Økonomiudvalget

Publiceret 20-01-2014

Mandag den 20-01-2014 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Nedsættelse af Vækstudvalg 2014-17
2 Valg af udbudsmodel for personbefordring på social og sundhedsudvalgets
område
3 Læringsreform: Mål for CBU 2014-2017
4 Fælles ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid.
5 Museum Nordsjælland
6 Evt. fritagelse for ejendomsskat for medlemsdrevne foreninger
7 Tegningsret - køb og salg af fast ejendom (2014-2017)
8 Beslutning om Hegnsyn
9 Forskningens Døgn i 2014 - Værtskommune


Efterretningssager
10 Introduktion til Økonomiudvalgets område
11 Handlingsplan efter stormflod


Lukkede
12 Beslutning om køb af ejendom
Medlemmer:

Kim Valentin Jannich Petersen
Poul-Erik Engel Høyer Nick Madsen
Jonna Hildur Præst Anders Gerner Frost
Flemming Møller Bo Jul Nielsen
Susan Kjeldgaard  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Bo Jul Nielsen

Meddelelser:
a) Kyst & Skræntgruppen v/ John Funch har 06.01.14 fremsendt mail med forslag til prioriteringspunkter, som vil være vigtige i indsatsen for at sikre kommunens kystlinie. Mailen er overgivet til Center for Bolig, Vand og Vej med henblik på behandling via Teknisk Udvalg.
Meddelelser s. 2
b) Beslutning til punkt 5. Beslutninger fra Kultur- og Idrætsudvalgets møde 14.01. kunne ikke nå at komme med i dagsorden til Økonomiudvalget. Beslutningerne er sendt til Økonomiudvalget pr. mail og indskrevet i dagsordenpunktet 15.01., samt medbragt i papirkopi på mødet.
c) Jannich Petersen erklærede sig inhabil og deltog derfor ikke i behandlingen af punkt 12.





Åbne

1. Nedsættelse af Vækstudvalg 2014-17
00.22A00 - 2014/00870

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Økonomiudvalget med henblik på at Byrådet træffer beslutning om igangsættelse af et § 17, stk. 4-udvalg benævnt Vækstudvalg 2014-17, for hele byrådets funktionsperiode , jf. konstitueringsaftale indgået efter valget mellem V, O, A og G.

Vækstudvalgets opgaver er tværgående i forhold til de stående udvalg, og udvalget refererer til Økonomiudvalget. kstudvalget har forberedende og rådgivende funktioner og har som opgave, at arbejde med udvikling af vækstmulighederne i Gribskov Kommune.

Udvalget arbejder projektorienteret på grundlag af et kommissorium, der løbende kan udvikles. Inden udgangen af 2. kvartal 2014, vil der blive forelagt et nærmere foreløbigt kommissorium for udvalgets arbejde.

Udvalgets fire fokusområder
Udvalget fokuserer på fire områder:

  • skabe oplevelser og erhvervsmuligheder, som grundlag for et godt og trygt familieliv.
  • skabe nye private arbejdspladser og virksomheder i en velfungerende infrastruktur.
  • passe særlig godt på de svage borgere.
  • give børn og unge en tryg opvækst og en god folkeskole.


Udvalget arbejder desuden med at understøtte Byrådet i at arbejde for en fælles fokuseret vækstdagsorden for Nordsjælland med infrastruktur som vækstdriver. Baggrunden for dette er at borgmestrene i Frederikssund, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner i løbet af byrådsperioden 2010-13 har opbygget et fast dialogforum til drøftelse af en række emner af fælles interesse. Med dette er der opstået en voksende erkendelse i borgmesterkredsen af, at de seks kommuner med fordel kan styrke deres indbyrdes samarbejde omkring en fælles fokuseret nordsjællandsk vækstdagsorden i bred forstand og på tværs af de seks kommuner. På Byrådets møde den 4. november 2013, besluttede Byrådet at Gribskov Kommune sammen med de seks kommuner i forbindelse med konstituering af de nye byråd forpligter sig til at arbejde for en fælles nordsjællandsk vækstdagsorden med fokus på infrastruktur som vækstdriver.

Udvalget får dermed til opgave at rådgive Økonomiudvalg, Byråd og den nordsjællandske borgmesterkreds i forhold til lokale, regionale og nationale vækstdagsordner.

Kommissorium for udvalgets arbejde
Udvalget arbejder projektorienteret på grundlag af et kommissorium, der løbende kan udvikles.

Inden udgangen af 2. kvartal 2014 kvalificerer udvalget dog et nærmere foreløbigt kommissorium for udvalgets arbejde til endelig godkendelse af Byrådet, herunder særligt:

  • overvejelser om ønskede resultater,
  • hvordan og eventuelt hvornår, der kan arbejdes med disse,
  • hvordan relevante eksterne aktører kan inddrages i udvalgets arbejde, og
  • hvordan og hvornår der afrapporteres til Økonomiudvalg og Byråd.


I forbindelse med udarbejdelse af det foreløbige kommissoriet inddrages Byrådet på et byrådstemamøde i løbet af foråret 2014.

Kommissoriet kan herefter udvikles løbende efter behov med godkendelse i Økonomiudvalget.

Udvalgets snitflader til stående udvalg
Udvalgets fokusområder har en tæt kobling til flere af de stående udvalg. Vækstudvalget arbejder sammen med de stående udvalg og arbejder med tværgående initiativer, der ikke umiddelbart kan placeres i et enkelt udvalg. Et § 17, stk. 4 udvalg medfører ikke indskrænkninger i den kompetence, der i henhold til styrelsesvedtægten er tillagt de stående udvalg. I forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet vil snitflader til stående udvalg derfor også blive beskrevet.

Administrative betjening
I forbindelse med den indledende fase hvor kommissoriet udarbejdes, vil der blive nedsat en midlertidig administrativ gruppe til betjening af udvalget under ledelse af kommunaldirektøren.

Den efterfølgende administrative betjening af udvalget vil blive beskrevet i forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet således at det sikres, at den administrative betjening bedst muligt matcher udvalgets behov.

Temaudvalgets sammensætning
I følge Konstituteringsaftalen sammensættes udvalget af 5 medlemmer:

  • Nick Madsen (V), som formand,
  • Flemming Møller (G), som næstformand
  • Michael Bruun (V)
  • Jonna Præst (O)
  • Pia Foght (A)

Vederlag
På møde den 9. december 2013 pkt. 242 besluttede Byrådet følgende vederlæggelse af udvalgets medlemmer:

3. Vækstudvalg - § 17, stk. 4 udvalg - 5 medlemmer
  • Formandsvederlag 12% af vederlaget til borgmesteren = 88.548,82 kr.
  • Næstformandsvederlag 3,14% af vederlaget til borgmesteren = 23.170,25 kr.
  • Udvalgsvederlag til 3 medlemmer (3 x 16.533 kr.)
    = 49.599 kr.
161.318 kr.



Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 971 af 25.7.2013

Ifølge styrelseslovens § 17, stk. 4, "..kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed".

Økonomi
Økonomi omkring udvalgets arbejde afklares i forbindelse med godkendelse af kommissorium.


