000.

Opgaven ligger udenfor driftsbudgettet, hvorfor administrationen anbefaler at der frigives kr. 200.000 af anlægsrammen til gennemførelse af arbejderne som besluttet af Byrådet i november 2013. Der vil i de kommende budgetopfølgninger blive fulgt op på, hvorvidt dette vil medføre pres på anlægsrammen og i så fald skal der tages stilling til en tillægsbevilling til den samlede anlægsramme.

Høring
Arbejderne som grundlag for indhentning af tilbud er drøftet og afstemt med fællesgrundejerforeningen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet

at der frigives kr. 200.000 af den samlede anlægsramme til færdiggørelse af fællesarealer som besluttet af Byrådet i november 2013. Der vil i de kommende budgetopfølgninger blive fulgt op på, hvorvidt dette vil medføre pres på anlægsrammen og i så fald skal der tages stilling til en tillægsbevilling til den samlede anlægsramme.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

Tiltrådt.

Fraværende: Michael Hemming Nielsen

Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

74. Harmonisering af belysningsdriften på de private fællesveje
05.02G00 - 2013/42064

Sagsfremstilling
Dansk Folkeparti har ved henvendelse til Bo Jul Nielsen anmodet om, at beslutningen om overdragelse af betaling for belysningen på de private fællesveje til grundejerne tages op til fornyet behandling.

Sagen forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Historik
I 2010 blev det politisk besluttet, som en del af sparrekataloget, at der skulle iværksættes en harmonisering indenfor belysningsområdet, som afledt ville give økonomiske besparelser, i og med at udgifterne til driften af belysningen på de private fællesveje skulle overdrages til grundejerne.

Udgiften til belysningen på de private fællesveje hvor kommunen betaler, blev vurderet til ca 1,6 mio. kr. pr. år. Der blev i 2010 lagt en procesplan for indhentningen af driftsbesparelsen, som skulle effektueres over få år. Det er således forudsat, at den fulde besparelse er opnået i 2014.

På nogle private fællesveje betaler grundejerne i dag selv for belysningen, men på andre private fællesveje afholdes udgiften af Gribskov Kommune som en del af driftaftalen med DONG. Hvor mange veje det drejer sig om, hvor grundejerne selv betaler, vides ikke af den årsag, at kommunen ikke kan vide hvilke private aftaler, der forligger mellem de enkelte borgere og private virksomheder.

Status
Opgaven har vist sig at kræve flere administrative ressourcer, end det var muligt at frigive til opgaven - og den er derfor ikke gennemført endnu. Opgavens kompleksitet har bevirket at planlægningen for udførelsen er ændret. Processen er nu planlagt til at forløbe over længere tid, hvor administrationen tager fat om mindre områder ad gangen, for herigennem at kunne indarbejde erfaringer i processen for de efterfølgende områder.

Aftalen med DONG
Gribskov Kommune har aftale med DONG Energy om drift af udendørs belysning. DONG har selv indledt forhandlinger om en ny aftale i form af en allonge til den nugældende aftale. Byrådet har, efter anbefaling fra Teknisk Udvalg og indstilling fra Økonomiudvalget, besluttet at frigive midler til rådgivning med henblik på at få fastlagt værdien af belysningsanlægget. Der er enighed mellem DONG og Gribskov Kommune om, at værdien af anlægget er grundlæggende viden uanset hvilken vej kommunen i øvrigt følger med henblik på den fremtidige drift af udendørs belysning i Gribskov Kommune.

Administrationens vurdering
Harmoniseringen vilkårene for belysning på de private fællesveje er en vigtig og nødvendig opgave, uanset hvilken form for harmonisering der vælges. Gribskov Kommune har, efter ændringerne i privatvejsloven i 2010, mulighed for at betale for belysning på private fællesveje hvis i øvrigt kommunen vurderer at belysningen er nødvendig i forhold til den trafik der er på vejen. Men det må stadig forudsættes, at en beslutning om at betale for belysningen sker ud fra objektive hensyn og saglige vilkår.

