Handicaprådet

Publiceret 12-11-2014

Onsdag den 12-11-2014 kl. 16:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
64 Udpegning af kontaktpersoner vedr. test af hjemmeside
65 Præsentation af Center for Kultur, Fritid og Turismes opgaveområde
66 Opsamling på Center for Kultur, Fritid og Turismes opgaveområde
67 Handicappris 2014 - beslutning om prismodtager
68 Mødeplan 2015
69 Forberedelse af præsentation af Center for Koncernstyrings opgaveområde
71 Høring: Handicaprampe Dronningmølle strand. TILLÆGSDAGSORDEN


Efterretningssager
70 Blinde og stærkt svagtsynede borgeres mulighed for at blive visiteret til
handicapkørsel

Medlemmer:

Jonna Hildur Præst Pia Foght
Agnete O. Sørensen John Bamberger
Steen Nielsen DH Bente Ullits Eckmann DH
Kim G. Nielsen DH Annelise Hansen DH
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Steen Nielsen DH

Meddelelser:
1) Ole Præst er indkaldt som personlig stedfortræder for Steen Nielsen.
2) Formand for Teknisk Udvalg, Bo Jul Nielsen, har 03.11.14 svaret således på Handicaprådets henvendelse vedrørende handicapparkeringspladser på Rågeleje Strandvej: "Beslutningen om at fjerne skiltningen med handicapparkering udspringer af en aftale med kystsikringslaget og grundejerlauget og den tidligere formand for Teknisk Udvalg. På baggrund af jeres henvendelse og behandling af sagen i Handicaprådet, er det besluttet, at teknisk Udvalg ser på sagen sammen med ønsket om forbedring af adgangsforholdene. Jeg skal nævne, at Teknisk Udvalg tidligere har besluttet et serviceniveau for kystadgange, hvoraf det fremgår, at der er særlig handicapadgang til kysten i vest (Tisvilde) og i øst (Dronningmølle). Efter Bodil forsvandt adgangen ved Dronningmølle, og det har vist sig svært at reetablere denne adgang i år, men vi håber det bliver lettere til den kommende sæson."





Åbne

64. Udpegning af kontaktpersoner vedr. test af hjemmeside
27.69.48G00 - 2014/02580

Sagsfremstilling
På Handicaprådets møde 21.10.14 blev Center for Borgerservice og ITs opgaveområde præsenteret.

Handicaprådet spurgte bl.a. om man vil inddrage borgere med synshandicap i test af om man kan finde rundt på hjemmesiden, tilgængelighed til filer mv? Og rådet udtrykte sin forventning om, at Handicaprådet bliver inddraget i testning af en ny hjemmeside, herunder mennesker der er blinde eller svagtseende.

Det blev aftalt, at Handicaprådet på dette møde udpeger 1-2 kontaktpersoner, der medvirker til test af tilgængelighed mv.


Lovgrundlag
-


Økonomi
Der ydes befordringsgodtgørelse jf. retningslinier besluttet af Byrådet 28.03.11 og igen 17.06.13 (udsendt til Handicaprådet til møde 22.01.14, pkt. 3).


Bilag
-


Administrationens indstilling
Det indstilles,

  1. at Handicaprådet udpeger 1-2 kontaktpersoner, der medvirker til test af tilgængelighed mv. på kommunens hjemmeside.



Beslutning
Bente Eckmann og Kim G. Nielsen





65. Præsentation af Center for Kultur, Fritid og Turismes opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023

Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder.

Center for Kultur, Fritid og Turisme har følgende hovedopgaver:

    • Servicering af Kultur- og Idrætsudvalget
    • Servicering af Idrætsrådet og Kulturrådet
    • Servicering af borgerrettede ydelser digitalt og ved direkte møde (ex. Biblioteksrådgivning, lokalebooking, events og kulturaktiviteter, tilskudspolitik og kompetenceudvikling af frivillige)
    • Strategisk udvikling, konceptudvikling, økonomi, kvalitetsstyring
    • Facilitering af netværk og klyngesamarbejde indenfor kultur/idræt, erhverv og turisme
    • Projektledelse og fondsansøgninger
    • Markedsføring, nyhedsbrev, hjemmeside, indstik i Ugeposten


Handicaprådet formulerede på møde 21.10.14 følgende spørgsmål til centret:

    1. Hvordan arbejdes der med tilgængeligheden i bred forstand, herunder også til det almene kultur-, fritids- og idrætsområde?
    2. Hvad foregår der af folkeoplysende virksomhed? Er der hold særligt tilrettelagt for borgere med handicap?
    3. Hvilke muligheder er der for handicapidræt? Er der undervisere/trænere, der aflønnet ift. borgere med handicap?
    4. Er der idrætsfaciliteter hvor børn og unge kan deltage på lige fod med andre, uden at det er specialhold?
    5. Stiller kommunen krav til idrætsforeninger mv. og fx i kulturkontrakter vedrørende inklusion af børn, unge og voksne med handicap? Og hvis ikke - er det noget man vil overveje at gøre?
    6. Mange steder kommer hjælperen gratis ind, hvis en borger har behov for hjælper, fx i svømmehallen. Det er helt op til kommunen at bestemme dette, herunder om der kræves dokumentation i form af hjælperkort fra hjælperen. Hvilke overvejelser ligger der bag Gribskov Kommunes beslutning om, at borgere med behov for hjælper betaler mere end andre borgere?
    7. Hvordan håndteres markedsføring af tilgængelighed ift. biblioteker, events mv.
    8. Hvordan kompetenceudvikles de frivillige?
    9. Hvad betyder facilitering af netværk og klyngesamarbejde?
    10. Hvordan er tilgængelighed til kunstmuseer mv.? Er der audioguides?
    11. Da det tidligere handicapråd i aug. 2010 blev præsenteret for Kultur & Fritids opgaveområde, spurgte rådet om man af hensyn til turismen gjorde sig tanker om at sælge sig på/annoncere tilgængelighed. Dvs. om der annonceres i turistguides, om der er sikret tilgængelighed. Også mennesker med handicap er turister, som kan tiltrækkes. Er det noget man har forfulgt?
    12. Da man lavede Kulturstrategi 2008-2020 skete det bl.a. på basis af en livsformsanalyse, hvor man valgte ikke at medtage én af 5 livsformer "De udsatte", med begrundelsen at denne gruppe ikke nødvendigvis deler de samme værdier og prioriteringer, og at der derfor ikke var basis for at arbejde videre med livsformen. Hvis man påtænker at lave en ny kulturstrategi, vil man så medtage den profil, som ikke var med sidst?


Disse spørgsmål stilles til alle centercheferne:

    • Kunne nogle af de indsatser, der er gennemført, lige så godt have været del af en handleplan for udmøntning af handicappolitikken?
    • Hvad kan Center for Borgerservice og IT bruge Handicaprådet til?


Rådet har ved forberedelse af spørgsmålene taget udgangspunkt i kommunens handicappolitik og FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap, artikel 9 Tilgængelighed og artikel 30 Retten til at være med i kulturlivet som alle andre.
Artikel 30 indebærer, at staten skal sørge for tilgængelighed ift. bøger og kulturaktiviteter som tv, film, teater mv., samt fysisk tilgængelighed til teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttilbud. Der skal være mulighed for at bruge egne evner indenfor kunst og kultur, at dyrke egen kultur og sprog, samt at dyrke idræt og være med i andre fritidsaktiviteter..

På mødet deltager centerchef Kirsten Frandsen og bibliotekschef Vibeke Steen.


Lovgrundlag
Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN's handicapkonvention) vedtaget af FN's generalforsamling 13.12.2006 og trådt i kraft 03.05.2008.
Undertegnet af Danmark 30.03.2007, ratificeret 24.07.2009 og trådt i kraft i Danmark 24.08.2009.


Økonomi
-


Bilag
Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN's handicapkonvention).

Gribskov Kommunes Handicappolitik
Bilagene er fremsendt med dagsorden 22.01.14. Rådet blev opfordret til at gemme bilagene, hvorfor de ikke sendes igen.

HR 12.11.14: Præsentation af Center for Kultur, Fritid og Turisme (dok.nr. 2014/09023 022)


Administrationens indstilling
Det indstilles,

  1. at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.



Beslutning
Taget til efterretning.





66. Opsamling på Center for Kultur, Fritid og Turismes opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023

Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder.

Rådet er i dag blevet orienteret om Center for Kultur, Fritid og Turismes opgaveområde.