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

  1. at nedsætte et Vækstudvalg med 5 medlemmer, som et § 17, stk. 4 udvalg, med følgende medlemmer: Nick Madsen (formand), Flemming Møller (næstformand) og øvrige medlemmer: Michael Bruun, Jonna Præst og Pia Foght.
  2. at udvalget nedsættes for hele Byrådets funktionsperiode
  3. at Vækstudvalget forbereder et udkast til et kommissorium vedr. de angivne fokusområder.
  4. at udkast til kommissoriet drøftes på et byrådstemamøde som led i udarbejdelsen.
  5. at kommissoriet sendes til godkendelse i Byrådet inden udgangen af 2. kvartal 2014.



Beslutning
Pkt. 1-5. Tiltrådt.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





2. Valg af udbudsmodel for personbefordring på social og sundhedsudvalgets område
13.05P00 - 2012/63552

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Social- og Sundhedsudvalget og Teknisk Udvalg og samles til forelæggelse for Økonomiudvalget og beslutning i Byrådet. Sagen drejer sig om valg af model for udbud af kørsel på social- og sundhedsområdet, og udvalget skal under punktet afgive anbefaling til ØU og BY.

Ny styrelsesvedtægt
I henhold til styrelsesvedtægtens §18, stk 2 fastlægger Social og Sundhedsudvalget behovet for personbefordring inden for udvalgets område, mens Teknisk Udvalg i henhold til styrelsesvedtægtens §19, stk 2 varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver, herunder opgaver vedrørende administration af ansvaret for personbefordring vedrørende Social- og Sundhedsudvalgets område.

Som nævnt fastsætter Social- og Sundhedsudvalget behovet for personbefordring, herunder serviceniveau for så vidt angår visitation, køretider, ventetider mv. mens Teknisk Udvalg har ansvar for den tværgående koordinering vedrørende personbefordring, herunder hvordan kørslen udbydes.

Nærværende sag forelægges begge udvalg.

Sagen forelægges Social og Sundhedsudvalget, da den valgte udbudsform/befordringsmodel vil få betydning for, hvordan serviceniveauet kan fastsættes, og da sagen i byrådsperioden 2009-13 har været behandlet i det daværende Social og Sundhedsudvalg. Det er det daværende Social og Sundhedsudvalg, der har gennemført den høring af Ældreråd og Handikapråd, som er refereret nedenfor.

Sagen forelægges Teknisk Udvalg, da der er en klar sammenhæng anden kommunal befordring; herunder kollektiv til trafik og udbud af andre kommunale kørselsopgaver.

Kørselstyper der skal udbydes
Den nuværende kontrakt om befordring til

  • Aktivitet (dagcenter) og til
  • Træning


udløber per 31. juli 2014. Skolebuskørslen er omfattet af samme kontrakt.
Udover Aktivitets- og Træningskørsel er det også hensigtsmæssigt at tage stilling til

  • Lægekørsel


som i dag primært sker med taxa uden forudgående sundhedsfaglig visitation, idet kørslen visiteres af Ydelsescentret.

Kørsel til aktivitet er fast rutekørsel uden store variationer, og kørslen er således relativ enkel af forudse. Der køres på de samme ruter hver dag på samme tid. Kørsel til genoptræning er derimod ad-hoc præget kørsel, hvor kørselsbehovet varierer fra dag til dag. Det samme gælder kørsel til læge. Kørselsordningerne er beskrevet nærmere i Bilag 2 Tetraplananalyse.

Valg af befordringsmodel - sammenhæng til kørsel for alle borgere
Valg af befordringsmodel har en tæt sammenhæng til mulighederne for at øge kørselsudbuddet for alle borgere i Gribskov kommune. Dermed skal der træffes et overordnet strategisk valg af, hvorvidt kommunen selv skal udbyde personbefordringen eller om kørslen mest hensigtsmæssigt udbydes i regi af Trafikselskabet Movias Flextrafik.

Trafikselskaberne har som de eneste lov til at 'blande' passagergrupper. Et trafikselskab kan således koordinere kørsel på tværs af ordninger, fx kan trafikselskabet lade en passager til genoptræning befordre med samme vogn som en passager til læge eller folkeskole. På samme vis kan trafikselskaberne koordinere over kommunegrænser, og således lade passagerer fra forskellige kommuner med samme destination køre med samme vogn. At trafikselskaberne på den måde kan udnytte vogne og chaufførtimer mest effektivt giver økonomiske fordele, og disse bliver større desto mere kørselsvolumen, der samles i trafikselskabet. Det er aftalt mellem KL og regeringen, at kommunerne skal effektivisere på befordringsområdet, og denne aftale bygger netop på logikken om, at der er penge at spare, hvis befordringen i højere grad samles i trafikselskaberne.

Konkret betyder det, at et valg om at lade Movia byde ud og dermed anvende Movias Flextrafik befordringsløsninger betyder styrket befordring for alle borgere og øgede muligheder for at blive kørt fra adresse til adresse med flere busser i omløb i Gribskov kommune. Dette skyldes, at Gribskov Kommune allerede i dag tilbyder sine borgere Flextur, som alle borgere frit kan benytte sig af, og som fungerer på den måde at borgeren bestiller en tur hos Movia, der derefter finder en vogn, der kan løse borgerens befordringsbehov. Hvis flere kommunale befordringsopgaver løses af Movia Flextrafik, vil det betyde, at der vil være flere vogne i området. Dette vil øge koordineringsmulighederne og betyde kortere ventetid for borgerne og lave finansieringstilskud pr. Flextur for kommunen.

Serviceniveau
Kommunen fastsætter serviceniveauerne for de enkelte ordninger uanset om kommunen selv udbyder kørslen eller om den udbydes via trafikselskabet. Ligesom kriterierne for adgang til befordring eller godtgørelse besluttes af kommunen alene, konkret via en kvalitetsstandard, der vedtages af SSU. Udbud via trafikselskab betyder, at de overordnede rammer for, hvordan serviceniveauet i selve kørslen kan beskrives defineres af trafiksselskabet. Et eksempel på dette er, at trafikselskabet definerer, at den omvejskørsel en passager må tåle skal opgøres i afstand og ikke i tid. Det er dog stadig kommunen, der fastsætter serviceniveauet for omvejskørsel. Et andet eksempel er, at trafikselskabet vil planlægge, dokumentere og afregne kørslen ensartet på tværs af kommunegrænser for at kunne opnå effektiviseringsgevinster, og således vil Gribskov Kommune ikke kunne beslutte i stedet at lade kørslen dokumentere på en anden vis.

Beslutninger om serviceniveau forelægges Social og sundhedsudvalget i forlængelse af beslutning om udbudsmodel.

Høring
Den 13. november 2013 godkendte Social- og Sundhedsudvalget høringsmaterialet til Ældreråd og Handicapråd angående befordring på SSU's område

Høringsmaterialet beskriver tre mulige modeller for fremtidig befordring:

  1. Kørslen udbydes af kommunen
  2. Kørslen varetages af Movia Flextrafik
  3. Kørslen udbydes i en kombination af kommunalt udbud og Movia Flextrafik.