Det er dog også administrationens vurdering, at harmoniseringsopgaven med fordel kan sættes i bero indtil værdifastsættelsen af anlægget og den videre strategi for driften foreligger. Det vil endvidere være administrationens anbefaling, at man herefter genoptager drøftelserne om harmonisering af vilkårene for belysning på de private fællesveje. I sådanne drøftelser vil det være muligt at vælge forskellige scenarier for den fremtidige drift og for udgiftsfordelingen.

Lovgrundlag
Lov om private fællesveje LBK 1537 af 21.12.2010.

Økonomi
I 2014 er budgettet 5,5 mio. kr. til drift af belysningen i Gribskov Kommune. Heri er indregnet besparelsen på 1,6 mio. kr. som beskrevet ovenfor. Da overdragelsen ikke er gennemført, vil der kunne forventes et merforbrug i 2014 svarende til besparelsen.

Administrationen har søgt om at overføre 1 mio. kr fra 2013 til 2014 til udgifter i forbindelse med harmoniseringsprojektet.

Såfremt det besluttes at sætte harmoniseringsprojektet i bero, vil der være behov for at tilføre driften de 1,6 mio. kr årligt. Der er her set bort fra det besparelsespotentiale der kan ligge i en ny aftale med DONG eller tilbagekøb og fornyet udbud.

Administrationen anbefaler, at merforbruget i 2014 til dels dækkes af de uforbrugte midler 1 mio kr. til harmonisering, samt at det resterende merforbrug dækkes indenfor ramme 310 - Veje. Administrationen anbefaler endvidere, at merforbruget i 2015 og årene derefter medtages i budgetarbejdet.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at harmoniseringsprojektet vedr. belysning på de private fællesveje stilles i bero
at tiltræde, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet, at merforbruget på belysningsområdet i 2014 dækkes af uforbrugte midler fra harmoniseringsprojektet, samt at det resterende merforbrug dækkes indenfor ramme 310 - Veje

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

Tiltrådt.
Tiltrådt.

Fraværende: Michael Hemming Nielsen

Beslutning
1.-2. Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

75. Gribvand - bestyrelseshonorar
13.00G00 - 2014/01131

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet, idet spørgsmålet om honorar til medlemmerne af bestyrelserne for Gribvand Spildevand A/S og Gribvand A/S tidligere har været behandlet af Byrådet.

1. Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer:
Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har på møder den 11. februar 2014 besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:

Gribvand Spildevand A/S:

bestyrelsesformand kr. 100.000
næstformand kr. 30.000
menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

formand kr. 30.000
næstformand kr. 10.000
menige medlemmer kr. 10.000

Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb. Dette skal gælde også for valgperioden, der sluttede den 31. december 2013.

2. De nugældende honorarer:
De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådets møde den 1. februar 2010 (dagsordenspunkt nr. 5) således:

formand kr. 95.000
næstformand kr. 25.000
menige medlemmer kr. 15.000

De nævnte honorarer omfattede medlemskab af begge bestyrelser. Bestyrelserne var dengang helt identiske. Der var ikke ret til eftervederlag.

På sit møde den 28. februar 2011 (dagsordenspunkt nr. 16) behandlede Byrådet et forslag om ændring af honorarerne, idet der var en generel opfattelse af, at bestyrelsesarbejdet havde vist sig at være mere tidskrævende end oprindeligt antaget og at honorarerne ikke stod mål med indsatsen og ansvaret. Forslaget lød:

Gribvand Spildevand A/S:

bestyrelsesformand kr. 95.000
næstformand kr. 25.000
menige medlemmer kr. 15.000

Gribvand A/S:

formand kr. 40.000
næstformand kr. 15.000
menige medlemmer kr. 10.000

De foreslåede honorarændringer blev ikke vedtaget, idet beslutningen blev udsat til der forelå en ejerstrategi for Gribvand Spildevand A/S. Denne strategi blev vedtaget af Byrådet den 30. april 2012 (dagsordenspunkt nr. 57), uden at honorarspørgsmålet dog blev genoptaget.

3. Selskabslovgivningen:
Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.

Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.

Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a´contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.

Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.

4. Honorarniveauet i andre forsyningsselskaber:
Administrationen har indhentet oplysninger om bestyrelseshonorarerne i en række udvalgte og sammenlignelige forsyningsselskaber gældende fra april 2011. Honorarerne ligger i følgende niveauer:

formand kr. 75.000-160.000
næstformand kr. 20.000-60.000
menige medlemmer kr. 16.000-40.000

5. Honorar for medlemskab af stående udvalg:
Honorarniveauet for medlemskab af de stående udvalg i Gribskov Kommune for indeværende byrådsperiode er:

formand kr. 133.000-162.000 (Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg eksempelvis kr. 147.600)
næstformand kr. 28.000
menigt medlem kr. 16.500

Der afholdes 11 ordinære møder årligt i hvert udvalg. Dette skal holdes op mod, at der er 7-8 årlige bestyrelsesmøder i Gribvand-selskaberne.

6. Administrationens anbefaling
Der er administrationens vurdering, at de forslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovgivningens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet.

Lovgrundlag
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), § 138, jfr. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer.

Økonomi
Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:

Gribvand Spildevand A/S:

Formand	kr. 100.000 (+ afsat eftervederlag kr. 6.250) årligt
Næstformand	kr. 30.000 årligt
6 menige medlemmer á kr. 15.000 (4 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt forbrugerne)	kr. 90.000 årligt
I alt	kr. 220.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 6.250)

Gribvand A/S:

Formand	kr. 30.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875) årligt
Næstformand	kr. 10.000 årligt
4 menige medlemmer á kr. 10.000 (2 medlemmer valgt på generalforsamling, 2 medlemmer valgt blandt medarbejdere)	kr. 40.000 årligt
I alt	kr. 80.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 1.875)

En gennemførelse af forslaget vil endvidere indebære, at den afgåede formand vil få udbetalt et eftervederlag på kr. 23.750 (tidligere årligt vederlag kr. 95.000 divideret med 12 måneder og multipliceret med 3 måneder).

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i afsnit 1 i sagsfremstillingen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:

Sagen sendes videre til Økonomiudvalget uden indstilling, men med følgende bemærkninger:
V & O (4) undlader at tage stilling til punktet, men bemærker at man er imod eftervederlag.
A (2) er imod det foreliggende forslag.

Fraværende: Michael Hemming Nielsen

Beslutning
Sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde 22.04.14

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

76. Gribvands betalingsvedtægt - supplerende bilag 5
06.00P00 - 2013/35740

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Ny betalingsvedtægt for Gribvand trådte i kraft 1. januar 2014. Betalingsvedtægten blev godkendt af Byrådet den 16. december 2013. Ved en fejl manglede bilag 5 til vedtægten i det materiale, som blev fremlagt for Byrådet. Denne sag fremlægger bilag 5 til Byrådets godkendelse.

Indhold i bilag 5
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg fastsætter, at tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved udtrædelse af kloakforsyningen for regnvand, kun kan ske i det omfang, at forsyningens økonomi ikke forringes.
Gribvand har stillet skarpt på dette krav, som i praksis har betydning for muligheden for at give penge tilbage til de kunder, som ønsker at nedsive regnvand i stedet for at lede det til kloak.

Hidtil har det været sådan, at Gribvand gav en del af tilslutningsbidraget retur til kunder i fælleskloakerede oplande, der meldte sig ud af kloakforsyningen fsva. regnvand.

Betingelser for at få penge retur er nu skærpet:

I oplande, der på tidspunktet for udtrædelse er forsynet med bassiner, vil der ikke blive tilbagebetalt tilslutningsbidrag ved udtrædelse.

Udtrædelse i oplande, der på udtrædelsestidspunktet ikke er forsynet med bassiner, kan ske mod tilbagebetaling af en andel af tilslutningsbidraget, der modsvarer den opnåede besparelse ved, at der skal etableres mindre bassinvolumen. En ejendom opnår dog først tilbagebetalingen i det år som bassinet skal etableres. Udtrædelse kan godt ske tidligere, men af hensyn til kloakforsyningens likviditet, kan tilbagebetaling først ske samme år som bassinet etableres.