Dette dagsordenpunkt forelægges med henblik på rådets opsamling og beslutning om hvad rådet fremadrettet finder det vigtigt at få i høring.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
HR 12.11.14: Præsentation af Center for Kultur, Fritid og Turisme (dok.nr. 2014/09023 022)


Administrationens indstilling
Det indstilles,

  1. at Handicaprådet kommer med anbefalinger til, hvad der fremadrettet ønskes i høring.



Beslutning
Handicaprådet har følgende bemærkninger og ønsker til samarbejdet med Center for Kultur, Fritid og Turisme:

  1. Rådet anbefaler, at der ikke tages ekstra betaling for de borgere, der har behov for hjælper i svømmehal og andre steder. Rådet finder, at hjælper bør medtages gratis, og at der bør laves retningslinier for dette.
  2. Rådet finder at det kunne være en god ide med en temaaften med kompetenceudvikling for de frivillige foreninger, hvor emnet fx kunne være, hvad man kan gøre for tilgængeligheden, herunder de vejledninger og tjeklister, der er udviklet i regi af det landsdækkende Projekt Mainstreaming på handicapområdet. Det er fx vejledningerne "Baggrundsviden om handicap ift. planlægning af arrangementer" og "Planlægning af arrangementer for borgere med særlige behov" samt "Tjekliste ifm. invitation og tilmeldingsprocedure", "Tjekliste - Planlægning af arrangementer for deltagere med særlige behov" og "Tjekliste - tilrettelæggelse af arrangementer".
  3. Rådet anbefaler, at kommunen ikke venter til der er tilgængeligt flere steder, men allerede nu sælger sig på, hvor der er tilgængeligt. Det kan fx gøres ved, at man på kommunens hjemmeside kan se, hvor der er tilgængeligt, samt hvor hjælper kommer gratis ind og hvad betingelserne er for dette. Det kan måske inspirere Visit Nordsjælland, som skal sælge hele Nordsjælland - og det sælger godt ved udenlandske turister, hvis der vises, at der er tilgængeligt.
  4. Rådet ønsker at blive hørt, før der tages beslutninger om ændringer i seviceniveau på områder. som også borgere med handicap bruger.
  5. Rådet vil inddrages, hvis man begynder at lave/bruge piktogrammer ift. tilgængelighed.




67. Handicappris 2014 - beslutning om prismodtager
00.05G00 - 2014/09038

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte 25.08.10, pkt. 100, anbefaling om kriterier, form, økonomi og proces for uddeling af en handicappris i Gribskov Kommune, herunder at Handicaprådet ud fra de vedtagne kriterier beslutter, hvem af de indstillede, der skal have prisen.

De besluttede kriterier er:
Prisen gives til en person, virksomhed, organisation eller forening, der har gjort en særlig indsats eller vist særligt initiativ og kreativitet for at fremme mulighederne for deltagelse i samfundslivet for borgere med handicap i Gribskov Kommune.

Den særlige indsats eller det særlige initiativ kan dreje sig om:

    • at komme ind på arbejdsmarkedet
    • at sikre bedre livsvilkår og livskvalitet - fx i forbindelse med deltagelse i fritidsaktiviteter, beskæftigelse eller via information i bred forstand
    • at forbedre tilgængeligheden til boliger, foreninger, restauranter eller andre institutioner og virksomheder.

Indsatsen skal tilføre noget nyt ud over lovgivningsmæssige krav.

Eksempler:

    • En erhvervsdrivende, der har gjort noget specielt for at integrere medarbejdere med handicap i sin virksomhed.
    • En butiksindehaver, der har øget tilgængeligheden til sin forretning.
    • En frivillig i en forening, der har arbejdet for at sikre, at borgere med handicap kan deltage i foreningslivet.
    • En sportsklub, der har arbejdet aktivt for handicapidræt.
    • Et byggeri, hvor man har medtænkt adgang for personer med handicap.
    • En hvilken som helst anden person, der uegennyttigt har arbejdet for at forbedre forholdene for borgere med handicap.


Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Følgende kan ikke indstilles:

    • ansatte i Gribskov Kommune (dog gerne som privatpersoner)
    • medlemmer af Handicaprådet og deres stedfortrædere


Proces
Der blev i sidst i august sendt mail om Handicapprisen til Erhverv Gribskov, Idrætsrådet, Frivilligt Forum, Frivilligcenter Helsinge og Frivilligcenter Græsted.