Muligheder ved Movia Flextrafik og ved eget udbud er beskrevet i Bilag 1.
Der ligger bl.a. en analyse fra konsulentformaet Tetraplan til grund for administrationens indstilling og beskrivelse af muligheder ved Flextrafik. Analysen fra Tetraplan er vedlagt som bilag 2.

Administrationens anbefaling efter høring
Da de fleste fordele ved at vælge Movia Flextrafik ligger i forhold til træningskørsel og lægekørsel, kan en kombineret model, med Movia Flextrafik til lægekørsel og til træningskørsel og eget udbud af aktivitetskørsel være at foretrække. Administrationen anbefaler, at kørsel til genoptræning og læge udbydes via Movias Flextrafik - dette for dels at styrke øget kørselsmuligheder for alle borgere i Gribskov kommune - dels for at sikre den optimale fleksibilitet i fht tilrettelæggelse af træning og genoptræning. Heri ligger også muligheder for at understøtte hjælp til selvhjælp ved at differentiere kørselstilbudet så det bedst passer til den enkeltes behov. Omvendt kan den mere faste rutekørsel til aktivitet som køres i længerevarende forløb tænkes ind i en løsning som i dag, dvs. med eget udbud.


Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §5 stk 3, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven), § 140 og §§ 170-174
Serviceloven § 86, stk. 1
Bekendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.(kap. 3–5)


Økonomi
Beregnet overslag over kørselsøkonomi, der kan indgå i beslutning vedr. indretning af befordring.

Type af kørsel Ca. Beløb i dag Bemærkning
Aktivitetskørsel 0,9 mio. kr. Afregnes i dag sammen med øvrigt serviceslovskørsel. Aktivitetskørsel udgør ca. 28% af visiteringerne. Beløbet på de 0,9 mio. kr. er derfor beregnet som 28% af servicelovskørslen.
Træningskørsel 2,6 mio. kr. Beløbet dækker både genoptræning efter sundhedslov og servicelov, men ikke vedligeholdelsestræning, som forudsættes primært at ske i eget hjem.
Lægekørsel 0,9 mio. kr. Omfatter udgifter til Taxinord, Gribskov Turist og Falck.
Total 4,40 mio kr



Miljøforhold


Høring
Der har været gennemført høring samt dialogmøde med gennemgang af fakta og høringsmaterialet samt præsentation af erfaringer fra Odsherred Kommune samt Movia Flextrafik.

Ældreråd høringsvar (ÆR møde den 12. december)
Ældrerådet mener – ud fra det foreliggende høringsmateriale - at både kørsel til træning og kørsel til læge/speciallæge fremover mest hensigtsmæssigt varetages af MOVIA Flextrafik, dvs. model 2.

Ældrerådet tager dog forbehold for det endelige svar, idet der forinden bør afholdes et dialogmøde med det besluttende udvalg.

I øvrigt mener Ældrerådet, at beslutningen bør omfatte alle 37 kommunale kørselsordninger.

Handicapråd høringssvar (HR møde den 11. december)
På den ene side kan overvejelsen være, at det vil det være godt at få en samlet erfaring ved at man bruger Movia Flextrafik denne gang, før det evt. bliver obligatorisk at bruge trafikselskaberne. Og set fra et handicapperspektiv er det en fordel med en større service og flere vogne i lokalområdet.
På den anden side kan man komme til at mangle det lokale perspektiv og den tryghed, som kendskabet til brugerne giver. Her er det vigtigt med sikring af, at der stilles særlige krav i forhold til kørsel med borgere med særlige behov.
Ud fra denne anden overvejelse anbefaler Handicaprådet en kombination af Movia Flextrafik og eget udbud, med bemærkning om, at ved eget udbud bør der være krav om GPS i bilerne, så man kan kontrollere f.eks. graden af omvejskørsel.


Bilag
Bilag 1: Muligheder ved Movia Flextrafik og ved eget udbud
Bilag 2 Tetraplananalyse

Følgende bilag blev eftersendt til udvalget den 2. januar 2014:
BILAG SSU 13.01.2014: Høringsmateriale

Følgende bilag blev eftersendt til udvalget den 7. januar 2014:
BILAG SSU 13.01.2014: Slides fra dialogmøde - Odsherred
BILAG SSU 13.01.2014: Slides fra dialogmøde - Movia


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte valg af befordringsmodel, så kørsel til træning og til læge fremover udbydes i regi af Movia Flextrafik.
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at kørsel til aktivitet fremover udbydes efter kommunalt udbud.
  3. at tiltræde, at administrationen udarbejder en tidsplan for den valgte udbudsproces, herunder at beslutninger om serviceniveau besluttes i 1. halvår 2014.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 13-01-2014:

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt. G og A tog forbehold
  3. Tiltrådt


Teknisk Udvalgs beslutning den 13-01-2014

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt med bemærkning om, at såfremt SSU ønsker at den samlede kørsels udbydes via Movia, vil udvalget ikke stille sig hindrende herfor.
  3. Tiltrådt

Susan Kjeldgaard deltog ikke under behandlingen af dette punkt.


Beslutning
pkt. 1.-3. Sagen sendes videre til Byrådet uden indstilling.
G (2) og A (1) tager forbehold for indstilling 2.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





3. Læringsreform: Mål for CBU 2014-2017
17.01A00 - 2013/30805

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på, at Byrådet beslutter mål for børne- og ungeområdet for perioden 2014-2017.

Byrådet besluttede på sit møde den 7. oktober 2013, at de nationale mål for børn og unges læring og trivsel suppleres af kommunale politiske mål samt decentrale mål. Disse indarbejdes i resultataftalerne i Center for Børn og Unge.

Baggrund
Med Læringsreformen følger en ændret tilgang til styring af folkeskolen, hvor styring af processer og indsatser erstattes af styring efter få, klare mål for børn og unges læring og trivsel.

Læringsreformen bygger bl. a. på erfaringer fra reform af uddannelsessystemet i delstaten Ontario i Canada. Erfaringen har her vist, at klar og tydelig prioritering i uddannelsessystemet, fra det politiske niveau til ledelser, medarbejdere og faglige organisationer, har skabt tydelige forbedringer for børnenes trivsel og læring.
Baggrunden for læringsreformen og få, klare mål fremgår af Folkeskolereformen, se Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013 (side 1-2 og side 22-24).

Med dette afsæt videreudvikler Center for Børn og Unge mål- og resultatstyringen, så der fremover opnås en langt klarere fælles retning for indsatserne på børne- og ungeområdet. En klar fælles retning fordrer få, klare og prioriterede mål, der er retningsgivende for alle indsatser. Der følges løbende op på, at resultaterne nås.