Vurdering
I praksis vil det betyde, at det ikke er økonomisk attraktivt for kunderne at etablere privat håndtering af regnvand i stedet for at lede regnvand til kloak.
Nuværende lovgivning gør det ikke muligt at lave et økonomisk incitament for grundejere til lokal håndtering af regnvand i områder, hvor der er tilbud om regnvandskloak.
Ifm. nye lokalplaner og spildevandsplantillæg kan man vælge at lade områderne kloakere udelukkende for husspildevand og overlade regnvand til lokal håndtering.

Lovgrundlag
LBK nr 633 af 07/06/2010 Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
Ifølge Betalingslovens §3 skal Gribvand lave en vedtægt om betalingsordning for kloakforsyningen og tømningsordningerne. Vedtægten skal godkendes af Kommunen.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 5 til betalingsvedtægt (dok.nr. 2013/35740 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende bilag 5 til den reviderede betalingsvedtægt.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 12-03-2014:
1. Tiltrådt.
Fraværende: Michael Hemming Nielsen

Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

80. Fremtidig anvendelse af Helsingebadet
82.21G00 - 2013/40949

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

I forbindelse med etablering af Nordstjerneskolen afdeling Helsinge, og den dertil hørende svømmehal blev den tidligere svømmehal, Helsingebadet, taget ud af drift.

Som konsekvens af etableringen af den nye svømmehal, forpligtede Gribskov Kommune sig til at tage hånd om Helsingebadets fremtid, da tilskuddet til Helsinge Hallerne, for drift af Helsingebadet, ophørte i forbindelse med åbningen af den nye svømmehal.

Helsingebadet, og grunden hvorpå Helsingebadet ligger, ejes af Helsinge Hallerne. Helsinge Hallerne har pr. 31. december 2013 en gæld i Helsingebadet på 1 mio. kr.

Gribskov Kommune ejer de rundt om liggende matrikler og set ud fra et helhedsperspektiv i sin bredeste forstand skaber det synergi i forhold til områdets udvikling, at samtlige matrikler ejes af Gribskov Kommune.

Gribskov Kommune har været i dialog med Helsinge Hallerne om køb/overtagelse af Helsingebadet og grund.
I forbindelse med bygning af Helsingebadet blev grunden overdraget til Helsingebadet fra gammel Helsinge Kommune og Helsinge Hallerne er derfor indstillet på at Gribskov Kommune køber/overtager Helsingebadet og grund for restgælden i Helsingebadet samt de udgifter som Helsinge Hallerne har haft til minimumsdrift og afdrag/renter på lån i perioden, hvor de ikke har modtaget tilskud fra Gribskov Kommune.

I forbindelse med køb indfries gælden på 1. mio kr.

Administrationen har løbende været i dialog med Helsinge Hallerne vedr. en eventuel fremtidig anvendelse, men er nu nået til den konklusion, at bygningernes beskaffenhed er af en sådan karakter, at bygningen ikke længere er anvendelig i sin nuværende form.

Matriklen købes med henblik på nedrivning af Helsingebadet til bar mark indtil området er færdigdisponent.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Afviklingsomkostninger:

Indfrielse af realkreditlån: 1.000.000 kr.

Udestående med Helsinge Hallerne
- udgifter afholdt i 2013 397.000 kr.

Udgifter i første halvår 2014 160.000 kr.

Øvrige omkostninger 20.000 kr.

Køb og udestående med Helsinge Hallerne i alt 1.577.000 kr.

Nedrivning inkl. afvikling af gæld til Helsinge fjernvarme 3.500.000 kr

I alt 5.077.000 kr.

Der vurderes ikke på fremtidige driftsomkostninger før områdets anvendelse er fastlagt.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

at indgå aftale med Helsinge Hallerne om overtagelse af Helsingebadet for et beløb svarende til restgælden,
at godkende, at køb og udestående med Helsinge Hallerne på 1.577.000 kr. finansieres via Byudviklingspuljen,
at godkende, at stillingtagen til fremtidig anvendelse, herunder eventuelle udgifter til nedrivning, indgår i budgetprocessen for 2015-2018.