Der har været annonceret efter indstillinger til Handicapprisen 2014 i Ugeposten i uge 37 og uge 41 og på kommunens hjemmeside fra uge 37 til 42 med deadline henholdsvis 30.09. og 20.10.

Der er modtaget 3 indstillinger omfattende 3 indstillede. Indstillingerne og Sekretariatets vurdering og anbefaling fremgår af bilaget.

Det er Sekretariatets vurdering, at alle de tre indstillede opfylder kriterierne for tildeling af handicapprisen.


Lovgrundlag
Der er ikke et lovgrundlag for uddeling af priser.


Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget besluttede 07.05.14, pkt, 31, at at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster, samt at udgiften dækkes indenfor rådets budget.
Der er i 2014 afsat kr. 60.856 til udgifter ved Handicaprådets virksomhed.


Bilag
BILAG HR 12.11.14: Indstillinger til Handicappris 2014 (sagsnr. 2014/09038 dok.nr. 018)
- bilaget er lukket og publiceres ikke, da navne på indstillede og på prismodtageren er fortrolige til de offentliggøres ifm. prisoverrækkelsen 03.12.13.


Administrationens indstilling
Det indstilles,

  1. at Handicaprådet beslutter, hvem der skal have Handicapprisen 2014.



Beslutning
Handicaprådet besluttede prismodtager.





68. Mødeplan 2015
27.69.48G00 - 2013/36623

Sagsfremstilling
Hermed forelægges forslag til mødeplan for Handicaprådet i 2015 til godkendelse.

Møderne er lagt, således at de passer ind i den politiske årsmødeplan for 2015, som er godkendt af Byrådet 27.10.14. Det betyder, at der er rum for, at rådet kan høres i relevante sager, før der træffes beslutning i fagudvalgene. Planen søges desuden afpasset med mødeplanen for Det Lokale Beskæftigelsesråd. Den politiske årsmødeplan er tilrettelagt, således at der er 10 mødeforløb i 2015.

Det foreslås, at rådets møder

    • holdes onsdage i ugen to uger før der holdes fagudvalgsmøder, af hensyn til at administrationen skal have et par dage til at sagsbehandle høringssvar før forelæggelse for fagudvalg.
    • begynder kl. 16.15.
    • holdes på datoerne 04.02., 04.03., 08.04., 20.05., 24.06., 26.08., 23.09., 21.10., 11.11. og 09.12.


Det kan desuden som i 2013 blive nødvendigt med et ekstraordinært møde i uge 33 med henblik på høring af Budget 2016-2019.


Lovgrundlag
-


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Det indstilles,

  1. at Handicaprådet beslutter mødeplan for 2015 som foreslået.



Beslutning
Tiltrådt.





69. Forberedelse af præsentation af Center for Koncernstyrings opgaveområde
27.69.48G00 - 2014/09023

Sagsfremstilling
Handicaprådet besluttede på møde 22.01.14, pkt. 4, at invitere relevante centerchefer til at deltage i Handicaprådets møder i 2014 med henblik på at orientere om centrenes opgaveområder. Ifølge rådets årsplan 2014 (2. udgave) præsenteres Center for Konstyrings opgaveområde den 10.12.

I årsplanen er indlagt rådets forudgående refleksion over, hvad man særligt ønsker at drøfte med cheferne for fagområderne, således at cheferne har mulighed for at forberede sig på eventuelle spørgsmål.

Center for Koncernstyring er et stabscenter, der yder støtte til kommunens øvrige centre og enheder, og som har følgende hovedopgaver:

    • Koordinering af kommunens indsatser omkring budget, regnskab og budgetopfølgning.
    • Controlling, sparring og rådgivning af de enkelte fagområder, enheder og institutioner.
    • Central rolle i kommunens styringsindsats, særligt med fokus på den økonomiske styring.
    • Koordinering af revisionsindsatsen - Herunder kontakt til kommunens eksterne revisionsselskab.
    • Ansvarlig for finansielle poster - Herunder kontakt til kommunens bankforbindelse og finansielle rådgivere.
    • Kontraktstyring i forhold til kommunens eksterne kontrakter, samt styrende i forhold til udbud mv.
    • Styrende i forhold til kommunens digitaliseringsindsats.


Herudover er kommunens Opkrævningsteam og Kontrolgruppen (i forhold til socialt bedrageri) tilknyttet Koncernstyring.