Dialog- og inddragelsesproces
Ledelsen i Center for Børn og Unge har udarbejdet et forslag til langsigtede kommunale mål på baggrund af en grundig dialog- og inddragelsesproces.
Processen har bestået af:

  1. Temamøde for Byrådet
  2. En række seminarer for:
    • alle ledere i Center for Børn og Unge
    • forældre i bestyrelser for skoler og dagtilbud
    • medarbejdere gennem lokale tillidsrepræsentanter fra BUPL (pædagoger), FOA (pædagogmedhjælpere og dagplejere) og DLF (lærere)
    • elever i fælleselevrådet for 6. til 9. klassetrin
  3. Dialog i hovedsamarbejdsudvalget
  4. Orientering og drøftelser i Børneudvalget
  5. Løbende dialog med alle ledere i Center for Børn og Unge


I dialogprocessen blev der peget på en række temaer som væsentlige i formuleringen af kommunale resultatmål:

  • Faglige resultater
  • Trivsel og sociale kompetencer
  • Social arv
  • Ledelse
  • Forælderdeltagelse og -ansvar
  • Fremmøde i skole og dagtilbud
  • Digitalisering
  • Inklusion
  • Barnets personlige udvikling
  • Læsning
  • Børn og unges motivation for læring.


Udgangspunkt for formuleringen af mål
Udgangspunktet for formuleringen af de kommunale mål er de nationale mål for folkeskolereformen, der i Gribskov Kommune er formuleret, så de gælder det samlede børne- og ungeområde:

  1. At udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige som muligt
  2. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
  3. At styrke tilliden til og trivslen i dagtilbud og folkeskole med respekt for professionel viden og praksis.


De kommunale mål tager adsæt i styrkerne på børne- og ungeområdet. Det er vigtigt at fastholde fokus på de kvaliteter, der allerede findes i indsatserne for børn og unge i dag, herunder hos ledere, medarbejdere og i organiseringen med et samlet børne- og ungeområde.

Den udfordring, som Gribskov Kommune står overfor, og som læringsreformen skal bidrage til at løse, er, at børn og unge i Gribskov Kommuner præsterer under, hvad man kan forvente i forhold til elevgrundlaget i kommunen. De faglige resultater i skolen er for dårlige såvel blandt de fagligt stærkeste som de fagligt svageste elever. Den enkelte udnytter ikke sit potentiale til fulde.

Derudover er der for nogle børn et bekymrende højt fravær i skolen, hvilket gør det vanskeligt at fastholde en gunstig udvikling, for så vidt angår trivsel, opbygning af sociale relationer samt fagligt udbytte. Ligeledes er der for nogle børn i udsatte positioner i dagtilbud bekymrende ustabilt fremmøde. Forudsætningen for trivsel og læring for børn og unge er, at de er til stede i de kommunale tilbud, der bidrager positivt til deres udvikling.

En konsekvens af ovenstående er, at for få unge gennemfører en ungdomsuddannelse, herunder særligt erhvervsuddannelser. En hovedudfordring er således, at for mange unge hverken har tilstrækkelige faglige eller sociale kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor ambitionen med læringsreformen, at dagtilbud, folkeskoler, fritidsordninger og andre fritidstilbud mv. i højere grad ruster børn og unge til videre uddannelse.

Opgaven skal løses ved at skabe en læringskultur, hvor der er fokus på løbende progression hos alle børn og unge - uanset potentiale og baggrund. De samlede resultater i relation til faglighed og sociale kompetencer skal samlet set hæves svarende til et klassetrin og forbedres år for år. Ambitionen er, at skolerne i Gribskov Kommune på sigt skal ligger i den bedste tredjedel af Danmarks folkeskoler.

Mål for børne- og ungeområdet
I det følgende opstilles fem mål, der angiver en fælles retning for indsatserne på børne- og ungeområdet. Alle fem mål er operationaliseret i en række konkrete resultatmål. Børneudvalget vil på et kommende møde træffe beslutning om ambitionsniveauet for hver af de konkrete resultatmål.

Mål nr. 1, faglige resultater: Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge udnytter sit potentiale uanset social baggrund.

  • Andelen af børn med dårlige resultater i sprogvurdering, vurdering af talforståelse og i de nationale test i dansk og matematik reduceres år for år.
  • Andelen af de allerdygtigste børn i dansk og matematik stiger år for år.
  • Mindst 80 pct. af børnene har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse og er gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Andelen af klasser med resultater, der i nationale test i dansk og matematik ligger signifikant over deres socioøkonomiske reference, øges år for år.


Mål nr. 2, sociale kompetencer: Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i inkluderende fællesskaber.

  • De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud stiger år for år.
  • De sociale kompetencer hos børn og unge i skoler stiger år for år.
  • Andelen af børn og unge, der udskilles til specialtilbud reduceres.


Mål nr. 3, trivsel: Børn og unges trivsel i kommunale tilbud styrkes.

  • Andelen af børn og unge, der trives dårligt nedbringes år for år i trivselsundersøgelse.
  • Andelen af forældre, der er meget tilfredse stiger år for år i brugertilfredshedsundersøgelse.


Mål nr. 4, fremmøde: Alle børn og unge har højt og stabilt fremøde i skolen.

  • Andelen af børn og unge med bekymrende fravær i folkeskolen inkl. 10. klasse og specialklasser falder år for år.
  • Andelen af børn i udsatte positioner med bekymrende ustabilt fremmøde i dagtilbud falder år for år.


Mål nr. 5, ungdomsuddannelse: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

  • Andelen af unge, der forbliver indskrevet på en ungdomsuddannelse efter påbegyndelse af uddannelsen stiger år for år.
  • Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse øges, gående mod 95%.
  • Andelen af unge, der afslutter en erhvervsuddannelse øges år for år.


Den videre proces
Efter Byrådets beslutning af mål for børne- og ungeområdet, vil der blive udarbejdet en aktuel status for resultaterne. Børneudvalget vil herefter træffe beslutning om ambitionsniveauet for denne byrådsperiode, på hver af de konkrete resultatmål og med udgangspunkt i den aktuelle status.
For nogle konkrete resultatmål, skal der udarbejdes målemetoder eller indhentes datagrundlag, før en status kan udarbejdes.

Målene udmøntes i decentrale mål i resultataftaler for Center for Børn og Unge, de borgernære enheder samt de understøttende- og stabsfunktioner i centret.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40, stk. 2

"Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskole" af 7. juni 2013 (vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag).


Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013 (sider 1-2 og 22-24)

Læsevejledning
Kun siderne 1-2 og siderne 22-24 i aftaleteksten udgør bilag til behandling af denne sag.

Byrådet modtager hele aftaleteksten fremsendt i papir. Aftaleteksten bedes medbragt til behandling af denne sag og gemt til brug ved behandling af kommende sager i relation til læringsreform.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at beslutte mål for Center for Børn og Unge gældende for perioden 2014-2017.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-01-2014:
Anbefales tiltrådt med følgende ændringer og tilføjelser:

Formuleringen "Mindst 80 pct. af børnene har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse og er gode til at læse og regne i de nationale test" ændres til "Andelen af børnene, der har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse og er gode til at læse og regne i de nationale test, øges.

Formuleringen "Andelen af børn og unge, der udskilles til specialtilbud reduceres" ændres til "Andelen af børn og unge, der lærer, trives og udvikles i lokale almene fællesskaber, øges, samtidig med at alle børn og unge er i et tilbud de profiterer af".