Beslutning
1.-3. Anbefalinger tiltrådt.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

Efterretningssager

77. Introduktion til Økonomiudvalgets område - budget og årshjul
00.01G00 - 2013/37597

Sagsfremstilling
Denne sag forlægges for Økonomiudvalget som led i introduktionen. Formålet med sagen er at synliggøre rammen for udvalgets ansvarsområde. På dette møde gennemgås:

Budget - budgetgrundlag, proces for budgetlægning og budgetopfølgning og
årshjul for udvalget.

Af vedlagte bilag 1 -4 fremgår de overordnede rammer for Økonomiudvalgets budget, som vil blive gennemgået på mødet.

Af vedlagte bilag 5 fremgår årshjulet for Økonomiudvalget, som ligeledes vil blive gennemgået på mødet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 >> Økonomiudvalget som fagudvalg - driftsbudget (Dok.nr. 2013/37597 041)
Bilag 2 >> Økonomiudvalget som fagudvalg - budget til byudvikling (Dok.nr. 2013/37597 045)
Bilag 3 >> Økonomiudvalget som koordinerende udvalg - budget til finansiering (Dok.nr. 2013/37597 042)
Bilag 4 >> Økonomiudvalget som koordinerende udvalg - budget til anlæg
Bilag 5 >> Økonomiudvalgets årshjul (Dok.nr. 2013/37597 046)

Ligeledes bedes budgetbog for 2014-2017 medbragt (Budgetbogen er udleveret på BY. 16.12.2013 eller på byrådsseminaret 16-17.01.2014)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

at tage introduktionen til efterretning

Beslutning
Taget til efterretning med bemærkning om at bilagene udsendes til udvalgets medlemmer.

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

78. Decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. de sociale regnskaber for 2012 med statsrefusion
15.20G00 - 2014/01649

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn, har den 17. december 2013 rettet henvendelse til Gribskov Kommune, på baggrund af revision af de sociale regnskaber for 2012 med statsrefusion.

I skrivelsen vurderer Arbejdsmarkedsstyrelsen det som temmelig kritisabelt, at der fortsat er bemærkninger blandt andet vedrørende manglende opfølgning, dokumentation og fejlkonteringer på følgende områder:

kontanthjælp
aktivering
revalidering
sygedagpenge
ledighedsydelse

Arbejdsmarkedsstyrelsen bemærker endvidere, at der også er revisionsbemærkninger på følgende områder:

integrationsområdet
området for forsikrede ledige
fleksjobområdet, hvor ministeriet finder det utilfredsstillende, at der generelt på området ikke administreres i overensstemmelse med lovgivningen

Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer, at Gribskov Kommune redegør for, hvilke initiativer der er eller vil blive sat i værk for, at opnå den fornødne kvalitet i sagsbehandlingen.

Medio 2013 gennemførte jobcentret i samarbejde med BDO - Kommunernes Revision et eftersyn af beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune. Eftersynet bekræfter den positive udvikling af sagsbehandling og administration i Jobcenteret.

Eftersynet gav endvidere yderligere input til det fortsatte arbejde med udviklingen af indsatsen
og fagligheden. Rapporten danner på den baggrund grundlaget for den fortsatte udvikling af indsatsen og fagligheden.

Besvarelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen
Gribskov Kommune har skrevet til Arbejdsmarkedsstyrelsen d. 13. januar 2014 og oplyst om, at der siden hjemtagelse af Jobcenteret medio 2011 løbende er arbejdet målrettet med at udvikle og forbedre fagligheden og indsatsen i Jobcenteret

På de forskellige fagområder har Gribskov Kommune afgivet følgende kommentarer:

Sygedagpenge:
Revisionsrapporterne fra 2012 (som tilsynets skrivelse omhandler) og det forventede resultat af revision af 2013 (der pt. finder sted) viser, at der på sygedagpengeområdet generelt administreres i overensstemmelse med lovgivningen. Dette bekræftes af Jobcenterets interne ledelsestilsyn.