Sagen forelægges med henblik på rådets forudgående refleksion.

Den særligt interesserede kan forberede sig ved at læse følgende artikler fra FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap:artikel 9 Tilgængelighed.
artikel 30 Retten til at være med i kulturlivet som alle andre.
Rådet opfordres desuden til at have læst kommunens handicappolitik.


Lovgrundlag
Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN's handicapkonvention) vedtaget af FN's generalforsamling 13.12.2006 og trådt i kraft 03.05.2008.
Undertegnet af Danmark 30.03.2007, ratificeret 24.07.2009 og trådt i kraft i Danmark 24.08.2009.


Økonomi
-


Bilag
Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN's handicapkonvention).

Gribskov Kommunes Handicappolitik
Bilagene er fremsendt med dagsorden 22.01.14. Rådet blev opfordret til at gemme bilagene, hvorfor de ikke sendes igen.


Administrationens indstilling
Det indstilles,

  1. at rådet beslutter, hvad man særligt ønsker at drøfte med chefer/ledere fra Center for Koncernstyring, således at de har mulighed for at forberede sig på eventuelle spørgsmål.



Beslutning
Handicaprådets spørgsmål/bemærkninger til Center for Koncernstyring:

  1. Hvilke overvejelser gør man sig i Center for Koncernstyring med hensyn til at få indtænkt Handicaprådet og andre høringsparter i høringsprocessen ifm. budgetproces?
  2. Hvilke overvejelser gør man sig om, hvad der inviteres til som dialogmøder og hvad som informationsmøder?
  3. Hvilke overvejelser gør man sig i centret, før man afholder disse arrangementer med deltagelse af borgere med handicap? Kender centret og gør man brug af de værktøjer, der er udviklet i Projekt Mainstreaming på handicapområdet, fx vejledningen om planlægning af arrangementer for deltagere med særlige behov og de tilhørende tjeklister?
  4. Rådet fik 21.10.14 præsenteret Center for Borgerservice og ITs opgaveområde. På kommunens hjemmeside står, at en af Center for Koncernstyrings opgaver er at være styrende i forhold til kommunens digitaliseringsindsats. Hvad betyder det? Hvordan adskiller det sig fra/hvor er snitfladen til det som er Center for Borgerservice og ITs opgaveområde?
  5. Kontraktstyring ift. kommunens eksterne kontrakter, samt styrende i forhold til udbud mv. - hvordan sikres at borgere med handicap tænkes ind? Hvordan kan Handicaprådet bidrage?




71. Høring: Handicaprampe Dronningmølle strand. TILLÆGSDAGSORDEN
05.04G00 - 2014/43845

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Handicaprådet med henblik på høring om type og placering af handicapramper på strandene.

I Gribskov Kommune er det politisk besluttet at tilbyde handicapadgang to steder. Hidtil er stranden i Dronningmølle og stranden i Tisvilde valgt til dette. Tilgængeligheden er her øget med ramper i form af gangbro fra fast belægning til vandkanten. Ramperne udlægges i badesæsonen for at lette adgangen for borgere med fysisk funktionsnedsættelse.

I foråret 2014 vurderedes det, at terrænændringer forårsaget af vind og bølger udgjorde en hindring for, at en rampe kunne opfylde de anbefalede maksimumskrav til hældning på Dronningmølle strand. En rampe ville blive for stejl til at opfylde kravene, og adgangen via en trappe blev kun mulig for normalt gående. Alternativer blev undersøgt uden held. Rampen har været savnet, og behovet ønskes dækket igen hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.

Der fremlægges et løsningsforlag for Teknisk Udvalg den 26. november. Forinden ønskes Handicaprådet hørt, da målet er et anlæg, som målgruppen kan bruge. Teknisk Udvalg skal tage stilling til projekt nr 1, med projekt 2 og 3 som lidt billigere alternativer. Da stranden ved Dronningmølle ejes af Naturstyrelsen, som også skal tillade nødvendige terrænændringer, og at en ny fast rampe anlægges, skal det ligeledes besluttes, om kommunen agter at investere på ikke kommunal grund.