Formuleringen "Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse øges, gående mod 95%" ændres til "Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse øges".

Målene om at "Andelen af børn og unge, der er motiverede til at lære, øges" og "Andelen af børn og unge, der oplever at have indflydelse på egen læring, øges." tilføjes.


Beslutning
Tiltrådt Børneudvalgets anbefaling.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





4. Fælles ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid.
17.00G00 - 2013/19136

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Børneudvalget og Økonomiudvalget blev på møder i juni 2013 orienteret om ændringer ift. lærernes arbejdstid som følge af ny lovgivning på området. I denne sag følges på orienteringen fra juni med egentlig forslag til beslutning.

Fra skoleåret 2014/2015 skal planlægningen af lærernes arbejdstid ske ud fra nye bestemmelser, der er fastlagt i Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26.04.2013).

Den centrale og kommunale arbejdstidsaftale på lærerområdet bortfalder fra 1. august 2014. Tilrettelæggelsen af arbejdstiden og opgavefordeling skal fremadrettet ske i dialog mellem leder og medarbejdere som på øvrige områder.

Fælles overodnet kommunal ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid
Med de nye bestemmelse er den regulering og disponering af lærernes arbejdstid, som lå i den tidligere arbejdstidsaftale, fjernet. Det betyder, at der er skabt mulighed for at tilrettelægge lærernes arbejdstid mere differentieret med afsæt i konkrete opgaver, omfanget af disse mv.

Kommuners Landsforening opfordrer til, at kommunerne ikke lokalt indgår nye arbejdstidsaftaler, da intentionen med lovændringen netop er at give mere lokalt råderum til skoleledelserne. Det er ligeledes administrationens anbefaling, at dette heller ikke sker i Gribskov Kommune.

Anvendelsen af lærernes arbejdstid og opgavefordelingen tilrettelægges i dialog mellem lærerne og ledelsen. Med denne sag lægges op til, at tilrettelæggelsen og dialogen på den enkelte skole sker inden for en fælles overordnet kommunal ramme. Sigtet med den fællesramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er, at der ikke opstår for store forskelle på arbejdsvilkårene fra skole til skole, samtidigt med ledelsens mulighed for at prioritere medarbejdernes arbejdstid ikke begrænses.

Den fælles ramme skal understøtte, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid tager afsæt i nedenstående tre fælles værdier:

  • den samarbejdende lærer, da det fordrer tæt samarbejde mellem medarbejdere om en klasse, en årgang, en afdeling, et fag mv. for at øge børn og unges læring
  • den professionelle lærer, hvis arbejde er kendetegnet ved en professionelle tilgang til arbejdet og selvstændigt ansvar for tilrettelæggelsen og prioritering af de forskellige arbejdsopgaver.
  • fleksibel planlægning af læringsforløb, sådan at alle børn bliver så dygtige som muligt


I den fælles ramme fastlægges den faste arbejdstid for lærere ansat i Gribskov Kommune til 37 timer pr. uge i 42 uger, svarende til ca. 200 elevdage samt yderligere 10 arbejdsdage. I den faste arbejdstid er medarbejderne som udgangspunkt på arbejdspladsen med mindre andet er aftalt med ledelsen. Den faste arbejdstid tilrettelægges på hverdage indenfor normal arbejdstid (mellem kl. 7 og 17).

Den resterende arbejdstid ift. den samlede årsnorm disponeres til opgaver, der ikke er løst inden for den faste arbejdstid.

Den fælles ramme er nærmere beskrevet i bilag til denne sag.

Proces
Oplæg til fælles ramme for tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid er blevet til på baggrund af dialoger med skolernes ledelser.

Danmarks Lærerforening er ligeledes orienteret om intentionen om fælles ramme mv.

Beslutningen i Byrådet skal sikre, at den fælles ramme er på plads og kendt af de implicerede parter inden planlægningen af skoleåret 2014/2015 konkret går i gang. Administrationen sikrer, at medarbejdere orienteres via ledelsen og tillidsrepræsentanter.


Lovgrundlag
Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26/04/2013)


Økonomi
-


Bilag
BILAG BØR 06-01-2014 Fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte fælles overordnet kommunal ramme for tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 06-01-2014:
Anbefales.


Beslutning
Anbefaling tiltrådt. Økonomiudvalget anbefaler, at sagen tages op igen om et år.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





5. Museum Nordsjælland
19.03G00 - 2013/41637

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Kultur- og Idrætsudvalget og økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om godkendelse af Vedtægter og Drifts- og samarbejdsaftale for Museum Nordsjælland.

Sagen er forelagt parallelt i Gribskov-, Hillerød- og Hørsholm Kommune. Sagen er godkendt i Hørsholm og Hillerød i både byråd og museumsbestyrelser. HHKC har bestyrelsesmøde den 17. december 2013 og forventes at godkende.

Baggrund:
Byrådet i Gribskov Kommune godkendte på sit møde den 17. juni 2013 efter indstilling fra Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget en fusion mellem Folkemuseet, Hillerød Kommune, Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre i Gribskov Kommune og Hørsholm Egns Museum i Hørsholm Kommune.

Baggrunden for fusionen var som udgangspunkt Kulturstyrelsens retningslinjer om, at det inden udgangen af 2013 skulle sikres, at opgaven med udgravninger og tilsyn med fredede fortidsminder samles på et færre antal arkæologiske enheder. Fortsat sikring af en ansvarlig arkæologisk enhed i Nordsjælland forudsatte derfor indgåelse af et forpligtende samarbejde mellem de tre eksisterende arkæologiske kulturhistoriske museer.

De 3 arkæologiske museer, som nu fusioneres i Museum Nordsjælland, varetager arkæologien i de nordsjællandske kommuner - Allerød, Fredensborg, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal – og har et samlet dækningsområde omfattende mere end 360.000 indbyggere.

Etablering af Museum Nordsjælland baserer sig imidlertid også på en forventning om, at en fusion mellem de tre kulturhistoriske museer vil understøtte museernes faglige og økonomiske bæredygtighed, hvorfor samarbejdet omkring arkæologien har udviklet sig til visionen om en egentlig fusion.

Udkast til Vedtægter og til Drifts og samarbejdsaftale er udarbejdet af styregruppen for fusionen, som består at de tre museers ledere og bestyrelsesformænd og de tre kommuners kulturchefer.

Drifts- og samarbejdsaftalen: (vedlagt som bilag)
Drifts- og samarbejdsaftalen beskriver vilkårene for drifts- og samarbejdet mellem Museum Nordsjælland og Gribskov-, Hillerød- og Hørsholm Kommune – herunder de driftstilskudsmæssige forpligtelser kommunerne har i forhold til Museum Nordsjælland.
Som allonge til Drifts- og samarbejdsaftalen er beskrevet, hvilke bygninger Museum Nordsjælland råder over samt brugeraftaler for så vidt angår kommunale bygninger.