Fleksjob og ledighedsydelse
Det forventes, at revisionsrapporten for 2013 vil vise, at der er sket en god udvikling på dette område. Tillige forventes det, at revisionen vil konkludere, at der administreres i overensstemmelse med lovgivningen.

Revalidering
Det fremgår af BDO - Kommunernes Revisions besøgsnotat 2012, at Gribskov Kommunes ledelsestilsyn er efterprøvet samt, at der yderligere er gennemgået 4 sager som substansrevision. Der er ikke fundet fejl ved gennemgangen.

Kontanthjælp og aktivering
Der er etableret ny ledelse på området i 2012, ligesom der i 2012 og første halvdel af 2013 har været en større udskiftning i medarbejdergruppen. Ledelse og medarbejdergruppen er nu stabil og sammen med det interne ledelsestilsyn, forventes det, at være et centralt element i en bedre faglighed og dermed færre fejl i revisionsgennemgangen.

Ungeområdet - kontanthjælp er gennemgået ekstra ordinært i efteråret 2013 i samarbejde med et eksternt konsulentfirma. Gennemgang er sket dels med henblik på at forberede sig til implementeringen af kontanthjælpsreformen og dels for at sikre, at arbejdsgangsbeskrivelser m.v. er ajourførte.

Fra december 2013 er der sat yderligere fokus på forbedring af fagligheden i afdelingen. Dette medfører bl.a. at der i 2014 vil blive gennemført temarevisioner og undervisning af de medarbejdere der har behov, som led i forbedring af fagligheden.

I samarbejde med BDO Kommunernes Revision er der udarbejdet et fejlindex over antallet af fundne fejl i revisionen fra 2007 - 2013. Indexet viser, at der på kontanthjælpsområdet i 2013 er et fejlindex på 183 mod 283 i 2011 (jo lavere tal, jo bedre resultat).

Det bedste fejlindex er i 2008 med 125.

Berigtigelse af refusion på kontanthjælpsområdet
Arbejdsmarkedsstyrelsen beder Gribskov Kommune om, at gennemgå alle aktiveringssager for 2012 med henblik på at vurdere, hvorvidt der er hjemtaget korrekt refusion.

På den baggrund har Gribskov Kommune indledt en dialog med BDO Kommunernes Revision om tilrettelæggelse af denne gennemgang.

Det forventes, at der også for 2013 vil blive modtaget en decissionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Hvorfor Gribskov Kommune af egen drift også agter, at gennemgå aktiveringssagerne for 2013.

Resultatet og eventuel berigtigelse af forkert hjemtaget refusion vil fremgå af revisionsberetningen for 2014.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1405 af 28. december 2011 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på flere ministerielle områder.

Økonomi
-

Bilag
Decisionsskrivelse 2012

Brev til Arbejdsmarkedsstyrelsen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

at Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at tage orienteringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 12-03-2014:
Tiltrådt.
Udvalget ønsker fremover at blive orienteret om ledelsestilsynet og resultatet af dette

Beslutning
Taget til efterretning

Fraværende: Jonna Præst, Flemming Møller.

Sager behandlet på lukket møde:
79 Udbud af formue- og gældsforvaltning
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet
Fravær: Jonna Præst; Flemming Møller

81 Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet
Fravær: Jonna Præst; Flemming Møller

82 Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet
Fravær: Jonna Præst; Flemming Møller

83 Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet
Fravær: Jonna Præst; Flemming Møller

84 Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet
Fravær: Jonna Præst; Flemming Møller

85 Ansættelse af skoleleder til Nordstjerneskolen
Økonomiudvalget besluttede ansættelse af skoleleder til Nordstjerneskolen
Fravær: Jonna Præst

86 Stillingsbesættelse - direktør til social- og sundhedsområdet
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet
Fravær: Jonna Præst; Flemming Møller

Mødet startet:
03:05 PM

Mødet hævet:
07:05 PM