Handicaprådet bedes vurdere hvilke af nedenstående alternative placeringer samt hvilken type rampe, som vil være at anbefale for borgere med handicap. Gerne i form af en prioritering:

    1. En fast rampe ved Dronningmølle monteret som en 10-20 cm høj badebro. Rampen er 1,60 m bred og belægningen er trykimprægneret fyr. Rampen starter ved toiletbygningens faste belægning, er 65 m lang og ender i vandkanten. Hældningen vil på et kortere stræk overstige de anbefalede 1:20. De sidste 10 m ned til vandet er i stål. Pris 175.000 kr.
    2. En tilsvarende rampe, som i stedet er placeret på Smidstrup strand. Den starter ved asfalten på p-pladsen og ender 55 m længere henne, hvor badebroen begynder. Rampen forventes at opfylde anbefalingerne til hældning. Pris 150.000 kr.
    3. Som punkt 1 eller 2, men med 1,50 m bred rullerampe i mahogni. Denne type vil være billigere at anlægge, men dyrere i drift, da den let sander til. Pris i Dronningmølle 105.000 kr. og i Smidstrup 90.000 kr. Det skal oplyses, at leverandøren ikke anbefaler denne type rampe på barske kyststrækninger, som nordkysten er kendt for at være.



Lovgrundlag
Lov om strandbeskyttelse.


Økonomi
-


Høring
Har ikke været i høring andre steder.


Bilag
HR 12.11.14 - EB bro (dok.nr. 2014/43845 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller

  1. at Handicaprådet afgiver høringssvar.



Beslutning
Handicaprådet kan kun prioritere alternativ 1 ved Dronningmølle, hvor der er sikkerhed for, at der er toiletfaciliteter.

Rådet kender ikke Smidstrup Strand. Det er derfor uklart, om der er mulighed for omklædning og toiletfaciliteter til borgere med handicap? En rampe vil ikke være brugbar for borgere med handicap, hvis der ikke sørges for at der er et handicaptoilet. Der står, at rampen føres ned til badebroen, men er broen tilgængelig for borgere med handicap?






Efterretningssager

70. Blinde og stærkt svagtsynede borgeres mulighed for at blive visiteret til handicapkørsel
13.05Ø00 - 2014/39860

Sagsfremstilling
Handicaprådet orienteres med denne sag om, at administrationen forelægger en sag for Social- og Sundhedsudvalget til efterretning, idet kommunen har modtaget en borgerhenvendelse med ønske om, at blinde og stærkt svagsynede borgere kan visiteres til
handicapkørsel under Movia Flextrafik.

Orienteringen til Social- og Sundhedsudvalget gengives i det følgende.

Sagen beskriver:

  1. Hvordan handicapkørslen er i dag
  2. Hvad handicapkørslen koster i dag
  3. Overvejelser om at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af handicapkørslen
  4. Estimat for udgifter ved at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af handicapkørslen
  5. Det videre arbejde


1. Ordningen i dag
Handicapkørsel er en ordning under Movia Flextrafik, der skal sikre, at svært bevægelseshæmmede får samme tilbud som øvrige borgere, selvom de ikke kan benytte almindelige busser og tog. Kørselsordningen dækker hele Movias område, det vil sige hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn samt de brofaste øer. Kørslen foregår på alle årets dage og hele døgnet.

Der er tale om kollektiv handicapkørsel fra dør til dør. Der er ofte flere passagerer med i vognen, og der køres af og til en omvej for at samle flere op.

For at komme med i ordningen skal borgeren være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel, der er bevilget.

Der er formentlig allerede i dag blinde og stærkt svagtsynede borgere med i ordningen, idet nogle synshandicappede borgere er bevilliget et ganghjælpemiddel. Det registreres dog ikke, om borger har et synshandicap, da det er ganghjælpemidlet, der er afgørende.

Handicapordningen omfatter kun kørsel til fritidsformål, f.eks. besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Dvs. kørsel til f.eks. læge, hospital eller fysioterapeut udføres ikke under ordningen. Ordningen giver ret til 104 ture pr. kalenderår.

Hvis brugerne har behov for at køre mere end 104 ture i et kalenderår, kan de søge hos Center for Social og Sundhed, som i særlige tilfælde har mulighed for at visitere til flere ture. Brugerne kan gratis medtage f.eks. børn under 12 år og fører- eller servicehund, samt betale for at få ledsagere med.

2. Det koster ordningen i dag
For medlemmer af ordningen
Medlemmer betaler 300 kr. i medlemsgebyr og har ret til 104 ture pr. kalenderår. Dvs. bliver man medlem efter 1. januar, betaler man kun medlemsabonnement for de måneder, der er tilbage af året, og får heller ikke ret til alle 104 ture.