For Gribskov Kommunes vedkommende drejer det sig om;
1. Nakkehoved Østre Fyr, Fyrvejen 20, 3250 Gilleleje – 25 m2 etageareal
2. Lokaler på Bjørnehøjskolen, Thorsmosevej 18, 3200 Helsinge – 114 m2 etageareal
3. Græsted Lokalarkiv, Græsted Stationsvej 8, 3230 Græsted – 618 m2 etageareal
4. Østergade 20, 3250 Gilleleje 1880 m2 grundareal og 275 m2 etageareal areal
5. Vesterbrogade 56, 3250 Gilleleje - 972 m2
6. Laugø Smedie, Laugøvej 2, 3200 Helsinge – 921 m2 grundareal og 36 m2 etageareal
7. Pibe Mølle, Høbjergvej, 3200 Helsinge
8. Ramløse Mølle, Frederiksværkvej 96, 3200 Helsinge – 2615 m2 grundareal og 236 m2 etageareal
9. Magasin, Fiskerengen, 20, 3250 Gilleleje - 874 m2 areal
10. Nakkehoved Vestre Fyr, Fyrvejen 25A, 3250 Gilleleje - 384 m2 etagearealMuseum Nordsjælland ledes jf. vedtægterne (se nedenfor) af en bestyrelse. Herudover etableres jf. Drifts- og samarbejdsaftalens § 6 et Kontaktudvalg, som gennem et årligt møde har til formål at sikre en direkte kontakt mellem Museum Nordsjællands ledelse og driftstilskudskommunerne repræsenteret gennem kulturudvalgsformænd og kulturchefer.

De økonomiske forpligtelser i forhold til Drifts og samarbejdsaftalen er beskrevet i økonomiafsnittet nedenfor.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2014 og løber indtil den opsiges af en eller flere af parterne – dog tidligst i 2017 og med et skriftligt opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Vedtægter:
Vedtægterne (som er vedlagt som bilag) er forhåndsgodkendt i Kulturstyrelsen, således at det er sikret, at det vedtægtsmæssige grundlag er i overensstemmelse med Museumsloven og Kulturstyrelsens retningslinjer. Kulturstyrelsens godkendelse er dog med forbehold for bestyrelsens endelige underskrivelse af vedtægterne.

Vedtægterne beskriver blandt andet Museum Nordsjællands formål og ansvarsområde, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold samt juridiske, økonomiske og regnskabsmæssige forhold.

Bestyrelse, sammensætning og udpegning: (§ 10.)
Bestyrelsen består af 10 medlemmer – heri blandt 1 repræsentant fra hver af de lokale tilskudsgivende myndigheder, som vælges blandt byrådenes medlemmer.

Herudover udpeges i hver kommune en repræsentant fra de lokalhistoriske foreninger, som via deres vedtægter har til formål at støtte Museum Nordsjælland, samt en medarbejderrepræsentant.

Bestyrelsen udpeger yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer. Disse udpeges således, at bestyrelsen samlet set får en sammensætning, der sikrer relevante kompetencer.

Bestyrelsens medlemmer udpeges for en fireårig periode, som følger den kommunale valgperiode. Genvalg kan finde sted.


Lovgrundlag
Museumsloven. Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14/12/2006


Økonomi
I Gribskov Kommunes budget for 2014 er afsat 2.380.000 bruttokroner til udbetaling i driftstilskud til Museum Nordsjælland.

Kommunerne bag Museum Nordsjælland har som erklæret hensigt at opretholde kommunale driftstilskud af en størrelsesorden, der som minimum sikrer fortsat statsanerkendelse.


Bilag
Bilag: Låneaftale mellem Museum Nordsjælland og Gribskov Kommune
Bilag. Drifts- og samarbejdsaftale
Bilag: Vedtægter for Museum Nordsjælland
Bilag: Allonge Museum Nordsjællands bygninger


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende låneaftale mellem Museum Nordsjælland og Gribskov Kommune
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende drifts- og samarbejdsaftale mellem Museum Nordsjælland og de tre tilskudskommuner
  3. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende vedtægterne for Museum Nordsjælland
  4. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at udpege en repræsentant til Museum Nordsjælland. Udpegning skal ske af og blandt Byrådets medlemmer



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 14-01-2014:

  1. Tiltrådt med bemærkning om, at Magasinet Fiskerengen tilføjes i låneaftalen mellem Museum Nordsjælland og Gribskov Kommune.
  2. Tiltrådt med bemærkning om, at § 7 Driftsbudget, 3. afsnit: driftstilskud Gribskov ændres fra 2.651.000 kr. til 2.380.000 kr. i drifts- og samarbejdsaftale mellem Museum Nordsjælland og de tre tilskudskommuner.
  3. Tiltrådt.
  4. Tiltrådt.

Fraværende: Morten Jørgensen.


Beslutning
Pkt. 1.-4. Tiltrådt Kultur- og Idrætsudvalgets anbefalinger.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





6. Evt. fritagelse for ejendomsskat for medlemsdrevne foreninger
18.00G00 - 2014/01202

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Økonomiudvalget efter ønske fra borgmesteren med henblik på en drøftelse af muligheder og behov for medlemsdrevne foreningers fritagelse for ejendomsskatter.

Byrådet har den 12. marts 2012 efter indstilling fra Økonomiudvalget besluttet, at der fra 2013 og frem sker fuld opkrævning af grundskyld og dækningsafgift i forhold til kommunens foreninger, idrætsanlæg og kolonier/lejre. Beslutningen indeholder ikke mulighed for at kunne dispensere.

I forbindelse med ovenstående vedtagelse blev det besluttet, at de foreninger som blev "pålagt" en udgift, som de ikke tidligere havde oppebåret, ville blive kompenseret. Dette sker ved, at foreningerne indsender en kopi af deres udgifter og efterfølgende får kompenseret 100 % af grundskylden.

Borgmesteren forslår, at det kortlægges i hvilket omfang medlemsdrevne foreninger aktuelt betaler ejendomsskatter. Kortlægningen skal belyse muligheder, omfang samt juridiske og økonomiske konsekvenser. Den færdige kortlægning forelægges for Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på beslutning om eventuelle ændringer i nuværende ordninger.


Lovgrundlag
Lov om kommunal ejendomsskat LBK nr. 1104 af 22.8.2013 § 8.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at beslutte borgmesterens forslag om kortlægning jf. ovenfor.



Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Bo Jul Nielsen





7. Tegningsret - køb og salg af fast ejendom (2014-2017)
00.15A00 - 2013/41244

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Efter § 32, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse skal dokumenter vedrørende køb, salg og belåning af kommunens faste ejendomme og påtagelse af garantiforpligtigelser underskrives af borgmesteren, 1. viceborgmester eller 2. viceborgmester for Byrådet samt en person, som er bemyndiget hertil af Byrådet.

1. Bemyndigede personer

1.1.: Bemyndigede jf. § 32:

    • Borgmester Kim Valentin
    • 1. viceborgmester Jannich Petersen
    • 2. viceborgmester Jonna Præst


1.2.: Som bemyndigede af Byrådet foreslås følgende:

    • Kommunaldirektør Hugo Pedersen
    • Direktør Henrik Nielsen
    • Centerchef Søren Hansen
    • Ejendomskonsulent Irene Drifte


2. Ejendomme tilhørende kommunens borgere og virksomheder
Til Byrådets orientering:
Vedrørende bemyndigelser til tinglysning af lån m.v. i ejendommen tilhørende kommunens borgere og virksomheder besluttede Byrådet på møde den 9. maj 2011 (pkt. 55) at bemyndige direktionen til at træffe beslutning om ændringer i den personkreds, der kan foretage tinglysninger efter henholdsvis anmelderordningen og fuldmagtsordningen (tinglysningsloven).


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013, § 32, stk. 1.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,

  1. at anbefale Byrådet at bemyndige de under 1.1 anførte personer til at underskrive dokumenter omfattet af § 32 i styrelsesloven
  2. at anbefale Byrådet at tage orientering under 2 til efterretning



Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Bo Jul Nielsen





8. Beslutning om Hegnsyn
02.00A00 - 2013/36013

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet besluttede 17.06.2013, pkt. 122, at der ved konstitueringen efter kommunalvalget med virkning fra 01.01.2014 skulle udpeges ét Hegnsyn, dækkende hele Gribskov Kommune. Desuden at opgaverne for vurderingsmænd efter Lov om mark og vejfred skulle varetages af medlemmerne af dette Hegnsyn.

Ved det nyvalgte Byråds konstituerende møde 09.12.2013 blev der udpeget to hegnsyn, Hegnsyn Øst og Hegnsyn Vest med hver tre medlemmer.

Sagen forelægges med henblik på beslutning om, at der med virkning fra 01.01.2014 er to hegnsyn i Gribskov Kommune.


Lovgrundlag
Lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007, med ændringer, kap. 5.
BEK. nr. 61 af 19/1-2007 af lov om mark og vejfred
(Mark- og vejfredsloven), §§ 21-23.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

  1. at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte, at der med virkning fra 01.01.2014 er to hegnsyn i Gribskov Kommune, Hegnsyn Øst og Hegnsyn Vest.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-01-2014:
Anbefaling tiltrådt.


Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





9. Forskningens Døgn i 2014 - Værtskommune
30.10G00 - 2013/38394

Sagsfremstilling
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har inviteret alle landets kommuner til at være værtskommune til Forskningens Døgn i 2014.

Forskningens Døgn er en videnskabsfestival med det formål at gøre forskningen mere tilgængelig for befolkningen, at vække interesse og skabe forståelse for forskningens betydning for samfundet og vores hverdag. Forskningens Døgn er en landsdækkende festival, der er blevet afholdt siden 2005

Forskningens Døgn finder i 2014 sted den 24.-26. april og vil bestå af alle tænkelige typer af arrangementer fx videnskabscaféer, forskertorve, demonstrationer, udstillinger, foredrag, lån en forsker gratis, forsøg, rundvisninger og debatter. I 2013 besøgte over 66.000 danskere festivallen og der blev afholdt 486 gratis-arrangementer.

Som vidensorganisation er kommunerne en oplagt aftager af den viden, som forskningen skaber om fx vores velfærdsområder. Det er derfor naturligt, at vi som kommune deltager i Forskningens Døgn. Alle institutioner og virksomheder kan deltage i Forskningens Døgn med enkeltstående foredrag, der retter sig mod de udfordringer, som de står med.

Som kommune han vi have en interesse i at dække velfærdsområderne bredt set. Det forudsætter et forberedende arbejde, der identificerer temaer og konkrete forskere. For at skabe tilstrækkelig bredde i temaer og efterfølgende opbakning til arrangementerne, vil det være en mulighed at gøre det i samspil og koordinering med nogle af nabokommunerne. Det er de samme udfordringer, som de fleste kommuner arbejder med og det vil kunne skabe et fælles nordsjællandsk fokus på viden om og idéer til at skabe nye løsninger på de kommunale udfordringer.

Det vil også være oplagt at integrere uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kulturliv, frivillige og andre aktører i Forskningens Døgn.

Af hensyn til planlægning og koordinering er det mest realistisk at tage initiativer til en tværkommunal event om forskning rettet mod Forskningens Døgn i 2015.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at Gribskov Kommune ikke laver en særlig event i 2014, men derimod tager initiativ til en nordsjællandsk tværkommunal event i forbindelse med Forskningens Døgn 2015, hvor vi samarbejder med både virksomheder, kulturliv og uddannelsesinstitutioner om et spændende program.



Beslutning
Tiltrådt.

Fraværende: Bo Jul Nielsen






Efterretningssager

10. Introduktion til Økonomiudvalgets område
00.01G00 - 2013/37597

Sagsfremstilling
I forbindelse med de nye fagudvalgs tiltrædelse er der planlagt en introduktion til de enkelte udvalgs områder. Processen for introduktionen strækker sig over udvalgsmøderne i januar, februar og marts. Proces og indhold for disse møder er som angivet herunder:

Udvalgsmøderne i januar:

  • Introduktion til udvalgets opgaveportefølje,
  • fakta på området,
  • overordnede udviklingstendenser,
  • eksterne samarbejdsrelationer og arrangementer med politisk deltagelse,
  • sager/projekter der skal introduceres,
  • politiker og strategier og
  • besigtigelser og besøg.


Udvalgsmøderne i februar:

  • Budget - budgetgrundlag, proces for budgetlægning og budgetopfølgning
  • årshjul for udvalget.


Udvalgsmøderne i marts:

  • Temamøde om hvad udvalget vil arbejde med og hvordan.


Formålet med introduktionen er at skabe en ramme for udvalgets område og ansvar, så udvalget er bekendt med de overordnede rammer herfor. Det er derfor ikke en fuldstændig introduktion til hele udvalgets område. Dette vil ske løbende hen over de kommende udvalgsmøder samt i forbindelse med konkrete sagsfremstillinger.
Introduktionen på dette møde tager således udgangspunkt i temaerne angivet for januarmøderækken. Se også vedlagte bilag.

Læsevejledning til vedlagte kompendium
Kompendiet er en samling af præsentationer og bilag for alle fagudvalg. Det er ikke en forudsætning at hele materialet er læst til mødet, men en mulighed for at orientere sig i materialet samt spørge ind til dette på mødet.

Materialet er meget forskelligartet i opstilling og omfang. Dette skyldes, at udvalgene har forskellige opgaveporteføljer, og dermed forskellig grad af forklaringsbehov samt, at der i kommende sagsfremstillinger vil ske en særskilt introduktion i forbindelse med den konkrete behandling af sagen. Ens for alle udvalg er dog, at der er en præsentation med vedlagte bilag. Bilagene indeholder samme emner for alle udvalg. Alle udvalg vil således have følgende struktur i kompendiet:

  • Præsentation
  • Bilag:
    - Udvalgets opgaveportefølje
    - Fakta på området
    - Overordnede udviklingstendenser, der har betydning for udvalgets opgaver (hvor
    relevant ift. det overordnede notat)
    - Eksterne samarbejdsrelationer på udvalgets område og arrangementer med politisk
    deltagelse
    - Sager/projekter der skal introduceres
    - Besigtigelser og besøg (hvor dette er relevant)


Der kan være udvalg, hvor det er mest hensigtsmæssigt ift. introduktionen at sammenskrive nogle af punkterne.