Prisen for en tur med Flextrafik beregnes ud fra afstanden i kilometer mellem 2 adresser. Turen beregnes ud fra den kortest mulige rute afrundet til nærmeste antal hele kilometer.

Taksten udregnes på baggrund af prisen for en kontantbillet til bus og tog i Hovedstads- området. Handicaptaksterne reguleres ved den årlige takstregulering i januar måned. Grundtaksten er i 2014 24 kroner inklusiv 5 kilometer. Derefter koster kørslen 2,40 kroner pr. kilometer de efterfølgende 35 kilometer, og kørsel derudover 1,20 krone pr. kilometer.

For Gribskov Kommune
I 2013 var der i gennemsnit ca. 106 brugere pr. måned. Ordningen kostede i direkte kørselsomkostninger ca. 1,4 mio. kr i 2013. Hver bruger kostede således i gennemsnit ca. 13.000 kr. pr år til direkte kørsel. Hertil kommer administrationsudgifter til Movia på i alt ca. 150.000 kr. årligt.

Udgiften afholdes under Teknisk Udvalg.

3. Overvejelser om at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere bliver omfattet af ordningen
Lovgivning
Lov om trafikselskaber forpligtiger kommunerne til at sikre transport til fritidsaktiviteter for svært bevægelseshæmmede over 18 år. Det er Trafikselskaberne, der ifølge loven skal udføre kørslen, og det er kommunerne, der visiterer og finansierer.

Blinde og svagtsynede er som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen, men det fremgår af et svar fra Transportministeren til Folketingets Socialudvalg d. 15. maj 2014, at kommunerne kan vælge at visitere andre end stærkt bevægelseshæmmede - eksempelvis blinde og svagtseende - til ordningen. Det fremgår dog ikke, om det kommunerne kan gøre, er gennem deres trafikselskab eller enkeltvis. Formuleringen i lovbemærkningerne er "at trafikselskaberne kan tilbyde andre grupper af handicappede at deltage i ordningen."

Argumenter for
De borgere med synshandicap, som tilmelder sig ordningen kan få stor glæde af den.

  • I et forsøgt i 2009 iværksat af Transportministeriet for medlemmer af Dansk Blindesamfund i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms Amter, svarede 90 procent at kørselsordningen bidrager til bedre livskvalitet og tilsvarende, at de bliver mindre afhængige af andre, og at op imod 25 procent af turene ikke ville være gennemført, hvis ikke de havde haft muligheden for Movia Handicapkørsel. Det skal hertil bemærkes, at det statslige forsøg ikke medførte, at der blev afsat midler til at udvide ordningen, samt at forsøget ikke har medført ændringer i Lov om Trafikselskaber, der netop er blevet revideret.


Supplement til Flextur

  • Den åbne flexkørsel (Flextur) giver kun mulighed for at blive kørt fra kantsten til kantsten, hvorimod der i den individuelle handicapkørsel er mulighed for transport fra dør til dør samt hjælp ved ud- og indstigning. Dette betyder konkret, at synshandicappede, kan have svært ved at benytte Flextur, når de skal et sted hen, de ikke kender godt, da de ikke har mulighed for ved ankomsten, at finde dørtelefoner, opgange og lign.
  • Ikke alle kommuner deltager i Flextur, hvilket betyder, at man ikke kan anvende Flextur i f.eks. Hillerød, Københavns eller Frederiksberg Kommune.


Argumenter imod
Uensartet serviceniveau i Movia området

  • I henhold til lovbemærkningerne er det Trafikselskabet, der kan vælge at tilbyde ordningen til andre typer af handicappede. Helsingør kommune har dog tolket som, at det er op til den enkelte kommune, om ordningen skal udvides til andre typer af handikappede. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt med en afklaring i Trafikselskabet på tværs af kommunerne, om hvilke typer af handicap, ordningen skal omfatte. Dette skal særligt ses i lyset af, at kommunerne gennem Trafikselskaberne har mulighed for tværgående indsatser, der forbedrer tilgængeligheden til den kollektive trafik for blinde og stærkt svagtsynede. Sådanne indsatser vil kunne gøres mere målrettede, såfremt der er ensartede serviceniveauer på tværs af kommuner. Indsatserne vil være hæftet op på Movias tilgængelighedspolitik.


Andre målgrupper kan forventes også at ville gøre krav om at blive en del af ordningen.

  • En beslutning om at visitere blinde og stærkt svagtsynede til handicapkørsel kan give anledning til, at også andre handicapgrupper vil ansøge om visitation til Movias individuelle handicapkørsel.


Andre veje til at forbedre blinde og svagtsynede borgeres vilkår

  • I andre sammenhænge arbejdes der med en målsætning om at gøre borgerne selvhjulpne. Der er f.eks. gennemført en renovering af Vejby Station over de seneste år. Den er finansieret af Lokalbanen, Kommunen og Trafikstyrelsen. Dansk Blindesamfund blev i den sammenhæng involveret i arbejdet med at gøre stationen mere tilgængelig for synshandicappede. Arbejdet kan ses som et godt eksempel på en investeringsstrategi, der også sigter på at gøre borgerne selvhjulpne, uden at øge driftsomkostninger til f.eks. Flextrafik
  • Målrettet information til blinde og stærkt svagtsynede om Flextur kan understøtte, at borgere med synshandicap i højere grad bliver selvhjulpne ved at tilgængeligheden til transport styrkes.


4. Estimat for udgifter ved at lade blinde og stærkt svagtsynede borgere blive omfattet af ordningen
I Danmark findes der ikke noget centralt register over antallet af blinde og stærkt svagtsynede. Derfor må man bruge statistiske beregninger for at finde frem til udbredelsen i Danmark. Udenlandske undersøgelser tyder på, at 1 procent af befolkningen har en synsstyrke på under 33 procent af det normale syn. Ud af disse regner man med, at cirka halvdelen har en synsstyrke på under 10 procent af det normale syn, og det er denne gruppe, der betegnes som blinde eller stærkt svagtsynede.

Oversat til Gribskov betyder det, at der er ca. 200 blinde eller stærkt svagtsynede, som potentielt kan blive omfattet af ordningen.

Det vil ikke være alle blinde og stærkt svagtsynede, som vil ønske at benytte Movia Handicapkørsel. Nogle vil kunne klare sig med Flextur og taxa. Andre vil kun bruge ordningen et mindre antal gange. Målgruppens alderssammensætning (mange ældre), ordningens indbyggede restriktioner (bestillingsfrister, omvejskørsel, loft over antallet af ture) og egenbetalingen sætter også en grænse for mange synshandicappede, der vil benytte ordningen.

Det er ikke muligt præcist at beregne, hvor mange der vil gøre brug af ordningen.

Men ud fra data fra det etårige forsøg under Transportministeriet i 2009 kan det antages, at ca. 25 blinde og stærkt svagtsynede borgere vil tilmelde sig, da erfaringerne fra forsøget peger på, at ca. 10 til 15 procent vil gøre brug af ordningen.

Da de direkte kørselsudgifter pr. borger, der anvender ordningen, var på ca. 13.000 kr. i 2013 i Gribskov Kommune, vil 25 flere borgere, der anvender ordningen på samme måde som de eksisterende brugere, give en merudgift på ca. 325.000 kr. årligt i 2013 priser.

5. Det videre arbejde
Administrationen anbefaler at fastholde den nuværende ordning. Endvidere anbefaler administrationen, at spørgsmålet, om ordningen skal udvides, søges afklaret via Movias repræsentantskab sammen med de øvrige kommuner. Samtidig vil administrationen følge Helsingørs brug af ordningen i forhold blinde og stærkt svagtsynede borgere. En evt. kommunal udvidelse af ordningen i Gribskov Kommune kan tænkes ind i budgetprocessen for 2016 og følge afklaringen om adgang til ordningen på tværs af kommunerne i Trafikselskabet.


Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber § 11


Økonomi
-


Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

  1. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning
Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Rådet skal gøre opmærksom på, at brug af åben flextur ikke kan bruges før kl. 6 om morgenen og efter kl. 23 om aftenen. Der er borgere, der er blinde eller svagtseende, der har et aktivt liv - også mellem kl. 23.00 og kl. 06.00.
På trods af at punktet ikke er i egentlig høring, men til efterretning, finder Handicaprådet, at der skal arbejdes for en udvidelse af ordningen.







Mødet startet:
04:00 PM

Mødet hævet:
05:35 PM