Forrest i kompendiet ligger de overordnede notater som udviklingstendenser for Gribskov Kommune og en samlet oversigt over kommunens strategier og politikker.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
Samlet kompendium til fagudvalgsintroduktion januar 2014
(Kompendiet er udsendt i papir med brev d. 18.12.2013. Medlemmerne skal medbringe kompendiet til mødet.)

Til introduktionen på dette møde, se under fanebladet 1 vedr. Økonomiudvalget i kompendiet.

På kommunens hjemmesiden under Politik og indflydelse / Politikker og strategier kan den samlede oversigt over Gribskov Kommunes politikker og strategier ses elektronisk.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at tage introduktionen til efterretning



Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





11. Handlingsplan efter stormflod
08.03G00 - 2014/00797

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering til Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Byrådet har på deres møde den 16. december 2013 besluttet at der i Økonomiudvalgets regi snarest etableres en handlingsplan og tidsplan for støtte jf. nedenfor til retablering af havneanlæg, herunder Gilleleje Lystbådehavn, vejanlæg og hele kyststrækningen i øvrigt. Økonomiudvalget bemyndiges til at arbejde videre med alle skader på nordkysten ifm. stormen Bodil, herunder at

    • afklare den videre proces for retablering
    • afklare behov for myndighedstilladelser eksempelvis miljøtilladelser mv. og at koordinere og indhente disse
    • varetage interesser ift. den nationale dagsorden, herunder også at søge dialog med KL i sagen
    • afsøge muligheder for ekstern finansiering af retableringen, herunder EU-finansiering
    • undersøge muligheder for kommunal garantistillelse.

Der tages initiativ til henvendelse til henholdsvis Helsingør og Halsnæs kommuner om samarbejde vedrørende afhjælpning og udbedring af skaderne i forbindelse med denne storm.

Status
Administrationen har foretaget besigtigelse af kommunens anlæg og ejendomme på kysten mhp. at opgøre skaderne. Foreløbige overslag tyder på skader for ca. 7 mio. kr. på kommunens ejendomme, som følge af stormene Allan og Bodil. Skaderne omfatter primært Rågeleje Strandvej, men der er også sket skader på trapper, badebroer, adgangsveje til kysten, bygninger og idrætsanlæg.
Skader på privat ejendom kan ikke umiddelbart gøres op. Alene på havnen anslås der at være skader for 30 mio. kr. Dertil kommer de mange private grunde, hvor stormfloden har ødelagt kystsikringsanlæg, stensætninger, belægninger, hegn, trapper m.v.

Administrationen har iværksat oprydning på Rågeleje Strandvej, hvor materialer er nedknust og udlagt som midlertidigt køreunderlag.
Eventuel retablering forudsætter en politisk beslutning, idet udgiften ikke kan afholdes inden for eksisterende budget til vedligeholdelse. I den forbindelse skal man iagttage risikoen ift. anlægsinvesteringen, da vejanlægget fortsat er i høj risiko for erosion fra havet.

Private lodsejere og kystlag er i gang med at få udbedret skader på kystsikringsanlæggene. Arbejdet vanskeliggøres af at de normale adgangsveje til kysten er beskadiget. Administrationen har lagt information om adgangsveje på hjemmesiden.

Gilleleje Havn er gået i gang med oprydning på havnen. Der er taget initiativ til en række møder mellem Havnen og administrationen.

Information og koordinering
Gribskov Kommune inviterer interessenterne langs kysten til dialogmøde 29. januar 2014 kl. 19. Formålet er at få nærmere kendskab til de aktuelle problemstillinger, mulige løsninger og eventuelle samarbejder herom. Invitation sendes til alle kystlag samt til Gilleleje Havn. Derudover annonceres mødet på hjemmesiden og i Ugeposten.

Der er desuden taget initiativ til et møde primo februar med udvalgsformændene for Helsingør og Halsnæs Kommuner. Formålet er at afklare fælles interesser og eventuelle samarbejdsmuligheder.

Kystbeskyttelse
Kommunen skal som grundejer stå for kystbeskyttelse på Kommunens egne ejendomme samt drift og vedligehold af kommunale veje, stier og anlæg.

Som myndighed kan Kommunen træffe beslutning om stiftelse og vedtægter for kystbeskyttelseslag. Kommunen skal desuden godkende takster og regnskaber for lagene.

Via kommunalfuldmagten kan kommunen facilitere og støtte tiltag som tilgodeser kommunens borgere i et bredt perspektiv, idet man ikke må give støtte til enkeltpersoner eller virksomheder.

Der har været holdt møde med Kystsikringslaget Rågeleje Vest om skaderne på og ved Rågeleje Strandvej. Laget mener, at der er behov for en varig løsning til at nedbringe risikoen for kysterosion for både vej og ejendomme i området. Som medlem af laget kan kommunen indgå i fortsatte drøftelser i laget om et konkret kystbeskyttelsesprojekt.

Teknisk Udvalg har tidligere afsat ca. 30.000 kr. til støtte til pilotprojekt i regi af Foreningen Kystbeskyttelse Gribskov.

Retablering af kommunale anlæg
Skader på kommunens anlæg overstiger Teknisk Udvalgs budget for drift og vedligehold af veje, trapper, badebroer m.v. Der skal derfor ske nærmere stillingtagen til prioritering og indsats. Lister over skadesomfang for trapper, badebroer og adgangsveje til kysten vil blive forelagt Teknisk Udvalg i marts mhp. drøftelse af prioritering.

Tidsplan

Januar Dialogmøde med Gilleleje Havn

Dialogmøde for kystlag, grundejerforeninger og andre interessenter

Mulighed for garantistillelse afklares - eventuel henvendelse til lovgiver
Februar Koordinerende møde med udvalgsformænd i nabokommuner
Marts Teknisk Udvalg drøfter prioritering af reparation af trapper, badebroer og kystadgange

Teknisk Udvalg drøfter handlekatalog for så vidt angår tiltag på kort og langt sigt
April Teknisk Udvalg påbegynder drøftelser indenfor temaet "Benyttelse og beskyttelse af kysten" med særligt fokus på sammenhængen mellem attraktiv kommune og kystbeskyttelse

Økonomiudvalget og Byrådet tager stilling til eventuelt supplerende budget



Lovgrundlag
LBK nr. 267 af 11/03/2009 Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse.

Ifølge Vejledningen til lov om Kystbeskyttelse fra 2009 er det grundejerens ansvar at beskytte sin ejendom mod oversvømmelse eller erosion fra havet - herunder afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæg.


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

  1. at anbefale Byrådet at tage orienteringen til efterretning



Beslutning
Taget til efterretning.

Fraværende: Bo Jul Nielsen






Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 12. Beslutning om køb af ejendom.
Økonomiudvalget afgav sin indstilling til Byrådet.
Jannich Petersen erklærede sig inhabil og deltog derfor ikke i behandlingen af dette punkt
Fraværende: Bo Jul Nielsen


Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:40 PM